ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 75E

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

52. årgang
31. marts 2009


Informationsnummer

Indhold

Side

 

III   Forberedende retsakter

 

RÅDET

2009/C 075E/01

Fælles holdning (EF) nr. 10/2009 af 9. januar 2009 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder ( 1 )

1

2009/C 075E/02

Fælles holdning (EF) nr. 11/2009 af 9. januar 2009 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 ( 1 )

16

2009/C 075E/03

Fælles holdning (EF) nr. 12/2009 af 9. januar 2009 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 ( 1 )

38

2009/C 075E/04

Fælles holdning (EF) nr. 13/2009 af 16. februar 2009 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstatistikker over varehandlen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 ( 1 )

58

2009/C 075E/05

Fælles holdning (EF) nr. 14/2009 af 16. februar 2009 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nedsættelse af Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Telekommunikation (GERT) ( 1 )

67

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


III Forberedende retsakter

RÅDET

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 75/1


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 10/2009

fastlagt af Rådet den 9. januar 2009

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75 E/01)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen »En energipolitik for Europa« understreges det, hvor vigtigt det er at gennemføre det indre marked for elektricitet og naturgas i fuldt omfang. Bedre regulering af sektoren på fællesskabsplan anføres som en vigtig foranstaltning for opfyldelsen af dette mål.

(2)

Ved Kommissionens afgørelse 2003/796/EF i 2003 (4) nedsattes en uafhængig rådgivende gruppe for elektricitet og gas, »Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas« (»ERGEG«), for at lette samrådet, koordineringen og samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen med det formål at styrke det indre marked for elektricitet og naturgas. Gruppen består af repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder, som er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (6).

(3)

ERGEG har siden sin oprettelse bidraget positivt til videreudviklingen af det indre marked for elektricitet og gas. Der er imidlertid et udbredt ønske i sektoren og er i øvrigt foreslået af ERGEG selv, at det frivillige samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder nu bør foregå inden for en fællesskabsstruktur med klare beføjelser og myndighed til at vedtage individuelle reguleringsbeslutninger i en række specifikke tilfælde.

(4)

Det Europæiske Råd opfordrede i marts 2007 Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på oprettelse af en uafhængig mekanisme til sikring af samarbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder.

(5)

På grundlag af konsekvensanalysen i relation til ressourcebehovene hos en central enhed konkluderedes det, at en uafhængig central enhed indebærer flere fordele på lang sigt end andre løsningsmodeller. Der bør derfor oprettes et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (»agenturet«).

(6)

Agenturet bør sikre, at de reguleringsopgaver, der varetages af de nationale regulerende myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF af … om fælles regler for det indre marked for elektricitet (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF af … om fælles regler for det indre marked for naturgas (7), koordineres effektivt og om nødvendigt suppleres på fællesskabsplan. I denne forbindelse er det nødvendigt at garantere agenturets uafhængighed, dets tekniske og reguleringsmæssige kapacitet og dets åbenhed og effektivitet.

(7)

Agenturet bør overvåge det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i elektricitets- og gassektoren og udførelsen af de opgaver, der er overdraget det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (»ENTSO for elektricitet«) og det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (»ENTSO for gas«). Det er afgørende, at agenturet inddrages for at sikre, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører forløber effektivt og åbent til gavn for det indre marked for elektricitet og naturgas.

(8)

Agenturet spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af ikke-bindende overordnede retningslinjer, som netreglerne skal være i tråd med. Det vil også være hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med agenturets formål, at det spiller en rolle i revisionen af netreglerne (både når de indføres og ved ændringer) for at sikre, at de er i tråd med de ikke-bindende overordnede retningslinjer, før agenturet kan indstille dem til vedtagelse af Kommissionen.

(9)

Der bør etableres en ramme, inden for hvilken de nationale regulerende myndigheder kan samarbejde. Denne ramme skal sikre ensartet anvendelse af lovgivningen om det indre marked for elektricitet og gas i hele Fællesskabet. Hvad angår forhold, der berører mere end én medlemsstat, bør agenturet have beføjelse til at vedtage individuelle beslutninger. Denne beføjelse bør under visse betingelser omfatte tekniske spørgsmål, reguleringsordningen for elektricitets- og gasinfrastruktur, der forbinder eller vil kunne forbinde mindst to medlemsstater, og, hvis alle andre muligheder er udtømt, indrømmelse af undtagelser, for så vidt angår anvendelsen af reglerne for det indre marked, for nye samkøringslinjer for elektricitet og ny gasinfrastruktur beliggende i mere end én medlemsstat.

(10)

Eftersom agenturet har et overblik over de nationale regulerende myndigheder, bør det have en rådgivende funktion over for Kommissionen i spørgsmål vedrørende markedsregulering. Det bør også have pligt til at underrette Kommissionen, hvis det finder, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører ikke giver de fornødne resultater, eller at en national regulerende myndighed, der har truffet en beslutning i strid med retningslinjerne, ikke i tilstrækkelig grad er indstillet på at følge op på agenturets udtalelse.

(11)

Agenturet bør også kunne opstille ikke-bindende retningslinjer for at bistå regulerende myndigheder og markedsaktører med at udbrede god praksis.

(12)

Agenturets struktur bør tilpasses de særlige behov, der gør sig gældende for regulering på energiområdet. Det er især vigtigt, at der tages fuldt hensyn til de nationale regulerende myndigheders specifikke rolle og uafhængighed.

(13)

Bestyrelsen bør have de fornødne beføjelser til at opstille budgettet, kontrollere dets gennemførelse, udarbejde vedtægter, vedtage finansielle bestemmelser og udnævne direktøren. Der bør benyttes en rotationsordning ved fornyelse af de medlemmer af bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over tid.

(14)

Agenturet bør have de fornødne beføjelser til at varetage de reguleringsmæssige funktioner effektivt og frem for alt uafhængigt. Regulerende myndigheders uafhængighed er ikke blot et centralt princip for god forvaltning, men også en grundlæggende forudsætning for tilliden til markedet. Med forbehold af, at medlemmerne optræder på vegne af deres respektive nationale myndigheder, bør repræsentantskabet derfor handle uafhængigt af alle markedsinteresser og ikke søge eller modtage instrukser fra nogen medlemsstats regering, Kommissionen eller nogen anden offentlig eller privat enhed.

(15)

På de områder, hvor agenturet har beslutningsbeføjelser, bør de berørte parter for at sikre hurtig sagsbehandling kunne appellere en beslutning til et klagenævn, som bør være en del af agenturet, men uafhængigt af både dets administrative og dets regulerende struktur. Af kontinuitetshensyn bør udnævnelsen eller nybeskikkelsen af medlemmer af klagenævnet give mulighed for delvis udskiftning af nævnet.

(16)

Agenturet bør primært finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget og ved gebyrer og frivillige bidrag. Navnlig bør de finansielle ressourcer, hvormed de regulerende myndigheder i dag i fællesskab bidrager til deres samarbejde på fællesskabsplan, fremover stilles til rådighed for agenturet. Fællesskabets budgetprocedure bør fortsat være gældende for alle tilskud, der konteres Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionen udføres af Revisionsretten i henhold til artikel 91 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8).

(17)

Agenturet bør have et fagligt højt kvalificeret personale. Det bør især drage fordel af kompetencen og erfaringerne hos udstationeret personale fra de nationale regulerende myndigheder, Kommissionen og medlemsstaterne. Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt henholdsvis »vedtægten« og »ansættelsesvilkårene«) fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (9) og de regler, som De Europæiske Fællesskabers institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på agenturets personale. Bestyrelsen bør vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger i samråd med Kommissionen.

(18)

Agenturet bør anvende de almindelige regler om aktindsigt i dokumenter beroende hos fællesskabsorganer. Bestyrelsen bør fastsætte de praktiske foranstaltninger med henblik på beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme data og persondata.

(19)

Lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, bør have mulighed for at deltage i agenturets arbejde i henhold til passende aftaler, der indgås af Fællesskabet.

(20)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(21)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige retningslinjer i situationer, hvor agenturet får beføjelse til at træffe beslutning om vilkår og betingelser for adgang og operativ sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(22)

Målet for denne forordning, nemlig samarbejde på fællesskabsplan mellem de nationale regulerende myndigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

Oprettelse og juridisk status

Artikel 1

Oprettelse

1.   Ved denne forordning oprettes et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (»agenturet«).

2.   Formålet med agenturet er at bistå de regulerende myndigheder, som er omhandlet i artikel 34 i direktiv 2009/…/EF og artikel 38 i direktiv 2009/…/EF, med på fællesskabsplan at udføre de reguleringsopgaver, der varetages i medlemsstaterne, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats.

3.   Indtil agenturets egne lokaler står klar, har det til huse i Kommissionens lokaler.

Artikel 2

Juridisk status

1.   Agenturet er et fællesskabsorgan med status som juridisk person.

2.   Agenturet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   Agenturet repræsenteres af direktøren.

Artikel 3

Sammensætning

Agenturet omfatter:

a)

en bestyrelse, der varetager de i artikel 12 nævnte opgaver

b)

et repræsentantskab, der varetager de i artikel 14 nævnte opgaver

c)

en direktør, der varetager de i artikel 16 nævnte opgaver

d)

et klagenævn, der varetager de i artikel 18 nævnte opgaver.

Artikel 4

Arten af agenturets retsakter

Agenturet kan:

a)

afgive udtalelser og henstillinger rettet til transmissionssystemoperatører

b)

afgive udtalelser rettet til regulerende myndigheder

c)

afgive udtalelser og henstillinger rettet til Kommissionen

d)

træffe relevante individuelle beslutninger i specifikke sager, jf. artikel 7, 8 og 9.

KAPITEL II

Opgaver

Artikel 5

Generelle opgaver

Agenturet kan på anmodning af Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelse til Kommissionen om alle spørgsmål af relevans for formålet med dets oprettelse.

Artikel 6

Opgaver vedrørende samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører

1.   Agenturet afgiver udtalelse til Kommissionen om udkast til vedtægter, medlemsfortegnelse og udkast til forretningsorden for ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (7) og for ENTSO for gas i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (7).

2.   Agenturet overvåger varetagelsen af de opgaver, der påhviler ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. …/2009 og ENTSO for gas i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. …/2009.

3.   Agenturet kan afgive udtalelse

a)

til ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. …/2009 og til ENTSO for gas i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. …/2009 om netregler, og

b)

til ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 9, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. …/2009 og til ENTSO for gas i henhold til artikel 9, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. …/2009 om udkastet til årligt arbejdsprogram og udkastet til ikke-bindende 10-årig netudviklingsplan.

4.   Agenturet afgiver en behørigt begrundet udtalelse og henstillinger til ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas og til Kommissionen, hvis det mener, at det udkast til årligt arbejdsprogram eller det udkast til ikke-bindende 10-årig netudviklingsplan, det har fået forelagt i henhold til artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. …/2009, ikke bidrager til ikke-diskrimination, en reel konkurrence og et effektivt fungerende marked eller et tilstrækkeligt niveau i den grænseoverskridende sammenkobling, der er åben for tredjepartsadgang.

Agenturet forelægger et udkast til ikke-bindende overordnede retningslinjer for Kommissionen, når det bliver anmodet herom i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. …/2009. Agenturet reviderer udkastet til ikke-bindende overordnede retningslinjer og forelægger det for Kommissionen igen, når det bliver anmodet herom i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. …/2009.

Agenturet afgiver en begrundet udtalelse til ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas om netreglerne i overensstemmelse med artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. …/2009.

Agenturet forelægger netreglerne for Kommissionen og kan henstille, at de vedtages i henhold til artikel 6, stk. 9, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 6, stk. 9, i forordning (EF) nr. …/2009. Agenturet udarbejder og forelægger et udkast til netregler for Kommissionen, når det bliver anmodet herom i henhold til artikel 6, stk. 10, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 6, stk. 10, i forordning (EF) nr. …/2009.

5.   Agenturet afgiver en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. …/2009, hvis ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas har undladt at gennemføre en netregel, der er udarbejdet i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. …/2009, eller en netregel, der er fastsat i henhold til artikel 6, stk. 1-10, i disse forordninger, men som ikke er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 11, i disse forordninger.

6.   Agenturet overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. …/2009, og artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. …/2009, deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen, samt på ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.

7.   Agenturet overvåger det i artikel 12 i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 12 i forordning (EF) nr. …/2009 omhandlede regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og beslutninger behørigt hensyn til resultaterne af dette samarbejde.

Artikel 7

Opgaver vedrørende de nationale regulerende myndigheder

1.   Agenturet vedtager individuelle beslutninger om tekniske spørgsmål i overensstemmelse med direktiv 2009/…/EF, direktiv 2009/…/EF, forordning (EF) nr. …/2009 eller forordning (EF) nr. …/2009.

2.   Agenturet kan i overensstemmelse med sit arbejdsprogram eller på anmodning af Kommissionen vedtage ikke-bindende retningslinjer for at bistå regulerende myndigheder og markedsaktører med at udbrede god praksis.

3.   Agenturet fremmer samarbejdet mellem de nationale regulerende myndigheder og mellem regulerende myndigheder på regionalt plan og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og beslutninger behørigt hensyn til resultaterne af dette samarbejde. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger til Kommissionen.

4.   Agenturet afgiver på anmodning af en regulerende myndighed eller Kommissionen udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed er i overensstemmelse med de i direktiv 2009/…/EF, direktiv 2009/…/EF, forordning (EF) nr. …/2009 eller forordning (EF) nr. …/2009 omhandlede retningslinjer.

5.   Hvis en national regulerende myndighed ikke følger tilstrækkeligt op på en i stk. 4 omhandlet udtalelse fra agenturet inden fire måneder efter at have modtaget udtalelsen, underretter agenturet Kommissionen.

6.   Hvis en national regulerende myndighed i et bestemt tilfælde har problemer med anvendelsen af de i direktiv 2009/…/EF, direktiv 2009/…/EF, forordning (EF) nr. …/2009 eller forordning (EF) nr. …/2009 omhandlede retningslinjer, kan den anmode agenturet om en udtalelse. Agenturet afgiver udtalelse, efter at have hørt Kommissionen, inden fire måneder efter modtagelsen af en sådan anmodning.

7.   Agenturet træffer beslutning om vilkår og betingelser for adgang og operativ sikkerhed i forbindelse med infrastruktur for elektricitet og gas, der forbinder eller vil kunne forbinde mindst to medlemsstater (i det følgende benævnt »grænseoverskridende infrastruktur«), i overensstemmelse med artikel 8.

Artikel 8

Opgaver vedrørende vilkår og betingelser for adgang og operativ sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur

1.   I forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur træffer agenturet kun beslutning om de reguleringsspørgsmål, der hører under de nationale regulerende myndigheders kompetence, herunder eventuelt vilkår og betingelser for adgang og operativ sikkerhed,

a)

når de kompetente nationale regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden seks måneder efter, at sagen blev forelagt for den sidste af disse regulerende myndigheder, eller

b)

efter fælles anmodning fra de kompetente nationale regulerende myndigheder.

De kompetente nationale regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet i litra a) forlænges med højst seks måneder.

I forbindelse med sin beslutning hører agenturet de nationale regulerende myndigheder og relevante transmissionssystemoperatører og underrettes om forslag og bemærkninger fra alle de berørte transmissionssystemoperatører.

2.   Vilkår og betingelser for adgang til grænseoverskridende infrastruktur omfatter:

a)

procedure for kapacitetstildeling

b)

tidsramme for tildeling

c)

deling af indtægter fra overbelastning

d)

afgifter opkrævet hos brugerne af infrastrukturen, jf. artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. …/2009 og artikel 35, stk. 1, litra d), i direktiv 2009/…/EF.

3.   Hvis en sag er forelagt for agenturet i henhold til stk. 1,

a)

træffer agenturet sin beslutning, inden der er gået seks måneder fra forelæggelsen

b)

kan agenturet om nødvendigt træffe en midlertidig beslutning med henblik på at beskytte forsyningssikkerheden eller den operative sikkerhed i forbindelse med den pågældende infrastruktur.

4.   Kommissionen kan vedtage retningslinjer for de situationer, hvor agenturet bliver kompetent til at træffe beslutning om vilkår og betingelser for adgang og operativ sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 31, stk. 2, i denne forordning.

Artikel 9

Andre opgaver

1.   Agenturet kan, hvis alle andre muligheder er udtømt, indrømme undtagelser i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. …/2009. Agenturet kan ligeledes indrømme undtagelser i henhold til artikel 35, stk. 4, i direktiv 2009/…/EF, hvor det drejer sig om infrastruktur beliggende på mere end én medlemsstats område.

2.   Agenturet afgiver efter anmodning fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. …/2009 eller artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. …/2009 en udtalelse om de nationale regulerende myndigheders beslutninger om certificering.

Artikel 10

Høring

I forbindelse med udførelsen af sine opgaver foretager agenturet tidligt i forløbet omfattende høring af markedsdeltagere, transmissionssystemoperatører, forbrugere, slutbrugere og, når det er relevant, konkurrencemyndigheder, uden at dette berører deres respektive kompetence, på en åben og gennemsigtig måde, navnlig når dets opgaver vedrører transmissionssystemoperatører.

KAPTEL III

Organisation

Artikel 11

Bestyrelsen

1.   Bestyrelsen består af seks medlemmer. Hvert medlem har en suppleant. Et medlem og dettes suppleant udnævnes af Kommissionen, og fem medlemmer og deres suppleanter af Rådet. Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode er fire år og kan fornyes én gang. Den første mandatperiode skal være seks år for halvdelen af medlemmernes og deres suppleanters vedkommende.

2.   Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to år og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber under alle omstændigheder, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører.

3.   Bestyrelsens formand indkalder til bestyrelsesmøder. Formanden for repræsentantskabet eller en af det udpeget person fra repræsentantskabet og agenturets direktør deltager i drøftelserne, medmindre bestyrelsen beslutter andet for så vidt angår direktøren. Der afholdes ordinære bestyrelsesmøder mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af formanden eller på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan indbyde personer med potentielt relevante synspunkter til at overvære bestyrelsesmøderne som observatør. Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter. Bestyrelsens sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.

4.   Bestyrelsen vedtager sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer.

5.   Hvert medlem har én stemme. Bestyrelsens forretningsorden indeholder de nærmere bestemmelser for:

a)

afstemningsreglerne, særlig reglerne for, på hvilket grundlag et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt i givet fald også reglerne for, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig

b)

rotationsreglerne i forbindelse med fornyelsen af de medlemmer af bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over tid.

6.   Et medlem af bestyrelsen kan ikke være medlem af repræsentantskabet.

7.   Medlemmerne af bestyrelsen forpligter sig til at handle uafhængigt ud fra almene samfundshensyn. De afgiver med henblik herpå en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer, der skal være skriftlige, offentliggøres og afgives hvert år.

Artikel 12

Bestyrelsens opgaver

1.   Bestyrelsen udnævner direktøren efter samråd med repræsentantskabet og efter i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, at have opnået dets positive udtalelse i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2.

2.   Bestyrelsen udpeger formelt medlemmerne af repræsentantskabet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1.

3.   Bestyrelsen udpeger formelt medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1.

4.   Bestyrelsen sikrer, at agenturet varetager sit kommissorium og udfører de pålagte opgaver i overensstemmelse med denne forordning.

5.   Senest den 30. september hvert år vedtager bestyrelsen efter samråd med Kommissionen og efter repræsentantskabets godkendelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, agenturets arbejdsprogram for det følgende år og fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Arbejdsprogrammet vedtages med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.

6.   Bestyrelsen vedtager og, hvis det er relevant, ajourfører et flerårigt program. Ajourføringen foretages på grundlag af en evalueringsrapport, der er udarbejdet af en uafhængig ekstern ekspert på bestyrelsens anmodning. Disse dokumenter offentliggøres.

7.   Bestyrelsen udøver sine budgetmæssige beføjelser i overensstemmelse med artikel 20-23.

8.   Efter samtykke fra Kommissionen træffer bestyrelsen beslutning om, hvorvidt den skal acceptere testamentariske gaver eller donationer eller tilskud fra andre fællesskabskilder eller andre frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller fra deres regulerende myndigheder. De finansieringskilder, der anføres i dette stykke, behandles eksplicit i den udtalelse, som bestyrelsen afgiver i henhold til artikel 23, stk. 5.

9.   Bestyrelsen udøver i samråd med repræsentantskabet disciplinær myndighed over direktøren.

10.   Bestyrelsen fastlægger om nødvendigt agenturets personalepolitik i henhold til artikel 27, stk. 2.

11.   Bestyrelsen vedtager de særlige bestemmelser om aktindsigt i agenturets dokumenter i overensstemmelse med artikel 29.

12.   Bestyrelsen vedtager og offentliggør årsrapporten om agenturets virksomhed på grundlag af det i artikel 16, stk. 8, omhandlede udkast og fremsender den senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Årsrapporten omfatter en af repræsentantskabet godkendt særskilt afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed det pågældende år.

13.   Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden og offentliggør den.

Artikel 13

Repræsentantskabet

1.   Repræsentantskabet består af:

a)

overordnede repræsentanter for de regulerende myndigheder, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2009/…/EF og artikel 38, stk. 1, i direktiv 2009/…/EF, og en suppleant pr. medlemsstat udpeget blandt nuværende overordnede embedsmænd hos disse myndigheder samt

b)

en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret.

2.   Repræsentantskabet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to og et halvt år og kan fornyes. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber under alle omstændigheder, når deres medlemskab af repræsentantskabet ophører.

3.   Repræsentantskabet træffer beslutning med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer. Hvert medlem eller suppleant har én stemme.

4.   Repræsentantskabet vedtager selv sin forretningsorden og offentliggør den. De nærmere afstemningsregler, særlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt i givet fald også reglerne for, hvornår repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, fastsættes i forretningsordenen. Forretningsordenen kan foreskrive specifikke arbejdsmetoder for behandlingen af spørgsmål, der opstår i forbindelse med regionale samarbejdsinitiativer.

5.   Repræsentantskabet handler uafhængigt i udførelsen af de opgaver, der pålægges det ved denne forordning, uden at dette berører de medlemmer, der handler på vegne af deres respektive regulerende myndigheder, og det må ikke søge eller modtage instrukser fra medlemsstaternes regeringer, fra Kommissionen eller fra offentlige eller private enheder.

6.   Repræsentantskabets sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.

Artikel 14

Repræsentantskabets opgaver

1.   Repræsentantskabet afgiver udtalelse til direktøren om de i artikel 5-9 omhandlede udtalelser, henstillinger og beslutninger, der behandles med henblik på vedtagelse. Repræsentantskabet bistår desuden inden for sine beføjelser direktøren med vejledning vedrørende varetagelsen af dennes opgaver.

2.   Repræsentantskabet afgiver udtalelse til bestyrelsen om den ansøger, der skal udnævnes til direktør i henhold til artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 2. Repræsentantskabet træffer denne beslutning med et flertal på tre fjerdedele af medlemmerne.

3.   Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 12, stk. 5, og artikel 16, stk. 6, og i overensstemmelse med det i henhold til artikel 22, stk. 1, foreløbige budgetforslag agenturets arbejdsprogram for det følgende år og forelægger det inden den 1. september for bestyrelsen til vedtagelse.

4.   Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 12, stk. 12, og artikel 16, stk. 8, årsrapportens særskilte afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed.

Artikel 15

Direktøren

1.   Agenturet ledes af en direktør, der handler i overensstemmelse med de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, andet punktum, og hvis det er fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med repræsentantskabets udtalelser. Når bortses fra bestyrelsens og repræsentantskabets respektive roller i forbindelse med direktørens opgaver, må direktøren ikke søge eller modtage instrukser fra nogen regering, fra Kommissionen eller fra nogen offentlig eller privat enhed.

2.   Direktøren udnævnes af bestyrelsen med repræsentantskabets positive udtalelse på grundlag af sine præstationer, kvalifikationer og erfaring fra en liste med mindst tre ansøgere, som er indstillet af Kommissionen efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser. Før udnævnelsen kan den ansøger, bestyrelsen har valgt, opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af det pågældende udvalg.

3.   Direktørens embedsperiode er fem år. Inden for de sidste ni måneder af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der navnlig behandler:

a)

direktørens arbejdsindsats

b)

agenturets opgaver og behov i de følgende år.

Vurderingen i henhold til litra b) udarbejdes med bistand fra en uafhængig ekstern ekspert.

4.   Bestyrelsen kan efter indstilling fra Kommissionen og under hensyn til vurderingsrapporten og repræsentantskabets udtalelse om denne vurdering, og kun såfremt det kan begrundes med agenturets opgaver og behov, forlænge direktørens embedsperiode én gang med højst tre år.

5.   Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge direktørens embedsperiode. Inden for én måned inden forlængelsen af embedsperioden kan direktøren opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af det pågældende udvalg.

6.   Hvis direktørens embedsperiode ikke forlænges, forbliver direktøren i embedet, indtil efterfølgeren er udnævnt.

7.   Direktøren kan kun afskediges efter beslutning truffet af bestyrelsen og med repræsentantskabets positive udtalelse. Repræsentantskabet træffer en sådan beslutning med et flertal på tre fjerdedele af medlemmerne.

8.   Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode direktøren om at aflægge beretning om udførelsen af dennes opgaver og pligter.

Artikel 16

Direktørens opgaver

1.   Direktøren repræsenterer agenturet og er ansvarlig for dets ledelse.

2.   Direktøren forbereder bestyrelsens møder. Direktøren deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder.

3.   Direktøren affatter og offentliggør de i artikel 5-9 omhandlede udtalelser, henstillinger og beslutninger, der er blevet godkendt af repræsentantskabet.

4.   Direktøren er ansvarlig for gennemførelsen af agenturets årlige arbejdsprogram efter vejledning fra repræsentantskabet og under bestyrelsens administrative kontrol.

5.   Direktøren træffer de nødvendige foranstaltninger, især udarbejdelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet fungerer i overensstemmelse med denne forordning.

6.   Hvert år udarbejder direktøren et udkast til agenturets arbejdsprogram for det følgende år og forelægger det for repræsentantskabet og Kommissionen inden den 30. juni samme år.

7.   Direktøren udarbejder et foreløbigt budgetforslag over agenturet i henhold til artikel 22, stk. 1, og gennemfører agenturets budget i henhold til artikel 23.

8.   Hvert år udarbejder direktøren et udkast til årsrapport med en særskilt afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed og en afdeling om finansielle og administrative anliggender.

9.   Direktøren udøver de i artikel 27, stk. 3, nævnte beføjelser over for agenturets personale.

Artikel 17

Klagenævn

1.   Klagenævnet består af seks ordinære medlemmer og seks suppleanter, der udpeges blandt nuværende og tidligere overordnede embedsmænd hos de nationale regulerende myndigheder, konkurrencemyndigheder eller andre nationale institutioner eller fællesskabsinstitutioner, og som har relevant erfaring inden for energisektoren. Klagenævnet vælger selv sin formand. Klagenævnets afgørelser træffes med kvalificeret flertal på mindst fire ud af de seks medlemmer. Klagenævnet indkaldes efter behov.

2.   Klagenævnets medlemmer udpeges efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen og efter samråd med repræsentantskabet.

3.   Klagenævnets medlemmers mandatperiode er fem år. Den kan fornyes. Klagenævnets medlemmer træffer afgørelse i fuld uafhængighed. De er ikke bundet af nogen form for instrukser. De kan ikke udøve andre funktioner i agenturet, bestyrelsen eller repræsentantskabet. Et medlem af klagenævnet kan ikke afskediges i vedkommendes mandatperiode, medmindre medlemmet er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, og bestyrelsen efter høring af repræsentantskabet træffer beslutning herom.

4.   Medlemmerne af klagenævnet må ikke deltage i behandlingen af en klage, hvis de har en personlig interesse i sagen, eller hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den beslutning, som klagen vedrører.

5.   Hvis et medlem af klagenævnet af en af de i stk. 4 omhandlede grunde eller af andre grunde mener, at et af de øvrige medlemmer ikke bør deltage i behandlingen af en klage, underretter det førstnævnte medlem klagenævnet herom. Enhver part i en klagesag kan gøre indsigelse mod et medlem af klagenævnet med henvisning til en hvilken som helst af de i stk. 4 omhandlede grunde, eller hvis medlemmet mistænkes for partiskhed. Der kan ikke gøres indsigelse med henvisning til medlemmernes nationalitet, og en klage kan ikke antages til behandling, hvis klageren efter at have fået kendskab til et forhold, der kan begrunde en indsigelse, har taget processuelle skridt ud over at gøre indsigelse mod sammensætningen af klagenævnet.

6.   Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem beslutning om, hvordan det skal forholde sig i de i stk. 4 og 5 omhandlede tilfælde. Med henblik på denne beslutning erstattes det pågældende medlem i klagenævnet af vedkommendes suppleant, medmindre suppleanten selv befinder sig i en lignende situation. I så fald udpeger formanden en anden blandt suppleanterne.

7.   Medlemmerne af klagenævnet forpligter sig til at handle uafhængigt ud fra almene samfundshensyn. De afgiver med henblik herpå en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer, der skal være skriftlige, offentliggøres og afgives hvert år.

Artikel 18

Klager

1.   Alle fysiske og juridiske personer, herunder nationale regulerende myndigheder, kan påklage en i artikel 7, 8 og 9 omhandlet beslutning, som er rettet til den pågældende, eller en beslutning, som, selv om den formelt er rettet til en anden person, er af direkte og personlig interesse for den pågældende.

2.   Klagen tillige med begrundelsen indgives skriftligt til agenturet inden to måneder efter, at beslutningen er meddelt den pågældende, eller, hvis dette ikke er sket, inden to måneder efter offentliggørelsen af agenturets beslutning. Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest to måneder efter klagens indgivelse.

3.   En klage indgivet i henhold til stk. 1 har ikke opsættende virkning. Klagenævnet kan dog, hvis det finder det berettiget, udskyde anvendelsen af den påklagede beslutning.

4.   Hvis klagen kan antages til behandling, undersøger klagenævnet, om den er velbegrundet. Klagenævnet opfordrer i det omfang, det finder det nødvendigt, parterne i klagesager til at fremsætte deres bemærkninger til klagenævnets egne eller andre parters indlæg i klagesagen inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Parterne i klagesager har ret til at fremlægge deres synspunkter mundtligt.

5.   Klagenævnet kan inden for rammerne af denne artikel udøve de beføjelser, der ligger inden for agenturets kompetence, eller hjemvise sagen til agenturets kompetente organ. Sidstnævnte er bundet af klagenævnets afgørelse.

6.   Klagenævnet vedtager selv sin forretningsorden og offentliggør den.

7.   Afgørelser truffet af klagenævnet offentliggøres af agenturet.

Artikel 19

Indbringelse af sager for Retten i Første Instans og Domstolen

1.   Der kan anlægges sag ved Retten i Første Instans eller Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 230 for at gøre indsigelse mod en afgørelse truffet af klagenævnet eller, såfremt der ikke har været adgang til at indbringe sagen for klagenævnet, mod en beslutning truffet af agenturet.

2.   Hvis agenturet undlader at træffe en beslutning, kan der anlægges et passivitetssøgsmål ved Retten i Første Instans eller Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 232.

3.   Agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den afgørelse, der træffes af Retten i Første Instans eller Domstolen.

KAPITEL IV

Finansielle bestemmelser

Artikel 20

Agenturets budget

1.   Agenturets indtægter udgøres navnlig af

a)

et tilskud fra Fællesskabet opført på Den Europæiske Unions almindelige budget (Kommissionens sektion)

b)

gebyrer til agenturet i henhold til artikel 21

c)

eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller deres regulerende myndigheder, jf. artikel 12, stk. 8

d)

eventuelle testamentariske gaver, donationer eller andre tilskud, jf. artikel 12, stk. 8.

2.   Udgifterne omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift.

3.   Indtægter og udgifter skal balancere.

4.   Der udarbejdes for hvert regnskabsår, som altid følger kalenderåret, overslag over agenturets indtægter og udgifter, og overslaget opføres på agenturets budget.

Artikel 21

Gebyrer

1.   Der betales gebyrer til agenturet for anmodninger om beslutninger om undtagelser i henhold til artikel 9, stk. 1.

2.   De i stk. 1 nævnte gebyrer fastsættes af Kommissionen.

Artikel 22

Opstilling af budgettet

1.   Senest den 15. februar hvert år udarbejder direktøren et foreløbigt budgetforslag, der omfatter driftsudgifterne og det planlagte arbejdsprogram for det følgende regnskabsår, og fremsender dette foreløbige budgetforslag til bestyrelsen tillige med en foreløbig stillingsfortegnelse. Hvert år udarbejder bestyrelsen på grundlag af direktørens foreløbige budgetforslag et overslag over agenturets indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår. Bestyrelsen fremsender dette overslag tillige med et udkast til stillingsfortegnelse til Kommissionen senest den 31. marts. Inden overslaget vedtages, fremsendes det af direktøren udarbejdede budgetforslag til repræsentantskabet, der kan afgive udtalelse om forslaget.

2.   Overslaget fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet (i det følgende benævnt »budgetmyndigheden«) tillige med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.   På grundlag af overslagene opfører Kommissionen på det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det tilskud, der skal konteres Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til traktatens artikel 272.

4.   Budgetmyndigheden vedtager agenturets stillingsfortegnelse.

5.   Agenturets budget udarbejdes af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres om fornødent i overensstemmelse hermed.

6.   Bestyrelsen underretter omgående budgetmyndigheden, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle virkninger for finansieringen af agenturets budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom som f.eks. leje eller køb af bygninger. Bestyrelsen underretter desuden Kommissionen. Hvis en af budgetmyndighedens parter agter at fremsætte en udtalelse, meddeler den inden seks uger efter datoen for underretningen om projektet agenturet, at den har til hensigt at afgive en sådan udtalelse. Hvis budgetmyndigheden ikke reagerer på bestyrelsens underretning, kan agenturet gå videre med den planlagte transaktion.

Artikel 23

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1.   Direktøren varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører agenturets budget.

2.   Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sender agenturets regnskabsfører det foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Agenturets regnskabsfører sender desuden beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. marts det følgende år. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer institutionernes og de decentrale organers foreløbige regnskaber i overensstemmelse med artikel 128 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (11) (»finansforordningen«).

3.   Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes desuden til Europa-Parlamentet og Rådet.

4.   Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige regnskab i overensstemmelse med artikel 129 i finansforordningen udarbejder direktøren på eget ansvar agenturets endelige regnskab og sender det til bestyrelsen til udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige regnskab.

6.   Senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår fremsender direktøren dette endelige regnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7.   Det endelige regnskab offentliggøres.

8.   Senest den 15. oktober sender direktøren sit svar på Revisionsrettens bemærkninger. Han sender desuden en kopi af dette svar til bestyrelsen og Kommissionen.

9.   På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger direktøren i overensstemmelse med artikel 146, stk. 3, i finansforordningen alle de oplysninger for Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.

Artikel 24

Finansielle bestemmelser

De for agenturet gældende finansielle bestemmelser udarbejdes af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser kan kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, hvis specifikke operationelle behov i forbindelse med agenturets virksomhed gør det nødvendigt, og kun med Kommissionens forudgående samtykke.

Artikel 25

Forholdsregler mod svig

1.   Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (12) ubegrænset anvendelse på agenturet.

2.   Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (13), og vedtager omgående de nødvendige bestemmelser, som gælder for alle agenturets ansatte.

3.   Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede gennemførelsesaftaler og -instrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af agenturet og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.

KAPITEL V

Generelle bestemmelser

Artikel 26

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for agenturet.

Artikel 27

Personale

1.   Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene og de regler, som De Europæiske Fællesskabers institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på agenturets personale, herunder dets direktør.

2.   Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med de i artikel 110 i vedtægten fastsatte ordninger.

3.   Agenturet udøver over for personalet de beføjelser, som er overdraget ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og til den myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter.

4.   Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne udsender til agenturet.

Artikel 28

Agenturets ansvar

1.   Hvad angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader forvoldt af agenturet eller af dets ansatte som led i udøvelsen af deres hverv. Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist vedrørende erstatning for sådanne skader.

2.   De ansattes personlige økonomiske og disciplinære ansvar over for agenturet bestemmes efter de for agenturets ansatte gældende relevante regler.

Artikel 29

Aktindsigt

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (14) gælder for de dokumenter, som beror hos agenturet.

2.   Bestyrelsen vedtager senest den … (15) nærmere bestemmelser vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.   De afgørelser, agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan indklages for ombudsmanden eller indbringes for Domstolen på de betingelser, som er fastsat i henholdsvis artikel 195 og 230 i traktaten.

Artikel 30

Tredjelandes deltagelse

1.   Agenturet er åbent for deltagelse af tredjelande, som har indgået aftaler med Fællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabslovgivningen vedrørende energi og, hvis det er relevant, vedrørende miljø og konkurrenceevne.

2.   I de relevante bestemmelser i disse aftaler fastsættes arten og omfanget og de proceduremæssige aspekter af disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

Artikel 31

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 32

Sprogordninger

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (16) finder anvendelse på agenturet.

2.   Bestyrelsen træffer beslutning om agenturets interne sprogordninger.

3.   De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

KAPITEL VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 33

Evaluering

1.   Kommissionen foretager med bistand fra en uafhængig ekstern ekspert en evaluering af agenturets aktiviteter. Denne evaluering omfatter agenturets resultater og arbejdsmetoder sammenholdt med dets mål, mandat og opgaver, således som de er defineret i denne forordning og i agenturets årlige arbejdsprogrammer.

2.   Resultaterne af evalueringen fremsendes til repræsentantskabet, som udfærdiger henstillinger vedrørende ændringer i forordningen, agenturet og dets arbejdsmetoder og forelægger dem for Kommissionen, som dernæst kan fremsende dem til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med sin egen holdning og relevante forslag.

3.   Kommissionen forelægger den første evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet inden for fire år efter den første direktørs tiltræden. Derefter forelægger Kommissionen en evalueringsrapport mindst hvert femte år.

Artikel 34

Ikrafttræden og overgangsforanstaltninger

1.   Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Artikel 5-10 finder først anvendelse fra den … (17).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.

(2)  EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 18. juni 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 9. januar 2009 og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 296 af 14.11.2003, s. 34.

(5)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.

(6)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.

(7)  EUT L …

(8)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(9)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(10)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(11)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(12)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(13)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(14)  EFT L 145 af 31.5.2001. s. 43.

(15)  Seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(16)  EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.

(17)  18 måneder efter forordningens ikrafttræden.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Kommissionen forelagde den 19. september 2007 et forslag til forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, der er baseret på artikel 95 i traktaten, i en pakke sammen med fire andre forslag vedrørende det indre marked for energi.

2.

Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse om hele pakken henholdsvis den 10. (1) og den 22. april 2008 (2).

3.

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse (3) den 18. juni 2008 og godkendte 73 ændringer. Kommissionen har ikke forelagt et ændret forslag.

4.

Den 9. januar 2009 vedtog Rådet sin fælles holdning i overensstemmelse med artikel 251 i traktaten.

II.   FORMÅLET MED FORSLAGET

5.

Forslaget er en del af tredje pakke vedrørende det indre marked for energi sammen med direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas, forordningen om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet og forordningen om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Det bidrager til at etablere den regulering, der er nødvendig for gøre markedsåbningen helt effektiv og skabe et indre marked for gas og elektricitet ved at oprette et agentur med det formål at bistå de regulerende myndigheder med på fællesskabsplan at udføre de reguleringsopgaver, der varetages nationalt, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats.

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

6.   Generelle bemærkninger

6.1.

Kommissionen har accepteret alle de ændringer, som Rådet har foretaget i forslaget.

6.2.

Af de 73 ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget, har Rådet fulgt Kommissionen og

accepteret følgende 25 ændringer:

fuldt ud (nogle af dem omformuleret): 9, 12, 45, 47, 48, 49, 53, 54, 58, 59 og 66

delvis/i princippet/i ånden: 3, 4, 11 (første del), 13, 15, 16, 40, 44, 51, 57, 61, 64, 68 og 76 og

forkastet følgende 25 ændringer: 8, 17, 18, 20, 21, 22, 25, 29, 30, 34, 36, 37, 38, 46, 50, 52, 55, 56, 60, 62, 63, 67, 69, 71 og 73 på grund af indhold, form eller af konsekvenshensyn.

6.3.

Rådet har afveget fra Kommissionens holdning og

indholdsmæssigt accepteret ændring 65 og

forkastet følgende 23 ændringer: 5, 6, 7, 10, 11 (anden del), 14, 19, 24, 26, 27, 28, 31, 32, 33, 35, 39, 41, 42, 43, 70, 72, 74 og 75.

7.   Specifikke bemærkninger

7.1.

De af EP's ændringer, hvor Rådet har afveget fra Kommissionens holdning:

a)

Rådet har accepteret ændring 65 (i tråd med, at direktøren skal handle i nøje overensstemmelse med repræsentantskabets instrukser).

b)

Rådet har forkastet ovennævnte 23 ændringer (punkt 6.3) af følgende årsager:

i)

ændring 5: overlapper de opgaver, som Kommissionen allerede udfører, og er ikke i tråd med de opgaver, der er fastsat i Kommissionens forslag

ii)

ændring 6: ingen merværdi og urigtig, idet der fortsat vil være et samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder uden for de rammer, som agenturet tilvejebringer

iii)

ændring 7: gør anvendelsesområdet for agenturet uklart og strider imod den ikke-bindende karakter af nogle af dets retsakter

iv)

ændring 10: blander de nationale regulerende myndigheders uafhængighed, der er sikret ved elektricitets- og gasdirektiverne, med agenturets organers uafhængighed

v)

ændring 11 (anden del): ingen merværdi og ikke i overensstemmelse med direktørens opgaver

vi)

ændring 14: ikke i overensstemmelse med forordningens dispositive bestemmelser

vii)

ændring 19: blander agenturets retsakter med dets opgaver som beskrevet i artikel 5-10

viii)

ændring 24: artikel 30 (tredjelandes deltagelse) er tilstrækkelig til at sikre passende inddragelse af tredjelande i agenturets arbejde

ix)

ændring 26: Rådet noterer sig, at Kommissionen kun kunne acceptere denne ændring i forbindelse med individuelle beslutninger i specifikke sager på nøje definerede vilkår. Rådet finder desuden ikke, at der er grundlag for at uddelegere Kommissionens beføjelser i disse spørgsmål, og bemærker endvidere, at ændringen ville begrænse agenturets beføjelser til kun at omfatte tekniske regler, selv om agenturets udtalelser også bør omfatte markedsregler

x)

ændring 27 og 28: er stort set dækket ind med artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, tredje afsnit

xi)

ændring 31: agenturet kan ikke sikre samarbejde mellem de regulerende myndigheder

xii)

ændring 32 og 33: disse opgaver hører normalt under Kommissionens ansvarsområde

xiii)

ændring 39: overlapper med opgaver fastsat i direktiv 2004/67 om naturgasforsyningssikkerheden og direktiv 2005/89 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer

xiv)

ændring 42: artikel 7 i forslaget er rettet mod de nationale regulerende myndigheder og ikke mod TSO'er

xv)

ændring 35, 41 og 43: ændring 35 og 41 overlapper hinanden, ligesom de sammen med ændring 43 overlapper de opgaver, som Kommissionen allerede udfører i medfør af direktiverne for elektricitet og gas.

xvi)

ændring 70: strider imod (c) de nationale bidrags frivillige karakter og (ca) fungerer ikke i praksis

xvii)

ændring 72: det kan fastsættes i repræsentantskabets forretningsorden, hvordan det bør afgive udtalelser

xviii)

ændring 74: det bør være op til Kommissionen at afgøre, om og i hvilket omfang høringer skal inddrages, når den foretager sin evaluering

xix)

ændring 75: den tidsfrist, der lægges op til i denne ændring, er for kort til, at der kan foretages en meningsfuld evaluering.

7.2.

I Kommissionens forslag har Rådet foretaget visse andre ændringer (i indhold og/eller form), således at der etableres et regulerende agentur, som er uafhængigt af medlemsstaterne og Kommissionen og får nøje definerede opgaver, der præcist afspejler dets opgaver i henhold til direktiverne og forordningerne om elektricitet og gas. Agenturet koncentrerer sig om opgaver, der involverer mere end én medlemsstat med hensyn til bindende afgørelser. Dets inddragelse i tekniske spørgsmål (indførelse af netregler) er blevet styrket, men er stadig af rådgivende art. Der gives generelt mulighed for, at de nationale organer kan spille deres rolle (f.eks. en totrinsmetode til fastlæggelse af vilkår og betingelser for adgang og operativ sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur (artikel 8). I forbindelse med alle disse opgaver foretages en passende høring af markedsdeltagerne og myndighederne på nationalt plan (artikel 8, stk. 1, og artikel 10), og der tages behørigt hensyn til resultaterne af det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne og mellem de regulerende myndigheder (artikel 6, stk. 6, og artikel 7, stk. 3).

Der indføres med den fælles holdning (artikel 13) et stærk repræsentantskab, der sammensættes af overordnede repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder, og en direktør for agenturet, som handler i overensstemmelse med repræsentantskabet. Der fastsættes også bestemmelser om en trimmet, effektiv bestyrelse (artikel 11) med seks medlemmer (som foreslået af Europa-Parlamentet i ændring 44), hvoraf fem udpeges af Rådet og én af Kommissionen, med en delvis rotationsordning, så medlemsstaterne sikres passende deltagelse over længere tid. For at forbedre den demokratiske kontrol er bestemmelserne om gennemsigtighed blevet væsentligt styrket, f.eks. vedrørende bestyrelsesmedlemmernes interesser (f.eks. artikel 11, stk. 7).

Med henblik på tilpasninger af agenturet i lyset af de opnåede erfaringer indføres der med den fælles holdning en evalueringsmekanisme (artikel 33, stk. 2), som skal modtage et stærkt input fra repræsentantskabet.


(1)  EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.

(2)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.

(3)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 75/16


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 11/2009

fastlagt af Rådet den 9. januar 2009

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75 E/02)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3),

og ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med det indre marked for elektricitet, som siden 1999 gradvis har taget form, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Fællesskabet, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (5) har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for elektricitet.

(3)

På nuværende tidspunkt er der dog hindringer for salget af elektricitet på lige vilkår og uden diskrimination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive niveau.

(4)

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007»En energipolitik for Europa« fremhævede, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for elektricitet og skabe lige vilkår for alle elektricitetsvirksomheder i Fællesskabet. Kommissionens meddelelser af 10. januar 2007»Udsigterne for det indre gas- og elmarked« og »Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)« viste, at de gældende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

(5)

De retlige rammer for det indre marked for elektricitet, der findes i forordning (EF) nr. 1228/2003, bør tilpasses i tråd med disse meddelelser, og de nuværende retlige rammer bør gennemføres effektivt.

(6)

Navnlig kræves der øget samarbejde og samordning mellem transmissionssystemoperatørerne, så der kan sikres etablering af netregler for tilvejebringelse og forvaltning af effektiv adgang til transmissionsnet på tværs af grænserne, og sikres en samordnet og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar teknisk udvikling af transmissionssystemet i Fællesskabet, under behørig hensyntagen til miljøet. Netreglerne bør være i tråd med de ikke-bindende overordnede retningslinjer, der er opstillet af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 (6) (»agenturet«). Agenturet bør deltage i gennemsynet af udkastet til netregler, herunder disses overholdelse af de ikke-bindende overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Agenturet bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Transmissionssystemoperatøren bør drive sit net i overensstemmelse med disse netregler.

(7)

Der bør oprettes et europæisk net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (»ENTSO for elektricitet«) til sikring af, at elektricitetstransmissionsnettet forvaltes optimalt og der åbnes mulighed for elektricitetshandel og elektricitetsforsyning på tværs af grænserne i Fællesskabet. ENTSO for elektricitets opgaver bør løses i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrenceregler, som fortsat vil være gældende for beslutninger, der træffes af ENTSO for elektricitet. Dets opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetode bør sikre effektivitet, repræsentativitet og gennemsigtighed. Netregler, der udarbejdes af ENTSO for elektricitet, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale netregler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med de netregler og ikke-bindende 10-årige netudviklingsplaner, der er fastlagt på fællesskabsplan. Samarbejde inden for rammerne af sådanne regionale strukturer forudsætter, at netaktiviteterne adskilles effektivt fra produktions- og forsyningsaktiviteterne. Uden en sådan adskillelse kan regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører indebære risiko for konkurrencebegrænsende adfærd.

(8)

Alle markedsdeltagere har interesse i det arbejde, som ENTSO for elektricitet forventes at gøre. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning, og allerede bestående strukturer, der er oprettet for at fremme og strømline høringsprocessen, såsom Union for the Coordination of Transmission of Electricity, nationale reguleringsmyndigheder eller agenturet, bør spille en vigtig rolle.

(9)

I denne forordning fastsættes grundprincipperne for tarifering og kapacitetsfordeling, og samtidig skabes der mulighed for at vedtage retningslinjer, der fastlægger de relevante principper og metoder i nærmere enkeltheder, så der kan ske en hurtig tilpasning til ændrede vilkår.

(10)

På et åbent, konkurrencepræget marked bør transmissionssystemoperatørerne have kompensation for omkostningerne ved at huse grænseoverskridende elektricitetsstrømme i deres net af de transmissionssystemoperatører, hvorfra de grænseoverskridende strømme kommer, og de systemer, hvor de pågældende strømme ender.

(11)

Når de nationale nettariffer fastsættes, skal der tages hensyn til de udbetalinger og indtægter, der skyldes kompensationer mellem transmissionssystemoperatørerne.

(12)

Det konkrete beløb, som skal betales for systemadgang på tværs af grænserne, kan variere betydeligt afhængigt af de involverede transmissionssystemoperatører, og fordi tariferingssystemernes opbygning i medlemsstaterne er forskellig. En vis harmonisering er derfor nødvendig for at undgå forvridning af samhandelen.

(13)

Et passende system med langsigtede lokaliseringsfremmende signaler vil være nødvendigt og bør baseres på det princip, at niveauet for netadgangsafgifter i princippet skal afspejle balancen mellem produktion og forbrug i det pågældende område på grundlag af en differentiering af netadgangsafgifterne for producenterne og/eller forbrugerne.

(14)

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte afstandsbestemte tariffer eller, forudsat der er indført relevante lokaliseringsfremmende signaler, en særlig tarif, der kun skal betales af eksportørerne eller importørerne, ud over den generelle afgift for adgang til det nationale netværk.

(15)

Hvis konkurrencen på det indre marked for elektricitet skal fungere, er det nødvendigt, at tarifferne for markedsadgang inklusive samkøringslinjerne i transmissionssystemet anvendes på gennemsigtig måde og uden forskelsbehandling. Den disponible kapacitet på disse linjer bør være den størst mulige, som er forenelig med standarderne for sikker netdrift.

(16)

Det er vigtigt at undgå, at afvigende standarder for sikkerhed, funktion og planlægning anvendt af transmissionssystemoperatører i medlemsstaterne fører til konkurrenceforvridning. Desuden bør ledig overførselskapacitet og sikkerheds-, planlægnings- og driftsstandarder, som berører den, kunne overskues af markedsdeltagerne.

(17)

Det fremgår af den markedsovervågning, som de nationale regulerende myndigheder og Kommissionen har foretaget i de senere år, at de nuværende gennemsigtighedskrav og regler om infrastrukturadgang ikke er tilstrækkelige.

(18)

Lige adgang til information om systemets aktuelle fysiske kapacitet er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til bevægelser i engrosprisen. Heri indgår mere nøjagtig information om elektricitetsproduktion, -udbud og -efterspørgsel, herunder prognoser, netkapacitet og kapacitet på samkøringslinjerne, strømme og vedligeholdelse samt balance- og reservekapacitet.

(19)

Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at misbrug kan straffes. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at efterforske påstande om markedsmisbrug effektivt. Derfor er det nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der rummer oplysninger om forsyningsvirksomhedernes forretningsbeslutninger. På elektricitetsmarkedet træffes mange relevante afgørelser af producenterne, som bør holde disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder i et nærmere bestemt tidsrum. Små producenter, der ikke har nogen reel mulighed for at forvride markedet, bør undtages fra denne pligt.

(20)

Der bør være regler for anvendelsen af indtægter, der skyldes procedurer for overbelastningsbehandling, medmindre samkøringslinjens særlige art berettiger en tidsbegrænset undtagelse fra disse regler.

(21)

Håndteringen af overbelastningsproblemer bør give transmissionssystemoperatørerne og markedsdeltagerne de rigtige økonomiske signaler og bør være baseret på markedsmekanismerne.

(22)

Investeringer i store nye infrastrukturer bør fremmes kraftigt, samtidig med at der sikres et fuldt funktionsdygtigt indre marked for elektricitet. For at øge den positive effekt, som undtagne jævnstrømsforbindelser kan få for konkurrencen og forsyningssikkerheden, bør der ske en afprøvning af markedsinteressen i projektplanlægningsfasen og vedtages regler om håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Hvis jævnstrømsforbindelserne findes på mere end én medlemsstats territorium, bør agenturet som en sidste udvej behandle undtagelsesanmodningen for i højere grad at tage hensyn til konsekvenserne heraf på tværs af grænserne og for at lette den administrative behandling heraf. I betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved opførelsen af sådanne store undtagne infrastrukturprojekter bør virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser midlertidigt kunne undtages fra at anvende adskillelsesreglerne fuldt ud, når det drejer sig om sådanne projekter.

(23)

For at sikre, at det indre marked for elektricitet fungerer gnidningsløst, bør der indføres procedurer, som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelser og fastlægge retningslinjer om bl.a. tarifering og kapacitetsfordeling og som samtidig sikrer, at medlemsstaternes myndigheder inddrages i denne proces i givet fald via deres europæiske sammenslutning. Regulerende myndigheder har sammen med andre relevante myndigheder i medlemsstaterne en vigtig rolle at spille ved at bidrage til, at det indre marked for elektricitet er velfungerende.

(24)

De nationale regulerende myndigheder bør sørge for, at denne forordnings bestemmelser og de retningslinjer, som vedtages på grundlag af den, overholdes.

(25)

Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til at give Kommissionen de relevante oplysninger. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt. Kommissionen bør desuden, hvis det er nødvendigt, kunne indhente de relevante oplysninger direkte hos de pågældende virksomheder, så længe de kompetente nationale myndigheder orienteres.

(26)

Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

(27)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(28)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte eller vedtage de retningslinjer, der er nødvendige for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målene med denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(29)

Målet for denne forordning, nemlig at indføre harmoniserede regler for grænseoverskridende elektricitetsudveksling, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(30)

I betragtning af omfanget af de ændringer, der foretages i forordning (EF) nr. 1228/2003, bør de pågældende bestemmelser af hensyn til klarheden og overskueligheden omarbejdes ved at samle dem i en ny forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Denne forordning har til formål at:

a)

opstille fair regler for den grænseoverskridende handel med elektricitet og dermed at øge konkurrencen på det indre marked for elektricitet under hensyntagen til de nationale og regionale markeders særlige kendetegn. Dette indebærer indførelsen af en kompensationsordning for grænseoverskridende strømme af elektricitet og opstilling af harmoniserede principper for transmissionsafgifter på tværs af grænserne og for fordeling af ledig kapacitet på samkøringslinjerne mellem de nationale transmissionssystemer

b)

fremme udviklingen af et funktionsdygtigt og gennemsigtigt engrosmarked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet. Den indeholder mekanismer til harmonisering af disse regler for grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Artikel 2

Definitioner

1.   Definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet (6) gælder også for denne forordning med undtagelse af definitionen af »samkøringslinje«, der erstattes med følgende:

»samkøringslinje«: transmissionslinje, som krydser eller spænder over en grænse mellem medlemsstater, og som forbinder medlemsstaternes nationale transmissionssystemer.

2.   I denne forordning forstås ved:

a)

»regulerende myndigheder«: de regulerende myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, i direktiv 2009/…/EF

b)

»grænseoverskridende strøm«: en fysisk strøm af elektricitet i et transmissionsnet forårsaget af indvirkning fra aktivitet hos producenter og/eller forbrugere uden for den pågældende medlemsstat på dennes transmissionsnet. Såfremt to eller flere medlemsstaters transmissionsnet helt eller delvis indgår i én enkel kontrolblok, betragtes kontrolblokken som helhed, udelukkende med henblik på den i artikel 13 omhandlede kompensationsordning mellem transmissionssystemoperatørerne, som en del af transmissionsnettet i en af de pågældende medlemsstater for at undgå, at strømme inden for kontrolblokke betragtes som grænseoverskridende strømme og giver anledning til udbetaling af kompensation efter artikel 13. De pågældende regulerende myndigheder kan træffe afgørelse om, i hvilken af de pågældende medlemsstater kontrolblokken som helhed skal betragtes som en del af transmissionsnettet

c)

»kapacitetsbegrænsninger«: en situation, hvor en samkøringslinje, der forbinder nationale transmissionsnet, på grund af kapacitetsmangel i samkøringslinjerne og/eller de pågældende nationale transmissionssystemer ikke har kapacitet til at overføre alle de fysiske strømme, som den internationale handel, der ønskes af markedsdeltagere, fører med sig

d)

»anmeldt eksport«: afsendelse af elektricitet fra én medlemsstat med en underliggende aftale om, at der samtidig finder en tilsvarende anvendelse (»anmeldt import«) af elektricitet sted i en anden medlemsstat eller et tredjeland

e)

»anmeldt transit«: tilfælde, hvor der forekommer »anmeldt eksport« af elektricitet, og hvor den vej, der er udpeget til transaktionen, involverer et land, hvor der hverken vil finde afsendelse eller samtidig tilsvarende anvendelse af elektriciteten sted

f)

»anmeldt import af elektricitet«: anvendelse af elektricitet i en medlemsstat eller et tredjeland samtidig med afsendelse af elektricitet (»anmeldt eksport«) i en anden medlemsstat

g)

»ny samkøringslinje«: samkøringslinje, som ikke er etableret senest den … (8).

Artikel 3

Certificering af transmissionssystemoperatører

1.   Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2009/…/EF, behandler den underretningen straks ved modtagelsen. Senest to måneder efter den dag, hvor en underretning modtages, afgiver Kommissionen udtalelse til den relevante nationale regulerende myndighed om underretningens overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, og artikel 9 i direktiv 2009/…/EF.

I forbindelse med udarbejdelsen af den i første afsnit nævnte udtalelse kan Kommissionen anmode agenturet om en udtalelse om den nationale regulerende myndigheds afgørelse. I så fald forlænges den i første afsnit nævnte periode på to måneder med to måneder.

Hvis der ikke inden for den i første og andet afsnit nævnte periode foreligger en udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse.

2.   Efter at have modtaget en udtalelse fra Kommissionen vedtager den nationale regulerende myndighed inden for to måneder sin endelige afgørelse om certificering af transmissionssystemoperatøren, idet den tager størst muligt hensyn til denne udtalelse. Den regulerende myndigheds afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen.

3.   De regulerende myndigheder og/eller Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og/eller virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, når som helst under proceduren udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

4.   De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

5.   Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af stk. 1 og 2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2.

6.   Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 9, stk. 10, i direktiv 2009/…/EF, træffer den en afgørelse vedrørende certificering. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse.

Artikel 4

Det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører

Alle transmissionssystemoperatører samarbejder på fællesskabsplan gennem ENTSO for elektricitet for at fremme gennemførelsen af det indre marked for elektricitet og sikre optimal forvaltning og holdbar teknisk udvikling af det europæiske elektricitetstransmissionsnet.

Artikel 5

Oprettelse af ENTSO for elektricitet

1.   Elektricitetstransmissionssystemoperatørerne forelægger senest … (9) Kommissionen og agenturet et udkast til vedtægter for det kommende ENTSO for elektricitet, en liste over dets medlemmer og et udkast til dets forretningsorden, herunder proceduren for høring af andre interessenter.

2.   Senest to måneder efter dagen for modtagelsen forelægger agenturet efter at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, Kommissionen en udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet.

3.   Kommissionen afgiver udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af agenturets udtalelse.

4.   Senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af Kommissionens udtalelse opretter transmissionssystemoperatørerne ENTSO for elektricitet og vedtager og offentliggør dets vedtægter og forretningsorden.

Artikel 6

Etablering af netregler

1.   Kommissionen fastlægger efter høring af agenturet, ENTSO for elektricitet og de øvrige relevante interessenter en årlig prioritetsliste over de områder, der er anført i artikel 8, stk. 6, og som skal medtages i udviklingen af netregler.

2.   Kommissionen kan anmode agenturet om inden for et rimeligt tidsrum på højst seks måneder at forelægge den et udkast til ikke-bindende overordnede retningslinjer med klare og objektive principper i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er identificeret på prioritetslisten. Hvert udkast til ikke-bindende overordnede retningslinjer skal bidrage til ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra agenturet forlænge dette tidsrum.

3.   Agenturet hører ENTSO for elektricitet og andre relevante interessenter om udkastet til ikke-bindende overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.

4.   Hvis Kommissionen finder, at udkastet til ikke-bindende overordnede retningslinjer ikke bidrager til ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, kan den anmode agenturet om at revidere udkastet til ikke-bindende overordnede retningslinjer inden for et rimeligt tidsrum og genforelægge det for Kommissionen.

5.   Hvis agenturet ikke forelægger eller genforelægger et udkast til ikke-bindende overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 2 eller 4, udarbejder Kommissionen de pågældende ikke-bindende overordnede retningslinjer.

6.   Kommissionen anmoder ENTSO for elektricitet om at forelægge netregler, der er i tråd med de relevante ikke-bindende overordnede retningslinjer, for agenturet inden for et rimeligt tidsrum på højst tolv måneder.

7.   Inden for en periode på tre måneder efter dagen for modtagelsen af netregler, hvor agenturet kan gennemføre en formel høring af de relevante interessenter, forelægger agenturet ENTSO for elektricitet en begrundet udtalelse om netreglerne.

8.   ENTSO for elektricitet kan ændre netreglerne i lyset af agenturets udtalelse og genforelægge dem for agenturet.

9.   Når agenturet er overbevist om, at netreglerne er i tråd med de relevante ikke-bindende overordnede retningslinjer, forelægger agenturet netreglerne for Kommissionen og kan henstille, at de vedtages.

10.   Hvis ENTSO for elektricitet ikke har udviklet netregler inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 6, kan Kommissionen anmode agenturet om at udarbejde et udkast til netregler på grundlag af de relevante ikke-bindende overordnede retningslinjer. Agenturet kan indlede en yderligere høring i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til netregler i medfør af dette stykke. Agenturet forelægger et udkast til netregler, der er udarbejdet i henhold til dette stykke, for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.

11.   Kommissionen kan, hvis ENTSO for elektricitet eller agenturet ikke har udviklet netregler eller ikke har udarbejdet et udkast til netregler som omhandlet i stk. 10 i denne artikel, på eget initiativ eller efter henstilling fra agenturet i henhold til stk. 9 i denne artikel vedtage et eller flere sæt netregler på de områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 6.

Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, kan den høre agenturet, ENTSO for elektricitet og alle relevante interessenter om udkastet til netregler i et tidsrum på mindst to måneder.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2.

12.   Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjer som fastlagt i artikel 18.

Artikel 7

Ændring af netregler

1.   Udkast til ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 6, kan forelægges for agenturet af personer, som vil kunne have en interesse i disse netregler, herunder ENTSO for elektricitet, transmissionssystemoperatører, systembrugere og forbrugere. Agenturet kan også foreslå ændringer på eget initiativ.

2.   Agenturet fastsætter i sin forretningsorden effektive metoder til vurdering af og grundig høring i forbindelse med udkast til ændringer, herunder med ENTSO for elektricitet og systembrugere. På baggrund af denne proces kan agenturet fremlægge begrundede forslag til ændringer for Kommissionen ledsaget af en redegørelse for sådanne forslags sammenhæng med målene for netreglerne i artikel 6, stk. 2.

3.   Kommissionen kan under hensyn til agenturets forslag vedtage ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 6. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2.

4.   Behandlingen af forslag til ændringer som led i proceduren i artikel 23, stk. 2, er begrænset til de aspekter, der vedrører den foreslåede ændring. Disse foreslåede ændringer foregriber ikke andre ændringer, som Kommissionen måtte foreslå.

Artikel 8

Opgaver for ENTSO for elektricitet

1.   ENTSO for elektricitet udarbejder netregler på de i denne artikels stk. 6 nævnte områder på anmodning af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6.

2.   ENTSO for elektricitet kan udarbejde netregler på de i stk. 6 nævnte områder, hvis disse regler ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen. Disse netregler forelægges for agenturet med henblik på en udtalelse.

3.   ENTSO for elektricitet vedtager:

a)

fælles redskaber til driften af nettet, herunder en fælles klassificeringsskala for forstyrrelser, og forskningsplaner

b)

en ikke-bindende 10-årig europæisk netudviklingsplan (»netudviklingsplan«) hvert andet år, herunder en europæisk prognose for produktionens tilstrækkelighed

c)

et årligt arbejdsprogram

d)

en årsrapport

e)

årlige sommer- og vinterprognoser for produktionens tilstrækkelighed.

4.   Den europæiske prognose for produktionens tilstrækkelighed, jf. stk. 3, litra b), skal dække elektricitetssystemets samlede evne til at efterkomme den nuværende og forventede efterspørgsel efter elektricitet i den næste femårsperiode samt i perioden mellem fem og 15 år fra datoen for denne prognose. Den europæiske prognose for produktionens tilstrækkelighed skal bygge på de nationale prognoser for produktionens tilstrækkelighed, der er udarbejdet af hver enkelt transmissionssystemoperatør.

5.   Det årlige arbejdsprogram, jf. stk. 3, litra c), indeholder en liste over og beskrivelse af de netregler, der skal udarbejdes, og en plan for samordning af netdriften og af den forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i det pågældende år, samt en vejledende tidsplan.

6.   Netreglerne, jf. stk. 1 og 2, dækker følgende områder, idet der om nødvendigt tages hensyn til særlige regionale forhold:

a)

regler om netsikkerhed og pålidelighed, herunder regler for den tekniske transmissionsreservekapacitet af hensyn til den operative netsikkerhed

b)

regler om nettilslutning

c)

regler for tredjepartsadgang

d)

regler om dataudveksling og afregning

e)

regler om interoperabilitet

f)

driftsprocedurer i beredskabssituationer

g)

regler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger

h)

regler om handel i forbindelse med teknisk og operativ levering af netadgangstjenester og systembalancering

i)

regler om gennemsigtighed

j)

regler om balancering, herunder netrelaterede regler om reservestrøm

k)

regler om harmoniserede transmissionstarifstrukturer, herunder regler om lokalitetsbestemte prissignaler og indbyrdes kompensation mellem transmissionssystemoperatører, og

l)

energieffektivitet i forbindelse med elektricitetsnet.

7.   Netreglerne udvikles kun for grænseoverskridende netspørgsmål og berører ikke medlemsstaternes ret til at udarbejde nationale regler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål.

8.   ENTSO for elektricitet overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 6, stk. 11, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen. ENTSO for elektricitet aflægger rapport til agenturet om resultaterne og redegør for resultaterne af analysen i årsberetningen, jf. stk. 3, litra d) i denne artikel.

9.   ENTSO for elektricitet stiller alle de oplysninger til rådighed, som agenturet har brug for under varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1.

10.   ENTSO for elektricitet vedtager og offentliggør en netudviklingsplan hvert andet år. Denne netudviklingsplan omfatter modellering af det integrerede net, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om produktionens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets elasticitet.

Netudviklingsplanen skal navnlig:

a)

bygge på nationale investeringsplaner, regionale investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, retningslinjerne for de transeuropæiske net på energiområdet i overensstemmelse med beslutning nr. 1364/2006/EF (10)

b)

med hensyn til grænseoverskridende samkøringslinjer også bygge på de rimelige behov, som forskellige systembrugere kan have, og integrere langfristede forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel 8 og artikel 13 og 22 i direktiv 2009/…/EF

c)

redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår.

11.   ENTSO for elektricitet forelægger på Kommissionens anmodning denne sine synspunkter om vedtagelsen af retningslinjer som fastlagt i artikel 18.

Artikel 9

Agenturets overvågningsopgaver

1.   Agenturet overvåger, hvordan ENTSO for elektricitet varetager sine opgaver, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 3, og aflægger rapport til Kommissionen.

Agenturet overvåger ENTSO for elektricitets gennemførelse af netregler, der er udarbejdet i henhold til artikel 8, stk. 2, og netregler, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1-10, men som ikke er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 11. Agenturet forelægger Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse, hvis ENTSO for elektricitet ikke har gennemført sådanne netregler.

Agenturet overvåger og analyserer gennemførelsen af netreglerne og de retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 6, stk. 11, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen samt ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.

2.   ENTSO for elektricitet forelægger agenturet udkastet til netudviklingsplan og udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om høringsprocessen, med henblik på en udtalelse.

Agenturet forelægger inden for to måneder fra dagen for modtagelsen ENTSO for elektricitet og Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger, hvis det skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til netudviklingsplan, som ENTSO har forelagt, ikke bidrager til ikke-diskrimination, reel konkurrence, et effektivt fungerende marked eller tilstrækkelige grænseoverskridende samkøringslinjer, der er åbne for tredjepartsadgang.

Artikel 10

Høringer

1.   Ved udarbejdelsen af netreglerne, udkastet til netudviklingsplan og det årlige arbejdsprogram, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 3, foretager ENTSO for elektricitet omfattende høringer af alle de relevante markedsdeltagere, navnlig de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde, i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. artikel 5, stk. 1. Høringen inddrager også de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, alle forsynings- og produktionsvirksomheder, kunder, systembrugere og distributionssystemoperatører, herunder også relevante (branche)sammenslutninger, tekniske organer og interessentforeninger. Den tager sigte på at fastlægge synspunkter hos og forslag fra alle relevante parter i beslutningsprocessen.

2.   Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringerne i stk. 1, offentliggøres.

3.   Inden ENTSO for elektricitet vedtager det årlige arbejdsprogram og de netregler, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, 2 og 3, gør det rede for hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal det begrundes.

Artikel 11

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO for elektricitet, jf. artikel 4-12, påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og forholdsmæssige.

Artikel 12

Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne

1.   Transmissionssystemoperatørerne etablerer et regionalt samarbejde inden for rammerne af ENTSO for elektricitet for at bidrage til gennemførelsen af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, 2 og 3. Navnlig offentliggør de en regional investeringsplan hvert andet år og kan træffe investeringsbeslutninger på grundlag af denne regionale investeringsplan.

2.   Transmissionssystemoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet, og fremmer udviklingen af energibørser, fordelingen af grænseoverskridende kapacitet gennem ikke-diskriminerende markedsbaserede løsninger, der tager behørigt hensyn til de specifikke fordele ved implicitte auktioner med henblik på kortfristede tildelinger, og integreringen af mekanismerne for balancering og reservestrøm.

3.   Kommissionen kan fastlægge det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyn til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Hver medlemsstat har lov til at fremme samarbejde i mere end et geografisk område. Den i første punktum omhandlede foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2.

Kommissionen kan høre ENTSO for elektricitet og agenturet om dette spørgsmål.

Artikel 13

Kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne

1.   Transmissionssystemoperatørerne skal have kompensation for omkostningerne ved at huse grænseoverskridende elektricitetsstrømme i deres net.

2.   Den i stk. 1 omhandlede kompensation betales af de nationale systemoperatører, hvis systemer de grænseoverskridende strømme kommer fra, og hvis systemer de er bestemt for.

3.   Kompensationen betales regelmæssigt for et givet, allerede forløbet tidsrum. Efterfølgende reguleringer af allerede betalte kompensationsbeløb foretages, hvis det er nødvendigt for at afspejle de faktiske omkostninger.

Det første tidsrum, der skal betales kompensation for, fastsættes efter retningslinjerne i artikel 18.

4.   Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 23, stk. 2, størrelsen af de kompensationsbeløb, der skal betales.

5.   Omfanget af husede grænseoverskridende strømme og omfanget af grænseoverskridende strømme, der angives som kommende fra og/eller endende i de nationale transmissionssystemer, bestemmes på grundlag af de fysiske elektricitetsstrømme, der faktisk måles i løbet af et givet tidsrum.

6.   Omkostningerne ved at huse grænseoverskridende strømme bestemmes på grundlag af de forventede langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger under hensyntagen til tab, investering i ny infrastruktur og en passende andel af omkostningerne ved den eksisterende infrastruktur, for så vidt infrastrukturen anvendes til transmission af grænseoverskridende strømme, idet der især tages hensyn til behovet for at sikre forsyningssikkerhed. Når de påløbne omkostninger udregnes, anvendes anerkendte metoder til beregning af standardomkostninger. Der skal tages hensyn til de fordele, et net har ved at huse grænseoverskridende strøm, for at nedsætte den modtagne kompensation.

Artikel 14

Afgifter for netadgang

1.   Afgifter, der opkræves af netoperatørerne for adgang til net, skal være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger, og de skal anvendes uden forskelsbehandling. De må ikke være afstandsbestemte.

2.   Producenter og forbrugere (»belastning«) kan pålægges en afgift for netadgang. Den del af det samlede netafgiftsbeløb, der afkræves producenterne, skal med forbehold af behovet for at udsende passende og effektive lokaliseringsfremmende signaler være mindre end den del, der afkræves forbrugerne. Producent- og forbrugertariffernes størrelse skal, når det er passende, udsende lokaliseringsfremmende signaler på fællesskabsplan og især tage hensyn til omfanget af nettab og kapacitetsbegrænsninger og investeringsomkostninger for infrastrukturen. Dette er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udsende lokaliseringsfremmende signaler på deres område. Det er heller ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan anvende mekanismer for at sikre, at de netadgangsafgifter, der betales af forbrugerne (belastning), er ens på hele deres område.

3.   Ved fastsættelse af afgifterne for netadgang skal følgende tages i betragtning:

a)

udbetalinger og indtægter, der skyldes ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne

b)

såvel de faktisk foretagne og modtagne betalinger som de betalinger, der på baggrund af den allerede forløbne tid menes at kunne forventes i fremtiden.

4.   Hvis der er indført effektive lokaliseringsfremmende signaler i overensstemmelse med stk. 2, opkræves de afgifter, der kan pålægges producenter og forbrugere for adgang til nettene, uden hensyn til elektricitetens oprindelses- eller bestemmelsesland, således som fastsat i den tilgrundliggende handelsaftale. Dette berører ikke afgifter på anmeldt eksport og anmeldt import i forbindelse med håndtering af kapacitetsbegrænsninger som omhandlet i artikel 16.

5.   Der lægges ikke nogen særlig netafgift på individuelle anmeldte transittransaktioner.

Artikel 15

Oplysninger

1.   Transmissionssystemoperatørerne indfører ordninger for samordning og informationsudveksling for at sikre netsikkerheden i forbindelse med håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

2.   Transmissionssystemoperatørernes sikkerheds-, drifts- og planlægningsstandarder offentliggøres. Dette skal omfatte et almindeligt system for beregning af den samlede overførselskapacitet og transmissionssikkerhedsmargenen på grundlag af nettets elektriske og fysiske kapacitet. Sådanne systemer skal godkendes af de regulerende myndigheder.

3.   Transmissionssystemoperatørerne offentliggør overslag over den ledige overførselskapacitet for hver enkelt dag, herunder ledig overførselskapacitet, der allerede er reserveret. Disse overslag offentliggøres på bestemte tidspunkter forud for transportdatoen og skal under alle omstændigheder indeholde ugentlige og månedlige forudberegninger såvel som en kvantitativ beskrivelse af den ledige kapacitets forventede pålidelighed.

4.   Transmissionssystemoperatørerne offentliggør relevante data om den samlede forventede og den faktiske efterspørgsel, om disponibiliteten og den faktiske anvendelse af produktionsanlæg og systembelastende anlæg om disponibiliteten og anvendelsen af nettene og samkøringslinjerne og om balancestrøm og reservekapacitet. Med hensyn til disponibiliteten og den faktiske anvendelse af små produktionsanlæg og systembelastende enheder kan der anvendes samlede, skønsmæssigt anslåede data.

5.   De berørte markedsdeltagere giver transmissionssystemoperatørerne de relevante data.

6.   Produktionsvirksomheder, som ejer eller driver produktionsanlæg, hvoraf mindst ét produktionsanlæg har en installeret kapacitet på mindst 250 MW, holder i fem år alle de timedata for hvert anlæg, der behøves til at kontrollere alle operationelle fordelingsbeslutninger og tilbudsadfærden på elektricitetsbørser, auktioner for samkøringskapacitet, reservemarkeder og OTC-markeder, til rådighed for den nationale regulerende myndighed, den nationale konkurrencemyndighed og Kommissionen. De data pr. anlæg og pr. time, der skal opbevares, omfatter bl.a. data om ledig produktionskapacitet og afsatte reserver, herunder fordelingen af de pågældende afsatte reserver pr. anlæg, på tidspunktet for tilbudsgivningen og produktionen.

Artikel 16

Almindelige principper for håndtering af kapacitetsbegrænsninger

1.   Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal håndteres ved hjælp af ikke-diskriminerende markedsbaserede løsninger, der giver de berørte markedsdeltagere og transmissionssystemoperatører effektive økonomiske signaler. Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal fortrinsvis løses ved hjælp af ikke-transaktionsbaserede metoder, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg mellem de enkelte markedsdeltageres kontrakter.

2.   Transaktionsindskrænkende procedurer må kun benyttes i nødstilfælde, hvor transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor belastningsomfordeling eller modkøb ikke er mulige. Sådanne procedurer skal anvendes uden forskelsbehandling.

Bortset fra force majeure-tilfælde skal markedsdeltagere, der har fået tildelt kapacitet, have kompensation for enhver indskrænkning heraf.

3.   Den størst mulige kapacitet på samkøringslinjerne og/eller de transmissionsnet, der er af betydning for grænseoverskridende strømme, skal stilles til rådighed for markedsdeltagerne under hensyntagen til standarderne for sikker netdrift.

4.   Markedsdeltagerne meddeler i god tid forud for den relevante driftsperiode de pågældende transmissionssystemoperatører, om de har til hensigt at anvende den tildelte kapacitet. Tildelt kapacitet, der ikke udnyttes, skal tilbageføres til markedet på en åben, gennemsigtig måde uden forskelsbehandling.

5.   Transmissionssystemoperatørerne skal, så vidt det er teknisk muligt, dirigere modsatrettede elektricitetsstrømmes kapacitetsbehov gennem den samkøringslinje, hvor der er kapacitetsproblemer, for at udnytte denne linjes kapacitet mest muligt. Transaktioner, der afhjælper kapacitetsbegrænsningerne, må aldrig afvises; der tages dog fuldt hensyn til netsikkerheden.

6.   Indtægter fra tildeling af samkøringslinjer benyttes til følgende formål:

a)

sikring af, at den tildelte kapacitet står til rådighed, og/eller

b)

bevarelse eller forøgelse af samkøringslinjernes kapacitet, især gennem nye samkøringslinjer.

Hvis indtægterne ikke kan benyttes effektivt til formålene i første afsnit, litra a) og b), må de, med forbehold af de pågældende medlemsstaters regulerende myndigheders godkendelse, benyttes med et maksimumsbeløb, der fastsættes af disse regulerende myndigheder som en indtægt, der skal tages i betragtning af de regulerende myndigheder, når de skal godkende metoden for beregning af nettariffer og/eller for fastsættelsen af nettariffer.

Resten af indtægterne indsættes på en separat intern konto, indtil de kan benyttes til formålene i første afsnit, litra a) og b).

Artikel 17

Nye samkøringslinjer

1.   Regulerende myndigheder kan på anmodning midlertidigt indrømme nye direkte jævnstrømsforbindelser en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 16, stk. 6, i denne forordning og artikel 9, 31 og artikel 36, stk. 6, og 8, i direktiv 2009/…/EF på følgende betingelser:

a)

investeringen øger konkurrencen i elektricitetsforsyningen

b)

risikoen ved investeringen er så stor, at investeringen ikke ville finde sted, medmindre en undtagelse blev indrømmet

c)

samkøringslinjen skal være ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det mindste hvad angår retlig form er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne samkøringslinje vil blive opbygget

d)

der opkræves afgifter af brugerne af denne samkøringslinje

e)

siden den delvise åbning af markedet som omhandlet i artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (11) er ingen del af kapital- eller driftsomkostningerne ved samkøringslinjen blevet dækket ind af de afgifter, der er modtaget for brug af de transmissions- og distributionssystemer, som samkøringslinjen forbinder

f)

undtagelsen må ikke skade konkurrencen eller det indre marked for elektricitets effektive funktion eller den effektive funktion af det reguleringssystem, som samkøringslinjen er forbundet med.

2.   Stk. 1 kan i undtagelsestilfælde også finde anvendelse på vekselstrømssamkøringslinjer, forudsat at omkostningerne og risiciene ved den pågældende investering er særlig høje sammenlignet med de omkostninger og risici, som normalt forekommer, når to nabolandes nationale transmissionssystemer forbindes af en samkøringslinje for vekselstrøm.

3.   Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende samkøringslinjer.

4.   Beslutningen om, hvorvidt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1, 2, og 3, skal indrømmes, træffes fra sag til sag af de regulerende myndigheder i de pågældende medlemsstater. En undtagelse kan omfatte den nye eller den markant forøgede eksisterende samkøringslinjes kapacitet helt eller delvis.

Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling til, om det er nødvendigt at fastsætte betingelser for undtagelsens varighed og for ikke-diskriminerende adgang til samkøringslinjen. Når der træffes beslutning om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyn til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidsramme og nationale forhold.

Før der indrømmes en undtagelse, skal de regulerende myndigheder i de pågældende medlemsstater træffe beslutning om reglerne og mekanismerne for kapacitetsforvaltning og -fordeling. Reglerne om håndtering af kapacitetsbegrænsning skal bl.a. omfatte pligten til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og brugerne af infrastrukturen skal have ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af kriterierne i stk. 1, litra a), b) og f), skal der tages hensyn til resultaterne af kapacitetsfordelingsproceduren.

Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i andet afsnit i dette stykke, begrundes behørigt og offentliggøres.

5.   De beslutninger, der er omhandlet i stk. 4, træffes af agenturet alene,

a)

når de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden seks måneder efter, at der blev anmodet om en undtagelse over for den sidste af disse regulerende myndigheder, eller

b)

efter fælles anmodning fra de pågældende regulerende myndigheder.

Agenturet skal rådføre sig med de berørte regulerende myndigheder.

6.   Uanset stk. 4 og 5 kan medlemsstaterne dog fastsætte, at den regulerende myndighed eller agenturet, alt efter tilfældet, skal forelægge sin udtalelse om anmodningen om en undtagelse for det relevante organ i medlemsstaten til formel afgørelse. Denne udtalelse skal offentliggøres sammen med beslutningen.

7.   En kopi af alle anmodninger om undtagelse tilsendes straks efter modtagelsen til agenturet og Kommissionen til orientering. De pågældende regulerende myndigheder eller Agenturet (de »meddelende organer«) giver straks Kommissionen meddelelse om beslutningen sammen med alle andre relevante oplysninger vedrørende beslutningen. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i sammenfattet form, således at den kan træffe en velbegrundet afgørelse. Oplysningerne skal navnlig omfatte:

a)

en detaljeret begrundelse for, at undtagelsen er blevet indrømmet, herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen

b)

den analyse, der er foretaget af konkurrencevirkningen og det indre marked for elektricitets effektive funktion som følge af indrømmelsen af undtagelsen

c)

en begrundelse for det tidsrum og den andel af den pågældende samkøringslinjes samlede kapacitet, som undtagelsen er indrømmet for

d)

resultatet af samrådet med de berørte regulerende myndigheder.

8.   Inden for en periode på to måneder, som løber fra dagen efter modtagelsen af en meddelelse i henhold til stk. 7, kan Kommissionen træffe afgørelse om, at de meddelende organer skal ændre eller annullere deres beslutning om at indrømme en undtagelse. Denne periode på to måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis Kommissionen vil indhente supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den oprindelige periode på to måneder kan også forlænges med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer.

Afgives de ønskede oplysninger ikke inden for den i anmodningen anførte frist, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden dens udløb, er blevet forlænget med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer, eller medmindre de meddelende organer i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at de anser meddelelsen for at være fuldstændig.

De meddelende organer efterkommer inden én måned Kommissionens afgørelse om at ændre eller annullere beslutningen om indrømmelse af en undtagelse og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

Kommissionens godkendelse af en beslutning om undtagelse udløber to år efter vedtagelsen, hvis etableringen af samkøringslinjen endnu ikke er påbegyndt inden denne dato, og fem år efter vedtagelsen, hvis samkøringslinjen endnu ikke er er taget i brug inden denne dato.

9.   Kommissionen kan vedtage retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i stk. 1 og fastlægge proceduren for anvendelse af stk. 4, 7 og 8. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2.

Artikel 18

Retningslinjer

1.   I retningslinjer vedrørende ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne fastsættes der, i overensstemmelse med principperne i artikel 13 og 14, hvor det er relevant:

a)

nærmere bestemmelser om proceduren for bestemmelse af, hvilke transmissionssystemoperatører der skal betale kompensation for grænseoverskridende strømme, herunder fordeling mellem operatørerne i de nationale transmissionssystemer, hvorfra de grænseoverskridende strømme stammer, og de systemer, hvor disse strømme ender, jf. artikel 13, stk. 2

b)

nærmere bestemmelser om den betalingsprocedure, der skal følges, herunder fastsættelse af det første tidsrum, der skal betales kompensation for, jf. artikel 13, stk. 3, andet afsnit

c)

nærmere bestemmelser om metoderne til bestemmelse af de husede grænseoverskridende strømme, for hvilke der skal betales kompensation i henhold til artikel 13, såvel med hensyn til mængde som type af strømme og angivelse af omfanget af sådanne strømme, der kommer fra og/eller ender i de enkelte medlemsstaters transmissionssystemer, jf. artikel 13, stk. 5

d)

nærmere bestemmelser om den metode, hvorefter omkostningerne og indtægterne ved at huse grænseoverskridende strømme skal bestemmes, jf. artikel 13, stk. 6

e)

nærmere bestemmelser om behandling i forbindelse med den indbyrdes kompensationsordning mellem transmissionssystemoperatørerne af elektricitetsstrømme, der kommer fra eller ender i lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

f)

principperne for deltagelse af nationale systemer, der er sammenkoblet ved hjælp af jævnstrømsforbindelser, jf. artikel 13.

2.   Retningslinjerne kan også fastlægge passende regler, der fører til en gradvis harmonisering af de tilgrundliggende principper for fastsættelsen af afgifterne for producenter og forbrugere (belastning) efter de nationale tarifordninger, herunder hensyntagen til den indbyrdes kompensationsordning mellem transmissionssystemoperatørerne i de nationale netafgifter og udsendelse af passende og effektive lokaliseringsfremmende signaler, i overensstemmelse med principperne i artikel 14.

Retningslinjerne skal indeholde bestemmelser om passende og effektive harmoniserede lokaliseringsfremmende signaler på fællesskabsplan.

En eventuel harmonisering i den forbindelse er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan anvende mekanismer for at sikre, at de afgifter for netadgang, der afkræves af forbrugerne (belastning), er sammenlignelige i hele deres område.

3.   I retningslinjer, der medfører det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål, fastsættes endvidere, hvor det er relevant:

a)

nærmere bestemmelser vedrørende formidling af oplysninger, i overensstemmelse med principperne i artikel 15

b)

nærmere regler for handel med elektricitet

c)

nærmere bestemmelser vedrørende regler om investeringsincitamenter til samkøringskapacitet, herunder lokaliseringsfremmende signaler

d)

nærmere bestemmelser om de områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 6.

4.   Retningslinjerne for administration og fordeling af ledig transmissionskapacitet på samkøringslinjerne mellem nationale systemer er anført i bilag I.

5.   Kommissionen kan vedtage retningslinjer for de punkter, der er anført i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel. Den kan ændre de retningslinjer, der er nævnt i stk. 4 i denne artikel, i overensstemmelse med principperne i artikel 15 og 16, navnlig for at indføje detaljerede retningslinjer for alle de metoder til kapacitetsfordeling, der anvendes i praksis, og for at sikre, at mekanismerne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger udvikler sig på en måde, som er forenelig med det indre markeds mål. Hvor det er relevant, fastlægges fælles regler for den minimale sikkerhed og for de standarder for nettenes brug og drift, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forbindelse med sådanne ændringer.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2.

Når Kommissionen vedtager eller ændrer retningslinjer, skal den sikre sig, at de skaber det minimum af harmonisering, der kræves for at nå denne forordnings mål, og at de ikke rækker videre, end hvad der er nødvendigt med henblik herpå.

Når Kommissionen vedtager eller ændrer retningslinjer, angiver den, hvilke foranstaltninger den har truffet med hensyn til at sikre overensstemmelse mellem reglerne i tredjelande, der er en del af Fællesskabets elektricitetssystem, og de pågældende retningslinjer.

Når Kommissionen første gang vedtager disse retningslinjer, sikrer den sig, at de i et enkelt udkast til foranstaltninger mindst dækker de forhold, hvortil der henvises i stk. 1, litra a) og d), samt i stk. 2.

Artikel 19

Regulerende myndigheder

Når de regulerende myndigheder udfører deres opgaver, skal de sikre overensstemmelse med denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i medfør af artikel 18. Når det er relevant, skal de for at opfylde denne forordnings mål samarbejde med hinanden, med Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med kapitel IX i direktiv 2009/…/EF.

Artikel 20

Oplysninger og fortrolighed

1.   Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder giver efter anmodning Kommissionen alle oplysninger, der kræves i medfør af artikel 13, stk. 4, og artikel 18.

Specielt med henblik på artikel 13, stk. 4 og 6, skal de regulerende myndigheder regelmæssigt give oplysninger om nationale transmissionssystemoperatørers faktisk afholdte omkostninger samt data og alle relevante oplysninger om de fysiske strømme i transmissionssystemoperatørernes net og netomkostningerne.

Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, inden for hvilken oplysningerne skal gives, under hensyn til, hvor komplekse de ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt der er behov for dem.

2.   Hvis medlemsstaten eller den berørte regulerende myndighed ikke fremsender disse oplysninger inden for den fastsatte tidsfrist i overensstemmelse med stk. 1, kan Kommissionen med henblik på artikel 13, stk. 4, og artikel 18 indhente alle de nødvendige oplysninger direkte hos de pågældende virksomheder.

Når Kommissionen henvender sig til en virksomhed for at få oplysninger, sender den samtidig en kopi af henvendelsen til de regulerende myndigheder i den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende.

3.   I sin anmodning om oplysninger angiver Kommissionen retsgrundlaget for anmodningen og dennes formål og fastsætter en frist for oplysningernes fremsendelse samt henviser til de sanktioner, der ifølge artikel 22, stk. 2, kan pålægges for meddelelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger. Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, der tager hensyn til, hvor komplekse de ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt der er behov for dem.

4.   Virksomhedernes indehavere eller deres repræsentanter eller, hvis der er tale om juridiske personer, de personer, der ifølge lov eller vedtægter har bemyndigelse til at repræsentere dem, skal udlevere de ønskede oplysninger. Bemyndigede advokater kan udlevere oplysningerne på deres klienters vegne, men klienterne bærer det fulde ansvar, hvis oplysningerne er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.

5.   Hvis en virksomhed ikke fremsender disse oplysninger inden for den frist, Kommissionen har fastsat, eller giver ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen kræve oplysningerne udleveret ved en beslutning. Denne beslutning skal angive, hvilke oplysninger der ønskes, og sætte en passende frist for deres udlevering. Den skal henvise til sanktionerne i artikel 22, stk. 2. Den skal desuden omtale retten til at lade beslutningen prøve ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Kommissionen sender samtidig en kopi af beslutningen til den regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl eller den pågældende virksomhed har hjemsted.

6.   De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger må kun benyttes med henblik på denne forordnings artikel 13, stk. 4, og artikel 18.

Kommissionen må ikke videregive oplysninger, omfattet af tavshedspligt, som kommer i dens besiddelse i medfør af denne forordning.

Artikel 21

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger

Denne forordning griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end denne forordning og de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 18.

Artikel 22

Sanktioner

1.   Med forbehold af stk. 2 fastsætter medlemsstaterne de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nærværende forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser om sanktioner, der svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1228/2003, senest den 1. juli 2004 og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer af dem. De giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser, der ikke svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1228/2003, senest … (12) og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer af dem.

2.   Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder bøder på op til 1 % af det foregående forretningsårs samlede omsætning, hvis de med forsæt eller ved forsømmelighed giver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en henvendelse i henhold til artikel 20, stk. 3, eller undlader at give oplysningerne inden for den frist, der er fastsat ved en beslutning i henhold til artikel 20, stk. 5, første afsnit.

Ved bødens fastsættelse tages der hensyn til, hvor alvorlig den overtrædelse er, der består i manglende overholdelse af bestemmelsen i første afsnit.

3.   Sanktioner som omhandlet i stk. 1 og beslutninger, der træffes i henhold til stk. 2, er ikke af strafferetlig karakter.

Artikel 23

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 46 i direktiv 2009/…/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 24

Kommissionens rapport

Kommissionen overvåger denne forordnings gennemførelse. I sin rapport i henhold til artikel 47, stk. 6, i direktiv … (13) redegør Kommissionen også for de erfaringer, der er indhøstet ved anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal navnlig gøre rede for, i hvilket omfang denne forordnings anvendelse har vist sig vellykket med hensyn til at sikre grænseoverskridende elektricitetsudveksling på ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede netadgangsbetingelser med det formål at bidrage til kundernes valgmuligheder i et velfungerende indre marked for elektricitet og at skabe forsyningssikkerhed på lang sigt, samt i hvilket omfang der er indført effektive lokaliseringsfremmende signaler. Rapporten kan, hvis det er relevant, indeholde forslag og/eller anbefalinger.

Artikel 25

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1228/2003 ophæves med virkning fra den … (13). Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den … (13).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.

(2)  EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 18. juni 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 9. januar 2009 og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.

(5)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 1.

(6)  EUT L …

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  Datoen for den ophævede forordning (EF) nr. 1228/2003's ikrafttræden.

(9)  Anvendelsesdatoen for denne forordning, dvs. 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet (EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1).

(11)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(12)  Anvendelsesdatoen for denne forordning.

(13)  18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.


BILAG I

RETNINGSLINJER FOR ADMINISTRATION OG FORDELING AF LEDIG OVERFØRSELSKAPACITET PÅ SAMKØRINGSLINJERNE MELLEM NATIONALE SYSTEMER

1.   Almindelige bestemmelser

1.1.

Transmissionssystemoperatører (TSO'erne) skal bestræbe sig på at acceptere alle kommercielle transaktioner, herunder sådanne, som indebærer grænseoverskridende handel.

1.2.

Hvis der ikke er nogen kapacitetsbegrænsninger, må der ikke fastsættes begrænsninger af adgangen til samkøringslinjen. Hvis dette normalt er tilfældet, er det ikke nødvendigt med en permanent almindelig fordelingsprocedure for adgangen til en grænseoverskridende transmissionstjeneste.

1.3.

Hvis de planlagte kommercielle transaktioner ikke er forenelige med en sikker netdrift, skal TSO'erne afhjælpe kapacitetsbegrænsningerne i overensstemmelse med de krav, som hensynet til nettets driftsmæssige sikkerhed stiller, og samtidig bestræbe sig på at sikre, at alle dermed forbundne omkostninger bevares på et økonomisk effektivt niveau. Der skal foretages afhjælpende belastningsomfordeling eller modkøb, hvis der ikke kan træffes mindre udgiftskrævende foranstaltninger.

1.4.

Hvis der optræder strukturelle kapacitetsbegrænsninger, skal TSO'erne straks iværksætte egnede regler og ordninger for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som i forvejen er fastlagt og aftalt. Metoderne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal sikre, at de fysiske elektricitetsstrømme i forbindelse med enhver fordelt transmissionskapacitet er forenelige med standarderne for netsikkerhed.

1.5.

De metoder, der fastlægges til håndtering af kapacitetsbegrænsninger, skal give markedsdeltagerne og TSO'erne effektive økonomiske signaler, fremme konkurrencen og være egnede til regional anvendelse og anvendelse på EU-plan.

1.6.

Der må ikke foretages nogen transaktionsbaserede sondringer i forbindelse med håndtering af kapacitetsbegrænsninger. En bestemt anmodning om transmissionstjeneste må kun afvises, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

a)

de ekstra fysiske elektricitetsstrømme som følge af accepten af denne anmodning indebærer, at den sikre drift af elsystemet ikke længere kan garanteres, og

b)

den værdi udtrykt i penge, som knytter sig til denne anmodning som led i proceduren for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, er lavere end alle andre anmodninger, der planmæssigt skal accepteres for samme tjeneste og på de samme betingelser.

1.7.

Ved fastlæggelsen af egnede netområder, i og mellem hvilke der skal håndteres kapacitetsbegrænsninger, skal TSO'ernes indsats baseres på principperne om lønsomhed og minimering af de negative virkninger på det indre marked for elektricitet. Navnlig må TSO'erne ikke begrænse kapaciteten på samkøringslinjerne for at afhjælpe kapacitetsbegrænsningerne inden for deres eget systemområde, medmindre det sker af hensyn til ovennævnte forhold og den driftsmæssige sikkerhed (1). Hvis en sådan situation opstår, skal TSO'erne gøre rede for dette og på en gennemsigtig måde forelægge det alle systembrugerne. En sådan situation kan kun godtages, indtil der er fundet en langsigtet løsning. TSO'erne skal beskrive og på en gennemsigtig måde forelægge alle systembrugerne metoden og planerne for virkeliggørelsen af den langsigtede løsning.

1.8.

Ved afbalanceringen af nettet inden for systemområdet ved hjælp af driftsmæssige foranstaltninger på nettet og belastningsomfordeling skal TSO'en tage hensyn til disse foranstaltningers virkninger i de tilgrænsende systemområder.

1.9.

Senest den 1. januar 2008 skal der på en koordineret måde og under driftsmæssigt sikre forhold betingelser være indført ordninger for håndtering af begrænsninger af kapaciteten på samkøringslinjerne flere gange om dagen (intradag-håndtering) for at gøre mulighederne for handel så store som muligt og sikre grænseoverskridende udligning.

1.10.

De nationale regulerende myndigheder skal med jævne mellemrum evaluere metoderne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger og skal i den forbindelse lægge særlig vægt på overholdelsen af de principper og regler, der er fastsat i denne forordning og disse retningslinjer, og de bestemmelser og betingelser, som de regulerende myndigheder selv har fastsat i henhold til disse principper og regler. Denne evaluering skal bl.a. bygge på en høring af alle markedsdeltagere og særlige undersøgelser.

2.   Metoder til håndtering af kapacitetsbegrænsninger

2.1.

Metoderne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal være markedsbaserede for at lette en effektiv grænseoverskridende handel. Med dette for øje fordeles kapaciteten kun ved hjælp af eksplicitte (kapacitet) eller implicitte (kapacitet og energi) auktioner. De to metoder kan eksistere side om side på samme samkøringslinje. Ved foranstaltninger flere gange om dagen kan der benyttes kontinuerlig handel.

2.2.

Afhængigt af konkurrencevilkårene kan det være nødvendigt, at ordningerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger åbner mulighed for at fordele transmissionskapacitet både på kort og lang sigt.

2.3.

Ved hver kapacitetsfordelingsprocedure skal der fordeles en bestemt del af den ledige kapacitet på samkøringslinjerne plus enhver resterende kapacitet, der ikke tidligere er fordelt, og enhver kapacitet, som kapacitetsindehaverne har frigivet fra tidligere fordelinger.

2.4.

TSO'erne skal optimere det omfang, hvori kapaciteten er stabil, under hensyn til de involverede TSO'ers og markedsdeltagernes forpligtelser og rettigheder med henblik på at lette en effektiv konkurrence. En rimelig del af kapaciteten kan udbydes på markedet ved en lavere stabilitetsgrad, men markedsdeltagerne skal til enhver tid gøres bekendt med de nøjagtige betingelser for transport ad de grænseoverskridende linjer.

2.5.

Adgangsrettighederne for fordelinger på lang og mellemlang sigt skal være stabile transmissionskapacitetsrettigheder. De skal på nomineringstidspunktet være omfattet af princippet »forbrug eller tab« eller »forbrug eller salg«.

2.6.

TSO'erne fastlægger en egnet struktur til fordeling af kapacitet mellem forskellige tidsrammer. Denne kan omfatte en mulighed for at reservere en minimal del af kapaciteten på samkøringslinjerne til fordeling en eller flere gange om dagen. En sådan fordelingsstruktur skal kunne revideres af de respektive regulerende myndigheder. TSO'erne tager ved udarbejdelsen af deres forslag hensyn til følgende:

a)

markedernes karakteristika

b)

de driftsmæssige betingelser såsom virkningerne af at dirigere fast anmeldte planer

c)

harmoniseringsomfanget for de procentsatser og tidsrammer, der er fastsat for de forskellige foreliggende ordninger for kapacitetsfordeling.

2.7.

Der må ikke ved fordelingen af kapacitet diskrimineres mellem markedsdeltagere, som ønsker at benytte sig af deres ret til at gøre brug af bilaterale leveringskontrakter eller afgive bud på elektricitetsbørser. De højeste bud honoreres, uanset om de er implicitte eller eksplicitte inden for en given tidsramme.

2.8.

I regioner, hvor de finansielle terminselektricitetsmarkeder er veludviklede og har demonstreret deres effektivitet, kan al kapacitet på samkøringslinjerne fordeles via implicitte auktioner.

2.9.

Medmindre der er tale om nye samkøringslinjer, som er omfattet af en undtagelse i henhold til denne forordnings artikel 7, er det ikke tilladt at fastsætte limiterede priser som led i kapacitetsfordelingsmetoder.

2.10.

Principielt skal alle potentielle markedsdeltagere kunne deltage i fordelingsprocessen uden nogen begrænsninger. For at undgå at skabe eller forstærke problemer med en markedsdeltagers potentielle udnyttelse af en dominerende stilling kan den relevante regulerende myndighed og/eller konkurrencemyndighed i påkommende tilfælde fastsætte restriktioner generelt eller for et individuelt selskab som følge af dominerende markedsstilling.

2.11.

For hver tidsramme nominerer markedsdeltagerne endeligt inden for en fastlagt frist deres brug af kapacitet over for TSO'erne. Fristen fastsættes på en sådan måde, at det gøres muligt for TSO'erne at anvende den ikke anvendte kapacitet til omfordeling i den næste relevante tidsramme — herunder foranstaltninger flere gange om dagen.

2.12.

Kapaciteten skal frit kunne omsættes på et sekundært grundlag, forudsat at TSO'en underrettes tilstrækkelig god tid i forvejen. Afviser en TSO en sekundær handel (transaktion), skal dette meddeles på en tydelig og gennemsigtig måde, og den pågældende TSO skal gøre rede derfor over for alle markedsdeltagere, og også den regulerende myndighed skal have oplysning derom.

2.13.

De finansielle konsekvenser af, at forpligtelser i forbindelse med fordeling af kapacitet ikke opfyldes, pålægges dem, der er ansvarlige for den pågældende undladelse. Hvis markedsdeltagerne ikke udnytter den kapacitet, som de har forpligtet sig til at anvende, eller i forbindelse med eksplicit bortauktioneret kapacitet undlader at handle på et sekundært grundlag eller tilbageføre kapaciteten i tide, fortaber de retten til en sådan kapacitet og betaler en takst, der afspejler omkostningerne. Enhver takst, der afspejler omkostningerne, i forbindelse med manglende anvendelse af kapacitet skal være velbegrundet og stå i et rimeligt forhold til de faktiske udgifter. Tilsvarende skal en TSO, dersom den ikke opfylder sin forpligtelse, yde markedsdeltageren erstatning for tabet af kapacitetsrettigheder. Der tages i den sammenhæng ikke hensyn til dermed forbundne driftstab. De centrale koncepter for og metoder til fastlæggelse af ansvar i forbindelse med, at forpligtelser ikke opfyldes, fastsættes i forvejen med hensyn til de finansielle konsekvenser og skal kunne revideres af den eller de relevante regulerende myndigheder.

3.   Koordinering

3.1.

Fordeling af kapacitet i forbindelse med en samkøring skal koordineres og gennemføres af de involverede TSO'er ved anvendelse af fælles fordelingsprocedurer. Hvis de kommercielle udvekslinger mellem to lande (TSO'er) forventes at øve betydelig indflydelse på betingelserne for de fysiske strømme i et givet tredjeland (en given TSO), skal metoderne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger koordineres mellem alle de TSO'er, der påvirkes deraf, via en fælles procedure for håndtering af kapacitetsbegrænsninger. De nationale regulerende myndigheder og TSO'er skal påse, at der ikke ensidigt fastsættes nogen procedure for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som øver betydelig indflydelse på de fysiske elektricitetsstrømme i andre net.

3.2.

Senest den 1. januar 2007 skal der anvendes en fælles koordineret metode til håndtering af kapacitetsbegrænsninger og procedure for fordeling af kapacitet på markedet mindst årligt, månedligt og for den kommende dag for landene i følgende regioner:

a)

Nordeuropa (dvs. Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Polen)

b)

Nordvesteuropa (dvs. Benelux, Tyskland og Frankrig)

c)

Italien (dvs. Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Slovenien og Grækenland)

d)

det centrale Østeuropa (dvs. Tyskland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig og Slovenien)

e)

Sydvesteuropa (dvs. Spanien, Portugal og Frankrig)

f)

Det Forenede Kongerige, Irland og Frankrig

g)

De baltiske stater (dvs. Estland, Letland og Litauen).

Ved en samkøring, som involverer lande, der tilhører mere end én region, kan der anvendes en anden metode til håndtering af kapacitetsbegrænsninger med henblik på at sikre forenelighed med de metoder, der anvendes i de andre regioner, som disse lande tilhører. I så fald foreslår de relevante TSO'er metoden, der skal kunne revideres af de relevante regulerende myndigheder.

3.3.

De regioner, der er nævnt i punkt 2.8, kan fordele al kapacitet på samkøringslinjerne via fordeling for den kommende dag.

3.4.

Der skal fastsættes kompatible procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i alle disse regioner med henblik på at skabe et virkeligt integreret indre marked for elektricitet. Markedets parter må ikke stå over for inkompatible regionale systemer.

3.5.

For at fremme en fair og effektiv konkurrence og grænseoverskridende handel skal koordinationen mellem TSO'erne i de i punkt 3.2 fastsatte regioner omfatte alle trin lige fra kapacitetsberegning og optimering af fordelingen til sikker drift af nettet med en utvetydig ansvarsfordeling. Denne koordination skal navnlig omfatte:

a)

brug af en fælles transmissionsmodel, som effektivt behandler indbyrdes afhængige fysiske »loop-flows« (sløjfestrømme) under hensyn til uoverensstemmelser mellem fysiske og kommercielle strømme

b)

fordeling og nominering af kapacitet med henblik på effektiv behandling af indbyrdes afhængige fysiske »loop-flows« (sløjfestrømme)

c)

identiske forpligtelser for kapacitetsindehaverne til at afgive oplysninger om deres påtænkte anvendelse af kapaciteten, dvs. nominering af kapacitet (til eksplicitte auktioner)

d)

identiske tidsrammer og sluttider

e)

identisk struktur for fordeling af kapacitet mellem forskellige tidsrammer (f.eks. 1 dag, 3 timer, 1 uge osv.) og med hensyn til solgte kapacitetsblokke (strøm i MW, MWh osv.)

f)

konsistent kontraktmæssig ramme for forbindelserne med markedsdeltagerne

g)

efterprøvning af, at strømmene er forenelige med sikkerhedskravene til nettet med henblik på driftsmæssig planlægning og tidstro drift

h)

bogføring og afregning af foranstaltninger til håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

3.6.

Koordinationen skal også omfatte udvekslingen af oplysninger mellem TSO'erne. Informationsudvekslingens egenart, tidspunkterne derfor og hyppigheden deraf skal være forenelige med aktiviteterne i punkt 3.5 og elektricitetsmarkedernes funktionsmåde. Denne informationsudveksling skal navnlig gøre det muligt for TSO'erne at opstille de bedst mulige prognoser for den overordnede situation på nettet med henblik på at vurdere strømmene på deres net og den ledige kapacitet på samkøringslinjerne. En TSO, som indsamler oplysninger på vegne af andre TSO'er, skal tilbagesende resultaterne af indsamlingen af data til den deltagende TSO.

4.   Tidsplan for markedsforanstaltninger

4.1.

Den ledige transmissionskapacitet fordeles tilstrækkelig god tid i forvejen. Før hver fordeling offentliggør de involverede TSO'er i fællesskab den kapacitet, der skal fordeles, i påkommende tilfælde under hensyn til den kapacitet, der er frigjort fra alle stabile transmissionsrettigheder, og, hvor det er relevant, dermed forbundne dirigerede nomineringer, samt alle tidsrum, i hvilke kapaciteten vil være reduceret eller ikke være ledig (eksempelvis på grund af vedligeholdelse).

4.2.

Under fuldt hensyn til netsikkerheden nomineres transmissionsrettighederne tilstrækkelig god tid i forvejen før den kommende dags foranstaltninger på alle de relevante organiserede markeder og før offentliggørelsen af den kapacitet, der skal fordeles under fordelingsordningen for den kommende dag eller den intradaglige fordelingsordning. Nomineringer af transmissionsrettigheder i den modsatte retning dirigeres med sigte på at gøre effektiv brug af samkøringen.

4.3.

De successive intradaglige fordelinger af ledig transmissionskapacitet på dag D foretages på dag D-1 og D, efter at de anførte eller faktiske produktionsplaner for den kommende dag er udarbejdet.

4.4.

Ved forberedelsen af den kommende dags nettransaktioner skal TSO'erne udveksle oplysninger med de tilgrænsende TSO'er, bl.a. om deres prognosticerede nettopologi, de disponible produktionsenheder og disses prognosticerede produktion samt laststrømmene med henblik på at optimere brugen af det samlede net via driftsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne for sikker netdrift.

5.   Gennemsigtighed

5.1.

TSO'erne skal offentliggøre alle relevante data om nettilgængelighed, netadgang og brug af nettet, herunder en rapport om, hvor og hvorfor der foreligger kapacitetsbegrænsninger, de anvendte metoder til håndtering af kapacitetsbegrænsningen og planerne for den fremtidige håndtering heraf.

5.2.

TSO'erne skal offentliggøre en generel beskrivelse af den metode til håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der anvendes under forskellige omstændigheder for at maksimere den ledige kapacitet på markedet, og en generel ordning til beregning af kapaciteten på samkøringslinjerne for de forskellige tidsrammer baseret på de faktiske elektriske og fysiske forhold på nettet. Denne ordning skal kunne revideres af de berørte medlemsstaters regulerende myndigheder.

5.3.

De anvendte procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger og fordeling af kapacitet, tidspunkterne og procedurerne for anmodning om kapacitet, en beskrivelse af de tilbudte produkter og forpligtelserne og rettighederne for såvel TSO'erne som den part, der erhverver kapaciteten, herunder det ansvar, der påhviler disse, hvis de undlader at opfylde deres forpligtelser, beskrives i detaljer og gøres af TSO'erne på en gennemsigtig måde tilgængelige for alle potentielle netbrugere.

5.4.

De drifts- og planlægningsmæssige sikkerhedsstandarder skal udgøre en integrerende del af de oplysninger, som TSO'erne offentliggør i et åbent og offentligt dokument. Dette dokument skal også kunne revideres af de nationale regulerende myndigheder.

5.5.

TSO'erne skal offentliggøre alle relevante data om grænseoverskridende handel på grundlag af den bedst mulige prognose. For at opfylde denne forpligtelse skal de berørte markedsdeltagere forsyne TSO'erne med de relevante data. Den måde, hvorpå disse oplysninger skal offentliggøres, skal kunne revideres af de regulerende myndigheder. TSO'erne skal mindst offentliggøre:

a)

årligt: oplysninger om udviklingen i transmissionsinfrastrukturen på lang sigt og dens betydning for den grænseoverskridende transmissionskapacitet

b)

månedligt: prognoser for den ledige transmissionskapacitet på markedet for den kommende måned og det kommende år under hensyn til alle relevante oplysninger, der står til rådighed for TSO'en på det tidspunkt, hvor prognosen udregnes (f.eks. sommer- og vintersæsonernes betydning for linjernes kapacitet, vedligeholdelse på nettet, disponible produktionsenheder osv.)

c)

ugentligt: prognoser for den ledige transmissionskapacitet på markedet for den kommende uge under hensyn til alle relevante oplysninger, der står til rådighed for TSO'erne på det tidspunkt, hvor prognosen udregnes, såsom vejrudsigter, planlagte vedligeholdelsesarbejder på nettet, disponible produktionsenheder osv.

d)

dagligt: den ledige transmissionskapacitet på markedet for den kommende dag og intradagligt for hver tidsenhed for markedet under hensyn til alle dirigerede nomineringer, produktionsplaner for den kommende dag, efterspørgselsprognoser og planlagte vedligeholdelsesarbejder på nettet

e)

den samlede kapacitet, der allerede er fordelt, for hver tidsenhed for markedet og alle relevante betingelser, hvorpå denne kapacitet kan anvendes (dvs. den på auktionen opnåede pris, forpligtelser med hensyn til, hvorledes kapaciteten skal anvendes, osv.), således at en eventuel resterende kapacitet kan fastlægges

f)

den fordelte kapacitet hurtigst muligt efter hver fordeling og oplysninger om de betalte priser

g)

den samlede anvendte kapacitet for hver tidsenhed for markedet straks efter nomineringen

h)

så tidstro som muligt: de samlede gennemførte kommercielle og fysiske strømme for hver tidsenhed for markedet, herunder en beskrivelse af virkningerne af alle korrigerende foranstaltninger fra TSO'ernes side (såsom indskrænkninger) for at løse net- eller systemproblemer

i)

ex ante-oplysninger om planlagte afbrydelser og ex post-oplysninger om planlagte og ikke-planlagte afbrydelser af produktionsenheder på mere end 100 MW dagen før.

5.6.

Alle relevante oplysninger skal være tilgængelige for markedet i tide til forhandlingerne om alle transaktioner (såsom tidspunktet for forhandlingerne om årlige leveringskontrakter med erhvervskunder eller det tidspunkt, hvor buddene skal sendes til de organiserede markeder).

5.7.

TSO'en skal offentliggøre de relevante oplysninger om den forventede efterspørgsel og om produktionen i henhold til de tidsrammer, der er omhandlet i punkt 5.5 og 5.6. TSO'en skal også offentliggøre de relevante oplysninger, der er nødvendige for det grænseoverskridende balancemarked.

5.8.

Når der offentliggøres prognoser, skal de faktiske ex post-værdier i forbindelse med oplysningerne i prognosen også offentliggøres i løbet af den periode, der følger efter den af prognosen omfattede periode, eller senest den følgende dag (D+1).

5.9.

Alle oplysninger, der offentliggøres af TSO'erne, stilles vederlagsfrit til rådighed i en let tilgængelig form. Alle data skal desuden stilles til rådighed via egnede og standardiserede midler til informationsudveksling, som skal fastlægges i tæt samarbejde med markedets parter. Dataene skal omfatte oplysninger om tidligere perioder med et minimum på to år, således at nytilkomne på markedet også kan have adgang til sådanne data.

5.10.

TSO'erne skal med jævne mellemrum udveksle et sæt tilstrækkeligt nøjagtige data om net og laststrømme, således at hver TSO får mulighed for at beregne laststrømmene i sit relevante område. Samme sæt data skal på begæring stilles til rådighed for de regulerende myndigheder og Kommissionen. De regulerende myndigheder og Kommissionen påser, at de selv og enhver konsulent, der udfører et analytisk arbejde for dem på grundlag af disse data, behandler dataene fortroligt.

6.   Brug af indtægter fra kapacitetsbegrænsninger

6.1.

Procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger forbundet med en på forhånd fastsat tidsramme kan kun frembringe indtægter, hvis der foreligger kapacitetsbegrænsninger, som opstår for den pågældende tidsramme, medmindre der er tale om nye samkøringslinjer, der er omfattet af en undtagelse i henhold til denne forordnings artikel 7. Proceduren for fordelingen af disse indtægter skal kunne revideres af de regulerende myndigheder og må hverken fordreje fordelingsprocessen til gavn for en part, der anmoder om kapacitet eller energi, eller anspore til, at man undlader at gøre kapacitetsbegrænsningerne mindre.

6.2.

De nationale regulerende myndigheder skal åbent gøre rede for anvendelsen af indtægterne fra fordelingen af kapacitet på samkøringslinjerne.

6.3.

Indtægterne fra kapacitetsbegrænsninger skal deles af de involverede TSO'er på grundlag af kriterier, som de involverede TSO'er er nået til enighed om, og som er revideret af de respektive regulerende myndigheder.

6.4.

TSO'erne skal på forhånd tydeligt gøre rede for den brug, de agter at gøre af alle indtægter fra kapacitetsbegrænsninger, som de måtte oppebære, og for den faktiske brug af disse indtægter. De regulerende myndigheder skal efterprøve, at denne brug er i overensstemmelse med denne forordning og disse retningslinjer, og at de samlede indtægter fra kapacitetsbegrænsninger, der oppebæres i forbindelse med fordeling af kapacitet på samkøringslinjerne, anvendes til et eller flere af de tre formål, der er fastlagt i artikel 16, stk. 6 i denne forordning.

6.5.

På et årligt grundlag og senest den 31. juli hvert år offentliggør de regulerende myndigheder en rapport, som indeholder oplysninger om de indtægter, der er oppebåret i 12-månedersperioden indtil den 30. juni samme år, og om den brug, der er gjort af de pågældende indtægter, samt en efterprøvning af, at denne brug er i overensstemmelse med denne forordning og disse retningslinjer, og at de samlede indtægter fra kapacitetsbegrænsningerne er anvendt til et eller flere af de tre fastsatte formål.

6.6.

Brugen af indtægterne fra kapacitetsbegrænsningerne til investeringer med henblik på at bevare eller forøge kapaciteten på samkøringslinjerne bør forbeholdes særlige på forhånd fastlagte projekter, som bidrager til at afhjælpe de foreliggende relevante kapacitetsbegrænsninger, og som også kan gennemføres inden for et rimeligt tidsrum, navnlig hvad angår godkendelsesprocessen.


(1)  Ved driftsmæssig sikkerhed forstås »opretholdelse af overførselssystemet inden for aftalte sikkerhedsgrænser«.


BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 1228/2003

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 3

Artikel 13

Artikel 4

Artikel 14

Artikel 5

Artikel 15

Artikel 6

Artikel 16

Artikel 7

Artikel 17

Artikel 8

Artikel 18

Artikel 9

Artikel 19

Artikel 10

Artikel 20

Artikel 11

Artikel 21

Artikel 12

Artikel 22

Artikel 13

Artikel 23

Artikel 14

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 15

Artikel 26

Bilag

Bilag I


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Den 19. september 2007 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling på grundlag af traktatens artikel 95 sammen med fire andre forslag i en pakke om det indre marked for energi.

2.

Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse om hele pakken henholdsvis den 10. (1) april og den 22. april 2008 (2).

3.

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse (3) den 18. juni 2008 og godkendte 32 ændringer. Kommissionen har ikke fremlagt et ændret forslag.

4.

Den 9. januar 2009 vedtog Rådet sin fælles holdning i overensstemmelse med traktatens artikel 251 i form af en omarbejdet forordning.

II.   FORMÅL MED FORSLAGET

5.

Forslaget er en del af tredje pakke vedrørende det indre marked for energi sammen med direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet, forordningen om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas og forordningen om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Det bidrager til at nå målet om et velfungerende indre marked for elektricitet ved navnlig at indføre:

bestemmelser om øget samarbejde og samordning mellem transmissionssystemoperatørerne, bl.a. ved oprettelse af et europæisk net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO for elektricitet)

forbedrede gennemsigtighedskrav.

III.   GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING

6.   Generelle bemærkninger:

6.1.

Rådet har ment, at det i forbindelse med forordning (EF) nr. 1228/2003 vil være mere effektivt, mere gennemsigtigt, mere sammenhængende og mere læservenligt at omarbejde forordningens bestemmelser. Rådet har dog i den forbindelse som et generelt princip fuldt ud respekteret Kommissionens ændringsforslag; det har således ikke åbnet nogen bestemmelser, som ikke indgår i Kommissionens forslag, medmindre det har været nødvendigt at foretage ændringer på baggrund af de ændringer, som Rådet har foretaget i forslaget, ændrede henvisninger som følge af omnummerering af artikler osv.. I det omfang, det har været muligt, har Rådet fulgt Kommissionens tilgang med hensyn til en ens behandling af elektricitets- og gassektorerne.

Kommissionen har accepteret alle Rådets ændringer til forslaget.

6.2.

For så vidt angår de 32 ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget, herunder en mundtlig ændring, har Rådet fulgt Kommissionen og

accepteret følgende syv ændringer:

fuldt ud: 12

delvis/i princippet: 11, 15, 18, 24, 29 og 32

og

forkastet følgende seks ændringer: 5, 13, 19, 26, 27 og 30 af indholdsmæssige, konsekvensmæssige og formelle grunde.

6.3.

Rådet har afveget fra Kommissionens holdning og

accepteret en ændring: 23 (delvis)

og

forkastet følgende 18 ændringer: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10, 14, 17, 20, 21, 22, 25, 28, 31 og den mundtlige ændring.

7.   Specifikke bemærkninger:

7.1.

For så vidt angår de af Europa-Parlamentets ændringer, hvor Rådet har afveget fra Kommissionens holdning:

a)

Rådet har delvis accepteret ændring 23, fordi det mener, at det på visse betingelser og med visse begrænsninger bør være muligt at tage hensyn til overbelastningsindtægter, når der beregnes nettariffer.

b)

Rådet har forkastet ovennævnte 18 ændringer (punkt 6.3) af følgende grunde:

i)

Ændringerne er ikke nødvendige eller indebærer ikke nogen merværdi, især fordi spørgsmålene delvis/i tilstrækkeligt omfang er omfattet af andre dele af teksten, eller fordi den affattelse, som Kommissionen har foreslået, er tilstrækkelig: ændring 1, 2, 3, 4, ændring 7 og 8 er overflødige, den mundtlige ændring er allerede omfattet af artikel 8, stk. 8 og 9.

ii)

Ændringen indfører tekst, som ikke er hensigtsmæssig med hensyn til de regulerende myndigheders rolle, bl.a. fordi disse myndigheders opgaver og beføjelser er beskrevet i elektricitetsdirektivet: ændring 9, ændring 10 (Rådet har desuden overført artiklen om detailmarkeder til elektricitetsdirektivet), ændring 20, 31.

iii)

Ændring 6, fordi det ikke er Kommissionen, der skal udarbejde køreplaner for transmissionsnettet.

iv)

Ændring 14 og 21 indfører tekst, der ikke svarer til den rolle, som Rådet vil give agenturet; det er af juridiske grunde ikke hensigtsmæssigt, at agenturet vedtager eller godkender netregler eller træffer afgørelser med et generelt anvendelsesområde.

v)

Ændring 17, fordi høringer (artikel 10) bør foretages af ENTSO; høring, som agenturet skal foretage, er omfattet af artikel 6.

vi)

Ændring 22 er ikke hensigtsmæssig, fordi overregulering bør undgås.

vi)

Ændring 25, fordi der bør opretholdes parallelitet med undtagelsesproceduren i forbindelse med gas (artikel 35 i gasdirektivet).

vii)

Ændring 28 går ud over forordningens anvendelsesområde og giver medlemsstaterne opgaver, som bør være TSO'ernes opgave.

7.2

For så vidt angår Kommissionens forslag har Rådet foretaget visse andre ændringer (indholdsmæssige og/eller formelle); der redegøres for de vigtigste nedenfor.

a)

Certificering af TSO'er

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at overføre den del af certificeringsproceduren, der beskriver Kommissionens rolle i forbindelse med denne procedure, fra elektricitetsdirektivet til en ny artikel 3 i denne forordning.

b)

Fastlæggelse og ændring af netregler

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at beskrive proceduren for fastlæggelse af netregler (artikel 6) mere detaljeret og at fastlægge en anden — kortere — procedure for ændring af netregler (artikel 7). Disse artikler har erstattet artikel 2e i Kommissionens forslag. Rådet har fastlagt en klar rolle for agenturet, der skal udvikle ikke-bindende overordnede retningslinjer som grundlag for netregler, der fastlægges af ENTSO, gennemgå udkastet til netregler og vurdere ændringsforslagene til netreglerne. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage disse regler ved udvalgsproceduren for at gøre dem bindende (jf. også betragtning 6).

c)

Agenturets overvågningsopgaver

Rådet har indsat to afsnit, som beskriver agenturets overvågningsrolle i forbindelse med ENTSO's gennemførelse af netreglerne (artikel 9, stk. 1, andet og tredje afsnit).

d)

Undtagelser for nye samkøringslinjer

Med hensyn til indrømmelse af undtagelser for nye samkøringslinjer mellem medlemsstaterne (artikel 17) har Rådet fundet det hensigtsmæssigt kun at inddrage agenturet i de tilfælde, hvor de berørte nationale regulerende myndigheder ikke kan nå til enighed eller forelægger agenturet en fælles anmodning (stk. 5). Medlemsstaterne bør desuden have mulighed for, hvis de ønsker det, at fastsætte bestemmelse om, at den formelle afgørelse om undtagelse træffes af et andet relevant organ i medlemsstaten på baggrund af en udtalelse fra den regulerende myndighed (stk. 6).

e)

Detailmarkeder

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at omformulere artiklen om detailmarkeder, bl.a. at udelade ordet »grænseoverskridende«, og overføre den fra forordningen (artikel 7a i Kommissionens forslag) til elektricitetsdirektivet (ny artikel 40).

f)

Andre punkter

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at anvende udtrykket »netudviklingsplan« i stedet for »investeringsplan« og at præcisere, at disse planer er ikke-bindende (artikel 8, stk. 3, litra b)).

I overensstemmelse med de formelle krav ved omarbejdning har Rådet indsat en ny artikel om ophævelse af den nuværende retsakt (artikel 25).


(1)  EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.

(2)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.

(3)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 75/38


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 12/2009

fastlagt af Rådet den 9. januar 2009

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75 E/03)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvis har taget form, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Fællesskabet, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (5) har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for naturgas.

(3)

De erfaringer, der er høstet under gennemførelsen af det første sæt retningslinjer for god praksis, som blev vedtaget af Det Europæiske Gasreguleringsforum (Madridforummet) i 2002, samt overvågningen af gennemførelsen viser, at det er nødvendigt at gøre de i disse retningslinjer fastlagte regler retligt bindende for at sikre, at de gennemføres fuldt ud i samtlige medlemsstater, og skabe en reel minimumsgaranti for lige vilkår for markedsadgang.

(4)

På Madridforummets møde den 24.-25. september 2003 blev der vedtaget et nyt sæt retningslinjer, »det andet sæt retningslinjer for god praksis«. Denne forordning har derfor på grundlag af dette andet sæt retningslinjer til formål at fastlægge grundlæggende principper og regler for netadgang og adgangstjenester for tredjepart, håndtering af kapacitetsbegrænsninger, gennemsigtighed, balancering og handel med kapacitetsrettigheder.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF af … om fælles regler for det indre marked for naturgas (6) åbner mulighed for, at et kombineret transmissions- og distributionssystem kan drives af en operatør. Derfor kræver reglerne i denne forordning ikke ændring af tilrettelæggelsen af nationale transmissions- og distributionssystemer, som er forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2009/…/EF.

(6)

Forordningens anvendelsesområde omfatter også højtryksrørledninger, der forbinder lokale distributører til gasnettet, forudsat at de ikke hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution.

(7)

Det er nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af tariffer for netadgang for at sikre, at tarifferne er i fuld overensstemmelse med princippet om ikke-diskriminering og bidrager til et velfungerende indre marked samt tager fuldt hensyn til behovet for systemintegritet og afspejler de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer.

(8)

Ved beregning af tariffer for netadgang er det vigtigt at tage hensyn til de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger er gennemsigtige og svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger, samt til behovet for at tilvejebringe incitamenter og sikre et rimeligt investeringsafkast til at anlægge ny infrastruktur. I den sammenhæng, og navnlig hvis der er effektiv konkurrence mellem rørledninger, vil de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer være relevant.

(9)

Brug af markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, til fastsættelse af tarifferne skal være forenelig med bestemmelserne i direktiv 2009/…/EF.

(10)

Et fælles sæt af minimumskrav til adgangstjenester for tredjepart er nødvendigt for i praksis at opnå en fælles minimumsstandard for adgang i hele Fællesskabet, for at sikre, at adgangstjenester for tredjepart er tilstrækkeligt kompatible og for at kunne udnytte fordelene ved et velfungerende indre marked for naturgas.

(11)

På nuværende tidspunkt er der hindringer for salget af gas på lige vilkår og uden diskrimination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive niveau.

(12)

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007»En energipolitik for Europa« fremhævede, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle naturgasvirksomheder i Fællesskabet. Kommissionens meddelelser af 10. januar 2007»Udsigterne for det indre gas- og elmarked« og »Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)« viste, at de nuværende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

(13)

De retlige rammer for det indre marked for naturgas, der findes i forordning (EF) nr. 1775/2005, bør tilpasses i tråd med disse meddelelser, og de nuværende retlige rammer gennemføres effektivt.

(14)

Navnlig kræves der øget samarbejde og samordning mellem transmissionssystemoperatørerne, så der kan sikres etablering af netregler for tilvejebringelse og forvaltning af effektiv adgang til transmissionsnet på tværs af grænserne, og sikres en samordnet og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar teknisk udvikling af transmissionssystemet i Fællesskabet, under behørig hensyntagen til miljøet. Netreglerne bør være i tråd med de ikke-bindende overordnede retningslinjer, der er opstillet af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 (6) (»agenturet«). Agenturet bør deltage i gennemsynet af udkastet til netregler, herunder disses overholdelse af de ikke-bindende overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Agenturet bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Transmissionssystemoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse netregler.

(15)

Der bør oprettes et europæisk net af transmissionssystemoperatører for gas (»ENTSO for gas«) til sikring af, at gastransmissionsnettet forvaltes optimalt i Fællesskabet. ENTSO for gas' opgaver bør løses i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrenceregler, som fortsat vil være gældende for beslutninger, der træffes af ENTSO for gas. Dets opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetode bør sikre effektivitet, repræsentativitet og gennemsigtighed. Netregler, der udarbejdes af ENTSO for gas, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale netregler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med de netregler og ikke-bindende 10-årige netudviklingsplaner, der er fastlagt på fællesskabsplan. Samarbejde inden for rammerne af sådanne regionale strukturer forudsætter, at netaktiviteterne adskilles effektivt fra produktions- og forsyningsaktiviteterne. Uden en sådan adskillelse kan regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører indebære risiko for konkurrencebegrænsende adfærd.

(16)

Alle markedsdeltagere har interesse i det arbejde, som ENTSO for gas forventes at gøre. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning, og allerede bestående strukturer, der er oprettet for at fremme og strømline høringsprocessen, såsom European Association for the Streamlining of Energy Exchange, nationale reguleringsmyndigheder eller agenturet, bør spille en vigtig rolle.

(17)

For at styrke konkurrencen med hjælp af et likvidt engrosmarked for gas bør gassen kunne handles uafhængigt af, hvor i systemet den befinder sig. Det kan kun gøres ved at give netbrugerne mulighed for at reservere entry- og exitkapacitet hver for sig, således at gassen transporteres gennem zoner og ikke ad kontraktmæssigt fastlagte ruter. Allerede på det sjette møde i Madridforummet den 30.-31. oktober 2002 gav de fleste af de berørte parter udtryk for, at de foretrak entry-/exit-systemer som middel til at udvikle konkurrencen. Tariffer bør ikke være afhængige af transportruten, derfor bør den tarif, der fastsættes for et eller flere entrypunkt(er), ikke forbindes med den tarif, der fastsættes for et eller flere exitpunkter, og omvendt.

(18)

Henvisninger til harmoniserede transportaftaler i forbindelse med ikke-diskriminerende adgang til transmissionssystemoperatørers net betyder ikke, at vilkår og betingelser i en given systemoperatørs transportaftaler skal være de samme som i transportaftaler hos en anden transmissionssystemoperatør i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre der er fastsat mindstekrav, som skal opfyldes i alle transportaftaler.

(19)

Gasnettene er i høj grad præget af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger. Derfor bygger håndteringen af kapacitetsbegrænsningssituationer og principperne for kapacitetsallokering i forbindelse med nye eller nyforhandlede aftaler på, at ubrugt kapacitet frigøres, ved at netbrugerne sættes i stand til at videreudleje eller videresælge kapacitet, som de har indgået aftale om, og ved at transmissionssystemoperatørerne forpligtes til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, i det mindste en dag frem og som afbrydelig kapacitet. I betragtning af at de eksisterende kontrakter udgør en meget stor andel, og at der er behov for at tilvejebringe reelt lige vilkår for brugere af ny og eksisterende kapacitet, bør disse principper anvendes over for al aftalt kapacitet, også eksisterende aftaler.

(20)

Selv om fysiske kapacitetsbegrænsninger i net i dag sjældent udgør et problem i Fællesskabet, kan det blive et problem i fremtiden. Under de omstændigheder er det derfor vigtigt at opstille grundprincipper for tildeling af kapacitet i net med kapacitetsbegrænsninger.

(21)

Det fremgår af den markedsovervågning, som de nationale regulerende myndigheder og Kommissionen har foretaget i de senere år, at de nuværende gennemsigtighedskrav og regler om infrastrukturadgang ikke er tilstrækkelige.

(22)

Lige adgang til information om systemets aktuelle fysiske kapacitet er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til bevægelser i engrosprisen. Heri indgår mere nøjagtig information om udbud og efterspørgsel, netkapacitet, strømme og vedligeholdelse, balancering samt udbud og udnyttelse af lagerkapacitet. Disse oplysninger er så vigtige for markedets evne til at fungere, at det er nødvendigt at afbøde de nuværende begrænsninger i offentliggørelsen, der skyldes fortrolighedshensyn.

(23)

Fortrolighedskravene i forbindelse med forretningsmæssigt følsomme oplysninger er dog navnlig relevante i forbindelse med oplysninger af forretningsmæssig strategisk betydning for selskabet, i tilfælde, hvor der kun er en enkelt bruger til en lagerfacilitet, eller i forbindelse med oplysninger vedrørende exitpunkter inden for et system eller delsystem, der ikke er forbundet med et andet transmissions- eller distributionssystem, men med en enkelt industriel slutforbruger, hvis en offentliggørelse af sådanne oplysninger ville røbe fortrolige oplysninger om denne forbrugers produktionsproces.

(24)

Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at misbrug kan straffes. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at efterforske påstande om markedsmisbrug effektivt. Derfor er det nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der rummer oplysninger om forsyningsvirksomhedernes forretningsbeslutninger. På gasmarkedet får systemoperatørerne alle disse beslutninger i form af kapacitetsreservationer, nomineringer og realiserede strømme. Systemoperatørerne bør opbevare disse oplysninger i en bestemt periode, så de kompetente myndigheder kan få indsigt i dem.

(25)

Der er ikke tilstrækkelig adgang til gaslagre og faciliteter for flydende naturgas (i det følgende benævnt »LNG-faciliteter«), hvorfor de relevante regler bør forbedres. Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas har på grundlag af sin overvågning konkluderet, at de frivillige retningslinjer for god praksis vedrørende tredjepartsadgang, der gælder for lagersystemoperatører, og som alle parter enedes om på Madridforummet, anvendes for lidt og derfor må gøres bindende.

(26)

Ikke-diskriminerende og gennemsigtige balanceringssystemer for gas, der drives af transmissionssystemoperatørerne, er vigtige mekanismer, navnlig for nye markedsdeltagere, der kan have sværere ved at balancere deres samlede salgsporteføljer end selskaber, der allerede er etableret på markedet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer, at transmissionssystemoperatører håndterer sådanne mekanismer på en måde, der er forenelig med ikke-diskriminerende, gennemsigtige og effektive betingelser for netadgang.

(27)

Handel med primære kapacitetsrettigheder er et vigtigt led i udviklingen af et konkurrencebaseret marked og for at skabe likviditet. Denne forordning bør derfor fastlægge grundlæggende regler for sådan handel.

(28)

De nationale regulerende myndigheder bør sørge for, at denne forordnings bestemmelser og de retningslinjer, som vedtages i henhold til den, overholdes.

(29)

I de retningslinjer, der er knyttet som bilag til forordningen, fastlægges specifikke detaljerede regler for gennemførelsen på grundlag af det ovennævnte andet sæt retningslinjer for god praksis. Om nødvendigt vil disse regler kunne udvikle sig med tiden under hensyn til forskellene mellem de nationale gassystemer.

(30)

Inden Kommissionen foreslår at ændre retningslinjerne i bilaget til denne forordning, bør den sikre høring af alle relevante parter, der er berørt af retningslinjerne, repræsenteret af faglige organisationer, og af medlemsstater inden for Madridforummet.

(31)

Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til at give Kommissionen de relevante oplysninger. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt.

(32)

Denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med den, berører ikke anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler.

(33)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(34)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte eller vedtage de fornødne retningslinjer for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målene med denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(35)

Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af fair regler vedrørende adgang til naturgastransmissionsnet, lager- og LNG-faciliteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

I betragtning af omfanget af de ændringer, der foretages i forordning (EF) nr. 1775/2005, bør de pågældende bestemmelser af hensyn til klarheden og overskueligheden omarbejdes ved at samle dem i en ny forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Denne forordning har til formål at:

a)

fastsætte ikke-diskriminerende regler om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, idet der tages hensyn til de nationale og regionale markeders særlige kendetegn, med henblik på at sikre et velfungerende indre marked for gas

b)

fastsætte ikke-diskriminerende regler om betingelserne for adgang til LNG-faciliteter og lagerfaciliteter under hensyntagen til de nationale og regionale markeders særlige kendetegn, og

c)

fremme udviklingen af et funktionsdygtigt og gennemsigtigt engrosmarked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for gas. Den indeholder mekanismer til harmonisering af reglerne for grænseoverskridende gasudveksling.

De i denne artikels første afsnit omhandlede formål omfatter fastsættelsen af harmoniserede principper for tariffer, eller beregningsmetoder for tariffer, for netadgang, men ikke for adgang til lagerfaciliteter, fastlæggelse af adgangstjenester for tredjepart og harmoniserede principper for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, fastlæggelse af krav om gennemsigtighed, regler om balancering og gebyrer for ubalancer samt fremme af handelen med kapacitet.

Med undtagelse af artikel 19, stk. 4, gælder denne forordning kun for lagerfaciliteter, der henhører under artikel 32, stk. 3 eller 4, i direktiv 2009/…/EF.

Medlemsstaterne kan oprette en enhed eller et organ i overensstemmelse med direktiv 2009/…/EF, der skal udføre en eller flere funktioner, der typisk tildeles transmissionssystemoperatøren, som skal være underlagt kravene i denne forordning. Denne enhed eller dette organ certificeres i overensstemmelse med artikel 3 i denne forordning og udpeges i henhold til artikel 10 i direktiv 2009/…/EF.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved:

1)

»transmission«: transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

2)

»transportaftale«: en aftale, som transmissionssystemoperatøren har indgået med en bruger af nettet med henblik på transmission

3)

»kapacitet«: den maksimale strøm af gas, udtrykt i normal kubikmeter pr. tidsenhed eller i energienheder pr. tidsenhed, som brugeren af nettet har ret til ifølge bestemmelserne i transportaftalen

4)

»uudnyttet kapacitet«: uafbrydelig kapacitet, som en bruger af nettet har erhvervet i henhold til en transportaftale, men som denne bruger ikke har nomineret inden for den frist, der er anført i aftalen

5)

»håndtering af kapacitetsbegrænsninger«: forvaltning af transmissionssystemoperatørens kapacitetsudbud med henblik på, at den tekniske kapacitet udnyttes optimalt og maksimalt, og at overbelastnings- og mætningspunkter opdages i tide

6)

»sekundært marked«: markedet for den kapacitet, der handles ad andre veje end på det primære marked

7)

»nominering«: forudgående meddelelse fra en bruger af nettet til transmissionssystemoperatøren om den faktiske strøm af gas, som brugeren ønsker at tilføre eller trække ud af systemet

8)

»renominering«: efterfølgende meddelelse om ændring af en nominering

9)

»systemintegritet«: ethvert forhold i et transmissionsnet, herunder de nødvendige transmissionsanlæg, hvor naturgassens tryk og kvalitet forbliver inden for de maksimums- og minimumsgrænser, der er fastsat af transmissionssystemoperatøren, således at transmissionen af naturgas er garanteret set ud fra et teknisk synspunkt

10)

»balanceringsperiode«: den periode, inden for hvilken afledning af en mængde naturgas, udtrykt i energienheder, skal opvejes ved, at hver enkelt bruger af nettet tilfører samme mængde naturgas til transmissionsnettet i overensstemmelse med transportaftalen eller netreglerne

11)

»bruger af nettet«: en kunde eller en potentiel kunde hos en transmissionssystemoperatør og transmissionssystemoperatørerne selv, når det er nødvendigt for dem at udføre deres funktioner i forbindelse med transmission

12)

»afbrydelige tjenester«: tjenester, som transmissionssystemoperatøren tilbyder i forbindelse med afbrydelig kapacitet

13)

»afbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der kan afbrydes af transmissionssystemoperatøren på de betingelser, der er fastlagt i transportaftalen

14)

»langsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på et år eller mere

15)

»kortsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på under et år

16)

»uafbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der er garanteret af transmissionssystemoperatøren som uafbrydelig i kraft af en aftale

17)

»uafbrydelige tjenester«: tjenester, som tilbydes af transmissionssystemoperatøren i forbindelse med uafbrydelig kapacitet

18)

»teknisk kapacitet«: den maksimale uafbrydelige kapacitet, som transmissionssystemoperatøren kan tilbyde brugerne af nettet, idet der tages hensyn til systemintegritet og transmissionsnettets driftskrav

19)

»aftalt kapacitet«: kapacitet, som transmissionssystemoperatøren har tildelt en bruger af nettet ved hjælp af en transportaftale

20)

»ledig kapacitet«: den del af den tekniske kapacitet, der ikke er tildelt, og som stadig er til rådighed for systemet på det givne tidspunkt

21)

»aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på uafbrydelig kapacitet overstiger den tekniske kapacitet

22)

»primært marked«: markedet for den kapacitet, der forhandles direkte af transmissionssystemoperatøren

23)

»fysiske kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på faktiske leverancer overstiger den tekniske kapacitet på et bestemt tidspunkt

24)

»kapacitet ved en LNG-facilitet«: en kapacitet ved en LNG-terminal til flydendegørelse af naturgas eller til import, losning, midlertidig oplagring og genforgasning af LNG samt hjælpefunktioner i forbindelse hermed

25)

»plads«: det gasvolumen, som en bruger af en lagerfacilitet har ret til at benytte til oplagring af gas

26)

»leveringsydelse«: den takt, hvori lagerbrugeren har ret til at udtrække gas fra lagerfaciliteten

27)

»injektionsydelse«: den takt, hvori lagerfacilitetsbrugeren har ret til at injicere gas i lageret

28)

»lagerkapacitet«: enhver kombination af plads, injektionsydelse og leveringsydelse.

2.   Med forbehold af definitionerne i denne artikels stk. 1 finder de definitioner i artikel 2 i direktiv 2009/…/EF, som er relevante for anvendelsen af denne forordning, ligeledes anvendelse, bortset fra definitionen af transmission i nævnte artikels nr. 3.

De definitioner i stk. 1, nr. 3-23, der vedrører transmission, finder tilsvarende anvendelse på lagre og LNG-faciliteter.

Artikel 3

Certificering af transmissionssystemoperatører

1.   Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2009/…/EF, behandler den underretningen straks ved modtagelsen. Senest to måneder efter den dag, hvor en underretning modtages, afgiver Kommissionen udtalelse til den relevante nationale regulerende myndighed om underretningens overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, og artikel 9, i direktiv 2009/…/EF.

I forbindelse med udarbejdelsen af den i første afsnit nævnte udtalelse kan Kommissionen anmode agenturet om en udtalelse om den nationale regulerende myndigheds afgørelse. I så fald forlænges den i første afsnit nævnte periode på to måneder med to måneder.

Hvis der ikke inden for den i første og andet afsnit nævnte periode foreligger en udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse.

2.   Efter at have modtaget en udtalelse fra Kommissionen vedtager den nationale regulerende myndighed inden for to måneder sin endelige afgørelse om certificering af transmissionssystemoperatøren, idet den tager størst muligt hensyn til denne udtalelse. Den regulerende myndigheds afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen.

3.   De regulerende myndigheder og/eller Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og/eller virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, når som helst under proceduren udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

4.   De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

5.   Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af stk. 1 og 2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

6.   Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 9, stk. 10, i direktiv 2009/…/EF, træffer den en afgørelse vedrørende certificering. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse.

Artikel 4

Det europæiske net af gastransmissionssystemoperatører

Alle transmissionssystemoperatører samarbejder på fællesskabsplan gennem ENTSO for gas for at fremme gennemførelsen af det indre marked for naturgas og sikre optimal forvaltning og holdbar teknisk udvikling af det europæiske naturgastransmissionsnet.

Artikel 5

Oprettelse af ENTSO for gas

1.   Gastransmissionssystemoperatørerne forelægger senest den … (8) Kommissionen og agenturet et udkast til vedtægter for det kommende ENTSO for gas, en liste over dets medlemmer og et udkast til dets forretningsorden, herunder proceduren for høring af andre interessenter.

2.   Senest to måneder efter dagen for modtagelsen forelægger agenturet efter at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, Kommissionen en udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet.

3.   Kommissionen afgiver udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af agenturets udtalelse.

4.   Senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af Kommissionens udtalelse opretter transmissionssystemoperatørerne ENTSO for gas og vedtager og offentliggør dets vedtægter og forretningsorden.

Artikel 6

Etablering af netregler

1.   Kommissionen fastlægger efter høring af agenturet, ENTSO for gas og de øvrige relevante interessenter en årlig prioritetsliste over de områder, der er anført i artikel 8, stk. 6, og som skal medtages i udviklingen af netregler.

2.   Kommissionen kan anmode agenturet om inden for et rimeligt tidsrum på højst seks måneder at forelægge den et udkast til ikke-bindende overordnede retningslinjer med klare og objektive principper i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er identificeret på prioritetslisten. Hvert udkast til ikke-bindende overordnede retningslinjer skal bidrage til ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra agenturet forlænge dette tidsrum.

3.   Agenturet hører ENTSO for gas og andre relevante interessenter om udkastet til ikke-bindende overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.

4.   Hvis Kommissionen finder, at udkastet til ikke-bindende overordnede retningslinjer ikke bidrager til ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, kan den anmode agenturet om at revidere udkastet til ikke-bindende overordnede retningslinjer inden for et rimeligt tidsrum og genforelægge det for Kommissionen.

5.   Hvis agenturet ikke forelægger eller genforelægger et udkast til ikke-bindende overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 2 eller 4, udarbejder Kommissionen de pågældende ikke-bindende overordnede retningslinjer.

6.   Kommissionen anmoder ENTSO for gas om at forelægge netregler, der er i tråd med de relevante ikke-bindende overordnede retningslinjer, for agenturet inden for et rimeligt tidsrum på højst tolv måneder.

7.   Inden for en periode på tre måneder efter dagen for modtagelsen af netregler, hvor agenturet kan gennemføre en formel høring af de relevante interessenter, forelægger agenturet ENTSO for gas en begrundet udtalelse om netreglerne.

8.   ENTSO for gas kan ændre netreglerne i lyset af agenturets udtalelse og genforelægge dem for agenturet.

9.   Når agenturet er overbevist om, at netreglerne er i tråd med de relevante ikke-bindende overordnede retningslinjer, forelægger agenturet netreglerne for Kommissionen og kan henstille, at de vedtages.

10.   Hvis ENTSO for gas ikke har udviklet netregler inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 6, kan Kommissionen anmode agenturet om at udarbejde et udkast til netregler på grundlag af de relevante ikke-bindende overordnede retningslinjer. Agenturet kan indlede en yderligere høring i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til netregler i medfør af dette stykke. Agenturet forelægger et udkast til netregler, der er udarbejdet i henhold til dette stykke, for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.

11.   Kommissionen kan, hvis ENTSO for gas eller agenturet ikke har udviklet netregler eller ikke har udarbejdet et udkast til netregler som omhandlet i stk. 10 i denne artikel, på eget initiativ eller efter henstilling fra agenturet i henhold til stk. 9 i denne artikel vedtage et eller flere sæt netregler på de områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 6.

Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, kan den høre agenturet, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregler i et tidsrum på mindst to måneder.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

12.   Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjer som fastlagt i artikel 23.

Artikel 7

Ændring af netregler

1.   Udkast til ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 6, kan forelægges for agenturet af personer, som vil kunne have en interesse i disse netregler, herunder ENTSO for gas, transmissionssystemoperatører, netbrugere og forbrugere. Agenturet kan også foreslå ændringer på eget initiativ.

2.   Agenturet fastsætter i sin forretningsorden effektive metoder til vurdering af og grundig høring i forbindelse med udkast til ændringer, herunder med ENTSO for gas og netbrugere. På baggrund af denne proces kan agenturet fremlægge begrundede forslag til ændringer for Kommissionen ledsaget af en redegørelse for sådanne forslags sammenhæng med målene for netreglerne i artikel 6, stk. 2.

3.   Kommissionen kan under hensyn til agenturets forslag vedtage ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 6. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

4.   Behandlingen af forslag til ændringer som led i proceduren i artikel 28, stk. 2, er begrænset til de aspekter, der vedrører den foreslåede ændring. Disse foreslåede ændringer foregriber ikke andre ændringer, som Kommissionen måtte foreslå.

Artikel 8

Opgaver for ENTSO for gas

1.   ENTSO for gas udarbejder netregler på de i denne artikels stk. 6 nævnte områder på anmodning af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6.

2.   ENTSO for gas kan udarbejde netregler på de i stk. 6 nævnte områder, hvis disse regler ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen. Disse netregler forelægges for agenturet med henblik på en udtalelse.

3.   ENTSO for gas vedtager:

a)

fælles redskaber til driften af nettet og forskningsplaner

b)

en ikke-bindende 10-årig europæisk netudviklingsplan (»netudviklingsplan«) hvert andet år, herunder en europæisk prognose for forsyningens tilstrækkelighed

c)

et årligt arbejdsprogram

d)

en årsrapport

e)

årlige sommer- og vinterprognoser for forsyningen.

4.   Den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed, jf. stk. 3, litra b), skal dække gassystemets samlede evne til at efterkomme den nuværende og forventede efterspørgsel efter gas i den næste femårsperiode samt i perioden mellem fem og ti år fra datoen for denne prognose. Den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed skal bygge på de nationale prognoser for forsyningens tilstrækkelighed, der er udarbejdet af hver enkelt transmissionssystemoperatør.

5.   Det årlige arbejdsprogram, jf. stk. 3, litra c), indeholder en liste over og beskrivelse af de netregler, der skal udarbejdes, og en plan for samordning af netdriften og af den forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i det pågældende år, samt en vejledende tidsplan.

6.   Netreglerne, jf. stk. 1 og 2, dækker følgende områder, idet der om nødvendigt tages hensyn til særlige regionale forhold:

a)

regler om netsikkerhed og pålidelighed

b)

regler om nettilslutning

c)

regler for tredjepartsadgang

d)

regler om dataudveksling og afregning

e)

regler om interoperabilitet

f)

driftsprocedurer i beredskabssituationer

g)

regler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger

h)

regler om handel i forbindelse med teknisk og operativ levering af netadgangstjenester og systembalancering

i)

regler om gennemsigtighed

j)

regler om balancering, herunder netrelaterede regler om nomineringsprocedurer, regler om gebyrer for ubalancer og regler om driftsbalancering mellem transmissionssystemoperatørernes systemer

k)

regler om harmoniserede transmissionstarifstrukturer, og

l)

energieffektivitet i forbindelse med gasnet.

7.   Netreglerne udvikles kun for grænseoverskridende netspørgsmål og berører ikke medlemsstaternes ret til at udarbejde nationale regler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål.

8.   ENTSO for gas overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 6, stk. 11, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen. ENTSO for gas aflægger rapport til agenturet om resultaterne og redegør for resultaterne af analysen i årsberetningen, jf. denne artikels stk. 3, litra d).

9.   ENTSO for gas stiller alle de oplysninger til rådighed, som agenturet har brug for under varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1.

10.   ENTSO for gas vedtager og offentliggør en netudviklingsplan, jf. stk. 3, litra b), hvert andet år. Denne netudviklingsplan omfatter modellering af det integrerede net, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets elasticitet.

Netudviklingsplanen skal navnlig:

a)

bygge på nationale investeringsplaner, regionale investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, retningslinjerne for de transeuropæiske net på energiområdet i overensstemmelse med beslutning nr. 1364/2006/EF (9)

b)

med hensyn til grænseoverskridende samkøringslinjer også bygge på de rimelige behov, som forskellige brugere af nettet kan have, og integrere langfristede forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel 14 og artikel 22 i direktiv 2009/…/EF

c)

redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår.

11.   ENTSO for gas forelægger på Kommissionens anmodning denne sine synspunkter om vedtagelsen af ændrede retningslinjer som omhandlet i artikel 23.

Artikel 9

Agenturets overvågningsopgaver

1.   Agenturet overvåger, hvordan ENTSO for gas varetager sine opgaver, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 3, og aflægger rapport til Kommissionen.

Agenturet overvåger ENTSO for gas' gennemførelse af netregler, der er udarbejdet i henhold til artikel 8, stk. 2, og netregler, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1-10, men som ikke er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 11. Agenturet forelægger Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse, hvis ENTSO for gas ikke har gennemført sådanne netregler.

Agenturet overvåger og analyserer gennemførelsen af netreglerne og de retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 6, stk. 11, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen samt ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.

2.   ENTSO for gas forelægger agenturet udkastet til netudviklingsplan og udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om høringsprocessen, med henblik på en udtalelse.

Agenturet forelægger inden for to måneder fra dagen for modtagelsen ENTSO for gas og Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger, hvis det skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til netudviklingsplan, som ENTSO for gas har forelagt, ikke bidrager til ikke-diskrimination, reel konkurrence, et effektivt fungerende marked eller tilstrækkelige grænseoverskridende samkøringslinjer, der er åbne for tredjepartsadgang.

Artikel 10

Høringer

1.   Ved udarbejdelsen af netreglerne, udkastet til netudviklingsplan og det årlige arbejdsprogram, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 3, foretager ENTSO for gas omfattende høringer af alle de relevante markedsdeltagere, navnlig de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde, i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. artikel 5, stk. 1. Høringen inddrager også de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, alle forsynings- og produktionsvirksomheder, kunder, netbrugere, distributionssystemoperatører, herunder også relevante (branche)sammenslutninger, tekniske organer og interessentforeninger. Den tager sigte på at fastlægge synspunkter hos og forslag fra alle relevante parter i beslutningsprocessen.

2.   Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringerne i stk. 1, offentliggøres.

3.   Inden ENTSO for gas vedtager det årlige arbejdsprogram og de netregler, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, 2 og 3, gør det rede for hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal det begrundes.

Artikel 11

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO for gas, jf. artikel 4-12, påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og forholdsmæssige.

Artikel 12

Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne

1.   Transmissionssystemoperatørerne etablerer et regionalt samarbejde inden for rammerne af ENTSO for gas for at bidrage til gennemførelsen af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, 2 og 3. Navnlig offentliggør de en regional investeringsplan hvert andet år og kan træffe investeringsbeslutninger på grundlag af denne regionale investeringsplan.

2.   Transmissionssystemoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet, og fremmer udviklingen af energibørser, fordelingen af grænseoverskridende kapacitet gennem ikke-diskriminerende markedsbaserede løsninger, der tager behørigt hensyn til de specifikke fordele ved implicitte auktioner med henblik på kortfristede tildelinger, og integreringen af mekanismerne for balancering.

3.   Kommissionen kan fastlægge det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyn til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Hver medlemsstat har lov til at fremme samarbejde i mere end et geografisk område. Den i første punktum nævnte foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

Kommissionen kan høre ENTSO for gas og agenturet om dette spørgsmål.

Artikel 13

Tariffer for netadgang

1.   De tariffer eller metoder til beregning af disse, som transmissionssystemoperatører anvender, og som er godkendt af de regulerende myndigheder i medfør af artikel 40, stk. 6, i direktiv 2009/…/EF, samt de tariffer, der er offentliggjort i medfør af artikel 31, stk. 1, i samme direktiv, skal være gennemsigtige, tilgodese behovet for systemintegritet og forbedring deraf og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer. Tarifferne eller metoderne til beregning af disse skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde.

Medlemsstaterne kan beslutte, at tarifferne også kan fastsættes gennem markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, forudsat at sådanne ordninger og indtægterne herfra er godkendt af den regulerende myndighed.

Tarifferne eller metoderne til beregning af disse skal bidrage til en effektiv handel med gas samt konkurrence på markedet, samtidig med at krydssubsidiering mellem brugerne af nettet undgås, og samtidig med at der anspores til investeringer og opretholdes eller skabes interoperabilitet for transmissionsnet.

Tariffer for brugere af nettet skal fastsættes særskilt for hvert indfødningspunkt til og udtagningspunkt fra transmissionssystemet. Mekanismer til omkostningsfordeling og metoder til takstfastsættelse i forbindelse med indfødningspunkter og udtagningspunkter godkendes af de nationale regulerende myndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at netafgifter efter en overgangsperiode, dvs. senest den … (10), ikke beregnes ud fra kontraktmæssigt fastsatte transportruter.

2.   Tarifferne for netadgang må hverken begrænse markedets likviditet eller medføre skævheder i handelen på tværs af grænserne mellem forskellige transmissionssystemer. Når forskelle i tarifstrukturer eller balanceringsmekanismer hindrer handelen på tværs af transmissionssystemerne, skal transmissionssystemoperatøren uanset artikel 40, stk. 6, i direktiv 2009/…/EF i tæt samarbejde med de relevante nationale myndigheder arbejde aktivt for konvergens mellem tarifstrukturerne og principperne for gebyropkrævning, herunder i forbindelse med balancering.

Artikel 14

Transmissionssystemoperatørers adgangstjenester for tredjepart

1.   Transmissionssystemoperatører skal

a)

sikre, at de tilbyder tjenester på et ikke-diskriminerende grundlag til alle brugere af nettet. Hvis en transmissionssystemoperatør tilbyder samme tjeneste til forskellige kunder, skal det ske på samme aftalevilkår, enten på grundlag af harmoniserede transportaftaler eller på grundlag af fælles regler for netadgang, som er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med proceduren i artikel 40 i direktiv 2009/…/EF

b)

tilbyde både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester for tredjepart. Prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse

c)

tilbyde brugerne af nettet både kort- og langsigtede tjenester.

2.   Transportaftaler, der indgås med usædvanlige startdatoer eller kortere løbetid end en standardtransportaftale på årsbasis, må ikke medføre vilkårligt højere eller lavere tariffer, der ikke afspejler tjenestens markedsværdi, i overensstemmelse med principperne i artikel 13, stk. 1.

3.   Når det er hensigtsmæssigt, kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra brugere af nettet for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og rimelige.

Artikel 15

Lager- og LNG-faciliteters adgangstjenester for tredjepart

1.   LNG- og lagersystemoperatører skal

a)

sikre, at de tilbyder tjenester på et ikke-diskriminerende grundlag til alle brugere af nettet, der tilgodeser efterspørgsel på markedet; når en LNG- eller lagersystemoperatør tilbyder samme ydelse til forskellige kunder, skal det ske på ensartede aftalevilkår

b)

tilbyde ydelser, der er forenelige med brugen af sammenkoblede gastransportsystemer, og samarbejde med transmissionssystemoperatøren om at lette adgangen

c)

offentliggøre relevante oplysninger, især data om udnyttelsen og disponibiliteten af tjenester, inden for tidsfrister, der er forenelige med rimelige forretningsmæssige behov hos brugerne af LNG- eller lagerfaciliteter.

2.   Lagersystemoperatører skal

a)

tilbyde både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester for tredjepart; prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse

b)

tilbyde brugerne af lagerfaciliteter både kort- og langsigtede tjenester

c)

tilbyde brugerne af lagerfaciliteter lagerplads, injektionsydelse og leveringsydelse, både som pakkeydelser og hver for sig.

3.   LNG- og lagerfacilitetskontrakter må ikke give vilkårligt højere tariffer, når de underskrives

a)

uden for et naturgasregnskabsår med usædvanlige startdatoer eller

b)

med kortere løbetid end en standard LNG- og lagerfacilitetsaftale på årsbasis.

4.   Når det er hensigtsmæssigt, kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra brugere af nettet for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og rimelige.

5.   Aftalemæssige begrænsninger af den fornødne mindstestørrelse af kapacitet ved en LNG-facilitet og af lagerkapacitet skal være teknisk begrundede og tillade mindre lagerbrugere adgang til lagerydelser.

Artikel 16

Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedrørende transmissionssystemoperatører

1.   Den størst mulige kapacitet på alle relevante punkter nævnt i artikel 18, stk. 3, skal stilles til rådighed for markedsdeltagere under hensyntagen til systemintegritet og effektiv netdrift.

2.   Transmissionssystemoperatører skal indføre og offentliggøre ikke-diskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, der skal

a)

give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur

b)

være forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold

c)

være forenelige med medlemsstaternes ordninger for netadgang.

3.   Transmissionssystemoperatører gennemfører og offentliggør ikke-diskriminerende og gennemsigtige procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger under hensyntagen til følgende principper:

a)

i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger skal transmissionssystemoperatører tilbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked mindst én dag frem og som afbrydelig kapacitet

b)

brugere af nettet har ret til at videresælge eller overdrage deres uudnyttede aftalte kapacitet på det sekundære marked. Medlemsstaterne kan kræve, at brugerne af nettet anmelder dette til transmissionssystemoperatøren eller oplyser denne herom.

4.   Hvis der opstår fysiske kapacitetsbegrænsninger, skal transmissionssystemoperatøren eller eventuelt de regulerende myndigheder anvende ikke-diskriminerende, gennemsigtige principper for kapacitetstildeling.

5.   Transmissionssystemoperatørerne bedømmer jævnligt efterspørgslen på markedet efter nye investeringer. Når transmissionssystemoperatørerne planlægger nye investeringer, bedømmer de markedets efterspørgsel.

Artikel 17

Principper for kapacitetstildelingsmekanismer og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedrørende lager og LNG-faciliteter

1.   Der stilles størst mulig lagerkapacitet og kapacitet ved en LNG-facilitet til rådighed for markedsdeltagerne under hensyntagen til systemets integritet og drift.

2.   LNG- og lagersystemoperatørerne skal indføre og offentliggøre ikke-diskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, som

a)

giver passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af kapaciteten og fremmer investeringer i ny infrastruktur

b)

er forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig er fleksible og kan tilpasses ændrede markedsforhold

c)

er forenelige med de sammenkoblede netadgangssystemer.

3.   LNG- og lagerfacilitetsaftaler skal indeholde bestemmelser, der skal forhindre kapacitetshamstring ud fra følgende principper, som finder anvendelse, hvis der opstår aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger:

a)

systemoperatøren skal udbyde ubrugt kapacitet på LNG-faciliteter og lagre på det primære marked; for lagrenes vedkommende skal det ske i mindst én dag frem og som afbrydelig kapacitet

b)

brugere af LNG- og lagerfaciliteter har ret til at videresælge deres aftalte kapacitet på det sekundære marked.

Artikel 18

Krav til transmissionssystemoperatører om gennemsigtighed

1.   Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre detaljerede oplysninger om de tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne af nettet kan få effektiv netadgang.

2.   Transmissionssystemoperatører eller relevante nationale myndigheder skal med henblik på at sikre gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende tariffer samt for at fremme gasnettets effektive anvendelse offentliggøre rimelige og tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om tariffernes beregning, metode og struktur.

3.   For de tjenester, der tilbydes, skal den enkelte transmissionssystemoperatør jævnligt offentliggøre absolutte tal vedrørende teknisk, aftalt og ledig kapacitet for alle relevante punkter, herunder indfødningspunkter og udtagningspunkter, på en brugervenlig, standardiseret måde.

4.   De punkter i et transmissionssystem, der skal offentliggøres oplysninger om, skal godkendes af de kompetente myndigheder efter høring af brugerne af nettet.

5.   Transmissionssystemoperatører skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfyldt, kvantificerbart klar og let tilgængelig måde og på et ikke-diskriminerende grundlag.

6.   Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre både fremadrettede og bagudrettede oplysninger om udbud og efterspørgsel på grundlag af nomineringer, prognoser og realiserede strømme ind og ud af systemet. De offentliggjorte oplysningers detaljeringsgrad skal afspejle de oplysninger, transmissionssystemoperatøren råder over.

Transmissionssystemoperatørerne offentliggør de foranstaltninger, der træffes for at skabe balance i systemet, såvel som de udgifter og indtægter, foranstaltningerne medfører.

De berørte markedsdeltagere stiller de i denne artikel omhandlede data til rådighed for transmissionssystemoperatørerne.

Artikel 19

Krav til lagerfaciliteter og LNG-faciliteter om gennemsigtighed

1.   LNG- og lagersystemoperatører skal offentliggøre detaljerede oplysninger om de tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne af LNG- og lagerfaciliteterne kan få effektiv adgang til disse faciliteter.

2.   For de ydelser, der tilbydes, skal hver LNG- og lagersystemoperatør jævnligt offentliggøre absolutte tal for aftalt og disponibel kapacitet på lagre og LNG-faciliteter på en brugervenlig, standardiseret måde.

3.   LNG- og lagersystemoperatører skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfyldt, kvantificerbart klar og let tilgængelig måde og på et ikke-diskriminerende grundlag.

4.   Alle LNG- og lagersystemoperatører offentliggør gasmængden i hvert lager og hver LNG-facilitet eller gruppe af lagerfaciliteter, hvis dette er måden, hvorpå systembrugerne tilbydes adgang, strømme ind og ud af faciliteten samt den disponible kapacitet i lageret henholdsvis LNG-faciliteten, også for de faciliteter, der er fritaget for tredjepartsadgang. Oplysningerne meddeles også til transmissionssystemoperatøren, der offentliggør dem som aggregerede tal for hvert system eller delsystem defineret ved de relevante punkter. Oplysningerne ajourføres mindst en gang om dagen.

Hvis en lagersystembruger er eneste bruger af en lagerfacilitet, kan lagersystembrugeren til den nationale regulerende myndighed indsende en begrundet anmodning om fortrolig behandling af de i første afsnit omhandlede data. Hvis den nationale regulerende myndighed konkluderer, at en sådan anmodning er berettiget, idet der navnlig tages hensyn til behovet for at afveje den legitime interesse i beskyttelse af forretningshemmeligheder, hvis offentliggørelse ville påvirke lagerbrugerens overordnede forretningsstrategi negativt, overfor målet om at skabe et konkurrencebaseret indre gasmarked, kan den tillade, at lagersystemoperatøren i højst et år ikke offentliggør de i første afsnit omhandlede data. Dette afsnit finder anvendelse uden, at det berører transmissionssystemoperatørens forpligtelser til meddelelse og offentliggørelse, jf. første afsnit, medmindre de aggregerede data er identiske med de individuelle data for lagersystemet, som den nationale regulerende myndighed har godkendt ikke skal offentliggøres.

Artikel 20

Systemoperatørernes journalføring

Transmissionssystemoperatører, lagersystemoperatører og LNG-systemoperatører opbevarer alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, artikel 19 og bilag I, del 3, i mindst fem år, således at de står til rådighed for de nationale myndigheder, herunder den nationale regulerende myndighed, den nationale konkurrencemyndighed og Kommissionen.

Artikel 21

Regler for balancering og gebyrer for ubalancer

1.   Reglerne for balancering skal udformes på en retfærdig, ikke-diskriminerende og gennemsigtig måde og baseres på objektive kriterier. Balanceringsreglerne skal afspejle reelle systembehov, idet der tages hensyn til, hvilke ressourcer transmissionssystemoperatøren råder over. Balanceringsreglerne skal være markedsbaserede.

2.   For at brugerne af nettet kan foretage korrigerende indgreb i tide, skal transmissionssystemoperatørerne fremlægge fyldestgørende, rettidige og pålidelige internetbaserede oplysninger om brugernes balanceringsstatus.

De fremlagte oplysninger skal afspejle de oplysninger, der er til rådighed for transmissionssystemoperatøren, og referere til den afregningsperiode, som der beregnes gebyrer for ubalancer for.

Sådanne oplysninger fremlægges uden betaling.

3.   Gebyrerne for ubalancer skal i videst muligt omfang være omkostningsbaserede, men skal samtidig på passende vis anspore brugerne af nettet til at skabe balance i deres tilførsel og udtræk af gas. Krydssubsidiering mellem brugere af nettet skal undgås, og gebyrerne må ikke hindre nye markedsdeltagere i at komme ind på markedet.

Metoden for beregning af gebyrerne for ubalance samt de endelige tariffer skal offentliggøres af de kompetente myndigheder eller transmissionssystemoperatøren.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatørerne bestræber sig på at harmonisere balanceringsordninger og strømline strukturer og niveauer for balanceringstariffer for at fremme handelen med gas.

Artikel 22

Handel med kapacitetsrettigheder

Hver transmissions-, lager- og LNG-systemoperatør skal tage passende skridt til at muliggøre og lette fri handel med kapacitetsrettigheder. Hver af disse operatører skal til det primære marked udforme harmoniserede aftaler og procedurer for transport og for brug af LNG-faciliteter og lagre for at lette sekundær handel med kapacitet og anerkende en overførsel af primære kapacitetsrettigheder, der anmeldes af systembrugere.

De harmoniserede aftaler og procedurer for transport og for brug af LNG-faciliteter og lagre skal anmeldes til de regulerende myndigheder.

Artikel 23

Retningslinjer

1.   I retningslinjer, der medfører det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål, fastsættes der, hvor det er relevant:

a)

nærmere bestemmelser om adgangstjenester for tredjepart, herunder karakteren og varigheden af samt andre krav vedrørende disse tjenester, jf. artikel 14 og 15

b)

nærmere principper for kapacitetstildelingsmekanismer og nærmere regler for anvendelse af procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger, jf. artikel 16 og 17

c)

nærmere bestemmelser om fremlæggelse af oplysninger og om, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige, for at brugerne af nettet kan få effektiv adgang til systemet, samt fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for, herunder hvilke oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen, jf. artikel 18 og 19

d)

nærmere bestemmelser om fastlæggelse af tariffer i forbindelse med handel med naturgas på tværs af grænserne, jf. artikel 13

e)

nærmere bestemmelser om de områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 6.

2.   Retningslinjer for transmissionssystemoperatører på de områder, der er anført i stk. 1, litra a), b) og c), fastlægges i bilag I.

Kommissionen kan vedtage retningslinjer om de forhold, der er anført i stk. 1, i denne artikel og ændre de i litra a), b) og c) omhandlede retningslinjer. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

3.   Anvendelse og ændring af retningslinjer, der vedtages i medfør af denne forordning, skal afspejle forskelle mellem nationale gassystemer og må derfor ikke kræve ensartede detaljerede vilkår og betingelser for tredjeparts adgang på fællesskabsplan. Der kan dog fastsættes mindstekrav, som skal opfyldes for at opnå ikke-diskriminerende og gennemsigtige netadgangsbetingelser, der er nødvendige for et indre marked for naturgas, og som så kan anvendes på baggrund af forskelle mellem de nationale gassystemer.

Artikel 24

Regulerende myndigheder

Når de regulerende myndigheder udfører deres opgaver i henhold til denne forordning, skal de sikre overensstemmelse med denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i medfør af artikel 23.

Når det er relevant, skal de samarbejde med hinanden, med Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med kapitel VIII i direktiv 2009/…/EF.

Artikel 25

Oplysninger

Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder giver efter anmodning Kommissionen alle oplysninger, der kræves med henblik på artikel 23.

Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, inden for hvilken oplysningerne skal gives, under hensyn til, hvor komplekse de ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt der er behov for dem.

Artikel 26

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger

Denne forordning griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end denne forordning og de retningslinjer, der er omhandlet i dens artikel 23.

Artikel 27

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nærværende forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser vedrørende sanktioner, der svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1775/2005, senest den 1. juli 2006 og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer af dem. De giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser vedrørende sanktioner, der ikke svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1775/2005, senest … (11) og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer af dem.

2.   Sanktioner som omhandlet i stk. 1 er ikke af strafferetlig karakter.

Artikel 28

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 50 i direktiv 2009/…/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 29

Kommissionens rapport

Kommissionen overvåger denne forordnings gennemførelse. I sin rapport i henhold til artikel 51, stk. 6, i direktiv 2009/…/EF, redegør Kommissionen også for de erfaringer, der er indhøstet ved anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal navnlig gøre rede for, i hvilket omfang denne forordnings anvendelse har vist sig vellykket med hensyn til at sikre adgang til gastransmissionsnet på ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede vilkår med det formål at bidrage til kundernes valgmuligheder i et velfungerende indre marked for naturgas og at skabe forsyningssikkerhed på lang sigt. Rapporten kan, hvis det er relevant, indeholde forslag og/eller anbefalinger.

Artikel 30

Fravigelser og undtagelser

Denne forordning finder ikke anvendelse på

a)

naturgastransmissionsnet, der er beliggende i medlemsstaterne, så længe de undtagelser, der er indrømmet i henhold til artikel 48 i direktiv 2009/…/EF, gælder; medlemsstater, som har fået indrømmet undtagelser i henhold til artikel 48 i direktiv 2009/…/EF, kan ansøge Kommissionen om en midlertidig undtagelse fra anvendelsen af denne forordning i en periode på indtil to år fra den dato, hvor den i litra a) omhandlede undtagelse udløber

b)

større nye anlæg i gasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer, LNG- og lagerfaciliteter samt markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturanlæg eller ændringer af sådanne anlæg, der muliggør åbning af nye gasforsyningskilder, som er undtaget fra bestemmelserne i artikel 9, 14, 31, 32 eller 33 eller artikel 40, stk. 6, 7 og 8, i direktiv 2009/…/EF, jf. samme direktivs artikel 35, stk. 1 og 2, så længe undtagelsen fra de i dette litra nævnte bestemmelser gælder, bortset fra denne forordnings artikel 19, stk. 4, eller

c)

naturgastransmissionsnet, som er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 47 i direktiv 2009/…/EF.

Artikel 31

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1775/2005 ophæves med virkning fra den … (8). Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den … (8).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.

(2)  EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 9. juli 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 9. januar 2009 og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.

(5)  EUT L 289 af 3.11.2005, s. 1.

(6)  EUT L …

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet (EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1).

(10)  To år efter denne forordnings ikrafttræden.

(11)  Anvendelsesdatoen for denne forordning.


BILAG I

RETNINGSLINJER FOR

1.   ADGANGSTJENESTER FOR TREDJEPART HOS TRANSMISSIONSSYSTEMOPERATØRER

1)

Transmissionssystemoperatører skal tilbyde uafbrydelige og afbrydelige tjenester af ned til en dags varighed.

2)

Harmoniserede transportaftaler og fælles regler for netadgang skal udformes således, at de letter handel med og genudnyttelse af kapacitet, som der er indgået aftale om med brugere af nettet, uden at det hindrer frigørelsen af kapacitet.

3)

Transmissionssystemoperatører skal udvikle regler for netadgang og harmoniserede aftaler efter passende høring af brugerne af nettet.

4)

Transmissionssystemoperatører skal indføre standardiserede procedurer for nominering og renominering. De skal udvikle informationssystemer og elektroniske kommunikationsmidler med henblik på at give brugere af nettet fyldestgørende oplysninger og forenkle transaktioner, såsom nominering, indgåelse af aftaler om kapacitet og overførsel af kapacitetsrettigheder mellem brugere af nettet.

5)

Transmissionssystemoperatører skal harmonisere formaliserede anmodningsprocedurer og svarfrister i overensstemmelse med bedste praksis inden for sektoren, med det mål at reducere svarfristerne. De skal senest den 1. juli 2006 stille internetbaserede systemer til rådighed til reservation og bekræftelse af kapacitet, samt indføre procedurer for nominering og renominering, efter høring af de relevante netbrugere.

6)

Transmissionssystemoperatører må ikke afkræve brugerne af nettet særskilte gebyrer for anmodninger om oplysninger og transaktioner i forbindelse med deres transportaftaler, som gennemføres efter standardregler og procedurer.

7)

Der kan dog kræves betaling for anmodninger om oplysninger, der medfører ekstraordinære eller urimeligt høje udgifter, såsom gennemførlighedsundersøgelser, forudsat at gebyrerne kan begrundes på behørig vis.

8)

Transmissionssystemoperatører skal samarbejde med andre transmissionssystemoperatører om at koordinere vedligeholdelsen af deres respektive net for at bringe afbrydelser i tjenesterne til brugere af nettet og transmissionssystemoperatører inden for andre områder ned på et minimum og for at sikre, at alle nyder samme fordele hvad angår forsyningssikkerhed, herunder i forbindelse med transit.

9)

Transmissionssystemoperatører skal mindst en gang om året inden en på forhånd fastsat frist offentliggøre alle planlagte vedligeholdelsesperioder, der kan påvirke brugerne af nettets rettigheder ifølge transportaftaler, samt tilhørende driftsrelaterede oplysninger med tilstrækkeligt forudgående varsel. Dette krav omfatter også hurtig og ikke-diskriminerende offentliggørelse af eventuelle ændringer i de planlagte vedligeholdelsesperioder og meddelelse om uforudsete vedligeholdelsesarbejder, så snart transmissionssystemoperatøren råder over disse oplysninger I vedligeholdelsesperioder skal transmissionssystemoperatørerne jævnligt offentliggøre ajourførte oplysninger om, hvor lang tid vedligeholdelsesarbejdet forventes at tage, og hvilke virkninger det forventes at have.

10)

Transmissionssystemoperatører skal dagligt føre protokol over det igangværende vedligeholdelsesarbejde og de afbrydelser i gasstrømmen, der forekommer, og stille protokollen til rådighed for den kompetente myndighed efter anmodning. Oplysningerne skal også stilles til rådighed på anmodning af parter, der berøres af eventuelle afbrydelser.

2.   PRINCIPPER FOR KAPACITETSTILDELING OG PROCEDURER FOR HÅNDTERING AF KAPACITETSBEGRÆNSNINGER HOS TRANSMISSIONSSYSTEMOPERATØRER OG DERES ANVENDELSE I TILFÆLDE AF AFTALEMÆSSIGE KAPACITETSBEGRÆNSNINGER

2.1.   PRINCIPPER FOR KAPACITETSTILDELING OG PROCEDURER FOR HÅNDTERING AF KAPACITETSBEGRÆNSNINGER HOS TRANSMISSIONSSYSTEMOPERATØRER

1)

Mekanismerne for kapacitetstildeling og procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal lette udviklingen af konkurrence og likvid handel med kapacitet, og de skal være forenelige med markedsmekanismerne, herunder spotmarkeder og handelspladser. De skal være fleksible og kunne tilpasses efter skiftende markedsforhold.

2)

Disse mekanismer og procedurer skal tage hensyn til integriteten i det pågældende system såvel som til forsyningssikkerheden.

3)

Disse mekanismer og procedurer må hverken stå i vejen for nye markedsdeltagere eller skabe urimelige hindringer for indtrængen på markedet. De må ikke forhindre markedsdeltagere, herunder nye markedsdeltagere og virksomheder med en lille markedsandel, i at konkurrere effektivt.

4)

Disse mekanismer og procedurer skal give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur.

5)

Brugere af nettet skal orienteres om forhold, som kan indvirke på adgangen til den aftalte kapacitet. Oplysninger om afbrydelse bør svare til de oplysninger, der er til rådighed for transmissionssystemoperatøren.

6)

Hvis der opstår vanskeligheder med at opfylde kontraktlige leveringsforpligtelser som følge af systemets integritet, bør transmissionssystemoperatørerne underrette brugerne af nettet og straks finde en ikke-diskriminerende løsning.

Transmissionssystemoperatørerne skal høre brugerne af nettet om procedurer, inden de iværksættes, og indgå aftaler om dem med den regulerende myndighed.

2.2.   PROCEDURER FOR HÅNDTERING AF KAPACITETSBEGRÆNSNINGER I TILFÆLDE AF AFTALEMÆSSIGE KAPACITETSBEGRÆNSNINGER

1)

Hvis aftalt kapacitet ikke udnyttes, skal transmissionssystemoperatøren stille denne kapacitet til rådighed på det primære marked som afbrydelig kapacitet i kraft af aftaler af forskellig varighed, medmindre denne kapacitet tilbydes af den pågældende bruger af nettet på det sekundære marked til en rimelig pris.

2)

Indtægterne fra frigjort afbrydelig kapacitet deles efter regler, der fastlægges eller godkendes af den relevante regulerende myndighed. Disse regler skal være forenelige med kravet om effektiv udnyttelse af systemet.

3)

Den relevante regulerende myndighed kan fastsætte en rimelig pris for frigjort afbrydelig kapacitet under hensyntagen til de specifikke gældende vilkår.

4)

Hvor det er relevant, skal transmissionssystemoperatører i rimeligt omfang bestræbe sig på at tilbyde i hvert fald en del af den uudnyttede kapacitet på markedet som uafbrydelig kapacitet.

3.   FASTLÆGGELSE AF, HVILKE TEKNISKE OPLYSNINGER DER ER NØDVENDIGE, FOR AT BRUGERE AF NETTET KAN FÅ EFFEKTIV ADGANG TIL SYSTEMET; FASTLÆGGELSE AF, HVILKE PUNKTER KRAVENE OM GENNEMSIGTIGHED SKAL GÆLDE FOR, OG HVILKE OPLYSNINGER DER SKAL OFFENTLIGGØRES VED ALLE RELEVANTE PUNKTER SAMT EN TIDSPLAN FOR OFFENTLIGGØRELSEN

3.1.   FASTLÆGGELSE AF, HVILKE TEKNISKE OPLYSNINGER DER ER NØDVENDIGE FOR AT BRUGERNE AF NETTET KAN FÅ EFFEKTIV ADGANG TIL SYSTEMET

Transmissionssystemoperatører skal som minimum offentliggøre følgende oplysninger om deres systemer og tjenester:

a)

en detaljeret og dækkende beskrivelse af de forskellige tjenester, der tilbydes, samt tarifferne herfor

b)

de forskellige typer transportaftaler, der kan indgås om disse tjenester, og hvor det er relevant, reglerne for netadgang og/eller standardvilkårene med en beskrivelse af brugerne af nettets rettigheder og forpligtelser, herunder harmoniserede transportaftaler og andre relevante dokumenter

c)

de harmoniserede procedurer, der gælder, når transmissionssystemet anvendes, herunder definition af centrale udtryk

d)

bestemmelser om kapacitetstildeling, håndtering af kapacitetsbegrænsninger og procedurer for at modvirke hamstring og lette genudnyttelse

e)

de regler, der gælder i forhold til transmissionssystemoperatører i forbindelse med handel med kapacitet på det sekundære marked

f)

hvor det er relevant, oplysninger om fleksibilitet og toleranceniveauer, der indgår i transport- og andre tjenester uden særskilt gebyr, såvel som om den fleksibilitet, der tilbydes ud over dette, og de tilhørende gebyrer

g)

en detaljeret beskrivelse af transmissionssystemoperatørens gassystem med angivelse af alle relevante punkter, der sammenkobler vedkommendes system med andre transmissionssystemoperatørers systemer og/eller gasinfrastruktur såsom flydende naturgas (LNG) og infrastruktur, der er nødvendig for at levere hjælpefunktioner som defineret i artikel 2, stk. 14, i direktiv 2009/…/EF

h)

oplysninger om gaskvalitet og trykkrav

i)

reglerne for tilslutning til det system, der drives af transmissionssystemoperatøren

j)

rettidige oplysninger om påtænkte og/eller faktiske ændringer i tjenesterne eller vilkårene, herunder de punkter, der er opført i litra a)-i).

3.2.   FASTLÆGGELSE AF, HVILKE PUNKTER KRAVENE OM GENNEMSIGTIGHED SKAL GÆLDE FOR

Relevante punkter omfatter som minimum

a)

alle indfødningspunkter til et net, der drives af en transmissionssystemoperatør

b)

de vigtigste udtagningspunkter og udtagningszoner, der dækker mindst 50 % af den samlede udtagningskapacitet i en given operatørs net, herunder alle udtagningspunkter og udtagningszoner, der dækker mere end 2 % af nettets samlede udtagningskapacitet

c)

alle punkter, der forbinder forskellige transmissionssystemoperatørers net

d)

alle punkter, der forbinder en transmissionssystemoperatørs net med en LNG-terminal

e)

alle væsentlige punkter inden for en given transmissionssystemoperatørs net, herunder punkter med forbindelse til gashandelspladser. Alle punkter, hvor der erfaringsmæssigt med sandsynlighed vil opstå fysiske kapacitetsbegrænsninger, anses for væsentlige

f)

alle punkter, der forbinder en given transmissionssystemoperatørs net med infrastruktur, der er nødvendig for at levere hjælpefunktioner, som defineret i artikel 2, stk. 14, i direktiv 2009/…/EF.

3.3.   OPLYSNINGER, DER SKAL OFFENTLIGGØRES VED ALLE RELEVANTE PUNKTER, SAMT EN TIDSPLAN FOR OFFENTLIGGØRELSEN

1)

Ved alle relevante punkter skal transmissionssystemoperatører jævnligt offentliggøre følgende oplysninger om de daglige kapacitetsforhold på internettet i en brugervenlig standardiseret form:

a)

den maksimale tekniske kapacitet for strømme i begge retninger

b)

den samlede aftalte og afbrydelige kapacitet

c)

den ledige kapacitet.

2)

For alle relevante punkter skal transmissionssystemoperatører offentliggøre den ledige kapacitet mindst 18 måneder forud, og disse oplysninger skal ajourføres mindst en gang om måneden eller oftere, hvis der foreligger nye oplysninger.

3)

Transmissionssystemoperatører skal for alle relevante punkter dagligt offentliggøre ajourførte oplysninger om adgang til kortsigtede tjenester (en dag forud og en uge forud), der bl.a. baseres på nomineringer, gældende aftalemæssige forpligtelser og jævnlige langtidsprognoser om ledig kapacitet på årsbasis for op til ti år.

4)

Transmissionssystemoperatører skal for alle relevante punkter løbende offentliggøre historiske maksimums- og minimumstal for de månedlige kapacitetsudnyttelsesrater og årlige gennemsnitsstrømme for de sidste tre år.

5)

Transmissionssystemoperatører skal dagligt føre protokol over de faktiske aggregerede strømme i en periode på mindst tre måneder.

6)

Transmissionssystemoperatører skal på en effektiv måde føre optegnelser over alle kapacitetsaftaler og andre relevante oplysninger vedrørende beregning af og levering af adgang til ledig kapacitet. De relevante nationale myndigheder skal have adgang til disse optegnelser for at kunne varetage deres opgaver.

7)

Transmissionssystemoperatører skal stille brugervenlige midler til rådighed til beregning af tariffer for de tjenester, der tilbydes, og til internetbaseret kontrol af, hvilken kapacitet der er til rådighed.

8)

Hvor en transmissionssystemoperatør ikke er i stand til at offentliggøre oplysninger i overensstemmelse med stk. 1, 3 og 7, skal vedkommende rådføre sig med de relevante nationale myndigheder og opstille en handlingsplan til gennemførelse hurtigst muligt og senest den 31. december 2006.


BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 1775/2005

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

-

Artikel 3

-

Artikel 4

-

Artikel 5

-

Artikel 6

-

Artikel 7

-

Artikel 8

-

Artikel 9

-

Artikel 10

-

Artikel 11

-

Artikel 12

Artikel 3

Artikel 13

Artikel 4

Artikel 14

-

Artikel 15

Artikel 5

Artikel 16

-

Artikel 17

Artikel 6

Artikel 18

-

Artikel 19

-

Artikel 20

Artikel 7

Artikel 21

Artikel 8

Artikel 22

Artikel 9

Artikel 23

Artikel 10

Artikel 24

Artikel 11

Artikel 25

Artikel 12

Artikel 26

Artikel 13

Artikel 27

Artikel 14

Artikel 28

Artikel 15

Artikel 29

Artikel 16

Artikel 30

-

Artikel 31

Artikel 17

Artikel 32

Bilag

Bilag I


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Den 19. september 2007 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet på grundlag af traktatens artikel 95 sammen med fire andre forslag i en pakke om det indre marked for energi.

2.

Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse om hele pakken henholdsvis den 10. april (1) og den 22. april 2008 (2).

3.

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse (3) den 9. juli 2008 og godkendte 47 ændringer. Kommissionen har ikke fremlagt et ændret forslag.

4.

Den 9. januar 2009 vedtog Rådet sin fælles holdning i overensstemmelse med traktatens artikel 251 i form af en omarbejdet forordning.

II.   FORMÅL MED FORSLAGET

5.

Forslaget er en del af tredje pakke vedrørende det indre marked for energi sammen med direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas, forordningen om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet og forordningen om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Det bidrager til at nå målet om et velfungerende indre marked for gas ved navnlig at indføre:

bestemmelser om øget samarbejde og samordning mellem transmissionssystemoperatørerne, bl.a. ved oprettelse af et europæisk net af gastransmissionssystemoperatører (ENTSO for gas)

forbedrede gennemsigtighedskrav

bestemmelser om bedre adgang til gaslagre og LNG-faciliteter.

III.   GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING

6.   Generelle bemærkninger:

6.1.

Rådet har ment, at det i forbindelse med forordning (EF) nr. 1775/2005 vil være mere effektivt, mere gennemsigtigt, mere sammenhængende og mere læservenligt at omarbejde forordningens bestemmelser. Rådet har dog i den forbindelse som et generelt princip fuldt ud respekteret Kommissionens ændringsforslag; det har således ikke åbnet nogen bestemmelser, som ikke indgår i Kommissionens forslag, medmindre det har været nødvendigt at foretage ændringer på baggrund af de ændringer, som Rådet har foretaget i forslaget, ændrede henvisninger som følge af omnummering af artikler osv.. I det omfang, det har været muligt, har Rådet fulgt Kommissionens tilgang med hensyn til en ens behandling af elektricitets- og gassektorerne.

Kommissionen har accepteret alle Rådets ændringer til forslaget.

6.2.

For så vidt angår de 47 ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget, har Rådet fulgt Kommissionen og

delvis/i princippet accepteret følgende syv ændringer: 12, 14, 16, 19, 50, 51 og 44

og

forkastet følgende seks ændringer: 4, 7, 13, 15, 23 og 28 af indholdsmæssige og/eller formelle grunde.

6.3.

Rådet har afveget fra Kommissionens holdning og

accepteret tre ændringer: 40 (i princippet), 42 (i ånden) og 45 (delvis)

og

forkastet følgende 31 ændringer: 1-3, 5, 6, 8-11, 17, 18, 49, 22, 24-27, 29-31, 47, 33-39, 41, 43 og 46.

7.   Specifikke bemærkninger:

7.1.

For så vidt angår de af Europa-Parlamentets ændringer, hvor Rådet har afveget fra Kommissionens holdning:

a)

Rådet har accepteret

ændring 40 i princippet, fordi det mener, at det er nødvendigt at tale om en »gruppe af lagerfaciliteter«, men også at der må tilføjes en betingelse

ændring 42 i ånden, fordi det mener, at det på visse betingelser og med visse begrænsninger kan være nødvendigt med en fortrolig behandling af data om lagre

ændring 45 delvis ved at fjerne et begrænset antal af de spørgsmål, for hvilke Kommissionen har foreslået, at det skal være muligt at vedtage retningslinjer efter udvalgsproceduren.

b)

Rådet har forkastet ovennævnte 31 ændringer (punkt 6.3) af følgende grunde:

i)

Ændringerne vedrører bestemmelser, der ikke indgår i Kommissionens forslag; disse ændringer er blevet forkastet af principielle grunde (jf. punkt 6.1): ændring 24, 25 og 31.

ii)

Ændringerne er ikke nødvendige eller indebærer ikke nogen merværdi, især fordi spørgsmålene delvis/i tilstrækkeligt omfang er omfattet af andre dele af teksten: ændring 2, ændring 3 er i tilstrækkeligt omfang omfattet af betragtning 14, ændring 5, 6, 8, 11, 17, ændring 49 er omfattet af artikel 8, stk. 8 og 9, ændring 27 er i tilstrækkeligt omfang omfattet af artikel 13, stk. 1, ændring 30, ændring 33 er i tilstrækkeligt omfang omfattet af artikel 1, litra c), ændring 34 er delvis omfattet af artikel 16, stk. 5, ændring 36, 37 og 38 (første del), ændring 43: princippet er omfattet af artikel 1.

iii)

Ændringerne er ikke klare: ændring 1 og 29.

iv)

Ændringen indfører tekst, som ikke er hensigtsmæssig, bl.a. fordi de regulerende myndigheders opgaver og beføjelser er beskrevet i gasdirektivet: ændring 9, 10 (Rådet har desuden overført artiklen om detailmarkeder til gasdirektivet), 38 (anden del), 39, 46.

v)

Ændringerne er ikke hensigtsmæssige: ændring 26, fordi artikel 13 omhandler tariffer, ikke adgangsregler, ændring 47, især fordi litra b) i artikel 16, stk. 3, er udgået.

vi)

Ændring 18 indfører tekst, der ikke svarer til den rolle, som Rådet vil give agenturet; det er af juridiske grunde ikke hensigtsmæssigt, at agenturet vedtager eller godkender netregler eller træffer afgørelser med et generelt anvendelsesområde.

vii)

Ændring 22, fordi høringer (artikel 10) bør foretages af ENTSO; høring, som agenturet skal foretage, er omfattet af artikel 6.

viii)

Ændring 35 er ikke hensigtsmæssig, fordi den vil kunne føre til overregulering, og den tekst, der indføres med ændring 41, er ikke nødvendig for, at forordningen kan fungere.

7.2

For så vidt angår Kommissionens forslag har Rådet foretaget visse andre ændringer (indholdsmæssige og/eller formelle); der redegøres for de vigtigste nedenfor.

a)

Certificering af TSO'er

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at overføre den del af certificeringsproceduren, der beskriver Kommissionens rolle i forbindelse med denne procedure, fra gasdirektivet til en ny artikel 3 i denne forordning.

b)

Fastlæggelse og ændring af netregler

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at beskrive proceduren for fastlæggelse af netregler (artikel 6) mere detaljeret og at fastlægge en anden — kortere — procedure for ændring af netregler (artikel 7). Disse artikler har erstattet artikel 2e i Kommissionens forslag. Rådet har fastlagt en klar rolle for agenturet, der skal udvikle ikke-bindende overordnede retningslinjer som grundlag for netregler, der fastlægges af ENTSO, gennemgå udkastet til netregler og vurdere ændringsforslagene til netreglerne. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage disse regler ved udvalgsproceduren for at gøre dem bindende (jf. også betragtning 14).

c)

Agenturets overvågningsopgaver

Rådet har indsat to afsnit, som beskriver agenturets overvågningsrolle i forbindelse med ENTSO's gennemførelse af netreglerne (artikel 9, stk. 1, andet og tredje afsnit).

d)

Krav om gennemsigtighed/fortrolighed

Rådet finder det vigtigt, at der kan sikres fortrolighed for kommercielt følsomme data vedrørende lagre med forbehold af den regulerende myndigheds godkendelse (betragtning 23 og artikel 19, stk. 4, andet afsnit).

e)

Detailmarkeder

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at omformulere artiklen om detailmarkeder, bl.a. at udelade ordet »grænseoverskridende«, og overføre den fra forordningen (artikel 8a i Kommissionens forslag) til gasdirektivet (ny artikel 44).

f)

Andre punkter

Rådet har genindsat sidste afsnit i artikel 1, som kommer fra den nuværende gasforordning, og som er i overensstemmelse med ånden i Kommissionens forslag.

Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at anvende udtrykket »netudviklingsplan« i stedet for »investeringsplan« og at præcisere, at disse planer er ikke-bindende (artikel 8, stk. 3, litra a)).

I overensstemmelse med de formelle krav ved omarbejdning har Rådet indsat en ny artikel om ophævelse af den nuværende retsakt (artikel 31).


(1)  EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.

(2)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.

(3)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 75/58


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 13/2009

fastlagt af Rådet den 16. februar 2009

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om fællesskabsstatistikker over varehandlen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75 E/04)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Statistiske oplysninger om medlemsstaternes handel med tredjelande er af afgørende betydning for Fællesskabets økonomiske politik og handelspolitik og for analyser af markedsudviklingen for de enkelte varer. Gennemsigtigheden af det statistiske system bør forbedres, så det bedre kan reagere på ændringer i det administrative miljø og på nye brugerbehov. Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 af 22. maj 1995 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande (3) bør derfor afløses af en ny forordning, som er i overensstemmelse med kravene i traktatens artikel 285, stk. 2.

(2)

Udenrigshandelsstatistikken er baseret på data fra toldangivelserne, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (4) (i det følgende benævnt »toldkodeksen«). Fremskridtene i den europæiske integrationsproces og de deraf følgende ændringer i toldbehandlingen, herunder enkelttilladelser til anvendelse af forenklet angivelse eller hjemstedsordningen, samt centraliseret toldbehandling, som er resultatet af den igangværende modernisering af toldkodeksen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (5) (i det følgende benævnt »den moderniserede toldkodeks«), berettiger en række ændringer. Navnlig gør de det nødvendigt at ændre den måde, hvorpå udenrigshandelsstatistikkerne udarbejdes, at tage begrebet indførsels- eller udførselsmedlemsstat op til fornyet overvejelse og mere præcist at fastlægge datakilden for udarbejdelse af fællesskabsstatistikker.

(3)

Forenklingerne af toldformaliteter og -kontrol i henhold til den moderniserede toldkodeks kan føre til, at der ikke foreligger toldangivelser. For at indsamlingen af udenrigshandelsstatistikker fortsat kan være fuldstændig, bør der træffes foranstaltninger, som sikrer, at de erhvervsdrivende, der nyder godt af forenklingen, indberetter statistiske data.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (6) indføres der et elektronisk toldsystem til udveksling af data i toldangivelser. For at kunne registrere den fysiske varehandelsstrøm mellem medlemsstaterne og tredjelande og for at sikre, at der findes data om indførsel og udførsel i den pågældende medlemsstat, må der findes en ordning mellem toldmyndighederne og statistikmyndighederne, og denne bør fastlægges nærmere. Dette omfatter bestemmelser om dataudvekslingen mellem medlemsstaternes myndigheder. Dette dataudvekslingssystem bør så vidt muligt udnytte den infrastruktur, som toldmyndighederne har oprettet.

(5)

For at kunne henregne Fællesskabets udførsel og indførsel til en given medlemsstat er det nødvendigt at indsamle data om »bestemmelsesmedlemsstaten«, når der er tale om indførsel, og den »egentlige udførselsmedlemsstat«, når der er tale om udførsel. På lidt længere sigt bør disse medlemsstater i udenrigshandelsstatistikken registreres som indførsels- og udførselsmedlemsstat.

(6)

Ved anvendelsen af denne forordning bør varer i forbindelse med udenrigshandel klassificeres efter den kombinerede nomenklatur som fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (7) (i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur«).

(7)

For at imødekomme Den Europæiske Centralbanks og Kommissionens behov for oplysninger om, hvor stor en andel af den internationale varehandel der finder sted i euro, bør faktureringsvalutaen ved udførsel og indførsel indberettes på et aggregeret niveau.

(8)

Til brug i forbindelse med handelsforhandlinger og forvaltning af det indre marked bør Kommissionen råde over detaljerede oplysninger om præferencebehandlingen af varer, der indføres i Fællesskabet.

(9)

Udenrigshandelsstatistikkerne leverer data til udarbejdelsen af betalingsbalancen og nationalregnskaberne. De kendetegn, som gør det muligt at tilpasse dem til betalingsbalanceformål, bør være en del af det obligatoriske datasæt og standarddatasættet.

(10)

Medlemsstaternes statistikker over toldoplag og frizoner er ikke omfattet af harmoniserede bestemmelser. Det er dog stadig muligt at indsamle sådanne statistikker til nationale formål.

(11)

Medlemsstaterne bør til Eurostat indberette årlige aggregerede data om handlen opdelt efter virksomhedskendetegn, bl.a. for at gøre det lettere at analysere, hvordan de europæiske virksomheder arbejder i globaliseringssammenhæng. Forbindelsen mellem virksomheds- og handelsstatistik etableres ved at kombinere data om importør og eksportør, som fremgår af toldangivelsen, med de data, der kræves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål (8).

(12)

Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (9) udgør en referenceramme for bestemmelserne i denne forordning. Den meget høje detaljeringsgrad for oplysninger om varehandel gør det imidlertid nødvendigt med specifikke fortrolighedsbestemmelser, hvis disse statistikker skal være relevante.

(13)

Fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger er underlagt bestemmelserne i forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (10). Hvis de foranstaltninger, der træffes, er i overensstemmelse med disse forordninger, er der sikkerhed for, at fortrolige data beskyttes fysisk og logisk, og at der ikke sker uretmæssig videregivelse og anvendelse i ikke-statistisk øjemed, når fællesskabsstatistikker bliver udarbejdet og formidlet.

(14)

I forbindelse med udarbejdelse og formidling af fællesskabsstatistikker i henhold til denne forordning bør medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder tage hensyn til principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, der blev vedtaget af Udvalget for det Statistiske Program den 24. februar 2005 og er knyttet til Kommissionens henstilling af 24. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed.

(15)

Der bør fastlægges særlige bestemmelser, der forbliver i kraft indtil ændringerne i toldlovgivningen fører til yderligere data på toldangivelsen, og indtil der i henhold til fællesskabslovgivning kræves elektronisk udveksling af tolddata.

(16)

Målet for denne forordning, nemlig at opstille en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over udenrigshandlen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11).

(18)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at tilpasse den liste over toldprocedurer eller toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, der afgør, om der i udenrigshandelsstatistisk sammenhæng er tale om udførsel eller indførsel, at vedtage forskellige eller særlige bestemmelser for varer eller varebevægelser, som af metodologiske grunde kræver særlige bestemmelser, at tilpasse listen over varer og varebevægelser, der ikke medtages i udenrigshandelsstatistikken, at præcisere andre datakilder end toldangivelserne for registrering af indførsel og udførsel af særlige varer eller særlige varebevægelser, at præcisere de statistiske data, herunder de koder, der skal anvendes, at fastsætte krav til data vedrørende særlige varer eller varebevægelser, at fastsætte krav til indsamling af statistikker, at præcisere stikprøvers kendetegn, at fastsætte indberetningsperioden og aggregeringsniveauet for partnerlande, varer og valutaer samt at tilpasse indberetningsfristen for statistikker, indhold, dækning og betingelserne for revision af statistikker, der allerede er indberettet, og at fastsætte fristen for indberetning af statistikker om handel opdelt efter virksomhedskendetegn og statistikker om handel opdelt efter faktureringsvaluta. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere forordningen med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Med denne forordning opstilles der en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over varehandlen med tredjelande (i det følgende benævnt »udenrigshandelsstatistik«).

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»varer«: alle løsøregenstande, herunder også elektrisk strøm

b)

»Fællesskabets statistikområde«: Fællesskabets toldområde som defineret i toldkodeksen, dog inklusive Helgoland på Forbundsrepublikken Tysklands område

c)

»nationale statistikmyndigheder«: de nationale statistiske kontorer og andre organer, der i den enkelte medlemsstat er ansvarlige for udarbejdelse af statistikker over udenrigshandlen

d)

»toldmyndigheder«: toldmyndigheder som defineret i toldkodeksen

e)

»toldangivelse«: toldangivelse som defineret i toldkodeksen

f)

»afgørelse truffet af toldmyndighederne«: enhver forvaltningsakt fra toldmyndighedernes side vedrørende godkendte toldangivelser og med retsvirkning over for en eller flere personer.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   I udenrigshandelsstatistikken registreres indførsel og udførsel af varer.

Udførsel registreres af medlemsstaterne, hvis varer forlader Fællesskabets statistiske område i overensstemmelse med en af følgende toldprocedurer eller toldmæssig bestemmelse eller anvendelse som fastsat i toldkodeksen:

a)

udførsel

b)

passiv forædling

c)

genudførsel efter enten aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol.

Indførsel registreres af medlemsstaterne, hvis varer tilføres Fællesskabets statistiske område i overensstemmelse med en af følgende toldprocedurer som fastsat i toldkodeksen:

a)

overgang til fri omsætning

b)

aktiv forædling

c)

forarbejdning under toldkontrol.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, og som vedrører tilpasning af listen over toldprocedurer eller toldmæssig bestemmelse eller anvendelse i stk. 1 for at tage hensyn til ændringer i toldkodeksen eller bestemmelser, der følger af internationale konventioner, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

3.   Af metodologiske grunde kræver visse varer og varebevægelser særlige bestemmelser. Dette vedrører komplette industrielle anlæg, skibe og luftfartøjer, produkter fra havet, varer leveret til skibe og luftfartøjer, delsendinger, militært materiel, varer til eller fra anlæg på det åbne hav, rumfartøjer, elektricitet og gas samt affald (i det følgende benævnt »særlige varer eller varebevægelser«).

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, og som vedrører særlige varer og varebevægelser og forskellige eller særlige bestemmelser herom, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

4.   Af metodologiske grunde skal visse varer og varebevægelser ikke indgå i udenrigshandelsstatistikken. Det drejer sig om monetært guld og lovlige betalingsmidler, visse varer, der påtænkes anvendt til diplomatiske eller tilsvarende formål, varebevægelser mellem en import- eller eksportmedlemsstat og dens nationale væbnede styrker, der er udstationeret i udlandet, samt visse varer, der erhverves eller afhændes af fremmede væbnede styrker, særlige varer, der ikke er genstand for en handelstransaktion, løfteraketters bevægelser inden opsendelsen, varer til brug for eller efter brug til reparation, varer til midlertidig anvendelse, eller som har været anvendt midlertidigt, varer, der anvendes som medier for specialudviklede og downloadede oplysninger, og varer, der angives mundtligt til toldmyndighederne, og som enten er af kommerciel art, forudsat at deres værdi ikke overstiger den statistiske tærskel på 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse, eller er af ikke-kommerciel art.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, og som vedrører undtagelse af varer eller varebevægelser fra udenrigshandelsstatistikken, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

Artikel 4

Datakilder

1.   Datakilden for registrering af indførsel og udførsel af varer som omhandlet i artikel 3, stk. 1, er toldangivelsen, herunder eventuelle ændringer af statistiske data som følge af afgørelser truffet af toldmyndighederne vedrørende denne.

2.   Når yderligere forenkling af toldformaliteter og -kontrol i henhold til artikel 116 i den moderniserede toldkodeks fører til, at der ikke sker registrering af indførsel og udførsel af varer hos toldmyndighederne, indberetter den erhvervsdrivende, der er omfattet af forenklingen, de statistiske data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 5.

3.   Medlemsstaterne kan fortsætte med at anvende andre datakilder til at indsamle nationale statistikker indtil datoen for gennemførelse af en ordning for elektronisk dataudveksling, jf. artikel 7, stk. 2.

4.   Med henblik på særlige varer eller særlige varebevægelser, jf. artikel 3, stk. 3, kan der anvendes andre datakilder end toldangivelserne.

5.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, og som vedrører dataindsamling i henhold til denne artikels stk. 2 og 4, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3. I disse foranstaltninger tages der størst muligt hensyn til, at det er nødvendigt at indføre et effektivt system, der vil minimere den administrative byrde for erhvervslivet og myndighederne.

Artikel 5

Statistiske data

1.   Medlemsstaterne tilvejebringer følgende data fra registreringen af indførsler og udførsler som omhandlet i artikel 3, stk. 1:

a)

handelsstrømmen (indførsel, udførsel)

b)

den månedlige referenceperiode

c)

varernes statistiske værdi ved indførsels- eller udførselsmedlemsstatens landegrænse

d)

mængden udtrykt i nettovægt og i en supplerende enhed, hvis en sådan fremgår af toldangivelsen

e)

den erhvervsdrivende, dvs. importøren/modtageren ved indførsel og eksportøren/afsenderen ved udførsel

f)

indførsels- eller udførselsmedlemsstaten, dvs. den medlemsstat, hvor toldangivelsen indgives, hvis det fremgår af toldangivelsen:

i)

ved indførsel: bestemmelsesmedlemsstaten

ii)

ved udførsel: den egentlige udførselsmedlemsstat

g)

partnerlandene, dvs.

i)

oprindelseslandet og afsendelseslandet ved indførsel

ii)

det sidst kendte bestemmelsesland ved udførsel

h)

varerne i henhold til den kombinerede nomenklatur:

i)

ved indførsel: varens Taric-kode

ii)

ved udførsel: varens kode i den kombinerede nomenklatur

i)

den toldprocedurekode, der skal anvendes til bestemmelse af den statistiske procedure

j)

transaktionens art, hvis det fremgår af toldangivelsen

k)

præference ved indførsel, hvis denne er tildelt af toldmyndighederne

l)

faktureringsvalutaen, hvis denne fremgår af toldangivelsen

m)

transportformen, nærmere bestemt:

i)

transportformen ved grænsen

ii)

transportformen inden for Fællesskabet

iii)

containeren.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, og som vedrører nærmere bestemmelser om de i denne artikels stk. 1 omhandlede data, herunder de koder, der skal anvendes, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

3.   Hvis andet ikke er fastsat, og uden at dette berører toldlovgivningen, skal dataene fremgå af toldangivelsen.

4.   Der kan kræves begrænsede datasæt for særlige varer eller særlige varebevægelser, jf. artikel 3, stk. 3, og data, der indberettes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, og som vedrører disse begrænsede datasæt, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

Artikel 6

Udarbejdelse af udenrigshandelsstatistik

1.   Medlemsstaterne udarbejder for hver månedlig referenceperiode statistikker over indførsel og udførsel af varer udtrykt i værdi og mængde efter:

a)

varekoden

b)

indførsels- og udførselsmedlemsstat

c)

partnerland

d)

statistisk procedure

e)

transaktionens art

f)

præference ved indførsel

g)

transportform.

Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser om udarbejdelsen af statistikkerne efter den i artikel 11, stk. 2, omhandlede procedure.

2.   Medlemsstaterne udarbejder årlige statistikker over handlen efter virksomhedskendetegn, dvs. økonomisk aktivitet, som virksomheden udøver efter afdelingen eller det tocifrede niveau i den statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE), og størrelsesklasse udtrykt i antal ansatte.

Statistikkerne udarbejdes ved at sammenknytte data om virksomhedskendetegn registreret i henhold til forordning (EF) nr. 177/2008 med data, der er registreret i henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 1, om indførsel og udførsel. De nationale toldmyndigheder meddeler med henblik herpå de nationale statistikmyndigheder de pågældende virksomheders identifikationsnumre.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, og som vedrører indarbejdelsen af dataene i de statistikker, der skal udarbejdes, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

3.   Hvert andet år udarbejder medlemsstaterne statistikker om handlen opdelt efter faktureringsvaluta.

Medlemsstaterne udarbejder statistikkerne under anvendelse af en repræsentativ stikprøve af registreringer af indførsel og udførsel fra toldangivelser, som indeholder data om faktureringsvalutaen. Hvis faktureringsvalutaen for udførsel ikke fremgår af toldangivelsen, skal der gennemføres en undersøgelse for at indsamle de krævede data.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, og som vedrører stikprøvens kendetegn, indberetningsperioden og aggregeringsniveauet for partnerlande, varer og valutaer, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

4.   Det kan fastsættes, at medlemsstaterne udarbejder yderligere statistikker til nationale formål, når dataene fremgår af toldangivelsen.

5.   Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at udarbejde eller til at meddele Kommissionen (Eurostat) udenrigshandelsstatistikker vedrørende statistiske data, som i henhold til toldkodeksen eller nationale retningslinjer endnu ikke foreligger og ikke kan udledes direkte af andre data i de toldangivelser, der indgives til deres toldmyndigheder. Det er derfor frivilligt for medlemsstaterne at indberette følgende data:

a)

bestemmelsesmedlemsstaten ved indførsel

b)

den egentlige udførselsmedlemsstat ved udførsel

c)

transaktionens art.

Artikel 7

Dataudveksling

1.   De nationale statistikmyndigheder modtager straks og senest måneden efter den måned, i hvilken toldangivelserne blev godkendt eller gjort til genstand for toldafgørelser, fra toldmyndighederne registreringer om indførsel og udførsel baseret på de angivelser, som er indgivet til disse myndigheder.

Registreringerne skal som minimum indeholde de statistiske data, der er anført i artikel 5, og som i medfør af toldkodeksen eller nationale bestemmelser fremgår af toldangivelsen.

2.   Med virkning fra datoen for gennemførelse af en ordning for elektronisk dataudveksling sikrer toldmyndighederne, at registreringer af indførsel og udførsel videresendes til den nationale statistikmyndighed i den medlemsstat, der i registreringen er anført som:

a)

bestemmelsesmedlemsstaten ved indførsel

b)

den egentlige udførselsmedlemsstat ved udførsel.

Ordningen for dataudveksling gennemføres senest, når afsnit 1, kapitel 2, afdeling 1, i den moderniserede toldkodeks finder anvendelse.

3.   Der kan efter den i artikel 11, stk. 2, omhandlede procedure fastsættes gennemførelsesbestemmelser for den i denne artikels stk. 2 omhandlede videresendelse.

Artikel 8

Indberetning af udenrigshandelsstatistikker til Kommissionen (Eurostat)

1.   Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen (Eurostat) de statistikker, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, senest 40 dage efter udgangen af hver månedlig referenceperiode.

Medlemsstaterne sikrer, at statistikkerne indeholder oplysninger om al indførsel og udførsel i den pågældende referenceperiode, idet de foretager tilpasninger, hvis der ikke foreligger registreringer.

Medlemsstaterne indberetter ajourførte statistikker, hvis allerede indberettede statistikker revideres.

Medlemsstaterne lader også eventuelle fortrolige statistiske oplysninger indgå i de resultater, der indberettes til Kommissionen (Eurostat).

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, og som vedrører tilpasning af frister for indberetning af statistikker, indhold, dækning og revisionsbetingelser for allerede indberettede statistikker, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, og som vedrører frister for indberetning af statistikker over handlen opdelt efter virksomhedskendetegn, jf. artikel 6, stk. 2, og statistikker over handlen opdelt efter faktureringsvaluta, jf. artikel 6, stk. 3, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

3.   Medlemsstaterne indberetter statistikkerne i elektronisk form i overensstemmelse med en dataudvekslingsstandard. Der kan efter den i artikel 11, stk. 2, omhandlede procedure fastsættes nærmere bestemmelser for den praktiske gennemførelse af indberetningen.

Artikel 9

Kvalitetsvurdering

1.   I denne forordning finder følgende kvalitetsvurderingskriterier anvendelse for de statistikker, der skal indberettes:

a)

»relevans« henviser til, i hvor høj grad statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov

b)

»nøjagtighed« henviser til, hvor tæt skønnene ligger på de ikke kendte korrekte værdier

c)

»aktualitet« henviser til tidsrummet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller hændelse, de beskriver

d)

»punktlighed« henviser til tidsrummet mellem datoen for offentliggørelse af dataene og den dato, hvor de skulle have været indgivet

e)

»tilgængelighed« og »klarhed« henviser til, på hvilke betingelser og hvordan brugerne kan indhente, anvende og fortolke data

f)

»sammenlignelighed« henviser til målingen af, hvor meget forskelle i anvendte statistiske koncepter og målingsværktøjer og -procedurer betyder ved sammenligning af statistikker mellem geografiske områder, sektorområder eller over tid

g)

»kohærens« henviser til, i hvor høj grad dataene troværdigt kan kombineres på forskellige måder og til forskellige anvendelser.

2.   Medlemsstaterne sender en årlig kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat) vedrørende de statistikker, der indberettes.

3.   Ved anvendelsen af de kvalitetsvurderingskriterier, der er fastlagt i stk. 1, på de statistikker, der er omfattet af denne forordning, fastlægges de nærmere retningslinjer for samt strukturen af kvalitetsrapporterne i overensstemmelse med den i artikel 11, stk. 2, omhandlede procedure.

Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede statistikker.

Artikel 10

Offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikker

1.   På fællesskabsplan offentliggøres de udenrigshandelsstatistikker, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og som indberettes af medlemsstaterne, af Kommissionen (Eurostat), som minimum opdelt efter koden i den kombinerede nomenklatur.

Kun hvis en importør eller eksportør anmoder herom, træffer de nationale myndigheder i en given medlemsstat afgørelse om, hvorvidt denne medlemsstats udenrigshandelsstatistikker, som kan gøre det muligt at identificere denne importør eller eksportør, skal offentliggøres, eller om de skal ændres på en sådan måde, at offentliggørelsen af dem ikke bringer den statistiske fortrolighed i fare.

2.   Med forbehold af offentliggørelse af data på nationalt plan må Kommissionen (Eurostat) ikke offentliggøre detaljerede statistikker efter Taric-koden og præferencer, hvis en sådan offentliggørelse undergraver beskyttelsen af samfundshensyn i forbindelse med Fællesskabets handels- og landbrugspolitikker.

Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Statistikker over Udveksling af Goder med Tredjelande.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 12

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1172/95 ophæves med virkning fra den 1. januar 2010.

Den finder fortsat anvendelse på data vedrørende referenceperioder før den 1. januar 2010.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 70 af 15.3.2008, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 23. september 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets fælles holdning af 16. februar 2009.

(3)  EFT L 118 af 25.5.1995, s. 10.

(4)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(5)  EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

(6)  EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21.

(7)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(8)  EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6.

(9)  EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.

(10)  EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1.

(11)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Kommissionen forelagde Rådet ovennævnte forslag den 30. oktober 2007 (1).

Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 23. september 2008 og vedtog 35 ændringer (2) til forslaget.

Under hensyn til Europa-Parlamentets førstebehandling vedtog Rådet efter den fælles beslutningsprocedure (artikel 251 i TEF) sin fælles holdning til udkastet til forordning den 16. februar 2009.

II.   FORMÅL

Formålet med dette forslag er at revidere det nuværende statistiske system for varehandelen med tredjelande (Extrastat) med henblik på:

at gøre lovgivningen klarere, enklere og mere gennemsigtig

at tilpasse systemet for fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande til de ændringer, der vil blive indført i toldangivelsesprocedurerne som følge af indførelsen af enkelttilladelser til anvendelse af forenklet angivelse eller hjemstedsordningen samt indførelsen af centraliseret toldbehandling i henhold til den moderniserede fællesskabstoldkodeks

at begrænse »Rotterdameffekten«, der medfører

a)

en overrepræsentation i udenrigshandelsstatistikken af medlemsstater, der toldbehandler en stor mængde varer eller har en stor udførsel, men som kun fungerer som transitlande, i forhold til de egentlige bestemmelses- eller forsendelsesmedlemsstater, og

b)

dobbelt indberetning af de samme varer i Extrastat som ikke-fællesskabsvarer og derefter i Intrastat som fællesskabsvarer, der kommer fra en anden medlemsstat (samme forhold gør sig gældende ved udførsel)

at forbedre relevansen, nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden af udenrigshandelsstatistikkerne og at etablere et kvalitetsvurderingssystem

at bidrage til at skabe forbindelse mellem handelsstatistikkerne og virksomhedsstatistikkerne

at opfylde brugernes behov gennem udarbejdelse af supplerende handelsstatistikker under anvendelse af de oplysninger, der fremgår af toldangivelserne

i overensstemmelse med adfærdskodeksen for europæiske statistikker at kontrollere den privilegerede adgang til følsomme udenrigshandelsdata.

Forslaget omfatter også de ændringer i forordningen, som Rådet og Europa-Parlamentet vedtog den 13. april 2005 for at forbedre sikkerheden for varer, der passerer Fællesskabets grænser (3).

III.   GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING

1.   Generelt

Rådet har i sin fælles holdning medtaget størstedelen af Europa-Parlamentets ændringer og har vedtaget en tekst, der ligger meget tæt op ad Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen. Rådet tilslutter sig fuldt ud forslagets formål, der er at gøre lovgivningen enklere, tilpasse systemet for fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande til de ændringer, der vil blive indført i toldlovgivningen og -procedurerne, samt begrænse »Rotterdameffekten«. Efter grundig gennemgang af forslaget under det slovenske og det franske formandskab og i lyset af de praktiske virkninger, som gennemførelsen af den moderniserede toldkodeks indebærer for de nationale myndigheder, Kommissionen og erhvervslivet, har Rådet foretaget en række ændringer — fortrinsvis af teknisk art — der er skitseret i punkt 3.

2.   Europa-Parlamentets ændringer

2.1.   Ændringer, som Rådet har medtaget

Europa-Parlamentet vedtog 27 ændringer (4) til forslaget, hvoraf 24 helt eller delvis er medtaget i Rådets fælles holdning. Der er tale om ændring 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12 (delvis), 13, 14 (delvis), 15 (delvis), 20, 21 (delvis), 22, 23, 24, 25, 28, 29, 30, 31, 32 (delvis) 33, 34 og 35.

2.2.   Ændringer, som Rådet ikke eller kun delvis har medtaget

Ændring 12

Denne ændring er kun delvis medtaget, men dog med en mere præcis ordlyd, som Rådet finder mere hensigtsmæssig, vedrørende beskrivelse af undtagelsen for mundtlige angivelser af varer.

Ændring 14

Denne ændring er delvis medtaget. Hvad angår bestemmelsen om gennemførelsesforanstaltninger (nyt stk. 5 i Rådets tekst) finder Rådet, at gennemførelsesbeføjelserne bør omfatte dataindsamlingen i (nye) stykker og i stk. 4: præcisering af andre datakilder end toldangivelserne og også statistiske data indberettet af de erhvervsdrivende, der nyder godt af yderligere forenkling af toldformaliteter og -kontrol. Derudover har Rådet understreget, at der skal indføres et effektivt system, der minimerer den administrative byrde.

Ændring 15

Rådet kan delvis medtage denne ændring. Medlemsstaterne kan fortsat anvende andre datakilder til at indsamle nationale statistikker indtil datoen for gennemførelse af en ordning for gensidig dataudveksling. Henvisningen til artikel 7, stk. 3, er ændret til artikel 7, stk. 2.

Ændring 18

Rådet finder, at en mere præcis affattelse vil være mere hensigtsmæssig (jf. punkt 3).

Ændring 21

Rådet mener, at begrænsede datasæt også kan kræves for data, der indberettes i henhold til artikel 4, stk. 2, (i teksten til den fælles holdning).

Ændring 26

Rådet finder, at med virkning fra datoen for gennemførelse af en ordning for gensidig dataudveksling bør registreringer af indførsel og udførsel videresendes til den nationale statistikmyndighed i den medlemsstat, der i registreringen er anført som bestemmelsesmedlemsstaten ved indførsel eller den egentlige udførselsmedlemsstat ved udførsel.

Ændring 27

Rådet har ikke medtaget denne ændring men har formuleret en alternativ løsning i artikel 4, stk. 2, (i teksten til den fælles holdning — jf. punkt 3).

Ændring 32

Rådet har delvis medtaget denne ændring med en mindre omformulering (»efter underpositionsnummer i Taric og præferencer«).

3.   Nye elementer, som Rådet har introduceret

Dette afsnit giver en oversigt over de nye elementer, som Rådet har indsat i den fælles holdning ud over de af EP's ændringer, det har medtaget. I oversigten er nye elementer af ren teknisk eller affattelsesmæssig art bevidst udeladt.

Det bemærkes også, at de ændringer, Rådet har indsat, har ført til omstrukturering af forslaget med en tilsvarende omnummerering af betragtningerne og stykkerne i visse artikler.

3.1.   Betragtning 3

I denne betragtning forklares det, at indførelsen i den moderniserede toldkodeks af lettelser for de erhvervsdrivende i form af forenklinger af toldformaliteter og -kontrol kan føre til, at der ikke foreligger toldangivelser; fungerer disse angivelser som kilde til udenrigshandelsstatistikkerne, skal forordningen indeholde bestemmelser, der sikrer, at de erhvervsdrivende, der får det lettere, indberetter data.

3.2.   Betragtning 4

I denne betragtning henvises der til »e-toldbeslutningen«, hvorved der indføres et elektronisk toldsystem til udveksling af data i toldangivelser. Hensigten er, at dette statistikdataudvekslingssystem så vidt muligt skal udnytte den infrastruktur, som toldmyndighederne har oprettet.

3.3.   Artikel 4, stk. 2

I dette nye stykke fastslås princippet om, at erhvervsdrivende, der nyder fordel af lettelserne, hvilket kan medføre, at der ikke foreligger toldangivelser og dertil hørende statistiske data, skal indberette disse statistiske data.

3.4.   Artikel 4, stk. 5

Rådet har tilføjet et nyt punktum med henblik på at sikre, at den administrative byrde i forbindelse med dataindsamlingsprocessen minimeres for erhvervslivet og myndighederne.

3.5.   Artikel 5, stk. 4

Rådet har tilføjet en henvisning til data indberettet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2.

3.6.   Artikel 7, stk. 2

Rådet har i sin fælles holdning ikke medtaget EP's ændring 26 (som nævnt i punkt 2), idet det finder, at toldmyndighederne med virkning fra datoen for gennemførelse af ordningen for elektronisk dataudveksling skal overføre data til den nationale statistikmyndighed i bestemmelsesmedlemsstaten eller den egentlige udførselsmedlemsstat. Rådet mener desuden, at ovennævnte ordning senest bør indføres, når det relevante afsnit i den moderniserede toldkodeks finder anvendelse.

IV.   KONKLUSION

Rådet mener, at dets fælles holdning, der er resultatet af en nøje gennemgang af forslaget under to formandskaber, og som støttes fuldt ud af Kommissionen, er i fuld overensstemmelse med forslagets målsætninger.

Derudover medtager den fælles holdning størstedelen af Parlamentets ændringer.

De nye elementer, som Rådet har indført, afspejler behovet for at tilpasse teksten til de praktiske og tekniske realiteter og skabe en bedre balance mellem de nationale administrationers behov og de toldlettelser, der gives til erhvervslivet.


(1)  EFT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

(2)  8 af ændringerne (nr. 1-4, 8, 16, 17 og 19) vedrørte ikke alle sprogudgaver og blev derfor ikke sat til afstemning.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).

(4)  Jf. fodnote 2.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 75/67


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 14/2009

fastlagt af Rådet den 16. februar 2009

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om nedsættelse af Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Telekommunikation (GERT)

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75 E/05)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (8) (i det følgende samlet benævnt »rammedirektivet og særdirektiverne«) tager sigte på oprettelse af et indre marked for elektronisk kommunikation inden for Fællesskabet, samtidig med at der sikres et højt niveau for investeringer, innovation og forbrugerbeskyttelse gennem øget konkurrence.

(2)

Det er nødvendigt, at EU-regelsættet anvendes ensartet i alle medlemsstater, for at der med succes kan udvikles et indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. EU-regelsættet fastsætter de mål, der skal opfyldes, og rammer for de nationale tilsynsmyndigheders handlinger, samtidig med at det giver dem fleksibilitet til på visse områder at anvende reglerne i lyset af nationale forhold.

(3)

Begrundet i behovet for at sikre udvikling af en konsekvent reguleringspraksis og ensartet anvendelse af EU-regelsættet har Kommissionen i henhold til sin afgørelse 2002/627/EF af 29. juli 2002 om nedsættelse af de europæiske tilsynsmyndigheders gruppe vedrørende elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (9) nedsat De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe (ERG), der rådgiver og bistår Kommissionen i udviklingen af det indre marked og mere generelt fungerer som grænseflade mellem nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen.

(4)

ERG har bidraget positivt til en konsekvent reguleringspraksis ved at lette samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen. Denne tilgang, der går ud på at opbygge større sammenhæng mellem de nationale tilsynsmyndigheder gennem udveksling af oplysninger og viden om praktiske erfaringer, har vist sig at være vellykket i den korte tid, den har været anvendt. Det vil være nødvendigt med fortsat og intensiveret samarbejde og koordination mellem nationale tilsynsmyndigheder for at videreudvikle det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(5)

Dette kræver en styrkelse af ERG og en anerkendelse af den i EU-regelsættet som Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Telekommunikation (i det følgende benævnt »GERT«). GERT bør hverken være et fællesskabsagentur eller have status som juridisk person. GERT bør erstatte ERG og yde ekspertise og skabe tillid på grund af sin uafhængighed, kvaliteten af sin rådgivning og information, gennemsigtigheden i de procedurer og metoder, den opererer efter, og den omhu, hvormed den udfører sine opgaver.

(6)

GERT bør ved at samle ekspertisen ét sted bistå de nationale tilsynsmyndigheder uden at erstatte de nuværende funktioner eller overlappe det arbejde, der udføres fra anden side, samt bistå Kommissionen i udførelsen af dennes opgaver.

(7)

GERT bør fortsætte ERG's arbejde, udvikle samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder og mellem nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen for at sikre, at EU-regelsættet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester anvendes ensartet i alle medlemsstater, og dermed bidrage til udviklingen af det indre marked.

(8)

GERT bør også fungere som et organ for refleksion, debat og rådgivning for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen inden for elektronisk kommunikation. GERT bør således rådgive Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter anmodning eller på eget initiativ.

(9)

GERT's arbejde bør fokusere på den forudgående regulering af de elektroniske kommunikationsmarkeder, navnlig i forbindelse med markedsanalyseproceduren. GERT bør udføre sine opgaver i samarbejde med eksisterende grupper og udvalg, og uden at det berører disses rolle, bl.a. Kommunikationsudvalget nedsat ved direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), Frekvensudvalget nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (10), Frekvenspolitikgruppen nedsat ved Kommissionens afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe (11) og Kontaktudvalget nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed (12).

(10)

Målene for denne forordning, nemlig videreudviklingen af en konsekvent reguleringspraksis gennem intensiveret samarbejde og koordination mellem nationale tilsynsmyndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen, bl.a. ved udveksling af oplysninger for at videreudvikle det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne i betragtning af denne forordnings anvendelsesområde i hele EU og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

Genstand, anvendelsesområde og opgaver

Artikel 1

Genstand, anvendelsesområde og formål

1.   Der nedsættes en rådgivende gruppe af de nationale tilsynsmyndigheder vedrørende elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, benævnt Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Telekommunikation (»GERT«).

2.   GERT handler inden for anvendelsesområdet for direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) og direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF og 2002/58/EF (særdirektiverne), dvs. i spørgsmål vedrørende økonomisk regulering af de elektroniske kommunikationsmarkeder.

3.   GERT udfører sine opgaver uafhængigt, upartisk og gennemsigtigt. GERT forfølger i alle sine aktiviteter de samme mål som de nationale tilsynsmyndigheder, jf. artikel 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). GERT bidrager navnlig til at udvikle det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og gøre det mere velfungerende, idet den bestræber sig på at sikre en ensartet anvendelsen af EU-regelsættet for elektronisk kommunikation.

4.   GERT fremmer samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen og rådgiver Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Artikel 2

GERT's ansvarsområder vedrørende anvendelsen af EU-regelsættet

1.   GERT:

a)

udvikler og videreformidler bedste reguleringspraksis til de nationale tilsynsmyndigheder, som f.eks. fælles fremgangsmåder, metoder eller retningslinjer for EU-regelsættets gennemførelse

b)

yder efter anmodning bistand til de nationale tilsynsmyndigheder i reguleringsspørgsmål, bl.a. ved at afgive udtalelser om tvister mellem parter i forskellige medlemsstater som omhandlet i artikel 21 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) eller ved at bistå de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med analysen af de relevante markeder som omhandlet i nævnte direktivs artikel 16

c)

afgiver udtalelser om Kommissionens udkast til afgørelser/beslutninger, henstillinger og retningslinjer, jf. stk. 2

d)

aflægger rapport eller yder rådgivning på anmodning af Kommissionen eller på eget initiativ og rådgiver efter anmodning eller på eget initiativ Europa-Parlamentet og Rådet om alle spørgsmål vedrørende elektronisk kommunikation, som hører under dens kompetence

e)

bistår efter anmodning Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt de nationale tilsynsmyndigheder med at videreformidle bedste reguleringspraksis til tredjelande.

2.   De i stk. 1, litra c), omhandlede udkast til beslutninger, henstillinger og retningslinjer omfatter:

a)

afgørelser og udtalelser vedrørende udkast til nationale tilsynsmyndigheders foranstaltninger vedrørende markedsafgrænsning, udpegelse af virksomheder med en stærk markedsposition og anvendelsen af midler som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)

b)

henstillinger og retningslinjer vedrørende form, indhold og detaljeringsgrad af underretninger som omhandlet i artikel 7a i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)

c)

henstillinger om relevante produkt- og tjenestemarkeder som omhandlet i artikel 15 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)

d)

beslutninger om udpegelse af transnationale markeder som omhandlet i artikel 15 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)

e)

henstillinger om harmonisering som omhandlet i artikel 19 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)

f)

afgørelser om, hvorvidt en national tilsynsmyndighed må træffe foranstaltninger i særlige tilfælde som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet).

3.   De nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen tager i videst mulig udstrækning hensyn til udtalelser, rådgivning eller bedste reguleringspraksis vedtaget af GERT.

KAPITEL II

GERT's organisation

Artikel 3

Sammensætning

1.   GERT sammensættes af direktørerne eller repræsentanter på højt plan for de nationale tilsynsmyndigheder i hver enkelt medlemsstat, der har hovedansvaret for det løbende tilsyn med markedet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

2.   Der udpeges én repræsentant for hver medlemsstat.

3.   Kommissionen har observatørstatus og repræsenteres på et passende niveau.

4.   Nationale tilsynsmyndigheder fra stater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og EU-tiltrædelseskandidatlande har observatørstatus og repræsenteres på et passende niveau.

Artikel 4

Arbejdsgang

1.   GERT vedtager selv sin forretningsorden og offentliggør den.

2.   GERT vedtager sine udtalelser, bedste reguleringspraksis og rapporter med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer. Hvert medlem har én stemme.

De nærmere afstemningsregler, herunder reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt reglerne for, hvornår GERT er beslutningsdygtig, og fristerne for mødeindkaldelse fastsættes i forretningsordenen. Forretningsordenen kan også indeholde procedurer for afstemning ved hasteprocedure.

Udtalelser, bedste reguleringspraksis og rapporter, som GERT har vedtaget, offentliggøres og skal angive en national tilsynsmyndigheds forbehold, hvis den anmoder herom.

3.   GERT vælger sin formand og sine næstformænd blandt sine medlemmer, såfremt forretningsordenen tillader det. Formandens og næstformændenes mandatperiode er ét år. Formanden og næstformændene repræsenterer GERT.

4.   Formanden indkalder til GERT's plenarmøder, der finder sted mindst fire gange om året som ordinære møder. Ekstraordinære møder indkaldes desuden på initiativ af formanden eller på anmodning af Kommissionen eller mindst en tredjedel af GERT's medlemmer. Formanden udarbejder dagsordenen for mødet og offentliggør den.

5.   GERT's arbejde kan efter behov foregå i ekspertarbejdsgrupper.

6.   Kommissionen indbydes til alle GERT's plenarmøder og kan indbydes til at deltage i ekspertarbejdsgruppernes møder.

7.   Eksperter fra EØS-stater og EU-tiltrædelseskandidatlande kan deltage som observatører i GERT's møder. GERT kan indbyde andre eksperter og observatører til at deltage i møderne.

KAPITEL III

Almindelige bestemmelser

Artikel 5

Høring

Når det er relevant, hører GERT, før den vedtager udtalelser, bedste reguleringspraksis eller rapporter, interesserede parter og giver dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist. GERT offentliggør resultaterne af høringsproceduren, jf. dog artikel 8.

Artikel 6

Åbenhed og ansvar

1.   GERT udfører sine aktiviteter i fuld åbenhed. GERT sikrer, at offentligheden og alle interesserede parter modtager objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, især om resultaterne af dens arbejde.

2.   GERT vedtager hvert år, og efter samråd med Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, et arbejdsprogram for det følgende år, fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og offentliggør det. GERT offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode GERT om at orientere dem om relevante spørgsmål i forbindelse med GERT's aktiviteter.

Artikel 7

Oplysninger til GERT

Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder giver GERT de oplysninger, den anmoder om for at kunne udføre sine opgaver. Oplysningerne forvaltes efter bestemmelserne i artikel 5 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

Artikel 8

Fortrolig behandling af oplysninger

GERT offentliggør eller videregiver ikke oplysninger, som den behandler eller modtager, og som ønskes behandlet fortroligt, til tredjeparter.

GERT's medlemmer, observatører og alle andre er forpligtet til ikke at videregive oplysninger, som de har fået kendskab til gennem arbejdet i GERT eller i ekspertarbejdsgrupperne, hvis den rådgivning, der er anmodet om, eller det spørgsmål, der behandles, er af fortrolig art.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 31. december 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 224 af 30.8.2008, s. 50.

(2)  EUT C 257 af 9.10.2008, s. 51.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 24. september 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 16. februar 2009 og Europa-Parlamentets holdning af …

(4)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(5)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.

(6)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.

(7)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.

(8)  EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(9)  EFT L 200 af 30.7.2002, s. 38.

(10)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(11)  EFT L 198 af 27.7.2002, s. 49.

(12)  EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Den 16. november 2007 vedtog Kommissionen sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation (1). Den 19. november 2007 modtog Rådet Kommissionens forslag (2).

Europa-Parlamentet afgav sin førstebehandlingsudtalelse den 24. september 2008.

Regionsudvalget afgav udtalelse den 19. juni 2008 (3).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 29. maj 2008 (4).

Kommissionen ændrede sit forslag den 5. november 2008 (5).

Rådet vedtog sin fælles holdning den 16. februar 2009.

II.   FORMÅL

Den foreslåede forordning, som indgår i det EU-regelsæt for elektronisk kommunikation, Kommissionen foreslog i november 2007, tager sigte på at oprette et nyt fællesskabsorgan. Dette skal inden for rammedirektivets og særdirektivernes anvendelsesområde bidrage til gøre det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mere velfungerende, især med henblik på udvikling af tværeuropæisk elektronisk kommunikation. Organet skal fungere som ekspertisecenter for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på EU-plan og kan i den forbindelse trække på de nationale tilsynsmyndigheders erfaring. Anvendelsen af regelsættet for elektronisk kommunikation vil således være mere konsekvent og ensartet, hvilket vil skærpe konkurrencen og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1.   Generelle bemærkninger

Selv om Rådet har valgt en anden form for retsakt end den af Kommissionen foreslåede er de fleste af Europa-Parlamentets førstebehandlingsændringer indarbejdet i den fælles holdning, enten ordret, delvis eller i princippet.

Den indeholder ligeledes en række nye ændringer, der har til formål at oprette et fleksibelt og uafhængigt organ, som får en privatretlig struktur.

En del af Europa-Parlamentets ændringer er ikke gengivet i den fælles holdning, fordi Rådet har besluttet, at de er unødvendige eller uacceptable, eller fordi bestemmelser fra Kommissionens oprindelige forslag i flere tilfælde er blevet slettet eller stærkt omarbejdet.

Rådet har især vedtaget sin fælles holdning for at forbedre og styrke de nuværende strukturer, især Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder (ERG). Det foreslåede nye organ skal erstatte ERG og forbedre dens arbejdsgang for at sikre større gennemsigtighed og effektivitet i beslutningstagningen. Rådet har valgt at formalisere ERG i en EF-forordning og at definere dens opgaver, dens funktionsmåde og dens forbindelser med EU-institutionerne mere præcist. Dette nye organ, som benævnes Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Telekommunikation (GERT), skal ikke være et fællesskabsagentur og ikke have status som juridisk person. Det får en privatretlig struktur. GERT bliver således et fleksibelt og effektivt organ, som handler uafhængigt inden for rammerne af sine beføjelser, især inden for rammedirektivets og særdirektivernes anvendelsesområde.

Rådet har tilføjet eller ændret en række bestemmelser for at sikre, at GERT's sammensætning er klar, dens interne organisation proportionel med dens beføjelser og beslutningstagningen enkel og effektiv. Rådet har ligesom Europa-Parlamentet fundet det vigtigt, at det nye organ udfører sine aktiviteter på en gennemsigtig måde og aflægger rapport til EF-institutionerne.

2.   Specifikke bemærkninger

a)   Indhold, anvendelsesområde og formål

Rådet er enigt med Kommissionen og Europa-Parlamentet i, at der skal oprettes et nyt organ for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester inden for det indre marked (ændring 7-13). Det nye organ, som skal være rådgivende, skal bistå de nationale tilsynsmyndigheder og hjælpe Kommissionen med at udføre sine opgaver (ændring 12). Det skal også fungere som et organ for reflektion, debat og rådgivning for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på området elektronisk kommunikation og rådgive disse efter anmodning eller på eget initiativ (ændring 17-18 og 52). Det skal erstatte ERG (Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder), som for øjeblikket rådgiver og bistår Kommissionen med udviklingen af det indre marked (ændring 13). Det skal fortsætte ERG's arbejde, videreføre samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen for at sikre, at det fælles regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester anvendes ensartet i alle medlemsstater, og dermed bidrage til udviklingen af det indre marked (ændring 11, 48-49 og 53).

Rådet er enigt med Kommissionen og Europa-Parlamentet i, at det nye organs aktiviteter skal foregå inden for rammedirektivets og særdirektivernes anvendelsesområde og defineres klart (ændring 47-50, 56-60, 64, 69, 75-78, 80, 85, 87, 91-92, 97, 98, 99 og 105). Ligesom Europa-Parlamentet mener Rådet, at GERT ligeledes skal udarbejde og videreformidle bedste reguleringspraksis, herunder fælles fremgangsmåder, metoder eller retningslinjer for regelsættets gennemførelse, til de nationale tilsynsmyndigheder (ændring 53). Det er ligeledes enigt med de to institutioner i, at ENISA (Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed) ikke bør blive et element i dette nye organ, som ikke bør have beføjelser på EU-plan for så vidt angår spørgsmål om net- og informationssikkerhed (ændring 9-10, 24, 27, 36, 50, 56, 65, 89, 107, litra d), og 143).

I modsætning til Europa-Parlamentet finder Rådet, at navnet GERT (Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Telekommunikation) vil være mere egnet til dette nye organ end BERT (Nævnet for Europæiske Tilsynsmyndigheder på Teleområdet) (ændring 47). Selv om Rådet er enigt med Europa-Parlamentet i, at der er behov for et mere solidt grundlag for oprettelsen af et sådant organ (ændring 8), mener det, at GERT hverken bør have karakter af et agentur eller status som juridisk person (ændring 14 og 51). Ligesom Europa-Parlamentet mener Rådet, at GERT bør kunne yde ekspertise og skabe tillid på grund af sin uafhængighed, kvaliteten af den rådgivning, den yder, og den information, den formidler, åbenheden i de procedurer og metoder, den opererer efter, og den omhu, hvormed den udfører sine opgaver (ændring 12). Rådet finder, at det er nødvendigt at indføre GERT ved en EF-forordning med henblik på videreudvikling af en konsekvent reguleringspraksis gennem intensiveret samarbejde og koordination mellem nationale tilsynsmyndigheder og disse myndigheder og Kommissionen, for at videreudvikle det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester.

Ifølge proportionalitetsprincippet kan man ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte mål. Rådet skønner, at dette mål kan nås ved hjælp af GERT, som er et lettere og mindre bureaukratisk organ end et fællesskabsagentur.

For så vidt angår GERT's opgaver finder Rådet i modsætning til Europa-Parlamentet, at GERT's aktiviteter især bør koncentreres om spørgsmål vedrørende økonomisk regulering af de elektroniske kommunikationsmarkeder, idet beføjelser, der ikke er klart fastlagt på forhånd, udelukkes (ændring 16, 19, 20, 22, 26, 28, 68, 70, 71, 79, 81-84, 86, 93, 95, 102, 103, 104 og 106). Rådet er ikke enigt med Europa-Parlamentet i, at GERT ligeledes bør rådgive markedsaktørerne (ændring 15 og 54), fordi det finder, at GERT bør kunne udføre sine opgaver uafhængigt og undgå enhver interessekonflikt. Selv om Rådet finder det hensigtsmæssigt, at GERT bestræber sig på at udføre sine opgaver i samarbejde med de eksisterende grupper og udvalg, finder det det ikke hensigtsmæssigt, at GERT rådgiver disse grupper og udvalg (ændring 81-84 og 88).

b)   Sammensætning og arbejdsgang

Rådet er enigt med Europa-Parlamentet i, at det nye organ skal sammensættes af cheferne på højt plan for de nationale tilsynsmyndigheder i hver enkelt medlemsstat, der har hovedansvaret for det løbende tilsyn med markedet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og at det skal omfatte et medlem for hver medlemsstat. Det er ligeledes enigt i, at Kommissionen skal have status som observatør (ændring 108), og at det nye organ skal have en formand og næstformænd, der er valgt blandt medlemmerne (ændring 109). Rådet er enigt med Europa-Parlamentet i, at det nye organ skal udføre sine opgaver uafhængigt, upartisk og åbent (ændring 112) og træffe sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af medlemmerne (ændring 111). Rådet finder ligesom Europa-Parlamentet, at de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen i videst mulig udstrækning skal tage hensyn til GERT's udtalelser (ændring 72).

Rådet kan tilslutte sig den forenkling af det nye organs struktur og opgaver, som Europa-Parlamentet foreslår, især i forhold til den af Kommissionen foreslåede struktur (ændring 107, litra d) og e), 115, 117, 119-120, 122, 125, 129-130, 138 og 143-147), og er enigt med Europa-Parlamentet i visse dele af arbejdsgangen som f.eks. det nye organs vedtagelse af en forretningsorden (ændring 111) eller indkaldelse af møder (ændring 110).

Rådet er imidlertid positivt indstillet over for en lettere og mindre bureaukratisk organisatorisk og finansiel struktur end den af Europa-Parlamentet foreslåede. Rådet finder det ikke nødvendigt for en tilfredsstillende udførelse af GERT's opgaver, at der oprettes et repræsentantskab eller en stilling som administrerende direktør (ændring 107, 108, 114, 126-127, 131, 133-139 og 142). For at sikre GERT's uafhængighed finder Rådet, at GERT ikke bør modtage hverken fuldstændig eller delvis finansiering fra fællesskabsbudgettet (ændring 37, 51, 168, 149-151 og 153-154). For at sikre anvendelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet er Rådet af den opfattelse, at det hverken er nødvendigt eller står i forhold til GERT's opgaver at vælge formen fællesskabsagentur (ændring 14, 51, 163 og 168). Hvad angår varigheden på to og et halvt år for formandens og næstformændenes mandat finder Rådet et kortere mandat på et år mere passende (ændring 109).

c)   Åbenhed og fortrolighed

Rådet er ligesom Europa-Parlamentet af den opfattelse, at, hvis det er relevant, skal GERT, før den udsender udtalelser, bedste reguleringspraksis eller rapporter, høre de interesserede parter og give dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist.

Resultaterne af samrådsproceduren bør i princippet offentliggøres, og de nationale tilsynsmyndigheders forbehold bør på disses anmodning være angivet deri (ændring 156). Rådet er enigt med Europa-Parlamentet i, at GERT skal udføre sine aktiviteter i fuld åbenhed (ændring 31).

Det er ligeledes enigt i princippet om, at GERT skal offentliggøre sit årsprogram og en årlig rapport om sine aktiviteter og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om sine aktiviteter, selv om de af Europa-Parlamentet foreslåede organisatoriske ordninger er udformet anderledes end Rådets (ændring 101,118, 124, 136, 139-142 og 152). Rådet finder ligesom Europa-Parlamentet, at GERT skal overholde fortrolighedsprincippet (ændring 39-40 og 96). Rådet finder især, at GERT ikke må videregive oplysninger, som den behandler eller modtager, og som ønskes behandlet fortroligt, til tredjeparter. Desuden skal GERT's medlemmer, observatører og alle andre være forpligtet til ikke at videregive oplysninger, som de har fået kendskab til gennem arbejdet i GERT eller i ekspertarbejdsgrupperne.


(1)  KOM(2007) 699 endelig.

(2)  Dok. 15408/07.

(3)  EUT C 257 af 9.10.2008, p. 68.

(4)  TEN/327-329 — CESE 984/2008 — 2007/0247 (COD) — 2007/0248 (COD) — 2007/0249 (COD).

(5)  KOM(2008) 720 endelig