22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/1

---

Forbrugernes viden og bevidsthed om lån og finansiering

P6_TA(2008)0539

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om forbrugerbeskyttelse: Forbedring af forbrugernes viden og bevidsthed om lån og finansiering (2007/2288(INI))

(2010/C 16 E/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2007 om formidling af finansiel viden (KOM(2007)0808),

—	der henviser til Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (KOM(2007)0226),

—	der henviser til sin holdning ved andenbehandling af 16. januar 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1),

—	der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) — hvidbog (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0393/2008),

A.

der henviser til, at de finansielle markeder på den ene side udvikler sig hurtigt, er blevet meget dynamiske og mere komplekse, og at samfundsmæssige forandringer og ændringer i livsstilen på den anden side skaber behov for sund forvaltning af privatøkonomien og behov for løbende at justere privatøkonomien for at tilpasse den til nye arbejds- og familieforhold,

B.

der henviser til, at politikere både på medlemsstatsniveau og EU-niveau bør prioritere forbrugernes forståelse af finansielle spørgsmål, ikke blot på grund af fordelene for enkeltpersoner, men også på grund af fordelene for samfundet og økonomien, såsom begrænsning af problemgæld, stigende opsparing, øget konkurrence, hensigtsmæssig anvendelse af forsikringsprodukter og tilstrækkelig pensionsopsparing,

C.	der henviser til, at forbrugerne ifølge undersøgelser overvurderer deres viden om finansielle tjenesteydelser, og at de skal oplyses om, at de ikke ved så meget om finansielle spørgsmål, som de selv tror, og om følgerne heraf,

D.	der henviser til, at målrettede finansielle oplysningsprogrammer, der efter behov er så personlige som muligt, kan bidrage til at øge forståelsen af finansielle spørgsmål og sætte forbrugerne i stand til at træffe velbegrundede valg og således til, at de finansielle markeder fungerer effektivt,

E.	der henviser til, at grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser får større og større betydning, og at Kommissionen bør tage initiativer på EU-niveau til fremme af grænseoverskridende og i givet fald sammenlignelig information om formidling af finansiel viden,

F.	der henviser til, at man bør være særlig opmærksom på sårbare forbrugeres undervisningsbehov og på sådanne behov hos unge forbrugere, der står over for at skulle træffe beslutninger, der vil påvirke de økonomiske perspektiver for hele deres liv,

G.	der henviser til, at forskning har vist, at dem, der meget tidligt har lært de grundlæggende aspekter af privatøkonomi, har større forståelse af finansielle spørgsmål; der henviser til, at finansiel formidling er tæt forbundet med undervisningen i grundlæggende færdigheder (matematik og læsning),

1.   glæder sig over Kommissionens initiativer inden for formidling af finansiel viden til forbrugere, særlig den nylige nedsættelse af ekspertgruppen vedrørende finansiel viden, og over at den agter at oprette en onlinedatabase over programmer for formidling af finansiel viden og forskning i EU; er af den opfattelse, at ekspertgruppen bør have klare ansvarsområder og beføjelser; foreslår, at ekspertgruppen anmodes om navnlig at beskæftige sig med merværdien ved samt bedste praksis for formidling af finansiel viden på EU-niveau og for grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

2.   understreger, at formålet med forbedringen af forbrugernes viden og bevidsthed om finansiering og lån er at gøre forbrugerne mere bevidste om de økonomiske og finansielle realiteter, således at de kan forstå økonomiske forpligtelser og undgå unødvendige risici, overdreven gældsætning og økonomisk udstødelse; mener, at uddannelse og oplysning skal sætte forbrugerne i stand til at udøve deres egen dømmekraft og præstere en uafhængig stillingtagen til de finansielle produkter, der tilbydes dem, eller som de overvejer at benytte sig af;

3.   konstaterer, at »subprime«-krisen (krisen vedrørende risikable realkreditlån) ikke blot viser, hvor farligt det er, at låntagerne får utilstrækkelige oplysninger, men også at den manglende forståelse af og viden om sådanne oplysninger fører til, at forbrugerne har en utilstrækkelig forståelse for faren for insolvens og overdreven gældsætning;

4.   understreger, at myndige og bevidste forbrugere bidrager til at fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for banksektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser, og minder om, at oplyste og tillidsfulde investorer kan tilføre kapitalmarkederne yderligere likviditet til investering og vækst;

5.   understreger betydningen af at opbygge befolkningens evne til at forstå finansielle forhold i den enkelte medlemsstat og viden om den merværdi, EU kan skabe, samt af at definere undervisningsbehovene for bestemte målgrupper i samfundet i henhold til en række kriterier, f.eks. alder, indkomst og uddannelsesniveau;

6.   anerkender private initiativers, den finansielle sektors og forbrugerorganisationers rolle på både EU-niveau og nationalt niveau i fastlæggelsen af målgruppers særlige behov for finansiel viden, i udpegningen af svagheder og mangler i eksisterende programmer for formidling af finansiel viden og i at give finansielle oplysninger til forbrugere, f.eks. ved hjælp af internetbaserede redskaber, mediekampagner, undervisningskampagner osv. med sigte på finansiel planlægning;

7.   mener, at programmer til formidling af finansiel viden er mest effektive, hvis de skræddersys til bestemte målgruppers behov, og hvis de efter behov tilpasses til den enkelte; mener derudover, at alle programmer til formidling af finansiel viden bør bidrage til, at den enkelte udnytter sine finansielle muligheder på en bedre, mere bevidst og realistisk måde; mener, at det bør overvejes at udvikle programmer, der forbedrer voksnes finansielle evner;

8.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle EU-oplysningsprogrammer vedrørende privatøkonomi på grundlag af fælles regler og principper, som kan tilpasses til alle medlemsstaters behov og anvendes i alle medlemsstater, og at man i den forbindelse fastsætter vigtige benchmarks og fremmer udveksling af bedste praksis;

9.   understreger, at finansiel viden kan supplere, men ikke erstatte hverken bestemmelser om konsekvent forbrugerbeskyttelse i lovgivning om finansielle tjenesteydelser eller bestemmelser for og streng overvågning af finansielle institutioner;

10.   anerkender den vigtige rolle, som den private sektor og særlig finansielle institutioner spiller i forbindelse med at give forbrugere oplysninger om finansielle tjenesteydelser; understreger imidlertid, at formidling af oplysninger om finansielle spørgsmål bør tilbydes på en fair, upartisk og gennemsigtig måde, så det sker i forbrugernes interesse, og at den skal kunne skelnes klart fra kommerciel rådgivning eller reklame; opfordrer med dette for øje finansielle institutioner til at indføre adfærdskodekser for deres ansatte;

11.   erkender, at man skal finde den hårfine balance mellem at give forbrugerne den nødvendige viden til at træffe velbegrundede finansielle beslutninger og at overbebyrde dem med oplysninger; går ind for kvalitet frem for kvantitet, f.eks. oplysninger, som er af høj kvalitet, tilgængelige, konkrete, let forståelige og sigter mod at øge forbrugerens evne til at træffe velbegrundede og ansvarlige valg;

12.   mener, at der skal gives effektive, klare og forståelige oplysninger, navnlig i reklamer for finansielle produkter, og at pengeinstitutterne skal give tilstrækkelige oplysninger, inden der indgås aftaler, og navnlig nøje overholde reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (4); opfordrer Kommissionen til på sammenhængende vis at fremsætte specifikke forslag til retsakter om et harmoniseret system for forbrugeroplysning og -beskyttelse, særlig inden for realkreditlån (som f.eks. et harmoniseret, enkelt og sammenligneligt standardiseret europæisk oplysningsblad med ensartede anvisninger om de årlige omkostninger i procent osv.);

13.   anbefaler, at programmer for formidling af finansiel viden fokuserer på vigtige aspekter af planlægningen af den enkeltes liv, f.eks. grundlæggende opsparing, gæld, forsikring og pensioner;

14.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsatsen for at fremme dialogen mellem aktørerne;

15.   foreslår at øge budgetpost 17 02 02 til finansiering af aktiviteter på EU-plan, som skal sigte på at forbedre forbrugernes finansielle viden og forståelse af finansielle spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at medvirke til at øge bevidstheden på EU-plan ved at støtte afholdelsen af nationale og regionale konferencer, seminarer og medie- og bevidsthedskampagner samt undervisningsprogrammer med deltagelse på tværs af grænserne, navnlig inden for områderne finansielle tjenesteydelser i detailleddet og husholdningernes forvaltning af lån/gæld;

16.   opfordrer Kommissionen til at udvikle onlineredskabet Dolceta yderligere og at opgradere det samt at stille denne tjeneste til rådighed på alle de officielle sprog; foreslår, at Kommissionen på Dolceta-webstedet opretter et link til den onlinedatabase, som den agter at oprette med de eksisterende regionale og nationale programmer for formidling af finansiel viden; foreslår, at Dolceta-webstedet bør indeholde links, der er organiseret pr. land, til websteder for offentlige og private organer, der beskæftiger sig med formidling af finansiel viden;

17.   opfordrer Kommissionen til at medtage indikatorer for adgangen til og kvaliteten af finansiel viden i resultattavlen for forbrugermarkeder;

18.   opfordrer Kommissionen til at indlede informationskampagner med henblik på at øge forbrugernes bevidsthed om deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen på området levering af finansielle tjenesteydelser;

19.   understreger behovet for, at medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og i samarbejde med de forskellige sociale og befolkningsmæssige grupper i medlemsstaterne gennemfører regelmæssige undersøgelser af de aktuelle niveauer for forståelse hos befolkningen for finansielle forhold med henblik på at identificere de vigtigste områder, der skal sættes ind på, og således sikre hensigtsmæssig, rettidig og effektiv gennemførelse af programmer for formidling af finansiel viden til gavn for offentligheden;

20.   opfordrer medlemsstaterne til at medtage finansiel viden i de almindelige undervisningsplaner for primær- og sekundærtrinnene, som er udviklet af de kompetente institutioner, og som sigter på at udvikle de færdigheder, der er nødvendige i dagligdagen, og til at organisere systematisk oplæring for lærere i dette emne;

21.   understreger behovet for en vedvarende undervisningsproces med tovejskommunikation hos begge parter, dvs. finansielle rådgivere og forbrugere, for således at sikre formidling af præcise og aktuelle informationer, der følger den sidste nye udvikling i den finansielle sektor;

22.   er af den opfattelse, at synergieffekter mellem forskellige uddannelsesorganisationer ikke anvendes i tilstrækkelig grad; opfordrer derfor medlemsstaterne til at oprette et netværk for finansiel viden med deltagelse af både den offentlige og den private sektor og til at fremme samarbejde og dialog mellem alle aktører;

23.   opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på de undervisningsbehov, som pensionister og personer, der står foran afslutningen af deres erhvervskarriere, som måske risikerer finansiel udstødelse, har, og også på unge mennesker ved starten af deres erhvervskarriere, der står over for den udfordring at beslutte, hvordan de kan bruge deres nye indtægt på hensigtsmæssig vis;

24.   opfordrer medlemsstaterne til at oprette undervisningsprogrammer i økonomiske og finansielle tjenesteydelser for socialarbejdere, da de er i kontakt med personer, som risikerer at blive ramt af fattigdom og/eller at få stor gæld;

25.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

---

(1)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0011.

(2)  EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 392.

(3)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(4)  EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/5

---

Scoreboard for forbrugermarkederne

P6_TA(2008)0540

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om resultattavlen for forbrugermarkederne (2008/2057(INI))

(2010/C 16 E/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2008»Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne: Scoreboard for forbrugermarkederne« (KOM(2008)0031),

—	der henviser til resultattavlen for det indre marked nr. 16 a af 14. februar 2008 (SEK(2008)0076),

—	der henviser til sin beslutning af 6. september 2007 om grønbog om revisionen af den gældende EU-forbrugerret (1),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 (2),

—	der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om resultattavlen for det indre marked (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2007»Et indre marked for Europa i det 21. århundrede« (KOM(2007)0724),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. november 2007 — Tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse: Europas nye udfordring (KOM(2007)0725) — bilag til meddelelsen om et indre marked for Europa i det 21. århundrede,

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »Den nye metode til overvågning af produkt- og sektormarkeder: resultaterne af den første sektorundersøgelse« (SEK(2007)1517) — bilag til meddelelsen om et indre marked for Europa i det 21. århundrede,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0392/2008),

A.	der glæder sig over offentliggørelsen af resultattavlen for forbrugermarkederne (resultattavlen), der har til formål at gøre det indre marked mere lydhørt over for forbrugernes forventninger og ønsker,

B.	der henviser til, at det for at sikre, at borgerne har tillid til det indre marked, er af afgørende betydning, at forbrugermarkederne er konkurrencedygtige og fungerer effektivt,

C.	der henviser til, at det er nødvendigt, at resultattavlen bliver suppleret med andre former for overvågning,

D.	der henviser til, at formålet med indikatorerne i resultattavlen er at udpege sektorer, der skal undersøges nærmere,

E.	der henviser til, at resultattavlen skal stimulere debatten om forbrugerpolitiske spørgsmål,

F.	der henviser til, at undersøgelser og analyser fra nationale forbruger- og konkurrencemyndigheder kan være relevante for resultattavlens videre udvikling,

Indledning

1.   understreger betydningen af at sætte borgerne i stand til at drage fuld nytte af det indre marked, og ser resultattavlen som et vigtigt redskab hertil;

2.   glæder sig over resultattavlens fem hovedindikatorer vedrørende klager, prisniveauer, tilfredshed, skift af udbyder og sikkerhed;

3.   understreger, at resultattavlen er i sit begyndelsesstadium og har behov for at blive videreudviklet med flere fuldstændige data, mere præcise statistikker og yderligere analyser på grundlag af de forskellige indikatorer;

4.   understreger, at der, når der er opnået et tilfredsstillende udviklingsniveau af resultattavlens fem basisindikatorer, bør udarbejdes nye indikatorer for at gøre det indre marked mere lydhør over for borgernes forventninger og bekymringer;

5.   opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering og personale til de i punkt 3 og 4 nævnte formål;

6.   tilskynder Kommissionen til at sikre en sammenhængende og koordineret fremgangsmåde inden for dens tjenestegrene for at undgå dobbeltarbejde og modstridende resultater af dataanalyser;

7.   opfordrer Kommissionen til, at fremtidige resultattavler indeholder et letforståeligt sammendrag samt klare konklusioner og anbefalinger, der oversættes til alle Den Europæiske Unions officielle sprog;

Udvikling af indikatorerne

8.   finder, at det samlede antal indikatorer bør begrænses for at sikre en målrettet resultattavle;

9.   finder, at en indikator vedrørende klager er af afgørende betydning for at forstå forbrugertilfredsheden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde frem mod en harmonisering af de klassifikationssystemerne for klager, der anvendes af de kompetente myndigheder og relevante forbrugertjenester i medlemsstaterne og på fællesskabsplan samt oprette en EU-database for forbrugerklager; opfordrer medlemsstaterne til at øge forbrugernes bevidsthed om klagesystemer og forbedre klagebehandlingen med henblik på at give de økonomiske aktører mulighed for at tilbyde flere og bedre tjenesteydelser;

10.   opfordrer Kommissionen til at udvikle indikatorer vedrørende grænseoverskridende retssager og skadeserstatning til forbrugere ved hjælp af retsmidler eller ad udenretslig vej samt ved gældende nationale klageordninger;

11.   finder, at indikatorer vedrørende forbrugerbevidsthed og forbrugernes gennemslagskraft og alder (f.eks. uddannelsesniveau, computerkendskab og kendskab til fremmedsprog) kunne medtages på resultattavlen; understreger imidlertid betydningen af at finde en balance mellem indikatorer, der er baseret på »bløde« data fra forbrugerundersøgelser og »hårde« data fra andre kilder;

12.   anerkender, at det er yderst kompliceret at udvikle præcise og hensigtsmæssige prisindikatorer, da forskellige prisniveauer kan skyldes en række årsager, og den omstændighed at de foreligger, ikke som sådan er bevis på markedssvigt; er imidlertid af den opfattelse, at resultattavlen bør indeholde prisindikatorer, da priser er af central betydning for forbrugerne, og prisindikatorer er vigtige for at stimulere debatten og sikre mediernes bevågenhed vedrørende mangler ved markedets funktion; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til det makroøkonomiske klima samt forbrugernes købekraft og priserne før skat i medlemsstaterne;

13.   glæder sig over indsatsen for at udvikle mere sofistikerede prisindikatorer, men opfordrer tillige til, at der anvendes andre indikatorer vedrørende markedernes effektive funktion, inden der gives specifikke politiske anbefalinger;

14.   erindrer om, at etiske og miljømæssige spørgsmål er af stadig større betydning for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at måle, i hvor høj grad oplysninger om disse spørgsmål er til rådighed på forskellige markeder;

Forbedring af informationskæden

15.   understreger betydningen af at et snævert samarbejde mellem medlemsstaternes statistiske kontorer, Eurostat og andre af Kommissionens tjenestegrene med henblik på at sikre kvaliteten og fuldstændigheden af tallene; opfordrer medlemsstaterne til at tage initiativ med henblik på at lette et sådant samarbejde;

16.   erindrer om, at nationale forbruger- og konkurrencemyndigheder ofte gennemfører case studies eller er i besiddelse af anden dokumentation vedrørende de forskellige markeders funktion, og opfordrer derfor Kommissionen til at udnytte nationale oplysninger, der er til rådighed, og aktivt at høre nationale eksperter, når resultattavlen skal videreudvikles;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at undersøge fordelene ved at oprette en særlig forbrugerombudsmandsinstitution; bemærker, at en række af medlemsstaterne i adskillige sektorer har forbrugerombudsmænd, der hjælper forbrugerne i deres omgang med økonomiske aktører;

18.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at sikre, at de europæiske forbrugerrådgivningskontorer får flere ressourcer og er tilstrækkelig bemandede for effektivt at kunne løse det øgede antal grænseoverskridende forbrugerklager samt forkorte behandlingstiden af sådanne klager;

Øget bevidstgørelse

19.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om resultattavlen, bl.a. ved at sikre, at den er let tilgængelig og synlig på relevante websteder, og til at øge indsatsen for at fremme resultattavlen hos medierne, de offentlige myndigheder og forbrugerorganisationerne;

Forholdet til resultattavlen for det indre marked

20.   mener, at både resultattavlen for det indre marked og resultattavlen for forbrugermarkederne bidrager til at fremme et forbedret indre marked til gavn for borgerne og forbrugerne;

21.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at sikre bedre kommunikation om det indre marked og indtager det synspunkt, at de to resultattavler er vigtige skridt i denne retning;

22.   understreger, at de to resultattavler, selv om de hænger sammen, og det er vigtigt at fremme en sammenhængende udvikling af dem, har forskellige målgrupper og derfor bør holdes adskilte med forskellige sæt indikatorer;

23.   indtager den holdning, at der regelmæssigt bør foretages en revision af de anvendte indikatorer samt af forholdet mellem de to resultattavler for at tilpasse dem til udviklinger i det indre marked;

*

* *

24.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 231.

(2)  »Vedtagne tekster« P6_TA(2008)0211.

(3)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0421.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/8

---

ØMU@10: Resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union

P6_TA(2008)0543

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (2008/2156(INI))

(2010/C 16 E/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2008)0238) (meddelelse om ØMU@10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2008 om de offentlige finanser i ØMU — 2008 (KOM(2008)0387),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2008)0706),

—	der henviser til Kommissionens økonomiske prognose for efteråret 2008 af 3. november 2008,

—	der henviser til Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008,

—	der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2008 om Det Europæiske Råd (15.-16. oktober 2008) (1),

—	der henviser til Eurogruppens krisetopmøde den 12. oktober 2008 om offentlige garantier for udlån mellem banker,

—	der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet den 4. november 2008,

—	der henviser til resultatet af det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 7. november 2008,

—	der henviser til sin beslutning af 14. november 2006 om årsberetning om euroområdet for 2006 (2),

—	der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om årsberetning om euroområdet for 2007 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabonstrategien (4),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder (5),

—	der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om den økonomiske situation i EU: den foreløbige rapport om de overordnede økonomiske retningslinjer for 2007 (6),

—	der henviser til sin beslutning af 22. februar 2005 om de offentlige finanser i ØMU i 2004 (7),

—	der henviser til sin beslutning af 26. april 2007 om de offentlige finanser i ØMU i 2006 (8),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om ECB's årsberetning 2007 (9),

—	der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om udvidelse af euroområdet (10),

—	der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om forbedring af metoden for høring af Europa-Parlamentet i procedurer vedrørende udvidelse af euroområdet (11),

—	der henviser til sin holdning af 17. juni 2008 om forslag til Rådets beslutning i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, om Slovakiets indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2009 (12),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om revisionen af Den Internationale Valutafonds strategi (13),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2005 om gennemførelse af en informations- og kommunikationsstrategi om euroen og Den Økonomiske og Monetære Union (14),

—	der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity (15),

—	der henviser til Det Europæiske Råds resolution af 13. december 1997 om samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om EF-traktatens artikel 109 og 109 B (16),

—	der henviser til Rådets (økonomi og finans) bidrag af 12. februar 2008 til konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde,

—	der henviser til Rådets (økonomi og finans) konklusioner af 7. oktober 2008 om et samordnet svar på den økonomiske afmatning,

—	der henviser til aftalememorandum af 1. juni 2008 mellem EU's finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0420/2008),

A.	der henviser til, at 11 medlemsstater — Belgien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland — indførte EU's fælles valuta den 1. januar 1999,

B.	der henviser til, at fire andre medlemsstater er blevet medlemmer af euroområdet siden dets oprettelse: Grækenland i 2001, Slovenien i 2007 samt Cypern og Malta i 2008,

C.	der henviser til, at euroområdet vil blive yderligere udvidet, idet de fleste af de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt står uden for euroområdet, forbereder sig på at blive medlemmer engang i fremtiden, og at Slovakiet indtræder i euroområdet den 1. januar 2009,

D.	der henviser til, at Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) på mange måder har været en succes, idet den fælles valuta har øget den økonomiske stabilitet i medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med den nuværende finansielle krise,

E.

der henviser til, at medlemskab af euroområdet forudsætter en høj grad af indbyrdes økonomisk afhængighed mellem de involverede medlemsstater og derfor kræver større samordning af de økonomiske politikker og udøvelsen af en reel indflydelse på den globale økonomiske og finansielle styring for fuldt ud at kunne udnytte den fælles valutas fordele og imødegå fremtidige udfordringer, såsom øget konkurrence om naturressourcer, global økonomisk ulighed, de nye vækstmarkeders stigende økonomiske betydning, klimaændringer og den europæiske befolknings stigende gennemsnitsalder,

F.

der henviser til, at den gennemsnitlige inflationsrate i løbet af euroområdets første ti år stort set har opfyldt Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning om prisstabilitet på tæt ved — men under — 2 %; der henviser til, at inflationsraten på det seneste er steget et godt stykke over dette niveau på grund af globale strukturændringer, navnlig hvad angår de stigende energi- og fødevarepriser, på grund af, at der er blevet slækket på pengepolitikken i USA, og på grund af, at en række centralbanker i tredjelande ikke har udvist tilstrækkelig påpasselighed,

G.

der henviser til, at den stigende efterspørgsel i de nye vækstøkonomier efter energi og andre ressourcer, som der er knaphed på, har belastet udbudssiden i en sådan grad, at den maksimale ydeevne er nået; der henviser til, at prisstigningstendensen er blevet yderligere forstærket ved, at disse ressourcer i stigende grad anses for økonomiske aktiver, således at de nu kan anvendes som et værdiopbevaringsmiddel,

H.

der henviser til, at euroområdets åbenhed hilses velkommen, og at den nuværende stigning i eurokursen kan få negative virkninger, navnlig ved at hæmme eksport og fremme import til det indre marked, og samtidig kan den få positive virkninger, da den hjælper den europæiske økonomi med at imødegå den drastiske stigning i olieprisen og den nuværende finansielle krise;

I.	der henviser til, at det globale økonomiske miljø har givet gode muligheder for jobskabelse i løbet af euroens første ti år, hvilket har ført til skabelsen af næsten 16 mio. arbejdspladser — uagtet kvaliteten af disse jobs — og et fald i arbejdsløsheden fra 9 % i 1999 til anslået 7,3 % i 2008,

J.	der henviser til, at EU er på vej ind i en økonomisk konjunkturnedgang med vækstrater, der er gået ned fra 3,1 % i 2006 til en korrigeret prognose på mellem 2 og 1,4 % i 2008 og 0,2 % i 2009, mens arbejdsløsheden og den sociale udstødning vil vokse endnu mere,

K.	der henviser til, at den økonomiske vækst og væksten i produktiviteten har været skuffende, idet stigningen i ydelsen per medarbejder er halveret fra 1,5 % i perioden 1989-1998 til anslået 0,75 % i perioden 1999-2008,

L.

der henviser til, at euroen hurtigt er blevet verdens næstvigtigste internationale valuta, efter den amerikanske dollar, og spiller en væsentlig rolle som referenceenhed i mange lande verden over; henviser dog til, at euroens potentiale ikke udnyttes tilstrækkeligt på globalt plan, idet der ikke er en klart formuleret, international strategi for euroen, ligesom den ikke er effektivt repræsenteret i international sammenhæng,

Euroens første ti år

1.   deler den opfattelse, at den fælles valuta er blevet et symbol for Europa og har vist, at Europa er i stand til at træffe vidtrækkende beslutninger for en fælles og fremgangsrig fremtid;

2.   glæder sig over, at euroen har skabt stabilitet og økonomisk integration i euroområdet; glæder sig over euroens stabiliserende indflydelse på verdens valutamarkeder, især i krisetider; konstaterer, at interne økonomiske forskelle endnu ikke er blevet udjævnet som forventet og produktiviteten ikke har udviklet sig tilfredsstillende i alle dele af euroområdet;

3.   konstaterer med glæde, at det i andre dele af verden overvejes at oprette monetære unioner;

4.   gør opmærksom på den afgørende sammenhæng mellem valutapolitik og handelspolitik på globalt plan, som fremgår af en lang række undersøgelser, og understreger i denne forbindelse den positive betydning, som stabile valutakurser har for at sikre bæredygtig vækst i international handel;

5.   gør opmærksom på, at den voksende anvendelse af euroen som international handelsvaluta især kommer medlemsstaterne i euroområdet til gode, fordi den reducerer vekselkursrisici for deres virksomheder og dermed omkostningerne ved international handel;

6.   minder om, at Europa-Parlamentet har spillet en aktiv rolle i løbet af ØMU'ens første ti år — både på det økonomiske og det monetære område — og har gjort alt, hvad der har været muligt, for at sikre større gennemsigtighed og demokratisk kontrol;

7.   understreger, at der er behov for en yderligere indsats for at kunne drage fuld nytte af ØMU'ens fordele, såsom at sætte medlemsstater og regioner, der ligger under BNP-gennemsnittet, i stand til at indhente de rigere områder, og styrke borgernes forståelse for og opbakning til den fælles valuta;

8.   foreslår følgende elementer og konkrete tiltag til en ønskværdig køreplan for ØMU'en;

Økonomiske forskelle, strukturreformer og offentlige finanser

9.   mener, at effektiviserede og mere sammenhængende økonomiske reformer, der omfatter støtte til flere politikområder, og som samordnes rettidigt med udgangspunkt i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (integrerede retningslinjer) og et policy-mix inden for rammerne af Lissabonstrategien, vil kunne mindske de økonomiske forskelle og være til stor hjælp i bestræbelserne på at genoprette økonomien i forbindelse med den nuværende finansielle krise; understreger behovet for at forbedre og forenkle procedurerne og metoderne til revision og vurdering af gennemførelsen af disse retningslinjer ved udgangen af hvert år;

10.   anerkender i forbindelse med moderniseringsbestræbelserne og de økonomiske resultater, at de lande, der har haft de bedste resultater, er dem, som har kombineret fremadrettede og velafbalancerede strukturreformer med investeringer over gennemsnittet inden for forskning, udvikling og innovation, uddannelse, livslang læring og børnepasning samt fornyelse af solide sociale netværk; konstaterer, at de samme medlemsstater for det meste har yderst effektive og gennemskuelige forvaltninger med budgetoverskud, gældsrater under gennemsnittet samt effektive og målrettede offentlige udgifter af høj kvalitet, samtidig med at der er tegn på, at det tekniske fremskridts bidrag til deres nationale vækst er næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet; konstaterer desuden, at disse toneangivende medlemsstater på grund af deres høje beskæftigelsesrater, som inkluderer kvinder og ældre arbejdstagere, og deres specielt høje fødselsrater er bedst rustet til at klare det aldrende samfunds udfordringer og sikre en god konkurrenceevne;

11.   understreger behovet for gensidig styrkelse af stabilitet og vækstorienterede makroøkonomiske politikker ved at gøre en velafbalanceret politik og investeringer til et spørgsmål af fælles interesse; understreger behovet for nøje at overvåge balancen mellem offentlige udgifter og indtægter via effektiv styring af skattepolitikken og udgifter og deres virkning på efterspørgslen og samtidig blive enige om at skabe et velegnet miljø for erhvervslivets grænseoverskridende aktiviteter;

12.   bemærker, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt (SVP) har vist sit værd, og at det er nødvendigt at overholde en stærk konsolidering af budgetterne, da de demografiske forandringer og et muligt fald i den økonomiske vækst kan føre til budgetproblemer i medlemsstater inden for euroområdet, som kan have negative indvirkninger på stabiliteten i hele euroområdet; kritiserer i denne forbindelse den manglende disciplin med hensyn til bekæmpelse af budgetunderskud i perioder med økonomisk vækst og understreger, at medlemsstaterne bliver nødt til mere effektivt at arbejde hen mod en anticyklisk finanspolitik, navnlig med henblik på bedre at kunne modstå udefra kommende rystelser; understreger derfor behovet for en kortsigtet strategi for nedbringelse af statsgæld samt en bæredygtig og sund vækststrategi, der vil muliggøre en nedbringelse af statsgælden til maksimalt 60 % på lang sigt;

13.   bemærker, at hovedelementerne i SVP'en også skal overholdes konsekvent i fremtiden, fordi grænserne på 3 % for underskuddet på de offentlige finanser og 60 % offentlig gæld i forhold til bruttonationalproduktet blev fastsat på baggrund af de økonomiske vilkår i 1990'erne; er af den opfattelse, at SVP'en skal overholdes nøje af medlemsstaterne og overvåges af Kommissionen; mener, at begge gældsmål bør anses for at være øvre grænser, der skal undgås; bemærker, at effektiv samordning af økonomi- og finanspolitikken er en forudsætning for ØMU'ens økonomiske succes, men at en sådan samordning bør overholde subsidiaritetsprincippet; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle fremgangsmåder, der kan styrke den præventive del af SVP'en; understreger, at de eksisterende tilsynsmekanismer bør udnyttes bedre af Kommissionen, og at det er nødvendigt at styrke Eurogruppens gennemgang på mellemlang sigt af de nationale budgetter;

14.   støtter Kommissionens synspunkt om, at den reviderede SVP indeholder en betydningsfuld politisk ramme, når økonomien er under stort pres, og understreger, at gennemførelsen af SVP'en bør sikre, at enhver forværring af de offentlige finanser følges op af passende foranstaltninger til håndtering af situationen, samtidig med at det sikres, at bæredygtige niveauer genoprettes; mener desuden, at budgetpolitikkerne bør drage fuld nytte af den grad af fleksibilitet, der tillades i den reviderede SVP, og anmoder Kommissionen om, at levere klar rådgivning til medlemsstaterne, om hvorledes de kan bringe den fleksibilitet i anvendelse;

15.   mener, at et sundt og stabilt makroøkonomisk miljø forudsætter en forbedring af de offentlige finansers kvalitet, herunder mere konsoliderede budgetter, en høj grad af effektivitet i de offentlige udgifter og flere investeringer i uddannelse, menneskelig kapital, forskning og udvikling samt infrastruktur, der kan bidrage til at skabe vækst og eventuelt fremme beskæftigelsen og tager udfordringerne i forbindelse med væsentlige samfundsproblemer, f.eks. klimaændringer, op i overensstemmelse med målene i klimaændrings- og energipakken og den økonomiske genopretning i forbindelse med den nuværende finansielle krise;

16.   er af den opfattelse, at strukturreformer bør fokusere på at øge produktiviteten gennem en bedre kombination af den økonomiske politik og socialpolitikken, samtidig med at der sikres en god dialog mellem arbejdsmarkedets parter som fastsat i Lissabonstrategien;

17.   bemærker, at konkurrencepolitikken bør supplere strukturpolitikkerne, og opfordrer til at støtte en omstrukturering af økonomien;

18.   advarer mod fortrinsvist at fokusere på løntilbageholdenhed som middel til at opnå prisstabilitet; påpeger i denne sammenhæng, at den øgede konkurrence som følge af globaliseringen allerede har medført et nedadgående pres på lønningerne, samtidig med at den importerede inflation, der er affødt af de stigende priser på olie og andre råvarer, allerede har ført til en svækkelse af forbrugernes købekraft; gentager endnu en gang sin overbevisning om, at dette spørgsmål især skal løses gennem en mere rimelig fordeling af velstanden;

19.   anser løn- og skattepolitikken for at være effektive redskaber til både at opnå økonomisk stabilitet og vækst; er af den opfattelse, at stigninger i reallønnen svarende til produktivitetsraten bør sikres, og at samordning af skattepolitik bør anvendes selektivt for at opnå økonomiske mål; mener, at bekæmpelse af skattesvig — for så vidt angår både direkte og indirekte skatter — er særligt vigtig, og at denne kamp bør intensiveres; understreger, at det er nødvendigt omgående at styrke en kultur, hvor tilskyndelse og deltagelse bliver en del af begreberne corporate governance og virksomhedernes sociale ansvar;

20.   fremhæver behovet for retfærdige regler for det indre marked; mener derfor, at konkurrencen om at nå ned på de lavest mulige satser for selskabsskat virker mod hensigten;

21.   anmoder medlemsstaterne i euroområdet om at styrke den effektive samordning af økonomi- og finanspolitik, navnlig ved at udvikle en sammenhængende fælles strategi inden for Eurogruppen; støtter Kommissionens forslag om at afkræve medlemsstaterne mellemfristede rammeprogrammer for deres økonomi- og finanspolitikker og overvåge gennemførelsen deraf; understreger, at hver medlemsstat skal tage ansvar for at tackle strukturreformer og forbedre sin konkurrenceevne på en solidarisk måde, således at tilliden til og accepten af euroen bevares;

22.   konstaterer, at forskellige mønstre for strukturreformer og grader af åbenhed er en medvirkende årsag til de uensartede resultater, som landene i euroområdet har opnået; er enig i Kommissionens konklusioner i dens ØMU@10-meddelelse for så vidt angår mange af euroområdets økonomiers utilstrækkelige fremskridt og de stigende forskelle mellem landene i euroområdet; opfordrer til regelmæssige drøftelser og samarbejde i Eurogruppen med henblik på at nå det fælles mål om at fremskynde konvergensprocessen;

23.   anmoder Kommissionen om at anvende de fælles kriterier i forbindelse med vurderingen af økonomiske og finanspolitiske oplysninger på en ensartet måde; henviser til Kommissionens og medlemsstaternes ansvar hvad angår pålideligheden af de statistiske data og kræver, at fremtidige beslutninger kun træffes, hvis der ikke er nogen tvivl om validiteten og nøjagtigheden af de til rådighed stående data; anmoder endvidere om, at der gøres brug af muligheden for at iværksætte undersøgelser, hvis der gennem en årrække opstår et misforhold mellem de data, der er i prognoserne for stabilitets- og konvergensprogrammerne, og de data, der realistisk set kan forventes;

Den monetære politik

24.   minder om sin stærke opbakning til ECB's uafhængighed;

25.   bemærker, at ECB's regelmæssige rapporter til Europa-Parlamentet, særlig til Økonomi- og Valutaudvalget, bidrager til at gøre den monetære politik mere gennemsigtig, og glæder sig over, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til ECB om den monetære politik, hvilket øger EU-borgernes kontrol med ECB; støtter kravet om en styrket offentlig debat om euroområdets fremtidige fælles penge- og valutapolitik;

26.   mener, at den monetære dialog mellem Europa-Parlamentet og ECB har været en succes, som der bør bygges videre på; forventer en forbedret monetær dialog på flere punkter, såsom koordination af datoerne for de regelmæssige høringer med ECB's formand med ECB's kalender for monetære beslutninger, således at analysen af beslutningerne forbedres, samtidig med at muligheden for efter behov at invitere ECB's formand til en drøftelse af specifikke emner bibeholdes;

27.   bemærker, at den primære målsætning for ECB's monetære politik er at bibeholde prisstabiliteten, og at ECB stræber mod inflationsrater under — men tæt på — 2 % på mellemlangt sigt; understreger, at prisstabilitet kun kan opnås effektivt, hvis de dybereliggende årsager til inflation håndteres hensigtsmæssigt; minder om, at EF-traktatens artikel 105 også udtrykkeligt forpligter ECB til at støtte de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet;

28.   er af den opfattelse, at ECB bør bevæge sig i retning af direkte inflationsbekæmpelse, hvor et specifikt inflationsmål suppleres af en række tilladte udsving i forhold til dette mål; opfordrer ECB til at offentliggøre sine forventninger til inflationsraten; mener, at en sådan bevægelse hen mod direkte inflationsbekæmpelse ikke bør udelukke, at der fokuseres på dynamikken i de pengepolitiske aggregater for at undgå nye aktivbobler;

29.   mener, at inflationen er verdensomspændende, og at bekæmpelsen af dette globale fænomen i et åbent økonomisk system ikke kan baseres på EU's valutapolitik alene;

30.   understreger sin villighed til at se på muligheden for at forbedre procedurerne til udvælgelse af medlemmer af ECB's direktion inden 2010; anser det for vigtigt, at der i direktionen er repræsentanter med akademisk og/eller faglig erfaring og forskellig baggrund fra den økonomiske, monetære og finansielle sektor; gør opmærksom på sine henstillinger til, at ECB's direktion bør bestå af ni medlemmer og have eneansvar for fastsættelse af rentesatserne, således at man erstatter det nuværende system og undgår den endnu mere komplekse løsning, der er besluttet for fremtiden; opfordrer indtrængende til, at der vedtages en tilsvarende ændring af EF-traktaten;

Integration og tilsyn med de finansielle markeder

31.   mener, at finansiel integration ud over større stabilitet og likviditet på det indre marked bør betyde øget økonomisk vækst og konkurrenceevne;

32.   bemærker, at det vigtigste finanscentrum i Den Europæiske Union findes uden for euroområdet; minder ikke desto mindre om, at fællesskabslovgivningen omfatter alle medlemsstater og aktive markedsaktører på det indre marked; mener, at der er behov for, at Den Europæiske Union så hurtigt som muligt forbedrer sin tilsynsstruktur under hensyntagen til ECB's særlige rolle;

33.   er af den opfattelse, at der endnu bør gøres meget inden for clearing og afvikling af grænseoverskridende værdipapirtransaktioner, hvor der til dato ikke findes nogen egentlig integration;

34.   understreger, at der er behov for mere integration i den finansielle detailsektor, uden at denne integration bliver til skade for forbrugerbeskyttelsen; mener, at kundemobiliteten, forbrugernes forståelse af finansielle spørgsmål, adgangen til basale tjenesteydelser og produktsammenligneligheden bør forbedres;

35.   vurderer, at det på mellemlangt sigt er nødvendigt med en europæisering af de finansielle tilsynsstrukturer, gennemsigtighed på de finansielle markeder, effektive konkurrencebestemmelser og passende regulering for at forbedre krisestyring og samarbejdet mellem Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), tilsynsmyndigheder, regeringer og markedsaktører; er af den opfattelse, at en integreret, altomfattende (der omfatter alle finansielle sektorer) konsekvent og sammenhængende tilsynsramme, hvor der tages udgangspunkt i en afbalanceret tilgang til regulering af grænseoverskridende spredning af finansielle risici baseret på harmoniseret lovgivning, ville mindske efterlevelsesomkostningerne for så vidt angår aktiviteter, der omfatter flere lande og retssystemer; bemærker, at såkaldt gold plating (regulering ud over fællesskabslovgivningens minimumskrav) og tilsynsarbitrage bør undgås; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til ændring af den eksisterende tilsynsstruktur i henhold til disse principper; er af den opfattelse, at en eventuel tilsynsmæssig rolle for ECB bør udvides ud over euroområdets grænser via ESCB;

36.   glæder sig over det aftalememorandum mellem EU's finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet, som blev vedtaget i foråret 2008; understreger dog, at dette aftalememorandum kun er såkaldt blød lovgivning og således afhænger af medlemsstaternes vilje til at samarbejde; er af den opfattelse, at selvom reglerne om byrdefordeling er meget vanskelige at definere på forhånd, bør arbejdet med krisestyring fortsætte;

37.   gør opmærksom på, at EU — som verdens største økonomiske område med de største finansielle markeder — bør spille en ledende rolle på internationalt plan med hensyn til at reformere tilsynssystemet for finansielle tjenesteydelser til fordel for alle de involverede lande og den generelle stabilitet; mener, at økonomisk stabilitet bør være et grundlæggende mål i forbindelse med udarbejdelsen af politikker i en verden med stadigt mere integrerede finansielle markeder og finansiel innovation, hvilket til tider har en destabiliserende virkning og indeholder en systemisk risiko; er overbevist om, at enhver ambitiøs beslutning, der vedtages på EU-niveau, vil tilskynde andre lande til at følge efter, og understreger i denne forbindelse ansvaret for også at tackle globale problemer og »off shore«-problematikker; er af den opfattelse, at de internationale tilsynsmyndigheders politiske ansvar bør behandles parallelt med dette tilsynsarbejde;

38.   anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for indførelse af europæiske obligationer og udvikle en langsigtet strategi, der muliggør udstedelse af sådanne obligationer inden for euroområdet som supplement til medlemsstaternes nationale obligationer; henviser til behovet for en evaluering af konsekvenserne heraf både for de internationale finansielle markeder og for ØMU'en;

Udvidelse af euroområdet

39.   anmoder om, at alle medlemsstater uden for euroområdet overholder Maastrichtkriterierne og den forbedrede og generelt fleksible SVP; mener, at Kommissionen skal sikre en streng fortolkning af SVP'en og anvendelse af udelukkelseskriterierne før en eventuel tiltrædelse; mener, at der skal sikres ligebehandling af medlemsstaterne i euroområdet og de, som ønsker at tiltræde; mener i denne forbindelse, at euroområdets langsigtede stabilitet skal betragtes som et fælles mål, og at udvidelse og stabilitet skal følges ad; finder det uomgængeligt, at medlemsstaterne i euroområdet og dem med særstatus nøje overholder deres forpligtelser og ikke efterlader nogen tvivl om de fælles målsætninger om prisstabilitet, ECB's uafhængighed og budgetdisciplin eller deres fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne;

40.   mener, at de medlemsstater uden for euroområdet, som opfylder Maastrichtkriterierne og ikke er indrømmet undtagelser i traktaten, hurtigst muligt bør indføre den fælles valuta;

41.   understreger, at medlemskab af euroområdet kræver fuld opfyldelse af Maastrichtkriterierne som fastlagt i traktaten og protokollen til traktatens artikel 121, nemlig en høj grad af målt prisstabilitet samt dennes varige karakter, offentlige finanser uden uforholdsmæssigt stort underskud, medlemskab af ERM II i mindst to år, overholdelse af de normale udsvingsmargener, tilpasning af de langfristede rentesatser, den nationale lovgivnings overensstemmelse med bestemmelserne om ØMU'en i Maastrichttraktaten og en uafhængig centralbank;

42.   mener, at et af de mest udfordrende aspekter ved at tilslutte sig euroområdet er at sikre, at overholdelsen af Maastrichtkriterierne er varig; understreger dog, at Maastrichtkriterierne samtidig også er første skridt på vejen til at lede reformprocesserne i den rigtige retning, herunder yderligere forpligtelser til og indsatser for strukturreformer, investeringer og økonomisk koordinering;

43.   glæder sig over det styrkede og effektive tilsyn med de medlemsstater, der deltager i ERM II og ønsker at indtræde i euroområdet, samt over deres økonomiske udvikling; bemærker, at vellykket deltagelse i ERM II skal forblive en faktisk forudsætning og ikke blot et sekundært krav til medlemskab af euroområdet; mener, at de samme tiltrædelseskrav skal være gældende for alle medlemsstater, der tiltræder euroområdet;

44.   anser en vedvarende og vellykket udvidelse af euroområdet for at være en stor udfordring i de kommende år, og at både ECB's institutionelle standarder og dens beslutningsproces skal tilpasses de ændrede forhold, og at rotationssystemet skal tage højde for de enkelte medlemsstaters økonomiske vægt;

45.   understreger, at det i forbindelse med udvidelser af euroområdet er ønskeligt at opnå en høj grad af konvergens i realøkonomien for dermed at begrænse det pres, som både euroområdet og de medlemsstater, som ønsker at tiltræde det, oplever under denne proces; mener i forlængelse heraf, at der bør indføres hjælpeforanstaltninger til fordel for de medlemsstater inden for euroområdet, hvor den fælles valutapolitik i særlig grad kan medføre lavkonjunktur;

46.   understreger betydningen af, at der med henblik på fremtidige udvidelser etableres målrettede indgreb til støtte for medlemsstater uden for euroområdet, der er blevet særlig ramt af den nuværende finansielle krise;

Kommunikation

47.   understreger, at skønt der til dato har været opretholdt en høj grad af prisstabilitet inden for euroområdet, har »den opfattede inflation« afveget kraftigt fra de seneste ti års lavere reelle inflationsrater i medlemsstaterne; kræver derfor bedre information og belysning af fakta over for befolkningen om behovet for ØMU'en og om dens virkemåde, navnlig hvad angår prisstabilitet, internationale finansielle markeder og fordelene ved stabilitet inden for euroområdet i tilfælde af internationale finanskriser;

48.   mener, at den fælles valuta stadig er en kommunikationsprioritet for Den Europæiske Union; mener, at fordelene ved euroen og ØMU'en — prisstabilitet, lave renter på realkredit, forbedrede rejsemuligheder, beskyttelse mod valutakursudsving og eksterne rystelser — fortsat skal præsenteres og forklares udførligt for befolkningen; mener, at der især bør lægges vægt på til stadighed at holde Unionens borgere, forbrugere og SMV'er, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til straks at tilpasse sig de nye udviklinger og udfordringer forbundet med euroen, underrettede om udviklingen;

49.   opfordrer ECB til hvert år i sin årsberetning eller i en særberetning at foretage en kvantitativ analyse af de fordele, euroen har medført for almindelige borgere, med konkrete eksempler på, hvordan anvendelsen af euroen har haft en positiv indvirkning på folks dagligdag;

50.   mener, at kommunikation er yderst vigtig for at forberede indførelsen af euroen i de medlemsstater, som har planer om at tiltræde euroområdet; bemærker, at kommunikation om udvidelse af euroområdet desuden er vigtig for alle euroområdets medlemsstater;

51.   mener, at Kommissionen skal koncentrere kræfterne om at hjælpe de nye medlemsstater med at forberede deres borgere på vedtagelsen af euroen ved at gennemføre en intensiv informationskampagne, overvåge gennemførelsen, hvis en sådan kampagne allerede er iværksat, og regelmæssigt aflægge beretning om gennemførelsen af de nationale handlingsplaner for vedtagelsen af euroen; mener, at god praksis og knowhow indsamlet i forbindelse med de tidligere overgange sandsynligvis vil være nyttig i forbindelse med overgangen for de nye medlemsstater samt for den kommende udvidelse og de nye ansøgerlandes forberedelser;

Euroens internationale rolle og ekstern repræsentation

52.   glæder sig over euroens hastige udvikling som den næstvigtigste reserve- og transaktionsvaluta efter den amerikanske dollar, med en andel på 25 % af de globale valutareserver; bemærker, at specielt i euroområdets nabolande spiller euroen en vigtig rolle som finansieringsvaluta, og at disse landes respektive vekselkurser er tilpasset euroen; bifalder udtrykkeligt ECB's holdning om, at indførelse af euroen er det sidste skridt i retning af en struktureret konvergensproces inden for Den Europæiske Union, og at det således kun er muligt at indføre euroen i henhold til EF-traktaten;

53.   mener, at ØMU'ens politiske dagsorden for de næste ti år blandt andet vil være præget af de nye udfordringer, som fremvoksende asiatiske økonomier og den nuværende finansielle krise fører med sig; beklager, at forsøg på at forbedre euroområdets repræsentation udadtil i finansielle og monetære spørgsmål ikke har ført til store fremskridt på trods af euroens stadigt større globale rolle; understreger, at euroområdet må udvikle en international strategi, der modsvarer dets valutas internationale status;

54.   minder om, at den mest effektive måde for euroområdet at opnå en indflydelse, der modsvarer dets økonomiske vægt, er at udforme fælles holdninger og konsolidere dets repræsentation og i sidste ende opnå én fælles plads i de relevante internationale finansielle institutioner og fora; opfordrer indtrængende medlemsstaterne i euroområdet til blandt andet at tale med én stemme i spørgsmål om valutakurspolitik;

55.   understreger, at euroen anvendes som national valuta uden for euroområdet; mener, at betydningen af denne anvendelse bør analyseres;

56.   påpeger, at euroens vigtige rolle på de internationale finansmarkeder er forpligtende, og at følgerne af euroområdets penge- såvel som vækstpolitikker har en global betydning; understreger euroens stigende betydning for international handel og serviceydelser som en stabiliserende faktor i det globale miljø, som katalysator for integration af de finansielle markeder og som grundlag for stigende direkte investeringer og grænseoverskridende virksomhedssammenlægninger, idet transaktionsomkostningerne kan reduceres væsentligt; henstiller til, at der udarbejdes en undersøgelse af global ulighed og euroens rolle og mulige tilpasningsscenarier for at forberede Den Europæiske Union bedre til at kunne modstå kraftige, udefrakommende rystelser;

57.   foreslår et styrket, fremadrettet samarbejde og en udvidet international dialog mellem de ansvarlige myndigheder i de vigtigste »valutablokke« for at forbedre håndteringen af internationale kriser og hjælpe til med at tackle konsekvenserne af valutabevægelser for realøkonomien; minder om den vellykkede fælles krisestyring i forbindelse med starten på den nylige amerikanske subprimekreditkrise og krisen i kølvandet på begivenhederne den 11. september 2001, som bidrog til at forhindre en øjeblikkelig nedsmeltning af den amerikanske dollar;

58.   støtter Kommissionens intention om at styrke ØMU'ens indflydelse i de internationale finansielle institutioner med en fælles EU-holdning fremsat af udvalgte repræsentanter, som f.eks. Eurogruppens formand, Kommissionen og ECB's formand; bemærker, at Eurogruppens formand, Kommissionen og ECB's formand i praksis allerede har tilladelse til at deltage som observatører i de vigtigste internationale finansielle institutioner; kræver dog en bedre koordination af europæiske synspunkter, således at den fælleseuropæiske monetære politik fremover vil blive repræsenteret af legitime repræsentanter; forventer, at der vil blive udtrykt en »euroområde-holdning« til de vigtigste partneres valutapolitik; opfordrer Eurogruppens formand til at repræsentere euroområdet i Forummet for Finansiel Stabilitet; foreslår, at vedtægterne for Den Internationale Valutafond (IMF) ændres for at give mulighed for repræsentation af økonomiske blokke og organisationer;

59.   understreger, at der er behov for en fælles EU-strategi, for så vidt angår den reform af de internationale finansielle institutioner, som skulle tage hensyn til udfordringerne i en global økonomi, herunder fremkomsten af nye økonomiske stormagter;

60.   beklager, at Kommissionen ikke har foretaget en mere detaljeret og præcis analyse af euroens internationale rolle i sin meddelelse om ØMU@10; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en udførlig beretning om den fælles valutapolitiks eksterne dimension og om virkningerne for euroområdets økonomiske og handelsmæssige resultater;

61.   understreger, at visse af Den Europæiske Unions partnere fører en valutapolitik, som sigter mod at undervurdere deres valuta, hvilket på illoyal vis forvrider det handelsmæssige samkvem og kan betragtes som en ikke-toldmæssig hindring for den internationale handel;

ØMU'ens økonomiske instrumenter og styring

62.   mener, at alle relevante aktører — Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og arbejdsmarkedets parter på EU-niveau og nationalt niveau — bør samarbejde om at styrke ØMU'en for så vidt angår den økonomiske styring med udgangspunkt i følgende forslag:

a)	som et væsentligt element i Lissabonstrategien og det centrale økonomiske instrument bør de integrerede retningslinjer — med henblik på en afbalanceret »policy-mix tilgang« — tilstræbe gensidigt inspirerende reformer inden for områderne beskæftigelse, miljø og social sikkerhed,

b)

de integrerede retningslinjer bør udgøre en bred ramme for tættere samordning af de økonomiske politikker for at tilpasse nationale reformprogrammer, dog samtidig med at der tages hensyn til den økonomiske diversitet og forskellige nationale traditioner, og der bør indføres obligatorisk høring af de nationale parlamenter for så vidt angår stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer,

c)

der bør skabes en stærkere forbindelse mellem de integrerede retningslinjer, navnlig de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG), og stabilitets- og konvergensprogrammerne; stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer kan præsenteres samtidig (årligt i starten af efteråret) efter en debat i det nationale parlament; BEPG'erne kan indeholde fælles budgetmål i tråd med stabilitets- og konvergensprogrammernes forebyggende del,

d)

når de fastlægger deres nationale budgetter bør medlemsstaternes regeringer tage højde for de integrerede retningslinjer og de landespecifikke anbefalinger, såvel som for den generelle budgetsituation i euroområdet; de forskellige nationale finansår og hovedantagelserne bag de tilgrundliggende prognoser bør harmoniseres for at undgå uoverensstemmelser på grund af anvendelsen af forskellige makroøkonomiske prognoser (global vækst, EU-vækst, prisen på en tønde olie, rentesatser) og andre parametre; opfordrer Kommissionen, Eurostat og medlemsstaterne til at arbejde hen mod en definition af redskaber til forbedring af sammenligneligheden af de nationale budgetter for så vidt angår udgifter i forskellige kategorier;

e)

mere formelle anbefalinger for medlemsstaterne i euroområdet, såsom at opstille mål for udgifter på mellemlang sigt, særlige strukturreformer, investeringer og kvaliteten af de offentlige finanser, bør anvendes, når som helst det er muligt; der bør også arbejdes hen imod en mere standardiseret rapporteringsstruktur i forbindelse med de nationale reformprogrammer, uden at de nationale reformprioriteringer hæmmes; alle forpligtelser, mål og benchmarks bør indarbejdes helt i de integrerede retningslinjer og de nationale reformprogrammer for at forbedre sammenhængen i og effektiviteten af den økonomiske styring,

f)	en langsigtet strategi i opgangstider for reduktion af statsgæld til maksimum 60 % af bruttonationalproduktet bør inkluderes i rammen for den økonomiske styring, da dette ville nedbringe omkostningerne i forbindelse med gældsafvikling og kapitalrejsning til private investeringer,

g)	der bør etableres en bindende ramme, inden for hvilken euroområdets medlemsstater rådfører sig med hinanden og Kommissionen, før de træffer væsentlige beslutninger om økonomisk politik, som f.eks. foranstaltninger til at tackle højere fødevare- og energipriser,

h)

økonomisk samordning bør give sig udslag i en integreret europæisk strategi for økonomi og beskæftigelse med udgangspunkt i eksisterende instrumenter til styring af den økonomiske politik — navnlig Lissabonstrategien, de integrerede retningslinjer, strategien for bæredygtig udvikling samt stabilitets- og konvergensprogrammerne; de nationale regeringer bør under ledelse af Eurogruppens formand på en sammenhængende måde støtte økonomisk aktivitet, på samme tid og i samme retning,

i)	den europæiske strategi for økonomi og beskæftigelse, der henvises til i litra h), bør anerkende den rolle, ny og grøn teknologi kan spille som en af hjørnestenene i den økonomiske vækst sammen med et makroøkonomisk policy-mix,

j)	det bør gøres nemmere at finansiere innovative virksomheder, navnlig SMV'er, f.eks. ved at oprette en europæisk fond for »intelligent vækst« under Den Europæiske Investeringsbank,

k)	det bør sikres, at årsberetningen for euroområdet stiller en række mere praktiske instrumenter og evalueringer til rådighed, som gør det muligt at føre en mere detaljeret dialog mellem de forskellige EU-organer, der er involveret i økonomisk styring,

l)	der bør etableres en adfærdskodeks mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, som kan garantere reelt samarbejde og fuld involvering af de pågældende tre EU-institutioner i den fremtidige, hensigtsmæssige brug af de integrerede retningslinjer som økonomiske nøgleinstrumenter,

m)

de institutionelle rammer for samordning af økonomisk politik bør styrkes på følgende måde: — grupperinger i stil med Eurogruppen bør også dannes inden for områderne konkurrenceevne/industri, miljø, beskæftigelse og uddannelse — Eurogruppen bør have en stærkere institutionel ramme og flere medarbejdere — mandatperioden for Eurogruppens formand bør tilpasses de integrerede retningslinjers økonomiske cyklus — Udvalget for Økonomisk Politik bør omfattes af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, så de udgør et enkelt og sammenhængende forberedende organ for Rådet (økonomi og finans) og Eurogruppen — en repræsentant for Europa-Parlamentet bør tildeles observatørstatus inden for Eurogruppen og ved uformelle rådsmøder — der bør om nødvendigt afholdes fire årlige møder mellem trojkaen, Europa-Parlamentet og Kommissionen, og hvis nødvendigt med Eurogruppen,

n)

der bør etableres en mere regelmæssig og struktureret dialog om makroøkonomiske emner mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Eurogruppen i stil med den monetære dialog mellem Parlamentet og ECB; dialogen bør finde sted mindst fire gange årligt for at uddybe de eksisterende rammer og diskutere de udfordringer, euroområdets økonomi står overfor,

o)	der er behov for at etablere en aktiv dialog mellem Europa-Parlamentet, Eurogruppen, ECB og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på at føre drøftelser om det passende policy mix;

63.   mener, at ØMU'ens politiske dagsorden for de næste ti år især vil være præget af de udfordringer, som den seneste tids uro på de finansielle markeder og dens konsekvenser for realøkonomien repræsenterer; bemærker i den forbindelse den positive omstændighed, at medlemsstaterne inden for euroområdet er bedre rustede til at imødegå store rystelser end førhen takket være den fælles valutapolitik og de reformer, der er blevet gennemført i de senere år med henblik på at gøre en stor indsats for at bekæmpe den økonomiske opbremsning og den høje inflation, men opfordrer imidlertid til:

a)	et koordineret reaktion på EU-niveau, der tager udgangspunkt i en fælles forståelse af problemerne og fælles opfølgningsforanstaltninger, samtidig med at nogle nationale særstandpunkter accepteres, herunder koordinering af nationale reformprogrammer

b)

ambitiøse og tilpassede nationale reformprogrammer og et tilsagn om at gennemføre dem, herunder en gennemgang af de nationale budgetter for at reagere på de seneste økonomiske prognoser, modvirke den økonomiske recession og fremme væksten, samtidig med at der etableres en stærk dialog med arbejdsmarkedets parter,

c)	foranstaltninger til støtte for navnlig SMV'er for at supplere Den Europæiske Investeringsbanks seneste foranstaltninger og sikre, at der fortsat vil være kreditlinjer til SMV'er i banksystemet

d)	en definition af målrettede foranstaltninger til beskyttelse af udsatte grupper mod konsekvenserne af den nuværende finansielle krise

e)	fuldstændig gennemførelse til tiden af køreplanen for finansielle tjenesteydelser, herunder porteføljetilpasning og øget effektivitet af kontrollerne i betragtning af den nuværende uro på de finansielle markeder,

f)	forbedrede ordninger for løsning af kriser ved at forbedre EU's regler om likvidation og ved at indføre klart definerede ordninger, der kan godkendes af alle, for byrdefordelingen mellem de relevante medlemsstater i tilfælde af insolvens i grænseoverskridende finansielle koncerner,

g)

færdiggørelse af redskaberne til udformning af valutapolitikker gennem grundige analyser af faktorer, der påvirker det finansielle systems stabilitet og funktionsdygtighed, blandt andet vedrørende overførsel af valutapolitik, udvikling af långivning, kapitalinteresser og finansielle aktiver, egenskaber for nye produkter og koncentration af risici og likviditet,

h)	en proaktiv europæisk reaktion i de internationale fora, navnlig i Forummet for Finansiel Stabilitet og IMF, med henblik på en forøgelse af fælles politiske beslutningsprocesser,

i)	formulering af et standpunkt for Den Europæiske Union i G8 og en afspejling af EU's rolle som et mere effektivt beslutningsorgan i forbindelse med globale økonomiske spørgsmål, og tilpasning af denne rolle til globaliseringens konsekvenser og mere dominerende globale finansielle markeder,

j)	bedre og mere effektiv koordination mellem Verdenshandelsorganisationen og de såkaldte Bretton Woods-institutioner (IMF og Verdensbankgruppen) med henblik på at bekæmpe valutaspekulation og imødegå udfordringerne fra den alvorlige krise,

k)

afholdelse af en valutakonference under IMF's auspicier med deltagelse fra hele verden med henblik på at drøfte de monetære spørgsmål på globalt plan set i lyset af den aktuelle betydelige ustabilitet på valutamarkedet samt overvejelser over, hvorvidt der kan oprettes en ordning for bilæggelse af monetære tvister inden for rammerne af IMF;

*

* *

64.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Eurogruppens formand samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0506.

(2)  EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 125.

(3)  EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 569.

(4)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0057.

(5)  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 422.

(6)  EUT C 287 E af 29.1.2007, s. 535.

(7)  EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 132.

(8)  EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 780.

(9)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0357.

(10)  EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 249.

(11)  EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 251.

(12)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0287.

(13)  EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 118.

(14)  EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 73.

(15)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0425.

(16)  EFT C 35 af 2.2.1998, s. 1.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/21

---

Ligelønsprincippet

P6_TA(2008)0544

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder (2008/2012(INI))

(2010/C 16 E/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 2 og artikel 141, stk. 3,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 om »Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel« (KOM(2007)0424),

—	der henviser til rapporten fra Kommissionens netværk af juridiske eksperter på områderne beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling mellem mænd og kvinder af februar 2007 om retlige aspekter af kønsbestemte lønforskelle,

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23.-24. marts 2006,

—	der henviser til EF-Domstolens retspraksis på grundlag af EF-traktatens artikel 141,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 1994 om deltidsarbejde, ifølge hvilken medlemsstaterne er forpligtet til i deres offentlige indkøbsaftaler at indføje en arbejdsklausul om bl.a. ligeløn,

—	der henviser til artikel 11, stk.1, litra d), i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 34/180 af 18. december 1979,

—	der henviser til den aktionsramme for ligestilling, som blev vedtaget af de europæiske arbejdsmarkedsparter den 1. marts 2005 og opfølgningen heraf,

—	der henviser til sine beslutninger af 13. marts 2007 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010) (1) og af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd — 2008 (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0389/2008),

A.	der henviser til, at kvinder gennemsnitligt tjener 15 % mindre end mænd i EU og op til 25 % mindre i den private sektor; der henviser til, at lønforskellen mellem mænd og kvinder varierer fra 4 % til over 25 % i medlemsstaterne, og at denne forskel ikke ser ud til at blive mindre,

B.	der henviser til, at en kvinde skal arbejde frem til den 22. februar (dvs. i alt 418 dage) for at tjene det samme, som en mand tjener i løbet af et år,

C.	der henviser til, at implementeringen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er afgørende for ligestillingen mellem mænd og kvinder,

D.

der henviser til, at der stadig er en lønforskel mellem mænd og kvinder, hvilket fremgår af de foreliggende data, som viser en meget langsom udvikling (et fald fra 17 % i 1995 til 15 % i 2005) på trods af den omfattende lovgivning, der har været gældende i over 30 år, og de foranstaltninger, der er truffet, samt de ressourcer, der er anvendt på at forsøge at reducere forskellen, og påpeger, at det er nødvendigt at analysere årsagerne til denne forskel og forelægge strategier med sigte på at afhjælpe lønforskellen og den kønsbestemte adskillelse af kvindelige arbejdstagere på arbejdsmarkedet, som den medfører,

E.	der henviser til, at kvinder i alle medlemsstaterne opnår en højere gennemførelsesrate i skolen end mænd og udgør størstedelen af de uddannede, uden at det har medført en forholdsmæssig reduktion af lønforskellen,

F.

der henviser til, at lønforskellen skyldes direkte og indirekte forskelsbehandling samt sociale og økonomiske faktorer, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og den generelle lønstruktur og desuden er forbundet med en række forhold af både juridisk, social og økonomisk art, der går langt ud over spørgsmålet om lige løn for samme arbejde,

G.

der henviser til, at lønforskellen ikke blot kan tilskrives forskelle i bruttotimelønnen, men at der også bør tages højde for elementer som personlige tillæg, faglig jobklassifikation, tilrettelæggelse af arbejdet, erhvervserfaring og produktivitet, der ikke blot skal måles kvantitativt (antal timer, hvor arbejdstageren er fysisk til stede på arbejdspladsen), men også kvalitativt samt på grundlag af de konsekvenser, som arbejdstidsnedsættelser, orlovsperioder og sygdomsrelateret fravær har på lønsystemernes automatik,

H.	der henviser til, at en nedbringelse af lønforskellen var et af målene for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, men at der i de fleste medlemsstater ikke er blevet gjort en tilstrækkelig indsats herfor,

I.	der henviser til, at en forbedring af EU's retlige ramme bør gøre medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i stand til bedre at identificere de underliggende årsager til den vedvarende lønforskel,

J.	der henviser til, at der er tendens til at undervurdere erhverv og arbejdspladser, hvor kvinder er i overtal, i forhold til dem, hvor mænd er i overtal, og at vurderingen ikke nødvendigvis er baseret på objektive kriterier,

K.	der henviser til, at der findes en kønsrelateret digital kløft, der tydeligvis indvirker på lønområdet,

L.

der henviser til, at et lønsystem, der tager hensyn til anciennitet ved beregningen af lønnen, er ufordelagtigt for kvinder, hvis karriereforløb (gentagne gange) afbrydes på grund af eksterne faktorer som f.eks. børnerelateret orlov, forskellige erhvervsvalg eller nedsat arbejdstid, hvilket betyder, at disse kvinder permanent og strukturelt stilles dårligere,

M.

der henviser til, at undersøgelser viser, at den økonomiske belønning for kvinder i forbindelse med erhvervede kvalifikationer og erfaringer er ringere end for mænd; der henviser til, at der sideløbende med gennemførelsen af princippet om »lige løn for samme arbejde«, som ikke må fordrejes af en stereotyp kønsopfattelse, skal ske en løsrivelse fra de samfundsmæssige roller, som hidtil i betydelig grad har præget uddannelses- og erhvervsvalg; der endvidere henviser til, at barselsorlov og forældreorlov ikke må føre til forskelsbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet,

N.

der henviser til, at lønforskellen har stor indvirkning på kvinders økonomiske og sociale status i løbet af og i tiden efter deres arbejdsliv; der henviser til, at kvinder, fordi de bidrager til samfundet på anden måde end gennem lønarbejde, f.eks.gennem børnepasning og pleje af ældre slægtninge, ofte har større risiko for fattigdom og er mindre økonomisk uafhængige,

O.	der henviser til, at lønforskellen er endnu mere udtalt blandt indvandrerkvinder, handicappede kvinder, kvinder tilhørende mindretal og ufaglærte kvinder;

P.	der henviser til, at det er vigtigt med kønsopdelte data og aktualiserede retlige rammer, der tager højde for kønsrelaterede forskelle, og som åbner mulighed for at gøre noget ved årsagerne til lønforskellen,

Q.	der henviser til, at det i uddannelsesmæssig sammenhæng er muligt og nødvendigt at gøre en indsats for at udrydde kønsstereotyper i samfundet,

R.	der henviser til, at det gentagne gange har opfordret Kommissionen til f.eks. gennem en revision af den eksisterende lovgivning at tage initiativer for at hjælpe med at bekæmpe lønforskellen, fjerne risikoen for fattigdom blandt pensionister og sikre dem en anstændig levestandard,

S.

der henviser til, at det i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (3) fastslås, at princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi udgør et væsentligt og nødvendigt aspekt af den gældende fællesskabsret, herunder Domstolens retspraksis vedrørende forskelsbehandling og køn, og at det er nødvendigt at fastsætte yderligere bestemmelser om gennemførelsen af dette princip,

T.	der henviser til, at medlemsstaternes, arbejdsmarkedsparternes og ligestillingsorganisationernes iværksættelse af foranstaltninger som omhandlet i ovennævnte aktionsramme for ligestilling af 1. marts 2005, vil muliggøre en reel udligning af lønforskellen ved hjælp af en effektiv social dialog,

U.

der henviser til, at en strategi med sigte på at afhjælpe lønforskellen, den horisontale og vertikale opdeling af arbejdsmarkedet og stereotype opfattelser af stillinger og sektorer, hvor kvinder typisk er i overtal, vil kræve en ramme for lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger på forskellige niveauer, hvor der sondres mellem forskelsbehandling med hensyn til løn og lønforskelle som følge af andre faktorer end direkte og indirekte forskelsbehandling, idet førstnævnte er direkte omfattet af lovgivningen, mens sidstnævnte skal bekæmpes ved hjælp af målrettede politikker og specifikke foranstaltninger,

V.	der henviser til, at Kommissionen som bebudet i ovennævnte meddelelse af 18. juli 2007 i løbet af 2008 foretager en analyse af EU's retlige ramme for ligeløn, som skal omfatte alle berørte parter; der henviser til, at resultaterne af denne analyse bør sikres behørig omtale,

W.	der henviser til, at ligestilling af kvinder og mænd på pensionsområdet, herunder med hensyn til pensionsalderen, er opstillet som et mål,

X.	der henviser til, at Det Europæiske Ligestillingsinstitut vil kunne spille en vigtig rolle ved at overvåge udviklingen i den kønsbestemte lønforskel og analysere dens årsager samt ved at vurdere lovgivningens virkning,

1.   anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 141 senest den 31. december 2009 at fremsætte et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget (4);

2.   konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.   finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

4.   er overbevist om, at det er afgørende at sikre bedre og tidligere gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2006/54/EF hvad angår ligestillingsorganisationerne og den sociale dialog, der er rettet mod at udligne forskellene i løn ved at sikre, at medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationer iværksætter foranstaltninger som dem, der er fastlagt i ovennævnte aktionsramme for ligestilling af 1. marts 2005, ved at sikre formidling af oplysninger og retningslinjer vedrørende praktiske metoder (særligt med henblik på SMV'er) til udligning af lønforskellen, herunder nationale eller sektorrelaterede kollektive overenskomster;

5.   understreger de kollektive forhandlingers og overenskomsters betydning for bekæmpelsen af forskelsbehandlingen af kvinder, især hvad angår adgang til beskæftigelse, løn, arbejdsvilkår, forfremmelsesmuligheder og faglig uddannelse;

6.   opfordrer EU-institutionerne til at arrangere en europæisk ligelønsdag — den dag, hvor europæiske kvinders (gennemsnitlige) årsløn skal svare til mænds (gennemsnitlige) årsløn) — som skal bidrage til at belyse den eksisterende lønforskel og tilskynde alle berørte parter til at tage yderligere initiativer til at fjerne denne forskel;

7.   opfordrer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne til sammen at finde frem til objektive arbejdsevalueringsinstrumenter, således at man kan mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 56.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0399.

(3)  EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(4)  Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder (EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19) er indarbejdet i direktiv 2006/54/EF. I henhold til bestemmelserne i direktiv 2006/54/EF ophæves direktiv 75/117/EØF fra den 15. august 2009, som også er den seneste frist for at gennemføre dette direktiv.

---

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/28

---

Bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer

P6_TA(2008)0545

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (2008/2140(INI))

(2010/C 16 E/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008 om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (KOM(2008)0013) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokument om konsekvensanalyse (SEK(2008)0047),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (KOM(2008)0016) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokument om konsekvensanalyse (SEK(2008)0052),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (KOM(2008)0018) samt Kommissionens ledsagende arbejdsdokument om konsekvensanalyse (SEK(2008)0054),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2007 med titlen »En strategisk energiteknologiplan for EU (SET-plan) — Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner« (KOM(2007)0723) samt Kommissionens ledsagende arbejdsdokumenter til Fællesskabets strategiske energiteknologiplan om henholdsvis teknologi »Technology Map« (SEK(2007)1510) og kapacitet »Capacities Map« (SEK(2007)1511),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008 med titlen »To gange 20 % i 2020 — Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne« (KOM(2008)0030),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen »En energipolitik for Europa« (KOM(2007)0001),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0418/2008),

A.	der henviser til, at i henhold til den seneste videnskabelige og teknologiske viden vil brugen af fossile brændstoffer i EU — medmindre der foretages massive forsknings- og udviklingsinvesteringer i andre teknologier — fortsat være påkrævet i mange årtier af hensyn til energiforsyningssikkerheden,

B.	der henviser til, at kul er den eneste disponible fossile energiform i EU, som begrænser den stigende afhængighed af olie- og gasimport fra ustabile tredjelande og dermed har strategisk betydning,

C.	der henviser til, at kul i mange medlemsstater tegner sig for en stor del af energimixet, men at det er nødvendigt at modernisere kulkraftværkerne og investere meget mere i dem for at reducere deres udledning af drivhusgasser,

D.	der henviser til, at mange medlemsstater råder over store kullagre, som vurderes at være tilstrækkelige til langt ind i det kommende århundrede,

E.

der henviser til, at omfattende brug af CCS-teknologier (teknologier til kulstofopsamling og -lagring) i kraftværker og også på lang sigt i industrielle sektorer med store CO2-emissioner — kunne bidrage til at nå EU's ambitiøse klimamål, også efter år 2020, og der henviser til, at brugen af disse teknologier skal supplere bestræbelserne inden for energieffektivitet på udbuds- og efterspørgselssiden samt inden for vedvarende energikilder,

F.	der henviser til, at energiproduktionen i mange af verdens voksende økonomier er afhængig af anvendelsen af kul, og at klimapolitiske succeser i disser regioner er nært forbundet med muligheden for kulanvendelse med reduceret emission,

G.	der henviser til, at brug af CCS-teknologier i kraftværkerne fra år 2020 kun vil være mulig, hvis demonstrationsprojekter resulterer i ny og nødvendig teknologisk udvikling, samt forbedring af effektivitetsgraden og rentabiliteten, samtidig med at miljøet respekteres,

H.	der henviser til, at forsinkede opførelser af demonstrationsanlæg sætter spørgsmålstegn ved brugen af CCS-teknologier i kraftværkerne og dermed muligheden for at nå de klimapolitiske mål,

I.	der henviser til, at der hidtil ikke har eksisteret nogen passende og nødvendig lovgivningsmæssig ramme for brugen af CCS-teknologier,

J.	der henviser til, at gældende fællesskabslovgivning på dette område skal gennemføres hurtigst muligt ved hjælp af nationale eller regionale bestemmelser, og at det navnlig af hensyn til etablering af transportinfrastrukturen skal suppleres med nye lovforslag,

K.	der henviser til, at manglende lovgivning gør det vanskeligt for virksomhederne at træffe beslutninger om investeringer og for potentielle investorer at handle på finansmarkederne,

L.	der henviser til, at opførelsen af mindst 12 demonstrationsanlæg skal støttes, og at der skal udvælges demonstrationsprojekter på EU-plan, på grundlag af om de vil være leveringsdygtige i den påkrævede viden om de enkelte teknologier og de forskellige transport- og lagringsmuligheder,

1.   understreger, at formålet med EU's klimapolitikker bør være at nedbringe drivhusgasemissioner på verdensplan;

2.   henviser til den særlige rapport fra 2005 om CCS fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), som identificerede CCS som en lovende teknologi med hensyn til hurtig nedbringelse af de globale drivhusgasemissioner med potentiale til at nå op på en reduktion på 55 % inden 2100;

3.   anerkender betydningen af CCS-teknologier for at nå EU's fastsatte klimamål fra år 2020 og frem; påpeger dog, at støtte til anvendelse af CCS-teknologier supplerer den indsats, der gøres for at forbedre energieffektiviteten og øge anvendelsen af vedvarende energi;

4.   minder om, at Det Europæiske Råd på sit møde den 8. og 9. marts 2007 forpligtede sig til at fremme opførelse og idriftsættelse inden 2015 af op til 12 demonstrationsanlæg til kommerciel produktion af el ved hjælp af bæredygtige teknologier baseret på fossile brændstoffer;

5.   understreger behovet for at organisere en national debat og at tilskynde alle eksperter på området til at understrege den betydning, som bæredygtig produktion af energi fra fossile brændstoffer allerede har;

6.   understreger, at opførelsen af mindst 12 demonstrationsanlæg i EU er nødvendig for at nå den ønskede omfattende brug af CCS-teknologierne i kraftværkerne og den sikre lagring af CO2 fra år 2020; mener i denne forbindelse, at hvis det er muligt, bør demonstration af CCS-teknologier også støttes i andre industrielle anlæg inden 2020; påpeger, at demonstration af CCS-processer i indfangnings-, transport- og oplagringsfaserne, har brug for at fastslå, om CCS-teknologi kan anvendes sikkert, og om der er tale om en omkostningseffektiv løsning på problemet med klimaændringer;

7.   ser i videreudviklingen og brugen af CCS-teknologier muligheden for samtidig at fremme målene om forsyningssikkerhed, klimabeskyttelse og konkurrenceevne;

8.   mener, at i lyset af den rolle, fossile brændstoffer spiller i mange landes energimix verden over, kunne CCS-teknologierne i EU — ud over de bestræbelser, der gøres for at øge energieffektiviteten og anvendelsen af vedvarende energi — yde et bidrag til forsyningssikkerhed og klimabeskyttelse;

9.   understreger, at der bør fastsættes bindende og strenge kriterier for lagringsstedernes langtidssikkerhed og varige karakter;

10.   mener, at lagring under havbunden i tilfælde af uheld vil kunne true de marine økosystemer;

11.   er af den opfattelse, at de foranstaltninger, som Kommissionen har fremlagt, ikke er tilstrækkelige til at sikre de ønskede incitamenter til at nå målet om opførelse af mindst 12 demonstrationsanlæg inden år 2015;

12.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret vurdering af udgifterne til, og andelen af private og offentlige midler i, hvert af de 12 demonstrationsanlæg;

13.   mener, at et direkte finansielt engagement er nødvendigt for at sikre opførelsen af 12 demonstrationsanlæg;

14.   gør opmærksom på, at investeringsbeslutninger og kapitaltilvejebringelsen til demonstrationsanlæg på finansmarkedet vanskeliggøres væsentligt af den manglende lovgivningsmæssige ramme, særlig på nationalt og regionalt plan, samt af usikkerhederne omkring den fremtidige prisudvikling inden for handel med emissionskvoter;

15.   mener, at tidsrummet mellem de potentielle muligheder for støtte fra emissionshandelen fra år 2013 og den nødvendige planlægnings- og opførelsesfase for demonstrationsanlæg kan forkortes ved tilvejebringelse af finansielle midler;

16.   foreslår i denne sammenhæng at binde de midler fra finansieringsfaciliteten for risikodeling, som blev tilbageholdt ved vedtagelsen af det syvende forskningsrammeprogram frem til midtvejsevalueringen, til finansieringen af CCS-demonstrationsanlæg for således hurtigt at tilvejebringe midler til støtte af disse og, hvis det er muligt, som Kommissionen foreslog, at supplere med yderligere finansielle midler i forbindelse med samarbejdet med Den Europæiske Investeringsbank;

17.   mener endvidere, at det i forbindelse med EU's emissionshandelsordning (EU ETS) er vigtigt, at incitamenterne til CCS-teknologisk produktion øges ved at kvoterne — inden for rammerne af EU ETS — til den forventede produktion med CCS-teknologier forøges med mindst 25 % fra år 2013; mener dog endvidere, at sådanne kvoter skal tildeles mindst to år før opførelsen, hvorved der kan handles med disse kvoter; mener alternativt, at en tildeling på 500 mio. emissionshandelskvoter til støtte af projekter inden for EU bør overvejes; opfordrer desuden medlemsstaterne til at anvende provenuet fra handelen med emissionskvoter inden for rammerne af EU ETS til at støtte CCS-teknologier og den nødvendige infrastruktur;

18.   betragter det som bydende nødvendigt, at de mindst 12 demonstrationsanlæg, som skal støttes, afdækker alle mulige kombinationer af de tre CCS-teknologier med de forskellige energikilder og de forskellige lagringsmuligheder, samt at der ved valget af beliggenhed for disse anlæg tages hensyn til ønsket om sikre den størst mulige geografiske spredning i EU;

19.   anbefaler på det kraftigste, at kraftværksprojekter med en foreslået størrelse på mindst 180 MW inddrages i overvejelserne;

20.   mener, at de nødvendige forudsætninger for tilladelsesprocedurer for transport og lagring hurtigst muligt bør etableres på nationalt og regionalt plan;

21.   mener, at et yderligere EU-engagement er påkrævet inden for den nødvendige transportinfrastruktur og noterer sig i denne forbindelse de årelange procedurer for tilladelser i de enkelte medlemsstater for andre transportinfrastrukturer; påpeger i denne forbindelse vigtigheden af at forkorte disse procedurer med henblik på at sikre opførelse i 2020;

22.   ser kun en mulighed i den eventuelle anvendelse af strukturfondsmidler til CCS-demonstrationsanlæg, hvis enkelte regioner endnu ikke har indgået forpligtelser, og heller ikke har indsendt forslag derom, til andre langfristede projekter, og fremhæver, at accepten af bestræbelser på klimabeskyttelsesområdet vil aftage, hvis midler til forbedring af den økonomiske og sociale samhørighed skal tilvejebringes i konkurrence med foranstaltninger til klimabeskyttelse;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/33

---

Særlig rapport fra Den Europæiske Ombudsmand om klage 1487/2005/GG

P6_TA(2008)0555

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om særlig rapport fra Den Europæiske Ombudsmand efter forslag til henstilling til Rådet for Den Europæiske Union i klage 1487/2005/GG (2008/2072(INI))

(2010/C 16 E/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den særlige rapport fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 195, stk. 1, andet afsnit,

—	der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (1), særlig artikel 3, stk. 7,

—	der henviser til Kommissionens undersøgelser af sprogenes udbredelse i Den Europæiske Union, som offentliggjort i Eurobarometer-særudgave nr. 237 og 243,

—	der henviser til artikel 3, stk. 5, i Ombudsmandens statut, ifølge hvilken ombudsmanden så vidt muligt skal forsøge sammen med den berørte institution at finde en løsning, der kan bringe tilfælde af fejl eller forsømmelser til ophør og imødekomme klagen,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 195, stk. 2, første punktum,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0395/2008),

A.	der henviser til, at øget gennemsigtighed, fremme af flersprogethed og udsendelse af præcise oplysninger til offentligheden er højt prioriterede mål for EU og dens institutioner,

B.	der henviser til, at nem adgang til oplysninger for så mange EU-borgere som muligt er en vigtig forudsætning for og et grundlæggende element i de generelle principper for demokratisk legitimitet og gennemsigtighed,

C.	der ønsker at give det størst mulige antal borgere direkte adgang til oplysninger om aktiviteterne i EU-institutionerne i alle deres forskellige konstellationer,

D.	der er klar over, at dette ønske skal forenes med den logistiske udfordring, der ligger i et stort antal officielle EU-sprog,

E.	der er klar over, at internettet er et stadig vigtigere medium til indhentning af oplysninger og derfor også bør bruges af EU i dets bestræbelser på at skabe større åbenhed og formidle oplysninger,

1.   tilslutter sig Ombudsmandens konklusioner, ifølge hvilke

a)	Rådet som enhver anden EU-institution i første række selv er ansvarlig for sit formandskabs hjemmesider på internettet og de sprog, der benyttes her,

b)	den praksis, der følges i Rådet, ikke kan holdes fuldkommen isoleret fra en ensartet praksis i institutionerne i deres forskellige konstellationer,

c)	oplysningerne på disse hjemmesider bør ideelt set være tilgængelige rettidigt på alle EU's officielle sprog,

d)	hvis det er nødvendigt at begrænse antallet af sprog, bør valget af sprog bygge på kriterier som objektivitet, hensigtsmæssighed, åbenhed og håndterbarhed,

e)	Rådet udviser forsømmelighed ved at afvise at behandle indholdet i klagerens anmodning;

2.   konstaterer i denne sammenhæng med forbløffelse, at Rådet ikke mener at have beføjelse til at beskæftige sig med dette spørgsmål, skønt det berører alle medlemsstater, og Rådet kunne rette henstillinger til alle kommende formandskaber;

3.   beklager, at Rådet i modsætning til andre institutioner som Kommissionen og Parlamentet, der i betydelig grad har øget antallet af sprog i deres kommunikation med borgerne, hidtil fuldkommen har undladt at tage en egentlig drøftelse af spørgsmålet om de sproglige valgmuligheder på sine hjemmesider;

4.   opfordrer Rådet til at gennemføre en grundig undersøgelse af spørgsmålet om at udvide antallet af sprog på sine formandskabers hjemmesider — uden at inddrage spørgsmålet om ansvaret for disse hjemmesider — for at sørge for, at en størst mulig del af Den Europæiske Unions befolkning får nem og direkte adgang til oplysninger om deres aktiviteter; opfordrer Rådet til at orientere Parlamentet om resultaterne af sine overvejelser;

5.   understreger, at en begrænsning af antallet af tilbudte sprog, som kan vise sig nødvendig, skal ske ud fra objektive og behørigt begrundede kriterier og bekendtgøres offentligt, og at kun det til enhver tid siddende formandskabs sprog må prioriteres særligt, så længe dette formandskab varer;

6.   tilslutter sig Ombudsmandens henstilling til Rådet om at behandle klagerens anmodning om, at rådsformandskabernes hjemmesider også udsendes på tysk;

7.   betragter det som positivt, at det franske formandskab — i modsætning til de tidligere formandskabers praksis med kun at offentliggøre deres hjemmesider på engelsk, fransk og det til enhver tid siddende formandskabs sprog — udsender sine hjemmesider på EU's mest anvendte officielle sprog (engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk);

8.   opfordrer alle kommende rådsformandskaber til at udsende deres hjemmesider på de flest mulige sprog og til, hvis det bliver nødvendigt at begrænse antallet af sprog, at anvende de mest talte officielle sprog i prioriteret rækkefølge;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/35

---

Socialsikringssystemer og pensioner

P6_TA(2008)0556

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om fremtiden for sociale sikringsordninger og pensioner: finansiering og tendens til individualisering (2007/2290(INI))

(2010/C 16 E/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU (KOM(2006)0574),

—	der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99 og 141,

—	der henviser til EF-Domstolens domme, navnlig dommen af 17. maj 1990 i sagen Douglas Harvey Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group (1),

—	der henviser til den juridisk bindende konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), vedtaget af FN's generalforsamling i 1979, særlig artikel 11, stk. 1, litra d) og e), og artikel 11, stk. 2, litra c),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092),

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 13.-14. marts 2008,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2007 om modernisering af social beskyttelse for at opnå større social retfærdighed og økonomisk samhørighed: fremme af en aktiv integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet (KOM(2007)0620),

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om minimumsnormer for social tryghed 1952,

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 11. april 2008 om anvendelsen af artikel 8 og de tilsvarende bestemmelser i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, hvad angår ydelser til i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som ikke er omfattet af nationale lovbestemte sociale sikringsordninger (SEK(2008)0475),

—	der henviser de europæiske arbejdsmarkedsparters henstillinger i rapporten af 18. oktober 2007 med titlen »Vigtige udfordringer, som Europas arbejdsmarkeder står over for: En fælles analyse af europæiske arbejdsmarkedsparter«,

—	der henviser til Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (KOM(2006)0708) og til Parlamentets beslutning derom af 11. juli 2007 (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2007 med titlen »Status over den sociale virkelighed — midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007« (KOM(2007)0063) og til Parlamentets beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om fremme af solidaritet mellem generationerne (KOM(2007)0244) og til Parlamentets beslutning af 21. februar 2008 om Europas demografiske fremtid (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0409/2008),

A.

der henviser til, at social sikring: — grundlægges, reguleres, styres og finansieres (for det meste delvist) af staten og også kollektivt gennem skatter eller bidrag betalt af den forsikrede, og at staten har et offentligt ansvar for at opfylde borgernes behov for social sikring, — kendetegnes ved ansvarlighed og ved, at den sikrer tilstrækkelige basale ydelser for alle, — er baseret på princippet om solidaritet, — dækker de ni grene af ovennævnte ILO-konvention, — søger at garantere grundlæggende sikkerhed inden for beskæftigelse (arbejdsløshedsforsikring), indkomst (pension) og arbejdsdygtighed (sygeforsikring),

B.	der henviser til, at EU's samlede befolkning forventes af stige en smule frem til 2025 og at falde en smule efter 2025, idet den i 2050 bliver en smule mindre og betydeligt ældre,

C.

der henviser til, at arbejdsstyrken med en indvandring, der ligger fast på det nuværende niveau, vil falde fra 227 mio. mennesker i 2005 til 183 mio. i 2050, beskæftigelsesgraden vil stige til 70 % i 2020, hovedsageligt på grund af en højere beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder, det samlede antal beskæftigede vil stige med 20 mio. frem til 2017, men vil derefter falde med 30 mio. frem til 2050, og det forventes, at forholdet mellem personer over 65 og personer i den erhvervsaktive alder vil stige fra 1:4 i 2005 til 1:2 i 2050,

D.	der henviser til, at en generel forhøjelse af pensionsalderen på grundlag af den generelle stigning i den forventede levealder ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at der stadig er mange industrisektorer, hvor arbejdstagernes forventede levealder er væsentligt lavere,

E.

der henviser til, at arbejdsmarkedets partnere generelt — og navnlig inden for de industrigrene, hvor de ansatte har en forventet levealder under gennemsnittet — har et betydeligt ansvar for til- og afgangen af arbejdstagere og kan være de primære støtter i sikringen af en effektiv aldersbevidst personalepolitik,

F.	der henviser til, at der på grund af den mindre andel af arbejdsledige vil komme et fald i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse på ca. 0,6 procentpoint af BNP i 2050, et fald, der er meget beskedent, og som ikke vil kompensere for de øgede udgifter i andre sektorer,

G.	der henviser til, at EU bruger 27,2 % af BNP på social beskyttelse (2008), idet størstedelen bruges på alderdomsydelser og pensioner (46 %),

H.

der henviser til, at udtrykket social sikring ikke betyder forholdet mellem udgifter og indkomster, men snarere er en social kontrakt, et forhold mellem rettigheder og pligter både for borgerne og for staten, og bør behandles som sådan; der henviser til, at de sociale sikringsordningers budgetmæssige karakter imidlertid ikke under nogen omstændigheder bør undermineres,

I.	der henviser til, at befolkningens aldring forventes at føre til stigninger i offentlige udgifter — primært til pensioner, sundhedspleje og langvarig pleje — i de fleste medlemsstater inden 2050, hvis de nuværende politikker fortsættes, med den største stigning mellem 2020 og 2040,

J.	der henviser til, at målene i Lissabonstrategien om kvinders, unges og ældres beskæftigelse og Barcelonamålene om børnepasningsordninger er af afgørende betydning for pensionsordningernes levedygtighed,

K.	der henviser til, at FN's milleniummål fra 2000, navnlig mål 3, forudsætter ligestilling mellem mænd og kvinder,

L.

der henviser til, at kvinders karriereforløb generelt set har tendens til at være mindre homogene og med en langsommere lønudvikling, hvorimod mænd ofte har et mere kontinuerligt karriereforløb med en mere stabil lønudvikling, hvilket resulterer i en skævhed med hensyn til indbetaling af bidrag til pensionsordninger og en større fattigdomsrisiko for kvinder, der desuden er af mere langsigtet karakter på grund af en højere forventet levealder,

Generelle bemærkninger

1.   opfordrer medlemsstaterne til — i lyset af Lissabonstrategien og behovet for at dække sociale risici og holde de sociale sikrings- og pensionsordninger bæredygtige samt at bevare kernen i de europæiske social modeller — at komme videre i skiftet fra en ordning med sociale udgifter til en ordning med social aktivering og at tiltrække og fastholde flere mennesker i sikre kvalitetsjob med obligatorisk social sikring, fremme vækst og jobskabelse og adgang til beskæftigelse på grundlag af større markedsgennemsigtighed, modernisere de sociale beskyttelsessystemer (f.eks. gennem en bredere vifte af ydelsesmodeller og finansieringsmekanismer) og øge investeringen i menneskelige ressourcer ved at fremme forskning, udvikling og innovation, og gennem bedre uddannelse og erhvervsuddannelse i forbindelse med livslang læring for alle;

2.   opfordrer Kommissionen til nøje at følge sociale sikrings- og pensionsreformer i medlemsstaterne og sammenligne deres hidtidige virkninger for kvindernes beskæftigelsessituation med fokus på den bedste praksis, der er opstået, især hvad angår begrænsning af kønsdiskrimination med hensyn til løn og forening af arbejds- og familieliv;

3.   understreger, at kilderne til økonomisk vækst vil ændre sig som resultat af de demografiske ændringer, og at øget arbejdskraftproduktivitet og innovation vil blive kilder til økonomisk vækst; anerkender, at det for at bevare et højere produktivitetsniveau vil være afgørende at investere mere i forskning og udvikling og bedre ledelsesformer, hvor synergien mellem teknologisk og social innovation prioriteres højt;

4.   understreger, hvor vigtigt det er med de nuværende demografiske, økonomiske og sociale tendenser og forebyggelsen af konflikter mellem generationerne og i samfundet at finde nye modeller til en effektiv og retfærdig fordeling af udgifter mellem den i fremtiden mindre, økonomisk aktive del af befolkningen og den større økonomisk inaktive del af befolkningen. På europæisk og nationalt plan bør målet være at fastholde balancen mellem de sociale sikrings- og pensionssystemers økonomiske bæredygtighed på den ene side og dækningen af sociale risici på den anden;

5.   gentager sin overbevisning om, at for at fremme et økonomisk bæredygtigt socialt beskyttelsessystem skal EU's arbejdsmarkedslovgivning styrke tidsubegrænsede ansættelseskontrakter som den almindelige form for ansættelse, i henhold til hvilke der ydes passende social og sundhedsmæssig beskyttelse samtidig med, at de grundlæggende rettigheder sikres; anerkender dog, at de, der har andre arbejdsmønstre, også skal have deres rettigheder sikret, herunder retten til en pension som giver den pensionerede mulighed for at leve et værdigt liv;

6.   erindrer om, at kernen i de europæiske sociale modeller er princippet om solidaritet mellem generationerne og de sociale grupper, primært finansieret af arbejdsrelateret indtjening, som f.eks. sociale sikringsbidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere eller beskatning af arbejdskraft; påpeger imidlertid, at den aldrende befolkning vil lægge et alvorligt pres på den aktive arbejdsstyrke, og at det bør være en politisk prioritet at finde løsninger på den demografiske ændring; understreger, at denne ellers vil kunne bringe solidariteten i fare og dermed også de europæiske sociale modeller; understreger derfor, hvor vigtigt det er at styrke solidariteten og herunder en retfærdig økonomisk kompensation;

7.   minder om, at der i henhold til EF-traktatens artikel 141 kan vedtages foranstaltninger til aktiv sikring af ligeløn, og at Fællesskabets retspraksis betragter sociale bidrag som en del af lønnen;

8.   konstaterer, at det som følge af demografiske ændringer skønnes, at forholdet mellem erhvervsaktive og erhvervsinaktive personer i 2030 vil være 2:1; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle politikker, der kan sikre, at omsorgspersoner, hvoraf mange kan være tvunget til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af ansvaret for en plejekrævende person, ikke rammes negativt af usikkerhed om pensionen;

9.   minder om, at tendensen til individualisering bidrager til modernisering af den anden og tredje søjle, uden at der sættes spørgsmålstegn ved den første søjle i de sociale sikringssystemer, hvilket giver befolkningen, og især kvinder og andre udsatte grupper, mulighed for at få større selvbestemmelse og dermed større uafhængighed og mulighed for at opbygge deres egne supplerende pensionsrettigheder;

10.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre mere detaljeret forskning i og undersøgelser vedrørende betydningen af individualiseringen af de sociale rettigheder for ligebehandlingen af kvinder og mænd;

11.   mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder bør være et af målene i forbindelse med enhver reform af socialsikrings- og pensionsordningerne, men betoner samtidig, at de konstaterede uligheder i disse ordninger overvejende er indirekte uligheder, der er resultatet af en vedvarende ulighed på arbejdsmarkedet med hensyn til løn og karrieremuligheder og den ulige fordeling af ansvaret for familien og husholdningen, og at de derfor kun kan afhjælpes ved hjælp af mere globale foranstaltninger;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevidstgøre (unge) voksne om vigtigheden af at få startet sin pensionsopsparing tidligt;

Arbejdsstyrken

13.   mener, at en faldende arbejdsstyrke, hvis den nuværende situation fortsætter, vil føre til et fald i det samlede antal arbejdstimer; finder, at med henblik på at ændre denne udvikling, kan der træffes foranstaltninger for at nedbringe ledighedsraten og øge rekrutteringen (kombineret med uddannelse og genoptræning) blandt andet af personer med stort arbejdspotentiale, såsom handicappede, kvinder og ældre; understreger nødvendigheden af at åbne mulighed for frivillig, fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ændre organiseringen af arbejdsgangene og gøre fornuftig brug af nye teknologier; understreger, at det også er nødvendigt at forbedre støttetjenester og tjenester i forbindelse med børnepasning og pasning af plejekrævende familiemedlemmer for at nedbringe antallet af personer, der frivilligt arbejder på deltid;

14.   minder om, at en højere beskæftigelsesgrad er dybt afhængig af behovet for at holde alle grupper aktive, navnlig dem, der er udstødt af arbejdsmarkedet; understreger derfor behovet for at bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet og tilbyde beskæftigelse til de inaktive i arbejdsstyrken; understreger yderligere behovet for at stille passende boliger til rådighed, således at beskæftigelsesmulighederne forbedres for handicappede og personer med alvorlige helbredsproblemer og for at sikre, at handicappede og psykisk syge har adgang til beskæftigelse;

15.   understreger derfor behovet for aktive politikker til fremme af kvinders, unges og ældres beskæftigelse, således at arbejdskraft og virksomhedsinitiativ udnyttes hensigtsmæssigt, og for bl.a. at sikre, at bidrag til pensionsordninger giver den pensionerede ret til en anstændig pension;

16.   understreger behovet for at drøfte på nationalt plan at hæve pensionsalderen; mener, at uagtet de forskellige pensionsaldre, der gælder i medlemsstaterne, er det nødvendigt, at de ansatte som et minimum opmuntres til frivilligt at forblive i arbejde, så længe de har mulighed for det, indtil den gældende pensionsalder eller gerne længere;

17.   opfordrer, bl.a. på baggrund af erfaring fra forskellige sektorer, arbejdsmarkedets parter til at forhandle skræddersyede, sektorbaserede foranstaltninger i forhold til ældre arbejdstagere i almindelighed og en aldersbevidst personalepolitik i særdeleshed;

18.   opfordrer medlemsstaterne til at skabe økonomiske og sociale incitamenter, der kan motivere ansatte til frivilligt at fortsætte med at arbejde, selv efter de har nået den lovpligtige pensionsalder;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at føre en aktiv politik, der kan forbedre mulighederne for sikre arbejdsbetingelser for at reducere risikoen i visse erhverv og undgå tidlig pensionering for en stor del af de faglærte arbejdstagere;

20.   minder om, at en proaktiv økonomisk indvandringspolitik, der især fokuserer på potentielle indvandrere i den arbejdsdygtige alder, og som tilbyder højt kvalificerede ansøgere en hurtig behandling af deres ansøgning, skal suppleres af bedre integration af indvandrerne på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed; understreger, at en øget indsats for at forøge indvandring kan føre til hjerneflugt i oprindelseslandene, hvilket kan få negative følger for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i disse lande og forårsage nye bølger af ukontrolleret migration;

21.   anerkender, at manglende udnyttelse af kvalifikationer (»brain waste«) også kan være et problem, både for økonomien som helhed og for de berørte personer, når velkvalificerede vandrende arbejdstagere ansættes i stillinger beregnet for mindre kvalificeret arbejdskraft; understreger behovet for, at vandrende arbejdstagere får udbytte af deres bidrag til pensionsordninger;

22.   opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Unionsborgere, der arbejder og har bopæl i en anden medlemsstat, ikke helt eller delvist mister deres sociale rettigheder;

23.   mener, at immigrationens effekt i forhold til befolkningens aldring på længere sigt er usikker, da den afhænger af, hvordan migrationsstrømmene opfører sig, af familiesammenføringer og af de migrerende folks fertilitetsrater; mener, at immigration kan gøre de sociale sikringsordninger mere afbalancerede, hvis immigranterne er ansat lovligt og dermed bidrager til finansieringen deraf;

Pensioner

24.   henleder opmærksomheden på den eksisterende diskrimination mod alle udsatte grupper for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet og arbejdsforholdene, navnlig for dem med beskæftigelse, hvor sociale bidrag ikke er obligatoriske, hvilket fører til en lavere beskæftigelsesfrekvens og lavere lønninger og dermed færre muligheder for, at disse grupper kan opbygge tilstrækkelige pensioner; understreger behovet for at skabe lige muligheder for alle, hvilket sikrer højere beskæftigelsesrater, lige løn for lige arbejde og tilstrækkelige pensionsrettigheder;

25.   anerkender, at offentlige pensionsordninger styrker den sociale solidaritet og er medlemsstaternes ansvar, og at det bør være en politisk prioritet at sikre disse ordninger; mener, at øget anvendelse af alternativer til statsfinansierede pensioner, f.eks. supplerende ordninger, kunne være et bæredygtigt alternativ; påpeger, at private pensionsordninger kan omfatte supplerende erhvervstilknyttede pensionsordninger, betalt af arbejdsgiverne eller andre kollektive organisationer og foreninger, og individuelle supplerende pensionsordninger baseret på opsparing; understreger, at private pensioner vil øge behovet for hensigtsmæssig regulering af private pensionsfonde, muligheden for at overføre sådanne pensionsrettigheder samt fremme og vedvarende fornyelse af disse alternativer (hvilket også omfatter større fleksibilitet); mener, at der inden for disse rammer bør tages højde for, at kvinder inden for de eksisterende offentlige pensionsordninger kan miste forsikringsdækning, hvis private ordninger skal erstatte de offentlige ordninger, men at denne risiko kan nedbringes ved at tildele pensionsrettigheder under barselsorlov, forældreorlov og fravær fra arbejdsmarkedet af personlige årsager;

26.   opfordrer medlemsstaterne til virkelig at tage højde for behovet for at omstrukturere traditionelle pensionsordninger, som er baseret på systematisk risikovurdering og antagelser om en persons typiske standardlivsforløb, og tilpasse de sociale sikringsordninger til reformer af pensionsordningerne, eftersom der sker en hurtig udvikling i det forventede typiske standardlivsforløb, og de såkaldte »patchwork-biografier« vil blive mere og mere almindelige; der mener, at dette kan føre til nye sociale risici af stadigt større uforudsigelighed for mange enkeltpersoner og især for udsatte grupper, navnlig indvandrere, lavt kvalificerede arbejdstagere og eneforsørgere og dem med andre plejeansvar; understreger, at dette kan føre til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet eller mindsket deltagelse deri; påpeger, at ændring af pensionsordningen også er nødvendig for at få et fleksibelt arbejdsmarked;

27.   bemærker, at en bæredygtigt pensionsordning skal være tilpasset til demografiske og økonomiske udfordringer, og understreger, at tresøjlestrukturen udgør en afbalanceret løsning, såfremt den er bredt tilgængelig; foreslår, at den lovpligtige pension (søjle 1) suppleres med kollektivt finansierede arbejdsmarkedspensioner (søjle 2) og med individuelle øvrige pensionsprodukter under tredje søjle; fremhæver værdien af pensionsordninger, som kombinerer solidaritet med ofte høje afkast på grund af omfattende, langsigtede og forsigtige, men rentable investeringsstrategier; opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af en hensigtsmæssig og gennemførlig ramme for regulering af og tilsyn med fælleseuropæiske pensionsprodukter; understreger, at et indre marked for arbejdsmarkedspensioner og pensioner under tredje søjle både vil give den enkelte borger mulighed for at drage fordel af flytbare arbejdsmarkedspensionsordninger, fremme konkurrencen og nedbringe omkostningerne ved pensionsopsparing;

28.   bemærker, at det primært er kvinder, som passer børn og ældre, syge eller handicappede familiemedlemmer, frivilligt eller ufrivilligt idet der lægges pres på dem i form af kulturelle holdninger og sociale normer eller på grund af den dårlige kvalitet af eller mangel på børnepasningsmuligheder og andre plejeordninger (for langvarig pleje), og at kvinderne derfor har flere afbræk i deres arbejdsliv; understreger behovet for at yde kompensation til kvinderne og omsorgspersoner og at give dem reelle valg, både når det drejer sig om at få børn eller om deres plejeansvar, uden at de skal frygte for eventuelle økonomiske ulemper eller for, at det lægges dem til last i forbindelse med deres karriereudvikling; glæder sig over medlemsstaternes foranstaltninger for at forebygge og kompensere for dette, f.eks. ved at tildele tid til børnepasning og pleje af familiemedlemmer i de lovpligtige pensionsordninger;

29.   opfordrer medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og repræsentanterne fra kvindeorganisationerne til fortsat at være opmærksomme på de mulige eller faktiske følger af pensionsreformer for ligestillingen mellem mænd og kvinder og at sikre, at denne ligestilling om nødvendigt garanteres gennem særlige foranstaltninger;

30.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om hurtigst muligt at træffe foranstaltninger for at forbyde direkte diskrimination i forbindelse med arbejdsmarkedspensionsordninger, herunder den praksis at fastsætte niveauet for udbetalinger og bidrag på aktuarmæssige faktorer relateret til køn;

31.   minder om sin beslutning af 21. februar 1997 om medhjælpende ægtefæller (5), hvori der bl.a. blev stillet krav om at sikre, at det gøres obligatorisk for medhjælpende ægtefæller til selvstændige at være individuelt dækket af en pensionsordning;

32.   minder om sin beslutning af 12. marts 2008 om kvindernes rolle i EU's landdistrikter (6), hvor Kommissionen igen opfordres til at forelægge et forslag om ændring af direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (7) inden udgangen af 2008 med henblik på at sikre, at medhjælpende hustruer i landbrugsbedrifter får deres egne sociale rettigheder og pensionsrettigheder;

33.   minder om sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) (8) og understreger betydningen af at udvikle et gennemsigtigt, fleksibelt europæisk marked for social sikring og pensioner ved at reducere de skattemæssige barrierer og hindringerne for overførsel af pensionsrettigheder fra en medlemsstat til en anden; mener, at en EU-reguleringsramme for pensionsprodukter er en forudsætning for skabelsen af et indre marked for pensioner;

34.   opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at revidere direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (9) for at sikre solide solvensregler, der er passende for institutioner, som udbyder arbejdsmarkedspensioner, på grundlag af anbefalinger fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og på grundlag af en grundig konsekvensanalyse, som undersøger problemer vedrørende lige konkurrencevilkår som følge af forskelle med hensyn til beregning og underliggende forudsætninger for fastsættelse af hæftelser; understreger, at sådanne regler kan være baseret på en udvidelse af visse aspekter af Kommissionens ændrede forslag af 26. februar 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (KOM(2008)0119) til at omfatte pensionsfonde, under hensyntagen til de særlige forhold omkring disse institutioner, eksempelvis den langsigtede karakter af de pensionsordninger, som de forvalter, samt den type af risikodækning eller garanti, som de udbyder; mener, at sådanne særlige solvensregler ville understøtte den finansielle stabilitet og forhindre tilsynsarbitrage;

35.   minder om, at Domstolen har fastslået, at det ikke er tilladt at hindre skattefritagelse af grænseoverskridende pensionsbidrag; understreger, at skattebegunstigelser er det bedste incitament til langsigtede opsparinger, og at en yderligere harmonisering kan være nødvendig for at fjerne alle hindringer for grænseoverskridende bidrag til pensionsordninger;

36.   bemærker den aktuelle tendens til at gå fra ydelsesdefinerede pensionsordninger til bidragsdefinerede pensionsordninger og er bekymret over det konstaterede fald i arbejdsgiverbidragene, der følger med denne udvikling; understreger behovet for arbejdstagernes øgede deltagelse i og bidrag til de gældende pensionsordninger for at sikre borgerne en tilstrækkelig pensionsindtægt; understreger behovet for, at arbejdsgiverne fortsat yder passende bidrag, navnlig til de bidragsdefinerede ordninger; er bekymret over, at den påtænkte revision af IAS 19, eksempelvis i tilfælde af at den såkaldte »korridormetode« afskaffes, kan medføre væsentlige ændringer af pensionsordningerne, som bør vurderes nøje, navnlig hvad angår de mulige negative virkninger for de ydelsesdefinerede ordningers tiltrækningskraft;

37.   bemærker, at for at sikre anstændige levevilkår for handicappede og for at undgå »ydelsesfælden« er det nødvendigt at kompensere for de ekstra omkostninger, der er forbundet med et handicap og koordinere med pensionsordninger og sociale integrationspolitikker;

Finansiel bæredygtighed

38.   understreger behovet for, at medlemsstaterne bevarer tilstrækkelige finansieringsniveauer til socialsikrings- og pensionsordninger og finder alternative og stærke skattegrundlag i lyset af den stadigt større konkurrence, som globaliseringen frembringer; understreger betydningen af at nedbringe afhængigheden af at beskatte arbejdskraften for at styrke medlemsstaternes økonomiske konkurrenceevne og øge incitamenterne til at arbejde; anerkender kompleksiteten i at skifte til en større andel af kapitalbeskatning på grund af det lavere kapitalskattegrundlag og kapitalens øgede mobilitet; foreslår, at et skift til nye beskatningsmetoder og/eller andre alternativer kan betragtes som en forbedring af de sociale udgifters økonomiske bæredygtighed, der kunne lette skattebyrden for folk med lave indkomster; fastholder, at arbejdsgivernes socialsikringsbidrag udgør en investering, idet de fører til øget produktivitet, hvilket er en af årsagerne til, at lande med store sociale budgetter også er de mest produktive;

39.   understreger, at medlemsstaterne skal fokusere på de mellemlange og langsigtede mål for stabilitets- og vækstpagten (SVP) og sikre bæredygtige offentlige finanser for at kunne imødegå det stigende pres på grund af en aldrende befolkning; bemærker, at Rådet (økofin) på sit uformelle møde den 5. april 2008 i Brdo konkluderede, at fokus i forbindelse med sociale udgifter burde flyttes fra udgifternes omfang til de opnåede resultater; anbefaler Rådet at overveje yderligere forbedringer af SVP, eksempelvis ved at tillade at mere langsigtede investeringer afskrives over en længere periode;

40.   understreger, at medlemsstaterne bør udforme deres finanspolitik på en bæredygtig måde ved at fordele skattebyrden rimeligt på arbejdstagere, forbrugere, virksomheder og kapitalindkomster og på tværs af generationerne;

41.   mener, at arbejdsmarkedspensionernes solvens og beskyttelse skal sikres gennem regulering, ikke mindst i tilfælde af overtagelser eller andre vigtige ændringer i ejerskab eller ledelse;

42.   opfordrer medlemsstaterne til i deres årlige budget at medtage en fond for fremtidige pensionsudbetalinger,

43.   understreger behovet for at overveje en gradvis overgang fra pensionsordninger baseret på fælles bidrag til fondsbaserede, forsikringslignende pensionsordninger;

Sundhedspleje og langvarig pleje

44.   understreger den overbevisning, at foranstaltninger for at forbedre sundheden gør det nødvendigt at foretage investeringer, der kan bidrage til at reducere de udgifter, der er forbundet med befolkningens aldring, og forbedre de offentlige finansers soliditet; insisterer på betydningen af at bevare de værdier og principper, som alle EU's sundhedssystemer hviler på, og som omfatter universel dækning, solidaritet i finansieringen, lige adgang og levering af sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset behovet for rationel anvendelse af begrænsede ressourcer; understreger, at gennem forbedret tilrettelæggelse og levering af sundhedsydelser i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er det muligt at forbedre såvel sundhedsydelsernes kvalitet som deres økonomiske effektivitet;

45.   finder, i lyset af de forventede højere udgifter til sundhedspleje og langvarig pleje, at medlemsstaterne bør overveje deres finansiering og tage hensyn til, at stigningen i langvarig pleje kan blive højere end forventet på grund af risikoen for, at der vil være mindre privat pleje til rådighed på grund af tendensen i retning af mindre familier og kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet,

46.   påpeger, at der bør lægges vægt på personer med behov for dyr eller langvarig sundhedspleje, enkeltpersoner og grupper, som har særligt ringe adgang til sundhedsydelser, som for eksempel etniske minoriteter og personer med lave indkomster, på pleje af personer med kroniske sygdomme, og på udvikling af åbne støttestrukturer til rehabilitering, social integration og støtte til personer med fysiske eller psykiske handicap samt ældre for at undgå institutionalisering og hjælpe dem til at leve et uafhængigt liv;

47.   bemærker, at offentlig finansiering af sundhedspleje bidrager til at beskytte mod økonomiske risici, uafhængigt af de personlige sundhedsrisici og fremmer således lighed og social sikkerhed, mens private bidragsmekanismer i modsætning hertil medfører begrænset eller ingen risikopooling og sædvanligvis forbinder bidragene med risikoen for dårligt helbred og evnen til at betale, samtidig med at de sikrer bæredygtig finansiering, uanset om der sker demografiske ændringer;

48.   anerkender betydningen af offentlig finansiering for at nå målet om solidaritet og de store forskelle blandt medlemsstaterne med hensyn til niveauet for offentlig og privat finansiering af sundhedspleje; anbefaler, at Kommissionen udfører forskning med henblik på at fastslå niveauet og/eller omfanget af offentlig finansiering, der opfylder målet om solidaritet, både for systemet som helhed og for særlige tjenesteområder;

49.   anerkender den stigende popularitet, som markedsbaserede løsninger og privatisering af finansiering inden for sundhedsområdet har som universalmiddel mod eksploderende udgifter, ineffektivitet og problemer med kvaliteten af pleje, især blandt de nye medlemsstater; anerkender de stadigt voksende beviser for, at den funktionelle privatisering af de sociale sygesikringsordninger, profitmotivet og konkurrencen mellem de finansielle formidlere normalt gør administrationen af sundhedssystemerne dyrere, mens deres gavnlige virkninger i form af begrænsning af udgifterne, effektivitet og kvalitetspleje er tvivlsomme; anbefaler derfor medlemsstater med enkeltbetalingsordninger at bevare denne model;

50.   konstaterer, at sundhedssystemer, som primært finansieres gennem beskæftigelsesbaserede sociale forsikringsbidrag, kan drage nytte af at udvide indtægtsgrundlaget til at omfatte ikke-indtægtsbestemt indkomst;

51.   bemærker, at det ifølge princippet om fri udveksling af tjenesteydelser og den forsikredes ret til frit at vælge læge eller sygehus/klinik ikke er tilladt for medlemsstaterne at nægte at godtgøre deres borgere for behandling udført i udlandet, men medlemsstaterne kan indføre (faste) individualiserede lofter for udgifterne dertil og er ikke forpligtet til at godtgøre behandlinger, som deres borgere ikke ville have fået i hjemlandet;

52.   opfordrer medlemsstaterne til at undgå en rent økonomisk tilgang, når de vedtager reformpolitikker, der skal omstrukturere de retlige rammer for deres respektive nationale sundhedssystemer,

53.   er fuldstændigt overbevist om, at enhver reform bør tage udgangspunkt i en grundig analyse af det eksisterende sundheds(finansierings)system med henblik på at identificere svagheder og problemområder, kombineret med en forståelse af de kontekstuelle faktorer, der kan bidrage til eller hæmme en vellykket reform; forventer, at medlemsstaterne er fuldt ud klar over de betydelige konsekvenser, som sundhedsreformer har for deres respektive sundhedssystemers drift, kapacitet og effektivitet, og hvorledes utilstrækkeligt forberedte reformforanstaltninger kan bringe kvaliteten og udbuddet af sundhedstjenester, borgernes sundhed og dermed deres beskæftigelsesegnethed i fare;

54.   opfordrer medlemsstaterne til at overveje hele spektret af sundhedsfinansieringsinstrumenter og -politikker snarere end kun at fokusere på bidragsmekanismer; er overbevist om, at det er dårlig politik at forhøje niveauet for de beskæftigelsesbaserede bidrag eller patienternes private bidrag til dækning af sundhedsudgifterne, og at dette kan have katastrofale konsekvenser, eftersom det på uacceptabel vis begrænser adgangen for borgere med lave indkomster til den fulde vifte af sundhedsydelser;

55.   er overbevist om, at adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet for borgere med lave indkomster bør ses som en klar prioritet, som er meget nært forbundet med de europæiske værdier om solidaritet og lige rettigheder, og at dette er en forudsætning for at nå Lissabonmålet om fuld beskæftigelse;

56.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til alle Unionsborgeres lige ret til sundhedssystemer af høj kvalitet, og at indarbejde de nødvendige garantier mod forskelsbehandling af borgere af økonomiske årsager, når fællesskabslovgivning mod forskelsbehandling skal revideres, og ligeledes i enhver ny retsakt, der beskæftiger sig med spørgsmålet om adgang til sundhedspleje;

57.   anbefaler, at medlemsstaterne bidrager til effektivitet og lighed inden for deres respektive sundhedssystemer ved at mindske antallet af puljer eller — endnu bedre — ved at skabe en fælles, national pulje, der kan lette den strategiske ledelse og koordination i hele sundhedssystemet;

*

* *

58.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse samt regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og kandidatlandene.

---

(1)  Sag C-262/88, Sml. 1990, s. I-1889.

(2)  EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 401.

(3)  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 463.

(4)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0066.

(5)  EFT C 85 af 17.3.1997, s. 186.

(6)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0094.

(7)  EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56.

(8)  EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 392.

(9)  EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/44

---

Den Europæiske Union og passageroplysninger (PNR)

P6_TA(2008)0561

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om forslag til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse

(2010/C 16 E/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens redegørelse under forhandlingen den 21. oktober 2008 vedrørende mundtlig forespørgsel (B6-0476/2008) om forslag til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM(2007)0654),

—	der henviser til de igangværende drøftelser i Rådet på minister- og arbejdsgruppeniveau om ovennævnte forslag,

—	der henviser til udtalelserne fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, artikel 29-arbejdsgruppen og arbejdsgruppen om politimæssigt og retligt samarbejde,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger (1) om PNR-aftalerne mellem henholdsvis EU og USA (2), EU og Canada og EU (3) og EU og Australien (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.

der henviser til principperne for databeskyttelse, der skal overholdes af EU-institutionerne og medlemsstaterne, jf. artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), artikel 7 og artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 286 i EF-traktaten, artikel 5 i Europarådets konvention 108 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (konvention 108) og, inden for afledt ret, direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) og Rådets forslag til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager,

B.	der henviser til, at enhver ny EU-retsakt skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i EF-traktaten og protokol nr. 30 i tilknytning hertil,

Om proceduremæssige aspekter

1.   erkender, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet på europæisk og internationalt plan om at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet, og at dataindsamling og -behandling kan være et værdifuldt retshåndhævelsesinstrument;

2.   mener, at de retshåndhævende myndigheder bør kunne råde over alle nødvendige redskaber til korrekt udførelse af deres opgaver, herunder adgang til oplysninger; understreger imidlertid, at sådanne foranstaltninger, der har betydelig indvirkning på unionsborgeres privatliv, skal behørigt begrundes, hvad angår behov, proportionalitet og anvendelighed med henblik på opnåelse af de erklærede mål; understreger, at der skal indføres effektive garantier for beskyttelse af privatlivet og retlig beskyttelse; mener, at dette er en forudsætning for at give den nødvendige politiske legitimitet til en foranstaltning, der af borgerne kan opfattes som en krænkelse af privatlivets fred;

3.   beklager, at formuleringen og begrundelsen i Kommissionens forslag har efterladt så megen retlig usikkerhed, hvad angår overensstemmelsen med EMRK og EU's charter om grundlæggende rettigheder, men også med hensyn til retsgrundlaget, hvilket har rejst spørgsmål om Parlamentets rolle i lovgivningsproceduren; påpeger, at lignende bekymringer vedrørende forslagets manglende retssikkerhed:

—	er kommet til udtryk i udtalelserne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, artikel 29-arbejdsgruppen og arbejdsgruppen om politimæssigt og retligt samarbejde,

—	nødvendiggør, at Rådet foretager en omfattende ændring af den mulige rækkevidde og virkning af et fremtidigt EU-initiativ på området og indarbejder et betydeligt antal supplerende oplysninger, herunder de ovennævnte udtalelser;

4.   mener, at Europa-Parlamentet under disse omstændigheder først bør afgive en formel udtalelse i henhold til den formelle høringsprocedure, når de bekymringer, der er kommet til udtryk i denne beslutning, er blevet behørigt imødegået, og det har modtaget det nødvendige minimum af oplysninger;

5.   fastholder sine stærke forbehold med hensyn til behovet for og merværdien af forslaget om indførelse af en PNR-ordning i EU og de deri indeholdte garantier til trods for de både mundtlige og skriftlige forklaringer og præciseringer, Kommissionen og Rådet hidtil har givet; konstaterer endvidere, at mange af de spørgsmål, som Parlamentet, artikel 29-arbejdsgruppen, arbejdsgruppen om politimæssigt og retligt samarbejde, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har rejst, ikke er blevet besvaret på tilfredsstillende vis;

6.   er enig med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i, at den blotte omstændighed, at kommercielle databaser er til rådighed, ikke automatisk berettiger, at de anvendes til retshåndhævelse; desuden kunne tilsvarende eller endog bedre resultater opnås ved at forbedre den gensidige retslige bistand mellem retshåndhævelsesmyndighederne;

7.   opfordrer Rådet til, hvis det agter at fortsætte behandlingen af kommissionsforslaget, at tage hensyn til henstillingerne i denne beslutning og behørigt dokumentere, at der foreligger tvingende samfundsmæssige hensyn, som kan gøre denne nye EU-foranstaltning »nødvendig«, jf. artikel 8 i EMRK; betragter disse henstillinger som mindstebetingelser for at støtte indførelsen af en PNR-ordning i EU; er rede til at bidrage til og deltage i dette arbejde på alle niveauer;

8.   gentager sine opfordringer til præcisering af sammenhængen mellem anvendelse af PNR-oplysninger og andre foranstaltninger såsom Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer, den foreslåede tilgangs-/afgangsordning, det elektroniske system for rejsetilladelser, biometriske oplysninger i pas og visa, SIS, VIS (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (7), og de nationale grænsebeskyttelsesforanstaltninger; konstaterer med beklagelse, at gennemførelsen af nogle af disse foranstaltninger er stærkt forsinket; mener, at en fuld og systematisk evaluering af de eksisterende mekanismer og redskaber inden for EU- og Schengen-sikkerhedssamarbejdet, som sigter på forbedring af luftfartssikkerheden, beskyttelse af de ydre grænser og terrorbekæmpelse, kunne bidrage til en evaluering af merværdien af det foreslåede PNR-system for EU;

9.   henviser til, at der stadig er en debat i gang vedrørende det korrekte retsgrundlag for forslaget; gentager, at retsakter som led i politisamarbejdet og det retlige samarbejde i henhold til EU-traktatens artikel 47 skal ledsages af de nødvendige fællesskabsforanstaltninger, der skal vedtages med Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure, for så vidt angår alle aspekter under første søjle, særlig vedrørende omfanget af forpligtelser, der skal opfyldes af de økonomiske aktører (8);

10.   erindrer om, at De Europæiske Fællesskabers Domstol allerede har anfægtet retsgrundlaget for PNR-aftalen mellem EU og USA; opfordrer derfor Kommissionen til omhyggeligt at undersøge, hvad der er det korrekte retsgrundlag;

11.   mener, at det i tilknytning til fremlæggelsen af det nye forslag til retsakt er nødvendigt at inddrage de nationale parlamenter fuldt ud i lovgivningsprocessen i betragtning af forslagets konsekvenser for både borgerne og medlemsstaternes nationale retsorden;

12.   understreger, at en mulig fremtidig retsakt om indførelse af et PNR-system for EU som ny ramme for politisamarbejdet bør indeholde bestemmelser om regelmæssig evaluering af dens gennemførelse, anvendelse og nytte samt af overtrædelserne af garantierne; mener, at de nationale parlamenter, den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, artikel 29-arbejdsgruppen og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder bør opfordres til at spille en rolle ved såvel revision som evaluering; mener derfor, at den nye retsakt bør indeholde en udløbsklausul;

13.   understreger i denne forbindelse, at hver medlemsstat har det oprindelige ansvar for indsamlingen af PNR-oplysninger og for databeskyttelsen; fremhæver, at det er obligatorisk at indføre garantier, når PNR-oplysninger fremsendes, udveksles eller overføres medlemsstaterne imellem; mener derfor, at adgangen til PNR-oplysninger, der udveksles mellem medlemsstater, bør være strengt begrænset til de myndigheder, der beskæftiger sig med bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet; mener, at andre retshåndhævende myndigheder kan få adgang med en juridisk godkendelse;

Subsidiaritet

14.   konstaterer med bekymring, at der ikke er påvist noget behov for en foranstaltning på fællesskabsplan; sætter på baggrund heraf spørgsmålstegn ved Kommissionens påstand om, at forslaget sigter på at harmonisere de nationale ordninger, eftersom kun nogle få medlemsstater har en ordning for anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på retshåndhævelse eller andre formål eller planlægger at indføre en sådan ordning; mener derfor, at kommissionsforslaget ikke harmoniserer de nationale ordninger (eftersom de ikke findes), men blot indebærer en forpligtelse for alle medlemsstater til at indføre en sådan ordning;

15.   bemærker, at Kommissionen foreslår en »decentraliseret« ordning, hvilket betyder, at den europæiske merværdi er endnu mindre indlysende;

Proportionalitet

16.   minder om, at det i artikel 8 i EMRK og artikel 52 i EU's charter om grundlæggende rettigheder er fastsat, at et sådant massivt indgreb i retten til beskyttelse af personoplysninger skal være legitimt, og at der skal foreligge tvingende samfundsmæssige hensyn; de skal være lovhjemlede og stå i et rimeligt forhold til formålet, der skal være nødvendigt og legitimt i et demokratisk samfund; beklager i denne forbindelse, at denne planlagte politisamarbejdsforanstaltning ikke er begrænset til områder som bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet;

17.   er foruroliget over, at kommissionsforslaget grundlæggende giver retshåndhævende myndigheder uhjemlet adgang til alle data; fastslår, at Kommissionen hverken påviser, at der er behov for nye retshåndhævelsesbeføjelser, eller at dette mål ikke kan nås med mindre vidtrækkende foranstaltninger; kritiserer manglen på oplysninger om, på hvilken måde de eksisterende retshåndhævelsesbeføjelser er utilstrækkelige i forhold til behovet, og hvor og hvornår myndighederne påviseligt ikke havde de nødvendige beføjelser til at nå det erklærede mål; kræver, at der foretages en gennemgang af de nedennævnte eksisterende foranstaltninger, før et PNR-system for EU udvikles yderligere;

18.   tager Kommissionens påstand om, at »EU har kunnet vurdere værdien af PNR-oplysninger og udnytte potentialet heri til retshåndhævelsesformål« til efterretning, men fremhæver, at der til dato ikke findes beviser, der kan understøtte denne påstand, eftersom:

—	de oplysninger, USA hidtil har fremlagt, er af anekdotisk karakter, og USA aldrig har forelagt afgørende beviser for, at massiv og systematisk anvendelse af PNR-oplysninger er nødvendig til bekæmpelse af terror og alvorlig kriminalitet

—	der kun er foretaget én samlet vurdering af PNR-aftalen mellem USA og EU, som udelukkende vedrørte gennemførelsen, ikke resultaterne

—

de foreløbige konklusioner fra anvendelsen af Det Forenede Kongeriges ordning for brug af PNR-oplysninger henviser til andre retshåndhævelsesformål end terrorbekæmpelse, der falder uden for kommissionsforslagets anvendelsesområde, og til nytten af PNR-oplysninger i enkelttilfælde til igangværende undersøgelser, på grundlag af en kendelse og med en behørig begrundelse; foreløbig indeholder de ikke beviser for, at massiv indsamling og anvendelse af PNR-oplysninger gavner terrorbekæmpelse;

Formålsbegrænsning

19.   fremhæver, at princippet om formålsbegrænsning er et af de grundlæggende principper for databeskyttelse; påpeger navnlig, at det af konvention 108 fremgår, at personoplysninger skal »lagres til nærmere bestemte og lovlige formål og [ikke må] anvendes på en måde, som er uforenelig med disse formål« (artikel 5, litra b); konstaterer endvidere, at fravigelse af dette princip kun er tilladt, hvis lovgivningen hjemler det, og undtagelsen er en nødvendig forholdsregel i et demokratisk samfund, bl.a. for at »bekæmpe strafbare forhold« (artikel 9); påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis har gjort det klart, at disse fravigelser skal være forholdsmæssige, passende og forudsigelige i henhold til artikel 8, stk. 2, i EMRK;

20.   beklager manglen på en præcis formålsbegrænsning, som er en væsentlig garanti ved indførelse af restriktive foranstaltninger; denne form for beskyttelse er endnu væsentligere, når der er tale om hemmelige overvågningsforanstaltninger, på grund af den øgede risiko for vilkårlighed under sådanne omstændigheder; mener, eftersom de erklærede formål og definitionerne er uklare, at de bør udformes nøjagtigt for at undgå, at EU's PNR-system giver anledning til søgsmål;

21.   gentager, at PNR-oplysninger kan være særdeles nyttige som supplerende bevis til støtte for en specifik undersøgelse vedrørende identificerede terrormistænkte og -medskyldige; påpeger imidlertid, at det ikke er bevist, at PNR-oplysninger kan bruges i forbindelse med omfattende automatisk søgninger og analyser på grundlag af risikokriterier eller -mønstre, f.eks. profilering eller data mining, når der søges efter potentielle terrorister (9);

22.   fremhæver endvidere, at de EU-bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger forbyder profilering på grundlag af personoplysninger (artikel 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og ECHR); støtter derfor udtalelsen fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om, at profilering på grundlag af PNR-oplysninger kun bør anvendes til efterforskningsformål, i enkelttilfælde og på grundlag af faktuelle parametre;

23.   gentager sin bekymring over de foranstaltninger, der fører til vilkårlig brug af PNR-oplysninger til profilering og fastlæggelse af risikovurderingsparametre; minder om, at enhver form for profilering på grundlag af etnisk oprindelse, nationalitet, religion, seksuel orientering, køn, alder eller sundhedstilstand bør forbydes udtrykkeligt, idet det er uforeneligt med det forbud mod enhver forskelsbehandling, der er indeholdt i traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

24.   erindrer om, at Kommissionen og Rådet i tilfælde af en udvidelse af forslagets anvendelsesområde for hvert erklæret mål skal gøre detaljeret rede for den planlagte brug af PNR-oplysningerne og begrunde, hvorfor de eksisterende retshåndhævelsesbeføjelser ikke er tilstrækkelige; mener, at det relevante retsgrundlag skal fastlægges for hvert enkelt formål;

Beskyttelse af personoplysninger

25.   understreger, at vedtagelse af en hensigtsmæssig ramme for databeskyttelse under tredje søjle er en nødvendig forudsætning for ethvert EU-system for PNR-oplysninger, herunder specifikke bestemmelser vedrørende overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger, der ikke er omfattet af databeskyttelsesrammen for første og tredje søjle; understreger, at det er nødvendigt at præcisere, hvilke databeskyttelsesregler der vil finde anvendelse på passageroplysningsenhederne, og at sikre, at enhver adgang, overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger kan spores;

26.   fremhæver, at følsomme oplysninger kun må anvendes i enkeltsager som led i en almindelig efterforskning eller retsforfølgning, efter at være fremskaffet ved en dommerkendelse; henviser til flyselskabernes bekymring over, at følsomme oplysninger ikke kan adskilles fra mere generelle oplysninger; kræver derfor, at der fastlægges strenge betingelser for passageroplysningsenhedernes behandling af disse oplysninger, jf. udtalelsen fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder;

Bemærkninger i tilknytning til gennemførelsen

27.   understreger for så vidt angår lagringsperioder, at Kommissionen ikke begrunder den foreslåede lagringsperiode; mener imidlertid, at anonymiserede data bør være tilstrækkelige, når det drejer sig om at udvikle risikoindikatorer og fastlægge rejse- og adfærdsmønstre; mener desuden, at hvis anvendelsesområdet for PNR-ordningen udvides, skal lagringsperioderne begrundes for hvert enkelt formål;

28.   gentager, at overførsel af oplysninger kun bør ske ved hjælp af »push«-metoden, og at tredjelande ikke vil få direkte adgang til PNR-oplysninger i EU-reservationssystemer;

29.   hilser med tilfredshed forslaget om, at der skal udarbejdes en udtømmende liste over de myndigheder, der har ret til at modtage PNR-oplysninger;

30.   fremhæver, at videreformidling af PNR-oplysninger til tredjelande kun må finde sted, hvis de berørte tredjeparter sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, jf. direktiv 95/46/EF og retsakterne om oprettelse af Europol og Eurojust, eller tilstrækkelige garantier, (jf. konvention 108), og at en sådan videreformidling udelukkende må finde sted i enkeltsager;

31.   gentager, at passagerer skal oplyses udførligt og på tilgængelig vis om de nærmere enkeltheder i ordningen og om deres rettigheder, og at det påhviler medlemsstaternes myndigheder at sørge for denne oplysning; foreslår at anvende den fremgangsmåde, lufthavnene benytter ved boardingafvisning; finder det væsentligt at definere passagerers ret til adgang, berigtigelse og indsigelse;

32.   kræver, at der indføres detaljerede og harmoniserede bestemmelser vedrørende PNR-oplysningernes sikkerhed, hvad angår såvel it-løsninger som bemyndigelses- og adgangsregler;

Konsekvenser for lufttransportvirksomhederne

33.   henviser til, at lufttransportvirksomhederne indsamler data til kommercielle formål, og at der ikke systematisk indsamles data for at udfylde alle PNR-felter; insisterer på, at det ikke bør kræves af flyselskaberne, at de skal indsamle data ud over dem, de indsamler til kommercielle formål; mener, at det ikke bør påhvile lufttransportvirksomhederne at kontrollere, om registrene er fuldstændige og korrekte, og at de ikke bør sanktioneres, hvis oplysningerne er ufuldstændige eller ukorrekte; kræver, at der foretages en klar evaluering af de omkostninger, et PNR-system for EU ville indebære; mener, at yderligere omkostninger bør afholdes af de rekvirerende parter;.

Dataformidlere og passageroplysningsenheder

34.   ønsker en klar definition af passageroplysningsenhedernes rolle og beføjelser, navnlig med hensyn til gennemsigtighed og demokratisk kontrol, for at få fastlagt passende databeskyttelsesbestemmelser; anmoder om, at passageroplysningsenhedernes rolle begrænses til overførsel af data til kompetente myndigheder for at sikre, at risikovurderinger kun kan gennemføres af kompetente myndigheder som led i en efterforskning; anmoder i denne forbindelse om at få oplyst, hvilken lovgivning, der vil finde anvendelse på de risikovurderinger, der foretages af passageroplysningsenhederne, samt hvilket ansvar databeskyttelsesmyndighederne har i de tilfælde, hvor medlemsstaterne samarbejder om at oprette en fælles passageroplysningsenhed;

*

* *

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, artikel 29-arbejdsgruppen og arbejdsgruppen om politimæssigt og retligt samarbejde.

---

(1)  EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 381; EUT C 81 E af 31.3.2004, s. 105; EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 665; EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 464; EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 250; EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 349; EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 564; »Vedtagne tekster«, 22.10.2008, P6_TA(2008)0512.

(2)  EUT L 204 af 4.8.2007, s. 18.

(3)  EUT L 82 af 21.3.2006, s. 15.

(4)  EUT L 213 af 8.8.2008, s. 49.

(5)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(6)  EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24.

(7)  EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1.

(8)  Jf. navnlig udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste om emnet og forslaget til afgørelse fra generaladvokaten af 14. oktober 2008 om sag C-301/06 (Irland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union) om direktiv 2006/24/EF om lagring af data.

(9)  CRS-rapport til den amerikanske kongres, »Data Mining and Homeland Security: An Overview« af Jeffrey Seifert; »Effective Counter-terrorism and the Limited Role of Predicative Data Mining fra CATO Institute«; »Protecting Individual Privacy in the Struggle Against Terrorists: A Framework for Program Assessment«; »No dream ticket to security« af Frank Kuipers, Clingendael Institute, august 2008.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/49

---

Betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

P6_TA(2008)0562

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

(2010/C 16 E/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 31. oktober 2008 til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2008)0717),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 31. oktober 2008 med henblik på Rådets beslutning om gensidig bistand til Ungarn og til forslag til Rådets beslutning om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Ungarn (KOM(2008)0716),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (1) og til Parlamentets beslutning af 6. september 2001 om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (2),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 100 og 119,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.	der henviser til Kommissionens henstilling om, at der ydes mellemfristet finansiel støtte til Ungarn på op til6 500 000 000 EUR på grundlag af traktatens artikel 119 i forbindelse med en IMF-aftale,

B.	der henviser til, at en omfattende strategi er at foretrække i forbindelse med en mellemfristet finansiel støtte til alle medlemsstater,

C.	der henviser til, at følgerne af den nuværende internationale finansielle og økonomiske krise bør tages i betragtning,

D.	der henviser til, at økonomierne i de medlemsstater, som for nylig er blevet medlem af Den Europæiske Union, ikke vil kunne udnytte de fordele, der er ved at råde over deres egen reservevaluta,

E.	der henviser til, at valutaerne i disse medlemsstater for nylig har været udsat for intensive spekulative angreb, og at omfanget af den nuværende eksterne ubalance hovedsageligt skyldes en stærk ekspansion af ikke-statslige kreditter,

F.	der henviser til, at det er nødvendigt med en politik, tager hånd om de særlige problemer i disse medlemsstaters økonomier set i lyset af den internationale finanskrise og den økonomiske nedgang, der breder sig i Europa,

G.	der henviser til, at den budgetpolitiske handlingsmargin for afhjælpning af de omfattende eksterne ubalancer og forebyggelse af finansiel uligevægt måske vil være ret begrænset set i lyset af den nuværende økonomiske nedgang, der breder sig i hele Den Europæiske Union,

1.   mener, at medlemsstater uden for euroområdet bør tilskyndes til at søge efter eventuel mellemfristet finansiel støtte til udligning af deres betalingsbalanceunderskud inden for Fællesskabet, førend de søger støtte på internationalt plan;

2.   mener, at den nuværende situation er et yderligere bevis på, at euroen er relevant, når det drejer sig om at beskytte medlemsstaterne i euroområdet, og opfordrer medlemsstaterne uden for euroområdet til at blive medlem heraf, lige så snart de opfylder Maastrichtkriterierne;

3.   opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret analyse af, hvilke følger de enkelte bankers adfærd har haft for Ungarns betalingsbalance, efter at disse flyttede deres aktiver ud af Ungarn efter vedtagelsen af redningsplaner i andre medlemsstater;

4.   opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undersøge de spekulative angreb (short-selling) på valutaer i de medlemsstater, der i den senere tid har opnået medlemskab, og undersøge, hvad der kunne gøres for at forhindre, at tilliden til deres valutaer og de lokale banksystemer undergraves på dramatisk vis;

5.   opfordrer Kommissionen til at forelægge resultaterne af disse undersøgelser for de Larosière-gruppen og for Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg;

6.   erkender, at det er nødvendigt at foretage en betydelig forhøjelse af loftet for den samlede hovedstol for de lån, der skal ydes til medlemsstaterne, som fastsat i forordning (EF) nr. 332/2002, eftersom antallet af medlemsstater uden for euroområdet er steget betydeligt siden vedtagelsen heraf; understreger, at en sådan forhøjelse også ville øge Fællesskabets fleksibilitet, når det reagerer på yderligere anmodninger om mellemfristet finansiel støtte, såsom i forbindelse med den nuværende internationale finanskrise;

7.   bemærker, at der ikke ville være tale om budgetmæssige følger af en sådan forhøjelse af låneloftet, fordi Kommissionen ville optage lånene på finansmarkederne, og fordi de begunstigede medlemsstater skulle tilbagebetale dem; understreger, at det kun vil få følger for budgettet, hvis en medlemsstat ikke kan indfri sin gæld;

8.   minder om, at forordning (EF) nr. 332/2002 inden Ungarns nuværende finanskrise ikke havde fundet anvendelse siden dens vedtagelse i 2002, og at den forudgående forordning (EØF) nr. 1969/88 (3) om indførelse af den i traktatens artikel 119 omhandlede mekanisme fandt anvendelse to gange, en gang for Grækenland i 1991 og en gang for Italien i 1993, og at Grækenland og Italien i fuld udstrækning havde overholdt deres forpligtelser over for Kommissionen;

9.   minder om, at Parlamentet har krævet, at Rådet hvert andet år på grundlag af en rapport fra Kommissionen, efter høring af Parlamentet og efter udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg undersøger, hvorvidt den indførte mekanisme er i overensstemmelse med de behov, der gav anledning til dens indførelse; ønsker at erfare, om der er blevet udarbejdet sådanne rapporter siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 332/2002;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og medlemsstaternes regeringer.

---

(1)  EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.

(2)  EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 312.

(3)  EFT L 178 af 8.7.1988, s. 1.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/51

---

Den Europæiske Unions reaktion på den kristiske situation i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo

P6_TA(2008)0563

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om Den Europæiske Unions reaktion på den forværrede situation i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo

(2010/C 16 E/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 11. november 2008 om situationen i Den Demokratiske Republik Congo,

—	der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om sammenstød i de østlige grænseområder i Den Demokratiske Republik Congo (1),

—	der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om Nordkivu (2),

—	der henviser til sin beslutning af 17. januar 2008 om situationen i Den Demokratiske Republik Congo og voldtægt som krigsforbrydelse (3) og til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedskrænkelser i Den Demokratiske Republik Congo,

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om EU's respons på struktursvaghed i udviklingslande (4),

—	der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 22. november 2007 om situationen i Den Demokratiske Republik Congo, navnlig i den østlige del af landet, og dens indvirkning på regionen,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2007 med titlen »EU's respons på struktursvaghed — EU's bestræbelser på at fremme udvikling, fred og stabilitet i vanskelige situationer« (KOM(2007)0643) og Kommissionens dertil knyttede arbejdsdokument (SEK(2007)1417),

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/1 af 24. oktober 2005 om resultaterne af verdenstopmødet i 2005, særlig punkt 138-140 om forpligtelsen til at beskytte befolkninger,

—	der henviser til konklusionerne fra SADC's (Southern African Development Community's) topmøde, hvoraf det fremgik, at SADC var parat til at sende fredsbevarende tropper til Nordkivu, »hvis det var nødvendigt«,

—	der henviser til Rådets erklæring af 10. oktober 2008 om situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo,

—	der henviser til rapporten fra Udviklingsudvalgets rejse til Nordkivu i 2008,

—	der henviser til Den Europæisk Konsensus om Humanitær Bistand, der blev undertegnet den 18. december 2007,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.

der henviser til, at kampene mellem den Den Demokratiske Republik Congos hær, Mai Mai-militsen, den afsatte general Laurent Nkundas oprørstropper (National Congress for the People's Defense (CNDP)) og soldater fra FDLR (De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda) samt tropper fra den ugandiske LRA (Lord's Resistance Army — Herrens modstandshær) er eskaleret og fortsat påfører civilbefolkningen i Nordkivu umådelige lidelser,

B.

der henviser til, at FN's udsending, den tidligere nigerianske præsident, Olusegun Obasanjo, søndag den 16. november 2008 mødtes med oprørslederen Laurent Nkunda og indgik aftale med ham om oprettelsen af en trepartskomite, der skal overvåge en våbenhvile mellem hæren og oprørerne, og der henviser til det presserende behov for støtte fra de magter, der er partnere med de involverede lande, med henblik på at sikre en løsning,

C.

der henviser til, at der er intense internationale diplomatiske bestræbelser i gang, som involverer regionale og europæiske mæglere, med henblik på at forhindre kampene i Nordkivu i at eskalere til en gentagelse af krigen 1998-2003 i området omkring Congo, som involverede seks nabostater; der henviser til, at der blev afholdt et regionalt topmøde om krisen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo den 7. november 2008 i Nairobi;

D.

der henviser til, at millioner af mennesker er blevet dræbt og fordrevet, siden volden startede, og der henviser til, at skønsmæssigt 250 000 er blevet fordrevet, siden kampene i Den Demokratiske Republik Congo blev genoptaget af general Laurent Nkunda i august 2008, hvilket har skabt en humanitær katastrofe i landet;

E.

der henviser til, at MONUC (FN's mission i Den Demokratiske Republik Congo) trods sit mandat, der er baseret på kapitel VII i FN-pagten, som giver MONUC tilladelse til at benytte alle nødvendige midler for at forhindre ethvert forsøg på magtanvendelse og for at beskytte civilbefolkningen — ikke har haft de nødvendige midler til at beskytte civilbefolkningen, siden kampene for nylig er blusset op igen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, eller til at afvæbne de Hutu-krigere fra Rwanda, som befinder sig på Den Demokratiske Republik Congos territorium, og sende dem tilbage til Rwanda — er blevet tvunget til at afvente grønt lys fra Indien og Pakistan for at sende indiske og pakistanske soldater i kamp, hvilket er i modstrid med det mandat, der er grundlag for MONUC's udstationering i Den Demokratiske Republik Congo — ikke greb ind for at standse den massakre på over 200 mennesker, som fandt sted den 5. november 2008 i Kiwandja, til trods for at en af MONUC's militærbaser ligger der,

F.	der henviser til, af FN's Sikkerhedsråd atter en gang drøftede situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo den 11. november 2008 uden at blive enig om at forstærke MONUC med yderligere 3 000 soldater, som MONUC havde anmodet om,

G.	der henviser til, at kun 6 000 af MONUC's i alt 17 000 soldater, som befinder sig på Den Demokratiske Republiks Congos territorium, er udstationeret i Nordkivu,

H.

der henviser til, at medlemsstaterne i FN's Sikkerhedsråd — der omfatter Belgien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige — altid har afvist at give MONUC supplerende midler til at gennemføre sin mission; der henviser til, Rådet opfordrer til et udvidet samarbejde mellem EU, dets medlemsstater og MONUC,

I.

der henviser til, at der på initiativ af EU-kommissær Louis Michel blev afholdt et regionalt topmøde i Nairobi, hvor Den Demokratiske Republik Congos præsident Joseph Kabila og Rwandas præsident Paul Kagame blev enige om straks at gennemføre alle de aftaler, der tidligere er indgået, med henblik på at sikre fred og varig politisk stabilitet,

J.	der imidlertid henviser til, at der ikke fulgte nogen omgående våbenhvile i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo efter dette møde, og at de voldsomme kampe mellem parterne i konflikten er fortsat, hvilket har haft alvorlige følger for civilbefolkningen,

K.	der henviser til, at MONUC klart har fastslået, at Laurent Nkundas styrker modtager støtte fra Rwanda, og at FN's generalsekretær Ban Ki-moon har opfordret afrikanske ledere til at påtage sig deres »historiske ansvar på dette kritiske tidspunkt for regionen, for Afrika og for verden«,

L.

der henviser til, at humanitære organisationer i øjeblikket har ansvaret for 200 000 flygtninge i lejre rundt om byen Goma, og at de skønner, at der kan være helt op til en million civile, som holder sig skjult i bushen for at undslippe volden; der henviser til, at situationen i flygtningelejrene forværres fra dag til dag, og at FN's flygtningehøjkommissær har udtrykt frygt for en mulig militarisering af flygtningelejrene,

M.	der henviser til, at rekrutteringen af børnesoldater i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo er øget væsentligt siden konfliktens eskalering,

N.	der henviser til, at både tropper fra Den Demokratiske Republik Congo og soldater fra FDLR synes at være involveret i udnyttelsen og salget af mineraler i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo,

O.	der henviser til, at den plan, der blev udarbejdet af parlamentarikere fra Den Demokratiske Republik Congo for at bringe krisen i den østlige del af landet til ophør, indeholder en opfordring til en generel indsats til fremme af militær, politisk og diplomatisk dialog mellem konfliktens parter,

P.

der henviser til, at den franske og den britiske udenrigsminister, Bernard Kouchner og David Milliband, har anbefalet at forstærke MONUC frem for at sende en EU-styrke til Nordkivu, men de har samtidig bekræftet, at muligheden for at sende en EU-styrke ikke er udelukket, hvis det skulle blive nødvendigt,

Q.	der henviser til, at situation med epidemier forværres i Nordkivu, hvor kolera, mæslinger og kighoste spredes, fordi store mængder fordrevne mennesker anbringes i midlertidige lejre,

1.   er yderst bekymret over de stigende sammenstød i Nordkivu og konsekvenserne heraf for befolkningen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og regionen som helhed, især de humanitære konsekvenser som følge af CNDP's nylige offensiv, der har ført til, at et stort antal mennesker i Nordkivu er blevet fordrevet eller dræbt;

2.   erklærer sig dybt rystet over de massakrer og forbrydelser mod menneskeheden og den seksuelle vold mod kvinder og piger, der er blevet begået i de østlige provinser af Den Demokratiske Republik Congo, og opfordrer alle kompetente nationale og internationale myndigheder til systematisk at retsforfølge gerningsmændene; opfordrer FN's Sikkerhedsråd til som en hasteforanstaltning at træffe alle nødvendige forholdsregler for effektivt at forhindre ethvert yderligere angreb på civilbefolkningen i de østlige provinser af Den Demokratiske Republik Congo;

3.   glæder sig over de afgørelser, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet om at øge den humanitære bistand til den civile befolkning, der er berørt af denne krise; gør opmærksom på de vanskeligheder, som de humanitære hjælpeorganisationer har med at nå frem til de nødlidende på grund af sikkerhedssituationen i Nordkivu; opfordrer alle de involverede parter til at sikre adgangen til de sårbare samfund og garantere hjælpearbejdernes sikkerhed, således at en humanitær indsats fortsat kan finde sted; minder om, at militære kræfter og midler kun bør anvendes som støtte for den humanitære hjælpeindsats under meget specifikke omstændigheder og som den sidste udvej;

4.   gentager sin faste overbevisning om, at Amani- og Nairobi-processen stadig er de mest hensigtsmæssige rammer for en stabilisering af situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo på lang sigt;

5.   opfordrer indtrængende Laurent Nkunda til at respektere sin egen erklæring til støtte for fredsprocessen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, der blev afgivet, efter at han havde ført samtaler med FN's generalsekretærs særlige udsending og tidligere præsident i Republikken Nigeria, Olusegun Obansanjo; opfordrer i denne forbindelse CNDP til uden tøven igen at gå med i Amani-fredsprocessen; gentager sin støtte til Den Demokratiske Republik Congos myndigheder i deres forsøg på at nå frem til en politisk løsning på krisen; glæder sig over den plan, som er blevet forelagt af parlamentarikere fra Den Demokratiske Republik Congo, og hvori der opfordres til en generel indsats til fremme af den militære, politiske og diplomatiske dialog;

6.   mener, at der bør indkaldes til en international konference om De store Søer for at finde en brugbar politisk løsning på konflikten og fremme en solid regional økonomisk integration, der vil være til gavn for alle lande i regionen;

7.   understeger behovet for yderligere bestræbelser på at gøre en ende på bevæbnede udenlandske grupperingers, navnlig FDLR's, aktivitet i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo; opfordrer regeringen i Den Demokratiske Republik Congo og andre lande i regionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå; glæder sig over aftalen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda, som blev annonceret af de to landes udenrigsministre, og som giver Rwandas efterretningstjenester mulighed for at gå ind i Den Demokratiske Republik Congo og samarbejde med den Den Demokratiske Republik Congos hær med henblik på at bringe FDLR's tilstedeværelse i regionen til ophør;

8.   opfordrer Den Afrikanske Union, FN's Sikkerhedsråd og fremtrædende aktører, herunder EU, USA og Kina til at øge presset på alle parter med henblik på at fremme fredsprocessen for at finde en løsning på problemet med kontrol af mineralressourcer og for at nå frem til en bred fredsaftale i stedet for blot en våbenhvile, og opfordrer desuden disse aktører til at lægge pres på Rwanda og Uganda for at få dem til at forpligte sig til at standse Nkunda-styrkernes frie bevægelighed og aktiviteter på deres territorium;

9.   opfordrer alle berørte parter til at genindføre retsstatsprincipper og bekæmpe straffrihed, navnlig i forbindelse med massevoldtægter af kvinder og piger og rekruttering af børnesoldater;

10.   opfordrer regeringen i Den Demokratiske Republik Congo til sammen med Rwanda og MONUC at udarbejde en plan for isolering og pågribelse af de ansvarlige for folkemordet i FDLR og for tilbud til dem, som ikke var indblandet i folkemordet, og som er villige til at lade sig afvæbne, om at blive genbosat og genintegreret i Rwanda;

11.   opfordrer Den Demokratiske Republik Congos myndigheder til øjeblikkelig at standse enhver form for plyndringer og voldhandlinger fra regeringssoldaternes side, som FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender har været vidne til;

12.   opfordrer EU's medlemsstater til at gennemføre henstillingerne fra FN's ekspertpanel om ulovlig udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos naturrigdomme, herunder sanktioner mod de personer eller selskaber, hvis deltagelse i udplyndringen er påvist, med henblik på at bidrage til en stabilisering af landet;

13.   påpeger, at den ulovlige udnyttelse af naturressourcerne i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo er en finansieringskilde for oprørsgrupperne og dermed en kilde til ustabilitet i regionen; gentager, at det er vigtigt at bekæmpe denne form for ulovlig udnyttelse, der foretages af oprørsgrupper og regeringer i regionen; opfordrer i denne forbindelse Den Demokratiske Republik Congos myndigheder til i samarbejde med MONUC at lukke oprørsgruppernes økonomiske baser ved at forhindre dem i at få adgang til mineralforsyninger (især diamanter, coltan og guld) og handelsnetværk;

14.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at insistere på forhandlinger med regeringerne i Den Demokratiske Republik Congo og nabolandene om iværksættelse af effektive systemer for sporing og oprindelsescertificering af naturrigdomme, herunder bl.a. guld, cassiterit (tinmalm), coltan, cobalt, diamanter, pyrochlor og tømmer, som bør omfatte accept af udstationering på deres territorium af FN-observatører, der skal overvåge importen af naturrigdomme fra Den Demokratiske Republik Congo, og sikre disse FN-observatørers beskyttelse;

15.   gentager sin opfordring til indførelse af effektive kontrolmekanismer i analogi med Kimberley-processen med henblik på oprindelsescertificering af naturrigdomme, der indføres fra Den Demokratiske Republik Congo til EU;

16.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at europæiske virksomheder ikke handler med, håndterer eller importerer produkter afledt af mineraler, som er blevet tilvejebragt på en måde, der er til gavn for de væbnede grupperinger i Den Demokratiske Republik Congo, og til at stille enhver, der vedbliver med denne form for praksis, til ansvar;

17.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre sig alle mulige bestræbelser på at finde en politisk løsning, hvilket er den eneste vej til at bringe konflikterne i Den Demokratiske Republik Congo til ophør; glæder sig i denne forbindelse over kommissær Michels initiativ til at organisere et møde mellem Den Demokratiske Republik Congos præsident og Republikken Rwandas præsident i Nairobi; opfordrer Kommissionen til at rette henvendelse til myndighederne i Den Demokratiske Republik Congo med henblik på at gennemføre aftalen om FDLR-styrkernes tilbagevenden til Rwanda; opfordrer indtrængende myndighederne i Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Rwanda til at intensivere samarbejdet for at opfylde de forpligtelser, der blev indgået i Nairobi, og til at prioritere dialog og samråd med henblik på at opnå en varig fred i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og stabilitet i regionen;

18.   opfordrer til nultolerance over for seksuel vold mod piger og kvinder, der bruges som et krigsvåben, og kræver, at de skyldige i disse forbrydelser idømmes strenge straffe; henleder opmærksomheden på betydningen af adgang til sundhedspleje i konfliktsituationer og i flygtningelejre, navnlig som følge af de seneste udbrud af kolera, kighoste og mæslinger;

19.   gentager sin støtte til MONUC under de nuværende dramatiske omstændigheder, hvor tilstedeværelsen af denne fredsmission — trods dens ufuldkommenhed — fortsat er uundværlig, og opfordrer til, at der gøres alle mulige bestræbelser på at give den mulighed for at gennemføre sit mandat fuldt ud og anvende våbenmagt til at beskytte de personer, der trues; opfordrer i denne forbindelse Rådet og navnlig Belgien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige til at spille en ledende rolle med henblik på at sikre, at FN's Sikkerhedsråd og Afdeling for Fredsbevarende Operationer støtter MONUC ved at styrke dens operationelle kapacitet, for så vidt angår passende udstyr og mandskab;

20.   opfordrer Rådet til at indtrængende at henstille til FN's Sikkerhedsråd om at give MONUC mandat og midler til at bekæmpe væbnede grupperingers udnyttelse af mineraler, herunder ved at overvåge og kontrollere vigtige grænseposter, landingsfelter, udvalgte mineområder og forsyningsruter;

21.   insisterer på, hvis der udstationeres yderligere militær styrker, at deres mandat bør fokusere på at beskytte civile samt på at støtte og bidrage til respekten for nye fredsaftaler, der måtte blive indgået;

22.   opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med regeringen i Den Demokratiske Republik Congo, FN og andre større donorer at udarbejde en ny plan for omfattende afvæbning, demobilisering og reintegration i Den Demokratiske Republik Congo baseret på EU's koncept for støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration og en omfattende strategi for reform af landets sikkerhedssektor på grundlag af EU's referenceramme for reform af sikkerhedssektoren, der begge skal finansieres i tilstrækkelig grad med såvel Fællesskabets som ESFP's midler;

23.   opfordrer regeringen i Den Demokratiske Republik Congo til at gøre alt, hvad der er muligt for at identificere dem, der er ansvarlige for krigsforbrydelserne i regionen, og retsforfølge dem;

24.   opfordrer Rådet og Kommissionen til omgående at iværksætte omfattende programmer, der skal sikre civilbefolkningerne i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo humanitær bistand, lægehjælp og reintegration og i særlig grad fokusere på støtte til kvinder og piger, der er ofre for seksuelle voldsforbrydelser, med det formål at dække akutte behov og forberede det nødvendige genopbygningsarbejde i regionen; bemærker den centrale rolle, som kvinder spiller i genopførelsen af ødelagte samfund;

25.   bemærker med interesse, at der er blevet udnævnt et hold af mæglere, der bl.a. omfatter den tidligere præsident i Republikken Nigeria, Olusegun Obasanjo, og den tidligere præsident i Den Forenede Republik Tanzania, Benjamin Mkapa; opfordrer Rådet til at arbejde sammen med den internationale konference om regionen omkring De Store Søer og Den Afrikanske Union om at stabilisere situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo;

26.   opfordrer Rådet til at samarbejde med internationale og regionale mæglere om at se på de krigsførende parters økonomiske dagsorden, specielt som led i de nuværende mæglingsbestræbelser;

27.   opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at følge med i den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo med henblik på nærmere at fastlægge de forskellige foranstaltninger, der kan komme på tale alt efter omstændighederne;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, formanden for Den Afrikanske Union, formanden for Det Panafrikanske Parlament samt regeringerne og parlamenterne i Den Demokratiske Republik Congo og i de øvrige SADC-lande (Southern African Development Community).

---

(1)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0526.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0072.

(3)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0022.

(4)  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 460.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/57

---

Europæisk rumpolitik

P6_TA(2008)0564

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om den europæiske rumpolitik: Hvorledes rummet bringes ned på jorden

(2010/C 16 E/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets resolution af 26. september 2008 om fremme af den europæiske rumpolitik (1),

—	der henviser til FN-traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer (resolution 2222 (XXI) — FN-traktaten om det ydre rum),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juli 2008 om rummet og sikkerhed (2) og sin beslutning af 29. januar 2004 om handlingsplanen for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik (3) og til drøftelserne under den offentlige høring i Udvalget om Industri, Forskning og Energi den 16. juli 2007,

—	der henviser til Rådets resolution af 21. maj 2007 om den europæiske rumpolitik (4),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 11. september 2008»Situationsrapport om europæisk rumpolitik« (KOM(2008)0561),

—	der henviser til Rådets beslutning af 7. oktober 2003 om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og traktaten om den Europæiske Union (TEU), som ændret ved Lissabontraktaten, og til de relevante bestemmelser om den europæiske rumpolitik (artikel 189 i TEUF),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.	der henviser til, at rummet har afgørende strategisk betydning for Europas uafhængighed, sikkerhed og velstand, og at Rådet bør føre an i den politiske udvikling på dette område, bistået af Parlamentet,

B.

der henviser til, at EU og en række medlemsstater har deltaget i finansieringen og udviklingen af rumteknologi og rumforskning i mere end 30 år, hvilket har ført til formulering af en vision for den europæiske rumpolitik, og bifalder i den forbindelse det givtige samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA),

C.	der henviser til den stigende tilslutning til, at EU spiller en stærk og ledende rolle i en europæisk rumpolitik med henblik på at udvikle løsninger på udfordringerne inden for miljø, transport, forskning og sikkerhed,

D.

der henviser til, at en veltilrettelagt europæisk rumpolitik, især hvad angår applikationer, serviceydelser og tilhørende infrastruktur, vil fremme EU's sociale, kulturelle, økonomiske og videnskabelige indflydelse, støtte udviklingen af Unionens industrielle og videnskabelige basis, bidrage til vækst og beskæftigelse og sikre dens politiske og teknologiske uafhængighed på en sammenhængende og realistisk måde,

E.

der henviser til, at alle rumfartsaktiviteter i EU-regi sker med fuld respekt for princippet om, at udforskningen og udnyttelsen af det ydre rum skal være til fordel og gavn for alle lande, og anser det ydre rum for at være hele menneskehedens indflydelsessfære, der kun må bruges til fredelige formål,

F.	der henviser til, at EU bestræber sig på at fremme det internationale samarbejde om udforskning og udnyttelse af det ydre rum, og deler Rådets synspunkt, at EU bør gennemføre sine rumudforskningsaktiviteter inden for rammerne af et verdensomspændende program,

G.	der henviser til, at det er vigtigt for udviklingen af den europæiske rumpolitik at styrke offentlighedens forståelse for og opbakning til udviklingen af rumfartsteknologi ved at sikre, at tiltagene gensidigt supplerer hinanden, og sikre optimal synergi med udviklingstiltag på andre områder,

H.	der henviser til Europas strategiske behov for at sikre fortsat uafhængig, pålidelig, bæredygtig og omkostningseffektiv adgang til rummet, hvilket forudsætter, at der står både løfteraketter af tilstrækkelig og konkurrencedygtig topkvalitet og en operationsdygtig europæisk rumhavn til rådighed,

I.

der henviser til, at det er nødvendigt at fremskaffe tilstrækkelige EU-instrumenter og finansieringsplaner til den europæiske rumpolitik for at supplere bevillingerne fra det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), således at det bliver muligt for de forskellige økonomiske aktører at lægge planer på mellemlang og lang sigt,

J.

der henviser til, at tilstrækkelige ledelsesstrukturer på området for rumpolitik og rumfartsaktiviteter og en hensigtsmæssig lovgivningsramme, der kan lette den hurtige fremvækst af innovative og konkurrencedygtige, afledte serviceydelser, især med det formål at sikre alle rumbaserede programmer adgang til spektret, er afgørende for, at den europæiske rumpolitik opnår de ventede resultater og indfrier de forventninger, som EU, ESA og deres respektive medlemsstater har stillet,

K.

der henviser til, at det er nødvendigt at fastsætte en nøjagtig tidsplan for opfyldelsen af Kopernikus- (program for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)), Galileo- og Egnos-programmernes målsætninger og udarbejde en køreplan for de forskellige instanser, der er involveret i gennemførelsen af disse programmer,

L.

der henviser til, at rummet er et enestående redskab til øjeblikkelig indsamling og verdensomspændende udsendelse af store mængder data i det moderne samfund, og at det tillige er et afgørende redskab til forståelse og overvågning af de globale klimaændringer — et område, hvor EU spiller en fremtrædende rolle — og opfordrer andre internationale aktører til at udvise større ansvar over for de fremtidige generationer,

M.	der henviser til, at der kan opnås betydelige gennembrud vedrørende sikkerhedsaspekter i rummet, først og fremmest inden for telekommunikation, overvågning og jordobservation,

N.	der henviser til, at resolutionen, vedtaget på det fjerde Rumråd (møde mellem EU-Rådet og Rådet for ESA) den 22. maj 2007, kræver en optimering af beslutningsprocessen vedrørende rumspørgsmål både i Rådet og i andre EU-institutioner,

O.	der henviser til, at den næste finansielle ramme bør omfatte passende EU-instrumenter og -finansieringsordninger, som giver mulighed for at foretage langsigtede EU-investeringer i rumrelateret forskning og bæredygtige, rumbaserede applikationer til gavn for Europa og dets borgere,

P.	der henviser til, at der er behov for, at EU styrker samarbejdet med udviklingslandene,

1.   glæder sig over Rådets konklusioner af 26. september 2008, som det anser for at være en effektiv politisk forpligtelse til udvikling af en europæisk rumpolitik, som bidrager stærkt til den europæiske identitet, og gentager sit tilsagn om at bidrage konstruktivt til gennemførelse af denne politik, som hvis Lissabontraktaten var trådt i kraft;

2.   deler Rådets opfattelse, at de nuværende prioriteringer bør være en snarlig gennemførelse af Galileo- og Egnosprogrammerne og GMES/Kopernikus-programmet;

3.   glæder sig især over oprettelsen af Det Interinstitutionelle Galileopanel, som kan tjene som model i udviklingen af den europæiske rumpolitik;

4.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastsætte en nøjagtig tidsplan for opstillingen af effektive ledelsesstrukturer for GMES/Kopernikus-programmet og udarbejde en præcis køreplan for programmet for at gøre det mere effektivt og udspecificere budgetbevillingerne hertil;

5.   pointerer, at GMES/Kopernikus-programmet spiller en afgørende rolle som brugerbaseret initiativ, der gennemføres takket være de nødvendige bidrag fra de hensigtsmæssige infrastrukturer for jord- og rumobservation; understreger, at kontinuerlige data og løbende vedligeholdelse er uundværligt; er især af den opfattelse, at Kommissionen først bør bestille en konsekvensanalyse for at fastslå de potentielle fordele og udgifter samt de langsigtede udviklingsperspektiver ved GMES/Kopernikus-programmet, og derefter forelægge Parlamentet og Rådet en handlingsplan, der blandt andet omfatter følgende aspekter:

—	de juridiske rammer for GMES/Kopernikus-programmet

—	styringen af GMES/Kopernikus-programmet, herunder de funktioner, som EU-instanser og andre instanser hver især udfører

—	finansieringen af GMES/Kopernikus-programmet

—	gennemførelsesplan

—	ensartede, men supplerende initiativers rolle, både på mellemstatsligt og multilateralt niveau

—	de internationale aspekter af GMES/Kopernikus-programmet og det heraf følgende samarbejde;

6.   beklager, at det — til trods for tydelige anbefalinger fra brugerside — ikke er garanteret, at der fortsat vil blive leveret højdemålingsdata med lav inklination, når Jason 2-satellitten, som allerede er i rummet, holder op med at fungere, og anmoder Kommissionen om at løse finansieringsproblemerne for Jason 3, der risikerer at bringe Kopernikustjenesternes bæredygtighed på kort sigt i fare, og at forelægge en beretning for Europa-Parlamentet om de beslutninger, der træffes i den henseende;

7.   opfordrer til, at der indledes en struktureret dialog mellem de institutionelle EU-aktører og de internationale aktører for således at sikre, at alle medlemsstater får lige adgang til fordelene ved den europæiske rumpolitik;

8.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme synergien mellem de civile og sikkerhedsmæssige aspekter af udviklingen på rumområdet; bemærker, at sikkerheds- og forsvarsmulighederne i Europa bl.a. afhænger af tilstedeværelsen af satellitbaserede systemer, og at det er yderst vigtigt for EU at have adgang til disse;

9.   anmoder Råder og Kommissionen om at gøre fremskridt, når det gælder de internationale forbindelser, især konkurrencen på de internationale kommercielle og offentlige markeder, med det formål at sikre, at EU står samlet og følger en aftalt strategi på dette område;

10.   er enigt med Rådet i, at det internationale rumsamarbejde skal tjene Europas interesser og med henblik herpå bør bidrage til globale initiativer; understreger betydningen af at sikre Europas politiske, teknologiske og operationelle uafhængighed;

11.   minder Rådet og Kommissionen om, at de har givet tilsagn om, i forbindelse med planen for gennemførelse af den europæiske rumpolitik, at forelægge Parlamentet specifikke henstillinger eller forslag for hvert af de fire prioriteringsområder:

—	rummet og klimaændringer

—	den europæiske rumpolitiks bidrag til Lissabonstrategien

—	rummet og sikkerhed, på baggrund af Parlamentets beslutning af 10. juli 2008

—	udforskning af rummet, herunder menneskelig tilstedeværelse og bemandede rumflyvninger;

12.   understreger betydningen af, at der udvikles en rumrelateret industripolitik, hvor vigtige elementer er den lovgivningsmæssige ramme og standardiseringsprogrammet, som bidrager til udvikling af nye europæiske downstream-markeder, og minder om, at Galileoforordningen er retningsgivende for de små og mellemstore virksomheders deltagelse i den europæiske rumrelaterede industripolitik;

13.   erkender det enestående bidrag, som rumprogrammerne yder, idet de gennem global og langsigtet dækning leverer betydningsfulde data til forskning inden for klimaændringer og endvidere leverer evidensgrundlaget for centrale beslutninger på det miljøpolitiske område;

14.   erkender, at rummet kan bidrage til at nå Lissabonmålene og således opfylde EU's ambitiøse økonomiske, uddannelsesmæssige, sociale og miljømæssige mål samt borgernes forventninger;

15.   erkender behovet for, at EU træffer praktiske foranstaltninger for fortsat at mindske Europas afhængighed, når det gælder udvalgte særlig vigtige rumteknologier, -komponenter og -operationer;

16.   er af den opfattelse, at Europa bør udvikle en fælles vision og en langsigtet strategisk planlægning for udforskning af rummet, som kan indgå i internationale programmer om udforskning foretaget af mennesker eller robotter (f.eks. programmet om global udforskningsstrategi), herunder også muligheden for at foretage bemandede ekspeditioner til Mars;

17.   kræver, at det undersøges, om det er muligt at oprette et nyt specifikt kapitel for den europæiske rumpolitik i EU's budget for dermed at signalere EU's stærke engagement i rumpolitikken og for at gøre denne politik mere entydig og gennemskuelig, såfremt Lissabontraktatens bestemmelser om rumpolitik skulle træde i kraft;

18.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge investeringerne i rumrelateret videnskab og teknologi;

19.   opfordrer Kommissionen til at tage hensigtsmæssige initiativer til udvikling af metoder til udnyttelse af rummet til indsamling og udsendelse af information og fremhæver behovet for at fremme teknologiske fremskridt inden for overvågning og rumobservation;

20.   opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forurening af det ydre rum;

21.   opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af indvirkningerne af rumturisme og de nødvendige, relevante sikkerhedsmæssige og juridiske rammer på området;

22.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage initiativ til, at udforskning af rummet bliver genstand for nøjere overvejelser, der indebærer formulering af en vision for Europas rolle i den fremtidige globale indsats på området og udarbejdelse af et skøn over ressourcerne hertil; ønsker i den forbindelse at blive inddraget tæt i den forestående konference på højt niveau om udforskning af rummet, som Kommissionen har foreslået;

23.   understreger den værdi, som udforskning af rummet har med hensyn til at inspirere unge europæere til at vælge en karriere inden for videnskab og teknologi og styrke forskningskapaciteterne i Europa;

24.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationers generalsekretær.

---

(1)  EUT C 268 af 23.10.2008, s. 1.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0365.

(3)  EUT C 96 E af 21.4.2004, s. 136.

(4)  EUT C 136 af 20.6.2007, s. 1.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/61

---

Konventionen om fragmentationsammunition

P6_TA(2008)0565

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om konventionen om fragmentationsammunition

(2010/C 16 E/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til konventionen om fragmentationsammunition, der blev vedtaget af 107 lande på diplomatkonferencen i Dublin den 19.-30. maj 2008,

—	der henviser til meddelelsen fra FN's generalsekretær af 30. maj 2008, hvori han opfordrer til, at denne vigtige aftale undertegnes og ratificeres uden ophold, og bemærker, at han håber, at den vil træde i kraft hurtigst muligt,

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om en global traktat om forbud mod fragmentationsammunition (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.	der henviser til, at konventionen om fragmentationsammunition kan undertegnes fra den 3. december 2008 i Oslo og derefter i FN's hovedkvarter i New York, og at den vil træde i kraft den første dag i den sjette måned efter den 30. ratifikation,

B.	der henviser til, at konventionen om fragmentationsammunition vil forbyde anvendelse, produktion, oplagring og overførsel af fragmentationsammunition som en hel kategori af våben,

C.	der henviser til, at konventionen om fragmentationsammunition vil kræve, at de kontraherende stater tilintetgør deres lagre af sådan ammunition,

D.	der henviser til, at konventionen om fragmentationsammunition vil omfatte nye humanitære normer for bistand til ofre og kræve af staterne, at efterladt eksplosivt krigsmateriel fjernes efter konflikter,

1.   glæder sig over den indsats, som civilsamfundet og navnlig koalitionen mod fragmentationsammunition (Cluster Munitions Coalition) har ydet for at standse de menneskelige lidelser, der forårsages af fragmentationsammunition;

2.   opfordrer alle lande til at undertegne, ratificere og gennemføre konventionen om fragmentationsammunition hurtigst muligt;

3.   opfordrer alle lande til at træffe foranstaltninger på nationalt plan for at indlede gennemførelsen af konventionen, allerede inden den bliver undertegnet og ratificeret;

4.   opfordrer alle lande til at undlade at anvende, investere i, oplagre, producere, overføre eller eksportere fragmentationsammunition, også før konventionen om fragmentationsammunition træder i kraft;

5.   opfordrer alle de EU-medlemsstater, der har anvendt fragmentationsammunition, til at yde bistand til de berørte befolkninger og opfordrer Kommissionen til at forhøje den finansielle støtte gennem alle de tilgængelige instrumenter til samfund og personer, der er berørt af eksplosivt efterladt krigsmateriel;

6.   opfordrer alle de EU-medlemsstater, der har anvendt fragmentationsammunition, til at yde teknisk og finansiel støtte til rydning og tilintetgørelse af efterladt fragmentationsammunition; opfordrer Kommissionen til at forhøje den finansielle støtte hertil i alle de tilgængelige instrumenter;

7.   opfordrer alle EU-medlemsstater til ikke at træffe foranstaltninger for at omgå eller hindre gennemførelsen af konventionen og bestemmelserne deri; opfordrer navnlig EU-medlemsstaterne til ikke at vedtage, godkende eller efterfølgende ratificere en eventuel protokol til FN's konvention om visse konventionelle våben, som tillader anvendelse af fragmentationsammunition, og som ikke er forenelig med forbuddet mod anvendelse af denne form for ammunition i henhold til artikel 1 og 2 i konventionen og fragmentationsammunition;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og koalitionen Cluster Munitions Coalition.

---

(1)  EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 648.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/62

---

Tidlig diagnose og behandling af hiv/aids

P6_TA(2008)0566

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om HIV/AIDS: tidlig diagnosticering og tidlig behandling

(2010/C 16 E/13)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 24. april 2007 om bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2006-2009 (1),

—	der henviser til Bremen-erklæringen af 13. marts 2007 om ansvar og partnerskab — sammen mod hiv/aids,

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om »Hiv/aids: tid til handling« (2),

—	der henviser til sin beslutning af 30. november 2006 om aids (3),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 6. juni 2005 om bekæmpelse af hiv/aids,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2005 om bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2006-2009 (KOM(2005)0654),

—	der henviser til Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien, vedtaget på ministerkonferencen »nedbrydning af barriererne — partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien« den 23.-24. februar 2004, som led i irske EU-formandskab,

—	der henviser til rapporten fra UNAIDS (Joint United Nations Programme on HIV/AIDS) og WHO Europa om fremskridt i gennemførelsen af Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien fra 2008,

—

der henviser til Vilnius-erklæringen om foranstaltninger til fremme af bekæmpelsen af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene, som blev vedtaget af ministre og regeringsrepræsentanter fra Den Europæiske Union og dens nabolande på konferencen »Europa og hiv/aids — nye udfordringer, nye muligheder«, der blev afholdt i Vilnius i Litauen den 16.-17. september 2004,

—	der henviser til WHO's hiv/aids-program »hen imod universel adgang inden 2010« fra 2006,

—	der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen om forebyggelse af aids fra februar 2006,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.	der henviser til, at ifølge EuroHIV's årsrapport for 2006 blev 269 152 personer smittet med hiv i perioden 1999-2006 i Den Europæiske Union, mens 806 258 personer blev smittet med hiv i WHO's europæiske region,

B.	der henviser til, at 11 % af alle nye hiv-infektioner i EU ifølge EuroHIV's årsrapport for 2006 rammer unge under 25,

C.	der henviser til, at rapporterne fra EuroHIV og UNAIDS bekræfter, at antallet af nye hiv-infektioner stadig stiger med foruroligende hastighed i EU og dens nabolande, samt at det anslåede antal hiv-smittede i en række lande er næsten tre gange højere end de officielle tal,

D.	der henviser til, at trods det øgede antal hiv-infektioner er det stadige fald i antallet af konstaterede aids-tilfælde i de senere år fortsat i 2006, hvor der ifølge EuroHIV's årsrapport for 2006 blev konstateret 40 % færre tilfælde i EU i forhold til 1999,

E.	der henviser til, at en stor del af tilfældene af hiv-smitte ikke diagnosticeres, og at mange ikke ved, at de er smittede og sandsynligvis først får kendskab til det, når de rammes af hiv/aids-relaterede sygdomme,

F.	der henviser til, at hiv er betydelig mere smitsom, når der allerede forekommer smitte med andre seksuelt overførte sygdomme (f.eks. gonorré, klamydia, herpes og syfilis),

G.	der henviser til, at epidemien blandt stiknarkomaner er en af årsagerne til, at hiv-smitten har bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande,

H.	der henviser til, at hiv/aids er en overførbar sygdom, og at der er risiko for smitte endog fra smittede personer, der ikke er diagnosticerede,

I.

der henviser til, at det af resultaterne af UNAIDS' og WHO Europas rapport om gennemførelsen af Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien fremgår, at kun få af de 53 lande i den europæiske region anvender en tilgang til stigmatisering, forskelsbehandling og menneskerettigheder, der er i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Dublin-erklæringen,

J.	der henviser til, at det er yderst vigtigt, at menneskerettighederne beskyttes fuldt ud i forbindelse med alle aspekter af hiv-bekæmpelsen,

K.	der henviser til, at der er et betydeligt behov for grænseoverskridende samarbejde for at bekæmpe epidemien,

L.	der henviser til, at det er nødvendigt at indføre effektive offentlige foranstaltninger på sundhedsområdet for at lette en tidlig diagnosticering af hiv,

1.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en strategi om hiv med henblik på at:

—	fremme tidlig diagnosticering og reducere barrierer i forbindelse med testning

—	sikre tidlig behandling og formidling af fordelene ved tidlig behandling;

2.   opfordrer Kommissionen til at sikre nøje overvågning og tilsyn udført af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, herunder mere præcise skøn (antal tilfælde, karakteristika osv.) vedrørende udiagnosticerede smittede under overholdelse af fortroligheden og beskyttelsen af personoplysninger;

3.   opfordrer Kommissionen til at afsætte omfattende politiske, økonomiske og menneskelige ressourcer til støtte for gennemførelsen af en sådan strategi;

4.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre adgang til testning, der fortsat skal være gratis og anonym;

5.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi for bekæmpelse af hiv/aids-risiko med særligt henblik på sårbare grupper og grupper, som notorisk er højrisikogrupper;

6.   opfordrer Rådet til at pålægge Kommissionen at udarbejde rådshenstillinger om gennemførelse af evidensbaserede retningslinjer for testning og behandling i de enkelte medlemsstater;

7.   opfordrer Rådet til at pålægge Kommissionen at sikre, at fremtidig overvågning af fremskridtene med bekæmpelse af hiv/aids i Europa og i nabolandene også kommer til at omfatte indikatorer, der direkte vedrører og tager stilling til menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med hiv/aids;

8.   opfordrer medlemsstaterne til i deres retssystemer at vedtage bestemmelser med henblik på at forbyde forskelsbehandling af personer, der lever med hiv/aids, herunder restriktioner, som påvirker deres bevægelsesfrihed, og til at håndhæve et sådant forbud;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre flere informations- og uddannelseskampagner om forebyggelse, testning og behandling af hiv/aids;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, UNAIDS og Verdenssundhedsorganisationen.

---

(1)  EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 348.

(2)  EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 871.

(3)  EUT C 316 E af 20.12.2006, s. 366.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/65

---

Situationen inden for bival

P6_TA(2008)0567

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om situationen i biavlssektoren

(2010/C 16 E/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.	der henviser til, at biavlere i hele verden og europæiske biavlere i særdeleshed står over for meget alvorlige problemer,

B.	der henviser til, at biavl gavner hele økosystemet og især er væsentlig for landbrugsøkosystemet,

C.	der henviser til, at det er nødvendigt at bevare biodiversiteten, som biavlen yder et vigtigt bidrag til gennem krydsbestøvning,

D.	der henviser til, at der har været drevet biavl i Europa i flere tusind år, og at biavl er en integrerende del af Europas kulturarv og landbrugsarv,

E.	der henviser til biavlsprodukters nyttige egenskaber på både det ernæringsmæssige og det medicinske plan,

F.	der henviser til, at de europæiske biavlere takket være deres knowhow og de forskellige klimatiske forhold, der findes i Europa, frembringer et varieret udbud af honning og andre produkter af høj kvalitet som f.eks. gelé royal, propolis, bigift og bivoks,

G.	der henviser til, at sektoren er udsat for illoyal konkurrence fra produkter, der importeres fra tredjelande til Fællesskabet,

H.	der henviser til, at honning kan importeres fra forskellige dele af verden, men at bestøvningen kun kan sikres af bier i et tilstrækkeligt antal,

I.	der henviser til, at der er alvorlig fare for en reduktion af bibestandene som følge af den stærkt nedsatte pollen- og nektarforsyning,

J.	der henviser til den drastiske nedgang i antallet af bisamfund i verden,

K.	der henviser til, at sundhedskrisen hos bierne bl.a. skyldes den fortsatte forekomst af parasitten Varroa spp., fænomenet »colony collapse disorder«, hvor hele bisamfund bryder sammen, og den stigende hyppighed af Nosema ceranae,

L.	der henviser til, at 76 % af fødevareproduktionen er afhængig af biavlssektoren,

M.	der henviser til, at 84 % af de plantearter, der dyrkes i Europa, er afhængige af bestøvning,

N.	der henviser til, at forskrifter og god praksis alt for ofte ignoreres i forbindelse med anvendelse af biocider,

O.	der henviser til, at der endnu ikke er fundet metoder til udryddelse af visse bisygdomme, som svækker biernes modstandsdygtighed og fører til en nedgang i antallet af bistader,

1.   mener, at der straks må reageres på sundhedskrisen hos bierne på en passende måde og med effektive redskaber;

2.   mener, at der må træffes foranstaltninger til imødegåelse af den illoyale konkurrence fra biavlsprodukter fra tredjelande som følge af bl.a. lavere produktionsomkostninger, navnlig med hensyn til prisen på sukker og arbejdskraft;

3.   opfordrer Kommissionen til snarest at optrappe forskningen i de parasitter og sygdomme, der reducerer bibestandene, samt i andre potentielle årsager, f. eks. forringelse af den genetiske diversitet og dyrkning af genmodificerede afgrøder, og til at stille yderligere budgetmidler til rådighed til denne forskning;

4.   mener, at det bør gøres obligatorisk at angive oprindelseslandet på etiketten til bihonning;

5.   anmoder Kommissionen om i tilknytning til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik at indføre foranstaltninger for at fremme oprettelsen af økologiske kompensationsområder (som brakmarker til bier), særlig i store opdyrkede landbrugsområder; kræver, at disse kompensationsområder lægges i de mest vanskeligt opdyrkelige dele, hvor der kan dyrkes planter som honningurt, hjulkrone, agersennep eller hvidkløver, der udgør betydelige pollen- og nektarkilder i biernes trækområder;

6.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i alle drøftelser og fremtidige lovgivningstiltag vedrørende dyrkning af genmodificerede afgrøder i EU at tage behørigt hensyn til biernes sundhed, mulighederne for at markedsføre biprodukter og de økonomiske følger for biavlssektoren;

7.   anmoder Kommissionen om at fremme de nødvendige foranstaltninger til begrænsning af risiciene for en utilstrækkelig bestøvning af hensyn til både biavlere og landbrugere, hvis produktion kunne øges betydeligt;

8.   anmoder Kommissionen om at sikre, at kvaliteten af overfladevand kontrolleres og overvåges, da bier er meget følsomme over for enhver forringelse af deres miljø;

9.   anmoder Kommissionen om at iværksætte forskning med henblik på at påvise sammenhængen mellem bidødelighed og brug af pesticider som f.eks. thiamethoxam, imidacloprid, clothianidin og fipronil, således at den i givet fald kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende godkendelse af disse produkter;

10.   opfordrer Kommissionen til at koordinere alle de oplysninger om situationen, der for indeværende er til rådighed i de enkelte medlemsstater; mener, at Kommissionen bør samarbejde med anerkendte organisationer med henblik på udveksling af videnskabelige oplysninger om pesticiders indvirkning på bier;

11.   mener, at der bør indføres et krav om analyse af importeret honning for at påvise en eventuel forekomst af bakterier af amerikansk bipest;

12.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en ordning med økonomisk støtte til biavlere, der er i vanskeligheder på grund af bidødelighed;

13.   opfordrer Kommissionen til at integrere forskning i og bekæmpelse af bisygdomme i sin veterinærpolitik;

14.   anmoder Kommissionen om at opfordre samtlige medlemsstater til straks at yde støtte til biavlssektoren;

15.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/67

---

Mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne

P6_TA(2008)0568

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om gennemgangen af henstilling 2001/331/EF om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne

(2010/C 16 E/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/331/EF af 4. april 2001 om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2007 om gennemgangen af henstilling 2001/331/EF om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne (KOM(2007)0707),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.	der henviser til, at Parlamentet og Rådet i 2001 med den begrundelse, at der var stor forskel på inspektionsordningerne i medlemsstaterne, vedtog henstilling 2001/331/EF, der indeholder ikke-bindende krav til planlægning, gennemførelse, opfølgning og rapportering af miljøinspektioner,

B.	der henviser til, at formålet med henstillingen var at sikre bedre overholdelse af Fællesskabets miljølovgivning og bidrage til en mere konsekvent gennemførelse og håndhævelse af den i alle medlemsstater,

C.	der henviser til, at den ovennævnte meddelelse udstikker Kommissionens synspunkter om henstillingens videre udvikling, som bl.a. bygger på medlemsstaternes rapporter om deres gennemførelse af henstillingen,

D.	der henviser til, at det i meddelelsen bemærkes, at de oplysninger, medlemsstaterne har indsendt om deres gennemførelse af henstillingen, er »ufuldstændige eller vanskeligt sammenlignelige«,

E.	der henviser til, at oplysningerne fra medlemsstater viser, at »kun nogle få [har]gennemført den fuldt ud«, og at »der stadig er stor forskel på den måde, hvorpå miljøinspektionerne udføres i Fællesskabet«,

F.	der henviser til, at situationen med ufuldstændig gennemførelse ifølge Kommissionen delvis skyldes medlemsstaternes forskellige fortolkninger af henstillingens definitioner og kriterier og af rapporteringskravene,

G.

der henviser til, at Kommissionen erkender, at anvendelsesområdet for henstillingen er uhensigtsmæssigt og ikke omfatter mange betydelige aktiviteter såsom Natura 2000, kontrol af affaldsoverførsler, registrering, evaluering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), begrænsning af visse farlige stoffer i produkter (f.eks. direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr — RoHS direktivet), handel med udryddelsestruede arter og aktiviteter i forbindelse med genetisk modificerede organer og produktansvarssystemer,

1.   er foruroliget over, at Kommissionen konkluderer, at der ikke kan sikres en fuldstændig gennemførelse af miljølovgivningen i Fællesskabet, eftersom dette ikke kun indebærer yderligere skader på miljøet, men også fører til konkurrencefordrejninger;

2.   understreger, at en god og ensartet gennemførelse af EU's miljølovgivning er af afgørende betydning, og at alt andet skuffer offentlighedens forventninger og undergraver EU's omdømme som en effektiv beskytter af miljøet;

3.   er uenig med Kommissionen i, at problemet udelukkende bør løses ved hjælp af en ikke-bindende henstilling og indførelse af specifikke retligt bindende krav i sektorbestemte retsakter;

4.   opfordrer i stedet Kommissionen til inden udgangen af 2009 at forelægge et forslag til direktiv om miljøinspektioner, der præciserer de definitioner og kriterier, der fremgår af henstilling 2001/331/EF, og udvider anvendelsesområdet;

5.   finder det afgørende, at Den Europæiske Unions Netværk for Gennemførelse og Håndhævelse af Miljølovgivning (Impel) styrkes, og opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2009 at udarbejde en rapport om mulige fremgangsmåder, herunder oprettelse af en fælles miljøinspektionsstyrke;

6.   foreslår, at der lægges større vægt på at støtte miljøuddannelses- og oplysningsforanstaltninger, hvis indhold bør fastlægges på lokalt, regionalt eller nationalt plan ud fra de behov og problemer, der identificeres i de enkelte områder;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  EFT L 118 af 27.4.2001, s. 41.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/68

---

Somalia

P6_TA(2008)0569

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om Somalia

(2010/C 16 E/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine beslutninger om situationen i Somalia, særlig beslutningen af 15. november 2007 om Somalia (1) og af 19. juni 2008 om rutinemæssige drab på civilbefolkningen i Somalia (2),

—	der henviser til Amnesty Internationals rapport af 1. november 2008 om menneskerettighedssituationen i verden,

—	der henviser til den erklæring, som Radhika Coomaraswamy, FN's generalsekretærs særlige repræsentant for børn og væbnede konflikter, udsendte den 8. november 2008 for at fordømme steningen af den 13-årige Aisha Ibrahim Duhulow,

—	der henviser til regionale menneskerettighedsinstrumenter, såsom det afrikanske charter om menneskerettigheder og folks rettigheder af 1981 og protokollen hertil af 2003 om kvinders rettigheder i Afrika,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.	der henviser til, at en 13-årig pige ved navn Aisha Ibrahim Duhulow den 27. oktober 2008 blev stenet til døde i Somalia,

B.	der henviser til, at denne henrettelse ved stening blev udført af en gruppe på 50 mænd i et stadion i den sydlige havneby Kismayo foran omtrent 1 000 tilskuere,

C.	der henviser til, at pigen var anklaget og dømt for utroskab efter islamisk ret, men at hun i realiteten var blevet overfaldet og voldtaget af tre mænd,

D.	der henviser til, at det var al-Shabab-militsen, som kontrollerer Kismayo, der tilbageholdt Aisha Ibrahim Duhulow og gav ordre om, at hun skulle henrettes ved stening, uden at arrestere eller tilbageholde de mænd, der var blevet anklaget for at have voldtaget hende,

E.	der henviser til, at medlemmer af denne milits åbnede ild, da nogle personer på stadion forsøgte at redde Aisha Ibrahim Duholow, og at de skød og dræbte en dreng blandt tilskuerne,

F.	der henviser til, at der er indløbet troværdige rapporter om, at menneskerettighedsaktivister i Kismayo har modtaget dødstrusler fra al-Shabab-militsen, som anklager dem for at udbrede falske oplysninger om denne hændelse,

G.

der henviser til, at grove menneskerettighedskrænkelser er blevet en dagligdags foreteelse i Somalia på grund af den dramatiske situation i landet og den udbredte voldsudøvelse, som hidrører fra visse faktioner af Alliancen for Genbefrielse af Somalia, de såkaldte Islamiske Domstole, der forsøger at omstyrte Somalias lovlige regering,

H.	der henviser til, at disse menneskerettighedskrænkelser også omfatter den nylige kidnapning af to italienske romersk-katolske nonner fra Kenya, som blev bortført til Somalia, og et øget antal selvmordsangreb, der har dræbt mindst 30 mennesker i landets nordlige del i de seneste uger,

I.

der henviser til, at personale fra flere internationale organisationer, der er til stede i landet, i den seneste tid er blevet udsat for voldelige overgreb og drab, og at flertallet af disse overfald tilskrives medlemmer af de væbnede oppositionsgrupper, heriblandt al-Shabab-militsen, samt faktioner fra de »Islamiske Domstole«,

J.	der henviser til, at islamistiske oprørere har gennemført offentlige piskninger i hovedstaden Mogadishu i et forsøg på at demonstrere deres styrkede position,

K.	der henviser til, at disse brutale handlinger viser, hvilke metoder sådanne militser benytter sig af, og i bredere forstand samtidig viser, hvor meget der står på spil med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne, hvis det lykkes for disse militser at styrke deres kontrol over landet,

L.

der henviser til, at Somalias overgangsregering og Alliancen til Genopbygning af Somalia underskrev et dokument om indstilling af fjendtlighederne den 26. oktober 2008 i Djibouti, og der henviser til, at de regionale ledere af Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD), forelagde en fredsplan for Somalia på det ekstraordinære topmøde i Nairobi den 28.-29. oktober 2008,

M.	der henviser til, at det er bydende nødvendigt at støtte Somalias føderale overgangsregering og landets præsident Abdullahi Yusuf,

1.   fordømmer på det kraftigste steningen og henrettelsen af Aisha Ibrahim Duhulow og er forfærdet over, at der er blevet begået en så barbarisk handling over for et 13-årigt voldtægtsoffer;

2.   opfordrer den somaliske regering til at fordømme denne henrettelse og til at træffe foranstaltninger til at forhindre sådanne brutale henrettelser for fremtiden;

3.   opfordrer den somaliske regering til at udstede dokumenter og fremsætte erklæringer, der posthumt giver Aisha Ibrahim Duhulow æresoprejsning;

4.   støtter den legitime somaliske regerings forsøg på at genvinde kontrollen over havnebyen Kismayo og kræver, at de mænd, der er blevet anklaget for at have voldtaget Aisha Ibrahim Duhulow bliver stillet for retten under hensyntagen til retten til en retfærdig rettergang;

5.   opfordrer EU til at yde al nødvendig støtte for at få etableret en varig demokratisk regering i Somalia og til fortsat at bistå den somaliske regering med at genvinde kontrollen over hele landet og gennemføre retsstatsprincippet på en måde, der er forenelig med regeringens internationale menneskeretlige forpligtelser, hvilket skulle sikre, at sådanne henrettelser ikke finder sted fremover;

6.   opfordrer indtrængende Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) til fuldt ud at udnytte sit mandat til at beskytte civilbefolkningen, med særlig vægt på kvinder og børn, og slår til lyd for, at denne mission får mandat til at overvåge, efterforske og rapportere om menneskerettighedskrænkelser;

7.   opfordrer både de somaliske og de kenyanske myndigheder til at gøre deres yderste og tage de nødvendige politiske og diplomatiske initiativer for at sikre en frigivelse af de to italienske romersk-katolske nonner;

8.   støtter fuldt ud Djibouti-aftalen mellem Somalias overgangsregering og Alliancen til Genopbygning af Somalia, der har til formål at bringe de årelange fjendtligheder i Somalia til ophør og finde en varig løsningsmodel, som kan bane vej for fred og sætte en stopper for de krænkelser, der er omhandlet i denne beslutning;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, generalsekretærerne for De Forenede Nationer og Den Afrikanske Union, IGAD-regeringerne, AMISOM og Somalias regering.

---

(1)  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 479.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0313.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/71

---

Dødsstraf i Nigeria

P6_TA(2008)0570

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om dødsstraffen i Nigeria

(2010/C 16 E/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedskrænkelser i Nigeria,

—	der henviser til det gældende moratorium for dødsstraf, som Nigerias forbundsregering har indført,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966, som blev ratificeret af Nigeria den 29. oktober 1993,

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder af 1981, som blev ratificeret af Nigeria den 22. juni 1983,

—	der henviser til det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd af 1990, som blev ratificeret af Nigeria den 23. juli 2001,

—	der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling af 1984, som blev ratificeret af Nigeria den 28. juli 2001,

—	der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder af 1979, der blev ratificeret af Nigeria den 13. juni 1985, og den valgfrie protokol af 1999, der blev ratificeret af Nigeria den 22. november 2004,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 1989, der blev ratificeret af Nigeria den 19. april 1991,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.	der henviser til, at over 720 mænd og 11 kvinder i Nigerias fængsler er dømt til døden,

B.	der henviser til, at den nigerianske nationale undersøgelsesgruppe vedrørende dødsstraf og præsidentens kommission om reform af retsvæsenet har fastslået, at indsatte på dødsgangen næsten udelukkende er fattige og uden juridisk repræsentation,

C.	der henviser til, at folkeretten forbyder, at mindreårige lovovertrædere idømmes dødsstraf, men påpeger, at mindst 40 dødsdømte på trods heraf var mellem 13 og 17 år på tidspunktet for deres påståede forbrydelse,

D.	der henviser til, at islamiske shariadomstole har kompetence til at afgøre straffesager i 12 af Nigerias 36 delstater; der tilføjer, at disse domstole fortsætter med at afsige dødsdomme og idømme straffe som piskning og amputation,

E.	der henviser til, at 47 % af de indsatte på dødsgangen venter på, at deres appelsag bliver afsluttet, at en fjerdel af de fængsledes appelsager har varet i fem år, at 6 % af de indsatte med verserende appelsager har ventet i over 20 år, og at én fange har tilbragt 24 år på dødsgangen,

F.	der henviser til, at Nigerias strafferetssystem er gennemsyret af korruption og forsømmelighed og lider under en betydelig mangel på ressourcer,

G.	der henviser til, at tortur, skønt forbudt i Nigeria, praktiseres dagligt, og at næsten 80 % af de indsatte i nigerianske fængsler oplyser, at de er blevet slået, truet med våben og tortureret i politiceller,

H.	der henviser til, at mange fængslede, der afventer rettergang, og som sidder på dødsgangen, underkastes afpresning af politifolk, der kræver penge for at sætte dem på fri fod,

I.	der henviser til, at over halvdelen af landets 40 000 indsatte ikke er blevet stillet for en dommer eller har fået en dom,

J.	der henviser til, at der også findes kroniske, men undgåelige sygdomme som hiv, malaria, tuberkulose, influenza og lungebetændelse i fængslerne,

K.

der henviser til, at de nigerianske myndigheder har gjort forskellige forsøg på at udbedre manglerne i landets retssystem; der tilføjer, at den nigerianske nationale undersøgelsesgruppe vedrørende dødsstraf (fra 2004) og præsidentens kommission om reform af retsvæsenet (fra 2007) har betvivlet, at dødsstraffen bidrager til at reducere antallet og omfanget af forbrydelserne i Nigeria; der imidlertid konstaterer, at hverken delstatsregeringerne eller forbundsregeringen har iværksat foranstaltninger til afhjælpning af de presserende problemer, som de to undersøgelsesorganer har fremhævet,

L.	der henviser til, at Nigeria officielt ikke har meldt om henrettelser siden 2002,

M.	der henviser til, at kun syv af Den Afrikanske Unions 53 medlemsstater, efter hvad der er oplyst, har foretaget henrettelser i 2007, medens 13 afrikanske lande formelt har afskaffet dødsstraffen i lovgivningen, og 22 andre har gjort det i praksis,

N.	der henviser til, at blot 16 lande havde afskaffet dødsstraffen for alle lovovertrædelser i 1977, mens 137 ud af FN's 192 medlemsstater i dag har afskaffet dødsstraffen i lovgivningen eller i praksis,

1.   anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at afskaffe dødsstraffen;

2.   anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om — indtil dødsstraffen ophæves — at indføre et øjeblikkeligt moratorium for alle henrettelser i overensstemmelse med resolution 62/149 af 26. februar 2008 fra FN's Generalforsamling og omgående omgøre alle dødsdomme til fængselsstraffe;

3.   anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at fastlægge en detaljeret strategi mod kriminalitet og forklare, hvorledes situationen på området vil blive håndteret;

4.   henstiller kraftigt til Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer at ophæve alle lovgivningsbestemmelser både på forbundsstatsniveau og på delstatsplan, der kræver dødsstraf over unge, som er under 18 år på tidspunktet for den påståede forbrydelse;

5.   anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at sikre, at de strengeste internationalt anerkendte og forfatningsmæssige normer for fair rettergang respekteres i sager, hvor der kan idømmes dødsstraf, især når det gælder mangelfuld juridisk repræsentation af fattige fanger, tilståelse eller vidneudsagn opnået gennem vold, afpresning eller tortur, uforholdsmæssigt lang rettergang og lange appelperioder og domfældelse af mindreårige;

6.   anmoder Nigerias forbundsregering om at ratificere den anden valgfrie protokol af 1989 til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den valgfrie protokol af 2002 til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

7.   henstiller kraftigt til den nigerianske forbundsregering at ophæve alle bestemmelser om obligatorisk idømmelse af dødsstraf;

8.   anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at gennemføre henstillingerne fra den nationale undersøgelsesgruppe vedrørende dødsstraf (fra 2004) og præsidentens kommission om reform af retsvæsenet (fra 2007) og især indføre et moratorium for henrettelser og omgøre alle dødsdomme;

9.   anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at yde de nigerianske myndigheder teknisk støtte med det formål at ændre lovgivningsbestemmelserne om dødsstraf, ophæve dødsstraffen og forbedre det nigerianske politis undersøgelsesprocedurer;

10.   ønsker, at arbejdsgruppen om dødsstraf under Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Befolkningernes Rettigheder støttes i arbejdet med at udfærdige en protokol til det afrikanske charter, der forbyder dødsstraf og gør det umuligt at genindføre den;

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, Nigerias forbundsregering og parlament, Den Afrikanske Union og Det Panafrikanske Parlament.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/73

---

Sagen om familien al-Kurd

P6_TA(2008)0571

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om sagen om familien al-Kurd

(2010/C 16 E/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten,

—	der henviser til rapporten fra sin ad hoc-delegation til Israel og de palæstinensiske territorier (30. maj — 2. juni 2008) og til konklusionerne heri,

—	der henviser til den fjerde Genèvekonvention,

—	der henviser til de relevante FN-resolutioner,

—	der henviser til associeringsaftalen EU-Israel, særlig artikel 2,

—	der henviser til formandskabets erklæring af 10. november 2008 på vegne af Den Europæiske Union om ødelæggelsen af huse i Østjerusalem,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der henviser til, at medlemmer af det israelske politi og de væbnede styrker natten til søndag den 9. november 2008 tvang familien Al-Kurd fra deres hjem i Sheikh Jarrah-bydelen i Østjerusalem, hvor de har boet i mere end 50 år; der henviser til, at de øjeblikkeligt derefter tillod bosættere at komme ind i familiens hus og derefter afspærrede området,

B.	der henviser til, at denne udsættelse blev gennemført på grundlag af en ordre, som var udstedt af den israelske højesteret den 16. juli 2008 efter lange og kontroversielle retslige procedurer i en sag vedrørende ejendomsretten ved israelske domstole og forvaltningsorganer,

C.	der henviser til, at De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) har erklæret, at den fortsat vil yde familien bistand,

D.

der henviser til, at udsættelsen fandt sted til trods internationale protester, der henviser til, at USA har rejst spørgsmålet over for de israelske myndigheder, der henviser til, at denne afgørelse kan bane vejen for overtagelsen af 26 huse i Sheikh Jarrah-bydelen i Østjerusalem, hvor 26 andre familier vil blive genstand for en udsættelse, der henviser til de politiske forgreninger i forbindelse med dette spørgsmål for Østjerusalems fremtidige status,

E.	der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, og at det internationale samfund ikke har anerkendt Israels suverænitet over Østjerusalem,

F.	der henviser til, at en delegation fra Parlamentet besøgte Sheikh Jarrah-bydelen den 3. november 2008 og havde mulighed for at møde familien al-Kurd,

1.   er dybt foruroliget over udsættelsen af familien al-Kurd, de israelske myndigheders nylige ødelæggelse af palæstinensiske familiers huse i flere dele af Østjerusalem og de mulige alvorlige følger af disse foranstaltninger;

2.   påpeger, at disse handlinger, som alvorligt indvirker på beboernes liv i disse områder, er i modstrid med folkeretten, og opfordrer de israelske myndigheder til snarest muligt at bringe dem til ophør;

3.   påpeger, at Østjerusalem i henhold til folkeretten ikke er omfattet af de israelske domstoles jurisdiktion, samtidig med at det israelske retsvæsens uafhængighed anerkendes inden for statens Israels internationalt anerkendte grænser;

4.   opfordrer Rådet, Kommissionen og det internationale samfund, herunder Kvartetten, til at gøre deres yderste for at beskytte palæstinensiske indbyggere i Sheikh Jarrah-bydelen og andre områder af Østjerusalem, og opfordrer Kvartetten til at spille en mere aktiv rolle med henblik på dette;

5.   gentager sin opfordring til de israelske myndigheder om øjeblikkeligt at standse enhver udvidelse af bosættelser og bygning af adskillelseshegnet i områder uden for Israels grænser fra 1967, som er handlinger, der er i modstrid med folkeretten, og undergraver fredsbestræbelserne;

6.   bekræfter, at disse handlinger kun kan ødelægge mulighederne for at nå frem til en fredsaftale mellem palæstinensere og israelere; opfordrer indtrængende Israel til at afstå fra alle ensidige foranstaltninger, som kan foregribe forhandlingerne om den endelige status, navnlig i Jerusalem;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Kvartettens særlige udsending til Mellemøsten, Israels regering, Knesset, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/76

---

Anmodning om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet

P6_TA(2008)0537

Europa-Parlamentets afgørelse af 18. november 2008 om anmodning om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet (2008/2092(IMM))

(2010/C 16 E/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til anmodningen fra Kongeriget Belgiens justitsminister på begæring af den offentlige anklager i Dendermonde om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 10. april 2008,

—	der har hørt Frank Vanhecke, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

—	der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986 (1),

—	der henviser til artikel 58 og 59 i den belgiske forfatning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0421/2008),

1.   vedtager at ophæve Frank Vanheckes immunitet;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Kongeriget Belgiens relevante myndighed.

---

(1)  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, [Sml. 1954-1964], s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., [Sml. 1986], s. 2391.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/77

---

Anmodning om ophævelse af Massimo D'Alemas immunitet

P6_TA(2008)0538

Europa-Parlamentets afgørelse af 18. november 2008 om anmodning om ophævelse af Massimo D'Alemas immunitet (2008/2298(IMM))

(2010/C 16 E/20)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til anmodning af 30. maj 2008 fra anklagemyndigheden ved retten i Milano om ophævelse af Massimo D'Alemas immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 16. juni 2008,

—	der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986 (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 6 og 7,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0422/2008),

1.   vedtager ikke at tillade anvendelse af telefonaflytninger i den aktuelle sag og ikke at ophæve Massimo D'Alemas immunitet;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de ansvarlige italienske myndigheder.

---

(1)  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, [Sml. 1954-1964], s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., [Sml. 1986], s. 2391.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/78

---

Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen EF/Kasakhstan *

P6_TA(2008)0528

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kasakhstan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (KOM(2007)0105 — C6-0328/2008 — 2007/0039(CNS))

(2010/C 16 E/21)

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (KOM(2007)0105),

—	der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Republikken Kasakhstan,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 44, stk. 2, artikel 47, stk. 2, sidste punktum, artikel 55, 57, stk. 2, artikel 71, 80, stk. 2, artikel 93, 94, 133, 181a og artikel 300, stk. 2, andet punktum,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 101,

—	der henviser til artikel 6, stk. 2, i akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0328/2008),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0416/2008),

1.   godkender indgåelsen af protokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Kasakhstans regeringer og parlamenter.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/79

---

Det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) *

P6_TA(2008)0529

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (KOM(2008)0483 — C6-0305/2008 — 2008/0159(CNS))

(2010/C 16 E/22)

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0483),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 171 og 172, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0305/2008),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0439/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/79

---

Foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) ***I

P6_TA(2008)0530

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) (KOM(2008)0318 — C6-0205/2008 — 2008/0099(COD))

(2010/C 16 E/23)

(Fælles beslutningsprocedure — kodifikation)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0318),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0205/2008),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0382/2008),

A.	der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/80

---

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (kodificeret udgave) ***I

P6_TA(2008)0531

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (kodificeret udgave) (KOM(2008)0344 — C6-0217/2008 — 2008/0109(COD))

(2010/C 16 E/24)

(Fælles beslutningsprocedure — kodifikation)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0344),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 44, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0217/2008),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0383/2008),

A.	der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/81

---

Førersæder til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) ***I

P6_TA(2008)0532

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om førersæder til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (KOM(2008)0351 — C6-0243/2008 — 2008/0115(COD))

(2010/C 16 E/25)

(Fælles beslutningsprocedure — kodifikation)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0351),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0243/2008),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0384/2008),

A.	der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/82

---

Garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (kodificeret udgave) *

P6_TA(2008)0533

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (kodificeret udgave) (KOM(2008)0365 — C6-0273/2008 — 2008/0117(CNS))

(2010/C 16 E/26)

(Høringsprocedure — kodifikation)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0365),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0273/2008),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0387/2008),

A.	der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/82

---

Retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ***

P6_TA(2008)0534

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (9196/2008 — C6-0215/2008 — 2008/0048(AVC))

(2010/C 16 E/27)

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (9196/2008),

—	der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit sammenholdt med EF-traktatens artikel 61, litra c) (C6-0215/2008),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 75 og artikel 83, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A6-0428/2008),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om indgåelse af konventionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/83

---

Det europæiske national- og regionalregnskabssystem ***I

P6_TA(2008)0535

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2007)0776 — C6-0452/2007 — 2007/0272(COD))

(2010/C 16 E/28)

(Fælles beslutningsprocedure — førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0776),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0452/2007),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0376/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/84

---

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

P6_TA(2008)0536

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2008)0609 — C6-0345/2008 — 2008/2286(ACI))

(2010/C 16 E/29)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0609 — C6-0345/2008),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2),

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0430/2008),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Union har oprettet passende lovgivningsmæssige og budgetmæssige instrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.

der henviser til, at EU's økonomiske bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt, i henhold til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der blev vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008,

C.	der henviser til, at Italien har anmodet om støtte i forbindelse med 4 tilfælde af afskedigelser inden for tekstilbranchen i Sardinien, Piemonte, Lombardiet og Toscana (3),

1.   anmoder de involverede institutioner om at gøre de nødvendige bestræbelser på at fremskynde anvendelsen af fonden i overensstemmelse med ovennævnte fælles erklæring, ved hvis vedtagelse Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bekræfter vigtigheden af at sikre en hurtig procedure med fuld respekt for IIA af 17. maj 2006 til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen;

2.   godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

3.   pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(3)  EGF/2007/005 IT/Sardinien, EGF/2007/006 IT/Piemonte, EGF/2007/007 IT/Lombardiet og EGF/2008/001 IT/Toscana.

---

---

22.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 16/86

---

Generelle ordning om punktafgift *

P6_TA(2008)0541

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets direktiv om den generelle ordning om punktafgift (KOM(2008)0078 — C6-0099/2008 — 2008/0051(CNS))

(2010/C 16 E/30)

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0078),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0099/2008),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0417/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

KOMMISSIONENS FORSLAG	ÆNDRING
Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 2 a (ny)
	(2a) For at forbedre funktionen af det indre marked bør der gøres yderligere bestræbelser på at nå frem til en gradvis harmonisering af punktafgift inden for EU, idet der tages hensyn til f.eks. folkesundhed, miljøbeskyttelse og budgetmæssige overvejelser.
Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 4
(4) Punktafgiftspligtige varer kan pålægges andre indirekte afgifter, som tjener specifikke formål. I så fald bør medlemsstaterne dog for ikke at ødelægge virkningen af fællesskabsregler om indirekte afgifter overholde visse væsentlige elementer i disse regler.	(4) Punktafgiftspligtige varer kan pålægges andre indirekte afgifter, som tjener specifikke formål. I så fald bør medlemsstaterne dog for ikke at ødelægge virkningen af fællesskabsregler om indirekte afgifter overholde visse væsentlige elementer i disse regler, dvs. dem, der omhandler afgiftsgrundlaget og -beregningen og afgiftens forfald og kontrol heraf .
Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 4 a (ny)
	(4a) Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv tage hensyn til behovet for at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.
Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 9
(9) Eftersom punktafgift er en afgift på forbruget af visse varer, bør afgiften ikke forfalde for punktafgiftspligtige varer, der er blevet ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, uanset hvordan omstændighederne er ved ødelæggelsen eller tabet.	(9) Eftersom punktafgift er en afgift på forbruget af visse varer, bør afgiften ikke forfalde for punktafgiftspligtige varer, der er blevet uomtvisteligt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, uanset hvordan omstændighederne er ved ødelæggelsen eller tabet.
Ændring 57 Forslag til direktiv Betragtning 14
(14) Det bør klart fremgå, i hvilke situationer afgiftsfrit salg til rejsende, der forlader Fællesskabets område, er tilladt.	(14) Afgiftsfrit salg til rejsende, der forlader Fællesskabets område over land , bør fortsat være tilladt, hvis de afgiftsfrie butikker ved de ydre landegrænser kan garantere medlemsstaterne, at de vil opfylde alle krav med henblik på at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug .
Ændring 58 Forslag til direktiv Betragtning 14a (ny)
	(14a) Rejsende, der tager med fly eller skib til et tredjelandsområde eller et tredjeland, og som er i besiddelse af rejsehjemmel, hvorpå en lufthavn eller en havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland står angivet som det endelige bestemmelsessted, bør være fritaget for betaling af punktafgifter på varer, som leveres af afgiftsfrie butikker.
Ændring 59 Forslag til direktiv Betragtning 19 a (ny)
	(19a) De regler, der gælder for punkafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør under visse betingelser give mulighed for samlet sikkerhedsstillelse med nedsat beløb for punktafgiften eller fritagelse for sikkerhedsstillelse.
Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 21 a (ny)
	(21a) For at sikre, at det computerbaserede system fungerer effektivt, bør medlemsstaterne vedtage et ensartet datasæt og en ensartet struktur inden for rammerne af deres nationale programmer med henblik på at give de økonomiske operatører en pålidelig grænseflade.
Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 24
(24) Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke procedurer der skal anvendes, hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt.	(24) Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke procedurer der skal anvendes, hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt, af årsager, som ikke kan tilskrives de aktører, der er involveret i punktafgiftspligtige varebevægelser .
Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 28 a (ny)
	(28a) Når der er tale om varer, der er pålagt punktafgift, fordi de er anskaffet af privatpersoner til eget brug og transporteres for egen regning, skal mængden af de punktafgiftspligtige varer angives.
Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 36
(36) For at medlemsstaterne kan få tid til at tilpasse sig til det elektroniske kontrolsystem for varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør der være en overgangsperiode for medlemsstaterne, hvor en sådan bevægelse fortsat vil kunne foregå efter formaliteterne i direktiv 92/12/EØF.	(36) For at medlemsstaterne kan få tid til at tilpasse sig til det elektroniske kontrolsystem for varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør der være en overgangsperiode for medlemsstaterne, hvor en sådan bevægelse fortsat vil kunne foregå efter formaliteterne i direktiv 92/12/EØF. Ved fastsættelse af varigheden af denne overgangsperiode bør der tages behørigt hensyn til de vanskeligheder, der kan være forbundet med at etablere edb-systemet i de enkelte medlemsstater .
Ændring 9 Forslag til direktiv Artikel 4 — nr. 4 a (nyt)
	4a) »indførsel af punktafgiftspligtige varer«: indførsel af punktafgiftspligtige varer til Fællesskabets område, medmindre disse varer ved indførslen til Fællesskabet er blevet underlagt en toldsuspensionsprocedure eller -ordning, eller punktafgiftspligtige varers frigivelse fra enhver sådan toldsuspensionsprocedure eller -ordning
Ændring 10 Forslag til direktiv Artikel 4 — nr. 4 b (nyt)
	4b) »registreret modtager«: en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten er godkendt til at modtage punktafgiftspligtige varer, som flyttes under en afgiftssuspensionsordning, og som er blevet afsendt fra en anden medlemsstat
Ændring 11 Forslag til direktiv Artikel 4 — nr. 4 c (nyt)
	4c) »registreret afsender«: en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten er godkendt til at afsende punktafgiftspligtige varer, der er underlagt en afgiftssuspensionsordning, ved deres overgang til fri omsætning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (1)
Ændring 12 Forslag til direktiv Artikel 4 — nr. 4 d (nyt)
	4d) »godkendt oplagshaver«: en fysisk eller juridisk person, der af de kompetente myndigheder i en medlemsstat har fået tilladelse til fremstilling, forarbejdning, oplægning, modtagelse eller afsendelse af punktafgiftspligtige varer under udøvelse af sit erhverv, når kravet om at betale punktafgift er suspenderet under en afgiftssuspensionsordning
Ændring 13 Forslag til direktiv Artikel 4 — nr. 4 e (nyt)
	4e) »afgiftsoplag«: lokaler, der benyttes af en godkendt oplagshaver under udøvelsen af hans eller hendes erhverv til fremstilling, forarbejdning og oplægning samt modtagelse eller afsendelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning på visse betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende
Ændring 14 Forslag til direktiv Artikel 4 — nr. 4 f (nyt)
	4f) »indførselssted«: det sted, hvor varerne befinder sig, når de overgår til fri omsætning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 450/2008.
Ændring 15 Forslag til direktiv Artikel 7 — stk. 2 — afsnit 1 — litra c
c) når punktafgiftspligtige varer indføres.	c) når punktafgiftspligtige varer indføres, herunder uregelmæssig indførsel, medmindre de punktafgiftspligtige varer umiddelbart ved indførslen anbringes under en afgiftssuspensionsordning .
Ændring 16 Forslag til direktiv Artikel 7 — stk. 4
4. Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af punktafgiftspligtige varer, herunder tab som følge af disse varers art, anses varerne ikke for at være overgået til forbrug .	4. Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af de pågældende punktafgiftspligtige varer skal bevises på tilfredsstillende vis for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den totale ødelæggelse eller det uigenkaldelige tab indtraf .
Tabet eller ødelæggelsen af de pågældende punktafgiftspligtige varer skal bevises på tilfredsstillende vis for de kompetente myndigheder.	Når det i tilfælde af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ikke er muligt at afgøre, hvor den totale ødelæggelse eller det uigenkaldelige tab indtraf, anses det for at være indtruffet i den medlemsstat, hvor det er blevet opdaget.
For så vidt angår første afsnit, er en vare gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet totalt uanvendelig for enhver.	Medlemsstaterne kan stille krav om, at bevidst ødelæggelse af varer under en afgiftssuspensionsordning på forhånd skal godkendes af de kompetente myndigheder.
Ændring 17 Forslag til direktiv Artikel 9 — stk. 1
1. Hvis der opstår en uregelmæssighed under en varebevægelse under punktafgiftssuspension, og den giver anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer, og det ikke er muligt at fastslå, hvor overgangen til forbrug fandt sted, anses overgangen for at have fundet sted i afsendelsesmedlemsstaten.	1. Hvis der opstår en uregelmæssighed under en varebevægelse under punktafgiftssuspension, og den giver anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, første afsnit, litra a ), og det ikke er muligt at fastslå, hvor overgangen til forbrug fandt sted, anses overgangen for at have fundet sted i afsendelsesmedlemsstaten og på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden blev opdaget .
	Når punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ikke når frem til bestemmelsesstedet, og den pågældende uregelmæssighed, der giver anledning til overgang til forbrug i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, første afsnit, litra a), ikke er blevet påvist, anses overgangen til forbrug for at være indtruffet i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer opdages, og på det tidspunkt, hvor de opdages.
Men hvis det inden udløbet af en periode på tre år regnet fra den dato, hvor varebevægelsen begyndte i henhold til artikel 19, stk. 1, påvises, i hvilken medlemsstat overgangen til forbrug faktisk har fundet sted, underretter den pågældende medlemsstat de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.	Men hvis det inden udløbet af en periode på tre år regnet fra den dato, hvor varebevægelsen begyndte i henhold til artikel 19, stk. 1, påvises, i hvilken medlemsstat overgangen til forbrug faktisk har fundet sted, anses overgangen til forbrug for at være indtruffet i den pågældende medlemsstat, som underretter de kompetente myndigheder i påvisnings- eller afsendelsesmedlemsstaten.
Hvis punktafgiften er blevet pålagt i afsendelsesmedlemsstaten, skal den godtgøres eller eftergives, så snart der foreligger bevis for, at den er blevet opkrævet i den anden medlemsstat.	Hvis punktafgiften er blevet pålagt i påvisnings- eller afsendelsesmedlemsstaten, skal den godtgøres eller eftergives, så snart der foreligger bevis for overgang til forbrug i den anden medlemsstat.
Ændring 18 Forslag til direktiv Artikel 9 — stk. 1 a (nyt)
	1a. Når det er muligt ved hjælp af tilstrækkeligt bevismateriale med en rimelig grad af sikkerhed at fastslå, hvor en uregelmæssighed har fundet sted i forbindelse med en varebevægelse under en afgiftssuspensionsordning, som giver anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer, erlægges punktafgiften i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden fandt sted.
Ændring 19 Forslag til direktiv Artikel 9 — stk. 2 a (nyt)
	2a. Når en uregelmæssighed bevisligt har fundet sted i en medlemsstat og givet anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer, der er påført bestemmelsesmedlemsstatens banderole, skal betalingspligten for punktafgiften ligge i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden fandt sted, dog kun såfremt punktafgiften tilbagebetales til den økonomiske operatør af bestemmelsesmedlemsstaten.
Ændring 20 Forslag til direktiv Artikel 9 — stk. 2 b (nyt)
	2b. I tilfælde af uregelmæssigheder, hvor bestemmelsesmedlemsstaten ikke opkræver punktafgift under anvendelse af banderole, tilfalder punktafgiften straks den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden fandt sted.
Ændring 21 Forslag til direktiv Artikel 9 — stk. 3
3. For så vidt angår stk. 1, forstås ved en uregelmæssighed en situation, hvor varebevægelsen ikke er ophørt i henhold til artikel 19, stk. 2.	3. For så vidt angår stk. 1, forstås ved en uregelmæssighed en situation ud over den, der henvises til i artikel 7, stk. 4 , hvor en varebevægelse eller en del af en varebevægelse ikke er ophørt i henhold til artikel 19, stk. 2.
Ændring 22 Forslag til direktiv Artikel 11 — stk. 1 — litra e a (nyt)
	ea) godkendte forsknings- og udviklingscentre, laboratorier, statslige organer eller andre enheder, der er godkendt til at udføre kvalitetstest, undersøgelser forud for markedslancering og påvisning af falskneri, forudsat at varerne ikke forefindes i kommercielle mængder, og hvor:
	i) medlemsstaterne kan fastsætte, hvilke mængder der udgør kommercielle mængder, og
	ii) medlemsstaterne kan opstille forenklede procedurer, der muliggør nemmere bevægelse af varer, der er omtalt under denne litra.
Ændring 23 Forslag til direktiv Artikel 11 — stk. 2
2. Fritagelser finder anvendelse på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat af værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse i form af tilbagebetaling af punktafgiften.	2. Fritagelser er underlagt de betingelser og de begrænsninger, der er fastsat af værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse i form af tilbagebetaling af punktafgiften. Medlemsstaternes betingelser for tilbagebetaling må ikke medføre uforholdsmæssigt besværlige fritagelsesprocedurer .
Ændring 54 Forslag til direktiv Artikel 11 — stk. 2 a (nyt)
	2a. Punktafgiften, herunder afgiften på råolie, kan godtgøres eller eftergives i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt af den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne anvender de samme procedurer for indenlandske varer og varer fra andre medlemsstater.
Ændring 63/rev Forslag til direktiv Artikel 13 — stk. 1
1. Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller skib til et tredjelandsområde eller et tredje land, i deres personlige bagage.	1. Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller skib eller rejser over land til et tredjelandsområde eller et tredjeland, i deres personlige bagage.
Ændring 65/rev Forslag til direktiv Artikel 13 — stk. 4
4. I denne artikel forstås ved:	4. I denne artikel forstås ved:
(a) tredjelandsområde: de områder der er angivet i artikel 5, stk. 2 og 3	(a) tredjelandsområde: de områder der er angivet i artikel 5, stk. 2 og 3
(b) afgiftsfri butik: en forretning beliggende i en lufthavn eller en havn, som opfylder de betingelser, der er fastsat af de kompetente offentlige myndigheder, navnlig i henhold til stk. 3	(b) afgiftsfri butik: en forretning beliggende i en lufthavn eller en havn eller ved grænsen til et tredjeland eller et tredjelandsområde , som opfylder de betingelser, der er fastsat af de kompetente offentlige myndigheder, navnlig i henhold til stk. 3
(c) rejsende til et tredjelandsområde eller til et tredjeland: enhver passager i besiddelse af rejsehjemmel til en fly- eller sørejse, hvorpå en lufthavn eller en havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland står angivet som det umiddelbare bestemmelsessted.	(c) rejsende til et tredjelandsområde eller til et tredjeland: enhver passager i besiddelse af rejsehjemmel til en fly- eller sørejse, hvorpå en lufthavn eller en havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland står angivet som det endelige bestemmelsessted, og enhver passager, som rejser ud af EU over land .
Ændring 25 Forslag til direktiv Artikel 14 — stk. 2
2. Fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer anses kun for at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis disse aktiviteter foregår i lokaler, der er godkendt i henhold til stk. 3 .	2. Fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer skal finde sted i et afgiftsoplag, hvis punktafgiften ikke er blevet betalt .
Ændring 26 Forslag til direktiv Artikel 14 — stk. 3
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne godkender som »afgiftsoplag« lokaler, der benyttes til fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer samt til modtagelse eller afsendelse heraf under afgiftssuspensionsordninger.	udgår
Ændring 27 Forslag til direktiv Artikel 15 — stk. 1 — afsnit 2 og 3
Bevillingen kan ikke udelukkende afvises med den begrundelse, at den fysiske eller juridiske person er etableret i en anden medlemsstat og agter at drive afgiftsoplaget gennem en repræsentant eller en afdeling i bevillingsmedlemsstaten .	Bevillingen skal underlægges betingelser, som myndighederne kan fastsætte for at forhindre eventuel unddragelse eller misbrug. Bevillingen kan dog ikke udelukkende afvises med den begrundelse, at den fysiske eller juridiske person er etableret i en anden medlemsstat.
Bevillingen skal omfatte de i artikel 14, stk. 3, omhandlede aktiviteter.
Ændring 28 Forslag til direktiv Artikel 16 — stk. 1 — indledning
1. Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under punktafgiftssuspension inden for Fællesskabets område:	1. Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under punktafgiftssuspension mellem to punkter inden for Fællesskabets område, herunder via et tredjeland eller via en region i et tredjeland :
Ændring 29 Forslag til direktiv Artikel 16 — stk. 1 — litra a — nr. ii
ii) en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten er godkendt af disse myndigheder til at modtage punktafgiftspligtige varer under punktafgiftssuspension, som er sendt fra en anden medlemsstat, i det følgende benævnt den »registrerede modtager«	ii) en registreret modtagers lokaler
Ændring 30 Forslag til direktiv Artikel 16 — stk. 1 — litra b
b) fra indførselsstedet til et af de i litra a) nævnte bestemmelsessteder, hvis varerne sendes af en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten er godkendt hertil af disse myndigheder, i det følgende benævnt den » registrerede afsender«.	b) fra indførselsstedet til et af de i litra a) nævnte bestemmelsessteder eller modtagere , hvis varerne sendes af en » registreret afsender«.
Ændring 31 Forslag til direktiv Artikel 17 — stk. 1 — indledning
1. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kræver på betingelser, som de selv fastsætter, at de risici, der er forbundet med varebevægelser under punktafgiftssuspension, dækkes af en sikkerhed, som kan stilles af en eller flere af følgende personer:	1. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kræver på betingelser, som de selv fastsætter, at de risici, der er forbundet med varebevægelser under punktafgiftssuspension, dækkes af en sikkerhed, som kan stilles af, eller på vegne af , en eller flere af følgende personer:
Ændring 32 Forslag til direktiv Artikel 17 — stk. 2 — afsnit 1
2. Sikkerhedsstillelsen skal være gyldig i hele Fællesskabet.	2. Sikkerhedsstillelsen skal være gyldig i hele Fællesskabet og kan stilles af :
	a) institutioner, som har tilladelse til at udøve virksomhed som et kreditinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (2) eller
	b) institutioner, som har tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i henhold til Rådets direktiv af 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (3).
Ændring 33 Forslag til direktiv Artikel 17 a (ny)
	Artikel 17a 1.     De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan, efter anmodning fra en af de i artikel 17, stk. 1, nævnte personer og på betingelser, de selv fastsætter, tillade, at der stilles en samlet sikkerhed for lavere punktafgifter, eller at der slet ikke stilles sikkerhed, på betingelse af, at den transportansvarlige påtager sig det afgiftsmæssige ansvar for transporten. 2.     Tilladelsen i medfør af stk. 1, gives kun til personer, der: a) er etableret på Fællesskabets toldområde b) tidligere har stillet sikkerhed vedrørende varebevægelser, der er underlagt en afgiftssuspensionsordning, og c) regelmæssigt stiller sikkerhed vedrørende varebevægelser, der er underlagt en afgiftssuspensionsordning, eller af toldvæsenet anses for værende i stand til at opfylde de forpligtelser, der påhviler vedkommende i forbindelse med disse procedurer. 3.     Foranstaltningerne til forvaltning af proceduren for udstedelse af godkendelser i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 40, stk. 2.
Ændring 34 Forslag til direktiv Artikel 18 — stk. 2 — afsnit 2 — indledning
En registreret modtager, der er godkendt i henhold til første afsnit, skal efterkomme følgende krav:	En midlertidigt registreret modtager, der er godkendt i henhold til første afsnit, skal efterkomme følgende krav:
Ændring 35 Forslag til direktiv Artikel 19 — stk. 1
1. Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at begynde, når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra de afsendes, eller indførselsstedet.	1. Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at begynde, når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra de afsendes, eller indførselsstedet. Fastsættelse af, hvornår varerne forlader enten afgiftsoplaget eller indførselsstedet, sker i form af øjeblikkelig afsendelse af en supplerende oplysningsseddel fra den godkendte oplagshaver eller registrerede afsender til den kompetente myndighed .
Ændring 36 Forslag til direktiv Artikel 19 — stk. 2
2. Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at ophøre , når modtageren har fået overdraget varerne, eller i det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde når varerne har forladt Fællesskabets område.	2. Punkafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension ophører :
	— når modtageren har fået overdraget varerne. Overdragelsen af varerne defineres som det tidspunkt, hvor modtageren straks ved modtagelsen afsender den supplerende meddelelse til de kompetente myndigheder
	— når varerne i det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde har forladt Fællesskabets område eller er placeret under en toldsuspensionsprocedure eller -ordning .
Ændring 37 Forslag til direktiv Artikel 19 a (ny)
	Artikel 19a
	De gældende bestemmelser for bevægelsen af varer under en afgiftssuspensionsordning tillader — på betingelser, som fastsættes af de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten — at der stilles en samlet sikkerhed for lavere punktafgift, eller at der slet ikke stilles sikkerhed, forudsat transportansvarlige ligeledes påtager sig det afgiftsmæssige ansvar for transporten.
Ændring 38 Forslag til direktiv Artikel 20 — stk. 1
1. Punktafgiftspligtige varebevægelser anses kun for at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis det foregår på grundlag af et elektronisk administrativt dokument, der er behandlet som angivet i stk. 2 og 3.	1. Punktafgiftspligtige varebevægelser anses kun for at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis det foregår på grundlag af et elektronisk administrativt dokument, der er behandlet som angivet i stk. 2 og 3. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt at indføre en offentlig nøgleinfrastruktur på nationalt plan og sikre interoperabilitet i forbindelse hermed .
Ændring 39 Forslag til direktiv Artikel 20 — stk. 6
6. Afsenderen opgiver den administrative referencekode til den person, der ledsager varerne.	6. Forsendelsen skal ledsages af et trykt dokument, der gør det muligt at identificere forsendelsen under bevægelsen.
Koden skal være tilgængelig under hele varebevægelsen under punktafgiftssuspension.
Ændring 40 Forslag til direktiv Artikel 22
De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan på betingelser fastsat af denne medlemsstat tillade, at afsenderen ved brug af edb-systemet opsplitter en sending under punktafgiftssuspension af energiprodukter i to eller flere sendinger, forudsat at den samlede mængde af punktafgiftspligtige varer ikke ændres.	De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan på betingelser fastsat af denne medlemsstat tillade, at afsenderen ved brug af edb-systemet opsplitter en sending under punktafgiftssuspension af energiprodukter i to eller flere sendinger, forudsat at:
	a) den samlede mængde af punktafgiftspligtige varer ikke ændres, og
	b) opsplitningen gennemføres i en medlemsstat, der tillader en sådan procedure.
Medlemsstaterne kan også bestemme, at en sådan opsplitning ikke må foretages på deres område.	Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorvidt og på hvilke betingelser de tillader opsplitning på deres område. Kommissionen videresender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater .
Ændring 41 Forslag til direktiv Artikel 23 — stk. 1 — afsnit 1
1. Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer på et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iv), eller i artikel 16, stk. 2, skal modtageren straks sende en rapport om modtagelsen heraf, i det følgende benævnt »modtagelsesrapport«, til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten via edb-systemet.	1. Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer på et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iv), eller i artikel 16, stk. 2, skal modtageren senest den første arbejdsdag efter modtagelsen sende en rapport om modtagelsen heraf, i det følgende benævnt »modtagelsesrapport«, til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten via edb-systemet.
Ændring 42 Forslag til direktiv Artikel 24 — stk. 3
3. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender udførselsrapporten videre til afsenderen.	3. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender udførselsrapporten videre til afsenderen senest den første arbejdsdag efter modtagelsen af attestation for, at de punktafgiftsbelagte varer har forladt Fællesskabets område .
Ændring 43 Forslag til direktiv Artikel 26 — stk. 1 — afsnit 2 og 3
Når systemet igen er tilgængeligt, skal afsenderen straks sende et udkast til det elektroniske administrative dokument. Dette dokument erstatter det i første afsnit, litra a), omhandlede papirdokument, så snart det er blevet behandlet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, og proceduren for det elektroniske administrative dokument finder anvendelse.	Varebevægelsen foregår stadig i overensstemmelse med fallback-proceduren, herunder afslutningsproceduren, selvom det elektroniske system skulle blive tilgængeligt igen under bevægelsen.
Indtil det elektroniske administrative dokument er blevet behandlet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, anses varebevægelsen for at finde sted under punktafgiftssuspension på grundlag af papirdokumentet.
Ændring 44 Forslag til direktiv Artikel 26 — stk. 2 — afsnit 1
2. Hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt, kan en godkendt oplagshaver eller en registreret afsender meddele de i artikel 20, stk. 8, eller artikel 22, omhandlede oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler. I den forbindelse skal vedkommende underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor ændringen af bestemmelsesstedet eller opsplitningen af sendingen påbegyndes.	2. Hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt, kan en godkendt oplagshaver eller en registreret afsender meddele de i artikel 20, stk. 8, eller artikel 22 omhandlede oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler, der fastsættes af medlemsstaterne . I den forbindelse skal vedkommende underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor ændringen af bestemmelsesstedet eller opsplitningen af sendingen påbegyndes.
Ændring 45 Forslag til direktiv Artikel 28
Medlemsstaterne kan indføre forenklede procedurer i forbindelse med varebevægelser under punktafgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres område.	Medlemsstaterne kan indføre forenklede procedurer i forbindelse med varebevægelser under punktafgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres område, herunder muligheden for at frafalde kravet om elektronisk overvågning af sådanne bevægelser .
Ændring 46 Forslag til direktiv Artikel 29 — nr. 3 a (nyt)
	3a) varebevægelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra ea).
Ændring 47 Forslag til direktiv Artikel 30 — stk. 1 — afsnit 2
Hvad angår andre punktafgiftspligtige varer end forarbejdet tobak, der anskaffes af privatpersoner, gælder første afsnit også i de tilfælde, hvor varerne transporteres på deres vegne.	udgår
Ændring 48 Forslag til direktiv Artikel 30 — stk. 2 a (nyt)
	2a. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne kun fastsætte vejledende mængder som en form for dokumentation. De vejledende mængder må ikke være mindre end:
	a) For tobaksvarer
	— 400 cigaretter,
	— 200 cerutter (cigarer med en maksimumvægt på højst 3 gram pr. stk.)
	— 100 cigarer
	— 0,5 kilogram røgtobak.
	b) For alkoholholdige drikkevarer
	— 5 liter spiritus
	— 10 liter mellemklasseprodukter
	— 45 liter vin (heraf højst 30 liter mousserende vin)
	— 55 liter øl.
Ændring 49 Forslag til direktiv Artikel 30 — stk. 2 b (nyt)
	2b. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af eller for privatpersoner, der benytter atypiske transportformer. Atypiske transportformer kan bl.a. være andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end i tankbiler, der anvendes af en erhvervsdrivende.
Ændring 50 Forslag til direktiv Artikel 34 — stk. 4 — litra a
a) lade sig registrere hos skattemyndighederne i den medlemsstat, hvorfra de afgiftspligtige varer sendes	a) lade sig registrere hos skattemyndighederne i den medlemsstat, hvorfra de afgiftspligtige varer sendes og indhente et registreringsdokument hos disse skattemyndigheder
Ændring 51 + 52 Forslag til direktiv Artikel 37
1. Med forbehold af artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at punktafgiftspligtige varer skal forsynes med afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, som anvendes til skattemæssige formål, på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug på deres område, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, første afsnit, og artikel 34, stk. 1, når de kommer ind på deres område.	1. Med forbehold af artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at punktafgiftspligtige varer skal forsynes med afgiftsmærker, nationale godkendelsesmærker eller enhver anden form for serie- eller ægthedsmærkning , som anvendes til skattemæssige formål, på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug på deres område, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, første afsnit, og artikel 34, stk. 1, når de kommer ind på deres område.
2. Medlemsstater, der kræver anvendelse af afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem rådighed for de godkendte oplagshavere i de øvrige medlemsstater.	2. Medlemsstater, der kræver anvendelse af afgiftsmærker, nationale godkendelsesmærker eller enhver anden form for serie- eller ægthedsmærkning , jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem til rådighed for de godkendte oplagshavere i de øvrige medlemsstater.
3. Med forbehold af andre bestemmelser, medlemsstaterne måtte fastsætte for at sikre en korrekt anvendelse af nærværende artikel og undgå svig, unddragelse eller misbrug, påser de, at mærkerne ikke skaber hindringer for den fri bevægelighed af punktafgiftspligtige varer.	3. Med forbehold af andre bestemmelser, medlemsstaterne måtte fastsætte for at sikre en korrekt anvendelse af nærværende artikel og undgå svig, unddragelse eller misbrug, påser de, at mærkerne ikke skaber hindringer for den fri bevægelighed af punktafgiftspligtige varer.
Når sådanne mærker påsættes punktafgiftspligtige varer, skal ethvert beløb, der betales eller stilles som sikkerhed for at få mærkerne, godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte dem, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden medlemsstat.	Når sådanne mærker påsættes punktafgiftspligtige varer, skal ethvert beløb, der betales eller stilles som sikkerhed for at få mærkerne, godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte dem, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden medlemsstat.
	Den medlemsstat, der har udstedt mærkerne, kan dog gøre tilbagebetaling, eftergivelse eller frigivelse af det betalte eller garanterede beløb betinget af, at der kan fremlægges bevis for, at disse mærker er blevet fjernet eller ødelagt.
4. Afgifts- eller godkendelsesmærkerne , jf. stk. 1, gælder i den medlemsstat, der har udstedt dem. Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens mærker.	4. Afgiftsmærkerne, de nationale godkendelsesmærker eller enhver anden form for serie- eller ægthedsmærkning , jf. stk. 1, gælder i den medlemsstat, der har udstedt dem. Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens mærker.
Ændring 53 Forslag til direktiv Artikel 39
Indtil Rådet har vedtaget fællesskabsbestemmelser om forsyninger til skibe og fly, kan medlemsstaterne opretholde deres nationale bestemmelser desangående.	Indtil Rådet har vedtaget fællesskabsbestemmelser om forsyninger til skibe og fly, kan medlemsstaterne opretholde deres nationale bestemmelser desangående. De øvrige medlemsstater skal underrettes om disse nationale bestemmelser, således at deres økonomiske aktører kan få gavn af dem .

---

(1)   EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

(2)   EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(3)   EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.

---