ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.341.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
53. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
II Meddelelser |
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2010/C 341/01 |
Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5995 — VW/Karmann) ( 1 ) |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2010/C 341/02 |
||
2010/C 341/03 |
||
2010/C 341/04 |
||
|
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE |
|
2010/C 341/05 |
||
2010/C 341/06 |
||
|
OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE |
|
|
EFTA-Tilsynsmyndigheden |
|
2010/C 341/07 |
||
|
Det Blandede EØS-udvalg |
|
2010/C 341/08 |
||
2010/C 341/09 |
||
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
ADMINISTRATIVE PROCEDURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2010/C 341/10 |
Indkaldelse af forslag — EACEA/41/10 til gennemførelse af Erasmus Mundus 2009-2013 i 2011 |
|
|
Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) |
|
2010/C 341/11 |
||
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2010/C 341/12 |
Meddelelse fra den franske regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (Meddelelse om ansøgning om eksklusiv tilladelse til efterforskning efter flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt Dicy-tilladelsen) ( 1 ) |
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
|
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/1 |
Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag COMP/M.5995 — VW/Karmann)
(EØS-relevant tekst)
2010/C 341/01
Den 29. november 2010 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på tysk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5995. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten. |
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/2 |
Euroens vekselkurs (1)
15. december 2010
2010/C 341/02
1 euro =
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,3360 |
JPY |
japanske yen |
111,88 |
DKK |
danske kroner |
7,4516 |
GBP |
pund sterling |
0,85290 |
SEK |
svenske kroner |
9,0798 |
CHF |
schweiziske franc |
1,2826 |
ISK |
islandske kroner |
|
NOK |
norske kroner |
7,8660 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CZK |
tjekkiske koruna |
25,155 |
EEK |
estiske kroon |
15,6466 |
HUF |
ungarske forint |
274,63 |
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
LVL |
lettiske lats |
0,7097 |
PLN |
polske zloty |
3,9783 |
RON |
rumænske leu |
4,2885 |
TRY |
tyrkiske lira |
2,0277 |
AUD |
australske dollar |
1,3436 |
CAD |
canadiske dollar |
1,3440 |
HKD |
hongkongske dollar |
10,3878 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,7861 |
SGD |
singaporeanske dollar |
1,7502 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 541,53 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
9,0686 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
8,8917 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,3898 |
IDR |
indonesiske rupiah |
12 061,15 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,1990 |
PHP |
filippinske pesos |
58,706 |
RUB |
russiske rubler |
40,9375 |
THB |
thailandske bath |
40,194 |
BRL |
brasilianske real |
2,2694 |
MXN |
mexicanske pesos |
16,5766 |
INR |
indiske rupee |
60,5640 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/3 |
Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB)
2010/C 341/03
1. INDLEDNING
1.1. Baggrund
Siden 1992 har EU ført en særlig politik for geografisk oprindelsesmærkning af landbrugsprodukter og fødevarer (1). Regler for, hvordan fødevarer bestemt til levering til den endelige forbruger i uforandret stand skal mærkes, og hvordan der kan reklameres for dem, er fastsat i mærkningsdirektivet (2).
Forskrifterne om beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) fastsætter bl.a., at de registrerede betegnelser er beskyttet mod enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for så vidt sådanne produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under den pågældende betegnelse, eller for så vidt anvendelsen af betegnelsen udnytter den beskyttede betegnelses omdømme (3). Derudover kræver mærkningsdirektivet, at fødevarer ikke må mærkes og averteres på en sådan måde, at køberen vildledes, særlig om varens art, identitet, egenskaber og sammensætning (4).
Der er i denne sammenhæng ingen tvivl om, at det kan være et vigtigt salgsargument for et fødevareprodukt af høj kvalitet, at det indeholder en BOB- eller BGB-beskyttet ingrediens, men man er nødt til at sikre, at sådanne oplysninger på en fødevareetiket er redelige og ikke vildleder forbrugeren.
1.2. Retningslinjer
I meddelelsen om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter(KOM(2009) 234) påtog Kommissionen sig at opstille retningslinjer for mærkning og reklame for forarbejdede produkter, hvori der indgår ingredienser med geografiske angivelser.
Formålet med sådanne retningslinjer er at illustrere de gældende lovbestemmelser og at hjælpe de erhvervsdrivende med at afgøre, hvilken manøvremargen de har. De skal bl.a. redegøre for Kommissionens synspunkt på:
— |
anvendelsesvilkårene for BOB- og BGB-registrerede betegnelser på mærkning, præsentation og reklame for fødevarer, der indeholder ingredienser med sådanne betegnelser |
— |
god praksis til sikring af, at BOB- og BGB-registrerede betegnelser i ingredienslisten på fødevarer ikke misbruges på en måde, der kan skade omdømmet for det produkt, der bærer disse betegnelser, eller vildlede forbrugeren, hvad angår sammensætningen af det forarbejdede produkt. |
Det er frivilligt at følge retningslinjerne.
Eksemplerne i retningslinjerne er rent illustrative og genspejler ikke situationer eller tvister, som Kommissionen har fået kendskab til.
Retningslinjerne må ikke opfattes som en juridisk bindende fortolkning af EU's retsforskrifter om BOB og BGB eller af mærkningsdirektivet. En sådan fortolkning kan kun foretages af Den Europæiske Unions Domstol og — hvis problemet er, om mærkningen af visse produkter vil kunne vildlede køberen eller forbrugeren, eller om en salgsbetegnelse kan anses for vildledende — af den relevante nationale domstol (5).
De her foreliggende retningslinjer kan blive revideret.
2. ANBEFALINGER
På baggrund af ovenstående fremsætter Kommissionen herunder en række anbefalinger, som dels handler om, hvordan en BOB- eller BGB-registreret betegnelse samt de dertil svarende angivelser, forkortelser og EU-symboler bør anvendes på mærkningen af fødevarer, der indeholder produkter med en sådan betegnelse, dels om varespecifikationerne for BOB- og BGB-registrerede produkter, der indgår som ingredienser i fødevarer.
2.1. Anbefalinger om anvendelsen af den registrerede betegnelse
1. |
Kommissionen mener, det må være tilladt at anføre en registreret BOB- eller BGB-betegnelse på ingredienslisten for en fødevare. |
2. |
Den mener også godt, man må anføre en registreret BOB- eller BGB-betegnelse i eller ved salgsbetegnelsen for en fødevare, som indeholder produkter med en registreret betegnelse, foruden i mærkningen, præsentationen og reklamen for denne fødevare, hvis nedenstående betingelser opfyldes.
|
3. |
Hvis de under punkt 2 nævnte betingelser er opfyldt, mener Kommissionen, at de angivelser, forkortelser (6) eller EU-symboler, der ledsager den registrerede benævnelse, kun bør bruges på mærkningen, i eller ved salgsbetegnelsen eller i ingredienslisten for en fødevare, hvis det fremgår klart, at denne fødevare ikke selv er BOB- eller BGB-mærket. Ellers ville der efter Kommissionens opfattelse være tale om misbrug af dette BOB- eller BGB-produkts ry og vildledning af forbrugerne. Eksempelvis ville betegnelserne »pizza med Roquefort« og »pizza fremstillet med Roquefort (BOB)« i Kommissionens øjne næppe være regelstridige. Men »Pizza med Roquefort (BOB)« må klart frarådes som salgsbetegnelse, for den kunne forlede forbrugeren til at tro, at pizzaen som helhed er et BOB-mærket produkt. |
4. |
Når der er anvendt en ingrediens, der er sammenlignelig med en BOB- eller BGB-mærket ingrediens, i en fødevare, bør den BOB- eller BGB-registrerede betegnelse efter Kommissionens opfattelse kun anføres i ingredienslisten, og dette bør ske på en måde, der svarer til angivelsen af de andre ingredienser. Der bør således benyttes samme skrifttype, -størrelse, -farve m.v. i teksten. |
2.2. Anbefalinger om varespecifikationer for BOB- og BGB-mærkede ingredienser i fødevarer
Kommissionen mener, at varespecifikationerne for en BOB- eller BGB-registreret betegnelse principielt ikke bør indeholde bestemmelser om anvendelse af den pågældende betegnelse i mærkningen af andre fødevarer, da de erhvervsdrivendes overholdelse af gældende EU-lovgivning giver tilstrækkelig sikkerhed. Det bør kun være tilladt i undtagelsestilfælde, hvor sådanne bestemmelser sigter mod at afklare en bestemt, tydeligt identificeret vanskelighed og er objektive, forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Desuden må eventuelle bestemmelser i varespecifikationerne under ingen omstændigheder have til formål eller virkning at ændre gældende lovbestemmelser.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (EUT L 369 af 23.12.2006).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29).
(3) Jf. artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 510/2006.
(4) Jf. artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13/EF.
(5) Jf. herom f.eks. Domstolens dom 2009, Severi, C-446/07, Sml. I, s. 8041, præmis 60).
(6) Det vil i dette tilfælde sige angivelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« og »beskyttet geografisk betegnelse«, hhv. forkortelserne BOB og BGB.
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/5 |
Meddelelse fra Kommissionen — EU-retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
2010/C 341/04
1. INDLEDNING
I de seneste år er der etableret betydeligt flere frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer. En opgørelse udarbejdet for Kommissionen i 2010 (1) viser over 440 forskellige ordninger, hvoraf hovedparten er etableret i det seneste tiår.
Certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer skaber sikkerhed for (via en certificeringsmekanisme), at visse nærmere specificerede egenskaber eller træk ved produktet eller dets produktionsmetode eller -system er overholdt. De omfatter mange forskellige initiativer, som fungerer i forskellige led i fødevareforsyningskæden (før eller efter bedriftsleddet, hele eller en del af fødevareforsyningskæden, alle sektorer eller blot et enkelt markedssegment osv.). De kan fungere mellem virksomheder (B2B) (hvor supermarkedet eller forarbejdningsvirksomheden er den tiltænkte endelige modtager af oplysningerne) eller mellem virksomheder og forbrugere (B2C). De kan gøre brug af logoer, men mange, navnlig B2B-ordningerne, gør det ikke.
Mens der i forbindelse med certificeringsordninger pr. definition anvendes attestering foretaget af tredjemand, findes der andre ordninger på markedet, der fungerer på grundlag af et mærke eller et logo (ofte registreret som et varemærke) uden nogen certificeringsmekanisme. Man bliver tilsluttet disse ordninger ved selvcertificering eller ved udvælgelse foretaget af den ansvarlige for ordningen. I overensstemmelse med de definitioner, der er anført i afsnit 2, vil disse ordninger blive benævnt »selvcertificeringsordninger«. Det er mest hensigtsmæssigt at anvende certificering, hvis der er tale om komplekse påstande, der er fastsat i detaljerede varespecifikationer og kontrolleres regelmæssigt. Selvcertificering er mere hensigtsmæssig i forbindelse med relativt ukomplicerede påstande (med et enkelt tema).
Udviklingen af certificeringsordninger drives især frem af faktorer som på den ene side f.eks. samfundsmæssige krav om bestemte egenskaber (2) ved produktet eller produktionsprocessen (hovedsagelig B2C-ordninger) og på den anden de erhvervsdrivendes ønske om at sikre, at leverandørerne opfylder særlige krav (hovedsagelig B2B-ordninger). På fødevaresikkerhedsområdet har lederne af fødevare- og foderstofvirksomheder ifølge forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen (3) det primære ansvar for at sikre og kontrollere, at fødevarelovgivningens krav til fødevarer og foder opfyldes. Navnlig store aktører i fødevareforsyningskæden anvender certificeringsordninger for at sikre sig, at et produkt opfylder kravene, og for at beskytte deres renommé og ansvar, hvis der skulle ske noget af betydning for fødevaresikkerheden.
Der er naturligvis ikke behov for privat certificering til at påvise efterlevelse af lovkrav. Private certificeringsordninger i landbrugs- og fødevaresektoren skal fortsat være frivillige. Når erhvervsdrivende anvender certificering af, at grundlæggende krav overholdes, for at fremme transaktioner med andre aktører i fødevarekæden, bør det være klart, at denne praksis ikke kan anvendes til at differentiere produkter på markedet.
Certificeringsordningerne kan medføre fordele:
— |
for mellemleddene i fødevareforsyningskæden ved at sikre standarder og derved beskytte ansvar og renommé for produkt- og mærkningsanprisninger |
— |
for producenterne ved at øge markedsadgang, markedsandel og produktavancer for certificerede produkter, og potentielt også ved at øge effektiviteten og reducere transaktionsomkostningerne, og |
— |
for forbrugerne ved at stille pålidelige og troværdige oplysninger til rådighed om produkt- og procesegenskaber. |
Nogle interessenter har påpeget, at de private ordninger kan have visse ulemper:
— |
hindringer for det indre marked (4) |
— |
tvivl om, hvorvidt ordningernes krav er gennemskuelige og påstandene troværdige, især for ordninger, der certificerer overholdelsen af minimumskrav |
— |
muligheder for at vildlede forbrugerne |
— |
omkostninger og byrder for landmændene, især når de er nødt til at deltage i flere ordninger for at imødekomme kravene fra køberne |
— |
risiko for, at producenter, der ikke deltager i vigtige certificeringsordninger, presses ud af markedet og |
— |
påvirkning af den internationale handel, især med udviklingslandene (5). |
Kommissionen har noteret sig, at spørgsmålet om vildledning af forbrugerne som følge af forskellige ordninger, der har samme formål, er taget op på privat initiativ (6) med det formål at udarbejde »adfærdskodekser« for private normsættende organisationer, der navnlig opstiller sociale og miljømæssige normer. Desuden har visse fortalere for de gældende ordninger allerede truffet foranstaltninger til at harmonisere kravene med lignende ordninger, og en række eksisterende certificeringsordninger (hovedsagelig på B2B-niveau) er fremkommet på baggrund af en harmonisering af forskellige individuelle standarder.
1.1. Typer af ordninger
Ordningerne er meget forskellige med hensyn til anvendelsesområde, formål, struktur og funktionsmåder. Én vigtig forskel mellem ordningerne afgøres som nævnt af, om der anvendes en procedure med attestering foretaget af tredjemand. Efter det kriterium opdeles ordningerne i selvcertificeringsordninger på den ene side og certificeringsordninger på den anden. Der kan også sondres mellem certificeringsordningerne ud fra, om de fungerer mellem virksomheder (B2B) eller har til formål at tilvejebringe oplysninger fra virksomhedskæden til forbrugeren (B2C).
Et tredje vigtigt klassifikationskriterium angår, hvad der vurderes: produkter og processer (hovedsagelig B2C) eller styringssystemer (hovedsagelig B2B). Hvad angår de specificerede krav, kan ordningerne attestere opfyldelse af myndighedsbestemmelser (minimumskrav), eller de kan tilføje mere vidtgående kriterier (over minimumskravene). Denne sondring er det ikke altid let at foretage, for på den ene side kombinerer ordningerne ofte minimumskriterier på nogle områder med højere krav på andre, og på den anden side er der navnlig på miljø- og landbrugsområdet minimumskrav, hvorefter de erhvervsdrivende skal anvende god og bedste praksis og bedømme spørgsmålet om fornøden omhu, og det betyder, at de konkrete foranstaltninger, der træffes, kan variere aktører og medlemsstater imellem. De tekniske krav i nogle certificeringsordninger anvendes faktisk af de erhvervsdrivende til at fortolke og konkretisere disse generelle forpligtelser.
Nedenstående tabel illustrerer denne klassifikation:
Klassifikation af ordninger
Type af attestering: |
Selvcertificering |
Certificering (attestering foretaget af tredjemand) |
|
Målgruppe: |
B2C |
B2C |
B2B |
De specificerede kravs genstand: |
produkter og processer |
hovedsagelig produkter (inkl. tjenesteydelser) og processer |
hovedsagelig styringssystemer |
Kravenes indhold: |
hovedsagelig over minimum |
hovedsagelig over minimum |
minimum og over minimum |
Retningslinjerne vil have fokus på de certificeringsordninger, der er anført i højre side af ovenstående tabel.
1.2. Retningslinjernes formål
I sin meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter (7) anførte Kommissionen, at der i lyset af udviklingen og initiativer i den private sektor ikke var behov for lovgivning til at imødegå de mulige ulemper i certificeringsordninger på daværende tidspunkt (8). På grundlag af bemærkninger fra interessenter forpligtede Kommissionen sig i stedet til at udarbejde retningslinjer for certificeringsordninger vedrørende landbrugsprodukter og fødevarer i samråd med den Rådgivende Gruppe for Kvalitet (9).
Disse retningslinjer har til formål at beskrive de bestående lovrammer og bidrage til at forbedre gennemsigtigheden, troværdigheden og effektiviteten af de frivillige certificeringsordninger og sikre, at de ikke strider mod lovkravene. De fremhæver bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af sådanne ordninger og giver derved nogle retningslinjer for, hvordan man kan:
— |
undgå at vildlede forbrugerne og øge gennemsigtigheden og klarheden af ordningernes krav |
— |
reducere den administrative og finansielle byrde for landmænd og producenter, herunder i udviklingslandene, og |
— |
sikre overholdelse af reglerne for EU's indre marked og certificeringsprincipperne. |
Retningslinjerne er primært rettet mod udviklere af ordninger og erhvervsdrivende.
Det er frivilligt at anvende retningslinjerne. Efterlevelse af disse retningslinjer indebærer ikke, at Kommissionen har godkendt kravene i ordningerne. Retningslinjerne har ingen retlig status i EU, og de har ikke til formål at ændre EU-lovgivningens krav.
Endelig bør de ikke opfattes som en juridisk fortolkning af EU-lovgivningen, da Den Europæiske Unions Domstol har enekompetence til at foretage sådanne fortolkninger.
2. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
2.1. Anvendelsesområde
Retningslinjerne finder anvendelse på frivillige certificeringsordninger, der vedrører:
— |
landbrugsprodukter, uanset om de er bestemt til konsum (også foder) |
— |
fødevarer omfattet af artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002 og |
— |
processer og styringssystemer i forbindelse med produktionen og forarbejdningen af landbrugsprodukter og fødevarer. |
Retningslinjerne finder ikke anvendelse på offentlig kontrol udført af offentlige myndigheder.
2.2. Definitioner (10)
1. Specificeret krav: anført behov eller forventning.
2. Overensstemmelsesvurdering: påvisning af, at specificerede krav til et produkt, en proces, et system, en person eller et organ er opfyldt.
3. Gennemgang: kontrol af, om udvælgelses- og bestemmelsesaktiviteterne og resultaterne af disse aktiviteter er egnede, tilstrækkelige og effektive, hvad angår opfyldelsen af de specificerede krav.
4. Attestering: udstedelse af en erklæring, der bygger på en beslutning truffet efter en gennemgang, om, at opfyldelsen af de specifikke krav er påvist.
5. Selvcertificering: attestering foretaget af førstepart. I disse retningslinjer anvendes udtrykket »selvcertificeringsordninger« om kollektive ordninger og mærkningsanprisninger, som ikke er certificeret, og som er baseret på producentens selvcertificering.
6. Certificering: attestering foretaget af tredjemand vedrørende produkter, processer, systemer eller personer.
7. Akkreditering: attestering foretaget af tredjemand vedrørende et organ som bevis for organets kompetence til at udføre specifikke opgaver. I EU (11) forstås ved akkreditering en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der stilles til organer, der skal udføre en given overensstemmelsesvurderingsaktivitet, og som er fastsat i harmoniserede standarder, efter omstændighederne suppleret med andre krav, herunder krav, der stilles i relevante sektorordninger.
8. Kontrol: undersøgelse af et produktdesign, et produkt, en proces eller et anlæg og bestemmelse af, om der foreligger overensstemmelse med specifikke krav eller, på grundlag af en faglig vurdering, med generelle krav.
9. Audit: en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces, hvis formål er at fremskaffe optegnelser, konstateringer eller andre relevante oplysninger og bedømme dem objektivt for at afgøre, i hvilket omfang de specificerede krav er opfyldt.
3. EKSISTERENDE RETLIGE BESTEMMELSER PÅ EU-PLAN
3.1. Regler for anvendelsen af ordninger
Certificeringsordninger, der anvendes i EU, er omfattet af følgende grundlæggende EU-bestemmelser:
— |
Reglerne for det indre marked. Certificeringstjenesteudbydere kan benytte sig af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) og relevante bestemmelser i tjenesteydelsesdirektivet (12). De må ikke møde uberettigede begrænsninger, når de etablerer sig i andre medlemsstater. De må heller ikke møde uberettigede begrænsninger, når de leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne. Certificeringsordningerne må heller ikke føre til, at der i praksis opstår hindringer for varehandelen på det indre marked. |
— |
Reglerne om statslig deltagelse i ordninger. Certificeringsordninger, der støttes af offentlige organer, f.eks. regionale eller nationale myndigheder, må ikke medføre begrænsninger som følge af producenternes nationale oprindelse eller på anden måde hæmme det indre marked. Enhver støtte til certificeringsordninger, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. |
— |
Konkurrencereglerne. Certificeringsordninger må ikke medføre konkurrencebegrænsende adfærd, herunder bl.a.:
|
— |
Bestemmelserne om forbrugerinformation og mærkning (13). Reklamer for og mærkningen og præsentationen af fødevarer må ikke være af en sådan art, at køberen vildledes i væsentlig grad, især:
|
Ordninger, der kun certificerer overholdelse af lovkrav, må ikke give indtryk af, at de certificerede produkter har særlige egenskaber, der adskiller sig fra lignende produkters egenskaber. Ordningerne må heller ikke miskreditere eller gå i retning af at miskreditere andre produkter på markedet eller pålideligheden af den offentlige kontrol.
Endelig må mærkningen, annonceringen og præsentationen af fødevarer ikke kunne vildlede forbrugerne, jf. direktivet om urimelig handelspraksis (14).
— |
EU tager hensyn til sine internationale forpligtelser, navnlig kravene i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer, når der indføres en procedure for overensstemmelsesvurdering i en given lovgivning. |
3.2. Regler om ordningernes indhold
Der findes endvidere specifik lovgivning om mange emner, der er omfattet af kravene i certificeringsordninger (f.eks. lovgivningskrav vedrørende fødevaresikkerhed og –hygiejne (15), økologisk landbrug, dyrevelfærd, miljøbeskyttelse, handelsnormer for specifikke produkter).
På områder, hvor der findes relevante standarder eller relevant lovgivning, skal påstande tage hensyn til og være i overensstemmelse med sådanne standarder eller en sådan lovgivning og henvise hertil i specifikationerne (f.eks. skal ordninger, der anvender anprisninger om økologisk landbrug, være baseret på forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (16), og ordninger, der benytter ernærings- og sundhedsanprisninger, skal være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006 (17) og omfattes af den krævede videnskabelige vurdering, der forestås af EFSA).
Specielt angående fødevaresikkerhed og -hygiejne:
— |
Ordningerne må ikke berøre eller have til formål at erstatte eksisterende officielle standarder og/eller krav, og de må heller ikke foregive at træde i stedet for den offentlige kontrol, der gennemføres af de kompetente myndigheder, med henblik på en offentlig verifikation af, om officielle obligatoriske standarder og krav overholdes. |
— |
Produkter, der markedsføres på grundlag af ordninger, hvor der er fastsat sikkerheds- og hygiejnestandarder, som går ud over de lovmæssige krav, bør ikke averteres eller markedsføres på en måde, der miskrediterer eller går i retning af at miskreditere andre produkter på markedet eller pålideligheden af den offentlige kontrol. |
3.3. Regler for overensstemmelsesvurdering, certificering og akkreditering
Regler for, hvordan akkreditering af organer, der foretager overensstemmelsesvurdering på det regulerede område, skal tilrettelægges og gennemføres er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008. Mens denne forordning ikke kræver, at overensstemmelsesvurderingsorganer skal akkrediteres, indgår et sådant krav i anden EU-lovgivning (18).
Endvidere er de internationalt anerkendte regler for anvendelse af produkt-/proces- eller systemcertificeringsordninger fastsat i Den Internationale Standardiseringsorganisations ISO Guide 65 (EN 45011) eller ISO 17021. Selvom produkt-/proces- eller systemcertificeringsordninger er frivillige initiativer, skal certificeringsorganerne være akkrediteret efter EN 45011/ISO 65 eller ISO 17021 for at kunne udstede produkt-/proces- eller systemcertifikater i forbindelse med en akkreditering.
Ovennævnte indskrænker dog ikke anvendelsen af nogen af de relevante krav i EU's fødevarelovgivning, herunder de generelle målsætninger i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002:
»Fødevarelovgivningen skal forfølge en eller flere af de generelle målsætninger om et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed og beskyttelse af forbrugernes interesser, herunder redelig praksis i handelen med fødevarer, om nødvendigt under hensyntagen til beskyttelsen af dyrs sundhed og velfærd, planters sundhed og miljøet«.
Inden for disse rammer omfatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (19), visse regler for kompetente myndigheders delegering af offentlige kontrolopgaver til uafhængige tredjeparter (herunder akkrediterings- og rapporteringsforpligtelser).
De garantier, som de offentlige kontrolaktiviteter giver, er minimumsgarantier, som kan blive suppleret af specifikke frivillige certificeringsordninger under hensyntagen til, at enhver tilsidesættelse er omfattet af fødevarelovgivningen. Den omstændighed, at der som led i certificeringsordninger foretages en vurdering af overensstemmelsen med minimumskravene, fritager ikke de offentlige kontrolmyndigheder for deres ansvar.
4. ANBEFALINGER VEDRØRENDE DELTAGELSE I OG UDVIKLING AF ORDNINGERNE
1. |
Ordningerne bør efter gennemskuelige og ikkediskriminerende kriterier være åbne for alle deltagere, der er rede og i stand til at opfylde specifikationerne. |
2. |
Ordningerne bør have en tilsynsstruktur, som gør det muligt for alle berørte interessenter i fødevarekæden (bl.a. landmænd og deres organisationer (20), landbrugs- og fødevarehandlende, fødevareindustrien, grossister, detailhandlere og forbrugere) at bidrage til udviklingen af ordningen og til beslutningstagningen på en repræsentativ og afbalanceret måde. Mekanismer for inddragelse af interessenter og de involverede organisationer bør dokumenteres og være offentligt tilgængelige. |
3. |
Forvalterne af ordninger, der anvendes i forskellige lande og regioner, bør gøre det lettere for alle berørte interessenter fra disse regioner at deltage i udviklingen af ordningen. |
4. |
Ordningernes krav bør udvikles af tekniske ekspertkomitéer og fremlægges for en bredere gruppe interessenter, så de kan bidrage. |
5. |
Forvalterne af ordningerne bør sikre, at de berørte interessenter deltager i udviklingen af kontrolkriterier og tjeklister samt i udformningen og fastsættelsen af tærskler for sanktioner. |
6. |
De, der forvalter ordningerne, bør sikre en løbende udvikling af dem ved hjælp af feedbackmekanismer og regelmæssigt at gennemgå reglerne og kravene under inddragelse af de berørte parter. Ikke mindst bør deltagerne i en ordning inddrages i dens fremtidige udvikling. |
7. |
For at undgå unødvendige tilpasningsomkostninger for deltagerne i ordningen, bør ordningens krav kun ændres, når det er berettiget. Deltagerne i ordningen skal have meddelelse om enhver ændring af ordningens krav i god tid. |
8. |
Ordningerne bør omfatte kontaktinformation vedrørende al dokumentation i forbindelse med ordningen (herunder på et websted), og der bør fastlægges en procedure til at modtage og besvare bemærkninger til ordningen. |
5. ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORDNINGERNES KRAV OG DE FREMSATTE PÅSTANDE
5.1. Klarhed og gennemsigtighed af ordningernes krav og af de fremsatte påstande
1. |
De sociale, miljømæssige, økonomiske og/eller juridiske formål bør klart fremgå af ordningerne. |
2. |
Påstande og krav bør have tydelig forbindelse til ordningens formål. |
3. |
Ordningens anvendelsesområde med hensyn til produkter og/eller processer bør være klart afgrænset. |
4. |
Ordningernes specifikationer (21), herunder et offentligt resumé, bør være frit tilgængelige (f.eks. på et websted). |
5. |
I forbindelse med ordninger, der anvendes i forskellige lande, bør der stilles oversættelser af specifikationerne til rådighed, hvis potentielle deltagere eller certificeringsorganer fremsætter behørigt begrundet anmodning herom. |
6. |
Specifikationerne for ordningerne bør være klare, tilstrækkeligt detaljerede og letforståelige. |
7. |
I forbindelse med ordninger, hvor der anvendes logoer eller mærker, bør der gives oplysninger om, hvor forbrugerne kan finde yderligere oplysninger om ordningen, f.eks. en internetadresse, enten på produktemballagen eller på salgsstedet. |
8. |
Det bør klart fremgå af ordningerne (f.eks. på deres websted), at der kræves certificering fra et uafhængigt organ, og der bør gives kontaktoplysninger for certificeringsorganer, der udfører denne tjeneste. |
5.2. Evidensgrundlag for ordningernes påstande og krav
1. |
Alle påstande bør være baseret på objektive og verificerbare beviser og videnskabeligt holdbar dokumentation. Disse dokumenter bør være frit tilgængelige, f.eks. på et websted (22). |
2. |
Kravene i ordninger, der anvendes i forskellige lande og regioner, bør tilpasses i overensstemmelse med de relevante lokale landbrugsøkologiske, samfundsøkonomiske og retlige betingelser og landbrugspraksisser, samtidig med at der sikres ensartede resultater på tværs af de forskellige sammenhænge. |
3. |
Det bør fremgå klart af ordningerne (f.eks. på et websted), om, på hvilke punkter og i hvilket omfang deres specifikationer er mere vidtgående end de relevante lovkrav, herunder på rapporterings- og kontrolområdet, hvis det er relevant. |
6. ANBEFALINGER VEDRØRENDE CERTIFICERING OG KONTROL
6.1. Certificeringens upartiskhed og uafhængighed
1. |
Certificeringen af overensstemmelse med ordningens krav bør udføres af et uafhængigt organ, der er akkrediteret:
|
2. |
Ordningerne bør kunne certificeres af ethvert kvalificeret og akkrediteret certificeringsorgan uden geografiske begrænsninger. |
6.2. Kontrol
Som generelt princip bør kontrollen være effektiv, klar, gennemsigtig, baseret på dokumenterede procedurer og omfatte verificerbare kriterier, der ligger til grund for påstandene i certificeringsordningen. Utilfredsstillende kontrolresultater bør føre til passende foranstaltninger.
1. |
Deltagerne i ordningen bør underkastes regelmæssig kontrol. Der bør være klare og dokumenterede procedurer for kontrollen, herunder med hensyn til hyppighed, prøvetagning og laboratorieundersøgelser/analytiske test i forbindelse med parametre i relation til certificeringsordningens anvendelsesområde. |
2. |
Kontrolhyppigheden bør fastsættes under hensyntagen til tidligere kontrolresultater, iboende risici som følge af produkt-, proces- eller styringssystemet samt eksistensen af interne audits i kollektive producentorganisationer, som kan supplere den kontrol, der gennemføres af tredjemand. Den ansvarlige for ordningen bør fastsætte en mindste kontrolhyppighed for alle deltagerne i ordningen. |
3. |
Der bør foretages en systematisk evaluering af resultaterne af kontrollen. |
4. |
Som hovedregel bør der anvendes uanmeldt kontrol og kontrol med kort varsel (f.eks. inden for 48 timer). |
5. |
Kontrol og audit bør være baseret på offentligt tilgængelige retningslinjer, tjeklister og planer. Kontrolkriterierne bør være tæt knyttet til ordningens krav og de dertil svarende påstande. |
6. |
Der bør være klare og dokumenterede procedurer for, hvad der skal ske ved manglende overholdelse, og de bør gennemføres effektivt. Der bør fastlægges diskvalifikationskriterier, som kan medføre:
Disse diskvalifikationskriterier bør omfatte i det mindste manglende opfyldelse af grundlæggende lovmæssige krav på det område, som certificeringen vedrører. Tilfælde af manglende overholdelse, der forringer sundhedsbeskyttelsen, bør anmeldes til de relevante myndigheder i overensstemmelse med lovgivningskravene. |
7. |
Kontrollen bør have fokus på at analysere de verificerbare kriterier, der ligger til grund for påstande i certificeringsordningerne. |
6.3. Omkostninger
1. |
Forvalterne af ordningerne bør offentliggøre (eventuelle) medlemskontingenter og kræve, at certificeringsorganerne offentliggør omkostningerne ved certificering og kontrol for forskellige typer af deltagere i ordningerne. |
2. |
Opkræves der forskellige kontingenter af forskellige deltagere i ordningen, bør forskellene være velbegrundede og forholdsmæssige. De bør ikke tjene til at afholde visse grupper af potentielle deltagere, f.eks. fra andre lande, fra at deltage i den pågældende ordning. |
3. |
Opnås der omkostningsbesparelser ved gensidig anerkendelse og anvendelse af referenceværdier, bør de videregives til de erhvervsdrivende, der er omfattet af kontrol og audit. |
6.4. Auditorers/kontrollanters kvalifikationer
Som generelt princip bør auditorer/kontrollanter være upartiske, kvalificerede og kompetente.
Auditorer, der foretager certificeringsaudit, bør være i besiddelse af den relevante viden i den pågældende sektor og arbejde for certificeringsorganer, der er akkrediteret i henhold til de relevante europæiske eller internationale standarder og retningslinjer for produktcertificeringsordninger og ordninger for certificering af styringssystemer. De kompetencer, der kræves af auditorerne, bør beskrives i specifikationerne for ordningerne.
6.5. Bestemmelser om mindre producenter
Ordningerne bør omfatte bestemmelser, som muliggør og fremmer små producenters deltagelse i ordningen (navnlig for små producenter fra udviklingslandene, hvor dette er relevant).
7. ANBEFALINGER OM GENSIDIG ANERKENDELSE OG ANVENDELSE AF REFERENCEVÆRDIER/OVERLAPNING MED ANDRE ORDNINGER
1. |
Når ordninger breder sig til en ny sektor og/eller deres anvendelsesområde udvides, bør behovet for ordningen begrundes. Når det er muligt, bør forvalterne af ordningerne udtrykkelig henvise (f.eks. på deres websted) til andre relevante ordninger, der anvendes i samme sektor, politiske område eller geografiske region og påpege fællestræk mellem tilgangene. De bør aktivt undersøge mulighederne for gensidig anerkendelse for dele af eller alle ordningernes krav. |
2. |
På områder, hvor det har vist sig, at ordninger har delvis eller hel overlapning med kravene i andre ordninger, bør ordningerne omfatte anerkendelse eller hel eller delvis accept af den kontrol og audit, der allerede foretages i forbindelse med disse ordninger (for at undgå fornyet audit af de samme krav). |
3. |
Hvis der ikke kan opnås gensidig accept, bør forvalterne af ordningerne arbejde for kombinerede audit på basis af kombinerede audittjeklister (dvs. én kombineret tjekliste og én kombineret audit for to eller flere forskellige ordninger). |
4. |
I forbindelse med ordninger, hvis krav overlapper hinanden, bør kravene til auditprotokoller og dokumentation også harmoniseres i så vid udstrækning, det er praktisk og juridisk muligt. |
(1) Undersøgelse foretaget af Areté for GD for Landbrug; se http://ec.europa.eu/agriculture/quality/index_en.htm
(2) F.eks.: dyrevelfærd, miljømæssig bæredygtighed og fairtrade.
(3) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(4) I sin meddelelse »En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa« (KOM(2009) 591) anførte Kommissionen, at den ville revidere udvalgte miljønormer og oprindelsesmærkningsordninger, som kan være til hinder for den grænseoverskridende samhandel.
(5) Dette spørgsmål om private standarder har været drøftet i WTO's SPS-komité.
(6) F.eks. den internationale alliance for social og økologisk akkreditering og mærkning (ISEAL) (http://www.isealalliance.org).
(7) KOM(2009) 234.
(8) Denne konklusion byggede på en tilbundsgående konsekvensanalyse, hvor der blev set nærmere på flere forskellige muligheder (se »Certification schemes for Agricultural Products and Foodstuffs«: http://ec.europa.eu/agriculture/quality/policy/com2009_234/ia_annex_d_en.pdf).
(9) Den Rådgivende Gruppe for »Kvalitet i Landbrugsproduktionen«, oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse 2004/391/EF; EFT L 120 af 24.4.2004, s. 50.
(10) Baseret på EN ISO/IEC 17000 Overensstemmelsesvurdering — Ordliste og generelle principper.
(11) Artikel 2, stk. 10, i forordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter; EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.
(12) Direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked; EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(13) Artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler; EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(14) Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked, EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22, samt vejledningen i dets gennemførelse i SEC(2009) 1666.
(15) Forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum; EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.
(16) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
(17) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
(18) F.eks. foreskriver artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer følgende: »De i stk. 1 og 2 omhandlede produktcertificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle kriterier for organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed«.
(19) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
(20) F.eks. kooperativer.
(21) Der kan være behov for at gøre undtagelser, når specifikationerne for ordningen er baseret på standarder, som ikke er frit tilgængelige (f.eks. ISO- og EN-standarder).
(22) Der bør gøres en undtagelse for fortrolige oplysninger og/eller fortrolig viden, som bør anføres klart.
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/12 |
Uddrag af afgørelsen vedrørende Landsbanki Íslands hf. i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter
2010/C 341/05
I henhold til dom afsagt den 22. november 2010 af underretten i Reykjavík afvikles Landsbanki Íslands hf., reg. nr. 540291-2259, Austurstræti 16, Reykjavík, (i det følgende benævnt »banken«) i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i kapitel XII, afdeling B, i lov nr. 161/2002, jf. dog overgangsbestemmelse V, punkt 3 og 4, i samme lov, og retsvirkningen af punkt 2 i samme bestemmelse, som ændret ved artikel 2 i lov nr. 132/2010.
Den 7. oktober 2008 overtog finanstilsynet de beføjelser, der er tillagt generalforsamlinger, og udpegede en likvidationskomité for banken. I overensstemmelse med lov nr. 129/2008, jf. lov nr. 21/1991, fik banken bevilget betalingsstandsning ved en retsafgørelse af 5. december 2008. Betalingsstandsningen er blevet forlænget tre gange, sidste gang den 31. august 2010, og udløber senest den 5. december 2010 uden mulighed for yderligere forlængelse i henhold til lovgivningen.
Lov nr. 44/2009 trådte i kraft den 22. april 2009 og medførte visse ændringer, for så vidt angår art og substans, af betalingsstandsninger, som bevilges finansielle virksomheder. I henhold til overgangsbestemmelse II, punkt 2, i lov nr. 44/2009 (foreløbig bestemmelse V i lov nr. 161/2002) var betalingsstandsningen omfattet af bestemmelserne i artikel 101, stk. 1, og artikel 102, 103 og 103a i lov nr. 161/2002, som ændret ved det første stykke om substans i artikel 5, 6, 7 og 8 i lov nr. 44/2009, som om virksomheden var blevet gjort til genstand for en afviklingsprocedure ved retsafgørelse på lovens ikrafttrædelsesdato. Det hed dog, at afviklingsproceduren skulle betegnes som en godkendt betalingsstandsning, så længe godkendelsen var gyldig. I lov nr. 44/2009 hedder det også, at når godkendelsen udløber, anses virksomheden, uden specifik retsafgørelse, automatisk for at være genstand for en afviklingsprocedure i henhold til de generelle bestemmelser. Likvidationsrådet blev udpeget af underretten i Reykjavík ved en afgørelse af 29. april 2009.
Der blev offentliggjort en meddelelse til kreditorerne, og fristen for anmeldelse af fordringer udløb den 30. oktober 2009. Endvidere blev meddelelse 2009/C 125/08 om forlængelse af bankens betalingsstandsning offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Meddelelsen indeholdt en opfordring til anmeldelse af fordringer og gjorde opmærksom på tidsfrister, som skulle overholdes. Anmeldte fordringer er blevet behandlet på tre møder, og der skal afholdes yderligere to møder henholdsvis den 1. december 2010 og den 19. maj 2011. På det tidspunkt træffes der endelig afgørelse om, hvilke fordringer der kan godkendes.
Ved lov nr. 132/2010, som trådte i kraft den 17. november 2010, blev lov nr. 161/2002 ændret yderligere, således at likvidationskomitéen og likvidationsrådet inden udløbet af den betalingsstandsning, som virksomheden bevilges, i fællesskab kan anmode om, at virksomheden ved en retsafgørelse afvikles i henhold til de almindelige bestemmelser, forudsat at substansbestemmelsen i lovens artikel 101, stk. 2, punkt 3, overholdes. Hvis anmodningen efterkommes, forbliver foranstaltninger truffet under virksomhedens betalingsstandsning efter den dato, hvor lov nr. 44/2009 trådte i kraft, uændrede.
Anmodningen om retsafgørelsen af 22. november 2010 og godkendelsen af anmodningen herom har hjemmel i den ændring, der blev indført ved lov nr. 132/2010. I henhold til retsafgørelsen var betingelserne for en afgørelse om en afviklingsprocedure til stede. Bankens aktiver udgør ca. 1 138 mia. ISK (beregnet på grundlag af de nuværende skøn over inddrivelser og den islandske krones kurs pr. 30. september 2010) og passiverne ca. 3 427 mia. ISK. Banken er derfor insolvent og ude af stand til at indløse gælden til kreditorerne fuldt ud, og den mulighed, at betalingsvanskelighederne er af midlertidig art, er udelukket, jf. artikel 101, stk. 2, punkt 3, i lov nr. 161/2002. Ved retsafgørelsen bekræftes det endvidere, at i overensstemmelse med nævnte bestemmelse, som formuleret efter den dato, hvor lov nr. 132/2010 trådte i kraft, forbliver foranstaltninger truffet under virksomhedens betalingsstandsning efter den dato, hvor lov nr. 44/2009 trådte i kraft, uændrede, og at det bl.a. betyder, at likvidationskomitéens og likvidationsrådets udpegelse fortsat er gyldig, og det samme gælder alle de foranstaltninger, der har hjemmel i artikel 101, 102, 103 og 103a i lov nr. 161/2002, jf. foreløbig bestemmelse V, punkt 2, i den samme lov. Herved bekræftes det endvidere, at fordringernes rangorden og andre retsvirkninger, som normalt bestemmes af den dato, hvor afgørelsen om afviklingsproceduren blev afsagt, i dette tilfælde bestemmes af den dato, hvor lov nr. 44/2009 trådte i kraft, dvs. den 22. april 2009.
Reykjavík, den 25. november 2010
Likvidationsrådet for Landsbanki Íslands hf.
Halldór H. BACKMAN, advokat, møderet for højesteret
Herdís HALLMARSDÓTTIR, advokat, møderet for højesteret
Kristinn BJARNASON, advokat, møderet for højesteret
Likvidationskomitéen for Landsbanki Íslands hf.
Lárentsínus KRISTJÁNSSON, advokat, møderet for højesteret
Einar JÓNSSON, advokat, møderet for underretten
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/14 |
Uddrag af afgørelsen vedrørende VEF-banka i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter
2010/C 341/06
Offentliggørelse vedrørende likvidation af aktieselskabet »VEF-banka«.
I henhold til dom afsagt den 15. november 2010 af regionaldomstolen i Riga påbegyndes afviklingen af aktieselskabet »VEF-banka« (registreringsnummer 50003063781) den 15. november 2010.
Krav, som kreditorer og andre privatpersoner ønsker at gøre gældende, anmeldes sammen med alle andre krav til »VEF-bankas« likvidator, Ilze Bagatska (likvidators forretningsadresse: Antonijas iela 5-5, Rīga, LV-1010, LATVIJA, tlf. +371 67216271), senest tre måneder efter den dato, hvor afviklingen af »VEF-banka« offentliggøres i det lettiske statstidende »Latvijas Vēstnesis«.
Eventuelle indsigelser mod afviklingsproceduren fremsættes for regionaldomstolen i Riga (adresse: Brīvības bulvāris 34, Rīga, LV-1886, LATVIJA).
Ilze BAGATSKA
»VEF-bankas« likvidator
OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
EFTA-Tilsynsmyndigheden
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/15 |
Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol om statsstøtteaspekter i tilknytning til rekapitaliseringen af forsikringsselskabet Sjóvá i Island
2010/C 341/07
Ved afgørelse nr. 373/10/KOL af 22. september 2010, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, indledte EFTA-Tilsynsmyndigheden proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol. De islandske myndigheder er blevet underrettet ved kopi af denne afgørelse.
EFTA-Tilsynsmyndigheden opfordrer hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter til senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse at fremsende deres bemærkninger til den omhandlede støtteforanstaltning til:
EFTA-Tilsynsmyndigheden |
Registreringskontoret |
Rue Belliard/Belliardstraat 35 |
1040 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
Bemærkningerne vil blive videresendt til de islandske myndigheder. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.
RESUMÉ
Sagsforløb
Tilsynsmyndigheden blev i sommeren 2009 gennem de islandske medier bekendt med den islandske stats indgriben i et af de største islandske forsikringsselskaber, Sjóvá-Almennar tryggingar hf. (Sjóvá). Tilsynsmyndigheden udstedte den 10. marts 2010 et påbud, afgørelse nr. 77/10/KOL, i medfør af artikel 10, stk. 3, i del II i protokol 3, med krav om fremlæggelse af alle relevante oplysninger. Tilsynsmyndigheden modtog den 7. juni 2010 en klage fra en konkurrent med påstand om statsstøtte ydet i forbindelse med statens indgriben i Sjóvá. De islandske myndigheder har tilvejebragt nogle oplysninger i sagen.
Efter en række transaktioner havde den islandske stat i maj 2010 erhvervet 73 % af aktierne i Sjóvá. Aktierne blev betalt med statsobligationer til en værdi af 11,6 mia. ISK.
Statsobligationerne blev oprindeligt solgt til SAT Holding (et datterselskab af Glitnir Bank), som ejer Sjóvá, i juli 2009. De blev anvendt i rekapitaliseringen af Sjóvá for at holde forsikringsselskabet i live. SAT Holding fik indtil 18 måneder til at betale for statsobligationerne uden påløb af renter i samme periode. Alternativt kunne SAT Holding på ethvert tidspunkt beslutte at betale staten med aktier i Sjóvá, en option SAT Holding bragte i anvendelse i maj 2010.
Vurdering af foranstaltningen
De islandske myndigheder gør gældende, at staten ved sin indgriben i Sjóvá udviste en adfærd, som en investor/kreditor ville have gjort under markedsvilkår.
Tilsynsmyndighedens foreløbige synspunkt er, at betingelserne for obligationernes overførsel (betaling over 18 måneder uden renter eller alternativt overførsel af 73,3 % af aktierne i Sjóvá) ikke svarer til, hvad der sædvanligvis ville kunne opnås på markedet. Island gennemgik i juli 2009 en alvorlig finansiel krise. Sjóvá manglede 15,5 mia. ISK for at leve op til de forskriftsmæssige mindstekrav til egenkapital. Glitnir Bank var under afvikling efter betalingsstandsning. Det er Tilsynsmyndighedens opfattelse, at hverken en virksomhed i så store finansielle vanskeligheder eller en bank under afvikling ville have været i stand til at rejse den nødvendige kapital på markedet under de omstændigheder.
Med hensyn til investeringen i ny egenkapital i Sjóvá gør de islandske myndigheder gældende, at der var tale om en væsentlig privat deltagelse i rekapitaliseringen af selskabet, idet de private investorer i nærværende tilfælde er Glitnir Bank (gennem SAT Holding) og Íslandsbanki. Staten som sådan var ikke en af Sjóvás kreditorer. Staten handlede ikke for at beskytte sine egne aktiver, da den ikke var blandt selskabets kreditorer. Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse kan statens indgriben derfor ikke sammenlignes med en investor eller kreditor, der på markedsvilkår forsøger at få indfriet udestående fordringer.
Tilsynsmyndigheden konkluderede af disse årsager, at det markedsøkonomiske investorprincip ikke kan anvendes i den foreliggende sag.
De islandske myndigheder har fremført, at deres indgriben, hvis den anses for at udgøre statsstøtte, opfylder betingelserne i artikel 61, stk. 3, litra b), i EØS-aftalen samt undtagelsesbestemmelsen af artikel 61, stk. 3, litra c), og Tilsynsmyndighedens retningslinjer for støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, som er baseret på sidstnævnte undtagelsesbestemmelse.
Selv om statsstøtte til virksomheder normalt vurderes i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen, kan Tilsynsmyndigheden i medfør af aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), tillade statsstøtte »for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af en EF-medlemsstats eller en EFTA-stats økonomi«. De islandske myndigheder indsendte ikke oplysninger, der satte Tilsynsmyndigheden i stand til at vurdere foranstaltningen i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c). De har heller ikke påvist, at de systemiske virkninger, der kunne være opstået som følge af Sjóvás konkurs, ville have været af en sådan størrelsesorden, at de kunne udgøre »en alvorlig forstyrrelse« i den islandske økonomi som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b).
Konklusion
I lyset af ovenstående har Tilsynsmyndigheden besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EØS-aftalens artikel 1, stk. 2. Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY DECISION
No 373/10/COL
of 22 September 2010
to initiate the formal investigation procedure with regard to the recapitalisation of Sjóvá insurance company
(Iceland)
THE EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY (‘THE AUTHORITY’),
Having regard to the Agreement on the European Economic Area (‘the EEA Agreement’), in particular to Articles 61 to 63 and Protocol 26,
Having regard to the Agreement between the EFTA States on the establishment of a Surveillance Authority and a Court of Justice (‘the Surveillance and Court Agreement’), in particular to Article 24,
Having regard to Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement (‘Protocol 3’), in particular to Article 1(3) of Part I and Articles 4(4), 6 and 13(1) of Part II,
Having regard to the Authority’s State Aid Guidelines on the application and interpretation of Articles 61 and 62 of the EEA Agreement, in particular Part VIII, Temporary Rules regarding Financial Crisis, and the chapter on aid for rescuing and restructuring firms in difficulty (1),
Having regard to the Authority’s Decision No 77/10/COL of 10 March 2010 on an information injunction against Iceland to provide information on the State intervention in Sjóvá,
Whereas:
I. FACTS
1. Procedure
The Authority became aware of the Icelandic State intervention in the insurance company Sjóvá-Almennar tryggingar hf. (Sjóvá) in the summer of 2009 through the Icelandic media. Subsequently the Authority included this case in the agenda of an annual meeting on pending cases in the field of State aid between the Authority and the Icelandic authorities which was held in Reykjavik on 5 November 2009. At the meeting the Icelandic authorities provided brief information concerning the background and history of the case.
Due to the complexity of the intervention and the circumstances surrounding it, the Authority asked the Icelandic authorities at the meeting on 5 November 2009 to provide written detailed information.
In a letter to the Icelandic authorities dated 16 November 2009 (Event No 536644), the Authority summarised the points of discussion at the meeting on 5 November 2009 and repeated its request for detailed information in writing regarding the State intervention in Sjóvá. Moreover, the Authority invited the Icelandic authorities to put forward their views regarding possible State aid issues involved in the case. The Authority requested that this information be provided no later than 16 December 2009.
The Authority sent a reminder letter to the Icelandic authorities, dated 14 January 2010 (Event No 543092) requesting that the information be sent to the Authority by 29 January 2010.
No written information was received and subsequently the Authority adopted an information injunction decision, pursuant to Article 10(3) of Part II of Protocol 3, on 10 March 2010 (Event No 548842), requesting:
‘… all documentation, information and data necessary to permit the Authority to assess the existence of State aid in the State intervention in Sjóvá as well as its compatibility with the State aid rules of the EEA Agreement. In particular, but not exclusively, the Authority requires the Icelandic authorities to provide it with a detailed description of the capital injection in Sjóvá including copies of all relevant documents and moreover a detailed explanation of how the Central Bank of Iceland came into possession of the assets of Sjóvá.
Moreover, the Icelandic authorities are requested, also no later than 11 April 2010, to provide all information and data necessary to assess the compatibility of the measure with the State aid rules of the EEA Agreement.
The Icelandic authorities are invited to provide their comments and view regarding any possible and potential State aid issues involved in this case within the same deadline, i.e. 11 April 2010.’
On 11 April 2010, the Icelandic authorities submitted a reply (Event No 553315).
On 7 June 2010, the Authority received a complaint (Event No 559496) against alleged State aid granted when the State intervened in Sjóvá.
2. Description of the case
2.1. Background
Sjóvá is one of Iceland’s leading insurance companies (2). The company was taken over by Glitnir Bank (3) (Glitnir) in 2003 and its operations were merged with those of the bank. In 2005, the financial group Moderna/Milestone Finance (4) bought 66,6 % of Sjóvá’s shares from Glitnir and acquired full ownership as from 2006. Sjóvá’s operations were then separated from those of Glitnir.
2.2. The State intervention and the events leading to it
The events leading to the State intervention and the State intervention itself are rather complex and will be described below in chronological order according to information available to the Authority.
2.2.1.
Early in 2008, the Icelandic Financial Supervisory Authority (the FME) started an in-depth investigation into the financial position of Sjóvá on the basis of its annual report for the fiscal year 2007. It transpired that the company had insufficient capital reserves to meet the minimum required to continue insurance operations (5) due to losses on its investment activities, which had grown substantially.
Following the investigation, from October 2008 to September 2009, Sjóvá was subjected to special supervision by the FME under Article 90 of the Act on Insurance Activities No 60/1994 (6). Furthermore, in December 2008, the FME appointed a special auditor to review Sjóvá’s activities.
In March 2009, the FME referred ‘several issues relating to the business activities of the company’ to the Special Prosecutor (7). The Authority is not aware of the substance of the ongoing criminal investigation or whether it has any relevance to this case.
2.2.2.
In March 2009, Sjóvá was taken over (8) by its biggest creditor, Glitnir Bank (Glitnir). Glitnir had been under moratorium since 24 November 2008 and managed by a Resolution Committee appointed by the FME. Sjóvá’s creditors had previously been managing the company since October 2008, when it had been put under the special supervision of the FME.
In April 2009, Glitnir and Íslandsbanki (9) approached the Icelandic State requesting its assistance in refinancing and restructuring Sjóvá, having exhausted all alternative market solutions to rescue the company.
The Authority has received a presentation document prepared by Íslandsbanki in April 2009 and addressed to the Ministry of Finance. This document outlined a plan to restructure Moderna Finance AB, and its subsidiaries Askar Capital and Sjóvá. It furthermore contains plans to split up old Sjóvá by transferring insurance operation to a new company, leaving the less viable investment activities in the old company. After restructuring, the insurance company would then be sold to new investors.
During the summer of 2009, assets and liabilities were to be divided into 1) SA tryggingar hf., a new company to be incorporated, which would receive the insurance portfolio activities from old Sjóvá upon approval by the FME, and 2) SJ Eignarhaldsfélag (SJE), a holding company in which the toxic assets of old Sjóvá would be placed.
On 20 June 2009, Sjóvá on the one hand and Glitnir, Íslandsbanki, and SAT Eignarhaldsfélag hf. (a holding company wholly owned by Glitnir, hereinafter referred to as SAT Holding) on behalf of SA tryggingar hf. (10) on the other hand signed an Asset Transfer Agreement, according to which all assets and liabilities of Sjóvá related to the company’s insurance operations, including the insurance portfolio, were transferred to SA tryggingar hf., in accordance with Article 86 of the Act on Insurance Activities No 60/1994. Following the transaction the new company, SA tryggingar hf., was renamed Sjóvá.
According to its Articles of Association, dated 20 June 2009, the shareholders of the new company (Glitnir, Íslandsbanki and SAT Holding) were to contribute new equity of ISK 16 billion, required to continue insurance operations, as follows (11):
Company |
Amount |
Form of payment |
Share-holding |
||||
Glitnir |
ISK 2,8 billion |
Bond issued by Avant with interest of REIBOR plus 3,75 % with the following collaterals:
|
17,67 % |
||||
Íslandsbanki |
ISK 1,5 billion |
Various bonds issued by 10 different companies and municipalities |
9,30 % |
||||
SAT Holding |
ISK 11,6 billion |
Bond issued by Askar Capital and bond issued by Landsvirkjun (the National Power Company), see table in 2.2.3 below |
73,03 % |
It is clear, however, that the recapitalisation of Sjóvá was not finalised on 20 June 2009, as the assets to be provided by SAT Holding, amounting to some 73 % of the new equity, were at that time not owned by SAT Holding but by the State. The transaction was later finalised when the State decided to undertake the measures described below.
2.2.3.
On 27 June 2009, a meeting was held in the Ministry of Finance on the ongoing work on financial restructuring of Sjóvá (12). This meeting was followed by an agreement dated 8 July 2009 on the transfer of bonds (13) (‘Samningur um kröfukaup’) owned by the Icelandic State to SAT Holding.
At this point Sjóvá’s equity was ISK 13,5 billion in the negative. A minimum positive equity of ISK 2 billion was required according to law. In order to fulfil the minimum equity requirements, a capital injection of at least ISK 15,5 billion was therefore required.
The agreement between the State and SAT Holding covers the following two bonds that were in the possession of the State, valued by an external expert on 16 June 2009 (14):
Asset |
Estimated value |
Description and securities |
||||
Claim against Askar Capital |
ISK 6 071 443 539 |
An indexed loan agreement with 3 % interest. The loan had come into the possession of the State when it took over Central Bank collateral in 2008. The loan is secured by:
|
||||
Bond issued by Landsvirkjun (the National Power Company) |
ISK 5 558 479 575 |
Issued in 2005 payable in 2020, with State guarantee, indexed and 3 % interest. The bond came into the possession of the State as collateral against lending made by the Central Bank to Landsbanki Íslands. |
The purchase price was ISK 11,6 billion and SAT Holding was to pay for the bonds within 18 months, i.e. before year-end 2010, and no interest was to be charged during that period. In other words, the State granted a period of grace of 18 months.
As a security for the payment of the purchase price of the bonds, the State was granted first priority collateral in SAT Holding’s shares in Sjóvá.
The agreement provided for the option of payment by the delivery of SAT Holding’s original 73,03 % shareholding in Sjóvá to the State, which would be considered payment in full. SAT Holding could exercise this option without prior consent of the State.
2.2.4.
The FME considered that Glitnir, in moratorium and undergoing winding-up proceedings, was not eligible to own a qualifying holding in Sjóvá. Subsequently, on 16 September 2009, Glitnir sold its 17,67 % shareholding in Sjóvá to Glitnir’s subsidiary, SAT Holding.
Following the above transaction, shareholders in Sjóvá were:
Company |
Ownership (%) |
Íslandsbanki |
9,30 % |
SAT Holding |
90,70 % |
On 22 September 2009, the FME finally issued an insurance operation licence to Sjóvá and lifted the special supervision Sjóvá had been under since October 2008. The portfolio transfer appears to have taken place on 1 October 2009.
2.2.5.
At year-end 2009, the management of claims owned by the Ministry of Finance and the Central Bank of Iceland (CBI) was merged, and transferred to a new entity, CBI asset management (ESI). From that time, ESI took over management of the claims.
On 3 May 2010, SAT Holding exercised the option to transfer 73,03 % of shares in Sjóvá to the State in lieu of repaying the debt. From that point in time, shareholders in Sjóvá are:
Company |
Ownership (%) |
Íslandsbanki |
9,30 % |
SAT Holding |
17,67 % |
ESI (the State) |
73,03 % |
3. Position of the Icelandic authorities
The Icelandic authorities are of the view that the Icelandic State has behaved as a private market investor/creditor when contributing to the rescue of Sjóvá. They claim that the State’s decision was taken following commitments by Glitnir and Íslandsbanki to contribute equity to Sjóvá amounting to ISK 2,8 billion and ISK 1,5 billion, respectively, or a total of ISK 4,4 billion, which they consider to be a substantial private investor participation amounting to 28 % of the total recapitalisation of Sjóvá.
Furthermore, the Icelandic authorities submit that the assets provided by the State were collateral that it had obtained against loans made to Landsbanki Íslands, and: ‘As such the assets were rooted in the collapse of the financial system and there was no new capital to be contributed as equity’. The Icelandic authorities further claim that: ‘Given how the claims against Askar and Landsvirkjun came into the possession of the State, and the conditions for release of such claims on the current market, by its use in the restructuring of Sjóvá, the State was acting in the same capacity and under the same conditions as a private investor. The use of the assets in question was consistent with the conduct of a private investor, endeavouring to put assets to use under prevailing market uncertainties’.
In the Icelandic authorities’ opinion, the measures undertaken by Glitnir, Íslandsbanki and the Icelandic State were an attempt to prevent a serious disruption and loss for the Icelandic economy, which would have resulted from the bankruptcy of Sjóvá.
With reference to Article 61(3)(b) and (c) of the EEA Agreement, the Icelandic authorities have furthermore submitted, should the Authority consider that the State participation in the recapitalisation of Sjóvá contained elements of State aid, that the measures are compatible with the functioning of the Agreement. They claim that the grant of aid was an emergency measure to save a financial institution whose bankruptcy would have had ‘immense spill-over effects for insurance markets as well as the economy as a whole, and (was) likely to result in economic losses for the State’. Furthermore, the Icelandic authorities claim that the intervention was based on the implementation of a restructuring plan suitable to restore the long-term viability of Sjóvá.
II. ASSESSMENT
1. The recipients of the potential aid
With transfer of bonds issued by Landsvirkjun and Askar Capital, Sjóvá and SAT Holding benefitted from a capital contribution from the State.
2. The market economy investor principle
As described above, the State provided a capital contribution to Sjóvá through a transfer of bonds (issued by Landsvirkjun and Askar Capital). This capital contribution was channelled through Glitnir’s subsidiary, SAT Holding, as the bonds first were transferred to SAT Holding, which subsequently used them as an equity contribution in Sjóvá.
If the transaction was carried out in accordance with the market economy investor principle, i.e., if the State transferred the bonds to SAT Holding on conditions that would have been acceptable for a private seller, the transaction would not involve the grant of State aid.
Considering that Glitnir Bank and Íslandsbanki approached the State after having ‘exhausted alternative market solutions to rescue the insurance operations of Sjóvá’, it was clear that corresponding market solutions were not available for Sjóvá to obtain necessary recapitalisation.
The conditions under which the bonds were transferred; payment in 18 months without interests or, alternatively, transfer of 73,03 % shareholding in Sjóvá, do not in the Authority’s preliminary view correspond to what would normally have been available on the market. The Authority recalls that at the time of the agreement, in July 2009, Iceland was undergoing a severe financial crisis. Companies in Iceland were not able to raise capital on the market. Neither SAT Holding, a subsidiary of a bank under winding-up procedure, nor a company that was in as severe financial difficulties as Sjóvá was, would have been able to raise the necessary funding on the market under the conditions the State agreed to. In principle, it is very difficult to apply the market economy investor principle to companies in difficulties (16). The Icelandic authorities have themselves acknowledged that Sjóvá was in severe financial difficulties. The company was short of ISK 15,5 billion that was required to comply with regulatory requirements of minimum equity.
Regarding the investment in new equity in Sjóvá, the Icelandic authorities have argued that there was a substantial private participation in the recapitalisation of the company, the private investors in this case being Glitnir Bank (through SAT Holding) and Íslandsbanki. However, it shall be noted first of all that at the time of conclusion of the asset transfer agreement on 20 June 2009 and the agreement on the transfer of bonds on 8 July 2009, Íslandsbanki was fully State-owned (17). Furthermore, it is the Authority’s understanding that Glitnir and Íslandsbanki were among the main creditors of Sjóvá. The State was not as such a creditor of Sjóvá. The State was not acting to protect its own assets, as it was not among the company’s creditors (18). Therefore the actions of the State in those circumstances cannot be compared with a private market investor or creditor seeking settlement of outstanding claims. Even in cases with an apparently genuine private investor behaviour from the State, the Commission has taken the view that the circumstances surrounding the financial crisis are so unusual that in general the market investor principle cannot be applied (19).
For these reasons, the Authority preliminarily concludes that the market economy investor principle cannot be applied to the State’s transfer of bonds for the recapitalisation of Sjóvá.
3. The presence of State aid
Article 61(1) of the EEA Agreement reads as follows:
‘Save as otherwise provided in this Agreement, any aid granted by EC Member States, EFTA States or through State resources in any form whatsoever which distorts or threatens to distort competition by favouring certain undertakings or the production of certain goods shall, in so far as it affects trade between Contracting Parties, be incompatible with the functioning of this Agreement.’
3.1. Presence of State resources
In this case the State contributed to the recapitalisation of Sjóvá by transferring to SAT Holding two bonds in its possession valuated by an external expert to ISK 11,6 billion (approx. EUR 76 million) with a period of grace, to be used as equity in Sjóvá. State resources were thus involved.
3.2. Favouring certain undertakings or the production of certain goods
Firstly, to constitute State aid, a measure must confer advantages that relieve undertakings of charges that are normally borne from their budgets. Secondly, the measure must be selective in that it favours ‘certain undertakings or the production of certain goods’.
According to the agreement dated 8 July 2009, described above under I.2.2.3, SAT Holding was granted a period of grace of 18 months and could pay the State for those bonds without being charged any interests for the delayed payment. More significantly, the agreement provided for the option of payment by the transfer of SAT Holding’s 73,03 % shareholding in Sjóvá to the State. Prior consent of the seller was not required to exercise this option.
Furthermore, the provisions of the agreement are such that it is not only an agreement on transfer of the bonds but ultimately an agreement that the State would inject new equity to Sjóvá amounting to the value of the bonds sold, as SAT Holding could exercise the option at any time. Intervention by the State in Sjóvá’s recapitalisation in July 2009 must therefore also be viewed as a decision by the State to inject new equity to Sjóvá and become its biggest shareholder.
It is the Authority’s understanding that alternative funding could not have been obtained from the market. Therefore, on the basis of the information at its disposal, the Authority considers that the State’s participation in the recapitalisation of Sjóvá through the transfer of bonds involved an advantage within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement to the extent it made financing available and/or it reduced the financial costs for SAT Holding as well as Sjóvá.
The Authority’s view is reinforced by the fact that public policy considerations, taken together with the needs of Sjóvá, appear to have determined the State intervention, rather than the possible return for the State as an investor.
A further potential State aid measure could arise, according to the information currently available to the Authority. The presentation document prepared by Íslandsbanki in April 2009 and described above under I.2.2.2 contains Glitnir's proposal to ‘close the gap’ in Sjóvá by, as the first step, requesting the Ministry of Finance to accept that Glitnir’s security in the loan to Avant will be upgraded to second priority. According to the document, this was considered necessary for the FME to accept Glitnir’s contribution to Sjóvá’s equity. However, this appears to contradict other information from the Icelandic authorities and Sjóvá’s Articles of Association dated 20 June 2009 (see I.2.2.2 above), which refer to third parallel security in Avant portfolio for both Glitnir’s and the State’s claims. Consequently, the Icelandic authorities are invited to clarify whether and how Glitnir's proposal regarding the upgrade of its claim against Avant was actually enforced. If that was not the case, it should be clarified whether FME's acceptance of Glitnir's claim on Avant as an equity contribution to Sjóvá was based on different securities. The Icelandic authorities are also invited to submit any relevant information on other issues considered relevant for the assessment of this case.
3.3. Distortion of competition and effect on trade between the Contracting Parties
The measures under assessment involve undertakings active on markets where there is competition and trade between parties in EEA States. The measures are therefore likely to distort competition and affect trade between the Contracting Parties.
3.4. Conclusion on the presence of State aid
Based on the above, the Authority has come to the preliminary conclusion that the State’s contribution to the recapitalisation of Sjóvá through the transfer of bonds involves State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.
4. Procedural requirements
The Icelandic authorities did not notify the State intervention to the Authority. The Authority therefore is of the preliminary view that the Icelandic authorities have not respected their obligations pursuant to Article 1(3) of Part I of Protocol 3.
5. Compatibility of the aid
The Icelandic authorities have submitted that their intervention, if considered to be State aid, complies with Article 61(3)(b) of the EEA Agreement as well as to the exemption in Article 61(3)(c) and the Authority’s Guidelines on aid for rescuing and restructuring firms in difficulty, which are based on the latter exemption. They consider that the measures are ‘appropriate, as they are targeted and well designed to ensure Sjóvá’s swift return to viability by the exit of all non-core business pursued by its predecessor …’. The Icelandic authorities have asserted that the financial restructuring of Sjóvá has already been completed. They argue that the company’s financial difficulties were brought about by its involvement in non-insurance related activities such as investment operations. These activities will not be pursued by the new, restructured company, which will focus on insurance operations. However, the Icelandic authorities did not notify the capital contribution and they did not provide a restructuring plan for the company. Thus, the Authority is not in the position to assess the measure under the Guidelines on aid for rescuing and restructuring firms in difficulty.
The Icelandic authorities have submitted that Sjóvá was in serious financial difficulties at the time of the State intervention. The Authority does not doubt that and understands that these difficulties were linked to those of the Milestone/Moderna Finance group. While State aid to undertakings in difficulties is normally assessed under Article 61(3)(c) of the EEA Agreement, the Authority may, under Article 61(3)(b) of the Agreement allow State aid ‘to remedy a serious disturbance in the economy of an EC Member State or an EFTA State’.
Historically, it is clear from case law that the exemption in Article 61(3)(b) of the EEA Agreement needs to be applied restrictively (20). However, following the onset of the global financial crisis in the autumn of 2008, EU governments have made available unprecedented amounts in State aid through a combination of national schemes and ad hoc interventions in financial institutions (21). This aid was assessed under a set of temporary guidelines regarding the financial crisis (22), adopted by the European Commission, and subsequently by the Authority:
— |
the Banking Guidelines (‘on the application of State aid rules to measures taken in relation to financial institutions’) adopted by the Authority on 29 January 2009, |
— |
the Recapitalisation Guidelines (‘on the recapitalisation of financial institutions in the current financial crisis’) adopted by the Authority on 29 January 2009, |
— |
the Impaired Assets Guidelines (‘the Treatment of Impaired Assets in the EEA Banking Sector’) adopted by the Authority on 22 April 2009, and |
— |
the Restructuring Guidelines (‘the return to viability and the assessment of restructuring in the financial sector in the current crisis under the State aid rules’) adopted by the Authority on 25 November 2009 (23). |
It remains to be determined in the course of the investigation initiated by this decision whether and to what extent guidelines based on Article 61(3)(b) of the EEA Agreement in relation to the financial crisis are relevant in the case of an ailing insurance company such as Sjóvá. The Icelandic authorities have not put forward any information specific to this case to substantiate their view that the measure should be assessed as a measure to remedy a serious disturbance in the economy. They have limited their reasoning to referring to the widely documented and evidenced effects of the financial difficulties of Iceland, and referred to an assessment of the FME on the grave consequences of not rescuing the insurance part of Sjóvá, without this assessment being provided to the Authority.
The Icelandic authorities have not submitted information to demonstrate that the systemic effects that might have resulted from a bankruptcy of Sjóvá could have reached a size constituting ‘a serious disturbance in the economy’ of Iceland within the meaning of Article 61(3)(b) of the EEA Agreement. Limited information has been submitted regarding the operations of Sjóvá; on the causes of the difficulties and the restructuring itself. This information is not sufficient to enable the Authority to assess the measure under Article 61(3)(b) and the financial crisis guidelines.
In the case at hand, neither an exemption under Article 61(3)(b) nor (c) of the EEA Agreement, and application of the relevant guidelines based on these provisions, can be excluded at this stage. However, the information provided by the Icelandic authorities so far is too limited to allow the Authority to assess whether the measure would be compatible under these exemptions.
Based on the above, the Authority is not in a position to establish whether the State participation in recapitalising Sjóvá involves measures that can be approved under Article 61(3)(b) or (c) of the EEA Agreement.
With reference to the considerations above, the Authority invites the Icelandic authorities to submit any information and documentation relevant to determine whether the aid in question can be assessed on the basis of Article 61(3)(b) and the financial crisis guidelines or Article 61(3)(c) and the Guidelines on aid for rescuing and restructuring firms in difficulty.
6. Conclusion
Based on the information submitted by the Icelandic authorities, the Authority has come to the preliminary conclusion that the Icelandic State’s participation in the recapitalisation of the insurance company Sjóvá constitute aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement. Furthermore, the Authority has doubts as to weather these measures comply with Article 61(3) of the EEA Agreement, in conjunction with the requirements laid down in the financial crisis guidelines and the Rescue and restructuring aid guidelines. The Authority, therefore, has doubts as to whether the above measures are compatible with the functioning of the EEA Agreement.
Consequently, and in accordance with Article 4(4) of Part II of Protocol 3, the Authority is obliged to open the formal investigation procedure provided for in Article 1(2) of Part I of Protocol 3. The decision to open a formal investigation procedure is without prejudice to the final decision of the Authority, which may conclude that the measures in question are compatible with the functioning of the EEA Agreement.
In light of the foregoing considerations, the Authority, acting under the procedure laid down in Article 1(2) of Part I of Protocol 3, invites the Icelandic authorities to submit their comments, as well as all documents, information and data needed for assessment of the compatibility of the State participation in the recapitalisation in Sjóvá, within one month of the date of receipt of this Decision.
In light of the foregoing considerations, within one month of receipt of this Decision, the Authority request the Icelandic authorities to provide all documents, information and data needed for assessment of the compatibility of the State intervention in Sjóvá.
The Authority requests the Icelandic authorities to immediately forward a copy of this decision to the potential recipients of the aid.
The Authority must remind the Icelandic authorities that, according to Article 14 of Part II of Protocol 3, any incompatible aid unlawfully granted to the beneficiaries will have to be recovered, unless, exceptionally, such recovery would be contrary to a general principle of EEA law,
HAS ADOPTED THIS DECISION:
Article 1
The formal investigation procedure provided for in Article 1(2) of Part I of Protocol 3 is opened into the participation of the Icelandic State in the recapitalisation of Sjóvá insurance company.
Article 2
The Icelandic authorities are invited, pursuant to Article 6(1) of Part II of Protocol 3, to submit their comments on the opening of the formal investigation procedure within one month from the notification of this Decision.
Article 3
The Icelandic authorities are requested to provide within one month from notification of this Decision, all documents, information and data needed for assessment of the compatibility of the aid measure.
Article 4
This Decision is addressed to the Republic of Iceland.
Article 5
Only the English language version of this Decision is authentic.
Decision made in Brussels, on 22 September 2010.
For the EFTA Surveillance Authority
Per SANDERUD
President
Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON
College Member
(1) Available at: http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/
(2) According to a memorandum from the Financial Supervisory Authority (FME) dated 29 June 2009, the market shares of insurance companies in Iceland, based on their share in total premium income, was at the time as follows: Vátryggingafélag Íslands (VÍS) 35,3 %, Sjóvá 29,5 %, Tryggingamiðstöðin (TM) 27 % and Vörður 8 %.
(3) Until 2006, the bank was named Íslandsbanki, when its name was changed to Glitnir banki. Following its collapse in October 2008, Glitnir has been managed by a Resolution Committee and has entered a winding-up procedure. In October 2008, a new bank was founded under emergency legislation to take over domestic assets and liabilities of Glitnir Bank. That bank was initially named Nýi Glitnir, but its name was changed to Íslandsbanki in February 2009.
(4) Moderna Finance AB was a Swedish holding company owned by the Icelandic company Milestone hf. While Moderna Finance acquired financial undertakings in Sweden and Luxembourg, its biggest Icelandic assets were Sjóvá and the investment bank Askar Capital hf. The car financing company Avant is a subsidiary of Askar Capital. Milestone and affiliated companies were for a period among the major shareholders in Glitnir Bank, achieving their highest share of ownership of 16-18 % of total shares in Glitnir in early 2007. Following Milestone’s acquisition of Sjóvá and a major change of the ownership structure in Glitnir, Milestone’s holdings in Glitnir declined. Milestone was also among the biggest borrowers from Glitnir. Further information on Sjóvá and Milestone and their ties with Glitnir Bank are available in the report of the Icelandic Parliament’s Special Investigation Commission (SIC) available at http://rna.althingi.is/ (Icelandic version) and http://sic.althingi.is/ (excerpts in English).
(5) Minimum guarantee fund of ISK 2 billion as defined in the Icelandic legislation.
(6) Now Article 86 of Act No 56/2010.
(7) The role of the Special Prosecutor is to investigate suspicions of criminal actions in relation to the collapse of the Icelandic banks according to Act No 135/2008.
(8) Together with other Icelandic subsidiaries of Moderna Finance AB: Askar Capital and its subsidiary, Avant.
(9) The Authority assumes that Íslandsbanki became involved as it was also a major creditor of Sjóvá.
(10) An unregistered company to be incorporated under Icelandic law.
(11) Subject to FME’s approval, which was granted on 22 September 2009, see below.
(12) According to an FME memorandum dated 29 June 2009, the meeting took place on Saturday 27 June 2009. The Prime Minister and the Minister for Finance took part in the meeting together with their assistants. Other participants were the Chairman of the Board of Directors of FME and the two FME officials who wrote the memorandum. The Authority has no information concerning the extent to which the State had been involved before this date other than the presentation given to the Ministry of Finance in April 2009. Yet the FME memorandum refers to a close cooperation between Glitnir, Íslandsbanki and the Ministry for Finance and refers to a memorandum from the Minister for Finance dated 26 June 2009 and a memorandum dated 27 June 2009 on the insurance company. The Authority has not received these memoranda.
(13) For the purpose of this decision, the assets transferred to SAT Holding by the State will be referred to as bonds.
(14) The Icelandic authorities have not yet provided the Authority with a copy of the valuation, referred to in the agreement.
(15) See footnote 4 above.
(16) See the Authority’s guidelines on aid for rescuing and restructuring firms in difficulty. See amongst others, Commission Decision C 4/10 (ex NN 64/09) — France, aid in favour of Trèves.
(17) The change of ownership of Íslandsbanki took place on 13 October 2009, when the Glitnir Resolution Committee decided, on behalf of its creditors, to exercise the option provided for in its agreement with the Icelandic State and take over 95 % of share capital in Íslandsbanki.
(18) It should be noted that both a press release issued by the Resolution Committee of Glitnir on 8 July 2009 (http://www.glitnirbank.com) and a press release published by Sjóvá on the same day (http://www.sjova.is) explicitly state that the State was protecting its own claims against Sjóvá: ‘With its participation, the government intends to protect the State’s claims against Sjóvá, as well as the interests of a large number of insurance customers’. However, in an email which the Icelandic authorities sent to the Authority on 25 March 2010 (Event 551375) it was clarified that the Icelandic State never had any claims against Sjóvá, but only against Askar Capital.
(19) See, inter alia, Commission Decision N 69/09 Sweden — Recapitalisation scheme for fundamentally sound banks.
(20) Case law stresses that the exemption needs to be applied restrictively and must tackle a disturbance in the entire economy of a Member State (and not a sector or a region), cf. Joined Cases T-132/96 and T-143/96 Freistaat Sachsen and Volkswagen AG Commission [1999] ECR II-3663, p. 167. Followed in Commission Decision in Case C-47/1996 Crédit Lyonnais, OJ 1998 L 221/28, point 10.1, Commission Decision in Case C 28/02 Bankgesellshaft Berlin, OJ 2005 L 116, p. 1, points 153 et seq and Commission Decision in Case C 50/06 BAWAG, point 166. See Commission Decision of 5 December 2007 in Case NN 70/07, Northern Rock (OJ C 43, 16.2.2008, p. 1), Commission Decision 30 April 2008 in Case NN 25/08, Rescue aid to WestLB (OJ C 189, 26.7.2008, p. 3), Commission Decision of 4 June 2008 in Case C 9/08 SachsenLB (OJ C 71, 18.3.2008, p. 14).
(21) Between October 2008 and April 2010, EU governments made available EUR 4,131 trillion in crisis aid through a combination of national schemes and ad hoc interventions — an amount equivalent to 32,5 % of EU-27 GDP, see State Aid Scoreboard, Table 1 and Annex 3. The figure only includes aid to financial services sector, not general aid measures designed to stimulate the ‘real’ economy.
(22) Here, referred to together as the ‘financial crisis guidelines’.
(23) The full text of the Guidelines can be found at http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/
Det Blandede EØS-udvalg
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/26 |
Afgørelser truffet af Det Blandede EØS-udvalg, for hvilke de forfatningsmæssige krav i EØS-aftalen er opfyldt i henhold til artikel 103
2010/C 341/08
Siden marts 2000 har det i en fodnote til afgørelser truffet af Det Blandede EØS-udvalg været angivet, om afgørelsernes ikrafttrædelsesdato afhænger af, at de kontraherende parter opfylder visse forfatningsmæssige krav. Sådanne krav er blevet meddelt for de nedenfor anførte afgørelser. De pågældende kontraherende parter har nu meddelt de øvrige kontraherende parter, at deres interne procedurer er afsluttet. Afgørelsernes ikrafttrædelsesdato er angivet nedenfor.
Afgørelsens nummer |
Vedtagelsesdato |
Publikationsreference |
Integrerede retsakter |
Ikrafttrædelsesdato |
20/2007 |
27.4.2007 |
EØS-tillæg nr. 38, s. 25 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber |
1.8.2010 |
127/2007 |
28.9.2007 |
EØS-tillæg nr. 9, s. 44 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF Kommissionens beslutning 2002/623/EF af 24. juli 2002 om fastsættelse af vejledende noter til supplering af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF Rådets beslutning 2002/811/EF af 3. oktober 2002 om fastsættelse af vejledende noter til supplering af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF Rådets beslutning 2002/812/EF af 3. oktober 2002 om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF at fastsætte modellen til resumé af oplysninger vedrørende markedsføring af genetisk modificerede organismer, der udgør eller indgår i produkter Rådets beslutning 2002/813/EF af 3. oktober 2002 om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF at fastsætte modellen til resumé af anmeldelser vedrørende udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer i andet øjemed end markedsføring Kommissionens beslutning 2003/701/EF af 29. september 2003 om fastlæggelse, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af en model for fremlæggelse af resultatet af udsætning i miljøet af genetisk modificerede højerestående planter i andet øjemed end markedsføring Kommissionens beslutning 2004/204/EF af 23. februar 2004 om fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for, hvorledes de registre med oplysninger om genetiske modifikationer i GMO’er, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF, skal fungere |
1.11.2010 |
133/2007 |
26.10.2007 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 34 |
Ingen retsakt |
1.5.2010 |
134/2007 |
26.10.2007 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 39 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed Kommissionens forordning (EF) nr. 1304/2003 af 23. juli 2003 om den procedure, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet skal anvende i forbindelse med de anmodninger om ekspertudtalelser, der indgives til den Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1642/2003 af 22. juli 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 Kommissionens beslutning 2004/478/EF af 29. april 2004 om vedtagelse af en generel plan for krisestyring på fødevare- og foderområdet Kommissionens forordning (EF) nr. 2230/2004 af 23. december 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 for så vidt angår netværkssamarbejde mellem organisationer, der beskæftiger sig med områder, som hører under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets kommissorium Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006 af 7. april 2006 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 for så vidt angår antallet af og navnene på ekspertpanelerne under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet Rådets afgørelse 2006/478/EF af 19. juni 2006 om udnævnelse af halvdelen af medlemmerne af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bestyrelse |
1.5.2010 |
135/2007 |
26.10.2007 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 51 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF af 21. oktober 2002 om ændring af Rådets direktiv 90/425/EØF og 92/118/EØF for så vidt angår sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter Kommissionens forordning (EF) nr. 808/2003 af 12. maj 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2003 af 12. maj 2003 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i komposteringsanlæg Kommissionens forordning (EF) nr. 810/2003 af 12. maj 2003 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i biogasanlæg Kommissionens forordning (EF) nr. 811/2003 af 12. maj 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forbuddet mod genanvendelse inden for samme art for fisks vedkommende, nedgravning og brænding af animalske biprodukter samt visse gennemførelsesforanstaltninger Kommissionens forordning (EF) nr. 446/2004 af 10. marts 2004 om ophævelse af en række beslutninger vedrørende animalske biprodukter Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2004 af 10. marts 2004 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår import af animalske biprodukter fra tredjelande Kommissionens forordning (EF) nr. 878/2004 af 29. april 2004 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår visse animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1-materiale eller kategori 2-materiale, til teknisk brug Kommissionens forordning (EF) nr. 92/2005 af 19. januar 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår fremgangsmåder ved bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter og om ændring af bilag VI hertil for så vidt angår omdannelse til biogas og forarbejdning af afsmeltet fedt Kommissionens forordning (EF) nr. 93/2005 af 19. januar 2005 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdning af animalske biprodukter af fisk og handelsdokumenter, der skal ledsage de animalske biprodukter under transporten Kommissionens forordning (EF) nr. 2067/2005 af 16. december 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 92/2005 for så vidt angår alternative fremgangsmåder ved bortskaffelse og anvendelse af animalske biprodukter Kommissionens forordning (EF) nr. 209/2006 af 7. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003 for så vidt angår forlængelse af gyldighedsperioden for overgangsbetingelser for komposterings- og biogasanlæg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 Kommissionens forordning (EF) nr. 1192/2006 af 4. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår listen over godkendte anlæg i medlemsstaterne Kommissionens forordning (EF) nr. 1678/2006 af 14. november 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 92/2005 for så vidt angår alternative fremgangsmåder ved bortskaffelse og anvendelse af animalske biprodukter Kommissionens forordning (EF) nr. 1877/2006 af 18. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 878/2004 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår visse animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1-materiale eller kategori 2-materiale, til teknisk brug Kommissionens forordning (EF) nr. 2007/2006 af 22. december 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår import og transit af visse mellemprodukter fremstillet af kategori 3-materiale til teknisk brug i medicinsk udstyr, in vitro-diagnostika og laboratoriereagenser og om ændring af nævnte forordning |
1.5.2010 |
136/2007 |
26.10.2007 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 55 |
Kommissionens beslutning 2003/322/EF af 12. maj 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår fodring af visse ådselædende fugle med kategori 1-materiale Kommissionens beslutning 2003/324/EF af 12. maj 2003 om dispensation fra forbuddet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 mod genanvendelse inden for samme art for pelsdyrs vedkommende Kommissionens beslutning 2004/407/EF af 26. april 2004 om midlertidige sundheds- og certifikatudstedelsesbestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår import af fotogelatine fra visse tredjelande Kommissionens beslutning 2004/434/EF af 29. april 2004 om tilpasning af beslutning 2003/324/EF om dispensation fra forbuddet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 mod genanvendelse inden for samme art for pelsdyrs vedkommende, som følge af Estlands tiltrædelse Kommissionens beslutning 2004/455/EF af 29. april 2004 om ændring af beslutning 2003/322/EF om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår fodring af visse ådselædende fugle med kategori 1-materiale som følge af Cyperns tiltrædelse Kommissionens forordning (EF) nr. 79/2005 af 19. januar 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår anvendelse af mælk, mælkebaserede produkter og af mælk afledte produkter, defineret som kategori 3-materiale i nævnte forordning Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2005 af 11. marts 2005 om ændring af bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår indførsel fra Japan af visse animalske biprodukter til teknisk brug Kommissionens beslutning 2005/830/EF af 25. november 2005 om ændring af beslutning 2003/322/EF for så vidt angår fodring af visse ådselædende fugle med kategori 1-materiale Kommissionens forordning (EF) nr. 181/2006 af 1. februar 2006 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, bortset fra gylle, og om ændring af samme forordning Kommissionens forordning (EF) nr. 197/2006 af 3. februar 2006 om overgangsforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår indsamling, transport, behandling, anvendelse og bortskaffelse af tidligere fødevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 208/2006 af 7. februar 2006 om ændring af bilag VI og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for biogas- og komposteringsanlæg og krav til gylle Kommissionens beslutning 2006/311/EF af 21. april 2006 om ændring af Kommissionens beslutning 2004/407/EF for så vidt angår import af fotogelatine |
1.5.2010 |
137/2007 |
26.10.2007 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 58 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes Kommissionens forordning (EF) nr. 1688/2005 af 14. oktober 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår særlige garantier vedrørende salmonella for sendinger til Finland og Sverige af visse typer kød og æg Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 Kommissionens forordning (EF) nr. 2075/2005 af 5. december 2005 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2006 af 23. maj 2006 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår EF-referencelaboratorier Kommissionens beslutning 2006/677/EF af 29. september 2006 om retningslinjer med kriterier for gennemførelsen af audit i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes Kommissionens forordning (EF) nr. 1662/2006 af 6. november 2006 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/2006 af 6. november 2006 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum Kommissionens forordning (EF) nr. 1664/2006 af 6. november 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse animalske produkter bestemt til konsum og om ophævelse af visse gennemførelsesbestemmelser Kommissionens forordning (EF) nr. 1665/2006 af 6. november 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2075/2005 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød Kommissionens forordning (EF) nr. 1666/2006 af 6. november 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2076/2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 Kommissionens beslutning 2006/765/EF af 6. november 2006 om ophævelse af visse gennemførelsesretsakter vedrørende fødevarehygiejne og sundhedsbestemmelser for produktion og markedsføring af visse animalske produkter til konsum |
1.5.2010 |
138/2007 |
26.10.2007 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 66 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne |
1.5.2010 |
141/2007 |
26.10.2007 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 69 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF |
1.11.2010 |
1/2008 |
1.2.2008 |
EØS-tillæg nr. 33, s. 1 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 af 19. december 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i visse fødevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv, uorganisk tin, 3-MCPD og benzo(a)pyren i fødevarer Kommissionens beslutning 2007/363/EF af 21. maj 2007 om retningslinjer for medlemsstaterne vedrørende udarbejdelse af en enkelt integreret, flerårig, national kontrolplan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 |
1.5.2010 |
42/2008 |
25.4.2008 |
EØS-tillæg nr. 52, s. 6 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i slagtekyllinger og om ændring af forordning (EF) nr. 1091/2005 Kommissionens beslutning 2007/407/EF af 12. juni 2007 om harmoniseret overvågning af antimikrobiel resistens hos salmonella i fjerkræ og svin Kommissionens beslutning 2007/411/EF af 14. juni 2007 om forbud mod markedsføring af produkter fra kvæg, der er født eller opdrættet i Det Forenede Kongerige før den 1. august 1996, uanset anvendelsesformål, og om sådanne dyrs fritagelse fra visse bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 999/2001, og om ophævelse af beslutning 2005/598/EF Kommissionens beslutning 2007/453/EF af 29. juni 2007 om fastsættelse af BSE-status for medlemsstater eller tredjelande eller deres regioner i henhold til deres BSE-risiko Kommissionens beslutning 2007/570/EF af 20. august 2007 om ændring af beslutning 2003/634/EF om godkendelse af programmer, der er forelagt for at opnå godkendelse af zoner og akvakulturbrug i zoner, der ikke er godkendt med hensyn til egtvedsyge (VHS) og infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) |
1.5.2010 |
46/2008 |
25.4.2008 |
EØS-tillæg nr. 52, s. 13 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer Rådets direktiv 2007/61/EF af 26. september 2007 om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum |
1.5.2010 |
58/2008 |
25.4.2008 |
EØS-tillæg nr. 52, s. 31 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007 om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber |
1.12.2009 |
59/2008 |
25.4.2008 |
EØS-tillæg nr. 52, s. 33 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber |
1.11.2010 |
65/2008 |
6.6.2008 |
EØS-tillæg nr. 58, s. 9 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) |
1.11.2010 |
66/2008 |
6.6.2008 |
EØS-tillæg nr. 58, s. 11 |
Kommissionens direktiv 2007/18/EF af 27. marts 2007 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår visse institutters udelukkelse fra eller inddragelse under dets anvendelsesområde og behandling af engagementer med multilaterale udviklingsbanker |
1.11.2010 |
73/2008 |
6.6.2008 |
EØS-tillæg nr. 58, s. 19 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald |
1.4.2010 |
79/2008 |
4.7.2008 |
EØS-tillæg nr. 64, s. 1 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor |
1.11.2010 |
95/2008 |
26.9.2008 |
EØS-tillæg nr. 70, s. 1 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 688/2006 af 4. maj 2006 om ændring af bilag III og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og specificeret risikomateriale fra kvæg i Sverige Kommissionens forordning (EF) nr. 722/2007 af 25. juni 2007 om ændring af bilag II, V, VI, VIII, IX og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier Kommissionens forordning (EF) nr. 727/2007 af 26. juni 2007 om ændring af bilag I, III, VII og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2007 af 29. oktober 2007 om ændring af bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier Kommissionens beslutning 2007/667/EF af 15. oktober 2007 om tilladelse til at anvende potentielt truede kreaturer indtil slutningen af deres produktive liv i Tyskland efter officiel bekræftelse af BSE-forekomst |
1.5.2010 |
101/2008 |
26.9.2008 |
EØS-tillæg nr. 70, s. 12 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet |
1.4.2010 |
109/2008 |
26.9.2008 |
EØS-tillæg nr. 70, s. 28 |
Det er hensigtsmæssigt at udvide de kontraherende parters samarbejde til at omfatte Kommissionens beslutning 2008/49/EF af 12. december 2007 om gennemførelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) hvad angår beskyttelse af personoplysninger |
9.9.2010 |
112/2008 |
7.11.2008 |
EØS-tillæg nr. 79, s. 8 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser |
1.4.2010 |
122/2008 |
7.11.2008 |
EØS-tillæg nr. 79, s. 23 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1379/2007 af 26. november 2007 om ændring af bilag IA, IB, VII og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald, som følge af den tekniske udvikling og ændringer vedtaget under Basel-konventionen |
1.4.2010 |
20/2009 |
5.2.2009 |
EØS-tillæg nr. 16, s. 30 |
Kommissionens beslutning 2008/627/EF af 29. juli 2008 om en overgangsperiode for visse tredjelandsrevisorers og -revisionsfirmaers revisionsvirksomhed |
1.11.2009 |
21/2009 |
17.3.2009 |
EØS-tillæg nr. 28, s. 1 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg Kommissionens forordning (EF) nr. 499/2004 af 17. marts 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2003 for så vidt angår fristen og modellen for rapportering i oksekødssektoren Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår øremærker, pas og bedriftslister Kommissionens forordning (EF) nr. 644/2005 af 27. april 2005 om tilladelse til en særlig identifikationsordning for kvæg, der af kulturelle og historiske årsager holdes på godkendte bedrifter, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 Kommissionens beslutning 2004/764/EF af 22. oktober 2004 om forlængelse af maksimumsfristen for øremærkning af kvæg i naturreservater i Nederlandene Kommissionens beslutning 2006/28/EF af 18. januar 2006 om forlængelse af maksimumsfristen for anbringelse af øremærker på visse kreaturer Kommissionens beslutning 2006/132/EF af 13. februar 2006 om anerkendelse af, at den italienske database for kvæg er fuldt operationel |
1.5.2010 |
30/2009 |
17.3.2009 |
EØS-tillæg nr. 28, s. 21 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2007 af 17. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mærkernes udformning og supplerende mærkningskrav, hvad angår produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser Kommissionens forordning (EF) nr. 1497/2007 af 18. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækagekontrolkrav til stationære brandsikringssystemer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser Kommissionens forordning (EF) nr. 1516/2007 af 19. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækagekontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser |
1.4.2010 |
41/2009 |
24.4.2009 |
EØS-tillæg nr. 33, s. 1 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1237/2007 af 23. oktober 2007 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 og af Rådets beslutning 2006/696/EF for så vidt angår markedsføring af æg fra salmonellainficerede flokke af æglæggende høner Rådets forordning (EF) nr. 1560/2007 af 17. december 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder Kommissionens beslutning 2007/616/EF af 5. september 2007 om ændring af beslutning 2001/881/EF og 2002/459/EF for så vidt angår listen over grænsekontrolsteder Kommissionens beslutning 2007/843/EF af 11. december 2007 om godkendelse af programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af Gallus gallus i visse tredjelande, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003, og om ændring af beslutning 2006/696/EF for så vidt angår visse folkesundhedskrav ved import af fjerkræ og rugeæg Kommissionens beslutning 2007/848/EF af 11. december 2007 om godkendelse af visse nationale programmer for bekæmpelse af salmonella hos flokke af æglæggende høner af Gallus gallus Kommissionens beslutning 2007/849/EF af 12. december 2007 om godkendelse af ændringer af det nationale program for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af Gallus gallus, som er forelagt af Finland Kommissionens beslutning 2007/873/EF af 18. december 2007 om godkendelse af det nationale program for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af Gallus gallus, som er forelagt af Bulgarien Kommissionens beslutning 2007/874/EF af 18. december 2007 om godkendelse af det nationale program for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af Gallus gallus, som er forelagt af Rumænien |
1.5.2010 |
45/2009 |
9.6.2009 |
EØS-tillæg nr. 33, s. 8 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked |
1.5.2010 |
52/2009 |
24.4.2009 |
EØS-tillæg nr. 33, s. 23 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2008 af 15. juli 2008 om udarbejdelse af bilag IC til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald |
1.4.2010 |
61/2009 |
29.5.2009 |
EØS-tillæg nr. 47, s. 14 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/28/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår traditionelle plantelægemidler Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2005 af 15. december 2005 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af regler om mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders betaling af gebyrer til og modtagelse af administrativ bistand fra Det Europæiske Lægemiddelagentur Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2006 af 29. marts 2006 om tilladelse til markedsføring af humanmedicinske lægemidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 på særlige vilkår |
23.12.2009 |
62/2009 |
29.5.2009 |
EØS-tillæg nr. 47, s. 18 |
Kommissionens direktiv 2005/28/EF af 8. april 2005 om principper og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med testpræparater til human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling eller import af sådanne præparater Kommissionens forordning (EF) nr. 1277/2005 af 27. juli 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 om narkotikaprækursorer og til Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande Rådets forordning (EF) nr. 1905/2005 af 14. november 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 297/95 om fastsættelse af gebyrer til Det Europæiske Lægemiddelagentur |
1.3.2010 |
107/2009 |
22.10.2009 |
EØS-tillæg nr. 68, s. 4 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 544/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 717/2007 om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester |
1.4.2010 |
116/2009 |
22.10.2009 |
EØS-tillæg nr. 68, s. 19 |
Kommissionens henstilling 2009/385/EF af 30. april 2009 til supplering af henstilling 2004/913/EF og 2005/162/EF for så vidt angår ordningen for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber |
1.11.2010 |
129/2009 |
4.12.2009 |
EØS-tillæg nr. 12, s. 17 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2007 af 14. juni 2007 om økonomiske sanktioner for tilsidesættelse af visse forpligtelser i forbindelse med markedsføringstilladelser udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 |
1.8.2010 |
150/2009 |
4.12.2009 |
EØS-tillæg nr. 12, s. 50 |
Kommissionen forordning (EF) nr. 308/2009 af 15. april 2009 om ændring med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilag IIIA og VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald |
1.4.2010 |
160/2009 |
4.12.2009 |
EØS-tillæg nr. 12, s. 65 |
Samarbejdet mellem de kontraherende parter i aftalen bør udvides til at omfatte Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur, ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1643/95, (EF) nr. 1654/2003 og (EF) nr. 1112/2005 |
15.4.2010 |
7/2010 |
29.1.2010 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 14 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 506/2007 af 8. maj 2007 om undersøgelses- og oplysningskrav for importører eller producenter af en række prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer Kommissionens forordning (EF) nr. 465/2008 af 28. maj 2008 om undersøgelses- og oplysningskrav for importører og producenter af visse stoffer, som kan være persistente, bioakkumulerende og toksiske, og som er opført i den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer (Einecs), i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2008 af 28. maj 2008 om undersøgelses- og oplysningskrav for importører og producenter af en række prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår markedsføring af batterier og akkumulatorer |
1.11.2010 |
11/2010 |
29.1.2010 |
Tillæg nr. 19, s. 21 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet |
1.10.2010 |
12/2010 |
29.1.2010 |
EØS-tillæg nr. 19, s. 23 |
Kommissionens beslutning 2009/460/EF af 5. juni 2009 om vedtagelse af en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af opfyldelsen af sikkerhedsmål, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF Kommissionens beslutning 2009/561/EF af 22. juli 2009 om ændring af beslutning 2006/679/EF for så vidt angår gennemførelsen af den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende delsystemet Togkontrol og signaler i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog |
1.10.2010 |
17/2010 |
1.3.2010 |
EØS-tillæg nr. 30, s. 1 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 479/2007 af 27. april 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2076/2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 Kommissionens forordning (EF) nr. 1243/2007 af 24. oktober 2007 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 1244/2007 af 24. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse animalske produkter bestemt til konsum og om særlige bestemmelser om offentlig kontrol med hensyn til inspektion af kød Kommissionens forordning (EF) nr. 1245/2007 af 24. oktober 2007 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 2075/2005 for så vidt angår anvendelse af flydende pepsin til påvisning af trikiner i kød Kommissionens forordning (EF) nr. 1246/2007 af 24. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2076/2005 for så vidt angår forlængelse af overgangsperioden for ledere af fødevarevirksomheder, der importerer fiskeolie til konsum Kommissionens forordning (EF) nr. 1441/2007 af 5. december 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer |
1.5.2010 |
18/2010 |
1.3.2010 |
EØS-tillæg nr. 30, s. 4 |
Rådets forordning (EF) nr. 301/2008 af 17. marts 2008 om tilpasning af bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes Kommissionens forordning (EF) nr. 737/2008 af 28. juli 2008 om udpegelse af EF-referencelaboratorier for krebsdyrssygdomme, rabies og kvægtuberkulose, om supplerende ansvarsområder og opgaver for EF-referencelaboratorierne for rabies og kvægtuberkulose og om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2008 af 17. oktober 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne Kommissionens forordning (EF) nr. 1020/2008 af 17. oktober 2008 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og af forordning (EF) nr. 2076/2005 for så vidt angår identifikationsmærkning, rå mælk og mejeriprodukter, æg og ægprodukter og visse fiskevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 1021/2008 af 17. oktober 2008 om ændring af bilag I, II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum og forordning (EF) nr. 2076/2005 for så vidt angår levende toskallede bløddyr, fiskevarer og ansatte, der bistår med den offentlige kontrol på slagterier Kommissionens forordning (EF) nr. 1022/2008 af 17. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår grænseværdierne for Total Volatile Basic Nitrogen (TVB-N) Kommissionens forordning (EF) nr. 1023/2008 af 17. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2076/2005 for så vidt angår forlængelse af overgangsperioden for ledere af fødevarevirksomheder, der importerer fiskeolie til konsum Kommissionens forordning (EF) nr. 1029/2008 af 20. oktober 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for at opdatere en henvisning til visse europæiske standarder Kommissionens forordning (EF) nr. 1250/2008 af 12. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår bestemmelser om udstedelse af certifikat ved import af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til konsum Kommissionens beslutning 2008/337/EF af 24. april 2008 om ændring af beslutning 2006/968/EF om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår retningslinjer og procedurer for elektronisk identifikation af får og geder Kommissionens beslutning 2008/654/EF af 24. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaterne vedrørende udarbejdelse af årsrapporten om den integrerede, flerårige, nationale kontrolplan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 |
1.5.2010 |
19/2010 |
12.3.2010 |
EØS-tillæg nr. 30, s. 9 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2007 af 16. juli 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 197/2006 for så vidt angår anvendelser af tidligere fødevarer og forlængelse af gyldighedsperioden for overgangsforanstaltningerne vedrørende disse fødevarer Kommissionens forordning (EF) nr. 829/2007 af 28. juni 2007 om ændring af bilag I, II, VII, VIII, X og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår afsætning af visse animalske biprodukter Kommissionens forordning (EF) nr. 1432/2007 af 5. december 2007 om ændring af bilag I, II og VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår mærkning og transport af animalske biprodukter Kommissionens forordning (EF) nr. 1576/2007 af 21. december 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 92/2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår fremgangsmåder ved bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter |
1.5.2010 |
23/2010 |
12.3.2010 |
EØS-tillæg nr. 30, s. 19 |
Kommissionens direktiv 96/3/Euratom, EKSF, EF, 98/28/EF og 2004/4/EF indarbejdet |
1.5.2010 |
27/2010 |
12.3.2010 |
EØS-tillæg nr. 30, s. 26 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 303/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af certificering af virksomheder og personale vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser Kommissionens forordning (EF) nr. 304/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af virksomheder og personale for så vidt angår stationære brandsikringssystemer og brandslukkere indeholdende visse fluorholdige drivhusgasser Kommissionens forordning (EF) nr. 305/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af personale, som genvinder visse fluorholdige drivhusgasser fra højspændingsanlæg Kommissionens forordning (EF) nr. 306/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af personale, som genvinder visse fluorholdige drivhusgasser fra udstyr Kommissionens forordning (EF) nr. 307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser Kommissionens forordning (EF) nr. 308/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af formatet til meddelelse om medlemsstaternes uddannelses- og autorisationsprogrammer |
1.11.2010 |
29/2010 |
12.3.2010 |
EØS-tillæg nr. 30, s. 31 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/110/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet) |
1.10.2010 |
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/39 |
Liste over naturligt mineralvand anerkendt af Island og Norge
(Denne tekst ophæver og erstatter teksten, der blev offentliggjort i EUT C 28 af 4.2.2010, s. 24, og EØS-tillæg nr. 5 af 4.2.2010, s. 1)
2010/C 341/09
Ifølge artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (1), som indarbejdet i punkt 54zzzzd i kapitel XII i bilag II i EØS-aftalen, skal der offentliggøres en fortegnelse over naturligt mineralvand, der anerkendes som sådant.
Liste over naturligt mineralvand anerkendt af Island
Handelsnavn |
Kilde |
Produktionssted |
Icelandic Glacial |
Ölfus Spring |
Hlíðarendi, Ölfus, Selfoss |
Liste over naturligt mineralvand anerkendt af Norge
Handelsnavn |
Kilde |
Produktionssted |
Best naturlig mineralvann |
Kastbrekka |
Kambrekka/Trondheim |
Bonaqua Silver |
Telemark kilden |
Fyresdal |
Farris |
Kong Olavs kilde |
Larvik |
Fjellbekk |
Ivar Aasen kilde |
Volda |
Isbre |
Isbre kilden |
Buhaugen, Osa, Ulvik |
Isklar |
Isklar kildene |
Vikebygd i Ullensvang |
Modal |
Modal kilden |
Fyresdal |
Naturlig mineralvann fra Villmark kilden på Rustad Gård |
Villmark kilden på Rustad gård |
Rustad/Elverum |
Olden |
Blåfjell kilden |
Olderdalen |
Osa |
Osa kilden |
Ulvik/Hardanger |
(1) EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45.
V Øvrige meddelelser
ADMINISTRATIVE PROCEDURER
Europa-Kommissionen
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/40 |
Indkaldelse af forslag — EACEA/41/10 til gennemførelse af Erasmus Mundus 2009-2013 i 2011
2010/C 341/10
Foranstaltning 1 — Fælles programmer
Foranstaltning 2 — Partnerskaber
Foranstaltning 3 — Fremme af europæiske videregående uddannelser
PROGRAMMÅLSÆTNINGER
Erasmus Mundus-programmets overordnede formål er at fremme europæiske videregående uddannelser, bidrage til at forbedre og udvide karrieremulighederne for studerende og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande, i overensstemmelse med målene for EU's eksterne politik, for derved at medvirke til en bæredygtig udvikling af tredjelande inden for videregående uddannelser.
Programmet har følgende specifikke målsætninger:
— |
at fremme et struktureret samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og et udbud af høj kvalitet inden for videregående uddannelse, der har en klar europæisk merværdi, og som er attraktivt både inden for Den Europæiske Union og uden for dennes grænser, idet målet er at skabe ekspertisecentre |
— |
at bidrage til samfundenes gensidige berigelse ved at udvikle mænds og kvinders kvalifikationer, således at de er i besiddelse af kompetencer, der er tilpasset navnlig til arbejdsmarkedet, og at de har en åben indstilling og international erfaring, hvilket skal ske ved at fremme mobiliteten for de dygtigste studerende og akademikere fra tredjelande, så de kan opnå kvalifikationer og/eller erfaring i Den Europæiske Union, og ved at lade de dygtigste studerende og akademikere fra Europa rejse til et tredjeland |
— |
at bidrage til udviklingen af tredjelandenes videregående uddannelsesinstitutioners menneskelige ressourcer og internationale samarbejdsevne gennem forstærkede mobilitetsstrømme mellem Den Europæiske Union og tredjelande |
— |
at forbedre adgangen til de europæiske videregående uddannelser og højne deres profil og synlighed over for resten af verden og gøre dem mere attraktive for tredjelandsstatsborgere og europæiske borgere. |
Vejledningen for Erasmus Mundus-programmet og ansøgningsskemaerne til de tre foranstaltninger findes på følgende adresse:
http://eacea.ec.europa.eu/erasmus_mundus/funding/higher_education_institutions_en.php
A. Foranstaltning 1 — Fælles Erasmus Mundus-programmer
Denne foranstaltning, som sigter mod at fremme samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og akademisk personale fra henholdsvis Europa og tredjelande med henblik på at skabe ekspertisecentre og sikre højtuddannede menneskelige ressourcer, består af to delforanstaltninger.
— |
Delforanstaltning 1A — Erasmus Mundus-masteruddannelser (EMMC), og |
— |
Foranstaltning 1B — Fælles Erasmus Mundus-ph.d.-studieprogrammer (EMJD), |
hvis formål det er at støtte ph.d-programmer af ekstraordinær akademisk kvalitet, som er udviklet af konsortier af europæiske tredjelandes universiteter, og som kan bidrage til at gøre de videregående uddannelser i Europa mere synlige og attraktive. Sådanne fælles programmer skal omfatte mobilitet mellem konsortiets universiteter og skal udmunde i anerkendte fælles, dobbelte eller flere grader.
A.1. Støtteberettigede deltagere og konsortiets sammensætning
De betingelser, som finder anvendelse på støtteberettigede deltagere og på sammensætningen af konsortiet, er anført i programvejledningen under afsnit 4.2.1 for foranstaltning 1A og 5.2.1 for foranstaltning 1B.
A.2. Støtteberettigede aktiviteter
De støtteberettigede aktiviteter er anført i programvejledningen under afsnit 4.2.2 for foranstaltning 1A og 5.2.2 for foranstaltning 1B. Der er ikke fastsat nogen tematiske prioriteringer for denne indkaldelse.
A.3. Tildelingskriterier
Ansøgningerne under foranstaltning 1A og 1B vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
— |
For foranstaltning 1A — Erasmus Mundus-masteruddannelser
|
— |
Foranstaltning 1B — Fælles Erasmus Mundus-ph.d-studieprogrammer
|
A.4. Budget
Denne indkaldelse af forslag har ingen direkte budgetmæssige virkninger i 2011. Den tager sigte på udvælgelse af:
— |
Til foranstaltning 1A: 10 nye ansøgninger og op til 22 ansøgninger, der fornyes |
— |
Til foranstaltning 1B: 10 nye ansøgninger |
For hvert af de udvalgte forslag indgås der en femårig rammepartnerskabsaftale (FPA) i sommeren 2011. Denne FPA foranlediger indgåelse af specifikke årlige tilskudsaftaler fra og med det akademiske år 2012/2013, hvilket dels omfatter finansieringsstøtte til de konsortier, der gennemfører de fælles programmer, dels et nærmere fastsat årligt antal individuelle stipendier for europæiske og tredjelandes studerende, ph.d.-studerende og forskere.
A.5. Frist for indgivelse
Fristen for indgivelse af forslag til foranstaltning 1A, Erasmus Mundus-masteruddannelser og foranstaltning 1B, fælles Erasmus Mundus-ph.d.-studieprogrammer, er den 29. april 2011 kl. 12.00.
Forvaltningsorganet er i øjeblikket ved at indføre et system for elektronisk indgivelse af alle ansøgninger. Til denne indkaldelse af forslag skal ansøgere sende deres ansøgning ved hjælp af et elektronisk ansøgningsskema, der er tilgængeligt fra februar 2011.
Dette skema (inklusive bilag) betragtes som den endelige ansøgning.
Kun ansøgninger, som er indgivet inden fristens udløb og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet på de relevante ansøgningsskemaer, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger, der indsendes på papir, pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
For at gøre det nemmere at identificere eksperter med den relevante akademiske og forskningsmæssige ekspertise, anmodes ansøgerne til foranstaltning 1A (Erasmus Mundus-masteruddannelser) og 1B (fælles Erasmus Mundus-ph.d.-studieprogrammer) om at indsende en kort beskrivelse af det fælles program (højst en side, inklusive titel, tilsigtet/tilsigtede område(r), nøglepartnere og et kort resumé af programmets struktur og vigtigste karakteristika), helst en måned inden udløbet af ovennævnte tidsfrist (dvs. inden den 31. marts 2011). Der kan downloades en model til udarbejdelsen dette resumé med angivelse af den hertil svarende procedure for indgivelse på følgende adresse:
http://eacea.ec.europa.eu/erasmus_mundus/funding/higher_education_institutions_en.php
B. Foranstaltning 2 — Erasmus Mundus-partnerskaber
Denne foranstaltning har til formål at tilskynde til et struktureret samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner fra EU-medlemsstater og tredjelande gennem fremme af mobilitet for studerende på alle niveauer inden for videregående uddannelser (fra bachelor-niveau til ph.d.-niveau), ph.d., forskere, akademikere og administrativt personale (ikke alle regioner og delforanstaltninger indeholder nødvendigvis alle mobilitetsstrømme).
Foranstaltning 2 — Erasmus Mundus-partnerskaber (EMA2) er inddelt i to aktionsdele:
— |
Erasmus Mundus foranstaltning 2 — AKTIONSDEL 1 — Partnerskaber med lande omfattet af ENPI-, DCI-, EDF- og IPA-instrumenterne (1) (tidligere betegnet det eksterne samarbejde) |
— |
Erasmus Mundus foranstaltning 2 — AKTIONSDEL 2 — Partnerskaber med lande og territorier, der er omfattet af instrumenterne for industrialiserede lande (ICI) |
B.1. Støtteberettigede deltagere, lande og sammensætning af partnerskaber
De betingelser, som finder anvendelse på støtteberettigede deltagere og på sammensætningen af partnerskaber, er anført i programvejledningen under afsnit 6.1.2.a for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 6.2.2.a for EMA2-AKTIONSDEL 2, og i retningslinjerne for indkaldelsen af forslag EACEA 41/10 under afsnit 5.3.1 for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 5.3.2 for EMA2-AKTIONSDEL 2.
B.2. Støtteberettigede aktiviteter
Støtteberettigede aktiviteter er anført i »Erasmus Mundus 2009-2013 Programvejledning« under afsnit 6.1.2.b for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 6.2.2.b for EMA2-AKTIONSDEL 2 og i »retningslinjerne for indkaldelsen af forslag EACEA 41/10« under afsnit 5.3.1 for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 5.3.2 for EMA2-AKTIONSDEL 2.
B.3. Tildelingskriterier
Ansøgningerne under EMA2-AKTIONSDEL 1 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
Kriterier |
Vægt |
||
|
25 % |
||
|
65 % |
||
|
20 % |
||
|
25 % |
||
|
20 % |
||
|
10 % |
||
I alt |
100 % |
Ansøgningerne under EMA2-AKTIONSDEL 2 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
Kriterier |
Vægt |
||
|
25 % |
||
|
25 % |
||
|
50 % |
||
|
15 % |
||
|
20 % |
||
|
15 % |
||
I alt |
100 % |
B.4. Budget (2)
Det samlede budget, der er afsat under denne indkaldelse af forslag, udgør ca. 95,6 mio. EUR, og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 3 265 personer.
Det budget, der er afsat til EMA2-AKTIONSDEL 1, udgør 89,3 mio. EUR og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 3 125 personer.
Det budget, der er afsat til EMA2-AKTIONSDEL 2, udgør 6,3 mio. EUR og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 140 personer.
B.5. Frist for indgivelse
Fristen for indgivelse af forslag til Erasmus Mundus foranstaltning 2 — Partnerskaber er den 29. april 2011 (poststemplet).
Tilskudsansøgningen skal indsendes med anbefalet post til følgende adresse:
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency |
Call for proposals EACEA/41/10 — Action 2 |
Attn Mr Joachim Fronia |
BOUR 02/29 |
Avenue du Bourget 1 |
1040 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
Kun ansøgninger, som er indgivet inden fristens udløb og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet på de relevante ansøgningsskemaer, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger, der kun indsendes pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
Hvis en ansøger indsender flere forskellige ansøgninger, skal de indsendes særskilt i hver sin kuvert.
C. Aktion 3 — Fremme af europæiske videregående uddannelser
Denne foranstaltnings mål er at støtte aktiviteter, der sigter mod på verdensplan at højne de europæiske videregående uddannelsers profil, forbedre deres image og synlighed og gøre dem mere attraktive og tilgængelige, og yde støtte til transnationale initiativer, studier, projekter, arrangementer og andre aktiviteter, der vedrører den internationale dimension af alle aspekter vedrørende videregående uddannelse, f.eks. fremme, tilgængelighed, kvalitetssikring, meritanerkendelse, anerkendelse af europæiske eksamensbeviser i udlandet og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mellem Europa og tredjelande, fastlæggelse af pensum, mobilitet, kvaliteten af tjenesteydelser osv.
Aktiviteter under foranstaltning 3 kan være af forskellige typer (konferencer, seminarer, workshopper, undersøgelser, analyser, pilotprojekter, priser, internationale netværk, udarbejdelse af materiale til offentliggørelse, udvikling af ikt-værktøjer) og kan finde sted hvor som helst i verden.
C.1. Støtteberettigede deltagere og konsortiets sammensætning
De betingelser, som finder anvendelse på støtteberettigede deltagere og på sammensætningen af konsortiet, er anført i programvejledningen under afsnit 7.2.1.
C.2. Støtteberettigede aktiviteter
Støtteberettigede aktiviteter er anført i programvejledningen under afsnit 7.2.2.
Med henblik på denne indkaldelse af forslag bør projekter omfatte en af følgende prioriteter:
— |
Projekter til fremme af europæiske videregående uddannelser i visse geografiske områder (områder, der hidtil kun i mindre grad har været repræsenteret i Erasmus Mundus-projekter, vil blive prioriteret, f.eks. Afrika og industrialiserede lande) |
— |
Projekter til forbedring af tjenesteydelser til internationale studerende og ph.d.-studerende |
— |
Projekter til fremme af den internationale dimension af kvalitetssikring |
— |
Projekter til styrkelse af forholdet mellem europæiske videregående uddannelser og forskning |
— |
Projekter til fremme af europæiske studiemuligheder for ph.d.-studerende |
— |
Projekter til fremme af Erasmus Mundus programmet over for europæiske studerende. |
Projekter, der indeholder følgende aktiviteter, vil ikke blive finansieret:
Aktiviteter gennemført som led i internationaliseringen af »ERASMUS-tematiske netværk«;
C.3. Tildelingskriterier
Ansøgninger under foranstaltning 3 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
Kriterier |
Vægt |
||
|
25 % |
||
|
25 % |
||
|
15 % |
||
|
15 % |
||
|
20 % |
||
I alt |
100 % |
C.4. Budget (3)
Denne indkaldelse af forslag sigter mod at udvælge ca. 6 projekter. Det samlede budget, der er afsat til samfinansiering af projekter under denne indkaldelse af forslag, udgør 1,3 mio. EUR. Tilskudsbeløbene vil variere stærkt afhængigt af størrelsen af de udvalgte projekter (normalt mellem 100 000 EUR og 350 000 EUR). Det finansielle bidrag fra forvaltningsorganet kan ikke overstige 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
C.5. Frist for indgivelse
Fristen for indgivelse af forslag til projekter under Erasmus Mundus foranstaltning 3, der skal gøre europæiske videregående uddannelser mere attraktive, er den 29. april 2011 (poststemplet).
Tilskudsansøgningen skal indsendes med anbefalet post til følgende adresse:
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency |
Call for proposals EACEA/41/2009 — Action 3 |
Attn Mr Joachim Fronia |
BOUR 02/29 |
Avenue du Bourget 1 |
1040 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
Kun ansøgninger, som er indgivet inden fristens udløb og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet på de relevante ansøgningsskemaer, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger, der kun indsendes pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
ENPI |
— |
Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument. |
DCI |
— |
Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. |
IPA |
— |
Finansieringsinstrument for førtiltrædelsesstøtten. |
EDF |
— |
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er det vigtigste instrument for ydelse af fællesskabsstøtte til udviklingssamarbejde under Cotonou-aftalen: »Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater«. |
(2) Beløbet er betinget af godkendelsen af EU's budget for 2011.
(3) Se fodnote 2.
Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO)
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/46 |
MEDDELELSE OM ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE
2010/C 341/11
Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder følgende almindelige udvælgelsesprøve: EPSO/AST/112/10 — ASSISTENTER (AST 3) inden for
1. |
Statistik |
2. |
Finansielle anliggender/Regnskab |
3. |
Personale |
4. |
Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) |
Meddelelsen om udvælgelsesprøve offentliggøres på 23 sprog i Den Europæiske Unions Tidende C 341 A af 16. december 2010.
Yderligere oplysninger findes på EPSO’s hjemmeside http://eu-careers.eu
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/47 |
Meddelelse fra den franske regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (1)
(Meddelelse om ansøgning om eksklusiv tilladelse til efterforskning efter flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt »Dicy-tilladelsen«)
(EØS-relevant tekst)
2010/C 341/12
Ved en ansøgning, der blev modtaget og registreret den 21. juni 2010, har virksomheden Realm Energy International med hovedsæde på adressen 2nd Floor, Berkeley Square House, Berkeley Square, London W1J 6BD, UNITED KINGDOM, anmodet om tilladelse til i en periode på fem (5) år at efterforske flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt »Dicy-tilladelsen«, på et cirka 705 km2 stort areal, der omfatter dele af departementerne Loiret og Yonne.
Perimeteren for det område, som omfattes af denne tilladelse, udgøres af udsnit af meridianer og breddeparalleller, som mødes i de toppunkter, som defineres i nedenstående tabel ved deres geografiske koordinater, idet nulmeridianen går gennem Paris.
Toppunkt |
Østlig længdegrad |
Nordlig breddegrad |
A |
01,00 |
53,50 |
B |
01,20 |
53,50 |
C |
01,20 |
53,20 |
D |
00,60 |
53,20 |
E |
00,60 |
53,40 |
F |
00,70 |
53,40 |
G |
00,70 |
53,36 |
H |
00,68 |
53,36 |
I |
00,68 |
53,35 |
J |
00,64 |
53,35 |
K |
00,64 |
53,27 |
L |
00,67 |
53,27 |
M |
00,67 |
53,28 |
N |
00,73 |
53,28 |
O |
00,73 |
53,30 |
P |
01,10 |
53,30 |
Q |
01,10 |
53,40 |
R |
01,00 |
53,40 |
Indgivelse af ansøgninger og tildelingskriterier
Ansøgerne, der indgav den oprindelige ansøgning, og konkurrerende ansøgere skal dokumentere, at de overholder de betingelser, som er en forudsætning for at give tilladelsen, og som er fastsat ved artikel 4 og 5 i dekret nr. 2006-648 af 2. juni 2006 om udvindingsrettigheder og rettigheder til underjordisk oplagring (den franske statstidende Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).
Interesserede virksomheder kan indsende en ansøgning i konkurrence hermed inden for en tidsfrist på 90 dage regnet fra dagen for offentliggørelsen af denne meddelelse efter den fremgangsmåde, der er angivet i »Meddelelse om opnåelse af udvindingsrettigheder for kulbrinter i Frankrig«, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 374 af 30. december 1994, s. 11, og fastsat ved dekret nr. 2006-648 af 2. juni 2006 om udvindingsrettigheder (den franske statstidende — Journal officiel de la République française af 3.6.2006).
Konkurrerende ansøgninger stiles til ministeren for minedrift på nedenstående adresse. Afgørelse om den oprindelige ansøgning og de konkurrerende ansøgninger vil blive truffet senest to år efter, at de franske myndigheder modtog den oprindelige ansøgning, dvs. senest 21. august 2010.
Betingelser og krav vedrørende udøvelse og ophør af aktiviteten
Ansøgerne henvises til artikel 79 og 79.1 i mineloven (»code minier«) og dekret nr. 2006-649 af 2. juni 2006 vedrørende minedrift, underjordisk oplagring og tilsynet med miner og underjordisk oplagring (Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Ministère de l'écologie, de l’énergie, du développement durable et de la mer:
Direction générale de l'énergie et du climat, direction de l’énergie, sous-direction de la sécurité d’approvisionnement et nouveaux produits énergétiques, bureau exploration et production des hydrocarbures, Grande Arche de la Défense — Paroi Nord, 92055 La Défense Cedex, FRANCE (Tlf. +33 140819529).
De ovennævnte lovregler findes på Légifrance på adressen: http://www.legifrance.gouv.fr
(1) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.