22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (1), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. Portugals nationale reformprogram indeholder ikke specifikke tilsagn og foranstaltninger for 2011, men disse forventes forelagt for Det Europæiske Råd.

(6)

Den 23. marts 2011 forelagde Portugals regering det portugisiske parlament et stabilitetsprogram for 2011-2014, som parlamentet afviste. Den 19. april 2011 fremlagde Portugals regering et nationalt reformprogram. De foreslåede makroøkonomiske og finanspolitiske scenarier og anbefalingerne i forbindelse med den førte politik blev overhalet af det aftalememorandum, der blev underskrevet den 17. maj 2011.

(7)

Den 17. maj 2011 vedtog Rådet ved gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU at stille mellemfristet finansiel bistand til rådighed for Portugal i en treårsperiode fra 2011 til 2014 i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (2). Det ledsagende aftalememorandum blev underskrevet samme dag, og i dets efterfølgende tillæg fastlægges de økonomisk-politiske betingelser for udbetalingen af den finansielle bistand.

(8)

I 2010 voksede Portugals BNP med 1,3 %. Sammen med den stærke vækst i eksporten skyldtes den positive vækst også exceptionelle forhold, der satte skub i det private forbrug. Pris- og omkostningsudviklingen var tydeligvis ikke tilstrækkelig til at konkurrenceevnen øgedes hurtigt nok til, at det kunne rette op på underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som med 10 % af BNP lå højt i 2010. Den generelle svaghed i økonomien og den kraftige stigning i arbejdsløsheden (11,2 % ved udgangen af 2010) førte til i store offentlige underskud, som lå over 10 % af BNP i 2009 og 9 % i 2010; en stigning fra 3,5 % i 2008. Denne ugunstige udvikling i de offentlige finanser sammenholdt med den ringe udsigt til vækst medførte for nyligt en forringelse af tilliden til og stigende pres på markederne for statsobligationer, medførte betænkeligheder ved holdbarheden af landets offentlige finanser. Kreditvurderingsbureauerne har ved flere lejligheder efterfølgende nedklassificeret de portugisiske obligationer, og landet kan ikke længere refinansiere sig selv til en rente, der kan garantere finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. Parallelt hermed er banksektoren, der er stærkt afhængig af ekstern finansiering, især fra euroområdet, i stigende grad blevet afskåret fra markedsfinansiering.

(9)

Portugal har forpligtet sig til at gennemføre det økonomiske og finansielle tilpasningsprogram med det formål at genoprette tilliden til sine statsobligationer og banksektoren og at understøtte vækst og beskæftigelse. Landet planlægger en omfattende indsats på tre fronter: i) en troværdig og velafbalanceret strategi for konsolidering af de offentlige finanser, der vil blive understøttet af strukturelle finanspolitiske foranstaltninger og bedre budgetkontrol; ii) dybtgående strukturreformer i begyndelsen af programperioden, herunder på arbejds- og produktmarkederne; og iii) foranstaltninger, der ved hjælp af markedsbaserede mekanismer og backup-mekanismer skal beskytte finanssektoren mod et ukontrolleret stop for fremmedkapitalfinansieringen.

(10)

Kommissionen har vurderet det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til dets relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Portugal, men også til, i hvor høj grad det er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. I denne forbindelse understreger Kommissionen, at det haster med at få gennemført de planlagte foranstaltninger til efterlevelse af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU,

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/3

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for holdbar vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 6. april 2011 afleverede Finland sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Ved den globale økonomiske krises lavpunkt oplevede Finland et meget markant BNP-fald på baggrund af, at den finske økonomi traditionelt har været afhængig af landets vigtigste industrisektorers eksportresultater. I 2009 faldt BNP med 8,2 % som følge af et ekstraordinært kraftigt fald i eksporten (20 % målt på mængde) og den dertil relaterede svigtende tillids afsmittende virkninger på investeringerne. Arbejdsløsheden øgedes med 2 procentpoint — fra 6,4 % af arbejdsstyrken i 2008 til 8,3 % i 2010. Den økonomiske genopretning har været solid med en stigning i BNP på 3,1 % i 2010, der drives frem af såvel den indenlandske efterspørgsel som et opsving i eksporten. Efter en kortvarig nedgang i 2009 rettede ejendomspriser og byggeriet af nye boliger sig hurtigt og oversteg niveauerne fra før krisen, hvilket gav anledning til nogle betænkeligheder angående en for kraftig vækst på ejendomsmarkedet. Finland trådte ud af den økonomiske krise med et offentligt underskud på 2,5 % af BNP i 2010 og en gæld på 48,5 % af BNP.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for stabilitetsprogrammet, er plausibelt for 2011-2012, men en anelse for optimistisk derefter. For 2011-2012 er det makroøkonomiske scenario i tråd med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes der for 2013-2015 en vækst på ca. 2 % af BNP, hvilket er en anelse højere end den anslåede potentielle vækst på 1,5 %, og den kunne derfor være behæftet med visse nedadgående risici. Sigtet med budgetstrategien er at nedbringe underskuddet til 0,9 % af BNP i 2011 og 0,7 % i 2012, hvilket afspejler den cykliske forbedring af økonomien og nogle konsolideringsforanstaltninger, den tidligere regering allerede havde truffet beslutning om. Det opdaterede stabilitetsprogram indeholder dog ingen planer om yderligere finanspolitisk konsolidering i 2013-2015. Risiciene for budgetmålene forekommer afbalancerede. Den største risikofaktor hidrører fra det globale makroøkonomiske miljø, som traditionelt har haft stor indflydelse på den eksportafhængige finske økonomi.

(9)

Ifølge den seneste opdatering af stabilitetsprogrammet påtænkes det ikke at anvende den forventede forbedring i de økonomiske vilkår til en budgetmæssig konsolidering på mellemlang sigt. Skønt den mellemfristede målsætning, som er fastlagt af de finske myndigheder til et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP, forventes at blive opfyldt i 2011, er den strukturelle saldo på vej til at falde under målsætningen i de følgende år.

(10)

Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være middelstore. Indsatsen for at imødegå konsekvenserne af en aldrende befolkning er prioriteret højt af de skiftende finske regeringer. Landet går en udpræget og øjeblikkelig demografisk forandring i møde, og der må fortsat noteres et anseligt hul i de offentlige finansers holdbarhed. Denne udfordring får indflydelse på mange politikområder. Befolkningens aldring vil føre til en betydelig stigning i efterspørgslen efter aldersrelaterede ydelser, som i Finland for størstepartens vedkommende tilvejebringes af de lokale myndigheder. Forskellige undersøgelser har vist, at produktivitetsfremgangen inden for offentlige serviceydelser har været ringe i de seneste år. De finske myndigheder har allerede gennemført adskillige reformer for at omlægge den offentlige service og sætte skub i produktiviteten på både statsligt og lokalt plan. Den offentlige sektors relativt store investeringer i informationsteknologi er endnu ikke udmøntet i produktivitetsforbedringer, hvilket tyder på, at investeringerne må ledsages af strukturelle og administrative ændringer. Samlet set er der fortsat spillerum for yderligere foranstaltninger med henblik på at opnå produktivitetsgevinster og spare omkostninger ved leveringen af offentlige serviceydelser.

(11)

Den aktuelle stigning i langtidsledigheden giver anledning til betænkeligheder. Fra 2005 til 2008 dalede langtidsledigheden betydeligt, men den begyndte igen at stige i 2009. Ved udgangen af marts 2011 udgjorde antallet af langtidsledige 57 400, dvs. en stigning på 12 400 i forhold til året før. Mange af de langtidsledige er i aldersgruppen 55-64 år. Som følge af pensioneringsmønstre vil den største stigning i ledigheden forekomme for de 45-54 årige. Selv om langtidsledighedsprocenten i Finland ligger under EU-gennemsnittet, bør spørgsmålet tages op i forbindelse med sikringen af fremtidens udbud af arbejdskraft og social integration. Erfaringerne viser, at langtidsledigheden bl.a. øger risikoen for fattigdom og social udstødelse. Skønt de finske myndigheder anerkender stigningen i langtidsledigheden som et presserende spørgsmål, er der ikke indtil videre udformet nogen fyldestgørende strategi til at imødegå den. Finland styrkede sine aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger under krisen for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Dette bidrog til at mindske ungdomsarbejdsløsheden i 2010-2011, men den er stadig højere end EU-gennemsnittet, hvilket kan gøre nye foranstaltninger berettiget. På lignende vis ville en styrkelse og en bedre målretning af aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger bidrage til at vende den negative udviklingstendens for langtidsledigheden.

(12)

På baggrund af de demografiske forandringer er en forøgelse af ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens væsentlig for de offentlige finanser og afgørende for at opfylde fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft. Finlands pensionssystem blev revideret i 2005, og i 2009 blev pensionsydelserne knyttet til en koefficient for den forventede levetid. Den lovbestemte pensionsalder er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt knyttet til den forventede levetid. I lyset af den forventede stigning i den forventede levetid ville en sådan sammenknytning ikke alene bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft, men også bidrage til pensionernes holdbarhed. Ordningerne for tidlig tilbagetrækning er begrænset i de seneste år, men der er stadig spillerum for yderligere foranstaltninger med henblik på at øge beskæftigelsesincitamenterne for de ældre. Eksempelvis fungerer den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse stort set på samme måde som den afskaffede arbejdsløshedspension. Trods forbedringer i det seneste årti er ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens og den reelle alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet stadig for lave. Invaliditet er meget ofte årsagen til tidlig tilbagetrækning. En forøgelse af den reelle alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet forudsætter foranstaltninger, som også inddrager arbejdslivets kvalitet, herunder arbejdstagernes velfærd og sundhed. Dette er navnlig vigtigt på baggrund af det store antal borgere på invalidepension. Siden 2009 har Finland brugt ca. 21 mio. EUR på projekter til forbedring af arbejdsmiljøet. Resultaterne af disse initiativer bør vurderes nærmere. Deltagelsen i livslang læring har traditionelt været meget høj i Finland, og den vil fortsat være betydelig i lyset af de kommende krav til nye færdigheder og de demografiske forandringer.

(13)

Mere konkurrence, bl.a. i servicesektoren, er blevet stadig mere relevant, således at der sættes skub i produktiviteten, og den potentielle økonomiske vækst styrkes. Finlands beliggenhed i randområdet og lave befolkningstæthed svækker konkurrencen i erhvervslivet, hvilket fører til en relativt lav produktivitetsvækst inden for sektorer for ikke-handelsbare varer. De eksisterende virksomhedsstrukturer er tid tider meget koncentreret, især inden for fødevareindustrien eller engros- og detailhandelen. Dette kunne bidrage til de forholdsvis høje forbrugerpriser, skønt store transportafstande også kunne spille en rolle. Detailhandelspriserne er blandt de højeste i EU. Konkurrencen i detailhandelen hindres fortsat til dels af regler, trods nylige lempelser, og af hindringer for udenlandske og indenlandske virksomheder, der træder ind på og forlader markedet.

(14)

Der er ikke udtrykkeligt fastsat specifikke tilsagn angående europluspagten i Finlands stabilitetsprogram og nationale reformprogram, men de forventes forelagt, når den nye regering er dannet.

(15)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram under hensyn til ikke alene deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Finland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU. Kommissionen finder, at der bør specificeres konsolideringsforanstaltninger på mellemlang sigt, og at der er behov for en yderligere indsats med henblik på at forbedre holdbarheden i de offentlige finanser, herunder ved at sætte skub i den offentlige sektors produktivitet. Der er også behov for en yderligere indsats for at styrke incitamenterne til at arbejde og øge den reelle alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt at forbedre produktiviteten og konkurrencen på markedet for servicesektorer.

(16)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 2. juni 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Finlands stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 2) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Finlands nationale reformprogram —

1.

Videreføre den finanspolitiske konsolidering og udnytte eventuelle ekstraindtægter til at mindske underskuddet, samtidig med at der træffes yderligere foranstaltninger for at opretholde budgetstillingen over den mellemfristede målsætning, især gennem overholdelse af benchmarket for de mellemsigtede udgifter.

2.

Træffe yderligere foranstaltninger for at opnå produktivitetsgevinster og spare omkostninger i forbindelse med leveringen af offentlige serviceydelser, herunder strukturelle ændringer, for at imødegå udfordringerne fra den aldrende befolkning.

3.

Målrette aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger bedre mod langtidsledige og unge.

4.

Træffe foranstaltninger for at forbedre ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og deres deltagelse i livslang læring. Tage yderligere skridt til efter, i overensstemmelse med national praksis, at have hørt arbejdsmarkedets parter, at tilskynde ældre arbejdstagere til at blive på arbejdsmarkedet ved foranstaltninger til at nedbringe tidlig tilbagetrækning og forhøje den faktisk pensionsalder. På baggrund af det allerede eksisterende system til at knytte pensionsydelser til den forventede levetid, overveje at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid.

5.

Træffe flere foranstaltninger for yderligere at skabe åbenhed i servicesektoren ved at omlægge den reguleringsmæssige ramme og fjerne hindringer, således at nye aktørers adgang til servicesektormarkedet lettes — især inden for detailhandelssektoren.

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/6

(1)

Den 6. maj 2009 vedtog Rådet afgørelse 2009/459/EF (2) med henblik på at stille mellemfristet finansiel bistand til rådighed for Rumænien i en periode på tre år på grundlag af traktatens artikel 143. Det ledsagende aftalememorandum, der blev undertegnet den 23. juni 2009, og de efterfølgende tillæg indeholder de økonomisk-politiske betingelser for udbetalingen af den finansielle bistand. Afgørelse 2009/459/EF blev ændret den 16. marts 2010 ved afgørelse 2010/183/EU (3). Efter Rumæniens vellykkede gennemførelse af programmet og på baggrund af en delvis justering af betalingsbalancens løbende poster på grund af de resterende strukturelle svagheder på Rumæniens produkt- og arbejdsmarkeder, som gør landet følsomt over for internationale prischok, vedtog Rådet den 12. maj 2011 afgørelse 2011/288/EU (4) med henblik på at stille forebyggende mellemfristet finansiel bistand til rådighed for Rumænien for en periode på tre år på grundlag af traktatens artikel 143. Det ledsagende aftalememorandum blev undertegnet den 29. juni 2011.

(2)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(3)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (5), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(4)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(5)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(7)

Den 2. maj 2011 forelagde Rumænien sin 2011-opdatering af konvergensprogrammet for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. Disse to programmer er blevet vurderet samtidigt.

(8)

Fra 2002 til 2008 oplevede den rumænske økonomi en stærk vækst med en real BNP-vækst på gennemsnitligt 6,3 %, hvilket oversteg landets potentielle vækstniveau. Den økonomiske vækst kunne primært tilskrives den indenlandske efterspørgsel, idet den stærke kredit- og lønudvikling satte kraftigt skub i det private forbrug og investeringerne. Dette kraftige opsving, var yderligere understøttet af udenlandsk kapitaltilstrømning, hvilket førte til en overophedning og uholdbare eksterne og finanspolitiske ubalancer. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster nåede op på 13,4 % af BNP i 2007 og fald kun marginalt til 11,6 % af BNP i 2008. Ifølge Kommissionens seneste vurdering af holdbarheden, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje. I denne vurdering er der imidlertid endnu ikke taget højde for de omfattende foranstaltninger, der er foretaget i 2010 med henblik på reform af pensionssystemet, og som i betydelig grad har forbedret den langsigtede holdbarhed af det rumænske pensionssystem. Den høje eksterne låntagning var drevet af en procyklisk finanspolitik, hvor det samlede underskud steg fra 1,2 % af BNP i 2005 til 5,7 % af BNP i 2008 som følge af gentagne budgetafvigelser, specielt i forbindelse med løbende udgifter. Finanskrisen og den deraf følgende globale økonomiske nedgang forstærkede investorernes risikoaversion, hvilket førte til en betydelig stramning i kapitalstrømmene til Rumænien. Trods de gunstige økonomiske forhold steg erhvervsfrekvensen ikke og beskæftigelsesfrekvensen varierede kun en anelse i opgangs-årene. Beskæftigelsesfrekvensen faldt derefter til 63,3 % i 2010, mens arbejdsløsheden steg fra 5,8 % i 2008 til 7,3 % i 2010 som følge af den økonomiske nedgang. Arbejdsløsheden er fortsat særlig høj blandt sårbare grupper, så som romaerne. På den baggrund anmodede de rumænske myndigheder, som var konfronteret med akutte private finansieringsbehov, i maj 2009 om finansiel bistand fra det internationale samfund og EU.

(9)

Efter den vellykkede gennemførelse af EU-/IMF-tilpasningsprogrammet og for at konsolidere disse positive resultater blev der ført forhandlinger med myndighederne om et forebyggende EU-/IMF-program for 2011-2013. I dette nye program videreføres den finanspolitiske konsolidering, de finanspolitiske styringsreformer og den opretholdelse af den finansielle stabilitet, der var blevet iværksat under 2009-2011-programmet. Desuden lægges der stærk vægt på de strukturreformer på produktmarkedet (i energi- og transportsektorerne) og arbejdsmarkedet, der er nødvendige for at frigøre Rumæniens vækstpotentiale, fremme jobskabelsen og øge udnyttelsen af EU-midler. Rumænien er fortsat på rette spor til at opnå likviditetsunderskudsmålet på 4,4 % af BNP i 2011 (under 5 % af BNP i ESA-termer). Dette vil også danne et passende grundlag for at nå underskudsmålet på under 3 % af BNP for 2012, selv om yderligere foranstaltninger kan være nødvendige i overensstemmelse med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011. Myndighederne har også truffet foranstaltninger til at nå strukturreformmålene i det nye program og fortsat opretholde finansiel stabilitet. På baggrund af sidstnævnte, har Rumænien forpligtet sig til at prioritere, at forbedre indsamlingen af regeringens finansstatistikker i ESA-95 inden for rammerne af det national institut for statistik.

(10)

Baseret på vurderingen af det opdaterede konvergensprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at de makroøkonomiske antagelser, der danner grundlag for fremskrivningerne i programmet, er plausible. Konvergensprogrammet sigter mod at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden fristen i 2012, som Rådet fastlagde i sin henstilling af 16. februar 2010. Programmet sigter mod at opnå et samlet underskud på 2,6 % af BNP i 2013 og på 2,1 % af BNP i 2014, idet den planlagte konsolidering overvejende er udgiftsbaseret. På baggrund af den strukturelle saldo, Kommissionens tjenestegrene har genberegnet, vil den mellemfristede målsætning ikke blive opfyldt inden for programperioden. Konsolideringsstrategien synes at være koncentreret om den første del af perioden, idet den strukturelle forbedring er koncentreret i 2011 og 2012. Derimod er der ingen forbedring af den strukturelle saldo i 2013 og 2014. Den underskudsudvikling, der er forudset, er passende i 2011 og 2012, men ikke i 2013 og 2014. De vigtigste risici for budgetmålene er gennemførelsesrisici, statsejede virksomheders restancer, som udgør en alvorlig eventualforpligtelse for budgettet, og de forbehold, Kommissionen (Eurostat) har givet udtryk for vedrørende Rumæniens indberetning som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (6).

(11)

Rumænien har afgivet sine tilsagn under europluspagten i sit nationale reformprogram og konvergensprogrammet, som blev forelagt den 2. maj 2011. De fleste af disse tilsagn er blevet eller er i færd med at blive opfyldt som led i det mellemfristede finansielle bistandsprogram og er i vid udstrækning hensigtsmæssige til at løse de eksisterende udfordringer under pagten.

(12)

Kommissionen har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger.

(13)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 16. februar 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Rumæniens konvergensprogram, og Rådets udtalelse (7) afspejles i nedenstående henstilling. Rådet har under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 undersøgt Rumæniens nationale reformprogram,

i)

uvished vedrørende visse offentlige selskabers indvirkning på det offentlige underskud,

ii)

indberetningen af ESA95-kategorier »andre forfaldne ikke-betalte mellemværender«,

iii)

visse finansielle transaktioners art og virkninger og

iv)

konsolideringen af interne betalingsstrømme i den offentlige administration.

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/9

1.

Kommissionen vedtog den 15. september 2010 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (»forslaget«) (3). Hovedmålet med forslaget er at fastlægge fælles regler for at øge sikkerheden og effektiviteten på markedet for over-the-counter-derivater.

2.

EDPS er ikke blevet hørt af Kommissionen, selv om dette kræves i artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 (»forordning (EF) nr. 45/2001«). EDPS har derfor på eget initiativ vedtaget nærværende udtalelse med hjemmel i artikel 41, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001.

3.

EDPS er opmærksom på, at denne rådgivning kommer på et forholdsvis sent stadium af lovgivningsprocessen. Han finder det ikke desto mindre hensigtsmæssigt og nyttigt at afgive denne udtalelse. Han gør for det første opmærksom på forslagets potentielle følger på databeskyttelsesområdet. For det andet er analysen i nærværende udtalelse direkte relevant for anvendelsen af gældende lovgivning og for andre igangværende og eventuelle fremtidige forslag indeholdende lignende bestemmelser, således som der vil blive gjort rede for i denne udtalelses punkt 3.4.

4.

Kommissionen har i kølvandet på den finansielle krise iværksat og arbejdet på en gennemgang af gældende lovgivning vedrørende det finansielle tilsyn med henblik på at afhjælpe de store mangler, der er afdækket på dette område, både i særlige tilfælde, og hvad angår det finansielle system som helhed. Der er for nylig blevet vedtaget en række lovgivningsforslag på dette område med det formål at styrke de nuværende tilsynsordninger og forbedre samordningen og samarbejdet på EU-plan.

5.

Reformen medførte navnlig en styrket europæisk finansiel tilsynsmæssig ramme sammensat af et europæisk udvalg for systemiske risici (4) og et europæisk finanstilsynssystem (ESFS). ESFS består af et netværk af nationale finanstilsyn, som samarbejder med tre nye europæiske tilsynsmyndigheder, nemlig Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (5) (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (6) (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) (7). Derudover vedtog Kommissionen en række særlige initiativer til gennemførelse af lovgivningsreformen inden for specifikke områder eller specifikke finansielle produkter.

6.

Et af disse er nærværende forslag, der omhandler »over-the-counter-derivater«, dvs. de derivatprodukter (8), der ikke omsættes på fondsbørser, men i stedet handles privat mellem to modparter. Med forslaget indføres en forpligtelse for alle finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der opfylder visse minimumsbetingelser, til at cleare alle standardiserede OTC-derivatkontrakter gennem centrale modparter (CCP'er). Derudover skal den foreslåede forordning forpligte disse finansielle og ikke-finansielle modparter til at indberette oplysninger om enhver derivatkontrakt, de har indgået, og om enhver ændring heraf til et registreret transaktionsregister. I forslaget foreskrives desuden harmoniserede krav til organisation og tilsyn for CCP'er og organisatoriske og operationelle krav for transaktionsregistre. Mens de nationale kompetente myndigheder fortsat har ansvar for godkendelse og overvågning af CCP'er, overdrages registrering og overvågning af transaktionsregistre ifølge den foreslåede forordning helt til ESMA.

7.

I forslagets artikel 61, stk. 2, litra d), tillægges ESMA beføjelser til at »kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik« (fremhævningen tilføjet). Som der vil blive gjort nærmere rede for nedenfor, er afgrænsningen af bestemmelsen og specielt den nøjagtige betydning af »oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik« ikke klar. Det forekommer ikke desto mindre sandsynligt — eller det kan i hvert fald ikke udelukkes — at oplysningerne om de pågældende telefonsamtaler og datatrafik omfatter personoplysninger i betydningen efter direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 og — i relevant udstrækning — direktiv 2002/58/EF (nu benævnt »e-databeskyttelsesdirektivet«, efter at det er blevet ændret ved direktiv 2009/136/EF), dvs. data vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske personers telefonsamtaler eller datatrafik (9). Så længe dette er tilfældet, bør det sikres, at betingelserne for loyal og lovlig behandling af personoplysninger, således som de er fastlagt i direktiverne og forordningen, til fulde overholdes.

8.

Data i forbindelse med anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler kan indeholde en lang række personoplysninger, som f.eks. identiteten af de personer, der foretager og modtager opkaldet, tidspunktet for og varigheden af opkaldet, det anvendte netværk og brugerens geografiske placering i tilfælde af bærbare anordninger. Visse trafikdata i forbindelse med anvendelsen af internettet og e-mail (f.eks. listen over besøgte websteder) kan desuden afsløre vigtige detaljer af indholdet af kommunikationen. Hertil kommer, at behandlingen af trafikdata strider mod korrespondancehemmeligheden. I betragtning af dette fastslås i direktiv 2002/58/EF det princip, at trafikdata skal slettes eller gøres anonyme, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen (10). Medlemsstaterne kan i den nationale lovgivning indføje undtagelser til specifikke lovlige formål, men undtagelserne bør være nødvendige, passende og forholdsmæssige i et demokratisk samfund med henblik på opfyldelsen af disse formål (11).

9.

EDPS erkender, at de mål, Kommissionen forfølger i denne sag, er lovlige. Han har forståelse for behovet for initiativer, der sigter mod at styrke overvågningen af finansmarkederne med henblik på at bevare deres soliditet og sikre en bedre beskyttelse af investorerne og økonomien som helhed. Undersøgelsesbeføjelser, der er direkte relateret til trafikdata, skal imidlertid på grund af deres potentielt påtrængende art opfylde kravene om nødvendighed og proportionalitet, dvs. at de skal begrænses til, hvad der er passende til opfyldelsen af formålet, og at de ikke må overskride grænsen for, hvad der er nødvendigt for at nå dette (12). På denne baggrund er det derfor vigtigt, at undersøgelsesbeføjelserne er klart formuleret med hensyn til deres personlige og materielle afgrænsning samt de omstændigheder og betingelser, under hvilke de kan anvendes. Der bør desuden tilvejebringes passende garantier mod risikoen for misbrug.

10.

Det bestemmes i artikel 61, stk. 2, litra d), at »for at kunne varetage de opgaver, som er omhandlet i artikel 51 til 60 samt i artikel 62 og 63 (dvs. opgaver i forbindelse med overvågningen af transaktionsregistre], tillægges ESMA beføjelse til at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik«. På grund af bestemmelsens brede formulering rejser den en række tvivlsspørgsmål om den materielle og personlige afgrænsning.

11.

For det første er betydningen af »oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik« ikke helt klar og bør derfor tydeliggøres. Bestemmelsen kunne henvise til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik, som transaktionsregistre er forpligtet til at registrere i forbindelse med deres virksomhed. En række bestemmelser i den foreslåede forordning vedrører krav til transaktionsregistrenes registerføring (13). Ingen af disse bestemmelser indeholder imidlertid nærmere enkeltheder om, hvilke oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik der skal registreres af transaktionsregistrene (14). Hvis bestemmelsen derfor henviser til de fortegnelser, som opbevares af transaktionsregistrene, er det vigtigt præcist at fastlægge, hvilke kategorier af oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik der skal registreres og kan kræves af ESMA. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet skal sådanne oplysninger være passende, relevante og ikke omfatte mere end det, der kræves til opfyldelse af de tilsynsformål, hvortil de behandles (15).

12.

Der er specielt i den foreliggende sag behov for mere præcision i betragtning af de store bøder, herunder tvangsbøder, som transaktionsregistre og andre berørte personer (inklusive fysiske personer, hvad angår tvangsbøder) kan pålægges for brud på bestemmelserne i den foreslåede forordning (jf. artikel 55 og 56). Sådanne bøder kan udgøre op til 20 % af transaktionsregistrets årlige indtægter eller omsætning i det foregående regnskabsår, dvs. en tærskelværdi, der er dobbelt så høj som den maksimale tærskelværdi, der er fastsat for overtrædelser af den europæiske konkurrencelovgivning.

13.

Det skal også bemærkes, at Kommissionen i ovennævnte artikel 67, stk. 4, tillægges beføjelser til at vedtage forskriftsmæssige tekniske standarder, som indeholder en nærmere beskrivelse af de oplysninger, som transaktionsregistre skal gøre tilgængelige for ESMA og andre myndigheder. Denne bestemmelse kunne derfor anvendes til nærmere at præcisere kravene til transaktionsregistres registerføring og dermed indirekte den beføjelse, i henhold til hvilken ESMA gives adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik. Ifølge EUF-traktatens artikel 290 kan Kommissionen i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. Efter EDPS' opfattelse kan den præcise afgrænsning af beføjelsen med hensyn til adgang til datatrafik ikke anses for en ikke-væsentlig bestemmelse i forordningen. Den materielle afgrænsning af beføjelsen bør derfor nærmere anføres direkte i forordningens tekst og ikke udskydes til fremtidige delegerede retsakter.

14.

Tilsvarende tvivl omgærder personafgrænsningen i den pågældende bestemmelse. De potentielle modtagere af en anmodning om udlevering af oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik er navnlig ikke anført i artikel 61, stk. 2, litra d). Det er navnlig ikke klart, om beføjelserne til at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik kun er begrænset til transaktionsregistre (16). Da formålet med bestemmelsen er at tillade ESMA at foretage tilsyn med transaktionsregistre, mener EDPS, at denne beføjelse nøje bør begrænses til alene at omfatte transaktionsregistre.

15.

Endelig kan EDPS forstå, at målet med artikel 61, stk. 2, litra d), ikke er at tillade ESMA at få adgang til datatrafik direkte fra telekommunikationsudbydere. Dette synes at være en naturlig konklusion specielt i betragtning af, at der i forslaget på ingen måde henvises til de data, der opbevares af telekommunikationsselskaber, eller til de krav, der er fastsat i e-databeskyttelsesdirektivet, jf. ovenstående punkt 8 (17). Af hensyn til klarheden anbefaler EDPS imidlertid, at en sådan konklusion ekspliciteres yderligere i artikel 61, stk. 2, eller i det mindste i en betragtning i den foreslåede forordning.

16.

I artikel 61, stk. 2, litra d), anføres ikke de omstændigheder og betingelser, under hvilke der kan kræves adgang. Artiklen indeholder heller ingen bestemmelser vedrørende vigtige proceduregarantier eller beskyttelsesforanstaltninger mod risikoen for misbrug. EDPS fremsætter i det følgende en række konkrete forslag i denne retning.

17.

Tilsynsmyndigheders beføjelse til at kræve adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik er ikke ny i EU-lovgivningen, idet en sådan beføjelse allerede er foreskrevet i en række gældende direktiver og forordninger om finanssektoren. Specielt indeholder markedsmisbrugsdirektivet (20), direktivet om markeder for finansielle instrumenter (21), direktivet om investeringsinstitutter (22) og den nuværende forordning om kreditvurderingsbureauer (23) alle bestemmelser med en tilsvarende formulering. Det samme gælder en række nylige forslag, som Kommissionen har vedtaget, nemlig forslag til direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (24), forslag til forordning om ændring af den gældende forordning om kreditvurderingsbureauer (25), forslag til forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps (26) og forslag til forordning om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (27).

18.

Hvad angår disse gældende og foreslåede retsakter, bør der sondres mellem de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges de nationale myndigheder, og dem, der tillægges EU-myndighederne. En række retsakter forpligter medlemsstaterne til at tillægge de nationale myndigheder beføjelse til at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik »i henhold til national ret« (28). Som følge heraf er den faktiske opfyldelse af denne forpligtelse nødvendigvis undergivet national ret, herunder den lov, der gennemfører direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF, og andre nationale love, som indeholder yderligere proceduregarantier for de nationale tilsyns- og undersøgelsesmyndigheder.

19.

Der er ikke fastsat nogen betingelse af denne art i de retsakter, der tillægger EU-myndighederne beføjelse til direkte at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik, således som det er tilfældet i det nuværende forslag om OTC-derivater og ovennævnte forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Der er følgelig i disse tilfælde et endnu strengere krav om i selve retsakten at præcisere denne beføjelses personmæssige og materielle afgrænsning og de omstændigheder og betingelser, under hvilke beføjelsen kan anvendes, og at sikre, at der er tilvejebragt passende garantier mod misbrug.

20.

I denne forbindelse er bemærkningerne i nærværende udtalelse — omend de tager sigte på forslaget om OTC-derivater — af mere generel relevans. EDPS er klar over, at disse bemærkninger måske kommer for sent med hensyn til den allerede vedtagne lovgivning eller den lovgivning, som er tæt på vedtagelse. Han opfordrer ikke desto mindre institutionerne til at overveje behovet for at ændre de igangværende forslag med henblik på at tage højde for de betænkeligheder, der gives udtryk for i nærværende udtalelse. Hvad angår allerede vedtagne retsakter, opfordrer EDPS institutionerne til at undersøge mulighederne for en afklaring, f.eks. i tilfælde, hvor indholdet af den pågældende bestemmelse kan tænkes at blive direkte eller indirekte anført i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, f.eks. retsakter, hvori kravene til registerføring præciseres, fortolkende meddelelser eller andre lignende dokumenter (29). EDPS forventer, at Kommissionen hører ham i god tid i forbindelse med disse beslægtede procedurer.

21.

EDPS finder det passende at fremsætte supplerende bemærkninger om en række andre punkter i forslaget, der vedrører enkeltpersoners ret til privatlivets fred og databeskyttelse.

22.

Det hedder med rette i betragtning 48, at det er vigtigt, at medlemsstaterne og ESMA beskytter fysiske personers ret til privatlivets fred i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i henhold til direktiv 95/46/EF. EDPS glæder sig over henvisningen til direktivet i betragtningen. Meningen med betragtningen kunne imidlertid tydeliggøres, idet det yderligere præciseres, at forordningens bestemmelser ikke berører de nationale regler vedrørende gennemførelsen af direktiv 95/46/EF. En sådan henvisning skal også helst indføjes i en substansbestemmelse.

23.

EDPS gør desuden opmærksom på, at ESMA er et europæisk organ, som er underlagt forordning (EF) nr. 45/2001 og EDPS' tilsyn. Det anbefales derfor at indføje en eksplicit henvisning til denne forordning, idet det også præciseres, at forslagets bestemmelser ikke berører denne.

24.

Et af hovedmålene med den foreslåede forordning er at øge OTC-derivatmarkedets gennemsigtighed og forbedre den reguleringsmæssige overvågning af dette marked. I dette øjemed giver forslaget de finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der opfylder visse minimumsbetingelser, pligt til at indberette oplysningerne om enhver OTC-derivatkontrakt, som de har indgået, og om enhver ændring eller ophævelse af sådanne kontrakter til et registreret transaktionsregister (artikel 6) (30). Det er meningen, at sådanne oplysninger skal opbevares af transaktionsregistrene og gøres tilgængelige af disse for forskellige myndigheder til reguleringsformål (artikel 67) (31).

25.

Såfremt en af parterne til en derivatkontrakt, der er underlagt ovenstående clearings- og indberetningsforpligtelser, er en fysisk person, udgør oplysninger om denne fysiske person personoplysninger i betydningen efter artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF. Opfyldelsen af ovenstående forpligtelser udgør derfor behandling af personoplysninger i betydningen efter artikel 2, litra b), i direktiv 95/46/EF. Selv i tilfælde, hvor parterne i transaktionen ikke er fysiske personer, kan personoplysninger stadig blive behandlet inden for rammerne af artikel 6 og 67, f.eks. navnene og kontaktdetaljerne på selskabernes direktører. Bestemmelserne i direktiv 95/46/EF (eller forordning (EF) nr. 45/2001 som relevant) vil derfor finde anvendelse på nærværende transaktioner.

26.

Det er et grundlæggende krav i databeskyttelseslovgivningen, at oplysninger skal behandles til udtrykkeligt angivne og legitime formål, samt at senere behandling heraf ikke må være uforenelig med disse formål (32). De oplysninger, der anvendes til at forfølge formålene, skal endvidere være nødvendige, relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen heraf. EDPS konkluderer på grundlag af en analyse af det foreslåede direktiv, at det system, der indføres med forslaget, ikke opfylder disse krav.

27.

Hvad formålsbegrænsningen angår, skal det understreges, at der ikke i forslaget nærmere anføres formålene med indberetningsordningen, og — vigtigst af alt — de formål, til hvilke de oplysninger, som opbevares i transaktionsregistrene, kan gøres tilgængelige for de kompetente myndigheder i henhold til forslagets artikel 67. En generel henvisning til behovet for at styrke OTC-derivatmarkedets gennemsigtighed er helt klart ikke tilstrækkelig for at efterleve formålsbegrænsningsprincippet. Et sådant princip sættes under yderligere pres i artikel 20, stk. 3, i den foreslåede forordning om »tavshedspligt«, der — således som det i øjeblikket er formuleret — tilsyneladende tillader brug af fortrolige oplysninger, som er modtaget i henhold til den foreslåede forordning, til en række supplerende og ikke klart anførte formål (33).

28.

Desuden anføres det ikke nærmere i forslaget, hvilken type oplysninger der vil blive registreret, indberettet og gjort tilgængelige, herunder personoplysninger om identificerede eller identificerbare personer. I ovennævnte artikel 6 og 67 tillægges Kommissionen beføjelse til nærmere at beskrive indholdet af forpligtelserne vedrørende indberetning og registerføring i delegerede retsakter. Selv om EDPS har forståelse for det praktiske behov for at anvende en sådan procedure, ønsker han at understrege, at så længe de oplysninger, der behandles i henhold til ovenstående artikler, vedrører fysiske personer, skal de vigtigste databeskyttelsesregler og -garantier fastlægges i basislovgivningen.

29.

Endelig kræves det i artikel 6 i direktiv 46/95 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 45/2001, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne indsamles. EDPS konstaterer, at der ikke i forslaget fastlægges noget konkret afgrænset tidsrum for tilbageholdelsen af de personoplysninger, der kan behandles i medfør af artikel 6, 27 og 67 i forslaget til forordning. Det foreskrives blot i artikel 27 og 67, at de relevante oplysninger skal opbevares i mindst 10 år. Dette er imidlertid kun en minimumstilbageholdelsesperiode, som er i klar modstrid med kravene i databeskyttelseslovgivningen.

30.

På baggrund af ovenstående opfordrer EDPS indtrængende lovgiveren til nærmere at anføre, hvilken type personoplysninger der kan behandles i henhold til forslaget, at angive de formål, hvortil personoplysninger kan behandles af de forskellige berørte enheder, og at fastlægge en præcis, nødvendig og forholdsmæssig datatilbageholdelsesperiode for ovennævnte behandling.

31.

I artikel 61, stk. 2, litra c), tillægges ESMA beføjelse til at gennemføre varslede eller uvarslede kontrolbesøg på stedet. Det er ikke klart, om disse kontrolbesøg er begrænset til et transaktionsregisters erhvervslokaler, eller om de også kan foretages på fysiske personers private bopæl eller ejendom. Artikel 56, stk. 1, litra c), i henhold til hvilken Kommissionen efter anmodning fra ESMA kan pålægge personer, der er ansat af, arbejder for eller er knyttet til et transaktionsregister, tvangsbøder med henblik på at tvinge dem til at underkaste sig en kontrolundersøgelse på stedet, som ESMA har påbudt i henhold til artikel 61, stk. 2, kunne (utilsigtet) pege i anden retning.

32.

Uden at uddybe dette punkt anbefaler EDPS, at beføjelsen til gennemførelse af kontrolbesøg på stedet (og den tilknyttede beføjelse til at pålægge tvangsbøder i henhold til artikel 56) begrænses til kun at omfatte forretningslokaler tilhørende transaktionsregistre og andre juridiske personer, der i væsentlig grad og klart er knyttet til disse (34). Men skulle Kommissionen påtænke at tillade kontrolbesøg af ikke-erhvervsmæssige lokaler tilhørende fysiske personer, bør dette tydeliggøres, og der bør fastlægges strengere krav for at sikre, at nødvendigheds- og proportionalitetsprincipperne overholdes (specielt hvad angår angivelsen af de omstændigheder og betingelser, under hvilke sådanne kontrolbesøg kan gennemføres).

33.

En række bestemmelser i den foreslåede forordning giver mulighed for en bred udveksling af data og oplysninger mellem ESMA, kompetente myndigheder i medlemsstater og kompetente myndigheder i tredjelande (se navnlig artikel 21, 23 og 62). Der kan også ske overførsel af data til tredjelande, når en anerkendt CCP eller et anerkendt transaktionsregister i et tredjeland leverer tjenesteydelser til enheder, som er anerkendt i EU. For så vidt som de udvekslede oplysninger og data vedrører identificerede eller identificerbare fysiske personer, finder artikel 7-9 i forordning (EF) nr. 45/2001 og 25-26 i direktiv 95/46/EF anvendelse som relevant. Overførsler til tredjelande kan navnlig kun ske, når der er sikret en passende grad af beskyttelse i disse lande, eller en af de relevante undtagelser, som er foreskrevet i databeskyttelseslovgivningen, finder anvendelse. For klarhedens skyld bør der indføjes en eksplicit henvisning til forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF i teksten, hvori det hedder, at sådanne overførsler bør ske i overensstemmelse de gældende regler, som er fastsat i henholdsvis forordningen eller direktivet.

34.

I overensstemmelse med formålsbegrænsningsprincippet (35) anbefaler EDPS også, at der indføres klare grænser for, hvilke typer personoplysninger der kan udveksles, og at formålene, hvortil personoplysninger kan udveksles, præciseres.

35.

Forslagets artikel 68 indeholder en række af Kommissionens indberetningsforpligtelser vedrørende gennemførelsen af forskellige elementer af den foreslåede forordning. EDPS anbefaler, at der også indføres en forpligtelse for ESMA til periodiske indberetninger om anvendelsen af dens undersøgelsesbeføjelser og specielt beføjelsen til at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik. Kommissionen bør også på baggrund af rapportens konklusioner kunne fremsætte henstillinger, herunder eventuelt forslag om ændring af forordningen.

36.

Nærværende forslag tillægger ESMA beføjelse til at »kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik« med henblik på at udføre opgaver i forbindelse med tilsynet med transaktionsregistre. For at kunne blive anset for nødvendig og forholdsmæssig skal beføjelsen til at kræve oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik begrænses til, hvad der er passende til opfyldelsen af målet, og må ikke overskride grænsen for, hvad der er nødvendigt for at nå dette. Bestemmelsen i sin nuværende formulering opfylder ikke disse krav, da den er for bredt formuleret. Specielt er beføjelsens personlige og materielle afgrænsning og de omstændigheder og betingelser, under hvilke den kan anvendes, ikke tilstrækkeligt præciseret.

37.

Selv om bemærkningerne i nærværende udtalelse er møntet på forslaget til forordning om OTC-derivater, er de også relevante for anvendelsen af den gældende lovgivning og for andre igangværende og eventuelle fremtidige forslag, der indeholder tilsvarende bestemmelser. Dette gælder navnlig, når den pågældende beføjelse — som det er tilfældet i det nærværende forslag — tillægges en EU-myndighed, uden at der henvises til de særlige betingelser og procedurer, der er fastlagt i national ret (f.eks. forslaget til forordning om ændring af forordning om kreditvurderingsbureauer).

38.

På baggrund af ovenstående anbefaler EDPS, at lovgiveren:

39.

Hvad angår andre aspekter af forslaget, henviser EDPS til sine bemærkninger i nærværende udtalelses afsnit 4. EDPS anbefaler navnlig, at lovgiveren:

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/17

Ministry of Agriculture and Forestry

Pastoral House

25 The Terrace

Wellington

NEW ZEALAND

Ministry of Agriculture and Forestry

PO Box 2526

Wellington 6140

NEW ZEALAND

Tlf. +64 48940100

Fax +64 48940720

E-mail: nzfsa.info@maf.govt.nz

Internet: http://www.maf.govt.nz

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/18

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6151. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/19

—

dokumenterne kan identificeres på grundlag af et ensartet referencesystem

—

dokumenterne, navnlig lovgivningsdokumenter, er direkte tilgængelige

—

det oplyses, hvis et dokument ikke er direkte tilgængeligt i elektronisk form i medfør af artikel 4 og 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

—

kontrol med registreringen i registret af dokumenter, som Parlamentet udarbejder eller modtager

—

modtagelse og behandling af skriftlige eller elektroniske begæringer om aktindsigt inden for en frist på 15 arbejdsdage, der eventuelt kan forlænges

—

fremsendelse af en bekræftelse af modtagelsen

—

bistand til den, der har fremsat begæringen, med det formål at præcisere indholdet af begæringen samt dialog med den pågældende i tilfælde af begæring om meget lange eller komplekse dokumenter

—

vejledning af den, der har fremsat begæringen, om adgang til dokumenter, der allerede er offentliggjort

—

koordinering af svaret med den tjenestegren, der har udarbejdet eller er i besiddelse af dokumentet, eller med den bemyndigede person, når begæringen vedrører et dokument, der ikke findes i registret, eller et dokument, som er undergivet begrænsningerne i artikel 4 og 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001

—

høring af tredjemand under anvendelse af artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

—

det eller de pågældende dokumenter allerede er gjort offentligt tilgængelige af den, fra hvem dokumenterne hidrører, i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001 eller tilsvarende bestemmelser

—

offentliggørelsen af dokumenternes indhold eller eventuelt dele heraf ikke klart skader en af de interesser, der er omhandlet i artikel 4 og 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/25

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/26

—

Opholdstilladelser med midlertidig gyldighed: fra 3 måneder og op til højst 3 år. De udstedes af følgende årsager:

—

Carta di soggiorno con validità permanente e rilasciata prima dell'entrata in vigore del decreto legislativo 8 gennaio 2007, n. 3 che attua la direttiva 2003/109/CE per i soggiornanti di lungo periodo, equiparata dal decreto legislativo al permesso di soggiorno CE per i soggiornanti di lungo periodo (Opholdskort med permanent gyldighed, der er udstedt inden ikrafttrædelsen af lovdekret nr. 3 af 8 januar 2007 i overensstemmelse med direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, og som sidestilles hermed ved lovdekretet om EF-opholdstilladelser for fastboende udlændinge)

—

Carta di soggiorno per familiari di cittadini dell'UE che sono i cittadini di paesi terzi con validità fino a cinque anni (opholdskort for familiemedlemmer til EU-borgere, som er tredjelandsstatsborgere — gyldig i op til fem år)

—

Carta d'identità M.A.E.: (identitetskort udstedt af det italienske udenrigsministerium)

NB: Model 6 (orange) og 9 (grøn) til henholdsvis personale i internationale organisationer, der ikke nyder nogen form for immunitet, og til udenlandske honorære konsuler udstedes ikke længere og er afløst af model 11. Disse dokumenter er imidlertid gyldige indtil den anførte udløbsdato.

Følgende tilføjes på bagsiden af id-kort: dette id-kort fritager indehaveren for at have en opholdstilladelse, og sammen med et gyldigt rejsedokument giver det indehaveren ret til at indrejse på en hvilken som helst Schengenstats område.

—

Liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/29

—

Algemene wet bestuursrecht

—

Subsidieverordening inrichting landelijk gebied 2007 (provincie Noord-Brabant)

—

Tijdelijke subsidieregeling inrichting landelijk gebied

—

Beschikking betreffende de toekenning van een subsidie voor het project „Fosfaat, natuur en landbouw”

Provincie Noord-Brabant

Brabantlaan 1

Postbus 90151

5200 MC 's-Hertogenbosch

NEDERLAND

Waterschap De Dommel

Bosscheweg 56

Postbus 10001

5280 DA Boxtel

NEDERLAND

Regione Lazio

Dipartimento Istituzionale e Territorio

Direzione regionale Agricoltura

Via C. Colombo 212

00147 Roma RM

ITALIA

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/31

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/32

1.

Den 14. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Ashland Inc (»Ashland«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol med hele International Specialty Products Inc (»ISP«, USA), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6313 — Ashland/International Specialty Products sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/33

1.

Den 15. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved AIF VII Euro Holdings, L.P. (»AIF VII«) — som er en investeringsfond under Apollo Management VII L.P., der er et datterselskab af Apollo Management L.P. (under ét »Apollo«, USA) — gennem opkøb af aktier overtager kontrollen over hele Ascometal SA (Frankrig) fra Sideris Steel S.A.S., som er et indirekte datterselskab af Lucchini SpA, der indgår i OAO Severstal-koncernen, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6276 — AIF VII Euro Holdings/Ascometal sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: