ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2011.332.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 332

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

54. årgang
14. november 2011


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2011/C 332/01

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten — Årsregnskab for den Europæiske Union — Regnskabsåret 2010

1

2011/C 332/02

Rettens revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet — den uafhængige revisors beretning

134

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

14.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 332/1


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

ÅRSREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNION — REGNSKABSÅRET 2010

2011/C 332/01

INDHOLD

Note til det konsoliderede årsregnskab

DEL I:

Konsolideret årsregnskab for den Europæiske Union og forklarende bemærkninger

Balance

Resultatopgørelse

Pengestrømsopgørelse

Bevægelser i nettoaktiver

Bemærkninger til årsregnskabet

DEL II:

Konsolideret beretning om gennemførelsen af den Europæiske Unions budget og forklarende bemærkninger

Beretning om budgetgennemførelsen

Forklarende bemærkninger til beretningen om budgetgennemførelsen

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2010 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de forskellige institutioner og organer har meddelt i henhold til artikel 129, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit VII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, som er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for disse institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, som viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver og budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens regnskab, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling.

Philippe TAVERNE

Regnskabsfører for Europa-Kommissionen

DEL I

Konsolideret årsregnskab for den Europæiske Union og forklarende bemærkninger

INDHOLD

Balance

Resultatopgørelse

Pengestrømsopgørelse

Bevægelser i nettoaktiver

Bemærkninger til årsregnskabet:

1.

Væsentlige regnskabspolitikker

2.

Bemærkninger til balancen 24

3.

Bemærkninger til resultatopgørelsen

4.

Bemærkninger til pengestrømsopgørelsen

5.

Elementer uden for balancen

6.

Finansielle korrektioner og inddrivelser

7.

Finansiel risikostyring

8.

Oplysning om tilknyttede parter

9.

Begivenheder efter balancedatoen

10.

Konsoliderede enheder

11.

Ikke-konsoliderede enheder

BALANCE

(mio. EUR)

 

Bemærkning

31.12.2010

31.12.2009

(tilpasset)

LANGFRISTEDE AKTIVER:

Immaterielle aktiver

2.1

108

72

Materielle anlægsaktiver

2.2

4 813

4 859

Langsigtede investeringer

2.3

2 555

2 379

Lån

2.4

11 640

10 764

Langsigtet forfinansiering

2.5

44 118

41 544

Langfristede tilgodehavender

2.6

40

55

 

 

63 274

59 673

OMSÆTNINGSAKTIVER:

Lagerbeholdninger

2.7

91

77

Kortsigtede investeringer

2.8

2 331

1 791

Kortsigtet forfinansiering

2.9

10 078

9 436

Kortfristede tilgodehavender

2.10

13 501

8 958

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

2.11

22 063

23 372

 

 

48 064

43 634

AKTIVER I ALT

 

111 338

103 307

LANGFRISTET GÆLD:

Ydelser til medarbejdere

2.12

(37 172)

(37 242)

Langfristede hensættelser

2.13

(1 317)

(1 469)

Langfristede finansielle forpligtelser

2.14

(11 445)

(10 559)

Anden langfristet gæld

2.15

(2 104)

(2 178)

 

 

(52 038)

(51 448)

KORTFRISTET GÆLD:

Kortfristede hensættelser

2.16

(214)

(213)

Kortfristede finansielle forpligtelser

2.17

(2 004)

(40)

Diverse kreditorer

2.18

(84 529)

(93 884)

 

 

(86 747)

(94 137)

PASSIVER I ALT

 

(138 785)

(145 585)

NETTOAKTIVER

 

(27 447)

(42 278)

Reserver

2.19

3 484

3 323

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (1)

2.20

(30 931)

(45 601)

NETTOAKTIVER

 

(27 447)

(42 278)

Se nærmere oplysninger om tilpasning af visse tal for 2009 i bemærkning 2.5.2, 2.9.2, 2.10.3 og 3.4.1.

RESULTATOPGØRELSE

(mio. EUR)

 

Bemærkning

2010

2009

(tilpasset)

DRIFTSINDTÆGTER

Egne indtægter og indtægter fra bidrag

3.1

122 328

110 537

Andre driftsindtægter

3.2

8 188

7 532

 

 

130 516

118 069

DRIFTSUDGIFTER

Administrationsudgifter

3.3

(8 614)

(8 133)

Driftsudgifter

3.4

(103 764)

(102 504)

 

 

(112 378)

(110 637)

OVERSKUD PÅ DRIFTEN

 

18 138

7 432

Finansielle indtægter

3.5

1 178

835

Finansielle udgifter

3.6

(661)

(594)

Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere

2.12

(1 003)

(683)

Andel af nettounderskud fra joint ventures og tilknyttede organer

3.7

(420)

(103)

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

 

17 232

6 887

Se nærmere oplysninger om tilpasning af visse tal for 2009 i bemærkning 2.5.2, 2.9.2, 2.10.3 og 3.4.1.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

(mio. EUR)

 

Bemærkning

2010

2009

(tilpasset)

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

17 232

6 887

Pengestrømme fra driften

4.2

 

 

Nedskrivning

 

28

22

Afskrivning

 

358

448

(Tilbageførsel af) tab på investeringer

 

0

(17)

(Stigning)/fald i lån

 

(876)

(7 199)

(Stigning)/fald i langsigtet forfinansiering

 

(2 574)

(12 521)

(Stigning)/fald i langfristede tilgodehavender

 

15

(10)

(Stigning)/fald i lagerbeholdninger

 

(14)

7

(Stigning)/fald i kortsigtet forfinansiering

 

(642)

827

(Stigning)/fald i kortfristede tilgodehavender

 

(4 543)

2 962

Stigning/(fald) i langfristede hensættelser

 

(152)

128

Stigning/(fald) i langfristede finansielle forpligtelser

 

886

7 210

Stigning/(fald) i anden langfristet gæld

 

(74)

(48)

Stigning/(fald) i kortfristede hensættelser

 

1

(134)

Stigning/(fald) i kortfristede finansielle forpligtelser

 

1 964

(79)

Stigning/(fald) i diverse kreditorer

 

(9 355)

4 207

Det foregående års budgetoverskud bogført som ikke-likvid indtægt

 

(2 254)

(1 796)

Andre ikke-likvide bevægelser

 

(149)

54

Stigning/(fald) i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere

 

(70)

(313)

Investeringsaktiviteter

4.3

 

 

(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver

 

(374)

(464)

(Stigning)/fald i langsigtede investeringer

 

(176)

(284)

(Stigning)/fald i kortsigtede investeringer

 

(540)

(239)

NETTOPENGESTRØM

 

(1 309)

(352)

Nettostigning/(fald) i kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

 

(1 309)

(352)

Kassebeholdning og likvide midler ved årets begyndelse

2.11

23 372

23 724

Kassebeholdning og likvide midler ved årets udgang

2.11

22 063

23 372

Se nærmere oplysninger om tilpasning af visse tal for 2009 i bemærkning 2.5.2, 2.9.2, 2.10.3 og 3.4.1.

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

(mio. EUR)

 

Reserver (A)

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (B)

Nettoaktiver = (A) + (B)

Dagsværdireserve

Andre reserver

Akkumuleret overskud / (underskud)

Regnskabsårets økonomiske resultat

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2008

41

3 074

(63 225)

12 686

(47 424)

Bevægelser i Garantifondens reserve

 

196

(196)

 

0

Bevægelser i dagsværdien

28

 

 

 

28

Andet (tilpasset)

 

(1)

28

 

27

Tildeling af det økonomiske resultat for 2008

 

(15)

12 701

(12 686)

0

Budgetresultat for 2008 krediteret medlemsstaterne

 

 

(1 796)

 

(1 796)

Regnskabsårets økonomiske resultat (tilpasset)

 

 

 

6 887

6 887

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2009 (tilpasset)

69

3 254

(52 488)

6 887

(42 278)

Bevægelser i Garantifondens reserve

 

273

(273)

 

0

Bevægelser i dagsværdien

(130)

 

 

 

(130)

Andet

 

4

(21)

 

(17)

Tildeling af det økonomiske resultat for 2009 (tilpasset)

 

14

6 873

(6 887)

0

Budgetresultat for 2009 krediteret medlemsstaterne

 

 

(2 254)

 

(2 254)

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

 

 

17 232

17 232

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2010

(61)

3 545

(48 163)

17 232

(27 447)

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

INDHOLD

1.

Væsentlige regnskabspolitikker

2.

Bemærkninger til balancen

3.

Bemærkninger til resultatopgørelsen

4.

Bemærkninger til pengestrømsopgørelsen

5.

Elementer uden for balancen

6.

Finansielle korrektioner og inddrivelser

7.

Finansiel risikostyring

8.

Oplysning om tilknyttede parter

9.

Begivenheder efter balancedatoen

10.

Konsoliderede enheder

11.

Ikke-konsoliderede enheder

1.   VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1   LOVGIVNINGEN OG FINANSFORORDNINGEN

Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab omfatter regnskaberne for Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling). Disse regnskaber føres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til denne finansforordning.

Den Europæiske Union har i overensstemmelse med finansforordningens artikel 133 opstillet sit konsoliderede årsregnskab for 2010 på grundlag af en regnskabspraksis, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS) og IFRS-standarderne, International Financial Reporting Standards. Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes på alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre, at bestemmelserne for regnskabsførelse, værdiansættelse og aflæggelse af regnskaberne anvendes ensartet, således at proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet kan samordnes. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

1.2   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som kan være nyttige for en bred vifte af brugere. For et offentligt organ som EU er formålet mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at bevise organets ansvarlighed for de ressourcer, det har fået betroet. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet. Finansforordningens artikel 124 omhandler de regnskabsprincipper, der skal anvendes ved opstillingen af årsregnskaberne, dvs. principperne om:

going concern

forsigtighed

kontinuitet i regnskabsmetoderne

anvendelse af sammenlignelige oplysninger

væsentlighed

bruttoprincippet

indhold frem for formalia

periodisering.

For at kunne opstille et konsolideret årsregnskab i overensstemmelse med ovennævnte regler og principper skal ledelsen udarbejde en række overslag, som påvirker de rapporterede beløb for visse poster i den konsoliderede balance og den konsoliderede resultatopgørelse, samt de relaterede oplysninger om eventualforpligtelser eller eventualaktiver.

1.3   KONSOLIDERING

Anvendelsesområdet for konsolidering

EU's konsoliderede regnskab omfatter alle kontrollerede enheder (institutioner og agenturer), tilknyttede organer og joint ventures; på nuværende tidspunkt er der i alt 43 kontrollerede enheder, 5 joint ventures og 4 tilknyttede organer. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 10. Anvendelsesområdet for konsolideringen er blevet øget med tre kontrollerede enheder (en institution og to agenturer), et tilknyttet organ og et joint venture i forhold til 2009. Virkningen af disse forøgelser på det konsoliderede regnskab var ikke væsentlig.

Kontrollerede enheder

Beslutningen om at medtage en enhed i anvendelsesområdet for konsolideringen er baseret på kontrolbegrebet. Kontrollerede enheder er alle de enheder, hvori EU direkte eller indirekte har beføjelse til at styre såvel drift som økonomi og dermed få udbytte af enhedernes aktiviteter. Denne beføjelse skal kunne udøves umiddelbart. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige indikatorer for, at EU udøver kontrol, er oprettelse af enheden via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning, finansiering af enheden over EU's almindelige budget, stemmerettigheder i de styrende organer, revision udført af Den Europæiske Revisionsret og decharge meddelt af Europa-Parlamentet. Det er klart, at der skal foretages en vurdering af hver enkelt enhed for at afgøre, om det er nok, at et af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt, for at der er tale om kontrol.

Ud fra denne synsvinkel betragtes EU-institutionerne (med undtagelse af Den Europæiske Centralbank) og agenturerne (med undtagelse af agenturerne fra den tidligere anden søjle) som værende underlagt Den Europæiske Unions kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling) betragtes endvidere også som en kontrolleret enhed.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. Urealiserede gevinster og tab på transaktioner mellem enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Joint ventures

Et joint venture er et kontraktligt arrangement, hvori EU og en eller flere (risikovillige) parter er fælles om at drive en økonomisk aktivitet, som er underlagt fælles kontrol. Fælles kontrol er en kontraktligt fastsat deling af den direkte eller indirekte kontrol med en aktivitet, der omfatter mulighed for tjenesteydelser.

Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af equity-metoden og indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's andel af over- eller underskud i de fælles kontrollerede enheder indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i EU's reserver. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, forringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af det pågældende joint venture i EU's regnskab på balancedatoen.

Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets fælles kontrollerede enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke. Regnskabspraksis for joint ventures kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, hvori EU direkte eller indirekte har en betydelig indflydelse, men ingen kontrol. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis Europa-Kommissionen direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne.

Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af equity-metoden og indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's andel af de tilknyttede organers over- eller underskud indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i EU's reserver. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, forringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af det tilknyttede organ i EU's regnskab på balancedatoen. Modtagne udlodningsbeløb fra et tilknyttet organ nedbringer investeringens regnskabsmæssige værdi. Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets tilknyttede organer er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Regnskabspraksis for tilknyttede organer kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder. I tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalinvesteringsfond, har EU ikke ønske om at øve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, der kategoriseres som instrumenter, der besiddes med handel for øje (AFS, dvs. available for sale), hvorfor equity-metoden ikke anvendes.

Ikke-konsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de dog ikke omfattet af det konsoliderede regnskab (se bemærkning 11 for yderligere oplysninger om de relevante beløb).

1.4   GRUNDLAGET FOR OPSTILLINGEN AF ÅRSREGNSKABET

1.4.1    Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og rapporteringsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, idet euroen er EU's funktionelle valuta og rapporteringsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, som er gældende ved årets udgang, indregnes i resultatopgørelsen.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for bygninger, installationer og udstyr samt immaterielle anlægsaktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af de gældende valutakurser pr. 31. december:

Vekselkurs i forhold til euro

Valuta

31.12.2010

31.12.2009

BGN

1,9558

1,9558

CZK

25,0610

26,4730

DKK

7,4535

7,4418

EEK

15,6466

15,6466

GBP

0,8607

0,8881

HUF

277,9500

270,4200

LVL

0,7094

0,7093

LTL

3,4528

3,4528

PLN

3,9750

4,1045

RON

4,2620

4,2363

SEK

8,9655

10,2520

CHF

1,2504

1,4836

JPY

108,6500

133,1600

USD

1,3362

1,4406

Ændringer i dagsværdien af monetære værdipapirer i fremmed valuta, der er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), og som vedrører omregningsforskelle, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskellene vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver og forpligtelser, der holdes til dagsværdi gennem resultatet, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver, der er klassificeret som besiddet med handel for øje, medtages i dagsværdireserven.

1.4.2    Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og ledelsens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til, forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, finansielle risici forbundet med lageropgørelser og tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og bygninger, installationer og udstyr. De faktiske resultater kan vise sig at være forskellige fra overslagene. Ændringer i overslagene indarbejdes i den periode, hvor man får kendskab til ændringerne.

1.5   BALANCEN

1.5.1    Immaterielle aktiver

Erhvervede softwarelicenser opføres til kostpris minus samlede afdrag og afskrivningstab. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid. Immaterielle aktiver, som er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt. De omkostninger, som kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af ledelsen planlagte anvendelse. Omkostninger forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger indregnes som udgifter, efterhånden som de afholdes.

1.5.2    Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr opføres til den historiske anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivning og værdiforringelse. Den historiske anskaffelsesværdi omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen eller opførelsen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnet som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller mulighed for tjenesteydelser vil tilfalde EU, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvori udgifterne er afholdt. Da EU ikke låner penge til at finansiere erhvervelse af materielle anlægsaktiver, er der ingen låneomkostninger forbundet med sådanne køb.

Grunde og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, så anskaffelsesværdien fordeles på den resterende værdi i henhold til den skønsmæssige levetid, som følger:

Afskrivningssatser

Type af aktiver

Lineære afskrivningssatser

Ejendomme

4 %

Installationer, maskiner og udstyr

10 % til 25 %

Møbler

10 % til 25 %

Inventar og tilbehør

10 % til 33 %

Transportmateriel

25 %

Computerhardware

25 %

Andre materielle aktiver

10 % til 33 %

Gevinst eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasing af materielle aktiver, hvor EU bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for indgåelse af leasingaftalen til den laveste værdi af dagsværdien for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Hver leasingbetaling fordeles mellem restgælden og de finansielle afgifter, så der fremkommer en konstant sats på den udestående finanssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i anden gæld (langfristet og kortfristet). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

1.5.3    Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver

Aktiver med ubestemt levetid amortiseres ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Nedskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelig. Tab som følge af værdiforringelse indregnes til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle anlægsaktivers samt ejendommes, installationers og udstyrs restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, såfremt den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der var indregnet i de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4    Investeringer

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint ventures

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint ventures regnskabsføres efter equity-metoden. Equity-omkostningerne justeres med henblik på at afspejle stigningen eller faldet i nettoaktiverne for de tilknyttede organer og joint ventures, der kan henføres til EU efter den første indregning, hvis der er tegn på værdiforringelse, og nedskrives om nødvendigt til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen ikke længere er relevant på et senere tidspunkt, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet indregnet.

Investeringer i risikokapitalfonde

Klassifikation og måling

Investeringer i risikokapitalfonde klassificeres som aktiver, der besiddes med handel for øje (se 1.5.5), og regnskabsføres derfor til dagsværdi, mens gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder omregningsforskelle) indregnes i dagsværdireserven.

Dagsværdi

Eftersom investeringer i risikokapitalfonde ikke har en noteret markedsværdi på et aktivt marked, værdiansættes de linje for linje til den laveste værdi af anskaffelsesværdien og den identificerbare nettoaktivværdi (NAV). Urealiserede gevinster, som skyldes dagsværdimålingen, indregnes gennem reserverne, og urealiserede tab vurderes med hensyn til værdiforringelse for at afgøre, om de bør indregnes som værdiforringelsestab i resultatopgørelsen eller som ændringer i dagsværdireserven.

1.5.5    Finansielle aktiver

Klassifikation

EU klassificerer sine finansielle aktiver i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS-aktiver). Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første indregning og revurderes pr. hver balancedag.

i)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet

Et finansielt instrument klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis EU betegner det således. Afledte finansielle aktiver hører også til i denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

ii)   Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU tilvejebringer penge, varer eller tjenesteydelser direkte til debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet. De er inkluderet i de langfristede aktiver, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

iii)   Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår havde EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

iv)   Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikke-afledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er rubriceret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU har til hensigt at afhænde dem. Investeringer i ikke-konsoliderede enheder og andre egenkapitalinvesteringer (f.eks. risikokapitaltransaktioner), der ikke bogføres ved hjælp af equity-metoden, klassificeres også som AFS-aktiver.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, hold-til-udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Udlån indregnes, når låntagerne får et kontant beløb. Finansielle instrumenter indregnes først til dagsværdi plus transaktionsomkostninger for alle de finansielle aktiver, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet. Finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatet, regnskabsføres til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne bogføres under udgifter i resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsvilkår, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige kontantbetalinger skønnet ved hjælp af den gældende markedsrentesats for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Lån ydet gennem lånoptagelse måles til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

»Markedsmiljøet« for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, som bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da udlånerne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne; EU kan kun låne penge med henblik på udlån til samme rente (f.eks. betalingsbalancelån) eller en lavere rente end på det kommercielle marked (f.eks. lån fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) i 2011). Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's lån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som Europa-Kommissionen skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner i forbindelse med EFSM-lån, betalingsbalancelån og andre tilsvarende lån, desuden være den faktisk anvendte rente.

Desuden sker der for betalingsbalancelån, Euratom-lån og lån i forbindelse med makrofinansiel bistand en opvejning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om "back-to-back"-transaktioner. Den effektive rente for ydede lån er således lig med den effektive rente for den tilsvarende låntagning. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter indregnes ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, og EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten.

Efterfølgende måling

i)

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet regnskabsføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle instrumenter til dagsværdi gennem resultatet« indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

ii)

Lån og tilgodehavender og hold-til-udløb-investeringer regnskabsføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode. I tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som »back-to-back«-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløbene er ikke væsentlige. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

iii)

Hold-til-udløb-investeringer – EU har på nuværende tidspunkt ingen hold-til-udløb-investeringer.

iv)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS), indregnes efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien af AFS-aktiver indregnes i resultatopgørelsen. Når aktiver, der er klassificeret som AFS-aktiver, sælges eller nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev indregnet i dagsværdireserven, indregnes i resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der beregnes efter den effektive rentemetode, indregnes i resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-aktiver indregnes fra det tidspunkt, hvor EU's ret til at modtage betaling er fastslået.

Dagsværdien af noterede investeringer på et aktivt marked baseres på budprisen. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer), ansætter EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Når dagsværdien af investeringer i aktier, som ikke er noteret på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse.

Nedskrivning af finansielle aktiver

EU vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktivt bliver udelukkende nedskrevet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt.

a)   Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som regnskabsføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet indregnes i resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, som er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, som kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af omkostninger forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

b)   Aktiver regnskabsført til dagsværdi

For egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som AFS-aktiver, tages der ved vurderingen af, om aktierne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i aktiens dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle AFS-aktiver, bliver det akkumulerede tab, der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab, som tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, fjernet fra reserverne og indregnet i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på aktier, der er indregnet i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

1.5.6    Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger opføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFU). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som Den Europæiske Union skulle afholde, hvis den erhvervede aktivet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7    Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet tilbagebetales eller anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den periode, der er fastlagt i aftalen. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har han pligt til at tilbagebetale forfinansieringsbeløbet til EU. Forfinansieringsbeløbet nedsættes (helt eller delvis), efterhånden som støtteberettigede udgifter bliver godkendt, og ubrugte beløb tilbagebetales; beløbet indregnes som en udgift.

Ved årets udgang værdiansættes den udestående forfinansiering til det eller de oprindeligt udbetalte beløb minus tilbagebetalte beløb, udgiftsførte støtteberettigede beløb, anslåede støtteberettigede udgifter, der endnu ikke var afregnet ved årets udgang, samt værdinedsættelser.

Renter af forfinansiering indregnes, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den relevante aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

1.5.8    Tilgodehavender

Tilgodehavender regnskabsføres til det oprindelige beløb med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af et tilgodehavende foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Nedskrivningsbeløbet indregnes i resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af periodiserede indtægter ved regnskabsårets udgang.

1.5.9    Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler er finansielle instrumenter og defineres som omsætningsaktiver. De omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller mindre.

1.5.10    Ydelser til medarbejdere

Pensionsforpligtelser

EU har en ydelsesbaseret pensionsordning. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret. Den forpligtelse, der indregnes i balancen i forbindelse med den ydelsesbaserede pensionsordning, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen. Den fastsatte ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af aktuarer ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt i til modtagerne, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger indregnes straks i resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår indregnes straks i resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde afskrives omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter medarbejdernes fratræden

EU godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet. De ydelser, som udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse børn mv.), opføres som "Ydelser efter medarbejdernes fratræden". I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Den forpligtelse, som opføres i balancen, fastlægges på samme grundlag som forpligtelsen for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

1.5.11    Hensættelser

Hensættelser indregnes, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at dække den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Når hensættelsen omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

1.5.12    Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet eller finansielle forpligtelser regnskabsført til den amortiserede anskaffelsesværdi (lånoptagelser). Lånoptagelser omfatter lån hos kreditinstitutioner og gældsbeviser. De indregnes først til dagsværdi, der er deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og regnskabsføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentemetode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen i hele lånoptagelsesperioden ved hjælp af den effektive rentemetode.

De klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentemetode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet gennem lånoptagelser. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet omfatter afledte instrumenter, når deres dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet (se bemærkning 1.5.5).

1.5.13    Gæld

En betydelig del af EU's gæld er ikke forbundet med køb af varer eller tjenesteydelser. I stedet vedrører den ubetalte krav om godtgørelse af udgifter fra modtagere af tilskud eller anden finansiering fra EU. Kravene opføres som gæld med det krævede beløb, når kravet om godtgørelse er modtaget, verificeret og godkendt som berettiget af de relevante finansieringsmedarbejdere. På dette tidspunkt værdiansættes de til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen på det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14    Periodeafgrænsningsposter

I henhold til EU's regnskabsregler opføres transaktioner og begivenheder i regnskaberne i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Indtægter bogføres også i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (dvs. med henvisning til en traktat), skal en periodiseret indtægt opføres i regnskabet.

Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive periodiseret og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6   RESULTATOPGØRELSE

1.6.1    Indtægter

Ikke-kommercielle indtægter

Disse udgør langt størstedelen af EU's indtægter og omfatter hovedsaglig direkte og indirekte afgifter samt egne indtægter. Ud over afgifter kan EU også modtage betalinger fra andre parter, f.eks. told, bøder og donationer.

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter indregnes i den periode, hvor EU anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægter og BNI-baserede indtægter bygger på skøn over oplysningerne for det pågældende regnskabsår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Et ændret skøn bogføres, når nettooverskuddet eller –underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf, skal bestemmes.

Traditionelle egne indtægter

Tilgodehavender og tilknyttede indtægter indregnes, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) indbetales af medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de af medlemsstaternes indtægter, der endnu ikke er betalt til EU, og de opføres som periodiserede indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er indbetalt eller garanteret, såvel som garanterede beløb, som anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, indregnes under indtægter efter fradrag af de opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække (25 %). Derudover indregnes en værdinedskrivning i resultatopgørelsen på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder indregnes, når EU har truffet beslutning om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om virksomhedens solvens, indregnes der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet beslutning om en bøde, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

at acceptere beslutningen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har inkasseret beløbet endeligt

eller ikke at acceptere beslutningen og klage i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis der klages over en bøde, skal bødens hovedstol imidlertid indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet klagen ikke har opsættende virkning (artikel 278 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Debitor kan under visse omstændigheder og med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager beslutningen og allerede foreløbigt har betalt bøden, posteres beløbet som en eventualforpligtelse. Da en klage over EU's beslutning ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne beløb til at frigøre tilgodehavendet. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat en fordring. Hvis det forekommer sandsynligt, at Retten i Første Instans ikke giver EU medhold, opføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet stillet en garanti, nedskrives det udestående tilgodehavende som foreskrevet. De akkumulerede renter, som EU modtager på de bankkonti, hvor det modtagne beløb er indsat, opføres som indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Kommercielle indtægter

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser indregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelse efter, hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter indregnes i resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til allokering af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmen under hensyntagen til alle det finansielle instruments kontraktlige betingelser (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, som udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, indregnes renteindtægter herefter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Udbytte

Udbetalt udbytte indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

1.6.2    Udgifter

Kommercielle udgifter, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, opføres, når ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til den oprindelige fakturapris. Ikke-kommercielle udgifter er et særtræk ved EU og udgør størsteparten af udgifterne. De vedrører overførsler til støttemodtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt tilskud, bidrag og donationer.

Overførslerne indregnes som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt i henhold til de gældende bestemmelser (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre bestemmelser), eller der er indgået en kontrakt om tilladelse til overførslen, såfremt støttemodtageren opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når der modtages en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav, som opfylder kriterierne for indregning, indregnes anmodningen eller kravet som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

1.7   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1    Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Der gives oplysning om et eventualaktiv, når det er sandsynligt, at der opstår økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2    Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men endnu ikke er blevet indregnet, fordi det ikke er sandsynligt, at en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller muligheder for tjenesteydelser vil være nødvendig for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

Europa-Kommissionens regnskabspraksis er den samme som den, som anvendes af EU, og som er beskrevet i bemærkning 1 i det konsoliderede årsregnskab for EU.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

LANGFRISTEDE AKTIVER

2.1   IMMATERIELLE AKTIVER

(mio. EUR)

 

Beløb

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2009

171

Tilføjelser

60

Afhændelser

(2)

Andre ændringer

7

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2010

236

Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2009

(99)

Afdragsbyrde for regnskabsåret

(28)

Afhændelser

1

Andre ændringer

(2)

Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2010

(128)

Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. december 2010

108

Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. december 2009

72

Ovenstående beløb vedrører hovedsagelig computersoftware.

2.2   MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

(mio. EUR)

 

Grunde og bygninger

Installationer og udstyr

Inventar og køretøjer

Computer-hardware

Andre materielle aktiver

Finansiel leasing

Anlægs-aktiver under opførelse

I ALT

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2009

3 972

460

215

475

182

2 655

231

8 190

Tilføjelser

47

44

20

42

15

10

114

292

Afhændelser

(37)

(125)

(30)

(81)

(27)

(1)

(301)

Overførsler mellem kategorier af aktiver

(1)

0

0

1

11

0

(10)

1

Andre ændringer

46

113

21

46

33

(1)

258

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2010

4 027

492

226

483

214

2 663

335

8 440

Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2009

(1 742)

(355)

(155)

(359)

(108)

(612)

 

(3 331)

Afskrivningsbyrde for regnskabsåret

(127)

(37)

(21)

(60)

(17)

(96)

 

(358)

Tilbageførte afskrivninger

2

 

2

Afhændelser

31

122

27

77

27

0

 

284

Overførsler mellem kategorier af aktiver

1

1

0

0

(1)

0

 

1

Andre ændringer

(31)

(113)

(18)

(38)

(25)

0

 

(225)

Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2010

(1 868)

(382)

(167)

(378)

(124)

(708)

 

(3 627)

Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. DECEMBER 2010

2 159

110

59

105

90

1 955

335

4 813

Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. DECEMBER 2009

2 230

105

60

116

74

2 043

231

4 859

De endnu ikke betalte afgifter i forbindelse med finansiel leasing og lignende anføres under langfristede og kortfristede forpligtelser på balancens passivside (se også bemærkning 2.15 og 2.18.1). De fordeler sig som følger:

FINANSIEL LEASING

(mio. EUR)

Beskrivelse

Akkumulerede udgifter (A)

Beløb, der skal betales i fremtiden

Samlet værdi

Efterfølgende udgifter på aktiver

Værdi af aktiver

Afskrivning

Regnskabsmæssig nettoværdi

< 1 år

> 1 år

> 5 år

Passiver i alt (B)

A + B

(C)

A + B + C

(E)

= A + B + C + E

Grunde og bygninger

843

56

271

1 389

1 716

2 559

61

2 620

(684)

1 936

Andre materielle aktiver

22

9

11

1

21

43

0

43

(24)

19

I alt pr. 31.12.2010

865

65

282

1 390

1 737

2 602

61

2 663

(708)

1 955

I alt pr. 31.12.2009

799

59

270

1 466

1 795

2 594

61

2 655

(612)

2 043

2.3   LANGSIGTEDE INVESTERINGER

(mio. EUR)

 

Bemærkning

31.12.2010

31.12.2009

Andele i joint ventures

2.3.1

138

196

Investeringer i tilknyttede organer

2.3.2

354

382

Garantifonden

2.3.3

1 346

1 240

AFS-aktiver

2.3.4

717

561

Investeringer i alt

 

2 555

2 379

Denne post omfatter investeringer, som skal støtte EU's aktiviteter. Heri indgår også Garantifondens nettoaktiver.

2.3.1    Andele i joint ventures

(mio. EUR)

 

GJU

SESAR

ITER

IMI

BCB

I alt

Beløb pr. 31.12.2009

0

80

35

81

0

196

Bidrag

0

41

53

24

64

182

Andel af nettoresultat

0

(110)

(76)

(27)

(27)

(240)

Beløb pr. 31.12.2010

0

11

12

78

37

138

Andele i joint ventures regnskabsføres efter equity-metoden. Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på dets procentvise andel i joint ventures:

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Langfristede aktiver

176

48

Omsætningsaktiver

165

192

Langfristet gæld

0

0

Kortfristet gæld

(208)

(44)

Indtægter

7

72

Udgifter

(247)

(169)

Fællesforetagendet Galileo (GJU) under afvikling

Afviklingen af fællesforetagendet Galileo blev igangsat i slutningen af 2006, og denne proces er stadig i gang. Da enheden ikke var aktiv og stadig under afvikling i 2010, var der ingen indtægter eller udgifter i den. GJU's nettoaktiver og dermed værdien af investeringen pr. 31. december 2010 (og 31. december 2009) var 0 EUR, nemlig investeringen på 585 mio. EUR minus den samlede andel af tabene, dvs. 585 mio. EUR.

Fællesforetagendet SESAR

Dette fællesforetagende har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem og en hurtig gennemførelse af masterplanen for europæisk lufttrafik ved at koordinere og samle alle relevante forsknings- og udviklingsindsatser i EU. Pr. 31. december 2010 tegnede Kommissionen sig for 78,8 % eller 11 mio. EUR af ejerandelen i SESAR. Kommissionens samlede (vejledende) bidrag til Sesar (fra 2007 til 2013) er på 700 mio. EUR.

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER (ITER-organisationen)

Deltagerne i ITER er EU og Kina, Indien, Rusland, Korea, Japan og USA. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte ITER-anlæggene, fremme udnyttelsen af ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og gennemføre andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde formålet med ITER. EU's (Euratoms) bidrag til ITER-organisationen ydes via agenturet "Fusion for Energy" og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. Det samlede bidrag betragtes juridisk som et bidrag fra Euratom til ITER, da medlemsstaterne og Schweiz ikke har ejerandele i ITER. Da EU juridisk ejer andelen i fællesforetagendet ITER International, skal Kommissionen indregne investeringen i sit konsoliderede regnskab.

Pr. 31. december 2010 tegnede Euratom sig for 47,2 % eller 12 mio. EUR af ejerandelen i ITER. Euratoms samlede (vejledende) bidrag til ITER (fra 2007 til 2041) er på 7 649 mio. EUR.

Fælles teknologiinitiativer

Offentligt-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer, som er gennemført via fællesforetagender, jf. artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 171), er blevet oprettet med henblik på at gennemføre målsætningerne i Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse. I 2010 begyndte to nye fælles teknologiinitiativer deres arbejde, nemlig fællesforetagendet ENIAC og fællesforetagendet BCB. Selv om ENIAC rent juridisk betegnes som et fællesforetagende, må det ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt betragtes som et tilknyttet organ (og er derfor medtaget i bemærkning 2.3.2), fordi Kommissionen har en betydelig indflydelse på, men ikke fælles kontrol over denne enhed (i lighed med fællesforetagenderne Artemis og Clean Sky).

Fælles teknologiinitiativ vedrørende innovative lægemidler (IMI)

Fællesforetagendet for IMI støtter prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler i medlemsstaterne og de associerede lande med henblik på at styrke forskningsinvesteringerne i biofarmakasektoren og fremme små og mellemstore virksomheders involvering i aktiviteterne. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 97,4 % eller 78 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 1 mia. EUR indtil den 31. december 2017.

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)

Fællesforetagendet BCB’s målsætning er at kombinere ressourcer fra den offentlige og den private sektor for at styrke forskningsaktiviteterne med henblik på at øge den overordnede effektivitet i den europæiske forskningsindsats og fremskynde udviklingen og udbredelsen af brændselscelle- og brintteknologier. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 99,9% eller 37 mio. EUR. EU's maksimale vejledende bidrag udgør 470 mio. EUR indtil den 31. december 2017.

2.3.2    Investeringer i tilknyttede organer

(mio. EUR)

 

EIF

Artemis

Clean Sky

ENIAC

I alt

Beløb pr. 31. december 2009

301

7

74

0

382

Bidrag

14

19

101

30

164

Andel af nettooverskud/(underskud)

2

(12)

(161)

(9)

(180)

Andre kapitalbevægelser

(12)

0

0

0

(12)

Beløb pr. 31. december 2010

305

14

14

21

354

Investeringer i tilknyttede organer regnskabsføres efter equity-metoden. Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på andelen af dets investeringer i tilknyttede organer:

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Aktiver

447

420

Passiver

(93)

(38)

Indtægter

25

17

Overskud/(underskud)

(180)

(6)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er EU's finansieringsinstitution og er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. Pr. 31. december 2010 har Kommissionen tegnet aktier for et samlet beløb på 900 mio. EUR ud af EIF's samlede aktiekapital på 3 000 mio. EUR, svarende til 30 % af EIF's kapital. Ud af ovennævnte beløb vedrører 2 mio. EUR resultatet for 2010 (overskud). Der blev ikke udbetalt udbytte i 2010. Kommissionen har indbetalt 20 %, mens resten, der svarer til 720 mio. EUR, ikke er krævet indbetalt.

(mio. EUR)

EIF

EIF's samlede kapital

Kommissionens tegnede andel

Samlet aktiekapital

3 000

900

Indbetalt

(600)

(180)

Ikke krævet indbetalt

2 400

720

Fællesforetagendet Artemis

Denne enhed blev oprettet med henblik på at gennemføre et fælles teknologiinitiativ om integrerede systemer sammen med den private sektor. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 96,7 % eller 14 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 420 mio. EUR.

Fællesforetagendet Clean Sky

Formålet med denne enhed er at fremskynde udvikling, validering og demonstration i EU af rene lufttransportteknologier og navnlig at skabe et radikalt innovativt lufttransportsystem med det mål at nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 64,7 % eller 14 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 800 mio. EUR.

ENIAC-fællesforetagendet

Formålet med ENIAC er at opstille en forskningsdagsorden efter fælles overenskomst vedrørende nanoelektronik med henblik på at fastlæge prioriteringerne for udviklingen og indførelsen af vigtige teknologiområder inden for nanoelektronik. Disse mål vil blive nået ved at sammenlægge ressourcer fra den private og den offentlige sektor til støtte for F&U-aktiviteter i form af projekter. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 97,8 % eller 21 mio. EUR. EU's samlede forpligtelse udgør 450 mio. EUR.

2.3.3    Garantifonden

Garantifondens nettoaktiver

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

AFS-aktiver

1 154

1 050

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

193

191

Aktiver i alt

1 347

1 241

Passiver i alt

(1)

(1)

Nettoaktiver

1 346

1 240

Garantifonden for eksterne aktioner dækker lån, der er garanteret af EU på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet, specielt Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lånetransaktioner uden for EU, lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU. Det er et langsigtet instrument, som dækker misligholdte lån, der er garanteret af EU, og kan derfor betragtes som en langsigtet investering. Dette fremgår af det forhold, at næsten 85 % af de aktiver, som besiddes med salg for øje, har en løbetid på mellem 1 og 10 år. Fondens midler stammer fra udbetalinger over EU's almindelige budget svarende til 9 % af transaktionsbeløbet, fra renter af investering af fondens disponible midler og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har måttet indfri garantien. Eventuelle årlige overskud tilbageføres som en indtægt på EU's almindelige budget.

EU skal på budgettet opføre en garantireserve for lån til tredjelande. Denne reserve er beregnet på at opfylde Garantifondens behov for tilførsler og om nødvendigt imødekomme anmodninger om indfrielse af garantier, der overstiger fondens disponible midler, således at disse kan opføres på budgettet. Denne reserve på 1 746 mio. EUR svarer til målbeløbet på 9 % af de udestående lån pr. 31. december 2010. Fondens nettoaktiver pr. 31. december 2010 beløb sig til 1 346 mio. EUR. Differencen mellem nettoaktiverne og reserven svarer til det beløb, der skal betales fra EU-budgettet til fonden, dvs. 400 mio. EUR. Ændringer i dagsværdien af gældsporteføljen af værdipapirer, der er disponible for salg, er indregnet i egenkapitalen med et samlet fald på 30 mio. EUR i 2010 (2009: stigning på 16 mio. EUR).

2.3.4    AFS-aktiver (langsigtede)

Dette omfatter investeringer og andele, der er købt for at hjælpe modtagere med at udvikle deres forretningsaktiviteter.

Langsigtede AFS-aktiver

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

188

157

Risikokapitaltransaktioner

137

132

ETF-iværksætterfaciliteten

199

154

Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa

102

96

Den Grønne Vækstfond

20

20

GEEREF

56

Mikrofinansieringsfaciliteten Progress

14

Andre investeringer

1

2

I alt

717

561

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

I maj 2010 godkendte repræsentantskabet en øjeblikkelig forhøjelse af den autoriserede indbetalte kapital på 1 mia. EUR. Betalingen for de udstedte indbetalte aktier skete gennem omfordeling af nettoindtægter, som tidligere var henlagt til overskud til andre formål, nemlig til betaling af sådanne indbetalte aktier. Da EBRD ikke er børsnoteret, og i lyset af de kontraktlige restriktioner, der er indeholdt i EBRD's vedtægter om bl.a. salg af kapitalandele, som er begrænset til anskaffelsesværdien og kun tilladt for eksisterende aktieejere, værdiansættes Kommissionens aktiepost til anskaffelsesværdien fratrukket nedskrivninger.

Kommissionen har tegnet aktier for 3 % af EBRD's samlede kapital på 21 mia. EUR. På balancedagen var det indkaldte beløb på 187 mio. EUR, som er fuldt indbetalt. De udestående betalinger i forbindelse med den del af kapitalen, som ikke er krævet indbetalt, beløber sig til 443 mio. EUR.

(mio. EUR)

EBRD

EBRD's samlede kapital

Kommissionens tegnede andel

Samlet aktiekapital

20 793

630

Indbetalt

(6 197)

(187)

Ikke krævet indbetalt

14 596

443

Risikokapitaltransaktioner omfatter beløb, der ydes til finansielle formidlere til finansiering af equity-investeringer. De forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank og finansieres under den europæiske naboskabspolitik.

ETF-iværksætterfaciliteten omfatter programmet for vækst og beskæftigelse, MAP-programmet og CIP-programmet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa, et investeringsselskab med variabel kapital (SICAV), indgår også i denne post. Hovedformålet med Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa er at fremme den økonomiske udvikling og velstand i Sydøsteuropa gennem en bæredygtig supplerende finansiering i udviklingsøjemed via lokale finansieringsinstitutioner.

Hovedformålet med Den Grønne Vækstfond (tidligere Southeast Europe Energy Efficient Fund) er at forbedre energieffektiviteten og fremme vedvarende energikilder i Sydøsteuropa ved at stille specifik finansiering til rådighed for virksomheder og private forbrugere gennem et samarbejde med finansielle institutioner og direkte finansiering.

Der blev foretaget en ny investering på 56 mio. EUR vedrørende GEEREF. Dette er en ny innovativ fond, som gennem private investeringer skaffer global risikovillig kapital til projekter til fremme af energieffektivitet og vedvarende energi i udviklingslande og overgangsøkonomier. I 2010 blev der også foretaget en ny investering på 14 mio. EUR i mikrofinansieringsfaciliteten Progress til fordel for beskæftigelse og social integration.

Ved årets udgang var yderligere 122 mio. EUR vedrørende ETF-iværksætterfaciliteten og SMV-finansieringsfaciliteten afsat til, men endnu ikke udnyttet af de andre parter.

2.4   LÅN

(mio. EUR)

 

Bemærkning

31.12.2010

31.12.2009

Lån ydet over EU's budget og lån fra EKSF

2.4.1

162

169

Lån ydet gennem lånoptagelser

2.4.2

11 478

10 595

I alt

11 640

10 764

2.4.1    Lån ydet over EU's budget og lån fra EKSF under afvikling

(mio. EUR)

 

Lån på særlige vilkår

EKSF-boliglån

I alt

I alt pr. 31.12.2009

143

26

169

Nye lån

2

2

Tilbagebetalinger

(16)

(5)

(21)

Ændringer i regnskabsmæssig værdi

11

1

12

I alt pr. 31.12.2010

140

22

162

Lån på særlige vilkår ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med tredjelande. Alle beløb forfalder mere end 12 måneder efter årets udgang. Den effektive rente for disse lån varierer mellem 7,73 % og 14,507 %.

2.4.2    Lån ydet gennem lånoptagelser

(mio. EUR)

 

Makrofinansiel bistand (MFA)

Euratom-lån

Betalingsbalancelån

EKSF under afvikling

I alt

I alt pr. 31.12.2009

587

484

9 303

261

10 635

Nye lån

2 850

2 850

Tilbagebetalinger

(84)

(17)

(101)

Kursforskelle

2

7

9

Ændringer i regnskabsmæssig værdi

93

(4)

89

I alt pr. 31.12.2010

503

469

12 246

264

13 482

Forfaldent beløb < 1 år

2 004

2 004

Forfaldent beløb > 1 år

503

469

10 242

264

11 478

Den effektive rente var fordelt i følgende intervaller:

Lån

31.12.2010

31.12.2009

Makrofinansiel bistand (MFA)

0,99 %-4,54 %

0,9625 %-4,54 %

Euratom-lån

0,96313 %-5,76 %

1,071 %-5,76 %

Betalingsbalancelån

2,375 %-3,625 %

3,125 %-3,625 %

EKSF under afvikling

0,556 %-5,8103 %

0,346 %-5,8103 %

Lån i forbindelse med makrofinansiel bistand

Makrofinansiel bistand er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der geografisk er tæt på EU's territorium. Lånene ydes i form af mellem- og langfristede lån eller gavebistand eller en passende kombination af begge og supplerer generelt den finansiering, som ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Pr. 31. december 2010 havde Kommissionen indgået låneaftaler til et beløb af 300 mio. EUR, som endnu ikke udnyttet af den anden part ved årets udgang. Kommissionen har ikke modtaget garantier fra tredjepart for disse lån, men de er garanteret af Garantifonden (se note 2.3.3).

Euratom-lån

Euratom er en af EU's retlige enheder og er repræsenteret ved Europa-Kommissionen. Euratom-lån til medlemsstater ydes med henblik på finansiering af investeringsprojekter i medlemsstater i forbindelse med industriel produktion af elektricitet i atomkraftværker og til industrielle brændselskredsløbsanlæg. Euratom-lån til tredjelande ydes til forbedring af sikkerheds- og effektivitetsniveauet i atomkraftværker og anlæg i det nukleare brændselskredsløb, som er i drift eller under opførelse. Der er modtaget garantier fra tredjepart på 466 mio. EUR (2009: 481 mio. EUR) vedrørende disse lån.

Betalingsbalancelån

Betalingsbalancelån er et politikforankret finansielt instrument, der er blevet reaktiveret under den aktuelle økonomiske og finansielle krise for at yde mellemfristet finansiel bistand til EU's medlemsstater. Det gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller står i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Det er kun medlemsstater, der ikke har indført euroen, som kan udnytte denne facilitet. De maksimale samlede lån, der kan ydes, er på 50 mia. EUR. Disse lån garanteres af EU's almindelige budget.

Mellem november 2008 og udgangen af 2010 blev der ydet lån på 14,6 mia. EUR til Ungarn, Letland og Rumænien, hvoraf 12,05 mia. EUR var udbetalt ved udgangen af 2010. Nedenstående tabel viser udbetalingerne og udløbsdatoerne for de forskellige rater af betalingsbalancelånene, som allerede er udbetalt:

(mio. EUR)

 

Ungarn

Letland

Rumænien

I alt

Udbetalt i 2008:

Med udløb i nov. 2011

2 000

2 000

Udbetalt i 2009:

Med udløb i april 2014

1 000

1 000

Med udløb i nov. 2014

2 000

2 000

Med udløb i jan. 2015

1 200

1 500

2 700

Med udløb i april 2016

1 500

1 500

Udbetalt i 2010:

Med udløb i sept. 2017

1 150

1 150

Med udløb i maj 2019

500

1 000

1 500

Med udløb i okt. 2025

200

200

Udbetalte lån pr. 31.12.2010

5 500

2 900

3 650

12 050

Ydede lån i alt

6 500

3 100

5 000

14 600

Ikke udnyttet beløb pr. 31.12.2010

Udløbet

200

1 350

1 550

Det skal bemærkes, at programmet for betalingsbalancebistand til Ungarn udløb i november 2010.

EFSM

Da udbetalingerne under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (»EFSM«) først fandt sted efter den 31. december 2010, er oplysningerne om disse lån anført i bemærkning 9.

Lån fra EKSF under afvikling

Denne post omfatter primært lån ydet af EKSF under afvikling af lånte midler i overensstemmelse med artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten (såvel som tre unoterede værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som erstatning for en forpligtelse, der er misligholdt fra en debitors side. Disse værdipapirer vil forblive i porteføljen indtil endeligt forfald (2017 hhv. 2019) for at dække ydelserne på de tilhørende lån. Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i vedhængende rente plus årets betalte afdrag og transaktionsomkostningerne ved oprettelsen beregnet efter den effektive rentemetode.

2.5   LANGSIGTET FORFINANSIERING

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

(tilpasset)

Forfinansiering (se bemærkning 2.5.1)

40 298

39 750

Forudbetalte omkostninger (se bemærkning 2.5.2)

3 820

1 794

Langsigtet forfinansiering i alt

44 118

41 544

2.5.1    Forfinansiering

Tidspunktet for inddrivelse eller udnyttelse af forfinansieringen bestemmer, om den skal opføres som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver. Udnyttelsen defineres i aftalen for projektet. Alle tilbagebetalinger og al udnyttelse, som sker inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelse, opføres som kortsigtet forfinansiering og derfor som omsætningsaktiver, resten er langsigtet forfinansiering.

Forfinansiering i alt

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Langsigtet forfinansiering (se nedenfor)

40 298

39 750

Kortsigtet forfinansiering (se bemærkning 2.9)

9 123

9 077

Forfinansiering i alt

49 421

48 827

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering:

Der er tale om garantier, som Europa-Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den nominelle værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende udligning. Pr. 31. december 2010 var »den nominelle værdi« af de modtagne garantier for forfinansiering på 1 227 mio. EUR, mens »den løbende værdi« af disse garantier var på 1 059 mio. EUR (2009: henholdsvis 936 mio. EUR og 724 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) er dækket af en Deltagergarantifond. I 2010 blev der i alt udbetalt 3,2 mia. EUR i forfinansiering (2009: 2,7 mia. EUR). Dette er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække EU's og deltagernes finansielle risici under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7, idet fondens kapital og renter udgør en sikkerhed for opfyldelse af kontrakten. Alle deltagere i indirekte aktioner i form af tilskud (og dermed forfinansiering i Kommissionens bogholderi) bidrager med 5 % af EU's samlede bidrag til Deltagergarantifondens kapital under aktionens varighed. Deltagerne er dermed ejere af Deltagergarantifonden, imens EU, der repræsenteres af Kommissionen, er eksekutivmyndighed. Ved afslutningen af en indirekte aktion får deltagerne hele deres bidrag til kapitalen tilbage, bortset fra tilfælde, hvor Deltagergarantifonden pådrager sig tab på grund af modtagernes manglende opfyldelse af deres forpligtelser – i så fald får deltagerne mindst 80 % af deres bidrag tilbage. Deltagergarantifonden sikrer således såvel Kommissionens som deltagernes finansielle interesser. Pr. 31. december 2010 havde deltagerne ydet 866 mio. EUR i bidrag til Deltagergarantifonden (2009: 561 mio. EUR) – se også bemærkning 11.

Langsigtet forfinansiering

(mio. EUR)

Forvaltningstype

31.12.2010

31.12.2009

Direkte central forvaltning

1 695

1 148

Indirekte central forvaltning

620

486

Decentral forvaltning

441

347

Delt forvaltning

37 055

37 199

Fælles forvaltning

487

568

Gennemført af andre institutioner og agenturer

0

2

I alt

40 298

39 750

De største langsigtede forfinansieringer vedrører strukturforanstaltninger for programmeringsperioden 2007-2013 inden for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond. Da mange af disse projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Forfinansieringsbeløbene opføres derfor som langfristede aktiver.

2.5.2    Forudbetalte omkostninger

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

(tilpasset)

Finansieringstekniske instrumenter

3 820

1 794

I alt

3 820

1 794

Inden for rammerne af programmerne for samhørighed og udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 kan der foretages udbetalinger fra EU's budget til medlemsstaterne for at bidrage til finansieringstekniske instrumenter (enten i form af lån, garantier eller equity-investeringer), som er oprettet og forvaltes på medlemsstatens ansvar. Basisretsakterne forpligter dog ikke medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport til Kommissionen om anvendelsen af midlerne. Det er blevet konstateret, at selv om disse betalinger til og med 2010 oprindelig blev opført som udgifter i Kommissionens regnskabssystem, var det ikke alle midlerne, som var blevet brugt af instrumentet. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at klassificere dem som aktiver på balancen (forudbetalte omkostninger).

Det er også blevet konstateret, at anvendelsen af disse beløb i betragtning af deres tilsigtede formål ikke kan fastslås blot ved at se på en grundlæggende informationskilde, såsom instrumentets kontoudtog, bl.a. fordi de beløb, der anvendes som garanti, stadig står på instrumentets bankkonti, og de lån, som tilbagebetales til instrumentet, kan bruges til nye lån. Da medlemsstaterne ikke behøver at aflægge specifik rapport om disse midler, og da det ikke ville være omkostningseffektivt, hvis Kommissionen skulle indsamle disse oplysninger selv, har det været nødvendigt at foretage skøn, for at regnskaberne kunne give et korrekt billede af anvendelsen af disse beløb i programmeringsperioden. Den mest pålidelige metode, som er til rådighed, og derfor den metode, som er blevet anvendt, er at opføre udgifterne i resultatopgørelsen på lineær basis over programmeringsperioden frem til 31. december 2015, som er den sidste dato, hvor disse omkostninger kan godkendes.

For at nå dette mål anmodede Kommissionen medlemsstaterne om den nødvendige information i begyndelsen af 2011 for at kunne udarbejde et skøn over og indregne de ubrugte beløb på balancen pr. 31. december 2010. Dette samlede beløb er opdelt på beløb, som medlemsstaterne forventer at bruge i 2011 (vist i bemærkning 2.9.2), og beløb, som vil blive brugt efter 2011 (vist i ovenstående tabel).

Da der er tale om en ændring i regnskabspolitikken, og da det drejer sig om væsentlige beløb, er balancen for 2009 i overensstemmelse med EU's regnskabsregler og internationalt anerkendt regnskabspraksis blevet tilpasset i disse regnskaber, så der fremlægges sammenlignelige tal, der viser situationen, som den ville have set ud, hvis den samme regnskabsmæssig behandling var blevet anvendt sidste år. Virkningen for 2008 blev anslået til kun at være 18 mio. EUR, og dette beløb blev derfor justeret i forhold til det akkumulerede underskud i 2009, og der blev ikke foretaget nogen tilpasning af åbningsbalancen for 2009. Indvirkningen af denne tilpasning på den oprindelige balance for 2009 fremgår af nedenstående tabel:

 

Oprindeligt fremlagt balance for 2009

Ændring i regnskabs-politikken

Tilpasset balance for 2009

Langsigtet forfinansiering:

Forfinansiering

39 750

39 750

Forudbetalte omkostninger

1 794

1 794

 

39 750

1 794

41 544

Kortsigtet forfinansiering:

Forfinansiering

9 077

9 077

Forudbetalte omkostninger

359

359

 

9 077

359

9 436

Kortfristede tilgodehavender:

Periodeafgrænsningsposter

3 912

295

4 207

Aktiver i alt

100 859

2 448

103 307

Passiver i alt

(145 585)

(145 585)

Nettoaktiver

(44 726)

2 448

(42 278)

Akkumuleret resultat og reserver

Reserver

3 323

3 323

Akkumuleret underskud

(52 506)

18

(52 488)

Årets resultat

4 457

2 430

6 887

 

(44 726)

2 448

(42 278)

2.6   LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Medlemsstaterne

14

26

EKSF-personalelån

9

10

Garantier og sikkerhedsstillelser

14

17

Andet

3

2

I alt

40

55

Udestående beløb fra medlemsstater henviser til beløb, som tidligere tiltrædelseslande skylder EKSF under afvikling. Ud af de samlede langfristede tilgodehavender vedrører 14 mio. EUR (2009: 26 mio. EUR) ikke-handelsmæssige transaktioner.

OMSÆTNINGSAKTIVER

2.7   LAGERBEHOLDNINGER

(mio. EUR)

Beskrivelse

31.12.2010

31.12.2009

Videnskabeligt materiale

71

62

Andet

20

15

I Alt

91

77

2.8   KORTSIGTEDE INVESTERINGER

Kortsigtede AFS-aktiver

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

EKSF under afvikling

1 283

1 483

Finansieringsfaciliteten for risikodeling

419

244

Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter

111

61

BUFI-investeringer

515

0

Andet

3

3

I alt

2 331

1 791

Kortsigtede investeringer består af finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, og som anskaffes for deres afkast eller udbytte eller holdes i porteføljen med henblik på opbygning af en særlig struktur på aktivsiden eller for at udgøre en sekundær likviditetskilde, hvorfor de kan blive solgt i tilfælde af likviditetsbehov eller renteændringer.

Hvad angår beløbene under EKSF under afvikling, er alle investeringer, der besiddes med handel for øje, udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked. Pr. 31. december 2010 beløb værdipapirer (udtrykt i dagsværdi) med endeligt forfald i løbet af 2011 sig til 294 mio. EUR (2009: 242 mio. EUR).

Selv om der har været anskaffelser inden for både finansieringsfaciliteten for risikodeling og lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (se også bemærkning 5.1.2), skyldes den store stigning i forhold til året før især, at foreløbigt inkasserede bøder er blevet investeret i en specielt oprettet fond, som forvaltes af GD ECFIN (BUFI). De foregående år blev disse beløb indsat på specifikke bankkonti – se bemærkning 2.11, begrænsede likvider.

2.9   KORTSIGTET FORFINANSIERING

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

(tilpasset)

Forfinansiering (se bemærkning 2.9.1)

9 123

9 077

Forudbetalte omkostninger (se bemærkning 2.9.2)

955

359

Kortsigtet forfinansiering i alt

10 078

9 436

2.9.1    Forfinansiering

(mio. EUR)

Forvaltningstype

31.12.2010

31.12.2009

Direkte central forvaltning

3 038

2 924

Indirekte central forvaltning

2 368

1 990

Decentral forvaltning

536

700

Delt forvaltning

2 177

2 550

Fælles forvaltning

894

832

Gennemført af andre institutioner og agenturer

110

81

I alt

9 123

9 077

Faldet i den kortsigtede forfinansiering under delt forvaltning skyldes afviklingen af Solidaritetsfonden. Selv om der blev udbetalt forfinansiering i 2010 til en række nye projekter (programmer vedrørende perioden 2007-2013), blev de klassificeret under langfristede aktiver som forklaret i bemærkning 2.5. Stigningen i den kortsigtede forfinansiering under indirekte og direkte central forvaltning skyldes øgede aktiviteter, specielt inden for forskning og udvikling.

2.9.2    Forudbetalte omkostninger

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

(tilpasset)

Finansieringstekniske instrumenter

955

359

I alt

955

359

Som forklaret i bemærkning 2.5.2 vedrører disse beløb betalinger, som er foretaget til medlemsstaterne inden for rammerne af programmerne for samhørighed og udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 med henblik på at indføre eller bidrage til finansieringstekniske instrumenter, men som endnu ikke er blevet brugt af instrumentet ved årets udgang. Ovennævnte beløb forventes anvendt i løbet af 2011.

2.10   KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

(tilpasset)

Lån og tidsindskud

2 170

216

Løbende tilgodehavender

6 786

4 519

Diverse debitorer

20

16

Periodeafgrænsningsposter

4 525

4 207

I alt

13 501

8 958

De samlede kortfristede tilgodehavender omfatter et anslået beløb på 11 009 mio. EUR (2009: 8 415 mio. EUR) vedrørende ikke-handelsmæssige transaktioner.

2.10.1    Lån og tidsindskud

Disse beløb vedrører primært betalingsbalancelån på 2 004 mio. EUR, der udløber mindre end 12 måneder efter balancedagen (se bemærkning 2.4). Denne post omfatter også tidsindskud på 166 mio. EUR, som hovedsagelig vedrører EKSF under afvikling.

2.10.2    Løbende tilgodehavender

(mio. EUR)

Regnskabsgruppe

Pr. 31.12.2010

Pr. 31.12.2009

Bruttobeløb

Nedskrivning

Nettoværdi

Bruttobeløb

Nedskrivning

Nettoværdi

Kunder

207

(79)

128

277

(76)

201

Bøder

4 584

(406)

4 178

3 370

(133)

3 237

Medlemsstater

4 011

(1 625)

2 386

2 198

(1 191)

1 007

Andre

96

(2)

94

76

(2)

74

I alt

8 898

(2 112)

6 786

5 921

(1 402)

4 519

Kunder

Der er tale om indtægtsordrer, der er bogført pr. 31. december 2010 som konstaterede fordringer til opkrævning, og som ikke allerede er opført under andre konti på balancens aktivside.

Bøder

Der er tale om beløb til opkrævning vedrørende bøder udstedt af Kommissionen. Stigningen i nedskrivningen i forhold til året før skyldes først og fremmest, at en række bøder, som var vedtaget før den 31. december 2010, blev nedsat. Desuden tager nedskrivningen hensyn til, at en række nyligt udstede bøder ikke kunne dækkes af foreløbige betalinger eller bankgarantier som følge af den økonomiske og finansielle krise. Der var modtaget garantier på i alt 2 585 mio. EUR for de bøder, som endnu ikke var betalt pr. 31. december 2010 (2009: 2 952 mio. EUR) vedrørende disse tilgodehavender. Det skal bemærkes, at 1 771 mio. EUR af ovennævnte beløb forfaldt til betaling efter den 31. december 2010.

Fordringer på medlemsstaterne

Fordringer vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne post omfatter navnlig de beløb, som modtagerne af støtte fra EGFL skyldte pr. 31. december 2010, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2010, minus de 20 % af beløbet, som medlemsstaterne kan tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger. Der udarbejdes et skøn over de fordringer, som er opstået fra tidspunktet for anmeldelsen og frem til den 31. december 2010. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, som sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det, at denne justering foretages, indebærer ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Det skal også bemærkes, at nedskrivningsmetoden blev justeret i 2010, hvilket har en indvirkning på både indtægter og udgifter, således at virkningen på nettobeløbet bliver neutral – se bemærkning 3.2.3. Efter den nye metode opføres fordringer til nominel værdi, og nedskrivningen er baseret på en statistisk analyse (inddrivelsesprocent).

Fordringer vedrørende egne indtægter

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne har ret til at tilbageholde 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostningerne. Ovennævnte tal er nettobeløb, hvor de 25 % er fratrukket. På grundlag af medlemsstaternes overslag er fordringerne på medlemsstaterne nedskrevet med 811 mio. EUR. Dette indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive de beløb, der er dækket af denne værdijustering.

Andre fordringer på medlemsstaterne

Andre fordringer på medlemsstater omfatter 30 mio. EUR i inddrevne udgifter og forskud fra EGFL på 199 mio. EUR sammenlignet med henholdsvis 72 mio. EUR og 8 mio. EUR i 2009.

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Fordringer vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

EGFL

1 130

627

TRDI

19

Sapard

146

Nedskrivning

(814)

(350)

I alt

481

277

Erlagt moms, som skal inddrives hos medlemsstaterne

46

38

Egne indtægter

Opført i A-regnskabet

81

89

Opført i det særskilte regnskab

1 285

1 260

Nedskrivning

(811)

(841)

Andet

391

25

I alt

946

533

Andre fordringer på medlemsstaterne

913

159

I alt

2 386

1 007

2.10.3    Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

(tilpasset)

Periodiserede indtægter

3 445

3 655

Udskudte omkostninger

1 061

525

Andet

19

27

I alt

4 525

4 207

Det største beløb under denne post er periodiserede indtægter:

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Egne indtægter

2 657

2 209

Formålsbestemte landbrugsindtægter nov. og dec.

72

940

EGFL: ikke gennemførte overensstemmelsesafgørelser

520

0

Samhørighedsfonden, Fonden for Regionaludvikling og Fonden for Udvikling af Landdistrikterne: finansielle korrektioner

43

404

Andre periodiserede indtægter

153

102

Periodiserede indtægter i alt

3 445

3 655

Andre periodiserede indtægter er primært morarenter, påløbne bankrenter og påløbne renter af forfinansiering.

De største beløb, som er opført som udskudte omkostninger, vedrører midler, som medlemsstaterne har overført til finansieringstekniske instrumenter, og som endnu skulle angives til eller godtgøres af Kommissionen ved årets udgang. Pr. 31. december 2010 var der tale om et beløb på 858 mio. EUR (2009: 295 mio. EUR). Det skal bemærkes, at beløbet for 2009 er tilpasset – se nærmere oplysninger i bemærkning 2.5.2. Udskudte omkostninger omfatter også en række beløb på i alt 182 mio. EUR, hvoraf de største er fremskyndte betalinger på 50 mio. EUR, som er betalt i henhold til bilaterale fiskeriaftaler med tredjelande, 41 mio. EUR til Europaskolen og 44 mio. EUR til kontorleje.

2.11   KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Frie likvider:

Konti i statskasser og centralbanker

10 123

10 958

Anfordringskonti

1 150

1 967

Forskudskonti

39

42

Overførsler (pengetransport)

1

9

Kortfristede indlån og andre likvide midler

1 670

1 486

I alt

12 983

14 462

Begrænsede likvider

9 080

8 910

I alt

22 063

23 372

2.11.1    Frie likvider

Frie likvider omfatter alle de midler, som EU har stående på konti i de enkelte medlemsstater og EFTA-lande (statskassen eller centralbanken), på anfordringskonti, på forskudskonti, som kortfristede bankindlån og i bikasser.

Beløb, der er opført under kortfristede indlån vedrører hovedsagelig midler, der forvaltes af tilsynsførende på EU's vegne med henblik på at gennemføre særlige programmer, som finansieres over EU-budgettet. Ved årets udgang var der indgået forpligtelser over for tredjemand for 131 mio. EUR, som de pågældende endnu ikke havde udnyttet.

2.11.2    Begrænsede likvider

Begrænsede likvider omfatter beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. De står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter.

LANGFRISTET GÆLD

2.12   YDELSER TIL MEDARBEJDERE

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Pensioner – personale

32 801

33 316

Pensioner – andre

840

663

Den fælles sygeforsikringsordning

3 531

3 263

I alt

37 172

37 242

2.12.1    Pensioner – personale

I henhold til personalevedtægtens artikel 83 sker udbetalingen af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU's budget. Ordningen er ikke finansieret, men medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat for finansieringen af disse udgifter. Desuden bidrager tjenestemændene med en tredjedel til langtidsfinansieringen af denne ordning via et obligatorisk bidrag.

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af medarbejdere og pensionerede medarbejdere pr. 31. december 2010 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 25 (og dermed også EU's regnskabsregel nr. 12). Den metode, som bruges til at beregne forpligtelsernes størrelse, kaldes projected unit credit-metoden. De vigtigste aktuarmæssige antagelser, der var til rådighed på vurderingsdatoen, og som blev anvendt til vurderingen, var følgende:

Aktuarmæssige antagelser

31.12.2010

31.12.2009

Nominel diskonteringssats

4,6 %

4,5 %

Forventet inflationsrate

2,1 %

2,5 %

Reel diskonteringssats

2,4 %

2,0 %

Sandsynlighed for ægteskab: mand/kvinde

84 %/38 %

84 %/38 %

Generel lønvækst/pensionsrevaluering

0 %

0 %

ICSLT-dødelighedstabellen (international dødelighedstabel for tjenestemænd) for 2008

Ja

Ja

Forpligtelserne omfatter følgende personers tidligere fastlagte rettigheder:

1.

tjenestegørende personale pr. 31.12.2010 i alle de EU-institutioner og -agenturer, der er omfattet af ordningen

2.

personale med opsat pension, dvs. personer, som midlertidigt eller endeligt har forladt institutionerne, men har bibeholdt deres pensionsrettigheder i pensionsordningen (og har gjort tjeneste i mindst 10 år)

3.

tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager alderspension

4.

tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invalidepension

5.

tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invaliditetsydelse

6.

modtagere af efterladtepension (enker eller enkemænd, forældreløse børn, forsørgelsesberettigede personer).

Især skal følgende bemærkes (se også oplysningerne om de største bevægelser i tabellen nedenfor):

De aktuarmæssige bruttoforpligtelser blev værdiansat til 36 639 mio. EUR pr. 31. december 2010 (2009: 37 215 mio. EUR). Hertil kommer virkningen af justeringskoefficienten på 1 063 mio. EUR (2009: 1 079 mio. EUR). Den skat, der betales af modtagerne, fratrækkes de samlede bruttoforpligtelser, således at man når frem til nettoforpligtelserne, som er medtaget i balancen (eftersom skatten fratrækkes pensionsudbetalingerne og krediteres EU's indtægter i udbetalingsåret). Denne nettoforpligtelse (bruttoforpligtelse minus skat) pr. 31. december 2010 er således vurderet til 32 801 mio. EUR.

Antallet af medlemmer af pensionsordningen steg med 1 578 personer.

2.12.2    Pensioner – andre

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Førsteinstansretten), Revisionsretten, Rådets generalsekretærer, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

2.12.3    Den fælles sygeforsikringsordning

Der er også foretaget en vurdering af de forpligtelser, som EU vil have med hensyn til bidrag til den fælles sygeforsikringsordning, for så vidt angår pensionerede medarbejdere. Bruttoforpligtelserne er vurderet til 3 791 mio. EUR; fra bruttoforpligtelserne trækkes pensionsaktiverne på 260 mio. EUR for at nå frem til nettobeløbet. Diskonteringssatsen og den generelle lønvækst, der anvendes i beregningen, er de samme som i forbindelse med pensionsvurderingen.

Bevægelser i bruttoforpligtelserne vedrørende ydelser til medarbejdere

(mio. EUR)

 

Pensionsforpligtelser

Sygeforsikring

Bruttoforpligtelser pr. 31. december 2009

37 215

3 535

Tjenesteomkostninger/normalomkostninger

1 331

188

Renteomkostninger

1 709

169

Udbetalte ydelser

(1 131)

(95)

Aktuarmæssige gevinster

(2 566)

(6)

Ændringer pga. nytilkomne

81

Bruttoforpligtelser pr. 31. december 2010

36 639

3 791

2.13   LANGFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)

 

Beløb pr. 31.12.2009

Ekstra hensættelser

Tilbagebetalte ikke-anvendte beløb

Anvendte beløb

Overførsel til kortfristet

Ændring i skøn

Beløb pr. 31.12.2010

Retssager

413

30

(136)

(1)

0

0

306

Nedlukning af atomkraftværker

908

0

0

(3)

(21)

21

905

Finansielle hensættelser

76

38

0

0

(30)

2

86

Andet

72

18

(9)

(55)

(6)

0

20

I alt

1 469

86

(145)

(59)

(57)

23

1 317

Retssager

Denne post omfatter beløb, der sandsynligvis skal betales efter 2011 i forbindelse med en række verserende retssager. Den største del (300 mio. EUR) vedrører verserende retssager pr. 31. december 2010 i forbindelse med de finansielle korrektioner vedrørende under EGFL og andre retssager vedrørende landbrugsudgifter.

Nedlukning af atomkraftværker

I 2008 foretog et konsortium af uafhængige eksperter en opdatering af deres undersøgelse fra 2003 om de anslåede omkostninger ved Det Fælles Forskningscenters program for nedlukning af nukleare anlæg og affaldshåndtering. Deres reviderede skøn på 1 222 mio. EUR (tidligere 1 145 mio. EUR) tages som udgangspunkt for den hensættelse, der skal opføres i regnskabet. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres dette skøn, hvorefter det diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af nulkuponswapkurven i euro). Pr. 31. december 2010 var der således tale om en samlet hensættelse på 926 mio. EUR fordelt på beløb, der forventes at skulle betales i 2011 (21 mio. EUR) og senere (905 mio. EUR). I betragtning af dette programs forventede varighed (ca. 20 år) skal det påpeges, at dette skøn er præget af en vis usikkerhed, og de endelige omkostninger kan vise sig at adskille sig fra de beløb, som nu er anført.

Finansielle hensættelser

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, som er stillet i henhold til SMV-garantifaciliteten fra 1998, SMV-garantifaciliteten fra 2001 og SMV-garantifaciliteten fra 2007 under CIP, hvor Den Europæiske Investeringsfond (EIF) har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på Kommissionens vegne og risiko. Den finansielle risiko ved udnyttede og uudnyttede garantier er imidlertid begrænset. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi (ved hjælp af den årlige swap-rentesats i euro).

Andre hensættelser

Det største beløb her vedrører de anslåede bidrag fra EU til forskellige medlemsstater i forbindelse med Veterinærnødfonden til dækning af omkostningerne ved udbrud af visse dyresygdomme, i alt 12 mio. EUR (2009: 60 mio. EUR) fordelt på beløb, der forventes at skulle betales i 2011 (10 mio. EUR) og senere (2 mio. EUR).

2.14   LANGFRISTET GÆLD

(mio. EUR)

 

Makrofinansiel bistand (MFA)

Euratom-lån

Betalingsbalancelån

EKSF under afvikling

I alt

I alt pr. 31.12.2009

587

484

9 303

225

10 599

Nye lånoptagelser

2 850

2 850

Tilbagebetalinger

(84)

(17)

(101)

Kursudsving

2

6

8

Ændringer i regnskabsmæssig værdi

93

93

I alt pr. 31.12.2010

503

469

12 246

231

13 449

Forfaldent beløb < 1 år

2 004

2 004

Forfaldent beløb > 1 år

503

469

10 242

231

11 445

Denne post omfatter lån, som EU skal tilbagebetale, og som forfalder om over et år. Lånoptagelser omfatter gældsbeviser på i alt 13 211 mio. EUR (2009: 10 324 mio. EUR). Ændringerne i den regnskabsmæssige værdi svarer til ændringer i påløbne renter.

De effektive renter var fordelt i følgende intervaller:

Lånoptagelser

31.12.2010

31.12.2009

Makrofinansiel bistand (MFA)

0,99 %-4,54 %

0,9625 %-4,54 %

Euratom-lån

0,987 %-5,6775 %

0,9031 %-5,6775 %

Betalingsbalancelån

2,375 %-3,625 %

3,125 %-3,625 %

EKSF under afvikling

0,556 %-9,2714 %

0,346 %-9,2714 %

2.15   ANDEN LANGFRISTET GÆLD

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Finansiel leasinggæld

1 672

1 736

Bygninger betalt i trancher

382

395

Andet

50

47

I alt

2 104

2 178

Denne post omfatter primært leasinggæld, der forfalder om over et år (se bemærkning 2.2 ovenfor) og beløb vedrørende visse bygninger, Kommissionen har købt, hvor købsprisen betales i trancher. Der er ikke tale om en leasingkontrakt, eftersom ejendomsretten omgående overgik til Kommissionen.

KORTFRISTET GÆLD

2.16   KORTFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)

 

Beløb pr. 31.12.2009

Ekstra hensættelser

Tilbagebetalte ikke-anvendte beløb

Anvendte beløb

Overførsel fra langfristet

Ændring i skøn

Beløb pr. 31.12.2010

Retssager

30

7

(7)

(1)

0

0

29

Nedlukning af atomkraftværker

22

0

0

(22)

21

0

21

Finansielle hensættelser

128

21

(3)

(38)

30

2

140

Andet

33

10

(5)

(20)

6

0

24

I alt

213

38

(15)

(81)

57

2

214

Denne post omfatter den del af hensættelserne, der forfalder til betaling om mindre end ét år.

2.17   KORTFRISTEDE FINANSIELLE FORPLIGTELSER

Denne post omfatter betalingsbalancelån på 2 004 mio. EUR (se bemærkning 2.14), der forfalder til betaling i løbet af 12 måneder efter balancedagen (2009: 40 mio. EUR vedrørende mikrofinansiel bistand).

2.18   DIVERSE KREDITORER

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Nuværende andel af langfristet gæld

78

71

Kortfristet gæld

17 615

15 260

Diverse kreditorer

97

133

Periodeafgrænsningsposter

66 739

78 420

I alt

84 529

93 884

2.18.1    Nuværende andel af langfristet gæld

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Leasinggæld

65

59

Andet

13

12

I alt

78

71

2.18.2    Kortfristet gæld

(mio. EUR)

Type

31.12.2010

31.12.2009

Medlemsstater

17 035

14 903

Leverandører og andre

1 292

944

Anslåede ikke-støtteberettigede beløb

(712)

(587)

I alt

17 615

15 260

Kortfristet gæld omfatter udgiftsopgørelser modtaget af EU inden for rammerne for støtteaktiviteter. De krediteres med det beløb, der anmodes om, så snart anmodningen er modtaget. Hvis modparten er en medlemsstat, bliver de kategoriseret som sådan. Samme procedure gælder for fakturaer og kreditnotaer, der modtages i forbindelse med indkøbsaktiviteter. De pågældende godtgørelseskrav er taget i betragtning ved cut-off-proceduren ved årets udgang. Efter disse cut-off-posteringer registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger (se bemærkning 2.18.3 nedenfor), mens den ikke støtteberettigede del bliver stående åben på regnskabet for »anslåede ikke-støtteberettigede beløb«. For ikke at overvurdere aktiver og passiver blev det besluttet at opføre nettobeløbet under kortfristet gæld.

Medlemsstater

De største beløb her vedrører 16 924 mio. EUR (2009: 11 160 mio. EUR) i ubetalte godtgørelseskrav vedrørende strukturfondsaktiviteter.

Leverandører og andre

Dette udgiftsområde omfatter skyldige beløb vedrørende støtte- og indkøbsaktiviteter samt gældsbeløb til offentlige organer og ikke-konsoliderede enheder (f.eks. EUF).

Anslåede ikke-støtteberettigede beløb

De skyldige beløb er reduceret med 712 mio. EUR, svarende til den del af de modtagne, men endnu ikke kontrollerede anmodninger om godtgørelse, som blev vurderet som ikke-støtteberettiget. De største beløb vedrører generaldirektoraterne for strukturforanstaltningerne.

2.18.3    Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Skyldige omkostninger

66 326

76 435

Periodiserede indtægter

407

1 976

Andet

6

9

I alt

66 739

78 420

De skyldige omkostninger fordeler sig således:

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Skyldige omkostninger - EGFL:

Udgifter 16.10.2010 til 31.12.2010

33 015

32 087

Direkte støtte

10 703

12 195

Omstrukturering af sukkersektoren

400

735

Andet

(303)

(55)

EGFL i alt:

43 815

44 962

Skyldige omkostninger – strukturforanstaltninger:

ELFUL og EUGFL, Garantisektionen

10 792

9 076

EFF

116

347

EFRU og nyskabende aktioner

3 337

11 777

Samhørighedsfonden

1 557

980

ISPA

74

3

ESF

2 182

5 411

Strukturforanstaltninger i alt:

18 058

27 594

Andre skyldige omkostninger:

F&U

1 267

1 687

Andet

3 186

2 192

Andet i alt:

4 453

3 879

Skyldige omkostninger i alt

66 326

76 435

Generelt er udgifterne til strukturforanstaltninger faldende, fordi programmerne for 2000-2006 nu er i afslutningsfasen.

De store periodiserede indtægter pr. 31. december 2009 skyldtes to medlemsstaters forhåndsbetaling af bidrag til egne indtægter for 2010.

NETTOAKTIVER OG RESERVER

2.19   RESERVER

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Dagsværdireserve

(61)

69

Andre reserver:

Garantifonden

1 746

1 472

Opskrivningshenlæggelse

57

57

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

1 525

1 511

Andet

217

214

I alt

3 545

3 254

I alt

3 484

3 323

2.19.1    Dagsværdireserve

I overensstemmelse med regnskabsreglerne benyttes dagsværdireserven til justering af AFS-aktiver til dagsværdi. I 2010 er et beløb på 48 mio. EUR fjernet fra dagsværdireserven og indregnet i resultatopgørelsen under AFS-aktiver.

2.19.2    Andre reserver

Garantifonden

Se også bemærkning 2.3.3 om driften af Garantifonden. Reserven afspejler det målbeløb på 9 % af de udestående beløb, der er garanteret af Garantifonden, og som kræves opført som aktiver.

Opskrivningshenlæggelse

Opskrivningshenlæggelsen omfatter opskrivninger af materielle anlægsaktiver. Saldoen ved årets udgang på 57 mio. EUR vedrører en opskrivning af Kommissionens grunde og bygninger, som allerede var foretaget inden overgangen til de nye regnskabsregler.

Låntagnings- og långivningsaktivitetsreserven

Dette beløb vedrører reserverne for EKSF under afvikling for aktiver i Kul- og Stålforskningsfonden. Denne reserve blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF.

2.20   BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

(mio. EUR)

 

Beløb

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31. december 2009 (tilpasset)

45 601

Tilbagebetaling af budgetoverskud for 2009 til medlemsstaterne

2 254

Bevægelser i Garantifondens reserve

273

Andre reservebevægelser

21

EKSF under afvikling: overførsel af resultatet for 2009 til reserven

14

Regnskabsårets økonomiske resultat

(17 232)

Samlet beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31. december 2010

30 931

Fordelt mellem:

Ydelser til medarbejdere

37 172

Andre beløb

(6 241)

Dette beløb, som ikke er opført som en fordring på medlemsstaterne, svarer til summen af det akkumulerede underskud fra de tidligere år (48 163 mio. EUR) og det økonomiske overskud for 2010 (17 232 mio. EUR). Formålet med de »beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne«, er at afspejle den faktiske situation for en årlig budgetproces, som finansierer flerårige foranstaltninger. Reserverne (3 484 mio. EUR), som skal bruges i overensstemmelse med deres egne specifikke forskrifter og regler, tages bevidst ikke i betragtning her.

Kort sagt dækker dette beløb den del af de udgifter, som EU allerede havde afholdt frem til 31. december 2010, som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er indregnet i henhold til periodiseringsprincippet i år N, selv om de måske først reelt bliver betalt i år N + 1 og finansieret ved hjælp af budgettet for år N + 1. Denne postering under passiverne resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i en passivside, der langt overstiger aktivsiden ved årets udgang. De største beløb, som skal fremhæves, er EGFL's aktiviteter. Det beløb, der skulle betales til medlemsstaterne i perioden 16. oktober til 31. december 2010, var på 33 mia. EUR. Hovedparten af de beløb, der skal indkaldes, betales rent faktisk af medlemsstaterne inden for 12 måneder efter afslutningen af det pågældende regnskabsår som led i budgettet for det følgende år.

Det er stort set kun Kommissionens forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, der betales over et længere tidsrum, idet det skal bemærkes, at finansieringen af pensionsbetalingerne over det årlige budget garanteres af medlemsstaterne. Der gives til orientering et skøn over fordelingen af de fremtidige forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere:

(mio. EUR)

 

Beløb

Kortfristet: beløb, der skal betales i 2011

1 278

Langfristet: beløb, der skal betales efter 2011

35 894

Samlede forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere pr. 31.12.2010

37 172

Det beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne, er faldet med 14,7 mia. EUR i forhold til året før. Dette fald skyldes især: 1) et fald på 9,4 mia. EUR i diverse kreditorer (se bemærkning 2.18), 2) en stigning på 2 mia. EUR i de kortfristede finansielle forpligtelser (se bemærkning 2.17), 3) en stigning på 2,6 mia. EUR i den langsigtede forfinansiering og 4) en stigning på 4,6 mia. EUR i de kortfristede tilgodehavender (bemærkning 2.10).

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægtsside skal altid være lig med budgettets udgiftsside, idet overskydende indtægter som nævnt ovenfor sendes tilbage til medlemsstaterne.

3.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

3.1   EGNE INDTÆGTER OG INDTÆGTER FRA BIDRAG

(mio. EUR)

 

Bemærkning

2010

2009

Egne indtægter:

3.1.1

 

 

BNI-indtægter

 

91 178

81 978

Momsindtægter

 

12 517

12 795

Traditionelle egne indtægter:

Told

 

16 065

14 002

Sukkerafgifter

 

150

130

Traditionelle egne indtægter i alt

 

16 215

14 132

Budgetjusteringer

3.1.2

2 135

1 399

Bidrag fra tredjelande (herunder EFTA-lande)

 

283

233

I alt

 

122 328

110 537

De egne indtægter er den vigtigste bestanddel i EU's driftsindtægter. Størstedelen af udgifterne finansieres således med egne indtægter, idet andre indtægter kun udgør en lille del af den samlede finansiering.

3.1.1    Egne indtægter

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter og BNI-baserede indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter sukkerafgifter og told. En mekanisme til korrektion af budgetuligevægte (UK-rabatten) og en bruttoreduktion i det årlige BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige indgår også som en del af ordningen for egne indtægter. Medlemsstaterne tilbageholder 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostninger, og ovenstående beløb er angivet netto, dvs. efter dette fradrag.

I forhold til 2009 er der sket en stigning i de BNI-baserede indtægter på 9,2 mia. EUR, hvilket afspejler behovet for at finansiere højere betalingsbevillinger i 2010. Tolden steg med 2 mia. EUR, især på grund af en stigning i importen.

3.1.2    Budgetjusteringer

Budgetjusteringerne inkluderer budgetoverskuddet fra 2009 (2 254 mio. EUR), som indirekte tilbagebetales til medlemsstaterne gennem fradrag i deres bidrag til EU's egne indtægter det følgende år – det er således en indtægt i 2010. I henhold til Rådets afgørelse 2007/436 drager Det Forenede Kongerige desuden fordel af en korrektion for budgetuligevægte. Da dette beløb finansieres af de andre medlemsstater, burde det ikke få indvirkning på det budgetmæssige eller økonomiske resultat. Dog blev der opført et beløb på 112 mio. EUR under denne post, nemlig forskellene mellem de eurokurser, der anvendes til budgetmæssige formål (se artikel 10, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000), og gældende kurser på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

3.2   ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

(mio. EUR)

 

Bemærkning

2010

2009

Bøder

3.2.1

3 077

2 648

Landbrugsafgifter

3.2.2

25

705

Inddrevne udgifter:

3.2.3

 

 

Direkte central forvaltning

 

49

63

Indirekte central forvaltning

 

11

6

Decentral forvaltning

 

71

41

Delt forvaltning

 

1 776

1 066

I alt

 

1 907

1 176

Indtægter i forbindelse med administrationen:

3.2.4

 

 

Personale

 

1 073

1 010

Bygninger, installationer og udstyr

 

13

33

Andre administrationsindtægter

 

121

165

I alt

 

1 207

1 208

Diverse driftsindtægter:

3.2.5

 

 

Justeringer/hensættelser

 

157

150

Kursgevinster

 

460

618

Andet

 

1 355

1 027

I alt

 

1 972

1 795

I alt

 

8 188

7 532

3.2.1    Bøder

Disse indtægter vedrører bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne. Tilgodehavender og tilknyttede indtægter indregnes, når Kommissionen har truffet beslutning om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor.

3.2.2    Landbrugsafgifter

Disse beløb vedrører mælkeafgifter på 25 mio. EUR (2009: 99 mio. EUR plus sukkerafgifter på 606 mio. EUR). Mælkeafgifter er et markedsstyringsværktøj, der straffer de mælkeproducenter, som overskrider deres referencemængder. Da der ikke er nogen sammenhæng med tidligere udbetalinger fra Kommissionen, anses mælkeafgifterne i praksis som indtægter til dækning af bestemte udgifter. Mælkekvoterne er ved at blive udfaset, hvilket forklarer det fortsatte fald i indtægten fra mælkeafgifter. Fra og med landbrugsåret 2008-2009 forhøjes kvoterne hvert år med 1 %, indtil de afskaffes i 2015.

Sukkerafgifter vedrører omstruktureringsfonden for sukker, som i forbindelse med sukkerreformen har gjort det muligt at sænke prisen på det indre marked for at mindske differencen mellem EU-prisen og den internationale pris. For at tilskynde de mindre konkurrencedygtige sukkerproducenter til at forlade markedet blev der oprettet en selvfinansierende omstruktureringsfond finansieret af indtægter fra en midlertidig afgift, som sukkerproducenterne skal betale, og afgiften behandles som en formålsbestemt indtægt. Betalingerne under ordningen fortsætter indtil september 2012, men alle indtægter vedrørende omstruktureringsfonden for sukker er allerede blevet angivet af medlemsstaterne pr. 31. december 2009, og der er derfor ingen indtægter for 2010.

3.2.3    Inddrevne udgifter

Denne post omfatter de indtægtsordrer, som er udstedt af Kommissionen, og det fradrag i efterfølgende betalinger, som er opført i Kommissionens regnskaber, med henblik på at inddrive beløb, der tidligere er udbetalt fra det almindelige budget, på grundlag af kontrol, afsluttede revisioner eller analyser af støtteberettigelsen, samt indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af midler fra EGFL. Posten omfatter også forskellen i overslagene over periodiserede indtægter fra det foregående år til det nuværende. Den viser dog ikke det fulde omfang af inddrivelserne i forbindelse med EU-udgifter, navnlig på områder med store udgifter, f.eks. strukturforanstaltninger, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer tilbagebetaling af ikke-støtteberettigede beløb, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler er inddrivelse af forfinansieringsbeløb heller ikke medtaget som indtægt.

Hovedbeløbet på 1 775 mio. EUR vedrører delt forvaltning og består af 1 331 mio. EUR for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), 19 mio. EUR for TDRI, 146 mio. EUR for Sapard og 279 mio. EUR for strukturforanstaltninger.

a)   Landbrug: EGFL

For så vidt angår EGFL, er de beløb, der opføres som årets indtægter under denne post, på 1 331 mio. EUR, der fordeler sig som følger:

korrektioner besluttet i løbet af året: 1 032 mio. EUR

svig og uregelmæssigheder: 299 mio. EUR, bestående af tilbagebetalinger, som er anmeldt af medlemsstaterne, og som er inddrevet i årets løb, 178 mio. EUR, plus stigningen i de udestående beløb vedrørende svig og uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har anmeldt, og som skal inddrives ved årets udgang, 121 mio. EUR (1 130 mio. EUR minus justeringen for nedskrivninger på 382 mio. EUR ved udgangen af 2010 sammenlignet med 627 mio. EUR ved udgangen af 2009) – se også bemærkning 2.10.2.

b)   Strukturforanstaltninger

Inddrevne udgifter vedrørende strukturforanstaltninger, der er omfattet af denne post, beløb sig til 279 mio. EUR (2009: 613 mio. EUR). De største beløb under strukturforanstaltninger vedrører indtægtsordrer udstedt af Kommissionen med henblik på inddrivelse af uretmæssige betalinger foretaget i tidligere år, der beløber sig til 610 mio. EUR, og faldet i de periodiserede indtægter ved årets udgang, der beløber sig til 377 mio. EUR.

Kommissionen udsteder kun indtægtsordrer i følgende tilfælde:

formelle beslutninger om finansielle korrektioner vedtaget af Kommissionen som følge af påvisning af uregelmæssige udgifter i forbindelse med beløb, som medlemsstaterne anmoder om

tilpasninger ved afslutningen af et program, der medfører en reduktion af EU's bidrag, når en medlemsstat ikke har anmeldt tilstrækkeligt store støtteberettigede udgifter til at berettige den samlede forfinansiering, og der allerede er foretaget midlertidige betalinger; sådanne foranstaltninger kan træffes uden en formel kommissionsbeslutning, hvis medlemsstaten accepterer det

tilbagebetaling af inddrevne beløb efter afslutningen af et program som følge af afslutningen af den retssag, der verserede på tidspunktet for afslutningen af programmet.

Andre indtægtsordrer udstedt i forbindelse med strukturforanstaltninger vedrører inddrivelse af forfinansieringsbeløb. Disse beløb er ikke opført som indtægter, men krediteret forfinansieringsposten på balancen.

3.2.4    Indtægter i forbindelse med administrationen

Indtægterne opstår ved indeholdelser i personalets løn og består hovedsageligt af to beløb, nemlig pensionsbidrag og indkomstskat.

3.2.5    Diverse driftsindtægter

Et beløb på 430 mio. EUR (2009: 376 mio. EUR) vedrører beløb, der er modtaget fra de tiltrædende lande. Kursgevinster, undtagen på de finansielle aktiviteter, der er omhandlet i nedenstående bemærkning 3.5, er også medtaget under denne post. De opstår i forbindelse med de daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne. Der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster. Der var en nettokursgevinst for året på 21 mio. EUR (2009: 185 mio. EUR).

3.3   ADMINISTRATIONSUDGIFTER

(mio. EUR)

 

2010

2009

Personaleudgifter

5 171

4 898

Afskrivninger og forringelse

384

436

Andre administrationsudgifter

3 059

2 799

I alt

8 614

8 133

Der er tale om administrationsudgifter, der opstår som led i Kommissionens aktiviteter og omfatter personaleudgifter, afskrivninger og udgifter i forbindelse med driften af institutionerne og agenturerne (såsom lejeudgifter, vedligeholdelsesudgifter, varer, uddannelse osv.).

3.4   DRIFTSUDGIFTER

(mio. EUR)

 

Bemærkning

2010

2009

(tilpasset)

Primære driftsudgifter:

3.4.1

 

 

Direkte central forvaltning

 

10 123

8 744

Indirekte central forvaltning

 

4 045

3 605

Decentral forvaltning

 

933

137

Delt forvaltning

 

85 432

87 251

Fælles forvaltning

 

1 868

1 655

I alt

 

102 401

101 392

Andre driftsudgifter:

3.4.2

 

 

Justeringer/hensættelser

 

68

199

Kurstab

 

439

432

Andet

 

856

481

I alt

 

1 363

1 112

I alt

 

103 764

102 504

3.4.1    Primære driftsudgifter

EU's driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i den finansielle ramme og antager forskellige former afhængigt af, hvorledes pengene udbetales og forvaltes. Hovedparten af udgifterne henhører under rubrikken "delt forvaltning", som omfatter uddelegering af opgaver til medlemsstaterne inden for områder som EGFL-udgifter og strukturforanstaltninger (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond).

Med hensyn til delt forvaltning skyldes faldet i 2010 hovedsagelig afslutningen af programmerne for perioden 2000-2006 (ESF) og det forhold, at udnyttelsen for EGFL faldt i 2010 i forhold til året før. Dette fald opvejes delvis af strukturforanstaltningerne for programmeringsperioden 2007-2013, som allerede nåede op på et normalt niveau i 2009 efter en langsom start. Stigningen i udgifterne under central forvaltning skyldes foranstaltninger inden for forskning og udvikling.

Som forklaret i bemærkning 2.5.2 ændrede Kommissionen i 2010 sin regnskabspolitik for visse udgifter under samhørighed og udvikling af landdistrikterne. Da der er tale om væsentlige beløb, skal Kommissionen ifølge regnskabsreglerne tilpasse de relevante tal for 2009, så der fremlægges sammenlignelige tal, der viser situationen, som den ville have set ud, hvis man havde anvendt den samme regnskabsmæssige behandling sidste år. Indvirkningen af denne tilpasning på den oprindelige resultatopgørelse for 2009 fremgår af nedenstående tabel:

(mio. EUR)

 

Oprindeligt fremlagt regnskab for 2009

Ændring i regnskabspolitikken

Regnskab for 2009

(tilpasset)

Driftsindtægter

118 069

118 069

Driftsudgifter:

Primære driftsudgifter:

Delt forvaltning

(89 681)

2 430

(87 251)

Driftsudgifter i alt

(113 067)

2 430

(110 637)

Overskud på driften

5 002

2 430

7 432

Økonomisk resultat

4 457

2 430

6 887

3.4.2    Andre driftsudgifter

Kurstab, undtagen i forbindelse med de finansielle aktiviteter, der er omhandlet under bemærkning 3.6 nedenfor, opstår i forbindelse med daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne; der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster.

Under »andet« var der en stor stigning i afskrivningerne vedrørende Kommissionens debitorer – 365 mio. EUR sammenlignet med 26 mio. EUR i 2009. Dette skyldes især specifikke reduktioner vedrørende afgørelser om bøder (273 mio. EUR) og afskrivninger vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne til et samlet beløb af 82 mio. EUR.

Omkostninger i forbindelse med forskning og udvikling:

I 2010 var følgende omkostninger medtaget som udgifter:

(mio. EUR)

 

2010

Forskningsomkostninger

295

Ikke-kapitaliserede udviklingsomkostninger

157

Indregnet som udgifter

452

3.5   FINANSIELLE INDTÆGTER

(mio. EUR)

 

2010

2009

Udbytte

1

14

Renteindtægter:

Fra forfinansiering

42

59

Morarenter

382

132

Fra swaps

0

2

Fra aktiver disponible for salg

100

100

Fra lån

394

265

Fra kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

110

158

Andet

2

3

I alt

1 030

719

Andre finansielle indtægter:

Realiseret gevinst ved salg af finansielle aktiver

11

10

Andet

83

76

I alt

94

86

Justeringer til nutidsværdi

1

10

Kursgevinster

52

6

I alt

1 178

835

3.6   FINANSIELLE UDGIFTER

(mio. EUR)

 

2010

2009

Renteudgifter:

Leasing

93

95

Fra swaps

0

2

Fra lån

380

248

Andet

23

20

I alt

496

365

Andre finansielle udgifter:

Tilpasning til finansielle bestemmelser

60

39

Finansielle udgifter i forbindelse med budgetinstrumenter

55

73

Tab ved værdiforringelse af finansielle AFS-aktiver

5

15

Realiseret tab ved salg af finansielle aktiver

1

0

Andet

42

57

I alt

163

184

Kurstab

2

45

I alt

661

594

3.7   ANDEL AF NETTOUNDERSKUD FRA JOINT VENTURES OG TILKNYTTEDE ORGANER

I overensstemmelse med equity-metoden medtager EU i resultatopgørelsen sin andel af nettounderskuddet fra sine joint ventures og tilknyttede organer (se også bemærkning 2.3.1 og 2.3.2).

3.8   INDTÆGTER FRA IKKE-HANDELSMÆSSIGE TRANSAKTIONER

I 2010 er 129 597 mio. EUR fra ikke-handelsmæssige transaktioner indregnet i resultatopgørelsen.

3.9   SEGMENTOPLYSNINGER

I segmentberetningen redegøres der for fordelingen af driftsindtægter og driftsudgifter på de enkelte politikområder på grundlag af den aktivitetsbaserede budgetstruktur. Disse politikområder kan samles under tre hovedoverskrifter, nemlig aktiviteter inden for Den Europæiske Union, aktiviteter uden for Den Europæiske Union og tjenesteydelser og andet.

»Aktiviteter inden for Den Europæiske Union« er det største af disse områder, da det dækker de mange politikområder inden for Den Europæiske Union. »Aktiviteter uden for Den Europæiske Union« vedrører politikker, der gennemføres uden for EU, såsom handel og bistand. »Tjenesteydelser og andet« er de interne og horisontale aktiviteter, der er nødvendige for, at EU's institutioner og organer kan fungere.

Bemærk, at egne indtægter og bidrag ikke er delt op på de forskellige aktiviteter, da de beregnes, opkræves og forvaltes af centrale tjenestegrene i Kommissionen. De vises her, for at man kan sammenligne med nettoresultatet i resultatopgørelsen.

SEGMENTOPLYSNINGER – OVERSIGT

(mio. EUR)

 

Aktiviteter inden for EU

Aktiviteter uden for EU

Tjenesteydelser og andet

EKSF under afvikling

Andre institutioner

Konsoliderede elimineringer

I ALT

Andre driftsindtægter:

Bøder

3 077

0

0

0

0

0

3 077

Landbrugsafgifter

25

0

0

0

0

0

25

Inddrevne udgifter

1 849

89

1

0

0

(32)

1 907

Indtægter i forbindelse med den administrative drift

60

36

912

0

347

(148)

1 207

Andre driftsindtægter

2 445

10

575

3

1

(1 062)

1 972

ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

7 456

135

1 488

3

348

(1 242)

8 188

Administrationsudgifter:

Personaleudgifter

(1 945)

(824)

(1 073)

0

(1 353)

24

(5 171)

Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver

(88)

(13)

(119)

0

(164)

0

(384)

Andre administrationsudgifter

(904)

(318)

(902)

0

(1 234)

299

(3 059)

 

(2 937)

(1 155)

(2 094)

0

(2 751)

323

(8 614)

Driftsudgifter:

Direkte central forvaltning

(7 115)

(3 597)

(180)

0

0

769

(10 123)

Indirekte central forvaltning

(3 821)

(213)

(45)

0

0

34

(4 045)

Decentral forvaltning

(113)

(820)

0

0

0

0

(933)

Delt forvaltning

(85 173)

(29)

(230)

0

0

0

(85 432)

Fælles forvaltning

(382)

(1 486)

0

0

0

0

(1 868)

Andre driftsudgifter

(947)

(23)

(448)

(59)

(2)

116

(1 363)

 

(97 551)

(6 168)

(903)

(59)

(2)

919

(103 764)

DRIFTSUDGIFTER I ALT

(100 488)

(7 323)

(2 997)

(59)

(2 753)

1 242

(112 378)

Nettodriftsudgifter

(93 032)

(7 188)

(1 509)

(56)

(2 405)

0

(104 190)

Egne indtægter og indtægter fra bidrag

 

122 328

Overskud på driften

 

18 138

Finansielle indtægter netto

 

517

Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere

 

(1 003)

Andel af tilknyttede organer/joint ventures

 

(420)

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

17 232


SEGMENTOPLYSNINGER – AKTIVITETER INDEN FOR EU

(mio. EUR)

 

Økonomiske og finansielle anliggender

Erhvervs- og virksomheds-politik

Konkurrence

Beskæftigelse

Landbrug

Transport og energi

Miljø

Forskning

Informations-samfundet

Andre driftsindtægter:

Bøder

0

12

3 065

0

0

0

0

0

0

Landbrugsafgifter

0

0

0

0

25

0

0

0

0

Inddrevne udgifter

0

1

0

15

1 603

12

1

32

14

Indtægter i forbindelse med den administrative drift

0

0

0

0

0

1

1

1

1

Andre driftsindtægter

4

402

0

39

135

184

39

624

7

ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

4

415

3 065

54

1 763

197

41

657

22

Administrationsudgifter:

(57)

(178)

(82)

(108)

(115)

(268)

(110)

(391)

(125)

Personaleudgifter

(51)

(128)

(75)

(82)

(95)

(190)

(80)

(218)

(102)

Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver

0

(8)

0

(0)

0

(11)

(1)

(2)

0

Andre administrationsudgifter

(6)

(42)

(7)

(26)

(20)

(67)

(29)

(171)

(23)

Driftsudgifter:

(105)

(650)

(305)

(6 077)

(56 176)

(3 328)

(224)

(3 238)

(1 107)

Direkte central forvaltning

(105)

(347)

1

(176)

(31)

(1 312)

(207)

(2 436)

(1 179)

Indirekte central forvaltning

0

(90)

0

(7)

0

(1 750)

0

(714)

78

Decentral forvaltning

0

0

0

(24)

0

(5)

0

0

0

Delt forvaltning

0

0

0

(5 850)

(56 037)

0

0

0

0

Fælles forvaltning

0

(166)

0

(3)

0

(197)

0

0

0

Andre driftsudgifter

0

(47)

(306)

(17)

(108)

(64)

(17)

(88)

(6)

DRIFTSUDGIFTER I ALT

(162)

(829)

(387)

(6 185)

(56 291)

(3 596)

(333)

(3 630)

(1 231)

Nettodriftsudgifter

(158)

(414)

2 678

(6 131)

(54 528)

(3 399)

(292)

(2 973)

(1 209)

 

Det Fælles Forskningscenter

Fiskeri

Det indre marked

Regionalpolitik

Beskatning og toldunion

Uddannelse og kultur

Sundhed og forbruger-beskyttelse

Retfærdighed, frihed og sikkerhed

Aktiviteter inden for EU i alt

Andre driftsindtægter:

Bøder

0

0

0

0

0

0

0

0

3 077

Landbrugsafgifter

0

0

0

0

0

0

0

0

25

Inddrevne udgifter

0

9

0

150

0

9

1

2

1 849

Indtægter i forbindelse med den administrative drift

38

0

0

0

0

0

9

9

60

Andre driftsindtægter

77

7

174

1

0

166

337

249

2 445

ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

115

16

174

151

0

175

347

260

7 456

Administrationsudgifter:

(341)

(44)

(162)

(71)

(94)

(195)

(323)

(273)

(2 937)

Personaleudgifter

(242)

(35)

(113)

(59)

(38)

(100)

(197)

(140)

(1 945)

Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver

(27)

0

(4)

0

(2)

(1)

(24)

(8)

(88)

Andre administrationsudgifter

(72)

(9)

(45)

(12)

(54)

(94)

(102)

(125)

(904)

Driftsudgifter:

(85)

(523)

(51)

(22 677)

(16)

(1 445)

(615)

(929)

(97 551)

Direkte central forvaltning

(63)

(254)

(10)

(46)

(16)

(175)

(411)

(348)

(7 115)

Indirekte central forvaltning

0

0

0

(8)

0

(1 254)

(76)

0

(3 821)

Decentral forvaltning

0

0

0

(84)

0

0

0

0

(113)

Delt forvaltning

0

(267)

0

(22 524)

0

0

0

(495)

(85 173)

Fælles forvaltning

0

0

0

(15)

0

(1)

0

0

(382)

Andre driftsudgifter

(22)

(2)

(41)

0

0

(15)

(128)

(86)

(947)

DRIFTSUDGIFTER I ALT

(426)

(567)

(213)

(22 748)

(110)

(1 640)

(938)

(1 202)

(100 488)

Nettodriftsudgifter

(311)

(551)

(39)

(22 597)

(110)

(1 465)

(591)

(942)

(93 032)


SEGMENTOPLYSNINGER – AKTIVITETER UDEN FOR EU

(mio. EUR)

 

Eksterne forbindelser

Handel

Udvikling

Udvidelse

Humanitær bistand

Aktiviteter uden for EU i alt

Andre driftsindtægter:

Inddrevne udgifter

15

0

10

61

3

89

Indtægter i forbindelse med den administrative drift

36

0

0

0

0

36

Andre driftsindtægter

5

0

1

5

(1)

10

ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

56

0

11

66

2

135

Administrationsudgifter:

(862)

(57)

(165)

(44)

(27)

(1 155)

Personaleudgifter

(577)

(49)

(144)

(37)

(17)

(824)

Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver

(13)

0

0

0

0

(13)

Andre administrationsudgifter

(272)

(8)

(21)

(7)

(10)

(318)

Driftsudgifter:

(2 766)

(7)

(1 387)

(1 063)

(945)

(6 168)

Direkte central forvaltning

(1 722)

(5)

(866)

(531)

(473)

(3 597)

Indirekte central forvaltning

(171)

0

(16)

(26)

0

(213)

Decentral forvaltning

(259)

0

(95)

(466)

0

(820)

Delt forvaltning

(29)

0

0

0

0

(29)

Fælles forvaltning

(574)

(2)

(405)

(38)

(467)

(1 486)

Andre driftsudgifter

(11)

0

(5)

(2)

(5)

(23)

DRIFTSUDGIFTER I ALT

(3 628)

(64)

(1 552)

(1 107)

(972)

(7 323)

Nettodriftsudgifter

(3 572)

(64)

(1 541)

(1 041)

(970)

(7 188)


SEGMENTOPLYSNINGER – TJENESTEYDELSER OG ANDET

(mio. EUR)

 

Presse og kommunikation

Kontoret for Bekæmpelse af Svig

Samordning

Personale og administration

Eurostat

Budget

Revision

Sprog

Andet

Tjenesteydelser og andet i alt

Andre driftsindtægter:

Inddrevne udgifter

1

0

0

0

0

0

0

0

0

1

Indtægter i forbindelse med den administrative drift

2

5

0

764

0

51

0

90

0

912

Andre driftsindtægter

(2)

(1)

8

25

0

37

0

53

455

575

ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

1

4

8

789

0

88

0

143

455

1 488

Administrationsudgifter:

(108)

(54)

(168)

(1 260)

(85)

(52)

(10)

(403)

46

(2 094)

Personaleudgifter

(67)

(38)

(140)

(448)

(62)

(39)

(9)

(316)

46

(1.073)

Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver

(2)

(1)

0

(114)

0

0

0

(2)

0

(119)

Andre administrationsudgifter

(39)

(15)

(28)

(698)

(23)

(13)

(1)

(85)

0

(902)

Driftsudgifter:

(136)

(17)

(2)

(32)

(37)

(234)

0

(15)

(430)

(903)

Direkte central forvaltning

(91)

(17)

(1)

(30)

(37)

(4)

0

0

0

(180)

Indirekte central forvaltning

(45)

0

0

0

0

0

0

0

0

(45)

Delt forvaltning

0

0

0

0

0

(230)

0

0

0

(230)

Andre driftsudgifter

0

0

(1)

(2)

0

0

0

(15)

(430)

(448)

DRIFTSUDGIFTER I ALT

(244)

(71)

(170)

(1 292)

(122)

(286)

(10)

(418)

(384)

(2 997)

Nettodriftsudgifter

(243)

(67)

(162)

(503)

(122)

(198)

(10)

(275)

71

(1 509)

4.   BEMÆRKNINGER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

4.1   FORMÅLET MED OG UDARBEJDELSEN AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af indirekte præsentation. Det betyder, at nettooverskuddet eller -underskuddet for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktivitet samt indtægter og omkostninger forbundet med investeringspengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Ovenstående pengestrømsopgørelse viser pengestrømme klassificeret efter operationelle aktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

4.2   DRIFTSAKTIVITETER

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investeringsaktiviteter (eller finansieringsaktiviteter), da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner. Driftsaktiviteter omfatter også investeringer i bl.a. EIF, EBRD og risikokapitalfonde. Således er formålet med disse aktiviteter at bidrage til gennemførelsen af politiske målsætninger.

4.3   INVESTERINGSAKTIVITETER

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at vise de egentlige investeringer, EU har foretaget.

Det skal bemærkes, at 9 080 mio. EUR i likvide midler, som Kommissionen ligger inde med, ikke kan anvendes af EU. Det er kontanter, der er modtaget som betaling af bøder, hvor den anden part har anfægtet bødeforlægget. Disse beløb er klart anført som »begrænsede likvider« under bemærkning 2.11 ovenfor.

5.   ELEMENTER UDEN FOR BALANCEN

EVENTUALAKTIVER

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Modtagne garantier:

Opfyldelsesgarantier

301

252

Andre garantier

30

27

Andre eventualaktiver

8

18

Eventualaktiver i alt

339

297

Der kræves undertiden en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU. Andre eventualaktiver vedrører især en eventuel tilbagebetaling af skatter og afgifter i forbindelse med Kommissionens bygninger.

EVENTUALFORPLIGTELSER

(mio. EUR)

 

Bemærkning

31.12.2010

31.12.2009

Stillede garantier

5.1

22 171

19 330

Bøder – klager til Domstolen

5.2

9 627

11 969

EGFL – i afventning af domstolsdom

5.3

1 772

1 945

Beløb vedrørende retssager og andre tvister

5.4

458

416

Andre eventualforpligtelser

5.5

4

12

Eventualforpligtelser i alt

 

34 032

33 672

Alle eventualforpligtelser skal finansieres over EU-budgettet i de kommende år, hvis de forfalder.

5.1   STILLEDE GARANTIER

5.1.1    For Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lån af egne midler til fordel for tredjelande

(mio. EUR)

 

Risikodeling

31.12.2010

Ikke-risikodeling

31.12.2010

Udestående

31.12.2010

i alt

Udestående

31.12.2009

Offentlig myndighed

Privat virksomhed

Garanti på 65 %

3 625

12 443

2 149

18 217

14 945

Garanti på 70 %

87

2 132

62

2 281

2 596

Garanti på 75 %

0

635

60

695

850

Garanti på 100 %

0

683

106

789

821

I alt

3 712

15 893

2 377

21 982

19 212

EU's budget garanterer de lån, som EIB havde undertegnet og ydet af egne midler til fordel for tredjelande pr. 31. december 2010 (inkl. lån ydet til medlemsstater inden tiltrædelsen). EU's garanti er imidlertid begrænset til en procentsats af loftet for de godkendte kreditlinjer: 65 %, 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien. Pr. 31. december 2010 var det samlede udestående beløb 21 982 mio. EUR, hvilket udgør EU's maksimale risiko.

For lån, som er omfattet af en garanti fra EU-budgettet, får EIB desuden garantier fra tredjepart (stater og offentlige eller private finansielle institutioner). I disse tilfælde er Kommissionen sekundær garant. EU's budgetgaranti omfatter kun den politiske risiko ved garantier, som er stillet i kategorien "risikodeling". De øvrige risici dækkes af EIB, hvis den primære garant ikke overholder sine forpligtelser. For de garantier, der er stillet i kategorien "ikke-risikodeling", dækker EU-budgettet alle risici, hvis den primære garant ikke opfylder sine forpligtelser. Hvis den primære garant er en offentlig myndighed, er disse risici normalt begrænset til den politiske risiko, men når garantierne stilles af en institution eller et privat selskab, kan det blive nødvendigt også at dække den kommercielle risiko over EU-budgettet.

5.1.2    Andre stillede garantier

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)

161

94

Lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter (LGTT)

11

6

Meda: marokkanske garantier

17

17

Andet

0

1

I alt

189

118

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)

Under finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) anvendes Kommissionens bidrag til at dække finansielle risici for lån og garantier fra Den Europæiske Investeringsbank til støtteberettigede forskningsprojekter. I alt er der på Kommissionens budget for tidsrummet 2007 til 2013 afsat indtil 1 mia. EUR, hvoraf op til 800 mio. EUR vedrører særprogrammet »Samarbejde«, mens op til 200 mio. EUR vedrører særprogrammet »Kapacitet«. Den Europæiske Investeringsbank har forpligtet sig til at tilvejebringe samme beløb.

Pr. 31. december 2010 havde Kommissionen bidraget med 515 mio. EUR til RSFF. EIB har investeret disse midler i obligationer (419 mio. EUR pr. 31. december 2010), tidsindskud (55 mio. EUR) og likvide midler (33 mio. EUR). Ved udgangen af 2010 var der undertegnet lån til et beløb af 2 212 mio. EUR, som således er dækket af faciliteten. I 2009 blev et lån på 5 mio. EUR misligholdt, og det blev derfor dækket af faciliteten. Det beløb på 161 mio. EUR, som er indregnet som eventualaktiv ovenfor, udgør det anslåede maksimale tab pr. 31. december 2010, som Kommissionen ville kunne lide i tilfælde af misligholdelse af lån eller garantier fra EIB inden for rammerne af RSFF. Dette svarer til 7,3 % af det samlede beløb, som der er stillet garanti for. Det skal bemærkes, at Kommissionens samlede risiko er begrænset til det beløb, den har bidraget med til faciliteten.

Lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter (LGTT)

Lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter (LGTT) stiller garantier for at mindske indtægtsrisikoen i TEN-transportprojekters første år. Denne garanti vil nærmere bestemt fuldt ud dække standby-kreditlinje, som kun vil blive udnyttet i tilfælde af, at et projekt ikke har likviditet til at tilbagebetale foranstående gæld. Instrumentet er Kommissionens og EIB's fælles finansielle produkt, og i TEN-T-forordningen er der afsat 500 mio. EUR fra EU's budget, som skal tildeles i perioden 2007-2013. EIB vil afsætte yderligere 500 mio. EUR, så der i alt vil være 1 mia. EUR til rådighed for instrumentet.

Pr. 31. december 2010 havde Kommissionen bidraget med 155 mio. EUR til LGTT. EIB har investeret disse midler i obligationer (111 mio. EUR pr. 31. december 2010), tidsindskud (36 mio. EUR) og likvide midler (5 mio. EUR). Ved udgangen af 2010 var der undertegnet lån til et beløb af 140 mio. EUR, som således er dækket af garantien. Det beløb på 11 mio. EUR, som er indregnet som eventualaktiv ovenfor, udgør det anslåede maksimale tab pr. 31. december 2010, som Kommissionen ville kunne lide i tilfælde af misligholdelse af lån fra EIB inden for rammerne af LGTT. Dette svarer til 7,9 % af det samlede beløb, som der er stillet garanti for. Det skal bemærkes, Kommissionens samlede risiko er begrænset til det beløb, den har bidraget med til instrumentet.

Aktiverne under RSFF- og LGTT-instrumenterne medtages på Kommissionens balance som kortsigtede aktiver besiddet med salg for øje (se bemærkning 2.8) og likvide midler (bemærkning 2.11)

Meda

Som led i Meda-programmet har Kommissionen oprettet en garantimekanisme gennem en særlig fond til fordel for to marokkanske organisationer, nemlig Caisse Centrale de Garantie og Fonds Dar Ad-Damane. Pr. 31. december 2010 rådede fonden over et beløb på 27 mio. EUR, der vises som kassebeholdning og likvide midler – se bemærkning 2.11. Kommissionens garanti, der indregnes som en eventualforpligtelse, dækker 17 mio. EUR af de lån, som er ydet af ovennævnte organisationer.

5.2   BØDER

Beløbene angår bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvor beløbet er foreløbigt betalt, og hvor der er indgivet klage, eller hvor det ikke vides, om der vil blive indgivet klage. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Domstolen har truffet sin afgørelse. Renterne af de foreløbige betalinger (561 mio. EUR) er indregnet i det økonomiske resultat for året og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at Kommissionens ret til disse beløb er usikker.

5.3   EGFL – I AFVENTNING AF DOMSTOLSDOM

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til beslutninger om regnskabsafslutning i forbindelse med EGFL i afventning af Domstolens dom. Fastsættelsen af forpligtelsens endelige størrelse og af det år, hvor virkningerne af, at klagesager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af, hvor længe domstolsproceduren varer. Et overslag over de beløb, der skal betales, er indregnet i balancen som en langsigtet hensættelse (se bemærkning 2.13).

5.4   BELØB VEDRØRENDE RETSSAGER OG ANDRE TVISTER

Denne post vedrører erstatningssager, der er anlagt mod EU, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. Det skal bemærkes, at sagsøger ved erstatningssager efter artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere EF-traktatens artikel 288) skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at skabe rettigheder for private, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

5.5   ANDRE EVENTUALFORPLIGTELSER

Denne post omfatter andre eventualbeløb, som ikke kan klassificeres under ovenstående kategorier.

Andre vigtige oplysninger

5.6   FORPLIGTELSER VEDRØRENDE BEVILLINGER, DER ENDNU IKKE ER ANVENDT

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Forpligtelser vedrørende bevillinger, der endnu ikke er anvendt

155 642

134 689

De uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«) udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Dette er den normale følge af flerårige programmer. Pr. 31. december 2010 udgjorde de uindfriede forpligtelser på budgettet 194 395 mio. EUR. Ovennævnte beløb er de uindfriede forpligtelser minus dertil knyttede beløb, der er indregnet som udgifter i resultatopgørelsen for 2010.

5.7   VÆSENTLIGE RETLIGE FORPLIGTELSER

(mio. EUR)

 

31.12.2010

31.12.2009

Strukturforanstaltninger

210 638

275 761

Protokol med Middelhavslandene

263

263

Fiskeriaftaler

130

249

Galileo-programmet

513

1 517

GMES-programmet

390

556

TEN-T

3 530

4 289

Andre kontraktlige forpligtelser

3 920

1 325

I alt

219 384

283 960

Disse forpligtelser skyldes, at Kommissionen har indgået retlige langfristede forpligtelser for en række beløb, som endnu ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet. Dette kan vedrøre flerårige programmer, som f.eks. strukturforanstaltninger, eller beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i fremtiden i henhold til eksisterende kontrakter på balancedatoen (f.eks. vedrørende tjenesteydelser såsom sikkerhed, rengøring osv., men også kontraktlige forpligtelser vedrørende specifikke projekter som bygningsarbejder). Ikke alle flerårige programmer omfatter forpligtelser, der indebærer, at de medtages under posten, idet udgifterne i de kommende år er afhængige af budgetmyndighedens årlige beslutninger eller ændringer i den relevante lovgivning.

5.7.1    Strukturforanstaltninger

Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem de retlige forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået budgetforpligtelser, og de maksimale forpligtelser i forhold til de beløb, der er fastsat i den finansielle ramme for 2007-2013.

(mio. EUR)

 

Beløb i de finansielle overslag 2007-2013

(A)

Indgåede retlige forpligtelser

(B)

Budgetforpligtelser 2007-2010

(C)

Retlige forpligtelser minus budgetforpligtelser

(= B – C)

Maksimal forpligtelse

(= A – C)

Samhørighedsfondene

347 550

346 475

189 574

156 901

157 976

Naturressourcer

100 549

100 549

54 759

45 790

45 790

Finansieringsinstrumentet for førtiltrædelsesbistand

10 958

7 357

4 086

3 271

6 872

I alt

459 057

454 381

248 419

205 962

210 638

5.7.2    Protokoller med Middelhavslandene

Disse forpligtelser udgør i alt til 263 mio. EUR og vedrører finansprotokoller med tredjelande i Middelhavsområdet. Det beløb, som er medtaget her, er differencen mellem det samlede beløb for de undertegnede protokoller og det bogførte beløb for budgetforpligtelser. Disse protokoller er internationale traktater, som ikke kan afvikles uden begge parters samtykke, men afviklingsprocessen er i gang.

5.7.3    Fiskeriaftaler

Der er tale om forpligtelser på i alt 130 mio. EUR, der er indgået med tredjeparter vedrørende interventioner under internationale fiskeriaftaler.

5.7.4    Galileo-programmet

Galileo er et global satellitnavigationssystem (GNSS), der i øjeblikket udvikles af Den Europæiske Rumorganisation. Galileo-programmet finansieres nu udelukkende over EU's budget, og Kommissionen forvalter programmet på EU's vegne. Det forventes, at den første fase af programmet, kredsløbsvalideringsfasen, vil blive gennemført i løbet af 2012, og at overførslen af de aktiver, som er blevet skabt, til Kommissionen vil finde sted til den tid.

Det skal bemærkes, at Kommissionen frem til udgangen af 2010 og inklusive den foregående investering i fællesforetagendet Galileo har bidraget med 1 178 mio. EUR til kredsløbsvalideringsfasen af Galileo-programmet. Da dette program stadig er i forskningsfasen, er de penge, der er blevet brugt, i overensstemmelse med EU's regnskabsregler blevet indregnet under udgifter, og ingen immaterielle aktiver er blevet bogført. Kommissionens samlede (vejledende) bidrag til næste fase af Galileo-programmet (fra 2008 til 2013) er på 2 408 mio. EUR.

5.7.5    GMES-programmet

Kommissionen har indgået en kontrakt med Den Europæiske Rumorganisation for perioden 2008-2013 om gennemførelsen af rumkomponenten af GMES-programmet (global miljø- og sikkerhedsovervågning). Det samlede vejledende beløb for perioden er 624 mio. EUR. I 2010 beløb Den Europæiske Rumorganisations udgifter sig til 166 mio. EUR.

5.7.6    TEN-T-forpligtelser

Dette beløb vedrører bevillinger til det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for perioden 2007-2013. Programmet omfatter projekter, der bidrager til udviklingen af et transeuropæisk transportnet, som kan støtte både infrastrukturprojekter og forsknings- og innovationsprojekter med henblik på at integrere nye teknologier og innovative processer i indførelsen af ny transportinfrastruktur. Det samlede vejledende beløb for dette program er 8 013 mio. EUR.

5.7.7    Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. Der er bl.a. tale om den udestående kontraktlige forpligtelse på 83 mio. EUR vedrørende omkostningerne til istandsættelse af Domstolens bygninger, 76 mio. EUR vedrørende Rådets bygningsrelaterede kontrakter samt 434 mio. EUR vedrørende Parlamentets byggekontrakter og 446 mio. EUR vedrørende Kommissionens byggekontrakter (hovedsagelig i forbindelse med to større byggeprojekter i Luxembourg). Det andet store beløb, som er indregnet her, er 2 654 mio. EUR vedrørende indkøbsordninger for Fusionsenergiagenturet (det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling) inden for rammerne af ITER-projektet.

5.8   FORPLIGTELSER VEDRØRENDE OPERATIONEL LEASING

(mio. EUR)

Beskrivelse

Beløb, der skal betales i fremtiden

< 1 år

1-5 år

> 5 år

I alt

Ejendomme

350

1 235

749

2 334

It-udstyr og andet udstyr

12

38

0

50

I alt

362

1 273

749

2 384

Denne post omfatter bygninger og andet udstyr, der lejes på grundlag af kontrakter om operationel leasing, som ikke opfylder betingelserne for at blive opført på balancens aktivside. De opførte beløb svarer til forpligtelser, der stadig skal betales i henhold til kontrakterne.

I 2010 blev 363 mio. EUR indregnet i resultatopgørelsen som udgifter vedrørende operationel leasing.

6.   FINANSIELLE KORREKTIONER OG INDDRIVELSER

6.1   INDLEDNING

Denne bemærkning giver et overblik over de fejl og uregelmæssigheder, som er blevet opdaget, specielt i den del af EU's budget, som gennemføres under delt forvaltning (dvs. ca. 80 % af det samlede budget). Under delt forvaltning er det medlemsstaterne, der skal gennemføre EU-programmerne, hvilket betyder, at EU's bidrag udbetales til medlemsstaterne, som regel til et specifikt betalingsorgan, som derefter har ansvaret for betalingerne til modtagerne. Det betyder, at det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret for at forebygge, opdage og korrigere de fejl og uregelmæssigheder, som modtagerne begår, mens Europa-Kommissionen har en overordnet tilsynsfunktion (den skal kontrollere, at medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt).

6.1.1    Finansielle korrektioner

Finansielle korrektioner er det vigtigste redskab, som anvendes til at korrigere fejl og uregelmæssigheder i forbindelse med delt forvaltning. Europa-Kommissionen foretager finansielle korrektioner for at sikre, at der ikke betales EU-støtte til udgifter, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler og forskrifter. Der kan også foretages finansielle korrektioner, når der er opdaget alvorlige mangler i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer. Det endelige formål med denne korrektionsordning er at sikre, at alle de udgifter, som medlemsstaten anmelder (dvs. de udgifter, som danner grundlag for udbetalingen for EU's bidrag), er regelmæssige. De finansielle korrektioner kan bl.a. gennemføres ved, at Kommissionen udsteder en indtægtsordre med henblik på at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb.

Gennemførelsen af finansielle korrektioner foregår i tre hovedetaper:

1)

Størrelsen af den finansielle korrektion fastlægges gennem en retlig og kontradiktorisk procedure (»igangværende«).

2)

Størrelsen af den finansielle korrektion fastlægges med sikkerhed og er endelig, enten »besluttet« gennem en afgørelse truffet af Kommissionen eller »bekræftet« (dvs. accepteret) af medlemsstaten.

3)

Beløbet »gennemføres« på en af følgende måder: a) Efter at Kommissionen har udstedt en indtægtsordre, kan medlemsstaten enten betale beløbet til Kommissionen, eller Kommissionen kan modregne beløbet i sine fremtidige betalinger til den pågældende medlemsstat, eller b) når korrektionen er accepteret, fratrækker (tilbagetrækker) medlemsstaten dette beløb fra en senere betalingsanmodning til Kommissionen, inden inddrivelsesprocedurerne afsluttes på nationalt plan (tilbagetrækning), eller når inddrivelsesprocedurerne er afsluttet på nationalt plan, og beløbene rent faktisk er inddrevet fra modtageren (inddrivelse på nationalt plan). I begge tilfælde (tilbagetrækning eller inddrivelse på nationalt plan, som medlemsstaten trækker fra en senere betalingsanmodning) tillader de gældende forskrifter, at uregelmæssige udgifter erstattes af andre udgifter, som er støtteberettigede. Ifølge periodiseringsprincippet skal den anvisningsberettigede godkende henholdsvis indtægtsordren eller betalingsanmodningen i regnskabssystemet, for at det kan fastlægges, at de finansielle korrektioner er gennemført. Når et program afsluttes, og medlemsstaten ikke har mulighed for at genanvende midlerne, gennemfører Kommissionen imidlertid den finansielle korrektion ved frigørelse af midlerne.

1)   Igangværende finansielle korrektioner:

De beløb, som er opført under igangværende finansielle korrektioner, er baseret på resultaterne af Kommissionens, Revisionsrettens eller OLAF's undersøgelser, som alle følges op af det relevante generaldirektorat gennem kontradiktoriske procedurer med de berørte medlemsstater. Det drejer sig om det bedst mulige forsigtige skøn under hensyntagen til status i opfølgningerne på revisionerne og udstedelse af formelle skrivelser med den endelige holdning (eller præsuspensionsbreve) pr. 31. december 2010. Beløbet vil uden tvivl blive ændret som følge af de kontradiktoriske procedurer, hvor medlemsstaterne får mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation til støtte for deres krav.

2)   Finansielle korrektioner, som er besluttet/bekræftet:

På området landbrug og udvikling af landdistrikterne har EGFL (Den Europæiske Garantifond for Landbruget) og ELFUL (Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) afløst EUGFL (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget) (2000-2006). Beslutningerne om finansielle korrektioner iværksættes især som følge af kontrollen af de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, som underkastes følgende procedurer for regnskabsafslutning:

Kommissionen vedtager en årlig beslutning om regnskabsafslutning, hvori den formelt accepterer betalingsorganernes årsregnskaber på grundlag af forvaltningskontrol og attesteringer.

Kommissionen vedtager en flerårig beslutning om efterprøvende regnskabsafslutning, hvori den fastslår, om de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og -forskrifter.

Kommissionen vedtager en beslutning om regnskabsafslutning, som følge af hvilken der kan fastlægges finansielle korrektioner for betalinger, som ikke overholder de retlige eller forskriftsmæssige frister.

Inden for samhørighedspolitikken er de besluttede/bekræftede finansielle korrektioner et resultat af EU's kontrol og revisioner, som foretages af Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret eller OLAF.

3)   Gennemførelsen af finansielle korrektioner:

Med hensyn til EGFL foretages de finansielle korrektioner altid ved et fradrag i de månedlige anmeldelser. For ELFUL kan de beløb, som medlemsstaterne selv inddriver, og de besluttede finansielle korrektioner genanvendes.

Finansielle korrektioner under samhørighedspolitikken foretages som følger:

Medlemsstaten accepterer den korrektion, som Kommissionen kræver eller foreslår. Medlemsstaten foretager selv den finansielle korrektion ved fradrag i en senere betalingsanmodning (se forklaringerne vedrørende tilbagetrækninger og inddrivelser i afsnit 6.1.1, punkt 3, ovenfor). Alle de beløb, som medlemsstaterne korrigerer, kan derefter genanvendes til andre støtteberettigede foranstaltninger, hvor der er afholdt formelt rigtige udgifter. I disse tilfælde er der ingen indvirkning på Kommissionens regnskaber, da de samlede EU-midler til et specifikt program ikke nedsættes. EU's finansielle interesser beskyttes dermed mod uregelmæssigheder og svig.

Medlemsstaten er uenig i den korrektion, som Kommissionen kræver eller foreslår efter en formel kontradiktorisk procedure med medlemsstaten, som omfatter en suspension af betalingerne til programmet. I dette tilfælde har Kommissionen tre måneder fra datoen for en formel høring med medlemsstaten (seks måneder for programmerne for 2007-2013) til at træffe en formel beslutning om finansiel korrektion, hvorefter den udsteder en indtægtsordre for at få medlemsstaten til at tilbagebetale det pågældende beløb. Disse tilfælde medfører en nettoreduktion af EU's bidrag til det specifikke operationelle program, som den finansielle korrektion vedrører (medlemsstaten har ikke mulighed for at genanvende det korrigerede beløb til andre støtteberettigede foranstaltninger).

Når et program afsluttes, og det ikke er muligt for medlemsstaten at genanvende midlerne, trækkes et beløb svarende til den finansielle korrektion fra den endelige udgiftsanmeldelse, som medlemsstaten indsender, eller det pågældende beløb frigøres af Kommissionen.

6.1.2    Inddrivelser

Inddrivelser er blot en af de måder, hvorpå finansielle korrektioner kan gennemføres, men da budgetmyndigheden tillægger dem stor betydning, fortjener de et særskilt afsnit.

I henhold til finansforordningen skal den anvisningsberettigede udstede indtægtsordrer for uberettiget udbetalte beløb. Inddrivelserne gennemføres derefter ved direkte bankoverførsel fra debitor (dvs. medlemsstaten) eller ved modregning i andre beløb, som Kommissionen skylder medlemsstaten. Finansforordningen indeholder bestemmelser om yderligere procedurer, der skal sikre, at indtægtsordrer, som ikke er betalt til tiden, følges op af Kommissionens regnskabsfører.

landbrugsområdet er medlemsstaterne forpligtet til at afsløre fejl og uregelmæssigheder og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb i overensstemmelse med de nationale regler og procedurer. Inden for EGFL krediteres de beløb, som inddrives fra modtagerne, Kommissionen, efter at medlemsstaterne har fradraget 20 % (i gennemsnit) af beløbet, hvorefter Kommissionen bogfører beløbene i resultatopgørelsen. For ELFUL trækkes de inddrevne beløb fra den næste betalingsanmodning, inden den sendes til Kommissionens tjenestegrene, og det relevante beløb kan derfor genanvendes til programmet. Hvis en medlemsstat ikke foretager inddrivelsen eller ikke udviser den fornødne omhu i inddrivelsen, kan Kommissionen beslutte at gribe ind og pålægge medlemsstaterne finansielle korrektioner.

Inden for samhørighedspolitikken er det medlemsstaterne (og ikke Kommissionen), der har det primære ansvar for at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb samt eventuelle morarenter fra modtagerne. De beløb, som medlemsstaterne inddriver, opføres i denne bemærkning som supplerende oplysninger ud over de finansielle korrektioner, som Kommissionen har pålagt. For perioden 2007-2013 er medlemsstaterne retligt forpligtet til at sende Kommissionen klare og strukturerede oplysninger om de beløb, som er trukket tilbage fra samfinansieringen, inden den nationale inddrivelsesprocedure er afsluttet, og de beløb, som rent faktisk er blevet inddrevet fra modtagerne på nationalt plan.

6.1.3    Suspension og afbrydelse af betalingerne

I overensstemmelse med sektorlovgivningen kan Kommissionen også:

afbryde betalingsfristen i højst seks måneder for programmerne for 2007-2013, hvis:

a)

der er påvist en alvorlig mangel i den pågældende medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystemer

b)

Kommissionens tjenestegrene er nødt til at foretage supplerende kontrol som følge af oplysninger om, at der til udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt knytter sig en alvorlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret

suspendere en mellemliggende betaling til en medlemsstat eller en del deraf for både programmerne for 2000-2006 og 2007-2013 i følgende tre tilfælde:

a)

der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, eller

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt er forbundet med en alvorlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller

c)

en medlemsstat har groft tilsidesat sine forvaltnings- og kontrolforpligtelser.

Når medlemsstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen pålægge en finansiel korrektion.

6.1.4    Andre forvaltningstyper

Når der inden for den del af EU's budget, som forvaltes gennem direkte forvaltning, konstateres udgifter, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler og forskrifter, gøres de enten til genstand for en indtægtsordre, som udstedes af Kommissionen, eller de trækkes fra den følgende betalingsanmodning. Hvis beløbet fratrækkes direkte af modtageren i betalingsanmodningen, kan oplysningerne ikke registreres i Kommissionens regnskabssystem. Ansvaret for inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb, som er udbetalt under decentral og indirekte central forvaltning, ligger hos de pågældende medlemsstater, tredjelande eller agenturer. Under fælles forvaltning anvendes der også korrigerende redskaber, som er fastlagt i de aftaler, som indgås med internationale organisationer.

NB: Alle tal er afrundet til millioner euro. Det skal bemærkes, at eftersom tallene afrundes, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen. De beløb, som er anført som 0, repræsenterer tal på under 500 000 EUR. Beløb, som er lig med nul, vises som en tankestreg (-).

6.2   FINANSIELLE KORREKTIONER OG INDDRIVELSER INDEN FOR LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

6.2.1    Finansielle korrektioner og inddrivelser besluttet i 2010

Finansielle korrektioner inden for EGFL besluttet i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Procedure for regnskabsafslutning inden for EGFL:

Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister

33

103

Efterprøvende regnskabsafslutning

1 022

359

Subtotal

1 055

462


Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne besluttet i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne:

TRDI 2000-2006

49

11

Sapard 2000-2006

3

14

ELFUL 2007-2013

20

Subtotal

73

25


Inddrivelser bekræftet i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

EGFL – uregelmæssigheder

178

163

TRDI – inddrivelser

10

Sapard – inddrivelser

5

ELFUL – uregelmæssigheder

98

47

Subtotal

292

210


Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser besluttet/bekræftet i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

EGFL:

Finansielle korrektioner

1 055

462

Inddrivelser

178

163

Subtotal EGFL

1 233

625

Udvikling af landdistrikterne:

Finansielle korrektioner

73

25

Inddrivelser

114

47

Subtotal udvikling af landdistrikterne

187

72

I alt

1 420

697

Fordelingen af EGFL-beløbene på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 1.

Alle de ovenstående beløb er indregnet i resultatopgørelsen for Kommissionen. Stigningen i antallet at procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning i 2010 følger efter et tidligere fald mellem 2008 og 2009. Dette skyldes især, at der ved udgangen af 2009 ikke var nogen beslutninger om regnskabsafslutning, som ikke var gennemført. Derimod var der i 2008 en beslutning om regnskabsafslutning på 178 mio. EUR, som ikke var gennemført, hvilket er baggrunden for faldet fra 2008 til 2009. Tilsvarende omfatter tallene for 2010 en ikke gennemført beslutning om regnskabsafslutning på i alt 471 mio. EUR, som blev vedtaget før årets udgang, og som vil blive endeligt gennemført i 2011. Det forklarer stigningen fra 2009 til 2010.

Under bekræftede inddrivelser er der i 2010 for første gang medtaget beløb fra ELFUL på i alt 98 mio. EUR, hvilket forklarer stigningen i forhold til 2009.

6.2.2    Finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2010

Finansielle korrektioner inden for EGFL gennemført i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Procedure for regnskabsafslutning inden for EGFL:

Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister

33

103

Efterprøvende regnskabsafslutning

728

600

I alt

761

703


Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne gennemført i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Finansielle korrektioner inden for udvikling af landdistrikterne:

TRDI 2000-2006

49

11

Sapard 2000-2006

3

14

ELFUL 2007-2013

0

0

Subtotal

53

25


Inddrivelser gennemført i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

EGFL – uregelmæssigheder

172

148

TRDI – inddrivelser

10

Sapard – inddrivelser

5

ELFUL – uregelmæssigheder

98

47

Subtotal

286

195


Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

EGFL:

Finansielle korrektioner

761

703

Inddrivelser

172

148

Subtotal EGFL

934

851

Udvikling af landdistrikterne:

Finansielle korrektioner

53

25

Inddrivelser

114

47

Subtotal udvikling af landdistrikterne

167

72

I alt

1 101

923

Fordelingen af EGFL-beløbene på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 2.

Med hensyn til den finansielle gennemførelse af beslutningerne om regnskabsafslutning er beløbene generelt stabile og varierer ikke ret meget fra år til år. Med hensyn til ELFUL, som blev operationel i programmeringsperioden 2007-2013, er den første række af EU-kontroller og –revisioner begyndt. De finansielle korrektioner forventes indberettet i de kommende år (se bemærkning 6.2.4 om igangværende finansielle korrektioner).

Som anført ovenfor under bekræftede inddrivelser omfatter de inddrivelser, som er gennemført i 2010, for første gang beløb fra ELFUL på i alt 98 mio. EUR, hvilket er hovedårsagen til stigningen i forhold til 2009. Dette tal forventes at stige i de kommende år af ovennævnte årsag.

6.2.3    Finansielle korrektioner – kumulative tal

Finansielle korrektioner for EGFL gennemført i 2010 – kumulative tal 1999-2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Procedure for regnskabsafslutning inden for EGFL

6 258

5 719

I alt

6 258

5 719

Dette beløb viser den samlede finansielle virkning af procedurerne for regnskabsafslutning, siden denne korrektionsmekanisme blev indført, dvs. fra 1999 og frem.

Andre finansielle korrektioner gennemført i 2010 – kumulative tal 2000-2010

(mio. EUR)

 

Pr. 31.12.2010

Pr. 31.12.2009

Andre finansielle korrektioner:

TRDI 2000-2006

61

11

Sapard 2000-2006

17

14

ELFUL 2007-2013

21

0

Subtotal

98

25

Det kumulative tal for korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutning for EGFL viser de beløb, som formelt er besluttet af Kommissionen. Beslutning om regnskabsafslutning nr. 1-34 er indregnet i tallet for 2010. Det skal bemærkes, at alle beslutninger om efterprøvende regnskabsafslutning er truffet formelt, mens det normalt tager længere tid at få gennemført beslutningerne om finansiel regnskabsafslutning, som vil få indvirkning i de kommende år.

6.2.4    Igangværende finansielle korrektioner

Igangværende finansielle korrektioner under EGFL pr. 31.12.2010

(mio. EUR)

 

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010

Finansielle korrektioner besluttet i 2010

Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010

EGFL – kommende beslutninger omefterprøvende og finansiel regnskabsafslutning

2 763

670

(1 029)

(115)

2 288

Igangværende finansielle korrektioner inden for EGFL i alt

2 763

670

(1 029)

(115)

2 288

Beløbet for igangværende finansielle korrektioner inden for EGFL ved udgangen af 2010 viser konsolideringen af evalueringsmetoden for fremtidige beslutninger om regnskabsafslutning.

Andre igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010

(mio. EUR)

 

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010

Finansielle korrektioner besluttet i 2010

Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010

TRDI 2000-2006

12

45

(49)

0

7

Sapard 2000-2006

4

54

(3)

13

68

ELFUL 2007-2013

114

55

(57)

11

123

Andre igangværende finansielle korrektioner i alt

130

154

(109)

24

198

Sapard- og TRDI-programmerne går ind i en afsluttende fase, hvilket forklarer størrelsen af de igangværende finansielle korrektioner. Desuden er der iværksat revisioner og kontrol på EU-plan for ELFUL, hvilket er baggrunden for hovedparten af beløbet.

Igangværende inddrivelser inden for EGFL pr. 31.12.2010

(mio. EUR)

 

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010

Finansielle korrektioner besluttet i 2010

Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010

EGFL – uregelmæssigheder

276

170

(178)

55

323

Igangværende inddrivelser i alt

276

170

(178)

55

323

Da de bekræftede og gennemførte korrektioner anføres i bemærkning 6.2.1 og 6.2.2, er det vigtigt, at det i dette afsnit vises, hvordan beløbene for uregelmæssigheder vil udvikle sig i fremtiden.

Andre igangværende inddrivelser pr. 31.12.2010

(mio. EUR)

 

I gangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Nye i gangværende finansielle korrektioner i 2010

Finansielle korrektioner besluttet i 2010

Justeringer af besluttede eller i gangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

I gangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010

TRDI 2000-2006

5

6

(10)

7

7

Sapard 2000-2006

88

52

(5)

(41)

94

ELFUL 2007-2013

8

60

(98)

52

22

Igangværende inddrivelser i alt

101

118

(114)

18

123

6.3   FINANSIELLE KORREKTIONER INDEN FOR SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN

Inden for politikken for landbrug og udvikling af landdistrikterne forekommer inddrivelser (som ikke har forbindelse med finansielle korrektioner) ofte. Inden for samhørighedspolitikken anvendes indtægtsordrer imidlertid næsten udelukkende til at gennemføre de finansielle korrektioner, som er besluttet af Kommissionen, og som medfører en nettoreduktion af midlerne fra EU.

Resultaterne af medlemsstaternes egen kontrol af udgifterne inden for samhørighedspolitikken er beskrevet i bemærkning 6.5. Det skal også bemærkes, at beløbet for de finansielle korrektioner for 2009 for programmeringsperioden 2000-2006 i forbindelse med TRDI og Sapard nu vises i afsnittet om landbrug og udvikling af landdistrikterne (se bemærkning 6.2) sammen med ELFUL.

6.3.1    Finansielle korrektioner bekræftet i 2010

Finansielle korrektioner besluttet/bekræftet i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Samhørighedspolitikken (EU's arbejde)

Programmerne for 1994-1999

136

521

Programmerne for 2000-2006

788

1 865

Programmerne for 2007-2013

2

0

Subtotal

925

2 386

Fordelingen af disse beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 3.


Finansielle korrektioner bekræftet/besluttet i 2010 og gennemførelsen heraf i 2010

(mio. EUR)

 

EFRU

SF

ESF

FIUF

EUGFL, Udviklings-sektionen

I Alt

Finansielle korrektioner i 1994-1999:

Gennemført ved frigørelse/fradrag ved afslutning

2

0

0

2

Gennemført ved indtægtsordre

118

4

3

3

128

Endnu ikke gennemført

5

0

0

6

Subtotal for perioden 1994-1999

125

0

4

3

3

136

Finansielle korrektioner i 2000-2006:

Gennemført ved frigørelse/fradrag ved afslutning

11

11

Gennemført af medlemsstaterne

35

87

122

Gennemført ved indtægtsordre

0

0

30

30

Endnu ikke gennemført

368

246

8

2

624

Subtotal for perioden 2000-2006

368

258

43

89

30

788

Finansielle korrektioner i 2007-2013:

Gennemført ved frigørelse/fradrag ved afslutning

Gennemført af medlemsstaterne

1

1

2

Gennemført ved indtægtsordre

Endnu ikke gennemført

0

0

0

Subtotal for perioden 2007-2013

1

1

2

Finansielle korrektioner bekræftet i 2010 i alt

494

258

49

91

33

925

Finansielle korrektioner besluttet i 2009 i alt

2 061

86

180

46

13

2 386

Ud af det samlede beløb på 925 mio. EUR, som blev bekræftet i 2010, blev 2 mio. EUR bekræftet de foregående år, men var ikke blevet indregnet tidligere, og 44 mio. EUR udgør justeringer af tidligere indregnede beløb.

Beløbet for de finansielle korrektioner, som blev bekræftet/besluttet i løbet af året, og som blev gennemført ved, at Kommissionen udstedte en indtægtsordre (dvs. likvide midler, som blev tilbagebetalt til Kommissionen), er på 158 mio. EUR, bestående af 128 mio. EUR for perioden 1994-1999 og 30 mio. EUR for perioden 2000-2006 (2009: 146 mio. EUR). Det skal bemærkes, at gennemførelsen ved hjælp af en indtægtsordre kun tegner sig for en begrænset del af de finansielle korrektioner (20 % af det beløb, som blev gennemført i 2010), idet den gældende sektorlovgivning giver medlemsstaterne mulighed for at acceptere den finansielle korrektion, som Kommissionen foreslår, og erstatte de uregelmæssige udgifter med regelmæssige udgifter, hvilket betyder, at Kommissionen ikke behøver at udstede en indtægtsordre. Kommissionen udsteder kun indtægtsordrer, når medlemsstaten ikke accepterer den finansielle korrektion, eller i forbindelse med afslutningen af programmet, når medlemsstaten ikke længere kan angive andre udgifter til erstatning for de uregelmæssige udgifter.

For EFRU skyldes den store forskel mellem bekræftede/besluttede korrektioner i 2009 og 2010 især en stor korrektion i Spanien (ca. 1,5 mia. EUR), som blev bekræftet af Spanien ved udgangen af 2009. Denne korrektion afsluttede en vigtig handlingsplan, som blev sat i gang i 2004 og vedrørte forvaltning og kontrol på andet niveau vedrørende spørgsmål om offentlige indløb i forbindelse med 20 spanske programmer. Den medførte en betydelig stigning i størrelsen af de korrektioner, som blev indberettet i 2009. Fra og med 2010 vil beløbene for perioden 2000-2006 falde, efterhånden som afslutningsperioden afvikles. De indberettede korrektioner vil være knyttet til afslutning af procedurer, som blev indledt de foregående år, og til resultaterne af procedurerne og revisionerne i forbindelse med afslutningen.

Med hensyn til ESF skyldes det lavere beløb for de finansielle korrektioner for programmeringsperioden 1994-1999, at Kommissionens tjenestegrene er ved at nå til slutningen af afslutningsprocessen. For programmeringsperioden 2000-2006 var 2010 det år, hvor der blev indsendt afslutningsdokumenter for langt de fleste af programmerne. Beløbene for de finansielle korrektioner vil derfor først blive fastlagt og bekræftet, efter at den analyse af medlemsstaternes dokumenter, som Kommissionens tjenestegrene er i gang med at foretage, er afsluttet.

Med hensyn til FIUF førte en revision af de centrale myndigheder i Spanien i slutningen af 2009 til bekræftelsen af et beløb på 87 mio. EUR i 2010, som Spanien trak fra den endelige betalingsanmodning, som blev modtaget i slutningen af 2010.

6.3.2    Finansielle korrektioner gennemført i 2010

Finansielle korrektioner gennemført i 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Samhørighedspolitikken (EU's arbejde)

Programmerne for 1994-1999

476

300

Programmerne for 2000-2006

259

384

Programmerne for 2007-2013

2

0

Subtotal

737

684

Fordelingen af disse beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 4.

Det skal bemærkes, at ovennævnte beløb, specielt for programmeringsperioden 2000-2006 ikke omfatter finansielle korrektioner, som medlemsstaterne indberettede i de endelige betalingsanmodninger, som Kommissionen modtog i 2010, idet de er under validering. På nuværende tidspunkt gennemføres den finansielle korrektion af medlemsstaten, som attesterer, at den finansielle korrektion er blevet trukket fra den endelige betalingsanmodning. I forbindelse med afslutningen af programmer gælder der imidlertid længere forskriftsmæssige frister for den anvisningsberettigedes validering af anmodningen i regnskabssystemet, før anmodningen kan færdigbehandles, og Kommissionen kan gennemføre betalingerne. De betalingsanmodninger, som blev modtaget inden udgangen af 2010, og som endnu ikke er blevet godkendt, omfatter fratrukne finansielle korrektioner til et samlet beløb af 2,3 mia. EUR (EFRU: 2 155 mio. EUR, Samhørighedsfonden: 105 mio. EUR og ESF: 24 mio. EUR). Betalingsanmodningerne vil blive behandlet i slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012.

Finansielle korrektioner gennemført i 2010 (bekræftet/besluttet i 2010 og i de foregående år)

(mio. EUR)

 

EFRU

SF

ESF

FIUF

EUGFL, Udviklingssektionen

I alt 2010

Finansielle korrektioner 1994-1999:

Bekræftet i 2010

120

0

4

3

2

129

Bekræftet i foregående år

342

4

1

1

347

Subtotal for perioden 1994-1999

462

4

5

3

3

476

Finansielle korrektioner 2000-2006:

Bekræftet i 2010

0

11

35

87

30

164

Bekræftet i foregående år

79

6

1

8

95

Subtotal for perioden 2000-2006

80

18

36

87

38

259

Finansielle korrektioner 2007-2013:

Bekræftet i 2010

1

1

1

Bekræftet i foregående år

Subtotal for perioden 2007-2013

1

1

1

Finansielle korrektioner gennemført i 2010 i alt

542

21

42

90

41

737

Finansielle korrektioner gennemført i 2009 i alt

334

89

206

50

5

684

Ud af det beløb på 737 mio. EUR, som er opført som finansielle korrektioner gennemført i 2010, blev 1 mio. EUR gennemført i de foregående år, men var ikke blevet indregnet tidligere.

Med hensyn til EFRU skal det bemærkes, at den store korrektion i Spanien på i alt 1,5 mia. EUR, som er omtalt i bemærkning 6.3.1, i februar 2010 blev attesteret af Spanien som registreret i de lokale regnskabssystemer for de relevante programmer. Dette beløb blev derefter trukket fra de 20 endelige betalingsanmodninger, som blev indsendt i september 2010. Da disse betalingsanmodninger imidlertid stadig er ved at blive godkendt, er de ikke medtaget i ovenstående tal for gennemførelsen. Det samme gælder de fleste af de anmodninger, som er modtaget vedrørende afslutningen af perioden 2000-2006.

Med hensyn til ESF er alle de finansielle korrektioner, som blev bekræftet i 2010 for programmeringsperioden 1994-1999, blevet gennemført samme år. Desuden er der ingen udestående finansielle korrektioner, som skal gennemføres for den pågældende programmeringsperiode. De finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2000-2006, som blev bekræftet i tidligere år, vil blive fastslået og afsluttet som led i den igangværende afslutningsproces.

6.3.3    Finansielle korrektioner – kumulative tal og gennemførelsesprocent

Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner – kumulative tal

(mio. EUR)

 

Perioden 1994-1999

Perioden 2000-2006

Perioden 2007-2013

I alt pr. 31.12.1010

I alt pr. 31.12.2009

EFRU

1 758

4 165

1

5 924

5 430

Samhørighedsfonden

273

490

763

506

ESF

397

1 174

1

1 572

1 522

FIUF

100

96

195

104

EUGFL, Udviklingssektionen

124

41

165

132

I alt

2 652

5 965

2

8 619

7 694

Fordelingen af det samlede beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 3.

Gennemførte finansielle korrektioner – kumulative tal

(mio. EUR)

 

Perioden 1994-1999

Perioden 2000-2006

Perioden 2007-2013

I alt pr. 31.12.1010

I alt pr. 31.12.2009

EFRU

1 736

1 972

1

3 709

3 167

Samhørighedsfonden

266

227

493

472

ESF

395

1 146

1

1 542

1 500

FIUF

100

94

194

104

EUGFL, Udviklingssektionen

124

41

165

124

I alt

2 621

3 480

2

6 102

5 366

Fordelingen af det samlede beløb på de enkelte medlemsstater fremgår af bilag 4.

De fleste af programmerne og uregelmæssighederne for programmeringsperioden 1994-1999 er afsluttede sager, og beløbene forventes derfor at falde i fremtiden. Medlemsstaterne trak mange fradrag tilbage fra deres endelige betalingsanmodninger for 2000-2006-progammerne, men betalingsanmodningerne er stadig under validering, og de er derfor ikke indregnet i ovennævnte beløb. De vil blive opført som gennemførte, når betalingerne er blevet valideret, i 2011 og i 2012 for de mest indviklede sager. Korrektionerne for den nuværende programmeringsperiode 2007-2013 forventes at stige som følge af den igangværende kontrol på stedet.

Ovenstående tabel omfatter finansielle korrektioner, som anfægtes af visse medlemsstater (det skal bemærkes, at erfaringerne viser, at Kommissionen meget sjældent har været nødt til at tilbagebetale beløb efter sådanne sager).

Finansielle korrektioner, der er bekræftet/besluttet pr. 31. december 2010, men endnu ikke gennemført, og gennemførelsesprocenter pr. 31. december 2010 (kumulative tal)

(mio. EUR)

 

EFRU

SF

ESF

FIUF

EUGFL, Udviklingssektionen

I alt 2010

I alt 2009

Finansielle korrektioner for programmerne for 1994-1999

Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner

1 758

273

397

100

124

2 652

2 516

Gennemførte finansielle korrektioner

1 736

266

395

100

124

2 621

2 145

Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført

22

8

2

0

31

371

Gennemførelsesprocent

99 %

97 %

100 %

100 %

100 %

99 %

85 %

Finansielle korrektioner for programmerne for 2000-2006

Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner

4 165

490

1 174

96

41

5 965

5 177

Gennemførte finansielle korrektioner

1 972

227

1 146

94

41

3 480

3 221

Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført

2 192

263

28

2

2 485

1 956

Gennemførelsesprocent

47 %

46 %

98 %

98 %

100 %

58 %

62 %

Finansielle korrektioner for programmerne for 2007-2013

Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner

1

1

2

Gennemførte finansielle korrektioner

1

1

2

Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført

0

0

0

Gennemførelsesprocent

69 %

ikke relevant

98 %

ikke relevant

ikke relevant

84 %

ikke relevant

Samlede finansielle korrektioner

Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner

5 924

764

1 571

195

165

8 619

7 694

Gennemførte finansielle korrektioner

3 709

493

1 542

194

165

6 102

5 366

Finansielle korrektioner, som er bekræftet/besluttet, men ikke gennemført

2 214

271

30

2

0

2 516

2 327

Gennemførelsesprocent

63 %

65 %

98 %

99 %

100 %

71 %

70 %

Gennemførelsesniveauet for programmeringsperioden 1994-1999 skyldes, at man i 2010 udstedte de fleste af de indtægtsordrer, som var nødvendige for at gennemføre de beslutninger om finansielle korrektioner, som var truffet ved udgangen af 2009 (som endnu ikke var gennemført ved afslutningen af regnskaberne for 2009), og de nye korrektioner, som blev bekræftet/besluttet i løbet af året.

Med hensyn til programmeringsperioden 2000-2006 skyldes den lave gennemførelsesprocent den igangværende afslutningsproces, som betyder, at de betalingsanmodninger, som blev modtaget i slutningen af 2010, endnu ikke er blevet godkendt, og at de dertil knyttede finansielle korrektioner til et samlet beløb af 2,3 mia. EUR ikke kan medtages i gennemførelsestallene for 2010.

6.3.4    Igangværende finansielle korrektioner

(mio. EUR)

 

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009

Nye igangværende finansielle korrektioner i 2010

Finansielle korrektioner besluttet i 2010

Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle ko rektioner pr. 31.12.2009

Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2010

Struktur- og samhørighedsfondene (programmerne for 1994-1999, 2000-2006 og 2007-2013)

EFRU

430

135

(212)

(156)

197

Samhørighedsfonden

149

206

(21)

(72)

262

ESF

326

9

(42)

(10)

284

FIUF

2

(1)

0

0

EUGFL, Udviklingssektionen

63

4

(33)

(31)

4

I alt

971

354

(309)

(269)

747

Med hensyn til EFRU blev mange af de procedurer, som var i gang i de tidligere år, afsluttet i 2010, og der blev foretaget finansielle korrektioner, eller beløbene blev tilpasset. Desuden var 2010 præget af at være et overgangsår mellem de to programmeringsperioder; afslutningen af procedurerne for 2000-2006 førte til et fald i beløbene for igangværende finansielle korrektioner og indledningen af nye procedurer (lidt færre i denne fase) for 2007-2013. Beløbet for igangværende finansielle korrektioner er således lavt for 2010 i forhold til 2009.

Med hensyn til ESF vedrører hovedparten af de 9 mio. EUR for nye tilfælde programmeringsperioden 2000-2006, da alle de pågældende operationelle programmer går ind i afslutningsfasen. Behandlingen af de finansielle korrektioner vil indgå i afslutningsprocessen. Halvdelen af de igangværende procedurer vedrører dog programmeringsperioden 2007-2013. De blev ansat til 1 EUR (foreløbigt beløb), da det beløb, som skal korrigeres, endnu ikke er fastslået.

Ud over ovennævnte tal har medlemsstaterne indberettet et beløb på 1 437 mio. EUR, som vedrører mulige inddrivelser efter opdagelsen af uretmæssige anmodninger til strukturfondene. Det er baseret på medlemsstaternes formelle indberetninger i henhold til Kommissionens forordning nr. 1681/94. Mulighederne for inddrivelse i de enkelte tilfælde kan dog ikke vurderes tilstrækkeligt nøjagtigt ud fra de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt. Desuden er der en risiko for overlapning med ovenstående tal, som det er vanskeligt at vurdere størrelsen af, da medlemsstaterne ikke er forpligtet til i deres indberetninger at sondre mellem mulige inddrivelser, som følger af EU's arbejde, og dem, der følger af deres egne kontroller.

6.3.5    Afbrydelse og suspension af betalingerne

Med hensyn til EFRU blev der i 2010 truffet 49 beslutninger om at afbryde betalingsfristerne til et samlet beløb af 2 156 mio. EUR. I 41 sager blev betalingerne til et beløb af 2 057 mio. EUR frigivet. 8 sager til et samlet beløb af 99 mio. EUR var stadig i gang ved årets udgang.

Med hensyn til ESF blev der i 2010 truffet 12 beslutninger om at afbryde betalingsfristerne til et samlet beløb af 255 mio. EUR, alle vedrørende programmeringsperioden 2007-2013. I seks sager blev betalingerne til et beløb af 94 mio. EUR frigivet. Seks sager til et beløb af 161 mio. EUR er stadig i gang.

Fordelingen af sagerne om afbrydelse på de enkelte medlemsstater er som følger:

(mio. EUR)

 

EFRU

ESF

I alt

Afbrydelser – afsluttede sager pr. 31.12.2010

Tyskland

175

175

Spanien

1 477

74

1 552

Italien

84

84

Luxembourg

1

1

Ungarn

33

33

Portugal

103

103

Rumænien

18

18

Det Forenede Kongerige

184

184

Subtotal afsluttede sager

2 057

94

2 151

Afbrydelser – igangværende sager pr. 31.12.2010

Belgien

3

3

Bulgarien

15

15

Tyskland

43

69

112

Italien

72

72

Østrig

17

17

Det Forenede Kongerige

41

41

Subtotal igangværende sager

99

161

260

Afbrydelser i alt

2 156

255

2 411

Oplysningerne i denne tabel viser situationen pr. 15. februar 2011.

Derudover blev der i 2010 truffet 6 beslutninger om suspension for ESF (Belgien, Spanien og Frankrig), og betalingerne blev kun genoptaget inden årets udgang for Spanien.

6.4   ANDRE INDDRIVELSER

Denne post vedrører inddrivelse af beløb, der er uretmæssigt udbetalt på grund af fejl eller uregelmæssigheder, som er påvist af Kommissionen, medlemsstaterne, Den Europæiske Revisionsret eller OLAF for den del af budgettet, som ikke gennemføres under delt forvaltning.

ANDRE INDDRIVELSER BEKRÆFTET I 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Andre forvaltningstyper:

foranstaltninger udadtil

137

81

interne politikker

188

202

Andre bekræftede inddrivelser i alt

325

283


ANDRE INDDRIVELSER GENNEMFØRT I 2010

(mio. EUR)

 

2010

2009

Andre forvaltningstyper:

foranstaltninger udadtil

136

81

interne politikker

163

202

Andre gennemførte inddrivelser i alt

299

283

6.5   INDDRIVELSER OG FINANSIELLE KORREKTIONER, SOM MEDLEMSSTATERNE FORETAGER I TILKNYTNING TIL STRUKTURFORANSTALTNINGER ELLER SAMHØRIGSHEDSPOLITIKKEN

Hvad angår samhørighedspolitikken, registreres de korrektioner, som foretages af medlemsstaterne efter egen revision eller EU-revision, ikke i Kommissionens regnskabssystem, fordi medlemsstaterne kan genanvende disse beløb til andre støtteberettigede udgifter. Medlemsstaterne skal dog sende Kommissionen opdaterede oplysninger om tilbagetrækninger, inddrivelser og endnu ikke gennemførte inddrivelser for strukturfondene, både for hvert enkelt år og kumuleret for perioden 2000-2006 for alle fire fonde (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, og FIUF). De er dog ikke forpligtet til at anføre de korrektioner, som følger af EU's arbejde, separat. De finansielle korrektioner, som medlemsstaterne foretager, lægges derfor ikke til Kommissionens.

Da perioden 2000-2006 nu er i den afsluttende fase, en fase, hvor der kræves dokumentation for fradrag i forbindelse med alle uregelmæssigheder, er medlemsstaterne ikke forpligtet til særskilt at sende Kommissionen oplysninger om tilbagetrækninger, inddrivelser og endnu ikke gennemførte inddrivelser for 2010. Kommissionen modtog dog disse supplerende oplysninger fra Grækenland, Belgien, Ungarn og Portugal og for de tværnationale programmer i marts 2011. Disse oplysninger er medtaget i dette afsnit.

Ud fra de oplysninger, som er modtaget indtil nu, har medlemsstaterne med hensyn til EU's bidrag i alt indberettet ca. 5,1 mia. EUR i kumulative finansielle korrektioner, som følger af deres nationale revisionsarbejde for programmerne for 2000-2006 (heraf udgør tilbagetrækningerne ca. 4 mia. EUR, mens inddrivelserne udgør ca. 1,1 mia. EUR).

De revisioner på stedet, som blev foretaget af Generaldirektoratet for Regionalpolitik i henhold til handlingsplanen for 2008 med henblik på at revidere medlemsstaternes nationale systemer for inddrivelser vedrørende programmeringsperioden 2000-2006, blev afsluttet i 2010 for de seks resterende medlemsstater, og dermed var alle de 25 berørte medlemsstaterne omfattet (der var ingen indberetningsforpligtelser for Bulgarien og Rumænien for perioden 2000-2006). Resultaterne af dette arbejde og de revisioner, som Revisionsretten foretog i forbindelse med de sidste to årsberetninger, viste, at medlemsstaternes myndigheder generelt overholder kravene, selv om der stadig var væsentlige svagheder med hensyn til fuldstændigheden af oplysningerne og systemet for registrering og indberetning af uregelmæssigheder for nogle af programmerne for 2000-2006 i Italien, Spanien, Frankrig og Nederlandene. I mindre grad var der også svagheder i programmerne i Det Forenede Kongerige, Slovenien, Finland, Sverige og Letland. Selv om der ved Kommissionens revisioner er konstateret forbedringer i alle medlemsstaterne i årene 2007-2010, er Kommissionen stadig forsigtig ved afslutningen, og den bad alle programmyndighederne om at rapportere om den opfølgning (herunder de finansielle korrektioner), som blev foretaget på nationalt plan for alle de uregelmæssigheder, som var registreret for hvert program. Kommissionen vi ikke afslutte programmerne, før den vurderer, at disse oplysninger er konsekvente og fuldstændige.

For perioden 2000-2006 er der risiko for overlapning mellem de tal, som er indberettet for finansielle korrektioner, der stammer fra EU-organernes arbejde (revisioner foretaget af Kommissionen og Revisionsretten samt OLAF-undersøgelser), og dem, som følger af medlemsstaternes eget arbejde. Dette skyldes, at en stor del af de finansielle korrektioner, som følger af EU-organernes arbejde, bliver accepteret af medlemsstaterne og gennemført af dem uden en formel beslutning fra Kommissionen ved, at de pågældende udgifter trækkes tilbage fra deres udgiftsanmeldelser. Da medlemsstaterne ikke i rapporteringen for 2000-2006 er forpligtet til at skelne mellem korrektioner, der følger af EU-organernes arbejde, og korrektioner, der skyldes deres egne kontroller og revisioner, er det ikke muligt at vurdere omfanget af denne overlapning præcist. Medlemsstatens faktiske gennemførelse sker endvidere ikke nødvendigvis i det år, hvor medlemsstaten accepterer den finansielle korrektion. Den mulige overlapning er derfor kun et skøn. En sammenligning for hver enkelt medlemsstat mellem medlemsstaternes tal for 2010 og beløbene for de korrektioner, der skyldes EU-organernes arbejde, og som medlemsstaterne har accepteret, tyder på, at denne overlapning ikke overstiger 65 mio. EUR (2009: 465 mio. EUR).

I programmeringsperioden 2007-2013 er der et forskriftsmæssigt krav om, at medlemsstaterne skal hvert år skal indberette inddrivelser og tilbagetrækninger gennem it-systemet SFC 2007. Det betyder, at Kommissionen modtager oplysninger elektronisk direkte fra medlemsstaterne pr. 31. marts hvert år. I sin vejledning til medlemsstaterne foreslog Kommissionen også, at de anførte korrektioner, der følger af EU-organernes arbejde, særskilt for at undgå overlapning i indberetningen. Ifølge medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen pr. 31. marts 2011 er de samlede beløb (EU's andel), som medlemsstaterne har inddrevet fra modtagerne og tilbagetrukket fra godkendte udgifter, som blev anmeldt til Kommissionen i 2010 (inddrivelser til et beløb af 35 mio. EUR) eller tilbagetrukket fra betalingsanmodninger for 2010, inden inddrivelsesprocessen var afsluttet på nationalt plan (tilbagetrækninger til et beløb af 189 mio. EUR), samt endnu ikke gennemførte inddrivelser (41 mio. EUR) ved udgangen af 2010 på 265 mio. EUR.

Mio. EUR

EU 27 2007-2013 (2)

Tilbagetrækninger som følge af medlemsstaternes arbejde

Tilbagetrækninger som følge af EU-organernes arbejde

Tilbagetrækninger i alt

Inddrivelser som følge af medlemsstaternes arbejde

Inddrivelser som følge af EU-organernes arbejde

Inddrivelser i alt

Ikke gennemførte inddrivelser angivet i 2010 i alt

Angivet af medlemsstaterne i alt

EFRU/SF  (3)

151

5

156

29

2

31

25

212

ESF

31

2

33

4

0

4

15

52

EFF

0

0

0

1

0

1

0

1

I alt

183

7

189

34

2

35

41

265

Kommissionen har planlagt en revision af inddrivelserne fra og med andet halvår af 2011, så den for alle fondene kan revidere de systemer for korrigerende mekanismer, som godkendelsesmyndighederne har indført, og vurdere, i hvor høj grad Kommissionen kan stole på de indberettede tal, på grundlag af en stikprøve af programmer og medlemsstater udvalgt på basis af en risikoanalyse.

Bemærkning 6 –   bilag 1: Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser besluttet i 2010 for EGFL – Opdelt efter medlemsstat

(mio. EUR)

Medlemsstat

Finansiel regnskabsafslutning

Efterprøvende regnskabsafslutning

Angivne uregelmæssigheder

I alt 2010

I alt 2009

Belgien

0

4

4

15

Bulgarien

0

17

3

20

5

Tjekkiet

0

1

0

1

1

Danmark

0

10

3

12

104

Tyskland

–1

16

12

28

17

Estland

0

0

0

Irland

–1

0

7

7

4

Grækenland

4

460

14

477

21

Spanien

8

52

23

83

106

Frankrig

–1

39

28

67

111

Italien

4

39

35

78

15

Cypern

1

0

1

0

Letland

0

0

0

0

Litauen

0

0

2

2

4

Luxembourg

0

1

0

1

0

Ungarn

0

8

1

8

22

Malta

0

0

0

0

Nederlandene

–1

47

5

51

36

Østrig

0

1

1

2

3

Polen

0

50

2

52

13

Portugal

2

40

16

58

18

Rumænien

11

38

6

55

14

Slovenien

0

4

1

5

2

Slovakiet

0

0

0

0

1

Finland

0

2

1

2

2

Sverige

0

3

2

5

2

Det Forenede Kongerige

8

194

11

213

109

Besluttet i alt

33

1 022

178

1 233

625


Bemærkning 6 –   bilag 2: Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2010 for EGFL – Opdelt efter medlemsstat

(mio. EUR)

Medlemsstat

Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister

Efterprøvende regnskabsafslutning

Uregelmæssigheder angivet af medlemsstaterne (tilbagebetalt til EU)

I alt 2010

I alt 2009

Belgien

0

0

3

3

14

Bulgarien

0

5

6

1

Tjekkiet

0

0

1

1

0

Danmark

0

10

3

12

105

Tyskland

–1

16

10

26

18

Estland

0

0

0

Irland

–1

1

5

5

5

Grækenland

4

136

10

150

196

Spanien

8

92

30

130

59

Frankrig

–1

90

30

120

82

Italien

4

5

23

33

177

Cypern

1

0

1

1

Letland

0

0

0

0

Litauen

0

2

1

4

2

Luxembourg

0

1

0

1

0

Ungarn

0

24

2

26

9

Malta

0

0

0

0

Nederlandene

–1

46

5

51

9

Østrig

0

3

1

3

1

Polen

0

95

1

97

2

Portugal

2

4

18

24

7

Rumænien

11

6

16

12

Slovenien

0

1

1

2

Slovakiet

0

0

1

1

0

Finland

0

2

1

2

2

Sverige

0

3

2

5

14

Det Forenede Kongerige

8

195

12

215

133

Gennemført i alt

33

728

172

934

851


Bemærkning 6 –   bilag 3: Samlede finansielle korrektioner bekræftet i 2010 for strukturforanstaltningerne Opdelt efter medlemsstat

(mio. EUR)

Medlemsstat

Kumuleret, ultimo 2009

Finansielle korrektioner bekræftet i 2010

Kumuleret, ultimo 2010

EFRU

SF

ESF

FIUF

EUGFL, Udviklingssektionen

2010 i alt

1994-1999

2 516

125

0

4

3

3

136

2 652

Belgien

5

0

5

Danmark

3

0

3

Tyskland

339

0

0

1

1

340

Irland

42

0

42

Grækenland

526

1

0

0

2

528

Spanien

548

116

0

0

1

117

664

Frankrig

84

4

0

4

88

Italien

505

0

0

0

505

Luxembourg

5

0

5

Nederlandene

177

0

177

Østrig

2

0

2

Portugal

137

2

1

1

4

141

Finland

1

0

1

Sverige

1

0

1

Det Forenede Kongerige

131

6

1

0

7

138

Interreg

10

0

0

10

2000-2006

5 178

368

258

43

89

30

788

5 965

Belgien

10

0

0

10

Bulgarien

2

18

18

21

Tjekkiet

0

4

7

11

11

Danmark

0

0

0

Tyskland

12

0

0

0

1

13

Estland

0

0

0

0

0

Irland

42

2

1

2

44

Grækenland

920

40

0

0

40

961

Spanien

2 503

170

104

2

87

363

2 865

Frankrig

261

16

0

9

26

287

Italien

825

97

4

1

2

105

930

Cypern