ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2012.072.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 72

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
10. marts 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

HENSTILLINGER

 

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

2012/C 072/01

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 22. december 2011 om kreditinstitutters finansiering denomineret i amerikanske dollar (ESRB/2011/2)

1

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2012/C 072/02

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )

22

2012/C 072/03

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6369 — HBO/Ziggo/HBO Nederland) ( 2 )

24

2012/C 072/04

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6216 — IHC/DEME/OceanflORE JV) ( 2 )

24

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2012/C 072/05

Euroens vekselkurs

25

2012/C 072/06

Kommissionens afgørelse af 9. marts 2012 om udnævnelse af tre nye medlemmer af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

26

2012/C 072/07

Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for nedsættelse af kvoter efter artikel 105, stk. 1, 2 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009

27

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2012/C 072/08

Myndigheder med beføjelse til at udstede eksportlicenser for kulturgoder, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 116/2009

29

2012/C 072/09

Meddelelse fra Sverige vedrørende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU

43

2012/C 072/10

Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19, EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22, EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18, EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8, EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7, EUT C 304 af 10.11.2010, s. 5, EUT C 24 af 26.1.2011, s. 6, EUT C 157 af 27.5.2011, s. 8, EUT C 203 af 9.7.2011, s. 16, EUT C 11 af 13.1.2012, s. 13)

44

 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2012/C 072/11

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6521 — Talanx International/Meiji Yasuda Life Insurance/Warta) ( 2 )

45

 


 

(1)   EØS-relevant tekst, undtagen når det gælder produkter, som er omfattet af traktatens bilag I.

 

(2)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

HENSTILLINGER

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/1


DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS HENSTILLING

af 22. december 2011

om kreditinstitutters finansiering denomineret i amerikanske dollar

(ESRB/2011/2)

2012/C 72/01

DET ALMINDELIGE RÅD FOR DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (1), særlig artikel 3, stk. 2, litra b), d) og f), og artikel 16 og 18,

under henvisning til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis afgørelse ESRB/2011/1 af 20. januar 2011 om vedtagelse af forretningsordenen for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (2), særlig artikel 15, stk. 3, litra e), og artikel 18 til 20,

under henvisning til synspunkter fra relevante interessenter i den private sektor, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den amerikanske dollar er en væsentlig finansieringsvaluta for EU-kreditinstitutter, som indhenter størstedelen af deres finansiering i amerikanske dollar på engrosmarkederne.

(2)

Der er en væsentlig løbetidsmismatch mellem aktiver og passiver i amerikanske dollar hos EU-kreditinstitutterne, hvor kortfristet engrosfinansiering anvendes til at finansiere langfristede aktiviteter og aktiver. Endvidere er visse modparter volatile. Kombinationen af løbetidsmismatch og volatile investorer er en væsentlig form for sårbarhed.

(3)

Der har siden juni 2011 været et vedvarende pres på finansieringsmarkederne for amerikanske dollar som følge af de kraftige spændinger i 2008, som medførte, at der blev indført centralbank swaplines for at give adgang til amerikanske dollar. Dette pres har skabt centrale, direkte potentielle systemiske risici, særligt på kort sigt for banklikviditeten og på mellemlangt sigt for realøkonomien som følge af en nedgang i långivningen i amerikanske dollar ydet af EU-kreditinstitutterne, og for disse kreditinstitutters solvens, hvis nedgearing foretages til brandudsalgspriser.

(4)

Kreditinstitutter, centralbanker og tilsynsførende har i løbet af de seneste år gennemført foranstaltninger til begrænsning af generelle finansierings- og likviditetsrisici, og visse af disse foranstaltninger har bidraget til at forbedre EU-kreditinstitutternes finansierings- og likviditetspositioner i amerikanske dollar. En mere struktureret tilgang er dog nødvendig for at forhindre en gentagelse af spændingerne på finansieringsmarkederne for amerikanske dollar.

(5)

De mikroprudentielle redskaber bør styrkes med det makroprudentielle formål at undgå de stærke spændinger i forbindelse med EU-kreditinstitutters finansiering i amerikanske dollar, som har hersket under den seneste finansielle krise.

(6)

Datahuller på EU-plan begrænser muligheden for at analysere den mulige effekt af risici ved finansiering i amerikanske dollar, og datakvaliteten bør derfor forbedres.

(7)

En nøje overvågning af banksektoren og individuelle virksomheder vil bidrage til at give de kompetente myndigheder bedre indsigt i udviklingen i de risici, der er forbundet med finansiering og likviditet i amerikanske dollar. Det vil også hjælpe dem i deres tilskyndelse af bankerne til at træffe fornødne ex ante-foranstaltninger for at begrænse uforholdsmæssigt store eksponeringer og korrigere skævvridninger i risikostyringen. De anbefalede foranstaltninger inden for disse områder er i overensstemmelse med ESRB’s henstilling F af 21. september 2011 om långivning i udenlandsk valuta (3).

(8)

Et af redskaberne til begrænsning af risici ved finansiering i amerikanske dollar er beredskabsfinansieringsplaner, der skal forhindre, at finansieringsproblemerne forværres i ekstreme situationer. Beredskabsplanerne kan dog skabe nye systemiske problemer, hvis de medfører, at flere kreditinstitutter træffer lignende foranstaltninger på samme tid.

(9)

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) vil gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre denne henstilling, i løbet af 2. halvår 2012.

(10)

I bilaget til denne henstilling analyseres de betydelige systemiske risici for den finansielle stabilitet i EU, som opstår i forbindelse med EU-kreditinstitutters finansiering i amerikanske dollar.

(11)

Denne henstilling påvirker ikke centralbankerne i Unionens pengepolitiske mandat og de opgaver, som er betroet ESRB.

(12)

ESRB’s henstillinger offentliggøres, efter at Rådet for Den Europæiske Union er blevet informeret om Det Almindelige Råds hensigt herom, og efter at Rådet har haft lejlighed til at svare, —

VEDTAGET FØLGENDE HENSTILLING:

AFDELING 1

HENSTILLINGER

Henstilling A —   Overvågning af finansiering og likviditet i amerikanske dollar

Det henstilles, at de nationale tilsynsmyndigheder:

1)

nøje overvåger kreditinstitutternes risici ved finansiering i amerikanske dollar og de dermed forbundne likviditetsrisici, som en del af deres overvågning af kreditinstitutternes overordnede finansierings- og likviditetspositioner. Særlig bør de nationale tilsynsmyndigheder overvåge:

a)

løbetidsmismatches i amerikanske dollar;

b)

finansieringskoncentrationer efter modpartstype med fokus på modparter med kortfristede aftaler;

c)

anvendelsen af valutaswaps i amerikanske dollar (herunder valutarenteswaps);

d)

gruppe-interne eksponeringer.

2)

overvejer, før eksponeringen over for finansierings- og likviditetsrisici i amerikanske dollar når et uforholdsmæssigt højt niveau:

a)

at tilskynde kreditinstitutterne til at træffe foranstaltninger til hensigtsmæssig styring af risici, som opstår som følge af løbetidsmismatches i amerikanske dollar;

b)

at begrænse eksponeringen og således undgå en uorganiseret afvikling af de nuværende finansieringsstrukturer.

Henstilling B —   Beredskabsfinansieringsplaner

Det henstilles, at de nationale tilsynsmyndigheder:

1)

tilsikrer, at kreditinstitutter inkluderer styringsforanstaltninger i deres beredskabsfinansieringsplaner for at kunne håndtere stød i finansieringen i amerikanske dollar, og at disse kreditinstitutter har taget højde for anvendeligheden af sådanne foranstaltninger, hvis mere end et kreditinstitut forsøger at træffe dem på samme tid. Beredskabsfinansieringsplanerne bør som minimum tage højde for, hvilke finansieringskilder der er til rådighed for beredskabet i tilfælde af en nedgang i udbuddet fra forskellige modpartsklasser;

2)

vurderer anvendeligheden af beredskabsfinansieringsplanernes styringsforanstaltninger på banksektorniveau. Hvis det vurderes, at samtidige foranstaltninger truffet af kreditinstitutterne vil kunne skabe potentielle systemiske risici, henstilles det, at de nationale tilsynsmyndigheder overvejer foranstaltninger, der mindsker disse risici og effekten af disse foranstaltninger på stabiliteten af banksektoren i EU.

AFDELING 2

GENNEMFØRELSE

1.   Fortolkning

1.

I denne henstilling gælder følgende definitioner:

a)   »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (4),

b)   »EU-kreditinstitut«: et kreditinstitut, som er autoriseret i en medlemsstat i henhold til direktiv 2006/48/EF;

c)   »national tilsynsmyndighed«: en kompetent eller tilsynsførende myndighed som defineret i artikel 1, stk. 3, litra f), i forordning (EU) nr. 1092/2010;

d)   »finansiering i amerikanske dollar«: tilvejebringelse af finansiering i passiver denomineret i amerikanske dollar.

2.

Bilaget udgør en integreret del af denne henstilling. I tilfælde af modstrid mellem hovedteksten og bilaget har hovedteksten forrang.

2.   Kriterier for gennemførelse

1.

Følgende kriterier gælder for gennemførelsen af denne henstilling:

a)

Denne henstilling omfatter kun EU-kreditinstitutters finansiering i amerikanske dollar.

b)

Regelarbitrage bør undgås.

c)

Der vil blive taget behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet ved gennemførelsen, hvad angår den forskellige systemiske betydning af kreditinstitutters finansiering i amerikanske dollar, og under hensyntagen til formålet med og indholdet af hver enkelt henstilling.

d)

De specifikke kriterier for gennemførelse af henstilling A og B fremgår af bilaget.

2.

Adressaterne anmodes om at informere ESRB og Rådet om de foranstaltninger, som de har truffet på baggrund af denne henstilling, eller i givet fald at begrunde undladelsen af at gennemføre foranstaltninger. Rapporterne bør som minimum indeholde:

a)

oplysninger om indhold og tidsfrister for de trufne foranstaltninger;

b)

en vurdering af de trufne foranstaltningers funktion set i lyset af målene med denne henstilling;

c)

en detaljeret begrundelse for undladelsen af at træffe foranstaltninger eller fravigelsen fra denne henstilling, herunder forsinkelser.

3.   Tidsfrister for opfølgning

1.

Adressaterne anmodes om at informere ESRB og Rådet om de foranstaltninger, som de har truffet på baggrund af henstilling A og B, og i det tilfælde at de har undladt at træffe foranstaltninger, at give en tilstrækkelig begrundelse herfor, senest den 30. juni 2012.

2.

De nationale tilsynsmyndigheder kan foretage samlet indberetning via Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

3.

Det Almindelige Råd kan forlænge tidsfristen i punkt 1 i det tilfælde, at lovgivningsmæssige initiativer er nødvendige for at opfylde en eller flere henstillinger.

4.   Overvågning og vurdering

1.

ESRB's sekretariat:

a)

bistår adressaterne, herunder ved at fremme en koordineret rapportering, udarbejde relevante skemaer og om nødvendigt ved at give en detaljeret beskrivelse af modaliteterne og tidsfristerne for opfølgning;

b)

kontrollerer adressaternes opfølgning, herunder ved at bistå dem på anmodning, og aflægger rapport om opfølgningen til Det Almindelige Råd via Styringskomitéen senest to måneder efter udløb af tidsfristerne for opfølgning.

2.

Det Almindelige Råd vurderer de foranstaltninger og begrundelser, som adressaterne har rapporteret, og træffer, alt efter omstændighederne, beslutning om, om henstillingen er blevet fulgt, og adressaterne har givet en tilfredsstillende begrundelse for deres undladelse af at træffe foranstaltninger.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. december 2011.

Mario DRAGHI

Formand for ESRB


(1)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.

(2)  EUT C 58 af 24.2.2011, s. 4.

(3)  Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 21. september 2011 om långivning i udenlandsk valuta (EUT C 342 af 22.11.2011, s. 1).

(4)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.


BILAG

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS HENSTILLINGER OM KREDITINSTITUTTERS FINANSIERING DENOMINERET I AMERIKANSKE DOLLAR

Resumé

I.

Gennemgang af EU-kreditinstitutters finansiering i amerikanske dollar

II.

Risici som følge af brug af finansiering i amerikanske dollar

III.

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstillinger

Tillæg: Frivillig indsamling af data om EU-kreditinstitutters finansiering i amerikanske dollar

RESUMÉ

Ca. 15 pct. af EU-kreditinstitutternes samlede passiver er i amerikanske dollar, som således udgør en vigtig finansieringsvaluta. Næsten al finansiering, som er til rådighed i EU, er engrosfinansiering, og en stor del er meget kortfristet. Der er tilsyneladende en betydelig løbetidsmismatch mellem langfristede aktiver og kortfristede passiver i dollar, og visse modparter er volatile. Kombinationen af løbetidsmismatch og volatile investorer skaber en væsentlig form for sårbarhed.

Siden juni 2011 har der været vedvarende tegn på pres på dollarfinansieringsmarkederne. Visse EU-kreditinstitutter har for nylig annonceret planer om at nedgeare deres dollaraktiver, til dels for at mindske deres anvendelse af dollarfinansiering. Dette kan medføre mindst to væsentlige direkte og potentielt systemiske risici, nemlig effekten på EU-kreditinstitutternes solvens, hvis aktiverne sælges til brandudsalgspriser, og effekten på realøkonomien af en stærk nedgang i EU-kreditinstitutters långivning i dollar.

Markedsefterretninger tyder på, at centralbank-swap lines giver markedsdeltagerne tryghed og herved styrker FX-swapmarkedernes funktion, også selv om de ikke udnyttes. Dette kan betyde, at der er en "moral hazard"-risiko, som hindrer EU-kreditinstitutter i at skabe en mere robust finansieringsstruktur. Visse EU-kreditinstitutter i forskellige lande tager nemlig ikke specifikt højde for finansieringsstød i dollar/udenlandske valutaer i deres beredskabsfinansieringsplaner.

Formålet med disse henstillinger er at indlede en proces, som skal forhindre, at der i den næste finansielle krise opstår spændinger med hensyn til EU-kreditinstitutters dollarfinansiering i samme omfang som dem, der er set i de finansielle kriser i 2008 og 2011. Formålet er således ikke at indføre specifikke politikker for at mindske de aktuelle spændinger.

Henstillingerne indebærer først og fremmest en styrkelse af mikroprudentielle værktøjer til makroprudentielle formål og vedrører: i) en nøje overvågning af EU-kreditinstitutters finansierings- og likviditetsrisici i amerikanske dollar med øjeblikkelig virkning og, hvor dette er relevant, en begrænsning af disse risici, før de bliver for omfattende, samtidig med at man hindrer en ukontrolleret afvikling af aktuelle dollarfinansieringsstrukturer ii) sikring af, at kreditinstitutternes beredskabsfinansieringsplaner omfatter styringsforanstaltninger til håndtering af stød i dollarfinansiering, samtidig med at potentielle systemiske risici som følge af, at kreditinstitutter med ens beredskabsfinansieringsplaner handler samtidigt, mindskes.

I.   GENNEMGANG AF KREDITINSTITUTTERS FINANSIERING I AMERIKANSKE DOLLAR I EU

I.1.   De væsentligste faktorer bag kreditinstitutters brug af finansiering i dollar

Markeds- og reguleringsrelaterede efterretninger tyder på, at efterspørgslen efter dollarfinansiering påvirkes af flere faktorer:

a)   Spredning: Især på baggrund af krisen meddelte EU-kreditinstitutter, at de forsøger at sprede deres finansieringskilder over forskellige valutaer, løbetider og investortyper. Da amerikanske dollar er et af de mest likvide og omfattende markeder, indgår de som en central finansieringskilde i disse strategier.

b)   Omkostninger: Nogle EU-kreditinstitutter har typisk søgt mod amerikanske dollar som en billigere finansieringskilde til deres aktiver i andre valutaer. Der har i visse tilfælde været vedvarende omkostningsfordele ved at udstede gældsinstrumenter i dollar og swappe dem til den ønskede valuta i stedet for at udstede direkte i den ønskede valuta på primære markeder.

c)   Arbitrage: Oplysninger peger på, at nogle EU-kreditinstitutter udnytter lejligheden til at få adgang til kortfristet finansiering, f.eks. fra amerikanske pengemarkedsfonde (mutual money market funds, MMMF), til under 25 basispoint, og at de indskyder midlerne i Federal Reserve til for øjeblikket 25 basispoint.

d)   Forretningsmodel: Efterspørgslen afhænger også af de internationale økonomiske forhold og derfor af kreditinstitutternes risikovillighed og behov for låntagning i dollar — især kreditinstitutter, hvor dollarforretninger indgår i deres virksomhed — og af idiosynkratiske faktorer som individuelle EU-kreditinstitutters udviklingsstrategier.

e)   Der er to strategier (som til tider optræder samtidig): Kreditinstitutterne har enten gjort opmærksom på, at deres væsentligste drivkraft er i) en generel spredningsstrategi, hvor de anvender dollar og derefter swapper til den ønskede valuta; eller ii) en behovssvarende strategi, hvor de vurderer deres valutabehov og derefter søger finansiering for at dække det.

f)   Udbudsfaktorer: Nogle amerikanske investorer søger at opnå afkast under forhold med lave renter, og nogle af dem melder, at amerikanske MMMF har begrænsede alternativer til investering i EU-kreditinstitutter, idet amerikanske kreditinstitutter — som ofte har stærke indskydergrundlag — og virksomheder har forholdsvis stor likviditet på nuværende tidspunkt.

I.2.   EU-kreditinstitutternes strukturelle stilling

Samlet set skete der en betydelig stigning i EU-kreditinstitutternes dollarbalancer i årene frem til den finansielle krise. Ifølge oplysninger fra Bank for International Settlements (BIS) har denne trend ændret sig siden krisen (figur 1). Dette afspejler tilsyneladende EU-kreditinstitutternes aktuelle nedgearing i kølvandet på den finansielle krise, især hvad angår aktiver, som har været i kreditinstitutternes besiddelse længe (»legacy assets«).

Dollarbalancernes størrelse kan analyseres nærmere på grundlag af data indsamlet af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). I nogle lande er der en forholdsvis lille mismatch mellem aktiver og passiver i dollar. I andre er der flere passiver end aktiver, hvilket stemmer overens med markedsoplysninger om, at visse EU-kreditinstitutter anvender dollar som en opportunistisk finansieringskilde, som et led i deres generelle finansieringsdiversificering, hvorefter de swapper dem til andre valutaer. Passiverne i dollar udgør godt 15 pct. af de samlede passiver, aggregeret på EU-plan.

Figur 1

EU-kreditinstitutters brutto- og nettopositioner i amerikanske dollar (mia. USD)

Image

I.3.   Primære anvendelser (aktiver) af og kilder (passiver) til dollarfinansiering

Ser man nærmere på EU-kreditinstitutternes aktiver i amerikanske dollar, fremgår det, at dollar hovedsagelig anvendes til fire formål: i) lån i dollar til ikke-finansielle selskaber (international handels- og projektfinansiering), med en vis begrænset eksponering også over for kommercielle og offentlige sektorer i USA; ii) interbanklångivning (sikret og usikret), der normalt er kortfristet; iii) likvide reserver i form af indlån i Federal Reserve; og iv) EU-kreditinstitutters handelsaktiviteter.

EU-kreditinstitutter har, med visse undtagelser, ikke en omfattende detailindlånsbase i dollar (detailindlån i dollar udgør kun 3 pct. af de samlede passiver). Hovedparten af finansieringen skaffes fra engrosmarkeder med genkøbsforretninger og commercial papers (CP)/indskudsbeviser (CD) som de vigtigste instrumenter. Amerikanske pengemarkedsinvestorer er nøgleinvestorer i CP- og CD-programmer i dollar.

Data indsamlet af ESRB tyder på, at sikret og usikret engrosfinansiering i dollar udgør ca. en tredjedel af EU-kreditinstitutternes samlede engrosfinansieringsaktiviteter. Dette afspejler delvis, at det amerikanske engrosmarked er et af verdens mest likvide markeder. Anvendelsen af amerikanske engrosmarkeder er især relevant i kortere løbetider. Ca. 75 pct. af EU-kreditinstitutternes engrosfinansiering i dollar har en løbetid på under en måned (figur 2). Ifølge data fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udgør løbetider på over et år højst 20 pct. af den samlede engrosfinansiering i dollar i hvert enkelt land.

Figur 2

Engrosfinansiering i amerikanske dollar fordelt på løbetider og lande

Image

I.4.   Løbetidsprofil for aktiver og passiver i amerikanske dollar

Mens EU-kreditinstitutters dollardenominerede passiver hovedsagelig er kortfristede, har dollardenominerede aktiver generelt, som det måske kunne forventes, en længere løbetidsstruktur. Ca. en tredjedel af de dollardenominerede aktiver har en resterende løbetid på over et år. En sammenligning med den overordnede løbetidsstruktur på EU-kreditinstitutternes balancer tyder på, at løbetidsmismatchet mellem dollaraktiver og -passiver er mere udtalt end det generelle løbetidsmismatch i alle valutaer.

I 2. halvår 2011 har makroøkonomiske problemer på euroområde- og globalt plan fået amerikanske investorer til yderligere at mindske omfanget af og den resterende løbetid for deres dollarfinansiering til kreditinstitutter uden for USA. For mange EU-kreditinstitutter faldt renterne for at forlænge usikret engrosfinansiering i dollar betydeligt i 3. kvartal 2011. I forhold til 2. kvartal 2011 var løbetiden for ny dollarfinansiering væsentlig kortere. Markedet for langfristet usikret gæld i dollar er blevet effektivt lukket for de fleste EU-kreditinstitutter bortset fra visse skandinaviske/nordiske kreditinstitutter, som har formået at udstede større langfristede gældsinstrumenter i dollar. Investorerne skelner tilsyneladende generelt mellem kreditinstitutter på grundlag af deres oprindelsesland.

I.5.   Stødpuder af likvide aktiver

Pr. december 2010 havde EU-kreditinstitutterne i ESRB's dataudsnit beholdninger på ca. 570 mia. dollaraktiver i deres samlede likviditetsdækningspotentiale (counterbalancing capacity) (1). Aggregeret svarer det til ca. 20 pct. af de samlede dollarpassiver, hvis man anvender den bredeste definition af likviditetsdækningspotentiale. Ca. to tredjedele af disse midler var godkendt som sikkerhed i centralbanker. Likvide aktiver i andre valutaer kan anvendes til at imødegå et stød mod dollaren, delvis afhængigt af, hvordan FX-markederne fungerer.

Imidlertid kan kun meget likvide aktiver sandsynligvis anvendes som en effektiv likviditetsstødpude i finansielle stressperioder. Hvis man kun tager kontantbeholdninger og reserver i centralbanken (ud over reservekravene) samt nulvægtede ubelånte statsfordringer indskudt i centralbanker i betragtning, mindskes stødpuden i likvide dollaraktiver til 172 mia. euro for det betragtede udsnit af EU-kreditinstitutter.

I.6.   Fordelingen af udbydere af amerikanske dollar

Ifølge de kvalitative oplysninger, som ESRB har indsamlet, kan udbyderne af kortfristet dollarfinansiering opdeles i syv hovedkategorier:

a)

Amerikanske MMMF

b)

Monetære myndigheder, centralbanker og statslige investeringsfonde, som har store beholdninger af dollaraktiver

c)

Virksomheder, der udlåner værdipapirer

d)

Kreditinstitutter med store dollarbeholdninger, via interbankmarkedet (normalt meget kortfristet) og via FX-swapmarkedet

e)

Store amerikanske selskaber

f)

Amerikanske statsstøttede realkreditinstitutter (Fannie Mae og Freddie Mac)

g)

Observationer tyder også på, at EU-kreditinstitutterne foruden de vigtigste amerikanske finansieringskilder også anvender markeder uden for USA (primært asiatiske markeder) til at rejse amerikanske dollar.

Størstedelen af disse udbydere er meget følsomme over for bekymringer i forbindelse med opfattede kreditrisici, sådan som det er set hos amerikanske MMMF i de seneste måneder. Selv om det skønnes, at amerikanske MMMF tegner sig for ca. 2 pct. af de samlede passiver for hele EU's banksektor, er andelen i nogle EU-kreditinstitutter oppe på 10 pct.

I de seneste måneder har amerikanske »prime« MMMF afkortet løbetiden for deres finansiering til EU-kreditinstitutter i flere medlemsstater, således at andelen af finansiering med en løbetid på en måned eller kortere steg til ca. 70 pct. i oktober/november 2011, i hvert fald for kreditinstitutter i euroområdet (figur 3). Desuden har de reduceret deres samlede eksponering over for EU-kreditinstitutter, idet ændringerne i perioden fra maj til november 2011 dog varierede betydeligt fra land til land (figur 4).

Figur 3

Løbetidsprofil for amerikanske MMMF's eksponering over for kreditinstitutter i euroområdet

Image

Figur 4

Ændringer i amerikanske »prime« MMMF's eksponering over for EU-kreditinstitutter mellem maj og november 2011

Image

I.7.   Markedsindikatorer

De største EU-kreditinstitutter gør i vid udstrækning brug af de amerikanske engrosmarkeder til at finansiere deres behov for amerikanske dollar. Mange Tier 2-kreditinstitutter i EU tyr imidlertid i højere grad til Tier 1-kreditinstitutter i EU og FX-swapmarkeder for at skaffe dollar. Omkostningerne ved at swappe euro til dollar — angivet ved EUR/USD-basisswap (figur 5) — toppede efter Lehman-konkursen. Efter at basisswappen mellem euro og dollar indsnævredes betydeligt i de fire første måneder af 2011, er den blevet udvidet igen siden begyndelsen af maj. Siden midten af juni er dens intradag-volatilitet blevet øget, hvilket afspejler de finansielle markeders usikkerhed med hensyn til vilkårene for EU-kreditinstitutters dollarfinansiering.

Efter Lehman Brothers’ konkurs øgede ECB anvendelsen af valutaaftalen (swap line) med Federal Reserve med henblik på at tilføre likviditet i dollar til kreditinstitutter i Eurosystemet (figur 6). ECB's udestående likviditetstilførende operationer i dollar toppede ved knap 300 mia. dollar ved udgangen af 2008.

Markedsefterretninger tyder på, at dollar-swap lines mellem centralbanker giver markedsdeltagerne tryghed og herved styrker FX-swapmarkedernes funktion, også selv om de ikke udnyttes. Dette kan betyde, at der er en »moral hazard«-risiko, som hindrer EU-kreditinstitutterne i at skabe en stærkere finansieringsstruktur — selv om prissætningen af disse faciliteter delvis tager sigte på at begrænse denne risiko. Boks 1 giver et overblik over anvendelsen af FX-swapmarkederne og initiativer til at øge modstandsdygtigheden på dette område.

Figur 5

EUR/USD-basisswap

Image

Figur 6

ECB's brug af swap line med Federal Reserve

Udestående beløb af ECB's likviditetstilførende operationer

Image

BOKS 1:   Valutaswapmarkedernes funktion og modstandsdygtighed

Efter at usikret interbanklångivning blev reduceret i starten af den finansielle krise, blev EU-kreditinstitutterne nødt til at gøre mere brug af sikret finansiering (FX-swaps og genkøbsforretninger) som alternativ. Denne øgede anvendelse af sikret finansiering begyndte også at hæmme disse markeder, især FX-swapmarkedet. Efter Lehman Brothers’ konkurs blev det meget vanskeligt og meget dyrt at skaffe amerikanske dollar ved brug af FX-swaps (i oktober 2008 var EUR/USD-basisswappen med tre måneders løbetid på over — 200 basispoint).

Denne generelle forvridning i markederne for dollarfinansiering førte til oprettelsen af swap lines mellem Federal Reserve og en række andre centralbanker, herunder ECB. Da det var på sit højeste (ultimo 2008), var det samlede udestående beløb i dollar, som Federal Reserves havde lånt til centralbanker, på omkring 550 mia. USD. Størsteparten udgjorde lån til europæiske centralbanker (ECB, Bank of England og Schweizerische Nationalbank). Eksempelvis var det udestående beløb af dollarlikviditet, som var stillet til rådighed af ECB til modparter i Eurosystemet, på næsten 300 mia. USD ved udgangen af 2008. Dette skal ses i forhold til Eurosystemets reserver (i konvertibel fremmed valuta) på 145 mia. EUR ved udgangen af 2008 (svarende til ca. 200 mia. USD). Selv om en del af budadfærden muligvis har været opportunistisk og/eller udsprunget af forsigtighedshensyn, var manglen på dollar så stor, at det ville have været vanskeligt eller umuligt for centralbankerne selv at finansiere tilvejebringelsen af en likviditet af dette omfang (hvad enten det var fra egne reserver eller på markedet). Federal Reserves’ swap lines med en række centralbanker (ECB, Bank of England, Schweizerische Nationalbank, Bank of Canada og Bank of Japan) blev reaktiveret i maj 2010, da statsgældskrisen intensiveredes, og markedsdeltagerne blev forsikret om, at der ville være dollarfinansiering til rådighed for kreditinstitutter uden for USA, hvis der var behov for det.

At centralbanker uden for USA stillede dollar til rådighed, viste sig at være en meget effektiv måde at genoprette markedets funktion på. Dollar-swapspændet (forskellen mellem dollarrenten implicit i EUR/USD-swappen og USD Libor) faldt derefter brat. Desuden er anvendelsen af Federal Reserves swap lines faldet siden toppunktet ved udgangen af 2008. Observationer og markedsfeedback peger på, at FX-swapmarkedet tilvejebragte tilstrækkelig likviditet til, at EU-kreditinstitutterne kunne låne i amerikanske dollar mod deres nationale valuta.

I en række rapporter fra centralbanker og markedsorganisationer blev det understreget, at FX-markedet viste sin modstandsdygtighed under den finansielle krise takket være CLS (Continuous Linked Settlement) og en mere udbredt anvendelse af Credit Support Annexes. Europæiske og amerikanske reguleringsmyndigheder overvejer nu, om det er hensigtsmæssigt at indføre obligatorisk central clearing for FX-swaptransaktioner.

Valutaswapmarkedets modstandsdygtighed i stressperioder er et vigtigt element, når risiciene skal vurderes. To faktorer taler for forsigtighed i denne henseende. Selv om der ikke foreligger data, tyder oplysninger fra feedback fra markedsdeltagere for det første på, at manglen på dollar og efterspørgslen efter lån i dollar via FX-swapmarkedet hidtil har været mindre end umiddelbart efter Lehman Brothers’ konkurs. For det andet udgør de eksisterende swap lines mellem Federal Reserve og europæiske centralbanker et sikkerhedsnet, som giver markedsdeltagerne tryghed.

Det seneste koordinerede centralbanktiltag med henblik på at imødegå pres på dollarfinansieringsmarkederne (ved at sænke priserne og fortsætte 3-måneders auktioner) medførte en vis forbedring af markedsfinansieringsforholdene for EU-kreditinstitutter. Basisswappen faldt en smule, men fastsættelsen af Libor USD forblev uændret. Foruden en generel risikoaversion bidrog to elementer angiveligt til vedvarende spændinger, nemlig det stigma, der er forbundet med deltagelse i de 3-måneders auktioner, og det forhold, at kreditinstitutternes store kunder (pensionsfonde og investeringsforeninger, virksomheder) ikke har adgang til centralbankfaciliteterne. Derfor er de stadig afhængige af FX-swapmarkeder til afdækningsformål i en situation, hvor kreditinstitutterne er tilbageholdende med market making.

II.   RISICI SOM FØLGE AF BRUG AF FINANSIERING I AMERIKANSKE DOLLAR

ESRB har drøftet to primære risikokilder i forbindelse med EU-kreditinstitutternes anvendelse af dollarfinansiering/deres løbetidsmismatch i dollar, nemlig den kortsigtede likviditetsrisiko og den mellemlangsigtede risiko for en påvirkning af EU’s realøkonomi via ændringer i forretningsmodeller på grund af pres på dollarfinansieringsmarkedet.

II.1.   Kortsigtet likviditetsrisiko

Likviditetspres i dollar har gentagne gange siden 2008 ført til koordinerede centralbanktiltag. Disse pres afspejler strukturen i EU-kreditinstitutternes dollarfinansiering og dollarens rolle i det globale finansielle system såvel som aktuelle markedsforhold. Samlet set kan de medføre en særlig sårbarhed i forbindelse med EU-kreditinstitutternes anvendelse af kortfristet engrosfinansiering i dollar. Dette gælder især hvad angår:

a)   Begrænset stabil finansiering: EU-kreditinstitutter råder næsten ikke over nogen detailfinansiering i dollar til brug i EU.

b)   Kortsigtet profil: Som omtalt i afsnit I er EU-kreditinstitutters engrosfinansiering i dollar generelt meget kortfristet.

c)   I stressperioder vil udenlandske investorer i højere grad være tilbøjelige til at trække sig tilbage end indenlandske: Der er en risiko for, at investorer trækker sig tilbage til deres hjemmemarkeder i et stress-scenario eller skelner mindre mellem de udenlandske virksomheder, de har investeret i, end indenlandske investorer ville gøre. Især tyder informationer fra krisen og nyere oplysninger på, at nogle kategorier af amerikanske investorer typisk reagerer samtidig og er meget følsomme over for negative nyheder, hvilket gør EU-kreditinstitutterne følsomme over for pludseligt opståede finansieringspres, især hvis finansieringsmulighederne er koncentreret på bestemte typer af udbydere. Dette er vigtigt, da likviditeten på engrosfinansieringsmarkeder i dollar er koncentreret om korte løbetider (under tre måneder).

d)   Amerikanske MMMF's rolle: Amerikanske MMMF reagerer normalt hurtigt, og kollektivt, på negative nyheder. Den seneste uro på markederne som følge af statsgældsrelaterede bekymringer har igen foranlediget nogle amerikanske investorer i EU-kreditinstitutter til, siden medio 2011, at trække deres finansiering tilbage eller reducere løbetiden. Amerikanske MMMF vil muligvis fortsætte tendensen med at trække deres investeringer i EU-kreditinstitutter tilbage, hvilket der er flere grunde til. Der kan være tale om strukturelle ændringer i amerikanske MMMF's finansieringsaktiviteter foranlediget af strengere regler. Der blev gennemført SEC-reformer i maj 2010, som yderligere begrænsede den løbetid, som amerikanske MMMF kan yde lån til. Der diskuteres nu en ny reformrunde, hvor der indgår forslag om, at MMMF skal gå over til en ramme med variabel nettoaktivværdi (NAV) fra den nuværende ramme med konstant nettoaktivværdi. En anden mulighed er, at amerikanske lovgivere vil kræve, at virksomheder har risikoabsorberende stødpuder, hvis de fortsætter med en forretningsmodel baseret på konstant nettoaktivværdi. En stødpude kan gøre MMMF mere modstandsdygtige, men kan måske også gøre deres forretningsmodel uøkonomisk på længere sigt. Andre reguleringsmæssige faktorer, som kan påvirke amerikanske MMMF, er ophævelse af regler, som forhindrer amerikanske banker i at tilbyde rentebærende indskud på anfordringskonti. Disse reguleringsmæssige ændringer vil sandsynligvis forværres af eventuelle yderligere nedgraderede kreditvurderinger i EU.

e)   Kvaliteten af dollaraktiver: Ifølge EBA’s likviditetsrisikovurdering er dollaraktiver i EU-kreditinstitutters likviditetsstødpuder af en lavere kvalitet end aktiver i nationale valutaer, og der er en betydelig aktuel eventrisiko for EU-kreditinstitutternes finansieringsmarkeder. Nye, uforudsete problemer med amerikanske banker kan også påvirke dollar-interbankmarkedet.

f)   Afhængighed af FX-markeder: I et stress-scenario vil EU-kreditinstitutter blive nødt til at anvende FX-spot- eller swapmarkeder til at konvertere likvide aktiver i andre valutaer til dollar, hvis kortsigtede behov for dollar ikke kan opfyldes ved at realisere dollaraktiver. Hermed øges antallet af markeder (investorer), som skal fungere i et stress-scenario, selv om evnen til at foretage transaktioner på flere markeder også kan anses for en risikobegrænsende faktor. Siden midten af 2011 har spændinger på dollarengrosmarkeder desuden smittet af på FX-swapmarkeder (og f.eks. øget omkostningerne ved at swappe euro til dollar).

g)   Tidszonefriktioner: Dette fænomen sås under krisen, hvor udbydere af dollar ikke ville yde lån, før de havde dannet sig et grundigt overblik over deres egen likviditetsstilling på den pågældende dag, hvilket som regel først skete midt på dagen i USA, hvor de europæiske markeder lukkede.

h)   Hamstring: Globale virksomheder og investorer forsøger at hamstre dollar under en finanskrise på grund af dollarens rolle som reservevaluta på verdensplan.

i)   Små EU-kreditinstitutters adgang: Store internationalt aktive EU-kreditinstitutter kanaliserer tilsyneladende en del af deres engrosfinansiering videre til mindre EU-kreditinstitutter, som har begrænset eller ingen adgang til dollarfinansieringsmarkeder. Derfor kan problemer i store EU-kreditinstitutter hurtigt smitte af på den øvrige banksektor.

j)   Statsgældsbekymringer: Markederne skelner mellem EU-kreditinstitutter på grundlag af deres kreditværdighed og oprindelsesland. Statsgældsproblemer påvirker EU-kreditinstitutterne, især i lande, hvor statsgældsmarkedet er under pres, og en afsmitning på EU-kreditinstitutter med en stor eksponering over for statsgæld kan medføre et pres på finansieringen generelt og især på dollarfinansiering.

En ESRB-vurdering på grundlag af data fra nationale tilsynsmyndigheder viser et betydeligt finansieringsgab i dollar for EU-kreditinstitutter i et alvorligt stress-scenario. Ved brug af den kontraktlige dollardenominerede til- og udstrømning kan der foretages en grov beregning af kreditinstitutters finansieringsgab i dollar over tre, seks og 12 måneder. Tabellen giver et overblik over resultaterne af vurderingen.

Tabel 1

Kumulative finansieringsgab i dollar

Beløb (mia. euro)

3 måneder

6 måneder

12 måneder

Kumulative finansieringsgab

– 841

– 910

– 919

a)

Med konservativt likviditetsdækningspotentiale

– 670

– 736

– 750

b)

Med godkendt likviditetsdækningspotentiale

– 386

– 467

– 500

c)

Med samlet likviditetsdækningspotentiale

– 182

– 263

– 304

Den første række viser det kumulative finansieringsgab over de tre perioder, defineret som tilstrømning i dollar minus udstrømning i dollar. Det største element i nettofinansieringsgabet findes i de meget korte løbetider (under tre måneder), hvilket afspejler dollarfinansieringens kortsigtede karakter.

De næste tre rækker viser gabets størrelse, når der er taget højde for EU-kreditinstitutternes likviditetsdækningspotentiale. Der er anvendt tre mål for likviditetsdækningspotentialet:

a)

Det konservative likviditetsdækningspotentiale omfatter kun kontantbeholdninger og reserver i centralbanker (ud over mindstereserver) og nulvægtede statsfordringer, der kan anvendes som sikkerhed for centralbanklån. Dette konservative mål henviser derfor i teorien til de mest likvide aktiver, som kan anvendes til at opveje udstrømning i et stress-scenario.

b)

Godkendt likviditetsdækningspotentiale omfatter aktiver, der vil kunne godkendes som sikkerhed i centralbanker.

c)

Det samlede likviditetsdækningspotentiale omfatter alle aktiver defineret som en del af likviditetsdækningspotentialet, som kan være en passende indikation af kapaciteten til at opveje udstrømningen i normale perioder, men hvor komponenterne er mindre likvide i perioder med finansielt stress.

Til sammenligning med disse tal lå den samlede størrelse på udnyttelsen af centralbankernes dollar-swap lines, der blev oprettet i 2008, på ca. 550 mia. dollar. Endvidere er de nationale banksystemer forskellige. Med denne metode og disse data er manglen på dollar forholdsvis lille i nogle lande og større i andre. Som anført ovenfor er dette et groft mål, og der er andre mulige beregningsmetoder.

II.2.   Konsekvenser for realøkonomien på mellemlangt sigt

Dollarfinansieringens struktur kan betyde, at der er flere kanaler, hvorigennem et stød mod dollarfinansieringen via EU-kreditinstitutterne kan have en afsmittende effekt på realøkonomien på mellemlangt sigt. Overordnet tyder ESRB's vurdering på, at den potentielle betydning heraf er betragtelig, men der kræves yderligere arbejde for at vurdere, hvor stor effekten skal være, før denne kanal i sig selv kan berettige en begrænsning af løbetidsmismatch i dollar.

De vigtigste risikokanaler, der blev identificeret, var:

a)

EU-kreditinstitutternes finansieringsomkostninger og den afsmittende effekt på EU-kreditinstitutternes rentabilitet. En del af de markedsefterretninger, som ESRB har indsamlet, viste en tendens til, at EU-kreditinstitutter havde gjort brug af dollarfinansiering, fordi den typisk var billigere at tilvejebringe og om nødvendigt swappe til den ønskede valuta frem for at finansiere direkte i denne. En effekt på rentabiliteten på nuværende tidspunkt kunne begrænse EU-kreditinstitutternes mulighed for at yde kredit til europæiske virksomheder og husholdninger og/eller gøre deres overgang til Basel III-rammen (2) (herefter »Basel III«) vanskeligere. Visse meget foreløbige analyser af de mulige omkostninger, som ESRB har foretaget, tyder på, at de måske ikke er særlig store og enten består i omkostningerne forbundet med at forlænge finansieringen eller med at anvende euro eller pund direkte i stedet for at rejse amerikanske dollar og swappe dem til disse valutaer. Denne analyse er dog i sagens natur meget ensidig på grund af kvaliteten af de data, som er forelagt ESRB, og deres dækning. Det vil kræve en grundigere analyse, for at der kan drages sikre konklusioner.

b)

EU-kreditinstitutters adgang til finansiering. Oplysninger fra tilsynsmyndigheder tyder på, at mange store EU-kreditinstitutter indtil for nylig har gjort brug af store og dybe dollarfinansieringsmarkeder til finansiering af europæiske virksomheders dollaraktiviteter (f.eks. virksomheder inden for luftfart, shipping, råvarer og handelsfinansiering). Der hersker en vis bekymring for, om forsøg på at begrænse adgangen til dollarfinansiering kan indskrænke EU-kreditinstitutternes mulighed for at finansiere disse aktiviteter og således for at yde kredit til ikke-finansielle selskaber. Andre kreditinstitutter uden for EU med en mere naturlig adgang til amerikanske dollar vil muligvis kunne overtage denne virksomhed. Dette kan dog skabe en risiko for, at de hurtigt trækker sig tilbage i en krisesituation (»home bias«).

c)

Effekten af en omfattende nedgearing, hvor EU-kreditinstitutter forsøger at sælge dollaraktiver for at tilbagebetale dollarfinansiering. Dette kunne påvirke adgangen til finansiering i realøkonomien, men også EU-kreditinstitutternes solvens, hvis eventuelle store salg dæmper aktivpriserne via tilpasning til markedsværdi-mekanismer (»mark to market-mekanismer«). Eksempelvis tyder aktuelle markedsefterretninger på, at investorerne venter på, at prisen på dollaraktiver skal falde, fordi en række EU-kreditinstitutter forsøger at sælge dem. Salg eller afvikling af dollaraktiver kan også vise sig vanskeligt, hvis en række EU-kreditinstitutter beslutter at foretage dem samtidig, med risiko for afsmittende effekter. Desuden vil EU-kreditinstitutterne muligvis finde andre metoder til at reducere deres behov for dollarfinansiering, f.eks. afvikling af kapitalmarkedspositioner eller salg af likvide aktiver.

II.3.   Mulige risikobegrænsende faktorer

På baggrund af de problemer, der opstod efter Lehman Brothers’ konkurs, har EU-kreditinstitutter og tilsynsmyndigheder gennemført foranstaltninger for at begrænse finansieringsrisici og likviditetsrisici generelt. EU-kreditinstitutterne har i de seneste år truffet foranstaltninger for at forbedre deres finansieringsstruktur, og nationale centralbanker har stillet dollarlikviditet til rådighed for at lette spændinger på dollarfinansieringsmarkederne. De vigtigste faktorer, der begrænser risici forbundet med kortfristet dollarfinansiering, omfatter tilsyneladende:

a)   Mere dollarlikviditet: EU-kreditinstitutternes kontantreserver i Federal Reserve er tilsyneladende større end tidligere, selv om de på det seneste er blevet reduceret noget. Det er rimeligt at antage, at dollarlikviditeten er højere end før, i betragtning af den amerikanske pengepolitiske stilling, men det betyder ikke, at der under en krise vil ske en omfordeling af amerikanske dollar i det finansielle system.

b)   Forøgelse af sikret dollarfinansiering: Nogle EU-kreditinstitutter har reageret på den svindende kortfristede usikrede finansiering ved at øge anvendelsen af sikret dollarfinansiering (genkøbsforretninger) og euro/dollar-swaps. Genkøbsforretningskapaciteten er imidlertid begrænset til omfanget af kortfristede likvide aktiver af høj kvalitet, der kan stilles som sikkerhed.

c)   Nedgearing af dollaraktiver: Flere EU-kreditinstitutter har fremskyndet nedgearingen af deres dollarbalancer, efter at bekymringer med hensyn til deres statsgældsbeholdninger gjorde amerikanske MMMF tilbageholdende med at yde dem lån. Den primære metode til nedgearing er afhændelse af »legacy assets« i dollar. Som beskrevet ovenfor kan denne nedgearing imidlertid få utilsigtede konsekvenser, hvis den udløser et omfattende salg af dollaraktiver og begrænser EU-kreditinstitutternes kapacitet til at yde lån til realøkonomien.

d)   Centralbankers likviditetsstøtte: I juni meddelte Federal Reserve, sammen med ECB, Bank of England, Schweizerische Nationalbank og Bank of Canada, at de midlertidige likviditetstilførende swapaftaler i dollar ville blive forlænget til august 2012. Den 15. september 2011 meddelte centralbankerne desuden, at de ville gennemføre tre dollarlikviditetstilførende transaktioner med en løbetid på ca. tre måneder, der dækkede resten af året. Disse foranstaltninger var med til at lette spændingerne på dollarfinansieringsmarkederne og imødekomme EU-kreditinstitutternes behov for dollarfinansiering. Selv når centralbankernes swap lines ikke anvendes, giver de tilsyneladende markedsdeltagerne en tryghed og støtter dermed FX-swapmarkedernes funktion. Der er imidlertid en »moral hazard«-risiko for, at EU-kreditinstitutterne undlader at indføre en mere robust finansieringsstruktur, selv om prissætningen af disse faciliteter delvis har til formål at begrænse denne risiko.

e)   Valutaswapmarkedets infrastruktur: Markedsdeltagere har nævnt eksisterende infrastruktur, som støtter FX-swapmarkedernes, f.eks. CLS, gnidningsløse funktion, og fremgangsmåder, der indebærer løbetidsmatching af deres swaps med de underliggende finansieringsbehov.

Nogle af disse risikobegrænsende faktorer har allerede i en vis udstrækning bidraget til at forbedre EU-kreditinstitutternes dollarfinansiering og likviditetspositioner på kort sigt og hjulpet dem med at modstå de seneste væsentlige spændinger på dollarfinansieringsmarkederne. Ud over disse faktorer vil der dog sandsynligvis være behov for en mere strukturel tilgang på mellemlangt sigt for at forhindre en gentagelse af spændingerne på dollarfinansieringsmarkederne i 2008 og 2011.

f)   Beredskabsfinansieringsplaner: Et af de redskaber, som skal begrænse risiciene i forbindelse med dollarfinansiering på mellemlangt sigt, er beredskabsfinansieringsplaner. I forbindelse med ESRB's dataindsamling blev der indsamlet oplysninger fra nationale tilsynsmyndigheder om de styringsforanstaltninger, der er truffet i EU-kreditinstitutters beredskabsfinansieringsplaner, for at håndtere dollarfinansieringsstød. Styringsforanstaltningerne var ens i de lande, som oplyste, at EU-kreditinstitutter eksplicit overvejede dem. Foranstaltningerne, som enten kunne træffes enkeltvis eller flere sammen, alt efter stødets karakter og grad, omfatter: reduktion (salg eller afvikling) af aktiver, som kræver dollarfinansiering/reduktion af udlån; brug af FX-spot- og swapmarkeder for at bruge andre valutaer til at rejse dollar; genkøbsforretninger eller salg af likvide aktivstødpuder; brug af centralbankfaciliteter (ECB's dollarfacilitet og det amerikanske diskontovindue).

Nogle af disse foranstaltninger skaber særlige risici. Især har anvendelsen af FX-spotmarkedet i store mængder en skadelig signaleffekt. En reduktion af behovene for dollarfinansiering (via salg eller afvikling af aktiver) kan også vise sig vanskelig, hvis flere EU-kreditinstitutter beslutter at gøre dette samtidig, med risiko for afsmittende effekter som beskrevet ovenfor i dette afsnit. De tilsynsmyndigheder, som mente, at dollarfinansiering udgjorde en væsentlig del af deres nationale banksektor, meddelte, at størstedelen af EU-kreditinstitutterne havde adgang til Federal Reserves likviditetsfaciliteter. Tilsynsmyndigheder fra en række lande bemærkede dog, at deres kreditinstitutters planer ikke eksplicit tog højde for håndteringen af eventuelle dollarfinansieringsstød. Dette er en alvorlig mangel i betragtning af de aktuelle markedsvilkår, især hvis det er tilfældet for de EU-kreditinstitutter, som anvender kortfristet dollarfinansiering i væsentligt omfang.

Det er væsentligt at bemærke, at ESRB generelt konstaterede, at væsentlige datahuller på EU-plan, som havde begrænset ESRB's mulighed for at analysere den mulige virkning af risici i forbindelse med dollarfinansiering, udgjorde en central risiko. Dette havde især betydning for forståelsen af profilen for dollardenominerede aktiver. Nogle af de henstillinger, som er anført i næste afsnit, har delvis til formål at forbedre datakvaliteten med henblik på efterfølgende analyser.

III.   ESRB'S HENSTILLINGER

POLITISKE MÅLSÆTNINGER

ESRB's henstillinger er rettet mod de åbenlyse kortsigtede likviditetsrisici i EU og den potentielle risiko på mellemlangt sigt for EU's realøkonomi. Alle henstillinger vedrørende håndteringen af disse er udarbejdet med det formål at undgå lignende spændinger på dollarfinansieringsmarkedet for EU-kreditinstitutter i den næste finansielle krise, og ikke med henblik på at håndtere aktuelle problemer.

Da kortfristet engrosfinansiering anvendes til finansiering af langfristede aktiviteter og aktiver, skal der ved behandlingen af problemet med sårbarhed, der skyldes løbetidsmismatch i amerikanske dollar, desuden tages behørigt højde for forbindelser til andre politiske emner. Det er nødvendigt at se på disse forbindelser for at sikre, at henstillinger med hensyn til amerikanske dollar er i overensstemmelse hermed:

a)   Kortfristet engrosfinansiering: Anvendelse af dollarfinansiering er en del af det mere omfattende spørgsmål om, at EU-kreditinstitutters gør brug af kortfristet engrosfinansiering. Af de årsager, der er beskrevet i afsnit II.I, er det dog sandsynligt, at denne finansiering skaber flere risici for finansielle tilsynsmyndigheder end generel kortfristet finansiering.

b)   Diversificering af finansieringskilder: Som led i bestræbelserne på at forbedre EU-kreditinstitutternes finansieringsmarkeders modstandsdygtighed tilskyndes kreditinstitutterne til at sprede deres finansieringskilder, hvilket i praksis betyder, at de skal søge investorer i forskellige geografiske områder og valutaer. En eventuel politik til begrænsning af løbetidsmismatch i dollar skal være i overensstemmelse med politikker på dette område.

c)   International bankstruktur/global sidste låneinstans (lender of last resort): En af de faktorer, der motiverer til potentielle begrænsninger på løbetidsmismatch i amerikanske dollar — eller i udenlandske valutaer i det hele taget — følger af anerkendelsen af, at centralbanker på nuværende tidspunkt typisk kun yder likviditetsforsikring i deres egen valuta, således at der ikke er nogen »global lender of last resort«-funktion. Centralbank-swap lines i dollar med Federal Reserve kan være midlertidige eller vil måske ikke fortsat være til rådighed. Uden en lender of last resort-funktion kan det være en fordel at begrænse EU-kreditinstitutters eksponering for likviditetsrisici i dollar eller udenlandske valutaer generelt. Der er dog nogle, der mener, at et sådant skridt ville vende udviklingen mod et mere globaliseret bankvæsen.

d)   Åbenhedspolitik: EU-kreditinstitutters offentliggørelse af oplysninger om likviditet og finansiering er typisk meget begrænset i forhold til offentliggørelsen af oplysninger om kapital og andre balancetal. Offentliggørelse af oplysninger er et spørgsmål, der ofte debatteres i en række andre internationale grupper, og er ikke blevet drøftet i detaljer af ESRB. Det er ESRB's opfattelse, at der i diskussionen af fordelene ved at offentliggøre mål for modstandsdygtighed med hensyn til finansiering og likviditet også bør tages højde for offentliggørelsen af indikatorer for anvendelse af kortfristet finansiering i dollar og udenlandsk valuta samt løbetidsmismatch i dollar eller udenlandsk valuta, da det vil fremme markedsdisciplinen.

III.1.   Henstilling A — Overvågning af finansiering og likviditet i amerikanske dollar

Det henstilles, at de nationale tilsynsmyndigheder:

1)

nøje overvåger kreditinstitutternes risici ved finansiering i amerikanske dollar og de dermed forbundne likviditetsrisici, som en del af deres overvågning af kreditinstitutternes overordnede finansierings- og likviditetspositioner. Særlig bør de nationale tilsynsmyndigheder overvåge:

a)

løbetidsmismatches i amerikanske dollar;

b)

finansieringskoncentrationer efter modpartstype med fokus på modparter med kortfristede aftaler;

c)

anvendelsen af valutaswaps i amerikanske dollar (herunder valutarenteswaps);

d)

gruppe-interne eksponeringer.

2)

overvejer, før eksponeringen over for finansierings- og likviditetsrisici i amerikanske dollar når et uforholdsmæssigt højt niveau:

a)

at tilskynde kreditinstitutterne til at træffe foranstaltninger til hensigtsmæssig styring af risici, som opstår som følge af løbetidsmismatches i amerikanske dollar;

b)

at begrænse eksponeringen og således undgå en uorganiseret afvikling af de nuværende finansieringsstrukturer.

III.1.1.   Økonomisk begrundelse

En nærmere måling og overvågning vil bidrage til at give myndighederne en bedre indsigt i udviklingen i de risici, der er forbundet med dollarfinansiering. Det vil også hjælpe dem i deres tilskyndelse af kreditinstitutterne til at træffe fornødne ex ante-foranstaltninger til at korrigere forstyrrelser i risikostyringen og begrænse uforholdsmæssigt store eksponeringer. Set ud fra en makroprudentiel synsvinkel er det vigtigt, at dette gøres både på banksektorniveau og virksomhedsniveau.

De lavere omkostninger ved kortfristet finansiering i forhold til langfristet kan medføre moral hazard, dvs. at virksomhederne ikke i tilstrækkeligt omfang vurderer omkostningerne ved at forsikre sig mod risikoen for problemer på FX-swapmarkederne. Hvis kreditinstitutterne forventer offentlig indgriben under ugunstige markedsforhold, vil de måske i for høj grad gøre brug af kortfristet dollarfinansiering. Formålet med henstillingen er at sikre, at myndighederne får indsigt i deres banksektors eksponering for denne risiko, så de bedre kan forstå omfanget af den forsikring, der gives, og det potentielle moral hazard-problem. Formålet er ligeledes at gøre kreditinstitutterne opmærksomme på myndighedernes bekymring, så adfærden påvirkes nu.

III.1.2.   Vurdering af fordele og ulemper

Fordelene ved denne henstilling er:

a)

En nøje overvågning er en forudsætning for, at akkumuleringen af for store risikoeksponeringer ved dollarfinansiering kan identificeres, og for at der kan træffes forebyggende foranstaltninger til at imødegå potentielle systemiske risici.

b)

Det kan begrænse moral hazard-problemet forbundet med kreditinstitutters anvendelse af dollarfinansiering, hvis virksomhederne bliver mere opmærksomme på, at de nationale tilsynsmyndigheder overvåger spørgsmålet.

Der er imidlertid også ulemper:

a)

Det er eventuelt ikke muligt at overvåge kilderne til dollarfinansiering fordelt på modpartsklasse, f.eks. hvis værdipapirerne er udstedt via en formidler.

b)

Overholdelsesomkostninger for myndighederne til forbedring af tilsynsprocesserne.

III.1.3.   Opfølgning

III.1.3.1.   Tidsplan

De nationale tilsynsmyndigheder anmodes om at informere ESRB om de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre denne henstilling, senest den 30. juni 2012.

III.1.3.2.   Overholdelseskriterier

Følgende overholdelseskriterier er defineret:

a)

overvågning af banksektorens finansierings- og likviditetsforhold, der som minimum bør omfatte følgende: i) kilderne til og anvendelserne af dollarfinansiering; ii) løbetidsmismatch mellem dollaraktiver og dollarpassiver i forhold til løbetidsmismatch mellem indenlandske aktiver og indenlandske passiver for de mest relevante tidsintervaller (3)  (4); iii) gæld til finansieringsformål i dollar, som stammer fra hver enkelt signifikant modpartsklasse (i denne forbindelse bør de nationale tilsynsmyndigheder tilkendegive deres synspunkter om, hvorvidt en regelmæssig overvågning af disse former for modpartskoncentrationer er mulig); iv) anvendelse af dollarswapmarkeder; v) gruppeinterne eksponeringer

b)

begrænsning af eksponeringer, når det er sandsynligt, at likviditets- og finansieringsrisici bliver uforholdsmæssigt store.

III.1.3.3.   Meddelelser om opfølgning

Rapporten bør omhandle alle overholdelseskriterier og omfatte:

a)

processer, som er indført til overvågning af finansierings- og likviditetsrisici i dollar.

b)

de indikatorer, der er defineret i overholdelseskriterierne

c)

hvor dette er relevant: de grænser, der er fastsat for finansierings- og likviditetsrisikoeksponeringer.

III.2.   Henstilling B — Beredskabsfinansieringsplaner

Det henstilles, at de nationale tilsynsmyndigheder:

1)

tilsikrer, at kreditinstitutter inkluderer styringsforanstaltninger i deres beredskabsfinansieringsplaner for at kunne håndtere stød i finansieringen i amerikanske dollar, og at disse kreditinstitutter har taget højde for anvendeligheden af sådanne foranstaltninger, hvis mere end et kreditinstitut forsøger at træffe dem på samme tid. Beredskabsfinansieringsplanerne bør som minimum tage højde for, hvilke finansieringskilder der er til rådighed for beredskabet i tilfælde af en nedgang i udbuddet fra forskellige modpartsklasser;

2)

vurderer anvendeligheden af beredskabsfinansieringsplanernes styringsforanstaltninger på banksektorniveau. Hvis det vurderes, at samtidige foranstaltninger truffet af kreditinstitutterne vil kunne skabe potentielle systemiske risici, henstilles det, at de nationale tilsynsmyndigheder overvejer foranstaltninger, der mindsker disse risici og effekten af disse foranstaltninger på stabiliteten af banksektoren i Unionen.

III.2.1.   Økonomisk begrundelse

Det er nødvendigt, at kreditinstitutterne forstår de risici, som specifikt vedrører deres finansiering i amerikanske dollar, og forbereder sig på mulige forstyrrelser eller ugunstige forhold. Med denne henstilling vil det på kort sigt kunne sikres, at kreditinstitutter med en betydelig dollarfinansiering har udarbejdet beredskabsordninger på et minimumsniveau for at undgå, at finansieringsproblemerne skærpes i ekstreme situationer.

Hvis disse beredskabsfinansieringsplaner imidlertid medfører, at kreditinstitutterne reagerer på samme eller næsten samme måde på stød på dollarfinansieringsmarkederne, kan det skabe nye systemiske problemer som følge af markedsforstyrrelser. Hvis f.eks. en lang række kreditinstitutter planlægger at sælge en bestemt type likvide aktiver eller at gøre brug af en konkret finansieringskilde i en periode, hvor dollarfinansieringsmarkederne er under stress, kan det gøre disse former for beredskabsfinansiering mindre anvendelige.

III.2.2.   Vurdering af fordele og ulemper

Fordelene ved denne henstilling er:

a)

Hvis kreditinstitutterne har indført beredskabsplaner for dollarfinansiering, vil det reducere behovet for ukontrollerede reaktioner på uroligheder på dollarfinansieringsmarkederne.

b)

Disse planer vil også give kreditinstitutterne et bedre overblik over omkostningerne i forbindelse med krisen eller andre mulige forstyrrelser af dollarfinansieringen og hjælpe dem med at internalisere disse i deres finansieringsbeslutninger.

Der er imidlertid også ulemper:

c)

Hvis beredskabsfinansieringsplanerne udløser mange ensartede reaktioner hos kreditinstitutter med omfattende dollarfinansieringsproblemer, kan de forværre de systemiske risici på grund af koncentrationen af beredskabsfinansieringsordninger.

d)

Det er usikkert, om der i praksis er beredskabsforanstaltninger, ud over visse interventioner fra offentlig side, som fortsat vil være effektive, især under en vidtrækkende tillidskrise på dollarfinansieringsmarkederne.

III.2.3.   Opfølgning

III.2.3.1.   Tidsplan

Adressaterne anmodes om at informere ESRB om de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre denne henstilling, senest den 30. juni 2012.

III.2.3.2.   Overholdelseskriterier

Følgende overholdelseskriterier er defineret:

a)

beredskabsplaner udarbejdet for dollarfinansiering i kreditinstitutter, hvor de respektive nationale tilsynsmyndigheder vurderer, at dollar er en væsentlig finansieringsvaluta

b)

en tilsynsmæssig vurdering af planerne med henblik på at vurdere, om det er sandsynligt, at en krise ville udløse en lang række ensartede reaktioner med en yderligere forværring af situationen som konsekvens

c)

mindskelse af risikoen for forværring af systemiske risici som følge af ensartede beredskabsplaner for dollarfinansiering i relevante kreditinstitutter.

III.2.3.3.   Meddelelser om opfølgning

Rapporten bør omhandle alle overholdelseskriterier og omfatte:

a)

tilsynsmæssige foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at relevante kreditinstitutter har indført beredskabsplaner for dollarfinansiering

b)

mulige systemiske problemer, som er konstateret i forbindelse med vurderingen af beredskabsfinansieringsplanerne, og tilsynsmæssige foranstaltninger, der er truffet for at imødegå disse problemer.

GENEREL VURDERING AF DE POLITISKE FORANSTALTNINGER

Formålet med henstillingerne er i fremtiden at undgå spændinger med hensyn til EU-kreditinstitutters dollarfinansiering på samme niveau som under de finansielle kriser i 2008 og 2011.

En vigtig fordel ved henstillingerne er, at de vil hjælpe nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed med at identificere en akkumulering af for store risici ved dollarfinansiering og med at træffe forebyggende foranstaltninger for at imødegå potentielle systemiske risici.

Henstillingerne tager sigte på at mindske moral hazard i forbindelse med EU-kreditinstitutter ved at sikre, at de i tilstrækkelig grad vurderer og internaliserer omkostningerne ved at sikre sig mod risikoen for finansieringsmæssige pres. Hvis EU-kreditinstitutterne forventer offentlig indgriben under ugunstige markedsforhold, kan dette medføre, at de i for høj grad gør brug af kortfristet dollarfinansiering. Bedre overvågnings- og tilsynspolitikker vil give myndighederne et bedre overblik over banksektorens eksponering for dollarfinansierings- og dollarlikviditetsrisici og det potentielle moral hazard-problem.

Gennemførelsen af beredskabsfinansieringsplaner vil fremme målet om internalisering af risiciene forbundet med EU-kreditinstitutters dollarfinansiering og om styrkelse af EU-kreditinstitutters modstandsdygtighed over for pres på dollarfinansieringsmarkederne ved at reducere behovet for ukontrollerede reaktioner på forstyrrelser på dollarfinansieringsmarkederne. Set fra et makroprudentielt perspektiv er det vigtigt, at henstillingerne tager sigte på at mindske systemiske risici, som skyldes, at EU-kreditinstitutter handler på samme tid i en situation med markedsstress, og herved undgår en ukontrolleret afvikling af finansieringsstrukturer.

For alle henstillingerne gælder, at de forventede fordele ved gennemførelsen opvejer omkostningerne. De primære byrder vedrører overholdelsesomkostningerne for de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med mere omfattende overvågnings- og rapporteringskrav samt de strengere tilsynskrav, som EU-kreditinstitutterne skal opfylde.


(1)  Likviditetsdækningspotentialet er den mængde midler, som en bank kan skaffe for at opfylde likviditetsbehov. En likviditetsstødpude defineres typisk som den kortfristede del af likviditetsdækningspotentialet ud fra en »planlagt stress«-synsvinkel. Den skal være fuldt til rådighed i en nærmere defineret kort periode (»overlevelsesperioden«).

(2)  Jf. Baselkomiteen for Banktilsyn — Basel III: A global regulatory framework for more resilient banks and banking systems, december 2010 (rev. juni 2011); Basel III: International framework for liquidity risk measurement, standards and monitoring, december 2010. Begge dokumenter findes på BIS’ websted http://www.bis.org

(3)  Tidsintervallerne defineres af de enkelte nationale myndigheder.

(4)  Denne indikator svarer til Basel III-overvågningsværktøj III.1 om aftalemæssige løbetidsmismatches, jf. »Basel III: International framework for liquidity risk measurement, standards and monitoring«, december 2010, s. 32-33, som findes på BIS’ websted http://www.bis.org

TILLÆG

FRIVILLIG INDSAMLING AF DATA OM EU-KREDITINSTITUTTERS FINANSIERING I AMERIKANSKE DOLLAR

Informationerne i den dataindsamlingsøvelse, der er foretaget af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) sammen med nationale tilsynsmyndigheder, er indsamlet ved brug af to skemaer til indsætning af data og et spørgeskema. Det første skema (»skema A«) var baseret på Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) skema til vurdering af likviditetsrisiko og omfattede data om pengestrømme, likviditetsdækningspotentiale og finansieringsplaner, opdelt efter løbetid. Det andet skema (»skema B«) vedrørte specifikt EU-kreditinstitutters balancepositioner, især i forbindelse med dollardenominerede aktiver og passiver, og er mere målrettet ESRB's behov. Desuden blev der udarbejdet et spørgeskema for at tilvejebringe kvalitative oplysninger om EU-kreditinstitutters anvendelse af dollarfinansiering og indsamle tilsynsoplysninger om dette emne.

Anmodningen om oplysninger var rettet til alle medlemsstater, der blev bedt om at indsamle data på bedst mulig måde, således at som minimum EU-kreditinstitutter med signifikante positioner i dollarpassiver (dvs. på mindst 5 pct. af de samlede passiver) var dækket. Dataindsamlingsøvelsen omfattede kreditinstitutter fra 17 medlemsstater. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Irland, Ungarn, Polen, Portugal, Slovenien og Finland valgte ikke at deltage i dataindsamlingsøvelsen. Der kunne indberettes oplysninger for hvert enkelt kreditinstitut. Alternativt kunne oplysningerne aggregeres på nationalt plan, hvis aggregatet omfattede data fra mindst tre institutioner. Fortrolige data om individuelle EU-kreditinstitutter er anonymiseret ved at samle dataene vedrørende mindst tre institutioner i en pulje.

Dataene fra skema A, som i de fleste tilfælde replikerer de data, der allerede er indberettet i forbindelse med EBA's likviditetsrisikovurdering, vedrører positioner ultimo december 2010. Rapporteringsdatoen for skema B, for hvilket der kun blev indsamlet data, i det omfang det var påkrævet med henblik på ESRB's analyse, er, med enkelte undtagelser, ultimo juni 2011 (se tabellen).

Tabel

Sammendrag af et udsnit af dataindsamlingen til skema B

Medlemsstat

Antal EU-kreditinstitutter i udsnittet

Udsnittets andel af landets banksektor

Regnskabstype

Referenceperiode

BE

2

33 %

Ikke-konsolideret

Jun-11

DE

8

31 %

Ikke-konsolideret

Jun-11

DK

1

 

Konsolideret

Dec-10

ES

2

22 %

Kons. og delkons.

Dec-10/jun-11

FR

3

72 %

Konsolideret

Jun-11

GR

3

63 %

Konsolideret

Mar-11

IT

2

50 %

Konsolideret

Dec-10

LU

76

95 %

Ikke-konsolideret

Jun-11

LV

14

40 %

Ikke-konsolideret

Jan-11

MT

12

76 %

Konsolideret

Jun-11

NL

2

58 %

Konsolideret

Dec-10/jun-11

SE

4

91 %

Konsolideret

Jun-11

SK

31

98 %

Ikke-konsolideret

Jun-11

UK

3

72 %

Konsolideret

Jul-11

Total

163

48 %

Kilde: ESRB og medlemsstaternes egne beregninger.

Anm.: Dataene for Belgien, Tyskland, Luxembourg, Letland og Slovakiet er ikke-konsoliderede og omfatter ikke data fra amerikanske filialer og datterselskaber af EU-kreditinstitutter. Andelen af EU-kreditinstitutter i udsnittet i forhold til EU-banksektorens samlede konsoliderede aktiver er beregnet pr. ultimo 2010. For Malta vedrører andelen hele banksektoren (inkl. udenlandsk ejede kreditinstitutter). For Tyskland, Luxembourg og Letland vedrører andelen sektoren indenlandske monetære finansielle institutioners samlede ikke-konsoliderede aktiver pr. juni 2011.


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/22


Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst, undtagen når det gælder produkter, som er omfattet af traktatens bilag I)

2012/C 72/02

Godkendelsesdato

8.2.2012

Referencenummer til statsstøtte

SA.34036 (11/N)

Medlemsstat

Spanien

Region

Cataluna, Baleares, Andalucia, Murcia, Comunidad Valenciana

Titel (og/eller modtagerens navn)

Real Decreto por el que se modifica el Real Decreto 1779/2008, de 3 de noviembre, por el que se establecen las bases reguladoras para la concesión de ayudas destinadas a la reconversión de plantaciones de determinados cítricos

Retsgrundlag

Proyecto de Real Decreto …/2011, de … de …, por el que se modifica el Real Decreto 1799/2008, de 3 de noviembre por el que se establece las bases reguladoras para la concesión de ayudas destinadas a la reconversión de plantacciones de determinados cítricos.

Foranstaltningstype

Støtteordning

Formål

Investeringer i landbrugsbedrifter

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

 

Samlet budget: 15 EUR (mio.)

 

Årligt budget: 15 EUR (mio.)

Støtteintensitet

30 %

Varighed

Indtil 30.6.2013

Økonomisk sektor

Dyrkning af citrusfrugter

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino

Paseo Infanta Isabel, 1

28014 Madrid

ESPAÑA

Andre oplysninger

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm


10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/24


Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.6369 — HBO/Ziggo/HBO Nederland)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 72/03

Den 21. marts 2012 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6369. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.


10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/24


Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.6216 — IHC/DEME/OceanflORE JV)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 72/04

Den 22. februar 2012 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32012M6216. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/25


Euroens vekselkurs (1)

9. marts 2012

2012/C 72/05

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3191

JPY

japanske yen

107,93

DKK

danske kroner

7,4352

GBP

pund sterling

0,83595

SEK

svenske kroner

8,9075

CHF

schweiziske franc

1,2053

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,4600

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

24,715

HUF

ungarske forint

291,90

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6969

PLN

polske zloty

4,0992

RON

rumænske leu

4,3555

TRY

tyrkiske lira

2,3493

AUD

australske dollar

1,2415

CAD

canadiske dollar

1,3091

HKD

hongkongske dollar

10,2331

NZD

newzealandske dollar

1,6020

SGD

singaporeanske dollar

1,6519

KRW

sydkoreanske won

1 475,32

ZAR

sydafrikanske rand

9,9180

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,3231

HRK

kroatiske kuna

7,5490

IDR

indonesiske rupiah

12 047,80

MYR

malaysiske ringgit

3,9697

PHP

filippinske pesos

56,217

RUB

russiske rubler

38,7290

THB

thailandske bath

40,312

BRL

brasilianske real

2,3307

MXN

mexicanske pesos

16,7460

INR

indiske rupee

65,6850


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/26


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 9. marts 2012

om udnævnelse af tre nye medlemmer af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

2012/C 72/06

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til artikel 4 og 6 i Kommissionens afgørelse 2005/629/EF af 26. august 2005 om oprettelse af en videnskabelig, teknisk og økonomisk komité for fiskeri (1)

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Mandatperioden for de medlemmer af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, som blev udnævnt ved Kommissionens afgørelse af 27. oktober 2010 (2), udløber den 31. oktober 2013.

(2)

For to medlemmer af komitéen ophæves udnævnelsen, idet de frivilligt har trukket sig tilbage i henholdsvis oktober 2010 og januar 2011.

(3)

Der er stigende behov for videnskabelig rådgivning med henblik på gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

(4)

Der bør i henhold til artikel 4 i afgørelse 2005/629/EF udnævnes nye medlemmer for den resterende del af mandatperioden —

TRUFFET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Udnævnelsen af følgende medlemmer af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri er hermed ophævet:

 

Antonio DI NATALE

 

Andrés URIARTE

Artikel 2

Følgende udnævnes til medlemmer af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri:

 

Edmund John SIMMONDS

 

Guiseppe SCARCELLA

 

Jenny NORD.

Artikel 3

Udnævnelserne gælder frem til den 31. oktober 2013.

Artikel 4

Generaldirektøren for maritime anliggender og fiskeri underretter de pågældende personer om deres udnævnelse.

Artikel 5

Navnene på medlemmerne af komitéen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2012.

På Kommissionens vegne

Maria DAMANAKI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 225 af 31.8.2005, s. 18.

(2)  EUT C 292 af 28.10.2010, s. 3.


10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/27


Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for nedsættelse af kvoter efter artikel 105, stk. 1, 2 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009

2012/C 72/07

Når Kommissionen har fastslået, at en medlemsstat har overskredet de kvoter, den har fået tildelt, skal den i henhold til artikel 105, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1224/2009 nedsætte denne medlemsstats fremtidige kvoter.

I tilfælde af en overskridelse af en kvote, som en medlemsstat i et givet år har til rådighed, vil det eller de følgende års årlige kvote for den pågældende medlemsstat blive nedsat, jf. artikel 105, stk. 2, i nævnte forordning.

Hvis der ikke kan foretages en nedsættelse af den overskredne kvote i henhold til artikel 105, stk. 1 og 2, fordi den pågældende kvote ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang står til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen efter høring af den pågældende medlemsstat i det eller de følgende år nedsætte den pågældende medlemsstats kvoter for andre bestande eller grupper af bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi, jf. artikel 105, stk. 5.

Med henblik på at gøre anvendelsen af disse bestemmelser mere gennemsigtig og konsistent i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, ønsker Kommissionen at offentliggøre de gældende principper ved nedsættelse af kvoter.

Ved anvendelse af artikel 105, stk. 1, 2 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009, vil Kommissionen rette sig efter følgende principper:

1)

Den samlede nedsættelse (herefter »tilbagebetaling«), herunder også den mængde, der resulterer af anvendelsen af gældende muliplikationsfaktorer, skal gennemføres året efter overskridelsen.

2)

Hvis »tilbagebetalingen« er større end den disponible kvote, inddrages kvoten for året efter overfiskningen helt. Dernæst vil de disponible kvoter for det eller om nødvendigt de følgende år blive nedsat, indtil hele den overfiskede mængde (med anvendelse af de gældende multiplikationsfaktorer) er »betalt tilbage«.

3)

Uanset punkt 2 ovenfor kan en langsommere »tilbagebetaling« (enten ligeligt fordelt over to år eller som en procentdel af den samlede mængde fordelt over mere end to år) undtagelsesvis være mulig, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

den pågældende bestand forvaltes på en bæredygtig måde ud fra relevant ekspertrådgivning eller

b)

fiskene fra den pågældende bestand fanges i blandet fiskeri, og et betydeligt kvotetab vil medføre alt for stort udsmid af de berørte arter eller tilknyttede arter, der fanges i det blandede fiskeri eller

c)

hvor det er fastsat i specifikke internationale regler (såsom regionale fiskeriforvaltningsorganisationers regler), at »tilbagebetaling« i forbindelse med den pågældende bestand kan foregå langsommere, f.eks. over to år eller længere.

4)

Hvis det ikke er muligt at nedsætte kvoterne for den overfiskede bestand i året efter overfiskningen, fordi den pågældende medlemsstat ikke har nogen kvote til rådighed, nedsættes kvoterne for andre bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi, jf. nævnte forordning, efter følgende kriterier:

a)

Kvoterne vil blive nedsat for andre bestande, der forekommer i det samme geografiske område, jf. artikel 105, stk. 5, og som befiskes af den samme flåde, som overskred kvoten.

b)

Hvis mere end én bestand opfylder kriterierne i litra a), skal kvoterne for de bestande, der ud fra relevant videnskabelig rådgivning har den laveste bevaringsstatus, fortrinsvis nedsættes.

5)

Uanset punkt 2 og 4 kan Kommissionen under alle omstændigheder, i henhold til artikel 105, stk. 5, nedsætte kvoterne for andre bestande, hvis man derved kan undgå udsmid i blandet fiskeri.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

10.3.2012   

EN

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/29


Myndigheder med beføjelse til at udstede eksportlicenser for kulturgoder, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 (1)

2012/C 72/08

Medlemsstat

Udstedende myndighed

BELGIEN

 

Vlaamse Gemeenschap

Ministerie van de Vlaamse Gemeenschap

Administratie Cultuur

Afdeling Beeldende Kunst en Musea

Parochiaansstraat 15

1000 Brussel

BELGIË

 

Communauté française

Ministère de la Communauté française

Direction générale de la culture

Service général du patrimoine culturel et des arts plastiques

Boulevard Léopold II 44

1080 Bruxelles

BELGIQUE

 

Deutschsprachige Gemeinschaft

Ministerium der Deutschsprachigen Gemeinschaft

Abteilung Kulturelle Angelegenheiten

Gospertstraße 1

4700 Eupen

BELGIQUE/BELGIË

BULGARIEN

Ministry of Culture

Alexander Stamboliiski 17

1040 Sofia

BULGARIA

Министерство на културата

бул. „Александър Стамболийски“ № 17

1040 София/Sofia

БЪЛГАРИЯ/BULGARIA

TJEKKIET

Ministerstvo kultury ČR

Maltézské náměstí 471/1

118 01 Praha 1

ČESKÁ REPUBLIKA

DANMARK

Kulturværdiudvalget Sekretariat

Kulturarvsstyrelsen

Slotsholmsgade 1, 3. sal

1216 København K

DANMARK

TYSKLAND

Udstedende myndighed i delstaten:

 

Baden-Württemberg

Direktion des Badischen Landesmuseums Karlsruhe

Schloss

76131 Karlsruhe

DEUTSCHLAND

 

Bayern

Bayerische Staatsgemäldesammlungen

Barer Straße 29

80799 München

DEUTSCHLAND

 

Berlin

Der Regierende Bürgermeister von Berlin

Senatskanzlei — Kulturelle Angelegenheiten

Brunnenstr. 188-190

10119 Berlin

DEUTSCHLAND

 

Brandenburg

Ministerium für Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Brandenburg

Abteilung 3/Referat 31

Dortustraße 36

14467 Potsdam

DEUTSCHLAND

 

Freie und Hansestadt Bremen

Der Senator für Kultur

Referat Museen

Altenwall 15/16

28195 Bremen

DEUTSCHLAND

 

Freie und Hansestadt Hamburg

Freie und Hansestadt Hamburg Kulturbehörde — Staatsarchiv

Grundsatzangelegenheiten des Archivwesens und des Kulturgutschutzes (ST121)

Kattunbleiche 19

22041 Hamburg

DEUTSCHLAND

 

Hessen

Hessisches Ministerium für Wissenschaft und Kunst

Referat IV 5

Rheinstraße 23-25

65185 Wiesbaden

DEUTSCHLAND

 

Mecklenburg-Vorpommern

Ministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur des Landes Mecklenburg-Vorpommern

Abteilung Kultur

Referat 420

Werderstraße 124

19055 Schwerin

DEUTSCHLAND

 

Niedersachsen

 

Für Kulturgut

Niedersächsisches Landesmuseum

Willy-Brandt-Allee 5

30169 Hannover

DEUTSCHLAND

 

Für Archivgut

Niedersächsisches Landesarchiv

Am Archiv 1

30169 Hannover

DEUTSCHLAND

 

Nordrhein-Westfalen

Ministerium für Familie, Kinder, Jugend, Kultur und Sport des Landes Nordrhein-Westfalen

Abteilung IV — Kultur

Referat IV A 2

Fürstenwall 25

40219 Düsseldorf

DEUTSCHLAND

 

Rheinland-Pfalz

Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Weiterbildung und Kultur

Abteilung Allgemeine Kulturpflege

Mittlere Bleiche 61

55116 Mainz

DEUTSCHLAND

 

Saarland

Ministerium für Inneres, Kultur und Europa

Am Ludwigsplatz 6-7

66117 Saarbrücken

DEUTSCHLAND

 

Sachsen

 

Für Kulturgut

Staatliche Kunstsammlungen Dresden

Taschenberg 2

01067 Dresden

DEUTSCHLAND

 

Für Archivgut

Sächsisches Staatsministerium des Innern

Referat 15

Wilhelm-Buck-Str. 2

01097 Dresden

DEUTSCHLAND

 

Sachsen-Anhalt

 

Für Kulturgut

Kultusministerium des Landes Sachsen-Anhalt

Turmschanzenstr. 32

39114 Magdeburg

DEUTSCHLAND

 

Für Archivgut

Ministerium des Innern des Landes Sachsen-Anhalt

Halberstädter Straße 1-2

39112 Magdeburg

DEUTSCHLAND

 

Schleswig-Holstein

Ministerium für Bildung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein

Kulturabteilung Referat III 52

Postfach 7124

24105 Kiel

DEUTSCHLAND

 

Thüringen

Thüringer Ministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur

Abteilung 5/Referat 53

Werner-Seelenbinder-Straße 7

99096 Erfurt

DEUTSCHLAND

ESTLAND

Muinsuskaitseamet (National Heritage Board)

Uus 18

10 111 Tallinn

EESTI/ESTONIA

GRÆKENLAND

Hellenic Ministry of Culture

Directorate of Museums, Exhibitions and Educational Programmes

Department for non-State Archaeological Museums and Collections, for Antique Shops and for the Fight against Illicit Traffic of Antiquities

Bouboulinas Street 20

101 86 Athens

GREECE

Hellenic Ministry of Culture, Ephorate for Antique Shops and Private Archaeological Collections

Polygnotou Str. 13

105 55 Athens

GREECE

SPANIEN

Ministerio de Cultura

Dirección General de Bellas Artes y Bienes Culturales

Subdirección General de Protección del Patrimonio Histórico Español

Plaza del Rey, no 1

28071 Madrid

ESPAÑA

FRANKRIG

Ministère de la culture et de la communication

Direction générale des patrimoines

Service des musées de France

6 rue des Pyramides

75001 Paris

FRANCE

Ministère de la culture et de la communication

Direction générale des médias et des industries culturelles

Service du livre et de la lecture

182 rue Saint-Honoré

75001 Paris

FRANCE

Ministère de la culture et de la communication

Direction générale des patrimoines

Service du patrimoine

182 rue Saint-Honoré

75001 Paris

FRANCE

Ministère de la culture et de la communication

Direction générale des patrimoines

Service interministériel des archives de France

60 rue des Francs-Bourgeois

75003 Paris

FRANCE

IRLAND

Department of Arts, Sport and Tourism

Fossa New Road

Killarney

Co. Kerry

IRELAND

ITALIEN

UFFICIO ESPORTAZIONE DI BOLOGNA

Viale delle Belle Arti 56

40126 Bologna BO

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI CAGLIARI

Via Cesare Battisti 2

09123 Cagliari CA

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI FIRENZE

Piazza Pitti 1

50122 Firenze FI

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI GENOVA

Via Balbi 10

16126 Genova GE

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI MILANO

Via Brera 28

20121 Milano MI

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI NAPOLI

Via Tito Angelini 20 — Castel S. Elmo

80129 Napoli NA

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI PALERMO

Via P. Calvi 13

90139 Palermo PA

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI PISA

Lungarno Pacinotti 46

56126 Pisa PI

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI ROMA

Via Cernaia 1

00185 Roma RM

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI TORINO

Via Accademia delle Scienze 5

10123 Torino TO

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI VENEZIA

Piazza San Marco 63

30124 Venezia VE

ITALIA

UFFICIO ESPORTAZIONE DI VERONA

Via Corte Dogana 2/4

37121 Verona VR

ITALIA

CYPERN

The Director of the Department of Antiquities, Ministry of Communications and Works

Museum Street 1

1516 Nicosia

CYPRUS

The Director of the Cultural Services of the Ministry of Education and Culture

Kimonos and Thoukididou Street

1434 Nicosia

CYPRUS

The Registrar of the Public Records Office of the Ministry of Justice and Public Order

State Archives

1461 Nicosia

CYPRUS

The Director of the Department of Geological Studies of the Ministry of Agriculture, Natural Resources and Environment

Cyprus Geological Survey

1415 Nicosia

CYPRUS

The Director of the Environment of the Ministry of Agriculture, Natural Resources and Environment

Environment Service

1498 Nicosia

CYPRUS

The Director of the State Library of the Ministry of Education and Culture

Cyprus Library

1011 Nicosia

CYPRUS

LETLAND

Valsts kultūras pieminekļu aizsardzības inspekcija

State Inspection for Heritage Protection

Mazā Pils iela 19

Rīga, LV-1050

LATVIJA

LITAUEN

Kultūros paveldo departamentas prie Kultūros ministerijos

Department of Cultural Heritage under Ministry of Culture

Šnipiškių g. 3

Šnipiškių st. 3

LT-09309 Vilnius

LIETUVA/LITHUANIA

LUXEMBURG

Ministère de la culture, de l’enseignement supérieur et de la recherche scientifique

20, montée de la Pétrusse

2912 Luxembourg

LUXEMBOURG

UNGARN

National Office of Cultural Heritage, Inspectorate of Cultural Goods

Kulturális Örökségvédelmi Hivatal, Műtárgyfelügyeleti Iroda

Budapest 1.

Szentháromság tér 6.

1014

MAGYARORSZÁG/HUNGARY

MALTA

The Superintendence of Cultural Heritage

173, St Christopher Street

Valletta

VLT 2000

MALTA

NEDERLANDENE

Ministry of Education, Culture and Science

Cultural Heritage Inspectorate

PO Box 16478 (IPC 3500)

2500 BL The Hague

NEDERLAND

ØSTRIG

Bundesdenkmalamt

Hofburg, Säulenstiege

1010 Wien

ÖSTERREICH

For archives:

Österreichisches Staatsarchiv

Nottendorferstraße 2

1030 Wien

ÖSTERREICH

POLEN

Muzeum Narodowe we Wrocławiu

pl. Powstańców 5

50-153 Wrocław

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków we Wrocławiu

Delegatura w Jeleniej Górze

ul. 1 Maja 23

58-500 Jelenia Góra

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków we Wrocławiu

Delegatura w Legnicy

ul. Zamkowa 2

59-220 Legnica

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków we Wrocławiu

Delegatura w Wałbrzychu

ul. Zamkowa 3

58-300 Wałbrzych

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Toruniu

ul. Łazienna 8

87-100 Toruń

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Toruniu

Delegatura w Bydgoszczy

ul. Jezuicka 2

85-102 Bydgoszcz

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Toruniu

Delegatura we Włocławku

ul. Łęgska 42

87-800 Włocławek

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Lublinie

ul. Archidiakońska 4

20-113 Lublin

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Lublinie

Delegatura w Białej Podlaskiej

ul. Janowska 27/29

21-500 Biała Podlaska

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Lublinie

Delegatura w Chełmie

pl. Niepodległości 1, Blok E

22-100 Chełm

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Lublinie

Delegatura w Zamościu

ul. Staszica 29

22-400 Zamość

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Zielonej Górze

ul. Kopernika 1

65-063 Zielona Góra

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Łodzi

ul. Piotrkowska 99

90-425 Łódź

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Łodzi

Delegatura w Piotrkowie Trybunalskim

ul. Farna 8

97-300 Piotrków Trybunalski

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Łodzi

Delegatura w Sieradzu

ul. Kościuszki 3

98-200 Sieradz

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Łodzi

Delegatura w Skierniewicach

ul. Trzcińska 18

96-100 Skierniewice

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Krakowie

ul. Kanonicza 24

31-002 Kraków

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Krakowie

Delegatura w Nowym Sączu

ul. Wiśniowieckiego 127

33-300 Nowy Sącz

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Krakowie

Delegatura w Tarnowie

ul. Konarskiego 15

33-100 Tarnów

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Warszawie

ul. Nowy Świat 18/20

00-373 Warszawa

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Warszawie

Delegatura w Ciechanowie

ul. Strażacka 6

06-400 Ciechanów

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Warszawie

Delegatura w Ostrołęce

ul. Kościuszki 16

07-410 Ostrołęka

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Warszawie

Delegatura w Płocku

ul. Zduńska 13a

09-400 Płock

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Warszawie

Delegatura w Radomiu

ul. Żeromskiego 53

26-200 Radom

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Warszawie

Delegatura w Siedlcach

ul. Bema 4a

08-110 Siedlce

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Opolu

ul. Piastowska 14

45-082 Opole

POLSKA/POLAND

Muzeum Śląska Opolskiego w Opolu

ul. Św. Wojciecha 13

45-023 Opole

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Przemyślu

ul. Jagiellońska 29

37-700 Przemyśl

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Przemyślu

Delegatura w Krośnie

ul. Bieszczadzka 1

38-400 Krosno

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Przemyślu

Delegatura w Rzeszowie

ul. Mickiewicza 7

35-064 Rzeszów

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Przemyślu

Delegatura w Tarnobrzegu

ul. 1 Maja 4

39-400 Tarnobrzeg

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Białymstoku

ul. Dojlidy Fabryczne 23

15-554 Białystok

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Białymstoku

Delegatura w Łomży

ul. Nowa 2

18-400 Łomża

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Białymstoku

Delegatura w Suwałkach

ul. Sejneńska 13

16-400 Suwałki

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Gdańsku

ul. Kotwiczników 20

80-822 Gdańsk

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Gdańsku

Delegatura w Słupsku

ul. Jaracza 6

76-200 Słupsk

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Katowicach

ul. Francuska 12

40-015 Katowice

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Katowicach

Delegatura w Bielsku-Białej

ul. Powstańców Śląskich 6

43-300 Bielsko-Biała

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Katowicach

Delegatura w Częstochowie

ul. Mirowska 8

42-217 Częstochowa

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Kielcach

ul. Zamkowa 5

25-009 Kielce

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Olsztynie

ul. Podwale 1

10-076 Olsztyn

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Olsztynie

Delegatura w Elblągu

ul. Św. Ducha 19

82-300 Elbląg

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Poznaniu

ul. Gołębia 2

61-834 Poznań

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Poznaniu

Delegatura w Kaliszu

ul. Tuwima 10

62-800 Kalisz

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Poznaniu

Delegatura w Koninie

Posada, ul. Tuwima 2

62-530 Kazimierz Biskupi

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Poznaniu

Delegatura w Lesznie

pl. Komeńskiego 6

64-100 Leszno

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Poznaniu

Delegatura w Pile

ul. Śniadeckich 46

64-920 Piła

POLSKA/POLAND

Wojewódzki Urząd Ochrony Zabytków w Szczecinie

ul. Kuśnierska 14a

70-536 Szczecin

POLSKA/POLAND

Narodowy Instytut Muzealnictwa i Ochrony Zbiorów

ul. Okrężna 9

02-916 Warszawa

POLSKA/POLAND

Biblioteka Narodowa

al. Niepodległości 213

02-086 Warszawa

POLSKA/POLAND

Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych

ul. Rakowiecka 2D

02-517 Warszawa

POLSKA/POLAND

PORTUGAL

 

Para as espécies bibliográficas

Biblioteca Nacional de Portugal

Campo Grande, n.o 83

1749-081 Lisboa

PORTUGAL

 

Para os bens do património arquivístico e fotográfico

Direcção-Geral de Arquivos

Alameda da Universidade

1649-010 Lisboa

PORTUGAL

 

Para os bens do património audiovisual

Cinemateca Portuguesa — Museu do Cinema, I.P.

Rua Barata Salgueiro, n.o 39

1269-059 Lisboa

PORTUGAL

 

Para os restantes bens culturais

Secretaria de Estado da Cultura

Instituto dos Museus e da Conservação, I.P.

Palácio Nacional da Ajuda, Ala Sul — 4.o andar

Calçada da Ajuda

1349-021 Lisboa

PORTUGAL

RUMÆNIEN

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Alba (D.J.C.P.C.N. Alba)

Str. Regina Maria nr. 20

510103 Alba Iulia

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Arad (D.J.C.P.C.N. Arad)

Str. Gheorghe Lazăr nr. 21

310126 Arad

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Argeș (D.J.C.P.C.N. Argeș)

Piața Vasile Milea nr. 1

110053 Pitești

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Bacău (D.J.C.P.C.N. Bacău)

Str. Vasile Alecsandri nr. 41, etaj IV

600011 Bacău

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Bihor (D.J.C.P.C.N. Bihor)

Str. Moscovei nr. 25

4110001 Oradea

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Bistrița-Năsăud (D.J.C.P.C.N. Bistrița-Năsăud)

Str. Eremia Grigorescu nr. 6

420018 Bistrița

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Botoșani (D.J.C.P.C.N. Botoșani)

Str. Unirii nr. 10

710221 Botoșani

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Brașov (D.J.C.P.C.N. Brașov)

Str. Michael Weiss nr. 22

500031 Brașov

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Brăila (D.J.C.P.C.N. Brăila)

Str. Mihai Eminescu nr. 10-12

810024 Brăila

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Buzău (D.J.C.P.C.N. Buzău)

Bd. Nicolae Bălcescu nr. 48

120525 Buzău

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Caraș-Severin (D.J.C.P.C.N. Caraș-Severin)

Piața 1 Decembrie 1918 nr. 30-31

320067 Reșița

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Călărași (D.J.C.P.C.N. Călărași)

Str. 13 Decembrie nr. 9

910014 Călărași

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Cluj (D.J.C.P.C.N. Cluj)

Piața Unirii nr. 1

400133 Cluj-Napoca

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Constanța (D.J.C.P.C.N. Constanța)

Str. Mircea cel Bătrân nr. 106

900663 Constanța

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Covasna (D.J.C.P.C.N. Covasna)

Str. Gabor Aron nr. 1

520003 Covasna

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Dâmbovița (D.J.C.P.C.N. Dâmbovița)

Piața Tricolorului nr. 1

130140 Târgoviște

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Dolj (D.J.C.P.C.N. Dolj)

Str. Amaradiei nr. 93-95

200170 Craiova

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Galați (D.J.C.P.C.N. Galați)

Str. Domnească nr. 84, bl. Miorița, sc. 1, ap. 2, et. I-II

800215 Galați

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Giurgiu (D.J.C.P.C.N. Giurgiu)

Str. Livezilor nr. 3

080246 Giurgiu

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Gorj (D.J.C.P.C.N. Gorj)

Calea Eroilor nr. 15-17

210135 Târgu-Jiu

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Harghita (D.J.C.P.C.N. Harghita)

Piata Libertății nr. 5

530140 Miercurea-Ciuc

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Hunedoara (D.J.C.P.C.N. Hunedoara)

Str. Octavian Goga nr. 1

330018 Deva

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Ialomița (D.J.C.P.C.N. Ialomița)

Str. Matei Basarab nr. 26

920055 Slobozia

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Iași (D.J.C.P.C.N. Iași)

Str. Ștefan cel Mare și Sfânt nr. 69

70075 Iași

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Maramureș (D.J.C.P.C.N. Maramureș)

Str. Victoriei nr. 28

430142 Baia Mare

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Mehedinți (D.J.C.P.C.N. Mehedinți)

Aleea Mihai Gusita nr. 6, etaj 3

220055 Drobeta Turnu-Severin

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Mureș (D.J.C.P.C.N. Mureș)

Str. Mărăști nr. 8

540328 Târgu-Mureș

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Neamț (D.J.C.P.C.N. Neamț)

Bd. Traian nr. 17, bl. A4, etaj I

610136 Piatra-Neamț

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Olt (D.J.C.P.C.N. Olt)

Str. Mănăstirii nr. 6

230041 Slatina

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Prahova (D.J.C.P.C.N. Prahova)

Str. Nicolae Iorga nr. 18

100537 Ploiești

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Satu Mare (D.J.C.P.C.N. Satu Mare)

Piața 25 Octombrie nr. 1

440026 Satu Mare

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Sălaj (D.J.C.P.C.N. Sălaj)

Piața Iuliu Maniu nr. 13

450016 Zalău

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Sibiu (D.J.C.P.C.N. Sibiu)

Str. Tribunei nr. 6

550176 Sibiu

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Suceava (D.J.C.P.C.N. Suceava)

Str. Mihai Viteazu nr. 27

720061 Suceava

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Teleorman (D.J.C.P.C.N. Teleorman)

Str. Dunării nr. 222, bl. 911, sc. E, ap. 40

140065 Alexandria

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Timiș (D.J.C.P.C.N. Timiș)

Str. Episcop Augustin Pacha nr. 8

300055 Timișoara

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Tulcea (D.J.C.P.C.N. Tulcea)

Str. Isaccei nr. 20

820241 Tulcea

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Vaslui (D.J.C.P.C.N. Vaslui)

Str. Ștefan cel Mare nr. 79

730168 Vaslui

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Vâlcea (D.J.C.P.C.N. Vâlcea)

Str. Tudor Vladimirescu nr. 1

240168 Râmnicu-Vâlcea

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Vrancea (D.J.C.P.C.N. Vrancea)

Str. Nicolae Titulescu nr. 1

620018 Focșani

ROMÂNIA

Direcția Județeană pentru Cultură și Patrimoniul Național Ilfov (D.J.C.P.C.N. Ilfov)

Str. Studioului nr. 1

070000 Buftea

ROMÂNIA

Direcția pentru Cultură și Patrimoniul Național București (D.C.P.C.N. București)

Str. Sfântul Ștefan nr. 3, sector 2

023996 București

ROMÂNIA

SLOVENIEN

Ministrstvo za kulturo Republike Slovenije

The ministry of culture of The Republic of Slovenia

Maistrova 10

SI-1000 Ljubljana

SLOVENIA

SLOVAKIET

Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky/Ministry of Culture of the Slovak Republic

sekcia kultúrneho dedičstva/Section of Cultural Heritage

Námestie SNP 33

813 31 Bratislava

SLOVENSKO/SLOVAKIA

Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky/Ministry of the Interior of the Slovak Republic

sekcia verejnej správy/Section of Public Administration

odbor archívov/Department of archives

Križkova 7

811 04 Bratislava

SLOVENSKO/SLOVAKIA

FINLAND

Museovirasto (National Board of Antiquities)

Nervanderinkatu 13

FI-00100 Helsinki

SUOMI/FINLAND

Valtion taidemuseo (National Gallery)

Kaivokatu 2

FI-00100 Helsinki

SUOMI/FINLAND

SVERIGE

The Swedish National Heritage Board

Riksantikvarieämbetet

Box 5405

SE-114 84 Stockholm

SVERIGE

National Library of Sweden

Kungliga biblioteket

Box 5039

SE-102 41 Stockholm

SVERIGE

National Archives

Riksarkivet

Box 12541

SE-102 29 Stockholm

SVERIGE

Nationalmuseum med Prins Eugens Waldemarsudde

Box 161 76

SE-103 24 Stockholm

SVERIGE

Nordiska museet

Box 27820

SE-115 93 Stockholm

SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE

Arts Council, England

Acquisitions, Exports, Loans and Collections Unit

14 Great Peter Street

London

SW1P 3NQ

UNITED KINGDOM


(1)  EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1.


10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/43


Meddelelse fra Sverige vedrørende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU

2012/C 72/09

Sverige har i overensstemmelse med artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 vedrørende transportabelt trykbærende udstyr underrettet Kommissionen om, at Sverige vil anvende overgangsbestemmelse nr. 2 i bilag II til direktiv 2010/35/EU.


10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/44


Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19, EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22, EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18, EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8, EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7, EUT C 304 af 10.11.2010, s. 5, EUT C 24 af 26.1.2011, s. 6, EUT C 157 af 27.5.2011, s. 8, EUT C 203 af 9.7.2011, s. 16, EUT C 11 af 13.1.2012, s. 13)

2012/C 72/10

Offentliggørelsen af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne meddeler Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i Schengengrænsekodeksen.

Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender oplysninger, som ajourføres hver måned.

ESTLAND

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 247 af 13.10.2006

I henhold til estisk lov skal en udlænding, der ankommer til Estland uden en privat invitation, på anmodning fra grænsevagterne, ved indrejsen i landet forelægge bevis for tilstrækkelige finansielle midler til at dække omkostningerne ved sit ophold i og sin udrejse fra Estland. Tilstrækkelige finansielle midler for hver dag, der gives tilladelse til, anses for 0,2 gange den månedlige mindsteløn, som republikkens regering har gennemført, dvs. 58 EUR.

I alle andre tilfælde påtager den person, der har udstedt invitationen, sig ansvaret for udgifterne i forbindelse med udlændingens ophold i og udrejse fra Estland.

FRANKRIG

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 247 af 13.10.2006

Det vejledende beløb med hensyn til subsistensmidler, som en udlænding skal have til det påtænkte ophold hhv. sin rejse gennem Frankrig, hvis han rejser til et tredjeland, svarer til den mindsteløn, der er knyttet til den økonomiske vækst (SMIC), og som udregnes hver dag på grundlag af en sats, der fastlægges den 1. januar i det pågældende år.

Dette beløb tilpasses regelmæssigt i overensstemmelse med udviklingen i leveomkostningerne i Frankrig:

automatisk, når prisindekset er steget med mere end 2 %

ved en regeringsbeslutning efter vurdering i den nationale kommission for kollektive overenskomster med henblik på at sikre en forhøjelse, der er større end prisudviklingen.

Siden den 1. januar 2012 har den daglige mindsteløn (SMIC) udgjort 65 EUR.

Indehaveren af dokumentation for logi skal råde over et mindstebeløb, der svarer til en halv SMIC-dagssats. Dette beløb er således 32,50 EUR.


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/45


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6521 — Talanx International/Meiji Yasuda Life Insurance/Warta)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 72/11

1.

Den 1. marts 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Talanx International AG (»TINT«, Tyskland) og Meiji Yasuda Life Insurance Company (»MY«, Japan) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over hele Towarzystwo Ubezpieczeń i Reasekuracji Warta SA (»Warta«, Polen) med undtagelse af datterselskaberne Powszechne Towarzystwo Emerytalne WARTA SA og KBC Towarzystwo Funduszy Inwestycyjnych SA, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

TINT: skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring

MY: skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring

Warta: skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6521 — Talanx International/Meiji Yasuda Life Insurance/Warta sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).