15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 4. maj 2009 — Stichting Natuur en Milieu, Stichting Greenpeace Nederland, B. Meijer, E. Zwaag og F. Pals mod College van Gedeputeerde Staten van Groningen, intervenient: RWE Power AG

(Sag C-165/09)

2009/C 193/02

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting Natuur en Milieu, Stichting Greenpeace Nederland, B. Meijer, E. Zwaag og F. Pals

Sagsøgt: College van Gedeputeerde Staten van Groningen

Intervenient: RWE Power AG

Præjudicielle spørgsmål

Indebærer pligten til direktivkonform fortolkning, at de ved Wet milieubeheer gennemførte pligter i henhold til direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (1) (nu direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (2)) kan og skal fortolkes således, at der ved afgørelsen vedrørende en ansøgning om miljøgodkendelse fuldt ud skal tages hensyn til det nationale emissionsloft for SO2 i henhold til direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (3) (herefter: NEC-direktivet), navnlig for så vidt det drejer sig om pligterne i artikel 9, stk. 4, i direktiv 96/61, nu direktiv 2008/1?

a)	Gælder en medlemsstats pligt til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det i et direktiv foreskrevne resultat i alvorlig fare, også i tidsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010 som omhandlet i NEC-direktivets artikel 4, stk. 1?

Har den berørte medlemsstat positive pligter, parallelt med eller i stedet for den ovennævnte undladelsespligt, i den omhandlede tidsperiode mellem den 27. november 2002 og den 31. december 2010, for det tilfælde, at der efter udløbet af denne frist er risiko for eller faktisk indtræder en overskridelse af det nationale emissionsloft for SO2 i henhold til NEC-direktivet?

Er det relevant for besvarelsen af spørgsmål 2 a) og 2 b), at det fremgår af en ansøgning om miljøgodkendelse af et anlæg, der bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af det nationale emissionsloft for SO2 i henhold til NEC-direktivet, at det godkendte anlæg tidligst vil blive taget i brug i 2011?

Indebærer de i spørgsmål 2 nævnte pligter, at en medlemsstat skal nægte en ansøgt miljøgodkendelse eller betinge godkendelsen af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger, hvis der ikke er garanti for, at anlægget, for hvilket der er ansøgt om miljøgodkendelse, ikke bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af det nationale emissionsloft for SO2? Er det relevant for besvarelsen af dette spørgsmål, i hvilket omfang anlægget bidraget til denne overskridelse eller risiko for overskridelse?

Eller følger det af NEC-direktivet, at en medlemsstat også ved overskridelse eller risiko for overskridelse af det nationale emissionsloft for SO2 har et skøn, således at opfyldelsen af det i dette direktiv fastsatte mål kan opnås derved, at medlemsstaten i stedet for at nægte godkendelsen eller at betinge godkendelsen af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger derimod træffer andre foranstaltninger, som f.eks. en anden form for kompensation?

4)	Kan en borger, for så vidt en medlemsstat er underlagt pligterne som omhandlet i spørgsmål 2 og 3, påberåbe sig disse pligter ved de nationale domstole?

a)	Kan en borger påberåbe sig NEC-direktivets artikel 4 direkte?

b)	I bekræftende fald, kan bestemmelsen påberåbes direkte efter den 27. november 2002 eller først efter den 31. december 2010? Er det relevant for besvarelsen af dette spørgsmål, at det fremgår af ansøgningen om miljøgodkendelse, at anlægget tidligst vil blive taget i brug i 2011?

For det tilfælde, at meddelelsen af en miljøgodkendelse og/eller andre foranstaltninger bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af det nationale emissionsloft i henhold til NEC-direktivet, kan en borger da af NEC-direktivets artikel 4 særskilt udlede

et generelt krav, ifølge hvilket den berørte medlemsstat skal fastsætte en pakke af foranstaltninger, hvormed de årlige nationale emissioner af SO2 inden 2010 begrænses til mængder, der ikke overstiger det nationale emissionsloft i henhold til NEC-direktivet, eller, hvis dette ikke lykkes, en pakke af foranstaltninger, hvormed emissionerne så hurtigt som muligt derefter begrænses til disse mængder?

konkrete krav, ifølge hvilke den berørte medlemsstat skal træffe specifikke foranstaltninger vedrørende et individuelt anlæg — f.eks. i form af nægtelse af godkendelsen eller derved, at godkendelsen betinges af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger — der bidrager til, at den årlige nationale emission af SO2 inden 2010 begrænses til mængder, der ikke overstiger det nationale emissionsloft i henhold til NEC-direktivet, eller, hvis dette ikke lykkes, specifikke foranstaltninger, der bidrager til, at emissionerne så hurtigt som muligt derefter begrænses til disse mængder?

c)	Er det relevant for besvarelsen af spørgsmål 6 a) og 6 b), i hvilket omfang anlægget bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse?

(1) Rådets direktiv 96/61/EF af 24.9.1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.1.2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave) (EUT L 24, s. 8).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23.10.2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309, s. 22).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 11. maj 2009 — Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne mod Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland, intervenient: Electrabel Nederland NV og Burgemeester en Wethouders Rotterdam

(Sag C-166/09)

2009/C 193/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne

Sagsøgt: Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland

Intervenient: Electrabel Nederland NV og Burgemeester en Wethouders Rotterdam

Præjudicielle spørgsmål

Indebærer pligten til direktivkonform fortolkning, at de ved Wet milieubeheer gennemførte pligter i henhold til direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (1) kan og skal fortolkes således, at der ved afgørelsen vedrørende en ansøgning om miljøgodkendelse fuldt ud skal tages hensyn til de nationale emissionslofter for SO2 og NOx i henhold til direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (2) (herefter: NEC-direktivet), navnlig for så vidt det drejer sig om pligterne i artikel 9, stk. 4, direktiv 2008/1?

a)	Gælder en medlemsstats pligt til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det i et direktiv foreskrevne resultat i alvorlig fare, også i tidsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010 som omhandlet i NEC-direktivets artikel 4, stk. 1?

Har den berørte medlemsstat positive pligter, parallelt med eller i stedet for den ovennævnte undladelsespligt, i den omhandlede tidsperiode mellem den 27. november 2002 og den 31. december 2010, for det tilfælde, at der efter udløbet af denne frist er risiko for eller faktisk indtræder en overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx i henhold til NEC-direktivet?

Er det relevant for besvarelsen af spørgsmål 2 a) og 2 b), at det fremgår af en ansøgning om miljøgodkendelse af et anlæg, der bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx i henhold til NEC-direktivet, at det godkendte anlæg tidligst vil blive taget i brug i 2011?

Indebærer de i spørgsmål 2 nævnte pligter, at en medlemsstat skal nægte en ansøgt miljøgodkendelse eller betinge godkendelsen af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger, hvis der ikke er garanti for, at anlægget, for hvilket der er ansøgt om miljøgodkendelse, ikke bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx? Er det relevant for besvarelsen af dette spørgsmål, i hvilket omfang anlægget bidraget til denne overskridelse eller risiko for overskridelse?

Eller følger det af NEC-direktivet, at en medlemsstat også ved overskridelse eller risiko for overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx har et skøn, således at opfyldelsen af det i dette direktiv fastsatte mål kan opnås derved, at medlemsstaten i stedet for at nægte godkendelsen eller at betinge godkendelsen af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger derimod træffer andre foranstaltninger, som f.eks. en anden form for kompensation?

4)	Kan en borger, for så vidt en medlemsstat er underlagt pligterne som omhandlet i spørgsmål 2 og 3, påberåbe sig disse pligter ved de nationale domstole?

a)	Kan en borger påberåbe sig NEC-direktivets artikel 4 direkte?

b)	I bekræftende fald, kan bestemmelsen påberåbes direkte efter den 27. november 2002 eller først efter den 31. december 2010? Er det relevant for besvarelsen af dette spørgsmål, at det fremgår af ansøgningen om miljøgodkendelse, at anlægget tidligst vil blive taget i brug i 2011?

For det tilfælde, at meddelelsen af en miljøgodkendelse og/eller andre foranstaltninger bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx i henhold til NEC-direktivet, kan en borger da af NEC-direktivets artikel 4 særskilt udlede

et generelt krav, ifølge hvilket den berørte medlemsstat skal fastsætte en pakke af foranstaltninger, hvormed de årlige nationale emissioner af SO2 og NOx inden 2010 begrænses til mængder, der ikke overstiger det nationale emissionsloft i henhold til NEC-direktivet, eller, hvis dette ikke lykkes, en pakke af foranstaltninger, hvormed emissionerne så hurtigt som muligt derefter begrænses til disse mængder?

konkrete krav, ifølge hvilke den berørte medlemsstat skal træffe specifikke foranstaltninger vedrørende et individuelt anlæg — f.eks. i form af nægtelse af godkendelsen eller derved, at godkendelsen betinges af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger — der bidrager til, at den årlige nationale emission af SO2 og NOx inden 2010 begrænses til mængder, der ikke overstiger det nationale emissionsloft i henhold til NEC-direktivet, eller, hvis dette ikke lykkes, specifikke foranstaltninger, der bidrager til, at emissionerne så hurtigt som muligt derefter begrænses til disse mængder?

c)	Er det relevant for besvarelsen af spørgsmål 6 a) og 6 b), i hvilket omfang anlægget bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.1.2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave) (EUT L 24, s. 8).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23.10.2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309, s. 22).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 4. maj 2009 — Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne mod Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland, intervenient: E.On Benelux og Burgemeester en Wethouders Rotterdam

(Sag C-167/09)

2009/C 193/04

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne

Sagsøgt: Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland

Intervenient: E.On Benelux og Burgemeester en Wethouders Rotterdam

Præjudicielle spørgsmål

Indebærer pligten til direktivkonform fortolkning, at de ved Wet milieubeheer gennemførte pligter i henhold til direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (1) (nu direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (2)) kan og skal fortolkes således, at der ved afgørelsen vedrørende en ansøgning om miljøgodkendelse fuldt ud skal tages hensyn til de nationale emissionslofter for SO2 og NOx i henhold til direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (3) (herefter: NEC-direktivet), navnlig for så vidt det drejer sig om pligterne i artikel 9, stk. 4, i direktiv 96/61, nu direktiv 2008/1?

a)	Gælder en medlemsstats pligt til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det i et direktiv foreskrevne resultat i alvorlig fare, også i tidsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010 som omhandlet i NEC-direktivets artikel 4, stk. 1?

Har den berørte medlemsstat positive pligter, parallelt med eller i stedet for den ovennævnte undladelsespligt, i den omhandlede tidsperiode mellem den 27. november 2002 og den 31. december 2010, for det tilfælde, at der efter udløbet af denne frist er risiko for eller faktisk indtræder en overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx i henhold til NEC-direktivet?

Er det relevant for besvarelsen af spørgsmål 2 a) og 2 b), at det fremgår af en ansøgning om miljøgodkendelse af et anlæg, der bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx i henhold til NEC-direktivet, at det godkendte anlæg tidligst vil blive taget i brug i 2011?

Indebærer de i spørgsmål 2 nævnte pligter, at en medlemsstat skal nægte en ansøgt miljøgodkendelse eller betinge godkendelsen af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger, hvis der ikke er garanti for, at anlægget, for hvilket der er ansøgt om miljøgodkendelse, ikke bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse af de nationale emissionslofter for SO2 og/eller NOx? Er det relevant for besvarelsen af dette spørgsmål, i hvilket omfang anlægget bidraget til denne overskridelse eller risiko for overskridelse?

4)	Kan en borger, for så vidt en medlemsstat er underlagt pligterne som omhandlet i spørgsmål 2 og 3, påberåbe sig disse pligter ved de nationale domstole?

a)	Kan en borger påberåbe sig NEC-direktivets artikel 4 direkte?

b)	I bekræftende fald, kan bestemmelsen påberåbes direkte efter den 27. november 2002 eller først efter den 31. december 2010? Er det relevant for besvarelsen af dette spørgsmål, at det fremgår af ansøgningen om miljøgodkendelse, at anlægget tidligst vil blive taget i brug i 2011?

konkrete krav, ifølge hvilke den berørte medlemsstat skal træffe specifikke foranstaltninger vedrørende et individuelt anlæg — f.eks. i form af nægtelse af godkendelsen eller derved, at godkendelsen betinges af overholdelsen af strengere vilkår eller begrænsninger — der bidrager til, at den årlige nationale emission af SO2 og NOx inden 2010 begrænses til mængder, der ikke overstiger det nationale emissionsloft i henhold til NEC-direktivet, eller, hvis dette ikke lykkes, specifikke foranstaltninger, der bidrager til, at emissionerne så hurtigt som muligt derefter begrænses til disse mængder?

c)	Er det relevant for besvarelsen af spørgsmål 6 a) og 6 b), i hvilket omfang anlægget bidrager til overskridelse eller risiko for overskridelse?

(1) Rådets direktiv 96/61/EF af 24.9.1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.1.2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave) (EUT L 24, s. 8).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23.10.2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309, s. 22).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice in Northern Ireland, Queen's Bench Division (Det Forenede Kongerige) den 19. maj 2009 — Seaport (NI) Limited mod Department of the Environment for Northern Ireland

(Sag C-182/09)

2009/C 193/05

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice in Northern Ireland, Queen's Bench Division

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Seaport (NI) Limited

Sagsøgt: Department of the Environment for Northern Ireland

Præjudicielle spørgsmål

Hvad er udstrækningen af en medlemsstats beføjelse i henhold til artikel 13, stk. 3, i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (1) til at afgøre, at en miljøvurdering af en plan eller et program, i forhold til hvilken eller hvilket den første formelle forberedende retsakt blev udstedt før den 21. juli 2004, ikke er mulig, og hvilke forhold kan de nationale myndigheder fra sag til sag tage i betragtning for at nå frem til en sådan afgørelse?

Er det muligt for en national myndighed i en medlemsstat, som allerede i 2004 har afgjort, at det er muligt for en plan at opfylde kravene i direktiv 2001/42 (og siden har fastholdt dette også for de nationale domstole), at tage denne afgørelse op til fornyet overvejelse og i november 2007 træffe afgørelse om, at det ikke var muligt for den omhandlede plan at efterkomme direktiv 2001/42?

Indebærer den i spørgsmål 2 beskrevne beslutningsproces, at der med tilbagevirkende kraft træffes afgørelse om muligheden for at opfylde et krav, og er der i så fald i artikel 13, stk. 3, i direktiv 2001/42 hjemmel for en sådan afgørelse med tilbagevirkende kraft, og i så fald på hvilke betingelser?

Var de forhold, som den nationale myndighed i den foreliggende sag inddrog, da den den 6. november 2007 traf afgørelse om, at det ikke var muligt at udføre en miljøvurdering af Draft Northern Area Plan, forhold som den i henhold til artikel 13, stk. 3, i direktiv 2001/42 kunne inddrage for at nå frem til en sådan afgørelse?

(1) EFT L 197, s. 30.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen) den 28. maj 2009 — Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku mod Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska spółka jawna w Białymstoku

(Sag C-188/09)

2009/C 193/06

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku

Sagsøgt: Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska spółka jawna w Białymstoku

Præjudicielle spørgsmål

Udelukker artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (1) sammenholdt med artikel 2, artikel 10, stk. 1 og 2, samt artikel 17, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (2), muligheden for i henhold til artikel 111, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, i lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser (Dz. U. nr. 54, nr. 535, som ændret) med hensyn til afgiftspligtige, som foretager salg til fysiske personer, der ikke udøver økonomisk aktivitet, samt til personer, der udøver økonomisk aktivitet i form af landbrugsmæssig enkeltbedrift, og som tilsidesætter forpligtelsen til at registrere omsætningen og den afgift, der skal betales, ved anvendelse af kasseapparat, at indføre en midlertidig fortabelse af retten til at nedsætte det afgiftsbeløb, der skal betales, med 30 % af det afgiftsbeløb, der beregnes ved køb af varer og tjenesteydelser?

Kan begrebet »særlige foranstaltninger« i artikel 27, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag i betragtning af dets karakter og formål bestå i en midlertidig begrænsning af afgiftspligtiges ret til fradrag i henhold til artikel 111, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, i lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser (Dz. U nr. 54, punkt 535, som ændret) for så vidt angår afgiftspligtige, som tilsidesætter forpligtelsen til at registrere omsætningen og den afgift, der skal betales, ved anvendelse af kasseapparat, og kræver indførelse af sådanne foranstaltninger, at proceduren i henhold til artikel 27, stk. 2, 3 og 4, i Rådets sjette momsdirektiv af 17. maj 1977 følges?

Giver den i artikel 33, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag omhandlede ret medlemsstaterne adgang til, for så vidt angår afgiftspligtige, som tilsidesætter forpligtelsen til at registrere omsætningen og den afgift, der skal betales, ved anvendelse af kasseapparat, at indføre en sanktion i form af midlertidig fortabelse af retten til at nedsætte det afgiftsbeløb, der skal betales, med 30 % af det afgiftsbeløb, der beregnes ved køb af varer og tjenesteydelser, således som fastsat i artikel 111, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, i lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser (Dz. U nr. 54, punkt 535, som ændret)?

(1) EFT 71, s. 1301.

(2) EFT L 145, s. 1.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/7

Appel iværksat den 29. maj 2009 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt den 10. marts 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-249/06, Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT (Interpipe Niko Tube ZAT), tidligere Nikopolsky Seamless Tubes Plant »Niko Tube« ZAT og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (Interpipe NTRP VAT), tidligere Nizhnedneprovsky Tube-Rolling Plant VAT mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-191/09 P)

2009/C 193/07

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, og Rechtsanwalt G. Berrisch)

De andre parter i appelsagen: Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT (Interpipe Niko Tube ZAT), tidligere Nikopolsky Seamless Tubes Plant »Niko Tube« ZAT, Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (Interpipe NTRP VAT), tidligere Nizhnedneprovsky Tube-Rolling Plant VAT og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 10. marts 2009 ophæves, for så vidt som Retten herved (1) annullerede den anfægtede beslutnings artikel 1, for så vidt som antidumpingtolden for eksport til Det Europæiske Fællesskab af varer fremstillet af sagsøgerne overstiger den told, der ville være pålagt, hvis der ikke var foretaget justering af eksportprisen med henvisning til en provision, når salgene var blevet gennemført gennem den tilknyttede forhandler Sepco SA (domskonklusionens punkt 1 i den appellerede dom) og (2) tilpligtede Rådet at bære sine egne omkostninger og en fjerdedel af sagsøgernes omkostninger (domskonklusionens punkt 3 i den appellerede dom).

—	Domstolen træffer endelig afgørelse, idet Rådet frifindes.

—	Sagsøgerne i første instans tilpligtes at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rådet har gjort gældende, at Retten har:

—

foretaget urigtig retsanvendelse, da den foretog analog anvendelse af retspraksis vedrørende begrebet enkelt økonomisk enhed ved anvendelsen af antidumpinggrundforordningens (1) artikel 2, stk. 10, litra i), fordi den undlod at anerkende, at beregningen af den normale værdi, beregningen af eksportprisen og spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages justeringer, reguleres af særskilte bestemmelser. Retten tilsidesatte i den henseende ligeledes begrundelsespligten

—

foretog urigtig retsanvendelse, da den fortolkede den bevisbyrde, som institutionerne skal løfte, når de foretager en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet den ikke anvendte den almindelige bevisbyrde i antidumpingsager og følgelig foretog urigtig retsanvendelse, idet den ikke anvendte den rette prøvelsesstandard for en af institutionerne foretagen økonomisk gennemgang

—

foretog urigtig retsanvendelse, idet den foretog den forkerte retlige prøve, da den foretog bedømmelse af institutionernes beslutning om at foretage justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), fordi den foretog bedømmelse af beslutningen på grundlag af formodningen om, at begrebet enkelt økonomisk enhed finder anvendelse på sammenligningen af den normale værdi med eksportprisen

—	foretog urigtig retsanvendelse, idet den lagde til grund, at institutionerne foretog en åbenbart urigtig bedømmelse, da de anvendte grundforordningens artikel 2, stk. 10, første afsnit

—	foretog urigtig retsanvendelse, idet den anvendte en for streng fortolkning af oplysningskravene

—	foretog urigtig retsanvendelse, idet den ikke foretog korrekt anvendelse af den retlige prøve vedrørende tilsidesættelse af forsvarets rettigheder, som den (korrekt) havde identificeret

—	foretog urigtig retsanvendelse, idet den foretog bedømmelse af virkningen af den angivelige processuelle uregelmæssighed, herunder fordi den støttede sig på urigtige retlige antagelser vedrørende lovligheden af justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/8

Appel iværksat den 1. juni 2009 af Kaul GmbH til prøvelse af dom afsagt den 25. marts 2009 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-402/07, Kaul GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) — Bayer AG

(Sag C-193/09 P)

2009/C 193/08

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kaul GmbH (ved Rechtsanwalt og solicitor R. Kunze og Rechtsanwalt G. Würtenberger)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Bayer AG

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—

Dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 25. marts 2009 i sag T-402/07, Kaul GmbH mod KHIM — Bayer (den appellerede dom), hvori Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sagen anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 1. august 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret om stadfæstelse af Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede indsigelsen rejst mod EF-varemærkeansøgning nr. 000 195 370»ACRCOL«, ophæves.

—	Efter afslutningen af den skriftlige forhandling fastsættes et tidspunkt for et retsmøde ved Domstolen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anført, at Retten i Første Instans ved sin afgørelse har tilsidesat relevante bestemmelser i forordning nr. 40/94 (1) og desuden har tilsidesat grundlæggende processuelle principper. Følgelig er appellen af dommen afsagt den 25. marts 2009 af Retten i Første Instans velbegrundet, idet

—	Retten i Første Instans fortolkede artikel 74, stk. 2, i EF-varemærkeforordning nr. 40/94 ukorrekt og tilsidesatte følgelig denne bestemmelse i forbindelse med den appellerede dom.

—	Retten i Første Instans begik en retlig fejl og tilsidesatte artikel 61, stk. 2, og artikel 73 i EF-varemærkeforordning nr. 40/94 ved i den appellerede dom at fastslå, at en tilsidesættelse af retten til at blive hørt ikke havde haft betydning for udfaldet af sagen.

—	Retten stadfæstede med urette appelkammerets vurdering vedrørende risikoen for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordning nr. 40/94.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/8

Appel iværksat den 1. juni 2009 af Alcoa Trasformazioni Srl til prøvelse af dom afsagt den 25. marts 2009 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-332/06, Alcoa Trasformazioni Srl mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-194/09 P)

2009/C 193/09

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Alcoa Trasformazioni Srl (ved attorneys-at-law M. Siragusa, T. Müller-Ibold, T. Graf og F. Salerno)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt den 25. marts 2009 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-332/06, Alcoa Trasformazioni Srl mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ophæves.

—	Kommissionens beslutning 2006/C 214/03, der blev meddelt Den Italienske Republik den 19. juli 2006, annulleres for så vidt angår de elektricitetspriser, der finder anvendelse på de af Alcoa Trasformazioni Srl ejede aluminiumsfabrikker.

Subsidiært

—	Sagen hjemvises til Retten i Første Instans til fornyet afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.

Mere subsidiært

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellantens omkostninger i medfør af artikel 69 i Domstolens procesreglement, herunder godtgørelse af beløb, som er udbetalt til Kommissionen som udgifter, der er påført appellanten i forbindelse med sagens behandling i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

På baggrund af det af Kommissionen tidligere fastslåede om, at de elektricitetspriser, der finder anvendelse på energiintensive industrier i Italien, ikke udgjorde statsstøtte, opstår spørgsmålet om, hvilken undersøgelses- og begrundelsesnorm Kommissionen bør anvende under sådanne omstændigheder, før den indleder en formel procedure. Alcoa har gjort gældende, at i en situation, hvor Kommissionen tidligere har fastslået, at en foranstaltning ikke udgør statsstøtte, kan Kommissionen ikke indlede sådanne procedurer, medmindre den forinden har foretaget en omfattende forudgående undersøgelse med henblik på at underbygge, at den tidligere konklusion ikke længere er gældende. Hertil kommer, at Kommissionen skal angive en tilstrækkelig klar begrundelse for beslutningen om at indlede en formel procedure. Alcoa har anført, at Retten i Første Instans har begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen kunne indlede en formel procedure uden at undersøge, om den oprindelige analyse i 1996-beslutningen var blevet ugyldig. Det af Kommissionen tidligere fastslåede om, at foranstaltningen ikke udgjorde støtte, giver anledning til spørgsmålet om, hvilken procedure der finder anvendelse i det tilfælde, at Kommissionen beslutter at genoverveje sagen og indlede en formel procedure mod den omhandlede foranstaltning. Det følger både af de gældende processuelle regler, det grundlæggende princip om retssikkerhed samt af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, at under sådanne omstændigheder finder proceduren for undersøgelse af eksisterende støtte anvendelse. Det gøres gældende, at Retten i Første Instans har begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionens anvendelse af proceduren for ny støtte ved undersøgelsen af Alcoas priser var ukorrekt.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (Chancery Division) (Patents Court) (England and Wales) den 29. maj 2009 — Synthon BV mod Merz Pharma Gmbh & Co KG

(Sag C-195/09)

2009/C 193/10

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Synthon BV

Sagsøgt: Merz Pharma Gmbh & Co KG

Præjudicielle spørgsmål

Med henblik på artikel 13 og 19 i Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 (1) er en tilladelse da en »første tilladelse til markedsføring i Fællesskabet«, hvis den er udstedt i henhold til en national lov, som er overensstemmende med Rådets direktiv 65/65/EØF (2), eller er det nødvendigt, at det herudover fastslås, at den nationale myndighed ved den pågældende tilladelses udstedelse foretog en vurdering af data, således som krævet i den med direktivet indførte administrative procedure?

2)	Med henblik på artikel 13 og 19 i Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 omfatter udtrykket »første tilladelse til markedsføring i Fællesskabet« da tilladelser, som national lovgivning har tilladt at sameksistere med en tilladelsesordning, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 65/65/EØF?

3)	Er et produkt, som første gang er tilladt markedsført i Fællesskabet uden at skulle gennemgå den administrative procedure i Rådets direktiv 65/65/EØF, omfattet af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 som defineret i artikel 2?

4)	I benægtende fald, er et supplerende beskyttelsescertifikat, der er udstedt for et sådant produkt, da ugyldigt?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18.6.1992 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EFT L 182, s. 1-5).

(2) Rådets direktiv 65/65/EØF af 26.1.1965 om tilnærmelse af lovgivning om farmaceutiske specialiteter (EFT 1965-1966, s. 17).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Europaskolernes Klagenævn den 29. maj 2009 — Paul Miles m.fl. og Robert Watson Mac Donald mod Europaskolernes Generalsekretær

(Sag C-196/09)

2009/C 193/11

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Europaskolernes Klagenævn

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Paul Miles m.fl. og Robert Watson Mac Donald

Sagsøgt: Europaskolernes Generalsekretær

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 234 EF fortolkes således, at en retsinstans såsom det Klagenævn, der er oprettet ved artikel 27 i aftalen [af 21. juni 1994] om vedtægten for Europaskolerne, henhører under dens anvendelsesområde, og følgelig er forpligtet til at forelægge De Europæiske Fællesskabers Domstol præjudicielle spørgsmål, eftersom den træffer afgørelse i sidste instans?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Skal artikel 12 EF og artikel 39 EF fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for anvendelsen af en aflønningsordning som den, der gælder for Europaskolerne, for så vidt som denne ordning, selv om den udtrykkeligt henviser til den ordning, der gælder for tjenestemænd i Fællesskaberne, ikke giver adgang til fuldt ud, herunder med tilbagevirkende kraft, at tage hensyn til faldende valutakurser, der medfører en forringelse af købekraften for lærere, der er udstationeret ved europaskolerne af myndighederne i den berørte medlemsstat?

Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Kan den forskellige situation, der foreligger mellem på den ene side de lærere, der er udstationeret ved Europaskolerne, hvis løn dels udbetales af den relevante nationale myndighed, dels af den Europaskole, ved hvilken de underviser, og på den anden side tjenestemænd i Fællesskaberne, der udelukkende aflønnes af disse, henset til de principper, der er indeholdt i de ovennævnte bestemmelser, og uanset at den omhandlede statut udtrykkeligt henviser til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, berettige, at de vekselkurser, der anvendes for at opretholde en tilsvarende købekraft, ikke er de samme?

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/10

Appel iværksat den 27. maj 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 10. marts 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-249/06, Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT (Interpipe Niko Tube ZAT), tidligere Nikopolsky Seamless Tubes Plant »Niko Tube« ZAT, og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (Interpipe NTRP VAT), tidligere Nizhnedneprovsky Tube-Rolling Plant VAT mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-200/09 P)

2009/C 193/13

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet og C. Clyne, som befuldmægtigede)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Domskonklusionens punkt 1 ophæves.

—	Rådet for Den Europæiske Union frifindes i det hele.

—	Sagsøgerne tilpligtes at betale Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

FØRSTE APPELANBRINGENDE — anvendelse af princippet om en enkelt økonomisk enhed ved fastlæggelsen af eksportprisen

Kommissionen er af den opfattelse, at Retten i Første Instans har begået to retlige fejl ved at anføre, at »Ifølge fast retspraksis vedrørende beregningen af den normale værdi, der finder analog anvendelse på beregningen af eksportprisen, er den omstændighed, at der sker en arbejdsfordeling med hensyn til fremstilling og salg inden for en gruppe af virksomheder bestående af selskaber, som er selvstændige juridiske personer, ikke til hinder for, at der er tale om en enkelt økonomisk enhed, som på denne måde udøver en samlet erhvervsmæssig virksomhed, der i andre tilfælde udøves af en enhed, som også set fra et retligt synspunkt er en enkelt juridisk person«.

For det første har Retten ikke angivet nogen begrundelse for, at princippet om en enkelt økonomisk enhed (SEE-princippet) også skulle finde analog anvendelse ved fastsættelsen af eksportpriserne ved dumpingberegningerne.

For det andet begik Retten en fejl ved ikke at følge Domstolens faste tidligere praksis med hensyn til SEE-princippet, herunder bl.a. dommene i sagerne Sharp Corporation, Minolta Camera, Ricoh og Canon-II, hvor Domstolen nåede frem til det modsatte resultat.

ANDET APPELANBRINGENDE — bevisbyrde og kriterierne for domstolsprøvelse

Dette appelanbringende vedrører bevisbyrden og kriterierne for domstolsprøvelsen. Kommissionen finder, at Retten i Første Instans på dette punkt, i præmis 180-190, har gået flere retlige fejl ved ikke at anvende de relevante kriterier for domstolsprøvelsen. Retten undlod ved henvisningen til Kundan og Tata-dommen at tage den omstændighed i betragtning, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), efter denne dom blev ændret netop for at tage højde for situationer som i den foreliggende sag. Det er åbenbart, at dette overlader en vis skønsbeføjelse til institutionerne. Retten anvendte dermed et urigtigt juridisk kriterium ved at pålægge institutionerne en særlig tung bevisbyrde på et område, hvor de råder over den sædvanlige brede skønsbeføjelse. Retten har derfor ikke opfyldt sin forpligtelse til at godtgøre, at institutionerne har foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder.

DET TREDJE APPELANBRINGENDE — grundforordningens artikel 2, stk. 10, første afsnit

Med det tredje appelanbringende anfægtes den appellerede doms præmis 193-197. Såfremt det første eller andet appelanbringende tages til følge, følger det som en konsekvens af Rettens egen argumentation, at dens konklusion om, at artikel 2, stk. 10, første afsnit, er tilsidesat, er retlig ukorrekt.

DET FJERDE APPELANBRINGENDE — RETTEN TIL FORSVAR

Dette appelanbringende er rettet mod den appellerede doms præmis 200-211. Kommissionen finder, at Retten i disse præmisser har anvendt et uforholdsmæssigt strengt og dermed uberettiget kriterium i forbindelse med sagsøgernes ret til forsvar. Korrektionens omfang og de transaktioner, som den vedrørte, havde sagsøgerne allerede været bekendte med i nogen tid (siden det første dokument, indeholdende de endelige oplysninger). Hertil kommer, at det andet dokument, indeholdende de endelige oplysninger, indeholdt en præcisering som svar på en bemærkning, som sagsøgerne var fremkommet med efter modtagelsen af det første dokument. Kommissionen præciserede således, at den tidligere henvisning til artikel 2, stk. 9, som hjemmelsgrundlag var en fejl. Sagsøgerne var derfor fuldt informeret om den præcise begrundelse for, at Kommissionen agtede at foretage en korrektion, nemlig at Kommissionen fandt, at Sepco handler som en erhvervsdrivende, der på sagsøgernes vegne udøver lignende funktioner som en agent, der arbejder på kommissionsbasis.

Kommissionen finder, at den ved at give disse oplysninger gav sagsøgerne tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne udøve deres ret til forsvar. Retten i Første Instans har derfor begået en retlig fejl ved i præmis 201 at angive, at der burde være anført yderligere oplysninger til dette punkt i dokumentet med de endelige oplysninger. I modsætning til det af Retten anførte, var sagsøgerne bekendte med grunden til, at Kommissionen agtede at inkludere denne korrektion i sit forslag til Rådet, nemlig at Sepcos forbindelse til sagsøgerne var omfattet af artikel 2, stk. 10, litra i), andet punktum. Kommissionen finder endvidere, at dette synspunkt støttes af tidligere domme afsagt af Domstolen (f.eks. i EFMA-sagen).

Endelig finder Kommissionen, at Retten i Første Instans har begået en retlig fejl i præmis 209, når den »blander« det centrale spørgsmål om, hvorvidt det var lovligt at foretage korrektionen, sammen med spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgernes ret til forsvar var respekteret. Retten har anført, at »Det er påvist […] ovenfor, at [institutionerne handlede ulovligt ved at foretage korrektionen]. Det må derfor konkluderes«, at institutionerne tilsidesatte sagsøgernes ret til forsvar ved ikke at fremlægge deres endelige begrundelse allerede i forbindelse med det andet dokument med endelige oplysninger. I modsætning til det af Retten anførte, er der imidlertid ingen årsagsforbindelse med disse to faktorer. Den blotte omstændighed, at det efter Rettens opfattelse var ulovligt at foretage en korrektion, indebærer ikke, at sagsøgernes ret til forsvar blev tilsidesat. Det afgørende er, om institutionerne under den administrative procedure gav sagsøgerne de nødvendige oplysninger, således at sagsøgerne på deres side kunne fremlægge oplysninger. Den omstændighed, at Retten anser korrektionen for ulovlig, indebærer ikke, at sagsøgernes ret til forsvar under den administrative procedure »derfor« blev tilsidesat.

OM DOMSTOLEN SELV KAN TRÆFFE AFGØRELSE VEDRØRENDE DE NEDLAGTE PÅSTANDE (eller om sagen skal hjemvises til Retten i Første Instans)

Kommissionen finder, at såfremt Domstolen tager de ovennævnte påstande til følge og ophæver punkt 1 i den appellerede doms konklusion, vil den have tilstrækkeligt fyldestgørende sagsakter til sin rådighed med henblik på selv at tage stilling til de relevante påstande (og frifinde Rådet). Det tilkommer imidlertid Domstolen at tage stilling hertil, og Kommissionen vil ikke fremsætte yderligere bemærkninger i den forbindelse.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 8. juni 2009 — Flachglas Torgau GmbH mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-204/09)

2009/C 193/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Flachglas Torgau GmbH

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 2, nr. 2, andet punktum i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (1) fortolkes således, at alene sådanne organer eller institutioner, som det i henhold til medlemsstatens lovgivning påhviler at træffe den endelige (bindende) afgørelse i lovgivningsproceduren, udøver lovgivende myndighed, eller udøves lovgivende myndighed også af sådanne organer eller institutioner, som medlemsstatens lovgivning giver beføjelser og ret til deltagelse i lovgivningsproceduren, navnlig ved at fremsætte lovforslag og fremsætte udtalelser til lovforslag?

Vil medlemsstaterne kun kunne bestemme, at definitionen på offentlige myndigheder ikke omfatter organer eller institutioner, når de udøver dømmende eller lovgivende myndighed, hvis deres forfatningsmæssige bestemmelser på datoen for direktivets udstedelse ikke samtidigt indeholder en adgang til klage og domstolsprøvelse som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF?

c)	Vil organer eller institutioner, når de udøver lovgivende myndighed, kun være udelukket fra definitionen på offentlige myndigheder for tidsrummet frem til lovgivningsprocedurens afslutning?

Stiller lovgivningen krav om tavshedspligt for så vidt angår sagsbehandling som omhandlet i artikel 4, stk. 2, første punktum, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF, når den til gennemførelsen af direktiv 2003/4 vedtagne nationalretlige bestemmelse generelt fastslår, at anmodningen om adgang til miljøoplysninger afslås, i det omfang offentliggørelsen af oplysningerne vil kunne have en skadelig indvirkning på oplysningspligtige instansers tavshedspligt for så vidt angår sagsbehandling, eller vil dette kræve, at en særlig lovbestemmelse pålægger tavshedspligten for så vidt angår sagsbehandling?

(1) EFT L 41, s. 26.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein Hallinto-oikeus (Finland) den 10. juni 2009 — Lahti Energia Oy

(Sag C-209/09)

2009/C 193/16

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein Hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lahti Energia Oy

De andre parter i sagen: Lahden seudun ympäristölautakunta, Hämeen ympäristökeskus og Salpausselän luonnonystävät ry

Præjudicielle spørgsmål

1.	Er en forbrænding som tilskudsbrændsel i et kraftværks kedel af en gas, der stammer fra et gasanlæg, en foranstaltning, der er omfattet af artikel 3 i direktiv 2000/76/EF (1), hvis gassen ikke bliver renset efter forgasningen?

2.	Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Har forbrændingsaffaldets egenskaber eller indholdet af partikler eller andre urenheder i den gas, der skal forbrændes, betydning for bedømmelsen?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4.12.2000 om forbrænding af affald, EFT L 332, s. 91.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/13

Sag anlagt den 11. juni 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-211/09)

2009/C 193/17

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Karanasou-Apostolopoulou og L. Balta)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF (1) af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/24/EF i national ret udløb den 15. september 2007.

(1) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/13

Appel iværksat den 12. juni 2009 af Anheuser-Busch, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 25. marts 2009 i sag T-191/07, Anheuser-Busch, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Budějovický Budvar, národní podnik

(Sag C-214/09 P)

2009/C 193/18

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Anheuser-Busch, Inc. (ved Rechtsanwältin V. von Bomhard og Rechtsanwalt B. Goebel)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Budějovický Budvar, národní podnik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt den 25. marts 2009 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-191/07 ophæves.

—	Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Anheuser-Busch har fremført tre appelanbringender, nemlig for det første en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, tredje punktum, i forordning nr. 207/2009 (1) sammenholdt med regel 16, stk. 1 og 3, og regel 20, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 (2) af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (3), for det andet en tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, og for det tredje en tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009.

De første to appelanbringender vedrører processuelle forhold. Anheuser-Busch har gjort gældende, at disse forhold er af relevans her. Kun ved at tage hensyn til den tidligere registrering IR 238 203 kunne appelkammeret have taget stilling til indsigelsen på grundlag af artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, i det omfang indsigelsen vedrørte øl. Dette indebar også, at der ikke blev taget stilling til de tidligere under indsigelsessagen fremførte argumenter, om hvorvidt ordet »Budweiser« var dominerende i Budvars figurmærker.

Retten i Første Instans begik en fejl, da den anså, at Budvar ikke havde været retligt forpligtet til at fremlægge bevis for den fortsatte gyldighed (dvs. fornyelse) af dets registrering IR 238 203. Denne forpligtelse fulgte af artikel 41, stk. 2, tredje punktum, i forordning nr. 207/2009 sammenholdt med regel 16, stk. 1 og 3, og regel 20, stk. 2, i gennemførelsesforordningen fra 1995, samt af Harmoniseringskontorets skrivelse af 18. januar 2002, hvori det gentog opfordringen til Budvar om at fremlægge »alle øvrige faktiske omstændigheder, beviser og argumenter til støtte for dets indsigelse«. Forpligtelsen indebar, at sådanne beviser skulle fremlægges inden udløbet af den i skrivelsen fastsatte frist, dvs. den 26. februar 2002. Beviserne blev dog først fremlagt den 21. januar 2004.

Følgelig begik Retten i Første Instans også en fejl, da den konstaterede, at artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 ikke fandt anvendelse på fremlæggelsen af fornyelsescertifikatet, da der ikke fandtes et »rettidigt« tidspunkt at fremlægge det på, og dette førte til en tilsidesættelse af denne bestemmelse. I realiteten fandtes der et »rettidigt« tidspunkt for indgivelsen, og appelkammeret skulle som minimum have udøvet sit skøn i henhold til artikel 76, stk. 2, og taget stilling til, hvorvidt det ville inddrage beviserne. Retten i Første Instans har fortolket appelkammerets afgørelse således, at fornyelsescertifikatet blev anset for rettidigt indgivet. Som følge heraf ligger tilsidesættelsen af artikel 76, stk. 2, i, at appelkammeret ikke har udøvet sit skøn, og at Retten i Første Instans har bekræftet denne undladelse.

Retten i Første Instans fastslog heller ikke, at de af Budvar fremlagte beviser for brug til støtte for indsigelsen var utilstrækkelige, og at de i øvrigt henviste til andre varemærker end det, den appellerede dom og den underliggende appelkammerafgørelse byggede på, hvilket var en tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Markkinaoikeus (Finland) den 15. juni 2009 — Mehiläinen Oy og Suomen Terveystalo Oyj mod Oulun kaupunki

(Sag C-215/09)

2009/C 193/19

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Markkinaoikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Mehiläinen Oy og Suomen Terveystalo Oyj

Sagsøgt: Oulun kaupunki

Præjudicielle spørgsmål

Skal en ordning, der danner grundlag for indgåelsen af en kontrakt mellem en kommunal ordregivende myndighed og en privat — i forhold til den ordregivende myndighed — selvstændig virksomhed om stiftelse af et aktieselskab med lige store kapitalandele og lige stor beslutningskompetence for begge kontraktparter, hos hvilket nye selskab den kommunale ordregivende myndighed samtidig med stiftelsen af dette selskab forpligter sig til at købe tjenesteydelser på området for sundhed og trivsel på arbejdspladsen til sine medarbejdere, efter en samlet bedømmelse anses for en ordning, der kræver gennemførelse af en udbudsprocedure, fordi det samlede indhold i kontrakten udgør en tildeling af en tjenesteydelseskontrakt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (1), eller skal aftalen anses for oprettelse af et fællesforetagende og overdragelse af en kommunal erhvervsvirksomheds forretningsområde, som ikke er undergivet direktivets bestemmelser og den heraf følgende pligt til at gennemføre en udbudsprocedure?

Er det i den foreliggende sag herudover af betydning, at

byen Oulu som kommunal ordregiver har forpligtet sig til at købe de ovennævnte tjenesteydelser mod vederlag i en overgangsperiode på fire år, efter hvis udløb den i medfør af en herom truffet beslutning har til hensigt at gennemføre en udbudsprocedure vedrørende de for byen Oulu nødvendige tjenesteydelser inden for sundhedspleje på arbejdsområdet?

b)	omsætningen for den kommunale erhvervsvirksomhed, der organisatorisk tilhørte byen Oulu, før den omhandlede ordning for størstedelens vedkommende blev opnået gennem andre ydelser end de tjenesteydelser inden for sundhedsplejen på arbejdsområdet, der blev ydet til byens medarbejdere?

c)	det nye foretagende vil blive oprettet på en sådan måde, at den kommunale erhvervsvirksomheds forretningsområde, der består i tjenesteydelser inden for sundhedspleje på arbejdsområdet både til byens arbejdstagere og til private kunder, skal overdrages som apportindskud?

(1) EUT L 134, s. 114.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/15

Sag anlagt den 16. juni 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

(Sag C-220/09)

2009/C 193/20

Processprog: maltesisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Aquilina og W. Wils, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre bilaget nævnt i artikel 3, stk. 3, samt artikel 5, tredje punktum, i direktiv 91/13/EØF i national ret.

—	Republikken Malta tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har gjort gældende, at Republikken Malta ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre bilaget nævnt i artikel 3, stk. 3, samt artikel 5, tredje punktum, i direktiv 91/13/EØF (herefter »direktivet«) i national ret.

Kommissionen har anført, at mens den enkelte medlemsstat ikke nødvendigvis er forpligtet til at gennemføre et direktiv ved lovgivningsmæssige foranstaltninger, er det tvingende nødvendigt, at det ved national ret sikres, at de nationale myndigheder anvender direktivet effektivt i dets helhed, at den nationale retstilstand er tilstrækkeligt præcis og klar, og at borgerne gøres fuldt ud bekendt med deres rettigheder og i givet fald kan påberåbe sig dem ved de nationale domstole.

Kommissionen har navnlig med hensyn til bilaget nævnt i direktivets artikel 3, stk. 3, gjort gældende, at gennemførelsen af bilaget i maltesisk ret er både nødvendig og vigtig. Kommissionen har anført, at eftersom bilaget til direktivet indeholder en liste af vejledende og forklarende karakter, udgør det en informationskilde for både de nationale myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af gennemførelsesforanstaltningerne, og for de borgere, der er berørt heraf. For at opfylde det med direktivet tilsigtede mål er medlemsstaterne derfor forpligtede til at vælge form og midler for gennemførelsen således, at det i tilstrækkelig grad sikres, at borgerne kan få kendskab til direktivet.

Kommissionen har anført, at Republikken Malta ikke har truffet de fornødne foranstaltninger til at sikre, at borgerne gøres bekendt med listen i bilaget til direktivet i dens helhed, særligt punkt 1, litra a), f), g) og h), samt punkt 1, litra q), i sin helhed. Desuden har Republikken Malta ikke anført, at bilaget til direktivet var gengivet i dets helhed i forarbejderne, som ifølge den maltesiske retstradition udgør et væsentligt fortolkningsbidrag, til loven om gennemførelse af direktivet. Endvidere er det ikke angivet, at offentligheden ville blive informeret herom på anden vis.

Med hensyn til gennemførelsen af direktivets artikel 5, tredje punktum, i maltesisk ret har Kommissionen anført, at gennemførelsen heraf i maltesisk ret er både nødvendig og vigtig, eftersom bestemmelsen i nævnte punktum er en retligt bindende bestemmelse, som udvider forbrugernes rettigheder og højner deres beskyttelse samt bidrager til at fastlægge det med direktivet tilsigtede mål.

(1) EFT L 95, s. 29.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/16

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-259/05) (1)

(EUGFL - Garantisektionen - visse udgifters udelukkelse fra EF-finansiering - spindhør - hamp - bananer - OLAF's rapport - Revisionsrettens beretning - bilateralt møde i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1663/95 - væsentlige formmangler - misbrug - et tab lidt af EUGFL)

2009/C 193/21

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado M. Muñoz Pérez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn, L. Parpala og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/354/EF af 29. april 2005 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering (EUT L 112, s. 14).

Konklusion

Kommissionens beslutning 2005/354/EF af 29. april 2005 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering, annulleres for så vidt som beslutningen udelukker visse udgifter afholdt af Kongeriget Spanien i forbindelse med støtte til produktionen af hamp i produktionsårene 1996/1997- 1999/2000 fra EF-finansiering.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 217 af 3.9.2005.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/16

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — Danjaq mod KHIM — Mission Productions (Dr. No)

(Sag T-435/05) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket Dr. No - indsigelse rejst af indehaveren af de ikke-registrerede ordmærker og tegn Dr. No og Dr. NO - betingelsen om ældre varemærker ikke opfyldt - betingelsen om erhvervsmæssigt anvendt tegn med særpræg ikke opfyldt - artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 8, stk. 2, litra c), og artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 8, stk. 2, litra c), og artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009] - begrundelsespligt - artikel 73 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009))

2009/C 193/22

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Danjaq, LLC (Santa Monica, Californien, De Forenede Stater) (ved G. Hobbs, QC, barrister G. Hollingworth og solicitors S. Skrein og L. Berg)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Mission Productions Gesellschaft für Film-, Fernseh- und Veranstaltungsproduktion mbH (München, Tyskland) (ved avocat K. Lewinsky)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. september 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1118/2004-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Danjaq, LLC et Mission Productions Gesellschaft für Film-, Fernseh- und Veranstaltungsproduktion mbH.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Danjaq, LLC betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/17

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — ISD Polska m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-273/06 og T-297/06) (1)

(Statsstøtte - strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent - beslutning, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet, og der fastsættes påbud om tilbagesøgning heraf - protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri - annullationssøgsmål - søgsmålskompetence - søgsmålsfrist - formaliteten - berettiget forventning - artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 - den ved tilbagesøgning af den uforenelige støtte anvendelige rentesats - forpligtelse til nært samarbejde med medlemsstaten - rentetilskrivning med renters rente - artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 794/2004)

2009/C 193/23

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere i sag T-273/06: ISD Polska sp. z o.o. (Warszawa, Polen) og Industrial Union of Donbass Corp. (Donetsk, Ukraine) (først ved avocats C. Rapin og E. Van den Haute, derefter ved avocats C. Rapin, E. Van den Haute og C. Pétermann)

Sagsøger i sag T-297/06: ISD Polska sp. z o.o. (tidligere Majątek Hutniczy sp. z o.o.) (Warszawa((først ved avocats C. Rapin og E. Van den Haute, derefter ved avocats C. Rapin, E. Van den Haute og C. Pétermann

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/937/EF af 5. juli 2005 om statsstøtte nr. C 20/04 (ex NN 25/04) til fordel for Huta Częstochowa SA (EUT 2006 L 366, s. 1), for så vidt som visse støttetildelinger foretaget af Republikken Polen herved erklæres uforenelige med fællesmarkedet og nævnte republik tilpligtes at foretage tilbagesøgning heraf

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	ISD Polska sp. z o.o. og Industrial Union of Donbass Corp. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 294 af 2.12.2006.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/17

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Regionalny Fundusz Gospodarczy mod Kommissionen

(Sag T-288/06) (1)

(Statsstøtte - strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent - beslutning, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet, og der fastsættes påbud om tilbagesøgning heraf - protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri - den rentesats, der skal anvendes ved tilbagebetalingen af den uforenelige støtte - forpligtelse til nært samarbejde med medlemsstaten - artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 794/2004)

2009/C 193/24

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Regionalny Fundusz Gospodarczy S.A. (tidligere Huta Częstochowa S.A., Częstochowa, Polen) (ved avocats C. Sadkowski og D. Sałajewski)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/937/EF af 5. juli 2005 om statsstøtte nr. C 20/04 (ex NN 25/04) til fordel for Huta Częstochowa S.A. (EUT 2006 L 366, p. 1), for så vidt som visse støttetildelinger foretaget af Republikken Polen herved erklæres uforenelige med fællesmarkedet, og nævnte republik tilpligtes at foretage tilbagesøgning heraf

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Regionalny Fundusz Gospodarczy S.A. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 294 af 2.12.2006.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/18

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Operator ARP mod Kommissionen

(Sag T-291/06) (1)

(Statsstøtte - strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent - beslutning hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet og der anordnes påbud om tilbagesøgning heraf - protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri - annullationssøgsmål - søgsmålskompetence - formaliteten - begrebet begunstiget - artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999)

2009/C 193/25

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Operator ARP sp. z o.o. (Warszava, Polen) (først ved avocat J. Szymanowska, derefter ved avocats J. Szymanowska og P. Rosiak og endelig ved avocat P. Rosiak)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/937/EF af 5. juli 2005 om statsstøtte nr. C 20/04 (ex NN 25/04) til fordel for Huta Częstochowa SA (EUT 2006 L 366, p. 1), for så vidt som visse støttetildelinger foretaget af Republikken Polen herved erklæres uforenelige med fællesmarkedet og Republikken Polen tilpligtes at foretage tilbagesøgning heraf.

Konklusion

1)	Artikel 3, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens beslutning 2006/937/EF af 5. juli 2005 om statsstøtte nr. C 20/04 (ex NN 25/04) til fordel for Huta Częstochowa SA annulleres, for så vidt som den vedrører Operator ARP sp. z o.o.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 310 af 16.12.2006.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/18

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — ThyssenKrupp Stainless mod Kommissionen

(Sag T-24/07) (1)

(Konkurrence - aftaler - flade varer i rustfrit stål - beslutning om konstatering af en overtrædelse af artikel 65 KS efter EKSF-traktatens udløb på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - legeringstillæg - Kommissionens kompetence - tilregnelse af ulovlig adfærd - retskraft - ret til forsvar - aktindsigt - forældelse - princippet om non bis in idem - samarbejde under den administrative procedure)

2009/C 193/26

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ThyssenKrupp Stainless AG (Duisburg, Tyskland) (ved avocats M. Klusmann og S. Thomas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre, R. Sauer og O. Weber, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om hel eller delvis annullation af Kommissionens beslutning af 20. december 2006 om en procedure i henhold til artikel 65 KS (sag COMP/39.234 — legeringstillæg, fornyet beslutning), subsidiært nedsættelse af den bøde, der er pålagt ThyssenKrupp Stainless ved nævnte beslutning.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	ThyssenKrupp Stainless AG betaler sagens omkostninger

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/19

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — KG Holding m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-81/07, T-82/07 og T-83/07) (1)

(Statsstøtte - omstruktureringsstøtte tildelt af de nederlandske myndigheder til KG Holding NV - beslutning, der erklærer støtten uforenelig med fællesmarkedet, og som pålægger tilbagebetaling - annullationssøgsmål - delvis afvisning - tilbagesøgning af støtten fra støttemodtagende virksomheder, som er erklæret konkurs - Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder)

2009/C 193/27

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger i sag T-81/07: Jan Rudolf Maas, som kurator i konkursboet KG Holding NV (Rotterdam, Nederlandene) (ved avocats G. van der Wal og T. Boesman)

Sagsøger i sag T-82/07: Jan Rudolf Maas og Cornelis van den Bergh, som kuratorer i konkursboet Kliq BV (Rotterdam) (ved avocats G. van der Wal og T. Boesman)

Sagsøger i sag T-83/07: Jean Leon Marcel Groenewegen, som kurator i konkursboet Kliq Reïntegratie (Utrecht, Nederlandene) (ved avocats G. van der Wal og T. Boesman)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/939/EF af 19. juli 2006 om en støtteforanstaltning anmeldt af Nederlandene til fordel for KG Holding NV (EUT L 366, s. 40).

Konklusion

1)	Artikel 2 i Kommissionens beslutning 2006/939/EF af 19. juli 2006 om en støtteordning anmeldt af Kongeriget Nederlandene til fordel for KG Holding NV annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Jan Rudolf Maas, som kurator i konkursboet KG Holding NV, bærer sine egne omkostninger i sag T-81/07.

4)	Jan Rudolf Maas og Cornelis van den Bergh, som kuratorer i konkursboet Kliq BV, bærer deres egne omkostninger i sag T-82/07.

5)	Jean Leon Marcel Groenewegen, som kuratorer i konkursboet Kliq Reïntegratie, bærer sine egne omkostninger i sag T-83/07, og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i sag T-83/07.

6)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger i sagerne T-81/07 og T 82/07.

(1) EUT C 117 af 29.5.2007.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/19

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 2. juli 2009 — Euro-Information mod KHIM (Gengivelsen af en hånd, der holder et kort med tre trekanter)

(Sag T-414/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, som gengiver en hånd, der holder et kort med tre trekanter - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])

2009/C 193/28

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Européenne de traitement de l’information (Euro-Information) (Strasbourg, Frankrig) (ved avocats P. Greffe, M. Chaminade og L. Paudrat)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto og R. Bianchi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. september 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 290/2007-1), vedrørende afslag på en ansøgning om registrering som EF-varemærke af et tegn, som gengiver en hånd, der holder et kort med tre trekanter

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Européenne de traitement de l’information (Euro-Information) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/20

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Okalux mod KHIM — Messe Düsseldorf (OKATECH)

(Sag T-419/07) (1)

(EF-varemærker - fortabelsessag - EF-ordmærket OKATECH - delvis tilbagekaldelse - søgsmålsfrist - artikel 57 og artikel 77a i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 58 og 80 i forordning (EF) nr. 207/2009) - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet - retten til at blive hørt)

2009/C 193/29

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Okalux GmbH (Marktheidenfeld, Tyskland) (ved avocat M. Beckensträter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved s. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Messe Düsseldorf GmbH (Düsseldorf, Tyskland) (først ved avocat I. Friedhoff, derefter ved avocat S. von Petersdorff-Campen)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. september 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 766/2007-2) vedrørende en fortabelsessag mellem Messe Düsseldorf og Okalux GmbH

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Okalux GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 8 af 12.1.2008.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/20

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — CPEM mod Kommissionen

(Sag T-444/07) (1)

(ESF - ophævelse af støtte - OLAF-rapport)

2009/C 193/30

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Centre de Promotion de l'Emploi par la Micro-Entreprise (CPEM) (Marseille, Frankrig) (ved avocat C. Bonnefoi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 4645 af 4. oktober 2007 som ophævede støtten fra Den Europæiske Socialfond (ESF), som blev tildelt ved beslutning K(1999) 2645 af 17. august 1999 samt en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Centre de Promotion de l'Emploi par la Micro-Entreprise (CPEM) bærer sine egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/20

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Perfetti Van Melle mod KHIM — Cloetta Fazer (CENTER SHOCK)

(Sag T-16/08) (1)

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - EF-ordmærket CENTER SHOCK - ældre nationale ordmærker CENTER - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009])

2009/C 193/31

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Perfetti Van Melle SpA (Lainate, Italien) (ved avocats P. Perani og P. Pozzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Novais Gonçalves, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Cloetta Fazer AB (Ljungsbro, Sverige) (først ved avocats J. Runsten og S. Sparring, derefter ved avocat M. Treis)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. november 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 149/2006-4) vedrørende en sag om ugyldighed mellem Cloetta Fazer AB og Perfetti Van Melle SpA

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Perfetti Van Melle SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/21

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 2. juli 2009 — Fitoussi mod KHIM — Loriot (IBIZA REPUBLIC)

(Sag T-311/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket IBIZA REPUBLIC - ældre nationalt figurmærke, der gengiver en femtakket stjerne omgivet af en cirkel - absolut registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])

2009/C 193/32

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paul Fitoussi (Vincennes, Frankrig) (ved avocats K. Manhaeve, T. van Innis og G. Glas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved R. Bianchi, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Bernadette Nicole J. Loriot (Ibiza, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. maj 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1135/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Paul Fitoussi og Bernadette Nicole J. Loriot.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Paul Fitoussi betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 272 af 25.10.2008.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/21

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 10. juni 2009 — Polen mod Kommissionen

(Sag T-258/04) (1)

(Annullationssøgsmål - vedtagelse af overgangsforanstaltninger som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse - forordning (EF) nr. 60/2004 om overgangsforanstaltninger for sukker - søgsmålsfrist - begyndelsestidspunkt - forsinkelse - afvisning)

2009/C 193/33

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (først ved J. Pietras og E. Ośniecka-Tamecka, som befuldmægtigede, derefter ved T. Nowakowski, som befuldmægtiget, og endelig ved M. Dowgielewicz, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved L. Visaggio og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede, derefter ved T. van Rijn, L. Visaggio og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Cypern (ved P. Kliridis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 5, artikel 6, stk. 1, 2 og 3, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 af 14. januar 2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 9, s. 8).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Republikken Polen bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

3)	Republikken Cypern bærer sine egne omkostninger

(1) EUT C 251 af 9.10.2004.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/22

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 2. juni 2009 — AVLUX mod Parlamentet

(Sag T-524/08) (1)

(Annullationssøgsmål - offentlige tjenesteydelsesaftaler - udbud om udvidelse og modernisering af Konrad Adenauer-Bygningen i Luxembourg - afvisning af bud fra en tilbudsgiver - annullation af proceduren for indgåelse af en offentlig aftale - afgørelse ufornøden)

2009/C 193/34

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AIB-Vinçotte Luxembourg (AVLUX ASBL) (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat R. Adam)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved M. Ecker og D. Petersheim, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets beslutning af 2. oktober 2008 om ikke at vælge sagsøgerens bud afgivet inden for rammerne af udbuddet om udvidelse og modernisering af Konrad Adenauer-Bygningen i Luxembourg (EUT 2008 S 193-254240).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/22

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — Tudapetrol Mineralölerzeugnisse Nils Hansen mod Kommissionen

(Sag T-550/08 R)

(Særlige rettergangsformer - Kommissionens beslutning om bødepålæg - begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler (tilbagebetaling af en allerede betalt bøde og afkald på en bankgaranti - spørgsmål om begæringen forekommer umiddelbart berettiget og manglende uopsættelighed)

2009/C 193/35

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Tudapetrol Mineralölerzeugnisse Nils Hansen (Hamburg, Tyskland) (ved avocats M. Dallmann og U. Krauthause)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Antoniadis og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/39.181 — Lysvoks, for så vidt som sagsøgeren i beslutningen pålægges en bøde, samt en påstand om, at sagsøgeren fritages fra forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for bortfald af betalingsforpligtelsen, og yderligere begæringer om midlertidige foranstaltninger.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/22

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 8. juni 2009 — Z mod Kommissionen

(Sag T-173/09 R)

(Særlige rettergangsformer - en berørt tredjemands adgang til en beslutning fra Kommissionen om bødepålæggelse, som ikke er offentliggjort - begæring om foreløbige forholdsregler - ufornødent at træffe afgørelse - manglende uopsættelighed)

2009/C 193/36

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Z (X, Tyskland) (ved avocats C. Grau og N. Jäger)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Sauer, V. Bottka og A. Bouquet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Aktindsigt i Kommissionens beslutning af 28. januar 2009 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/G/39.406 — Lasteslanger) og slettelse af ansøgerens navn i denne beslutnings ordlyd.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge, for så vidt som den ikke allerede er blevet uden genstand.

2)	Denne kendelse ophæver og erstatter kendelsen af 6. maj 2009.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/23

Sag anlagt den 14. maj 2009 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag T-184/09)

2009/C 193/37

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved V. Kontolaimos, E. Leftheriotou og B. Karra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Der gives sagsøgeren medhold i sagen og den anfægtede beslutning annulleres, subsidiært ændres, således at procentsatsen for den finansielle berigtigelse nedsættes til 5 %, eller mere subsidiært, at berigtigelsen på 10 % kun anvendes på den mængde, som svarer til det af den græske sukkerindustri importerede sukker.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Hellenske Republik nedlægger påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 19. marts 2009»om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)«, som er meddelt under K(2009) 1945 og offentliggjort som 2009/253/EF (EUT L 75, s. 15), hvorved der på grund af manglende kontrol blev foretaget berigtigelser af eksportrestitutioner og sukker, som er omfattet af den fælles markedsordning for sukker. Den Hellenske Republiks anbringender til støtte herfor er følgende:

Det første anbringende er, at proceduren for regnskabsafslutningen er retsstridig på grund af tilsidesættelsen af en væsentlig formforskrift i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 (1), fordi der ikke har fundet nogen bilateral drøftelse sted om berigtigelsen af eksportrestitutionerne for sukker i produkter, som ikke er omfattet af bilag I.

Det andet anbringende er, at Kommissionen hvad angår vurderingen af risikoen for EUGFL har foretaget en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder, givet en utilstrækkelig begrundelse og overskredet grænserne for sin skønsbeføjelse.

Det tredje anbringende er, at proportionalitetsprincippet er tilsidesat.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7.7.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158, s. 6).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/23

Sag anlagt den 2. juni 2009 — Danmark mod Kommissionen

(Sag T-212/09)

2009/C 193/38

Processprog: dansk

Parterne

Sagsøger: Kongeriget Danmark (Ved: J. Bering Liisberg, befuldmægtiget, bistået af P. Biering og J. Pinborg, advokater)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande

—

Principalt, Kommissionens beslutning af 19. marts 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) annulleres for så vidt angår udelukkelse fra EF-finansiering af de af Danmark anmeldte udgifter;

—

Subsidiært, Kommissionens beslutning af 19. marts 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) annulleres delvist for så vidt angår udelukkelse fra EF-finansiering af de af Danmark anmeldte udgifter, i det omfang udelukkelsen fra EF-finansiering er baseret på:

—	en påstået overtrædelse af reglerne om og svaghed i kontrollen med udtagne arealer i 2002, 2003 og/eller 2004; og/eller

—	en påstået overtrædelse af reglerne om og svaghed i telemålingskontrollen i 2003 og/eller 2004.

—	Kommissionen skal betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste påstande

Sagsøger begærer Kommissionens beslutning 2009/253/EF af 19. marts 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) annulleret for så vidt angår udelukkelsen fra EF-finansiering af de af Danmark anmeldte udgifter (1).

Sagsøger gør gældende, at Kommissionens beslutning på en række punkter er baseret på en fejlagtig forståelse og anvendelse af retsgrundlaget, herunder navnlig i relation til spørgsmålet om vedligeholdelse af de udtagne arealer og kravene til telemålingskontrollen.

Det gøres videre gældende, at beslutningen lider af væsentlige begrundelsesmangler og at beslutningen på visse punkter er i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger og retssikkerhedsprincippet.

Endelig gøres det gældende, at udmålingen af korrektionen er foretaget i strid med Kommissionens egne retningslinjer, er uden tilstrækkelige holdepunkter i de faktiske forhold og står i misforhold til, at Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ikke har været udsat for en reel finansiel risiko i sagen.

(1) EUT L 75, s. 15; meddelt under nummer K(2009) 1945.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/24

Sag anlagt den 9. juni 2009 — British Telecommunications mod Kommissionen

(Sag T-226/09)

2009/C 193/39

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: British Telecommunications plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors G. Robert og M.M. Newhouse)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 685 endelig udg. af 11. februar 2009, der erklærer den støtte, som de britiske myndigheder har tildelt sagsøgeren i form af statsgaranti til BT Pension Fund (statsstøtte nr. C 55/2007 (ex NN 63/2007, CP 106/2006)) for uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har fremsat følgende syv anbringender til støtte for sin påstand.

For det første påstår sagsøgeren, at Kommissionen ved at konkludere, at sagsøgeren har en selektiv økonomisk fordel, begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn, ligesom den urigtigt anvendte artikel 87, stk. 1, EF og begrebet statsstøtte. Sagsøgeren anfører, at Kommissionen undlod at tage hensyn til den samlede økonomiske og faktuelle sammenhæng, inden for hvilken sagsøgeren handler.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen — ved at konkludere, at sagsøgeren nyder en selektiv økonomisk fordel, fordi forvalterne af BT Pension Scheme (herefter »BTPS«) ikke bidrager til pensionsgarantifonden (herefter »PGF«) vedrørende BTPS-medlemmernes pensioner, der er dækket af statsgarantien — anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte princippet om ligebehandling ved ikke at fortage en sammenligning mellem sammenlignelige forhold. Efter sagsøgeren mening undlod Kommissionen at tage hensyn til forskellene mellem ordningerne i den private sektor, der er dækket af PGF, og den tjenestemandslignende ordning, som sagsøgeren overtog på privatiseringstidspunktet.

For det tredje anfører sagsøgeren, at Kommissionen begik en retlig fejl og tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved at om-karakterisere en foranstaltning, der ikke var støtte på det tidspunkt, den blev tildelt, som den »underliggende årsag« til, at den skal betragtes som støtte tyve år senere, fordi der i mellemtiden er blevet vedtaget lovgivningsforanstaltninger.

For det fjerde anfører sagsøgeren, at Kommissionen ved at kræve, at BTPS-forvalterne bidrager til PGF’en, tilsidesatte princippet om ligebehandling og proportionalitet.

For det femte hævder sagsøgeren, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og undlod at undersøge, om den selektive økonomiske fordel, som ifølge Kommissionen foreligger, fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne i artikel 87, stk.1, EFs forstand.

For det sjette anfører sagsøgeren, at Kommissionen begik en åbenbar faktisk og retlig fejl ved at konkludere, at der forekom overførsel af statslige midler.

For det syvende anfører sagsøgeren, at Kommissionen ved ikke at begrunde den anfægtede beslutning overtrådte artikel 253 EF.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/24

Sag anlagt den 10. juni 2009 — Feng Shen Technology mod KHIM — Majtczak (FS)

(Sag T-227/09)

2009/C 193/40

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Feng Shen Technology Co. Ltd (Gueishan, Taiwan) (ved lawyers W. Festl-Wietek og P. Rath)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jarosław Majtczak (Łódź, Polen)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 1. april 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 529/2008-4) annulleres.

—	EF-varemærke nr. 4 431 391 erklæres ugyldigt.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Varemærket »FS« for varer i klasse 26 — EF-varemærke nr. 4 431 391

Indehaver af EF-varemærket: Jarosław Majtczak

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Feng Shen Technology Co. Ltd

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Flere ældre varemærkeregistreringer af figurmærket »FS« i Taiwan, Kina og Ghana for lynlåse og lignende varer

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009], da appelkammeret ikke foretog en korrekt vurdering af de af parterne fremlagte beviser og dokumenter og ikke undersøgte de faktiske omstændigheder korrekt som en forudsætning for at fastslå, at den pågældende varemærkeansøging blev indgivet i ond tro.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/25

Sag anlagt den 10. juni 2009 — BT Pension Scheme Trustees mod Kommissionen

(Sag T-230/09)

2009/C 193/41

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BT Pension Scheme Trustees Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved lawyers J. Derenne og A. Müller-Rappard)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Beslutningen annulleres.

—	Subsidiært annulleres beslutningens artikel 1, for så vidt den henviser til, at statsstøtte ulovligt blev iværksat, ligesom beslutningens artikel 2, artikel 3, første led, og artikel 4, annulleres, for så vidt som disse bestemmelser henviser til tilbagebetaling af støtte.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den foreliggende sag er anlagt af forvalterne af British Telecommunications Pension Scheme (herefter »BTPS«) — pensionsordningen støttet af British Telecommunications plc (herefter »BT«) — der er ansvarlig for administrationen af ordningen, især for indsamlingen og investeringen af bidragene samt udbetalingen af ydelser til BT’s pensionerede ansatte og deres familiemedlemmer i overensstemmelse med stiftelsesdokumenterne, der gælder for BTPS, og generel lovgivning.

Ved dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 685 endelig udg. af 11. februar 2009 (statsstøtte nr. C 55/2007 (ex NN 63/2007, CP 106/2006)) for så vidt som den betegner den pågældende foranstaltning — »fritagelsen« for BTPS for at betale bidrag til pensionsgarantifonden (herefter »PGF«) »for så vidt angår modtagerens pensionsforpligtelser dækket af statsgarantien« — som ulovlig og uforenelig statsstøtte i artikel 87, stk. 1, EF’s forstand, for så vidt som den foreskriver, at støtten skal søges tilbagebetalt fra modtageren med renter fra den dato, hvor den trådte i kraft, og indtil den dato, hvor den tilbagebetales.

I det første anbringende anfører sagsøgeren, at beslutningen stred mod artikel 87, stk. 1, EF i fire henseender:

For det første er betingelsen om selektivitet ifølge sagsøgeren blevet tilsidesat ved, at beslutningen ikke klart fastlægger det korrekte referencesystem og dets mål, og at Kommissionen derfor urigtigt fandt, at BTPS drog fordel af en såkaldt »fritagelse«.

For det andet hævdes det, at betingelsen for økonomisk fordel er blevet tilsidesat, idet Kommissionen ikke kunne lægge til grund, at BT var begunstiget af økonomisk fordel i artikel 87, stk. 1, EF’s forstand, fordi forvalterne betaler et reduceret bidrag til PGF’en, uden at have sammenlignet BT’s samlede situation med konkurrenternes, der ikke lider under den samme strukturelle ulempe, hvad angår pensionsomkostninger, som BT.

For det tredje anføres det, at betingelsen for konkurrencefordrejning og samhandelspåvirkning er blevet tilsidesat ved, at der i mangel af nogen fordel, som det er påpeget lige ovenfor, ikke kan være nogen form for konkurrencefordrejning og/eller samhandelspåvirkning.

For det fjerde gør sagsøgeren gældende, at betingelsen for overførsel af statslige midler er blevet tilsidesat ved, at beslutningen ikke kunne have klassificeret overførslen af statslige midler i forbindelse med statsgarantien som den relevante overførsel af statslige midler med det formål at klassificere umuligheden for BTPS til at deltage i PGF’en som statsstøtte.

I det andet anbringende hævder sagsøgeren, at beslutningen tilsidesætter artikel 253 EF ved, at den ikke giver nogle begrundelser, for så vidt angår de følgende punkter:

—	Begrundelsen vedrørende vurderingen af det generelle referencesystem gennem dens analyse af tilstedeværelsen af en selektiv fordel er modstridende;

—	for så vidt angår analyse af betingelsen for selektivitet, særligt ved ikke detaljeret at udføre den tretrins analyse, som relevant retspraksis foreskriver.

—	Kommissionen har angiveligt utilstrækkeligt begrundet, hvorfor den anser de yderligere forpligtelser, der er pålagt BT ved privatisering, for irrelevante for formålet med at fastslå BT’s samlede stilling på markedet i sammenligning med konkurrenternes.

—	Kommissionen undlod angiveligt at forklare, hvordan overførslen af statslige midler vedrørende statsgarantien kunne udgøre den relevante overførsel af statslige midler for adskillige fritagelser (i henhold til bestemmelserne i Pensions Act 2004), som følger af tilstedeværelsen af statsgarantien.

I det tredje anbringende hævder sagsøgeren, at beslutningen tilsidesætter begrebet om ulovlig støtte i henhold til artikel 88, stk. 3, EF sammenholdt med artikel 1, litra f), og artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1), ved, at der ikke er nogen støtte, som kan kræves tilbagebetalt, hverken fra BT eller fra BTPS’en og dens forvalter, idet den angivelige støtte som et resultat af en betinget aftale ikke har været iværksat.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT 1999 L 83, s. 1).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/26

Sag anlagt den 8. juni 2009 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-236/09)

2009/C 193/42

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud, indgivet som svar på den åbne udbudsprocedure RTD-R4-2007-001 del 1 om »On-site udviklingsekspertise (intern)« og del 2 om »Off-site udviklingsprojekter (ekstern)« (EUT 2007/S 238-288854), meddelt sagsøgeren i to separate skrivelser, dateret den 27. marts 2009, og alle videre beslutninger vedtaget af Kommissionen, herunder beslutningen om at tildele kontrakten til den antagne tilbudsgiver.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale 69 445 200 EUR (33 271 920 for del 1 og 36 173 280 for del 2) til sagsøgeren i erstatning for de tab, sagsøgeren har lidt som følge af den omhandlede udbudsprocedure.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og udgifter i forbindelse med dette søgsmål, også selv om sagsøgeren ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag kræver sagsøgeren annullation af sagsøgtes beslutninger dels om ikke at antage sagsøgerens bud indsendt som svar på en åben udbudsprocedure om ekstern serviceydelse til udvikling, studier og understøttelse af informationssystemer (RTD-R4-2007-001-ISS-FP7) begge til del 1 om »On-site udviklingsekspertise (intern)« og del 2 »Off-site udviklingsprojekter (ekstern)«, dels om at tildele kontrakten til den antagne tilbudsgiver. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for tab, der angiveligt er lidt som følge af udbudsproceduren.

Sagsøgeren gør følgende anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

For det første gør sagsøgeren gældende, at sagsøgte foretog forskellige og åbenbart urigtige skøn, og at sagsøgte afviste at give sagsøgeren nogen begrundelse eller forklaring i strid med finansforordningen (1) og dennes gennemførelsesbestemmelser såvel som i strid med direktiv 2004/18 (2) og artikel 253 EF.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at sagsøgte tilsidesatte finansforordningen ved at tvinge tilbudsgiverne til mod deres vilje at forlænge deres bud. Ydermere anfører sagsøgeren, at selv hvis man antog, at sagsøgte havde ret til at gøre dette, hvilket ikke er tilfældet, var det en overtrædelse af principperne om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og ligebehandling, at sagsøgte selv efter udløbet af budforlængelsen besluttede at fortsætte med gennemførelsen af udbudsproceduren, idet ingen kontrakt efter sagsøgerens mening kan underskrives, når en eller flere bud ikke længere er gyldige.

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at resultatet af proceduren fastsat i udbudsproceduren blev fordrejet af udslip af oplysninger i et forsøg på at hindre sagsøgeren i at udøve sine rettigheder.

Endvidere fremsætter sagsøgeren specifikke argumenter til hver del.

Vedrørende del 1 gør sagsøgeren gældende, at sagsøgte krænkede principperne om ligebehandling og god forvaltningsskik, idet sagsøgte tilsidesatte udelukkelseskriterierne i finansforordningens artikel 93, stk. 1, og artikel 94 med hensyn til en af deltagerne i det valgte konsortium, hvilket var i strid med sagsøgtes kontraktretlige forpligtelser over for sagsøgeren. Endvidere anfører sagsøgeren, at den antagne tilbudsgiver ulovligt fik tilladelse til at anvende ressourcer fra virksomheder beliggende i lande, som ikke er medlemmer af WTO eller af aftalen om offentlige indkøb, og at denne fremgangsmåde er ulovlig.

Vedrørende del 2 anfører sagsøgeren, at sagsøgte ikke skulle tillade tilbudsgivere, der anvender underleverancer i lande, som ikke er medlemmer del af WTO eller af aftalen om offentlige indkøb, at deltage i udbudsproceduren. Såfremt sagsøgte gjorde dette, hævder sagsøgeren, at sagsøgte skulle fortsætte på en rimelig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde samt klarlægge de udvælgelseskriterier, som sagsøgte ville anvende til at udelukke visse virksomheder eller acceptere andre. Derfor anvendte sagsøgte efter sagsøgerens mening en særlig diskriminerende tilgang ved ikke at beskrive de udvælgelseskriterier, som man anvendte til at udvælge tilbudsgivere. Endvidere anfører sagsøgeren, at sagsøgte tilsidesatte udelukkelseskriterierne i finansforordningens artikel 93, stk. 1, og artikel 94 samt artikel 133a og 134 i gennemførelsesbestemmelserne, ligesom sagsøgte tilsidesatte artikel 45 i direktiv 2004/18 og havde intentioner om at udelukke virksomheder, der enten er blevet dømt for eller som har været involveret i ulovlige aktiviteter såsom bedrageri, korruption, bestikkelse og fejl i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, fra indgåelse af offentlige kontrakter. Sagsøgeren anfører, at i den foreliggende sag har den antagne tilbudsgiver erkendt at have været involveret i de her nævnte aktiviteter og er blevet dømt ved de tyske domstole.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at sagsøgte foretog adskillige urigtige skøn, hvad angår del 1 og 2 med hensyn til kvaliteten af tilbudsgiverens forslag til overordnet varetagelse af service, servicerekvirering og servicelevering såvel som tilbudsgiverens teknologiske forslag på de to deles område.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/27

Sag anlagt den 17. juni 2009 — Région Wallonne mod Kommissionen

(Sag T-237/09)

2009/C 193/43

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Région Wallonne (ved avocats J.-M. De Backer, A. Lepièce og I.S. Brouhns)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning af 27. marts 2009 vedrørende den nationale belgiske tildelingsplan annulleres, idet denne beslutning afviser tildelingstabellen for anlæg nr. 16 for perioden 2008-2010, og der gives tilladelse til at foretage tildeling i årlige trancher i overensstemmelse med bilag Va til den nationale tildelingsplan

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren nedlægger påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 27. marts 2009 vedrørende den nationale tildelingsplan for drivhusgasemissioner, der er indberettet af Belgien for perioden 2008 — 2010, hvorefter Kommissionen har afvist korrektionen af »den nationale tildelingstabel«, der tildeler anlæg nr. 116 kvoter.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort fire anbringender gældende:

—	Kommissionen har tilsidesat artikel 44, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 (1), idet Kommissionen har lagt vægt på hensyn, der ikke er hjemlet i den bestemmelse, der finder anvendelse

—

Forpligtelsen til at begrunde den omtvistede beslutning er tilsidesat, idet det ikke af denne er muligt at udlede, på hvilken måde korrektionen af Belgiens »nationale tildelingstabel« vedrørende anlæg nr. 16 skulle mangle grundlag i den nationale tildelingsplan for drivhusgasemissioner, der er indberettet af Belgien og tidligere godkendt af Kommissionen.

—	Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er tilsidesat, idet den omtvistede beslutning er i strid med den belgiske nationale tildelingsplan for drivhusgasemissioner, der er godkendt af Kommissionen.

—	Principperne om loyalitet inden for Fællesskabet og god forvaltningsskik er tilsidesat, idet Kommissionen har vedtaget en beslutning, der strider mod en første beslutning vedtaget 6 måneder tidligere.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 af 21.12.2004 om et standardiseret og sikkert registersystem i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF (EUT L 386, s. 1).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/28

Sag anlagt den 23. juni 2009 — Sniace mod Kommissionen

(Sag T-238/09)

2009/C 193/44

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sniace, S.A. (Madrid, Spanien) (ved abogado F.J. Moncholí Fernández)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Det anerkendes, at dette søgsmål i henhold til bestemmelserne i artikel 230 EF er indgivet forskriftsmæssigt, og der gives sagsøgeren medhold i annullationspåstanden.

—

Artikel 1, stk. 2, i beslutningen af 10. marts 2009, hvori det fastslås, at følgende støtteforanstaltninger, ydet af Spanien til fordel for Sniace, er uforenelige med fællesmarkedet: 1) Aftalen, der blev indgået den 8. marts 1996 mellem Sniace og Tesorería General de la Seguridad Social om gældsomlægning, 2) gennemførelsen af den aftale, der blev indgået den 5. november 1993 mellem Sniace og FOGASA, samt, 3) aftalen, der blev indgået den 31. oktober 1995 mellem Sniace og FOGASA, annulleres.

—

Artikel 2 og 3 i beslutningen af 10. marts 2009, som pålægger Spanien nedennævnte foranstaltninger, annulleres.

i)	Spanien opkræver hurtigt og effektivt den udbetalte støtte fra støttemodtageren, inklusive renter.

ii)	Spanien underretter Kommissionen inden for en frist på to måneder om det samlede beløb, de vedtagne og planlagte foranstaltninger for gennemførelsen af beslutningen samt dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den retsakt, der er anfægtet inden for rammerne af den foreliggende sag, er Kommissionens beslutning K(2009) 1479 endelig udg. af 10. marts 2009 om foranstaltning C5/2000 (ex. NN 118/1997), som Spanien har tildelt sagsøgeren (SNIACE), og ændring af beslutning 1999/395/EF af 28. oktober 1998. Ifølge denne beslutning var den støtte, som blev ydet af Fondo de Garantía Salarial (FOGASA) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) til fordel for SNIACE, ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet, for så vidt som de aftaler om tilbagebetaling af gæld, der blev indgået mellem sidstnævnte og FOGASA, og aftalen om gældsomlægning, der blev indgået mellem SNIACE og TGSS, ikke opfyldte markedsvilkårene for den rentesats, der fandt anvendelse (1).

Den anfægtede beslutning fastslog, at den støtte, der er anført under sagsøgerens anden påstand, er uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har til støtte sine påstande for det første gjort gældende, at Kommissionen fortolkede de relevante bestemmelser forkert, da den analyserede de her omhandlede aftaler og konkluderede, at hverken FOGASA eller TGSS havde handlet som en privat kreditor ville have handlet. Sagsøgeren gør i denne forbindelse gældende, at sagsøgtes stillingtagen baseres på en sammenligning mellem BANESTO's stilling som en privat kreditor og FOGASA's stilling, og at sagsøgte derved foretog en generalisering, som består i uden begrundelse at anvende BANESTO's handlinger på alle private kreditorer.

Sagsøgeren gør under alle omstændigheder gældende, at den i sin egenskab af offentlig kreditor handlede praktisk talt på samme måde som BANESTO.

SNIACE gør også gældende, at begrundelsespligten er blevet tilsidesat. Sagsøgeren har bl.a. anført, at Kommissionen ikke på nogen måde har begrundet »truslen om fordrejning af konkurrencen«, som er essentielt for, at en støtte kan betragtes som statslig.

(1) Jf. dom af 29.4.1999, sag C-342/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2459, af 22.11.2007, sag C-525/04 P, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 9947, og af 21.10.2004, sag T-36/99, Lenzing AG mod Kommissionen, Sml. II, s. 3597.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/28

Appel iværksat den 16. juni 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 31. marts 2009 af Personaleretten i sag F-146/07, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-239/09 P)

2009/C 193/45

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

Under alle omstændigheder:

—	Den appellerede kendelse ophæves fuldt ud og uden undtagelse

—	Det fastslås, at appellantens søgsmål i første instans, der har givet anledning til den appellerede kendelse, fuldt ud og uden undtagelse kunne antages til realitetsbehandling

Principalt:

—	Appellanten gives fuldt ud og uden undtagelse medhold i sit søgsmål i første instans, og indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Subsidiært:

—	Sagen hjemvises til fornyet behandling i Personaleretten i en anden sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 31. marts 2009 i sag F-146/07. Ved denne kendelse afviste Personaleretten delvist og kendte delvist ugrundet appellantens søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at efterkomme hans anmodning om at indlede en undersøgelse vedrørende en forsendelse, der var inficeret med anthrax, og som han var offer for i den periode, hvor han gjorde tjeneste ved Kommissionens delegation i Angola, samt om at yde ham erstatning for den skade, han har lidt som følge af denne afgørelse.

Appellanten gør til støtte for sin påstand gældende, at Personaleretten har begået retlige fejl i relation til en række bemærkninger vedrørende sagens formalitet og den omstændighed, at hans påstande blev anset for ugrundede, samt at der er tale om fordrejning og forvanskning af de faktiske omstændigheder.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/29

Sag anlagt den 22. juni 2009 — Accenture Global Services mod KHIM — Silver Creek Properties (acsensa)

(Sag T-244/09)

2009/C 193/46

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Accenture Global Services GmbH (Schaffhausen, Schweiz) (ved lawyer R. Niebel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Silver Creek Properties SA (Panama, Panama)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 20. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 802/2008-2) annulleres.

—	Afgørelse truffet den 25. marts 2008 af Varemærkeafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (indsigelsessag nr. B 1019274) annulleres.

—	Silver Creek Properties SA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Silver Creek Properties SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »acsensa« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 38, 33, 41 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Accenture Global Services GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering af ordmærket »ACCENTURE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42; den tyske varemærkeregistrering af figurmærket »accenture« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42; EF-varemærkeregistreringen af ordmærket »ACCENTURE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42; EF-varemærkeregistreringen af figurmærket »accenture« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret begik en fejl, da det fandt, at der ikke var nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Tilsidesættelse af artikel 75 og 76 i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette ignorerede den af sagsøgeren indgivne redegørelse for de faktiske omstændigheder.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/29

Sag anlagt den 24. juni 2009 — Shell Hellas mod Kommissionen

(Sag T-245/09)

2009/C 193/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Shell Hellas Oil and Chemical SA (Shell Hellas AE) (Attica, Grækenland) (ved avocat P. Hubert)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens stiltiende afslag af 9. maj 2009 på begæringen om aktindsigt i dokumenter, som Kommissionen er i besiddelse af (reference GESTDEM 6159/2008), annulleres helt eller delvist, og der drages alle de heraf følgende konsekvenser vedrørende sagsøgerens adgang til de begærede dokumenter.

—

Subsidiært — hvis Retten skulle anse skrivelsen for at være en afgørelse — annulleres Kommissionens generalsekretærs skrivelse af 7. maj 2009, hvori er anført, at det ikke er muligt at besvare begæringen om aktindsigt i Kommissionens dokumenter (reference GESTDEM 6159/2008), helt eller delvist, og der drages alle de heraf følgende konsekvenser vedrørende sagsøgerens adgang til de begærede dokumenter.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse, hvorved sagsøgeren nægtes adgang til aktindsigt i hele korrespondancen vedrørende undersøgelsen af praksis på brændstofmarkedet, som er udvekslet mellem Kommissionen og den græske konkurrencemyndighed i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning nr. 1/2003. Subsidiært — hvis Retten skulle anse skrivelsen for at være en udtrykkelig afgørelse om afslag — har sagsøgeren nedlagt påstand om, at generalsekretærens skrivelse, som anfører, at Kommissionen ikke er i stand til at give et svar på den af sagsøgeren formulerede begæring om aktindsigt i dokumenter, annulleres.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren tre anbringender gældende.

Med det første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 253 EF gør sagsøgeren gældende, at eftersom afslaget var stiltiende, har sagsøgte ikke — henset til selve afgørelsens beskaffenhed — givet nogen begrundelse, som gjorde det muligt for sagsøgeren at kende til afslagsgrundene.

Med det andet anbringende, som subsidiært er gjort gældende — hvis Retten enten skulle anse Kommissionens generalsekretærs skrivelse for at være den afgørelse, der kan anfægtes, eller at generalsekretærens nye skrivelse af 18. juni 2009 giver de reelle begrundelser for den stiltiende afgørelse — gør sagsøgeren gældende, at begrundelsen ikke opfylder begrundelseskravene i artikel 253 EF, og at den er i strid med ordlyden af og formålet med forordning nr. 1049/2001 (1).

Med det tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 255 EF og af forordning nr. 1049/2001, gør sagsøgeren gældende, at de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, ikke henhører under området for de i forordning nr. 1049/2001 fastsatte undtagelser til åbenhedsprincippet. I denne forbindelse gør sagsøgeren gældende:

—	Kommissionen har ikke fra dokument til dokument vurderet undtagelserne fra forordningen på baggrund af dokumenternes kategorier, men har anlagt en helhedsvurdering.

—

Kommissionen kunne ikke på grundlag af artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 rådføre sig direkte med den græske konkurrencemyndighed, for at indhente dennes mening om udleveringen af dokumenter, eftersom alene medlemsstaten er kompetent til at give afslag på udlevering af dokumenter med hjemmel i den nævnte bestemmelse.

—

Kommissionen påberåbte sig med urette undtagelsen vedrørende beskyttelsen af forretningsmæssige interesser (artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001) for at give afslag på udleveringen af samtlige dokumenter, eftersom den skulle have været i stand til at bortcensurere fortrolige oplysninger i dokumenterne.

—	Kommissionen kunne ikke påberåbe sig undtagelsen vedrørende beskyttelsen af undersøgelser (artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001), eftersom den græske konkurrencemyndighed allerede havde truffet sin endelige afgørelse i den omhandlede sag.

—	Kommissionen kunne heller ikke påberåbe sig undtagelsen vedrørende beskyttelsen af beslutningsprocessen, dels fordi de dokumenter, der er blevet begæret aktindsigt i, ikke henhører under en beslutningsproces, dels fordi der ikke kan påvises nogen skade.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at der under alle omstændigheder foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i at få de omhandlede dokumenter udleveret, nemlig interessen i at muliggøre en effektiv ensartet anvendelse af fællesskabsretten.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/30

Sag anlagt den 29. juni 2009 — Insula mod Kommissionen

(Sag T-246/09)

2009/C 193/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Conseil scientifique international pour le développement des îles (Insula) (Paris, Frankrig)) (ved avocats P. Marsal og J.-D. Simonet)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—	Det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af et beløb på 189 241,64 EUR er ugrundet, og Kommissionen tilpligtes derfor at udstede en »kreditnota« på 189 241,64 EUR.

—	Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning på 212 597 EUR.

—	Subsidiært, det fastslås, at sagsøgeren har krav på en godtgørelse på 230 025 EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har ved dette søgsmål, som er anlagt under henvisning til en voldgiftsbestemmelse, nedlagt påstand om, at Retten fastslår, at de debetnotaer af 25. september 2008, 26. marts 2009 og 26. maj 2009, hvorved Kommissionen, efter en revisionsrapport fra OLAF, kræver tilbagebetaling af de forskud, som var blevet udbetalt til sagsøgeren, er uforenelige med bestemmelserne i kontrakt IST-2001-35077 DIAS.NET og IST-1999-20896 MEDIS, som er indgået inden for rammerne af et særligt program for Fællesskabets indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration på området for informationssamfundet (1998-2002). Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om betaling af erstatning.

Sagsøgeren har gjort fire anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgeren har med det første anbringende bestridt, at den fordring, Kommissionen har gjort krav på, er forfalden, og sagsøgeren finder, at de samlede omkostninger, som sagsøgeren har anmeldt til Kommissionen, skal anses for støtteberettigede.

Sagsøgeren har med det andet anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat pligten til loyalt samarbejde og forpligtelsen til at udvise god vilje ved udførelsen af en kontrakt, derved at Kommissionen ikke har udført sine egne kontraktlige forpligtelser korrekt, navnlig ved at lade sagsøgerens forslag om supplerende indsatser forblive ubesvaret i gennem længere tid og ved at opsige MEDIS-kontrakten uberettiget på grund af utilstrækkelige resultater, skønt dette spørgsmål ikke er blevet rejst tidligere, og at disse resultater ifølge sagsøgeren kun kan tilskrives Kommissionen.

Sagsøgeren har med det tredje anbringende påberåbt sig, at den af Kommissionen pålagte økonomiske sanktion for den angivelige manglende overholdelse af visse regnskabsforpligtelser, er uforholdsmæssig, da disse regnskabsforpligtelser, hvis de findes, i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper og principper i belgisk civilret ikke åbner mulighed for at kræve tilbagebetaling af næsten hele det bevilligede forskud. Sagsøgeren påberåber sig følgelig retten til en godtgørelse for de udførte ydelser.

Sagsøgeren har med det fjerde anbringende påberåbt sig Kommissionens manglende overholdelse af god forvaltningsskik og af retten til forsvar i forbindelse med undersøgelses- og revisionsprocessen.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/31

Sag anlagt den 23. juni 2009 — Cesea Group mod KHIM — Mangini & C. (mangiami)

(Sag T-250/09)

2009/C 193/49

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Cesea Group Srl (Rom, Italien) (ved avvocati D. De Simone og D. Demarinis samt Rechtsanwalt J. Wrede)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mangini & C. Srl (Sestri Levante, Italien)

Sagsøgerens påstande

—

Cesea Group Srl har nedlagt påstand om, at afgørelsen truffet af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 20. april 2009, og meddelt den 24. april 2009, hvorved appelkammeret afviste klage nr. R 982/2008-2, der blev indgivet efter ugyldighedssag nr. 2063 C, indledt af selskabet Mangini & C. Srl., annulleres eller subsidiært ændres og begrænses i overensstemmelse med anbringenderne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, som indeholder ordet »mangiami« (ansøgning nr. 3 113 933) for varer i klasse 29, 30 og 32.

Indehaver af EF-varemærket: Cesea Group Srl.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Mangini & C. Srl.

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Italiensk registrering nr. 819 926 af ordmærket »MANGINI« for varer og tjenesteydelser i klasse 30 og 42, det italienske figurmærke nr. 668 388, som indeholder ordet »Mangini« for varer og tjenesteydelser i klasse 30 og 42, det italienske figurmærke nr. 648 507, som indeholder ordet »Mangini« for varer i klasse 30, international registrering nr. 738 072 af ordmærket »MANGINI« for varer og tjenesteydelser i klasse 30 og 42, ordmærket »MANGINI«, som er vitterlig kendt i Italien i den i artikel 6b i Pariserkonventionen angivne betydning for »fremstilling af bagværk, konfekturevarer, kaffe, is og sukkervarer i almindelighed, barer, cafeterier, catering«, og handelsbetegnelsen »MANGINI«, der er almindeligt erhvervsmæssigt anvendt i Italien for »fremstilling af bagværk, konfekturevarer, kaffe, is og sukkervarer i almindelighed, barer, cafeterier, catering«.

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed.

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og delvis medhold i begæringen om erklæring af ugyldighed.

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af regel 40, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 40/94 om EF-varemærker (1), idet appelkammeret støttede afgørelsen på en undersøgelse af dokumenter, som ikke blev forelagt Annullationsafdelingen, selv om der er tale om dokumenter, der ikke var adgang til, og som ikke blev fremlagt inden for den af Annullationsafdelingen fastsatte frist.

—	Afgørelsen om ugyldighed vedrørende varerne i klasse 29, som ikke er omfattet af Mangini & C. Srl’s internationale varemærke, samt vedrørende varerne i klasse 30, der ikke er sammenlignelige med bolsjer, er retsstridig.

(1) EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/32

Sag anlagt den 26. juni 2009 — Société des Pétroles Shell mod Kommissionen

(Sag T-251/09)

2009/C 193/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société des Pétroles Shell SAS (Colombes, Frankrig) (ved avocat P. Hubert)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens stiltiende afslag af 9. maj 2009 på begæringen om aktindsigt i dokumenter, som Kommissionen er i besiddelse af (reference GESTDEM 372/2009), annulleres helt eller delvist, og der drages alle de heraf følgende konsekvenser vedrørende sagsøgerens adgang til de begærede dokumenter.

—

Subsidiært — hvis Retten skulle anse skrivelsen for at være en afgørelse — annulleres Kommissionens generalsekretærs skrivelse af 7. maj 2009, hvori er anført, at det ikke er muligt at besvare begæringen om aktindsigt i Kommissionens dokumenter (reference GESTDEM 372/2009), helt eller delvist, og der drages alle de heraf følgende konsekvenser vedrørende sagsøgerens adgang til de begærede dokumenter.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse, hvorved sagsøgeren nægtes adgang til aktindsigt i dokumenter vedrørende en undersøgelse af praksis på markedet for levering af flybrændstof til Réunion, som Kommissionen er i besiddelse, eller som er udvekslet mellem Kommissionen og den franske konkurrencemyndighed navnlig i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning nr. 1/2003. Subsidiært — hvis Retten skulle anse skrivelsen for at være en udtrykkelig afgørelse om afslag — har sagsøgeren nedlagt påstand om, at generalsekretærens skrivelse, som anfører, at Kommissionen ikke er i stand til at give et svar på den af sagsøgeren formulerede begæring om aktindsigt i dokumenter, annulleres.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort de samme eller lignende anbringender gældende som dem, der er gjort gældende inden for rammerne af sag T-245/09, Shell Hellas mod Kommissionen.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/32

Sag anlagt den 30. juni 2009 — Caixa Geral de Depósitos mod KHIM — Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelona (»la Caixa«)

(Sag T-255/09)

2009/C 193/51

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Caixa Geral de Depósitos S.A. (Lissabon, Portugal) (ved abogados F. de la Rosa og M. Lobato García-Miján)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Caixa d’Estalvis i Pensions de Barcelona (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 24. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (EF) annulleres.

—	Subsidiært, den af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tidligere trufne afgørelse af 24.marts 2009 i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (EF) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og i givet fald intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: CAIXA D’ESTALVIS I PENSIONS DE BARCELONA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, som indeholder ordbestanddelen »la Caixa« (ansøgning nr. 4 685 145) for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 36, 38 og 45

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: CAIXA GERAL DE DEPOSITOS S.A.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Forskellige portugisiske ordmærker, som foran indeholder ordet »caixa« (nr. 357 311, 261 198, 268 466, 302 708, 303 290, 325 155, 325 156, 325 224, 330 542 og 342 311), for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36, og det portugisiske figurmærke (nr. 357 310), som indeholder ordet »caixa«, for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget til følge og den indklagede afgørelse annulleret

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2007/2009 om EF-varemærker og subsidiært af artikel 7, stk. 1, litra b), i samme forordning.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/34

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2009 — Campos Valls mod Rådet

(Sag F-39/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - ansættelse - udnævnelse - kontorchef - afvisning af sagsøgerens ansøgning - betingelser, der er nødvendige i henhold til stillingsopslaget - åbenbart urigtigt skøn)

2009/C 193/55

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Manuel Campos Valls (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Šulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning om stillingen som chef for den spanske afdeling i GD A, Direktorat III — Oversættelse og Fremstilling af Dokumenter — Sprogtjenesten, offentliggjort i Meddelelser til Personalet CP 46/06, dels af udnævnelsen af en anden ansøger til denne stilling.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 129 af 9.6.2007, s. 28.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/34

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2009 — Sergio m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-137/07) (1)

(Personalesag - rettigheder og forpligtelser - organisationsfrihed - aftaleprotokol mellem Kommissionen og de faglige organisationer og sammenslutninger - individuelle afgørelser om midlertidig tjeneste i en anden stilling i henhold til en protokol - akt der indeholder et klagepunkt - søgsmålskompetence - tjenestemand, der har handlet på egne vegne, ikke på vegne af en fagforening - afvisning - meddelelse af afslaget på klagen til sagsøgerens advokat - beregning af søgsmålsfristen)

2009/C 193/56

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Giovanni Sergio (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocat M. Lucas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af »aftaleprotokollen indgået mellem de faglige organisationer og sammenslutninger (OSP) og Generaldirektoratet for Personale og Administration (GD Admin)« samt af de afgørelser truffet af ansættelsesmyndigheden, der er bekræftet i protokollen af 19. december 2006 og ved afgørelse af 14. november 2006 og dels påstand om symbolsk erstatning for ikke-økonomisk skade på 1 EUR

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sergio, Blanchard, Marquez-Garcia, Scheuer og Wurzler tilpligtes at betale sagens om omkostninger.

(1) EUT C 79 af 29.3.2008, s. 37.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/35

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 18. juni 2009 — Spee mod Europol

(Sag F-43/08) (1)

(Personalesag - Europols personale - stillingsopslag - udvælgelsesprocedure)

2009/C 193/57

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: David Spee (Rijswijk, Nederlandene) (først ved avocat P. de Casparis, derefter ved avocat I. Blekman)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (ved D. Neumann og D. El Khoury, bistået af avocats B. Wägenbaur og R. Van der Hout)

Sagens genstand

Annullation af Europols afgørelse om at tilbagetrække det stillingsopslag, som sagsøgeren havde indgivet ansøgning til, og offentliggøre det igen senere, samt påstand om erstatning

Konklusion

1)	Den Europæiske Politienhed (Europol) frifindes.

2)	D. Spee betaler alle sagens omkostninger.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008, s. 33.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/35

Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 11. juni 2009 — Ketselidis mod Kommissionen

(Sag F-72/08) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - søgsmål - forudgående administrativ klage - foreløbigt svar - undskyldelig fejl - foreligger ikke - stiltiende afvisning - klage indgivet for sent - afvisning - dom afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser - væsentlig ny omstændighed - foreligger ikke)

2009/C 193/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Michalis Ketselidis (Bruxelles, Belgien) (ved avocat S.A. Pappas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og K. Hermann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af den stiltiende afvisning af sagsøgerens ansøgning om en ændring af beregningen af pensionsgivende tjenesteår, som skal tages i betragtning ved overførslen til fællesskabsordningen af de pensionsrettigheder, han har optjent i Grækenland

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Michalis Ketselidis betaler alle sagens omkostninger.

(1) EUT C 272 af 25.10.2008, s. 51.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/35

Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 11. juni 2009 — Ketselidou mod Kommissionen

(Sag F-81/08) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - søgsmål - dom afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser - væsentlig ny omstændighed - foreligger ikke)

2009/C 193/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Zoe Ketselidou (Bruxelles, Belgien) (ved avocat S.A. Pappas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af den stiltiende afvisning af sagsøgerens ansøgning om en ændring af beregningen af de pensionsgivende tjenesteår, som skal tages i betragtning ved overførslen til fællesskabsordningen af de pensionsrettigheder, hun har erhvervet i Grækenland

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Zoe Ketselidou betaler alle sagens omkostninger.

(1) EUT C 313 af 6.12.2008, s. 59.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/36

Sag anlagt den 25. juni 2009 — Strack mod Kommissionen

(Sag F-61/09)

2009/C 193/60

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Kommissionens beslutning om ikke at imødekomme sagsøgerens anmodning om aktindsigt annulleres.

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens indirekte og udtrykkelige beslutninger, navnlig beslutningerne af 12. september 2008, 3. oktober 2008 og 14. november 2008 vedrørende anmodninger om aktindsigt, Hr. Jansens beslutning af 19. september 2008 og, om nødvendigt, beslutningen, der er dateret den 25. marts 2009 vedrørende afslag på sagsøgerens klage R/554/08, annulleres, for så vidt som sagsøgeren ved disse beslutninger nægtes, eller kun i begrænset omfang meddeles, aktindsigt i alle oplysninger og dokumenter vedrørende sagsøgeren, som Kommissionen er i besiddelse af, samt i alle forskriftsmæssigt førte, samlede, komplette og for sagsøgeren lettilgængelige på et forståeligt sprog udformede — altså i overensstemmelse med vedtægtens artikel 26 og 26a — om nødvendigt på forhånd udbedrede personale akter og lægejournaler og andre akter, og hvorved sagsøgerens anmodninger af bl.a. 10. juli 2008, 19. september 2008 og 28. november 2008 i det mindste delvis blev afslået.

—	Kommissionen tilpligtes som følge af den i forbindelse med dette søgsmål beskrevne retsstridige adfærd at betale en rimelig erstatning til sagsøgeren, hvorved størrelsen på denne erstatning fastsættes efter Domstolens skøn, dog til minimum 2 500 EUR.

—

Kommissionen tilpligtes at betale en månedlig erstatning til sagsøgeren fra tidspunktet for denne sags anlæggelse, indtil sagsøgeren har fået faktisk og fuldstændig adgang til alle de omtvistede oplysninger og dokumenter samt til sagsøgerens forskriftsmæssigt udformede personale akter og lægejournaler, hvorved størrelsen på denne månedlige erstatning fastsættes efter Domstolens skøn, dog til minimum 200 EUR.

—

Kommissionen tilpligtes at godtgøre sagsøgerens nødvendige omkostninger og udgifter i forbindelse med yderligere nødvendige aktindsigtsanmodninger efter en analog anvendelse af Kommissionens regler om tjenesterejser, subsidiært godtgørelse på samme grundlag af de omkostninger, som sagsøgeren allerede har måttet afholde i forbindelse med rejser til Luxembourg den 12. september 2008 og den 14. november 2008.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/36

Sag anlagt den 26. juni 2009 — Strack mod Kommissionen

(Sag F-62/09)

2009/C 193/61

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Strack (Köln, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgernes klage af 27. november 2008 med den begrundelse, at klagen er uden genstand, og om at afvise sagsøgernes ansøgning om erstatning, annulleres.

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers stiltiende afvisning af 8. november 2008 på sagsøgernes ansøgning af 8. maj 2008 og, for så vidt det er nødvendigt for denne eller for den fjerde påstand, Kommissionens klageafgørelse af 27. marts 2009 annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale en passende skadeserstatning på mindst 15 000 EUR for de forsinkelser og skader, der er opstået som følge af Kommissionens hidtidige, retsstridige adfærd vedrørende bedømmelses- og forfremmelsessagen og den manglende opfyldelse af dommene i sag T-85/04 og T-394/04 indtil dette søgsmåls litispendens.

—

Kommissionen tilpligtes desuden — med hensyn til tilsvarende yderligere forårsagede skader — at betale en passende erstatning på mindst 10 EUR pr. dag, regnet fra tidspunktet for dette søgsmåls litispendens til den fuldstændige og retsmæssige opfyldelse af dommene i sag T-85/04 og T-394/04 ved den retsmæssige afslutning af den af disse domme omfattede bedømmelses- og forfremmelsessag vedrørende sagsøgeren, hvilket, såfremt den femte påstand tages til følge, vil svare fuldstændig til betaling af det beløb, der skulle betales i erstatning som kompensation for den manglende opfyldelse af en bedømmelses- og forfremmelsessag om sagsøgeren.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på mindst 5 000 EUR for de urigtige påstande i Kommissionens skrivelse af 27. marts 2009, der — ud over den blotte afvisning af sagsøgerens klage — krænker sagsøgerens ære og faglige omdømme.

—

Kommissionens tilpligtes på grund af den omstændighed, at en retmæssig opfyldelse af en bedømmelses- og forfremmelsessag om sagsøgeren er blevet forhindret, hvilket alene kan tilregnes Kommissionen, at betale sagsøgeren en erstatning på mindst 25 000 EUR som kompensation for denne manglende opfyldelse.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.193.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 193

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 15. august 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2009/C 193/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 180 af 1.8.2009	1

	V Udtalelser
	RETLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2009/C 193/02	Sag C-165/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 4. maj 2009 — Stichting Natuur en Milieu, Stichting Greenpeace Nederland, B. Meijer, E. Zwaag og F. Pals mod College van Gedeputeerde Staten van Groningen, intervenient: RWE Power AG	2

2009/C 193/03	Sag C-166/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 11. maj 2009 — Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne mod Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland, intervenient: Electrabel Nederland NV og Burgemeester en Wethouders Rotterdam	3

2009/C 193/04	Sag C-167/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 4. maj 2009 — Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne mod Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland, intervenient: E.On Benelux og Burgemeester en Wethouders Rotterdam	4

2009/C 193/05	Sag C-182/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice in Northern Ireland, Queen's Bench Division (Det Forenede Kongerige) den 19. maj 2009 — Seaport (NI) Limited mod Department of the Environment for Northern Ireland	5

2009/C 193/06	Sag C-188/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen) den 28. maj 2009 — Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku mod Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska spółka jawna w Białymstoku	6

2009/C 193/07	Sag C-191/09 P: Appel iværksat den 29. maj 2009 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt den 10. marts 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-249/06, Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT (Interpipe Niko Tube ZAT), tidligere Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (Interpipe NTRP VAT), tidligere Nizhnedneprovsky Tube-Rolling Plant VAT mod Rådet for Den Europæiske Union	7

2009/C 193/08	Sag C-193/09 P: Appel iværksat den 1. juni 2009 af Kaul GmbH til prøvelse af dom afsagt den 25. marts 2009 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-402/07, Kaul GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) — Bayer AG	8

2009/C 193/09	Sag C-194/09 P: Appel iværksat den 1. juni 2009 af Alcoa Trasformazioni Srl til prøvelse af dom afsagt den 25. marts 2009 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-332/06, Alcoa Trasformazioni Srl mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	8

2009/C 193/10	Sag C-195/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (Chancery Division) (Patents Court) (England and Wales) den 29. maj 2009 — Synthon BV mod Merz Pharma Gmbh & Co KG	9

2009/C 193/11	Sag C-196/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Europaskolernes Klagenævn den 29. maj 2009 — Paul Miles m.fl. og Robert Watson Mac Donald mod Europaskolernes Generalsekretær	9

2009/C 193/12	Sag C-199/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāta (Republikken Letland) den 4. juni 2009 — Schenker SIA mod Valsts ieņēmumu dienests	10

2009/C 193/13	Sag C-200/09 P: Appel iværksat den 27. maj 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 10. marts 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-249/06, Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT (Interpipe Niko Tube ZAT), tidligere Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT, og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (Interpipe NTRP VAT), tidligere Nizhnedneprovsky Tube-Rolling Plant VAT mod Rådet for Den Europæiske Union	10

2009/C 193/14	Sag C-204/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 8. juni 2009 — Flachglas Torgau GmbH mod Bundesrepublik Deutschland	11

2009/C 193/15	Sag C-208/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 10. juni 2009 — Ilonka Sayn-Wittgenstein	12

2009/C 193/16	Sag C-209/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein Hallinto-oikeus (Finland) den 10. juni 2009 — Lahti Energia Oy	12

2009/C 193/17	Sag C-211/09: Sag anlagt den 11. juni 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik	13

2009/C 193/18	Sag C-214/09 P: Appel iværksat den 12. juni 2009 af Anheuser-Busch, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 25. marts 2009 i sag T-191/07, Anheuser-Busch, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Budějovický Budvar, národní podnik	13

2009/C 193/19	Sag C-215/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Markkinaoikeus (Finland) den 15. juni 2009 — Mehiläinen Oy og Suomen Terveystalo Oyj mod Oulun kaupunki	14

2009/C 193/20	Sag C-220/09: Sag anlagt den 16. juni 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta	15

	Retten i Første Instans
2009/C 193/21	Sag T-259/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Spanien mod Kommissionen (EUGFL — Garantisektionen — visse udgifters udelukkelse fra EF-finansiering — spindhør — hamp — bananer — OLAF's rapport — Revisionsrettens beretning — bilateralt møde i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1663/95 — væsentlige formmangler — misbrug — et tab lidt af EUGFL)	16

2009/C 193/22	Sag T-435/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — Danjaq mod KHIM — Mission Productions (Dr. No) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket Dr. No — indsigelse rejst af indehaveren af de ikke-registrerede ordmærker og tegn Dr. No og Dr. NO — betingelsen om ældre varemærker ikke opfyldt — betingelsen om erhvervsmæssigt anvendt tegn med særpræg ikke opfyldt — artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 8, stk. 2, litra c), og artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 8, stk. 2, litra c), og artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009] — begrundelsespligt — artikel 73 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009))	16

2009/C 193/23	Forenede sager T-273/06 og T-297/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — ISD Polska m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent — beslutning, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet, og der fastsættes påbud om tilbagesøgning heraf — protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri — annullationssøgsmål — søgsmålskompetence — søgsmålsfrist — formaliteten — berettiget forventning — artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 — den ved tilbagesøgning af den uforenelige støtte anvendelige rentesats — forpligtelse til nært samarbejde med medlemsstaten — rentetilskrivning med renters rente — artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 794/2004)	17

2009/C 193/24	Sag T-288/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Regionalny Fundusz Gospodarczy mod Kommissionen (Statsstøtte — strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent — beslutning, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet, og der fastsættes påbud om tilbagesøgning heraf — protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri — den rentesats, der skal anvendes ved tilbagebetalingen af den uforenelige støtte — forpligtelse til nært samarbejde med medlemsstaten — artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 794/2004)	17

2009/C 193/25	Sag T-291/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Operator ARP mod Kommissionen (Statsstøtte — strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent — beslutning hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet og der anordnes påbud om tilbagesøgning heraf — protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri — annullationssøgsmål — søgsmålskompetence — formaliteten — begrebet begunstiget — artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999)	18

2009/C 193/26	Sag T-24/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — ThyssenKrupp Stainless mod Kommissionen (Konkurrence — aftaler — flade varer i rustfrit stål — beslutning om konstatering af en overtrædelse af artikel 65 KS efter EKSF-traktatens udløb på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — legeringstillæg — Kommissionens kompetence — tilregnelse af ulovlig adfærd — retskraft — ret til forsvar — aktindsigt — forældelse — princippet om non bis in idem — samarbejde under den administrative procedure)	18

2009/C 193/27	Forenede sager T-81/07, T-82/07 og T-83/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — KG Holding m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — omstruktureringsstøtte tildelt af de nederlandske myndigheder til KG Holding NV — beslutning, der erklærer støtten uforenelig med fællesmarkedet, og som pålægger tilbagebetaling — annullationssøgsmål — delvis afvisning — tilbagesøgning af støtten fra støttemodtagende virksomheder, som er erklæret konkurs — Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder)	19

2009/C 193/28	Sag T-414/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 2. juli 2009 — Euro-Information mod KHIM (Gengivelsen af en hånd, der holder et kort med tre trekanter) (EF-varemærker — ansøgning om et EF-figurmærke, som gengiver en hånd, der holder et kort med tre trekanter — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])	19

2009/C 193/29	Sag T-419/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Okalux mod KHIM — Messe Düsseldorf (OKATECH) (EF-varemærker — fortabelsessag — EF-ordmærket OKATECH — delvis tilbagekaldelse — søgsmålsfrist — artikel 57 og artikel 77a i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 58 og 80 i forordning (EF) nr. 207/2009) — princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet — retten til at blive hørt)	20

2009/C 193/30	Sag T-444/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — CPEM mod Kommissionen (ESF — ophævelse af støtte — OLAF-rapport)	20

2009/C 193/31	Sag T-16/08: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 — Perfetti Van Melle mod KHIM — Cloetta Fazer (CENTER SHOCK) (EF-varemærker — sag om ugyldighed — EF-ordmærket CENTER SHOCK — ældre nationale ordmærker CENTER — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009])	20

2009/C 193/32	Sag T-311/08: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 2. juli 2009 — Fitoussi mod KHIM — Loriot (IBIZA REPUBLIC) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket IBIZA REPUBLIC — ældre nationalt figurmærke, der gengiver en femtakket stjerne omgivet af en cirkel — absolut registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])	21

2009/C 193/33	Sag T-258/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 10. juni 2009 — Polen mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — vedtagelse af overgangsforanstaltninger som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse — forordning (EF) nr. 60/2004 om overgangsforanstaltninger for sukker — søgsmålsfrist — begyndelsestidspunkt — forsinkelse — afvisning)	21

2009/C 193/34	Sag T-524/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 2. juni 2009 — AVLUX mod Parlamentet (Annullationssøgsmål — offentlige tjenesteydelsesaftaler — udbud om udvidelse og modernisering af Konrad Adenauer-Bygningen i Luxembourg — afvisning af bud fra en tilbudsgiver — annullation af proceduren for indgåelse af en offentlig aftale — afgørelse ufornøden)	22

2009/C 193/35	Sag T-550/08 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — Tudapetrol Mineralölerzeugnisse Nils Hansen mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — Kommissionens beslutning om bødepålæg — begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler (tilbagebetaling af en allerede betalt bøde og afkald på en bankgaranti — spørgsmål om begæringen forekommer umiddelbart berettiget og manglende uopsættelighed)	22

2009/C 193/36	Sag T-173/09 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 8. juni 2009 — Z mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — en berørt tredjemands adgang til en beslutning fra Kommissionen om bødepålæggelse, som ikke er offentliggjort — begæring om foreløbige forholdsregler — ufornødent at træffe afgørelse — manglende uopsættelighed)	22

2009/C 193/37	Sag T-184/09: Sag anlagt den 14. maj 2009 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen	23

2009/C 193/38	Sag T-212/09: Sag anlagt den 2. juni 2009 — Danmark mod Kommissionen	23

2009/C 193/39	Sag T-226/09: Sag anlagt den 9. juni 2009 — British Telecommunications mod Kommissionen	24

2009/C 193/40	Sag T-227/09: Sag anlagt den 10. juni 2009 — Feng Shen Technology mod KHIM — Majtczak (FS)	24

2009/C 193/41	Sag T-230/09: Sag anlagt den 10. juni 2009 — BT Pension Scheme Trustees mod Kommissionen	25

2009/C 193/42	Sag T-236/09: Sag anlagt den 8. juni 2009 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen	26

2009/C 193/43	Sag T-237/09: Sag anlagt den 17. juni 2009 — Région Wallonne mod Kommissionen	27

2009/C 193/44	Sag T-238/09: Sag anlagt den 23. juni 2009 — Sniace mod Kommissionen	28

2009/C 193/45	Sag T-239/09 P: Appel iværksat den 16. juni 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 31. marts 2009 af Personaleretten i sag F-146/07, Marcuccio mod Kommissionen	28

2009/C 193/46	Sag T-244/09: Sag anlagt den 22. juni 2009 — Accenture Global Services mod KHIM — Silver Creek Properties (acsensa)	29

2009/C 193/47	Sag T-245/09: Sag anlagt den 24. juni 2009 — Shell Hellas mod Kommissionen	29

2009/C 193/48	Sag T-246/09: Sag anlagt den 29. juni 2009 — Insula mod Kommissionen	30

2009/C 193/49	Sag T-250/09: Sag anlagt den 23. juni 2009 — Cesea Group mod KHIM — Mangini & C. (mangiami)	31

2009/C 193/50	Sag T-251/09: Sag anlagt den 26. juni 2009 — Société des Pétroles Shell mod Kommissionen	32

2009/C 193/51	Sag T-255/09: Sag anlagt den 30. juni 2009 — Caixa Geral de Depósitos mod KHIM — Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelona (la Caixa)	32

2009/C 193/52	Sag T-218/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2009 — Lemans mod KHIM — Turner (ICON)	33

2009/C 193/53	Sag T-389/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2009 — Lemans mod KHIM — Turner (ICON)	33

2009/C 193/54	Sag T-435/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2009 — Tokita Management Service mod KHIM — Eminent Food (Tomatoberry)	33

	Retten for EU-Personalesager
2009/C 193/55	Sag F-39/07: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2009 — Campos Valls mod Rådet (Personalesag — tjenestemænd — ansættelse — udnævnelse — kontorchef — afvisning af sagsøgerens ansøgning — betingelser, der er nødvendige i henhold til stillingsopslaget — åbenbart urigtigt skøn)	34

2009/C 193/56	Sag F-137/07: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2009 — Sergio m.fl. mod Kommissionen (Personalesag — rettigheder og forpligtelser — organisationsfrihed — aftaleprotokol mellem Kommissionen og de faglige organisationer og sammenslutninger — individuelle afgørelser om midlertidig tjeneste i en anden stilling i henhold til en protokol — akt der indeholder et klagepunkt — søgsmålskompetence — tjenestemand, der har handlet på egne vegne, ikke på vegne af en fagforening — afvisning — meddelelse af afslaget på klagen til sagsøgerens advokat — beregning af søgsmålsfristen)	34

2009/C 193/57	Sag F-43/08: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 18. juni 2009 — Spee mod Europol (Personalesag — Europols personale — stillingsopslag — udvælgelsesprocedure)	35

2009/C 193/58	Sag F-72/08: Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 11. juni 2009 — Ketselidis mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — søgsmål — forudgående administrativ klage — foreløbigt svar — undskyldelig fejl — foreligger ikke — stiltiende afvisning — klage indgivet for sent — afvisning — dom afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser — væsentlig ny omstændighed — foreligger ikke)	35

2009/C 193/59	Sag F-81/08: Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 11. juni 2009 — Ketselidou mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — søgsmål — dom afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser — væsentlig ny omstændighed — foreligger ikke)	35

2009/C 193/60	Sag F-61/09: Sag anlagt den 25. juni 2009 — Strack mod Kommissionen	36

2009/C 193/61	Sag F-62/09: Sag anlagt den 26. juni 2009 — Strack mod Kommissionen	36

2009/C 193/62	Forenede sager F-14/05 og F-20/05: Kendelse afsagt af Personaleretten den 18. juni 2009 — Albert-Bousquet m.fl. og Johansson m.fl. mod Kommissionen	37

2009/C 193/63	Sag F-21/05: Kendelse afsagt af Personaleretten den 18. juni 2009 — De Geest mod Rådet	37

2009/C 193/64	Sag F-38/05: Kendelse afsagt af Personaleretten den 18. juni 2009 — Delplancke og Governatori mod Kommissionen	37

2009/C 193/65	Sag F-49/05: Kendelse afsagt af Personaleretten den 18. juni 2009 — Bethuyne m.fl. mod Kommissionen	37

2009/C 193/66	Sag F-80/05: Kendelse afsagt af Personaleretten den 18. juni 2009 — De Geest mod Rådet	37