ISSN 1725-2393

doi:10.3000/17252393.C_2011.022.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 22

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

54. årgang
22. januar 2011


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2011/C 022/01

Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 4/2010: Er mobilitetsordningen under Leonardo da Vinci-programmet udformet og forvaltes den på en sådan måde, at den vil kunne føre til effektive resultater?

1

 

Europa-Kommissionen

2011/C 022/02

Euroens vekselkurs

3

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2011/C 022/03

Uddrag af afgørelsen vedrørende Glitnir banki hf. i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter

4

2011/C 022/04

Likvidationsprocedure — Beslutning om indledning af en likvidationsprocedure vedrørende ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA (Offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF om sanering og likvidation af forsikringsselskaber)

6

2011/C 022/05

Likvidationsprocedure — Afgørelse om indledning af en likvidationsprocedure vedrørende (mindelig likvidation som følge af en beslutning truffet på en ekstraordinær generalforsamling i Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA (livsforsikringsselskabet Universum) om afvikling af virksomheden) (Offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF om sanering og likvidation af forsikringsselskaber)

7

 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

 

Europa-Kommissionen

2011/C 022/06

Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger

8

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2011/C 022/07

Statsstøtte — Danmark — Statsstøttesag C 35/10 (ex N 302/10) — Afgifter af onlinespil i den danske lov om afgifter af spil — Opfordring til at fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ( 1 )

9

2011/C 022/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6073 — Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

20

2011/C 022/09

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5950 — Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses)) ( 1 )

21

 

Berigtigelser

2011/C 022/10

Berigtigelse til ajourføring af liste over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT C 316 af 28.12.2007, s. 1, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 16, EUT C 177 af 12.7.2008, s. 9, EUT C 200 af 6.8.2008, s. 10, EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13, EUT C 3 af 8.1.2009, s. 10, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 10, EUT C 64 af 19.3.2009, s. 20, EUT C 99 af 30.4.2009, s. 7, EUT C 229 af 23.9.2009, s. 28, EUT C 263 af 5.11.2009, s. 22, EUT C 298 af 8.12.2009, s. 17, EUT C 74 af 24.3.2010, s. 13; EUT C 326 af 3.12.2010, s. 17) (EUT C 355 af 29.12.2010)

22

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/1


Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 4/2010:

»Er mobilitetsordningen under Leonardo da Vinci-programmet udformet og forvaltes den på en sådan måde, at den vil kunne føre til effektive resultater?«

2011/C 22/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER HENVISER TIL Rådets konklusioner om forbedring af gennemgangen af Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med meddelelsen af decharge (1),

DER MINDER OM, at Leonardo da Vinci er et delprogram under handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013), som Europa-Kommissionen har det overordnede ansvar for at gennemføre og overvåge i samarbejde med de nationale myndigheder,

OG SOM ERKENDER, at mobilitetsprojekter udgør den største del af dette delprogram,

1.

HILSER Revisionsrettens særberetning nr. 4/2010 og dens vurdering af udformningen og forvaltningen af Leonardo da Vinci-mobilitetsordningen under handlingsprogrammet for livslang læring (2) VELKOMMEN,

2.

NOTERER SIG Europa-Kommissionens svar, der ledsager beretningen,

3.

PÅSKØNNER de foranstaltninger, som allerede er iværksat for at forbedre Kommissionens tilgang til forvaltning af Leonardo da Vinci-programmet,

4.

ANERKENDER Revisionsrettens generelle konklusion om, at, selv om der er behov for en større indsats for at få Leonardo da Vinci-mobilitetsordningen til at fungere bedre, kunne ordningens udformning og forvaltning faktisk føre til effektive resultater,

5.

MEN TILSLUTTER SIG OGSÅ anbefalingerne i Revisionsrettens beretning og OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL i forbindelse med såvel de nuværende som fremtidige programmer:

a)

at forbedre rapporteringssystemerne vedrørende Leonardo da Vinci-programmets resultater og indføre et omfattende system til at måle dets effekt og samtidig minimere den samlede administrative byrde, bl.a. ved at færdiggøre de relevante applikationer og værkstøjer uden yderligere forsinkelse

b)

at give de nationale myndigheder mere kvalitativ feedback for at få en klar vurdering af den nationale gennemførelse og fremhæve styrker og svagheder

c)

at forbedre bedømmelsen af ansøgninger, f.eks. ved at videreudvikle evaluatorernes bedømmelseshåndbog og ved at evaluere omkostningseffektiviteten af at kontrollere bedømmelser af ansøgninger under de kontrolbesøg vedrørende kvalitet og effekt, som den aflægger i deltagerlandene

d)

at forbedre sit system for kontrol af kvalitet og effekt og koordinere det med de nationale kontorers årlige aktivitetsrapportering og samtidig bestræbe sig på at undgå at øge deres arbejdsbyrde

e)

at afpasse arbejdsprogrammets struktur efter strukturen i den årlige rapport, så det er muligt at sammenholde resultaterne med den planlagte præstation

f)

at undersøge mulighederne for at sikre et brugervenligt og effektivt værktøj til partnersøgning med henblik på at gøre det lettere for andre landes deltagere at finde ophold

g)

senest i juni 2012 at underrette Rådet om de fremskridt, der er gjort med at gennemføre disse anbefalinger,

6.

OPFORDRER SÅVEL MEDLEMSSTATERNE SOM KOMMISSIONEN til at tage hensyn til særberetningens anbefalinger i den større sammenhæng af forberedelsen af og drøftelserne om næste generation af EU-programmer på uddannelsesområdet.


(1)  7515/00 FIN 127 af 3.4.2000 + COR 1 af 12.4.2000.

(2)  Særberetning nr. 4/2010: Er mobilitetsordningen under Leonardo da Vinci-programmet udformet, og forvaltes den på en sådan måde, at den vil kunne føre til effektive resultater? (14619/10 FIN 452 EDUC 160 SOC 624 af 7.10.2010).


Europa-Kommissionen

22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/3


Euroens vekselkurs (1)

21. januar 2011

2011/C 22/02

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3521

JPY

japanske yen

111,87

DKK

danske kroner

7,4533

GBP

pund sterling

0,84825

SEK

svenske kroner

8,9590

CHF

schweiziske franc

1,3013

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,8920

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

24,285

HUF

ungarske forint

274,24

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,7035

PLN

polske zloty

3,8748

RON

rumænske leu

4,2628

TRY

tyrkiske lira

2,1309

AUD

australske dollar

1,3666

CAD

canadiske dollar

1,3475

HKD

hongkongske dollar

10,5301

NZD

newzealandske dollar

1,7844

SGD

singaporeanske dollar

1,7363

KRW

sydkoreanske won

1 515,18

ZAR

sydafrikanske rand

9,6520

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,9013

HRK

kroatiske kuna

7,3945

IDR

indonesiske rupiah

12 251,25

MYR

malaysiske ringgit

4,1374

PHP

filippinske pesos

60,127

RUB

russiske rubler

40,5013

THB

thailandske bath

41,506

BRL

brasilianske real

2,2605

MXN

mexicanske pesos

16,3146

INR

indiske rupee

61,6820


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/4


Uddrag af afgørelsen vedrørende Glitnir banki hf. i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter

2011/C 22/03

Ved dom afsagt den 22. november 2010 har underretten i Reykjavík stadfæstet, at Glitnir banki hf., reg nr. 550500-3530, Sóltún 26, Reykjavík (»banken«) skal likvideres i henhold til de almindelige bestemmelser i kapitel XII, del B, i lov nr. 161/2002, jf. dog samme lovs midlertidige bestemmelse V, punkt 3 og 4, med retsvirkning i henhold til samme bestemmelses punkt 2, som ændret ved artikel 2 i lov nr. 132/2010. Den 8. oktober 2008 påtog det islandske finanstilsyn sig generalforsamlingens rolle og nedsatte en likvidationskomité for banken. I henhold til lov nr. 129/2008, jf. lov nr. 21/1991, godkendte underretten ved dom afsagt den 24. november 2008 betalingsstandsning for banken. Siden er betalingsstandsningen forlænget tre gange, sidst den 13. august 2010, indtil den 24. november 2010. Yderligere forlængelse er ikke mulig i henhold til lov.

Lov nr. 44/2009, som trådte i kraft den 22. april 2009, har ændret karakteren af finansielle virksomheders betalingsstandsninger og indholdet. I overensstemmelse med midlertidig bestemmelse II, punkt 2, i lov nr. 44/2009 (midlertidig bestemmelse V i lov nr. 161/2002) finder bestemmelserne i artikel 101, stk. 1, artikel 102, artikel 103 og artikel 103a i lov nr. 161/2002, som ændret ved artikel 5, stk. 1, og artikel 6-8 i lov nr. 44/2009, tilsvarende anvendelse på betalingsstandsning, som hvis banken ved en retsafgørelse var blevet gjort til genstand for en likvidationsprocedure på lovens ikrafttrædelsesdato. Det hedder dog, at likvidationsproceduren skal omtales som betalingsstandsning, så længe godkendelsen varer. I lov nr. 44/2009 hedder det endvidere, at når en sådan betalingsstandsning udløber, anses virksomheden automatisk, og uden at der er behov for en særlig domsafgørelse, for at være genstand for en likvidationsprocedure i henhold til de almindelige bestemmelser. Ved afgørelse af 12. maj 2009 udpegede underretten i Reykjavík et likvidationsråd for banken.

En opfordring til kreditorer om at anmelde fordringer blev offentliggjort, og fristen for anmeldelse af fordringer blev fastsat til den 26. november 2009. Meddelelsen indeholdt ud over opfordringen de tidsfrister, der skulle overholdes. Der er afholdt tre møder om anmeldte fordringer, og endnu et er berammet til den 14. april 2011. På det møde forventes der at blive taget endelig stilling til likvidationsrådets afgørelser om anerkendelse af fordringer mod banken.

Lov nr. 132/2010, som trådte i kraft den 17. november 2010, har ændret lov nr. 161/2002 således, at likvidationskomitéen og likvidationsrådet, før virksomhedens godkendte betalingsstandsning udløber, i fællesskab kan anmode om en retsafgørelse, som bevirker, at virksomheden gøres til genstand for en likvidationsprocedure i henhold til de almindelige bestemmelser, forudsat at retten vurderer, at de væsentlige krav i lovens artikel 101, stk. 2, punkt 3, da var opfyldt. Hvis retten efterkommer en sådan anmodning, forbliver de foranstaltninger, der blev truffet under virksomhedens betalingsstandsning, fra det tidspunkt hvor lov nr. 44/2009 trådte i kraft, uændrede.

Likvidationskomitéen og likvidationsrådet fremsatte anmodning om en sådan afgørelse, og afgørelsen blev truffet den 22. november 2010 på grundlag af loven som ændret ved lov nr. 132/2010. Retten fandt, at lovens betingelser for en afgørelse om indledning af en likvidationsprocedure var opfyldt.

Bankens aktiver beløber sig til ca. 783 mia. ISK (på grundlag af de nuværende udsigter til genopretning og den islandske kronekurs pr. 30. september 2010) og forpligtelserne til ca. 2,838 mia. ISK. Retten skønner derfor, at banken er insolvent, og at betalingsvanskelighederne sandsynligvis ikke er af midlertidig karakter, jf. artikel 101, stk. 2, punkt 3, i lov nr. 161/2002.

Ved Rettens afgørelse bekræftes det endvidere i henhold til lov, at de foranstaltninger, der blev truffet under virksomhedens betalingsstandsning efter den dato, hvor lov nr. 44/2009 trådte i kraft, forbliver gyldige, hvilket f.eks. er ensbetydende med, at udpegelsen af bankens likvidationskomité og likvidationsråd fortsat er gældende sammen med alle de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 101-103 og artikel 103a i lov nr. 161/2002, jf. endvidere lovens midlertidige bestemmelse V, punkt 2. Ved afgørelsen bekræftes det endvidere, at den dato, hvor lov nr. 44/2009 trådte i kraft, dvs. den 22. april 2009, fortsat anvendes som reference ved fastlæggelse af fordringernes rækkefølge og anden retsvirkning, som er bestemt af den dato, hvor der blev afsagt dom om likvidation.

Reykjavík, den 30. november 2010.

Likvidationsrådet for Glitnir banki hf.

Steinunn H. GUðBJARTSDÓTTIR, højesteretssagfører

Páll EIRÍKSSON, advokat

Likvidationskomitéen for Glitnir banki hf.

Árni TÓMASSON

Heimir HARALDSSON

Thórdís BJARNADÓTTIR, højesteretssagfører


22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/6


Likvidationsprocedure

Beslutning om indledning af en likvidationsprocedure vedrørende ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA

(Offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF om sanering og likvidation af forsikringsselskaber)

2011/C 22/04

Forsikringsselskab

ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA

Viale Nazario Sauro 14

20124 Milano MI

ITALIA

Beslutningens dato, ikrafttrædelsestidspunkt og karakter

Dekret af 6. december 2010 fra ministeriet for økonomisk udvikling — Tilbagekaldelse af tilladelsen til at udøve virksomhed i alle brancher og administrativ tvangslikvidation i medfør af artikel 245 i lovdekret nr. 209/2005.

Kompetent myndighed

Ministero dello Sviluppo Economico

Via Molise 2

00187 Roma RM

ITALIA

Tilsynsmyndighed

ISVAP

Via del Quirinale 21

00187 Roma RM

ITALIA

Udpeget administrator

Dott. Angelo Cremonese

Viale Nazario Sauro 14

20124 Milano MI

ITALIA

Tlf. +39 02006317

Fax +39 0269901389

Gældende lovgivning

Artikel 245 i lovdekret nr. 209/2005.

Ved dekret af 29. marts 2010 har ministeriet for økonomisk udvikling i henhold til artikel 245 i lovdekret nr. 209 af 7. september 2005 fastsat tilbagekaldelse af tilladelsen for ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA, med hovedsæde i Milano, Viale Nazario Sauro 14, til at udøve virksomhed i alle brancher og administrativ tvangslikvidation af selskabet.


22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/7


Likvidationsprocedure

Afgørelse om indledning af en likvidationsprocedure vedrørende (mindelig likvidation som følge af en beslutning truffet på en ekstraordinær generalforsamling i Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA (livsforsikringsselskabet Universum) om afvikling af virksomheden)

(Offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF om sanering og likvidation af forsikringsselskaber)

2011/C 22/05

Forsikringsselskab

Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA

ul. Słomińskiego 19, lok 515

00-195 Warszawa

POLSKA/POLAND

Dato for vedtagelse, ikrafttrædelsesdato og type beslutning

1. december 2010: beslutning nr. 1 og 2 på den ekstraordinære generalforsamling i Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA den 1. december 2010 om afvikling af Universum Towarzystwa Ubezpieczeń na Życie SA og indledning af likvidationsprocedure vedrørende virksomheden den 1. januar 2011

Kompetente myndigheder

Generalforsamling i Universum Towarzystwa Ubezpieczeń na Życie SA

Tilsynsmyndighed

Komisja Nadzoru Finansowego

Pl. Powstańców Warszawy 1

00-950 Warszawa

POLSKA/POLAND

Udpeget likvidator

Fr. Agnieszka Senkowska og fr. Izabela Maniak

ul. Słomińskiego 19, lok 515

00-195 Warszawa

POLSKA/POLAND

Lovgivning, der finder anvendelse

Polsk lovgivning, artikel 192 i lov af 22. maj 2003 om forsikringsvirksomhed (det polske statstidende Dz.U. nr. 11/2010, tekst 66, og efterfølgende ændringer heraf)


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Europa-Kommissionen

22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/8


Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger

2011/C 22/06

1.   Europa-Kommissionen skal meddele, at medmindre der indledes en fornyet undersøgelse efter følgende procedure, udløber nedennævnte antidumpingforanstaltninger på den i tabellen angivne dato, jf. artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 (1) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

2.   Procedure

EU-producenter kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse. Anmodningen skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade.

Skulle Kommissionen beslutte at foretage en fornyet undersøgelse af de pågældende foranstaltninger, vil importørerne, eksportørerne, repræsentanterne for eksportlandet og EU-producenterne få lejlighed til at uddybe, afvise eller fremsætte bemærkninger til oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

3.   Frist

EU-producenterne kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse på ovennævnte grundlag til Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel (Kontor H-1), N-105 4/92, B-1049 Bruxelles (2), på et hvilket som helst tidspunkt efter denne meddelelses offentliggørelse, men ikke senere end tre måneder før den i nedenstående tabel angivne dato.

4.   Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

Vare

Oprindelses- eller eksportland(e)

Foranstaltninger

Reference

Udløbsdato

Visse sække og poser af plast

Folkerepublikken Kina

Thailand

Antidumpingtold

Rådets forordning (EF) nr. 1425/2006 (EUT L 270 af 29.9.2006, s. 4)

30.9.2011


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Fax +32 22956505.


PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/9


STATSSTØTTE — DANMARK

Statsstøttesag C 35/10 (ex N 302/10)

Afgifter af onlinespil i den danske lov om afgifter af spil

Opfordring til at fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(EØS-relevant tekst)

2011/C 22/07

Ved brev af 14. december 2010, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Kongeriget Danmark, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i forbindelse med den ovennævnte foranstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter datoen for offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev fremsende deres bemærkninger til den foranstaltning, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for statsstøtte

Rue Joseph II 70/Jozef II-straat 70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22961242

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Kongeriget Danmark. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

1.   SAGSFORLØB

Den 6. juli 2010 anmeldte de danske myndigheder efter artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde lovforslag L 203 om afgifter af spil af hensyn til den retlige sikkerhed. Desuden modtog Kommissionen to særskilte klager: den ene fra Dansk Automat Brancheforening (den 23. juli 2010), den anden fra et landbaseret kasino, »Royal Casino« (den 6. august 2010).

2.   BESKRIVELSE AF DEN FORANSTALTNING, OVER FOR HVILKEN KOMMISSIONEN INDLEDER PROCEDUREN

I 2009 besluttede den danske regering at gennemføre en reform af den gældende lovgivning om spillemarkedet. Spillesektoren havde hidtil hovedsageligt været underlagt et statsmonopol med Danske Spil A/S som eneudbyder. Det var under bødestraf forbudt andre virksomheder end licenshaveren (Danske Spil A/S) at udbyde eller reklamere for spil i Danmark. På trods af dette forbud udbød onlinespiludbydere deres tjenester i Danmark, og disse tjenester måtte derfor per definition anses for ulovlige. Denne omgåelse af monopolet, det tabte afgiftsprovenu og den manglende kontrol med de aktiviteter, der måtte anses for ulovlige, fik regeringen til at foreslå en åbning af onlinemarkedet som den eneste måde, hvorpå kontrollen med spillerne og onlineoperatørerne kunne genskabes.

Den nye lov erstatter monopolet med en reguleret og delvis liberaliseret spillesektor. Lovkomplekset omfatter bl.a. lov om spil (nr. 848) af 1. juli 2010 og den anmeldte lov (nr. 698) om afgifter af spil af 25. juni 2010 og skulle træde i kraft den 1. januar 2011. Da dens ikrafttræden forudsætter Kommissionens forudgående godkendelse, er skatteministeren imidlertid bemyndiget til at fastsætte, hvornår de to love skal træde i kraft.

For så vidt angår beskatning af onlinespil og landbaserede spil indfører det nye afgiftssystem en differentieret afgiftsmæssig behandling af onlineoperatører og landbaserede spiloperatører. Afgiften på landbaserede kasinoer (roulette, black jack, baccarat, punto banco, poker og spilleautomater i kasinoer) udgør op til 75 % af bruttospilleindtægten (»BSI« — indsatserne minus gevinsterne), og afgiften på landbaserede spilleautomater (dvs. gevinstgivende spilleautomater såsom spilleautomater i spillehaller og restauranter) udgør 71 % af BSI, hvorimod der skal svares en fast afgift på 20 % af BSI, når de samme spil udbydes online.

3.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

De danske myndigheder anfører, at deres planlagte liberaliseringsmodel blev anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationsproceduredirektivet (98/34/EF), og de henviser til, at Kommissionen i sit brev af 19. april 2010 udtrykte tilfredshed med den planlagte liberalisering som omhandlet i denne anmeldelse.

De danske myndigheder bestrider ikke, at foranstaltningen opfylder kriterierne for brug af statsmidler, eller at modtagerne af en eventuel finansiel fordel er virksomheder som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF. De mener dog ikke, at foranstaltningen indebærer støtte, da den ikke er selektiv og derfor ikke medfører nogen fordel. Endvidere finder de, at forskellen i afgiftsmæssig behandling mellem onlinespil og landbaserede spil er berettiget som følge af »systemets karakter eller forvaltning«.

Skønt de danske myndigheder erkender, at onlinevæddemål og landbaserede væddemål tilhører samme marked og derfor bør være underlagt samme afgiftsniveau (20 %), mener de, at markederne for onlinespil og landbaserede spil udgør to vidt forskellige markeder, som ikke kan sammenlignes og derfor heller ikke kan være underlagt samme afgiftsniveau. Da disse markeder angiveligt er separate og særskilte, gælder den differentierede afgiftsmæssige behandling af landbaserede spil og onlinespil for virksomheder, som hverken retligt eller faktisk befinder sig i en tilsvarende situation.

Ifølge de danske myndigheder er landbaserede spil og internetspil teknisk set heller ikke ens. Mens de fleste spil i landbaserede kasinoer er helt manuelt baseret, udføres onlinespil udelukkende af computersoftware, der er installeret på en onlineplatform. Desuden hævder de danske myndigheder, at landbaserede spil og onlinespil ikke bør anses for at konkurrere med hinanden, men snarere bør betragtes som særskilte og endog komplementære aktiviteter. I denne forbindelse påpeger de, at spil i landbaserede kasinoer indebærer en ekstra indsats og flere omkostninger i form af tid og penge på transport, overholdelse af påklædningsregler, betaling af entré eller rygeforbud. Disse yderligere forhold viser angiveligt, at spil i landbaserede kasinoer er en særlig oplevelse, hvor de sociale aspekter spiller en stor rolle. Den type tjenester, der udbydes, varierer også betydeligt. I denne forbindelse fremfører de danske myndigheder, at forbrugernes fysiske tilstedeværelse ved landbaserede spil indebærer en social oplevelse, som også omfatter andre tjenester (som f.eks. køb af drikkevarer eller snacks). De fremfører desuden, at forbrugernes profil med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau ikke er den samme for landbaserede spil som for onlinespil.

De danske myndigheders opfattelse anfægtes på det kraftigste af klagerne, som har den diametralt modsatte opfattelse. I deres øjne er spillene nøjagtigt de samme, uanset om der er tale om onlinespil eller landbaserede spil, og dermed er de dele af et og samme marked. Derfor medfører den lavere afgift for onlineoperatører en klar forskelsbehandling af landbaserede operatører og udgør ensidig statsstøtte til onlineoperatørerne.

På dette trin i proceduren tvivler Kommissionen på, at onlinespiloperatører og landbaserede spiloperatører ikke skulle befinde sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation, når det gælder vurderingen af deres afgiftsmæssige behandling efter den anmeldte foranstaltning. Kommissionen finder derfor, at spilleafgiftsloven kan være en selektiv foranstaltning som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

For så vidt angår begrundelsen ud fra det danske afgiftssystems karakter og forvaltning hævdede de danske myndigheder, at fastsættelsen af afgiftssatsen for onlinespil på et langt lavere niveau (20 %) er resultatet af en vanskelig balancegang mellem på den ene side behovet for at opfylde den danske spillelovgivnings generelle formål og på den anden side behovet for at sikre, at en lav afgiftssats vil få onlineudbydere til at ansøge om licens i Danmark i stedet for at vælge fortsat at udbyde onlinespil fra andre jurisdiktioner med lave afgifter. Klagerne har bl.a. understreget, at et ubegrænset antal bevillinger til onlinekasinoer i kombination med et så lavt afgiftsniveau, samtidig med at antallet af bevillinger til landbaserede kasinoer fortsat er stærkt begrænset og afgiftsniveauet højere, under ingen omstændigheder er i overensstemmelse med det danske spilleafgiftssystems karakter og forvaltning.

Ifølge fast retspraksis kan afgiftsreglerne i andre medlemsstater ikke indgå i en begrundelse ud fra afgiftssystemets karakter og forvaltning. Desuden afviser retspraksis konsekvent som mulig begrundelse, at støtte kan anvendes til at forbedre virksomheders konkurrenceevne.

På dette trin i proceduren er Kommissionen i tvivl om, hvorvidt foranstaltningen kan begrundes ud fra afgiftssystemets forvaltning.

Kommissionens foreløbige konklusion er derfor, at foranstaltningen kan indebære statsstøtte. Endvidere tvivler Kommissionen på, at foranstaltningen opfylder kravene om forenelighed med det indre marked, jf. i artikel 107, stk. 2 og 3, i TEUF.

BREVETS TEKST

»Kommissionen skal meddele Kongeriget Danmark, at den efter at have undersøgt de danske myndigheders oplysninger om ovennævnte foranstaltning har besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »EUF-traktaten«).

1.   SAGSFORLØB

(1)

Den 6. juli 2010 anmeldte de danske myndigheder efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, lovforslag L 203 om afgifter af spil (»spilleafgiftsloven« (1)) af hensyn til den retlige sikkerhed. Ved brev af 11. august og 22. september 2010 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 20. oktober 2010.

(2)

Desuden modtog Kommissionen to særskilte klager over spilleafgiftsloven. Den første klage blev indsendt den 23. juli 2010 af Dansk Automat Brancheforening (DAB). Den anden klage blev indsendt den 6. august 2010 af et landbaseret kasino, »Royal Casino«. De to klager blev den 23. september 2010 videresendt til de danske myndigheder, som blev opfordret til at fremsætte bemærkninger dertil. De danske myndigheder fremsatte deres bemærkninger ved ovennævnte brev af 20. oktober 2010.

(3)

Den 10. november 2010 blev der i Bruxelles afholdt et møde med de danske myndigheder med det formål at drøfte anmeldelsen og de to ovennævnte klager. De danske myndigheder fremlagde på mødet et notat med titlen »The dilemma created by the pending State aid case«, hvori de også oplyste, at de ville udsætte den anmeldte lovs ikrafttræden, indtil Kommissionen havde truffet afgørelse i sagen.

2.   BAGGRUND

2.1.   Det nuværende spillemarked

(4)

Den anmeldte lov er blevet indført som led i liberaliseringen af det danske spillemarked, der hidtil hovedsagelig har været underlagt et statsmonopol. Liberaliseringen skulle efter de oprindelige planer have fundet sted pr. 1. januar 2011.

(5)

I henhold til den gældende lovgivning (baseret på lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008) er skatteministeren bemyndiget til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten.

(6)

Hidtil er der ved lov kun meddelt én bevilling, nemlig til det statskontrollerede selskab, »Danske Spil A/S«, hvor skatteministeriet ejer 80 % af aktierne. De resterende 20 % ejes af Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Danske Spil er således for øjeblikket den eneste lovlige udbyder af spil i Danmark bortset fra visse særlige markeder (såsom kasinoer, spillehaller eller duekapflyvninger).

(7)

Efter de gældende regler er det ikke tilladt for andre virksomheder end monopolindehaveren, Danske Spil A/S, at udbyde eller reklamere for spil i Danmark. Overtrædelser straffes med bøde.

(8)

Danske Spil har også monopol på det danske marked for væddemål og udbyder såvel onlinevæddemål som landbaserede væddemål. Den nuværende afgiftssats for væddemål er på 30 %.

(9)

For øjeblikket er det kun Danske Spil, der kan udbyde onlinekasinospil, men selskabet har hidtil valgt ikke at udbyde disse spil online. På trods af dette forbud mod at udbyde onlinespil har spiludbydere, der er etableret i andre lande, i de sidste par år udbudt deres tjenester til den danske offentlighed ved at reklamere gennem såvel danske som udenlandske medier.

(10)

Med hensyn til landbaserede kasinoer er der kun meddelt et begrænset antal bevillinger (ni). Der findes for øjeblikket seks kasinoer i Danmark, som alle er knyttet til hoteller, enten i større byer eller på badesteder. Disse kasinoer drives af private investorer, også fra andre medlemsstater. Generelt må et kasino kun udbyde roulette, baccarat, punto banco og black jack. Justitsministeren kan dog give tilladelse til andre former for spil, såsom poker. Desuden kan der i landbaserede kasinoer opstilles spilleautomater, som kun kan benyttes af gæsterne.

(11)

Spilleautomater kan kun opstilles i restaurationer med alkoholbevilling og i private og offentlige spillehaller. Ved spilleautomater forstås mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren mod en økonomisk indsats kan vinde en gevinst bestående af kontanter eller spillemønter. Ifølge lov om spilleautomater må opstilling og drift af spilleautomater kun ske med spillemyndighedens tilladelse. På nuværende tidspunkt er det kun Danske Spil, der har bevilling til at udbyde onlinespilleautomater, men som anført ovenfor, har selskabet valgt ikke at gøre det.

2.2.   Liberaliseringsprocessen

(12)

Den danske regering har besluttet at gennemføre en reform af den gældende lovgivning om spil og væddemål for at erstatte det eksisterende monopol med et reguleret og delvis liberaliseret system. Liberaliseringen blev bl.a. anset for nødvendig af hensyn til EU-retten — efter at der var blevet indledt en overtrædelsesprocedure og fremsat en begrundet udtalelse den 23. marts 2007 (2) — og for at imødegå truslen fra ulovlige onlinespil, som udbydes af spiloperatører i andre lande.

(13)

Liberaliseringsprocessen blev under folketingsbehandlingen begrundet med henvisning til den seneste teknologiske udvikling, som betyder, at Danmark nu er en del af et globalt kommunikationssamfund, hvor forbrugerne har adgang til en lang række tjenester fra udbydere i forskellige jurisdiktioner. Over de sidste 10 år har spil udviklet sig til et betydeligt salgsprodukt på internettet, især efter indførelsen af onlinepoker. Internettet har givet danskerne mulighed for at sammenligne Danske Spils produkter og produktsortiment med produkter fra udbydere af onlinespil i Det Forenede Kongerige, Malta, Gibraltar og andre lande. Et hastigt voksende antal danske spillere er derfor i de senere år begyndt at spille med internationale spiludbydere. De danske myndigheder frygter, at udbuddet af spil vil kunne få negative følger for samfundet i form af kriminalitet og forstyrrelse af den offentlige orden og føre til ludomani hos udsatte personer, hvis ikke det reguleres og kontrolleres intensivt. Samtidig er Danske Spils overskud faldet gradvis. Det er derfor nødvendigt, at de danske myndigheder kan regulere og kontrollere de spil, der udbydes til danskerne, for at kanalisere danskernes spil ind i kontrollerede rammer og forebygge negative sociale følgevirkninger i samfundet.

(14)

Den anmeldte lov indgår i et lovsæt, der blev indført for at liberalisere spillemarkedet (3). Det overordnede formål med denne nye lovreform inden for spil er at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge og andre udsatte personer mod udnyttelse eller mod udvikling af ludomani, at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og at sikre lov og orden og forhindre udvikling af spilrelateret kriminalitet.

(15)

Efter liberaliseringen kan det danske marked for spil generelt beskrives således:

a)   Væddemål: der er planlagt en fuldstændig liberalisering, og der kan meddeles bevilling til såvel online- som landbaserede væddemål i en periode på 5 år. Visse former for væddemål, som f.eks. hestevæddeløb, er dog udelukket.

b)   Landbaserede kasinoer: der meddeles ingen nye bevillinger, da der ikke er sket nogen væsentlige ændringer i driften af landbaserede kasinoer.

c)   Onlinekasinoer: der er planlagt en fuldstændig liberalisering, idet der kan meddeles et ubegrænset antal bevillinger til privatpersoner, virksomheder og sammenslutninger, der opfylder de fastsatte betingelser. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på spilleautomater.

d)   Spilleautomater: dette marked er forholdsvis liberaliseret, da der kun kan nægtes bevilling, hvis politiet beslutter det af hensyn til den offentlige orden.

2.3.   Beskrivelse af den anmeldte foranstaltning

De former for spil, som foranstaltningen omfatter

(16)

Det er i § 3 i lov om spil fastsat, at »udbud eller arrangering af spil kræver tilladelse, medmindre andet følger af denne lov eller anden lovgivning«. Desuden fastlægger spilleafgiftsloven det princip, at »udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt« (§ 1).

(17)

Efter definitionen i § 5 i lov om spil omfatter spil: i) lotteri, ii) kombinationsspil og iii) væddemål.

(18)

Ved kombinationsspil forstås »aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed«. Kombinationsspil omfatter således spil, der ofte udbydes af kasinoer, såsom roulette, poker, baccarat, black jack og spil på gevinstgivende spilleautomater.

(19)

I § 5 lov om spil defineres onlinespil som »spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation«. I samme bestemmelse defineres landbaserede spil som »spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk«. Væddemål defineres som »aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse«.

(20)

Efter spilleafgiftsloven er følgende spil afgiftspligtige: i) lotteri, herunder klasselotteri og almennyttigt lotteri, ii) væddemål, herunder lokale puljevæddemål, iii) landbaserede kasinoer, iv) onlinekasinoer, v) gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer og vi) spil uden indsats (4).

Afgiftsmæssig behandling af spil

(21)

Den anmeldte foranstaltning omfatter forskellige afgiftssatser for spil, der udbydes i onlinekasinoer, og for spil, der udbydes i landbaserede kasinoer.

(22)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino skal betale en afgift på 20 % af bruttospilleindtægten (»BSI« — indsatserne minus gevinsterne) (5).

(23)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer skal dog betale en basisafgift på 45 % af BSI (fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen) og en tillægsafgift på 30 % af den del af BSI (fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen), der overstiger 4 mio. DKK (beregnet månedligt), jf. § 10 i spilleafgiftsloven (6).

(24)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer skal betale en afgift på 41 % af BSI. Der skal af spilleautomater opstillet i restaurationer og spillehaller betales en tillægsafgift på 30 % af den del af BSI, der overstiger henholdsvis 30 000 DKK og 250 000 DKK (7).

(25)

Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål skal betale en afgift på 20 % af BSI, og det gælder både landbaserede væddemål og onlinevæddemål.

Gebyrer

(26)

Efter den nye lov om spil skal en ansøger ved ansøgning om tilladelse til at udbyde væddemål eller onlinekasino betale et gebyr på 250 000 DKK (350 000 DKK, hvis der ansøges om både væddemål og onlinekasino) og et årligt gebyr på mellem 50 000 DKK og 1 500 000 DKK afhængigt af spillindtægtens størrelse.

Ikrafttræden

(27)

Selv om den anmeldte foranstaltning oprindelig skulle træde i kraft den 1. januar 2011, er det af hensyn til overholdelsen af statsstøttereglerne fastsat i spilleafgiftslovens § 35, stk. 1, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

3.   DE DANSKE MYNDIGHEDERS ARGUMENTER

(28)

De danske myndigheder erindrer om, at de, efter at de i en årrække har fastholdt, at deres spilmonopol var lovligt i henhold til EU-traktaten ud fra ufravigelige samfundsmæssige hensyn, endelig i 2009 besluttede at foretage en delvis liberalisering af markedet, som var ved at blive undermineret af truslen om ulovligt onlinespil.

(29)

De understreger, at deres planlagte liberaliseringsmodel blev anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationsproceduredirektivet (8), og at Kommissionen i sit brev af 19. april 2010 udtrykte tilfredshed med den planlagte liberalisering som omhandlet i denne anmeldelse.

(30)

De danske myndigheder mener derfor, at spilleafgiftsloven er forenelig med udøvelsen af traktatens grundlæggende friheder, og at den ikke indebærer statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(31)

De danske myndigheder bestrider ikke, at foranstaltningen opfylder kriterierne for brug af statsmidler, eller at modtagerne af en eventuel finansiel fordel er virksomheder som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. De mener dog ikke, at foranstaltningen indebærer støtte, da den ikke er selektiv og derfor ikke medfører nogen fordel. Endvidere finder de, at forskellen i afgiftsmæssig behandling mellem onlinespil og landbaserede spil er berettiget som følge af »systemets karakter eller forvaltning«.

Ingen selektivitet

(32)

De danske myndigheder fremfører, at en statsforanstaltning ifølge retspraksis er selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner i forhold til andre virksomheder, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (9).

(33)

Selv om de danske myndigheder erkender, at onlinevæddemål og landbaserede væddemål tilhører samme marked og derfor bør være underlagt samme afgiftsniveau (20 %), mener de, at markederne for onlinekasinoer og landbaserede kasinoer udgør to vidt forskellige markeder, som ikke kan sammenlignes og derfor heller ikke kan være underlagt samme afgiftsniveau.

(34)

De danske myndigheder hævder især, under henvisning til Adria-Wien Pipeline-sagen, at en sammenligning af virksomhedernes retlige og faktiske situation indebærer en analyse af de relevante markeder. I denne forbindelse hævder de danske myndigheder på grundlag af sociale og statistiske undersøgelser, at forbrugerne betragter onlinespil og landbaserede spil som to forskellige aktiviteter (undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2007 og sammenlignende dataark og diagrammer for onlinemarkeder og landbaserede markeder, udarbejdet af European Gaming and Betting Association — EGBA i januar og marts 2009).

(35)

De fremfører desuden, at forbrugernes profil med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau ikke er den samme for landbaserede spil som for onlinespil (Nomismas rapport fra juni 2007 om markedet for onlinevæddemål i Italien).

(36)

Ifølge de danske myndigheder er landbaserede spil og internetspil teknisk set heller ikke ens. Mens de fleste spil i landbaserede kasinoer er helt manuelt baseret, udføres onlinespil udelukkende af computersoftware, der er installeret på en onlineplatform. Den type tjenester, der udbydes, varierer også betydeligt. I denne forbindelse fremfører de danske myndigheder, at forbrugernes fysiske tilstedeværelse ved landbaserede spil indebærer en social oplevelse, som også omfatter andre tjenester (som f.eks. køb af drikkevarer eller snacks).

(37)

Desuden hævder de danske myndigheder, at landbaserede spil og onlinespil ikke bør anses for at konkurrere med hinanden, men snarere bør betragtes som særskilte og endog komplementære aktiviteter. I denne forbindelse påpeger de, at spil i landbaserede kasinoer indebærer en ekstra indsats og flere omkostninger i form af tid og penge på transport, overholdelse af påklædningsregler, betaling af entré eller rygeforbud. Disse yderligere forhold skulle vise, at spil i landbaserede kasinoer er en særlig oplevelse, hvor de sociale aspekter spiller en stor rolle.

(38)

De danske myndigheder påpeger også, at kontrollen over forbrugeren ikke er den samme ved onlinespil som ved landbaserede spil. I landbaserede kasinoer, hvor forbrugerne er samlet i de samme lokaler, kan personalet reagere over for spillere, der udviser en problematisk social adfærd (som f.eks. spillere, der snyder, er mentalt ustabile eller påvirket af alkohol). Udbydere af internetspil kan derimod ikke kontrollere spillerens spillemønster, mentale tilstand eller finansielle forhold.

(39)

De danske myndigheder understreger også, at de landbaserede kasinoers faldende rentabilitet og markedsandel i de senere år ikke skyldes konkurrence fra onlineoperatører, men snarere er en følge af den aktuelle finanskrise og indførelsen af rygeforbud på offentlige steder.

(40)

De danske myndigheder henviser også til Ladbrokes-sagen (10), hvor Domstolen fastslog, at væddemål om hestevæddeløb i Frankrig og væddemål i Frankrig om hestevæddeløb i Belgien udgjorde to forskellige kategorier, som gjorde en forskel i den afgiftsmæssige behandling berettiget. De danske myndigheder mener derfor, at medlemsstaterne har ret til at foretage en afgiftsmæssig differentiering mellem objektivt forskellige situationer.

(41)

De henviser endvidere til Leo-Libera-sagen (11), som vedrørte dels spil i spilleautomater, dels væddemål og lotterier. De danske myndigheder fremfører, at Domstolen i denne sag med hensyn til artikel 135, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, fastslog, at, princippet om afgiftsneutralitet ikke er til hinder for, at en type spil fritages for moms, mens en anden type spil ikke fritages, for så vidt som de to typer spil imidlertid ikke konkurrerer indbyrdes. De danske myndigheder hævder, at Leo-Libera-sagen ganske vist vedrørte opkrævning af moms, men at begrebet afgiftsneutralitet svarer til begrebet selektivitet, når der er tale om fiskale statsstøtteforanstaltninger.

(42)

På baggrund af ovenstående konkluderer de danske myndigheder, at landbaserede spil og onlinespil udgør to særskilte markeder, som ikke kan sammenlignes og derfor afgiftsmæssigt set kan behandles forskelligt.

Undtagelse berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning

(43)

Ud over at spilleafgiftsloven ikke er selektiv som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, fremfører de danske myndigheder, at den er berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning. De erindrer om, at dette er anerkendt ved retspraksis (12) og i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (13).

(44)

De danske myndigheder understreger, at spilleafgiftsloven har fire forskellige formål: nemlig at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge eller udsatte personer mod at udvikle ludomani eller mod at blive udnyttet, at beskytte spillerne ved at sikre, at spillene udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og at sikre den offentlige orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

(45)

For at opfylde disse formål bør afgiftsniveauet ikke overstige det, som et marked kan bære. Ifølge de danske myndigheder vil et afgiftsniveau, der er alt for højt, underminere et dansk spillemarked med et alsidigt og attraktivt udbud af spil og desuden forhindre nye onlineoperatører i at komme ind på det danske spillemarked.

(46)

Ved fastsættelsen af afgifterne for udbud af onlinespil måtte de danske myndigheder derfor tage hensyn til de udenlandske afgifter på internetspil. For de danske myndigheder er den største risiko, at danske kunder benytter spil, som udbydes af operatører i udenlandske jurisdiktioner og jurisdiktioner med lave afgifter, som også kan være ulovlige.

(47)

Liberalisering af onlinespillemarkedet uden at tage hensyn til de betingelser, hvorpå udbydere af onlinespil opererer i udlandet, ville føre til en situation, hvor udenlandske spiludbydere ikke ville ansøge om bevilling i Danmark, men blot ville forsætte med at udbyde deres spil fra udlandet uden den danske spillemyndigheds kontrol og uden at opfylde betingelserne i den danske lov om spil.

(48)

De danske myndigheder mener, at den gældende afgiftssats på 20 % på onlinespil — som hævdes at høre til de højeste afgiftssatser på onlinespil i EU — bør anses for at være lav nok til at sikre, at et tilstrækkeligt antal udenlandske spiludbydere vil ansøge om bevilling i stedet for at fortsætte med at udbyde deres spil på det danske marked fra udlandet.

(49)

De konkluderer derfor, at det ville være umuligt at opfylde lovens formål, hvis afgiften på onlinespil var højere, fordi det i så fald ikke ville være økonomisk tiltrækkende for udenlandske spiloperatører at søge ind på det danske onlinemarked.

(50)

De danske myndigheder tilføjer, at det er nødvendigt at opkræve en lav afgift på onlinespil og landbaserede væddemål for at sikre et attraktivt lovligt spilmarked, men at det ikke er berettiget at sænke den gældende afgift på landbaserede kasinoer og spillehaller eller restaurationer, hvor der er opstillet spilleautomater. En sådan sænkning af afgiftsniveauet ville — ud over de skadelige finansielle virkninger i form af lavere afgiftsprovenu for staten — også skabe et stærkt incitament til at øge spil i landbaserede kasinoer og spillehaller i strid med den lovgivende myndigheds mål.

4.   KLAGERNES ARGUMENTER

(51)

Klagerne mener, at den betydeligt lavere afgift på onlinespil i forhold til afgiften på landbaserede spil udgør statsstøtte til onlinesektoren.

(52)

De fremfører, at de samlede afgifter ville andrage 403 mio. DKK, hvis afgiften på onlinespil var den samme som på landbaserede spiloperatører (14). Da den samlede afgift på onlinespil på grundlag af en afgift på 20 % vil være på 140 mio. DKK i 2011, fremfører klagerne, at støtten til onlinesektoren vil andrage ca. 200 mio. DKK om året. Afgiftsfordelene vil sætte onlineoperatørerne i stand til at udbetale en større andel til spillerne og at føre mere omfattende og mere effektive markedsføringskampagner, som landbaserede spiloperatører, der betaler langt højere afgifter (op til 70 %), ikke kan hamle op med.

(53)

Klagerne bygger deres argumenter på, at der findes et indre marked, som omfatter både onlinespil og landbaserede spil, og at den lavere afgift på onlinespil ikke er berettiget som følge af det danske afgiftssystems karakter eller forvaltning.

Landbaserede spil og onlinespil tilhører samme marked

(54)

Klagerne, der repræsenterer to segmenter af det samlede spillemarked (spilleautomater og landbaserede kasinoer), mener, at onlinespil og landbaserede spil udgør ét spillemarked. De understreger, at disse operatører skal betale forskellige afgifter, selv om de befinder sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation og udbyder de samme produkter på det samme marked. De erindrer i denne forbindelse om, at onlinespil i lov om spil defineres som spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. Onlinekasinoer kan derfor udbyde kasinospil, som pr. definition er lotterier og kombinationsspil, og som også udbydes af landbaserede kasinoer, f.eks. roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater. De hævder derfor, at de spil, der udbydes af onlinekasinoer, er de samme, som de spil, der udbydes i landbaserede kasinoer.

(55)

Klagerne fremfører endvidere, at de to former for spil (online, landbaseret) set fra udbudssiden udbyder spillene til brugeren på samme måde (identiske formater). Især udbydes identiske kasinospil til spillerne på en skærm, uanset om spillene spilles i det konventionelle kasino, i private hjem via pc'er eller i spilleautomater, der drives ved møntindkast, og som er opstillet i spillehaller. Den eneste forskel, i hvert fald når det drejer sig om udbud af onlinekasinospil, er internetforbindelsen. Hvad spilleautomater angår, påpeger klagerne, at de i lighed med onlinespil er forbundet med internettet (ikke mellem spiller og spiludbyder, men mellem udbyder og den nationale spillemyndighed med henblik på afgiftsregistrering).

(56)

Klagerne henviser også til skatteministerens udtalelse om, at spil, der udbydes i spilleautomater og online, er identiske.

(57)

For klagerne er den eneste faktiske forskel mellem onlinekasinospil og spil i landbaserede kasinoer, at udbyderen i det landbaserede kasino møder spilleren fysisk, mens kontakten mellem spilleren og onlineudbyderen finder sted i cyberspace. Desuden er klagerne af den opfattelse, at der ved anvendelse af møntautomater og andre spilleautomater er tale om samme forbrugerprofil. Under henvisning til Socialforskningsinstituttets ovennævnte undersøgelse (se punkt (34)) påpeger de, at spillere, der benytter spilleautomater og onlinespil, typisk er unge mænd. Ud fra et økonomisk og uddannelsesmæssigt synspunkt udgør forbrugere, der tiltrækkes af såvel onlinespil som landbaserede spil, en og samme spillergruppe.

(58)

I denne forbindelse fremfører klagerne, at onlinespil blandt spillere i Danmark er vokset kraftigt i de senere år til trods for, at disse aktiviteter er forbudt ved lov. Dette har ført til en tilsvarende nedgang i deres fortjeneste og viser derfor med al tydelighed, at spillere, der benytter online og landbaserede faciliteter, tilhører samme gruppe.

Ingen undtagelse berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning

(59)

Klagerne mener ikke, at den danske regerings argumentation er holdbar, når den hævder, at den lavere afgift på onlinespil har til formål at reducere og kontrollere overdreven spillelidenskab og ludomani i overensstemmelse med den danske lov om spil. Den egentlige årsag til et så lavt afgiftsniveau for onlinespil er ifølge klagerne risikoen for, at de danske myndigheder ikke er i stand til at tiltrække udenlandske spilleoperatører til det danske onlinemarked.

(60)

Hvis det havde været de lovgivende myndigheders hensigt at mindske ludomani, mener klagerne, at afgifterne på onlinespil skulle være så høje som muligt, samtidig med at de tillod en vis spilleaktivitet.

(61)

Klagerne afviser de danske myndigheders påstand om, at en afgift på over 20 % ville afholde spilleoperatører fra at ansøge om en dansk onlinebevilling og dermed ville fremme ulovligt, ukontrollabelt onlinespil. De bemærker i denne forbindelse, at landbaserede spil hidtil, på trods af at de har mistet en betydelig markedsandel til ulovlige onlinespil, har kunnet fungere med et langt højere afgiftsniveau.

(62)

Hvis de danske myndigheder virkelig ønskede at kontrollere og begrænse spil og risikoen for ludomani, ville man have forventet, at den nye lov havde indeholdt bestemmelser om et forholdsvis begrænset antal bevillinger til onlineoperatører, som det er tilfældet i dag med bevillinger til landbaserede spil, og ikke et ubegrænset antal.

(63)

Klagerne understreger, at mens regeringens politik for lave afgifter på onlinespil søger at mindske ukontrolleret, illegalt onlinespil, vil dens politik for fastholdelse af høje afgifter på landbaserede spil og spil i spillehaller blot give spillerne incitament til at gå over til onlinespil, (eller ulovligt spil, hvad enten der er tale om onlinespil eller landbaserede spil). Lige høje afgifter på onlinespil og landbaserede spil på et rimeligt niveau kan mindske incitamentet til ulovligt spil og samtidig bringe praktisk talt al vigtig spilleaktivitet ind under statens kontrol og tilsyn og dermed begrænse kriminel virksomhed og misbrug. Klagerne tilføjer i denne forbindelse, at den danske regering under alle omstændigheder agter at bekæmpe ulovligt onlinespil ved at spærre internetadgangen og elektroniske pengeoverførsler til ulovlige onlinespilleoperatører.

(64)

Af alle ovennævnte årsager mener klagerne ikke, at et system med forskellige afgiftssatser på spil, der konkurrerer om de samme spillere ved udbud af identiske produkter, kan være berettiget som følge af det pågældende afgiftssystems karakter og forvaltning.

5.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

5.1.   Indledende bemærkninger: procedurens omfang

(65)

De danske myndigheder omtalte i deres skriftlige henvendelser, at deres planer om at liberalisere spillemarkedet oprindelig blev anmeldt til Kommissionen i 2009 i henhold til direktiv 98/34/EF »om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester«, og påpegede, at Kommissionen i sit brev af 5. oktober 2009 ikke gav udtryk for forbehold eller indvendinger med hensyn til denne anmeldelse.

(66)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i direktiv 98/34/EF er fastsat, at medlemsstaterne skal anmelde alle deres planer vedrørende tekniske forskrifter og/eller nationale tekniske forskrifter til Kommissionen, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende. En anmeldelse efter direktiv 98/34/EF kan ikke erstatte medlemsstaternes pligt i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, til at anmelde enhver planlagt statsstøtteforanstaltning.

(67)

Som de danske myndigheder erkendte på mødet den 12. november 2010, indeholdt ovennævnte »tekniske« anmeldelse til Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF ingen henvisning til den danske regerings afgiftsmæssige planer i forbindelse med den planlagte liberalisering af onlinespillemarkedet. I virkeligheden blev beslutningen om at indføre forskellige afgifter på onlinespil truffet den 25. juni 2010, da spilleafgiftsloven blev vedtaget, og blev først anmeldt til Kommissionen den 6. juli 2010 i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, dvs. næsten et år efter, at Kommissionen havde sendt sine bemærkninger til den danske regerings anmeldelse i henhold til direktiv 98/34/EF.

(68)

Denne procedure i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, vedrører derfor ikke den planlagte liberalisering af spillemarkedet i Danmark og dens forenelighed med traktatens regler om det indre marked. Den vedrører kun spørgsmålet om, hvorvidt den uens og mere favorable afgiftsmæssige behandling af onlineoperatører i forhold til landbaserede spiloperatører er forenelig med statsstøttereglerne.

5.2.   Statsstøtte

(69)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

5.2.1.    Statsmidler

(70)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. Et tab af afgiftsprovenu svarer til et forbrug af statsmidler i form af skatteudgifter. Ved at lade onlinespiloperatører betale afgifter efter en lav sats på 20 % giver de danske myndigheder afkald på indtægter, hvilket skal betragtes som brug af statsmidler. Den pågældende foranstaltning indebærer således tab af statsmidler og gennemføres derfor ved hjælp af statsmidler.

5.2.2.    Fordel

(71)

Foranstaltningen skal give modtageren/modtagerne en fordel. Ifølge fast retspraksis omfatter støttebegrebet ikke blot positive ydelser, men også de indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget (15).

(72)

I henhold til spilleafgiftsloven skal onlinespiloperatører betale en »afgift« på 20 %. Denne sats er betydeligt lavere end den afgiftssats, som landbaserede spiloperatører, herunder kasinoer, skal betale. I denne forbindelse opnår onlineoperatører en fordel i form af en lettelse af deres afgiftsbyrde. Den pågældende foranstaltning indebærer derfor en fordel for onlineoperatører.

5.2.3.    Selektivitet

(73)

En foranstaltning betragtes som selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(74)

Med hensyn til fortolkningen af selektivitetskriteriet erindrer Kommissionen om, at en foranstaltning ifølge retspraksis kan betragtes som selektiv, hvis den »delvist skal fritage virksomhederne fra de pekuniære byrder, der følger af en normal anvendelse af det almindelige system med obligatoriske bidrag, som er pålagt ved lov« (16). En foranstaltning betragtes derfor som selektiv, hvis den afviger fra det afgiftssystem, der anvendes generelt. Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at det bør undersøges, om en given foranstaltning begunstiger visse virksomheder i forhold til andre virksomheder, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (17).

(75)

Det følger heraf, at en foranstaltnings selektivitet bør vurderes således: For det første bør det undersøges, om foranstaltningen afviger fra det afgiftssystem, der anvendes generelt. Dette kan vurderes på grundlag af, om foranstaltningen skelner mellem økonomiske aktører, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med det pågældende system, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

(76)

Hvis den pågældende foranstaltning umiddelbart ser ud til at være selektiv, skal det derefter undersøges, om en sådan differentiering følger af det afgiftssystems karakter eller forvaltning, som den indgår i, og derfor kan være berettiget. I henhold til den relevante retspraksis (18) og Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (19), skal en medlemsstat fastslå, om den pågældende foranstaltning følger af systemets grundprincipper.

Referencesystem

(77)

I den foreliggende sag bør referencesystemet defineres som afgiftssystemet for danske spil. Spilleafgiftsloven har til formål at regulere betalingen af afgifter på spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Det er derfor på grundlag af dette referenceafgiftssystem, at den pågældende foranstaltning (dvs. den afgiftsmæssige fortrinsbehandling af onlinespil) skal vurderes.

(78)

I denne forbindelse opstår så spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende foranstaltning udgør en undtagelse fra det generelle afgiftssystem, for så vidt som den differentierer mellem onlinespiludbydere og landbaserede spiludbydere, som kan befinde sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

Tilsvarende faktisk og retlig situation

(79)

De danske myndigheder har fremført, at spilleafgiftsloven gælder for forskellige produktmarkeder, nemlig dels onlinespillemarkedet, dels det landbaserede kasinomarked. Da disse markeder angiveligt er separate og særskilte, gælder den differentierede afgiftsmæssige behandling af landbaserede spil og onlinespil for virksomheder, som hverken retligt eller faktisk befinder sig i en tilsvarende situation.

(80)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at spilleafgiftsloven har til formål at regulere betalingen af afgifter på spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Det er derfor på grundlag af dette generelle formål, at det skal vurderes, om virksomhederne befinder sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation.

(81)

På nuværende tidspunkt finder Kommissionen ikke de danske myndigheders argumenter tilstrækkeligt overbevisende og mener ikke, at de danske myndigheder har godtgjort, at onlinespil retligt og faktisk ikke svarer til landbaserede spil, når det gælder den afgiftsmæssige behandling efter spilleafgiftsloven.

(82)

For det første skal det bemærkes, at der i henhold til dansk lov meddeles bevillinger til landbaserede kasinoer og onlinekasinoer til udbud af nøjagtigt de samme spil (dvs. roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på spilleautomater). De danske myndigheder har ikke påvist, i hvilken udstrækning spil, der udbydes online, og spil, der udbydes i landbaserede lokaler, kan være forskellige. Som understreget af klagerne udbyder landbaserede kasinoer også automatiserede spil, hvor spillernes indsats foretages via skærme, der fungerer med samme software, som anvendes ved onlinespil.

(83)

Med hensyn til forbrugernes socioøkonomiske profil, henviser både de danske myndigheder og klagerne til bl.a. nøjagtigt samme undersøgelse, som er foretaget af Socialforskningsinstituttet (20), men de drager forskellige konklusioner af den. Mens de danske myndigheder hævder, at spillerne i landbaserede kasinoer og onlinekasinoer har forskellig alder, køn og uddannelsesniveau, kommer klagerne til den modsatte konklusion.

(84)

Det argument, at landbaserede spil og onlinespil bør betragtes som særskilte og endog komplementære aktiviteter, idet spil i landbaserede kasinoer omfatter mere end onlinespil og udgør en særlig oplevelse, hvor de sociale aspekter spiller en stor rolle, støttes ikke af afgørende beviser. I denne forbindelse har klagerne tværtimod fremført, at de landbaserede kasinoers sociale aspekter ikke forhindrer kasinospillere i at spille på både onlineplatformen og den landbaserede platform.

(85)

På nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen derfor på, at onlinespiloperatører og landbaserede spiloperatører ikke skulle befinde sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation, når det gælder vurderingen af deres afgiftsmæssige behandling efter den anmeldte foranstaltning. Kommissionen finder derfor, at spilleafgiftsloven kan være en selektiv foranstaltning som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(86)

Ovennævnte konklusion ændres ikke af de danske myndigheders henvisning til Ladbrokes- og Leo-Libera-sagen.

(87)

Hvad især angår Ladbrokes-sagen (21), hvor en fransk lov behandlede to forskellige kategorier af væddemål forskelligt, er det tilstrækkeligt at bemærke, at forholdene i den foreliggende sag adskiller sig væsentligt fra forholdene i Ladbrokes-sagen. I sidstnævntes sag afviste Domstolen Ladbroke's argumentation for, at en afgift på væddemål i Frankrig om belgiske hestevæddeløb skulle behandles på same måde som den afgift, der påhviler indsatsen i væddemål vedrørende franske løb, og som tilfalder PMU. Domstolen begrundede det med, at denne argumentation ikke tog hensyn til de særlige træk, som væddemålene på de belgiske væddeløb udviste, og hvorved de adskilte sig fra væddemålene på de franske væddeløb. Ifølge Domstolen er det karakteristiske ved totalisatorspil, at indsatserne indgår i en fælles pulje, som efter diverse fradrag fordeles ligeligt mellem vinderne, uanset hvor væddemålene er indgået, og den andel af indsatserne, som tilfalder vinderne, kan følgelig ikke variere under hensyn til, hvilken stat væddemålene er indgået i. Det kan kun sikres, at et sådant system fungerer rigtigt, såfremt de afgifter, der skal betales af det beløb, der er placeret i væddemål på et givet hestevæddeløb, opkræves efter satsen i den stat, hvor væddeløbet finder sted. Som Domstolen fastslog, var ordningen vedrørende skatter og afgifter på væddemål i franske væddeløb indført med henblik på den lovgivning og de økonomiske vilkår, som er specifikke for hestevæddeløb og totalisatorspil i Frankrig. Det kunne ikke kræves, at dette system blev overført på totalisatorspil vedrørende belgiske løb, som afholdes efter en anden lovgivning og på andre økonomiske vilkår. I den foreliggende sag vedrører den pågældende foranstaltning ikke væddemål, der arrangeres som totalisatorspil på hestevæddeløb i forskellige medlemsstater, men kasinospil, der arrangeres i samme land, nemlig Danmark, og argumentationen i Ladbrokes-sagen kan derfor ikke anvendes.

(88)

Som nævnt ovenfor har de danske myndigheder heller ikke på nuværende tidspunkt påvist, at udbyderne af onlinespil og landbaserede spil befinder sig i forskellige situationer.

(89)

Med hensyn til de danske myndigheders henvisning til Leo-Libera-sagen bemærker Kommissionen, at princippet om afgiftsneutralitet og selektivitetsbegrebet efter statsstøttereglerne er to forskellige begreber, idet førstnævnte anvendes i forbindelse med artikel 135 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, og sidstnævnte anvendes som led i statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1 (22). Under alle omstændigheder fastslog Domstolen i Leo Libera-sagen, at princippet om afgiftsneutralitet ikke uden at fratage artikel 135, stk. 1, litra i), i direktiv 2006/112/EF enhver effektiv virkning kan fortolkes således, at det er til hinder for, at en type hasardspil eller spil om penge fritages for moms, mens en anden type spil ikke fritages, for så vidt som de to typer spil imidlertid ikke konkurrerer indbyrdes.

Undtagelse berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning

(90)

Ifølge gældende retspraksis (23) kan en foranstaltning, som umiddelbart forekommer selektiv, dog være berettiget som følge af afgiftssystemets karakter og forvaltning, hvis den følger direkte af det pågældende afgiftssystems grundprincipper. Det påhviler dog medlemsstaten at give en sådan begrundelse.

(91)

De danske myndigheder har i denne forbindelse fremført, at fastsættelsen af afgiftssatsen for onlinespil på et langt lavere niveau (20 %) er resultatet af en vanskelig balancegang mellem på den ene side behovet for at opfylde den danske spillelovgivnings generelle formål (at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge eller andre udsatte personer mod udnyttelse gennem spil eller mod at udvikle ludomani, at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, at sikre den offentlige orden og at forhindre, at spil anvendes til kriminelle formål), og på den anden side behovet for at sikre, at en lav afgiftssats vil få onlineudbydere til at ansøge om bevilling i Danmark i stedet for at vælge fortsat at udbyde onlinespil fra andre jurisdiktioner med lave afgifter.

(92)

På nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen på, at foranstaltningen kan begrundes med nogen af ovennævnte argumenter. Kommissionen erindrer om, at det er fast retspraksis, at afgiftsreglerne i andre medlemsstater ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af foranstaltningen. Ved begrundelsen for en foranstaltning kan der derfor kun tages hensyn til principperne i det indenlandske afgiftssystem (24). Det følger heraf, at der i den foreliggende sag ikke kan tages hensyn til de eventuelle lavere afgifter, der måtte være fastsat i andre lande for onlinespil, og som kan være mere konkurrencedygtige end de afgifter, der anvendes i Danmark.

(93)

Desuden er det fast retspraksis, at der ikke kan ydes støtte med den begrundelse, at støtten vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne (25). Kommissionen kan derfor ikke på nuværende tidspunkt på grundlag af den fremlagte argumentation — nemlig at en lavere afgift vil give danske onlineoperatører mulighed for at imødegå konkurrencen fra onlineoperatører i andre lande med lavere afgifter — anse foranstaltningen for at være berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning.

(94)

Ved vurderingen af en afgiftsforanstaltning på grundlag af systemets karakter og forvaltning, må der desuden sondres mellem de målsætninger, som ligger uden for systemet, og de iboende målsætninger i selve afgiftssystemet (26). I den foreliggende sag anfører de danske myndigheder de overordnede målsætninger i lov om spil som begrundelse for den differentierede afgiftsmæssige behandling. De danske myndigheder har ikke fremsat tilstrækkeligt overbevisende argumenter for, at de pågældende målsætninger skal anses for at være iboende i afgiftssystemet og ikke for at være generelle og for at ligge uden for systemet.

(95)

På nuværende tidspunkt mener Kommissionen derfor ikke, at de danske myndigheder har godtgjort, at den differentierede afgiftsmæssige behandling af onlineoperatører og landbaserede operatører, som blev indført ved spilleafgiftsloven, er berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning. Kommissionen tvivler derfor på, at den pågældende foranstaltning følger direkte af afgiftssystemets grundprincipper, og at den er berettiget.

5.2.4.    Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejning af konkurrencevilkårene

(96)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal foranstaltningen påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene. I denne forbindelse har Domstolen konsekvent fastslået, at det forhold, at en foranstaltning styrker en virksomheds position i forhold til andre virksomheder, er tilstrækkeligt, for at dette kriterium er opfyldt (27). I den foreliggende sag er onlineoperatører i Danmark udsat for konkurrence og omfattet af samhandelen mellem medlemsstaterne. Spilleafgiftsloven, der indebærer en favorabel afgiftsmæssig behandling af danske virksomheder, som udbyder onlinespil, påvirker derfor samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen.

5.2.5.    Konklusion

(97)

Da ovennævnte betingelser i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, ser ud til at være opfyldt, mener Kommissionen på nuværende tidspunkt, at spilleafgiftsloven kan indebære statsstøtte.

5.3.   Forenelighed

(98)

Spilleafgiftsloven ser ikke ud til at falde ind under nogen af undtagelsesbestemmelserne i EUF-traktatens artikel 107, stk. 2 og 3, og på nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen derfor på, at foranstaltningen kan betragtes som forenelig med det indre marked.

6.   KONKLUSION

(99)

På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, med hensyn til den pågældende foranstaltning.

AFGØRELSE

På baggrund af ovenstående opfordrer Kommissionen efter proceduren i EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, Kongeriget Danmark til senest en måned efter modtagelsen af dette brev at fremsætte sine bemærkninger og alle oplysninger, der måtte være nyttige for vurderingen af foranstaltningen. Kommissionen opfordrer de danske myndigheder til straks at sende den potentielle støttemodtager en kopi af dette brev.

Kommissionen minder Kongeriget Danmark om, at EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, har opsættende virkning, og henviser til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999, hvor det er fastsat, at ulovligt udbetalt støtte kan kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

Kommissionen advarer Kongeriget Danmark om, at interesserede parter vil blive underrettet ved offentliggørelse af dette brev og et fyldestgørende resumé heraf i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen vil ligeledes underrette interesserede parter i de EFTA-lande, der har undertegnet EØS-aftalen, ved offentliggørelse af en meddelelse i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden ved fremsendelse af en kopi af dette brev. Alle interesserede parter vil blive opfordret til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsestidspunktet.«


(1)  Lov nr. 698 om afgifter af spil var allerede blevet vedtaget den 25. juni 2010.

(2)  Overtrædelsesprocedure nr. 2003/4365, se også IP/07/360.

(3)  Lov om spil (nr. 848 af 1. juli 2010), lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (nr. 696 af 25. juni 2010) og lov om Danske Spil A/S (nr. 695 af 25. juni 2010).

(4)  Se kapitel 2 i spilleafgiftsloven.

(5)  § 11 i spilleafgiftsloven.

(6)  1 DKK = 0,13 EUR.

(7)  Beløbet tillægges 3 000 DKK pr. automat for indtil 50 automater og 1 500 DKK pr. automat derudover, jf. § 12 i spilleafgiftsloven.

(8)  Anmeldelse nr. 2009/372/DK til Kommissionen i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 (EFT L 24 af 21.7.1998, s. 37).

(9)  Sag C-143/99, Adria-Wien Pipeline, Sml. 2001 I, s. 8365, præmis 41, og sag C-409/00, Spanien mod Kommissionen, Sml. 2003 I, s. 1487, præmis 47.

(10)  Sag C-353/95 P, Ladbrokes mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 7007, præmis 33 ff.

(11)  Sag C-58/09, Leo-Libera GmbH, Sml. 2010, præmis 34 ff.

(12)  Sag 173/73, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709.

(13)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(14)  Klagerne mener, at et forsigtigt skøn over værdien af onlinespil i Danmark for 2011 vil være 700 mio. DKK. På grundlag af den gennemsnitlige afgift på landbaserede kasinoer på 57,66 % vil statskassen få et afgiftsprovenu på i alt 430 mio. DKK.

(15)  Sag 30/59, De Gezamenlijke Steenkolenmijnen in Limburg mod Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Sml. 1954-1964, s. 211.

(16)  Sag 173/73, Den Italienske Regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33.

(17)  Sag C-88/03, Den Portugisiske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2006 I, s. 7115, præmis 54, sag C-172/03, Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruck, Sml. 2005 I, s. 1627, præmis 40 og sag C-169/08, Presidente del Consiglio dei Ministri mod Regione Sardegna, Sml. 2009 I, s. 10821, præmis 61.

(18)  Sag 173/73, Den Italienske Regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33.

(19)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(20)  Undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2007.

(21)  Sag C-353/95 P Ladbrokes mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 7007.

(22)  Sag C-58/09, op. cit. punkt 35.

(23)  Sag 173/73 Den italienske regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33; Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(24)  Sag T-308/00 Salzgitter mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2004 II, s. 1933, præmis 81; Beslutning C 2/2009, MoRaKG, Vilkår for kapitalinvesteringer (EUT C 60 af 14.3.2009, s. 9), punkt 25.

(25)  Rapport om anvendelsen af Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, 9.2.2004, punkt 38.

(26)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 26.

(27)  Sag 730/79, Philip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11.


22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/20


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6073 — Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2011/C 22/08

1.

Den 12. januar 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Daimler AG (»Daimler« — Tyskland) og Beiqi Foton Motor Co. Ltd (»Foton« — Kina) gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture-selskab erhverver fælles kontrol over Beijing Foton Daimler Automotive Co. Ltd (»BFDA«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Daimler: udvikling, fremstilling og salg af køretøjer (biler, lastbiler, varevogne, busser og erhvervskøretøjer); levering af finansielle tjenesteydelser vedrørende køretøjer, bl.a. finansiering, leasing, forsikring og styring af bilparker

Foton: udvikling, fremstilling og salg af erhvervskøretøjer

BFDA: udvikling, fremstilling og salg af halvtunge og tunge lastbiler i Kina.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6073 — Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/21


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5950 — Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses))

(EØS-relevant tekst)

2011/C 22/09

1.

Den 17. januar 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Munksjö AB (»Munksjö«, Sverige) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over dele af Arjowiggins SAS (»Arjowiggins«, Frankrig), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Munksjö: fremstilling af stærkt forædlede papirvarer inden for seks vareområder: décor-papir, papirmasse, elektroteknisk papir, Spantex, tyndt papir og Inpak

Arjowiggins: Fremstilling af kreativt og teknisk papir. De aktiver, der er genstand for fusionen, omfatter Arjowiggins' aktiviteter vedrørende décor-papir, tyndt papir, kunstpapir og slibepapir.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5950 — Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses) sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).


Berigtigelser

22.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/22


Berigtigelse til ajourføring af liste over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) ( EUT C 316 af 28.12.2007, s. 1 , EUT C 134 af 31.5.2008, s. 16 , EUT C 177 af 12.7.2008, s. 9 , EUT C 200 af 6.8.2008, s. 10 , EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13 , EUT C 3 af 8.1.2009, s. 10 , EUT C 37 af 14.2.2009, s. 10 , EUT C 64 af 19.3.2009, s. 20 , EUT C 99 af 30.4.2009, s. 7 , EUT C 229 af 23.9.2009, s. 28 , EUT C 263 af 5.11.2009, s. 22 , EUT C 298 af 8.12.2009, s. 17 , EUT C 74 af 24.3.2010, s. 13 ; EUT C 326 af 3.12.2010, s. 17 )

( Den Europæiske Unions Tidende C 355 af 29. december 2010 )

2011/C 22/10

Side 34, under »Letland«, »Luftgrænser«:

I stedet for:

»Nyt grænseovergangssted: Takuma lidosta (er kun i drift efter anmodning)«

læses:

»Nyt grænseovergangssted: Takuma lidlauks (er kun i drift efter anmodning)«.