BILAG

Vejledende liste over prioriterede sektorer  (1)

—	Engros- og detailhandelssektoren

—	turistsektoren

—	byggebranchen

—	den offentlige forvaltning

—	landbruget — vegetabilsk og animalsk produktion

—	el- og elektronikindustrien

—	bilindustrien

—	jern- og metalvareindustrien, undtagen maskiner og udstyr

—	føde- og drikkevareindustrien

—	affaldshåndteringssektoren

—	telekommunikationssektoren

---

(1)  Det skal understreges, at denne liste er vejledende, jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1221/2009. Kommissionen kan når som helst revidere listen.

BILAG I

Arbejdsprogram for 2012 for andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

1.   GENEREL BAGGRUND

1.1.   Politisk og retlig baggrund

Artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt deraf følgende retlige og andre forpligtelser danner grundlaget for tiltag i dette arbejdsprogram. Ifølge traktaten skal EU's indsats på folkesundhedsområdet være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Dette skal ske i samarbejde med medlemsstaterne. EU's sundhedsstrategi, der er fastsat i Kommissionens hvidbog — Sammen om sundhed: En strategi for EU 2008-2013 (KOM(2007) 630 endelig) (1), indeholder en overordnet ramme for alle foranstaltninger under dette arbejdsprogram.

Det andet EF-handlingsprogram for Fællesskabets indsats inden for sundhed (2008-2013) (i det følgende benævnt »andet sundhedsprogram« eller »programmet«), der blev indført ved afgørelse nr. 1350/2007/EF (i det følgende benævnt »programafgørelsen«) understøtter denne strategi. Formålet med sundhedsprogrammet er at supplere, støtte og give en merværdi til medlemsstaternes politikker. Det søger at bidrage til øget solidaritet og velstand i EU gennem beskyttelse og fremme af menneskers sundhed og sikkerhed og gennem forbedring af folkesundheden. Programmet forfølger følgende målsætninger, jf. artikel 2, stk. 2, i programafgørelsen:

1)	forbedring af borgernes sundhedssikkerhed

2)	fremme af sundheden, herunder mindskelse af ulighed i sundhed

3)	udarbejdelse og formidling af information og viden om sundhed.

I artikel 8, stk. 1, i programafgørelsen hedder det, at Kommissionen skal vedtage:

a)

det årlige arbejdsprogram til gennemførelse af programmet, hvori der fastsættes: i) prioriteter og aktioner, der skal gennemføres, herunder tildelingen af finansielle ressourcer ii) kriterier for, hvor stor en procentdel EU's finansielle bidrag kan udgøre, herunder kriterier for vurdering af, om der er tale om særlig stor nytteværdi iii) ordningerne for gennemførelse af de fælles strategier og aktioner, som er omhandlet i artikel 9

b)	udvælgelse, tildeling og andre kriterier for finansielle bidrag til programmets aktioner i overensstemmelse med artikel 4.

I henhold til artikel 75 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (i det følgende benævnt »finansforordningen«) skal der forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget. I henhold til artikel 90 (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelser«) anses afgørelsen om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram, som er omhandlet i finansforordningens artikel 110, for at udgøre finansieringsafgørelsen, hvis arbejdsprogrammet udgør en tilstrækkeligt detaljeret ramme. Formålet med dette dokument er at opfylde disse forpligtelser og fremlægge aktionerne for 2012.

Den Europæiske Unions medlemsstater samt tredjelande kan deltage i sundhedsprogrammet. EFTA-landene/EØS-landene Island, Liechtenstein og Norge deltager i programmet i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i EØS-aftalen. Andre tredjelande, herunder navnlig lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, lande, der har ansøgt om EU-medlemskab eller er kandidatlande eller tiltrædende lande, og de af de vestlige Balkanlande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, kan deltage i programmet, såfremt de nødvendige aftaler er indgået. Blandt disse tredjelande har Kroatien indgået sådanne aftaler og deltager i programmet.

1.2.   Ressourcer

I programafgørelsen fastsættes et samlet budget på 321 500 000 EUR for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2013. Budgettet for 2012 er på 49 700 000 EUR med forbehold af budgetmyndighedens godkendelse af budgettet:

—	48 300 000 EUR for budgetpost 17 03 06 »EU's indsats på sundhedsområdet« (driftsbudget)

—	1 400 000 EUR til budgetpost 17 01 04 02 »Udgifter til administrativ forvaltning« (administrationsbudget).

Det skønnes, at EFTA-landene/EØS-landene og Kroatien vil yde et yderligere bidrag på henholdsvis 1 292 200 EUR fra EFTA-/EØS-landene og 138 000 EUR fra Kroatien.

Dette indebærer, at budgetpost 17 03 06 er på i alt 49 688 800 EUR, og at budgetpost 17 01 04 02 er på i alt 1 441 400 EUR.

De beløb, der er anført i de følgende kapitler, er vejledende. I henhold til artikel 90, stk. 4, i gennemførelsesbestemmelserne er ikke-væsentlige ændringer mulige for det beløb, der er tildelt hver finansieringsmekanisme.

Budgetpost 17 01 04 02 »Udgifter til administrativ forvaltning« er bestemt til at dække udgifter til undersøgelser, ekspertmøder, information, publikationer og teknisk og administrativ bistand til it-systemer. Disse er direkte knyttet til gennemførelsen af målsætningerne for programmet eller de foranstaltninger, der er iværksat med henblik herpå.

Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC) bistår Kommissionen med at gennemføre dette arbejdsprogram i henhold til Kommissionens afgørelse K(2008) 4943 af 9. september 2008. Budgetposten for administrationsbevillinger til EAHC er 17 01 04 30.

Der forventes et samlet budget på 200 000 EUR, med forbehold af budgetmyndighedens godkendelse af budgettet, til EU-betalinger til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning under budgetpost 17 03 05 »Internationale aftaler og medlemskab af internationale organisationer inden for områderne folkesundhed og bekæmpelse af tobaksrygning«.

2.   FINANSIERINGSMEKANISMER

De bevillinger, der er til rådighed under budgetpost 17 03 06 »EU's indsats på sundhedsområdet«, vil blive anvendt til at yde tilskud til projekter, driftstilskud, tilskud til fælles aktioner, tilskud til konferencer og direkte tilskud til internationale organisationer samt til at dække offentlige indkøb og andre aktioner. Alle tilskud ydes på grundlag af en skriftlig aftale.

I henhold til betragtning 33 i programafgørelsen bør samarbejde med tredjelande, der ikke deltager i programmet, fremmes. Dette indebærer ikke støtte fra programmet. Rejse- og opholdsudgifter for eksperter, der er indbudt fra eller rejser til sådanne lande, kan dog betragtes som støtteberettigede udgifter i behørigt motiverede undtagelsestilfælde, når dette bidrager direkte til programmets målsætninger.

2.1.   Tilskud til projekter

Det samlede vejledende beløb til tilskud til projekter anslås til 13 171 820 EUR. Tilskud til projekter beregnes på grundlag af de støtteberettigede udgifter, der afholdes. Den maksimale sats for EU's samfinansiering er 60 %. Den kan dog nå op på 80 %, hvis et forslag opfylder kriterierne vedrørende særlig stor nytteværdi. Udelukkelses-, støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud til projekter kan findes i bilag II. Kriterierne vedrørende særlig stor nytteværdi kan findes i bilag VII.

Kun projektforslag, som er direkte i overensstemmelse med emnet og beskrivelsen i dette arbejdsprogram, og for hvilke »tilskud til projekter« er anført som finansieringsmekanisme, tages i betragtning. Forslag, som kun vedrører et bredt emneområde og ikke er i overensstemmelse med den specifikke beskrivelse af en bestemt aktion, tages ikke i betragtning.

Ifølge den vejledende tidsplan skal indkaldelsen af forslag vedrørende tilskud til projekter offentliggøres i EUT i fjerde kvartal af 2011.

2.2.   Driftstilskud

Det samlede vejledende beløb til driftstilskud anslås til 4 400 000 EUR. De beregnes på grundlag af de støtteberettigede udgifter, der afholdes. Den maksimale sats for EU's samfinansiering er 60 %. Den kan dog nå op på 80 %, hvis et forslag opfylder kriterierne vedrørende særlig stor nytteværdi.

Der kan ydes driftstilskud til videreførelse af driftstilskud, der ydes til ikke-statslige organer og specialiserede netværk under arbejdsprogrammet for 2011. Der kan ydes nye driftstilskud til ikke-statslige organer og specialiserede netværk, der beskæftiger sig med sundhedsprogrammets tre målsætninger. Arbejde under driftstilskud bør bidrage direkte til at nå Den Europæiske Unions prioriteter, jf. Kommissionens meddelelse KOM(2010) 2020 af 3. marts 2010EUROPA 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst  (2). Spørgsmål af særlig relevans er aktiv og sund aldring, herunder sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme; forebyggelse af uligheder på sundhedsområdet, herunder bedre adgang til sundhedsydelser for alle, og spørgsmål vedrørende sundhedspersonalet.

Som fastsat i artikel 4, stk. 2, i programafgørelsen kan videreførelsen af de i stk. 1, litra b), omhandlede finansielle bidrag, der ydes til ikke-statslige organer og specialiserede netværk, undtages fra princippet om gradvis nedsættelse. Som hovedregel gælder denne undtagelse kun ansøgerorganisationer, der ikke modtager støtte fra den private sektor (3) eller har andre modstridende interesser i forbindelse med deres arbejde (basisfinansiering). Alle andre videreførte driftstilskud vil blive nedsat med 1 procentpoint i forhold til den procentsats for EU's samfinansiering, der er fastsat i den tilskudsaftale, som er indgået efter indkaldelsen af forslag i 2011. EU's samfinansiering kan under ingen omstændigheder være højere end det beløb, der blev tildelt i 2011. Udelukkelses-, støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne for driftstilskud kan findes i bilag III. Kriterierne vedrørende særlig stor nytteværdi kan findes i bilag VII.

Ifølge den vejledende tidsplan skal indkaldelsen af forslag vedrørende driftstilskud offentliggøres i EUT i fjerde kvartal af 2011.

2.3.   Tilskud til fælles aktioner

Det samlede vejledende beløb til fælles aktioner anslås til 8 950 000 EUR. Fælles aktioner gør det muligt for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne/andre lande, der deltager i sundhedsprogrammet, og Europa-Kommissionen at fortsætte arbejdet med fælles identificerede spørgsmål. Offentlige organer eller ikke-statslige organer, der er hjemmehørende i en medlemsstat/et andet land, som deltager i programmet, og som deltager i en fælles aktion, kan deltage i den fælles aktion. Myndighederne i den pågældende medlemsstat/det pågældende deltagerland skal dog udtrykkeligt have givet deres tilladelse til dette.

Tilskud til fælles aktioner beregnes på grundlag af de støtteberettigede udgifter, der afholdes. Den maksimale sats for EU's samfinansiering er 50 %. Den kan dog nå op på 70 %, hvis der er tale om særlig stor nytteværdi. Der påtænkes en samfinansiering på 70 % som følge af særlig stor nytteværdi for den fælles aktion »Fremme af samarbejdet om organdonation mellem de nationale myndigheder i EU« (se punkt 3.1.4.2.) på grund af dens bidrag til effektiv gennemførelse af EU's lovgivning på dette område. I andre tilfælde anvendes kriterierne for særlig stor nytteværdi i bilag VII. Udelukkelses-, støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne for fælles aktioner kan findes i bilag IV.

Medlemsstater/andre lande, der deltager i sundhedsprogrammet, og som agter at deltage i en eller flere fælles aktioner, skal fremsætte en erklæring over for Kommissionen om deres hensigt forud for udløbet af fristen for indsendelse af forslag. Med undtagelse af ngo’er, der opererer på EU-plan, kan kun organisationer etableret i medlemsstater/andre af programmets deltagerlande, som har fremsat denne erklæring, ansøge om deltagelse i fælles aktioner.

Ifølge den vejledende tidsplan skal indkaldelsen af forslag vedrørende fælles aktioner offentliggøres i EUT i fjerde kvartal af 2011.

2.4.   Tilskud til konferencer

Det samlede vejledende beløb til konferencer er 800 000 EUR: 200 000 EUR til formandskabskonferencer og 600 000 EUR til andre konferencer. Af administrative årsager skal konferencer, der er berettigede til samfinansiering, med undtagelse af formandskabskonferencerne, afholdes i 2013.

2.4.1.   Formandskabskonferencer — retligt monopol

I henhold til artikel 168, stk. 1, c), i gennemførelsesbestemmelserne kan der ydes tilskud uden indkaldelse af forslag til organer, der retligt eller faktisk indtager en monopolstilling, hvilket skal begrundes behørigt i Kommissionens afgørelse om ydelse af tilskud.

Formandskabskonferencer, som foregår på højeste politiske plan med deltagelse af repræsentanter fra nationale myndigheder og EU-repræsentanter på højeste plan, arrangeres af den medlemsstat, der har formandskabet for EU. Formandskabets unikke rolle i forbindelse med EU-aktiviteter gør, at den medlemsstat, der er ansvarlig for at arrangere konferencen, betragtes som havende et retligt monopol.

To konferencer, der arrangeres af formandskaberne for Den Europæiske Union — en konference i anden halvdel af 2012 og den anden i første halvdel af 2013 — kan tildeles op til 100 000 EUR hver. Den maksimale sats for EU's samfinansiering er 50 % af de støtteberettigede udgifter, der afholdes.

Formandskabet skal forelægge Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC) en anmodning om tilskud til den pågældende konference gennem den faste repræsentation ved hjælp af en formular fra EAHC. Dette skal gøres mindst fire måneder, før den skal afholdes.

Den formandskabskonference, der skal finansieres under dette arbejdsprogram, og som er planlagt til at finde sted i september 2012 under det cypriotiske formandskab, omhandler »First Steps Towards a Healthy Ageing Process«.

2.4.2.   Andre konferencer

Tilskud til konferencer kan ydes til tilrettelæggelsen af konferencer, der svarer til sundhedsprogrammets tre målsætninger. Konferencer bør for at blive bevilget støtte direkte fremme Den Europæiske Unions prioriteter, jf. Kommissionens meddelelse KOM(2010) 2020 af 3. marts 2010EUROPA 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Spørgsmål af særlig relevans er aktiv og sund aldring, herunder sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme; forebyggelse af uligheder på sundhedsområdet, herunder bedre adgang til sundhedsydelser for alle, og spørgsmål vedrørende sundhedspersonalet.

Konferencer skal have en bred europæisk dimension. De skal tilrettelægges af et offentligt organ eller et nonprofit-organ, som er etableret i et land, der deltager i sundhedsprogrammet og har relevant erfaring med samarbejde på EU-plan. Konferencer kan tildeles op til 100 000 EUR (maksimalt 50 % af det samlede budget). Udelukkelses-, støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud til andre konferencer end formandskabskonferencer kan findes i bilag V.

Ifølge den vejledende tidsplan skal indkaldelsen af forslag vedrørende konferencer offentliggøres i EUT i fjerde kvartal af 2011.

2.5.   Aftaler om direkte tilskud med internationale organisationer

Det samlede vejledende beløb til direkte tilskud anslås til 2 633 000 EUR. Direkte tilskud vil være baseret på effektivt samarbejde med Kommissionen.

I henhold til artikel 168, stk. 1, litra f), i gennemførelsesbestemmelserne tildeles midler til aktioner med internationale organisationer gennem aftaler om tilskud uden forudgående indkaldelse af forslag, når der er tale om emner, der specifikt er omhandlet i dette arbejdsprogram. Internationale organisationer og deres nationale eller regionale kontorer er ikke støtteberettigede som hovedmodtager eller associeret modtager under indkaldelserne af forslag. Den maksimale sats for EU's samfinansiering er 60 % af de støtteberettigede udgifter, der faktisk afholdes. Udgifter til aktiviteter med deltagelse af tredjelande, der ikke deltager i sundhedsprogrammet, betragtes ikke som støtteberettigede udgifter, jf. programafgørelsens betragtning 33. Rejse- og opholdsudgifter for eksperter, der er indbudt fra eller rejser til sådanne lande, kan dog betragtes som støtteberettigede udgifter i behørigt motiverede undtagelsestilfælde, når dette bidrager direkte til programmets målsætninger.

Finansiering gennem direkte tilskud tildeles følgende internationale organisationer i forbindelse med denne finansieringsafgørelse på grund af deres specifikke kompetence og høje specialiseringsgrad på de områder, der er omfattet af direkte tilskud, jf. afsnit 3.1., 3.2. og 3.3.:

—	Europarådet

—	Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC)

—	Den Internationale Organisation for Migration (IOM)

—	Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

2.6.   Offentlige indkøb

Det samlede vejledende beløb til offentlige indkøb anslås til 14 463 980 EUR.

Indkøb omfatter aktiviteter som f.eks. evalueringen og overvågningen af aktioner og politikker; undersøgelser; rådgivning, data og oplysninger på sundhedsområdet; videnskabelig og teknisk bistand; kommunikation og oplysningsaktiviteter og it-applikationer til støtte for politikker. Udbud forventes offentliggjort i EUT i første halvdel af 2012. Rammekontrakter og nye tjenesteydelseskontrakter vil blive anvendt som anført i dette arbejdsprogram.

2.7.   Andre aktioner

Det samlede vejledende beløb til andre aktioner anslås til 5 270 000 EUR.

Det vedrører EU's bidrag i form af kontingenter til organer, som den er medlem af som omhandlet i artikel 108, stk. 2, litra d), i finansforordningen, administrative aftaler med Det Fælles Forskningscenter (FFC), særlige godtgørelser, der udbetales til eksperter for deres deltagelse i møder, udarbejdelse af videnskabelige udtalelser, jf. punkt 3.1.3.1., og rådgivning om sundhedssystemer, jf. punkt 3.3.2.1.

2.8.   EU's betalinger til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning

Den Europæiske Union har fuldt ud tilsluttet sig WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning (FCTC). Betalingen af EU's bidrag til FCTC for 2012 vil blive finansieret over budgetpost 17 03 05 »Internationale aftaler og medlemskab af internationale organisationer inden for områderne folkesundhed og bekæmpelse af tobaksrygning« og ikke i forbindelse med sundhedsprogrammet. Størrelsen af dette beløb er baseret på den afgørelse om arbejdsprogrammet og budgettet for finansieringsperioden 2012-2013, som blev truffet på den fjerde konference for konventionens parter i november 2010 (FCTC/COP/4/20).

EU’s bidrag er fastsat til 145 225 USD for 2012. Maksimumsbeløbet til dækning af udsving i valutakursen er fastsat til 200 000 EUR for 2012. FCTC's sekretariat vil forvalte midlerne i henhold til WHO's finansielle bestemmelser.

3.   PRIORITETER FOR 2012

Aktioner under dette arbejdsprogram er stort set rettet mod at støtte gennemførelsen af EU's prioriteter i Europa 2020-strategien og reagere på de lovmæssige forpligtelser og politiske tilsagn. Prioriteterne om Intelligent vækst og Inklusiv vækst i Europa 2020-strategien er af særlig relevans for dette arbejdsprogram. Målsætningerne i Europa 2020-strategien matcher dem i EU's sundhedsstrategi, der fastholder, at investering i sundhed kan fremme innovation, skabe nye færdigheder og job og mindske uligheder på sundhedsområdet.

I 2012 vil sundhedsprogrammet bidrage til målsætningerne i følgende flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien:

Pilotinnovationspartnerskabet om aktiv og sund aldring under flagskibsinitiativet»Innovation i EU« (4) har givet inspiration til aktion under dette arbejdsprogram for at få EU-borgerne til at føre et aktivt, sundt og uafhængigt liv så længe som muligt. Denne aktion vil fremme fysisk og mental sundhed, herunder bedre ernæring og fysisk aktivitet samt forebyggelse af adfærd, som er sundhedsskadelig. Man vil finde frem til måder, hvorpå man kan forebygge udbrud af alvorlige og kroniske sygdomme gennem aktioner som f.eks. kræftscreening. Relevant rådgivning og information vil støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opnå og opretholde bæredygtige og effektive sundhedssystemer. Der vil også blive iværksat aktioner til at undersøge mulighederne for at udvikle innovative varer og tjenester som reaktion på aldringsudfordringen. Alle aktioner søger i sidste instans at bidrage til partnerskabets overordnede mål om gennemsnitligt at øge den enkelte EU-borgers leveår med godt helbred med to år.

Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse  (5) i Europa 2020-strategien har givet inspiration til aktioner vedrørende uligheder. Disse aktioner søger at forbedre udsatte befolkningsgruppers adgang til sundhedsydelser, støtte deres sociale inklusion og bekæmpe den forskelsbehandling, de udsættes for. De bidrager til at opfylde EU's mål om at nedbringe fattigdom og social udstødelse med mindst 20 mio. senest i 2020.

En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job  (6) indeholder en ramme for arbejdet vedrørende sundhedspersonalet. Dette arbejde har til formål at bidrage til at nå Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål for 2020 om at få 75 % af den erhvervsaktive befolkning i arbejde. Det støtter især målene under dagsordenens prioritet 2, nemlig at udstyre folk med de rette kvalifikationer til beskæftigelsen.

Dette arbejdsprogram imødekommer endvidere yderligere udfordringer, hvor EU's indsats kan betyde en reel merværdi. Et sikkert samfund er en forudsætning for økonomisk vækst og borgernes trivsel. En række grænseoverskridende sundhedstrusler i de seneste år har tydeligt vist behovet for og merværdien i en sammenhængende og effektiv indsats på EU-plan. Aktioner i forbindelse med dette arbejdsprogram fokuserer på at udforske og etablere effektive mekanismer til at afsløre og forebygge spredning af forskellige grænseoverskridende sundhedstrusler eller minimere deres virkninger. Dette arbejdsprogram går også ud på støtte til sikre systemer og mekanismer til støtte for EU's lovgivning om sikkerheden ved og kvaliteten af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodkomponenter. Aktiviteterne søger at opnå og opretholde EU-borgernes tillid på dette område. Ligeledes vil lovgivning vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser blive støttet af målrettede aktioner.

At folk er sunde og aktive i flere år har positive indvirkninger på produktivitet og konkurrenceevne. Der planlægges derfor iværksat supplerende aktioner vedrørende de vigtigste risikofaktorer for sundheden som f.eks. ernæring, alkoholmisbrug og rygning samt på området alvorlige, kroniske og sjældne sygdomme.

Endelig planlægges adskillige aktiviteter iværksat til at opfylde programmets målsætning 3 »Udarbejdelse og formidling af information og viden om sundhed«. Der er planlagt en række aktiviteter delvis i samarbejde med eksterne partnerorganisationer til indsamling af data, udarbejdelse af videnskabelig dokumentation og effektiv behandling af information til borgerne, de berørte parter og de politiske beslutningstagere.

3.1.   Aktioner under målsætning 1 »Forbedring af borgernes sundhedssikkerhed«

3.1.1.   Beskytte borgerne mod trusler mod sundheden — Udvikling af risikostyringskapacitet og -procedurer, forbedring af beredskabet og planlægningen i forbindelse med sundhedskriser (punkt 1.1.3 i bilaget til programafgørelsen)

3.1.1.1.   Uddannelse og øvelser i beredskab og reaktion på folkesundhedsområdet

Målet med denne aktion er at forbedre og styrke EU's beredskab til reaktion på potentielle risici. Evalueringer på nationalt plan og EU-plan af pandemien i 2009 viser klart, at der er behov for at styrke beredskabet ved udveksling af bedste praksis og videreudvikling af fælles værktøjer på EU-plan. Denne aktion tager sigte på at øge medlemsstaternes embedsmænds viden om grænseoverskridende risici og håndtering af folkesundhedsmæssig reaktion på disse og effektiv anvendelse af it-værktøjer i den forbindelse.

Denne aktion består af tre arbejdsmoduler. Det første skal levere to uddannelses- og øvelsesforløb for embedsmænd fra medlemsstaterne om beredskab og reaktion i forbindelse med alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Uddannelsen og øvelserne kommer til at omfatte de forskellige berørte parters ansvar og roller; beredskab; krisekommunikation samt anvendelse af it-værktøjer. Det andet arbejdsmodul kommer til at omfatte en fortsættelse af den udveksling af eksperter, der blev påbegyndt i 2011, med henblik på at udveksle bedste praksis og erfaringer om krisestyring mellem embedsmænd/berørte parter fra EU-medlemsstaterne. Det tredje arbejdsmodul består i at udvikle et nyt e-learningmodul til Hedis-applikationenen (Health Emergency & Diseases Information System) og en beskrivelse af de forskellige roller og funktioner til at supplere dem, der blev udviklet i 2010.

[Rammekontrakt og udbud]

3.1.2.   Beskytte borgerne mod trusler mod sundheden — Udvikling af strategier og mekanismer til forebyggelse af, udveksling af oplysninger om og reaktion på trusler mod sundheden i forbindelse med overførbare og ikke-overførbare sygdomme og trusler mod sundheden fra fysiske, kemiske eller biologiske kilder, herunder i forbindelse med forsætlig spredning (punkt 1.1.1 i bilaget til programafgørelsen)

3.1.2.1.   Koordinering af reaktion på folkesundhedsområdet i forbindelse med kemiske hændelser

Målet med denne aktion er at sikre en effektiv reaktion på alvorlige grænseoverskridende hændelser forårsaget af kemiske stoffer gennem etablering af et pilotnetværk på EU-plan og samtidig sikre komplementaritet med arbejdet i andre sektorer som f.eks. EU's civilbeskyttelsesordning. Et sådant netværk vil sikre, at erfaringer og god praksis i en medlemsstat efter en hændelse kommer alle medlemsstater til gode. Det vil muliggøre en effektiv og sammenhængende reaktion på EU-plan på potentielt katastrofale grænseoverskridende hændelser. Dette er af særlig betydning for medlemsstater med mindre kapacitet og ekspertise til at reagere på kemiske hændelser. Der findes ingen formelle ordninger på folkesundhedsområdet på EU-plan til at koordinere reaktioner på sådanne hændelser. De hidtil anvendte ad hoc-ordninger har klart vist behovet for og merværdien i at indføre en struktureret mekanisme til at udløse risikovurdering og koordinering af folkesundhedsforanstaltninger på EU-plan. Denne aktion vil støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af de nye internationale sundhedsregulativer.

Denne aktion bør nøje inddrage erfaringerne fra det netværk for overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme, der blev oprettet ved Europa-parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (7). Den bør bygge på: a) udkastet til dokument »Standardforskrifter for HSC-nettet for risikovurdering og risikostyring af kemiske hændelser«, udarbejdet af Kommissionen med input fra den kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) afdeling af Udvalget for Sundhedssikkerhed (HSC), der er tilgængeligt som led i resultaterne af CARRA-NET-initiativet, b) input fra projektet »Chemical and Radiation Risk Assessment Network (CARRA-NET)«, der blev indledt i oktober 2010 under tjenesteydelseskontrakt nr. EAHC/2010/Health/12 til gennemførelse af rammekontrakt nr. EAHC/2009/Health/06 parti 2 vedrørende rammekontrakter indgået med flere kontrahenter med ny indkaldelse af bud vedrørende ekstern bistand til aktiviteter på sundhedssikkerhedsområdet »til etablering af risikovurderingsnetværk for giftige industrikemikalier og radioaktive trusler og risici« — kontrakten blev tildelt Health Protection Agency, og resultaterne vil bane vejen for oprettelse af fremtidige net for kemikalier og radioaktive trusler, c) erfaringer fra de tre regionale teoretiske simulationer af kemiske hændelser (»IRIDIUM«) gennemført i 2011 — de tre simulationer er blevet gennemført under det specifikke emne »Chemical Exercises« under rammekontrakt nr. SANCO/C3-2007-01 (8) og d) input fra initiativet »Chemical and Radiological Inventory of Medical Countermeasures (CARIMEC)«, der blev lanceret i december 2010 under tjenesteydelseskontrakt nr. EAHC/2010/Health/17 til gennemførelse af rammekontrakt nr. EAHC/2009/Health/06 parti 2 vedrørende rammekontrakter indgået med flere kontrahenter med ny indkaldelse af bud vedrørende ekstern bistand til aktiviteter på sundhedssikkerhedsområdet »til etablering af en oversigt over folkesundhedsforanstaltninger og medicinske modforanstaltninger som reaktion på giftige industrikemikalier og radioaktive trusler og risici«. CARIMEC-initiativet gennemføres af Health Protection Agency.

Netværket skulle begynde at fungere som pilotprojekt i 2013-2014. Det bør forbindes helt med de eksisterende mekanismer og strukturer, der er udviklet og indført i andre sektorer, som f.eks. programmet, der opstilles på grundlag af de opnåede erfaringer under EU's civilbeskyttelsesordning, for så vidt angår større katastrofer, herunder kemiske hændelser, hvortil det er blevet aktiveret. Pilotprojektet vil give vejledning om behovet for og omfanget af yderligere tiltag, herunder en mere permanent mekanisme.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 450 000 EUR

3.1.2.2.   Virkningerne for luftfarten af sundhedstrusler som følge af biologiske, kemiske og radiologiske agenser

Målet med denne aktion er at sikre en effektiv reaktion på EU-plan på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler om bord på fly. Der findes ingen formelle ordninger på EU-plan til at koordinere reaktion på disse trusler. De hidtil anvendte ad hoc-ordninger har klart vist behovet for og merværdien i at indføre en struktureret mekanisme til at udløse risikovurdering og koordinering af foranstaltninger på EU-plan. Denne aktion vil støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af de nye internationale sundhedsregulativer.

Denne aktion bør bygge på de resultater, man har opnået, og de erfaringer, man har gjort i forbindelse med projekter, der finansieres gennem sundhedsprogrammet, inden for søtransport, navnlig »Assessing the Usefulness of an EU Ship Sanitation Programme and Coordinated Action for the Control of Communicable Diseases in Cruise Ships and Ferries« (SHIPSAN) og »EU Ship Sanitation Training network« (SHIPSAN TRAINET) (9).

Denne aktion skal mindst omfatte de vigtigste internationale lufthavne i EU-medlemsstaterne med inddragelse af og samarbejde med de vigtigste luftfartsselskaber og lufthavnsmyndigheder. Denne aktion bør: a) fastlægge omfanget og standardprocedurer, herunder navnlig de forskellige involverede myndigheders rolle og en tilfredsstillende koordineringsmekanisme, b) udpege kontaktpunkter for et netværk af folkesundhedsmyndigheder til overvågning af og reaktion på sundhedstrusler, der skyldes overførbare sygdomme, og andre trusler, som kan indvirke på internationale transportområder i udpegede lufthavne, c) bistå medlemsstaterne og deres lufthavnsmyndigheder med at udvikle kernekapacitet og gennemføre de nye internationale sundhedsregulativer med særligt fokus på gennemførelse af kernekapacitetskrav til overvågning af og reaktion på sundhedstrusler, der skyldes overførbare sygdomme, og andre grænseoverskridende trusler, som kan indvirke på internationale transportområder i udpegede lufthavne, d) undersøge virkningen af yderligere krav for lufthavnsinfrastrukturerne, både for så vidt angår personale og udstyr og e) ud fra erfaringerne i søtransportsektoren at oprette et netværk af offentlige sundhedsmyndigheder med ansvar for civil lufttransport og mindst bemyndigelse i forhold til de vigtigste internationale lufthavne i medlemsstaterne med inddragelse af og samarbejde med luftfartsselskaber. Overensstemmelse med lignende foranstaltninger, der er vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), skal sikres for at undgå dobbeltarbejde.

I første fase bør der oprettes et netværk, der mindst omfatter de vigtigste hovedlufthavne i EU's medlemsstater (mindst 8 medlemsstater og omkring 10 lufthavne) med inddragelse af og samarbejde med store europæiske luftfartsselskaber (mindst 8 luftfartsselskaber med i alt ca. 300 vektorer). I anden fase bør der fastlægges og afprøves et sæt standardprocedurer og høringsprocedurer. Endelig bør et begrænset antal arrangementer følges op og evalueres. Kernekapacitetsudvikling bør finde sted parallelt hermed med henblik på overvågning, reaktion og behovsvurdering. Netværket bør begynde at fungere som pilotprojekt i 2013-2014. Pilotprojektet vil give vejledning om behovet for og omfanget af yderligere tiltag, herunder en mere permanent mekanisme.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 600 000 EUR

3.1.2.3.   Indvirkningen på søtransport af sundhedstrusler som følge af biologiske, kemiske og radiologiske agenser, herunder overførbare sygdomme

Denne aktion tager sigte på at indføre en integreret og bæredygtig strategi på EU-plan til beskyttelse af de rejsendes og besætningens sundhed på passager- og fragtskibe og forebyggelse af grænseoverskridende spredning af sygdomme. Kontrol med og reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler i forbindelse med søtransport som f.eks. overførbare sygdomme eller trusler fra kemiske, biologiske og radiologiske agenser er et grænseoverskridende problem, der skal løses på EU-plan. Indgående migration over søgrænser gør også øget overvågning af overførbare sygdomme og overvågning af søtransport afgørende.

Denne aktion støtter gennemførelsen af beslutning nr. 2119/98/EF og dens gennemførelsesforanstaltninger, såsom Kommissionens beslutning 2000/57/EF af 22. december 1999 om systemet for tidlig varsling og reaktion i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF med henblik på epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme (10), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF (11) og de nye internationale sundhedsregulativer. Den støtter også håndhævelsen af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF (12).

Denne aktion bør bygge på de resultater, man har opnået, og de erfaringer, man har gjort, i forbindelse med projekter, der finansieres gennem sundhedsprogrammet, inden for søtransport, navnlig projektet »Assessing the Usefulness of an EU Ship Sanitation Programme and Coordinated Action for the Control of Communicable Diseases in Cruise Ships and Ferries« (SHIPSAN) og projektet »EU Ship Sanitation Training network« (SHIPSAN TRAINET).

Denne aktion bør fokusere på: a) driften af den kommunikationsplatform, der er udviklet i forbindelse med SHIPSAN-projektet til koordinering af reaktionerne på virkelige hændelser om bord på krydstogtskibe, b) udvidelse til også at omfatte fragtskibe af en egnet og bæredygtig mekanisme til vejledning, ajourføring af tekniske retningslinjer, uddannelse, simulering og vejledning med henblik på evaluering i forbindelse med skibssundhedskontrolcertifikater udviklet som led i SHIPSAN-projektet. Dette omfatter en permanent forbindelse til eksisterende mekanismer for kontrol med overførbare sygdomme på skibe i henhold til beslutning nr. 2119/98/EF og dens gennemførelsesforanstaltninger, c) uddannelse for ansatte om bord på fragtskibe, folkesundhedspersonale i havne og embedsmænd med ansvar for opretholdelse af forbindelsen mellem skibe, havnemyndigheder og sundhedsmyndigheder med ansvar for at underrette andre medlemsstater, Kommissionen og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, d) en mekanisme, der muliggør risikovurdering og støtte til risikostyringsaktiviteter og e) undersøgelse af muligheden for at anvende SHIPSAN-projektet til at implementere sundhedserklæringen for skibsfarten i et elektronisk format, jf. direktiv 2010/65/EU.

[Fælles aktion]

Vejledende beløb: 1 800 000 EUR

3.1.2.4.   Øget forebyggelse af hiv i Europa

Formålet med denne fælles aktion er at fremme inddragelsen af kvalitetssikrings- og kvalitetsforbedringspraksisser i hivforebyggelsesprogrammer med henblik på at øge effektiviteten af hivforebyggelsesprogrammer. Mere effektive forebyggelsesprogrammer vil bidrage til at mindske antallet af nye hivinfektioner i Europa. De vil også bidrage til bekæmpelse af forskelsbehandling og social udstødelse, som mennesker med hiv ofte oplever.

Denne fælles aktion støtter gennemførelsen af Kommissionens meddelelse KOM(2009) 569 endelig af 26. oktober 2009 — Bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2009-2013  (13). Denne meddelelse udstikker rammerne for støtte til udvikling af nationale strategier og styrer hivpolitiksamordningen mellem medlemslandene. Den fokuserer navnlig på mere effektiv forebyggelse for at håndtere hivoverførsel. Denne aktion omsætter sammen med andre projekter vedrørende forebyggelse af hiv forebyggelsesmålene i hivhandlingsplanen for 2009-2013 til handling (14). Denne fælles aktion bidrager til at bekæmpe forskelsbehandling og øge integrationen af mennesker med handicap, etniske minoriteter og indvandrere, mænd, der dyrker sex med mænd, og andre udsatte grupper. Mennesker, der er mest udsatte for hiv, tilhører ofte disse grupper.

Den planlagte fælles aktion ville omfatte udvikling og udbredelse af metoder og værktøjer til kvalitetssikring og -forbedring i forbindelse med forebyggelse af hiv. Dette omfatter: a) centrale berørte parters udvikling og validering af et charter for standarder og principper til kvalitetssikring og -forbedring, b) formidling af disse standarder, c) overvågning af deres integrering i forebyggelsesstrategier og -aktiviteter med særligt fokus på de vigtigste prioriterede grupper i EU's strategi, d) opbygning af et bæredygtigt netværk af organisationer, der følger op på gennemførelsen af kvalitetssikring og -forbedring i hivforebyggelsesprogrammerne, og som kan yde rådgivning om kvalitetssikring og -forbedring i hivforebyggelse og e) identifikation af og støtte til evidensbaserede demonstrationspilotprojekter.

Resultaterne omfatter et valideret charter om kvalitetssikring og -forbedring i hivforebyggelsesprogrammer til gennemførelse i og uden for Europa; en vejledning om vellykket gennemførelse af hivforebyggelsesprogrammer; en analyse af effektive formidlingskanaler for oplysninger om folkesundhed; et netværk af kvalitetssikrings- og hivforebyggelseseksperter og en ramme for overvågning og vurdering af virkningerne af hivforebyggelsesprogrammerne.

Denne fælles aktion bidrager til udviklingen og gennemførelsen af mere effektive hivforebyggelsesprogrammer, som også kan tilpasses andre regioner.

[Fælles aktion]

Vejledende beløb: 1 500 000 EUR

3.1.3.   Forbedring af borgernes sikkerhed — Videnskabelig rådgivning (punkt 1.2.1 i bilaget til programafgørelsen)

3.1.3.1.   Videnskabelig og teknisk bistand til Kommissionens videnskabelige komitéer og kommunikation om risici, herunder særlige godtgørelser

Formålet med denne aktion er at give Kommissionen uafhængig rådgivning om sundhedsrisici af høj kvalitet. Dette er med til at sikre et solidt videnskabeligt grundlag for EU's politikker og foranstaltninger i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning. Rådgivningen leveres af de videnskabelige komitéer i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2008/721/EF af 5. august 2008 om oprettelse af en rådgivningsstruktur bestående af videnskabelige komitéer og eksperter inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø og om ophævelse af afgørelse 2004/210/EF (15). Denne aktion bidrager til at øge videnskabens rolle i EU's politikdebat, og den medvirker til at informere borgerne om risici. Den sætter også de berørte parter og offentligheden i stand til bedre at forstå EU's politikker og beslægtede forslag. Denne aktion har to komponenter: for det første særlige godtgørelser til eksperter for deres deltagelse i udarbejdelsen af videnskabelige udtalelser og for det andet videnskabelig og teknisk bistand til de videnskabelige komitéer og risikokommunikation.

Særlige godtgørelser udbetales til eksperter for deres deltagelse i udarbejdelsen af videnskabelige udtalelser, jf. afgørelse 2008/721/EF.

[Andre aktioner]

Vejledende beløb: 270 000 EUR

Videnskabelig og teknisk bistand til de videnskabelige komitéer og risikokommunikation omfatter: a) søgning i, analyse og sammenfatning af videnskabelig litteratur, b) udarbejdelse af populære versioner af videnskabelige udtalelser, c) udarbejdelse af resuméer, d) datasøgning, e) udarbejdelse af en oversigt over de emner, som komitéerne behandler, og f) revision af tekster. Denne bistand er nødvendig, da udvalgsmedlemmerne ikke modtager nogen støtte fra deres organisationer. Den dækker også tilrettelæggelse af videnskabelige høringer, arbejdsmøder og tematiske workshopper.

[Udbud]

3.1.4.   Forbedring af borgernes sikkerhed — Sikkerheden ved og kvaliteten af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodkomponenter (punkt 1.2.2 i bilaget til programafgørelsen)

3.1.4.1.   Overvåge gennemførelsen af EU-lovgivning om blod, blodkomponenter, væv og celler

Målet med denne aktion er at vurdere medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivning om blod, blodkomponenter og væv og udarbejde rapporter om den aktuelle situation. Den relevante lovgivning er: a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF (16) samt gennemførelsesforanstaltninger (17) og b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (18) samt gennemførelsesdirektiver (19).

Indsamling og levering af blod og blodkomponenter er en meget vigtig aktivitet for medlemsstaternes offentlige sundhedssystemer, som yder og støtter mange behandlingsmuligheder. Disse aktiviteter bidrager også til udviklingen i den farmaceutiske sektor. Ved anvendelse af blod og blodkomponenter er der en risiko for overførsel af sygdomme, som kan medføre potentielle risici for sikkerhed og kvalitet. Direktiv 2002/98/EF og gennemførelsesforanstaltningerne hertil søger at løse disse problemer. Vævs- og cellesektoren er i hastig vækst og muliggør et stadigt stigende antal behandlinger. Den vil bidrage til økonomisk vækst såvel som til udvikling af den farmaceutiske sektor. Dette vil kun være muligt, hvis sikkerheden og kvaliteten af indsamlede stoffer af menneskelig oprindelse kan garanteres. Direktiv 2004/23/EF og dets gennemførelsesdirektiver søger at løse disse problemer.

I forbindelse med denne aktion vil der blive udarbejdet to rapporter, som indeholder en vurdering af de vigtigste punkter for alle medlemsstater. Disse rapporter vil bidrage til a) rapporter om medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af direktiv 2004/23/EF, jf. artikel 26, stk. 2, og direktiv 2002/98/EF, jf. artikel 26, stk. 2, b) at identificere de medlemsstater, hvis gennemførelse har været vellykket, og at støtte de medlemsstater, der er stødt på problemer, c) at håndhæve gennemførelsen af denne lovgivning og d) at identificere systemiske problemer, der kan kræve ændringer i lovgivningen. Rapporterne forventes afsluttet ved udgangen af 2013.

[Udbud]

3.1.4.2.   Fremme af samarbejdet om organdonation mellem de nationale myndigheder i EU

Målet med denne aktion er at bistå medlemsstaterne i tilrettelæggelsen af en optimal fordeling og anvendelse/transplantation af donerede organer gennem multilaterale og bilaterale arrangementer og gennem transplantation i andre medlemsstater. Denne aktion vil bidrage til at gennemføre Kommissionens meddelelse KOM(2008) 819/3 af 8. december 2008 — Handlingsplan for organdonation og -transplantation (2009-2015): styrket samarbejde mellem medlemslandene  (20).

Denne aktion tager sigte på at oprette en it-platform på EU-plan til multilateral udveksling af organer. De fleste medlemsstater har nationale fordelingsorganer til at matche disponible organer med potentielle modtagere og sikre optimal fordeling og brug af hvert organ. Nogle medlemsstater har slået sig sammen i en flerlandeudvekslingsorganisation som f.eks. Eurotransplant og Scandiatransplant. Det er imidlertid ikke alle organer, som kan matches, fordeles og anvendes i disse lande eller flerlandezoner. Dette er navnlig tilfældet for stærkt immuniserede patienter, børn og sjældne organer. En platform på EU-plan, der forbinder de eksisterende organfordelingsorganer i Europa, vil muliggøre dette. Denne aktion omfatter udarbejdelse af protokoller og fælles aftalte formater for nem og hurtig dataudveksling. Det forberedende arbejde er allerede blevet iværksat i forbindelse med projektet »Coordinating a European initiative among national organisations for organ transplantation« (COORENOR), der finansieres under sundhedsprogrammet. Det vil blive videreudviklet, der vil blive oprettet en konkret platform, og antallet af involverede medlemsstater vil blive øget. Omhyggelig retlig, finansiel og operationel forberedelse, som fører til konkrete aftaler mellem medlemsstater, vil bidrage til platformens bæredygtighed.

Denne aktion vil også bistå de nationale myndigheder med at indgå bilaterale aftaler om udveksling af organer medlemsstaterne imellem. Ikke alle medlemsstater har transplantationsprogrammer for hver organtype. Indgåelse af organspecifikke bilaterale aftaler mellem medlemsstater giver EU-borgere adgang til behandling i et transplantationscenter i en anden medlemsstat, som er specialiseret i det organ, de har behov for. Disse organer kan også erhverves i én medlemsstat og sendes til en anden. Eksisterende aftaler har øget patienternes mobilitet og udnyttelsen af organer i Europa. Formålet med denne aktion er at undersøge eksisterende praksis, indkredse mulighederne for bilaterale aftaler, bistå medlemsstaterne med at udvikle bilaterale aftaler og etablere en operationel struktur. Arbejdet i forbindelse med COORENOR-projektet vil bidrage til dette.

Denne aktion vil ligeledes inddrage aspekter, der hindrer EU-borgere i at få adgang til transplantationsprogrammer i andre medlemsstater. Denne aktion vil give et overblik over patientmobilitetsmønstre i medlemsstaterne med henblik på organtransplantation og dertil knyttede problemer sammen med forslag til løsning af disse. Denne aktion vil ligeledes give en oversigt over samtykkesystemer og -metoder med henblik på gensidig forståelse af disse systemer i medlemsstaterne for at fremme donation i andre medlemsstater, når potentielle organdonorer dør uden for deres nationale grænser. Resultaterne forventes fremlagt ved udgangen af 2015.

[Fælles aktion]

Vejledende beløb: 1 150 000 EUR

3.1.4.3.   Formidling af bedste praksis i forbindelse med organdonation og -transplantation

Formålet med denne aktion er at bidrage til en effektiv formidling af bedste praksis i forbindelse med donation og transplantation af organer, væv, celler og blod gennem Europarådet. Denne aktion hidrører fra en række projekter finansieret under sundhedsprogrammet og det arbejde, der udføres af forskellige arbejdsgrupper, for at indkredse og udvikle bedste praksis i EU. Dette omfatter navnlig: a) oplysningskampagner, b) donoridentifikation, -rekruttering og -forvaltning, c) donation fra levende donorer, d) metoder til at sikre kvaliteten i blod- og vævscentre, navnlig for så vidt angår tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution, e) overvågning af sikkerheden ved humane stoffer, f) samarbejde med intensivafdelinger og g) opfølgning efter donation og transplantation/transfusion.

På grund af sin rækkevidde og struktur kan Europarådet bidrage betydeligt til formidling af bedste praksis og nå ud til nye målgrupper. Disse omfatter fagfolk i sundhedssektoren og virksomheder, der er repræsenteret i mange af de ekspertgrupper, der forvaltes af Europarådet, og repræsentanter for kompetente myndigheder i dets ekspertgrupper. Disse kompetente myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge donations-, transplantations- og transfusionsaktiviteter i medlemsstaterne.

For at udnytte denne rækkevidde og sikre, at yderligere grupper kan drage nytte af den viden, som er tilvejebragt ved hjælp af EU-støtte, vil Europarådet udvikle og gennemføre en formidlingsplan for forskellige målgrupper og forskellig geografisk dækning. Konkrete aktiviteter kan omfatte konferencer, etablering af platforme, oplysningskampagner, formidling af referencetekster ved hjælp af e-mail/websteder, offentliggørelse af brochurer/vejledninger og uddannelse.

Disse aktiviteter vil bidrage til en bedre gennemførelse af de krav til sikkerhed og kvalitet,som er fastsat i direktiv 2010/53/EU af 7. juli 2010 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation (21), direktiv 2002/98/EF samt gennemførelseslovgivningen og direktiv 2004/23/EF samt dets gennemførelseslovgivning. De vil også bidrage til at forbedre systemernes effektivitet og adgangen til stoffer af menneskelig oprindelse, især for så vidt angår organer, jf. Kommissionens handlingsplan for organdonation og -transplantation.

[Direkte tilskud til Europarådet]

Vejledende beløb: 100 000 EUR

3.2.   Aktioner under målsætning 2 »Fremme af sundheden«

3.2.1.   Forøge antallet af sunde leveår og fremme sund aldring (punkt 2.1.1 i bilaget til programafgørelsen)

3.2.1.1.   Støtte til det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring

Formålet med denne aktion er at bidrage til aktiv og sund aldring, en prioritet i Europa 2020-strategien. Denne aktion støtter gennemførelsen af det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, jf. Kommissionens meddelelse KOM(2010) 546 endelig af 6. oktober 2010 — Europa 2020-flagskibsinitiativ Innovation i EU.

Denne aktion fokuserer på en række konkrete aktiviteter, jf. den strategiske gennemførelsesplan for partnerskabet. Den har til formål at støtte udbredelsen af innovative løsninger på sundhedsydelser i form af innovative politikker og forretningsmodeller for samarbejdsorienterede og integrerede sundhedssystemer ud fra en tilgang om kontinuitet i behandlingen. Den fokuserer også på forvaltning af kroniske sygdomme og henvender sig især til patienter med flere kroniske sygdomme samtidigt. Den dækker tre forskellige former for foranstaltninger: a) startkapital til pilotprojekter vedrørende ændringer i sundhedssystemet, b) støtte til en partnerskabstilgang til ændringer i sundhedssystemet og c) støtte til ældres sundhed.

a)   Støtte til ændringer i sundhedssystemet

Der ydes støtte i form af startkapital til at forberede og gennemføre ændringer i social- og sundhedssystemer, der fører til tilvejebringelse af integreret behandling på grundlag af innovative forretningsmodeller og -teknologier. Denne aktivitet har til formål at bidrage til ændringer i retning af gennemførelse af integrerede behandlingssystemer, der er baseret på patientorienteret, koordineret, integreret og sammenhængende behandlingsmodeller. Ud fra den foreliggende dokumentation omhandler behandlingsmodellerne navnlig forvaltningen af kroniske sygdomme. Integrerede modeller skal bidrage til at mindske længerevarende invaliditet og skrøbelighed hos patienter med flere kroniske sygdomme samtidigt og nedbringe unødvendig og undgåelig hospitalsindlæggelse. Ud over at støtte systemændringer sikrer denne aktion også overførsel af viden, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af ændringer, til andre relevante enheder, dvs. enheder, der har ansvaret for tilrettelæggelse og levering af sundhedsydelser i EU.

b)   Partnerskabstilgang til ændringer

Denne aktion tager sigte på at støtte samarbejde mellem berørte parter med henblik på at ændre social- og sundhedssystemer. Aktiviteter, der bør tages op gennem en partnerskabstilgang, kan omfatte: a) skitsering af nye forretningsmodeller, der afspejler innovative løsninger, navnlig vedrørende forvaltning af flere kroniske sygdomme samtidigt, b) udvikling af nye behandlingsmodeller i retning af kontinuitet i behandlingen, c) udvikling af retningslinjer baseret på nye løsninger/forretningsmodeller, d) udvikling af uddannelsesmoduler til behandlere, som afspejler disse nye løsninger/forretningsmodeller, e) udvikling af retningslinjer for uformelle sundhedsydelser og f) støtte til modernisering af offentlige indkøbsaftaler i den forbindelse, herunder funktionsspecifikation for bud, kvalitetskriterier, interoperabilitetskrav, fælles prækommercielle indkøb og fremme af en livscyklusværditilgang til evaluering af investeringer. Denne aktion fokuserer på aktiviteter, der beviseligt kan udmøntes i praksis.

c)   Støtte til ældres sundhed

Denne aktion tager sigte på at maksimere virkningen af ressourcer til fremme af ældres sundhed a) gennem bedre samarbejde og samordning, f.eks. støtte til og formidling af modeller for god/bedste praksis med henblik på at fremme ældres sundhed; styrkelse af datasystemer, b) kapacitetsopbygning, f.eks. udvikling af sundhedskompetenceprogrammer; gerontologiuddannelse, c) støtte til interventioner, som kan medvirke til at forhindre udbrud af skrøbelighed og d) indkredsning af foranstaltninger til at sikre, at aldringsspørgsmål inddrages i forbindelse med udformningen af nye sundhedspolitikker.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 4 021 820 EUR

3.2.2.   Klarlægge årsager til samt at sætte ind over for og mindske ulighed i sundhed i og mellem medlemsstaterne med det formål at bidrage til velstand og samhørighed; støtte til samarbejde om emner vedrørende behandling på tværs af grænserne og mobilitet for patienter og sundhedspersoner (punkt 2.1.2 i bilaget til programafgørelsen)

3.2.2.1.   Fremme af sundhedsydelser til migranter, romaer og andre udsatte grupper

Målet med denne aktion er at forbedre adgangen til og relevansen af sundhedsydelser, sundhedsfremme og forebyggelse for at opfylde behovene hos migranter, romaer og andre udsatte etniske minoriteter, herunder illegale migranter.

Denne aktion indeholder to komponenter: Den første fokuserer på at fremme hensigtsmæssige sundhedsydelser til migranter ved EU's sydlige grænser og dermed øge folkesundheden i EU på længere sigt. Aktionen bygger på resultaterne af projektet »Increasing Public Health Safety Alongside the New Eastern European Border Line«, finansieret af første folkesundhedsprogram i 2006. Aktionen støtter gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF, beslutning 2000/57/EF. Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (22) og de nye internationale sundhedsregulativer. Den bidrager også til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse KOM(2011) 292 af 24. maj 2011 — En dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhavsområde.

Den anden komponent fokuserer på romaerne og andre udsatte etniske minoritetsgrupper, herunder illegale migranter. Denne aktion bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien om behovet for at mindske uligheder på sundhedsområdet. Den yder et direkte bidrag til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse KOM(2010) 758 endelig af 16. december 2010 — Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed  (23), Kommissionens meddelelse KOM(2009) 567 endelig af 20. oktober 2009 — Solidaritet på sundhedsområdet: begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU  (24), meddelelse fra Kommissionen KOM(2010) 133 endelig af 7. april 2010 — Social og økonomisk integration af romaer i Europa  (25) og Kommissionens meddelelse KOM(2011) 173 endelig af 5. april 2011 — En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020  (26).

Den vil a) oprette en mekanisme til netværkssamarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne, tiltrædelseslande og relevante internationale organisationer om at forbedre adgangen til og relevansen af sundhedsydelser, sundhedsfremme og forebyggelse for at opfylde behovene hos migranter, romaer og andre udsatte etniske minoritetsgrupper, herunder illegale migranter, b) dokumentere de retlige rammer og politikrammerne, herunder gennemgå de nationale sundhedsplaner og støtte udvikling og overvågning af nationale handlingsplaner for migranter/etniske minoriteter for at sætte særligt fokus på romaerne, c) opstille kriterier for benchmarking og konsensusretningslinjer for god praksis for adgang til behandling for romaer og andre udsatte etniske minoritetsgrupper og migrantgrupper og d) gennemgå uddannelses- og kapacitetsopbygningsprogrammer i forbindelse med etniske minoriteters/migranters sundhed og udvikle en konsensusramme for kapacitetsopbygning for fagfolk, der omfatter grundelementerne til et uddannelsesprogram og de operationelle aspekter af dets gennemførelse og evaluering. Den vil føre til udbygning af politikker og initiativer på nationalt og subnationalt plan for at opfylde behovet for sundhedsydelser hos romaer, migranter og minoritetsgrupper og bidrage til integration af romaer, migranter og andre udsatte grupper.

[Direkte tilskud til IOM]

Vejledende beløb: 1 533 000 EUR

3.2.2.2.   Identifikation af bedste praksis, for så vidt angår bekæmpelse af tobaksrygning, for at mindske uligheder på sundhedsområdet

Målene med denne aktion er at analysere forbruget af tobak i forskellige grupper i samfundet og tobaksrygnings rolle som bidragyder til den nuværende og fremtidige forskel i sundhed. Den analyserer også virkningen af de foranstaltninger, der er truffet af EU, medlemsstaterne og tredjelande for at mindske tobaksrelaterede uligheder. Disse foranstaltninger er især rettet imod grupper med lavt uddannelsesniveau, ufaglært beskæftigelse og lav indkomst, begge køn og forskellige aldersgrupper og socialt særlig dårligt stillede grupper som f.eks. handicappede, hjemløse, unge med særlige behov og migranter.

Denne aktion vil tegne et omfattende billede af udfordringerne i forbindelse med tobaksrelaterede uligheder i hele EU, give et evidensgrundlag og bidrage til udvekslingen af bedste praksis. I betragtning af at visse marginale grupper er vanskelige at nå frem til, er det nyttigt for medlemsstaterne at lære af hinandens erfaringer og undgå at anvende ressourcer på foranstaltninger, der har vist sig at være virkningsløse. Denne aktion vil munde ud i en undersøgelse med en omfattende analyse af nuværende og fremtidige tobaksrelaterede uligheder og en oversigt over de mest omkostningseffektive foranstaltninger til at afhjælpe disse. Den kommer til at indeholde henstillinger om inddragelse af betragtninger om lighed på sundhedsområdet i politikker og lovgivning om bekæmpelse af tobaksrygning på medlemsstats- og EU-plan. De forventede resultater vil give politiske beslutningstagere i landene og på EU-plan en indgående forståelse af god praksis i forbindelse med mindskelse af tobaksrelaterede uligheder. Undersøgelsen forventes afsluttet ved udgangen af 2013.

[Rammekontrakt/udbud]

3.2.2.3.   Undersøgelse om fremme af patienternes rettigheder i forbindelse med direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser

Målet med denne aktion er at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (27). Datoen for direktivets gennemførelse er 25. oktober 2013. »Hver medlemsstat udpeger et eller flere nationale kontaktpunkter […]. For at give patienterne mulighed for at udnytte deres rettigheder vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser giver det eller de nationale kontaktpunkter i behandlingsmedlemsstaten patienterne [relevant] information […]«, jf. direktivets artikel 6.

Denne aktion tager sigte på at udvikle og gennemføre en fremadrettet undersøgelse med det formål at vurdere, hvordan nationale kontaktpunkter bedst kan udforme information og forelægge den for patienterne. De vurderingskriterier, der bliver anvendt, kommer til at omfatte patienternes tilfredshed, fastholdelse og forståelse af oplysninger og ikke mindst sammenhæng i patienternes valg. Der vil blive formuleret forskningshypoteser, og relevant litteratur vil blive screenet. Der vil blive udformet en foreløbig undersøgelse, hvori der sondres mellem primære/sekundære resultater, der skal måles i randomiserede patientgrupper. Resultaterne af denne undersøgelse skal udformes som henstillinger til medlemsstaterne.

Denne aktion vil bidrage til at fremme patienternes rettigheder ved at give øget klarhed om patienternes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende behandling og patientsikkerheden ved at give oplysninger om leverandører af sundhedsydelser og om kvalitets- og sikkerhedsstandarderne for de sundhedsydelser, de leverer, og ved at forbedre medlemsstaternes samarbejde om grænseoverskridende sundhedsydelser gennem nettet af nationale kontaktpunkter, som skal udveksle oplysninger.

[Rammekontrakt]

3.2.2.4.   Prognoser for sundhedspersonalebehovet med henblik på effektiv planlægning i EU

Målene med denne aktion er at skabe en platform for medlemsstaternes samarbejde om prognoser for sundhedspersonalebehovet og metoder til planlægning af personaleressourcer og at finde mulige løsninger på mangelen på sundhedspersonale i Europa. Denne aktion blev lanceret i Kommissionens meddelelse KOM(2010) 682 endelig af 23. november 2010 — En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse  (28). Den vil bidrage direkte til at nå målene for meddelelsens andet prioriterede område: Arbejdstagere med de rette kvalifikationer. Medlemsstaterne anmodede også om oprettelse af en sådan platform i Rådets konklusioner om »Investering i morgendagens europæiske sundhedspersonale: Muligheder for innovation og samarbejde«, der blev vedtaget den 7. december 2010 (29).

Omfattende og integrerede prognosemekanismer og -strategier ville være en hjælp for medlemsstaterne til at vurdere omfanget og arten af det sundhedspersonale, som deres sundhedssystemer kræver. Hensigtsmæssige prognoser og planlægning bidrager til at sikre bæredygtige sundhedssystemer og tage nuværende og kommende udfordringer op. Blandt disse udfordringer er en aldrende arbejdsstyrke og aldrende patienter; forbedrede tjenester til at forvalte kroniske sygdomme, mental sundhed, langtidsbehandling og social omsorg; nye mønstre for sundhedspersonale og den øgede migration af sundhedspersonale mellem landene. Indsats på EU-plan kan også tilføre merværdi i kortlægning af de færdigheder og kompetencer, der er brug for i fremtiden, bidrage til at give sundhedspersonale den nødvendige uddannelse og indkredse afgørende forudsætninger for et tilfredsstillende arbejdsmiljø.

Denne aktion sigter mod: a) at orientere og udveksle bedste praksis om planlægningsmetodologier, der er i brug. Den vil tilvejebringe analyser af de faktorer, som er afgørende for deres succes, herunder lokale forhold, kultur og arbejdsstyrkens struktur. Der vil blive udviklet en database over bedste praksis og retningslinjer for bedre modeller (2013-2014), og der vil blive etableret en permanent platform på EU-plan (2015); b) at skønne fremtidige behov for færdigheder og kompetencer hos sundhedspersonalet og deres fordeling. En rapport om de forskellige metoder, der anvendes i EU, vil blive udarbejdet sammen med retningslinjer for, hvordan man skønner fremtidige behov (2013); c) at rådgive om, hvordan der kan opbygges kapacitet til planlægning af personaleressourcer i medlemsstaterne (2014). Denne aktion vil indkredse eksperter i planlægning af personaleressourcer i medlemsstaterne, som kan bistå de kompetente myndigheder i andre medlemsstater med at opbygge kapacitet til planlægning af personaleressourcer; d) at udarbejde EU-retningslinjer om, hvordan donor- og modtagerlande kan samarbejde med henblik på at finde en gensidigt fordelagtig løsning i form af uddannelseskapacitet og cirkulær mobilitet (2014-2015) og e) at skaffe oplysninger om sundhedspersonalets mobilitetstendenser i medlemsstaterne (2013-2015). Et sådant samarbejde er blevet indledt inden for forskellige forsknings- og innovationsprojekter som f.eks. »Health Professional Mobility in The European Union Study« (Prometheus) (30) eller »Nurse Forecasting: Human Resources Planning in Nursing« (RN4CAST) (31), men bør støttes yderligere. EU-platformen får også denne funktion. Denne fælles aktion bør udnytte projekterne Prometheus, RN4CAST og »Mobility for Health Professionals« (32) og benytte deres resultater. Denne aktion vil bidrage til gennemførelsen af »WHO's Global Code of Practice on the International Recruitment of Health Personnel«, der tjener som en etisk vejledning for medlemsstaterne ved rekruttering af sundhedspersonale, især fra de udviklingslande, som står over for kritisk mangel på sundhedspersonale, ved at bistå EU's medlemsstater i at træffe effektive foranstaltninger til at uddanne, fastholde og støtte et hensigtsmæssigt sundhedspersonale ud fra en evidensbaseret sundhedspersonaleplan (punkt 5.4 i Global Code). Denne aktion vil ligeledes omfatte et arbejdsmodul om, hvordan man kan understøtte samarbejde, når den fælles aktion er afsluttet.

[Fælles aktion]

Vejledende beløb: 3 000 000 EUR

3.2.3.   Håndtering af sundhedsdeterminanter for at fremme og forbedre den fysiske og mentale sundhed og iværksættelse af en indsats over for vigtige faktorer såsom ernæring og fysisk aktivitet og over for afhængighedsrelaterede determinanter såsom tobak og alkohol (punkt 2.2.1 i bilaget til sundhedsprogrammet)

3.2.3.1.   Mental sundhed og velvære

Målet med denne fælles aktion er at etablere en proces for struktureret arbejde vedrørende mental sundhed med deltagelse af medlemsstaterne, berørte parter i sundhedssektoren og andre relevante sektorer og internationale organisationer, navnlig WHO og OECD. Denne fælles aktion vil bygge på de tematiske konferencer i 2009-2011 under den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel, der blev lanceret under det slovenske formandskab i 2008. I Rådets konklusioner om den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel: resultater og kommende foranstaltninger, der blev vedtaget i juni 2011 (33), opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte en fælles aktion om mental sundhed og trivsel i forbindelse med sundhedsprogrammet.

Denne fælles aktion fører til udarbejdelse af en referenceramme for almindeligt støttede aktiviteter til fremme af mental sundhed og trivsel og forebyggelse af mentale sundhedsproblemer gennem sundheds- og socialpolitikker og påvirkning af livsvilkår. Blandt de aspekter, der bør inddrages, kan nævnes: a) håndtering af mentale sygdomme med særligt fokus på depression gennem sundhedssystemer og sociale systemer, herunder afinstitutionalisering af sundhedsydelser, integrering af dem i lokalsamfundene og netværkssamarbejde herom med sociale tjenester, b) adgang til og uddannelse af sundhedspersonalet, c) fremme af sunde miljøer på arbejdspladserne og d) fremme af mental sundhed og trivsel hos børn og unge gennem integrering af mental sundhed i skolemiljøet og lokalsamfundet, oplysningsaktiviteter over for forældrene og videreuddannelse af undervisere.

Denne fælles aktion består af tre dele. Første del, »Mental Health Action Framework«, har til formål at etablere almindeligt anerkendte referencerammer for en indsats på området for mental sundhed gennem sundhedssystemer og socialpolitik samt på centrale områder som f.eks. i skoler og på arbejdspladser. Der vil blive anvendt peer reviews som et instrument til at lære af hinanden. Koordinerede oplysningsaktiviteter vil blive overvejet. Anden del, »Mental health Compass«, videreudvikler EU-Compass til tiltag vedrørende mental sundhed og trivsel til en mekanisme til indsamling, evaluering og formidling af god praksis fra sundhedssektoren og andre nøglesektorer. Tredje del, »Mental Health Information«, fokuserer på indsamling af data om den mentale sundhedstilstand i medlemsstaterne. Virkningen af sociale determinanter vil blive overvejet, og udsatte grupper vil blive indkredset. Der vil blive bestilt en undersøgelse om betydningen af mental sundhed og trivsel for folkesundheden i EU og dens relevans for Europa 2020-strategien.

Denne fælles aktion bør udnytte nedennævnte forsknings- og innovationsprojekter, fremme deres gennemførelse i klinisk praksis og gøre brug af deres resultater: Kliniske beslutningsprocesser og outcome i rutinebehandling af mennesker med svær psykisk sygdom (Clinical decision making and outcome in routine care for people with severe mental illness — CEDAR) (34), »Children of Prisoners, Interventions and Mitigations to Strengthen Mental Health« (COPING) (35), »European Network of Bipolar Research Expert Centres« (ENBREC), »Prevalence, 1-year incidence and symptom severity of mental disorders in the elderly: Relationship to impairment, functioning (ICF) and service utilisation« (MentDis_ICF65+) (36), »Financing systems’ effects on the Quality of Mental health care in Europe« (REFINEMENT), »A Roadmap for Mental Health Research in Europe« (ROAMER), »Save Young Lives in Europe: Promote health through prevention of risk-taking and self-destructive behaviours« (SEYLE) (37), »Tailored implementation for chronic diseases« (TICD) og »Work Together to Stop Truancy Among Youth« (WE-STAY).

Denne fælles aktion støtter medlemsstaterne i a) at forbedre deres mentale sundhedstjenester og styrke og fremme forebyggelse, b) at fremme partnerskaber mellem sundhedssektoren og andre sektorer for at fremme mental sundhed og trivsel, c) at forebygge mentale sygdomme og støtte mennesker med mentale sygdomme, d) at styre overgangen fra institutionel behandling til behandlingsmodeller i lokalsamfundet, e) at fremme social integration af mennesker med mentale sundhedsproblemer og håndtere den forskelsbehandling og stigmatisering, de udsættes for, og f) at udvikle indikatorer for mental sundhed. Resultaterne af denne fælles aktion sammenfattes i en rapport i 2015 med forslag til referencerammer for en indsats på området for mental sundhed og muligheder for yderligere indsats på EU-plan.

[Fælles aktion]

Vejledende beløb: 1 500 000 EUR

3.2.3.2.   Initiativer på lokalsamfundsplan, herunder i skoleregi, for at forebygge overvægt og fedme blandt børn og unge

Formålet med denne aktion er at bidrage til at nedbringe overvægts- og fedmerelaterede sygdomme blandt unge. Denne aktion støtter gennemførelsen af En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme  (38) og er en direkte reaktion på drøftelserne i gruppen på højt plan om ernæring og fysisk aktivitet og i EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed.

Foranstaltninger under denne aktion har til formål at udvikle innovative interventioner og kampagner med henblik på at fremme en alsidig kost og fysisk aktivitet hos børn og unge i relevante miljøer. De søger at lette udvekslingen af knowhow i udformningen af interventioner målrettet mod børn og unge med særligt fokus på socialt dårligt stillede grupper. De søger også at optrappe anerkendte vellykkede initiativer rettet mod lokale myndigheder og skoler og at udvikle innovative mediekampagner rettet mod børn og unge. Eksempelvis kan nævnes partnerskabstilgangene EPODE (39) eller Shape up (40), som inddrager hele civilsamfundet og andre lokale aktører under lokale myndigheders og/eller skolemyndigheders ledelse. Omfattende kampagner, herunder en meddelelse og uddannelsesdimension med fokus på en alsidig kost og fysisk aktivitet hos unge forankret i solide offentlig-private partnerskaber rettet mod flere medlemsstater eller regioner bør overvejes. Denne aktion har til formål at støtte projekter, som kan indgå i et netværkssamarbejde med eksisterende initiativer, kortlægge og formidle god praksis og støtte udvikling og opskalering af lokale/regionale partnerskabsinitiativer, herunder kampagner til fremme af alsidig kost og aktiv livsstil rettet mod børn, især i regioner, hvor disse fælles tilgange endnu ikke er helt på plads. Resultatet i form af god praksis bør forelægges, så den let kan anvendes på forskellige områder i medlemsstaterne og indgå i WHO Euro's materiale om god praksis. Denne aktion bør udnytte nedennævnte forsknings- og innovationsprojekter, fremme deres gennemførelse i klinisk praksis og gøre brug af deres resultater: »European Energy balance Research to prevent excessive weight Gain among Youth« (ENERGY) (41), »Sustainable prevention of obesity through integrated strategies« (SPOTLIGHT), »Temptations to Eat Moderated by Personal and Environmental Self-regulation Tools« (TEMPEST) (42) og »Tailored implementation for chronic diseases« (TICD). Initiativer, der tilsigter at skabe ændringer, f.eks. for at forebygge overvægt og fedme, bør også indeholde eller være baseret på adfærdsundersøgelser.

Disse foranstaltninger forventes at øge lokalsamfundsbaserede interventioner i EU og skabe en positiv ændring i børns og unges adfærd, især i ugunstigt stillede grupper. I sidste ende tager denne aktion tager sigte på at bidrage til et fald i forekomsten af overvægt/fedme eller andre validerede proxyindikatorer i målgruppen af børn og unge senest i 2020.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 1 200 000 EUR

3.2.3.3.   Evaluering af EU-strategien om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme

Målet med denne aktion er at evaluere gennemførelsen af den seksårige EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, jf. (KOM(2007) 279 endelig af 30. maj 2007. Strategien tilsigter at fastlægge en integreret EU-tilgang til dette centrale folkesundhedsproblem, som pålægger sundhedssystemerne og økonomien som helhed en betydelig byrde som følge af fravær fra arbejdspladsen, tab af produktivitet og førtidspensionering. EU's indsats på dette område hjælper medlemsstaterne med at opnå et højt sundhedsniveau for EU-borgerne og dermed nedbringe omkostningerne ved dårligt helbred. Denne aktion bør udnytte nedennævnte forsknings- og innovationsprojekter, fremme deres gennemførelse i klinisk praksis og gøre brug af deres resultater: »Effective Environmental Strategies for the Prevention of Alcohol Abuse among Adolescents in Europe« (AAA-PREVENT) (43), »Alcohol Measures for Public Health Research Alliance« (AMPHORA) (44) og »Optimizing delivery of health care interventions« (ODHIN). Dette vil bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien om bedre job, innovation og aktiv og sund aldring.

Denne aktion omfatter: a) analyse af evidensbaserede oplysninger om medlemsstaternes og Kommissionens gennemførelse af strategien, b) vurdering af bidrag fra berørte parter på EU-plan, navnlig som led i EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed, c) vurdering af EU-politikkernes bidrag, d) vurdering af strategiens støtte til medlemsstaterne og e) støtte til konsekvensanalyseprocessen, der fører frem til opfølgning på strategien. Denne aktion burde yde et væsentligt bidrag til politikbeslutninger om opfølgning. Denne aktion forventes gennemført på et år.

[Rammekontrakt]

3.2.3.4.   Aktion til at forebygge og mindske skadevirkningerne af alkohol

Målene med denne aktion er at beskytte børn og unge mod skadeligt alkoholforbrug og øge kendskabet til mindre risikofyldte forbrugsmønstre. Denne aktion understøtter gennemførelsen af EU's alkoholstrategi, jf. Kommissionens meddelelse KOM(2006) 625 endelig af 24. oktober 2006 — En EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader  (45). Den er også en reaktion på Rådets konklusioner af 1. december 2009 om alkohol og sundhed (2009/C 302/07) (46), som opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere tiltag til beskyttelse af børn, teenagere og unge mod alkoholrelaterede skader.

Denne aktion består af to dele: Første del fokuserer på at vurdere omfanget og effektiviteten af brugen af etiketter på alkoholholdige produkter til at kommunikere sundhedsrelaterede oplysninger. Etiketter på alkoholholdige drikkevarer anvendes i stigende grad i EU, hovedsagelig på frivillig basis, af alkoholproducenter. Der foreligger dog ikke tilstrækkelige oplysninger om omfanget af denne praksis eller om dens effektivitet i form af synlighed og informationsværdi. Tidligere sammenfatninger af frivillige mærkningsordninger har taget udgangspunkt i oplysninger, der er indsamlet gennem undersøgelser. Forskning med henblik på at opnå et detaljeret billede indebærer feltarbejde for at indsamle repræsentative prøver af pakninger af alkoholholdige drikkevarer fra detailforretninger i medlemsstaterne for at vurdere effektiviteten af sundhedsrelateret information. Med hensyn til at bremse mindreåriges drikkevaner er lovbefalede aldersgrænser for salg og udskænkning af alkoholholdige drikkevarer blandt de mest effektive instrumenter. Tidligere arbejde vedrørende bedste praksis for at forbedre overholdelsen af aldersgrænser har hovedsagelig fokuseret på initiativer fra ngo’er eller operatører i sektoren for alkoholholdige drikkevarer. For at få et detaljeret billede bør erfaringer fra initiativer, der inddrager lokale eller nationale myndigheder, også tages i betragtning, navnlig fordi forskningsresultater tyder på, at resultater bedst opnås gennem samarbejde mellem mange aktører. Eksempler på god praksis vil blive indsamlet, og udveksling og formidling af god praksis vil blive fremmet. Denne aktion gør medlemsstaterne, ngo’erne og erhvervslivet i stand til at fokusere deres igangværende eller planlagte aktiviteter vedrørende bedste praksis på mærkning og håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning af alkoholholdige drikkevarer. Denne aktion forventes gennemført på et år.

[Udbud]

Anden del fokuserer på op til tre pilotprojekter rettet mod almindelige ungdomsorganisationer på EU-plan. Målet er at udvikle god praksis og arbejdsmetoder, der understøtter sunde valg og fremmer livsfærdigheder, for at forebygge alkoholrelaterede problemer og integrere dem i almindelige ungdomsaktiviteter eller formidle dem gennem støtte fra ligestillede. Denne del burde føre til et bedre overblik over god praksis og metoder til forebyggelse af alkoholrelaterede skader i arbejdet i almindelige ungdomsorganisationer.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 500 000 EUR

3.2.3.5.   Overvågning af den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed og Det Europæiske Alkohol- og Sundhedsforum

Målet med denne aktion er at opnå en uafhængig analyse af og oplysninger om fremskridtene i handlingsplatformen for kost, fysisk aktivitet og sundhed og Det Europæiske Alkohol- og Sundhedsforum, som ledes af centrale berørte parter og vigtige økonomiske aktører, der er villige til at støtte medlemsstaterne i at forbedre de europæiske borgeres sundhed. Den støtter EU-strategien om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, jf. KOM(2007) 279 endelig, og EU-strategien til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader, jf. KOM(2006) 625 endelig.

Denne aktion bidrager til: a) at opnå en bedre forståelse af platformens og forummets medlemmers forpligtelser og deres relevans for målene med platformen og forummet, b) at finjustere disse forpligtelser, c) at forstå, hvad der skal gøres, og hvordan man bliver bedre til at integrere alle forpligtelser, d) at styrke tilliden hos de berørte parter og e) i sidste ende at udbrede god praksis. Denne aktion fremmer debatten om platformens og forummets forpligtelser inden for de enkelte centrale områder, nemlig forbrugeroplysning, herunder mærkning; uddannelse; fremme af fysisk aktivitet; markedsføring og reklamer; fødevaresammensætning, tilgængelighed af sunde fødevarer og portionsstørrelser; oplysningsaktivitet, politikudformning og informationsudveksling for at øge virkningen af de enkelte initiativer; samt vigtige områder af alkoholforummets indsats, jf. dets charter. Denne aktion omfatter også årlige rapporter om platformens og forummets resultater, herunder individuelle forpligtelser, og platformens og forummets forpligtelser. Aktionen forventes gennemført på to år.

[Rammekontrakt]

3.2.3.6.   Informationskampagne, der tager sigte på at fremme rygestop

Målene med denne aktion er at øge bevidstheden om tobaksskader og motivere folk til at holde op med at ryge. Den er rettet mod unge voksne, grupper i samfundet, hvor rygefrekvensen er højere end gennemsnittet, og ugunstigt stillede grupper. Kønsaspektet inddrages også. Denne aktion understøtter EU's indsats på området for bekæmpelse af tobaksrygning og støtter gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (47), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (48), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (49) og Rådets henstilling 2003/54/EF af 2. december 2002 om forebyggelse af rygning og om initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning (50).

Denne aktion supplerer og understøtter medlemsstaternes rygestopindsats. Den formidler et sammenhængende budskab i alle medlemsstater, skaber stordriftsfordele og bidrager i sidste ende til at mindske ulighed i sundhed i hele EU. Der udvikles og gennemføres særlige aktiviteter i samarbejde med medlemsstaternes sundhedsmyndigheder for at sikre synergieffekt og effektiv samordning.

Den kampagne, der iværksættes i forbindelse med aktionen, er en vedvarende strukturel indsats med en samlet varighed på tre år. I kampagnens første år (2011) blev konceptet udviklet og klargjort. Andet år (2012) fokuserer på at belønne tidligere rygere, og tredje år (2013) fremhæver tidligere rygeres vidnesbyrd for yderligere at fremme rygestop og fremlægge de første resultater af kampagnen. De bedst egnede medier vil blive anvendt målrettet mod bestemte grupper som f.eks. kvinder i lavere samfundsøkonomiske grupper. Kampagnen under dette arbejdsprogram falder i følgende dele: a) oplysningskampagner med en europæisk dimension som f.eks. rad shows, stande og workshopper på arbejdspladsen, b) oplysningsmateriale som f.eks. publikationer og videoer, der skal medvirke til at nå målene for kampagnen, og c) vedligeholdelse og udbygning af et websted og et iCoach-værktøj på alle Den Europæiske Unions officielle sprog. Den omfatter også testning, videnskabelig rådgivning, indsamling af data, dokumentation og evaluering.

[Udbud]

3.2.3.7.   Videnskabelig og teknisk bistand til EU's sundhedsforum

Formålet med denne aktion er at yde videnskabelig og teknisk bistand til EU's sundhedsforum. Aktiv inddragelse af berørte parter i politikudvikling med en særlig henvisning til sundhedsforummet, jf. Kommissionens meddelelse KOM(2007) 630 endelig af 23. oktober 2007 — Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013. Denne aktion bidrager også til at gennemføre målene for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring.

Denne aktion omfatter tilrettelæggelse af og støtteaktiviteter til »EU Health Policy Forum« og det »åbne forum« i 2013. Herunder videnskabeligt og teknisk arbejde i forbindelse med følgende strategiske prioriterede områder: a) økonomisk forandring: sundhed som en økonomisk drivkraft og omkostning, b) demografisk forandring: dens indvirkning på sundhedssystemer og sundhedsbehov, c) miljøforandring: dens indvirkning på tilrettelæggelsen af sundhedstjenester og dens indvirkning på sundheden, d) sociale forandringer og folkesundheden og e) teknologiske ændringer: innovation og udvikling.

Denne aktion muliggør aktiv inddragelse af berørte parter og relevante input fra dem til EU's politikker, navnlig til det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring. Arbejdet i sundhedsforummet bidrager også til at sikre, at EU's aktiviteter på sundhedsområdet er relevante for og forstås i folkesundhedssektoren som helhed.

[Rammekontrakt]

3.2.4.   Forebyggelse af store og sjældne sygdomme (punkt 2.2.2 i bilaget til sundhedsprogrammet)

3.2.4.1.   Information om kræft og fortsættelse af bestræbelserne på bedre forebyggelse af og kontrol med kræft

Målene med denne aktion er at få de nyeste oplysninger om forekomsten af kræft i EU og at fremme arbejdet om kræftforebyggelse og -kontrol på grundlag af den seneste videnskabelige udvikling og viden. Denne aktion bidrager direkte til at nå målene for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring. På grund af de begrænsede ressourcer og den begrænsede ekspertise, der er til rådighed på nationalt plan, skaber en indsats på EU-plan betydelige stordriftsfordele.

Denne aktion imødekommer behovet for præcise og sammenlignelige data vedrørende kræftforekomst, prævalens, helbredelse, overlevelse og dødelighed i EU som anbefalet i Kommissionens meddelelse KOM(2009) 291 endelig af 24. juni 2009 — Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft  (51). Disse oplysninger vil danne grundlag for udformningen af en effektiv kræftpolitik.

Den imødekommer samtidig behovet for at ajourføre kræftscreeningsretningslinjer, jf. Rådets henstilling 2003/878/EF af 2. december 2003 om kræftscreening (52). Målet er at udarbejde en ny udgave af EU's retningslinjer for kvalitetssikring af brystkræftscreening og -diagnosticering, som afspejler den seneste videnskabelige udvikling. Aktionen forventes gennemført på tre år.

Den sigter også imod at udvikle den frivillige europæiske akkrediteringsordning for brystkræftscreening. Dette er en reaktion på Rådets konklusioner af 10. juni 2008om nedbringelse af forekomsten af kræft  (53) og Europa-Parlamentets anmodninger som f.eks. Europa-Parlamentets skriftlige erklæring af 14. december 2009om kampen mod brystkræft i Den Europæiske Union (0071/2009). Aktionen forventes gennemført på tre år.

[Administrativ aftale med Det Fælles Forskningscenter]

Vejledende beløb: 3 500 000 EUR

Denne aktion tilbyder ligeledes uddannelse i digital mammografi for sundhedspersonale involveret i screeningsprogrammer baseret på resultaterne af projektet »European Cooperation on Development and Implementation of Cancer Screening and Prevention Guidelines« (54). Dette omfatter forberedelse og afholdelse af to kurser. Denne aktion bidrager til gennemførelsen af henstilling (2003/878/EF). Aktionen forventes gennemført på et år.

[Administrativ aftale med Det Fælles Forskningscenter/Direkte tilskud til IARC]

Vejledende beløb: 500 000 EUR

Denne aktion har også til formål at benchmarke omfattende kræftbehandling med tværfaglig behandling af patienter og give eksempler på bedste praksis for omfattende kræftbehandling. Dette er en reaktion på Kommissionens meddelelse KOM(2009) 291 endelig af 24. juni 2009 — Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft, som har til formål at mindske forskellene i behandlingstilbud med 70 % senest i 2020.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 500 000 EUR

3.2.4.2.   Forebyggelse af kroniske sygdomme

Målet med denne aktion er at hjælpe medlemsstaterne med at udforme og gennemføre mere omkostningseffektive politikker til forebyggelse af kroniske sygdomme.

Denne aktion tager sigte på at støtte projekter, som undersøger omkostningseffektiviteten af integrerede tilgange til forebyggelse af kroniske sygdomme med særligt fokus på diabetes, hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme. Dette omfatter omkostningseffektiviteten af forskellige indgreb til forebyggelse, screening og behandling af kroniske sygdomme. Projekterne fokuserer også på at mindske ulighederne på sundhedsområdet og virkningerne på de befolkningsgrupper, som er mest udsat for for tidlig død. Arbejdet fokuserer på økonomisk evaluering, især analyse af omkostningseffektivitet, og skøn med henblik på opskalering til nationale og internationale niveauer.

Ved at bidrage til mindskelse af for tidlig dødelighed og sygelighed, herunder hos udsatte grupper, medvirker denne aktion til at opfylde målene i Kommissionens meddelelse KOM(2009) 567 af 20. oktober 2009 — Solidaritet på sundhedsområdet: begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU. Den er også en reaktion på Rådets konklusioner: innovative tilgange til kroniske sygdomme inden for folkesundheden og sundhedssystemerne, der blev vedtaget den 7. december 2010 (55). Denne aktion bygger på slutdokumentet fra FN's særlige samling på højt plan om ikke-overførbare sygdomme og bidrager til gennemførelsen heraf.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 1 400 000 EUR

3.2.4.3.   Støtte til europæiske informationsnetværk om sjældne sygdomme

Målet med denne aktion er at støtte etableringen af nye registre over sjældne sygdomme eller informationsnetværk om sjældne sygdomme. Denne aktion bidrager til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse KOM(2008) 679 endelig af 11. november 2008 — Sjældne sygdomme: en udfordring for Europa  (56) og Rådets henstilling af 8. juni 2009 om et tiltag vedrørende sjældne sygdomme (2009/C 151/02) (57).

Registre og informationsnetværk vedrørende sjældne sygdomme er nøgleinstrumenter for øget viden om sjældne sygdomme og udvikling af klinisk forskning. De er den eneste måde at samle data på og opnå tilstrækkeligt store prøvestørrelser til epidemiologisk og/eller klinisk forskning. På grund af prøvernes ringe størrelse på nationalt plan kan disse registre og informationsnetværk kun etableres på EU-plan. Det vil blive overvejet at støtte samarbejde om oprettelse og administration af databaser, forudsat at de er åbne og tilgængelige. Registrering af patienter er nøglen til yderligere foranstaltninger til at forbedre deres livskvalitet. Det er en forudsætning for udpegelse af lægemidler til sjældne sygdomme, for at opstille forskningsprioriteter og for udpegelse og akkreditering af europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme. Denne aktion bidrager også til overvejelserne over kriterier for udpegelse af europæiske referencenetværk i de rammer, der er fastlagt ved direktiv 2011/24/EU. Prioriterede områder for denne aktion er sjældne tumorer, sjældne anæmier, cerebrale pareser, neuromuskulære sygdomme, cystisk fibrose, sjældne neurologiske forstyrrelser og sjældne syndromer forbundet med autisme. Andre sjældne sygdomme kan også overvejes. Denne aktion har til formål at samfinansiere mindst fem netværk.

[Tilskud til projekter]

Vejledende beløb: 4 500 000 EUR

3.3.   Aktioner under målsætning 3 »Udarbejdelse og formidling af information og viden om sundhed«

3.3.1.   Det europæiske sundhedsinformationssystem (punkt 3.2.1 i bilaget til programafgørelsen)

3.3.1.1.   Evaluering af anvendelsen og virkningerne af indikatorer udviklet ved den fælles aktion som led i European Community Health Indicators Monitoring

Målet med denne aktion er at evaluere brugen og indvirkningen af de indikatorer, som blev opstillet ved den fælles aktion som led i European Community Health Indicators Monitoring, der finansieres af sundhedsprogrammet under arbejdsprogrammet for 2009. EU's sundhedsindikatorer (European Community Health Indicators (ECHI)) udgør hovedhjørnestenen i EU-sundhedsovervågningssystemet, som sætter Kommissionen og medlemsstaterne i stand til at kortlægge og udveksle bedste praksis, jf. artikel 168 i TEUF, og til at vurdere effektiviteten og bæredygtigheden i deres sundhedssystemer, jf. Europa 2020-strategien. Denne aktion tager sigte på at vurdere, i hvilket omfang disse indikatorer anvendes i beslutningsprocessen i medlemsstaterne og på EU-plan. Den analyserer, hvordan medlemsstaterne anvender ECHI-indikatorerne i overvågningen og evalueringen af deres sundhedspolitikker og i vurderingen af deres sundhedssystemer med særligt fokus på bæredygtighed.

[Rammekontrakt]

3.3.1.2.   Indsamling og formidling af sundhedsinformation gennem samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

Målet med denne aktion er gennem samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) at indsamle oplysninger, som er væsentlige for politikudformning på området for sundhedsydelser og sundhedssystemer. Dette vedrører: a) oplysninger til det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, der iværksætter et pilotprojekt om innovative tilgange til levering af sundhedsydelser og sociale ydelser til en aldrende befolkning, b) reaktion på medlemsstaternes efterspørgsel efter bistand og rådgivning, for så vidt angår nationale sundhedssystemers bæredygtighed, ved at undersøge omkostningseffektiviteten af forebyggelsesforanstaltninger og effektiviteten og virkningen af interventionsmetoder på sundhedsområdet og c) udvikling og fremme af nøgleindikatorer inden for sundhedsydelser og sundhedsydelsessystemer.

Aktionen består af to arbejdsmoduler. Det første arbejdsmodul fokuserer på vurdering af omkostningseffektiviteten af forebyggende aktiviteter i forbindelse med kroniske sygdomme og de generelle økonomiske konsekvenser af kroniske sygdomme og sammenligner alternative politik-/interventionsscenarier for fremtidige politikker til forebyggelse af kroniske sygdomme. Den bør omfatte interventioner vedrørende de vigtigste risikofaktorer for alvorlige kroniske sygdomme (rygning, ernæring, fysisk aktivitet og skadeligt alkoholforbrug) samt programmer for forebyggelse/styring af kroniske sygdomme for kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, mentale sygdomme og kroniske luftvejssygdomme. Den opstiller en typologi over bredden og dybden i sundhedsfremmende og -forebyggende interventioner med særligt fokus på alkoholmisbrug, rygning, ernæring og fysisk aktivitet. Den omfatter evaluering af resultaterne af disse interventioner i lyset af OECD Health Data om ikke-medicinske sundhedsdeterminanter — ernæring, alkoholmisbrug og rygning — i forbindelse med, hvordan dette kunne indvirke på kroniske sygdomme, og deres økonomiske virkninger. Den måler kvaliteten af primære sundhedsydelsessystemer med henblik på at opfylde behovene hos personer med kroniske helbredsproblemer ved at betragte deres resultater i lyset af udvalgte befolkningsbaserede kvalitetsforanstaltninger. Den reviderer også den rolle og potentielle indvirkning, som sygdomsstyringsprogrammer, aflønning afstemt efter resultaterne og andre tilskyndelsesordninger har.

Det andet arbejdsmodul fortsætter arbejdet om patientsikkerhedsindikatorer, som Kommissionen og OECD iværksatte i forbindelse med OECD-projektet Health Care Quality Indicators (58), og som blev indledt i 2010. Kommissionen samfinansierede projektet i 2006-2007 gennem projekt 2005 151 »Indicators of quality of health care« og i 2009-2011 gennem projekt 2009 53 02»European edition of Health at a Glance and Health Care Quality Indicators: moving to the next level — HealthData«. Denne aktion er en reaktion på Rådets henstilling af 9. juni 2009 om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet (2009/C 151/01) (59), som anbefaler at udvikle et sæt af pålidelige og sammenlignelige indikatorer med henblik på at gøre det lettere for medlemsstaterne at lære af hinanden; der bør tages hensyn til det arbejde, der gøres af internationale organisationer. Denne aktion bidrager også til gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU. Dette arbejde omfatter a) udvidelse af antallet af potentielle indikatorer, b) indsamling af data i medlemsstater, der endnu ikke bidrager til dataindsamling og c) udvikling af indikatorer, der kan bruges på hospitalsplan/hospitalslignende plan.

[Direkte tilskud til OECD]

Vejledende beløb: 500 000 EUR

3.3.1.3.   Kommissionens medlemskab af European Observatory on Health Care Systems and Policies

Denne aktion gennemfører Kommissionens afgørelse (C(2009) 10213 final) of 21 December 2009 on its incorporation as a Participating Organisation of the »European Observatory on Health Care Systems and Policies« project indtil afslutningen af det nuværende sundhedsprogram i 2013. Afgørelsen fastsætter Kommissionens medlemsgebyr til 500 000 EUR pr. år.

Målet med Kommissionens deltagelse i observatoriet er at tilvejebringe og formidle kvalitetsinformation og anvendelig dokumentation om EU's sundhedssystemer. Observatoriet kan levere teknisk ekspertise, uafhængige analyser og veldokumenteret rådgivning. Observatoriet er et projekt, der gennemføres i partnerskab af Verdenssundhedsorganisationens regionalkontor for Europa, regeringerne i Belgien, Finland, Norge, Slovenien, Spanien og Sverige, Veneto-regionen i Italien; Europa-Kommissionen (i hele sundhedsprogrammets løbetid, 2009-2013), Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (Verdensbanken); l'Union nationale française des caisses d’assurance-maladie (UNCAM); London School of Economics (LSE) og London School for hygiejne og Tropical Medicine (LSHTM).

Kommissionen bliver en privilegeret partner, og emner af interesse for den vil blive medtaget i arbejdsprogrammet for observatoriet, ikke kun i forbindelse med sundhedssystemer, men også sundhedsdeterminanter, sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme, især forebyggelse af kroniske sygdomme. Specifikke undersøgelser med kort leveringstid kan bestilles på specifikke områder, navnlig til støtte for gennemførelsen af direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

[Andre aktioner]

Vejledende beløb: 500 000 EUR

3.3.2.   Formidling, analyse og anvendelse af sundhedsoplysninger; levering af information til borgerne, de berørte parter og de politiske beslutningstagere (punkt 3.2.2 i bilaget til programafgørelsen)

3.3.2.1.   Godtgørelser til eksperter for rådgivning om sundhedssystemer

Formålet med denne aktion er at opnå en ekspertfacilitet til at yde rådgivning på anmodning fra medlemsstaterne og Kommissionen om sundhedssystemernes effektivitet. I Rådets konklusioner af 6. juni 2011»Mod moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer« opfordres Kommissionen til at indføre en mekanisme til formålet. Dette sker ved at indføre en tværfaglig facilitet bestående af højt kvalificerede eksperter på relevante områder, herunder inden for folkesundhed, forvaltning af sundhedssystemet, epidemiologi, socialsikring, sundhedsøkonomi og offentlige finanser. Eksperterne bør komme fra den akademiske verden, erhvervslivet og civilsamfundet. Kommissionen forvalter faciliteten. Dette omfatter om nødvendigt udarbejdelse af baggrundsmateriale, der vedlægges spørgsmål, og kontakt til eksperterne. Udtalelser godkendt af eksperter skal skræddersyes til de særlige behov og den særlige situation i den medlemsstat, der indsender anmodningen. Denne facilitet kan også give ekspertbistand på sundhedsområdet til Kommissionen i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse og de nationale reformplaner. Denne aktion omfatter godtgørelser til eksperter for deres arbejde.

[Andre aktioner]

Vejledende beløb: 1 000 000 EUR

3.3.2.2.   Formidling og fremme af EU's sundhedspolitikker og sundhedsprogrammernes resultater

Målet med denne aktion er at give EU-borgerne præcis og rettidig information om EU's folkesundhedsaktiviteter, jf. artikel 168 i TEUF, og dermed bringe Europa tættere på borgerne. Denne aktion søger også at fremme EU’s sundhedsrelaterede aktioner i tilknytning til nye prioriteter, herunder Europa 2020-strategien.

Denne aktion består af tre dele. Første del bidrager til gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU. Direktivet indeholder en ny og innovativ tilgang til refusion af grænseoverskridende sundhedsydelser, fremmer anerkendelsen af recepter fra andre medlemsstater, bistår patienter, der kræver specialbehandling, og letter udvekslingen af oplysninger om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser. Dets vellykkede gennemførelse afhænger af, hvor godt orienterede berørte parter og offentligheden er om dets bestemmelser. Klare og målrettede foranstaltninger under denne aktion har til formål at sikre dette. Foranstaltningerne omfatter brochurer, formidling af information på internettet og deltagelse i konferencer med berørte parter.

Anden del omfatter tilrettelæggelse af EU’s fjerde journalistpris. Denne aktion søger at udvide og opretholde et uformelt netværk af journalister i medlemsstaterne, der fokuserer på sundhed. Dette bidrager til en bedre EU-sundhedsnyhedsdækning i medlemsstaterne og øger dermed kendskabet til EU's indsats inden for sundhed, sundhedsydelser og patientrettigheder.

Tredje del dækker udarbejdelse og formidling af informations- og kommunikationsmateriale for at orientere om EU-sundhedsaktiviteter og -initiativer. Ud over aktiviteter vedrørende igangværende sundhedsinitiativer og til fremme af sundhedsprogrammernes resultater, fokuserer aktiviteterne især på at forklare berørte parter og borgerne om initiativet om tobaksvarer og initiativet om sundhedssikkerhed. Aktiviteterne omfatter udarbejdelse og formidling af audiovisuelt materiale og publikationer i elektronisk format og på papir, tilrettelæggelse af og deltagelse i workshopper og ekspertmøder og fremstilling af informationsstande og andet kommunikations-/reklamemateriale.

[rammekontrakt]

3.3.2.3.   It-applikationer til støtte for folkesundhedspolitikker

Målet med de foranstaltninger, der er omfattet af denne aktion, er at støtte EU's folkesundhedspolitikker, jf. artikel 168 i TEUF, gennem relevante it-applikationer. Disse it-værktøjer støtter også Europa 2020-strategien, nemlig nyorientering af innovation i retning af de udfordringer, vores samfund står over for på sundhedsområdet, fremme af e-sundhed, mindskelse af uligheder på sundhedsområdet, fremme af en aktiv og sund alderdom, håndtering af nye sundhedsrisici og sikring af en bedre adgang til sundhedssystemerne.

Denne aktion omfatter følgende applikationer: a) EU's sundhedsportal — websted om folkesundhed og dets underordnede websteder EU for patienterne, krisekommunikation, journalistprisen og unges sundhed, b) Injury Data Base (IDB) og Health in Europe: Information and Data Interface (HEIDI) (dataværktøj), c) HEIDI Wiki, d) Health Emergency & Diseases Information System (HEDIS), Medical Intelligence System (MedIsys) og Early Warning and Reporting project (EAR), e) Health Emergency Operations Facility (HEOF) — kriseintranet, f) system til hurtig varsling af angreb eller trusler om angreb med kemiske, biologiske og radionukleare stoffer — RAS-BICHAT og system til hurtig varsling af ulykker i forbindelse med kemiske stoffer — RAS-CHEM, g) platforme: indsamling af data om aktioner vedrørende kost, fysisk aktivitet og sundhed; database til Det Europæiske Alkohol- og Sundhedsforum (Alcohol Clearing House — ACH); Mental Health Compass: dokumentforvaltningssystem i tilknytning til forummet; ngo-database; h) applikationer vedrørende blod, celler og væv og tobak: årlig indsamling af data om alvorlige bivirkninger eller uønskede hændelser i forbindelse med blodtransfusion og celle-/vævstransplantation (SARE); register over alle vævsbanker i EU, der er tilgængeligt for kompetente myndigheder i medlemsstaterne; system til årlig indberetning af frivillig, vederlagsfri donation, obligatorisk årlig rapportering for medlemsstaterne; register over testcentre for tobaksvarer i EU og register over advarsler, tekst og billeder på tobak, der er tilgængelige for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og register for det europæiske kodningssystem for humane væv og celler, i) grænseoverskridende sundhedsydelser, receptregister, medicinregister og j) tværpolitiske tjenester for folkesundhedsapplikationer og -systemer.

[Rammekontrakter]

3.3.3.   Analyse og rapportering (punkt 3.2.3 i bilaget til programafgørelsen)

3.3.3.1.   Tilvejebringelse af sammenlignelige evidensbaserede data og oplysninger til støtte for politikforanstaltninger

Formålet med denne aktion er at tilvejebringe analyser, sammenlignelige oplysninger og uafhængige videnskabelige kvalitetsdata for den evidensbaserede udvikling, gennemførelse og evaluering af foranstaltninger vedrørende sundhed på EU-plan og i medlemsstaterne, herunder for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring. Den bidrager til at øge bæredygtigheden af projekter finansieret af sundhedsprogrammet ved at fastholde og bygge videre på de oplysninger og data, der er udarbejdet indtil nu. Sundhedsdokumentation og -rapportering på EU-plan gør det muligt at sammenligne politikker til støtte for politikudvikling og -evaluering og bidrager til at identificere, formidle og anvende bedste praksis. Dette sætter EU og medlemsstaterne i stand til at afsløre sundhedsrelaterede hindringer for vækst og dermed bedre at støtte nationale sundhedssystemer.

Denne aktion består af tre dele. Første del består i at indsamle, analysere og formidle sammenlignelige evidensbaserede data og oplysninger til støtte for og evaluering af sundhedspolitikker og levere oplysninger til europæiske politiske beslutningstagere, eksperter og borgere.

[Rammekontrakter]

Anden del tilføjer data til støtte for aktiv og sund aldring og andre prioriterede områder til EU's system for information og viden på sundhedsområdet med henblik på at levere ajourførte oplysninger til europæiske politiske beslutningstagere, eksperter og borgere.

[Udbud]

Tredje del er en Eurobarometer-undersøgelse om tobak for at tilvejebringe data om rygeadfærd, udsættelse for passiv rygning og vigtige holdninger hos rygere og ikke-rygere og for at ajourføre tobakskontrolindikatorer til overvågning af gennemførelsen af tobakskontrolpolitikker. Resultaterne bliver brugt til at præge debatten i Europa-Parlamentet og Rådet om Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (60) og interinstitutionelle drøftelser af et muligt initiativ til beskyttelse af arbejdstagerne mod tobaksrøg på arbejdspladsen og udvikling af andre tobakskontrolinitiativer.

[Rammekontrakt]

---

(1)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2007:0630:FIN:EN:PDF

(2)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:2020:FIN:EN:PDF

(3)  Udtrykket »den private sektor« dækker selskaber/virksomheder/koncerner, erhvervsorganisationer og andre enheder med gevinst for øje, uanset deres retlige status (registreret eller ej), ejerskab (helt eller delvis privatejet/statsejet) og størrelse (stor/lille), hvis de ikke kontrolleres af det offentlige.

(4)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0546:FIN:EN:PDF

(5)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0758:FIN:EN:PDF

(6)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0682:FIN:EN:PDF

(7)  EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.

(8)  Resultaterne findes på http://ec.europa.eu/health/preparedness_response/docs/iridium_1_2011_frep_en.pdf

(9)  http://www.shipsan.eu/

(10)  EFT L 21 af 26.1.2000, s. 32.

(11)  EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1.

(12)  EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30.

(13)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52005DC0390:EN:NOT

(14)  http://ec.europa.eu/health/sti_forebyggelse/docs/eu_communication_2009_action_en.pdf

(15)  EUT L 241 af 10.9.2008, s. 21.

(16)  EUT L 33 af 8.2.2003, s. 30.

(17)  Kommissionens direktiv 2005/62/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår fællesskabsstandarder og -specifikationer vedrørende et kvalitetsstyringssystem for blodcentre (EUT L 256 af 1.10.2005, s. 41, og EUT L 287M af 18.10.2006, s. 359); Kommissionens direktiv 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav og indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser (EUT L 256 af 1.10.2005, s. 32, og EUT L 287M af 18.10.2006, s. 350); Kommissionens direktiv 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter (EUT L 91 af 30.3.2004, s. 25).

(18)  EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48.

(19)  Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler (EUT L 38 af 9.2.2006, s. 40, og EUT L 330M af 28.11.2006, s. 162); Kommissionens direktiv 2006/86/EF af 24. oktober 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår krav til sporbarhed, indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser og visse tekniske krav til kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (EUT L 294 af 25.10.2006, s. 32, og EUT L 314M af 1.12.2007, s. 272).

(20)  http://ec.europa.eu/health/ph_threats/human_substance/oc_organs/docs/organs_action_en.pdf

(21)  EUT L 207 af 6.8.2010, s. 14.

(22)  EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.

(23)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0758:FIN:EN:PDF

(24)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2009:0567:FIN:EN:PDF

(25)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0133:FIN:EN:PDF

(26)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0173:FIN:EN:PDF

(27)  EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.

(28)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0682:FIN:EN:PDF

(29)  3053. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik).

(30)  http://www.euro.who.int/en/home/projects/observatory/activities/research-studies-and-projects/prometheus

(31)  http://www.rn4cast.eu/en/index.php

(32)  http://www.mohprof.eu/LIVE/

(33)  3095. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik).

(34)  http://www.cedar-net.eu

(35)  http://www.coping-project.eu/

(36)  http://www.mentdiselderly.eu

(37)  http://www.seyle.org

(38)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2007:0279:FIN:EN:PDF

(39)  http://www.epode.org/

(40)  http://ec.europa.eu/eahc/phea_ami/pdbview40/printing/print_prjdet.cfm?prjno=2005316

(41)  http://www.projectenergy.eu

(42)  http://www.tempestproject.eu

(43)  http://www.aaaprevent.yse.nl

(44)  http://www.amphoraproject.net

(45)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/en/com/2006/com2006_0625en01.pdf

(46)  EUT C 302 af 12.12.2009, s. 15.

(47)  EUT L 194 af 18.7.2001, s. 26.

(48)  EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16.

(49)  EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.

(50)  EFT L 22 af 25.1.2003, s. 31.

(51)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2009:0291:FIN:EN:PDF

(52)  EUT L 327 af 16.12.2003, s. 34

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2003:327:0034:0038:DA:PDF

(53)  http://www.eu2008.si/en/News_and_Documents/Council_Conclusions/June/0609_EPSCO-cancer.pdf

(54)  http://ec.europa.eu/eahc/phea_ami/pdbview40/printing/print_prjdet.cfm?prjno=2006322

(55)  3053. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik).

(56)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0679:FIN:EN:PDF

(57)  EUT C 151 af 3.7.2009, s. 7.

(58)  http:/project.www.oecd.org/document/34/0,3746,en_2649_37407_37088930_1_1_1_37407,00.html

(59)  EUT C 151 af 3.7.2009, s. 1.

(60)  Revisionen af direktivet om tobaksvarer (2001/37/EF) er opført i bilag II (mulige initiativer for 2012) til Kommissionens arbejdsprogram for 2011 (KOM(2010) 623 endelig).

BILAG II

Kriterier for finansielle bidrag til projekter under andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

Artikel 4, stk. 1, litra a), afgørelse nr. 1350/2007/EF

1.   ALMINDELIGE PRINCIPPER

1.   Finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil er referencedokumenter ved gennemførelsen af sundhedsprogrammet.

2.   Tilskud skal være i overensstemmelse med følgende principper:

—

Samfinansieringsreglen: Der kræves ekstern samfinansiering fra en anden kilde end EU-midler, enten i form af tilskudsmodtagerens egne midler eller finansielle midler fra tredjemand. Naturalydelser fra tredjemand kan indgå som samfinansiering, hvis det anses for at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt (finansforordningens artikel 113 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 172).

—	Reglen om nonprofit: Tilskuddet må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en fortjeneste (finansforordningens artikel 109, stk. 2, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 165).

—

Reglen om, at der ikke kan ydes tilskud med tilbagevirkende kraft: De tilskudsberettigede udgifter må ikke ligge forud for undertegnelsen af aftalen. I undtagelsestilfælde kan der dog tages hensyn til udgifter, der er påløbet fra datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, men ikke tidligere (finansforordningens artikel 112).

—	Reglen om, at der ikke må foreligge kumulering: Hver tilskudsmodtager kan kun få ét tilskud til et bestemt projekt (finansforordningens artikel 111) (1).

3.   Forslag til aktioner bedømmes på grundlag af tre kriteriekategorier:

—	udelukkelseskriterier og kriterier for støtteberettigelse til bedømmelse af, om ansøgeren er tilskudsberettiget (finansforordningens artikel 114)

—	udvælgelseskriterier til bedømmelse af ansøgerens finansielle og tekniske kapacitet til at gennemføre en foreslået aktion (finansforordningens artikel 115)

—	tildelingskriterier til bedømmelse af forslagets kvalitet under hensyntagen til omkostningerne ved det.

Disse kriteriekategorier vil blive anvendt konsekutivt under bedømmelsesproceduren. Hvis et projekt ikke opfylder kravene inden for den ene kategori, går det ikke videre til næste bedømmelsestrin og vil blive afvist.

4.   Projekterne skal:

—	være af innovativ art og ikke af tilbagevendende art

—	tilføre merværdi på EU-plan på sundhedsområdet: projekterne skal give relevante stordriftsfordele, involvere et passende antal tilskudsberettigede lande set i forhold til det område, som projektet omfatter, og kunne anvendes andre steder

—	bidrage til og støtte udviklingen af EU-politikker inden for sundhed

—	have en effektiv forvaltningsstruktur, en klar evalueringsproces og en præcis beskrivelse af de forventede resultater

—	indeholde en plan for anvendelse og formidling af resultaterne på EU-plan over for de relevante målgrupper.

2.   UDELUKKELSESKRITERIER OG KRITERIER FOR STØTTEBERETTIGELSE

1.   Ansøgere vil blive udelukket fra deltagelse i tildelingsproceduren under sundhedsprogrammet, hvis de befinder sig i en af de i finansforordningens artikel 93, stk. 1, og artikel 94 omhandlede situationer, der medfører udelukkelse.

Bevismidler: Ansøgere skal forelægge en behørigt underskrevet og dateret erklæring på tro og love om, at de ikke befinder sig i en af ovennævnte situationer.

2.   Forslag, som kun involverer ét tilskudsberettiget land eller en region i et land, vil blive afvist.

3.   Forslag, der modtages efter fristen for modtagelse, eller som er ufuldstændige eller ikke opfylder de formelle krav, der er anført i indkaldelsen af forslag, tages ikke i betragtning. Dette gælder ikke, hvis der er tale om åbenlyse skrive- eller regnefejl som omhandlet i artikel 178, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne.

Hver enkelt ansøgning skal omfatte de dokumenter, der kræves i indkaldelsen af forslag, herunder:

—	administrative oplysninger om hovedpartneren og tilknyttede partnere

—	teknisk beskrivelse af projektet

—	det samlede budget for projektet og den samfinansiering fra EU, der anmodes om.

Bevismidler: Indholdet af ansøgningen.

4.   Aktioner, som allerede er påbegyndt på det tidspunkt, hvor tilskudsansøgningen registreres, er udelukket fra at deltage i sundhedsprogrammet.

Bevismidler: Den planlagte påbegyndelsesdato og aktionens varighed skal angives i tilskudsansøgningen.

3.   UDVÆLGELSESKRITERIER

Kun forslag, som opfylder udelukkelseskriterierne og kriterierne for støtteberettigelse, vil kunne bedømmes. Nedennævnte udvælgelseskriterier skal opfyldes.

1.   Finansiel kapacitet

Ansøgerne skal råde over stabile finansieringskilder, som er tilstrækkelige til, at de kan opretholde deres aktiviteter i hele den periode, aktionen gennemføres, og deltage i finansieringen heraf.

Bevismidler: Ansøgerne skal forelægge resultatopgørelse og balance for de sidste to hele regnskabsår.

Kravet om undersøgelse af den finansielle kapacitet gælder ikke for offentlige organer eller internationale offentligretlige organisationer, der er oprettet ved mellemstatslige aftaler, og særagenturer, som disse har oprettet.

2.   Teknisk kapacitet

Ansøgerne skal have de nødvendige faglige ressourcer, kompetencer og kvalifikationer til at gennemføre den foreslåede aktion.

Bevismidler: Ansøgerne skal forelægge organisationens seneste årsberetning med driftsmæssige, finansielle og tekniske oplysninger og cv for alt relevant personale i alle de organisationer, der er involveret i den foreslåede aktion.

3.   Yderligere dokumenter, der skal indgives, hvis Kommissionen anmoder herom

Hvis ansøgerne anmodes herom, skal de forelægge en ekstern revisionsrapport udarbejdet af en godkendt revisor, som bekræfter regnskaberne for det sidste regnskabsår og indeholder en bedømmelse af ansøgerens økonomiske situation.

4.   TILDELINGSKRITERIER

Kun projekter, som opfylder udelukkelses-, støtteberettigelses- og udvælgelseskriterierne, vil indgå i den videre bedømmelse på grundlag af nedennævnte tildelingskriterier.

1.   Relevans (i de politiske rammer og sammenhængen) (40 point, tærskel: 20 point)

a)	Projektets bidrag til at opfylde målsætninger og prioriteter i arbejdsprogrammet for 2012 (8 point)

b)	Strategisk relevans i forhold til EU's sundhedsstrategi (2) og til forventet bidrag til eksisterende viden og konsekvenser for sundheden (8 point)

c)

Merværdi på EU-plan inden for folkesundhed (8 point): — konsekvenser for målgrupperne, langsigtede virkninger og potentiel multiplikatorvirkning, herunder aktiviteter, der kan reproduceres, overføres og holdes bæredygtige — sammenhæng med EU's politik og andre programmer på området: bidrag, komplementaritet, synergi og kompatibilitet

d)	Relevant geografisk dækning (8 point): Ansøgerne skal sikre, at projektets geografiske dækning er i overensstemmelse med dets mål, og gøre rede for de tilskudsberettigede landes rolle som partnere og relevansen af de projektressourcer eller målgrupper, de repræsenterer

e)	Social, kulturel og politisk sammenhæng (8 point): Ansøgerne skal forklare, hvordan projektet relaterer til situationen i de lande eller specifikke områder, der indgår, og sikre, at de påtænkte aktioner er kompatible med målgruppernes kultur og holdninger.

2.   Teknisk kvalitet (30 point, tærskel: 15 point)

a)	Evidensgrundlag (6 point): Ansøgningerne skal omfatte en problemanalyse og klart beskrive de foreslåede foranstaltningers elementer, virkning, effektivitet og anvendelighed.

b)	Specifikation af indholdet (6 point): Ansøgerne skal klart beskrive mål og målsætninger, målgrupper, herunder relevante geografiske faktorer, metoder, forventede effekter og resultater.

c)

Innovativ karakter, teknisk komplementaritet og undgåelse af overlapning med andre eksisterende aktioner på EU-plan (6 point): Ansøgerne skal klart beskrive, hvilke fremskridt projektet efter planen skal indebære på området i forhold til den nuværende situation, og sikre, at der hverken vil være hel eller delvis overlapning med projekter og aktiviteter, der allerede gennemføres på EU-plan og internationalt.

d)	Evalueringsstrategi (6 point): Ansøgerne skal klart gøre rede for de foreslåede metoder og de valgte indikatorer og deres relevans.

e)	Formidlingsstrategi (6 point): Ansøgerne skal klart gøre rede for egnetheden af den påtænkte strategi og metodologi for at sikre, at resultaterne kan overføres, og at formidlingen kan gennemføres.

3.   Forvaltningsmæssig kvalitet og budget (30 point, tærskel: 15 point):

a)	Planlægning og tilrettelæggelse (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive de aktiviteter, der sættes i værk, tidsplanen og delmålene, resultaterne, arten og fordelingen af opgaverne samt foretage en risikoanalyse.

b)	Organisationsmæssig kapacitet (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive forvaltningsstrukturen, personalets kompetence, ansvarsfordelingen, den interne kommunikation, beslutningsprocessen, overvågning og tilsyn.

c)	Partnerskabets kvalitet (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive de påtænkte partnerskaber med hensyn til omfang, roller og ansvarsfordeling, forholdet mellem de forskellige partnere, synergi og komplementaritet mellem partnere og netværksstrukturen.

d)	Kommunikationsstrategi (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive kommunikationsstrategien, hvad angår planlægning, målgrupper, de anvendte kanalers egnethed og synligheden af EU's samfinansiering.

e)

Overordnet og detaljeret budget, herunder finansiel forvaltning (10 point, tærskel: 5 point):   Ansøgerne skal sikre, at budgettet er relevant, hensigtsmæssigt, afbalanceret og sammenhængende mellem partnerne og med specifikke mål for projektet. Budgettet skal fordeles mellem partnerne på et fornuftigt minimumsniveau, så overdreven opsplitning undgås.   Ansøgerne skal klart beskrive de finansielle kredsløb, ansvarsfordelingen, rapporteringsprocedurerne og kontrolforanstaltningerne.

Ethvert forslag, der ikke når op på tærskelværdien for samtlige kriterier, vil blive afvist.

Efter bedømmelsen vil de forslag, der indstilles til tilskud, blive opført på en liste efter det samlede antal point. Alt efter de budgetmæssige muligheder vil forslagene med det højeste antal point få samfinansiering.

---

(1)  Det betyder, at en bestemt aktion, som en ansøger har ansøgt om tilskud til, kun kan godkendes til samfinansiering af Kommissionen én gang, uanset hvor længe aktionen varer.

(2)  KOM(2007) 630 endelig; http://ec.europa.eu/health/ph_overview/strategy/health_strategy_en.htm

BILAG III

Kriterier for finansielle bidrag til driften af et ikke-statsligt organ eller et specialiseret netværk (driftstilskud) under andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

Artikel 4, stk. 1, litra b), afgørelse nr. 1350/2007/EF

1.   ALMINDELIGE PRINCIPPER

1.	Finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil er referencedokumenter ved gennemførelsen af sundhedsprogrammet.

2.

Tilskud skal være i overensstemmelse med følgende principper: — Samfinansieringsreglen: Der kræves ekstern samfinansiering fra en anden kilde end EU-midler, enten i form af tilskudsmodtagerens egne midler eller finansielle midler fra tredjemand. Naturalydelser fra tredjemand kan indgå som samfinansiering, hvis det anses for at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt (finansforordningens artikel 113 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 172). — Reglen om nonprofit: Tilskuddet må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en fortjeneste (finansforordningens artikel 109, stk. 2, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 165). — Reglen om, at der ikke kan ydes tilskud med tilbagevirkende kraft: De tilskudsberettigede udgifter må ikke ligge forud for undertegnelsen af aftalen. I undtagelsestilfælde kan der dog tages hensyn til udgifter, der er påløbet fra datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, men ikke tidligere (finansforordningens artikel 112). — Reglen om, at der ikke må foreligge kumulering: En given tilskudsmodtager kan kun tildeles ét driftstilskud pr. regnskabsår (finansforordningens artikel 111) (1).

3.

Forslag til aktioner bedømmes på grundlag af tre kriteriekategorier: — udelukkelseskriterier og kriterier for støtteberettigelse til bedømmelse af, om ansøgeren er tilskudsberettiget (finansforordningens artikel 114) — udvælgelseskriterier til bedømmelse af ansøgerens finansielle og tekniske kapacitet til at gennemføre en foreslået aktion (finansforordningens artikel 115) — tildelingskriterier til bedømmelse af forslagets kvalitet under hensyntagen til omkostningerne ved det. Disse kriteriekategorier vil blive anvendt konsekutivt under bedømmelsesproceduren. Hvis et projekt ikke opfylder kravene inden for den ene kategori, går det ikke videre til næste bedømmelsestrin og vil blive afvist.

2.   UDELUKKELSESKRITERIER OG KRITERIER FOR STØTTEBERETTIGELSE

1.

Der kan ydes finansielle bidrag fra EU til driften af et ikke-statsligt organ eller de omkostninger, der er forbundet med koordinering af et ikke-statsligt organs specialiserede netværk. Et specialiseret netværk er et europæisk netværk, som repræsenterer organer, der arbejder uden fortjeneste for øje, som i medlemsstaterne eller i lande, der deltager i andet sundhedsprogram, forsøger at fremme principper og politikker, der ligger inden for rammerne af programmets mål, og som har en relevant resultatliste for fælles præstationer (f.eks. vellykket gennemførelse af projekter og/eller fælles publikationer) og fastlagte regler for samarbejdet (f.eks. standardprocedurer eller et aftalememorandum). Støtte kan ydes til organisationer eller specialiserede netværk: — som er almennyttige og uafhængige af erhvervsmæssige, kommercielle og forretningsmæssige eller andre modstridende interesser — som har medlemmer i mindst halvdelen af medlemsstaterne — som har en afbalanceret geografisk dækning — som har som primært mål at forfølge en eller flere af sundhedsprogrammets målsætninger — som ikke direkte eller indirekte forfølger generelle mål, der strider mod EU's politikker, eller som ikke har et omdømme, som er skadeligt for EU's omdømme — som har forsynet Kommissionen med fyldestgørende oplysninger om deres medlemskab, interne regler og finansieringskilder — som har forsynet Kommissionen med deres årlige arbejdsprogram for regnskabsåret og den seneste årlige aktivitetsrapport og i givet fald den seneste evalueringsrapport — som ikke befinder sig i en af de i finansforordningens artikel 93, stk. 1, og 94 nævnte situationer, der medfører udelukkelse. Ansøgere, der samarbejder med aktører i den private sektor, som anses for ikke-støtteberettigede, fordi arten af deres aktivitet er uforenelig med EU's principper, jf. artikel 2 og 3 i EU-traktaten, kan betragtes som uantagelige.

2.

Forslag, der modtages efter fristen for modtagelse, eller som er ufuldstændige eller ikke opfylder de formelle krav, der er anført i indkaldelsen af forslag, tages ikke i betragtning. Dette gælder ikke, hvis der er tale om åbenlyse skrive- eller regnefejl som omhandlet i artikel 178, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne.

3.	Kriteriet »uafhængigt af erhvervsmæssige, kommercielle og forretningsmæssige eller andre modstridende interesser« vil blive vurderet i overensstemmelse med bilag VI.

3.   UDVÆLGELSESKRITERIER

Kun forslag, som opfylder udelukkelseskriterierne og kriterierne for støtteberettigelse, vil kunne bedømmes.

Udvælgelseskriterier gør det muligt at vurdere ansøgerorganisationens finansielle og tekniske kapacitet til at gennemføre det foreslåede arbejdsprogram.

Kun organisationer med de ressourcer, der er nødvendige for at sikre deres drift, kan få tilskud. Som dokumentation for dette skal de:

—

vedlægge en kopi af årsregnskabet for det senest afsluttede regnskabsår inden indgivelsen af ansøgningen. Hvis ansøgningen om tilskud kommer fra en ny europæisk organisation, skal ansøgeren fremlægge årsregnskabet (herunder balance og resultatopgørelse) for det nye organs medlemsorganisationer for det senest afsluttede regnskabsår inden indgivelsen af ansøgningen

—	fremlægge et detaljeret foreløbigt budget for organisationen, hvor indtægter og udgifter er afstemt

—	hvis der er tale om en ansøgning om driftstilskud på over 100 000 EUR, vedlægge en ekstern revisionsrapport udarbejdet af en godkendt revisor, som bekræfter regnskaberne for det sidste regnskabsår og indeholder en bedømmelse af ansøgerens økonomiske situation.

Kun organisationer, der kan påvise, at de har de nødvendige tekniske ressourcer og faglige kvalifikationer og erfaring, kan få tilskud. I den forbindelse skal følgende oplysninger vedlægges ansøgningen:

—	den seneste årlige aktivitetsrapport for organisationer, eller hvis der er tale om en nykonstitueret organisation, cv for bestyrelsesmedlemmer og andet personale, og de årlige aktivitetsrapporter fra det nye organs medlemsorganisationer

—	eventuelle referencer vedrørende deltagelse i eller ansøgning om aktioner, der er finansieret af EU, indgåelse af aftaler om tilskud og indgåelse af kontrakter over EU-budgettet.

4.   TILDELINGSKRITERIER

Kun forslag, som opfylder udelukkelses-, støtteberettigelses- og udvælgelseskriterierne, vil kunne bedømmes.

Tildelingskriterierne gør det muligt at vælge de arbejdsprogrammer, der sikrer overholdelsen af EU's målsætninger og prioriteter og garanterer en passende formidling og kommunikation, herunder at EU's bidrag til finansieringen er synligt.

Det årlige arbejdsprogram, der fremlægges med henblik på at opnå finansiering fra EU, skal derfor opfylde følgende kriterier:

1.

Det ikke-statslige organs eller specialiserede netværks årlige arbejdsprograms relevans (i de politiske rammer og sammenhængen) (25 point, tærskel: 13 point): a) Det årlige arbejdsprograms overensstemmelse med sundhedsprogrammet og dets årlige arbejdsprogram, herunder med hensyn til opfyldelse af deres mål og prioriteter (10 point) b) Organisationens aktiviteter (2) skal beskrives med henvisning til de i sundhedsprogrammets arbejdsprogram for 2012 omhandlede prioriteter (10 point) c) Relevant geografisk dækning for det ikke-statslige organ eller det specialiserede netværk. Ansøgerens årlige arbejdsprogram bør omfatte aktiviteter i et repræsentativt antal deltagerlande (5 point).

2.

Det foreslåede årlige arbejdsprograms tekniske kvalitet (40 point, tærskel: 20 point): a) Det årlige arbejdsprograms formål: Ansøgerens arbejdsprogram skal klart beskrive alle organisationens eller det specialiserede netværks målsætninger og deres overensstemmelse med de forventede resultater. Ansøgere skal dokumentere, at det indsendte arbejdsprogram giver et retvisende billede af alle de aktiviteter, der er planlagt for organisationen/det specialiserede netværk i 2012, herunder også de aktiviteter, der ikke passer ind i sundhedsprogrammets arbejdsprogram for 2012 (10 point) b) Operationelle rammer: Ansøgernes arbejdsprogram skal omfatte en klar beskrivelse af de planlagte aktiviteter, opgaver, ansvarsområder og tidsplaner for den del af deres arbejdsprogram, der er forenelig med sundhedsprogrammets arbejdsprogram for 2012, og beskrive forholdet til andre dele af deres aktivitet (10 point). c) Evalueringsstrategi: Ansøgernes arbejdsprogram skal omfatte en klar beskrivelse af den interne og eksterne evaluering af aktionerne og de indikatorer, der vil blive anvendt (10 point). d) Formidlingsstrategi: Ansøgerne skal klart gøre rede for egnetheden af aktioner og metoder til kommunikation og formidling (10 point).

3.

Forvaltningsmæssig kvalitet (35 point, tærskel: 18 point) a) Planlægning af det årlige arbejde: Ansøgerne skal klart beskrive de aktiviteter, der sættes i værk, tidsplanen og delmålene, resultaterne, arten og fordelingen af opgaverne samt foretage en risikoanalyse (10 point). b) Organisationskapacitet: Ansøgerne skal beskrive forvaltningsprocessen, de menneskelige ressourcer og personalets kompetence, ansvarsfordelingen, den interne kommunikation, beslutningsprocessen, overvågning og tilsyn. Ansøgerne skal også redegøre for arbejdsforbindelserne med relevante partnere og berørte parter (10 point). c) Overordnet og detaljeret budget: Ansøgerne skal sikre, at budgettet er relevant, hensigtsmæssigt, afbalanceret og afstemt med de planlagte aktiviteter (10 point). d) Økonomisk forvaltning: Ansøgerne skal beskrive de finansielle kredsløb, ansvarsfordelingen, rapporteringsprocedurerne og så vidt muligt kontrolforanstaltningerne (5 point).

Ethvert forslag, der ikke når op på tærskelværdien for samtlige kriterier, vil blive afvist.

Efter bedømmelsen vil de forslag, der indstilles til tilskud, blive opført på en liste efter det samlede antal point. Alt efter de budgetmæssige muligheder vil forslagene med det højeste antal point få samfinansiering.

---

(1)  Dette betyder, at et årligt arbejdsprogram, som en ansøger har ansøgt om et driftstilskud til, kun kan godkendes til samfinansiering af Kommissionen én gang.

(2)  Lobbyarbejde, der udelukkende er rettet mod EU-institutioner, kan ikke støttes.

BILAG IV

Kriterier for finansielle bidrag til fælles aktioner under andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

Artikel 4, stk. 3, afgørelse nr. 1350/2007/EF

1.   ALMINDELIGE PRINCIPPER

1.	Finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil er referencedokumenter ved gennemførelsen af sundhedsprogrammet.

2.

Tilskud skal være i overensstemmelse med følgende principper: — Samfinansieringsreglen: Der kræves ekstern samfinansiering fra en anden kilde end EU-midler, enten i form af tilskudsmodtagerens egne midler eller finansielle midler fra tredjemand. Naturalydelser fra tredjemand kan indgå som samfinansiering, hvis det anses for at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt (finansforordningens artikel 113 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 172). — Reglen om nonprofit: Tilskuddet må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en fortjeneste (finansforordningens artikel 109, stk. 2, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 165). — Reglen om, at der ikke kan ydes tilskud med tilbagevirkende kraft: De tilskudsberettigede udgifter må ikke ligge forud for undertegnelsen af aftalen. I undtagelsestilfælde kan der dog tages hensyn til udgifter, der er påløbet fra datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, men ikke tidligere (finansforordningens artikel 112). — Reglen om, at der ikke må foreligge kumulering: En given tilskudsmodtager kan kun tildeles ét tilskud til en bestemt fælles aktion (finansforordningens artikel 111) (1).

3.

Forslag til aktioner bedømmes på grundlag af tre kriteriekategorier: — udelukkelseskriterier og kriterier for støtteberettigelse til bedømmelse af, om ansøgeren er tilskudsberettiget (finansforordningens artikel 114) — udvælgelseskriterier til bedømmelse af ansøgerens finansielle og tekniske kapacitet til at gennemføre en foreslået aktion (finansforordningens artikel 115) — tildelingskriterier til bedømmelse af forslagets kvalitet under hensyntagen til omkostningerne ved det. Disse kriteriekategorier vil blive anvendt konsekutivt under bedømmelsesproceduren. Hvis et projekt ikke opfylder kravene inden for den ene kategori, går det ikke videre til næste bedømmelsestrin og vil blive afvist.

2.   UDELUKKELSESKRITERIER OG KRITERIER FOR STØTTEBERETTIGELSE

1.

Fælles aktioner kan gennemføres med offentlige eller ikke-statslige organer: — som er almennyttige og uafhængige af erhvervsmæssige, kommercielle og forretningsmæssige eller andre modstridende interesser — der som deres primære mål har at forfølge en eller flere af sundhedsprogrammets målsætninger — som ikke direkte eller indirekte forfølger generelle mål, der strider mod EU's politikker, eller som kan associeres med et uhensigtsmæssigt image — som har forsynet Kommissionen med fyldestgørende oplysninger om deres medlemskab, interne regler og finansieringskilder — der er udpeget ved en gennemsigtig fremgangsmåde af medlemsstaten eller den berørte kompetente myndighed og godkendt af Kommissionen — som ikke befinder sig i en af de i finansforordningens artikel 93, stk. 1, og artikel 94 nævnte situationer, der medfører udelukkelse. Ansøgere, der samarbejder med aktører i den private sektor, som anses for ikke-støtteberettigede, fordi arten af deres aktivitet er uforenelig med EU's principper, jf. artikel 2 og 3 i EU-traktaten, kan betragtes som uantagelige.

2.

Forslag, der modtages efter fristen for modtagelse, eller som er ufuldstændige eller ikke opfylder de formelle krav, der er anført i indkaldelsen af forslag, tages ikke i betragtning. Dette gælder ikke, hvis der er tale om åbenlyse skrive- eller regnefejl som omhandlet i artikel 178, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne.

3.	Kriteriet »uafhængigt af erhvervsmæssige, kommercielle og forretningsmæssige eller andre modstridende interesser« vil blive vurderet i overensstemmelse med bilag VI.

3.   UDVÆLGELSESKRITERIER

Kun forslag, som opfylder udelukkelseskriterierne og kriterierne for støtteberettigelse, vil kunne bedømmes.

Udvælgelseskriterierne gør det muligt at vurdere ansøgerens finansielle formåen og tekniske kapacitet til at gennemføre den foreslåede aktion.

Ansøgerne skal have de nødvendige faglige ressourcer, kompetencer og kvalifikationer til at gennemføre den foreslåede aktion.

Ansøgerne skal råde over finansielle ressourcer, som er tilstrækkelige til, at de kan opretholde deres aktiviteter i hele perioden for aktionens gennemførelse og deltage i samfinansieringen heraf.

Hver ansøger skal fremlægge:

—	et klart, udtømmende og detaljeret foreløbigt budget over udgifterne i forbindelse med de aktiviteter, der gennemføres af hvert organ, der deltager i den fælles aktion

—	en kopi af årsregnskabet for det senest afsluttede regnskabsår inden indgivelsen af ansøgningen (for nonprofitorganer, der ikke er offentlige organer).

4.   TILDELINGSKRITERIER

Kun fælles aktioner, som opfylder udelukkelses-, støtteberettigelses- og udvælgelseskriterierne, vil indgå i den videre bedømmelse på grundlag af nedennævnte tildelingskriterier.

1.

Relevans (i de politiske rammer og sammenhængen) (40 point, tærskel: 20 point): a) Den fælles aktions bidrag til at opfylde målsætninger og prioriteter i arbejdsprogrammet for 2012 (8 point) b) Strategisk relevans i forhold til EU's sundhedsstrategi (2) og til forventet bidrag til eksisterende viden og konsekvenser for sundheden (8 point) c) Merværdi på EU-plan inden for folkesundhed (8 point): — konsekvenser for målgrupperne, langsigtede virkninger og potentielle multiplikatorvirkninger, herunder aktiviteter, der kan reproduceres, overføres og holdes bæredygtige — sammenhæng med EU's politikker og andre programmer på området: bidrag, komplementaritet, synergi og kompatibilitet d) Relevant geografisk dækning (8 point): Ansøgerne skal sikre, at den fælles aktions geografiske dækning er i overensstemmelse med dens mål, og gøre rede for de tilskudsberettigede landes rolle som partnere og relevansen af den fælles aktions ressourcer eller de berørte målgrupper. Forslag, som kun involverer et tilskudsberettiget land eller en region i et land, vil ikke komme i betragtning e) Social, kulturel og politisk sammenhæng (8 point): Ansøgerne skal forklare, hvordan den fælles aktion relaterer til situationen i de lande eller specifikke områder, der indgår, og sikre, at de påtænkte aktioner er kompatible med målgruppernes kultur og holdninger.

2.

Teknisk kvalitet (30 point, tærskel: 15 point): a) Evidensgrundlag (6 point): Ansøgningerne skal omfatte en problemanalyse og klart beskrive de foreslåede foranstaltningers elementer, virkning, effektivitet og anvendelighed. b) Specifikation af indholdet (6 point) Ansøgerne skal klart beskrive mål og målsætninger, målgrupper, herunder relevante geografiske faktorer, metoder, forventede effekter og resultater. c) Innovativ karakter, teknisk komplementaritet og undgåelse af overlapning med andre eksisterende aktioner på EU-plan (6 point): Ansøgerne skal klart beskrive, hvilke fremskridt den fælles aktion efter planen skal indebære i forhold til den nuværende situation, og sikre, at der hverken vil være hel eller delvis overlapning med projekter og aktiviteter, der allerede gennemføres på EU-plan og internationalt. d) Evalueringsstrategi (6 point): Ansøgerne skal klart gøre rede for de foreslåede metoder og de valgte indikatorer og deres relevans. e) Formidlingsstrategi (6 point): Ansøgerne skal klart gøre rede for egnetheden af den påtænkte strategi og metodologi for at sikre, at resultaterne kan overføres, og at formidlingen kan gennemføres.

3.

Forvaltningsmæssig kvalitet og budget (30 point, tærskel: 15 point): a) Planlægning og tilrettelæggelse (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive de aktiviteter, der sættes i værk, tidsplanen og delmålene, resultaterne, arten og fordelingen af opgaverne samt foretage en risikoanalyse. b) Organisationsmæssig kapacitet (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive forvaltningsstrukturen, personalets kompetence, ansvarsfordelingen, den interne kommunikation, beslutningsprocessen, overvågning og tilsyn. c) Partnerskabets kvalitet (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive de påtænkte partnerskaber med hensyn til omfang, roller og ansvarsfordeling, forholdet mellem de forskellige partnere, synergi og komplementaritet mellem partnere og netværksstrukturen. d) Kommunikationsstrategi (5 point): Ansøgerne skal klart beskrive kommunikationsstrategien, hvad angår planlægning, målgrupper, de anvendte kanalers egnethed og synligheden af EU's samfinansiering. e) Overordnet og detaljeret budget, herunder finansiel forvaltning (10 point, tærskel: 5 point): Ansøgerne skal sikre, at budgettet er relevant, hensigtsmæssigt, afbalanceret og sammenhængende mellem partnerne og med specifikke mål for den fælles aktion. Budgettet skal fordeles mellem partnerne på et fornuftigt minimumsniveau, så overdreven opsplitning undgås. Ansøgerne skal klart beskrive de finansielle kredsløb, ansvarsfordelingen, rapporteringsprocedurerne og kontrolforanstaltningerne.

Ethvert forslag, der ikke når op på tærskelværdien for samtlige kriterier, vil blive afvist.

Efter bedømmelsen vil de forslag, der indstilles til tilskud, blive opført på en liste efter det samlede antal point.

---

(1)  Det betyder, at en bestemt aktion, som en ansøger har ansøgt om tilskud til, kun kan godkendes til samfinansiering af Kommissionen én gang, uanset hvor længe aktionen varer.

(2)  KOM(2007) 630 endelig; http://ec.europa.eu/health/ph_overview/strategy/health_strategy_en.htm

BILAG V

Kriterier for finansielle bidrag til konferencer under andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

Artikel 4, stk. 1, litra a), afgørelse nr. 1350/2007/EF

1.   ALMINDELIGE PRINCIPPER

1.   Finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil er referencedokumenter ved gennemførelsen af sundhedsprogrammet.

2.   Tilskud skal være i overensstemmelse med følgende principper:

—

Samfinansieringsreglen: Der kræves ekstern samfinansiering fra en anden kilde end EU-midler, enten i form af tilskudsmodtagerens egne midler eller finansielle midler fra tredjemand. Naturalydelser fra tredjemand kan indgå som samfinansiering, hvis det anses for at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt (finansforordningens artikel 113 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 172).

—	Reglen om nonprofit: Tilskuddet må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en fortjeneste (finansforordningens artikel 109, stk. 2, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 165).

—

Reglen om, at der ikke kan ydes tilskud med tilbagevirkende kraft: De tilskudsberettigede udgifter må ikke ligge forud for undertegnelsen af aftalen. I undtagelsestilfælde kan der dog tages hensyn til udgifter, der er påløbet fra datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, men ikke tidligere (finansforordningens artikel 112).

—	Reglen om, at der ikke må foreligge kumulering: En given tilskudsmodtager kan kun tildeles ét tilskud til en bestemt konference (finansforordningens artikel 111) (1).

3.   Forslag til aktioner bedømmes på grundlag af tre kriteriekategorier:

—	udelukkelseskriterier og kriterier for støtteberettigelse til bedømmelse af, om ansøgeren er tilskudsberettiget (finansforordningens artikel 114)

—	udvælgelseskriterier til bedømmelse af ansøgerens finansielle og tekniske kapacitet til at gennemføre en foreslået aktion (finansforordningens artikel 115)

—	tildelingskriterier til bedømmelse af forslagets kvalitet under hensyntagen til omkostningerne ved det.

Disse kriteriekategorier vil blive anvendt konsekutivt under bedømmelsesproceduren. Hvis et projekt ikke opfylder kravene inden for den ene kategori, går det ikke videre til næste bedømmelsestrin og vil blive afvist.

2.   UDELUKKELSESKRITERIER OG KRITERIER FOR STØTTEBERETTIGELSE

1.   Ansøgere vil blive udelukket fra deltagelse i tildelingsproceduren under sundhedsprogrammet, hvis de befinder sig i en af de i finansforordningens artikel 93, stk. 1, og 94 omhandlede situationer, der medfører udelukkelse.

Bevismidler: Ansøgere skal forelægge en behørigt underskrevet og dateret erklæring på tro og love om, at de ikke befinder sig i en af ovennævnte situationer.

2.   Forslag, der modtages efter fristen for modtagelse, eller som er ufuldstændige eller ikke opfylder de formelle krav, der er anført i indkaldelsen af forslag, tages ikke i betragtning. Dette gælder ikke, hvis der er tale om åbenlyse skrive- eller regnefejl som omhandlet i artikel 178, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne.

3.   Hver enkelt ansøgning skal omfatte de dokumenter, der kræves i indkaldelsen af forslag, herunder:

—	administrative oplysninger om hovedpartneren

—	teknisk beskrivelse af konferencen

—	det samlede budget for konferencen og den samfinansiering fra EU, der anmodes om.

Bevismidler: Indholdet af ansøgningen.

4.   Aktioner, som allerede er påbegyndt på det tidspunkt, hvor tilskudsansøgningen registreres, er udelukket fra at deltage i sundhedsprogrammet. Foranstaltningens varighed må ikke overstige 12 måneder.

Bevismidler: Den planlagte påbegyndelsesdato og aktionens varighed skal angives i tilskudsansøgningen.

3.   UDVÆLGELSESKRITERIER

Kun forslag, som opfylder udelukkelseskriterierne og kriterierne for støtteberettigelse, vil kunne bedømmes. Nedennævnte udvælgelseskriterier skal opfyldes.

1.   Finansiel kapacitet

Ansøgerne skal råde over stabile finansieringskilder, som er tilstrækkelige til, at de kan opretholde deres aktiviteter i hele den periode, aktionen gennemføres, og deltage i finansieringen heraf.

Bevismidler: Ansøgerne skal forelægge resultatopgørelse og balance for de sidste to hele regnskabsår.

Kravet om undersøgelse af den finansielle kapacitet gælder ikke for offentlige organer eller internationale offentligretlige organisationer, der er oprettet ved mellemstatslige aftaler, og særagenturer, som disse har oprettet.

2.   Teknisk kapacitet

Ansøgerne skal have de nødvendige faglige ressourcer, kompetencer og kvalifikationer til at gennemføre den foreslåede aktion.

Bevismidler: Ansøgerne skal forelægge organisationens seneste årsberetning med driftsmæssige, finansielle og tekniske oplysninger og cv for alt relevant personale i alle de organisationer, der er involveret i den foreslåede aktion.

3.   Yderligere dokumenter, der skal indgives, hvis Kommissionen anmoder herom

Hvis ansøgerne anmodes herom, skal de forelægge en ekstern revisionsrapport udarbejdet af en godkendt revisor, som bekræfter regnskaberne for det sidste regnskabsår og indeholder en bedømmelse af ansøgerens økonomiske situation.

4.   TILDELINGSKRITERIER

1.   Forslagets indhold (60 point, tærskel: 30 point):

a)	Relevans af indholdet og de forventede resultater af arrangementet set i forhold til de målsætninger og prioriteter, der er beskrevet i arbejdsprogrammet for 2012

b)	Deltagelse (15 point): Ansøgerne skal klart redegøre for det forventede antal deltagere i arrangementet og deres profil/funktion, og der skal være en opdeling efter medlemsstat, organisation og ekspertisetype

c)	Europæisk dimension (15 point): Konferencer skal have en bred EU-dimension med deltagelse af repræsentanter fra mindst 10 lande, som deltager i sundhedsprogrammet

d)	Opfølgnings- og evalueringsmetode (15 point): Ansøgerne skal klart beskrive deres formidlingsstrategi. Der bør foretages en passende evaluering med en hensigtsmæssig udformning, metode, ansvarsfordeling og tidsplan, som er baseret på en evalueringsplan og omfatter brug af indikatorer.

2.   Forvaltningsmæssig kvalitet (40 point, tærskel: 20 point):

a)	Planlægning af arrangementet (15 point): Ansøgerne skal klart beskrive metoden, redskaberne, tidsplanen og delmålene, resultaterne, arten og fordelingen af opgaverne og de finansielle kredsløb samt foretage en risikoanalyse.

b)	Organisationskapacitet (10 point): Ansøgerne skal klart beskrive forvaltningsstrukturen, personalets kompetence, ansvarsfordelingen, beslutningsprocessen, overvågning og tilsyn.

c)	Overordnet og detaljeret budget (15 point) Ansøgerne skal sikre, at budgettet er relevant, hensigtsmæssigt, afbalanceret og afstemt med konferencens målsætning(er).

Ethvert forslag, der ikke når op på tærskelværdien for samtlige kriterier, vil blive afvist.

Efter bedømmelsen vil de forslag, der indstilles til tilskud, blive opført på en liste efter det samlede antal point. Alt efter de budgetmæssige muligheder vil forslagene med det højeste antal point få samfinansiering.

---

(1)  Det betyder, at en bestemt aktion, som en ansøger har ansøgt om tilskud til, kun kan godkendes til samfinansiering af Kommissionen én gang, uanset hvor længe aktionen varer.

BILAG VI

Kriterier for uafhængighed af erhvervsmæssige, kommercielle og forretningsmæssige eller andre modstridende interesser, der finder anvendelse på driftstilskud og tilskud til fælles aktioner under andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

Artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 3, afgørelse nr. 1350/2007/EF

Der er tale om modstridende interesser, når en enkeltperson eller en organisation har flere interesser, og den ene af disse kan begrænse motivationen til at varetage de øvrige interesser.

Kriteriet »uafhængigt af erhvervsmæssige, kommercielle og forretningsmæssige eller andre modstridende interesser« henviser til tre krav, der alle skal opfyldes af ansøgerorganisationen:

1.   RETLIG UAFHÆNGIGHED

For at være berettiget til støtte skal en ngo være uafhængig af andre enheder, som repræsenterer erhvervsmæssige, kommercielle og forretningsmæssige eller andre modstridende interesser.

To juridiske enheder anses for indbyrdes uafhængige, når ingen af dem udøver direkte eller indirekte kontrol over den anden eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol af en tredje enhed som den anden.

Kontrol kan navnlig antage en af følgende former:

a)	direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af de udstedte kapitalandele i den pågældende juridiske enhed efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet af denne enheds aktionærer eller medejere

b)	direkte eller indirekte besiddelse, faktisk eller retligt, af beslutningsmagten i den pågældende juridiske enhed.

Dog anses følgende forbindelser mellem juridiske enheder ikke i sig selv for at udgøre kontrollerende indflydelse:

c)	det samme offentlige organ er i direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af ansøgerorganisationens udstedte kapitalandele efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet af de juridiske enheders aktionærer eller medejere

d)	det samme offentlige organ ejer eller fører tilsyn med de pågældende juridiske enheder.

2.   FINANSIEL UAFHÆNGIGHED

For at kunne blive betragtet som uafhængige skal ansøgerorganisationerne ensidigt forpligte sig til ikke at modtage mere end 20 % af deres basisfinansiering fra organisationer i den private sektor (1), som har modstridende interesser, eller fra andre kilder, som har modstridende interesser, i de finansår, der dækkes af tilskuddet.

Basisfinansiering betyder den finansiering, der kræves til en organisations grundlæggende struktur, herunder løn til fuldtidsansat personale, anlæg, udstyr, kommunikation og direkte udgifter forbundet med den daglige drift. Basisfinansiering omfatter også finansiering af alle faste eller regelmæssige aktiviteter. I budgettet fremgår kravene til basisfinansiering ofte adskilt fra andre omkostninger som f.eks. specifikke aktioner eller projekter.

3.   ANSØGERENS AKTIVITETERS OG FINANSIERINGS GENNEMSIGTIGHED

Alle aktiviteter offentliggøres i ansøgerens årsberetning (2).

Alle oplysninger om finansiering skal stilles til rådighed for offentligheden gennem ansøgerens websted, opdelt efter art (basisfinansiering og projektfinansiering samt naturalydelser) og efter finansieringsenhed.

Ansøgeres erklæringer vedrørende deres krav til gennemsigtighed skal være offentligt tilgængelige.

4.   VURDERING AF UAFHÆNGIGHED

Retlig uafhængighed og gennemsigtighed vurderes på grundlag af de seneste foreliggende oplysninger, som ansøgeren vedlægger ansøgningen. Den finansielle uafhængighed vil blive vurderet på grundlag af de finansielle oplysninger for det finansielle år, for hvilket tilskuddet vil blive tildelt, på tidspunktet for aflevering af den endelige rapport. Disse oplysninger skal forelægges i den form, der fremgår af indkaldelsen af forslag, og attesteres af en uafhængig revisor. Hvis regnskaberne viser, at støttemodtagerne i et af de år, der er dækket af tilskuddet, har modtaget over 20 % af deres basisfinansiering fra organisationer i den private sektor, som har modstridende interesser, eller fra andre kilder, som har modstridende interesser, skal hele tilskuddet tilbagebetales.

---

(1)  Udtrykket »den private sektor« dækker selskaber/virksomheder/koncerner, erhvervsorganisationer og andre enheder med gevinst for øje, uanset deres retlige status (registreret eller ej), ejerskab (helt eller delvis privatejet/statsejet) og størrelse (stor/lille), hvis de ikke kontrolleres af det offentlige.

(2)  Medarbejdere i en position, der kunne føre til en interessekonflikt (finansforordningens artikel 52 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 34) skal opføres på en liste.

BILAG VII

Kriterier for særlig stor nytteværdi for tilskud til projekter, driftstilskud og fælles aktioner under andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)

Artikel 4, stk. 1, litra a-b), og artikel 4, stk. 3, afgørelse nr. 1350/2007/EF

1.   GENERELLE PRINCIPPER

Særlig stor nytteværdi kan blive tildelt forslag, som har en væsentlig europæisk merværdi, hvad angår:

Bidrag til:

—	forbedring af de europæiske borgeres sundhed målt med passende indikatorer, herunder indikatoren for sunde leveår, hvis det er muligt

—	begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i og mellem EU-medlemsstaterne og regionerne

—	opbygning af kapacitet til udvikling og iværksættelse af effektive folkesundhedspolitikker, særlig på områder med stort behov

—

inddragelse af nye (ikke-traditionelle) sundhedsaktører i vedvarende og etisk acceptable samarbejdsaktioner på regionalt eller lokalt plan og på tværs af deltagerlande. Der kan være tale om den offentlige og den private sektor og berørte parter i det brede civilsamfund, hvis primære mål ikke er begrænset til folkesundhed (f.eks. blandt unge, etniske grupper og andre offentlige interessesfærer såsom miljø og idræt).

Forslag, som opfylder ovennævnte kriterier, kan anses for at have særlig stor nytteværdi. Ansøgere skal være i stand til at påvise, hvordan den foreslåede aktion vil bidrage til ovennævnte områder ved at overholde kriterier, der er specificeret nedenfor.

2.   PROJEKTER MED SÆRLIG STOR NYTTEVÆRDI

Unionens bidrag kan højst udgøre op til 80 % af de støtteberettigede udgifter pr. støttemodtager (dvs. pr. hovedstøttemodtager og pr. associeret støttemodtager), når projektet har en særlig stor nytteværdi, jf. afsnittet »Generelle principper« ovenfor. Højst 10 % af de finansierede projekter vil kunne samfinansieres med over 60 %. Forslag til projekter, hvortil der søges om samfinansiering på over 60 %, skal opfylde følgende kriterier:

—	Mindst 60 % af aktionens samlede budget skal gå til personaleudgifter. Dette kriterium har til formål at fremme kapacitetsopbygning til udvikling og indførelse af effektive folkesundhedspolitikker.

—

Mindst 25 % af den foreslåede aktions budget skal afsættes til medlemsstater med et BNP pr. indbygger (som offentliggjort i Eurostats seneste statistiske rapport) i den laveste kvartil af alle EU-medlemsstater. Formålet med dette kriterium er at bidrage til at mindske uligheder på sundhedsområdet mellem EU's medlemsstater.

—	Der skal opnås mindst 5 ud af 8 point for alle tildelingskriterierne i afsnittet om politisk relevans i bilag II. Formålet med dette kriterium er at fremme forbedring af de europæiske borgeres sundhed gennem forøgelse af den politiske relevans.

—	Mindst 10 % af budgettet skal afsættes til organisationer, som ikke har modtaget støtte under første og andet sundhedsprogram de seneste 5 år. Formålet med dette kriterium er at fremme inddragelse af nye aktører på sundhedsområdet.

3.   DRIFTSTILSKUD MED SÆRLIG STOR NYTTEVÆRDI

Unionens bidrag kan højst udgøre op til 80 % af de støtteberettigede udgifter, når et forslag til et nyt driftstilskud har en særlig stor nytteværdi, jf. afsnittet »Generelle principper« ovenfor. Forslag til nye driftstilskud, hvortil der søges om samfinansiering på over 60 %, skal opfylde følgende kriterier:

—

Mindst 25 % af medlemmerne eller de fremtidige medlemmer af de ikke-statslige organisationer eller de organisationer, der deltager i det specialiserede netværk, kommer fra medlemsstater med et BNP pr. indbygger (som offentliggjort i Eurostats seneste statistiske rapport) i den laveste kvartil af alle EU-medlemsstater.

—	Mindskelse af uligheder på sundhedsområdet på EU-plan, nationalt eller regionalt er fastsat som mål i ansøgerorganisationens/det specialiserede netværks idégrundlag og årlige arbejdsprogram.

For videreførte driftstilskud vil status vedrørende særlig stor nytteværdi forblive som under indkaldelsen af forslag i 2011, forudsat at situationen for støttemodtageren med hensyn til de to ovennævnte kriterier ikke har ændret sig.

4.   FÆLLES AKTIONER MED SÆRLIG STOR NYTTEVÆRDI

EU's bidrag kan højst udgøre op til 70 % af de støtteberettigede udgifter, når et forslag til en fælles aktion har særlig stor nytteværdi, jf. afsnittet »Generelle principper« ovenfor. Forslag til fælles aktioner, hvortil der søges om samfinansiering på over 50 %, skal opfylde følgende kriterier:

—	Mindst 60 % af aktionens samlede budget skal gå til personaleudgifter. Dette kriterium har til formål at fremme kapacitetsopbygning til udvikling og indførelse af effektive folkesundhedspolitikker.

—

Mindst 25 % af den foreslåede aktions budget skal afsættes til medlemsstater med et BNP pr. indbygger (som offentliggjort i Eurostats seneste statistiske rapport) i den laveste kvartil af alle EU-medlemsstater. Formålet med dette kriterium er at bidrage til at mindske uligheder på sundhedsområdet mellem EU's medlemsstater.

—	Der skal opnås mindst 5 ud af 8 point for alle tildelingskriterierne i afsnittet om politisk relevans i bilag IV. Formålet med dette kriterium er at fremme forbedring af de europæiske borgeres sundhed gennem forøgelse af den politiske relevans.

—	Mindst 10 % af budgettet skal afsættes til organisationer, som ikke har modtaget støtte under første og andet sundhedsprogram de seneste 5 år. Formålet med dette kriterium er at fremme inddragelse af nye aktører på sundhedsområdet.

—	Den fælles aktion skal have deltagelse af organer fra mindst 10 deltagerlande eller organer fra 3 deltagerlande, hvis aktionen er foreslået af et organ fra en medlemsstat, der har tiltrådt Den Europæiske Union efter 1. maj 2004, eller af et kandidatland.