ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2012.137.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 137

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
12. maj 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

UDTALELSER

 

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

2012/C 137/01

Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning […] om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked

1

 

III   Forberedende retsakter

 

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

 

Den Europæiske Centralbank

2012/C 137/02

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 2. marts 2012 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) (CON/2012/17)

7

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2012/C 137/03

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for Abdelkarim Hussein Mohamed AL NASSER, Ibrahim Salih Mohammed AL-YACOUB, Hasan IZZ-AL-DIN (alias GARBAYA, Ahmed; alias SA-ID; alias SALWWAN, Samir), Khalid Shaikh MOHAMMED (alias ALI, Salem; alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah; alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith; alias WADOOD, Khalid Adbul), Gama'a Al-Islamiyya (alias Al-Gama'a al-Islamiyya) (Islamic Group — IG), Holy Land Foundation for Relief and Development, National Liberation Army (Ejército de Liberación Nacional), Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen (alias PFLP-General Command), Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC), Den Lysende Sti (SL) (Sendero Luminoso), der er medtaget på listen i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1375/2011

12

 

Europa-Kommissionen

2012/C 137/04

Euroens vekselkurs

14

 

Revisionsretten

2012/C 137/05

Særberetning nr. 5/2012 Det fælles RELEX-informationssystem (CRIS)

15

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2012/C 137/06

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

16

2012/C 137/07

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

17

2012/C 137/08

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

18

 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2012/C 137/09

Statsstøtte — Luxembourg — Statsstøtte SA.34440 (12/C) — Salg af Dexia BIL — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2 ( 1 )

19

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

UDTALELSER

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/1


Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning […] om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked

2012/C 137/01

DEN EUROPÆISKE TILSYNSFØRENDE FOR DATABESKYTTELSE HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16,

under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2),

under henvisning til anmodningen om en udtalelse i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 —

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

1.   INDLEDNING

1.1.   Høring af den tilsynsførende

1.

Den 19. december 2011 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning […] om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (3). Forslaget blev sendt til høring hos den tilsynsførende samme dato.

2.

Inden forslaget blev vedtaget, havde den tilsynsførende mulighed for at fremsætte uformelle bemærkninger. Der er taget hensyn til mange af disse bemærkninger i forslaget. Som følge heraf er databeskyttelsesgarantierne i forslaget blevet styrket væsentligt.

3.

Den tilsynsførende hilser med tilfredshed, at han også formelt blev hørt af Kommissionen, samt at det foreslås, at der henvises til denne udtalelse i præamblen til den retsakt, der skal vedtages.

1.2.   Forslagets mål og anvendelsesområde

4.

Formålet med forslaget er at modernisere og ændre den eksisterende tekst til direktiv 2005/36/EF (i det følgende benævnt »direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer«). For at nå dette mål foreslår Kommissionen også, at henvisningerne til bestemmelser i det reviderede direktiv om erhvervsmæssige kvalifikationer ændres i de relevante dele af forordning […] om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (i det følgende benævnt »IMI-forordningen«) (4).

1.3.   Relevans for databeskyttelse

5.

Set ud fra et databeskyttelsessynspunkt er de to vigtigste aspekter af forslaget i) indførelsen af en advarselsordning (artikel 56a), og ii) indførelsen af et europæisk erhvervspas på frivillig basis (artikel 4a, 4b, 4c, 4d og 4e) (5). Det er i begge tilfælde planen, at behandlingen af personoplysninger skal finde sted via informationssystemet for det indre marked (»IMI«).

6.

Advarsler udsendes i princippet, efter at en kompetent myndighed eller domstol i en medlemsstat har truffet en afgørelse, der forbyder en person at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed på dens område (6). Der kan udstedes advarsler vedrørende alle erhvervsudøvere, der er omfattet af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder erhvervsudøvere, der ikke har ansøgt om et europæisk erhvervspas. Når advarslerne er blevet udstedt, lagres de i IMI, og alle medlemsstater og Kommissionen har adgang til dem.

7.

Indførelsen af et europæisk erhvervspas indebærer, at der oprettes og lagres et informationsdossier i IMI om de erhvervsudøvere, der frivilligt har tilmeldt sig erhvervspasordningen (i det følgende benævnt »IMI-dossieret«). Oplysningerne i IMI-dossieret er tilgængelige for erhvervsudøveren samt for »værtsmedlemsstaten« og »hjemlandet«. Erhvervsudøveren kan til enhver tid anmode om, at oplysninger i IMI-dossieret slettes, blokeres eller berigtiges.

8.

Advarselsoplysningerne og nogle af oplysningerne i IMI-dossieret omfatter oplysninger om lovovertrædelser eller administrative sanktioner og kræver derfor øget beskyttelse i henhold til artikel 8, stk. 5, i direktiv 95/46/EF og artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 45/2001. Advarselsordningen kan berøre retten til databeskyttelse for en lang række personer i forskellige erhvervsgrupper i alle medlemsstater, herunder læger, uanset om de faktisk udøver eller agter at udøve deres erhverv uden for deres hjemland.

9.

Endvidere rejser forslaget nogle vigtige spørgsmål om, hvordan advarselssystemet og lagerfunktionen vil udvikle sig inden for IMI fremadrettet. Dette er et horisontalt spørgsmål, der også er relevant for det administrative samarbejde på andre politikområder.

2.   ANALYSE AF FORSLAGET

2.1.   Generelt

10.

Den tilsynsførende ser med tilfredshed på de bestræbelser, der er gjort i forslaget på at tage hensyn til databeskyttelsesaspekterne. Den tilsynsførende hilser også velkommen, at et eksisterende informationssystem, nemlig IMI, foreslås anvendt i forbindelse med det administrative samarbejde, som i praksis allerede omfatter en række databeskyttelsesgarantier. Der hersker dog fortsat store betænkeligheder, navnlig med hensyn til advarselsordningen.

11.

For at tage hensyn til disse betænkeligheder henstiller den tilsynsførende, at det præciseres utvetydigt i forslaget, i hvilke konkrete tilfælde der kan udsendes advarsler, at det klart afgrænses, hvilken form for personoplysninger der kan medtages i advarslerne, og at behandlingen begrænses til det strengt nødvendige under hensyn til proportionaliteten og afvejningen af rettigheder og interesser. Forslaget bør navnlig:

utvetydigt bestemme, at advarsler kun kan udsendes, efter at en kompetent myndighed eller domstol i en medlemsstat har truffet en afgørelse, der forbyder en person at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed på dens område

anføre, at indholdet af advarslen ikke må indeholde yderligere detaljer vedrørende omstændighederne omkring og begrundelsen for forbuddet

præcisere den periode, for hvilken advarslerne opretholdes, og begrænse den til det strengt nødvendige, og

sikre, at advarslerne kun udsendes til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og at disse myndigheder holder de modtagne advarselsoplysninger fortrolige og ikke videregiver eller offentliggør dem.

2.2.   Advarsler

De advarselsordninger, som Kommissionen har foreslået

12.

Med artikel 56a indføres to — til en vis grad forskellige — advarselsordninger for to forskellige kategorier af erhvervsudøvere.

Med artikel 56a, stk. 1 indføres en advarselsordning for alment praktiserende læger og speciallæger, sygeplejersker, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og visse andre erhverv. Det skal fremgå af advarslerne, »hvilke erhvervsudøvere« der af de nationale myndigheder eller domstole har fået »forbud mod«, også midlertidigt, at udøve erhvervsmæssig virksomhed på den pågældende medlemsstats område. Advarsler kan udsendes af de kompetente myndigheder i enhver medlemsstat og skal stiles til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater samt til Kommissionen.

Med artikel 56a, stk. 2 oprettes der en supplerende advarselsordning for de erhverv, der ikke allerede er omfattet af advarselsordningen i henhold til artikel 56a, stk. 1 (eller af den advarselsordning, der allerede gælder i henhold til direktiv 2006/123/EF (7)). Her skal den pågældende medlemsstat udsende advarslerne »efter at have fået faktisk kendskab til adfærd, specifikke handlinger eller omstændigheder forbundet med denne virksomhed, som kan forårsage alvorlige skader på menneskers sundhed og sikkerhed eller på miljøet i andre medlemsstater«. Advarslerne sendes til »de øvrige berørte medlemsstater og Kommissionen«. Det fremgår endvidere af forslaget, at »oplysningerne ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at identificere den pågældende erhvervsudøver, og skal indeholde en henvisning til den kompetente myndigheds afgørelse, hvorved erhvervsudøveren får forbud mod at udøve erhvervsmæssig virksomhed«.

Generelt

13.

Den tilsynsførende noterer sig oprettelsen af en begrænset advarselsordning på europæisk plan med henblik på at udveksle oplysninger mellem de berørte kompetente myndigheder om erhvervsudøvere, der har fået forbud mod at udøve deres erhverv i en medlemsstat, af hensyn til væsentlige offentlige interesser som f.eks. i erhverv, hvor menneskers liv, sundhed og sikkerhed (samt dyrevelfærd) er af afgørende betydning, eller i andre erhverv i situationer, hvor dette er berettiget for at forhindre alvorlig skade på sundheden og sikkerheden eller miljøet.

14.

Den tilsynsførende finder dog, at advarselsordningerne fortsat skal være forholdsmæssigt afpassede.

15.

I den henseende hilser den tilsynsførende forbedringerne af teksten som følge af hans uformelle bemærkninger velkommen. Selv om disse forbedringer skal præciseres yderligere, synes de at have til formål at begrænse advarsler til erhvervsudøvere, som har fået forbud mod at udøve deres erhverv ved en afgørelse truffet af en kompetent myndighed, og synes at udelukke mulighederne for at udsende advarsler, der blot er baseret på mistanker eller klager mod en erhvervsudøver, medmindre dette er underbygget af klare beviser og har ført til en formel afgørelse fra den kompetente myndighed eller domstol, som har forbudt den pågældende person at udøve sin virksomhed. Dette kan bidrage til at garantere retssikkerheden og til overholdelsen af princippet om uskyldsformodning.

16.

Ud over henstillingen om nærmere præciseringer af betingelserne for udsendelse af advarsler og advarslernes indhold vedrører den tilsynsførendes største betænkeligheder opbevaringsperioderne. Bestemmelserne om nøjagtigheden og ajourføringen af advarsler samt om modtagerne kunne også forbedres yderligere. Endelig bør der udtrykkeligt fastsættes fortrolighedsforpligtelser i direktivet.

Opbevaringsperioder

17.

En af den tilsynsførendes andre store betænkeligheder vedrører selve advarselsordningens karakter. Spørgsmålet er, om de advarsler, der er omhandlet i forslaget,

kun vil forblive i IMI for et begrænset tidsrum som en advarsel om en nødsituation, der kræver øjeblikkelig handling, eller

om advarselsordningen vil munde ud i en database, hvor advarselsoplysningerne lagres i længere tid, og som praktisk talt vil udgøre en EU-dækkende sortliste over erhvervsudøvere, herunder læger, som de kompetente myndigheder rutinemæssigt vil sammenholde disse erhvervsudøvere med.

18.

Som det blev bemærket i vores udtalelse om IMI-forslaget (8), er der »stor forskel på at anvende en alarmmekanisme som et kommunikationsværktøj til at advare kompetente myndigheder om en særlig overtrædelse eller mistanke og på at opbevare denne advarsel i en database i en forlænget eller endog ubegrænset periode«.

19.

Den tilsynsførende er betænkelig ved, at det i den foreslåede artikel 56a, stk. 5, overlades til Kommissionen — i delegerede retsakter — at fastlægge, hvor længe advarsler skal forblive i IMI. Den tilsynsførende henstiller, at disse centrale bestemmelser, der fastlægger selve karakteren af den foreslåede advarselsordning og dermed udgør væsentlige elementer, kommer til udtryk i teksten til selve det foreslåede direktiv.

20.

Set ud fra et databeskyttelsessynspunkt ville det være bedre, hvis alle advarsler, der indføres i ordningen, blev slettet efter en forud fastsat, rimelig kort periode, som skal regnes fra det tidspunkt, hvor advarslen blev udsendt. Denne periode bør være tilstrækkeligt lang (f.eks. seks måneder) til, at de kompetente myndigheder, der modtager en advarsel, kan stille opfølgende spørgsmål via IMI og beslutte, om de skal træffe specifikke foranstaltninger inden for rammerne af deres kompetence baseret på de modtagne oplysninger. Perioden bør dog begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for dette mål.

21.

Hvis der derimod er et klart begrundet behov for længerevarende opbevaring, henstiller den tilsynsførende, at det som et minimum bør kræves i forslaget, at den udstedende myndighed sletter en advarsel umiddelbart efter, at det forbud, der udløste advarslen, ikke længere gælder (f.eks. som følge af en klage, eller fordi forbuddet var tidsbegrænset). Det bør også undgås, at en advarsel uden grund kommer til at gælde på ubestemt tid, måske selv efter, at den pågældende erhvervsudøver er gået på pension eller afgået ved døden.

Indholdet af advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 1

22.

Den tilsynsførende ser med tilfredshed på de præciseringer, der allerede er foretaget i udkastet med hensyn til advarslernes indhold. Der er dog fortsat behov for yderligere præciseringer for at sikre, at der ikke hersker nogen tvivl om, at indholdet af advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 1, er klart begrænset til i) de personoplysninger, der er nødvendige for at identificere den pågældende erhvervsudøver, ii) den omstændighed, at erhvervsudøveren har fået forbud mod at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed, iii) spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet er midlertidigt (indtil resultatet af en klageprocedure foreligger) eller endeligt, iv) for hvilken periode forbuddet gælder, og v) identiteten af den kompetente myndighed, der udstedte afgørelsen (også med angivelse af det land, hvor afgørelsen blev udstedt).

23.

Den tilsynsførende henstiller endvidere, at det udtrykkeligt præciseres i forslaget, at advarslerne ikke bør indeholde flere konkrete oplysninger vedrørende omstændighederne omkring og begrundelsen for forbuddet. I denne henseende bemærker den tilsynsførende, at der kan stilles opfølgende spørgsmål inden for rammerne af de sædvanlige bilaterale informationsudvekslinger, når det er nødvendigt at få sådanne supplerende oplysninger. IMI kan også anvendes til at give sagsbehandlere supplerende generiske oplysninger om de nationale procedurer for at hjælpe dem med at forstå oplysninger, som er baseret på et andet lands nationale procedurer.

Betingelser for at udsende advarsler og indholdet af sådanne advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 2

24.

Af hensyn til retssikkerheden er det afgørende, at betingelserne for at udsende advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 2, præciseres utvetydigt. I den nuværende tekst står der: »efter at have fået faktisk kendskab til adfærd, specifikke handlinger eller omstændigheder forbundet med denne virksomhed, som kan forårsage alvorlige skader på menneskers sundhed og sikkerhed eller på miljøet i andre medlemsstater«. Disse bestemmelser er ikke i sig selv tilstrækkeligt klare og giver sagsbehandlerne for stor manøvremargen til at afgøre, om der skal udsendes en advarsel eller ej.

25.

Det vigtige i denne forbindelse er, at det ikke fremgår klart af ordlyden »faktisk kendskab«, om der kun kræves en rimelig mistanke om en form for overtrædelse eller anden begivenhed, eller om omstændighederne skal undersøges fuldt ud og fastlægges gennem en eller anden form for administrativ procedure, før der kan udsendes en advarsel.

26.

I den reviderede udgave af forslaget henvises der til den kompetente myndigheds afgørelse, hvorved erhvervsudøveren får forbud mod at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Dette er en væsentlig forbedring sammenlignet med tidligere udgaver og synes efter vores opfattelse at antyde, at der kun kan udsendes advarsler, hvis den pågældende erhvervsudøver allerede har fået pålagt et forbud baseret på en afgørelse fra den pågældende kompetente myndighed.

27.

Teksten bør dog forbedres yderligere ved utvetydigt at præcisere kravet om, at advarslen skal være baseret på en forudgående afgørelse fra en domstol eller kompetent myndighed, hvorved en erhvervsdrivende får forbud mod at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed. Dette skulle garantere retssikkerheden og forhindre misforståelser.

28.

Det bør ligesom i artikel 56a, stk. 1, præciseres, at indholdet af advarslerne klart skal være begrænset til i) de personoplysninger, der er nødvendige for at identificere den pågældende erhvervsudøver, ii) den omstændighed, at erhvervsudøveren har fået forbud mod at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed, iii) spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet er midlertidigt (indtil resultatet af en klageprocedure foreligger) eller endeligt, iv) for hvilken periode forbuddet gælder, og v) identiteten af den kompetente myndighed, der udstedte afgørelsen (også med angivelse af det land, hvor afgørelsen blev udstedt).

Modtagerne af de i artikel 56a, stk. 2, omhandlede advarsler

29.

I henhold til artikel 56a, stk. 2, skal advarslerne sendes til »de øvrige berørte medlemsstater og Kommissionen«. Den tilsynsførende henstiller, at teksten ændres, så der kommer til at stå, at advarslerne skal sendes til »de kompetente myndigheder i andre berørte medlemsstater og Kommissionen«. Formuleringen med »kompetente myndigheder« anvendes allerede i artikel 56a, stk. 1, med hensyn til de i dette stykke omhandlede advarsler (9).

Nøjagtighed og ajourføringer

30.

Den tilsynsførende henstiller også, at det i forslaget klart kræves, at den kompetente myndighed, der uploader advarsler, foretager en periodisk gennemgang af, om advarslerne er ajourførte, samt at advarsler omgående berigtiges og trækkes tilbage, hvis de oplysninger, som de indeholder, ikke længere er nøjagtige eller skal ajourføres. Det ville også være nyttigt at sikre, at den omstændighed, at en erhvervsudøver har indgivet en klage over en »advarsel« i henhold til artikel 56a, stk. 4, eller har krævet, at advarslen berigtiges, blokeres eller slettes, registreres i advarselsoplysningerne (f.eks. ved at udsende en ajourført advarsel) (10).

Advarslers fortrolighed, videregivelse og offentliggørelse

31.

Den tilsynsførende er klar over, at medlemsstaternes lovgivning og praksis er forskellig med hensyn til, i hvilket omfang oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner mod lægefagligt personale og andre erhvervsudøvere deles med de kompetente myndigheder, andre berørte organisationer (såsom hospitaler) og den brede offentlighed. I et lille antal lande er sortlister vedrørende visse erhverv offentligt tilgængelige på internettet for alle. Andre indtager en anden holdning og giver kun offentligheden adgang til hvidlister, dvs. lister over erhvervsudøvere, der har tilladelse til at praktisere.

32.

Så længe sådan forskellig praksis og national lovgivning eksisterer side om side, henstiller den tilsynsførende, at direktivet pålægger alle berørte kompetente myndigheder en fortrolighedsforpligtelse med hensyn til de advarselsoplysninger, som de modtager fra en anden medlemsstat, medmindre oplysningerne blev offentliggjort i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, der udsendte advarslen.

2.3.   Europæisk erhvervspas

33.

Den tilsynsførende hilser det velkommen, at Kommissionen som følge af hans uformelle bemærkninger i væsentlig grad har forbedret klarheden, retssikkerheden og databeskyttelsesgarantierne, jf. artikel 4a i forslaget.

34.

Resten af den tilsynsførendes betænkeligheder vedrører artikel 4e, stk. 1, i forslaget, ifølge hvilken »de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet ajourfører det pågældende IMI-dossier rettidigt med oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for pasindehaverens udøvelse af en virksomhed i henhold til dette direktiv«.

35.

Artikel 4e, stk. 1, supplerer de eksisterende bestemmelser i artikel 56, stk. 2, der allerede tillader bilaterale udvekslinger på samme vilkår. Det kræves navnlig i den eksisterende artikel 56, stk. 2, at »de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet udveksler oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en virksomhed i henhold til dette direktiv«.

36.

Den tilsynsførende ser tre væsentlige problemfelter i disse bestemmelser:

Betingelserne for ajourføring af IMI-dossieret i henhold til artikel 4e, stk. 1 og indholdet af sådanne ajourføringer

37.

For det første giver disse bestemmelser sagsbehandlerne en stor manøvremargen til at afgøre, om IMI-dossieret skal ajourføres eller ej. Med hensyn til den manglende klarhed i betingelserne for udsendelse af advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 2, ville det af ovennævnte grunde også her være ønskeligt, hvis der blev foretaget yderligere præciseringer. Den tilsynsførende så gerne mindst et krav om, at disse ajourføringer skal foretages »uanset uskyldsformodningen« (11). En mere tilfredsstillende løsning ville være, hvis direktivet (som det var tilfældet med ovennævnte gennemgang af advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 2) indeholdt et krav om, at eventuelle ajourføringer skal være baseret på en forudgående afgørelse fra en domstol eller kompetent myndighed, hvorved en erhvervsdrivende får forbud mod at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed. Dette burde garantere retssikkerheden og forhindre fejlfortolkning.

38.

Det bør også, som i forbindelse med advarsler i henhold til artikel 56a, præciseres, at indholdet af ajourføringen skal være begrænset til i) den omstændighed, at erhvervsudøveren har fået forbud mod at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed, ii) spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet er midlertidigt (i afventen af resultatet af en klageprocedure) eller endeligt, iii) for hvilken periode forbuddet gælder, og v) identiteten af den kompetente myndighed, der udstedte afgørelsen (også med angivelse af det land, hvor afgørelsen blev udstedt). Det bør undgås at oplyse flere detaljer, f.eks. om forbuddet er et resultat af en straffedom eller en disciplinær foranstaltning, og hvilke overtrædelser der blev begået. Hvis en berørt myndighed kræver sådanne oplysninger i en bestemt sag, kan den altid udbede sig sådanne supplerende oplysninger inden for rammerne af en bilateral informationsudveksling (via IMI, men uden for IMI-dossieret).

Opbevaringsperioder

39.

For det andet er IMI-dossieret i modsætning til bilaterale informationsudvekslinger efter den eksisterende bestemmelse i artikel 56, stk. 2, der for øjeblikket kun opbevares i IMI-systemet i seks måneder efter sagens afslutning, beregnet til at forblive i IMI for et potentielt længere tidsrum. Derfor bør der træffes passende foranstaltninger til at sikre, at eventuelle henvisninger til disciplinære eller strafferetlige sanktioner, som er truffet, eller til eventuelle andre alvorlige, konkrete forhold, slettes af IMI-dossieret rettidigt, når det ikke længere er nødvendigt at få adgang til disse oplysninger.

40.

Den foreslåede henvisning til sletning, når »det ikke længere er nødvendigt at få adgang«, er nyttig, men efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig til at garantere konsistens og retssikkerhed. Den tilsynsførende henstiller derfor, at der i forslaget fastsættes en tilstrækkeligt kort opbevaringsperiode for de udvekslede oplysninger. Med hensyn til opbevaringsperioder for advarsler ville det af ovennævnte grunde være ønskeligt, hvis disse oplysninger kun blev lagret i IMI, så længe det er nødvendigt for, at den modtagende myndighed kan træffe de relevante foranstaltninger (f.eks. en periode på seks måneder til at træffe undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger).

41.

Hvis lovgiverne derimod vælger »længerevarende« lagring af forbuddet i IMI-dossieret, henstiller den tilsynsførende, at det som et minimum kræves i forslaget, at den udstedende myndighed sletter enhver henvisning til forbuddet, når det ikke længere er i kraft (f.eks. som følge af en klage, eller fordi forbuddet var tidsbegrænset).

2.4.   Fremadrettet

42.

Den tilsynsførende henstiller, at Kommissionen, såfremt brugen af erhvervspasset og IMI bliver mere udbredt (dette kan ske for nogle eller alle de lovregulerede erhverv, der er omfattet af advarselsordningen), fremadrettet tager op til revision, om de i artikel 56a omhandlede advarselsordninger fortsat er nødvendige, og om de ikke kan erstattes af en mere begrænset og ud fra et databeskyttelsessynspunkt mindre indgribende ordning. Det kan til den tid f.eks. overvejes, om informationsudvekslingen i stedet for advarsler, som skal sendes til alle medlemsstater, kan begrænses til de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet, der har adgang til den berørte erhvervsdrivendes erhvervspas og IMI-dossier.

2.5.   Høring af den tilsynsførende og de nationale databeskyttelsesmyndigheder om delegerede retsakter

43.

Endelig henstiller den tilsynsførende endvidere, at den tilsynsførende og Artikel 29-Gruppen, når de nationale databeskyttelsesmyndigheder også er repræsenteret, høres inden vedtagelsen af delegerede retsakter, jf. artikel 56a, stk. 5, og af eventuelle andre delegerede retsakter, der vedtages i medfør af artikel 58, og som kan have betydning for databeskyttelse. Forud for denne høring bør der gennemføres en konsekvensanalyse af databeskyttelsen (12).

3.   KONKLUSIONER

44.

Den tilsynsførende noterer sig oprettelsen af en begrænset advarselsordning på europæisk plan med henblik på at udveksle oplysninger om erhvervsudøvere, der har fået forbud mod at udøve deres erhverv i en medlemsstat, såfremt dette er berettiget af hensyn til væsentlige offentlige interesser.

45.

Den tilsynsførende finder dog, at advarselsordningerne fortsat skal være forholdsmæssigt afpassede.

46.

Den tilsynsførende henstiller navnlig:

at det præciseres utvetydigt i forslaget, i hvilke konkrete tilfælde der kan udsendes advarsler, at det klart afgrænses, hvilke personoplysninger der kan medtages i advarslerne, og at behandlingen begrænses til det strengt nødvendige under hensyn til proportionaliteten og afvejningen af rettigheder og interesser

at forslaget i denne henseende utvetydigt bestemmer, at advarsler kun kan udsendes, efter at en kompetent myndighed eller domstol i en medlemsstat har truffet en afgørelse, der forbyder en person at udøve sin erhvervsmæssige virksomhed på dens område

at det anføres, at indholdet af advarslen ikke må indeholde mere konkrete oplysninger vedrørende omstændighederne omkring og begrundelsen for forbuddet

at den periode, for hvilken advarslerne opretholdes, præciseres og begrænses til det strengt nødvendige, og

at det sikres, at advarslerne kun udsendes til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og at disse myndigheder holder de modtagne advarselsoplysninger fortrolige og ikke videregiver eller offentliggør dem, medmindre oplysningerne blev offentliggjort i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, der sendte dem.

47.

Med hensyn til det europæiske erhvervspas og det hertil knyttede IMI-dossier henstiller den tilsynsførende, at betingelserne for medtagelse af oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller eventuelle andre alvorlige, konkrete forhold i dossieret og indholdet af de oplysninger, der skal medtages, præciseres yderligere, og henstiller tillige, at der indføres en klar begrænsning af opbevaringsperioderne.

48.

Den tilsynsførende henstiller endvidere, at Kommissionen, såfremt brugen af erhvervspasset og IMI bliver mere udbredt, fremadrettet tager op til revision, om de i artikel 56a omhandlede advarselsordninger fortsat er nødvendige, og om de ikke kan erstattes af en mere begrænset og ud fra et databeskyttelsessynspunkt mindre indgribende ordning.

49.

Endelig henstiller den tilsynsførende yderligere, at den tilsynsførende og Artikel 29-Gruppen, når de nationale databeskyttelsesmyndigheder også er repræsenteret, høres inden vedtagelsen af delegerede retsakter, jf. artikel 56a, stk. 5, og af eventuelle andre delegerede retsakter, der vedtages i medfør af artikel 58, og som kan have betydning for databeskyttelse. Forud for denne høring bør der gennemføres en konsekvensanalyse af databeskyttelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2012.

Giovanni BUTTARELLI

Europæisk assisterende tilsynsførende for databeskyttelse


(1)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(2)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(3)  KOM(2011) 883 endelig.

(4)  IMI-forordningen er endnu ikke blevet vedtaget. I november 2011 fremsatte den tilsynsførende en udtalelse om Kommissionens forslag. Se: http://www.edps.europa.eu/EDPSWEB/webdav/site/mySite/shared/Documents/Consultation/Opinions/2011/11-11-22_IMI_Opinion_DA.pdf

(5)  Medmindre andet er anført, vedrører henvisninger til artikler i dette forslag bestemmelserne i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer som foreslået af Kommissionen.

(6)  Artikel 56a, stk. 2 bør præciseres for at slå helt fast, at dette ikke blot er tilfældet for advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 1, der finder anvendelse på personale inden for sundhedsvæsenet, men også for advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 2, der finder anvendelse på personale uden for sundhedsvæsenet. Se punkt 24-27 i denne udtalelse.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(8)  Se punkt 57-59.

(9)  For øvrigt hilser den tilsynsførende velkommen, at der — ikke som det var tilfældet med advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 1 — henvises til »øvrige berørte medlemsstater« og ikke »samtlige øvrige medlemsstater«.

(10)  Det bemærkes, at en begrænsning af advarslens indhold til de strengt nødvendige og mest faktuelle og objektive oplysninger — såsom hvorvidt en kompetent myndighed eller domstol har truffet en bestemt form for afgørelse (f.eks. et midlertidigt forbud mod aktiviteterne) — også ville bidrage til at mindske antallet af anmodninger om berigtigelse, blokering eller sletning af en advarsel, da det ville gøre det vanskeligere at anfægte nøjagtigheden af sådanne oplysninger.

(11)  Tilsvarende henvisninger til uskyldsformodning er allerede medtaget i artikel 10, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EF af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

(12)  Se også den tilsynsførendes udtalelse om forslaget til forordning om IMI, punkt 29-32.


III Forberedende retsakter

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Den Europæiske Centralbank

12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/7


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 2. marts 2012

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles 2020«-programmet)

(CON/2012/17)

2012/C 137/02

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 26. januar 2012 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles 2020«-programmet) (1) (herefter »forordningsforslaget«). ECB modtog den 6. februar 2012 en anden anmodning fra Europa-Parlamentet om en udtalelse om det samme forordningsforslag.

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 133, artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1.   Generelle bemærkninger

1.1.

Pericles-programmet er et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og svig. Forordningsforslaget erstatter retsgrundlaget for Pericles-programmet, som udløber ved udgangen af 2013 (2), og forlænger det således til udgangen af 2020. ECB gentager sit synspunkt om, at Pericles-programmet er et nyttigt bidrag til de aktiviteter, som allerede udføres af ECB, Europol og de nationale myndigheder i kampen mod eurofalskmøntneri (3). ECB nærer fuld tillid til, at Pericles 2020-programmet vil fortsætte med at bidrage til at bevare eurosedlernes integritet, herunder den anden serie af eurosedler.

1.2.

ECB ønsker at understrege sin aktive deltagelse i bekæmpelsen af forfalskning af eurosedler. Navnlig udvikler ECB design af sedler og avancerede tekniske egenskaber for eurosedlerne, som gør det muligt for både den almindelige borger og eksperter at skelne ægte sedler fra falske. Det er almindelig praksis at opgradere pengesedler, efter at de har været i cirkulation i nogle år, for at være et skridt foran falskmøntnerne. Eurosystemet træffer også denne forebyggende foranstaltning og vil inden længe igangsætte produktionen af den anden serie af eurosedler. ECB analyserer desuden nye typer af falske sedler i sit Center for Analyse af Falske Sedler (Counterfeit Analysis Centre, CAC) og anvender den opnåede viden til at kunne rådgive de retshåndhævende myndigheder bedre. CAC koordinerer udsendelsen af alle kendte tekniske og statistiske data om eurofalskmøntneri til alle relevante modtagere.

2.   Særlige bemærkninger

2.1.

Forordningsforslagets artikel 4, stk. 2, fastsætter en fremgangsmåde til evaluering af, hvorvidt Pericles 2020-programmets specifikke mål er opfyldt. I denne henseende afhænger resultaterne ikke udelukkende af, at der træffes effektive foranstaltninger i henhold til Pericles 2020-programmet, men også af en række eksterne faktorer, herunder antallet af falske sedler i omløb, tilgængeligheden af tilstrækkelige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer hos de finansielle, tekniske, retshåndhævende og retslige myndigheder, og gennemførelsen af andre uddannelsesprogrammer, som tilrettelægges for disse myndigheder. Programmet bør således evalueres op i mod alle de aspekter, der påvirker eurofalskmøntneri og svig. ECB henstiller derfor, at ECB og Europol inddrages fuldt ud i den evaluering af Pericles 2020-programmet, som er fastlagt i forordningsforslagets artikel 12, stk. 3 og 4.

2.2.

Under Pericles 2020-programmet kan forslag fremsat af de deltagende medlemsstater omfatte deltagere fra tredjelande, hvis deres inddragelse er vigtig for beskyttelsen af euroen. ECB anerkender fordelene ved at forhindre eurofalskmøntneri og svig på verdensplan ved at inddrage tredjelande i Pericles 2020-programmet, men inddragelsen bør ske på en fornuftig og proportional måde.

2.3.

ECB bemærker, at forordningsforslagets artikel 8, stk. 2, litra a) og c), og artikel 10, stk. 3, henviser til anvendelsen af værktøjer til afsløring og tilskud til finansiering af indkøb af udstyr. ECB kan tilslutte sig forslaget om at yde tilskud til indkøb af almindeligt laboratorieudstyr, som f.eks. mikroskoper, infrarøde læsere, skydelærere, densitometre, mikrometre, målere af ledeevne og magnetisme, der støtter undersøgelsesprocessen, og som ikke er designet eller markedsført specifikt som udstyr til afsløring af falskmøntneri. ECB mener, at de eneste maskiner og udstyr til afsløring af falskmøntneri, der kan betegnes som pålidelige, er de maskiner og det udstyr, der er opregnet på ECB's websted, og som er godkendt på grundlag af tests, hvori der indgår et parti af de seneste eksempler på falske og ægte eurosedler med forskellige grader af slitage. Disse maskiner og dette udstyr er imidlertid rettet mod sektoren, der håndterer kontanter erhvervsmæssigt og ligger typisk uden for rammerne for de særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri, der er defineret som målgruppe i forordningsforslagets artikel 8, stk. 2, litra c) (4). ECB er derfor af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende midler fra Pericles-programmet til at finansiere indkøb af detektorer til afsløring af falskmøntneri, eller at de særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri anvender detektorer til afsløring af falskmøntneri.

2.4.

Det vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen, ECB og Europol sammen gennemgår de initiativer, som skal modtage økonomisk støtte under Pericles 2020-programmet (5), for derved at undgå overlapninger og gentagelser mellem Pericles 2020-programmet og andre relevante programmer og aktiviteter, og for at sikre, at der udvikles en fælles strategi mod eurofalskmøntneri og svig. Betragtning 7 og artikel 11 i forordningsforslaget bør derfor ændres for at muliggøre, a) at de berørte interessenter, som Kommissionen inddrager i det årlige arbejdsprogram, høres rettidigt, og b) at der opnås tilslutning fra ECB og Europol til det årlige arbejdsprogram med henblik på programmets vedtagelse (6). I denne forbindelse bør ECB og Europol gives tilstrækkelig tid til at gennemgå udkastet til det årlige arbejdsprogram og fremlægge deres synspunkter forud for drøftelsen af udkastet i det nedsatte rådgivende udvalg.

2.5.

ECB hilser forordningsforslagets artikel 12, stk.1, velkommen, hvorefter Kommissionen skal gennemføre Pericles 2020-programmet i samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af høringer i de forskellige faser af programmets gennemførelse under hensyntagen til relevante foranstaltninger truffet af andre kompetente myndigheder, navnlig ECB og Europol. Selv om forordningsforslagets artikel 12, stk. 1, både sikrer tilstrækkeligt samarbejde på EU-plan og sammenhæng mellem Pericles 2020-programmet og andre relevante programmer og aktiviteter, henstiller ECB, at Kommissionen sikrer, at der er tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i dokumentationen vedrørende det årlige arbejdsprogram, før ECB og Europol høres i det nedsatte rådgivende udvalg.

2.6.

ECB henstiller, at artikel 12, stk. 3 og 4, ændres for at gøre det muligt at inddrage ECB og Europol i evalueringen af Pericles 2020-programmets virkning og effektivitet samt programmets eventuelle videreførelse, ændring eller suspension.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. marts 2012.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  KOM(2011) 913 endelig.

(2)  Pericles-programmet blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) (EFT L 339 af 21.12.2001, s. 50). Afgørelse 2001/923/EF blev udvidet til at omfatte de medlemsstater uden for euroområdet ved Rådets afgørelse 2001/924/EF af 17. december 2001 om udvidelse af afgørelse om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, som ikke har indført euroen som fælles valuta (EFT L 339 af 21.12.2001, s. 55). Efterfølgende ændringer af Rådets afgørelse 2001/923/EF udvidede omfanget og forlængede varigheden af Pericles-programmet indtil 31. december 2013.

(3)  Jf. afsnit 1 i ECB's udtalelse CON/2006/35 af 5. juli 2006 på anmodning af Rådet for den Europæiske Union om to forslag til Rådets afgørelse om udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) (EUT C 163 af 14.7.2006, s. 7). Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu

(4)  Endvidere er det ifølge konsekvensanalysen (SEC(2011) 1615 endelig) klart, at muligheden for at finansiere indkøb af udstyr henviser til de kompetente nationale (i tredjelande) instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri med henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri, med særlig fokus på særlige instanser, der fungerer i følsomme tredjelande, og som har andre prioriteter end at bekæmpe eurofalskmøntneri.

(5)  Jf. afsnit 8 i ECB's udtalelse CON/2005/22 af 21. juni 2005 efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om to forslag til Rådets afgørelse om udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) (EUT C 161 af 1.7.2005, s. 11) og afsnit 2.2. i ECB's udtalelse CON/2006/35 af 5. juli 2006 efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om to forslag til Rådets afgørelse om udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet) (EUT C 163 af 14.7.2006, s. 7).

(6)  Jf. udtalelse CON/2005/22, afsnit 8.


BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommisionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 7 i forordningsforslaget

»(7)

Det bør sikres, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem dette EU-handlingsprogram og andre programmer og aktioner. Kommissionen skal foranstalte alle de nødvendige høringer af de berørte interessenter (navnlig de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, ECB og Europol) i det ved forordning (EF) nr. 1338/2001 nedsatte rådgivende udvalg for at vurdere behovene for at beskytte euroen, især for så vidt angår udveksling, bistand og uddannelse, med henblik på gennemførelsen af dette program.«

»(7)

Det bør sikres, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem dette EU-handlingsprogram og andre programmer og aktioner. Inden for et passende tidsrum forud for vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram skal Kommissionen foranstalte alle de nødvendige høringer af de berørte interessenter. Navnlig skal Kommissionen høre de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, og opnå tilslutning fra ECB og Europol til det årlige arbejdsprogram) i det ved forordning (EF) nr. 1338/2001 nedsatte rådgivende udvalg for at vurdere behovene for at beskytte euroen, især for så vidt angår udveksling, bistand og uddannelse, med henblik på gennemførelsen af dette program.«

Begrundelse

Det vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen, ECB og Europol sammen gennemgår de initiativer, som skal modtage økonomisk støtte under Pericles 2020-programmet i forbindelse med det årlige arbejdsprogram. En fælles gennemgang vil bidrage til at undgå overlapninger og gentagelser mellem Pericles 2020-programmet og andre relevante programmer og aktiviteter, som understøttes af ECB, Europol og de kompetente nationale myndigheder. Denne tilgang vil endvidere sikre, at der udvikles en fælles strategi mod eurofalskmøntneri og svig. ECB foreslår derfor, at forordningsforslagets betragtning 7 ændres for at muliggøre, a) at de berørte interessenter, som Kommissionen inddrager i det årlige arbejdsprogram, høres rettidigt, og b) at der opnås tilslutning fra ECB og Europol til det årlige arbejdsprogram med henblik på programmets vedtagelse.

Ændringsforslag 2

Artikel 11 i forordningsforslaget

»Artikel 11

Årlige arbejdsprogrammer

For at gennemføre programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer. De årlige arbejdsprogrammer skal omfatte de opstillede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. De skal endvidere omfatte en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. […]«

»Artikel 11

Årlige arbejdsprogrammer

Kommissionen vedtager årlige arbejdsprogrammer. efter rettidig høring af de berørte interessenter, der inddrages i udarbejdelsen af udkast til de årlige arbejdsprogrammer og efter at have opnået ECB's og Europols tilslutning. De årlige arbejdsprogrammer skal omfatte de opstillede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. De skal endvidere omfatte en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. […]«

Begrundelse

Det vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen, ECB og Europol sammen gennemgår de initiativer, som skal modtage økonomisk støtte under Pericles 2020-programmet. En fælles gennemgang vil bidrage til at undgå overlapninger og gentagelser mellem Pericles 2020-programmet og andre relevante programmer og aktiviteter, som understøttes af ECB, Europol og de kompetente nationale myndigheder. Denne tilgang vil endvidere sikre, at der udvikles en fælles strategi mod eurofalskmøntneri og svig. ECB foreslår derfor, at forordningsforslagets artikel 11 ændres for at muliggøre, a) at de berørte interessenter, som Kommissionen inddrager i det årlige arbejdsprogram, høres rettidigt, og b) at der opnås tilslutning fra ECB og Europol til det årlige arbejdsprogram med henblik på programmets vedtagelse.

Ændringsforslag 3

Artikel 12, stk. 3, i forordningsforslaget

»(3)   Kommissionen gennemfører en evaluering af programmet. Senest den 31. december 2017 […].«

»(3)   Kommissionen gennemfører en evaluering af programmet. Kommissionen formidler et udkast til en evalueringsrapport til de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, og opnår tilslutning fra ECB og Europol til indholdet af evalueringsrapporten i det ved forordning (EF) nr. 1338/2001 nedsatte rådgivende udvalg. Senest den 31. december 2017 […].«

Begrundelse

Pericles 2020-programmets effektivitet bør prioriteres, således at dets generelle og specifikke mål kan opfyldes. Det er efter ECB's opfattelse nødvendigt, at der foretages en passende koordinering såvel mellem Pericles 2020-programmet, de eksisterende EU-programmer og de nationale programmer som med Europol- og ECB-projekter. I denne henseende er det ECB's opfattelse, at alle berørte interessenter bør høres og enes om evalueringsrapporten i det ved forordning (EF) nr. 1338/2001 nedsatte rådgivende udvalg. Med henblik herpå fremsætter ECB det ovenstående ændringsforslag, som også styrker ECB's og Europols rolle i vurderingen af Pericles 2020-programmets virkning og effektivitet samt programmets eventuelle videreførelse, ændring eller suspension.

Ændringsforslag 4

Artikel 12, stk. 4, i forordningsforslaget

»(4)   Senest den 31. december 2021 forelægger Kommissionen desuden en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan programmets målsætninger er blevet opfyldt.«

»(4)   Kommissionen formidler desuden et udkast til en rapport om opfyldelsen af programmets mål til de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, og opnår tilslutning fra ECB og Europol til evalueringsrapporten i det ved forordning (EF) nr. 1338/2001 nedsatte rådgivende udvalg. Senest den 31. december 2021 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan programmets målsætninger er blevet opfyldt.«

Begrundelse

For at kunne foretage en effektiv evaluering af, om Pericles 2020-programmets specifikke mål er opfyldt, kræves der en bred vifte af ekspertise, viden og information. Denne konklusion følger af artikel 4, hvori der opregnes en bred vifte af resultater, som danner grundlag for en vurdering af, om målene er opfyldt. I denne henseende afhænger resultaterne ikke udelukkende af, at der træffes effektive foranstaltninger i henhold til Pericles 2020-programmet, men også af en række eksterne faktorer, herunder antallet af falske sedler i omløb, tilgængeligheden af tilstrækkelige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer hos de finansielle, tekniske, retshåndhævende og retslige myndigheder, og gennemførelsen af andre uddannelsesprogrammer, som tilrettelægges for disse myndigheder. Programmet bør således evalueres op i mod alle de aspekter, der har en indvirkning på eurofalskmøntneri og svig. Derfor bør ECB, Europol og de kompetente nationale myndigheder, som alle har opnået væsentlig og relevant ekspertise og information, inddrages fuldt ud i evalueringen af, hvorvidt Pericles 2020-programmets mål er opfyldt. Endvidere bør ECB's og Europols tilslutning til den endelige evalueringsrapport opnås.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/12


Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for Abdelkarim Hussein Mohamed AL NASSER, Ibrahim Salih Mohammed AL-YACOUB, Hasan IZZ-AL-DIN (alias GARBAYA, Ahmed; alias SA-ID; alias SALWWAN, Samir), Khalid Shaikh MOHAMMED (alias ALI, Salem; alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah; alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith; alias WADOOD, Khalid Adbul), Gama'a Al-Islamiyya (alias Al-Gama'a al-Islamiyya) (Islamic Group — IG), Holy Land Foundation for Relief and Development, National Liberation Army (Ejército de Liberación Nacional), Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen (alias PFLP-General Command), Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC), Den Lysende Sti (SL) (Sendero Luminoso), der er medtaget på listen i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1375/2011 (1)

2012/C 137/03

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 indefryses alle pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der tilhører de berørte personer, grupper og enheder, og der må hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

Rådet har modtaget nye oplysninger af relevans for listen over ovennævnte personer og grupper. Efter at have overvejet disse nye oplysninger har Rådet ændret begrundelserne i overensstemmelse hermed.

De berørte personer og grupper kan fremsende en anmodning om at få en opdateret udgave af Rådets begrundelse for, at de bibeholdes på ovennævnte liste, til følgende adresse:

Council of the European Union

(att: CP 931 designations)

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

En sådan anmodning skal fremsendes senest 3 uger fra datoen for offentliggørelsen af denne bekendtgørelse.

De berørte personer og grupper kan til enhver tid fremsende en anmodning og den fornødne dokumentation til Rådet på ovennævnte adresse om, at afgørelsen om at optage og bibeholde dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodninger vil blive behandlet, når de er modtaget. I den forbindelse gøres de berørte personer og grupper opmærksom på, at Rådet med regelmæssige mellemrum underkaster listen en fornyet gennemgang, jf. artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931/FUSP. For at anmodninger kan behandles under den kommende gennemgang, bør de fremsendes senest tre uger fra datoen for meddelelsen af begrundelsen.

De berørte personer og grupper gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, der er anført i bilaget til forordningen, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler i forbindelse med essentielle behov eller specifikke betalinger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i denne forordning. Der findes en ajourført liste over disse kompetente myndigheder på følgende websted:

http://ec.europa.eu/comm/external_relations/cfsp/sanctions/measures.htm


(1)  EUT L 343 af 23.12.2011, s. 10.


Europa-Kommissionen

12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/14


Euroens vekselkurs (1)

11. maj 2012

2012/C 137/04

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2944

JPY

japanske yen

103,48

DKK

danske kroner

7,4334

GBP

pund sterling

0,80330

SEK

svenske kroner

8,9840

CHF

schweiziske franc

1,2012

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,5815

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,253

HUF

ungarske forint

289,90

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6978

PLN

polske zloty

4,2434

RON

rumænske leu

4,4378

TRY

tyrkiske lira

2,3135

AUD

australske dollar

1,2877

CAD

canadiske dollar

1,2997

HKD

hongkongske dollar

10,0506

NZD

newzealandske dollar

1,6476

SGD

singaporeanske dollar

1,6194

KRW

sydkoreanske won

1 485,25

ZAR

sydafrikanske rand

10,4786

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,1681

HRK

kroatiske kuna

7,5027

IDR

indonesiske rupiah

11 893,41

MYR

malaysiske ringgit

3,9750

PHP

filippinske pesos

55,043

RUB

russiske rubler

39,0134

THB

thailandske bath

40,346

BRL

brasilianske real

2,5305

MXN

mexicanske pesos

17,5015

INR

indiske rupee

69,4250


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


Revisionsretten

12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/15


Særberetning nr. 5/2012 »Det fælles RELEX-informationssystem (CRIS)«

2012/C 137/05

Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2012 »Det fælles RELEX-informationssystem (CRIS)« er netop blevet offentliggjort.

Beretningen kan læses på eller downloades fra Den Europæiske Revisionsrets websted: http://eca.europa.eu

Beretningen kan rekvireres gratis i papirudgave ved henvendelse til:

Den Europæiske Revisionsret

»Revision: Udarbejdelse af beretninger«

12, rue Alcide de Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

E-mail: eca-info@eca.europa.eu

eller ved udfyldelse af en elektronisk ordreseddel på EU Bookshop.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/16


Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

2012/C 137/06

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om at lukke fiskeriet, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for lukning

23.3.2012

Varighed

23.3.2012-31.12.2012

Medlemsstat

Portugal

Bestand eller bestandsgruppe

MAC/8C3411

Art

Makrel (Scomber scombrus)

Område

VIII c, IX og X; EU-farvande i CECAF-afsnit 34.1.1

Fiskerfartøjstype(r)

Løbenummer


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.


12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/17


Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

2012/C 137/07

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om lukning af fiskeri, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for lukning

18.1.2012

Varighed

18.1.2012-31.12.2012

Medlemsstat

Frankrig

Bestand eller bestandsgruppe

ANF/8C3411

Art

Havtaske (Lophiidae)

Område

VIII c, IX og X; EU-farvande i CECAF-afsnit 34.1.1

Fiskerfartøjstype(r)

Løbenummer


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.


12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/18


Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

2012/C 137/08

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om lukning af fiskeri, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for lukning

9.3.2012

Varighed

9.3.2012-31.12.2012

Medlemsstat

Sverige

Bestand eller bestandsgruppe

PRA/04-N.

Art

Dybvandsreje (Pandalus borealis)

Område

Norske farvande syd for 62° N

Fiskerfartøjstype(r)

Løbenummer


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

12.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/19


STATSSTØTTE — LUXEMBOURG

Statsstøtte SA.34440 (12/C) — Salg af Dexia BIL

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2

(EØS-relevant tekst)

2012/C 137/09

Ved brev af 3. april 2012, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Luxembourg, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev sende bemærkninger til den støtteforanstaltning, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektorat for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

Kontor: J70 03/225

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22961242

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Luxembourg. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

I.   SAGSFORLØB

1.

Den 19. november 2008 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod en likviditetsstøtte til Dexia-koncernen og en garanti for obligationer udstedt af Dexia-koncernen. Støtten blev godkendt som redningsstøtte, som var forenelig med fællesmarkedet efter artikel 87, stk. 3, litra b), i EF-traktaten.

2.

Den 16. februar 2009 anmeldte Frankrig en omstruktureringsplan for Dexia-koncernen til Kommissionen, og det samme gjorde Luxembourg den 17. februar 2009 og Belgien den 18. februar 2009. Den 13. marts 2009 besluttede Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, over for alle foranstaltninger vedrørende Dexia-koncernen.

3.

Ved beslutning af 26. februar 2010 godkendte Kommissionen Dexia-koncernens omstruktureringsplan.

4.

Den 12. oktober 2011 anmeldte de belgiske myndigheder en yderligere foranstaltning til Kommissionen, nemlig statens overtagelse af 100 % af aktierne i Dexia Bank Belgium (DBB) fra Dexia SA. Kommissionen besluttede den 17. oktober 2011 midlertidigt (for seks måneder) at godkende den belgiske stats køb af DBB fra Dexia SA og indlede en formel undersøgelsesprocedure over for foranstaltningen.

5.

Den 14. december 2011 anmeldte de franske, de belgiske og de luxembourgske myndigheder en yderligere foranstaltning for Dexia-koncernen til Kommissionen i form af en midlertidig refinansieringsgaranti. Den 21. december 2011 besluttede Kommissionen midlertidigt (for seks måneder) at godkende den midlertidige refinansieringsgaranti og indlede en formel undersøgelsesprocedure over for foranstaltningen.

6.

Den 23. marts 2012 anmeldte de luxembourgske myndigheder Dexia-koncernens salg af Dexia BIL. Beslutningen om at indlede proceduren efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, vedrører salget af Dexia BIL.

II.   SAGSFREMSTILLING

7.

Dexia BIL er en del af Dexia-koncernen. Dexia blev stiftet i 1996 ved en fusion mellem den franske bank Crédit Local og den belgiske bank Crédit Communal. Dexia-koncernen er bygget op omkring moderholdingselskabet (Dexia SA) og tre datterbanker i Frankrig (DCL), Belgien (DBB) og Luxembourg (Dexia BIL). Dexia BIL er den tredjestørste bank i Luxembourg målt på indskud og lån til valutaindlændinge og havde en balance på 41 mia. EUR ved udgangen af juni 2011. Dexia BIL er primært aktiv inden for detailbankvirksomhed, lån til private og erhvervskunder og private banking.

8.

I kølvandet på finanskrisen har Frankrig, Belgien og Luxembourg siden september 2008 truffet adskillige statsstøtteforanstaltninger for Dexia SA. I sin beslutning af 26. februar 2010 om Dexia SA's omstruktureringsplan godkendte Kommissionen støtten til Dexia SA på betingelse af, at de berørte medlemsstater og Dexia opfyldte alle de betingelser og påbud, som den knyttede til beslutningen.

9.

Selv om den godkendte omstrukturering af Dexia resulterede i en mere stabil finansiering og i en reduktion af Dexias størrelse, beholdning af ikkestrategiske aktiver og gearing, opstod der forsinkelser i dens gennemførelse, og Dexias likviditetsunderskud er steget løbende siden sommeren 2011. Selv om Dexia BIL aldrig har været årsag til Dexia-koncernens vanskeligheder, blev selskabet ramt af de afsmittende virkninger og oplevede, at kunder i stor udstrækning hævede deres indskud i september og oktober 2011. Dexia BIL's situation har stabiliseret sig efter offentliggørelsen af salget af Dexia BIL den 6. oktober 2011.

10.

Ifølge de luxembourgske myndigheder havde Dexia siden 2009 påtænkt at sælge Dexia BIL, og flere private virksomheder blev særskilt kontaktet af Dexia mellem 2009 og sommeren 2011. Disse forhandlinger førte dog ikke til konkrete købstilbud. Den 6. oktober 2011 meddelte Dexia, at selskabet havde indgået eneforhandlinger med en privat investor, »Precision Capital«, og den luxembourgske stat som minoritetsaktionær. Den 20. december 2011 blev en hensigtserklæring om salg af Dexia BIL for 730 mio. EUR undertegnet, ifølge hvilken Precision Capital køber 90 % af aktierne og den luxembourgske stat de resterende 10 %. Den luxembourgske stat køber på de samme vilkår som Precision Capital.

11.

Visse aktiviteter og kapitalandele indgår ikke i handelen, hvilket begrænser de solgte aktivitetsområder til navnlig Dexia BIL's detailbankvirksomhed og private banking (herefter benævnt »de solgte aktivitetsområder«). De aktiviteter, som ikke indgår i handelen, er nærmere bestemt: RBC Dexia, Dexia Asset Management, legacy-porteføljen, Parfipar, Dexia LDG og Popular Banca Privada. Dexia BIL bevarer det kontante provenu af disse aktiviteter. Den 10. december 2011, forud for undertegnelsen af hensigtserklæringen, forelå en vurdering udarbejdet af en uvildig ekspert vedrørende salgsprisen for Dexia BIL. Efter planen skal Dexia BIL ikke længere overføre midler til Dexia-koncernen.

12.

På nuværende tidspunkt indeholder hensigtserklæringen et klausul (herefter benævnt »punkt 3.3.5«) om, at såfremt Dexia eller et givet selskab i Dexia-koncernen inden 1. januar 2017 i forbindelse med fremtidige salg, afviklinger eller fusioner af andre datterselskaber opnår en statsgaranti for opfyldelsen af selskabets forpligtelse til at holde købere skadesløse i forbindelse med sådanne transaktioner, og såfremt sådanne købere er private virksomheder, sikrer Dexia, at en garanti på lignende vilkår (mutatis mutandis) ydes af den samme garant (eller en alternativ garant med en lige så høj kreditværdighed) til køberen af Dexia BIL, Precision Capital. De luxembourgske myndigheder har dog oplyst, at det er planen at fjerne denne klausul.

III.   VURDERING

13.

Eftersom transaktionen ikke har været genstand for et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende udbud, skal Kommissionen nøje undersøge, om prisen på de solgte aktivitetsområder afspejler en rimelig markedspris.

14.

Kommissionen bemærker, at den luxembourgske stats aktieandel på 10 % er underlagt de samme vilkår og betingelser som Precision Capitals andel på 90 %. Eftersom den luxembourgske stat og Precision Capital er underlagt de samme vilkår og betingelser, er det således Kommissionens opfattelse, at den luxembourgske stat agerede som markedsøkonomisk investor, og at det kan udelukkes, at der er yderligere støtte forbundet med statens aktieandel på 10 % af Dexia BIL's frasolgte aktiviteter.

15.

Købet af Dexia BIL har været genstand for en vurdering foretaget af en uvildig ekspert, og salgsprisen ligger inden for det prisspænd, som er fastsat i ekspertvurderingen. Ekspertvurderingen blev dog afsluttet under forhandlingerne og inden undertegnelsen af hensigtserklæringen. Kommissionen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke konkludere, at der i ekspertvurderingen er taget passende højde for alle salgsbetingelserne, navnlig værdiansættelsen af de udskilte aktiviteter og det deri indeholdte kontante provenu samt konsekvenserne af punkt 3.3.5, såfremt punktet ikke fjernes.

16.

Hvis punkt 3.3.5 ikke fjernes, er Kommissionen i tvivl om, hvorvidt denne bestemmelse kan udgøre statsstøtte, og hvorvidt den er korrekt afspejlet i salgsprisen.

Kommissionen er på nuværende tidspunkt derfor ikke i stand til at konkludere, at salget af den frasolgte del af Dexia BIL og betingelserne herfor ikke indeholder statsstøtteelementer efter artikel 107, stk. 1, i TEUF til fordel for den frasolgte del af Dexia BIL og Precision Capital som køber af Dexia BIL, hvis det viser sig, at købsprisen er for lav sammenlignet med markedsprisen.

BREVETS ORDLYD

»J'ai l'honneur de vous informer que, au vu des informations qui lui ont été communiquées sur le cas cité en objet, la Commission européenne a décidé d'ouvrir une procédure, conformément à l'article 108, paragraphe 2, du Traité sur le fonctionnement de l'Union européenne ("TFUE") sur la mesure notifiée.

1.   PROCÉDURE

(1)

Par décision du 19 novembre 2008 (1), la Commission a décidé de ne pas soulever d'objections aux mesures d'urgence concernant une opération de soutien de liquidité ("liquidity assistance" ci-après "l'opération LA") et une garantie sur certains éléments de passif de Dexia (2). La Commission a considéré que ces mesures étaient compatibles avec le marché intérieur sur la base de l'article 107, paragraphe 3, alinéa b), TFUE en tant qu’aide au sauvetage d'une entreprise en difficulté et a autorisé ces mesures pour une période de six mois à compter du 3 octobre 2008, en précisant qu’au-delà de cette période, la Commission devrait réévaluer l’aide en tant que mesure structurelle.

(2)

La Belgique, la France et le Luxembourg (ci-après "les États membres concernés") ont notifié à la Commission un premier plan de restructuration de Dexia respectivement les 16, 17 et 18 février 2009.

(3)

Par décision du 13 mars 2009, la Commission a décidé d'ouvrir la procédure prévue à l’article 108, paragraphe 2, TFUE pour l’ensemble des aides accordées à Dexia (3).

(4)

Par décision du 30 octobre 2009 (4), la Commission a autorisé la prolongation de la garantie jusqu'au 28 février 2010 ou jusqu'à la date de la décision de la Commission statuant sur la compatibilité des mesures d'aides et le plan de restructuration de Dexia, si la restructuration intervient avant le 28 février 2010. La Commission a précisé dans sa décision du 30 octobre 2009 que les mesures proposées dans le plan de restructuration initial ne permettaient pas, à ce stade, de statuer sur la compatibilité des aides.

(5)

Le 9 février 2010, les États membres concernés ont transmis à la Commission des informations sur des mesures additionnelles envisagées afin de compléter le plan de restructuration initial notifié en février 2009.

(6)

Par décision du 26 février 2010 (5), la Commission a autorisé le plan de restructuration de Dexia et la conversion des aides d'urgence en aides à la restructuration, sous condition du respect de tous les engagements et conditions de ladite décision.

La procédure postérieure à la décision du 26 février 2010

(7)

Depuis l'été 2011, Dexia a rencontré des difficultés supplémentaires et les États membres concernés ont envisagé des mesures d'aide additionnelles.

(8)

Par décision du 17 octobre 2011 (6), la Commission a décidé d'ouvrir une procédure formelle d'investigation sur la mesure de vente par Dexia et de rachat par l'État belge de Dexia Banque Belgique (ci-après "DBB"). Cette mesure concerne le rachat par l'État belge de DBB et ses filiales, à l'exception de Dexia Asset Management. Toutefois, dans un souci de préservation de la stabilité financière, la Commission a décidé d'autoriser temporairement la mesure. Celle-ci est donc autorisée pour six mois à compter de la date de la décision ou, si la Belgique soumet un plan de restructuration dans les six mois à compter de la date de la décision, jusqu'à ce que la Commission adopte une décision finale sur la mesure.

(9)

Le 18 octobre 2011, les États membres concernés ont informé la Commission d'un ensemble de nouvelles mesures potentielles en vue d'un nouveau plan de restructuration ou de démantèlement de Dexia. Dans le cadre de cet ensemble de nouvelles mesures, la Belgique a notifié à la Commission, le 21 octobre 2011, une mesure de recours pour DBB à l'"Emergency Liquidity Assistance" (ci-après "ELA") pourvue d'une garantie de l'État belge. Cette mesure permet à DBB d'octroyer des financements à Dexia Crédit Local SA (ci-après "DCL").

(10)

Le 14 décembre 2011, la France, la Belgique et le Luxembourg ont également notifié à la Commission, dans le cadre de cet ensemble de nouvelles mesures, un projet de garantie temporaire des États membres concernés sur le refinancement de Dexia SA, de DCL et/ou de leurs filiales. Par décision du 21 décembre 2011 (ci-après "la décision d'ouverture sur les aides supplémentaires à la restructuration de Dexia") (7), dans un souci de préservation de la stabilité financière, la Commission a décidé d'autoriser temporairement jusqu'au 31 mai 2012 la garantie temporaire de refinancement.

(11)

Toutefois, dans cette décision, la Commission a ouvert une procédure formelle sur l'ensemble des mesures supplémentaires à la restructuration de Dexia depuis l'adoption de la décision conditionnelle (dont la garantie temporaire de refinancement) et a demandé aux États membres concernés que lui soit notifié, dans un délai de trois mois, un plan de restructuration de Dexia, ou à défaut de viabilité de Dexia, un plan de liquidation de Dexia.

Procédure relative à la vente de Dexia Banque Internationale à Luxembourg

(12)

Le 6 octobre 2011, Dexia SA a annoncé, dans un communiqué de presse (8), être entré en négociation exclusive avec un groupement d’investisseurs internationaux auquel participera l’État du Luxembourg, en vue d'une cession de Dexia Banque Internationale à Luxembourg (ci-après "Dexia BIL"). Le Conseil d’Administration du groupe Dexia se prononcerait sur le contenu d’une offre éventuelle à l’issue de la période d’exclusivité.

(13)

Le 18 décembre 2011, la Commission a été informée qu'un protocole d'accord contraignant, portant sur la vente de la participation de 99,906 % dans Dexia BIL détenue par Dexia, était sur le point d'être conclu. À travers ce protocole d'accord, Precision Capital SA, un groupe d'investisseurs du Qatar, acquerra 90 % de la participation, les 10 % restants étant acquis par le Luxembourg. Certains actifs de Dexia BIL sont exclus du périmètre de cette vente.

(14)

La vente de Dexia BIL ne faisait pas partie des mesures approuvées par la Commission dans le cadre du plan de restructuration de Dexia approuvé le 26 février 2010. Elle n'a pas non plus été inclue dans la portée de la procédure d'investigation ouverte par la décision de la Commission du 21 décembre 2011, concernant les mesures de restructuration notifiées à la Commission postérieurement à cette date.

(15)

Cette mesure avait déjà été portée à la connaissance de la Commission avant le 21 décembre 2011. La vente de Dexia BIL sera donc analysée par la Commission séparément de la restructuration de Dexia SA non seulement en raison de la nécessité d'apporter de la sécurité juridique dans les plus brefs délais, mais aussi et surtout en raison de l'indépendance de cette cession de la restructuration du groupe au vu des mesures d'aide approuvées temporairement en 2011, vu que cette mesure avait déjà été projetée depuis 2009 selon les informations reçues par la Commission et que Dexia BIL sera séparé juridiquement et économiquement de Dexia SA.

(16)

Le Luxembourg a notifié à la Commission le 23 mars 2012 la vente de Dexia BIL comme mesure additionnelle au plan de restructuration. Cette mesure fait l'objet de la présente décision.

2.   DESCRIPTION

2.1.   Description de Dexia BIL et du groupe Dexia

(17)

Dexia BIL fait partie du groupe Dexia. Née de la fusion en 1996 du Crédit Local de France et du Crédit communal de Belgique, Dexia est spécialisée dans les prêts aux collectivités locales mais compte également quelques 5,5 millions de clients privés, principalement en Belgique, au Luxembourg et en Turquie. Dexia était organisée autour d'une maison mère holding (Dexia SA) et de trois filiales opérationnelles situées en France (DCL), en Belgique (DBB) et au Luxembourg (Dexia BIL). Par une décision en date du 17 octobre 2011, la Commission a autorisé le rachat de DBB par l'État belge. Le bilan consolidé du groupe s'élevait, avant le rachat de DBB, à 518 milliards d'euros au 30 juin 2011.

Figure 1

Structure de Dexia SA au 31 décembre 2010

Image

(18)

Les parts des principaux actionnaires de Dexia SA sont les suivantes:

Nom du souscripteur

% détenu au 31 décembre 2010

Caisse des Dépôts et consignations

17,61 %

Holding Communal

14,14 %

Arco Group

13,81 %

Gouvernement fédéral belge

5,73 %

Gouvernement français

5,73 %

Ethias

5,04 %

CNP Assurances

2,96 %

Région flamande

2,87 %

Région wallonne

2,01 %

Salariés

1,07 %

Région Bruxelles-Capitale

0,86 %

Autres

28,17 %

Dexia BIL

(19)

Dexia BIL est une des plus grandes banques commerciales du Luxembourg présentant une taille bilantaire de 41 milliards d'euros au 30 juin 2011. Dexia BIL opère non seulement au Luxembourg, mais également dans d'autres pays comme la Suisse, le Royaume-Uni, certains pays d'Asie et du Moyen Orient, et ce, soit directement, soit à travers certaines de ses filiales. Dexia BIL détient également un important portefeuille de titres "legacy" d'une valeur de marché estimée au 30 septembre 2011 à environ [5 – 10] (9) milliards d'euros.

(20)

Dexia BIL est une des grandes banques à réseau de guichets au Luxembourg et est un acteur essentiel de l'économie locale aussi bien comme banque dépositaire des résidents personnes physiques et des entreprises que comme fournisseur de crédits de consommation, immobiliers et aux entreprises.

(21)

Selon les tableaux fournis par la Commission de surveillance du secteur financier ("CSSF"), autorité de surveillance du secteur financier luxembourgeois, Dexia BIL représente pour [10 – 15] % des résidents personnes physiques et pour [15 – 20] % des PMEs résidentes la banque de référence, la plaçant à chaque fois en troisième position sur le marché luxembourgeois. Les parts de marché de Dexia BIL dans le système bancaire luxembourgeois est d'environ [10 – 15] % en volume des dépôts, [10 – 15] % en volume des prêts et [5 – 10] % des actifs sous gestion dans le domaine de la banque privée.

2.2.   Les difficultés de Dexia

(22)

Les difficultés rencontrées par Dexia pendant la crise financière de l'automne 2008 ont été décrites dans la décision du 26 février 2010. Les difficultés plus récentes auxquelles Dexia a été confrontée peuvent être résumées comme suit.

(23)

Tout d'abord, l'aggravation de la crise des dettes souveraines, à laquelle sont confrontées de nombreuses banques européennes, a conduit à une méfiance de plus en plus grande de la part des investisseurs envers des contreparties bancaires, ne permettant plus à ces dernières de lever du financement dans des volumes et des conditions satisfaisantes.

(24)

En outre, étant particulièrement surexposée au risque souverain et para-souverain, Dexia a fait l'objet d'une méfiance accrue des investisseurs. En effet, Dexia présente à ses actifs de nombreux prêts et/ou obligations de pays et/ou de collectivités locales et régionales dans des pays perçus à risque par le marché.

(25)

De plus, la crise actuelle est intervenue alors même que Dexia n'a pas eu le temps de finaliser la mise en œuvre de son plan de restructuration, qui aurait affiché un profil de risque de liquidité nettement plus renforcé. Dexia présentant un profil de liquidité encore particulièrement vulnérable et le marché connaissant particulièrement la vulnérabilité de Dexia, Dexia a peut-être davantage que d'autres banques fait l'objet d'une méfiance accrue.

(26)

Les besoins de financement de Dexia ont particulièrement augmenté du fait des éléments suivants:

i)

la forte baisse des taux d'intérêt durant l'été 2011 a augmenté d'au moins [5 – 20] milliards d'euros le besoin d'apport de "collateral" pour faire face aux appels de marge liés à la variation de la valeur de marché du portefeuille d'instruments dérivés de taux utilisés en couverture du bilan;

ii)

de nombreuses émissions obligataires (en particulier les émissions garanties par les États précédemment émises par Dexia) sont arrivées à échéance à un moment où les conditions de marché pour refinancer ces obligations n'étaient pas optimales;

iii)

la forte baisse de valeur de marché et pour certains, la baisse de qualité crédit, des actifs que Dexia utilise à titre de sûretés pour obtenir du financement

iv)

la perte de confiance d'une grande partie des investisseurs, suite, entre autres, à l'annonce de pertes importances du deuxième trimestre 2011 (de près de 4 milliards d'euros) et de dégradations de certaines agences de notation;

v)

les difficultés de Dexia ont également conduit à des retraits massifs de dépôts de clients en Belgique et au Luxembourg en octobre 2011.

(27)

Vu l'incapacité pour Dexia de se refinancer sur les marchés et […], Dexia a dû dans un premier temps recourir à une nouvelle mesure d'ELA de la part de la Banque nationale de Belgique et de la Banque de France respectivement. C'est dans ces circonstances que les États membres concernés ont octroyé la garantie temporaire de refinancement en faveur de Dexia.

Dexia BIL

(28)

Malgré que Dexia BIL n'a pas été à l'origine des problèmes du groupe Dexia, […] elle a fait face à une forte réduction de ses dépôts, et ce, en particulier entre le 30 septembre 2011 et le 10 octobre 2011, période durant laquelle les dépôts ont baissé de [1 – 5] milliards d'euros (passant de [5 – 15] milliards d'euros à [5 – 15] milliards d'euros). Les pertes de dépôts se sont ensuite stabilisées suite à l'annonce d'une série de mesures visant à démanteler le groupe Dexia et à sécuriser certaines filiales du groupe (dont Dexia BIL). En particulier, Dexia avait annoncé le 6 octobre 2011 être entré en discussion avec un groupe d'investisseurs et le Luxembourg en vue de leur vendre Dexia BIL. Après avoir connu un plancher de [5 – 15] milliards d'euros le 22 novembre 2011, Dexia BIL a depuis lors pu afficher une légère progression de ses dépôts à [5 – 15] milliards d'euros le 14 décembre 2011.

2.3.   La nouvelle mesure notifiée: la cession de Dexia BIL

(29)

Le Luxembourg a notifié, le 23 mars 2012, la cession de Dexia BIL. La clôture de la vente est soumise à l'accord préalable de la Commission.

(30)

La mesure de cession de Dexia BIL notifiée à la Commission n'a pas fait objet de procédure d'appel d'offres formelle. Selon les autorités luxembourgeoises, la cession de Dexia BIL était apparemment envisagée depuis longtemps par Dexia qui a contacté à cet effet une série d'opérateurs entre 2009 et 2011, notamment […]. Les discussions menées ont été plus ou moins avancées, mais aucun de ces opérateurs n'a soumis un projet d'acquisition concret pour Dexia BIL.

(31)

Finalement les contacts avec Precision Capital ont abouti à l'entrée en négociation exclusive annoncé le 6 octobre 2011. Un protocole d'accord contraignant, portant sur la vente de la participation de 99,906 % dans Dexia BIL détenue par Dexia, a été conclu à travers un Mémorandum of Understanding le 20 décembre 2011 (ci-après "MoU"). À travers ce protocole d'accord, Precision Capital acquerra 90 % de la participation de la cession, les 10 % restants étant acquis par le Luxembourg aux mêmes termes et conditions que Precision Capital. La mesure notifiée se base sur ce MoU.

(32)

Certains actifs de Dexia BIL sont exclus du périmètre de cette vente et de fait, la cession ne se porte que sur une partie de Dexia BIL, à savoir les activités retail et banque privée (ci-après "les parties cédées"). Plus précisément sont exclus du périmètre de la vente: la participation de 51 % détenue par Dexia BIL dans Dexia Asset Management, la participation de 50 % détenue par Dexia BIL dans RBC Dexia Investor Services Limited (ci-après "RBCD"), la participation de 40 % dans Popular Banca Privada, le portefeuille de titres "legacy" de Dexia BIL (ainsi que certains produits dérivés y associés), les participations de Dexia BIL dans Dexia LDG Banque et Parfipar. Les activités susmentionnées seront transférées à Dexia avant la clôture de la transaction avec une clause de récupération du produit net des cessions par Dexia BIL. De plus, le MoU prévoit comme condition préalable à la vente l'élimination de tous les prêts et emprunts non sécurisés auprès d'entités du groupe Dexia et l'élimination de nombreux prêts et emprunts sécurisés auprès d'entités du groupe Dexia. Au 10 février 2012 ce financement octroyé aux autres entités du groupe était d'environ [0 – 5] milliards d'euros dont moins de [500 – 800] millions de financements sécurisés. L'exclusion de tous ces actifs permettra de réduire les actifs totaux de Dexia BIL d'environ 16,9 milliards d'euros par rapport à ces actifs totaux de 41 milliards d'euros au 30 juin 2011 (soit une réduction des actifs totaux de 40 % et des actifs pondérés par les risques de 50 %). À ce stade, la Commisison ne dispose pas d'évaluations précises des activités exclues de la cession.

(33)

La mesure notifiée stipule qu'au moment de la clôture de la vente, Dexia BIL sera pourvue d'un ratio Common Equity Tier 1 de 9 %.

(34)

Le prix de vente est fixé à 730 millions d'euros basé sur un ratio de Common Equity Tier 1 de 9 % au moment de la clôture. En cas d'excès de capital au moment de la clôture par rapport aux 9 % de Common Equity Tier 1, le prix de vente sera ajusté euro pour euro en fonction de l'excès de capital disponible à la clôture.

(35)

À ce stade, la mesure notifiée comprend une clause qui prévoit que si Dexia ou une entité du groupe Dexia obtient une garantie en faveur d'un acquéreur de la part d'un État pour ses obligations d'indemnisation sous des garanties contractuelles spécifiques à cette cession envers cet acquéreur, et dans la mesure où l'acquéreur en question est une entité privée (non contrôlée directement ou indirectement par des entités publiques), Dexia s'engage à faire en sorte qu'une garantie similaire soit octroyée par le même garant (ou un garant alternatif ayant le même rating) à des conditions similaires et pour des obligations contractuelles similaires envers les acquéreurs sous les contrats de cession. Cette obligation s'applique jusqu'au 1er janvier 2017 (ci-après "clause 3.3.5"). Or, les autorités luxembourgeoises ont informé la Commission que Precision Capital et l'État luxembourgeois envisagent de supprimer cette clause 3.3.5.

(36)

La mesure notifiée comprend également une clause de garantie par Dexia sur les litiges concernant les conséquences dommageables pour Dexia BIL (et ses filiales) de litiges actuels ou futurs en relation avec […], dans la mesure où celles-ci dépasseraient le montant de la provision enregistrée dans les comptes de Dexia BIL pour ces litiges, à savoir un montant de [50 – 150] millions d'euros (ci-après "clause […]").

(37)

Au préalable de la finalisation du MoU, des scénarios d'avant-projet de cession de Dexia BIL ont été soumis à une évaluation d'équité de prix par un Tiers (10). Cette évaluation du 10 décembre 2011 s'est faite selon trois méthodes différentes (11) et conclut à une valeur de prix comprise dans une fourchette entre [600 – 700] et [800 – 900] millions d'euros. Les scénarios analysés ont été établis au courant des négociations et avant la fixation des conditions exactes du MoU du 20 décembre 2011 faisant objet de la présente notification. En particulier, cette évaluation du 10 décembre 2011 ne fournit pas d'informations sur l'évaluation des activités exclues de la cession et si celles-ci sont adéquatement prises en compte dans le prix de la cession.

3.   OBSERVATIONS DU LUXEMBOURG

(38)

Le Luxembourg considère que ce projet représente une solution privée de marché. Les mesures projetées dans le cadre de ce projet ne constituent donc pas une aide d'État selon le Luxembourg.

(39)

Le Luxembourg observe que le projet de cession de Dexia BIL a été annoncé officiellement le 6 octobre 2011, soit avant la date de l'annonce des garanties octroyées par les trois États membres (Belgique, Luxembourg, France) à Dexia SA et DCL pour un montant de 45 milliards d'euros.

(40)

Le Luxembourg souligne que Dexia BIL est une des grandes banques à réseau de guichets au Luxembourg et est un acteur essentiel de l'économie locale aussi bien comme banque dépositaire des résidents personnes physiques et des entreprises que comme fournisseur de crédits de consommation, immobiliers et aux entreprises. Dexia BIL joue un rôle systémique pour l'économie luxembourgeoise (12) et une défaillance de cette banque (voire même seulement des incertitudes sur son sort) aurait des effets extrêmement graves sur la stabilité du système financier du Luxembourg et de l'économie luxembourgeoise en général. Vu la taille du pays, ces effets seraient d'ailleurs également ressentis dans les pays limitrophes.

(41)

C'est en raison du caractère systémique de Dexia BIL que l'État luxembourgeois, qui a mis en contact Dexia avec l'acquéreur privé potentiel Precision Capital, prendra une participation minoritaire dans Dexia BIL qui lui donnera la possibilité d'être représenté au conseil d'administration de Dexia BIL. Selon les autorités luxembourgeoises, il n'y a aucun avantage découlant de la reprise par l'État luxembourgeois d'une part de 10 % de Dexia BIL, car elle a lieu dans des conditions de marché, le prix payé et les conditions étant les mêmes que pour Precision Capital.

(42)

Le Luxembourg observe aussi que la cession de Dexia BIL était envisagée depuis longtemps par Dexia qui a contacté à cet effet une série d'opérateurs entre 2009 et 2011, notamment […]. Les discussions menées ont été plus ou moins avancées, mais aucun de ces opérateurs n'a manifesté d'intérêt pour Dexia BIL. Si les autorités luxembourgeoises reconnaissent que le processus n'a pas constitué un appel d'offres formel, elles observent qu'il est peu probable qu'un appel d'offres formel aurait abouti à un résultat différent. Un tel appel d'offres n'a pas pu être organisé dans un délai raccourci dicté par l'érosion accélérée de dépôts de Dexia BIL fin septembre 2011 en raison des rumeurs sur les difficultés du groupe Dexia et de la dégradation de la note de Dexia par Moody's le 3 octobre 2011, qui se sont ajoutées aux rumeurs entourant le système bancaire européen et à la crise de la dette souveraine et aux difficultés de la zone euro. Cette urgence a mené à l'annonce de la cession projetée de Dexia BIL et de l'entrée en négociations avec Precision Capital le 6 octobre 2011. Entre cette date et l'ouverture de négociations exclusives (13), aucune autre manifestation d'intérêts ou offre sérieuse n'a été reçue, malgré […] manifestations d'autres investisseurs potentiels (14).

(43)

Selon les autorités luxembourgeoises, un processus d'appel d'offres informel, organisé dans un délai raccourci et selon des procédures particulières imposées par les circonstances, pourrait être considéré comme un processus ouvert, transparent et non discriminatoire qui garantit la formation d'un prix de marché. Les autorités luxembourgeoises observent aussi qu'une évaluation d'équité du prix en date du 10 décembre 2011 conclut que le prix paraît équitable dans le contexte actuel des marchés et que la Commission aurait déjà accepté que la valorisation d'une entreprise puisse être conforme à un prix de marché sur la base d'une évaluation d'équité du prix réalisée par un expert indépendant.

(44)

Les autorités luxembourgeoises estiment également que Dexia BIL n'est pas une entité garantie et ne bénéficie pas de la garantie temporaire autorisée à titre provisoire par la Commission le 21 décembre 2011.

(45)

Enfin, les autorités luxembourgeoises argumentent que la sortie de Dexia BIL du groupe devrait se faire sans autres contraintes, le groupe Dexia — comprenant Dexia et ses filiales — étant seul identifié comme bénéficiaire des décisions de la Commission du 26 février 2010 et du 21 décembre 2011. Dexia BIL ne rentre pas dans le plan de restructuration ou de liquidation du groupe Dexia et sa cession ne contient aucun élément d'aide selon les autorités luxembourgeoises.

(46)

Par ailleurs, les autorités luxembourgeoises observent que Dexia BIL aura une position de liquidité forte après cession, elle se concentrera sur une activité de banque de détail et de banque privée et aura en grande partie coupé les liens avec le groupe Dexia résiduel à travers l'extraction du portefeuille "legacy" et de Dexia LDG et de la cession des participations dans RBCD et Dexia Asset Management. De même il est prévu de mettre fin au financement intragroupe fourni par Dexia BIL au groupe Dexia.

(47)

Quant à la garantie Madoff en relation avec certains litiges, les autorités luxembourgeoises considèrent qu'il s'agit d'une pratique du marché et qu'elle ne contient aucun élément d'aide.

(48)

Concernant la clause 3.3.5, le Luxembourg informe qu'il est envisagé de supprimer cette clause.

(49)

Le Luxembourg demande également que Dexia BIL ne soit plus assujettie aux conditions et engagements de la décision du 26 février 2010, ni au nouveau plan de restructuration ou de liquidation de Dexia à élaborer dans le cadre de la décision du 21 décembre 2011.

4.   APPRÉCIATION

4.1.   Existence de l'aide

(50)

L'article 107, paragraphe 1, TFUE prévoit que, sauf dérogations prévues par les traités, sont incompatibles avec le marché intérieur, dans la mesure où elles affectent les échanges entre États membres, les aides accordées par les États ou au moyen de ressources d'État sous quelque forme que ce soit qui faussent ou qui menacent de fausser la concurrence en favorisant certaines entreprises ou certaines productions.

(51)

La Commission note que le processus de cession de Dexia BIL ne s'est pas déroulé de façon ouverte, transparente et non discriminatoire. Le processus de cession a été limité à des négociations bilatérales avec un certain nombre d'acquéreurs potentiels sans procédure d'appel d'offre.

(52)

La Commission note que le Luxembourg a transmis une évaluation d'équité de prix de la transaction par un Tiers du 10 décembre 2011. Cette évaluation s'est faite selon trois méthodes différentes et conclut à une valeur de prix comprise dans une fourchette entre 674 et 864 millions d'euros. Le prix de cession prévu de 730 millions d'euros se situe donc dans cette fourchette. Or l'évaluation d'équité a été établie sur base des négociations en cours au 10 décembre 2011 et donc avant la signature du MoU. La Commission ne peut donc pas exclure que l'évaluation d'équité ne corresponde pas exactement aux conditions de la mesure notifiée y compris la clause de récupération du produit net des cessions par Dexia BIL. En outre, la Commission ne dispose pas de toutes les informations nécessaires sur les évaluations des activités exclues de la cession, en particulier le portefeuille "legacy", afin de s'assurer que le prix de la cession les reflète adéquatement.

(53)

La Commission ne peut donc pas conclure à ce stade que les conditions de la cession de Dexia BIL, dans le cadre des effets combinés de l'absence de procédure d'appel d'offre ouverte et du manque d'informations précises sur la évaluation adéquate de la transaction eu égard en particulier aux activités exclues de la cession et la clause potentielle 3.3.5, aient mené à la cession au prix de marché.

Transmission potentielle des anciennes aides reçues par Dexia groupe y compris ses filiales

(54)

Dans sa décision du 26 février 2010, la Commission a déjà établi que les aides reçues par Dexia SA sous forme de capital, de garanties de financement, d'ELA assortie d'une garantie d'État et de soutien aux actifs dépréciés (mesure FSA) étaient constitutives d'aides d'État (Belgique, Luxembourg, France). L'ensemble de ces mesures a également bénéficié à toutes les entités du groupe Dexia, y compris Dexia BIL. Ainsi Dexia BIL, en tant que partie du groupe Dexia, a déjà bénéficié de l'aide reçue dans le passé par le groupe Dexia et continue à en bénéficier.

(55)

Ainsi il est possible qu'une partie des aides dont Dexia a bénéficié soit transmise à l'acquéreur des parties cédées de Dexia BIL, dans le cas où le prix payé pour les activités acquises serait trop bas et ne refléterait pas adéquatement leur valeur de marché, i.e. le prix de marché. Une acquisition au prix de marché permettrait d'assurer que l'acquéreur paye adéquatement pour les aides dont cette partie de Dexia BIL a bénéficié en tant qu'entité du groupe Dexia et que le prix de la transaction de cession de Dexia BIL ne contient donc pas d'éléments d'aide.

Autres aides potentielles

(56)

La Commission note que l'État luxembourgeois participe dans la cession de Dexia BIL en tant qu'acquéreur d'une participation de 10 %, sous les mêmes conditions que Precision Capital. Malgré le fait que cette participation se fait aux mêmes conditions que celle de Precision Capital, il est évident que la participation du Luxembourg implique des ressources d'État. Or, vu que le Luxembourg participe aux mêmes conditions que Precision Capital, la Commission estime qu'a priori le Luxembourg agit comme un investisseur privé, ce qui exclut une aide en relation avec la participation de 10 % du Luxembourg.

(57)

La Commission note que Precision Capital et l'État luxembourgeois envisagent de supprimer la clause 3.3.5. Dans le cas où cette clause ne serait finalement pas supprimée, la Commission devra prendre en compte l'aide potentielle inclue dans cette clause. La Commission a par ailleurs des doutes que la valeur de cette clause ait été adéquatement prise en compte lors de l'évaluation d'équité de prix. La Commission note que par cette clause Dexia s'engagerait à obtenir à posteriori des garanties d'État en faveur de l'acquéreur de Dexia BIL. Ainsi, une activation de cette clause ferait potentiellement appel à des ressources d'État sous forme de garanties. De plus, la présence même de cette clause serait de nature à octroyer des bénéfices à l'acquéreur de Dexia BIL.

(58)

À ce stade, la Commission ne peut donc pas exclure que le prix de la transaction de cession de Dexia BIL ne contienne des éléments d'aide. La cession pourrait mener à un transfert d'aides reçues dans le passé par Dexia et pourrait en inclure de nouvelles. Les aides potentielles seraient sélectives car elles bénéficieraient uniquement Dexia BIL et à l'acquéreur Precision Capital.

(59)

Dexia BIL est active au niveau européen et donc clairement en concurrence avec d'autres acteurs de marché étrangers. La Commission considère donc que l'aide potentielle de la mesure puisse affecter les échanges entre États membres et fausser ou menacer de fausser la concurrence.

(60)

Pour les raisons ci-dessus, la Commission n'est à ce stade pas en mesure d'exclure que la mesure notifiée ne contienne potentiellement des éléments d'aide. La Commission invite donc les autorités luxembourgeoises et les parties intéressées à commenter ce point.

4.2.   Bénéficiaires de l'aide

(61)

La Commission considère que, dans le cas où la mesure notifiée contiendrait des éléments d'aide, Dexia BIL ainsi que l'acquéreur Precision Capital pourraient potentiellement en bénéficier.

(62)

Il ne peut être exclu que l'acquéreur bénéficie directement d'aide, dans le cas où le prix payé serait plus bas qu'un prix de marché.

(63)

En outre, la mesure permet la sortie de Dexia BIL du groupe Dexia et contribue donc à enrayer Dexia BIL des effets de contagion des problèmes dont le groupe Dexia est l'objet.

(64)

En conclusion, les bénéficiaires potentiels de l'aide sont les parties cédées de Dexia BIL ainsi que l'acquéreur Precision Capital. La Commission invite donc les autorités luxembourgeoises et les parties intéressées à commenter ce point.

4.3.   Base légale

Aide potentielle à Dexia BIL et à l'acquéreur

(65)

L'article 107, paragraphe 3, alinéa (b), TFUE donne pouvoir à la Commission de déterminer qu'une aide est compatible avec le marché intérieur lorsqu'elle a pour but de remédier à une perturbation grave de l'économie d'un État membre. À cet égard, la Commission note que les mesures liées à la cession de Dexia BIL permettent de remédier à une perturbation grave de l'économie luxembourgeoise, ce qui est confirmé par le courrier de la CSSF du 28 octobre 2011.

(66)

En effet, eu égard: i) à l'importance systémique que représente Dexia BIL pour le marché luxembourgeois du financement des ménages et des entreprises; et ii) aux difficultés rencontrées par Dexia BIL en raison d'une fuite substantielle de dépôts de la clientèle, les mesures apparaissent de nature à remédier à une perturbation grave de l'économie luxembourgeoise.

(67)

Par conséquent, dans l'hypothèse où elle serait constitutive d'aide d'État, la mesure devait être appréciée au regard de l'article 107, paragraphe 3, sous b), TFUE.

4.4.   Compatibilité avec l'article 107, paragraphe 3, alinéa b), TFEU de l'aide potentielle à Dexia BIL

(68)

Dans le cas où la mesure notifiée contiendrait des éléments d'aides d'État en faveur des parties cédées de Dexia BIL, sa compatibilité avec les conditions posées par la Commission dans sa Communication sur le retour à la viabilité et l'appréciation des mesures de restructuration prises dans le secteur financier dans le contexte de la crise actuelle, conformément aux règles relatives aux aides d'État (15) (la Communication sur les Restructurations) devrait être analysée:

restauration de la viabilité à long terme;

contribution propre du bénéficiaire;

limites aux distorsions de concurrence.

4.4.1.   Restauration de la viabilité à long terme des entités continuant l'activité

(69)

Il apparaît que la mesure de cession de Dexia BIL contribue à restaurer la viabilité à long terme de Dexia BIL. Dans l'immédiat, la sortie hors du groupe Dexia permet d'enrayer Dexia BIL de la contagion des problèmes de défiance dont le groupe Dexia est l'objet. La cession permet de préserver la franchise de Dexia BIL et contribue à arrêter les retraits de dépôts ce qui a un effet positif sur la liquidité de Dexia SA. À cet égard, la Commission note que l'annonce en date du 6 octobre 2011 du projet de vente de Dexia BIL a permis d'enrayer la fuite de dépôts. La Commission note également l'absence de financement par Dexia BIL au groupe Dexia après cession. Au 10 février 2012 ce financement octroyé aux autres entités du groupe était d'environ [0 – 5] milliards d'euros dont moins de [500 – 800] millions de financements sécurisés.

(70)

De par le périmètre de la cession excluant certaines activités dont notamment le portefeuille "legacy", Dexia BIL se concentrera à l'avenir sur une activité de banque de détail et de banque privée ainsi que les services aux entreprises, sur le marché luxembourgeois et international, en construisant sur son expertise et sa franchise existante et confirmée dans ces domaines.

(71)

De plus, le périmètre d'exclusion permet de réduire les actifs pondérés de Dexia BIL de 50 %. Suite au périmètre d'exclusion, Dexia BIL aura coupé en grande partie les liens existants avec le groupe Dexia. En particulier, l'extraction du portefeuille legacy permet d'immuniser Dexia BIL de pertes potentiellement importantes susceptibles d'être occasionnées par ce portefeuille.

(72)

Dexia BIL sera dès le départ adéquatement capitalisée avec un ratio Common Equity Tier 1 de 9 % à la clôture de la vente et selon les projections transmises par Dexia le 16 décembre 2011, ce ratio atteindrait un niveau de [15 – 25] % en 2016. En termes de produit bancaire net, les évaluations réalisées dans le cadre de l'équité du prix prévoient une augmentation annuelle moyenne de [0 – 10] % pour les années pour les 5 prochaines années.

(73)

La Commission peut donc conclure que la mesure permet la viabilité des parties cédées de Dexia BIL.

4.4.2.   Contribution propre

(74)

La Commission ne peut à ce stade pas conclure que le prix de vente au regard des effets combinés de l'absence de procédure d'appel d'offre ouverte et du manque d'informations précises sur la évaluation adéquate de la transaction en particulier des activités exclues de la cession et la récupération par Dexia BIL de leur produit net de cession ne contienne aucun élément d'aide d'État.

(75)

Dans le cas où la clause 3.3.5 ne serait finalement pas supprimée, la Commission ne peut, à ce stade, pas non plus conclure à une contribution propre adéquate. Selon cette clause, Dexia s'engagerait à obtenir à posteriori des garanties d'État en faveur de l'acquéreur de Dexia BIL. En effet, si l'octroi des garanties prévues à la clause 3.3.5 se ferait au moyen de ressources de l'État, tout en ne pas répondant a priori aux conditions de nécessité de l'aide potentielle et d'une limitation au minimum nécessaire. Sous cette clause Dexia BIL n'est pas tenue de démontrer la nécessité d'une telle aide potentielle dont la mise en œuvre serait déclenchée par le seul octroi d'une telle aide à un concurrent potentiel. La Commission a par conséquent des doutes sur la prise en compte dans le prix de vente de la difficulté de mettre en œuvre la clause 3.3.5 au regard de la compatibilité de l'aide potentielle prévue à la clause 3.3.5 avec le marché intérieur.

(76)

La Commission n'est donc pas en mesure de déterminer à ce stade si, dans le cas où la transaction contiendrait des éléments d'aide, le prix de cession ainsi que les conditions assorties (notamment la garantie à posteriori) permettrait d'assurer une contribution propre satisfaisante.

4.4.3.   Mesures visant à corriger les distorsions de concurrence

(77)

Selon la Communication sur les Restructurations (point 30) (16), la nature et la forme des mesures limitant les distorsions de concurrence dépendent du montant des aides, des conditions et circonstances dans lesquelles elles ont été octroyées, ainsi que des caractéristiques du marché ou des marchés sur lesquels le bénéficiaire est actif.

(78)

Dans le cas où la mesure notifiée contiendrait des aides additionnelles, il faudrait des mesures additionnelles pour limiter les distorsions de concurrence.

5.   CONCLUSION

(79)

Comme indiqué précédemment, la Commission n'est pas en mesure d'exclure qu'il y ait de l'aide ou s'il y a aide d'accepter, lors d'un premier examen, la compatibilité de la cession des parties cédées de Dexia BIL avec le marché intérieur.

(80)

En regard de ces éléments, la Commission doit donc poursuivre ses investigations sur la mesure de cession de Dexia BIL et ouvre une procédure formelle d'investigation, conformément à l'article 108, paragraphe 2, TFUE.

(81)

La Commission invite donc les parties intéressées à lui communiquer leurs observations quant à l'existence et la compatibilité de l'aide éventuellement contenus dans la cession de Dexia BIL, en particulier sur les éléments relatifs:

au prix de vente au regard des effets combinés de l'absence de procédure d'appel d'offre ouverte et du manque d'informations précises sur la évaluation adéquate de la transaction en particulier des activités exclues de la cession et la récupération par Dexia BIL de leur produit net de cession;

à la clause 3.3.5 du MoU, si cette clause est maintenue.

(82)

Compte tenu des considérations qui précèdent, la Commission invite le Luxembourg, dans le cadre de la procédure de l'article 108, paragraphe 2, TFUE, à présenter leurs observations et à fournir toute information utile pour l’évaluation de cette mesure et de ces aides dans un délai d’un mois à compter de la date de réception de la présente. Elle invite vos autorités à transmettre immédiatement une copie de cette lettre aux bénéficiaires potentiels de l’aide.

DÉCISION

En conformité avec l'article 108, paragraphe 2, TFUE, la Commission a décidé d'ouvrir une procédure formelle d'investigation sur la mesure de cession de Dexia BIL. La Commission a des doutes sur l'absence d'élément d'aide dans la cession envisagée et sur la compatibilité de ces éléments d'aide potentiels avec le marché intérieur. La Commission a décidé d'ouvrir une procédure formelle d'investigation en particulier sur les éléments relatifs:

au prix de vente au regard des effets combinés de l'absence de procédure d'appel d'offre ouverte et du manque d'informations précises sur la évaluation adéquate de la transaction en particulier des activités exclues de la cession et la récupération par Dexia BIL de leur produit net de cession;

à la clause 3.3.5 du MoU, si cette clause est maintenue.

Le Luxembourg est invité à présenter ses observations et à transmettre à la Commission toutes les informations nécessaires pour l'analyse de la mesure et sa compatibilité éventuelle.

Par la présente, la Commission avise le Luxembourg qu’elle informera les intéressés par la publication de la présente lettre et d'un résumé de celle-ci au Journal officiel de l’Union européenne. Elle informera également les intéressés dans les pays de l’AELE signataires de l’accord EEE par la publication d’une communication dans le supplément EEE du Journal officiel, ainsi que l’autorité de surveillance de l’AELE en leur envoyant une copie de la présente. Tous les intéressés susmentionnés seront invités à présenter leurs observations dans un délai d’un mois à compter de la date de cette publication.«


(1)  JO C(2008) 7388 final.

(2)  Dans la présente décision, "Dexia" désigne Dexia SA et l'ensemble de ses filiales. En est donc exclue, depuis le rachat de Dexia Banque Belgique par l'État belge, Dexia Banque Belgique et ses filiales.

(3)  JO C 181 du 4.8.2009, p. 42.

(4)  JO C 305 du 16.12.2009, p. 3.

(5)  JO C 274 du 19.10.2010 p. 54.

(6)  JO C 38 du 11.2.2012, p. 12.

(7)  Décision non encore publiée au Journal Officiel.

Décision publiée sur le site internet de la DG Concurrence à l'adresse suivante: http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/243124/243124_1306879_116_2.pdf

(8)  Voir ce communiqué sur le site internet du groupe Dexia à l'adresse suivante: http://www.dexia.com/FR/Journaliste/communiques_de_presse/Pages/Entree-en-negociation-exclusive-pour-la-cession-de-Dexia-Banque-Internationale-a-Luxembourg.aspx

(9)  Information confidentielle […].

(10)  "Équité du prix de cession de BIL à Precision Capital/Eléments préliminaires en l'état actuel des négociations" du 10 décembre 2011

(11)  (i) La méthode d'actualisation des "cash flows to equity" sur la base des flux distribuables aux actionnaires sous réserve de la satisfaction des ratios réglementaires core tier 1. (ii) La méthode du "price to book ratio", sur base de l'excès de rentabilité par rapport au coût du capital. (iii) La méthode des comparables boursiers.

(12)  La BIL, avec ses près de 40 agences dans le Grand-Duché, est en troisième position sur le marché luxembourgeois, détenant environ [5 – 15] % des dépôts, [5 – 15] % des prêts et environ [5 – 15] % des actifs sous gestion dans le domaine de la banque privée.

(13)  Si le conseil d'administration a entériné des négociations exclusives avec Precision le 9 et 10 octobre 2011, la période d'exclusivité formelle n'a commencé que le 23 octobre 2011 avec la signature d'une Letter of intent.

(14)  […]

(15)  JO C 195 du 19.8.2009, p. 9.

(16)  JO C 195 du 19.8.2009, p. 9.