ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2012.136.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 136

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
11. maj 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

UDTALELSER

 

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

2012/C 136/01

Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om lovgivningsforslag om alternativ tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

1

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2012/C 136/02

Euroens vekselkurs

5

2012/C 136/03

Euroens vekselkurs

6

 

OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

EFTA-Tilsynsmyndigheden

2012/C 136/04

EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for tre EFTA-stater pr. 1. januar 2012(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37, og EØS-tillæg nr. 26/2006 af 25.5.2006, s. 1))

7

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

EFTA-Domstolen

2012/C 136/05

Domstolens dom af 23. januar 2012 i sag E-2/11 — STX Norway Offshore AS m.fl. mod den norske stat ved Tariffnemnda (Fri udveksling af tjenesteydelser — direktiv 96/71/EF — udstationering af arbejdstagere — mindsteløn — maksimal arbejdstid — vederlag for arbejdsopgaver, hvor overnatning uden for hjemmet er nødvendig — godtgørelse af udgifter)

8

2012/C 136/06

Anmodning indgivet af Héraðsdómur Reykjavíkur den 16. december 2011 om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen i sagen Vín Tríó ehf. mod den islandske stat (Sag E-19/11)

9

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2012/C 136/07

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6511 — Solvay/Air Liquide/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

10

2012/C 136/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6567 — Bouygues/Amelia) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

11

2012/C 136/09

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6569 — Lecta/Polyedra) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

12

 

ANDET

 

Europa-Kommissionen

2012/C 136/10

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

13

2012/C 136/11

Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

16

2012/C 136/12

Informationsnotat — Offentlig høring — Geografiske betegnelser fra Schweiz og Liechtenstein

21

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

UDTALELSER

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/1


Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om lovgivningsforslag om alternativ tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

2012/C 136/01

DEN EUROPÆISKE TILSYNSFØRENDE FOR DATABESKYTTELSE HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16,

under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig artikel 41 (2)

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

I.   INDLEDNING

I.1.   Høring af den tilsynsførende og formål med udtalelsen

1.

Den 29. november 2011 vedtog Kommissionen to lovgivningsforslag om alternativ konfliktløsning (i det følgende benævnt »forslagene«):

Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (i det følgende benævnt »ATB-forslaget«) (3);

Forslag til forordning om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (i det følgende benævnt »OTB-forslaget«) (4)

2.

Den 6. december 2011 modtog den tilsynsførende ATB-forslaget og OTB-forslaget til høring. Den tilsynsførende var også blevet hørt uformelt inden vedtagelsen af forslagene og har fremsat uformelle bemærkninger. Den tilsynsførende hilser denne tidlige høring samt det forhold velkommen, at de fleste af henstillingerne i disse bemærkninger er blevet medtaget i forslagene.

3.

Den foreliggende udtalelse har til formål at analysere den behandling af personoplysninger, som forslagene lægger op til, og at gøre rede for, hvordan de forholder sig til databeskyttelsesspørgsmål. Den vil fokusere på OTB-forslaget, idet det bevirker en centraliseret behandling af personoplysninger, der vedrører tvister via en onlineplatform.

I.2.   Forslagenes målsætninger

4.

Alternative tvistbilæggelsesordninger (ATB) tilvejebringer en alternativ måde at bilægge tvister på, der normalt er mindre omkostningskrævende og hurtigere end at gå rettens vej. Med ATB-forslaget skal det sikres, at disse instanser er på plads i alle EU's medlemsstater, således at alle grænseoverskridende tvister på forbrugerområdet, som opstår i forbindelse med salg af varer eller levering af tjenesteydelser i EU, kan løses.

5.

OTB-forslaget bygger videre på denne tilgængelighed af ATB for tvister på forbrugerområdet i hele EU. Det opretter en onlineplatform (i det følgende benævnt »OTB-platformen«), som giver forbrugere og erhvervsdrivende mulighed for at indgive klager om grænseoverskridende onlinetransaktioner til den kompetente ATB-instans.

II.   GENERELLE BEMÆRKNINGER

6.

Den tilsynsførende støtter sigtet med forslagene og er tilfreds med, at der er taget hensyn til principperne for databeskyttelse lige fra den allerførste fase af forslagsprocessen.

7.

Den tilsynsførende glæder sig ligeledes over henvisningerne til anvendelsen af databeskyttelseslovgivningen i OTB-forslaget (5) og over anvendelsen af national lovgivning til gennemførelse af direktiv 95/46/EF inden for rammerne af ATB-forslaget (6), samt over henvisningerne til høringen af den tilsynsførende (7).

III.   SÆRLIGE BEMÆRKNINGER

III.1.   De registeransvarliges rolle: Behov for en klar tilførsel af ansvarsområder

8.

Ifølge OTB-forslaget vil oplysningerne blive behandlet af tre typer aktører i forbindelse med den enkelte tvist, der indgives via OTB-platformen:

ATB-instanser

OTB-formidlere, der yder støtte til bilæggelse af tvister, der indgives via OTB-platformen (8);

Kommissionen.

I henhold til artikel 11, stk. 4, skal hver enkelt af disse formidlere betragtes som registeransvarlig med hensyn til databehandlingsaktiviteter, der vedrører deres egne ansvarsområder.

9.

Mange af disse registeransvarlige vil imidlertid kunne betragtes som ansvarlige for behandlingen af de samme personoplysninger (9). F.eks. kan oplysninger i forbindelse med en særlig tvist, der indgives via OTB-platformen, undersøges af flere OTB-formidlere og af den kompetente ATB-ordning, der vil tage sig af tvisten. Kommissionen kan også behandle disse personoplysninger i det omfang det er nødvendigt for OTB-platformens drift og vedligeholdelse.

10.

I den henseende glæder den tilsynsførende sig over, at det i betragtning 20 i OTB-forslaget anføres, at databeskyttelseslovgivningen finder anvendelse på alle disse aktører. Imidlertid bør lovgivningsdelen i OTB-forslaget som et minimum specificere, hvilken af de registeransvarlige de registrerede bør henvende sig til med deres anmodninger om aktindsigt, berigtigelse, blokering og sletning, og hvilken registeransvarlig, der vil være ansvarlig for specifikke overtrædelser af databeskyttelseslovgivningen (f.eks. for sikkerhedsovertrædelser). Dataregistrerede bør også informeres herom.

III.2.   Begrænsning i retten til indsigt og henliggefrist

11.

I henhold til artikel 11 i OTB-forslaget er adgang til personoplysninger, der behandles via OTB-platformen begrænset til:

den kompetente ATB-instans med hensyn til bilæggelse af tvisten

OTB-formidlere til støtte for bilæggelse af tvisten (f.eks. for at lette kommunikationen mellem parterne og den relevante ATB-instans eller for at informere forbrugere om andre klagemuligheder end OTB-platformen)

Kommissionen, i det omfang det er nødvendigt for OTB-platformens drift og vedligeholdelse, herunder med henblik på tilsyn med ATB-instansers og OTB-formidleres brug af platformen (10).

12.

Den tilsynsførende hilser begrænsningerne i formålet og adgangsrettighederne velkommen. Det står imidlertid ikke klart, om alle OTB-formidlere (mindst 54) vil have adgang til personoplysninger i forbindelse med alle tvister. Den tilsynsførende anbefaler, at det præciseres, at en OTB-formidler kun vil have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at dennes forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, overholdes.

13.

For så vidt angår henliggefristen, glæder den tilsynsførende sig over artikel 11, stk. 3, som kun giver mulighed for opbevaring af personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at bilægge tvisten og for at sikre, at de registrerede kan få adgang til deres personoplysninger. Han er ligeledes positiv over for forpligtelsen til automatisk at slette oplysningerne senest seks måneder efter datoen for tvistens afslutning.

III.3.   Behandling af særlige kategorier af oplysninger: eventuelt behov for forudgående kontrol

14.

Med tanke på formålet med forslagene kan det forekomme, at der vil blive behandlet personoplysninger i forbindelse med påståede overtrædelser. Der kan ligeledes behandles helbredsoplysninger i forbindelse med tvister, som opstår i forbindelse med salg af varer eller levering af sundhedsydelser.

15.

Behandling af personoplysninger inden for rammerne af OTB-platformen kan derfor blive underlagt forudgående kontrol af nationale databeskyttelsesmyndigheder og af den tilsynsførende, som krævet i artikel 27 i forordning (EF) nr. 45/2001 og artikel 20 i direktiv 95/46/EF (11). Den tilsynsførende forstår, at Kommissionen er klar over nødvendigheden af, inden OTB-platformen bliver operationel, at vurdere, om behandlingen skal være omfattet af en forudgående kontrol.

III.4.   Den tilsynsførende bør høres om delegerede retsakter og gennemførelseslove i forbindelse med klageformularen

16.

De oplysninger, der skal indgives, når den elektroniske klageformular udfyldes (i det følgende benævnt »formularen«) er specificeret i bilaget til OTB-forslaget. De omfatter parternes personoplysninger (navn, adresse og eventuelt e-mail og netsted) og oplysninger til fastlæggelse af, hvilken ATB-instans, der er kompetent for behandlingen af den relevante tvist (forbrugerens bopæl på det tidspunkt, hvor varerne eller tjenesteydelserne blev bestilt, hvilken form for varer eller tjenesteydelser, der er tale om, osv.).

17.

Den tilsynsførende glæder sig over artikel 7, stk. 6, i henhold til hvilken kun data, der er nøjagtige, relevante og ikke for omfattende, kan behandles ved hjælp af formularen og dens bilag. Listen over de oplysninger, der er indeholdt i bilaget, tager ligeledes hensyn til formålsbegrænsningsprincippet.

18.

Denne liste kan imidlertid ændres ved delegerede retsakter, og retningslinjerne for formularen vil blive reguleret via gennemførelsesretsakter (12). Den tilsynsførende anbefaler, at der medtages en henvisning til behovet for at høre den tilsynsførende, så længe disse retsakter vedrører behandlingen af personoplysninger.

III.5.   Sikkerhedsforanstaltninger: behovet for en konsekvensanalyse vedrørende tavshedspligt

19.

Den tilsynsførende ser positivt på bestemmelserne om datafortrolighed og -sikkerhed. De i artikel 12 i OTB-forslaget indeholdte sikkerhedsforanstaltninger omfatter adgangskontrol, en sikkerhedsplan og håndtering af brud på it-sikkerheden.

20.

Den tilsynsførende anbefaler, at der tilføjes en henvisning til behovet for at gennemføre en konsekvensvurdering af tavshedspligten (herunder en risikovurdering) og til, at overholdelsen af databeskyttelseslovgivningen og datasikkerheden bør revideres og indberettes med regelmæssige mellemrum.

21.

Derudover vil den tilsynsførende gerne minde om, at udviklingen af it-værktøjer til oprettelse af OTB-platformen også bør integrere datafortrolighed og –sikkerhed lige fra den allerførste fase (indbygget datasikkerhed eller »privacy by design«), herunder gennemførelsen af værktøjer, der gør brugerne bedre i stand til at beskytte personoplysninger (som f.eks. autorisering og kryptering).

III.6.   Information til de registrerede

22.

Den tilsynsførende glæder sig over betragtning 21 i OTB-forslaget i henhold til hvilken registrerede bør underrettes om behandlingen af deres personoplysninger og om deres rettigheder ved hjælp af en offentlig tilgængelig meddelelse om databeskyttelse. Imidlertid bør pligten til at underrette registrerede ligeledes medtages i lovgivningsdelen af OTB-forslaget.

23.

Desuden bør registrerede også underrettes om, hvilken registeransvarlig, der er ansvarlig for overholdelsen af deres rettigheder. Meddelelsen om databeskyttelse bør være klart synlig for enhver, der udfylder formularen.

IV.   KONKLUSION

24.

Den tilsynsførende glæder sig over, at der er medtaget principper for databeskyttelse i teksten, navnlig vedrørende formålet og adgangsbegrænsning, begrænsning af henliggefristen og sikkerhedsforanstaltningerne. Han henstiller imidlertid følgende:

ansvarsområderne for de dataansvarlige præciseres, og de registrerede underrettes herom

begrænsningen af adgangsrettigheder præciseres

bestemmelserne om sikkerhed suppleres

behovet for at høre den tilsynsførende om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedrørende behandling af personoplysninger bør nævnes.

25.

Den tilsynsførende vil også gerne minde om, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med OTB-platformen kan være omfattet af den tilsynsførendes og nationale databeskyttelsesmyndigheders forudgående kontrol.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2012.

Giovanni BUTTARELLI

Europæisk assisterende tilsynsførende for databeskyttelse


(1)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(2)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(3)  KOM(2011) 793 endelig.

(4)  KOM(2011) 794 endelig.

(5)  Betragtning 20 og 21 og artikel 11, stk. 4, i OTB-forslaget.

(6)  Betragtning 16 i ATB-forslaget.

(7)  Præambler og begrundelser til forslagene.

(8)  Hver medlemsstat skal udpege et kontaktpunkt for OTB, der vil være vært for mindst to OTB-formidlere. Kommissionen vil etablere et netværk af OTB-kontaktpunkter.

(9)  Se også artikel 29 i arbejdsgruppens udtalelse 1/2010 om begreberne »registeransvarlig« og »registerfører«, vedtaget den 16. februar 2010 (WP 169), s. 17-24, findes på http://ec.europa.eu/justice/policies/privacy/docs/wpdocs/2010/wp169_da.pdf

(10)  Se artikel 11, stk. 2, i OTB-forslaget.

(11)  I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 45/2001 skal behandling af »personoplysninger om helbredsforhold og om mistanke om strafbare forhold, lovovertrædelser, domfældelser i straffesager og andre retsfølger af strafbare handlinger« omfattes af den tilsynsførendes forudgående kontrol. I henhold til artikel 20, stk. 1, i direktiv 95/46/EF skal behandlinger, der kan indebære særlige databeskyttelsesrisici, som præciseret af national databeskyttelseslovgivning, være omfattet af den nationale databeskyttelsesmyndigheds forudgående kontrol.

(12)  Betragtning 23-24 og artikel 7, stk. 4 og 5, i OTP-forslaget.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/5


Euroens vekselkurs (1)

9. maj 2012

2012/C 136/02

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,295

JPY

japanske yen

102,99

DKK

danske kroner

7,435

GBP

pund sterling

0,80495

SEK

svenske kroner

8,9097

CHF

schweiziske franc

1,201

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,563

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,243

HUF

ungarske forint

290,7

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6983

PLN

polske zloty

4,2154

RON

rumænske leu

4,421

TRY

tyrkiske lira

2,3236

AUD

australske dollar

1,2886

CAD

canadiske dollar

1,3007

HKD

hongkongske dollar

10,053

NZD

newzealandske dollar

1,6509

SGD

singaporeanske dollar

1,6232

KRW

sydkoreanske won

1 481,06

ZAR

sydafrikanske rand

10,3988

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,1726

HRK

kroatiske kuna

7,505

IDR

indonesiske rupiah

11 951,56

MYR

malaysiske ringgit

3,9808

PHP

filippinske pesos

55,18

RUB

russiske rubler

39,3

THB

thailandske bath

40,287

BRL

brasilianske real

2,5337

MXN

mexicanske pesos

17,4978

INR

indiske rupee

69,768


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/6


Euroens vekselkurs (1)

10. maj 2012

2012/C 136/03

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2961

JPY

japanske yen

103,31

DKK

danske kroner

7,4335

GBP

pund sterling

0,80180

SEK

svenske kroner

8,9448

CHF

schweiziske franc

1,2013

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,5575

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,162

HUF

ungarske forint

288,31

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6982

PLN

polske zloty

4,2292

RON

rumænske leu

4,4190

TRY

tyrkiske lira

2,3135

AUD

australske dollar

1,2801

CAD

canadiske dollar

1,2945

HKD

hongkongske dollar

10,0615

NZD

newzealandske dollar

1,6434

SGD

singaporeanske dollar

1,6199

KRW

sydkoreanske won

1 480,27

ZAR

sydafrikanske rand

10,3800

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,1840

HRK

kroatiske kuna

7,5055

IDR

indonesiske rupiah

11 954,38

MYR

malaysiske ringgit

3,9758

PHP

filippinske pesos

55,039

RUB

russiske rubler

39,0370

THB

thailandske bath

40,335

BRL

brasilianske real

2,5456

MXN

mexicanske pesos

17,4001

INR

indiske rupee

69,1310


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

EFTA-Tilsynsmyndigheden

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/7


EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for tre EFTA-stater pr. 1. januar 2012

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37, og EØS-tillæg nr. 26/2006 af 25.5.2006, s. 1))

2012/C 136/04

Basissatserne beregnes i overensstemmelse med kapitlet om metoden til fastsættelse af referencesatser og kalkulationsrenter i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte som ændret ved Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 788/08/KOL af 17. december 2008. Den gældende referencesats fastsættes ved, at de relevante margener lægges til, jf. retningslinjerne for statsstøtte. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til basissatsen. Tilbagebetalingsrenten vil også normalt blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen som fastsat i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 789/08/KOL af 17. december 2008 om ændring af Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (offentliggjort i EUT L 340 af 22.12.2010, s. 1, og i EØS-tillæg nr. 72/2010 af 22.12.2010, s. 1).

 

Island

Liechtenstein

Norge

1.1.2012-

4,70

0,31

3,57


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

EFTA-Domstolen

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/8


DOMSTOLENS DOM

af 23. januar 2012

i sag E-2/11

STX Norway Offshore AS m.fl. mod den norske stat ved Tariffnemnda

(Fri udveksling af tjenesteydelser — direktiv 96/71/EF — udstationering af arbejdstagere — mindsteløn — maksimal arbejdstid — vederlag for arbejdsopgaver, hvor overnatning uden for hjemmet er nødvendig — godtgørelse af udgifter)

2012/C 136/05

I sag E-2/11, STX Norway Offshore AS m.fl. mod den norske stat ved Tariffnemnda, har Borgarting lagmannsrett (Borgarting appeldomstol, Norge) i medfør af artikel 34 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol indgivet anmodning til Domstolen om en rådgivende udtalelse om foreneligheden af arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i en kollektiv aftale, der finder generel anvendelse i skibs- og værftsindustrien, med EØS-retten, og om fortolkningen af artikel 36 i EØS-aftalen og artikel 3 i den retsakt, som er omhandlet i punkt 30 i bilag XVIII til EØS-aftalen, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, tilpasset EØS-aftalen ved dennes protokol 1. Domstolen, sammensat af præsidenten Carl Baudenbacher og dommerne Per Christiansen og Páll Hreinsson (refererende dommer), har afsagt dom i sagen den 23. januar 2012. Domskonklusionen lyder således:

1)

Udtrykket »maksimal arbejdstid og minimal hviletid« i artikel 3, stk. 1, første led, litra a), i direktiv 96/71/EF omfatter vilkår vedrørende »maksimal sædvanlig arbejdstid« som dem, der er beskrevet i anmodningen om en rådgivende udtalelse.

2)

Artikel 3, stk. 1, første led, litra c), i direktiv 96/71/EF, fortolket i lyset af artikel 36 i EØS-aftalen, udelukker i princippet en EØS-stat fra at kræve, at en virksomhed, som er etableret i en anden EØS-stat, og som leverer tjenesteydelser på den første stats område, skal betale sine arbejdstagere den mindsteløn, som er fastsat ved den pågældende stats nationale regler, for arbejdsopgaver, hvor overnatning uden for hjemmet er nødvendig, medmindre reglerne om et sådant yderligere vederlag forfølger et formål, som er af almen interesse, og anvendelsen af dem ikke er uforholdsmæssig. Det er de nationale myndigheder eller i givet fald domstolene i EØS-værtsstaten, der skal afgøre, om reglerne rent faktisk forfølger et formål, som er af almen interesse, og om dette sker med passende midler.

3)

Direktiv 96/71/EF gør det ikke muligt for en EØS-stat at sikre arbejdstagere, som er udstationeret på dens område fra en anden EØS-stat, godtgørelse af udgifter til rejse, kost og logi i forbindelse med arbejdsopgaver, hvor overnatning uden for hjemmet er nødvendig, medmindre det er begrundet i bestemmelser om den offentlige orden.

4)

Hvilken andel af de ansatte der var omfattet af den relevante kollektive aftale, før det blev konstateret, at den fandt generel anvendelse på skibs- og værtsindustrien, har ingen betydning for svarene på spørgsmål 1a), 1b) og 1c).


11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/9


Anmodning indgivet af Héraðsdómur Reykjavíkur den 16. december 2011 om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen i sagen Vín Tríó ehf. mod den islandske stat

(Sag E-19/11)

2012/C 136/06

Héraðsdómur Reykjavíkur (Reykjavík herredsret) har ved skrivelse af 16. december 2011, som indgik til EFTA-Domstolens justitskontor den 26. december 2011, anmodet om en rådgivende udtalelse i sagen Vín Tríó ehf. mod den islandske stat om følgende spørgsmål:

1)

Strider det mod artikel 11 eller mod artikel 16, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis en kontraherende part i sin lovgivning eller gennem forvaltningsakter fastsætter, at et organ, som har statsligt monopol på detailsalg af alkohol, kan nægte at modtage alkoholiske drikke, der indeholder stimulanser som koffein, til salg i sine detailforretninger?

2)

Hvis EFTA-Domstolen mener, at en ordning som den, der er beskrevet i det første spørgsmål, udgør en kvantitativ importrestriktion eller en foranstaltning med tilsvarende virkning, jf. artikel 11 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, anmodes der om svar på spørgsmålet om, hvorvidt en sådan ordning alligevel kan anses for at være berettiget under henvisning til aftalens artikel 13.

3)

Hvis en ordning som den, der er beskrevet i det første spørgsmål, anses for at være i strid med artikel 11 eller artikel 16, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, anmodes der om svar på spørgsmålet om, hvorvidt EFTA-Domstolen mener (i det omfang, den vurderer sådanne spørgsmål), at de betingelser, som sagsøger skal opfylde for at få ret til erstatning fra EFTA-staten på grund af krænkelse af aftalen, er opfyldt.


PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/10


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6511 — Solvay/Air Liquide/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 136/07

1.

Den 2. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Solvay SA (»Solvay« — Belgien) og Air Liquide International (»Air Liquide« — Frankrig) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over et nyoprettet joint venture (»JV« — Belgien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Solvay er moderselskab i en virksomhedskoncern, som opererer på internationalt plan inden for forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af kemikalier og plast

Air Liquide beskæftiger sig med produktion og levering af industrigasser og levering af tilknyttede tjenester til en række industrier

JV skal finansiere, bygge, drive og vedligeholde fluorgasproduktionsanlæg i eller i nærheden af kundeanlæg med henblik på levering af F2 via rørledninger til kunder inden for solcelle- og fladskærmsindustrien, fortrinsvis i Asien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6511 — Solvay/Air Liquide/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6567 — Bouygues/Amelia)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 136/08

1.

Den 3. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Bouygues Bâtiment International SA (»BBI«, Frankrig), der er en del af koncernen Bouygues SA (»Bouygues«, France), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over Amelia Investments Limited (»Amelia«, Det Forenede Kongerige), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Bouygues: bygge- og anlægsvirksomhed, telekommunikation og medier

Amelia: bygge- og anlægsvirksomhed i Det Forenede Kongerige gennem datterselskaberne Thomas Vale Construction Plc og Fitzgerald Contractors Limited.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6567 — Bouygues/Amelia sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/12


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6569 — Lecta/Polyedra)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 136/09

1.

Den 30. april 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Lecta SA (»Lecta«) gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over Polyedra SpA og Polyedra AG (under ét »Polyedra«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Lecta: hovedaktiviteter inden for fremstilling af coatet finpapir og i mindre grad fremstilling af specialpapir og handel med papir

Polyedra: aktiviteter inden for handel med papir.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6569 — Lecta/Polyedra sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


ANDET

Europa-Kommissionen

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/13


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 136/10

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»KITKAN VIISAS«

EF-Nr.: FI-PDO-0005-0872-01.04.2011

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Navn:

»Kitkan viisas«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Finland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.7.

Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Kitkan viisas« er heltling (Coregonus albula), som fanges i søerne i Koillismaa-højlandet. De vigtigste kendetegn ved Kitkan viisas er følgende:

Kitkan viisas er mindre end lignende arter. Alt afhængig af vækstbetingelserne fra et år til et andet er fiskens gennemsnitsstørrelse efter én vækstperiode mellem 7 og 9 cm. Da fisken er lille, bliver dens rygsøjle ikke hård, men forbliver blød. Grunden til, at fisken er så lille, er at der er ikke er så mange næringsstoffer i vandvejene, og at dens vækstperiode er kort

Kitkan viisas er fuldt udviklet, når den er cirka 15 måneder gammel, har nået en længde på omtrent 8 cm og en vægt på 4-5 gram. Fisken har en mørk farve; ryggen er næsten sort, siderne sølvfarvede og finnerne lyse. Heltling adskiller sig fra helt, løje og andet fiskeyngel af samme størrelse ved sin underkæbe, som er væsentligt længere end overkæben. Mængden af rogn er lille. En liter rogn indeholder cirka 500 000 fiskeæg. Gydeperioden er i efteråret. Herefter ligger fiskeæggene i dvale vinteren over og udvikler sig til yngel i løbet af nogle få uger i foråret

Om vinteren tømmes Kitkan viisas' tarme fuldstændigt pga. den lange vinters tvungne faste, og man behøver derfor ikke at rense fisken.

Kitkan viisas sælges frisk og i frossen tilstand.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Ikke relevant.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Heltlingen spiser plankton og insektlarver. Den får al den nødvendige næring fra det naturlige ferskvand i det definerede geografiske område.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Fisken skal fanges i det afgrænsede geografiske område. For at sikre kvaliteten skal den foreløbige forarbejdning ligeledes finde sted i det afgrænsede geografiske område. Den foreløbige forarbejdning omfatter rensning og frysning af fisken. Herved forstås følgende:

Når heltlingen renses, fjernes dens indvolde og gæller. Hvis det ønskes, kan hovedet, halen og andre dele af fisken også fjernes. Heltlingens oprindelige form skal dog stadig kunne genkendes.

Ved nedfrysning fryses fisken til mindst – 18 °C.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

Ikke relevant.

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

Ikke relevant.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område ligger i kommunerne Kuusamo og Posio og består af afvandingsområderne for floderne Koutajoki og Kemjoki, som løber ud i Hvidehavet. Området omfatter ikke de søer, som ligger i det russiske grænseområde.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Kitkan viisas lever i Koillismaa-højlandets afvandingsområde. Området ligger tæt på den nordlige polarcirkel, hvor søerne er frosset til fra oktober til maj. Koillismaa-højlandet ligger i gennemsnit 240 meter over havet. Områdets vandveje er næringsfattige og rene med en næsten neutral pH-værdi.

Udsvingene i vandvejenes vandstand og strøm er meget beskedne, derfor er der på intet tidspunkt i løbet af året strøm i søerne. Iltforholdene i vandet er gode, også i vintermånederne. Disse miljøforhold betyder, at heltlingen bliver i de vande, hvor den er født frem for at vandre til lavereliggende vandområder.

Der bruges en speciel fangstteknik til at fange Kitkan viisas, da den er så lille. Blandt de lokale fiskere er den mest traditionelle og udbredte metode til at fange heltling at trække vod. I gydeperioden bruges der ligeledes net og om sommeren fælder. Der bruges ikke trawl til at fange Kitkan viisas.

5.2.   Produktets egenart:

Pga. det arktiske klima og vandvejenes lave indhold af næringsstoffer er Kitkan viisas væsentligt mindre end andre arter af heltling, som lever i ferskvand. Da fisken er lille, bliver dens rygsøjle ikke hård, men forbliver blød. Den lange tvungne faste om vinteren betyder, at heltlingens tarme tømmes fuldstændigt. Man kan derfor spise fisken om vinteren uden at rense den først.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Man kan genkende Kitkan viisas på dens specielle udseende, som skyldes Koillismaa-højlandets arktiske klima og vandvejenes lave næringsindhold. Områdets traditionelle fangstmetoder og indtaget af urenset heltling i vinterperioden kan også tilskrives det geografiske områdes egenart. Den kendsgerning, at Kitkan viisas ikke vandrer til lavereliggende vandveje, skyldes vandvejenes miljøforhold i det geografiske område.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006).

http://www.mmm.fi/attachments/elintarvikkeet/laatujaturvallisuus/eunnimisuojajarjestelma/newfolder/5uhGhUymv/Kitkan_viisas_hakemus_lopullinen28102011.doc


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/16


Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 136/11

Denne offentliggørelse giver ret til indsigelse mod ændringsansøgningen i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Kommissionen i hænde inden seks måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

ANSØGNING OM ÆNDRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

»CIPOLLA ROSSA DI TROPEA CALABRIA«

EF-Nr.: IT-PGI-0105-0369-28.09.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:

Produktets betegnelse

Varebeskrivelse

Geografisk område

Bevis for oprindelse

Fremstillingsmetode

Tilknytning

Mærkning

Krav i de nationale bestemmelser

Andet (angives nærmere)

2.   Type Ændring(er):

Ændring af enhedsdokument eller resuméark

Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort

Ændring af en varespecifikation, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006)

3.   Ændring(er):

3.1.   Produktionsmetode:

Teksten i artikel 5, afsnit 6 og 7, i varespecifikationen:

»Når »cipollotto«-løgene er høstet, fjernes den yderste jordede skal, toppen skæres af til 40 cm, hvorefter løgene bundtes og lægges i kasser.

Ved »cipolla da consumo fresco«-løg fjernes den yderste skal, toppen skæres af, hvis den er over 60 cm, hvorefter løgene samles i bundter på 5-8 kg og lægges i store eller små kasser.«

ændres således:

»Så snart »cipolotto«-løgene er taget op, fjernes den yderste jordede skal, toppen afskæres til mellem 30 og 60 cm, hvorefter løgene bundtes og lægges i kasser.

Ved »cipolla da consumo fresco«-løg fjernes den yderste skal, toppen afskæres til mellem 35 og 60 cm, hvorefter løgene samles i bundter på 1,5-6 kg og lægges i store eller små kasser.«

Teksten i artikel 9, afsnit 2, i varespecifikationen:

»For at kunne markedsføres med den beskyttede geografiske betegnelse »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« skal løgene være emballeret på følgende måde:

»cipollotti«-løg samles i bundter, der anbringes i pap-, plast- eller trækasser, klar til salg,

ved »cipolla da consumo fresco« samles løgene i bundter a 5-8 kg, der lægges i store eller små kasser.«

ændres således:

»For at kunne markedsføres med den beskyttede geografiske betegnelse »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« skal løgene være emballeret på følgende måde:

»cipollotti«-løgene samles i bundter, der anbringes i pap-, plast- eller trækasser, klar til salg,

ved »cipolla da consumo fresco« samles løgene i bundter a 1,5-6 kg, der lægges i store eller små kasser.«

Bestemmelserne om produktets klargøring til pakning er ændret for at give mulighed for større fleksibilitet i forhold til emballagens størrelse og for at kunne leve op til de nye krav på markedet med hensyn til forpakning.

Teksten i artikel 9, afsnit 4, i varespecifikationen:

»Antallet af løg i fletninger skal være mindst seks, uanset størrelsen, og i en given emballage må der kun være fletninger med samme vægt og antal løg.«

ændres således:

»En fletning skal uanset løgstørrelsen indeholde mindst seks løg«.

Hvad angår den traditionelle »fletning«, får lokale producenter større frihed til at vælge, hvor mange løg, der skal indgå i dem, og hvilke løgstørrelse, de har.

Teksten i artikel 9, afsnit 7, i varespecifikationen:

» »Cipollotti« og »cipolla da consumo fresco« i bundter og »cipolla da serbo« i fletning skal ved markedsføringen være forsynet med en selvklæbende mærkat med logoet og mærket, således at produkterne er let genkendelige«.

ændres således:

» »Cipollotti« og »cipolla da serbo« i fletning skal ved markedsføringen være forsynet med et klæbemærke eller andet materiale med EU-logoet og produktets mærke. »Cipolla da consumo fresco«, der er pakket i store eller små kasser, skal være forsynet med en fuldstændig etiket, der skal være anbragt på hver enkelt bundt, med firmanavn, EU-logo, mærke og oplysninger om produkttype, for at sikre produktets sporbarhed og sikre, at det er let genkendeligt«.

Hvad angår »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« af produkttypen »cipolla da consumo fresco«, som er pakket i bundter, skal der på hvert enkelt bundt være påsat en etiket med angivelse af firmabetegnelse, EU-logoet, mærke med angivelse af produkttype. På denne måde vil hvert bundt være forsynet med en etiket, hvorpå der er angivet alle de oplysninger, som er nødvendig for at forbrugeren let kan genkende produktet.

3.2.   Lovgivningsmæssige tilpasninger:

Der er foretaget en tilpasning af de henvisninger til forordning (EØF) nr. 2081/92, som er angivet i varespecifikationen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»CIPOLLA ROSSA DI TROPEA CALABRIA«

EF-Nr.: IT-PGI-0105-0369-28.09.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Cipolla Rossa di Tropea Calabria«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.6. —

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Den beskyttede geografiske betegnelse (BGB) »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« betegner løg af arten Allium cepa, dog kun af følgende hjemmehørende økotyper, som adskiller sig indbyrdes ved deres form og tidspunktet for løgdannelsen, som afhænger af lysmængden:

»Tondo Piatta« eller meget tidlig

»Mezza Campana« eller tidlig

»Allungata« eller sen.

Der skelnes mellem tre produkttyper:

 

Cipollotto (nye løg):

farve: hvid — rosa — violet

smag: sød, mild

størrelse: der henvises til intervallerne i EU-normerne.

 

Cipolla da consumo fresco (friske løg):

farve: hvid — sart rosa til violet

smag: sød og mild

størrelse: der henvises til intervallerne i EU-normerne.

 

Cipolla da serbo (løg til opbevaring):

farve: hvid — violet

smag: sød og sprød

størrelse: der henvises til intervallerne i EU-normerne.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle faser af produktionen fra såning til optagning af »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« skal foregå inden for det geografiske produktionsområde.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Når løg med betegnelsen »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« er taget op, bearbejdes de på følgende måde:

»Cipollotto« (nye løg): den yderste jordede skal fjernes, toppen afkortes til mellem 30 og 60 cm, hvorefter løgene bundtes og lægges i små kasser

»Cipolla da consumo fresco« (friske løg): den yderste skal fjernes, toppen afskæres til mellem 35 og 60 cm, hvorefter løgene samles i bundter på 1,5-6 kg og lægges i store eller små kasser

»Cipolla da serbo« (løg til opbevaring): løgene lægges i revler på jorden dækket med deres egne blade og henligger til tørring i 8-15 dage, indtil de er blevet faste, holdbare og stærkt rødfarvede. Når løgene er tørret, kan toppen enten skæres af, eller, hvis man lader toppen sidde, flettes til fletninger. En fletning skal uanset løgstørrelsen indeholde mindst seks løg. Løgene pakkes i sække eller kasser af forskellig størrelse op til højst 25 kg.

Pakningen skal finde sted inden for produktionsområdet og foregå ifølge traditionelle metoder, som er forankret i produktionsområdets sædvaner og lokale folkekultur, for at sikre sporbarhed og kontrol og at produkternes kvalitet opretholdes.

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

På yderemballagen skal der med trykte bogstaver, der er dobbelt så store som alle andre, være anført betegnelsen »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« efterfulgt af angivelse af produkttype (»cipollotto«, »cipolla da consumo fresco« eller »cipolla da serbo«) og mærket.

»Cipollotti« og »cipolla da serbo« sammenbundet i fletning skal ved markedsføringen være påført et klæbemærke eller andet materiale med EU-logoet og mærket. »Cipolla da consumo fresco«, der er pakket i store eller små kasser, skal være forsynet med en fuldstændig etiket, der skal være anbragt på hver enkelt bundt, med firmanavn, EU-logo, mærke og oplysninger om produkttype, for at sikre produktets sporbarhed og sikre, at det er let genkendeligt.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Produktionsområdet for »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« BGB omfatter de egnede jorder, der administrativt henhører under følgende kommuner eller dele deraf i Calabria:

a)   provinsen Cosenza: dele af kommunerne Fiumefreddo, Longobardi, Serra d'Aiello, Belmonte og Amantea

b)   provinsen Catanzaro: dele af kommunerne Nocera Terinese, Falerna, Gizzeria, Lamezia Terme og Curinga

c)   provinsen Vibo Valentia: dele af kommunerne Pizzo, Vibo Valentia, Briatico, Parghelia, Zambrone, Zaccanopoli, Zungri, Drapia, Tropea, Ricadi, Spilinga, Joppolo og Nicotera.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Produktionen af »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« sker i de sandede eller meget lette jorder og jorder med tydelig ler/silt-struktur, som findes langs kysten og langs floder og vandløb som vandsedimenter, og som trods grusindholdet ikke hæmmer løgenes udvikling og vækst. Til dyrkning af tidlige løg til at spise friske egner kystjorderne sig bedst, mens arealerne inde i landet, som er mere lerholdige, passer bedst til de sene løg til opbevaring. Nu som før optræder rødløg såvel i familiernes køkkenhaver som på store marker og i landskabet, i fødevarerne, i egnsretterne og i det traditionelle køkken.

Klima- og jordbundsforholdene i produktionsområdet giver mulighed for et enestående produkt af høj kvalitet, som nyder høj anseelse overalt i verden.

5.2.   Produktets egenart:

»Cipolla Rossa di Tropea Calabria« er kendt for sin høje kvalitet og organoleptiske egenskaber, som f.eks. at løgene er milde, søde og lette at fordøje. Disse egenskaber betyder, at man helt sikkert kan spise langt flere »Cipolla Rossa di Tropea Calabria«, selv rå, end almindelige løg.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Anmodningen om at opnå anerkendelse af »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« som beskyttet oprindelsesbetegnelse berettiges af produktets omdømme og anseelse, som det bl.a. har opnået som følge af en række markedsføringsinitiativer, hvilket dokumenteres i historiske og bibliografiske kilder. Ifølge flere historiske og bibliografiske kilder skal løg være indført i Middelhavsområdet og i Calabria først af fønikerne og siden af grækerne. Løg var meget værdsat i middelalderen og renæssancen og blev anset for et af de vigtigste næringsmidler. Det var en vare af stor betydning for den lokale økonomi, som blev omsat lokalt ved byttehandel og solgt og eksporteret ad søvejen til Tunesien, Algeriet og Grækenland. Der er omtaler i skrifter fra de mange rejsende, der kom til Calabria i 1700- og 1800-tallet, og som fra besøg på den tyrrhenske kyst fra Pizzo til Tropea fortæller om de almindelige rødløg. Løg har altid været en del af landbefolkningens kost og blevet produceret lokal. da Dr. Albert besøgte Calabria i 1905, gjorde det stærkt indtryk på ham, at bønderne i Tropea var så fattige, at de kun fik løg at spise. I begyndelsen af 1900-tallet flyttede dyrkningen af Tropea-løgene ud af de små haver og familiegartnerierne til større arealer, og i 1929 blev der med Valle Ruffa-vandledningen mulighed for vanding og dermed større udbytte og bedre kvalitet. Produktet vandt i Bourbon-perioden endnu større udbredelse på de nordeuropæiske markeder og blev snart stærkt efterspurgt og meget værdsat. Det fortælles i Studi sulla Calabria — 1901, hvor man netop omtaler løgformen og de aflange rødløg fra Calabria. De første ordnede statistiske oplysninger om løgdyrkningen i Calabria findes i Enciclopedia agraria Reda (1936-1939). De helt særlige karakteristika, som har gjort produktet kendt på nationalt plan, og frem for alt områdets historiske og kulturelle værdi, som fortsat kommer til udtryk i dyrkningsmetode, gastronomi, dagligdags talemåder og folkelige arrangementer, har endog gjort produktet til genstand for efterligninger og forfalskninger af betegnelsen.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure med offentliggørelse af anmodning om ændring af den beskyttede geografiske betegnelse »Cipolla Rossa di Tropea Calabria« i Gazzetta Ufficiale (den italienske stats tidende) nr. 185 af 10. august 2011.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på dette websted:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller:

ved at gå direkte til fødevare- og skovministeriets hjemmeside, Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali, (http://www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst i skærmens højre side) og herefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/21


INFORMATIONSNOTAT — OFFENTLIG HØRING

Geografiske betegnelser fra Schweiz og Liechtenstein

2012/C 136/12

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer, der ændrer aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (1), trådte i kraft den 1. december 2011 (2). Aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein, der ændrer tillægsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein, som udvider aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter til at omfatte Fyrstendømmet Liechtenstein (3), trådte i kraft den 1. december 2011 (4).

Revisionen i henhold til artikel 16 i bilag 12 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er nu i gang. I den forbindelse overvejes der en beskyttelse i Den Europæiske Union af nedenstående schweiziske og liechtensteinske betegnelser som geografiske betegnelser.

Kommissionen opfordrer alle medlemsstater, tredjelande eller fysiske eller juridiske personer, der har bopæl eller er etableret i en medlemsstat eller et tredjeland, til at rejse indsigelse mod en sådan beskyttelse ved at fremsende en behørigt begrundet erklæring.

Indsigelserne skal være Kommissionen i hænde senest to måneder efter datoen for dette notats offentliggørelse. Indsigelserne sendes til følgende e-mail-adresse: AGRI-B3-GI@ec.europa.eu

Indsigelserne behandles kun, hvis de modtages inden for ovennævnte tidsfrist, og hvis de viser, at beskyttelsen af den foreslåede betegnelse vil:

a)

kollidere med navnet på en planteart eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse

b)

være enslydende eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede beskyttet i Unionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (5)

c)

kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse som følge af et varemærkes anseelse og omdømme og varigheden af dets anvendelse

d)

skade en helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været markedsført i mindst de seneste fem år forud for datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse

e)

eller hvis de viser forhold, hvoraf det kan sluttes, at den betegnelse, der ønskes registreret, er en artsbetegnelse.

Ovennævnte kriterier vil blive vurderet i forhold til Unionens område, som i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder kun refererer til det eller de områder, hvor de pågældende rettigheder er beskyttet. Den eventuelle beskyttelse af disse betegnelser i den Europæiske Union afhænger af en vellykket fuldførelse af revisionen, jf. ovennævnte artikel 16 og efterfølgende retsakt.

Liste over geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer  (6)

Produktets kategori

Navn

Beskyttelse

Ost

Werdenberger Sauerkäse, Liechtensteiner Sauerkäse og Bloderkäse

BOB

Charcuterivarer

Glarner Kalberwurst

BGB


(1)  EUT L 297 af 16.11.2011, s. 3.

(2)  EUT L 302 af 19.11.2011, s. 1.

(3)  EUT L 297 af 16.11.2011, s. 49.

(4)  EUT L 302 af 19.11.2011, s. 2.

(5)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(6)  Liste fremlagt af de schweiziske myndigheder i forbindelse med den igangværende revision, der er registreret i Schweiz efter schweizisk bekendtgørelse af 28. maj 1997 om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter (http://www.admin.ch/ch/f/rs/c910_12.html).