Europa-Parlamentet SESSIONEN 2010-2011 Mødeperioden fra den 21. til 22. september 2010 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 320 E af 25.11.2010. VEDTAGNE TEKSTER

21.2.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 50/1

Tirsdag den 21. september 2010
Endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel

P7_TA(2010)0320

Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel (2010/2012(INI))

2012/C 50 E/01

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Domstolens domme om Google (forenede sager C-236/08 til C-238/08, dom af 23. marts 2010) og BergSpechte (sag C-278/08, dom af 25. marts 2010), hvor den en almindelig internetforbruger defineres i form af begrebet »en internetbruger, der er almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom«,

—	der henviser til sin beslutning af 9. marts 2010 om forbrugerbeskyttelse (1),

—

der henviser til SOLVIT-årsrapporten fra 2008 om SOLVIT-nettets udvikling og resultater (SEK(2009)0142), arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 8. maj 2008»Action plan on an integrated approach for providing Single Market Assistance Services to citizens and business« (SEK(2008)1882) og Parlamentets beslutning af 9. marts 2010 om SOLVIT (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010»Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2009»Guidance on the implementation/application of Directive 2005/29/EC on unfair commercial practices« (SEK(2009)1666),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. oktober 2009 om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU (KOM(2009)0557),

—	der henviser til undersøgelsen »Mystery shopping evaluation of cross-border e-commerce in the EU«, som blev foretaget på vegne af Kommissionen, GD SANCO, af YouGovPsychonomics og offentliggjort den 20. oktober 2009,

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 22. september 2009 om »the follow up in retail financial services to the Consumer Markets Scoreboard« (SEK(2009)1251),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juli 2009 om en harmoniseret metode til klassificering og indberetning af klager og forespørgsler fra forbrugere (KOM(2009)0346) og til det ledsagende udkast til Kommissionens henstilling (SEK(2009)0949),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2009 om håndhævelse af forbrugerlovgivningen (KOM(2009)0330),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2009 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) (KOM(2009)0336),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 5. marts 2009»Report on cross-border e-commerce in the EU« (SEK(2009)0283),

—	der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om international handel og internettet (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2009»Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne: Anden udgave af resultattavlen for forbrugermarkederne« (KOM(2009)0025) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Second Consumer Markets Scoreboard« (SEK(2009)0076),

—	der henviser til sin beslutning af 21. juni 2007 om forbrugertillid i et digitalt miljø (4),

—	der henviser til artikel 20, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 vildledende og sammenlignende reklame (kodificeret udgave) (6),

—	der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret: vejen frem (7) og af 7. september 2006 om europæisk aftaleret (8),

—	der henviser til den gældende fællesskabslovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse, e-handel og udvikling af informationssamfundet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om revurderingen af EU’s regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (KOM(2006)0334),

—	der henviser til den første rapport af 21. november 2003 om anvendelsen af direktivet om elektronisk handel (KOM(2003)0702),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (9),

—	der henviser til UNCITRAL's lovgivningsmodel for elektronisk handel fra 1996, UNCITRAL's lovgivningsmodel for elektroniske signaturer fra 2001 og UNCITRAL-konventionen om elektronisk international aftaleindgåelse fra 2005 (10),

—	der henviser til artikel 11 i TEUF, hvorefter »miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling«,

—	der henviser til artikel 12 i TEUF, hvorefter »forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker og aktiviteter«,

—	der henviser til artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 hertil om tjenesteydelser af almindelig (økonomisk) interesse,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget (A7-0226/2010),

A.	der henviser til, at EU ikke kun bør forsøge at nå frem til, hvordan det indre marked for e-handel kan videreudvikles, men også bør se på, hvordan det indre marked kan relanceres på bæredygtig vis gennem yderligere udvikling af e-handel,

der henviser til, at det i Mario Montis rapport af 9. maj 2010 om en ny strategi for det indre marked understreges, at det indre marked er mindre populært end nogensinde, selv om det er mere nødvendigt end nogensinde, og at det i rapporten også bemærkes, at e-handel sammen med innovative tjenester og miljøbranchen besidder det største vækst- og beskæftigelsespotentiale for fremtiden og derfor repræsenterer en ny front for det indre marked,

C.	der henviser til, at e-handel er en af internettets store forcer og en vigtig katalysator med henblik på at opfylde målsætningerne i EU 2020-strategien for det indre marked, og at det er vigtigt, at alle berørte parter samarbejder for at overvinde de sidste hindringer,

D.	der henviser til, at e-handel letter og fremmer udviklingen af nye markedsnicher for SMV'er, som ellers ikke ville eksistere,

E.	der henviser til, at onlineforhandlere for at lukke op for det indre markeds fulde potentiale bør tilskyndes til at reklamere for deres produkter i alle EU's medlemsstater ved hjælp af direkte markedsføring eller andre kommunikationsværktøjer,

der henviser til, at e-handel udgør en central markedsplads i det 21. århundrede for EU med et potentiale til at omforme det europæiske indre marked, bidrage til den videnbaserede økonomi, tilføje værdi og muligheder til de europæiske forbrugere og virksomheder i en tid med finansielt pres, og have en betydelig og positiv indvirkning på beskæftigelse og vækst, og at udviklingen af e-handel kan forbedre konkurrenceevnen i EU's økonomi inden for rammerne af Kommissionens Europa 2020-strategi, herunder udvikling og fremme af nye former for iværksætterkultur i små og mellemstore virksomheder,

der henviser til, at det er af afgørende betydning at få det indre marked til at fungere effektivt for at nå Lissabondagsordenens mål om at øge væksten, konkurrencen og skabelsen af inklusive og konkurrencedygtige job til gavn for de 500 mio. forbrugere i EU og deres velfærd, og at grænseoverskridende e-handel medfører vigtige socialøkonomiske fordele for de europæiske forbrugere, såsom øget komfort og større indflydelse, styrkelse af forbrugernes rettigheder, øget gennemsigtighed og konkurrence, adgang til at sammenligne og vælge mellem et bredere udvalg af produkter og tjenesteydelser samt et stort potentiale for besparelser,

der henviser til, at udviklingen af det digitale samfund og gennemførelsen af det indre marked på ikt-området under den seneste økonomiske krise har gjort det muligt for e-handelssektoren at fortsætte sin vækst, skabe beskæftigelse, hjælpe onlinevirksomheder til at forblive økonomisk aktive og har bidraget til, at forbrugerne kan drage fordel af et større udvalg og bedre priser, og at grænseoverskridende e-handel medfører betydelige fordele for europæiske virksomheder – navnlig for SMV'er – som kan tilvejebringe innovative, forbrugervenlige tjenesteydelser og produkter af høj kvalitet på det europæiske indre marked på nettet online, hvilket styrker deres position og gør det muligt for dem at forblive konkurrencedygtige i den globale økonomi,

der henviser til, at e-handel giver forbrugerne større valgmuligheder, navnlig forbrugere, der bor i mindre tilgængelige, afsides eller fjerntliggende områder, og forbrugere med nedsat mobilitet, som ellers ikke ville have adgang til et bredt vareudvalg, og at e-handel især gavner borgere i landdistrikter og i afsides og fjerntliggende områder, som ellers ikke har adgang til et så bredt udvalg af varer på samme bekvemme måde eller til samme pris,

J.	der henviser til, at den anden rapport om anvendelsen af direktivet om e-handel skulle have været fremlagt i 2005, altså for fem år siden (artikel 21 i direktiv 2000/31/EF),

K.	der henviser til, at der i den digitale dagsorden for Europa fastsættes rimelige præstationsmål for hurtig og ultrahurtig bredbåndsdækning og for benyttelse af e-handel,

der henviser til, at de europæiske forbrugeres og virksomheders tillid til det digitale miljø er lav som følge af unødvendige barrierer for e-handel såsom fragmentering af EU-markedet og usikkerhed blandt forbrugerne med hensyn til datafortrolighed, transaktionssikkerhed og forbrugerrettigheder i tilfælde af problemer, og at EU halter bagefter USA og Asien med hensyn til visse aspekter af e-handel; oprettelsen af et »digitalt indre marked«, som gør det lettere for alle forbrugere i EU at foretage grænseoverskridende transaktioner i et onlinemiljø, udgør en vigtig faktor i bestræbelserne på at puste nyt liv i det indre marked, eftersom det giver borgerne et bredere udvalg af produkter og tjenesteydelser; det er nødvendigt at fjerne hindringerne for den grænseoverskridende e-handel og styrke forbrugernes tillid for at opnå et attraktivt og digitalt integreret indre marked i EU samt med henblik på at stimulere forbrugermarkederne og den bredere økonomi,

der henviser til Kommissionens meddelelse om den digitale dagsorden, hvori det erkendes, at forbrugerne i EU meget ofte vælger at foretage transaktioner med firmaer uden for EU, f.eks. i USA, hvilket vidner om behovet for at udforme en politik til fremme af globale former for e-handel samt om behovet for at fremme internationaliseringen af forvaltningen af internettet i tråd med Tunisdagsordenen; der henviser til, at hverken forbrugere eller virksomheder kan høste fordelene ved et digitalt indre marked, eftersom der kun er meget få onlinedetailhandlere, som sælger deres produkter eller tjenesteydelser til andre medlemsstater, og de fleste af disse kun sælger til et begrænset antal medlemsstater; der er behov for at undersøge spørgsmålet om forbrugerdiskrimination, herunder også på betalingstidspunktet, ved at sørge for behørige bestemmelser vedrørende betaling og modtagelse af betaling samt levering; e-handel er nu en betydelig del af den almindelige økonomi, og virksomhederne og forbrugerne anvender i stigende grad både online- og offlinehandelspraksis i den udstrækning, de har gavn heraf,

N.	der henviser til, at e-handel er international og ikke kan begrænses til kun at finde sted inden for EU's grænser,

O.	der henviser til, at den digitale dagsorden for Europa opstiller rimelige kvalitetsmål for hurtig og ultrahurtig bredbåndsdækning og benyttelse af e-handel,

P.	der henviser til, at fragmenteringen af en del af det elektroniske marked i EU er en trussel mod de rettigheder, der er fastsat i den etablerede EU-ret,

der henviser til, at der for de europæiske forbrugere og virksomheder hersker uvished om retstilstanden med hensyn til grænseoverskridende e-handel, og at en enkelt elektronisk transaktion er underlagt mange retsregler, der indeholder forskellige krav, hvilket indebærer, at hverken erhvervslivet eller forbrugerne råder over klare regler, der let kan håndhæves,

der henviser til, at det samme gælder e-handel uden for EU, eftersom europæiske forbrugere ofte ikke skelner mellem EU-medlemsstater og tredjelande, når de køber og sælger online, og at der derfor er behov for også at inddrage tredjelande i bestræbelserne på at gøre e-handel mere gennemsigtig, pålidelig og ansvarlig,

S.	der henviser til, at forbrugermarkedernes stadig større grænseoverskridende aspekt skaber nye udfordringer for de håndhævende myndigheder, som begrænses af nationale jurisdiktioner og den lovgivningsmæssige opsplitning,

der henviser til, at eksistensen af illegale onlinetjenester lægger alvorlige hindringer i vejen for udviklingen af lovlige markeder for visse digitale tjenester, navnlig for musik og film og i stigende grad også for bøger og blade; og henviser til, at intellektuel ejendomsret spiller en central rolle i den digitale verden, og at beskyttelsen heraf, navnlig på internettet, derfor fortsat er en betydelig udfordring,

der henviser til, at selv om brugere af e-handel har ret til erstatning, når de udsættes for ulovlige forretningsmetoder, er det i praksis meget vanskeligt for dem at indbringe sådanne sager for retten på grund af manglende oplysninger om gældende lovgivning i de forskellige medlemsstater, lange og indviklede procedurer, de risici, der er forbundet med sagsanlæg, navnlig i grænseoverskridende sager, og høje omkostninger,

V.	der henviser til, at håndhævelsen af den grundlæggende ret til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger er en vigtig forudsætning for e-handel,

W.	der henviser til, at på trods af det potentiale, der er i alternative tvistbilæggelsessystemer, bruges sådanne systemer kun regelmæssigt af 5 % af detailhandlerne, og 40 % af detailhandlerne kender ikke til de muligheder, der er for at bruge disse værktøjer,

der henviser til, at en harmonisering af de vigtigste forbrugerrettigheder og af forsendelses- og bankomkostninger, copyright-afgifter, momsprocedurer og databeskyttelsespraksis ville være et stort skridt på vejen mod etableringen af et ægte indre marked for virksomhederne og forbrugerne, og understreger, at medlemsstaterne fortsat skal have beføjelser med hensyn til momsprocedurer,

der henviser til, at det er nødvendigt at forenkle og præcisere de forskellige ordninger for opkrævning af ophavsretsafgifter i medlemsstaterne for at gøre det lettere for onlinetjenesteudbydere at tilbyde deres varer og tjenesteydelser til forbrugere i forskellige medlemsstater; denne revision af ordningerne for opkrævning af ophavsretsafgifter ville give onlinetjenesteudbyderne større retssikkerhed, når de tilbyder deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne; det er af afgørende betydning at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse for at fremme tilliden til onlinevarer og -tjenesteydelser ved at sikre, at onlinemarkedet overholder handelspraksis; der er fortsat en række alvorlige strukturelle og lovgivningsmæssige hindringer for et fuldt fungerende europæisk indre marked for e-handel, såsom fragmenteringen langs nationale grænser af forbrugerbeskyttelsesregler, momsbestemmelser, genbrugsafgifter og gebyrer samt misbrug af regler om eksklusive og selektive distributionsaftaler,

der henviser til, at adgang til prismæssigt overkommelige og pålidelige posttjenester af høj kvalitet i hele EU har afgørende betydning for gennemførelsen af et effektivt indre marked for e-handel; de eksisterende vertikale distributionsaftaler bruges ofte til at undgå eller begrænse onlinesalg, således at detailhandlere formenes adgang til større markeder, hvorved forbrugernes ret til et bredere udvalg og bedre priser undergraves, og således at der skabes barrierer for øget handel; grænseoverskridende business to business-e-handel kan styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne, da det gør det muligt for dem let at skaffe sig komponenter, tjenester og knowhow fra hele det indre marked (hvilket også skaber nye stordriftsfordele), og endvidere giver virksomhederne, især SMV'er, mulighed for at internationalisere deres kundegrundlag uden at være nødt til at investere i en fysisk tilstedeværelse i en anden medlemsstat,

AA.	der henviser til, at e-handel fremmer udviklingen af et økologisk indre marked gennem brugen af kulstoffattige og miljørigtige teknologier, standarder, mærkninger, varer og tjenesteydelser,

AB.	der henviser til, at den retlige beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med e-handel og forbrugernes tillid til denne form for handel må styrkes, samtidig med at det dog ikke må glemmes, at sælgere og forretningsfolk også har brug for retlig beskyttelse,

AC.

der henviser til, at markedsfleksibilitet er det mest effektive middel til fremme af vækst; opfordrer de europæiske institutioner til at sikre, at onlinemarkeder er så fleksible som muligt for på denne måde at åbne mulighed for øget iværksætterånd i og udbygning af denne sektor; det er kun muligt at gennemføre det »digitale indre marked«, hvis vigtig lovgivning for det indre marked, herunder servicedirektivet, gennemføres korrekt i alle EU-medlemsstater; det er afgørende at sikre retssikkerhed og gennemsigtighed i processen med handel med rettigheder, når en onlinedetailhandler uploader indhold, der er ophavsretligt beskyttet, til et websted; mens internettet er den hurtigst voksende detailkanal, og e-handel er støt stigende på nationalt plan, vokser kløften mellem den indenlandske og den grænseoverskridende e-handel i EU, og europæiske forbrugere i nogle EU-medlemsstater står over for geografiske, tekniske og organisatoriske begrænsninger i deres valg,

AD.	der henviser til, at Kommissionens resultattavle for forbrugermarkederne er et godt redskab til at holde øje med situationen for grænseoverskridende e-handel i EU, idet tavlen viser, i hvor stort et omfang forbrugerne kan udnytte varer og tjenester i det indre marked,

AE.	der henviser til, at indførelsen senest i 2013 af internetbredbåndstjenester overalt i EU's medlemsstater er en afgørende forudsætning for at give både forbrugere og virksomheder adgang til den digitale økonomi,

Indledning

1.	glæder sig over Kommissionens meddelelse af 22. oktober 2009 om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU;

2.	glæder sig over Kommissionens meddelelse af 19. maj 2010 om en digital dagsorden for Europa, hvori Kommissionen udstikker sin strategi, som bl.a. tager sigte på at forenkle onlinetransaktioner og på at opbygge tillid til den digitale verden;

opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at imødekomme det akutte behov for handling, der opridses i Mario Montis rapport om en ny strategi for det indre marked, hvori det konkluderes, at EU som et afgørende skridt for det indre markeds fremtid straks bør tage fat om de resterende forhindringer for skabelsen af et fælleseuropæisk onlinedetailmarked senest i 2012;

glæder sig over, at EU 2020-strategien fremmer en videnbaseret økonomi, og opfordrer Kommissionen til straks at træffe foranstaltninger til at gøre bredbåndstjenester hurtigere og til at harmonisere gebyrerne for sådanne tjenester i hele Unionen for i højere grad at nå frem til et indre marked for e-handel;

5.	opfordrer Kommissionen til at harmonisere alle de vigtigste definitioner på dette område inden for et rimeligt tidsrum, idet det anerkendes, at der allerede er udført et stort arbejde på områder, der har betydning for e-handel;

understreger, at den fulde gennemførelse af det indre marked for e-handel kræver, at Kommissionen følger en horisontal tilgang kendetegnet ved en effektiv koordinering mellem de forskellige generaldirektorater; glæder sig derfor over Kommissionens nylige tilsagn om at nedsætte en kommissærgruppe (i rapporten om en digital dagsorden for Europa) for at sikre en effektiv sammenhængende politik;

7.	understreger, at e-handel bør betragtes som et ekstra redskab for SMV'er til at øge deres konkurrencedygtighed og ikke som et mål i sig selv;

8.	understreger betydningen af at gøre fuld brug af potentialet ved e-handel som led i at fremme EU's konkurrencedygtighed i global sammenhæng;

9.	opfordrer Kommissionen til som et hasteanliggende at fremme et velfungerende digitalt indre marked for varer og tjenesteydelser for at drage nytte af dets enorme uudnyttede potentiale, hvad angår vækst og beskæftigelse;

10.

understreger behovet for en aktiv politik, der gør det muligt for borgere og virksomheder at drage fuld fordel af det indre marked, som tilbyder varer og tjenesteydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser; mener, at en sådan politik i lyset af den aktuelle økonomiske krise er så meget desto vigtigere for at bekæmpe de stigende uligheder og beskytte forbrugere, der er sårbare, bor i fjerntliggende områder eller har nedsat mobilitet, lavindkomstgrupper og små og mellemstore virksomheder, som udviser stor interesse for at tilslutte sig nettet for e-handel;

Modvirkning af en opsplitning af det indre onlinemarked

11.

kræver en øget indbyrdes tilnærmelse af de oplysninger, der skal gives, inden der indgås en aftale ved e-handel, med det formål at skabe et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og i det omfang en sådan harmonisering kan tilpasses, med henblik på at sikre større gennemsigtighed og tillid mellem forbrugere og sælgere, samtidig med at der fortsat harmoniseres mindst muligt for så vidt angår aftaler, der indgås i bestemte sektorer;

12.

henleder opmærksomheden på, at der er store forskelle med hensyn til de regler og former for praksis, der følges af fjernsælgere for så vidt angår de garantier og den hæftelse, de tilbyder inden og uden for deres nationale grænser, og med hensyn til de fordele, som en harmonisering ville indebære for dem; kræver en dybdegående konsekvensanalyse af følgerne for e-handel af en eventuel harmonisering af specifikke regler vedrørende retlig garanti for overensstemmelse med gældende national lovgivning;

13.	kræver en harmonisering af regler og praksis, således at fjernsælgere kan tilbyde garantier og en hæftelse, der rækker ud over deres nationale grænser;

14.

slår til lyd for udviklingen af et hensigtsmæssigt, effektivt, sikkert og innovativt onlinebetalingssystem, som giver forbrugerne frie valgmuligheder med hensyn til betalingsform, som ikke er forbundet med gebyrer, der kan udhule eller begrænse valgmulighederne, og som sikrer beskyttelsen af forbrugeroplysninger;

15.

understreger betydningen af at forbedre tilliden til grænseoverskridende internetbetalingssystemer (f.eks. kredit- og betalingskort samt e-punge) ved at fremme en række betalingsmetoder, som styrker interoperabiliteten og fælles standarder, tackler tekniske hindringer, støtter de mest sikre teknologier for elektroniske transaktioner, harmoniserer og styrker lovgivning om privatlivets fred og sikkerhedsspørgsmål, bekæmper svig samt oplyser og uddanner offentligheden;

16.	opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om indførelse af et europæisk finansielt instrument for kredit- og debitkort med henblik på at forenkle onlinekreditkorttransaktioner;

17.

bekræfter betydningen af grænseoverskridende business to business-e-handel som redskab for europæiske virksomheder, især SMV'er, til opnåelse af vækst og bedre konkurrenceevne og til udvikling af mere innovative produkter og tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for et fornuftigt og solidt retsgrundlag, der kan give virksomhederne de garantier, de behøver for at kunne foretage business to business-e-handelstransaktioner på tværs af grænserne med tillidsfuldhed;

18.

glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme elektronisk fakturering og opfordrer Rådet til hurtigt at nå til enighed med Parlamentet; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til henholdsvis at foreslå foranstaltninger og indgå aftaler med henblik på at forenkle og strømline momsindberetningskravene i forbindelse med grænseoverskridende e-handel og indføre enklere momsregistreringsprocedurer;

19.

glæder sig over Kommissionens forslag om at forenkle momsindberetningskravene og om en »forenklet faktura« for fjernsalg og understreger, at skattelovgivningsområdet, herunder momsbestemmelserne, fortsat henhører under medlemsstaternes kompetencer, og at nærhedsprincippet bør overholdes i denne henseende;

20.	opfordrer Kommissionen til at fremlægge en integreret momsopkrævningsordning med henblik på at tilskynde SMV'er til at handle på tværs af grænserne til lavere administrative omkostninger;

21.

understreger behovet for at skabe afklaring omkring momspakkens indvirkning på grænseoverskridende posttjenester med henblik på at undgå retlig usikkerhed og prisstigninger; er af den opfattelse, at den i henhold til EU's momsdirektiv gældende momsfritagelse for universelle posttjenester ikke må berøres af en ny afgiftsmæssig regel baseret på stedet for levering af tjenesteydelser;

22.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse vedrørende oprettelsen eller udpegningen af nationale myndigheder, som skal have til opgave at behandle anmodninger om registrering af grænseoverskridende online-e-handel fra selskaber eller erhvervsdrivende, der er etableret i de respektive myndigheders lande, samt af en europæisk myndighed, som skal koordinere de nationale myndigheder, således at det indre marked hurtigt kan blive gennemført fuldt ud;

23.

understreger behovet for at forenkle og strømline reglerne om elektrisk og elektronisk affald, den grænseoverskridende forvaltning af copyright-afgifter på tomme medier og optageudstyr og den EU-dækkende godkendelse af indhold og EU-reglerne om grænseoverskridende elektronisk fakturering (»e-fakturering«) i forbindelse med fjernsalg;

24.	støtter en forenkling af de nuværende bestemmelser om ophavsretsafgifter på grund af de hindringer, som det nuværende system skaber for forbrugerne, og som forhindrer, at det indre marked kan fungere på tilfredsstillende vis;

25.	opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til støtte for e-faktura-initiativet med henblik på at sikre, at der overalt i EU anvendes elektroniske fakturaer senest i 2020;

26.	foreslår, at der på EU-plan etableres en »kvikskranke«-ordning for at finde grænseoverskridende løsninger på forvaltningen af medlemsstaternes forskellige regler og bestemmelser, således som det er tilfældet i forbindelse med indberetning og betaling af moms eller andre gældende afgifter;

27.	opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at fremme bedre adgang til kreativt indhold på internettet, f.eks. musik og audiovisuelle arbejder, og for at imødekomme borgernes krav om forbrugervenlige grænseoverskridende tjenesteydelser;

28.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at integrere centre for det indre marked bedre ved at inddrage SOLVIT, kvikskranker (som krævet i servicedirektivet), produktcentre (i henhold til forordningen om gensidig anerkendelse) og yderligere oplysninger, herunder de retlige betingelser, der gælder for virksomheder, som vil sælge deres varer på tværs af grænserne og på internettet; understreger, at det er af afgørende betydning for færdiggørelsen af det indre marked for e-handel, at denne kvikskranke fungerer;

29.

minder Kommissionen om, at der fortsat er huller i lovgivningen for onlinetjenester, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte målrettede lovforslag med henblik på at styrke forbrugernes adgang og tillid til varer og tjenesteydelser, der handles online, og tilbyde forbrugerne en enkel kvikskrankeordning;

30.

påpeger vigtigheden af at forenkle de grænseoverskridende regler og nedbringe omkostningerne til overholdelse af reglerne for detailhandlere og iværksættere ved at indføre praktiske løsninger på forskellige spørgsmål, såsom momsindberetning og fakturering, e-affald og genbrugsafgifter, copyrightafgifter, forbrugerbeskyttelse og mærkning, samt indføre sektorspecifikke bestemmelser; opfordrer med henblik herpå til at etablere kvikskrankeordninger og fremme grænseoverskridende løsninger for e-forvaltning, såsom e-fakturering og e-indkøb;

31.

beklager, at tjenesteydelsesdirektivet endnu ikke er fuldt gennemført i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for forskelsbehandling af forbrugere på grund af elektronisk adresse eller opholdssted ved at sikre en effektiv gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivets artikel 20, stk. 2, og en korrekt håndhævelse fra de nationale myndigheders og domstoles side af de nationale bestemmelser om gennemførelsen i medlemsstaternes retssystemer af denne regel om ikke-forskelsbehandling;

32.

understreger, at den fortsatte udvikling af e-handel afhænger af den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser med særlig vægt på overholdelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling på det indre marked begrundet i en tjenestemodtagers nationalitet eller opholdssted; gentager, at dette princip om forbud mod forskelsbehandling er uforeneligt med indførelsen af yderligere juridiske og administrative krav til statsborgere fra andre medlemsstater, som forsøger at drage fordel af en tjenesteydelse eller mere fordelagtige prisvilkår; opfordrer derfor Kommissionen til på grundlag af artikel 20, stk. 2, i servicedirektivet at træffe foranstaltninger mod en sådan form for forskelsbehandling;

33.	fremhæver vigtigheden af at bekæmpe forskelsbehandling af forbrugerne og deres oprindelsesstater online ved at indføre bestemmelser for onlinebetaling fra alle 27 medlemsstater, herunder muligheden for forbrugerne til at vælge mellem forskellige betalingsmidler online;

34.

kræver en integreret politisk tilgang til den fulde gennemførelse af det indre marked for transport inden for alle transportformer (herunder landevejscabotage og jernbanegodstransport) samt til miljølovgivning med henblik på at undgå ineffektivitet i forsyningskæden og unødvendige omkostningsstigninger for fjernsælgere og e-handelkunder;

35.

mener, at reformen af postsektoren og styrkelsen af interoperabiliteten og samarbejdet mellem forskellige postsystemer og tjenester kan have en markant indvirkning på udviklingen af den grænseoverskridende e-handel, som kræver billig og effektiv distribution og sporing af produkter; understreger derfor behovet for hurtig gennemførelse af det tredje postdirektiv (2008/6/EF);

Endelig gennemførelse af det indre marked gennem e-handel

36.

kræver, at der træffes foranstaltninger, der kan være med til at øge antallet af internetbrugere og forbedre nettets kvalitet, pris og hastighed i de lande og regioner i EU, som ikke har en forbindelse af god kvalitet, og at der sikres bredbåndsadgang i hele EU senest i 2013; understreger, at det er nødvendigt at udvikle bredbåndsadgang for alle borgere, og at der også bør være adgang til en hurtig internetforbindelse i landdistrikter og i afsides og fjerntliggende områder, idet der skal tages særligt hensyn til forbrugere og virksomheder i bjerg- og øområder, hvor der er mere begrænset internetadgang, og hvor postafgifterne desuden er meget højere og leveringstiderne meget længere for købte eller solgte varer;

37.

bemærker i forbindelse med revisionen af forsyningspligtdirektivet, at prioritering af den videre udvikling af hurtig og billig adgang til bredbånd er afgørende for udviklingen af e-handel, eftersom manglen på internetadgang fortsat er en af de mest markante hindringer for de europæiske borgeres brug af e-handel;

38.

støtter Kommissionens bredbåndsmålsætning om, at alle EU-borgere senest i 2013 skal have adgang til grundlæggede bredbånd, og om, at alle borgere senest i 2020 skal have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 30 Mbps, idet halvdelen af EU-borgerne skal have adgang til bredbånd med en hastighed på 100 Mbps, og kræver, at der træffes konkrete foranstaltninger til sikring af, at disse målsætninger vil blive nået; understreger, at der bør træffes særlige foranstaltninger til beskyttelse af børn og unge, navnlig gennem udvikling af systemer til verifikation af alder og indførelse af forbud mod onlinemarkedsføringspraksis, der har negativ indvirkning på børns adfærd;

39.

opfordrer Kommissionen til at begynde at udarbejde europæiske standarder med henblik på at lette den grænseoverskridende e-handel, slå bro over forskellene mellem de gældende lovgivninger i de forskellige medlemsstater og ophæve kravet om, at der inden for selektive distributionsnet skal være etableret offlineforretning, før der må sælges online, hvis det påvises, at et sådant krav strider mod konkurrencelovgivningen, eller at de solgte varers og tjenesteydelsers karakter ikke berettiger et sådant krav, således at forbrugerne og SMV'er kan få fuldt udbytte af det indre markeds potentiale i det elektroniske miljø; udtrykker bekymring med hensyn til Kommissionens beslutning vedrørende kravet om, at man skal have en offlineforretning, inden der må sælges online, eftersom dette krav skader onlinesalget betydeligt;

40.

mener, at onlineplatforme har spillet en vigtig rolle for så vidt angår fremme af (navnlig grænseoverskridende) e-handel i Europa, idet de har givet i hundredtusindvis af SMV'er markedsadgang og givet forbrugerne større valgmuligheder samtidig med, at de har givet mange gode eksempler på god praksis med hensyn til fremme af tillid og letforståelige oplysninger om rettigheder og pligter og, om nødvendigt, hurtigere tvistbilæggelse mellem parterne i en onlinetransaktion; opfordrer onlineplatforme til at tilbyde alle EU-forbrugere deres varer og tjenesteydelser uden nogen territorial forskelsbehandling baseret på medlemsstater;

41.	understreger betydningen af et åbent dokumentudvekslingsformat for elektronisk handel og opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt til at støtte etableringen og udbredelsen af et sådant format;

42.	understreger betydningen af bedre retningslinjer og tilgængelige finansielle midler for SMV'er for at hjælpe dem med at etablere en onlineforretning som et supplement til deres offlineforretning;

43.	understreger betydningen af åben og neutral adgang til en hurtig internetforbindelse, idet e-handel ville være en umulighed uden en sådan;

44.	understreger, at den fulde gennemførelse af det indre marked for e-handel ikke må begrænses til lovgivningsmæssige foranstaltninger og kontrolmekanismer, men også må ledsages af en styrkelse af andre internetområder, nemlig e-forvaltning og e-læring;

45.

understreger behovet for at føre tilsyn med anvendelsen af de regler, der for nylig, på grundlag af markedsoplysninger fra de berørte parter og nationale konkurrencemyndigheder, vedtoges ved Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om eksklusiv og selektiv distribution, og for, om nødvendigt, at revidere disse regler for at reducere hindringerne for onlinesalg; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til løsning af disse problemer inden udgangen af 2011;

46.	opfordrer Kommissionen til at styrke forbrugernes privatliv og sikre, at alle forbrugerdata, herunder indkøb og informationssøgninger, er tilgængelige for forbrugerne efter anmodning og gemmes af leverandørerne i en periode, som er i overensstemmelse med EU-retten;

47.	opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde hen imod at indføre regler og standarder for at sikre, at den manglende softwareinteroperabilitet på kommercielle og sociale netværkswebsider ikke afholder forbrugerne fra at ændre deres indkøbsmuligheder;

48.

fremhæver betydningen af elektroniske signaturer og Public Key Infrastructure (PKI) for fælleseuropæiske sikre e-forvaltningstjenester og opfordrer Kommissionen til at etablere en europæisk gateway for valideringstjenester for at sikre en grænseoverskridende interoperabilitet for elektroniske signaturer;

49.

opfordrer under henvisning til, hvor vigtigt det er at udnytte det indre markeds fulde potentiale, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at mindst 50 % af alle procedurer for offentlige indkøb senest i 2015 foretages ad elektroniske kanaler i overensstemmelse med handlingsplanen fra ministerkonferencen om e-forvaltning, der blev afholdt i Manchester i 2005;

50.

mener, at mobil-handel (m-handel) kan udgøre en vigtig del af e-handelen, idet den giver mulighed for at nå de millioner af EU-borgere, der bruger mobiltelefoner, men ikke personlige computere, og derved letter konvergensen mellem internet- og mobilkommunikationsteknologier og således fremmer EU's førende rolle inden for mobilkommunikation;

51.

mener, at udviklingen af og støtten til fælles, åbne tekniske og operationelle specifikationer og standarder (vedrørende forenelighed, interoperabilitet, tilgængelighed, sikkerhed, logistik, levering osv.) vil lette den grænseoverskridende e-handel ved at bistå forbrugerne, navnlig de sårbare og uerfarne pc-brugere, og ved at slå bro over de forskellige medlemsstaters operationelle, tekniske, kulturelle og sproglige barrierer;

52.	anerkender de særlige retlige udfordringer i forbindelse med udviklingen af et indre marked for m-handel, der kan sikre forbrugerrettigheder, retten til privatliv og beskyttelse af mindreårige forbrugere; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette emne i detaljer;

53.

understreger nødvendigheden af at gøre forsyningskæden inden for e-handel mere gennemsigtig, således at forbrugerne altid kender leverandørens identitet, firmanavn, fysiske adresse, kontaktoplysninger og skatteregistreringsnummer, og kan fastslå, om der er tale om en mellemmand eller en slutleverandør, hvilket er særlig vigtigt i forbindelse med onlineauktioner;

54.

opfordrer Kommissionen til at opstille klare standarder for grænseoverskridende e-handel på EU-plan, herunder f.eks. et krav om, at virksomhederne skal give deres kunder og myndighederne enkel, direkte, permanent og gratis adgang til oplysninger om den pågældende handelsvirksomheds eller tjenesteyders navn og registreringsnummer, om priserne på de tilbudte varer og tjenester og enhver yderligere leveringsomkostning, som vil kunne blive pålagt regningen;

55.	opfordrer Kommissionen til at fastsætte krav om, at erhvervsdrivende, der frivilligt anvender standardkontrakter og standardiserede almindelige forretningsbetingelser, fremhæver de bestemmelser, der adskiller sig fra disse;

56.

mener, at de regler, der regulerer fjernsalg, bør udvides til også at dække kontrakter, der indgås mellem forbrugere og forretningsdrivende på onlineauktioner, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at undersøge og vurdere bestemmelserne om visse aftaler om fjernsalg vedrørende turistprodukter (flybilletter, hotelophold, billeje, fritidstjenester osv.), der bestilles individuelt over internettet, først og fremmest for at øge onlineauktionernes ansvar med hensyn til beskyttelsen af forbrugernes rettigheder;

57.	opfordrer Kommissionen til at præcisere reglerne om (direkte eller indirekte) hvervning af kunder gennem internettet i andre medlemsstater;

Forbedring af den retlige beskyttelse af brugerne inden for grænseoverskridende e-handel

58.

opfordrer til, at der indføres et krav om ekstern kontrol med hensyn til visse specifikke former for elektroniske tjenesteydelser, hvor der er et større behov for at sørge for, at de er fuldstændig sikre, at personlige data og oplysninger beskyttes (f.eks. i forbindelse med brug af internetbanker) osv;

59.

understreger, at brugerne (forbrugere og leverandører) kræver retssikkerhed, når de handler på nettet, og glæder sig over Kommissionens forslag i sin meddelelse »En digital dagsorden for Europa« om at tilpasse visse bestemmelser, f.eks. om begrænset ansvar i forbindelse med informationssamfundstjenester, til den teknologiske udvikling inden for rammerne af direktivet om e-handel (jf. meddelelsens fodnote 13);

60.	opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage skridt til at skabe retssikkerhed og tackle den alvorlige opsplitning, der eksisterer i forbindelse med processen med handel med rettigheder og jurisdiktioner i flere medlemsstater, når medieindhold uploades til websteder;

61.

mener, at fjernelsen af de administrative og lovgivningsmæssige hindringer for grænseoverskridende e-handel inden 2013 bør prioriteres gennem indførelsen af et enkelt sæt regler for forbrugere og virksomheder på tværs af de 27 medlemsstater, hvilket vil skabe et gunstigt digitalt miljø, skabe retssikkerhed for såvel virksomheder som forbrugere, forenkle procedurer, nedbringe omkostningerne til overholdelse af reglerne, reducere den illoyale konkurrence og frigøre e-handelens potentiale; understreger, at en ensartet fortolkning og anvendelse af lovgivningsmæssige værktøjer, såsom direktivet om forbrugerrettigheder, e-handelsdirektivet (2000/31/EF), artikel 20, stk. 2, i servicedirektivet (direktiv 2006/123/EF), og direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), kan være af meget stor betydning; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme sin igangværende vurdering af den del af Fællesskabets regelværk, der berører det digitale indre marked, og til at foreslå en målrettet lovgivningsindsats over for de største hindringer;

62.

mener, at forbedring af markedsovervågningen, gennemsigtige regler og håndhævelsesmekanismer med henblik på at fremme forbrugertilliden er af afgørende betydning, da forbrugsudgifternes størrelse vil være af stor betydning for den økonomiske genrejsning; er af den opfattelse, at de offentlige myndigheder skal have flere ressourcer til at undersøge og i sidste ende sætte en stopper for ulovlig handelspraksis; opfordrer Kommissionen til at etablere et europæisk system til tidlig varsling, herunder en database, til bekæmpelse af bedragerisk virksomhed på det digitale marked; opfordrer Kommissionen til at ajourføre RAPEX (det hurtige varslingssystem) i det nødvendige omfang; understreger, at sådanne initiativer skal overholde databeskyttelsesreglerne;

63.

opfordrer de offentlige myndigheder til at handle hurtigt mod tvivlsomme websteder ved at lægge større vægt på forbrugernes rettigheder, herunder foranstaltninger der har til formål at indføre mærkning for sikre websteder, og ved at sikre, at virksomheder, der tilbyder sponsorerede reklametjenester, ikke reklamerer for ulovlige websteder;

64.	mener, at forbrugernes tillid kan bygges op på grundlag af standarder og adfærdskodekser, som gør det muligt for udbydere af onlinetjenester at følge med den teknologiske udvikling, som er i hastig forandring;

65.	understreger, at online targeting og profilering skal overholde databeskyttelsesreglerne fuldt ud;

66.	understreger behovet for at sikre en konsekvent fortolkning af EU-bestemmelserne vedrørende datasikkerhed med henblik på at forbedre databeskyttelsen og fremme forbrugernes tillid til onlinebetalingssystemer;

67.	mener, at en forbedring af forbrugerbeskyttelsesordningerne i hele EU kan sikre forbrugernes tillid til grænseoverskridende onlinetransaktioner, herunder beskyttelse mod kreditkortbedrageri;

68.	opfordrer Kommissionen til at sikre, at en konsekvent håndhævelse af ophavsrettigheder ikke undermineres på området for e-handel;

69.

mener, at grænseoverskridende websøgning og webannoncering bør fremmes inden for EU for at forbedre informationen til forbrugere og erhvervsdrivende og fremme deres evne til at foretage sammenligninger og identificere tilbud; er i denne henseende bekymret over den mulige konkurrenceforvridning, som forbrugere og iværksættere kan opleve i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med industrien at afhjælpe manglerne med hensyn til websøgning og annonceringsplatforme og tilskynde til grænseoverskridende virksomhed, f.eks. gennem fremme af.eu-domænerne;

70.	opfordrer Kommissionen til ved hjælp af overvågning at sikre, at en sammenhængende anvendelse af ophavsretslovene ikke undermineres på e-handelsområdet;

71.

anmoder Kommissionen om at tage initiativ til hurtigst muligt at gennemføre en konsekvensanalyse af de mest hensigtsmæssige metoder til håndtering af bestemmelserne om ophavsretsafgifter, herunder muligheden for at opkræve afgiften, på det tidspunkt og på det sted, hvor produktet første gang markedsføres i EU, eftersom aktørerne ikke er i stand til at nå til enighed;

72.

er enig med Kommissionen i, at alternative tvistbilæggelsesordninger såsom mægling, voldgift og udenretslig tvistbilæggelse kan være et effektivt og attraktivt alternativ for forbrugerne; bemærker, at visse private operatører, såsom onlineplatforme, har iværksat vellykkede initiativer til styrkelse af forbrugernes tillid ved hjælp af interne tvistbilæggelsesinstrumenter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af alternative tvistbilæggelsesordninger med henblik på at forbedre niveauet for forbrugerbeskyttelse og opnå den størst mulige grad af overholdelse af lovgivningen; minder om de positive erfaringer med SOLVIT og netværket af europæiske forbrugercentre; opfordrer til oprettelse af et europæisk informationssystem for e-forbrugere, der skal tilbyde detaljeret vejledning og information om rettigheder og forpligtelser på det digitale marked, men understreger, at disse ordninger bør supplere og ikke erstatte retlige eller administrative håndhævelsesmidler;

73.

bemærker betydningen af at forbedre det nuværende lave niveau for forbrugernes tillid og tiltro til grænseoverskridende transaktioner ved at styrke håndhævelse af de eksisterende regler online og på tværs af grænser, tildele forbrugermyndighederne flere beføjelser, fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder samt etablere en effektiv EU-mekanisme for markedsovervågning, revision, klagebehandling og konfliktløsning;

74.	opfordrer til anvendelse af alternative tvistbilæggelsesordninger med mulighed for at anvende sådanne gennem en onlineprocedure, som der skal være adgang til omgående gennem den europæiske e-justice-portal, så snart denne bliver tilgængelig;

75.

understreger nødvendigheden af at udvikle og standardisere regler, der giver mindreårige en høj grad af retlig beskyttelse, og tilskynder til, at der iværksættes oplysnings- og uddannelseskampagner for forældre, lærere og værger, så de bliver bevidste om deres ansvar for at oplyse børn om risiciene i forbindelse med onlinehandel og vigtigheden af at være agtpågivende over for børns brug af internettet;

76.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at træffe foranstaltninger til at bekæmpe ulovlige onlinetjenester, der ikke overholder reglerne om forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af mindreårige, ophavsret, skat, og de fleste andre gældende love;

77.	understreger, at der bør drages omsorg for at undgå de risici, som udbud af ulovlige produkter på nettet indebærer, navnlig forfalskede lægemidler og sundhedsprodukter, ved at fremme sundhedskompetence og offentliggøre vildledende oplysninger på specifikke websteder under.eu-domænet;

78.	opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om at vedtage passende foranstaltninger eller sanktioner vedrørende e-handel med forfalskede varer og lægemidler, herunder mærkning for sikre websteder, som f.eks. et certificeringssystem for godkendte apoteker;

79.	understreger behovet for, at embedsmænd og aktører i retsvæsenet på passende måde orienteres om og uddannes i EU's forbrugerbeskyttelsesregler;

En strategi vedrørende e-tillid med henblik på at øge tilliden hos brugere af e-handel

80.

kræver et enkelt retligt instrument, som kombinerer de forskellige nugældende affattelser med henblik på at skabe klarhed over, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på e-handel; glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om forbrugerrettigheder og kræver om nødvendigt en passende grad af harmonisering af visse aspekter af lovgivningen om forbrugeraftaler, navnlig med hensyn til visse former for garantikrav; mener, at dette bør omfatte andre direktiver som f.eks. direktiverne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og e-handel;

81.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt oprettelsen af en portal for e-handel, der overvåges af Kommissionen under inddragelse af de berørte parter og medlemsstaterne, vil kunne bidrage til bedre formidling af bedste praksis og information og dermed styrke forbrugernes tillid og øge den grænseoverskridende e-handel;

82.

opfordrer Kommissionen til at fortsat at undersøge årsagerne til, at forbrugerne afviser e-handel, med henblik på at udarbejde effektive retningslinjer for en passende lovgivning, og foreslår at oprette en »resultattavle«, der udelukkende vedrører e-handel, med det formål at danne sig et adfærdsmæssigt billede af onlineforbrugeren og identificere de faktorer, der påvirker og afgør, hvilke valg en sådan forbruger træffer;

83.

erkender, at borgerne ikke vil interagere, frit give udtryk for deres meninger eller indgå transaktioner, hvis de ikke har tilstrækkelig tillid til de retlige rammer for det nye digitale rum; garantien og håndhævelsen af de grundlæggende rettigheder i denne forbindelse er en væsentlig forudsætning for tilliden blandt borgerne; garantien for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og andre rettigheder er en væsentlig forudsætning for tilliden blandt virksomhederne;

84.	opfordrer Kommissionen til at fjerne kravet om, at man skal have en offlineforretning, inden der må sælges online, da dette krav er en betydelig hæmsko for onlinesalg;

85.

understreger af hensyn til den fortsatte udvikling af den grænseoverskridende e-handel betydningen af at etablere et sammenhængende rammeprogram på EU-plan inden for rammerne af det fælles regelværk for beskyttelse og fremme af intellektuelle ejendomsrettigheder, intensivere kampen mod ulovlige og forfalskede varer og øge de europæiske forbrugeres bevidsthed om disse emner;

86.	påpeger, at det er nødvendigt at indføre lovgivning, der gælder for alle elektroniske transaktioner, da dette er nødvendigt for at beskytte brugernes rettigheder i forbindelse med e-handel;

87.	opfordrer til, at der inden for rammeprogrammerne for forskning udvikles innovative forskningsprojekter, som tager sigte mod at fremme og forene det europæiske marked for e-handel ved at øge forbrugernes tillid, beføjelser og valg i det digitale miljø;

88.

opfordrer til en effektiv overvågning af den lovgivningsmæssige, tekniske og økonomiske udvikling inden for e-handel og understreger behovet for, at der udarbejdes konsekvensanalyser i forbindelse med alle beslutninger, der vedrører det digitale indre marked og informationssamfundet; mener, at en resultattavle for e-handel til vurdering af det europæiske online digitale markedsmiljø vil kunne være et nyttigt redskab;

89.

tror på, at det er muligt at udvikle forbrugertillid ved at fjerne hindringer for grænseoverskridende e-handel og samtidig bevare det maksimale niveau af forbrugerbeskyttelse, og at denne forbrugertillid kan øges gennem EU-certificerede myndigheder eller tillidsmærker, der garanterer pålideligheden og kvaliteten af varer, der bringes i omsætning på det grænseoverskridende elektroniske marked, og mener, at Kommissionen må indføre et bæredygtigt EU-tillidsmærke med klare, gennemsigtige og kontrollerede regler; mener, at en sådan EU-tillidsmærkeordning skal bakkes op af en standardkontrol eller en håndhævelsesmekanisme, sådan som det allerede er tilfældet på nationalt plan i visse medlemsstater; erkender, at en grænseoverskridende EU-tillidsmærkeordning muligvis kun kan fungere inden for rammerne af EU-lovgivningen, som EU-tillidsmærke kan baseres på; mener, at en EU-tillidsmærkeordning skal underkastes en grundig konsekvensanalyse og gennemføres i samarbejde med de eksisterende tillidsmærker i medlemsstaterne;

90.

understreger vigtigheden af at fremme og håndhæve EU-logoer, tillids- og kvalitetsmærker, som vil hjælpe forbrugerne med at identificere velansete onlineforhandlere, belønne bedste praksis og fremme innovation, og således støtte EU-baserede virksomheder i deres bestræbelser på at nå ud over deres hjemmemarked;

91.	understreger, at det er af afgørende betydning for gennemsigtigheden, at der er adgang til nøjagtige og klare oplysninger i onlinemiljøet, hvor køberen og sælgeren er langt væk fra hinanden, og køberen derfor har begrænset mulighed for at foretage en vurdering af produktets fysiske kvalitet;

92.

understreger Kommissionens og de nationale posttilsynsudvalgs indsats for at foretage en korrekt og rettidig gennemførelse af det tredje postdirektiv (2008/6/EF) i de 27 medlemsstater med henblik på at opnå øget konkurrence, lavere priser, bedre service samt forbedring af vilkårene for levering af varer købt i forbindelse med grænseoverskridende e-handel; understreger endvidere vigtigheden af at sikre adgangen til forsikringsydelser for levering af postpakker;

93.

opfordrer til, at der skabes et program og gøres brug af de eksisterende finansielle instrumenter til projekter med henblik på at øge brugernes tillid til e-handel, herunder undervisnings- og informationskampagner på både europæisk og nationalt plan, og projekter, der efterprøver onlinetjenester i praksis (f.eks. prøvekøb); understreger behovet for at udvikle onlineværktøjer til at informere forbrugerne om e-handel og ny digital teknologi (forbrugernes grundlæggende rettigheder på internettet, e-handel, databeskyttelsesregler osv.), såsom DOLCETA-projektet (udvikling af et onlineforbrugeruddannelsesværktøj for voksne), således at borgerne får mulighed for at øge deres digitale færdigheder og deres viden om deres rettigheder og forpligtelser samt drage nytte af fordelene ved e-handelen i et digitalt samfund;

94.

mener, at forbrugernes tillid kan øges yderligere ved at sikre offentlighedens tillid til onlinemiljøet, imødegå bekymringerne vedrørende beskyttelsen af personlige data, indføre bestemmelser om dataindsamling, udarbejde brugerprofiler, foretage profilering og markedsføring samt øge forbrugernes bevidsthed gennem uddannelses- og oplysningskampagner; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om tilpasning af databeskyttelsesdirektivet til det nuværende digitale miljø;

95.

understreger nødvendigheden af at gøre forsyningskæden samt vilkårene og betingelserne for grænseoverskridende onlinehandel enklere og mere gennemsigtige ved at indføre bestemmelser om vildledende eller ufuldstændige oplysninger vedrørende forbrugernes rettigheder, samlede omkostninger og de erhvervsdrivendes kontaktoplysninger samt ved at fremme bedste og mest loyale praksis og anbefale og udarbejde retningslinjer for e-butikker; betragter EU's bestræbelser på at afklare vilkår, betingelser og priser på flybilletter på dette område som et positivt eksempel til efterfølgelse;

96.	understreger betydningen af en hurtig og effektiv gennemførelse af den europæiske EU-mikrofinansieringsfacilitet Progress, som er operationel fra juni 2010, og som kan give nye impulser til fremme af onlinevirksomheder, især blandt personer, der for nyligt er blevet arbejdsløse;

97.

mener, at medie- og it-færdigheder og viden er af afgørende betydning for udviklingen af det europæiske digitale miljø, og opfordrer derfor til, at der på EU- og medlemsstatsplan iværksættes en handlingsplan for digitale færdigheder og inklusion, der navnlig skal omfatte: særlige undervisningstilbud i digitale færdigheder for arbejdsløse og grupper i fare for at blive udelukket; incitamenter til initiativer i den private sektor rettet mod at give alle ansatte undervisning i digitale færdigheder; et europæisk initiativ kaldet »Be smart online!«, der skal gøre alle skoleelever og studerende, herunder deltagere i livslang læring og erhvervsuddannelser, fortrolige med sikker brug af ikt- og onlinetjenester, og en fælles ikt-certificeringsordning i EU;

98.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om senest i 2012 at udsende en EU-kodeks over onlinerettigheder, der sammenfatter de eksisterende rettigheder for internetbrugerne på en klar og lettilgængelig måde, suppleret af en årlig oversigt over tilfælde af brud på forbrugerbeskyttelseslovgivningen og passende håndhævelsesforanstaltninger, i koordinering med det europæiske netværk af forbrugerbeskyttelsesorganisationer;

99.

mener, at det ville forbedre forbrugernes tillid til e-handel, hvis handels-, erhvervs- og forbrugersammenslutninger og -organisationer udvikler selvregulerende adfærdskodekser, og hvis Europa-Parlamentets betænkning om en »ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu« gennemføres, i hvilken der slås til lyd for, at der oprettes et europæisk charter for borgernes og forbrugernes rettigheder i det digitale miljø, og som udvikler en »femte frihed«, som tillader fri udveksling af indhold og viden, idet dette ville tydeliggøre, hvilke rettigheder og forpligtelser der påhviler alle informationssamfundets aktører;

100.

opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt og til i 2012 at aflægge rapport om sine fremskridt i forbindelse med håndteringen af de ti barrierer for grænseoverskridende e-handel som anført i sin meddelelse af 22. oktober 2009 om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU (KOM (2009)0557); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og fjernelse af de hindringer for udviklingen af e-handel, som er identificeret i Kommissionens meddelelse om en ny digital dagsorden fra 2010 og dens meddelelse om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU fra 2009 ved hjælp af såvel lovgivningsmæssige som ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog mellem interesserede parter og USA med henblik på at undersøge metoder til at udvikle et transatlantisk elektronisk marked;

* *

101.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0046.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0047.

(3) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 112.

(4) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 370.

(5) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(6) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.

(7) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 109.

(8) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 247.

(9) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.

(10) http://www.un.or.at/unictral.

21.2.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 50/19

Tirsdag den 21. september 2010
EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet

P7_TA(2010)0325

Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet (2009/2108(INI))

2012/C 50 E/03

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om stop for tab af biodiversitet inden 2010 - og fremover: Opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden (KOM(2006)0216),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af EU's handlingsplan for biodiversitet (KOM(2008)0864),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om mulighederne for en EU-strategi og mål for biodiversitet for tiden efter 2010 (KOM(2010)0004),

—	der henviser til Kommissionens rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter, i medfør af habitatdirektivets artikel 17, (KOM(2009)0358),

—	der henviser til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (1) (fugledirektivet) og til sin beslutning af 17. januar 2001 (2) om gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (3) (habitatdirektivet),

—	der henviser til Rådets (miljø) konklusioner af 25. juni 2009 om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af EU's handlingsplan for biodiversitet og en EU-strategi for invasive ikke-hjemmehørende arter,

—

der henviser til Rådets uformelle samling den 26.-27. januar 2010 i Madrid, hvor de såkaldte Cibeles-prioriteter vedtoges, og Rådets (miljø) konklusioner af 15. marts 2010 om biodiversitet i tiden efter 2010 - vision og mål i EU og globalt og den internationale ABS-ordning (adgang til genetiske ressourcer samt deling af fordele),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010, særlig punkt 14,

—	der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om stop for tab af biodiversitet inden 2010 (4),

—	der henviser til det europæiske topmøde i Göteborg i 2001, hvor det vedtoges at standse forringelsen af biodiversiteten inden 2010 som led i strategien for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til undersøgelsen af de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB) (http://www.teebweb.org),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for invasive arter (KOM(2008)0789),

—	der henviser til EU's blåbog om en integreret EU-havpolitik (KOM(2007)0575 og SEK(2007)1278) og de igangværende forberedelser af reformen af den fælles fiskeripolitik,

—	der henviser til foranstaltningerne med henblik på bedre bevarelse af natur og biodiversitet som en del af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik samt de muligheder, der ligger i den reform af den fælles landbrugspolitik, som drøftes i øjeblikket,

—

der henviser til de uafhængige eksperters kommentarer i undersøgelsen af gennemførelsen af Rådets habitatdirektiv på nationalt niveau (PE 410.698), temaafdeling C, 2009, navnlig for så vidt angår den manglende evaluering af alternativer til og kumulative virkninger af projekter, den utilstrækkelige forvaltning af lokaliteterne og, når der er truffet kompensationsforanstaltninger, den manglende kontrol af sådanne foranstaltninger og det forhold, at de, såfremt de overhovedet gennemføres, gennemføres for sent,

—	der henviser til, at De Forenede Nationer har udråbt 2010 til biodiversitetsår,

—	der henviser til resultaterne af femtende partskonference (COP15) under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som afholdtes i Doha (Qatar) den 13.-25. marts 2010,

—	der henviser til den kommende femte partskonference, der fungerer som møde mellem parterne i Cartagena-protokollen om biosikkerhed (COP-MOP5), og partskonferencen (COP10) under FN's biodiversitetskonvention (CBD),

—	der henviser til EEA-rapport nr. 4/2009 »Progress towards the European 2010 biodiversity target«, navnlig bilaget vedrørende »SEBI 2010 Biodiversity indicator«,

—	der henviser til Kommissionens vejledende dokument »Guidelines for the establishment of the Natura 2000 network in the marine environment - Application of the Habitats and Birds Directives« (maj 2007),

—	der henviser til Europa 2020-strategien,

—	der henviser til FN's tredje »Global Biodiversity Outlook«-rapport,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Fiskeriudvalget og Udvalget for Andragender (A7-0241/2010),

A.	der påpeger, at EU's lovgivning bør have indvirkning på biodiversiteten, sådan som det var tilfældet med vandrammedirektivet (2000/60/EF) og havstrategirammedirektivet (2008/56/EF),

B.	der henviser til, at det klart fremgår af Kommissionens meddelelser, at EU ikke har opfyldt sit biodiversitetsmål for 2010,

der henviser til, at det fremgår af sundhedstjekket af arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, at de fleste arter og naturtyper har en ugunstig bevaringsstatus, at udryddelsesraten er foruroligende høj - ifølge nogle skøn er artsrigdommen reduceret med 30 % over de sidste 40 år - og at der ikke er noget tegn på, at årsagerne til det voldsomme tab af biodiversitet er i tilbagegang, samt henviser til, at naturtyper og arter af EU-betydning potentielt er truet af menneskeskabte klimaændringer; der endvidere påpeger, at der ifølge videnskaben stadig findes mange uregistrerede arter, hvilket gør det umuligt at måle det fulde omfang af biodiversitetstabet,

der henviser til, at flere faktorer har hindret EU i at opfylde sit 2010-mål, såsom manglende erkendelse og modarbejdelse af drivkræfterne bag faldet i biodiversitet, ufuldstændig gennemførelse af lovgivning, ufuldstændig og dårlig integrering i sektorpolitikker, utilstrækkelig videnskabelig knowhow og manglende data, manglende politisk vilje, utilstrækkelige støttemidler, mangel på supplerende effektivitetsstyrede instrumenter til løsning af specifikke problemer som invasive ikke-hjemmehørende arter,

der henviser til, at biodiversiteten er verdens naturkapital og som sådan en afgørende forudsætning for menneskelivets eksistens på Jorden og for samfundenes trivsel, såvel direkte som indirekte i kraft af de økosystemtjenester, den yder, samt at biodiversitet spiller en central rolle i den globale kamp mod sult og for fødevaresikkerhed, og at bevarelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet er en af forudsætningerne for at kunne afbøde og tilpasse sig til klimaændringerne,

der henviser til, at biodiversitet er det uerstattelige grundlag for menneskehedens udvikling, og at tabet heraf samt af den naturarv, den er knyttet sammen med, skaber uligevægt og forårsager mærkbare økonomiske og velfærdsmæssige tab af samme størrelsesorden som omkostningerne ved en manglende indsats mod klimaændringer,

G.	der henviser til, at undersøgelsen om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (The Economics of Ecosystems and Biodiversity, TEEB) også bekræfter, at tabet af biodiversitet forårsager mærkbare økonomiske og velfærdsmæssige tab,

H.	der henviser til, at det af en aktuel Eurobarometer-undersøgelse fremgår, at EU-borgerne ikke har noget særlig stort kendskab til begrebet biodiversitet og følgerne af tab af biodiversitet,

der henviser til, at arters forsvinden kan medføre brud på fødekæden, der er en forudsætning for overlevelsen af andre dyre- og plantearter, som er af afgørende betydning for fødevareproduktionen, tilpasningen til klimaændringerne, modstandsdygtigheden over for eksterne påvirkninger og bevarelsen af genetiske værdier,

Generelt

konstaterer med stærk foruroligelse, at det menneskebestemte tab af biodiversitet foregår i et meget højt tempo, og at vi, hvis det fortsætter som i de seneste årtier, vil stå tilbage med en stærkt forarmet og uopretteligt beskadiget natur i 2050; understreger, at fungerende økosystemer er en forudsætning for vores egen eksistens;

2.	påpeger, at biodiversitet er den vigtigste indikator for en god miljøtilstand;

er klar over, at det ikke blot moralsk set, men også ud fra et økologisk og økonomisk synspunkt er uacceptabelt ikke at standse tab af biodiversitet, eftersom vi dermed berøver kommende generationer en rig og naturlig biodiversitets økosystemtjenester og velfærdsfordele; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre styringen og harmoniseringen af biodiversitetsindsatsen såvel internt som eksternt;

er endvidere klar over, at en vellykket indsats på de tre problemområder fødevaresikkerhed, biodiversitetstab og klimaændringer forudsætter en sammenhængende tilgang og en fremtidig EU-strategi for biodiversitet, som er fuldt ud integreret med strategierne for henholdsvis bekæmpelse af fattigdom og sult samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne;

5.	anerkender, at ngo'er har en vigtig rolle at spille for beskyttelsen af biodiversiteten, både som bidragydere til beslutningsprocessen og som aktører »i marken« samt via deres indsats for at højne offentlighedens bevidsthed;

understreger, at det ifølge igangværende undersøgelser, som f.eks. TEEB-undersøgelsen, vurderes, at det velfærdsmæssige tab som følge af tabet af biodiversitet i øjeblikket beløber sig til ca. 50 mia. EUR pr. år (lige under 1 % af BNP) og formodes at stige til 14 bio. EUR eller 7 % af det vurderede BNP pr. år i 2050;

7.	erklærer sig ikke desto mindre enig med TEEB-undersøgelsen i, at måling af biodiversitetens økonomiske værdi har visse metodologiske begrænsninger og ikke bør overskygge de aspekter vedrørende etik og hensynet til de kommende generationer, som er knyttet til bevarelsen af biodiversiteten;

8.	er dybt bekymret over den manglende bevidsthed om, at det haster med at standse tabet af biodiversitet, som præger den internationale politiske dagsorden;

EU og den globale biodiversitet

9.	beklager dybt, at EU's mål om at standse forringelsen af biodiversiteten inden 2010, der fastsattes på det europæiske topmøde i Göteborg i 2001, ikke er blevet opfyldt, og deler den bekymring, som mange andragere har udtrykt over for Europa-Parlamentet;

10.	glæder sig over Kommissionens meddelelse om »mulighederne for en EU-vision og mål for biodiversitet for tiden efter 2010«;

11.

glæder sig også over konklusionerne fra Rådets (miljø) samling den 15. marts 2010, bl.a. om det nye overordnede mål at standse tabet af biodiversitet og nedbrydelsen af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020 og så vidt muligt genetablere disse med forbehold af de naturlige ændringer i biodiversiteten, samt over konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25.-26. marts 2010, i henhold til hvilke det haster med at vende den fortsatte tendens med tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet;

12.	mener, at en standsning af tabet af biodiversitet er den absolut mindste ambition, der skal opfyldes inden 2020;

13.	henleder opmærksomheden på de værdifulde initiativer til genoprettelse af biodiversiteten og økosystemtjenesterne, der allerede er i gang, og mener, at sådanne genoprettelsesaktiviteter også skal indgå i det overordnede mål for 2020;

14.	mener, at det i tilfælde af manglende data er nødvendigt med en indgående analyse af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser;

15.

er i betragtning af biodiversitetens og økosystemtjenesternes globale karakter og disses afgørende betydning for overordnede mål som bæredygtig udvikling, mindskelse af fattigdom og sult og forbedring af sundhed og menneskers velfærd overbevist om, at EU's kommende strategi også bør intensivere EU's internationale bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet, da bl.a. TEEB-undersøgelsen har givet tilstrækkelige beviser for, at dette er både omkostningseffektivt og muligt, og dermed bidrage mere effektivt til 2015-udviklingsmålene;

16.

understreger endvidere, at der som led i en politik til beskyttelse og forbedring af biodiversiteten er behov for en fælles EU-politik til løsning af problemet med invasive ikke-hjemmehørende arter, og påpeger den særlig snævre forbindelse mellem transportkorridorer og massiv indførelse af ikke-hjemmehørende arter;

Natura 2000

17.

erkender, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af EU's målsætninger for biodiversitet, klimaændringer og bæredygtig udvikling; finder det i denne henseende afgørende ved gennemførelsen af Natura 2000, at samarbejdet med brugerne af jorden øges betydeligt og intensiveres positivt; understreger, at Natura 2000-foranstaltningerne allerede har givet bemærkelsesværdige resultater;

18.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre habitatdirektivets artikel 6;

19.

nærer fortsat en vis bekymring for en fuld og omhyggelig gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen til trods for de positive og håndgribelige resultater, visse medlemsstater har opnået for flere arters bevarelsesstatus; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere gennemførelsen af Natura 2000 højere;

20.

glæder sig over, at Natura 2000-netværket repræsenterer 18 % af EU’s område (til lands), og over de tidlige fremskridt i formuleringen af naturbeskyttelsesforanstaltninger eller forvaltningsplaner; beklager medlemsstaternes manglende overholdelse af de frister, der er fastsat i direktiverne, og opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigt at gribe ind for at sikre, at fugle- og habitatdirektivet gennemføres fuldt ud;

21.	er bekymret over de manglende fremskridt med etableringen af Natura 2000-netværket i havmiljøet og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde de nødvendige procedurer;

22.

opfordrer Kommissionen til at vedtage en model for havbeskyttelsesområder, der gør det muligt at forene miljøbeskyttelse med bæredygtigt fiskeri; opfordrer den til regelmæssigt at aflægge rapport dels om medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af habitat- og fugledirektiverne i national ret, især etableringen af Natura 2000-netværket i havmiljøet, eftersom mindre end 10 % af de nuværende beskyttede områder er havområder, og dels om medlemsstaternes indberetnings- og tilsynsforpligtelser;

23.

bemærker, at EU-lovgivningen om biodiversitet ikke yder havdyr og havhabitater samme grad af beskyttelse som landdyr og habitater på land, og opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en vurdering af lovgivningens svagheder og gennemførelsen heraf, og til at skabe havbeskyttelsesområder, hvor økonomiske aktiviteter, herunder fiskeri, er genstand for intensiv økosystembaseret forvaltning;

24.	bemærker endvidere, at de forskellige konventioner for de regionale farvande omkring EU, såsom Ospar, Helcom og Barcelona, udgør en vigtig ramme om beskyttelsen af havøkosystemer;

25.	mener, at medlemsstaterne skal kunne iværksætte initiativer til beskyttelse af havets biodiversitet, der er mere vidtgående end de tiltag, der kræves i EU-retten;

26.

minder om, at etableringen af et sammenhængende NATURA 2000-netværk kræver bevarelse af de elementer i landskabet, der er af afgørende betydning for vilde dyr og planter; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at involvere sig aktivt i vedligeholdelse og udvikling af sammenkoblingen af beskyttede områder, uanset om de ligger til lands eller til vands, samt af landbrugsområder af høj naturværdi;

27.

støtter Det Europæiske Miljøagenturs kommentarer, hvoraf fremgår, at »at bevaringsstatussen for arter og levesteder, som er beskyttet under EU-habitatdirektivet, giver anledning til bekymring«, og at man ikke skal »fokusere alle vores bestræbelser på at bevare øer af biodiversitet, mens vi mister naturen alle andre steder«, da dette afspejler de synspunkter, der meget ofte udtrykkes af EU-borgerne i deres andragender til Europa-Parlamentet;

28.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at havstrategidirektivet ikke begrænser anvendelsen af havbeskyttelsesområder til Natura 2000, og anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at tage alle havbeskyttelsesområder i betragtning og knytte forbindelser imellem dem, inklusive områder, der er beskyttede i henhold til de regionale havkonventioner, med det formål at skabe et sammenhængende og omfattende netværk;

29.

noterer sig, at det er nødvendigt at sikre en vis subsidaritet i EU's miljølovgivning, men er bekymret for, at denne grad af fleksibilitet kan føre til misbrug fra medlemsstaternes side, når de gennemfører lovgivningen; beklager de iøjnefaldende forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår f.eks. Natura 2000-områders eksterne virkning, gruppefritagelser for igangværende aktiviteter eller anvendelsen af forsigtighedsprincippet; opfordrer til i tilfælde af sådanne iøjnefaldende forskelle at undersøge, om ikke de pågældende medlemsstater anvender reglerne på en måde, der vanskeliggør en effektiv opnåelse af de opstillede biodiversitetsmål;

30.	opfordrer på baggrund af disse forskelle medlemsstaterne imellem Kommissionen til at sørge for yderligere afklaring omkring direktiver eller vejledning, hvor der er behov herfor, og for at denne afklaring eller vejledning ideelt set er baseret på og/eller belyst ved bedste praksis;

31.	understreger vigtigheden at anvende forsigtighedsprincippet på natur af betydning for biodiversiteten i overensstemmelse med Domstolens afgørelser;

32.	opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at miljøkonsekvensundersøgelser og strategiske miljøvurderinger har en tilstrækkelig god kvalitet, når det gælder biodiversitet, til at garantere en korrekt gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen;

33.

opfordrer til, at direktivet om vurdering af virkninger på miljøet (VVM-direktivet) styrkes, og dets formål fortolkes meget strengere for at gøre det muligt at undgå et nettotab og om muligt opnå en forøgelse af biodiversiteten, samt at indføre specifikke krav til den løbende overvågning af projekters indvirkning på biodiversiteten og afbødningsforanstaltningernes effektivitet, med passende bestemmelser vedrørende adgang til disse oplysninger og håndhævelse;

34.	tror på, at bedre tværnationalt samarbejde, kan have betydelige fordele i forhold til at opfylde Natura 2000-målene;

35.	er desuden bekymret over manglen på tværnationalt samarbejde, som kan betyde, at identiske områder behandles forskelligt, og understreger det praktiske i at udnytte de eksisterende instrumenter, såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), som en retlig foranstaltning;

36.	opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin kommende strategi for biodiversitet og i Natura 2000-sammenhæng i højere grad at fokusere på økosystemtjenester, samtidig med at den bygger videre på og øger bestræbelserne på at opnå gunstig bevaringsstatus for plante- og dyrearter og deres habitater;

Integrering i andre politikområder

37.	er overbevist om, at Natura 2000-netværket til lands og til vands ikke er det eneste EU-instrument til bevarelse af biodiversiteten, men at der er behov for en mere integrerende tilgang, for at EU's biodiversitetspolitik kan lykkes;

38.

opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for på en gensidigt forstærkende måde yderligere at integrere biodiversitet på andre EU-politikområder, f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri, regionalpolitik og samhørighed, transport, turisme, udviklingssamarbejde, forskning og innovation, og at styrke overensstemmelsen mellem EU's sektor- og budgetpolitik; understreger de store muligheder der er for at give biodiversiteten en højere prioritet, navnlig inden for den fælles landbrugspolitik, regionalpolitikken og den fælles fiskeripolitik;

39.	fremhæver forbindelsen mellem vandforvaltning og biodiversitet som en nøglefaktor for opretholdelse af livet og en bæredygtig udvikling;

40.

mener, at landbrugerne spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål, og påpeger, at der i 1992 blev givet et indledende incitament til at integrere beskyttelsen af biodiversiteten i den fælles landbrugspolitik, og at reformen i 2003 efterfølgende har indført foranstaltninger som f.eks. krydsoverensstemmelse, enkeltbetaling pr. bedrift (frakobling) og udvikling af landdistrikterne, hvilket bidrager til biodiversiteten;

41.	udtrykker imidlertid sin bekymring for EU's landmænds mulighed for at fortsætte med at producere fødevarer af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser; mener, at landbrugsreformen burde belønne landmænd ordentligt for deres bestræbelser på at nå EU's biodiversitetsmål;

42.

påpeger, at land- og skovbrugsrelaterede aktiviteter i Europa har bidraget væsentligt til den mangfoldighed af arter og biotoper og det varierede landbrugslandskab, som nu anses for at have behov for beskyttelse, og understreger derfor, at det på sigt kun er gennem land- og skovbrugsrelaterede aktiviteter at landbrugslandskabet og biodiversiteten kan bevares i EU;

43.

glæder sig over de hidtidige forsøg på at integrere miljøhensyn som en integreret del i den fælles landbrugspolitik som f.eks. indførelsen af miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og god landbrugs- og miljømæssig stand; opfordrer Kommissionen til benytte reformen af den fælles landbrugspolitik som en lejlighed til yderligere at forstærke denne tendens og arbejde i retning af fuldt bæredygtigt landbrug i EU, hvor hensynet til naturen er et ledende princip, bl.a. ved indførelse af godtgørelse for økotjenester eller levering af offentlige ydelser, herunder bæredygtigt landbrug i økologisk sårbare områder, såsom Natura 2000-områder, for at sikre, at bæredygtige landbrugsmetoder modtager støtte i fremtiden, at god praksis belønnes og fremmes i rimeligt omfang, og at landmændene, der udøver den, ikke stilles dårligt økonomisk eller på anden måde, således at der skabes betingelser for, at bedrifterne også vil være i stand til at bidrage til biodiversiteten i fremtiden;

44.	opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på, om alle EU-forordninger og -direktiver, som specielt har til formål at bevare biodiversiteten, overholdes;

45.	konstaterer, at EU som led i sin landbrugspolitik har fastlagt krydsoverensstemmelsesregler, der sigter på bevarelse af biodiversitet, men at disse beklageligvis i mange tilfælde ikke gennemføres og kontrolleres ensartet på EU-plan;

46.

er klar over, at arealanvendelsespolitik er et andet centralt element i bevarelsen af naturen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at forbedre integrationen af biodiversitetskrav i beslutningsprocesserne på lokalt og regionalt plan i spørgsmål vedrørende arealanvendelse og territorialpolitik, herunder i regional- og samhørighedspolitikken;

47.	påpeger, at arealforvaltning og bevarelse af biodiversitet ikke er modsætninger, og at en integreret arealforvaltning tilvejebringer levesteder til fordel for artsrigdommen;

48.

understreger betydningen af at standse og vende nedgangen i mangfoldigheden af dyrkede arter og sorter, som fører til erosion af de genetiske grundlag, som mennesker og dyrs ernæring afhænger af; understreger behovet for at fremme brugen af traditionelle landbrugsplantearter, som er specifikke for visse regioner;

49.

opfordrer under hensyntagen til den økonomiske, sociale og miljømæssige værdi af landbrugs- og husdyrs genetiske mangfoldighed Kommissionen til at definere specifikke prioriterede mål for at standse tabet af genetisk mangfoldighed og tabet af hjemmehørende arter; opfordrer endvidere til at vedtage en definition af »hjemmehørende«/»ikke-hjemmehørende« arter og foranstaltningerne til deres bevarelse;

50.

mener, at den fælles landbrugspolitik bør belønne landmænd, der leverer ekstra økosystemtjenester til bevaring af biodiversiteten, gennem en EU-finansieret supplerende direkte arealbetaling; gentager sin anmodning om bonuskrydsoverensstemmelse, hvor landbrugerne tildeles bonuspoint for foranstaltninger, der fremmer biodiversiteten, og træffes ud over de obligatoriske foranstaltninger, der følger af god landbrugs- og miljømæssig krydsoverensstemmelse;

51.	konstaterer, at der inden for miljølovgivningen er opnået mange positive resultater som f.eks. indførelsen af integreret plantebeskyttelse og den nye EU-pesticidlovgivning, der fremmer en særlig plantebeskyttelse, som virker målrettet på skadedyr, men skåner nyttedyr;

52.

glæder sig over den reform af den fælles fiskeripolitik, der i øjeblikket forberedes, og opfordrer Kommissionen til at integrere biodiversitetskriterier i sine fremtidige lovgivningsforslag; insisterer endvidere på, at der som et muligt alternativ til fiskeri bør udarbejdes modeller for bæredygtig akvakultur ud fra de retningslinjer, Kommissionen foreslår i sin meddelelse (KOM(2009)0162) om en bæredygtig fremtid for akvakultursektoren, og under hensyntagen til Europa-Parlamentets holdning i sin beslutning af 17. juli 2010;

53.	fastslår, at de vigtigste redskaber til at nå biodiversitetsmålene for havmiljø ud over habitat- og fugledirektiverne består i vandrammedirektivet for kystfarvande og havstrategirammedirektivet for alle farvande;

54.

mener, at reduktion af udsmid bør være et hovedmål for den fælles fiskeripolitik, og anmoder Kommissionen om at indkredse årsagerne til dette udsmid og udvikle specifikke løsninger for hver form for fiskeri, især gennem indførelsen af kvoter for flerartsfiskeri eller for biomasse ved hjælp af fiskeredskabernes selektivitet, såsom udbredelse af kvadratiske masker, og gennem arealforvaltning af bestandene;

55.

mener, at de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer er ansvarlige for forvaltningen af fiskeriet og garanter for ansvarligt fiskeri på åbent hav; anser det derfor for essentielt at styrke deres beføjelser, især hvad angår kontrol og afskrækkelsesforanstaltninger, og mener, at det først og fremmest påhviler de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer at forvalte bestandene af visse havarter af kommerciel betydning og foreskrive anvendelsen af fangstattester;

56.

understreger behovet for yderligere tiltag inden for integreret kystforvaltning og fysisk planlægning af havområder, da disse kan blive vigtige elementer i en deltagerorienteret økosystemtilgang, der sikrer bevaring og bæredygtig forvaltning af hav- og kystressourcer med respekt for de naturlige processer og økosystemets bæreevne;

57.	understreger på baggrund af de betydelige fald i akvatisk biodiversitet og forringelse af ferskvandsøkosystemerne betydningen af at sikre fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og understreger behovet for at se på tabet af biodiversitet under udarbejdelsen af vandområdeplanerne;

58.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udforme deres skovbrugspolitik således, at der tages fuldt hensyn til skovenes funktion som en reserve for biodiversitet, til sikring mod erosion og som kilde til dannelse af ny muld, deres evne til kulstofbinding og deres luftrensende egenskaber samt som kilde til fritidsformål for vore borgere;

59.	glæder sig over Kommissionens meddelelse om at håndtere udfordringerne i forhold til skovrydning og skovødelæggelse for at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (KOM(2008)0645), som opfordrer til at standse det globale skovtab senest i 2030;

60.	påpeger, at voksende efterspørgsel efter agrobrændstof og det dermed stadig mere intensive pres for at få øget produktionen heraf truer biodiversiteten, navnlig i udviklingslandene, i kraft af nedbrydelse og omlægning af levesteder og økosystemer, såsom bl.a. vådområder og skove;

61.	understreger behovet for at øge budgetmidlerne til forskning inden for miljø og biodiversitet under det ottende rammeprogram i forhold til de enorme behov og udfordringer, der skal leves op til i forbindelse med såvel tab af biodiversitet som klimaændringer;

62.

bemærker, at punkt 8 i Rådets konklusioner af 21. oktober 2009 opfordrer Kommissionen til at foretage en akut sektor-for-sektor-gennemgang af støtte, som har en negativ indvirkning på miljøet, og opfordrer Kommissionen til straks at handle på disse konklusioner for at undgå støtte til politikker, der har en negativ indvirkning på den europæiske biodiversitet;

63.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte den forberedende fase af udviklingen af det syvende miljøhandlingsprogram til at fremme og promovere debatten om biodiversitet i EU såvel som specifikke tiltag på området;

Biodiversitet og klimaændringer

64.	understreger, at biodiversitet og modstandsdygtige økosystemer spiller en afgørende rolle for afbødningen af og tilpasningen til klimaændringerne, navnlig i betragtning af, at de terrestriske og marine økosystemer i øjeblikket absorberer omkring halvdelen af de menneskeskabte CO2-udledninger;

65.	glæder sig over den voksende støtte til foranstaltninger, der kan reducere påvirkninger fra klimaændringer, som biodiversiteten også kan drage nytte af, men som ikke bør få nogen negativ indvirkning på støttemidlerne til biodiversitet som sådanne;

66.	opfordrer Kommissionen til at sikre, at foranstaltninger, der træffes for at afbøde klimaændringerne og tilpasse sig dem, ikke har negative virkninger på den marine og terrestriske biodiversitet;

67.

understreger, at jordbunden spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål; erkender, at jordforringelse primært har lokale og regionale årsager og virkninger, og at nærhedsprincippet derfor bør respekteres, opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres pligt til at garantere jordens kvalitet og holde jorden i god stand og opfordrer indtrængende de medlemsstater, der ikke har en lovgivning vedrørende jordbundsbeskyttelse til at påtage sig deres ansvar;

Økonomisk værdi af biodiversitet

68.

understreger, at fiskeriet spiller en essentiel rolle i økonomisk og social henseende for kystudviklingen og i miljømæssig henseende for havøkosystemerne; mener, at den fælles fiskeripolitik ikke må forhindre, men tværtimod skal gøre medlemsstaternes efterlevelse af lovgivningen om biodiversitet lettere, især for så vidt angår etableringen af tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger i Natura 2000-havområder;

69.	erkender, at der er et betydeligt jobpotentiale forbundet med udviklingen af en bæredygtig økonomi og grøn infrastruktur, som i sig selv ville skabe lokale job (som ikke kan flyttes til tredjelande), hvilket således bidrager stærkt til EU's 2020-strategi;

70.	er endvidere stærkt overbevist om, at ressourceeffektivitet, en bæredygtig økonomisk udvikling og bevarelse af naturen kan og bør gå hånd i hånd; henleder særlig opmærksomheden på udviklingen af øko- og landboturisme, hvor rekreation og bevaring er gensidigt forstærkende;

71.

understreger betydningen af bevaring af biodiversitet i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, ikke alene på grund af det beskæftigelsespotentiale, den kan generere, men også det bidrag, den yder til en effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne; erkender, at et stigende niveau af råvareproduktion, handel og forbrug er en vigtig drivkraft bag tabet af biodiversitet, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme og udvikle ressourceeffektivitet og politikker for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion;

Finansiering

72.

konstaterer, at Kommissionen i 2004 skønnede, at de årlige udgifter til administration af Natura 2000-netværket ville beløbe sig til 6,1 mia. EUR; påpeger dog, at afkastet på investeringer i bevaring af biodiversitet ifølge undersøgelsen af de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (TEEB rapporten) bliver op til hundrede gange større;

73.

beklager imidlertid, at der ikke er blevet stillet yderligere kilder til finansiering af gennemførelse af Natura 2000-direktiverne til rådighed fra Kommissionens side, og at der ikke foreligger nogen klar opdelt oversigt over, hvilke reelle beløb der hvert år afholdes til bevarelsen af biodiversiteten i EU, og insisterer på, at medlemsstaterne og Kommissionen må samarbejde om at skabe et klarere billede heraf;

74.	mener, at EU bør tage et større ansvar for at beskytte naturværdier i Natura 2000-netværket, især når det gælder finansiering;

75.

er tilfreds med, at udgifterne til LIFE+ er steget (+ 8 % i budgetforslaget for 2011), men understreger, at dette instrument fortsat kun udgør en meget lille del af EU-budgettet (0,2 %); Bemærker desuden, at EU-finansierede bevarelsesforanstaltninger ikke altid fortsættes, når fællesskabsfinansiering stopper; opfordrer Kommissionen til at tage mere hensyn til de forskellige faktorer, der har relevans for projekternes bæredygtighed, og at indføre systematisk overvågning af projekter efter den sidste betaling;

76.

er klar over, at der er yderligere finansiering til rådighed for bevarelse af biodiversiteten via andre instrumenter, såsom strukturfondene og Fonden for Udvikling af Landdistrikterne, men beklager, at de fleste medlemsstater kun i begrænset omfang udnytter denne mulighed; minder om, at det største bidrag til finansiering af biodiversitet i øjeblikket er tilgængeligt via ELFUL;

77.

forventer - uden at foregribe fremtidige drøftelser og beslutninger om den nye flerårige finansielle ramme (fra 2014 og fremefter) og midtvejsevalueringen af de nuværende budgetmæssige rammer (2007-2013) - at budgetmæssige begrænsninger vil gøre det mere nødvendigt end nogensinde at opnå en høj merværdi og øget effektivitet af EU-midlerne, herunder midlerne til biodiversitet;

78.	understreger derfor behovet for at få større indsigt i effektiviteten af biodiversitetsmidlerne og opfordrer Kommissionen til at fremlægge eksempler på god praksis med hensyn til effektivitet og merværdi;

79.	glæder sig over anbefalingen fra Den Internationale Naturværnsunion (IUCN) om at anvende 0,3 % af BNP på nationale foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten;

80.

bemærker med bekymring, at antallet af projekter, der finansieres under LIFE+-programmet hvert år er lavere end det vejledende rammebeløb i de forskellige medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at evaluere årsagerne til denne underudnyttelse, og om nødvendigt at foreslå ændringer til reglerne for programmet, især når det gælder medfinansieringsniveauer;

81.

er overbevist om, at offentlig finansiering alene ikke vil være nok til at opfylde EU’s overordnede mål, og understreger, hvor vigtig virksomhedernes ansvar for også at tage hensyn til biodiversiteten er; opfordrer Kommissionen til at undersøge midler til at gennemføre politikker, der tilskynder til positive investeringer i bevarelse af biodiversiteten og modvirke investeringer, som påvirker biodiversiteten negativt, både i den offentlige og den private sektor; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens lancering af en platform for erhvervslivet og biodiversitet, som sigter mod at inddrage den private sektor i biodiversitetsdagsordenen;

82.	henstiller til, at reglerne for berettigelse til finansiering af projekter vedrørende biodiversitet gøres mere fleksible, for at tilskynde alle relevante aktører til at ansøge om den;

83.

understreger, at det er nødvendigt at indregne eksterne omkostninger, risici og virkninger såsom bevaring af landbrugslandskabet, skadelig indvirkning på biodiversiteten eller omkostninger til at støtte biodiversiteten i produkternes endelige markedspris; henviser til, at dette på lang sigt er i virksomhedernes egen interesse, hvis de ønsker at bevare adgangen til naturressourcer; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt og under alle omstændigheder i løbet af 2010 at offentliggøre den meddelelse, den har bebudet om fremtidig finansiering af Natura 2000, så dette aspekt kan undersøges sammen med den nye strategi for biodiversitet frem til 2020;

Data og vidensgrundlag

84.

understreger vigtigheden af integrerede miljøregnskaber, der kan vise sammenhængen mellem miljøet og økonomien på europæisk, nationalt og regionalt plan og således gøre det muligt at vurdere produktions- og forbrugsmønstrenes indvirkning på naturressourcerne, og opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at forsyne Eurostat og Det Europæiske Miljøagentur med de nødvendige data;

85.	påpeger, at forskning og udvikling er af helt afgørende betydning for at indhente de nuværende vidensefterslæb og sikre løbende overvågning af tendenser inden for biodiversitet samt for at udvikle politikredskaber til at standse tab af biodiversitet;

86.

glæder sig over Kommissionens sammenfattende rapport for 2001-2006, som evaluerer bevaringsstatus for beskyttede levesteder og arter i EU og medlemsstaternes fremskridt i gennemførelsen af Natura 2000-lovgivningen, men beklager det store antal »ukendte« kvalifikationer; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres rapportering og Miljøagenturet og Kommissionen til at sikre en større pålidelighed og sammenlignelighed af data i deres fremtidige rapporter;

87.

understreger, at der er behov for at få defineret et klart referencescenarie, hvorudfra Kommissionen skal måle fremskridt i retning af (under)målene; glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Miljøagenturs arbejde med informationssystemet for biodiversitet i Europa (BISE) og referencescenariet for biodiversitet, der vil give nyttige værktøjer til at forbedre og finjustere udformningen af biodiversitetspolitik, især for den strategiske plan, som Kommissionen er i gang med at udvikle; understreger, at eksisterende data bør anvendes i stedet for at insistere på indsamling af nye data;

88.	glæder sig i betragtning af den brede offentligheds nuværende manglende viden om biodiversitetens betydning over Kommissionens oplysningskampagne og opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bevidstgørelsesindsats og udveksling af bedste praksis;

Internationale aspekter

89.

er foruroliget over, at det ikke er lykkedes at opfylde eller blot komme i nærheden af det globale mål at nedbremse tabet af biodiversitet inden 2010, således som det vedtoges på verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling, og over følgerne af fortsat tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet for årtusindudviklingsmålene og 2015-målet om at mindske fattigdom og sult og forbedre sundhed og menneskers velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte integrering af biodiversitet i globale processer såsom årtusindudviklingsmålene;

90.

ser med glæde frem til den partskonference under biodiversitetskonventionen, der afholdes i oktober 2010 i Nagoya, og opfordrer indtrængende EU til at sende en bredt dækkende delegation velforberedt og godt koordineret til denne konference; og understreger, at det er nødvendigt for EU at fastlægge en stærk og samstemt holdning i forvejen; foruroliges imidlertid over, at det kun er miljøministre, der kommer til at deltage i konferencen, selv om der er brug for en tværsektoriel strategi for komme videre med den globale biodiversitetsdagsorden;

91.	opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte etableringen af et mellemstatsligt videnskabeligt panel om politik vedrørende biodiversitet og økosystemtjenester under De Forenede Nationers Miljøprogram og bistå med etableringen af dette panel;

92.

går ind for tanken om - som drøftet på et møde i juli 2008 under det franske formandskab - at udvikle Natura 2000-lignende netværker i EU's oversøiske lande og territorier samt regioner i den yderste periferi, som huser nogle af planetens rigeste biodiversitetshotspots, og understreger, at det er nødvendigt at støtte denne udvikling via EU-politikinstrumenter som f.eks. udviklingspolitikken;

93.	påpeger, at skovrydning forårsager større CO2-udledning end hele transportsektoren, og at bevarelse af skovene er en af hjørnestenene i den globale bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester;

94.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at indarbejde miljøaspektet i deres forbindelser med tredjelande parallelt med respekt for sociale rettigheder og garantier for beskyttelse af lokalsamfund og indfødte befolkninger samt disses inddragelse i beslutningsprocesserne, specielt hvad angår jordudnyttelse og skovbeskyttelse, og at fortsætte det »grønne diplomati«; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sørge for, at det med EU-handlingsplanen i tolv punkter til støtte for årtusindudviklingsmålene erkendes, at det er bydende nødvendigt at integrere hensyn til miljømæssig bæredygtighed via Unionens udviklingssamarbejde og optræden udadtil, samt sikres, at der sker en målrettet finansiel indsats til støtte for biodiversitet og økosystemtjenester;

95.

understreger, at der er behov for innovative finansieringssystemer for at fremme anerkendelsen af biodiversitetens (økonomiske) værdi, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indlede globale drøftelser om behovet og mulige nærmere betingelser for innovative systemer til betaling af økosystemtjenester;

96.

insisterer på, at bæredygtigheden hos de produkter, der forhandles, skal være et centralt spørgsmål i internationale handelsaftaler; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at inddrage ikke-handelsmæssige aspekter, herunder produktionsmetoder og respekt for biodiversiteten, i alle fremtidige WTO-aftaler;

97.	beklager dybt det skuffende resultat af CITES-konferencen, hvor EU-mandatets hovedindhold ikke trængte igennem, bl.a. beskyttelse af marine arter af stor kommerciel betydning;

98.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres interne beslutningsprocedurer hurtigere og mere effektive, afsætte flere ressourcer og mere tid til deres diplomatiske indsats over for tredjelande samt forstærke den fælles kapacitet i forbindelse med de forskellige konventioner og samspillet mellem disse; finder, at mange beskyttede Natura 2000-områder er direkte eller indirekte berørt af forurening, og at skader på miljøet også kommer fra lande uden for Europa, hvorfor nødvendigheden af at indarbejde europæiske miljøstandarder i vores partnerskabsaftaler med nabolandene bør understreges;

* *

99.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Direktivet ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(2) EFT C 262 af 18.9.2001, s. 132.

(3) EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet ændret ved direktiv 2006/105/EF.

(4) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 117.

21.2.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 50/30

Tirsdag den 21. september 2010
Forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer

P7_TA(2010)0326

Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2009/2151(INI))

2012/C 50 E/04

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2009 om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (1) og den hertil hørende konsekvensvurdering (2) og til Kommissionens arbejdsdokument af 14. december 2007 om styrkelse af hurtige varslingssystemer i Europa (3),

—

der henviser til sin beslutning af 16. september 2009 om skovbrande i sommeren 2009 (4), af 4. september 2007 om naturkatastrofer (5), af 7. september 2006 om skovbrande og oversvømmelser (6), af 5. september 2002 om oversvømmelser i Europa (7), af 14. april 2005 om tørken i Portugal (8), af 12. maj 2005 om tørken i Spanien (9) og af 8. september 2005 om naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) i Europa (10), til sine beslutninger af 18. maj 2006 om naturkatastrofer (skovbrande, tørke og oversvømmelser) - landbrugsmæssige aspekter (11), regionaludviklingsmæssige aspekter (12) og miljømæssige aspekter (13), til sin beslutning af 11. marts 2010 om de alvorlige naturkatastrofer i den autonome region Madeira og virkningerne af stormen Xynthia i Europa (14) og til sin holdning af 18. maj 2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (15),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab (16) og punkt 12-15 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. juni 2006 om EU's evne til at reagere på nødsituationer, kriser og katastrofer (17),

—	der henviser til beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument (18),

—	der henviser til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (19) (Seveso II-direktivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (20) (oversvømmelsesdirektivet),

—	der henviser til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet (21) (VVM-direktivet),

—	der henviser til handlingsplanen 2005-2015 for opbygning af nationers og lokalsamfunds modstandsdygtighed mod katastrofer, der vedtoges den 22. januar 2005 i Kobe, Hyogo (22),

—	der henviser til konventionen om biologisk mangfoldighed, der vedtoges i Rio de Janeiro den 5. juni 1992,

—	der henviser til artikel 196 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0227/2010),

A.	der henviser til, at forebyggelse bør udgøre en stadig vigtigere del af katastrofehåndtering og tillægges større social betydning,

B.	der henviser til, at naturkatastrofer bringer økosystemer og biodiversitet i fare, påvirker bæredygtig udvikling og truer social samhørighed,

der henviser til, at faktorer såsom bl.a. intensiv udnyttelse af jorden, planløs industriel og bymæssig vækst, afvandring fra landet, ørkendannelse og stadig hyppigere ekstreme vejrbegivenheder gør medlemsstaterne, og især konvergensregionerne, mere sårbare over for såvel naturkatastrofer som menneskeskabte katastrofer,

D.	der henviser til, at klimaændringer forårsager stadig hyppigere naturkatastrofer (oversvømmelser, ekstrem tørke og brande), som medfører tab af menneskeliv og alvorlige miljømæssige, økonomiske og sociale skader,

E.	der henviser til, at katastrofer generelt har mange årsager og ikke altid udelukkende skyldes ekstreme naturfænomener, idet sandsynligheden for deres optræden ofte øges som følge af menneskets uhensigtsmæssige forhold til det omgivende fysiske miljø,

F.	der henviser til, at katastrofer kan skyldes teknologiske og industrielle ulykker, der medfører udledning af farlige kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare (CBRN) agenser med stor indvirkning på sundheden, afgrøder, infrastruktur og husdyr,

der henviser til, at skader forårsaget af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer ofte i stor udstrækning kunne have været forebygget; der endvidere henviser til, at EU-politikker må sikre, at nationale, regionale og lokale myndigheder konsekvent gives incitamenter til at udvikle, finansiere og gennemføre mere effektive forebyggelses- og bevaringspolitikker,

H.	der henviser til, at en helhedspræget, proaktiv, efterretningsstyret og effektiv tilgang til katastrofeforebyggelse bør omfatte forskellige niveauer for samarbejde mellem de lokale, regionale og nationale myndigheder samt andre aktører med forbindelser og dermed kendskab til det fysiske miljø,

der henviser til, at allerede trufne katastrofeforebyggelsesforanstaltninger har vist sig at være utilstrækkelige, og at Europa-Parlamentets tidligere forslag endnu ikke er gennemført fuldt ud, hvilket hæmmer iværksættelsen af en konsolideret strategi for forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer på EU-plan,

der henviser til, at vedvarende tørke og brande fremskynder ørkendannelsesprocessen, navnlig i Sydeuropa, og frem for alt berører skove og store skovbevoksede arealer i Middelhavsområdet bestående af én enkelt, ikkeoprindelig art, der er meget brændbar, og på denne måde bringer borgernes liv og de berørte befolkningers livskvalitet i fare,

der henviser til, at afbalanceret arealanvendelse/arealudnyttelse, økonomisk og social udvikling i harmoni med naturen, respekt for energi, naturressourcer og miljøet, styrket samhørighed i EU, bekæmpelse af affolkning af landdistrikterne, ørkendannelse og jorderosion og bevarelse af miljømæssigt bæredygtige landbrugsaktiviteter er nogle af de fundamentale elementer i katastrofeforebyggelse,

L.	der henviser til, at skove spiller en afgørende rolle for bevarelsen af miljøet gennem de balancer, de skaber i såvel kulstofkredsløbet som vandkredsløbet,

konstaterer, at naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan have meget alvorlige følger for regionernes og medlemsstaternes økonomiske og sociale udvikling; understreger, at hovedformålet med katastrofeforebyggelse er at beskytte menneskeliv, den enkeltes sikkerhed og fysiske integritet, de grundlæggende menneskerettigheder, miljøet, økonomiske og sociale infrastrukturer, herunder de allernødvendigste offentlige forsyningsselskaber, boliger, kommunikations- og transportforbindelser og kulturarven;

2.	understreger, at det er mere effektivt og mindre bekosteligt at handle proaktivt, end det er blot at reagere på katastrofer; mener, at kendskab til lokale geografiske, økonomiske og sociale forhold har afgørende betydning for forebyggelsen af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at der i EU's politikker og programmer i højere grad tages konsekvent hensyn til katastrofeforebyggelsesrelaterede spørgsmål; minder om, at der må tages hensyn til alle former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og at disse bl.a. (23) omfatter oversvømmelser, storme, tørke, tsunamier, jordskælv, skovbrande, ekstreme temperaturbegivenheder, vulkanudbrud, laviner, jordskred, teknologiske og industrielle ulykker, jorderosion, forurening af undergrunden og grundvandet og forurening af have, søer og floder;

4.	opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen mellem medlemsstaterne af god praksis for forebyggelse af menneskeskabte katastrofer og opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de regionale myndigheder modtager uddannelse i katastrofehåndtering;

mener, at det i betragtning af det omfang og/eller den grænseoverskridende karakter, som katastrofer kan antage, er hensigtsmæssigt og nødvendigt at intensivere samarbejdet på såvel regionalt plan som EU-plan og at basere det på komplementære aktioner, udbredelse af bedste praksis og princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne;

noterer sig forslaget om at etablere et netværk bestående af repræsentanter for alle medlemsstaternes forskellige kompetente nationale tjenester; understreger, at dette netværk bør fungere inden for rammerne af samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for katastrofehåndtering, fysisk planlægning, risikokortlægning og risikostyring; understreger desuden, at dette netværk vil kunne spille en væsentlig rolle for udvekslingen af erfaringer og forebyggelsesforanstaltninger og for fastlæggelsen af en fælles metode og minimumskrav for kortlægning af farer og risici på EU-plan; opfordrer til, at netværket ligeledes kommer til at omfatte repræsentanter for landbruget, og til, at det også overvejes at høre UNEP, sociale og ikke-statslige organisationer, der er aktive på dette område, og andre aktører med forbindelser og dermed kendskab til det fysiske miljø;

7.	anser det for særdeles vigtigt, at der samarbejdes om udbredelse af oplysninger og erfaringer og tekniske og videnskabelige applikationer, og at der sker koordinering af strategier for udvikling af interventionskapaciteter;

opfordrer regionerne til at bygge videre på allerede eksisterende netværker for regional og grænseoverskridende koordinering med henblik på at udvikle et samarbejde, der mere specifikt fokuserer på katastrofeforebyggelse; mener, at grænseoverskridende samarbejdsstrukturer, som f.eks. makroregioner, med deres funktionalitetsorienterede samarbejde kan blive effektive platforme for samarbejde inden for katastrofeforebyggelse; slår til lyd for, at der drages nytte af de værdifulde erfaringer, der tidligere er indhøstet på dette område i forbindelse med projekter gennemført inden for rammerne af Fællesskabets INTERREG-initiativ;

er af den opfattelse, at koordinerede aktioner og strategier mellem medlemsstaterne, de forskellige sektorer og de forskellige aktører, der er involveret i katastrofehåndteringens forskellige faser, kan føre til reelle fremskridt inden for katastrofeforebyggelse; understreger, at frivilligt arbejde kan spille en vigtig rolle i disse strategier, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme et samarbejde i dette øjemed på nationalt, regionalt og lokalt plan; foreslår, at det inden for rammerne af Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde 2011 og med henblik på katastrofeforebyggelse vurderes, om det er muligt at foranstalte et samarbejde om frivilligt arbejde på medlemsstatsplan;

10.	opfordrer indtrængende til samarbejde mellem medlemsstaterne, EU's nabolande og udviklingslandene om grænseoverskridende projekter for udveksling af bedste praksis og udbredelse af praktisk viden gennem EU-naboskabspolitikkens programmer og udviklingsprogrammer;

11.

understreger, at der skal ydes bistand efter princippet om ikke-forskelsbehandling; pointerer i denne forbindelse, at der bør ydes bistand efter behov og uden forskelsbehandling på grund af modtagernes race, farve, køn, sprog, religion, politiske eller andre anskuelser, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller status i øvrigt;

12.

påpeger, at den type miljøproblemer, der er forårsaget og forværret af klimaændringer, i øjeblikket er årsag til en stigning i tvungen migration, og ønsker derfor at fremhæve, at der i stigende grad er en forbindelse mellem asylansøgere og områder med miljønedbrydning; kræver bedre beskyttelse og genbosættelse af »klimaflygtninge«;

13.

understreger, at det er regionerne og lokalsamfundene, der bærer den største byrde i forbindelse med naturkatastrofer, og at de generelt hverken har de fornødne materielle, menneskelige eller økonomiske ressourcer eller den fornødne knowhow til at håndtere sådanne katastrofer inden for rammerne af en rent national og/eller regional tilgang, og at sådanne katastrofer kræver en effektiv solidaritetsbaseret indsats på europæisk plan;

14.

understreger betydningen af at begrænse ulighederne mellem regionerne og medlemsstaterne for så vidt angår deres evne til at beskytte deres befolkninger og deres ejendom, herunder kulturarven, ved at støtte deres bestræbelser på at forbedre forebyggelsen, navnlig i de regioner og medlemsstater, der er meget sårbare over for katastrofer; henstiller indtrængende, at der i særlig grad fokuseres på de mest isolerede og tyndest befolkede regioner, bjerg- og grænseregionerne og de økonomisk dårligst stillede regioner i Europa;

15.

understreger behovet for at anerkende og tage behørigt hensyn til de naturligt forekommende kendetegn og begrænsninger i isolerede regioner, bjergregioner, regioner med lav befolkningstæthed, regioner, der lider under affolkning, afsidesliggende og ultraperifere regioner, øer, regioner, der fra naturens hånd er dårligt stillet, og regioner kendetegnet ved en kombination af risici; henleder opmærksomheden på, at det er endnu vanskeligere for disse regioner at håndtere naturkatastrofer; anmoder om, at disse regioner gives særlig opmærksomhed gennem anvendelse af de forskellige disponible finansielle instrumenter, og kræver, at betingelserne for mobilisering af Solidaritetsfonden til fordel for disse områder gøres mere fleksible;

16.

understreger behovet for at revidere forordningen om Solidaritetsfonden og tilpasse støttekriterierne til kendetegnene for hver enkelt region og hver enkelt katastrofe, herunder katastrofer som f.eks. tørke, der udvikler sig langsomt, og for i den forbindelse at tage særligt hensyn til produktionssektorer, de mest sårbare områder og de berørte befolkninger og muliggøre en hurtigere og mere fleksibel mobilisering; finder de i artikel 4 i forordningen om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond opregnede støtteberettigede tiltag for restriktive; er af den opfattelse, at det ved fastsættelsen af tærskler for støtteberettigelse er særdeles vigtigt at tage hensyn til den regionale dimension, da regioner, der rammes af meget alvorlige katastrofer, ellers kan blive udelukket, fordi den tærskel, der er fastsat for hele medlemsstaten, ikke er nået;

17.

understreger behovet for at skabe en passende finansiel ramme for katastrofeforebyggelse, som skal udstyres med tilstrækkelige finansielle midler til forebyggelse og håndtering af katastrofer og styrke og sammenkoble eksisterende instrumenter som f.eks. samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter, regionalpolitikken, Solidaritetsfonden, det syvende rammeprogram og Life+-programmerne; anmoder om, at der i denne forbindelse tages hensyn til forebyggelse i de finansielle overslag for 2014-2020; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for en mere systematisk pooling af disponible ressourcer for at styrke effektiviteten af forebyggelsesmekanismer overalt i EU;

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at det aktuelle pres på budgetterne, som krisen har afstedkommet, ikke fører til, at der afsættes færre ressourcer til de eksisterende katastrofeforebyggelsespolitikker, og til som led i den igangværende budgetrevision nøje at undersøge, om der er huller på forebyggelsesområdet, og om de forhåndenværende instrumenter dækker alle typer af katastrofer;

19.

påpeger, at samhørighedspolitikken er et særdeles vigtigt redskab for så vidt angår forebyggelsen af risikoen for naturkatastrofer; mener, at de forskellige instrumenter og finansielle midler skal kunne anvendes på fleksibel og koordineret vis for at forbedre denne politiks funktion og effektivitet; understreger, at risikoforebyggelse desuden skal afstemmes efter andre politikker på forebyggelsesområdet for at undgå en fragmentering af foranstaltninger og øge disses effektivitet og merværdi;

20.	slår atter fast, at det skal undersøges, om EU-midler er blevet anvendt på passende vis, og at fejlagtigt anvendte midler skal tilbagebetales;

21.	understreger, at forebyggelse af katastrofer primært er medlemsstaternes ansvar, og at der fortsat bør tages hensyn til nærhedsprincippet på dette område;

22.

opfordrer medlemsstaterne, som er ansvarlige for arealforvaltning, til under hensyn til de problemer, der er opstået som følge af vilkårlig skovrydning, at indføre krav og lovgivning for at forebygge katastrofer i områder med risiko for oversvømmelse og jordskred og andre geologiske risici, og til desuden at forhindre byggeri i disse områder;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at vurdere muligheden for i højere grad at inkludere katastrofeforebyggelse i national operationel programmering af EU-støtte samt i nationale, regionale og lokale operationelle programmer; mener, at alle offentlige aktører, der er involveret i i miljøbeskyttelse, bør inddrages og deltage effektivt i denne proces; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte det behov for en omarbejdning af de operationelle programmer, som medlemsstaterne konstaterer på dette område; anmoder med henblik på udveksling af erfaringer Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at forelægge oplysninger om de operationelle programmer til håndtering af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som de allerede har fastlagt;

24.

mener, at EU-støtten til medlemsstaterne primært bør gå til bl.a. følgende forebyggelsesforanstaltninger:

a)	udarbejdelse og revision af lovgivning om sikre bygninger og arealanvendelse

foranstaltninger til afhjælpning af situationer, der kan medføre risici i fremtiden, dvs. genetablering af naturlige flodlejer, genopretning og beskyttelse af vandløbsoplande, vådområder og hermed forbundne økosystemer, overvågning af erosion og sedimentering i vandløb, forøgelse af gennemstrømningskapaciteten for broer og vandrørledninger, renholdelse og omlægning af skove, genplantning af skov og beskyttelse af kystlinjer

c)	beskyttelse og fornyelse af beboede områder, navnlig byområder, der er særlig sårbare over for visse typer katastrofer, og inddragelse af beboerne i dette arbejde

d)	opretholdelse og inspektion af sikkerheden ved vigtige eksisterende infrastrukturer med fokus på dæmninger, brændstofrørledninger, vej- og jernbanebroer, energi, vandforsyning, sanitære installationer og kommunikations- og telekommunikationsfaciliteter

e)	fastholdelse af landbrugsvirksomhed i områder med affolkning og risiko for naturkatastrofer og støtte til reintegration af menneskelige aktiviteter gennem etablering af infrastrukturer for at gøre det muligt for personer, der bor i sådanne områder, at forblive der;

25.

opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre oplysningskampagner om forebyggelse og med at indføre bedste praksis, tilvejebringe relevant opdateret information og, via kanaler, der er let tilgængelige for borgerne, oplyse den brede offentlighed om konstaterede risici og de fremgangsmåder, der skal følges i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; opfordrer indtrængende til, at der i forbindelse med oplysningskampagner for borgerne navnlig fokuseres på unge fra skolealderen og op og på landbobefolkninger; fremhæver i forbindelse med oplysningskampagner betydningen af EU's fælles alarmnummer »112« og behovet for at udbrede kendskabet hertil;

26.

erindrer om, at vand ofte forårsager naturkatastrofer, ikke blot i form af oversvømmelser – som hyppigt skyldes utilstrækkelig planlægning – frost, hagl og forurening af vandløbsoplande, men også i form af vandknaphed, der kan medføre betydelige forandringer såsom ørkendannelse i store områder i det sydlige og sydøstlige Europa;

27.	understreger, at langvarige tørkeperioder i de seneste år har begunstiget stigningen i skovbrande i Europa og samtidig øget ørkendannelsen i mange regioner;

28.	opfordrer på baggrund af de indbyrdes forbindelser mellem tørke, skovbrande og ørkendannelse Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv svarende til direktivet om oversvømmelser for at fremme vedtagelsen af en EU-politik om vandknaphed, tørke og tilpasning til klimaændringer;

29.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremme idriftsættelsen af et europæisk observatorium for tørke og ørkendannelse, som skal have til opgave at studere, afhjælpe og overvåge virkningerne af tørke og ørkendannelse for at styrke fornuftig, strategisk beslutningstagning og koordinering mellem medlemsstaterne; mener, at der bør tages hensyn til de indbyrdes forbindelser mellem tørke, skovbrande, ørkendannelse og tilpasning til klimaændringer, og at der i forbindelse med forebyggelsen af risikoen for tørke og fastlæggelsen af politikker til håndtering af tørkesituationer bør fastsættes seriøse og solidaritetsbaserede målsætninger;

30.

finder, eftersom skove er vigtige for produktionen af træ, bevarelsen af biodiversitet, forebyggelsen af oversvømmelser, jordskred og erosion, forvaltningen af grundvandsressourcer og CO2-opsamling, at alle medlemsstaterne bør bekymre sig om det forhold, at de trues af brande; opfordrer derfor Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at forelægge og gennemføre lovgivningsmæssige forslag og initiativer til beskyttelse af skovene og forebyggelse af brande; mener, at der bør ydes støtte til skovrejsnings- og skovgenplantningsprojekter med præference for lokale arter og blandet skov for at fremme biodiversiteten og øget modstandsdygtighed over for brande, storme og sygdomme og til konstant indsamling og anvendelse af overskydende skovbiomasse, som er en vedvarende energikilde; mener, at der inden for rammerne af et ægte samarbejde på dette område bør ske regelmæssig indsamling af data, kortlægning af risici, udarbejdelse af risikostyringsplaner i forbindelse med brande, identificering af de fornødne ressourcer og de ressourcer, som de 27 medlemsstater råder over, og koordinering på de forskellige niveauer;

31.

opfordrer, eftersom brandstiftelse og den øgede hyppighed heraf ifølge sagens natur er miljøforbrydelser, Kommissionen til at undersøge, hvorledes der kan iværksættes tvangsforanstaltninger, som kan forhindre forsømmelig adfærd og forsætlig brandstiftelse, og til at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet forslag herom;

32.	understreger betydningen af at betragte forebyggelse i et tværgående perspektiv og indarbejde forebyggelsesforanstaltninger i de relevante sektorpolitikker for at fremme en afbalanceret arealanvendelse og en sammenhængende økonomisk og social udvikling, der er i pagt med naturen;

33.	erkender, at nogle sektorpolitikker ved at fremme fraflytning fra landdistrikterne og overdreven befolkningskoncentration i byområder har gjort visse regioner mere sårbare over for risici;

34.

mener, at land- og skovbrugsproduktion er sårbar over for klimatiske fænomener såsom tørke, frost, is, hagl, skovbrande, stormvejr, oversvømmelser og voldsomme regnskyl, over for sundhedsrisici såsom skadedyrsangreb, dyresygdomme, epidemier og dyreepidemier, over for ødelæggelser forårsaget af vilde dyr, over for følgerne af menneskelige aktiviteter såsom klimaændringer, forurening, syreregn og utilsigtet og bevidst genetisk kontaminering, over for jordskred forårsaget af by- og regionalplanlægningsrelaterede problemer, over for teknologiske og transportrelaterede farer, ørkendannelse i bjergområder, skovbrande, som primært skyldes manglende vedligeholdelse af skovene og kriminel adfærd, og over for forurening af floder som følge af kemiske udledninger fra fabrikker, udsivning af næringsstoffer og skovgæsters forsømmelighed;

35.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme iværksættelsen af god landbrugspraksis, som i nogle medlemsstater har gjort det muligt at halvere infiltreringen af kvælstofholdige gødningsstoffer, uden at høstudbyttet er faldet;

36.

slår som et centralt element i en effektiv forebyggelse af naturkatastrofer til lyd for en i miljømæssig og social henseende afbalanceret landbrugspolitik, som tager hensyn til behovet for at støtte og fremme bæredygtig landbrugsproduktion og udvikling af landdistrikterne i de forskellige lande og regioner; går ind for effektivt at styrke incitamenterne for landbrugs- og miljørelaterede job i landdistrikterne for at tilskynde folk til at bosætte sig i sådanne distrikter, idet dette er en nøglefaktor for bevarelsen af økosystemer, imødegåelsen af den nuværende tendens til affolkning og forarmelse af disse distrikter og lettelsen af presset på byområder; fremhæver desuden landbrugernes rolle som landskabets vogtere og beklager manglen på centrale elementer vedrørende landbrugssektoren i Kommissionens meddelelse;

37.

slår til lyd for etableringen af en europæisk offentlig landbrugsforsikring; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag til en europæisk offentlig forsikringsordning for på denne måde at forbedre imødegåelsen af de risici og den indkomstusikkerhed, som landbrugerne oplever i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; understreger, at en sådan ordning skal være mere ambitiøs end den nuværende model for at undgå, at der bliver tale om en lang række forskellige forsikringsordninger i EU, hvilket skaber store skævheder mellem landbrugernes indkomster; anser det for absolut nødvendigt, at landbrugerne i samtlige medlemsstater også har adgang til en ordning for minimumskompensation for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved beregningen af landbrugsmiljøpræmier at medregne de ekstra omkostninger, som landmændene må afholde til forebyggende brandsikringsforanstaltninger (friholdelse af brandbælter, fjernelse af døde træer, jordbearbejdning langs med markskel osv.) og til afvandingsforanstaltninger (renholdelse af afvandingsrender og kanaler);

39.

understreger betydningen af at undersøge tilpasningsforanstaltninger i byområder og landdistrikter i lyset af de stadig hyppigere og stadig alvorligere ekstreme vejrbegivenheder i forskellige geografiske områder; mener, at de forventelige negative virkninger af klimaændringer vil udgøre endnu en begrænsning for landbrugsvirksomhed og fødevaresikkerhed- og -suverænitet, og understreger, at det er nødvendigt at reagere herpå og på andre udfordringer i forbindelse med tilpasningen til klimaændringerne og begrænsningen af disses negative virkninger;

40.

fremhæver den betydning, som offentlig forskning og udvikling (F&U) har for forebyggelse og forvaltning af katastrofer, og opfordrer til øget koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes forsknings- og udviklingsinstitutioner, især dem, der arbejder med samme type risici; kræver bedre hurtige varslingssystemer i medlemsstaterne og etablering og styrkelse af forbindelser mellem de forskellige hurtige varslingssystemer; henstiller, at Kommissionen tager behørigt hensyn til disse behov og sikrer en passende finansiering;

41.	understreger behovet for at forberede medlemsstaternes sundhedssystemer for så vidt angår menneskelige ressourcer, god praksis og bevidsthed om risici, således at de er i stand til at klare katastrofesituationer;

42.

understreger, at det er vigtigt at råde over omfattende data og oplysninger om risikoen for og omkostningerne ved katastrofer og at udveksle dem på EU-niveau med henblik på at gennemføre komparative analyser og fastslå de sandsynlige grænseoverskridende virkninger af katastrofer for dermed at gøre det muligt for medlemsstaterne at samkøre oplysninger om nationale civile kapaciteter og medicinske ressourcer, og at vi bør bruge og udbygge allerede eksisterende strukturer såsom Monitorerings- og Informationscentret (MIC) i stedet for at opbygge nye strukturer;

43.

beklager, at Kommissionen stadig ikke har foretaget en undersøgelse af praksis for kortlægning af farer og risici i medlemsstaterne således som lovet i dens meddelelse af 23. februar 2009 om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indfri dette løfte på effektiv vis i første halvår af 2010;

44.	mener, at det er nødvendigt at etablere en fælles metode og minimumskrav for kortlægning af farer og risici på EU-plan;

45.	understreger betydningen af at udarbejde standarder for analyse og angivelse af katastrofers socioøkonomiske indvirkning på lokalsamfund;

46.	henstiller, at spørgsmål vedrørende forebyggelse af katastrofer i højere grad inddrages i revisionen af VVM-direktivet, navnlig spørgsmål vedrørende vurdering, formidling og offentliggørelse af risici;

47.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) KOM(2009)0082.

(2) SEK(2009)0202.

(3) SEK(2007)1721.

(4) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 1.

(5) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 55.

(6) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 240.

(7) EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 471.

(8) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 599.

(9) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 414.

(10) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 322.

(11) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 363.

(12) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 369.

(13) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 375.

(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0065.

(15) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 331.

(16) 10128/08.

(17) 10633/1/06.

(18) EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9.

(19) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

(20) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27.

(21) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

(22) A/CONF.206/6.

(23) Dette er en ikke-udtømmende liste over naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, hvorfor andre former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som ikke er beskrevet i denne betænkning, kan føjes til listen.

21.2.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 50/37

Tirsdag den 21. september 2010
Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslande

P7_TA(2010)0327

Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene: vejen frem (2009/2171(INI))

2012/C 50 E/05

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's Årtusindeerklæring af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for udryddelse af fattigdom,

—	der henviser til de forpligtelser med hensyn til bistandens omfang, bistand til de afrikanske lande syd for Sahara og bistandens kvalitet, der blev indgået på G8-topmødet i Gleneagles i 2005,

—	der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og til konklusionerne fra forummet på højt plan, der holdt møde i Accra mellem den 2. og 4. september 2008 vedrørende opfølgningen på denne erklæring,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »EU-udviklingsbistand: Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand« (KOM(2006)0087,

—	der henviser til FN's rapport »Revurder fattigdom - rapport om verdenssituationen anno 2010«,

—	der henviser til de årlige rapporter fra FN's generalsekretær om gennemførelsen af FN's Årtusindeerklæring,

—	der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, »Den europæiske konsensus om udvikling« (1) underskrevet den 20. december 2005,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (2) (instrumentet for udviklingssamarbejde - DCI),

—	der henviser til de afrikanske stats- og regeringschefers Abuja-erklæring af 27. april 2001 om hiv/aids, tuberkulose og andre relevante smitsomme sygdomme,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (3),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. juni 2007 om fremme af beskæftigelsen gennem EU's udviklingssamarbejde,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »Hvordan den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande« (KOM(2001)0252),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene« (KOM(2002)0116),

—	der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 3. december 2009 om global forvaltning og reform af de internationale institutioner,

—	der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på den internationale arbejdskonference,

—	der henviser til ILO's betænkning »Betænkning om arbejdslivet 2009: Den globale jobkrise og tiden efter«, udgivet i december 2009,

—	der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om MDG-kontrakterne (4),

—	der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene (5),

—	der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle (6),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2009 om en tilgang til Fællesskabets udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara (7),

—	der henviser til de aktuelle reformer af den fælles landbrugspolitik og af den fælles fiskeripolitik,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0192/2010),

A.	der henviser til, at en stærk og bæredygtig økonomisk vækst i et stabilt, erhvervsvenligt miljø er med til at skabe velstand og arbejdspladser, og derfor er den sikreste og mest bæredygtige vej ud af fattigdom,

B.	der henviser til, at en sikker og ukorrupt lovgivning er af afgørende betydning for, at virksomheder kan trives,

C.	der henviser til, at EU-15 har forpligtet sig til at bruge 0,7 % af deres BNI på den officielle udviklingsbistand (ODA) inden 2015; der henviser til, at det nuværende ODA-niveau er ca. 0,4 %,

D.	der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse og sammenhæng i udviklingspolitikken nu er forpligtelser i henhold til EU-traktaten,

der henviser til, at det er nødvendigt at støtte udviklingslandenes bestræbelser på at opnå en så høj merværdi som muligt i deres egne lande, hvilket nødvendiggør en strategi for den industrielle udvikling, som dog fortsat bør være i overensstemmelse med kravene til bæredygtig udvikling og navnlig til miljøbeskyttelse,

F.	der henviser til, at hverken EU-donorer eller udviklingslandenes regeringer opfylder kravene til deres benchmark for udgifter til sundhed og uddannelse,

der henviser til, at udviklingslandene står over for en kritisk mangel på kvalificerede sundhedsmedarbejdere; der henviser til, at manglen på kvalificerede sundhedsmedarbejdere i de industrialiserede lande er en af de faktorer, der forringer det skrøbelige sundhedssystem i udviklingslandene, og at meget af det faglærte personale i sundhedssektoren og andre sektorer af flere forskellige grunde ikke vender tilbage til deres hjemlande for at hjælpe deres egne samfund,

H.	der henviser til, at den seneste fødevarepriskrise understregede landbrugets og fødevaresikkerhedens fortsatte betydning for fattige lande,

I.	der henviser til, at 90 % af EU-borgerne er tilhængere af udviklingssamarbejde, men at den økonomiske nedgang truer med at svække denne støtte,

J.	der henviser til, at G20 har lovet at slå hårdt ned på skattely,

K.	der henviser til, at skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene udgør et beløb, der er flere gange så stort som udviklingsbistanden,

L.	der henviser til, at pengeoverførsler udgør en større del af kapitalstrømmen til udviklingslandene end ODA,

M.	der henviser til, at 2,7 milliarder mennesker i øjeblikket ikke har adgang til kredit,

N.	der henviser til, at det ikke er tilstrækkeligt at skabe arbejdspladser for at bekæmpe fattigdom, men at der derimod skal skabes kvalitetsbeskæftigelse,

O.	der henviser til, at de fattigste lande er stærkt underrepræsenterede i internationale institutioner og globale fora,

P.	der henviser til, at de sociale sikringssystemer har vist sig at være virkningsfulde instrumenter til fattigdomsreduktion og social samhørighed, og at størstedelen af den globale befolkning ikke har nogen passende social sikring,

Udfordringer for udviklingslandene

Om økonomi

1.	opfordrer udviklingslandenes regeringer til at diversificere deres økonomi ved at udvikle deres fremstillingssektor og til at undgå at overbebyrde virksomheder med bureaukrati, navnlig små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser og vækst;

opfordrer alle udviklingslande til at tilslutte sig ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at sikre tilfredsstillende arbejdsstandarder, et højt niveau af omfattende social sikringsdækning, der medtager de fattigste og de marginaliserede, og ægte arbejdsmarkedsdialog, og navnlig at anvende »arbejdskraftintensive« projekter;

3.	understreger vigtigheden af, at man undertegner og gennemfører de forskellige ILO-konventioner om internationale arbejdsstandarder, og anbefaler en anvendelse af bestemmelserne i ILO-resolutionen »Recovering from the crisis: A Global Jobs Pact«;

4.	opfordrer til sikring af retten til frihed fra tvangsarbejde og særligt fra børnearbejde uden undtagelse, idet børn uden uddannelse er dømt til et liv i fattigdom;

5.	opfordrer til, at der lægges særlig vægt på bekæmpelse af børnearbejde, og at der i stedet skabes arbejdspladser til voksne, og børnene gives mulighed for en passende skoleuddannelse;

6.	anmoder indtrængende regeringerne om at prioritere støtte til basale sociale behov samt at fremme beskyttelsen af børn og sårbare kvinder, som er hårdt ramt af krisen, udsatte unge, ufaglærte og lavtlønnede og vandrende arbejdstagere, ansatte i landbrugssektoren og handicappede;

minder om, at mikrovirksomheder og små virksomheder, særligt i landbrugssektoren, har brug for tilstrækkelig finansiering for at bevare eksisterende arbejdspladser og skabe nye af slagsen; opfordrer udviklingslande til at fremme adgang til opsparing og kredit via mikrokredit, mikroforsikringer og innovative kreditagenter, såsom postkontorer i landdistrikterne eller mobilbanker;

8.	opfordrer EU til at anerkende socialøkonomiens (f.eks. kooperativers) bidrag til jobskabelse og fremme af anstændige arbejdspladser i udviklingslandene og til at medtage socialøkonomien i EU's udviklingsprogrammer og samarbejdsstrategier;

9.	opfordrer udviklingslandene til at udvide ejerskabet af jorden blandt de fattige og dem, der har fået frataget deres jord, ved eksempelvis at give besættere i slumkvarterer retten til den jord, de lever på;

10.	opfordrer udviklingslandene til at diversificere deres økonomi så meget som muligt, så de ikke udelukkende er afhængige af et meget begrænset antal produkter, navnlig landbrugsprodukter beregnet på eksport;

11.	minder udviklingslandene om, at de skal respektere de lokale traditioner for brug af fælles jord til landbrug for at fremme og beskytte de eksisterende små landbrug;

12.	opfordrer udviklingslandene til at betragte udviklingen i landbrugssektoren og fødevaresikkerheden som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelsen af landestrategidokumenter og nationale vejledende programmer;

13.

minder om, at styreformen indgår i begrebet »retsstaten«, en stat, der garanterer demokrati og borgerrettigheder; minder om, at en retsstat på en gang sikrer sin lovgivende virksomhed, såsom domstolsadgang, adgang til sundhed, uddannelse og administrationen, og fremme samt beskytter den enkeltes rettigheder, herunder de grundlæggende frihedsrettigheder;

Om borgerskab og regering

14.	opfordrer alle udviklingslande til øjeblikkeligt at underskrive FN-konventionen mod korruption og effektivt at gennemføre bestemmelserne heri; opfordrer endvidere EU-medlemsstaterne og EU-virksomheder til at respektere FN-konventionen;

15.	mener, at EU's medlemsstater bør fungere som rollemodeller for udviklingslandene, når det gælder budgetdisciplin, skatteopkrævning og god regeringsførelse;

16.	mener, at foranstaltninger til bekæmpelse af korruption ligeledes skal være rettet mod den private sektor samt mod at forbedre det internationale samarbejde, eksempelvis gennem informationsudveksling og programmer til inddrivelse af aktiver;

17.

opfordrer alle udviklingslande til at fremme uafhængige parlamenter, for at de på effektiv vis kan styrke demokratiet ved frit at udøve deres lovgivningsmæssige beføjelser, budgetmæssige beføjelser og kontrolbeføjelser; henviser ligeledes til den enorme betydning, som et uafhængigt fungerende og passende udbygget retssystem har;

18.	opfordrer udviklingslandenes regeringer til at maksimere civilsamfundsorganisationernes medvirken i formulering og kontrol af den offentlige orden;

19.	understreger, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i den økonomiske udvikling og kan styrke den sociale samhørighed, og at etablering og udvikling af sådanne repræsentative organisationer derfor bør fremmes;

20.	opfordrer til sikring af foreningsfriheden for fagforeninger og retten til at føre kollektive forhandlinger uden undtagelse med henblik på at håndhæve, forbedre og forsvare anstændige arbejdsvilkår;

21.	tilskynder alle lande, der har indført love, som begrænser civilsamfundsorganisationernes frihed, til at ophæve denne lovgivning;

22.	opfordrer til sikring af retten til ikkeforskelsbehandling, dvs. retten til arbejde og ligestilling uanset køn, etnisk oprindelse, alder, handicap eller seksuel orientering som et hovedprincip i fattigdomsbekæmpelsen;

23.	anmoder om, at kvinders retlige og sociale forhold styrkes betydeligt for at undgå forskelsbehandling, og til at udnytte kvinders potentielle bidrag til økonomisk og social udvikling;

24.	støtter udviklingslandene i deres bestræbelser på at styrke og øge regional integration gennem frihandelsområder, regionale økonomiske fællesskaber, regionale udviklingsbanker mv.;

Fælles udfordringer

25.	gentager sin opfordring til, at mindst 20 % af udviklingslandenes nationale budgetter og EU's udviklingshjælp allokeres til sundhed og grunduddannelse;

26.

opfordrer til nytænkning af privatiseringspolitikken, især i forbindelse med f.eks. vandforsyning, spildevandsbehandling og tjenesteydelser af almen interesse, og til fornyet overvejelse af staternes samfundsmæssige rolle i udviklingsstyringen, herunder statsejede virksomheders rolle som arbejdsgivere og leverandører af sociale ydelser;

27.

minder om de sociale sikringsordningers altafgørende rolle som omtalt i ILO's globale jobpagt og FN's socialsikringsinitiativ; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på socialsikringssystemer for at forhindre øget fattigdom og løse sociale problemer, samtidig med at der bidrages til en stabilisering af økonomien og bevarelse og fremme af beskæftigelsesegnetheden;

28.	anmoder om gratis og fuldstændig adgang til uddannelsessystemerne for alle, dvs. både grunduddannelse og højere uddannelse samt erhvervsuddannelse, således at lokalbefolkningen kan blive faguddannede arbejdstagere;

29.	fastholder, at både donorlandene og udviklingslandene skal opfylde deres forpligtelser for at nå årtusindudviklingsmålene i 2015;

30.	støtter foranstaltninger, såsom statsstøtte til løn, job- og uddannelsesmuligheder, der tilskynder lokale videnskabsmænd og andre faguddannede arbejdstagere til at blive og praktisere i deres lokalsamfund og som styrker sundhedssystemer, der er tilgængelige for alle;

31.	støtter skabelsen af nye beskæftigelsesmuligheder i udviklingslandene;

32.	støtter foranstaltninger, hvor man investerer i og opbygger offentlige tjenesteydelser generelt for at skabe beskæftigelse og styrke statens kapacitet, faciliteter og sociale samhørighed som anført i FN's rapport »Revurder fattigdom«;

33.	opfordrer til mere fokus på praktisk sundhedspleje og bevidsthedsskabelse blandt befolkningen omkring fordelene ved medicinsk behandling, for eksempel distribution af apparater til blodanalyse samt undervisning af lokalbefolkningen i brugen af disse;

34.

understreger, at udviklingen af menneskelige ressourcer er nødvendig i alle udviklingsstrategier og af afgørende betydning for jobskabelsen; opfordrer EU og udviklingslandene til at analysere beskæftigelsesbehovene og arbejdsmarkedet, udarbejde prognoser og foregribe de største udfordringer i forbindelse med erhvervsuddannelsens tilpasning til beskæftigelsen;

35.	mener, at alle udviklingsstrategier skal tage særligt hensyn til de mest sårbare og marginaliserede, navnlig kvinder, børn, ældre og handicappede;

36.	anser det for nødvendigt at dække de grundlæggende behov, og mener derfor, at det er særlig vigtigt med foranstaltninger til fremme af fødevaresikkerhed og adgang til drikkevand;

37.

fremhæver problemet med børnearbejde og anerkender, at børnearbejde er en af de største hindringer for at opnå universel grunduddannelse og reducere fattigdom og skader disse børns sunde opvækst og nødvendige skolegang; opfordrer derfor til at fremme samordningen mellem og ensretningen af agenturerne, når det gælder uddannelsesbistand og politikken for børnearbejde ved at styrke de eksisterende mekanismer, herunder den globale taskforce for børnearbejde og uddannelse; opfordrer endelig det internationale samfund, alle berørte lande og EU til at gøre deres yderste for omgående at yde en dedikeret indsats for at udrydde børnearbejde;

38.	påpeger, at ligestilling mellem kønnene er vigtigt for landenes økonomiske fremgang, og opfordrer derfor til, at der gøres en større indsats for også at sikre ligestilling mellem kønnene i økonomien;

39.	fastholder, at donorer og partnerlande skal sikre, at landbruget, navnlig små landbrug og små og mellemstore miljøvenlige landbrugsfødevareindustrier, kommer højere op på udviklingsdagsordenen;

40.

understreger, at små landbrug baseret på decentraliserede, grønne og bæredygtige produktionsmidler fremmer jobskabelse og bæredygtig udvikling, eftersom de pr. hektar beskæftiger flere mennesker end store landbrug, og disse landmænd og landarbejdere efterspørger forholdsmæssigt flere arbejdskraftintensive produkter fra landdistrikterne;

41.

opfordrer til, at beskæftigelse og jobskabelse støttes mere effektivt ved at koordinere beskæftigelsespolitik og makroøkonomisk politik, eftersom sidstnævnte ikke bør være begrænset til kontrol af inflation, handel og budgetunderskud, men også bør fokusere på stabiliteten af realproduktion, realindkomster og beskæftigelse;

42.

støtter investeringer i »grønne arbejdspladser« og i grøn industri, eksempelvis gennem udvikling af vedvarende energi og energieffektivitetssystemer i fattige lande, herunder solenergi til fordel for lokalsamfundene, der kan medvirke til at tilvejebringe bæredygtige energikilder og samtidig skabe arbejdspladser mens miljøet beskyttes;

43.	anmoder om en styrkelse af lige muligheder og adgang til efteruddannelse, erhvervsuddannelse og uddannelse af høj kvalitet; anmoder om, at adgangen til kredit forbedres (herunder mikrofinansiering) for at fremme jobskabelsen;

44.	ser frem til et øget samarbejde mellem Parlamentet og dets regionale kollegaer i udviklingslandene;

45.

understreger betydningen af at fremme anvendelsen af alternative indikatorer, der ikke er baseret på BNP, til at måle samfundsudviklingen i udviklingslandene, især under hensyntagen til de forslag, der er fremsat af udvalget om måling af økonomiske resultater og social fremgang, hvis formand er Joseph Stiglitz;

46.

opfordrer til, at de enkelte lande og regioner finder svar på den globale økonomiske krise omfattende de foranstaltninger, der nævnes i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) politiske strategi om en global jobpagt, med henblik på at lette investeringer i arbejdskraftintensive og miljøvenlige sektorer og sociale sikringsordninger;

Udfordringer for donorer

Om bistand

47.	opfordrer alle rige lande, navnlig EU-medlemsstater, til at overholde deres forpligtelser vedrørende bistand, dvs., mindst 0,7 % af BNI inden 2015;

48.	opfordrer til en fælles definition af fattigdom i medlemsstaterne for at identificere de relevante arbejdsområder og de støttemodtagere, der er berettigede til udviklingsbistand fra EU;

49.

mener, at sammenhæng i politikken kan give frugtbare resultater inden for jobskabelse i udviklingslandene, opfordrer derfor til en ændring i EU's eksterne politikker, eftersom de har direkte indflydelse på udviklingslandenes økonomier og bør være beregnet på at støtte udviklingslandenes bæredygtige behov for at bekæmpe fattigdom, sikre en anstændig indtægt og et eksistensgrundlag samt overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder, herunder de sociale og økonomiske rettigheder samt miljøbeskyttelse;

50.	anmoder om en yderligere omfattende finansiering til at håndtere virkningerne af klimaændringer og den globale finanskrise i udviklingslandene;

51.	anmoder om, at grunduddannelse og offentlig sundhed får en central plads i udviklingspolitikkerne, og understreger, at den nuværende situation ikke kan begrunde, at de nationale udgifter og den internationale støtte på disse områder reduceres;

52.	opfordrer EU til at indfri sine forpligtelser, for så vidt angår handelsstøtte;

53.	understreger, at EU skal ændre subsidiepolitikken, navnlig på landbrugsområdet og i overensstemmelse med EU's små og mellemstore landbrug, for at fremme fair handelsbetingelser for udviklingslandene;

54.	anmoder endnu engang alle donorer om en mere pålidelig overholdelse af dagsordenen for bistandseffektivitet, navnlig for så vidt angår donorkoordinering og -ansvar;

55.	fastholder, at Kommissionen skal sikre, at den eksterne dimension af den aktuelle reform af de fælles fiskeripolitikker bliver tilpasset til EU's udviklingspolitik, eftersom de er direkte forbundet med eksistensgrundlaget for befolkningen i udviklingslandene;

56.

understreger, at fiskerisektoren i mange lande er af afgørende betydning for beskæftigelsen og fødevaresikkerheden, hvorfor alle udviklingslande bør være berettigede til sektorstøtte fra EU til udvikling af deres egen bæredygtige fiskeriindustri, forskning, kontrol og retshåndhævelse til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri uafhængig af en eventuel aftale om fiskeriadgang indgået med Den Europæiske Union;

57.

understreger, at EU's sektorstøtte til fiskeriindustrien i tredjelandene tager sigte på at udstyre disse landes havne med den rette infrastruktur til at lette lokal landing og forarbejdning af fisk for at skabe nye job; opfordrer Kommissionen til at overvåge og verificere, at disse mål bliver nået, og til at yde finansiel og teknisk bistand for at forbedre de enkelte tredjelandes evne til at overvåge fiskeriaktiviteterne i dets egne farvande og tilbageholde fartøjer, der begår overtrædelser;

58.	insisterer på, at EU skal forenkle sin bistandsstruktur og procedurer i forbindelse hermed;

59.	opfordrer til øget koordinering af udviklingspolitikken mellem Kommissionen og EU's medlemsstater for at forhindre, at de forskellige aktioner indvirker negativt på opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene;

60.	forventer, at EU-politikker på områder som landbrug, handel, migration og fiskeri på ingen måde vil underminere udviklingsindsatsen, da sammenhæng i udviklingspolitikken; har til hensigt nøje at overvåge, hvordan EU overholder denne forpligtelse;

61.	opfordrer donorer til at investere klogt i udviklingsuddannelse af borgerne;

62.

opfordrer donorlandene til at bruge denne krise til grundigt at undersøge de eksisterende muligheder med hensyn til innovative og supplerende udviklingsfinansieringskilder og til at finde nye finansieringskilder, som gør det muligt for udviklingslandene at diversificere deres indtægtskilder og gennemføre effektive, konkrete og operative udgiftsprogrammer;

63.

opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at støtte bæredygtige virksomheder med anstændig jobskabelse som en særlig sektor for udviklingssamarbejde på linje med den europæiske konsensus om udvikling fra 2005 og til at fremme dens integration i mere traditionelle sektorer inden for udviklingssamarbejde, som f.eks. infrastruktur, udvikling af landdistrikter, forvaltning og handelsrelateret bistand;

Om nye finansieringskilder

64.

opfordrer G20-nationer til at gennemføre løfter om at udrydde skattely, stramme kontrollen med de finansielle markeder og være førende inden for udveksling af skatteoplysninger; mener desuden, at G20 bør give International Accounting Standards Board til opgave at vedtage en ny standard, som omfatter landespecifik rapportering;

65.	opfordrer G20- og EU-landene til at træffe foranstaltninger til at gøre pengeoverførsler billigere og lettere;

66.	anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke den offentlige økonomiske støtte til små virksomheder, mikrovirksomheder og landmænd i udviklingslandene, herunder den uformelle sektor, som der opfordres til i ILO's globale jobpagt, for at bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

Om kapacitetsopbygning og global ledelse

67.

opfordrer EU til at målrette sin bistand mod fremme af kapacitetsopbygning i områder, der vil have en direkte positiv indflydelse på partnerlandenes økonomiske struktur og skabe arbejdspladser, dvs. udvikling af deres produktionskapacitet, etablering af effektive skattesystemer, bekæmpelse af korruption, styrkelse af institutioner og civilsamfundet, fremme af lettere adgang til mikrokredit og andre finansieringskilder mv.;

68.	opfordrer til, at alle EU's udviklingspolitikker, der har indflydelse på jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse, fokuserer på foranstaltninger, der kræver, at regeringer, civilsamfund, virksomheder, fonde og lokalsamfund opfylder FN's årtusindudviklingsmål inden 2015;

69.	opfordrer EU til også at målrette sin bistand mod opbygning af sociale sikringssystemer i udviklingslandene som et vigtigt og effektivt middel til at reducere fattigdom;

70.

opfordrer til, at man prioriterer uddannelse, opfølgning af unge efter folkeskolen, faglig uddannelse, tekniske uddannelser, erhvervsuddannelser, livslang læring, adgang til finansiering, etablering af lødige praktikpladser, som de interesserede kan drage nytte af, sundhed og sikkerhed og fremme af ordninger for iværksætterinitiativer primært for små virksomheder og mikrovirksomheder med henblik på at skabe en stabil arbejdsstyrke, først og fremmest med fokus på unge, ældre, handicappede, fordrevne personer og kvinder samt alle andre marginaliserede grupper;

71.

mener, at EU skal tage hensyn til menneskerettigheder og kriterier for regeringsførelse, når der udarbejdes handelsaftaler med udviklingslande og ikke skal tøve med at anvende sanktioner, hvis et land ikke overholder sine forpligtelser med hensyn til regeringsførelse; minder om, at disse kriterier også stilles som betingelser af såvel Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) som instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI);

72.	opfordrer EU til nøje at påse overholdelsen af betingelserne, som fastsat i Cotonou-aftalen;

73.	understreger, at såvel Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) som instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) skal anvende samme kriterier med hensyn til, hvilke betingelser der skal være opfyldt;

74.

opfordrer Kommissionen til at fremme hensigtsmæssige metoder og tidsplaner til overvågning af produktionskæderne i de europæiske virksomheder, der opererer i udlandet, så man får vished for, at børnearbejde er afskaffet, og at ILO-konventionens arbejdsstandarder overholdes, og til at fremme adgangen til uddannelse, som er en afgørende faktor for fattigdomsbekæmpelse;

75.

opfordrer til etableringen af et pålideligt netværk mellem de større statslige og ikke-statslige organisationer og organisationer, der beskæftiger sig med fattigdomsbekæmpelse i alle udviklingslandene, for at udveksle synspunkter og erfaringer med EU-bistand til udformning, gennemførelse og overvågning;

76.	støtter oprettelsen af databaser på nationalt plan og EU-plan med henblik på at indsamle og sammenligne grundlæggende oplysninger, der vedrører fattigdom i udviklingslandene, som en måde til at lette og øge indsatsen for at reducere fattigdommen;

77.	understreger behovet for at styrke den eksisterende samordning mellem internationale og regionale organisationer som en yderligere indsats for at yde teknisk bistand til gennemførelsen og overvågningen af en EU-handlingsplan for fattigdomslempelse;

78.	noterer sig behovet for at oprette »rådgivende grupper« om specifikke spørgsmål som et konkret skridt og en pålidelig måde til at yde teknisk bistand med henblik på at gennemføre de målsætninger, der er fastsat i en EU-handlingsplan for fattigdomslempelse i udviklingslandene;

79.

accepterer kun anvendelsen af budgetstøtte i tilfælde, hvor der er 100 % garanti for, at midlerne når deres forventende destination og opfylder deres oprindelige formål, og hvor modtagerne overholder menneskerettighederne og kriterierne for demokratisk regeringsførelse; ser frem til en mere effektiv vurdering og revision af budgetstøtten for at kunne analysere, om den oprindelige målsætning er nået, og om regeringerne i modtagerlandene overholder ovennævnte kriterier; opfordrer Kommissionen til at oprette en it-baseret resultattavle under Europa-Parlamentets kontrol for at vurdere EU-støttens effektivitet med hensyn til fattigdomsreduktion, uddannelse og jobskabelse, idet resultattavlen skal være baseret på i hvilket omfang de forventede finansielle forhold og målsætninger er opfyldt;

80.

opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet et konsekvent og troværdigt forslag om en EU-politik efter valget, som respekterer det frie valg hos befolkningen i et givet land, og frygter, at den nuværende mangel på en konsekvent politik efter valget underminerer troværdigheden af EU's valgobservationsmissioner;

81.	støtter mere demokratisk repræsentation af udviklingslande i globale institutioner;

82.	opfordrer de internationale finansielle virksomheder til at revidere deres lånepolitikker for at støtte udviklingslandenes demokratiske og bæredygtige økonomiske udviklingsvalg;

83.	opfordrer EU og G-20til at træffe konkrete foranstaltninger for at hindre misbrug af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene og at bidrage til, at disse ressourcer bliver investeret i udviklingslandene;

84.	opfordrer til en ny bindende global finansiel aftale, hvorefter internationale koncerner automatisk skal offentliggøre det overskud, de har haft, og de skatter, som de har betalt, i de enkelte lande;

85.

opfordrer EU til at støtte FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at udvide eller gennemføre bæredygtige sociale sikringssystemer i udviklingslandene ved at sikre større konsekvens i politikkerne for de eksterne forbindelser og udarbejde en meddelelse om social sikring i udviklingssamarbejdet, sådan som det blev foreslået i Rådets konklusioner om at fremme beskæftigelsen gennem EU's udviklingssamarbejde;

Om uddannelse

86.	er enig med Kommissionen i, at det at have et arbejde er den bedste måde til at undgå fattigdom og social udstødelse; mener, at en imødegåelse af uddannelseskløften i udviklingslandene er en af de mest effektive strategier til at bryde fattigdoms- og arbejdsløshedsspiralen;

87.

glæder sig over Fast Track-initiativet »Uddannelse for Alle« (FTI) og Kommissionens principielle støtte til det; opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed omkring, hvilke midler der i øjeblikket er tilgængelige for de lande, som dette initiativ dækker, og til hvilke formål, navnlig på området for:

—	pleje og undervisning i den tidlige barndom

—	gratis og obligatorisk grundskoleuddannelse til alle

—	læring og livsfærdigheder til unge mennesker og voksne

—	voksnes læse- og skrivefærdigheder

—	ligestilling mellem kønnene

—	uddannelsernes kvalitet;

88.	opfordrer indtrængende EU til at indføre bistandsprogrammer for forældrene på forskellige områder, hvor fattigdommen fører til manglende viden med hensyn til børns opvækst, for at sikre, at børn i udviklingslandene får reelle muligheder;

89.

bemærker, at kvaliteten af det psykiske og fysiske helbred ikke blot er et spørgsmål om uddannelse, erhvervsuddannelse og ny informationsteknologi, men også et spørgsmål om adgang til vand, mad og medicin, hvorfor EU bør lægge større vægt på at lade gratis undervisningsmaterialer, gratis måltider, gratis skolebusser og gratis eksamener indgå i omfattende støtteprojekter; anser det for absolut nødvendigt at forlange en klar forbindelse mellem EU-finansierede skolebaserede projekter og fødevare- og sundhedsprogrammer i udviklingslandene;

90.	opfordrer EU til at koncentrere sin indsats om at identificere de sektorer, hvor udviklingslandene har en konkurrencefordel; mener, at oprettelsen af arbejdsbaserede lærlingeuddannelser inden for disse sektorer skal være en af hovedprioriteringerne for EU's udviklingsbistand;

91.	opfordrer EU til at tilbyde uddannelsesmuligheder til studerende fra udviklingslande, men samtidig opfordre til, at de vender tilbage til deres hjemland efter endt studie, så de kan bidrage til deres eget lokalsamfund;

Markedsadgang

92.	påpeger, at udviklingslandene får at vide, at deres produkter skal konkurrere på det åbne marked, mens det samme princip ofte ikke gælder for den udviklede verden;

93.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en sammenhængende indfaldsvinkel, som respekterer grundprincipperne for det frie marked og sikrer gensidighed på handelsområdet;

94.	understreger, at mange udviklingslande, navnlig når det gælder landbrugssektoren, er præget af subsistensøkonomier og at disse økonomier ofte er den eneste indtægtskilde og det eneste livsgrundlag;

* *

95.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer samt til ILO.

(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.

(2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

(3) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.

(4) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 15.

(5) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 316.

(6) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.

(7) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 162.

21.2.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 50/48

Onsdag den 22. september 2010
Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

P7_TA(2010)0340

Europa-Parlamentets beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked (2009/2178(INI))

2012/C 50 E/06

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til meddelelse af 11. september 2009 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked (KOM(2009)0467),

—	der henviser til Rådets (konkurrenceevne) resolution af 25. september 2008 om en omfattende europæisk handlingsplan til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (2),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (5),

—	der henviser til sin holdning af 25. april 2007 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (6),

—	der henviser til Kommissionens strategi for håndhævelse af intellektuel ejendomsret i tredjelande fra 2005 og til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »IPR Enforcement Report 2009«,

—	der henviser til sin henstilling til Rådet af 26. marts 2009 om styrkelse af sikkerheden og de grundlæggende frihedsrettigheder på internettet (7),

—	der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—	der henviser til det forhold, at chartret om grundlæggende rettigheder er juridisk bindende,

—	der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa (8),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. juni 2008 om en »Small Business Act« for Europa, der fastlagde princippet »Tænk småt først« for en ambitiøs politisk dagsorden for SMV'er,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0175/2010),

A.	der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en reel trussel mod forbrugernes sundhed og sikkerhed og mod vores økonomi og vores samfund,

der henviser til, at videnskabelige og tekniske fornyelser, patenter og kulturindustrien yder et afgørende bidrag til den europæiske økonomis konkurrenceevne, både i kraft af antallet og mangfoldigheden af de jobmuligheder, der opstår, og i kraft af den velstand, der skabes; der henviser til, at den kulturelle økonomi skal støttes fra skabelse til distribution,

der henviser til, at Den Europæiske Union som medlem af Verdenshandelsorganisationen er bundet af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS); der henviser til, at EU's medlemsstater derved er forpligtet til at vedtage og gennemføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder,

D.	der henviser til, at der er en stærk tradition for vidensdeling og udbredelse af innovation i Den Europæiske Union; der henviser til, at det fortsat er fundamentet i uddannelses- og udviklingspolitikken, at så mange som muligt kan få adgang til den teknologiske udvikling og kulturprodukter,

der henviser til, at det for at sikre en korrekt løsning på problemet med håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked er vigtigt ikke kun at tage hensyn til EU's område, men også til situationen ved EU's ydre grænser og i tredjelande, så der kan sikres forenelighed mellem beskyttelsen af indhold med oprindelse i Fællesskabet og rettighedsindehaverne hertil og forbrugernes adgang til indhold af ikkeeuropæisk oprindelse,

F.	der henviser til, at de foreliggende oplysninger om omfanget af krænkelserne af intellektuelle ejendomsrettigheder er usammenhængende, ufuldstændige, utilstrækkelige og spredte, og at der for hvert nyt forslag til retsakt kræves en objektiv, uafhængig konsekvensanalyse,

G.	der henviser til, at innovation og kreativitet tilfører den europæiske økonomi en betydelig merværdi og derfor skal bevares og udvikles under hensyntagen til den økonomiske kontekst,

H.	der henviser til, at krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er et horisontalt problem, der berører alle industrisektorer, navnlig de kreative og innovative industrier og idræt,

I.	der henviser til, at vedvarende krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder vil føre til faldende innovation i EU,

der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på nettet har fået et bekymrende omfang, navnlig for de brancher, der producerer kreativt indhold, og at det endnu ikke er blevet fastslået, om de gældende regler er tilstrækkelige til at sikre en effektiv beskyttelse af rettighedsindehaverne på internettet, samtidig med at der sikres en balance mellem alle interesser, herunder forbrugernes interesser,

K.	der henviser til, at indsatsen for at håndtere krænkelser af ophavsretten skal have befolkningens støtte for ikke at risikere at underminere støtten til intellektuelle ejendomsrettigheder blandt borgerne,

der henviser til, at den uautoriserede uploading af ophavsretligt beskyttet materiale til internettet er en klar krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forbudt i henhold til traktaterne fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), der omhandler ophavsret (WCT) og fremførelser og fonogrammer (WPPT), som Den Europæiske Union er kontraherende part i,

der henviser til, at den kreative sektor bør fortsætte udviklingen af modeller, der gør det muligt at få adgang til kreativt indhold på internettet, hvilket giver forbrugerne bedre og omkostningseffektive valg, herunder adgang til ubegrænsede abonnementstjenester; der henviser til, at udviklingen af disse lovlige tjenester hæmmes af den stigende mængde indhold, der uploades ulovligt på internettet,

der henviser til, at producenter af audiovisuelle medier skal være i stand til at anvende alle de nye distributionsformer for at bevare og øge interessen for, hvad de kan tilbyde deres publikum; der henviser til, at den nuværende ordning for udstedelse af licenser skal forbedres, så medlemsstaterne råder over en fleksibel ordning, der kan tilpasses de nye teknologier,

der henviser til, at der - med undtagelse af lovgivningen om strafferetlige sanktioner - allerede findes fællesskabsbestemmelser om varemærkeforfalskning og piratkopiering af fysiske varer, men at der fortsat er huller i reglerne for så vidt angår bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet,

P.	der henviser til, at foranstaltningerne i direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked endnu ikke er blevet evalueret med hensyn til beskyttelse af rettigheder eller dets konsekvenser for forbrugernes rettigheder,

der henviser til, at regelsættet for telekommunikation for nylig er blevet ændret og omfatter bestemmelser om standardiserede meddelelser af almen interesse, der bl.a. kan omhandle ophavsret og krænkelser heraf, uden at sætte beskyttelsen af data og retten til privatlivets fred over styr, og understreger behovet for at overholde de grundlæggende rettigheder i forbindelse med internetadgang,

R.	der henviser til, at der inden for den europæiske lovgivningsramme bør skabes mulighed for at retsforfølge personer, der krænker ophavsretten, da de internationale traktater knap nok kan behandle krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder,

S.	der henviser til, at beskyttelse af patenter er af afgørende betydning med henblik på en effektiv bekæmpelse af patentkrænkelser, og at spørgsmålet om et fælles patentsystem på EU-plan endnu mangler at blive løst,

T.	der henviser til, at det er bevist, at der er forbindelser mellem forskellige former for organiseret kriminalitet og krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder,

U.	der henviser til Europa-Parlamentets rolle på det handelsretlige område i den fælles beslutningsprocedure og dets adgang til forhandlingsdokumenter, som garanteres i Lissabontraktaten,

V.	der henviser til, at det vil være hensigtsmæssigt, at der sideløbende med foranstaltninger til bekæmpelse af overtrædelser på området også sikres beskyttelse af de forbrugere, som på lovlig vis anvender produkter, der er omfattet af lovgivningen om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,

W.	der henviser til, at den gældende fællesskabslovgivning ikke udgør en hindring for udviklingen af ordninger for tildelingen af multiterritorielle licensrettigheder,

X.	der henviser til, at der på mange områder, herunder i den tekst- og billedbaserede industri, findes forretningsmodeller, handelskanaler og licensordninger, der giver bred adgang til værker i en lang række former og formater både inden for og på tværs af de nationale grænser,

glæder sig over Kommissionens meddelelse af 11. september 2009 om yderligere ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger; beklager imidlertid, at meddelelsen ikke tager fat på problemet med at fuldføre lovgivningsrammen ved på effektiv vis at indføre en række foranstaltninger til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; bifalder de fremskridt, der er gjort i EU for at harmonisere bekæmpelsen af varemærkeforfalskning; tilskynder Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på sundheds- og sikkerhedsmæssigt følsomme områder, herunder på lægemiddelområdet;

2.	minder om, at der på kulturområdet eksisterer en undtagelse med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder, nemlig »privatkopien«;

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2010 at fremlægge en omfattende strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder, der tager fat på alle aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder håndhævelse og fremme heraf, navnlig ophavsrettens rolle som et middel og ikke en hindring, der bidrager til, at skabende personer kan tjene til livets ophold og udbrede deres værker;

opfordrer Kommissionen til at foreslå en omfattende strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder, der kan fjerne hindringerne for skabelsen af et fælles marked på internetområdet og tilpasse den europæiske lovgivningsramme for intellektuelle ejendomsrettigheder til de nuværende tendenser i samfundet og den tekniske udvikling;

understreger, at alle de foranstaltninger, der træffes for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, skal overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8 heri, og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 6, 8 og 10 heri, og være nødvendige, forholdsmæssige og passende i et demokratisk samfund; minder i denne forbindelse om, at det i artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er fastsat, at intellektuel ejendomsret er beskyttet;

6.	mener, at Kommissionen bør tage hensyn til de forskellige aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder i alle relevante politikker og lovgivningsinitiativer og i forbindelse med alle konsekvensanalyser, når et forslag har indvirkning på intellektuel ejendomsret;

mener, at Kommissionen bør tage hensyn til SMV'ernes specifikke problemer, når det gælder styrkelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med princippet »tænk småt først«, som fastsat i »Small Business Act« for Europa, bl.a. ved at anvende princippet om ikkeforskelsbehandling på SMV'er;

deler i lyset af rettighedsindehaveres erfaringer i nogle medlemsstater ikke Kommissionens overbevisning om, at den gældende ramme for civilretlig håndhævelse i EU er effektiv og harmoniseret i den fornødne udstrækning til at kunne sikre, at det indre marked fungerer korrekt, og minder Kommissionen om, at rapporten om anvendelsen af direktiv 2004/48/EF er væsentlig for at bekræfte disse påstande;

9.	mener, at der bør skabes mulighed for retsforfølgning af personer, der krænker den intellektuelle ejendomsret, i europæisk retligt regi, og minder Kommissionen om, at rapporten om anvendelsen af direktiv 2004/48/EF er en væsentlig forudsætning for at kunne bekræfte disse krav;

10.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde rapporten om anvendelsen af direktiv 2004/48/EF, herunder en evaluering af effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet, og en vurdering af direktivets virkninger for innovation og udvikling af informationssamfundet, i overensstemmelse med direktivets artikel 18, stk. 1, og om nødvendigt foreslå ændringer; anmoder om, at rapporten også kommer til at omfatte en vurdering af, hvordan man kan styrke og forbedre reglerne i relation til internettet;

11.	tager hensyn til, at der findes særlige formater, der gør værker tilgængelige for handicappede, og træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme udbredelsen af disse;

12.	er uenig med Kommissionen i, at de grundlæggende retlige rammer for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder allerede er på plads; påpeger i denne forbindelse, at forhandlingerne om direktivet om strafferetlige sanktioner endnu ikke er blevet afsluttet med held;

13.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de foranstaltninger, der skal styrke anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked, ikke hæmmer den legitime ret til interoperabilitet, da dette har afgørende betydning for en sund konkurrence på markedet for distribution af digitale værker, bl.a. for ophavsmænd til og brugere af gratis software;

14.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte passende lovgivningsforslag på grundlag af artikel 118 i TEUF, som tager fat på spørgsmålet om et effektivt EU-patentsystem, og bifalder i den forbindelse Rådets konklusioner af 4. december 2009 om et forbedret patentsystem i Europa som en væsentlig positiv udvikling;

Det europæiske observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering (»observationscentret«)

15.	anerkender, at det er vigtigt at have omfattende og pålidelige oplysninger og data om alle former for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for at udvikle evidensbaserede og resultatorienterede politikker;

16.

glæder sig over oprettelsen af observationscentret som et værktøj til centralisering af statistikker og data, der vil give grundlag for at udarbejde de forslag, der skal gennemføres for effektivt at bekæmpe varemærkeforfalskning og krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om, hvordan man bedst kan gøre brug af Europol og de eksisterende strukturer til samarbejde mellem toldmyndighederne på dette område for effektivt at bekæmpe strafferetlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

17.	ønsker, at observationscentret bliver et redskab til indsamling og udveksling af data og oplysninger om alle former for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder indsamling af videnskabelig forskning om varemærkeforfalskning og regulering af intellektuelle ejendomsrettigheder;

18.

opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvilke opgaver observationscentret vil få, og understreger, at observationscentrets succes i vid udstrækning afhænger af en inddragelse af og et samarbejde mellem samtlige aktører, herunder de nationale myndigheder, rettighedshaverne, forbrugerorganisationerne og de berørte industrier, for at øge gennemsigtigheden og undgå dobbeltarbejde;

19.

opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet og Rådet fuldt og helt om resultaterne af observationscentrets aktiviteter ved hjælp af årlige rapporter, hvori Kommissionen drager konklusioner og foreslår de nødvendige løsninger med henblik på at forbedre lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder;

Forbrugerkampagner

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med de berørte parter at organisere en forbrugerkampagne på europæisk, nationalt og lokalt plan om de risici, som varemærkeforfalskede produkter indebærer for forbrugernes sundhed og sikkerhed, og om de negative virkninger for økonomien og samfundet af varemærkeforfalskning og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet; understreger vigtigheden af at øge bevidstgørelsen, navnlig blandt unge europæiske forbrugere, om behovet for at respektere intellektuelle ejendomsrettigheder;

21.

opfordrer i relation til krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og salg af varemærkeforfalskede produkter på internettet samtlige berørte aktører, herunder internetudbydere, internetforretninger, rettighedshavere og forbrugerorganisationer, til at træffe konkrete foranstaltninger for at bevidstgøre og oplyse befolkningen om værdien af ophavsret og indvirkningen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og varemærkeforfalskning på job og vækst, som f.eks. korte, synlige og relevante pædagogiske advarsler;

22.

understreger, at det er nødvendigt at opdrage de unge for at få dem til at forstå, hvad der står på spil i forbindelse med intellektuel ejendomsret, og klart at kunne identificere, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt, ved hjælp af målrettede oplysningskampagner, navnlig mod krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet;

23.	opfordrer derfor Kommissionen til at lægge pres på industrien for at udvikle endnu flere betalingsfaciliteter med henblik på at gøre det lettere for europæiske forbrugere at købe lovligt udbudt indhold og derved øge omfanget af lovlig download i EU;

Håndtering af krænkelser og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet

24.

er enig med Kommissionen i, at supplerende ikke-forskriftmæssige foranstaltninger, såsom drøftelser blandt de berørte parter om mulige forbedringer af det digitale marked i Europa gennem en frivillig harmonisering af procedurer og standarder, kan være med til at styrke håndhævelsen at intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig foranstaltninger, der udspringer af en tæt dialog mellem de berørte parter;

25.	understreger, at den enorme stigning i omfanget af ulovlig fildeling af værker og indspilninger, der er omfattet af ophavsret, er et stigende problem for den europæiske økonomi for så vidt angår jobmuligheder i og indtægter for industrien og staten;

26.

understreger, at der er mange faktorer, der har ført til det pågældende fænomen, navnlig den avancerede teknologi og manglen på lovlige tilbud; minder dog om, at fænomenet er en krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som der hurtigt må findes passende løsninger på i forhold til de berørte sektorer og i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder;

27.

understreger, at støtte og udvikling af et lovligt udbud af varer og tjenesteydelser, der er varieret, attraktivt og synligt for forbrugerne, kan være med til at reducere fænomenet med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet, og erkender i den forbindelse, at manglen på et velfungerende europæisk digitalt indre marked udgør en stor hindring for udviklingen af lovlige tilbud på internettet, og at EU risikerer, at bestræbelserne på at udvikle det lovlige marked på internettet bliver dømt til at mislykkes, hvis man ikke anerkender denne kendsgerning og hurtigt fremsætter forslag til at løse problemet;

28.	anmoder derfor Kommissionen om at lægge pres på industrien for at udvikle nye betalingsfaciliteter med henblik på at gøre det lettere for europæiske forbrugere at købe legalt tilbudt indhold og derved sikre, at der i højere grad downloades lovligt i EU;

29.

kræver en specifik lovgivning, der sikrer, at private forbrugere, der til eget brug lovligt er kommet i besiddelse af reproduktioner af originale produkter, som er omfattet af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke er forpligtet til at bevise lovligheden af disse reproduktioner, men at det bør være op til de berørte parter at bevise en overtrædelse af reglerne om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

30.

kræver, at alle aktører, herunder internetudbyderne, deltager i dialogen med de berørte parter med henblik på at finde passende løsninger; opfordrer Kommissionen til, hvis dette ikke er muligt, at fremsætte et lovgivningsforslag eller ændre den gældende lovgivning, navnlig direktiv 2004/48/EF, for at styrke EU-reglerne på området på baggrund af erfaringerne på nationalt plan;

31.

opfordrer Kommissionen til at tænke bredt over metoder til at lette industriens adgang til det digitale marked uden geografiske grænser, under hensyntagen til de særlige forhold i hver sektor, og herved hurtigst muligt tage fat på spørgsmålet om multiterritorielle licenser, når der forekommer en stor efterspørgsel fra forbrugerne, og manglen på en harmoniseret lovgivning om ophavsret samt et effektivt og gennemsigtigt system for forvaltning af rettigheder, hvilket ville supplere det eksisterende større udbud af lovlige tjenester, der opfylder forbrugernes behov for lettere, almindeligt udbredt, øjeblikkelig og kundetilpasset adgang til indhold overalt;

32.	understreger, at ordningen for udstedelse af licenser bør forbedres på et teknisk neutralt grundlag, så medlemsstaterne råder over en fleksibel, effektiv og gennemsigtig ordning, der kan tilpasses de nye teknologier;

33.

opfordrer Kommissionen til at revidere spørgsmålet om grænseoverskridende forvaltning af rettigheder og ændre den nuværende situation med manglende retssikkerhed, der blev skabt af Kommissionens henstilling 2005/737/EF af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret, idet der tages hensyn til, at ophavsretten i sagens natur tildeles territorielt af kulturelle, traditionelle og lingvistiske årsager, og der sikres en fælleseuropæisk licensordning, som giver forbrugerne adgang til det bredest mulige valg af indhold og ikke på bekostning af et europæisk lokalt repertoire;

34.	gør endvidere opmærksom på det stigende problem med internetbaseret industrispionage og tyveri af data, der er industriel ejendom, navnlig teknisk dokumentation og kildekoder;

35.	foreslår, at observationscentret skal foretage en detaljeret analyse af problemet med datatyveri og fremsætte forslag til bekæmpelse af problemet;

36.	opfordrer Kommissionen til at identificere SMV'ernes særlige problemer og behov, til at udvikle særlige foranstaltninger for at hjælpe SMV'er med bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og til at sætte SMV'erne bedre i stand til at beskytte sig, både i EU og i tredjelande;

37.

støtter Kommissionens bestræbelser på at nå frem til, hvordan man bedst kan forbedre EU's toldforordning, der giver mulighed for at tilbageholde varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, og som sådan er en hjørnesten i EU's lovkompleks om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

38.	opfordrer Kommissionen til at udvikle et innovativt og forstærket samarbejde mellem forvaltningen og de forskellige berørte industrisektorer;

39.	opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvide samarbejdet mellem Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked og de nationale organer til beskyttelse af intellektuel ejendom med henblik på også at dække bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

40.

anerkender nødvendigheden af at benytte eksisterende institutionelle strukturer i medlemsstaterne ved bekæmpelsen af forfalskede varer og opfordrer derfor de nationale patentmyndigheder og andre organer til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til at stille øget støtte og uddannelse til rådighed for små og mellemstore virksomheder og offentligheden;

Den internationale dimension og indflydelsen på det indre marked

41.

opfordrer Kommissionen til at intensivere samarbejdet med de prioriterede tredjelande om intellektuel ejendomsret og til at fremme en afbalanceret strategi under forhandlingerne om intellektuel ejendomsret i Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, navnlig inden for rammerne af WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs);

42.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestræbelserne på at fremme forhandlingerne om en multilateral handelsaftale om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) fortsættes med henblik på at gøre systemet til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til bekæmpelse af varemærkeforfalskning mere effektivt under fuld hensyntagen til Parlamentets holdning, som navnlig kom til udtryk i dets beslutning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel, og opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet fuldt underrettet om forløbet og resultaterne af forhandlingerne og til at sikre, at bestemmelserne i ACTA er i fuld overensstemmelse med EU's regelværk for så vidt angår intellektuelle ejendomsrettigheder og grundlæggende rettigheder;

43.	støtter Kommissionens bestræbelser på at fortsætte og forstærke bilaterale samarbejdsinitiativer, herunder dialoger om intellektuel ejendomsret med tredjelande og projekter om teknisk bistand;

44.

bemærker, at den største udfordring for det indre marked ligger i bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder ved EU's ydre grænser og i tredjelande; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at oprette flere hjælpecentre vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande (især i Indien og Rusland) med henblik på at hjælpe europæiske iværksættere med at håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder mere aktivt og med at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande og forhindre indførelsen af forfalskede varer, som er produceret i sådanne tredjelande, på det indre marked;

Organiseret kriminalitet

45.

understreger vigtigheden af at bekæmpe organiseret kriminalitet i relation til intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig varemærkeforfalskning og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet; påpeger i denne forbindelse behovet for en passende EU-lovgivning om forholdsmæssige og rimelige sanktioner og støtter et tæt strategisk og operationelt samarbejde mellem alle berørte parter i EU, navnlig Europol, de nationale myndigheder og den private sektor, samt med tredjelande og internationale organisationer;

* *

46.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

(2) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.

(3) EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7.

(4) EUT L 195 af 2.6.2004, s. 16.

(5) EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16.

(6) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 526.

(7) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 206.

(8) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25.

21.2.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 50/73

Onsdag den 22. september 2010
Markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter ***I

P7_TA(2010)0333

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter (KOM(2009)0267 - C7-0036/2009 - 2009/0076(COD))

2012/C 50 E/17

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0267),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0036/2009),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. februar 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0239/2010),

1.	vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Onsdag den 22. september 2010
P7_TC1-COD(2009)0076

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter og om ophævelse af direktiv 98/8/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Biocidholdige produkter er nødvendige til at bekæmpe organismer, som skader menneskers eller dyrs sundhed, eller som skader naturlige eller forarbejdede produkter. Biocidholdige produkter kan på grund af deres iboende egenskaber og hertil knyttede anvendelsesmønstre imidlertid indebære en risiko for mennesker, dyr og miljø.

(2)	Biocidholdige produkter bør ikke markedsføres eller anvendes, medmindre de er i overensstemmelse med en godkendelse, der meddeles i henhold til denne forordning.

(3)

Denne forordning har til formål at øge den frie bevægelighed for biocidholdige produkter i Unionen og sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet . Der bør lægges særlig vægt på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, herunder gravide kvinder, spædbørn og børn. Bestemmelserne i denne forordning bør understøttes af forsigtighedsprincippet for at sikre, at industrien skal bevise, at stoffer eller produkter, der fremstilles eller markedsføres, ikke er til skade for menneskers eller dyrs sundhed og ikke har nogen uacceptabel indvirkning på miljøet. For i videst muligt omfang at fjerne eventuelle hindringer for handelen med biocidholdige produkter ▐ bør der med denne forordning indføres ▐ bestemmelser om godkendelse af aktivstoffer samt om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter, herunder bestemmelser om gensidig anerkendelse af godkendelser og parallelhandel.

(4)

Der blev oprindeligt fastsat regler om markedsføring af biocidholdige produkter i Unionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (3). Dette system bør tilpasses på grundlag af Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om vurdering af gennemførelsen af direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (forelagt i overensstemmelse med direktivets artikel 18, stk. 5) og statusrapport om det arbejdsprogram, der er omtalt i samme direktivs artikel 16, stk. 2, hvor der gøres status efter de første syv års gennemførelse af direktivet og gives en analyse af direktivets problemområder og svagheder.

(5)

Under hensyntagen til de vigtigste tilpasninger af de nuværende regler er en forordning det bedst egnede lovgivningsinstrument til at erstatte direktiv 98/8/EF, da der derved indføres tydelige og detaljerede bestemmelser, som ikke giver mulighed for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne. En forordning sikrer endvidere, at lovkravene gennemføres samtidigt i hele Unionen.

(6)

Der bør sondres mellem eksisterende aktivstoffer, der var på markedet i biocidholdige produkter pr. 14. maj 2000, og nye aktivstoffer, der på dette tidspunkt endnu ikke var på markedet i biocidholdige produkter. Denne dato blev oprindeligt fastsat i direktiv 98/8/EF som frist for direktivets gennemførelse i de nationale lovgivninger. Der blev sondret mellem stoffer, der var på markedet før denne dato, og stoffer, som ikke var. Der er iværksat et arbejdsprogram med henblik på at gennemgå alle eksisterende stoffer og eventuelt optage dem i bilag I til direktiv 98/8/EF. Det er i løbet af denne gennemgang fortsat muligt at markedsføre biocidholdige produkter indeholdende eksisterende stoffer for at undgå en situation, hvor der ikke ville være nogen biocidholdige produkter tilgængelige på markedet. Nye aktivstoffer bør undersøges, inden de biocidholdige produkter, som de indgår i, kan markedsføres, for således at sikre, at kun nye sikre produkter markedsføres.

(7)

Medlemsstaterne kan, mens arbejdsprogrammet gennemføres og senest frem til afgørelsen om eventuelt at optage aktivstoffer i bilag I til direktiv 98/8/EF, midlertidigt og på visse betingelser godkende biocidholdige produkter, der ikke opfylder kravene i denne forordning. Efter afgørelsen om optagelse bør medlemsstaterne meddele, tilbagekalde eller ændre godkendelser i overensstemmelse med denne forordning.

(8)

Det er af hensyn til retssikkerheden derfor nødvendigt at udarbejde en EU-liste over aktivstoffer, som biocidholdige produkter må indeholde. Der bør indføres en procedure for vurdering af, om et aktivstof kan optages på EU-listen. Det bør bestemmes, hvilke oplysninger de interesserede parter bør fremlægge, for at optagelse af et aktivstof på EU-listen kan godkendes.

(9)

De risici, der er forbundet med fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af kemiske aktivstoffer samt materialer og genstande behandlet dermed, må derfor vurderes og behandles på samme måde som i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (4).

(10)

For at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø, bør aktivstoffer med de værste fareprofiler ikke godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter undtagen i særlige tilfælde. Disse særlige tilfælde omfatter situationer, hvor godkendelsen er berettiget, hvis der er tale om en ubetydelig eksponering af mennesker, når stoffet er nødvendigt af folkesundhedsmæssige årsager eller fordi en eventuel ikke-optagelse på listen har uforholdsmæssige negative konsekvenser, når der ikke findes noget alternativ.

(11)

For at undgå anvendelsen af aktivstoffer med de værste fareprofiler, særlig når anvendelsen ikke er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (5), bør deres godkendelse begrænses til situationer, hvor eksponeringen af mennesker er ubetydelig eller stoffet er nødvendigt af folkesundhedsmæssige årsager.

(12)

Aktivstofferne på EU-listen bør regelmæssigt tages op til fornyet vurdering for at tage hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling. Når der er umiddelbar grund til at antage, at et aktivstof, der anvendes i et biocidholdigt produkt, kan udgøre en højere risiko end tidligere antaget, bør Kommissionen være i stand til at tage op til overvejelse, om det pågældende aktivstof bør være optaget på listen.

(13)

Aktivstoffer kan på grundlag af deres iboende farlige egenskaber betragtes som egnede til substitution med andre aktivstoffer, når sådanne stoffer, der betragtes som effektive i forhold til målskadegørerne, bliver tilgængelige i tilstrækkelig stor varietet for at undgå, at skadegørere bliver resistente. For at give mulighed for regelmæssigt at vurdere substitutionsrelevante stoffer bør optagelsesperioden for disse stoffer selv i tilfælde af fornyelse ikke overstige syv år . Identifikationen af substitutionsrelevante stoffer bør desuden betragtes som første fase i en sammenlignende vurdering.

(14)

Det bør i forbindelse med meddelelsen af godkendelse eller fornyet godkendelse af biocidholdige produkter være muligt at sammenligne to eller flere biocidholdige produkter for så vidt angår risici og fordele. Som et resultat af en sådan sammenlignende vurdering kan biocidholdige produkter indeholdende aktivstoffer, der betragtes som substitutionsrelevante, erstattes med andre stoffer, der er betydeligt mindre farlige for mennesker eller miljøet, når der ikke er nogen betydelige økonomiske eller praktiske skadevirkninger. Der bør i sådanne tilfælde fastsættes passende udfasningsperioder.

(15)

For at undgå unødvendige administrative eller finansielle byrder for erhvervslivet og de kompetente myndigheder bør der kun foretages en fuld vurdering af en ansøgning om fornyet optagelse af et aktivstof på EU-listen eller kun meddeles godkendelse, hvis den kompetente myndighed, der var ansvarlig for den oprindelige vurdering, træffer afgørelse herom på grundlag af de tilgængelige oplysninger.

(16)

Der bør sikres en effektiv koordinering og styring af de tekniske, videnskabelige og administrative aspekter af denne forordning på EU-plan. Det Europæiske Kemikalieagentur (herefter »agenturet«), der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, bør udføre specifikke opgaver med hensyn til vurderingen af aktivstoffer og godkendelsen af visse kategorier af biocidholdige produkter samt hertil knyttede opgaver på Unionens område. Der bør derfor inden for rammerne af agenturet nedsættes et udvalg for biocidholdige produkter for at varetage de opgaver, som agenturet pålægges i henhold til denne forordning.

(17)

Det erkendes, at biocidholdige produkter, der ikke kun er beregnet til anvendelser inden for rammerne af denne forordning, men også i tilknytning til medicinsk udstyr, herunder til overfladedesinfektion på sygehuse og af medicinsk udstyr, kan indebære andre risici end dem, der er omfattet af denne forordning. Det bør derfor være et krav, at sådanne biocidholdige produkter ud over kravene i denne forordning også opfylder de relevante væsentlige krav i Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (6), Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (7) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (8).

(18)

Da omkostningerne ved at lade denne forordning finde anvendelse på fødevarer eller foderstoffer, der anvendes til biocidformål, ville være uforholdsmæssigt store i forhold til eventuelle fordele, bør fødevarer og foderstoffer, der anvendes til biocidformål, ikke være omfattet af denne forordning. Desuden er sikkerheden ved fødevarer og foderstoffer omfattet af EU-lovgivningen, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (9).

(19)

Tekniske hjælpestoffer er omfattet af den eksisterende EU-lovgivning, særlig Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (10), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (11). Disse stoffer bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(20)	Da produkter, der anvendes til konservering af fødevarer eller foderstoffer ved at bekæmpe skadegørere, og som tidligere var omfattet af produkttype 20, er nu omfattet af direktiv 89/107/EØF og forordning (EF) nr. 1831/2003, er det ikke hensigtsmæssigt at bevare denne produkttype.

(21)

Da den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sediment giver en effektiv vurdering af risiciene i forbindelse med systemer til styring af ballastvand, bør den endelige godkendelse og efterfølgende typegodkendelse af sådanne systemer betragtes som svarende til den produktgodkendelse, der kræves i henhold til denne forordning.

(22)

For at tage hensyn til visse biocidholdige produkters særlige art samt det lave risikoniveau, der er forbundet med deres påtænkte anvendelser, og for at fremme udviklingen af biocidholdige produkter indeholdende nye aktivstoffer, er det hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om EU-godkendelse af disse produkter.

(23)

For at sikre, at det kun er biocidholdige produkter, der opfylder de relevante bestemmelser i denne forordning, som markedsføres, bør biocidholdige produkter være omfattet af et krav om godkendelse enten fra de kompetente myndigheder for så vidt angår markedsføring eller anvendelse på en medlemsstats område eller en del heraf eller fra Kommissionen for så vidt angår markedsføring eller anvendelse i Unionen.

(24)

For at fremme adgangen til det indre marked og undgå ekstraomkostninger og øget tidsforbrug, fordi der skal søges om forskellige nationale godkendelser i forskellige medlemsstater, bør proceduren for EU-godkendelse gælde alle kategorier af biocidholdige produkter med undtagelse af biocidholdige produkter, der indeholder aktivstoffer .

(25)

For at sikre, at de kompetente myndigheder anvender kriterierne for godkendelse af et aktivstof som et lavrisikostof på harmoniseret vis, er det nødvendigt i videst muligt omfang at specificere disse kriterier i denne forordning. Disse kriterier bør være baseret på de biocidholdige produkters farekategorier og eksponeringen i forbindelse med produktets anvendelse. Anvendelsen af biocidholdige lavrisikoprodukter bør ikke medføre en høj risiko for udvikling af resistens hos målorganismerne.

▐

(26)

Under hensyntagen til bestemmelserne om biocidholdige lavrisikoprodukter i denne forordning forekommer det hensigtsmæssigt at undtage aktivstoffer, der er indeholdt i disse produkter, fra registreringskravene i forordning (EF) nr. 1907/2006. Dette er især nødvendigt, fordi disse stoffer ikke opfylder betingelserne i denne forordnings artikel 15, stk. 2.

(27)	Der bør fastsættes fælles principper for vurdering og godkendelse af biocidholdige produkter for at sikre, at de kompetente myndigheder anvender en ensartet fremgangsmåde.

(28)

For at vurdere de risici, der kan opstå ved de påtænkte anvendelser af biocidholdige produkter, er det hensigtsmæssigt, at ansøgerne indgiver et dossier, der indeholder de nødvendige oplysninger. Det er nødvendigt at definere et datasæt for aktivstoffer og biocidholdige produkter, hvori disse indgår, til støtte både for ansøgere om godkendelse og de kompetente myndigheder, der skal foretage vurdering og træffe afgørelse om godkendelse.

(29)

På baggrund af aktivstoffernes og de biocidholdige produkters forskelligartethed bør data- og prøvningsbestemmelserne tilpasses de individuelle forhold og give mulighed for en overordnet risikovurdering. En ansøger bør derfor have mulighed for i givet fald at anmode om en tilpasning af datakravene, herunder at udelade de datakrav, der er unødvendige eller umulige at overholde under hensyntagen til produktets art eller påtænkte anvendelser. Ansøgere bør levere en passende teknisk og videnskabelig begrundelse til støtte for deres anmodning.

(30)

For at sikre, at ansøgere på effektiv vis kan udøve deres rettigheder til at anmode om tilpasning af datakravene, bør de kompetente myndigheder informere dem om denne mulighed og om, på hvilket grundlag en sådan anmodning kan indgives. For at fremme udarbejdelsen af anmodninger, særlig fra små og mellemstore virksomheder, bør den kompetente myndighed så vidt mulig bistå ansøgeren med anmodningens udarbejdelse.

(31)	For at hjælpe ansøgere, navnlig SMV'er, med at opfylde kravene i denne forordning bør medlemsstaterne oprette nationale helpdeske. Disse bør udgøre et supplement til de vejledninger, der udarbejdes af agenturet.

(32)

For at fremme markedsadgangen for biocidholdige produkter, der tilhører en bestemt produktgruppe, bør der være mulighed for at godkende grupper af biocidholdige produkter med tilsvarende anvendelser og tillade begrænsede variationer i forhold til det biocidholdige referenceprodukt, såfremt disse variationer ikke påvirker risikoniveauet og produkternes effektivitet.

(33)

Når biocidholdige produkter godkendes, bør det sikres, at de, når de anvendes korrekt til det påtænkte formål, er tilstrækkeligt effektive og ikke har uacceptable virkninger på målorganismerne såsom resistens, og, for så vidt angår hvirveldyr, unødig lidelse og smerte, og ud fra den aktuelle videnskabelige og tekniske viden ikke har uacceptable skadelige virkninger på miljøet og på menneskers og dyrs sundhed. Der bør ved afgørelsen om, hvorvidt der bør meddeles godkendelse af et biocidholdigt produkt, tages behørigt hensyn til fordelene ved dets anvendelse.

(34)

Angreb med skadegørere bør undgås ved hjælp af passende afskrækkende foranstaltninger for at fjerne eller hindre sådanne organismer. Desuden bør der træffes andre forsigtighedsforanstaltninger, f.eks. korrekt opbevaring af varer, overholdelse af hygiejnestandarderne og øjeblikkelig bortskaffelse af affald. Der bør kun tages yderligere skridt, hvis sådanne foranstaltninger ikke har nogen effekt. Biocidholdige produkter, som udgør en lavere risiko for mennesker, dyr og miljøet, bør altid foretrækkes frem for andre, når disse produkter er et effektivt middel i den særlige situation. Biocidholdige produkter, der er beregnet på at skade, dræbe eller ødelægge dyr, som kan føle smerte og ubehag, bør anvendes som sidste udvej.

(35)

For at undgå overlapning af vurderingsprocedurer og for at sikre fri bevægelighed i Unionen for biocidholdige produkter samt af materialer og genstande, der er behandlet dermed, bør der fastsættes procedurer for at sikre, at godkendelser af produkter, der meddeles i én medlemsstat, anerkendes i alle andre medlemsstater.

(36)	Der bør fastsættes specifikke bestemmelser om procedurer, der kan sikre en velfungerende gensidig anerkendelse af godkendelser, der meddeles af medlemsstater, og især en hurtig tvistbilæggelsesprocedure.

(37)	For at give medlemsstaterne mulighed for at samarbejde vedrørende vurderingen af biocidholdige produkter og fremme markedsadgangen for biocidholdige produkter, bør det være muligt at iværksætte proceduren for gensidig anerkendelse samtidig med indgivelsen af den første ansøgning om godkendelse.

(38)

Det er nødvendigt at oprette en tvistbilæggelsesordning på EU-niveau for at sikre en velfungerende gensidig anerkendelse. Hvis en kompetent myndighed nægter gensidigt at anerkende en godkendelse eller foreslår en begrænsning heraf, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at træffe afgørelse. Kommissionen bør i tilfælde af tekniske eller videnskabelige spørgsmål kunne henvende sig til agenturet, inden den forbereder afgørelsen.

(39)

Selv om der fastsættes harmoniserede bestemmelser for alle typer af biocidholdige produkter, herunder produkter, der har til formål at bekæmpe hvirveldyr, kan den faktiske anvendelse heraf volde betænkeligheder. Medlemsstaterne bør derfor kunne undtages fra princippet om gensidig anerkendelse af biocidholdige produkter, der hører ind under visse særlige typer af biocider, når disse har til formål at bekæmpe særlige arter af hvirveldyr, såfremt disse undtagelser er berettigede og ikke bringer målet med denne forordning i fare med hensyn til et passende beskyttelsesniveau af det indre marked.

(40)

For at fremme velfungerende procedurer for godkendelse og gensidig anerkendelse er det hensigtsmæssigt at indføre en ordning for gensidig udveksling af oplysninger, og bestemme, at medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet efter anmodning bør stille detaljerede oplysninger og videnskabelig dokumentation, der er forelagt i forbindelse med ansøgning om godkendelse af biocidholdige produkter, til rådighed for hinanden.

(41)

Hvis anvendelsen af et biocidholdigt produkt er i en medlemsstats interesse, men der ikke er nogen ansøger, som er interesseret i at markedsføre det pågældende produkt i den pågældende medlemsstat, bør organer med ansvar for skadedyrsbekæmpelse eller andre erhvervsorganisationer have mulighed for at søge om godkendelse. Hvis de får meddelt godkendelse, bør de have samme rettigheder og forpligtelser som enhver anden godkendelsesindehaver.

(42)

For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling samt godkendelsesindehaveres behov, bør det specificeres, under hvilke betingelser godkendelser kan tilbagekaldes, ændres eller tages op til fornyet vurdering. Der bør fastsættes bestemmelser om levering og udveksling af oplysninger, der kan påvirke godkendelserne, således at de kompetente myndigheder og Kommissionen har mulighed for at træffe passende foranstaltninger.

(43)	I tilfælde af uforudsete farer, der truer folkesundheden eller miljøet, og som ikke kan bekæmpes på anden vis, bør medlemsstaterne have mulighed for i en begrænset periode at godkende biocidholdige produkter, der ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

(44)

For at fremme udviklingen af nye aktivstoffer bør proceduren for vurdering af nyudviklede aktivstoffer ikke være til hinder for, at medlemsstaterne eller Unionen i en begrænset periode godkender biocidholdige produkter indeholdende et aktivstof inden aktivstoffet er optaget i bilag I, såfremt der er indsendt et dossier, der opfylder alle krav, og det skønnes, at aktivstoffet og de biocidholdige produkter opfylder de betingelser, der er fastsat for dem.

(45)	For at fremme forskning og udvikling inden for aktivstoffer og biocidholdige produkter bør der fastsættes regler for, hvordan ikke-godkendte biocidholdige produkter eller aktivstoffer kan markedsføres med henblik på forskning og udvikling.

(46)	I betragtning af fordelene for det indre marked og forbrugerne er det ønskeligt at fastsætte harmoniserede regler for parallelhandel med ▐ identiske biocidholdige produkter, der er godkendt i forskellige medlemsstater.

(47)

For at sikre beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed samt miljøet og for at undgå diskriminering mellem genstande eller materialer med oprindelse i Unionen og genstande eller materialer, der indføres fra tredjelande, bør alle behandlede genstande eller materialer, der markedsføres i det indre marked, kun indeholde godkendte biocidholdige produkter.

(48)	For at give forbrugerne mulighed for at foretage et informeret valg og fremme de kompetente myndigheders gennemførelse af denne forordning, bør genstande eller materialer, der er behandlet med biocidholdige produkter, forsynes med en passende mærkning.

(49)

Ansøgere, der har haft udgifter til at få et aktivstof optaget i bilag I eller til at få godkendt et biocidholdigt produkt i henhold til bestemmelserne i denne forordning eller i henhold til direktiv 98/8/EF , bør have mulighed for at få dækket en del af disse udgifter ved at modtage passende kompensation, når eneretsoplysninger, som de har indgivet til støtte for en optagelse på listen eller en godkendelse, anvendes til fordel for efterfølgende ansøgere.

(50)

For at sikre, at alle eneretsoplysninger, der indgives til støtte for en optagelse af et aktivstof i bilag I eller en godkendelse af et biocidholdigt produkt, er beskyttede fra det øjeblik, hvor de indgives, og for at undgå situationer, hvor visse oplysninger er ubeskyttede, bør bestemmelserne om databeskyttelsesperioder også finde anvendelse på oplysninger, der indgives inden for rammerne af direktiv 98/8/EF.

(51)

For at fremme udviklingen af nye aktivstoffer og biocidholdige produkter indeholdende disse bør der fastsættes en beskyttelsesperiode for de eneretsoplysninger, der indgives til støtte for optagelsen af aktivstoffer eller godkendelsen af biocidholdige produkter, der ikke er længere end beskyttelsesperioden for oplysninger vedrørende eksisterende aktivstoffer og produkter indeholdende disse.

(52)

Det er væsentligt at begrænse antallet af dyreforsøg mest muligt, samt at forsøgene med biocidholdige produkter eller aktivstoffer, der er indeholdt i biocidholdige produkter, bestemmes af et produkts formål og anvendelse. Ansøgere bør dele og ikke kopiere undersøgelser, hvori der indgår hvirveldyr, til gengæld for en passende kompensation. Hvis der ikke kan indgås aftale om at dele undersøgelser, hvori der indgår hvirveldyr, mellem dataejeren og den potentielle ansøger, bør agenturet give den potentielle ansøger tilladelse til at anvende oplysningerne, uden at dette dog foregriber en eventuel afgørelse om kompensation afgivet af en national domstol. Et EU-register med kontaktoplysninger vedrørende indehaverne af sådanne undersøgelser bør etableres og stilles til rådighed for alle myndigheder med henblik på at informere potentielle ansøgere.

(53)	Man bør desuden fremme generering af oplysninger ved hjælp af alternative metoder, der ikke omfatter dyreforsøg, og som er ækvivalente med de forskrevne forsøg og forsøgsmetoder. Der bør også foretages tilpasning af datakravene for at undgå unødvendige omkostninger til prøvning.

(54)	For at sikre, at kravene vedrørende godkendelse af biocidholdige produkter opfyldes, når de markedsføres, bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på passende kontrol og tilsyn.

(55)

Der bør sikres en effektiv kommunikation af oplysninger om risici hidrørende fra biocidholdige produkter og risikoforvaltningsforanstaltninger, da dette udgør en væsentlig del af det system, der etableres ved denne forordning. De kompetente myndigheder, agenturet og Kommissionen bør i forbindelse med deres bestræbelser på at fremme adgangen til information overholde princippet om fortrolighed og undgå enhver videregivelse af oplysninger, der kan skade de berørte personers forretningsinteresser , medmindre det er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed og miljøet .

(56)

For gøre overvågningen og kontrollen så effektiv som mulig og levere de oplysninger, der er relevante med henblik på at håndtere de risici, der er forbundet med biocidholdige produkter, bør producenter, importører og erhvervsmæssige brugere pålægges at føre register over de produkter, de fremstiller, markedsfører eller anvender. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesbestemmelser om indsamling, overførsel og behandling af data.

(57)	For at fremme udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder, agenturet og Kommissionen bør der etableres et EU-register over biocidholdige produkter.

(58)

Det er nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne om agenturet som fastsat i forordning (EF) nr. 1907/2006 bør finde anvendelse på tilsvarende vis for så vidt angår biocidholdige aktivstoffer og produkter. Det bør præciseres i bestemmelserne i denne forordning, når der er behov for at fastsætte specifikke bestemmelser om agenturets opgaver og funktionsmåde inden for rammerne af denne forordning.

(59)

Omkostningerne i forbindelse med de procedurer, der er forbundet med gennemførelsen af denne forordning, bør afholdes af de personer, der søger at markedsføre eller markedsfører biocidholdige produkter, og af de personer, der støtter optagelsen af aktivstoffer i bilag I. For at fremme et velfungerende indre marked bør Kommissionen træffe foranstaltninger med henblik på at harmonisere de gebyrordninger, der er etableret af medlemsstaterne og agenturet, under hensyntagen til de små og mellemstore virksomheders særlige behov.

(60)	Der bør sikres klageadgang over for visse af agenturets afgørelser. Agenturets klageudvalg, der er nedsat i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, bør ligeledes sikre behandlingen af klager over afgørelser, der træffes af agenturet i henhold til denne forordning.

(61)

Der er videnskabelig usikkerhed med hensyn til nanomaterialers sikkerhed for menneskers sundhed og miljøet, og Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) har identificeret specifikke sundhedsricisi samt toksiske virkninger på miljøorganismer for visse nanomaterialers vedkommende. Desuden har VKNNPS fundet, at der generelt mangler eksponeringsdata af høj kvalitet for såvel mennesker som miljø og konkluderet, at viden om metoden til både eksponeringsberegning og risikoidentifikation bør udvikles, valideres og standardiseres yderligere. Flere og flere biocidholdige produkter indeholder nanosølv. I takt med den teknologiske udvikling kan der blive tale om øget anvendelse af nanomaterialer i biocidholdige produkter. For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, fri bevægelighed for varer og retssikkerhed for fabrikanter er der brug for en ensartet definition af nanomaterialer på internationalt plan. Unionen bør bestræbe sig på at skabe enighed om en sådan definition i de relevante internationale fora. Opnås der enighed herom, bør definitionen af nanomaterialer i denne forordning tilpasses i overensstemmelse hermed. Der foreligger ikke i øjeblikket tilstrækkelige oplysninger om risikoen ved nanomaterialer. For at muliggøre en bedre vurdering af deres sikkerhed bør Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) i samarbejde med de relevante organer angive retningslinjer for afprøvningsmetoder, som tager højde for nanomaterialers specifikke egenskaber. Kommissionen bør jævnligt revidere bestemmelserne om nanomaterialer i lyset af den videnskabelige udvikling.

(62)	Da antifoulingprodukter kan påvirke vandmiljøet, bør Kommissionen på internationalt plan arbejde for, at AFS-konventionen (international konvention om begrænsning af skadelige antifouling-systemer på skibe) ratificeres verden over og tilpasses denne forordning.

(63)

I henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal der forudgående ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsættes regler og generelle principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Indtil denne nye forordning vedtages og på grund af nødvendigheden af at vedtage nærværende forordning så hurtigt som muligt, finder Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12), fortsat anvendelse, bortset fra forskriftsproceduren med kontrol, som ikke finder anvendelse. Henvisninger til bestemmelser i nævnte afgørelse bør imidlertid erstattes af henvisninger til reglerne og principperne i den nye forordning, så snart denne træder i kraft.

(64)	Der bør gives mulighed for en tidsforskudt anvendelse af denne forordning for at fremme en smidig overgang til det nye system for optagelse af aktivstoffer i bilag I og godkendelse af biocidholdige produkter.

(65)

Agenturet bør som følge af det begrænsede antal nye ansøgninger om optagelse af aktivstoffer i bilag I overtage arbejdet med at koordinere og fremme nye ansøgninger allerede fra forordningens anvendelsesdato. Under hensyntagen til det store antal eksisterende sager og for at give agenturet tid til at forberede sig på sine nye opgaver, bør det overtage de opgaver, der er forbundet med de ansøgninger, der er indgivet i henhold til direktiv 98/8/EF, pr. 1. januar 2014.

(66)

For at respektere virksomhedernes berettigede forventninger med hensyn til markedsføring og anvendelse af biocidholdige lavrisikoprodukter, der er omfattet af direktiv 98/8/EF, bør disse virksomheder have tilladelse til at markedsføre sådanne produkter, hvis de overholder bestemmelserne om registrering af biocidholdige lavrisikoprodukter i nævnte direktiv. Denne forordning bør dog finde anvendelse, når den første registrering udløber.

(67)	Da visse produkter ikke tidligere har været omfattet af EU-lovgivningen om biocidholdige produkter, er det passende at anvende en overgangsperiode, således at virksomhederne kan forberede sig på at anvende bestemmelserne om in situ-genererede aktivstoffer og behandlede genstande og materialer ▐.

(68)

For at sikre lige behandling af personer, der markedsfører biocidholdige produkter indeholdende et eller flere eksisterende aktivstoffer, bør de pålægges at udarbejde et dossier eller have en dataadgangstilladelse til et dossier, eller til hver bestanddel af dossieret, for hvert af de aktivstoffer, som produktet indeholder. Personer, der ikke opfylder dette krav pr. 1. januar 2014, bør ikke længere have tilladelse til at markedsføre deres produkter. Der bør i sådanne tilfælde fastsættes passende udfasningsperioder for bortskaffelse, lagring eller anvendelse af eksisterende beholdninger af biocidholdige produkter.

(69)	Denne forordning bør på passende vis tage hensyn til andre arbejdsprogrammer vedrørende fornyet vurdering eller godkendelse af stoffer og produkter eller relevante internationale konventioner -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og formål

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser for:

1)	markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter i medlemsstaterne eller Unionen

2)	gensidig anerkendelse af godkendelser i Unionen

3)	udarbejdelse på EU-plan af en liste over aktivstoffer, som må anvendes i biocidholdige produkter.

Formålet med denne forordning er gennem en harmonisering af bestemmelserne for markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og forbedre det indre markeds funktion. Bestemmelserne i denne forordning understøttes af forsigtighedsprincippet for at sikre, at markedsførte aktivstoffer eller produkter ikke har skadelige virkninger for mennesker, ikke-målarter eller miljøet. Der lægges særlig vægt på beskyttelse af børn, gravide kvinder og syge.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på biocidholdige produkter som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a).

Bilag V indeholder en liste over og en beskrivelse af de typer af biocidholdige produkter, der er omfattet af denne forordning.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på biocidholdige produkter, der falder inden for følgende retsakters anvendelsesområde:

a)	Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (13)

b)	Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer (14)

c)	Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse (15)

d)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (16)

e)	Rådets direktiv 90/167/EØF af 26. marts 1990 om fastsættelse af betingelserne for tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet (17)

f)	direktiv 90/385/EØF

g)	Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (18)

h)	direktiv 93/42/EØF

i)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (19)

j)	Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om markedsføring og anvendelse af fodermidler (20)

k)	direktiv 98/79/EF

l)	Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (21)

m)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (22)

n)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (23)

o)	forordning (EF) nr. 1831/2003

p)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (24)

q)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (25)

r)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (26).

3. Medmindre det modsatte udtrykkeligt er fastsat, finder denne forordning anvendelse for så vidt ikke andet er fastsat i følgende retsakter:

a)	Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (27)

b)	Rådets direktiv 79/117/EØF af 21. december 1978 om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer (28)

c)	Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (29)

d)	Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (30)

e)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (31)

f)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (32)

g)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (33)

h)	forordning (EF) nr. 1907/2006

i)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (34)

j)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 689/2008 af 17. juni 2008 om eksport og import af farlige kemikalier (35)

k)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (36)

l)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (37)

4. Artikel 58 finder ikke anvendelse på transport af biocidholdige produkter med jernbane, ad vej og indre vandveje eller ad sø- eller luftvejen.

5. Denne forordning finder ikke anvendelse på fødevarer eller foderstoffer, der anvendes til biocidformål.

6. Denne forordning finder ikke anvendelse på tekniske hjælpestoffer, der anvendes til biocidformål.

7. Når et biocidholdigt produkt fra fabrikantens side er beregnet på at bekæmpe enhver skadegører, der er til stede i medicinske anordninger, eller til andre formål, der er omfattet af denne forordning, skal de relevante væsentlige krav i direktiv 90/385/EØF, 93/42/EØF eller 98/79/EF også være opfyldt.

8. Biocidholdige produkter, der har opnået endelig godkendelse i henhold til den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sediment, betragtes som godkendte i henhold til kapitel VII i denne forordning. Artikel 38 og 57 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 3

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a) »biocidholdige produkter«: aktivstoffer og blandinger, som indeholder et eller flere aktivstoffer i den form, hvori de overdrages til brugeren, og som primært er bestemt til at kunne ødelægge, hindre, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller på anden vis bekæmpe virkningen af skadegørere kemisk eller biologisk.

Alle stoffer, blandinger og anordninger, der markedsføres med det formål at generere aktivstoffer, betragtes også som biocidholdige produkter

b) »mikroorganisme«: enhver mikrobiologisk enhed, cellulær eller ikke-cellulær, der kan formere sig eller overføre genetisk materiale, herunder laverestående svampe, vira, bakterier, gær, skimmelsvampe, alger, protozoer og mikroskopiske parasitære helminther

c) »aktivstoffer«: stoffer eller mikroorganismer med virkning imod skadegørere

d) »eksisterende aktivstoffer«: stoffer, der blev markedsført pr. 14. maj 2000 som aktivstoffer i et biocidholdigt produkt til andet end videnskabelige formål eller produkt- og procesorienteret forskning og udvikling

e) »nye aktivstoffer«: stoffer, der ikke blev markedsført pr. 14. maj 2000 som aktivstoffer i et biocidholdigt produkt til andet end videnskabelige formål eller produkt- og procesorienteret forskning og udvikling

f) »problematiske stoffer«: andre stoffer end aktivstoffer, som i sig selv kan forårsage skadevirkninger umiddelbart eller på længere sigt for mennesker, navnlig børn, dyr eller miljø, og som er til stede eller dannes i et biocidholdigt produkt i tilstrækkelige koncentrationer til at medføre disse virkninger .

Et sådant stof vil normalt, medmindre der er andre grunde til bekymring, være et stof, der er klassificeret som farligt i henhold til direktiv 67/548/EØF, og være til stede i det biocidholdige produkt i en koncentration, der medfører, at produktet betragtes som farligt i henhold til direktiv 1999/45/EF eller forordning (EF) nr. 1272/2008

g) »skadegørere«: enhver organisme, herunder patogene agenser, hvis tilstedeværelse er uønsket eller umiddelbart eller på længere sigt skadelig for mennesker, navnlig børn, menneskelige aktiviteter eller produkter, som mennesker anvender eller producerer, eller for dyr eller miljøet

h) »restkoncentrationer«: stoffer i eller på planter eller produkter af vegetabilsk oprindelse, spiselige animalske produkter, vandressourcer, drikkevand eller andetsteds i miljøet, som stammer fra anvendelse af et biocidholdigt produkt, herunder også sådanne stoffers metabolitter samt nedbrydnings- og reaktionsprodukter

i) »markedsføring«: ▐ levering af et biocidholdigt produkt til tredjemand, mod eller uden vederlag, eller tilrådighedsstillelse af et biocidholdigt produkt for tredjemand. Import betragtes som markedsføring. Der foreligger ikke levering til tredjemand, når behandlede materialer eller produkter som led i erhvervsvirksomhed bliver individuelt fremstillet og herefter indarbejdet af producenten

j) »anvendelse«: alle operationer, der udføres med et biocidholdigt produkter, herunder oplagring, håndtering, blanding og brug, undtagen enhver operation, der udføres med henblik på udførsel af det biocidholdige produkt fra Unionen

k) »behandlet materiale eller genstand«: ethvert stof, blanding, materiale eller genstand, der er blevet behandlet med eller indeholder et eller flere biocidholdige produkter ▐

l) »ekstern biocidvirkning« :

virkningen af anvendelser, hvor det indeholdte biocidholdige produkt skal frigives under normale eller rimeligt forudseelige anvendelsesbetingelser

m) »national godkendelse«: en administrativ handling, hvorved en medlemsstats kompetente myndighed giver tilladelse til, at et biocidholdigt produkt markedsføres og anvendes på medlemsstatens område eller en del af det

n) »EU-godkendelse«: en administrativ handling, hvorved Kommissionen giver tilladelse til, at et biocidholdigt produkt markedsføres og anvendes på Unionens område eller en del af det

o) »godkendelse«: national godkendelse eller EU-godkendelse

p) »unik produktformulering«: et biocidholdigt produkt uden variationer med hensyn til aktivstoffets koncentration, den procentvise sammensætning af ikke-aktivstoffer eller de parfumer, farvestoffer eller pigmenter, det indeholder

q) »rammeformulering«: en gruppe biocidholdige produkter med ensartede anvendelser og begrænsede variationer i deres sammensætning i forhold til et biocidholdigt referenceprodukt i denne gruppe, der indeholder de samme aktivstoffer med samme specifikationer, og hvor sådanne tilladte variationer ikke har en negativ indvirkning på produkternes risikoniveau eller effektivitet

r) »dataadgangstilladelse«: et originalt dokument, der er undertegnet af dataejeren eller -ejerne eller deres befuldmægtigede repræsentant og indeholder en erklæring om, at de pågældende data kan anvendes af den udpegede kompetente myndighed , Det Europæiske Kemikalieagentur eller Kommissionen med henblik på vurdering af et aktivstof eller meddelelse af godkendelse til fordel for tredjepart

s) »fødevarer og foderstoffer«: fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002 og foderstoffer som defineret i artikel 3, stk. 4, i nævnte forordning

t) »materialer bestemt til at komme i berøring med fødevarer«: alle materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med de fødevarer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1935/2004

u) »teknisk hjælpestof«: ethvert stof, der:

v) »administrativ ændring« :

en ren administrativ ændring af en eksisterende godkendelse, som ikke indebærer en revurdering af risikoen for folkesundheden eller for miljøet eller af produktets effektivitet

w) »mindre ændring« :

en ændring af en eksisterende godkendelse, som ikke kan anses for en administrativ ændring, da den indebærer en begrænset revurdering af risikoen for folkesundheden eller for miljøet eller af produktets effektivitet og ikke indvirker negativt på risikoniveauet i forhold til folkesundheden eller miljøet og på produktets effektivitet

x) »større ændring« :

en ændring af en eksisterende godkendelse, som hverken er en administrativ ændring eller en mindre ændring

y) »teknisk ækvivalens«: lighed med hensyn til kemisk sammensætning og risikoprofil af et stof, der fremstilles fra en ny fremstillingskilde, i forhold til stoffet i referencekilden, der var genstand for den oprindelige risikovurdering

z) »nanomateriale« : bevidst fremstillet materiale, der har en eller flere dimensioner i størrelsesordenen 100 nm eller derunder eller består af separate funktionelle dele enten internt eller på overfladen, hvoraf mange har en eller flere dimensioner i størrelsesordenen 100 nm eller derunder, herunder strukturer, agglomerater eller aggregater, der kan være større end 100 nm, men som bevarer egenskaber, der er karakteristiske for nanostørrelse. Egenskaber, der er karakteristiske for nanostørrelse omfatter:

za) »fabrikant« :

i)	for et aktivstof, der er produceret i EU og markedsført: fabrikanten af aktivstoffet eller en person med sæde i EU, som fabrikanten har udpeget som sin enerepræsentant med henblik på denne forordning

ii)	for et aktivstof, der er produceret uden for EU: en person med sæde i EU, som fabrikanten af aktivstoffet har udpeget som sin enerepræsentant med henblik på denne forordning, eller, hvis en sådan ikke er udpeget, importøren af aktivstoffet til EU

iii)	for et biocidholdigt produkt, der er produceret uden for EU: en person med sæde i EU, som fabrikanten af det biocidholdige produkt har udpeget som sin enerepræsentant med henblik på denne forordning, eller, hvis en sådan ikke er udpeget, importøren af det biocidholdige produkt til EU

zb) »erhvervsmæssig bruger« :

enhver fysisk eller juridisk person, der anvender biocidholdige produkter i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter

zc) »sårbare grupper« :

personer, der kræver særlige hensyn i forbindelse med vurderingen af biocidholdige produkters akutte og kroniske sundhedsvirkninger. Disse omfatter gravide og ammende kvinder, ufødte børn, spædbørn og børn, ældre og arbejdstagere samt lokale beboere, som over længere tid er stærkt eksponeret for pesticider

zd) »SMV'er« :

små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af små og mellemstore virksomheder (38).

2. I denne forordning finder definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1907/2006 anvendelse for følgende begreber:

»stof«

b)	»blanding«

c)	»genstand«

d)	»produkt- og procesorienteret forskning og udvikling«

e)	»videnskabelig forskning og udvikling«.

KAPITEL II

OPTAGELSE AF ET AKTIVSTOF I BILAG I

Artikel 4

Betingelser for optagelse

1. Et aktivstof optages i bilag I for en begyndelsesperiode på højst ti år, hvis mindst et af de biocidholdige produkter indeholdende det pågældende aktivstof opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, litra b). Et aktivstof, der er omhandlet i artikel 5, kan kun optages i bilag I for en begyndelsesperiode på fem år.

2. Optagelse af et aktivstof i bilag I begrænses til de i bilag V omhandlede produkttyper, for hvilke der er fremlagt relevante data i overensstemmelse med artikel 6.

3. Aktivstoffer eller aktivstoffer indeholdt i biocidholdige produkter må kun markedsføres til anvendelse i biocidholdige produkter i EU, hvis de er optaget i bilag I i henhold til denne forordning.

4. Medmindre andet er bestemt i denne forordning, skal alle producenter af et aktivstof eller et aktivstof indeholdt i et biocidholdigt produkt indgive ansøgning til agenturet om optagelse i bilag I.

5. Et aktivstof og definitionen af, hvilken referencekilde der er anvendt til at bestemme dets tekniske ækvivalens optages i givet fald i bilag I, idet der stilles krav med hensyn til:

a)	aktivstoffets minimumsrenhedsgrad

b)	visse urenheders art og største tilladte mængde

c)	produkttype som defineret i bilag V

d)	anvendelsesmåde og -område

e)	udpegning af brugerkategorier

f)	karakterisering af den kemiske identitet vedrørende stereoisomere

g)	andre særlige betingelser baseret på vurderingen af oplysningerne om aktivstoffet.

6. I givet fald fastsættes maksimalgrænseværdierne for de aktivstoffer, der er optaget i bilag I, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer (39) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer (40).

Artikel 5

Udelukkelseskriterier

1. Med forbehold af stk. 2, optages følgende aktivstoffer ikke i bilag I ▐:

a)	aktivstoffer, der i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret som eller opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende, kategori 1A eller 1B

b)	aktivstoffer, der i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret som eller opfylder kriterierne for klassificering som mutagene, kategori 1A eller 1B

c)	aktivstoffer, der i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret som eller opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksiske, kategori 1A eller 1B

aktivstoffer, der på grundlag af en EU-vurdering eller internationalt anerkendte retningslinjer for testning eller andre fagligt evaluerede videnskabelige data og oplysninger, herunder en gennemgang af den videnskabelige litteratur foretaget af agenturet, anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, eller som er identificeret i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006 angives som havende hormonforstyrrende egenskaber.

Senest den 13. december 2013 vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75, foranstaltninger om specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber. Indtil vedtagelsen af disse kriterier skal stoffer, som i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret eller skal klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 2 og reproduktionstoksiske i kategori 2, anses for at have hormonforstyrrende egenskaber. Endvidere kan stoffer som dem, der i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret eller skal klassificeres som reproduktionstoksiske i kategori 2, og som har toksiske virkninger på de endokrine organer, anses for at have sådanne hormonforstyrrende egenskaber

e)	aktivstoffer, der er persistente, bioakkumulerende og toksiske

f)	aktivstoffer, der er meget persistente og meget bioakkumulerende

g)	persistente organiske miljøgifte, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte (41).

2. De i stk. 1 omhandlede aktivstoffer optages kun i bilag I, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a)	menneskers eller miljøets eksponering for det pågældende aktivstof i et biocidholdigt produkt er under normale anvendelsesforhold ubetydelig, dvs. at produktet anvendes i lukkede systemer eller under andre forhold, der udelukker kontakt med mennesker

det påvises ved dokumentation, at aktivstoffet er nødvendigt til at forebygge eller kontrollere en alvorlig fare for folkesundheden eller dyrs sundhed eller miljøet, for fødevare- og fodersikkerheden eller for samfundsinteresser, og at der ikke er adgang til nogen alternative stoffer eller teknologier.

Anvendelsen af ethvert biocidholdigt produkt, som indeholder aktivstoffer optaget i bilag I i henhold til dette stykke, skal være genstand for passende risikobegrænsende foranstaltninger for at sikre, at eksponeringen af mennesker og miljøet minimeres.

En medlemsstat, der godkender et biocidholdigt produkt, som indeholder et aktivstof, der er optaget i bilag I i henhold til dette stykke, skal udarbejde en substitutionsplan for bekæmpelse af den pågældende alvorlige fare med andre midler, herunder ikke-kemiske metoder, som er lige så effektive som det pågældende biocidholdige produkt, og fremsender den straks til Kommissionen. Anvendelse af det biocidholdige produkt med det pågældende aktivstof skal begrænses til de medlemsstater, hvor den alvorlige fare skal forebygges eller, hvis den optræder, bekæmpes.

Artikel 6

Datakrav ved ansøgning

1. Ansøgninger om at optage et aktivstof i bilag I skal mindst indeholde:

a)	et dossier eller en dataadgangstilladelse til et dossier for aktivstoffet, der opfylder de i bilag II omhandlede krav

b)	et dossier eller en dataadgangstilladelse til et dossier for mindst ét repræsentativt biocidholdigt produkt, som indeholder aktivstoffet, der opfylder de i bilag III omhandlede krav.

Ansøgninger indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

2. Ansøgere skal uanset stk. 1 ikke fremlægge de oplysninger, der kræves i henhold til dette stykke, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

a)	oplysningerne er ikke nødvendige , eftersom al relevant eksponering kan udelukkes med de påtænkte anvendelser

b)	der er ikke noget videnskabeligt belæg for at fremlægge oplysningerne

c)	det er ikke teknisk muligt at fremlægge oplysningerne.

3. Ansøgere kan foreslå tilpasninger af de i stk. 1 omhandlede data i henhold til bilag IV. Begrundelsen for de foreslåede tilpasninger af datakravene skal tydeligt angives i ansøgningen med en henvisning til de specifikke bestemmelser i bilag IV.

Den kompetente myndighed informerer ansøgeren om muligheden for at foreslå en tilpasning af datakravene og om, hvilke forhold der kan lægges til grund for en anmodning om at tilpasse datakravene, og den skal så vidt muligt yde bistand ved udarbejdelsen af et sådan forslag.

4. Med henblik på at definere , hvilke forhold der udgør et passende grundlag for at tilpasse de i stk. 1, omhandlede datakrav, jf. stk. 2, litra a) , tilpasser Kommissionen kriterierne ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75 .

Artikel 7

Indgivelse og validering af ansøgninger

1. Ansøgere indgiver ansøgning om optagelse af et aktivstof i bilag I eller om at foretage efterfølgende ændringer af betingelserne for optagelse af et aktivstof til agenturet. Agenturet informerer ▐ om navnet på den kompetente myndighed i den medlemsstat, som det har valgt til at vurdere ansøgningen. Den kompetente myndighed (herefter »den kompetente vurderingsmyndighed«) er ansvarlig for vurderingen af ansøgningen.

2. Agenturet fastlægger for hver ansøgning et registreringsnummer, der anvendes i al korrespondance, der vedrører ansøgningen, indtil aktivstoffet er optaget i bilag I, og en indgivelsesdato, som er den dato, hvor agenturet har modtaget ansøgningen.

3. Agenturet giver senest en måned efter modtagelsen af ansøgningen den kompetente vurderingsmyndighed meddelelse om, at ansøgningen er tilgængelig i agenturets database.

4. Agenturet validerer ansøgningen senest tre uger efter modtagelsen heraf, hvis:

a)	de i artikel 6, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dossierer er fremlagt

b)	ansøgningen indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

Valideringen omfatter ikke en vurdering af kvaliteten eller relevansen af data eller begrundelser for anmodningen om tilpasning af datakrav.

5. Hvis agenturet finder, at ansøgningen er ufuldstændig, giver det ansøgeren meddelelse om, hvilke supplerende oplysninger der er nødvendige for at kunne validere ansøgningen, og det fastsætter en ▐ frist på indtil to måneder for indgivelse af disse oplysninger.

Agenturet skal senest tre uger efter modtagelsen af de supplerende oplysninger afgøre, om disse oplysninger er tilstrækkelige til, at ansøgningen kan valideres.

Agenturet afviser en ansøgning, hvis ansøgeren ikke inden for tidsfristen fremlægger de oplysninger, der kræves, og giver ansøgeren meddelelse herom. I så fald tilbagebetales en del af de gebyrer, der blev indbetalt til agenturet i henhold til artikel 71.

Senest to måneder efter modtagelsen af ansøgningen forsyner agenturet alle oplysninger i dossieret med en entydig identifikationskode.

6. De afgørelser, som agenturet træffer i henhold til stk. 5, tredje afsnit, kan påklages i henhold til bestemmelserne i artikel 68.

7. Hvis agenturet på grundlag af en validering i henhold til stk. 4 finder, at ansøgningen er fuldstændig, giver det omgående ansøgeren og den kompetente vurderingsmyndighed meddelelse herom.

Artikel 8

Vurdering af ansøgninger

1. Den kompetente vurderingsmyndighed skal senest 12 måneder efter valideringen vurdere dossiererne i overensstemmelse med artikel 4, herunder i givet fald ethvert forslag om at tilpasse datakravene, som fremlægges i henhold til artikel 6, stk. 3.

Den kompetente vurderingsmyndighed giver ansøgeren mulighed for inden for to måneder skriftligt eller mundtligt at indgive bemærkninger til vurderingens konklusioner. Den kompetente vurderingsmyndighed tager behørigt hensyn til disse bemærkninger i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige vurderingen.

Den kompetente vurderingsmyndighed fremsender konklusionerne af vurderingen til agenturet.

2. Viser det sig det under vurderingen af dossiererne, at der er behov for supplerende oplysninger for at kunne foretage vurderingen, anmoder den kompetente vurderingsmyndighed ansøgeren om at indgive sådanne oplysninger inden for en nærmere fastsat tidsfrist , som højst må være på seks måneder . I behørigt begrundede undtagelsestilfælde kan tidsfristen forlænges med yderligere seks måneder. Den kompetente vurderingsmyndighed giver agenturet meddelelse om sin anmodning til ansøgeren og om forlængelsen af tidsfristen . Hvis sådanne supplerende oplysninger omfatter dyreforsøg, rådgiver eksperter fra agenturet eller de kompetente myndigheder ansøgeren med hensyn til passende alternative metoder og forsøgsstrategier for at erstatte, reducere eller forbedre anvendelsen af hvirveldyr.

Den i stk. 1 omhandlede 12-månedersperiode stilles i bero fra den dato, hvor der anmodes om supplerende oplysninger, og den genoptages først på den dato, hvor oplysningerne modtages.

3. Finder den kompetente vurderingsmyndighed, at den kumulative virkning ved anvendelsen af biocidholdige produkter indeholdende det samme aktivstof eller forskellige stoffer med lignende eller almindelige virkninger på de samme effektmål, enten med den samme eller med en anden virkningsmekanisme, giver anledning til bekymring, skal den dokumentere dette i overensstemmelse med de i de relevante bestemmelser i afsnit II.3 i bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006 omhandlede krav og tilføje dette som en del af sine konklusioner.

4. Agenturet skal senest ni måneder efter modtagelsen af konklusionerne af vurderingen udarbejde og forelægge en udtalelse om optagelse af aktivstoffet i bilag I til Kommissionen under hensyntagen til konklusionerne fra den kompetente vurderingsmyndighed .

5. Med henblik på at holde listen over godkendte aktivstoffer opdateret, træffer Kommissionen ved modtagelse af agenturets udtalelse ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med til artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75 afgørelse ▐ om optagelse af aktivstoffet i bilag I. ▐

6. Uanset artikel 7, stk. 1, kan vurderingen af ansøgningen foretages af en anden kompetent myndighed end den, der har modtaget en kopi af ansøgningen.

Den kompetente myndighed, der har fået meddelelse om ansøgningen om vurdering, kan senest en måned efter modtagelse af meddelelsen i artikel 7, stk. 3, fremsætte en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at udpege en anden kompetent vurderingsmyndighed. Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i artikel 76, stk. 2. 12-månedersperioden i stk. 1 starter fra den dato, hvor der træffes afgørelse.

Artikel 9

Substitutionsrelevante aktivstoffer

1. Et aktivstof, der opfylder mindst et af følgende kriterier, betragtes som substitutionsrelevant i overensstemmelse med den i stk. 2 omhandlede procedure:

a)	den acceptable daglige indtagelse, den akutte referencedosis eller den acceptable eksponering af brugere er betydelig lavere end for hovedparten af de aktivstoffer, der er optaget i bilag I for samme produkttype

b)	det opfylder to af kriterierne for at blive betragtet som et persistent, bioakkumulerende og giftigt stof, jf. bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006

der er faktorer vedrørende arten af de kritiske effekter, særlig neurotoksiske eller immunotoksiske udviklingsvirkninger, der giver anledning til bekymring, og som i kombination med de pågældende anvendelsesmønstre skaber anvendelsessituationer, der selv med meget vidtgående risikohåndteringsforanstaltninger stadig kan give anledning til bekymring , f.eks. en høj potentiel risiko for grundvandet

d)	det er meget persistent og meget bioakkumulerende, jf. kriterierne i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006

e)	det er klassificeret eller opfylder kriterierne for klassificering i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 som luftvejsallergen , kræftfremkaldende, kategori 1A eller 1B, mutagent, kategori 1A eller 1B, eller reproduktionstoksisk, kategori 1A eller 1B

f)	hvis det på grundlag af en vurdering i overensstemmelse med EU-retningslinjer eller internationalt anerkendte retningslinjer for prøvning eller andre tilgængelige data anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan være skadelige for mennesker eller miljøet .

2. Agenturet skal ved udarbejdelsen af en udtalelse om optagelse eller fornyet optagelse af et aktivstof i bilag I undersøge, om aktivstoffet opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 1 og nævne dette i sin udtalelse.

3. Inden det afgiver sin udtalelse om optagelse eller fornyet optagelse af et aktivstof i bilag I til Kommissionen, skal agenturet offentliggøre oplysninger om potentielle substitutionsrelevante stoffer og fastsætte en rimelig periode, hvor andre interesserede parter kan indgive relevante oplysninger, herunder oplysninger om tilgængelige erstatningsstoffer. Agenturet tager i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige udtalelse behørigt hensyn til de oplysninger, der modtages.

4. Uanset artikel 4, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, må optagelsen i bilag I af et aktivstof, der betragtes som substitutionsrelevant, ikke bevilges eller fornyes i en periode på over syv år .

5. Aktivstoffer, der betragtes som substitutionsrelevante i overensstemmelse med stk. 1, skal anføres som sådan i bilag I.

KAPITEL III

FORNYET OPTAGELSE OG FORNYET VURDERING AF OPTAGELSEN AF ET AKTIVSTOF

Artikel 10

Betingelser for fornyelse

1. Kommissionen fornyer optagelsen af et aktivstof i bilag I, hvis aktivstoffet fortsat opfylder de i artikel 4 og 5 omhandlede krav.

2. En fornyet optagelse kan i givet fald være ledsaget af en række betingelser og begrænsninger, der fastsættes på grundlag af nye elementer, der undersøges, eller tilpasninger til den teknologiske udvikling.

3. Medmindre det specificeres mere præcist i afgørelsen om fornyet optagelse af et aktivstof i bilag I, kan fornyelsen fornyes i en periode på højst ti år .

Artikel 11

Indgivelse og validering af ansøgninger

1. Ansøgninger om fornyet optagelse af et aktivstof i bilag I indgives til agenturet senest 18 måneder, før optagelsen i bilag I for en bestemt produkttype udløber.

Ansøgninger indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

Ved ansøgning om fornyelse indgiver ansøgeren en liste over alle data vedrørende det aktivstof, der er fremkommet siden optagelsen af aktivstoffet i bilag I, samt dokumentation for, at konklusionerne i den oprindelige vurdering af aktivstoffet fortsat er gældende. Den kompetente vurderingsmyndighed kan til enhver tid kræve, at ansøgeren fremlægger de i listen anførte data.

2. Agenturet giver senest en måned efter modtagelsen af en ansøgning den kompetente vurderingsmyndighed, der har foretaget den oprindelige vurdering af ansøgningen om optagelse i bilag I, meddelelse om, at ansøgningen er tilgængelig i agenturets database.

3. Agenturet validerer en ansøgning senest to måneder efter modtagelsen heraf, såfremt:

a)	de i stk. 1 omhandlede data er blevet fremlagt

b)	ansøgningen indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

Valideringen omfatter ikke en vurdering af kvaliteten eller relevansen af data eller begrundelser for en anmodning om tilpasning af datakravene.

4. Finder agenturet, at ansøgningen er ufuldstændig, giver det ansøgeren meddelelse om, hvilke supplerende oplysninger der er nødvendige for at kunne validere ansøgningen, og det fastsætter en ▐ frist på indtil to måneder for indgivelse af disse oplysninger.

Agenturet skal senest to måneder efter modtagelsen af de supplerende oplysninger afgøre, om disse oplysninger er tilstrækkelige til, at ansøgningen kan valideres.

5. De afgørelser, som agenturet træffer i henhold til stk. 4, tredje afsnit, kan påklages i henhold til bestemmelserne i artikel 68.

6. Hvis agenturet på grundlag af en validering i henhold til stk. 3 finder, at ansøgningen er fuldstændig, giver det omgående ansøgeren og den kompetente vurderingsmyndighed meddelelse herom.

Artikel 12

Vurdering af ansøgninger om fornyelse

1. Den kompetente vurderingsmyndighed, der har foretaget den oprindelige vurdering, træffer på grundlag af de tilgængelige oplysninger og behovet for en fornyet vurdering af konklusionerne af den oprindelige vurdering af ansøgningen om optagelse i bilag I og senest en måned efter den i artikel 11 omhandlede validering afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage en fuld vurdering af ansøgningen om fornyelse.

Træffer den kompetente vurderingsmyndighed afgørelse om, at det er nødvendigt at foretage en fuld vurdering af ansøgningen, foretages vurderingen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1-4. Der træffes afgørelse om ansøgningen i overensstemmelse med stk. 5, 6 og 7.

2. Træffer den kompetente vurderingsmyndighed afgørelse om, at det ikke er nødvendigt at foretage en fuld vurdering af ansøgningen, skal den inden for en frist på seks måneder udarbejde og fremlægge en anbefaling om fornyet optagelse af aktivstoffet i bilag I til agenturet.

Inden den fremlægger sin anbefaling til agenturet, giver den kompetente vurderingsmyndighed ansøgeren mulighed for inden for en måned skriftligt eller mundtligt at indgive bemærkninger til anbefalingen. Den kompetente vurderingsmyndighed tager behørigt hensyn til disse bemærkninger i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige anbefaling.

3. Ved modtagelse af anbefalingen fra den kompetente vurderingsmyndighed stiller agenturet anbefalingen til rådighed for Kommissionen, de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og ansøgeren, der har tre måneder til at indgive skriftlige bemærkninger til anbefalingen.

4. Kommissionen kan anmode agenturet om en udtalelse om videnskabelige eller tekniske forhold, som en kompetent myndighed, der gør indsigelse imod den i stk. 2 omhandlede anbefaling, har gjort gældende. Agenturet afgiver udtalelse senest seks måneder efter at have modtaget sagen.

5. Med henblik på at holde listen over godkendte aktivstoffer opdateret, træffer Kommissionen ved modtagelse af agenturets udtalelse ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75, afgørelse om ansøgningen om optagelse af aktivstoffet i bilag I. ▐

6. Såfremt det på grund af forhold, der ikke kan tilskrives ansøgeren, må antages, at optagelsen af aktivstoffet i bilag I udløber, inden der træffes afgørelse om fornyelse, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 76, stk. 2, afgørelse om at stille udløbsdatoen for optagelse i bero i en passende periode, der giver den mulighed for at undersøge ansøgningen.

7. Når Kommissionen træffer afgørelse om ikke at forny optagelsen af et aktivstof i bilag I, kan den fastsætte en frist til bortskaffelse, oplagring, markedsføring og anvendelse af eksisterende beholdninger af biocidholdige produkter indeholdende aktivstoffet.

Fristen for markedsføring må ikke overstige seks måneder, mens der tillades yderligere maksimum 12 måneder for bortskaffelse, oplagring og anvendelse af eksisterende beholdninger af biocidholdige produkter indeholdende aktivstoffet.

Artikel 13

Fornyet vurdering af optagelsen af et aktivstof i bilag I

1. Med henblik på at holde listen over godkendte aktivstoffer opdateret, kan Kommissionen ▐ til enhver tid foretage en ny vurdering af optagelsen af et aktivstof i bilag I, når der er ▐ grund til at antage, at nogle af kravene i artikel 4 og 5 ikke længere opfyldes. Den tager også optagelsen af et aktivstof i bilag I op til fornyet vurdering, når der er grund til at antage, at målene i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), og artikel 7, stk. 2 og 3, i direktiv 2000/60/EF ikke vil blive opfyldt. Hvis disse antagelser bekræftes, træffer Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75, afgørelse om at ændre eller ophæve optagelsen af aktivstoffet i bilag I.

▐

2. Kommissionen kan høre agenturet om ethvert spørgsmål af videnskabelig eller teknisk art i forbindelse med en fornyet vurdering af optagelsen af et aktivstof i bilag I. Senest ni måneder efter at have modtaget en anmodning herom udarbejder agenturet en udtalelse, som det fremlægger for Kommissionen.

3. Når Kommissionen ophæver optagelsen af et aktivstof i bilag I, kan den fastsætte en frist til bortskaffelse, oplagring, markedsføring og anvendelse af eksisterende beholdninger af biocidholdige produkter indeholdende aktivstoffet.

Artikel 14

Detaljerede procedurer for fornyelse og revision

For at sikre fornyelses- og revisionsprocedurernes gnidningsløse funktion kan Kommissionen ▐ vedtage yderligere detaljerede foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75 .

▐

KAPITEL IV

GENERELLE PRINCIPPER FOR GODKENDELSE AF BIOCIDHOLDIGE PRODUKTER

Artikel 15

Anvendelse og markedsføring af biocidholdige produkter

1. Biocidholdige produkter bør ikke markedsføres eller anvendes, medmindre de er omfattet af en godkendelse, der er meddelt i henhold til denne forordning.

2. Ansøgninger om godkendelse foretages af eller på vegne af den person, der bliver godkendelsesindehaver. Denne person kan være, men er ikke nødvendigvis den person, der skal være ansvarlig for at markedsføre det biocidholdige produkt i en bestemt medlemsstat eller Unionen.

▐

Ansøgninger om godkendelse indgives til agenturet. Når en ansøger indgiver en ansøgning om national godkendelse, skal den pågældende efter aftale med den medlemsstat, på hvis område den nationale godkendelse vil komme til at gælde, i selve ansøgningen, jf. artikel 22, anføre navnet på den kompetente myndighed i den medlemsstat efter eget valg, som skal være ansvarlig for at vurdere og træffe afgørelse om ansøgningen (»den kompetente modtagermyndighed«).

En godkendelsesindehaver skal have fast forretningssted i Unionen.

Ansøgeren kan indgive en samlet ansøgning om godkendelse for en gruppe produkter, der ønskes godkendt under en rammeformulering.

3. En godkendelse kan meddeles for en unik produktformulering eller en rammeformulering.

4. En godkendelse er højst gyldig i ti år.

5. Biocidholdige produkter skal anvendes efter forskrifterne. Anvendelse efter forskrifterne indebærer opfyldelse af de i artikel 16 omhandlede betingelser, som ligger til grund for at meddele godkendelse, og de i artikel 58 omhandlede mærkningskrav.

Anvendelse efter forskrifterne skal endvidere ske i en hensigtsmæssig kombination af fysiske, biologiske, kemiske eller andre metoder, alt efter omstændighederne, hvorved anvendelsen af biocidholdige produkter begrænses til det højst nødvendige.

Angreb med skadegørere skal undgås med passende forebyggende foranstaltninger, der gør det muligt at fordrive dem eller holde dem på afstand. Desuden skal der træffes andre forsigtighedsforanstaltninger, f.eks. korrekt opbevaring af varer, overholdelse af hygiejnestandarder og øjeblikkelig bortskaffelse af affald. Der skal kun tages yderligere skridt, hvis disse foranstaltninger ikke har nogen effekt. Biocidholdige produkter, som udgør en lav risiko for mennesker, dyr og miljøet, skal altid foretrækkes frem for andre. Biocidholdige produkter, der er beregnet på at skade, dræbe eller ødelægge dyr, som kan føle smerte og ubehag, må kun anvendes som sidste udvej.

Der skal fastlægges og gennemføres obligatoriske foranstaltninger med et rammedirektiv for Unionens indsats med henblik på at opnå bæredygtig erhvervsmæssig brug af biocidholdige produkter, herunder indførelsen af nationale handlingsplaner, integreret skadedyrskontrol, risikoreduktionsforanstaltninger og fremme af alternativer.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til rammedirektiv senest den … (42).

Artikel 16

Betingelser for meddelelse af godkendelse

1. Der meddeles kun godkendelse af et biocidholdigt produkt, såfremt:

a)	de aktivstoffer, det indeholder, er optaget i bilag I, og de i dette bilag omhandlede krav for de pågældende aktivstoffer er opfyldt

det er fastslået i overensstemmelse med de fælles principper for vurdering af dossierer for biocidholdige produkter som fastsat i bilag VI, at det biocidholdige produkt under forskriftsmæssig anvendelse og under hensyntagen til de i stk. 2 omhandlede faktorer, opfylder følgende kriterier:

i)	det er tilstrækkelig effektivt

ii)	det har ingen uacceptable virkninger på målorganismer, herunder uacceptabel resistens eller krydsresistens eller medfører unødige lidelser og smerter for hvirveldyr

iii)

det har ikke i sig selv eller som følge af restkoncentrationer nogen øjeblikkelig eller forsinket skadelig indvirkning på grundvandet eller menneskers, herunder sårbare gruppers, sundhed eller dyrs sundhed, hverken direkte eller via drikkevandet (idet der tages højde for stoffer, der fremkommer ved behandling af vand), fødevarer, foder eller luften eller konsekvenser for arbejdspladser eller via andre indirekte virkninger, idet kendte kumulative og synergistiske virkninger tages i betragtning, såfremt der foreligger videnskabelige metoder, der er godkendt af agenturet, til vurdering af sådanne virkninger

iv)

det har ikke i sig selv eller som følge af restkoncentrationer nogen uacceptabel indvirkning på miljøet, idet der især tages hensyn til følgende aspekter:

—	dets skæbne og spredning i miljøet

—	kontamination af overfladevand (herunder vand i flodmundinger og havvand), grundvand og drikkevand, luft og jord , under hensyntagen til steder langt fra anvendelsesstedet som følge af transport i miljøet over store afstande

—	dets indvirkning på organismer uden for målgruppen

—	dets indvirkning på biodiversiteten og økosystemet

de i de biocidholdige produkter indeholdte aktivstoffers kemiske identitet, mængde og tekniske ækvivalens samt i givet fald urenheder og ikke-aktivstoffer af toksikologisk eller økotoksikologisk betydning samt metabolitter og restkoncentrationer af toksikologisk eller miljømæssig betydning, som hidrører fra anvendelser, der godkendes, lader sig bestemme efter de relevante krav i bilag II og III

d)	dets fysiske og kemiske egenskaber er fastlagt og fundet acceptable med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse, oplagring og transport af produktet

e)	hvis nanomaterialer anvendes i produktet, risikoen for miljø og sundhed er undersøgt separat.

2. Ved vurderingen af det biocidholdige produkts overensstemmelse med kriterierne i stk. 1, litra b), tages der hensyn til følgende faktorer:

a)	alle normale forhold, hvorunder det biocidholdige produkt vil kunne anvendes

b)	hvorledes materialer eller genstande, som er behandlet dermed eller som indeholder det, vil kunne anvendes

c)	konsekvenserne af dets anvendelse og bortskaffelse

d)	kumulative eller synergistiske virkninger.

3. Ved vurderingen af, om kriterierne i stk. 1, litra b), er opfyldt, bør der, når dette er muligt, udledes oplysninger af allerede tilgængelige informationer om det problematiske stof, der er indeholdt i det biocidholdige produkt, for at dyreforsøg kan reduceres til et minimum. Navnlig bør bestemmelserne i direktiv 1999/45/EF eller forordning (EF) nr. 1272/2008 i videst muligt omfang anvendes til fastlæggelse af det biocidholdige produkts skadelige virkninger og i forbindelse med risikovurderingen i tilknytning hertil.

4. Ved vurderingen af det biocidholdige produkts overensstemmelse med de i stk. 1, litra b) og c), fastlagte kriterier, skal der ikke tages hensyn til et stof i det biocidholdige produkt, hvis stoffets koncentration i præparatet er lavere end:

a)	de relevante koncentrationer i artikel 3, stk. 3, i direktiv 1999/45/EF

b)	koncentrationsgrænserne i bilag I til direktiv 67/548/EØF

c)	koncentrationsgrænserne i del B i bilag II til direktiv 1999/45/EF

d)	koncentrationsgrænserne i bilag III, del B, til direktiv 1999/45/EF

e)	koncentrationsgrænserne i en aftalt indgang i fortegnelsen over klassificering og mærkning, som er fastlagt i henhold til afsnit V i forordning (EF) nr. 1272/2008

f)	0,1 % i vægt/vægt (w/w), hvis stoffet opfylder kriterierne i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006.

5. Der kan kun meddeles godkendelse til at markedsføre et biocidholdigt lavrisikoprodukt , hvis aktivstofferne vurderes som aktivstoffer med lav risiko og er medtaget i bilag I i henhold til artikel 4 og 5. Godkendelsen er betinget af, at de i stk. 1, litra a)-d) , omhandlede krav er opfyldt.

6. Et biocidholdigt produkt godkendes kun for de anvendelser, for hvilke der er fremlagt relevante oplysninger i henhold til artikel 18.

7. Et biocidholdigt produkt godkendes ikke til at blive markedsført eller til anvendelse af private forbrugere, hvis det opfylder et af følgende kriterier for klassificering:

a)	giftigt, meget giftigt eller kræftfremkaldende, kategori 1 eller 2, mutagent, kategori 1 eller 2, eller reproduktionstoksisk, kategori 1 eller 2, i henhold til direktiv 1999/45/EF

b)	giftigt, meget giftigt eller kræftfremkaldende, kategori 1A eller 1B, mutagent, kategori 1A eller 1B, eller reproduktionstoksisk, kategori 1A eller 1B, i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008

c)	det anses for at have hormonforstyrrende egenskaber

d)	udviklingsmæssige neurotoksiske eller immunotoksiske virkninger.

8. I rammeformuleringer er følgende variationer i sammensætningen i forhold til et biocidholdigt referenceprodukt mulige:

a)	udeladelse af et aktivstof i et biocidholdigt referenceprodukt med mindst to aktivstoffer

b)	nedsættelse af aktivstoffernes koncentration

c)	udeladelse af et eller flere ikke-aktivstoffer

d)	en ændring i den procentvise sammensætning af et eller flere ikke-aktivstoffer

e)	udskiftning af et eller flere ikke-aktivstoffer med stoffer med samme eller lavere risikoniveau.

9. Kommissionen bør efter proceduren i artikel 76, stk. 2, udarbejde tekniske og videnskabelige retningslinjer for produktgodkendelse under særlig hensyntagen til harmoniserede datakrav, evalueringsprocedurer og nationale afgørelser.

10. For at lette harmoniseringen af godkendelsespraksis i hele Unionen og reducere virksomhedernes og de kompetente myndigheders administrative byrder vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75, foranstaltninger, der fastsætter betingelser, kriterier og procedurer for at regulere godkendelse og markedsføring af ens produkter til samme anvendelse under forskellige handelsnavne og af forskellige virksomheder. Kriterierne og procedurerne for sådanne foranstaltninger bygger på, men er ikke begrænset til, følgende principper:

a)	ingen yderligere vurdering vil blive gennemført, da det vedrører et allerede godkendt produkt

b)	afgørelser om godkendelse træffes inden for en kort frist

c)	godkendelsesgebyrer skal være lave i overensstemmelse med den begrænsede administrative arbejdsbyrde, der er påkrævet.

Artikel 17

Kriterier for biocidholdige lavrisikoprodukter

1. Et biocidholdigt produkt betragtes som et biocidholdigt lavrisikoprodukt, hvis aktivstofferne heri er medtaget i bilag I, og hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	i en hvilken som helst del af miljøet kan forholdet mellem den forventede miljøkoncentration (PEC) og den forventede nuleffektkoncentration (PNEC) udledes, og den overstiger ikke 0,1

b)	for enhver risiko for menneskers helbred er eksponeringsmargenen (forholdet mellem det niveau, der ikke medfører observeret skadelig virkning (NOAEL), og eksponeringskoncentrationen) højere end 1 000

c)	de kumulative virkninger af både aktivstoffer og ikke-aktivstoffer er taget i betragtning og er defineret som lavrisikovirkninger.

Et biocidholdigt produkt betragtes dog ikke som et biocidholdigt lavrisikoprodukt, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

det indeholder et eller flere stoffer , der opfylder kriterierne for at blive klassificeret som et persistent organisk forureningsemne i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004, persistente, bioakkumulerende og giftige eller meget persistente og meget bioakkumulerende i henhold til bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006

b)	det indeholder et eller flere aktivstoffer, der betragtes som hormonforstyrrende stoffer

det indeholder et eller flere aktivstoffer, der i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret som eller opfylder kriterierne for klassificering som:

i)	kræftfremkaldende

ii)

mutagene

iii)	neurotoksiske

iv)	immunotoksiske

v)	reproduktionstoksiske

vi)	sensibiliserende

vii)

ætsende

viii)

meget giftige eller giftige

d)	det indeholder et nanomateriale

e)	det er eksplosivt

f)	det indeholder et problematisk stof

g)	det er meget brandfarligt

h)	det er selvantændende ved anvendelsestemperaturen.

▐

2. Det skal for et biocidholdigt lavrisikoprodukt påvises, at potentialet for udvikling af resistens hos målorganismer som følge af anvendelsen af det biocidholdige produkt er lavt.

3. Ud over de i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006 omhandlede aktivstoffer anses aktivstoffer, der fremstilles eller importeres til anvendelse i biocidholdige lavrisikoprodukter, som er godkendt til at blive markedsført i overensstemmelse med artikel 15, for at være registrerede, og registreringen anses for at være afsluttet, for så vidt angår fremstilling eller import til anvendelse i et biocidholdigt lavrisikoprodukt, og derfor for at opfylde de i kapitel 1 og 5 i afsnit II i nævnte forordning omhandlede krav.

Artikel 18

Datakrav ved ansøgning om godkendelse

1. En ansøger om godkendelse skal sammen med ansøgningen vedlægge følgende dokumenter:

a)	et dossier eller en dataadgangstilladelse for det biocidholdige produkt, der opfylder de i bilag III omhandlede krav

b)	et forslag til et resumé af det biocidholdige produkts egenskaber, der omfatter de i artikel 20, stk. 2, litra a), b) og e) til m), omhandlede oplysninger

c)	for andet end biocidholdige lavrisikoprodukter et dossier eller en dataadgangstilladelse til et dossier, der opfylder de i bilag II omhandlede krav for hvert aktivstof i det biocidholdige produkt

d)	for biocidholdige lavrisikoprodukter enhver relevant oplysning til støtte for den konklusion, at det biocidholdige produkt skal betragtes som et biocidholdigt lavrisikoprodukt

e)	hvis det aktivstof, der er indeholdt i det biocidholdige lavrisikoprodukt, er optaget i bilag I, en dataadgangstilladelse, hvis den relevante databeskyttelsesperiode, jf. artikel 49, ikke er udløbet.

2. Ansøgningen om godkendelse indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

3. Agenturet kan kræve, at ansøgninger om national godkendelse indgives på et officielt sprog i den kompetente myndigheds hjemland.

4. Når ansøgningen vedrører et biocidholdigt produkt, der fra fabrikantens side også er beregnet til de i artikel 2, stk. 7, omhandlede anvendelser, skal den være ledsaget af en overensstemmelseserklæring for så vidt angår overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i direktiv 90/385/EØF, 93/42/EØF eller 98/79/EF.

5. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 76, stk. 2, tekniske retningslinjer med henblik på at fremme anvendelsen af stk. 1, litra d). Kommissionen bør efter proceduren i artikel 76, stk. 2, stille harmoniserede tekniske og videnskabelige retningslinjer og værktøjer til rådighed, som især kan være en støtte ved ansøgninger om godkendelse, jf. artikel 18-20, navnlig fra SMV-side.

Disse tekniske retningslinjer offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Udeladelse af datakrav

1. Ansøgeren skal uanset artikel 18 ikke fremlægge de data, der kræves i henhold til denne artikel, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

a)	oplysningerne er ikke nødvendige som følge af den eksponering, der er forbundet med de påtænkte anvendelser

b)	der er ikke noget videnskabeligt belæg for at fremlægge oplysningerne

c)	det er ikke teknisk muligt at fremlægge oplysningerne.

2. Ansøgeren kan foreslå tilpasninger af de data, der kræves i artikel 18 i henhold til bilag IV. Begrundelsen for de foreslåede tilpasninger af datakravene skal tydeligt angives i ansøgningen med en henvisning til de specifikke bestemmelser i bilag IV.

3. Med henblik på at definere , hvilke forhold der udgør et passende grundlag for at tilpasse de i artikel 18 omhandlede datakrav, jf. stk. 1, litra a) , tilpasser Kommissionen kriterierne ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75 .

▐

Artikel 20

Godkendelsernes indhold

1. Det skal af godkendelsen fremgå, hvilke betingelser og vilkår der gælder for markedsføring og anvendelse af det biocidholdige produkt.

2. En godkendelse skal indeholde et resumé af det biocidholdige produkts egenskaber med en liste med følgende oplysninger:

a)	det biocidholdige produkts handelsnavn

b)	godkendelsesindehaverens navn og adresse

c)	godkendelsesdato og godkendelsens udløbsdato

d)	godkendelsesnummer

e)	den kvalitative og kvantitative sammensætning af ▐ aktivstoffer og ikke-aktivstoffer, under hensyntagen til koncentrationsgrænseværdierne, jf. artikel 16, stk. 4, og for så vidt denne viden er nødvendig for ▐ en forskriftsmæssig anvendelse af det biocidholdige produkt

f)	fabrikanter af det biocidholdige produkt (navne og adresser samt produktionsanlæggenes beliggenhed)

g)	fabrikanter af aktivstofferne (navne og adresser samt produktionsanlæggenes beliggenhed)

h)	det biocidholdige produkts fysiske tilstand og art

i)	risiko- og advarselssætninger

j)	produkttypen i henhold til bilag V og målskadegørere

k)	anvendelsesdosis og brugsanvisning

l)	brugerkategorier

m)	enkeltheder om sandsynlige direkte eller indirekte bivirkninger og førstehjælpsvejledning

n)	vejledning om sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

et biocidholdigt produkt, der fra fabrikantens side også er beregnet til de i artikel 2, stk. 7, omhandlede anvendelser, skal være ledsaget af specifikke anvendelsesbetingelser og en erklæring om, at det er i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i direktiv 90/385/EØF, 93/42/EØF eller 98/79/EF

p)	analytiske metoder, herunder genvindingsprocent og påvisningsgrænser (LOD) for toksikologisk og økotoksikologisk relevante bestanddele i biocidholdige produkter og/eller restkoncentrationer heraf.

3. Ud over de i stk. 2 omhandlede oplysninger skal godkendelsen af rammeformuleringer så vidt muligt indeholde følgende oplysninger:

a)	det biocidholdige referenceprodukt inden for produktgruppen inklusive rammeformuleringen ▐

b)	den tilladte ændring i sammensætningen af dette biocidholdige referenceprodukt udtrykt som en nedsættelse af procentdelen af aktivstof(fer) og/eller som en ændring i procentdelen af ikke-aktivstoffer indeholdt i de biocidholdige produkter, der anses for at tilhøre denne rammeformulering

c)	de ikke-aktivstoffer, der kan erstattes i de godkendte biocidholdige produkter, der indgår i rammeformuleringen.

4. Såfremt der er tale om en rammeformulering, tildeles der et fælles godkendelsesnummer til alle biocidholdige produkter, som hører under denne rammeformulering.

Artikel 21

Sammenlignende vurdering af biocidholdige produkter

1. Den kompetente modtagelsesmyndighed eller i tilfælde af en vurdering af en ansøgning om EU-godkendelse den kompetente vurderingsmyndighed skal udføre en sammenlignende vurdering som en del af vurderingen af en ansøgning om godkendelse eller om fornyet godkendelse af et biocidholdigt produkt indeholdende et substitutionsrelevant aktivstof, jf. artikel 9, stk. 1. Den sammenlignende vurdering skal foretages i forbindelse med alle biocidholdige produkter, der har samme formål, når der er tilstrækkelig erfaring med brugen og de har været brugt i mindst fem år.

2. Resultaterne af den sammenlignende vurdering fremsendes omgående til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og agenturet samt til Kommissionen, hvis det drejer sig om en vurdering af en ansøgning om EU-godkendelse.

3. Den kompetente modtagelsesmyndighed eller Kommissionen, såfremt det drejer sig om en afgørelse om en ansøgning om EU-godkendelse, skal forbyde eller begrænse markedsføringen eller anvendelsen af et biocidholdigt produkt indeholdende et substitutionsrelevant aktivstof, når det fremgår af den sammenlignende vurdering med afvejning af risici og fordele i henhold til bilag VI, at følgende kriterier er opfyldt:

for så vidt angår de i ansøgningen angivne anvendelser eksisterer der allerede andre godkendte biocidholdige produkter , der er betydeligt sikrere for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet , og som viser sig at være lige så effektive og ikke indebærer nogen betydelig forøgelse af risikoen med hensyn til enhver anden parameter

b)	det biocidholdige produkt eller metoden til ikke-kemisk bekæmpelse eller forebyggelse i litra a) er ikke forbundet med væsentlige økonomiske eller praktiske ulemper

c)	aktivstoffernes kemiske diversitet er tilstrækkelig til at mindske problemet med resistens hos målorganismen mest muligt.

4. Kommissionen træffer, på baggrund af stk. 3, foranstaltninger, som fastlægger den nødvendige procedure ved udarbejdelsen af en ansøgning om sammenlignende vurdering af biocidholdige produkter. Disse foranstaltninger skal fastsætte de kriterier og algoritmer, der skal anvendes ved en sammenlignende vurdering for at sikre en ensartet ansøgning i hele Unionen.

5. Når den sammenlignende vurdering omfatter et spørgsmål, som på grund af dets omfang eller konsekvenser bør behandles på EU-niveau, særlig når det berører to eller flere kompetente myndigheder, kan den kompetente modtagelsesmyndighed henvise spørgsmålet til Kommissionen med henblik på en afgørelse. Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i artikel 76, stk. 3.

For at præcisere procedurerne for sammenlignende vurderinger, der omfatter spørgsmål af EU-interesse, tilpasser Kommissionen kriterierne ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75.

6. Uanset artikel 15, stk. 4, meddeles der godkendelse af et biocidholdigt produkt indeholdende et substitutionsrelevant aktivstof for perioder på højst fem år.

Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører en substitutionsplan for at sikre, at anvendelsen af det relevante biocidholdige produkt udfases inden for godkendelsesperioden, og at det relevante aktivstof eller produkt kan erstattes med forsvarlige kemiske eller ikke-kemiske alternativer.

7. Når der træffes afgørelse om ikke at godkende eller at begrænse anvendelsen af et biocidholdigt produkt i henhold til stk. 3, har tilbagekaldelsen eller ændringen af godkendelsen virkning tre år efter afgørelsen eller ved afslutningen af det substitutionsrelevante stofs optagelsesperiode, alt efter hvilken dato der kommer først.

KAPITEL V

NATIONALE GODKENDELSER AF BIOCIDHOLDIGE PRODUKTER

Artikel 22

Indgivelse og validering af ansøgninger

1. Den person, der er ansvarlig for at markedsføre et biocidholdigt produkt, eller dennes repræsentant indgiver en ansøgning om national godkendelse eller EU-godkendelse til agenturet og giver agenturet meddelelse om navnet på den kompetente modtagelsesmyndighed”). Agenturet giver senest tre uger efter modtagelsen af ansøgningen den kompetente modtagelsesmyndighed, eller hvor der er tale om en ansøgning om en EU-tilladelse den kompetente vurderingsmyndighed, meddelelse om, at ansøgningen er tilgængelig i agenturets database.

2. Agenturet validerer ansøgningen senest tre uger efter modtagelsen heraf, såfremt:

a)	de i artikel 18 omhandlede dokumenter foreligger

b)	de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71, er vedlagt.

Valideringen omfatter ikke nogen vurdering af kvaliteten eller relevansen af oplysninger hhv. fremsatte begrundelser for at afvige fra oplysningskravene.

3. Finder agenturet , at ansøgningen er ufuldstændig , giver det ansøgeren meddelelse om, hvilke supplerende oplysninger der er nødvendige for, at det kan validere ansøgningen, og det fastsætter en rimelig frist for indgivelse af disse oplysninger.

Agenturet afgør senest tre uger efter modtagelsen af de supplerende oplysninger, om disse supplerende oplysninger er tilstrækkelige til, at ansøgningen kan valideres.

Agenturet afviser ansøgningen, hvis ansøgeren ikke fuldstændiggør den inden for tidsfristen, og giver ansøgeren og den kompetente modtagelsesmyndighed meddelelse herom.

I sådanne tilfælde tilbagebetales en del af de gebyrer, der er indbetalt til agenturet i henhold til artikel 71.

4. En ansøger kan i henhold til artikel 68 indgive en klage over en afgørelse, som agenturet har truffet i henhold til stk. 3, tredje afsnit.

5. Finder agenturet på grundlag af en validering i henhold til stk. 2, at ansøgningen er fuldstændig, giver det omgående ansøgeren og den kompetente modtagelsesmyndighed meddelelse herom.

Artikel 23

Vurdering af ansøgninger

1. Den kompetente modtagelsesmyndighed træffer senest seks måneder efter den i artikel 22 omhandlede vurdering afgørelse om ansøgningen i henhold til artikel 16.

2. Hvis en ansøgning vedrørende samme biocidholdige produkt undersøges af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, eller hvis den kompetente myndighed i en anden medlemsstat allerede har godkendt det samme biocidholdige produkt, afviser den kompetente modtagelsesmyndighed at vurdere ansøgningen og giver ansøgeren meddelelse herom.

Ansøgeren kan dog anmode om, at ansøgningen vurderes i henhold til artikel 25 eller 28.

3. Hvis det viser sig, at der er behov for supplerende oplysninger med henblik på at gennemføre en fuld vurdering af ansøgningen, anmoder den kompetente modtagelsesmyndighed ansøgeren om at fremlægge sådanne oplysninger. Den i stk. 1 omhandlede seks månedersperiode stilles i bero fra den dato, hvor der anmodes om supplerende oplysninger, og den genoptages først på den dato, hvor oplysningerne modtages.

4. Den kompetente modtagelsesmyndighed udarbejder et udkast til vurderingsrapport med et resumé af konklusionerne af sin vurdering og grundlaget for at godkende et biocidholdigt produkt eller for at give afslag på godkendelse. Den kompetente modtagelsesmyndighed fremsender udkastet til vurderingsrapport til ansøgeren, der har en frist på en måned til skriftligt eller mundtligt at indgive bemærkninger hertil. Den kompetente modtagelsesmyndighed tager behørigt hensyn til disse bemærkninger i forbindelse med udarbejdelsen af sin endelige vurdering.

Den kompetente modtagelsesmyndighed godkender det i artikel 20, stk. 2, omhandlede resumé af det biocidholdige produkts egenskaber. Den fremsender en kopi af den endelige vurderingsrapport til ansøgeren.

5. Så snart den kompetente modtagelsesmyndighed har truffet afgørelse om ansøgningen, fører den følgende oplysninger ind i EU-registret over biocidholdige produkter:

a)	resuméet af det biocidholdige produkts egenskaber

b)	rapporten med et resumé af konklusionerne af vurderingen af det biocidholdige produkt og grundlaget for at godkende eller afslå at godkende det biocidholdige produkt

c)	de administrative afgørelser truffet af den kompetente modtagelsesmyndighed vedrørende ansøgningen.

Artikel 24

Fornyelse af nationale godkendelser

1. En ansøgning om fornyet national godkendelse indgives af godkendelsesindehaveren eller dennes repræsentant til den kompetente modtagelsesmyndighed senest 12 måneder før godkendelsens udløbsdato.

Ansøgningen indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

2. Den kompetente modtagelsesmyndighed fornyer den nationale godkendelse, såfremt betingelserne i artikel 16 fortsat er opfyldt.

3. Ved ansøgning om fornyelse indgiver ansøgeren en liste over alle oplysninger vedrørende det biocidholdige produkt, der er fremkommet siden den forrige godkendelse, samt dokumentation for, at konklusionerne i den oprindelige vurdering af det biocidholdige produkt fortsat er gældende.

Den kompetente modtagelsesmyndighed kan til enhver tid kræve, at ansøgeren fremlægger de i listen anførte oplysninger.

4. Den kompetente modtagelsesmyndighed validerer en ansøgning om fornyet national godkendelse senest en måned efter modtagelsen heraf, såfremt:

a)	de i stk. 3 nævnte oplysninger er indgivet

b)	ansøgningen indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

Valideringen omfatter ikke en vurdering af kvaliteten eller relevansen af data eller begrundelser for ansøgningen om tilpasning af datakravene.

5. Finder den kompetente modtagelsesmyndighed, at ansøgningen er ufuldstændig, informerer den ansøgeren om, hvilke supplerende oplysninger der er nødvendige for at kunne validere ansøgningen, og den fastsætter en rimelig frist for indgivelse af disse oplysninger.

Den kompetente modtagelsesmyndighed skal senest en måned efter modtagelsen af de supplerende oplysninger afgøre, om disse oplysninger er tilstrækkelige til, at ansøgningen kan valideres.

Den kompetente modtagelsesmyndighed afviser en ansøgning, hvis ansøgeren ikke inden for tidsfristen fremlægger de oplysninger, der kræves, og giver ansøgeren meddelelse herom.

Finder den kompetente modtagelsesmyndighed på grundlag af en validering i henhold til stk. 4, at ansøgningen er fuldstændig, giver den omgående ansøgeren meddelelse herom.

6. Afgørelsen om ansøgningen om fornyet national godkendelse træffes senest seks måneder efter valideringen.

7. Viser det sig i løbet af vurderingen af ansøgningen om fornyelse, at der er behov for supplerende oplysninger for at kunne foretage en fuld vurdering, anmoder den kompetente modtagelsesmyndighed ansøgeren om at fremlægge sådanne oplysninger. Den i stk. 6 omhandlede seksmånedersperiode stilles i bero fra den dato, hvor der anmodes om supplerende oplysninger, og den genoptages først på den dato, hvor oplysningerne modtages.

8. Såfremt der på grund af forhold, der ikke kan tilskrives godkendelsesindehaver, ikke er truffet nogen afgørelse om at forny den nationale godkendelse, inden den udløber, fornyer den kompetente modtagelsesmyndighed den nationale godkendelse i en periode, der er tilstrækkelig til, at vurderingen kan afsluttes.

9. Så snart den kompetente myndighed har truffet en sådan afgørelse, fører den de i artikel 23, stk. 5, anførte oplysninger ind i EU-registret over biocidholdige produkter.

KAPITEL VI

PROCEDURER FOR GENSIDIG ANERKENDELSE

Artikel 25

Efterfølgende gensidig anerkendelse af nationale godkendelser

1. Indehaveren af en national godkendelse af et biocidholdigt produkt, der er meddelt af en kompetent myndighed i henhold til artikel 15 (herefter »den kompetente referencemyndighed«), kan ansøge om national godkendelse af det biocidholdige produkt i en anden medlemsstat i henhold til proceduren for efterfølgende gensidig anerkendelse.

2. Ansøgningen om gensidig anerkendelse skal være ledsaget af:

a)	en henvisning til den nationale godkendelse, der er meddelt af den kompetente referencemyndighed

b)	et elektronisk resumé af dossieret, der opfylder de i bilag III omhandlede krav

c)	en reference til rapporten fra den kompetente referencemyndighed med et resumé af konklusionerne af dens vurdering og grundlaget for at godkende det biocidholdige produkt.

Ansøgningen indsendes sammen med de gebyrer, der skal erlægges i henhold til artikel 71.

3. Den kompetente modtagelsesmyndighed kan kræve en oversættelse af den nationale godkendelse og ansøgningen til et ▐ af de officielle sprog i den kompetente myndigheds hjemland.

Ansøgninger om national godkendelse, som omfatter en gensidig anerkendelsesprocedure, herunder de i artikel 18 omhandlede dokumenter, kan sendes til den kompetente myndighed på engelsk.

4. Den kompetente modtagelsesmyndighed træffer afgørelse om ansøgningen senest fire måneder fra modtagelse af ansøgningen.

5. Den kompetente modtagelsesmyndighed godkender det pågældende biocidholdige produkt på samme betingelser som den kompetente referencemyndighed , medmindre specifikke nationale forhold berettiger en fravigelse i henhold til artikel 29 .

Der anvendes et fælles godkendelsesnummer i alle de berørte medlemsstater.

6. Kommissionen træffer ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 og med forbehold af betingelserne i artikel 74 og 75, foranstaltninger til præcisering af kriterierne og procedurerne for tildeling af det fælles godkendelsesnummer, der er omtalt i stk. 5.

7. Så snart de kompetente myndigheder har truffet afgørelse om en ansøgning om gensidig anerkendelse af en national godkendelse i h

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.CE2012.050.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 50E

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	55. årgang 21. februar 2012

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet SESSIONEN 2010-2011 Mødeperioden fra den 21. til 22. september 2010 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 320 E af 25.11.2010. VEDTAGNE TEKSTER
	Tirsdag den 21. september 2010
2012/C 050E/01	Endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel (2010/2012(INI))	1

2012/C 050E/02	Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet (2009/2200(INI))	15

2012/C 050E/03	EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet (2009/2108(INI))	19

2012/C 050E/04	Forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2009/2151(INI))	30

2012/C 050E/05	Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslande Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene: vejen frem (2009/2171(INI))	37

	Onsdag den 22. september 2010
2012/C 050E/06	Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked Europa-Parlamentets beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked (2009/2178(INI))	48

2012/C 050E/07	Europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed Europa-Parlamentets beslutning af 22. september 2010 om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed	55

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 21. september 2010
2012/C 050E/08	Forslag til ændringsbudget nr. 5/2010: OLAF og revision af egne indtægter Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III - Kommissionen (13473/2010 - C7-0260/2010 - 2010/2091(BUD))	58

2012/C 050E/09	Undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart (KOM(2009)0611 - C7-0259/2009 - 2009/0170(COD))	59

	P7_TC1-COD(2009)0170Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF	60
2012/C 050E/10	Naturgasforsyningssikkerhed Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EF (KOM(2009)0363 - C7-0097/2009 - 2009/0108(COD))	60

	P7_TC1-COD(2009)0108Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF	61
	BILAG	61
2012/C 050E/11	Aftale om tilbagetagelse mellem EF og Pakistan *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. september 2010 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (05942/2010 - C7-0264/2009 - 2009/0036(NLE))	62

	BILAG	63
	Onsdag den 22. september 2010
2012/C 050E/12	Den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 Europa-Parlamentets beslutning af 22. september 2010 om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2007-2013 (KOM(2010)0072 - 2010/0048(APP))	64

2012/C 050E/13	Forslag til ændringsbudget nr. 7/2010: sikkerhedsstillelse, som Den Europæiske Union yder i overensstemmelse med artikel 122 i TEUF - finansiel støtte til medlemsstaterne Europa-Parlamentets beslutning af 22. september 2010 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III - Kommissionen (13476/2010 - C7-0261/2010 - 2010/2120(BUD))	68

2012/C 050E/14	Regler for tilbagebetaling af moms * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/9/EF om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (KOM(2010)0381 - C7-0201/2010 - 2010/0205(CNS))	69

2012/C 050E/15	Lægemiddelovervågning (ændring af forordning (EF) nr. 726/2004) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærlægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, for så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler (KOM(2008)0664 — C6-0515/2008 - 2008/0257(COD))	70

	P7_TC1-COD(2008)0257Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om ændring, for så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler, af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærlægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur og forordning (EF) nr. 1394/2007 om lægemidler til avanceret terapi	71
	BILAG	71
2012/C 050E/16	Lægemiddelovervågning (ændring af direktiv 2001/83/EF) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, for så vidt angår lægemiddelovervågning (KOM(2008)0665 - C6-0514/2008 - 2008/0260(COD))	72

	P7_TC1-COD(2008)0260Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/…/EU om ændring, for så vidt angår lægemiddelovervågning, af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler	73
2012/C 050E/17	Markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter (KOM(2009)0267 - C7-0036/2009 - 2009/0076(COD))	73

	P7_TC1-COD(2009)0076Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter og om ophævelse af direktiv 98/8/EF ( 1 )	74
	BILAG I	143
	BILAG II	150
	BILAG III	174
	BILAG IV	183
	BILAG V	186
	BILAG VI	188
	BILAG VII	200
2012/C 050E/18	Europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (KOM(2009)0502 - C7-0168/2009 - 2009/0143(COD))	209

	P7_TC1-COD(2009)0143Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF	210
	BILAG	210
2012/C 050E/19	Makrotilsyn på fællesskabsplan af det finansielle system og oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici (KOM(2009)0499 - C7-0166/2009 - 2009/0140(COD))	210

	P7_TC1-COD(2009)0140Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici	211
2012/C 050E/20	Beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (KOM(2009)0576 - C7-0251/2009 - 2009/0161(COD))	212

	P7_TC1-COD(2009)0161Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/…/EU om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)	213
	BILAG	213
2012/C 050E/21	Europæisk tilsynsmyndighed (Europæisk banktilsynsmyndighed) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed (KOM(2009)0501 - C7-0169/2009 - 2009/0142(COD))	214

	P7_TC1-COD(2009)0142Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF	215
	BILAG	215
2012/C 050E/22	Overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (05551/2010 - C7-0014/2010 - 2009/0141(CNS))	216

2012/C 050E/23	Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (KOM(2009)0503 - C7-0167/2009 - 2009/0144(COD))	217

	P7_TC1-COD(2009)0144Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF	218
	BILAG	218


	(1) EØS-relevant tekst