ISSN 1725-2393

doi:10.3000/17252393.C_2010.324.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 324

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

53. årgang
1. december 2010


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2010/C 324/01

Rådets konklusioner om den europæiske filmarv og udfordringerne i den digitale tidsalder

1

2010/C 324/02

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om prioriteterne inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020

5

2010/C 324/03

Rådets konklusioner om kulturens rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

16

2010/C 324/04

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU's rolle i den internationale bekæmpelse af doping

18

 

Europa-Kommissionen

2010/C 324/05

Euroens vekselkurs

19

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2010/C 324/06

Meddelelse vedrørende gennemførelsen af artikel 9a, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (Offentliggørelse af medlemsstaternes afgørelser om oprettelse af funktionelle luftrumsblokke)

20

 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

 

Europa-Kommissionen

2010/C 324/07

Meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina

21

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2010/C 324/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5980 — Tranquilidade/Banco Pastor/Pastor Vida/Espírito Santo Gestion/Gespastor) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

24

2010/C 324/09

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5907 — Votorantim/Fischer/JV) ( 1 )

26

 

ANDET

 

Europa-Kommissionen

2010/C 324/10

Bekendtgørelse af en begæring i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF — Begæring indgivet af en medlemsstat

27

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/1


Rådets konklusioner om den europæiske filmarv og udfordringerne i den digitale tidsalder

2010/C 324/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1.   SOM TAGER I BETRAGTNING,

at det i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 16. november 2005 om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter (1) (henstillingen om filmarv) understreges, at de europæiske filmiske værker er et vigtigt udtryk for de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed og udgør en kulturarv, der skal bevares og sikres for de kommende generationer,

2.   SOM MINDER OM

dette spørgsmåls politiske kontekst, jf. bilaget til disse konklusioner,

3.   NOTERER SIG

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »En digital dagsorden for Europa« (2), og ANERKENDER især, at en større udbredelse og mere effektiv udnyttelse af digitale teknologier vil øge livskvaliteten for Europas borgere gennem nye mediemuligheder og nemmere adgang til kulturelt indhold,

4.   ERKENDER,

at de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, står over for udfordringer, der tilhører den analoge tidsalder, men som stadig er aktuelle, og samtidig over for digitale tidsalders nye udfordringer,

at den konstante udvikling i teknologien og metoderne til distribution og benyttelse af kulturelt indhold kan have indflydelse på de traditionelle begreber film, biograf og kulturarv,

at det digitale miljø kan gøre filmarven mere tilgængelig for filmskabere, andre filmfolk, forskere, skoler og borgerne generelt uden hensyn til grænser. Det giver derfor mulighed for at udvikle kreativiteten, øge de kulturelle udvekslinger og forbedre adgangen til mangfoldigheden af kulturer og sprog i Den Europæiske Union,

at den digitale tidsalder også rejser nye spørgsmål vedrørende indsamling, forevisning og opbevaring på lang sigt af digitale kopier af analogt materiale samt materiale af digital oprindelse,

at digitalisering af analogt materiale er en kompleks, bekostelig og langvarig proces, og at den derfor kræver, at der fastsættes prioriteter, under særlig hensyntagen til materialets værdi og risici for forringelse,

at den nuværende juridiske ramme vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og dens gennemførelse inden for de aftalemæssige rammer skal skabe tilstrækkelig retssikkerhed, således at institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, kan udføre deres opgaver af offentlig interesse, navnlig at bevare og restaurere deponerede værker samt, hvor det er relevant, at give adgang til disse værker til kulturelle og uddannelsesmæssige formål,

at det er nødvendigt at gøre de politiske beslutningstagere, de berørte parter og borgerne generelt mere bevidste om, hvor vigtigt det er at indsamle, restaurere og bevare filmarven, herunder digitalt materiale,

at medieuddannelsen og den faglige uddannelse skal forbedres med hensyn til udviklingen i brugen af ny teknologi i de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv,

at det til trods for digitaliseringsprocessen af filmarven stadig er vigtigt at bevare de oprindelige medier. I den kontekst anerkender Rådet ligeledes betydningen af laboratorier, der er i stand til at udføre restaurering og duplikering af analogt materiale,

at materialet i forbindelse med film er en værdifuld del af filmarven,

5.   UNDERSTREGER

sit engagement i aktivt at støtte de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, i alle deres opgaver, navnlig i forbindelse med udviklingen hen imod det digitale miljø,

den supplerende rolle, som offentlige-private partnerskaber kan spille i udførelsen af disse institutioners opgaver, navnlig ved at fremme bred offentlig adgang til deponerede værker til kulturelle og uddannelsesmæssige formål og samtidig overholde de intellektuelle ejendomsrettigheder,

6.   SER MED INTERESSE PÅ

den første (3) og den anden (4) rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af henstillingen om filmarv,

den rammeaftale, der er indgået mellem Fédération Internationale des Associations de Producteurs de Film (FIAPF) og Association des Cinémathèques Européennes (ACE) om frivillig deponering af film i bevaringsarkiver (5),

Kommissionens planer om i 2010 at foreslå et direktiv om forældreløse værker, jf. dens meddelelse med titlen »En digital dagsorden for Europa«,

7.   OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

at tilpasse de gældende instrumenter om obligatorisk, lovpligtig eller kontraktlig deponering af filmværker, der indgår i deres audiovisuelle arv, under hensyntagen til overgangen til digital produktion og distribution samt at sikre en passende anvendelse af disse instrumenter,

at fremme frivillig deponering af film og anvendelse af rammeaftalen mellem Fédération Internationale des Associations de Producteurs de Film (FIAPF) og Association des Cinémathèques Européennes (ACE) om frivillig deponering af film i bevaringsarkiver,

at tage filmarven i betragtning, når de definerer deres kulturpolitikker,

at sørge for, at der tages højde for bevaring af filmarven i deres nationale eller regionale filmpolitik, navnlig med henblik på

a)

at opstille en langsigtet strategi for deres nationale filmarv, der omfatter både analoge og digitale medier

b)

at tage hensyn til biograferne i de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, og andre biografer, der primært viser film fra filmarven, når de gennemfører deres politikker til fremme af overgangen til digitalisering,

c)

at sikre, at film, der er blevet støttet med nationale eller regionale midler, deponeres i en institution med ansvar for bevaring af filmarven, og tilskynde til deponering af alt materiale i forbindelse hermed, når det er muligt,

d)

under overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder at sikre, at de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, får adgang til de relevante rettigheder i forbindelse med bevaring og kulturel og ikke-kommerciel udnyttelse af film, der støttes af nationale og regionale midler, og materialet i forbindelse hermed, uden at det berører rettighedshavernes ret til rimelig betaling, og uden at det ændrer den normale filmudnyttelse, således at der f.eks. bliver mulighed for:

offentlige forevisninger i deres lokaler og/eller

kopiering af filmen på alle former for medier med henblik på bevaring og/eller

restaurering af materialet og/eller

anvendelse af materialet til udstillinger og/eller

adgang for forskere til at konsultere materialet via en sikret internetforbindelse og/eller

anvendelse af digitale uddrag af materialet til undervisningsformål og/eller

adgang til uddrag af eller hele materialet via offentlige platforme, der giver adgang til kulturelt indhold på internettet, f.eks. Europeana (6) og dets partnerprojekter, eller nationale kulturinstitutioners websteder,

at lette formidling og fremme af filmarven, under overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, ved hjælp af bl.a.:

a)

udveksling af materiale mellem institutioner med ansvar for bevaring af filmarven,

b)

tekstning af film på så mange europæiske sprog som muligt,

at øge indsatsen for digitalisering af filmarven og give større adgang hertil, især via Europeana, i overensstemmelse med principperne i den digitale dagsorden for Europa,

at tilstræbe at udvikle uddannelse og erhvervsuddannelse vedrørende filmarkiver, f.eks. ved at indføre specialkurser i uddannelsessystemerne og intensivere den midlertidige udveksling af fagfolk mellem institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, med henblik på efter- og videreuddannelse,

at udforme politikker for bevaring på lang sigt af digitale kopier af analogt materiale samt materiale af digital oprindelse i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 24. august 2006 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (7) og Rådets konklusioner af 13. november 2006 herom (8),

at fortsætte samarbejdet og udvekslingen af god praksis på dette område,

8.   OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

at fortsætte med at undersøge, hvordan der kan garanteres tilstrækkelig retssikkerhed med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder for institutioner med ansvar for bevaring af filmarv, for at gøre det lettere for dem at udføre deres opgaver af offentlig interesse,

at fortsætte udvekslingen af erfaringer og god praksis i den filmekspertgruppe, som Kommissionen har nedsat (9), og aflægge rapport til Rådet om fremskridtene,

at fortsætte med at støtte forskningen vedrørende bevaring på lang sigt af digitalt materiale og adgangen til dette digitale materiale i en flersproget kontekst, navnlig med hensyn til digitale mediers og dataformaters overlevelseschancer,

at undersøge de spørgsmål, der rejses i den i den audiovisuelle sektor i forbindelse med det igangværende arbejde om forældreløse værker,

9.   OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER

at fremme anvendelsen af de europæiske standarder for filmdatabasers interoperabilitet (10) og om nødvendigt at opstille fælles standarder for deponering af digitale filer til de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv,

at foretage en detaljeret undersøgelse af de udfordringer og muligheder, som den digitale tidsalder indebærer for institutioner med ansvar for bevaring af filmarv,

at støtte disse institutioners indsats for at tackle disse udfordringer og udnytte disse muligheder, især ved at gøre deres samlinger mere tilgængelige ved hjælp af ny teknologi.


(1)  EUT L 323 af 9.12.2005, s. 57.

(2)  KOM(2010) 245 endelig.

(3)  SEK(2008) 2373.

(4)  SEK(2010) 853.

(5)  http://acefilm.de/98.html

(6)  http://www.europeana.eu

(7)  EUT L 236 af 31.8.2006, s. 28.

(8)  EUT C 297 af 7.12.2006, s. 1.

(9)  http://ec.europa.eu/avpolicy/reg/cinema/experts/index_fr.htm

(10)  Europæisk standard EN 15744:2009 — Identifikation af film — Mindstekrav til metadata om filmværker og EN 15907 — Identifikation af film — Midler til forbedring af metadatas interoperabilitet — Elementernes komponenter og strukturer.


BILAG

Den politiske kontekst

Rådets resolution af 26. juni 2000 om bevaring og udnyttelse af den europæiske filmskat (1)

Meddelelse fra Kommissionen af 26. september 2001 om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker (2)

Europarådets konvention af 8. november 2001 om beskyttelse af den audiovisuelle arv (3)

Europa-Parlamentets beslutning af 2. juli 2002 om Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker (4)

Rådets resolution af 24. november 2003 om deponering af filmiske værker i Den Europæiske Union (5)

Kommissionens henstilling af 24. august 2006 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (6)

Rådets konklusioner af 13. november 2006 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og om digital bevaring (7)

Rekommandation af 23. september 2009 vedtaget af Europarådets Ministerkomité om de nationale filmpolitikker og mangfoldigheden i de kulturelle udtryksformer (8)

Rådets konklusioner af 10. maj 2010 om Europeana: næste fase (9)


(1)  EFT C 193 af 11.7.2000, s. 1.

(2)  KOM(2001) 534 endelig.

(3)  http://conventions.coe.int/Treaty/FR/Treaties/Html/183.htm

(4)  EUT C 271E af 15.11.2003, s. 176.

(5)  EUT C 295 af 5.12.2003, s. 5.

(6)  EUT L 236 af 31.8.2006, s. 28.

(7)  EUT C 297 af 7.12.2006, s. 1.

(8)  CM/Rec(2009) 73.

(9)  EUT C 137 af 27.5.2010, s. 19.


1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/5


Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om prioriteterne inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020

2010/C 324/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

ER SIG FØLGENDE BEVIDST:

1.

Rådet godkendte den 12. november 2002 en resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (1), der efterfølgende dannede grundlag for den erklæring, som ministrene med ansvar for erhvervsrettet uddannelse (VET) i EU's medlemsstater, EFTA/EØS-landene og kandidatlandene, Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog på deres møde i København den 29.-30. november 2002 som strategi til forbedring af VET's resultater, kvalitet og tiltrækningskraft, almindeligvis kaldet »Københavnprocessen«.

2.

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (2) henstilles det til medlemsstaterne, at de udvikler nøglekompetencer for alle som led i deres strategier for livslang læring, således at alle unge får mulighed for at udvikle sådanne kompetencer på et niveau, der danner tilstrækkeligt grundlag for yderligere uddannelse i fremtiden og for arbejdslivet.

3.

I Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye kvalifikationer til nye job (3) blev det understreget, at det er nødvendigt hurtigt at foregribe de fremtidige kvalifikationsbehov for at gøre borgerne bedre rustet til nye job i vidensamfundet ved at iværksætte foranstaltninger, der tager sigte på at matche viden, kvalifikationer og kompetencer og økonomiens behov samt på at undgå mulige kløfter.

4.

I Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om voksenuddannelse anerkendes den centrale rolle, som voksenuddannelse kan spille for opfyldelsen af Lissabonstrategien, ved at fremme social sammenhængskraft, give borgerne de kvalifikationer, der er nødvendige for at finde nye job, og hjælpe Europa med bedre at tackle globaliseringens udfordringer, og medlemsstaterne opfordres til at behandle en række specifikke foranstaltninger vedrørende voksenuddannelse (4).

5.

I Rådets konklusioner af 21. november 2008 om unges mobilitet (5) blev medlemsstaterne opfordret til at give alle unge inden for erhvervsrettet uddannelse mulighed for at deltage i en mobilitetsordning og øge mulighederne for mobilitet i forbindelse med VET.

6.

I resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring (6) fremhæves behovet for at hjælpe den enkelte med at identificere sine eksisterende færdigheder og finde frem til, hvilke mål for læring der er nødvendige for at forbedre den enkeltes karrieremuligheder.

7.

I konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 12. maj 2009 (7), om styrkelse af partnerskaber mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, særlig arbejdsgivere, i forbindelse med livslang læring blev medlemsstaterne opfordret til aktivt at fremme sådanne partnerskaber.

8.

Ved Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (8) blev der etableret et sådant samarbejde for perioden indtil 2020 i forbindelse med en ramme, der omfatter uddannelsessystemerne under ét, i et livslangt læringsperspektiv.

9.

Det Europæiske Råd fastlagde i sine konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 (9) to overordnede mål på uddannelsesområdet i forbindelse med Europa 2020-strategien. Det opfordrede desuden Kommissionen til at forelægge de tiltag, der er behov for på EU-plan for at gennemføre denne strategi, navnlig ved hjælp af en række flagskibsinitiativer.

10.

I Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om kompetencer til støtte for livslang læring og initiativet »nye kvalifikationer til nye job« (10) opfordres medlemsstaterne indtrængende til at gøre mere for at støtte erhvervelse, opdatering og videreudvikling af alle kompetencerne inden for erhvervsrettet uddannelse samt støtte alle VET-underviseres og -læreres grunduddannelse og løbende faglige udvikling, bl.a. for at sætte dem i stand til at påtage sig de nye roller, som den kompetencebaserede fremgangsmåde indebærer.

11.

I Rådets konklusioner af 10.-11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (11) blev medlemsstaterne opfordret til at styrke tilegnelsen af nøglekompetencer gennem erhvervsuddannelsesforløb og -programmer og opfylde dårligt stillede lærendes behov bedre;

FREMHÆVER FØLGENDE,

1.

Både erhvervsrettet grunduddannelse VET (I-VET) og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse VET (C-VET) har det dobbelte formål at bidrage til beskæftigelsesegnetheden og den økonomiske vækst og at imødegå de store samfundsmæssige udfordringer, navnlig for at fremme den sociale samhørighed. De bør tilbyde unge såvel som voksne attraktive og udfordrende karrieremuligheder, og de bør appellere i lige høj grad til både mænd og kvinder, til mennesker med stort potentiale og til dem, der uanset årsag risikerer at blive udelukket fra arbejdsmarkedet.

2.

Det fremtidige europæiske arbejdsmarked vil på én gang blive mødt af en aldrende befolkning og stadig mindre årgange af unge, der kommer ind i grunduddannelsessystemerne og ud på arbejdsmarkederne. Samtidig skal det tackle udfordringerne ved den fortsatte teknologiske udvikling og skiftende økonomiske krav. Som følge heraf vil voksne — og navnlig ældre arbejdstagere — i stigende grad skulle opdatere og udbygge deres kvalifikationer og kompetencer gennem VET.

3.

Den aktuelle økonomiske tilbagegang kan få alvorlige følger for investeringerne i VET. På grund af budgetmæssige begrænsninger kræves der innovative løsninger for at sikre bæredygtig finansiering til VET og sørge for, at ressourcerne allokeres effektivt og fordeles ligeligt.

4.

Manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer kan udgøre en hindring for produktiviteten, væksten og konkurrenceevnen. Det er nødvendigt at foregribe kvalifikationsbehov og -mangler på alle kvalifikationsniveauer og omsætte resultaterne til politik og praksis for bedre at matche leveringen af VET og økonomiens, borgernes og samfundets behov som helhed.

5.

Udformningen af VET er et fælles ansvar for de nationale regeringer, arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og andre relevante interessenter som f.eks. sektororganisationer, VET-institutioner, undervisere og erhvervslærere samt lærende: Alle har en gensidig interesse i et tættere samarbejde.

6.

De europæiske og nationale politikker bør understrege, at i vidensamfundet er erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer lige så vigtige som akademiske kvalifikationer og kompetencer.

7.

Det er afgørende at fastholde og videreudvikle topkvaliteten i VET i betragtning af dens rolle i de europæiske samfund og økonomier. VET i verdensklasse er af største betydning for at fastholde Europas stilling som den stærkeste eksportør af industriprodukter i verden. En højeffektiv sektor for VET er også yderst vigtig for at bevare Europas sociale velfærdsmodel;

ERKENDER FØLGENDE:

Københavnprocessen har spillet en afgørende rolle for at øge bevidstheden om VET's betydning på både europæisk og nationalt plan (12). Det samarbejde, der er blevet udviklet under processen, har ført til enighed om fælles europæiske målsætninger og mål, diskussion af nationale modeller og initiativer samt udveksling af bedste praksis på europæisk plan. Den aktuelle økonomiske krise understreger endnu tydeligere VET's betydning. Øget bevidsthed om VET's betydning resulterer dog ikke nødvendigvis i ekstra ressourcer og midler.

Det europæiske samarbejde om VET har resulteret i vigtige udviklinger i de nationale politikker og ført til skabelsen af vigtige europæiske instrumenter for gennemsigtighed, anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer samt kvalitetssikring: Europass (13), den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) (14), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse(ECVET) (15) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET) (16).

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring støtter og fremmer indførelsen af »overordnede« nationale referencerammer for kvalifikationer, der omfatter almen uddannelse, VET og videregående uddannelse, og som bygger på læringsresultater. Ved at flytte perspektivet fra en inputorienteret læringsproces til læringsresultaterne skaber sådanne rammer muligheder for livslang læring og medvirker til at sikre en bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. I de fleste lande aftegner der sig en konkret forskydning fra input-orienterede læringsprocesser til læringsresultater både i politik og praksis.

Medlemsstaterne mener i stadig større grad, at europæiske redskaber kan støtte gennemsigtige, gennemtrængelige, fleksible og inkluderende nationale kvalifikationssystemer. I øjeblikket bliver alle tilgængelige europæiske redskaber imidlertid ikke udnyttet fuldt ud. Selv om der er ved at opstå et europæisk uddannelsesområde, er det oprindelige mål om at fjerne hindringerne for mobilitet endnu ikke nået. Læringsmobiliteten skal forbedres yderligere inden for VET.

På samme måde som Københavnprocessen styrkede VET's rolle under Lissabonstrategien (2000-2010), bør formålet med disse konklusioner være at medvirke til at nå prioriteterne i den nye Europa 2020-strategi for beskæftigelse og vækst og de hermed forbundne flagskibsinitiativer. VET bør også spille en rolle med hensyn til at nå de to overordnede mål på uddannelsesområdet, dvs. — senest i 2020 — at øge procentdelen af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % og reducere skolefrafaldet til mindre end 10 %.

Målene for VET bør også fortsat være i overensstemmelse med de overordnede mål og prioriteter i »ET 2020«-strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. Det europæiske samarbejde under Københavnprocessen bør bidrage til udviklingen af et europæisk uddannelsesområde, hvor kvalifikationer, der er erhvervet i ét land, anerkendes i andre europæiske lande for at fremme unges og voksnes mobilitet. På den ene side er de europæiske VET-systemers mangfoldighed et aktiv, der danner grundlag for gensidig læring. På den anden side kræves der gennemsigtighed og en fælles tilgang til kvalitetssikring for at opbygge gensidig tillid mellem forskellige VET-systemer;

ER ENIGE OM, AT

Samarbejdet under Københavnprocessen bør tilføres ny dynamik. Da Københavnprocessen er en integreret del af »ET 2020«-strategirammen, bør målene for VET fortsat være i overensstemmelse med de overordnede mål i denne ramme. Endvidere bør der under evalueringen af Københavnprocessen tages hensyn til både hidtidige erfaringer og nye udfordringer samt til den skiftende politiske kontekst i det kommende årti 2011-2020, særlig i lyset af Europa 2020-strategien.

Under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet opfordres medlemsstaterne til at overveje at vedtage følgende:

I.

En samlet vision for VET i 2020

II.

Strategiske mål for perioden 2011-2020 samt en række understøttende tværgående mål

III.

De principper, der ligger til grund for styring af og ejerskab til Københavnprocessen

IV.

Forventede kortfristede resultater for de første fire år (2011-2014)

som der er redegjort for i afsnit I-IV nedenfor.

I.   EN SAMLET VISION FOR ERHVERVSRETTET UDDANNELSE I 2020

De europæiske VET-systemer bør frem til 2020 blive mere attraktive, relevante, karriereorienterede, innovative, tilgængelige og fleksible end i 2020 og bidrage til høj kvalitet og lige muligheder inden for livslang læring ved at tilbyde:

attraktiv og inkluderende VET (både I-VET og C-VET) med højt kvalificerede undervisere og erhvervslærere, innovative læringsmetoder, infrastruktur og faciliteter af høj kvalitet, høj relevans for arbejdsmarkedet og adgangsveje til videreuddannelse

erhvervsrettet grunduddannelse (I-VET) af høj kvalitet, som lærende, forældre og samfundet som helhed kan betragte som en tiltrækkende valgmulighed med samme værdi som almen uddannelse. I-VET bør give de lærende både nøglekompetencer og specifikke erhvervskompetencer

let tilgængelig og karriereorienteret erhvervsrettet efter- og videreuddannelse (C-VET) for ansatte, arbejdsgivere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse, som fremmer både kompetenceudvikling og karriereskift

fleksible VET-systemer, baseret på et princip om læringsresultater, som støtter fleksible læringsforløb, tillader gennemtrængelighed mellem de forskellige delsystemer på uddannelsesområdet (skoleuddannelse, VET, videregående uddannelse, voksenuddannelse) og sørger for validering af uformel og ikke-formel læring, herunder kompetencer, der er opnået på en arbejdsplads

et europæisk uddannelsesområde med gennemsigtige kvalifikationssystemer, der åbner mulighed for overførsel og akkumulering af læringsresultater samt anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, og som øger mobiliteten på tværs af grænserne

væsentligt øgede muligheder for mobilitet på tværs af grænserne for VET-studerende og VET-fagfolk

let tilgængelige, livslange informations-, vejlednings- og rådgivningstjenester af høj kvalitet, som udgør et sammenhængende netværk og gør det muligt for europæiske borgere at træffe velfunderede afgørelser og forvalte deres uddannelses- og erhvervsforløb ud over de traditionelle kønsprofiler.

II.   STRATEGISKE MÅL FOR PERIODEN 2011-2020

1.   Højere kvalitet og større effektivitet i VET — fremme af dens tiltrækningskraft og relevans  (17)

VET bør have større relevans for arbejdsmarkedet og menneskers karriere. For at gøre de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser mere tiltrækkende bør medlemsstaterne forfølge følgende mål og tiltag:

1.1.    At gøre I-VET til et attraktivt uddannelsestilbud

a)

at øge kvaliteten af I-VET (se også punkt 1.2) ved at forbedre kvaliteten af underviserne, erhvervslærerne og skolelederne samt forbedre deres kompetencer, ved at indføre fleksible overgange mellem alle uddannelsesniveauer og ved at øge offentlighedens bevidsthed om de muligheder, VET giver. Dette er særlig vigtigt i medlemsstater, hvor erhvervsrettede grund- og efteruddannelser har en tendens til at blive undervurderet

b)

at tilskynde til praktiske aktiviteter og sikring af oplysninger og vejledning af høj kvalitet, der giver yngre elever under den obligatorisk skolegang og deres forældre mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige fagområder og karrieremuligheder

c)

at sikre, at nøglekompetencerne integreres i læseplanerne for I-VET, og at udvikle passende bedømmelsesmetoder

d)

at tilrettelægge undervisnings- og læringsaktiviteter, der bidrager til at udvikle evnen til selv at orientere sig inden for I-VET

e)

at give de lærende i I-VET adgang til passende tidssvarende teknisk udstyr, undervisningsmateriale og tekniske infrastrukturer. VET-institutioner bør overveje at dele omkostningerne og udstyret indbyrdes og sammen med erhvervslivet. Arbejdsbaseret læring på virksomheder, der har den relevante infrastruktur, bør også fremmes

f)

at overvåge overgangen for færdiguddannede fra VET til arbejdsmarkedet eller til efter- og videreuddannelse ved hjælp af nationale overvågningssystemer.

1.2.    At fremme ekspertise, kvalitet og relevans i både I-VET og C-VET

1.2.1.   Kvalitetssikring

a)

Levering af erhvervsrettede uddannelser af høj kvalitet er en forudsætning for deres tiltrækningskraft. For at garantere bedre kvalitet, større gennemsigtighed, gensidig tillid, arbejdstageres og lærendes mobilitet samt livslang læring bør medlemsstaterne indføre rammer for kvalitetssikring i overensstemmelse med EQAVET-anbefalingen.

b)

Medlemsstaterne bør inden udgangen af 2015 på nationalt plan indføre en fælles kvalitetssikringsramme for VET-institutionerne, som også skal gælde for læring på arbejdspladsen, og som er forenelig med EQAVET-rammen.

1.2.2.   Kvaliteten af underviserne, erhvervslærerne og andre, der arbejder med VET

a)

Medlemsstaterne bør forbedre grund- og videreuddannelsen af undervisere, erhvervslærere, vejledere og konsulenter ved at tilbyde fleksible undervisningstilbud og investeringer. De aldrende europæiske undervisere og erhvervslærere, de ændrede arbejdsmarkeder og arbejdsmiljøer samt behovet for at tiltrække dem, der er bedst egnede til at undervise, gør dette mål endnu mere vigtigt. Undervisere og erhvervslærere bør tilskyndes til praktikantophold i virksomheder.

b)

Medlemsstaterne bør arbejde sammen om at fastlægge principper for bedste praksis og vejledning med hensyn til VET-underviseres og -erhvervslæreres skiftende kompetencer og profiler. Dette kunne ske med støtte fra Europa-Kommissionen og Cedefop i samarbejde med sidstnævntes net af VET-undervisere og -erhvervslærere.

1.2.3.   Arbejdsmarkedsrelevans

VET's (både I-VET og C-VET) relevans for arbejdsmarkedet og beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede fra VET bør øges gennem forskellige foranstaltninger:

a)

Medlemsstaternes myndigheder — på nationalt, regionalt eller lokalt plan — bør skabe muligheder for øget samarbejde mellem skoler og virksomheder for at forbedre undervisernes kendskab til arbejdsmetoder på den ene side og erhvervslærernes generelle pædagogiske kvalifikationer og kompetencer på den anden side.

b)

Medlemsstaterne bør fremme partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter, virksomheder, uddannelsesudbydere, arbejdsformidlinger, offentlige myndigheder, forskningsorganisationer og andre relevante interessenter for at sikre en bedre overførsel af oplysninger om arbejdsmarkedets behov og sørge for bedre at matche disse behov med udviklingen af viden, kvalifikationer og kompetencer. Arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parter bør bestræbe sig på klart at fastlægge, hvilke kompetencer og kvalifikationer de har brug for både på kort og lang sigt og inden for og på tværs af sektorer. Udviklingen af et fælles sprog (18), der tager sigte på at bygge bro mellem uddannelsesverdenen på den ene side og arbejdsverdenen på den anden, bør fortsættes, og bør være i overensstemmelse med andre EU-instrumenter, som f.eks. EQF.

c)

Læseplanerne for VET bør være outputorienterede og tage mere hensyn til arbejdsmarkedets behov. Samarbejdsmodeller med virksomheder eller erhvervsorganisationer bør tackle dette spørgsmål og give VET-institutioner tilbagemeldinger om både beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser.

d)

For at forbedre kvaliteten og relevansen af VET bør medlemsstaterne og navnlig VET-institutionerne udnytte tilbagemeldinger fra vejledningstjenester om overgangen for færdiguddannede fra VET til arbejdsmarkedet eller til videreuddannelse.

e)

Arbejdsbaseret læring i partnerskab med virksomheder og nonprofitorganisationer bør blive et fast element i alle erhvervsrettede grunduddannelsesforløb.

f)

Medlemsstaterne bør støtte udviklingen af lærlingelignende erhvervsuddannelser og øge bevidstheden om disse.

2.   Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet  (19)

2.1.    At sikre fleksibel adgang til uddannelse og kvalifikationer

2.1.1.   For så vidt angår efter- og videreuddannelse (C-VET)

For at øge VET's bidrag til inden udgangen af 2020 at nå benchmarket, at 15 % af de voksne skal tage en uddannelse, bør medlemsstaterne:

a)

aktivt tilskynde enkeltpersoner til at deltage og VET-institutioner til at øge deres involvering i C-VET, med særligt fokus på mennesker, der er i overgangssituationer på arbejdsmarkedet (f.eks. udsatte arbejdstagere og arbejdsløse), og på dårligt stillede grupper

b)

fastlægge en passende ramme med sigte på at tilskynde virksomhederne til fortsat at investere i udviklingen af menneskelige ressourcer og i C-VET

c)

tilskynde til fleksible uddannelsesordninger (e-læring, aftenkurser, uddannelse i arbejdstiden osv.) for at fremme adgangen til uddannelse under vanskelige livssituationer og for tage højde for forskellige behov. Efter- og videreuddannelse bør omfatte alle former for læring, herunder også uddannelse på arbejdspladsen og arbejdsbaseret læring, og bør i lige høj grad være tilgængelige for både kvinder og mænd

d)

tilskynde erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere til at samarbejde, navnlig om erhvervsuddannelsen af det store antal lavtuddannede arbejdstagere, der højst har uddannelse på laveste sekundærtrin, og som vil kunne drage nytte af tilgange, hvor grundlæggende færdigheder er indbygget i VET

e)

senest i 2015 påbegynde udviklingen af nationale procedurer for anerkendelse og validering af ikke-formel og uformel læring, der i givet fald er understøttet af nationale kvalifikationsrammer. Disse procedurer bør fokusere på viden, kvalifikationer og kompetencer, uanset i hvilken sammenhæng de er erhvervet, f.eks. bred voksenuddannelse, VET, erhvervserfaring og frivillige aktiviteter. Der bør også tages mere hensyn til viden, kvalifikationer og kompetencer, der ikke nødvendigvis fører til fuldstændige formelle kvalifikationer. Et tæt samarbejde med andre politikområder, f.eks. unge, sport, kultur, social- og arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelse, er vigtigt i denne henseende

f)

træffe særlige foranstaltninger for at få flere mennesker, der er i overgangssituationer på arbejdsmarkedet, og flere grupper med lav deltagelse i uddannelse, f.eks. kvinder, lavtuddannede og ældre arbejdstagere, til at deltage i C-VET. Medlemsstaterne bør navnlig gennem investeringer søge at bringe antallet af lavtuddannede i alderen 25-64 år, der deltager i livslang læring, mere i overensstemmelse med de gennemsnitlige erhvervsfrekvenser for denne aldersgruppe.

2.1.2.   For så vidt angår både I-VET og C-VET

a)

lette overgangen fra uddannelse til arbejde og mellem job ved at tilbyde integrerede vejledningstjenester (arbejdsformidlings- og rådgivningstjenester) samt kompetencer til karriereplanlægning, både for unge og voksne. Det er afgørende, at de pågældende tjenesteydere let og objektivt kan udveksle oplysninger og udvikle kvaliteten af vejledningstjenester

b)

udvikle eller fastholde videregående VET på EQF-niveau 5 eller derover, hvis det er relevant, og bidrage til at nå EU's overordnede mål om 40 % med en videregående eller tilsvarende uddannelse

c)

fremme fleksible overgange mellem VET, almen uddannelse og videregående uddannelse og øge gennemtrængeligheden ved at styrke de indbyrdes forbindelser mellem dem. For at nå dette mål såvel som øget deltagelse i livslang læring bør medlemsstaterne fremskynde fastlæggelsen og gennemførelsen af overordnede nationale kvalifikationsrammer baseret på læringsresultater

d)

Kommissionen og medlemsstaterne bør arbejde hen imod en øget sammenhæng mellem de to europæiske meritoverførselssystemer, ECVET og ECTS.

2.2.    At udvikle en strategisk tilgang til internationaliseringen af I-VET og C-VET og fremme international mobilitet

a)

Den økonomiske globalisering tilskynder arbejdsgivere, arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende til at udvide deres aktivitetsområde ud over deres egne landes grænser.

VET-institutioner bør støtte dem i denne proces ved at tilføre en international dimension til læringsindholdet og oprette internationale netværk med partnerinstitutioner.

b)

Medlemsstaterne bør tilskynde de lokale og regionale myndigheder og VET-institutionerne til gennem incitamenter, finansieringsordninger (herunder brug af de europæiske strukturfonde) og formidling af bedste praksis at udvikle strategier for grænseoverskridende samarbejde om VET med henblik på at fremme større mobilitet for lærende, undervisere og erhvervslærere og andre, der arbejder med VET. Medlemsstaterne bør fremme VET, der tillader, tilskynder til og — helst — integrerer mobilitetsophold, herunder praktikophold, i udlandet.

c)

Medlemsstaterne bør systematisk anvende og udbrede kendskabet til de europæiske gennemsigtighedsværktøjer som f.eks. EQF, ECVET og Europass for at fremme mobiliteten på tværs af grænserne.

d)

Medlemsstaterne bør fremme muligheder for sprogindlæring for både lærende og undervisere i VET samt sprogundervisning, der er tilpasset de særlige behov inden for VET, med særlig vægt på fremmedsprogs betydning for det grænseoverskridende samarbejde om VET og international mobilitet.

3.   Fremme af kreativitet, innovation og iværksætterkultur  (20)

At fremme innovation, kreativitet og iværksætterkultur og brugen af ikt (inden for både I-VET og C-VET)

Kreativitet og innovation inden for VET samt brug af innovative læringsmetoder kan tilskynde de lærende til at blive i VET, indtil de har afsluttet deres uddannelse. På denne måde kan VET bidrage til at gennemføre Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om fremme af kreativitet og innovation (21).

a)

Medlemsstaterne bør aktivt tilskynde VET-institutionerne til at samarbejde med innovative virksomheder, designcentre, kultursektoren og højere læreanstalter ved at indgå »videnpartnerskaber«. Dette bør hjælpe dem med at opnå værdifuld indsigt i nyudviklinger og kompetencebehov og med at udvikle faglig ekspertise og innovation. Sådanne partnerskaber kunne også være nyttige med henblik på at indføre erfaringsbaserede læringsmetoder, tilskynde til eksperimenter og tilpasse læseplanerne.

b)

Ikt bør udnyttes til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET.

c)

Medlemsstaterne bør støtte initiativer, der tager sigte på at fremme iværksætterkulturen inden for både I-VET og C-VET i nært samarbejde med arbejdsgivere, VET-institutioner og nationale erhvervsfremmende tjenester. For at opnå dette bør de tilskynde til, at der stilles passende midler til rådighed — f.eks. til undervisningsmaterialer, støtteredskaber og de lærendes oprettelse af minivirksomheder — og arbejde på at styrke samarbejdet på regionalt plan.

d)

Medlemsstaterne bør støtte nyetablerede og fremtidige iværksættere ved at tilskynde færdiguddannede fra VET til at oprette nye virksomheder og ved at fremme læringsmobilitet for unge iværksættere.

4.   Fremme af lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab  (22)

Inkluderende I-VET og C-VET

Medlemsstaterne bør tilbyde VET, der gør mennesker mere beskæftigelsesegnede (på både kort og lang sigt), som gør det muligt for dem at udvikle gode karrierer, tilfredsstillende erhvervserfaring, selvtillid, faglig stolthed og integritet, og som åbner muligheder for vækst i deres arbejds- og privatliv. For at nå dette mål bør medlemsstaterne:

a)

garantere, at VET giver de lærende både specifikke erhvervskompetencer og bredere nøglekompetencer, herunder tværfaglige kompetencer, der gør det muligt for dem at følge efter- og videreuddannelse (inden for VET eller inden for videregående uddannelse) og at understøtte karrierevalg, deltagelsen på og overgange på arbejdsmarkedet. Den viden, de kvalifikationer og de kompetencer, mennesker opnår inden for VET, bør sætte dem i stand til at forvalte deres karrierer og spille en aktiv rolle i samfundet

b)

sørge for, at voksenuddannelsessystemerne fremmer tilegnelsen og den videre udvikling af nøglekompetencer. Dette kan ske i samarbejde med institutioner for erhvervsrettede uddannelser, lokalsamfund, civilsamfundets organisationer osv.

c)

maksimere de erhvervsrettede grund- og efteruddannelsers bidrag til at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % gennem en kombination af både forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Dette kan f.eks. opnås gennem arbejdsmarkedsrelevant VET, øget arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, fleksible læringsforløb, effektiv vejledning og rådgivning og med læringsindhold og -metoder, der anerkender unges livsstil og interesser, samtidig med at der fastholdes høje kvalitetsstandarder for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser

d)

træffe passende foranstaltninger til at sikre adgang på lige fod, særlig for personer og grupper, der er i fare for at blive udstødt, navnlig lavtuddannede og ufaglærte, personer med særlige behov eller dårligt stillede personer og ældre arbejdstagere. Sådanne gruppers deltagelse i VET bør fremmes og tilskyndes gennem finansielle eller andre midler og gennem validering af ikke-formel og uformel læring samt indførelse af fleksible overgange

e)

fremme et aktivt medborgerskab inden for VET, f.eks. ved at tilskynde til partnerskaber mellem VET-institutioner og civilsamfundets organisationer eller i overensstemmelse med national lovgivning og praksis ved at fremme de lærendes repræsentation i VET-institutioner. Sådanne foranstaltninger kan bidrage til valideringen af kvalifikationer og kompetencer, der er opnået ved frivilligt arbejde.

5.   Tværgående mål til støtte for de fire strategiske mål

a)   Større involvering af VET-interessenter og større synlighed af fremskridtene i det europæiske samarbejde om VET— interessenter indebærer større synlighed af fremskridtene i det europæiske samarbejde om VET. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor overveje at satse på en klar og målrettet kommunikation til forskellige grupper af interessenter på nationalt og europæisk plan. For at lette brugen af de tilgængelige EU-instrumenter bør de lærende og alle implicerede parter modtage omfattende og skræddersyet information.

b)   Samordnet styring af europæiske og nationale instrumenter inden for gennemsigtighed, anerkendelse, kvalitetssikring og mobilitet— I overensstemmelse med de fire strategiske mål bør sammenhængende og supplerende anvendelse af de forskellige europæiske og nationale instrumenter inden for gennemsigtighed, anerkendelse, kvalitetssikring og mobilitet være en høj prioritet for medlemsstaterne i de kommende år. Det er nødvendigt med en samordnet styring af disse instrumenter under Københavnprocessen og en stærkere synergi med Bolognaprocessens instrumenter og principper.

c)   Intensiveret samarbejde om VET-politik og andre relevante politikområder— Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen bør intensivere samarbejdet om VET-politik og andre relevante politikområder (f.eks. beskæftigelse, økonomiske anliggender, forskning og innovation, social- og arbejdsmarkedspolitik, unge, sport og kultur) for at følge de integrerede retningslinjer i Europa 2020 og øge anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer.

d)   Forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af data til EU's politikudformning inden for VET— Politikudformningen på EU-plan inden for VET bør bygge på eksisterende sammenlignelige data. Med henblik herpå og under anvendelse af handlingsprogrammet for livslang læring bør medlemsstaterne indsamle relevante og pålidelige data om VET — herunder mobilitet inden for VET — og stille disse data til rådighed for Eurostat. Medlemsstaterne og Kommissionen bør i fællesskab nå til enighed om, hvilke data der bør stilles til rådighed først.

e)   God brug af EU-støtte— De europæiske strukturfonde og handlingsprogrammet for livslang læring bør anvendes til at støtte de aftalte prioriteter inden for VET, herunder med hensyn til international mobilitet og reformer i medlemsstaterne.

III.   DE PRINCIPPER, DER LIGGER TIL GRUND FOR STYRING AF OG EJERSKAB TIL KØBENHAVNPROCESSEN

Medlemsstaterne bør udvise stor vilje til at gennemføre prioriteterne i Københavnprocessen som led i de nationale Europa 2020-reformprogrammer.

Rapporteringen under Københavnprocessen bør indarbejdes i rapporteringen under »ET 2020«-strategirammen. Dette vil være det mest effektive middel til at bidrage til rapporteringen om Europa 2020-strategien og øge synligheden af erhvervsrettet grund- og efteruddannelse inden for livslang læring.

Samarbejdet om VET bør intensiveres. Den åbne koordinationsmetode bør også fremover være den vigtigste mekanisme for et sådant samarbejde. Peerlæring og innovative projekter bør være et af midlerne til at støtte udviklingen af nationale politikker.

Generaldirektørerne for erhvervsrettet uddannelse (DGVT), de europæiske arbejdsmarkedsparter og Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse bør fortsat spille en aktiv rolle ved styringen af Københavnprocessen.

Cedefop og ETF bør fortsætte med at støtte udviklingen og gennemførelsen af politikker, med at aflægge beretning om fremskridtene med de strategiske mål og de kortfristede resultater og med at levere dokumentation til udformningen af VET-politikker.

VET-institutionernes organisationer bør tilskyndes til at samarbejde på europæisk plan med henblik på at fremme ovennævnte mål.

Policydialoger og udveksling af erfaringer med vores globale partnere kan bidrage til tacklingen af nuværende og fremtidige udfordringer. De udvekslinger og det samarbejde med potentielle kandidatlande, nabolande, bistået af ETF, og internationale organisationer, særlig OECD, Europarådet, Den Internationale Arbejdsorganisation og UNESCO, bør styrkes. Samtlige medlemsstaters ret til at deltage i disse aktiviteter bør sikres.

For at gøre det lettere for de nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter at aflægge regelmæssige fremskridtsrapporter bør der udarbejdes en liste over kortfristede resultater.

IV.   KORTFRISTEDE RESULTATMÅL 2011-2014

Med udgangspunkt i ovenstående mål og med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for deres uddannelsesordningers opbygning og indhold er der blevet fastlagt en række kortfristede resultatmål for de næste fire år (2011-2014) (23). De gengives nedenfor:

1.   Højere kvalitet og større effektivitet i VET — fremme af dens tiltrækningskraft og relevans

1.1.    Fremme af tiltrækningskraft og ekspertise

Foranstaltninger på nationalt plan:

a)

tilrettelægge aktiviteter, der tager sigte på at fremme VET's tiltrækningskraft og kvalitet, og som kan omfatte kampagner og fagkonkurrencer

b)

støtte aktiviteter, der giver yngre elever under den obligatoriske skolegang mulighed for at stifte bekendtskab med fagområder og karrieremuligheder.

Støtte på EU-plan:

politikdokument om, hvilken rolle erhvervsekspertise spiller for intelligent og bæredygtig vækst

overveje europæisk støtte til kampagner for at fremme VET, herunder Eurobarometer om VET's tiltrækningskraft

tilskynde til fagkonkurrencer på europæisk og/eller globalt plan.

1.2.    Fremme af kvalitet og relevans

Foranstaltninger på nationalt plan:

a)

træffe passende foranstaltninger for at gennemføre EQAVET-anbefalingen og gøre fremskridt med hensyn til nationale rammer for kvalitetssikring for VET

b)

eventuelt sikre at nøglekompetencer og kompetencer inden for karriereplanlægning er passende integreret i læseplanerne for I-VET, og at de kan erhverves gennem uddannelsesmuligheder inden for C-VET

c)

regeringer, arbejdsmarkedets parter og VET-institutioner skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at

maksimere arbejdsbaseret læring, herunder lærlingeuddannelser, for at bidrage til at forhøje antallet af lærlinge i Europa inden udgangen af 2012

skabe muligheder for at øge samarbejdet mellem VET-institutionerne og virksomhederne (profit og nonprofit), f.eks. via praktikantophold i virksomheder for undervisere

give VET-institutioner tilbagemeldinger om beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser

d)

fortsætte arbejdet med at opsætte systemer til overvågning af overgangen fra læring til arbejde.

Støtte på EU-plan:

Vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af EQAVET:

undersøge gennemførelsen af EQAVET på nationalt plan i 2013

tematiske netværk vedrørende kvalitetssikringsprojekter inden for Leonardo da Vinci-programmet

Vademecum/undersøgelse om vellykkede arbejdsbaserede læringsmodeller (med input fra Cedefop)

styrke foregribelsen af udvikling af kvalifikationer og kompetencer, navnlig gennem kvalifikationsprognoser (Cedefop) og etablering af europæiske råd for kvalifikationer

udvikle et fælles sprog, der kan danne bro mellem uddannelse og arbejde (ESCO), som er i overensstemmelse med andre EU-instrumenter, som f.eks. EQF

overveje vedtagelsen af en EU-benchmark for beskæftigelsesegnethed på grundlag af et forslag fra Kommissionen

arbejde med principper for bedste praksis og vejledning med hensyn til VET-underviseres og -erhvervslæreres skiftende profiler (sammen med Cefefop).

2.   Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet

2.1.    Støtte til livslang læring

Foranstaltninger på nationalt plan:

a)

vurdere anvendelsen af incitamenter, rettigheder og pligter for alle involverede parter og træffe passende foranstaltninger for at fremme deltagelse i C-VET med henblik på at maksimere VET's bidrag til »ET2020«-benchmarken på 15 % for voksnes deltagelse i livslang læring

b)

gennemføre EQF-anbefalingen

udvikle omfattende nationale referencerammer for kvalifikationer (NQF'er) baseret på princippet om læringsresultater. Bruge NQF som drivkraft til at skabe større gennemtrængelighed mellem VET og videregående uddannelse for at udvikle eller fastholde VET på videregående/højere EQF-niveauer og gennemføre fleksible læringsforløb

etablere overensstemmelse mellem NQF-niveauer og EQF-niveauer senest i 2012

c)

udvikle og fremme anvendelsen af procedurer til validering af uformel og ikke-formel læring understøttet af EQF/NQF og vejledning

d)

tilbyde integrerede vejledningstjenester (uddannelse, beskæftigelse), der er nært knyttet til arbejdsmarkedets behov

e)

gennemførelse af ECVET: Se afsnit 2.2.

Støtte på EU-plan:

politikvejledning om adgang til og deltagelse i C-VET

vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af EQF, navnlig med henblik på at anvende princippet om læringsresultater

Cedefop og ETF kortlægger udviklingen af NQF'er

Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring (2011)

fremskridtsrapport om udviklingen af livslange vejledningspolitikker, -systemer og -praksis -2011 (Cedefop, ETF og ELGPN).

2.2.    Fremme af mobilitet

Foranstaltninger på nationalt plan:

a)

udvikling hen imod gennemførelse af ECVET i overensstemmelse med henstillingen og deltagelse i afprøvning af ECVET i forbindelse med mobilitet

b)

træffe passende foranstaltninger for at fremme mobiliteten i forbindelse med VET, herunder

opfordre et større antal I-VET-studerende og VET-fagfolk til at deltage i mobilitet på tværs af grænserne.

tilskynde de lokale og regionale myndigheder og VET-institutioner til at udvikle en internationaliseringskultur og internationaliseringsstrategier, herunder grænseoverskridende mobilitet

fjerne retlige og administrative hindringer for lærlinges og praktikanters mobilitet på tværs af grænserne

tilskynde erhvervskamre, erhvervsorganisationer og andre relevante organisationer til at hjælpe de modtagende og udsendende virksomheder med at give lærlinge og praktikanter passende forhold i forbindelse med mobilitet på tværs af grænserne

sikre muligheden for sprogindlæring og interkulturelle kompetencer i læseplanerne for VET

gøre optimalt brug af andre EU-redskaber (f.eks. EQF, EQAVET, Europass) til fremme af gensidig anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.

Støtte på EU-plan:

Vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af ECVET:

regelmæssig revision af gennemførelsen af ECVET (sammen med Cedefop)

tematiske netværk vedrørende ECVET-projekter inden for Leonardo da Vinci-programmet

henstilling om læringsmobilitet (2011)

overveje at vedtage en EU-benchmark for VET-mobilitet på grundlag af et forslag fra Kommissionen (2011)

forslag om en ramme for kvaliteten af praktikantophold

fremme mobilitet for praktikanter, herunder ved hjælp af en støtteportal, inden for rammerne af handlingsprogrammet for livslang læring/Leonardo da Vinci-programmet

udvikle et europæisk kvalifikationspas som en del af Europass senest i 2012.

3.   Fremme af kreativitet, innovation og iværksætterkultur

Foranstaltninger på nationalt plan:

a)

tilskynde til partnerskaber for kreativitet og innovation (VET-institutioner, højere læreanstalter og design-, kunst-, forsknings- og innovationscentre)

b)

opfordre til effektiv og innovativ kvalitetssikret brug af teknologi i alle VET-institutionerne (herunder offentlig-private netværk og partnerskaber), ved hjælp af det nødvendige udstyr, infrastruktur og netværk, med konstante forbedringer, der afspejler udviklingen inden for teknologi og pædagogisk kendskab

c)

træffe foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur, f.eks. ved at fremme erhvervelse af relevante nøglekompetencer, muliggøre praktiske erfaringer i virksomheder og involvere eksperter fra virksomheder.

Støtte på EU-plan:

oprette et VET-/erhvervsforum på EU-plan med fokus på følgende emner:

VET's rolle i videntrekanten

overgangen fra VET til virksomhed: hvordan kan man støtte færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser i at starte virksomheder op.

4.   Fremme af lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab

Foranstaltninger på nationalt plan:

a)

træffe forebyggende og afhjælpende foranstaltninger for at maksimere VET's bidrag til at reducere skolefrafaldet

b)

overveje specifikke foranstaltninger, der sigter mod at øge lavtuddannedes og andre udsatte gruppers deltagelse i uddannelse, bl.a. ved at udvikle fleksible C-VET-studieforløb og anvende passende vejlednings- og støttetjenester

c)

udnytte ikt til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET med henblik på at gøre det lettere for udsatte grupper at deltage

d)

anvende eksisterende overvågningssystemer for at støtte udsatte gruppers deltagelse i VET: se punkt 1.2, litra d), ovenfor.

Støtte på EU-plan:

Vademecum om bedste praksis for at inkludere udsatte grupper gennem en kombination af arbejdsbaseret læring og nøglekompetencer

Rådets henstilling om nedbringelse af skolefrafald (2011).

5.   Tværgående mål, styring af og ejerskab til københavnprocessen

Foranstaltninger på nationalt plan:

a)

etablere kommunikationsstrategier for forskellige interessentgrupper, der fokuserer på gennemførelse og merværdi af redskaber (ECVET, ECTS, overensstemmelse mellem NQF og EQF, kvalitetssikringssystemer i overensstemmelse med EQAVET)

b)

oprette strukturerede samarbejdsmekanismer mellem VET-sektoren og arbejdsformidlinger på alle niveauer (politik og gennemførelse), herunder arbejdsmarkedets parter

c)

bidrage til at forbedre oplysninger om I-VET-studerende på EU-niveau, herunder mobilitet og beskæftigelsesegnethed.

Støtte på EU-plan:

støtte realiseringen af ovenstående mål gennem handlingsprogrammet for livslang læring og, hvor det måtte være relevant, de europæiske strukturfonde

støtte peerlæring mellem medlemsstaterne samt innovative projekter

etablere en styrket samordningsprocedure for gennemførelse af fælles europæiske redskaber på uddannelsesområdet

europæisk kommunikationsstrategi for europæiske gennemsigtighedsværktøjer

udvikle struktureret samarbejde med VET-institutionernes organisationer på EU-plan

styrke struktureret samarbejde mellem uddannelsen og beskæftigelsespolitikken

forbedre oplysninger om I-VET-studerende på EU-niveau, herunder mobilitet og beskæftigelsesegnethed

arbejdsmarkedets parter på alle niveauer bør fortsat spille en aktiv rolle i Københavnprocessen (styring og ejerskab) og bidrage til ovennævnte resultatmål

rapport om udviklinger i VET i medlemsstater og partnerlande

styrke udvekslinger med udvidelseslande og nabolande.

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCER AT

1.

Gennemføre foranstaltninger med henblik på at

i)

opfylde den samlede vision for VET i 2020, jf. afsnit I

ii)

nå de strategiske mål for perioden 2011-2020, jf. afsnit II, samt en række kortfristede resultatmål for de næste fire år (2011-2014) som foreslået i afsnit IV

iii)

styrke styringen af og ejerskabet til Københavnprocessen i overensstemmelse med principperne i afsnit III.

2.

Fremme den vision, de mål og de principper, der er skitseret i disse konklusioner, som led i Københavnprocessen ved gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, Kommissionen, kandidatlandene, EFTA-EØS-landene og arbejdsmarkedets parter.


(1)  EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2.

(2)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(3)  EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1.

(4)  EUT C 140 af 6.6.2008, s. 10.

(5)  EUT C 320 af 16.12.2008, s. 6.

(6)  EUT C 319 af 13.12.2008, s. 4.

(7)  Dok. 9876/09.

(8)  EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(9)  Henholdsvis dok. EUCO 7/1/10 REV 1 og EUCO 13/1/10 REV 1.

(10)  EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2.

(11)  Se fodnote 10.

(12)  Se Cedefops og ETF's fremskridtsrapporter fra 2010.

(13)  Afgørelse nr. 2241/2004/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).

(14)  Se EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

(15)  Se EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11.

(16)  Se EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1.

(17)  Svarende til strategisk mål 2 i »ET 2020«-strategirammen.

(18)  En europæisk klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO).

(19)  Svarende til strategisk mål 1 i »ET 2020«-strategirammen.

(20)  Svarende til strategisk mål 4 i »ET 2020«-strategirammen.

(21)  EUT C 141 af 7.6.2008, s. 17-20.

(22)  Svarende til strategisk mål 3 i »ET 2020«-strategirammen.

(23)  Efter drøftelserne mellem generaldirektørerne for erhvervsuddannelse og i Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse.


1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/16


Rådets konklusioner om kulturens rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

2010/C 324/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) (1),

som henviser til Det Europæiske Råds vedtagelse på mødet den 17. juni 2010 af Europa 2020, en strategi for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (2), og især dets tilsagn om at »fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, ved at sigte mod at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for risiko for fattigdom og udstødelse«,

som med interesse har noteret sig Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed, hvori det hedder, at fremme af den sociale samhørighed og udryddelse af fattigdom og social udstødelse bør blive en politisk prioritering for EU,

som tager følgende i betragtning:

enhver har ret til adgang til kulturlivet og til at kunne deltage heri, at stile efter uddannelse og livslang læring, at udvikle sit kreative potentiale og at vælge og få respekteret sin identitet og sit kulturelle tilhørsforhold blandt dettes mange udtryksformer

kulturens tværgående dimension gør det berettiget at sætte kulturpolitikken ind i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse

adgang til og deltagelse og uddannelse i kultur kan spille en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og fremme af en øget social inklusion, især ved at tilskynde til

den enkeltes personlige udfoldelse, udtryksmuligheder, bevidstgørelse, frihed og frigørelse samt aktive deltagelse i samfundslivet

social integration af isolerede grupper, f.eks. ældre, og grupper, der er ramt af fattigdom eller social udstødelse, samt bevidstgørelse om og bekæmpelse af stereotyper og fordomme over for bestemte sociale og kulturelle grupper

fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog, respekt for forskelle og en evne til at forebygge og tackle interkulturelle udfordringer

adgang til information og tjenesteydelser vedrørende kultursteder, der giver adgang til nye informations- og kommunikationsteknologier, især internettet

udvikling af kreativt potentiale og færdigheder, der er opnået inden for rammerne af ikke-formel og uformel læring, og som kan anvendes på arbejdsmarkedet og i det sociale og offentlige liv,

SOM derfor FINDER det vigtigt, at den kulturelle dimension integreres i de nationale og europæiske politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse —

OPFORDRER på den baggrund MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN til inden for rammerne af deres respektive beføjelser, under iagttagelse af nærhedsprincippet og under hensyn til deres institutionelle struktur

A.

at gennemføre en samlet, sammenhængende og participativ tilgang for at fremme kulturens tværgående dimension ved

1)

at integrere den kulturelle dimension i strategier til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og fremme social inklusion ved hjælp af kulturpolitikken

2)

at føre politikker, der tager sigte på at fremme reel adgang til og deltagelse i kulturelle aktiviteter for alle

3)

at inddrage de relevante aktører, herunder fattige og socialt udstødte og deres organisationer, i fastlæggelsen af strategier og politikker og anvendelsen heraf

4)

at tilskynde til, at der på lokalt niveau udarbejdes specifikke projekter, der sikrer, at der sker en kobling mellem programmer for social inklusion og kulturprogrammer

5)

at tilskynde til samarbejde, udarbejdelse af fælles projekter og udveksling af erfaringer og god praksis mellem de forskellige myndighedsniveauer, herunder på europæisk plan, mellem aktører i den sociale, økonomiske og kulturelle sektor samt i uddannelses- og ungdomssektoren og mellem de offentlige myndigheder og disse aktører

6)

at fremme forskning i og analyse af kulturens rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

B.

at styrke forbindelserne mellem uddannelse, erhvervsuddannelse, økonomi, beskæftigelse og kultur ved

1)

at tilskynde til kulturelle aktiviteter inden for de sociale, uddannelsesmæssige og ungdomsrelaterede tjenester, navnlig med deltagelse af kunstnere og kulturelle institutioner, med henblik på at styrke de kulturelle og interkulturelle kompetencer og stimulere potentialet for kreativitet og innovation, især blandt børn og unge

2)

at anerkende betydningen af kulturel mægling (3) for deltagelsen i kultur samt nødvendigheden af til det formål at indføre passende uddannelser og styrke kulturmæglernes kompetencer

3)

at fremme anvendelsen af færdigheder, der er erhvervet i den kulturelle sektor, til at fremme indslusningen på arbejdsmarkedet og i det sociale og offentlige liv

4)

at videreføre politikkerne til fremme af mediekendskab og de politikker, der tager sigte på at udvikle digital kunnen og på at sætte sårbare grupper eller fattige eller socialt udstødte grupper i stand til at anvende nye informations- og kommunikationsteknologier, der letter adgangen til kultur og udviklingen af kulturelle udtryksmuligheder og kunstnerisk kreativitet

5)

at bevidstgøre aktørerne i den kulturelle, sociale og økonomiske sektor samt i uddannelses- og ungdomssektoren om forholdet til mennesker, der er fattige eller social udstødte, om interkulturel dialog, om kulturens rolle som drivkraft bag social inklusion og om kulturens borgerskabsdimension

C.

at mobilisere kulturens potentiale til bekæmpelse af stereotyper og fordomme over for bestemte sociale og kulturelle grupper, der er ramt af fattigdom eller social udstødelse, ved

1)

at fremme programmer og foranstaltninger, der fremhæver kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog, og lægge særlig vægt på kulturelle udvekslinger mellem disse grupper, f.eks. migranter, og samfundet i bred forstand

2)

at fremhæve den positive rolle, som medierne kan spille på området

3)

at tilskynde til foranstaltninger med sigte herpå, der henvender sig til børn og unge, i skolemiljøet og uden for, navnlig iværksat af ungdomsorganisationer og -bevægelser,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL under hensyn til deres institutionelle struktur

A.

at fjerne hindringer for adgang til kultur ved

1)

at bevidstgøre den kulturelle sektor om nødvendigheden af at være imødekommende over for alle typer af publikum og af at anerkende disses forskellige behov

2)

at formidle passende og lettilgængelige kulturoplysninger og fastlægge specifikke metoder til information og bevidstgørelse for at nå ud til særligt udsatte, især med fokus på handicappede

3)

at forbedre adgangen til nye informations- og kommunikationsteknologier, især internettet, og i den sammenhæng styrke og forny den rolle, som offentlige biblioteker, lokale kulturcentre og offentlige internetadgangspunkter spiller som grundlæggende elementer i det digitale videnlandskab og som steder for afholdelse af kulturelle møder og aktiviteter, der er åbne for alle

4)

at føre politikker, der tager sigte på at mindske omkostningerne ved adgang til kultur, til fordel for bestemte målgrupper

5)

at forbedre og diversificere lokale kulturtilbud, der er tilgængelige for alle,

B.

at øge deltagelsen i kulturlivet og kulturelle udtryksmuligheder ved

1)

at opprioritere kulturel deltagelse, kulturelle udtryksmuligheder og kunstnerisk kreativitet blandt fattige eller socialt udstødte, navnlig ved at styrke foranstaltninger inden for kulturuddannelse, kulturel mægling og kunstnerisk praksis

2)

at videreføre politikkerne inden for alfabetisering, herunder digital kunnen, grunduddannelse og tilegnelse af nationale sprog

3)

at tilskynde til projekter, herunder kunstnerboliger/kunstnerophold, der fremmer samarbejde mellem kunstnere og fattige eller socialt udstødte

4)

at optimere uddannelses- og ungdomssektorens potentiale og tilskynde til kulturelle institutioners bestræbelser på at fremme børns og unges deltagelse i kulturlivet og kulturelle udtryksmuligheder,

OPFORDRER på den baggrund MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN til

1)

at udnytte EU-samhørighedspolitikkens instrumenter i videst muligt omfang med henblik på at støtte kulturelle initiativer, der tager sigte på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse

2)

at nyttiggøre kulturens bidrag til udvikling og gennemførelse af årtusindudviklingsmålene

3)

at tage hensyn til disse konklusioner i forbindelse med virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens mål.


(1)  EUT L 298 af 7.11.2008, s. 20.

(2)  EUCO 13/1/10 REV 1.

(3)  Kulturel mægling går ud på at skabe bånd mellem offentligheden og kulturen.


1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/18


Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU's rolle i den internationale bekæmpelse af doping

2010/C 324/04

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER,

1.   DER MINDER OM,

at Rådet den 4. december 2000 vedtog konklusioner (som disse konklusioner er et supplement til) om bekæmpelse af doping (1) og fastslog, at Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne i rimelig tid inden hvert møde i Det Internationale Antidopingagentur (WADA) skal foretage en koordinering under formandskabets ansvar,

at Den Europæiske Union efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten (2) den 1. december 2009 har fået kompetence på sportsområdet, der gør det muligt for EU at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag med henblik på at bidrage til at fremme europæiske sportsanliggender samtidig med, at der tages hensyn til sportens særlige karakter, dens strukturer, der er baseret på frivillig aktivitet, og dens sociale og uddannelsesmæssige funktion. Som følge heraf skal sportens europæiske dimension udvikles ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet. Samarbejdet med tredjelande og med de relevante internationale organisationer, herunder navnlig Europarådet, skal fremmes;

2.   DER ER SIG BEVIDST,

at nogle af de spørgsmål, WADA beskæftiger sig med, henhører under EU's kompetenceområde, mens andre er medlemsstaternes ansvar,

at WADA har en kontinental opbygning, og at et tæt samarbejde med Europarådet derfor er nødvendigt for at have en fælles forståelse af alle spørgsmål af europæisk interesse;

3.   FINDER,

at det er af afgørende betydning at sikre, at EU's og dets medlemsstaters synspunkter tillægges den fornødne vægt i WADA's drøftelser,

at EU's og medlemsstaternes holdninger, hvor det er hensigtsmæssigt, f.eks. i lyset af gældende EU-ret og pligten til loyalt samarbejde, under formandskabets ansvar skal koordineres i god tid og på effektiv vis forud for møder i WADA.


(1)  EFT C 356 af 12.12.2000, s. 1.

(2)  Artikel 6 og 165 i TEUF.


Europa-Kommissionen

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/19


Euroens vekselkurs (1)

30. november 2010

2010/C 324/05

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2998

JPY

japanske yen

109,00

DKK

danske kroner

7,4529

GBP

pund sterling

0,83765

SEK

svenske kroner

9,1715

CHF

schweiziske franc

1,2990

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

8,0910

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

24,915

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

284,18

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,7093

PLN

polske zloty

4,0692

RON

rumænske leu

4,2925

TRY

tyrkiske lira

1,9645

AUD

australske dollar

1,3595

CAD

canadiske dollar

1,3306

HKD

hongkongske dollar

10,0979

NZD

newzealandske dollar

1,7557

SGD

singaporeanske dollar

1,7219

KRW

sydkoreanske won

1 510,51

ZAR

sydafrikanske rand

9,2714

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,6658

HRK

kroatiske kuna

7,4260

IDR

indonesiske rupiah

11 765,09

MYR

malaysiske ringgit

4,1171

PHP

filippinske pesos

57,361

RUB

russiske rubler

40,9545

THB

thailandske bath

39,254

BRL

brasilianske real

2,2373

MXN

mexicanske pesos

16,3190

INR

indiske rupee

59,7400


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/20


Meddelelse vedrørende gennemførelsen af artikel 9a, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum

(Offentliggørelse af medlemsstaternes afgørelser om oprettelse af funktionelle luftrumsblokke)

2010/C 324/06

Medlemsstat(er)

Reference

Den funktionelle luftrumsbloks betegnelse

Ikrafttræden

Danmark, Sverige

Regeringsaftale undertegnet den 17. december 2009

Dansk-svensk funktionel luftrumsblok

1. juli 2010


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Europa-Kommissionen

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/21


Meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina

2010/C 324/07

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«).

1.   Anmodning om en fornyet undersøgelse

Anmodningen er indgivet af Shandong Lulong Group Co. Ltd. (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina.

Undersøgelsen er begrænset til at omfatte dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

2.   Varen

Den vare, der er genstand for undersøgelse, er støbeemner af ikke-smedbart støbejern og af støbejern med kuglegrafit (duktilt støbejern) af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen, og dele deraf, også bearbejdet, beklædt eller malet eller forsynet med andet materiale, bortset fra hydrantbrønde, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), som for øjeblikket er angivet under KN-kode 7325 10 50, 7325 10 92, ex 7325 10 99 (Taric-kode 7325109910) og ex 7325 99 10 (Taric-kode 7325991010).

3.   Gældende foranstaltninger

De i øjeblikket gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1212/2005 (2), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 500/2009 (3).

4.   Begrundelse for den fornyede undersøgelse

Ansøgerens anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, indeholdt umiddelbare beviser for, at de omstændigheder, som lå til grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, for ansøgerens vedkommende har ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter.

Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at virksomheden opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling, og at det for så vidt angår ansøgeren ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen på det nuværende niveau for at modvirke dumpingen. En sammenligning af ansøgerens hjemmemarkedspriser og virksomhedens priser ved eksport til Unionen viser, at dumpingmargenen tilsyneladende er betydeligt lavere end foranstaltningens nuværende niveau.

Det forekommer derfor ikke længere nødvendigt at opretholde foranstaltningerne på det nuværende niveau, som blev fastsat på grundlag af den tidligere konstaterede dumping, for at modvirke dumpingen.

5.   Procedure for fastsættelse af dumping

Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og indleder herved en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

Undersøgelsen vil vise, om der er behov for at videreføre, ophæve eller ændre de eksisterende foranstaltninger, for så vidt angår ansøgeren.

Hvis det besluttes, at de gældende foranstaltninger bør ophæves eller ændres for ansøgeren, kan det blive nødvendigt at ændre den told, der i øjeblikket er gældende for importen af den pågældende vare fra andre virksomheder i Folkerepublikken Kina, der ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1212/2005.

a)   Spørgeskemaer

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, vil den fremsende spørgeskemaer til ansøgeren og myndighederne i det pågældende eksportland. Disse oplysninger og den tilhørende dokumentation skal være Kommissionen i hænde inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. i).

b)   Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

Alle interesserede parter opfordres hermed til at tilkendegive deres synspunkter, indgive andre oplysninger end besvarelserne af spørgeskemaet og fremlægge dokumentation herfor. Oplysninger og dokumentation skal være Kommissionen i hænde inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra a), nr. i).

Kommissionen kan endvidere høre interesserede parter, hvis de anmoder herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres. En sådan anmodning skal indgives inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii).

c)   Markedsøkonomisk behandling/individuel behandling

Hvis ansøgeren fremlægger tilstrækkeligt bevis for at drive virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, vil den normale værdi blive fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Med henblik herpå skal der fremsættes et behørigt begrundet krav inden for den særlige frist i punkt 6, litra b), i denne meddelelse. Kommissionen sender en formular herom til ansøgeren og til myndighederne i Folkerepublikken Kina. Ansøgeren kan desuden anvende denne formular til at anmode om individuel behandling, dvs. at virksomheden opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

d)   Valg af land med markedsøkonomi

Hvis ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, men opfylder betingelserne for en individuel told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, vil der blive anvendt et egnet land med markedsøkonomi til fastsættelse af den normale værdi for Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen agter at anvende Indien til dette formål, som det var tilfældet i forbindelse med undersøgelsen, som førte til indførelsen af foranstaltninger på importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina. Interesserede parter anmodes om at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg inden for den særlige frist i punkt 6, litra c), i denne meddelelse.

Endvidere kan Kommissionen, hvis ansøgeren indrømmes markedsøkonomisk behandling, om nødvendigt også anvende resultater vedrørende den normale værdi, der blev fastsat i et egnet land med markedsøkonomisk status, med henblik på f.eks. at erstatte eventuelle upålidelige omkostnings- eller prisoplysninger i Folkerepublikken Kina, og som er nødvendige for at fastsætte den normale værdi, hvis de fornødne pålidelige oplysninger ikke foreligger i Folkerepublikken Kina. Kommissionen påtænker også at benytte Indien til dette formål.

6.   Frister

a)   Generelle frister

i)   For parter, der ønsker at give sig til kende og indsende besvarelser af spørgeskemaet og andre oplysninger

Medmindre andet er angivet, skal alle interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter og afgive besvarelser af spørgeskemaer eller alle andre oplysninger senest 37 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for ovennævnte frist.

ii)   Høringer

Alle interesserede parter kan desuden anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 37 dage.

b)   Særlig frist for indgivelse af anmodning om markedsøkonomisk behandling og/eller individuel behandling

Ansøgerens behørigt begrundede krav om markedsøkonomisk behandling, jf. meddelelsens punkt 5, litra c), skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

c)   Særlig frist for valg af et land med markedsøkonomi

Parter i undersøgelsen kan fremsætte bemærkninger til valget af Indien, der som nævnt i punkt 5, litra d), påtænkes anvendt som land med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Deres bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage fra offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

7.   Skriftlige henvendelser, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance

Alle henvendelser og anmodninger fra interesserede parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mail-adresse og telefon- og faxnummer. Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne meddelelse, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance, som interesserede parter videregiver som fortroligt materiale, skal forsynes med påtegningen »Limited« (4) og skal i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, stk. 2, være ledsaget af et ikke-fortroligt sammendrag, som skal forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/92

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

8.   Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes positive eller negative afgørelser på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part udviser manglende eller begrænset samarbejdsvilje, og undersøgelsen derfor må baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende, end hvis der var udvist samarbejdsvilje.

9.   Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen vil i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 5, blive afsluttet senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

10.   Behandling af personoplysninger

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5).

11.   Høringskonsulent

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan de anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne procedure, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade).


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 199 af 29.7.2005, s. 1.

(3)  EUT L 151 af 16.6.2009, s. 6.

(4)  Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 6 i WTO-aftalen om gennemførelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).

(5)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.


PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/24


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5980 — Tranquilidade/Banco Pastor/Pastor Vida/Espírito Santo Gestion/Gespastor)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2010/C 324/08

1.

Den 22. november 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Companhia de Seguros Tranquilidade, SA (»Tranquilidade«, Portugal), kontrolleret af Espírito Santo Financial Group, SA (»ESFG«, Luxembourg), og Banco Pastor, SA (»Banco Pastor«, Spanien), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over virksomheden Pastor Vida, SA de Seguros y Reaseguros (»Pastor Vida«, Spanien), hidtil udelukkende kontrolleret af Banco Pastor, og Espírito Santo Gestion, S.A.U., S.G.I.I.C. (»ESG«, Spanien) kontrolleret af ESFG, gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Gespastor S.G.I.I.C, SA (»Gespastor«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

for Tranquilidade: forsikrings- og pensionsordninger, navnlig i Portugal og Spanien

for ESG: aktive i den spanske finanssektor, administration af investeringsfonde

for ESFG: bank-, forsikrings- og fondsforvaltningstjenester i Portugal og internationalt

for Banco Pastor: gruppe af virksomheder, der er aktive inden for banktransaktioner og formidling af forsikringer i Spanien,

for Pastor Vida: livsforsikrings- og pensionsordninger i Spanien

for Gespastor: aktive i den spanske finanssektor, administration af investeringsfonde.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5980 — Tranquilidade/Banco Pastor/Pastor Vida/Espírito Santo Gestion/Gespastor sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/26


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5907 — Votorantim/Fischer/JV)

(EØS-relevant tekst)

2010/C 324/09

1.

Den 24. november 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Votorantim-koncernen (Brasilien) og Fischer-koncernen (Brasilien) gennem en fusion af deres respektive datterselskaber Citrovita og Citrosuco erhverver fælles kontrol over et nystiftet joint venture-selskab (»JV«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Votorantim: cement og beton, minedrift og metalindustri, papirmasse og papir, frugtsaft, specialkemikalier, egen elproduktion og aktiviteter i finanssektoren

Fischer: søfartstjenester til olieplatforme, produktion af frugtsaft

JV: produktion og eksport af appelsinsaft.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5907 — Votorantim/Fischer/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).


ANDET

Europa-Kommissionen

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/27


Bekendtgørelse af en begæring i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF

Begæring indgivet af en medlemsstat

2010/C 324/10

Kommissionen har den 22. november 2010 modtaget en begæring i henhold til artikel 30, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. Den første arbejdsdag efter modtagelse af begæringen var den 23. november 2010.

Begæringen, som er indgivet af Tjekkiet, vedrører prospektering og udvinding af kul i Tjekkiet. Direktiv 2004/17/EF finder i henhold til artikel 30 ikke anvendelse, når den pågældende aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder med ubegrænset adgang. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal udelukkende foretages på grundlag af direktiv 2004/17/EF, uden at dette berører anvendelsen af de gældende konkurrenceregler.

Kommissionen har en frist på tre måneder at regne fra ovenstående arbejdsdag til at træffe afgørelse om denne begæring. Fristen udløber således den 23. februar 2011.

Bestemmelserne i ovennævnte stk. 4, tredje afsnit, finder ikke anvendelse. Den frist, som Kommissionen råder over, kan således eventuelt forlænges med tre måneder. En sådan forlængelse offentliggøres.