ISSN 1725-2393

doi:10.3000/17252393.C_2011.175.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 175

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

54. årgang
15. juni 2011


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2011/C 175/01

Rådets konklusioner om kulturens bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien

1

2011/C 175/02

Rådets konklusioner om informationstjenester vedrørende mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere

5

2011/C 175/03

Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden

8

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

15.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/1


Rådets konklusioner om kulturens bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien

2011/C 175/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER HENSYN TIL

Det Europæiske Råds vedtagelse den 17. juni 2010 af Europa 2020-strategien for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (1)

den politiske baggrund, jf. bilaget til disse konklusioner,

SOM MINDER OM

Rådets henstilling af 13. juli 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2), der i sin retningslinje 4 understreger de kulturelle og kreative industriers (KKI'ers) store økonomiske potentiale samt deres rolle i forbindelse med fremme af innovation

Rådets konklusioner om gensidig inspiration mellem Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer »En digital dagsorden for Europa« og »Innovation i EU« (3), der fremhæver betydningen af kulturelt og kreativt onlineindhold og understreger behovet for at øge digitaliseringen og formidlingen af den europæiske kulturarv, bl.a. via det digitale biblioteksprojekt Europeana

Rådets konklusioner om Europa 2020-flagskibsinitiativet »Innovation i EU: Anvendelse af innovation til at fremskynde Europas omstilling i en hurtigt skiftende verden« (4), der anerkender, at kultursektoren og den kreative sektor udgør en vigtig kilde til teknologisk og ikke-teknologisk innovation, og at dette potentiale bør frigøres fuldt ud

Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om en analyse af den høring, der er iværksat med grønbogen om »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale« (5), der understreger, at et overvældende flertal af deltagerne opfordrede til, at KKI'erne får en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer,

SOM UDTRYKKER TILFREDSHED MED

de integrerede retningslinjer for gennemførelsen af Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING

kulturen kan yde et betydeligt og multidimensionalt bidrag til de foranstaltninger, der foreslås i de integrerede retningslinjer og flagskibsinitiativer for Europa 2020 med henblik på at gøre EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi

for at levere dette bidrag er der i Rådets arbejdsplan på kulturområdet for 2011-2014 (6) identificeret seks prioriteter for et forstærket samarbejde

der er akut behov for et samarbejde mellem alle relevante sektorer og en målrettet tilgang på alle politiske niveauer, som er nøglen til at kunne udnytte dette bidrag

det er vigtigt, at styringsstrukturerne for Europa 2020-strategien er i stand til at tage hensyn til input fra den kulturelle og den kreative sektor,

SOM UNDERSTREGER

1.   Kulturens bidrag til intelligent vækst

KKI'erne er en væsentlig kilde til beskæftigelsespotentiale. I det seneste årti er den samlede beskæftigelse inden for KKI'erne steget tre gange så meget som væksten i beskæftigelsen i EU's økonomier som helhed (7). De er også en drivkraft for kreativitet og ikke-teknologisk innovation i hele økonomien, idet de leverer konkurrencedygtige tjenesteydelser og varer af høj kvalitet. Endelig kan kultur gennem relevante forbindelser til undervisning yde et effektivt bidrag til uddannelse af en veluddannet og smidig arbejdsstyrke og dermed supplere de økonomiske resultater.

2.   Kulturens bidrag til bæredygtig vækst

Kultur kan bidrage til bæredygtig vækst ved at fremme grønnere mobilitet og anvendelse af bæredygtige spydspidsteknologier, herunder digitalisering, så der sikres onlineadgang til det kulturelle indhold. Kunstnere og den kulturelle sektor som helhed kan spille en afgørende rolle med hensyn til at ændre folks holdninger til miljøet.

3.   Kulturens bidrag til inklusiv vækst

Kultur kan bidrage til inklusiv vækst ved at fremme interkulturel dialog med fuld respekt for kulturel mangfoldighed. Kulturaktiviteter og -programmer kan forstærke den sociale samhørighed og udviklingen af fællesskab samt gøre det muligt for enkeltpersoner eller et fællesskab at engagere sig fuldt ud i det sociale, kulturelle og økonomiske liv,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

at tage hensyn til kulturens tværgående karakter, når de udformer relevante politikker samt nationale reformprogrammer med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien og udveksle god praksis med hensyn til værktøjer og metoder til at måle kulturens bidrag til at nå disse mål

at forstærke synergierne og fremme partnerskaber mellem uddannelse, kultur, forskningsinstitutioner og erhvervslivet nationalt, regionalt og lokalt med særlig fokus på talentpleje og de færdigheder og kompetencer, som er nødvendige for kreative aktiviteter

at gøre brug af EU's finansielle instrumenter— især strukturfondene — til at anerkende kulturens og KKI'ernes potentiale som drivkræfter for udvikling i regioner og byer, og, hvor det er relevant, integrere dem i strategierne for intelligent specialisering (8)

med henblik på at fremme bæredygtig udvikling at fremme bæredygtige og grønne teknologier i forbindelse med produktion og distribution af kulturgoder og kulturelle tjenesteydelser og at støtte kunstnere og den kulturelle sektor i bevidstgørelsen om spørgsmål om bæredygtig udvikling gennem bl.a. ikke-formelle og uformelle uddannelsesaktiviteter

at undersøge såvel den materielle som den immaterielle kulturarvs rolle i udviklingen af fællesskab og med hensyn til fremme af aktivt medborgerskab samt tage hensyn hertil ved udarbejdelsen af relevante lokale og regionale udviklingsstrategier

at imødekomme uddannelsesbehovene og prioriteterne med hensyn til kapacitetsopbygning hos de specialiserede institutioner og fagfolk, der udfører effektivt sociokulturelt arbejde

at overveje, hvilke kapacitetsudviklingsbehov de offentlige kulturelle organisationer har, så de kan sættes i stand til at levere passende tjenesteydelser med særlig fokus på deres sociokulturelle funktioner;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

at overveje, uden at dette berører de forestående forhandlinger om den nye flerårige finansielle ramme, hvordan dens forslag til EU's fremtidige politik og finansieringsinstrumenter fuldt ud kan tage hensyn til kulturens bidrag til målene i Europa 2020-strategien

at fortsætte samarbejdet mellem alle Kommissionens relevante tjenestegrene for at fremhæve kulturens rolle i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien og sørge for, at dette kommer til udtryk i relevante politikker, retningslinjer og styringsordninger;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER

at anvende den statistiske ramme, der er udviklet af ESSnet-kultur med henblik på at udarbejde pålidelige, sammenlignelige og ajourførte oplysninger om kulturens sociale og økonomiske betydning og arbejde med fremtidige prioriteringer på grundlag af anbefalinger fra ESSnet-kultur

at bygge videre på resultaterne i det ovennævnte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene og gribe den mulighed, som den europæiske alliance af kreative industrier giver for at styrke KKI'erne, især SMV'er og mikrovirksomheder, og udforske nye metoder til yderligere at øge deres egen innovationskapacitet samt deres kapacitet til at fremme innovationen i andre sektorer

at fremme digitaliseringen af og adgangen til kulturarven og nutidens kulturelle indhold, herunder audiovisuelle værker, navnlig gennem Europeana, og således også fremme og bevare den kulturelle mangfoldighed og flersprogethed med fuld respekt for ophavsret og beslægtede rettigheder

at fremme bæredygtig kulturturisme som en drivkraft for samhørighed og økonomisk udvikling

at undersøge, hvordan man kan befordre en stærk kulturkomponent inden for livslang læring for at bidrage til udviklingen af nøglekompetencer (9), med henblik på at give input til politikudformningen på dette område.


(1)  EUCO 13/1/10 REV 1.

(2)  EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28.

(3)  16834/10.

(4)  17165/10.

(5)  8224/11 - SEK(2011) 399 endelig.

(6)  EUT C 325 af 2.12.2010, s. 1.

(7)  European Competitiveness Report 2010, SEC(2010) 1276 final.

(8)  Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 om »Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020« — KOM(2010) 553 endelig.

(9)  Nøglekompetencerne er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18.9.2006 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10).


BILAG

I forbindelse med vedtagelsen af disse konklusioner minder Rådet navnlig om følgende:

Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (1)

»Vismandsudvalgets« rapport: »The New Renaissance« (2)

Rådets konklusioner om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation (12. maj 2009) (3)

Rådets konklusioner af 27. november 2009 om fremme af en kreativ generation: udvikling af børns og unges kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur (4)

Rådets konklusioner af 10. maj 2010 om kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling (5)

Rådets konklusioner af 18. november 2010 om kulturens rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (6)

Formandskabets konklusioner ved afslutningen af det uformelle møde mellem kulturministrene (den 31. marts 2010 i Barcelona) (7)

Formandskabets erklæring i forbindelse med det uformelle møde mellem kulturministrene (den 7. oktober 2010 i Bruxelles) (8)

Formandskabets erklæring i forbindelse med det uformelle møde mellem kulturministrene (den 28. marts 2011 i Gödöllő i Ungarn).


(1)  EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.

(2)  http://ec.europa.eu/information_society/activities/digital_libraries/doc/reflection_group/final-report-cdS3.pdf og bilagene hertil http://ec.europa.eu/information_society/activities/digital_libraries/index_en.htm

(3)  8175/1/09 REV 1.

(4)  EUT C 301 af 11.12.2009, s. 9.

(5)  EUT C 135 af 26.5.2010, s. 15.

(6)  EUT C 324 af 1.12.2010, s. 16.

(7)  http://www.eu2010.es/export/sites/presidencia/comun/descargas/Ministerios/en_conclusiones_rim_cultura.pdf

(8)  http://www.culture.be/fileadmin/sites/culture/upload/culture_super_editor/culture_editor/documents/Relations_IntNat/7_octobre_2010_Reunion_informelle_des_Ministres_de_la_Culture_Declaration_de_la_Presidence_EN_final_2_.pdf


15.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/5


Rådets konklusioner om informationstjenester vedrørende mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere

2011/C 175/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER HENSYN TIL:

Kulturprogrammet 2007-2013 (1) og dets specifikke mål om tværnational mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere

Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (2), hvorefter mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere yder et vigtigt bidrag med hensyn til at nå de strategiske mål

Rådets konklusioner af 21. maj 2008 om arbejdsplanen på kulturområdet 2008-2010 (3), navnlig prioritet 1: »Forbedring af betingelserne for kunstneres og andre kulturarbejderes mobilitet«

Rådets konklusioner af 18. november 2010 om arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 (4), navnlig prioritet C: »Kompetencer og mobilitet«

UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed af 20. oktober 2005 (5), som EU og dets mange medlemsstater er part i, hvorfor det har forpligtet sig til at sikre, at kunstnere, kulturarbejdere og borgere verden over kan skabe, producere, formidle og nyde godt af en bred vifte af kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser, herunder deres egne,

SOM HENVISER TIL:

arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om en analyse af den høring, der er iværksat med grønbogen om »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale«, navnlig kapitlet om mobilitet og udbredelse (6), hvori det fremhæves, at mange bidragydere kommenterede de lovgivningsmæssige, retlige og andre spørgsmål, der har betydning for mobilitet, og opfordrede til, at der stilles information om disse spørgsmål til rådighed

Europa-Parlamentets pilotprojekt vedrørende mobilitet for kunstnere til forbedring af grundlaget for kunstneres mobilitet, herunder undersøgelsen om informationssystemer (7)

rapporten fra juni 2010 fra gruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode med hensyn til mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere, navnlig anbefalingerne vedrørende information til kunstnere og kulturarbejdere om mobilitet, herunder retningslinjerne for informationstjenester vedrørende mobilitet (8),

OG SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere i Europa er afgørende for at fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed og den tværkulturelle dialog. Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør fremme dette aktivt

mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere fremmer kreative møder samt produktionen og udvekslingen af kulturelle varer og tjenesteydelser

mobilitet giver en stærkere følelse af at høre til Den Europæiske Union og et mere indgående kendskab til vores fælles kulturer

mobilitet er vigtig for, at det europæiske arbejdsmarked kan fungere i fuldt omfang i overensstemmelse med traktaterne. En mere aktiv og effektiv udnyttelse af det indre markeds muligheder kan skabe nye job og arbejdsmuligheder for kunstnere og kulturarbejdere og dermed fremme beskæftigelsen i kultursektoren og økonomien som helhed

kulturelt og kunstnerisk arbejde udfoldes i stigende grad i internationale sammenhænge, hvor mulighederne for arbejde, turnéer, ophold, samarbejde, samproduktion, karriereudvikling, uddannelse og peerlæring ofte viser sig uden for de nationale grænser

mere og bedre mobilitet kan bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (9)

løsning af administrative og lovgivningsmæssige spørgsmål, der kan skabe hindringer for kunstneres og kulturarbejderes mobilitet, hører sædvanligvis ikke under kulturmyndighedernes kompetenceområde; derfor er det vigtigt med netværksdannelse og samarbejde mellem forskellige tjenester på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan

en af de vigtigste hindringer, som kunstnere og kulturarbejdere nævner, når de vil være mobile inden for EU, er, at det er vanskeligt at få præcise og samlede oplysninger og råd om mobilitetsrelaterede spørgsmål,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

at fremme, at der gennem informationstjenester vedrørende mobilitet gives samlede og præcise oplysninger til kunstnere og kulturarbejdere, som ønsker at blive mobile i EU. De bør i den forbindelse udnytte ekspertisen i den offentlige administration og kultursektorens organisationer bedst muligt. Hvor det er relevant, bør de bygge videre på de eksisterende tjenester for at udbrede oplysningerne i erkendelse af, at disse i nogle tilfælde er den primære kilde til præcise oplysninger.

Informationstjenester vedrørende mobilitet skal i den sammenhæng forstås som tjenester, der giver oplysninger til kunstnere og kulturarbejdere, som ønsker at blive mobile i EU.

Målgruppen for informationstjenesterne vedrørende mobilitet skal forstås som tilrejsende, residerende og udrejsende kunstnere og kulturarbejdere. Samfundet af »kunstnere og kulturarbejdere« omfatter alle med kunstneriske, ledelsesmæssige, logistiske, kommunikationsrelaterede og andre funktioner i kultursektoren og i kunstneriske erhverv, der udøves i andre sektorer (10). Foruden de enkelte kunstnere og kulturarbejdere er der tale om aktører inden for bestemte grupper, ensembler og organisationer. Eftersom en række af de kunstnere, der bor og arbejder i Europa, er tredjelandsstatsborgere, kunne der rettes særlig opmærksomhed mod deres specifikke behov.

I den sammenhæng defineres informationstjenester vedrørende mobilitet ved fælles kvalitetsstandarder, aftalte informationsemner og strategiske partnerskaber.

Kvalitetsstandarderne fastlægger et fælles frivilligt tilsagn fra alle interessenter i (nettet af) informationstjenester vedrørende mobilitet for at sikre brugerne information af høj kvalitet.

Det er planen, at det fælles minimumsinformationsindhold, der stilles til rådighed, skal bestå af emner, der omfatter lovgivningsmæssige, administrative og andre spørgsmål i forbindelse med mobilitet som f.eks. social sikring, beskatning, intellektuelle ejendomsrettigheder, visum og arbejdstilladelse, forsikring og told samt anerkendelse af faglige kvalifikationer. Derudover kan der også stilles information om finansierings- og uddannelsesmuligheder til rådighed.

Det er nødvendigt med strategiske partnerskaber for at sikre informationskvaliteten på ovennævnte områder. De berørte organer kan bl.a. omfatte EU, nationale og regionale myndigheder, kulturinstitutioner, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og uddannelsesinstitutioner,

FØLGENDE BØR GÆLDE FOR AT FREMME, AT INFORMATIONSTJENESTERNE FOR KUNSTNERE OG KULTURARBEJDERE FUNGERER SÅ EFFEKTIVT OG VIRKNINGSFULDT SOM MULIGT:

peerlæring og uddannelsesmuligheder for informationsformidlere bør fremmes for at skabe god forståelse af kunstneres og kulturarbejderes arbejds- og levevilkår og opbygge viden om relevante nationale bestemmelser og procedurer i medlemsstaterne og på EU-plan. Dette vil medvirke til at sikre, at informationsformidlerne i fuldt omfang kan vise brugerne vej til information om de regler og bestemmelser, procedurer, rettigheder og pligter, der findes nationalt og i EU

det er nødvendigt med netværksdannelse mellem informationsformidlere, så formidlerne i de forskellige medlemsstater kan komme i forbindelse med hinanden for at bistå deres hjemlige kunstnere og kulturarbejdere med at få de oplysninger, de søger om love og vilkår i bestemmelsesmedlemsstaterne. Netværksdannelse giver også mulighed for kapacitetsopbygning og peerlæring. Hvis ordningen skal blive velfungerende, er det afgørende, at informationsformidlerne i samtlige medlemsstater inddrages

der bør indsamles basisdata om anvendelsen af informationstjenesterne vedrørende mobilitet for at forbedre kvaliteten af disse tjenester og gøre dem mere tilgængelige. Tilbagevendende og strukturelle spørgsmål i forbindelse med bestemmelserne og deres anvendelse bør indberettes til de kompetente nationale forvaltninger og til de relevante tjenestegrene i Kommissionen for at forbedre vilkårene for mobilitet på længere sigt,

KOMMISSIONEN OPFORDRES DERFOR TIL:

at nedsætte en ekspertgruppe, jf. arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014, som skal komme med forslag til fælles indhold og kvalitetsstandarder for informations- og rådgivningstjenesterne til kunstnere og kulturarbejdere, som ønsker at blive mobile i EU. Gruppen skal fastlægge de konkrete emner og de indholdsmæssige retningslinjer for informationstjenesterne vedrørende mobilitet, herunder oplysninger til tredjelandsstatsborgere. Rapporten fra juni 2010 fra gruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode med hensyn til mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere, herunder retningslinjerne for informationstjenester vedrørende mobilitet, vil skulle danne grundlag for overvejelserne i ekspertgruppens arbejde

uden at det foregriber drøftelserne om den fremtidige flerårige finansielle ramme, ved udarbejdelsen af sine forslag til fremtidige programmer at undersøge mulighederne for finansiel støtte til informationstjenester rettet mod kunstnere og kulturarbejdere, som ønsker at blive mobile

at formidle information om mobilitet via EU's platforme (11) og rette forespørgsler til specialiserede tjenester i medlemsstaterne eller i kultursektoren, som kan give samlede og præcise oplysninger og bistand til kunstnere og kulturarbejdere vedrørende mobilitet,

MEDLEMSSTATERNE OPFORDRES TIL:

på grundlag af bl.a. ovennævnte ekspertgruppes forslag at vedtage fælles minimumsindhold og kvalitetsstandarder ved indførelse eller videreudvikling af informationstjenester vedrørende mobilitet til kunstnere og kulturarbejdere og, hvor det er nødvendigt, afhjælpe manglerne ved de eksisterende nationale informationstjenester

på grundlag af nationale strukturer og traditioner at sikre, at informationstjenesterne vedrørende mobilitet er neutrale og så omkostningseffektive, fleksible og brugerorienterede som muligt

at fastlægge redskaber til offentlig formidling af information vedrørende mobilitet til kunstnere og kulturarbejdere og, hvor det er relevant, gøre brug af de eksisterende tjenester

at gøre deres nationale information, som er relevant for kunstneres og kulturmedarbejderes mobilitet, tilgængelig på et flersproget websted, hvis det er muligt. Der bør tilskyndes til oversættelse, herunder maskinoversættelse, for at fremme flersprogethed, gøre information let tilgængelig og lette projekter vedrørende mobilitet,

MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN OPFORDRES TIL:

at arbejde tæt sammen om at fremme netværksdannelse mellem informationstjenester vedrørende mobilitet på europæisk plan og derved bedre informere kunstnere og kulturarbejdere, som ønsker at blive mobile i EU, og bygge videre på eksisterende informations- og rådgivningspartnerskaber, herunder partnerskaberne med kultursektoren, og videreudvikle dem, når det er relevant

at overvåge leveringen af informationstjenesterne vedrørende mobilitet for at forbedre kvaliteten af disse tjenester og gøre dem mere tilgængelige.


(1)  EUT L 372 af 27.12.2006, s. 1.

(2)  EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.

(3)  EUT C 143 af 10.6.2008, s. 9.

(4)  EUT C 325 af 2.12.2010, s. 1.

(5)  Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15). Konventionen indeholder foranstaltninger, som er relevante for mobilitet og kulturel udveksling.

(6)  SEK(2011) 399 endelig.

(7)  »Information systems to support the mobility of artists and other professionals in the culture field: a feasibility study«, ECOTEC, 2009 — http://ec.europa.eu/culture/key-documents/doc2039_en.htm

(8)  http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/doc1569_en.htm

(9)  KOM(2010) 2020 endelig.

(10)  Den bredere gruppe af kulturarbejdere omfatter f.eks. museumsinspektører, ledelse og personale ved kulturinstitutioner, teknikere, scenearbejdere, ikt-eksperter, kommunikationsspecialister osv.

(11)  Dit Europa (http://ec.europa.eu/youreurope/); Eures (Europæisk Portal for Jobmobilitet, http://ec.europa.eu/eures).


15.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/8


Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden

2011/C 175/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL:

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. november 2006, om effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (1)

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede: en dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet (2)

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (3)

Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund (4)

Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (5),

SOM MINDER OM:

at forbedring af effektiviteten og ligheden i uddannelsessystemerne på alle niveauer — fra den tidlige barndom til voksenalderen — spiller en grundlæggende rolle for at nå Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (6),

SOM GENTAGER:

at mens det fortsat er de enkelte medlemsstater, der har ansvaret for tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelsessystemerne, kan samarbejde på europæisk plan gennem den åbne koordinationsmetode sammen med effektiv anvendelse af EU's programmer bidrage til udviklingen af kvalitetsuddannelse ved at støtte og supplere nationale foranstaltninger og bistå medlemsstaterne med at tage de fælles udfordringer op,

OG SOM PÅ BAGGRUND AF:

formandskabets konference »Topkvalitet og lighed inden for førskolepædagogik« (Excellence and Equity in Early Childhood Education and Care), der fandt sted den 21.-22. februar 2011 i Budapest, og som fremhævede, at det er nødvendigt at kombinere den kvantitative og den kvalitative dimension af førskolepædagogik, samt meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget En EU-dagsorden for børns rettigheder  (7),

NOTERER SIG meddelelsen fra Kommissionen Førskoleundervisning og børnepasningsordninger: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden  (8);

ANERKENDER FØLGENDE:

1.

Førskolepædagogik (9) af høj kvalitet giver en lang række fordele på kort og lang sigt for både den enkelte og samfundet som helhed. Førskolepædagogik supplerer familiens centrale rolle og skaber det nødvendige grundlag for sprogtilegnelse, vellykket livslang læring, social integration, personlig udvikling og beskæftigelsesegnethed. Hvis der lægges et solidt grundlag i løbet af barnets formative år, bliver senere indlæring mere effektiv, og det er mere sandsynligt, at den fortsætter hele livet, hvilket øger ligheden i uddannelsesresultaterne og mindsker samfundets omkostninger i form af tabt talent og offentlige udgifter til socialforsorg, sundhed og endog retspleje.

2.

Førskolepædagogik af høj kvalitet er gavnlig for alle børn, men især for børn med en svag socioøkonomisk baggrund, med indvandrer- eller romabaggrund eller med særlige uddannelsesbehov, herunder handicaps. Førskolepædagogik kan ved at bidrage til at udligne forskellen i præstationer og støtte den erkendelsesmæssige, sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling hjælpe med at bryde den onde cirkel af at være dårligt stillet og mangle engagement, der ofte fører til skolefrafald og overførsel af fattigdom mellem generationerne.

3.

På denne måde kan lige muligheder for adgang til førskolepædagogik af høj kvalitet for alle yde et stærkt bidrag til, at Europa 2020-strategien bliver vellykket, navnlig ved at to af EU's overordnede mål nås: at nedbringe skolefrafaldet til under 10 % og at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risikoen for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse.

4.

Eftersom førskolepædagogik endvidere giver mulighed for at opdage indlæringsvanskeligheder på et tidligt tidspunkt og for at gribe ind, kan den bidrage til at fastlægge, hvilke småbørn der har særlige uddannelsesbehov, og så vidt muligt lette integrationen af dem i almindelige skoler.

5.

Selv om medlemsstaterne samlet set har gjort gode fremskridt i de senere år med hensyn til at forbedre tilgængeligheden af førskolepædagogik, er der behov for en yderligere indsats for at nå det mål om en deltagelse på 95 %, der er fastsat i »ET 2020«-strategirammen (10), og navnlig for at sikre større adgang for socialt dårligt stillede børn.

6.

At førskolepædagogikken er af høj kvalitet, er lige så vigtigt som at sikre, at den er tilgængelig og økonomisk overkommelig, og opmærksomheden bør i høj grad rettes mod spørgsmål som f.eks. miljø og infrastruktur, personale, programmer, ledelse og kvalitetssikring.

7.

Det er nødvendigt med en systemisk og mere integreret tilgang til førskolepædagogik på lokalt, regionalt og nationalt plan, som inddrager alle de relevante interessenter — herunder familier — sammen med et tæt samarbejde på tværs af de forskellige politiksektorer, såsom uddannelse, kultur, sociale anliggender, beskæftigelse, sundhed og retsvæsenet.

8.

Det er vigtigt, at andelen af mænd inden for forskolepædagogik øges for at skabe en holdningsændring og vise, at det ikke kun er kvinder, der kan varetage undervisning og pasning. Det er positivt for børn at have rollemodeller af begge køn, og det kan bidrage til at gøre op med kønsstereotype opfattelser. En arbejdsplads med personale af begge køn bidrager til at udvide børns erfaringer og kan ligeledes bidrage til at mindske kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

9.

Førskolepædagogik modtager generelt mindre opmærksomhed end alle andre uddannelsesniveauer, selv om det er dokumenteret, at effektiv investering i førskolepædagogik af høj kvalitet har langt større virkning end at gribe ind senere og giver et betydeligt udbytte livet igennem, især for de dårligt stillede.

10.

Der er blevet udført eller indsamlet forholdsvis lidt forskning vedrørende småbørnsundervisning på EU-plan, som kan bidrage til udviklingen og gennemførelsen af førskolepædagogikpolitikker i medlemsstaterne. Det er nødvendigt at formidle de eksisterende forskningsresultater bedre og supplere dette med mere omfattende forskning vedrørende tilgængeligheden af førskolepædagogik og dens indvirkning i medlemsstaterne, idet der tages hensyn til den kulturelle mangfoldighed og opstilles eksempler på god praksis og gode erfaringer,

ER ENIGT OM:

at foranstaltninger til at tackle den dobbelte udfordring, der ligger i at give lige muligheder for adgang til førskolepædagogik for alle og samtidig hæve kvaliteten af den, kan omfatte følgende:

1.

at sikre lige adgang til inklusiv førskolepædagogik af høj kvalitet, især for børn med en svag socioøkonomisk baggrund, med indvandrer- eller romabaggrund eller med særlige uddannelsesbehov, herunder handicaps,

2.

at udforme effektive finansieringsmodeller, herunder målrettet finansiering, som har den rette balance mellem offentlig og privat investering under hensyntagen til nationale og lokale forhold,

3.

at fremme integrerede tilgange på tværs af sektorer til pasnings- og uddannelsesydelser med henblik på at opfylde alle børnenes behov — erkendelsesmæssige, sociale, følelsesmæssige, psykologiske og fysiske — på en helhedsorienteret måde samt at sikre et tæt samarbejde mellem hjemmet og førskolepædagogikken og en problemfri overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer,

4.

at støtte professionaliseringen af førskolepædagogikpersonalet med vægt på udvikling af dets kompetencer, kvalifikationer og arbejdsvilkår og øge den anseelse, der forbindes med erhvervet. Desuden: at udvikle politikker, der har til formål at tiltrække, uddanne og fastholde tilstrækkeligt kvalificeret personale inden for førskolepædagogikken og forbedre kønsbalancen,

5.

at fremme udviklingsmæssigt egnede programmer og læseplaner, som virker fremmende for tilegnelsen af både erkendelsesmæssige og ikke-erkendelsesmæssige færdigheder, og samtidig anerkende betydningen af leg, som også er afgørende for indlæringen i de første år,

6.

at støtte forældrene i rollen som deres børns vigtigste lærere i de første år og tilskynde førskolepædagogiktjenester til at arbejde tæt sammen med forældre, familier og samfundsgrupper for at øge bevidstheden om de muligheder, som førskolepædagogikken tilbyder, og om betydningen af indlæring fra en tidlig alder,

7.

at fremme kvalitetssikring med deltagelse af alle nøgleinteressenter, herunder familier,

8.

at fremme europæisk forskning og indsamling af oplysninger om førskolepædagogik, hvor det er relevant i samarbejde med internationale organisationer, for at styrke videngrundlaget for politikudformning og udarbejdelse af programmer inden for førskolepædagogik;

HENSTILLER I OVERENSSTEMMELSE HERMED TIL MEDLEMSSTATERNE:

1.

at analysere og evaluere de nuværende førskolepædagogiktjenester på lokalt, regionalt og nationalt plan for så vidt angår tilgængelighed, økonomisk overkommelighed og kvalitet som beskrevet i disse konklusioner,

2.

at sikre, at der indføres foranstaltninger med sigte på at give lige muligheder for adgang til førskolepædagogik og på at styrke dens kvalitet,

3.

at investere effektivt i førskolepædagogik som en langsigtet vækstfremmende foranstaltning;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

1.

at støtte medlemsstaterne i at fastlægge og udveksle gode politikker og god praksis gennem den åbne koordinationsmetode,

2.

at udvide videngrundlaget inden for førskolepædagogik ved at bygge på og supplere international forskning med EU-forskning og gøre resultaterne af sådan forskning lettere tilgængelige,

3.

inden for »ET 2020«-strategirammen at overvåge og aflægge rapport om de fremskridt, der gøres hen imod »ET 2020«-benchmarkmålet for deltagelse i førskoleundervisning, og hen imod at nå de mål, der fastsættes i disse konklusioner med hensyn til bredere adgang og bedre kvalitet;

OG HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE MED STØTTE FRA KOMMISSIONEN:

1.

at indlede et politisk samarbejde gennem den åbne koordinationsmetode med de relevante sektorer (f.eks. uddannelse, kultur, sociale anliggender, beskæftigelse, sundhed og retsvæsenet), som inddrager alle de relevante interessenter, med henblik på at udarbejde referenceredskaber på europæisk plan, der skal støtte politikudviklingen inden for førskolepædagogik på det relevante lokale, regionale og nationale plan,

2.

med forbehold af forhandlingerne om den fremtidige finansielle ramme at gøre effektiv brug af alle relevante EU-instrumenter inden for livslang læring og forskning samt af de europæiske strukturfonde i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien med henblik på at fremme ovennævnte mål.


(1)  EUT C 298 af 8.12.2006, s. 3.

(2)  EUT C 319 af 13.12.2008, s. 20.

(3)  EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(4)  EUT C 301 af 11.12.2009, s. 5.

(5)  EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2

(6)  Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2010 — dok. EUCO 7/1/10 REV 1.

(7)  Dok. 7226/11 — KOM(2011) 60 endelig.

(8)  Dok. 6264/11 — KOM(2011) 66 endelig.

(9)  Udtrykket førskolepædagogik anvendes i disse konklusioner om enhver uddannelses- og pasningsordning for børn fra 0 år til den undervisningspligtige alder — uden hensyn til rammerne, finansieringen, åbningstiderne og programindholdet — og omfatter førskoleundervisning (Kilde: OECD Starting Strong I (2006), s. 7).

(10)  Se bilag I til konklusionerne (EUT C 119 af 28.5.2009, s. 7): Inden 2020 bør mindst 95 % af børn mellem fire år og alderen for obligatorisk skolestart deltage i førskoleundervisning.

I 2008 deltog gennemsnitligt 92,3 % i Europa i førskoleundervisning.