19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 29. april 2011 forelagde Spanien sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet, som dækker perioden 2011-2014, og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Den spanske økonomi blev hårdt ramt af krisen og gennemgik en voldsom tilpasning i 2008-2009. Det reale BNP faldt med 4,3 % mellem begyndelsen af 2008 og slutningen af 2010, og beskæftigelsen faldt med over 10 %. Som følge heraf steg arbejdsløsheden til 20,1 % i slutningen af 2010, hvilket er det højeste tal i EU. De unge (41,6 % arbejdsløshed) og de mindre uddannede arbejdstagere (26,4 % arbejdsløshed) blev særlig hårdt ramt af den spanske recession. Forrentningen af statsgælden steg i forbindelse med ugunstige udviklinger i offentlig gæld i euroområdet, og banksystemet, herunder især sparekasserne, kom under pres samtidig med den bristende boligboble og den store nedgang i byggesektoren. Den igangværende proces med absorbering af de store makroøkonomiske ubalancer, der er opbygget i perioden med højkonjunktur, vil fortsætte nogen tid endnu. Som reaktion på disse udfordringer er den spanske regering gået i gang med en ambitiøs reformdagsorden, der omfatter finanspolitisk konsolidering, reform af den offentlige pension, omstrukturering af sparekasserne samt reformer på arbejds- og produktmarkederne.

(8)

På baggrund af vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, er positivt i 2011 og 2012. Ifølge stabilitetsprogrammet skal budgetunderskuddet bringes ned under referenceværdien på 3 % senest i 2013, i overensstemmelse med Rådets henstillinger fra april 2009, og underskuddet skal reduceres yderligere til 2,1 % af BNP i 2014. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den mellemfristede budgetmålsætning, som fortsat er et afbalanceret budget, ikke blive nået i stabilitetsprogramperioden. Denne tilpasningskurs er hensigtsmæssig. Den årlige gennemsnitlige forbedring af den strukturelle saldo er 1,5 % af BNP i gennemsnit for 2010-2013, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling, og yderligere 0,3 % af BNP i 2014. Gældskvoten forventes at stige fra 60,1 % af BNP i 2010 til 69,3 % i 2013, hvorefter den forventes at falde en smule i 2014. Konsolideringen er forbundet med nedadgående risici, som hænger sammen med de underliggende makroøkonomiske antagelser og overholdelsen af budgetmålene på regionalt plan. Regionerne tegner sig for en stor andel af de samlede offentlige udgifter, og 9 ud af 17 overskred deres budgetmålsætninger i 2010. Underskuds- og gældskontrolmekanismerne for de regionale regeringer er imidlertid allerede blevet styrket, og den spanske regering har forpligtet sig til at træffe yderligere foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for at nå budgetmålene.

(9)

Opnåelse af den planlagte finanspolitiske konsolidering i 2011 og 2012 kræver en streng anvendelse af de underskuds- og gældskontrolmekanismer, der er indført for de regionale regeringer. Opnåelse af budgetmålene i tilfælde af, at den makroøkonomiske og budgetmæssige udvikling viser sig at være værre end forventet i 2011 og 2012, vil kræve yderligere foranstaltninger, som den spanske regering har forpligtet sig til at træffe. For 2013 identificerer udgiftrevisionsplanen visse foranstaltninger, som kan understøtte budgetmålene. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje.

(10)

Den mellemfristede budgetramme i Spanien har medvirket til at fremme en flerårig finanspolitisk planlægning og har som helhed givet gode resultater. Krisen har imidlertid sat denne ramme på prøve og påvist behovet for yderligere at styrke den finanspolitiske stabilitet og det præventive aspekt af finanspolitikken. Dette vil blive styrket gennem indførelse af en udgiftsregel baseret på en mellemfristet vækst i det nominelle BNP i overensstemmelse med de nye EU-rammer for økonomisk styring. Reglen, som er præsenteret af de spanske myndigheder i stabilitetsprogrammet, vil automatisk forpligte den centrale regering og de lokale regeringer. Regeringen planlægger desuden at opnå konsensus inden for rådet for skatte- og finanspolitik om reglens anvendelse på de selvstyrende regioner.

(11)

Uden reformer ville den sandsynlige langsigtede virkning af aldringen på Spaniens offentlige budget være større end gennemsnittet i EU. Dette skyldes hovedsagelig den betydelige stigning i pensionsudgifterne som andel af BNP, der forventes i de kommende årtier. På lang sigt vil aldringen resultere i en betydelig stigning i antallet af pensionerede per arbejdstager. Den spanske regerings forslag til en pensionsreform, som er aftalt med arbejdsmarkedets parter, vil bidrage markant til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge incitamentet til at deltage i arbejdsmarkedet. Reformen er imidlertid endnu ikke godkendt af Parlamentet og kan stadig blive ændret i mindre omfang.

(12)

Spanien har taget en række vigtige skridt til at styrke banksystemet, ved at yde offentlig støtte og træffe foranstaltninger til at omstrukturere sparekasserne, forstærke bankernes solvens og forbedre gennemsigtigheden af bankernes balancer. Som et resultat heraf er der i sektoren sket en mærkbar konsolidering, særligt blandt sparekasser, med positive konsekvenser for så vidt angår den gennemsnitlige størrelse af institutionerne, reducering af overskydende kapacitet for så vidt angår filialer og arbejdskraft, styrkelse af balancerne, rekapitalisation og forbedring af effektivitet og rentabilitet. Nylig lovgivning har tacklet de problemer, der er opstået i forbindelse med de lokale myndigheders rolle i sparekassernes ledelse, da de fleste overfører deres aktiver og passiver til kommercielle banker. Den spanske regering har forpligtet sig til at afslutte store dele af omstruktureringsprocessen inden udgangen af september 2011. Dækningen af næste runde af stress-tests vil igen være blandt de højeste i EU.

(13)

Den igangværende arbejdsmarkedsreform i Spanien må suppleres med en revision af det nuværende ufleksible system for overenskomstforhandlinger. De provinsielle og industrielle aftalers dominans giver kun lidt plads til forhandlinger på virksomhedsniveau. Den automatiske forlængelse af overenskomster, ikke-fornyede kontrakters gyldighed og brugen af bestemmelser om efterfølgende inflationsindeksering bidrager til lønmæssig inerti, hvilket forhindrer den lønfleksibilitet, der er nødvendig for at fremskynde den økonomiske tilpasning og genskabe konkurrenceevnen. Den spanske regering har bedt arbejdsmarkedets parter om at enes om en reform af det kollektive forhandlingssystem i løbet af foråret 2011. I mangel af en aftale, har regeringen den 10. juni godkendt et kongeligt dekret, som er trådt i kraft øjeblikkeligt, men som vil skulle godkendes af parlamentet.

(14)

På baggrund af en meget høj arbejdsløshed iværksatte Spanien en reform af sit arbejdsmarked med loven af september 2010. Loven tager sigte på at reducere det todelte arbejdsmarked og ungdomsarbejdsløsheden, øge beskæftigelsesmulighederne for sårbare grupper og øge fleksibiliteten på virksomhedsniveau og forbedre effektiviteten af mægling på markedet. I februar 2011 blev der vedtaget en reform af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, som også omfattede foranstaltninger til at forstærke beskæftigelseskontorernes rådgivende og vejledende rolle samt deres samordning på nationalt og regionalt plan. På dette tidspunkt er det for tidligt fuldt ud at vurdere, om reformen er tilstrækkelig til at reducere segmenteringen og nedbringe ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, idet en række foranstaltninger endnu ikke er trådt i kraft. Den spanske regeringen har forpligtet sig til at tage yderligere skridt inden oktober 2011.

(15)

Spanien har oplevet et tab af pris- og omkostningskonkurrenceevne, til trods for relativt gode eksportmarkedsandele, der er blevet forstærket under og efter krisen. Højere lønvækst sammen med lavere produktivitetsvækst i euroområdet og mangel på konkurrence på nogle produktmarkeder bidrog til en vedvarende højere inflation i Spanien. Hvis man kan finde plads til at forbedre effektiviteten på skatteområdet, kan det hjælpe til at fremme konkurrenceevnen, yderligere styrke konkurrenceevnen på produktmarkederne og vedtage en reform af det kollektive forhandlingssystem med henblik på at sikre, at lønvæksten bedre afspejler udviklingerne i produktiviteten på virksomhedsniveau, vil det bidrage til at styrke konkurrenceevnen.

(16)

Det store antal unge, der forlader skolen tidligt i Spanien (31,2 % i 2009), er særdeles bekymrende, fordi det underminerer størrelsen af den faglærte arbejdsstyrke, påvirker de pågældendes jobudsigter og reducerer den potentielle vækst. Loven om bæredygtig vækst, der blev vedtaget den 15. februar 2011, omfatter foranstaltninger, som tager sigte på at øge kvaliteten og mængden af menneskelig kapital gennem undervisning og erhvervsuddannelse. Effektiviteten af de nye foranstaltninger til at bekæmpe det forhold, at de unge forlader skolen tidligt, og til at forbedre erhvervsuddannelsen er imidlertid usikker, og det kan vise sig vanskeligt at gennemføre foranstaltningerne på alle niveauer inden for den offentlige forvaltning.

(17)

Spanien har gjort fremskridt med hensyn til at forbedre betingelserne for konkurrence på produkt- og tjenestemarkederne og tackler dermed en af årsagerne til den langsomme produktivitetsvækst. Selv om omsætningen af tjenestedirektivet til lov er godt fremskreden i Spanien, er der behov for en yderligere åbning af de liberale tjenesteydelser. Loven om bæredygtig økonomi indeholder en bred vifte af foranstaltninger, som skal forbedre erhvervsmiljøet, styrke konkurrencen og fremme miljømæssig bæredygtighed. Det kan imidlertid vise sig vanskeligt at gennemføre disse på alle niveauer inden for det offentlige. Helt konkret er der behov for at forhindre overlapning mellem forskellige lag i administrationen, overregulering på flere niveauer og en betydelig heterogen lovgivning på tværs af regioner.

(18)

Spanien har givet en række tilsagn i europluspagten. På den finanspolitiske side forpligter Spanien sig til at indføre en udgiftsregel, som skal styrke den finanspolitiske stabilitet og dermed bæredygtigheden af de offentlige finanser. For at styrke den finansielle stabilitet forpligtede Spanien sig til inden den 30. september at afslutte omstruktureringsprocessen i den finansielle sektor. I forbindelse med beskæftigelsesforanstaltningerne sættes der fokus på gennemførelse af lovgivning vedrørende aktive arbejdsmarkedspolitikker og bestemmelser om erhvervsuddannelse samt løsning af problemer i forbindelse med uformel beskæftigelse. Foranstaltningerne vedrørende konkurrenceevnen sætter fokus på en reform af det kollektive forhandlingssystem, regulerede erhverv, oprettelse af et rådgivende udvalg vedrørende konkurrenceevne og en reform af konkurslovgivningen. Ovennævnte forpligtelser angår alle pagtens fire områder. De repræsenterer en videreførelse af den igangværende reformdagsorden, idet der tilføjes en fast tidsramme for gennemførelsen af visse reformer, og der sikres fuld gennemførelse af reformer, som allerede er foretaget. Disse forpligtelser er blevet vurderet og taget med i betragtning i henstillingerne.

(19)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Spanien, men også til, i hvor grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved at fra EU-niveau ydes bidrag til kommende fremtidige nationale beslutninger. På baggrund heraf mener Kommissionen, at den spanske regering har indført finanspolitiske konsolideringsplaner, som er i overensstemmelse med de krævede målsætninger, men at der fortsat består visse risici i nedadgående retning. Væksten i de offentlige udgifter bør holdes under den mellemfristede BNP-vækst, og der er behov for vedtagelse af pensionsreformen. I forbindelse med de yderligere skridt, der tages i 2011-2012, bør der fokuseres på at sikre stabilitet i det finansielle system (gennem afslutning af omstruktureringen og konsolidering af sparekasserne) og styrke de nationale vækstkilder ved at tackle det nuværende store opsving i arbejdsløsheden, især gennem reformen af de kollektive forhandlinger og en fortsat gennemførelse af de igangværende reformer på arbejdsmarkedet med en nøje overvågning og vurdering af deres effektivitet. Inden for service, handel og erhverv bør der åbnes for større konkurrence, og de administrative byrder for virksomhederne bør reduceres.

(20)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 2. juni 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Spaniens stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Spaniens nationale reformprogram,

1.

Gennemføre budgetstrategien i 2011 og 2012 og korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, idet det sikres, at underskudsmålene nås på alle niveauer inden for den offentlige forvaltning, herunder ved en streng anvendelse af de eksisterende underskuds- og gældskontrolmekanismer over for de regionale regeringer; vedtage yderligere foranstaltninger, såfremt den budgetmæssige og økonomiske udvikling ikke bliver som forventet; benytte enhver lejlighed, herunder som følge af bedre økonomiske vilkår, til at fremskynde nedbringelsen af underskuddet; udarbejde konkrete foranstaltninger, som fuldt ud understøtter målene for 2013 og 2014, hvilket bør bringe den høje offentlige gældskvote på nedadgående kurs og sikre tilstrækkeligt fremskridt med den mellemfristede målsætning. Holde væksten i de offentlige udgifter under den mellemfristede BNP-vækstrate ved som planlagt at indføre en bindende udgiftsregel på alle niveauer i den offentlige forvaltning, som planlagt. Yderligere forbedre tilvejebringelse af information vedrørende de regionale og lokale regeringers budgetter og deres gennemførelse.

2.

Vedtage den foreslåede pensionsreform for som planlagt at udskyde den lovbestemte pensionsalder og øge antallet af arbejdsår i forbindelse med beregningen af pensioner, som planlagt; foretage en regelmæssig revision af pensionsparametrene i overensstemmelse med ændringerne i den forventede levetid, som planlagt, og udarbejde yderligere foranstaltninger for at forbedre livslang læring for ældre arbejdstagere.

3.

Overvåge den igangværende omstrukturering af den finansielle sektor tæt, især for så vidt angår sparekasser, med henblik på at færdiggøre denne senest den 30. september 2011, som planlagt.

4.

Foretage en undersøgelse af mulighederne for at forbedre effektiviteten i skattesystemet for eksempel ved forskubning fra arbejde mod forbrugs- og miljøskatter, samtidig med at de finanspolitiske konsolideringsplaner sikres.

5.

Færdiggøre vedtagelsen og forsætte med gennemførelsen af, efter i overensstemmelse med national praksis at have hørt arbejdsmarkedets parter, en reform af processen for overenskomstforhandlinger og pristalsreguleringssystemet for at sikre, at lønvæksten bedre afspejler udviklingen i produktiviteten samt de lokale forhold og forholdene i virksomhederne og give virksomheder tilstrækkelig fleksibilitet til at internt at tilpasse arbejdsforholdene til ændringer i det økonomiske miljø.

6.

Foretage en vurdering inden udgangen af 2011 af virkningerne af arbejdsmarkedsreformerne fra september 2010 og af reformen af de aktive arbejdsmarkedspolitikker fra februar 2011, om nødvendigt ledsaget af forslag til yderligere reformer med henblik på at reducere segmenteringen på arbejdsmarkedet og for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for unge mennesker; sikre en nøje overvågning af effektiviteten af de foranstaltninger, der er angivet i det nationale reformprogram, for at reducere antallet af unge, der forlader skolen tidligt, herunder gennem forebyggende politikker, og lette overgangen til erhvervsuddannelse.

7.

Åbne de liberale erhverv yderligere, og vedtage den planlagte lovgivning med det formål at ændre de lovgivningsmæssige rammer og fjerne de nuværende begrænsninger for konkurrence, effektivitet og innovation; gennemføre loven om bæredygtig økonomi på alle niveauer inden for den offentlige forvaltning, især foranstaltninger med det formål at forbedre erhvervsmiljøet og styrke konkurrencen på produkt- og tjenestemarkederne; og forbedre samordningen mellem regionale og nationale forvaltninger for at reducere de administrative byrder for virksomhederne.

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/5

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 29. april 2011 afleverede Den Tjekkiske Republik sit nationale reformprogram for 2011 og den 5. maj 2011 sin 2011-opdatering af konvergensprogrammet for perioden 2011-2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(6)

Den globale finanskrise var et alvorligt slag for væksten i BNP og beskæftigelsen i Den Tjekkiske Republik, grundet den tjekkiske økonomis åbenhed mod samhandel. Som følge af faldende eksport og indenlandske investeringer faldt det reale BNP med 4,1 % i 2009. Ledigheden steg betydeligt fra 4,4 % i 2008 til 7,3 % i 2010, og beskæftigelsesfrekvensen faldt med to procentpoint mellem 2008 og 2010. Den store påvirkelighed over for den internationale handel og et hurtigt opsving hos Den Tjekkiske Republiks vigtigste samhandelspartnere har dog til gengæld medført, at væksten i det reale BNP relativt hurtigt er steget til 2,3 % i 2010, og fortsat vil give grundlag for et moderat opsving.

(7)

Baseret på vurderingen af det opdaterede konvergensprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at de makroøkonomiske antagelser, der danner grundlag for konvergensprogrammet, er plausible i programmets to første år, og optimistiske i de følgende år, når de vurderes i forhold til Kommissionens mellemsigtede fremskrivninger af det potentielle output i henhold til den i fællesskab aftalte metode. Konvergensprogrammet bygger på en lavere vækstfremskrivning for 2012 sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011, der hovedsageligt skyldes et yderligere vedvarende fald i de reale offentlige udgifter til forbrug, som der ikke er taget højde for i Kommissionens prognose ved uændret politik for 2012. Ifølge konvergensprogrammet falder det offentlige underskud til under 3 % af BNP i 2013 og derefter yderligere til 1,9 % af BNP i 2014. Den planlagte konsolidering bygger primært på udgiftsbegrænsninger. De foreslåede foranstaltninger er overordnet set tilstrækkelige til, at det mål, Rådet har henstillet til, bliver nået i 2013, men det faktiske resultat for budgettet af de i konvergensprogrammet præsenterede foranstaltninger er behæftet med risici. Desuden synes virkeliggørelsen af målene for konvergensprogrammets sidste år at forudsætte gunstige konjunkturer og yderligere effektivitetsgevinster i den offentlige administration, som det kan vise sig mere og mere vanskeligt at realisere. Det mellemfristede budgetmål vil ifølge konvergensprogrammet først blive nået efter programmets afslutning. Den årlige finanspolitiske indsats ligger en smule under 1 % af BNP i perioden 2010-2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(8)

Konvergensprogrammets klare mål er at bringe underskuddet i de offentlige finanser ned under 3 % af BNP i 2013. Vanskeligheden ligger i at sørge for, at de foranstaltninger, som underskudsreduktionen i 2011-2013 og i de følgende år hviler på, ikke skader væksten på lang sigt, først og fremmest ved at skåne udgifterne til uddannelse og offentlig F&U, og at de giver en tilstrækkelig stødpude mod udgiftsstigninger, der følger af den demografiske udvikling.

(9)

I strategien for budgetkonsolidering indgår der foranstaltninger, der indvirker på momsindtægterne, idet den laveste momssats efter planen skal sættes op i 2012 og 2013, mens den højeste momssats skal sættes ned i 2013. Regeringen har ligeledes til hensigt at øge antallet af momspligtige firmaer fra 2013. Ifølge konvergensprogrammet skulle disse ændringer føre til en stigning i skatteindtægterne på 0,7 % af BNP i 2012 og endnu 0,1 % af BNP i 2013. Derudover synes der et være mulighed for yderligere at øge indtægterne fra indirekte skatter, som i 2010 var på 11,8 % af BNP, sammenlignet med EU-gennemsnittet på 13,4 %, og dermed flytte nogle skatter væk fra arbejdskraften. Den planlagte skattereform vil fokusere på dette emne. Endvidere anslås det, at forskellen mellem de faktiske momsindtægter og den teoretiske momsbelastning ligger noget højere end EU-gennemsnittet, hvilket understreger behovet for foranstaltninger, der forbedrer overholdelsen af skattereglerne. Med henblik herpå har Den Tjekkiske Republik introduceret nye foranstaltninger i 2011, der sigter med at tackle momssvig og reducere skatteundgåelse.

(10)

Eftersom fremskrivningerne viser, at aldringens virkninger for budgettet kommer til at ligge et godt stykke over EU-gennemsnittet, er en reform af pensionssystemet vigtigt. Regeringen har fremlagt to forslagspakker. Den første pakke, der drejer sig om den offentlige Pay-As-You-Go-ordning, der har haft underskud siden 2009, ventes godkendt af parlamentet i september 2011. En af foranstaltningerne i den er en forhøjelse af den lovmæssige pensionsalder, som i 2041 vil være 66 år og 8 måneder for både mænd og kvinder, der er født i 1975. For hver efterfølgende aldersgruppe, vil pensionsalderen stige med 2 yderligere måneder uden en forudbestemt grænse. Disse parametriske reformer bør hjælpe til at løse problemet med den finanspolitiske holdbarhed, men viser sig måske at være utilstrækkelige til at løse de problemer, som det demografisk pres medfører. Den anden pakke af foranstaltninger, som endnu ikke er godkendt af regeringen, skulle bestå i, at der i 2013 oprettes en supplerende frivillig privat ordning med det formål at skabe større spredning i pensionsindkomsterne og understøtte deres fremtidige tilstrækkelighed ved at fremme den private opsparing. Som ordningen er foreslået udformet, er der imidlertid kun ringe incitament til at blive tilsluttet til den, og det kan tværtimod øge det langsigtede pres, der er beskrevet ovenfor. Det er også nødvendigt at gøre systemet effektivt ved, at sådanne pensionsfondes driftsomkostninger bliver analyseret nøje og holdt så lave som muligt.

(11)

Arbejdsmarkedet opfattes som moderat fleksibelt og har inden den globale finanskrise ikke vist tegn på at fungere uhensigtsmæssigt. Men der er nogle tydelige strukturelle svagheder. Et af de vigtigste problemer er, at kvinder med børn har meget vanskeligt ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter barselsorlov. Spørgsmålets vigtighed understreges af dets følger for økonomien som helhed, nemlig længere perioder uden arbejde, stor forskel mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvens og det største løngab mellem kønnene. Trods regeringens bestræbelser på at give forældrene friere valg med hensyn til barselsorlovens længde er en hurtig tilbagevenden til arbejdet fortsat vanskelig. Problemets årsag er dels, at firmaerne er temmelig uvillige til at tilbyde deltidsansættelse, hvilket i andre medlemsstater ofte benyttes af arbejdstagere med små børn, dels at prismæssigt overkommelige børnepasningsmuligheder kun er til rådighed i begrænset omfang. Det nationale reformprogram identificerer en række konkrete foranstaltninger til at øge børnepasningsmuligheder, især for børn under tre år.

(12)

Den samlede arbejdsløshedsprocent er stadig et godt stykke under EU-gennemsnittet, ligesom langtidsledigheden, selvom sidstnævnte har været stigende som følge af krisen, især blandt de 20-29-årige. De dårligt uddannede og andre lavtlønnede har meget vanskeligt ved at finde arbejde. Udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik og deltagelsen i regelmæssige aktiveringsforanstaltninger bør forhøjes og disse foranstaltninger bør målrettes bedre.

(13)

Ineffektiviteten i den offentlige administration, som er en belastning for erhvervsmiljøet, vil implementering af eksisterende strategier kunne ændre på. Regeringen igangsatte i 2007 en plan for »bedre lovgivning« og en antikorruptionsstrategi for perioden 2011-2012. Der varsles foranstaltninger, der har stor betydning for en forbedring af kvaliteten af Den Tjekkiske Republiks lovgivning, som ifølge internationale undersøgelser ligger under EU-gennemsnittet, og en forøgelse af tilliden hos virksomhederne. Det er vanskeligt at skabe stabilitet i den offentlige administration, da dens effektivitet hæmmes af hyppige og omfattende reorganisationer. Med det for øje har det stor betydning, at den lov om offentligt ansatte, som er blevet udsat gentagne gange, bliver vedtaget. Regeringen har for nylig vedtaget foranstaltninger, der skal gøre offentlige indkøb mere gennemsigtige. Et element i lovgivningen, nemlig den særlige type aktier, som giver mulighed for fuldstændig anonym formueoverførsel kræver opmærksomhed.

(14)

Krisen anses for at have indvirket negativt på vækstpotentialet. Til trods for, at en stor andel af de unge er tilmeldt på universiteterne, er det vigtigt at forbedre den menneskelige kapital, men det hæmmes af, at uddannelsernes kvalitet er utilstrækkelig; eksempelvis rangerer Den Tjekkiske Republiks højere uddannelsessteder lavt i internationale undersøgelser. Desuden ligger udgifterne pr. studerende blandt den laveste fjerdedel af medlemsstaterne regnet i sammenlignelige priser, og de ligger særlig lavt for grundskoleniveauet. I det nationale reformprogram er der skitseret foranstaltninger for alle uddannelsestrin. Der har i flere år været en kompleks reform af de højere uddannelser undervejs. Det er af hensyn til konkurrenceevnen og innovationsevnen vigtigt at sikre et effektivt system for højere uddannelser på et højt kvalitetsniveau.

(15)

Kommissionen har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. På den baggrund finder Kommissionen, at fokus bør holdes fast på en finanspolitisk konsolidering, samtidig med at de vækstfremmende udgifter fredes. De offentlige finansers langsigtede holdbarhed afhænger i vid udstrækning af, om den nødvendige pensionsreform kan gennemføres nu. Det er helt afgørende at øge erhvervsfrekvensen, især kvindernes, og beskæftigelsesmulighederne for de langtidsledige. Det er af største betydning for konkurrenceevnen, at der tages yderligere skridt til at forbedre de offentlige tjenester og lovgivningen og øge de højere uddannelsers kvalitet.

(16)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 2. december 2009 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 2) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram,

1.

Implementere den planlagte konsolidering i 2011 og træffe permanente foranstaltninger, hvis nødvendigt, til at modvirke eventuelle indtægtsfald og udgiftsskred. Vedtage finanspolitiske foranstaltninger som planlagt i konvergensprogrammet for 2012, og understøtte målsætningen for 2013 med mere specifikke foranstaltninger. Med forbehold heraf, undgå nedskæringer af vækstfremmende udgiftsposter. Forbedre effektiviteten i offentlige investeringer og fortsætte bestræbelser på at udnytte de foreliggende muligheder for forøgelse af de indirekte skatteindtægter flytte skattebyrden væk fra arbejde, samtidig med at overholdelsen af skattelovgivningen forbedres og skatteundgåelse reduceres. Sikre en gennemsnitlig finanspolitisk indsats på 1 % af BNP i perioden 20010-2013 i overensstemmelse med Rådets henstillinger om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, hvilket vil gøre det muligt, med en tilstrækkelig margen, at overholde tidsfristen 2013, som fastsat i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

2.

Gennemføre den planlagte pensionsreform, som kan forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt og sikre tilstrækkelige pensioner i fremtiden. Yderligere indsats bør rettes mod yderligere ændringer af den offentlige ordning, for at sikre at systemet ikke er kilde til finanspolitisk ubalance i fremtiden og oparbejdning af private opsparinger. Med henblik på at øge den faktiske pensionsalder, kan foranstaltninger så som at knytte the lovbestemte pensionsalder med den forventede levetid overvejes. Sikre, at den påtænkte ordning kan tiltrække deltagere fra en bred kreds og udformes med lave og gennemsigtige administrative omkostninger.

3.

Øge erhvervsfrekvensen ved at stille flere og billigere børnepasningsordninger til rådighed, hvilket vil fjerne en af hindringerne for, at forældre med småbørn kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Skabe flere muligheder for mere fleksible ansættelsesforhold, såsom deltidsarbejde, samtidig med at de gøres mere attraktive.

4.

Forbedre den offentlige arbejdsformidling, så den kan tilbyde bedre og mere effektiv uddannelse, bedre hjælp til jobsøgning og mere individuel behandling, ved at lade programmidlerne afhænge af resultaterne. indføre skræddersyede uddannelsesprogrammer for de ældre arbejdstagere, de unge, de lavtkvalificerede arbejdstagere og andre svage grupper, i samarbejde med de interesserede parter.

5.

Træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre den offentlige service på områder med stor betydning for erhvervsmiljøet. Fremskynde. i den forbindelse implementeringen af antikorruptionsstrategien i overensstemmelse med de fastsatte mål, og vedtaget loven om offentlige ansatte for at fremme større stabilitet og effektivitet i den offentlige administration, og tage skridt til at behandle spørgsmålet om anonym aktiebesiddelse.

6.

Forbedre de højere uddannelser ved, at der oprettes et gennemsigtigt system for kvalitetsmæssig vurdering af akademiske institutioner, som har forbindelse til institutionernes finansiering.

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/9

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for at sikre en bæredygtig vækst og forbedre konkurrenceevnen.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 27. april 2011 afleverede Tyskland sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2011-2015 og den 7. april 2011 sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Den tyske økonomi var relativt solid, da krisen startede. Sammenbruddet i verdenshandelen resulterede dog i, at eksporten og investeringerne kollapsede i 2009, således at der skete et rekordstort fald i den reale BNP på 4,7 %. Ledigheden har dog efter at være steget en smule været faldende igen siden ultimo 2009. Arbejdsmarkedets omstillingsevne skyldes de gavnlige virkninger, som tidligere reformer, der gjorde det lettere at nedsætte arbejdstiden og at understøtte korttidsarbejde, har haft. Der er sket et kraftigt opsving i økonomien efter recessionen, idet det reale BNP steg med 3,6 % i 2010. Eksporten har i vid udstrækning rettet op på det massive fald, der blev noteret i 2009, og banet vejen for et bredere opsving, hvilket også har været med til at mindske overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Økonomien er blevet endnu mere konkurrencedygtig i forhold til de fleste andre medlemsstater i euroområdet. Efter at det offentlige budget havde været i balance, måtte der i 2009 noteres et underskud på 3 % af BNP, hvilket skyldtes fuldt fungerende automatiske stabilisatorer og diskretionære foranstaltninger for at modvirke den økonomiske afmatning. Det økonomiske opsving var med til at dæmme op for underskuddet i 2010 (3,3 % af BNP) til trods for de omfattende finanspolitiske incitamenter og finansielle markedsstøtteforanstaltninger.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for stabilitetsprogrammet, er forsigtigt for 2011 og plausibelt derefter, også vurderet i forhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes Det reale BNP at stige med 2,3 % i 2011, hvorefter det kun vil stige med 1,8 % i 2012 og med gennemsnitligt 1,5 % i 2013-2015. Ifølge stabilitetsprogrammet er det planen at reducere underskuddet, så det kommer til at ligge under referenceværdien på 3 % af BNP allerede i 2011, hvilket er to år før den frist, Rådet har sat, og at gøre yderligere fremskridt med hensyn til at nå den mellemfristede målsætning, som er et strukturelt budgetunderskud på 0,5 % af BNP, i 2014. Efter den forventede korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud medfører stabilitetsprogrammets planlagte tilpasning mod den mellemfristede målsætning, at underskuddet i 2013 og 2014 falder til under benchmark, som er 0,5 % af BNP. Mens gældskvoten blev trappet op med næsten 10 procentpoint i 2010 (3), forventes den at begynde at falde i 2011 og skulle komme til at ligge på 75,5 % af BNP i 2015, hvilket fortsat er over traktatens referenceværdi. Risiciene for budgetfremskrivningen er i det store og hele afbalancerede for 2011, men resultaterne kan efterfølgende blive svagere end forventet, fordi nogle besparelser måske ikke kan gennemføres som planlagt. Nogle foranstaltninger er stadig til debat (fx energiafgift og afgift på finansielle transaktioner), og andre mangler at blive præciseret (fx effektivitetsforbedringer inden for den offentlige forvaltning). Desuden kan det ikke udelukkes, at der indføres yderligere finansielle markedsstøtteforanstaltninger. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være middelstore.

(9)

Siden der i forbindelse med den nylige reform af sundhedsvæsenet blev indført foranstaltninger til at bremse udgiftsstigninger i 2011 og 2012, vil yderligere foranstaltninger til at effektivisere de offentlige udgifter på sundhedsområdet og til langtidspleje desuden støtte den planlagte konsolideringsstrategi. Samtidig vil fastholdelsen af en overvejende vækstorienteret konsolideringskurs, hvor der er afsat de fornødne udgifter til uddannelse, hjælpe med til at styrke vækstpotentialet på lang sigt.

(10)

Selv om de tyske finanspolitiske regler er blevet betydeligt skærpet med indførelsen af et nyt sæt forfatningsmæssige budgetregler, oprettelsen af stabilitetsrådet (Stabilitätsrat) og indførelsen af alarmsystemet, der skal forhindre alvorlige budgetproblemer, mangler budgetreglerne stadig at blive fuldstændigt gennemført på delstatsplan. En yderligere konsolidering af den dermed forbundne overvågnings- og sanktionsmekanisme vil øge den generelle tillid til de offentlige finanser.

(11)

Krisen har afsløret alvorlige svagheder i banksektoren. Store tab og værdinedskrivninger i forbindelse med internationale investeringer i subprimelån og strukturerede aktiver svækkede nogle bankers kapitalgrundlag og nødvendiggjorde omfattende offentlige indgreb. Krisen har også afsløret svagheder ved nogle delstatsbanker (Landesbanken), der i forvejen led under ineffektive risikoforvaltningsstrukturer og en manglende rentabel forretningsmodel, før krisen indtraf. En yderligere reform af banksektoren, herunder en omstrukturering af delstatsbanker, der har brug for en rentabel og tilstrækkeligt finansieret forretningsmodel, og en skærpelse af de retlige og tilsynsmæssige rammer vil bidrage til at bevare finanssektorens stabilitet og også sikre en mere effektiv allokering af nationalopsparingen som et middel til at understøtte efterspørgslen og investeringerne inden for landets grænser.

(12)

Den tyske økonomis vækstpotentiale og strukturelle konkurrenceevne afhænger i vid udstrækning af en veluddannet, kvalificeret arbejdsstyrke, men der er overhængende fare for mangel på arbejdskraft på grund af den demografiske udvikling. Dette understreger nødvendigheden af, at arbejdskraftpotentialet udnyttes fuldt ud, ved at hindringerne for, at bestemte grupper kan komme ind på arbejdsmarkedet, fjernes (ældre arbejdstagere, kvinder, lavtkvalificerede arbejdstagere og statsborgere fra tredjelande), og ved at den menneskelige kapital videreudvikles. Mindskes skattekilen, der stadig er stor især for de lave og mellemstore indkomster, vil det skabe et større incitament til at arbejde, samtidig med at lønstigningerne i større omfang kan omdannes til højere disponible indkomster og dermed større indenlandsk efterspørgsel. Den marginale indkomstskat for sekundære forsørgere, der er høj på grund af den fælles beskatning af par, virker afskrækkende for udbuddet af arbejdskraft. Den faktor-skatteklasse (Faktorverfahren), der blev introduceret i 2009 tillader, at den individuelle månedlige skattebyrde afspejler den personlige indkomst for hver person., men skattebyrden for det samlede år er fortsat uændret. Virkning af denne reform på arbejdsmarkedet bør overvåges. I den sammenhæng kan yderligere foranstaltninger til at reducere eventuelle hindringer for arbejde være nødvendige. En yderligere forbedring af børnepasningsmulighederne vil især også kunne øge den stadig lille arbejdsstyrke af kvinder, der er på fuld tid. En forøgelse af antallet af personer med kvalifikationer opnået ved erhvervsuddannelse vil desuden kunne forbedre lavtkvalificerede arbejdstageres beskæftigelsesmuligheder.

(13)

Tyskland har for nylig truffet nogle beslutninger, der får vidtrækkende konsekvenser for dets fremtidige energimiks. For at energikonceptet kan gennemføres, skal der ske en fundamental omlægning af energiforsyningen, og det vil påvirke energipriserne og økonomiens konkurrenceevne på mellemlang og lang sigt. Omkostningseffektivitet bør derfor være det vigtigste overordnede princip ved gennemførelsen af energikonceptet baseret på effektivt energiforbrug, omkostningseffektive støtteordninger og fungerende elforsyningsnet til vedvarende energi og konkurrencedygtige energimarkeder.

(14)

Øget konkurrence i servicesektoren vil være med til at øge produktiviteten og støtte den indenlandske efterspørgsel. Mere dynamisk vækst i servicesektoren vil kunne bidrage til at udvide grundlaget for stigende udbud og efterspørgsel i Tyskland. Selv om der i de senere år er sket betydelige fremskridt som følge af gennemførelsen af servicedirektivet, ser der ud til at være mulighed for yderligere at reducere barriererne for virksomhedernes adgang til og udtræden af markedet, især ved at autorisations- og bevillingssystemet forenkles endnu mere, og for at gøre reglerne for udøvelsen af visse liberale tjenesteydelser (f.eks. ingeniører, arkitekter, farmaceuter og advokater) enklere. Begrundelsen for reglerne for visse håndværksfag og hvorvidt disse regler er tilstrækkelige bør undersøges. Hvad angår netværksydelser, kan konkurrencen stadig forbedres i særdeleshed i jernbanesektoren. En styrkelse af forbundsnetagenturets (Bundesnetzagentur) tilsynsførende rolle og adgang for konkurrenter til salgs- og billetinfrastrukturer vil fremme konkurrencen på kort sigt.

(15)

Yderligere reformer for at forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet er nøglen til at sikre en tilstrækkeligt kvalificeret arbejdsstyrke, også når man tager den demografiske udvikling i betragtning. Der forventes især knaphed på arbejdstagere med mellemlang og lang uddannelse, navnlig inden for matematik, videnskab og teknologi. De unges uddannelsesniveau i Tyskland ligger under EU-gennemsnittet, både når det gælder afsluttet uddannelse på gymnasieniveau og afsluttede videregående uddannelser. Udvides førskoleundervisnings- og heldagsskoletilbuddene, og lettes overgangen mellem forskellige strenge i skolesystemet, kan det give bedre uddannelsesresultater.

(16)

Tyskland har givet en række tilsagn under europluspagten. Finanspolitisk går tilsagnene på, at det uforholdsmæssigt store underskud skal nedbringes allerede i 2011, og at de mål, der er opstillet ifølge de nationale budgetregler, skal nås tidligst muligt i 2011-2012. Foranstaltningerne til at styrke den finansielle stabilitet omfatter effektiv regulering af og tilsyn med kapitalmarkedet. Beskæftigelsesforanstaltningerne er koncentreret om erhvervsfrekvensen (reform af aktive arbejdsmarkedsinstrumenter, bedre integrering af personer med liberale erhverv og kvalifikationer opnået i andre lande og bedre integrering af indvandrere) og uddannelse (grundlæggende uddannelsespagt). Konkurrenceforanstaltningerne er koncentreret om netværksindustrierne, energi- og servicesektoren (dvs. markedstransparensagentur for elektricitets- og gassektoren, et program for »eltrafik« og flere midler til transportinfrastruktur) og om uddannelse (dvs. initiativ vedrørende fremragende resultater for at fremme videregående uddannelsesinstitutioner og finansiering af universitetspagten). Disse tilsagn henviser til de fire områder i pagten. De afspejler i vid udstrækning den bredere reformdagsorden i stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Flere politikområder er dog ikke omfattet af de tilsagn, der er afgivet under pagten (f.eks. omstrukturering af delstatsbankerne eller skattekilen på arbejde) eller berøres kun perifert (adgang til større konkurrence i servicesektoren og netværksindustrierne). Tilsagnene i europluspagten er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(17)

Kommissionen har vurderet Tysklands stabilitetsprogram og nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tyskland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. På den baggrund mener Kommissionen, at den tyske budgetstrategi bør gennemføres som planlagt. En fyldestgørende strukturel tilpasningsindsats i retning af den mellemfristede målsætning bør også sikres derefter, samtidig med at der holdes en vækstvenlig konsolideringskurs. I 2011-2012 bør der desuden træffes foranstaltninger til at sikre stabiliteten i det finansielle system (f.eks. ved en omstrukturering af delstatsbankerne), til at styrke de indenlandske vækstkilder ved at øge erhvervsfrekvensen, ved at skattekilen i forbindelse med arbejde mindskes, til at adgangen til uddannelse og kvaliteten heraf forbedres, og til at der gives mulighed for større konkurrence inden for servicesektoren, handel og liberale erhverv og netværksindustrierne.

(18)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 2. december 2009 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Tysklands stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (4) afspejles især i henstilling 1) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Tysklands nationale reformprogram,

1.

Gennemføre budgetstrategien for 2012 og følgende år som planlagt, for derved at bringe den høje offentlige gældskvote på en nedadgående kurs i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Sikre en fyldestgørende strukturel tilpasningsindsats i retning af den mellemfristede målsætning derefter. Gennemføre budgetreglerne endeligt på delstatsplan og styrke den tilsvarende overvågnings- og sanktionsmekanisme yderligere. Holde en vækstvenlig konsolideringskurs, især ved at der afsættes passende midler til uddannelse, og ved at de offentlige udgifter på sundhedsområdet og til langtidspleje effektiviseres.

2.

Sætte ind over for de strukturelle svagheder i finanssektoren, især ved at delstatsbanker, som har brug for en tilstrækkeligt finansieret og rentabel forretningsmodel, omstruktureres.

3.

Øge erhvervsfrekvensen ved at der skabes mere lige adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet, og ved at der tages yderligere skridt til at reducere den store skattekile på en budgetneutral måde og forbedre incitamenterne til at arbejde for personer med udsigt til lav indkomst. Øge antallet af daginstitutioner og heldagsskoler og overvåge virkningerne af de nylige reformforanstaltninger til at reducere de skattemæssige regler, der får sekundære forsørgere til at afholde sig fra at arbejde og træffe yderligere foranstaltninger i tilfælde af at hindringer fortsat består.

4.

Afskaffe ubegrundede restriktioner, der gælder for liberale tjenesteydelser og for visse håndværksfagene. For at øge konkurrencen i netværksindustrierne bør forbundsnetagenturets tilsynsrolle styrkes i jernbanesektoren, og i forbindelse med det bebudede nationale energikoncept bør der fokuseres på at gøre loven om vedvarende energi mere omkostningseffektiv på lang sigt, at sikre, at energiproduktionen og -transmissionen bliver gjort reelt uafhængige af hinanden, og at forbedre de grænseoverskridende samkøringslinjer.

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/13

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for at sikre en holdbar vækst og forbedre konkurrenceevnen.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 29. april 2011 afleverede Nederlandene sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet, der dækker perioden 2011-2015, og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Trods tidligere solide resultater led den meget åbne nederlandske økonomi i betydelig grad, efterhånden som krisen udfoldede sig: det reale BNP faldt med næsten 4 % i 2009. Genopretningen tog sin begyndelse i anden halvdel af 2009 anført af en stigning i den udenlandske efterspørgsel og tog til i styrke i første halvdel af 2010, hvilket resulterede i en BNP-vækst på 1,8 %. Krisen fik relativt begrænsede konsekvenser for arbejdsmarkedet. Ledigheden forventes gradvist at aftage over de kommende to år fra 4,5 % i 2010 til 4 % i 2012. Krisen påvirkede i høj grad de nederlandske offentlige finanser, og det offentlige underskud steg til 5,5 % af BNP i 2009 og 5,4 % i 2010. Den statslige indsats for at støtte de finansielle institutioner og stabilisere finansmarkederne førte til en stigning i den offentlige gældskvote med 15 procentpoint af BNP, og gældskvoten nåede 60,8 % af BNP i 2009.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetfremskrivninger, som fremlægges i stabilitetsprogrammet, er plausibelt. Stabilitetsprogrammet bygger på lidt mere forsigtige fremskrivninger for væksten i 2011 og 2012 end Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011. Ifølge stabilitetsprogrammet planlægges det at reducere det offentlige underskud til mindre end referenceværdien på 3 % i 2012, dvs. et år tidligere end henstillet under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Ud fra tallene i stabilitetsprogrammet vil den mellemfristede målsætning, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP, næsten blive nået ved stabilitetsprogramperiodens udløb, idet Kommissionens beregning af den strukturelle saldo når frem til -0,8 % af BNP i 2015. Budgetstrategien underbygges til fulde af tilstrækkeligt specificerede foranstaltninger frem til 2015, skønt gennemførelsen af disse er behæftet med visse risici navnlig vedrørende evnen til at udligne budgetoverskridelser inden for sundhedsplejen og føre tilsyn med lokale myndigheders udgifter. Den årlige finanspolitiske indsats ligger på 0,75 % af BNP i perioden 2011-2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I årene efter fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud (2014 og 2015) forbedres den genberegnede strukturelle saldo med 0,25 % i 2014 og 0,5 % i 2015; derved når man ikke helt op på den påkrævede forbedring på 0,5 % af den strukturelle saldo, før den mellemfristede målsætning nås.

(9)

Den budgetkonsolidering, som er planlagt og gennemført af de nederlandske myndigheder, hviler i høj grad på strukturelle udgiftsnedskæringer, der beløber sig til ca. 3 % af BNP ved stabilitetsprogramperiodens udløb (2015) sammenholdt med referencescenariet. Den deraf følgende tilpasning forventes at resultere i et fald i det offentlige underskud fra 3,8 % af BNP i 2011 til 2,4 % af BNP i 2012 og i et yderligere fald i årlige etaper på ca. 0,5 % i perioden 2013-2015. Nederlandene er fast besluttet på at nå disse mål. Friholdes vækstfremmende politikområder såsom uddannelse fra budgetnedskæringer, undgås det at hæmme det økonomiske vækstpotentiale, og der bidrages til at opnå en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

(10)

Ud over en konsolidering på kort sigt består en af hovedudfordringerne i at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, hvilket vanskeliggøres af den kraftige stigning i aldersrelaterede udgifter. Aldringens langsigtede omkostninger ligger klart over EU-gennemsnittet, navnlig hvad angår langtidspleje og pension. Den forventede stigning i udgifterne til langtidspleje er den største i Europa, hvilket fremgår af Kommissionens rapport om befolkningsaldringen 2009. Dette skyldes frem for alt, at der allerede findes et omfattende formelt langtidsplejesystem (f.eks. langfristede offentlige forsikringer til dækning af personlig pleje, sygepleje, bistand, behandling og institutionsophold), samtidig med at uformel pleje spiller en mere begrænset rolle i Nederlandene. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje. Ud over sine konsolideringsplaner, har den nederlandske regering forelagt parlamentet foranstaltninger, der vil støtte den langsigtede holdbarhed, herunder en forhøjelse i den lovbestemte pensionsalder, som endnu ikke er vedtaget.

(11)

Nederlandenes arbejdsmarked er kendetegnet ved en relativt høj erhvervsfrekvens, en høj arbejdsproduktivitet pr. arbejdet time og lav ledighed. Hovedudfordringen for arbejdsmarkedet vil bestå i at forbedre udnyttelsen af det uudnyttede arbejdskraftpotentiale, især med henblik på at kompensere for det forventede fald i den erhvervsaktive del af befolkningen som følge af aldringen. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. år er det laveste i EU, hvilket bekræftes af de nyeste disponible data. Det lave antal arbejdstimer følger af den meget høje andel af befolkningen, der arbejder på deltid, navnlig kvinder, hvilket afspejler dels personlige præferencer, men også finansielle faktorer, som begrænser incitamenterne til at komme ind på arbejdsmarkedet eller forøge antallet af arbejdstimer. Pt. er en af de væsentligste hindringer for, at den part, der ikke tjener husholdningens hovedindkomst, kommer ind på arbejdsmarkedet eller forøger sine arbejdstimer i Nederlandene, den høje marginalskat på indtægt nr. 2, hvilket i nogle tilfælde kan overstige 80 %, bl.a. som følge af det generelle skattefradrag og nedsættelse af indkomstafhængige ydelser som f.eks. børnetilskuddet.

(12)

Gennemførelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker har tilsyneladende ikke frembragt positive resultater for en voksende og uensartet gruppe af delvist uarbejdsdygtige og langtidsledige, som må imødese en stigende risiko for strukturel arbejdsløshed. Tredjelandsborgere oplever særlige vanskeligheder, som forstærker de vedholdende beskæftigelses- og arbejdsløshedsskel.

(13)

Det er lykkedes det nederlandske forsknings- og innovationssystem at fastholde sin innovative kapacitet, men den private sektors lave andel af investeringerne i forskning og udvikling vil kunne skade den fremtidige økonomiske vækst og den nederlandske økonomis konkurrenceevne. Regeringen tilsigter at skabe et attraktivt klima for forsknings- og innovationsintensive virksomheder, herunder udefra kommende virksomheder, i form af skattemæssige incitamenter, råderum for iværksættere og fremragende forskningskvalitet. Behovet for budgetmæssig konsolidering i indeværende år indebærer, at nogle virksomhedssubsidier muligvis ikke videreføres, og andre strømlines og målrettes mod de økonomisk set mest interessante områder, samtidig med at de omlægges til mere generiske skattemæssige tiltag.

(14)

Erhvervsmiljøet påvirkes negativt af overbelastningen på vej- og jernbanenettet. Denne overbelastning er en af de højeste i EU. En relativt ineffektiv transportinfrastruktur påvirker i den forbindelse arbejdskraftens mobilitet og derigennem en potentiel produktivitetstilvækst negativt. Arbejdstagere må affinde sig med lange afstande mellem bolig og arbejdsplads, ustadige rejsetider og høje omkostninger som følge af overbelastningen. Disse omkostninger forventes at stige yderligere frem til 2020, medmindre politikkerne ændres. En mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen (f.eks. med vejbenyttelsesafgifter) ville bidrage til at øge arbejdskraftens mobilitet og produktivitet og derigennem føre til potentiel vækst.

(15)

Den 4. april 2011 bebudede Nederlandene en række tilsagn angående europluspagten. Disse omfatter tiltag til at fremme konkurrenceevnen (der indføres en ny erhvervspolitik, som bygger på mere generiske skattelettelser, og den administrative byrde mindskes) og beskæftigelsen (socialsikringens aktiveringsaspekt styrkes, og afhængigheden af arbejdsløshedsunderstøttelse mindskes), således at der bidrages yderligere til holdbarheden i de offentlige finanser (idet stabilitets- og vækstpagten knæsættes i national lovgivning), og den finansielle stabilitet styrkes (flere beføjelser til tilsynsførende institutioner). Disse tilsagn berører alle pagtens områder. De repræsenterer en videreførelse af en bredere reformdagsorden, der er skitseret i stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Imidlertid er tidsplanen og gennemførelsesforanstaltningerne for disse tilsagn ikke tilstrækkeligt belyst. Tilsagnene er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(16)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionen er af den opfattelse, at den fuldt specificerede nederlandske budgetkonsolideringsstrategi bør gennemføres som planlagt, samtidig med at udgiftsniveauet fastholdes på de områder, som på lang sigt frembyder det største vækstpotentiale. Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, navnlig på områderne pension og langtidspleje, styrke erhvervsfrekvensen og integrationen på arbejdsmarkedet og tage fat på de problemer, der opstår som følge af overbelastningen af transportsektoren.

(17)

På baggrund af denne vurdering og under hensyn til Rådets henstilling af 2. december 2009 i henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet gennemgået Nederlandenes opdatering af stabilitetsprogrammet, og dets udtalelse (3) afspejles bl.a. i henstilling 1) og 2) nedenfor. Under hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Nederlandenes nationale reformprogram —

1.

Gennemføre budgetstrategien for 2012 i overensstemmelse med Rådets henstillinger om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, og derved bringe den høje offentlige gældskvote på nedadgående kurs. Derefter gøre fremskridt mod den mellemfristede målsætning i overensstemmelse med vækst og stabilitetspagtens krav, samtidig med at de overordnede krav til udgiftslofter og konsolidering overholdes, for at sikre at konsolideringen er holdbar og vækstfremmende, idet udgifter på områder af direkte relevans for væksten såsom forskning og innovation, uddannelse og efteruddannelse friholdes.

2.

Træffe foranstaltninger for at forhøje den lovbestemte pensionsalder ved at knytte den til den forventede levetid og underbygge disse foranstaltninger med andre foranstaltninger for at øge den reelle alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Opstille en gennemarbejdet plan med henblik på at reformere langtidspleje, så der tages højde for den aldrende befolkning.

3.

Styrke erhvervsfrekvensen ved at mindske fiskale hindringer for, at den part, der ikke tjener husholdningens hovedindkomst, arbejder, og ved at opstille foranstaltninger for at støtte de mest sårbare grupper og hjælpe dem med på ny at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

4.

Fremme innovation, private F&U-investeringer og tættere forbindelser mellem forskning og erhvervslivet med egnede incitamenter inden for rammerne af den nye erhvervspolitik (»Naar de top«).

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/16

1)

Afstanden mellem Stoneyhill-anlægget og det nærmeste punkt på en anden medlemsstats område, i dette tilfælde Irland, er 398 km.

2)

Descaling-anlægget vil ikke have nogen tilladelse til at udlede flydende og luftformigt radioaktivt affald. Under normal drift vil det ikke udlede flydende radioaktivt affald. Naturligt forekommende radioaktiv gas (radon) vil imidlertid sive ud fra descaling-anlægget, og der vil ske meget små udslip af radioaktive aerosoler; det er ikke sandsynligt, at dette vil påvirke befolkningens sundhed i en anden medlemsstat.

3)

I bortskaffelsesanlæggets driftsperiode:

4)

Efter bortskaffelsesanlæggets driftsperiode:

De påtænkte foranstaltninger for endelig nedlukning af bortskaffelsesanlægget som beskrevet i de almindelige oplysninger giver anledning til at tro, at konklusionerne i punkt 2 vil forblive gyldige på lang sigt.

5)

I tilfælde af uforudsete radioaktive udslip som følge af ulykker af den type og størrelse, som behandles i de almindelige oplysninger, vil de doser, som befolkningen i en anden medlemsstat vil kunne blive udsat for, ikke være af sundhedsmæssig betydning.

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/18

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6175. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/18

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6191. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/19

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

DG K Coordination Unit (10 HN 43)

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/20

Council of the European Union

(att.: CP 931 designations)

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/21

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/22

—

til bedre at løse udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, klimaforandringer, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og en harmonisk regional udvikling

—

til at bistå landbruget med bedre at tackle følgerne af den økonomiske krise og de stadig mere volatile priser på landbrugsprodukter

—

til at bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som defineret i Europa 2020-strategien.

—

på nationalt plan ved at forene forskellige partnere omkring et større fælles projekt

—

på europæisk plan ved at inddrage det størst mulige antal medlemsstater for dermed at forstærke effekten.

—

forbedre kendskabet til den fælles landbrugspolitik, dens historie og udvikling samt perspektiverne for den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af forslagene til reform, både i det pågældende land og på europæisk plan

—

stimulere størst mulig offentlig interesse, især i byområderne, for den rolle, som landbruget og landdistrikternes udvikling spiller for vores samfund, ved at fremhæve landbrugeres mange roller.

—

produktion og distribution af innovativt og originalt multimediemateriale og/eller audiovisuelt materiale (radio- og/eller tv-programmer (4) af typen »reality shows«, debatudsendelser, klip osv.) (5)

—

offentlige plakatkampagner på stærkt frekventerede steder (undergrundsstationer, togstationer osv.)

—

arrangementer af typen »landbruget kommer til byen«

—

mediebegivenheder

—

konferencer, seminarer og workshopper, der er målrettet mod specifikke grupper.

1)

den omfatter en formidlingsplan, der kan garantere, at oplysningerne når ud til det størst mulige publikum i mindst tre medlemsstater; dette publikum skal repræsentere mindst 5 % af befolkningen i de berørte medlemsstater, og det skal være muligt at føre fyldestgørende ekstern bevis (publikumstal osv.) for de forventede (ex-ante) og faktiske (ex-post) virkninger

2)

den har af bedømmelsesudvalget (»udvalget«) opnået mindst 75 af de 100 mulige point under tildelingskriterierne i bilag III, punkt 2.

—

ansøgningsbrevet med angivelse af den foreslåede informationsforanstaltnings betegnelse og det søgte tilskudsbeløb, underskrevet af ansøgerorganisationens behørigt bemyndigede repræsentant. Bemærk, at det søgte tilskudsbeløb i brevet skal være identisk med det medfinansieringsbeløb fra EU, der er angivet i budgettets indtægtsskema (punkt g + h).

—

ansøgningens skema nr. 1 (oplysninger om ansøgeren), nr. 2 (oplysninger om eventuelle medarrangører), nr. 3 (detaljeret beskrivelse af informationsforanstaltningen). Hvis et spørgsmål ikke er relevant for den foreslåede informationsforanstaltning, angives »ikke relevant« eller forkortelsen »i.r.«. Der vil kun blive taget hensyn til ansøgninger, der indgives ved hjælp af disse skemaer. Også hvis skema nr. 2 er uden relevans, bedes der på skemaets første side angives »i.r.«

—

et budget for den foreslåede informationsforanstaltning (bestående af et detaljeret udgiftsskema og et detaljeret indtægtsskema i balance), korrekt udfyldt, underskrevet og dateret af ansøgerorganisationens behørigt bemyndigede repræsentant

—

alle yderligere dokumenter, som er anført i bilag I (yderligere dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen).

Europa-Kommissionen

Kontor AGRI. K.1

Call for proposals 2011/C /…

Att. Angela Filote

L130 4/148A

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/36

1.

Den 11. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved investeringsfondene, der er tilknyttet KKR & Co. L.P. (»KKR«, USA) og Sorgenia SpA (»Sorgenia«, Italien), der er en del af virksomhedsgruppen, der kontrolleres af Cofide, gennem opkøb af aktier erhverver indirekte fælles kontrol over Sorgenia France SA (»Sorgenia France«, Frankrig), der for øjeblikket kontrolleres alene af Sorgenia, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6299 — KKR/Sorgenia/Sorgenia France sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/37

1.

Den 8. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved RREEF Pan-European Infrastructure Fund II, LP (»RREEF«), der i sidste instans kontrolleres af Deutsche Bank AG (»Deutsche Bank«, Tyskland), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Arenales Solar PS, S.L. (»Arenales«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). Arenales kontrolleres i øjeblikket i fællesskab af Solar Millenium AG (»SMAG«, Tyskland) og OHL Industrial, S.L., der indgår i koncernen Villar Mir (»OHL/Villar«, Spanien).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6238 — RREEF/SMAG/OHL — Arenales sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: