OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juni 2010 — Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) mod Tiziana Bruno, Massimo Pettini (C-395/08), Daniela Lotti, Clara Matteucci (C-396/08) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Roma, Italien)

(Forenede sager C-395/08 og C-396/08) (1)

(Direktiv 97/81/EF - rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde - ligebehandling af deltidsansatte og fuldtidsansatte - beregning af den krævede anciennitet for at opnå alderspension - udelukkelse af perioder, hvori der ikke er udført arbejde - forskelsbehandling)

2010/C 274/02

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d’appello di Roma

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

Sagsøgte: Tiziana Bruno, Massimo Pettini (C-395/08), Daniela Lotti, Clara Matteucci (C-396/08)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte d’appello di Roma — fortolkning af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS — Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (EFT L 1, s. 9) — deltidsansatte, der arbejder nogle måneder om året og holder fri i de øvrige måneder — udelukkelse af perioder, hvori der holdes fri, ved pensionsberegningen

Konklusion

§ 4 i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, skal hvad angår alderspension fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der for vertikalt periodisk deltidsansatte udelukker de perioder, hvor der ikke er udført noget arbejde, fra beregningen af den anciennitet, der kræves for at opnå ret til en sådan pension, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Såfremt den forelæggende ret kommer til den konklusion, at den i hovedsagerne omhandlede nationale lovgivning er uforenelig med § 4 i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde i bilaget til direktiv 97/81, skal aftalens § 1 og § 5, stk. 1, fortolkes således, at de ligeledes er til hinder for en sådan lovgivning.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Innsbruck (Østrig) den 14. juni 2010 — Gebhard Stark mod D.A.S. Österreichische Allgemeine Rechtsschutzversicherung AG

(Sag C-293/10)

()

2010/C 274/03

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gebhard Stark

Sagsøgt: D.A.S. Österreichische Allgemeine Rechtsschutzversicherung AG

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 87/344/EØF (1) fortolkes således, at § 158k, stk. 2, i den østrigske lov om forsikringsaftaler, Versicherungsvertragsgesetz, og en klausul i en retshjælpsforsikrers almindelige forsikringsbetingelser, der er baseret herpå, er i strid med direktivet, når det i forsikringsaftalen kan fastsættes, at forsikringstager som repræsentant i en sag, der behandles retsligt eller administrativt, kun kan vælge personer, der er fagligt kvalificerede til at være partsrepræsentanter, og som har deres kontor på det sted, hvor den ret eller den administrative myndighed, der er kompetent i første instans vedrørende den pågældende sag, er beliggende?

(1) Rådets direktiv 87/344/EØF af 22.6.1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshælpsforsikring, EFT L 185, s. 77.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Köln (Tyskland) den 29. juni 2010 — Land Nordrhein-Westfalen mod Melanie Klinz

(Sag C-312/10)

()

2010/C 274/04

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Land Nordrhein-Westfalen

Sagsøgt: Melanie Klinz

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmål 1

Er det foreneligt med meningen med og formålet med § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 (1), at der ved den retlige efterprøvelse af, hvorvidt fornyelsen af en tidsbegrænset kontrakt i det enkelte tilfælde er begrundet i objektive omstændigheder som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a, udelukkende skal tages udgangspunkt i de forhold, der gør sig gældende på det tidspunkt, hvor en sådan fornyet kontrakt indgås, uden hensyntagen til, hvor mange tidsbegrænsede kontrakter der er gået forud for den pågældende kontrakt, eller:

Indebærer meningen med og formålet med rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), der består i at forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende ansættelseskontrakter, at der skal stilles desto strengere krav til de »objektive omstændigheder«, jo flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter der er gået forud for den, der nu skal efterprøves, eller jo længere den pågældende arbejdstager allerede forudgående har været ansat på grundlag af på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter?

Spørgsmål 2

Er § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse til hinder for anvendelsen af en national retsforskrift som § 14, stk. 1, andet punktum, nr. 7, i den tyske lov om deltidsbeskæftigelse og tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (Gesetz über Teilzeitarbeit und befristete Arbeitsverträge, herefter »TzBfG«), hvorefter der alene inden for den offentlige sektor kan indgås flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med den »objektive begrundelse«, at arbejdstageren aflønnes af budgetmidler, der i henhold til budgetbestemmelserne skal anvendes til en tidsbegrænset ansættelse, mens sådanne økonomiske hensyn i forhold til arbejdsgivere i den private sektor ikke anerkendes som »objektiv begrundelse«?

Spørgsmål 3

Er den retsforskrift vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er beskrevet i spørgsmål 2 (dvs. TzBfG’s § 14, stk. 1, andet punktum, nr. 7), i overensstemmelse med rammeaftalen, hvis den budgetbestemmelse, som TzBfG’s § 14, stk. 1, andet punktum, nr. 7, henviser til, indeholder en tilstrækkeligt konkret målsætning med tidsbegrænsningen, der navnlig hænger sammen med den pågældende aktivitet og betingelserne for udførelsen heraf (jf. Domstolens dom af 4.7.2006, sag C-212/04, Adeneler m.fl., sammendrag punkt 2)?

Såfremt spørgsmål 3 a) besvares bekræftende:

Foreligger der en sådan tilstrækkeligt konkret målsætning, når finansloven, som i den foreliggende sag i § 7, stk. 3, i lov af 3. februar 2004 om vedtagelse af budgetterne for delstaten Nordrhein-Westfalen for regnskabsårene 2004/2005 (herefter »HG NW 2004/2005«), blot bestemmer, at budgetmidlerne skal anvendes til en tidsbegrænset beskæftigelse som »vikar«?

Såfremt spørgsmål 3 b) besvares bekræftende:

Gælder dette også, såfremt der ved beskæftigelse som »vikar« i denne forstand ikke blot forstås en beskæftigelse, der enten har til formål at dække en midlertidigt øget arbejdsbyrde eller at afløse en midlertidigt fraværende fastansat medarbejder i dennes funktion, men det derimod også anses for at falde ind under begrebet »vikar«, når arbejdstageren aflønnes af budgetmidler, der er blevet frigjort, fordi en fastansat medarbejder, der er ansat ved samme tjenestested, er midlertidigt fraværende, selv om »vikaren« varetager arbejdsopgaver, der må henregnes til arbejdsgiverens faste, varige behov og ikke har nogen indholdsmæssig relation til den funktion, som den midlertidigt fraværende fastansatte medarbejder udøver, eller:

Er den fortolkning af begrebet »vikar«, der er beskrevet i spørgsmål 3 c), i modstrid med meningen med og formålet med rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der består i at forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende ansættelseskontrakter, og det princip, der blev fastslået i Angelidaki-sagen (Domstolens dom af 23.4.2009, forenede sager C-378/07 — C-380/07, sammendrag punkt 2), hvorefter § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse er til hinder for, at nationale bestemmelser anvendes »på en sådan måde, at fornyelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor anses for at være berettiget på grundlag af »objektive omstændigheder« i bestemmelsens forstand, med den ene begrundelse, at disse kontrakter er støttet på lovregler, der tillader fornyelsen af sådanne kontrakter for at dække visse midlertidige behov, selv om de nævnte behov i virkeligheden er faste og varige«?

Spørgsmål 4

Tilsidesætter en medlemsstat § 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, når den i den lov, hvormed direktiv 1999/70/EF skal gennemføres i national ret, for den offentlige sektor generelt indfører en budgetmæssig begrundelse for tidsbegrænset ansættelse som den, der er beskrevet i spørgsmål 2, og som i den nationale lovgivning før vedtagelsen af direktiv 1999/70/EF i tilsvarende form kun gjaldt for mindre delområder af den offentlige sektor (videregående uddannelser)? Indebærer en sådan tilsidesættelse, at den nationale retsforskrift ikke længere må anvendes?

(1) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Köln (Tyskland) den 29. juni 2010 — Land Nordrhein-Westfalen mod Sylvia Jansen

(Sag C-313/10)

()

2010/C 274/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Land Nordrhein-Westfalen

Sagsøgt: Sylvia Jansen

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmål 1

Spørgsmål 2

Er § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse til hinder for anvendelsen af en national retsforskrift som § 14, stk. 1, andet punktum, nr. 7, i den tyske lov om deltidsbeskæftigelse og tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (Gesetz über Teilzeitarbeit und befristete Arbeitsverträge, herefter »TzBfG«), hvorefter der alene inden for den offentlige sektor kan indgås flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med den »objektive begrundelse«, at arbejdstageren aflønnes af budgetmidler, der i henhold til budgetbestemmelserne til en tidsbegrænset ansættelse, mens sådanne økonomiske hensyn i forhold til arbejdsgivere i den private sektor ikke anerkendes som »objektiv begrundelse«?

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 3 a) besvares bekræftende:

Foreligger der en sådan tilstrækkeligt konkret målsætning, når finansloven, som i den foreliggende sag i § 7, stk. 3, i lov af 3. februar 2004 om vedtagelse af budgetterne for delstaten Nordrhein-Westfalen for regnskabsårene 2004/2005 (herefter »HG NW 2004/2005«), blot bestemmer, at budgetbevillingerne skal anvendes til en tidsbegrænset beskæftigelse som »vikar«?

Såfremt spørgsmål 3 b) besvares bekræftende:

Spørgsmål 4

Tilsidesætter en medlemsstat § 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, når den i den lov, hvormed direktiv 1999/70/EF skal gennemføres i national ret, for den offentlige sektor generelt indfører en budgetmæssig begrundelse for tidsbegrænset ansættelse den, der er som beskrevet i spørgsmål 2, og som i den nationale lovgivning før vedtagelsen af direktiv 1999/70/EF i tilsvarende form kun gjaldt for mindre delområder af den offentlige sektor (videregående uddannelser)? Indebærer en sådan tilsidesættelse, at den nationale retsforskrift ikke længere må anvendes?

(1) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 6. juli 2010 — Gebr. Stolle GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-326/10)

()

2010/C 274/09

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gebr. Stolle GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er en fjerkræslagtekrop ligeledes omfattet af varekode 0207 12 90 9990 i toldtariffen (1), når en af de indvolde, der er tilladt ifølge denne produktkode, er naturligt vedhæftet en ikke tilladt del af fjerkræet?

2)	Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Accepteres fejltolerancer ved toldkontrollen af, at eksportvarerne svarer til den varekode, der er anført i udførselsangivelsen, således at en enkelt afvigelse ikke er til hinder for restitution?

(1) EFT L 322 af 1.12.1998, s. 31.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Craiova (Rumænien) den 6. juli 2010 — Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Târgu-Jiu og Administrația Fondului pentru Mediu mod Claudia Norica Vijulan

(Sag C-335/10)

()

2010/C 274/10

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Craiova

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Târgu-Jiu og Administrația Fondului pentru Mediu

Sagsøgt: Claudia Norica Vijulan

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 110, stk. 1, TEUF (tidligere artikel 90 EF) fortolkes således, at den forbyder en medlemsstat at indføre en afgift, som har samme kendetegn som miljøafgiften indeholdt i hastedekret nr. 50/2008, som ændret ved hastedekret nr. 218/2008, for hvilken M1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og med en cylindervolumen, som ikke overstiger 2 000 cm3, og alle N1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og som indregistreres for første gang i Rumænien eller i en anden medlemsstat i perioden mellem den 15. december 2008 og den 31. december 2009, er fritaget, men som finder anvendelse på lignende eller konkurrerende brugte motorkøretøjer fra andre medlemsstater, som er blevet indregistreret før den 15. december 2008, idet en sådan afgift kan udgøre en intern afgift på varer fra andre medlemsstater, som udgør indirekte forskelsbehandling i forhold til beskatningen af indenlandske varer for at beskytte den indenlandske produktion af nye motorkøretøjer?

Skal artikel 110, stk. 1, TEUF (tidligere artikel 90 EF) fortolkes således, at den forbyder en medlemsstat at indføre en afgift, som har samme kendetegn som miljøafgiften indeholdt i hastedekret nr. 50/2008, som ændret ved hastedekret nr. 218/2008, for hvilken M1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og med en cylindervolumen, som ikke overstiger 2 000 cm3, og alle N1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og som indregistreres for første gang i Rumænien eller i en anden medlemsstat i perioden mellem den 15. december 2008 og den 31. december 2009, er fritaget, men som finder anvendelse på motorkøretøjer med andre tekniske kendetegn end de angivne, som er blevet indregistreret i den samme periode i andre medlemsstater, idet en sådan afgift kan udgøre en intern afgift på varer fra andre medlemsstater, som udgør indirekte forskelsbehandling i forhold til beskatningen af indenlandske varer for at beskytte den indenlandske produktion af nye motorkøretøjer?

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/7

(Sag C-336/10)

()

2010/C 274/11

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Craiova

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Târgu-Jiu og Administrația Fondului pentru Mediu.

Sagsøgt: Victor Vinel Ijac

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 110 TEUF, stk. 1 (tidligere artikel 90 EF), fortolkes således, at den forbyder en medlemsstat at indføre en afgift, som har samme kendetegn som miljøafgiften indeholdt i hastedekret fra regeringen nr. 50/2008, hvorefter der opkræves miljøafgift ved en indregistrering i Rumænien af brugte motorkøretøjer, som tidligere er blevet indregistreret i andre medlemsstater i Den Europæiske Union, mens denne afgift ikke opkræves for brugte motorkøretøjer, som er blevet indregistreret i Rumænien, ved et salg og dermed en ny indregistrering, idet en sådan afgift kan udgøre en intern afgift på varer fra andre medlemsstater, som udgør indirekte forskelsbehandling i forhold til beskatningen af indenlandske produkter?

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/8

Appel iværksat den 8. juli 2010 af Freixenet, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2010 i sag T-109/08 — Freixenet mod KHIM

(Sag C-344/10 P)

()

2010/C 274/12

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Freixenet, SA (ved avocats F. de Visscher, E. Cornu og D. Moreau)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt: Ophævelse af Rettens dom af 27. april 2010 samt annullation af afgørelsen truffet den 30. oktober 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), og det fastslås, at ansøgningen om EF-varemærke nr. 32 532 opfylder kravene for at blive bekendtgjort i overensstemmelse med artikel 40 i forordning nr. 40/94 [nu artikel 39 i forordning nr. 207/2009].

—	Subsidiært, Rettens dom af 27. april 2010 ophæves.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør til støtte for sin appel tre anbringender gældende.

Ved sit første anbringende gør appellanten i det væsentlige gældende, at der er sket tilsidesættelse af retten til forsvar og til en retfærdig rettergang i henhold til artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, af artikel 73 (andet punktum) og artikel 38 (stk. 3) i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (1) (nu artikel 75 (andet punktum) og artikel 37 (stk. 3) i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (2)).

Anbringendets første led vedrører den manglende overholdelse af princippet om retten til kontradiktion. Ifølge appellanten og i modsætning til, hvad Retten lagde til grund i den appellerede dom, foretog appelkammeret ved Harmoniseringskontoret i den afgørelse, der blev indbragt for Retten, en ny bedømmelse af appellantens varemærkes særpræg uden at give appellanten adgang til at fremsætte sine bemærkninger til denne nye tilgang. I den forbindelse er Rettens tiltrædelse af Første Appelkammers afgørelse urigtig og utilstrækkelig i forhold til det processuelle loyalitetsprincip og til overholdelsen af retten til forsvar. Den appellerede dom er ligeledes i strid med princippet om retten til forsvar og det processuelle loyalitetsprincip derved, at det fastslås, at Harmoniseringskontoret kunne meddele appellanten en række faktiske oplysninger og herved tilkendegive over for denne, at det agtede at basere sin afgørelse om afslag på disse oplysninger, og derefter, efter at have modtaget appellantens skriftlige bemærkninger til disse oplysninger, i det mindste delvis kunne se bort fra disse og støtte sin afgørelse på en bedømmelse, der var faktuelt og begrebsmæssigt forskellig, uden at give appellanten adgang til at fremsætte bemærkninger.

Med andet anbringendets led har appellanten i det væsentlige påtalt Rettens tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet den appellerede dom ikke kunne anse den af Første Appelkammer trufne afgørelse for tilstrækkeligt begrundet for så vidt angår anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra b), idet afgørelsen ikke præciserer nogen af de dokumenter, som appelkammeret ville støtte sig på, og ikke kunne fastslå, at henvisningen til beviser var overflødig, fordi Første Appelkammer angiveligt støttede sig på »konklusioner, der blev draget på grundlag af praktisk erfaring«. Endvidere påvirker uvisheden med hensyn til, hvilke faktiske omstændigheder og dokumenter, som Harmoniseringskontoret og Retten støttede sig til, både retten til forsvar og begrundelsespligten i artikel 73 i forordning nr. 40/94.

Ved sit andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94. Selv om appellanten støttet på fremlagte dokumenter påviste, at det ansøgte varemærke består af en meget karakteristisk kombination af bestanddele, der væsentligt adskiller det fra andre emballager på markedet, gengav Retten udelukkende Harmoniseringskonorets vage og generelle indsigelser med henblik på at frakende det ansøgte varemærke ethvert fornødent særpræg. Retten anvendte således en strengere standard ved bedømmelsen af varemærkets særpræg end i tilfældet med mere traditionelle varemærker. Den appellerede dom tilsidesatte således reglen om en konkret bedømmelse af et varemærkes særpræg. Ved fir det andet at fastslå, at det store flertal af forbrugere ikke opfatter varemærkets originale udseende som et brugbart element ved fastlæggelsen af oprindelsen af den omhandlede mousserende vin, men foretrækker at støtte sig til etiketten, udelukkede Retten beskyttelse af en vares emballages fremtrædelsesform, selv om denne mulighed udtrykkeligt følger af artikel 4 i nævnte forordning.

Ved sit tredje anbringende gør appellanten gældende, at Retten tilsidesatte artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94, idet den appellerede dom opstiller et krav om, at det ansøgte varemærke har opnået fornødent særpræg ved brug i hver enkelt af Unionens medlemsstater. Ved at afvise at fastslå, at der foreligger fornødent særpræg opnået ved brug hos en betydelig andel af den berørte kundekreds, selv om Retten samtidigt anerkendte, at appellantens varemærke havde erhvervet et sådant særpræg i det mindste i Spanien, opstillede Retten en regel, der er urimeligt vidtgående og urigtig i forhold til nævnte forordning.

(1) EFT 1994 L 11, s. 1.

(2) EUT L 78, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/9

Appel iværksat den 8. juli 2010 af Freixenet, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2010 i sag T-110/08 — Freixenet mod KHIM

(Sag C-345/10 P)

()

2010/C 274/13

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Freixenet, SA (ved avocats F. de Visscher, E. Cornu og D. Moreau)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt: Ophævelse af Rettens dom af 27. april 2007 samt annullation af afgørelsen truffet den 20. november 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), og det fastslås, at ansøgningen om EF-varemærke nr. 32 540 opfylder kravene for at blive bekendtgjort i overensstemmelse med artikel 40 i forordning nr. 40/94 [nu artikel 39 i forordning nr. 207/2009].

—	Subsidiært, Rettens dom af 27. april 2010 ophæves.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør til støtte for sin appel tre anbringender gældende.

Anbringendets første led vedrører den manglende overholdelse af princippet om retten til kontradiktion. Ifølge appellanten, og i modsætning til hvad Retten lagde til grund i den appellerede dom, foretog appelkammeret ved Harmoniseringskontoret i den afgørelse, der blev indbragt for Retten, en ny bedømmelse af appellantens varemærkes særpræg uden at give appellanten adgang til at fremsætte sine bemærkninger til denne nye tilgang. I den forbindelse er Rettens tiltrædelse af Første Appelkammers afgørelse urigtig og utilstrækkelig i forhold til det processuelle loyalitetsprincip og til overholdelsen af retten til forsvar. Den appellerede dom er ligeledes i strid med princippet om retten til forsvar og det processuelle loyalitetsprincip derved, at det fastslås, at Harmoniseringskontoret kunne meddele appellanten en række faktiske oplysninger og herved tilkendegive over for denne, at det agtede at basere sin afgørelse om afslag på disse oplysninger, og derefter, efter at have modtaget appellantens skriftlige bemærkninger til disse oplysninger, i det mindste delvis kunne se bort fra disse og støtte sin afgørelse på en bedømmelse, der var faktuelt og begrebsmæssigt forskellig, uden at give appellanten adgang til at fremsætte bemærkninger.

Med anbringendets andet led har appellanten i det væsentlige påtalt sig Rettens tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet den appellerede dom ikke kunne anse den af Første Appelkammer trufne afgørelse for tilstrækkeligt begrundet for så vidt angår anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra b), idet afgørelsen ikke præciserer nogen af de dokumenter, som appelkammeret ville støtte sig på, og ikke kunne fastslå, at henvisningen til beviser var overflødig, fordi Første Appelkammer angiveligt støttede sig på »konklusioner, der blev draget på grundlag af praktisk erfaring«. Endvidere påvirker uvisheden med hensyn til, hvilke faktiske omstændigheder og dokumenter, som Harmoniseringskontoret og Retten støttede sig til, både retten til forsvar og begrundelsespligten i artikel 73 i forordning nr. 40/94.

Ved sit andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94. Selv om appellanten støttet på fremlagte dokumenter påviste, at det ansøgte varemærke består af en meget karakteristisk kombination af bestanddele, der væsentligt adskiller det fra andre emballager på markedet, gengav Retten udelukkende Harmoniseringskonorets vage og generelle indsigelser med henblik på at frakende det ansøgte varemærke ethvert fornødent særpræg. Retten anvendte således en strengere standard ved bedømmelsen af varemærkets særpræg end i tilfældet med mere traditionelle varemærker. Den appellerede dom tilsidesatte således reglen om en konkret bedømmelse af et varemærkes særpræg. Ved for det andet at fastslå, at det store flertal af forbrugere ikke opfatter varemærkets originale aspekt som et brugbart element ved fastlæggelsen af oprindelsen af den omhandlede mousserende vin, men foretrækker at støtte sig til etiketten, udelukkede Retten beskyttelse af en vares emballages fremtrædelsesform, selv om denne mulighed udtrykkeligt følger af artikel 4 i nævnte forordning.

(1) EFT 1994 L 11, s. 1.

(2) EUT L 78, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 12. juli 2010 — Zollamt Linz Wels

(Sag C-351/10)

()

2010/C 274/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zollamt Linz Wels

Sagsøgt: Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Salzburg

Procesdeltager: LAKI D.O.O.E.L.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 558, stk. 1, sammenholdt med artikel 555, stk. 1, litra c), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 (1) (herefter »gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen«), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 af 4. maj 2001, fortolkes således, at der allerede foreligger en retsstridig anvendelse af et transportmiddel til intern trafik ved lastningen og transportens påbegyndelse, når der er meddelt en tilladelse til intern trafik mellem to medlemsstater til et køretøj, der anvendes til erhvervsmæssig brug, og lastningen sker i en af disse to medlemsstater, men bestemmelsesstedet (planlagte losningssted) ligger i en tredje medlemsstat, og der ikke er meddelt en tilladelse for denne medlemsstat?

For det tilfælde, at det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Skal artikel 204, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 215, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 (2) (toldkodeksen) fortolkes således, at toldskylden i det tilfælde opstår i den medlemsstat, hvori lastningen sker, og at denne medlemsstat har kompetence til at opkræve importafgifterne, selv om det først ved losningen fastslås, at transporten har fundet sted i en medlemsstat, for hvilken der ikke foreligger en tilladelse til intern trafik?

For det tilfælde, at det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges desuden: Skal artikel 61 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (3) fortolkes således, at under de foreliggende faktiske omstændigheder sker indførslen i den medlemsstat, hvor lastningen sker, og at denne medlemsstat har kompetence til at opkræve merværdiafgift ved indførsel, selv om det først ved losningen fastslås, at transporten har fundet sted i en medlemsstat, for hvilken der ikke foreligger en tilladelse til intern trafik?

(1) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(3) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 19. juli 2010 — Scrl Intercommunale Intermosane og ASBL Fédération de l'industrie et du gaz (Synergrid) mod État belge

(Sag C-361/10)

()

2010/C 274/15

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Scrl Intercommunale Intermosane og ASBL Fédération de l'industrie et du gaz (Synergrid)

Sagsøgt: État belge

Præjudicielle spørgsmål

Er nationale standarder, såsom artikel 8-13 i den anfægtede kongelige anordning af 2. juni 2008 om minimumsforskrifter for sikkerhed for visse ældre elektriske installationer på arbejdsstedet, der fastsætter krav vedrørende udførelsen af elektriske installationer, konstruktionen af elektrisk materiel og beskyttelse, som er forbundet med dette materiel med henblik på at sikre arbejdstageres sikkerhed, tekniske forskrifter i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (1) og regler for tjenester i informationssamfundet, hvis udkast skal være genstand for en meddelelse i henhold til samme direktivs artikel 8, stk. 1, første afsnit?

Er nationale standarder, såsom artikel 8-13 i nævnte kongelige anordning af 2. juni 2008, foranstaltninger i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, sidste afsnit, i direktiv 98/34/EF, som medlemsstaterne anser for nødvendige for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig arbejdstagere under anvendelsen af produkterne, og som ikke påvirker produkterne?

(1) EFT L 204, s. 37.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/11

Sag anlagt den 27. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-375/10)

()

2010/C 274/16

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og idet det under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/36/EF udløb den 3. august 2009.

(1) EUT L 184, s. 17.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Dolj (Rumænien) den 26. juli 2010 — Adrian Băilă mod Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Craiova og Administrația Fondului pentru Mediu

(Sag C-377/10)

()

2010/C 274/17

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Dolj

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Adrian Băilă

Sagsøgte: Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Craiova og Administrația Fondului pentru Mediu

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 110, stk. 1, TEUF (tidligere artikel 90 EF) fortolkes således, at den forbyder en medlemsstat at indføre en afgift, som har samme kendetegn som miljøafgiften indeholdt i hastedekret nr. 50/2008, som ændret ved hastedekret nr. 218/2008, for hvilken M1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og med en cylindervolumen, som ikke overstiger 2 000 cm3, og alle N1 motorkøretøjer, som opfylder forureningsstandard Euro 4, og som indregistreres for første gang i Rumænien eller i en anden medlemsstat i perioden mellem den 15. december 2008 og den 31. december 2009, er fritaget, men som finder anvendelse på motorkøretøjer med andre tekniske kendetegn end de angivne, som er blevet indregistreret i den samme periode i andre medlemsstater, idet en sådan afgift kan udgøre en intern afgift på varer fra andre medlemsstater, som udgør indirekte forskelsbehandling i forhold til beskatningen af indenlandske varer for at beskytte den indenlandske produktion af nye motorkøretøjer?

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien (Østrig) den 29. juli 2010 — Astrid Preissl KEG

(Sag C-381/10)

()

2010/C 274/18

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Astrid Preissl KEG

Sagsøgt: Landeshauptmann von Wien

Præjudicielle spørgsmål

Skal kravet i kapitel I, punkt 4, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 (1), hvorefter der »skal være et tilstrækkeligt antal håndvaske, der er […] forsynet med rindende varmt og koldt vand«, fortolkes således, at begrebet »Handwaschbecken« (»håndvaske«) i den tyske sprogversion omfatter samtlige indretninger (med varmtvandsforsyning), der kan benyttes til vaskning af hænder, eller omfatter begrebet »håndvask« alene en vask, der udelukkende benyttes til vaskning af hænder?

Efter hvilke kriterier skal det afgøres, om hygiejnekravene i kapitel I, punkt 4, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004, eksempelvis passagen om at der skal være »faciliteter til hygiejnisk vask og tørring af hænderne«, er opfyldt? Skal bestemmelsen i bilaget f.eks. fortolkes således, at et håndtørreapparat eller en vandhane kun opfylder hygiejnekravene i kapitel I, punkt 4, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004, såfremt håndtørreapparatet eller vandhanen kan benyttes, uden at det er nødvendigt at berøre det pågældende håndtørreapparat eller den pågældende vandhane med hænderne?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29.4.2004 om fødevarehygiejne, EUT L 139, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien den 29. juli 2010 — Erich Albrecht, Thomas Neumann, Van-Ly Sundara, Alexander Svoboda og Stefan Toth

(Sag C-382/10)

()

2010/C 274/19

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Erich Albrecht, Thomas Neumann, Van-Ly Sundara, Alexander Svoboda og Stefan Toth

Sagsøgt: Landeshauptmann von Wien

Præjudicielle spørgsmål

1)	Efter hvilke kriterier skal det afgøres, hvornår der foreligger uegnethed til konsum som omhandlet i kapitel IX, punkt 3, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 (1)? Foreligger en sådan uegnethed allerede, såfremt en potentiel køber kan berøre eller nyse på en fødevare, der udbydes til salg?

2)	Efter hvilke kriterier skal det afgøres, hvornår der foreligger sundhedsfarlighed som omhandlet i kapitel IX, punkt 3, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004? Foreligger en sådan sundhedsfarlighed allerede, såfremt en potentiel køber kan berøre eller nyse på en fødevare, der udbydes til salg?

Efter hvilke kriterier skal det afgøres, hvornår der foreligger kontaminering som omhandlet i kapitel IX, punkt 3, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004, hvorefter en bestemt fødevare ikke længere med rimelighed kan betragtes som egnet til at blive konsumeret? Foreligger en sådan kontaminering allerede, såfremt en potentiel køber kan berøre eller nyse på en fødevare, der udbydes til salg?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29.4.2004 om fødevarehygiejne, EUT L 139, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/13

Sag anlagt den 30. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-383/10)

()

2010/C 274/20

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og F. Dintilhac, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere henholdsvis EF-traktatens artikel 49 og 56) samt artikel 36 og 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet det har indført og opretholdt en ordning, der medfører en diskriminerende beskatning af renter, der udbetales af ikke-hjemmehørende banker ved anvendelse af en skattefritagelse, der alene gælder for renter, der udbetales af belgiske banker

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen anfører, at de omhandlede nationale bestemmelser har som virkning at afholde belgiske bosiddende fra at anvende tjenesteydelser udbudt af banker, der er etablerede i andre EU-medlemslande, idet renter, der udbetales af sidstnævnte, ikke er omfattet af skattefritagelsen, der alene finder anvendelse på renter, der udbetales af belgiske banker.

Kommissionen afviser indledningsvist sagsøgtes argumentation om, at den direkte beskatning henhører under medlemsstaternes enekompetence, og gør gældende, at dette område underforstået men nødvendigvis er omfattet af kompetencen vedrørende det indre marked og således henhører under en delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne.

Kommissionen gør som svar på de belgiske myndigheders indsigelser for det første gældende, at den omstændighed, at finanssektoren ikke har indgivet en klage herom, er uden betydning, da et traktatbrudssøgsmål har en objektiv karakter og således ikke kan være betinget af en klage. Kommissionen bestrider for det andet og for det tredje dels argumentationen om, at de ovenfor omhandlede foranstaltninger er begrundet i tvingende almene hensyn for at sikre skattekontrollen en effektiv virkning, dels påstanden om, at den omhandlede lovgivning er en socialpolitisk foranstaltning til beskyttelse af offentlighedens interesse. Sagsøger afviser for det fjerde de belgiske myndigheders begrundelse om, at en udvidelse af denne fritagelse ville have en begrænset virkning, og gør gældende, at den gruppe af skattepligtige, som denne foranstaltning vedrører, også kunne være interesserede i de tjenesteydelser, der udbydes af banker, der er etableret i andre medlemsstater. Kommissionen anfægter for det femte sagsøgtes argumentation om de eksisterende forskelle i Unionen for så vidt angår forbrugerbeskyttelsesområdet med hensyn til bankkonkurs og henleder opmærksomheden på, at dette område er genstand for harmonisering inden for Den Europæiske Union. Kommissionen påberåber sig endelig den omstændighed, at Belgien har tre officielle sprog (hollandsk, fransk og tysk), og at de påberåbte indsigelser om risiko for utilstrækkelig oplysning ved brug af et sprog, der ikke tales i Belgien, af en bank, der er etableret uden for Belgien, ikke er begrundede.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 30. juli 2010 — Elenca Srl mod Ministero dell’Interno

(Sag C-385/10)

()

2010/C 274/21

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Elenca Srl

Sagsøgt: Ministero dell’Interno

Præjudicielle spørgsmål

Er det i første instans anfægtede cirkulære og de nationale bestemmelser, hvortil der henvises deri [dvs. cirkulære nr. 4853 fra Indenrigsministeriet af 18.5.2009, og navnlig lovdekret nr. 152 af 2.4.2006] forenelige med fællesskabsretten og med de bestemmelser, som der specifikt er henvist til ovenfor? Indebærer cirkulæret og de nationale bestemmelser navnlig en tilsidesættelse af de principper og regler, der er fastsat i direktiv 89/106/EØF (1) om byggevarer, som på ingen måde gør CE-mærkning obligatorisk, men som tværtimod bestemmer (i artikel 6, stk. 1 og 2), at medlemsstaterne »[…] ikke [kan] modsætte sig, at varer, som opfylder dette direktivs bestemmelser, omsættes, markedsføres eller tages i brug på deres område«, sørger for, at »brug af sådanne varer til det formål, de er bestemt til, ikke hindres af regler eller betingelser, som pålægges af offentlige organer eller af private organer, der optræder som offentligt foretagende eller offentligt organ på grund af en monopolstilling«, og skal tillade, at varer, der ikke er omfattet af artikel 4, stk. 2, markedsføres på deres område, hvis de opfylder nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med traktaten, indtil de i kapitel II og III omhandlede europæiske tekniske specifikationer fastsætter andet?

Udgør det anfægtede cirkulære og de nationale bestemmelser, hvortil der henvises heri, en tilsidesættelse navnlig af EF-traktatens artikel 28-31, som forbyder indførselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning for så vidt som den omstændighed, at markedsføringen af et produkt, der har oprindelse i en anden medlemsstat i Fællesskabet — som tilfældet er i den foreliggende sag — underlægges et teknisk krav, nemlig anbringelsen af CE-mærket, som kun er mulig og tilladt, hvis der findes en tilsvarende harmoniseret bestemmelse, reelt forhindrer indførsel og distribution af det omhandlede produkt i Italien i strid med de principper, der er fastsat i de nævnte bestemmelser i EF-traktaten og i fællesskabsretten, som sikrer frihed og konkurrence, og som opstiler krav om anvendelse af principper, som er egnede til at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling samt sikre gennemsigtighed og proportionalitet og respekt for de enkelte virksomheders rettigheder?

Har den nationale lovgiver og de administrative myndigheder i lyset af de bestemmelser, der følger af fællesskabsretten, og som har til formål at sikre en effektiv konkurrence også i den i denne tvist omhandlede sektor, ikke pligt til at undlade at vedtage de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som er indeholdt i cirkulæret og i lovdekret nr. 152/2006 som nævnt ovenfor?

4)	Endelig, er beskyttelsen af pluralisme og konkurrence i den omhandlede sektor, som er garanteret i EU-retten, sikret ved nationale bestemmelser — såsom lovdekret nr. 152/2006 (navnlig artikel 285 og bilag IX, afsnit II, punkt 2.7 og 3.4), som indfører og pålægger de ovennævnte restriktioner?

(1) EFT 1989 L 40, s. 12.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/15

Appel iværksat den 3. august 2010 af KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 19. maj 2010 i sag T-25/05, KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-389/10 P)

()

2010/C 274/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA (ved avvocato M. Siragusa, avocat A. Winckler, avvocato G. Rizza, Rechtsanwalt T. Graf, avvocato M. Piergiovanni, barrister R. Elderkin)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Dommen ophæves

—	I det omfang, det er muligt, og på grundlag af de for Den Europæiske Unions Domstol foreliggende oplysninger annulleres beslutningen delvist, og KME’s bøde nedsættes, og

—	Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med appelsagen og sagen for Den Europæiske Unions Ret

Eller subsidiært, hvis sagen ikke er moden til påkendelse:

—	Dommen ophæves, herunder Rettens afgørelse om, at KME skal betale sagens omkostninger, og sagen hjemvises til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har med deres første anbringende anfægtet Rettens konklusion om, at Kommissionen ikke skulle godtgøre, at aftalerne havde indvirkning på markedet. Uanset om Kommissionen ikke behøver positivt at fastslå eksistensen af en indvirkning på markedet med henblik på at klassificere overtrædelsen som »meget alvorlig«, er Kommissionen dog forpligtet til positivt at fastslå og angive størrelsen på denne indvirkning, når Kommissionen, som den gjorde i beslutningen, agter at lægge kartellets faktiske indvirkning til grund for fastsættelsen af grundbeløbet for selskabets bøde, der pålægges på grundlag af grovheden. Retten har begået en fejl ved at fastslå, at Kommissionen i overensstemmelse med de gældende retlige standarder har godtgjort, at aftalerne havde en indvirkning på markedet, samt ved at konkludere, at Kommissionen var berettiget til at fastslå alene ved at henvise til antydninger, at der eksisterede en indvirkning på markedet. Denne fejl var så meget desto mere alvorlig, som KME i den foreliggende sag afgav bevis for, at overtrædelsen som helhed ikke havde nogen indvirkning på markedet, herunder af økonomisk karakter. Ved en sådan begrundelse og afgørelsen om at forkaste det første anbringende i KME’s stævning, har Retten foretaget en vigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og de beviser, der blev fremlagt for den, tilsidesat EU-retten og foretaget en ulogisk og utilstrækkelig begrundelse for afgørelsen.

Med det andet anbringende har appellanterne kritiseret Retten for at godkende Kommissionens henvisning — med henblik på fastlæggelse af størrelsen af det marked, der var berørt af overtrædelsen, for at kunne fastslå grovheden og dermed størrelsen på KME’s bøde — til en markedsværdi, der omfattede indtægterne på markedet for halvfabrikata (VVS-rør af kobber). Kun værdien af det marked, hvor kartellerne var indgået, dvs. markedet for ombygning (der kun repræsenterede 30-40 % af rørenes pris), skulle have været taget i betragtning. Ved at forkaste det andet anbringende i KME’s stævning har Retten tilsidesat EU’s generelle principper om proportionalitet og ligebehandling og givet en utilstrækkelig begrundelse for afgørelsen.

Med det tredje anbringende har appellanterne kritiseret Retten for at forkaste stævningens fjerde anbringende, ifølge hvilket Kommissionen anvendte 1998-retningslinjerne for beregningen af bøder urigtigt og tilsidesatte principperne om proportionalitet og ligebehandling ved at forhøje grundbeløbet for KME’s bøde med den maksimale procentsats på grundlag af varigheden af overtrædelsen, selv om Retten havde fastslået, at kartellet ikke var aktivt i tre år og ikke havde nogen skadelig virkning. Efter appellanternes opfattelse tilsidesatte Retten EU-retten og gav en uklar, ulogisk og utilstrækkelig begrundelse for afgørelsen ved at opretholde den pågældende del af beslutningen.

Med det fjerde anbringende har appellanterne kritiseret Retten for at forkaste stævningens femte anbringende og opretholde beslutningens relevante dele, ifølge hvilke Kommissionen — i strid med retningslinjerne for beregning af bøder, rimelighedsprincippet og ligebehandlingsprincippet — har nægtet KME en nedsættelse af bøden på grundlag af en række formildende omstændigheder. Appellanterne har især gjort gældende, at Retten: 1) anvendte den urigtige retlige standard i sin vurdering af om KME var berettiget til en nedsættelse af bøden på grundlag af dennes begrænsede gennemførelse af aftalerne, 2) tog fejl, da den afviste KME’s påstand om nedsættelse af bøden på grundlag af krisen inden for VVS-kobberrørindustrien, og 3) ikke afhjalp Kommissionens ulovlige nægtelse af en nedsættelse af bøden på grundlag af KME’s samarbejde ud over samarbejdsmeddelelsen i forbindelse med bredere europæiske aftaler, henset til at Outokumpu var den første virksomhed, der gav Kommissionen oplysninger om aftalernes fulde varighed.

Med det femte anbringende har appellanterne kritiseret Retten for at forkaste det syvende anbringende i stævningen og opretholde Kommissionens afslag på at give KME en nedsættelse af bøden på grundlag af dennes manglende betalingsevne. Appellanterne har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved sin fortolkning af hensynet, der er fastsat i punkt 5, litra b), i retningslinjerne for beregning af bøder, vedrørende en nedsættelse af bøden på grundlag af manglende betalingsevne, samt ved ikke at afhjælpe den ulovlige forskelsbehandling, Kommissionen har foretaget over for KME set i forhold til SGL Carbon i sagerne Specialty Graphite og Electrical and mechanical carbon and graphite. Retten gav ligeledes en ulogisk og utilstrækkelig begrundelse for at forkaste KME’s krav.

Med det sjette anbringende har appellanterne hævdet, at Retten har tilsidesat EU-retten og appellanternes grundlæggende ret til fu

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/16

Sag anlagt den 3. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-390/10)

()

2010/C 274/23

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og L. de Schietere de Lophem, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/36/EF udløb den 3. august 2009. På tidspunktet for dette sagsanlæg havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet alle de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 184, s. 17.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/16

Sag anlagt den 3. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-391/10)

()

2010/C 274/24

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og L. de Schietere de Lophem, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (1), idet det ikke har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

(1) EUT L 184, s. 17.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 4. august 2010 — Dermod Patrick O'Brien mod Ministry of Justice (tidligere Department for Constitutional Affairs)

(Sag C-393/10)

()

2010/C 274/25

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dermod Patrick O'Brien

Sagsøgt: Ministry of Justice (tidligere Department for Constitutional Affairs)

Præjudicielle spørgsmål

Tilkommer det national ret at fastslå, hvorvidt dommere som helhed betragtet er »ansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold« i den forstand hvori udtrykket er anvendt i rammeaftalens § 2, stk. 1, eller findes der en fællesskabsretlig norm, efter hvilken dette spørgsmål skal afgøres?

Hvis dommere som helhed betragtet er ansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i rammeaftalens § 2, stk. 1, er det da tilladeligt, at national ret sondrer a) mellem fuldtids- og deltidsdommere, eller b) mellem forskellige slags deltidsdommere med hensyn til pensioner?

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/17

Sag anlagt den 4. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-394/10)

()

2010/C 274/26

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Troosters og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (1), idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/24/EF udløb den 15. september 2007. På tidspunktet for dette sagsanlæg havde sagsøgte endnu ikke truffet alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 105, s. 54.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/18

Sag anlagt den 4. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-395/10)

()

2010/C 274/27

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og V. Peere, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/2/EF udløb den 14. maj 2009. På tidspunktet for dette sagsanlæg havde sagsøgte imidlertid endnu ikke vedtaget de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 108, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/18

Sag anlagt den 4. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-396/10)

()

2010/C 274/28

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og V. Peere, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

(1) EUT L 108, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/19

Sag anlagt den 5. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-398/10)

()

2010/C 274/29

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Karanasou Apostolopoulou og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/2/EF i national ret udløb den 15. maj 2009.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/19

Appel iværksat den 10. august 2010 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 9. juni 2010 i sag T-237/05, Éditions Odile Jacob SAS mod Kommissionen

(Sag C-404/10 P)

()

2010/C 274/30

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Smulders, O. Beynet og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Éditions Odile Jacob SAS og Lagardère SCA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Retten den 9. juni 2010 i sag T-237/05, Éditions Odile Jacob SAS mod Kommissionen ophæves, for så vidt som den annullerer Kommissionens beslutning af 7. april 2010, hvorved der blev meddelt afslag på aktindsigt i dokumenter om kontrol med virksomhedssammenslutninger, sag COMP/M.2978.

—	Det af indstævnte anlagte søgsmål for Retten forkastes, og der træffes endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, der er genstand for nærværende appel.

—	Indstævnte tilpligtes at betale Kommissionens omkostninger for førsteinstansen og under appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremført to anbringender til støtte for appellen.

Med det første appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har fortaget en fejlagtig fortolkning af Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (1), idet den ikke med henblik på en fortolkning af undtagelsen om aktindsigt iagttog bestemmelserne i Rådets forordning nr. 4064/89 (2) om kontrol med virksomhedssammenslutninger. De almindelige regler om aktindsigt bør nemlig tage hensyn til de særlige procedurer på konkurrenceområdet og til de garantier for fortrolig behandling af oplysninger, som stilles over for de virksomheder, der er berørt af en fusion.

Med det andet appelanbringende, som indeholder fem led, har Kommissionen gjort gældende, at Retten har fejlfortolket artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1049/2001, idet den har fastslået, at appellanten var forpligtet til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af hvert af de i anmodningen om aktindsigt omhandlede dokumenter, selv i tilfælde, som helt åbenbart er omfattet af en undtagelse (første led). Kommissionen har ligeledes anfægtet Rettens restriktive fortolkning af undtagelsen vedrørende beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, hvorefter denne undtagelse ikke finder anvendelse efter Kommissionens vedtagelse af beslutningen om at afslutte den administrative kontrolprocedure af en fusion (andet led). Appellanten har derudover anført, at Retten har gjort sig skyldig i en åbenbart fejlagtig retsanvendelse, idet den for det første fastslog, at Kommissionen skal foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenterne med en beskrivelse af hvert dokuments indhold, og for det andet, at der skal foretages høring af tredjemænd, uanset at undtagelsen om beskyttelse af forretningsmæssige interesse klart finder anvendelse (tredje led). Kommissionen har derudover gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den annullerede Kommissionens beslutning om afslag på aktindsigt i interne dokumenter, da disse dokumenter er omfattet af anvendelsesområdet for undtagelsen vedrørende »beslutningsprocessen« i artikel 4, stk. 3, andet afsnit (fjerde led). Appellanten har endelig gjort gældende, at der er sket en fejlfortolkning af forordningens artikel 4, stk. 6 (femte led).

(1) Forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(2) Forordning nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395, s. 1).

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/20

Sag anlagt den 16. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-407/10)

()

2010/C 274/31

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Sipos og E. Randvere)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/47/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 90/385/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, [direktiv] 93/42/EØF om medicinsk udstyr og direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (1), idet den ikke har givet underretning om de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

—	Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 21. december 2008.

(1) EUT L 247, s. 21.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/20

Sag anlagt den 16. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-408/10)

()

2010/C 274/32

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Sipos og E. Randvere)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/13/EF af 11. marts 2008 om ophævelse af Rådets direktiv 84/539/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektriske apparater, der anvendes i dyrlægepraksis (1), idet den ikke har givet underretning om de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

—	Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 31. december 2008.

(1) EUT L 76, s. 41.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 16. august 2010 — Hauptzollamt Hamburg-Hafen mod Afasia Knits Deutschland GmbH

(Sag C-409/10)

()

2010/C 274/33

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hauptzollamt Hamburg-Hafen

Sagsøgt: Afasia Knits Deutschland GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Er det i overensstemmelse med artikel 32 i protokol nr. 1 om begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i partnerskabsaftalen mellem på den ene side staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab (1), når Europa-Kommissionen efterfølgende i det væsentlige selv foretager kontrol af udstedte oprindelsesbeviser i udførselslandet, omend med støtte fra stedlige myndigheder, og er der tale om et kontrolresultat som omhandlet i denne forskrift, når de på denne måde af Kommissionen opnåede kontrolresultater nedskrives i en rapport, som medunderskrives af en repræsentant for udførselslandets regering?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges:

Kan afgiftsskyldneren i et tilfælde, som det i hovedsagen omhandlede, hvor præferencecertifikater, der er tildelt i en bestemt tidsperiode, er erklæret ugyldige af udførselslandet, da varernes oprindelse ved en efterfølgende kontrol ikke kunne bekræftes, men hvor det imidlertid ikke kan udelukkes, at enkelte eksportvarer opfyldte oprindelsesbetingelserne, under påberåbelse af artikel 220, stk. 2, litra b), andet og tredje afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), gøre berettiget forventning gældende under henvisning til, at de certifikater til præferenceformål, der blev fremlagt i hans tilfælde, muligvis var korrekte, og dermed var baseret på eksportørens korrekte fremstilling af de faktiske forhold?

(1) 2000/483/EF: Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23.6.2000 (EFT L 317, s. 3).

(2) EFT L 302, s. 1.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 18. august 2010 — NS mod Secretary of State for the Home Department

(Sag C-411/10)

()

2010/C 274/34

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NS

Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department

Intervenienter: 1) Amnesty International Limited and the AIRE Centre (Advice on Individual Rights in Europe), 2) De Forenede Nationers flygtningehøjkommissær (UNHCR) og 3) Equality and Human Rights Commission

Præjudicielle spørgsmål

Henhører en afgørelse truffet af en medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning nr. 343/2003 (1) (»forordningen«) om, hvorvidt den skal behandle en asylansøgning, som det ikke påhviler den at behandle efter kriterierne i forordningens kapitel III, under EU-rettens anvendelsesområde med henblik på anvendelsen af artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og/eller artikel 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Hvis svaret på spørgsmål 1 er bekræftende:

Er en medlemsstats pligt til at iagttage grundlæggende EU-rettigheder (herunder de rettigheder, som er fastsat i charterets artikel 1, 4, 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47) opfyldt, når staten sender asylsøgeren til den medlemsstat, som i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, er den ansvarlige stat efter kriterierne i forordningens kapitel III (»den ansvarlige stat«), uanset situationen i den ansvarlige stat?

Forholder det sig nærmere bestemt således, at pligten til at iagttage grundlæggende EU-rettigheder udelukker, at der opstilles en uafkræftelig formodning for, at den ansvarlige stat vil iagttage (i) ansøgerens grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten og/eller (ii) de minimumsstandarder, som er foreskrevet i direktiv 2003/9/EF (2) (»modtagelsesdirektivet«), 2004/83/EF (3) (»anerkendelsesdirektivet«) og/eller direktiv 2005/85/EF (4) (»proceduredirektivet«) (under ét »direktiverne«)?

Subsidiært: Er en medlemsstat i medfør af EU-retten forpligtet til — og i givet fald under hvilke omstændigheder — at udøve kompetencen i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, til at behandle og tage ansvaret for en asylansøgning, når overførsel til den ansvarlige stat ville udsætte asylansøgeren for en risiko for, at hans grundlæggende rettigheder bliver tilsidesat, navnlig de rettigheder, som er fastsat i charterets artikel 1, 4, 18, artikel 19, stk. 2, og/eller artikel 47, og/eller en risiko for, at de minimumsstandarder, der er fastsat i direktiverne, ikke vil blive anvendt i hans tilfælde?

Er anvendelsesområdet for den beskyttelse, der indrømmes en person, som forordningen finder anvendelse på, i medfør af de almindelige EU-retlige principper, navnlig charterets artikel 1, 18 og 47, videre end beskyttelsen i medfør af artikel 3 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (»konventionen«)?

Er det foreneligt med de rettigheder, som er fastsat i charterets artikel 47, at en bestemmelse i national ret foreskriver, at en ret med henblik på at afgøre, om en person lovligt kan udsendes til en anden medlemsstat i henhold til forordningen, skal betragte denne medlemsstat som en stat, fra hvilken personen ikke vil blive sendt til en anden stat i strid med sine rettigheder i henhold til konventionen eller sine rettigheder i henhold til konventionen af 1951 og protokollen af 1967 om flygtninges retsstilling?

For så vidt som de foregående spørgsmål er opstået i relation til Det Forenede Kongeriges forpligtelser, skal svarene på spørgsmål 2-4 da på nogen måde modificeres for at tage hensyn til protokol (nr. 30) om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i Polen og i Det Forenede Kongerige?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18.2.2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, EUT L 50, s. 1.

(2) Rådets direktiv 2003/9/EF af 27.1.2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, EUT L 31, s. 18.

(3) Rådets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, EUT L 304, s. 12.

(4) Rådets direktiv 2005/85/EF af 1.12.2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne, EUT L 326, s. 13.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/23

Rettens kendelse af 24. august 2010 — Grúas Abril Asistencia mod Kommissionen

(Sag T-386/09) (1)

(Annullationssøgsmål - konkurrence - afvisning af en klage - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål anlagt af private - afvisning)

2010/C 274/35

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Grúas Abril Asistencia, SL (Alicante, Spanien) (ved avocat R.L. García García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og F. Castilla Contreras, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 7. august 2009, hvorved sagsøgeren blev underrettet om, at de omstændigheder, hvorunder sagsøgeren har indgivet klage til Kommissionen, ikke gør det muligt at slutte, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 81 EF, 82 EF og 86 EF, og at klagen derfor ikke vil blive efterkommet.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Grúas Abril Asistencia, SL betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 282 af 21.11.2009.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/23

Sag anlagt den 10. juni 2010 — PPG og SNF mod ECHA

(Sag T-268/10)

()

2010/C 274/37

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) (Bruxelles, Belgien) og SNF SAS (Andrezieux Boutheon, Frankrig) (ved lawyers K. Van Maldegem, R. Cana, og solicitor P. Sellar)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold i de nedlagte påstande.

—	Den anfægtede retsakt annulleres.

—	ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Det Europæiske Kemikalieagenturs (herefter »ECHA«) afgørelse truffet i henhold til artikel 59 i forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (herefter »REACH«) vedrørende identifikation af acrylamid (EF-nummer 201-173-7) (CAS-nummer 79-06-1) som et stof, der opfylder kriterierne i forordningens artikel 57.

Sagsøgerne gør gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, fordi den bygger på en vurdering af acrylamid, som er videnskabeligt og retligt mangelfuld, eftersom den støtter sig på beviser, der ikke er tilstrækkeligt pålidelige og sikre. Det er sagsøgernes opfattelse, at ECHA ved vedtagelsen af den anfægtede retsakt gjorde sig skyldig i et åbenbart fejlskøn og dermed tilsidesatte artikel 2, stk. 8, og artikel 59 i REACH samt tilsidesatte sin forpligtelse til omhyggeligt og upartisk at undersøge beviserne.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at den anfægtede retsakt tilsidesætter en række generelle EU-retlige principper, så som proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, idet den udsætter acrylamid for forskelsbehandling i forhold til andre sammenlignelige stoffer uden en objektiv begrundelse herfor.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1).

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/24

Appel iværksat den 20. juli 2010 af Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 11. maj 2010 i sag F-30/08, Nanopoulos mod Kommissionen

(Sag T-308/10 P)

()

2010/C 274/38

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved avocats J. Currall, Efthimios Bourtzalas, og Eirini Antipa)

Den anden part i appelsagen: Fotios Nanopoulos (Itzig, Luxemburg)

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 11. maj 2010, sag F-30/08, Nanopoulos mod Kommissionen, ophæves.

—	Såfremt dommen ikke ophæves, fastsættes et korrekt erstatningsbeløb.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger såvel i første instans som i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 11. maj 2010, sag F-30/08, Nanopoulos mod Kommissionen, hvorved Kommissionen blev pålagt at betale indstævnte en erstatning for ikke-økonomisk skade på 90 000 EUR og at betale sagens omkostninger.

Til støtte for påstanden har Kommissionen fremsat følgende anbringender:

—

Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 90 og 91 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) samt af retssikkerhedsprincippet, for så vidt som Personaleretten begik en retlig fejl ved at lægge til grund, at indstævntes søgsmål skulle anses for et erstatningssøgsmål, men uden at angive nogen begrundelse herfor.

—	Der foreligger en retlig fejl og en begrundelsesmangel, for så vidt som Personaleretten lagde til grund, at erstatningspåstanden blev fremsat inden for en rimelig frist, og fastslog, at afgørelsen om at indlede disciplinærforfølgningen udgjorde en tilsidesættelse af uskyldsformodningen.

—

Der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsretten, en retlig fejl og en begrundelsesmangel, for så vidt som Personaleretten undlod at anvende det juridiske kriterium, hvorefter der kræves en »tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse«, og ikke forklarede, hvorfor gældende retspraksis skulle fraviges i den konkrete sag.

—

Der foreligger en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 24, en retlig fejl og en begrundelsesmangel, for så vidt som Personaleretten lagde til grund, at ansættelsesmyndigheden var forpligtet til straks at yde indstævnte bistand uden forudgående undersøgelse og inden udløb af den frist på fire måneder, der er fastsat i den omhandlede bestemmelse til besvarelse af henvendelserne.

—	Der foreligger en åbenbar retlig fejl og en begrundelsesmangel, for så vidt som Personaleretten fastslog, for det første, at Kommissionen er ansvarlig for den formodede læk af oplysninger til pressen, og for det andet, at den fejlagtigt indledte en disciplinærforfølgning.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og en retlig fejl, for så vidt som Personaleretten tilkendte en erstatning på 90 000 EUR for ikke-økonomisk skade.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/25

Sag anlagt den 23. juli 2010 — Groupe Partouche mod Kommissionen

(Sag T-315/10)

()

2010/C 274/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Groupe Partouche SA (Paris, Frankrig) (ved avocat J.-J. Sebag)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning om ikke at rejse indsigelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 3333 af 21. maj 2010, hvorefter en fusionsplan, hvorved Française des Jeux og Groupe Lucien Barrière erhverver fælles kontrol med virksomheden Newco, der varetager etablering og drift af et websted for onlinepoker i Frankrig, blev erklæret forenelig med det indre marked og med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen burde have henvist behandlingen af den pågældende fusion til Den Franske Republik under hensyntagen til, at fusionen eventuelt mærkbart påvirker konkurrencesituationen i Frankrig på det pågældende marked.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/25

Sag anlagt den 23. juli 2010 — HIM mod Kommissionen

(Sag T-316/10)

()

2010/C 274/40

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Health Information Management (HIM) (Bruxelles, Belgien) (ved avocat P. Zeegers)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale 11 821,35 EUR med tillæg af morarenter i henhold til gældende belgisk sats fra den 16. juni 2010

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger, foreløbigt opgjort til 5 000 EUR.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har under denne sag, som er anlagt ifølge en voldgiftsbestemmelse, i det væsentlige nedlagt påstand om, at Retten fastslår følgende: Ved beregningen af sagsøgerens generalomkostninger, der skal dækkes af Kommissionen (i forbindelse med kontrakter indgået under særprogrammet eTen), dvs. den del af generalomkostningerne, som kan henføres til udgifter til arbejde udført af det til projektet knyttede personale, skal underleverandørerne ikke medregnes som sagsøgerens personale, da disse underleverandører ikke påfører sagsøgeren nogen generalomkostninger. Som følge heraf skal udgifterne til underleverandørerne ikke inkluderes i det samlede beløb for personaleudgifter, hvormed det samlede beløb for generalomkostningerne divideres med henblik på at finde fællesnævneren, der skal anvendes for at beregne den procentsats af generalomkostningerne, som er dækningsberettigede.

Sagsøgeren har til støtte for sagen gjort gældende, at eftersom udgifterne for underleverandørerne ikke indgår i de dækningsberettigede personaleomkostninger, opstår der en uoverensstemmelse ved, at underleverandørerne medregnes som sagsøgerens personale i forbindelse med beregningen af det samlede beløb for personaleudgifterne, der skal anvendes ved beregningen af den dækningsberettigede procentsats af generalomkostningerne.

At underleverandørerne medregnes som personale hos sagsøgeren er desuden til skade for denne, idet metoden bevirker, at fællesnævneren forhøjes, hvorfor den dækningsberettigede procentsats af generalomkostningerne proportionelt nedsættes hermed.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/26

Sag anlagt den 11. august 2010 — Van Parys mod Kommissionen

(Sag T-324/10)

()

2010/C 274/41

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Léon Van Parys NV (Antwerpen, Belgien) (ved advocaten P. Vlaemminck og A. Hubert)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning af 6. maj 2010 i sag REC 07/07, hvorved Kommissionen fastslog, at efterfølgende bogføring af importafgifter var begrundet i en bestemt sag, og afgiftsfritagelse for disse afgifter var begrundet i forhold til en toldskyldner, men ikke i forhold til en anden toldskyldner, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren og dennes toldspeditør skal angiveligt i perioden fra den 22. juni 1998 til den 8. november 1999 have fremlagt forfalskede spanske AGRIM-licenser for toldmyndighederne i Antwerpen vedrørende import af bananer fra Ecuador. Som følge heraf blev præferencetoldsatsen angiveligt anvendt med urette.

Alle de angiveligt falske spanske licenser, der har givet anledning til efteropkrævningen, modtog sagsøgeren fra sin portugisiske mellemmand i dennes egenskab af fiskalrepræsentant, med hvem sagsøgerens italienske datterselskab i årevis har drevet forretninger i forbindelse med køb af spanske og portugisiske licenser.

De belgiske told- og punktafgiftsmyndigheder indgav en anmodning til Europa-Kommissionen om undladelse af efteropkrævning og/eller fritagelse for de efteropkrævede afgifter. Med hensyn til importen for 1999 traf Europa-Kommissionen en negativ beslutning, som sagsøgeren har anlagt nærværende annullationssøgsmål til prøvelse af.

Sagsøgeren har påberåbt sig seks anbringender til støtte for påstanden om annullation af den nævnte beslutning.

For det første har sagsøgeren anført, at der foreligger en tilsidesættelse af EF-toldkodeksens artikel 239, forordning (EØF) nr. 1442/93 og forordning (EØF) nr. 2362/98, samt af anerkendt handelsskik, som den er beskrevet af WTO. Kommissionen har tilsidesat disse bestemmelser, der tillader erhvervelse af brugsrettigheder til importlicenser gennem den af sagsøgeren anvendte forretningsmetode, da Kommissionen med urette har fastslået, at sagsøgeren har gjort sig skyldig i forsømmelighed.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af EF-toldkodeksens artikel 239 og proportionalitetsprincippet. Kommissionen har bestemt, at den konstaterede forfalskning af spanske importlicenser overstiger den sædvanlige handelsrisiko, og at forfalskningen skal anses for en særlig situation. Sagsøgeren bestrider imidlertid, at virksomheden ikke har handlet som en normalt påpasselig erhvervsdrivende, hvorfor betingelserne i EF-toldkodeksens artikel 239 dermed ikke er opfyldt.

For det tredje har Kommissionen tilsidesat EF-toldkodeksens artikel 239, EF-traktatens artikel 211, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og det almindelige retsprincip om patere legem quam ipse fecisti. Kommissionen har krævet en strengere påpasselighed af sagsøgeren, end der kræves i henhold til lovgivningen, og end hvad der er sædvanligt i denne sektor, uanset at Kommissionen og de spanske myndigheder ikke har opfyldt deres egne retlige forpligtelser.

For det fjerde foreligger der en tilsidesættelse af EF-toldkodeksens artikel 239 og ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen med urette har behandlet importen for 1998 anderledes end importen for 1999.

For det femte foreligger der en tilsidesættelse af EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b). Det kan ikke uden videre fastslås, at de spanske myndigheder ikke har begået en fejl som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b).

For det sjette foreligger der en tilsidesættelse af væsentlige formkrav og navnlig af sagsøgerens ret til forsvar.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/27

Sag anlagt den 12. august 2010 — Yoshida Metal Industry mod KHIM — Pi-Design (overflade dækket af sorte cirkler)

(Sag T-331/10)

()

2010/C 274/42

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Yoshida Metal Industry Co., Ltd (Niigata, Japan) (ved lawyers S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pi-Design AG (Triengen, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1235/2008-1) annulleres.

—	Annullationsafdelingens afgørelse af 21. juli 2008 vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 1371244 stadfæstes.

—	Gyldigheden af EF-varemærkeregistrering nr. 1371244 bekræftes.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der forestiller en overflade dækket af sorte cirkler for varer i klasse 8 og 21 — EF-varemærkeregistrering nr. 1371244

Indehaver af EF-varemærket: Yoshida Metal Industry Co., Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Pi-Design AG

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Indgiveren af begæringen om ugyldighed har baseret sin begæring på absolutte registreringshindringer i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse annulleres og EF-varemærkeregistreringen erklæres ugyldig

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at bestemmelserne i disse artikler fandt anvendelse på det omtvistede EF-varemærke.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/28

Sag anlagt den 17. august 2010 — ATC m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-333/10)

()

2010/C 274/43

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Animal Trading Company (ATC) BV (Loon op Zand, Nederlandene), Avicentra NV (Malle, Belgien), Borgstein birds and Zoofood Trading VOF (Wamel, Nederlandene), Bird Trading Company Van der Stappen BV (Dongen, Nederlandene), New Little Bird’s srl. (Anagni, Italien), Vogelhuis Kloeg (Zevenbergen, Nederlandene) og Pistone Giovanni (Westerlo, Belgien) (ved advokaterne M. Osse og J. Houdijk)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union, ved Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Den Europæiske Union og/eller Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab, som sagsøgerne har lidt som følge af vedtagelsen af beslutning 2005/760/EF (1) og/eller forlængelsen heraf ved beslutning 2005/862/EF (2), og/eller beslutning 2006/79/EF (3), og/eller beslutning 2006/405/EF (4), og/eller beslutning 2006/522/EF (5), og/eller beslutning 2007/21/EF (6), og/eller beslutning 2007/183/EF (7), og/eller vedtagelsen af forordning nr. 318/2007/EF (8).

—	Den Europæiske Union og/eller Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om erstatning for tab, som de har lidt som følge af for det første forbuddet mod import af fugle indfanget i naturen, der trådte i kraft i oktober 2005, for det andet forlængelsen af dette forbud og for det tredje de bestemmelser, som fra den 1. juli 2007 var gældende for import af fugle, og som reelt videreførte forbuddet mod import af fugle indfanget i naturen.

Til støtte for den første del af erstatningssøgsmålet vedrørende vedtagelsen af beslutning 2005/760/EF gør sagsøgerne tre anbringender gældende.

For det første gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen ved udøvelsen af sine beføjelser i henhold til artikel 18 i direktiv 91/496 (9) blot råder et ganske begrænset skøn, og at Kommissionen har overskredet grænserne for dette skøn, idet den har forbudt import fra lande, hvor der ikke fandtes tilfælde af smitte med aviær influenza, eller hvor der ikke havde været en konkret smitterisiko.

For det andet gør sagsøgerne gældende, at selv hvis Kommissionen havde rådet over et videre skøn ved udøvelsen af sine beføjelser, har den begået en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse. Med hensyn hertil gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen har misbrugt sine beføjelser og tilsidesat proportionalitetsprincippet, princippet om ligebehandling, ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at de har lidt et faktisk og reelt tab, og at der er årsagssammenhæng mellem dette tab og Kommissionens retsstridige adfærd.

For det tredje gør sagsøgerne gældende, at det af dem lidte tab har en usædvanlig og speciel karakter, således at det overskrider grænsen for de erhvervsmæssige risici, der er forbundet med virksomhed inden for det pågældende område. Vedtagelsen af et fuldstændigt forbud mod import af vilde fugle var ifølge sagsøgerne ikke forudsigeligt, og det stiller i særdeleshed forhandlerne af vilde fugle ringere. Sagsøgerne har endvidere nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kommissionen er ansvarlig i tilfælde af, at dens adfærd antages at være retmæssig.

Med den anden del af erstatningssøgsmålet har sagsøgerne nedlagt påstand om erstatning for tab lidt som følge af forlængelsen af forbuddet mod import fra tredjelande af vilde fugle. I denne forbindelse gør sagsøgerne de samme tre anbringender gældende som vedrørende erstatningssøgsmålets første del.

Endelig har sagsøgerne nedlagt påstand om erstatning for de tab, de har lidt som følge af vedtagelsen af forordning nr. 318/2007/EF, der begrænser fugleimport til fugle, som er opdrættet i fangenskab, og som kommer fra et meget lille antal tredjelande. I denne forbindelse gør sagsøgerne tre anbringender gældende.

For det første gør sagsøgerne gældende, at forordning nr. 318/2007/EF ikke angiver et tilstrækkeligt klart retsgrundlag. Direktiv 91/496 og 92/65 (10) indeholder ikke et retsgrundlag, i medfør af hvilket Kommissionen kunne vedtage forordning nr. 318/2007/EF.

For det andet gør sagsøgerne gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, proportionalitetsprincippet, friheden til at drive erhvervsvirksomhed og ejendomsretten.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at de har lidt et faktisk og reelt tab, og at der er årsagssammenhæng mellem dette tab og Kommissionens retsstridige adfærd.

For det tredje har sagsøgerne nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kommissionen er ansvarlig for tab lidt som følge af forordning nr. 318/2007/EF, også i tilfælde af, at dens adfærd antages at være retmæssig.

(1) Kommissionens beslutning 2005/760/EF af 27.10.2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza i bestemte tredjelande for så vidt angår import af fugle i fangenskab (EUT L 285, s. 60).

(2) Kommissionens beslutning 2005/862/EF af 30.11.2005 om ændring af beslutning 2005/759/EF og 2005/760/EF for så vidt angår foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza hos andre fugle end fjerkræ (EUT L 317, s. 19).

(3) Kommissionens beslutning 2006/79/EF af 31.1.2006 om ændring af beslutning 2005/759/EF og 2005/760/EF for så vidt angår forlængelse af deres anvendelsesperiode (EUT L 36, s. 48).

(4) Kommissionens beslutning 2006/405/EF af 7.6.2006 om ændring af beslutning 2005/710/EF, 2005/734/EF, 2005/758/EF, 2005/759/EF, 2005/760/EF, 2006/247/EF og 2006/265/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza (EUT L 158, s. 14).

(5) Kommissionens beslutning 2006/522/EF af 25.7.2006 om ændring af beslutning 2005/759/EF og 2005/760/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza og transport til Fællesskabet af visse levende fugle (EUT L 205, s. 28).

(6) Kommissionens beslutning 2007/21/EF af 22.12.2006 om ændring af beslutning 2005/760/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza og import af fugle bortset fra fjerkræ til Fællesskabet (EUT 2007 L 7, s. 44).

(7) Kommissionens beslutning 2007/183/EF af 23.3.2007 om ændring af beslutning 2005/760/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza i bestemte tredjelande for så vidt angår import af fugle i fangenskab (EUT L 84, s. 44).

(8) Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 af 23.3.2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor (EUT L 84, s. 7).

(9) Rådets direktiv 91/496/EØF af 15.7.1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT L 268, s. 56).

(10) Rådets direktiv 92/65/EØF af 13.7.1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (EFT L 268, s. 54).

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/29

Sag anlagt den 10. august 2010 — Abercrombie & Fitch Europe mod KHIM — Gilli (GILLY HICKS)

(Sag T-336/10)

()

2010/C 274/44

Stævningen er affattet engelsk

Parter

Sagsøger: Abercrombie & Fitch Europe SA (Mendrisio, Schweiz) (ved barrister S. Malynicz og solicitors D. Stone og L. Ritchie)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Gilli Srl (Milano, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 832/2008-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Abercrombie & Fitch Europe SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »GILLY HICKS« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 14, 25 og 35 – EF-varemærkeansøgning nr. 5194543

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Gilli Srl

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 3566007 af figurmærket »GILLI« for varer i klasse 3, 9, 14 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvis taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse delvis annulleret

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke foretog en korrekt visuel, fonetisk og begrebsmæssig sammenligning af varemærkerne og derfor begik en fejl i forhold til risikoen for forveksling.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/31

Personalerettens dom (Plenum) af 1. juli 2010 — Mandt mod Parlamentet

(Sag F-45/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - efterladtepension - vedtægtens artikel 79 - artikel 18 i bilag VIII til vedtægten - efterlevende ægtefælle - anerkendelse af status som efterlevende ægtefælle for to personer - nedsættelse til 50 % - berettiget forventning - princippet om overensstemmelse)

2010/C 274/46

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wolfgang Mandt (Kreuztal, Tyskland) (ved avocat B. Kolb)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved K. Zejdová, J.F. de Wachter og U. Rösslein, som befuldmægtigede, derefter ved J.F. de Wachter, K. Zejdová og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kurt-Wolfgang Braun Neumann afgået ved døden den 9. oktober 2009, som efterlod Shirley Meyer som eneste arving (Bedburg-Hau, Tyskland) (ved avocat P. Ames)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afslag af 8. februar 2007 på sagsøgerens klage over en nedsættelse af efterladtepensionen til 50 % — anmodning om fuld betaling.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om, at Parlamentet skal udbetale hele efterladtepensionen til Wolfgang Mandt, for så vidt som denne påstand angår perioden efter den 31. oktober 2009.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

3)	Hver part, herunder intervenienten, bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 183 af 4.8.2007, s. 43.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/31

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 7. juli 2010 — Tomas mod Europa-Parlamentet

(Sager F-116/07, F-13/08 og F-31/08) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - artikel 2, litra c), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - afskedigelse - tillidsforhold - forudgående høring af Parlamentets personaleudvalg - foreligger ikke)

2010/C 274/47

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Stanislovas Tomas (Vilnius, Litauen) (ved M. Michalauskas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved A. Lukošiūtė og K. Zejdová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af ansættelsesmyndigheden afgørelse om afskedigelse af sagsøgeren, dels påstand om erstatning for den lidte ikke-økonomiske og økonomiske skade

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes i sag F-116/07 og F-13/08.

2)	Europa-Parlamentet betaler Stanislovas Tomas 1 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet i sag F-31/08.

4)	Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagerne F-116/07, F-13/08 og F-31/08

(1) EUT C 64 af 8.3.2008, s. 65, EUT C 142 af 7.6.2008, s. 39 og EUT C 158 af 21.6.2008, s. 26.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/32

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 1. juli 2010 — Füller-Tomlinson mod Parlamentet

(Sag F-97/08) (1)

(Personalesag - tidligere midlertidig ansat - erhvervssygdom - indgreb i den fysiske eller psykiske integritet - varigheden af proceduren med henblik på anerkendelse af sygdommens erhvervsmæssige oprindelse)

2010/C 274/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paulette Füller-Tomlinson (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Levi)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved K. Zejdová og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den afgørelse, hvorved den del af sagsøgerens vedvarende delvise invaliditet, der er af erhvervsmæssig oprindelse, fastsættes til 20 %, samt subsidiært en påstand om, at Europa-Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Paulette Füller-Tomlinson betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009, s. 76.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/32

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 1. juli 2010 — Časta mod Kommissionen

(Sag F-40/09) (1)

(Personalesag - generel udvælgelsesprøve - afslag på adgang til den mundtlige prøve - anmodning om fornyet gennemgang - begrundelsespligt - krav om erhvervserfaring - attest fremlagt for sent - ligebehandlingsprincippet - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål)

2010/C 274/49

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Radek Časta (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Tahotná)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Eggers og M.L. Jelínek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af EPSO’s afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til de mundtlige prøver ved udvælgelsesprøve EPSO/AD/107/07-LAW som følge af sagsøgerens manglende opfyldelse af kravet om tre års erhvervserfaring hidrørende fra en overordnet lederstilling, dels påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb i erstatning for det tab og den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Radek Časta betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009, s. 51.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/33

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2010 — Fries Guggenheim mod CEDEFOP

(Sag F-47/09) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansat - ingen forlængelse af kontrakten - vedtægtens artikel 11a - artikel 1, stk. 4, i bilag II til vedtægten - personalerepræsentation - pligt til upartiskhed og uafhængighed)

2010/C 274/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Éric Mathias Fries Guggenheim (Strasbourg, Frankrig) (ved avocat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (ved M. Fuchs, som befuldmægtiget, bistået af avocat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Annullation af CEDEFOP’s afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidig ansat, og såfremt han ikke genindsættes i tjenesten, tilpligtes CEDEFOP at betale ham erstatning for den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

Konklusion

1)	Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse frifindes.

2)	Fries Guggenheim betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009, s. 52.

9.10.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/33

Sag anlagt den 3. august 2010 — Mantzouratos mod Parlamentet

(Sag F-64/10)

()

2010/C 274/51

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Andreas Mantzouratos (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 13 i forfremmelsesåret 2009 og af afgørelserne om at forfremme tjenestemænd, der har færre point for fortjeneste end sagsøgeren, til denne lønklasse

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 13 i forfremmelsesåret 2009 og afgørelserne om at forfremme tjenestemænd, der har færre point for fortjeneste end sagsøgeren, til denne lønklasse, annulleres.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.274.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 274

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 9. oktober 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2010/C 274/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 260 af 25.9.2010	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2010/C 274/02	Forenede sager C-395/08 og C-396/08: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juni 2010 — Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) mod Tiziana Bruno, Massimo Pettini (C-395/08), Daniela Lotti, Clara Matteucci (C-396/08) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Roma, Italien) (Direktiv 97/81/EF — rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde — ligebehandling af deltidsansatte og fuldtidsansatte — beregning af den krævede anciennitet for at opnå alderspension — udelukkelse af perioder, hvori der ikke er udført arbejde — forskelsbehandling)	2

2010/C 274/03	Sag C-293/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Innsbruck (Østrig) den 14. juni 2010 — Gebhard Stark mod D.A.S. Österreichische Allgemeine Rechtsschutzversicherung AG	2

2010/C 274/04	Sag C-312/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Köln (Tyskland) den 29. juni 2010 — Land Nordrhein-Westfalen mod Melanie Klinz	3

2010/C 274/05	Sag C-313/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Köln (Tyskland) den 29. juni 2010 — Land Nordrhein-Westfalen mod Sylvia Jansen	4

2010/C 274/06	Sag C-323/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 5. juli 2010 — Gebr. Stolle GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas	5

2010/C 274/07	Sag C-324/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 5. juli 2010 — Gebr. Stolle GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas	6

2010/C 274/08	Sag C-325/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 6. juli 2010 — Doux Geflügel GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas	6

2010/C 274/09	Sag C-326/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 6. juli 2010 — Gebr. Stolle GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas	6

2010/C 274/10	Sag C-335/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Craiova (Rumænien) den 6. juli 2010 — Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Târgu-Jiu og Administrația Fondului pentru Mediu mod Claudia Norica Vijulan	7

2010/C 274/11	Sag C-336/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Craiova (Rumænien) den 6. juli 2010 — Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Târgu-Jiu og Administrația Fondului pentru Mediu mod Victor Vinel Ijac	7

2010/C 274/12	Sag C-344/10 P: Appel iværksat den 8. juli 2010 af Freixenet, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2010 i sag T-109/08 — Freixenet mod KHIM	8

2010/C 274/13	Sag C-345/10 P: Appel iværksat den 8. juli 2010 af Freixenet, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2010 i sag T-110/08 — Freixenet mod KHIM	9

2010/C 274/14	Sag C-351/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 12. juli 2010 — Zollamt Linz Wels	10

2010/C 274/15	Sag C-361/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 19. juli 2010 — Scrl Intercommunale Intermosane og ASBL Fédération de l'industrie et du gaz (Synergrid) mod État belge	11

2010/C 274/16	Sag C-375/10: Sag anlagt den 27. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien	11

2010/C 274/17	Sag C-377/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Dolj (Rumænien) den 26. juli 2010 — Adrian Băilă mod Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Craiova og Administrația Fondului pentru Mediu	12

2010/C 274/18	Sag C-381/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien (Østrig) den 29. juli 2010 — Astrid Preissl KEG	12

2010/C 274/19	Sag C-382/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien den 29. juli 2010 — Erich Albrecht, Thomas Neumann, Van-Ly Sundara, Alexander Svoboda og Stefan Toth	13

2010/C 274/20	Sag C-383/10: Sag anlagt den 30. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien	13

2010/C 274/21	Sag C-385/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 30. juli 2010 — Elenca Srl mod Ministero dell’Interno	14

2010/C 274/22	Sag C-389/10 P: Appel iværksat den 3. august 2010 af KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 19. maj 2010 i sag T-25/05, KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA mod Europa-Kommissionen	15

2010/C 274/23	Sag C-390/10: Sag anlagt den 3. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg	16

2010/C 274/24	Sag C-391/10: Sag anlagt den 3. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien	16

2010/C 274/25	Sag C-393/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 4. august 2010 — Dermod Patrick O'Brien mod Ministry of Justice (tidligere Department for Constitutional Affairs)	17

2010/C 274/26	Sag C-394/10: Sag anlagt den 4. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg	17

2010/C 274/27	Sag C-395/10: Sag anlagt den 4. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik	18

2010/C 274/28	Sag C-396/10: Sag anlagt den 4. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg	18

2010/C 274/29	Sag C-398/10: Sag anlagt den 5. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik	19

2010/C 274/30	Sag C-404/10 P: Appel iværksat den 10. august 2010 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 9. juni 2010 i sag T-237/05, Éditions Odile Jacob SAS mod Kommissionen	19

2010/C 274/31	Sag C-407/10: Sag anlagt den 16. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland	20

2010/C 274/32	Sag C-408/10: Sag anlagt den 16. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland	20

2010/C 274/33	Sag C-409/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 16. august 2010 — Hauptzollamt Hamburg-Hafen mod Afasia Knits Deutschland GmbH	21

2010/C 274/34	Sag C-411/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 18. august 2010 — NS mod Secretary of State for the Home Department	21

	Retten
2010/C 274/35	Sag T-386/09: Rettens kendelse af 24. august 2010 — Grúas Abril Asistencia mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — konkurrence — afvisning af en klage — retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål anlagt af private — afvisning)	23

2010/C 274/36	Sag T-261/10 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 29. juli 2010 — Brinkmann mod Tyskland (Foreløbige forholdsregler — Retten åbenbart inkompetent)	23

2010/C 274/37	Sag T-268/10: Sag anlagt den 10. juni 2010 — PPG og SNF mod ECHA	23

2010/C 274/38	Sag T-308/10 P: Appel iværksat den 20. juli 2010 af Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 11. maj 2010 i sag F-30/08, Nanopoulos mod Kommissionen	24

2010/C 274/39	Sag T-315/10: Sag anlagt den 23. juli 2010 — Groupe Partouche mod Kommissionen	25

2010/C 274/40	Sag T-316/10: Sag anlagt den 23. juli 2010 — HIM mod Kommissionen	25

2010/C 274/41	Sag T-324/10: Sag anlagt den 11. august 2010 — Van Parys mod Kommissionen	26

2010/C 274/42	Sag T-331/10: Sag anlagt den 12. august 2010 — Yoshida Metal Industry mod KHIM — Pi-Design (overflade dækket af sorte cirkler)	27

2010/C 274/43	Sag T-333/10: Sag anlagt den 17. august 2010 — ATC m.fl. mod Kommissionen	28

2010/C 274/44	Sag T-336/10: Sag anlagt den 10. august 2010 — Abercrombie & Fitch Europe mod KHIM — Gilli (GILLY HICKS)	29

2010/C 274/45	Sag T-272/09: Rettens kendelse af 24. august 2010 — Pineapple Trademarks mod KHIM — Dalmau Salmons (KUSTOM)	30

	Retten for EU-Personalesager
2010/C 274/46	Sag F-45/07: Personalerettens dom (Plenum) af 1. juli 2010 — Mandt mod Parlamentet (Personalesag — tjenestemænd — efterladtepension — vedtægtens artikel 79 — artikel 18 i bilag VIII til vedtægten — efterlevende ægtefælle — anerkendelse af status som efterlevende ægtefælle for to personer — nedsættelse til 50 % — berettiget forventning — princippet om overensstemmelse)	31

2010/C 274/47	Sager F-116/07, F-13/08 og F-31/08: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 7. juli 2010 — Tomas mod Europa-Parlamentet (Personalesag — midlertidigt ansatte — artikel 2, litra c), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte — afskedigelse — tillidsforhold — forudgående høring af Parlamentets personaleudvalg — foreligger ikke)	31

2010/C 274/48	Sag F-97/08: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 1. juli 2010 — Füller-Tomlinson mod Parlamentet (Personalesag — tidligere midlertidig ansat — erhvervssygdom — indgreb i den fysiske eller psykiske integritet — varigheden af proceduren med henblik på anerkendelse af sygdommens erhvervsmæssige oprindelse)	32

2010/C 274/49	Sag F-40/09: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 1. juli 2010 — Časta mod Kommissionen (Personalesag — generel udvælgelsesprøve — afslag på adgang til den mundtlige prøve — anmodning om fornyet gennemgang — begrundelsespligt — krav om erhvervserfaring — attest fremlagt for sent — ligebehandlingsprincippet — annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål)	32

2010/C 274/50	Sag F-47/09: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2010 — Fries Guggenheim mod CEDEFOP (Personalesag — midlertidigt ansat — ingen forlængelse af kontrakten — vedtægtens artikel 11a — artikel 1, stk. 4, i bilag II til vedtægten — personalerepræsentation — pligt til upartiskhed og uafhængighed)	33

2010/C 274/51	Sag F-64/10: Sag anlagt den 3. august 2010 — Mantzouratos mod Parlamentet	33