OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

14.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 332/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

ÅRSREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNION — REGNSKABSÅRET 2010

2011/C 332/01

INDHOLD

Note til det konsoliderede årsregnskab

DEL I:

Konsolideret årsregnskab for den Europæiske Union og forklarende bemærkninger

Balance

Resultatopgørelse

Pengestrømsopgørelse

Bevægelser i nettoaktiver

Bemærkninger til årsregnskabet

DEL II:

Konsolideret beretning om gennemførelsen af den Europæiske Unions budget og forklarende bemærkninger

Beretning om budgetgennemførelsen

Forklarende bemærkninger til beretningen om budgetgennemførelsen

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2010 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de forskellige institutioner og organer har meddelt i henhold til artikel 129, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit VII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, som er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for disse institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, som viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver og budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens regnskab, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling.

Philippe TAVERNE

Regnskabsfører for Europa-Kommissionen

DEL I

Konsolideret årsregnskab for den Europæiske Union og forklarende bemærkninger

INDHOLD

Balance

Resultatopgørelse

Pengestrømsopgørelse

Bevægelser i nettoaktiver

Bemærkninger til årsregnskabet:

1.	Væsentlige regnskabspolitikker

2.	Bemærkninger til balancen 24

3.	Bemærkninger til resultatopgørelsen

4.	Bemærkninger til pengestrømsopgørelsen

5.	Elementer uden for balancen

6.	Finansielle korrektioner og inddrivelser

7.	Finansiel risikostyring

8.	Oplysning om tilknyttede parter

9.	Begivenheder efter balancedatoen

10.	Konsoliderede enheder

11.	Ikke-konsoliderede enheder

BALANCE

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2010	31.12.2009 (tilpasset)
LANGFRISTEDE AKTIVER:
Immaterielle aktiver	2.1	108	72
Materielle anlægsaktiver	2.2	4 813	4 859
Langsigtede investeringer	2.3	2 555	2 379
Lån	2.4	11 640	10 764
Langsigtet forfinansiering	2.5	44 118	41 544
Langfristede tilgodehavender	2.6	40	55
		63 274	59 673
OMSÆTNINGSAKTIVER:
Lagerbeholdninger	2.7	91	77
Kortsigtede investeringer	2.8	2 331	1 791
Kortsigtet forfinansiering	2.9	10 078	9 436
Kortfristede tilgodehavender	2.10	13 501	8 958
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	2.11	22 063	23 372
		48 064	43 634
AKTIVER I ALT		111 338	103 307
LANGFRISTET GÆLD:
Ydelser til medarbejdere	2.12	(37 172)	(37 242)
Langfristede hensættelser	2.13	(1 317)	(1 469)
Langfristede finansielle forpligtelser	2.14	(11 445)	(10 559)
Anden langfristet gæld	2.15	(2 104)	(2 178)
		(52 038)	(51 448)
KORTFRISTET GÆLD:
Kortfristede hensættelser	2.16	(214)	(213)
Kortfristede finansielle forpligtelser	2.17	(2 004)	(40)
Diverse kreditorer	2.18	(84 529)	(93 884)
		(86 747)	(94 137)
PASSIVER I ALT		(138 785)	(145 585)
NETTOAKTIVER		(27 447)	(42 278)
Reserver	2.19	3 484	3 323
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (1)	2.20	(30 931)	(45 601)
NETTOAKTIVER		(27 447)	(42 278)
Se nærmere oplysninger om tilpasning af visse tal for 2009 i bemærkning 2.5.2, 2.9.2, 2.10.3 og 3.4.1.

RESULTATOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2010	2009 (tilpasset)
DRIFTSINDTÆGTER
Egne indtægter og indtægter fra bidrag	3.1	122 328	110 537
Andre driftsindtægter	3.2	8 188	7 532
		130 516	118 069
DRIFTSUDGIFTER
Administrationsudgifter	3.3	(8 614)	(8 133)
Driftsudgifter	3.4	(103 764)	(102 504)
		(112 378)	(110 637)
OVERSKUD PÅ DRIFTEN		18 138	7 432
Finansielle indtægter	3.5	1 178	835
Finansielle udgifter	3.6	(661)	(594)
Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere	2.12	(1 003)	(683)
Andel af nettounderskud fra joint ventures og tilknyttede organer	3.7	(420)	(103)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		17 232	6 887
Se nærmere oplysninger om tilpasning af visse tal for 2009 i bemærkning 2.5.2, 2.9.2, 2.10.3 og 3.4.1.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2010	2009 (tilpasset)
Regnskabsårets økonomiske resultat		17 232	6 887
Pengestrømme fra driften	4.2
Nedskrivning		28	22
Afskrivning		358	448
(Tilbageførsel af) tab på investeringer		0	(17)
(Stigning)/fald i lån		(876)	(7 199)
(Stigning)/fald i langsigtet forfinansiering		(2 574)	(12 521)
(Stigning)/fald i langfristede tilgodehavender		15	(10)
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger		(14)	7
(Stigning)/fald i kortsigtet forfinansiering		(642)	827
(Stigning)/fald i kortfristede tilgodehavender		(4 543)	2 962
Stigning/(fald) i langfristede hensættelser		(152)	128
Stigning/(fald) i langfristede finansielle forpligtelser		886	7 210
Stigning/(fald) i anden langfristet gæld		(74)	(48)
Stigning/(fald) i kortfristede hensættelser		1	(134)
Stigning/(fald) i kortfristede finansielle forpligtelser		1 964	(79)
Stigning/(fald) i diverse kreditorer		(9 355)	4 207
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikke-likvid indtægt		(2 254)	(1 796)
Andre ikke-likvide bevægelser		(149)	54
Stigning/(fald) i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere		(70)	(313)
Investeringsaktiviteter	4.3
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver		(374)	(464)
(Stigning)/fald i langsigtede investeringer		(176)	(284)
(Stigning)/fald i kortsigtede investeringer		(540)	(239)
NETTOPENGESTRØM		(1 309)	(352)
Nettostigning/(fald) i kassebeholdning og tilsvarende likvide midler		(1 309)	(352)
Kassebeholdning og likvide midler ved årets begyndelse	2.11	23 372	23 724
Kassebeholdning og likvide midler ved årets udgang	2.11	22 063	23 372
Se nærmere oplysninger om tilpasning af visse tal for 2009 i bemærkning 2.5.2, 2.9.2, 2.10.3 og 3.4.1.

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

(mio. EUR)
	Reserver (A)		Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (B)		Nettoaktiver = (A) + (B)
	Dagsværdireserve	Andre reserver	Akkumuleret overskud / (underskud)	Regnskabsårets økonomiske resultat	Nettoaktiver = (A) + (B)
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2008	41	3 074	(63 225)	12 686	(47 424)
Bevægelser i Garantifondens reserve		196	(196)		0
Bevægelser i dagsværdien	28				28
Andet (tilpasset)		(1)	28		27
Tildeling af det økonomiske resultat for 2008		(15)	12 701	(12 686)	0
Budgetresultat for 2008 krediteret medlemsstaterne			(1 796)		(1 796)
Regnskabsårets økonomiske resultat (tilpasset)				6 887	6 887
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2009 (tilpasset)	69	3 254	(52 488)	6 887	(42 278)
Bevægelser i Garantifondens reserve		273	(273)		0
Bevægelser i dagsværdien	(130)				(130)
Andet		4	(21)		(17)
Tildeling af det økonomiske resultat for 2009 (tilpasset)		14	6 873	(6 887)	0
Budgetresultat for 2009 krediteret medlemsstaterne			(2 254)		(2 254)
Regnskabsårets økonomiske resultat				17 232	17 232
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2010	(61)	3 545	(48 163)	17 232	(27 447)

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

INDHOLD

1.	Væsentlige regnskabspolitikker

2.	Bemærkninger til balancen

3.	Bemærkninger til resultatopgørelsen

4.	Bemærkninger til pengestrømsopgørelsen

5.	Elementer uden for balancen

6.	Finansielle korrektioner og inddrivelser

7.	Finansiel risikostyring

8.	Oplysning om tilknyttede parter

9.	Begivenheder efter balancedatoen

10.	Konsoliderede enheder

11.	Ikke-konsoliderede enheder

1. VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1 LOVGIVNINGEN OG FINANSFORORDNINGEN

Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab omfatter regnskaberne for Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling). Disse regnskaber føres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til denne finansforordning.

Den Europæiske Union har i overensstemmelse med finansforordningens artikel 133 opstillet sit konsoliderede årsregnskab for 2010 på grundlag af en regnskabspraksis, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS) og IFRS-standarderne, International Financial Reporting Standards. Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes på alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre, at bestemmelserne for regnskabsførelse, værdiansættelse og aflæggelse af regnskaberne anvendes ensartet, således at proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet kan samordnes. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

1.2 REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som kan være nyttige for en bred vifte af brugere. For et offentligt organ som EU er formålet mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at bevise organets ansvarlighed for de ressourcer, det har fået betroet. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet. Finansforordningens artikel 124 omhandler de regnskabsprincipper, der skal anvendes ved opstillingen af årsregnskaberne, dvs. principperne om:

—	going concern

—	forsigtighed

—	kontinuitet i regnskabsmetoderne

—	anvendelse af sammenlignelige oplysninger

—	væsentlighed

—	bruttoprincippet

—	indhold frem for formalia

—	periodisering.

For at kunne opstille et konsolideret årsregnskab i overensstemmelse med ovennævnte regler og principper skal ledelsen udarbejde en række overslag, som påvirker de rapporterede beløb for visse poster i den konsoliderede balance og den konsoliderede resultatopgørelse, samt de relaterede oplysninger om eventualforpligtelser eller eventualaktiver.

1.3 KONSOLIDERING

Anvendelsesområdet for konsolidering

EU's konsoliderede regnskab omfatter alle kontrollerede enheder (institutioner og agenturer), tilknyttede organer og joint ventures; på nuværende tidspunkt er der i alt 43 kontrollerede enheder, 5 joint ventures og 4 tilknyttede organer. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 10. Anvendelsesområdet for konsolideringen er blevet øget med tre kontrollerede enheder (en institution og to agenturer), et tilknyttet organ og et joint venture i forhold til 2009. Virkningen af disse forøgelser på det konsoliderede regnskab var ikke væsentlig.

Kontrollerede enheder

Beslutningen om at medtage en enhed i anvendelsesområdet for konsolideringen er baseret på kontrolbegrebet. Kontrollerede enheder er alle de enheder, hvori EU direkte eller indirekte har beføjelse til at styre såvel drift som økonomi og dermed få udbytte af enhedernes aktiviteter. Denne beføjelse skal kunne udøves umiddelbart. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige indikatorer for, at EU udøver kontrol, er oprettelse af enheden via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning, finansiering af enheden over EU's almindelige budget, stemmerettigheder i de styrende organer, revision udført af Den Europæiske Revisionsret og decharge meddelt af Europa-Parlamentet. Det er klart, at der skal foretages en vurdering af hver enkelt enhed for at afgøre, om det er nok, at et af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt, for at der er tale om kontrol.

Ud fra denne synsvinkel betragtes EU-institutionerne (med undtagelse af Den Europæiske Centralbank) og agenturerne (med undtagelse af agenturerne fra den tidligere anden søjle) som værende underlagt Den Europæiske Unions kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling) betragtes endvidere også som en kontrolleret enhed.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. Urealiserede gevinster og tab på transaktioner mellem enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Joint ventures

Et joint venture er et kontraktligt arrangement, hvori EU og en eller flere (risikovillige) parter er fælles om at drive en økonomisk aktivitet, som er underlagt fælles kontrol. Fælles kontrol er en kontraktligt fastsat deling af den direkte eller indirekte kontrol med en aktivitet, der omfatter mulighed for tjenesteydelser.

Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af equity-metoden og indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's andel af over- eller underskud i de fælles kontrollerede enheder indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i EU's reserver. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, forringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af det pågældende joint venture i EU's regnskab på balancedatoen.

Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets fælles kontrollerede enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke. Regnskabspraksis for joint ventures kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, hvori EU direkte eller indirekte har en betydelig indflydelse, men ingen kontrol. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis Europa-Kommissionen direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne.

Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af equity-metoden og indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's andel af de tilknyttede organers over- eller underskud indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i EU's reserver. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, forringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af det tilknyttede organ i EU's regnskab på balancedatoen. Modtagne udlodningsbeløb fra et tilknyttet organ nedbringer investeringens regnskabsmæssige værdi. Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets tilknyttede organer er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Regnskabspraksis for tilknyttede organer kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder. I tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalinvesteringsfond, har EU ikke ønske om at øve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, der kategoriseres som instrumenter, der besiddes med handel for øje (AFS, dvs. available for sale), hvorfor equity-metoden ikke anvendes.

Ikke-konsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de dog ikke omfattet af det konsoliderede regnskab (se bemærkning 11 for yderligere oplysninger om de relevante beløb).

1.4 GRUNDLAGET FOR OPSTILLINGEN AF ÅRSREGNSKABET

1.4.1 Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og rapporteringsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, idet euroen er EU's funktionelle valuta og rapporteringsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, som er gældende ved årets udgang, indregnes i resultatopgørelsen.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for bygninger, installationer og udstyr samt immaterielle anlægsaktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af de gældende valutakurser pr. 31. december:

Vekselkurs i forhold til euro

Valuta	31.12.2010	31.12.2009
BGN	1,9558	1,9558
CZK	25,0610	26,4730
DKK	7,4535	7,4418
EEK	15,6466	15,6466
GBP	0,8607	0,8881
HUF	277,9500	270,4200
LVL	0,7094	0,7093
LTL	3,4528	3,4528
PLN	3,9750	4,1045
RON	4,2620	4,2363
SEK	8,9655	10,2520
CHF	1,2504	1,4836
JPY	108,6500	133,1600
USD	1,3362	1,4406

Ændringer i dagsværdien af monetære værdipapirer i fremmed valuta, der er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), og som vedrører omregningsforskelle, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskellene vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver og forpligtelser, der holdes til dagsværdi gennem resultatet, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver, der er klassificeret som besiddet med handel for øje, medtages i dagsværdireserven.

1.4.2 Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og ledelsens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til, forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, finansielle risici forbundet med lageropgørelser og tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og bygninger, installationer og udstyr. De faktiske resultater kan vise sig at være forskellige fra overslagene. Ændringer i overslagene indarbejdes i den periode, hvor man får kendskab til ændringerne.

1.5 BALANCEN

1.5.1 Immaterielle aktiver

Erhvervede softwarelicenser opføres til kostpris minus samlede afdrag og afskrivningstab. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid. Immaterielle aktiver, som er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt. De omkostninger, som kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af ledelsen planlagte anvendelse. Omkostninger forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger indregnes som udgifter, efterhånden som de afholdes.

1.5.2 Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr opføres til den historiske anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivning og værdiforringelse. Den historiske anskaffelsesværdi omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen eller opførelsen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnet som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller mulighed for tjenesteydelser vil tilfalde EU, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvori udgifterne er afholdt. Da EU ikke låner penge til at finansiere erhvervelse af materielle anlægsaktiver, er der ingen låneomkostninger forbundet med sådanne køb.

Grunde og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, så anskaffelsesværdien fordeles på den resterende værdi i henhold til den skønsmæssige levetid, som følger:

Afskrivningssatser

Type af aktiver	Lineære afskrivningssatser
Ejendomme	4 %
Installationer, maskiner og udstyr	10 % til 25 %
Møbler	10 % til 25 %
Inventar og tilbehør	10 % til 33 %
Transportmateriel	25 %
Computerhardware	25 %
Andre materielle aktiver	10 % til 33 %

Gevinst eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasing af materielle aktiver, hvor EU bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for indgåelse af leasingaftalen til den laveste værdi af dagsværdien for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Hver leasingbetaling fordeles mellem restgælden og de finansielle afgifter, så der fremkommer en konstant sats på den udestående finanssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i anden gæld (langfristet og kortfristet). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

1.5.3 Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver

Aktiver med ubestemt levetid amortiseres ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Nedskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelig. Tab som følge af værdiforringelse indregnes til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle anlægsaktivers samt ejendommes, installationers og udstyrs restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, såfremt den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der var indregnet i de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4 Investeringer

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint ventures

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint ventures regnskabsføres efter equity-metoden. Equity-omkostningerne justeres med henblik på at afspejle stigningen eller faldet i nettoaktiverne for de tilknyttede organer og joint ventures, der kan henføres til EU efter den første indregning, hvis der er tegn på værdiforringelse, og nedskrives om nødvendigt til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen ikke længere er relevant på et senere tidspunkt, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet indregnet.

Investeringer i risikokapitalfonde

Klassifikation og måling

Investeringer i risikokapitalfonde klassificeres som aktiver, der besiddes med handel for øje (se 1.5.5), og regnskabsføres derfor til dagsværdi, mens gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder omregningsforskelle) indregnes i dagsværdireserven.

Dagsværdi

Eftersom investeringer i risikokapitalfonde ikke har en noteret markedsværdi på et aktivt marked, værdiansættes de linje for linje til den laveste værdi af anskaffelsesværdien og den identificerbare nettoaktivværdi (NAV). Urealiserede gevinster, som skyldes dagsværdimålingen, indregnes gennem reserverne, og urealiserede tab vurderes med hensyn til værdiforringelse for at afgøre, om de bør indregnes som værdiforringelsestab i resultatopgørelsen eller som ændringer i dagsværdireserven.

1.5.5 Finansielle aktiver

Klassifikation

EU klassificerer sine finansielle aktiver i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS-aktiver). Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første indregning og revurderes pr. hver balancedag.

i) Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet

Et finansielt instrument klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis EU betegner det således. Afledte finansielle aktiver hører også til i denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

ii) Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU tilvejebringer penge, varer eller tjenesteydelser direkte til debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet. De er inkluderet i de langfristede aktiver, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

iii) Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår havde EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

iv) Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikke-afledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er rubriceret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU har til hensigt at afhænde dem. Investeringer i ikke-konsoliderede enheder og andre egenkapitalinvesteringer (f.eks. risikokapitaltransaktioner), der ikke bogføres ved hjælp af equity-metoden, klassificeres også som AFS-aktiver.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, hold-til-udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Udlån indregnes, når låntagerne får et kontant beløb. Finansielle instrumenter indregnes først til dagsværdi plus transaktionsomkostninger for alle de finansielle aktiver, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet. Finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatet, regnskabsføres til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne bogføres under udgifter i resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsvilkår, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige kontantbetalinger skønnet ved hjælp af den gældende markedsrentesats for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Lån ydet gennem lånoptagelse måles til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

—

»Markedsmiljøet« for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, som bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da udlånerne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne; EU kan kun låne penge med henblik på udlån til samme rente (f.eks. betalingsbalancelån) eller en lavere rente end på det kommercielle marked (f.eks. lån fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) i 2011). Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's lån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

—

Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som Europa-Kommissionen skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner i forbindelse med EFSM-lån, betalingsbalancelån og andre tilsvarende lån, desuden være den faktisk anvendte rente.

—

Desuden sker der for betalingsbalancelån, Euratom-lån og lån i forbindelse med makrofinansiel bistand en opvejning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om "back-to-back"-transaktioner. Den effektive rente for ydede lån er således lig med den effektive rente for den tilsvarende låntagning. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter indregnes ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, og EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten.

Efterfølgende måling

i)	Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet regnskabsføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle instrumenter til dagsværdi gennem resultatet« indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

ii)

Lån og tilgodehavender og hold-til-udløb-investeringer regnskabsføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode. I tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som »back-to-back«-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløbene er ikke væsentlige. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

iii)	Hold-til-udløb-investeringer – EU har på nuværende tidspunkt ingen hold-til-udløb-investeringer.

iv)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS), indregnes efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien af AFS-aktiver indregnes i resultatopgørelsen. Når aktiver, der er klassificeret som AFS-aktiver, sælges eller nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev indregnet i dagsværdireserven, indregnes i resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der beregnes efter den effektive rentemetode, indregnes i resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-aktiver indregnes fra det tidspunkt, hvor EU's ret til at modtage betaling er fastslået.

Dagsværdien af noterede investeringer på et aktivt marked baseres på budprisen. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer), ansætter EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Når dagsværdien af investeringer i aktier, som ikke er noteret på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse.

Nedskrivning af finansielle aktiver

EU vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktivt bliver udelukkende nedskrevet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt.

a) Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som regnskabsføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet indregnes i resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, som er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, som kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af omkostninger forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

b) Aktiver regnskabsført til dagsværdi

For egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som AFS-aktiver, tages der ved vurderingen af, om aktierne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i aktiens dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle AFS-aktiver, bliver det akkumulerede tab, der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab, som tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, fjernet fra reserverne og indregnet i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på aktier, der er indregnet i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

1.5.6 Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger opføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFU). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som Den Europæiske Union skulle afholde, hvis den erhvervede aktivet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7 Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet tilbagebetales eller anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den periode, der er fastlagt i aftalen. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har han pligt til at tilbagebetale forfinansieringsbeløbet til EU. Forfinansieringsbeløbet nedsættes (helt eller delvis), efterhånden som støtteberettigede udgifter bliver godkendt, og ubrugte beløb tilbagebetales; beløbet indregnes som en udgift.

Ved årets udgang værdiansættes den udestående forfinansiering til det eller de oprindeligt udbetalte beløb minus tilbagebetalte beløb, udgiftsførte støtteberettigede beløb, anslåede støtteberettigede udgifter, der endnu ikke var afregnet ved årets udgang, samt værdinedsættelser.

Renter af forfinansiering indregnes, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den relevante aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

1.5.8 Tilgodehavender

Tilgodehavender regnskabsføres til det oprindelige beløb med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af et tilgodehavende foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Nedskrivningsbeløbet indregnes i resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af periodiserede indtægter ved regnskabsårets udgang.

1.5.9 Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler er finansielle instrumenter og defineres som omsætningsaktiver. De omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller mindre.

1.5.10 Ydelser til medarbejdere

Pensionsforpligtelser

EU har en ydelsesbaseret pensionsordning. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret. Den forpligtelse, der indregnes i balancen i forbindelse med den ydelsesbaserede pensionsordning, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen. Den fastsatte ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af aktuarer ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt i til modtagerne, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger indregnes straks i resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår indregnes straks i resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde afskrives omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter medarbejdernes fratræden

EU godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet. De ydelser, som udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse børn mv.), opføres som "Ydelser efter medarbejdernes fratræden". I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Den forpligtelse, som opføres i balancen, fastlægges på samme grundlag som forpligtelsen for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

1.5.11 Hensættelser

Hensættelser indregnes, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at dække den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Når hensættelsen omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

1.5.12 Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet eller finansielle forpligtelser regnskabsført til den amortiserede anskaffelsesværdi (lånoptagelser). Lånoptagelser omfatter lån hos kreditinstitutioner og gældsbeviser. De indregnes først til dagsværdi, der er deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og regnskabsføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentemetode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen i hele lånoptagelsesperioden ved hjælp af den effektive rentemetode.

De klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentemetode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet gennem lånoptagelser. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet omfatter afledte instrumenter, når deres dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet (se bemærkning 1.5.5).

1.5.13 Gæld

En betydelig del af EU's gæld er ikke forbundet med køb af varer eller tjenesteydelser. I stedet vedrører den ubetalte krav om godtgørelse af udgifter fra modtagere af tilskud eller anden finansiering fra EU. Kravene opføres som gæld med det krævede beløb, når kravet om godtgørelse er modtaget, verificeret og godkendt som berettiget af de relevante finansieringsmedarbejdere. På dette tidspunkt værdiansættes de til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen på det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14 Periodeafgrænsningsposter

I henhold til EU's regnskabsregler opføres transaktioner og begivenheder i regnskaberne i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Indtægter bogføres også i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (dvs. med henvisning til en traktat), skal en periodiseret indtægt opføres i regnskabet.

Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive periodiseret og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6 RESULTATOPGØRELSE

1.6.1 Indtægter

Ikke-kommercielle indtægter

Disse udgør langt størstedelen af EU's indtægter og omfatter hovedsaglig direkte og indirekte afgifter samt egne indtægter. Ud over afgifter kan EU også modtage betalinger fra andre parter, f.eks. told, bøder og donationer.

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter indregnes i den periode, hvor EU anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægter og BNI-baserede indtægter bygger på skøn over oplysningerne for det pågældende regnskabsår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Et ændret skøn bogføres, når nettooverskuddet eller –underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf, skal bestemmes.

Traditionelle egne indtægter

Tilgodehavender og tilknyttede indtægter indregnes, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) indbetales af medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de af medlemsstaternes indtægter, der endnu ikke er betalt til EU, og de opføres som periodiserede indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er indbetalt eller garanteret, såvel som garanterede beløb, som anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, indregnes under indtægter efter fradrag af de opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække (25 %). Derudover indregnes en værdinedskrivning i resultatopgørelsen på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder indregnes, når EU har truffet beslutning om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om virksomhedens solvens, indregnes der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet beslutning om en bøde, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

—	at acceptere beslutningen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har inkasseret beløbet endeligt

—	eller ikke at acceptere beslutningen og klage i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis der klages over en bøde, skal bødens hovedstol imidlertid indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet klagen ikke har opsættende virkning (artikel 278 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Debitor kan under visse omstændigheder og med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager beslutningen og allerede foreløbigt har betalt bøden, posteres beløbet som en eventualforpligtelse. Da en klage over EU's beslutning ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne beløb til at frigøre tilgodehavendet. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat en fordring. Hvis det forekommer sandsynligt, at Retten i Første Instans ikke giver EU medhold, opføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet stillet en garanti, nedskrives det udestående tilgodehavende som foreskrevet. De akkumulerede renter, som EU modtager på de bankkonti, hvor det modtagne beløb er indsat, opføres som indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Kommercielle indtægter

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser indregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelse efter, hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter indregnes i resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til allokering af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmen under hensyntagen til alle det finansielle instruments kontraktlige betingelser (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, som udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, indregnes renteindtægter herefter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Udbytte

Udbetalt udbytte indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

1.6.2 Udgifter

Kommercielle udgifter, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, opføres, når ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til den oprindelige fakturapris. Ikke-kommercielle udgifter er et særtræk ved EU og udgør størsteparten af udgifterne. De vedrører overførsler til støttemodtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt tilskud, bidrag og donationer.

Overførslerne indregnes som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt i henhold til de gældende bestemmelser (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre bestemmelser), eller der er indgået en kontrakt om tilladelse til overførslen, såfremt støttemodtageren opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når der modtages en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav, som opfylder kriterierne for indregning, indregnes anmodningen eller kravet som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

1.7 EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1 Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Der gives oplysning om et eventualaktiv, når det er sandsynligt, at der opstår økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2 Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men endnu ikke er blevet indregnet, fordi det ikke er sandsynligt, at en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller muligheder for tjenesteydelser vil være nødvendig for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

Europa-Kommissionens regnskabspraksis er den samme som den, som anvendes af EU, og som er beskrevet i bemærkning 1 i det konsoliderede årsregnskab for EU.

2. BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

LANGFRISTEDE AKTIVER

2.1 IMMATERIELLE AKTIVER

(mio. EUR)
	Beløb
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2009	171
Tilføjelser	60
Afhændelser	(2)
Andre ændringer	7
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2010	236
Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2009	(99)
Afdragsbyrde for regnskabsåret	(28)
Afhændelser	1
Andre ændringer	(2)
Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2010	(128)
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. december 2010	108
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. december 2009	72

Ovenstående beløb vedrører hovedsagelig computersoftware.

2.2 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

(mio. EUR)
	Grunde og bygninger	Installationer og udstyr	Inventar og køretøjer	Computer-hardware	Andre materielle aktiver	Finansiel leasing	Anlægs-aktiver under opførelse	I ALT
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2009	3 972	460	215	475	182	2 655	231	8 190
Tilføjelser	47	44	20	42	15	10	114	292
Afhændelser	(37)	(125)	(30)	(81)	(27)	(1)	—	(301)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	(1)	0	0	1	11	0	(10)	1
Andre ændringer	46	113	21	46	33	(1)	—	258
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2010	4 027	492	226	483	214	2 663	335	8 440
Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2009	(1 742)	(355)	(155)	(359)	(108)	(612)		(3 331)
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	(127)	(37)	(21)	(60)	(17)	(96)		(358)
Tilbageførte afskrivninger	—	—	—	2	—	—		2
Afhændelser	31	122	27	77	27	0		284
Overførsler mellem kategorier af aktiver	1	1	0	0	(1)	0		1
Andre ændringer	(31)	(113)	(18)	(38)	(25)	0		(225)
Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2010	(1 868)	(382)	(167)	(378)	(124)	(708)		(3 627)
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. DECEMBER 2010	2 159	110	59	105	90	1 955	335	4 813
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. DECEMBER 2009	2 230	105	60	116	74	2 043	231	4 859

De endnu ikke betalte afgifter i forbindelse med finansiel leasing og lignende anføres under langfristede og kortfristede forpligtelser på balancens passivside (se også bemærkning 2.15 og 2.18.1). De fordeler sig som følger:

FINANSIEL LEASING

(mio. EUR)
Beskrivelse	Akkumulerede udgifter (A)	Beløb, der skal betales i fremtiden				Samlet værdi	Efterfølgende udgifter på aktiver	Værdi af aktiver	Afskrivning	Regnskabsmæssig nettoværdi
Beskrivelse	Akkumulerede udgifter (A)	< 1 år	> 1 år	> 5 år	Passiver i alt (B)	A + B	(C)	A + B + C	(E)	= A + B + C + E
Grunde og bygninger	843	56	271	1 389	1 716	2 559	61	2 620	(684)	1 936
Andre materielle aktiver	22	9	11	1	21	43	0	43	(24)	19
I alt pr. 31.12.2010	865	65	282	1 390	1 737	2 602	61	2 663	(708)	1 955
I alt pr. 31.12.2009	799	59	270	1 466	1 795	2 594	61	2 655	(612)	2 043

2.3 LANGSIGTEDE INVESTERINGER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2010	31.12.2009
Andele i joint ventures	2.3.1	138	196
Investeringer i tilknyttede organer	2.3.2	354	382
Garantifonden	2.3.3	1 346	1 240
AFS-aktiver	2.3.4	717	561
Investeringer i alt		2 555	2 379

Denne post omfatter investeringer, som skal støtte EU's aktiviteter. Heri indgår også Garantifondens nettoaktiver.

2.3.1 Andele i joint ventures

(mio. EUR)
	GJU	SESAR	ITER	IMI	BCB	I alt
Beløb pr. 31.12.2009	0	80	35	81	0	196
Bidrag	0	41	53	24	64	182
Andel af nettoresultat	0	(110)	(76)	(27)	(27)	(240)
Beløb pr. 31.12.2010	0	11	12	78	37	138

Andele i joint ventures regnskabsføres efter equity-metoden. Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på dets procentvise andel i joint ventures:

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Langfristede aktiver	176	48
Omsætningsaktiver	165	192
Langfristet gæld	0	0
Kortfristet gæld	(208)	(44)
Indtægter	7	72
Udgifter	(247)	(169)

Fællesforetagendet Galileo (GJU) under afvikling

Afviklingen af fællesforetagendet Galileo blev igangsat i slutningen af 2006, og denne proces er stadig i gang. Da enheden ikke var aktiv og stadig under afvikling i 2010, var der ingen indtægter eller udgifter i den. GJU's nettoaktiver og dermed værdien af investeringen pr. 31. december 2010 (og 31. december 2009) var 0 EUR, nemlig investeringen på 585 mio. EUR minus den samlede andel af tabene, dvs. 585 mio. EUR.

Fællesforetagendet SESAR

Dette fællesforetagende har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem og en hurtig gennemførelse af masterplanen for europæisk lufttrafik ved at koordinere og samle alle relevante forsknings- og udviklingsindsatser i EU. Pr. 31. december 2010 tegnede Kommissionen sig for 78,8 % eller 11 mio. EUR af ejerandelen i SESAR. Kommissionens samlede (vejledende) bidrag til Sesar (fra 2007 til 2013) er på 700 mio. EUR.

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER (ITER-organisationen)

Deltagerne i ITER er EU og Kina, Indien, Rusland, Korea, Japan og USA. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte ITER-anlæggene, fremme udnyttelsen af ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og gennemføre andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde formålet med ITER. EU's (Euratoms) bidrag til ITER-organisationen ydes via agenturet "Fusion for Energy" og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. Det samlede bidrag betragtes juridisk som et bidrag fra Euratom til ITER, da medlemsstaterne og Schweiz ikke har ejerandele i ITER. Da EU juridisk ejer andelen i fællesforetagendet ITER International, skal Kommissionen indregne investeringen i sit konsoliderede regnskab.

Pr. 31. december 2010 tegnede Euratom sig for 47,2 % eller 12 mio. EUR af ejerandelen i ITER. Euratoms samlede (vejledende) bidrag til ITER (fra 2007 til 2041) er på 7 649 mio. EUR.

Fælles teknologiinitiativer

Offentligt-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer, som er gennemført via fællesforetagender, jf. artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 171), er blevet oprettet med henblik på at gennemføre målsætningerne i Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse. I 2010 begyndte to nye fælles teknologiinitiativer deres arbejde, nemlig fællesforetagendet ENIAC og fællesforetagendet BCB. Selv om ENIAC rent juridisk betegnes som et fællesforetagende, må det ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt betragtes som et tilknyttet organ (og er derfor medtaget i bemærkning 2.3.2), fordi Kommissionen har en betydelig indflydelse på, men ikke fælles kontrol over denne enhed (i lighed med fællesforetagenderne Artemis og Clean Sky).

Fælles teknologiinitiativ vedrørende innovative lægemidler (IMI)

Fællesforetagendet for IMI støtter prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler i medlemsstaterne og de associerede lande med henblik på at styrke forskningsinvesteringerne i biofarmakasektoren og fremme små og mellemstore virksomheders involvering i aktiviteterne. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 97,4 % eller 78 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 1 mia. EUR indtil den 31. december 2017.

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)

Fællesforetagendet BCB’s målsætning er at kombinere ressourcer fra den offentlige og den private sektor for at styrke forskningsaktiviteterne med henblik på at øge den overordnede effektivitet i den europæiske forskningsindsats og fremskynde udviklingen og udbredelsen af brændselscelle- og brintteknologier. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 99,9% eller 37 mio. EUR. EU's maksimale vejledende bidrag udgør 470 mio. EUR indtil den 31. december 2017.

2.3.2 Investeringer i tilknyttede organer

(mio. EUR)
	EIF	Artemis	Clean Sky	ENIAC	I alt
Beløb pr. 31. december 2009	301	7	74	0	382
Bidrag	14	19	101	30	164
Andel af nettooverskud/(underskud)	2	(12)	(161)	(9)	(180)
Andre kapitalbevægelser	(12)	0	0	0	(12)
Beløb pr. 31. december 2010	305	14	14	21	354

Investeringer i tilknyttede organer regnskabsføres efter equity-metoden. Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på andelen af dets investeringer i tilknyttede organer:

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Aktiver	447	420
Passiver	(93)	(38)
Indtægter	25	17
Overskud/(underskud)	(180)	(6)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er EU's finansieringsinstitution og er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. Pr. 31. december 2010 har Kommissionen tegnet aktier for et samlet beløb på 900 mio. EUR ud af EIF's samlede aktiekapital på 3 000 mio. EUR, svarende til 30 % af EIF's kapital. Ud af ovennævnte beløb vedrører 2 mio. EUR resultatet for 2010 (overskud). Der blev ikke udbetalt udbytte i 2010. Kommissionen har indbetalt 20 %, mens resten, der svarer til 720 mio. EUR, ikke er krævet indbetalt.

(mio. EUR)
EIF	EIF's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Samlet aktiekapital	3 000	900
Indbetalt	(600)	(180)
Ikke krævet indbetalt	2 400	720

Fællesforetagendet Artemis

Denne enhed blev oprettet med henblik på at gennemføre et fælles teknologiinitiativ om integrerede systemer sammen med den private sektor. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 96,7 % eller 14 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 420 mio. EUR.

Fællesforetagendet Clean Sky

Formålet med denne enhed er at fremskynde udvikling, validering og demonstration i EU af rene lufttransportteknologier og navnlig at skabe et radikalt innovativt lufttransportsystem med det mål at nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 64,7 % eller 14 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 800 mio. EUR.

ENIAC-fællesforetagendet

Formålet med ENIAC er at opstille en forskningsdagsorden efter fælles overenskomst vedrørende nanoelektronik med henblik på at fastlæge prioriteringerne for udviklingen og indførelsen af vigtige teknologiområder inden for nanoelektronik. Disse mål vil blive nået ved at sammenlægge ressourcer fra den private og den offentlige sektor til støtte for F&U-aktiviteter i form af projekter. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 97,8 % eller 21 mio. EUR. EU's samlede forpligtelse udgør 450 mio. EUR.

2.3.3 Garantifonden

Garantifondens nettoaktiver

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
AFS-aktiver	1 154	1 050
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	193	191
Aktiver i alt	1 347	1 241
Passiver i alt	(1)	(1)
Nettoaktiver	1 346	1 240

Garantifonden for eksterne aktioner dækker lån, der er garanteret af EU på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet, specielt Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lånetransaktioner uden for EU, lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU. Det er et langsigtet instrument, som dækker misligholdte lån, der er garanteret af EU, og kan derfor betragtes som en langsigtet investering. Dette fremgår af det forhold, at næsten 85 % af de aktiver, som besiddes med salg for øje, har en løbetid på mellem 1 og 10 år. Fondens midler stammer fra udbetalinger over EU's almindelige budget svarende til 9 % af transaktionsbeløbet, fra renter af investering af fondens disponible midler og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har måttet indfri garantien. Eventuelle årlige overskud tilbageføres som en indtægt på EU's almindelige budget.

EU skal på budgettet opføre en garantireserve for lån til tredjelande. Denne reserve er beregnet på at opfylde Garantifondens behov for tilførsler og om nødvendigt imødekomme anmodninger om indfrielse af garantier, der overstiger fondens disponible midler, således at disse kan opføres på budgettet. Denne reserve på 1 746 mio. EUR svarer til målbeløbet på 9 % af de udestående lån pr. 31. december 2010. Fondens nettoaktiver pr. 31. december 2010 beløb sig til 1 346 mio. EUR. Differencen mellem nettoaktiverne og reserven svarer til det beløb, der skal betales fra EU-budgettet til fonden, dvs. 400 mio. EUR. Ændringer i dagsværdien af gældsporteføljen af værdipapirer, der er disponible for salg, er indregnet i egenkapitalen med et samlet fald på 30 mio. EUR i 2010 (2009: stigning på 16 mio. EUR).

2.3.4 AFS-aktiver (langsigtede)

Dette omfatter investeringer og andele, der er købt for at hjælpe modtagere med at udvikle deres forretningsaktiviteter.

Langsigtede AFS-aktiver

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling	188	157
Risikokapitaltransaktioner	137	132
ETF-iværksætterfaciliteten	199	154
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa	102	96
Den Grønne Vækstfond	20	20
GEEREF	56	—
Mikrofinansieringsfaciliteten Progress	14	—
Andre investeringer	1	2
I alt	717	561

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

I maj 2010 godkendte repræsentantskabet en øjeblikkelig forhøjelse af den autoriserede indbetalte kapital på 1 mia. EUR. Betalingen for de udstedte indbetalte aktier skete gennem omfordeling af nettoindtægter, som tidligere var henlagt til overskud til andre formål, nemlig til betaling af sådanne indbetalte aktier. Da EBRD ikke er børsnoteret, og i lyset af de kontraktlige restriktioner, der er indeholdt i EBRD's vedtægter om bl.a. salg af kapitalandele, som er begrænset til anskaffelsesværdien og kun tilladt for eksisterende aktieejere, værdiansættes Kommissionens aktiepost til anskaffelsesværdien fratrukket nedskrivninger.

Kommissionen har tegnet aktier for 3 % af EBRD's samlede kapital på 21 mia. EUR. På balancedagen var det indkaldte beløb på 187 mio. EUR, som er fuldt indbetalt. De udestående betalinger i forbindelse med den del af kapitalen, som ikke er krævet indbetalt, beløber sig til 443 mio. EUR.

(mio. EUR)
EBRD	EBRD's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Samlet aktiekapital	20 793	630
Indbetalt	(6 197)	(187)
Ikke krævet indbetalt	14 596	443

Risikokapitaltransaktioner omfatter beløb, der ydes til finansielle formidlere til finansiering af equity-investeringer. De forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank og finansieres under den europæiske naboskabspolitik.

ETF-iværksætterfaciliteten omfatter programmet for vækst og beskæftigelse, MAP-programmet og CIP-programmet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa, et investeringsselskab med variabel kapital (SICAV), indgår også i denne post. Hovedformålet med Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa er at fremme den økonomiske udvikling og velstand i Sydøsteuropa gennem en bæredygtig supplerende finansiering i udviklingsøjemed via lokale finansieringsinstitutioner.

Hovedformålet med Den Grønne Vækstfond (tidligere Southeast Europe Energy Efficient Fund) er at forbedre energieffektiviteten og fremme vedvarende energikilder i Sydøsteuropa ved at stille specifik finansiering til rådighed for virksomheder og private forbrugere gennem et samarbejde med finansielle institutioner og direkte finansiering.

Der blev foretaget en ny investering på 56 mio. EUR vedrørende GEEREF. Dette er en ny innovativ fond, som gennem private investeringer skaffer global risikovillig kapital til projekter til fremme af energieffektivitet og vedvarende energi i udviklingslande og overgangsøkonomier. I 2010 blev der også foretaget en ny investering på 14 mio. EUR i mikrofinansieringsfaciliteten Progress til fordel for beskæftigelse og social integration.

Ved årets udgang var yderligere 122 mio. EUR vedrørende ETF-iværksætterfaciliteten og SMV-finansieringsfaciliteten afsat til, men endnu ikke udnyttet af de andre parter.

2.4 LÅN

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2010	31.12.2009
Lån ydet over EU's budget og lån fra EKSF	2.4.1	162	169
Lån ydet gennem lånoptagelser	2.4.2	11 478	10 595
I alt		11 640	10 764

2.4.1 Lån ydet over EU's budget og lån fra EKSF under afvikling

(mio. EUR)
	Lån på særlige vilkår	EKSF-boliglån	I alt
I alt pr. 31.12.2009	143	26	169
Nye lån	2	—	2
Tilbagebetalinger	(16)	(5)	(21)
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	11	1	12
I alt pr. 31.12.2010	140	22	162

Lån på særlige vilkår ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med tredjelande. Alle beløb forfalder mere end 12 måneder efter årets udgang. Den effektive rente for disse lån varierer mellem 7,73 % og 14,507 %.

2.4.2 Lån ydet gennem lånoptagelser

(mio. EUR)
	Makrofinansiel bistand (MFA)	Euratom-lån	Betalingsbalancelån	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2009	587	484	9 303	261	10 635
Nye lån	—	—	2 850	—	2 850
Tilbagebetalinger	(84)	(17)	—	—	(101)
Kursforskelle	—	2	—	7	9
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	—	—	93	(4)	89
I alt pr. 31.12.2010	503	469	12 246	264	13 482
Forfaldent beløb < 1 år	—	—	2 004	—	2 004
Forfaldent beløb > 1 år	503	469	10 242	264	11 478

Den effektive rente var fordelt i følgende intervaller:

Lån	31.12.2010	31.12.2009
Makrofinansiel bistand (MFA)	0,99 %-4,54 %	0,9625 %-4,54 %
Euratom-lån	0,96313 %-5,76 %	1,071 %-5,76 %
Betalingsbalancelån	2,375 %-3,625 %	3,125 %-3,625 %
EKSF under afvikling	0,556 %-5,8103 %	0,346 %-5,8103 %

Lån i forbindelse med makrofinansiel bistand

Makrofinansiel bistand er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der geografisk er tæt på EU's territorium. Lånene ydes i form af mellem- og langfristede lån eller gavebistand eller en passende kombination af begge og supplerer generelt den finansiering, som ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Pr. 31. december 2010 havde Kommissionen indgået låneaftaler til et beløb af 300 mio. EUR, som endnu ikke udnyttet af den anden part ved årets udgang. Kommissionen har ikke modtaget garantier fra tredjepart for disse lån, men de er garanteret af Garantifonden (se note 2.3.3).

Euratom-lån

Euratom er en af EU's retlige enheder og er repræsenteret ved Europa-Kommissionen. Euratom-lån til medlemsstater ydes med henblik på finansiering af investeringsprojekter i medlemsstater i forbindelse med industriel produktion af elektricitet i atomkraftværker og til industrielle brændselskredsløbsanlæg. Euratom-lån til tredjelande ydes til forbedring af sikkerheds- og effektivitetsniveauet i atomkraftværker og anlæg i det nukleare brændselskredsløb, som er i drift eller under opførelse. Der er modtaget garantier fra tredjepart på 466 mio. EUR (2009: 481 mio. EUR) vedrørende disse lån.

Betalingsbalancelån

Betalingsbalancelån er et politikforankret finansielt instrument, der er blevet reaktiveret under den aktuelle økonomiske og finansielle krise for at yde mellemfristet finansiel bistand til EU's medlemsstater. Det gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller står i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Det er kun medlemsstater, der ikke har indført euroen, som kan udnytte denne facilitet. De maksimale samlede lån, der kan ydes, er på 50 mia. EUR. Disse lån garanteres af EU's almindelige budget.

Mellem november 2008 og udgangen af 2010 blev der ydet lån på 14,6 mia. EUR til Ungarn, Letland og Rumænien, hvoraf 12,05 mia. EUR var udbetalt ved udgangen af 2010. Nedenstående tabel viser udbetalingerne og udløbsdatoerne for de forskellige rater af betalingsbalancelånene, som allerede er udbetalt:

(mio. EUR)

Ungarn

Letland

Rumænien

I alt

Udbetalt i 2008:

—	Med udløb i nov. 2011

2 000

—

2 000

Udbetalt i 2009:

—	Med udløb i april 2014

—

1 000

—

1 000

—	Med udløb i nov. 2014

2 000

—

2 000

—	Med udløb i jan. 2015

—

1 200

1 500

2 700

—	Med udløb i april 2016

1 500

—

1 500

Udbetalt i 2010:

—	Med udløb i sept. 2017

—

1 150

—	Med udløb i maj 2019

—

500

1 000

1 500

—	Med udløb i okt. 2025

—

200

—

200

Udbetalte lån pr. 31.12.2010

5 500

2 900

3 650

12 050

Ydede lån i alt

6 500

3 100

5 000

14 600

Ikke udnyttet beløb pr. 31.12.2010

Udløbet

200

1 350

1 550

Det skal bemærkes, at programmet for betalingsbalancebistand til Ungarn udløb i november 2010.

EFSM

Da udbetalingerne under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (»EFSM«) først fandt sted efter den 31. december 2010, er oplysningerne om disse lån anført i bemærkning 9.

Lån fra EKSF under afvikling

Denne post omfatter primært lån ydet af EKSF under afvikling af lånte midler i overensstemmelse med artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten (såvel som tre unoterede værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som erstatning for en forpligtelse, der er misligholdt fra en debitors side. Disse værdipapirer vil forblive i porteføljen indtil endeligt forfald (2017 hhv. 2019) for at dække ydelserne på de tilhørende lån. Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i vedhængende rente plus årets betalte afdrag og transaktionsomkostningerne ved oprettelsen beregnet efter den effektive rentemetode.

2.5 LANGSIGTET FORFINANSIERING

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009 (tilpasset)
Forfinansiering (se bemærkning 2.5.1)	40 298	39 750
Forudbetalte omkostninger (se bemærkning 2.5.2)	3 820	1 794
Langsigtet forfinansiering i alt	44 118	41 544

2.5.1 Forfinansiering

Tidspunktet for inddrivelse eller udnyttelse af forfinansieringen bestemmer, om den skal opføres som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver. Udnyttelsen defineres i aftalen for projektet. Alle tilbagebetalinger og al udnyttelse, som sker inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelse, opføres som kortsigtet forfinansiering og derfor som omsætningsaktiver, resten er langsigtet forfinansiering.

Forfinansiering i alt

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Langsigtet forfinansiering (se nedenfor)	40 298	39 750
Kortsigtet forfinansiering (se bemærkning 2.9)	9 123	9 077
Forfinansiering i alt	49 421	48 827

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering:

Der er tale om garantier, som Europa-Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den nominelle værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende udligning. Pr. 31. december 2010 var »den nominelle værdi« af de modtagne garantier for forfinansiering på 1 227 mio. EUR, mens »den løbende værdi« af disse garantier var på 1 059 mio. EUR (2009: henholdsvis 936 mio. EUR og 724 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) er dækket af en Deltagergarantifond. I 2010 blev der i alt udbetalt 3,2 mia. EUR i forfinansiering (2009: 2,7 mia. EUR). Dette er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække EU's og deltagernes finansielle risici under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7, idet fondens kapital og renter udgør en sikkerhed for opfyldelse af kontrakten. Alle deltagere i indirekte aktioner i form af tilskud (og dermed forfinansiering i Kommissionens bogholderi) bidrager med 5 % af EU's samlede bidrag til Deltagergarantifondens kapital under aktionens varighed. Deltagerne er dermed ejere af Deltagergarantifonden, imens EU, der repræsenteres af Kommissionen, er eksekutivmyndighed. Ved afslutningen af en indirekte aktion får deltagerne hele deres bidrag til kapitalen tilbage, bortset fra tilfælde, hvor Deltagergarantifonden pådrager sig tab på grund af modtagernes manglende opfyldelse af deres forpligtelser – i så fald får deltagerne mindst 80 % af deres bidrag tilbage. Deltagergarantifonden sikrer således såvel Kommissionens som deltagernes finansielle interesser. Pr. 31. december 2010 havde deltagerne ydet 866 mio. EUR i bidrag til Deltagergarantifonden (2009: 561 mio. EUR) – se også bemærkning 11.

Langsigtet forfinansiering

(mio. EUR)
Forvaltningstype	31.12.2010	31.12.2009
Direkte central forvaltning	1 695	1 148
Indirekte central forvaltning	620	486
Decentral forvaltning	441	347
Delt forvaltning	37 055	37 199
Fælles forvaltning	487	568
Gennemført af andre institutioner og agenturer	0	2
I alt	40 298	39 750

De største langsigtede forfinansieringer vedrører strukturforanstaltninger for programmeringsperioden 2007-2013 inden for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond. Da mange af disse projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Forfinansieringsbeløbene opføres derfor som langfristede aktiver.

2.5.2 Forudbetalte omkostninger

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009 (tilpasset)
Finansieringstekniske instrumenter	3 820	1 794
I alt	3 820	1 794

Inden for rammerne af programmerne for samhørighed og udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 kan der foretages udbetalinger fra EU's budget til medlemsstaterne for at bidrage til finansieringstekniske instrumenter (enten i form af lån, garantier eller equity-investeringer), som er oprettet og forvaltes på medlemsstatens ansvar. Basisretsakterne forpligter dog ikke medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport til Kommissionen om anvendelsen af midlerne. Det er blevet konstateret, at selv om disse betalinger til og med 2010 oprindelig blev opført som udgifter i Kommissionens regnskabssystem, var det ikke alle midlerne, som var blevet brugt af instrumentet. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at klassificere dem som aktiver på balancen (forudbetalte omkostninger).

Det er også blevet konstateret, at anvendelsen af disse beløb i betragtning af deres tilsigtede formål ikke kan fastslås blot ved at se på en grundlæggende informationskilde, såsom instrumentets kontoudtog, bl.a. fordi de beløb, der anvendes som garanti, stadig står på instrumentets bankkonti, og de lån, som tilbagebetales til instrumentet, kan bruges til nye lån. Da medlemsstaterne ikke behøver at aflægge specifik rapport om disse midler, og da det ikke ville være omkostningseffektivt, hvis Kommissionen skulle indsamle disse oplysninger selv, har det været nødvendigt at foretage skøn, for at regnskaberne kunne give et korrekt billede af anvendelsen af disse beløb i programmeringsperioden. Den mest pålidelige metode, som er til rådighed, og derfor den metode, som er blevet anvendt, er at opføre udgifterne i resultatopgørelsen på lineær basis over programmeringsperioden frem til 31. december 2015, som er den sidste dato, hvor disse omkostninger kan godkendes.

For at nå dette mål anmodede Kommissionen medlemsstaterne om den nødvendige information i begyndelsen af 2011 for at kunne udarbejde et skøn over og indregne de ubrugte beløb på balancen pr. 31. december 2010. Dette samlede beløb er opdelt på beløb, som medlemsstaterne forventer at bruge i 2011 (vist i bemærkning 2.9.2), og beløb, som vil blive brugt efter 2011 (vist i ovenstående tabel).

Da der er tale om en ændring i regnskabspolitikken, og da det drejer sig om væsentlige beløb, er balancen for 2009 i overensstemmelse med EU's regnskabsregler og internationalt anerkendt regnskabspraksis blevet tilpasset i disse regnskaber, så der fremlægges sammenlignelige tal, der viser situationen, som den ville have set ud, hvis den samme regnskabsmæssig behandling var blevet anvendt sidste år. Virkningen for 2008 blev anslået til kun at være 18 mio. EUR, og dette beløb blev derfor justeret i forhold til det akkumulerede underskud i 2009, og der blev ikke foretaget nogen tilpasning af åbningsbalancen for 2009. Indvirkningen af denne tilpasning på den oprindelige balance for 2009 fremgår af nedenstående tabel:

	Oprindeligt fremlagt balance for 2009	Ændring i regnskabs-politikken	Tilpasset balance for 2009
Langsigtet forfinansiering:
Forfinansiering	39 750	—	39 750
Forudbetalte omkostninger	—	1 794	1 794
	39 750	1 794	41 544
Kortsigtet forfinansiering:
Forfinansiering	9 077	—	9 077
Forudbetalte omkostninger	—	359	359
	9 077	359	9 436
Kortfristede tilgodehavender:
Periodeafgrænsningsposter	3 912	295	4 207
Aktiver i alt	100 859	2 448	103 307
Passiver i alt	(145 585)	—	(145 585)
Nettoaktiver	(44 726)	2 448	(42 278)
Akkumuleret resultat og reserver
Reserver	3 323	—	3 323
Akkumuleret underskud	(52 506)	18	(52 488)
Årets resultat	4 457	2 430	6 887
	(44 726)	2 448	(42 278)

2.6 LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Medlemsstaterne	14	26
EKSF-personalelån	9	10
Garantier og sikkerhedsstillelser	14	17
Andet	3	2
I alt	40	55

Udestående beløb fra medlemsstater henviser til beløb, som tidligere tiltrædelseslande skylder EKSF under afvikling. Ud af de samlede langfristede tilgodehavender vedrører 14 mio. EUR (2009: 26 mio. EUR) ikke-handelsmæssige transaktioner.

OMSÆTNINGSAKTIVER

2.7 LAGERBEHOLDNINGER

(mio. EUR)
Beskrivelse	31.12.2010	31.12.2009
Videnskabeligt materiale	71	62
Andet	20	15
I Alt	91	77

2.8 KORTSIGTEDE INVESTERINGER

Kortsigtede AFS-aktiver

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
EKSF under afvikling	1 283	1 483
Finansieringsfaciliteten for risikodeling	419	244
Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter	111	61
BUFI-investeringer	515	0
Andet	3	3
I alt	2 331	1 791

Kortsigtede investeringer består af finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, og som anskaffes for deres afkast eller udbytte eller holdes i porteføljen med henblik på opbygning af en særlig struktur på aktivsiden eller for at udgøre en sekundær likviditetskilde, hvorfor de kan blive solgt i tilfælde af likviditetsbehov eller renteændringer.

Hvad angår beløbene under EKSF under afvikling, er alle investeringer, der besiddes med handel for øje, udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked. Pr. 31. december 2010 beløb værdipapirer (udtrykt i dagsværdi) med endeligt forfald i løbet af 2011 sig til 294 mio. EUR (2009: 242 mio. EUR).

Selv om der har været anskaffelser inden for både finansieringsfaciliteten for risikodeling og lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (se også bemærkning 5.1.2), skyldes den store stigning i forhold til året før især, at foreløbigt inkasserede bøder er blevet investeret i en specielt oprettet fond, som forvaltes af GD ECFIN (BUFI). De foregående år blev disse beløb indsat på specifikke bankkonti – se bemærkning 2.11, begrænsede likvider.

2.9 KORTSIGTET FORFINANSIERING

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009 (tilpasset)
Forfinansiering (se bemærkning 2.9.1)	9 123	9 077
Forudbetalte omkostninger (se bemærkning 2.9.2)	955	359
Kortsigtet forfinansiering i alt	10 078	9 436

2.9.1 Forfinansiering

(mio. EUR)
Forvaltningstype	31.12.2010	31.12.2009
Direkte central forvaltning	3 038	2 924
Indirekte central forvaltning	2 368	1 990
Decentral forvaltning	536	700
Delt forvaltning	2 177	2 550
Fælles forvaltning	894	832
Gennemført af andre institutioner og agenturer	110	81
I alt	9 123	9 077

Faldet i den kortsigtede forfinansiering under delt forvaltning skyldes afviklingen af Solidaritetsfonden. Selv om der blev udbetalt forfinansiering i 2010 til en række nye projekter (programmer vedrørende perioden 2007-2013), blev de klassificeret under langfristede aktiver som forklaret i bemærkning 2.5. Stigningen i den kortsigtede forfinansiering under indirekte og direkte central forvaltning skyldes øgede aktiviteter, specielt inden for forskning og udvikling.

2.9.2 Forudbetalte omkostninger

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009 (tilpasset)
Finansieringstekniske instrumenter	955	359
I alt	955	359

Som forklaret i bemærkning 2.5.2 vedrører disse beløb betalinger, som er foretaget til medlemsstaterne inden for rammerne af programmerne for samhørighed og udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 med henblik på at indføre eller bidrage til finansieringstekniske instrumenter, men som endnu ikke er blevet brugt af instrumentet ved årets udgang. Ovennævnte beløb forventes anvendt i løbet af 2011.

2.10 KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009 (tilpasset)
Lån og tidsindskud	2 170	216
Løbende tilgodehavender	6 786	4 519
Diverse debitorer	20	16
Periodeafgrænsningsposter	4 525	4 207
I alt	13 501	8 958

De samlede kortfristede tilgodehavender omfatter et anslået beløb på 11 009 mio. EUR (2009: 8 415 mio. EUR) vedrørende ikke-handelsmæssige transaktioner.

2.10.1 Lån og tidsindskud

Disse beløb vedrører primært betalingsbalancelån på 2 004 mio. EUR, der udløber mindre end 12 måneder efter balancedagen (se bemærkning 2.4). Denne post omfatter også tidsindskud på 166 mio. EUR, som hovedsagelig vedrører EKSF under afvikling.

2.10.2 Løbende tilgodehavender

(mio. EUR)
Regnskabsgruppe	Pr. 31.12.2010			Pr. 31.12.2009
Regnskabsgruppe	Bruttobeløb	Nedskrivning	Nettoværdi	Bruttobeløb	Nedskrivning	Nettoværdi
Kunder	207	(79)	128	277	(76)	201
Bøder	4 584	(406)	4 178	3 370	(133)	3 237
Medlemsstater	4 011	(1 625)	2 386	2 198	(1 191)	1 007
Andre	96	(2)	94	76	(2)	74
I alt	8 898	(2 112)	6 786	5 921	(1 402)	4 519

Kunder

Der er tale om indtægtsordrer, der er bogført pr. 31. december 2010 som konstaterede fordringer til opkrævning, og som ikke allerede er opført under andre konti på balancens aktivside.

Bøder

Der er tale om beløb til opkrævning vedrørende bøder udstedt af Kommissionen. Stigningen i nedskrivningen i forhold til året før skyldes først og fremmest, at en række bøder, som var vedtaget før den 31. december 2010, blev nedsat. Desuden tager nedskrivningen hensyn til, at en række nyligt udstede bøder ikke kunne dækkes af foreløbige betalinger eller bankgarantier som følge af den økonomiske og finansielle krise. Der var modtaget garantier på i alt 2 585 mio. EUR for de bøder, som endnu ikke var betalt pr. 31. december 2010 (2009: 2 952 mio. EUR) vedrørende disse tilgodehavender. Det skal bemærkes, at 1 771 mio. EUR af ovennævnte beløb forfaldt til betaling efter den 31. december 2010.

Fordringer på medlemsstaterne

Fordringer vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne post omfatter navnlig de beløb, som modtagerne af støtte fra EGFL skyldte pr. 31. december 2010, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2010, minus de 20 % af beløbet, som medlemsstaterne kan tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger. Der udarbejdes et skøn over de fordringer, som er opstået fra tidspunktet for anmeldelsen og frem til den 31. december 2010. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, som sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det, at denne justering foretages, indebærer ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Det skal også bemærkes, at nedskrivningsmetoden blev justeret i 2010, hvilket har en indvirkning på både indtægter og udgifter, således at virkningen på nettobeløbet bliver neutral – se bemærkning 3.2.3. Efter den nye metode opføres fordringer til nominel værdi, og nedskrivningen er baseret på en statistisk analyse (inddrivelsesprocent).

Fordringer vedrørende egne indtægter

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne har ret til at tilbageholde 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostningerne. Ovennævnte tal er nettobeløb, hvor de 25 % er fratrukket. På grundlag af medlemsstaternes overslag er fordringerne på medlemsstaterne nedskrevet med 811 mio. EUR. Dette indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive de beløb, der er dækket af denne værdijustering.

Andre fordringer på medlemsstaterne

Andre fordringer på medlemsstater omfatter 30 mio. EUR i inddrevne udgifter og forskud fra EGFL på 199 mio. EUR sammenlignet med henholdsvis 72 mio. EUR og 8 mio. EUR i 2009.

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Fordringer vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne
EGFL	1 130	627
TRDI	19	—
Sapard	146	—
Nedskrivning	(814)	(350)
I alt	481	277
Erlagt moms, som skal inddrives hos medlemsstaterne	46	38
Egne indtægter
Opført i A-regnskabet	81	89
Opført i det særskilte regnskab	1 285	1 260
Nedskrivning	(811)	(841)
Andet	391	25
I alt	946	533
Andre fordringer på medlemsstaterne	913	159
I alt	2 386	1 007

2.10.3 Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009 (tilpasset)
Periodiserede indtægter	3 445	3 655
Udskudte omkostninger	1 061	525
Andet	19	27
I alt	4 525	4 207

Det største beløb under denne post er periodiserede indtægter:

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Egne indtægter	2 657	2 209
Formålsbestemte landbrugsindtægter nov. og dec.	72	940
EGFL: ikke gennemførte overensstemmelsesafgørelser	520	0
Samhørighedsfonden, Fonden for Regionaludvikling og Fonden for Udvikling af Landdistrikterne: finansielle korrektioner	43	404
Andre periodiserede indtægter	153	102
Periodiserede indtægter i alt	3 445	3 655

Andre periodiserede indtægter er primært morarenter, påløbne bankrenter og påløbne renter af forfinansiering.

De største beløb, som er opført som udskudte omkostninger, vedrører midler, som medlemsstaterne har overført til finansieringstekniske instrumenter, og som endnu skulle angives til eller godtgøres af Kommissionen ved årets udgang. Pr. 31. december 2010 var der tale om et beløb på 858 mio. EUR (2009: 295 mio. EUR). Det skal bemærkes, at beløbet for 2009 er tilpasset – se nærmere oplysninger i bemærkning 2.5.2. Udskudte omkostninger omfatter også en række beløb på i alt 182 mio. EUR, hvoraf de største er fremskyndte betalinger på 50 mio. EUR, som er betalt i henhold til bilaterale fiskeriaftaler med tredjelande, 41 mio. EUR til Europaskolen og 44 mio. EUR til kontorleje.

2.11 KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Frie likvider:
Konti i statskasser og centralbanker	10 123	10 958
Anfordringskonti	1 150	1 967
Forskudskonti	39	42
Overførsler (pengetransport)	1	9
Kortfristede indlån og andre likvide midler	1 670	1 486
I alt	12 983	14 462
Begrænsede likvider	9 080	8 910
I alt	22 063	23 372

2.11.1 Frie likvider

Frie likvider omfatter alle de midler, som EU har stående på konti i de enkelte medlemsstater og EFTA-lande (statskassen eller centralbanken), på anfordringskonti, på forskudskonti, som kortfristede bankindlån og i bikasser.

Beløb, der er opført under kortfristede indlån vedrører hovedsagelig midler, der forvaltes af tilsynsførende på EU's vegne med henblik på at gennemføre særlige programmer, som finansieres over EU-budgettet. Ved årets udgang var der indgået forpligtelser over for tredjemand for 131 mio. EUR, som de pågældende endnu ikke havde udnyttet.

2.11.2 Begrænsede likvider

Begrænsede likvider omfatter beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. De står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter.

LANGFRISTET GÆLD

2.12 YDELSER TIL MEDARBEJDERE

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Pensioner – personale	32 801	33 316
Pensioner – andre	840	663
Den fælles sygeforsikringsordning	3 531	3 263
I alt	37 172	37 242

2.12.1 Pensioner – personale

I henhold til personalevedtægtens artikel 83 sker udbetalingen af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU's budget. Ordningen er ikke finansieret, men medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat for finansieringen af disse udgifter. Desuden bidrager tjenestemændene med en tredjedel til langtidsfinansieringen af denne ordning via et obligatorisk bidrag.

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af medarbejdere og pensionerede medarbejdere pr. 31. december 2010 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 25 (og dermed også EU's regnskabsregel nr. 12). Den metode, som bruges til at beregne forpligtelsernes størrelse, kaldes projected unit credit-metoden. De vigtigste aktuarmæssige antagelser, der var til rådighed på vurderingsdatoen, og som blev anvendt til vurderingen, var følgende:

Aktuarmæssige antagelser	31.12.2010	31.12.2009
Nominel diskonteringssats	4,6 %	4,5 %
Forventet inflationsrate	2,1 %	2,5 %
Reel diskonteringssats	2,4 %	2,0 %
Sandsynlighed for ægteskab: mand/kvinde	84 %/38 %	84 %/38 %
Generel lønvækst/pensionsrevaluering	0 %	0 %
ICSLT-dødelighedstabellen (international dødelighedstabel for tjenestemænd) for 2008	Ja	Ja

Forpligtelserne omfatter følgende personers tidligere fastlagte rettigheder:

1.	tjenestegørende personale pr. 31.12.2010 i alle de EU-institutioner og -agenturer, der er omfattet af ordningen

2.	personale med opsat pension, dvs. personer, som midlertidigt eller endeligt har forladt institutionerne, men har bibeholdt deres pensionsrettigheder i pensionsordningen (og har gjort tjeneste i mindst 10 år)

3.	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager alderspension

4.	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invalidepension

5.	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invaliditetsydelse

6.	modtagere af efterladtepension (enker eller enkemænd, forældreløse børn, forsørgelsesberettigede personer).

Især skal følgende bemærkes (se også oplysningerne om de største bevægelser i tabellen nedenfor):

—

De aktuarmæssige bruttoforpligtelser blev værdiansat til 36 639 mio. EUR pr. 31. december 2010 (2009: 37 215 mio. EUR). Hertil kommer virkningen af justeringskoefficienten på 1 063 mio. EUR (2009: 1 079 mio. EUR). Den skat, der betales af modtagerne, fratrækkes de samlede bruttoforpligtelser, således at man når frem til nettoforpligtelserne, som er medtaget i balancen (eftersom skatten fratrækkes pensionsudbetalingerne og krediteres EU's indtægter i udbetalingsåret). Denne nettoforpligtelse (bruttoforpligtelse minus skat) pr. 31. december 2010 er således vurderet til 32 801 mio. EUR.

—	Antallet af medlemmer af pensionsordningen steg med 1 578 personer.

2.12.2 Pensioner – andre

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Førsteinstansretten), Revisionsretten, Rådets generalsekretærer, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

2.12.3 Den fælles sygeforsikringsordning

Der er også foretaget en vurdering af de forpligtelser, som EU vil have med hensyn til bidrag til den fælles sygeforsikringsordning, for så vidt angår pensionerede medarbejdere. Bruttoforpligtelserne er vurderet til 3 791 mio. EUR; fra bruttoforpligtelserne trækkes pensionsaktiverne på 260 mio. EUR for at nå frem til nettobeløbet. Diskonteringssatsen og den generelle lønvækst, der anvendes i beregningen, er de samme som i forbindelse med pensionsvurderingen.

Bevægelser i bruttoforpligtelserne vedrørende ydelser til medarbejdere

(mio. EUR)
	Pensionsforpligtelser	Sygeforsikring
Bruttoforpligtelser pr. 31. december 2009	37 215	3 535
Tjenesteomkostninger/normalomkostninger	1 331	188
Renteomkostninger	1 709	169
Udbetalte ydelser	(1 131)	(95)
Aktuarmæssige gevinster	(2 566)	(6)
Ændringer pga. nytilkomne	81	—
Bruttoforpligtelser pr. 31. december 2010	36 639	3 791

2.13 LANGFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	Beløb pr. 31.12.2009	Ekstra hensættelser	Tilbagebetalte ikke-anvendte beløb	Anvendte beløb	Overførsel til kortfristet	Ændring i skøn	Beløb pr. 31.12.2010
Retssager	413	30	(136)	(1)	0	0	306
Nedlukning af atomkraftværker	908	0	0	(3)	(21)	21	905
Finansielle hensættelser	76	38	0	0	(30)	2	86
Andet	72	18	(9)	(55)	(6)	0	20
I alt	1 469	86	(145)	(59)	(57)	23	1 317

Retssager

Denne post omfatter beløb, der sandsynligvis skal betales efter 2011 i forbindelse med en række verserende retssager. Den største del (300 mio. EUR) vedrører verserende retssager pr. 31. december 2010 i forbindelse med de finansielle korrektioner vedrørende under EGFL og andre retssager vedrørende landbrugsudgifter.

Nedlukning af atomkraftværker

I 2008 foretog et konsortium af uafhængige eksperter en opdatering af deres undersøgelse fra 2003 om de anslåede omkostninger ved Det Fælles Forskningscenters program for nedlukning af nukleare anlæg og affaldshåndtering. Deres reviderede skøn på 1 222 mio. EUR (tidligere 1 145 mio. EUR) tages som udgangspunkt for den hensættelse, der skal opføres i regnskabet. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres dette skøn, hvorefter det diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af nulkuponswapkurven i euro). Pr. 31. december 2010 var der således tale om en samlet hensættelse på 926 mio. EUR fordelt på beløb, der forventes at skulle betales i 2011 (21 mio. EUR) og senere (905 mio. EUR). I betragtning af dette programs forventede varighed (ca. 20 år) skal det påpeges, at dette skøn er præget af en vis usikkerhed, og de endelige omkostninger kan vise sig at adskille sig fra de beløb, som nu er anført.

Finansielle hensættelser

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, som er stillet i henhold til SMV-garantifaciliteten fra 1998, SMV-garantifaciliteten fra 2001 og SMV-garantifaciliteten fra 2007 under CIP, hvor Den Europæiske Investeringsfond (EIF) har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på Kommissionens vegne og risiko. Den finansielle risiko ved udnyttede og uudnyttede garantier er imidlertid begrænset. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi (ved hjælp af den årlige swap-rentesats i euro).

Andre hensættelser

Det største beløb her vedrører de anslåede bidrag fra EU til forskellige medlemsstater i forbindelse med Veterinærnødfonden til dækning af omkostningerne ved udbrud af visse dyresygdomme, i alt 12 mio. EUR (2009: 60 mio. EUR) fordelt på beløb, der forventes at skulle betales i 2011 (10 mio. EUR) og senere (2 mio. EUR).

2.14 LANGFRISTET GÆLD

(mio. EUR)
	Makrofinansiel bistand (MFA)	Euratom-lån	Betalingsbalancelån	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2009	587	484	9 303	225	10 599
Nye lånoptagelser	—	—	2 850	—	2 850
Tilbagebetalinger	(84)	(17)	—	—	(101)
Kursudsving	—	2	—	6	8
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	—	—	93	—	93
I alt pr. 31.12.2010	503	469	12 246	231	13 449
Forfaldent beløb < 1 år	—	—	2 004	—	2 004
Forfaldent beløb > 1 år	503	469	10 242	231	11 445

Denne post omfatter lån, som EU skal tilbagebetale, og som forfalder om over et år. Lånoptagelser omfatter gældsbeviser på i alt 13 211 mio. EUR (2009: 10 324 mio. EUR). Ændringerne i den regnskabsmæssige værdi svarer til ændringer i påløbne renter.

De effektive renter var fordelt i følgende intervaller:

Lånoptagelser	31.12.2010	31.12.2009
Makrofinansiel bistand (MFA)	0,99 %-4,54 %	0,9625 %-4,54 %
Euratom-lån	0,987 %-5,6775 %	0,9031 %-5,6775 %
Betalingsbalancelån	2,375 %-3,625 %	3,125 %-3,625 %
EKSF under afvikling	0,556 %-9,2714 %	0,346 %-9,2714 %

2.15 ANDEN LANGFRISTET GÆLD

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Finansiel leasinggæld	1 672	1 736
Bygninger betalt i trancher	382	395
Andet	50	47
I alt	2 104	2 178

Denne post omfatter primært leasinggæld, der forfalder om over et år (se bemærkning 2.2 ovenfor) og beløb vedrørende visse bygninger, Kommissionen har købt, hvor købsprisen betales i trancher. Der er ikke tale om en leasingkontrakt, eftersom ejendomsretten omgående overgik til Kommissionen.

KORTFRISTET GÆLD

2.16 KORTFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	Beløb pr. 31.12.2009	Ekstra hensættelser	Tilbagebetalte ikke-anvendte beløb	Anvendte beløb	Overførsel fra langfristet	Ændring i skøn	Beløb pr. 31.12.2010
Retssager	30	7	(7)	(1)	0	0	29
Nedlukning af atomkraftværker	22	0	0	(22)	21	0	21
Finansielle hensættelser	128	21	(3)	(38)	30	2	140
Andet	33	10	(5)	(20)	6	0	24
I alt	213	38	(15)	(81)	57	2	214

Denne post omfatter den del af hensættelserne, der forfalder til betaling om mindre end ét år.

2.17 KORTFRISTEDE FINANSIELLE FORPLIGTELSER

Denne post omfatter betalingsbalancelån på 2 004 mio. EUR (se bemærkning 2.14), der forfalder til betaling i løbet af 12 måneder efter balancedagen (2009: 40 mio. EUR vedrørende mikrofinansiel bistand).

2.18 DIVERSE KREDITORER

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Nuværende andel af langfristet gæld	78	71
Kortfristet gæld	17 615	15 260
Diverse kreditorer	97	133
Periodeafgrænsningsposter	66 739	78 420
I alt	84 529	93 884

2.18.1 Nuværende andel af langfristet gæld

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Leasinggæld	65	59
Andet	13	12
I alt	78	71

2.18.2 Kortfristet gæld

(mio. EUR)
Type	31.12.2010	31.12.2009
Medlemsstater	17 035	14 903
Leverandører og andre	1 292	944
Anslåede ikke-støtteberettigede beløb	(712)	(587)
I alt	17 615	15 260

Kortfristet gæld omfatter udgiftsopgørelser modtaget af EU inden for rammerne for støtteaktiviteter. De krediteres med det beløb, der anmodes om, så snart anmodningen er modtaget. Hvis modparten er en medlemsstat, bliver de kategoriseret som sådan. Samme procedure gælder for fakturaer og kreditnotaer, der modtages i forbindelse med indkøbsaktiviteter. De pågældende godtgørelseskrav er taget i betragtning ved cut-off-proceduren ved årets udgang. Efter disse cut-off-posteringer registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger (se bemærkning 2.18.3 nedenfor), mens den ikke støtteberettigede del bliver stående åben på regnskabet for »anslåede ikke-støtteberettigede beløb«. For ikke at overvurdere aktiver og passiver blev det besluttet at opføre nettobeløbet under kortfristet gæld.

Medlemsstater

De største beløb her vedrører 16 924 mio. EUR (2009: 11 160 mio. EUR) i ubetalte godtgørelseskrav vedrørende strukturfondsaktiviteter.

Leverandører og andre

Dette udgiftsområde omfatter skyldige beløb vedrørende støtte- og indkøbsaktiviteter samt gældsbeløb til offentlige organer og ikke-konsoliderede enheder (f.eks. EUF).

Anslåede ikke-støtteberettigede beløb

De skyldige beløb er reduceret med 712 mio. EUR, svarende til den del af de modtagne, men endnu ikke kontrollerede anmodninger om godtgørelse, som blev vurderet som ikke-støtteberettiget. De største beløb vedrører generaldirektoraterne for strukturforanstaltningerne.

2.18.3 Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Skyldige omkostninger	66 326	76 435
Periodiserede indtægter	407	1 976
Andet	6	9
I alt	66 739	78 420

De skyldige omkostninger fordeler sig således:

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Skyldige omkostninger - EGFL:
Udgifter 16.10.2010 til 31.12.2010	33 015	32 087
Direkte støtte	10 703	12 195
Omstrukturering af sukkersektoren	400	735
Andet	(303)	(55)
EGFL i alt:	43 815	44 962
Skyldige omkostninger – strukturforanstaltninger:
ELFUL og EUGFL, Garantisektionen	10 792	9 076
EFF	116	347
EFRU og nyskabende aktioner	3 337	11 777
Samhørighedsfonden	1 557	980
ISPA	74	3
ESF	2 182	5 411
Strukturforanstaltninger i alt:	18 058	27 594
Andre skyldige omkostninger:
F&U	1 267	1 687
Andet	3 186	2 192
Andet i alt:	4 453	3 879
Skyldige omkostninger i alt	66 326	76 435

Generelt er udgifterne til strukturforanstaltninger faldende, fordi programmerne for 2000-2006 nu er i afslutningsfasen.

De store periodiserede indtægter pr. 31. december 2009 skyldtes to medlemsstaters forhåndsbetaling af bidrag til egne indtægter for 2010.

NETTOAKTIVER OG RESERVER

2.19 RESERVER

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Dagsværdireserve	(61)	69
Andre reserver:
Garantifonden	1 746	1 472
Opskrivningshenlæggelse	57	57
Låntagnings- og långivningsaktiviteter	1 525	1 511
Andet	217	214
I alt	3 545	3 254
I alt	3 484	3 323

2.19.1 Dagsværdireserve

I overensstemmelse med regnskabsreglerne benyttes dagsværdireserven til justering af AFS-aktiver til dagsværdi. I 2010 er et beløb på 48 mio. EUR fjernet fra dagsværdireserven og indregnet i resultatopgørelsen under AFS-aktiver.

2.19.2 Andre reserver

Garantifonden

Se også bemærkning 2.3.3 om driften af Garantifonden. Reserven afspejler det målbeløb på 9 % af de udestående beløb, der er garanteret af Garantifonden, og som kræves opført som aktiver.

Opskrivningshenlæggelse

Opskrivningshenlæggelsen omfatter opskrivninger af materielle anlægsaktiver. Saldoen ved årets udgang på 57 mio. EUR vedrører en opskrivning af Kommissionens grunde og bygninger, som allerede var foretaget inden overgangen til de nye regnskabsregler.

Låntagnings- og långivningsaktivitetsreserven

Dette beløb vedrører reserverne for EKSF under afvikling for aktiver i Kul- og Stålforskningsfonden. Denne reserve blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF.

2.20 BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

(mio. EUR)
	Beløb
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31. december 2009 (tilpasset)	45 601
Tilbagebetaling af budgetoverskud for 2009 til medlemsstaterne	2 254
Bevægelser i Garantifondens reserve	273
Andre reservebevægelser	21
EKSF under afvikling: overførsel af resultatet for 2009 til reserven	14
Regnskabsårets økonomiske resultat	(17 232)
Samlet beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31. december 2010	30 931
Fordelt mellem:
Ydelser til medarbejdere	37 172
Andre beløb	(6 241)

Dette beløb, som ikke er opført som en fordring på medlemsstaterne, svarer til summen af det akkumulerede underskud fra de tidligere år (48 163 mio. EUR) og det økonomiske overskud for 2010 (17 232 mio. EUR). Formålet med de »beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne«, er at afspejle den faktiske situation for en årlig budgetproces, som finansierer flerårige foranstaltninger. Reserverne (3 484 mio. EUR), som skal bruges i overensstemmelse med deres egne specifikke forskrifter og regler, tages bevidst ikke i betragtning her.

Kort sagt dækker dette beløb den del af de udgifter, som EU allerede havde afholdt frem til 31. december 2010, som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er indregnet i henhold til periodiseringsprincippet i år N, selv om de måske først reelt bliver betalt i år N + 1 og finansieret ved hjælp af budgettet for år N + 1. Denne postering under passiverne resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i en passivside, der langt overstiger aktivsiden ved årets udgang. De største beløb, som skal fremhæves, er EGFL's aktiviteter. Det beløb, der skulle betales til medlemsstaterne i perioden 16. oktober til 31. december 2010, var på 33 mia. EUR. Hovedparten af de beløb, der skal indkaldes, betales rent faktisk af medlemsstaterne inden for 12 måneder efter afslutningen af det pågældende regnskabsår som led i budgettet for det følgende år.

Det er stort set kun Kommissionens forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, der betales over et længere tidsrum, idet det skal bemærkes, at finansieringen af pensionsbetalingerne over det årlige budget garanteres af medlemsstaterne. Der gives til orientering et skøn over fordelingen af de fremtidige forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere:

(mio. EUR)
	Beløb
Kortfristet: beløb, der skal betales i 2011	1 278
Langfristet: beløb, der skal betales efter 2011	35 894
Samlede forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere pr. 31.12.2010	37 172

Det beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne, er faldet med 14,7 mia. EUR i forhold til året før. Dette fald skyldes især: 1) et fald på 9,4 mia. EUR i diverse kreditorer (se bemærkning 2.18), 2) en stigning på 2 mia. EUR i de kortfristede finansielle forpligtelser (se bemærkning 2.17), 3) en stigning på 2,6 mia. EUR i den langsigtede forfinansiering og 4) en stigning på 4,6 mia. EUR i de kortfristede tilgodehavender (bemærkning 2.10).

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægtsside skal altid være lig med budgettets udgiftsside, idet overskydende indtægter som nævnt ovenfor sendes tilbage til medlemsstaterne.

3. BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

3.1 EGNE INDTÆGTER OG INDTÆGTER FRA BIDRAG

(mio. EUR)
	Bemærkning	2010	2009
Egne indtægter:	3.1.1
BNI-indtægter		91 178	81 978
Momsindtægter		12 517	12 795
Traditionelle egne indtægter:
Told		16 065	14 002
Sukkerafgifter		150	130
Traditionelle egne indtægter i alt		16 215	14 132
Budgetjusteringer	3.1.2	2 135	1 399
Bidrag fra tredjelande (herunder EFTA-lande)		283	233
I alt		122 328	110 537

De egne indtægter er den vigtigste bestanddel i EU's driftsindtægter. Størstedelen af udgifterne finansieres således med egne indtægter, idet andre indtægter kun udgør en lille del af den samlede finansiering.

3.1.1 Egne indtægter

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter og BNI-baserede indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter sukkerafgifter og told. En mekanisme til korrektion af budgetuligevægte (UK-rabatten) og en bruttoreduktion i det årlige BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige indgår også som en del af ordningen for egne indtægter. Medlemsstaterne tilbageholder 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostninger, og ovenstående beløb er angivet netto, dvs. efter dette fradrag.

I forhold til 2009 er der sket en stigning i de BNI-baserede indtægter på 9,2 mia. EUR, hvilket afspejler behovet for at finansiere højere betalingsbevillinger i 2010. Tolden steg med 2 mia. EUR, især på grund af en stigning i importen.

3.1.2 Budgetjusteringer

Budgetjusteringerne inkluderer budgetoverskuddet fra 2009 (2 254 mio. EUR), som indirekte tilbagebetales til medlemsstaterne gennem fradrag i deres bidrag til EU's egne indtægter det følgende år – det er således en indtægt i 2010. I henhold til Rådets afgørelse 2007/436 drager Det Forenede Kongerige desuden fordel af en korrektion for budgetuligevægte. Da dette beløb finansieres af de andre medlemsstater, burde det ikke få indvirkning på det budgetmæssige eller økonomiske resultat. Dog blev der opført et beløb på 112 mio. EUR under denne post, nemlig forskellene mellem de eurokurser, der anvendes til budgetmæssige formål (se artikel 10, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000), og gældende kurser på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

3.2 ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

(mio. EUR)
	Bemærkning	2010	2009
Bøder	3.2.1	3 077	2 648
Landbrugsafgifter	3.2.2	25	705
Inddrevne udgifter:	3.2.3
Direkte central forvaltning		49	63
Indirekte central forvaltning		11	6
Decentral forvaltning		71	41
Delt forvaltning		1 776	1 066
I alt		1 907	1 176
Indtægter i forbindelse med administrationen:	3.2.4
Personale		1 073	1 010
Bygninger, installationer og udstyr		13	33
Andre administrationsindtægter		121	165
I alt		1 207	1 208
Diverse driftsindtægter:	3.2.5
Justeringer/hensættelser		157	150
Kursgevinster		460	618
Andet		1 355	1 027
I alt		1 972	1 795
I alt		8 188	7 532

3.2.1 Bøder

Disse indtægter vedrører bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne. Tilgodehavender og tilknyttede indtægter indregnes, når Kommissionen har truffet beslutning om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor.

3.2.2 Landbrugsafgifter

Disse beløb vedrører mælkeafgifter på 25 mio. EUR (2009: 99 mio. EUR plus sukkerafgifter på 606 mio. EUR). Mælkeafgifter er et markedsstyringsværktøj, der straffer de mælkeproducenter, som overskrider deres referencemængder. Da der ikke er nogen sammenhæng med tidligere udbetalinger fra Kommissionen, anses mælkeafgifterne i praksis som indtægter til dækning af bestemte udgifter. Mælkekvoterne er ved at blive udfaset, hvilket forklarer det fortsatte fald i indtægten fra mælkeafgifter. Fra og med landbrugsåret 2008-2009 forhøjes kvoterne hvert år med 1 %, indtil de afskaffes i 2015.

Sukkerafgifter vedrører omstruktureringsfonden for sukker, som i forbindelse med sukkerreformen har gjort det muligt at sænke prisen på det indre marked for at mindske differencen mellem EU-prisen og den internationale pris. For at tilskynde de mindre konkurrencedygtige sukkerproducenter til at forlade markedet blev der oprettet en selvfinansierende omstruktureringsfond finansieret af indtægter fra en midlertidig afgift, som sukkerproducenterne skal betale, og afgiften behandles som en formålsbestemt indtægt. Betalingerne under ordningen fortsætter indtil september 2012, men alle indtægter vedrørende omstruktureringsfonden for sukker er allerede blevet angivet af medlemsstaterne pr. 31. december 2009, og der er derfor ingen indtægter for 2010.

3.2.3 Inddrevne udgifter

Denne post omfatter de indtægtsordrer, som er udstedt af Kommissionen, og det fradrag i efterfølgende betalinger, som er opført i Kommissionens regnskaber, med henblik på at inddrive beløb, der tidligere er udbetalt fra det almindelige budget, på grundlag af kontrol, afsluttede revisioner eller analyser af støtteberettigelsen, samt indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af midler fra EGFL. Posten omfatter også forskellen i overslagene over periodiserede indtægter fra det foregående år til det nuværende. Den viser dog ikke det fulde omfang af inddrivelserne i forbindelse med EU-udgifter, navnlig på områder med store udgifter, f.eks. strukturforanstaltninger, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer tilbagebetaling af ikke-støtteberettigede beløb, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler er inddrivelse af forfinansieringsbeløb heller ikke medtaget som indtægt.

Hovedbeløbet på 1 775 mio. EUR vedrører delt forvaltning og består af 1 331 mio. EUR for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), 19 mio. EUR for TDRI, 146 mio. EUR for Sapard og 279 mio. EUR for strukturforanstaltninger.

a) Landbrug: EGFL

For så vidt angår EGFL, er de beløb, der opføres som årets indtægter under denne post, på 1 331 mio. EUR, der fordeler sig som følger:

—	korrektioner besluttet i løbet af året: 1 032 mio. EUR

—

svig og uregelmæssigheder: 299 mio. EUR, bestående af tilbagebetalinger, som er anmeldt af medlemsstaterne, og som er inddrevet i årets løb, 178 mio. EUR, plus stigningen i de udestående beløb vedrørende svig og uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har anmeldt, og som skal inddrives ved årets udgang, 121 mio. EUR (1 130 mio. EUR minus justeringen for nedskrivninger på 382 mio. EUR ved udgangen af 2010 sammenlignet med 627 mio. EUR ved udgangen af 2009) – se også bemærkning 2.10.2.

b) Strukturforanstaltninger

Inddrevne udgifter vedrørende strukturforanstaltninger, der er omfattet af denne post, beløb sig til 279 mio. EUR (2009: 613 mio. EUR). De største beløb under strukturforanstaltninger vedrører indtægtsordrer udstedt af Kommissionen med henblik på inddrivelse af uretmæssige betalinger foretaget i tidligere år, der beløber sig til 610 mio. EUR, og faldet i de periodiserede indtægter ved årets udgang, der beløber sig til 377 mio. EUR.

Kommissionen udsteder kun indtægtsordrer i følgende tilfælde:

—	formelle beslutninger om finansielle korrektioner vedtaget af Kommissionen som følge af påvisning af uregelmæssige udgifter i forbindelse med beløb, som medlemsstaterne anmoder om

—

tilpasninger ved afslutningen af et program, der medfører en reduktion af EU's bidrag, når en medlemsstat ikke har anmeldt tilstrækkeligt store støtteberettigede udgifter til at berettige den samlede forfinansiering, og der allerede er foretaget midlertidige betalinger; sådanne foranstaltninger kan træffes uden en formel kommissionsbeslutning, hvis medlemsstaten accepterer det

—	tilbagebetaling af inddrevne beløb efter afslutningen af et program som følge af afslutningen af den retssag, der verserede på tidspunktet for afslutningen af programmet.

Andre indtægtsordrer udstedt i forbindelse med strukturforanstaltninger vedrører inddrivelse af forfinansieringsbeløb. Disse beløb er ikke opført som indtægter, men krediteret forfinansieringsposten på balancen.

3.2.4 Indtægter i forbindelse med administrationen

Indtægterne opstår ved indeholdelser i personalets løn og består hovedsageligt af to beløb, nemlig pensionsbidrag og indkomstskat.

3.2.5 Diverse driftsindtægter

Et beløb på 430 mio. EUR (2009: 376 mio. EUR) vedrører beløb, der er modtaget fra de tiltrædende lande. Kursgevinster, undtagen på de finansielle aktiviteter, der er omhandlet i nedenstående bemærkning 3.5, er også medtaget under denne post. De opstår i forbindelse med de daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne. Der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster. Der var en nettokursgevinst for året på 21 mio. EUR (2009: 185 mio. EUR).

3.3 ADMINISTRATIONSUDGIFTER

(mio. EUR)
	2010	2009
Personaleudgifter	5 171	4 898
Afskrivninger og forringelse	384	436
Andre administrationsudgifter	3 059	2 799
I alt	8 614	8 133

Der er tale om administrationsudgifter, der opstår som led i Kommissionens aktiviteter og omfatter personaleudgifter, afskrivninger og udgifter i forbindelse med driften af institutionerne og agenturerne (såsom lejeudgifter, vedligeholdelsesudgifter, varer, uddannelse osv.).

3.4 DRIFTSUDGIFTER

(mio. EUR)
	Bemærkning	2010	2009 (tilpasset)
Primære driftsudgifter:	3.4.1
Direkte central forvaltning		10 123	8 744
Indirekte central forvaltning		4 045	3 605
Decentral forvaltning		933	137
Delt forvaltning		85 432	87 251
Fælles forvaltning		1 868	1 655
I alt		102 401	101 392
Andre driftsudgifter:	3.4.2
Justeringer/hensættelser		68	199
Kurstab		439	432
Andet		856	481
I alt		1 363	1 112
I alt		103 764	102 504

3.4.1 Primære driftsudgifter

EU's driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i den finansielle ramme og antager forskellige former afhængigt af, hvorledes pengene udbetales og forvaltes. Hovedparten af udgifterne henhører under rubrikken "delt forvaltning", som omfatter uddelegering af opgaver til medlemsstaterne inden for områder som EGFL-udgifter og strukturforanstaltninger (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond).

Med hensyn til delt forvaltning skyldes faldet i 2010 hovedsagelig afslutningen af programmerne for perioden 2000-2006 (ESF) og det forhold, at udnyttelsen for EGFL faldt i 2010 i forhold til året før. Dette fald opvejes delvis af strukturforanstaltningerne for programmeringsperioden 2007-2013, som allerede nåede op på et normalt niveau i 2009 efter en langsom start. Stigningen i udgifterne under central forvaltning skyldes foranstaltninger inden for forskning og udvikling.

Som forklaret i bemærkning 2.5.2 ændrede Kommissionen i 2010 sin regnskabspolitik for visse udgifter under samhørighed og udvikling af landdistrikterne. Da der er tale om væsentlige beløb, skal Kommissionen ifølge regnskabsreglerne tilpasse de relevante tal for 2009, så der fremlægges sammenlignelige tal, der viser situationen, som den ville have set ud, hvis man havde anvendt den samme regnskabsmæssige behandling sidste år. Indvirkningen af denne tilpasning på den oprindelige resultatopgørelse for 2009 fremgår af nedenstående tabel:

(mio. EUR)
	Oprindeligt fremlagt regnskab for 2009	Ændring i regnskabspolitikken	Regnskab for 2009 (tilpasset)
Driftsindtægter	118 069	—	118 069
Driftsudgifter:
Primære driftsudgifter:
Delt forvaltning	(89 681)	2 430	(87 251)
Driftsudgifter i alt	(113 067)	2 430	(110 637)
Overskud på driften	5 002	2 430	7 432
Økonomisk resultat	4 457	2 430	6 887

3.4.2 Andre driftsudgifter

Kurstab, undtagen i forbindelse med de finansielle aktiviteter, der er omhandlet under bemærkning 3.6 nedenfor, opstår i forbindelse med daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne; der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster.

Under »andet« var der en stor stigning i afskrivningerne vedrørende Kommissionens debitorer – 365 mio. EUR sammenlignet med 26 mio. EUR i 2009. Dette skyldes især specifikke reduktioner vedrørende afgørelser om bøder (273 mio. EUR) og afskrivninger vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne til et samlet beløb af 82 mio. EUR.

Omkostninger i forbindelse med forskning og udvikling:

I 2010 var følgende omkostninger medtaget som udgifter:

(mio. EUR)
	2010
Forskningsomkostninger	295
Ikke-kapitaliserede udviklingsomkostninger	157
Indregnet som udgifter	452

3.5 FINANSIELLE INDTÆGTER

(mio. EUR)
	2010	2009
Udbytte	1	14
Renteindtægter:
Fra forfinansiering	42	59
Morarenter	382	132
Fra swaps	0	2
Fra aktiver disponible for salg	100	100
Fra lån	394	265
Fra kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	110	158
Andet	2	3
I alt	1 030	719
Andre finansielle indtægter:
Realiseret gevinst ved salg af finansielle aktiver	11	10
Andet	83	76
I alt	94	86
Justeringer til nutidsværdi	1	10
Kursgevinster	52	6
I alt	1 178	835

3.6 FINANSIELLE UDGIFTER

(mio. EUR)
	2010	2009
Renteudgifter:
Leasing	93	95
Fra swaps	0	2
Fra lån	380	248
Andet	23	20
I alt	496	365
Andre finansielle udgifter:
Tilpasning til finansielle bestemmelser	60	39
Finansielle udgifter i forbindelse med budgetinstrumenter	55	73
Tab ved værdiforringelse af finansielle AFS-aktiver	5	15
Realiseret tab ved salg af finansielle aktiver	1	0
Andet	42	57
I alt	163	184
Kurstab	2	45
I alt	661	594

3.7 ANDEL AF NETTOUNDERSKUD FRA JOINT VENTURES OG TILKNYTTEDE ORGANER

I overensstemmelse med equity-metoden medtager EU i resultatopgørelsen sin andel af nettounderskuddet fra sine joint ventures og tilknyttede organer (se også bemærkning 2.3.1 og 2.3.2).

3.8 INDTÆGTER FRA IKKE-HANDELSMÆSSIGE TRANSAKTIONER

I 2010 er 129 597 mio. EUR fra ikke-handelsmæssige transaktioner indregnet i resultatopgørelsen.

3.9 SEGMENTOPLYSNINGER

I segmentberetningen redegøres der for fordelingen af driftsindtægter og driftsudgifter på de enkelte politikområder på grundlag af den aktivitetsbaserede budgetstruktur. Disse politikområder kan samles under tre hovedoverskrifter, nemlig aktiviteter inden for Den Europæiske Union, aktiviteter uden for Den Europæiske Union og tjenesteydelser og andet.

»Aktiviteter inden for Den Europæiske Union« er det største af disse områder, da det dækker de mange politikområder inden for Den Europæiske Union. »Aktiviteter uden for Den Europæiske Union« vedrører politikker, der gennemføres uden for EU, såsom handel og bistand. »Tjenesteydelser og andet« er de interne og horisontale aktiviteter, der er nødvendige for, at EU's institutioner og organer kan fungere.

Bemærk, at egne indtægter og bidrag ikke er delt op på de forskellige aktiviteter, da de beregnes, opkræves og forvaltes af centrale tjenestegrene i Kommissionen. De vises her, for at man kan sammenligne med nettoresultatet i resultatopgørelsen.

SEGMENTOPLYSNINGER – OVERSIGT

(mio. EUR)
	Aktiviteter inden for EU	Aktiviteter uden for EU	Tjenesteydelser og andet	EKSF under afvikling	Andre institutioner	Konsoliderede elimineringer	I ALT
Andre driftsindtægter:
Bøder	3 077	0	0	0	0	0	3 077
Landbrugsafgifter	25	0	0	0	0	0	25
Inddrevne udgifter	1 849	89	1	0	0	(32)	1 907
Indtægter i forbindelse med den administrative drift	60	36	912	0	347	(148)	1 207
Andre driftsindtægter	2 445	10	575	3	1	(1 062)	1 972
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	7 456	135	1 488	3	348	(1 242)	8 188
Administrationsudgifter:
Personaleudgifter	(1 945)	(824)	(1 073)	0	(1 353)	24	(5 171)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(88)	(13)	(119)	0	(164)	0	(384)
Andre administrationsudgifter	(904)	(318)	(902)	0	(1 234)	299	(3 059)
	(2 937)	(1 155)	(2 094)	0	(2 751)	323	(8 614)
Driftsudgifter:
Direkte central forvaltning	(7 115)	(3 597)	(180)	0	0	769	(10 123)
Indirekte central forvaltning	(3 821)	(213)	(45)	0	0	34	(4 045)
Decentral forvaltning	(113)	(820)	0	0	0	0	(933)
Delt forvaltning	(85 173)	(29)	(230)	0	0	0	(85 432)
Fælles forvaltning	(382)	(1 486)	0	0	0	0	(1 868)
Andre driftsudgifter	(947)	(23)	(448)	(59)	(2)	116	(1 363)
	(97 551)	(6 168)	(903)	(59)	(2)	919	(103 764)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(100 488)	(7 323)	(2 997)	(59)	(2 753)	1 242	(112 378)
Nettodriftsudgifter	(93 032)	(7 188)	(1 509)	(56)	(2 405)	0	(104 190)
Egne indtægter og indtægter fra bidrag							122 328
Overskud på driften							18 138
Finansielle indtægter netto							517
Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere							(1 003)
Andel af tilknyttede organer/joint ventures							(420)
Regnskabsårets økonomiske resultat							17 232

SEGMENTOPLYSNINGER – AKTIVITETER INDEN FOR EU

(mio. EUR)
	Økonomiske og finansielle anliggender	Erhvervs- og virksomheds-politik	Konkurrence	Beskæftigelse	Landbrug	Transport og energi	Miljø	Forskning	Informations-samfundet
Andre driftsindtægter:
Bøder	0	12	3 065	0	0	0	0	0	0
Landbrugsafgifter	0	0	0	0	25	0	0	0	0
Inddrevne udgifter	0	1	0	15	1 603	12	1	32	14
Indtægter i forbindelse med den administrative drift	0	0	0	0	0	1	1	1	1
Andre driftsindtægter	4	402	0	39	135	184	39	624	7
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	4	415	3 065	54	1 763	197	41	657	22
Administrationsudgifter:	(57)	(178)	(82)	(108)	(115)	(268)	(110)	(391)	(125)
Personaleudgifter	(51)	(128)	(75)	(82)	(95)	(190)	(80)	(218)	(102)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	0	(8)	0	(0)	0	(11)	(1)	(2)	0
Andre administrationsudgifter	(6)	(42)	(7)	(26)	(20)	(67)	(29)	(171)	(23)
Driftsudgifter:	(105)	(650)	(305)	(6 077)	(56 176)	(3 328)	(224)	(3 238)	(1 107)
Direkte central forvaltning	(105)	(347)	1	(176)	(31)	(1 312)	(207)	(2 436)	(1 179)
Indirekte central forvaltning	0	(90)	0	(7)	0	(1 750)	0	(714)	78
Decentral forvaltning	0	0	0	(24)	0	(5)	0	0	0
Delt forvaltning	0	0	0	(5 850)	(56 037)	0	0	0	0
Fælles forvaltning	0	(166)	0	(3)	0	(197)	0	0	0
Andre driftsudgifter	0	(47)	(306)	(17)	(108)	(64)	(17)	(88)	(6)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(162)	(829)	(387)	(6 185)	(56 291)	(3 596)	(333)	(3 630)	(1 231)
Nettodriftsudgifter	(158)	(414)	2 678	(6 131)	(54 528)	(3 399)	(292)	(2 973)	(1 209)
	Det Fælles Forskningscenter	Fiskeri	Det indre marked	Regionalpolitik	Beskatning og toldunion	Uddannelse og kultur	Sundhed og forbruger-beskyttelse	Retfærdighed, frihed og sikkerhed	Aktiviteter inden for EU i alt
Andre driftsindtægter:
Bøder	0	0	0	0	0	0	0	0	3 077
Landbrugsafgifter	0	0	0	0	0	0	0	0	25
Inddrevne udgifter	0	9	0	150	0	9	1	2	1 849
Indtægter i forbindelse med den administrative drift	38	0	0	0	0	0	9	9	60
Andre driftsindtægter	77	7	174	1	0	166	337	249	2 445
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	115	16	174	151	0	175	347	260	7 456
Administrationsudgifter:	(341)	(44)	(162)	(71)	(94)	(195)	(323)	(273)	(2 937)
Personaleudgifter	(242)	(35)	(113)	(59)	(38)	(100)	(197)	(140)	(1 945)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(27)	0	(4)	0	(2)	(1)	(24)	(8)	(88)
Andre administrationsudgifter	(72)	(9)	(45)	(12)	(54)	(94)	(102)	(125)	(904)
Driftsudgifter:	(85)	(523)	(51)	(22 677)	(16)	(1 445)	(615)	(929)	(97 551)
Direkte central forvaltning	(63)	(254)	(10)	(46)	(16)	(175)	(411)	(348)	(7 115)
Indirekte central forvaltning	0	0	0	(8)	0	(1 254)	(76)	0	(3 821)
Decentral forvaltning	0	0	0	(84)	0	0	0	0	(113)
Delt forvaltning	0	(267)	0	(22 524)	0	0	0	(495)	(85 173)
Fælles forvaltning	0	0	0	(15)	0	(1)	0	0	(382)
Andre driftsudgifter	(22)	(2)	(41)	0	0	(15)	(128)	(86)	(947)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(426)	(567)	(213)	(22 748)	(110)	(1 640)	(938)	(1 202)	(100 488)
Nettodriftsudgifter	(311)	(551)	(39)	(22 597)	(110)	(1 465)	(591)	(942)	(93 032)

SEGMENTOPLYSNINGER – AKTIVITETER UDEN FOR EU

(mio. EUR)
	Eksterne forbindelser	Handel	Udvikling	Udvidelse	Humanitær bistand	Aktiviteter uden for EU i alt
Andre driftsindtægter:
Inddrevne udgifter	15	0	10	61	3	89
Indtægter i forbindelse med den administrative drift	36	0	0	0	0	36
Andre driftsindtægter	5	0	1	5	(1)	10
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	56	0	11	66	2	135
Administrationsudgifter:	(862)	(57)	(165)	(44)	(27)	(1 155)
Personaleudgifter	(577)	(49)	(144)	(37)	(17)	(824)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(13)	0	0	0	0	(13)
Andre administrationsudgifter	(272)	(8)	(21)	(7)	(10)	(318)
Driftsudgifter:	(2 766)	(7)	(1 387)	(1 063)	(945)	(6 168)
Direkte central forvaltning	(1 722)	(5)	(866)	(531)	(473)	(3 597)
Indirekte central forvaltning	(171)	0	(16)	(26)	0	(213)
Decentral forvaltning	(259)	0	(95)	(466)	0	(820)
Delt forvaltning	(29)	0	0	0	0	(29)
Fælles forvaltning	(574)	(2)	(405)	(38)	(467)	(1 486)
Andre driftsudgifter	(11)	0	(5)	(2)	(5)	(23)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(3 628)	(64)	(1 552)	(1 107)	(972)	(7 323)
Nettodriftsudgifter	(3 572)	(64)	(1 541)	(1 041)	(970)	(7 188)

SEGMENTOPLYSNINGER – TJENESTEYDELSER OG ANDET

(mio. EUR)
	Presse og kommunikation	Kontoret for Bekæmpelse af Svig	Samordning	Personale og administration	Eurostat	Budget	Revision	Sprog	Andet	Tjenesteydelser og andet i alt
Andre driftsindtægter:
Inddrevne udgifter	1	0	0	0	0	0	0	0	0	1
Indtægter i forbindelse med den administrative drift	2	5	0	764	0	51	0	90	0	912
Andre driftsindtægter	(2)	(1)	8	25	0	37	0	53	455	575
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	1	4	8	789	0	88	0	143	455	1 488
Administrationsudgifter:	(108)	(54)	(168)	(1 260)	(85)	(52)	(10)	(403)	46	(2 094)
Personaleudgifter	(67)	(38)	(140)	(448)	(62)	(39)	(9)	(316)	46	(1.073)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(2)	(1)	0	(114)	0	0	0	(2)	0	(119)
Andre administrationsudgifter	(39)	(15)	(28)	(698)	(23)	(13)	(1)	(85)	0	(902)
Driftsudgifter:	(136)	(17)	(2)	(32)	(37)	(234)	0	(15)	(430)	(903)
Direkte central forvaltning	(91)	(17)	(1)	(30)	(37)	(4)	0	0	0	(180)
Indirekte central forvaltning	(45)	0	0	0	0	0	0	0	0	(45)
Delt forvaltning	0	0	0	0	0	(230)	0	0	0	(230)
Andre driftsudgifter	0	0	(1)	(2)	0	0	0	(15)	(430)	(448)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(244)	(71)	(170)	(1 292)	(122)	(286)	(10)	(418)	(384)	(2 997)
Nettodriftsudgifter	(243)	(67)	(162)	(503)	(122)	(198)	(10)	(275)	71	(1 509)

4. BEMÆRKNINGER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

4.1 FORMÅLET MED OG UDARBEJDELSEN AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af indirekte præsentation. Det betyder, at nettooverskuddet eller -underskuddet for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktivitet samt indtægter og omkostninger forbundet med investeringspengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Ovenstående pengestrømsopgørelse viser pengestrømme klassificeret efter operationelle aktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

4.2 DRIFTSAKTIVITETER

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investeringsaktiviteter (eller finansieringsaktiviteter), da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner. Driftsaktiviteter omfatter også investeringer i bl.a. EIF, EBRD og risikokapitalfonde. Således er formålet med disse aktiviteter at bidrage til gennemførelsen af politiske målsætninger.

4.3 INVESTERINGSAKTIVITETER

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at vise de egentlige investeringer, EU har foretaget.

Det skal bemærkes, at 9 080 mio. EUR i likvide midler, som Kommissionen ligger inde med, ikke kan anvendes af EU. Det er kontanter, der er modtaget som betaling af bøder, hvor den anden part har anfægtet bødeforlægget. Disse beløb er klart anført som »begrænsede likvider« under bemærkning 2.11 ovenfor.

5. ELEMENTER UDEN FOR BALANCEN

EVENTUALAKTIVER

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Modtagne garantier:
Opfyldelsesgarantier	301	252
Andre garantier	30	27
Andre eventualaktiver	8	18
Eventualaktiver i alt	339	297

Der kræves undertiden en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU. Andre eventualaktiver vedrører især en eventuel tilbagebetaling af skatter og afgifter i forbindelse med Kommissionens bygninger.

EVENTUALFORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2010	31.12.2009
Stillede garantier	5.1	22 171	19 330
Bøder – klager til Domstolen	5.2	9 627	11 969
EGFL – i afventning af domstolsdom	5.3	1 772	1 945
Beløb vedrørende retssager og andre tvister	5.4	458	416
Andre eventualforpligtelser	5.5	4	12
Eventualforpligtelser i alt		34 032	33 672
Alle eventualforpligtelser skal finansieres over EU-budgettet i de kommende år, hvis de forfalder.

5.1 STILLEDE GARANTIER

5.1.1 For Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lån af egne midler til fordel for tredjelande

(mio. EUR)
	Risikodeling 31.12.2010	Ikke-risikodeling 31.12.2010		Udestående 31.12.2010 i alt	Udestående 31.12.2009
	Risikodeling 31.12.2010	Offentlig myndighed	Privat virksomhed	Udestående 31.12.2010 i alt	Udestående 31.12.2009
Garanti på 65 %	3 625	12 443	2 149	18 217	14 945
Garanti på 70 %	87	2 132	62	2 281	2 596
Garanti på 75 %	0	635	60	695	850
Garanti på 100 %	0	683	106	789	821
I alt	3 712	15 893	2 377	21 982	19 212

EU's budget garanterer de lån, som EIB havde undertegnet og ydet af egne midler til fordel for tredjelande pr. 31. december 2010 (inkl. lån ydet til medlemsstater inden tiltrædelsen). EU's garanti er imidlertid begrænset til en procentsats af loftet for de godkendte kreditlinjer: 65 %, 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien. Pr. 31. december 2010 var det samlede udestående beløb 21 982 mio. EUR, hvilket udgør EU's maksimale risiko.

For lån, som er omfattet af en garanti fra EU-budgettet, får EIB desuden garantier fra tredjepart (stater og offentlige eller private finansielle institutioner). I disse tilfælde er Kommissionen sekundær garant. EU's budgetgaranti omfatter kun den politiske risiko ved garantier, som er stillet i kategorien "risikodeling". De øvrige risici dækkes af EIB, hvis den primære garant ikke overholder sine forpligtelser. For de garantier, der er stillet i kategorien "ikke-risikodeling", dækker EU-budgettet alle risici, hvis den primære garant ikke opfylder sine forpligtelser. Hvis den primære garant er en offentlig myndighed, er disse risici normalt begrænset til den politiske risiko, men når garantierne stilles af en institution eller et privat selskab, kan det blive nødvendigt også at dække den kommercielle risiko over EU-budgettet.

5.1.2 Andre stillede garantier

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)	161	94
Lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter (LGTT)	11	6
Meda: marokkanske garantier	17	17
Andet	0	1
I alt	189	118

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)

Under finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) anvendes Kommissionens bidrag til at dække finansielle risici for lån og garantier fra Den Europæiske Investeringsbank til støtteberettigede forskningsprojekter. I alt er der på Kommissionens budget for tidsrummet 2007 til 2013 afsat indtil 1 mia. EUR, hvoraf op til 800 mio. EUR vedrører særprogrammet »Samarbejde«, mens op til 200 mio. EUR vedrører særprogrammet »Kapacitet«. Den Europæiske Investeringsbank har forpligtet sig til at tilvejebringe samme beløb.

Pr. 31. december 2010 havde Kommissionen bidraget med 515 mio. EUR til RSFF. EIB har investeret disse midler i obligationer (419 mio. EUR pr. 31. december 2010), tidsindskud (55 mio. EUR) og likvide midler (33 mio. EUR). Ved udgangen af 2010 var der undertegnet lån til et beløb af 2 212 mio. EUR, som således er dækket af faciliteten. I 2009 blev et lån på 5 mio. EUR misligholdt, og det blev derfor dækket af faciliteten. Det beløb på 161 mio. EUR, som er indregnet som eventualaktiv ovenfor, udgør det anslåede maksimale tab pr. 31. december 2010, som Kommissionen ville kunne lide i tilfælde af misligholdelse af lån eller garantier fra EIB inden for rammerne af RSFF. Dette svarer til 7,3 % af det samlede beløb, som der er stillet garanti for. Det skal bemærkes, at Kommissionens samlede risiko er begrænset til det beløb, den har bidraget med til faciliteten.

Lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter (LGTT)

Lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter (LGTT) stiller garantier for at mindske indtægtsrisikoen i TEN-transportprojekters første år. Denne garanti vil nærmere bestemt fuldt ud dække standby-kreditlinje, som kun vil blive udnyttet i tilfælde af, at et projekt ikke har likviditet til at tilbagebetale foranstående gæld. Instrumentet er Kommissionens og EIB's fælles finansielle produkt, og i TEN-T-forordningen er der afsat 500 mio. EUR fra EU's budget, som skal tildeles i perioden 2007-2013. EIB vil afsætte yderligere 500 mio. EUR, så der i alt vil være 1 mia. EUR til rådighed for instrumentet.

Pr. 31. december 2010 havde Kommissionen bidraget med 155 mio. EUR til LGTT. EIB har investeret disse midler i obligationer (111 mio. EUR pr. 31. december 2010), tidsindskud (36 mio. EUR) og likvide midler (5 mio. EUR). Ved udgangen af 2010 var der undertegnet lån til et beløb af 140 mio. EUR, som således er dækket af garantien. Det beløb på 11 mio. EUR, som er indregnet som eventualaktiv ovenfor, udgør det anslåede maksimale tab pr. 31. december 2010, som Kommissionen ville kunne lide i tilfælde af misligholdelse af lån fra EIB inden for rammerne af LGTT. Dette svarer til 7,9 % af det samlede beløb, som der er stillet garanti for. Det skal bemærkes, Kommissionens samlede risiko er begrænset til det beløb, den har bidraget med til instrumentet.

Aktiverne under RSFF- og LGTT-instrumenterne medtages på Kommissionens balance som kortsigtede aktiver besiddet med salg for øje (se bemærkning 2.8) og likvide midler (bemærkning 2.11)

Meda

Som led i Meda-programmet har Kommissionen oprettet en garantimekanisme gennem en særlig fond til fordel for to marokkanske organisationer, nemlig Caisse Centrale de Garantie og Fonds Dar Ad-Damane. Pr. 31. december 2010 rådede fonden over et beløb på 27 mio. EUR, der vises som kassebeholdning og likvide midler – se bemærkning 2.11. Kommissionens garanti, der indregnes som en eventualforpligtelse, dækker 17 mio. EUR af de lån, som er ydet af ovennævnte organisationer.

5.2 BØDER

Beløbene angår bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvor beløbet er foreløbigt betalt, og hvor der er indgivet klage, eller hvor det ikke vides, om der vil blive indgivet klage. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Domstolen har truffet sin afgørelse. Renterne af de foreløbige betalinger (561 mio. EUR) er indregnet i det økonomiske resultat for året og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at Kommissionens ret til disse beløb er usikker.

5.3 EGFL – I AFVENTNING AF DOMSTOLSDOM

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til beslutninger om regnskabsafslutning i forbindelse med EGFL i afventning af Domstolens dom. Fastsættelsen af forpligtelsens endelige størrelse og af det år, hvor virkningerne af, at klagesager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af, hvor længe domstolsproceduren varer. Et overslag over de beløb, der skal betales, er indregnet i balancen som en langsigtet hensættelse (se bemærkning 2.13).

5.4 BELØB VEDRØRENDE RETSSAGER OG ANDRE TVISTER

Denne post vedrører erstatningssager, der er anlagt mod EU, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. Det skal bemærkes, at sagsøger ved erstatningssager efter artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere EF-traktatens artikel 288) skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at skabe rettigheder for private, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

5.5 ANDRE EVENTUALFORPLIGTELSER

Denne post omfatter andre eventualbeløb, som ikke kan klassificeres under ovenstående kategorier.

Andre vigtige oplysninger

5.6 FORPLIGTELSER VEDRØRENDE BEVILLINGER, DER ENDNU IKKE ER ANVENDT

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Forpligtelser vedrørende bevillinger, der endnu ikke er anvendt	155 642	134 689

De uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«) udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Dette er den normale følge af flerårige programmer. Pr. 31. december 2010 udgjorde de uindfriede forpligtelser på budgettet 194 395 mio. EUR. Ovennævnte beløb er de uindfriede forpligtelser minus dertil knyttede beløb, der er indregnet som udgifter i resultatopgørelsen for 2010.

5.7 VÆSENTLIGE RETLIGE FORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
Strukturforanstaltninger	210 638	275 761
Protokol med Middelhavslandene	263	263
Fiskeriaftaler	130	249
Galileo-programmet	513	1 517
GMES-programmet	390	556
TEN-T	3 530	4 289
Andre kontraktlige forpligtelser	3 920	1 325
I alt	219 384	283 960

Disse forpligtelser skyldes, at Kommissionen har indgået retlige langfristede forpligtelser for en række beløb, som endnu ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet. Dette kan vedrøre flerårige programmer, som f.eks. strukturforanstaltninger, eller beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i fremtiden i henhold til eksisterende kontrakter på balancedatoen (f.eks. vedrørende tjenesteydelser såsom sikkerhed, rengøring osv., men også kontraktlige forpligtelser vedrørende specifikke projekter som bygningsarbejder). Ikke alle flerårige programmer omfatter forpligtelser, der indebærer, at de medtages under posten, idet udgifterne i de kommende år er afhængige af budgetmyndighedens årlige beslutninger eller ændringer i den relevante lovgivning.

5.7.1 Strukturforanstaltninger

Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem de retlige forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået budgetforpligtelser, og de maksimale forpligtelser i forhold til de beløb, der er fastsat i den finansielle ramme for 2007-2013.

(mio. EUR)
	Beløb i de finansielle overslag 2007-2013 (A)	Indgåede retlige forpligtelser (B)	Budgetforpligtelser 2007-2010 (C)	Retlige forpligtelser minus budgetforpligtelser (= B – C)	Maksimal forpligtelse (= A – C)
Samhørighedsfondene	347 550	346 475	189 574	156 901	157 976
Naturressourcer	100 549	100 549	54 759	45 790	45 790
Finansieringsinstrumentet for førtiltrædelsesbistand	10 958	7 357	4 086	3 271	6 872
I alt	459 057	454 381	248 419	205 962	210 638

5.7.2 Protokoller med Middelhavslandene

Disse forpligtelser udgør i alt til 263 mio. EUR og vedrører finansprotokoller med tredjelande i Middelhavsområdet. Det beløb, som er medtaget her, er differencen mellem det samlede beløb for de undertegnede protokoller og det bogførte beløb for budgetforpligtelser. Disse protokoller er internationale traktater, som ikke kan afvikles uden begge parters samtykke, men afviklingsprocessen er i gang.

5.7.3 Fiskeriaftaler

Der er tale om forpligtelser på i alt 130 mio. EUR, der er indgået med tredjeparter vedrørende interventioner under internationale fiskeriaftaler.

5.7.4 Galileo-programmet

Galileo er et global satellitnavigationssystem (GNSS), der i øjeblikket udvikles af Den Europæiske Rumorganisation. Galileo-programmet finansieres nu udelukkende over EU's budget, og Kommissionen forvalter programmet på EU's vegne. Det forventes, at den første fase af programmet, kredsløbsvalideringsfasen, vil blive gennemført i løbet af 2012, og at overførslen af de aktiver, som er blevet skabt, til Kommissionen vil finde sted til den tid.

Det skal bemærkes, at Kommissionen frem til udgangen af 2010 og inklusive den foregående investering i fællesforetagendet Galileo har bidraget med 1 178 mio. EUR til kredsløbsvalideringsfasen af Galileo-programmet. Da dette program stadig er i forskningsfasen, er de penge, der er blevet brugt, i overensstemmelse med EU's regnskabsregler blevet indregnet under udgifter, og ingen immaterielle aktiver er blevet bogført. Kommissionens samlede (vejledende) bidrag til næste fase af Galileo-programmet (fra 2008 til 2013) er på 2 408 mio. EUR.

5.7.5 GMES-programmet

Kommissionen har indgået en kontrakt med Den Europæiske Rumorganisation for perioden 2008-2013 om gennemførelsen af rumkomponenten af GMES-programmet (global miljø- og sikkerhedsovervågning). Det samlede vejledende beløb for perioden er 624 mio. EUR. I 2010 beløb Den Europæiske Rumorganisations udgifter sig til 166 mio. EUR.

5.7.6 TEN-T-forpligtelser

Dette beløb vedrører bevillinger til det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for perioden 2007-2013. Programmet omfatter projekter, der bidrager til udviklingen af et transeuropæisk transportnet, som kan støtte både infrastrukturprojekter og forsknings- og innovationsprojekter med henblik på at integrere nye teknologier og innovative processer i indførelsen af ny transportinfrastruktur. Det samlede vejledende beløb for dette program er 8 013 mio. EUR.

5.7.7 Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. Der er bl.a. tale om den udestående kontraktlige forpligtelse på 83 mio. EUR vedrørende omkostningerne til istandsættelse af Domstolens bygninger, 76 mio. EUR vedrørende Rådets bygningsrelaterede kontrakter samt 434 mio. EUR vedrørende Parlamentets byggekontrakter og 446 mio. EUR vedrørende Kommissionens byggekontrakter (hovedsagelig i forbindelse med to større byggeprojekter i Luxembourg). Det andet store beløb, som er indregnet her, er 2 654 mio. EUR vedrørende indkøbsordninger for Fusionsenergiagenturet (det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling) inden for rammerne af ITER-projektet.

5.8 FORPLIGTELSER VEDRØRENDE OPERATIONEL LEASING

(mio. EUR)
Beskrivelse	Beløb, der skal betales i fremtiden
Beskrivelse	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Ejendomme	350	1 235	749	2 334
It-udstyr og andet udstyr	12	38	0	50
I alt	362	1 273	749	2 384

Denne post omfatter bygninger og andet udstyr, der lejes på grundlag af kontrakter om operationel leasing, som ikke opfylder betingelserne for at blive opført på balancens aktivside. De opførte beløb svarer til forpligtelser, der stadig skal betales i henhold til kontrakterne.

I 2010 blev 363 mio. EUR indregnet i resultatopgørelsen som udgifter vedrørende operationel leasing.

6. FINANSIELLE KORREKTIONER OG INDDRIVELSER

6.1 INDLEDNING

Denne bemærkning giver et overblik over de fejl og uregelmæssigheder, som er blevet opdaget, specielt i den del af EU's budget, som gennemføres under delt forvaltning (dvs. ca. 80 % af det samlede budget). Under delt forvaltning er det medlemsstaterne, der skal gennemføre EU-programmerne, hvilket betyder, at EU's bidrag udbetales til medlemsstaterne, som regel til et specifikt betalingsorgan, som derefter har ansvaret for betalingerne til modtagerne. Det betyder, at det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret for at forebygge, opdage og korrigere de fejl og uregelmæssigheder, som modtagerne begår, mens Europa-Kommissionen har en overordnet tilsynsfunktion (den skal kontrollere, at medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt).

6.1.1 Finansielle korrektioner

Finansielle korrektioner er det vigtigste redskab, som anvendes til at korrigere fejl og uregelmæssigheder i forbindelse med delt forvaltning. Europa-Kommissionen foretager finansielle korrektioner for at sikre, at der ikke betales EU-støtte til udgifter, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler og forskrifter. Der kan også foretages finansielle korrektioner, når der er opdaget alvorlige mangler i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer. Det endelige formål med denne korrektionsordning er at sikre, at alle de udgifter, som medlemsstaten anmelder (dvs. de udgifter, som danner grundlag for udbetalingen for EU's bidrag), er regelmæssige. De finansielle korrektioner kan bl.a. gennemføres ved, at Kommissionen udsteder en indtægtsordre med henblik på at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb.

Gennemførelsen af finansielle korrektioner foregår i tre hovedetaper:

1)	Størrelsen af den finansielle korrektion fastlægges gennem en retlig og kontradiktorisk procedure (»igangværende«).

2)	Størrelsen af den finansielle korrektion fastlægges med sikkerhed og er endelig, enten »besluttet« gennem en afgørelse truffet af Kommissionen eller »bekræftet« (dvs. accepteret) af medlemsstaten.

Beløbet »gennemføres« på en af følgende måder: a) Efter at Kommissionen har udstedt en indtægtsordre, kan medlemsstaten enten betale beløbet til Kommissionen, eller Kommissionen kan modregne beløbet i sine fremtidige betalinger til den pågældende medlemsstat, eller b) når korrektionen er accepteret, fratrækker (tilbagetrækker) medlemsstaten dette beløb fra en senere betalingsanmodning til Kommissionen, inden inddrivelsesprocedurerne afsluttes på nationalt plan (tilbagetrækning), eller når inddrivelsesprocedurerne er afsluttet på nationalt plan, og beløbene rent faktisk er inddrevet fra modtageren (inddrivelse på nationalt plan). I begge tilfælde (tilbagetrækning eller inddrivelse på nationalt plan, som medlemsstaten trækker fra en senere betalingsanmodning) tillader de gældende forskrifter, at uregelmæssige udgifter erstattes af andre udgifter, som er støtteberettigede. Ifølge periodiseringsprincippet skal den anvisningsberettigede godkende henholdsvis indtægtsordren eller betalingsanmodningen i regnskabssystemet, for at det kan fastlægges, at de finansielle korrektioner er gennemført. Når et program afsluttes, og medlemsstaten ikke har mulighed for at genanvende midlerne, gennemfører Kommissionen imidlertid den finansielle korrektion ved frigørelse af midlerne.

1) Igangværende finansielle korrektioner:

De beløb, som er opført under igangværende finansielle korrektioner, er baseret på resultaterne af Kommissionens, Revisionsrettens eller OLAF's undersøgelser, som alle følges op af det relevante generaldirektorat gennem kontradiktoriske procedurer med de berørte medlemsstater. Det drejer sig om det bedst mulige forsigtige skøn under hensyntagen til status i opfølgningerne på revisionerne og udstedelse af formelle skrivelser med den endelige holdning (eller præsuspensionsbreve) pr. 31. december 2010. Beløbet vil uden tvivl blive ændret som følge af de kontradiktoriske procedurer, hvor medlemsstaterne får mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation til støtte for deres krav.

2) Finansielle korrektioner, som er besluttet/bekræftet:

På området landbrug og udvikling af landdistrikterne har EGFL (Den Europæiske Garantifond for Landbruget) og ELFUL (Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) afløst EUGFL (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget) (2000-2006). Beslutningerne om finansielle korrektioner iværksættes især som følge af kontrollen af de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, som underkastes følgende procedurer for regnskabsafslutning:

—	Kommissionen vedtager en årlig beslutning om regnskabsafslutning, hvori den formelt accepterer betalingsorganernes årsregnskaber på grundlag af forvaltningskontrol og attesteringer.

—	Kommissionen vedtager en flerårig beslutning om efterprøvende regnskabsafslutning, hvori den fastslår, om de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og -forskrifter.

—	Kommissionen vedtager en beslutning om regnskabsafslutning, som følge af hvilken der kan fastlægges finansielle korrektioner for betalinger, som ikke overholder de retlige eller forskriftsmæssige frister.

Inden for samhørighedspolitikken er de besluttede/bekræftede finansielle korrektioner et resultat af EU's kontrol og revisioner, som foretages af Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret eller OLAF.

3) Gennemførelsen af finansielle korrektioner:

Med hensyn til EGFL foretages de finansielle korrektioner altid ved et fradrag i de månedlige anmeldelser. For ELFUL kan de beløb, som medlemsstaterne selv inddriver, og de besluttede finansielle korrektioner genanvendes.

Finansielle korrektioner under samhørighedspolitikken foretages som følger:

—

Medlemsstaten accepterer den korrektion, som Kommissionen kræver eller foreslår. Medlemsstaten foretager selv den finansielle korrektion ved fradrag i en senere betalingsanmodning (se forklaringerne vedrørende tilbagetrækninger og inddrivelser i afsnit 6.1.1, punkt 3, ovenfor). Alle de beløb, som medlemsstaterne korrigerer, kan derefter genanvendes til andre støtteberettigede foranstaltninger, hvor der er afholdt formelt rigtige udgifter. I disse tilfælde er der ingen indvirkning på Kommissionens regnskaber, da de samlede EU-midler til et specifikt program ikke nedsættes. EU's finansielle interesser beskyttes dermed mod uregelmæssigheder og svig.

—

Medlemsstaten er uenig i den korrektion, som Kommissionen kræver eller foreslår efter en formel kontradiktorisk procedure med medlemsstaten, som omfatter en suspension af betalingerne til programmet. I dette tilfælde har Kommissionen tre måneder fra datoen for en formel høring med medlemsstaten (seks måneder for programmerne for 2007-2013) til at træffe en formel beslutning om finansiel korrektion, hvorefter den udsteder en indtægtsordre for at få medlemsstaten til at tilbagebetale det pågældende beløb. Disse tilfælde medfører en nettoreduktion af EU's bidrag til det specifikke operationelle program, som den finansielle korrektion vedrører (medlemsstaten har ikke mulighed for at genanvende det korrigerede beløb til andre støtteberettigede foranstaltninger).

—	Når et program afsluttes, og det ikke er muligt for medlemsstaten at genanvende midlerne, trækkes et beløb svarende til den finansielle korrektion fra den endelige udgiftsanmeldelse, som medlemsstaten indsender, eller det pågældende beløb frigøres af Kommissionen.

6.1.2 Inddrivelser

Inddrivelser er blot en af de måder, hvorpå finansielle korrektioner kan gennemføres, men da budgetmyndigheden tillægger dem stor betydning, fortjener de et særskilt afsnit.

I henhold til finansforordningen skal den anvisningsberettigede udstede indtægtsordrer for uberettiget udbetalte beløb. Inddrivelserne gennemføres derefter ved direkte bankoverførsel fra debitor (dvs. medlemsstaten) eller ved modregning i andre beløb, som Kommissionen skylder medlemsstaten. Finansforordningen indeholder bestemmelser om yderligere procedurer, der skal sikre, at indtægtsordrer, som ikke er betalt til tiden, følges op af Kommissionens regnskabsfører.

På landbrugsområdet er medlemsstaterne forpligtet til at afsløre fejl og uregelmæssigheder og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb i overensstemmelse med de nationale regler og procedurer. Inden for EGFL krediteres de beløb, som inddrives fra modtagerne, Kommissionen, efter at medlemsstaterne har fradraget 20 % (i gennemsnit) af beløbet, hvorefter Kommissionen bogfører beløbene i resultatopgørelsen. For ELFUL trækkes de inddrevne beløb fra den næste betalingsanmodning, inden den sendes til Kommissionens tjenestegrene, og det relevante beløb kan derfor genanvendes til programmet. Hvis en medlemsstat ikke foretager inddrivelsen eller ikke udviser den fornødne omhu i inddrivelsen, kan Kommissionen beslutte at gribe ind og pålægge medlemsstaterne finansielle korrektioner.

Inden for samhørighedspolitikken er det medlemsstaterne (og ikke Kommissionen), der har det primære ansvar for at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb samt eventuelle morarenter fra modtagerne. De beløb, som medlemsstaterne inddriver, opføres i denne bemærkning som supplerende oplysninger ud over de finansielle korrektioner, som Kommissionen har pålagt. For perioden 2007-2013 er medlemsstaterne retligt forpligtet til at sende Kommissionen klare og strukturerede oplysninger om de beløb, som er trukket tilbage fra samfinansieringen, inden den nationale inddrivelsesprocedure er afsluttet, og de beløb, som rent faktisk er blevet inddrevet fra modtagerne på nationalt plan.

6.1.3 Suspension og afbrydelse af betalingerne

I overensstemmelse med sektorlovgivningen kan Kommissionen også:

—

afbryde betalingsfristen i højst seks måneder for programmerne for 2007-2013, hvis:

a)	der er påvist en alvorlig mangel i den pågældende medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystemer

b)	Kommissionens tjenestegrene er nødt til at foretage supplerende kontrol som følge af oplysninger om, at der til udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt knytter sig en alvorlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret

—

suspendere en mellemliggende betaling til en medlemsstat eller en del deraf for både programmerne for 2000-2006 og 2007-2013 i følgende tre tilfælde:

a)	der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, eller

b)	udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt er forbundet med en alvorlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller

c)	en medlemsstat har groft tilsidesat sine forvaltnings- og kontrolforpligtelser.

Når medlemsstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen pålægge en finansiel korrektion.

6.1.4 Andre forvaltningstyper

Når der inden for den del af EU's budget, som forvaltes gennem direkte forvaltning, konstateres udgifter, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler og forskrifter, gøres de enten til genstand for en indtægtsordre, som udstedes af Kommissionen, eller de trækkes fra den følgende betalingsanmodning. Hvis beløbet fratrækkes direkte af modtageren i betalingsanmodningen, kan oplysningerne ikke registreres i Kommissionens regnskabssystem. Ansvaret for inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb, som er udbetalt under decentral og indirekte central forvaltning, ligger hos de pågældende medlemsstater, tredjelande eller agenturer. Under fælles forvaltning anvendes der også korrigerende redskaber, som er fastlagt i de aftaler, som indgås med internationale organisationer.

NB: Alle tal er afrundet til millioner euro. Det skal bemærkes, at eftersom tallene afrundes, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen. De beløb, som er anført som 0, repræsenterer tal på under 500 000 EUR. Beløb, som er lig med nul, vises som en tankestreg (-).

6.2 FINANSIELLE KORREKTIONER OG INDDRIVELSER INDEN FOR LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

6.2.1 Finansielle korrektioner og inddrivelser besluttet i 2010

Finansielle korrektioner inden for EGFL besluttet i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
Procedure for regnskabsafslutning inden for EGFL:
Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister	33	103
Efterprøvende regnskabsafslutning	1 022	359
Subtotal	1 055	462

Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne besluttet i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne:
TRDI 2000-2006	49	11
Sapard 2000-2006	3	14
ELFUL 2007-2013	20	—
Subtotal	73	25

Inddrivelser bekræftet i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
EGFL – uregelmæssigheder	178	163
TRDI – inddrivelser	10	—
Sapard – inddrivelser	5	—
ELFUL – uregelmæssigheder	98	47
Subtotal	292	210

Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser besluttet/bekræftet i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
EGFL:
Finansielle korrektioner	1 055	462
Inddrivelser	178	163
Subtotal EGFL	1 233	625
Udvikling af landdistrikterne:
Finansielle korrektioner	73	25
Inddrivelser	114	47
Subtotal udvikling af landdistrikterne	187	72
I alt	1 420	697

Fordelingen af EGFL-beløbene på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 1.

Alle de ovenstående beløb er indregnet i resultatopgørelsen for Kommissionen. Stigningen i antallet at procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning i 2010 følger efter et tidligere fald mellem 2008 og 2009. Dette skyldes især, at der ved udgangen af 2009 ikke var nogen beslutninger om regnskabsafslutning, som ikke var gennemført. Derimod var der i 2008 en beslutning om regnskabsafslutning på 178 mio. EUR, som ikke var gennemført, hvilket er baggrunden for faldet fra 2008 til 2009. Tilsvarende omfatter tallene for 2010 en ikke gennemført beslutning om regnskabsafslutning på i alt 471 mio. EUR, som blev vedtaget før årets udgang, og som vil blive endeligt gennemført i 2011. Det forklarer stigningen fra 2009 til 2010.

Under bekræftede inddrivelser er der i 2010 for første gang medtaget beløb fra ELFUL på i alt 98 mio. EUR, hvilket forklarer stigningen i forhold til 2009.

6.2.2 Finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2010

Finansielle korrektioner inden for EGFL gennemført i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
Procedure for regnskabsafslutning inden for EGFL:
Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister	33	103
Efterprøvende regnskabsafslutning	728	600
I alt	761	703

Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne gennemført i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne:
TRDI 2000-2006	49	11
Sapard 2000-2006	3	14
ELFUL 2007-2013	0	0
Subtotal	53	25

Inddrivelser gennemført i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
EGFL – uregelmæssigheder	172	148
TRDI – inddrivelser	10	—
Sapard – inddrivelser	5	—
ELFUL – uregelmæssigheder	98	47
Subtotal	286	195

Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
EGFL:
Finansielle korrektioner	761	703
Inddrivelser	172	148
Subtotal EGFL	934	851
Udvikling af landdistrikterne:
Finansielle korrektioner	53	25
Inddrivelser	114	47
Subtotal udvikling af landdistrikterne	167	72
I alt	1 101	923

Fordelingen af EGFL-beløbene på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 2.

Med hensyn til den finansielle gennemførelse af beslutningerne om regnskabsafslutning er beløbene generelt stabile og varierer ikke ret meget fra år til år. Med hensyn til ELFUL, som blev operationel i programmeringsperioden 2007-2013, er den første række af EU-kontroller og –revisioner begyndt. De finansielle korrektioner forventes indberettet i de kommende år (se bemærkning 6.2.4 om igangværende finansielle korrektioner).

Som anført ovenfor under bekræftede inddrivelser omfatter de inddrivelser, som er gennemført i 2010, for første gang beløb fra ELFUL på i alt 98 mio. EUR, hvilket er hovedårsagen til stigningen i forhold til 2009. Dette tal forventes at stige i de kommende år af ovennævnte årsag.

6.2.3 Finansielle korrektioner – kumulative tal

Finansielle korrektioner for EGFL gennemført i 2010 – kumulative tal 1999-2010

(mio. EUR)
	2010	2009
Procedure for regnskabsafslutning inden for EGFL	6 258	5 719
I alt	6 258	5 719

Dette beløb viser den samlede finansielle virkning af procedurerne for regnskabsafslutning, siden denne korrektionsmekanisme blev indført, dvs. fra 1999 og frem.

Andre finansielle korrektioner gennemført i 2010 – kumulative tal 2000-2010

(mio. EUR)
	Pr. 31.12.2010	Pr. 31.12.2009
Andre finansielle korrektioner:
TRDI 2000-2006	61	11
Sapard 2000-2006	17	14
ELFUL 2007-2013	21	0
Subtotal	98	25

Det kumulative tal for korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutning for EGFL viser de beløb, som formelt er besluttet af Kommissionen. Beslutning om regnskabsafslutning nr. 1-34 er indregnet i tallet for 2010. Det skal bemærkes, at alle beslutninger om efterprøvende regnskabsafslutning er truffet formelt, mens det normalt tager længere tid at få gennemført beslutningerne om finansiel regnskabsafslutning, som vil få indvirkning i de kommende år.

6.2.4 Igangværende finansielle korrektioner

Igangværende finansielle korrektioner under EGFL pr. 31.12.2010

(mio. EUR)
	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010	Finansielle korrektioner besluttet i 2010	Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010
EGFL – kommende beslutninger omefterprøvende og finansiel regnskabsafslutning	2 763	670	(1 029)	(115)	2 288
Igangværende finansielle korrektioner inden for EGFL i alt	2 763	670	(1 029)	(115)	2 288

Beløbet for igangværende finansielle korrektioner inden for EGFL ved udgangen af 2010 viser konsolideringen af evalueringsmetoden for fremtidige beslutninger om regnskabsafslutning.

Andre igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010

(mio. EUR)
	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010	Finansielle korrektioner besluttet i 2010	Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010
TRDI 2000-2006	12	45	(49)	0	7
Sapard 2000-2006	4	54	(3)	13	68
ELFUL 2007-2013	114	55	(57)	11	123
Andre igangværende finansielle korrektioner i alt	130	154	(109)	24	198

Sapard- og TRDI-programmerne går ind i en afsluttende fase, hvilket forklarer størrelsen af de igangværende finansielle korrektioner. Desuden er der iværksat revisioner og kontrol på EU-plan for ELFUL, hvilket er baggrunden for hovedparten af beløbet.

Igangværende inddrivelser inden for EGFL pr. 31.12.2010

(mio. EUR)
	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010	Finansielle korrektioner besluttet i 2010	Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010
EGFL – uregelmæssigheder	276	170	(178)	55	323
Igangværende inddrivelser i alt	276	170	(178)	55	323

Da de bekræftede og gennemførte korrektioner anføres i bemærkning 6.2.1 og 6.2.2, er det vigtigt, at det i dette afsnit vises, hvordan beløbene for uregelmæssigheder vil udvikle sig i fremtiden.

Andre igangværende inddrivelser pr. 31.12.2010

(mio. EUR)
	I gangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Nye i gangværende finansielle korrektioner i 2010	Finansielle korrektioner besluttet i 2010	Justeringer af besluttede eller i gangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	I gangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010
TRDI 2000-2006	5	6	(10)	7	7
Sapard 2000-2006	88	52	(5)	(41)	94
ELFUL 2007-2013	8	60	(98)	52	22
Igangværende inddrivelser i alt	101	118	(114)	18	123

6.3 FINANSIELLE KORREKTIONER INDEN FOR SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN

Inden for politikken for landbrug og udvikling af landdistrikterne forekommer inddrivelser (som ikke har forbindelse med finansielle korrektioner) ofte. Inden for samhørighedspolitikken anvendes indtægtsordrer imidlertid næsten udelukkende til at gennemføre de finansielle korrektioner, som er besluttet af Kommissionen, og som medfører en nettoreduktion af midlerne fra EU.

Resultaterne af medlemsstaternes egen kontrol af udgifterne inden for samhørighedspolitikken er beskrevet i bemærkning 6.5. Det skal også bemærkes, at beløbet for de finansielle korrektioner for 2009 for programmeringsperioden 2000-2006 i forbindelse med TRDI og Sapard nu vises i afsnittet om landbrug og udvikling af landdistrikterne (se bemærkning 6.2) sammen med ELFUL.

6.3.1 Finansielle korrektioner bekræftet i 2010

Finansielle korrektioner besluttet/bekræftet i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
Samhørighedspolitikken (EU's arbejde)
Programmerne for 1994-1999	136	521
Programmerne for 2000-2006	788	1 865
Programmerne for 2007-2013	2	0
Subtotal	925	2 386
Fordelingen af disse beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 3.

Finansielle korrektioner bekræftet/besluttet i 2010 og gennemførelsen heraf i 2010

(mio. EUR)
	EFRU	SF	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklings-sektionen	I Alt
Finansielle korrektioner i 1994-1999:
Gennemført ved frigørelse/fradrag ved afslutning	2	0	—	0	—	2
Gennemført ved indtægtsordre	118	—	4	3	3	128
Endnu ikke gennemført	5	0	—	—	0	6
Subtotal for perioden 1994-1999	125	0	4	3	3	136
Finansielle korrektioner i 2000-2006:
Gennemført ved frigørelse/fradrag ved afslutning	—	11	—	—	—	11
Gennemført af medlemsstaterne	—	—	35	87	—	122
Gennemført ved indtægtsordre	0	0	—	—	30	30
Endnu ikke gennemført	368	246	8	2	—	624
Subtotal for perioden 2000-2006	368	258	43	89	30	788
Finansielle korrektioner i 2007-2013:
Gennemført ved frigørelse/fradrag ved afslutning	—	—	—	—	—	—
Gennemført af medlemsstaterne	1	—	1	—	—	2
Gennemført ved indtægtsordre	—	—	—	—	—	—
Endnu ikke gennemført	0	—	0	—	—	0
Subtotal for perioden 2007-2013	1	—	1	—	—	2
Finansielle korrektioner bekræftet i 2010 i alt	494	258	49	91	33	925
Finansielle korrektioner besluttet i 2009 i alt	2 061	86	180	46	13	2 386
Ud af det samlede beløb på 925 mio. EUR, som blev bekræftet i 2010, blev 2 mio. EUR bekræftet de foregående år, men var ikke blevet indregnet tidligere, og 44 mio. EUR udgør justeringer af tidligere indregnede beløb.

Beløbet for de finansielle korrektioner, som blev bekræftet/besluttet i løbet af året, og som blev gennemført ved, at Kommissionen udstedte en indtægtsordre (dvs. likvide midler, som blev tilbagebetalt til Kommissionen), er på 158 mio. EUR, bestående af 128 mio. EUR for perioden 1994-1999 og 30 mio. EUR for perioden 2000-2006 (2009: 146 mio. EUR). Det skal bemærkes, at gennemførelsen ved hjælp af en indtægtsordre kun tegner sig for en begrænset del af de finansielle korrektioner (20 % af det beløb, som blev gennemført i 2010), idet den gældende sektorlovgivning giver medlemsstaterne mulighed for at acceptere den finansielle korrektion, som Kommissionen foreslår, og erstatte de uregelmæssige udgifter med regelmæssige udgifter, hvilket betyder, at Kommissionen ikke behøver at udstede en indtægtsordre. Kommissionen udsteder kun indtægtsordrer, når medlemsstaten ikke accepterer den finansielle korrektion, eller i forbindelse med afslutningen af programmet, når medlemsstaten ikke længere kan angive andre udgifter til erstatning for de uregelmæssige udgifter.

For EFRU skyldes den store forskel mellem bekræftede/besluttede korrektioner i 2009 og 2010 især en stor korrektion i Spanien (ca. 1,5 mia. EUR), som blev bekræftet af Spanien ved udgangen af 2009. Denne korrektion afsluttede en vigtig handlingsplan, som blev sat i gang i 2004 og vedrørte forvaltning og kontrol på andet niveau vedrørende spørgsmål om offentlige indløb i forbindelse med 20 spanske programmer. Den medførte en betydelig stigning i størrelsen af de korrektioner, som blev indberettet i 2009. Fra og med 2010 vil beløbene for perioden 2000-2006 falde, efterhånden som afslutningsperioden afvikles. De indberettede korrektioner vil være knyttet til afslutning af procedurer, som blev indledt de foregående år, og til resultaterne af procedurerne og revisionerne i forbindelse med afslutningen.

Med hensyn til ESF skyldes det lavere beløb for de finansielle korrektioner for programmeringsperioden 1994-1999, at Kommissionens tjenestegrene er ved at nå til slutningen af afslutningsprocessen. For programmeringsperioden 2000-2006 var 2010 det år, hvor der blev indsendt afslutningsdokumenter for langt de fleste af programmerne. Beløbene for de finansielle korrektioner vil derfor først blive fastlagt og bekræftet, efter at den analyse af medlemsstaternes dokumenter, som Kommissionens tjenestegrene er i gang med at foretage, er afsluttet.

Med hensyn til FIUF førte en revision af de centrale myndigheder i Spanien i slutningen af 2009 til bekræftelsen af et beløb på 87 mio. EUR i 2010, som Spanien trak fra den endelige betalingsanmodning, som blev modtaget i slutningen af 2010.

6.3.2 Finansielle korrektioner gennemført i 2010

Finansielle korrektioner gennemført i 2010

(mio. EUR)
	2010	2009
Samhørighedspolitikken (EU's arbejde)
Programmerne for 1994-1999	476	300
Programmerne for 2000-2006	259	384
Programmerne for 2007-2013	2	0
Subtotal	737	684
Fordelingen af disse beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 4.

Det skal bemærkes, at ovennævnte beløb, specielt for programmeringsperioden 2000-2006 ikke omfatter finansielle korrektioner, som medlemsstaterne indberettede i de endelige betalingsanmodninger, som Kommissionen modtog i 2010, idet de er under validering. På nuværende tidspunkt gennemføres den finansielle korrektion af medlemsstaten, som attesterer, at den finansielle korrektion er blevet trukket fra den endelige betalingsanmodning. I forbindelse med afslutningen af programmer gælder der imidlertid længere forskriftsmæssige frister for den anvisningsberettigedes validering af anmodningen i regnskabssystemet, før anmodningen kan færdigbehandles, og Kommissionen kan gennemføre betalingerne. De betalingsanmodninger, som blev modtaget inden udgangen af 2010, og som endnu ikke er blevet godkendt, omfatter fratrukne finansielle korrektioner til et samlet beløb af 2,3 mia. EUR (EFRU: 2 155 mio. EUR, Samhørighedsfonden: 105 mio. EUR og ESF: 24 mio. EUR). Betalingsanmodningerne vil blive behandlet i slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012.

Finansielle korrektioner gennemført i 2010 (bekræftet/besluttet i 2010 og i de foregående år)

(mio. EUR)
	EFRU	SF	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklingssektionen	I alt 2010
Finansielle korrektioner 1994-1999:
Bekræftet i 2010	120	0	4	3	2	129
Bekræftet i foregående år	342	4	1	—	1	347
Subtotal for perioden 1994-1999	462	4	5	3	3	476
Finansielle korrektioner 2000-2006:
Bekræftet i 2010	0	11	35	87	30	164
Bekræftet i foregående år	79	6	1	—	8	95
Subtotal for perioden 2000-2006	80	18	36	87	38	259
Finansielle korrektioner 2007-2013:
Bekræftet i 2010	1	—	1	—	—	1
Bekræftet i foregående år	—	—	—	—	—	—
Subtotal for perioden 2007-2013	1	—	1	—	—	1
Finansielle korrektioner gennemført i 2010 i alt	542	21	42	90	41	737
Finansielle korrektioner gennemført i 2009 i alt	334	89	206	50	5	684
Ud af det beløb på 737 mio. EUR, som er opført som finansielle korrektioner gennemført i 2010, blev 1 mio. EUR gennemført i de foregående år, men var ikke blevet indregnet tidligere.

Med hensyn til EFRU skal det bemærkes, at den store korrektion i Spanien på i alt 1,5 mia. EUR, som er omtalt i bemærkning 6.3.1, i februar 2010 blev attesteret af Spanien som registreret i de lokale regnskabssystemer for de relevante programmer. Dette beløb blev derefter trukket fra de 20 endelige betalingsanmodninger, som blev indsendt i september 2010. Da disse betalingsanmodninger imidlertid stadig er ved at blive godkendt, er de ikke medtaget i ovenstående tal for gennemførelsen. Det samme gælder de fleste af de anmodninger, som er modtaget vedrørende afslutningen af perioden 2000-2006.

Med hensyn til ESF er alle de finansielle korrektioner, som blev bekræftet i 2010 for programmeringsperioden 1994-1999, blevet gennemført samme år. Desuden er der ingen udestående finansielle korrektioner, som skal gennemføres for den pågældende programmeringsperiode. De finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2000-2006, som blev bekræftet i tidligere år, vil blive fastslået og afsluttet som led i den igangværende afslutningsproces.

6.3.3 Finansielle korrektioner – kumulative tal og gennemførelsesprocent

Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner – kumulative tal

(mio. EUR)
	Perioden 1994-1999	Perioden 2000-2006	Perioden 2007-2013	I alt pr. 31.12.1010	I alt pr. 31.12.2009
EFRU	1 758	4 165	1	5 924	5 430
Samhørighedsfonden	273	490	—	763	506
ESF	397	1 174	1	1 572	1 522
FIUF	100	96	—	195	104
EUGFL, Udviklingssektionen	124	41	—	165	132
I alt	2 652	5 965	2	8 619	7 694

Fordelingen af det samlede beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 3.

Gennemførte finansielle korrektioner – kumulative tal

(mio. EUR)
	Perioden 1994-1999	Perioden 2000-2006	Perioden 2007-2013	I alt pr. 31.12.1010	I alt pr. 31.12.2009
EFRU	1 736	1 972	1	3 709	3 167
Samhørighedsfonden	266	227	—	493	472
ESF	395	1 146	1	1 542	1 500
FIUF	100	94	—	194	104
EUGFL, Udviklingssektionen	124	41	—	165	124
I alt	2 621	3 480	2	6 102	5 366

Fordelingen af det samlede beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 4.

De fleste af programmerne og uregelmæssighederne for programmeringsperioden 1994-1999 er afsluttede sager, og beløbene forventes derfor at falde i fremtiden. Medlemsstaterne trak mange fradrag tilbage fra deres endelige betalingsanmodninger for 2000-2006-progammerne, men betalingsanmodningerne er stadig under validering, og de er derfor ikke indregnet i ovennævnte beløb. De vil blive opført som gennemførte, når betalingerne er blevet valideret, i 2011 og i 2012 for de mest indviklede sager. Korrektionerne for den nuværende programmeringsperiode 2007-2013 forventes at stige som følge af den igangværende kontrol på stedet.

Ovenstående tabel omfatter finansielle korrektioner, som anfægtes af visse medlemsstater (det skal bemærkes, at erfaringerne viser, at Kommissionen meget sjældent har været nødt til at tilbagebetale beløb efter sådanne sager).

Finansielle korrektioner, der er bekræftet/besluttet pr. 31. december 2010, men endnu ikke gennemført, og gennemførelsesprocenter pr. 31. december 2010 (kumulative tal)

(mio. EUR)
	EFRU	SF	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklingssektionen	I alt 2010	I alt 2009
Finansielle korrektioner for programmerne for 1994-1999
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner	1 758	273	397	100	124	2 652	2 516
Gennemførte finansielle korrektioner	1 736	266	395	100	124	2 621	2 145
Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført	22	8	2	—	0	31	371
Gennemførelsesprocent	99 %	97 %	100 %	100 %	100 %	99 %	85 %
Finansielle korrektioner for programmerne for 2000-2006
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner	4 165	490	1 174	96	41	5 965	5 177
Gennemførte finansielle korrektioner	1 972	227	1 146	94	41	3 480	3 221
Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført	2 192	263	28	2	—	2 485	1 956
Gennemførelsesprocent	47 %	46 %	98 %	98 %	100 %	58 %	62 %
Finansielle korrektioner for programmerne for 2007-2013
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner	1	—	1	—	—	2	—
Gennemførte finansielle korrektioner	1	—	1	—	—	2	—
Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført	0	—	0	—	—	0	—
Gennemførelsesprocent	69 %	ikke relevant	98 %	ikke relevant	ikke relevant	84 %	ikke relevant
Samlede finansielle korrektioner
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner	5 924	764	1 571	195	165	8 619	7 694
Gennemførte finansielle korrektioner	3 709	493	1 542	194	165	6 102	5 366
Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført	2 214	271	30	2	0	2 516	2 327
Gennemførelsesprocent	63 %	65 %	98 %	99 %	100 %	71 %	70 %

Gennemførelsesniveauet for programmeringsperioden 1994-1999 skyldes, at man i 2010 udstedte de fleste af de indtægtsordrer, som var nødvendige for at gennemføre de beslutninger om finansielle korrektioner, som var truffet ved udgangen af 2009 (som endnu ikke var gennemført ved afslutningen af regnskaberne for 2009), og de nye korrektioner, som blev bekræftet/besluttet i løbet af året.

Med hensyn til programmeringsperioden 2000-2006 skyldes den lave gennemførelsesprocent den igangværende afslutningsproces, som betyder, at de betalingsanmodninger, som blev modtaget i slutningen af 2010, endnu ikke er blevet godkendt, og at de dertil knyttede finansielle korrektioner til et samlet beløb af 2,3 mia. EUR ikke kan medtages i gennemførelsestallene for 2010.

6.3.4 Igangværende finansielle korrektioner

(mio. EUR)
	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009	Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010	Finansielle korrektioner besluttet i 2010	Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle ko rektioner pr. 31.12.2009	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010
Struktur- og samhørighedsfondene (programmerne for 1994-1999, 2000-2006 og 2007-2013)
EFRU	430	135	(212)	(156)	197
Samhørighedsfonden	149	206	(21)	(72)	262
ESF	326	9	(42)	(10)	284
FIUF	2	—	(1)	0	0
EUGFL, Udviklingssektionen	63	4	(33)	(31)	4
I alt	971	354	(309)	(269)	747

Med hensyn til EFRU blev mange af de procedurer, som var i gang i de tidligere år, afsluttet i 2010, og der blev foretaget finansielle korrektioner, eller beløbene blev tilpasset. Desuden var 2010 præget af at være et overgangsår mellem de to programmeringsperioder; afslutningen af procedurerne for 2000-2006 førte til et fald i beløbene for igangværende finansielle korrektioner og indledningen af nye procedurer (lidt færre i denne fase) for 2007-2013. Beløbet for igangværende finansielle korrektioner er således lavt for 2010 i forhold til 2009.

Med hensyn til ESF vedrører hovedparten af de 9 mio. EUR for nye tilfælde programmeringsperioden 2000-2006, da alle de pågældende operationelle programmer går ind i afslutningsfasen. Behandlingen af de finansielle korrektioner vil indgå i afslutningsprocessen. Halvdelen af de igangværende procedurer vedrører dog programmeringsperioden 2007-2013. De blev ansat til 1 EUR (foreløbigt beløb), da det beløb, som skal korrigeres, endnu ikke er fastslået.

Ud over ovennævnte tal har medlemsstaterne indberettet et beløb på 1 437 mio. EUR, som vedrører mulige inddrivelser efter opdagelsen af uretmæssige anmodninger til strukturfondene. Det er baseret på medlemsstaternes formelle indberetninger i henhold til Kommissionens forordning nr. 1681/94. Mulighederne for inddrivelse i de enkelte tilfælde kan dog ikke vurderes tilstrækkeligt nøjagtigt ud fra de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt. Desuden er der en risiko for overlapning med ovenstående tal, som det er vanskeligt at vurdere størrelsen af, da medlemsstaterne ikke er forpligtet til i deres indberetninger at sondre mellem mulige inddrivelser, som følger af EU's arbejde, og dem, der følger af deres egne kontroller.

6.3.5 Afbrydelse og suspension af betalingerne

Med hensyn til EFRU blev der i 2010 truffet 49 beslutninger om at afbryde betalingsfristerne til et samlet beløb af 2 156 mio. EUR. I 41 sager blev betalingerne til et beløb af 2 057 mio. EUR frigivet. 8 sager til et samlet beløb af 99 mio. EUR var stadig i gang ved årets udgang.

Med hensyn til ESF blev der i 2010 truffet 12 beslutninger om at afbryde betalingsfristerne til et samlet beløb af 255 mio. EUR, alle vedrørende programmeringsperioden 2007-2013. I seks sager blev betalingerne til et beløb af 94 mio. EUR frigivet. Seks sager til et beløb af 161 mio. EUR er stadig i gang.

Fordelingen af sagerne om afbrydelse på de enkelte medlemsstater er som følger:

(mio. EUR)
	EFRU	ESF	I alt
Afbrydelser – afsluttede sager pr. 31.12.2010
Tyskland	175	—	175
Spanien	1 477	74	1 552
Italien	84	—	84
Luxembourg	—	1	1
Ungarn	33	—	33
Portugal	103	—	103
Rumænien	—	18	18
Det Forenede Kongerige	184	—	184
Subtotal afsluttede sager	2 057	94	2 151
Afbrydelser – igangværende sager pr. 31.12.2010
Belgien	—	3	3
Bulgarien	15	—	15
Tyskland	43	69	112
Italien	—	72	72
Østrig	—	17	17
Det Forenede Kongerige	41	—	41
Subtotal igangværende sager	99	161	260
Afbrydelser i alt	2 156	255	2 411
Oplysningerne i denne tabel viser situationen pr. 15. februar 2011.

Derudover blev der i 2010 truffet 6 beslutninger om suspension for ESF (Belgien, Spanien og Frankrig), og betalingerne blev kun genoptaget inden årets udgang for Spanien.

6.4 ANDRE INDDRIVELSER

Denne post vedrører inddrivelse af beløb, der er uretmæssigt udbetalt på grund af fejl eller uregelmæssigheder, som er påvist af Kommissionen, medlemsstaterne, Den Europæiske Revisionsret eller OLAF for den del af budgettet, som ikke gennemføres under delt forvaltning.

ANDRE INDDRIVELSER BEKRÆFTET I 2010

(mio. EUR)

2010

2009

Andre forvaltningstyper:

—	foranstaltninger udadtil

137

—	interne politikker

188

202

Andre bekræftede inddrivelser i alt

325

283

ANDRE INDDRIVELSER GENNEMFØRT I 2010

(mio. EUR)

2010

2009

Andre forvaltningstyper:

—	foranstaltninger udadtil

136

—	interne politikker

163

202

Andre gennemførte inddrivelser i alt

299

283

6.5 INDDRIVELSER OG FINANSIELLE KORREKTIONER, SOM MEDLEMSSTATERNE FORETAGER I TILKNYTNING TIL STRUKTURFORANSTALTNINGER ELLER SAMHØRIGSHEDSPOLITIKKEN

Hvad angår samhørighedspolitikken, registreres de korrektioner, som foretages af medlemsstaterne efter egen revision eller EU-revision, ikke i Kommissionens regnskabssystem, fordi medlemsstaterne kan genanvende disse beløb til andre støtteberettigede udgifter. Medlemsstaterne skal dog sende Kommissionen opdaterede oplysninger om tilbagetrækninger, inddrivelser og endnu ikke gennemførte inddrivelser for strukturfondene, både for hvert enkelt år og kumuleret for perioden 2000-2006 for alle fire fonde (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, og FIUF). De er dog ikke forpligtet til at anføre de korrektioner, som følger af EU's arbejde, separat. De finansielle korrektioner, som medlemsstaterne foretager, lægges derfor ikke til Kommissionens.

Da perioden 2000-2006 nu er i den afsluttende fase, en fase, hvor der kræves dokumentation for fradrag i forbindelse med alle uregelmæssigheder, er medlemsstaterne ikke forpligtet til særskilt at sende Kommissionen oplysninger om tilbagetrækninger, inddrivelser og endnu ikke gennemførte inddrivelser for 2010. Kommissionen modtog dog disse supplerende oplysninger fra Grækenland, Belgien, Ungarn og Portugal og for de tværnationale programmer i marts 2011. Disse oplysninger er medtaget i dette afsnit.

Ud fra de oplysninger, som er modtaget indtil nu, har medlemsstaterne med hensyn til EU's bidrag i alt indberettet ca. 5,1 mia. EUR i kumulative finansielle korrektioner, som følger af deres nationale revisionsarbejde for programmerne for 2000-2006 (heraf udgør tilbagetrækningerne ca. 4 mia. EUR, mens inddrivelserne udgør ca. 1,1 mia. EUR).

De revisioner på stedet, som blev foretaget af Generaldirektoratet for Regionalpolitik i henhold til handlingsplanen for 2008 med henblik på at revidere medlemsstaternes nationale systemer for inddrivelser vedrørende programmeringsperioden 2000-2006, blev afsluttet i 2010 for de seks resterende medlemsstater, og dermed var alle de 25 berørte medlemsstaterne omfattet (der var ingen indberetningsforpligtelser for Bulgarien og Rumænien for perioden 2000-2006). Resultaterne af dette arbejde og de revisioner, som Revisionsretten foretog i forbindelse med de sidste to årsberetninger, viste, at medlemsstaternes myndigheder generelt overholder kravene, selv om der stadig var væsentlige svagheder med hensyn til fuldstændigheden af oplysningerne og systemet for registrering og indberetning af uregelmæssigheder for nogle af programmerne for 2000-2006 i Italien, Spanien, Frankrig og Nederlandene. I mindre grad var der også svagheder i programmerne i Det Forenede Kongerige, Slovenien, Finland, Sverige og Letland. Selv om der ved Kommissionens revisioner er konstateret forbedringer i alle medlemsstaterne i årene 2007-2010, er Kommissionen stadig forsigtig ved afslutningen, og den bad alle programmyndighederne om at rapportere om den opfølgning (herunder de finansielle korrektioner), som blev foretaget på nationalt plan for alle de uregelmæssigheder, som var registreret for hvert program. Kommissionen vi ikke afslutte programmerne, før den vurderer, at disse oplysninger er konsekvente og fuldstændige.

For perioden 2000-2006 er der risiko for overlapning mellem de tal, som er indberettet for finansielle korrektioner, der stammer fra EU-organernes arbejde (revisioner foretaget af Kommissionen og Revisionsretten samt OLAF-undersøgelser), og dem, som følger af medlemsstaternes eget arbejde. Dette skyldes, at en stor del af de finansielle korrektioner, som følger af EU-organernes arbejde, bliver accepteret af medlemsstaterne og gennemført af dem uden en formel beslutning fra Kommissionen ved, at de pågældende udgifter trækkes tilbage fra deres udgiftsanmeldelser. Da medlemsstaterne ikke i rapporteringen for 2000-2006 er forpligtet til at skelne mellem korrektioner, der følger af EU-organernes arbejde, og korrektioner, der skyldes deres egne kontroller og revisioner, er det ikke muligt at vurdere omfanget af denne overlapning præcist. Medlemsstatens faktiske gennemførelse sker endvidere ikke nødvendigvis i det år, hvor medlemsstaten accepterer den finansielle korrektion. Den mulige overlapning er derfor kun et skøn. En sammenligning for hver enkelt medlemsstat mellem medlemsstaternes tal for 2010 og beløbene for de korrektioner, der skyldes EU-organernes arbejde, og som medlemsstaterne har accepteret, tyder på, at denne overlapning ikke overstiger 65 mio. EUR (2009: 465 mio. EUR).

I programmeringsperioden 2007-2013 er der et forskriftsmæssigt krav om, at medlemsstaterne skal hvert år skal indberette inddrivelser og tilbagetrækninger gennem it-systemet SFC 2007. Det betyder, at Kommissionen modtager oplysninger elektronisk direkte fra medlemsstaterne pr. 31. marts hvert år. I sin vejledning til medlemsstaterne foreslog Kommissionen også, at de anførte korrektioner, der følger af EU-organernes arbejde, særskilt for at undgå overlapning i indberetningen. Ifølge medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen pr. 31. marts 2011 er de samlede beløb (EU's andel), som medlemsstaterne har inddrevet fra modtagerne og tilbagetrukket fra godkendte udgifter, som blev anmeldt til Kommissionen i 2010 (inddrivelser til et beløb af 35 mio. EUR) eller tilbagetrukket fra betalingsanmodninger for 2010, inden inddrivelsesprocessen var afsluttet på nationalt plan (tilbagetrækninger til et beløb af 189 mio. EUR), samt endnu ikke gennemførte inddrivelser (41 mio. EUR) ved udgangen af 2010 på 265 mio. EUR.

Mio. EUR
EU 27 2007-2013 (2)	Tilbagetrækninger som følge af medlemsstaternes arbejde	Tilbagetrækninger som følge af EU-organernes arbejde	Tilbagetrækninger i alt	Inddrivelser som følge af medlemsstaternes arbejde	Inddrivelser som følge af EU-organernes arbejde	Inddrivelser i alt	Ikke gennemførte inddrivelser angivet i 2010 i alt	Angivet af medlemsstaterne i alt
EFRU/SF (3)	151	5	156	29	2	31	25	212
ESF	31	2	33	4	0	4	15	52
EFF	0	0	0	1	0	1	0	1
I alt	183	7	189	34	2	35	41	265

Kommissionen har planlagt en revision af inddrivelserne fra og med andet halvår af 2011, så den for alle fondene kan revidere de systemer for korrigerende mekanismer, som godkendelsesmyndighederne har indført, og vurdere, i hvor høj grad Kommissionen kan stole på de indberettede tal, på grundlag af en stikprøve af programmer og medlemsstater udvalgt på basis af en risikoanalyse.

Bemærkning 6 – bilag 1: Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser besluttet i 2010 for EGFL – Opdelt efter medlemsstat

(mio. EUR)
Medlemsstat	Finansiel regnskabsafslutning	Efterprøvende regnskabsafslutning	Angivne uregelmæssigheder	I alt 2010	I alt 2009
Belgien	0	—	4	4	15
Bulgarien	0	17	3	20	5
Tjekkiet	0	1	0	1	1
Danmark	0	10	3	12	104
Tyskland	–1	16	12	28	17
Estland	—	—	0	0	0
Irland	–1	0	7	7	4
Grækenland	4	460	14	477	21
Spanien	8	52	23	83	106
Frankrig	–1	39	28	67	111
Italien	4	39	35	78	15
Cypern	—	1	0	1	0
Letland	0	—	0	0	0
Litauen	0	0	2	2	4
Luxembourg	0	1	0	1	0
Ungarn	0	8	1	8	22
Malta	0	—	0	0	0
Nederlandene	–1	47	5	51	36
Østrig	0	1	1	2	3
Polen	0	50	2	52	13
Portugal	2	40	16	58	18
Rumænien	11	38	6	55	14
Slovenien	0	4	1	5	2
Slovakiet	0	0	0	0	1
Finland	0	2	1	2	2
Sverige	0	3	2	5	2
Det Forenede Kongerige	8	194	11	213	109
Besluttet i alt	33	1 022	178	1 233	625

Bemærkning 6 – bilag 2: Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2010 for EGFL – Opdelt efter medlemsstat

(mio. EUR)
Medlemsstat	Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister	Efterprøvende regnskabsafslutning	Uregelmæssigheder angivet af medlemsstaterne (tilbagebetalt til EU)	I alt 2010	I alt 2009
Belgien	0	0	3	3	14
Bulgarien	0	—	5	6	1
Tjekkiet	0	0	1	1	0
Danmark	0	10	3	12	105
Tyskland	–1	16	10	26	18
Estland	—	—	0	0	0
Irland	–1	1	5	5	5
Grækenland	4	136	10	150	196
Spanien	8	92	30	130	59
Frankrig	–1	90	30	120	82
Italien	4	5	23	33	177
Cypern	—	1	0	1	1
Letland	0	—	0	0	0
Litauen	0	2	1	4	2
Luxembourg	0	1	0	1	0
Ungarn	0	24	2	26	9
Malta	0	—	0	0	0
Nederlandene	–1	46	5	51	9
Østrig	0	3	1	3	1
Polen	0	95	1	97	2
Portugal	2	4	18	24	7
Rumænien	11	—	6	16	12
Slovenien	0	—	1	1	2
Slovakiet	0	0	1	1	0
Finland	0	2	1	2	2
Sverige	0	3	2	5	14
Det Forenede Kongerige	8	195	12	215	133
Gennemført i alt	33	728	172	934	851

Bemærkning 6 – bilag 3: Samlede finansielle korrektioner bekræftet i 2010 for strukturforanstaltningerne Opdelt efter medlemsstat

(mio. EUR)
Medlemsstat	Kumuleret, ultimo 2009	Finansielle korrektioner bekræftet i 2010						Kumuleret, ultimo 2010
Medlemsstat	Kumuleret, ultimo 2009	EFRU	SF	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklingssektionen	2010 i alt	Kumuleret, ultimo 2010
1994-1999	2 516	125	0	4	3	3	136	2 652
Belgien	5	—	—	—	—	—	0	5
Danmark	3	—	—	—	—	—	0	3
Tyskland	339	0	—	—	0	1	1	340
Irland	42	—	—	—	—	—	0	42
Grækenland	526	1	0	—	—	0	2	528
Spanien	548	116	0	0	—	1	117	664
Frankrig	84	—	—	4	—	0	4	88
Italien	505	0	—	—	—	0	0	505
Luxembourg	5	—	—	—	—	—	0	5
Nederlandene	177	—	—	—	—	—	0	177
Østrig	2	—	—	—	—	—	0	2
Portugal	137	2	—	—	1	1	4	141
Finland	1	—	—	—	—	—	0	1
Sverige	1	—	—	—	—	—	0	1
Det Forenede Kongerige	131	6	—	—	1	0	7	138
Interreg	10	0	—	—	—	—	0	10
2000-2006	5 178	368	258	43	89	30	788	5 965
Belgien	10	0	—	—	—	—	0	10
Bulgarien	2	—	18	—	—	—	18	21
Tjekkiet	0	4	7	—	—	—	11	11
Danmark	0	—	—	—	—	—	0	0
Tyskland	12	0	—	0	0	—	1	13
Estland	0	0	—	0	—	—	0	0
Irland	42	2	1	—	—	—	2	44
Grækenland	920	40	0	0	—	—	40	961
Spanien	2 503	170	104	2	87	—	363	2 865
Frankrig	261	16	—	0	—	9	26	287
Italien	825	97	—	4	1	2	105	930
Cypern	—	—	—	—	—	—	0	0
Letland	4	—	1	—	0	—	1	4
Litauen	2	—	0	—	—	—	0	2
Luxembourg	2	—	—	—	—	—	0	2
Ungarn	52	0	—	—	—	—	0	52
Malta	—	—	—	—	—	—	0	0
Nederlandene	2	—	—	—	—	—	0	2
Østrig	—	—	—	—	—	—	0	0
Polen	134	0	111	1	0	—	112	246
Portugal	126	0	13	0	—	18	31	157
Rumænien	10	—	2	—	—	—	2	12
Slovenien	2	—	—	—	—	—	0	2
Slovakiet	39	0	2	—	—	—	2	41
Finland	0	—	—	—	0	—	0	1
Sverige	11	0	—	—	—	—	0	11
Det Forenede Kongerige	217	29	—	36	—	1	65	283
Interreg	1	9	—	—	—	—	9	10
2007-2013	0	1	0	1	0	—	2	2
Belgien	—	—	—	—	—	—	—	—
Bulgarien	—	—	—	—	—	—	—	—
Tjekkiet	—	—	—	—	—	—	—	—
Danmark	—	—	—	0	—	—	0	0
Tyskland	—	—	—	—	—	—	—	—
Estland	—	0	—	—	—	—	0	0
Irland	—	—	—	0	—	—	0	0
Grækenland	—	—	—	—	—	—	—	—
Spanien	—	—	—	—	—	—	—	—
Frankrig	—	—	—	0	—	—	0	0
Italien	—	—	—	—	—	—	—	—
Cypern	—	—	—	—	—	—	—	—
Letland	—	—	—	—	—	—	—	—
Litauen	—	—	—	—	—	—	—	—
Luxembourg	—	—	—	0	—	—	0	0
Ungarn	—	0	—	1	—	—	1	1
Malta	—	—	—	—	—	—	—	—
Nederlandene	—	—	—	—	—	—	—	—
Østrig	—	—	—	—	—	—	—	—
Polen	—	0	—	0	—	—	0	0
Portugal	—	0	—	0	—	—	1	1
Rumænien	—	—	—	—	—	—	—	—
Slovenien	—	—	—	—	—	—	—	—
Slovakiet	—	—	—	—	—	—	—	—
Finland	—	—	—	—	—	—	—	—
Sverige	—	—	—	—	—	—	—	—
Det Forenede Kongerige	—	—	—	—	—	—	—	—
Interreg	—	—	—	—	—	—	—	—
Bekræftet i alt	7 694	494	258	49	91	33	925	8 619

Bemærkning 6 – bilag 4: Samlede finansielle korrektioner gennemført i 2010: Strukturaktiviteter Opdelt efter medlemsstat

(mio. EUR)
Medlemsstat	Kumuleret, ultimo 2009	Finansielle korrektioner gennemført i 2010						Kumuleret, ultimo 2010
Medlemsstat	Kumuleret, ultimo 2009	EFRU	SF	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklingssektionen	I alt 2010	Kumuleret, ultimo 2010
1994-1999	2 144	462	4	5	3	3	476	2 621
Belgien	6	—	—	—	—	—	—	6
Danmark	4	—	—	—	—	—	—	4
Tyskland	300	37	—	—	0	1	38	338
Irland	40	—	—	—	—	—	—	40
Grækenland	521	1	3	—	—	0	4	525
Spanien	293	363	1	0	—	1	365	658
Frankrig	85	—	—	4	—	0	4	89
Italien	483	21	—	—	—	—	21	504
Luxembourg	4	—	—	1	—	—	1	5
Nederlandene	177	—	—	—	—	—	—	177
Østrig	2	—	—	—	—	—	—	2
Portugal	118	20	—	—	1	1	23	141
Finland	1	0	—	—	—	—	0	1
Sverige	1	—	—	—	—	—	—	1
Det Forenede Kongerige	108	11	—	—	1	0	13	120
Interreg	2	7	—	—	—	—	7	9
2000-2006	3 222	80	18	36	87	38	259	3 480
Belgien	8	—	—	0	—	—	0	8
Bulgarien	2	—	—	—	—	—	—	2
Tjekkiet	0	—	—	—	—	—	—	0
Danmark	0	—	—	—	—	—	—	0
Tyskland	10	0	—	—	—	—	0	10
Estland	0	—	—	0	—	—	0	0
Irland	26	—	—	—	—	—	—	26
Grækenland	904	—	—	—	—	—	—	904
Spanien	940	—	16	0	87	8	111	1 051
Frankrig	239	—	—	—	—	9	9	248
Italien	686	79	—	0	—	2	82	768
Cypern	0	—	—	—	—	—	—	0
Letland	3	—	1	—	—	—	1	4
Litauen	1	—	0	—	—	—	0	1
Luxembourg	2	—	—	—	—	—	—	2
Ungarn	41	—	—	—	—	—	—	41
Malta	0	—	—	—	—	—	—	0
Nederlandene	0	—	—	—	—	1	1	1
Østrig	0	—	—	—	—	—	—	0
Polen	90	—	—	—	—	—	—	90
Portugal	95	—	1	—	—	18	18	113
Rumænien	8	—	0	—	—	—	0	8
Slovenien	2	—	—	—	—	—	—	2
Slovakiet	1	—	—	—	—	—	—	1
Finland	0	—	—	—	—	—	—	0
Sverige	11	—	—	—	—	—	—	11
Det Forenede Kongerige	151	—	—	36	—	1	37	188
Interreg	0	0	—	—	—	—	0	0
2007-2013	0	1	0	1	0	—	2	2
Belgien	—	—	—	—	—	—	—	—
Bulgarien	—	—	—	—	—	—	—	—
Tjekkiet	—	—	—	—	—	—	—	—
Danmark	—	—	—	0	—	—	0	0
Tyskland	—	—	—	—	—	—	—	—
Estland	—	0	—	—	—	—	0	0
Irland	—	—	—	0	—	—	0	0
Grækenland	—	—	—	—	—	—	—	—
Spanien	—	—	—	—	—	—	—	—
Frankrig	—	—	—	0	—	—	0	0
Italien	—	—	—	—	—	—	—	—
Cypern	—	—	—	—	—	—	—	—
Letland	—	—	—	—	—	—	—	—
Litauen	—	—	—	—	—	—	—	—
Luxembourg	—	—	—	—	—	—	—	—
Ungarn	—	—	—	1	—	—	1	1
Malta	—	—	—	—	—	—	—	—
Nederlandene	—	—	—	—	—	—	—	—
Østrig	—	—	—	—	—	—	—	—
Polen	—	0	—	—	—	—	0	0
Portugal	—	0	—	0	—	—	1	1
Rumænien	—	—	—	—	—	—	—	—
Slovenien	—	—	—	—	—	—	—	—
Slovakiet	—	—	—	—	—	—	—	—
Finland	—	—	—	—	—	—	—	—
Sverige	—	—	—	—	—	—	—	—
Det Forenede Kongerige	—	—	—	—	—	—	—	—
Interreg	—	—	—	—	—	—	—	—
Gennemført i alt	5 366	542	21	42	90	41	737	6 102

7. FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EU's finansielle risikostyring vedrører:

—	likviditetstransaktioner, som Europa-Kommissionen har foretaget for at gennemføre sit budget

—	långivnings- og låntagningsaktiviteter gennemført af Europa-Kommissionen gennem makrofinansiel bistand, betalingsbalancelån og Euratom-lån

—	Garantifonden for foranstaltninger udadtil og

—	långivnings- og låntagningsaktiviteter gennemført af EU gennem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling).

7.1 POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING

7.1.1 Likviditetstransaktioner

Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner er fastlagt i Rådets forordning nr. 1150/2000 (ændret ved Rådets forordning nr. 2028/2004 og 105/2009) og i finansforordningen (Rådets forordning nr. 1605/2002, ændret ved Rådets forordning nr. 1995/2006, 1525/2007 og 1081/2010) og gennemførelsesbestemmelserne dertil (Kommissionens forordning nr. 2342/2002, ændret ved Kommissionens forordning nr. 1261/2005, 1248/2006 og 478/2007).

Som følge af ovennævnte forordninger finder følgende hovedprincipper anvendelse:

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på en konto, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller hos det af hver medlemsstat udpegede organ. Kommissionen kan disponere over ovennævnte konti udelukkende for at dække sit likviditetsbehov.

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i euro.

—	Bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes.

—	Saldi i andre valutaer end euro anvendes enten til betalinger i samme valuta eller omregnes regelmæssigt til euro.

Ud over konti for egne indtægter har Kommissionen oprettet andre konti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage betalinger, som ikke er medlemsstaternes bidrag til budgettet.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre, at systemet er sikkert, og at opgaverne holdes adskilt i henhold til finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipperne.

Skriftlige retningslinjer og procedurer bestemmer, hvordan forvaltningen af Kommissionens likviditets- og betalingstransaktioner skal finde sted, så finansielle og operationelle risici reduceres, og der sikres et hensigtsmæssigt kontrolniveau. De omfatter forskellige operationelle områder (f.eks. gennemførelse af betalinger og likviditetsstyring, fremskrivning af pengestrømme, forretningskontinuitet osv.), og overensstemmelsen med retningslinjerne og procedurerne kontrolleres regelmæssigt. Der afholdes endvidere møder mellem GD BUDG og GD ECFIN med det formål at drøfte risikostyring og bedste praksis.

BUFI – foreløbigt inkasserede bøder

Fra og med 2010 investeres foreløbigt inkasserede bøder i BUFI, en fond, som er oprettet til formålet, og som forvaltes af GD ECFIN. Bøder, som er modtaget før 2010, bliver stående på særlige bankkonti. Forvaltningen af aktiver vedrørende foreløbigt inkasserede bøder varetages af Kommissionen i overensstemmelse med interne retningslinjer og de retningslinjer for forvaltning af aktiver, som indgår i den serviceniveauaftale, som GD BUDG og GD ECFIN har underskrevet. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som likviditetsstyring, som anvendes af de relevante operative enheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt.

Formålene med arbejdet med at forvalte aktiver er at investere de bøder, som betales til Kommissionen, på en måde, der

a)	sikrer, at midlerne er disponible, når der er brug for dem

b)	sigter mod under normale omstændigheder at give et afkast, som i gennemsnit svarer til afkastet af det såkaldte BUFI Benchmark minus de afholdte omkostninger.

Investeringerne er grundlæggende begrænset til følgende kategorier: tidsindskud hos centralbankerne i euroområdet, agenturer for forvaltning af offentlig gæld i euroområdet, 100 % statsejede eller statsgaranterede banker eller overnationale institutioner, samt obligationer, veksler og indskudsbeviser, som er udstedt af suveræne stater, der skaber en direkte eksponering for statslig gæld i euroområdet, eller som er udstedt af overnationale institutioner.

7.1.2 Låntagnings- og långivningsaktiviteter (makrofinansiel bistand, betalingsbalancelån og Euratom-lån)

Långivnings- og låntagningstransaktionerne såvel som den dertil knyttede likviditetsstyring gennemføres af EU i henhold til de respektive rådsafgørelser, hvis sådanne findes, og interne retningslinjer. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som låntagning, långivning og likviditetsstyring, som anvendes af de relevante operative enheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt. Generelt foretages der ikke nogen risikodækning med hensyn til rente- og kursændringer (hedging), eftersom långivningstransaktionerne finansieres gennem enslydende lånoptagelses- og långivningstransaktioner ("back-to-back"-transaktioner), og der ikke eksisterer nogen åbne rente- eller valutapositioner.

7.1.3 Garantifonden

Reglerne og principperne for forvaltningen af Garantifondens aktiver (se bemærkning 2.3.3) er fastsat i aftalen mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) af 25. november 1994 og de senere ændringer af 17. og 23. september 1996, 8. maj 2002, 25. februar 2008 og 9. november 2010. Garantifonden anvender kun euro. Den investerer udelukkende i denne valuta for at undgå enhver kursrisiko. Forvaltningen af fondens midler skal foregå efter de almindelige forsigtighedsregler, der gælder for finansieringsvirksomhed. Dens formål er bl.a. at reducere risiciene og sikre, at de forvaltede aktiver er tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt kan mobiliseres i betragtning af de forpligtelser, fonden skal kunne opfylde.

7.1.4 EKSF under afvikling

Kommissionen forvalter afviklingen af EKSF's passiver, og EKSF under afvikling kan således ikke optage nye lån med henblik på finansiering. Ny lånoptagelse kan kun foretages med henblik på refinansiering, der skal nedbringe finansieringsudgifterne. Hvad angår transaktioner med likvide midler, anvendes principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at begrænse de finansielle risici.

7.2 MARKEDSRISIKO

Markedsrisiko er risikoen for, at dagsværdien af eller fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedskurser. Markedsrisiko omfatter ikke kun muligheden for tab, men også muligheden for gevinst. Den omfatter valutarisiko, renterisiko og anden prisrisiko. EU er ikke udsat for anden prisrisiko af betydning.

7.2.1 Valutarisiko

Valutarisiko er risikoen for, at EU's transaktioner eller dets investeringers værdi påvirkes af ændringer i valutakurser. Risikoen opstår som følge af ændringen i kursen for én valuta i forhold til en anden.

7.2.1.1 Likviditetstransaktioner

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end euro indsættes på konti til egne indtægter i overensstemmelse med forordningen om egne indtægter. De omregnes til euro, når der er behov for dem at dække gennemførelsen af betalinger i euro. Procedurerne for forvaltningen af disse midler er omhandlet i ovennævnte forordning. I et begrænset antal tilfælde anvendes de direkte til betalinger, der gennemføres i de samme valutaer.

Kommissionen har en række konti i andre EU-valutaer end euro og i amerikanske dollar og schweiziske francs hos forretningsbanker med det formål at gennemføre betalinger i de samme valutaer. Der overføres midler til disse konti afhængigt af de betalinger, der skal gennemføres, og derfor er deres saldi ikke udsat for nogen valutarisiko.

Når der modtages diverse indtægter (bortset fra egne indtægter) i andre valutaer end euro, overføres beløbene enten til Kommissionens konti i de samme valutaer, hvis de skal dække gennemførelse af betalinger, eller de omregnes til euro og overføres til konti i euro. Der overføres midler til forskudskonti i andre valutaer end euro afhængigt af de anslåede lokale betalinger på kort sigt i de samme valutaer. Saldiene på disse konti holdes inden for deres respektive lofter.

BUFI – foreløbigt inkasserede bøder

Da alle bøder pålægges og betales i euro, er der ingen valutarisiko.

7.2.1.2 Låntagnings- og långivningsaktiviteter (makrofinansiel bistand, betalingsbalancelån og Euratom-lån)

De fleste finansielle aktiver og passiver er i euro, så i disse tilfælde er EU ikke udsat for nogen valutarisiko. EU yder imidlertid lån i amerikanske dollar gennem det finansielle instrument Euratom, som finansieres gennem lånoptagelser med et tilsvarende beløb i amerikanske dollar (»back-to-back«-transaktion). Pr. balancedagen var EU ikke udsat for nogen valutarisiko med hensyn til Euratom.

7.2.1.3 Garantifonden

De finansielle aktiver er i euro, så der er ingen valutarisiko.

7.2.1.4 EKSF under afvikling

EKSF under afvikling har en begrænset nettovalutarisiko svarende til 1,43 mio. EUR, der består af boliglån svarende til 1,39 mio. EUR og saldi på anfordringskonti svarende til 0,04 mio. EUR.

7.2.2 Renterisiko

Renterisiko er muligheden for en reduktion af værdipapirers og navnlig obligationers værdi som følge af en rentestigning. Generelt fører højere renter til lavere kurser på obligationer med fast rente og omvendt.

7.2.2.1 Likviditetstransaktioner

Kommissionens finansforvaltning låner ikke penge. Derfor er den ikke udsat for nogen renterisiko. Den har dog renteindtægter fra saldi på sine forskellige bankkonti. Kommissionen har derfor iværksat foranstaltninger, der skal sikre, at renteafkastet af dens bankkonti regelmæssigt afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger.

De konti, som er åbnet hos medlemsstaternes statskasse eller nationale centralbank til indbetaling af egne indtægter, er ikke-rentebærende og gebyrfri. For alle andre konti hos nationale centralbanker afhænger rentesatsen af hver banks specifikke vilkår. Der anvendes variable renter, der tilpasses markedssvingningerne.

For dag-til-dag indskud hos forretningsbanker beregnes renten dagligt. Den er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktlig margen (positiv eller negativ). For de fleste konti beregnes renten i forhold til EONIA (Euro OverNight Index Average) og tilpasses, så den afspejler variationer i denne sats. For visse andre konti er renteberegningen knyttet til ECB's marginalrente for dens vigtigste refinansieringstransaktioner. Som følge heraf er der ingen risiko for, at Kommissionens renteindtægter er lavere end markedsrenten.

BUFI – foreløbigt inkasserede bøder

Der er ingen obligationer med variabel rente i BUFI-porteføljen. Nulkuponobligationer udgjorde 69 % af obligationsporteføljen på balancedatoen.

7.2.2.2 Låntagnings- og långivningsaktiviteter (makrofinansiel bistand, betalingsbalancelån og Euratom-lån)

Låntagning og långivning med variabel rente

EU har på grund af låntagnings- og långivningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver. MFA- og Euratom-låntagning til variabel rente medfører, at EU er udsat for renterisiko. Imidlertid opvejes renterisikoen ved låntagning af de tilsvarende udlån med samme vilkår (»back-to-back«-transaktioner). På balancedatoen havde EU lån (udtrykt i nominelle beløb) med variabel rente til et beløb af 0,86 mia. EUR (2009: 0,96 mia. EUR) med rentetilpasning hver sjette måned.

Låntagning og långivning med fast rente

EU havde også MFA- og Euratom-lån med fast rente til et samlet beløb af 110 mio. EUR i 2010 (2009: 110 mio. EUR) med en løbetid på mellem et og fem år (25 mio. EUR) og over fem år (85 mio. EUR). Mere væsentligt havde EU 10 lån under det finansielle instrument betalingsbalancelån med fast rente til et samlet beløb af 12,05 mia. EUR i 2010 (2009: 9,2 mia. EUR) med en løbetid på op til et år (2 mia. EUR), mellem et og fem år (57 mia. EUR) og over fem år (4,35 mia. EUR).

7.2.2.3 Garantifonden

Gældsværdipapirer i Garantifonden udstedt med variabel rente er underlagt svingningerne i disse renter, mens gældsværdipapirer til fast rente udsætte EU for en renterisiko i forbindelse med dagsværdi. Obligationer med fast rente udgør ca. 93 % af investeringsporteføljen på balancedatoen (2009: 97 %).

7.2.2.4 EKSF under afvikling

På grund af sine aktiviteters art er EKSF under afvikling udsat for renterisiko. Renterisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån med samme vilkår. Hvad angår forvaltningen af aktiver udgør obligationer med fast rente ca. 92 % af værdipapirporteføljen på balancedatoen (2009: 97 %).

7.3 KREDITRISIKO

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af en skyldners eller låntagers manglende betaling af et lån eller en anden kreditlinje (enten hovedstol eller renter eller begge) eller manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse. Misligholdelse omfatter forsinket tilbagebetaling, omlægning af tilbagebetalinger og konkurs.

7.3.1 Likviditetstransaktioner

De fleste af Kommissionens likvide midler holdes i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1150/2000 på konti oprettet af medlemsstaterne til betaling af deres bidrag (egne indtægter). Alle sådanne konti er oprettet hos medlemsstaternes statskasse eller nationale centralbank. Disse institutioner udgør den laveste kreditrisiko/modpartsrisiko for Kommissionen, da risikoen ligger hos medlemsstaterne. For den del af Kommissionens likvide midler, der står på konti i forretningsbanker med henblik på gennemførelse af betalinger, krediteres disse konti på grundlag af »just-in-time«-princippet og forvaltes automatisk af Kommissionens likviditetsstyringssystem. På de enkelte konti står der et minimum af kontanter, som er fastsat efter de gennemsnitlige daglige betalinger, der finder sted over kontiene. Som følge heraf er saldi på sådanne konti fra den ene dag til den anden altid meget lave (mellem 20 mio. EUR og 100 mio. EUR i gennemsnit fordelt på mere end 20 konti), hvorfor Kommissionens risiko er begrænset. Disse beløb skal ses i forhold til de samlede likvide saldi, der svinger mellem 1 mia. EUR og 35 mia. EUR og i forhold til de samlede betalinger, der blev foretaget i 2010, som i alt beløb sig til 120 mia. EUR.

Hertil kommer, at der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbankerne for yderligere at mindske modpartsrisikoen for Kommissionen:

—	Alle forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For at få adgang til udbudsproceduren kræves en kortfristet kreditrating på mindst Moody's P-1 eller tilsvarende (S&P A-1 eller Fitch F1). Der kan under særlige og behørigt begrundede omstændigheder accepteres et lavere niveau.

—	For forretningsbanker, der specifikt udvælges til deponering af foreløbigt inkasserede bøder (begrænsede likvider), kræves generelt en kortfristet kreditrating på mindst S&P AA eller tilsvarende, og der anvendes specifikke foranstaltninger, hvis banker i denne gruppe nedvurderes.

—

I 2009 indførte Kommissionens finansforvaltning et alternativt system til forvaltning af foreløbigt inkasserede bøder for at mindske risikoen på dette område. I medfør af Kommissionens afgørelse K(2009) 4264 forvaltes bøder, der pålægges fra og med den 1. januar 2010, nu under det nye system og indsættes ikke længere på konti i forretningsbanker.

—

Forskudskonti holdes hos lokale banker, der udvælges efter en forenklet udbudsprocedure. Kravene til kreditrating afhænger her af lokale forhold og kan være meget forskellige fra det ene land til det andet. For at begrænse risikoen holdes saldiene på disse konti på det lavest mulige niveau (under hensyntagen til transaktionsbehovene), og de krediteres løbende, ligesom de anvendte lofter revideres årligt.

—	Kreditratingen for de forretningsbanker, hvor Kommissionen har konti, gennemgås mindst én gang om måneden eller oftere, når det er nødvendigt. På grund af finanskrisen blev der indført skærpede kontrolforanstaltninger, som blev opretholdt i 2010.

BUFI – foreløbigt inkasserede bøder

Med hensyn til investeringer af beløb fra midlertidigt inkasserede bøder er EU udsat for en kreditrisiko, som er risikoen for, at en modpart ikke vil være i stand til at betale det fulde beløb ved forfald. Den højeste risikokoncentration vedrører Frankrig og Tyskland, da disse lande tegner sig for henholdsvis 69 % og 25 % af den samlede portefølje.

De vigtigste investeringsgrænser vedrører benchmarklandene (på nuværende tidspunkt Frankrig og Tyskland, der har en AAA/Aaa-rating): op til 100 % af porteføljen. For andre godkendte udstedere (der kræves en minimumsrating på Aa2 (Moody's eller tilsvarende): op til 25 % af porteføljen.

7.3.2 Låntagnings- og långivningsaktiviteter (makrofinansiel bistand, betalingsbalancelån og Euratom-lån)

Kreditrisikoen forvaltes først ved at opnå garantier fra de pågældende lande, når det drejer sig om Euratom-lån, dernæst gennem Garantifonden (makrofinansiel bistand og Euratom-lån) og til sidst gennem EU-budgettet (betalingsbalancelån og, hvis andre foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, makrofinansiel bistand og Euratom-lån). I henhold til lovgivningen om egne indtægter for 2010 ligger loftet for BNI-indtægterne på 1,23 % af medlemsstaternes BNI, og i 2010 blev der anvendt 1,12 % til at dække betalingsbevillingerne. Det betyder, at der pr. 31. december 2010 var en margen på 0,11 % til dækning af denne garanti. Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland blev oprettet i 1994 for at dække risikoen for misligholdelse i forbindelse med låntagning, som finansierer långivning til lande uden for EU. I alle tilfælde formindskes kreditrisikoen gennem muligheden for at trække på EU-budgettet, hvis en skyldner ikke er i stand til at tilbagebetale hele det skyldige beløb. I den forbindelse er EU berettiget til at kræve, at alle medlemsstaterne sikrer opfyldelse af EU's retlige forpligtelse over for långiverne.

De primære modtagere af disse lån er Ungarn, Rumænien og Letland. Disse lande tegner sig for henholdsvis 42 %, 30 % og 22 % af de samlede lån. Hvad angår likviditetstransaktioner, skal retningslinjerne for valg af modparter anvendes. Således vil den pågældende operative enhed kun kunne indgå aftaler med godkendte banker, som anvender tilstrækkelige modpartsbegrænsninger.

7.3.3 Garantifonden

I overensstemmelse med den indgåede aftale mellem EU og EIB om forvaltning af Garantifonden bør alle interbankanbringelser have en rating fra Moody's eller tilsvarende på mindst P-1. Pr. 31. december 2010 blev alle investeringer (124 mio. EUR) foretaget hos sådanne modparter (2009: 153 mio. EUR). Pr. 31. december 2010 investerede fonden i fem kortfristede finansielle instrumenter, og alle sådanne investeringer (69 mio. EUR) blev foretaget hos modparter med en rating fra Moody's eller tilsvarende på mindst P-1. Alle værdipapirer i AFS-porteføljen er i overensstemmelse med de reviderede forvaltningsretningslinjer.

7.3.4 EKSF under afvikling

Kreditrisikoen forvaltes gennem regelmæssig analyse af låntagernes evne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til rentebetaling og tilbagebetaling af kapital. Kreditrisikoen forvaltes også ved at opnå kaution samt landegarantier, selskabsgarantier og personlige garantier. 68 % af de samlede udestående lån er dækket af garantier fra en medlemsstat eller tilsvarende organer (f.eks. offentlige institutioner). 11 % af de udestående lån er ydet til banker eller er garanteret af banker. Hvad angår likviditetstransaktioner, skal retningslinjerne for valg af modparter anvendes. Således vil den pågældende operative enhed kun kunne indgå aftaler med godkendte banker, som anvender tilstrækkelige modpartsbegrænsninger.

7.4 LIKVIDITETSRISIKO

Likviditetsrisiko er den risiko, der opstår som følge af vanskeligheden ved at sælge et aktiv, f.eks. risikoen for, at et bestemt værdipapir eller aktiv ikke kan handles tilstrækkeligt hurtigt på markedet til at undgå et tab eller overholde en forpligtelse.

7.4.1 Likviditetstransaktioner

EU's budgetprincipper sikrer, at den samlede likviditet for året altid er tilstrækkelig til at opfylde alle betalingsforpligtelser. Faktisk er de samlede bidrag fra medlemsstaterne lig med de samlede betalingsbevillinger for regnskabsåret. Medlemsstaternes bidrag modtages dog i tolv månedlige trancher i løbet af året, mens betalingerne varierer. For at sikre, at likviditeten altid kan dække de betalinger, der skal gennemføres i en bestemt måned, er der indført procedurer for regelmæssig udarbejdelse af likviditetsprognoser, og egne indtægter kan om nødvendigt indkræves fra medlemsstaterne på forskud under visse betingelser. Hvad angår Kommissionens likviditetstransaktioner fra dag til dag, sikrer automatiske likviditetsstyringsredskaber i tillæg til ovennævnte, at der fra dag til dag er tilstrækkelige midler på hver af Kommissionens bankkonti.

7.4.2 Låntagnings- og långivningsaktiviteter (makrofinansiel bistand, betalingsbalancelån og Euratom-lån)

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån på samme vilkår (»back-to-back«-transaktioner). For makrofinansiel bistand og Euratom-lån fungerer Garantifonden som en likviditetsreserve (eller et sikkerhedsnet) i tilfælde af låntagernes manglende eller forsinkede betaling. For betalingsbalancelån fastlægger forordning nr. 431/2009 en procedure, der sikrer tilstrækkelig tid til at mobilisere midler via EU-budgettet.

7.4.3 Garantifonden

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiver skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Fonden skal have mindst 100 mio. EUR i en portefølje med en løbetid på < 12 måneder, der skal investeres i pengepolitiske instrumenter. Pr. 31. december 2010 beløb disse investeringer sig til 192 mio. EUR. Mindst 20 % af fondens nominelle værdi skal endvidere bestå af pengepolitiske instrumenter, obligationer med fast rente med en restløbetid på mindre end ét år og obligationer med variabel rente. Pr. 31. december 2010 udgjorde denne andel 32 %.

7.4.4 EKSF under afvikling

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån på samme vilkår ("back-to-back"-transaktioner). Hvad angår aktiver og passiver tilhørende EKSF under afvikling, forvalter Kommissionen likviditetsbehovene på grundlag af et overslag over udbetalinger, som fremkommer gennem konsultationer med de ansvarlige tjenester i Kommissionen.

8 OPLYSNINGER OM TILKNYTTEDE PARTER

8.1 TILKNYTTEDE PARTER

EU's tilknyttede parter er dets konsoliderede enheder og nøglepersoner i disse enheders ledelser (se nedenfor). Transaktioner mellem disse enheder finder sted som led i EU's almindelige transaktioner, og der er i dette tilfælde ikke behov for specifikke oplysningskrav for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler. En liste over disse konsoliderede enheder findes i bemærkning 10.

8.2 VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

Med henblik på at give oplysninger om transaktioner med tilknyttede parter vedrørende nøglepersoner i Europa-Kommissionens ledelse er disse personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1: formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og Domstolens præsident

Kategori 2: næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens øvrige næstformænd

Kategori 3: Rådets generalsekretær, Kommissionens medlemmer, Domstolens dommere og generaladvokater, præsidenten for og medlemmerne af Retten i Første Instans, præsidenten for og medlemmerne af Retten for EU-personalesager, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Kategori 4: Revisionsrettens formand og medlemmer

Kategori 5: institutionernes og agenturernes højst indplacerede tjenestemænd.

Nedenfor gives der en oversigt over disse personers løn og tillæg – yderligere oplysninger kan findes i Den Europæiske Unions Tidende (EFT L 187 af 8.8.1967, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 202/2005 af 18. januar 2005 (EUT L 33 af 5.2.2005), og L 268 af 20.10.1977, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1293/2004 af 30. april 2004 (EUT L 243 af 15.7.2004)). Andre oplysninger findes i tjenestemandsvedtægten, som er offentliggjort på webstedet Europa, og som er det officielle dokument, der beskriver rettighederne og forpligtelserne for alle tjenestemænd ved EU. Ingen nøglepersoner i ledelsen har modtaget præferencelån fra EU.

Løn og tillæg til nøglepersoner i ledelsen

EUR
Løn og tillæg (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	25 351,76	22 963,55 – 23 882,09	18 370,84 – 20 667,20	19 840,51 – 21 126,47	11 681,17 – 18 370,84
Bolig-/udlandstillæg	15 %	15 %	15 %	15 %	16 %
Familietillæg:
Husstandstillæg (% af grundlønnen)	2 % + 170,52	2 % + 170,52	2 % + 170,52	2 % + 170,52	2 % + 170,52
Tillæg for forsørgelsesberettigede børn	372,61	372,61	372,61	372,61	372,61
Førskoletillæg	91,02	91,02	91,02	91,02	91,02
Uddannelsestillæg eller	252,81	252,81	252,81	252,81	252,81
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	505,39	505,39	505,39	505,39	505,39
Retsformandstillæg	ikke relevant	ikke relevant	500 - 810,74	ikke relevant	ikke relevant
Repræsentationstillæg	1 418,07	0 - 911,38	500 - 607,71	ikke relevant	ikke relevant
Årlige rejseomkostninger	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	Ja
Overførsler til medlemsstaterne
Uddannelsestillæg (4)	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af grundlønnen (4)	5 %	5 %	5 %	5 %	5 %
% af grundlønnen uden justeringskoefficient	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %
Repræsentationsudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	ikke relevant	ikke relevant
Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	50 703,52	45 927,10 – 47 764,18	36 741,68 – 41 334,40	39 681,02 –42 252,94	godtgøres
Rejseudgifter for familien	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	25 351,76	22 963,55 – 23 882,09	18 370,84 – 20 667,20	19 840,51 –21 126,47	godtgøres
Rejseudgifter for familien	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Overgangsydelse (% af grundlønnen) (5)	40 % - 65 %	40 % - 65 %	40 % - 65 %	40 % - 65 %	ikke relevant
Sygeforsikring	dækkes	dækkes	dækkes	dækkes	frivillig
Pension (% af grundlønnen før skat)	maks. 70 %	maks. 70 %	maks. 70 %	maks. 70 %	maks. 70 %
Indeholdelser:
Fællesskabsskat	8 % - 45 %	8 % - 45 %	8 % - 45 %	8 % - 45 %	8 % - 45 %
Sygeforsikring (% af grundlønnen)	1,8 %	1,8 %	1,8 %	1,8 %	1,8 %
Særligt fradrag i lønnen	5,07 %	5,07 %	5,07 %	5,07 %	5,07 %
Pensionsfradrag	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	11,3 %
Antal personer pr. 31.12.2010	3	7	91	27	89

9. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDATOEN

På tidspunktet for fremsendelsen af dette regnskab havde Kommissionens regnskabsfører ikke ud over de nedenstående oplysninger konstateret eller fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som kræver, at der fremlægges separate oplysninger i dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket afspejles i de fremlagte oplysninger.

Betalingsbalancelån

I marts 2011 blev der udbetalt yderligere 1,2 mia. EUR til Rumænien under mekanismen for betalingsbalancestøtte med forfaldsdato i april 2018, og i juni 2011 blev det sidste beløb på 150 mio. EUR udbetalt. Desuden anmodede Rumænien i februar 2011 om et opfølgningsprogram med forebyggende finansiel bistand under mekanismen for betalingsbalancestøtte, der skal støtte indsatsen for at sætte gang i den økonomiske vækst. Den 12. maj 2011 besluttede Rådet at stille forebyggende finansiel EU-bistand under mekanismen for betalingsbalancestøtte på op til 1,4 mia. EUR til rådighed for Rumænien (Rådets afgørelse 2011/288/EU). På nuværende tidspunkt agter Rumænien ikke at anmode om udbetaling af nogen rater under programmet for forebyggende finansiel bistand, da der kun vil blive anmodet om beløbene i tilfælde af en væsentlig uforudset forværring af den økonomiske og/eller finansielle situation på grund af faktorer, som de rumænske myndigheder ikke selv er herre over, og som medfører, at der opstår et akut finansieringsbehov. Hvis den finansielle bistand aktiveres, vil den blive ydet i form af et lån med en løbetid på højst syv år. Nedenstående tabel viser afdragsplanen for de 13,4 mia. EUR, som var udbetalt på datoen for offentliggørelse af årsregnskabet.

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)

Den 11. maj 2010 vedtog Rådet en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme til at bevare den finansielle stabilitet i EU (Rådets forordning (EU) nr. 407/2010). Mekanismen er baseret på traktatens artikel 122, stk. 2, og gør det muligt at yde finansiel støtte til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over. Støtten kan ydes i form af et lån eller en kreditlinje, der garanteres af EU-budgettet. Når mekanismen aktiveres, indgår Kommissionen låneaftaler på kapitalmarkederne eller med finansielle institutioner på EU's vegne og udlåner disse midler til den støttemodtagende medlemsstat. Økofin-Rådets konklusioner af 9. maj 2010 begrænser mekanismen til 60 mia. EUR, men artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning begrænser det udestående låne- eller kreditlinjebeløb til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter.

Den 21. november 2010 anmodede Irland om finansiel bistand i henhold til ovennævnte forordning. I Rådets gennemførelsesafgørelse (2011/77/EU) af 7. december 2010 accepteres det at yde Irland et lån på højst 22,5 mia. EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 7½ år. Lånet stilles til rådighed i maksimalt 13 rater. Den første tranche på 5 mia. EUR under den første rate blev udbetalt til Irland den 12. januar 2011 og forfalder i december 2015. Den anden tranche af den første rate på 3,4 mia. EUR blev udbetalt til Irland den 24. marts 2011 og forfalder i april 2018. Den anden rate på 3 mia. EUR, som forfalder i juni 2021, blev udbetalt den 31. maj 2011.

Den 7. april 2011 anmodede Portugal også om finansiel bistand under EFSM, og den 17. maj 2011 accepterede Rådet at yde et lån på højst 26 mia. EUR (se Rådets gennemførelsesafgørelse (2011/344/EU)) med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 7½ år. Lånet stilles til rådighed i tre år i maksimalt 14 rater. Den første tranche af den første rate, som beløb sig til 1,75 mia. EUR, blev udbetalt den 31. maj 2011 og forfalder i juni 2021. Den 1. juni 2011 blev den anden tranche af den første rate, som beløb sig til 4,75 mia. EUR, udbetalt; den forfalder i juni 2016. Nedenstående tabel viser afdragsplanen for de 17,9 mia. EUR, som var udbetalt på datoen for offentliggørelse af årsregnskabet.

Andre finansielle stabiliseringsmekanismer uden indvirkning på EU's regnskab

Selv om det ikke har betydning for EU's regnskab eller EU-budgettet, skal det bemærkes, at en anden finansiel støttepakke, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), er blevet oprettet af medlemsstaterne i euroområdet og andre deltagende medlemsstater. Denne facilitet udløber i juni 2013.

Ovennævnte EFSM-lån til Irland og Portugal blev ydet sammen med en lånefacilitet fra EFSF med en samlet nettoudbetaling på 17,7 mia. EUR for Irland og 26 mia. EUR for Portugal og med en bistand fra Den Internationale Valutafond på henholdsvis 19,5 mia. SDR (ca. 22,5 mia. EUR på grundlag af den kurs, som var gældende ved indgåelsen af aftalen) og 23,7 mia. SDR (ca. 26 mia. EUR) under en udvidet lånefacilitet. Desuden fik Irland også bilaterale lån fra Det Forenede Kongerige (3,3 mia. GBP, dvs. ca. 3,8 mia. EUR), Sverige (600 mio. EUR) og Danmark (400 mio. EUR).

Desuden besluttede Det Europæiske Råd den 24. juni 2011 at indføre en ny permanent krisemekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Den tages i anvendelse medio 2013 og skal erstatte den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Denne mekanisme vil gøre det muligt at yde finansiel bistand til medlemsstater i euroområdet, som er i finansielle vanskeligheder. Støtten vil blive ydet på betingelse af, at der gennemføres et stramt program for økonomiske og skattemæssige justeringer på linje med de eksisterende ordninger. Da denne mekanisme vil få status som juridisk person og vil blive finansieret direkte af medlemsstaterne i euroområdet, får den hverken indvirkning på EU's regnskab eller EU's budget.

Udestående lån, som skal tilbagebetales pr. år, opgjort pr. datoen for offentliggørelse af årsregnskabet

(mia. EUR)
Type lån og modtageren af lånet	Rate	2011	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2021	2025	I alt
Betalingsbalancelån
Ungarn	1.	2,0
	2.		2,0
	3.				1,5
Letland	1.		1,0
	2.			1,2
	3.							0,5
	4.									0,2
	5.
	6.
Rumænien	1.			1,5
	2.							1,0
	3.					1,15
	4.						1,2
	5.						0,15
	Forebyggende bistand
Betalingsbalancelån i alt		2,0	3,0	2,7	1,5	1,15	1,35	1,5	0,0	0,2	13,4
EFSM
Irland	2. (T1)			5,0
	1. (T2)						3,4
	2.								3,0
Portugal	1. (T1)								1,75
Portugal	1. (T2)				4,75
EFSM i alt		0,0	0,0	5,0	4,75	0,0	3,4	0,0	4,75	0,0	17,9
I alt		2,0	3,0	7,7	6,25	1,15	4,75	1,5	4,75	0,2	31,3

10. KONSOLIDEREDE ENHEDER

A. KONTROLLEREDE ENHEDER

1. Institutioner og rådgivende organer

Regionsudvalget

Rådet for Den Europæiske Union

Den Europæiske Unions Domstol

Europa-Kommissionen

Den Europæiske Revisionsret

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Ombudsmand

Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd (6)

2. EU-agenturer

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

Det Europæiske Miljøagentur

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur

Det Europæiske Lægemiddelagentur

Det Europæiske Kemikalieagentur

Fusion for Energy (Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling)

Eurojust

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (6)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer

Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Det Europæiske Jernbaneagentur

EF-Sortsmyndigheden

EF-Fiskerikontrolagenturet

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Det Europæiske Politiakademi (Cepol)

Den Europæiske Politienhed (Europol) (6)

Forvaltningsorganet for Konkurrence og Innovation

Forvaltningsorganet for Uddannelse, Audiovisuelle Medier og Kultur

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd

Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere

Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet

Forvaltningsorganet for Forskning

3. Andre kontrollerede enheder

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling)

B. FÆLLESFORETAGENDER

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER

Fællesforetagendet SESAR

Fællesforetagendet for BCB (6)

Fællesforetagendet Galileo under afvikling

Fællesforetagendet IMI

C. TILKNYTTEDE ORGANER

Den Europæiske Investeringsfond

Fællesforetagendet Clean Sky

Fællesforetagendet Artemis

Fællesforetagendet for ENIAC (6)

11. IKKE-KONSOLIDEREDE ENHEDER

Selv om EU forvalter nedenstående enheders aktiver, opfylder de ikke kravene for at blive konsolideret, og de er derfor ikke medtaget i EU's regnskaber.

11.1 DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er hovedinstrumentet for EU's bistand til udviklingssamarbejde i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Fonden blev oprettet ved Romtraktaten fra 1957 med henblik på at yde teknisk og finansiel bistand, i første omgang til afrikanske lande, som nogle medlemsstater havde historiske bånd til.

EUF finansieres ikke over EU's budget, men ved direkte bidrag fra medlemsstaterne, som fastsættes ved forhandlinger på mellemstatsligt plan. Kommissionen og EIB forvalter EUF's midler. Hver EUF indgås som regel for en femårig periode. Siden indgåelsen af den første partnerskabsaftale i 1964 har EUF-perioderne i reglen fulgt perioderne for partnerskabsaftalerne.

EUF har sin egen finansforordning (EUT L 78 af 19.3.2008), som fastslår, at fondens årsregnskab skal udarbejdes separat fra EU's årsregnskab. EUF's årsregnskab og ressourceforvaltning er underkastet ekstern kontrol fra Revisionsrettens og Europa-Parlamentets side. Balancen og resultatopgørelsen for 8., 9. og 10. EUF vises til orientering:

Balance – 8., 9. og 10. EUF

(mio. EUR)
	31.12.2010	31.12.2009
LANGFRISTEDE AKTIVER	353	196
OMSÆTNINGSAKTIVER	2 151	1 389
Aktiver i alt	2 504	1 585
KORTFRISTET GÆLD	(1 046)	(860)
Passiver i alt	(1 046)	(860)
Nettoaktiver	1 458	725
MIDLER OG RESERVER
Opkrævede fondsmidler	23 879	20 381
Andre reserver	2 252	2 252
Resultat fremført fra tidligere regnskabsår	(21 908)	(18 814)
Regnskabsårets økonomiske resultat	(2 765)	(3 094)
Nettoaktiver	1 458	725

Resultatopgørelse – 8., 9. og 10. EUF

(mio. EUR)
	2010	2009
DRIFTSINDTÆGTER	140	49
DRIFTSUDGIFTER	(3 000)	(3 192)
UNDERSKUD PÅ DRIFTEN	(2 860)	(3 143)
FINANSIELLE AKTIVITETER	95	49
ÅRETS RESULTAT	(2 765)	(3 094)

11.2 SYGEFORSIKRINGSORDNINGEN

Sygeforsikringsordningen er en forsikringsordning for de ansatte ved de forskellige EU-organer. Midlerne tilhører ordningen og kontrolleres ikke af EU, selv om de finansielle aktiver forvaltes af Kommissionen. Ordningen finansieres gennem bidrag fra medlemmerne (de ansatte) og fra arbejdsgiverne (institutioner/agenturer/organer). Et eventuelt overskud forbliver inden for ordningen.

Ordningen har fire separate enheder – hovedenheden dækker de ansatte ved EU's institutioner og agenturer, mens de tre mindre enheder dækker de ansatte ved Det Europæiske Universitet i Firenze, Europaskolerne og ansatte, der arbejder uden for EU, såsom personale ved EU-delegationerne. Ordningens samlede aktiver udgjorde pr. 31. december 2010 286 mio. EUR (2009: 297 mio. EUR).

11.3 DELTAGERGARANTIFONDEN (DGF)

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) er dækket af en Deltagergarantifond (DGF). Dette er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække EU's og deltagernes finansielle risici under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7, idet fondens kapital og renter udgør en sikkerhed for opfyldelse af kontrakten. Alle deltagere i indirekte aktioner i form af tilskud bidrager med 5 % af EU's samlede bidrag til Deltagergarantifondens kapital under aktionens varighed. Deltagerne er dermed ejere af Deltagergarantifonden, mens EU, der repræsenteres af Kommissionen, er eksekutivmyndighed. Pr. 31. december 2010 beløb Deltagergarantifondens samlede aktiver sig til 879 mio. EUR (2009: 580 mio. EUR). Midlerne tilhører Deltagergarantifonden og kontrolleres ikke af EU, selv om de finansielle aktiver forvaltes af Kommissionen.

DEL II

Konsolideret beretning om gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget og forklarende bemærkninger

INDHOLD

Beretning om gennemførelsen af EU's budget:

1.	Resultatet af gennemførelsen af EU's budget

2.	Sammenligning mellem budget og faktiske beløb

Indtægter:

3.	Konsolideret oversigt over gennemførelsen af indtægterne på budgettet

Udgifter:

4.	Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter udgiftsområde i den finansielle ramme

5.	Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter udgiftsområde i den finansielle ramme

6.	Gennemførelse af betalingsbevillinger efter udgiftsområde i den finansielle ramme

7.	Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter udgiftsområde i den finansielle ramme

8.	Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår og udgiftsområde i den finansielle ramme

9.	Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efterpolitikområde

10.	Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter politikområde

11.	Gennemførelse af betalingsbevillinger efter politikområde

12.	Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter politikområde

13.	Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår og politikområde

Institutioner:

14.	Oversigt over gennemførelsen af indtægterne på budgettet efter institution

15.	Gennemførelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger efter udgiftsområde efter institution

Agenturer:

16.	Agenturernes indtægter: budgetoverslag, fordringer og inkasserede beløb

17.	Forpligtelses- og betalingsbevillinger efter agentur

18.	Resultatet af budgetgennemførelsen inklusive agenturerne

Forklarende bemærkninger til beretningen om budgetgennemførelsen:

1.	Budgetprincipper, -strukturer og -bevillinger

2.	Forklaring til beretning om budgetgennemførelsen

KONSOLIDERET BERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (7)

RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

1. Resultatet af gennemførelsen af EU'S budget for 2010

(mio. EUR)
DEN EUROPÆISKE UNION	2010	2009
Regnskabsårets indtægter	127 795	117 626
Betalinger over regnskabsårets bevillinger	(121 213)	(116 579)
Betalingsbevillinger fremført til år N+1	(2 797)	(1 759)
Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra regnskabsåret N–1	741	2 791
Valutakursforskelle i regnskabsåret	23	185
Resultatet af budgetgennemførelsen (8)	4 549	2 264

EU's budgetoverskud tilbagebetales til medlemsstaterne i løbet af det følgende år ved fratrækning fra de beløb, medlemsstaterne skal betale det pågældende år.

2. Sammenligning mellem budget og faktiske beløb

Indtægter

(mio. EUR)

Afsnit

Oprindeligt budget

Endeligt budget

Fastlagte fordringer

Indtægter

Forskel endeligt-faktisk

Indtægter i % af budgettet

Udestående

5=2 – 4

6=4/2

7=3 – 4

1.	Egne indtægter

121 507

119 270

119 950

119 869

– 599

100,50 %

3.	Overskud, saldi og tilpasninger

2 254

1 624

1 460

794

64,79 %

164

4.	Indtægter fra personer. der er knyttet til EU-institutionerne og andre EU-organer

1 178

1 180

1 129

1 123

95,12 %

5.	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration

407

388

– 319

563,54 %

6.	Bidrag og refusion i forbindelse med EU-aftaler og -programmer

3 781

3 512

–3 482

11 707,30 %

269

7.	Morarenter og bøder

123

15 301

1 408

–1 285

1 144,36 %

13 893

8.	Lånoptagelse og långivning

122

9.	Diverse indtægter

–6

119,95 %

I alt

122 937

122 956

142 362

127 795

–4 839

103,94 %

14 566

Udgifter – efter udgiftsområde i den finansielle ramme

(mio. EUR)

Udgiftsområde i den finansielle ramme

Oprindeligt budget

Endeligt budget (9)

Gennemførte betalinger

Forskel endeligt-faktisk

Fremførte bevillinger

Annullerede bevillinger

4=2 – 3

5=3/2

7=2 – 3 – 6

1.	Bæredygtig vækst

47 727

52 103

48 828

3 275

93,71 %

1 905

1 370

2.	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

58 136

59 630

56 647

2 983

95,00 %

2 382

601

3.	Unionsborgerskab, frihed. sikkerhed og retfærdighed

1 398

1 617

1 373

244

84,93 %

199

4.	EU som global partner

7 788

8 101

7 487

615

92,41 %

114

501

5.	Administration

7 889

9 076

7 896

1 180

87,00 %

957

223

6.	Kompensationer

0,00 %

I alt

122 937

130 527

122 231

8 296

93,64 %

5 557

2 739

Efter politikområde

(mio. EUR)

Politikområde

Oprindeligt budget

Endeligt budget (10)

Gennemførte betalinger

Forskel endeligt-faktisk

Bevillinger fremført til 2011

Annullerede bevillinger

4=2 – 3

5=3/2

7=2 – 3 – 6

01	Økonomiske og finansielle anliggender

406

401

289

112

72,11 %

02	Erhvervspolitik

638

771

658

113

85,35 %

03	Konkurrence

104

88,79 %

04	Beskæftigelse og sociale anliggender

8 572

8 543

7 481

1 062

87,57 %

1 019

05	Landbrug og udvikling af landdistrikterne

57 077

58 421

55 611

2 810

95,19 %

2 325

485

06	Energi og transport

3 262

3 369

2 859

510

84,85 %

187

323

Miljø

371

438

358

81,79 %

Forskning

4 138

5 369

4 507

863

83,93 %

848

09	Informationssamfundet og medier

1 597

1 986

1 786

200

89,94 %

197

10	Direkte forskning

392

789

438

351

55,51 %

344

11	Maritime anliggender og fiskeri

819

827

656

172

79,23 %

133

12	Det indre marked

88,66 %

13	Regionalpolitik

28 768

30 709

30 623

99,72 %

14	Beskatning og toldunion

107

136

126

92,53 %

15	Uddannelse og kultur

1 443

1 783

1 572

211

88,16 %

205

16	Kommunikation

210

231

206

89,24 %

17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse

542

664

590

88,84 %

18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

798

840

745

88,70 %

19	Eksterne forbindelser

3 658

3 867

3 683

185

95,23 %

101

Handel

85,06 %

21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande

1 608

1 819

1 708

111

93,90 %

Udvidelse

1 204

1 152

1 130

98,06 %

23	Humanitær bistand

820

978

971

99,30 %

24	Bekæmpelse af svig

88,34 %

25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

188

215

189

87,95 %

26	Kommissionens administration

1 013

1 239

1 044

195

84,24 %

177

Budget

83,82 %

Revision

86,62 %

Statistik

120

148

126

84,99 %

30	Pension og relaterede udgifter

1 214

1 210

1 205

99,63 %

31	Sprogtjenester

389

486

427

87,75 %

Reserver

249

193

0,00 %

193

90	Andre institutioner

2 937

3 496

2 857

639

81,72 %

484

155

I alt

122 937

130 527

122 231

8 296

93,64 %

5 557

2 739

3. Oversigt over gennemførelsen af indtægterne på budgettet for regnskabsåret 2010

(mio. EUR)

Afsnit

Indtægtsbevillinger

Fastlagte fordringer

Indtægter

% af budget indbetalt

Udestående

Oprindelige

Endelige

Det aktuelle regnskabsår

Fremført

I alt

Fra fordringer fra regnskabsåret

Fra fremførte fordringer

I alt

1.	Egne indtægter

121 507

119 270

119 861

119 950

119 846

119 869

100,50 %

3.	Overskud, saldi og tilpasninger

2 254

1 624

1 460

64,79 %

164

4.	Indtægter fra personer. der er knyttet til EU-institutionerne og andre EU-organer

1 178

1 180

1 122

1 129

1 116

1 123

95,12 %

5.	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration

305

102

407

290

388

563,54 %

6.	Bidrag og refusion i forbindelse med EU-aftaler og -programmer

3 507

275

3 781

3 360

153

3 512

11 707,30 %

269

7.	Morarenter og bøder

123

3 460

11 841

15 301

621

786

1 408

1 144,36 %

13 893

8.	Lånoptagelse og långivning

122

9.	Diverse indtægter

119,95 %

I alt

122 937

122 956

129 955

12 407

142 362

126 717

1 078

127 795

103,94%

14 566

Specifikation afsnit 1: Egne indtægter

Kapitel

Indtægtsbevillinger

Fastlagte fordringer

Indtægter

% af budget indbetalt

Udestående

Oprindelige

Endelige

Det aktuelle regnskabsår

Fremført

I alt

Fra fordringer fra regnskabsåret

Fra fremførte fordringer

I alt

11.	Sukkerafgifter

123

146

118,00 %

12.

Told

14 080

15 596

15 507

15 595

15 491

15 514

99,47 %

13.

Moms

13 951

13 277

13 393

100,87 %

14.

BNI

93 353

90 273

90 948

100,75 %

15.	Korrektion af budgetuligevægte

– 128

—

16.	Reduktion af BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige

–3

—

I alt

121 507

119 270

119 861

119 950

119 846

119 869

100,50%

Specifikation afsnit 3: Overskud, saldi og tilpasninger

Kapitel

Indtægtsbevillinger

Fastlagte fordringer

Indtægter

% af budget indbetalt

Udestående

Oprindelige

Endelige

Det aktuelle regnskabsår

Fremført

I alt

Fra fordringer fra regnskabsåret

Fra fremførte fordringer

I alt

30.	Overskud fra foregående regnskabsår

2 254

100,00 %

31.

Momssaldi

– 880

– 917

—

32.

BNI-saldi

241

113

—

128

34.	Justering for manglende deltagelse i RIA-politikker

–4

—

35.	Korrektion til fordel for Det Forenede Kongerige - justeringer

—

37.	Korrektion til fordel for Det Forenede Kongerige – mellemliggende beregning

—

I alt

2 254

1 624

1 460

64,79%

164

4. Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter udgiftsområde i den finansielle ramme

(mio. EUR)

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

Udgiftsområde i den finansielle ramme

Vedtagne bevillinger

Ændringer

(overførsler og ÆB)

Fremført

Formålsbestemte indtægter

Tillægs-bevillinger i alt

Godkendte bevillinger i alt

Vedtagne bevillinger

Ændringer

(overførsler og ÆB)

Fremført

Formålsbestemte indtægter

Tillægs-bevillinger i alt

Godkendte bevillinger i alt

5=3 + 4

6=1 + 2 + 5

11=9 + 10

12=7 + 8 + 11

1	Bæredygtig vækst

64 249

1 929

1 994

66 243

47 727

1 074

932

2 370

3 302

52 103

2	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

59 499

253

2 560

2 813

62 312

58 136

–1 116

2 549

2 611

59 630

3	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 674

151

1 906

1 398

169

177

1 617

4	EU som global partner

8 141

277

8 418

7 788

222

313

8 101

5	Administration

7 889

473

484

8 392

7 889

682

486

1 168

9 076

6	Kompensationer

I alt

141 453

329

5 390

5 719

147 270

122 937

1 774

5 797

7 571

130 527

5. Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter udgiftsområde i den finansielle ramme

(mio. EUR)

Udgiftsområde i den finansielle ramme

Godkendte forpligtelses-bevillinger

Indgåede forpligtelser

Bevillinger fremført til 2011

Annullerede bevillinger

Fra regnskabsårets bevillinger

Fra fremførte bevillinger

Fra formålsbestemte indtægter

I alt

Formålsbestemte indtægter

Fremførsler efter beslutning

I alt

Fra regnskabsårets budgetbevillinger

Fra fremførte bevillinger

Formåls-bestemte indtægter

(EFTA)

I alt

5=2 + 3 + 4

6=5/1

9=7 + 8

10=9/1

14=11 + 12 + 13

15=14/1

1	Bæredygtig vækst

66 243

63 590

799

64 453

97,30 %

1 130

182

1 312

1,98 %

477

478

0,72 %

2	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

62 312

59 406

253

592

60 251

96,69 %

1 968

1 970

3,16 %

0,15 %

3	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 906

1 717

1 795

94,20 %

5,11 %

0,69 %

4	EU som global partner

8 418

8 083

164

8 247

97,97 %

113

154

1,83 %

0,20 %

5	Administration

8 392

7 758

229

7 997

95,30 %

244

254

3,02 %

140

141

1,68 %

6	Kompensationer

0,00 %

I alt

147 270

140 554

328

1 861

142 744

96,93 %

3 528

259

3 787

2,57 %

738

740

0,50 %

6. Gennemførelse af betalingsbevillinger efter udgiftsområde i den finansielle ramme

(mio. EUR)

Udgiftsområde i den finansielle ramme

Godkendte

betalings-bevillinger

Gennemførte betalinger

Bevillinger fremført til 2010

Annullerede bevillinger

Fra regnskabsårets bevillinger

Fra fremførte bevillinger

Fra formålsbestemte indtægter

I alt

Automatiske fremførsler

Fremførsler efter beslutning

Formålsbestemte indtægter

I alt

Fra regnskabsårets bevillinger

Fra fremførte bevillinger

Formålsbestemte indtægter

(EFTA)

I alt

5=2 + 3 + 4

6=5/1

10=7 + 8 + 9

11=10/1

15=12 + 13 + 14

16=15/1

1	Bæredygtig vækst

52 103

47 811

282

735

48 828

93,71 %

125

156

1 624

1 905

3,66 %

709

651

1 370

2,63 %

2	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

59 630

56 014

587

56 647

95,00 %

373

1 963

2 382

3,99 %

586

601

1,01 %

3	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 617

1 299

1 373

84,93 %

101

199

12,33 %

2,74 %

4	EU som global partner

8 101

7 259

147

7 487

92,41 %

114

1,41 %

491

501

6,18 %

5	Administration

9 076

7 088

602

205

7 896

87,00 %

666

281

957

10,54 %

144

223

2,46 %

6	Kompensationer

0,00 %

I alt

130 527

119 472

1 018

1 741

122 231

93,64 %

881

631

4 045

5 557

4,26 %

1 972

756

2 739

2,10 %

7. Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter udgiftsområde i den finansielle ramme

(mio. EUR)

Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår

Regnskabsårets forpligtelser

Udgiftsområde i den finansielle ramme

Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår

Frigørelser/ opskrivninger/ annulleringer

Betalinger

Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang

Forpligtelser indgået i regnskabsåret

Betalinger

Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres

Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang

Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt

1	Bæredygtig vækst

136 903

–2 058

–43 678

91 167

64 453

–5 150

–3

59 300

150 467

2	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

19 541

– 181

–10 280

9 079

60 251

–46 367

13 883

22 963

3	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 662

– 173

– 452

1 037

1 795

– 921

874

1 911

4	EU som global partner

18 462

– 890

–5 231

12 340

8 247

–2 255

5 992

18 332

5	Administration

704

–83

– 607

7 997

–7 289

–1

708

723

6	Kompensationer

I alt

177 272

–3 385

–60 249

113 638

142 744

–61 982

–5

80 757

194 395

8. Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår efter udgiftsområde i den finansielle ramme

(mio. EUR)

Udgiftsområde i den finansielle ramme

< 2004

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

I alt

1	Bæredygtig vækst

781

617

1 461

13 421

2 879

23 288

48 719

59 300

150 467

2	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

1 517

138

688

6 633

13 883

22 963

3	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

151

218

577

874

1 911

4	EU som global partner

786

412

584

1 474

1 727

3 164

4 193

5 992

18 332

5	Administration

708

723

I alt

1 623

1 055

2 116

16 455

4 895

27 359

60 136

80 757

194 395

9. Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter politikområde

(mio. EUR)

Politikområde

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

Vedtagne bevillinger

Ændringer

(overførsler/ ÆB)

Fremført

Formålsbestemte indtægter

Tillægs-bevillinger i alt

Godkendte bevillinger i alt

Vedtagne bevillinger

Ændringer

(overførsler/ ÆB)

Fremført

Formålsbestemte indtægter

Tillægs-bevillinger i alt

Godkendte bevillinger i alt

5=3 + 4

6=1 + 2 + 5

11=9 + 10

12=7 + 8 + 11

01	Økonomiske og finansielle anliggender

449

–6

455

406

–29

401

02	Erhvervspolitik

795

112

907

638

–7

126

140

771

03	Konkurrence

104

04	Beskæftigelse og sociale anliggender

11 274

11 414

8 572

– 790

748

762

8 543

05	Landbrug og udvikling af landdistrikterne

58 081

–2

252

2 548

2 800

60 879

57 077

–1 229

2 548

2 573

58 421

06	Energi og transport

4 950

136

5 089

3 262

– 152

167

259

3 369

Miljø

471

–1

494

371

438

Forskning

5 142

770

5 912

4 138

1 165

1 203

5 369

09	Informationssamfundet og medier

1 628

189

1 817

1 597

279

293

1 986

10	Direkte forskning

383

460

464

847

392

–11

374

409

789

11	Maritime anliggender og fiskeri

1 001

1 005

819

–9

827

12	Det indre marked

–2

13	Regionalpolitik

38 897

39 020

28 768

1 925

30 709

14	Beskatning og toldunion

135

139

107

136

15	Uddannelse og kultur

1 500

317

1 817

1 443

–3

329

343

1 783

16	Kommunikation

218

223

210

231

17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse

677

703

542

664

18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 066

1 128

798

–23

840

19	Eksterne forbindelser

4 264

121

4 450

3 658

142

3 867

Handel

–1

21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande

1 647

–49

139

1 737

1 608

114

154

1 819

Udvidelse

1 022

–6

1 035

1 204

–79

1 152

23	Humanitær bistand

820

245

1 070

820

107

978

24	Bekæmpelse af svig

25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

188

199

188

215

26	Kommissionens administration

1 014

1 111

1 013

123

222

1 239

Budget

–7

Revision

Statistik

141

–5

153

120

148

30	Pension og relaterede udgifter

1 214

–4

1 210

1 214

–4

1 210

31	Sprogtjenester

389

462

389

486

Reserver

749

– 334

415

249

–56

193

90	Andre institutioner

2 937

213

223

3 170

2 937

325

224

549

3 496

I alt

141 453

329

5 390

5 719

147 270

122 937

1 774

5 797

7 571

130 527

10. Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter politikområde

(mio. EUR)

Politikområde

Godkendte forpligtelsesbevillinger

Indgåede forpligtelser

Bevillinger fremført til 2011

Annullerede bevillinger

Fra regnskabsårets bevillinger

Fra fremførte bevillinger

Formålsbestemte indtægter

I alt

Formålsbestemte indtægter

Fremførsler efter beslutning

I alt

Fra regnskabsårets bevillinger

Fra fremførte bevillinger

Formålsbestemte indtægter

(EFTA)

I alt

5=2 + 3 + 4

6=5/1

9=7 + 8

10=9/1

14=11 + 12 + 13

15=14/1

01	Økonomiske og finansielle anliggender

455

440

451

99,07 %

0,32 %

0,60 %

02	Erhvervspolitik

907

785

845

93,14 %

5,68 %

1,18 %

03	Konkurrence

96,87 %

2,15 %

0,98 %

04	Beskæftigelse og sociale anliggender

11 414

11 329

11 378

99,69 %

0,23 %

0,09 %

05	Landbrug og udvikling af landdistrikterne

60 879

58 048

252

580

58 880

96,72 %

1 967

3,23 %

0,05 %

06	Energi og transport

5 089

4 797

4 864

95,57 %

146

215

4,23 %

0,20 %

Miljø

494

447

459

92,78 %

2,60 %

4,62 %

Forskning

5 912

5 141

404

5 545

93,79 %

366

6,19 %

0,02 %

09	Informationssamfundet og medier

1 817

1 624

1 692

93,12 %

121

6,66 %

0,22 %

10	Direkte forskning

847

383

462

54,49 %

385

45,46 %

0,04 %

11	Maritime anliggender og fiskeri

1 005

975

977

97,20 %

0,31 %

2,48 %

12	Det indre marked

98,23 %

1,64 %

0,13 %

13	Regionalpolitik

39 020

38 958

38 981

99,90 %

0,06 %

0,04 %

14	Beskatning og toldunion

139

131

133

95,51 %

1,15 %

3,34 %

15	Uddannelse og kultur

1 817

1 497

144

1 641

90,33 %

173

9,52 %

0,15 %

16	Kommunikation

223

216

217

97,52 %

0,83 %

1,65 %

17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse

703

659

676

96,10 %

1,24 %

2,66 %

18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 128

1 038

1 070

94,84 %

4,71 %

0,45 %

19	Eksterne forbindelser

4 450

4 293

4 359

97,96 %

1,93 %

0,11 %

Handel

97,05 %

1,57 %

1,37 %

21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande

1 737

1 591

1 686

97,07 %

2,83 %

0,10 %

Udvidelse

1 035

1 014

1 023

98,87 %

0,98 %

0,16 %

23	Humanitær bistand

1 070

1 055

1 058

98,90 %

0,20 %

0,90 %

24	Bekæmpelse af svig

98,77 %

0,02 %

1,21 %

25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

199

189

193

97,10 %

2,21 %

0,69 %

26	Kommissionens administration

1 111

1 013

1 070

96,32 %

3,44 %

0,24 %

Budget

94,71 %

4,02 %

1,27 %

Revision

96,29 %

2,55 %

1,16 %

Statistik

153

130

139

90,74 %

5,10 %

4,16 %

30	Pension og relaterede udgifter

1 210

1 205

99,63 %

0,00 %

0,37 %

31	Sprogtjenester

462

388

431

93,39 %

6,24 %

0,37 %

Reserver

415

0,00 %

415

100,00 %

90	Andre institutioner

3 170

2 821

2 911

91,83 %

133

142

4,47 %

117

3,70 %

I alt

147 270

140 554

328

1 861

142 744

96,93 %

3 528

259

3 787

2,57 %

738

740

0,50 %

11. Gennemførelse af betalingsbevillinger efter politikområde

(mio. EUR)

Politikområde

Godkendte betalings- bevillinger

Gennemførte betalinger

Bevillinger fremført til 2011

Annullerede bevillinger

Fra regnskabsårets bevillinger

Fra fremførte bevillinger

Formålsbestemte indtægter

I alt

Automatiske fremførsler

Fremførsler efter beslutning

Formålsbestemte indtægter

I alt

Fra regnskabsårets bevillinger

Fra fremførte bevillinger

Formålsbestemte indtægter

(EFTA)

I alt

5=2 + 3 + 4

6=5/1

10=7 + 8 + 9

11=10/1

15=12 + 13 + 14

16=15/1

01	Økonomiske og finansielle anliggender

401

282

289

72,11 %

16,82 %

11,07 %

02	Erhvervspolitik

771

594

658

85,35 %

12,81 %

1,84 %

03	Konkurrence

104

88,79 %

9,46 %

1,74 %

04	Beskæftigelse og sociale anliggender

8 543

7 353

121

7 481

87,57 %

0,51 %

392

627

1 019

11,93 %

05	Landbrug og udvikling af landdistrikterne

58 421

55 009

580

55 611

95,19 %

332

1 968

2 325

3,98 %

482

485

0,83 %

06	Energi og transport

3 369

2 710

2 859

84,85 %

100

187

5,56 %

313

323

9,59 %

Miljø

438

329

358

81,79 %

5,44 %

12,78 %

Forskning

5 369

4 136

345

4 507

83,93 %

819

848

15,80 %

0,27 %

09	Informationssamfundet og medier

1 986

1 675

1 786

89,94 %

181

197

9,91 %

0,15 %

10	Direkte forskning

789

338

438

55,51 %

305

344

43,58 %

0,91 %

11	Maritime anliggender og fiskeri

827

652

656

79,23 %

4,74 %

121

133

16,03 %

12	Det indre marked

88,66 %

8,81 %

2,53 %

13	Regionalpolitik

30 709

30 611

30 623

99,72 %

0,26 %

0,03 %

14	Beskatning og toldunion

136

117

126

92,53 %

6,98 %

0,49 %

15	Uddannelse og kultur

1 783

1 416

143

1 572

88,16 %

186

205

11,51 %

0,33 %

16	Kommunikation

231

192

206

89,24 %

6,09 %

4,67 %

17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse

664

552

590

88,84 %

6,70 %

4,45 %

18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

840

721

745

88,70 %

8,48 %

2,82 %

19	Eksterne forbindelser

3 867

3 589

3 683

95,23 %

2,16 %

101

2,61 %

Handel

85,06 %

7,01 %

7,92 %

21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande

1 819

1 585

1 708

93,90 %

3,03 %

3,07 %

Udvidelse

1 152

1 113

1 130

98,06 %

1,39 %

0,55 %

23	Humanitær bistand

978

922

971

99,30 %

0,61 %

0,09 %

24	Bekæmpelse af svig

88,34 %

8,55 %

3,11 %

25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

215

171

189

87,95 %

10,39 %

1,66 %

26	Kommissionens administration

1 239

889

110

1 044

84,24 %

122

177

14,27 %

1,50 %

Budget

83,82 %

14,49 %

1,69 %

Revision

86,62 %

11,77 %

1,61 %

Statistik

148

113

126

84,99 %

11,21 %

3,79 %

30	Pension og relaterede udgifter

1 210

1 205

99,63 %

0,00 %

0,37 %

31	Sprogtjenester

486

362

427

87,75 %

11,65 %

0,60 %

Reserver

193

0,00 %

193

100,00 %

90	Andre institutioner

3 496

2 490

286

2 857

81,72 %

331

144

484

13,85 %

117

155

4,43 %

I alt

130 527

119 472

1 018

1 741

122 231

93,64 %

881

631

4 045

5 557

4,26 %

1 972

756

2 739

2,10 %

12. Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter politikområde

(mio. EUR)

Politikområde

Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår

Regnskabsårets forpligtelser

Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt

Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår

Frigørelser/ opskrivninger/ annulleringer

Betalinger

Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang

Forpligtelser indgået i regnskabsåret

Betalinger

Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres

Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang

01	Økonomiske og finansielle anliggender

424

–5

–74

344

451

– 215

236

581

02	Erhvervspolitik

768

–20

– 301

447

845

– 357

488

935

03	Konkurrence

–2

–7

–85

04	Beskæftigelse og sociale anliggender

26 278

–1 501

–7 071

17 706

11 378

– 410

–1

10 967

28 673

05	Landbrug og udvikling af landdistrikterne

17 155

– 227

–9 400

7 528

58 880

–46 211

12 669

20 197

06	Energi og transport

6 713

–99

–2 180

4 435

4 864

– 679

4 184

8 619

Miljø

750

–29

– 225

496

459

– 133

325

821

Forskning

8 407

– 200

–3 019

5 188

5 545

–1 488

4 057

9 245

09	Informationssamfundet og medier

2 411

–65

–1 031

1 315

1 692

– 755

937

2 252

10	Direkte forskning

158

–17

–90

462

– 348

–1

112

163

11	Maritime anliggender og fiskeri

1 620

–64

– 428

1 128

977

– 227

750

1 877

12	Det indre marked

–1

–12

–59

13	Regionalpolitik

93 232

– 114

–30 104

63 013

38 981

– 518

38 462

101 475

14	Beskatning og toldunion

–14

–53

133

–72

15	Uddannelse og kultur

591

–50

– 283

258

1 641

–1 288

353

610

16	Kommunikation

–9

–65

217

– 141

17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse

706

–68

– 337

300

676

– 253

423

723

18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 049

–92

– 220

737

1 070

– 525

545

1 282

19	Eksterne forbindelser

9 034

– 327

–2 398

6 309

4 359

–1 285

3 074

9 383

Handel

–1

–12

–65

21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande

3 391

–95

–1 131

2 166

1 686

– 577

1 109

3 275

Udvidelse

3 173

– 300

– 939

1 934

1 023

– 191

832

2 766

23	Humanitær bistand

513

–19

– 334

160

1 058

– 637

421

581

24	Bekæmpelse af svig

–4

–18

–55

25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

–2

–16

193

– 173

26	Kommissionens administration

168

–15

– 143

1 070

– 901

169

179

Budget

–10

–55

Revision

–1

–10

Statistik

101

–6

–46

139

–79

108

30	Pension og relaterede udgifter

1 205

–1 205

31	Sprogtjenester

–1

–23

431

– 403

90	Andre institutioner

328

–38

– 278

2 911

–2 579

332

344

I alt

177 272

–3 385

–60 249

113 638

142 744

–61 982

-– 5

80 757

194 395

13. Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår og politikområde

(mio. EUR)

Politikområde

<2004

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

I alt

01	Økonomiske og finansielle anliggender

196

236

581

02	Erhvervspolitik

112

229

488

935

03	Konkurrence

04	Beskæftigelse og sociale anliggender

137

350

2 616

701

4 288

9 590

10 967

28 673

05	Landbrug og udvikling af landdistrikterne

1 199

494

5 825

12 669

20 197

06	Energi og transport

105

175

381

797

2 854

4 184

8 619

Miljø

101

138

183

325

821

Forskning

183

117

213

423

792

1 369

2 091

4 057

9 245

09	Informationssamfundet og medier

179

337

664

937

2 252

10	Direkte forskning

112

163

11	Maritime anliggender og fiskeri

282

130

634

750

1 877

12	Det indre marked

13	Regionalpolitik

522

553

884

10 452

729

16 566

33 307

38 462

101 475

14	Beskatning og toldunion

15	Uddannelse og kultur

121

353

610

16	Kommunikation

17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse

164

423

723

18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

167

446

545

1 282

19	Eksterne forbindelser

450

187

215

636

1 074

1 588

2 158

3 074

9 383

Handel

21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande

126

133

203

262

523

873

1 109

3 275

Udvidelse

208

392

623

559

832

2 766

23	Humanitær bistand

124

421

581

24	Bekæmpelse af svig

25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

26	Kommissionens administration

169

179

Budget

Revision

Statistik

108

30	Pension og relaterede udgifter

31	Sprogtjenester

90	Andre institutioner

332

344

I alt

1 623

1 055

2 116

16 455

4 895

27 359

60 136

80 757

194 395

14. Oversigt over gennemførelsen af indtægterne på budgettet efter institution

(mio. EUR)
Institution	Indtægtsbevillinger		Fastlagte fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
Institution	Oprindelige	Endelige	Det aktuelle regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt	% af budget indbetalt	Udestående
Europa-Parlamentet	129	130	158	109	267	154	89	243	186,52 %	24
Det Europæiske Råd og Rådet	54	54	94	7	101	87	6	93	172,12 %	8
Kommissionen	122 675	122 692	129 603	12 291	141 894	126 376	983	127 359	103,80 %	14 534
Domstolen	40	40	44	0	44	44	0	44	110,33 %	0
Revisionsretten	20	20	19	0	19	19	0	19	94,72 %	0
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	10	10	15	0	15	15	0	15	147,07 %	0
Regionsudvalget	7	7	20	0	20	20	0	20	294,94 %	0
Den Europæiske Ombudsmand	1	1	1	0	1	1	0	1	96,40 %	0
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	1	1	1	0	1	1	0	1	68,01 %	0
I alt	122 937	122 956	129 955	12 407	142 362	126 717	1 078	127 795	103,94 %	14 566

15. Gennemførelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger efter institution

Forpligtelsesbevillinger

(mio. EUR)
Institution	Godkendte forpligtelsesbevillinger	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2011				Annullerede bevillinger
	Godkendte forpligtelsesbevillinger	Fra regnskabsårets bevillinger	Fra fremførte bevillinger	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra formåls-bestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	Fra regnskabsårets budgetbevillinger	Fra fremførte bevillinger	Formåls-bestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5=2 + 3 + 4	6=5/1	7	8	9=7 + 8	10=9/1	11	12	13	14=11 + 12 + 13	15=14/1
Europa-Parlamentet	1 752	1 552	9	24	1 586	90,50 %	101	9	111	6,31 %	55	1	0	56	3,19%
Det Europæiske Råd og Rådet	703	593	0	41	634	90,08 %	29	0	29	4,14 %	41	0	0	41	5,79%
Kommissionen	144 100	137 733	319	1 780	139 833	97,04 %	3 395	250	3 645	2,53 %	621	0	1	622	0,43%
Domstolen	331	324	0	1	325	97,89 %	1	0	1	0,44 %	6	0	0	6	1,66%
Revisionsretten	149	138	0	0	138	93,02 %	0	0	0	0,26 %	10	0	0	10	6,72%
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	127	121	0	4	125	98,00 %	0	0	0	0,14 %	2	0	0	2	1,87%
Regionsudvalget	91	79	0	11	90	99,39 %	0	0	0	0,02 %	1	0	0	1	0,59%
Den Europæiske Ombudsmand	9	8	0	0	8	89,65 %	0	0	0		1	0	0	1	10,35%
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	7	6	0	0	6	82,73 %	0	0	0		1	0	0	1	17,27%
I alt	147 270	140 554	328	1 861	142 744	96,93 %	3 528	259	3 787	2,57 %	738	1	1	740	0,50%

Betalingsbevillinger

(mio. EUR)
Institution	Godkendte betalings-bevillinger	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2011					Annullerede bevillinger
	Godkendte betalings-bevillinger	Fra regnskabsårets bevillinger	Fra fremførte bevillinger	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra regnskabsårets bevillinger	Fra fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5=2 + 3 + 4	6=5/1	7	8	9	10=7 + 8 + 9	11=10/1	12	13	14	15=12 + 13 + 14	16=15/1
Europa-Parlamentet	1 938	1 321	165	20	1 507	77,74 %	231	9	111	351	18,10 %	55	25	0	81	4,16 %
Det Europæiske Råd og Rådet	748	543	34	43	620	82,89 %	50	0	31	81	10,76 %	41	7	0	48	6,35 %
Kommissionen	127 031	116 982	732	1 661	119 374	93,97 %	550	622	3 901	5 073	3,99 %	1 855	718	11	2 584	2,03 %
Domstolen	350	307	15	1	323	92,40 %	17	0	1	18	5,24 %	6	3	0	8	2,36 %
Revisionsretten	210	122	60	0	182	86,90 %	16	0	0	17	7,94 %	10	1	0	11	5,15 %
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	134	112	5	4	121	90,36 %	8	0	1	9	6,95 %	2	1	0	4	2,68 %
Regionsudvalget	97	73	5	12	89	92,03 %	7	0	0	7	6,91 %	1	0	0	1	1,06 %
Den Europæiske Ombudsmand	10	8	1	0	8	84,26 %	1	0	0	1	5,23 %	1	0	0	1	10,50 %
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	8	4	1	0	5	61,11 %	1	0	0	1	16,79 %	1	1	0	2	22,10 %
I alt	130 527	119 472	1 018	1 741	122 231	93,64 %	881	631	4 045	5 557	4,26 %	1 972	756	11	2 739	2,10 %

16. agenturernes indtægter: budgetoverslag, fordringer og inkasserede beløb

(mio. EUR)
Agentur	Anslåede indtægter	Fastlagte fordringer	Indbetalte beløb	Udestående	Politik-område
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	137	109	106	4	06
Frontex	93	84	84	0	18
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	18	19	19	0	15
Det Europæiske Politiakademi	8	8	8	0	18
Det Europæiske Kemikalieagentur	75	386	386	0	02
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	58	48	49	0	17
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	16	16	16	0	18
Det Europæiske Miljøagentur	51	46	46	0	07
EF-Fiskerikontrolagenturet	11	10	10	0	11
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	73	74	74	0	17
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	6	6	6	0	04
Tilsynsmyndigheden for Den Europæiske GNSS	9	16	16	0	06
Fusion for Energy	242	273	236	37	08
Eurojust	32	32	32	0	18
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	51	45	45	0	06
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	174	179	179	0	12
Det Europæiske Lægemiddelagentur	208	221	209	12	02
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	8	8	8	0	09
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	20	22	22	0	18
Det Europæiske Jernbaneagentur	24	24	24	0	06
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	15	14	14	0	04
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	56	59	51	8	31
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	20	19	19	0	15
EF-Sortsmyndigheden	13	12	12	0	17
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	21	21	21	0	04
Forvaltningsorganet for Uddannelse, Audiovisuelle Medier og Kultur	49	49	49	0	15
Forvaltningsorganet for Konkurrence og Innovation	16	16	16	0	06
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	29	29	29	0	08
Forvaltningsorganet for Forskning	34	36	34	3	08
Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet	7	7	7	0	17
Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet	10	10	10	0	06
I alt	1 677	1 993	1 929	64

(mio. EUR)
Indtægtstype	Anslåede indtægter	Fastlagte fordringer	Indbetalte beløb	Udestående
Tilskud fra Kommissionen	1 061	1 040	1 037	3
Gebyrindtægter	443	765	751	14
Andre indtægter	173	188	141	47
I alt	1 677	1 993	1 929	64

17. Agenturer: forpligtelses- og betalingsbevillinger efter agentur

(mio. EUR)
Agentur	Forpligtelsesbevillinger			Betalingsbevillinger
Agentur	Bevillinger	Indgåede forpligtelser	Fremført til 2010	Bevillinger	Gennemførte betalinger	Fremført til 2010
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	144	122	22	157	108	48
Frontex	95	89	3	118	82	27
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	21	19	2	21	17	3
Det Europæiske Politiakademi	12	10	2	13	8	3
Det Europæiske Kemikalieagentur	75	71	0	96	77	12
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	58	56	0	76	56	16
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	16	16	0	17	15	1
Det Europæiske Miljøagentur	52	44	8	58	44	13
Den Europæiske Politienhed	93	91	0	93	68	22
EF-Fiskerikontrolagenturet	10	10	0	11	10	1
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	76	74	0	84	71	11
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	6	4	0	6	2	2
Tilsynsmyndigheden for Den Europæiske GNSS	74	67	7	63	45	18
Fusion for Energy	551	550	1	302	192	56
Eurojust	34	31	3	38	28	9
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	55	53	0	53	46	1
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	366	158	0	396	150	35
Det Europæiske Lægemiddelagentur	210	201	0	248	196	45
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	8	8	0	10	8	2
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	20	20	0	27	19	8
Det Europæiske Jernbaneagentur	24	24	0	29	23	5
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	16	15	0	20	15	4
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	56	43	0	60	43	4
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	19	19	0	21	20	1
EF-Sortsmyndigheden	13	12	0	14	11	0
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	22	21	0	27	22	4
Forvaltningsorganet for Uddannelse, Audiovisuelle Medier og Kultur	49	49	0	55	48	6
Forvaltningsorganet for Konkurrence og Innovation	16	15	0	17	15	2
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	29	29	0	32	30	2
Forvaltningsorganet for Forskning	34	33	0	37	32	3
Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet	7	7	0	8	7	1
Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet	10	10	0	11	9	1
I alt	2 271	1 972	49	2 217	1 516	366

(mio. EUR)
Udgiftstype	Forpligtelsesbevillinger			Betalingsbevillinger
Udgiftstype	Bevillinger	Indgåede forpligtelser	Fremført til 2010	Bevillinger	Gennemførte betalinger	Fremført til 2010
Personale	673	656	3	688	649	19
Administrationsudgifter	283	264	2	365	249	93
Aktionsudgifter	1 314	1 052	44	1 165	618	254
I alt	2 271	1 972	49	2 217	1 516	366

18. Resultatet af budgetgennemførelsen inklusive agenturerne

(mio. EUR)
	Den Europæiske Union	Agenturerne	Eliminering af tilskud til agenturerne	I Alt
Regnskabsårets indtægter	127 795	1 929	(1 037)	128 687
Betalinger over regnskabsårets bevillinger	(121 213)	(1 320)	1 037	(121 495)
Betalingsbevillinger fremført til år N+1	(2 797)	(366)	0	(3 164)
Annullering af uudnyttede bevillinger fremført fra regnskabsåret N-1	741	181	0	922
Valutakursforskelle i regnskabsåret	22	0	0	22
Resultat af budgetgennemførelsen	4 549	424	0	4 972

Forklarende bemærkninger til den konsoliderede beretning om budgetgennemførelsen

1. BUDGETPRINCIPPER, -STRUKTURER OG -BEVILLINGER

1.1 RETSGRUNDLAG OG FINANSFORORDNINGEN

Regnskaberne føres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til denne finansforordning. Det almindelige budget, som er EU's vigtigste finanspolitiske instrument, er det dokument, hvori EU's indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes.

Hvert år udarbejder Kommissionen på grundlag af et overslag over det kommende års indtægter og udgifter for alle EU-institutionerne et budgetforslag, som den forelægger for budgetmyndigheden. Rådet vedtager sin holdning til budgetforslaget og sender den til Europa-Parlamentet, som kan godkende det eller vedtage et ændret forslag. Det er formanden for Europa-Parlamentet, der fastslår, at budgettet er endeligt vedtaget, hvorefter det er retsgyldigt. Kommissionen har hovedansvaret for gennemførelsen af budgettet.

1.2 BUDGETPRINCIPPER

EU's almindelige budget hviler på en række grundprincipper:

— Principperne om enhed og et realistisk budget: alle EU's indtægter og udgifter skal samles i ét budgetdokument og bogføres på en budgetpost, og udgifterne ikke må overstige de tildelte bevillinger

— princippet om bruttoopgørelse: dette princip omfatter to regler:

reglen om ikke-formålsbestemt anvendelse, som betyder, at indtægterne ikke skal dække bestemte udgifter (alle indtægterne dækker tilsammen alle udgifterne)

reglen om ikke-modregning, som betyder, at indtægter og udgifter skal opføres i budgettet med deres fulde beløb, og at der ikke kan foretages modregninger

— princippet om etårighed: de opførte bevillinger kun gælder for ét regnskabsår og skal derfor anvendes i løbet af det pågældende år

— princippet om balance: der skal være balance mellem budgettets indtægter og udgifter (de forventede indtægter skal dække betalingsbevillingerne)

— princippet om specificering: de enkelte bevillinger har et bestemt formål og skal anvendes til dette formål

— princippet om én regningsenhed: budgettet opstilles og gennemføres i euro, og regnskaberne aflægges i euro

— princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning: budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

— princippet om klarhed og åbenhed: budgettet, ændringsbudgetterne og det endelige årsregnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1.3 BUDGETTETS STRUKTUR

Budgettet omfatter:

a)	en almindelig oversigt over indtægter

en række sektioner, der er indeholder opgørelser over indtægter og udgifter for hver institution: Sektion I: Parlamentet, Sektion II: Rådet, Sektion III: Kommissionen, Sektion IV: Domstolen, Sektion V: Revisionsretten, Sektion VI: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII: Regionsudvalget, Sektion VIII: Den Europæiske Ombudsmand, Sektion IX: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Indtægterne og udgifterne for hver institution er opdelt i afsnit, kapitler, artikler og konti alt efter deres art eller bestemmelse.

En del af midlerne fra EKSF, der er under afvikling, blev stillet til rådighed på driftsbudgettet for EKSF under afvikling. Kommissionen vedtager hvert år driftsbudgettet efter høring af Rådet og Europa-Parlamentet. Det seneste budget dækkede tidsrummet 1. januar – 23. juli 2002. Fra 24. juli 2002 er indtægterne og udgifterne i forbindelse med driftsbudgettet indregnet i forvaltningsregnskabet for EKSF under afvikling. De resterende forpligtelser, der skal opfyldes, er indregnet i passiverne på balancen.

1.4 BEVILLINGSREGNSKABETS STRUKTUR

1.4.1 Generel oversigt

Det er kun Kommissionens budget, der omfatter både administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De andre institutioner har kun administrationsbevillinger. Budgettet omfatter to forskellige former for bevillinger, nemlig ikke-opdelte bevillinger (IOB) og opdelte bevillinger (OB).

De ikke-opdelte bevillinger skal dække de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). De omfatter alle administrationskapitlerne i Kommissionens sektion og sektionerne for alle de andre institutioner, de etårige bevillinger til EGFL og visse tekniske bevillinger (tilbagebetalinger og udnyttelse af garantien for lånoptagelse/långivning mm.). For så vidt angår regnskabsårets ikke-opdelte bevillinger, er beløbet for forpligtelsesbevillinger det samme som beløbet for betalingsbevillinger.

Opdelte bevillinger er indført for at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år. De skal dække de flerårige transaktioner og omfatter bevillingerne i alle kapitler med undtagelse af kapitel 1 i Kommissionens sektion. De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB):

— Forpligtelsesbevillinger: dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der i overensstemmelse med lovgivningen indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan i henhold til finansforordningens artikel 76, stk. 3, opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det.

— Betalingsbevillinger: dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, som er indgået i løbet af det pågældende regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

1.4.2 Bevillingernes oprindelse

Den vigtigste kilde til bevillinger er EU-budgettet for det aktuelle regnskabsår. Ikke desto mindre er der andre typer af bevillinger, som følger af bestemmelserne i finansforordningen. De stammer fra tidligere regnskabsår eller eksterne kilder:

—	Oprindelige budgetbevillinger for regnskabsåret kan suppleres med overførsler mellem forskellige budgetposter efter de regler, der er fastsat i artikel 22-24 i finansforordningen (forordning nr. 1605/2002 af 25. juni 2002) og ved ændringsbudgetter (omhandlet i finansforordningens artikel 37-38).

—

Bevillinger, som er fremført fra det foregående regnskabsår eller genopført supplerer også det aktuelle budget. Der er tale om i) ikke-opdelte betalingsbevillinger, som kan overføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 9, stk. 4, ii) bevillinger fremført ved beslutning truffet af institutionerne i ét af to tilfælde: hvis de forberedende etaper er afsluttet (finansforordningens artikel 9, stk. 2, litra a)), eller hvis vedtagelsen af retsgrundlaget er forsinket (artikel 9, stk. 2, litra b)). Både forpligtelses- og betalingsbevillinger kan overføres (artikel 9, stk. 3), og iii) bevillinger, der er genopført som følge af frigørelser: Der er tale om genopførelse af forpligtelsesbevillinger vedrørende strukturfondene, som er blevet frigjort. Beløbene kan undtagelsesvis genopføres, hvis Kommissionen har begået en fejl, eller hvis de er nødvendige af hensyn til programmets gennemførelse (finansforordningens artikel 157).

—

Formålsbestemte indtægter, som består af i) restitutionsbeløb, hvor beløbene er formålsbestemte indtægter på den budgetpost, hvor udgifterne oprindeligt påløb, og kan fremføres ubegrænset. ii) EFTA-bevillinger: I aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er der fastsat bestemmelser om finansiel deltagelse fra medlemmernes side i visse af EU-budgettets aktiviteter. De pågældende budgetposter samt de forventede beløb offentliggøres i bilag III til EU's budget. De berørte poster forhøjes med EFTA-bidraget. Bevillinger, der ikke er anvendt ved regnskabsårets udløb, bortfalder og tilbagebetales til EØS-landene. iii) Indtægter fra tredjepart/andre lande, der har indgået aftaler med EU, som indebærer et finansielt bidrag til EU-aktiviteterne. De således modtagne beløb betragtes som indtægter fra tredjepart, som tildeles de pågældende budgetposter (ofte på forskningsområdet) og kan fremføres ubegrænset (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 1, litra a) og d)). iv) Arbejde for tredjemand: Som led i deres forskningsaktiviteter kan EU's forskningscentre udføre arbejde for eksterne organer (finansforordningens artikel 161, stk. 2). Ligesom indtægterne fra tredjepart tildeles indtægter fra arbejde for tredjepart bestemte budgetposter og kan overføres ubegrænset (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 1, litra d)). Og endelig v) bevillinger, der er genopført som følge af tilbagebetaling af acontobeløb: Der er tale om EU-midler, som er tilbagebetalt af modtagerne, og som kan fremføres ubegrænset. Inden for strukturfondene er genopførelsen baseret på en kommissionsbeslutning (finansforordningen artikel 18, stk. 2, og artikel 228 i gennemførelsesbestemmelserne hertil).

1.4.3 De disponible bevillingers sammensætning

— Endelige budgetbevillinger= oprindeligt vedtagne budgetbevillinger + ændringsbudgetter + overførsler.

— Tillægsbevillinger= formålsbestemte indtægter (se ovenfor) + bevillinger fremført fra foregående regnskabsår eller genopført som følge af frigørelser.

— Samlede godkendte bevillinger= endelige budgetbevillinger + tillægsbevillinger.

— Regnskabsårets bevillinger (til beregning af budgetresultatet)= endelige budgetbevillinger + formålsbestemte indtægter.

1.5 GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

Gennemførelsen af budgettet er underlagt finansforordningens artikel 48, stk. 1, hvori det hedder: "Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af budgettet … i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de givne bevillinger". I artikel 50 præciseres det, at Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

1.6 UINDFRIEDE FORPLIGTELSER

Indførelsen af opdelte forpligtelser har medført, at der er opstået en forskel mellem de indgåede forpligtelser og de gennemførte betalinger: Denne forskel, som svarer til de uindfriede forpligtelser, er udtryk for, at der går en vis tid, fra forpligtelserne indgås, til de tilsvarende betalinger foretages.

2. FORKLARING TIL BERETNINGEN OM BUDGETGENNEMFØRELSEN

2.1 RESULTAT AF GENNEMFØRELSEN AF REGNSKABSÅRETS BUDGET (tabel 1)

2.1.1 Generelt

Egne indtægter konteres med de beløb, som i løbet af regnskabsåret krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår. De øvrige indtægter konteres med de beløb, der faktisk opkræves i løbet af regnskabsåret.

Ved beregningen af regnskabsårets saldo omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger til betalinger, hvortil kommer bevillinger til betalinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år. Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger til betalinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. For Den Europæiske Garantifond for Landbrugets vedkommende er der tale om de betalinger, medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober 2009 og den 15. oktober 2010, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar 2011. For udgifter under EGFL kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

Resultatet af gennemførelsen af budgettet består af to dele: EU's regnskabsresultat og resultatet af bidraget fra de EFTA-lande, der er medlemmer af EØS. I henhold til artikel 15 i forordning nr. 1150/2000 om egne indtægter består dette resultat af forskellen mellem:

—	alle regnskabsårets indtægter

—	og de samlede betalinger, der er dækket af det pågældende regnskabsårs bevillinger, forhøjet med de betalingsbevillinger fra samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår.

Det fremkomne tal forhøjes eller nedsættes med følgende:

—	nettobeløbet for annullering af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalinger, der som følge af udsving i eurokursen overstiger de ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår

—	saldoen af regnskabsårets kursgevinster og -tab.

Resultatet af budgetgennemførelsen tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved fradrag i de beløb, de skal betale det pågældende regnskabsår.

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra og arbejde for tredjemand, som pr. definition aldrig bortfalder, er indregnet i tillægsbevillingerne for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført i opgørelserne over budgetgennemførelsen for 2010, og de bevillinger, der er fremført til følgende regnskabsår i opgørelserne over budgetgennemførelsen for 2009. De genanvendte bevillinger og de bevillinger, der genopføres som følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af regnskabsårets resultat.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår viser annulleringer af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Tallet omfatter også faldet i bevillinger fra formålsbestemte indtægter, der er fremført til næste regnskabsår, i forhold til 2009.

2.1.2 Afstemning af resultatet af gennemførelsen af budgettet med det økonomiske resultat

Regnskabsårets økonomiske resultat er beregnet på grundlag af den periodiserede regnskabsførelse. Resultatet af budgetgennemførelsen er derimod baseret på det ændrede kasseregnskabsprincip i overensstemmelse med finansforordningen. Da begge er resultatet af samme underliggende transaktioner, udgør en afstemning mellem dem en nyttig kontrol. Nedenstående tabel viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves.

Afstemning: økonomisk resultat – budgetgennemførelse

(mio. EUR)
	2010	2009 (tilpasset)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	17 232	6 887
Indtægter
Fordringer, som er konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet	(3 132)	(2 806)
Fordringer, som er konstateret i tidligere år, og som er inddrevet i regnskabsåret	1 346	2 563
Periodiserede indtægter (netto)	(371)	436
Udgifter
Påløbne udgifter (netto)	(7 426)	2 951
Udgifter fra foregående år betalt i regnskabsåret	(386)	(432)
Nettoresultat af forfinansiering	(678)	(9 458)
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(2 798)	(1 759)
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	1 760	4 573
Bevægelser i hensættelser	(323)	(329)
Andet	(257)	(153)
Økonomisk resultat for agenturer + EKSF	(418)	(209)
RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF REGNSKABSÅRETS BUDGET*	4 549	2 264

Afstemningsposter – indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere regnskabsår. Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i det aktuelle år, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer konstateret i de foregående år og inddrevet i det aktuelle år skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Periodiserede nettoindtægter består primært af indtjente, men endnu ikke modtagne indtægter vedrørende landbrugsafgifter, egne indtægter og renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede indtægter for det aktuelle år minus tilbageførsel af periodiserede indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

Afstemningsposter – udgifter

Påløbne nettoudgifter består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EU-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til Kommissionen.

Selv om de påløbne udgifter ikke betragtes som budgetudgifter, er de betalinger, der foretages i regnskabsåret i forbindelse med fakturaer registreret i tidligere år en del af regnskabsårets budgetudgifter.

Nettoresultatet af forfinansiering er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i regnskabsåret og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) afviklingen af den forfinansiering, der er betalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal de bevillinger for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregning af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 15 i forordning nr. 1150/2000). Det samme gælder budgetbetalinger foretaget i regnskabsåret fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger.

Bevægelser i hensættelser vedrører skøn ved årets udgang i periodiseringsregnskabet (primært ydelser til medarbejdere), som ikke har nogen indvirkning på budgetregnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivning på aktiver, anskaffelse af aktiver, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt, alt efter om der er tale om budgetregnskabet eller den periodiske regnskabsførelse.

Endelig skal det økonomiske resultat for agenturerne og EKSF, som er indregnet i det konsoliderede økonomiske resultat, ikke indregnes, idet deres budgetgennemførelse ikke er en del af den konsoliderede budgetgennemførelse.

2.2 SAMMENLIGNING MELLEM BUDGET OG FAKTISKE BELØB (tabel 2)

Betalingsbevillingerne i det oprindeligt vedtagne budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 17. december 2009, blev fastsat til et beløb på 122 937 mio. EUR og skal finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløber sig til 121 507 mio. EUR. Overslaget over indtægter og udgifter i det oprindelige budget justeres i løbet af regnskabsåret, og disse ændringer fremlægges i ændringsbudgetterne. Justeringer i de BNI-baserede egne indtægter sikrer, at budgetindtægterne svarer nøjagtigt til budgetudgifterne. I overensstemmelse med princippet om balance skal der være balance mellem budgetindtægter og -udgifter (betalingsbevillinger).

Indtægter:

I løbet af 2010 blev der vedtaget otte ændringsbudgetter. Når de medregnes, beløb de samlede endelige indtægter på budgettet for 2010 sig til 122 956 mio. EUR. Heraf blev i alt 119 270 mio. EUR (dvs. 2 237 mio. EUR mindre end oprindeligt anslået) finansieret ved hjælp af egne indtægter, mens resten blev finansieret ved hjælp af andre indtægter. Det lavere behov for egne indtægter skyldes hovedsagelig, at der blev medtaget 2 254 mio. EUR vedrørende overskuddet for det foregående år.

For så vidt angår egne indtægter, svarede de inddrevne traditionelle egne indtægter stort set til de anslåede beløb, eftersom budgetoverslagene blev ændret i forbindelse med udarbejdelsen af ændringsbudget nr. 4/2010 (de blev forhøjet med 1 516 mio. EUR). Denne justering var hovedsageligt baseret på de nye makroøkonomiske prognoser fra foråret 2010, som var mere optimistiske end de tidligere.

Medlemsstaternes endelige moms- og BNI-betalinger svarer også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskellene mellem de eurokurser, der blev brugt til budgetformål, og de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

Udgifter:

I 2010, det fjerde år i den nuværende programmeringsperiode, var programmerne i fuld gang, og man påbegyndte den endelige afslutning af de gamle programmer. Ved årets udgang udgjorde de uindfriede forpligtelser, som var indgået før 2007, ca. 10 % af de samlede uindfriede forpligtelser.

Hvad angår forpligtelsesbevillinger, blev det oprindelige budget og dermed de politiske mål praktisk talt gennemført som planlagt. Gennemførelsesprocenten, ekskl. den uudnyttede reserve på 415 mio. EUR til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og 28 mio. EUR i uudnyttede formålsbestemte reserver (beløb, som er anbragt i reserven, indtil visse betingelser er opfyldt, og som stadig står i reserven ved regnskabsårets udgang), nåede op på 99,4 %. Justeringerne i løbet af regnskabsåret vedrørte 80 mio. EUR til Den Europæiske Solidaritetsfond, som i sagens natur udgør uforudsete udgifter, og 10 mio. EUR til administrationsudgifter vedrørende oprettelsen af Tjenesten for EU's optræden udadtil samt 10 mio. EUR til Europa-Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Med en samlet gennemførelse på 140 554 mio. EUR er der et uudnyttet beløb på 554 mio. EUR. Efter en fremførsel på 259 mio. EUR til 2011, hvor den største post var Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning til et beløb af 147 mio. EUR, bortfaldt et beløb på 295 mio. EUR.

Gennemførelsesprocenten for betalinger, ekskl. den uudnyttede Nødhjælpsreserve (193 mio. EUR) og formålsbestemte reserver (48 mio. EUR), var på 97,4 % af budgettet, og de samlede bevillinger blev kun ændret i løbet af regnskabsåret i forbindelse med ovennævnte forhøjelse af administrationsudgifterne.

I modsætning til de foregående år skete der ingen nedsættelse af betalingsbevillingerne via et ændringsbudget ved årets udgang. Den vigtigste justering blev foretaget via den samlede overførsel, som forhøjede bevillingerne til regionalpolitikken med 1 125 mio. EUR ved at nedsætte bevillingerne til udvikling af landdistrikterne. Kommissionen forhøjede bevillingerne til Samhørighedsfonden med ca. 600 mio. EUR via interne overførsler. De uudnyttede godkendte bevillinger, ekskl. reserverne, beløb sig til 3 243 mio. EUR, og efter en fremførsel på 1 513 mio. EUR bortfaldt et samlet beløb på 1 730 mio. EUR fordelt på de forskellige udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

En detaljeret analyse af budgettilpasningerne, den relevante kontekst, begrundelsen for tilpasningerne og deres virkning kan findes i Kommissionens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret 2010; del A indeholder en oversigt over budgettet som helhed, mens del B giver en gennemgang af de enkelte udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

2.3 INDTÆGTER (tabel 3)

Indtægterne på Den Europæiske Unions almindelige budget kan opdeles i to kategorier, nemlig egne indtægter og andre indtægter. Dette er fastsat i artikel 311 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder: »Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.« Størstedelen af budgetudgifterne finansieres af egne indtægter. De andre indtægter udgør kun en lille del af den samlede finansiering.

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsindtægter og BNI-indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter sukkerafgifter og told. En korrektionsmekanisme til fordel for Det Forenede Kongerige og en bruttoreduktion i det årlige BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige indgår også som en del af ordningen for egne indtægter.

2.3.1 Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter: Alle konstaterede traditionelle egne indtægter skal bogføres i et regnskab, der føres af de kompetente myndigheder.

—	I det "normale" regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1150/2000: Alle beløb, der er indgået, eller som er dækket af garantier

—	i det "særskilte" regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000: Alle beløb, der endnu ikke er indgået, og/eller som ikke er dækket af garantier; beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, opføres også i dette regnskab.

For så vidt angår det særskilte regnskab fremsender medlemsstaterne en kvartalsvis oversigt til Kommissionen, som omfatter:

—	det restbeløb, der ikke er inddrevet for foregående kvartal

—	de fordringer, der er fastlagt i løbet af det pågældende kvartal

—	korrektioner af beregningsgrundlaget (korrektioner/annullationer) i løbet af det pågældende kvartal

—	afskrevne beløb (som ikke kan overdrages, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning 1150/2000)

—	de beløb, der er inddrevet i løbet af det pågældende kvartal

—	det restbeløb, der skal inddrives ved afslutningen af det pågældende kvartal.

Traditionelle egne indtægter skal registreres på Kommissionens konto hos statskassen eller hos det organ, medlemsstaten har udpeget, senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne blev konstateret (eller inddrevet i tilfælde af det særskilte regnskab). Medlemsstaterne tilbageholder 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsudgifter. Med hensyn til egne indtægter justeres eventualfordringer ud fra sandsynligheden, at de kan inddrives.

2.3.2 Momsbaserede og BNI-baserede indtægter

De momsbaserede egne indtægter beregnes ved at anvende en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag, der fastsættes efter reglerne i artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2007/436/EF. Den ensartede sats er fastsat til 0,30 %. Dette gælder dog ikke for perioden 2007-2013, hvor momsbidragssatsen er fastsat til 0,225 % for Østrig, 0,15 % for Tyskland og 0,10 % for Nederlandene og Sverige. Momsgrundlaget kan for alle medlemsstaters vedkommende kun udgøre 50 % af landets BNI.

De momsbaserede egne indtægter moms beregnes ved at anvende en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag, der fastsættes efter reglerne i artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse af 29. september 2000. Momsgrundlaget kan for alle medlemsstaters vedkommende kun udgøre 50 % af landets BNI.

Den BNI-baserede indtægt er en variabel indtægt, der har til formål at sikre de indtægter, som er nødvendige for i et givet regnskabsår at dække de udgifter, der ikke kan dækkes af de traditionelle egne indtægter, momsindtægterne og diverse andre indtægter. Indtægten beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på samtlige medlemsstaters BNI.

Moms- og BNI-baserede indtægter fastsættes på grundlag af de overslag over moms- og BNI-grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af det foreløbige budgetforslag. Disse overslag revideres senere. Tallene ajourføres i løbet af regnskabsåret gennem et ændringsbudget.

De faktiske tal for moms- og BNI-grundlaget foreligger i det følgende regnskabsår. Kommissionen beregner forskellen mellem det beløb, medlemsstaterne skal betale ifølge de faktiske beregningsgrundlag, og de beløb, de rent faktisk har betalt ifølge de pågældende (reviderede) overslag. Disse moms- og BNI-saldi (positive eller negative) indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne pr. 1. december i det følgende regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. De tidligere beregnede saldi tilpasses, og forskellen indkaldes samtidig med moms- og BNI-saldiene for det foregående regnskabsår.

I forbindelse med kontrollen af momsopgørelser og BNI-tal kan Kommissionen tage forbehold over for medlemsstaterne på visse punkter, som kan få følger for medlemsstaternes bidrag til de egne indtægter. Det kan f.eks. være mangel på acceptable data eller behov for at udvikle en egnet metodologi. Disse forbehold bør opfattes som potentielle krav til medlemsstaterne på et ubestemt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede ressourcer enten i forbindelse med moms- og BNI-saldi eller ved separate indkaldelser.

2.3.3 Korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige

Denne mekanisme reducerer Det Forenede Kongeriges indbetalinger af egne indtægter proportionalt med dets såkaldte »budgetuligevægt« og øger de andre medlemsstaters indbetalinger af egne indtægter tilsvarende. Korrektionsmekanismen til fordel for Det Forenede Kongerige blev indført af Det Europæiske Råd på mødet i Fontainebleau (juni 1984) og ved afgørelsen om egne indtægter af 7. maj 1985, der var et resultat af dette møde. Formålet med denne mekanisme var at reducere Det Forenede Kongeriges budgetuligevægt gennem en nedsættelse af dets indbetalinger til EU. Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene deltager i finansieringen af korrektionen med en nedsat andel (en fjerdedel af deres almindelige andel).

2.4 UDGIFTER (tabel 4 til 13)

2.4.1 Den finansielle ramme for 2007-2013

(mio. EUR)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

1.	Bæredygtig vækst

53 979

57 653

61 696

63 555

63 974

66 964

69 957

2.	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

55 143

59 193

56 333

59 955

60 338

60 810

61 289

3.	EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 273

1 362

1 518

1 693

1 889

2 105

2 376

4.	EU som global partner

6 578

7 002

7 440

7 893

8 430

8 997

9 595

5.	Administration

7 039

7 380

7 525

7 882

8 334

8 670

9 095

6.	Kompensationer

445

207

210

Forpligtelsesbevillinger:

124 457

132 797

134 722

140 978

142 965

147 546

152 312

Betalingsbevillinger i alt:

122 190

129 681

120 445

134 289

134 280

141 360

143 331

I denne afdeling beskrives EU's hovedudgiftskategorier, som præsenteres i overensstemmelse med den opdeling i udgiftsområder, der er fastlagt i den finansielle ramme for 2007-2013. Regnskabsåret 2010 var det fjerde år, der var omfattet af den finansielle ramme for 2007-2013. Det samlede loft for forpligtelsesbevillingerne for 2010 er på 140 978 mio. EUR, hvilket svarer til 1,18 % af BNI. Det tilsvarende samlede loft for betalingsbevillingerne er på 134 289 mio. EUR, dvs. 1,12 % af BNI. Tabellen ovenfor viser den finansielle ramme i løbende priser anslået for 2013.

Udgiftsområde 1 – Bæredygtig vækst

Dette udgiftsområde er inddelt i to adskilte, men indbyrdes forbundne dele:

—	1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som omfatter udgifter til forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, transeuropæiske net, socialpolitik, det indre marked og de dermed forbundne politikker.

—	1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse med henblik på at fremme konvergens for de mindst udviklede medlemsstater og regioner, supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling uden for de mindre velstillede områder og støtte tværregionalt samarbejde.

Udgiftsområde 2 – Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

Udgiftsområde 2 omfatter den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, udvikling af landdistrikterne og miljøforanstaltninger, navnlig Natura 2000. Det beløb, der er øremærket til den fælles landbrugspolitik, afspejler den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i oktober 2002.

Udgiftsområde 3 – Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Det nye udgiftsområde 3 (unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed) afspejler den stigende betydning af visse områder, hvor EU har fået nye opgaver – retlige og indre anliggender, grænsebeskyttelse, immigrations- og asylpolitik, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne. Det er opdelt i to dele:

—	3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed

—	3b. Unionsborgerskab

Udgiftsområde 4 – EU som global partner

Udgiftsområde 4 omfatter alle eksterne foranstaltninger, herunder førtiltrædelsesinstrumenter. Kommissionen foreslog at lade den finansielle ramme omfatte Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), men Rådet og Europa-Parlamentet var enige om at udelade den.

Udgiftsområde 5 – Administration

Denne post omfatter administrationsudgifterne for alle institutioner, pensioner og Europaskolerne. For alle andre institutioner end Kommissionen udgør disse udgifter de samlede udgifter, mens agenturerne og andre organer har både administrations- og driftsudgifter.

Udgiftsområde 6 – Kompensationer

I overensstemmelse med den politiske aftale om, at de nye medlemsstater ikke skal være nettobidragydere til budgettet umiddelbart efter tiltrædelsen, blev der opført et kompensationsbeløb under dette udgiftsområde. Dette beløb kunne udnyttes gennem overførsler til at udligne deres budgetindtægter og -bidrag.

2.4.2 Politikområder

Som led i sin anvendelse af aktivitetsbaseret forvaltning har Kommissionen gennemført aktivitetsbaseret budgetlægning i forbindelse med sine planlægnings- og forvaltningsprocedurer. Aktivitetsbaseret budgetlægning medfører en ny budgetstruktur, hvor budgetafsnit svarer til politikområder og budgetkapitler til aktiviteter.

Formålet med aktivitetsbaseret budgetlægning er at afstikke klare rammer for at føre Kommissionens politiske mål ud i livet enten via retlige, finansielle eller andre offentlige politiske midler. Ved at strukturere Kommissionens arbejde efter aktivitet gives der et klart billede af Kommissionens virksomhed og samtidig en fælles ramme for fastsættelse af prioriteringer. Der bevilges midler til prioriteringer under budgetproceduren, idet aktiviteterne anvendes som byggesten til budgetmæssige formål. Ved at skabe en sådan forbindelse mellem aktiviteter og de midler, der bevilges til dem, sigter den aktivitetsbaserede budgetlægning mod at sikre en endnu mere effektiv anvendelse af Kommissionens midler.

Et politikområde kan defineres som en homogen gruppe af aktiviteter, der udgør dele af Kommissionens arbejde, og som er relevante for beslutningsproceduren. Hvert politikområde svarer generelt til et generaldirektorat og samler i gennemsnit 6-7 individuelle aktiviteter. Disse politikområder er overvejende operationelle, da der i de fleste tilfælde er tale om aktiviteter til fordel for eksterne støttemodtagere inden for de forskellige aktivitetsområder. Driftsbudgettet suppleres med de nødvendige administrationsudgifter for hvert politikområde.

2.5 INSTITUTIONER OG AGENTURER (tabel 14 til 18)

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af EU's almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution inden for rammerne af EU's budget har et særskilt budget. Agenturer har ikke et særskilt budget inden for EU's budget, og de finansieres delvis med budgetstøtte fra Kommissionen.

For at fremlægge alle relevante budgetmæssige data for agenturerne indeholder den budgetmæssige del af det konsoliderede årsregnskab særskilte beretninger om gennemførelsen af individuelle budgetter for de traditionelle agenturer, som indgår i konsolideringen.

(1) Europa-Parlamentet vedtog den 15. december 2010 et budget, hvor EU's kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, som skal inkasseres af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2011. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

(2) Tal som indberettet af medlemsstaterne pr. 31. marts 2011 i SFC 2007.

(3) Der er ikke indsendt indberetninger for 10 programmer, og de ansvarlige myndigheder er blevet anmodet om at indsende disse indberetninger.

(4) Med anvendt justeringskoefficient.

(5) Udbetales i de første tre år efter fratrædelsen.

(6) Konsolideret første gang i 2010.

(7) Det skal bemærkes, at eftersom tallene afrundes til mio. EUR, svarer summen af visse finansielle data i disse budgettabeller ikke nødvendigvis til totalen.

(8) Heraf udgør beløbene for EFTA i alt 9 mio. EUR i 2010 og 11 mio. EUR i 2009.

(9) Inkl. fremførte bevillinger og formålsbestemte indtægter.

(10) Inkl. fremførte bevillinger og formålsbestemte indtægter.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2011.332.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 332

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 14. november 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 332/01	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten — Årsregnskab for den Europæiske Union — Regnskabsåret 2010	1

2011/C 332/02	Rettens revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet — den uafhængige revisors beretning	134