ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2011.369.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 369

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

54. årgang
17. december 2011


Informationsnummer

Indhold

Side

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2011/C 369/01

Monetær konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra

1

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2011/C 369/02

Fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter

14

2011/C 369/03

Fælles politisk erklæring af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter

15

2011/C 369/04

Bekendtgørelse til de personer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/788/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/848/FUSP

16

2011/C 369/05

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/639/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/847/FUSP og i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1320/2011 om restriktive foranstaltninger over for Belarus

17

 

Europa-Kommissionen

2011/C 369/06

Euroens vekselkurs

18

 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

 

Europa-Kommissionen

2011/C 369/07

Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af hvidt fosfor, også kaldet elementært fosfor eller gult fosfor, med oprindelse i Kasakhstan

19

 

Berigtigelser

2011/C 369/08

Berigtigelse til meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT C 338 af 18.11.2011)

25

DA

 


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/1


MONETÆR KONVENTION

mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra

2011/C 369/01

DEN EUROPÆISKE UNION, repræsenteret af Europa-Kommissionen,

og

FYRSTENDØMMET ANDORRA ER —

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 erstattede euroen den 1. januar 1999 valutaen i hver af de medlemsstater, der deltog i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, herunder Spanien og Frankrig.

(2)

Før denne konventions indgåelse havde Fyrstendømmet Andorra ingen officiel valuta og havde ikke indgået nogen monetær konvention med en medlemsstat eller et tredjeland. Spanske og franske mønter og pengesedler har tidligere reelt været Andorras valuta og er fra den 1. januar 2002 erstattet af eurosedler og –mønter. Fyrstendømmet Andorra har ligeledes udstedt nogle få samlermønter i diner.

(3)

I henhold til nærværende monetære konvention er euroen Fyrstendømmet Andorras officielle valuta. Fyrstendømmet Andorra har derfor ret til at udstede euromønter og pligt til at give de sedler og mønter, der er udstedt af eurosystemet og de medlemsstater, der har indført euroen, status som lovligt betalingsmiddel. Fyrstendømmet Andorra forpligter sig til at lade Den Europæiske Unions regler om eurosedler og -mønter — herunder dem, der vedrører beskyttelse mod falskmøntneri — finde anvendelse inden for statens område.

(4)

Fyrstendømmet Andorra har en betydelig banksektor, som arbejder tæt sammen med den tilsvarende sektor i euroområdet. For at sikre en højere grad af ligebehandling bør de love, der gælder i EU for bank- og finansvæsenet, for så vidt angår hvidvaskning af penge, forebyggelse af svig, forfalskning af andre betalingsmidler end kontanter og pligten til at indberette statistiske oplysninger, derfor gradvis indføres i Fyrstendømmet Andorra.

(5)

Denne konvention pålægger hverken ECB eller de nationale centralbanker nogen forpligtelse til at opføre Fyrstendømmet Andorras finansielle instrumenter på listen eller listerne over tilladte instrumenter i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer.

(6)

Der oprettes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for Fyrstendømmet Andorra og Den Europæiske Union, der skal undersøge gennemførelsen af denne konvention, fastsætte det årlige loft over udstedelsen af mønter og vurdere de foranstaltninger, Fyrstendømmet Andorra har iværksat for at gennemføre EU's relevante lovgivning. EU's delegation sammensættes af repræsentanter for Europa-Kommissionen, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik og Den Europæiske Centralbank.

(7)

Den Europæiske Unions Domstol er den juridiske instans, der bilægger eventuelle tvister i forbindelse med konventionens anvendelse —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Fyrstendømmet Andorra har ret til at bruge euroen som sin officielle valuta i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1103/97 og forordning (EF) nr. 974/98. Fyrstendømmet Andorra giver eurosedler og -mønter status som lovligt betalingsmiddel.

Artikel 2

1.   Fyrstendømmet Andorra udsteder ikke pengesedler. Betingelserne for udstedelse af euromønter fra den 1. juli 2013 er fastlagt i de følgende artikler.

2.   Retten til at udstede euromønter fra den 1. juli 2013 er underlagt følgende betingelser:

a)

at Fyrstendømmet Andorra på forhånd vedtager samtlige de retsakter og regler fra EU, som er opstillet i bilaget til denne konvention inden for en gennemførelsesfrist på 12 eller 18 måneder fra konventionens ikrafttrædelse

b)

at Fyrstendømmet Andorra senest 18 måneder efter konventionens ikrafttrædelse underskriver et multilateralt aftalememorandum fra Den Internationale Børstilsynsorganisation om høring, samarbejde og udveksling af oplysninger.

Artikel 3

Det blandede udvalg, der er nedsat ved denne konvention, beregner det årlige loft (udtrykt i værdi) for Fyrstendømmet Andorras udstedelse af euromønter som summen af:

en fast del, som for 2013 fastsættes til 2 342 000 EUR. Det blandede udvalg har hvert år mulighed for at revidere den faste del for at tage hensyn til både inflation — på grundlag af HICP-inflationen i euroområdet i det foregående år — og forhold, der måtte have væsentlig indvirkning på markedet for euromønter til samlerbrug

en variabel del, der beregnes som euroområdets gennemsnitlige (udtrykt i værdi) møntudstedelse pr. indbygger i det foregående år multipliceret med antallet af indbyggere i Fyrstendømmet Andorra.

Artikel 4

1.   De euromønter, der udstedes af Fyrstendømmet Andorra, skal, for så vidt angår pålydende værdi, status som lovligt betalingsmiddel, tekniske specifikationer, design på den fælles side og det fælles design på den nationale side, være identiske med de euromønter, der udstedes af de af EU's medlemsstater, der har indført euroen.

2.   Fyrstendømmet Andorra underretter på forhånd Kommissionen om udkastet til den nationale møntsides design, og Kommissionen kontrollerer, at det er i overensstemmelse med reglerne i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 5

1.   Fyrstendømmet Andorras euromønter præges af en EU-møntanstalt, der dog skal have erfaring med fremstilling af euromønter. Det blandede udvalg underrettes, hvis der skiftes leverandør.

2.   Af de euromønter, der er beregnet til at blive sat i omløb, skal mindst 80 % sættes i omløb til den pålydende værdi. Det blandede udvalg kan beslutte at forhøje dette tal.

3.   Fyrstendømmet Andorras udstedelse af mønter til samlerbrug følger EU's retningslinjer for udstedelse af euromønter til samlerbrug, hvoraf det fremgår, hvilke tekniske specifikationer, design og pålydende værdier skal gøre det muligt at skelne disse mønter fra dem, der sættes i omløb.

Artikel 6

1.   Den ene halvdel af den årlige pålydende værdi af de euromønter, der udstedes af Fyrstendømmet Andorra, lægges sammen med den mængde mønter, der udstedes af Kongeriget Spanien, og den anden halvdel lægges sammen med den mængde mønter, der udstedes af Den Franske Republik, med henblik på Den Europæiske Centralbanks godkendelse af det samlede omfang i henhold til artikel 128, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   Senest den 1. september hvert år underretter Fyrstendømmet Andorra Europa-Kommissionen, Kongeriget Spanien og Den Franske Republik om værdien af den samlede pålydende værdi af de euromønter, som det har til hensigt at udstede det følgende år. Fyrstendømmet Andorra underretter tillige Europa-Kommissionen om de påtænkte betingelser for udstedelsen af disse mønter, særlig om andelen af mønter til samlerformål, og præcist hvordan de øvrige mønter vil blive sat i omløb.

Artikel 7

1.   Denne konvention berører ikke Fyrstendømmet Andorras ret til at udstede mønter til samlerformål i diner.

2.   Mønter til samlerbrug, der udstedes af Fyrstendømmet Andorra, er ikke lovligt betalingsmiddel i Den Europæiske Union.

Artikel 8

1.   Fyrstendømmet Andorra forpligter sig til at vedtage alle passende foranstaltninger ved direkte gennemførelse eller tilsvarende tiltag med henblik på at gennemføre de EU-retsakter, som opregnes i bilaget til denne konvention, inden for følgende områder:

a)

eurosedler og -mønter

b)

lovgivning om banker og finansieringsinstitutter, især lovgivning om tilsyn med de relevante institutioner og deres aktiviteter

c)

forebyggelse af hvidvaskning af penge, forebyggelse af svig, forfalskning af kontanter og andre betalingsmidler (herom skal der underskrives en samarbejdsaftale med Europol), regler om medaljer og møntefterligninger og krav om statistiske indberetninger. Hvad angår lovgivning om indsamling af statistiske data, skal de nærmere gennemførelsesregler og tekniske tilpasninger (herunder de undtagelser, der er nødvendige for at tage højde for Andorras særlige situation) aftales med Den Europæiske Centralbank senest 18 måneder, efter at indsamlingen af statistiske data reelt er påbegyndt

d)

nødvendige foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen som fælles valuta, som vedtages på grundlag af artikel 133 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   De i afsnit 1 omhandlede retsakter og regler iværksættes af Fyrstendømmet Andorra inden for de frister, der er fastsat i bilaget.

3.   Fyrstendømmet Andorra kan bede om teknisk bistand fra Den Europæiske Unions delegation til gennemførelse af den relevante EU-lovgivning, især hvad angår indsamling af statistikker.

4.   Kommissionen reviderer én gang om året — eller om nødvendigt oftere — bilaget med henblik på at tage højde for nye retlige tekster og regler fra Den Europæiske Union samt ændringer i eksisterende tekster. Det blandede udvalg fastsætter herefter passende og rimelige frister for Fyrstendømmet Andorras gennemførelse af de nye retsakter og regler i bilaget.

5.   Under særlige omstændigheder kan det blandede udvalg ændre en i bilaget fastsat frist.

6.   Det ajourførte bilag offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Kreditinstitutter og i påkommende tilfælde andre finansieringsinstitutter med tilladelse til at drive virksomhed i Fyrstendømmet Andorra har adgang til systemer til interbank-, betalings- og værdipapirafvikling i euroområdet på de vilkår og betingelser, der er fastsat af de kompetente myndigheder i Spanien eller Frankrig efter overenskomst med Den Europæiske Centralbank.

Artikel 10

1.   Den Europæiske Unions Domstol har enekompetence til at bilægge eventuelle tvister, som denne konvention måtte give anledning til, og som ikke kan løses af det blandede udvalg.

2.   Såfremt Den Europæiske Union efter henstilling fra EU's delegation i det blandede udvalg eller Fyrstendømmet Andorra finder, at den anden part ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til denne konvention, kan de hver især indbringe sagen for Domstolen. Domstolens dom er bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden for en frist, som Domstolen fastlægger i sin dom, som ikke kan appelleres.

3.   Hvis Den Europæiske Union eller Fyrstendømmet Andorra ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden for den fastsatte frist, kan den anden part med tre måneders varsel bringe konventionen til ophør.

Artikel 11

1.   Der nedsættes et blandet udvalg. Dette består af repræsentanter for Fyrstendømmet Andorra og Den Europæiske Union. Den Europæiske Unions delegation består af repræsentanter for Europa-Kommissionen (som formand), Kongeriget Spanien, Den Franske Republik og Den Europæiske Centralbank.

2.   Det blandede udvalg træder sammen mindst én gang om året. Formandskabet varetages skiftevis for ét år ad gangen af en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for Fyrstendømmet Andorra. Det blandede udvalg træffer afgørelser med enstemmighed.

3.   Det blandede udvalgs medlemmer udveksler synspunkter og oplysninger og træffer de i artikel 3 og 8 nævnte afgørelser. Den Europæiske Unions delegation oplyser Fyrstendømmet Andorra om EU's påtænkte forslag til lovgivning på de i artikel 8 nævnte områder. Derudover undersøger det blandede udvalg de foranstaltninger, der er truffet af Fyrstendømmet Andorra, og bestræber sig på at løse eventuelle tvister, der måtte opstå som følge af denne konventions gennemførelse.

4.   Den Europæiske Union varetager det første formandskab i det blandede udvalg efter konventionens ikrafttræden, jf. artikel 13.

Artikel 12

Hver part kan opsige denne konvention med et års varsel, jf. dog artikel 10, stk. 3.

Artikel 13

Denne konvention træder i kraft den første dag i den anden måned efter begge parters meddelelse om gennemførelsen af deres respektive godkendelsesprocedurer.

Artikel 14

Denne konvention indgås og underskrives på fire sprog (katalansk, fransk, engelsk og spansk), som alle har samme gyldighed.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2011.

På Den Europæiske Unions vegne

Olli REHN

Medlem af Europa-Kommissionen

På Fyrstendømmet Andorras vegne

Antoni MARTÍ PETIT

Regeringschef


BILAG

Retsbestemmelser, der skal gennemføres

Gennemførelsesfrist

(regnet fra aftalens ikrafttrædelsesdato)

Forebyggelse af hvidvaskning af penge

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/20/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EUT L 76 af 19.3.2008, s. 46

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120

suppleret ved:

 

Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet, EUT L 332 af 18.12.2007, s. 103

 

Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, EUT L 214 af 4.8.2006, s. 29

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, EUT L 345 af 8.12.2006, s. 1

 

Dette rettelsesblad vedrører ikke den danske udgave. EUT L 323 af 8.12.2007, s. 59

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, EUT L 309 af 25.11.2005, s. 9

 

Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forholdm EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1

 

Rådets afgørelse 2000/642/RIA af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af oplysninger, EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4

18 måneder

Forebyggelse af svig og forfalskning

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6

ændret ved:

Rådets forordning (EF) nr. 44/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, EUT L 17 af 22.1.2009, s. 1

18 måneder

2003/861/EF: Rådets beslutning af 8. december 2003 om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter, EUT L 325 af 12.12.2003, s. 44

18 måneder

Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 af 6. december 2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1

ændret ved:

Rådets forordning (EF) nr. 46/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, EUT L 17 af 22.1.2009, s. 5

18 måneder

Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen, EFT L 140 af 14.6.2000, s. 1

ændret ved:

Rådets rammeafgørelse 2001/888/RIA af 6. december 2001 om ændring af rammeafgørelse 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen, EFT L 329 af 14.12.2001, s. 3

18 måneder

Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol), EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37

18 måneder

Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (»Pericles«-programmet), EFT L 339 af 21.12.2001, s. 50

ændret ved:

 

Rådets afgørelse 2006/75/EF af 30. januar 2006 om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet), EUT L 36 af 8.2.2006, s. 40

 

Rådets afgørelse 2006/849/EF af 20. november 2006 om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet), EUT L 330 af 28.11.2006, s. 28

suppleret ved:

Rådets afgørelse 2001/887/RIA af 6. december 2001 om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, EFT L 329 af 14.12.2001, s. 1

18 måneder

Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter, EFT L 149 af 2.6.2001, s. 1

18 måneder

Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2010/597/EU af 16. september 2010 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (ECB/2010/14), EUT L 267 af 9.10.2010, s. 1

18 måneder

Regler om eurosedler og euromønter

Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, EFT L 139 af 11.5.1998, s. 6

ændret ved:

Rådets forordning (EF) nr. 423/1999 af 22. februar 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 975/98 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, EFT L 52 af 27.2.1999, s. 2

12 måneder

Konklusioner fra Rådets møde den 10. maj 1999 om kvalitetsforvaltningssystemet for euromønter

12 måneder

Konklusioner fra Rådets møde den 23. november 1998 og den 5. november 2002 om mønter til samlerformål

12 måneder

Kommissionens henstilling 2009/23/EF af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (meddelt under nummer K(2008) 8625), EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52

12 måneder

Meddelelse fra Kommissionen 2001/C 318/03 af 22. oktober 2001 om ophavsretlig beskyttelse af designet på euromønternes fælles side (C(2001) 600 endelig), EFT C 318 af 13.11.2001, s. 3

12 måneder

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1

12 måneder

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2003/5 af 20. marts 2003 om håndhævelse af foranstaltninger mod ikke-tilladte gengivelser af eurosedler og om ombytning og inddragelse af eurosedler, EUT L 78 af 25.3.2003, s. 20

12 måneder

Den Europæiske Centralbanks beslutning 2003/205/EF af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (ECB/2003/4), EUT L 78 af 25.3.2003, s. 16

12 måneder

Lovgivning om bank- og finanssektoren

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning), EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/23/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EUT L 76 af 19.3.2008, s. 54

 

Kommissionens direktiv 2009/27/EF af 7. april 2009 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring (EØS-relevant tekst), EUT L 94 af 8.4.2009, s. 97

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring, EUT L 302 af 17.11.2009, s. 97

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker, EUT L 329 af 14.12.2010, s. 3

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120

4 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1

ændret ved:

 

Kommissionens direktiv 2007/18/EF af 27. marts 2007 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår visse institutters udelukkelse fra eller inddragelse under dets anvendelsesområde og behandling af engagementer med multilaterale udviklingsbanker, EUT L 87 af 28.3.2007, s. 9

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor, EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/24/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EUT L 81 af 20.3.2008, s. 38

 

Kommissionens direktiv 2009/83/EF af 27. juli 2009 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring, EUT L 196 af 28.7.2009, s. 14

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring, EUT L 302 af 17.11.2009, s. 97

 

Kommissionens direktiv 2010/16/EU af 9. marts 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF, for så vidt angår udelukkelse af et bestemt institut fra anvendelsesområdet, EUT L 60 af 10.3.2010, s. 15

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker, EUT L 329 af 14.12.2010, s. 3

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120

4 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7

4 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007), EUT L 187 af 18.7.2009, s. 5

ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring, EUT L 302 af 17.11.2009, s. 97

4 år

Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF den 27. september 2001 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber, EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1

4 år

Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser, EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist, EUT L 68 af 13.3.2009, s. 3

4 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter, EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15

6 år

Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat, EFT L 44 af 16.2.1989, s. 40

6 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF, EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser, EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/25/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EUT L 81 af 20.3.2008, s. 40

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120

6 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004), EUT L 45 af 16.2.2005, s. 18

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister, EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor, EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/10/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EUT L 76 af 19.3.2008, s. 33

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120

suppleret ved:

 

Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1

6 år

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001, EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11

6 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43

ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer, EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37

6 år

Kommissionens henstilling 97/489/EF af 30. juli 1997 om transaktioner med elektroniske betalingsmidler, især forholdet mellem udsteder og indehaver, EFT L 208 af 2.8.1997, s. 52

6 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22

6 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed),

 

Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120

6 år

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120

4 år

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12

4 år

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84

4 år

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1

4 år

Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici's funktionsmåde, EUT L 331 af 15.12.2010, s. 162

4 år

Lovgivning om indsamling af statistiske data (artikel 6, stk. 1, i mandatet)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdet) (ECB/2008/32), EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14

4 år

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18), EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24

ændret ved:

 

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 674/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18), EUT L 196 af 28.7.2010, s. 23

 

Deu Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 290/2009 af 31. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2009/7), EUT L 94 af 8.4.2009, s. 75

 

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2181/2004 af 16. december 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) og forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2004/21), EUT L 371 af 18.12.2004, s. 42

4 år

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (omarbejdet), EUT L 341 af 27.12.2007, s. 1

Berigtigelse til Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (omarbejdet), EUT L 84 af 26.3.2008, s. 393

ændret ved:

 

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2008/31 af 19. december 2008 om ændring af retningslinje ECB/2007/9 om monetær statistik, statistik over finansielle institutioner og markeder (omarbejdet), EUT L 53 af 26.2.2009, s. 76

 

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2009/23 af 4. december 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/9 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder, EUT L 16 af 21.1.2010, s. 6

4 år

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2002/7 af 21. november 2002 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti, EFT L 334 af 11.12.2002, s. 24

ændret ved:

 

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2005/13 af 17. november 2005 om ændring af retningslinje ECB/2002/7 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti, EUT L 30 af 2.2.2006, s. 1

 

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2006/6 af 20. april 2006 om ændring af retningslinje ECB/2002/7 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti, EUT L 115 af 28.4.2006, s. 46

 

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2007/13 af 15. november 2007 om ændring af retningslinje ECB/2002/7 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti, EUT L 311 af 29.11.2007, s. 47

 

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2008/6 af 26. august 2008 om ændring af retningslinje ECB/2002/7 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkontim EUT L 259 af 27.9.2008, s. 12

4 år


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/14


Fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter

2011/C 369/02

I henhold til artikel 288 i TEUF er et direktiv »med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen«.

Medlemsstaterne og Kommissionen anerkender, at en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen er en forudsætning for at nå Unionens politiske mål, og at det, selv om ansvaret for en sådan gennemførelse primært påhviler medlemsstaterne, er et spørgsmål af fælles interesse, eftersom det bl.a. sigter mod at skabe lige vilkår i alle medlemsstater.

Medlemsstaterne og Kommissionen erkender, at en korrekt og rettidig gennemførelse af EU-direktiver er en juridisk forpligtelse. De bemærker, at traktaterne pålægger Kommissionen det hverv at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol, og er af den fælles opfattelse, at meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger vil gøre det lettere for Kommissionen at opfylde dette hverv.

I den forbindelse anerkender medlemsstaterne, at de oplysninger, de giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret, »skal være klare og præcise« og »utvetydigt anføre de love og administrative foranstaltninger« eller andre bestemmelser i national ret samt i givet fald de nationale domstoles retspraksis, med hvilke medlemsstaten mener at have opfyldt de forskellige forpligtelser, den er pålagt ved direktivet (1).

For at højne informationsniveauet i forbindelse med gennemførelse af EU-direktiver skal Kommissionen, når den finder tilvejebringelse af dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter, påkrævet, i forbindelse med fremsættelse af de relevante forslag i hvert enkelt tilfælde begrunde nødvendigheden og proportionaliteten af at tilvejebringe sådanne dokumenter, navnlig under hensyntagen til kompleksiteten af henholdsvis direktivet og dets gennemførelse samt en eventuel forøgelse af den administrative byrde.

I begrundede tilfælde forpligter medlemsstaterne sig til at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere forklarende dokumenter, der kan tage form af sammenligningstabeller eller andre dokumenter, der tjener samme formål.


(1)  Jf. Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-427/07, præmis 107, samt den heri nævnte retspraksis.


17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/15


Fælles politisk erklæring af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter

2011/C 369/03

Institutionerne anerkender, at de oplysninger, medlemsstaterne giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret, »skal være klare og præcise« (1) for at lette Kommissionens hverv med at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten.

På denne baggrund hilser Europa-Parlamentet og Rådet den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af 28. september 2011 velkommen.

Institutionerne er således enige om at medtage nedenstående betragtning i det berørte direktiv, når nødvendigheden og proportionaliteten af fremsendelsen af sådanne dokumenter kan begrundes i overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af 28. september 2011:

»I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af 28. september 2011 forpligter medlemsstaterne sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.«

Kommissionen vil senest den 1. november 2013 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af de to fælles politiske erklæringer om forklarende dokumenter.

Institutionerne forpligter sig til fra den 1. november 2011 at anvende disse principper på nye og verserende direktivforslag med undtagelse af de forslag, som Europa-Parlamentet og Rådet allerede er nået til enighed om.


(1)  Jf. Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-427/07, præmis 107, samt den heri nævnte retspraksįs.


17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/16


Bekendtgørelse til de personer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/788/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/848/FUSP

2011/C 369/04

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2010/788/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/848/FUSP (1).

FN's Sikkerhedsråd har udpeget de personer, der skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af foranstaltningerne i punkt 13 og 15 i UNSCR 1596 (2005) som forlænget i punkt 3 i UNSCR 1952 (2010).

De pågældende personer og enheder kan til enhver tid i henhold til punkt 8 i UNSCR 1533 (2004) og med den fornødne dokumentation rette en anmodning til FN’s sanktionskomité om, at beslutningen om at optage dem på FN's liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodningen stiles til følgende adresse:

United Nations — Focal point for delisting

Security Council Subsidiary Organs Branch

Room S-3055 E

New York, NY 10017

UNITED STATES OF AMERICA

Yderligere oplysninger: http://www.un.org/sc/committees/751/comguide.shtml

I forlængelse af FN's beslutning har Rådet for Den Europæiske Union besluttet, at de personer, der er nævnt i ovennævnte bilag, skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/788/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/848/FUSP. Grundene til udpegelse af de pågældende personer fremgår af de relevante rubrikker i bilaget til Rådets afgørelse.

Disse personer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i de(n) relevante medlemsstat(er), jf. de websteder, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1183/2005, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler i forbindelse med vitale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 3 i forordningen).

De berørte personer kan med den fornødne dokumentation på ovenstående adresse rette en anmodning til Rådet om, at beslutningen om at optage dem på ovennævnte lister tages op til fornyet overvejelse.

Der gøres ligeledes opmærksom på, at de berørte personer har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 335 af 17.12.2011, s. 83.


17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/17


Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/639/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/847/FUSP og i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1320/2011 om restriktive foranstaltninger over for Belarus

2011/C 369/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for personer, der er anført i bilag IIIA til Rådets afgørelse 2010/639/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse 2011/847/FUSP (1) og i bilag IA til Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1320/2011 (2) om restriktive foranstaltninger over for Belarus.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer, der er nævnt i ovennævnte bilag, skal opføres på listerne over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2010/639/FUSP og i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus. Begrundelsen for opførelsen af disse personer på listen gives i de relevante afsnit i disse bilag.

Disse personer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 765/2006, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 3 i forordningen).

De berørte personer kan med den fornødne dokumentation på følgende adresse rette en anmodning til Rådet om, at beslutningen om at optage dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

GD K Koordination

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Der gøres ligeledes opmærksom på, at de berørte personer har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 335 af 17.12.2011, s. 81.

(2)  EUT L 335 af 17.12.2011, s. 15.


Europa-Kommissionen

17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/18


Euroens vekselkurs (1)

16. december 2011

2011/C 369/06

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3064

JPY

japanske yen

101,70

DKK

danske kroner

7,4336

GBP

pund sterling

0,84055

SEK

svenske kroner

9,0337

CHF

schweiziske franc

1,2249

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,7815

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,343

HUF

ungarske forint

303,38

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6975

PLN

polske zloty

4,4891

RON

rumænske leu

4,3345

TRY

tyrkiske lira

2,4520

AUD

australske dollar

1,3060

CAD

canadiske dollar

1,3497

HKD

hongkongske dollar

10,1673

NZD

newzealandske dollar

1,7106

SGD

singaporeanske dollar

1,7004

KRW

sydkoreanske won

1 512,33

ZAR

sydafrikanske rand

10,9181

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,2698

HRK

kroatiske kuna

7,5135

IDR

indonesiske rupiah

11 805,04

MYR

malaysiske ringgit

4,1485

PHP

filippinske pesos

57,234

RUB

russiske rubler

41,5810

THB

thailandske bath

40,903

BRL

brasilianske real

2,4085

MXN

mexicanske pesos

18,0479

INR

indiske rupee

68,8470


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Europa-Kommissionen

17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/19


Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af hvidt fosfor, også kaldet elementært fosfor eller gult fosfor, med oprindelse i Kasakhstan

2011/C 369/07

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en klage i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), hvori det påstås, at hvidt fosfor, også kaldet elementært fosfor eller gult fosfor, med oprindelse i Kasakhstan importeres til dumpingpriser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes væsentlig skade.

1.   Klagen

Klagen blev indsendt den 7. november 2011 af Thermphos International BV (»klageren«), som er den eneste EU-producent af hvidt fosfor, og som tegner sig for 100 % af EU-produktionen af hvidt fosfor.

2.   Den undersøgte vare

Den undersøgte vare er hvidt fosfor, også kaldet elementært fosfor eller gult fosfor, (»den undersøgte vare«).

3.   Påstand om dumping  (2)

Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Kasakhstan (»det pågældende land«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2804 70 00. Denne KN-kode angives kun til orientering.

Da det pågældende land betragtes som et land uden markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, og da klageren påstod, at USA, som er det eneste tredjeland med markedsøkonomi bortset fra Den Europæiske Union med en produktion af hvidt fosfor, ikke kan betragtes som et egnet tredjeland med markedsøkonomi, da der ikke er tilstrækkelig konkurrence på markedet og ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om hjemmemarkedssalg eller salg i normal handel, fastsatte klageren den normale værdi for importen fra Kasakhstan på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. Påstanden om dumping er baseret på en sammenligning af den således fastsatte normale værdi og eksportprisen ab fabrik på den undersøgte vare ved salg til eksport til Unionen.

Til trods for, at klageren ikke betragter USA som et egnet tredjeland med markedsøkonomi, har vedkommende dog alligevel beregnet den normale værdi for importen fra Kasakhstan på grundlag af en beregnet normal værdi (produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste) i USA. Påstanden om dumping er således også baseret på en sammenligning af den således fastsatte normale værdi og eksportprisen ab fabrik på den undersøgte vare ved salg til eksport til Unionen.

På dette grundlag er de beregnede dumpingmargener betydelige for det pågældende land.

4.   Påstand om skade

Klageren har fremlagt bevis for, at importen af den undersøgte vare fra det pågældende land er vokset både i absolutte tal og i markedsandele.

De umiddelbare beviser, som klageren har fremlagt, godtgør, at mængden af og priserne på den undersøgte importerede vare bl.a. har haft negative virkninger for EU-erhvervsgrenens salgsmængder, prisniveau og markedsandel, hvilket har haft betydelige negative følger for EU-erhvervsgrenens samlede resultater og finansielle situation.

5.   Procedure

Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og indleder hermed en undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 5.

Undersøgelsen vil fastslå, om den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land sælges til dumpingpriser, og om dette salg har påført EU-erhvervsgrenen skade. Hvis konklusionerne bekræfter dette, vil det blive undersøgt, om indførelsen af foranstaltninger vil være i strid med Unionens interesser.

5.1.    Procedure for fastsættelse af dumping

Eksporterende producenter (3) af den undersøgte vare fra det pågældende land opfordres til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

5.1.1.   Undersøgelse af eksporterende producenter

5.1.1.1.   Procedure for udvælgelse af eksporterende producenter, der skal undersøges i det pågældende land

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse af de eksporterende producenter i Kasakhstan, vil den sende spørgeskemaer til alle kendte eksporterende producenter i det pågældende land, alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt til myndighederne i det pågældende land. Alle eksporterende producenter og sammenslutninger af eksporterende producenter opfordres til straks at kontakte Kommissionen fortrinsvis via telefax eller e-mail, dog ikke senere end 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, med henblik på at give sig selv til kende og anmode om et spørgeskema.

De eksporterende producenter og evt. sammenslutninger af eksporterende producenter skal indsende det udfyldte spørgeskema senest 37 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

Det udfyldte spørgeskema skal bl.a. indeholde oplysninger om den eksporterende producents virksomheds/virksomheders struktur, virksomhedens/virksomhedernes aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare, produktionsomkostninger, salg af den undersøgte vare på det pågældende lands hjemmemarked og salg af den undersøgte vare til Unionen.

5.1.2.   Supplerende procedure i forbindelse med eksporterende producenter i det pågældende land uden markedsøkonomi

5.1.2.1.   Valg af tredjeland med markedsøkonomi

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi i tilfælde af import fra det pågældende land fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. dog bestemmelserne i afsnit 5.1.2.2 nedenfor. Kommissionen skal til det formål udvælge et egnet tredjeland med markedsøkonomi. Kommissionen har foreløbigt valgt USA. Da USA muligvis ikke er et egnet tredjeland med markedsøkonomi, har Kommissionen til hensigt at fastsætte den normale værdi på grundlag af den pris, der faktisk er betalt i Unionen, justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. Interesserede parter opfordres hermed til at fremsætte bemærkninger om, hvorvidt disse valg er hensigtsmæssige, senest 10 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.1.2.2.   Behandling af eksporterende producenter i det pågældende land uden markedsøkonomi

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), kan individuelle eksporterende producenter i det pågældende land, som er af den opfattelse, at markedsøkonomiske vilkår gælder for dem i forbindelse med fremstilling og salg af den undersøgte vare, indgive en behørigt begrundet anmodning herom (»anmodning om markedsøkonomisk behandling«). Der vil blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, hvis vurderingen af anmodningen om markedsøkonomisk behandling viser, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c) (4), er opfyldt. Dumpingmargenen for de eksporterende producenter, der indrømmes markedsøkonomisk behandling, vil i det omfang, det er muligt, blive beregnet ud fra deres egen normale værdi og eksportpriser, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), jf. dog brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18.

Individuelle eksporterende producenter i det pågældende land kan også, evt. som et alternativ, anmode om individuel behandling. For at blive indrømmet individuel behandling skal disse eksporterende producenter kunne godtgøre, at de opfylder de i grundforordningens artikel 9, stk. 5, opstillede kriterier (5). Dumpingmargenen for de eksporterende producenter, der indrømmes individuel behandling, vil blive beregnet ud fra deres egne eksportpriser. Den normale værdi for eksporterende producenter, der indrømmes individuel behandling, fastsættes ud fra de værdier, som gælder for det valgte tredjeland med markedsøkonomi som anført ovenfor.

a)   Markedsøkonomisk behandling

Kommissionen vil sende ansøgningsskemaer vedrørende markedsøkonomisk behandling til alle kendte eksporterende producenter, til alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt til det pågældende lands myndigheder. Alle eksporterende producenter, som ønsker at ansøge om markedsøkonomisk behandling, skal anmode om ansøgningsskemaet senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Alle eksporterende producenter, der ansøger om markedsøkonomisk behandling, skal indlevere det udfyldte ansøgningsskema senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, med mindre andet er angivet.

b)   Individuel behandling

For at anmode om individuel behandling skal eksporterende producenter i det pågældende land indsende ansøgningsskemaet for markedsøkonomisk behandling, hvori afsnittene vedrørende individuel behandling er behørigt udfyldt, senest 15 dage efter datoen for offentliggørelse af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

5.1.3.   Undersøgelse af ikke forretningsmæssigt forbundne importører  (6)  (7)

I betragtning af det potentielt store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagning vil foregå i henhold til grundforordningens artikel 17.

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter om at give sig til kende over for Kommissionen. Dette skal de senest gøre inden for 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, ved at indberette følgende oplysninger om deres virksomhed eller virksomheder til Kommissionen:

navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

udførlig beskrivelse af virksomhedens aktiviteter i relation til den undersøgte vare

den samlede omsætning i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011

mængden i tons og værdien i euro af importen til og videresalget på EU-markedet (8) af den undersøgte importerede vare med oprindelse i det pågældende land i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011

navnene på alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder (9), der beskæftiger sig med produktion og/eller salg af den undersøgte vare, med en udførlig beskrivelse af disse virksomheders aktiviteter

andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved stikprøveudtagningen.

Ved at afgive ovenstående oplysninger indvilliger virksomheden i eventuelt at indgå i stikprøven. Hvis virksomheden udtages til at indgå i stikprøven, indebærer dette udfyldelse af et spørgeskema og accept af kontrol i virksomhedens lokaler for at verificere besvarelsen (»kontrol på stedet«). Hvis virksomheden anfører, at den ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil den blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionens resultater for de importører, der ikke er samarbejdsvillige, baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket kan føre til et resultat, som er mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

Kommissionen kan desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

Alle interesserede parter, der ønsker at afgive andre relevante oplysninger vedrørende udtagningen af stikprøven, ekskl. de oplysninger, der anmodes om ovenfor, skal gøre dette inden for 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan importørerne udvælges ud fra den største repræsentative salgsmængde af den undersøgte vare i Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen vil oplyse alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og sammenslutninger af importører om, hvilke virksomheder der er blevet udvalgt til at indgå i stikprøven.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige i forbindelse med sin undersøgelse, vil den sende spørgeskemaer til de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som indgår i stikprøven, og til alle kendte importørsammenslutninger. Disse parter skal indsende et udfyldt spørgeskema inden for 37 dage efter datoen for meddelelse om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet. Det udfyldte spørgeskema skal bl.a. indeholde oplysninger om deres virksomheds/virksomheders struktur, virksomhedens/virksomhedernes aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare og salg af samme.

5.2.    Procedure for fastsættelse af skade

Ved skade forstås væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen eller trussel om væsentlig skade for erhvervsgrenen eller væsentlig forsinkelse med hensyn til etableringen af en sådan erhvervsgren. Fastsættelse af skade sker på grundlag af positive beviser og omfatter en objektiv undersøgelse af mængden af dumpingimport, dennes indvirkning på priserne på EU-markedet og den deraf følgende indvirkning af denne import på EU-erhvervsgrenen. For at fastslå, om EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt væsentlig skade, opfordres EU-producenterne af den undersøgte vare til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

5.2.1.   Undersøgelse af EU-producenter

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige for sin undersøgelse af EU-producenterne, vil den sende spørgeskemaer til kendte EU-producenter eller repræsentative EU-producenter og til alle kendte sammenslutninger af EU-producenter.

Førnævnte EU-producenter og sammenslutninger af EU-producenter skal indsende det udfyldte spørgeskema senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. Det udfyldte spørgeskema skal bl.a. indeholde oplysninger om deres virksomheds/virksomheders struktur, virksomhedens/virksomhedernes finansielle situation, virksomhedens/virksomhedernes aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare samt produktionsomkostninger for og salg af den undersøgte vare.

Alle EU-producenter og sammenslutninger af EU-producenter, som ikke er nævnt ovenfor, opfordres til straks at kontakte Kommissionen, fortrinsvis pr. e-mail, dog senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, med henblik på at give sig selv til kende og anmode om et spørgeskema.

5.3.    Procedure for vurdering af Unionens interesser

Hvis det kan godtgøres, at der forekommer dumping, og at der som følge heraf forvoldes skade, vil der i henhold til grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Unionens interesser at indføre antidumpingforanstaltninger. EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative brugerorganisationer og repræsentative forbrugerorganisationer opfordres til at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. For at deltage i undersøgelsen skal de repræsentative forbrugerorganisationer inden for den samme tidsfrist bevise, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Parter, der giver sig til kende inden for ovenstående tidsfrist, kan indgive oplysninger til Kommissionen om Unionens interesser senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. Disse oplysninger kan indgives i et frit format eller ved at udfylde et spørgeskema, som er udfærdiget af Kommissionen. I alle tilfælde vil oplysninger indgivet i henhold til artikel 21 kun blive taget i betragtning, hvis de er underbygget med faktuelle beviser på indgivelsestidspunktet.

5.4.    Andre skriftlige bemærkninger

I henhold til bestemmelserne i denne meddelelse opfordres alle interesserede parter hermed til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation herfor. Medmindre andet er angivet skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.5.    Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt bør indgives skriftligt med angivelse af årsagerne til anmodningen. For høringer angående emner, der vedrører den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen indgives senest 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter bør en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

5.6.    Vejledning om indgivelse af skriftlige bemærkninger og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (10).

Interesserede parter, der indgiver oplysninger forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en interesseret part indgiver fortrolige oplysninger uden at indgive et ikke fortroligt sammendrag, der med hensyn til form og indhold opfylder kravene, kan der ses bort fra sådanne fortrolige oplysninger.

Interesserede parter anmodes om at indgive alle deres bemærkninger og anmodninger i elektronisk form (ikke fortrolige bemærkninger via e-mail, fortrolige bemærkninger på CD-R/DVD) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer. Fuldmagter, underskrevne certifikater og eventuelle opdateringer heraf, der ledsager ansøgningsformularer vedrørende markedsøkonomisk og individuel behandling, samt besvarelser af spørgeskemaer skal imidlertid indgives på papir, dvs. pr. post eller ved aflevering på nedenstående adresse. Hvis en interesseret part ikke kan indgive sine bemærkninger og anmodninger i elektronisk form, skal denne omgående oplyse Kommissionen herom, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 2. Yderligere oplysninger om korrespondance med Kommissionen kan findes på de relevante websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://ec.europa.eu/trade/tackling-unfair-trade/trade-defence

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 04/092

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22985353

E-mail vedr. dumping: trade-yp4-dumping@ec.europa.eu

E-mail vedr. skade: trade-yp4-injury@ec.europa.eu

6.   Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de berørte parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultatet af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

7.   Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister om fortrolige oplysninger, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud.

Enhver anmodning om høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For høringer angående emner, der vedrører den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen indgives senest 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter i spørgsmål vedrørende bl.a. dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. En sådan høring vil som regel finde sted senest i slutningen af den fjerde uge efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner.

Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://ec.europa.eu/trade/tackling-unfair-trade/hearing-officer/index_en.htm

8.   Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen vil blive afsluttet senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 9. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1, kan der ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end 9 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

9.   Behandling af personoplysninger

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11).


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Ved dumping forstås den praksis at sælge en vare til eksport (»den pågældende vare«) til en pris, der ligger under den »normale værdi«. Den normale værdi er sædvanligvis en sammenlignelig pris for »samme« vare på hjemmemarkedet i det pågældende land. Ved udtrykket »samme vare« forstås en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den pågældende vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, hvis egenskaber ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber.

(3)  En eksporterende producent er en virksomhed i det pågældende land, som producerer og eksporterer den undersøgte vare til EU-markedet enten direkte eller gennem en tredjepart, herunder alle dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er beskæftiget med produktion, hjemmemarkedssalg eller eksport af den pågældende vare.

(4)  De eksporterende producenter skal navnlig påvise: i) at virksomhedernes beslutninger om omkostninger træffes som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben, ii) at virksomhederne benytter ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som er i overensstemmelse med passende kontrollerede internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål, iii) at ingen væsentlige fordrejninger er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, iv) at de pågældende virksomheder sikres ved rimelig anvendelse af egnede love om konkurs og ejerforhold, der giver retlig sikkerhed og stabilitet, og v) at valutaomregninger foretages til markedskursen.

(5)  De eksporterende producenter skal navnlig påvise: i) at eksportører, som er helt eller delvist udenlandsk ejede virksomheder eller joint ventures, frit kan tilbageføre kapital og fortjeneste ii) at eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit, iii) at størstedelen af aktierne tilhører private. Statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal være i klart mindretal, eller det skal påvises, at virksomheden er tilstrækkelig uafhængig af statslig indgriben, iv) at valutaomregninger foretages til markedskursen, og v) at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(6)  Kun importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, kan indgå i stikprøven. Importører, som er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, skal udfylde bilag 1 til spørgeskemaet for disse eksporterende producenter. En definition af forretningsmæssigt forbundet part kan findes i fodnote 9.

(7)  De oplysninger, som ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremkommer med, kan også bruges i forbindelse med andre aspekter af denne undersøgelse end fastsættelse af dumping.

(8)  Den Europæiske Unions 27 medlemsstater er: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

(9)  I henhold til artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen kan personer kun anses for at være indbyrdes afhængige: a) hvis den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed og omvendt, b) hvis de juridisk set anses for interessenter eller kompagnoner, c) hvis de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) hvis en person direkte eller indirekte besidder, kontrollerer eller råder over 5 % eller derover af den andens aktier eller anparter med stemmeret, e) en af parterne direkte eller indirekte kontrollerer den anden part, f) hvis de begge direkte eller indirekte kontrolleres af en tredjemand, g) hvis de tilsammen direkte eller indirekte kontrollerer en tredjemand, eller h) hvis de er medlemmer af samme familie. Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forælder og afkom, iii) bror og søster (hel- såvel som halvsøskende), iv) bedsteforælder og barnebarn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforælder og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinde. (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1). I denne sammenhæng betyder »person« enhver fysisk eller juridisk person.

(10)  Et dokument med påtegningen »Limited« er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51) og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(11)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.


Berigtigelser

17.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/25


Berigtigelse til meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF

( Den Europæiske Unions Tidende C 338 af 18. november 2011 )

2011/C 369/08

Side 22:

i stedet for:

»CEN

EN ISO 10218-1:2011

Robotter og robotteknisk udstyr — Sikkerhedskrav — Del 1: Industrielle robotter (ISO 10218-1:2011)

Dette er den første offentliggørelse

EN ISO 10218-1:2008

Anm. 2.1

31.1.2012«

læses:

»CEN

EN ISO 10218-1:2011

Robotter og robotteknisk udstyr — Sikkerhedskrav — Del 1: Industrielle robotter (ISO 10218-1:2011)

Dette er den første offentliggørelse

EN ISO 10218-1:2008

Anm. 2.1

1.1.2013«