ISSN 1725-2393

doi:10.3000/17252393.C_2011.232.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 232

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

54. årgang
6. august 2011


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2011/C 232/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 226 af 30.7.2011

1

 

Retten

2011/C 232/02

Appelafdelingen

2

2011/C 232/03

Kriterier for fordeling af sager til afdelingerne

2

2011/C 232/04

Udpegelse af den dommer, der afløser Rettens præsident som den dommer, der behandler sager om foreløbige forholdsregler

3

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2011/C 232/05

Sag C-484/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juni 2011 — Fatma Pehlivan mod Staatssecretaris van Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank ’s-Gravenhage (Nederlandene)) (Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet — familiesammenføring — artikel 7, stk. 1, første led, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 — barn af en tyrkisk arbejdstager, som har boet sammen med denne i mere end tre år, men har indgået ægteskab før udløbet af den i nævnte bestemmelse fastsatte frist på tre år — national lovgivning, som af denne grund anfægter den pågældendes opholdstilladelse)

4

2011/C 232/06

Sag C-196/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. juni 2011 — Paul Miles og Robert Watson Mac Donald mod Europaskolerne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Europaskolernes Klagenævn — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — begrebet en ret i en af medlemsstaterne som omhandlet i artikel 267 TEUF — Europaskolernes Klagenævn — ordningen for aflønning af lærere, der er udstationeret i Europaskolerne — manglende tilpasning af lønnen som følge af den lavere kurs for britiske pund — foreneligheden med artikel 18 TEUF og 45 TEUF)

4

2011/C 232/07

Sag C-346/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. juni 2011 — Staat der Nederlanden mod Denkavit Nederland BV, m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te ’s-Gravenhage — Nederlandene) (Landbrug — dyresundhed — direktiv 90/425/EØF — midlertidig national lovgivning til bekæmpelse af bovin spongiform encephalopati ved forbud mod produktion og markedsføring af forarbejdede animalske proteiner bestemt til foder til husdyr — anvendelse af denne lovgivning før ikrafttrædelsen af beslutning 2000/766/EF, der indeholder et sådant forbud — anvendelse af denne lovgivning på to produkter, der er undtaget fra forbuddet i nævnte beslutning — forenelighed med direktiv 90/425/EØF og beslutning 94/381/EF og 2000/766/EF)

5

2011/C 232/08

Sag C-360/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. juni 2011 — Pfleiderer AG mod Bundeskartellamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Bonn — Tyskland) (Konkurrence — administrativ procedure — dokumenter og oplysninger, der videregives i forbindelse med et nationalt samarbejdsprogram — eventuelle skadelige virkninger af tredjeparters adgang til sådanne dokumenter for et tilfredsstillende og effektivt samarbejdet mellem de myndigheder, der udgør det europæiske konkurrencenetværk)

5

2011/C 232/09

Sag C-399/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. juni 2011 — Marie Landtová mod Česká správa socialního zabezpečení (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik) (Arbejdskraftens frie bevægelighed — social sikring — overenskomst om social sikring indgået mellem to medlemsstater forud for deres tiltrædelse af Den Europæiske Union — den kompetente medlemsstat med hensyn til undersøgelse af bidragsperioderne — alderspension — tillægsydelse, som alene tildeles statsborgere, der er bosiddende i en medlemsstat)

6

2011/C 232/10

Sag C-462/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juni 2011 — Stichting de Thuiskopie mod Opus Supplies Deutschland GmbH, Mijndert van der Lee og Hananja van der Lee (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Tilnærmelse af lovgivningerne — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — retten til reproduktion — undtagelser og indskrænkninger — undtagelsen for så vidt angår kopiering til privat brug — artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5 — rimelig kompensation — skyldner for afgiften til finansiering af den rimelige kompensation — distancekøb mellem to personer, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater)

7

2011/C 232/11

Sag C-536/09: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. juni 2011 — Marija Omejc mod Republikken Slovenien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upravno sodišče Republike Slovenije — Den Slovakiske Republik) (Fælles landbrugspolitik — EF-støtteordninger — integreret system for forvaltning og kontrol — forordning (EF) nr. 796/2004 — den omstændighed, at gennemførelsen af en kontrol på stedet forhindres — begreb — landbruger, der ikke bor på sin bedrift — repræsentant for landbrugeren — begreb)

7

2011/C 232/12

Sag C-10/10: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig (Traktatbrud — frie kapitalbevægelser — skattefradrag for gaver skænket til forsknings- eller undervisningsinstitutioner — begrænsning af skattefradrag til gaver skænket til institutioner, der er etableret på det nationale område)

8

2011/C 232/13

Sag C-152/10: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. juni 2011 — Unomedical A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark) (Den fælles toldtarif — tarifering — kombineret nomenklatur — opsamlingspose, fremstillet af plastmaterialer, udelukkende beregnet til anvendelse i forbindelse med dialyseapparater (kunstige nyrer) — opsamlingspose, fremstillet af plastmaterialer, udelukkende beregnet til anvendelse i forbindelse med katetre — pos. 9018 og 3926 — begrebet dele og tilbehør — andre varer af plast)

8

2011/C 232/14

Sag C-212/10: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2011 — Logstor ROR Polska Sp z o.o. mod Dyrektor Izby Skarbowej w Katowicach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach — Republikken Polen) (Moms — kapitaltilførselsafgift — direktiv 69/335/EØF — kapitaltilførselsafgifter — afgiftspålæggelse på kapitalselskabers optagelse af lån, når långiver har ret til en andel af selskabets overskud — en medlemsstats ret til at genindføre en afgift, som ikke længere var i kraft på tidspunktet for dennes tiltrædelse af Den Europæiske Union)

9

2011/C 232/15

Sag C-317/10 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2011 — Union Investment Privatfonds GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — ordmærkerne UNIWEB og UniCredit Wealth Management — indsigelse rejst af indehaveren af de nationale ordmærker UNIFONDS og UNIRAK samt det nationale figurmærke UNIZINS — vurdering af risikoen for forveksling — risikoen for, at der antages at være en forbindelse — varemærkeserie eller familie)

9

2011/C 232/16

Sag C-32/10: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 11. maj 2011 — Tony Georgiev Semerdzhiev mod ET Del-Pi-Krasimira Mancheva (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven kasatsionen sad — Bulgarien) (Artikel 92, stk. 1, i procesreglementet — direktiv 90/314/EØF — pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure — forhold forud for Republikken Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union — Domstolen åbenbart inkompetent til at besvare de præjudicielle spørgsmål)

10

2011/C 232/17

Forenede sager C-267/10 og C-268/10: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 23. maj 2011 — André Rossius (sag C-267/10) og Marc Collard (sag C-268/10) mod État belge — SPF Finances (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Namur — Belgien) (Artikel 6, stk. 1, TEU — artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — besiddelse og salg af forarbejdede tobaksvarer til rygning — nationale bestemmelser, der tillader opkrævning af punktafgifter på tobaksvarer — Domstolen åbenbart inkompetent)

10

2011/C 232/18

Sag C-460/10 P: Domstolens kendelse af 14. april 2011 — Luigi Marcuccio mod Domstolen for Den Europæiske Union (Appel — ansvar uden for kontraktforhold — appellanten repræsenteret ved advokat — advokat uden fuldmagt — forkyndelse af en appel — erstatningspåstand — Domstolen for Den Europæiske Union — frifindelse — annullationssøgsmål — angiveligt tab — erstatningssøgsmål — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

11

2011/C 232/19

Sag C-613/10: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 15. april 2011 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Parma — Italien) — Danilo Debiasi mod Agenzia delle Entrate, Ufficio di Parma (Præjudiciel forelæggelse — åbenbart afvisningsgrundlag)

11

2011/C 232/20

Sag C-180/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság, Ungarn den 18. april 2011 — Bericap Záródástechnikai Bt. mod Plastinnova 2000

11

2011/C 232/21

Sag C-204/11 P: Appel iværksat den 27. april 2011 af Fédération internationale de football association (FIFA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-385/07, Fédération internationale de football association (FIFA) mod Europa-Kommissionen

12

2011/C 232/22

Sag C-205/11 P: Appel iværksat den 27. april 2011 af Fédération internationale de football association (FIFA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-68/08, Fédération internationale de football association (FIFA) mod Europa-Kommissionen

13

2011/C 232/23

Sag C-218/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 11. maj 2011 — Észak-dunántúli Környezetvédelmi és Vízügyi Igazgatóság (Édukövízig) og Hochtief Construction AG Magyarországi Fióktelepe mod Közbeszerzések Tanácsa Közbeszerzési Döntőbizottság

14

2011/C 232/24

Sag C-219/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 11. maj 2011 — BrainProducts GmbH mod BioSemi V.O.F. m.fl.

15

2011/C 232/25

Sag C-221/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg (Tyskland) den 11. maj 2011 — Leyla Ecem Demirkan mod Forbundsrepublikken Tyskland

15

2011/C 232/26

Sag C-234/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Varna den 16. maj 2011 — TETS Haskovo AD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto, grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet Klager og Opkrævningsadministration Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

15

2011/C 232/27

Sag C-241/11: Sag anlagt den 19. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

16

2011/C 232/28

Sag C-249/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Sofia-grad den 19. maj 2011 — Hristo Byankov mod Glaven Sekretar na Ministerstvo na vatreshnite raboti (generalsekretær i indenrigsministeriet)

17

2011/C 232/29

Sag C-254/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Legfelsőbb Bíróság (Ungarn) den 25. maj 2011 — Oskar Shomodi mod Szabolcs-Szatmár-Bereg Megyei Rendőrkapitányság Záhony Határrendészeti Kirendeltsége

17

2011/C 232/30

Sag C-262/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 26. maj 2011 — Kremikovtsi AD mod Ministar na ikonomikata, energetikata i turizma izamestnik-ministar na ikonomikata, energetikata i turizma (ministeren for økonomi, energi og turisme, og viceministeren for økonomi, energi og turisme)

18

2011/C 232/31

Sag C-269/11: Sag anlagt den 31. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

19

2011/C 232/32

Sag C-271/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Consiglio di Stato, Grækenland) den 31. maj 2011 — Techniko Epimelitirio Ellados (TEE) m.fl. mod Ypourgoi Esoterikon, Dimosias Dioikisis kai Apokentrosis, Metaforon kai Epikoinonion og Oikonomias kai Oikonomikon

19

2011/C 232/33

Sag C-293/11: Sag anlagt den 9. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

21

2011/C 232/34

Sag C-295/11: Sag anlagt den 10. juni 2011 — Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske Union

21

2011/C 232/35

Sag C-298/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Varna (Bulgarien) den 14. juni 2011 — Dobrudzhanska petrolna kompania AD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto, grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet Klager og Opkrævningsadministration Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

22

2011/C 232/36

Sag C-547/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. maj 2011 — Pensionsversicherungsanstalt mod Andrea Schwab (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck, Østrig)

23

2011/C 232/37

Sag C-341/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

23

2011/C 232/38

Sag C-437/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. maj 2011 — Manuel Afonso Esteves mod Axa — Seguros de Portugal SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial de Vieira do Minho (Portugal))

23

2011/C 232/39

Forenede sager C-622/10 og C-623/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 7. juni 2011 — Rémi Paquot (sag C-622/10) og Adrien Daxhelet (sag C-623/10) mod Ètat belge — SFP Finances (anmodning om præjudiciel afgørelse fra tribunal de première instance de Namur (Belgien))

23

2011/C 232/40

Sag C-110/11: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. maj 2011 — Minister van Financiën mod G. in ’t Veld (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

23

 

Retten

2011/C 232/41

Sag T-471/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — Oetker Nahrungsmittel mod KHIM — Bonfait (Buonfatti) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket Buonfatti — det ældre Benelux-ordmærke Bonfait — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

24

2011/C 232/42

Sag T-475/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

24

2011/C 232/43

Sag T-476/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

25

2011/C 232/44

Sag T-477/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

25

2011/C 232/45

Sag T-478/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

26

2011/C 232/46

Sag T-479/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER Garden) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER Garden — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

26

2011/C 232/47

Sag T-480/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICOCENTER) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BRICOCENTER — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

27

2011/C 232/48

Sag T-481/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (maxi BRICO CENTER) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket maxi BRICO CENTER — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

27

2011/C 232/49

Sag T-482/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER Città) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER Città — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

28

2011/C 232/50

Sag T-483/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (Affiliato BRICO CENTER) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket Affiliato BRICO CENTER — de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

28

2011/C 232/51

Sag T-487/09: Rettens dom af 28. juni 2011 — ReValue Immobilienberatung mod KHIM (ReValue) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket ReValue — delvist afslag på registrering — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrundelsespligt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

29

2011/C 232/52

Sag T-207/07 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 10. juni 2011 — Eurallumina mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — statsstøtte — beslutning om støttens uforenelighed med fællesmarkedet og krav om dens tilbagebetaling — begæring om udsættelse af gennemførelsen — manglende uopsættelighed)

29

2011/C 232/53

Sag T-259/10: Rettens kendelse af 15. juni 2011 — Ax mod Rådet (Annullationssøgsmål — Unionens finansielle støtte til en medlemsstat, som befinder sig i en stærkt urolig økonomisk eller finansiel situation — forordning, der fastlægger de betingelser og procedurer, inden for rammerne af hvilke Unionen kan yde finansiel støtte — artikel 263, stk. 4, TEUF — ikke umiddelbart berørt — afvisning)

29

2011/C 232/54

Sag T-199/11 P: Appel iværksat den 30. marts 2011 af Guido Strack til prøvelse af Personalerettens dom af 20. januar 2011 i sag F-132/07, Strack mod Kommissionen

30

2011/C 232/55

Sag T-251/11: Sag anlagt den 18. maj 2011 — Østrig mod Kommissionen

30

2011/C 232/56

Sag T-268/11 P: Appel iværksat den 26. maj 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 15. marts 2011 i sag F-120/07, Strack mod Kommissionen

31

2011/C 232/57

Sag T-274/11 P: Appel iværksat den 25. maj 2011 af Gaëtan Barthélémy Maxence Mioni til prøvelse af Personalerettens dom af 15. marts 2011 i sag F-28/10, Mioni mod Kommissionen

32

2011/C 232/58

Sag T-275/11: Sag anlagt den 27. maj 2011 — TF1 mod Kommissionen

32

2011/C 232/59

Sag T-276/11: Sag anlagt den 31. maj 2011 — Carlotti mod Parlamentet

33

2011/C 232/60

Sag T-279/11: Sag anlagt den 30. maj 2011 — T&L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen

33

2011/C 232/61

Sag T-284/11: Sag anlagt den 7. juni 2011 — Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones mod KHIM — MIP Metro (METROINVEST)

35

2011/C 232/62

Sag T-286/11 P: Appel iværksat den 6. juni 2011 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 16. marts 2011 i sag F-21/10, Marcuccio mod Kommissionen

35

2011/C 232/63

Sag T-291/11: Sag anlagt den 9. juni 2011 — Portovesme mod Kommissionen

36

2011/C 232/64

Sag T-299/11: Sag anlagt den 6. juni 2011 — European Dynamics Luxembourg m.fl. mod KHIM

37

2011/C 232/65

Sag T-305/11: Sag anlagt den 8. juni 2011 — Italmobiliare mod Kommissionen

38

 

Retten for EU-Personalesager

2011/C 232/66

Sag F-50/09: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. maj 2011 — Missir Mamachi di Lusignano mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — erstatningssøgsmål — regel om overensstemmelse mellem ansøgning, klage og erstatningssøgsmål — procedurens kontradiktoriske karakter — brug i retssagen af et fortroligt dokument klassificeret EU Restricted — institutionernes ansvar uden for kontraktforhold — erstatningsansvar — årsagsforbindelse — forskellige årsager til skaden — forvoldt af tredjemand — objektivt ansvar — bistandspligt — en institutions forpligtelse til at sikre beskyttelse af de ansatte — en tredjemands drab af en tjenestemand og dennes hustru — mistet chance for at overleve)

39

2011/C 232/67

Sag F-84/09: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 7. juni 2011 — Larue og Seigneur mod ECB (Personalesag — ECB's ansatte — vederlag — almindelig tilpasning af vederlagene — tilsidesættelse af beregningsmetoden)

39

2011/C 232/68

Sag F-22/10: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 25. maj 2011 — Bombín Bombín mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — tjenestefrihed af personlige årsager — årlig ferie — overførsel af ferie — tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten — udligningstilskud)

39

2011/C 232/69

Sag F-49/10: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. juni 2011 — De Nicola mod Den Europæiske Investeringsbank (Personalesag — Den Europæiske Investeringsbanks personale — sygeforsikring — afvisning af at dække udgifter til lægebehandling — ansøgning om udpegning af en uafhængig læge — rimelig frist)

40

2011/C 232/70

Sag F-55/10: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. juni 2011 — AS mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — meddelelse om ledig stilling — afslag på ansøgning — retlig interesse — invalid tjenestemand — afgørelsen om afslag på ansøgningen og afgørelsen om udnævnelse uadskillelige — foreligger ikke — sondring mellem tjenestemænd, som tilhører samme ansættelsesgruppe og er i samme lønklasse, og tjenestemænd med forskelligt karriereforløb — sammenhæng mellem lønklasse og stilling)

40

2011/C 232/71

Sag F-64/10: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 7. juni 2011 — Mantzouratos mod Parlamentet (Personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — forfremmelsesåret 2009 — afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren — antagelse af en ulovlighedsindsigelse til realitetsbehandling — sammenligning af fortjenester — åbenbart urigtigt skøn)

40

2011/C 232/72

Sag F-66/10: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. maj 2011 — AQ mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — bedømmelsesrapport — bedømmelsesåret 2009 — bedømmerens lønklasse lavere end tjenestemandens — bedømmelse af den tjenstlige indsats i en del af referenceperioden — manglende fastsættelse af mål for tjenestemanden)

41

2011/C 232/73

Sag F-128/10: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. juni 2011 — Mora Carrasco m.fl. mod Parlamentet (Personalesag — tjenestemænd — overførsel til en anden institution i det forfremmelsesår, hvor tjenestemanden ville være blevet forfremmet i oprindelsesinstitutionen — institution, der er kompetent til at tage stilling til den overflyttede tjenestemands forfremmelse)

41

2011/C 232/74

Sag F-74/07 RENV: Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 25. maj 2011 — Meierhofer mod Kommissionen (Personalesag — ansættelse — almindelig udvælgelsesprøve — en ansøgers manglende beståelse af den mundtlige prøve — begrundelsespligt — regler for udvælgelseskomitéens arbejde)

41

2011/C 232/75

Sag F-33/10: Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 22. juni 2011 — Lebedef mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — bedømmelsesåret 2005 — karriereudviklingsrapport — de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 — rapport udfærdiget efter afsigelse af dommen i sag F-36/07 — åbenbart afvisningsgrundlag)

42

2011/C 232/76

Sag F-88/10: Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 30. juni 2011 — Van Asbroeck mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — afgørelse om indplacering i en midlertidig lønklasse — ansøgning om en fornyet gennemgang — væsentlig ny omstændighed — foreligger ikke — søgsmål, der åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling)

42

2011/C 232/77

Sag F-125/10: Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 29. juni 2011 — Schuerewegen mod Parlamentet (Personalesag — tjenestemænd — foranstaltninger til fjernelse fra tjenesten — inddragelse af tjenestekort — inddragelse af retten til adgang til edb-systemet — forudgående administrativ klage — elektronisk fremsendelse — administrationens kendskab — forsinkelse — åbenbart afvisningsgrundlag)

42

2011/C 232/78

Sag F-90/10: Kendelse afsagt af Personaleretten den 20. maj 2011 — Florentiny mod Parlamentet

43

2011/C 232/79

Sag F-93/10: Kendelse afsagt af Personaleretten den 25. maj 2011 — AL mod Parlamentet

43

2011/C 232/80

Sag F-120/10: Kendelse afsagt af Personaleretten den 27. april 2011 AR mod Kommissionen

43

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/1


2011/C 232/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 226 af 30.7.2011

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 219 af 23.7.2011

EUT C 211 af 16.7.2011

EUT C 204 af 9.7.2011

EUT C 194 af 2.7.2011

EUT C 186 af 25.6.2011

EUT C 179 af 18.6.2011

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


Retten

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/2


Appelafdelingen

2011/C 232/02

Den 6. juli 2011 har Retten besluttet, at appelafdelingen for perioden fra den 1. september 2011 til den 31. august 2013 sættes af Rettens præsident og efter en rotationsordning af to afdelingsformænd.

De dommere, der sammen med afdelingsformanden udgør et udvidet dommerkollegium på fem dommere, er de tre dommere i det dommerkollegium, for hvilket sagen oprindeligt er indbragt, og efter en rotationsordning to afdelingsformænd.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/2


Kriterier for fordeling af sager til afdelingerne

2011/C 232/03

Retten har den 6. juli 2011 i henhold til procesreglementets artikel 12 fastsat følgende retningslinjer for sagernes fordeling mellem afdelingerne for perioden fra den 1. september 2011 til den 31. august 2013:

1)

Appeller, der iværksættes mod afgørelser fra Personaleretten, skal, så snart appelskriftet er indleveret, tildeles appelafdelingen, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51.

2)

Andre sager end de i stk. 1 omhandlede fordeles umiddelbart efter indleveringen af stævningen til afdelinger bestående af tre dommere, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51.

De i dette stykke omhandlede sager fordeles mellem afdelingerne efter tur i den rækkefølge, hvori de registreres på Justitskontoret, særskilt for:

sager vedrørende konkurrencereglerne for virksomheder, reglerne om statsstøtte og reglerne vedrørende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger

de i procesreglementets artikel 130, stk. 1, omhandlede sager om intellektuel ejendomsret

alle andre sager.

I denne rækkefølge tages den afdeling med fire dommere, som sættes af tre dommere, i betragtning to gange ved hver tredje fordeling efter tur.

Rettens præsident kan fravige rækkefølgen under hensyntagen til sammenhængen mellem visse sager eller med henblik på at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/3


Udpegelse af den dommer, der afløser Rettens præsident som den dommer, der behandler sager om foreløbige forholdsregler

2011/C 232/04

Retten har den 6. juli 2011 i medfør af procesreglementets artikel 106 besluttet at udpege dommer M. Prek til at erstatte Rettens præsident i sager om foreløbige forholdsregler, i tilfælde af, at præsidenten er fraværende eller har forfald, for perioden fra den 1. september 2011 til den 31. august 2012.


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/4


Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juni 2011 — Fatma Pehlivan mod Staatssecretaris van Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank ’s-Gravenhage (Nederlandene))

(Sag C-484/07) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - familiesammenføring - artikel 7, stk. 1, første led, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - barn af en tyrkisk arbejdstager, som har boet sammen med denne i mere end tre år, men har indgået ægteskab før udløbet af den i nævnte bestemmelse fastsatte frist på tre år - national lovgivning, som af denne grund anfægter den pågældendes opholdstilladelse)

2011/C 232/05

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank 's-Gravenhage, Roermond

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fatma Pehlivan

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank te ’s-Gravenhage, Roermond — fortolkning af artikel 7, stk. 1, første led, i associeringsafgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, som blev truffet af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet — et barn af en tyrkisk arbejdstager, der har boet hos den tyrkiske arbejdstager i mindst tre år, men som i denne periode har giftet sig i Tyrkiet med en tyrkisk statsborger uden at oplyse de kompetente myndigheder herom

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, første led, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter et familiemedlem, der har haft behørig tilladelse til at flytte sammen med en tyrkisk vandrende arbejdstager, der allerede er tilknyttet denne stats lovlige arbejdsmarked, mister rettighederne på grundlag af familiesammenføring i henhold til den samme bestemmelse alene af den grund, at den pågældende efter at være blevet myndig indgår ægteskab, til trods for, at den pågældende fortsætter med at bo sammen med nævnte arbejdstager i de første tre år af sit ophold i værtsmedlemsstaten

en tyrkisk statsborger som sagsøgeren i hovedsagen henhører under denne bestemmelse og med føje kan gøre krav på en opholdsret i værtsmedlemsstaten på grundlag heraf uanset den omstændighed, at den pågældende har indgået ægteskab før udløbet af perioden på tre år i henhold til nævnte stk. 1, første led, når den pågældende i hele denne periode faktisk har boet sammen med den tyrkiske vandrende arbejdstager, gennem hvem den pågældende fik tilladelse til at indrejse til denne medlemsstats område med henblik på familiesammenføring.


(1)  EUT C 8 af 12.1.2008.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/4


Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. juni 2011 — Paul Miles og Robert Watson Mac Donald mod Europaskolerne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Europaskolernes Klagenævn — Belgien)

(Sag C-196/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - begrebet »en ret i en af medlemsstaterne« som omhandlet i artikel 267 TEUF - Europaskolernes Klagenævn - ordningen for aflønning af lærere, der er udstationeret i Europaskolerne - manglende tilpasning af lønnen som følge af den lavere kurs for britiske pund - foreneligheden med artikel 18 TEUF og 45 TEUF)

2011/C 232/06

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Europaskolernes Klagenævn

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Paul Miles og Robert Watson Mac Donald

Sagsøgt: Europaskolerne

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Europaskolernes Klagenævn — fortolkning af EF-traktatens artikel 12, 39 og 234 — begrebet »en ret i en medlemsstat« som omhandlet i artikel 234 EF — ordningen for aflønning af lærere, der er udstationeret i Europaskolerne — manglende tilpasning af lønnen som følge af den lavere kurs for britiske pund — tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare en anmodning om præjudiciel afgørelse, der hidrører fra Europaskolernes Klagenævn.


(1)  EUT C 193 af 15.8.2009.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/5


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. juni 2011 — Staat der Nederlanden mod Denkavit Nederland BV, m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te ’s-Gravenhage — Nederlandene)

(Sag C-346/09) (1)

(Landbrug - dyresundhed - direktiv 90/425/EØF - midlertidig national lovgivning til bekæmpelse af bovin spongiform encephalopati ved forbud mod produktion og markedsføring af forarbejdede animalske proteiner bestemt til foder til husdyr - anvendelse af denne lovgivning før ikrafttrædelsen af beslutning 2000/766/EF, der indeholder et sådant forbud - anvendelse af denne lovgivning på to produkter, der er undtaget fra forbuddet i nævnte beslutning - forenelighed med direktiv 90/425/EØF og beslutning 94/381/EF og 2000/766/EF)

2011/C 232/07

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te ’s-Gravenhage

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staat der Nederlanden

Sagsøgt: Denkavit Nederland BV, Cehave Landbouwbelang Voeders BV, Arie Blok BV og Internationale Handelsmaatschappij »Demeter« BV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Gerechtshof te ’s-Gravenhage — fortolkning af Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224, s. 29), Kommissionens beslutning 94/381/EF af 27. juni 1994 om bestemte beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til bovin spongiform encephalopati og opfodring af protein af pattedyr (EFT L 172, s. 23), Rådets beslutning 2000/766/EF af 4. december 2000 om en række beskyttelsesforanstaltninger over for overførbare spongiforme encephalopatier og fodring med animalsk protein (EFT L 306, s. 32), og Kommissionens beslutning 2001/9/EF af 29. december 2000 om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af Rådets beslutning 2000/766/EF om en række beskyttelsesforanstaltninger over for overførbare spongiforme encephalopatier og fodring med animalsk protein (EFT L 2, s. 32) — nationale retsforskrifter der forbyder produktion af og handel med animalske proteiner forarbejdet til foder til husdyr — ikrafttrædelsesdato og overgangsperiode

Konklusion

EU-retten, i særdeleshed Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked samt Kommissionens beslutning 94/381/EF af 27. juni 1994 om bestemte beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til bovin spongiform encephalopati og opfodring af protein af pattedyr og Rådets beslutning 2000/766/EF af 4. december 2000 om en række beskyttelsesforanstaltninger over for overførbare spongiforme encephalopatier og fodring med animalsk protein, er ikke til hinder for en national lovgivning, der med henblik på beskyttelse mod bovin spongiform encephalopati nedlagde et midlertidigt forbud mod produktion og markedsføring af forarbejdede animalske proteiner i foder til husdyr, for så vidt som situationen i den berørte medlemsstat var så akut, at det berettigede, at der blev truffet sådanne øjeblikkelige foranstaltninger på grund af tungtvejende hensyn til menneskers og dyrs sundhed. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om den sidste betingelse er opfyldt, og om proportionalitetsprincippet er overholdt.


(1)  EUT C 282 af 21.11.2009.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/5


Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. juni 2011 — Pfleiderer AG mod Bundeskartellamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Bonn — Tyskland)

(Sag C-360/09) (1)

(Konkurrence - administrativ procedure - dokumenter og oplysninger, der videregives i forbindelse med et nationalt samarbejdsprogram - eventuelle skadelige virkninger af tredjeparters adgang til sådanne dokumenter for et tilfredsstillende og effektivt samarbejdet mellem de myndigheder, der udgør det europæiske konkurrencenetværk)

2011/C 232/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Bonn

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pfleiderer AG

Sagsøgt: Bundeskartellamt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Amtsgericht Bonn — fortolkning af bestemmelserne i fællesskabsretten for så vidt angår karteller, navnlig artikel 11 og 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1) og artikel 10, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra g), EF — dokumenter og oplysninger, der med henblik på bødenedsættelse er indgivet af virksomheder til en medlemsstats konkurrencemyndigheder i forbindelse med et nationalt samarbejdsprogram — mulig skadevirkning på det effektive og velfungerende samarbejde mellem de myndigheder, der udgør Det Europæiske Konkurrencenetværk, som følge af tredjemands aktindsigt i sådanne dokumenter

Konklusion

De EU-retlige bestemmelser om karteller og særligt Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 101 TEUF og 102 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at skadelidte i forhold til en overtrædelse af EU-konkurrenceretten, som ønsker at få erstatning, opnår adgang til aktindsigt i dokumenterne i samarbejdsproceduren med hensyn til overtrædelsens ophavsmand. Det tilkommer imidlertid domstolene i medlemsstaterne på grundlag af den nationale lovgivning at fastlægge betingelserne for, hvorvidt en sådan adgang skal tillades eller afvises, idet de herved skal foretage en afvejning af de hensyn, som beskyttes af EU-retten.


(1)  EUT C 297 af 5.12.2009.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. juni 2011 — Marie Landtová mod Česká správa socialního zabezpečení (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-399/09) (1)

(Arbejdskraftens frie bevægelighed - social sikring - overenskomst om social sikring indgået mellem to medlemsstater forud for deres tiltrædelse af Den Europæiske Union - den kompetente medlemsstat med hensyn til undersøgelse af bidragsperioderne - alderspension - tillægsydelse, som alene tildeles statsborgere, der er bosiddende i en medlemsstat)

2011/C 232/09

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marie Landtová

Sagsøgt: Česká správa socialního zabezpečení

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Nejvyšší správní soud — fortolkning af artikel 12 EF, af artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 2, litra c), artikel 10 og 46 samt af punkt 6 i del A i bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) — alderspension — fællesskabsbestemmelsernes indvirkning på en overenskomst om social sikring, der er indgået mellem to medlemsstater før deres tiltrædelse af den Europæiske Union

Konklusion

1)

Bestemmelserne i bilag III, afsnit A, punkt 6, sammenholdt med artikel 7, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 629/2006 af 5. april 2006, er ikke til hinder for en national regel som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter betalingen af et tillæg til en alderdomsydelse, i tilfælde, hvor størrelsen af denne ydelse, der er tildelt i henhold til artikel 20 i den bilaterale overenskomst mellem Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, indgået den 29. oktober 1992, med henblik på foranstaltninger, der kan løse situationen efter delingen af Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik den 31. december 1992, er mindre end den, som ville være modtaget, hvis alderspensionen var blevet beregnet i henhold til Den Tjekkiske Republiks retsregler.

2)

Bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, og artikel 10 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 629/2006, er til hinder for en national regel som den i hovedsagen omhandlede, der muliggør udbetaling af et tillæg til en alderdomsydelse alene til tjekkiske statsborgere, der er bosiddende på Den Tjekkiske Republiks område, uden at dette nødvendigvis har til følge — med hensyn til EU-retten — at en person, der opfylder disse to betingelser, skal fratages nævnte tillæg.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/7


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juni 2011 — Stichting de Thuiskopie mod Opus Supplies Deutschland GmbH, Mijndert van der Lee og Hananja van der Lee (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-462/09) (1)

(Tilnærmelse af lovgivningerne - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - retten til reproduktion - undtagelser og indskrænkninger - undtagelsen for så vidt angår kopiering til privat brug - artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5 - rimelig kompensation - skyldner for afgiften til finansiering af den rimelige kompensation - distancekøb mellem to personer, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater)

2011/C 232/10

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting de Thuiskopie

Sagsøgte: Opus Supplies Deutschland GmbH, Mijndert van der Lee og Hananja van der Lee

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af art. 5, stk. 2, litra b), og art. 5, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10) — reproduktionsret — rimelig kompensation — distancekøb mellem to personer, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater — lovgivning der ikke gør det muligt at opkræve en kompensation

Konklusion

1)

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, nærmere bestemt artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5, skal fortolkes således, at en slutbruger, der foretager privatkopiering af et beskyttet værk, i princippet skal anses for at være skyldner for den i artikel 5, stk. 2, litra b), omhandlede rimelige kompensation. Det står dog medlemsstaterne frit for at indføre en afgift for privatkopiering for de personer, som giver slutbrugeren adgang til udstyr, apparater eller reproduktionsmedier, eftersom disse personer kan lade størrelsen af denne afgift indgå i den pris for adgang til nævnte udstyr, som slutbrugen betaler.

2)

Direktiv 2001/29, nærmere bestemt artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5, skal fortolkes således, at det påhviler en medlemsstat, som har indført en ordning for afgifter for privatkopiering, der betales af fabrikanten eller importøren af medier til reproduktion af beskyttede værker, og på hvis område den skade, som ophavsmændene har lidt som følge af de i denne medlemsstat bosiddende køberes private brug af deres værker, sker, at sikre, at disse ophavsmænd faktisk modtager den rimelige kompensation, som skal udgøre erstatningen for denne skade. Den omstændighed alene, at den erhvervsdrivende sælger af udstyr, apparater eller reproduktionsmedier er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, som køberne er bosiddende i, har ingen betydning for denne resultatforpligtelse. Såfremt det ikke er muligt at sikre, at den rimelige kompensation kan opkræves hos køberne, påhviler det den nationale ret at fortolke den nationale lovgivning således, at denne kompensation kan opkræves hos en skyldner, som handler i egenskab af erhvervsdrivende.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/7


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. juni 2011 — Marija Omejc mod Republikken Slovenien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upravno sodišče Republike Slovenije — Den Slovakiske Republik)

(Sag C-536/09) (1)

(Fælles landbrugspolitik - EF-støtteordninger - integreret system for forvaltning og kontrol - forordning (EF) nr. 796/2004 - den omstændighed, at gennemførelsen af en kontrol på stedet forhindres - begreb - landbruger, der ikke bor på sin bedrift - repræsentant for landbrugeren - begreb)

2011/C 232/11

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Upravno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marija Omejc

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Upravno sodišče Republike Slovenije — fortolkning af artikel 23, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141, s. 18) — begrebet »forhindrer gennemførelsen af en kontrol på stedet« — begrebet »repræsentant« for landbrugeren, når landbrugeren ikke er bosiddende på bedriften

Konklusion

1)

Udtrykket »forhindrer gennemførelsen af en kontrol på stedet« i artikel 23, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i alle medlemsstaterne, således at det ud over forsætlig adfærd omfatter enhver handling eller undladelse, der kan tilskrives uagtsom adfærd fra landbrugerens eller dennes repræsentants side, og som medfører, at en fuld gennemførelse af en kontrol på stedet forhindres, når landbrugeren eller dennes repræsentant ikke har truffet enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af ham, for at sikre sig, at denne kontrol gennemføres i sin helhed.

2)

Afvisningen af de pågældende ansøgninger om støtte i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 796/2004 er ikke betinget af, at landbrugeren eller dennes repræsentant er blevet korrekt informeret om den del af kontrolbesøget på stedet, der nødvendiggør dennes samarbejde.

3)

Begrebet »repræsentant« som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 796/2004 er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i alle medlemsstaterne, således at det ved kontrolbesøg på stedet omfatter enhver voksen med handleevne, der bor på bedriftens adresse, og som er blevet betroet bare en del af den daglige drift af bedriften, under forudsætning af, at landbrugeren klart har givet udtryk for sit ønske om at give denne mandat til at repræsentere sig og derfor har indvilliget i at påtage sig denne persons handlinger og undladelser.

4)

Artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 796/2004 skal fortolkes således, at en landbruger, der ikke bor på den bedrift, som han er indehaver af, ikke er forpligtet til at udstede fuldmagt til en repræsentant, der som hovedregel til enhver tid kan træffes på bedriftens adresse.


(1)  EUT C 63 af 13.3.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/8


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-10/10) (1)

(Traktatbrud - frie kapitalbevægelser - skattefradrag for gaver skænket til forsknings- eller undervisningsinstitutioner - begrænsning af skattefradrag til gaver skænket til institutioner, der er etableret på det nationale område)

2011/C 232/12

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og W. Mölls, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 56 EF og artikel 40 i aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT 1994 L 1, s. 3) — national bestemmelse, der gør en skattefordel for bidragr til offentlige forsknings- og undervisningsinstitutioner betinget af, at modtageren skal have hjemsted på det nationale område

Konklusion

1)

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF og artikel 40 i aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet den udelukkende indrømmer skattefradrag for gaver skænket til forsknings- og undervisningsinstitutioner, når disse institutioner er etableret i Østrig.

2)

Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 63 af 13.3.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/8


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. juni 2011 — Unomedical A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark)

(Sag C-152/10) (1)

(Den fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - opsamlingspose, fremstillet af plastmaterialer, udelukkende beregnet til anvendelse i forbindelse med dialyseapparater (kunstige nyrer) - opsamlingspose, fremstillet af plastmaterialer, udelukkende beregnet til anvendelse i forbindelse med katetre - pos. 9018 og 3926 - begrebet »dele« og »tilbehør« - andre varer af plast)

2011/C 232/13

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Unomedical A/S

Sagsøgt: Skatteministeriet

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Højesteret — fortolkning af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256, s. 1) — opsamlingsposer fremstillet af plastmaterialer, der er specialdesignet til og alene kan anvendes i forbindelse med et dialyseapparat — tarifering i underposition 9018 30 90 eller 3926 90 99 — opsamlingsposer fremstillet af plastmaterialer, der er specialdesignet til og alene kan anvendes i forbindelse med katetre — tarifering i underposition 9018 39 00 eller 3926 90 99 — begrebet »del og/eller tilbehør«

Konklusion

Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, som finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, skal fortolkes således, at en dialysepose, fremstillet af plastmaterialer, der er specialdesignet til og alene kan anvendes i forbindelse med et dialyseapparat (kunstig nyre), i perioden fra maj 2001 til december 2003 skulle tariferes i underposition 3926 90 99 i denne nomenklatur som »plast og varer deraf«, og at en urinopsamlingspose, fremstillet af plastmaterialer, der er specialdesignet til og derfor alene kan anvendes i forbindelse med katetre, i samme periode skulle tariferes i underposition 3926 90 99 i nævnte nomenklatur som »plast og varer deraf«.


(1)  EUT C 148 af 5.6.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/9


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2011 — Logstor ROR Polska Sp z o.o. mod Dyrektor Izby Skarbowej w Katowicach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach — Republikken Polen)

(Sag C-212/10) (1)

(Moms - kapitaltilførselsafgift - direktiv 69/335/EØF - kapitaltilførselsafgifter - afgiftspålæggelse på kapitalselskabers optagelse af lån, når långiver har ret til en andel af selskabets overskud - en medlemsstats ret til at genindføre en afgift, som ikke længere var i kraft på tidspunktet for dennes tiltrædelse af Den Europæiske Union)

2011/C 232/14

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Logstor ROR Polska Sp z o.o.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Katowicach

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach — fortolkning af artikel 4, stk. 2 i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969 II, s. 405), som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 (EFT L 156, s. 23) — en medlemsstats ret til at genindføre en afgift, som medlemsstaten på tidspunktet for sin tiltrædelse havde givet afkald på — kapitaltilførselsafgift — afgiftspålæggelse på et kapitalselskabs låneoptagelse, når långiver har ret til en andel af selskabets overskud

Konklusion

Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat genindfører en kapitaltilførselsafgift, som pålægges kapitalselskabers optagelse af lån, når långiver har ret til en andel af selskabets overskud, hvis medlemsstaten tidligere har givet afkald på denne afgift.


(1)  EUT C 209 af 31.7.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/9


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2011 — Union Investment Privatfonds GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-317/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - ordmærkerne UNIWEB og UniCredit Wealth Management - indsigelse rejst af indehaveren af de nationale ordmærker UNIFONDS og UNIRAK samt det nationale figurmærke UNIZINS - vurdering af risikoen for forveksling - risikoen for, at der antages at være en forbindelse - varemærkeserie eller familie)

2011/C 232/15

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Union Investment Privatfonds GmbH (ved Rechtsanwälte J. Zindel og C. Schmid)

De andre parter i sagen: UniCredito Italiano SpA (ved avvocato G. Floridia) og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2010 i de forenede sager T-303/06 og T-337/06, UniCredito Italiano mod KHIM — Union Investment Privatfonds, hvorved Retten ikke gav Union Investment Privatfonds GmbH medhold i selskabets påstande i sager anlagt til prøvelse af to afgørelser truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) den 5. september 2006 (forenede sager R 196/2005-2 og R 211/2005-2) og den 25. september 2006 (forenede sager R 456/2005-2 og R 502/2005-2), vedrørende indsigelsessager mellem Union Investment Privatfonds GmbH et UniCredito Italiano SpA

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 27. april 2010, UniCredito Italiano mod KHIM — Union Investment Privatfonds (UNIWEB) (forenede sager T-303/06 og T-337/06), ophæves.

2)

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

3)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


(1)  EUT C 146 af 11.9.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/10


Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 11. maj 2011 — Tony Georgiev Semerdzhiev mod ET Del-Pi-Krasimira Mancheva (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven kasatsionen sad — Bulgarien)

(Sag C-32/10) (1)

(Artikel 92, stk. 1, i procesreglementet - direktiv 90/314/EØF - pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure - forhold forud for Republikken Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union - Domstolen åbenbart inkompetent til at besvare de præjudicielle spørgsmål)

2011/C 232/16

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tony Georgiev Semerdzhiev

Sagsøgt: ET Del-Pi-Krasimira Mancheva

Procesdeltager: ZAD Bulstrad VIG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Varhoven Kasatsionen sad — fortolkning af artikel 2, nr. 1), litra c), artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iv), og artikel 5, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, i Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure — begrebet »andre turistmæssige ydelser«, som ikke er en tillægsydelse til transporten eller indlogeringen, for hvilke arrangøren er ansvarlig — arrangørens forpligtelse til inden rejsens begyndelse for hver forbruger at tegne en enkeltforsikring og at udlevere denne originalen — arrangørens forpligtelse til at tegne en enkeltforsikring, der dækker udgifterne ved hjemtransport i tilfælde af ulykke — begrebet »skader«, der påføres forbrugeren som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af kontrakten — indbefatning af ikke-økonomisk skade

Konklusion

Det er åbenbart, at Den Europæiske Unions Domstol ikke har kompetence til at besvare de spørgsmål, som er forelagt af Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien).


(1)  EUT C 100 af 17.4.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/10


Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 23. maj 2011 — André Rossius (sag C-267/10) og Marc Collard (sag C-268/10) mod État belge — SPF Finances (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Namur — Belgien)

(Forenede sager C-267/10 og C-268/10) (1)

(Artikel 6, stk. 1, TEU - artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - besiddelse og salg af forarbejdede tobaksvarer til rygning - nationale bestemmelser, der tillader opkrævning af punktafgifter på tobaksvarer - Domstolen åbenbart inkompetent)

2011/C 232/17

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Namur

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: André Rossius (sag C-267/10) og Marc Collard (sag C-268/10)

Sagsøgt: État belge — SPF Finances

Procesdeltagere: État belge — Service public fédéral Défense

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de première instance de Namur — anmodning om præjudiciel afgørelse — fortolkning af artikel 6, stk. 1, første afsnit, TEU og artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — forenelighed med målsætningen om at beskytte menneskers sundhed af en national lovgivning, der tillader fremstilling, import, markedsføring og salg af forarbejdede tobaksvarer til rygning, der er anerkendt som værende stærkt sundhedsskadelige — lovlighed, henset til ovennævnte regler, af nationale bestemmelser, der tillader opkrævning af punktafgifter på tobaksvarer

Konklusion

De Europæiske Fællesskabers Domstol har klart ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, som Tribunal de première instance de Namur (Belgien) har forelagt ved afgørelserne af 24. marts 2010.


(1)  EUT C 221 af 14.8.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/11


Domstolens kendelse af 14. april 2011 — Luigi Marcuccio mod Domstolen for Den Europæiske Union

(Sag C-460/10 P) (1)

(Appel - ansvar uden for kontraktforhold - appellanten repræsenteret ved advokat - advokat uden fuldmagt - forkyndelse af en appel - erstatningspåstand - Domstolen for Den Europæiske Union - frifindelse - annullationssøgsmål - angiveligt tab - erstatningssøgsmål - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2011/C 232/18

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Domstolen for Den Europæiske Union (ved A.V. Placco, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Sjette Afdeling) den. 6. juli 2010 i sag T-401/09, Marcuccio mod Kommissionen, hvorved Retten dels forkastede en påstand om annullation af Domstolens angivelige afgørelser om afvisning af en begæring om betaling af en godtgørelse for den skade, der er forvoldt ved en angivelig ikke-forskriftsmæssig forkyndelse for Luigi Marcuccio af appelskriftet i sag T-20/09 P, dels et erstatningssøgsmål.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Luigi Marcuccio betaler appelsagens omkostninger.


(1)  EUT C 328 af 4.12.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/11


Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 15. april 2011 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Parma — Italien) — Danilo Debiasi mod Agenzia delle Entrate, Ufficio di Parma

(Sag C-613/10) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - åbenbart afvisningsgrundlag)

2011/C 232/19

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Parma

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Danilo Debiasi

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate, Ufficio di Parma

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria provinciale di Parma — fortolkning af artikel 13, punkt A, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fradrag af indgående afgift — offentlige eller private sundhedstjenester, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift — national lovgivning, som udelukker fradrag af afgift betalt ved køb af goder eller tjenesteydelser, der anvendes i forbindelse med nævnte fritagne virksomhed

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Parma (Italien) ved afgørelse af 7. juli 2010 afvises.


(1)  EUT C 80 af 12.3.2011.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság, Ungarn den 18. april 2011 — Bericap Záródástechnikai Bt. mod Plastinnova 2000

(Sag C-180/11)

2011/C 232/20

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bericap Záródástechnikai Bt.

Sagsøgt: Plastinnova 2000 Kft.

Procesdeltagere: Szellemi Tulajdon Nemzeti Hivatala (tidligere Magyar Szabadalmi Hivatal)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det i overensstemmelse med EU-retten, at foranstaltninger, procedurer og retsmidler i en sag vedrørende ændring af en ansøgning om ugyldiggørelse af beskyttelsen af en brugsmodel er udformet således, at den nationale retsinstans ikke er bundet af parternes påstande og øvrige erklæringer med retsvirkninger, og nærmere bestemt at den pågældende retsinstans ex officio kan optage de beviser, den finder nødvendige?

2)

Er det i overensstemmelse med EU-retten, at foranstaltninger, procedurer og retsmidler i en sag vedrørende ændring af en ansøgning om ugyldiggørelse af beskyttelsen af en brugsmodel er udformet således, at den nationale retsinstans, når den træffer afgørelse, ikke er underlagt hverken den administrative afgørelse, der er truffet i forbindelse med ansøgningen om ugyldiggørelse, eller de faktiske omstændigheder, der er anført i den administrative afgørelse, og nærmere bestemt heller ikke de grunde til ugyldiggørelse, der er fremført under den administrative procedure, eller de erklæringer, vurderinger og beviser, der er fremkommet under den administrative procedure?

3)

Er det i overensstemmelse med EU-retten, at foranstaltninger, procedurer og retsmidler i en sag vedrørende ændring af en ny ansøgning om ugyldiggørelse af beskyttelsen af en brugsmodel er udformet således, at den nationale retsinstans, mellem beviserne vedrørende den nye ansøgning — herunder beviser vedrørende state of the art — udelukker dem, der allerede var blevet fremført til støtte for den tidligere ansøgning om ugyldiggørelse af beskyttelsen af brugsmodellen?


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/12


Appel iværksat den 27. april 2011 af Fédération internationale de football association (FIFA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-385/07, Fédération internationale de football association (FIFA) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-204/11 P)

2011/C 232/21

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Fédération internationale de football association (FIFA) (ved avocats A. Barav og D. Reymond)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-385/07 stadfæstes med hensyn til formaliteten

Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-385/07 ophæves med hensyn til realiteten for så vidt som det i domskonklusionen tiltrædes, at »non-prime«-kampe ved FIFA World Cup™ blev optaget på Belgiens liste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse som omhandlet i direktivet

Domstolen afsiger selv endelig dom i medfør af artikel 61 i statutten for Domstolen

Kommissionen tilpligtes at betale FIFA’s omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og den foreliggende appel

Anbringender og væsentligste argumenter

1)   Urigtig retsansvendelse, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen, krænkelse af artikel 3a, stk. 2, i direktiv 89/552/EØF  (1), som ændret ved direktiv 97/36/EF  (2), og af EU-retten, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF (overskridelse af grænserne for retslig prøvelse, selvmodsigende begrundelse, indførelse af begrundelser, der ikke fremgår af den anfægtede afgørelse med hensyn til kategoriseringen af FIFA World Cup™, og heraf følgende urigtige retlige konklusioner, omvendt bevisbyrde)

Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten ved at anføre begrundelser, der ikke er indeholdt i Kommissionens afgørelse (3) til støtte for konklusionen om, at Kommissionen korrekt havde kategoriseret FIFA World Cup™ som havende »karakter af én samlet begivenhed« som omhandlet i direktiv 89/552/EØF som ændret ved direktiv 97/36/EF, idet Retten har givet selvmodsigende og inkonsistente begrundelser, idet den har fastslået, at medlemsstater ikke behøver at fremkomme med særlige grunde for at optage hele FIFA World Cup™ på deres liste over store begivenheder, og idet den har vendt bevisbyrden.

2)   Urigtig retsanvendelse, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen (urigtig beskrivelse af FIFA World Cup™, overskridelse af grænserne for retslig prøvelse, inddragelse af betragtninger, der ikke er indeholdt i den anfægtede afgørelse, urigtig bedømmelse af fakta vedrørende »non-prime«-kampe og heraf følgende urigtige retlige konklusioner, urigtig vurdering af, at Kommissionen har begrundet den anfægtede afgørelse tilstrækkeligt, undladelse af at forholde sig til de rejste argumenter) Appellanten har anført, at Retten har tilsidesat EU-retten, idet den har fastslået, at Kommissionen retmæssigt konkluderede, at hele FIFA World Cup™ udgør en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse for det belgiske samfund som omhandlet i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, og at Kommissionen har begrundet denne konklusion tilstrækkeligt. Retten begik navnlig en retlig fejl og drog urigtige retlige konklusioner af de faktiske omstændigheder derved, at den tiltrådte Kommissionens uunderbyggede konklusion om, at hele FIFA World Cup™ »er af særlig almen interesse Belgien«, at de traditionelt er blevet transmitteret på gratis fjernsyn, og at de har høje seertal.

3)   Urigtig retsanvendelse, tilsidesættelse af TEUF, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, og stk. 2, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen (manglende overholdelse af grænserne for den retslige prøvelse, urigtig bedømmelse med hensyn til det fastslåede om, at Kommissionen korrekt konkluderede, at de af Belgien anmeldte foranstaltninger er forenelige med EU-retten, at de begrænsninger, som disse foranstaltninger indebærer, er forholdsmæssige, og om at Kommissionen begrundede denne konklusion tilstrækkeligt, urigtig forståelse af rækkevidden af retten til information og den offentlige interesse i vid adgang til tv-transmitterede begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse).

Dette anbringende er opdelt i to led:

Førte led: Appellanten har gjort gældende, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen korrekt konkluderede, at de af Belgien anmeldte foranstaltninger var forenelige med EU-retten, selv om begrænsningerne for etableringsretten ikke blev behandlet i den anfægtede afgørelse. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at begrænsningerne for etableringsretten var forholdsmæssige, og idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede og gav en tilstrækkelig begrundelse for, at begrænsningerne for den frie udveksling af tjenesteydelser var forholdsmæssige.

Andet led: Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede, at de af Belgien anmeldte foranstaltninger var forenelige med EU-retten, selv om begrænsningerne af FIFA’s ejendomsret ikke blev behandlet i den anfægtede afgørelse. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at begrænsningerne af FIFA’s ejendomsret var forholdsmæssige.


(1)  Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.10.1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed, EFT L 298, s. 23.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30.6.1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed, EFT L 202, s. 60.

(3)  Kommissionens afgørelse 2007/479/EF af 25.6.2007 om foreneligheden med fællesskabsretten af de foranstaltninger, som Belgien har truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, EUT L 180, s. 24.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/13


Appel iværksat den 27. april 2011 af Fédération internationale de football association (FIFA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-68/08, Fédération internationale de football association (FIFA) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-205/11 P)

2011/C 232/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Fédération internationale de football association (FIFA) (ved avocats A. Barav og D. Reymond)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Belgien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 stadfæstes med hensyn til formaliteten

Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 ophæves med hensyn til realiteten for så vidt som det i domskonklusionen tiltrædes, at »non-prime«-kampe ved FIFA World Cup™ blev optaget på Det Forenede Kongeriges liste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse som omhandlet i direktivet

Domstolen afsiger selv endelig dom i medfør af artikel 61 i statutten for Domstolen

Kommissionen tilpligtes at betale FIFA’s omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og den foreliggende appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)   Urigtig retsansvendelse, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen, krænkelse af artikel 3a, stk. 2, i direktiv 89/552/EØF  (1) , som ændret ved direktiv 97/36/EF  (2), og af EU-retten, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF (overskridelse af grænserne for retslig prøvelse, selvmodsigende begrundelse, indførelse af begrundelser, der ikke fremgår af den anfægtede afgørelse med hensyn til kategoriseringen af FIFA World Cup™, og heraf følgende urigtige retlige konklusioner, omvendt bevisbyrde)

Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten ved at anføre begrundelser, der ikke er indeholdt i Kommissionens afgørelse (3) til støtte for konklusionen om, at Kommissionen korrekt havde kategoriseret FIFA World Cup™ som havende »karakter af én samlet begivenhed« som omhandlet i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, idet Retten har givet selvmodsigende og inkonsistente begrundelser, idet den har fastslået, at medlemsstater ikke behøver at fremkomme med særlige grunde for at optage hele FIFA World Cup™ på deres liste over store begivenheder, og idet den har vendt bevisbyrden.

2)   Urigtig retsanvendelse, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF (konklusionen om, at Kommissionen korrekt fastslog, at Det Forenede Kongeriges foranstaltninger blev udfærdiget »på en klar og gennemskuelig måde«).

Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten ved at fastslå, at Kommissionen retmæssigt havde konkluderet, at Det Forenede Kongeriges liste blev udfærdiget »på en klar og gennemskuelig måde« som foreskrevet i direktiv 89/552/EØF som ændret ved direktiv 97/36/EF, uanset den omstændighed, at optagelsen af hele FIFA World Cup™ på denne liste blev besluttet under tilsidesættelse af et enstemmigt råd om ikke at optage hele FIFA World Cup™, og at listen blev forelagt for Kommissionen bl.a. på grundlag af oplysninger, der ikke var til rådighed på tidspunktet for listens udfærdigelse.

3)   Urigtig retsanvendelse, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen (urigtig beskrivelse af FIFA World Cup™, overskridelse af grænserne for retslig prøvelse, inddragelse af betragtninger, der ikke er indeholdt i den anfægtede afgørelse, urigtig bedømmelse af fakta vedrørende »non-prime«-kampe og heraf følgende urigtige retslige konklusioner, urigtig vurdering af, at Kommissionen har begrundet den anfægtede afgørelse tilstrækkeligt, undladelse af at forholde sig til de rejste argumenter).

Appellanten har anført, at Retten har tilsidesat EU-retten, idet den har fastslået, at Kommissionen retmæssigt konkluderede, at hele FIFA World Cup™ udgør en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse for Det Forenede Kongerige som omhandlet i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, og at Kommissionen har begrundet denne konklusion tilstrækkeligt. Retten begik navnlig en retlig fejl og dog urigtige retlige konklusioner af de faktiske omstændigheder derved, at den tiltrådte Kommissionens uunderbyggede konklusion om, at hele FIFA World Cup™ »er af særlig almen interesse [i Det Forenede Kongerige]«, at de traditionelt er blevet transmitteret på gratis fjernsyn, og at de har høje seertal.

4)   Urigtig retsanvendelse, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, og stk. 2, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen (manglende overholdelse af grænserne for den retslige prøvelse, urigtig bedømmelse med hensyn til det fastslåede om, at Kommissionen korrekt konkluderede, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger er forenelige med EU-retten, at de begrænsninger, som disse foranstaltninger indebærer, er forholdsmæssige, og om at Kommissionen begrundede denne konklusion tilstrækkeligt, urigtig forståelse af rækkevidden af retten til information og den offentlige interesse i vid adgang til tv-transmitterede begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse)

Dette anbringende er opdelt i tre led:

Førte led: Appellanten har gjort gældende, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen korrekt konkluderede, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger var forenelige med EU-retten, selv om begrænsningerne for etableringsretten ikke blev behandlet i den anfægtede afgørelse. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at begrænsningerne for etableringsretten var forholdsmæssige, og idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede og gav en tilstrækkelig begrundelse for, at begrænsningerne for den frie udveksling af tjenesteydelser var forholdsmæssige.

Andet led: Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger var forenelige med EU-retten, selv om begrænsningerne af FIFA’s ejendomsret ikke blev behandlet i den anfægtede afgørelse. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at begrænsningerne af FIFA’s ejendomsret var forholdsmæssige.

Tredje led: Appellanten har gjort gældende, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede og gav en tilstrækkelig begrundelse for, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger er forenelige med EU’s konkurrencebestemmelser, idet begrænsningerne for den frie udveksling af tjenesteydelser var forholdsmæssige. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at det ikke var påkrævet, at Kommissionen definerede det relevante marked for at bedømme begrænsningerne af konkurrencen, og at de nævnte foranstaltninger ikke indebar tildeling af særlige rettigheder som omhandlet i artikel 106, stk. 1, TEUF.


(1)  Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.10.1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed, EFT L 298, s. 23.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30.6.1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed, EFT L 202, s. 60.

(3)  Kommissionens afgørelse 2007/730/EF af 16.10.2007 om foreneligheden med fællesskabsretten af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, EUT L 295, s. 12.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 11. maj 2011 — Észak-dunántúli Környezetvédelmi és Vízügyi Igazgatóság (Édukövízig) og Hochtief Construction AG Magyarországi Fióktelepe mod Közbeszerzések Tanácsa Közbeszerzési Döntőbizottság

(Sag C-218/11)

2011/C 232/23

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Észak-dunántúli Környezetvédelmi és Vízügyi Igazgatóság (Édukövízig) og Hochtief Construction AG Magyarországi Fióktelepe

Sagsøgt: Közbeszerzések Tanácsa Közbeszerzési Döntőbizottság

Intervenienter: Vegyépszer Építő és Szerelő Zrt., MÁVÉPCELL Kft.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan minimumskriterier for egnethed i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2004/18/EF (1) kræves i overensstemmelse med samme direktivs artikel 47, stk. 1, litra b), således at ordregivende myndigheder har ret til at sammenkoble minimumskriterierne for egnethed med en enkelt indikator i regnskabsdokumentet (balancen), som er udvalgt af dem til at vurdere den økonomiske og finansielle formåen?

2)

I bekræftende fald forelægger retten endvidere et spørgsmål om, hvorvidt kravet om overensstemmelse i direktivets artikel 44, stk. 2, opfyldes af en oplysning (resultat af regnskabsåret), der er valgt til at vurdere minimumskriteriet for egnethed, og som har et forskelligt indhold, afhængigt af hver medlemsstats regnskabsbestemmelser.

3)

Er det tilstrækkeligt til at korrigere for de forskelle, som utvivlsomt findes mellem medlemsstaterne, at den ordregivende myndighed, foruden de dokumenter, der er valgt til at dokumentere økonomisk og finansiel formåen, sikrer mulighed for at anvende eksterne oplysninger (artikel 47, stk. 3), eller skal den ordregivende myndighed, for at opfylde kravet om overensstemmelse vedrørende alle de dokumenter, der er valgt, sikre, at bevis for egnetheden kan føres på en anden måde (artikel 47, stk. 5)?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 11. maj 2011 — BrainProducts GmbH mod BioSemi V.O.F. m.fl.

(Sag C-219/11)

2011/C 232/24

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BrainProducts GmbH

Sagsøgt: BioSemi V.O.F.

Præjudicielt spørgsmål

Udgør et produkt, som af fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker med henblik på undersøgelse af en fysiologisk proces, kun medicinsk udstyr i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 1, stk. 2, litra a), tredje led, i direktiv 93/42/EØF (1), såfremt det skal opfylde et medicinsk formål?


(1)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14.6.1993 om medicinske anordninger (EFT L 169, s. 1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/47/EF af 5.9.2007 (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 21).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg (Tyskland) den 11. maj 2011 — Leyla Ecem Demirkan mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-221/11)

2011/C 232/25

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Leyla Ecem Demirkan

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er også den passive frie udveksling af tjenesteydelser omfattet af begrebet den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 23. november 1970 (1)?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Omfatter den associeringsretlige beskyttelse af den passive frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, også tyrkiske statsborgere, der — ligesom sagsøgeren — ikke vil indrejse til Forbundsrepublikken Tysklands område og opholde sig dér i op til tre måneder for at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimod for at besøge slægtninge, og som påberåber sig blot selve muligheden for at modtage tjenesteydelser på forbundsrepublikkens område?


(1)  Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 581.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Varna den 16. maj 2011 — TETS Haskovo AD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto«, grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

(Sag C-234/11)

2011/C 232/26

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen Sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TETS Haskovo AD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto«, grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvorledes skal begrebet »ødelæggelse af formuegenstande« i artikel 185, stk. 2, i direktiv 2006/112 (1) fortolkes, og har begrundelserne for ødelæggelsen og/eller de betingelser, hvorunder den fandt sted, betydning i henseende til regulering af den indgående afgift, der blev fratrukket ved formuegenstandenes erhvervelse?

2)

Skal en behørigt godtgjort tilintetgørelse af økonomiske goder, der alene er sket af hensyn til opførelse af nye, mere moderne økonomiske goder, der skal tjene samme formål, anses for ændringer af elementer, som er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 185, stk. 1, i direktiv 2006/112?

3)

Skal artikel 185, stk. 2, i direktiv 2006/112 fortolkes således, at medlemsstaterne lovligt kan bestemme, at der skal foretages reguleringer ved ødelæggelse af formuegenstande, såfremt der ikke blev erlagt fuld eller delvis betaling ved erhvervelsen?

4)

Skal artikel 185, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/112 fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national ordning som momslovens artikel 79, stk. 3, og momslovens artikel 80, stk. 2, nr. 1), som kræver, at der foretages en regulering af det momsfradrag, der er blevet gjort gældende, i tilfælde af ødelæggelse af formuegenstande ved hvis erhvervelse, der blev erlagt fuld betaling af grundbeløbet og den beregnede afgift, og hvorefter undladelse af regulering af momsfradraget er knyttet til en anden betingelse end betaling?

5)

Skal artikel 185, stk. 2, i direktiv 2006/112 fortolkes således, at bestemmelsen udelukker muligheden for regulering af momsfradrag for det tilfælde, at der foretages nedrivning af bygninger alene for i stedet at opføre nye, mere moderne bygninger med samme formål som de nedrevne og med henblik på transaktioner, der giver ret til fradrag af indgående afgift?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/16


Sag anlagt den 19. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-241/11)

2011/C 232/27

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Z. Malůšková, N.Yerrell og K.Ph. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dommen i sag C-343/08, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik og har dermed ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af artikel 8, 9, 13, 15-18 samt artikel 20, stk. 2-4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (1).

Den Tjekkiske Republik tilpligtes til på kontoen »Den Europæiske Unions egne midler« at betale Kommissionen:

et fast beløb på 5 644,80 EUR for hver dags forsinkelse med gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i sag C-343/08, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik, regnet fra denne doms afsigelse den 14. januar 2010

indtil datoen for afsigelsen af dommen i nærværende sag eller

indtil Den Tjekkiske Republik vedtager foranstaltninger til opfyldelse af dommen i sag C-343/08, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik, såfremt denne dato ligger forud for afsigelsen af dommen i nærværende sag og

tvangsbøder på 22 364,16 EUR for hver dags forsinkelse med gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i sag C-343/08, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik regnet fra afsigelsen af dommen i nærværende sag indtil Den Tjekkiske Republiks gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i sag C-343/08, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik og

Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den 14. januar 2010 afsagde Domstolen dom i sag C-343/08, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik (2), hvori den fastslog, at »en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, når den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivets artikel 8, 9, 13 og 15-18 samt artikel 20, stk. 2-4, som pålægger de medlemsstater, på hvis område der er etableret arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, forpligtelser«.

Den Tjekkiske Republik har endnu ikke underrettet Kommissionen om, at den har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af artikel 8, 9, 13 og 15-18 samt artikel 20, stk. 2-4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF til opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 22. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik ikke har truffet de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom i sag C-343/08. I henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF kan Kommissionen, såfremt den finder, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom, indbringe sagen for Domstolen og samtidig angive størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den pågældende medlemsstat skal betale, og som den under omstændighederne finder passende. På grundlag af den metode, der er fastsat af Kommissionens meddelelse i henhold til EF-traktatens artikel 228 (SEC/2005/1658), har Kommissionen gjort gældende, at Domstolen skal pålægge Den Tjekkiske Republik at betale et fast beløb og en tvangsbøde i overensstemmelse med ovennævnte påstande.


(1)  EUT 2003 L 235, s. 10.

(2)  Endnu ikke trykt i samling af Afgørelser.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Sofia-grad den 19. maj 2011 — Hristo Byankov mod Glaven Sekretar na Ministerstvo na vatreshnite raboti (generalsekretær i indenrigsministeriet)

(Sag C-249/11)

2011/C 232/28

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen Sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hristo Byankov

Sagsøgt: Glaven Sekretar na Ministerstvo na vatreshnite raboti (generalsekretær i indenrigsministeriet)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kræver princippet om loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 20 og 21 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, henset til de faktiske omstændigheder i hovedsagen, at en national bestemmelse i en medlemsstat, som den, der er omtvistet i hovedsagen — hvorefter en endelig forvaltningsakt lovligt kan ophæves for at afhjælpe en krænkelse af en grundlæggende rettighed, der er blevet fastslået ved en afgørelse truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvilken rettighed ligeledes er anerkendt i EU-retten, såsom retten til fri bevægelighed for medlemsstaternes statsborgere — tillige under hensyn til den fortolkning, som Den Europæiske Unions Domstol har anlagt af de unionsretlige bestemmelser, der er relevante for begrænsningerne af udøvelsen af denne ret, finder anvendelse, når ophævelse af forvaltningsakten er nødvendig for bringe retskrænkelsen til ophør?

2)

Følger det af artikel 31, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (1) af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 (2) og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, at den kompetente forvaltningsmyndighed, såfremt en medlemsstats nationale ret omfatter en procedure for efterprøvelse af en forvaltningsakt, der begrænser retten i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, er forpligtet til, efter anmodning fra forvaltningsaktens adressat, at efterprøve og vurdere lovligheden af denne, idet myndigheden også tager hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis vedrørende fortolkningen af relevante bestemmelser i unionsretten, der regulerer de betingelser og begrænsninger, hvorunder denne ret skal udøves, således at det sikres, at den pålagte begrænsning af retten på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om efterprøvelse, ikke er uforholdsmæssig, når den forvaltningsakt, hvorved begrænsningen pålægges, allerede var endelig på dette tidspunkt?

3)

Tillader henholdsvis bestemmelserne i artikel 52, stk. 1, andet punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og artikel 27, stk. 1, i direktiv 2004/38, at en national retsforskrift, der pålægger en begrænsning af retten til fri bevægelighed inden for rammerne af Den Europæiske Union for en statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater alene på grund af en bestående forpligtelse, der overstiger et bestemt, usikret beløb, der er fastsat ved lov, over for en privatperson (et handelsselskab) i forbindelse med en verserende fuldbyrdelsesprocedure til inddrivelse af fordringen og uden hensyn til, at den unionsretligt hjemlede mulighed for, at en myndighed i en anden medlemsstat inddriver fordringen, finder anvendelse?


(1)  EUT L 158, s. 77.

(2)  Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Legfelsőbb Bíróság (Ungarn) den 25. maj 2011 — Oskar Shomodi mod Szabolcs-Szatmár-Bereg Megyei Rendőrkapitányság Záhony Határrendészeti Kirendeltsége

(Sag C-254/11)

2011/C 232/29

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Legfelsőbb Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Oskar Shomodi

Sagsøgt: Szabolcs-Szatmár-Bereg Megyei Rendőrkapitányság Záhony Határrendészeti Kirendeltsége

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 (forordning om lokal grænsetrafik), som fastsætter den højst tilladte varighed af et uafbrudt ophold til tre måneder — navnlig under hensyn til forordningens artikel 2, litra a), og artikel 3 — fortolkes således, at forordningen tillader flere ind- og udrejser og det højeste uafbrudte ophold på tre måneder, i henhold til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande i medfør af artikel 13, således at indbyggere i grænseområder, som har et certifikat, der giver tilladelse til lokal grænsetrafik, før udløbet af opholdsfristen på tre måneder kan bryde det uafbrudte opholds kontinuitet og efter på ny at have passeret grænsen igen have ret til et uafbrudt ophold på tre måneder?

2)

For det tilfælde, at det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Kan et uafbrudt opholds kontinuitet anses for at afbrydes i den i artikel 5 i forordningen om lokal grænsetrafik anførte forstand, når indrejse og udrejse finder sted samme dag eller på sammenhængende dage?

3)

For det tilfælde, at det første spørgsmål besvares bekræftende og det andet spørgsmål besvares benægtende spørges: Hvilken tidsfrist eller hvilket andet vurderingskriterium skal der tages hensyn til med henblik på artikel 5 i forordningen om lokal grænsetrafik for at konstatere, at der er sket en afbrydelse af et uafbrudt opholds kontinuitet?

4)

For det tilfælde, at det første spørgsmål besvares benægtende spørges: Kan den bestemmelse, som tillader et højest uafbrudt ophold på tre måneder, som er indeholdt i artikel 5 i forordningen om lokal grænsetrafik, fortolkes således, at opholdets varighed skal sammenlægges i forbindelse med flere ind- og udrejser og henset til artikel 20, stk. 1, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT 2000, L 239, s. 19) — og andre regler for Schengen-området — hvis opholdet i alt når op på 93 dage (tre måneder), og giver tilladelsen til lokal grænsetrafik ikke ret til et yderligere ophold inden for en seksmåneders periode regnet fra datoen for første indrejse?

5)

For det tilfælde, at det fjerde spørgsmål besvares benægtende spørges: Skal der ved sammenlægning af flere ind- og udrejser tages hensyn til, at de finder sted på samme dag, eller en enkelt ind- og udrejse på samme dag, og hvilken beregningsmetode skal anvendes?


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 26. maj 2011 — Kremikovtsi AD mod Ministar na ikonomikata, energetikata i turizma izamestnik-ministar na ikonomikata, energetikata i turizma (ministeren for økonomi, energi og turisme, og viceministeren for økonomi, energi og turisme)

(Sag C-262/11)

2011/C 232/30

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kremikovtsi AD

Sagsøgte: Ministar na ikonomikata, energetikata i turizma izamestnik-ministar na ikonomikata, energetikata i turizma (ministeren for økonomi, energi og turisme, og viceministeren for økonomi, energi og turisme)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Finder Europaaftalens bestemmelser og navnlig Associeringsrådet EU-Bulgariens afgørelser anvendelse på statsstøtte, der blev ydet i henhold til Europaaftalens bestemmelser, og navnlig i henhold til artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2, før Republikken Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union, når vurderingen af uforeneligheden af en sådan statsstøtte finder sted efter det tidspunkt, hvor Republikken Bulgarien tiltrådte Den Europæiske Union? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er der behov for følgende fortolkning:

a)

Skal artikel 3, stk. 2, i tillægsprotokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen, fortolkes således, at det alene tilkommer Europa-Kommissionen at træffe beslutning om, hvorvidt omstruktureringsprogrammet og planerne i tillægsprotokollens artikel 2 er gennemført fuldt ud og er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen?

b)

Skal artikel 3, stk. 3, i tillægsprotokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen, fortolkes således, at Republikken Bulgariens kompetente nationale myndighed har ret til at træffe en beslutning om tilbagesøgning af statsstøtte, der ikke er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen? Såfremt Domstolen besvarer dette spørgsmål benægtende, anmodes om fortolkning af følgende spørgsmål:

2)

Skal bestemmelsen i nr. 1) i den del af bilag V, der omhandler konkurrencereglerne, til akten om vilkårene for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union fortolkes således, at den pågældende statsstøtte er en »ny statsstøtte« som defineret i dette bilags nr. 1), stk. 2? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, finder bestemmelserne i artikel 107 TEUF og 108 TEUF (artikel 87 EF og 88 EF) om statsstøtte samt bestemmelserne i forordning nr. 659/1999 (1) da anvendelse på sådan »ny støtte«?

a)

Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, anmodes om besvarelse af følgende spørgsmål: Skal bestemmelserne i nr. 1) i bilag V til tiltrædelsesakten fortolkes således, at de kompetente nationale myndigheder ikke kan iværksætte en tilbagesøgning af en statsstøtte som den i hovedsagen omhandlede, før Kommissionen har truffet en afgørelse, ved hvilken den pågældende statsstøtte erklæres for uforenelig med fællesmarkedet?

b)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende: Skal Kommissionens afgørelse af 15. december 2009, der er blevet forelagt Varhoven administrativen sad (den øverste forvaltningsdomstol), betragtes som en negativ beslutning vedrørende ulovlig støtte som omhandlet i artikel 14 i forordning nr. 659/1999?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/19


Sag anlagt den 31. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-269/11)

2011/C 232/31

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og M. Šimerdová, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den har tilladt, at rejsebureauer i medfør af paragraf 89 i lov nr. 235/2004 om merværdiafgift anvender særordningen for rejsebureauer på levering af tjenesteydelser til andre end rejsende.

Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I Den Tjekkiske Republik finder den momssærordning for rejsebureauer, der blev indført ved artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF, ikke alene anvendelse på leveringer af ydelser mv. fra rejsebureauer til rejsende, men også på leveringer til andre personer end rejsende. I henhold til paragraf 89 i lov nr. 235/2004 om merværdiafgift finder særordningen i Den Tjekkiske Republik ligeledes anvendelse, når en rejseydelse leveres til en juridisk person, der videresælger denne ydelse til andre rejsebureauer. Dette er efter Kommissionens opfattelse i strid med bestemmelserne i artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF, hvorefter særordningen for rejsebureauer alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor rejseydelsen leveres til en rejsende. Ordlyden af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF og det formål, som søges nået ved disse bestemmelser, støtter Kommissionens opfattelse.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Consiglio di Stato, Grækenland) den 31. maj 2011 — Techniko Epimelitirio Ellados (TEE) m.fl. mod Ypourgoi Esoterikon, Dimosias Dioikisis kai Apokentrosis, Metaforon kai Epikoinonion og Oikonomias kai Oikonomikon

(Sag C-271/11)

2011/C 232/32

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Techniko Epimelitirio Ellados (TEE), Syllogos Ellinon Diplomatouchon Aeronafpigon Michanikon (SEA), Alexandros Tsiapas, Antonios Oikonomopoulos, Apostolos Batategas, Vasileios Kouloukis, Georgios Oikonomopoulos, Ilias Iliadis, Ioannis Tertigkas, Panellinios Syllogos Aerolimenikon Ypiresias Politikis Aeroporias, Eleni Theodoridou, Ioannis Karnesiotis, Alexandra Efthimiou og Eleni Saatsaki

Sagsøgt: Ypourgoi Esoterikon, Dimosias Dioikisis kai Apokentrosis; Metaforon kai Epikoinonion; Oikonomias kai Oikonomikon (Ministeriet for indre anliggender, offentlig administration og decentralisering, ministeriet for transport og kommunikation og ministeriet for økonomi og finanser)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Har den nationale lovgiver i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 2042/2003, sammenholdt med bestemmelsen i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(1), i bilag I til forordningen og i lyset af bestemmelserne i sektion B, subpart A, ΑΜC Μ.Β.102(c)(1) (nr. 1.1— 1.4, 1.6, 1.7) i bilag I til EASA’s afgørelse nr. 2003/19/RΜ/28.11.2003 om acceptable måder at overholde bestemmelserne i forordning nr. 2042/2003 på, mulighed for i forbindelse med fastsættelsen af supplerende foranstaltninger til gennemførelse af forordningen at opdele luftfartøjsinspektionsarbejdet med henblik på kontrol af luftfartøjets overholdelse af de gældende luftdygtighedskrav mellem flere kategorier/faggrupper af inspektører, idet hver enkelt af disse kun udfører kontrol af en konkret del af luftfartøjets luftdygtighed? Er navnlig en national bestemmelse som den, der er omhandlet i denne sag, hvorved der indføres luftdygtighedsinspektører (Airworthiness and Avionics Inspectors), flyveoperationsinspektører (Flight Operations Inspectors), kabinesikkerhedsinspektører (Cabin Safety Inspectors) og licensinspektører (Licensing Inspectors), i overensstemmelse med forordning nr. 2042/2003?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal bestemmelsen i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(2), i bilag I til forordning (EF) nr. 2042/2003 da fortolkes således, at en person, som har til opgave at udføre inspektion af luftfartøjers luftdygtighed inden for kun et konkret område heraf, skal have fem års erfaring inden for alle de områder, der vedrører sikring af luftfartøjets vedvarende luftdygtighed, eller er det tilstrækkeligt med fem års erfaring inden for de konkrete arbejdsopgaver, som den pågældende har fået overdraget, og den ekspertise, denne er i besiddelse af?

3)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares med, at det er tilstrækkeligt med fem års erfaring inden for de konkrete arbejdsgaver, som inspektionspersonalet har fået overdraget, er kravene i ovennævnte bestemmelse i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(1), i bilag I til forordning (EF) nr. 2042/2003, som fastsætter, at eftersynspersonalet skal have »mindst fem års erfaring inden for vedvarende luftdygtighed«, da dækket af en national bestemmelse som den, der er relevant i denne sag, som fastsætter, at luftdygtighedsinspektørerne (Airworthiness and Avionics Inspectors), som er ansvarlige for tilsyn med og kontrol af luftfartøjsmateriel, godkendte vedligeholdelsesorganisationer samt luftfartsselskaber, i henhold til reglerne i ICAO’s manual, dok. 9760, skal have mindst fem års værkstedserfaring med vedligeholdelse af luftfartøjer og have arbejdet med vedligeholdelse af luftfartøjer?

4)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er en national bestemmelse som den, der er relevant i denne sag, som sidestiller indehaverne af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i henhold til del-66 (bilag III) i forordning (EF) nr. 2042/2003, med personer med en flyveuddannelse fra en højere læreanstalt, og fastsætter, at begge kategorier for at kunne få certifikat som luftdygtighedsinspektør skal have værkstedserfaring med vedligeholdelse af luftfartøjer, da i overensstemmelse med ovennævnte forordning?

5)

Skal der i henhold til bestemmelsen i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(1), i bilag I til forordning nr. 2042/2003, sammenholdt med bestemmelsen i sektion B, subpart A, ΑΜC Μ.Β.102(c)(1), nr. 1.4 og 1.5, i bilag I til EASA’s afgørelse nr. 2003/19/RΜ/28.11.2003 om de acceptable måder, hvorpå der kan udvises overensstemmelse med forordning nr. 4042/2003, ved fem års erfaring inden for vedvarende luftdygtighed forstås praktisk erfaring, som kan være opnået som led i studier med henblik på en relevant akademisk uddannelse, eller udelukkende erfaring, som er erhvervet under omstændigheder med faktisk arbejde uafhængigt af studier og efter afslutningen af studierne og den relevante uddannelse?

6)

Omfatter udtrykket fem års erfaring inden for vedvarende luftdygtighed i ovennævnte bestemmelse i forordning nr. 2042/2003’s forstand ligeledes erfaring, som er opnået gennem arbejde med inspektion af luftfartøjers luftdygtighed på et tidligere tidspunkt, dvs. før den pågældende forordnings ikrafttræden?

7)

Skal bestemmelsen i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(2), i bilag I til forordning nr. 2042/2003 fortolkes således, at en person, som er indehaver af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i henhold til del-66 (bilag III til forordning nr. 2042/2003), for indledningsvis at blive udvalgt til inspektør skal have gennemgået en efteruddannelse i emner inden for luftfartøjers luftdygtighed, før denne udvælges, eller er det tilstrækkeligt, hvis den pågældende gennemgår en sådan efteruddannelse efter udvælgelsen, og før denne påbegynder arbejdet som inspektør?

8)

Kan bestemmelsen i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(3), i bilag I til forordning nr. 2042/2003, som bestemmer, at tilsynspersonalet skal have opnået »en formel uddannelse i vedligeholdelse af luftfartøjer«, fortolkes således, at en uddannelsesordning, som er fastlagt af den nationale lovgiver og har nedenstående karakteristika, udgør en sådan uddannelse: i) uddannelsen gives, efter at en person er blevet udvalgt til inspektør på grundlag af rent formelle kvalifikationer, ii) uddannelsen varierer ikke i forhold til de personers formelle kvalifikationer, som indledningsvis er blevet udvalgt til inspektører, og iii) denne uddannelsesordning omfatter hverken procedurer og kriterier for bedømmelse af eleven eller en afsluttende prøve efter uddannelsens afslutning for at konstatere, om den har været fyldestgørende?

9)

Skal bestemmelsen i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(4), i bilag I til forordning nr. 2042/2003, hvorefter luftdygtighedseftersynspersonalet skal have opnået »en stilling, der omfatter relevante ansvarsområder«, fortolkes således, at personen skal have opnået en sådan stilling for at kunne certificeres som inspektør i den forstand, at denne skal have opnået en sådan stilling i sin tidligere beskæftigelse? Eller skal ovennævnte bestemmelse i forordning nr. 2042/2003, sammenholdt med bestemmelsen i sektion B, subpart A, ΑΜC Μ.Β.902(b)(3), i bilag I til EASA’s afgørelse nr. 2003/19/RΜ/28.11.2003, fortolkes således, at en person, efter indledningsvis at være blevet udvalgt til inspektør, skal indsættes i en stilling med ansvarsområder inden for luftdygtighedseftersyn, således at denne kan give en bindende underskrift for denne myndighed?

10)

Såfremt den nævnte bestemmelse i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(4), i bilag I til forordningen har den anden af de to ovennævnte betydninger, kan forordningens krav da anses for at være opfyldt, ifølge denne betydning, med en nationalretlig bestemmelse, der fastsætter, at der udstedes certifikat til inspektøren efter den teoretiske og praktiske uddannelse, hvorefter denne kan udføre inspektioner med kontrol af luftfartøjers luftdygtighed og være eneunderskriver af inspektionspapirerne med en for den kompetente myndighed bindende underskrift?

11)

Såfremt ovennævnte bestemmelse i sektion B, subpart I, Μ.Β.902(b)(4), i bilag I til forordning nr. 2042/2003 har den anden af de to ovennævnte betydninger, er en national bestemmelse som den, der er relevant i denne sag, og som fastsætter, at det i forbindelse med den indledende udvælgelse af en person til luftdygtighedsinspektør er ønskværdigt, at den pågældende tidligere er avanceret til »en højere stilling inden for vedligeholdelse af luftfartøjer«, i overensstemmelse hermed?

12)

Havde den nationale lovgiver i henhold til forordning (EF) nr. 2042/2003, som ikke regulerer spørgsmålet, om og under hvilke betingelser de personer, som før forordningens ikrafttræden udførte opgaver som inspektør vedrørende kontrol af luftfartøjers luftdygtighed, har ret til at fortsætte med udøvelsen af disse opgaver efter denne forordnings ikrafttræden, pligt til at bestemme, at personer, som udførte opgaver som inspektør ved ovennævnte forordnings ikrafttræden (eller tidligere), automatisk skulle have udstedt nyt certifikat som inspektør uden først at gennemgå en udvælgelses- og bedømmelsesprocedure? Eller skal ovennævnte forordning nr. 2042/2003, som har til formål at forbedre lufttransportsikkerheden og ikke at sikre de arbejdstageres faglige rettigheder, som er ansat hos medlemsstatens myndighed med ansvar for eftersyn af luftfartøjers luftdygtighed, fortolkes således, at den blot giver medlemsstaterne mulighed for — hvis de anser dette for hensigtsmæssigt — at fortsætte med at beskæftige personer, der udførte inspektion før ovennævnte forordnings ikrafttræden, som inspektører til kontrol af luftfartøjers luftdygtighed, selv om disse personer ikke har de kvalifikationer, som kræves i den pågældende forordning, også set i lyset af den relevante bestemmelse i sektion B, subpart A, ΑΜC Μ.Β.902(b)(4), i bilag I til EASA’s afgørelse nr. 2003/19/RΜ/28.11.2003?

13)

Såfremt det medgives, at medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 2042/2003 har pligt til automatisk at udstede nyt certifikat, uden en udvælgelsesprocedure, til personer, som udførte opgaver som inspektører før den nævnte forordnings ikrafttræden, er en nationalretlig bestemmelse som den, der er relevant i denne sag, hvorefter disse personer for at kunne få udstedt et nyt certifikat som inspektører i praksis skal have udført opgaver som inspektører, ikke på tidspunktet for forordningens ikrafttræden, men på tidspunktet — som var senere — for den pågældende nationalretlige bestemmelses ikrafttræden, da i overensstemmelse med denne forordning?


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/21


Sag anlagt den 9. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-293/11)

2011/C 232/33

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og C. Soulay)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 306-310 i direktiv 2006/112/EF (1), idet den har anvendt momssærordningen for rejsebureauer i tilfælde, hvor rejsetjenesteydelserne sælges til en anden person end den rejsende.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ordningen for rejsebureauer finder kun anvendelse på tjenesteydelser, der leveres direkte til de rejsende, i henhold til direktivets affattelse på hovedparten af sprogene. Selv den engelske version, der et enkelt sted anvender udtrykket »kunde« (»customer«), ville ikke give nogen mening, hvis den ikke udelukkende fandt anvendelse på rejsende. Den samme konklusion følger af en samlet læsning af alle de relevante bestemmelser (systematisk fortolkning). En historisk fortolkning fører til samme resultat, eftersom momsdirektivet blot kodificerede »sjette direktiv uden at ændre dets indhold«. Med hensyn til en formålsfortolkning bemærkes, at dobbeltbeskatning af bureauer i bestemte medlemsstater ikke er tilladt (ved udelukkelse af fradrag i tilfælde af en udvidet anvendelse af ordningen for rejsebureauer). En mangel ved direktivet kan ikke afhjælpes af en enkelt medlemsstat uden en officiel ændring af direktivets tekst.


(1)  EUT L 347 af 11.12.2006.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/21


Sag anlagt den 10. juni 2011 — Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-295/11)

2011/C 232/34

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2011/167/EU af 10. marts 2011 om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent annulleres

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har Den Italienske Republik fremsat fire anbringender.

For det første har den gjort gældende, at proceduren for et forstærket samarbejde blev bemyndiget af Rådet ud over de grænser, der er fastsat i artikel 20, stk. 1, første punktum, TEU, i henhold til hvilken en sådan procedure udelukkende kan tillades inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer. Unionen har nemlig en enekompetence til at etablere »europæiske regler«, der har artikel 118 TEUF som retsgrundlag.

For det andet har den gjort gældende, at bemyndigelsen til det forstærkede samarbejde i det foreliggende tilfælde har virkninger, der er i strid med, eller i hvertfald ikke er forenelige med, formålet med henblik på hvilket, denne institution er oprettet i henhold til traktaterne. For så vidt som denne bemyndigelse strider mod om ikke ordlyden af, så i det mindste ånden i, artikel 118 TEUF, er dette i strid med artikel 326, stk. 1, TEUF, idet denne bestemmelse foreskriver, at forstærket samarbejde skal iagttage traktaterne og EU-retten.

For det tredje har Den Italienske Republik gjort gældende, at afgørelsen om tilladelse blev vedtaget uden en tilstrækkelig undersøgelse med hensyn til kravet om last ressort og uden en tilstrækkelig begrundelse af punktet.

Endelig er beslutningen om tilladelse i strid med artikel 326 TEUF, for så vidt som det forvolder skader på det indre marked ved at indføre en hindring for handel mellem medlemsstaterne samt forskelsbehandling af virksomhederne, som medfører fordrejning af konkurrencen. Denne bidrager endvidere ikke til at styrke integrationsprocessen i Unionen, og er således i strid med artikel 20, stk. 1, andet punktum, TEU.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/22


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Varna (Bulgarien) den 14. juni 2011 — Dobrudzhanska petrolna kompania AD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto«, grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

(Sag C-298/11)

2011/C 232/35

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen Sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dobrudzhanska petrolna kompania AD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 80, stk. 1, litra a) og b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at ved leveringer mellem to forbundne personer udgøres — såfremt modværdien er lavere end normalværdien — transaktionens beskatningsgrundlag kun af normalværdien i det tilfælde, at leverandøren ikke er berettiget til fuldt fradrag af den indgående moms, der skyldes for de køb eller fremstilling af de varer, der udgør leveringen?

2)

Skal artikel 80, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2006/112 fortolkes således, at når leverandøren har udøvet retten til fuldt fradrag af den indgående moms på varer og tjenesteydelser, der er genstand for efterfølgende leveringer mellem forbundne personer af en lavere værdi end normalværdien, og denne ret til fradrag af den indgående moms ikke er berigtiget i henhold til direktivets artikel 173-177, og leveringen ikke er afgiftsfri i henhold til direktivets artikel 132, 135, 136, 371, 375, 376, 377, 378, stk. 2, eller artikel 380-390, da må medlemsstaten ikke vedtage foranstaltninger, hvorefter beskatningsgrundlaget udelukkende kan udgøres af normalværdien?

3)

Skal artikel 80, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2006/112 fortolkes således, at når modtageren har udøvet retten til fuldt fradrag af den indgående moms på varer og tjenesteydelser, der er genstand for efterfølgende leveringer mellem forbundne personer af en lavere værdi end normalværdien, og denne ret til fradrag af den indgående moms ikke er berigtiget i henhold til direktivets artikel 173-177, da må medlemsstaten ikke vedtage foranstaltninger, hvorefter beskatningsgrundlaget udelukkende kan udgøres af normalværdien?

4)

Indeholder artikel 80, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2006/112 en udtømmende opregning af de tilfælde, der udgør de betingelser, der skal foreligge før medlemsstaten må iværksætte foranstaltninger, hvorefter beskatningsgrundlaget ved leveringer udgøres af transaktionens normalværdi?

5)

Er en national ordning, såsom i artikel 27, stk. 3, nr. 1), i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (lov om merværdiafgift), tilladt af andre grunde end dem, der er opregnet i artikel 80, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2006/112?

6)

Har bestemmelsen i artikel 80, stk. 1, litra a og b), i direktiv 2006/112 i et tilfælde som det foreliggende direkte virkning, og må den nationale ret anvende bestemmelsen direkte?


(1)  EUT L 347, s. 1.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/23


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. maj 2011 — Pensionsversicherungsanstalt mod Andrea Schwab (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck, Østrig)

(Sag C-547/09) (1)

2011/C 232/36

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 100 af 17.4.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/23


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-341/10) (1)

2011/C 232/37

Processprog: polsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 260 af 25.9.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/23


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. maj 2011 — Manuel Afonso Esteves mod Axa — Seguros de Portugal SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial de Vieira do Minho (Portugal))

(Sag C-437/10) (1)

2011/C 232/38

Processprog: portugisisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 317 af 20.11.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/23


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 7. juni 2011 — Rémi Paquot (sag C-622/10) og Adrien Daxhelet (sag C-623/10) mod Ètat belge — SFP Finances (anmodning om præjudiciel afgørelse fra tribunal de première instance de Namur (Belgien))

(Forenede sager C-622/10 og C-623/10) (1)

2011/C 232/39

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagerne skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 80 af 12.3.2011.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/23


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. maj 2011 — Minister van Financiën mod G. in ’t Veld (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-110/11) (1)

2011/C 232/40

Processprog: nederlandsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 160 af 28.5.2011.


Retten

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/24


Rettens dom af 28. juni 2011 — Oetker Nahrungsmittel mod KHIM — Bonfait (Buonfatti)

(Sag T-471/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Buonfatti - det ældre Benelux-ordmærke Bonfait - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/41

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dr. August Oetker Nahrungsmittel (Bielefeld, Tyskland) (ved advokat F. Graf von Stosch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) KHIM (ved R. Manea, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Bonfait BV (Denekamp, Nederlandene)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 340/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Bonfait BV og Dr. August Oetker Nahrungsmittel KG.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 2. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 340/2007-4) annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Dr. August Oetker Nahrungsmittel KG afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/24


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER)

(Sag T-475/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/42

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 500/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 500/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/25


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER)

(Sag T-476/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/43

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1006/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1006/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/25


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER)

(Sag T-477/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/44

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1008/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1008/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/26


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER)

(Sag T-478/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/45

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1009/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1009/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/26


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER Garden)

(Sag T-479/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER Garden - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/46

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1044/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 24. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1044/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/27


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICOCENTER)

(Sag T-480/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BRICOCENTER - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/47

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1045/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1045/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/27


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (maxi BRICO CENTER)

(Sag T-481/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket maxi BRICO CENTER - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/48

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1046/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1046/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/28


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (BRICO CENTER Città)

(Sag T-482/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BRICO CENTER Città - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/49

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. López Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, derefter ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1047/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1047/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/28


Rettens dom af 28. juni 2011 — ATB Norte mod KHIM — Bricocenter Italia (Affiliato BRICO CENTER)

(Sag T-483/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Affiliato BRICO CENTER - de ældre EF-figurmærker ATB CENTROS DE BRICOLAGE Brico Centro og CENTROS DE BRICOLAGE BricoCentro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 232/50

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ATB Norte, SL (Burgos, Spanien) (først ved advokaterne P. Lopéz Ronda, G. Macias Bonilla, H. Curtis-Oliver og G. Marín Raigal, dernæst ved advokat F. Brandolini Kujman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto og G. Mannucci, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bricocenter Italia Srl (Rozzano, Italien) (ved advokaterne G. Ghidini, M. Mergati og C. Signorini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1048/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem ATB Norte, SL og Bricocenter Italia Srl.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 28. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1048/2008-4) annulleres, i det omfang den af Bricocenter Italia Srl for appelkammeret indgivne indsigelse tages til følge for så vidt angår tjenesteydelser, som vedrører »reklame«, »bistand ved forretningsledelse« og »forretningsadministration«, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

ATB Norte, SL, Bricocenter Italia Srl og Harmoniseringskontoret bærer de omkostninger, de hver især har afholdt i forbindelse med sagen ved Retten.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/29


Rettens dom af 28. juni 2011 — ReValue Immobilienberatung mod KHIM (ReValue)

(Sag T-487/09) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket ReValue - delvist afslag på registrering - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

2011/C 232/51

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ReValue Immobilienberatung GmbH (Berlin, Tyskland) (først ved advokaterne S. Fischoeder og M. Schork, dernæst ved advokat S. Fischoeder)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Hanne som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 531/2009-4) vedrørende en ansøgning om registrering af figurmærket ReValue som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

ReValue Immobilienberatung GmbH betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 37 af 13.2.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/29


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 10. juni 2011 — Eurallumina mod Kommissionen

(Sag T-207/07 R)

(Særlige rettergangsformer - statsstøtte - beslutning om støttens uforenelighed med fællesmarkedet og krav om dens tilbagebetaling - begæring om udsættelse af gennemførelsen - manglende uopsættelighed)

2011/C 232/52

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eurallumina SpA (Portoscuso, Italien) (ved solicitors L. Martin Alegi og R. Denton)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan og D. Grespan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Anmodning om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (sag C 78/2001 (ex NN 22/01), C 79/2001 (ex NN 23/01), C 80/2001 (ex NN 26/01) (EUT L 147, s. 29)), for så vidt som den angår sagsøgeren.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/29


Rettens kendelse af 15. juni 2011 — Ax mod Rådet

(Sag T-259/10) (1)

(Annullationssøgsmål - Unionens finansielle støtte til en medlemsstat, som befinder sig i en stærkt urolig økonomisk eller finansiel situation - forordning, der fastlægger de betingelser og procedurer, inden for rammerne af hvilke Unionen kan yde finansiel støtte - artikel 263, stk. 4, TEUF - ikke umiddelbart berørt - afvisning)

2011/C 232/53

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Thomas Ax (Neckargemünd, Tyskland) (ved advokat J. Baumann)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved T. Middleton, M. Bauer og A. De Gregorio Merino, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved B. Smulders, J.-P. Keppenne og H. Krämer, som befuldmægtigede), og Republikken Letland (ved M. Borkoveca og A. Nikolajeva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Thomas Ax bærer sine egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)

Republikken Letland og Europa-Kommissionen betaler deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 234 af 28.8.2010.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/30


Appel iværksat den 30. marts 2011 af Guido Strack til prøvelse af Personalerettens dom af 20. januar 2011 i sag F-132/07, Strack mod Kommissionen

(Sag T-199/11 P)

2011/C 232/54

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved advokat H. Tettenborn)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 20. januar 2011 i sag F-132/07 ophæves fuldt ud, og appellanten gives medhold i sine påstande for Personaleretten.

Kendelse afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 17. september 2009 i sag F-132/07 ophæves, for så vidt som appellantens begæring om, at Personaleretten afsiger udeblivelsesdom, derved blev forkastet.

EU-Personalerettens afgørelser, hvorved sag F-132/07 først blev henvist til Første Afdeling, og dernæst til Anden Afdeling ophæves.

Kommissionens afgørelse af 23. juli 2007 og de stiltiende ændringsafgørelser af 9. august 2007 og 11. september 2007, samt afgørelsen af 9. november 2007 annulleres, for så vidt som appellanten derved fik afslag på sine ansøgninger af 9. april 2007, 11. maj 2007 og 11. oktober 2007 om offentliggørelse af dokumenter (under hensyn til alle relevante juridiske aspekter, navnlig tjenestemandsvedtægtens artikel 17, 17a, 19 og 24, samt eventuelle ophavsretlige bestemmelser og bestemmelser om registerværn) og om, at der blev indgivet politianmeldelse mod (tidligere) kommissærer og tjenestemænd ved Kommissionen.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning på mindst 10 000 EUR for den ikke-økonomiske, herunder helbredsmæssige, skade, som de afgørelser, der bør annulleres, har forvoldt sagsøgeren.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Derudover tilkendes appellanten under henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols faste praksis en godtgørelse på grund af uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid på mindst 2 000 EUR, hvis nærmere udmåling overlades til Rettens skøn.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tyve anbringender:

Med disse anbringender gør appellanten gældende, at det organ, der traf de anfægtede afgørelser, var inkompetent, at der foreligger en retsstridig afvisning af at afsige en udeblivelsesdom, at Kommissionens fristforlængelser var retsstridige, at den foreliggende sag ikke blev forenet med andre sager, der verserer mellem parterne, at der foreligger en urigtig fremstilling af de faktiske omstændigheder i retsmøderapporten og i den appellerede dom, at den refererende dommer var inhabil, at sprogordningen for Personaleretten blev tilsidesat, at appellanten blev udsat for forskelsbehandling på grundlag af sprog, og at visse sagsakter ikke blev oversat.

Derudover gør appellanten gældende, at Personaleretten begik retlige fejl og ikke begrundede dommen i tilstrækkeligt omfang. Dette gælder bl.a. for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af artikel 11, 17, 17a, 19, 25 og 90 ff. i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og artikel 6, 10 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/30


Sag anlagt den 18. maj 2011 — Østrig mod Kommissionen

(Sag T-251/11)

2011/C 232/55

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning K(2011) 1363 endelig af 8. marts 2011 vedrørende Republikken Østrigs statsstøtte nr. C 24/2009 til energiintensive virksomheder i medfør af Ökostromgesetz annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1)

Første anbringende om ukorrekt anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF — ikke tale om statsstøtte

Sagsøgeren er af den opfattelse, at den i § 22, litra c), i Ökostromgesetz BGBL. I nr. 114/2008 (den østrigske lov om grøn el, herefter »ÖSG«) omhandlede omkostningsbegrænsning for energiintensive virksomheder på grund af den manglende overførsel af »statsmidler« ikke udgør statsstøtte.

2)

Andet anbringende om ukorrekt anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF — manglende selektivitet

Sagsøgeren er af den opfattelse, at der hverken foreligger en retlig eller faktisk selektivitet. Selv om det antages, at § 22, litra c), i ÖSG fører til en fravigelse fra referencesystemet, er denne fravigelse begrundet i karakteren og opbygningen af støtteordningen til fremme af grøn el.

3)

Tredje anbringende om ukorrekt anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF — magtfordrejning

Såfremt den omhandlede foranstaltning alligevel anses for støtte, er sagsøgeren af den opfattelse, at den falder ind under anvendelsesområdet for Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse; der kan under alle omstændigheder drages en parallel mellem den anmeldte godtgørelse i henhold til § 22, litra c), i ÖSG og reglerne for kontrollen af lempelser fra harmoniserede energiafgifter i henhold til retningslinjernes kapitel 4, hvorfor godtgørelsesordningen følgelig skal godkendes på grundlag af en sådan analogi. Foruden en analog anvendelse af retningslinjerne kunne der også argumenteres for at drage en analogislutning til den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 25.

4)

Fjerde anbringende om Europa-Kommissionens forskelsbehandling af sammenlignelige situationer med hensyn til konkurrencemæssige virkninger

Spørgsmålet er ifølge sagsøgeren, hvorfor sammenlignelige situationer på konkurrenceområdet — her henvises der, særligt for så vidt angår de økonomiske og konkurrencemæssige virkninger, til lighederne mellem ÖSG og den tyske lov om vedvarende energiformer — åbenlyst behandles forskelligt. Dette er uforeneligt med det generelle princip om ligebehandling.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/31


Appel iværksat den 26. maj 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 15. marts 2011 i sag F-120/07, Strack mod Kommissionen

(Sag T-268/11 P)

2011/C 232/56

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Guido Strack (Køln, Tyskland)

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 15. marts 2011 i sag F-120/07, Strack mod Kommissionen, ophæves.

Hver part tilpligtes at betale sine egne sagsomkostninger såvel i første instans som i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten i det væsentlige fremsat tre anbringender.

1)

Første anbringende: Der foreligger en tilsidesættelse af EU-retten ved fortolkningen af artikel 4 i bilag V til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«)

For det første fortolkede Retten for EU-personalesager (herefter »Personaleretten«) under tilsidesættelse af EU-retten og af fast retspraksis artikel 4, stk. 1, i bilag V til vedtægten således, at bestemmelsen ikke regulerer overførsel af ferierettigheder ved langvarig sygdom.

2)

Andet anbringende: Der foreligger en tilsidesættelse af EU-retten ved den fejlagtige fastsættelse af anvendelsesområdet for og retsvirkningen af vedtægtens artikel 1e, stk. 2

For det andet har Personaleretten ligeledes under tilsidesættelse af EU-retten og uden begrundelse anlagt en fejlagtig fortolkning af anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 1e, stk. 2, hvorefter der gælder en almindelig forpligtelse for institutionerne til at tildele tjenestemændene arbejdsvilkår, der opfylder sundheds- og sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til den standard, der er fastsat i de direktiver, der vedtages i henhold til artikel 153 TEUF. Artikel 1e, stk. 2, der blev indsat ved vedtægtsreformen i 2004, har imidlertid til formål at udfylde et hul med hensyn til de i vedtægten manglende tekniske forskrifter til sikring af tjenestemændenes sundhed og sikkerhed i institutionerne (f.eks. med hensyn til brandsikring, farlige stoffer, udluftning, ergonomi osv.) Nu giver vedtægten således adgang til at anvende de tekniske minimumstandarder i direktiverne eller dem, der fastsættes i den nationale gennemførelseslovgivning hertil. Imidlertid hverken kan eller skal denne bestemmelse anvendes på vedtægtslovgivers efterfølgende regulering af arbejdsvilkårene med hensyn til overførsel af ferie og udbetaling af godtgørelse for ikke afholdt ferie. Ved at nå frem til dette resultat har Personaleretten ikke blot tilsidesat gældende vedtægtsbestemmelser og Rettens praksis, men også retssikkerhedsprincippet.

3)

Tredje anbringende: Der foreligger en formel fejl.

For det tredje har Personaleretten tilsidesat processuelle forskrifter, idet den som første anbringende ex officio foretog en prøvelse af, om der forelå en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 1e, stk. 2, og i realiteten satte en vedtægtsbestemmelse ud af kraft, uden at der var rejst en ulovlighedsindsigelse, og uden at Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen fik mulighed for at intervenere i sagen.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/32


Appel iværksat den 25. maj 2011 af Gaëtan Barthélémy Maxence Mioni til prøvelse af Personalerettens dom af 15. marts 2011 i sag F-28/10, Mioni mod Kommissionen

(Sag T-274/11 P)

2011/C 232/57

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Gaëtan Barthélémy Maxence Mioni (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Vogel)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den appellerede dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 15. marts 2011, meddelt ved anbefalet brev af 15. marts 2011, hvorved appellanten ikke fik medhold i sit søgsmål anlagt den 7. maj 2010, ophæves i det hele.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger, jf. procesreglementets artikel 87, stk. 2, herunder nødvendige udgifter afholdt med henblik på sagens behandling, og især udgifter i forbindelse med valgt adresse, rejse- og opholdsudgifter samt honorarer til advokat i henhold til procesreglementets artikel 91, litra b).

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig to anbringender.

1)

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 4 i bilag VII til vedtægten, samt forkert gengivelse af de beviser, der blev fremlagt for Personaleretten. Appellanten har foreholdt Personaleretten, at denne dels ikke har taget hensyn til de sagsakter, der blev fremlagt som nr. 22, 23, 24, 25, ved i dommens præmis 31 at fastslå, at hans ophold i Frankrig mellem 1999 og 2000 ikke kunne sidestilles med en vilje fra appellantens side om at flytte centret for sine interesser til sit fødeland, dels har foretaget en usammenhængende bedømmelse af begrebet fast bopæl i den appellerede doms præmis 29, 31 og 33.

2)

Andet anbringende vedrører forkert gengivelse af de beviser, der blev fremlagt for Personaleretten, og manglende begrundelse derved, at Personaleretten begrundede den sene ophævelse af udlandstillægget »med en misforståelse vedrørende det sted, hvor appellanten havde taget sin studentereksamen«. Appellanten har foreholdt Personaleretten, at denne ikke har taget hensyn til sagsakt 15, ikke har besvaret punkt 31 i appellantens stævning og således har foretaget konstateringer, der er behæftet med åbenbare materielle unøjagtigheder.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/32


Sag anlagt den 27. maj 2011 — TF1 mod Kommissionen

(Sag T-275/11)

2011/C 232/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Télévision française 1 (TF1) (Boulogne Billancourt, Frankrig) (ved advokaterne J.-P. Hordies og C. Smits)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold.

Som en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64, stk. 3, litra d), i Rettens procesreglement pålægges det Kommissionen at fremlægge de dokumenter, på grundlag af hvilke den har fastslået, at den offentlige finansiering er proportionel og gennemsigtig, dvs. rapporterne om gennemførelse af artikel 2 og 3 i dekretet for regnskabsårene 2007 og 2008 samt udkastet til årsrapport for 2009, jf. artikel 2, såvel som den fortrolige udgave af den anfægtede afgørelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende sag vedrører en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/140/EU af 20. juli 2010, hvorved den har fastslået, at den statsstøtte, som de franske myndigheder påtænker at yde til fordel for France Télévisions i form af et årligt budgettilskud, er forenelig med fællesmarkedet.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Første anbringende vedrører en urigtig fortolkning af forbindelsen mellem de nye afgifter, som er planlagt i forbindelse med reformen af den offentlige audiovisuelle sektor, og finansieringen af France Télévisions. Sagsøgeren påberåber sig indicier for, at der såvel ud fra et juridisk synspunkt baseret på samtlige relevante nationale bestemmelser som ud fra et økonomisk synspunkt baseret på metoden for beløbsfastsættelse af støtten, afgiftssatsen og dens faktiske anvendelse kan fastslås at være en tvingende forbindelse mellem afgiften på reklamer og afgiften på elektronisk kommunikation på den ene side og budgettilskuddene ydet til France Télévisions på den anden side.

2)

Andet anbringende vedrører den risiko for overkompensation, der er forbundet med finansieringsordningen for France Télévisions. Sagsøgeren foreholder Kommissionen, dels at sagsøgeren grundet manglende indsigt i flere administrative dokumenter ikke er i stand til på hensigtsmæssig vis at udøve sin søgsmålsret, dels at Kommissionen har foretaget en urigtig fortolkning af artikel 106, stk. 2, TEUF, idet den ikke ved sin stillingtagen til den omtvistede foranstaltnings lovlighed tog hensyn til kravet om økonomisk effektivitet i forbindelse med leveringen af public service.

3)

Tredje anbringende vedrører manglende hensyntagen til andre bestemmelser i TEUF og i den afledte ret. Sagsøgeren gør gældende, for det første at afgiften på elektronisk kommunikation er i strid med artikel 110 TEUF, for det andet at de omtvistede afgifter udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden, for så vidt som de særlige afgifter på radio-/TV- og telekommunikationssektoren samlet set i vidt omfang begrænser muligheden for udbyderne af radio-/tv-virksomhed og telekommunikation for at udøve deres økonomiske virksomhed i Frankrig, og for det tredje at den omtvistede foranstaltning er i strid med direktiv 2002/20 af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, for så vidt som den pålægger de udbydere af telekommunikation, som ikke overholder de ved direktivet fastsatte betingelser, en afgift.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/33


Sag anlagt den 31. maj 2011 — Carlotti mod Parlamentet

(Sag T-276/11)

2011/C 232/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marie-Arlette Carlotti (Marseille, Frankrig) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at den af Europa-Parlamentets præsidium trufne afgørelse af 1. april 2009 om ændring af den frivillige supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer er retsstridig.

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 28. marts 2011 om afslag på at udbetale sagsøgeren supplerende pension fra det tidspunkt, hun fylder 60 år (fra februar 2012), truffet på grundlag af Europa-Parlamentets afgørelse af 1. april 2009 om ændring af den frivillige supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender:

Der foreligger en tilsidesættelse af velerhvervede rettigheder i henhold til retsakter og af retssikkerhedsprincippet.

Der foreligger en tilsidesættelse af principperne om ligebehandling og proportionalitet, for så vidt som der i afgørelsen af 1. april 2009 og i den anfægtede afgørelse sker en forhøjelse af den pensionsberettigede alder på tre år, og dette uden overgangsforanstaltninger.

Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 29 i regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer, hvori det er fastsat, at kvæstorerne og generalsekretæren påser, at der anlægges en korrekt fortolkning og konsekvent anvendelse af dette regulativ.

Den af Europa-Parlamentets præsidium trufne afgørelse af 1. april 2009 om ændring af lovgrundlaget for den anfægtede afgørelse er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som den baserer sig på en ubegrundet bedømmelse af pensionsfondens økonomiske situation.

Der foreligger en tilsidesættelse af princippet om loyal opfyldelse af kontrakter og ugyldighed af klausuler, der er udtryk for ren magtfuldkommenhed.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/33


Sag anlagt den 30. maj 2011 — T&L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen

(Sag T-279/11)

2011/C 232/60

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: T&L Sugars Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Sidul Açúcares, Unipessoal Lda (Santa Iria de Azóia, Portugal) (ved lawyer Waelbroeck, og solicitor D. Slater)

Sagsøg: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF og/eller ulovlighedsindsigelsen i henhold til artikel 277 TEUF antages til realitetsbehandling vedrørende forordning nr. 222/2011, forordning nr. 293/2011, forordning nr. 302/2001 og forordning nr. 393/2011.

Forordning nr. 222/2011 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2010/11 annulleres.

Forordning nr. 293/2011om fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift annulleres.

Forordning nr. 302/2001 om åbning af et toldkontingent for undtagelsesvis import af visse sukkermængder i produktionsåret 2010/11 annulleres.

Forordning 393/2011 om tildelingskoefficienten for udstedelse af de importlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011 for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne licenser, annulleres.

Subsidiært fastslås, at ulovlighedsindsigelsen mod artikel 186, litra a), og artikel 187 i forordning nr. 1234/2007 antages til realitetsbehandling, og disse bestemmelser kendes ulovlige samt at de anfægtede forordninger, der direkte eller indirekte er udstedt med hjemmel i disse bestemmelser, annulleres.

EU, der er repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen af denne erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31. marts 2011, fastsættes til 35 485 746 EUR samt de øvrige tab, sagsøgerne har lidt efter dette tidspunkt. Alternativt fastsættes erstatningen til et andet beløb, som afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil lide, og som vil blive nærmere fastsat af sagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblik på at tage hensyn til fremtidige tab.

Der fastsættes renter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer på det pågældende tidspunkt, forhøjet med to procentpoint, eller en anden passende sats efter Rettens bestemmelse af det skyldige beløb, fra datoen for dommens afsigelse, og indtil betaling af den skyldige hovedstol sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører tilsidesættelsen af forordning nr. 1234/2007 (1) og manglende retsgrundlag. Ved tilsidesættelsen af forordning nr. 1234/2007 forøger den anfægtede forordning nr. 222/2011 produktionskvoterne for sukker, der er tildelt de indenlandske producenter. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen ikke en sådan skønsbeføjelse eller en udtrykkelig bemyndigelse til at nedsætte produktionskvoterne. For at opnå et tilsvarende resultat og uanset Kommissionens forpligtelse til at pålægge en særlig overskudsafgift, som er af en størrelse, der har en afskrækkende virkning, fastsættes overskudsafgiften imidlertid i forordning nr. 222/2011 ulovligt til 0 EUR for overskudssukker uden for kvoten. I forsøget på at korrigere de markedsforstyrrelser, der er forårsaget af et importunderskud, tager hverken forordning nr. 222/2011 eller forordning nr. 302/2011 hensyn til den prioritet, som forordning nr. 1234/2007 retligt forbeholder importforanstaltninger og heltidsraffinaderier.

2)

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Sagsøgerne har anført, at på trods af rørsukker og roesukkers kemiske identitet begunstiger de anfægtede forordninger de indenlandske producenter på bekostning af de importerende raffinaderier.

3)

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet. De anfægtede forordninger har til formål at imødegå den knaphed på sukkermarkedet i Den Europæiske Union, der skyldes en manglende import af rørsukker i form af råsukker. I stedet for at afhjælpe problemet ved at give de nødvendige tilladelser til at importere rørsukker i form af råsukker, har disse forordninger imidlertid udvidet mulighederne for den interne sukkerproduktion. Forordningerne er således åbenbart utilstrækkelige og uforholdsmæssige.

4)

Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen har givet dem gentagne forsikringer om, at den ikke forøger produktionskvoterne for sukker, og at den vil bevare balancen mellem de berørte parter. De anfægtede forordninger er imidlertid udformet til at begunstige den indenlandske produktion på bekostning af de importerende raffinaderier.

5)

Det femte anbringende vedrører tilsidesættelsen af principperne om påpasselighed og om god forvaltningsskik. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen indledningsvist undlod at handle på trods af de gentagne advarsler vedrørende markedsforstyrrelserne og derefter vedtog åbenbart uegnede foranstaltninger for at imødegå disse forstyrrelser, hvilket ændrede den balance, som Rådet havde etableret mellem de forskellige markedsdeltagere.

Sagsøgeren har ligeledes gjort de ovenfor anførte annullationsanbringender mod forordning nr. 222/2011 og forordning nr. 302/2011 gældende til støtte for, at disse forordninger er ulovlige i medfør af artikel 277 TEUF. Subsidiært har sagsøgerne endvidere i henhold til artikel 277 TEUF gjort en ulovlighedsindsigelse gældende mod artikel 186, litra a), og artikel 187 i forordning nr. 1234/2007, som er retsgrundlaget for de anfægtede forordninger.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299, s. 1).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/35


Sag anlagt den 7. juni 2011 — Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones mod KHIM — MIP Metro (METROINVEST)

(Sag T-284/11)

2011/C 232/61

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat J.Carbonell Callicó)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 17. marts 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 954/2010-1) ændres og EF-varemærkeansøgning om ordmærket »METROINVEST« imødekommes.

Subsidiært, og kun for så vidt som den første påstand forkastes, annulleres afgørelse truffet den 17. marts 2001 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 954/2010-1).

Harmoniseringskontoret og MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones, SL

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »METROINVEST« for tjenesteydelser i klasse 36 — EF-varemærke nr. 7112113

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG

Det påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering nr. 30348717 af figurmærket »METRO« i blåt og gult for en række varer og tjenesteydelser i klasse 1-45; EF varemærkeansøgning nr. 779116 af figurmærket »METRO« i gult for en række varer og tjenesteydelser i klasse 1-42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 6 og 14 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vedrørende en retfærdig rettergang og forbuddet mod forskelsbehandling og det generelle fællesskabsretlige ligebehandlingsprincip. Appelkammerets tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet der ikke forelå risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/35


Appel iværksat den 6. juni 2011 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 16. marts 2011 i sag F-21/10, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-286/11 P)

2011/C 232/62

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt påstand om, at Retten:

fuldt ud og uden undtagelse ophæver den appellerede kendelse, og principalt:

tager appellantens påstande for førsteinstansen til følge,

tilpligter Kommissionen at godtgøre appellanten de udgifter, som han har haft i første instans.

Subsidiært, at Retten:

hjemviser sagen til Personaleretten med henblik på, at den i en anden sammensætning træffer fornyet afgørelse vedrørende appellantens påstande.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat 2 anbringender.

1)

Første anbringende vedrørende en fuldstændig mangel på begrundelse i relation til »erstatningskravet«

Det gøres i denne forbindelse gældende, at der foreligger en utilstrækkelig sagsoplysning, en forvanskning og ukorrekt gengivelse af de faktiske omstændigheder samt en fejlagtig og ulogisk fortolkning og anvendelse af de retsregler, der vedrører Den Europæiske Unions institutioners erstatningsansvar, af den begrundelsespligt, der påhviler Den Europæiske Unions institutioner og retsinstanser, samt af begrebet en EU-institutions retsstridige adfærd.

2)

Andet anbringende vedrører førsteinstansens retsstridige konstateringer vedrørende »sagsomkostningerne«

Det gøres i denne forbindelse særligt gældende, at en af sagens parter kun kan pålægges at erstatte Personalerettens udgifter i medfør af artikel 94 i dennes procesreglement, hvis det støttes på faktiske omstændigheder, der er snævert forbundet med den verserende sag, og ikke på partens angivelige adfærd i forbindelse med andre sager.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/36


Sag anlagt den 9. juni 2011 — Portovesme mod Kommissionen

(Sag T-291/11)

2011/C 232/63

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Portovesme Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne F. Ciulli, G. Dore, M. Liberati og A. Vinci)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i henhold til artikel 267 TEUF, at Europa-Kommissionens afgørelse af 23. februar 2001 om statsstøtte nr. C 38/B/2004 (ex NN 58/2004) og nr. C 13/2006 (ex N 587/2005) om Italiens statsstøtte til bl.a. sagsøgeren er ulovlig, og at den derfor annulleres fuldstændigt eller i det omfang, det anses for rimeligt.

Subsidiært og udelukkende i tilfælde af, at den principale påstand ikke tages til følge 1) fastslås det, at afgørelsen er ulovlig, i det omfang, den pålægger tilbagesøgning af støtten på grund af tilsidesættelse af det almindelige princip om beskyttelse af den berettigede forventning.

Sagsøgte tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, idet sagsøgeren forbeholder sig muligheden for at indbringe et særskilt erstatningssøgsmål.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat elleve anbringender.

1)

Det første anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt tilsidesættelse af artikel 4, 7, 10 og 14 i forordning nr. 659/1999 (1).

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Afgørelsen blev vedtaget næsten seks et halvt år efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure.

2)

Det andet anbringende om fejlagtig og/eller ufuldstændig beskrivelse af den retlige referenceramme og den heraf følgende tilsidesættelse af forpligtelsen til at handle med omhu og objektivt.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Afgørelsen om uforenelighed er baseret på en gengivelse af de faktiske og retlige oplysninger, der er både mangelfuld og fejlagtig og udgør dermed en tilsidesættelse af princippet om omhu og objektivitet, som skulle have været grundlaget for Kommissionens arbejde.

3)

Det tredje anbringende om den urimelige forskelsbehandling mellem Portovesme og Alcoa Trasformazioni.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: I en anden afgørelse vedrørende et andet selskab anså Kommissionen den samme ordning som den, der nu er blevet erklæret for uforenelig med fællesmarkedet med hensyn til sagsøgeren, for lovlig, hvilket fører til en urimelig forskelsbehandling mellem de to selskaber.

4)

Det fjerde anbringende om tilstedeværelsen af en statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Med præferencetariffen for sagsøgeren har den italienske stat grebet ind for at fjerne en urimeligt ufordelagtig situation og for at lette de uforholdsmæssigt store udgifter til energiforbrug, der skyldes utilstrækkelige forbindelser for ø-nettet på det nationale net. Derfor var betingelserne for tilstedeværelsen af en økonomisk fordel og foranstaltningens selektive karakter ikke opfyldt. Endvidere var udligningskassens indgreb kun en mulighed, således at den pågældende foranstaltning ikke kunne kvalificeres som statsmidler. Endelig kunne foranstaltningen ikke have nogen indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, idet der ikke er samhandel inden for Fællesskabet for zinkmarkedet.

5)

Det femte anbringende om, at forudsætningerne for den anfægtede afgørelse var fejlagtige.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Afgørelsen er baseret på en forkert forudsætning om, at støtten har skabt en uligevægt på elektricitetsmarkedet, når det af denne ordning berørte marked er produktion af tungmetaller.

6)

Det sjette anbringende om kvalificeringen af støtten som ny eller eksisterende.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Den pågældende lempelige foranstaltning burde være blevet kvalificeret som eksisterende støtte, som allerede blev anset for at være forenelig med fællesmarkedet i en tidligere Kommissionsafgørelse.

7)

Det syvende anbringende om støttens forenelighed med fællesmarkedet.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har ikke taget hensyn til, at den pågældende foranstaltning har bidraget til at sikre udviklingen af bæredygtig beskæftigelse i det pågældende område.

8)

Det ottende anbringende om tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 2, 3, 5 og 12, og den manglende anvendelse af lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet ved fællesskabsinstitutionernes handlinger.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Den anfægtede afgørelse har retsstridigt afvist en støtteordning, der har til formål at fjerne en alvorlig forskelsbehandlingssituation mellem virksomheder, der fremstiller italienske tungmetaller, på den ene side, og europæiske producenter, på den anden side.

9)

Det niende anbringende om tilsidesættelse af artikel 174 TEUF samt bilag D og erklæring nr. 30 om ø-regionerne.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har ikke taget hensyn til det strukturelle underskud og det marked, der præger ø-områder.

10)

Det tiende anbringende om tilsidesættelse af procedurereglerne (artikel 107, stk. 3, litra a), b) og c), TEUF), og en forkert anvendelse af »retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte fra 1998« samt den manglende anvendelse af »retningslinjerne« fra 1997-2013.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har ikke sikret en behørig efterprøvelse af støttens forenelighed.

11)

Det ellevte anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Argumenter, der er fremført til støtte for dette anbringende: Kommissionen har hverken taget hensyn til den omstændighed, at den ordning, der blev udvidet til at omfatte sagsøgeren, allerede var blevet erklæret for forenelig med fællesmarkedet ved en tidligere afgørelse, eller at der med hensyn til denne ordning i de 15 år, der er forløbet siden denne afgørelse, ikke er blevet rejst tvivl herom, idet disse forhold derfor er relevante med hensyn til sagsøgerens berettigede forventning.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/37


Sag anlagt den 6. juni 2011 — European Dynamics Luxembourg m.fl. mod KHIM

(Sag T-299/11)

2011/C 232/64

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: European Dynamics Luxembourg SA (Ettelbrück, Luxembourg), Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) og European Dynamics Belgium SA (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgernes påstande

KHIM’s beslutning, der er meddelt til sagsøgeren med skrivelse af 28. marts 2011, om at vælge det af sagsøgeren afgivne tilbud i den offentlige udbudsprocedure nr. AO/021/10 »Eksterne tjenesteydelser til program- og projektledelse og teknisk rådgivning på it-området« som den tredje kontrahent i rækkefølgen, samt alle KHIM’s relaterede beslutninger, herunder dem, som tildeler kontrakten til den anden og tredje kontrahent i rækkefølgen, annulleres.

KHIM tilpligtes at betale sagsøgerne erstatning for tab som følge af den pågældende udbudsprocedure svarende til et beløb stort 6,5 mio. EUR.

Endvidere tilpligtes KHIM at betale sagsøgerne erstatning for fortabt mulighed og krænkelse af omdømme og troværdighed svarende til et beløb stort 650 000 EUR.

KHIM tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger og andre omkostninger, der er afholdt i forbindelse med denne sag, selv hvis der ikke gives sagsøgerne medhold i de nedlagte påstande.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

1)

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 100, stk. 2, i forordning nr. 1605/2002 (1). Sagsøgerne har især gjort en tilsidesættelse af begrundelsesforpligtelsen gældende, for så vidt som den ordregivende myndighed har afvist at give sagsøgerne en fyldestgørende begrundelse eller forklaring og har afvist at offentliggøre de respektive fordele ved de tilbud, der er afgivet af de andre tilslagsmodtagere.

2)

Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af udbudsbetingelserne, for så vidt som krav, som ikke er nævnt i udbudsbetingelserne, er blevet taget i betragtning.

3)

Tredje anbringende vedrører et åbenbart fejlagtigt skøn samt uklare og ubegrundede kommentarer fra bedømmelsesudvalget.

4)

Fjerde anbringende vedrører en diskriminerende behandling af tilbudsgivere, manglende overholdelse af udelukkelseskriterier for valgte tilbudsgivere, tilsidesættelse af artikel 93, stk. 1, litra f), artikel 94 og 96 i forordning nr. 1605/2002 og artikel 133a og 134b i forordning nr. 2342/2002 (2) samt tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. Ifølge sagsøgeren burde den anden valgte tilbudsgiver have været udelukket.


(1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/38


Sag anlagt den 8. juni 2011 — Italmobiliare mod Kommissionen

(Sag T-305/11)

2011/C 232/65

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Italmobiliare SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne M. Siragusa, F. Moretti, L. Nascimbene, G. Rizza og M. Piergiovanni)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed eller delvist.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører en forkert angivelse af adressaten for den anfægtede afgørelse i strid med artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, idet afgørelsen er rettet til selskabet Italmobiliare, et udelukkende finansielt holdingselskab, som i øvrigt ikke ejer hele aktiekapitalen, i stedet for Italcementi, der fungerer som holdingselskab i koncernen. Kommissionen har også tilsidesat kontradiktionsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den har angivet sagsøgeren som adressat for den anfægtede afgørelse, skønt selskabet overhovedet ikke har haft nogen del i den hidtidige undersøgelse. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er blevet tilsidesat, da Italmobiliare er det eneste udelukkende finansielle holdingselskab, som var inddraget i proceduren.

2)

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, idet Kommissionen har indledt en undersøgelsesprocedure og vedtaget en bindende retsakt uden at have kompetence hertil.

3)

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. For det første er de anvendte midler ikke egnet til at opfylde de forfulgte mål, eftersom Kommissionen har påberåbt sig artikel 18 i forordning nr. 1/2003 i forbindelse med en undersøgelse, som ikke bygger på specifikke forhold, og hvis formål ikke er fastsat, for at skaffe oplysninger, som den burde have fremskaffet i forbindelse med en sektorundersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning nr. 1/2003. Endvidere er der i den anfægtede afgørelse ikke foretaget en korrekt afvejning af hensynene til undersøgelsen og den skade, der er forvoldt de berørte personer, i det omfang Kommissionen uden begrundelse har pålagt sagsøgeren en uforholdsmæssigt indgribende og irrationel forpligtelse til at modtage, registrere og fremsende oplysninger.

4)

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten som omhandlet i artikel 296 TEUF. Kommissionen har i den anfægtede retsakt undladt at angive en begrundelse for valget om at anvende en særlig retsakt bestående i afgørelsen truffet i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003. Den anfægtede retsakt er også behæftet med en begrundelsesmangel med hensyn til genstanden og formålet med anmodningen om oplysninger samt spørgsmålet om, hvorvidt de anmodede oplysninger for den igangværende undersøgelse er nødvendige. Tilsidesættelsen af begrundelsespligten udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter som omhandlet i artikel 263 TEUF og sagsøgerens ret til forsvar.

5)

Med det femte anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse er retsstridig på grund af tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet. Den frist på få dage, som Kommissionen gav for at fremsætte bemærkninger vedrørende det spørgeskema, der er vedlagt meddelelsen af 4. november, var klart utilstrækkelig til, at retten til at blive hørt rent faktisk kunne udøves. Endvidere adskiller indholdet af meddelelsen af 4. november sig i nogen grad fra indholdet i den anfægtede afgørelse. Heraf følger, at Kommissionen har forhindret adressaterne i at fremføre deres forsvar vedrørende de forskellige spørgsmål, som efterfølgende blev indsat i den endelige retsakt. Kommissionen har desuden set bort fra bemærkningerne i mange henseender. Den proceduremæssige dialog, der blev åbnet, har følgelig ikke haft nogen virkning overhovedet, hvilket har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar og stilling i proceduren.

6)

Det sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, som består i (i) den manglende koordinering af de forskellige spørgeskemaer, der successivt blev fremsendt, og som har været genstand for omnummereringer, omformuleringer, metodologiske ændringer og supplementer, (ii) den betydelige forlængelse af undersøgelsens varighed, uden for rimelighedens grænser, samt (iii) den måde, hvorpå Kommissionen har forvaltet proceduren.


Retten for EU-Personalesager

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/39


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. maj 2011 — Missir Mamachi di Lusignano mod Kommissionen

(Sag F-50/09) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - erstatningssøgsmål - regel om overensstemmelse mellem ansøgning, klage og erstatningssøgsmål - procedurens kontradiktoriske karakter - brug i retssagen af et fortroligt dokument klassificeret »EU Restricted« - institutionernes ansvar uden for kontraktforhold - erstatningsansvar - årsagsforbindelse - forskellige årsager til skaden - forvoldt af tredjemand - objektivt ansvar - bistandspligt - en institutions forpligtelse til at sikre beskyttelse af de ansatte - en tredjemands drab af en tjenestemand og dennes hustru - mistet chance for at overleve)

2011/C 232/66

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Livio Missir Mamachi di Lusignano (Kerkhove-Avelgem, Belgien) (ved advokaterne F. Di Gianni, R. Antonini og N. Sibona)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro, B. Eggers og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale et beløb i erstatning for den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af mordet på hans søn, en tidligere tjenestemand.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Uddrag af dokumentet af 2006 vedrørende sikkerhedsnormer og -kriterier, som blev fremsendt af Europa-Kommissionen til Personaleretten under sagen, tilbagesendes omgående til Europa-Kommissionen ved anbefalet brev med angivelsen »klassificeret som EU Restricted.«

3)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 167 af 18.7.2009, s. 27.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/39


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 7. juni 2011 — Larue og Seigneur mod ECB

(Sag F-84/09) (1)

(Personalesag - ECB's ansatte - vederlag - almindelig tilpasning af vederlagene - tilsidesættelse af beregningsmetoden)

2011/C 232/67

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Emmanuel Larue og Olivier Seigneur (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved G. Nuvoli og N. Urban, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand om annullation af lønsedler for januar 2009.

Konklusion

1)

Emmanuel Larues og Olivier Seigneurs lønsedler for januar 2009 annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Den Europæiske Centralbank.

3)

Den Europæiske Centralbank betaler samtlige sagens omkostninger.


(1)  EUT C 312 af 19.12.2009, s. 44.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/39


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 25. maj 2011 — Bombín Bombín mod Kommissionen

(Sag F-22/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - tjenestefrihed af personlige årsager - årlig ferie - overførsel af ferie - tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten - udligningstilskud)

2011/C 232/68

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Luis María Bombín Bombín (Rom, Italien) (ved advokat R. Pardo Pedernera)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Martin og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afslag på at indrømme sagsøgeren en kompensation på mere end 12 dage for den ferie, som han ikke har afholdt på tidspunktet for pensioneringen

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Luis María Bombín Bombín betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 148 af 5.6.2010, s. 54.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/40


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. juni 2011 — De Nicola mod Den Europæiske Investeringsbank

(Sag F-49/10) (1)

(Personalesag - Den Europæiske Investeringsbanks personale - sygeforsikring - afvisning af at dække udgifter til lægebehandling - ansøgning om udpegning af en uafhængig læge - rimelig frist)

2011/C 232/69

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved advokat L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (ved T. Gilliams og F. Martin, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af sagsøgtes afgørelse om ikke at godtgøre udgifterne til laserterapi-behandlinger.

Konklusion

1)

Den Europæiske Investeringsbank frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 221 af 14.8.10, s. 61.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/40


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. juni 2011 — AS mod Kommissionen

(Sag F-55/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - meddelelse om ledig stilling - afslag på ansøgning - retlig interesse - invalid tjenestemand - afgørelsen om afslag på ansøgningen og afgørelsen om udnævnelse uadskillelige - foreligger ikke - sondring mellem tjenestemænd, som tilhører samme ansættelsesgruppe og er i samme lønklasse, og tjenestemænd med forskelligt karriereforløb - sammenhæng mellem lønklasse og stilling)

2011/C 232/70

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AS (Bruxelles, Belgien) (ved advokat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at tage sagsøgerens ansøgning i betragtning vedrørende stillingen som biblioteksassistent samt om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb i erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Konklusion

1)

Afgørelsen af 30. september 2009, hvorved Europa-Kommissionen afslog AS’s ansøgning, annulleres.

2)

Europa-Kommissionen betaler et beløb på 3 000 EUR til AS.

3)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af AS’s omkostninger.

5)

AS bærer en fjerdedel af sine omkostninger.


(1)  EUT C 246 af 11.9.2010, s. 43.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/40


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 7. juni 2011 — Mantzouratos mod Parlamentet

(Sag F-64/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2009 - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren - antagelse af en ulovlighedsindsigelse til realitetsbehandling - sammenligning af fortjenester - åbenbart urigtigt skøn)

2011/C 232/71

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Andreas Mantzouratos (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved V. Montebello-Demogeot og K. Zejdová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 13 i forfremmelsesåret 2009 og af afgørelserne om at forfremme tjenestemænd, der har færre point for fortjeneste end sagsøgeren, til denne lønklasse

Konklusion

1)

Europa-Parlamentet frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 274 af 9.10.2010, s. 33.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/41


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. maj 2011 — AQ mod Kommissionen

(Sag F-66/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - bedømmelsesrapport - bedømmelsesåret 2009 - bedømmerens lønklasse lavere end tjenestemandens - bedømmelse af den tjenstlige indsats i en del af referenceperioden - manglende fastsættelse af mål for tjenestemanden)

2011/C 232/72

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AQ (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Massaux)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af bedømmelsesrapporten for perioden fra 1. januar til 31. december 2008, for så vidt som sagsøgeren deri er indplaceret i indsatsniveau III og er blevet tildelt to forfremmelsespoint

Konklusion

1)

AQ’s bedømmelsesrapport for bedømmelses- og forfremmelsesåret 2009 samt afgørelsen om, at han tildeles to forfremmelsespoint i samme år, annulleres.

2)

Europa-Kommissionen betaler AQ et beløb på 2 000 EUR.

3)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 288 af 23.10.2010, s. 74.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/41


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. juni 2011 — Mora Carrasco m.fl. mod Parlamentet

(Sag F-128/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - overførsel til en anden institution i det forfremmelsesår, hvor tjenestemanden ville være blevet forfremmet i oprindelsesinstitutionen - institution, der er kompetent til at tage stilling til den overflyttede tjenestemands forfremmelse)

2011/C 232/73

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Aurora Mora Carrasco m.fl. (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved O. Caisou-Rousseau og J.F. de Wachter, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelserne om ikke at forfremme sagsøgerne i forfremmelsesåret 2009.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentet frifindes.

2)

Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger.


(1)  EUT C 63 af 26.2.2011, s. 35.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/41


Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 25. maj 2011 — Meierhofer mod Kommissionen

(Sag F-74/07 RENV) (1)

(Personalesag - ansættelse - almindelig udvælgelsesprøve - en ansøgers manglende beståelse af den mundtlige prøve - begrundelsespligt - regler for udvælgelseskomitéens arbejde)

2011/C 232/74

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Stefan Meierhofer (München, Tyskland) (ved advokat H.-G. Schiessl)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO AD/26/05 trufne afgørelse af 10. maj 2007 om ikke at opføre sagsøgeren på nævnte udvælgelsesprøves liste over egnede ansøgere som følge af et utilstrækkeligt resultat ved den mundtlige prøve.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i det af Stefan Meierhofer anlagte søgsmål, for så vidt som sagsøger har anfægtet, at afgørelsen af 19. juni 2007 er tilstrækkeligt begrundet.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen, da søgsmålet delvis er ugrundet, delvis ikke kan antages til realitetsbehandling.

3)

Europa-Kommissionen betaler to tredjedele af sagsøgerens omkostninger i forbindelse med den første sag for Personaleretten samt bærer sine egne omkostninger i forbindelse med den første sag for Personaleretten, i forbindelse med sagen for Den Europæiske Unions Ret og i forbindelse med denne sag.

4)

Sagsøgeren bærer en tredjedel af sine egne omkostninger i forbindelse med den første sag for Personaleretten og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen for Den Europæiske Unions Ret og i forbindelse med denne sag.


(1)  EUT C 223 af 22.9.2007, s. 21.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/42


Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 22. juni 2011 — Lebedef mod Kommissionen

(Sag F-33/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - bedømmelsesåret 2005 - karriereudviklingsrapport - de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 - rapport udfærdiget efter afsigelse af dommen i sag F-36/07 - åbenbart afvisningsgrundlag)

2011/C 232/75

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Giorgio Lebedef (Senningerberg, Luxembourg) (ved advokat F. Frabetti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005, således om den blev udfærdiget efter at Personaleretten annullerede den i sag F-36/07.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Giorgio Lebedef betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 209 af 31.7.2010, s. 53.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/42


Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 30. juni 2011 — Van Asbroeck mod Kommissionen

(Sag F-88/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - afgørelse om indplacering i en midlertidig lønklasse - ansøgning om en fornyet gennemgang - væsentlig ny omstændighed - foreligger ikke - søgsmål, der åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling)

2011/C 232/76

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marc Van Asbroeck (Dilbeek, Belgien) (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved G. Berscheid og D. Martin, som befuldmægtigede, dernæst ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om, at der bortses delvist fra Kommissionens afgørelse af 22. oktober 2008 om indførelsen af en godtgørelse til fordel for de tjenestemænd, som skiftede kategori før den 1. maj 2004, om at han omplaceres med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2004 til lønklasse D*4/8 og om at hans karriere genoprettes i overensstemmelse med de forfremmelser, årlige tilpasninger og løntrinsstigninger, der har været siden dette tidspunkt

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Marc Van Asbroeck betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 317 af 20.11.2010, s. 50.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/42


Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 29. juni 2011 — Schuerewegen mod Parlamentet

(Sag F-125/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - foranstaltninger til fjernelse fra tjenesten - inddragelse af tjenestekort - inddragelse af retten til adgang til edb-systemet - forudgående administrativ klage - elektronisk fremsendelse - administrationens kendskab - forsinkelse - åbenbart afvisningsgrundlag)

2011/C 232/77

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Daniel Schuerewegen (Marienthal, Luxembourg) (ved advokaterne P. Nelissen Grade og G. Leblanc)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved O. Caisou-Rousseau og E. Despotopoulou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse, hvorved sagsøgeren blev fjernet fra sit tjenestested, og hvorved han blev frataget sit tjenestekort, samt af de retsakter, der efterfulgte denne afgørelse, og påstand om erstatning

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Daniel Schuerewegen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 30 af 29.1.11, s. 68.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/43


Kendelse afsagt af Personaleretten den 20. maj 2011 — Florentiny mod Parlamentet

(Sag F-90/10) (1)

2011/C 232/78

Processprog: fransk

Formanden for Første Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret efter en mindelig bilæggelse af tvisten.


(1)  EUT C 55 af 19.2.2011, s. 36.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/43


Kendelse afsagt af Personaleretten den 25. maj 2011 — AL mod Parlamentet

(Sag F-93/10) (1)

2011/C 232/79

Processprog: fransk

Formanden for Første Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret, efter en mindelig bilæggelse af tvisten.


(1)  EUT C 328 af 4.12.2010, s. 61.


6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/43


Kendelse afsagt af Personaleretten den 27. april 2011 AR mod Kommissionen

(Sag F-120/10) (1)

2011/C 232/80

Processprog: fransk

Formanden for Første Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 72 af 5.3.2011, s. 35.