7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/3

Regionsudvalgets udtalelse: »Rapport om unionsborgerskab 2010«

2011/C 166/02

REGIONSUDVALGET

—

—	støtter initiativer, der kan øge borgernes deltagelse i den demokratiske proces i EU, fremme det direkte deltagelsesdemokrati og mindske det demokratiske underskud i EU;

—	understreger, at der er behov for at styrke borgernes bevidsthed om deres status som unionsborgere, deres rettigheder og betydningen heraf i deres dagligliv;

—	mener, at bestemmelserne om unionsborgerskabet skal læses i lyset af princippet om, at beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt;

—	ved, at de lokale og regionale myndigheder er dem, der bedst kan bibringe borgerne en bedre forståelse af unionsborgerskabet og skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne;

—	understreger, at de lokale og regionale myndigheder længe med held har gjort forsøg med initiativer, hvor de har fremmet og formidlet unionsborgerskabet;

—	understreger, at det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger, der garanterer undervisning i og oplysning om unionsborgerskabet, at de forskellige hindringer, skævheder og huller i informationen fjernes, og at rettigheder og forpligtelser bevidst og frit kan udøves og overholdes;

—	understreger, at alle myndighedsniveauer har et ansvar for at medvirke til at opbygge en »rettighedskultur«.

Ordfører

Roberto PELLA (IT/PPE), medlem af byrådet i Valdengo

Basisdokument

Rapport om unionsborgerskab 2010 – Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder

KOM(2010) 603 endelig

I. POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Baggrund: unionsborgerskabet efter vedtagelsen af lissabontraktaten

1.	påskønner rapporten om fremskridt hen imod et effektivt unionsborgerskab 2007-2010 (1), som beskriver den udvikling i unionsborgerskabet, der har været i den pågældende periode, og er vedlagt rapporten om unionsborgerskabet 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder;

er enig i den fremgangsmåde, der er valgt i rapporten, der indkredser de væsentligste hindringer, som borgerne i deres dagligdag støder på, når de i forskellige sammenhænge ønsker at udnytte deres rettigheder knyttet til unionsborgerskabet. Udvalget støtter målet om at afdække hindringerne og derefter fjerne dem, således at EU-borgerne fuldt ud kan udnytte deres rettigheder, og Kommissionens ønske om konkret og effektivt at styrke unionsborgerskabet;

glæder sig over meddelelsen »På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne (2)«, der blev fremlagt samtidig med rapporten og handler om fjernelse af de hindringer, EU-borgerne støder på, når de vil udnytte de rettigheder, de har fået tillagt ved de gældende EU-retlige regler om det indre marked, dvs. når de handler som økonomiske operatører på det indre marked (iværksættere, forbrugere eller arbejdstagere);

minder om, at »unionsborgerskabet«, der blev indført med Maastrichttraktaten, markerede en afgørende og meget symbolsk milepæl i opbygningen af den europæiske identitet og det europæiske demokrati. Efter vedtagelsen af Amsterdamtraktaten betragtes unionsborgerskabet, som alle statsborgere i EU's medlemslande har, som et supplement til det nationale statsborgerskab;

5.	understreger, at de lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten, har betydet en styrkelse af unionsborgerskabet, der ses som et tillæg til (ikke blot en komplettering af) det nationale statsborgerskab og ikke som en erstatning herfor;

er bevidst om, at unionsborgerskabet ikke blot gør det muligt for forskellige nationale identiteter at leve side om side i EU, uanset hvordan det nationale statsborgerskab er blevet tildelt, men tillige er med til at styrke det europæiske demokrati ved at inddrage borgerne i EU's integrationsproces i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union, der har fastlagt, at unionsborgerskabet ligesom princippet om lighed blandt EU-borgerne er et af de demokratiske principper;

understreger, at EU-borgerne i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er fastsat i traktaterne. Hertil skal lægges de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettighederne og de Grundlæggende Frihedsrettigheder, som EU tiltrådte med vedtagelsen af Lissabontraktaten, samt de grundlæggende rettigheder og friheder, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 og ændret den 12. december 2007 i Strasbourg, og som med Lissabontraktaten har fået samme retskraft som traktaterne;

8.	betoner, at de rettigheder, som anføres i rapporten om unionsborgerskabet, dels er rettigheder, som udelukkende gælder for EU-borgerne, dels er grundlæggende rettigheder, som også gælder for tredjelandsstatsborgere;

9.	er bevidst om, at unionsborgerskabet i dag er den grundlæggende status for det enkelte menneske som politisk aktør i den europæiske integrationsproces og sikrer, at alle har ret til samme behandling uanset nationalitet;

10.	er opmærksom på, at kendskab til og fremme af unionsborgerskabet er af stor og strategisk betydning ikke mindst i de lande, der i de senere år er blevet medlemmer af EU, og i de lande, der kandiderer til EU-medlemskab;

11.

minder om, at traktaten om Den Europæiske Union fordrer, at lande, som ønsker at blive medlem af EU, og medlemsstaterne overholder og fremmer de værdier, som Unionen bygger på, nemlig respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder mindretals rettigheder; disse rettigheder er fælles for medlemsstaterne i et samfund, der er kendetegnet af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og lighed mellem mænd og kvinder;

12.

understreger, at det allerede i anbefalingerne fra Europarådets ministerkomité til medlemsstaterne af 16. oktober 2002 blev slået fast, at »uddannelse i demokratisk medborgerskab skal ses som enhver formel, ikke-formel og uformel uddannelsesaktivitet, herunder i familien, som sætter en person i stand til gennem hele livet at opføre sig som en aktiv og ansvarlig borger, der respekterer egne og andres pligter og rettigheder i et demokratisk samfund«;

13.

minder om, at Kommissionen fra september 2005 i sin meddelelse »En fælles dagsorden for integration«, i sin skitsering af rammerne for integration af tredjestatsborgere i Den Europæiske Union, opfordrede medlemsstaterne til »at lægge vægt på samfundsundervisning i introduktionsprogrammerne og andre aktiviteter for nyankomne tredjelandsstatsborgere med henblik på at sikre, at indvandrerne forstår, respekterer og nyder godt af de fælles europæiske og nationale værdier«;

14.

bemærker, at det siden begyndelsen af debatten om Europas fremtid har støttet initiativer, der kan øge borgernes deltagelse i den demokratiske proces i EU, initiativer, der indgår i bestræbelserne på at fremme det direkte deltagelsesdemokrati, og initiativer, der bidrager væsentligt til at mindske det demokratiske underskud i EU, og glæder sig navnlig over de fremskridt, der i denne henseende er sket i kraft af Lissabontraktaten;

15.

gør opmærksom på, at det i sin udtalelse »Nye former for beslutningsstrukturer: Europa som grobund for borgerinitiativ« opfordrede EU til at gøre sine politikker og beslutningsstrukturer mere demokratiske og gennemsigtige og dermed skabe en ideel ramme for borgerdeltagelse og -initiativer på EU-plan. Udvalget opfordrede også til at etablere mekanismer, der kan fremme en interaktiv politisk dialog og reelt gennemføre princippet om deltagelsesdemokrati;

16.

understreger, at det i sine politiske prioriteter for perioden 2010-2012 har slået fast, at en konsolidering af Regionsudvalgets institutionelle rolle forudsætter, at der lægges større vægt på gennemførelsen af de bestemmelser i Lissabontraktaten, der berører regionerne, eller som har en regional eller lokal dimension, f.eks. borgerinitiativet; glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, hvori mange af Regionsudvalget krav (CdR 167/2010 fin) er blevet indarbejdet;

17.	fremhæver, at det for EU-borgerne er vigtigt at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed og fuldt ud at kunne udnytte deres rettigheder i henhold til traktaterne, uafhængigt af hvor de har valgt at bosætte sig, eller hvor de har erhvervet deres varer og tjenesteydelser;

18.	påpeger, at der i medlemsstaterne er et misforhold mellem de gældende lovregler og den virkelighed, som borgerne lever i hver dag, navnlig i situationer, der går på tværs af landegrænserne;

19.	fremhæver, at de største problemer opstår, når EU-lovgivningen gennemføres i medlemsstaterne, og de nationale lovgivninger tilpasses lovændringerne;

20.	understreger, at der er behov for at styrke borgernes bevidsthed om deres status som unionsborgere, deres rettigheder og betydningen heraf i deres dagligliv;

21.	mener, at man bør være særligt opmærksomme på, at indvandrere, der ønsker at opnå statsborgerskab i en medlemsstat, også samtidig bliver »unionsborgere«.

De regionale og lokale myndigheders rolle

REGIONSUDVALGET

22.

mener, at de generelle bestemmelser om unionsborgerskabet, der er indføjet i traktaten om Den Europæiske Union i afsnittet om de demokratiske principper, skal læses i lyset af princippet om, at beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt, dvs. efter nærdemokratimodellen, der især bliver til virkelighed, når de lokale og regionale myndigheder, der er »tættest på borgerne«, reelt inddrages i fuldt omfang;

23.	bemærker, at Kommissionens rapport ikke er tilstrækkeligt opmærksom på det bidrag, som de lokale og regionale myndigheder kan yde til at gøre unionsborgerskabet effektivt og højne dets kvalitet;

24.

ved, at de lokale og regionale myndigheder i kraft af deres nærhed til borgerne er dem, der bedst kan bibringe borgerne en bedre forståelse af unionsborgerskabet, skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne og herunder vise, hvordan EU's politikker helt konkret påvirker borgernes dagligdag;

25.

er klar over, at de lokale og regionale myndigheder vil have en vigtig funktion i de inddragelsesprocesser, der skal etableres for at gennemføre en ægte bottom-up-tilgang, hvor borgerne får mulighed for i væsentligt omfang at medvirke til at fastlægge EU-politikker, der i praksis udmønter deres rettigheder;

26.	mener, at EU-institutionerne via de lokale og regionale myndigheder navnlig vil kunne nå de grupper, der ofte kun deltager i begrænset omfang, såsom unge og indvandrergrupper;

27.	henleder opmærksomheden på, at de lokale og regionale myndigheder har et ansvar for at forvalte de problemer, der er forbundet med EU-borgernes ret til fri bevægelighed og frit ophold, og med modtagelse;

28.

noterer, at rapporten afdækker hindringerne for udøvelsen af de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, men ikke i tilstrækkeligt omfang kommer ind på de forudsætninger, der er nødvendige for i praksis at give virkning til borgerrettigheder og overvinde geografiske, kulturelle, sproglige, informationsrelaterede og teknologiske hindringer for, at unionsborgerne bevidst og frit kan udøve deres rettigheder og overholde deres forpligtelser;

29.	bemærker, at 2010-rapporten om unionsborgerskab ikke er tilstrækkeligt opmærksom på de kanaler, hvorigennem borgerne kan deltage i samfundslivet, og som fremstår som nye midler til fremme af demokrati og unionsborgerskab;

30.	understreger, at rapporten ikke tager tilstrækkeligt højde for, at der på lokalt og regionalt plan er behov for at sætte gang i arbejdet med at forenkle administrationen for effektivt at kunne håndhæve EU-borgernes rettigheder;

31.	fremhæver, at i det nye multikulturelle samfund skal statsborgerskab ikke længere kun defineres som ren og skær forsvar af identitet og tilhørsforhold, men som en vej til social integration og inklusion;

32.	understreger, at de lokale og regionale myndigheder længe med held har gjort forsøg med initiativer, hvor de har fremmet og formidlet unionsborgerskabet, bl.a. gennem deltagelses- og beslutningsdemokrati;

33.

mener i lyset af de statistikker, der viser, at flertallet af EU-borgerne ikke kender betydningen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, navnlig fri bevægelighed og opholdsret, og heller ikke har kendskab til dem, at de lokale og regionale myndigheder, i kraft af at de er tæt på borgerne, fremstår som de naturlige kanaler (redskaber) for formidling af oplysninger om disse emner til EU-borgerne;

34.	fremhæver, at de lokale politiske institutioner, der er de fremmeste repræsentanter for »europæiske« vælgere og dermed de første virkelig europæiske forvaltningsmyndigheder, er den kanal, hvorigennem EU-borgerne først og fremmest skal oplyses om valgrettigheder;

35.	betoner det bidrag til at fremme og udbrede kendskabet til unionsborgerskabet, der kan komme fra netværk af byer og venskabsbyordninger som redskaber for deltagelse i samfundslivet og for integration, særligt i de nye medlemsstater;

36.

støtter Kommissionens ønske om at øge effektiviteten af unionsborgernes ret til at få bistand i tredjelande fra alle medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder ved at fremsætte forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger i 2011 og informere borgerne bedre; understreger den rolle, som de regionale og lokale myndigheder kan spille ved at sørge for bred formidling af oplysninger om denne rettighed, og opfordrer Kommissionen til høre Regionsudvalget, når den udarbejder forslag på området.

De lokale og regionale myndigheders primære mål

Betingelserne for et effektivt unionsborgerskab

REGIONSUDVALGET

37.

understreger, at det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger, der garanterer undervisning i og oplysning om unionsborgerskabet, at kulturelle, sproglige og teknologiske hindringer fjernes, at rettigheder og forpligtelser bevidst og frit kan udøves og overholdes, samt at der rettes op på skævheder og huller i informationen.

Aktivt unionsborgerskab

REGIONSUDVALGET

38.	mener, at unionsborgerskabet vil blive styrket, hvis borgerne og navnlig de unge, som udviser større mobilitet inden for EU's område, i højere grad deltager aktivt i lokalsamfundene;

39.	opfordrer Kommissionen til i forbindelse med instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) også at fokusere på de aspekter, der knytter sig til unionsborgerskabet, således at de kommende EU-borgere er orienteret om og kender deres rettigheder og pligter;

40.	understreger, at frivilligt arbejde er vigtigt for at fremme deltagelsen og det aktive unionsborgerskab, og at der er behov for at understøtte dette.

Sociale borgerrettigheder

REGIONSUDVALGET

41.

mener, at det er nødvendigt på EU-niveau at styrke initiativerne, der skal fremme de sociale borgerrettigheder, da sociale rettigheder knyttes sammen med krav og betingelser, der i praksis er diskriminerende og i modstrid med EU-rettens princip om lige muligheder og ligebehandling af borgere fra andre EU-medlemslande, som har benyttet sig af den fri bevægelighed, og af borgere fra tredjelande, som også er omfattet af EU-retten;

42.

opfordrer Kommissionen til, at de foranstaltninger, den har planer om at indføre for at gøre det lettere at få adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser og for at iværksætte pilotprojekter om sikker elektronisk adgang til bestemte helbredsoplysninger om EU-borgerne, omfatter inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, da de er tættest på borgerne;

43.

ser gerne, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i de tiltag, som Kommissionen agter at iværksætte for at forbedre oplysningen af borgerne og udvikle et nyt system til elektronisk dataudveksling, der skal nedbringe forsinkelserne og fjerne vanskelighederne i forbindelse med udveksling af oplysninger om social sikring.

Civile borgerrettigheder

REGIONSUDVALGET

44.

håber på, at de lokale og regionale myndigheder vil blive inddraget i de nye tiltag for at fremme den fri bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer fra tredjelande, herunder tiltag vedrørende ikke-diskrimination, fremme af god praksis og kendskab til EU-lovgivningen gennem en bedre formidling af oplysninger til borgerne i EU om deres ret til fri bevægelighed;

45.	erkender, at forskellene i gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF kan skabe vanskeligheder for udøvelsen i praksis af borgernes grundlæggende rettigheder.

Politiske borgerrettigheder

REGIONSUDVALGET

46.	mener, at borgernes ret til fri bevægelighed og aktiv politisk deltagelse er grundlæggende aspekter af unionsborgerskabet;

47.

støtter det arbejde, der skal sikre, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU, så længe opholdet varer, har mulighed for at deltage i det politiske liv på lokalt plan. Den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau (Council of Europe Convention on the Participation of Foreigners in Public Life at Local Level, ETS No. 144) slår også fast, at tredjelandsstatsborgere har ret til deltagelse i det politiske liv;

48.	opfordrer Kommissionen til at iværksætte specifikke initiativer for at fremme EU-borgernes konkrete brug af retten til at deltage i lokalvalg og europæiske valg i det land, hvor de er bosat;

49.	understreger behovet for at sikre, at EU-borgerne i medlemsstaterne har fuld adgang til oplysninger, hvilket er en forudsætning for aktiv deltagelse i det politiske liv.

Administrative borgerrettigheder

REGIONSUDVALGET

50.

understreger, at det på lokalt og regionalt niveau er nødvendigt at iværksætte tiltag for at forenkle administrationen, således at rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, får virkning i praksis, ikke mindst retten til fri bevægelighed. Det er også nødvendigt, at man fjerner alle former for afskrækkende praksis og andre former for diskrimination, som er årsag til manglende ligebehandling af EU-borgere, navnlig hvad angår opholdsret, og at man med udgangspunkt i en kortlægning af de problemer, der berører de lokale og regionale myndigheder, kan finde frem til passende løsninger;

51.	betoner, at udvekslingen af elektroniske data mellem de offentlige forvaltninger i medlemsstaterne og kommunikationen mellem disse forvaltninger og borgerne må forbedres, hvis den fri bevægelighed og den fri bevægelighed for borgerne skal fremmes;

52.	gør opmærksom på, at der er behov for redskaber, der kan forenkle administrationen – særligt inden for det grænseoverskridende samarbejde, hvor borgerne støder på de største vanskeligheder med at udøve deres rettigheder;

53.

fremhæver muligheden for at støtte forskellige former for territorialt samarbejde om gennemførelse af projekter og foranstaltninger, der har et effektivt unionsborgerskab som mål og kan være med til at fjerne hindringer og reducere de administrative og bureaukratiske byrder ved bl.a. at formidle bedste praksis for grænseoverskridende tjenesteydelser, f.eks. på sundhedsområdet og inden for flersprogethed;

54.	anser det for helt afgørende, at det administrative samarbejde og informationsudvekslingen om god praksis mellem de kompetente myndigheder så hurtigt som muligt optrappes og forbedres for at garantere, at de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til unionsborgerskabet, frit kan håndhæves.

En borgerrettighedskultur

REGIONSUDVALGET

55.	understreger, at alle myndighedsniveauer har et ansvar for at medvirke til at opbygge en »rettighedskultur« ved at øge borgernes kendskab til deres rettigheder og pligter;

56.	understreger vigtigheden af en »fælles« indsats for at udbrede kendskabet til borgernes rettigheder og pligter – en indsats, der bør indgå som en vigtig del af Kommissionens oplysnings- og formidlingspolitik;

57.	forpligter sig til at støtte de lokale og regionale myndigheder, således at de i 2011 kan yde et vigtigt og værdifuldt bidrag til det europæiske år for frivilligt arbejde ved at give god plads til initiativer baseret på begrebet aktivt unionsborgerskab;

58.	støtter Kommissionens intentioner om at gøre 2013 til det europæiske unionsborgerår; for at bidrage til, at dette initiativ kan blive en succes, vil Regionsudvalget overveje at gøre unionsborgerskabet til et tema for Open Days-arrangementet;

59.	bemærker, at de lokale og regionale myndigheder repræsenterer det forvaltningsniveau, hvor der bør iværksættes initiativer om »uddannelse i unionsborgerskabet«, for såvel skolebørn som voksne og især for dem, der ønsker at opnå statsborgerskab i en af medlemsstaterne;

60.	mener, at der er behov for at fremme bevidstgørelses- og oplysningsaktiviteter over for indvandrere, der ønsker statsborgerskab i en medlemsstat, da de også samtidig bliver »unionsborgere«;

61.	mener, at det er nødvendigt at iværksætte initiativer om »uddannelse i unionsborgerskabet« for de ansatte i de offentlige forvaltninger på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan;

62.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give deres støtte til, at unionsborgerskabet inkluderes i uddannelsesprogrammer og læseplaner og til at fremme oplysningsindsatsen om unionsborgerskabet over for voksne, bl.a. via medierne og ikt;

63.	understreger den store rolle, som »kulturhovedstæderne« spiller for fremme af den europæiske identitet og unionsborgerskabet;

64.

opfordrer Kommissionen til at støtte tiltag og projekter til udbredelse af kendskabet til og fremme af unionsborgerskabet i de lande, der er blevet medlemmer af EU i de senere år, og i de lande, der kandiderer til at blive medlemmer, især ved at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i de pågældende lande;

65.

opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at fjerne de resterende administrative, lovgivningsmæssige, informationsmæssige, motivationsmæssige og sproglige hindringer for læringsmobilitet og formulere strategier for at komme dem til livs med det sigte at fremme den tværnationale mobilitet blandt unge under inddragelse af de offentlige institutioner, civilsamfundet, erhvervslivet og andre interessenter;

66.

vil i forlængelse af den interesse, som Kommissionen har tilkendegivet, undersøge muligheden for at oprette en fleksibel og uformel platform for at fremme samarbejdet mellem Kommissionen, Regionsudvalget og de nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder med henblik på at fremme og støtte debatten om unionsborgerskab, identificere de spørgsmål og vanskeligheder, som de lokale myndigheder er stødt på i implementeringen af unionsborgerskabsrettighederne, og tilskynde til udveksling af erfaringer og bedste praksis for derigennem at fremme en aktiv udøvelse af unionsborgerskabet; Kommissionen opfordres til at overveje muligheden for at yde passende støtte til dette initiativ inden for rammerne af en gennemførlighedsundersøgelse.

Bruxelles, den 31. marts 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) KOM(2010) 602 endelig.

(2) KOM(2010) 608 endelig.

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/9

Regionsudvalgets udtalelse: »Gennemgang af EU's budget«

2011/C 166/03

REGIONSUDVALGET

—	minder om, at EU skal have et troværdigt budget (over 1 % af EU's BNI), der giver mulighed for at tilpasse de store europæiske mål til de specifikke behov, der gør sig gældende på de forskellige territoriale niveauer, samt udfylde de nye kompetencer, som blev indført med Lissabontraktaten;

—	er helt enig i, at Europa 2020-strategien er yderst vigtig, men understreger samtidig, at den betydning, denne strategi tillægges, ikke må føre til en nedvurdering af de andre mål, der er fastsat i traktaterne, navnlig ikke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed;

—

glæder sig over, at Kommissionen har taget højde for udvalgets forslag om at forlænge varigheden af den flerårige finansielle ramme til 10 år med en egentlig midtvejsrevision (»5 + 5«). De midler, der ved midtvejsrevisionen kan omfordeles til andre prioriteter, må være begrænsede, således at det sikres, at der reelt er tale om et 10-års-program og ikke to 5-års-programmer;

—

finder, at det er vigtigt at sikre fleksibilitet i budgettet, for på den ene side midtvejs at kunne ændre fokus af strategiske grunde via en »revisionsreserve« og for på den anden side at kunne reagere på uforudsete og ekstraordinære begivenheder via en »fleksibilitetsreserve og reserve til europæiske interesser« med den største mulige effektivitet af EU's udgifter for øje;

—

er stærkt uenig i forslaget om, at en medlemsstats manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten skal resultere i, at finansiering under samhørighedspolitikken og den fælles landbrugs- eller fiskeripolitik ophører. De regionale myndigheder kan ikke holdes ansvarlige for de nationale institutioners manglende evne til at opfylde makroøkonomiske kriterier eller til at gennemføre EU-lovgivningen korrekt;

—

bifalder, at Kommissionen også fremover anser det for nødvendigt at have en samhørighedspolitik, der gælder for hele EU, og tilslutter sig forslaget om en fælles strategisk ramme for strukturfondene og de andre regionaludviklingsfonde. Udvalget finder således navnlig at budgetposterne bør have en struktur, som gør det muligt at gruppere alle de fonde, der er relevante for den fælles strategiske ramme, under en fælles titel;

—

mener, at den nuværende budgetstruktur bør opgives, og anbefaler, at den nye struktur gør det muligt at anskueliggøre opgavefordelingen i en tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer. Samtidig mener udvalget ikke, at der er nogen grund til at reducere antallet af udgiftsområder til tre store områder;

—

finder det væsentligt, at der kan udstedes europæiske obligationer i forbindelse med projekter (EU-projektobligationer), og er af den opfattelse, at sigtet med at forøge de eksisterende egne indtægter og/eller indføre en ny egen indtægt i det lange løb bør være at erstatte de nationale bidrag til EU's budget.

Ordførere

Mercedes BRESSO (IT/PSE), medlem af regionalrådet for Piemonte

Ramón Luis VALCÁRCEL SISO (ES/PPE), formand for regionalrådet for Murcia

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og de nationale parlamenter – Gennemgang af EU's budget

KOM(2010) 700 endelig

I. POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Indledning

1.	hilser Kommissionens meddelelse om gennemgangen af EU's budget velkommen, eftersom den fremlægger en overordnet vision for reformen, der omfatter både udgifter og indtægter og sigter mod reel forandring;

gentager og uddyber de holdninger og forslag, som udvalget formulerede i en tidligere udtalelse, de blev vedtaget i april 2008 (1). Udvalget minder således om,

—	at EU skal have et troværdigt budget (over 1 % af EU's BNI), der giver mulighed for at tilpasse de store europæiske mål til de specifikke behov, der gør sig gældende på de forskellige territoriale niveauer, samt udfylde de nye kompetencer, som blev indført med Lissabontraktaten;

—	at EU's budget skal kunne reagere på nye udfordringer samt forfølge sine egne mål om yderligere integration og samhørighed og udvise virkelig solidaritet i forbindelse med sin indsats;

—	at medlemsstaternes begrænsede, offentlige finansielle ressourcer gør det nødvendigt både at reformere systemet for EU-budgettets ressourcer samt at prioritere og koncentrere indsatsen på de områder, hvor EU alene eller sammen med de andre forvaltningsniveauer kan tilføre størst merværdi;

—

at udnyttelse af de muligheder, der er forbundet med forvaltning på flere myndighedsniveauer, skal tildeles en central placering i den strategi, der lægges for reformen af EU's budget, samt at lokale og regionale myndigheders bidrag kan blive en betydelig gevinst for udformningen, programmeringen, samfinansieringen og gennemførelsen af EU's politikker.

Principper, som EU's budget skal overholde

REGIONSUDVALGET

mener, at mange års erfaring med gennemførelsen af EU-budgettet, navnlig budgettet for samhørighedspolitikken, har vist, at det er de lokale og regionale myndigheder, der som forvaltningsniveauerne tættest på borgerne bedst identificerer de europæiske regioners behov og agerer mest direkte på dette område. Derfor understreger EU da også ved enhver given lejlighed betydningen af forvaltning på flere myndighedsniveauer for at sikre en bedre udnyttelse af EU's midler. Det vurderes nemlig, at forvaltning på flere myndighedsniveauer er et effektivt redskab til at gennemføre alle EU's politikker under overholdelse af nærhedsprincippet;

beklager, at forvaltningen på flere myndighedsniveauer af samtlige offentlige udgifter i EU ikke fremstår klart for de endelige modtagere, selv om de lokale og regionale myndigheder bidrager økonomisk og i stigende grad deltager aktivt. Udvalget anmoder Kommissionen om fremover at orientere alle berørte parter om situationen for de offentlige finanser i EU samt at sikre en budgetstruktur, der er mere i tråd med forvaltning på flere myndighedsniveauer;

5.	er enig med Kommissionen i, at »vægten af disse udgifter bør afspejle EU's overordnede politiske mål«. Udvalget konkluderer på den baggrund, at begreberne økonomisk, social og territorial samhørighed, men også budgettets forenelighed med den horisontale sociale klausul, skal prioriteres meget højt;

6.	foreslår, at man letter en hurtig lancering af de næste programmer gennem en vis grad af kontinuitet i de grundlæggende regler for disses funktionsmåde og ved så vidt muligt at træffe lovforanstaltninger med henblik på forenkling lang tid i forvejen;

a) Merværdi

finder det nødvendigt og nyttigt, at Regionsudvalget bidrager til debatten om EU's interinstitutionelle årlige budgetprocedure og -gennemførelse, så man overholder principperne om god forvaltningsskik, der er baseret på drøftelser på forskellige niveauer. Dette bidrag kan repræsentere de regionale og lokale myndigheders holdning til de EU budgetkonti, de er hovedmodtagere fra;

mener, at begrebet »merværdi« ligger i den løftestangs- eller multiplikatoreffekt, som gennemførelsen af EU's budget i hele EU skaber, og synes derfor ikke, at begrebet alene kan defineres ved hjælp af regnskabstermer, hvor der kun tages hensyn til de offentlige budgetter. Der bør også tages højde for den merværdi, som EU-budgettet har for de private økonomiske aktører og forbrugerne samt EU-udgifternes merværdi for regeringsførelsen. Regionsudvalget mener derudover, at vurderingen af EU-budgettets merværdi skal ske på grundlag af en ny vækstmodel, hvor væksten måles med indikatorer, der supplerer BNP, og som i højere grad afspejler udviklingsniveauet i hver enkelt region;

9.	bemærker, at Kommissionen har forpligtet sig til at udarbejde en ajourført analyse af omkostningerne ved mindre europæisk integration og opfordrer til, at dette sker rettidigt, således at denne analyse kan bruges i forhandlingerne om den nye finansielle ramme;

10.

erindrer om, at EU-budgettets løftestangseffekt strukturerer mobiliseringen af ressourcer til strategiske EU-målsætninger i henhold til traktaten såsom samhørighedspolitik samt EU's strategier, f.eks. til Europa 2020, at den er afgørende for opbygningen af institutionernes kapacitet og at den er til gavn for både de private aktører og de offentlige myndigheder i det indre marked (såvel for dem, der er med helt fremme, som for dem, der halter bagefter);

11.

mener, at EU-interventioner, især tunge eller immaterielle investeringer (forskning, social inklusion, uddannelse o. lign.), skal sikres større synlighed på alle niveauer, fra politisk beslutningsmyndighed over programforvalteren til borgeren og den endelige modtager. En sådan synlighed kan opnås ved hjælp af forskellige fleksible metoder, der er tilpasset situationen med henblik på at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, og bør finde inspiration i de mange eksisterende eksempler på god praksis og hver enkelt regions muligheder;

12.

er enig med Kommissionen i, at »det kan give skalafordele«, og at »det kan udfylde de huller, som de nationale politiske beslutningsprocesser har efterladt, og naturligvis især tage grænseoverskridende udfordringer op på områder som f.eks. infrastrukturer, mobilitet, territorial samhørighed eller forskningssamarbejde«;

13.	understreger nødvendigheden af at udvikle en strategi for dynamisk og permanent kommunikation på lokalt plan om EU-budgettets målsætninger og resultater og er i denne forbindelse rede til at udarbejde en decentral handlingsplan;

b) Solidaritet

14.

understreger, at solidaritet mellem medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og de europæiske borgere ikke kun er et politisk mål, der går hånd i hånd med de europæiske værdier, men også en økonomisk effektivitetsfaktor for hele EU, og derfor mere skal opfattes som en investering, der gør det muligt for EU at tackle dagens og morgendagens udfordringer, end som en udgift.

Et budget for fremtiden: udgifterne

REGIONSUDVALGET

15.

er helt enig i, at Europa 2020-strategien har stor betydning for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og mener ligesom Kommissionen, at strategiens succes »forudsætter et partnerskab mellem EU-planet og det nationale og det regionale niveau« og med de lokale myndigheder, men understreger samtidig, at den betydning, Europa 2020-strategien tillægges, ikke må føre til en nedvurdering af de andre mål, der er fastsat i traktaterne, navnlig ikke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed;

16.	ønsker at se udkastet til den flerårige finansielle ramme, inden det udtaler sig i detaljer om udgifterne, men kan allerede på nuværende tidspunkt formulere følgende principielle bemærkninger:

Forskning, innovation og uddannelse

REGIONSUDVALGET

17.

fremhæver, at de nuværende EU-midler til forskning, som blot udgør 4 % af midlerne til den offentlige forskning i Europa, er for beskedne. Regionsudvalget mener derfor, at det er absolut nødvendigt at sørge for, at de nationale og regionale programmer og det europæiske forskningsrammeprogram supplerer hinanden bedre, således at der kan opnås stordriftsfordele og satses på en koncentreret indsats;

18.

er uenig i Kommissionens udsagn: »Europa står i dag over for langt flere samfundsudfordringer end nogensinde før, og de kan kun tackles gennem større videnskabelige og teknologiske gennembrud«, fordi en sådan tankegang undervurderer de politiske organisationers, institutionernes og borgernes evne til at reformere samfundet uden nødvendigvis at skulle ty til videnskabelige eller teknologiske løsninger. Er ikke desto mindre af den opfattelse, at innovation bidrager til, at vi kan tackle de mest kritiske samfundsmæssige udfordringer, som vi står over for. Er derfor fuldstændig enig med Det Europæiske Råds konklusioner fra den 4. februar 2011 om, at Europas ekspertise og ressourcer skal mobiliseres på en sammenhængende måde, og synergier mellem EU og medlemsstaterne skal fremmes for at sikre, at innovationer med samfundsmæssige fordele hurtigere kommer på markedet. Regionsudvalget understreger i den sammenhæng, at en revision af direktiverne om offentlige indkøbskontrakter ville kunne skabe flere muligheder for social og miljømæssig innovation;

19.

mener, at støtten til innovation er afgørende for ændringen af den europæiske økonomi, og finder, at flagskibsinitiativet »Innovation i EU« navnlig bør opfordre medlemsstaterne til at støtte moderniseringen af uddannelsessystemerne på alle niveauer, også på arbejdspladsen, eftersom fremskridtene i et område afhænger af udviklingen af den menneskelige kapital. Udvalget glæder sig derfor over, at flagskibsinitiativet skitserer en grundlæggende bæredygtig politisk strategi, på hensigtsmæssig vis opstiller en bred definition af begrebet innovation, fokuserer på de store samfundsmæssige udfordringer og medtænker de muligheder, der ligger i de nye teknologier. Udvalget støtter i øvrigt Kommissionens forslag om at udvikle forsknings- og innovationskapaciteten i EU og udarbejde intelligente specialiseringsstrategier på regionalt niveau ved hjælp af bl.a. de EFRU-finansierede programmer for teknisk bistand. Det understreger endvidere, at disse strategier må udarbejdes efter høring af alle berørte parter, navnlig de lokale og regionale virksomheder, således at man ikke gennemtrumfer bindende modeller, der hverken er afstemt efter de faktiske forhold eller de lokale og regionale myndigheders potentiale eller kan medføre en administrativ og finansiel byrde;

20.

bifalder, at Kommissionen i meddelelsen tager hensyn til bidrag fra de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, og at den anerkender disse som betydende aktører. Udvalget mener, at dette bør afspejles i EU's budget gennem et velfinansieret rammeprogram for forskning. EU's budget bør anvendes til at skabe bedre samspil og komplementaritet mellem de europæiske støttemidler til forskning og innovation for at sikre, at de anvendes effektivt, herunder at det prioriteres at opbygge forskningskapacitet i de mindre velstående områder af Europa. Der er også et presserende behov for at se på nøjagtigheden og tilgængeligheden af oplysninger om den regionale deltagelse i rammeprogrammerne og andre af EU's programmer til finansiering af forskning og innovation, for at de lokale og regionale myndigheder kan vurdere deres resultater på EU plan, og for at strukturelle svagheder kan bestemmes nøjagtigt;

21.	mener endvidere, at eksisterende ny teknologi, der har nydt godt af EU-støtten til forskning og udvikling, og som er klar til anvendelse, bør udnyttes fuldt ud.

Fremtidens infrastrukturer

REGIONSUDVALGET

22.

mener, at fjernelsen af grænseoverskridende flaskehalse i de strategiske, tværnationale akser i transport-, kommunikations- og energinet giver en høj samfundsmæssig merværdi, der er i tråd med EU's nye vækststrategi. Udbygningen af behovsrelateret infrastruktur af høj kvalitet og fjernelsen af kritiske flaskehalse bør principielt ske med udgangspunkt i EU's økonomiske konkurrenceevne samt en afbalanceret og bæredygtig udvikling;

23.

understreger, at det er nødvendigt at finansiere fremtidens infrastruktur af to lige vigtige årsager: for at øge mobiliteten og styrke samhørigheden internt i EU og for at øge EU's konkurrenceevne i forhold til tredjelande, hvilket Kommissionen med rette påpeger. Udvalget slår derfor til lyd for at gå logisk til værks og tage udgangspunkt i politiske valg i forbindelse med infrastrukturprojekter og først efterfølgende afpasse disse til de relevante instrumenter og finansieringsordninger;

24.

gentager, at det er imod oprettelsen af en samlet fond, som omfatter alle de europæiske instrumenter, der er til rådighed for transportinfrastruktur, og primært benytter midler afsat til samhørighedspolitikken. En sådan overførsel af midler ville nemlig kunne betyde et nettotab af midler bevilget til transportpolitikken, og der kunne tillige opstå tvivl om, hvorvidt transportprojekter skal medtages inden for rammerne af de territoriale udviklingsstrategier.

Energi og klima

REGIONSUDVALGET

25.

støtter ikke muligheden for at indføre store, øremærkede fonde specielt møntet på at gennemføre investeringer inden for energi og klima. Udvalget foretrækker, at der opstilles politiske prioriteter, som i højere grad integreres i alle de berørte politiske områder, hvor en forvaltning, der inddrager alle myndighedsniveauer, vil sikre EU-indsatsen effektivitet og synlighed. Den Europæiske Investeringsbank kan imidlertid stille særlige obligationslån til rådighed for tværnationale eller grænseoverskridende projekter til ren energiproduktion og energieffektivitet som en del af målene for energisikkerhed og tilpasning til klimaændringerne.

Den fælles landbrugspolitik

REGIONSUDVALGET

26.

anerkender merværdien af en af EU's eneste fælles politikker og glæder sig over udsigten til, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik kommer under kontrol, således at denne i højere grad kan rettes mod målsætningen om social og territorial samhørighed, herunder hvad angår produktion, mod grøn vækst og mod større synergi med andre EU politikker;

27.

understreger igen, hvor vigtig den fælles landbrugspolitik er for at bevare landbosamfundenes struktur i hele Europa, og at den herigennem bidrager til det overordnede mål om social og territorial samhørighed. Udvalget fremhæver også den værdi, som landbrugspolitikken tilfører samfundet generelt i form af kvalitetsfødevarer og ved at forvalte EU's landskaber og bidrage til at bekæmpe og begrænse konsekvenserne af klimaændringerne, og understreger, at den fælles landbrugspolitik vil kunne yde et stort bidrag til, at Europa 2020-strategiens mål opfyldes;

28.

mener, at hvis den fælles landbrugspolitik skal kunne varetage de kommende udfordringer, der er forbundet med på den ene side behovet for en konkurrencedygtig europæisk fødevarevareproduktion af høj kvalitet og på den anden side samfundets krav på områderne miljø, klima, vandforvaltning og biodiversitet, og om at vigtige landdistrikter skal bevares, må udgangspunktet være effektiv udnyttelse af politikkens to søjler. Udvalget anerkender behovet for yderligere reformer af den fælles landbrugspolitik, herunder behovet for et budget med tilstrækkelige ressourcer til at muliggøre en indsats på andre områder, som EU prioriterer højt. Udvalget understreger dog, at sådanne reformer bør gennemføres skridt for skridt, således at vi til sidst får et mere retfærdigt system, for så vidt angår direkte betalinger i EU og bevillinger til medlemsstaterne under den anden søjle (udvikling af landdistrikterne). Forenkling og effektivitet bør have særlig høj prioritet i næste reformfase.

Samhørighedspolitik

REGIONSUDVALGET

29.

glæder sig over Kommissionens analyse af samhørighedspolitikkens indflydelse på den europæiske økonomi og påvisningen af de store kumulative virkninger på de nationale BNP. Udvalget er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken er et af de mest effektive instrumenter til sikring af en solidarisk støtte til svagere regioner, og at den ligeledes bidrager til skabelse af vækst og velstand i hele Europa, navnlig fra handel og eksport;

30.

bifalder, at Kommissionen anser det for nødvendigt at have en samhørighedspolitik, der gælder for hele EU, og dermed for alle regioner. Målet er at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og den harmoniske udvikling i EU som helhed, gennem en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Udvalget betoner dog, at der skal foretages betydelige investeringer i infrastrukturen i de mindre udviklede regioner, når fremtidens samhørighedspolitik udformes. Også fremover bør en væsentlig del af EU's budgetmidler derfor anvendes til at fremskynde udviklingen af de mest tilbagestående regioner og fjerne hindringer for udviklingen;

31.

tilslutter sig forslaget om en fælles strategisk ramme for strukturfondene og de andre regionaludviklingsfonde som ELFUL og EFF og mener, at sådanne forenklingstiltag kan udvides til fremover også at omfatte andre fonde. Udvalget støtter begrebet »udviklings- og investeringspartnerskabskontrakter«, der udgør den budgetmæssige konkretisering af de territoriale pagter, som udvalget ønsker at fremme for de nationale reformprogrammer. Disse kontrakter skal udvikles i et partnerskab med lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer og ikke bare mellem medlemsstaterne og Kommissionen, som det foreslås i den femte samhørighedsrapport. Udvalget støtter også tanken om at udstrække styringen af samhørighedspolitikken til andre politikker, fordi erfaringen har vist, at det er den mest effektive metode;

32.

ser gerne, at det territoriale aspekt, især forhold vedrørende landdistrikter, maritime regioner og regioner i den yderste periferi, fuldt ud inddrages i den fremtidige samhørighedspolitik, og at der skabes bedre koblinger og større synergier mellem udviklingsprogrammer finansieret med midler fra EFRU, ESF og ELFUL;

33.

mener, at den offentlige sektors institutionelle og finansielle kapacitet på lokalt, regionalt og nationalt niveau er afgørende vigtig for indfrielsen af Europa 2020-strategiens målsætninger, og at samhørighedspolitikken fortsat skal spille en fremtrædende rolle, når denne skal styrkes. Udvalget efterlyser endvidere en præcisering af, hvordan de foreslåede foranstaltninger under de syv flagskibsinitiativer skal finansieres via EU's forskellige finansieringsprogrammer;

34.

glæder sig over planerne om at øge ESF's synlighed og anvendelsesområde, herunder at der er større fokus på social inklusion, og understreger sin støtte til, at ESF forbliver en del af samhørighedspolitikken. Udvalget understreger, at den eneste måde at sikre ESF større synlighed på og sikre, at støtten bliver mere effektiv, er ved at anlægge en helhedsorienteret tilgang til investeringer i menneskelige ressourcer, infrastruktur, forskning, udvikling og innovation;

35.

noterer sig med stor tilfredshed, at Kommissionen fokuserer på at fremme nye virksomheder, især SMV'er, der vil spille en afgørende rolle for at forbedre EU's konkurrenceevne. Regionsudvalget opfordrer derfor til en mere synlig integration af SMV-venlige politikker i EU's budget, med særlig fokus på kvindelige iværksættere;

36.	mener, at man skal sikre større omkostningseffektivitet, men er imod tanken om en resultatbaseret reserve på grundlag af Europa 2020-strategiens målsætninger;

37.

foreslår derudover, at der indføres en særlig advarselsmekanisme for strukturfondene i alle regioner, der bygger på allerede eksisterende relationer, hvor Kommissionen rådgiver de forvaltende myndigheder om udnyttelsesgraden og muligheden for støtte, hvis udnyttelsesgraden og resultaterne ikke opfylder de aftalte mål;

38.

har endelig den holdning, at de beløb, som hvert år identificeres af denne advarselsmekanisme, og som på baggrund af de vanskeligheder, regionerne og forvaltningsmyndighederne støder på, risikerer ikke at blive anvendt, bør føres tilbage til det almindelige budget og overføres til »fleksibilitetsreserven og reserven til europæiske interesser«. Derved skal medlemsstaterne særligt afholdes fra den nuværende praksis, hvor samfinansieringsdelen til projekter tilbageholdes med det formål at få tilbageført uudnyttede bevillinger på et senere tidspunkt;

39.

opfordrer til, at fonden for tilpasning til globaliseringen bliver en del af EU's budget, ikke mindst med henblik på hurtigere at kunne rejse midler, men også for at yde et effektivt bidrag til opnåelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien, sikre større vækst i beskæftigelsen og mindre ledighed, modvirke eksklusion fra arbejdsmarkedet, forbedre arbejdspladsernes kvalitet, produktivitet og attraktivitet og øge den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed.

Et effektivt budget

Nye finansieringsformer

REGIONSUDVALGET

40.

er positiv over for, at man undersøger andre europæiske støttemuligheder end subventioner, men det skal være under fuld overholdelse af nærhedsprincippet og på en »fra sag til sag« basis under hensyntagen til udgiftstype og modtagernes økonomiske situation. Finansieringstekniske instrumenter bør ses som et nyttigt supplement til og ikke en erstatning for subventioner;

41.

insisterer dog samtidig på, at det er vigtigt at gå forsigtigt frem, når nye finansieringsinstrumenter skal findes og udbredes. Efter udvalgets mening har krisen vist, at der er behov for regulering på EU-niveau, idet manglen på en sådan ved flere lejligheder har bragt den finansielle ligevægt i de lokale og regionale offentlige budgetter i fare. Udvalget fremhæver behovet for at kunne stå til ansvar over for borgerne og ikke fjerne sig for langt fra den reelle økonomi;

42.

støtter endvidere kravet om at etablere en forbindelse mellem den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og EU-budgettet for at sikre, at EFSF efter 2013 ikke længere kun er finansieret på mellemstatslig basis vha. uudnyttede bevillinger, men at EU's budgetmekanismer, som fastlagt i Lissabontraktaten, inddrages, hvilket også vil være i overensstemmelse med solidaritetsprincippet;

43.	henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at klæde de lokale og regionale myndigheder bedre på til at producere resultater, især når de nye finansieringsmekanismer (EIB, offentlig-private partnerskaber, EU-projektobligationer) kræver adgang til ekspertise på højt niveau;

44.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for »borgerobligationer« (lokale midler tilvejebragt af borgerne til lokal udvikling), gennem hvilke borgerne kan investere i udviklingen af deres eget samfund eller deres egen region. Investeringerne anvendes til at skabe store infrastruktur- og energiprojekter over en periode på flere år;

45.

opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at være ambitiøs for effektivt at mobilisere den løftestangseffekt, som de lokale og regionale myndigheders engagement kan udgøre for de politiske prioriteringer, og betoner de lokale og regionale offentlige finansers multiplikatoreffekt, herunder med hensyn til private samarbejdspartnere og den samlende rolle, som EU kan spille;

46.

finder det væsentligt, at der kan udstedes europæiske obligationer i forbindelse med projekter (EU-projektobligationer) med henblik på at finansiere store anlægsarbejder og dermed tage hånd om de økonomiske følgevirkninger på mellemlangt og langt sigt. Denne mekanisme kan forventes at øge synligheden af EU's tiltag og navnlig deres effektivitet. Den kan medføre en betydelig positiv løftestangseffekt i forbindelse med det indre markeds dynamik og bidrage til at styrke den territoriale samhørighed. Den indgår klart i jagten på et mere rationelt EU forbrug og et fokus på europæisk merværdi;

47.

glæder sig over, at Kommissionen har lanceret en offentlig høring om »Europa 2020 initiativet med projektobligationer til finansiering af infrastrukturprojekter«, og mener på den baggrund, at styrkelsen af den territoriale samhørighed bør prioriteres højt. Udvalget sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om anvendelsen af EU-projektobligationer bør begrænses til transeuropæiske projekter, som udelukkende omhandler tekniske infrastrukturer, eftersom andre infrastrukturprojekter med en regional dimension kan medføre en europæisk merværdi. Efter udvalgets opfattelse bør forbindelsen mellem EU projektobligationer og EU-støtte afklares, og der bør træffes foranstaltninger med henblik på at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at få adgang til de nye finansieringsinstrumenter;

48.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en mere indgående analyse af forslaget om at udstede europæiske obligationer, idet en pulje af noget af den offentlige gæld ville give alle lande i euroområdet mulighed for at låne til noget nær de bedste renter på markedet, dæmme op for spekulation mod den nationale låntagning og øge kvaliteten af den budgetpolitiske samordning;

49.	mener, at et troværdigt budget som løftestang for den økonomiske, sociale og territoriale udvikling er en af løsningerne på den nuværende økonomiske krise.

Udgiftsstrukturen

REGIONSUDVALGET

50.

mener, at den nuværende budgetstruktur bør opgives, og anbefaler, at den nye struktur bliver praktisk, realistisk, gennemsigtig og let forståelig, at den vil gøre det muligt at anskueliggøre opgavefordelingen i en tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer, og at udgiftsposterne bliver opført efter den konkrete måde, hvorpå betalingerne foregår, og de forskellige politikker gennemføres. Udvalget ser ingen grund til at reducere antallet af udgiftsområder til tre store (interne, eksterne og forvaltningsudgifter). Få store udgiftsområder er lig med en høj dataaggregeringsgrad og dermed et tilsvarende tab af informationer. De store udgiftsområder ville skulle suppleres med underkategorier, som er mere informative. Dette forslag ville ikke skabe større gennemsigtighed;

51.

mener ikke, at Europa 2020-strategiens tre dele (intelligens, bæredygtighed og inklusion) endsige dens syv flagskibsinitiativer kan anvendes til at strukturere budgettet, selv om de fungerer som en vigtig drivkraft for den politiske mobilisering. Da ingen af de tre dele alene kan dække visse politikområder som f.eks. samhørighedspolitikken eller den fælles landbrugspolitik, vil den af Kommissionen foreslåede struktur føre til endeløse studehandler i forbindelse med tildelingen og anvendelsen af midler;

52.	mener frem for alt, man skal sørge for en eksplicit reference til samhørighedspolitikken i den fremtidige budgetstruktur, der tager hensyn til det styrkede retsgrundlag for samhørighed (økonomisk, social og territorial) i Lissabontraktaten;

53.

finder således navnlig at budgetposterne bør have en struktur, som gør det muligt at gruppere alle de fonde, der er relevante for den fælles strategiske ramme (dvs. EFRU, ESF, samhørighedsfonde, ELFUL og EFF), under en fælles titel. Denne struktur kunne bygges op over følgende:

1)	territoriale politikker (samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitiks 2. søjle, den fælles fiskeripolitik, territoriale virkninger af klimaændringerne, store infrastrukturinvesteringer samt forskning og innovation til opnåelse af en bedre territorial balance)

2)	politikker for en bæredygtig fremtid (den fælles landbrugspolitiks 1. søjle, klimaændring, energi, forskning)

3)	europæisk medborgerskab (herunder kultur, ungdom, kommunikation, et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed)

4)	foranstaltninger udadtil (herunder udenrigs-, naboskabs- og udviklingspolitik)

5)	reserver for fleksibilitet og europæiske interesser samt revisionsreserve

6)	administrative udgifter.

Den finansielle rammes varighed

REGIONSUDVALGET

54.

glæder sig over, at Kommissionen har taget højde for udvalgets forslag om at forlænge varigheden af den flerårige finansielle ramme til 10 år med en egentlig midtvejsrevision (»5 + 5«), for så vidt som dette repræsenterer et kompromis mellem stabilitet, fleksibilitet og parlamenternes demokratiske overvågning af de offentlige europæiske udgifter. De midler, der ved midtvejsrevisionen kan omfordeles til andre prioriteter, må være begrænsede, således at det sikres, at der reelt er tale om et 10-års-program og ikke to 5-års-programmer, hvilket ville være mindre fordelagtigt end de nuværende 7-års-programmer;

55.

understreger, at investerings- og udviklingspolitikker som f.eks. samhørighedspolitikken ikke er forenelige med en periode, der er kortere end syv år. Forlængelsen til 10 år giver således en længere horisont og tilstrækkelig stabilitet, samtidig med at den giver mulighed for i praksis at få lagt den fleksibilitet ind midt i forløbet, som mangler i EU's budget i dag;

56.

mener i lyset af de nye procedurer og de nye finansielle instrumenter som følge af Lissabontraktaten, at revisionen kan få reel betydning, hvis der anvendes en mekanisme med to niveauer:

—

På det første og mest overordnede niveau kunne man oprette en »revisionsreserve« for de sidste 5 år af programmeringsperioden på 5 % af det samlede EU-budget. Midtvejs i perioden skulle der så forhandles om den præcise anvendelse af dette beløb. Disse forhandlinger kunne føre til en bekræftelse af de beslutninger, der var blevet truffet i starten af perioden, med en proportionel ensartet fordeling mellem udgiftsområder, budgetposter, medlemsstater og lignende, eller til en ny fordeling tilpasset udviklingen i EU's prioriteter og de socioøkonomiske og politiske forhold. Under alle omstændigheder ville denne »revisionsreserve« komme oven i den »fleksibilitetsreserve og reserve til europæiske interesser«, som Kommissionen planlægger i forbindelse med de nye fleksibilitetsmekanismer.

—

På det andet niveau kunne medlemsstaterne på udgiftsområdet samhørighedspolitik og andre territoriale udviklingspolitikker, der er omfattet af den fælles strategiske ramme, bemyndiges til efter aftale med regionerne at omprogrammere op til 25 % af de beløb, der er opført i partnerskabsaftalerne om investering og udvikling. Denne programmering kunne ske mellem de forskellige berørte fonde, dvs. samhørighedsfonden, EFRU, ESF, ELFUL og EFF.

Imødegåelse af ændrede omstændigheder – fleksibilitet og bevillingsoverførsler

REGIONSUDVALGET

57.

58.

bifalder Kommissionens forslag, men understreger, at fleksibiliteten ikke må tjene som påskud for at vurdere EU-politikkernes budgetmæssige behov for lavt, og at de obligatoriske 5 %, som Kommissionen foreslår, kun skal være vejledende, fordi fleksibilitetsmarginen pr. definition afhænger af indikatorer, der varierer alt efter de politisk-økonomiske omstændigheder;

59.

understreger, at »fleksibilitetsreserven og reserven til europæiske interesser« under ingen omstændigheder må blive en reserve til at belønne høj finansiel absorptionsevne, men skal sætte EU i stand til at reagere hurtigere på nye udfordringer eller uforudsete begivenheder, til at støtte nye prioriterede områder eller fremme samarbejde og pilotprojekter på europæisk niveau. Denne reserve bør ikke på forhånd være afsat til et bestemt formål, men bør gøres til genstand for en udtrykkelig beslutning fra budgetmyndighedens side. Den kunne f.eks. belønne budgetposter med gode resultater eller virkninger;

60.	synes i øvrigt, at fleksibiliteten skal tillade omallokering af uudnyttede ressourcer under EU's budget med fremragende forvaltning som eneste, objektive kriterium;

61.

mener, at muligheden for at omfordele budgetmidler og dermed overføre midler mellem udgiftsområder i et givent år, således som Kommissionen forestiller sig, er nødvendig, da det har vist sig, at det nuværende system er for stift. Der må ses nærmere på, om sådanne overførsler inden for den flerårige finansielle ramme kan forenkles, og samtidig skal det sikres, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og budgetdisciplin fuldt ud overholdes;

62.	bifalder forslaget om at åbne mulighed for at overføre de uudnyttede margener fra det ene år til det andet for at undgå, at de automatisk overføres til medlemsstaterne, samt friheden til at fremskynde eller udskyde udgifter inden for et udgiftsområdes flerårige ramme;

63.	erindrer om, at der er behov for fleksibilitet på alle niveauer, der giver de lokale og regionale myndigheder manøvremargin med hensyn til omallokering af midler og revurdering af prioriteringer og udgifter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Effektivitet

REGIONSUDVALGET

64.	støtter Kommissionens ønske om at gøre forvaltningen af EU's budget mere effektiv, eftersom større effektivitet i forvaltningen af udgifter vil betyde bedre resultater, og opfordrer Kommissionen til at iværksætte dette snarest;

65.

tilskynder kraftigt de lokale og regionale myndigheder til at styrke deres tekniske og menneskelige kompetencer og har den holdning, at kompleksiteten af EU-finansierede projekter, særligt den administrative byrde og bureaukratiet, bør reduceres. På baggrund af den økonomiske krise, der har udløst store besparelser på de offentlige budgetter, og for at sikre, at EU's budget anvendes effektivt, betoner udvalget behovet for, at der tilvejebringes finansiering i den rette størrelsesorden, så de lokale og regionale myndigheder reelt får mulighed for at deltage i de vigtigste projekter finansieret over strukturfondene;

66.

støtter ligeledes forslaget om at gruppere udgifterne omkring konkrete prioriteter, dog således at mindre udviklede regioner bør have mulighed for at fastlægge et større antal prioriteter. Udvalget foreslår derfor, at man ikke øger antallet af målsætninger for meget, bl.a. fordi flere på hinanden følgende udvidelser af EU har forstærket skævhederne i Unionen;

67.

gør opmærksom på, at en effektiv gennemførelse af EU's budget – og dermed omkostningseffektivitet – kræver samordning, sammenhæng og samarbejde såvel mellem de forskellige forvaltningsniveauer som mellem fondene. Udvalget finder det derfor selvmodsigende at vende tilbage til enkeltfondsprogrammering, sådan som man har gjort, eftersom dette kræver udarbejdelse af nye mekanismer for samarbejde mellem fondene for at undgå overlap og redundans. Det er modtagerne af bevillinger, der skal tackle de vanskeligheder, der skyldes mangel på koordination, da en sådan er afgørende for at opnå en mere effektiv forvaltning.

EU's budget og den økonomiske styring i EU

REGIONSUDVALGET

68.

gentager sin advarsel mod eventuelt at betinge tildeling af strukturfondsmidler af medlemsstaternes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og udtrykker alvorlig bekymring over de betingelser, som det foreslås at pålægge det lokale og regionale niveau i modstrid med principperne om god forvaltning og ansvarlighed på alle niveauer;

69.

er stærkt uenig i forslaget om, at en medlemsstats manglende overholdelse af betingelser skal resultere i, at finansiering under samhørighedspolitikken og den fælles landbrugs- eller fiskeripolitik ophører. De regionale myndigheder kan ikke holdes ansvarlige for de nationale institutioners manglende evne til at opfylde makroøkonomiske kriterier eller til at gennemføre EU-lovgivningen korrekt, og der er risiko for, at en foranstaltning af denne art ville ramme hårdest i de regioner, hvor udviklingen halter bagefter, og som har brug for de samfinansierede programmer til at overvinde deres strukturelle svagheder;

70.	opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages tidligt i situationsanalysen og jagten på løsninger for i højere grad at skabe incitamenter;

71.	erklærer sig rede til sammen med de andre institutioner at arbejde på at indføre et egentligt konditionalitetssystem for udbetaling af midler med henblik på en forenkling af de rent formelle kontrolprocedurer;

72.	opfordrer til en fuldstændig revision af EU's finansielle regelsæt for at gøre det lettere at gennemføre og håndhæve de finansielle bestemmelser med det sigte at få flere potentielle støttemodtagere til at deltage i EU-udbud.

Finansieringsreform

REGIONSUDVALGET

73.	minder om, at det nye system til finansiering af EU's budget bør være baseret på gennemsigtighed og nye egne ressourcer samt udelukke enhver form for finansielle korrektioner og undtagelser;

74.

mener, at forhandlinger om EU-budgettet, der udelukkende er baseret på medlemsstaternes nettobidrag, strider mod tankerne bag oprettelsen af Den Europæiske Union og målsætningerne for Europa 2020-strategien, og at der er risiko for, at en sådan forhandlingsstrategi munder ud i krav om renationalisering af EU-politikkerne, hvilket udvalget er kraftigt imod;

75.

hilser Kommissionens tanker om at fastlægge en finansieringsmekanisme baseret på egne ressourcer velkommen. Udvalget bemærker, at hver af de seks muligheder vil have forskellige konsekvenser på lokalt og regionalt niveau, og at nogle af de valgte metoder allerede hører under de lokale og regionale myndigheders kompetence i visse medlemsstater;

76.

vil omhyggeligt vurdere, hvilken indflydelse hver enkelt af disse har på regionalt og lokalt niveau, og rette en særlig opmærksomhed mod de finansieringskilder, der er mest knyttet til temaet bæredygtig vækst, eftersom de ressourcer, der således frigøres, efterfølgende kanaliseres direkte til projekter med det sigte at fremme energieffektiviteten, beskytte miljøet, undgå risici og handle i tilfælde af større katastrofer;

77.

er af den opfattelse, at sigtet med at forøge de eksisterende egne indtægter og/eller indføre en ny egen indtægt i det lange løb bør være at erstatte de nationale bidrag til EU's budget. Udvalget betoner, at

—	der må foretages en grundig konsekvens- og gennemførlighedsanalyse, inden der kan træffes beslutning om en ny type egen indtægt

—	en eventuel ny indtægtskilde må være en stabil indtægt, som ikke påvirkes af uforudsigelige forandringer;

78.	understreger, at anvendelsen af disse økonomiske ressourcer skal understøttes af fleksible administrative bestemmelser.

Bruxelles, den 31. marts 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) CdR 16/2008 fin.

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/18

Regionsudvalgets udtalelse: »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse«

2011/C 166/04

REGIONSUDVALGET

—

ser positivt på, at flagskibsinitiativet prioriterer bekæmpelsen af børnefattigdom højt, men beklager samtidig den begrænsede opbakning til at gennemføre dette i praksis, samt det snævre perspektiv, man anvender. Regionsudvalget ser ingen grund til at udsætte vedtagelsen af henstillingen vedrørende børnefattigdom 2011;

—	opfordrer Kommissionen til at give helhjertet støtte til at vedligeholde og videreudvikle den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration og undersøge, hvorledes regionale og lokale aktører kan inddrages mere effektivt i processen;

—

foreslår, at Kommissionen udarbejder retningslinjer for medlemsstaterne på EU-niveau for at sikre, at de lokale og regionale myndigheder samt andre interessenter medvirker effektivt i forberedelsen af de nationale reformprogrammer. Udvalget konstaterer, at de »territoriale pagter« muligvis er den mest omfattende og sammenhængende mekanisme for inddragelse af lokale og regionale myndigheder i denne proces;

—

bakker op om at udvide fokus for Den Europæiske Socialfond, så den ud over jobegnethed og øget beskæftigelse også omfatter bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, dog under forudsætning af, at den høje prioritering af en integreret beskæftigelsespolitik absolut bibeholdes som et nøgleelement i en vellykket bekæmpelse af fattigdom inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond;

—	noterer sig den overvældende støtte fra respondenterne på Regionsudvalgets undersøgelse om at gøre det til en obligatorisk prioritet at bekæmpe social udstødelse og fattigdom i de kommende regionale programmer i EU's samhørighedspolitik;

Ordfører

Christine CHAPMAN (UK/PSE), Medlem af nationalforsamlingen for Wales

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed«

KOM(2010) 758 endelig

I. POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Synlighed og engagement … handling siger mere end ord

bifalder EU's tilsagn om at bringe mindst 20 millioner europæere ud af fattigdom inden 2020 samt Kommissionens meddelelse »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed« (KOM(2010) 758 endelig) som dynamisk ramme for tiltag, der bringer os tættere på målet;

2.	ser positivt på, at Europa 2020-strategien har givet fattigdom og social udstødelse større opmærksomhed, og erklærer sig enig i, at den sociale dimension bør stå i centrum for denne strategi; minder om, at fattigdom udgør en trussel mod mindst hver sjette europæiske borger;

3.	konstaterer, at flagskibsinitiativets succes afhænger af, hvorvidt det iværksætter, stimulerer og politisk, teknisk og økonomisk fremmer tiltag, der skaber reel, bæredygtig forandring i den enkeltes liv;

4.	erkender, at det i forbindelse med denne proces er vigtigt at inddrage mennesker, som selv lever i fattigdom og ngo'er, der arbejder med disse grupper;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise virkelig politisk vilje til at omsætte EU's tilsagn om fattigdom til egentlig handling i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder og benytte lejligheden til at skabe et mere retfærdigt, lige og afbalanceret samfund med udgangspunkt i en strategi, som bygger på såvel charteret om grundlæggende rettigheder som indførslen af den horisontale sociale klausul;

konstaterer dog, at man ikke kan reducere fattigdom og social udstødelse væsentligt eller opnå inklusiv vækst medmindre man bekæmper ulighed og forskelsbehandling. Regionsudvalget konstaterer, at øget vækst og beskæftigelse i perioden 2000-2008 ikke forbedrede fattigdommen mærkbart, og at uligheden voksede i mange lande; situationen er blevet forværret som følge af den nuværende sociale og økonomiske krise;

7.	anser det for vigtigt at prioritere en ramme og køreplan for gennemførelsen af henstillingen om aktiv inddragelse og et direktiv, som garanterer en tilstrækkelig minimumsindkomst, der i det mindste ligger over fattigdomsgrænsen;

8.	giver udtryk for dyb bekymring over ubalancen mellem Kommissionens tidligere tilsagn om »intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst« og den nylige meddelelse om den årlige vækstundersøgelse, som har fokus på stærkere fiskal konsolidering;

understreger betydningen af arbejde, men ønsker samtidig at slå fast, at beskæftigelse alene ikke automatisk baner vejen ud af fattigdom, og at det vil kræve mere handling at bekæmpe fattigdom blandt arbejdstagere og sikre adgangen til bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet. Regionsudvalget beklager, at hovedspørgsmålet om at sikre en rimelig indkomst, i overensstemmelse med Rådets henstilling 92/441/EØF og Kommissionens henstilling om aktiv inddragelse, ikke betones yderligere;

10.

opfordrer til at stræbe efter målene om høj livskvalitet og velfærd for alle EU's borgere for derigennem at mindske fattigdom og social eksklusion, som er en realitet for alt for mange EU-borgere. Der bør træffes foranstaltninger til at reducere tærskeleffekterne og skabe flere og bredere veje ind på arbejdsmarkedet for de borgere, som befinder sig uden for;

11.

erkender, at kompetencen for at gennemføre lokale foranstaltninger på dette område primært tilfalder medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, selv om Kommissionen kan støtte disse aktiviteter gennem EU-finansiering og ved at fremme gensidig udveksling af bedste praksis, vidensdeling og en tilbundsgående evaluering af EU-politikkernes sociale virkning; bifalder i denne sammenhæng Kommissionens planer om at gennemføre sociale konsekvensanalyser, men anmoder om, at disse konsekvensanalyser tager hensyn til den territoriale dimension;

12.

minder om, at der er behov for at indføre en horisontal social klausul med udgangspunkt i artikel 9 i EUF-traktaten, der sikrer, at lovgivningen vedrørende det indre marked tager hensyn til de krav, der er forbundet med sikringen af social samhørighed, herunder især et højt beskæftigelsesniveau, garantien for rimelig social beskyttelse, bekæmpelsen af social udstødelse og forskelsbehandling samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse, og sundhedsbeskyttelse og en fornuftig boligpolitik, samt at den ikke på nogen måde begrænser udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som anerkendt i medlemsstaterne og i EU traktaterne;

13.

anerkender det arbejde, der blev udført under det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) for at øge opmærksomheden omkring disse spørgsmål. Regionsudvalget mener, at man bør bruge den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse til at sikre, at resultaterne af det europæiske år rodfæstes i EU's politiske prioriteter for det næste årti.

De mange dimensioner af fattigdom og særligt udsatte befolkningsgrupper

REGIONSUDVALGET

14.

bifalder anerkendelsen af, at fattigdom og social udstødelse kan antage mange forskellige former, og ser især positivt på, at man henviser direkte til fattigdom blandt børn, unge, ældre, fattige arbejdstagere (»working poor«, herunder enlige forældre og familier med en enkelt forsørger), kvinder, handicappede, indvandrere, etniske mindretal og romaer;

15.

finder det positivt, at meddelelsen anerkender de komplekse faktorer, der medvirker til fattigdom, herunder adgang til arbejdspladser, lave lønninger og personlig gæld, adgang til grundlæggende tjenesteydelser, uddannelse, sundhed, mental sundhed, boliger, forskelsbehandling samt problemet med fattigdom, der nedarves fra generation til generation såvel som de territoriale aspekter af fattigdom;

16.	konstaterer med tilfredshed, at der lægges stor vægt på bekæmpelsen af hjemløshed og erindrer om Regionsudvalgets seneste udtalelse om emnet (1);

17.	henviser til sin udtalelse om grønbogen om pensioner (2) og glæder sig over, at Kommissionen har meddelt, at den vil fremlægge en hvidbog om tilstrækkelige og holdbare pensioner i 2011;

18.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at sætte en ambitiøs europæisk dagsorden for socialt boligbyggeri, som skal styrke dens rolle i politikkerne vedrørende social integration i den næste generation af strukturfonde og bekræfte, at de offentlige tjenesters funktion vedrørende socialt boligbyggeri skal defineres på medlemsstatsplan;

19.	er enig i, at en holistisk og integreret tilgang, der omfatter de forskellige befolkningsgruppers behov og særlige udfordringer, er nødvendig for at lindre og forhindre fattigdom;

20.

henviser endnu en gang til den vigtige rolle som folk med praktisk erfaring og ngo'er, der arbejder med fattigdomsramte, kan spille i den forbindelse og mener samtidig, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage alle andre relevante aktører som bl.a. arbejdsmarkedets parter, offentlige og private tjenesteudbydere, civilsamfundsorganisationer samt regionale og lokale myndigheder og forvaltninger i den holistiske og integrerede tilgang;

21.	understreger de negative konsekvenser, der følger med fattigdom og social udstødelse, herunder dens indflydelse på sundhed, mental sundhed, indvirkning på solidaritet i samfundet, mangel på tillid, marginalisering, vold og eventuel social uro;

22.	opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne i højere grad anerkender, at fattigdom er et fælles ansvar og en udfordring for samfundet som helhed, og ikke bør betragtes som en negativ stempling af eller en personlig fiasko for folk, der tilfældigvis er fattige eller socialt udstødte;

23.	bifalder tilsagnet om at vedtage en strategi for social integration af romaer på Det Europæiske Råds møde i juni 2011.

Børnefattigdom

REGIONSUDVALGET

24.

henleder opmærksomheden på vigtigheden af at bekæmpe børnefattigdom, som er en skamplet på det europæiske samfund. Regionsudvalget erklærer sig enig i, at det er vigtigt at bekæmpe børnefattigdom for at undgå, at fattigdom nedarves fra generation til generation. Det kræver en holistisk tilgang til forebyggelse, hvor børnenes rettigheder kommer øverst på dagsordenen;

25.	udtrykker sin skuffelse over, at EU's ledere ikke kunne nå til enighed om specifikke mål/tilsagn vedrørende børnefattigdom som en del af Europa 2020-strategien;

26.

27.

opfordrer til en mere omfattende strategi for bekæmpelse af børnefattigdom, og konstaterer, at man inden for EU allerede er nået et godt stykke videre med at etablere »fælles principper«. Det fremgik af erklæringen, som EU-formandstrioen (Belgien, Ungarn og Polen) undertegnede på konferencen om børnefattigdom i september 2010, samt af Rådets (Beskæftigelse og Sociale Anliggender) konklusioner den 6. december 2010, hvor man opfordrer til, at bekæmpelsen af børnefattigdom prioriteres højt;

28.	bemærker de foranstaltninger, der træffes på regionalt plan for at bekæmpe børnefattigdom på en mere omfattende måde, tilskynder til, at man i endnu videre udstrækning benytter sig af bedste praksis for at opnå det bedst mulige resultat i denne henseende;

29.	anmoder om, at der, inden for rammerne af de sociale konsekvensanalyser, eksplicit tages højde for de eventuelle konsekvenser, som foranstaltninger kan have for de allerede sårbare børn, som lever i familier med en fattigdomsrisiko.

Den sociale, finansielle og økonomiske krise

REGIONSUDVALGET

30.

hilser henvisningerne til den økonomiske og finansielle krise velkommen, men beklager, at meddelelsen ikke går videre end som så; opfordrer til større opmærksomhed omkring de betydelige sociale omkostninger, krisen allerede har medført. Regionsudvalget foreslår, at Kommissionen udarbejder en tilbundsgående analyse af følgevirkningerne af de økonomiske stramninger, der gennemføres af nationale regeringer i hele Europa, for fattigdom og social udstødelse nu og i fremtiden, herunder konsekvenserne på lokalt og regionalt niveau for centrale tjenesteydelser af generel økonomisk interesse;

31.	opfordrer til en evaluering af allerede gennemførte reformer, særligt af sociale innovationers omfang, omkostninger og virkning, samt til at nye løsninger, der har vist sig at være effektive, udvikles og anvendes i hele Europa;

32.

betoner atter den potentielle risiko for en tabt generation af unge som følge af krisen, hvilket fremgår af, at ungdomsarbejdsløsheden er steget til omkring 21 % i 2010; påpeger imidlertid igen, at ungdomsarbejdsløsheden, der bevægede sig mellem 14,5 % og 18 % i 2000-2008, er et hårdnakket, vedvarende problem; konstaterer, at disse tal dækker over betydelige forskelle over hele EU, medlemsstaterne imellem og inden for medlemsstaterne, helt ned til små lokalsamfund;

33.	henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som dem, der lever i fattigdom, udsættes for med hensyn til adgang til almindelige bank- og finansielle tjenester, samt på de lokale og regionale myndigheders rolle ved ydelse af finansiel information, støtte og vejledning;

34.

opfordrer til snarlig handling for at bekæmpe konsekvenserne af høj personlig gæld; bifalder i denne sammenhæng det gentagne tilsagn om Mikrofinansieringsfaciliteten Progress, men maner til forsigtighed når det gælder gennemførelsen af foranstaltninger, der har til formål at stimulere nye former for kommerciel mikrofinansiering, hvor drivkraften er at skabe større omsætning for långiverne snarere end at opnå finansielt og socialt bæredygtig økonomisk aktivitet.

Styring og partnerskab

REGIONSUDVALGET

35.

bifalder planerne om at inddrage de lokale og regionale myndigheder gennem Regionsudvalget for dermed at skærpe fokus på fattigdommens territoriale dimension og styrke synergierne i tildelingen af EU-støttemidler; sætter spørgsmålstegn ved den manglende reference til lokale og regionale myndigheder i punkt 3.5 om at styrke koordineringen af politikker mellem medlemsstaterne, med tanke på at mange lokale og regionale myndigheder har direkte kompetence vedrørende socialpolitik;

36.

opfordrer Kommissionen til at give helhjertet støtte til at vedligeholde og videreudvikle den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration og undersøge, hvorledes regionale og lokale aktører kan inddrages mere effektivt i processen; betoner værdien af arbejdet med at skabe øget opmærksomhed omkring spørgsmål som aktiv inddragelse og børnefattigdom;

37.

efterlyser en afklaring af status for de nationale handlingsplaner for social integration, og hvorvidt disse bliver integreret i de nationale reformprogrammer (NRP) for Europa 2020. Hvis det er hensigten, beder Regionsudvalget om tilsagn om, at denne strategi ikke fører til et snævert fokus på »makroøkonomiske« mål, og at Kommissionen overvejer at genindføre de nationale handlingsplaner for social integration, hvis mainstream-tilgangen ikke viser sig at være effektiv;

38.

39.	udtrykker sin bekymring over, at meddelelsen om aktiv inddragelse er udsat til 2012, og beder Kommissionen om at fremskynde fremlæggelsen af meddelelsen til 2011, herunder en evaluering af gennemførelsen af aktiv inddragelse;

40.

ser positivt på inddragelsen af fattigdomsramte borgere som et centralt mål for inklusionspolitikkerne, men så gerne, at Kommissionen kom med tydeligere forslag i flagskibsinitiativet til hvordan det kan gennemføres, blandt andet vedrørende identificeringen af de centrale målgrupper i meddelelsen. Har man for eksempel planer om at gøre det til en del af det koordineringsudvalg på højt niveau, der skal oprettes for at videreføre de sociale innovationsaktiviteter?

Territorial samhørighed og fremtidig EU-finansiering

REGIONSUDVALGET

41.

hilser henvisningen til territorial samhørighed i meddelelsens titel velkommen og understreger, at den foreslåede platform og EU's strukturfonde ikke udelukkende er fordelingsinstrumenter for Europa 2020-strategien, men spiller en bredere rolle med hensyn til at opnå det mål for social og territorial samhørighed, der er indskrevet i EU's traktater;

42.

erklærer sig enig i, at man bør gå nye veje for at sikre, at strukturfondene udnyttes bedre og mere effektivt for at fremme Europa 2020-målsætningerne. Regionsudvalget bakker op om at udvide fokus for Den Europæiske Socialfond, så den ud over jobegnethed og øget beskæftigelse også omfatter bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, dog under forudsætning af, at den høje prioritering af en integreret beskæftigelsespolitik absolut bibeholdes som et nøgleelement i en vellykket bekæmpelse af fattigdom inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond. Man bør især fremme sociale innovationer, så man kan udvikle nye løsninger på problemer og udfordringer, og gennemprøvede metoder kan indsamles og anvendes som benchmark for nationale, regionale og lokale myndigheder. Regionsudvalget konstaterer, at det ikke er nok at opnå et beskæftigelsesmål på 75 % for at mindske fattigdom og social udstødelse, og at man bør lægge større vægt på at dæmme op for det stigende antal fattige arbejdstagere (»working poor«), samt at øge kvaliteten og bæredygtigheden af job i EU, herunder foranstaltninger til at sikre rimelige indkomster;

43.

understreger, at de økonomiske stramninger, der er indført i de fleste medlemsstater, er en realitet, og at de har umiddelbare konsekvenser for folk, der er ramt af fattigdom og social udstødelse; noterer sig den overvældende støtte fra respondenterne på Regionsudvalgets undersøgelse om at gøre det til en obligatorisk prioritet at bekæmpe social udstødelse og fattigdom i de kommende regionale programmer i EU's samhørighedspolitik; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage dette i de lovforslag, der skal fremsættes i 2011, samtidig med at det understreger det vigtige i at sikre fleksibilitet på det lokale og regionale plan for at fastlægge, hvilke metoder der egner sig bedst til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom i praksis;

44.	støtter bestræbelserne for at øge koordineringen/synergivirkningerne mellem forskelle EU strukturfonde for at realisere fælles strategier for imødegåelse af de mange dimensioner af fattigdom og social udstødelse, herunder den territoriale dimension;

45.	er parat til at bistå Kommissionen i at overvåge de lokale og regionale myndigheders gennemførelse af Europa 2020-strategien via Europa 2020-overvågningsplatformen.

Social økonomi, social innovation og eksperimenter

REGIONSUDVALGET

46.	bifalder det bidrag, som social økonomi, frivilligt arbejde og virksomhedernes sociale ansvar kan yde med hensyn til at forbedre de eksisterende offentlige tjenesteydelser af almen interesse;

47.

anerkender merværdien ved, at alle relevante aktører deltager aktivt, herunder de aktører der direkte konfronteres med fattigdom og social udstødelse, ngo'er, som arbejder med mennesker, der lever i fattigdom, arbejdsmarkedets parter, tjenesteudbydere samt naturligvis myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan;

48.

bakker op om grundprincipperne i det europæiske år for frivilligt arbejde, der blev vedtaget af Det Europæiske Center for Volontørtjeneste (Centre Européen du Volontariat), hvor det især understreges, at frivilligt, ubetalt arbejde ikke må erstatte betalt arbejde og ikke bør blive til et billigt alternativ, der erstatter betalt arbejdskraft eller udnyttes af myndigheder for at nedbringe de offentlige udgifter;

49.	ser positivt på initiativer, der har til formål at tilskynde virksomheder til at ansætte folk fra dårligt stillede befolkningsgrupper og tager større hensyn til sociale overvejelser i forbindelse med offentlige indkøb;

50.	anerkender i den forbindelse betydningen af, at der ydes støtte til socialøkonomien og beskyttet beskæftigelse som en måde, hvorpå man kan fremme bedre arbejdsvilkår og en mere bæredygtig beskæftigelse;

51.	betoner vigtigheden af foranstaltninger, der forenkler NGO'ers og små partnerskabers adgang til EU-midler, f.eks. forbedrer små organisationers adgang til globaltilskud;

52.

erklærer sig enig i, at evidensbaseret social innovation kan være afgørende for, at man kan udvikle nye løsninger eller imødegå nye udfordringer, men understreger, at en sådan tilgang bør anerkende eksisterende god praksis i hele Europa og forsøge at støtte og opmuntre udveksling af bedste praksis, gensidig læring og peer-review af NGO'er og lokale organisationer, med særlig vægt på mindre tiltag og græsrodsarbejde, der udføres lokalt. Det kræver fingerspidsfornemmelse at undgå at stigmatisere fattige mennesker, når man indfører den slags aktiviteter. Derfor advarer vi mod at bruge udtrykket »sociale eksperimenter«.

Bruxelles, den 31. marts 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) CdR 18/2010, vedtaget i oktober 2010.

(2) ECOS-V-008 – CdR 319/2010 fin, vedtaget den 28. januar 2011.

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/23

Regionsudvalgets udtalelse: »En strategi for Donauområdet«

2011/C 166/05

REGIONSUDVALGET

—	bifalder udtrykkeligt EU's strategi for Donauområdet (KOM(2010) 715 endelig), hvori indgår en række af de anbefalinger Regionsudvalget fremsatte i sin tidligere udtalelse af 7. oktober 2009. Strategien har grundlæggende betydning for det regionale og lokale samarbejde i Donauområdet;

—	henviser udtrykkeligt til, at en konsekvent og stabil inddragelse af alle interesserede parter i Donauområdet også har grundlæggende betydning for, at strategiens målsætninger gennemføres og bliver en succes;

—

udtrykker tilfredshed med anvendelsen af hhv. nationale og regionale koordinatorer, hvis opgaver kun er opridset i grove træk i meddelelsen. Makroregionernes udvikling er kun lige begyndt, og derfor opfordrer Regionsudvalget regionerne til både at arrangere regelmæssige møder mellem koordinatorerne inden for Donaustrategien, så de kan udveksle erfaringer, men også at muliggøre en erfaringsudveksling mellem Østersø- og Donaustrategien;

—	opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at udvælgelsesprocedurerne med henblik på de makroregionale strategier giver passende forudsætninger for, at det i praksis kan lade sig gøre at anvende eksisterende finansieringssystemer og støttemidler til strategierne;

—

tilråder, at man, set i lyset af Donauområdets særlige geografiske, historiske og kulturelle betydning, undersøger, om den nye makroregion giver anledning til en tilsvarende tilpasning af samarbejdsområdet Sydøsteuropa under det europæiske territoriale samarbejde (afsnit B). Det ville gøre den europæiske samhørighedspolitik i stand til at tage højde for den nye makroregion Donauområdet og åbne op for samarbejde inden for et sammenhængende samarbejdsområde.

Hovedordfører

Wolfgang REINHART (DE/PPE), Minister for Forbunds- og EU-anliggender i delstaten Baden-Württemberg

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's strategi for Donauområdet

KOM(2010) 715 endelig

I. POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

bifalder udtrykkeligt EU's strategi for Donauområdet (KOM(2010) 715 endelig), hvori indgår en række af de anbefalinger, Regionsudvalget fremsatte i sin tidligere udtalelse af 7. oktober 2009. Strategien har grundlæggende betydning for det regionale og lokale samarbejde i Donauområdet, hvilket Europa-Parlamentet også erkendte i sin resolution af 17. februar 2011;

konstaterer, at makroregionernes også har til formål i funktionelle områder at gøre samarbejdsinstrumenter for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde mellem medlemsstater, regioner og kommuner mere effektive og yderligere at forbedre samarbejdet mellem de europæiske, nationale, regionale og lokale niveauer i overensstemmelse med princippet om forvaltning på flere niveauer. Dermed kan EU's politiske målsætninger også gennemføres mere effektivt. Donaustrategien rummer bl.a. muligheder for grænseoverskridende, transnationale og interregionale løsninger, og den er et nyttigt redskab for den europæiske integrationspolitik;

føler, at den territoriale dimension i strategien vil bidrage til at konkretisere målet om territorial samhørighed, som blev indført som et EU-mål i henhold til Lissabon-traktaten. Det opfordrer derfor Kommissionen til i form af en grønbog at se mere indgående på makroregionernes rolle og betydning i EU's regionalpolitik efter 2013. Det påpeger i denne sammenhæng, at Regionsudvalget allerede opfordrede Europa-Kommissionen hertil i sin resolution om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2010;

minder om, at det er Europa-Kommissionens holdning, at man i udarbejdelsen af makroregionale strategier skal tage hensyn til princippet om de »tre nej'er«: ingen nye regler, ingen nye institutioner og ingen yderligere midler. Det mener dog, at dette princip skal kombineres med de »tre ja'er«: ja til fælles aftaler om anvendelse og kontrol af eksisterende regler i makroregionen, ja til etablering af en platform/et netværk/en territorial klynge bestående af regionale og lokale myndigheder og medlemsstater under inddragelse af de berørte aktører under EU-organernes ansvar og endelig ja til en koordineret anvendelse af eksisterende finansielle EU-ressourcer til udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier;

understreger, at EU-strategien for Donauområdet er fuldt ud forenelig med udviklingen af euroregioner med fokus på samarbejdet mellem grænseregioner eller udviklingen af europæiske strukturer inden for rammerne af grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale projekter rent juridisk i form af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS);

påpeger, at Kommissionens meddelelse betoner, at verdens mest internationale flod for en stor del ligger inden for EU's område, og at EU har »nye muligheder for at tage udfordringerne og mulighederne inden for regionen op«. Donaustrategien er den anden makroregionale strategi af sin art, som Kommissionen har fremlagt inden for bare halvandet år. Det tyder på, at behovet for et mere effektivt samarbejde inden for EU er steget. Det er strategien for den nye makroregion Donauområdet et eksempel på;

understreger – på baggrund af den særlige betydning, det europæiske territoriale samarbejde, der er en af den europæiske samhørighedspolitiks tre søjler, har – at makroregionerne udgør en konstruktiv ramme for at tænke i sammenhængende netværk, handle fokuseret og dermed udnytte de eksisterende koordinerings- og finansieringsstrukturer inden for EU mere effektivt i henhold til EU 2020-strategiens målsætninger;

noterer sig, at den bredt anlagte høringsproces er en grundlæggende forudsætning for at sikre opbakningen til Donaustrategien, og at den afspejler et øget behov blandt alle nationale, regionale og lokale aktører, der identificerer sig med makroregionen som funktionelt sammenhængende, naturmæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk område;

henviser udtrykkeligt til, at en konsekvent og stabil inddragelse af alle interesserede parter, sagkyndige institutioner, overregionale, regionale og lokale netværk, regionale og lokale myndigheder i Donauområdet, organer med ansvar for regionaludvikling, civilsamfundet, ngo'er og alle medlemsstater og tredjelande i Donauområdet også har grundlæggende betydning for, at strategiens målsætninger gennemføres og bliver en succes;

10.

understreger, at Donauområdet, der består af EU-medlemsstater, kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande, der er omfattet af EU's naboskabspolitik, har en særlig betydning og et særligt ansvar. Makroregionen omfatter i alt 14 stater: medlemsstaterne Tyskland (nærmere bestemt delstaterne Baden-Württemberg og Bayern), Østrig, Slovakiet, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Rumænien og Bulgarien, foruden ikke-medlemsstaterne Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Ukraine og Moldova. Makroregionen rummer store muligheder for at skabe økonomisk vækst, velstand og sikkerhed. Strategien kan bidrage til, at Donauområdet bliver »et af de mest attraktive områder i Europa«, som Kommissionen konstaterer. Der bor omkring 115 millioner mennesker i Donauområdet, der udgør en femtedel af EU's område;

11.

betoner, at formuleringen af behovet for en ensartet strategi opstod på initiativ fra de deltagende stater, delstater og regioner, og at der er en voksende fælles erkendelse af, at de mange forskellige opgaver og udfordringer kun kan løses i fællesskab. Regionsudvalget påpeger, at den høje grad af identifikation med Donauområdet gør strategien til et særdeles effektivt redskab for at sikre varig fred. Det giver stabilitet og sikkerhed, både til de berørte regioner og til resten af EU;

12.

konstaterer, at Donaustrategien er med til at støtte udviklingen af demokrati og retsstat, decentralisering og styrkelsen af regionalt og kommunalt selvstyre i Donauområdet, især i de stater, der ikke er medlemmer af EU. Siden jerntæppets fald har Donauområdet også fungeret som bindeled mellem Øst og Vest. Det er med til at overvinde Europas indre og ydre grænser og videreudvikle sin egen naturmæssige, kulturelle, sociale, økonomiske og videnskabelige mangfoldighed og dynamik;

13.

mener, at samarbejde på alle inddragede niveauer – nationale, regionale og lokale – er altafgørende for, at man kan sikre grundprincipper som subsidiaritet, nærhed og partnerskab. Regionsudvalget fremhæver merværdien af lokalt og regionalt samarbejde i Donauområdet, når det drejer sig om at bringe kandidatlande og potentielle kandidatlande endnu tættere på EU.

EU-strategien og dens indhold

REGIONSUDVALGET

Udfordringer og opgaver i makroregionen Donauområdet

14.

bifalder Kommissionens konstatering af, at Donau »kan åbne EU op for de nære naboer, Sortehavsregionen, det sydlige Kaukasus og Centralasien.« Makroregionale strategier er mønstereksempler på naboskabssamarbejde, ikke bare inden for EU, men også mellem EU-medlemsstater og tredjelande. Makroregionale strategier viser også, hvordan integrerede, multisektorale tilgange kan kombineres med forvaltning på flere myndighedsniveauer og gennemføres i praksis;

15.	giver Kommissionen medhold i, at den socioøkonomiske udvikling, konkurrenceevnen, miljøstyringen og en ressourceeffektiv vækst kan forbedres, samt at mobiliteten og sikkerheden kan øges yderligere;

16.

noterer sig, at Donaustrategiens systematik bygger på erfaringerne med Østersøstrategiens. Med henblik på den konkrete gennemførelse af strategien var alle de nationale, regionale og lokale aktører og interesserede parter med til at udarbejde en handlingsplan, der er inddelt i fire søjler med 11 prioriterede områder. Handlingsplanen omfatter eksempler på 124 enkeltprojekter;

17.	glæder sig frem for alt over, at Donaustrategien foreslår nogle konkrete eksempler på målsætninger, der kan måles og levere resultater, der er synlige for EU's borgere;

18.

mener, at de makroregionale strategier ikke bør dække hele spektret af politikker, men bør i første omgang koncentrere sig om fælles udfordringer i makroregionen, som man har identificeret i fællesskab gennem en partnerskabsbaseret tilgang og udtrykker derfor tilfredshed med samarbejdet inden for de fire søjler: forbindelsen i Donauområdet (mobilitet, vedvarende energi, fremme af kultur og turisme), miljøbeskyttelse (vandkvalitet, styring af miljørisici, bevarelse af biodiversitet), velstand i Donauområdet (udvikling af vidensamfundet gennem forskning, uddannelse og informationsteknologier, støtte til virksomhedernes konkurrenceevne, herunder udvikling af clusters, investering i kvalifikationer) samt styrkelse af Donauregionen (udvikling af den institutionelle kapacitet, samarbejde om at fremme sikkerheden og bekæmpe grov, organiseret kriminalitet);

19.

påpeger, at det er afgørende at inddrage de nationale, regionale og lokale niveauer, hvis man vil opfylde målene. Hvor det måtte være nødvendigt, bør man træffe passende foranstaltninger, der gør de lokale og regionale aktører bedre rustede til at opbygge relevante gennemførelsesstrukturer til opfyldelsen af målene. Processer som kapacitetsopbygning og god forvaltningspraksis spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af strategien i Donauområdet. I den sammenhæng kan rådet for byer og regioner omkring Donau (Rat der Donaustädte und -regionen, RDSR) fungere som en aktiv partner i udviklingen af fælles projekter;

20.	mener grundlæggende, at handlingsplanen er et vigtigt basisdokument, og giver Kommissionen medhold i, at handlingsplanen udgør en vejledende ramme, der tager udgangspunkt i projekternes udviklingsniveau og kan gennemgå en dynamisk videreudvikling;

21.

konstaterer, at tættere forbindelser mellem eksisterende netværk, initiativer og organisationer som Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau (ICPDR), Donaukommissionen, det regionale samarbejdsråd (RCC), Donau-samarbejdsprocessen, rådet for byer og regioner omkring Donau (RDSR), ARGE Donauländer (Donaulandenes arbejdsfællesskab) og kommissionen for Donauturisme kan give en betydelig merværdi.

REGIONSUDVALGET

Inddragelse af de unge

22.	henviser udtrykkeligt til, at en aktiv inddragelse af de unge er afgørende for, at freden og stabiliteten i Europa kan sikres på lang sigt;

23.

konstaterer, at handlingsplanen giver plads til projekter med og for unge. Regionsudvalget mener imidlertid, at der bør lægges endnu større vægt på de unges rolle og betydning. Det er afgørende, at man opbygger en kontinuerlig udvekslings- og kommunikationsproces, hvor man formidler fælles værdier til de unge og øger deres bevidsthed om demokratiske processer og om forståelse, tolerance og respekt over for mindretal samt den kulturelle og etniske mangfoldighed, der præger Europas regioner. Værdien af elev- og ungdomsudvekslinger, workshops, netværk og samarbejdsmuligheder for unge kan ikke gøres op i penge og bør ikke undervurderes;

24.

tilskynder til, at der tages større hensyn til dette aspekt i videreudviklingen af handlingsplanen, også inden for rammerne af de eksisterende mobilitetsprogrammer. Netværket »Young Citizen Danube Network« (YCDN), der blev dannet i Novi Sad, er et mønstereksempel på, hvordan unge kan udvikle en Donauidentitet og dermed også en europæisk identitet. Man kan også forestille sig, at man f.eks. opbygger en »Donauungdomsfond«, der arrangerer møder, udveksling, uddannelse og samarbejde blandt unge på en bæredygtig måde.

REGIONSUDVALGET

Transport

25.

anerkender vigtigheden af at gennemføre målene på transportområdet, især med hensyn til transporten ad de indre vandveje samt vej-, jernbane- og flyinfrastrukturen. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at gennemførelsen af Ten-T-projekter og korridorerne for jernbanegods, jf. forordning (EU) nr. 913/2010, skal fremskyndes. Man bør især fremhæve, hvor fremadrettet Donaustrategien er på grund af den betydning, det har at forbinde korridorerne med hinanden og med den omkringliggende region samt de forskellige transportformer;

26.

mener, at Donaus potentiale skal udnyttes bedre. De prioriterede målsætninger inden for strategiens første søjle vedrørende bedre forbindelser i Donauområdet ved hjælp af øget mobilitet fokuserer primært på at øge godstransporten på Donau, at skabe forbindelser i nord-/sydgående retning, at udvikle effektive terminaler i Donaus flodhavne og anvende dem på en moderne, multimodal og interoperabel måde. Udvalget er også enig med Kommissionen i, at der er behov for at anvende en integreret tilgang for at skabe ligevægt mellem udviklingen og den miljømæssige bæredygtighed;

27.	henviser i den forbindelse til Beograd-konventionen om sejlads på Donau.

REGIONSUDVALGET

Miljø

28.

bekræfter, at miljøbeskyttelsen er uhyre vigtig. Det gælder især sikringen af vandkvaliteten, som EU's vandrammedirektiv kræver. Regionsudvalget er enig i den vurdering, at »det er nødvendigt med en bæredygtig vandforvaltning«. Planen for Donaus afvandingsområde er et vigtigt referencedokument i den forbindelse. Man bør prioritere foranstaltninger, der sigter på at bevare den naturlige vandtilbageholdelseskapacitet i Donaubækkenet og forhindre gentagne oversvømmelser. Desuden omfatter Donau flere fuglebeskyttelsesområder og særlige bevaringsområder under Natura 2000 samt Donaudeltaet, som har været på UNESCO's Verdens naturarvsliste siden 1991. Det udgør derfor et unikt og skrøbeligt økosystem, der er hjemsted for forskellige sjældne arter, der trues af forurening. Man skal derfor modvirke tabet af biodiversitet og økosystemer og bevare arternes mangfoldighed og sikre, at EU-midlerne anvendes på projekter, der er i overensstemmelse med implementeringen af EU's miljøpolitik. Denne ambition skal også afspejles i den fælles landbrugspolitiks konkrete målsætninger og støtteprogrammer og i de nationale landbrugsstøttemekanismer;

29.

understreger, hvor vigtigt det er at sikre en høj vandkvalitet i henhold til vandrammedirektivet, mindske næringsstofindholdet i Donau, færdiggøre og vedtage Donaudeltaforvaltningsplanen inden 2013, gennemføre forvaltningsplanerne for oversvømmelsesrisici langs hele Donau, udarbejde effektive forvaltningsplaner for alle Natura 2000-områderne, sikre en levedygtig bestand af størarter i Donau og andre hjemmehørende fiskearter samt at mindske jorderosionen. I den forbindelse spiller ikke kun Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau, men også fællesskabsinstrumenter som f.eks. det globale overvågnings- og jordobservationssystem (GMES) og den fælles landbrugspolitiks instrumenter en vigtig rolle. Her gælder det om at anvende eksisterende strukturer, viden og instrumenter mere effektivt i henhold til strategien, især med henblik på at modvirke risici som oversvømmelser og miljøkatastrofer;

30.

understreger behovet for øget regionalt samarbejde for at mindske risikoen for og de mulige følgevirkninger af naturkatastrofer, især oversvømmelser, tørke, skovbrande, uvejr, jordskred, isdannelse og knaphed på vand samt industriuheld ved hjælp af forbedret katastrofehåndtering, herunder forebyggelse, beredskab og indsats;

31.

konstaterer, at man på transport- og miljøbeskyttelsesområdet bør anvende grundprincipperne i fælleserklæringen om udviklingen af sejlads ad de indre vandveje og miljøbeskyttelse i Donaubækkenet, og de grundprincipper, der anvendes af Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau og International Sava River Basin Commission (ISRBC) med henblik på en bæredygtig udvikling i Donauområdet.

32.	understreger vigtigheden af at fremme bæredygtig turisme i regionen og henleder opmærksomheden på potentialet i den cykelsti, der løber langs det meste af floden;

REGIONSUDVALGET

Energi

33.

noterer sig, at investeringer i energiinfrastruktur, fremme af vedvarende energi og en mere velkoordineret energipolitik med rette prioriteres højt i Donaustrategien. Moderniseringen af energinetværket og gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet samt styrkelsen af TEN-E-netværket kan medføre væsentlige forbedringer for regionen. Det er også vigtigt at opfylde de nationale klima- og energimålsætninger inden 2020.

REGIONSUDVALGET

Økonomi

34.

understreger vigtigheden af at øge velstanden i Donauområdet, afstive virksomhedernes konkurrenceevne, herunder udvikling af clusters, styrke det økonomiske potentiale, befordre og forbedre arbejdsmarkedet samt at forbedre de marginaliserede befolkningsgruppers muligheder. Regionsudvalget henviser også til storbyregionernes funktion som centre for produktivitet, innovation og udveksling;

35.

understreger Europa-Kommissionens konstatering, at »en tredjedel af EU's befolkning med risiko for fattighed, mange i marginaliserede befolkningsgrupper, lever i dette område (makroregionen Donau). Romagrupper, 80 % af disse bor i regionen, lider særligt som følge af social og økonomisk udstødelse, fysisk opdeling og uværdige levevilkår. Forsøg på at undslippe disse forhold har virkninger i hele EU, men årsagerne til problemerne må først tages op i området«. Regionsudvalget mener, at dette berettiger en særlig territorial tilgang til flagskibsinitiativet En platform mod fattigdom og social udstødelse;

36.	gør opmærksom på, at regionerne, byerne og kommunerne spiller en vigtig rolle, når man skal etablere kontakter og ledsage projekter på SMV-niveau. Regionsudvalget henviser også til erfaringerne med Østersøstrategien, der har vist, at den private sektor bør inddrages mere;

37.	betoner, at øget velstand og forbedret konkurrenceevne bør gå hånd i hånd med genoprettelsen og den bæredygtige beskyttelse af naturressourcerne;

38.	understreger, hvor vigtigt det er at skabe erhvervsvenlige rammevilkår for en konkurrencedygtig markedsøkonomi og dermed optimere SMV'ernes udviklingsmuligheder i Donauområdet;

39.

konstaterer, at SMV'er, ikke mindst på grund af de nationale markeders begrænsede størrelse, er en nøglefaktor for fremgangen i Donauregionen. I den forbindelse bør der tages lige store hensyn til landbrug, håndværk, industri og servicesektoren. En behovsafstemt erhvervsuddannelse, f.eks. kvalificering af faglærte arbejdere, samt behovsafstemt videnskab og forskning har afgørende betydning for Donauområdets innovative konkurrenceevne. Et veludbygget teknologioverførselssystem kan medvirke til, at forskningsresultater hurtigt kan omsættes til praksis ude i virksomhederne;

40.	understreger i denne sammenhæng betydningen af, at man skaber lige adgang til digitale infrastrukturer og fremmer anvendelsen af dem i hele Donauområdet, for dermed mærkbart at mindske den til tider betydelige tekniske afstand mellem staterne med hensyn til adgang og anvendelse.

REGIONSUDVALGET

Uddannelse og forskning

41.	konstaterer, at forbedringen af uddannelses- og kvalifikationsmulighederne i regionen gør området betydeligt mere attraktivt som centrum for erhvervsliv og forskning. Foranstaltninger og tilbud på vekseluddannelsesområdet kan f.eks. være med til at udvikle de unges kvalifikationer;

42.

betoner, at man især bør fokusere på målrettet at fremme og støtte forskningsinfrastrukturer og multilaterale forbindelser mellem de højere læreanstalter i Donauområdet. I den forbindelse spiller netværksinstitutioner som Andrássy-universitetet i Budapest og det europæiske Donauakademi en vigtig rolle, fordi deres forskning og undervisning fokuserer på Donauområdet.

REGIONSUDVALGET

Kultur og civilsamfund

43.	betoner, at Donauområdets enestående naturmæssige, kulturelle og etniske mangfoldighed bør plejes inden for rammerne af kulturprojekter og bør gøres tilgængelig og håndgribelig gennem bæredygtige turismekoncepter;

44.

understreger den rolle, de regionale og lokale myndigheder, deres sammenslutninger og organisationer samt civilsamfundet spiller for udviklingen af den interkulturelle dialog. Regioner, byer og kommuner er særligt egnede til effektivt at inddrage erfaringerne med en heterogen befolkning i en tværkulturel og tværreligiøs dialog;

45.

henviser i denne sammenhæng også til betydningen af civilsamfundet samt partnerskaber mellem byer og mellem kommuner. Ud over at medvirke til den tværkulturelle dialog og modvirke fordomme, kan disse også skabe rammerne for et økonomiske og socialt samarbejde, fremme en bæredygtig udvikling og på den måde bidrage konstruktivt til gennemførelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger. Også samarbejdet mellem kulturarbejdere og kulturinstitutioner i Donauområdets byer og regioner kan bidrage til udviklingen af et netværk med et stort kreativt potentiale;

46.	gør opmærksom på, at man bør arbejde videre på oprettelsen og vedligeholdelsen af sociale netværker og strukturer, at man bør fremme borgernes engagement og styrke den livslange læring, også på tværs af generationerne.

REGIONSUDVALGET

God forvaltningspraksis og sikkerhed

47.

betoner, at målsætningerne inden for søjlen »styrkelse af Donauregionen« skal prioriteres højt, især ved at man stabiliserer retsstatsforholdene som en forudsætning for at forbedre strukturerne og kapaciteten for beslutningsprocesserne i den offentlige og private sektor, samt bekæmpelsen af menneskehandel, smugleri af varer, korruption, organiseret, grov kriminalitet og sorte markeder på tværs af grænserne;

48.

konstaterer, at erfaringsudvekslingen vedrørende god forvaltningspraksis i samarbejdet mellem de nationale, regionale, kommunale og lokale niveauer samt på de forskellige offentlige tjenesteydelsesområder er en vigtig komponent i opbygningen af god forvaltningspraksis, der også rækker ud over de nationale og forvaltningsmæssige grænser.

EU-strategien og dens indhold

REGIONSUDVALGET

Koordination

49.

bifalder, at Kommissionen fortsætter den politiske koordinering med medlemsstaterne. Som det også var praksis ved Østersøstrategien, men under hensyn til de særlige forhold, der præger Donauområdet, får Kommissionen støtte til arbejdet med Donaustrategien fra en gruppe på højt niveau, bestående af repræsentanter for alle medlemsstater. Der vil også være repræsentanter for ikke-medlemsstater til stede ved møderne. Det kan ikke udledes af meddelelsen, inden for hvilke tidsrum den politiske retning skal evalueres, og hvor ofte handlingsplanen skal aktualiseres. Disse aspekter bør man konkretisere;

50.

51.

noterer sig i denne sammenhæng også, at tilbagevendende fora for alle nationale, regionale og lokale aktører og interesserede parter samt civilsamfundet er et hensigtsmæssigt instrument til at vurdere projekter mere indgående, foretage en kritisk gennemgang af de politiske retningslinjer og øge borgernes velvilje over for strategien;

52.	anbefaler, at koordineringen af målsætningerne tager hensyn til resultaterne af de undersøgelser af Donauområdet, som ORATE (Observationscentret for EU’s fysiske og funktionelle udvikling) har fremlagt.

REGIONSUDVALGET

Rapportering

53.

mener, at man bør overvåge, hvordan gennemførelsen af handlingsplanen udvikler sig. De eksisterende programmers årsrapporter og medlemsstaternes strategiske indberetninger udgør grundlaget for dette, og bør forberedes af koordinatorerne. Indberetningsforpligtelsen for EU-programmerne bør i den løbende støtteperiode fokusere på allerede eksisterende data.

REGIONSUDVALGET

Gennemførelse

54.

konstaterer, at nationale, regionale og lokale aktører gør sit til, at projekterne bliver vellykkede. Den manglende støtte til etableringen af strukturer giver dog visse udfordringer med hensyn til den administrative gennemførelse af strategien. I meddelelsen kræves det, at der ansøges om konkrete projekter, »som er detaljeret beskrevet, og hvor der er et krav om en projektleder, en tidsramme og finansiering«. Regionsudvalget opfordrer til, at man gør det muligt at evaluere gennemførelsesstrategien efter et år for at optimere procedurerne og beslutningsprocesserne.

REGIONSUDVALGET

Finansiering og støttemidler

55.

tager til efterretning, at meddelelsen kun indeholder almene udtalelser om finansieringen af Donaustrategien, og noterer sig Kommissionens holdning om, at de berørte makroregioner ikke skal have positiv særbehandling, hverken budget- eller lovgivningsmæssigt. Strategien bør gennemføres i den løbende støtteperiode ved at mobilisere eller tilpasse eksisterende finansieringsordninger i overensstemmelse med de overordnede rammer;

56.	opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at udvælgelsesprocedurerne med henblik på de makroregionale strategier giver passende forudsætninger for, at det i praksis kan lade sig gøre at anvende eksisterende finansieringssystemer og støttemidler til strategierne;

57.	opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at støtteprogrammer inden for f.eks. ungdomsarbejde og IKT-forsyning også kan finde anvendelse inden for de makroregionale strategier;

58.

tilskynder til, at man undersøger, hvorvidt målrettede videreuddannelsesforanstaltninger kan tilbydes til ansøgere på nationalt, regionalt og lokalt niveau, navnlig efter 2014, for at styrke deres evne til at søge støttemidler og medvirke til, at allerede eksisterende støttemidler og -instrumenter virkelig udnyttes bedre i praksis;

59.

bemærker, at opfyldelsen af målene også beror på, om medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder i Donauområdet samt institutioner med ansvar for regionaludvikling gør brug af Kommissionens miljøprogrammer som f.eks. LIFE+-programmet (gendannelse af floder og flodengsystemer) og programmet Intelligent Energi – Europa (IEE).

60.

finder det vigtigt, at også ngo'er, økonomiske og sociale aktører og lokale og regionale myndigheder gør en indsats for at fremme grænseoverskridende og tværnationale projekter. Strukturfondene og samhørighedspolitikkens relevante programmer er vigtige redskaber, der bør anvendes fornuftigt og effektivt i realiseringen af projekter;

61.

a.	få større udbytte af regionens potentiale, navnlig på de strategiske politiske områder infrastruktur, vandveje, energi, innovation, miljøbeskyttelse, beskyttelse mod oversvømmelse samt bæredygtig økonomi;

b.	udnytte det samlede økonomiske og videnskabelige potentiale målrettet, bæredygtigt og effektivt;

c.	sikre overførslen af innovation inden for Donauregionen;

d.	øge synergien både inden for rammerne af samarbejdet mellem de nationale, regionale og lokale niveauer, men også mellem politikområderne på tværs af sektorerne og forbedre funktions- og præstationsevnen i dette område og dermed også i EU;

e.	Donauområdet opfattes som et sammenhængende område inden for Europa i hele sin naturmæssige, kulturelle og historiske dimension;

62.

noterer sig i denne sammenhæng, at et samarbejdsområde vil være til fordel for Donauområdets dynamiske udvikling. Både instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) er fleksible redskaber, der skal fremme integrationen af kandidatlande og potentielle kandidatlande samt tredjelande i samarbejdsområdet.

Bruxelles, den 31. marts 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/30

Regionsudvalgets udtalelse: »Politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020«

2011/C 166/06

REGIONSUDVALGET

—

er glad for de nye politiske retningslinjer for trafiksikkerheden, som Kommissionen har fremlagt, og støtter de syv foreslåede målsætninger og tilhørende tiltag. Udvalget beder Kommissionen om at præcisere de syv forskellige målsætningers forventede bidrag til den ønskede samlede nedbringelse af antallet af trafikdræbte med 50% inden 2020;

—

støtter idéen om en harmonisering af de forskellige definitioner af »alvorligt tilskadekomne« for bedre at kunne overvåge og evaluere trafiksikkerhedspolitikkens effektivitet. Udvalget mener, at der på grundlag af en fælles definition af alvorlige og lettere personskader bør formuleres en EU-målsætning om nedbringelse af antallet af alvorligt tilskadekomne i trafikken;

—

opfordrer alle EU's medlemsstater til fuldt ud at gennemføre direktivet om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed og er enig med Kommissionen i, at der bør træffes foranstaltninger, som sikrer, at direktivets principper bliver anvendt på al vejinfrastruktur, som er finansieret med EU-midler – dvs. at der altid skal tages hensyn til proportionalitetsprincippet, så små projekter ikke bebyrdes med unødig administration eller overdrevne tekniske krav;

—	anbefaler, at Kommissionen inden for sit kompetenceområde udvikler initiativer, som vil føre til en harmonisering af medlemsstaternes færdselsregler, færdselstavler og afmærkninger, og foreslår, at Kommissionen starter en offentlig debat om denne udtalelses emne via en grønbog.

Ordfører

Johan SAUWENS (BE/PPE), borgmester i Bilzen

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020

KOM(2010) 389 endelig

I. POLITISKE ANBEFALINGER

Indledning

Kommissionen vil i sin kommende hvidbog om transportpolitikken 2010-2020 give trafiksikkerheden en vigtig plads. De europæiske trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer for tiden frem til 2020 har til formål at skabe en overordnet reguleringsramme og opstille ambitiøse målsætninger, som kan fungere som rettesnor for de nationale og lokale strategier.

2.	Som forberedelse til denne udtalelse afholdt partnerne i Regionsudvalgets nærhedsovervågningsnetværk (SMN) en høring. Den startede den 25. oktober 2010 og sluttede den 10. december 2010.

Den foreslåede handlingsplan og indledende bemærkninger

— Trafiksikkerhed og lokale og regionale myndigheder

3.	Trafiksikkerhed har en stor samfundsmæssig betydning. I EU dræbes over 30 000 mennesker i trafikken hvert år, og antallet af kvæstede skønnes at ligge på omkring 1,5 mio. Ud over de enorme menneskelige omkostninger anslås det at koste samfundet ca. 130 mia. EUR.

De fleste trafikulykker sker på veje i byerne og på landeveje – kun 5% sker på motorveje. I de fleste medlemsstater ligger ansvaret for forvaltningen af en væsentlig del af vejnettet hos regionale og lokale myndigheder. De er desuden i mange tilfælde også ansvarlige for det lokale eller regionale politis håndhævelse af færdselsreglerne og for organisering af den kollektive trafik, fastlæggelse af lokale trafikbestemmelser, iværksættelse af forebyggelseskampagner og ydelse af førstehjælp ved ulykker.

Det er derfor indlysende, at lokale og regionale myndigheder skal inddrages og yde et bidrag til initiativer, som fastlægges på nationalt eller europæisk niveau, men det står også klart, at de – hvis de anser det for hensigtsmæssigt – skal udvikle en strategi for trafiksikkerhed, der kan løse de lokale problemer, og som er tilpasset de lokale omstændigheder.

Kommissionen anerkender de regionale og lokale myndigheders rolle i trafiksikkerhedspolitikkens tilblivelse og gennemførelse og påpeger, at de beskrevne tiltag i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet skal gennemføres på det bedst egnede myndighedsniveau og med de bedst mulige midler. Behovet for en integreret tilgang understreges med rette i Kommissionens meddelelse, hvori det hedder: »Trafiksikkerhed har nær forbindelse med bl.a. politikområderne energi, miljø, beskæftigelse, uddannelse, ungdom, folkesundhed, forskning, innovation og teknologi, retlige anliggender, forsikring, handel og udenrigsanliggender«.

— Kommissionens mål

Ifølge Kommissionen lå antallet af trafikdræbte i EU i 2001 på 54 302. Målet for den forrige handlingsplan for trafiksikkerhed var en reduktion på 50% til højst 27 000 dræbte i 2010. I 2009 blev der registreret 34 500 dræbte i trafikken i EU – et fald på 36%. Kommissionen forventer, at man ved udgangen af 2010 kan nå op på en reduktion på 41% i forhold til 2001. Selv om målet ikke helt er nået, er der dog tale om et opmuntrende resultat.

8.	For perioden 2010-2020 ønsker Kommissionen igen en halvering af det samlede antal trafikdræbte i EU. På baggrund af den opnåede reduktion i det forløbne tiår og på baggrund af ønsket om en yderligere forbedring af trafiksikkerheden i EU kan dette mål betegnes som velbegrundet, men også ambitiøst.

— Strategiske mål

Kommissionen opstiller syv strategiske målsætninger:

a)	Forbedret uddannelse og skoling af trafikanterne

b)	Styrket håndhævelse af færdselsreglerne

c)	Sikrere vejinfrastruktur

d)	Sikrere køretøjer

e)	Fremme af brugen af moderne teknologi til at øge trafiksikkerheden

f)	Forbedring af beredskabstjenesterne og assistancen til tilskadekomne efter ulykker

g)	Beskyttelse af sårbare trafikanter.

10.

Regionsudvalget kan tilslutte sig disse målsætninger. De foreslåede trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer giver i deres nuværende form ingen anledning til tvivl om, hvorvidt de er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Målsætningerne for de foreslåede tiltag kan imidlertid ikke gennemføres af medlemsstaterne alene. På grund af deres omfang kan de bedre gennemføres på EU-niveau, fordi specifik EU-lovgivning, grænseoverskridende tiltag og samarbejde på EU-niveau kan sikre konsistens og effektivitet i politikken på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Desuden har de foreslåede tiltag en klar merværdi i forhold til tiltag, der udelukkende realiseres på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Endelig er den foreslåede fremgangsmåde den enkleste måde at nå de ønskede mål på, og den overlader mest muligt til national beslutningstagning.

11.

Eftersom de lokale og regionale myndigheder varetager en vigtig funktion i forbindelse med udvikling og gennemførelse af trafiksikkerhedspolitik, er det imidlertid ønskeligt, at Kommissionen med talangivelser gør det klart, hvilke specifikke bidrag den forventer af hver af de syv opstillede målsætninger til nedbringelse af det samlede antal trafikdræbte med 50 %. Derved kan det også tydeliggøres, hvilken indsats der eventuelt forventes af de lokale og regionale myndigheder.

— Gennemførelse af de europæiske trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer for 2011-2020

12.

Kommissionen formulerer to principper i forbindelse med gennemførelsen af sine trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer:

•	Øget engagement fra alle berørte parters side gennem forstærket styring

•	(Videre)udvikling af fælles redskaber for overvågning og evaluering af trafiksikkerhedspolitikkens effektivitet.

13.

Regionsudvalget konstaterer, at Kommissionen ønsker at forbedre overvågningen gennem dataindsamling og dataanalyse. Dette ønske støtter Regionsudvalget, som i den forbindelse påpeger, at den nuværende datasamling (CARE-databasen) udelukkende gør brug af aggregerede data på medlemsstatsniveau. Der mangler fuldstændig en regional dimension, selv om disse data i princippet er ret let tilgængelige i medlemsstaterne. Det ville være meget interessant for regionerne i EU, hvis de kunne sammenholde deres resultater med naboregioners eller andre sammenlignelige tredjelandsregioners resultater, sådan som medlemsstaterne allerede nu kan gøre det indbyrdes. Medtagelse af og adgang til regionale data i CARE-databasen ville indebære en vigtig merværdi og samtidig være en positiv stimulans for regionale og lokale myndigheder.

— Harmonisering af færdselsregler, færdselstavler, afmærkning og retningslinjer for infrastrukturprojekter

14.

Regionsudvalget konstaterer, at medlemsstaterne i praksis anvender meget forskellige standarder, hvad angår færdselsregler, færdselstavler, afmærkning og retningslinjer for infrastrukturprojekter. Samtidig stiger trafikken over medlemsstaternes grænser hvert år. Det gælder både for godstransport og for persontransport af økonomisk og rekreativ karakter. Efter Regionsudvalgets mening ville det være til gavn for såvel trafiksikkerheden som den frie bevægelighed inden for EU, hvis vejene i de forskellige medlemsstater så vidt muligt blev anlagt og udstyret på grundlag af samme principper og regler. Det ville give et entydigt og genkendeligt billede af vejen for den enkelte trafikant, også ved overskridelse af grænserne mellem medlemsstaterne. Bedste praksis bør i den forbindelse tjene som ledetråd, og der skal være plads til, at man kan tage højde for og tilpasse sig lokale forhold.

Politiske anbefalinger

REGIONSUDVALGET

15.

understreger, at trafiksikkerhed er et emne, der bør tillægges stor betydning, og bifalder de principper, Kommissionen bygger på i formuleringen af politiske retningslinjer for perioden 2011-2020:

•	Opnåelse af højere trafiksikkerhedsstandarder i hele Europa

•	Fremme af en integreret tilgang til trafiksikkerhed

•	Delt ansvar i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet;

16.	er tilfreds med de positive resultater af det afsluttede handlingsprogram for trafiksikkerheden, som fremgår af den efterfølgende evaluering, men påpeger, at vejtrafiksystemets menneskelige pris – over 3 000 trafikdræbte om året i EU – fortsat er uacceptabel høj;

17.	konstaterer, at Kommissionen ønsker at halvere antallet af trafikdræbte i perioden 2011-2020, og finder dette mål såvel velbegrundet som ambitiøst, eftersom det gennemsnitlige fald i antallet af trafikdræbte i medlemsstaterne i perioden 2001-2009 lå på 36%;

18.	er glad for de nye politiske retningslinjer for trafiksikkerheden, som Kommissionen har fremlagt, og støtter de syv foreslåede målsætninger og tilhørende tiltag;

19.	beder Kommissionen om at præcisere de syv forskellige målsætningers forventede bidrag til den ønskede samlede nedbringelse af antallet af trafikdræbte med 50% inden 2020;

20.	støtter idéen om en harmonisering af de forskellige definitioner af »alvorligt tilskadekomne« for bedre at kunne overvåge og evaluere trafiksikkerhedspolitikkens effektivitet;

21.	mener, at der på grundlag af en fælles definition af alvorlige og lettere personskader bør formuleres en EU-målsætning om nedbringelse af antallet af alvorligt tilskadekomne i trafikken, i lighed med målsætningen om nedbringelse af antallet af trafikdræbte;

22.

understreger vigtigheden af en aftale om direktivet om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet. Bøder og andre sanktioner for overtrædelse af færdselsreglerne mister deres troværdighed, hvis de ikke kan inddrives på tværs af grænserne i EU. Det fører også til forskelsbehandling, da det er lovovertræderens nationalitet, der afgør, om en overtrædelse af færdselsloven bliver straffet;

23.

24.

mener mere generelt og på grundlag af principperne om subsidiaritet og forvaltning på flere myndighedsniveauer, at de lokale og regionale myndigheder på den ene side bør formulere deres egen trafiksikkerhedspolitik inden for deres eget ansvarsområde og på den anden side bør deltage i de mekanismer, som er oprettet på europæisk eller nationalt plan med henblik på styring af trafiksikkerhedsinitiativer;

25.	mener, at der bør arbejdes på at integrere de målsætninger, der opstilles i de trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer 2011-2020, i alle trafikrelaterede strategiplaner og relevante trafikprojekter på EU-plan, medlemsstatsplan og regionalt og lokalt plan;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bestræbe sig på at forbedre indsamlingen og analysen af data om ulykker. En bedre indsigt i trafikulykker er afgørende for opnåelse af forbedringer med hensyn til politikudvikling og evaluering af fremskridt, ikke mindst på lokalt og regionalt niveau. Medlemsstaterne fremgangsmåde i forbindelse med dataindsamling og rapportering bør harmoniseres yderligere som anbefalet i EU-forsøgsprojektet SafetyNet;

27.	anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne at supplere de eksisterende systemer for ulykkesregistrering hos politiet med de oplysninger om personskadernes omfang, som redningstjenester og sygehuse ligger inde med;

28.	opfordrer Kommissionen til at stille flere regionale og lokale data til rådighed, bl.a. gennem CARE-databasen, så lokale og regionale myndigheder kan sammenligne sig med tilsvarende regioner i andre lande;

29.

foreslår – eftersom trafikulykker i mange lande er den vigtigste årsag til arbejdsrelaterede ulykker – at Kommissionen i sin handlingsplan opfordrer arbejdsgiverne i den offentlige og den private sektor til at føre en politik, der fremmer sikker transport som en del af en samlet sikkerhedskultur. Trafiksikkerhedsspørgsmål bør også gives en mere central plads i offentlige og private arbejdsgiveres eksisterende eller nye planer for transport til og fra virksomhederne;

30.	understreger vigtigheden af, at trafikundervisning indarbejdes i skolernes læseplaner i hele den undervisningspligtige periode i alle medlemsstaterne;

31.

anbefaler, at Kommissionen via rammeforskningsprogrammet fortsat lægger vægt på videnskabelige trafiksikkerhedsundersøgelser på europæisk plan, især om følgende emner:

•	De eventuelle fordele for trafiksikkerheden af at internalisere omkostningerne i forbindelse med trafikulykker

•	Overvågning af effekten af foranstaltninger inden for undervisning, infrastruktur, køretøjsteknologi og håndhævelse af færdselsregler

•	Omfanget af mangelfuld registrering af trafikulykker og strategier for en bedre registrering

•	Undersøgelse af faktorer, der kan forklare, hvorfor bestemte ulykker giver alvorlig personskade, og hvordan disse ulykker opstår;

32.	anbefaler, at Kommissionen inden for sit kompetenceområde udvikler initiativer, som vil føre til en harmonisering af medlemsstaternes færdselsregler, færdselstavler og afmærkninger, og foreslår, at Kommissionen starter en offentlig debat om denne udtalelses emne via en grønbog;

33.

anbefaler, at Kommissionen via de eksisterende og fremtidige forskningsprogrammer tager initiativer til at fremsætte anbefalinger og udvikle kodekser for god praksis for anlæggelse og indretning af sikker vejinfrastruktur, som kan være med til at skabe en bedre og mere harmoniseret praksis hvad angår udformning af transportinfrastruktur i de forskellige medlemsstater. Anbefalingerne kunne f.eks. vedrøre oprettelse af rundkørsler, indfaldsveje til byer, landeveje uden for bebyggede områder, cykelstier og fodgængerovergange;

34.

anbefaler Kommissionen at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen for trafiksikkerhed via et passende internt organ. Det kunne i den forbindelse være hensigtsmæssigt at oprette et kontor for trafiksikkerhed eller at styrke eksisterende organer som f.eks. det europæiske overvågningsorgan for trafiksikkerhed.

Forpligtelse

REGIONSUDVALGET

35.	gør opmærksom på det europæiske charter om trafiksikkerhed (www.erscharter.eu), som Kommissionen har udviklet, og opfordrer de regionale og lokale myndigheder i EU til individuelt at undertegne charteret og indgå konkrete forpligtelser om forbedring af trafiksikkerheden inden for deres eget område.

Bruxelles, den 31. marts 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/35

Regionsudvalgets udtalelse: »Den femte samhørighedsrapport«

2011/C 166/07

REGIONSUDVALGET

—	glæder sig over, at den fremtidige samhørighedspolitik kan omfatte alle regioner i EU uanset udviklingsniveau, og støtter oprettelsen af en ny mellemliggende gruppe af regioner baseret på princippet om ligebehandling af regioner;

—	efterlyser inddragelse af BNP-supplerende indikatorer i forbindelse med gennemførelse og evaluering af samhørighedspolitikken, så den enkelte regions udviklingsniveau afspejles bedre;

—	gentager, at Den Europæiske Socialfond bør forblive en integreret del af strukturfondene som led i samhørighedspolitikken, og mener, at gennemførelsen af fonden bør regionaliseres;

—	ønsker, at det territoriale samarbejde styrkes, især finansielt, og anbefaler, at fordelingen af bevillingerne til de forskellige programmer fremover foretages på EU-niveau og ikke længere på nationalt niveau;

—

støtter det generelle princip om en kobling mellem samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategiens målsætninger, men minder om, at samhørighedspolitikken har sine egne målsætninger, der er fastsat i traktaten, og ikke udelukkende skal opfylde målene for Europa 2020-strategien og de nationale reformprogrammer;

—	ser gerne, at målet om territorial samhørighed omsættes til en territorial prioritet i EU-»menuen« som supplement til Europa 2020-strategiens tematiske prioriteter;

—	støtter opstillingen af en fælles strategisk ramme og foreslår, at »udviklings- og investeringspartnerskabskontrakterne« inddrager de regionale og lokale myndigheder i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring;

—

er stærk modstander af de såkaldt eksterne makroøkonomiske konditionalitetsbestemmelser og af forslaget om at indføre en resultatreserve; accepterer behovet for at indføre nye resultatafhængige finansielle konditionalitetsbestemmelser på den betingelse, at de fastlagte kriterier er generelle, retfærdige og proportionelle samt baseret på princippet om ligebehandling.

Ordfører

Michel DELEBARRE (FR/PSE), Borgmester i Dunkerque

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – »Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid«

KOM(2010) 642 endelig

I. POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.	glæder sig over offentliggørelsen af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, der et godt udgangspunkt for drøftelserne om tilrettelæggelsen af samhørighedspolitikken i perioden efter 2013;

anerkender det betydelige analysearbejde, Kommissionen har gennemført som led i samhørighedsrapporten, der er den første efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse. Navnlig glæder Regionsudvalget sig over, at den territoriale samhørighed nu er anerkendt som én af Unionens centrale målsætninger. Udvalget beklager imidlertid, at rapporten hovedsagelig er baseret på statistikker, der er udarbejdet før den finansielle, økonomiske og sociale krise, som EU har lidt under siden 2008. Det må derfor være et krav, at den næste programperiode baseres på statistiske oplysninger fra perioden efter krisen, og udvalget opfordrer Rådet og medlemsstaterne til på enhver mulig måde at gøre en politisk og administrativ indsats for, at denne målsætning opfyldes. Det er især vigtigt at anvende andre supplerende og mere tidssvarende indikatorer end BNP for at evaluere regionernes reelle udvikling, eftersom en vækst i BNP ikke i sig selv afspejler krisens reelle indvirkning. Regionsudvalget har tidligere udtalt sig herom i udtalelsen »En vurdering af fremskridt hinsides BNP«. Heri foreslås to altomfattende indikatorer, som vil være tilgængelige på kort sigt, nemlig et omfattende miljøindeks og en harmoniseret social undersøgelse;

glæder sig over fremskridtene i samhørighedspolitikken, der har skabt vækst og nye arbejdspladser, øget den menneskelige kapital, støttet opbygningen af infrastruktur af central betydning for regionerne og lokalområderne og forbedret miljøbeskyttelsen. Udvalget betoner, at samhørighedspolitikken også er anerkendt for sin løftestangseffekt på konkurrenceevne og innovation, især i kraft af sin evne til at mobilisere den private sektors potentiale;

fastslår, at der på trods af den udligning, der har fundet sted som resultat af samhørighedspolitikken, fortsat er store skævheder i infrastrukturudvikling, indkomster og offentlige tjenesters kvalitet og tilgængelighed mellem regionerne i EU og internt i disse. Skævhederne forstærkes bl.a. af den økonomiske og finansielle krises forskelligartede indvirkning og af de stadigt mere påtrængende udfordringer i form af globalisering, arbejdsløshed (navnlig blandt unge), befolkningsaldring, klimaforandringer og energiafhængighed;

5.	står derfor fast på, at samhørighedspolitikken bør udstyres med midler, der står mål med de resultater, der ønskes opnået, og som kan styrke aktionerne i medlemsstaterne og på regionalt og lokalt niveau, for at sikre en egentlig økonomisk, social og territorial udligning mellem regionerne i EU;

minder om, at samhørighedspolitikkens EU-merværdi frem for alt er begrundet i dens tilgang, som er:

—	solidarisk i kraft af sin støtte til en afbalanceret udvikling på unionsniveau;

—	strategisk i kraft af dens fastsættelse af en række centrale målsætninger, som tager højde for regionernes og lokalområdernes samt befolkningens behov;

—	integreret på grund af synergi mellem sektorpolitikker i et givent område;

—	tværgående i forhold til de politikker, der påvirker regionerne og lokalområderne;

—	territorial med udgangspunkt i en analyse af regionerne og lokalområderne, der fremhæver styrker og svagheder i hver enkelt region;

—	flerårig i kraft af fastsættelse af målsætninger på kort, mellemlang og lang sigt;

—	partnerskabsbaseret, idet den inddrager EU-niveauet og de nationale, regionale og lokale niveauer samt samfundets og erhvervslivets aktører i regioner og lokalområder i gennemførelsen af de operationelle programmer;

minder om, at samhørighedspolitikken i kraft af denne enestående tilgang mere end nogen anden af EU's politikker formår at synliggøre den europæiske integration i regionerne og lokalområderne og over for borgerne samt at levere et relevant og gennemtænkt svar på de problemer, de er konfronteret med.

Mod et nyt samhørighedspolitisk regelværk

En samhørighedspolitik, der gavner alle regioner, og som er tilpasset til deres udviklingsniveau

REGIONSUDVALGET

glæder sig over, at den femte samhørighedsrapport bekræfter, at den fremtidige samhørighedspolitik bør være rettet mod alle regioner i EU uanset udviklingsniveau. Udvalget understreger i denne forbindelse, at midlerne fra strukturfondene primært bør målrettes mod de mindst udviklede regioner i EU, samtidig med at de øvrige regioner får den støtte, de har behov for, til at forbedre konkurrenceevnen, beskæftigelsen, den sociale inklusion og den bæredygtige udvikling med det mål at fremme en harmonisk udvikling i hele EU;

mener, at man bør overveje at danne en ny mellemliggende gruppe af regioner, hvis BNP er på mellem 75 % og 90 % af EU-gennemsnittet. Formålet skal være at begrænse den konstaterede effekt af tærsklen på 75 % af EU's BNP (den nuværende tærskel for støtteberettigelse mellem konvergensmålet og målet om konkurrenceevne) og sikre ligebehandling af regionerne. Der skal både tages hensyn til vanskelighederne for de regioner, som fra 2013 for første gang ikke længere vil være omfattet af konvergensmålet, og til de regioner, der af socioøkonomiske og strukturelle årsager fortsat vil have svært ved at gennemføre Europa 2020-strategiens målsætninger, på trods af at de i den indeværende programperiode er omfattet af målet om konkurrenceevne, og som kæmper med interne regionale forskelle. Dannelsen af denne gruppe må ikke have negative virkninger for de regioner, der nu modtager støtter inden for rammerne af målet om konvergens eller konkurrenceevne, eller som er under indfasning eller udfasning;

10.

efterlyser endnu engang BNP-supplerende indikatorer af hensyn til programmernes gennemførelse og evaluering for i højere grad at kunne tage højde for den enkelte regions udviklingsniveau og særlige problemer af samhørighedsmæssig og territorial art (skævheder internt i regionerne, indkomstforskelle, ledighed, adgang til tjenesteydelser af almen interesse og transport samt interoperabilitet mellem forskellige transportformer, miljøkvalitet, social velfærd, uddannelsesniveau mv.). Midtvejsrevisionen af programmeringsperioden (5+5) bør være en anledning til at tage disse nye BNP-supplerende indikatorer med i betragtning. Regionsudvalget anmoder derfor Kommissionen om at opstille en liste med indikatorer for territorial, social og miljømæssig udvikling, som kan anvendes på det subregionale niveau, med udgangspunkt i det materiale, der er udarbejdet af Eurostat, ESPON (1) og OECD.

Styrkelse af den integrerede tilgang

REGIONSUDVALGET

11.

støtter den integrerede tilgang til samhørighedspolitikken, der skal fremme komplementariteten mellem samtlige fonde (Samhørighedsfonden, EFRU, ESF, ELFUL og EFF) og lette deres gennemførelse. Regionsudvalget anbefaler, at anvendelsesområdet for de enkelte strukturfonde og forbindelserne mellem støtte herfra og fra andre EU-fonde på f.eks. transport- og miljøområdet bliver klart fastlagt i såvel strategisk som operationel henseende. Desuden bør der fastlægges klare retningslinjer på EU-niveau og etableres koordinationsstrukturer på nationalt og subnationalt niveau;

12.

ser gerne en præcisering af gennemførelsesbestemmelserne for Den Europæiske Socialfond (ESF); mener, at fonden bør forblive en integreret del af strukturfondene som led i samhørighedspolitikken, og at et tættere samarbejde mellem ESF og EFRU vil være på sin plads. I den forbindelse opfordrer udvalget til, at der bliver mulighed for krydsfinansiering og gennemførelse af operationelle programmer med midler fra flere fonde (EFRU og ESF);

13.

mener, at gennemførelsen af ESF bør regionaliseres, hvis fonden skal bidrage til at opnå målsætningerne for Europa 2020-strategien og EU's beskæftigelsesstrategi, og at fonden med udgangspunkt i regionernes og lokalområdernes konstaterede behov bør indgå som et fuldgyldigt led i samhørighedspolitikken (2). Udvalget glæder sig over, at det belgiske formandskabs konklusioner på det uformelle rådsmøde (3) for ministrene med ansvar for samhørighedspolitik anbefaler »at styrke ESF's regionale dimension og dermed fondens synlighed« og således også dens integration i de regionale socioøkonomiske strategier;

14.

ser gerne en forbedring af synligheden af de ESF-finansierede projekter i kraft af en mere regionaliseret gennemførelse, som særligt tager udgangspunkt i konkrete og praktiske behov. Det vil synliggøre projekterne mest muligt og supplere den oplysnings- og bevidstgørelsesindsats, der finansieres inden for rammerne af den tekniske bistand på EU-niveau og på nationalt og regionalt plan;

15.

anbefaler, at fordelingen af midlerne fra EFRU/ESF foretages med udgangspunkt i en procentsats fastsat på nationalt niveau for at sikre sammenhæng mellem ESF's beløbsrammer og de samhørighedspolitiske målsætninger på det økonomiske og sociale område i de enkelte medlemsstater og regioner. Regionsudvalget foreslår, at medlemsstaterne inden for de således fastsatte marginer fordeler midlerne fra strukturfondene (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og ESF) på nationalt plan i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder;

16.

mener, at fleksibiliteten mellem EFRU og ESF bør fremmes og forenkles i fremtiden, først og fremmest via den nye fælles strategiske ramme, og navnlig i forbindelse med lokale udviklingsstrategier og integrerede strategier for byer og lokale myndigheder (4). Udvalget skal derudover anmode Kommissionen om i forbindelse med sine kommende lovforslag at etablere et tilsvarende system mellem EFRU og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for at sikre en mere integreret tilgang i landdistrikterne.

Et styrket territorialt samarbejde

REGIONSUDVALGET

17.

støtter henvisningen til det territoriale samarbejde, idet planen er at fastholde dets nuværende struktur i tre dele, men beklager Kommissionens manglende uddybning af, hvori samarbejdet består. Udvalget så gerne, at det territoriale samarbejde blev styrket ved

—	en forøgelse af de bevillinger, der er afsat til samarbejdet;

—

konkrete bestemmelser, som i højere grad er tilpasset de programmer, der er led i det territoriale samarbejde, herunder om øget teknisk bistand på lokalt niveau, forenkling af revision og kontrol, indførelse af en praktisk anvendelig og tilpasset ordning med faste satser for indirekte omkostninger, fastsættelse på EU-niveau af, hvilke udgifter der er støtteberettigede mv.;

—	forslag til en forbedret administration af programmerne;

18.

anbefaler, at fordelingen af bevillingerne til det territoriale samarbejde i fremtiden foretages på EU-niveau og ikke længere på nationalt plan. Støttemodtagere fra dette program bør tydeligere dokumentere resultaterne og den merværdi, der er opnået med de territoriale samarbejdsprojekter i regionerne gennem overførsel af god praksis og knowhow. Udvalget så gerne en prioritering af en strategisk og integreret tilgang på de enkelte samarbejdsområder for derved at undgå, at medlemsstaterne spekulerer i tilbageførsel af midler;

19.	opfordrer Kommissionen til i fremtidige lovgivningsforslag at medtage bestemmelser, der giver ESF mulighed for at intervenere inden for rammerne af programmerne for territorialt samarbejde med henblik på at finansiere aktiviteter inden for fondens anvendelsesområde;

20.

opfordrer til at sikre reel komplementaritet mellem samhørighedspolitikkens tre målsætninger. EU-støtten til det grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale samarbejde bør supplere den støtte, der gives som led i de regionale programmer til opnåelse af målsætningerne om »konvergens« og »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«. Der kan tilskyndes til, at man i de regionale programmer fastlægger områder og foranstaltninger vedrørende det territoriale samarbejde, navnlig for at bane vejen for finansieringen af grænseoverskridende eller tværnationale strukturprojekter. Parallelt hermed bør der sikres bedre koordination mellem samhørighedspolitikkens målsætninger;

21.

understreger, at der er behov for en bedre kobling mellem programmerne for territorialt samarbejde og de territoriale strategier, der er tilrettelagt ud fra et fælles ønske hos de lokale og regionale aktører (5). Efter udvalgets opfattelse kan de tværnationale programmer i denne forbindelse støtte de makroregionale strategier og de integrerede havstrategier, man er begyndt at udarbejde. Tilsvarende kan de grænseoverskridende programmer støtte de eksisterende strategier for euroregionerne og byområderne i EU. Regionsudvalget anmoder desuden om, at den krævede afstand på 150 km, der anvendes til klassificering af en ø som grænseregion, forlænges betydeligt;

22.

opfordrer Kommissionen til at gøre det lettere at danne nye territoriale partnerskaber ved at forenkle og forbedre forvaltningen af de tværregionale samarbejdsprogrammer. Med et bedre tværregionalt samarbejde sikrer man ikke blot en samordnet tilgang til fælles problemer; man erkender også, at innovative løsninger ikke er begrænset af de eksisterende territoriale grænser;

23.

minder om, at den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (6) fortsat er et værdifuldt instrument til fremme navnlig af det grænseoverskridende samarbejde. Udvalget mener, at EGTS-forordningen med udgangspunkt i de erfaringer, der er indhøstet i indeværende periode, bør forenkles og tilpasses med henblik på den kommende programmeringsperiode. Forenklingerne bør især vedrøre bestemmelserne om personale og fiskale ordninger, og de bør indebære en forkortelse af de nuværende procedurer. I øvrigt opfordrer udvalget til, at der i højere grad bør ydes globaltilskud til EGTS'erne for derved lade dem administrere midlerne fra strukturfondene direkte;

24.	anmoder Kommissionen om at forbedre det nuværende samarbejde om de ydre grænser. Det er navnlig nødvendigt at forenkle procedurerne og sikre flere synergier mellem EFRU, Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument (ENPI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF);

25.

understreger den afgørende betydning af det regionale samarbejde for regionerne i den yderste periferi, hvis geografiske beliggenhed ved EU's fjerneste ydre grænser gør dette samarbejde til en afgørende nødvendighed. Udvalget anmoder om, at naboskabsaktionen udvikles med det mål at integrere disse regioner bedre i deres respektive geografiske nærområder.

Strategiske prioriteter, der er tilpasset til de særlige forhold i regionerne

En mere smidig kobling til Europa 2020-strategien $$$$ Regionsudvalget

26.

understreger, at samhørighedspolitikken – ud over de andre aktioner, der finansieres af EU – kan og fortsat bør spille en afgørende rolle, både for at sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som fastsat i Europa 2020-strategien og for at støtte en harmonisk udvikling af Unionen ved at øge regionernes eget potentiale og formindske de forskelle, der eksisterer mellem EU's regioner og lokalområder, som fastsat i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

27.

støtter det generelle princip om en kobling mellem samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategiens målsætninger og dens flagskibsinitiativer for at sikre fremskridt i retning af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Udvalget mener imidlertid, at den række af væsentlige tiltag, som der er opnået enighed om for perioden 2007-2013, bør evalueres, inden der træffes forpligtende beslutninger om en større koncentration af midlerne;

28.

minder i denne forbindelse om, at samhørighedspolitikken ikke udelukkende skal tjene til opnåelse af Europa 2020-strategiens og de nationale reformprogrammers målsætninger, eftersom samhørighedspolitikken har sine egne målsætninger, der er fastsat i traktaten, nemlig at formindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem regionerne i EU. Samhørighedspolitikken bør derfor tage udgangspunkt i regionernes situation, behov og udviklingspotentiale;

29.

støtter det generelle princip om en EU-»menu« af bredt anlagte tematiske prioriteter til erstatning for det nuværende system, hvorefter strukturfondsmidlerne kanaliseres ind i restriktivt fastsatte udgiftskategorier. Udvalget er modstander af en for stærk begrænsning af antallet af de prioriteter, der kan vælges som led i de nye nationale udviklings- og investeringspartnerskabskontrakter og de operationelle programmer, for at give de lokale og regionale myndigheder tilstrækkeligt råderum til at tilpasse Europa 2020-strategiens målsætninger til lokale og regionale forhold;

30.

har den opfattelse, at det bør være det regionale niveaus og ikke Kommissionens opgave at gøre visse af disse målsætninger bindende, og at dette bør ske med udgangspunkt i en analyse af de lokale og regionale forhold, der afdækker styrker og svagheder i det pågældende lokal- og regionalområde. Endvidere mener udvalget, at det ikke er hensigtsmæssigt at gennemtvinge en koncentration af de samlede midler fra strukturfondene alene til de tematiske prioriteter, som regionerne vil skulle vælge fra EU-menuen. Dette ville stride imod selve princippet i den integrerede tilgang, der forudsætter, at en udviklingsstrategi er baseret på investeringer i flere sektorer;

31.

anmoder derfor Kommissionen om i forbindelse med den fremtidige lovgivning om samhørighedspolitikken at undlade at fastsætte en liste over tematiske prioriteter, der er for restriktiv, af hensyn ikke blot til de forskellige geografiske, økonomiske og sociale forhold i regionerne og lokalområderne, men også til ønsket om at kunne gå ud over målsætningerne for Europa 2020-strategien, hvad angår den sociale og territoriale samhørighed.

En reel hensyntagen til målsætningen om territorial samhørighed

REGIONSUDVALGET

32.

kan tilslutte sig princippet om større fleksibilitet i forbindelse med udformningen af de operationelle programmer med det formål at kunne træffe foranstaltninger på forskellige lokale og regionale niveauer (lokalt, regionalt, flerregionalt og makroregionalt) afhængigt af de lokale og regionale forhold eller funktionelle områder såsom flodsænkninger, bjerge, øgrupper mv. Sådanne foranstaltninger bør imidlertid tage udgangspunkt i et fælles ønske hos de lokale og regionale aktører, herunder navnlig de lokale og regionale myndigheder, om at slutte sig sammen om et egentligt lokalt eller regionalt projekt, uden at dette dog berører det regionale niveaus relevans;

33.

ser gerne, at målet om territorial samhørighed i den nye struktur for samhørighedspolitikken omsættes til en territorial prioritet i EU-menuen som supplement til Europa 2020-strategiens tematiske prioriteter, så den territoriale samhørighed kan sikre en afbalanceret fysisk planlægning og fremme indbyrdes afhængighed mellem regionerne og overordnet sammenhæng i politikkerne. I øvrigt støtter udvalget Kommissionens forslag om at tage hensyn til regioner med særlige lokale forhold (7);

34.

understreger, at regionerne i den yderste periferi fortsat bør gøres til genstand for særlig opmærksomhed med henvisning til disse regioners særlige status i medfør af Lissabontraktatens artikel 349. Udvalget minder om behovet for at fastsætte økonomiske bestemmelser for disse regioner som kompensation for ulemper såsom deres fjerne beliggenhed, ø-status, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomiske afhængighed af få produkter. En sådan kompensation forekommer helt nødvendig for at give de ultraperifere regioner adgang til det indre marked på lige vilkår i forhold til de øvrige regioner i EU;

35.

glæder sig over det større hensyn til det bymæssige aspekt i samhørighedspolitikken i kraft af en større inddragelse af byerne og byområderne på alle stadier af udformningen af samhørighedspolitikken, fra de nationale reformprogrammer og udviklings- og investeringspartnerskabskontrakterne til de operationelle programmer. I den forbindelse så udvalget gerne, at der på passende vis tages højde for byaspektet i de operationelle programmer, og udvalget gentager derfor sit ønske om prioritering af en integreret tilgang til udviklingen af byområderne. Udvalget minder om, at byområderne ofte er kendetegnet ved store økonomiske, sociale og territoriale uligheder, som det er vigtigt at finde passende løsninger på. Den integrerede tilgang til byudviklingen bør tage udgangspunkt i indsatsen inden for rammerne af Leipzig-charteret, hvor en ny fælles referenceramme for den bæredygtige europæiske by afprøves. Byer må også ses som vækst- og udviklingscentre for hele deres region;

36.

støtter Kommissionens forslag om at give de folkevalgte lokal- og/eller regionalpolitikere en mere fremtrædende rolle i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af byudviklingsstrategierne som led i de operationelle programmer. Inddragelsen og ansvarliggørelsen af de lokale og regionale myndigheder bør sikres gennem en mere systematisk tildeling af globaltilskud til de berørte byer, byområder og regioner. Regionsudvalget er fortaler for at bibeholde byaspektet under EU's samhørighedspolitik. Byer kan være vigtige motorer for vækst og innovation. Derudover kan en intensivering af forbindelserne mellem byer og landdistrikter i særlig grad styrke det økonomiske, sociale og territoriale sammenhold i EU og samtidig bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Med henblik på varetagelsen af denne funktion vil der også fremover være brug for foranstaltninger, der fremmer en social og økonomisk stabilisering samt en bæredygtig udvikling i byer og problemområder i byer. Disse foranstaltninger bør planlægges og gennemføres indenfor rammerne af de regionale operationelle programmer;

37.

beklager manglen på henvisninger til landdistriktsaspektet, selv om landdistrikter og bymæssige områder ifølge de gængse definitioner udgør mere end 80 % af EU's område. Udvalget anmoder Kommissionen om at være særligt opmærksom på forbindelserne mellem forskellige former for lokale myndigheder - bymæssige områder (store og små byer) og landdistrikter - eftersom de er en afgørende del af en integreret politik for regionaludvikling. I den forbindelse så udvalget gerne, at landdistriktsaspektet fuldt ud blev inddraget i den fremtidige samhørighedspolitik, og at der blev skabt bedre koblinger og større synergier mellem EFRU, ESF og ELFUL, både gennem den fælles strategiske ramme og i de operationelle programmer. Udvalget foreslår også, at man udbygger det aktuelle URBACT-program til et program med betegnelsen RURBACT (8) for at tilskynde til udveksling af bedste praksis og netværksdannelse om de problemer, byområderne og landdistrikterne er konfronteret med, og de koblinger, der skal oprettes mellem de to aspekter;

38.

opfordrer derfor til, at der i de operationelle programmer fastlægges en territorial del med det formål at finansiere projekter, der indgår i territoriale initiativer på niveauer under det regionale niveau. Den nye tilgang til lokal udvikling må udgøre den sammenhængende strategiske ramme for udviklingen under det regionale niveau i alle de berørte områder – hvad enten der er tale om byer, landdistrikter eller by-landområder – og indarbejdes i de regionale programmer;

39.

beklager, at den femte samhørighedsrapport ikke i tilstrækkelig grad fremhæver tendensen til en forværring af visse skævheder internt i regionerne. Disse skævheder er kendetegnet ved fænomener som geografisk adskillelse, der medfører visse former for ghettodannelse, og fortsat tilbagegang for visse fjerntliggende regioner En klar formulering med passende statistiske data og foranstaltninger til mindskelse af disse skævheder vil bidrage til en større hensyntagen til målsætningen om territorial samhørighed på lokalt plan, forudsat at forvaltningen sker på regionalt plan;

40.

støtter det synspunkt, at der er behov for større opmærksomhed om lokale udviklingsinitiativer, som bør fremmes gennem en mere systematisk EU-samfinansiering. I det omfang, det er muligt, bør dele af de operationelle programmer forbeholdes lokale udviklingsinitiativer (f.eks. partnerskabsinitiativer). Der kan i den forbindelse være tale om indkaldelse af forslag til regionale eller flerregionale projekter (9) med det formål at tilskynde offentlige aktører (folkevalgte lokalpolitikere eller repræsentanter for offentlige institutioner mv.) eller private aktører (virksomheder, erhvervsråd, erhvervsdrivende foreninger, kooperativer, sammenslutninger mv.) til at tilrettelægge og iværksætte lokale udviklingsstrategier med udgangspunkt i en integreret tilgang (10). Lokale udviklingsinitiativer kan i høj grad bidrage til institutionsudviklingen på lokalt og regionalt niveau, men det forudsætter, at de støttes økonomisk, herunder via programmer om teknisk bistand;

41.

mener, at målsætningen om territorial samhørighed gælder for samtlige EU-politikker og bør støttes af en indsats for at skabe sammenhæng mellem sektorpolitikkerne og samhørighedspolitikken, og at der ved tilrettelæggelsen af alle EU-politikker bør tages større hensyn til deres indvirkning på regioner og lokalområder. Udvalget beklager i denne forbindelse, at Kommissionen endnu ikke har fulgt dets anmodning om at udarbejde en hvidbog om den territoriale samhørighed (11);

42.

beklager den manglende henvisning i den femte samhørighedsrapport til tjenesteydelser af almen interesse på trods af den udtrykkeligt anerkendte tætte forbindelse mellem formålet med disse tjenesteydelser og den territoriale samhørighed i EUF-traktatens artikel 14 og protokol nr. 26 til Lissabontraktaten. Udvalget skal derfor gentage sin anmodning om, at indvirkningen på regionerne og lokalområderne af de EU-politikker, der omfatter tjenesteydelser af almen interesse, gøres til genstand for en forudgående og efterfølgende evaluering.

Samhørighedspolitikkens gennemførelse

Strategisk tilgang

REGIONSUDVALGET

43.

støtter opstillingen af en fælles strategisk ramme, der vil omfatte Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond. Udvalget ser imidlertid gerne, at denne strategiske ramme fastlægges af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab og i partnerskab med Regionsudvalget. Den fælles strategiske ramme skal sikre afgrænsningen af de respektive indsatsområder og dermed af disse EU-fondes rolle og sammenhæng med hinanden og med andre EU-fonde i EU's regioner, der har en klar territorial dimension og er tæt forbundet med strukturfondene, eksempelvis midlerne til de transeuropæiske net og de eventuelle kommende miljø- og klimafonde;

44.

mener, at de eksisterende makroregionale strategier vil kunne fungere som »strategiske referencerammer på makroregionalt niveau«. De regionale strategier, der er fastlagt som led i de operationelle programmer (som udspringer af samhørighedspolitikkens målsætninger) vil kunne hente inspiration i de nævnte makroregionale strategiers prioriterede områder;

45.

anmoder Kommissionen om at præcisere indholdet af og de nærmere vilkår for de »investeringspartnerskabskontrakter«, som der vil blive forhandlet om mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Udvalget påpeger behovet for at gennemføre partnerskabsprincipperne og forvaltning på flere myndighedsniveauer i praksis og foreslår derfor, at det bliver obligatorisk at inddrage de lokale og regionale myndigheder som aktive parter i udarbejdelsen, forhandlingen og gennemførelsen af disse kontrakter, i det omfang de er direkte involverede i de operationelle programmer, der er forudset i kontrakterne. De lokale og regionale myndigheder bør inddrages i beslutninger, som træffes i forbindelse med en national kontrakt, om valg af tematiske prioriteter og indgåelse af økonomiske forpligtelser for de operationelle programmer, som disse myndigheder deltager i;

46.

foreslår, at der i forbindelse med såvel »udviklings- og investeringspartnerskabskontrakterne« som de »territoriale pagter for gennemførelse af Europa 2020-strategien« for hver enkelt medlemsstat indføres et system med flerniveaustyring, der inddrager de forskellige myndighedsniveauer (EU-niveauet, det nationale, regionale og lokale niveau) som led i et styrket partnerskab med de lokale og regionale myndigheder. Udvalget anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder (som medfinansierende instanser og/eller medforvaltere af offentlige tjenester) undertegner de territoriale pagter (12) og fuldt ud deltager i udarbejdelse af dem, forhandlingerne om dem, deres gennemførelse og opfølgning. Lige som den fælles strategiske ramme skal de territoriale pagter indbefatte Samhørighedsfonden, EFRU, ESF, ELFUL og EFF og sikre sammenhæng i forhold til de nationale reformprogrammer ved at lette gennemførelsen af programmerne på lokalt og regionalt plan;

47.

glæder sig, ligesom i indeværende periode, over tilrettelæggelsen af operationelle programmer som samhørighedspolitikkens vigtigste gennemførelsesinstrument. Udvalget minder i denne forbindelse om, at Kommissionen bør sikre, at de lokale og regionale myndigheder deltager fuldt ud i tilrettelæggelsen af, forhandlingerne om og gennemførelsen af de pågældende programmer;

48.

støtter udarbejdelsen af årlige gennemførelsesrapporter med det formål at gøre rede for opnåelsen af målsætningerne gennem hele programmeringsperioden, således som det er tilfældet i dag. Udvalget ser til gengæld ikke nytten af at indføre et nyt evalueringskrav i programmernes gennemførelsesfase, når et bestemt beløb af midlerne er blevet attesteret af Kommissionen;

49.

støtter Kommissionens forslag om regelmæssigt at føre politiske drøftelser i forskellige kompetente fora i EU-institutionerne. Udvalget står i denne sammenhæng til rådighed for Kommissionen med henblik på drøftelser med medlemmerne i forbindelse med plenarforsamlinger eller møder i Underudvalget for Territorial Samhørighed (COTER);

50.

mener i lighed med Kommissionen, at det er afgørende, at ministrene med ansvar for samhørighedspolitik mødes regelmæssigt inden for rammerne af en formel rådssammensætning (13) for at udveksle synspunkter om fremskridtene i programmeringen og evaluere, i hvor høj grad de tilstræbte målsætninger er opnået.

Partnerskaber og forvaltning

REGIONSUDVALGET

51.

mener, at Europa 2020-strategiens succes afhænger af, at de forskellige berørte aktører på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan inddrages i kraft af et system med forvaltning på flere myndighedsniveauer. Udvalget minder i denne forbindelse om, at der er behov for at indgå territoriale pagter, der mere direkte inddrager de regionale og lokale myndigheder;

52.

minder om betydningen af skrappere og mere specifikke kriterier, der gør det muligt at gennemføre partnerskabsprincippet i forhold til de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med tilrettelæggelse af, forhandling om og gennemførelse af dels EU's og medlemsstaternes strategiske målsætninger, dels de operationelle programmer. Udvalget glæder sig over kommissionsanalysens fremhævelse af, at inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og samfundets og erhvervslivets aktører på lokalt og regionalt plan er afgørende for samhørighedspolitikkens succes.

Effektivitet, konditionalitet, incitamenter og sanktioner

REGIONSUDVALGET

53.

opfordrer indtrængende de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at deres administrative og institutionelle kapacitet udnyttes bedst muligt, og til at udvikle passende finansielle og menneskelige ressourcer, der gør det muligt at håndtere de komplekse EU-støttede projekter, særligt hvad angår administrative byrder og bureaukrati. Udvalget påpeger behovet for, at der sikres et passende finansieringsniveau, så de regionale og lokale myndigheder reelt får mulighed for at deltage i store strukturfondsfinansierede projekter;

54.

er stærk modstander af de såkaldt eksterne makroøkonomiske konditionalitetsbestemmelser, såsom at tilbageholde strukturfondsmidler fra støtteberettigede regioner og byer på grund af fejl eller mangler, som deres nationale regeringer er skyld i, eller hvis de nationale regeringer ikke overholder stabilitets- og vækstpagten. Anvendelse af sanktioner eller økonomiske incitamenter knyttet til stabilitets- og vækstpagten med det formål at sikre overholdelse af makroøkonomiske betingelser indebærer en risiko for, at det først og fremmest er de lokale og regionale myndigheder, der bliver straffet, selv om det ikke er dem, der bærer ansvaret for medlemsstaternes manglende overholdelse af deres forpligtelser på området (14);

55.

støtter indførelsen af (intern) konditionalitet med det formål at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv. En sådan konditionalitet bør være tæt koblet til samhørighedspolitikkens tematiske prioriteter, og man bør ikke forsøge at indarbejde den i bredere strukturreformer, der kun perifert hænger sammen med gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Konditionaliteten bør især vedrøre de strukturelle og institutionelle betingelser, der er nødvendige for at sikre en optimal udnyttelse af samhørighedsmidlerne. Den bør være enkel, skal kunne håndhæves samt være proportionel og forhåndskontrolleret;

56.

støtter fastholdelsen af EU's samfinansiering, der sikrer inddragelse og ansvarliggørelse af de lokale og regionale aktører. I lighed med indeværende periode bør EU-samfinanseringssatsen gradueres efter målsætningen afhængigt af den enkelte regions udviklingsniveau. Udvalget er derimod modstander af enhver sænkning af samfinansieringssatserne, der ikke bør fungere som justeringsinstrument i tilfælde af budgetmæssige restriktioner ved udløbet af den interinstitutionelle aftale om de kommende finansielle overslag. Udvalget sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved den graduering af samfinansieringssatserne, der foreslås af Kommissionen, og som gøres afhængig af EU-merværdien, foranstaltningernes art og støttemodtagerne. En sådan form for graduering risikerer at give anledning til vanskeligheder, der igen kan medføre uregelmæssigheder, hvorved de administrative myndigheders opgave besværliggøres endnu mere. Endelig minder udvalget om, at samfinansieringssatserne under de enkelte områder bør fastsættes i det enkelte operationelle program for at sikre, at de er tilpasset til de fastlagte prioriterede målsætninger;

57.

er modstander af forslaget om at indføre en resultatreserve med udgangspunkt i Europa 2020-strategiens målsætninger, eftersom det forekommer udvalget at være vanskeligt at fastsætte objektive tildelingskriterier herfor. Der er risiko for, at reserven vil komme de mest effektive regioner til gode, uden at der tages hensyn til den indsats, der ydes af de regioner, hvis udgangspunkt er mindre gunstigt i et territorialt, økonomisk eller socialt perspektiv, og uden at der tages hensyn til, at visse løsninger, særligt komplekse, integrerede løsninger, kræver lang forberedelse. En resultatreserve kunne også få medlemsstaterne til at fastlægge mindre ambitiøse mål. I øvrigt mener udvalget, at oprettelse af en resultatreserve, hvad enten den indføres på EU-niveau eller nationalt plan, ikke er nogen garanti for mere effektive investeringer. Derimod kan udvalget godt tilslutte sig indførelse af en fleksibilitetsreserve (på betingelse af, at den ikke er baseret på et resultatkriterium) sammensat af de i programmeringsperioden automatisk frigjorte bevillinger med det formål

—	enten at finansiere mere eksperimenterende initiativer inden for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

—	eller i en krisesituation at anvende strukturfondsmidler sammen med midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond;

58.

accepterer behovet for at indføre nye (såkaldt interne) resultatafhængige finansielle konditionalitetsbestemmelser, men anser det for nødvendigt - af hensyn til en konsekvent gennemførelse af systemet med strukturelle betingelser - at fastlægge generelle, retfærdige og proportionelle kriterier baseret på princippet om ligebehandling, som kan gøre det muligt klart at fastslå, om en given betingelse er opfyldt. Målsætninger, der er udtrykt i tal, bør anvendes til den strategiske styring af programmeringen og må ikke medføre for store ekstraomkostninger. Når sådanne målsætninger fastsættes på baggrund af et begrænset antal gennemførelses- og resultatindikatorer, kan de måle dels de fremskridt, der er gjort i forhold til udgangspunktet, dels opnåelsen af målsætningerne for de prioriterede områder. De bør med andre ord ikke lægges til grund for sanktioner, hvis de forventede resultater ikke nås i fuldt omfang. Som ministrene med ansvar for samhørighedspolitik mindede om på mødet i Liège den 22. og 23. november 2010, gælder der i øjeblikket en række vigtige konditionalitetsbestemmelser, som har bevist deres effektivitet. Det gælder navnlig reglen om automatisk frigørelse, reglerne om regnskabsafslutning, godkendelsen af kontrol- og revisionssystemerne, additions- og samfinansieringsprincipperne mv. Disse konditionalitetsbestemmelser bør med andre ord udbygges og forbedres;

59.

minder om, at de modydelser, der leveres af de lokale og regionale myndigheder af hensyn til overholdelsen af samfinansieringsprincippet, fuldt ud legitimerer Regionsudvalgets deltagelse i den konstruktive dialog, som Kommissionen ønsker at føre med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet inden for rammerne af en »taskforce« om konditionalitet med det formål at uddybe de forskellige konditionalitetsvilkår, der planlægges indført i den femte samhørighedsrapport.

Evaluering og forventede resultater

REGIONSUDVALGET

60.

støtter Kommissionens ønske om at gøre samhørighedspolitikken mere resultatorienteret vha. forud fastsatte, præcise og målbare målsætninger og resultatindikatorer afhængigt af den enkelte regions specifikke målsætninger. Udvalget advarer dog Kommissionen mod at falde for fristelsen til at evaluere resultaterne alene ud fra fremskridtene i realiseringen af Europa 2020-målene. Det bør erindres, at programmeringsperioden 2007-2013 allerede betød et fremskridt på området i kraft af indførelsen af en forudgående, løbende og efterfølgende evaluering, som efter udvalgets opfattelse bør vurderes, inden Kommissionen fortsætter ad denne vej;

61.

støtter anvendelse af et begrænset antal fælles indikatorer knyttet til målsætningerne om økonomisk, social og territorial samhørighed samt gennemførelsen af Europa 2020-strategien for at give Kommissionen mulighed for at gennemføre en global og løbende evaluering gennem hele programmeringsperioden. De fleste indikatorer bør dog fastlægges på regionalt niveau afhængigt af de særlige lokale og regionale forhold og af de fastsatte prioriterede områder. De bør desuden afspejle, at en given foreslået løsning er nødvendig for den regionale udvikling.

Finansieringstekniske instrumenter

REGIONSUDVALGET

62.

støtter anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter for at øge løftestangseffekten af midlerne fra EU's fonde. Udvalget beklager dog, at Kommissionen anvender tematiske begrænsninger i fastlæggelsen af retten til støtte, og anser det for absolut nødvendigt at lade medlemsstaterne afgøre, på hvilket niveau (nationalt, regionalt) finansieringsinstrumenterne kan anvendes mest effektivt. Ikke desto mindre bør anvendelsen af instrumenterne forenkles og ekspliciteres for at

—	lette deltagelse af Den Europæiske Investeringsbank og andre relevante pengeinstitutter på nationalt, regionalt og lokalt plan,

—	tilskynde de regionale og lokale myndigheder til i højere grad at gøre brug af disse instrumenter og sikre deres gennemførelse,

—	imødekomme behovene i alle regioner, små som store, da de eksisterende instrumenter udelukkende er indrettet på foranstaltninger i stor målestok;

63.

sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens forslag om tilvejebringelse af finansiel støtte til virksomhederne hovedsagelig gennem finansieringstekniske instrumenter, idet tilskuddene forbeholdes til samfinansiering af støtteordninger, der er målrettet mod innovation og miljøbeskyttelse mv. Virksomhedsstøtte som led i samhørighedspolitikken kan ikke udelukkende ske i kraft af finansieringstekniske instrumenter, ligesom behovet for tilskud ikke forsvinder med finansieringstekniske instrumenter, da det ikke er alle aktiviteter, der kan finansieres med lån. Krisen har vist, at de markedsbaserede instrumenter ikke har nogen effekt i tilbagegangstider. Det er heller ikke alle organer, der kan gennemføre lånefinansierede projekter. Det er de lokale og regionale myndigheders opgave på baggrund af den enkelte regions økonomi- og erhvervsstruktur og under hensyntagen til konkurrencepolitikken og navnlig regionalstøtten at fastslå, hvilken støtteform der er den mest egnede.

Forenkling

REGIONSUDVALGET

64.

er modstander af enhver væsentlig ændring af det nuværende forvaltningssystem for strukturfondene, som Kommissionen ellers foreslår i forbindelse med omarbejdningen af finansforordningen. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fastholde det nuværende system, der begynder at vise resultater, hvad angår nedbringelse af antallet af fejl og uregelmæssigheder, og til, at dette system forbedres og forenkles i det omfang, der er behov for det;

65.

understreger, at samhørighedspolitikkens effektivitet og forbedringen af dens resultater forudsætter, at der findes en balance mellem enkelthed og effektivitet i procedurerne og den finansielle forvaltning, således at samhørighedspolitikken gøres mere brugervenlig og gennemsigtig. Anerkendelse af regionernes fulde kompetence til forvaltning og overvågning af de regionale operationelle programmer ville bidrage til at skabe en sådan balance. I øvrigt bør udvalget kunne foreslå løsninger for yderligere at forenkle fondenes gennemførelsesbestemmelser for forvaltningsmyndighederne og gøre det lettere for støttemodtagerne at opnå finansiering. Udvalget opfordrer også Kommissionen til at fortsætte overvejelserne om forenkling, især med henblik på at kunne forkorte godtgørelsesfristerne for støttemodtagerne;

66.

opfordrer Kommissionen til både for EFRU's og ESF's vedkommende at anvende en forenklet godtgørelsesmetode over for støttemodtagerne i kraft af en ordning med faste satser. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at bistå de lokale og regionale myndigheder for at sikre en hurtig gennemførelse af disse bestemmelser, der i øvrigt vil bidrage til i højere grad at fokusere programmeringen på de ønskede resultater;

67.

ser gerne, at procedurerne for de territoriale samarbejdsprogrammer revideres med det formål at opstille fælles regler for programmer, således at nationalt anerkendte revisionsprocedurer kan anvendes for partnere, og de ledende partnere dermed ikke længere vil være nødt til at verificere revisioner foretaget i andre medlemsstater;

68.

advarer Kommissionen mod forslaget om at indføre en ordning med forvaltningserklæringer mellem forvaltningsmyndighederne og Revisionsretten. Et sådant forslag må hverken føre til, at opgaven for de lokale og regionale myndigheder i forhold til kontrol- og revisionsbestemmelserne besværliggøres, eller til, at Kommissionen fralægger sig sit ansvar som fortolknings- og støtteinstans på området;

69.

understreger, at finansiel kontrol og revisionspraksis skal være klart baseret på overholdelse af reglerne og bør være forholdsmæssig; tager stærkt afstand fra fænomenet »regler ad bagdøren«, hvor forvaltningsmyndighederne »opfordres« til at gennemføre bestemte evalueringsplaner, selvom der ikke er krav herom, og hvor de standardiserede tjeklister fra Koordinationsudvalget for Fondene, som revisorerne anvender, indeholder punkter, der ikke er omfattet af EU-forordningerne og heller ikke et krav efter den nationale lovgivning;

70.

glæder sig over Kommissionens forslag om at udelukke anvendelse af reglen om automatisk frigørelse i det første programmeringsår og ønsker, at der først aflægges regnskab for dette første år ved afslutningen af det operationelle program. En sådan ordning ville gøre det muligt at indhente de forsinkelser, der sker i programmeringsperiodens begyndelse. Kommissionen og medlemsstaterne bør imidlertid sikre så hurtig og effektiv en vedtagelse af de operationelle programmer som muligt for at mindske risikoen for forsinkelser ved periodens begyndelse;

71.

beklager, at Kommissionen ikke foreslår forenklinger hvad angår de indtægtsskabende projekter, hvis beregningsmetode efter udvalgets mening virker mod hensigten og afskrækker potentielle initiativtagere. I øvrigt opfordrer udvalget Kommissionen til at forenkle og fremskynde godkendelsesproceduren for større projekter;

72.

støtter harmoniseringen af reglerne for støtteberettigede udgifter for så vidt angår indsatsområder, instrumenter og midler gennem detaljerede bestemmelser i den fælles strategiske ramme og ved at gennemføre retsregler, der udspringer direkte heraf, med det formål at forenkle gennemførelsesprocedurerne og minimere risiciene for uregelmæssigheder. Det bør dog sikres, at de lokale og regionale myndigheder sammen med medlemsstaterne deltager fuldt ud i fastsættelsen af disse regler for at garantere en fælles fortolkning og anvendelse af EU-reglerne på nationalt og regionalt niveau.

Bruxelles, den 1. april 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) Observationscentret for EU's Fysiske og Funktionelle Udvikling (ESPON/ORATE).

(2) Jf. Regionsudvalgets udtalelse om »Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013«, CdR 370/2010 (ordfører: Catiuscia Marini, IT/PSE).

(3) Afholdt i Liège den 22. og 23. november 2010.

(4) Jf. artikel 8 om bæredygtig byudvikling i forordning (EF) nr. 1080/2006.

(5) Jf. Regionsudvalgets initiativudtalelse om »En strategi for Nordsøen og Den Engelske Kanal«, CdR 99/2010 (ordfører: Hermann Kuhn (DE/PSE)).

(6) Jf. Regionsudvalgets initiativudtalelse om »Nye perspektiver for revisionen af EGTS-forordningen«, CdR 100/2010 rev. 3 (ordfører: Alberto Núñez Feijóo (ES/PPE)).

(7) Jf. artikel 174 TEUF: »Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.«

(8) Programmet skal bygge på en videreudvikling og styrkelse af URBACT-programmet med udgangspunkt i erfaringerne fra RURACT-netværket med det formål at tage større hensyn til forbindelsen mellem byaspektet og landdistriktsaspektet.

(9) Jf. hensynet til den territoriale samhørighed i den integrerede tilgang til programmeringen af strukturfondsmidlerne i Italien i perioden 2000-2006. De integrerede territoriale projekter dækker 7 NUTS II-regioner og gennemføres på lokalt plan. Jf. eksemplet med lokale initiativgrupper som led i LEADER+-programmet.

(10) Jf. eksemplet med lokale initiativgrupper som led i LEADER+-programmet.

(11) Jf. Regionsudvalgets udtalelse om »Grønbog om territorial samhørighed«, CdR 274/2008 fin (ordfører: Jean-Yves Le Drian, PSE/FR).

(12) Fastlæggelsen af, hvilke lokale og regionale myndigheder der skal undertegne pagterne, bør ske i de enkelte medlemsstater under hensyntagen til fordelingen af beføjelserne under det statslige niveau.

(13) Der kan i den forbindelse være tale om en særlig rådssammensætning om samhørighedspolitik eller særlige møder i Rådet (Generelle Anliggender) med henblik på drøftelse af samhørighedspolitikken med deltagelse af de ministre, der har ansvar for samhørighedspolitikken.

(14) Jf. Regionsudvalgets udtalelse af 1. december 2010 om »Styrket samordning af de økonomiske politikker«, CdR 224/2010 (ordfører: Konstantinos Tatsis, PPE/EL) og Regionsudvalgets resolution af 2. december 2010 om udvalgets prioriteter for 2011, CdR 31/2010 fin (navnlig pkt. 10).

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/45

Regionsudvalgets perspektivudtalelse: »Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013«

2011/C 166/08

REGIONSUDVALGET

—	anbefaler kraftigt, at ESF bevarer sit særkende som strukturfond, og ser helst, at den territoriale dimension styrkes under udarbejdelsen og gennemførelsen af de tværsektorielle operationelle programmer, herunder dem, der vedrører samarbejde;

—	konstaterer med interesse, at den femte samhørighedsrapport henviser til lokale initiativers innovative potentiale, og så meget gerne, at ESF blev gjort til en integrerende del af den lokale udviklingsmodel, som foreslås i rapporten;

—

mener, at ESF's vigtigste mål fortsat bør være at forbedre mulighederne for erhvervsmæssig integration gennem beskæftigelse og et velfungerende arbejdsmarked, opkvalificere og forøge de menneskelige ressourcer, hjælpe arbejdstagerne med at fastholde deres job samt støtte innovation, iværksættervirksomhed og uddannelsesreformer;

—

—	understreger den kritiske situation, som romasamfundene befinder sig i, da de ud over at opleve social og økonomisk udstødelse påtvinges en geografisk adskillelse og dårligere levevilkår end gennemsnittet; det bør der rettes op på med EU-instrumenter på lokalt og regionalt plan.

Ordfører

Catiuscia MARINI (IT/PSE), formand for regionen Umbrien

I. GENERELLE BEMÆRKNINGER

REGIONSUDVALGET

Samhørighedspolitikkens identitet, formål og legitimitet efter 2013

bifalder, at Kommissionen i sin femte rapport om samhørighedspolitikken (1) gør sig til talsmand for en politik, der henvender sig til alle regioner i EU med en målsætning om at fremme en harmonisk udvikling af Unionen, bistå de mindst udviklede regioner med at indhente deres efterslæb og tildele dem hovedparten af midlerne, men også med et ønske om at fastholde de mest udviklede regioners konkurrenceevne og modvirke, at regioner eller lande følger deres egeninteresser på en måde, der kan skade andre;

finder det derfor absolut nødvendigt, at der som supplement til det indre marked iværksættes en regionalt funderet strategi, der bl.a. skal modvirke, at markedet får en forstærkende virkning på de regionale skævheder, og som både tager sigte på økonomisk udvikling og social inklusion; finder det desuden vigtigere at sikre sammenhæng og integration mellem de forskellige målsætninger for samhørighedspolitikken end at fremme dem enkeltvis, men understreger, at der skal opretholdes en klar og tydelig skelnen mellem de forskellige interventioner;

ønsker, at samhørighedspolitikken bekræfter sin legitimitet og synlighed over for borgerne i EU ved i højere grad at satse på målelige resultater, ved at gå fuldt ind for princippet om ansvarlighed, undgå at anvende samme bureaukratiske standardløsninger for alle, men give plads til lokale læreprocesser og fremgangsmåder, der er tilpasset regionernes særlige forhold, og til etablering af territorial samhørighed – en ny politisk målsætning, som er indført med Lissabontraktaten (2);

finder det afgørende, at interventionernes reelle betydning sikres gennem tildeling af en betragtelig finansieringsramme, således at også de regioner, som ikke nødvendigvis har et efterslæb i forhold til det statistiske gennemsnit, men som alligevel ofte har problemer med den interne samhørighed pga. områder med fattigdom og underudvikling, også får et minimum af ressourcer at råde over;

5.	opfordrer til, at fonden for tilpasning til globaliseringen bliver en del af EU's budget, ikke mindst med henblik på hurtigere at kunne rejse midler.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategiens målsætninger

mener, at samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategien skal koordineres og sikres sammenhæng gennem fastlæggelse af, hvilke sektorer der skal modtage direkte støtte, og på hvilke punkter der skal være et gensidigt samspil og komplementaritet – dog skal samhørighedspolitikkens autonomi bevares i overensstemmelse med traktatens bestemmelser (3), og samtidig skal de elementer af politikken, der kan bidrage til succes for Europa 2020-strategien, udnyttes;

understreger på det kraftigste, hvilken afgørende rolle de regionale og lokale myndigheder spiller for opnåelsen af disse mål som repræsentanter for det niveau, der er bedst egnet til at fastlægge og gennemføre EU's politikker på grundlag af en langsigtet strategi, der skal bekæmpe underudnyttelse af ressourcerne og social udstødelse i bestemte områder gennem supplerende målrettet støtte og forvaltning på flere myndighedsniveauer;

afviser enhver idé om renationalisering af samhørighedspolitikkerne og om sektoriel koncentration, da sådanne tiltag ikke synes at være i stand til at støtte Europa 2020-strategien på en nyttig og sammenhængende måde; de er desuden i modstrid med en territorial dimension og forvaltning på flere myndighedsniveauer, der netop udgør de positive aspekter af den bedre forvaltning, som samhørighedspolitikken hidtil har fremmet, og som har sit grundlag i traktaten. Forbedring af den økonomiske styring og styrkelse af samhørigheden i EU kan give et afgørende bidrag til overvindelse af den økonomiske krise (4).

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Socialfonds rolle i samhørighedspolitikken

finder det nødvendigt, at Den Europæiske Socialfond (ESF) viderefører sine egne målsætninger, som tidligere beskrevet, inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik gennem programmer, der er så sammenhængende og integrerede som muligt, og med det fornødne hensyn til den territoriale dimension. Især bør foranstaltninger til opkvalificering af de menneskelige ressourcer med henblik på resultatmaksimering inddrages i en bredere udviklingspolitik og forbindes med den;

10.

understreger, at den økonomiske krise yderligere har styrket ESF's rolle som et uundværligt instrument til at støtte arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasning til de ændrede markedsvilkår og økonomiske konjunkturer og til at beskytte de kriseramte arbejdstageres indkomster, og bekræfter derfor betydningen af fortsat at forfølge disse mål; bifalder desuden idéen om en europæisk samhørighedsstrategi – lanceret af Europa-Parlamentet (5) og støttet af Regionsudvalget i dets udtalelse om »Samhørighedspolitikkens fremtid« (6) – med fokus på beskæftigelse og social inklusion, og om ESF's centrale rolle i forbindelse med fremme af beskæftigelsesegnethed og bekæmpelse af fattigdom – en rolle, som den aktuelle situation med økonomisk krise har gjort endnu større og endnu mere nødvendig. At ESF som instrument strækker sig over flere år har vist sig at være en uvurderlig og nødvendig stabilitetsfaktor for både lokalsamfundene og de projektansvarlige, især når de lokale myndigheder er ramt af den økonomiske krise.

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Socialfonds merværdi i forhold til andre finansieringsinstrumenter i medlemsstaterne

11.

anbefaler kraftigt, at ESF bevarer sit særkende som strukturfond, og understreger, at fonden i europæisk sammenhæng er en konstant del af EU's interventioner; takket være ESF's interventioner kan de forskellige medlemsstater trods forskellige lovgivningsmæssige og finansielle forhold gennemføre supplerende foranstaltninger, som ikke, eller kun delvist, er omfattet af de nationale ordninger; ser helst, at den territoriale dimension styrkes under udarbejdelsen og gennemførelsen af de tværsektorielle operationelle programmer, herunder dem, der vedrører samarbejde;

12.

peger på følgende vigtige, specifikke punkter, hvor ESF yder et supplerende bidrag:

•	større fleksibilitet i anvendelsen af ESF's ressourcer i forhold til de nationale finansieringsressourcer, der som regel er bundet til veldefinerede formål. Dette har været et af ESF' styrkepunkter, som bør bevares i den nye programperiode;

•	mulighed for at reformere systemer, der kæder uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejde sammen;

•

mulighed for at fremme en løbende tilpasning af kvalifikationer, især kvalifikationer på højt niveau, for alle kategorier af arbejdstagere, herunder handicappede, så de bedre kan spille en aktiv rolle i produktionssystemet; dette vil bidrage væsentligt til social inddragelse og de europæiske regioners konkurrenceevne;

•	ESF's støtte til uddannelse og forskning, som er særlig afgørende i den nuværende situation med begrænsning og reduktion af de offentlige udgifter i medlemsstaterne og en væsentlig forudsætning for sikring af en stor innovationsindsats, der kræver en velkvalificeret og initiativrig arbejdsstyrke;

•

det ekstra kvalitetsmæssige udbytte af den konstante sammenligning mellem de forskellige nationale anvendelser af Den Europæiske Socialfond inden for Europa 2020-strategien, som gør det muligt at foretage en komparativ evaluering af de nationale og/eller regionale og lokale systemer samt af de forskellige forsøg;

13.	fremhæver desuden betydningen af at kunne arbejde inden for et flerårigt program med dets garanti for ressourcer og programreferencer.

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Socialfonds prioriterede opgaver i forbindelse med Europa 2020-strategien

14.

understreger, at Den Europæiske Socialfond bidrager til alle de tre prioriterede områder, som Europa 2020-strategien (7) har fastlagt, men især målene om intelligent vækst og inklusiv vækst. Hvad angår de fem kvantitative mål, forfølger ESF direkte målet om at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75% og mindre direkte målet om at nedbringe antallet af unge, der forlader skolen tidligt samt målet om generel reduktion af fattigdomsniveauet gennem udvikling af politikker for social inklusion (8). Blandt »De integrerede retningslinjer for Europa 2020«, fastlagt af Det Europæiske Råd (9), vil ESF medvirke til gennemførelse af følgende retningslinjer:

Retningslinje 7: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed

Retningslinje 8: Udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, fremme jobkvalitet og livslang læring

Retningslinje 9: Sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse

Retningslinje 10: Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom;

15.

er især bekymret over den stigende sociale udstødelse, især blandt indvandrere, forringelsen af arbejdets økonomiske værdi og den deraf følgende udvikling af fænomenet »arbejdende fattige«, den øgede risiko for, at ældre rammes af arbejdsløshed med fattigdom til følge, dårligere beskæftigelsesperspektiver for handicappede, den stigende ulighed i indkomstfordelingen og den ledsagende udbredelse af relativ og absolut fattigdom; mener, at forværringen af den økonomiske situation begrænser adgangen til ikke blot materielle goder, men også til kulturelle og sociale tilbud, som er fundamentale for udvikling og realisering af individets fulde potentiale, og efterlyser på den baggrund en klar ESF-indsats på dette punkt i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer »en dagsorden for nye kvalifikationer og nye job« og »en europæisk platform mod fattigdom«;

16.	understreger den kritiske situation, som romasamfundene befinder sig i, da de ud over at opleve social og økonomisk udstødelse påtvinges en geografisk adskillelse og dårligere levevilkår end gennemsnittet; det bør der rettes op på med EU-instrumenter på lokalt og regionalt plan;

17.

understreger på baggrund af erfaringerne fra den aktuelle programperiode 2007-2013, især med tiltagene under punktet »social inddragelse« i de regionale operationelle programmer, og på grundlag af den bedste praksis, som er udviklet under gennemførelsen af EU-initiativer, at EFS også kan yde et afgørende bidrag i forbindelse med Europa 2020-strategiens prioriterede mål om »inklusiv vækst« (10); konstaterer med interesse, at den femte samhørighedsrapport henviser til lokale initiativers innovative potentiale, og så meget gerne, at ESF blev gjort til en integrerende del af den lokale udviklingsmodel, som foreslås i rapporten. Det vil være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for at udvide brugen af rene »bottom-up«-tilgange – f.eks. ved at læne sig op ad LEADER-modellen for udviklingsprojekter i landdistrikter. Heri kunne ESF spille en vigtig rolle;

18.

19.

erkender nødvendigheden af at etablere et koordineret system af tjenester for beskæftigelse, uddannelse, indkomststøtte og mægling, der i overensstemmelse med europæiske flexicurityprincipper både opfylder markedets behov for fleksibilitet og arbejdstagernes krav om sikkerhed og beskæftigelsesegnethed;

20.

understreger kraftigt behovet for, at ESF fortsat er meget opmærksom på de tværgående prioriteter som social inddragelse af dårligt stillede enkeltpersoner og grupper samt bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn og alder; især bør fonden lægge større vægt på målet om kønnenes ligestilling, dvs. lige muligheder, ligebehandling og ligeløn for kvinder på arbejdspladsen; bifalder og støtter Europa-Parlamentets holdning, som er at give »grønne« job til kvinder høj prioritet i forbindelse med ESF; tager positivt imod idéen om at indskrive særskilte bevillinger til kønsrelaterede spørgsmål i ESF's budget, i genopretningsplaner og i strukturtilpasningsprogrammer for at sikre, at disse programmer ligeligt tiltrækker og integrerer kvinder (11);

21.

erkender desuden, at samfundet ikke afsætter de nødvendige midler til kvinders erhvervsmæssige reintegration efter fødsel, og mener derfor, at ESF har en vigtig opgave at løse med at skabe muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet for dem, der har forladt det for at opdrage børn eller tage sig af forældre med plejebehov;

22.

mener i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at de territoriale pagter – som der skal forhandles om mellem medlemsstaterne, medlemsstaternes regioner og Kommissionen, og som vedrører udviklingsstrategien i de nationale reformprogrammer – kunne være et instrument til støtte for samhørighedspolitikkens bidrag til gennemførelsen af Europa 2020-målene. Disse pagter, som hviler på en fælles strategisk ramme og på kontraktmæssige aftaler, skal gøre det muligt at fastlægge investeringsprioriteter, fordelingen af EU's og de forskellige myndighedsniveauers ressourcer (nationale, regionale og lokale) mellem prioriterede områder og programmer, de aftalte betingelser og de mål, der skal nås. De bør bygge på princippet om konditionalitet som kriterium for forudgående og efterfølgende evaluering af de forskellige tiltags støtteberettigelse;

23.

mener, at man for at sikre sammenhængende, ensartet og integreret fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed bør udvide pagternes anvendelsesområde til andre EU-politikker og andre EU-finansieringsinstrumenter. Det vil gøre det muligt at forbedre den enkelte regions planlægningskapacitet og kendskab til egne prioriteter;

24.	henviser til EU's beskæftigelsesstrategi og understreger ESF's afgørende rolle som redskab for tilvejebringelse af betingelserne for at gennemføre denne strategi.

REGIONSUDVALGET

Geografisk og tematisk koncentration af Den Europæiske Socialfond

25.

understreger, at Den Europæiske Socialfond er den eneste af strukturfondene, som direkte henvender sig til borgerne: unge, arbejdsløse, arbejdstagere, ældre, udstødningstruede mennesker. Det er derfor afgørende, at dens foranstaltninger kan gennemføres på hele EU's område uafhængigt af, hvor støttemodtagerne er bosat. Støttens størrelse afhænger af:

—	graden af de berørte regioners udviklingsefterslæb,

—	problemerne på arbejdsmarkeder med faldende konkurrenceevne,

—	behovet for at styrke innovationen i regionerne,

—	behovet for at støtte foranstaltninger vedrørende menneskelige ressourcer i de regioner, der er hårdest ramt af den økonomiske krises negative følger;

26.

opfordrer til, at man forlader filosofien om spredning af finansieringsstøtten og i stedet fremmer dels de prioriterede områder med relation til udvikling, dels foranstaltningerne til fordel for de mest sårbare grupper. Det indebærer, at der lægges særlig vægt på spørgsmål som tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed i forbindelse med EU's mål om bæredygtig udvikling, at der identificeres innovationsområder, omstillingspotentiale, interventionsområder, herunder »grønne« job, og at det sker på grundlag af en omhyggelig, præcis og struktureret analyse af behovene og på grundlag af forvaltningernes nye prognosekapacitet;

27.

mener, at indkomstbeskyttelse og indkomststøtte kan være et interventionsområde for ESF, hvis disse instrumenter forbindes med aktive beskæftigelsespolitiske interventioner; mener, at anvendelse af sociale afbødeforanstaltninger fortsat skal være medlemsstaternes ansvarsområde, eftersom ESF-støtte til interventioner af denne art kunne fjerne fondens fokus fra dens egentlige mål og begrænse dens effektivitet ved at orientere den mod nødforanstaltninger i stedet for mod langsigtede tiltag; gør desuden opmærksom på, at det er nødvendigt at anvende ESF-støtte til medfinansiering af medlemsstaternes projekter for håndtering af akutte beskæftigelsesproblemer, for så vidt som de yder et holdbart bidrag til virkeliggørelsen af den syvende, ottende og tiende integrerede retningslinje i Europa 2020-strategien;

28.

understreger nødvendigheden af at tage behørigt hensyn til nærhedsprincippet i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke tematiske og geografiske områder ESF skal koncentrere sig om, men beklager, at ESF i nogle medlemsstater gennemføres via nationale programmer med ringe eller slet ingen regional differentiering af foranstaltningerne. Respekten for dette princip gør det muligt at tage hensyn til aktørernes og regionernes reelle behov, som nødvendigvis indgår i en effektiv planlægning af interventionerne; anbefaler derfor – på baggrund af de indhøstede erfaringer og med henblik på udnyttelse af det latente udviklingspotentiale på regionalt plan – at der ved fastlæggelsen af ESF's fremtidige anvendelsesområde gives en større margen for fleksibilitet end tidligere, så der kan sikres en mere effektiv gennemførelse af fondens mål, bl.a. i lyset af Europa 2020-strategien;

29.

påpeger, at overgangen til en lavemissionsøkonomi som anbefalet i Europa 2020-strategien kun kan komme i stand gennem systematiske interventioner for fremme af innovation i økonomien og udbredelse af forsknings- og innovationsresultater til virksomheder og regioner; dette kræver, at kanalerne for teknologioverførsel fra universiteter og forskningscentre til virksomhederne mangedobles, og at der udarbejdes postgraduatkurser for forskere med henblik på at styrke de lokale produktionssystemers konkurrenceevne.

REGIONSUDVALGET

Komplementaritet og synergi med de andre fonde, især EFRU

30.

minder om, at udtalelsen »Samhørighedspolitikkens bidrag til Europa 2020-strategien« pegede på behovet for et stærkere samspil mellem de regionalt orienterede fonde, dvs. ESF og EFRU, med henblik på at skabe nye jobmuligheder og øge beskæftigelsesegnetheden gennem uddannelse; betragter den fælles strategiske ramme, der foreslås i Kommissionens femte samhørighedsrapport, som det rette instrument til at samle de forskellige EU-fonde omkring fælles mål og integrere deres foranstaltninger samt rette ind efter Europa 2020-målene;

31.	betragter også de territoriale pagter, der er et udtryk for partnerskabsprincippet, som et instrument, der kan styrke denne enhed på medlemsstatsniveau og på regionalt og lokalt niveau;

32.

understreger, at Den Europæiske Socialfonds mål om de menneskelige ressourcer har klare aspekter til fælles med EFRU, ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) og EFF (Den Europæiske Fiskerifond) og supplerer deres mål. En integreret programlægning og en tæt koordineret forvaltning kunne skabe en optimal synergi, men det er en forudsætning, at fondene bevarer deres autonomi, at deres specifikke træk identificeres, og at der på EU-niveau fastlægges minimumstærskler for tildeling af ressourcer til hver enkelt fond, så der sikres en acceptabel og rimelig balance mellem de ressourcer, de får tildelt; Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at tage ved lære af allerede eksisterende bedste praksis vedrørende integrationen af EFRU og ESF-ydelser på lokalt plan. Et eksempel er EFRU's og ESF's fælles programforvaltningsudvalg, som har gjort gode fremskridt med hensyn til at styrke de to fondes lokale indflydelse og støtte komplementariteten mellem dem;

33.	anbefaler, at man i forbindelse med ændringer vedrørende støtteberettigede (og ikke-støtteberettigede) udgifter fra de forskellige fonde gennemgår krydsfinansieringsreglerne med henblik på øget forenkling for såvel modtagere som gennemførelsesorganer;

34.

mener desuden, at den større resultatorientering, sammen med styrkelsen af den territoriale dimension, mere effektive kommunikationstiltag og en tættere forbindelse med den integrerede regionale programlægning, er et effektivt middel til at forbedre Den Europæiske Socialfonds synlighed over for borgerne i EU og dens indvirkning på de forskellige sociale og økonomiske systemer; forslår, at man fremmer komplementariteten mellem ESF og EFRU ved hjælp af intelligente kommunikationsmetoder på lokalt plan, f.eks. ved at sikre, at kommunikationsstrategierne for EFRU og EFS administreres af et og samme organ, hvilket i nogle regioner har hjulpet partnerne til at forstå fordelene ved at have programstrategier med fælles mål, selv om aktiviteterne har forskelligt fokus.

REGIONSUDVALGET

Forenkling af forvaltningssystemet og dets orientering mod resultater (gennemførelsessystem)

35.

mener, at forvaltnings- og kontrolsystemet bør være mindre fokuseret på overholdelse af formelle procedurer og af målet om at opbruge bevillingerne og i højere grad beskæftige sig med de væsentlige aspekter, nemlig kontrol af de reelle resultater og overholdelse af gennemførelsesfristerne, ved at opmuntre til en kontrafaktisk evaluering af de finansierede interventioners effekt, så det kan kontrolleres, hvad der virker og ikke virker i praksis;

36.

finder det nødvendigt, hvad angår Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013, at fortsætte den proces med forenkling af gennemførelsen af de samfinansierede interventioner under de operationelle programmer, som er blevet sat i gang i den nuværende programperiode via indførelsen af støtteberettigede udgifter som defineret i artikel 11, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1081/2006 (indirekte omkostninger angivet efter en standardsats, omkostninger efter en standardsats beregnet på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb) som ændret ved forordning (EF) nr. 396/2009. Målet er at forbedre og konsolidere forenklingen af procedurerne for forvaltning og kontrol af operationerne, så modtagerne af ESF-støtte og de ansvarlige forvaltningsorganer får nogle mere strømlinede og smidige administrative procedurer at arbejde med. Især vil ESF kunne anvendes mere effektivt med vedtagelsen af kontrolprocedurer for evaluering af samfinansierede operationers kvantitative og kvalitative resultater – en direkte konsekvens af vedtagelsen af støtteberettigede udgifter som nævnt ovenfor (omkostninger efter en standardsats beregnet på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb);

37.

mener desuden, at det er vanskeligere at måle effekten af ESF-finansierede foranstaltninger end af andre interventionsformer; finder det derfor formålstjenligt at udvikle og anvende resultatindikatorer, som sikrer en bedre kontrol med de ESF-finansierede aktiviteter – ikke kun på det finansielle plan, men også hvad angår forbedring af leve- og arbejdsvilkår for de personer, som aktiviteterne er direkte henvendt til. Indikatorerne skal være klart definerede, lette at måle og kvantificere og skal anvendes på en ensartet måde;

38.

henviser i denne forbindelse til sin udtalelse »En vurdering af fremskridt hinsides BNP« (12), som understreger det store behov for at supplere BNP med kriterier, der inddrager økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, samt for at oprette et omfattende miljøindeks og gennemføre en harmoniseret social undersøgelse på europæisk, nationalt og regionalt niveau (13); minder om, at valget af disse indikatorer og deres indhold bør være resultatet af en bred deltagelse nedefra og op af lokalsamfund, regioner, medlemsstaterne og EU i en debat, der i sidste instans vil gøre det muligt at nå målene og legitimere EU's politiske indsats, idet borgerne i højere grad vil acceptere de nødvendige tiltag for at komme ud af krisen og bevare miljøet og livskvaliteten;

39.	mener endvidere, at såvel kvantitative som kvalitative evalueringer af jobformidlingstiltag, der bygger på direkte undersøgelser og ikke er fremskrivninger af administrative data, er en god praksis, der bør videreudvikles;

40.

understreger, at evalueringer af jobformidlingstiltag generelt har gjort det muligt at måle uddannelsespolitikkers indflydelse på beskæftigelsen over en periode på et halvt til et helt år. Evalueringerne har i mere specifikke tilfælde klart vist betydningen af uddannelses- eller forskningsforløb kombineret med direkte praktisk erfaring i en virksomhed og/eller et forskningscenter;

41.	konstaterer, at gennemførelsen af EU-programmer er blevet mere gennemsigtig, men også, at der er meget (ofte unødvendigt) bureaukrati, som medfører store administrative omkostninger og forsinker gennemførelsen af programmerne;

42.

anbefaler derfor, at det sikres, at kontrolprocedurerne ikke svækker programmernes effektivitet, og at den administrative byrde er forenelig med kravet om en let og effektiv gennemførelse af programmerne; der skal samtidig sikres en fornuftig og korrekt forvaltning med klare og enkle regler, der kun kan fortolkes på én måde, og som ikke strider imod hinanden, i overensstemmelse med kriterierne om proportionalitet og samlet omkostningseffektivitet i forhold til de forud fastsatte mål;

43.

mener, at forvaltningsmyndighederne bør pålægges et større ansvar i forbindelse med fastlæggelsen af de relevante procedurer i overensstemmelse med de forskellige nationale og regionale ordninger. Det vil reducere antallet af kontrolniveauer, der objektivt betragtet har en tendens til at trække de tekniske og administrative procedurer i langdrag og øge omkostningerne for støttemodtagerne.

Bruxelles, den 1. april 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) Jf. Regionsudvalgets udtalelse »Den femte samhørighedsrapport«, ordfører: Michel Delebarre, CdR 369/2010.

(2) Jf. Regionsudvalgets udtalelse »Grønbog om territorial samhørighed«, ordfører: Jean-Yves Le Drian, CdR 274/2008.

(3) Artikel 174 -178 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(4) Jf. Regionsudvalgets udtalelse »Regionsudvalget hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer«, juni 2009, CONST-IV-020.

(5) Europa-Parlamentet, beslutning af 7. oktober 2010 om Den Europæiske Socialfonds fremtid.

(6) »Samhørighedspolitikkens fremtid«, ordfører: Michael Schneider, CdR 210/2009 fin.

(7) Kommissionens meddelelse »Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, KOM(2010) 2020 endelig.

(8) Fonden kan desuden bidrage til at øge andelen af 30 til 34-årige med en videregående uddannelse ved at forbedre kvaliteten af livslang læring på alle niveauer og ved at tilskynde til at tage en videregående uddannelse.

(9) Henstilling fra Kommissionen med henblik på Rådets henstilling af 27.4.2010 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker – Del I i de integrerede retningslinjer for Europa 2020, SEK(2010) 488 endelig.

(10) Grønbogen »Lazio 2020« (Latium 2020) er et eksempel på et forsøg på at anvende Europa 2020-strategien på lokalt plan. Grønbogen, som er inspireret af EU-politikker og nationale politikker, overfører idéen bag Europa 2020-strategien til det lokale plan gennem en strategi for styrkelse af arbejdsmarkedet, der tager hensyn til de regionale særtræk, kompetencecentre og erhvervsønsker.

(11) Europa-Parlamentets beslutning af 7. september 2010 om »Udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi« (2010/2010 (INI)).

(12) »En vurdering af fremskridt hinsides BNP«, ordfører: Vicente Álvarez Areces, CdR 163/2010.

(13) Regionen Umbrien råder over instrumenter til måling af regionens sociale og økonomiske fremskridt (der omfatter mere end BNP). Den har etableret en flerdimensionel indikator for innovation, udvikling og social samhørighed som et middel til at overvåge lovgivningsprocessen. Desuden har den med den europæiske resultattavle for innovation, udarbejdet af Kommissionen, som forbillede oprettet Regione Umbria Innovation & Competitiveness Scoreboard, RUICS (regionen Umbriens resultattavle for innovation og konkurrenceevne), som den vil bruge som grundlag for en årlig evaluering af Umbriens stilling mht. innovation og konkurrenceevne i forhold til alle andre regioner i Italien. Det skal ske ved hjælp af ajourførte indikatorer, der omfatter alle data, fra de tidligste til de nyeste.

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/52

Regionsudvalgets udtalelse: »En akt for det indre marked«

2011/C 166/09

REGIONSUDVALGET

—

beklager kraftigt, at der globalt set er en ubalance i de tre kapitler, når det gælder antallet af forslag, deres karakter og angivelsen af deres indhold, men også status for deres gennemførelse; opfordrer Kommissionen til at præcisere sine forslag i 2. og 3. kapitel, f.eks. ved at fremsætte lovgivningsforslag, så de gøres lige så detaljerede som forslagene i første kapitel;

—

anbefaler Kommissionen, at den inden for rammerne af akten for det indre marked gennemfører alle de fremskridt i Lissabontraktaten, der kan genskabe unionsborgernes tillid til det indre marked, navnlig artikel 3 i EU-traktaten, som opstiller nye sociale målsætninger for EU, hvad angår bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling samt fremme af retfærdighed, social sikring, lighed mellem mænd og kvinder, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, chartret om grundlæggende rettigheder, anvendelsen af den horisontale sociale klausul og en universel adgang for unionsborgerne til vigtige tjenesteydelser i det område, hvor de bor (artikel 14 EUF og protokol nr. 26);

—

anbefaler Kommissionen at gøre især punktet om at »genvinde europæernes tillid« mere læsbart ved i den første pakke af foranstaltninger at samle alle forslag om adgangen til vigtige tjenesteydelser, som er et af de anliggender, der optager europæerne dagligt, på grundlag af fremskridtene i Lissabontraktaten; henstiller derfor, at chartret om grundlæggende rettigheder (nr. 29), reformen af systemerne for anerkendelse af faglige kvalifikationer og skabelsen af et europæisk kvalifikationspas (nr. 33 og 35), forbedringen af udstationeringsdirektivet (nr. 30), forenklingen af reglerne om offentlige indkøb og tjenesteydelser af almen interesse (nr. 17 og 25), initiativet angående virksomhedernes sociale ansvar (nr. 36), fjernelsen af skattemæssige hindringer for EU's borgere (nr. 42) og adgangen til visse basale bankydelser (nr. 40) medtages i den første pakke af foranstaltninger;

—

foreslår, at der skal indgås territoriale pagter, hvor lokale og regionale myndigheder gennem en fleksibel regional tilgang kan centrere deres aktiviteter og finansiering om gennemførelsen af Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne. Der skal lægges særlig vægt på projekter, som fremmer samfundsmæssige innovationer i den pågældende region og som har størst mulig samfundsmæssig effekt. Anvendelsen af territoriale pagter og indholdet i disse pagter hører til kriterierne for tildeling af EU-støtte til projekter.

Ordfører

Jean-Louis DESTANS (FR/PSE), formand for departementet Eure (Frankrig)

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen – På vej mod en akt for det indre marked

KOM(2010) 608 endelig

I. GENERELLE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe en bred, offentlig debat om forslaget til »En akt for det indre marked«, som er baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, og som udspringer af kravet om europæernes reelle opbakning til dette forslag; mener, at dette dokument kan tjene som køreplan for Kommissionen frem til 2014, hvad angår de vigtigste interne politikker i EU, og at Kommissionens resultater vil blive bedømt ud fra det, der bliver opnået på dette område;

deler den konstatering, som Kommissionen har foretaget på baggrund af konklusionerne i Mario Montis rapport, nemlig at unionsborgerne i stadig større og bekymrende grad tager afstand til det indre marked; understreger, at det er absolut nødvendigt at rette op på dette ved hjælp af en effektiv gennemførelse af det indre marked, ikke som et mål i sig selv, men som et instrument, der bidrager til opnåelsen af Lissabontraktatens målsætninger;

3.	bekræfter Kommissionens holdning om, at det indre marked skal gøre det muligt for EU at drage fordel af globaliseringen, åbne nye grænser for viden og innovation baseret på digital økonomi, muliggøre en bæredygtig vækst med henblik på at skabe beskæftigelse til alle og fremme den sociale velfærd;

4.	bifalder derfor Kommissionens fremgangsmåde, som bygger på en global tilgang til det indre marked, hvor man går længere end til den simple målsætning om at udfylde de manglende led;

opfordrer til snarest at fjerne hindringer for det digitale enhedsmarked. Der er brug for omgående handling for at skabe et voksende, velfungerende og livskraftigt fælles europæisk marked for produktion og distribution af lovligt digitalt indhold og internettjenester. Et sådant vil skabe grobund for grundlæggelse af nye globaliserede virksomheder samt konsolidering af de eksisterende, og vil dermed hurtigt kunne øge beskæftigelsen på grundlag af europæisk kultur og ekspertise og sætte europæiske virksomheder i stand til at sikre sig en stigende andel af det internationale marked for digitalt indhold og digitale tjenester;

6.	støtter Kommissionens tilgang, som tager sigte på at genskabe balancen på det indre marked ved at lade det bygge på tre kapitler: et økonomisk kapitel for at støtte virksomhedernes vækst, et socialt kapitel for at genskabe unionsborgernes tillid og et kapitel, der vedrører forbedret styring;

beklager dog kraftigt, at der globalt set er en ubalance i de tre kapitler, når det gælder antallet af forslag, deres karakter og angivelsen af deres indhold, men også status for deres gennemførelse; opfordrer Kommissionen til at præcisere sine forslag i 2. og 3. kapitel, f.eks. ved at fremsætte lovgivningsforslag, så de gøres lige så detaljerede som forslagene i første kapitel;

understreger nødvendigheden af en strukturel sammenhæng mellem akten for det indre marked og EU 2020-strategien. Akten for det indre marked har nemlig ikke status som platform for EU 2020-strategien, og Kommissionen anser den kun for at være en simpel »løftestang« for EU 2020-strategien på samme måde som handelspolitikken eller EU's generelle finansielle støtte. Desuden er det beklageligt at konstatere, at vækstprioriteringerne for virksomhederne (en »stærk, bæredygtig og retfærdig« vækst) ikke svarer til vækstprioriteringerne i EU 2020-strategien;

En stærk, bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomhederne

REGIONSUDVALGET

10.	er overbevist om, at en absolut forudsætning for et velfungerende indre marked er virksomhedernes konkurrenceevne og sociale fordele for unionsborgerne;

11.

beklager, at den del af meddelelsen, der drejer sig om virksomhedernes vækst, tilsyneladende kun tager højde for de private virksomheder, selv om en relancering af det indre marked også er af meget stor betydning for den sociale økonomi. Såvel de lokale og regionale myndigheders forudsætninger som betingelserne for de lokale, kommunale virksomheders udviklingsvilkår bør tages i betragtning i forbindelse med de planlagte foranstaltninger;

12.	mener, at servicesektoren er en afgørende sektor for EU's økonomiske genopretning, idet den repræsenterer over 70 % af alle job og af hele nettojobskabelsen på det indre marked;

13.

understreger, at servicedirektivet bidrager til fuldførelsen af det indre marked, men at direktivets gennemførelse har vist sig at være vanskelig i flere medlemsstater, og anmoder Kommissionen om at fortsætte den gensidige evalueringsproces i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, der tilrettelægger og leverer vigtige tjenesteydelser, inden den udarbejder nogen nye lovgivningsmæssige forslag på dette område;

14.	minder om de lokale og regionale myndigheders og råds rolle, når det gælder indførelsen af »kvikskranker«, som er et vigtigt element i servicedirektivet med henblik på at give leverandørerne mulighed for at få alle relevante informationer og udføre alle procedurer på ét sted;

15.

anmoder Kommissionen om navnlig at foretage en undersøgelse af, hvilket omfang konsekvenserne af tjenesteydelsernes liberalisering har haft med hensyn til tjenesteydelsernes kvalitet, beskæftigelsen, sikkerheden på arbejdspladsen, personalets faglige niveau, pris, den territoriale samhørighed og tilgængelighed, og om at foreslå en handlingsplan på baggrund af denne undersøgelses konklusioner med henblik på målsætningerne i EU-2020-strategien;

16.	støtter Kommissionens forslag om at indføre en statut for den europæiske stiftelse i betragtning af den særlige rolle, som stiftelserne spiller i den faktiske gennemførelse af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne;

17.

glæder sig over Kommissionens løfte om at tage særligt hensyn til behovene hos de små og mellemstore virksomheder, som er drivkraft for vækst, jobskabelse og diversificering af beskæftigelsen; opfordrer dog indtrængende Kommissionen til at styrke de instrumenter, der skaber incitamenter for grundlæggelse af nye, navnlig innovative og teknologiske, virksomheder, samt finansieringsinstrumenterne for SMV'er og til at sikre sig, at garantimekanismen i forbindelse med rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation opretholdes efter den aktuelle finansieringsperiode;

18.

insisterer på, at målsætningen om at mindske den administrative byrde ikke kun skal komme virksomhederne til gode, men også de lokale og regionale myndigheder; anmoder Kommissionen om til fulde at tage højde for denne målsætning ved udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag, navnlig når det gælder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, procedurer for offentlige kontrakter og koncessioner i overensstemmelse med princippet om de lokale myndigheders frie forvaltning, proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet; henviser for mere detaljerede forslag til forenkling af de administrative byrder i forbindelse med udbudsprocedurer til det forslag til udtalelse, der er under udarbejdelse som svar på Kommissionens grønbog om »modernisering af EU's politik for offentlige indkøb«;

19.

lykønsker Kommissionen med dens initiativer til en bedre lovgivning og en reduktion af den administrative byrde, der påhviler virksomhederne, navnlig takket være arbejdet i gruppen på højt plan, som Edmund Stoiber stod i spidsen for, og som Regionsudvalget deltog i. Understreger dog, at en bedre lovgivning ikke nødvendigvis er ensbetydende med en deregulering, og at dette arbejde ikke skal erstatte en demokratisk proces;

20.

anmoder om, at evalueringen af Small Business Act bliver foretaget i tæt samarbejde med de økonomiske aktører, arbejdsmarkedets parter og de lokale og regionale myndigheder, så det bliver muligt at fremhæve den bedste praksis, man er nået frem til på lokalt og regionalt plan; anbefaler, at man med deres støtte udarbejder en overordnet køreplan, som ledsages af en præcis tidsplan og af de midler, der skal mobiliseres for at sikre en effektiv gennemførelse af Small Business Act, selv om den ikke er juridisk bindende, i overensstemmelse med målsætningerne i EU 2020-strategien; understreger vigtigheden af, at der indføres en statut for det europæiske private selskab med henblik på SMV'ernes konkrete integration på det indre marked;

21.

anmoder Kommissionen om at gå beslutsomt videre med sit arbejde på beskatningsområdet i EU, som er et grundlæggende aspekt i en global tilgang til det indre marked og i videreførelsen af EU's opbygning, navnlig ved at skabe klarhed omkring de rammer, der er gældende på momsområdet og ved at foreslå et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag for at gøre livet lettere for virksomhederne; udtrykker i denne sammenhæng tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte et forslag om dette emne i anden halvdel af 2011;

22.

deler Kommissionens opfattelse af, at beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret er et aspekt, der er vigtigt for et velfungerende indre marked, idet en reel beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret fremmer innovation og kreativitet, konkurrenceevne og jobskabelse; anmoder Kommissionen om at fremlægge en global strategi for intellektuel ejendomsret, som skal sikre den størst mulige udbredelse af værker og viden med respekt for ophavsmændenes legitime rettigheder; i denne sammenhæng er det interessant at se på eksempelvis Creative Commons-systemet og dets licenssystem, der gror frem i den digitale og kreative verden;

23.

glæder sig over, at Kommissionen i december 2010 stillede et forslag, der banede vejen for et »forstærket samarbejde« mellem det størst mulige antal medlemsstater med henblik på at indføre et fælles patent i EU. Dette fælles beskyttelsessystem ville gøre det muligt for de medlemsstater, der ønsker det, ved hjælp af en enkelt ansøgning at oprette et patent, som er tilgængeligt og gyldigt i alle de deltagende medlemsstater. Regionsudvalget ser derfor med tilfredshed på Rådets beslutning af 10. marts 2011 om at tillade iværksættelsen af et øget samarbejde på dette område;

24.

understreger vigtigheden af en gradvis indførelse af et grønt indre marked for nye teknologier, tjenesteydelser og varer, som er miljøvenlige og har lave CO2-emissioner, idet der på EU-plan fastsættes standarder for CO2-emissioner; insisterer på, at klare standarder for og en klar mærkning af varer, der har en høj energieffektivitet, gradvist skal være obligatoriske i hele EU. I forbindelse med udarbejdelsen af EU-standarder skal der tages hensyn til de øgede omkostninger, sådanne kan medføre for små og mellemstore virksomheder;

25.

insisterer på, at Kommissionens forslag om transport, og navnlig den kommende hvidbog om transportpolitik, ikke må begrænse sig til at fjerne de resterende forhindringer, der er identificeret mellem de nationale transportmåder og -systemer. Her er det hensigtsmæssigt at medtage et miljømål samt spørgsmålet om tilgængelighed og om et netværk i hele området. Opmærksomheden bør rettes mod situationen i områderne i den yderste periferi, hvis forbindelser til de centrale europæiske akser samt interoperabiliteten og integrationen af deres net i det europæiske net er afgørende for, at der skabes et reelt og effektivt indre marked. Der er ikke mindst behov for at fremme intelligente nyskabelser inden for transport gennem anvendelsen af digitale teknologier, pilotordninger og omfattende omsætning i praksis på grundlag af resultater;

26.	understreger, at de transeuropæiske infrastrukturer oftest er resultatet af politikker og fysisk planlægning, der er tilrettelagt inden for medlemsstaternes nationale rammer, og at de derfor er for begrænsede i forhold til de nationale geografiske rammer;

27.

mener, at det er af afgørende vigtighed at indføre europæiske obligationslån til projekter (projektobligationer) for at finansiere omfattende anlægsarbejder, der har økonomiske følgevirkninger på lang eller mellemlang sigt. Denne mekanisme vil kunne øge synligheden af EU's interventioner og ikke mindst effektiviteten. Den kan medføre en betydelig positiv løftestangseffekt for det indre markeds dynamik og bidrage til styrkelsen af den territoriale samhørighed;

28.	understreger ikke desto mindre, at de europæiske obligationslån i forbindelse med projekter (projektobligationer) ikke bør træde i stedet for strukturfondene, men fungere som et supplement til disse;

29.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremsætte forslag til, hvordan man kan opnå en sammenkobling af energidistributionsnet på EU-plan, for på den måde at sikre en pålidelig energiforsyning til alle EU's medborgere. Udvalget ser gerne, at i geografisk henseende ugunstigt stillede regioner som bjerg- og øområder bliver omfattet af disse forslag;

30.

anmoder om en mere detaljeret undersøgelse af forslaget om euroobligationer (eurobonds), som ved hjælp af en delvis samling af den offentlige gæld ville gøre det muligt for alle medlemsstaterne i euroområdet at nyde godt af renter, som ligger tæt på de bedst mulige i øjeblikket, begrænse spekulationen i nationale lån og føre til et kvalitetsløft i samordningen af budgetpolitikkerne;

31.

mener, at man i forslagene om elektronisk handel og indgåelse af offentlige kontrakter online bør medtage spørgsmålet om adgang med høj og meget høj hastighed og spørgsmålet om finansiering af infrastruktur på hele EU's område. I den forbindelse skal man især sørge for, at i geografisk henseende ugunstigt stillede regioner omfattes, idet disses økonomiske vækst i særlig grad kan tænkes at få gavn af udviklingen af disse net;

32.

minder om, at samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder har et stort effektivitetspotentiale, som kommer borgerne til gode; anmoder Kommissionen om, at samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder i sin egenskab af administrativt samarbejdsinstrument, under hensyntagen til principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, betragtes som et lands interne organisatoriske beslutning, der ikke er underlagt bestemmelserne om offentlige kontrakter;

33.

understreger, at fællesskabsbestemmelserne om offentlige kontrakter har stor betydning for navnlig de regionale og lokale myndigheder; beklager, at der i den fortolkende meddelelse om offentlige kontrakter under tærskelværdien desværre er en manglende forståelse fra Kommissionens side for de lokale og regionale myndigheders interesser i den forbindelse; insisterer på, at der inden for rammerne af de kommende drøftelser af dette spørgsmål bliver fundet nogle løsninger, som sikrer retssikkerheden i de territoriale myndigheders interesse, og som sikrer gennemsigtighed og så enkle udvælgelses- og udbudsprocedurer som muligt, navnlig når de ordregivende myndigheder har til hensigt at benytte sig af muligheden for at begrænse det antal kandidater, der opfordres til at afgive bud;

34.

mener, at det er vigtigt at styrke den eksterne dimension af det indre marked med udgangspunkt i gensidighedsprincippet, så det indre marked bliver til et ståsted i forhold til globaliseringen, og så man forbereder virksomhederne på den internationale konkurrence; støtter i den henseende ethvert initiativ fra Kommissionens side, som tager sigte på at ensrette de internationale standarder efter EU's standarder, ikke mindst de sociale standarder og miljøstandarderne, da sidstnævnte ellers kunne opfattes som årsag til et tab af konkurrenceevne for EU's økonomi;

35.	anmoder om, at fællesskabsretten kommer til at afspejle de løfter om markedsadgang, som EU har givet i forbindelse med aftalen om offentlige kontrakter inden for WTO. Denne gennemførelse ville give en klarhed og en retssikkerhed, som er absolut nødvendig for de ordregivende myndigheder;

36.

minder om det indre markeds potentiale med hensyn til beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne – særlig hvad angår handelen med tjenesteydelser – og minder om, at det for at udnytte dette potentiale fuldt ud er vigtigt at iværksætte stærke strukturelle ledsagepolitikker; insisterer kraftigt på, at denne dimension hurtigt skal integreres i den akt, der skal relancere det indre marked, med støtte fra en styrket samhørighedspolitik, som ligeledes er en politik, der støtter EU's konkurrenceevne. Den er en nødvendig følge af det indre marked, et konvergensinstrument for den højeste levestandard og et vigtigt redskab til at udarbejde de territoriale udviklingsstrategier med EU's politiske prioriteringer, der er fastlagt i EU 2020-strategien;

37.

understreger industriens vigtighed for EU's økonomi, eftersom den alene tegner sig for 85 % af virksomhedernes forsknings- og udviklingsudgifter og udgør den vigtigste drivkraft for efterspørgslen efter tjenesteydelser; anmoder Kommissionen om at styrke dette aspekt i sit endelige forslag til en akt for det indre marked og om at skabe en passende sammenhæng med flagskibsinitiativet om Industripolitik i en globaliseret verden;

38.

mener ligeledes, at konkurrencepolitikken spiller en afgørende rolle for EU-virksomhedernes evne til at tackle globaliseringens udfordringer, f.eks. når det gælder fusioner og virksomhedssammenlægninger, virksomhedssamarbejde, overførsel af knowhow og teknologi, eksport- og innovationsstøtte eller de bureaukratiske og administrative byrder, som påhviler SMV'erne; beklager, at der ikke er nogen som helst henvisning til konkurrencepolitikken i meddelelsen, og at der ikke knyttes nogen forbindelse mellem konkurrencepolitikkens målsætninger og akten for det indre marked; insisterer på, at det er nødvendigt at bruge konkurrencepolitikken som redskab til at få en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne;

39.

mener ikke, at fordelene ved det indre marked er ligelig fordelt mellem EU's forskellige regioner. Regionerne i den yderste periferi er et eksempel på regioner, som på grund af de alvorlige begrænsninger, de står over for, finder det stadig vanskeligere at udnytte fordelene ved det indre marked; opfordrer derfor til, at man på baggrund af artikel 349 i EUF-traktaten overvejer en graduering i udformningen af de europæiske politikker for det indre marked, navnlig for så vidt angår forsyningspligtydelser og en præcisering af de gældende momsregler.

Europæerne skal sættes i centrum for det indre marked

REGIONSUDVALGET

40.	beklager, at dette kommunikationsaspekt ikke i tilstrækkelig grad målrettes mod unionsborgernes bekymringer i hverdagen i de områder, hvor de bor (job, bolig, uddannelse, sundhed, transport osv.), og beklager, at Kommissionen ikke udnytter alle Lissabontraktatens fremskridt;

41.

mener, at den europæiske model, og navnlig dens sociale dimension, skaber konkurrenceevne på lang sigt, eftersom mobilitet blandt kvalificerede, motiverede og sunde arbejdstagere samt blandt iværksættere, erhvervsledere og forskere i større og større grad bliver nøglen til en langsigtet konkurrenceevne, der er baseret på innovation og kvalitet;

42.	anerkender den centrale vigtighed af uddannelse og kvalifikationer for at etablere virksomheder, der skaber vækst, job, og social integration, som er forudsætninger for et vellykket indre marked;

43.

støtter forslaget om at udarbejde nye rammer for praktikophold af kvalitet, som kan være af afgørende betydning for de unges erhvervsmæssige integration og mobilitet i Europa. Sådanne rammer, fastlagt med støtte fra arbejdsmarkedets parter, bør bestå af et sæt grundlæggende minimumsrettigheder og forpligtelser, hvad angår arbejdsvilkår og social beskyttelse, og omfatte bestemmelser om aflønning eller andre former for godtgørelse til praktikanter, som kan variere alt efter indkomstniveauet i de pågældende medlemsstater;

44.

mener, at det er absolut nødvendigt at fremme overgange og anerkendelse af eksamensbeviser mellem medlemsstaterne, uden at man af den grund går i retning af en harmoniseret europæisk uddannelsesmodel; er imidlertid af den opfattelse, at Kommissionens målsætning om at foretage en modernisering af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF) først bør realiseres efter en grundig evaluering af det hidtidige system. Målet skal være at forenkle de eksisterende bestemmelser og integrere erhvervene yderligere på det indre marked;

45.

minder i denne forbindelse om, at den verdensomspændende konkurrence og orienteringen mod økonomier med fokus på viden og tjenesteydelser afføder nye udfordringer med hensyn til udviklingen af kompetencer og uddannelse. Det må ikke ende med, at lavtlønnede job med et lavt kvalifikationsniveau skaber en ny kategori af »fattige arbejdstagere«. Derfor er det nødvendigt at centrere især sociale tjenesteydelser om hjælpen til de berørte personer via uddannelse og erhvervsuddannelse, løn og arbejdsbetingelser, som er anstændige for alle, og foranstaltninger med henblik på at øge den sociale mobilitet;

46.

understreger, at det er absolut nødvendigt at tage højde for de offentlige tjenesteydelsers særegne karakter. Den førsteprioritet, som tillægges tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder sociale tjenesteydelser, i deres egenskab af offentlige goder er et plus for en særdeles konkurrencedygtig social markedsøkonomis succes. Vi vil fremhæve, at de lokale og regionale niveauer spiller en strategisk rolle for udviklingen af Europas vækst, især fordi den subnationale offentlige sektor tegner sig for 17,2 % af EU's BNP og investeringer på 221 milliarder EUR, og at deres udvikling derfor skal støttes af EU;

47.

minder om, at man i såvel »protokollen om tjenester af almen interesse« som i artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anerkender både specificiteten og mangfoldigheden af tjenester af almen interesse, herunder også sociale tjenester af almen interesse, og medlemsstaternes prioriterede kompetence til at levere, gennemføre og organisere disse tjenesteydelser, men understreger, at det store råderum, som de lokale og regionale myndigheder skal have i henhold til Lissabontraktaten, kræver for dets gennemførelse en hjemmel i den afledte lovgivning, som fastlægger interaktionen med andre EU-politikker; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen endnu ikke har taget noget initiativ i denne retning på grundlag af artikel 14 i TEUF, således at det er op til EU-Domstolen at udtale sig om spørgsmål, som egentlig kræver afklaring af den lovgivende magt i overensstemmelse med princippet om demokratisk ansvarlighed;

48.

minder om, at EU-retten på mange forskellige måder indvirker på medlemsstaternes sociale ydelsessystemer. Man har især tidligere kunnet observere, at EU i væsentligt omfang greb ind ved hjælp af juridiske bestemmelser vedrørende offentlige kontrakter, konkurrence og statsstøtte i tilrettelæggelsen af kommunale tjenesteydelser af almen interesse, uden at tjenesteyderne eller modtagerne af disse ydelser havde nogen reel retssikkerhed;

49.

minder om, at det tredje forum om socialydelser af almen interesse, som blev afholdt af det belgiske EU-formandskab, fremlagde 25 konkrete forslag om tilpasningen af fællesskabsretten til disse socialydelsers særlige tilrettelæggelse og finansiering, især med hensyn til kontrollen af statsstøtten og vilkårene for kontraktindgåelse; anbefaler, at Kommissionen gør disse forslag til sine egne, især i forbindelse med revisionen af Monti-Kroes-pakken og med henblik på en forenkling af gældende fællesskabsret under hensyntagen til disse tjenesteydelsers særlige lokale karakter og den omfattende udbredelse af aktører, der skal fremme dem lokalt og over for lokalbefolkningen;

50.	beklager den manglende henvisning i akten for det indre marked til den europæiske statut for foreninger, da de trods alt er væsentlige sociale og økonomiske aktører, især på området sociale ydelser af almen interesse;

51.

understreger, at ifølge EU-Domstolens retspraksis hører koncessionskontrakter om tjenesteydelser ikke ind under anvendelsesområdet for direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter, men skal overholde de generelle principper i traktaten om EU's funktionsmåde (forbud mod forskelsbehandling, princippet om ligebehandling og gennemsigtighed), og at de ordregivende offentlige myndigheder har ret til at sikre leveringen at tjenesteydelser ved hjælp at en koncessionskontrakt, hvis de vurderer, at det er den bedste måde at sikre den pågældende tjeneste af almen interesse på, og at den med udnyttelsen forbundne risiko – hvor begrænset den end måtte være – imidlertid overdrages fuldstændigt (1); mener derfor, at denne retspraksis udgør det nødvendige grundlag for en lovgivningsmæssig konsolidering for at fortsætte denne status quo, og modsætter sig en procedure, som udelukkende hviler på indgåelsen af disse koncessionskontrakter, hvilket ville være en hindring for de lokale myndigheders frihed til at tilrettelægge og administrere, bl.a. ved gennemførelsen af fællesskabskravet om forudgående fyldestgørende offentliggørelse;

52.	er af den opfattelse, at fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser ikke bør føre til social dumping. Det indre markeds fire friheder bør forenes med den horisontale sociale klausul, der er indført med Lissabontraktaten (artikel 9 i TEUF);

53.

opfordrer Kommissionen til straks i overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og forslag 29 i akten for det indre marked at foretage en forudgående og gennemgribende analyse af den sociale virkning af samtlige lovgivningsforslag om det indre marked; erklærer sig rede til at bistå Kommissionen med henblik på at styrke den territoriale ekspertise i disse konsekvensanalyser, navnlig gennem en mobilisering af dens platform til overvågning af EU 2020-strategien og dens subsidiaritetsnet;

54.

konstaterer, at fortolkningen og den nuværende gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere volder problemer for så vidt angår overholdelse af de grundlæggende rettigheder og princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed; glæder sig over, at Kommissionens tjenestegrene sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter som observatører indgår i en arbejdsgruppe på højt niveau om gennemførelsen af dette direktiv, hvor man undersøger de aktuelle vanskeligheder; mener, at man i revisionen af direktivet bør tage højde for konklusionerne fra ekspertgruppen på højt niveau og afklare, hvilket beskyttelsesniveau der anses for passende, og hvor stor handlefrihed arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne bør have i tilfælde af arbejdstagernes midlertidige mobilitet.

Værktøjer til en hensigtsmæssig styring af det indre marked

REGIONSUDVALGET

55.

beklager dybt uoverensstemmelsen mellem det erklærede mål for styring og de foreslåede foranstaltninger. En koordineret tilgang, som tilstræber at styrke det indre marked, bør naturligvis tage det lokale og regionale niveau med i overvejelserne og ikke først og fremmest fokusere på forholdet mellem de nationale og EU-myndighederne;

56.

understreger, at de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med det indre marked er tostrenget: Via deres beføjelser, kompetencer og politikker spiller de først og fremmest en større rolle i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked. Desuden er de tæt på unionsborgerne via de forskellige tjenesteydelser, de leverer til befolkningen. De er derfor i stand til at identificere den manglende forståelse, som det indre marked afføder, og til at formidle borgernes forventninger. De lokale og regionale myndigheder skal således ikke kun betragtes som det indre markeds nedadgående »transportbånd« (gennemførelsen af det indre marked). De skal også spille rollen som opadgående »transportbånd« (få borgernes forventninger til at stige igen) med henblik på at definere det indre markeds ligevægtspunkt og sikre borgernes tilslutning. Det gælder for definitionen af den globale strategi for relanceringen af det indre marked, og det vil også gælde for den senere undersøgelse af hvert af de 50 forslag, som Kommissionen har forpligtet sig til at stille;

57.	mener, at udformningen af akten for det indre marked – som følge af mangfoldigheden af aktører på flere forvaltningsniveauer og diversiteten af de regulerende instrumenter – udgør et egnet politisk råderum til en effektiv gennemførelse af principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer;

58.

støtter Kommissionens ønske om at udvide den gensidige evalueringsproces i servicedirektivet til også at omfatte nøglelovgivning på andre områder af det indre marked ved at præcisere, at dette – for at være effektivt – systematisk skal udvides til at omfatte de involverede parter, herunder de lokale og regionale myndigheder med hensyn til de sektorer, som vedrører dem, for at gøre det til en multilateral proces; anbefaler, at denne proces først og fremmest udvides til at omfatte ethvert initiativ fra Kommissionen vedrørende offentlige kontrakter, koncessionskontrakter om tjenesteydelser, tjenester af almen interesse, den reelle gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder og arbejdstagernes mobilitet;

59.

foreslår, at der afholdes territoriale fora om det indre marked med fokus på EU-borgernes grundlæggende behov og deres adgangsvilkår i det område, hvor de bor, til de tjenesteydelser, der omfatter deres vigtigste interesser: beskæftigelse, faglig uddannelse, bolig, almen uddannelse, transport- og sundhedsydelser;

60.	mener, at EGTS især egner sig til grænseoverskridende forsøg med nyskabende praksis, hvad angår det indre marked og opfyldelse af EU-borgernes grundlæggende behov;

61.

minder om, at de uformelle værktøjer til løsning af konflikter, især Solvit-nettet, endnu ikke er tilstrækkeligt kendt blandt virksomheder og borgere. Det er derfor vigtigt at iværksætte en struktureret kommunikationskampagne for at oplyse SMV'erne og borgerne om disse mekanismer og de udenretslige løsninger, som de tilbyder, og tilføre ekstra ressourcer og personale;

62.

opfordrer samtlige lokale og regionale myndigheder til at indgå i informationssystemet om det indre marked, som bidrager til et velfungerende indre marked ved at tilbyde et rum for samarbejde og udveksling mellem myndighederne i de forskellige medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at lade dette systems applikationer gå videre end tjenesteydelsesdirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

II. KONKLUSIONER

Mod en pagt for at tage de store strategiske udfordringer op

REGIONSUDVALGET

63.

mener, at udfordringernes strategiske art gør det nødvendigt at gå videre end Kommissionens forslag og, som Mario Monti foreslog i sin rapport til kommissionsformand Barroso, at indgå en sand pagt mellem samtlige fællesskabsinstitutioner, medlemsstaterne, deres territoriale myndigheder, EU-borgerne og deres virksomheder for i fællesskab at skabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der kan finde bæredygtige løsninger;

64.

foreslår, at denne pagt indgås med udgangspunkt i principperne om balance, der er nedfældet i traktaterne, mellem den faktiske udøvelse af det indre markeds grundlæggende friheder, beskyttelsen af EU-borgernes grundlæggende rettigheder, overholdelsen af principperne om samhørighed og solidaritet mellem de europæiske befolkninger og de offentlige myndigheders, herunder de territoriale myndigheders, opfyldelse af de fastsatte opgaver i almen interesse, som sikrer alle adgang til vigtige tjenesteydelser;

65.

mener, at det er nødvendigt, at denne pagt kan læses af EU-borgerne og SMV’erne, og at Kommissionen i sin pakke med 50 forslag bør definere et begrænset antal flagskibsinitiativer for at øge deres synlighed over for EU-borgerne og SMV'erne, især med hensyn til den faktiske indvirkning på deres leve- og arbejdsvilkår i hverdagen, i det område, de bor og arbejder i;

66.

foreslår, at disse flagskibsinitiativer bliver genstand for en specifik opfølgning, hvad angår iværksættelse og faktisk indvirkning på EU-borgernes og SMV’ernes dagligdag, samt kommunikationsforanstaltninger over for den brede offentlighed, som er nødvendige for pagtens læsbarhed og de store linjer for dens gennemførelse;

67.

68.

foreslår, at der parallelt med ovennævnte pagt for samtlige involverede aktører skal indgås territoriale pagter, hvor lokale og regionale myndigheder gennem en fleksibel regional tilgang kan centrere deres aktiviteter og finansiering om gennemførelsen af Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne. Der skal lægges særlig vægt på projekter, som fremmer samfundsmæssige innovationer i den pågældende region og som har størst mulig samfundsmæssig effekt. Anvendelsen af territoriale pagter og indholdet i disse pagter hører til kriterierne for tildeling af EU-støtte til projekter;

69.

mener, at Kommissionen på grundlag af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og for at opfylde målene i 2020-strategien på en realistisk måde burde fortsætte overvejelserne omkring, hvilke ulemper og vanskeligheder regionerne i den yderste periferi står over for, når de skal deltage i og forsøge at udnytte fordelene ved det indre marked.

Bruxelles, den 1. april 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) EU-Domstolens afgørelse C-206/08 af 10.9.2009, præmis 72-75.

7.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/59

Regionsudvalgets udtalelse: »Sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede«

2011/C 166/10

REGIONSUDVALGET

—	understreger, at arbejdstagere fra tredjelande skal sikres retssikkerhed, lovlighed og en retfærdig og lige behandling i hele EU;

—

understreger, at migration er tæt knyttet til udvikling, og bemærker, at udvandringen af højtkvalificeret arbejdskraft ikke bør have negative økonomiske følger (»hjerneflugt«) for udviklingslandene. Udvalget hilser derfor initiativet om at fremme cirkulær migration velkomment, da det kan give et positivt bidrag til medlemsstaternes arbejdsmarkeder og til udvikling af indvandrernes oprindelseslande;

—

noterer sig med interesse de nationale parlamenters procedurer for behandling af begge forslag og de i den sammenhæng udtrykte holdninger og argumenter; mener med udgangspunkt i sin egen analyse, at begge forslag er forenelige med nærhedsprincippet; understreger, at EU-lovgivningens merværdi primært bør ligge i dens evne til at forhindre nationale systemer i at komme ind i et kapløb mod bunden, når det gælder beskyttelse af sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere;

—

gentager betydningen af medlemsstaternes ret til i henhold til traktaten at fastlægge antallet af indrejsetilladelser og understreger samtidig, at medlemsstaterne skal inddrage de lokale og regionale myndigheder i fastlæggelsen af antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område, og af deres beskæftigelsesprofil;

—	gør opmærksom på, at begge direktiver bør gennemføres på en sådan måde, at de overholder princippet om fællesskabspræference;

—	er dog overbevist om, at sæsonarbejde og virksomhedsinterne udstationeringer kan yde et vigtigt bidrag til at sikre et nyt opsving i visse af EU's erhvervs- og produktionssektorer.

Ordfører

Graziano Ernesto MILIA (IT/PSE), formand for provinsen Cagliari

Basisdokumenter

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

KOM(2010) 378 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde

KOM(2010) 379 endelig

I. GENERELLE BEMÆRKNINGER

REGIONSUDVALGET

bifalder begge direktivforslag fra Kommissionen om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde eller i forbindelse med virksomhedsintern udstationering. Udvalget understreger imidlertid, at de to forslag skal ses i lyset af den igangværende debat om lovlig indvandring i EU, og at det er afgørende, at en sådan politik også følger en konsekvent tilgang til spørgsmålets sociale aspekter for at skabe retssikkerhed og sikre ligebehandling og overholdelse af de grundlæggende rettigheder;

henleder Kommissionens opmærksomhed på, at det er nødvendigt at imødegå forekomsten af ulovlig indvandring og enhver form for ulovlig beskæftigelse og udnyttelse af tredjelandsstatsborgere i EU. Udvalget finder det afgørende, at tredjelandsstatsborgere, der arbejder lovligt i EU, sikres arbejds- og opholdsbetingelser, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og lovens krav, og at de behandles på lige fod med EU borgerne, samt at man fremmer deres fulde integration i samfundet. Udvalget forlanger i den forbindelse, at EU fuldt ud overholder de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og minder om, at chartret ligesom traktaterne efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har fået fuld retskraft;

understreger, at arbejdstagere fra tredjelande skal sikres retssikkerhed (forstået som en fast lovramme), lovlighed (forstået som overholdelse af lovgivningen) og en retfærdig og lige behandling i hele EU. Regionerne, de mellemliggende myndigheder, som f.eks. provinserne, og kommunerne (herunder landdistrikterne) er de første til at mærke de økonomiske og sociale virkninger af ulovlig og lovlig indvandring i deres områder. Regionerne, de mellemliggende myndigheder og de lokale myndigheder (de decentrale myndigheder) har ansvaret for at levere en bred vifte af personrelaterede tjenesteydelser (modtagelse, sundhed, faglig uddannelse, bolig osv.), og Kommissionen bør derfor understrege deres betydning for lokalområdet og for forvaltningen af disse fænomener;

understreger, at de regionale, lokale og mellemliggende myndigheder spiller en afgørende rolle i EU's nylige 2020-strategi, når det gælder om at takle udfordringerne i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise, klimaændringerne og energiressourcerne, og dermed også EU's beskæftigelsespolitik, der, som det fremgår af nærværende lovforslag, hænger tæt sammen med immigrationslovgivningen;

understreger, at selvom lovlig immigration er et kompetenceområde, der er delt mellem EU og medlemsstaterne, er gennemførelsen af politikken for lovlig immigration tæt knyttet til andre politikområder, såsom – i de foreliggende forslag – arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelsespolitik, socialpolitik, socialsikringspolitik, lokale offentlige tjenesteydelser og forsyningspligtydelser, boligpolitik og andre politikker, der i mange EU-lande forvaltes decentralt af de decentrale myndigheder. De decentrale myndigheder spiller derfor en vigtig rolle med at samle information og statistiske oplysninger, der skal bruges i forbindelse med evaluering af den gældende lovgivning eller udformning af nye bestemmelser i immigrationslovgivningen. Det skal derfor understreges, at der er behov for et tæt partnerskab med de decentrale myndigheder;

understreger, at migration er tæt knyttet til udvikling, og bemærker, at udvandringen af højtkvalificeret arbejdskraft ikke bør have negative økonomiske følger (»hjerneflugt«) for udviklingslandene, Udvalget hilser derfor initiativet om at fremme cirkulær migration velkomment, da det kan give et positivt bidrag til medlemsstaternes arbejdsmarkeder og til udvikling af indvandrernes oprindelseslande (1);

anerkender, at cirkulær migration kan skabe en positiv forbindelse mellem oprindelseslande og modtagerlande og bidrage til at fremme dialogen, samarbejdet og den gensidige forståelse, og foreslår, at man anvender allerede eksisterende værktøjer og institutionelle strukturer som Regionsudvalgets initiativ, Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM), til at fremme disse forbindelser;

8.	minder dog om, at cirkulær migration ikke bør ses som en erstatning for permanent migration, og at der skal etableres effektive kanaler for dels at fremme cirkulariteten og migrantens tilbagevenden dels at undgå ulovlig indvandring;

noterer sig med interesse de nationale parlamenters procedurer for behandling af begge forslag og de i den sammenhæng udtrykte holdninger og argumenter; mener med udgangspunkt i sin egen analyse, at begge forslag er forenelige med nærhedsprincippet. Udvalget understreger, at EU-lovgivningens merværdi primært bør ligge i dens evne til at forhindre nationale systemer i at komme ind i et kapløb mod bunden, når det gælder beskyttelse af sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere;

10.

mener, at det er nødvendigt med lovgivning på EU-plan om virksomhedsintern udstationering af visse nøglepersoner, fordi der er uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår indrejse og rettigheder for tredjelandsstatsarbejdere, der er virksomhedsinternt udstationerede, og fordi det er nødvendigt at takle spørgsmål, der går på tværs af grænserne, og sikre en bedre overholdelse af EU's internationale forpligtelser i henhold til WTO. Udvalget mener desuden, at en sådan EU-lovgivning vil gøre EU's arbejdsmarked mere attraktivt for højtkvalificerede migranter og dermed overordnet set bidrage til at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig;

11.

mener, at det er nødvendigt med lovgivning på EU-plan om sæsonarbejdere, fordi der for øjeblikket er uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår indrejse og rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der arbejder som sæsonarbejdere, og fordi der er behov for at sikre et ensartet sæt af minimumsrettigheder og sikre, at tilfælde af misbrug og ulovlig indvandring imødegås;

12.

gentager betydningen af medlemsstaternes ret til i henhold til traktaten at fastlægge antallet af indrejsetilladelser, og understreger samtidig, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer skal inddrage de lokale og regionale myndigheder i fastlæggelsen af antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område, og af deres beskæftigelsesprofil (2);

13.

støtter – efter at have gennemgået begge forslag i lyset af nærhedsprincippet – valget af retsinstrument, der i begge tilfælde er et direktiv, idet det giver medlemsstaterne det nødvendige skønsmæssige spillerum mht. nationale gennemførelsesforanstaltninger og giver dem mulighed for at tage hensyn til de specifikke situationer og behov i hver enkelt medlemsstat og hos de myndigheder, der har ansvaret for at gennemføre direktiverne på nationalt, regionalt og lokalt plan;

14.

mener dog, at enkelte elementer i forslagene kunne kræve nærmere undersøgelse mht. nærhedsprincippet: direktiverne bør således ikke lægge uforholdsmæssigt store forpligtelser på enkeltpersoner, der søger at komme ind i EU som sæsonarbejdere eller virksomhedsinternt udstationerede personer eller deres arbejdsgivere, og ej heller bør de medføre unødvendige omkostninger eller byrder for de nationale, regionale eller lokalemyndigheder, der skal gennemføre dem. Hvad angår den sidste betragtning synes fristen på 30 dage, som myndighederne har til at behandle ansøgninger og træffe afgørelse om indrejsetilladelse, at være for kort og risikerer at sætte myndighederne i en række medlemsstater under et betydeligt administrativt og økonomisk pres;

15.

gør opmærksom på, at begge direktiver bør gennemføres på en sådan måde, at de overholder princippet om fællesskabspræference, navnlig hvad angår borgere fra de nye medlemsstater, for hvilke der fortsat gælder overgangsordninger. For at nå dette mål kunne det være nyttigt at give medlemsstaterne og deres myndigheder tilladelse til at gennemføre såkaldte arbejdsmarkedsundersøgelser, dvs. at undersøge, om en stilling ikke kunne besættes med jobsøgende på EU's arbejdsmarked. Udvalget er i den forbindelse ikke overbevist af Kommissionens argumenter for, at der ikke er behov for arbejdsmarkedsundersøgelser i tilfælde af virksomhedsinterne udstationeringer;

16.

beklager, at Kommissionen har fremlagt de to foreliggende forslag, som allerede indgik i politikplanen for lovlig migration fra december 2005, med en betydelig forsinkelse, dvs. næsten fem år efter, at der blev givet politisk tilsagn på disse områder. Udvalget beklager også, at de to processer, som skulle have haft et parallelt forløb, nu er blevet adskilt pga. af problemer i drøftelserne af den »kombinerede tilladelse«. Udvalget beklager endvidere, at forslagene er blevet fremlagt i en tid, hvor visse sektorer som landbruget, husdyravlen og græsdriften (3), turismen og byggeriet, som udgør kernen i sæsonarbejde, og som, hvilket også fremgår af EU's oplysninger og statistik, er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske og finansielle krise og først nu er langsomt på vej op igen. Den økonomiske situation er således ændret i forhold til 2005, hvor man forpligtede sig politisk på disse områder, og det er derfor nødvendigt at ajourføre de økonomiske, statistiske og beskæftigelsesmæssige tal om virkningen af sæsonarbejde på EU's økonomi;

17.

er dog overbevist om – uanset forslagenes forsinkelse og den ekstra tid, det vil tage med EU's lovgivningsproces og den efterfølgende gennemførelse på nationalt plan – at sæsonarbejde og virksomhedsinterne udstationeringer kan yde et vigtigt bidrag til at sikre et nyt opsving i visse af EU's erhvervs- og produktionssektorer.

SPECIFIKKE ANBEFALINGER VEDRØRENDE FORSLAGENE

REGIONSUDVALGET

18.

bifalder indførelsen af en enkelt ansøgningsprocedure for sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede personer som et nyttigt strømliningsredskab, der vil sikre gennemsigtighed og sikkerhed i indrejseprocedurerne. Udvalget er dog enigt i de synspunkter, som er fremsat af visse medlemmer af Europa-Parlamentet, om at det ville have været mere effektivt og ligetil at lade sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede være omfattet af anvendelsesområdet for det såkaldte »kombitilladelsesdirektiv« (4), og opfordrer derfor medlovgiverne til at fortsætte forhandlingerne om dette spørgsmål;

19.

er enigt med forslagene i, at medlemsstaterne skal afvise ansøgninger, hvis potentielle arbejdsgivere er blevet straffet i henhold til national lov for sort og/eller illegalt arbejde. Udvalget insisterer dog på, at denne foranstaltning skal have en afskrækkende og rimelig karakter snarere end automatisk. En automatisk udelukkelse af potentielle arbejdsgivere uden hensyntagen til grovheden eller arten af overtrædelsen ville have konsekvenser for jobsøgende fra tredjelande.

ANBEFALINGER VEDRØRENDE FORSLAGET OM SÆSONARBEJDERE

REGIONSUDVALGET

20.

understreger, at sæsonarbejdere fra tredjelande desværre for øjeblikket i nogle EU-lande udnyttes og udsættes for arbejds- og opholdsvilkår, der ligger under de lovfæstede standarder. Dette skyldes, at den nationale lovgivning om arbejdsret og social sikkerhed ofte ikke anvendes eller håndhæves i praksis. Forslaget bør derfor opstille en klar retlig ramme, der kan bidrage til at bekæmpe alle de forskellige former for ulovligt sæsonarbejde og sikre anstændige arbejdsvilkår for arbejdstagere fra tredjelande. Denne nye lovramme vil derfor kræve nogle kontrolmekanismer for at undgå misbrug og omgåelse af reglerne, f.eks. kontrol af ovennævnte arbejds- og opholdsbetingelser, og samarbejde mellem de offentlige myndigheder på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan i en slags integreret forvaltning på flere niveauer. I den sammenhæng anbefaler Regionsudvalget, at rekrutteringsbureauers aktiviteter også reguleres på en sådan måde, at man sikrer sig, at de ikke kan bruges som et skalkeskjul for udnyttelse eller misbrug;

21.

minder om de regionale og lokale myndigheders og Regionsudvalgets vigtige rolle og kompetence, når det gælder om at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling og umenneskeliggørelsen af vandrende sæsonarbejdere i lyset af det store element af usikkerhed omkring ansættelsen og den meget udsatte situation, der er forbundet med sæsonarbejde;

22.	er glad for, at idéen om at udstede langtidsvisa med mulighed for flere indrejser til fremme af cirkulær mobilitet, som udvalget støttede i sin tidligere udtalelse, er blevet taget op (5);

23.

understreger, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en bedre fastlæggelse af forslagets anvendelsesområde og dermed af de omfattede sektorer for dermed at forhindre misbrug af tilladelser til sæsonarbejde i sektorer, der ikke kan anses for at være sæsonbetonede ud fra EU's definition af sæsonarbejde og i lyset af det foreliggende forslags ånd og sigte. I de fleste OECD-lande er indvandrere overrepræsenteret, hvad angår ansættelse i midlertidige job. Den procentvise andel af indvandrere i midlertidig beskæftigelse kan være helt op til 50 % højere end EU-borgernes, og det er derfor vigtigt at undgå misbrug af reglerne og undgå, at sæsonarbejde bliver brugt til at legalisere former for beskæftigelse af en anderledes, usikker karakter;

24.

hilser det velkomment, at direktivet stiller krav om, at sæsonarbejdernes arbejdsgivere fremlægger dokumentation for, at sæsonarbejderne tilbydes indkvartering af en tilstrækkelig standard og ikke urimeligt dyr. Dette er en direkte anerkendelse af den særligt sårbare situation, der gælder for tredjelandsstatsborgere, der er sæsonarbejdere. Udvalget bemærker, at denne ret ville gå langt videre end de rettigheder, der gælder for sæsonarbejdere, der er EU borgere, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje, at indrømme samme behandling til EU-borgere;

25.

understreger i den forbindelse og i lyset af de undersøgelser og høringer, som ordføreren har foretaget, at nogle former for sæsonarbejde f.eks. inden for landbruget (især husdyrhold og blomsterdyrkning) eller store bygningsarbejder (byggepladser og store infrastrukturarbejder) kan kræve længere arbejdsperioder end 6 måneder. Udvalget mener derfor, at den maksimale varighed er for begrænset og bør udvides til 9 måneder.

ANBEFALINGER VEDRØRENDE FORSLAGET OM VIRKSOMHEDSINTERN UDSTATIONERING

REGIONSUDVALGET

26.

ser positivt på Kommissionens bestræbelser på at udvikle overordnede rammer for indvandringspolitikken og med dette forslag gøre EU's økonomi mere attraktiv for højtkvalificerede arbejdstagere i multinationale virksomheder med sæde i tredjelande, så de af deres virksomhed kan udstationeres til og arbejde lovligt i en europæisk afdeling af den pågældende virksomhed. Udvalget understreger i den sammenhæng, at det er nødvendigt på den ene side at undgå forskelsbehandling og på den anden side ikke at krænke princippet om fællesskabspræference, idet virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere bør sikres samme arbejdsvilkår som EU-arbejdstagere, der befinder sig i en tilsvarende situation i opholdslandet. Udvalget anbefaler derfor at fjerne henvisningen til direktivet om udstationerede arbejdstagere i forbindelse med fastlæggelsen af de virksomhedsinternt udstationerede arbejdstageres rettigheder og vilkår;

27.

vil gerne have en forklaring på, hvorfor arbejdsmarkedsundersøgelsen er blevet udelukket fra forslaget om virksomhedsinterne udstationeringer. Regionsudvalget påpeger, at EU's direktiv 2009/50/EF, »det blå EU-kort-direktiv«, som handler om højtkvalificeret arbejdskraft fra bl.a. tredjelande, for sit vedkommende giver mulighed for at gennemføre en arbejdsmarkedsundersøgelse;

28.

fremhæver desuden, at virksomheder fra tredjelande og multinationale selskaber med hjemsted i en EU-medlemsstat bør tilskyndes til også at bruge højtkvalificerede lokale fagfolk for dermed at sikre den faglige udvikling af en højtkvalificeret arbejdsstyrke på lokalt plan. Faren er, at store tredjelandsmultinationale selskaber kun vil bruge ufaglært lokal arbejdskraft og højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande. Med det foreliggende forslag er der ingen garanti for, at EU-borgere vil få forrang til stillinger som ledere, specialister eller praktikanter;

29.	bemærker, at direktivforslaget ikke i sin nuværende udformning indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan afvise en ansøgning af hensyn til folkesundheden, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Udvalget foreslår derfor, at denne afvisningsgrund indarbejdes i direktivet;

30.

hilser det velkomment, at virksomhedsinternt udstationerede med indrejsetilladelse har mulighed for at flytte mellem forskellige afdelinger af den samme virksomhed eller koncern i forskellige medlemsstater. Regionsudvalget gør dog opmærksom på, at forslaget – med den nuværende formulering af artikel 16 – ikke specifikt giver mulighed for, at medlemsstater, der følger efter den første medlemsstat, der tillader indrejse, kan afvise en ansøgning om indrejse, og bemærker, at dette i realiteten ville være en omgåelse af deres ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse på deres område. Udvalget foreslår derfor, at forslaget ændres i overensstemmelse hermed;

31.

understreger, at det krav, der stilles til arbejdstagere fra tredjelande om, at de skal bevise, at de har de erhvervskvalifikationer, der kræves i medlemsstaten, dvs. at de opfylder betingelserne i national lovgivning for udøvelse af et lovreguleret erhverv [artikel 5, stk. 1, litra d) og e), i forslaget], ikke forekommer rimeligt. Det skal understreges, at dette ville være en for stor byrde, og at systemet for anerkendelse af erhvervskvalifikationer for EU's arbejdstagere endnu i dag er et åbent spørgsmål som anført i den nylige pagt for det indre marked. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at se nærmere på dette krav og gøre det mindre restriktivt;

32.	bifalder, at direktivforslaget om virksomhedsinterne udstationeringer tilskynder til familiesammenføring og erkender, at den særlige ordning for virksomhedsinternt udstationeredes familiemedlemmer faktisk kan bidrage til at gøre EU's arbejdsmarked mere attraktivt for dem;

33.	vil gerne anbefale, at medlovgiverne overvejer følgende lovgivningsmæssige ændringsforslag til forslagene:

II. FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Sæsonarbejdere – Ændringsforslag 1

Artikel 6, stk. 3, i forslaget om sæsonarbejdere

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 6

Grunde til afslag

1. Medlemsstaterne giver afslag på en ansøgning om indrejse i en medlemsstat i henhold til dette direktiv, hvis betingelserne i artikel 5 ikke er opfyldt, eller hvis de fremlagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.

2. Medlemsstaterne kan undersøge, om det pågældende ledige job ikke kan besættes med deres egne statsborgere eller EU statsborgere eller med statsborgere fra tredjelande, der opholder sig lovligt i den pågældende medlemsstat og allerede er integreret på dennes arbejdsmarked i henhold til EU lovgivning eller national lovgivning, og give afslag på ansøgningen.

3. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning, hvis arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.

4. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning på grund af antallet af tredjelandsstatsborgere, der bevilges indrejse.

Artikel 6

Grunde til afslag

3. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning, hvis arbejdsgiveren er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.

4. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning på grund af antallet af tredjelandsstatsborgere, der bevilges indrejse.

Begrundelse

Sanktioner over for arbejdsgivere, som overtræder loven, skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. De bør dog ikke være automatiske. Automatiske sanktioner er til større skade for den potentielle arbejdstager fra et tredjeland end for arbejdsgiverne.

Sæsonarbejdere– Ændringsforslag 2

Artikel 11 i forslaget om sæsonarbejdere

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 11

Opholdets varighed

1. Sæsonarbejdere har tilladelse til ophold i højst seks måneder i et givet kalenderår, hvorefter de skal vende tilbage til et tredjeland.

2. Inden for den i stk. 1, omhandlede periode har sæsonarbejderne mulighed for at forlænge deres kontrakt eller for sæsonbeskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, forudsat at kriterierne i artikel 5 er opfyldt.

Artikel 11

Opholdets varighed

1. Sæsonarbejdere har tilladelse til ophold i højst måneder i et givet kalenderår, hvorefter de skal vende tilbage til et tredjeland.

Begrundelse

Det forklares i selve udtalelsen, at i visse medlemsstater og inden for veldefinerede sektorer er sæsonarbejdere ansat i perioder af mere end seks måneders varighed. Det anbefales derfor, at forlænge perioden.

Virksomhedsintern udstationering – Ændringsforslag 1

Artikel 5 i forslaget om virksomhedsintern udstationering

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 5

Indrejsebetingelser

1. Uanset artikel 10 skal tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse på dette direktivs betingelser:

a)	fremlægge dokumentation for, at værtsenheden og den virksomhed, der er etableret i et tredjeland, tilhører samme virksomhed eller koncern

fremlægge dokumentation for, at vedkommende har været beskæftiget inden for samme koncern i mindst 12 måneder umiddelbart forud for datoen for den virksomhedsinterne udstationering, hvis dette kræves i medfør af national lovgivning, og at vedkommende efter udstationeringen vil kunne vende tilbage til en enhed, der tilhører den pågældende koncern, og er etableret i et tredjeland

fremlægge ansættelseskontrakten fra arbejdsgiveren, herunder:

i)	fremlægge dokumentation for udstationeringens varighed og værtsenhedens eller -enhedernes placering i den pågældende medlemsstat

ii)	fremlægge dokumentation for, at vedkommende tiltræder en stilling som leder, specialist eller kandidattrainee i værtsenheden eller enhederne i den pågældende medlemsstat

iii)	fremlægge dokumentation for aflønningen under udstationeringen

d)	fremlægge dokumentation for, at vedkommende har de erhvervskvalifikationer, der er nødvendige i den medlemsstat, hvori den pågældende får indrejse, for at tiltræde en stilling som leder eller specialist eller for kandidattrainees de nødvendige kvalifikationer fra en videregående uddannelse

e)	fremlægge dokumentation for, at vedkommende opfylder betingelserne i national lovgivning for EU-borgere, der udøver det lovregulerede erhverv, som den udstationerede skal arbejde inden for

f)	fremlægge et gyldigt rejsedokument som fastsat i national lovgivning og en ansøgning om visum eller et visum, hvis det er påkrævet

fremlægge dokumentation for, at vedkommende har eller, hvis det kræves efter national lovgivning, har søgt om en sygeforsikring, der dækker alle de risici, som den pågældende medlemsstats borgere normalt er dækket for, i de tidsrum, hvor vedkommende i forbindelse med eller som følge af arbejdsaftalen ikke er dækket af en sådan forsikring eller omfattet af tilsvarende rettigheder til ydelser, medmindre andet gælder ifølge eksisterende bilaterale aftaler

h)	anses for ikke at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.

2. Medlemsstaterne kræver, at alle betingelser i love og andre administrative bestemmelser og/eller universelt gældende kollektive aftaler, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere i en lignende situation inden for den relevante erhvervsbranche, er opfyldt, hvad angår den løn, der betales under udstationeringen.

Hvis der ikke findes et system, som giver mulighed for at erklære kollektive overenskomster for alment gældende, kan medlemsstaterne beslutte at anvende kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse på alle virksomheder af samme art i det pågældende geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende industri, og/eller kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område.

3. Foruden den i stk. 1 og 2 omhandlede dokumentation skal en tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse som kandidattrainee, fremlægge en uddannelsesaftale, herunder en beskrivelse af uddannelsesprogrammet, dets varighed og betingelserne for, hvordan kandidattraineen superviseres under gennemførelsen af uddannelsesprogrammet.

4. Når udstationeringen vedrører værtsenheder i flere medlemsstater, skal en tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse på dette direktivs betingelser, godtgøre at have indgivet den dokumentation, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra b).

5. Alle ændringer, der vedrører de i denne artikel fastsatte indrejsebetingelser, skal meddeles den berørte medlemsstats kompetente myndigheder.

Artikel 5

Indrejsebetingelser

1. Uanset artikel 10 skal tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse på dette direktivs betingelser:

a)	fremlægge dokumentation for, at værtsenheden og den virksomhed, der er etableret i et tredjeland, tilhører samme virksomhed eller koncern

fremlægge ansættelseskontrakten fra arbejdsgiveren, herunder:

i)	fremlægge dokumentation for udstationeringens varighed og værtsenhedens eller -enhedernes placering i den pågældende medlemsstat

ii)	fremlægge dokumentation for, at vedkommende tiltræder en stilling som leder, specialist eller kandidattrainee i værtsenheden eller enhederne i den pågældende medlemsstat

iii)	fremlægge dokumentation for aflønningen under udstationeringen

d)	fremlægge dokumentation for, at vedkommende har de erhvervskvalifikationer, der er nødvendige i den medlemsstat, hvori den pågældende får indrejse, for at tiltræde en stilling som leder eller specialist eller for kandidattrainees de nødvendige kvalifikationer fra en videregående uddannelse

e)	fremlægge dokumentation for, at vedkommende opfylder betingelserne i national lovgivning for EU-borgere, der udøver det lovregulerede erhverv, som den udstationerede skal arbejde inden for

f)	fremlægge et gyldigt rejsedokument som fastsat i national lovgivning og en ansøgning om visum eller et visum, hvis det er påkrævet

5. Alle ændringer, der vedrører de i denne artikel fastsatte indrejsebetingelser, skal meddeles den berørte medlemsstats kompetente myndigheder.

Begrundelse

Direktivforslaget indeholder i sin nuværende udformning ingen bestemmelser om, at medlemsstaterne kan afvise en ansøgning af hensyn til folkesundheden, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Regionsudvalget foreslår derfor, at denne afvisningsgrund indarbejdes i direktivet.

Virksomhedsintern udstationering – Ændringsforslag 2

Artikel 6 i forslaget om virksomhedsintern udstationering

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 6

Grunde til afslag

1. Medlemsstaterne afviser en ansøgning, når betingelserne i artikel 5 ikke er opfyldt, eller de fremlagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.

2. Medlemsstaterne afviser en ansøgning, hvis arbejdsgiveren eller værtsenheden er blevet straffet i medfør af national lovgivning for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.

3. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning på grund af antallet af tredjelandsstatsborgere, der bevilges indrejse.

4. Når udstationeringen vedrører værtsenheder i flere medlemsstater, begrænser den medlemsstat, hvori ansøgningen indgives, det geografiske anvendelsesområde for tilladelsens gyldighed til de medlemsstater, hvori betingelserne i artikel 5 er opfyldt.

Artikel 6

Grunde til afslag

1. Medlemsstaterne afviser en ansøgning, når betingelserne i artikel 5 ikke er opfyldt, eller de fremlagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.

2. Medlemsstaterne afviser en ansøgning, hvis arbejdsgiveren eller værtsenheden er blevet straffet i medfør af national lovgivning for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.

3. Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning på grund af antallet af tredjelandsstatsborgere, der bevilges indrejse.

Begrundelse

Regionsudvalget er enigt i, at arbejdsgivere, der overtræder loven, skal pålægges visse sanktioner. Sådanne sanktioner bør stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, men de bør ikke være automatiske. Automatiske sanktioner er til større skade for de potentielle arbejdstagere fra tredjelande end for arbejdsgiverne.

Virksomhedsintern udstationering – Ændringsforslag 3

Artikel 14, stk. 1, i forslaget om virksomhedsintern udstationering

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 14

Rettigheder

Uanset hvilken lov der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, har virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere ret til:

de arbejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere i en lignende situation, som fastsat i love og administrative bestemmelser og/eller alment gældende kollektive overenskomster i den medlemsstat, som de i medfør af direktivet har fået indrejse i

Hvis der ikke findes en ordning, hvorved kollektive aftaler erklæres alment gældende, kan medlemsstaterne beslutte at tage udgangspunkt i kollektive aftaler, der generelt finder anvendelse i alle lignende virksomheder i det geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende branche og/eller kollektive aftaler, der er blevet indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område.

ligebehandling med værtsmedlemsstatens statsborgere, hvad angår:

a)	foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder fordele som følge af et sådant medlemskab, uden at de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed derved tilsidesættes

b)	anerkendelse af eksamensbeviser og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

bestemmelserne i national lovgivning vedrørende de grene af socialsikringsordninger, der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/04, uden at dette påvirker eksisterende bilaterale aftaler. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater, og medmindre andet gælder i henhold til eksisterende bilaterale aftaler, finder forordning (EF) nr. 859/2003 anvendelse

d)	udbetaling af lovbestemt alderspension på grundlag af arbejdstagerens tidligere beskæftigelse, når den pågældende flytter til et tredjeland, jf. dog forordning (EF) nr. 859/2003 og eksisterende bilaterale aftaler

e)	adgang til varer og tjenester samt forsyning med varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, undtagen adgang til sociale boliger og rådgivning hos arbejdsformidlingen.

Den i stk. 2 fastsatte ret til ligebehandling finder anvendelse med forbehold af medlemsstaternes ret til at inddrage eller give afslag på at forlænge tilladelsen, jf. artikel 7.

Artikel 14

Rettigheder

Uanset hvilken lov der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, har virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere ret til:

1.	de arbejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på

ligebehandling med værtsmedlemsstatens statsborgere, hvad angår:

a)	foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder fordele som følge af et sådant medlemskab, uden at de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed derved tilsidesættes

b)	anerkendelse af eksamensbeviser og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

d)	udbetaling af lovbestemt alderspension på grundlag af arbejdstagerens tidligere beskæftigelse, når den pågældende flytter til et tredjeland, jf. dog forordning (EF) nr. 859/2003 og eksisterende bilaterale aftaler

e)	adgang til varer og tjenester samt forsyning med varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, undtagen adgang til sociale boliger og rådgivning hos arbejdsformidlingen.

Den i stk. 2 fastsatte ret til ligebehandling finder anvendelse med forbehold af medlemsstaternes ret til at inddrage eller give afslag på at forlænge tilladelsen, jf. artikel 7.

Begrundelse

Regionsudvalget mener, at der er behov for at sikre ligebehandling med virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere. Den foreslåede ændring følger samme ræsonnement. Endvidere garanterer direktiverne om det såkaldte blå kort (6) og om fastboende udlændinge (7) ligebehandling med højt kvalificerede arbejdstagere.

Virksomhedsintern udstationering – Ændringsforslag 4

Artikel 16 i forslaget om virksomhedsintern udstationering

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 16

Mobilitet mellem medlemsstater

1. Tredjelandsstatsborgere, der har fået udstedt en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede i en første medlemsstat, som opfylder indrejsekriterierne i artikel 5, og som ansøger om en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede i en anden medlemsstat, har lov til at arbejde i en hvilken som helst enhed, der er etableret i den pågældende medlemsstat, og som tilhører samme koncern, og hos den pågældende værtsenheds kunde på de i artikel 13, stk. 4, fastsatte betingelser på grundlag af den opholdstilladelse, som den første medlemsstat udstedte og det supplerende dokument, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, forudsat at:

a)	udstationeringen i en anden/andre medlemsstat(er) ikke varer over tolv måneder

b)	ansøgeren før sin udstationering i en anden medlemsstat har indgivet de i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, dokumenter vedrørende udstationeringen i denne medlemsstat, til den anden medlemsstats kompetente myndigheder og har fremlagt dokumentation herfor for den første medlemsstat.

2. Hvis udstationeringen i en anden medlemsstat varer længere end tolv måneder, kan den anden medlemsstat kræve, at der indgives en ny ansøgning om opholdstilladelse til en virksomhedsinternt udstationeret i den pågældende medlemsstat.

Hvis der ifølge relevant lovgivning kræves et visum eller en opholdstilladelse for at udnytte muligheden for mobilitet, udstedes dette visum eller denne opholdstilladelse i tide inden for en frist, der ikke hindrer den fortsatte udstationering, og samtidig giver de kompetente myndigheder tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningerne.

Medlemsstaterne kræver ikke af virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere, at de forlader deres område for at indgive ansøgninger om visum eller opholdstilladelse.

3. Varigheden af udstationeringen til Den Europæiske Union må ikke overstige tre år for ledere og specialister og et år for kandidattrainees.

Artikel 16

Mobilitet mellem medlemsstater

a)	udstationeringen i en anden/andre medlemsstat(er) ikke varer over tolv måneder

b)	ansøgeren før sin udstationering i en anden medlemsstat har indgivet de i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, dokumenter vedrørende udstationeringen i denne medlemsstat, til den anden medlemsstats kompetente myndigheder og har fremlagt dokumentation herfor for den første medlemsstat.

Hvis udstationeringen i en anden medlemsstat varer længere end tolv måneder, kan den anden medlemsstat kræve, at der indgives en ny ansøgning om opholdstilladelse til en virksomhedsinternt udstationeret i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne kræver ikke af virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere, at de forlader deres område for at indgive ansøgninger om visum eller opholdstilladelse.

Varigheden af udstationeringen til Den Europæiske Union må ikke overstige tre år for ledere og specialister og et år for kandidattrainees.

Begrundelse

Regionsudvalget mener, at forslaget – med den nuværende formulering af artikel 16 – ikke specifikt giver mulighed for, at medlemsstater, der følger efter den første medlemsstat, der tillader indrejse, kan afvise en ansøgning om indrejse, og bemærker, at dette i realiteten ville være en omgåelse af deres ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse på deres område. Udvalget foreslår derfor, at forslaget ændres i overensstemmelse hermed.

Bruxelles, den 31. marts 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget

(1) Se udtalelse CdR 296/2007 og CdR 210/2008.

(2) Se udtalelse CdR 296/2007 og CdR 201/2009.

(3) I mange EU-lande lider husdyravlerne og mælkesektoren under de store prissvingninger, og der er akut behov for markedsstyrende mekanismer for at stabilisere priserne og styrke forhandlingskraften hos husdyravlerne og hyrderne, som er det svageste led i kæden.

(4) KOM(2007) 638 endelig – Forslag til direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold i og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat.

(5) Se udtalelse CdR 296/2007.

(6) Jf. artikel 14, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 2009/50/EF om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse, EUT L 155, 18.6.2009, s. 17.

(7) Jf. artikel 11, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, EUT L 16, 23.1.2004, s. 44.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.166.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 166

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 7. juni 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Regionsudvalget
	89. plenarmøde den 31. marts og 1. april 2011
2011/C 166/01	Regionsudvalgets resolution om konsekvenserne af naturkatastroferne i Japan og atomulykkens følger: Hvad kan EU lære af katastrofen?	1

	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	89. plenarmøde den 31. marts og 1. april 2011
2011/C 166/02	Regionsudvalgets udtalelse: Rapport om unionsborgerskab 2010	3

2011/C 166/03	Regionsudvalgets udtalelse: Gennemgang af EU's budget	9

2011/C 166/04	Regionsudvalgets udtalelse: Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse	18

2011/C 166/05	Regionsudvalgets udtalelse: En strategi for Donauområdet	23

2011/C 166/06	Regionsudvalgets udtalelse: Politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020	30

2011/C 166/07	Regionsudvalgets udtalelse: Den femte samhørighedsrapport	35

2011/C 166/08	Regionsudvalgets perspektivudtalelse: Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013	45

2011/C 166/09	Regionsudvalgets udtalelse: En akt for det indre marked	52

	III Forberedende retsakter
	Regionsudvalget
	89. plenarmøde den 31. marts og 1. april 2011
2011/C 166/10	Regionsudvalgets udtalelse: Sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede	59