8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/1

A.

der henviser til, at IPA er det nye finansieringsinstrument, der erstatter instrumenterne og programmerne for kandidatlande og potentielle kandidatlande, navnlig Phare, SAPARD, ISPA, den finansielle førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet og CARDS, og har til formål at strømline EU-fondene på en fleksibel måde således at de svarer til disse landes specifikke behov og forvaltningskapacitet,

B.

der henviser til, at IPA består af følgende fem komponenter, som dækker prioriteringer, der er defineret efter modtagerlandenes behov, dvs.:

C.

der henviser til, at IPA er en væsentlig faktor til forbedring af borgernes livskvalitet, de sociale normer, infrastruktur og regionalt og grænseoverskridende samarbejde og til fremme af respekten for menneskerettigheder i kandidatlande og potentielle kandidatlande,

D.

der henviser til, at formålet med parlamentarisk kontrol med gennemførelsen af budgettet inden for udvidelsespolitikken ikke kun er at sikre, at EU-midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med de relevante bestemmelser og med EU's politiske prioriteringer, men også at vurdere, hvorvidt de rent faktisk er bevilget til de prioriteringer, der identificeres i strategi- og statusrapporterne for modtagerlandene, og hvorvidt de har bragt de ønskede resultater, for så vidt angår EU's fælles interesser,

E.

der henviser til, at det er meget vigtigt at foretage en grundig undersøgelse af gennemførelsen af IPA på et tidligt tidspunkt for at undgå de problemer, der blev konstateret for sent ved gennemførelsen af de tidligere førtiltrædelsesinstrumenter under henvisning til, at de uregelmæssigheder, der ikke tages rettidigt højde for, vil mangedobles, og at det vil blive meget vanskeligt at udbedre dem senere, da de vil antage form af vedvarende overtrædelser,

F.

der henviser til, at bekæmpelsen af korruption og sektorreformerne (indenfor retsvæsenet, politiet og den offentlige administration) ikke kun har betydning for en forsvarlig forvaltning og retsstatsprincippet, men også for det generelle erhvervsklima,

G.

der henviser til, at IPA, navnlig i kraft af revisionen af de flerårige vejledende planlægningsdokumenter (MIPD), giver en betydelig grad af fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse sig udviklingen i modtagerlandenes behov og forvaltningskapacitet,

H.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1085/2006 (»IPA-forordningen«) er forpligtet til senest den 31. december 2010 at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevalueringsrapport om gennemførelsen af IPA, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning,

I.

der henviser til, at Kommissionen efter anmodning fra Parlamentet har påtaget sig allerede i 2009 at foretage en midtvejsevaluering af pakken med eksterne støtteinstrumenter, herunder IPA,

J.

der henviser til, at Parlamentet allerede nu bør kommunikere med de nationale parlamenter i de stater, som omfattes af førtiltrædelsesinstrumentet,

1.

glæder sig over den strukturerede dialog, der er etableret med Kommissionen om gennemførelsen af IPA, og minder om sin holdning i denne forbindelse, navnlig behovet for at give alle modtagerlande lige adgang til alle de politikredskaber, der er til rådighed under instrumentet, prioritere bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet på hensigtsmæssig vis og lægge større vægt på institutionel kapacitetsopbygning, især på parlamentarisk plan, udvikling af civilsamfundsorganisationerne, foranstaltninger til fremme af princippet om tolerance og ikke-forskelsbehandling, menneskelig udvikling og regionalt samarbejde på centrale politikområder;

2.

glæder sig over den høje gennemførelsesgrad af IPA-forpligtelserne i 2007; beklager imidlertid, at de første IPA-programmer først vedtoges i slutningen af 2007, og at den faktiske gennemførelse først indledtes i 2008 som følge dels af den sene vedtagelse af det nye instrument, dels af forsinkelser fra modtagerlandenes side i forbindelse med etableringen af de påkrævede strukturer og forvaltningssystemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte skub i projektgennemførelsen og overvåge tildelingen af midler og de opnåede resultater for at sikre, at IPA giver synlige resultater i de pågældende lande;

3.

bemærker, at på grund af den sene vedtagelse af IPA-forordningen og forordning (EF) nr. 718/2007 (»IPA-gennemførelsesforordningen«) og efterfølgende af det første flerårige vejledende rammebeløb (MIFF) og MIPD'erne, var overvågningen, evalueringen og rapporteringen om IPA-programmerne og -projekterne i 2007 begrænset og har endnu ikke givet resultater; understreger, at en uproblematisk overgang fra de tidligere førtiltrædelsesinstrumenter til IPA kræver kontinuitet inden for programmeringen, en hensigtsmæssig gennemførelse af projekterne og gennemførelse af betalingerne;

4.

mener, at der var tale om en tilfredsstillende sammenhæng mellem de nationale IPA-programmer for 2007 og EU's førtiltrædelsespolitik, idet de fleste af målene i programmerne var i overensstemmelse med de prioriteringer, der var fastlagt i Kommissionens respektive statusrapporter;

5.

bemærker, at kandidatlandene især bør fokusere på indførelsen af europæiske normer, navnlig statistiske, miljømæssige og beskatningsmæssige normer, som er i overensstemmelse med EU's udvidelsespolitik; påpeger imidlertid, at betydningen af de politiske kriterier, navnlig demokratiske styreformer, respekt for menneskerettigheder, religionsfrihed, kvinders rettigheder, mindretals rettigheder samt retsstatsprincippet, ikke må undergraves, eftersom manglende overholdelse af disse rettigheder kan medføre komplikationer og forsinkelser i forhandlingerne; mener, at man bør finde en bedre balance mellem projekter, der er bestemt til opfyldelsen af politiske kriterier, og projekter, der er bestemt til gennemførelsen af gældende EU-lovgivning;

6.

minder Kommissionen om, at EU's legitimitet og kapacitet til at fremme reformer i høj grad kan styrkes, hvis IPA retter sin støtte mod områder, der er til direkte gavn for borgerne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, specielt i betragtning af de behov og udfordringer, som den globale finanskrise har skabt;

7.

mener følgelig, at IPA bør bidrage til modtagerlandenes bestræbelser på at opfylde de krav, som er nedfældet i køreplanen for visumliberalisering, således at borgerne på det vestlige Balkan endelig kan drage fordel af den fri bevægelighed og deltage fuldt i EU's programmer og ordninger; glæder sig over, at Kommissionen agter at øge tildelingen af IPA-midler til programmerne Tempus, Erasmus Mundus og Aktive unge yderligere;

8.

bemærker, at Kommissionen hen imod slutningen af 2008 kunne give Kroatien tilladelse til decentraliseret forvaltning for komponenterne I-IV og Tyrkiet for komponenterne I-II; tilskynder Kommissionen til fortsat at arbejde intensivt sammen med kandidatlande og potentielle kandidatlande, så disse lande i nær fremtid bliver i stand til at forvalte midler decentralt og dermed opnå fuld adgang til alle IPA-komponenter; påpeger imidlertid, at overdragelsen af forvaltningsbeføjelser er betinget af og kræver, at de udøves effektivt;

9.

understreger, at Kommissionen og de nationale regeringer i kandidatlandene eller de potentielle kandidatlande deler ansvaret for anvendelsen af IPA; opfordrer Kommissionen til at forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem dens delegationer og de respektive myndigheder, til at etablere permanent kontrol med gennemførelsesprocedurerne for projekter og til at arbejde hen imod fælles foranstaltninger til forbedring af modtagerlandenes administrative kapacitet;

10.

understreger behovet for en gennemsigtig og effektiv forvaltning af og kontrol med IPA under hensyntagen til de særlige karakteristika i hvert enkelt lands interne revisions- og kontrolsystemer såvel som bedste praksis i førtiltrædelsesprocedurerne for tidligere kandidatlande;

11.

forventer, at Kommissionen hvert år aflægger beretning for Parlamentets og dets ansvarlige Budgetkontroludvalg både om udbetalinger fra og gennemførelse af midler fra IPA og om de resterende midler fra ISPA, IPARD og SAPARD, idet der dels forelægges detaljerede oplysninger for hvert modtagerland og eksempler på bedste praksis og dels aflægges beretning om alle de problemer eller uregelmæssigheder, der kan konstateres;

12.

bemærker, at de horisontale spørgsmål, såsom vurdering af virkningerne på miljøet, forsvarlig forvaltning, inddragelse af civilsamfundet, lige muligheder og ikke-diskrimination ikke i tilstrækkelig grad er til stede og træder frem i IPA-projekterne for 2007; opfordrer Kommissionen til især at udvikle regionale eller horisontale programmer med flere modtagere, navnlig om bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, om interkulturel dialog og ligestilling mellem mænd og kvinder;

13.

bemærker, at der er afsat begrænsede midler til store geografiske områder eller omfattende politikområder, og at disse midler er fordelt over mange mindre projekter i stedet for at være koncentreret om færre, mere synlige projekter; påpeger, at der i de årlige nationale programmer skal være en balance, således at man sikrer en hensigtsmæssig reaktion på de nøgleprioriteringer, der fastlægges i statusrapporterne, og undgår en for voldsom opdeling af midlerne;

14.

fremhæver nødvendigheden af, at IPA hurtigst muligt og med højeste prioritet anvendes til at styrke bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i alle modtagerlande med særlig vægt på hvidvaskning af penge og menneskesmugling; bemærker, at der, selv om man i alle statusrapporter for 2008 betragtede korruption som et alvorligt problem og som en nøgleprioritering, ikke i tilstrækkelig grad tages højde for korruption i IPA-programmerne for 2007; foreslår, at man øremærker midler til dette formål, som det er sket i forbindelse med Kroatien (15) og Montenegro (16); og opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere konsekvent strategi i denne forbindelse, hvor man bygger på erfaringerne fra de seneste udvidelsesrunder;

15.

bemærker, at civilsamfundsorganisationer i modtagerlandene bør inddrages mere aktivt i udformningen og iværksættelsen af projekterne; påpeger, at man i fremtidige IPA-programmer bør løse civilsamfundsorganisationernes systematiske afhængighed af donorer for at undgå, at der opstår civilsamfundsorganisationer »på bestilling«, og at man ligeledes bør undersøge problemet med, at nogle af civilsamfundsorganisationerne opstår langs etnisk-politiske konfliktgrænser, navnlig i Bosnien og Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kosovo (17); forventer, at den nye civilsamfundsfacilitet vil løse mange af problemerne vedrørende EU-programmernes forskellighed, kompleksitet og opdeling;

16.

hævder, at det er nødvendigt med vedvarende støtte til civilsamfundsorganisationer i kandidatlande og potentielle kandidatlande for at skabe et konkurrencemiljø blandt dem og for at sikre bæredygtighed i deres arbejde med henblik på en resultatorienteret gennemførelse af IPA og fortsat deltagelse i projektforvaltning;

17.

bemærker, at IPA-finansierede projekter og aktiviteter ikke giver EU særlig stor synlighed »i marken« og ikke har skabt nogen såkaldt »bottom-up«-legitimitet for en yderligere tilnærmelse til EU;

18.

finder, at der ikke er taget tilstrækkelig højde for uddannelse og ungdomsbeskæftigelse som forudsætninger for langsigtet stabilitet og udvikling; understreger behovet for at bekæmpe arbejdsløshed, navnlig ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, som et overordnet problem af stor betydning; foreslår i denne forbindelse, at Kommissionen undersøger muligheden af at gøre større brug af den fleksibilitet, der ligger i IPA, for i relevante tilfælde at gøre det muligt at finansiere foranstaltninger vedrørende komponenterne III-V gennem de to første komponenter;

19.

bemærker, at den regionale finansieringsstøtte under IPA er forholdsvis begrænset (omkring 10 % af det samlede IPA), især fordi den dækker 11 interventionsområder i seks lande, lige fra uddannelse og ungdom til nuklear sikkerhed;

20.

er bekymret over, at de samlede IPA-bevillinger til komponent II i 2007 kun beløb sig på 38 800 000 EUR ud af et samlet IPA på 497 200 000 EUR (det vil sige mindre end 8 %); påpeger, at dette strider mod Kommissionens påstand om, at grænseoverskridende samarbejde bidrager til forsoning og godt naboskab og er særligt relevant i en region, hvor der for nylig har været konflikter; beklager, at det i praksis har været vanskeligt at etablere et effektivt samarbejde af en række årsager, herunder forskellige strukturer og procedurer mellem visse parter såvel som politiske vanskeligheder; opfordrer modtagerlandene og Kommissionen til under denne komponent at fortsætte det eksisterende samarbejde og udvikle et nyt samarbejde i overensstemmelse med målsætningen om fremme af gode naboskabsforbindelser og fremme af økonomisk integration, navnlig inden for miljø, natur- og kulturarv samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet;

21.

13. er ligeledes bekymret over, at ingen af de IPA-programmer for 2007, som modtagerlandene har indsendt, var direkte rettet mod kvinders rettigheder eller ligestilling mellem kønnene, selv om ligestillingsspørgsmål nævnes som en vigtig udfordring både i statusrapporterne og i de flerårige vejledende planlægningsdokumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at stille førtiltrædelsesmidler til rådighed for at styrke kvinders rettigheder på Balkan, navnlig via ngo'er for kvinder og kvindeorganisationer; opfordrer Kommissionen til at øremærke IPA-midler i overensstemmelse hermed for at fremme ligestillingsorienteret budgettering inden for førtiltrædelsespolitikken og tilskynde modtagerlandene til at forelægge relevante projektforslag;

22.

understreger, at det er nødvendigt at inddrage stadig flere ngo'er i udformningen og gennemførelsen af IPA-støttede projekter, således at det sikres, at bistand fra IPA afspejler reelle behov og forventninger, og at bidrage til at gøre IPA-projekter mere synlige og fremme udviklingen af et levende og aktivt civilsamfund i modtagerlandene;

23.

opfordrer Den Europæiske Revisionsret til inden udgangen af 2010 at udarbejde en midtvejssærberetning om gennemførelsen af IPA;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til regeringerne, parlamenterne og de nationale revisionsorganer i de lander, der drager fordel af IPA.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/7

A.

der henviser til, at vedtagelsen af et fællesskabsinstrument på området samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i henhold til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet kun kan tages i betragtning, hvis det påvises, at det på nationalt plan er umuligt at afhjælpe en hindring for det indre markeds oprettelse eller af dets funktion,

B.

der henviser til, at betalingsforsinkelser og manglende betaling skader virksomhedernes og forbrugernes interesser, især når kreditor og fuldbyrdelsesmyndigheder ikke har oplysninger om skyldnerens opholdssted eller aktiver, og at dette forværres af det nuværende økonomiske klima, hvor likviditet er afgørende for virksomhedernes overlevelse,

C.

der henviser til, at vanskelighederne ved grænseoverskridende inddrivelse af gæld kan udgøre en alvorlig hindring for den frie bevægelighed for betalingspåbud inden for EU og kan hindre adgangen til retsbeskyttelse, og at mulighederne for at opnå retfærdighed og standarderne for god forretningsskik undermineres, hvis retsafgørelser ikke kan håndhæves,

D.

der henviser til, at gældsinddrivelse generelt udgør et stort problem, som forværres i forbindelse med grænseoverskridende krav, især for små virksomheder, der ikke råder over specialiserede jurister eller særlige inkassoafdelinger og ofte er i den uheldige situation, at de må afsætte personale, knappe finansielle ressourcer og frem for alt tid til løsningen af dette problem i stedet for til produktive aktiviteter,

E.

der henviser til, at der er tegn på, at direktivet om forsinkede betalinger (3) ikke overholdes i tilstrækkelig grad, og at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til dette; der henviser til, at direktivet, hvis det nu bliver ajourført og korrekt gennemført, kan have væsentlig betydning for nedbringelsen af forsinkede eller manglende betalinger,

F.

der henviser til, at der er enorme forskelle på de forskellige nationale kontrakt- og insolvenslovgivninger med hensyn til, hvordan kreditorerne kan sikre deres fordring i en kontrakt, navnlig ved anvendelse af klausuler om ejendomsforbehold eller andre lignende mekanismer, som nogle gange omgås på grund af disse forskelle,

G.

der henviser til, at vedtagelsen af en fællesskabslovgivning vedrørende den effektive fuldbyrdelse af retsafgørelser skal omfatte samtlige debitorer, uden at der som udgangspunkt skelnes mellem debitorer i god og ond tro,

H.

der henviser til, at undladelse af betaling samt forsinket og manglende betaling af gæld ofte forværres af utilstrækkelig opmærksomhed fra parterne forud for og på tidspunktet for kontraktindgåelsen; der henviser til, at der er behov for større vægt på kommerciel opmærksomhed og muligheden for i »europæisk« stil at anvende frivillige klausuler i henhold til den fælles referenceramme (CFR), hvilket vil sikre, at parterne på behørig vis tager stilling til disse problemer i begyndelsen af deres kommercielle forhold,

I.

der henviser til, at Parlamentet har fået kendskab til, at der kan være et alvorligt problem i grænseoverskridende tilfælde med genstridige skyldnere, dvs. personer, der kunne betale deres gæld eller opfylde deres forpligtelser, men som ikke gør det, eller personer, om hvem det kan antages at være en risiko for, at de ikke vil betale, hvad de skylder, selv om der er afsagt dom mod dem; der henviser til, at sådanne personer ofte placerer væsentlige aktiver hos forskellige enheder, stråmænd og truster, og at vellykket håndhævelse ikke kan gennemføres uden de nødvendige oplysninger; der henviser til, at det ofte er nødvendigt at indhente sådanne oplysninger, uden at den genstridige skyldner får kendskab til det - idet skyldneren ofte vil kunne flytte aktiver til en anden jurisdiktion med kort varsel,

J.

der henviser til, at Parlamentet endvidere har fået kendskab til, at visse suveræne stater ikke efterkommer voldgiftskendelser eller afgørelser fra domstole i andre lande, hvilket har ført til, at der er opstået såkaldte »vulturefunds«, som overtager den pågældende stats gæld for et meget begrænset beløb og derefter forsøger at tjene på fuldbyrdelsen; det ville formentlig være bedre og mere retfærdigt at give de oprindelige kreditorer mulighed for selv at opnå fyldestgørelse,

K.

der henviser til, at det er anført, at der er få stater, der ikke har nogen former for aktiver uden for deres egne grænser, og at såfremt en kreditor ikke har udsigt til at opnå fuldbyrdelse i sin egen medlemsstat (alene) eller i den berørte medlemsstat, er der kun mulighed for at opnå effektiv fuldbyrdelse gennem domstole i udlandet, navnlig domstole i andre EU-medlemsstater,

L.

der henviser til, at de enkelte medlemsstater ifølge Bruxelles I-forordningen (4) har deres egne foreløbige retsmidler, som er udformet i og reguleret af deres nationale love, og at nævnte forordning ikke foreskriver en pligt til gensidig anerkendelse og håndhævelse af ensidige retsafgørelser, der henviser til, at den modtagende ret eksekverer retsafgørelser, der fastslår retsstillingen mellem to parter, således at retten med de for den til rådighed stående midler giver dem en så vidt mulig tilsvarende retskraft,

M.

der henviser til, at foreløbige retsmidler omfatter: i) kendelser, hvorefter der skal gives oplysninger om de aktiver, hvori der kan søges fyldestgørelse på grundlag af en dom og ii) kendelser, der skal sikre aktivet forud for fuldbyrdelsen og iii) kan også tage form af en foreløbig kendelse om betaling, som sikrer kreditor omgående betaling, mens udfaldet af den underliggende tvist afventes,

N.

der henviser til, at anvendelse af foreløbige retsmidler bør bevilges på betingelser, der svarer til dem, der anvendes af De Europæiske Fællesskabers Domstol, nemlig at kreditor over for domstolen godtgør, at der foreligger et berettiget krav (en eksigibel rettighed i form af en domstolskendelse eller et officielt bekræftet dokument eller bevis for kravet, således at kravet umiddelbart forekommer berettiget – fumus boni juris) og påvise den presserende karakter (en reel risiko for, at fuldbyrdelsen af kravet kan komme i fare, hvis foranstaltningen ikke bevilges (»periculum in mora«)), og henviser til, at bevilling af sådanne foranstaltninger kan gøres betinget af en sikkerhedsstillelse,

O.

mener, at forsinket retfærdighed i småsager, navnlig i sager hvor sagsomkostningerne ellers kunne være uoverkommelige, er ensbetydende med manglende retfærdighed, og at det i større sager kan være manglende oplysninger om aktiver, der kan vise sig at være den største forhindring; finder derfor, at anvendelsen af foreløbige retsmidler kan være en god løsning i begge sagstyper,

P.

der henviser endvidere til, at alle fællesskabsforanstaltninger, hvorved der kan skaffes adgang til oplysninger, også må overvejes på baggrund af denne type sager, hvor manglen på oplysninger skaber stor uretfærdighed; der henviser til, at medmindre kreditor har adgang til oplysninger om en skyldners aktiver (og navnlig en genstridig skyldner), der kan benyttes til fuldbyrdelse af en retsafgørelse, vil kreditoren ikke kunne få fuldbyrdet afgørelsen,

Q.

der henviser til, at dette problem i praksis ikke er begrænset til sager, hvor der allerede er afsagt en dom, der ikke er blevet opfyldt, men også kan opstå, inden kreditorer gør deres krav gældende,

R.

der henviser til, at det imidlertid er meget vigtigt, at de foranstaltninger, der foreslås, er forholdsmæssige, og at de ikke blot kopierer det, der allerede kan opnås ved hjælp af eksisterende nationale foranstaltninger, og de bør kun gælde for grænseoverskridende krav, idet enhver unødvendig harmonisering bør undgås,

S.

der henviser til, at der er blevet udtrykt en vis bekymring for, at visse af idéerne om effektiv fuldbyrdelse af domme i EU via åbenhed omkring skyldneres aktiver kan krænke grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivets fred (databeskyttelse), underminere proceduremæssige garantier og stride mod mange medlemsstaters forfatningsmæssige traditioner,

T.

der henviser til, at de forslag, der fremsættes, skal være omkostningseffektive og skal integreres i andre af Fællesskabets politikområder for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde,

1.

glæder sig over ovennævnte grønbog fra Kommissionen af 6. marts 2008, idet den bidrager til gennemførelse af Lissabonstrategien;

2.

mener, at den uigennemskuelige adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at tvinge skyldneren til at opfylde sine forpligtelser, er i modstrid med de fælles principper om god tro og erstatningsansvar; mener, at manglen på kendskab til de nationale lovgivninger på området for fuldbyrdelsesmidler eller manglende effektivitet er til hinder for etableringen af et harmoniseret indre marked og medfører unødige omkostninger;

3.

bemærker, at betalingsforsinkelser, manglende betaling og vanskelighederne med at inddrive gælden skader såvel virksomhedernes som forbrugernes interesser, mindsker tilliden til det indre marked og svækker retsforfølgelsen;

4.

støtter en integreret og effektiv strategi i henhold til principperne om bedre lovgivning, og mener, at målsætningen om inddrivelse af fordringer skal gennemføres, således at det sikres, at der ikke sker forskelsbehandling, at følsomme oplysninger beskyttes, og at de juridiske garantier iagttages, og ved at der i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet træffes foranstaltninger for at sikre den nødvendige gennemsigtighed og for at formindske informations- og forvaltningsomkostningerne betydeligt;

5.

fastholder, at kreditoren ud over offentligt tilgængelige oplysninger ligeledes - via den kompetente myndighed eller under dennes kontrol - let og på en måde, der kan gennemføres i hele det indre marked, bør kunne få adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne iværksætte en fuldbyrdelsesprocedure og inddrive kravet;

6.

er enige med Kommissionen i, at grænseoverskrivende inddrivelse af gæld gennem fuldbyrdelse af retsafgørelser er et stort problem for det indre marked, men mener at Kommissionens løsningsforslag skal videreudvikles yderligere med henblik på at løse det vanskeligste problem, nemlig problemet med genstridige skyldnere;

7.

bemærker, at en sådan håndbog kan være omstændelig og dyr at fremstille og ajourføre, at det for de enkelte borgere, der indgiver klager, kan være lettere kun at skulle beskæftige sig med én ordning, og at kreditorerne i de fleste tilfælde vil skulle søge rådgivning hos jurister inden for det relevante udenlandske retsområde; mener, at en strømlinet version imidlertid kan være nyttig i mangel af en anvendelig grænseoverskridende ordning;

8.

er af den faste overbevisning, at det ville være nyttigt at offentliggøre nationale oversigter over udenlandske advokater, der udøver deres rettigheder på det indre marked i henhold til direktiv 77/249/EØF (5) og 98/5/EF (6); påpeger, at der kan indsættes et link til sådanne nationale vejledninger på en af Kommissionens websteder;

9.

er imod at give uberettiget, vilkårlig og forskellig adgang til alle former for oplysninger fra folkeregister og de sociale sikringsordningers og skattevæsenets registre og er for en tilstrækkelig og rimelig ramme med henblik på at sikre effektiv fuldbyrdelse af domme i Den Europæiske Union;

10.

mener, at adgang til folkeregistre (i de lande, hvor der findes sådanne registre) måske kunne være nyttigt med henblik på at opspore uheldige privatpersoner, der ikke betaler underholdsbidrag eller ydelserne på personlige lån og på at undgå misbrug;

11.

mener, at bedre adgang til de sociale sikringsordningers og skattevæsenets registre er blevet benyttet i bestemte jurisdiktioner med visse positive resultater, men at det desuden er nødvendigt at sikre reglerne om databeskyttelse og fortrolighed; påpeger, at dette er et følsomt anliggende for den brede offentlighed, og at der desuden meget vel kan være juridiske problemer forbundet med at benytte oplysninger til et andet formål end det, de er blevet indhentet til;

12.

bemærker endvidere, at selvangivelser og oplysninger fra de sociale sikringsordningers registre er fortrolige i mange medlemsstater, og at ideen om et register, med alle de risici der er for, at oplysninger havner i de forkerte hænder, ikke vil blive hilst velkommen i de pågældende lande og vil blive betragtet som misbrug af den udøvende magt;

13.

fastholder, at hvis forslaget ikke står i rimeligt forhold til formålet, kan det føre til misbrug og kan indebære en krænkelse af retten til respekt for privatlivets fred;

14.

mener, at ideen om et bedre samarbejde mellem de offentlige fuldbyrdelsesmyndigheder kan være værd at undersøge nærmere på, men påpeger, at der ikke findes sådanne myndigheder i alle medlemsstaterne;

15.

er af den opfattelse, at en skyldnererklæring godt kan bruges som led i proceduren for fuldbyrdelse af en dom, hvis den kan understøttes af sanktioner i henhold til den nationale lovgivning;

16.

mener ikke, at der er behov for fællesskabsforanstaltninger på dette område, så længe det ikke er bevist, at medlemsstaternes eksisterende instrumenter ikke er effektive;

17.

foreslår, at ideen om indførelse af en form for foreløbigt fællesskabsretsmiddel som supplement til de nationale domstoles retsmidler, kan overvejes; finder, at et sådant retsmiddel kunne have form af en enkel, fleksibel procedure, som kunne have gyldighed i hele EU, hvorved forsinkelser og unødige omkostninger kunne undgås; er af den opfattelse, at et sådant retsmiddel også ville være effektivt og retfærdigt over for ikke-parter;

18.

foreslår, at en sådan foranstaltning også kunne finde anvendelse på voldgiftskrav, og at der også bør tages hensyn hertil i forbindelse med den kommende revision af Bruxelles I-forordningen;

19.

opfordrer Kommissionen til at give dette spørgsmål høj prioritet og foretage a) en detaljeret vurdering af problemet, b) en feasibility-undersøgelse vedrørende eventuelle fællesskabsinstrumenter og c) en konsekvensanalyse af eventuelle fællesskabsretlige retsmidler begrænset til grænseoverskridende aspekter; finder, at Kommissionens undersøgelse endvidere bør fastsætte og behørigt begrunde det korrekte retsgrundlag for eventuelle forslag til fællesskabsinstrumenter, som bør være begrænsede til grænseoverskridende tilfælde og bør supplere og ikke gribe ind i de rent nationale retsmidler på dette område;

20.

anmoder indtrængende kommissionen om grundigt at overveje de foranstaltninger forud for og på tidspunktet for kontraktindgåelse, som kan forbindes med udviklingen af CFR og alle andre frivillige instrumenter, der hidrører herfra, med henblik på at sikre, at parterne i europæiske grænseoverskridende kontrakter tager stilling til problemerne med forsinket og manglende betaling ved kontraktindgåelse;

21.

forventer i høj grad en fornyet gennemgang af direktivet om forsinkede betalinger og opfordrer inderligt Kommissionen til hurtigst muligt at påbegynde en sådan gennemgang i lyset af det aktuelle økonomiske klima;

22.

foreslår, at der foretages en undersøgelse af forskellene i de nationale retlige fremgangsmåder med hensyn til ejendomsforbehold og andre lignende mekanismer med henblik på at sikre deres gensidige anerkendelse;

23.

understreger betydningen af, at indehaveren af en formueret, som er anerkendt i en retsafgørelse, kan udøve sin ret på samme måde som udstederen;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/12

A.

der henviser til betydningen af processen i forbindelse med andragender og dens særlige kendetegn, som giver det ansvarlige udvalg mulighed for at søge løsninger og forklaringer på vegne af de EU-borgere, der indgiver andragender til Parlamentet,

B.

der henviser til, at et voksende antal EU-borgere indgiver andragender til Parlamentet, og at Udvalget for Andragender bestræber sig på at fremskynde sine procedurer yderligere, så det kant yde en bedre service til de borgere, der anmoder udvalget om bistand,

C.

der henviser til, at adskillige af de henstillinger, der blev vedtaget i betænkningen for 2007, endnu ikke er blevet ført ud i livet af Parlamentets myndigheder, herunder anmodningen om en omgående forbedring af Udvalget for Andragenders administrative ressourcer i form af både sproglig og juridisk ekspertise, således at Parlamentet får bedre muligheder for at gennemføre uafhængige undersøgelser af de andragender, det modtager, og f.eks. arbejde tættere sammen med SOLVIT på området for andragender og klager i forbindelse med det indre marked samt oprette en fælles EU-portal for EU-borgerne,

D.

der henviser til, at borgerne på trods af de betydelige fremskridt, der er sket i udviklingen af Unionens strukturer og politikker i denne periode, ofte umiddelbart har kendskab til mange mangler ved anvendelsen af Unionens politikker og programmer, fordi disse politikker og programmer berører dem direkte og derfor hyppigt bliver gjort til genstand for andragender til Parlamentet,

E.

der henviser til, at offentligheden med Lissabontraktatens indførelse af borgerinitiativet vil blive endnu mere inddraget i EU's aktiviteter og arbejde,

F.

der henviser til, at Parlamentet følgelig har et ansvar for at sikre en bedre anvendelse af fællesskabsretten i de enkelte medlemsstater af hensyn til EU-borgerne og personer med bopæl i medlemsstaterne, og at Parlamentet derfor bør samarbejde med medlemsstaterne om at nå dette mål,

G.

der dog henviser til, at mange medlemsstater forholder sig tøvende til et aktivt samarbejde med det ansvarlige udvalg og ikke mindst undlader at deltage i udvalgets møder, hvilket er udtryk for manglende vilje til at indgå i et loyalt samarbejde med institutionen,

H.

der henviser til, at den manglende vilje til at indgå i et aktivt og punktligt samarbejde med det ansvarlige udvalg for at sikre en korrekt anvendelse af fællesskabsretten rejser tvivl om, hvorvidt den pågældende medlemsstat reelt ønsker at anvende EU's politikker og målsætninger korrekt og derfor tager myndighederne som gidsel ved at udsætte dem for de sanktioner og straffeforanstaltninger, der er til rådighed i henhold til traktaterne, og for offentlig kritik,

I.

der imidlertid henviser til, at mange medlemsstater udviser god samarbejdsvilje og sammen med Parlamentet arbejder på at imødekomme borgernes betænkeligheder, således som de kommer til udtryk via behandlingen af andragender,

J.

der henviser til, at Kommissionens tjenestegrene bidrager konstruktivt til behandlingen af andragender ved regelmæssigt efter anmodning fra det ansvarlige udvalg at foretage foreløbige vurderinger af de mange andragender,

K.

der henviser til, at dette samarbejde kan og bør udbygges yderligere, særlig hvad angår procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226 og 228 i behørigt begrundede tilfælde,

L.

der henviser til, at Parlamentet mener retmæssigt at kunne gøre brug af sine beføjelser i henhold til EF-traktatens artikel 230, såfremt dette måtte være nødvendigt for at sætte en stopper for et alvorligt brud på fællesskabsretten, der er afsløret i forbindelse med behandlingen af et andragende, og hvor Parlamentet og Kommissionen trods forsøg på at tilnærme sig hinanden stadig er af grundlæggende forskellig opfattelse af, hvorledes der i henhold til fællesskabsretten skal gribes ind for i det pågældende tilfælde at beskytte borgerens rettigheder,

M.

der henviser til, at traktatbrudsproceduren ikke fungerer som et retsmiddel for andragerne, selv når Domstolen pålægger en medlemsstat at ændre sin lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med EU-retsakter,

N.

der henviser til, at det er en grundlæggende uretfærdighed, at der ikke findes direkte udenretslig klageadgang for EU-borgere, som bliver udsat for en utilstrækkelig anvendelse af EU-retten, og at EU-institutionerne og særlig Europa-Parlamentet må tage dette spørgsmål op til nærmere behandling,

O.

der henviser til, at Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 230 har ret til at indbringe sager for Domstolen på samme vilkår som Rådet og Kommissionen, og til at, Parlamentet i medfør af EF-traktatens artikel 201 er beføjet til at kontrollere Kommissionens aktiviteter, og at det dermed råder over såvel retslige som politiske instrumenter til at reagere mere effektivt på borgernes legitime bekymringer,

P.

der henviser til, at Parlamentet bør tages sine egne procedurer op til revision for at gøre det lettere at indbringe sager for Domstolen, navnlig i henhold til forretningsordenens artikel 121, når andrageres rettigheder står på spil,

Q.

der henviser til nødvendigheden af at understrege, at Unionen i henhold til EU-traktatens artikel 6 bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, som alle er principper, der indgår i grundlaget for Københavnskriterierne for tiltrædelse af EU, og at der i EU-traktatens artikel 7 fastsættes særlige procedurer, der kan iværksættes i tilfælde af eller klar risiko for alvorlige og vedvarende brud på ovennævnte principper,

R.

der henviser til de beslutningsforslag, som blev forelagt for plenarforsamlingen i 2008 og blev vedtaget af et klart flertal af medlemmerne i henhold til forretningsordenens artikel 192, stk. 1, på grundlag af andragender om konsekvenserne af at føre Nord Stream-gasledningen under Østersøen og om firmaer, der benytter sig af vildledende salgsmetoder,

S.

der henviser til, at de stigende bekymringer over energiforsyningssikkerheden har resulteret i gasledningsprojekter for naturgas og for flydende gas, som, navnlig når de er hastet igennem uden ordentlig vurdering af risici og alternativer, har øget andragernes bekymring over, at der ikke er taget hensyn til potentielt alvorlige risici for miljøet og menneskets sundhed og sikkerhed, især ved projekter i Østersøen, Wales og Irland,

T.

der henviser til, at det af gennemgangen af andragenderne klart fremgår, at de fortegnelser over projekter, der er anført i bilagene til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (1) (som ændret), ikke dækker en række vigtige anlæg og aktiviteter, som er fremkommet siden de seneste ændringer af bilagene, f.eks. forgasnings- og biodieselanlæg,

U.

der henviser til, at de mange andragender om Natura 2000-nettet fortsat viser, at en af EU's største udfordringer består i at bremse tabet af biodiversitet, og at habitatdirektivet (2) og fugledirektivet (3) er grundlæggende og uundværlige værktøjer for indfrielsen af EU's forpligtelse til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010,

V.

der henviser til, at behandlingen af andragenderne ligeledes har vist, at manglen på ferskvandskilder ofte forværres af andre faktorer, som f.eks. stigende efterspørgsel efter vand på grund af store urbaniserings- og fritidsprojekter, utilstrækkelig vedligeholdelse af infrastrukturen og forebyggelse af udsivning, det industrielle landbrugs intensive vandforbrug og en prispolitik, der ikke fremmer en bæredygtig vandudnyttelse,

W.

der henviser til de henstillinger, som Udvalget for Andragender har fremsat efter et besøg til Fos-sur-Mer, Cypern og Rumænien,

X.

der henviser til, at Udvalget for Andragender har givet udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til visse infrastrukturprojekter i Rila-bjergene, som det blev opmærksom på i Bulgarien under en undersøgelsesrejse dertil i 2008,

Y.

der henviser til, at Det Forenede Kongeriges parlamentariske ombudsmand og ombudsmand for sundhedsvæsenet, Ann Abraham, i december 2008 forelagde Udvalget for Andragender de resultater, som hun var kommet frem til på baggrund af de undersøgelser, som det havde taget hende 4 år at gennemføre, men at den britiske regerings svar i januar 2009, bl.a. vedrørende eventuelle betalinger per kulance til de uforholdsmæssigt hårdt ramte, ikke kan anses for en anstændig kompensation af ofrene,

Z.

der henviser til, at udvalget har haft et positivt og konstruktivt samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand i 2008, og at udvalget har støttet de henstillinger, som Ombudsmanden har fremsat i sin beretning for 2007 og i særberetningerne om klage 1487/2005/ og 3453/2005/ om henholdsvis Rådets anvendelse af sprog og Kommissionens anvendelse af traktatbrudsproceduren; støtter de ændringer, som er foretaget i Ombudsmandens statut med Parlamentets godkendelse,

AA.

der henviser til, at Udvalget for Andragender i 2008 modtog 1 886 andragender, hvoraf 1 065 opfyldte betingelserne for behandling, og 821 blev afvist; der henviser til, at antallet af andragender, som ikke opfylder betingelserne i forretningsordenens artikel 191, stk. 1, er steget væsentligt siden begyndelsen af 2007,

1.

glæder sig over en engageret deltagelse og bidragene fra andragernes side i alle møder i Udvalget for Andragender, som gør det muligt at føre en direkte og åben dialog med Europa-Parlamentets repræsentanter, og fortsat tilskynder individuelle EU-borgere og lokale sammenslutninger til at forelægge spørgsmål vedrørende EU's aktivitetsområde, som berører dem direkte; er overbevist om, at denne proces sætter Parlamentet som institution i stand til at spille en vigtig rolle med hensyn til at overvåge gennemførelsen af fællesskabsretten i medlemsstaterne og i højere grad at forsvare og fremme alle EU-borgeres grundlæggende rettigheder som defineret i EU-traktaten;

2.

opfordrer indtrængende nationale og regionale parlamenter til som repræsentanter for EU-borgerne fortsat årvågent at følge med i, hvordan medlemsstaterne anvender traktaterne og EU's retsakter, særlig hvad angår miljø, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser, borgernes grundlæggende rettigheder, herunder deres ret til retmæssigt erhvervet ejendom, anerkendelse af deres faglige kvalifikationer og alle former for forskelsbehandling, og opfordrer EU-institutionerne til at kommunikere med borgerne på en effektiv måde, således at borgerne bliver opmærksomme på deres rettigheder og de nationale og lokale institutioners forpligtelser;

3.

understreger, at Parlamentet i henhold til nærhedsprincippet ikke mener, at andragender opfylder kravene til behandling, når de indeholder en klage over afgørelser, der er truffet af kompetente myndigheder eller retsinstanser i medlemsstaterne, og at andragerne skal oplyses herom på en klar og forståelig måde; understreger yderligere, at klagerne skal opfylde bestemmelserne i artikel 191, stk. 1, i Parlamentets forretningsorden, inden de kan betragtes som andragender, der opfylder betingelserne for behandling;

4.

opfordrer til, at de henstillinger, der blev vedtaget i betænkningen for 2007, og som endnu ikke er blevet ført ud i livet, gennemføres inden for en rimelig tidsfrist;

5.

opfordrer Kommissionen, alle medlemsstaterne og deres nationale, regionale og lokale institutioner sammen med deres permanente repræsentationer til at samarbejde fuldt ud med det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet, når de undersøger påstande eller forslag, der er fremsat i andragender, og til at gøre dette på et loyalt og konstruktivt grundlag, for at finde løsninger på problemer, der er bragt på bane via andragender;

6.

anmoder om, at de ansvarlige organer i Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet foretager en fuldstændig gennemgang af de procedurer, der kan benyttes for at sikre EU-borgerne afhjælpende foranstaltninger, og at der forhandles en ny interinstitutionel aftale med udvidede beføjelser til undersøgelsesudvalg for yderligere at styrke EU-borgernes rettigheder;

7.

mener, at en sådan gennemgang vil fungere som et supplement til en senere gennemførelse af Lissabontraktaten ved at identificere flere beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af EU-borgernes og EU-institutionernes erklærede rettigheder og forpligtelser;

8.

erindrer om - som understreget af Parlamentet i dets beslutning af 20. april 2004 om meddelelse fra Kommissionen om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union (4) - at respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på, og forsvaret af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i særlig grad påhviler Parlamentet som direkte valgt repræsentant for EU's borgere, samt at Parlamentet i henhold til ovennævnte beslutning var af den opfattelse, at »manglende behandling af den mulige nødvendighed af sanktioner må vække det indtryk, at Unionen ikke er villig eller i stand til at anvende alle sine til rådighed stående midler til beskyttelse af sine værdier«;

9.

opfordrer igen Kommissionen til at sikre, at andragender kommer til at nyde større anerkendelse og opmærksomhed, særlig i forbindelse med anvendelsen af traktatbrudsprocedurer og kravet om at underrette Udvalget for Andragender direkte og officielt, når der træffes afgørelse om at iværksætte procedurer efter artikel 226 og/eller artikel 228, som har relation til spørgsmål, der er blevet rejst i individuelle andragender;

10.

erindrer om, at Parlamentet har udtalt, at påstande om alvorlige overtrædelser af fællesskabsretten, som Udvalget for Andragender har vurderet er velfunderede i forbindelse med sin behandling af andragender, men som den berørte medlemsstat nægter at vedkende sig, og som risikerer at danne præcedens på nationalt plan, i sidste ende bør undersøges af Domstolen for at sikre overensstemmelse og sammenhæng i EF-retten og et virkeligt indre marked (5);

11.

erkender, at selv når overtrædelsesprocedurer er succesfulde, resulterer de ikke nødvendigvis i øjeblikkelig afhjælpning af det specifikke problem, der er rejst af individuelle andragere, hvilket ofte undergraver den offentlige tillid til EU-institutionernes evne til at indfri deres forventninger;

12.

mener, at der er klare tegn på, at målsætningen om at standse tabet af biodiversitet i EU i 2010 ikke kan nås, og at der må træffes hasteforanstaltninger for at gøre anvendelsen af habitat- og fugledirektiverne mere effektiv, og opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre, at direktiverne anvendes af medlemsstaterne på en måde, der er i overensstemmelse med denne målsætning;

13.

opfordrer Kommissionen til - i samarbejde med Parlamentet - over for medlemsstaterne at fremhæve betydningen af at tænke fremad - navnlig på området plantilladelser - for at bistå med at undgå mulige overtrædelser af bestemmelser i EF-retten, som er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft;

14.

erkender, at det nogle gange ikke er muligt at finde løsning på andragernes klager på grund af indbyggede svagheder i den fællesskabslovgivning, der finder anvendelse;

15.

er bekymret over det store antal andragender, der er indgivet til Udvalget for Andragender med det formål at opnå stemmeret ved lokalvalg for personer, der er fastboende, men ikke statsborgere i Letland; erindrer om, at FN's Menneskerettighedskomité, FN's Racediskriminationskomité, Europarådets Parlamentariske Forsamling, Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder, Europarådets menneskerettighedskommissær, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, samt den Parlamentariske Forsamling i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har anbefalet, at det gøres muligt for ikke-statsborgere at deltage i lokalvalg; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og tilskynde til legalisering af ikke-statsborgernes status i Letland og henviser til, at mange af dem er født i Letland;

16.

bemærker, at Parlamentet har modtaget mange andragender fra enkeltpersoner og foreninger, som især vedrører spørgsmål, som ikke udgør en overtrædelse af EF-retten, og som derfor bør løses ved at udnytte alle de lovlige klagemuligheder, der eksisterer i de berørte medlemsstater; anfører endvidere, at det rette appelorgan, når alle relevante skridt er forsøgt på nationalt plan, er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

17.

bemærker, at det andragende, der slår til lyd for, at Europa-Parlamentet samles på et enkelt sted, og som er underskrevet af 1 500 000 mio. mennesker, endnu ikke er færdigbehandlet; henstiller, at Udvalget for Andragender behandler dette spørgsmål som et prioriteret emne i næste valgperiode;

18.

opfordrer derfor de ansvarlige udvalg til at være opmærksomme på de forslag eller henstillinger, som Udvalget for Andragender fremsætter fra tid til anden, hvad angår medlemsstaternes anvendelse af konkret EU-lovgivning, med henblik på mulig revision eller yderligere undersøgelser;

19.

erindrer om Parlamentets anmodning til Kommissionen om at intensivere kontrollen med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (6), navnlig for så vidt angår firmaer, der udgiver vildledende erhvervsvejvisere, og om at orientere Parlamentet om gennemførligheden og de mulige konsekvenser af at udvide anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (7), især ved at udskifte ordet »forbruger« med ordene »målet for handelspraksissen«;

20.

tilslutter sig Ombudsmandens opfordring til Rådet om at udvide sprogvalgsmulighederne på dets formandskabs hjemmesider til de mest udbredte sprog i Den Europæiske Union for at sikre, at borgerne har direkte adgang til rådsformandskabernes aktiviteter; henviser i denne forbindelse til det franske rådsformandskab, som offentliggjorde sin officielle hjemmeside i overensstemmelse med Ombudsmandens anbefalinger;

21.

tilslutter sig Ombudsmandens opfordring til Kommissionen om - i forbindelse med gennemførelsen af arbejdstidsdirektivet (8) - at behandle klager fra borgerne i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik på området for Kommissionens skønsbeføjelser vedrørende indledningen af overtrædelsesprocedurer;

22.

glæder sig over det konstruktive samarbejde mellem Ombudsmanden og EU inden for den passende institutionelle ramme; slutter op om Ombudsmandens gentagne opfordringer til vedtagelse af en adfærdskodeks for god forvaltningsskik, der er fælles for alle EU-institutioner og -organer, som godkendt af Parlamentet i dets beslutning af 6. september 2001 om særlig rapport fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsættelse af undersøgelsen på eget initiativ om eksistensen af og offentlighedens adgang til en adfærdskodeks for god forvaltningsskik i Fællesskabets forskellige institutioner og organer (9); mener, at Ombudsmanden, Kommissionen og Parlamentet bør udvikle en fælles EU-portal for behandlingen af klager stilet til EU-institutionerne;

23.

opfordrer alle parter til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984) om det cypriotiske spørgsmål, hvilket vil kunne føre til fuld tilbagelevering af ejendom til de retmæssige ejere i Varosha; foreslår, at det ansvarlige udvalg overvejer at rejse Famagusta-andragernes sag i plenarforsamlingen, hvis der ikke foreligger nogen synlige resultater i slutningen af 2009;

24.

opfordrer de rumænske myndigheder til at vedtage foranstaltninger til bevarelse og beskyttelse af Rumæniens kulturelle og arkitektoniske arv under henvisning til EF-traktatens artikel 151 som krævet i Parlamentets erklæring af 11. oktober 2007 om behovet for at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den romersk-katolske Skt. Joseph-katedral (Sfântul Iosif) i Bukarest (Rumænien) - et truet historisk monument (10); påpeger med henvisning til problemerne med tilbagelevering af ejendom, der blev konfiskeret under det kommunistiske styre, at de ejendomsretlige ordninger ifølge EF-traktatens artikel 295 henhører under national kompetence;

25.

kræver, at de franske myndigheder udarbejder en epidemiologisk vurdering for at fastslå indvirkningen på området tæt på Fos-Berre i umiddelbar nærhed af det forbrændingssanlæg, der er under opførelse i Fos-sur-Mer; erkender, at Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (11) ikke forbyder opførelse af et forbrændingsanlæg i et område, der allerede er berørt af luftforurening, men påpeger, at der ifølge direktiv 1999/30/EF og Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet (12) skal træffes foranstaltninger for at sikre overensstemmelse med europæiske standarder for luftforurening;

26.

erindrer om henstillingerne i betænkning for 2007 fra Udvalget for Andragender vedrørende genovervejelse af de administrative procedurer for behandling af andragender, som f.eks. overførsel af registreringen af andragender til Udvalget for Andragenders sekretariat, tæt samarbejde med SOLVIT, styrkelse af databasen for andragender, udviklingen af en EU-portal for europæiske borgere mv.; glæder sig over medlemmernes udarbejdelse af en adfærdskodeks for behandlingen af andragender, som vil kunne træde i kraft i begyndelsen af næste valgperiode;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter, samt til disses udvalg for andragender og nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/18

A.

der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i fællesskabsretten, og i henhold til artikel 2 i traktaten er en af de opgaver, som Fællesskabet skal fremme,

B.

der henviser til, at princippet om integrering af ligestilling er fastlagt i traktatens artikel 3, stk. 2, hvoraf det fremgår, at Fællesskabet i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder,

C.

der henviser til den fortsatte stigning i andelen af kvinder i Parlamentet, der er steget fra 17,5 % i 1979 til 31,08 % i 2009,

D.

der henviser til den beskedne andel af kvindelige parlamentsmedlemmer på højtstående poster i Parlamentets organer (f.eks. formænd eller medlemmer af udvalg og delegationer),

E.

der henviser til, at kvinderne er overrepræsenteret i Parlamentets generaldirektorater for interne og eksterne politikker, hvor de udgør henholdsvis 66,5 % og 66 % af de ansatte, men bemærker den store fremgang, der i de senere år er sket i Generaldirektoratet for Interne Politikker, en fremgang, der er blevet præmieret med »Ligestillingsprisen 2007 – God praksis«, dels for at have skabt et arbejdsmiljø, der fremmer ligestilling og integrering af ligestillingsaspektet, og dels for at have øget andelen af kvinder i ledende administrative stillinger betydeligt (f.eks. er andelen af kvindelige kontorchefer steget fra 5 % til 30 % siden 2005),

F.

der henviser til, at de fleste af Parlamentets udvalg generelt tillægger integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder en vis betydning (f.eks. som led i deres lovgivningsarbejde, deres institutionelle forhold til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, eller udarbejdelsen af en handlingsplan for ligestilling), mens et mindretal af udvalgene sjældent eller aldrig beskæftiger sig med spørgsmålet,

G.

der henviser til, at det netværk til integrering af ligestillingsaspektet i Parlamentets udvalg, og som består af parlamentsmedlemmer og sekretariatspersonale, endnu ikke i praksis har ført til de ønskede resultater,

H.

der henviser til, at Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Diversitet har foreslået, at der oprettes et tilsvarende netværk i de interparlamentariske delegationer med henblik på at integrere ligestillingsaspektet i EU's forbindelser udadtil,

1.

understreger, at kravet om ligestilling mellem mænd og kvinder bør omsættes til en praktisk tilgang, som ikke skaber modsætninger mellem kvinder og mænd;

2.

understreger, at integrering af ligestillingsaspektet er udtryk for en positiv udvikling for både kvinder og mænd;

3.

understreger, at integrering af ligestillingsaspektet forudsætter en reorganisering, forbedring, udvikling og evaluering af politikkerne, således at ligestilling inddrages i alle politikker på alle niveauer og stadier af de aktører, der i almindelighed er involveret i beslutningsprocessen;

4.

gør opmærksom på behovet for at vedtage og gennemføre en strategi for integrering af ligestillingsaspektet med specifikke mål i de fællesskabspolitikker, der hører under de beføjelser, som Parlamentets udvalg og delegationer har;

5.

understreger vigtigheden af det mandat, som Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Diversitet har fået, og opfordrer gruppen til fortsat at tilskynde til og fremme denne proces i hele Parlamentet i forholdet til og samarbejdet med Kommissionen, Rådet og de øvrige institutioner;

6.

udtrykker tilfredshed med de parlamentsudvalg, der i praksis har integreret ligestillingsaspektet i deres arbejde, og anmoder om, at de øvrige udvalg samt delegationerne følger dette eksempel;

7.

opfordrer til en styrkelse af netværket til integrering af ligestillingsaspektet med hensyn til de interparlamentariske delegationer og valgobservationsmissionerne;

8.

opfordrer generalsekretæren til at opprioritere undervisningen af de tjenestemænd på alle niveauer i Parlamentets udvalg og delegationer i integrering af ligestillingsaspektet; opfordrer på ny til, at alle parlamentsmedlemmer undervises i ligestilling mellem mænd og kvinder fra starten af næste valgperiode;

9.

opfordrer fortsat til, at der etableres netværk for de tjenestemænd, der er beskæftiget i udvalgssekretariaterne og de interparlamentariske delegationer i generaldirektoraterne for henholdsvis interne og eksterne politikker, og som er særligt uddannet i integrering af ligestillingsaspektet, med henblik på regelmæssig udveksling af god praksis;

10.

understreger nødvendigheden af, at Parlamentets udvalg råder over hensigtsmæssige redskaber til at opnå et godt kendskab til integrering af ligestillingsaspektet, f.eks. kønsspecifikke indikatorer, oplysninger og statistikker, samt af at fordelingen af budgetmidler sker ud fra et ligestillingssynspunkt;

11.

understreger, at der ved integrering af ligestillingsaspektet bør tages højde for de enkelte udvalgs og delegationers særlige karakter; opfordrer til, at udvalgene og delegationerne deltager aktivt i de evalueringer, der regelmæssigt foretages af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling på baggrund af det spørgeskema, som er rundsendt til formænd og næstformænd med ansvar for integrering af ligestillingsaspektet, og også tager hensyn til manglerne på området i udvalgenes og delegationernes arbejde samt fremskridtene ved gennemførelsen af integreringen af ligestillingsaspektet i de enkelte udvalg;

12.

understreger vigtigheden at, at Parlamentets udvalgs og delegationers roller og ansvarsområder i forbindelse med integrering af ligestillingsaspektet defineres klart;

13.

understreger betydningen af et effektivt og koordineret samarbejde mellem Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Diversitet og netværket til integrering af ligestillingsaspektet i udvalgene og de interparlamentariske delegationer samt Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling;

14.

opfordrer generalsekretæren til at fortsætte gennemførelsen af den samlede strategi for forening af familieliv og arbejdsliv, og at lette de kvindelige tjenestemænds karrieremæssige udvikling;

15.

opfordrer de politiske grupper til at tage hensyn til målene for ligestilling mellem mænd og kvinder ved udvælgelsen af de personer, der skal beklæde højtstående og ansvarsfulde stillinger;

16.

opfordrer Parlamentets Præsidium til at fremhæve Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Diversitet som en positiv model over for medlemsstaternes parlamenter;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Europarådet.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/20

A.

der henviser til, at forbindelserne mellem De Europæiske Fællesskaber og Turkmenistan for øjeblikket er reguleret af aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Det Europæiske Atomenergifællesskab og De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union om handel og handelsmæssigt og økonomisk samarbejde vedtaget i december 1989; der henviser til, at denne aftale ikke indeholder en menneskerettighedsklausul,

B.

der henviser til, at interimsaftalen af 2. december 1998 mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side om handel og handelsanliggender nu ligger til godkendelse i Rådet,

C.

der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Turkmenistan blev paraferet i maj 1997 og undertegnet i 1998; der henviser til, at 11 medlemsstater siden da har ratificeret denne aftale - Frankrig, Irland, Det Forenede Kongerige og Grækenland mangler stadig at ratificere den og de 12 nye medlemsstater ratificerer den gennem en samlet protokol; der henviser til, at Turkmenistan ratificerede PSA'en i 2004,

D.

der henviser til, at PSA'en, når den er fuldt ratificeret, vil være indgået for en indledende periode på ti år, hvorefter den fornys årligt, medmindre en af parterne opsiger den; der henviser til, at parterne kan udvide eller ændre aftalen eller uddybe den for at tage højde for nye udviklinger,

E.

der henviser til, at Turkmenistan spiller en vigtig rolle i den centralasiatiske region, og at det derfor er ønskværdigt med et tæt samarbejde mellem Turkmenistan og Den Europæiske Union,

F.

der henviser til, at situationen i Turkmenistan er blevet bedre siden præsidentembedet skiftede hænder; der henviser til, at styret har indikeret, at det er indstillet på at gennemføre store reformer; der henviser til, at der stadig er behov for væsentlige fremskridt på en række nøgleområder, såsom menneskerettigheder, retsstatsprincipper, demokrati og personlige frihedsrettigheder,

G.

der henviser til, at en betingelse for samarbejde i den foreslåede interimsaftale om handel mellem De Europæiske Fællesskaber og Turkmenistan er respekt for demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne,

H.

der henviser til, at interimsaftalen om handel derfor potentielt kan bidrage til fremskridt i forbindelse med de igangværende demokratiske reformer i Turkmenistan,

I.

der henviser til, at der i interimsaftalen om handel er fastlagt en mekanisme, hvorved den ene part kan opsige den ved at give meddelelse herom til den anden part,

1.

noterer sig, at der, efter præsidentembedet har skiftet hænder i Turkmenistan, er tegn på ambitioner om at gennemføre reformer på en række nøgleområder; glæder sig navnlig over etableringen af et nationalt institut for demokrati og menneskerettigheder; noterer sig revideringen af forfatningen rettet mod at styrke demokrati, personlige frihedsrettigheder og retsstatsprincipperne; noterer sig endvidere revideringen af valgloven; glæder sig over Turkmenistans tiltrædelse af internationale konventioner, såsom den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder med henblik på afskaffelse af dødsstraf og konventionen om kvinders politiske rettigheder; glæder sig over reformerne af uddannelsessystemet, der sigter mod højere kvalitet og mere lighed for studerende;

2.

opfordrer Turkmenistans regering til hurtigt at bevæge sig i retning af demokrati og overholdelse af retsstatsprincipperne; opfordrer navnlig til åbne og demokratiske valg, religionsfrihed, udvikling af et ægte civilsamfund, løsladelse af alle politiske fanger og samvittighedsfanger, ophævelse af rejserestriktioner samt adgang for uafhængige observatører;

3.

understreger nødvendigheden af, at EU ansporer denne udvikling yderligere; understreger, at den turkmenske regerings aktiviteter skal kontrolleres nøje og regelmæssigt;

4.

anmoder Rådet og Kommissionen om at holde Parlamentet regelmæssigt og udførligt informeret om menneskerettighedssituationen i Turkmenistan;

5.

beklager, at situationen stadig er utilfredsstillende på flere områder, især hvad angår menneskerettigheder og demokrati; henleder navnlig opmærksomheden på behovet for betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger; understreger betydningen af fjernelsen af alle forhindringer for fri ind- og udrejse samt fri adgang for uafhængige observatører, heriblandt Internationalt Røde Kors; opfordrer til yderligere forbedringer af de borgerlige frihedsrettigheder, herunder for ikke-statslige organisationer; understreger behovet for at gennemføre reformer på alle niveauer og områder i administrationen;

6.

understreger betydningen af økonomiske og handelsmæssige forbindelser for åbningen af det turkmenske samfund og forbedringen af de turkmenske borgeres demokratiske, økonomiske og sociale situation;

7.

anser interimsaftalen om handel - samtidig med at den fastlægger regler for de økonomiske forbindelser - som et muligt skridt på vejen mod stabile og bæredygtige forbindelser mellem EU og Turkmenistan og en potentiel løftestang til styrkelse af reformprocessen i Turkmenistan;

8.

understreger, at interimsaftalen om handel ikke er nogen blankocheck til Turkmenistan; opfordrer derfor til nøje observation og regelmæssige evalueringer af udviklingen på nøgleområder i Turkmenistan, og om at aftalen om nødvendigt ophæves, hvis der findes beviser for, at betingelserne ikke opfyldes; anmoder om regelmæssige opdateringer om observationsarbejdet fra Kommissionen og Rådet;

9.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføje en klar suspensiv menneskerettighedsklausul i PSA'en ; understreger, at De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne skal overholdes; opfordrer Rådet til at acceptere enhver anmodning fra Parlamentet om midlertidig ophævelse af aftalen;

10.

opfordrer Rådet og Kommissionen til også at indføje en revisionsklausul i partnerskabs- og samarbejdsaftalen; anmoder om at blive hørt før enhver revision af partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

11.

påpeger, at Parlamentets samtykke er nødvendigt, før PSA'en kan træde i kraft; minder om, at det desværre ikke er nødvendigt med Parlamentets samtykke i forbindelse med interimsaftalen om handel, men opfordrer til, at der fuldt ud tages højde for de punkter, der berøres i denne beslutning, eftersom Parlamentets samtykke til PSA'en i modsat fald kan blive sat på spil; påpeger, at Parlamentet har til hensigt at basere sin udtalelse om interimsaftalen om handel på de svar, det modtager fra Rådet og Kommissionen i disses erklæringer;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Turkmenistans regering og parlament.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/23

A.

der henviser til, at der altid vil foregå indvandring til Europa, så længe der er væsentlige forskelle i velstand og livskvalitet mellem Europa og andre dele af verden,

B.

der henviser til, at det er blevet bydende nødvendigt med en fælles tilgang til indvandringen i EU, ikke mindst fordi en enkelt medlemsstats aktivitet eller passivitet i et fælles område uden kontrol ved de indre grænser har direkte indflydelse på andre medlemsstater og på EU som helhed,

C.

der henviser til, at en dårligt forvaltet indvandring kan skade den sociale samhørighed i bestemmelseslandene, ligesom den kan være til skade for oprindelseslandene samt for indvandrerne selv,

D.

der henviser til, at lovlig indvandring indebærer muligheder, som både indvandrerne, oprindelseslandene (som indvandrerne overfører penge til) og medlemsstaterne kan drage fordel af; der henviser til, at fremskridt inden for lovlig indvandring imidlertid skal ledsages af effektive foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring, ikke mindst fordi sådan indvandring fremmer eksistensen af kriminelle net af menneskehandlere,

E.

der henviser til, at en egentlig fælles indvandringspolitik for Fællesskabet ikke blot skal være baseret på bekæmpelse af ulovlig indvandring, men også på samarbejde med tredjelandene og transitlandene og på en passende politik for integration af indvandrere,

F.

der henviser til, at Europas indvandringspolitikker skal være i overensstemmelse med de folkeretlige normer, navnlig vedrørende menneskerettigheder, menneskelig værdighed og asylrettigheder,

G.

der henviser til, at EU er og fortsat skal være et miljø, der tager godt imod dem, som har opnået ret til ophold, uanset om de er indvandret med henblik på at arbejde, blive familiesammenført eller studere, eller er personer med behov for international beskyttelse,

H.

der henviser til, at indvandrere har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af EU og det europæiske projekt i de seneste årtier, og at det er vigtigt at anerkende både deres betydning og det faktum, og at EU fortsat har brug for indvandrernes arbejdskraft,

I.

der henviser til, at befolkningens aldring i EU ifølge Eurostat på mellemlang sigt vil betyde, at befolkningen i den arbejdsdygtige alder i 2060 kan være faldet med næsten 50 millioner; der henviser til, at indvandring kan være en vigtig stimulator med henblik på at opretholde en velfungerende økonomi i EU,

J.

der henviser til, at opfyldelsen af Lissabonstrategiens vækst- og beskæftigelsesmålsætninger kan blive hindret af en mangel på arbejdskraft og til, at arbejdsløsheden i øjeblikket stiger; der henviser til, at denne mangel på kort sigt kan afhjælpes gennem en hensigtsmæssig struktureret styring af den økonomiske indvandring,

K.

der henviser til, at indvandrere ofte er henvist til at udføre midlertidigt eller lavt kvalificeret arbejde eller arbejde, som de er overkvalificeret til,

L.

der henviser til, at EU også bør øge indsatsen for at tackle problemerne med mangel på arbejdskraft, herunder kvalificeret arbejdskraft, på internt plan ved at gøre brug af de befolkningsgrupper, der i øjeblikket er underbeskæftigede, såsom handicappede, personer med uddannelsesmæssige handicap og langtidsledige asylansøgere, som allerede har bopæl i EU,

M.

der henviser til, at antallet af kvindelige indvandrere i EU er i konstant stigning og udgør 54 % af det samlede antal indvandrere,

N.

der henviser til, at de fleste kvindelige indvandrere har betydelige problemer med at blive integreret og få adgang til arbejdsmarkedet på grund af deres lave uddannelsesniveau og de negative stereotyper og praksisser, de bringer med fra deres oprindelseslande, samt de negative stereotyper og den forskelsbehandling, der eksisterer i medlemsstaterne; der henviser til, at der samtidig er mange unge kvinder med et højt uddannelsesniveau, der kommer til EU og påtager sig forholdsvis lavt kvalificeret arbejde,

1.

går stærkt ind for etableringen af en fælles europæisk indvandringspolitik, som bygger på en høj grad af politisk og praktisk solidaritet, gensidig tillid, gennemsigtighed, partnerskab, ansvarsdeling og fælles bestræbelser gennem fælles principper og konkrete aktioner samt på de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

2.

fastholder, at styringen af migrationsstrømmene skal bygge på en koordineret strategi, der tager højde for den demografiske og økonomiske situation i EU og dets medlemsstater;

3.

mener, at udviklingen af en fælles indvandringspolitik kan drage stor fordel af en øget og mere regelmæssig høring af repræsentanter for civilsamfundet, herunder organisationer, der arbejder for og med indvandrersamfund;

4.

beklager, at der indtil nu er gjort for lidt for at etablere et fælles retsgrundlag for indvandringspolitik, og glæder sig derfor over de nye lovgivningsinstrumenter, der er vedtaget som led i den fælles europæiske indvandringspolitik;

5.

understreger, at en sammenhængende og afbalanceret fælles europæisk indvandringspolitik giver EU større troværdighed i forholdet til tredjelande;

6.

fastholder, at en effektiv forvaltning af indvandringen kræver inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt et reelt partnerskab og samarbejde med de tredjelande, som er oprindelses- og transitlande, og som ofte har det indtryk, at beslutninger pålægges dem unilateralt; understreger, at et sådant samarbejde kun kan gennemføres, hvis de pågældende tredjelande overholder den internationale lovgivning om menneskerettigheder og beskyttelse og har undertegnet Genèvekonventionen fra 1951 vedrørende flygtninges retsstilling;

7.

mener, at indvandringen til EU ikke løser de problemer, som udviklingslandene står over for, og at en fælles indvandringspolitik skal suppleres med en effektiv politik for udvikling af oprindelseslandene;

8.

glæder sig over vedtagelsen af ovennævnte europæiske pagt om indvandring og asyl og de aktioner, redskaber og forslag, som er indeholdt i Kommissionens ovennævnte meddelelse om en fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber; anmoder Rådet og Kommissionen om hurtigt at gå i gang med gennemførelsen af disse foranstaltninger;

9.

glæder sig over de institutionelle virkninger af Lissabontraktaten, navnlig udvidelsen af procedurerne med fælles beslutningstagning og beslutningstagning med kvalificeret flertal til at omfatte alle indvandringspolitikker, klarlæggelsen af EU's kompetence i forbindelse med visa og grænsekontrol, udvidelsen af EU's kompetence på asylområdet samt af dets kompetence med hensyn til lovlig og ulovlig indvandring;

10.

mener, at en fælles indvandringspolitik også nødvendigvis kræver, at der fastlægges en fælles asylpolitik, og bifalder i den forbindelse med ovennævnte beslutning om det fælles europæiske asylsystems fremtid og Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor;

11.

mener, at lovlig indvandring fortsat er nødvendig for at opfylde Europas demografiske samt arbejdskraft- og kvalifikationsmæssige behov på grund af de virkninger, befolkningens tilbagegang og aldring har på økonomien; påpeger, at den også bidrager til udviklingen af tredjelande gennem kredsløbet for udveksling af viden og knowhow og indvandrernes pengeoverførsler; opfordrer til indførelse af sikre systemer, som kan lette disse pengeoverførsler til tredjelande;

12.

mener, at lovlig indvandring skal være et alternativ til ulovlig indvandring, da det er ensbetydende med en lovlig, sikker og organiseret indrejse i EU;

13.

minder om, at Kommissionen har opstillet prognoser, hvori den anslår, at der vil være behov for 60 millioner migrantarbejdstagere i 2050, og at dette kræver, at der åbnes for kanaler til lovlig indvandring;

14.

understreger behovet for en helhedsvurdering af EU's erhvervs- og markedsmæssige behov; mener imidlertid, at de enkelte medlemsstater bør bevare kontrollen med, hvor stort et antal personer deres arbejdsmarked har behov for, og tage hensyn til princippet om fællesskabspræference, så længe der gælder overgangsforanstaltninger;

15.

går ind for, at der opstilles nationale »indvandringsprofiler«, der kan give et helhedsindtryk af indvandringssituationen i hver medlemsstat på ethvert givet tidspunkt, idet arbejdsmarkedsbehovene skal være et centralt element i disse profiler;

16.

fastholder, at det er nødvendigt at gøre EU mere attraktivt for højt kvalificerede arbejdstagere, herunder ved at oplyse om arbejdsmarkedet i bestemmelses- og værtslandene, samtidig med at der skal tages hensyn til de følger, dette kan få for oprindelseslandene i form af hjerneflugt; finder, at virkningerne af hjerneflugt kan afbødes gennem midlertidig eller cirkulær indvandring, ved at sørge for uddannelse i oprindelseslandene med henblik på bevarelse af beskæftigelsen i nøglesektorer, særlig inden for uddannelse og sundhed, og ved at undertegne samarbejdsaftaler med oprindelseslandene; opfordrer medlemsstaterne til at undlade at foretage aktiv rekruttering i udviklingslande, der mangler menneskelige ressourcer i nøglesektorer, f.eks. inden for sundhed og uddannelse;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle ordninger, retningslinjer og andre redskaber, der fremmer cirkulær og midlertidig indvandring, og sammen med oprindelseslandene træffe foranstaltninger, der kan opveje tabet af menneskelige ressourcer, og tilbyde konkret støtte til faglig uddannelse i nøglesektorer, som er svækket på grund af talentfulde personers udvandring;

18.

glæder sig over den strategi, der blev indledt med dokumentet om det blå kort for en fælles politik for lovlig indvandring; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at gøre større fremskridt hen imod fælles regler for en indvandringspolitik, som ikke kun omfatter højtuddannede arbejdstagere;

19.

udtrykker tilfredshed med indførelsen af det blå kort i forbindelse med indrejse- og opholdsvilkår for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse og opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at fremlægge initiativer for andre arbejdskategorier, bl.a. med henblik på at forstærke kampen mod ulovlig indvandring og udnyttelsen af ulovlige indvandrere;

20.

opfordrer til at træffe nye foranstaltninger, der skal gøre det lettere at modtage studerende og forskere og fremme deres fri bevægelighed inden for EU;

21.

henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt at anerkende indvandrernes kompetencer, herunder navnlig de formelle, ikke-formelle og uformelle kvalifikationer, som de har erhvervet i oprindelseslandet; mener, at en sådan anerkendelse vil medvirke til at afhjælpe det spild af kvalifikationer, der for øjeblikket ses igen og igen hos indvandrerne, især kvinderne, der ofte er henvist til at udføre arbejde, som de er overkvalificerede til;

22.

anmoder Kommissionen om i fremtidige dokumenter om emnet at tage højde for spørgsmålet om anerkendelse af kompetencer samt om incitamentet til livslang læring, herunder at sikre, at medlemsstaterne giver indvandrerne mulighed for at lære værtslandets sprog for at sikre disses sociale, faglige og kulturelle integration i Den Europæiske Union samt giver dem en bedre mulighed for at støtte deres børns udvikling; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre brug af resultaterne af drøftelserne om den sproglige undervisning af indvandrerbørn og undervisningen i bopælsmedlemsstaten i oprindelseslandets sprog og kultur, og anmoder om, at de rammebestemmelser, som måtte blive foreslået, respekterer subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet;

23.

fastholder, at EURES-nettet er et velegnet instrument til at få udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet til at balancere på en gennemsigtig, ansvarlig og effektiv måde; foreslår derfor, at EURES-nettets anvendelsesområde udvides med henblik på at lette kontakten mellem de europæiske arbejdsgivere, der søger arbejdstagere med bestemte kvalifikationer, og jobsøgende fra tredjelande; foreslår, at man anvender specialcentre (eksisterende såvel som kommende) eller EU's repræsentationskontorer i tredjelande som platform for denne udvidelse af EURES-nettet, samt at man sikrer videreførelsen og udvidelsen af rådgivningsarbejdet med hensyn til værktøjer og støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed eller optagelse af mikrolån; understreger, at Europas behov for højt kvalificeret arbejdskraft ikke må føre til »hjerneflugt« fra tredjelande, idet dette vil være til skade for deres vækstøkonomier og sociale infrastruktur;

24.

er af den opfattelse, at indvandrere fra såkaldte tredjelande bør have ret til mobilitet inden for EU, således at de - når de har lovlig bopæl i en medlemsstat - kan tage arbejde i en anden medlemsstat som grænsearbejdere uden at skulle søge om arbejdstilladelse, og at de pågældende indvandrere efter fem års lovligt ophold i en medlemsstat i fuld udstrækning bør være omfattet af bestemmelserne om arbejdstagernes frie bevægelighed;

25.

fremhæver betydningen af samordning mellem på den ene side de lokale og regionale myndigheder med særligt ansvar for uddannelse og på den anden side de nationale og europæiske myndigheder omkring forvaltningen af arbejdsmarkedets behov i overensstemmelse med princippet om fællesskabspræference; fremhæver, at et sådant samarbejde er en forudsætning for effektivt at kunne gennemføre en indvandringspolitik, der kan medvirke til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som er gældende i visse sektorer og medlemsstater, og for at kunne integrere indvandrerne på en effektiv og hensigtsmæssig måde;

26.

opfordrer Kommissionen til at gøre flere oplysninger tilgængelige i oprindelseslandene om mulighederne for lovlig indvandring samt om rettigheder og pligteler for indvandrere, når de ankommer til EU;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre fyldestgørende brug af Fællesskabets finansielle ordninger vedrørende indvandringspolitik, så der kan blive skabt flere og bedre arbejdspladser for indvandrere;

28.

understreger, at integration styrker den kulturelle mangfoldighed i EU og bør baseres på social inddragelse, ikke-diskrimination og lige muligheder ved at sikre adgangen til sundhedsydelser, uddannelse, sprogundervisning og beskæftigelse; finder, at integrationspolitikkerne endvidere bør bygge på passende nyskabende programmer, og anerkender den rolle, som lokale og regionale myndigheder, fagforeninger, indvandrerorganisationer samt faglige sammenslutninger spiller for integrationen af indvandrere;

29.

støtter de integrationsbestræbelser, der gøres af medlemsstaterne samt af lovlige indvandrere og personer under international beskyttelse under hensyntagen til EU's og dets medlemsstaters identitet og værdier, herunder respekten for menneskerettigheder, retsstaten, demokrati, tolerance og ligestilling samt meningsfrihed og skolepligt for børn; minder om, at integrationen er en tovejsproces, hvori såvel indvandrerne som værtsbefolkningen skal tilpasse sig, jf. de fælles grundprincipper, som Rådet har vedtaget, og at en udveksling af bedste praksis kan fremme denne proces; anerkender, at integration er vanskeligere at opnå i medlemsstater, som på grund af deres særlige geografiske beliggenhed er udsat for et betydeligt indvandringspres, men at det ikke desto mindre ikke må opgives som et mål; opfordrer de andre medlemsstater til at bidrage til at lette dette pres i en solidarisk ånd ved at lette integrationen af personer under international beskyttelse, som opholder sig i EU-medlemsstaterne, parallelt med indsatsen for at fremme lovlig indvandring;

30.

understreger, at en god integrationsproces er det bedste redskab til at fjerne mistillid og mistænksomhed mellem de indfødte indbyggere og indvandrerne og en forudsætning for at kunne bekæmpe fremmedfjendske idéer eller handlinger;

31.

opfordrer til, at der udvikles instrumenter for gensidig læring og til at udveksle bedste praksis medlemsstaterne imellem for at styrke værtslandenes evne til at forvalte den voksende mangfoldighed og at der udvikles fælles indikatorer og en tilstrækkelig statistisk kapacitet, der kan anvendes af medlemsstaterne til at evaluere resultaterne af integrationspolitikken;

32.

påpeger, at et væsentligt element er inddragelse af de indvandrerorganisationer, som spiller en enestående rolle i integrationsprocessen ved at give indvandrere mulighed for demokratisk deltagelse; opfordrer medlemsstaterne til at fremme ordninger, der støtter civilsamfundet i integrationsprocessen, ved at give indvandrerne mulighed for at være til stede i værtslandets civile og politiske liv gennem deltagelse i politiske partier og fagforeninger og muligheden for at stemme ved lokalvalg;

33.

glæder sig over det initiativ Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har taget for at forbedre sammenhængen i integrationspolitikkerne ved at oprette et europæisk integrationsforum med deltagelse og inddragelse af sociale organisationer og indvandrersammenslutninger med henblik på at udveksle erfaringer og udarbejde anbefalinger; opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres integrationsindsats ved at udveksle den bedste praksis, som er indeholdt i deres nationale integrationsplaner;

34.

opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at byde økonomisk støtte til strukturel og kulturel integration af indvandrere, bl.a. via gennemførelsen af EU-programmer så som: »Livslang læring«, »Europa for borgerne«, »Aktive Unge« og »Kultur 2007-2013«; bemærker, at lærere i de fleste tilfælde er dårligt rustede til at håndtere klasser med mange indvandrerbørn, og opfordrer til bedre uddannelse af lærerne og tilstrækkelig økonomisk støtte hertil;

35.

gør opmærksom på, at skoleprogrammer og livslang læring spiller en væsentlig rolle i integrationsprocessen gennem udvikling af færdigheder, herunder navnlig sprogkundskaber; mener endvidere, at nyankomne indvandrere bør have ret til og tilbud om fri deltagelse i uddannelsesprogrammer og livslang læring;

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at fremme politikker for bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder de politikker, der gennemføres af de offentlige myndigheder;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere og støtte de relevante direktiver: nemlig Rådets direktiv 2000/78/EF (17), 2000/43/EF (18) samt 2004/113/EF (19), der alle sigter på at bekæmpe forskelsbehandling;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990 (20);

39.

opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsrelaterede oplysninger om indvandring i EU og få analyseret disse resultater ved Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med henblik på yderligere at belyse indvandrerkvinders særlige behov og problemer og finde frem til de mest hensigtsmæssige måder at integrere disse kvinder i værtslandenes samfund;

40.

opfordrer medlemsstaterne til ved udarbejdelsen af deres integrationspolitik at tage passende hensyn til kønsdimensionen og til indvandrerkvinders særlige situation og behov;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at garantere respekten for kvindelige indvandreres grundlæggende rettigheder, uanset om de har lovligt ophold eller ej;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte oplysningskampagner rettet mod kvindelige indvandrere med henblik på at oplyse dem om deres rettigheder og muligheder for skoleuddannelse og sprogundervisning, erhvervsuddannelse og adgang til beskæftigelse samt forhindre tvangsægteskaber, kvindelig kønslemslæstelse og andre former for psykisk eller fysisk tvang;

43.

understreger behovet for en omfattende helhedsplan, der fastsætter de overordnede mål og strukturen for EU's grænseforvaltningsstrategi, herunder en nærmere beskrivelse af, hvordan alle tilknyttede programmer og ordninger på dette område kan optimeres; mener, at Kommissionen i forbindelse med sine overvejelser om strukturen i EU's grænseforvaltningsstrategi i første række bør analysere effektiviteten af medlemsstaternes nuværende grænseforvaltningssystemer med henblik på at skabe optimal synergi mellem dem og tilvejebringe yderligere oplysninger om omkostningseffektiviteten af de nye foreslåede systemer (indrejse/udrejse, det elektroniske system for rejsetilladelser, automatisk grænsekontrol og programmet vedrørende personer med status som registreret rejsende) inden for rammerne af EU's integrerede grænseforvaltning;

44.

understreger, at den integrerede grænseforvaltning bør finde den rette balance mellem at sikre den frie bevægelighed for et stigende antal mennesker på tværs af grænserne og at give EU-borgerne større sikkerhed; afviser ikke, at anvendelsen af data indebærer klare fordele; er dog samtidig af den opfattelse, at borgernes tillid til statslige foranstaltninger kun kan bibeholdes, hvis der tilvejebringes tilstrækkelige databeskyttelsesforanstaltninger, tilsyn og klagemuligheder;

45.

opfordrer til, at der foretages en vurdering af gennemførligheden af en integreret, firetrins tilgang, hvorved der foretages systematisk kontrol på hvert trin, når indvandrere rejser til EU;

46.

understreger, at EU's grænsestrategi bør suppleres både med konkrete foranstaltninger, der sigter på at styrke tredjelandenes grænser som led i partnerskabet mellem EU og Afrika og den europæiske naboskabspolitik (østpartnerskabet og Euromed);

47.

opfordrer til, at de nuværende nationale Schengenvisa erstattes af ensartede europæiske Schengenvisa, der åbner mulighed for ensartet behandling af alle visumansøgere; ønsker at blive informeret om den nøjagtige tidsplan og få nærmere oplysninger om både den politiske undersøgelse og Kommissionens tekniske undersøgelse, som vil analysere gennemførligheden, de praktiske konsekvenser og virkningen af et system, hvor tredjelandsstatsborgere skal have elektroniske tilladelse til at rejse, før de rejser til EU-området (elektronisk system for rejsetilladelser, ESTA); opfordrer til, at samarbejdet mellem medlemsstaternes konsulater styrkes, og at der gradvis indføres fælles konsulære tjenester for visa;

48.

opfordrer Rådet til at vedtage ordninger baseret på solidaritet blandt medlemsstaterne med henblik på at dele byrderne i forbindelse med grænsepolitiarbejde og til at koordinere medlemsstaternes nationale politikker;

49.

er af den opfattelse, at en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring er et væsentligt led i en omfattende EU-indvandringspolitik; beklager derfor, at en effektiv beslutningstagning på dette område begrænses af medlemsstaternes utilstrækkelige evne til virkelig at samarbejde i fælles interesse;

50.

er chokeret over de menneskelige tragedier, som de ulovlige indvandringsruter ad søvejen, især ved EU's sydlige søgrænser, medfører, hvor bådflygtninge fra de afrikanske kyster begiver sig ud på livsfarlige rejser mod Europa; opfordrer kraftigt til en hurtig indsats for at sætte en stopper for disse menneskelige tragedier én gang for alle og til at styrke dialogen og samarbejdet med oprindelseslandene;

51.

minder om, at ulovlig indvandring ofte drives af kriminelle net, som indtil videre har vist sig at være mere effektive end de fælles EU-foranstaltninger; er overbevist om, at sådanne net er ansvarlige for, at flere hundrede mennesker hvert år mister livet på havet; minder om, at medlemsstaterne i henhold til internationale forpligtelser har et fælles ansvar for at redde liv på havet; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at fordoble deres indsats i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet samt menneskehandel og -smugling, som foregår i forskellige dele af EU, og navnlig at forsøge at afvikle nettene ved ikke blot at tackle menneskesmuglerne, som blot er de synlige frontaktører, men også dem, der sidder i toppen af systemet og høster de største gevinster af disse kriminelle aktiviteter;

52.

opfordrer Kommissionen til at styrke bevidstgørelsesprogrammer i transit- og oprindelseslande om farerne ved ulovlig indvandring;

53.

glæder sig over det nye direktiv om sanktioner mod arbejdsgivere, som beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og betragter det som et effektivt redskab til at begrænse udnyttelsen af indvandreres arbejdskraft og til at gøre en af de vigtigste pullfaktorer for ulovlig indvandring mindre attraktiv;

54.

opfordrer medlemsstaterne til ikke at udsætte gennemførelsen af det nye direktiv, som fastlægger sanktioner for arbejdsgivere, der ansætter ulovlige indvandrere;

55.

mener, at det er vigtigt at styrke kanalerne for dialog med oprindelseslandene og etablere samarbejdsaftaler med disse lande med henblik på at afskaffe den umenneskelige og katastrofale ulovlige indvandring;

56.

mener, at Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) trods gentagne forøgelser af dets budgetmidler efter krav fra Parlamentets side endnu ikke er i stand til at sikre en tilstrækkelig koordinering af kontrolindsatsen ved EU's ydre grænser på grund af dets begrænsede mandat, og fordi der ikke gøres en indsats for at inddrage tredjelandene, særlig hvad angår maritime operationer;

57.

hilser Kommissionens initiativ om et forslag om en revision af Frontex' mandat velkommen og mener, at der er behov for øjeblikkelig forstærkning, især gennem en udvidelse af dets koordinationsdygtighed og evne til, på medlemsstaternes anmodning, at koordinere permanente missioner i områder med stort indvandringspres og dets evne til at inddrage tredjelandene; mener, at der også bør lægges vægt på at øge Frontex' risikoanalyser og dets kapacitet til at indsamle efterretningsoplysninger;

58.

mener, at Frontex har brug for tilstrækkelige ressourcer af ikke blot finansiel art, hvis det skal opfylde sit mandat på en meningsfuld måde og opfordrer til at anvende nye teknologier til bekæmpelse af ulovlig indvandring, opfordrer medlemsstaterne om at udnytte de tekniske ressourcer i fællesskab og Kommissionen til at stille lovforslag om fastlæggelse af obligatorisk solidaritet på samme grundlag som det, der er planlagt for de hurtige grænseindsatshold (Rabits);

59.

opfordrer Frontex og Kommissionen til at foretage en undersøgelse af muligheden for, om Frontex kan få sit eget udstyr, og af kravene til en eventuel opgradering af Frontex-operationer til søs til en EU-kystvagtfunktion, uden at medlemsstaternes kontrol med deres grænser derved undergraves;

60.

mener, at Frontex kun kan være fuldt ud effektivt, hvis indsatsen med hensyn til supplerende aktioner intensiveres, som f.eks. tilbagetagelse og samarbejde med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at støtte Frontex i denne henseende;

61.

støtter oprettelsen af særlige Frontex-kontorer, der skal tage sig af og foretage en bedre vurdering af de specifikke situationer ved særligt følsomme grænser, især landgrænserne mod øst og søgrænserne mod syd;

62.

bemærker, at forskelle i fortolkningen af juridiske begreber, fortolkningen af de internationale sølove og forskelle i national lovgivning og nationale procedurer har hæmmet Frontex' operationer; opfordrer til at gennemføre omfattende undersøgelser med henblik på at finde en fælles strategi og løse uoverensstemmelser mellem national lovgivninger og procedurer;

63.

opfordrer til yderligere og varigt samarbejde mellem Frontex og nationale organer og agenturer;

64.

opfordrer til yderligere udvikling af idéen om Eurosur, bl.a. ved at styrke koordinationen mellem medlemsstaterne;

65.

påpeger, at fiskere, private fartøjer og private arbejdstagere til søs ofte møder ulovlige indvandrere før et lands kystbevogtning; understreger behovet for at informere sådanne parter tydeligere om deres forpligtelser i henhold til folkeretten til at hjælpe indvandrere i nød; opfordrer til at indføre en ordning for godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste som følge af redningsoperationer;

66.

understreger, at der er et klart behov for pålidelige statistikker, således at der kan fastsættes konkrete instrumenter til bekæmpelse af ulovlig indvandring på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilvejebringe disse statistikker;

67.

mener, at indvandrere, der ikke har ret til international beskyttelse eller opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område, skal være forpligtet til at forlade Den Europæiske Unions område; gør i denne henseende opmærksom på vedtagelsen af tilbagesendelsesdirektivet og opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af direktivet at bibeholde mere gunstige bestemmelser, som allerede er fastsat i deres nationale lovgivning; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at tilbagesendelserne sker under behørig hensyntagen til loven og de involverede personers værdighed, og at frivillig tilbagevenden gives en behørig fortrinsstilling;

68.

opfordrer til at indføre et system med tilbagesendelsesrådgivning i lukkede og åbne modtagelsescentre, der fungerer som et kontaktpunkt for personer, som ønsker at få mere at vide om tilbagesendelsesbistand;

69.

opfordrer Kommissionen til at etablere overvågning og støtte til ordninger for social og erhvervsmæssig integration i oprindelseslandene for indvandrere, som er blevet sendt tilbage;

70.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere en tilpasning af deres tilbagetagelsespolitik til en fælles politik frem for bilaterale aftaler;

71.

anmoder med hensyn til tilbagetagelsesaftaler om, at Europa-Parlamentet og dets kompetente udvalg under drøftelserne med tredjelandene holdes løbende underrettet om fremskridtene og om de hindringer, som forhandlerne måtte støde på;

72.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne kun har bilaterale tilbagetagelsesaftaler med tredjelandene, som giver fuld sikkerhed for, at de tilbagetagnes menneskerettigheder bliver overholdt, og som har undertegnet Genèvekonventionen fra 1951;

73.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte en effektiv håndhævelse af tredjelandenes forpligtelse til at tage de af deres borgere tilbage, som opholder sig ulovligt i EU, jf. artikel 13 i Cotonouaftalen af 23. juni 2000; opfordrer til en styrkelse af disse bestemmelser under forhandlingerne om den nye AVS-aftale (Afrika, Vestindien og Stillehavet);

74.

understreger behovet for en reel europæisk dimension i tilbagesendelsespolitikken gennem en gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelserne; opfordrer indtrængende til mere samarbejde blandt medlemsstaterne om gennemførelsen af tilbagesendelserne og styrkelsen af Frontex' rolle i de fælles tilbagesendelsesoperationer;

75.

opfordrer til en styrkelse af samarbejdet, også gennem konsulært samarbejde, med oprindelses- og transitlandene for at gøre tilbagetagelsesprocedurerne lettere og opfordrer Kommissionen til at evaluere de eksisterende tilbagetagelsesaftaler med henblik på at forbedre gennemførelsen heraf og tage ved lære med henblik på forhandlingen om fremtidige aftaler;

76.

opfordrer Rådet til at overveje at vedtage lovbestemmelser med henblik på at indføre en europæisk passerseddel, der udstedes til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, for at gøre det lettere at sende indvandrere tilbage til tredjelande; finder, at der bør træffes foranstaltninger til at indarbejde den europæiske passerseddel i EU's tilbagetagelsesaftaler for at gøre den bindende for de berørte tredjelande;

77.

beklager dybt, at medlemsstaterne ikke har udvist tilstrækkelig solidaritet i forbindelse med det voksende problem med indvandring; opfordrer til en hurtig revision af rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013 (21) og dets fire finansielle instrumenter, således at de kan afspejle den nye virkelighed som følge af det øgede indvandringspres og anvendes til at tilgodese akutte behov, som f.eks. i situationer med massiv tilstrømning af indvandrere;

78.

noterer sig medlemsstaternes tilsagn i ovennævnte europæiske pagt om indvandring og asyl med hensyn til behovet for solidaritet; finder det især prisværdigt, at der er indføjet frivillige byrdedelingsordninger, som muliggør en omfordeling inden for EU af personer under international beskyttelse fra medlemsstater, som lider under et særligt og uforholdsmæssigt pres på deres nationale asylsystemer, især på grund af deres geografiske og demografiske forhold, til andre medlemsstater og opfordrer medlemsstaterne til at leve op til disse tilsagn; hilser også tildelingen af 5 mio. euro på EU's budget for 2009 under Den Europæiske Flygtningefond til dette formål velkommen; insisterer imidlertid på, at der skal indføres bindende instrumenter; opfordrer Kommissionen til omgående at gennemføre denne ordning og til straks at foreslå et lovgivningsinitiativ til etablering af en sådan ordning på europæisk niveau på permanent basis;

79.

glæder sig over omarbejdningen af Dublinforordningen og de foreslåede bestemmelser om en mekanisme, der skal ophæve overførsler i henhold til Dublinforordningen, hvis det formodes, at disse overførsler kan medføre, at ansøgerne ikke er sikret rimelige beskyttelsesstandarder i den ansvarlige medlemsstat, især med hensyn til modtagelsesvilkår og adgang til asylproceduren, samt hvis disse overførsler i henhold til Dublinforordningen ville betyde en yderligere byrde for de medlemsstater, som lider under et særligt og uforholdsmæssigt pres, især på grund af deres geografiske og demografiske forhold; understreger imidlertid, at disse bestemmelser snarere vil få karakter af en politisk erklæring frem for et effektivt instrument, der seriøst skal støtte en medlemsstat, hvis der ikke indføres et dobbelt bindende instrument for alle medlemsstaterne;

80.

glæder sig over Kommissionens forslag om en omarbejdet forordning vedrørende oprettelsen af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk og minder medlemsstaterne om deres forpligtelser til at indsamle fingeraftryk og sende data i henhold til den nuværende Eurodacforordning; er af den opfattelse, at biometriske data såsom fingeraftryk skal udnyttes for at styrke effektiviteten af grænsekontroloperationer;

81.

beklager, at samarbejdet med tredjelandene ikke har givet tilstrækkelige resultater, med Spaniens samarbejde med tredjelande, som f.eks. Senegal og andre lande i Afrika syd for Sahara og i Nordafrika som en bemærkelsesværdig undtagelse; opfordrer til, at der ydes målrettet støtte til tredjelande, som er transit- og oprindelseslande, med henblik på at hjælpe dem med at opbygge et effektivt grænseforvaltningssystem, hvor Frontex involveres i hjælpemissioner i disse lande,

82.

minder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om, at det er vigtigt at fortsætte den dialog, der blev indledt med oprindelses- og transitlandene som opfølgning på ministerkonferencerne mellem EU og Afrika om indvandring og udvikling i Tripoli, Rabat og Lissabon;

83.

opfordrer til at gennemføre de politikinstrumenter, der blev udviklet som led i den samlede migrationsstrategi (22), samt Rabatprocessen fra 2006 om indvandring og udvikling og partnerskabet EU-Afrika om indvandring, mobilitet og beskæftigelse, der blev vedtaget i Lissabon i december 2007;

84.

understreger betydningen af en udviklingspolitik i de tredjelande, der er oprindelses- og transitlande, som et middel til at angribe indvandringsproblemet ved roden; opfordrer til en forbedret koordinering af EU's indvandrings- og udviklingspolitikker, idet der fuldt ud tages hensyn til de strategiske mål, som f.eks. årtusindudviklingsmålene;

85.

påpeger imidlertid, at udviklingspolitik ikke kan være det eneste alternativ til indvandring, da der ikke kan ske udvikling på grundlag af solidaritet uden varig mobilitet;

86.

opfordrer til at styrke samarbejdet med Den Internationale Organisation for Migration og andre internationale organisationer i forbindelse med etableringen af nye regionale kontorer i følsomme områder, hvor der er behov for praktisk bistand, bl.a. vedrørende lovlig indvandring eller frivillig hjemsendelse af indvandrere;

87.

understreger betydningen af at oprette centre for oplysning om og forvaltning af indvandring i lighed med det center, der blev indviet i Mali i oktober 2008; mener, at sådanne centre kan medvirke til at løse problemer vedrørende indvandring ved at tage fat på de bekymringer, som potentielle indvandrere, indvandrere, der sendes tilbage, og indvandrere, der opholder sig i EU, har; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om projekterne med at oprette andre centre inden for rammerne af partnerskabet EU-Afrika og anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at oprette sådanne centre i nabolandene i Østeuropa;

88.

understreger, at alle aftaler med oprindelses- og transitlande bør indeholde afsnit om samarbejde om indvandring, og opfordrer til en ambitiøs politik med tredjelande om et politi- og domstolssamarbejde til bekæmpelse af internationale kriminelle organisationer, der beskæftiger sig med menneskehandel, og til at drage de pågældende personer til ansvar med deltagelse af Europol og Eurojust; opfordrer ligeledes Kommissionen til at intensivere sin støtte, herunder i form af økonomisk og teknisk bistand, til fordel for tredjelandene, således at der skabes økonomiske og sociale forhold, der modvirker ulovlig indvandring, narkotikahandel og organiseret kriminalitet;

89.

opfordrer Kommissionen til at fremme forhandlingen af globale europæiske aftaler, som f.eks. den aftale, der blev undertegnet med Kap Verde, til at gøre fremskridt i de globale forhandlinger med Marokko, Senegal og Libyen og til at fremme indgåelsen af aftaler med indvandrernes primære oprindelseslande;

90.

opfordrer til at støtte tredjelandene i udviklingen af deres nationale lovrammer og i oprettelsen af indvandrings- og asylsystemer under fuld iagttagelse af folkeretten; opfordrer også transittredjelandene til at undertegne og overholde Genèvekonventionen fra 1951;

91.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje spørgsmålet om »miljøflygtninge«, som er indvandrere, der for tiden ikke kan betragtes som økonomiske indvandrere, og som heller ikke anerkendes som flygtninge i henhold til Genèvekonventionen;

92.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/35

A.

der henviser til, at den politiske udformning af TEN-T-politikken som beskrevet i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (3) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (4) resulterede i en »ønskeliste« på 30 prioriterede projekter, der i alt væsentligt var baseret på nationale interesser,

B.

der henviser til, at jernbane- og søgodstransportens eksterne konkurrenceevne i forhold til vejtransport skal styrkes for at sikre en afbalanceret anvendelse af motorveje, søveje og jernbanegodskorridorer,

C.

der henviser til, at de 30 prioriterede projekter udmundede i et forslag fra Kommissionen om tilvejebringelse af ca. 20 000 000 000 EUR i EU-støtte i perioden for den finansielle ramme 2007-2013 til hele det transeuropæiske transportnet, som til sidst blev nedskåret til omkring 8 000 000 000 EUR, hvoraf der kun allokeres 5 300 000 000 EUR til de 30 prioriterede projekter efter krav fra Rådet,

D.

der henviser til EU's velkendte manglende evne til at overholde reglerne om støtte til TEN-T i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske transport- og energinet (5), hvilket skaber usikkerhed omkring planlægningen af projektfinansieringen,

E.

der henviser til, at det er nødvendigt at styrke Kommissionens muligheder for at gennemføre de store grænseoverskridende projekter, navnlig i jernbanesektoren, hvilket nødvendiggør et løbende tættere samarbejde mellem de involverede medlemsstater og støtte mange år frem i en periode, der rækker ud over den flerårige finansielle ramme,

F.

der henviser til, at ifølge bilagene til ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 14. maj 2008 anvendes ca. 49 % af bevillingerne til transportprojekter på veje, ca. 31 % på jernbaner og ca. 9 % på transport i byerne, men at det ikke præciseres, hvilke specifikke projekter der samfinansieres,

1.

erkender, at de første forsøg på at udvikle en EU-transportinfrastrukturpolitik med udgangspunkt i »missing links« fra Det Europæiske Rundbord for Industriledere (ERT) blev ansporet af Kommissionens meddelelse af 2. december 1992 om den fælles transportpolitiks fremtidige udvikling med det formål at skabe økonomisk vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, og blev iværksat af den tidligere transportkommissær, Karel Van Miert; bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (6) og beslutning nr. 884/2004/EF forsøgte at skabe en orientering mod ovennævnte mål; gør opmærksom på, at kommissæren for energi og transport, næstformand Loyola de Palacio, har pustet nyt liv i denne politik;

2.

finder, at rapporterne fra TEN-T-koordinatorerne er interessante eksempler med henblik på yderligere koordinering og integrering af et begrænset valg af vigtige projekter; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fortsætte bestræbelserne på at forbedre de eksisterende prioriterede projekter; mener, at mellem- og langsigtede investeringer bør fastholdes i overensstemmelse med målet om at færdiggøre hele nettet;

3.

glæder sig over den tidlige offentliggørelse af ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 4. februar 2009, der har til formål fundamentalt at revidere EU's politik for transportinfrastruktur og TEN-T i overensstemmelse med de aktuelle og fremtidige udfordringer inden for transport, grænseoverskridende mobilitet, det finansielle område, økonomien, det regionale område (herunder permanent ugunstigt stillede områder), det sociale område, sikkerhed og miljø;

4.

mener i denne forbindelse ikke, at der er behov for at indføre et svævende begreb såsom en TEN-T konceptuel søjle og således overlæsse listen over prioriterede projekter; understreger, at i modsætning til Kommissionens anførte målsætning kan en søjle, der udtrykkeligt fremstilles som værende konceptuel, ikke styrke TEN-T-politikkens troværdighed, der snarere vil styrkes gennem udviklingen af konkrete projekter;

5.

er derfor enig i, at der skal udvikles en mere sammenhængende og integreret netværkstilgang, der afspejler behovet for intermodale forbindelser for personer og gods; understreger derfor, at jernbaner, havne, bæredygtige søveje og indre vandveje og forbindelserne ind i landet eller intermodale knudepunkter i infrastrukturforbindelserne til og inden for medlemsstaterne, og at der også bør lægges særlig vægt på grænsekrydsende transportforbindelser og bedre forbindelser med lufthavne og havne i de transeuropæiske net; understreger, at der bør lægges vægt på de forskellige, men komplementære behov i forbindelse med passager- og godstransport; anbefaler medlemsstaterne og de regionale myndigheder at forbedre de intermediære stationer og lokale sammenkoblinger som forbindelser til TEN-T for at minimere omkostningerne ved den perifere placering

6.

opfordrer Kommissionen til at yde særlig støtte til prioriterede projekter med intermodale forbindelser og konsistent interoperabilitet, der går gennem flere medlemsstater; understreger, at det er en national opgave at forbinde økonomiske områder gennem disse prioriterede projekter;

7.

bifalder, at miljøvenlige transportformer prioriteres særligt højt i listen over prioriterede projekter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at denne prioritering fastholdes fremover, når projekterne gennemføres;

8.

understreger, at det er nødvendigt at integrere klimabeskyttelse og bæredygtig udvikling af alle transportformer i den europæiske infrastrukturpolitik med henblik på at opfylde EU-målene om at reducere CO2-emissionerne;

9.

anmoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at integrere EU's miljølovgivning i beslutningsprocessen og planlægningen vedrørende TEN-T-projekter, som f.eks. Natura 2000, SEA, EIA, luftkvalitet, vandrammeplan, habitat- og fugledirektivet samt transport- og miljørapporteringsmekanismen (TERM) om indikatorer for transport og miljø fra Det Europæiske Miljøagentur;

10.

opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at fjerne uklare eller modstridende bestemmelser vedrørende fælles hensigtserklæringer og anvendelsen af miljølovgivning; mener endvidere, at medlemsstaterne ikke bør misbruge den i punkt 9 omhandlede EU-lovgivning for at blokere gennemførelsen af TEN-T-projekter, når projekter er blevet tildelt TEN-T-status;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for nye udviklinger, som f.eks. den globale finanskrise, demografiske ændringer, udvidelse, nye medlemsstater og styrkede forbindelser med lande i Østen og Midedelhavsområdet, som relevante faktorer for den europæiske transportinfrastrukturpolitik;

12.

understreger, at udviklingen af TEN-T og integrationen af EU's og nabolandenes transport, navnlig i den nuværende økonomiske krisesituation, er en af de mest pålidelige metoder til at sikre såvel det indre markeds bæredygtighed på lang sigt som Unionens økonomiske og sociale samhørighed;

13.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at forbedre den europæiske koordinering af den territoriale udvikling (EU's territoriale dagsorden samt princippet om territorial samhørighed) og transportplanlægningen, idet der tages højde for regional tilgængelighed gennem forbedrede net mellem regionerne, de store forskelle mellem bjergområder, kystområder/øer, centrale, perifere og andre områder på tværs af grænser samt behovet for en bedre integration af byernes mobilitetssystemer i TEN-T;

14.

opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på nøgleprojekter vedrørende de vigtigste jernbanestrækninger, veje og indre vandveje for at sikre grænseoverskridende forbindelser med nye medlemsstater og tredjelande;

15.

foreslår i denne forbindelse, at Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (EFFU) inddrages i planlægningsgrundlaget, og at de eksisterende ESPON-undersøgelser inddrages som videnskabeligt, planlægningsorienteret baggrundsmateriale om transportudvikling;

16.

understreger behovet for at indarbejde målene i Lissabonstrategien og genopretningsplanen i udviklingen af TEN-T-politikker, idet mobilitet, tilgængelighed og logistik er af afgørende betydning for EU's konkurrenceevne, og behovet for at forbedre den territoriale samhørighed;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere grønne korridorer, netværk for jernbanegodstransport, korridorer for ERTMS (European Rail Traffic Management System), maritime »motorveje«, nærskibsfart, eksisterende indre vandveje med begrænset kapacitet eller sluser med utilstrækkelig kapacitet, tørhavne, logistikplatforme og knudepunkter for mobilitet i byerne samt den planlagte udvidelse af TEN-T til de lande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik, og landene i Østen og Middelhavsområdet i et intermodalt TEN-T-projekt baseret på planlagte aktioner til fordel for mere miljøvenlige, mindre olieforbrugende og mere sikre transportformer for at sikre optimal anvendelse af alle transportformer og fremme kompatibiliteten mellem forbindelserne mellem de forskellige transportformer, herunder navnlig jernbaneforbindelser i havne; opfordrer ligeledes til, at der sikres overensstemmelse mellem den nuværende og fremtidige TEN-T-ramme og den foreslåede lovgivning om jernbanegodskorridorer;

18.

bemærker, at kun 1 % af EU's infrastrukturmidler indtil for nylig anvendtes til indre vandveje ifølge den seneste forskning; mener, at der er behov for tilstrækkelige EU-støttemidler til udvikling af infrastrukturen på indre vandveje i Europa for at udnytte de indre vandvejes fulde potentiale som en bæredygtig og pålidelig transportform;

19.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at udvidelsen af jernbanegodstransport intensiveres med henblik på at sikre højere netværkseffektivitet og hurtigere transport;

20.

glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (KOM(2008)0852) og ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 18. oktober 2007;

21.

understreger betydningen af at kunne dele information inden for intermodal transport for at fremme og støtte samspillet mellem blød og hård infrastruktur (informationssystemer som f.eks. ERTMS/RIS/ITS/SESAR/Galileo), forbedre interoperabiliteten, det rullende materiel (ERTMS hard- og softwareudstyr i tog og støjreduktion i godsvogne), grøn logistik, intermodale forbindelser og knudepunkter, decentraliserede dør-til-dør tjenester og mobilitetsstyring;

22.

understreger betydningen af at udvikle harmoniserede og standardiserede intelligente transportsystemer for TEN-T for at sikre en mere effektiv, flydende, sikker og miljøvenlig transportstyring;

23.

anbefaler, at gennemførelsen af TEN-T forbedres ved at sikre bedre adgang til informationssystemer såsom TENtec-informationssystemet gennem anvendelsen af den åbne koordinationsmetode, benchmarking og udveksling af bedste praksis;

24.

fokuserer på behovet for at fremme effektiviteten af eksisterende infrastrukturer inden for TEN-T-projekter på kort sigt, navnlig såfremt gennemførelsen af sådanne projekter allerede er blevet indledt, for at gøre korridorerne mere lønsomme og effektive, og ikke blot vente på gennemførelsen af megaprojekter inden for disse korridorer på lang sigt;

25.

støtter grønbogens »mulighed 3 for den videre udvikling af TEN-T«, dvs. to lag, der består af et omfattende netværk på grundlag af de aktuelle TEN-T-kort og et intermodalt »kernenetværk«, der først skal udformes med jernbane, bæredygtige indre vandveje og havne og deres forbindelse med logistikcentre som prioriterede områder;

26.

støtter begrebet »basisnet«, der består af en »geografisk søjle« og en »konceptuel søjle«, hvor den »konceptuelle søjle« omfatter kriterier og mål, der danner udgangspunkt for en fleksibel udpegning af projekter, korridorer og dele af nettet over tid i stedet for en ufleksibel udpegning for hele perioden ved budgetperiodens start; mener, at det bør være muligt at udvide TEN-T fleksibelt i løbet af budgetperioden for at sikre en tilpasning til ændrede markedsforhold;

27.

anerkender den afgørende rolle, som medlemsstaterne spiller i samarbejde med deres regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsaktører og lokale befolkninger i forbindelse med vedtagelse, planlægning og finansiering af transportinfrastruktur, herunder europæisk koordinering og samarbejde på tværs af grænserne; forventer større konsekvens fra Rådet i samspillet mellem anmodninger om TEN-T-projekter og afgørelser om TEN-T-budgetter; anmoder medlemsstaterne om nøje at overveje spørgsmålet om den nødvendige finansielle støtte til de transportinfrastrukturer, der udgør en del af TEN-T-nettet som en prioritet i henhold til den hidtidige fastlagte EU-politik, i lyset af midtvejsevalueringen af EU's finansielle ramme og den igangværende debat om EU's genoprettelsesplan;

28.

er helt enig i Fællesskabets mål om at reducere den administrative byrde og opfordrer derfor på det kraftigste Kommissionen til at revidere de finansielle rammer for prioriterede TEN-T-projekter med henblik på at mindske bureaukratiet yderligere;

29.

anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at styrke samordningen af deres nationale politikker med henblik på at sikre en ensartet samfinansiering og gennemførelse af TEN-T-programmet i overensstemmelse med artikel 154 og 155 i EF-traktaten;

30.

understreger i den forbindelse, at den finansielle krise lægger større pres på Den Europæiske Union, medlemsstaterne og regionerne for at få dem til at basere afgørelser om transportinfrastrukturprojekter på forsvarlige costbenefitanalyser, bæredygtighed og en europæisk merværdi på tværs af grænserne;

31.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde TEN-T-infrastrukturprojekter, der finansieres under struktur- og samhørighedsfondene, idet investering i transportinfrastruktur er et centralt element i håndteringen af økonomiske og finansielle kriser; opfordrer medlemsstaterne til at revurdere deres investeringsprioriteter under hensyntagen til denne tilgang med henblik på at fremskynde TEN-T-projekter, som de har ansvaret for, navnlig i grænseområder;

32.

minder Kommissionen om, at EU's medfinansiering af transportinfrastrukturprojekter via TEN-T, samhørighedsfonden, regionalfondene og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal opfylde følgende kriterier: økonomisk holdbarhed, forbedret konkurrenceevne, fremme af det indre marked, miljømæssig bæredygtighed, gennemskuelighed med hensyn til skatteyderne og borgernes engagement (partnerskabsprincippet); understreger i denne forbindelse betydningen af udvikling af offentlig-private partnerskaber til finansiering af TEN-T-projekter og behovet for at finde fleksible løsninger på de problemer, der opstår i forbindelse med projekter af dette omfang (geografiske og tekniske vanskeligheder, folkelig modstand osv.);

33.

opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at sikre, at der ved vurderingen af projekter under EU-finansieringsprogrammer tages hensyn til deres mulige indvirkning på den nationale finansiering af andre nødvendige investeringer, der ikke støttes med EU-midler; mener navnlig ikke, at de bevillinger, som medlemsstaterne anvender som supplerende midler til EU-finansierede projekter, bør tildeles på bekostning af opretholdelse eller investeringer i tilbringerstrækninger; mener, at projekterne i stedet - i hvert fald delvis - bør udarbejdes og vurderes på grundlag af deres muligheder for at integrere (og ikke se bort fra) udviklingen og vedligeholdelsen af den nødvendige supplerende tilbringerinfrastruktur;

34.

understreger, at der er et stadig stigende investeringsbehov i den europæiske lufttransportsektor som følge af den anden pakke om et fælles europæisk luftrum såvel som den foreslåede helhedstilgang til sikkerheden i luftfartssektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at øge andelen af tilgængelige midler til lufthavne og ATM/ANS i forbindelse med revisionen af TEN-T-budgetrammen;

35.

bemærker, at der er behov for mere forskning og udvikling vedrørende bedste og mest effektive praksis inden for finansiering af transportinfrastruktur og den positive indvirkning på konkurrenceevnen og beskæftigelsen i kvantitativ og kvalitativ henseende, herunder erfaringer med offentlig-private partnerskaber i så henseende, hvilket allerede er blevet påbegyndt i Kommissionens aktuelle undersøgelser;

36.

understreger behovet for at oprette en taskforce i forvaltningsorganet for TEN-T for at øge anvendelsen af offentlig-private partnerskaber til finansiering af en række prioriterede projekter eller afsnit af prioriterede projekter og udbrede løsningerne som bedste praksis;

37.

understreger, at øget støtte gennem offentlig-private partnerskaber og EIB ikke kan være en erstatning for støtte i form af en betydelig andel i budgetmidlerne til større projekter med en tilbagebetalingsperiode over flere generationer;

38.

går ind for, at medlemsstaterne genovervejer TEN-T-budgettet i forbindelse med midtvejsevalueringen af den finansielle ramme 2009-2010 med henblik på at afbøde en drastisk nedskæring af andre projekter og opretholde ambitionerne om at udvikle jernbaner og tilsvarende vandveje;

39.

understreger nødvendigheden af at allokere en procentdel af indtægterne fra de afgifter, der opkræves for brug af vejinfrastrukturen, til finansiering af TEN-T-projekter for at øge løftestangseffekten ved lånoptagning;

40.

anmoder Kommissionen om at udvælge en række eksempler på regionale jernbaneforbindelser på tværs af grænser, der er blevet nedlagt eller opgivet, med særlig vægt på de forbindelser, der kunne have tværforbindelser til TEN-T;

41.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at betragte eurovelo-netværket og jerntæppe-ruten som en anledning til at fremme europæiske cykelinfrastrukturer på tværs af grænserne og på den måde støtte blød mobilitet og bæredygtig turisme;

42.

anmoder Kommissionen om at forelægge et lovgivningsinitiativ inden udløbet af dens nuværende mandatperiode om åbning af de nationale markeder for passagertransport ad jernbane pr. 1. januar 2012 med henblik på at fremme hele TEN-jernbanenettets konkurrenceevne;

43.

beklager den langsomme gennemførelse af grænseoverskridende afsnit af prioriterede projekter, navnlig i Pyrenæerne, som er af afgørende betydning for Den Iberiske Halvø og Frankrig;

44.

henstiller til Kommissionen at inddrage Parlamentet og Det Europæiske Råd i de flerårige og årlige forslag og alternativer til samfinansiering af TEN-T-projekter;

45.

anmoder Kommissionen om regelmæssigt og mindst en gang om året at forelægge en rapport for Parlamentet og Rådet om de enkelte prioriterede projekter, herunder om status for det enkelte projekt, projektomkostningernes pålidelighed, gennemførligheden af det enkelte projekt og tidsplanen for projektets gennemførelse;

46.

opfordrer Kommissionen og EIB til at forelægge en årlig liste over specifikke samfinansierede projekter for Parlamentet og Rådet, der omfatter TEN-T-projekter, der samfinansieres med regional- og samhørighedsfondsmidler og af EIB, hvilket allerede sker for TEN-T-samfinansiering;

47.

understreger, at det set ud fra en miljømæssig og økonomisk synsvinkel i mange tilfælde kun er multimodale trafikkoncepter, som muliggør anvendelsen af forskellige transportmidler på en transportstrækning, der er bæredygtige og fremtidssikrede;

48.

erindrer om, at transnationale trafikforbindelser inden for det nyligt udvidede Schengenområde mellem Vesteuropa og Østeuropa har en enorm betydning for den økonomiske vækst, især i de nye medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbygge og fremme transnationale vej- og jernbaneforbindelser mellem Øst- og Vesteuropa, som navnlig skal støtte de grænseoverskridende transportinfrastrukturer gennem et specifikt handlingsprogram, der gennemføres i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder; minder også om, at en bedre sammenkobling af de transeuropæiske transportnet med tredjelandes transportnet især forbedrer grænseområdernes situation og tilfører en merværdi til samarbejdet mellem regionerne og til hele EU;

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/41

A.

der henviser til, at EU ønsker at begrænse den globale opvarmning til 2 °C og halvere tabet af biodiversitet; der henviser til, at der ifølge beregninger i Eliasch Review er behov for mellem 17 og 33 mia. USD om året for at halvere skovrydningen inden 2030,

B.

der henviser til, at bæredygtig skovdrift spiller en afgørende rolle i kampen mod den globale skovrydning og skal ses som et væsentligt aspekt af økonomisk udvikling,

C.

der henviser til, at skovrydning tegner sig for godt 20 % af de globale drivhusgasemissioner, er en betydelig forårsager af tab af biodiversitet og udgør en alvorlig trussel mod udvikling og navnlig de fattiges livsgrundlag,

D.

der henviser til, at skovrydning sker med en alarmerende hastighed af 13 mio. hektar om året, hovedsagelig i tropiske skove, men også i et vist omfang i Europa, især Central- og Østeuropa,

E.

der henviser til, at skovrydning er årsag til miljøskader, som det er vanskeligt at genoprette, f.eks. langvarige ændringer i vandbalancen, steppe- og ørkendannelse samt tab af biodiversitet, og til, at de økonomiske omkostninger herved langt overstiger udgifterne til forebyggelse og genrejsning,

F.

der henviser til, at skovødelæggelse antager forskellige former og er vanskeligt at definere, men har betydelig indflydelse på klimaet, biodiversitet og varer og tjenesteydelser,

G.

der henviser til, at der skal opnås en væsentlig afvigelse fra »status quo«-emissionsvæksten i udviklingslandene, herunder en reduktion i emissionerne relateret til skovrydning, ud over en reduktion på 25-40 % i de industrialiserede lande inden 2020 i forhold til 1990 for at begrænse den globale opvarmning til 2 °C ifølge den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

H.

der henviser til, at begrænsning af skovrydning vil spille en betydelig rolle ikke kun i forbindelse med afbødning af klimaændringerne, men også i forbindelse med tilpasning til dem,

1.

understreger behovet for mere sammenhæng mellem skovbevaring og politikker for bæredygtig forvaltning samt andre interne og eksterne EU-politikker; opfordrer til, at der gennemføres en kvantificeret evaluering af EU-politikkers indvirkning på skovene, f.eks. politikkerne for energi (navnlig biobrændstoffer), landbrug, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, offentlige indkøb, handel og udviklingssamarbejde;

2.

opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet forslag til stringente fællesskabskrav til bæredygtighed for alt træ og alle træprodukter, der kommer fra skove;

3.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2009 at offentliggøre en omfattende undersøgelse af indvirkningen af EU's produktion og forbrug af samt handel med både fødevarer og nonfoodprodukter på skovrydning og skovødelæggelse; opfordrer til, at undersøgelsen evaluerer og beskriver forskellige industrisektorers eventuelle negative bidrag og fremsætter henstillinger til yderligere politikker og innovation, som kan reducere denne indvirkning;

4.

påpeger, at det er nødvendigt at tage særlige hensyn til hydrologiske forhold i forbindelse med skovdrift, og at der er et stort behov for en fælles forvaltning af skov- og vandressourcer og for harmonisering af de relevante EU-politikker med henblik på at genopbygge og forbedre økosystemernes vandbindingsevne;

5.

glæder sig over politikkerne for miljørigtige offentlige indkøb, og over, at instrumenter som f.eks. miljømærkning og skovcertificeringsordninger fremmes; opfordrer til en snarlig vedtagelse og gennemførelse af politikker for miljørigtige offentlige indkøb af træprodukter i hele EU; opfordrer medlemsstaterne til at basere deres politik for offentlige indkøb på høje bæredygtighedsstandarder og til tilsvarende at sætte realistiske mål i forbindelse med sådanne standarder;

6.

mener, at der skal ydes en betydelig økonomisk bistand til udviklingslandene for at standse bruttoskovrydningen i troperne senest inden 2020, og at det vil være afgørende, at der gøres en indsats i den henseende i de internationale forhandlinger om en omfattende global klimaaftale for perioden efter 2012;

7.

erkender, at det for at halvere og i sidste ende standse den globale skovrydning vil være aldeles afgørende, at der mobiliseres tilstrækkelig finansiering under en global klimaaftale; støtter i denne sammenhæng Kommissionens forslag om at oprette en Global Forest Carbon Mechanism (GFCM) inden for rammerne af De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, der er baseret på en permanent finansieringsordning; opfordrer medlemsstaterne til at støtte op om deres indsats for at bremse den globale skovrydning og skovødelæggelse ved at øremærke en betydelig del af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelsordning til reduktion af skovrydning og skovødelæggelse i udviklingslandene og ved at fokusere forhandlingerne om finansieringskilder som skitseret i Kommissionens meddelelse af 28. januar 2009 med titlen »Mod en global klimaændringsaftale i København« (KOM(2009)0039; opfordrer medlemsstaterne til at støtte Kommissionens forslag om at tilslutte sig Norges finansieringsforslag og til at tildele GFCM en del af de fremtidige indtægter fra bortauktionering af tildelte enheder (Assigned Amount Units);

8.

mener, at den støtte, der ydes gennem GFCM, bør være resultatbaseret og tildeles på grundlag af bekræftede resultater med hensyn til reduktion i bruttoskovrydningen og skovødelæggelsen; understreger, at denne støtte også bør give andre fordele i form af beskyttelse af biodiversiteten, øget modstandskraft og forbedrede levevilkår i skovområderne;

9.

understreger behovet for fuldt ud at respektere rettighederne for de lokale i skovområderne, herunder de indfødte folks ret til at give frit, forudgående og informeret samtykke til brug af de skove, der normalt bruges af dem; mener, at det er afgørende, at lokalsamfundene og de indfødte folk på en meningsfuld og omfattende måde inddrages på alle trin i vurderingen, planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til at reducere emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse;

10.

understreger, at enhver mekanisme under FN's samarbejdsprogram om reduktion af emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse i udviklingslandene, som indgås som led i den internationale klimaaftale for perioden efter 2012, først og fremmest bør sikre, at gamle skove beskyttes;

11.

bemærker, at skovrydning i Østeuropa medvirker til forringelser af naturmiljøet og bl.a. også påvirker livskvaliteten;

12.

bemærker, at skovkreditter på kuldioxidmarkedet på mellemlang og lang sigt kunne indgå i en pakke af politikker, der beskæftiger sig med skovrydning, hvis det er muligt at sikre nøjagtige kuldioxidberegningsmetoder for skove og pålidelige overvågningsmekanismer; understreger, at der bør træffes en endelig beslutning vedrørende inddragelsen af skovkreditter i emissionshandelsordningen, efter at der er foretaget en meget omhyggelig analyse af mulighederne for de enkelte potentielle finansieringsmekanismers gennemførelse, og efter at der er foretaget en evaluering af resultaterne af partskonferencen i København og konklusionerne fra pilotprojekterne;

13.

erindrer om, at eventuelle kreditter fra skovprojekter, der bruges til at kompensere for drivhusgasemissioner i de industrialiserede lande, ikke kan tælles dobbelt i forbindelse med målene for afvigelse i forhold til »status quo«, som udviklingslandene forventes at forpligte sig til i den internationale klimaaftale for perioden efter -2012;

14.

påpeger, at en eventuel ordning med kompensation for at mindske skovrydning og skovødelæggelse inden for rammerne af en fremtidig klimaordning ikke kun skal tage hensyn til kulstofdræn, men også de økosystemydelser og sociale goder, som skove bidrager med;

15.

opfordrer EU til at fremme stærke sociale og miljømæssige standarder for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse (REDD); opfordrer EU til at fremme REDD-mekanismer, som er mere vidtrækkende end den nuværende CDM-mekanismes (mekanismen for bæredygtig udvikling) projekttilgang, og som beskæftiger sig med de underliggende årsager til skovrydning, f.eks. dårlig forvaltningspraksis, fattigdom, korruption og mangel på retshåndhævelse, ved at støtte politiske og institutionelle reformer på både lokale og nationale niveauer;

16.

beklager, at meddelelsen uagtet sin titel ikke beskæftiger sig med skovødelæggelse; opfordrer Kommissionen til at udvikle handlingsplaner og pilotprojekter og til i sin egen skovpolitik at vise, at den arbejder for at standse ikke kun skovrydning, men også skovødelæggelse (inklusive i EU), ved også at udvikle og etablere ordentlige overvågningssystemer med henblik på at få relevante oplysninger om jord og biomasse i skovene;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/43

A.

der henviser til, at transport inden for byer udgør en stor del af det samlede transportområde, og at EU derfor og i medfør af det retsgrundlag, der udgøres af EF-traktatens artikel 70 til 80, deler kompetence med medlemsstaterne på dette politikområde,

B.

der henviser til Fællesskabets talrige direktiver og forordninger af tværgående eller modal art, der har indvirkning på transport inden for byer og nødvendiggør, at der skabes sammenhæng via en specifik tilgang til problematikken vedrørende rejseformer i byer,

C.

der henviser til, at den europæiske klimaplan, som Rådet vedtog den 8. og 9. marts 2007, opstiller ambitiøse mål om at nedbringe energiforbruget med 20 %, reducere drivhusgasemissionerne med 20 % og øge den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug med 20 % i 2020, og at disse mål ikke kan nås uden en strategi, der er hensigtsmæssigt tilpasset transportforhold inden for byer,

D.

der henviser til, at forsknings- og udviklingsprogrammet CIVITAS har opnået stor succes, hvilket genspejler de lokale beslutningstageres og transportselskabernes interesse for EU-investeringer i nyskabende programmer for transport inden for byer,

E.

der henviser til, at samhørighedsfondene og strukturfondene yder finansiering til mobilitetsprogrammer for byer, men tynges af to uhensigtsmæssige forhold, nemlig dels at de ikke har nogen EU-opstillede strategier eller mål for mobilitet i byer, og dels at de er ulige fordelt inden for EU,

F.

der henviser til, at byzonerne udgør privilegerede centre for intermodal transport og forbindelser mellem de transeuropæiske transportnetværk, der bør arbejde hen imod deres overordnede mål om en bæredygtig europæisk mobilitet og en stabil konkurrenceevne for Unionens netværk af byer,

G.

der henviser til, at byerne er vigtige erhvervsområder, og at godstransporten på den ene side er livsvigtig med hensyn til forsyningen af befolkningen og på den anden side står over for udfordringer på grund af små lagerarealer og korte leveringstider.

H.

der henviser til, at en nøje overholdelse af subsidiaritetsprincippet og retten til selvstændig lokal planlægning ikke tillader nogen normativ EU-politik, men dog tillader Unionen at vedtage en tilskyndelsesstrategi af samme tilsnit som dens regional- og samhørighedspolitik uden at påtvinge løsninger ovenfra,

I.

der henviser til, at problematikken vedrørende byzoner ikke kan løses gennem modale politikker, men gennem en tilgang, der tager udgangspunkt i brugerne og de integrerede transportsystemer,

J.

der henviser til, at en effektiv og bæredygtig politik for transport inden for byer til gavn for de europæiske borgere og det europæiske erhvervsliv kun kan sikres gennem en retfærdig behandling af gods- og persontransport og af de forskellige transportformer,

K.

der henviser til, at byplanlægning, der tager hensyn til den demografiske ændring af samfundet, idet den f.eks. skaber boligtilbud specielt for ældre i de indre byer og forsyner befolkningen med indkøbsmuligheder tæt på boligen, kan bidrage væsentligt til at undgå trafik,

L.

der henviser til nødvendigheden af at have solide strategier for transportforhold i byer med henblik på at optimere instrumenterne gennem udviklingen af intermodale udvekslingsflader og sammenkobling af forskellige transportsystemer,

M.

der henviser til nødvendigheden af at have adgang til sikre og velsystematiserede statistiske informationer, der gør det muligt at evaluere lokalmyndighedernes politikker og udveksle bedste praksis på området for transport inden for byer,

N.

der henviser til den store økonomiske og teknologiske betydning for EU's eksterne handel og konkurrenceevne af de forskellige teknikker, der er bragt i anvendelse på området for transport inden for byer,

O.

der henviser til, at det snarlige valg til Europa-Parlamentet gør det nødvendigt at respektere den tidsplan for de parlamentariske drøftelser om handlingsplanen for mobilitet i byer, som Kommissionen har annonceret,

1.

beklager dybt, at Kommissionen ikke har fremlagt nogen handlingsplan om mobilitet i byer, som den ellers havde stillet i udsigt, og accepterer de enkeltstående initiativer, men indskærper nødvendigheden af en sammenhængende tilgang; beslutter derfor at følge op på sin initiativbetænkning ved, med fuld respekt for subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, at formulere forslag til en handlingsplan om mobilitet i byerne;

2.

minder om, at transport i byerne er underkastet subsidiaritetsprincippet, men understreger dog, at de lokale myndigheder ikke kan løfte denne opgave uden samarbejde og koordination på europæisk plan; mener, at Kommissionen derfor bør foretage undersøgelser, fastlægge retlige rammer, finansiere forskning og fremme og udbrede god praksis i almindeligt tilgængelige formater på alle EU's officielle sprog;

3.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en oversigt over den eksisterende bindende europæiske lovgivning på dette område og foreslå regioner og byer fælles referencerammer, som gør det lettere for dem at træffe afgørelser i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udviklingsstrategier;

4.

foreslår, at der i Eurostat-regi øjeblikkelig iværksættes et program til forbedring af statistikker og databaser om bymæssig mobilitet, især:

5.

anbefaler, at der øjeblikkeligt oprettes en EU-portal og et EU-forum på internettet om bymæssig mobilitet med det formål at lette udvekslingen og udbredelsen af informationer, bedste praksis og nyskabende erfaringer, især hvad angår bløde transportmuligheder;

6.

foreslår at der indstiftes en årlig EU-pris, hvormed CIVITAS-priserne kan indgå i den europæiske mobilitetsuge, med henblik på at hædre bemærkelsesværdige initiativer eller projekter om transport inden for byer, der kan tjene som eksempler til efterfølgelse;

7.

slår til lyd for at udvikle en ny generation af CIVITAS (CIVITAS IV) med udgangspunkt i opfordringer til integrerende projekter, især:

8.

foreslår at styrke forskning og udvikling for intelligente transportsystemer (ITS) og at koordinere det bedre med byboernes og de lokale myndigheders behov og mål og at rette det ind efter:

9.

opfordrer til at forhøje de nationale midler og EU-midlerne til ITS-applikationer for at give de lokale myndigheder mulighed for en øget anvendelse af ITS;

10.

opfordrer til, at princippet om en integreret tilgang fremmes som led i en partnerskabsbaseret forvaltning, der omfatter aktører fra byer og forstæder samt nationale og europæiske aktører, og som tager hensyn til de temaer, der er forbundet med transport: social integration, støj, sikkerhed, konkurrenceevne, miljø osv.; opfordrer på ny til, at anvendelsen af en integreret tilgang bliver obligatorisk i programmeringen og valget af projekter som led i strukturfondene;

11.

anbefaler, at der i byområder med mere end 100 000 indbyggere udbredes og gennemføres bæredygtige og integrerede transportplaner, der indeholder:

12.

anbefaler oprettelsen af et permanent EU-forum for transportansvarlige myndigheder og med deltagelse af bruger- og borgersammenslutninger samt transportvirksomheders erhvervsorganisationer til drøftelse af styringen på området for transport inden for byer og til udveksling af bedste praksis;

13.

foreslår at gøre EU-finansiering af bytransport betinget af, at der er udarbejdet integrerede planer for mobilitet i byen (planer vedrørende rejser inden for byområdet);

14.

tilskynder til samarbejde og operationel integration af de offentlige planlægningsmyndigheder for nærtrafik og de instanser, der er ansvarlige for organiseringen af transport- og parkeringsfaciliteterne i europæiske storbyer med mere end 250 000 indbyggere, under hensyntagen til de lokale forhold;

15.

opfordrer planlægningsmyndighederne til inden for rammerne af den mobilitetspolitik, der er beskrevet i ovennævnte bæredygtige og integrerede transportplaner, at sætte sig resolutte og kontrollerede mål for reduceringen af drivhusgasemissioner og gennemføre disse i specifikke målsætninger for de offentlige og private transportformer;

16.

foreslår at vurdere erfaringerne med integreret billettering (herunder med projektet »interoperabel styring af billetudgifter«), intermodal information og tværgående transportplanlægningsorganer i Unionens byområder med det formål at lette udvekslingen af bedste praksis;

17.

tilskynder til oprettelsen af et observationscenter for mobilitet i byer under Kommissionen, men ønsker dog ikke oprettelsen af et nyt agentur;

18.

beklager, at kun godt 9 % (svarende til 8 mia. EUR) af alle de strukturfondsmidler, som i indeværende støtteperiode 2007-2013 anvendes til trafik, er afsat til bytrafikken; mener, at denne andel er for lille til at imødekomme udfordringerne om en passende mobilitet i de europæiske byer samt om miljø- og klimabeskyttelse;

19.

anbefaler kraftigt, at der i forbindelse med den finansielle ramme for 2014-2020 undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette et EU-finansieringsinstrument for mobiliteten i byer (et integreret program lig Marco Polo-programmet), der kan yde medfinansiering til:

foreslår, at disse finansieringer ydes på en incitamentskabende måde med udgangspunkt i overensstemmelse med EU's udbudsregler;

20.

anmoder om en beretning fra Kommissionen om zoner med adgangsbegrænsning i byer for at vurdere deres indvirkning på mobilitet, livskvalitet, emissioner og eksterne virkninger, sundhed og sikkerhed under hensyntagen til, at det er nødvendigt med et system til forfølgelse af overtrædelse af straffeloven og andre forseelser i forbindelse med grænseoverskridende transport;

21.

foreslår oprettelsen af et informations- og billetsalgsnetværk for den kollektive trafik i de vigtigste storbyrejsemål i EU, og som er tilgængeligt i banegårde og lufthavne, hvor rejsen påbegyndes, såfremt dette sted ligger i EU;

22.

slår til lyd for udarbejdelsen af en »charter for brugerne« af byernes trafikformer, herunder fodgængere og cyklister og distribution af varer og tjenesteydelser, og inddeling af gaden, således at eksisterende uligheder kan reduceres;

23.

mener, at det byplanmæssige ideal om en by med korte afstande er bedst egnet til at skabe muligheder for en miljø- og klimavenlig mobilitet i byerne;

24.

opfordrer Kommissionen og de lokale myndigheder til at intensivere og udvide deres initiativer vedrørende bilfri dage, sådan som det praktiseres i forbindelse med den årlige europæiske bilfrie dag;

25.

anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge et harmoniseret koncept for oprettelse af miljøzoner og for udarbejdelse af et fælles europæisk miljømærkat for at forhindre, at byer eller medlemsstater udvikler forskellige koncepter, hvilket vil medføre væsentlige gener for borgere og virksomheder;

26.

mener, at konceptet om mobilitet i byerne også bør omfatte etablering af interurbane net, som skaber mulighed for at forbinde store byer indbyrdes og fremme deres økonomiske udvikling, samt åbne op for en gnidningsløs og hurtig person- og godstrafik;

27.

foreslår at gennemføre et EU-politisk tiltag til standardisering og certificering af materialer, for så vidt angår sikkerhed og sundhed, komfort (støj, rystelser), netværksinteroperabilitet (busfremkommelighed, letbanetog etc.), tilgængelighed for personer med nedsat mobilitet eller personer med barnevogn, bløde trafikformer og rene befordringsmidler (bus, tog) på basis af kulstofbalance samt en konsekvensanalyse af omkostningerne for virksomheder og brugere;

28.

foreslår hele tiden at bestræbe sig på at opnå proportionalitet mellem omkostninger og udbytte og på at tage hensyn til brugere med begrænsede økonomiske muligheder;

29.

tilråder, at der udstikkes retningslinjer for forskrifter om minimumskrav til kvaliteten af tjenesteydelser, vurderinger og bruger- og borgerdeltagelse i forbindelse med iværksættelsen af udbudsproceduren for transportnetværk inden for byer, i henhold til forordning (EF) nr. 1370/2007;

30.

foreslår, at en betydelig del af de midler, der er blevet frigjort gennem EU's økonomiske genopretningsplan, afsættes til finansiering af transportinvesteringer og igangværende transportrelaterede anlægsarbejder i byer og kollektive transportmidler, og som kan finansieres øjeblikkeligt og gennemføres inden den 31. december 2009;

31.

konstaterer, at strukturfondsmidler til bæredygtige infrastrukturprojekter fremføres i forbindelse med EU's økonomiske genopretningsplan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og regionerne til at anvende en betydelig del af disse midler til klimavenlig trafik i byerne;

32.

anmoder Kommissionen om at tage forslagene i denne beslutning til efterretning, og ligeledes Parlamentets hensigt om at tage initiativ på dette område med det formål inden for kortest mulig tid at færdiggøre en handlingsplan;

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/50

A.

der henviser til, at intelligente transportsystemer (ITS) er avancerede applikationer, der anvender informations- og kommunikationsteknologier (IKT) på transportområdet, og som bidrager med nyskabende tjenesteydelser vedrørende transportformer og trafikstyring,

B.

der henviser til, at ITS har et stort potentiale for en mere effektiv anvendelse af alle transportformer, som kan imødegå den europæiske transportpolitiks krav og udfordringer,

C.

der henviser til, at trafiktrængsel berører 10 % af vejnettet og koster 1 % af EU's BNP hvert år, at antallet af dødsulykker i vejtrafikken var på 42 953 (2006), hvilket er langt over de opstillede delmål, som var at nedbringe dødsulykkerne til 25 000 i 2010, og at vejtransporten står for 72 % af alle transportrelaterede CO2-emissioner, mens 40 % af Europas CO2-emissioner fra vejtransporten skyldes bytrafik;

D.

der henviser til, at ITS har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med nedsættelse af energiforbruget og fremme af grønnere transport,

E.

der henviser til, at der er udviklet intelligente applikationer til forskellige transportformer, f.eks. jernbanetransport (ERTMS og TAF-TSI), søtransport og transport ad indre vandveje (LRITS, SafeSeaNet, VTMIS, RIS), lufttransport (SESAR) og landtransport, f.eks. dyretransporter,

1.

understreger, at ITS er et væsentligt instrument til at udnytte den eksisterende infrastruktur effektivt og gøre transporten mere effektiv, sikrere og miljømæssigt renere, og derved bidrage til udviklingen af en bæredygtig mobilitet for borgere og økonomien;

2.

understreger den positive indvirkning, som ITS har på den bæredygtige udvikling, idet de forbedrer det økonomiske resultat i alle regioner, herunder i byområder, hvilket skaber betingelser med gensidig tilgængelighed, øger de lokale og interregionale handelsaktiviteter samt udvikler EU's indre marked og beskæftigelsen i forbindelse med de aktiviteter, der følger af gennemførelsen af ITS;

3.

mener, at ITS kan forbedre de europæiske borgeres levevilkår, navnlig i byområderne, bidrage til større færdselssikkerhed, reducere de skadelige emissioner og miljøforureningen, øge transporteffektiviteten, forbedre adgangen til randområder og bidrage til at opnå det prioriterede mål om at mindske trafikken;

4.

beklager den forsinkede vedtagelse af en fælles ramme for gennemførelse af ITS i EU og manglen på koordineret udbygning af ITS med specifikke mål, hvilket primært skyldes hindringer for interoperabilitet, mangel på effektivt samarbejde fra alle aktører og udestående spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger og ansvar;

5.

glæder sig over Kommissionens handlingsplan vedrørende ITS (»handlingsplanen«), som er en fælles ramme for tiltag og programmer med klare frister for fremvisning af resultater;

6.

er overbevist om, at det er nødvendigt at indføre et instrument, der tager sigte på at fremme brugen af ITS i transportpolitikken; støtter indførelsen af et retsinstrument, hvori rammerne for udbygning af ITS fastsættes, og anmoder om, at Kommissionen giver bedre oplysninger om den aktuelle situation, hvad angår tiltag, finansiering og programlægning af handlingsplanen for at sikre, at der etableres en række specifikke tiltag med klare frister i et direktiv, som fastsætter rammerne for udbygningen af ITS;

7.

er opmærksom på den begrænsede finansielle støtte, der er tildelt fra Fællesskabet (i 2008) til EasyWay, som er et projekt, der stiler mod tværeuropæisk udbygning af ITS i forbindelse med hovedkorridorerne til det transeuropæiske vejnet (TERN) i 21 EU-medlemsstater, og som anføres af de nationale vejmyndigheder og operatører med tilknyttede partnere fra offentlige og private interessenter;

8.

påpeger, at ITS bør udbygges på tværs af alle transportformer og for alle rejsende i Europa i en samordnet tilgang med Galileosystemet; støtter den umiddelbare udbygning med henblik på at fremme intermodaliteten mellem den offentlige og den private sektor og inden for offentlig transport gennem forbedring af den generelle information og øget kapacitetsstyring;

9.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at løse problemerne vedrørende ansvar, som udgør en alvorlig hindring for en smidig og ensartet udvikling af ITS i Europa;

10.

mener, at interoperabilitet i udviklingen af ITS er af afgørende betydning for en sammenhængende og effektiv ITS-udbygning i Europa; understreger, at man i tilfælde af investeringer i TERN (anlæggelse og vedligeholdelse af vejnet) bør bestræbe sig på at installere de nødvendige ITS-tjenester;

11.

anmoder Kommissionen om - da der allerede er et omfattende udbud på det europæiske ITS-marked - at fastlægge specifikationer for mindsteniveauet af ITS-applikationer og -tjenester, som kan opnås af alle medlemsstater, og som er påkrævet, hvis ITS på effektiv vis skal indføres, gennemføres og sættes i drift;

12.

mener, at det er vigtigt at foretage en vurdering af efterspørgslen på markedet og evaluere de virkelige behov - ud over det fastlagte mindsteniveau af ITS-applikationer og -tjenester - samt styrke aspekterne vedrørende det indre marked for ITS gennem standardisering og en passende retlig ramme;

13.

understreger betydningen af det grænseoverskridende samarbejde ved EU's ydre grænser både på teknisk og administrativt plan, da det er af stor betydning for en effektiv gennemførelse af ITS i EU;

14.

understreger behovet for som minimum at stille den kritiske masse af data og oplysninger inden for følgende fem grundlæggende områder til rådighed for at sikre en effektiv ITS-udbygning: tidstro rejse- og trafikinformation, data om vejnet, offentlige data til digitale kort, et mindstesæt af trafikinformationstjenester som offentlig service og rejseplanlæggere for dør-til-dør-rejser med alle transportformer;

15.

opfordrer til, at der oprettes et mindstesæt af trafikinformationstjenester som offentlig service til dækning af det transeuropæiske net (TEN-T);

16.

understreger, at det i forbindelse med vedtagelse og indførelse af ITS i stor målestok er nødvendigt både at tage hensyn til trafikdata og de tidsplaner, der er fastlagt for de forskellige transportmidler;

17.

understreger betydningen af at tilvejebringe tidstro information til rejsende og for infrastrukturen og at gøre den mere nøjagtig, pålidelig og ensartet under hensyntagen til Europas særegenheder (geografiske, kulturelle og sproglige) og sikring af den geografiske sammenhæng;

18.

mener, at det er afgørende for udviklingen af ITS, at man garanterer adgang for den private sektor til vej-, trafik- og rejsedata under hensyntagen til beskyttelse af personoplysninger, samt at man løser problemet vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder;

19.

mener, at det er væsentligt at sikre harmoniserede, driftskompatible og pålidelige ITS'er, mens brugerens frie valg vedrørende ITS bevares;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere og sammenkæde ITS med EU's initiativer vedrørende mobilitet i byerne for at sikre en mere effektiv transportmobilitet og en smidigere styring og for at reducere trafiktætheden på vejene, i TEN-T-korridorer, i godstransportkorridorer og i storbyområder;

21.

mener, at samarbejde på tværs af grænser og udvikling af programmer til effektiv udbygning og gennemførelse af ITS, f.eks. EasyWay-projektet, er nødvendigt;

22.

opfordrer Kommissionen til at kortlægge de vigtigste oplysninger, transportudstyr og standarder for køretøjer med henblik på at fremme ITS-udbygningen og foranstaltninger til fremme af en mere harmoniseret motorvejsinfrastruktur;

23.

mener, at det er af afgørende betydning, at vurderingen af de økonomiske omkostninger pr. køretøj og for infrastrukturen, som ITS-udbygningen afstedkommer, baseres på en costbenefitanalyse, der omfatter alle dermed forbundne omkostninger (økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige);

24.

går ind for udviklingen af procedurer og systemer til information af brugerne om udbuddet af transportmidler i byområder og de pågældende nets tilstand, især under anvendelse af GSM-teknik;

25.

henstiller, at der i øget udstrækning gennemføres undersøgelser af integrerede takstsystemer mellem de ansvarlige myndigheder i en og samme region og især af de tekniske aspekter;

26.

tilskynder til udviklingen af intermodale teknikker, som gør det muligt for bevægelseshæmmede personer at opnå bedre adgang til transportmidler og til mobilitet i byområder;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forberede sig på en harmoniseret udbygning og integration af eCall-systemet i alle EU-lande inden 2010, så snart standardiseringskontrollerne er gennemført;

28.

mener, at ITS-systemerne og -udbygningen bør:

29.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hen imod en yderligere sænkning af kommunikationsudgifterne, således at telekommunikationsbaseret kommunikations- og informationsudstyr kan anvendes i større udstrækning;

30.

glæder sig over det foreslåede initiativ »E-fragt« og opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre konceptet »intelligent fragt« for at nå frem til en multimodal strategi for ITS-tjenester på fragtområdet, med særlig vægt lagt på farligt gods;

31.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tillægge passager- og godstransport samme betydning for at undgå en forskelsbehandling af passagertrafikken, hvilket vil få særdeles negative følger for den personlige mobilitet;

32.

støtter indførelsen af passende retlige rammer for brugergrænsefladen (HMI) og andre ITS-protokoller og understreger behovet for at tage hånd om spørgsmål vedrørende ansvar;

33.

opfordrer Kommissionen til at finde en løsning på problemet vedrørende sårbare trafikanter, herunder bevægelseshæmmede personer, og at udvide tiltagene til at fremme indførelse af ADAS og andre systemer, f.eks. ITS og HMI til tohjulede køretøjer i de underaktioner, som er foreslået i handlingsplanen;

34.

opfordrer Kommissionen til at udnytte ITS-potentialet med henblik på forebyggende foranstaltninger mod smog og høje ozonkoncentrationer og til at mindske støj-, finstøv-, NOx- og CO2-emissioner;

35.

understreger betydningen af at definere en fælles platformsarkitektur for standardgrænseflader og -protokoller, som kan lette brugen af ITS-tjenester, samarbejdende systemer og specifikationer for kommunikation mellem infrastrukturanlæg (I2I), mellem køretøjer (V2I) og mellem køretøjer indbyrdes (V2V);

36.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en køreplan for ITS med fælles platforme for ITS-systemer og -udbygning og med deltagelse af de private og offentlige sektorer samt at skabe de mest egnede rammer for løsning af problemer vedrørende ansvar i forbindelse med ITS;

37.

konstaterer, at undervisning i ITS-systemer bør tilskyndes for at fremme brugernes kendskab til transport og fremme samspillet mellem mennesker og maskiner;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et åbent forum til udveksling af oplysninger og løsning af ITS-spørgsmål;

39.

understreger behovet for at tage hensyn til beskyttelse af personoplysninger, og mener, at datasikkerhed og databeskyttelsesspørgsmål fra de tidlige stadier af designudviklingen af ITS-systemerne bør tages under overvejelse ved fastlæggelsen af arkitektur og gennemførelsesforanstaltninger (»privacy by design«);

40.

opfordrer alle berørte parter i ITS-applikationerne til at overholde EU-direktiverne om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i kommunikationssektoren (direktiv 95/46/EF (11), og 2002/58/EF (12)), og opfordrer Kommissionen til at sikre korrekt anvendelse af data i forbindelse med ITS-applikationerne og -udbygningen;

41.

mener, at anvendelsen af anonyme data i ITS-applikationerne er nødvendig for en uhindret udbygning af ITS samtidig med, at beskyttelse af personoplysninger og overholdelse af EU's retlige rammer for databeskyttelse sikres;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et stærkt lederskab og god regeringsførelse i forbindelse med udbygningen af ITS-tjenester i Europa;

43.

går ind for at fremme udviklingen af nationale og europæiske multimodale rejseplanlæggere for dør-til-dør-rejser – under passende hensyntagen til alternativer inden for den offentlige transport – og disses indbyrdes forbindelser på europæisk plan;

44.

opfordrer Kommissionen til at udnytte EU's kapacitet fra de globale satellitnavigationssystemprogrammer (GNSS) EGNOS og Galileo bedre samt at forbedre multimodal sammenkobling;

45.

understreger, at disse teknologier bør anvendes på en sådan måde, at der undgås inkompatibilitet mellem transportformerne, og at der bør være valgfrihed med hensyn til anvendelsen af disse teknologier;

46.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på, at ITS aktivt bør inddrage de lokale og regionale myndigheder og interesserede parter, der opererer på europæisk område, i planlægnings- og gennemførelsesprocessen;

47.

understreger betydningen af offentligt-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med gennemførelsen af ITS, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe aktive foranstaltninger med henblik på at fremme og lette anvendelsen af disse;

48.

opfordrer Kommissionen til at komme med en detaljeret forklaring på handlingsplanens finansiering og programmering og Rådet til at sikre tilstrækkelig finansiering;

49.

henstiller til medlemsstaterne, at de i forbindelse med midtvejsrevisionen af anvendelsen af midler fra strukturfondene beskæftiger sig med emnerne mobilitet i byområder og mindskelse af trafikal overbelastning ved hjælp af ITS, og at disse opføres på listen over prioriteringer for perioden 2010-2013;

50.

understreger nødvendigheden af at definere og udnytte byområdernes markante potentiale, og påpeger den rolle, som land- og randområderne kan spille, når det gælder om at opnå en afbalanceret udvikling og opfylde de mellem- og langsigtede mål;

51.

mener, at det er af afgørende betydning at gennemføre intelligente transportnet i områder med stort turistpotentiale med henblik på at udjævne trafikstrømmen, reducere forekomsten af uheld og øge sikkerheden; mener, at ITS'er bidrager til regionernes, herunder randområdernes, økonomiske udvikling;

52.

understreger det interregionale, grænseoverskridende og tværnationale samarbejdes vigtighed for udviklingen og gennemførelsen af ITS, og opfordrer Kommissionen til at udvikle et bredt tilgængeligt system til udveksling af bedste praksis på alle EU-sprogene, men opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at bedste praksis deles og udveksles mellem regionerne med det dobbelte formål at opnå en videnoverførsel på ITS-området og at undgå en opsplitning inden for systemet;

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.