23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 377/1

1.

resolutionen »Globale udfordringer: fuld udnyttelse af de europæiske rumsystemer«, der blev vedtaget på det syvende møde i Rumrådet den 25. november 2010,

2.

EU-Rådets konklusioner af 31. maj 2011 om en rumstrategi for Den Europæiske Union til gavn for borgerne og meddelelsen fra Europa-Kommissionen om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne, der blev vedtaget den 4. april 2011,

3.

resolutionen af 26. november 2008 fra ESA-Rådet på ministerplan om rummets rolle i forbindelse med opfyldelsen af Europas overordnede mål,

4.

meddelelsen fra Europa-Kommissionen om Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst — der blev vedtaget den 3. marts 2010 (1),

5.

rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab — der er blevet afløst af Den Europæiske Union — og Den Europæiske Rumorganisation (»rammeaftalen«), der trådte i kraft den 28. maj 2004, og det stadig større samarbejde mellem de to parter,

6.

SOM ERKENDER, at EU's kompetence på rumområdet, der er blevet indført med ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, styrker den politiske dimension af rummet i Europa (2),

7.

SOM FREMHÆVER den rolle, som rumsystemer spiller i forbindelse med at levere oplysninger og praktiske værktøjer til udviklingen og gennemførelsen af europæiske politikker på områderne miljø, klimaændringer, humanitær bistand, civilbeskyttelse og krisestyring for at sikre bedre beskyttelse af mennesker, ejendom, miljø og kulturarv i tilfælde af store naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer,

8.

SOM UNDERSTREGER, at rumaktiver kan bidrage betydeligt til målene for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og i den forbindelse NOTERER SIG undertegnelsen af en administrativ ordning mellem EDA og ESA den 20. juni 2011 (3),

9.

SOM ANERKENDER, at fuldførelsen og udnyttelsen af de globale navigationssystemer Galileo og Egnos og den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) vil give beslutningstagere og andre brugere avancerede og pålidelige værktøjer, der er målrettet til at opfylde kravene om de europæiske og ikkeeuropæiske borgeres sikkerhed og tryghed, bl.a. gennem interoperabilitet og integreret brug af rumapplikationer til krisestyring, civilbeskyttelse og humanitær bistand,

10.

SOM SER MED TILFREDSHED PÅ opsendelsen af de første to Galileosatellitter i forbindelse med den første Sojusopsendelse fra rumcentret i Guyana, den europæiske rumhavn, der repræsenterer et vigtigt nyt skridt i Europas rumaktiviteter,

11.

SOM MINDER OM, at ruminfrastruktur, der er afgørende af ovennævnte grunde, skal beskyttes mod både naturbetingede risici, herunder potentielle virkninger af solstorme, og -risici som følge af menneskelige aktiviteter (f.eks. rumaffald),

12.

SOM NOTERER SIG Kommissionens meddelelse »Et budget for Europa 2020« (4), der indeholder forslag til EU's flerårige finansielle ramme 2014-2020 (FFR),

13.

SOM ANERKENDER, at nærværende retningslinjer fra Rumrådet ikke foregriber afgørelserne om den næste FFR,

14.

MINDER OM, at GMES og Galileo/Egnos er Den Europæiske Unions flagskibsprogrammer under Europa-Kommissionens ansvar og forvaltning, og at GMES også bygger på et partnerskab med ESA og dens medlemsstater med inddragelse af andre relevante europæiske organer; BEKRÆFTER PÅ NY, at det er en prioritet for EU at sikre udviklingen og udnyttelsen af bæredygtige GMES-tjenester og -infrastrukturer på mellemlang og lang sigt; OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen TIL at gøre den nødvendige og rettidige indsats for at sikre programmets videreførelse og forsikre GMES-brugere og -interessenter om sit engagement i GMES-programmet,

15.

ERKENDER, at GMES spiller en vigtig rolle for at sikre Europas uafhængige adgang til centrale strategiske oplysninger, der støtter mange traktatfæstede EU-politikker som f.eks. landbrug, miljø, transport, energi, sundhed, civilbeskyttelse, humanitær bistand og sikkerhed, og UNDERSTREGER derfor behovet for at sikre, at infrastruktur og tjenester er kontinuerlige og tilgængelige efter 2013,

16.

BEMÆRKER, at klimaændringerne har alvorlige følger for både samfund og økonomi såvel som for naturlige og forvaltede økosystemer, ERKENDER, at GMES er et vigtigt europæisk bidrag til den globale indsats for at forstå klimaændringer og for både at kontrollere og modvirke deres virkninger, og UNDERSTREGER, at realiseringen af en decideret GMES-klimatjeneste bør supplere og interagere med andre eksisterende tjenester og aktiviteter for at imødegå denne udfordring,

17.

SER MED TILFREDSHED PÅ den effektive levering af satellitbaserede oplysninger inden for GMES-programmets rammer for at støtte kriseoperationer under de seneste katastrofer verden over; MENER, at GMES har en vigtig rolle at spille som rygraden i en forbedret europæisk katastrofeberedskabskapacitet i synergi med eksisterende mekanismer, og OPFORDRER Europa-Kommissionen til yderligere at forbedre adgangen til relevante data og oplysninger leveret af nationale programmer i krisesituationer,

18.

SER MED TILFREDSHED PÅ de resultater, Europa-Kommissionen har opnået med udviklingen af præoperationelle kapaciteter for GMES-sikkerhedstjenester, og ANBEFALER, at Europa-Kommissionen i snævert samarbejde med EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne og relevante EU-agenturer såsom Frontex, EUSC og EMSA færdigudformer definitionen af og fremskynder overgangen til fuldt operationelle GMES-sikkerhedstjenester til støtte for EU's optræden udadtil og grænse- og havovervågning baseret på brugernes krav,

19.

OPFORDRER Europa-Kommissionen TIL i tæt samråd med alle relevante interessenter at foreslå en organisatorisk ramme, herunder styring, og oprettelsen af de planlagte operationelle tjenester; OPFORDRER navnlig INDTRÆNGENDE Europa-Kommissionen TIL i samråd med alle relevante interessenter at fuldføre fastlæggelsen af en passende datapolitik for GMES på grundlag af fuld og åben adgang til information produceret af GMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-infrastrukturen, med forbehold af en relevant international aftale, sikkerhedsrestriktioner og licensbetingelser, herunder registrering og godkendelse af brugerlicenser, som maksimerer anvendelsen af GMES og er baseret på en tilgang med en passende balance mellem gratis adgang til visse offentlige data og tjenester og behovet for at styrke markederne for jordobservation i Europa og væksten i eksisterende og nye europæiske virksomheder, der leverer data og datatjenester, samt styring af sikkerheden i forbindelse med GMES-komponenter og -information,

20.

FINDER spørgsmålet om ejerskab til GMES-ruminfrastrukturen af central betydning for GMES' fremtid og OPFORDRER Europa-Kommissionen og ESA TIL at fuldføre vurderingen af dette spørgsmål hurtigst muligt,

21.

BEMÆRKER Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileoprogrammet (5), og OPFORDRER Europa-Kommissionen TIL med støtte fra EU-Udenrigstjenesten og i tæt samarbejde med medlemsstaterne og tilknyttede brugersamfund at fastlægge hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre en gnidningsløs indførelse af den statsregulerede tjeneste og tilknyttede systemer under fuldt hensyn til den nationale infrastruktur, da dette vil forbedre EU's krisestyringskapaciteter,

22.

ERKENDER, at satellitkommunikation udgør en central kapacitet i enhver krisereaktions- og krisestyringsoperation og en yderst vigtig og knap ressource, navnlig når jordbaserede infrastrukturer er beskadigede eller ødelagte, og ANBEFALER Europa-Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne med støtte fra EDA at arbejde hen imod en sikker og garanteret adgang til kommerciel og statslig satellitkommunikation til brug for krisereaktions- og krisestyringsaktører,

23.

UNDERSTREGER, at effektiv styring af krisesituationer kræver mobilisering af passende ressourcer samt passende oplysninger for at bruge dem optimalt og derfor kræver integration af forskellige rum- og jordbaserede applikationer til at støtte koordineringen af aktiviteter udført af forskellige aktører, der er inddraget i civilbeskyttelse og humanitære operationer,

24.

OPFORDRER under hensyn til ovenstående Europa-Kommissionen TIL med støtte fra EU-Udenrigstjenesten, ESA og medlemsstaterne, alt efter omstændighederne, og med støtte fra EDA

25.

BEMÆRKER, at der findes alvorlige trusler mod rumaktiverne og de dertil knyttede jordbaserede infrastrukturer, som kan omfatte kollisionsrisikoen og betydningen af vejrforholdene i rummet; ERKENDER vigtigheden af at beskytte sådanne rumaktiver og -tjenester, der er afgørende for Europas økonomi og politikker, og ANERKENDER behovet for en effektiv kapacitet vedrørende kendskab til situationen i rummet (SSA) som en aktivitet på europæisk niveau, bl.a. for at øge beskyttelsen af europæiske rumaktiver og fremtidige opsendelser mod rumaffald og andre genstande i rummet samt mod rumvejrsfænomener; Den Europæiske Union bør med henblik herpå gøre videst mulig brug af de aktiver, kompetencer og færdigheder, der allerede findes eller udvikles i medlemsstaterne, på europæisk plan og i givet fald på internationalt plan,

26.

ANERKENDER det vigtige bidrag fra ESA's forberedelsesprogram for SSA; OPFORDRER i anerkendelse af et sådant systems dobbelte anvendelse og under hensyntagen til dets særlige sikkerhedsdimension Europa-Kommissionen TIL i samarbejde med den højtstående repræsentant og i tæt samarbejde med ESA og de medlemsstater, der ejer sådanne aktiver og har kapacitet, og i samråd med alle involverede aktører at forelægge forslag til, hvordan man fuldt ud kan udnytte og basere sig på disse aktiver og denne kapacitet med henblik på udvikling af en kapacitet vedrørende kendskab til situationen i rummet (SSA) som en aktivitet på europæisk niveau og i den forbindelse udforme en passende styrings- og datapolitik, der tager hensyn til SSA-dataenes høje følsomhed,

27.

BEMÆRKER, at den fremtidige operationelle kapacitet på europæisk plan på SSA-området bør dække tre segmenter: overvågning og sporing af objekter i kredsløb, forudsigelse og overvågning af vejrfænomener i rummet og deres virkninger, navnlig på vigtig infrastruktur, og overvågning af objekter nær jorden inden for definitionen af en SSA-kapacitet, der bygger på den godkendte samling (6) af civile og militære SSA-brugerkrav,

28.

ANERKENDER, at beskyttelsen af rumaktiver vil kræve fortsatte forskningsaktiviteter på områder som vejreffekt i rummet, objekter nær jorden og sporing af affald og forudsigelse, modvirkning og bortskaffelse, og OPFORDRER Europa-Kommissionen, ESA og medlemsstaterne TIL at evaluere passende aktioner for på passende vis at tackle disse spørgsmål,

29.

ANERKENDER behovet for at skabe større sikkerhed, tryghed og bæredygtighed i forbindelse med alle aktiviteter i det ydre rum; UNDERSTREGER i denne forbindelse betydningen af at fortsætte drøftelserne på multilateralt plan om udkastet til en international adfærdskodeks for aktiviteterne i det ydre rum med henblik på at sikre, at det størst mulige antal stater tilslutter sig kodeksen; MENER desuden, at en bredere adgang til passende og pålidelige oplysninger om rumaktiviteter vil udgøre en tillidsskabende foranstaltning, der giver et grundlag for øget tillid med hensyn til fredelig brug af det ydre rum,

30.

MENER, at industripolitikken for rummet bør tage hensyn til rumsektorens særlige karakter og alle medlemsstaternes interesse i at investere i rumaktiver og sigte mod følgende fælles mål: støtte den europæiske kapacitet til at udtænke, udvikle, iværksætte, drive og udnytte rumsystemer, styrke den europæiske industris konkurrenceevne på både hjemme- og eksportmarkederne og fremme konkurrence og en afbalanceret udvikling og inddragelse af kapaciteter i Europa, UNDERSTREGER behovet for at undersøge, hvorvidt passende foranstaltninger kan være nødvendige på europæisk og internationalt plan for at garantere rumaktiviteternes bæredygtighed og økonomiske udvikling, herunder aktiviteter i den europæiske kommercielle sektor,

31.

ERINDRER i forbindelse med rumaktiviteternes bæredygtighed OM (7) sin opfordring til alle europæiske institutionelle aktører om, at de, for at bevare en uafhængig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet på økonomisk overkommelige vilkår, som en høj prioritet overvejer brugen af løfteraketter udviklet i Europa og undersøger spørgsmål vedrørende deres eventuelle deltagelse i udnyttelsesaktiviteter med relation til løfteraketter,

32.

MINDER OM drøftelserne på politisk plan blandt europæiske og internationale partnere på tredje konference om udforskning og første møde i den internationale platform på højt niveau om udforskning den 10. november 2011 i Lucca (Italien) og erklæringen derfra, der erkender nytten af en fortsat og struktureret politikdialog på højt plan om fremtidig udforskning af rummet, som kan hjælpe med at indkredse potentielle områder for internationalt samarbejde; HILSER tilbuddet fra USA om at være vært for næste dialog VELKOMMEN,

33.

ANERKENDER potentialet i robotteknisk og menneskelig udforskning i lavt kredsløb om jorden og videre med støtte fra en international politikdialog på højt plan på regeringsniveau, for at skabe samfundsmæssigt, intellektuelt og økonomisk fremskridt og fordele for borgerne. Disse omfatter oprettelsen af globale partnerskaber ved at dele krævende og fredelige mål, tilskynde til videnskabeligt fremskridt, stimulere fremtidige opdagelser, tackle globale udfordringer i rummet og på jorden gennem brug af innovativ teknologi, inspirere samfundet og navnlig de yngre generationer gennem kollektive og individuelle bestræbelser og fremme økonomisk ekspansion og nye erhvervsmuligheder,

34.

OPFORDRER Europa-Kommissionen, ESA og medlemsstaterne TIL at fortsætte drøftelserne på europæisk plan og med internationale partnere med henblik på at fastlægge en strategi efter 2020, herunder den europæiske deltagelse deri, som led i forberedelsen af det næste dialogmøde, der skal tage hensyn til europæiske forhåbninger, prioriteringer og ressourcer.

23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 377/5

1.

Den 31. marts 2011 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse (i det følgende benævnt »forslaget«).

2.

Kommissionen fremsendte forslaget til den tilsynsførende den 31. marts 2011. Den tilsynsførende opfatter denne henvendelse som en anmodning om at rådgive Fællesskabets institutioner og organer i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt »forordning (EF) nr. 45/2001«). Tidligere (3), inden forslaget blev vedtaget, gav Kommissionen den tilsynsførende mulighed for at fremsætte uformelle bemærkninger. Den tilsynsførende glæder sig over åbenheden i processen, som har bidraget til at forbedre teksten, hvad angår databeskyttelsen i en tidlig fase. Nogle af disse bemærkninger er blevet indarbejdet i forslaget. Den tilsynsførende hilser henvisningen til den igangværende høring i præamblen til forslaget velkommen.

3.

Ifølge forslaget er ansvarlig långivning defineret ved, at kreditgivere og kreditformidlere drager omsorg for at udlåne beløb, som forbrugerne har råd til, og som opfylder deres behov under de givne omstændigheder. Princippet om ansvarlig långivning indebærer, at forbrugerne skal afgive relevante, fuldstændige og nøjagtige oplysninger om deres økonomiske situation, og at de tilskyndes til at træffe beslutninger på et velinformeret og bæredygtigt grundlag.

4.

I forslaget nævnes en række faktorer, der ligger til grund for beslutningen om at yde et bestemt realkreditlån, låntagers valg af realkreditprodukt og låntagers evne til at tilbagebetale lånet. Der er bl.a. tale om det økonomiske klima, asymmetriske oplysninger og interessekonflikter, mangelfuld og inkonsekvent lovgivning samt andre faktorer såsom låntagers kendskab til det finansielle område samt finansieringsstrukturer på realkreditområdet. Ifølge forslaget lå visse markedsaktørers uansvarlige adfærd til grund for finanskrisen, og derfor er målet med dette lovgivningsinitiativ at undgå uansvarlig långivning og låntagning, så finanskrisen ikke gentages.

5.

Forslaget indeholder derfor krav til finansielt tilsyn med og overvågning af långivere og låntageres rettigheder og pligter med henblik på at skabe en klar juridisk ramme, der kan sikre, at EU's realkreditmarked undgår de ødelæggende virkninger, man oplevede under finanskrisen.

6.

Forslaget indeholder et mindre antal aktiviteter, der er relevante i forhold til EU's databeskyttelsesordning. Disse vedrører hovedsagelig kreditgiveres og kreditformidleres søgning i den såkaldte »kreditdatabase« med henblik på at vurdere forbrugernes kreditværdighed og forbrugernes mulighed for at overdrage oplysninger til kreditgivere og kreditformidlere.

7.

Den tilsynsførende konstaterer med tilfredshed, at man har medtaget vigtige henvisninger til de relevante databeskyttelsesregler i forslagets nuværende tekst. Men den tilsynsførende ønsker dog at påpege behovet for en række præciseringer. På den ene side bør man ikke med dette forslag indføre for detaljerede bestemmelser vedrørende overholdelsen af databeskyttelsesprincipperne, som sikres, idet de nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF finder anvendelse på alle databehandlingsoperationer. På den anden siden foreslår den tilsynsførende en række forbedringer af teksten med henblik på at præcisere dens indhold og undgå, at kriterierne for adgangsrettighederne til kreditdatabasen fastsættes i delegerede retsakter.

8.

Den tilsynsførende bemærker med tilfredshed, at forslaget indeholder en henvisning til direktiv 95/46/EF i præamplen til direktivets tekst. I betragtning 30 indføres princippet om anvendelse af direktiv 95/46/EF ved databehandlingsaktiviteter, der udføres i forbindelse med vurderingen af forbrugeres kreditværdighed.

9.

Men for at afspejle det forhold, at alle databehandlingsaktiviteter skal udføres i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne, og at de forskellige nationale love til gennemførelse af et sådant direktiv er den korrekte reference, kan forslaget indeholde en generel artikel som den følgende: »Enhver behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv skal ske i overensstemmelse med de relevante love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF«. Ved at indføre en sådan artikel kan de specifikke henvisninger til direktivet i artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 4, fjernes.

10.

I forslagets artikel 14 indføres en forpligtelse til, at kreditgiverne skal foretage en grundig vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Denne vurdering skal ske ud fra bestemte kriterier som f.eks. forbrugerens indtægt, opsparing og andre finansielle forpligtelser. Denne pligt kan få betydelige konsekvenser for privatlivets fred for personer, der fremsætter en kreditanmodning, idet arten og omfanget af de oplysninger, som kreditgiveren har adgang til, potentielt er meget omfattende. Derfor glæder den tilsynsførende sig over, at man i teksten indfører en begrænsning på kreditgiverens søgning til kun at omfatte de »nødvendige oplysninger«, som kreditgiveren har fået. I artiklen indføres der en generel bestemmelse om, at disse oplysninger kun kan fås fra »relevante interne eller eksterne kilder«. Den tilsynsførende glæder sig over den udtrykkelige henvisning til kravene om nødvendighed og proportionalitet som fastlagt i artikel 6 i direktiv 95/46/EF, men foreslår, at man så vidt muligt medtager mere specifikke angivelser af, fra hvilke kilder oplysningerne kan fås.

11.

Kreditdatabasen nævnes første gang i betragtning 27, hvor den fremhæves som et nyttigt element i forbindelse med vurderingen af kreditværdigheden og i løbet af lånets løbetid. Det fastslås endvidere i betragtningen, at forbrugerne i henhold til direktiv 95/46/EF bør underrettes om søgningen i databasen og have ret til at få adgang til, foretage berigtigelse af, blokere eller slette oplysningerne i databasen. I artikel 14 indføres der specifikke forpligtelser for kreditgiveren vedrørende et eventuelt afslag på kreditanmodningen, navnlig når dette gives efter søgning i »kreditdatabasen«.

12.

Artikel 16 indeholder mere generelle bestemmelser vedrørende kriterierne for adgang til databaser. Artikel 16 er meget bredt formuleret (»Hver medlemsstat sikrer en ikke-diskriminerende adgang for alle kreditgivere til de databaser, som anvendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af […] kreditværdighed og tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne […]«). Det specificeres ikke nærmere i teksten, hvorvidt databaserne skal være udformet specifikt med henblik på sådanne kontroller af kreditværdighed, hvem der er ansvarlig for databasen, hvilke typer oplysninger databasen kan indeholde, hvad »tilsynet« med forbrugernes overholdelse indebærer osv. Den tilsynsførende har forståelse for, at kreditdatabaser har forskellige strukturer og er oprettet under forskellige juridiske rammer i de forskellige medlemsstater, og at en fuldstændig harmonisering af ovennævnte kriterier ligger uden for direktivets anvendelsesområde. Formålet med forslaget vil imidlertid være at indføre harmoniserede betingelser for adgangen til databasen, så en kreditgiver i Belgien f.eks. kan få adgang til en italiensk forbrugers kredithistorie (selv om de belgiske og italienske databaser måske er forskellige) på de samme betingelser som italienske kreditgivere, hvis forbrugeren ansøger om et realkreditlån i Belgien. De nærmere kriterier for harmoniseret adgang fastlægges i delegerede retsakter fra Kommissionen (jf. artikel 16, stk. 2). Den tilsynsførende bemærker ligeledes henvisningen til direktiv 95/46/EF i artikel 16, stk. 4 (4).

13.

Den tilsynsførende har allerede givet udtryk for det synspunkt, at foranstaltninger med betydelige konsekvenser for borgernes privatliv ikke bør gennemføres via delegerede retsakter. De nærmere bestemmelser kan naturligvis fastsættes i denne type lovgivning. Men de vigtigste konsekvenser for borgerne bør imidlertid fastlægges klart og tydeligt og aftales gennem den lovgivning, der vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure. Set ud fra et databeskyttelsesperspektiv er den tilsynsførende særligt bekymret over det tilsyneladende modsætningsforhold mellem, at (et endnu ikke fastlagt antal) kreditgivere får generel mulighed for at søge i databasen i henhold til artikel 16, og den »lette« forpligtelse, der kun er medtaget i betragtning 27, om, at »forbrugerne [bør] underrettes […] om søgningen i kreditdatabasen« og »bør have ret til at få adgang til de oplysninger […] for […] at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem«. Efter den tilsynsførendes mening hænger de konkrete muligheder for at håndhæve den registreredes rettigheder i henhold til direktiv 95/46/EF sammen med muligheden for at identificere de mulige modtagere af personoplysningerne i kreditdatabasen. Effektiviteten af henvisningen til rettighederne i henhold til direktiv 95/46/EF kan derfor blive neutraliseret, fordi den registrerede ikke har mulighed for klart og på forhånd at identificere de fysiske eller juridiske personer, der har adgang til databasen.

14.

Den tilsynsførende foreslår derfor en række ændringer af direktivets tekst med henblik på at afhjælpe nogle af ovennævnte mangler. Enhver (5) adgang til databasen bør ske på følgende betingelser, som bør indsættes i teksten til artikel 16: i) definition af kriterierne for, hvornår kreditgivere eller kreditformidlere kan få adgang til databasen, og navnlig en præcisering af, hvorvidt kun kreditgivere eller kreditformidlere, der har indgået en kontrakt med en forbruger, eller som forbrugeren anmoder om at tage skridt til at indgå en kontrakt med ham (6), kan få adgang til vedkommendes oplysninger, ii) pligt til på forhånd at meddele forbrugeren, at en bestemt kreditgiver eller kreditformidler har til hensigt at søge adgang til vedkommendes personoplysninger i databasen, iii) pligt til samtidig at underrette forbrugeren om dennes ret til at få adgang til, foretage berigtigelse af, blokere eller slette oplysningerne i databasen, jf. principperne i direktiv 95/46/EF.

15.

Som følge af indsættelsen af disse generelle kriterier og forpligtelser i teksten kan den specifikke bestemmelse i artikel 14, stk. 2, litra c), og betragtning 29 vedrørende forpligtelsen til at oplyse forbrugeren om søgningen i databasen i tilfælde af et afslag på en kreditanmodning fjernes fra teksten.

16.

Den tilsynsførende glæder sig over forslagets specifikke henvisning til direktiv 95/46/EF. Men man foreslår nogle mindre ændringer af teksten for at præcisere, at databeskyttelsesprincipperne skal gælde for de behandlingsoperationer, som forslaget indeholder. Dette gælder især følgende:

23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 377/8

23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 377/13

23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 377/17

Rådet for Den Europæiske Union

(att.: CP 931 designations)

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 377/19