21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/1

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 4. april 2007 om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum (KOM(2007)0161),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument SEK(2007)0412, som er vedhæftet ovennævnte grønbog fra Kommissionen,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (1)(FP7),

—

der henviser til Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Mennesker til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (2),

—

der henviser til sin beslutning af 24. maj 2007 om viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU (3),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget (A6-0005/2008),

A.

der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon tilsluttede sig forslaget om at skabe et europæisk forskningsrum (EFR),

B.

der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona enedes om at fastsætte målet for forhøjelsen af de samlede udgifter til FoU til 3 % af EU's BNP senest i 2010 (hvoraf 2/3 skulle komme fra den private sektor),

C.

der henviser til, at FP7 har til formål at understøtte skabelsen af EFR,

D.

der henviser til, at skabelsen af EFR bør ledsages af opbygningen af et europæiske rum for videregående uddannelse og et europæiske rum for innovation, som tilsammen udgør de tre sider i den såkaldte videntrekant,

E.

der henviser til, at EFR omfatter tre hovedaspekter: et indre marked for forskning, hvor forskere, teknologi og viden kan bevæge sig frit, en effektiv koordinering af nationale og regionale forskningsaktiviteter, programmer og politikker på europæisk plan og initiativer, der gennemføres og finansieres på europæisk plan,

F.

der henviser til, at en større indsats, især med hensyn til koordinering, er nødvendig inden for alle områder af EU-forskning: mennesker, infrastruktur, organisationer, finansiering, videndeling og globalt samarbejde med henblik på at overvinde forskningens fragmentering i EU og realisere EU's potentiale inden for forskning,

G.

der henviser til, at beskæftigelsesmulighederne og arbejdsvilkårene ikke tilskynder unge mænd og kvinder til at gå ind i forskningssektoren, og at meget værdifulde menneskelige ressourcer derved går tabt,

H.

der henviser til, at FoU-finansieringen stadig ligger betydeligt under Lissabon-målet om 3 % af BNP,

I.

der henviser til, at der er behov for en bredere tilgang til skabelsen af EFR med inddragelse af alle relevante aktører,

J.

der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenterede inden for de fleste videnskabelige områder og ingeniørfag samt i ledende stillinger,

K.

der henviser til, at den private sektors bidrag til FoU i EU halter bagud i sammenligning med vores direkte konkurrenter,

1.

tilslutter sig forslaget om en fælles definition af forskerkarrierer og oprettelsen af et informationssystem om forskeres beskæftigelse og forskningspraksis over hele Europa og mener, at det vil gøre det muligt for EU at højne forskningsniveauet betragteligt;

2.

tilskynder medlemsstaterne og regionerne til at udarbejde strategier til udvikling af materielle og menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, der f.eks. omfatter opgradering og sikring af forskningsinfrastrukturer, øget mobilitet for forskere ved hjælp af øget økonomisk støtte, lokale initiativer, der kan tiltrække forskere, fjernelse af retlige, administrative og sproglige barrierer, personaleudveksling og sikring af adgang for alle, navnlig kvindelige og unge forskere;

3.

støtter på det kraftigste det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere som et middel til at gøre EFR mere attraktivt for forskere; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, i hvilken udstrækning charteret og kodeksen er gennemført i medlemsstaterne;

4.

understreger, at det er nødvendigt at fastlægge og indføre et fælles europæisk karriereforløb på forskningsområdet samt indføre et integreret informationssystem vedrørende ledige stillinger og forskningskontrakter i Europa; mener, at dette har stor betydning for etableringen af et fælles arbejdsmarked for forskere;

5.

understreger, at det er vigtigt at sikre fuldstændigt åbne og gennemskuelige udvælgelses- og forfremmelsesprocedurer for forskere; anmoder medlemsstaterne om at sørge for en bedre ligevægt mellem mænd og kvinder i ansættelses- og forfremmelsesorganerne;

6.

beklager at nettoudstrømningen af FoU-investeringer til Nordamerika fortsat vokser; understreger vigtigheden af at bremse udstrømningen af kvalificerede forskere fra EU; opfordrer til vedtagelse af tiltag, der kan holde forskerne i EU og bringe dem tilbage til EU, især ved at sikre gode karrieremuligheder og attraktive arbejdsforhold for både mænd og kvinder;

7.

støtter planen om at øge forskernes geografiske mobilitet samt deres mobilitet mellem de enkelte sektorer (dvs. mellem universiteter og forskningsorganisationer og mellem den akademiske verden og det private erhvervsliv) som et middel til at opnå videndeling og overførsel af teknologi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at berige læseplanerne for studier på ph.d- og doktoratniveau ved at fremme fælles forskningssupervision i forskellige lande og til at overveje at indføre europæiske postdoktorale stipendier og uddannelsesprogrammer med udgangspunkt i det yderst succesrige Erasmus-program;

8.

understreger, at et velfungerende indre marked er vigtigt for en vellykket udvikling af EFR, og at forskernes fri bevægelighed i særdeleshed er afgørende; beklager, at forskere stadig møder forhindringer, der hæmmer deres mobilitet inden for EU; henstiller, at der tages initiativer, som kan øge forskernes mobilitet, og at man bl.a. ophæver alle bestående, midlertidige begrænsninger af den frie bevægelighed for arbejdstagere og forbedrer EU's infrastrukturer på forskningsområdet; støtter oprettelsen af et europæisk institut for innovation og teknologi (EIT);

9.

mener, at forskeres adgang til EU ikke bør hindres af bestående nationale hindringer såsom utilstrækkelig anerkendelse af eller mulighed for at overføre erhvervede sociale rettigheder, ugunstige beskatningsforhold og vanskeligheder i forbindelse med flytning af familier; opfordrer medlemsstaterne til at udforme deres nationale lovgivning vedrørende offentligretlige ansættelsesforhold således, at forskere fra medlemsstater og tredjelande får ensartede arbejdsvilkår og ikke hindres i at påtage sig forskningsarbejde;

10.

erindrer om, at et middel til at forbedre forskernes mobilitet kunne være et forskningsklippekort, som forskerne kunne bruge i andre medlemsstater og værtinstitutioner og -universiteter, idet de ved hjælp af klippekortet kunne tilvejebringe supplerende finansielle midler til den konkrete forskning, der tiltrækker udenlandske forskere; mener, at dette ikke blot vil gøre det mere interessant for forskningsinstitutionerne og universiteterne at tage imod forskere fra andre medlemsstater og tiltrække de mest talentfulde forskere, men også bidrage til udviklingen af ekspertisecentre ved at gøre det muligt for de mest attraktive forskningsprogrammer og -institutioner at appellere til flere forskere og forbedre deres finansielle situation; mener, at denne øgede støtte til større mobilitet blandt forskere bør supplere de nuværende støtteordninger til fordel for mobilitet, og at finansieringen kan ske via FP7's særprogrammer for samarbejde og kapacitetsopbygning;

11.

påpeger, at det er nødvendigt især at yde støtte til unge forskere, således at man sikrer, at de fortsat kan modtage stipendier, når de skifter arbejdsplads inden for EU;

12.

mener, at Fællesskabets regelsæt om fri bevægelighed for forskere inden for EFR bør styrkes, således at man letter udstedelsen af visa og arbejdstilladelser til tredjelandsstatsborgere;

13.

anser det for nødvendigt at indføre specifikke foranstaltninger, der kan fremme en øget deltagelse af kvinder inden for alle forskningsaktiviteter, med det formål væsentligt at øge andelen af kvinder, der forfølger en forskerkarriere;

14.

mener, at de yngre generationers begrænsede interesse for forskning og teknologiske uddannelser i vid udstrækning skyldes manglende samarbejde mellem den private sektor og akademiske kredse; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at skabe bedre rammer for samarbejdet mellem disse to sektorer;

15.

opfordrer til udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne med henblik på udvikling af en sammenhængende strategi, der tager sigte på at fremme handicappedes deltagelse i fællesskabsfinansieret forskning og øge andelen af handicappede, der indleder og forfølger en forskningskarriere;

16.

mener, at de offentlige myndigheder, forskningsinstitutionerne og virksomhederne bør træffe foranstaltninger, som gør det lettere at forene arbejds- og familieliv;

17.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan undervisning i videnskabelige fag i EU kan forbedres på alle niveauer; beklager manglen på menneskelige ressourcer inden for FoU i mange medlemsstater, som måske kan tilskrives faldende interesse hos den yngre generation for at følge videnskabelige uddannelsesforløb og indlede en videnskabelig karriere; foreslår derfor, at der iværksættes initiativer, som kan gøre folkeskoleelever mere fortrolige med forskning på laboratorier og i marken; foreslår desuden, at man fremmer aktive og undersøgende undervisningsmetoder med bl.a. iagttagelse og forsøg, opretter udvekslingsprogrammer for undervisere og forskere og støtter lokale og regionale myndigheder, der anvender innovative uddannelsesmetoder; mener, at den hurtige videnskabelige udvikling indebærer en risiko for, at der skabes en kløft mellem den almindelige borger og den videnskabelige og teknologiske forskning; mener, at det er nødvendigt at fremme og støtte dialogen mellem forskerne og samfundet som helhed, og følgelig at forskerne bør gøre deres forskningsresultater forståelige og tilgængelige for alle;

18.

henviser til, at de sociale forhold for forskere bør forbedres gennem tilbud til deres ægtefæller om ansættelse og støtte i forbindelse med søgning efter pasningsmuligheder og skoler til deres børn;

19.

bifalder det fremskridt, der er sket med hensyn til udvikling af forskningsinfrastrukturer med vedtagelsen af køreplanen for Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI); mener ikke desto mindre, at der bør indføjes en bestemmelse om optagelse af nye faciliteter og infrastrukturer, som for øjeblikket udvikles af medlemsstaterne ved siden af de infrastrukturer, der er identificeret af ESFRI;

20.

henstiller, at man kun fremmer nye paneuropæiske forskningsinfrastrukturer, såfremt der ikke findes nationale infrastrukturer af samme værdi, som giver forskere fra andre medlemsstater tilsvarende adgangsmuligheder;

21.

understreger, at forskningsorganisationerne sammen med universiteterne og forskningsfinansieringsagenturerne er af stor betydning for og spiller en vigtig rolle i det europæiske forskningslandskab; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de regionale myndigheder at etablere et vist mål af samarbejde med nationale agenturer, universiteter og forskningsorganisationer i Europa, inden der vedtages en fælles politik og gennemførelsesplan;

22.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en retlig ramme for at lette skabelsen og udnyttelsen af store forskningsorganisationer og infrastrukturer og til at overveje at inddrage de eksisterende europæiske institutioner og aftaler såsom Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi (EFDA), idet mellemstatslige traktater til gennemførelse af sådanne organisationer dog bør undgås;

23.

anbefaler samtidig, at organisationer fra lande med mindre dynamiske forskningssektorer, men med et passende forskningspotentiale, inddrages fuldt ud i processen for opbygning af den paneuropæiske forskningsinfrastruktur;

24.

mener, at godkendelsesprocesserne for store forskningsinfrastrukturer bør omfatte FoU, IT og operationel finansiering for at sikre langsigtede aktiviteter og vedvarende fremskridt;

25.

anerkender, at EIT vil blive en vigtig faktor til styrkelse af EU's forskningsinfrastruktur;

26.

opfordrer Kommissionen til at støtte forskningsorganisationerne, universiteterne og forskningsfinansieringsagenturerne, således at de kan blive stærkere og samle deres ressourcer i forbindelse med opbygningen af EFR, idet målet er at blive ledende på verdensplan inden for de væsentligste videnskabelige områder;

27.

beklager at opgørelser over udgifter til FoU viser, at EU i gennemsnit kun bruger 1,84 % af BNP mod 2,68 % i USA og 3,18 % i Japan, samt at disse udgifter varierer fra 0,39 % i Rumænien og 0,4 % på Cypern til 3,86 % i Sverige; understreger betydningen af at hæve gennemsnittet af midler til forskning såvel som af at forøge udgifterne til forskning i visse medlemsstater; understreger, hvor vigtigt det er, at de forskellige forsknings- og udviklingstiltag bliver mere målrettede overalt i EU, således at man i særdeleshed kan lette overgangen til digital økonomi; mener, at det er af afgørende betydning for at skabe de rette betingelser for en videnbaseret økonomi, som omhandlet i Lissabon-strategien;

28.

anerkender, at EFR har en betydelig regional dimension og mener, at udviklingen af regionale klynger er et vigtigt middel til at nå en kritisk masse, samle universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet og skabe europæiske ekspertisecentre; mener, at »forskningspotentialeprogrammet« og »videnregionprogrammet« samt strukturfondene, der styrker forskningskapaciteten i Europa og fremmer regionernes forsknings- og innovationspotentiale, bør ses som et nøgleelement i forhold til gennemførelsen af målene i FP7;

29.

understreger, at de nationale og regionale kontaktpunkter i væsentlig grad fremmer rammeprogrammernes indvirkning, og henstiller, at deres samarbejde uddybes;

30.

opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk forum med højtstående nationale repræsentanter, herunder nationale forskningsråd, som skal have til opgave at identificere, udvikle og støtte større paneuropæiske forskningsinitiativer, såvel som et fælles system af videnskabelig og teknisk evaluering og således sikre en bedre udnyttelse af resultaterne af de europæiske programmer; mener, at det ville være gavnligt at indføre et pålideligt system for validering af viden og metoder til analyse, kontrol og certificering og etablere et netværk mellem førende forskningscentre i EU;

31.

anmoder Kommissionen om at sikre fuld komplementaritet mellem ekspertisenet og online-forskningsfællesskaber ved nøje at specificere disses mål, driftsregler og finansiering;

32.

opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme offentlige indkøb med det formål at understøtte FoU på EU-plan ved at gøre mere konsekvent brug af de offentlige instrumenter og ressourcer;

33.

glæder sig over forslaget om et europæisk charter for håndtering af immaterielle rettigheder fra offentlige forskningsinstitutioner og universiteter, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit møde i Bruxelles den 21. og 22. juni 2007, forudsat at det fører til et anvendeligt regelsæt, der især tager hensyn til behovet for udvikling og overførsel af videnskabelig viden;

34.

henleder opmærksomheden på de små og mellemstore virksomheders (SMV'er) rolle som forskningsorganer; finder det nødvendigt at styrke deres deltagelse i FoU-projekter på EU-plan i overensstemmelse med målet om at afsætte mindst 15 % af FP7-budgettet til SMV'er;

35.

mener, at stærk forskning bør være nært forbundet med innovation, og mener derfor, at man bør imødese konkrete skridt i retning af et fuldt integreret europæisk område for forskning og innovation;

36.

mener, at investeringer i infrastruktur, funktionalitet og elektroniske krydsreferenceinitiativer har muliggjort væsentlige forbedringer af udbredelsen og brugen af videnskabelig information, og at Berlin-erklæringen om fri adgang til viden inden for naturvidenskab og humaniora er et eksempel på, hvordan internettet har skabt muligheder for forsøg med nye modeller; understreger, hvor vigtigt det er at respektere ophavsmandens valgfrihed og intellektuelle ejendomsret (IPR) og sikre fortsat peer-evaluering og forsvarlig sikring af det evaluerede materiale, og opfordrer aktørerne til at indgå i et samarbejde i form af pilotprojekter, der giver mulighed for at evaluere indvirkning og anvendelighed af alternative modeller såsom udvikling af fri adgang;

37.

er enig i det koncept med åben innovation, som Kommissionen slår til lyd for, ifølge hvilket den offentlige og den private sektor går ind i et fuldstændigt partnerskab og deler deres viden, forudsat at man sikrer en rimelig og retfærdig balance mellem fri adgang til videnskabelige resultater og den private sektors anvendelse af sådanne resultater (retfærdig videndeling); mener, at en rimelig og retfærdig modydelse for erhvervslivets anvendelse af offentlig viden bør anerkendes officielt;

38.

er af den faste overbevisning, at den manglende retssikkerhed og de omfattende udgifter, der i dag præger IPR-området, medvirer til at opsplitte forskningsindsatsen i EU; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af de forskellige lovgivningsinstrumenter, der kan bringes i anvendelse for at mindske de nuværende hindringer for overførsel af viden inden for EFR; fastslår, at korrekt registrerede opfindelser kan blive en værdifuld kilde til viden, og at lovgivning om IPR-beskyttelse, herunder EU-patentlovgivning, ikke må lægge hindringer i vejen for videndeling; fremhæver, at det er af afgørende betydning at indføre et EF-patent og et velfungerende, omkostningseffektivt og innovationsfremmende retssystem for europæiske patenter henhørende under EF-Domstolens kompetence; tager Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedringer af patentsystemet i Europa (KOM(2007)0165) til efterretning; bemærker, at sådanne retlige rammer vil give det private erhvervsliv øget tilskyndelse til at engagere sig i forskning og vil styrke EU-baserede forskeres position på verdensplan;

39.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at etablere et europæisk forum til samordning af civilsamfundets inddragelse på europæisk og nationalt plan i drøftelser vedrørende videnskab, forskning og teknologi;

40.

mener, at de fælles forskningscentres kapacitet i forbindelse med EFR bør udnyttes som uafhængige, neutrale, videnskabelige og tekniske strukturer på højt niveau, der stiller fælles ekspertise til rådighed for EU-institutionerne og understøtter beslutningsprocesserne om vigtige emner (f.eks. livskvalitet, fødevaresikkerhed, miljø og forbrugerbeskyttelse);

41.

mener, at de fælles forskningscentre med en fornyet mission, der har til formål at støtte og fremme deres aktiviteter og fokuserer på en optimering af de fordele, der ligger i deres strukturer, også kunne fremme egentlige europæiske muligheder, hvad angår de unge forskeres uddannelse og mobilitet;

42.

finder, at det er passende at implementere princippet om gensidig åbning af nationale programmer for deltagere fra andre medlemsstater, eftersom dette ville være et skridt i retning af udveksling af information om eksisterende nationale programmer og en tilskyndelse til internationale panelers evaluering af nationale forskningsaktiviteter;

43.

bemærker, at mange medlemsstater — især stater med mindre udviklede FoU-strukturer — frygter hjerneflugt inden for EU; opfordrer til, at dette forhindres ved at gøre medlemsstaternes nationale forskningspolitik gensidigt supplerende snarere end konkurrerende, især med henblik på at fremme koordineringen af midler og forhindre dobbeltarbejde og spredning;

44.

finder det værd at undersøge de muligheder, der ligger i mekanismen med den »variable geometri«, som en passende metode til at udvikle passende fleksibilitet i realiseringen af tematiske programmer;

45.

understreger, at det er nødvendigt at skabe øget komplementaritet mellem EU-støtte og national støtte til forskning;

46.

mener, at finansieringen af åbningen af nationale forskningsprogrammer for alle forskere i medlemsstaterne frem for alt bør starte på området for grundforskning eller såkaldt »frontlinjeforskning«;

47.

bemærker, at lokale og regionale myndigheder bør medvirke til at skabe forskningsvenlige rammer, og at de bør yde et væsentligt bidrag til virkeliggørelsen af EFR, og at dette vil kunne ske gennem Fællesskabets finansieringsprogrammer såsom FP7, men at der også vil kunne gøres betragtelige fremskridt ved hjælp af de fælles programmer finansieret via strukturfondene; mener især, at de videnskabeligt svagere regioners FoU-potentiale snarest bør fremmes gennem kombineret brug at strukturfondene og FP7 såvel som nationale og regionale investeringer for bl.a. effektivt at tilgodese lokale behov inden for samfundsinitieret forskning;

48.

bemærker, at Lissabon-strategiens mål ikke kan opfyldes uden et stærkt øget engagement fra den private sektor i forskningsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, som kan øge den private sektors tilskyndelse til at investere og deltage i forskning; støtter det synspunkt, at det er nødvendigt at opnå europæisk føring på de teknologiintensive markeder og understøtte dette med et effektivt regelsæt til beskyttelse af IPR; er af den opfattelse, at det til dette formål er vigtigt at udbygge offentligt-private partnerskaber på de velfungerende markeder;

49.

tilskynder medlemsstaterne til at sikre optimal finansiering af de nationale og regionale forskningsaktiviteter, der er fastlagt i de operationelle programmer, og sikre en effektiv udveksling af god praksis og et effektivt samarbejde mellem regionerne; konstaterer, at eksempler på god praksis, der fungerer i en region, ikke nødvendigvis kan overføres til en anden region uden ændringer; understreger derfor, at der skal foretages en specifik evaluering på regionalt plan på grundlag af pålidelige, gennemskuelige og alment anerkendte indikatorer;

50.

understreger betydningen af at frigive forskningspotentialet i alle EU's regioner og derved forbedre den europæiske forsknings konkurrencedygtighed;

51.

mener, at der bør træffes foranstaltninger med henblik på at opdatere de anvendte samarbejdsformer og -instrumenter og tilpasse dem til EFR-målene; anbefaler, at initiativer såsom det europæiske samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning (Cost) og det paneuropæiske netværk for markedsorienteret industriel FoU (Eureka) udvikles yderligere;

52.

anerkender, at ekspertisenettene spiller en vigtig rolle i forbindelse med skabelsen af EFR, idet de sikrer en holdbar integration, der kan forhindre en opsplitning af forskningsindsatsen, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte succesrige net for at nå dette mål;

53.

understreger, at et målrettet FoU-samarbejde vil kunne skabe betydelige internationale muligheder for europæisk ledet FoU; tilskynder derfor til, at nationale og regionale forskningssystemer forbindes med netværk både i og uden for Europa, alt imens der sikres sammenhæng i nationale og regionale forskningsprogrammer og prioriterede områder af europæisk interesse, som f.eks. EIT; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til under særlig hensyntagen til 2013-programmet for observationscenteret for EU's fysiske og funktionelle udvikling at anerkende betydningen af fysisk planlægning og regionaludvikling for den territoriale samhørighed; mener, at regionalt samarbejde bør udvikles som en metode til at opnå kritisk masse og ruste sig til internationalisering; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne grænseoverskridende administrative barrierer, der er til hinder for samarbejdet mellem videninstitutioner; anbefaler, at den åbne koordinationsmetode anvendes til at sammenligne bedste nationale praksis på dette område;

54.

mener, at det er nødvendigt med en bredere tilgang til opstillingen af prioriteringer for strategiske afgørelser om offentlig finansiering, og at man vil kunne gavne bl.a. de europæiske teknologiplatforme og de fælles teknologiinitiativer ved i højere grad at inddrage offentlige og private organisationer, såsom universiteter, forskningsorganisationer og SMV'er i udviklingen af langsigtede strategier;

55.

understreger behovet for at øge FoU-investeringer og sætte skub i innovationen i Europa; henviser i denne forbindelse til en kombination af den europæiske territoriale dagsorden og Lissabon-målene i de strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken, der begge er forudsætninger for at sikre konkurrenceevnen; understreger nødvendigheden af at kombinere EFR's top down-tilgang med regionalpolitikkens bottom up-tilgang; understreger behovet for at forbedre koordineringen af forskningsaktiviteter og -programmer, som f.eks. de europæiske teknologiplatforme og EFR-Net-programmet;

56.

mener, at skøn og strategiske dagsordner udarbejdet af forskerverdenen bør tages i betragtning under udarbejdelsen af programmer og indkaldelser af forslag som led i FP7;

57.

mener, at et FoU-samarbejde kan bidrage til gennemførelsen af specifikke årtusindudviklingsmål, og er derfor overbevist om, at det er vigtigt at bringe EU's videnskabelige samarbejdspolitikker i overensstemmelse med EU's udenrigspolitik og programmer for udviklingsbistand;

58.

opfordrer Kommissionen til at styrke forskningssamarbejdet for at fremme dialog, fred, sikkerhed og økonomisk og social udvikling; mener, at et sådant samarbejde ydermere vil gøre EU i stand til at klare yderst relevante spørgsmål såsom sikring af en bæredygtig regionaludvikling, sundhed, fødevaresikkerhed og klimaændringer;

59.

opfordrer Kommissionen til at indlede, implementere og støtte foranstaltninger, der kan fremme yderligere inddragelse af forskere fra udviklingslande i internationalt videnskabeligt samarbejde og FoU-projekter og fremme adgangen til den eksisterende intellektuelle ejendom globalt; understreger, at det er overordentligt vigtigt at tiltrække forskere til EU fra tredjelande, især fra EU's nabolande, ved bl.a. at sikre en hurtigere gennemførelse af Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (4), og sikre omfattende hensyntagen til forskernes behov; støtter Kommissionens forslag om indførelse af en blåt-kort-ordning, som kan blive meget værdifuld, hvad angår de menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi, som ikke er omfattet af direktivet;

60.

ønsker, at EFR som led i åbningen mod verden prioriterer regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier for i højere grad at udnytte de fordele og rigdomme, som disse europæiske regioner og regioner tilknyttet EU giver, ved konsekvent at integrere dem i det videnskabelige og teknologiske samarbejde, der finder sted inden for rammerne af forskellige ekspertisenetværk;

61.

mener, at EU's nabolande og lande, der ligger mere på linje med EU's geopolitiske prioriteringer, herunder landene i Middelhavsområdet, Østeuropa, Afrika og Latinamerika, bør tilskyndes til at deltage i EFR gennem yderligere udvikling af videnskabelige og teknologiske samarbejdsaftaler;

62.

mener, at lande, der ligger mere på linje med EU's geopolitiske prioriteringer, såsom landene i Middelhavsområdet, bør tilskyndes til at deltage i et bredere europæisk forskningsrum, der gradvist kan udvide sine samordningsprogrammer, principper om videndeling og forskermobilitet ud over grænserne for selve EU og EU's associeringslande;

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/8

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om atomspørgsmålet og om menneskerettigheder, og i særdeleshed beslutningerne af 13. oktober 2005 (1) og 17. november 2005 (2), sin beslutning af 15. februar 2 006 om Irans konfrontation med det internationale samfund (3) og sin beslutning af 25. oktober 2007 om Iran (4),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd om Iran, navnlig konklusionerne af 14. december 2007,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1696 (2006), 1737 (2006) og 1747 (2007) om Irans atomprogram,

—

der henviser til IAEA's arbejdsplan for Iran af 21. august 2007, som Iran og Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) er blevet enige om, og hvis sigte er at skabe klarhed om spørgsmål vedrørende Irans atomprogram (indeholdt i bilag INFCIRC/711 til IAEA's styrelsesråds rapport (GOV/2007/48 af 30. august 2007) med titlen »Gennemførelse af kontrolaftalen om ikke-spredningstraktaten (NPT) i Den Islamiske Republik Iran«),

—

der henviser til beretningerne fra IAEA's styrelsesråd, især beretningen (GOV/2007/58) af 15. november 2007 om gennemførelsen af NPT-kontrolaftalen og de relevante bestemmelser i Sikkerhedsrådets resolution 1737 (2006) og 1747 (2007) i Den Islamiske Republik Iran,

—

der henviser til rapporten fra De Forenede Staters National Intelligence Estimate (US NIE) om Irans nukleare hensigter og kapaciteter, der blev offentliggjort den 3. december 2007, og til den erklæring, som IAEA's generaldirektør, Dr. Mohamed ElBaradei, har fremsat om dette spørgsmål (pressemeddelelse 2007/22),

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 61/176 af 19. december 2006 og navnlig til Generalforsamlingens resolution 62/168 af 18. december 2007 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 om et moratorium for dødsstraf,

—

der henviser til det andet interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Den Islamiske Republik Irans parlament (Majlis) i Teheran den 8.-9. december 2007,

—

der henviser til Rådets formandskabs erklæring af 25. januar 2008 på vegne af Den Europæiske Union om afsigelser af dødsstraf i Iran,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.

der henviser til, at det i artikel IV i NPT fastslås, at intet i traktaten må fortolkes på en sådan måde, at det berører samtlige kontraherende parters umistelige ret til forskning, produktion og anvendelse af nuklear energi til fredelige formål uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med artikel I og II i denne traktat,

B.

der henviser til, at Iran ikke endnu har indstillet alle sine aktiviteter i forbindelse med berigelse og oparbejdning, ligesom landet ikke har gennemført NPT-tillægsprotokollerne som krævet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1696(2006), 1737(2006) og 1747(2007) for at genskabe tilliden til, at Irans atomprogram kun har fredelige formål,

C.

der henviser til, at Dr. ElBaradei i ovennævnte rapport af 15. november 2007 konstaterede, at der er gjort fremskridt med gennemførelsen af IAEA's kontrol i Iran, og at landet har forelagt flere informationer om tidligere aspekter af sit atomprogram; der dog henviser til generaldirektørens understregning af, at der er behov for mere samarbejde for at skabe klarhed om de nuværende aktiviteter, herunder de spor af højt beriget uran, som inspektørerne har konstateret i nukleare anlæg, og til, at han indtrængende har opfordret Iran til hurtigst muligt at gennemføre tillægsprotokollen,

D.

der henviser til, at de iranske ledere i samtaler med Dr. ElBaradei i Teheran den 12. januar 2008 accepterede at svare på alle udestående spørgsmål om landets tidligere nukleare aktiviteter i løbet af fire uger,

E.

der henviser til, at US NIE på trods af bekymring om uranberigelsen og dens mulige fremtidige anvendelse til kernevåben, fastslog, at Iran efter at have indstillet sit atomvåbenprogram i 2003 ikke havde genoptaget det ved midten af 2007; der henviser til, at forebyggende militære aktioner over for Iran efter offentliggørelsen af denne rapport fra US NIE ikke længere er en mulighed inden udgangen af præsident Bush's embedsperiode,

F.

der henviser til, at lederne fra G8-landene på deres årlige topmøde den 6.-8. juni 2007 i Heiligendamm, understregede vigtigheden af at tilvejebringe og gennemføre en ordning for en multilateral strategi for det nukleare brændselskredsløb som et muligt alternativ til nationale berigelses- og oparbejdningsprocesser,

G.

der henviser til, at situationen i Den Islamiske Republik Iran med hensyn til udøvelse af de borgerlige rettigheder og politiske friheder er blevet forringet i løbet af de seneste to år, navnlig efter præsidentvalget i juni 2005, til trods for at Iran har givet løfte om at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til de forskellige internationale instrumenter på dette område,

H.

der henviser til, at antallet af henrettelser i Iran, herunder henrettelser af mindreårige og ofte ved offentlig hængning, er steget dramatisk i de seneste år, navnlig i de seneste få måneder,

I.

der henviser til, at der har været bekræftede tilfælde af henrettelser ved hængning eller stening, som i mange tilfælde har fundet sted offentligt, tortur og mishandling af fanger, systematisk og vilkårlig anvendelse af langvarig isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, herunder prygl og amputationer og straffrihed for menneskerettighedskrænkelser,

J.

der henviser til, at den voldelige undertrykkelse af politiske modstandere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, webloggere, lærere, intellektuelle, kvinder, studerende, fagforeningsledere og personer tilhørende religiøse, etniske, sproglige eller andre former for mindretal er taget til,

K.

der henviser til, at mindretal bestående af bl.a. azerier, sufier og sunnier i stigende grad udsættes for forskelsbehandling og chikaneres på grund af deres religiøse eller etniske tilhørsforhold, ligesom deres kulturelle og borgerlige rettigheder undertrykkes; der henviser til, at medlemmer af visse mindretal som ahwazier, kurdere og baluchier endog udsættes for tortur og henrettelse,

L.

der henviser til, at medlemmerne af det religiøse baha'i-samfund ikke kan udøve deres religion, at de er udsat for alvorlig forfølgelse og er berøvet praktisk taget samtlige borgerlige rettigheder (såsom ejendomsretten og adgang til højere uddannelse), ligesom de steder, hvor de udøver deres religion, udsættes for hærværk,

M.

der henviser til, at adskillige aktivister fra bevægelser, der forsvarer kvinders rettigheder, retsforfølges for deltagelse i »Én million underskrifter«-kampagnen, hvis sigte er at opnå en ophævelse af diskriminatorisk lovgivning rettet mod kvinder og at forelægge disse underskrifter for Irans parlament (Majlis); der henviser til, at Iran stadig ikke er kontraherende part i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

N.

der henviser til at flere hundrede professorer er blevet fjernet fra deres stillinger, idet de anklages for at være for verdslige, og at adskillige studerende er blevet arresteret efter protestdemonstrationer, f.eks. de studerende, der deltog i demonstrationerne i forbindelse med de studerendes dag ved det nationale universitet den 7. december 2007,

O.

der henviser til, at registreringen af kandidater til valget til Majlis i marts 2008 sluttede den 10. januar 2008, at indenrigsministeriet vil offentliggøre resultaterne efter den 22. januar 2008, og at Vogternes Råd, der fører tilsyn med valgets gyldighed i henhold til forfatningen, har ret til at udelukke kandidater,

P.

der henviser til, at den omfattende dialog mellem EU og Iran blev suspenderet af Iran i december 2003, og at der ikke har været afholdt møder som led i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran siden juni 2004,

Q.

der henviser til, at EU's forbindelser med Iran i de senere år har bygget på en trestrenget strategi, der er karakteriseret ved forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale, en politisk dialog og en menneskerettighedsdialog, og at disse tre aspekter ikke kan adskilles,

1.

understreger endnu en gang, at spredningsrisikoen i forbindelse med det iranske atomprogram fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og det internationale samfund, hvilket meget klart kommer til udtryk i FN's Sikkerhedsråds resolution 1696 (2006), 1737 (2006) og 1747 (2007); beklager derfor, at Iran stadig ikke har opfyldt sine internationale forpligtelser til at indstille alle berigelses- og oparbejdningsaktiviteter;

2.

støtter EU's bestræbelser på at nå frem til en langsigtet forhandlingsløsning på det nukleare spørgsmål sammen med Iran og understreger, at IAEA i denne forbindelse bør spille en afgørende rolle;

3.

tager de fremskridt til efterretning, der er gjort med IAEA's arbejdsplan for Iran, og opfordrer på ny Iran til igen at gøre landets atomprogram gennemskueligt ved at give IAEA fuldstændige, klare og troværdige svar, til at løse alle udestående spørgsmål og fjerne usikkerheden i forbindelse med programmet, herunder emner af eventuel militær betydning, til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i den omfattende kontrolaftale, inklusive dens subsidiære aftaler, og til at ratificere og gennemføre tillægsprotokollen;

4.

bekræfter på ny sin fulde støtte til FN's Sikkerhedsråds resolution, der er vedtaget i henhold til FN-pagtens kapitel VII, artikel 41; tilslutter sig Det Europæiske Råds ovennævnte konklusioner af 14. december 2007; glæder sig over den enighed, der blev opnået mellem udenrigsministrene fra de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og fra Tyskland samt af EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) på mødet i Berlin den 22. januar 2008 om et nyt udkast til en resolution om Iran, ifølge hvilken der skal træffes yderligere foranstaltninger, og over det forhold, at det internationale samfund følger en fælles strategi i dette spørgsmål;

5.

gentager, at det efter Parlamentets opfattelse er muligt at finde en løsning på den aktuelle optrapning af det nukleare spørgsmål, og at en militær aktion ikke bør overvejes; udtaler sin støtte Dr. ElBaradeis bestræbelser på at finde en løsning på alle udestående spørgsmål i forholdet til Iran senest i marts 2008; opfordrer De Forenede Staters regering og alle andre berørte aktører til at afholde sig fra enhver udtalelse om mulige militære interventioner mod Iran og tiltag til ændring af styret i Iran;

6.

noterer sig de oplysninger, der for nylig blev offentliggjort i US NIE vedrørende Irans militære og civile nukleare program; mener, at disse oplysninger understøtter EU's tostrengede bestræbelser på ad diplomatisk vej at overtale Iran til fuldt ud at efterkomme IAEA's krav om at opgive en potentiel militær forbindelse til de civile programmer på en troværdig og kontrollerbar måde;

7.

opfordrer derfor indtrængende Iran til ufortøvet at indgå i en ny forhandlingsrunde om de fremtidige retningslinjer for landets nukleare program og indstille alle berigelsesrelaterede aktiviteter; opfordrer De Forenede Stater til i fortsættelse af den diplomatiske succes i forhandlingerne med Nordkorea at tage direkte del i forhandlingerne med Iran sammen med EU, eftersom De Forenede Stater er i stand til at stille yderligere sikkerhedsgarantier, især i en multilateral ramme under opsyn af IAEA i Wien;

8.

opfordrer til, at der træffes troværdige multilaterale skridt til atomnedrustning gennem en styrkelse af NPT, og opfordrer EU til at gå forrest i bestræbelserne på at bringe forhandlingerne om nuklear nedrustning ud af den nuværende blindgyde;

9.

understreger betydningen af at samarbejde med USA, Rusland, Kina og alliancefrie lande om alternative muligheder for at nå en omfattende aftale med Iran om landets nukleare installationer og anvendelsen heraf, som tager hensyn til Irans sikkerhedsmæssige overvejelser;

10.

mener, at en sådan omfattende aftale kan bidrage til indførelsen af et holdbart regional sikkerhedssystem omfattende Indien, Pakistan og andre atommagter, og mener, at Iran bør leve op til sit ansvar som regional aktør;

11.

opfordrer det internationale samfund til seriøst at overveje og snarest at tage skridt til at opstille en ny multilateral ramme for anvendelsen nuklear energi, der sikrer leverancer af nukleart brændstof og samtidig minimerer spredningsrisikoen i overensstemmelse med IAEA's forslag;

12.

er alvorligt bekymret over forringelsen af menneskerettighedssituationen i Iran i de seneste år; appellerer til de iranske myndigheder om at overholde deres forpligtelser i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder og -instrumenter, som Iran har ratificeret, ved at fremme de universelle værdier og give alle borgere ret til at udøve deres borgerlige rettigheder og politiske frihedsrettigheder, og henviser til sin ovennævnte beslutning om dette spørgsmål af 25. oktober 2007;

13.

fordømmer på det kraftigste dødsdommene over og henrettelserne af især unge og mindreårige lovovertrædere i Iran, og opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at overholde de internationalt anerkendte garantier for mindreårige, f.eks. FN-konventionen om barnets rettigheder;

14.

er alvorligt bekymret over den dramatiske vækst i undertrykkelsen af bevægelserne i civilsamfundet i Iran i løbet af det seneste år; opfordrer de iranske myndigheder til at indstille den alvorlige undertrykkelse af forsvarere af kvinders rettigheder, aktivister fra »Én million underskrifter«-kampagnen, studenterbevægelser, forsvarere for mindretallenes rettigheder, intellektuelle, lærere, journalister, webloggere og fagforeningsfolk, især Mansour Osanloo og Mahmoud Salehi, og kræver, at alle, der er blevet fængslet, efter at de på fredelig vis har givet udtryk for deres overbevisning, løslades;

15.

protesterer stærkt over henrettelser i Iran den 30. januar 2008 kl. 04:00 lokal tid af Ahwazi-aktivisten Zamal Bawi, den 19. Ahwazi-aktivist, der er blevet henrettet i de forløbne 12 måneder, og opfordrer den iranske regering til ikke at henrette den hollandske statsborger og menneskerettighedsaktivist Faleh al-Mansouri og de af FN's registrerede flygtninge Rasoul Ali Mazrea og Said Saki, hvis genbosættelse i Norge er sikret, samt at tillade, at de rejser til deres statsborgerskabsland eller asylland; kræver desuden, at de kurdiske journalister Abdolvahed »Hiwa« Butimar og Adnan Hassanpour, der er blevet dødsdømt, løslades;

16.

opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe al form for tortur, herunder ekstremt umenneskelige henrettelser, og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, til at sikre retfærdig sagsbehandling og til at sætte en stopper for straffrihed for overtrædelser af menneskerettighederne; opfordrer de iranske myndigheder til snarest at ændre landets strafferetlige bestemmelser og gøre moratoriet for stening til et definitivt forbud;

17.

glæder sig over De Forenede Nationers Generalforsamlings ovennævnte resolution 62/149 om et globalt moratorium for henrettelser som et skridt hen imod afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer Iran til at håndhæve den resolution om et moratorium for henrettelser, som netop er blevet vedtaget;

18.

opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at respektere de internationalt anerkendte retsgarantier, for så vidt angår personer, som tilhører religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal, uanset om de er officielt anerkendt; tager på det kraftigste afstand fra den manglende respekt for mindretallenes rettigheder og kræver, at mindretal skal have mulighed for at udøve alle de rettigheder, som gælder i henhold til den iranske forfatning og folkeretten; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at handle forfatningsmæssigt og til i lovgivning og praksis at afskaffe enhver form for diskrimination og andre former for menneskerettighedskrænkelser af personer, som tilhører religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal, herunder arabere, azerier, baluchier. kurdere, baha'ier, kristne, jøder, sufier og sunnimuslimer; anmoder navnlig om, at de facto-forbuddet mod udøvelse af baha'i-troen ophæves;

19.

fordømmer undertrykkelsen af politiske modstandere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, webloggere, lærere, intellektuelle, kvinder, studerende, fagforeningsledere og personer tilhørende religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sætte en stopper for chikanen og intimideringen og forfølgelsen af disse borgere og betingelsesløst at løslade alle samvittighedsfanger;

20.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres undersøgelse af menneskerettighedssituationen i Iran og i første halvdel af 2008 at forelægge Parlamentet en omfattende rapport om sagen med forslag til projekter, der kan finansieres inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder;

21.

støtter alle demokratiske politiske kræfter og civilsamfundet, især sammenslutninger af kvinder og studerende, der fører en ikke-voldelig kampagne i Iran til fordel for demokrati og menneskerettigheder trods den voksende undertrykkelse;

22.

forventer, at de iranske myndigheder udviser ansvarlighed i forbindelse med kontrollen med kandidaterne til de kommende landsdækkende valg, så det sikres, at bliver frie og retfærdige;

23.

understreger, at indgåelsen af en eventuel fremtidig samarbejds- og handelsaftale mellem Iran og EU forudsætter betragtelige forbedringer af menneskerettighedssituationen i Iran og uindskrænket samarbejde fra iransk side med IAEA samt objektive garantier for den fredelige karakter af Irans atomprogram;

24.

tager den afgørelse til efterretning, som det britiske Proscribed Organisations Appeal Commission (klagenævn vedrørende forbudte organisationer) den 30. november 2007 traf om at opfordre den britiske indenrigsminister til omgående at fjerne PMOI fra listen over forbudte organisationer;

25.

tager den afgørelse til efterretning, som De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans traf den 12. december 2006 (5);

26.

anmoder Kommissionen om at forelægge en meddelelse om forbindelserne mellem EU og Iran og perspektiverne herfor, og opfordrer indtrængende begge parter til at overveje mulighederne for at genoptage menneskerettighedsdialogen sideløbende med forhandlingerne om en samarbejds- og handelsaftale, som vil kunne indgås, hvis Iran gør afgørende fremskridt på menneskerettighedsområdet og i det nukleare spørgsmål;

27.

opfordrer Kommissionen til at oprette en delegation i Iran for at fremme dialogen med myndighederne og med civilsamfundet og at intensivere kontakterne, især om bistand til flygtninge og bekæmpelse af narkotikasmugling;

28.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående FUSP-repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, formændene for FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling, FN's Menneskerettighedskommission, generaldirektøren for IAEA, lederen af Irans højesteret og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/13

—

der henviser til den trettende partskonference (COP 13) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den tredje partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne under Kyoto-protokollen (COP/MOP 3) på Bali, Indonesien, fra 3. til 15. december 2007,

—

der henviser til konklusionerne i den fjerde evalueringsrapport (AR4) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der blev offentliggjort i Valencia, Spanien, den 17. november 2007,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændringer, navnlig beslutningen af 15. november 2007 om begrænsning af den globale opvarmning til 2° C — Bali-konferencen om klimaændringer og fremtidsudsigterne (COP 13 — og COP/MOP 3) (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.

der henviser til, at den fjerde evalueringsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) bekræfter, at klimaændringernes stadig hurtigere rytme først og fremmest er menneskeskabt og allerede har alvorlige globale konsekvenser,

B.

der henviser til, at Bali-handlingsplanen er en anerkendelse af resultaterne i IPCC's fjerde evalueringsrapport gående ud på, at den globale opvarmning er en kendsgerning, og at en udsættelse af begrænsningen af emissionerne vil indsnævre mulighederne betydeligt for at opnå et lavere stabiliseringsniveau og vil øge risikoen for mere alvorlige følger af klimaændringerne,

C.

der henviser til, at mange områder i verden allerede er blevet ramt af virkningerne af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur, og at de seneste videnskabelige resultater tyder på, at EU's målsætning om på længere sigt at begrænse den globale temperaturstigning til +2° C i forhold til det førindustrielle niveau måske ikke er tilstrækkelig til at forhindre betydelige negative følger af klimaændringerne,

D.

der henviser til, at klimaændringerne udgør et langsigtet problem, og at kortfristede foranstaltninger alene ikke er tilstrækkelige til at opnå positive resultater for klimaet; der henviser til, at det er af afgørende betydning for klimasystemet at sikre, at de globale emissioner når deres maksimale niveau inden for de næste 10 til 15 år;

E.

der henviser til, at industrilandene bærer en stor del af ansvaret for ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren, og at det er de fattigste lande og befolkninger, der vil blive ramt hårdest af et mere ustabilt klima,

F.

der henviser til, at en bred international aftale om langsigtede mål for emissionsreduktioner er absolut nødvendig for at skabe investeringssikkerhed for teknologi, der begrænser drivhusgasemissionerne samt fremmer energieffektiviteten og et bæredygtigt skovbrug, samt for at undgå investeringer i en energiinfrastruktur, der ikke er forenelig med emissionsmålene,

1.

glæder sig over den beslutning, der blev truffet af parterne på Bali-konferencen, om inden for rammerne af UNFCCC at iværksætte en formel forhandlingsproces om en international klimaaftale for perioden efter 2012 med henblik på at nå til enighed og vedtage en beslutning på den femtende partskonference, som afholdes i København i 2009;

2.

udtrykker tilfredshed med, at Bali-handlingsplanen indeholder en klar tidsplan, fastsætter 2009 som frist for indgåelse af aftalen og henviser til de vigtigste temaer, som vil blive drøftet under forhandlingerne, og er af den opfattelse, at den således udgør et godt grundlag for forhandlingsprocessen;

3.

gentager, at sådan en aftale bør bygge på UNFCCC's og Kyoto-protokollens grundlæggende principper og mekanismer under hensyntagen til et fælles, men alligevel differentieret ansvar, og at den bør udarbejdes på grundlag af de elementer, som er anført i punkt 2 i dets ovennævnte beslutning af 15. november 2007;

4.

anser afskaffelsen af den usmidige sondring mellem lande opført i bilag I og lande ikke opført i bilag I som et af de vigtigste resultater i Bali-handlingsplanen;

5.

understreger, at EU indtog en konstruktiv og førende rolle på Bali-konferencen, hvilket bidrog betydeligt til at bane vejen for et gennembrud i forhandlingerne; går ind for, at EU også indtager en sådan aktiv rolle i de kommende forhandlinger, og insisterer på, at Parlamentet skal involveres intensivt i disse forhandlinger;

6.

glæder sig over parternes anerkendelse af IPCC's fjerde evalueringsrapport som den hidtil mest omfattende og autoritative vurdering af klimaændringerne, idet den indeholder en gennemgang af relevante emner ud fra et integreret videnskabeligt, teknisk og socio-økonomisk perspektiv samt en opfordring til at trække på disse oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af nationale politikker for klimaændringer;

7.

beklager, at det ikke var muligt at få utvetydige videnskabelige henvisninger i Bali-handlingsplanen i forbindelse med de nødvendige reduktioner af drivhusgasser; glæder sig dog over, at Kyoto-protokollens parter har anerkendt, at det er nødvendigt at opnå reduktioner i størrelsesordenen 25-40 % i forhold til 1990 i de industrialiserede lande som en gruppe inden 2020;

8.

erindrer om, at industrilandene, herunder dem, der endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, bør spille en førende rolle for at løse problemerne med klimaændringer på globalt plan og forpligte sig til at reducere deres emissioner med mindst 30 % inden 2020 og 60-80 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet;

9.

glæder sig over den konstruktive indstilling til forhandlingerne, der blev udvist af hovedparten af udviklingslandene, samt, hvad angår bæredygtig udvikling, deres engagement i at træffe afdæmpningsforanstaltninger, som er tilpasset de enkelte lande, og som støttes og muliggøres af teknologi, finansiering og kapacitetsopbygning, på en målbar, rapporterbar og verificerbar måde;

10.

understreger, at alle udviklingslande har ret til bæredygtig, økonomisk udvikling; påpeger, at EU og industrialiserede tredjelande skal hjælpe udviklingslandene med at udvikle bæredygtige teknologier;

11.

erindrer om, at det ikke er muligt at opnå troværdighed og effektivitet i den globale indsats, uden at samtlige involverede parter yder en kraftigere, målbar, rapporterbar og verificerbar indsats;

12.

mener, at der som forudsætning for en vellykket international klimapolitik må findes en retfærdig løsning;

13.

mener, at man som en nyskabelse i forhold til Kyoto-protokollen bør lade udviklingslandenes forskellige situation afspejle sig i de forpligtelser, der indgås, og at vækstlandene bør acceptere begrænsninger af deres emissioner i overensstemmelse med deres udviklingstrin, de forskellige sektorers vægt i deres økonomi, deres emissionsreduktionspotentiale samt deres tekniske og økonomiske formåen;

14.

mener, at der er plads til nyskabelse i forhold til mekanismerne i den eksisterende Kyoto-protokol, hvad angår forskellige former for forpligtelser og målsætninger for udviklingslande og vækstlande, således at sådanne forpligtelser bliver forenelige med hvert enkelt lands behov og formåen, forudsat at de er målbare, rapporterbare og verificerbare;

15.

glæder sig over beslutningen om at iværksætte et program for arbejde med metodologiske emner vedrørende en række politikker og positive incitamenter, der har til formål at reducere emissionerne fra skovrydning og skovdød i udviklingslande, og hvor der på en afbalanceret måde tages hensyn til de mange forskellige funktioner og fordele ved skove set i forhold til biodiversitetsværdier, økosystemers funktionsmåder og lokalsamfundenes subsistensmuligheder; glæder sig også over, at parterne opfordres til at støtte kapacitetsopbygning, yde teknisk bistand og at iværksætte foranstaltninger, herunder pilotprojekter, med henblik på at beskæftige sig med incitamenterne til skovrydning og behovet for at støtte bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer;

16.

glæder sig over beslutningen om at forvalte tilpasningsfonden på en effektiv og gennemsigtig måde, hvilket sikrer, at den kan blive funktionsdygtig på et tidligt tidspunkt i den første af Kyoto-protokollens forpligtelsesperioder;

17.

glæder sig over beslutningen om at iværksætte et strategisk program med henblik på at øge investeringsniveauet for udvikling, overførsel og anvendelse af både afdæmpnings- og tilpasningsteknologier i udviklingslandene og over, at ekspertgruppen for teknologioverførsel har fået tildelt den opgave at undersøge faldgruberne og barriererne for anvendelsen af og adgangen til finansieringskilder;

18.

er af den opfattelse, at forskning, udvikling og demonstration af mere effektive og mindre bekostelige energiteknologier bør have høj prioritet; opfordrer til nært samarbejde mellem regeringerne, industrien, forskningsverdenen og civilsamfundet;

19.

mener, at næste konference/møde mellem parterne, som afholdes i Poznan, bør fokusere på udviklingslande, og insisterer derfor på, at der gøres en ihærdig indsats for at opnå reelle fremskridt hvad angår incitamenter, herunder markedsbaserede instrumenter, til at undgå skovrydning og til at fremme bæredygtigt skovbrug, finansiering af tilpasningsforanstaltninger samt forbedring af overførsel og anvendelse af rene teknologier til/i udviklingslandene;

20.

opfordrer til, at der udvikles betydelige og forudsigelige finansielle instrumenter inden for rammerne af EU's politikker, for at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig følgevirkningerne af klimaændringer og at reducere drivhusgasemissionerne samt skovrydningen og skovforringelsen; erindrer om behovet for en bedre, kritisk overvågning af den virkelige effekt af eksisterende og kommende klimarelaterede finansielle instrumenter på udviklingslandene; mener, at mekanismen for bæredygtig udvikling bør reformeres, således at dens potentiale kan udnyttes fuldt ud i forpligtelsesperioden 2008-2012;

21.

understreger, at det er nødvendigt, og at det haster, at få gjort EU's udviklingspolitik og -bistand mere »grøn«, og at den bør gennemføres uden at være i modstrid med EU's politik på miljø- og klimaændringsområderne; beklager, at der kun meget langsomt gøres fremskridt på dette område, og opfordrer EU's ledere til at gøre afdæmpning af og tilpasning til klimaændringerne til nøgleprioriteter inden for EU's politikker for udviklingssamarbejde;

22.

understreger, at industrilandene for at bevare Bali-handlingsplanens troværdighed så hurtigt som muligt skal indgå klimapartnerskabsaftaler med større vækstlande som Kina og Indien med henblik på at fremme et nært samarbejde om reform af energipolitik, kapacitetsopbygning, støtte til investeringer i energieffektivitet og teknologi med lav kulstofemission;

23.

beklager, at det ikke var muligt at få en klar henvisning til behovet for at enes om bindende reduktioner af emissioner i luftfarts- og søfartstransport; bemærker, at Bali-mandatet ikke udelukker bindende foranstaltninger for luftfarts- og søfartstransport; gentager sin opfordring til at inddrage emissioner fra luftfarts- og søfartstransport i de internationale forpligtelser til at opnå drivhusgasreduktioner for perioden efter 2012 i UNFCCC-regi, da Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har vist sig ikke at være effektive til at behandle dette spørgsmål;

24.

understreger vigtigheden af at sikre, at alle større sektorer inden for international handel bliver involveret i samtlige globale klimaforpligtelser og -målsætninger med henblik på at sikre, at det globale mål for klimaændringerne nås, og at global konkurrenceforvridning undgås;

25.

opfordrer til, at EU's politik for biobrændstoffer hurtigst muligt revideres med særlig vægt på hvert enkelt biobrændstofs levetids-bæredygtighed vurderet på baggrund af deres reduktion af drivhusgasemissioner; understreger, at strategier for udvikling og indførelse af biobrændstoffer som en energimulighed fuldt ud bør tage hensyn til og sikre mod eventuelle dermed forbundne negative miljømæssige, sociale og økonomiske følgevirkninger; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå håndfaste standarder og klare kriterier for produktion af biobrændstoffer;

26.

understreger, at Parlamentet ser frem til den rapport, som Det Europæiske Råd på sit møde i Bruxelles den 21-22. juni 2007 anmodede Kommissionen og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om at udarbejde om klimaændringernes konsekvenser for internationale sikkerhedsspørgsmål; understreger, at der bør lægges særlig vægt på kerneområder som afdæmpning, tilpasning og integration af klimaændringer i samtlige politikker, da klimaændringer kan udgøre en betydelig faktor til destabilisering af de fattigste lande;

27.

insisterer, vel vidende at det vil udgøre en kolossal udfordring for de kommende forhandlinger, på, at klimapolitikken skal være en kerneprioritet og et kerneelement i alle EU's eksterne relationer med tredjelande, regionale konventioner og økonomiske organisationer; opfordrer derudover de fire formandskaber (Slovenien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik og Sverige) i 2008 og 2009 til at informere Parlamentet om deres mål for klimapolitikken samt til regelmæssigt, sammen med Kommissionen, at rapportere om udviklingen i forhandlingerne;

28.

opfordrer Kommissionen til, så længe der ikke er nogen fælles spilleregler, at undersøge industriens muligheder for at øge sit økonomiske potentiale ved at udvikle en innovativ »klimavenlig« industri; opfordrer derfor til, at det i WTO-regi overvejes at træffe midlertidige foranstaltninger til fremme af fremstilling og eksport af klimavenlige produkter og innovativ teknologi;

29.

opfordrer Kommissionens relevante stående og midlertidige udvalg og delegationer til at arbejde snævert sammen om klimaændringsspørgsmål, for således at sikre en sammenhængende og koordineret indsats med henblik på at nå klimaændringsmålene på alle politikområder, dvs. miljø, industri, energi og transport, landbrug, forskning og udvikling, og især handel og investeringspolitik, samt i forbindelse med andre initiativer; opfordrer til, at klimaændringsspørgsmål regelmæssigt tages op i de interparlamentariske delegationer og inden for rammerne af den transatlantiske lovgivningsdialog;

30.

anerkender, at troværdigheden i EU's forhandlinger afhænger af, at der opnås positive resultater af Europas egne reduktionsbetræbelser, og af, at der udvikles og overføres teknologier med lav kulstofemission til andre lande; opfordrer derfor til vedtagelse på alle niveauer — lokalt, nationalt og europæisk — af politikker og foranstaltninger, der kan sikre, at EU selv opnår reduktioner i drivhusgasemissionerne på mindst 30 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020 under forudsætning af, at andre industrilande forpligter sig til lignende reduktioner af drivhusgasemissioner, og at de økonomisk mere fremskredne udviklingslande yder et bidrag, som står i forhold til deres ansvar og respektive formåen; anerkender den forpligtelse, som EU — uanset udfaldet af en global aftale for perioden efter 2012 — har accepteret til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020; opfordrer til vedtagelse af politikker og foranstaltninger, som støtter, at der både på nationalt og europæisk plan anvendes flere midler på forskning og udvikling samt innovation inden for området reduktion af drivhusgasemissioner;

31.

opfordrer EU til at udnytte sin magt og indflydelse som en betydelig aktør på den internationale scene og som partner med udviklingslandene til at indføre sammenhængende klimaændringsmål på internationalt plan;

32.

understreger det historiske ansvar, som hovedsageligt industrialiserede lande har som de største producenter af drivhusgasser, og opfordrer dem derfor til at påtage sig større forpligtelser til at undgå og begrænse naturkatastrofer og social uro, som vil være en følgevirkning, medmindre den globale opvarmning begrænses;

33.

noterer sig USA's regerings initiativ til at indkalde verdens største udledere af drivhusgasser til yderligere fem møder; opfordrer Kommissionen og de berørte medlemsstater til at gøre deres deltagelse afhængig af, at værten stiller konkrete forslag om mål for emissionsreduktioner på kort sigt, som er i overensstemmelse med UNFCCC's mål; opfordrer verdens største udledere af drivhusgasser til at koordinere deres indsats med UNFCCC's indsats;

34.

bemærker, at ovennævnte konference/møde mellem parterne i Poznan finder sted samtidig med Det Europæiske Råd; opfordrer Rådet til at ændre mødetidspunktet for Det Europæiske Råd med henblik på at gøre det muligt for stats- og regeringscheferne at deltage i COP/MOP og at sikre, at COP/MOP får regeringernes fulde opmærksomhed;

35.

er overbevist om, at det, såfremt ovennævnte mål skal nås, vil være nødvendigt at involvere medierne, hvis rolle vil være af vital betydning for at skabe den nødvendige bevidsthed i offentligheden om de klimaændringer, som kommer på kort og mellemlang sigt;

36.

tror, på linje med hvad blev drøftet på Bali-konferencen med parlamentsrepræsentanter fra hele verden, at Europa-Parlamentet kan og bør spille en vigtig rolle som koordinator af et permanent interparlamentarisk forum om klimaændringer; opfordrer derfor sine egne relevante organer til at overveje denne mulighed;

37.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle konventionens parter, der ikke er EU-medlemsstater, og til de observatører, der er nævnt i konventionen.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/18

—

der henviser til Kommissionens meddelelse — Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (KOM(2006)0545),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument (SEK(2006)1173) vedføjet Kommissionens ovennævnte meddelelse,

—

der henviser til vurderingen af virkningerne af handlingsplanen (SEK(2006)1174) og sammenfatningen (SEK(2006)1175),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8. og 9. marts 2007 vedrørende Rådets tilslutning til »Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) — En Energipolitik for Europa«(7224/07),

—

der henviser til Rådets direktiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (5),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2006/1005/EF af 18. december 2006 om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (6) og til teksten af den ovennævnte aftale (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (KOM(2006)0576),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (8) og især dens afsnit II, kapitel III, om programmet »Intelligent Energi — Europa«,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (9),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (10),

—

der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet — eller hvordan vi kan få mere ud af mindre grønbog (11),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed — grønbog (12),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A6-0003/2008),

A.

der henviser til, at der vil blive tale om en kaotisk klimaændring, hvis de globale temperaturer stiger med mere end to grader celsius over niveauet fra før industrialiseringen, som det bl.a. anføres i rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer fra maj 2007; der henviser til, at drastiske nedskæringer af kulstofemissionerne inden 2015 er nødvendige, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under to grader celsius; der henviser til, at mere effektivt energiforbrug er den hurtigste og mest omkostningseffektive metode til nedbringelse af kulstofemissionerne;

B.

der henviser til, at energieffektiviteten ved at kompensere for den fremtidige mangel på energikilder og ved at begrænse virkningen af energiprischok spiller en afgørende rolle for mindskelsen af Den Europæiske Unions afhængighed af energiimport;

C.

der henviser til, at der ved konsekvensanalysen af handlingsplanen for energieffektivitet erkendtes en mangel på gennemførelseskapacitet på alle niveauer i den politiske proces i Kommissionen, og at det ville være nødvendigt at ansætte yderligere 20 personer, hvis handlingsplanen skulle lykkes;

D.

der henviser til, at direktiv 2002/91/EF kun er blevet korrekt gennemført i fem medlemsstater;

E.

der henviser til, at direktiv 2006/32/EF kræver, at medlemsstaterne senest den 30. juni 2007 forelægger Kommissionen en handlingsplan for energieffektivitet; der henviser til, at Kommissionen den 1. september 2007 kun havde modtaget ni handlingsplaner for energieffektivitet og den 10. januar 2008 stadig kun 17 handlingsplaner;

F.

der henviser til, at medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/8/EF kommer for sent og langt fra er perfekt,

G.

der henviser til, at Den Europæiske Union er en af de rigeste og teknologisk mest avancerede regioner i verden, at den siden 1990 har øget sin produktion med næsten 40 % og den gennemsnitlige indkomst pr. capita med en tredjedel, samt at efterspørgslen efter energi- og kraftressourcer i samme periode kun er steget 11 %;

H.

der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologierne — hvis der sendes de rigtige politiske signaler — vil kunne sikre en produktivitetsvækst på over de 20 %, der er EU's mål, og til, at visse teknologier inden for intelligente net, intelligente managementsystemer og punktuelle computerteknologier derfor aktivt bør anbefales fra politisk hold;

1.

hilser ovennævnte 2006 handlingsplan for energieffektivitet velkommen og bifalder dens mål og anvendelsesområde;

2.

mener, at det teknisk og økonomisk er fuldt ud muligt at nå målet om en forbedring af energieffektiviteten med over 20 % inden 2020 ud over eventuelle forbedringer som følge af uafhængige strukturelle virkninger eller priseffekter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at dette mål og målene med sigte på klimaændringerne opfyldes;

3.

konstaterer med stor bekymring, at medlemsstaternes implementering af den eksisterende lovgivning er ufuldstændig og forsinket i forhold til tidsplanen;

4.

understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en politik for energieffektivitet på alle regeringsniveauer;

5.

beklager, at medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/8/EF er ufuldstændig og halter langt efter tidsplanen;

6.

finder det kritisabelt, at Kommissionen ikke har fået ansat det antal tjenestemænd, der er nødvendigt for at sikre, at såvel handlingsplanen som den energieffektivitetslovgivning, den bygger på, gennemføres fuldt ud og omgående;

7.

beklager, at kun tre ud af de 21 aktioner, som ifølge Kommissionens handlingsplan skulle gennemføres i løbet af 2007, var gennemført fuldt ud pr. 1. september 2007, idet det dog bemærkes, at 16 ud af de 21 aktioner, ifølge Kommissionen var »godt på vej« pr. 30. oktober 2007; beklager det alvorlige skred i forhold til tidsplanen for vedtagelse af mindstestandarder for energieffektivitet for prioriterede produktgrupper;

8.

kritiserer, at mange af medlemsstaternes regeringer ikke prioriterer fuldstændig og omgående gennemførelse og overholdelse af lovgivningen om energieffektivitet til trods for den megen snak om at bekæmpe klimaændringen og reducere EU's energiimport;

9.

tilskynder Kommissionen til en mere smidig proces for udarbejdelse af det kommende aftalememorandum i samarbejde med Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER), så det kommer til at indeholde retningslinjer og en fælles adfærdskodeks med henblik på at effektivisere den endelige anvendelse af energien i samtlige sektorer;

10.

efterlyser en hurtig og klar vurdering i Kommissionen og i de enkelte medlemsstater af manglerne med hensyn til kapacitet og andre hindringer, der hidtil har ført til utilstrækkelig gennemførelse af energieffektivitetslovgivningen, og af, hvordan det vil være muligt at afhjælpe disse mangler og overvinde hindringerne;

11.

konstaterer især den udbredte mangel på let og hurtig information og organisatorisk støtte til energieffektivitet, når der er behov for det, idet sådanne behov kan opstå pludseligt (f.eks. når en husholdningsmaskine eller andet udstyr bryder sammen) eller være forbundet med særlige hændelser (f.eks. flytning til en anden bolig); mener, at manglende opmærksomhed på borgernes praktiske behov undergraver mange planer for energieffektivitet, og understreger derfor betydningen af praktisk hjælp og forskudsfinansiering;

12.

understreger, at informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) bør fremmes som et afgørende element i fremskyndelsen af energibesparelser inden for forskellige sektorer som transport, byggeri, energi og produktion; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens undersøgelse med henblik på at evaluere de mulige bidrag fra forskellige førende ikt-baserede teknologier til forbedring af energieffektiviteten i EU's økonomi og reduktion af udledningen af drivhusgasser inden 2020; opfordrer Kommissionen til i denne undersøgelse at inddrage intelligente styresystemer i almindelighed og teknologier vedrørende intelligente net og kombinerede systemer i særdeleshed;

13.

glæder sig over strategien med at vedtage mindstestandarder for energieffektivitet og opfordrer Kommissionen til at tage dem i anvendelse inden 2008 for luftkonditionering og alle former for tv-set-top-boxe; opfordrer indtrængende til, at dette sker i forbindelse med en dynamisk revision af mærkningen; bemærker desuden, at CE-mærkning kan fremme håndhævelsen af mindstestandarderne for energieffektivitet; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere midler til markedsovervågning;

14.

er tilfreds med, at belysning i hjemmet er blevet føjet til listen over prioriterede produktgrupper, og understreger vigtigheden af, at Kommissionen holder fast ved tidsplanen for fjernelse af de mest ineffektive elektriske pærer fra markedet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2007;

15.

henviser til de seneste fremskridt inden for lysdiodeteknologien; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at forske i lysdiodelamper og for at øge anvendelsen af dem;

16.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge tidsplaner for fjernelse fra markedet af de mindst energieffektive produkter, apparater og andre energidrevne produkter som f.eks. udendørs varmeapparater;

17.

glæder sig over, at der lægges vægt på reduktion af tab ved stand-by og på den øgede tilgængelighed af produkter og teknologier, som sikrer, at energiforbrugende varer og apparater kun bruger energi, når det rent faktisk er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at foreslå et »énwattskrav« ved stand-by-funktioner og en analyse af de potentielle energibesparelser, der kan opnås ved både at minimere og afskaffe unødvendigt stand-by-forbrug, især passivt stand-by;

18.

glæder sig over undertegnelsen af en ny Energy Star-aftale med USA, der indfører fælles standarder for energieffektivitet for kontorudstyr, og især indføjelsen i gennemførelsesbestemmelserne af en bestemmelse om obligatoriske offentlige indkøb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om at udvide Energy Star-samarbejdet mellem EU og USA til andre produkter i tråd med de forpligtelser, der blev indgået på topmødet mellem EU og USA den 30. april 2007;

19.

glæder sig over forslaget om inden 2010 at oprette mindstestandarder for energieffektivitet for alle andre apparater eller alt andet udstyr med et betydeligt energiforbrug; opfordrer Kommissionen til at starte med de mindst energieffektive produkter på markedet;

20.

støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at fastlægge kriterier for miljømærkning af varme- og køleteknologier, som navnlig omfatter anvendelse af primær energi, med henblik på at sikre, at brugerne garanteres pålidelige oplysninger om de mest effektive og miljøvenlige produkter, der kan fås på markedet for varme- og kølesystemer til bygninger;

21.

opfordrer indtrængende til, at kravene fra 2006 om installation af intelligente målere gennemføres konsekvent for at øge forbrugernes bevidsthed om elektricitetsforbrug, for at hjælpe elektricitetsleverandørerne til at klare efterspørgselen mere effektivt og for at bidrage til at forbedre kravene til statistiske data om energieffektivitet;

22.

opfordrer til udarbejdelse af en standard for intelligente varmemålere, der kan anvendes i centralvarmeanlæg og fjernvarmenet, således at der skabes incitamenter til en mere ansvarlig adfærd hos slutbrugerne (»betal for det, du bruger«), og man kommer af med fastprissystemer, der har den modsatte virkning;

23.

mener, at de industrielle teknologier bør sikre, at der anvendes mindre energi under produktionsprocessen; mener, at der kan opnås betragtelige energibesparelser ved at mindske vægten af vejkøretøjer og andre transportmidler;

24.

opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedure mod de medlemsstater, der ikke har omsat eller kun delvist har gennemført direktiv 2002/91/EF;

25.

konstaterer på baggrund af bygningers lange levetid, at det er overordentligt vigtigt at sikre, at nye bygninger konstrueres efter de højeste standarder for energieffektivitet, og at eksisterende bygninger opgraderes til moderne standard; mener, at nedrivning af energimæssigt ineffektive bygninger kombineret med opførelse af nye energieffektive bygninger undertiden kan fremmes som et alternativ til renovering;

26.

opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 2002/91/EF, så alle bygninger, der kræver opvarmning eller afkøling, bliver omfattet af artikel 6 fra 2009 og derefter uanset størrelse;

27.

opfordrer Kommissionen til ved evalueringen af varmekedlers effektivitet at tage hensyn til, at kraftvarmekedler (mikrokraftvarmeproduktion) er langt de mest effektive, og til at fastlægge minimumskravene til kedler i overensstemmelse hermed;

28.

glæder sig over forslaget om at indføre mindstekrav til ydeevne for nye og renoverede bygninger og byggeelementer såsom vinduer og vinduesfolie;

29.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et bindende krav om, at alle nye bygninger, der kræver opvarmning og/eller afkøling, fra 2011 og derefter bygges efter standarderne for »passive huse« eller tilsvarende bygninger, der ikke er beregnet til beboelse, og et krav om at anvende passiv opvarmnings- og afkølingsteknologi fra 2008;

30.

opfordrer Kommissionen til at overveje gradvis indførelse af fjernvarme- og fjernkølingsnet for alle bygninger for at mindske anvendelsen af fossilt brændsel til opvarmning og køling gennem udnyttelse af det tab, der opstår under energitransformationen;

31.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med overvejelserne om fiskale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten at inddrage arkitektoniske løsninger med henblik på passiv opvarmning og afkøling, som f.eks. bygningsstrukturer med gode termiske egenskaber;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fjernvarme baseret på vedvarende energikilder som et effektivt alternativ til dækning af den voksende efterspørgsel efter komfortkøling i bygninger;

33.

opfordrer Kommissionen til at opbygge en databank, der er gennemskuelig og tilgængelig for EU's borgere, og som indeholder oplysninger om nationale, regionale og lokale foranstaltninger til fremme af bygningers energieffektivitet, navnlig finansieringsforanstaltninger, med sigte på udveksling af bedste praksis i EU og på information og oplysning af offentligheden;

34.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres nationale handlingsplaner for energieffektivitet at øge kraftvarmeproduktion af høj effektivitet, at gå over til helhedsplanlægning og fremme af elforsyning, opvarmning og afkøling og opfordrer Kommissionen til at forholde sig afvisende til nationale handlingsplaner for energieffektivitet, der ikke tager højde for dette; opfordrer mere generelt medlemsstaterne til at støtte fremmende foranstaltninger og foranstaltninger til fjernelse af administrative hindringer for kraftvarmeproduktion i lille målestok og i mikroformat;

35.

påpeger, at transport og distribution er blandt kilderne til energitab og årsagerne til strømafbrydelser, og understreger den rolle, som mikroproduktion og decentraliseret og diversificeret produktion kan spille, når det drejer sig om at garantere forsyningssikkerheden og nedbringe tab; mener, at der bør skabes incitamenter, der sigter mod at forbedre infrastrukturen med det formål at nedbringe tab ved transmission og distribution;

36.

opfordrer Kommissionen til at rette større opmærksomhed mod markedet for varme, da varme står for den største del af energiforbruget, og mod instrumenter (byplanlægning, varmekortlægning, investeringsincitamenter), der muliggør genvinding af overskudsvarme fra vedvarende energikilder gennem udbygning af fjernvarme- og køleinfrastrukturer;

37.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2004/8/EF og til at evaluere, om støtteordningerne kan bidrage til udnyttelse af det nationale potentiale til højeffektiv kraftvarmeproduktion;

38.

henleder Kommissionens opmærksomhed på nødvendigheden af, at der etableres lokale kølesystemer som et effektivt alternativt svar på den voksende efterspørgsel efter komfortkølesystemer, og også på nødvendigheden af en kraftig reduktion af den CO2-udledning, der sker i denne forbindelse;

39.

opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for eksisterende økonomiske incitamenter til projekter, der gør det muligt at kanalisere energi frembragt på grundlag af vedvarende energikilder over på eksisterende net til energi fra fossile brændstoffer; mener, at en forbedring af de eksisterende net vil øge effektiviteten af energiproduktionen fra vedvarende energikilder betydeligt på kort sigt og til lavere omkostninger, samtidig med at det vil bidrage til at øge forsyningssikkerheden som følge af sådanne rettidige forbedringer;

40.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte minimumskrav om energieffektivitet for alle transportmåder, herunder offentlig transport; understreger behovet for en energieffektiv offentlig transportpolitik, der prioriterer offentlig transport, cykling og gang i byområder; glæder sig over grønbogen om transport i byerne og opfordrer Kommissionen til at iværksætte et initiativ, der specifikt vedrører transport i byerne og spørgsmålet om integrering af beskyttelsen af klimaet, energibesparelser og offentlig sundhed i en bæredygtig mobilitetspolitik for byer; opfordrer bymyndighederne i EU til at overveje foranstaltninger til at reducere CO2-emissionerne fra biler og passagertrafik, f.eks. i form af trængselsafgifter; henviser til, at bindende grænser på årsbasis for bilers emissioner i forbindelse med salg af alle nye personbiler bidrager til, at EU kan nå sine bindende CO2-mål;

41.

opfordrer til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (13) skal give mulighed for at mærke biler efter et tydeligt klassificeringssystem med flere klasser i lighed med det, der bruges til mærkning af elektriske apparater (på nuværende tidspunkt skalaen A til G med syv klasser); foreslår, at mindst 20 % af den plads, der bruges til reklamer og markedsføring af nye biler, skal bruges til at give oplysninger om brændstofeffektivitet og emissioner;

42.

beklager også, at forslaget til direktiv om afgifter på personbiler, der har til formål at reducere CO2-emissioner i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, endnu ikke er blevet vedtaget af Rådet, og opfordrer indtrængende til, at det vedtages og gennemføres hurtigt;

43.

opfordrer Kommissionen til at udforme en rammestrategi med sigte på at gøre det lettere at gennemføre store forbedringer af effektiviteten af den offentlige transport i byer og byområder, hvilket kræver, at operatører af transportsystemer i byer og byområder gennemfører undersøgelser og gennemførlighedsundersøgelser, der fokuserer på systemrelateret effektivitet og service, idet denne strategi rettes mod at tilpasse etableringen af horisontale støtteordninger med henblik på udvikling af offentlige transportsystemer på en sådan måde, at disse systemer opfylder strengere krav til effektivitet og kontinuitet;

44.

glæder sig over fællesforetagendet »Clean Sky«, der sigter mod at producere grønnere, mere miljømæssigt bæredygtige og mere energieffektive fly;

45.

understreger betydningen af adgang til strukturfondsmidler til finansiering af energieffektivitet gennem organer som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og gennem private bankordninger;

46.

opfordrer Kommissionen til at øge andelen af finansiering fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, der bør bruges til at forbedre energieffektiviteten af de eksisterende boliger fra 3 % til mindst 5 %, og forlange, at medlemsstaterne udnytter disse muligheder fuldt ud;

47.

beklager, at en stor del af EU's finansiering af energieffektiviteten er meget kompliceret til trods for indførelsen af Jeremie-initiativet (fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse); konstaterer, at manglen på enkel og tilgængelig finansiering udgør en enorm hindring for små virksomheder og især mikrovirksomheder, der ikke har den kapacitet, der er nødvendig for at få adgang til komplicerede programmer;

48.

noterer sig den afgørende betydning, som forskning og udvikling og innovation har i forbindelse med energieffektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, regionale myndigheder, lokale myndigheder og ngo'er til at drage fordel af den finansiering, der står til rådighed under det syvende rammeprogram, strukturfondene og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation/»Intelligent Energi — Europa«, som skal stimulere forskning i energieffektivitet og fremme vedvarende energiteknologier og udviklingen af nye metoder til energitransport og oplagring med henblik på at reducere energitabene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at svare generøst på anmodninger om finansiering af forskning i energieffektivitet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at energieffektivitet prioriteres højt i de stadige bestræbelser for at maksimere anvendelsen af EU-udviklingsprogrammer inden for forskning og teknologi;

49.

opfordrer til, at man behandler mikrovirksomheder som husholdninger og giver dem meget enkel finansiering til forbedring af energieffektiviteten, f.eks. forskudsydelser;

50.

opfordrer Kommissionen til at støtte statsstøttebestemmelser, der er mere favorable ud fra et energieffektivitetsperspektiv (f.eks. økoinnovation og produktivitetsforbedringer); mener, at sådanne bestemmelser bør være enkle, praktiske og gennemskuelige og fjerne hindringer for effektiv gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger;

51.

henstiller til Kommissionen hurtigst muligt at forelægge specifikke forslag for at sikre en bedre energieffektivitet i regionerne i den yderste periferi, der skal være tilpasset de særlige vilkår, som skyldes de permanente begrænsninger i disse regioner;

52.

understreger de lokale og regionale energimyndigheders rolle, for så vidt angår en effektiv gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger; opfordrer til, at alle energimyndigheder (på europæisk, nationalt og lokalt plan) inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsplaner med sigte på energieffektivitet;

53.

opfordrer Rådet til at opmuntre medlemsstaterne til at anvende en reduceret momssats i forbindelse med arbejde, materialer og komponenter, der forbedrer energieffektiviteten i bygninger; opfordrer Rådet til at sikre, at beskatningssystemet som helhed på en sammenhængende måde afspejler målet om at forbedre energieffektiviteten i bygninger;

54.

opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at anvende muligheden for reduceret momssats i forbindelse med renovering og reparation af private boliger for at forbedre energieffektiviteten; glæder sig over Kommissionens afgørelse om at evaluere effektiviteten af skattelettelser både til forbrugere, der køber det mest energieffektive apparatur, og til virksomheder, der producerer og fremmer den slags udstyr;

55.

konstaterer, at beskatning henhører under medlemsstaternes beføjelser; konstaterer, at beskatningsforanstaltninger, som medlemsstaterne vælger, kan indgå i alle nationale handlingsplaner for energieffektivitet; går ind for internalisering af miljøomkostninger;

56.

opfordrer samtlige medlemsstater til at indføre særlige incitamenter for at tilskynde husholdninger, mikrovirksomheder og private udlejere til at træffe foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og til at købe energieffektive produkter;

57.

mener, at der i visse tilfælde bør skabes skatteincitamenter til nedrivning af energiineffektive bygninger, når dette kombineres med opførelse af nye, energieffektive bygninger;

58.

henviser til, at den offentlige sektor skal spille en vigtig rolle for fremme af energieffektive løsninger;

59.

er enigt i, at uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer om energieffektivitet har en vigtig rolle at spille, navnlig for små og mellemstore virksomheder; konstaterer, at energiundervisningen bør indledes tidligst muligt gennem integration af kurser i undervisningsplanerne i skolerne overalt i EU; konstaterer, at det vil kræve et stort antal mennesker med de rette kvalifikationer at udvikle innovative teknologier inden for byggeri og energiforvaltning; er bekymret over, at medlemsstaterne endnu ikke har skabt passende uddannelsesprogrammer med sigte på energieffektivitet; opfordrer til, at krav med hensyn til menneskelige ressourcer anses som et væsentligt element i de nationale handlingsplaner for energieffektivitet;

60.

opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udvikle nære partnerskaber med regionale energiagenturer for at forbedre uddannelsesfaciliteterne for energiteknikere og branchefolk, der arbejder inden for beslægtede sektorer; understreger behovet for bedre koordinerede net af lokale aktører med henblik på at formidle bedste praksis inden for energieffektivitet til mindre udviklede regioner;

61.

understreger den rolle, som offentlige indkøb samt tjenesteydelser som f.eks. energisyn kan spille med hensyn til nedbringelse af affald og fremme af en bedre udnyttelse af de enkelte bygningers energipotentiale; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og deres regionale, lokale og andre offentlige myndigheder til at være de første til at foregå med et godt eksempel, ikke blot i administrationsbygninger, men også i andre offentlige bygninger som skoler, universiteter og hospitaler og i enheder inden for vand-, energi-, transport- og postvæsnerne;

62.

opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i adfærdsøkonomi og beslutningstagning, således at man kan skræddersy fremtidige energieffektivitetskampagner (som f.eks. kampagnen for bæredygtig energi i Europa), og dermed maksimere udbyttet af dem;

63.

er enigt i, at energieffektivitet starter i hjemmet; opfordrer Kommissionen, Rådet og dets egne afdelinger til at vise et godt eksempel og kræve, at der fastsættes standarder for energimæssig ydeevne for alle EU-institutionernes bygninger som en del af en bredere gennemgang af institutionernes energiforbrug, der skal omfatte arbejds- og rejseordninger, incitamenter og placering samt udstyr og indkøb;

64.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hvert år at organisere en europæisk dag for energieffektivitet;

65.

konstaterer, at den højteknologiske sektor kan spille en afgørende rolle i forbindelse med at øge forbrugernes opmærksomhed og vilje til at bidrage til energieffektiviteten ved at tilbyde produkter, der både er energieffektive og af bedre standard;

66.

mener, at energitjenestekontrakter mellem energileverandører og forbrugere er et effektivt middel til at øge effektiviteten i forbindelse med varme- og køleinstallationer; opfordrer Kommissionen til at fjerne administrative og juridiske hindringer for indgåelse af sådanne kontrakter;

67.

anerkender betydningen af udveksling og fremme af bedste praksis for energieffektivitet i byerne; mener, at det eksisterende »Eurocities«-forum med fordel vil kunne anvendes i dette øjemed;

68.

opfordrer indtrængende Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at samarbejde med de store byer i EU og støtte budgetter for venskabsbyer og udveksling af bedste praksis mellem de største byer;

69.

glæder sig over »borgmesteraftalen«, som samler borgmestrene i 20 til 30 af de største og mest innovative byer i Europa i et permanent netværk, og ønsker flere detaljer om oprettelsen af netværket; betoner dog, at »borgmesteraftalen« skal være et supplement til de aktiviteter, som udføres af tilsvarende eksisterende netværk;

70.

støtter Kommissionens forslag om oprettelse af en platform for internationalt samarbejde om energieffektivitet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge det internationale samarbejde på området energieffektivitet for at sikre, at nye bestemmelser og standarder ikke opsplitter det globale marked; kræver, at disse internationale — bi- og multilaterale — aftaler ikke kun omfatter en fælles forpligtelse til at følge minimumstandarderne for ydeevne på energiområdet, men også krav om udveksling af teknologi på energieffektivitetsområdet; noterer sig den strategiske nødvendighed af udbredelse af teknologi, hvilket kræver, at intellektuelle ejendomsrettigheder anskues ud fra hensynet til de almene interesser;

71.

anerkender det arbejde, der foregår på teknisk plan med at fastsætte fælles standarder for energieffektivitet, især med Kina; frygter, at dette arbejde undergraves af manglen på koordination mellem medlemsstaterne, hvilket giver anledning til forvirring i tredjelande; slår til lyd for en integreret strategi i forbindelse med standarder;

72.

konstaterer den udbredte frygt for, at Rusland ikke vil være i stand til at efterkomme sin nationale og kontraktlige efterspørgsel efter gas, og opfordrer indtrængende Kommissionen til af hensyn til energisikkerheden at afsætte flere ressourcer til energieffektivitetsdialogen mellem EU og Rusland, idet opmærksomheden især rettes mod opgradering af Ruslands fjernvarmenet og brug af den gas, der p.t. brændes af på oliefelterne;

73.

glæder sig over Rådets initiativ til et energipartnerskab mellem Afrika og EU og opfordrer til, at dette partnerskab prioriterer energieffektiv og bæredygtig vækst i Afrika;

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/26

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri (KOM(2007)0136),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), navnlig artikel 2,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk (KOM(2002)0656) og til Europa-Parlamentets beslutning herom af 19. juni 2003 (2),

—

der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om mere miljøvenlige fangstmetoder (3),

—

der henviser til aftalen fra 1995 om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande,

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet) (KOM(2005)0505) og til Europa-Parlamentets holdning hertil af 14. november 2006 (4),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0495/2007),

A.

der henviser til, at udsmid er et globalt problem, der skønnes at omfatte mellem 7 mio. og 27 mio. tons om året, hvilket svarer til en fjerdedel af alle de fisk og andre arter, der fanges; der endvidere henviser til, at der for EU som helhed ikke er blevet foretaget et skøn; FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at udsmidet i Nordsøen er på 500 000 til 880 000 tons,

B.

der henviser til, at udsmid i så stort et omfang skader miljøet, forhindrer genopretning af nedfiskede bestande og koster fiskerisektoren både tid og kræfter,

C.

der henviser til, at kommissær Borg har kaldt udsmid af et sådant omfang for »uetisk«,

D.

der henviser til, at inddragelsen af alle de aktører, der berøres af fiskeripolitikken, navnlig fra fiskeindustrien, er en afgørende forudsætning for fastlæggelse af foranstaltninger, der bidrager til en bæredygtig forvaltning af havets ressourcer,

E.

der henviser til, at udsmid er et fænomen, der ikke kun forekommer ved brug af én særlig type fiskeredskaber, men forekommer ved brug af de fleste typer redskaber, selv om nogle redskabstyper såsom trawl har tendens til at skabe større udsmid end andre, og til at udsmid også afhænger af den pågældende form for fiskeri, f.eks. det europæiske fiskeri, der er kendetegnet ved fiskeri af flere arter, hvor risikoen for udsmid er større; der henviser til, at der inden for det traditionelle fiskeri kan være mindre udsmid, da man her i højere grad udnytter fangsten og bruger sin viden om fiskepladserne til at undgå uønsket fangst,

F.

der henviser til, at fiskeri med stort udsmid kan føre til bekymring i befolkningen over fiskeriets indvirkning på miljøet, hvilket betyder, at borgernes tillid til fisk på markedet mindskes, og at salget således påvirkes i sidste ende,

G.

der henviser til, at udsmid forårsages af forskellige faktorer, herunder overdreven fiskeriindsats, den nuværende tilgang til de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter, der kræver udsmid af fisk, der ikke er en kvote for, manglende sammenhæng i mange former for fiskeri mellem redskabsspecifikationer og mindstelandingsmål, »high-grading«(udsmid for at maksimere landingernes værdi) og anden kommerciel praksis; der henviser til, at den meste udvikling af fiskeredskaber og fiskepraksis traditionelt har haft til formål at øge fangsten frem for at fiske på en mere selektiv og mindre miljøskadelig måde,

H.

der henviser til, at EU i forbindelse med undertegnelsen af internationale dokumenter, der indeholder særlige erklæringer om behovet for at reducere udsmid og bifangster, har forpligtet sig til at overholde FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, FAO's internationale handlingsplan for reduktion af utilsigtet fangst af søfugle ved langlinefiskeri og FAO's internationale handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer, kapitel 17 i FN's Agenda 21, Rom-aftalen om fiskeriet på verdensplan, Kyoto-erklæringen om et bæredygtigt bidrag fra fiskeriet til fødevaresikkerheden, New York-aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention og FN's Sikkerhedsråds resolution 49/118 fra 1994 og 50/25 fra 1995 såvel som resolutionen fra den 95. interparlamentariske konference i Istanbul, Tyrkiet, fra 15.-20. april 1996, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Cites) og konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD),

I.

der henviser til, at EU har indgået en række forpligtelser inden for rammerne af de regionale fiskeriorganisationer og de forskellige bilaterale og multilaterale aftaler, som EU er part i,

1.

glæder sig over Kommissionens seneste forsøg på at fremme debatten om dette alvorlige emne med henblik på endelig at ændre den fælles fiskeripolitiks fokus, således at praksis med udsmid i sidste ende elimineres;

2.

bifalder Kommissionens forslag som et første forsøg på at nå ind til kernen i problemet med bifangster, men understreger nødvendigheden af at udforme bestemmelser med henblik på at eliminere denne miljømæssigt ikke-bæredygtige og umoralske praksis, som i ekstreme tilfælde kan omfatte op til 90 % af den samlede fiskefangst;

3.

minder om, at den del af udsmidet, der sker i fiskeri fra mindre fartøjer, er ganske lille, og kræver derfor øget fællesskabsstøtte til fremme og udvikling af kystfiskeri og ikke-industrielt fiskeri;

4.

glæder sig endvidere over, at den nye definition af udsmid omfatter ikke-kommercielle fiskearter og andre arter, hvori der ligger, at disse andre typer udsmid også bør begrænses;

5.

understreger, at EU's politik effektivt skal omhandle alle de forskellige typer af bifangst (herunder, men ikke begrænset til, hvirveldyr, koraller, havpattedyr, fugle og skildpadder) og bør fremme miljøvenlige fangstmetoder, som hverken bringer den marine biodiversitet i fare eller i unødvendig grad skader andre levende organismer;

6.

bemærker imidlertid med bekymring, at der er gjort meget få fremskridt med hensyn til udarbejdelse af en EF-handlingsplaner for søfugle og hajer, skønt Kommissionen forpligtede sig hertil i 1999, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at færdiggøre begge planer;

7.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om albatrosser, som især ved langlinefiskeri nu dræbes i et sådant omfang, at de er i fare for at uddø;

8.

mener, at én effektiv måde at reducere uønskede bifangster og udsmid på er ved at begrænse den samlede fiskeriindsats ledsaget af en forbedring af de selektive foranstaltninger, eftersom nedfiskede bestande hovedsageligt består af undermålsfisk; erkender, at et nedsat fiskeritryk ville give fiskerisektoren væsentlige fordele ved at muliggøre genopretning af nedfiskede bestande og gøre disse bestande mere produktive og gøre det muligt at spare tid og ressourcer i forbindelse med sortering af fangster;

9.

mener, at bifangster og udsmid er et alvorligt miljømæssigt og økonomisk problem, idet de på den ene side skaber den ubalance, der kan konstateres i en række økosystemer, og på den anden side er blevet identificeret som hovedårsagen til nedfiskningen af bestande, hvoraf nogle har en stor handelsværdi, f.eks. torsk;

10.

mener, at reduktion af udsmid vil bidrage til at opnå en god miljøtilstand som foreskrevet i havstrategidirektivet;

11.

mener, at programmer til reduktion af udsmid skal indarbejdes fuldt ud i Fællesskabets overordnede politik for en bæredygtig fiskeriforvaltning;

12.

mener, at årsagen til udsmid er forskellig inden for de forskellige former for fiskeri, idet den afhænger af de enkelte fisketeknikker og af fiskeritypen, og derfor bør løsningerne også være specifikke for de enkelte former for fiskeri;

13.

erkender, selv om udsmid generelt ikke kan retfærdiggøres, at nogle arter beviseligt har en høj overlevelsesprocent ved genudsætning, og at dispensationer fra et fiskeriforbud for disse samt truede og beskyttede arter bør tillades, hvis der fremlægges tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for deres overlevelsesmuligheder;

14.

understreger, at de nye bestemmelsers effektivitet afhænger af, at resultaterne af videnskabelige fiskeriundersøgelser i relation til EU-fiskeriet anvendes hensigtsmæssigt, samt af, at der tages hensyn til de enkelte fiskeritypers særlige beskaffenhed i forbindelse med både beliggenhed, de marine arters biodiversitet og de traditionelle fangstmønstre;

15.

lykønsker de aktører i fiskerisektoren, der for nylig iværksatte programmer til udvikling af mere selektive fiskeredskaber og metoder, der har til formål at reducere udsmid og tilskynde andre til at bidrage til processen ved at bruge deres ubestridelige ekspertise inden for fiskeredskaber til at udvikle endnu mere innovative teknikker; beklager den holdning, der gives udtryk for i nogle af de dokumenter, der indgives til Kommissionen, nemlig at foranstaltninger til reduktion af udsmid er »upraktiske«;

16.

understreger betydningen af, at der i nogle fiskerier er sket en frivillig reduktion af fiskeriindsatsen, og kræver indførelse af mekanismer til finansiel kompensation af de fiskere, der træffer sådanne foranstaltninger;

17.

glæder sig over den skotske regerings nylige indførelse af en frivillig ordning for realtidsområdelukninger i samarbejde med den skotske fiskeindustri, der indebærer, at fiskepladserne lukkes i tre uger, når fartøjsførere konstaterer et stort antal undermålstorsk; mener, at ordninger af denne art, den første i Europa, vil kunne bidrage til at reducere udsmid i fuldt samarbejde med fiskeindustrien;

18.

er enig med Kommissionen i, at den fælles fiskeripolitiks traditionelle tilgang til reduktion af uønskede bifangster, hvorved Rådet når til enighed om endnu mere detaljerede tekniske foranstaltninger til forebyggelse af udsmid af undermålsfisk med begrænset inddragelse af fiskerne, har sine begrænsninger, og at den skal suppleres af programmer, der tilskynder fiskerne til at reducere deres bifangster og udsmid under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for de enkelte fiskerityper, således at fiskerne i højere grad kan acceptere foranstaltningerne; mener imidlertid, at tekniske ændringer af fiskeredskaber og fangstmetoder er en forudsætning for reduktion af uønskede bifangster;

19.

bemærker, at den løsning, som Kommissionen finder mest effektiv, er et udsmidsforbud, selv om et sådant forbud kan skabe alvorlige problemer med hensyn til håndhævelse og eventuelt kræve en forøgelse af de finansielle, logistiske og menneskelige ressourcer;

20.

mener, at high-grading, dvs. udsmid af gode, lovlige fisk til fordel for andre fisk, der evt. indbringer en højere markedspris, bør forbydes, selv om dette forbud vil være vanskeligt at håndhæve; mener, at man forsøgsvis bør installere kameraovervågning på nogle fartøjer for at lette håndhævelsen;

21.

bemærker, at hvis fiskerne og andre aktører skal påtage sig ansvaret for og involvere sig i en hvilken som helst politik til eliminering af udsmid, skal de spille en væsentlig rolle i forbindelse med overvågning og kontrol, idet deres samarbejde og involvering er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af håndhævelsesforanstaltninger; påpeger, at der bør foretages en undersøgelse af eksempler på samarbejde, der eksisterer i andre retsområder, f.eks. har Canada og New Zealand med samtykke fra fiskerne gennemført forsøg med kameraovervågning på fiskerfartøjer, og det forlyder, at man med denne overvågningsforanstaltning har haft stor succes med at eliminere udsmid;

22.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre aktører til at overveje brugen af incitamenter for sektoren til at forbedre sine fangstmetoder; mener, at sådanne incitamenter kunne være:

23.

bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (5), allerede indeholder et eksempel på privilegeret adgang for fartøjer med selektive redskaber, nemlig ekstra havdage til jomfruhummertrawlere, der anvender sorteringsriste, og er enig i, at sådanne supplerende incitamenter bør overvejes;

24.

er overbevist om, at en kombination af positive og negative incitamenter vil få fiskerisektoren til at reagere mere positivt og med større virkning, og disse incitamenter bør afprøves med henblik på at opnå resultater; mener endvidere, at et udsmidsforbud først bør gennemføres efter afprøvning af andre typer negative foranstaltninger, herunder gradvis forøgelse af maskestørrelser, lukninger af områder og andet;

25.

understreger, at det er vigtigt at have et velfungerende kontrolsystem, når der indføres forbud mod udsmid; påpeger, at manglende viden om, hvor store mængder fisk der kastes over bord, påvirker vurderingen af bestandenes størrelse og fiskedødeligheden samt vanskeliggør evaluering af de foranstaltninger, som har til formål at hindre fangst af fisk, som ikke opfylder kravene til størrelse; opfordrer Kommissionen til også fremover at udvikle nye overvågningsteknikker, og gør i denne sammenhæng opmærksom på den mulighed, der ligger i elektroniske logbøger og brug af kameraovervågning;

26.

fastholder, at high-grading — en af hovedårsagerne til udsmid — bør forbydes, og at de redskaber, der muliggør dette, f.eks. sorteringsriste om bord ved pelagisk fiskeri, bør forbydes;

27.

er enig i, at den mest fornuftige måde at gå frem på er at udvælge et vist antal pilotfiskerier på grundlag af, hvor meget udsmid den enkelte fiskeritype forårsager, eller hvordan situationen er for de berørte arter med hensyn til bestandens størrelse; understreger vigtigheden af, at pilotprojekterne udvælges i en række forskellige zoner, der afspejler EU-fiskeriets geografiske variation; mener, at de enkelte pilotprojekter også bør involvere et tilstrækkeligt antal fartøjer for således at dække fiskeriets mangfoldighed og sikre en god informationsudveksling med andre aktører inden for fiskeriet; foreslår forskellige former for bomtrawlfiskeri samt fiskeri, hvor torsk fanges og smides ud, som to mulige former for pilotfiskeri; anbefaler, at udsmidet i andre former for fiskeri evalueres, mens disse pilotprojekter er i gang;

28.

foreslår, at udsmid, der sker som følge af uforenelighed mellem de tekniske regler for mindstemål og maskestørrelser, prioriteres højt, da dette problem relativt let kan afhjælpes;

29.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om bestandene af østersøtorsk, hvor en betydelig procentdel af fangsterne registreres som bifangster;

30.

foreslår følgende foranstaltninger for de berørte fiskerityper:

31.

opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på, hvordan disse foranstaltninger kan overføres på EU-fartøjer, der fisker i tredjelandes farvande, og anmoder om, at brug af de mest selektive redskaber gøres til en betingelse for fiskeri under fiskeripartnerskabsaftaler;

32.

noterer sig mangfoldigheden og vigtigheden af blandet fiskeri i EU og konkluderer, at mål for reduktion af udsmid skal afspejle denne mangfoldighed, således at der ikke stilles krav til alle fiskerityper om at opfylde de samme kvantitative mål for reduktion af udsmid på samme tid, eftersom omfanget af deres oprindelige udsmid kan variere;

33.

understreger, at hvis der indføres udsmidsforbud for specifikke fiskerityper, bør — for at undgå urimelige incitamenter såsom etablering af et marked for små fisk eller fisk, der fanges uden for en kvote — sådanne fisk under ingen omstændigheder markedsføres direkte; mener, at fartøjer eventuelt kan kompenseres for omkostningerne i forbindelse med landing af de fisk, de ellers ville have smidt ud; mener, at sådanne fisk f.eks. kunne anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie, idet de virksomheder, der udnytter denne mulighed, dermed bidrager til en regionalt organiseret kompensationsfond;

34.

bemærker, at Den Europæiske Fiskerifond (EFF) har bestemmelser om finansiering af pilotprojekter relateret til mere selektivt fiskeri såvel som dobbelt udskiftning af redskaber, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug heraf; opfordrer til, at der indføres større administrativ fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af EFF-midler, således at lovende pilotprojekter kan gennemføres hurtigt;

35.

påpeger, at TAC-ordningen er en af de største årsager til udsmid, og at der skal vedtages foranstaltninger med henblik på at forhindre tvungen udsmid af arter med lovlige mål, der uundgåeligt fanges, som følge af manglende kvoteordning for disse arter;

36.

anbefaler, at kvoter for bifangst medtages i TACerne, og at alle landede bifangster modregnes i de tildelte kvoter; hvis kvoten for bifangst overskrides inden for en bestemt type fiskeri, bør denne type fiskeri risikere lukning, ligesom en overskridelse af mængden af unge individer forslås at udløse realtidslukninger; denne kvote bør derefter gradvist reduceres med henblik på at anspore til anvendelse af mere selektive redskaber;

37.

bemærker, at medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (6) i øjeblikket har ret til at indføre strengere tekniske foranstaltninger for fartøjer, som fører deres flag, når de fisker i EU-farvande; mener, at de også bør have fleksibilitet til at afprøve nye løsninger, hvis effektivitet efterfølgende bør vurderes af Kommissionen, og at de under særlige omstændigheder bør have mulighed for at indføre mere selektive tekniske foranstaltninger for alle fartøjer, der fisker inden for deres 12-sømilezone;

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de regionale rådgivende råd, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur samt til de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som EU er medlem af.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/31

—

der henviser til EF-traktatens artikel 3, 6, 7, 29 og 149, som forpligter medlemsstaterne til at sikre alle borgere lige muligheder,

—

der henviser til EF-traktatens artikel 13, der gør det muligt for Det Europæiske Fællesskab at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse,

—

der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union (1), af 1. juni 2006 om romakvinders situation i Den Europæiske Union (2) og af 15. november 2007 om anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (3),

—

der henviser til direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse og direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv samt til rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad,

—

der henviser til »Report on Racism and Xenophobia in the Member States of the EU«, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder offentliggjorde i 2007,

—

der henviser til, at en række EU-medlemsstater, kandidatlande og andre lande med en betydelig tilstedeværelse af EU-institutioner i 2005 indførte årtiet for integration af romaer og oprettede en uddannelsesfond for romaer,

—

der henviser til artikel 4 i Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—

der henviser til den generelle handlingsplan, som medlemsstaterne i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), herunder EU-medlemsstater og kandidatlande, har vedtaget med henblik på at forbedre situationen for roma- og sinti-folk i OSCE-området, og hvori staterne bl.a. forpligter sig til at intensivere deres bestræbelser på at sikre, at roma- og sinti-folk kan tage fuldt og lige del i vore samfund, og på at udrydde forskelsbehandlingen af dem,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og statutten for agenturet for grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til den rapport fra den højtstående rådgivende ekspertgruppe om etniske mindretals integration i samfundet og på arbejdsmarkedet, der med titlen »'Ethnic Minorities on the Labour Market — An Urgent Call for Better Social Inclusion« blev offentliggjort af Kommissionen i 2007,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.

der henviser til, at de 12 til 15 millioner romaer, der bor i Europa, heraf omkring 10 millioner i EU, lider under racediskrimination og i mange tilfælde udsættes for alvorlig strukturel diskrimination, fattigdom og social udstødelse samt multidiskrimination på grund af køn, alder, handicap og seksuel orientering, og til, at størstedelen af europæiske romaer blev EU-borgere efter udvidelserne i 2004 og 2007 og således blev omfattet af unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

B.

der henviser til, at situationen for europæiske romaer, som historisk set har været en del af samfundet i mange europæiske lande, og som har bidraget til dette samfund, adskiller sig fra situationen for europæiske nationale mindretal og således berettiger til særlige foranstaltninger på europæisk plan,

C.

der henviser til, at roma-unionsborgere ofte udsættes for racediskrimination under udøvelsen af den grundlæggende ret til fri bevægelighed og etableringsfrihed, de nyder som unionsborgere,

D.

der henviser til, at mange romaer og roma-grupper, som har besluttet at slå sig ned i en anden medlemsstat end den, hvori de er statsborgere, befinder sig i en særlig udsat position,

E.

der henviser til, at der i såvel medlemsstater som kandidatlande ikke sker nogen fremskridt i bekæmpelsen af racediskrimination mod romaer for så vidt angår deres ret til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger,

F.

der henviser til, at segregation på uddannelsesområdet fortsat tolereres i medlemsstaterne; der henviser til, at en sådan forskelsbehandling i adgangen til kvalitetsundervisning til stadighed påvirker roma-børns muligheder for at udvikle sig og nyde godt af deres ret til uddannelsesmæssig udvikling,

G.

der henviser til, at uddannelse er et grundlæggende redskab til bekæmpelse af social udstødelse, udnyttelse og kriminalitet,

H.

der henviser til, at usunde boligforhold under normal standard og tydelige beviser på ghettodannelse findes i vid udstrækning, og at romaer regelmæssigt enten udsættes for tvungen udsættelse eller hindres i at fraflytte bydele,

I.

der henviser til, at der i roma-samfundene gennemsnitligt er en uacceptabelt høj arbejdsløshed, således at der er behov for specifikke foranstaltninger for at lette adgangen til at få arbejde, og der henviser til, at det europæiske arbejdsmarked og det europæiske samfund som helhed ville få stor gavn af integrationen af romaer,

J.

der henviser til, at EU råder over en række mekanismer og værktøjer, der kan anvendes til at forbedre romaers adgang til kvalitetsundervisning, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje, herunder navnlig politikkerne for social integration, regionaludvikling og beskæftigelse,

K.

der henviser til, at målsætningen om social integration af roma-samfund stadig ikke er opfyldt, og at man bør tage EU-instrumenter i brug for at opnå reelle og synlige forandringer på dette område,

L.

der erkender behovet for at sikre faktiske deltagelse af romaer i det politiske liv, navnlig for så vidt angår beslutninger, der berører romaernes tilværelse og velfærd,

M.

der henviser til, at sigøjnerfjendtlighed eller romafobi stadig er udbredt i Europa og fremmes og praktiseres af ekstremister, hvilket kan kulminere i racistiske overgreb, hadske ytringer, fysiske overgreb, retsstridige udsættelser og chikane fra politiets side,

N.

der henviser til, at de fleste roma-kvinder udsættes for dobbeltdiskrimination, nemlig som romaer og som kvinder,

O.

der henviser til, at romaernes holocaust (Porajmos) fortjener at blive anerkendt fuldt ud, eftersom nazisternes frygtelige forbrydelser havde til formål fysisk at udrydde romaerne i Europa såvel som jøder og andre målgrupper,

1.

fordømmer på det kraftigste alle de former for racisme og diskrimination, som romaer og andre, der betragtes som sigøjnere, udsættes for;

2.

glæder sig over formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 14. december 2007, hvori det erklærer, at det »er klar over, at romaerne i hele EU står i en helt speciel situation,« og »opfordrer medlemsstaterne og EU til at anvende alle midler i arbejdet for at forbedre deres inklusion« og samtidig »opfordrer Kommissionen til at gennemgå de eksisterende politikker og instrumenter og forelægge Rådet en fremskridtsrapport inden udgangen af juni 2008«;

3.

mener, at EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at fremme integrationen af romaer og forsvare deres grundlæggende rettigheder som europæiske borgere og straks må øge deres bestræbelser på at nå synlige resultater på dette område; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at støtte de nødvendige foranstaltninger til skabelse af de rette sociale og politiske forudsætninger for integration af romaer;

4.

opfordrer indtrængende det nye Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at sørge for, at sigøjnerfjendtlighed bliver højt prioriteret i dets arbejdsprogram;

5.

fremhæver på ny EU's vigtige rolle i bekæmpelsen af diskriminationen mod romaer, som ofte er strukturel og derfor kræver en samlet tilgang på EU-plan, navnlig med hensyn til udarbejdelsen af fælles politikker, samtidig med at det erkender, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der har det centrale ansvar for og skal udvise den politiske vilje til at afsætte den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til beskyttelse, gennemførelse af politikker, fremme af romaer og styrkelse af deres indflydelse;

6.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforme en europæisk rammestrategi for integration af romaer med sigte på at skabe politisk sammenhæng på EU-plan i den sociale integration af romaer og til at udarbejde en omfattende EU-handlingsplan for integration af romaer med sigte på at yde finansiel støtte til gennemførelsen af målsætningen om en europæisk rammestrategi for integration af romaer;

7.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en omfattende EF-handlingsplan for romaernes integration under henvisning til, at planen bør udarbejdes og gennemføres af de kommissærer, der har ansvar for EU-borgernes sociale integration i kraft af arbejdsområderne beskæftigelse, sociale anliggender, ligestilling, retlige anliggender, frihed, uddannelse, kultur og regionalpolitik;

8.

opfordrer Kommissionen til at give et af sine medlemmer ansvaret for koordineringen af en roma-politik;

9.

henstiller indtrængende til Kommissionen at benytte »roma-til-roma-arbejdsmetoden« som et effektivt middel til behandling af roma-spørgsmål og opfordrer den til i højere grad at ansætte romaer i dens tjenestegrene;

10.

opfordrer Kommissionen til at oprette en roma-enhed, der kan koordinere gennemførelsen af en europæisk rammestrategi for integration af romaer, lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, samordne medlemsstaternes fælles tiltag og sikre, at der tages hensyn til roma-spørgsmål i alle relevante organer;

11.

opfordrer Kommissionen til at gøre private investeringers indvirkning på lige muligheder til en relevant og kontrollerbar faktor ved frigivelse af EU-støttemidler ved at gøre det obligatorisk for de enkeltpersoner og/eller juridiske personer, der deltager i udbud vedrørende EU-finansierede projekter, at indføre og gennemføre såvel en analyse som en handlingsplan vedrørende lige muligheder;

12.

glæder sig over de initiativer, Kommissionen har bekendtgjort, herunder en meddelelse om en revideret strategi for bekæmpelse af diskrimination, den kommende grønbog om undervisning af elever, der har migrationsbaggrund eller tilhører et ugunstigt stillet mindretal, og at den har til hensigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af direktiv 2000/43/EF; glæder sig navnlig over forslaget om at etablere et roma-forum på højt plan med henblik på udarbejdelse af effektive politikker til integration af romaerne;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et europadækkende krisekort, hvorpå der skabes oversigt over og angives størrelsen på de områder i EU, hvor roma-samfund er hårdest ramt af fattigdom og social udelukkelse;

14.

anmoder indtrængende Kommissionen om at undersøge mulighederne for at styrke lovgivningen mod forskelsbehandling på uddannelsesområdet med særligt sigte på afskaffelse af segregationen og om at aflægge rapport til Parlamentet om resultaterne heraf inden for et år efter vedtagelsen af denne beslutning; understreger på ny, at lige adgang til kvalitetsuddannelse bør prioriteres højt i en europæisk strategi for romaer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forstærke sin indsats for at finansiere og på anden vis støtte aktioner i medlemsstaterne, der tager sigte på at integrere roma-børn i den normale undervisning fra et tidligt alderstrin; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte programmer for positiv særbehandling af romaer på gymnasietrinnet og i de videregående uddannelser, herunder erhvervsuddannelser, voksenuddannelser, livslang læring og universitetsuddannelser, og til at støtte andre programmer med positive og succesrige modeller for ophævelse af segregation;

15.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bekæmpe udnyttelsen af roma-børn og sætte ind over for det forhold, at de tvinges til at tigge og til at forsømme skolen, samt til at bekæmpe den dårlige behandling af roma-kvinder;

16.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte integrationen af romaerne på arbejdsmarkedet via foranstaltninger, såsom økonomisk støtte til uddannelse og omskoling, foranstaltninger til fremme af positiv særbehandling på arbejdsmarkedet og streng håndhævelse af antidiskriminationslovgivningen inden for beskæftigelse samt foranstaltninger til fremme af romaers muligheder for at blive selvstændige og oprette små virksomheder;

17.

opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for en mikrokreditplan som foreslået i ovennævnte rapport fra den højtstående rådgivende ekspertgruppe med henblik på at tilskynde til oprettelse af små virksomheder og erstatte den ågerpraksis, der virker lammende på mange af de ugunstigt stillede samfund;

18.

opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte systemiske nationale programmer, der tager sigte på at forbedre sundhedssituationen i roma-samfundene , navnlig gennem indførelse af et fyldestgørende vaccinationsprogram for børn; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til straks at sætte en stopper for og afhjælpe den systematiske udelukkelse af visse roma-samfund fra sundhedspleje, herunder men ikke kun samfund i isolerede geografiske områder, og de ekstreme menneskerettighedskrænkelser, som har fundet sted og finder sted i sundhedssektoren, herunder i form af segregation på sundhedscentre og tvungen sterilisering af roma-kvinder;

19.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at bygge på eksisterende positive modeller med henblik på at støtte programmer til fjernelse af roma-slumkvarterer, som skaber alvorlige sociale samt miljø- og sundhedsmæssige risici, i de medlemsstater, hvor sådanne kvarterer findes, og på at støtte andre programmer, der indeholder positive og succesrige modeller for boliger til romaer, herunder roma-migranter;

20.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at løse problemet med lejre, hvor der ikke er nogen hygiejne- og sikkerhedsstandarder overhovedet, og hvor et stort antal roma-børn dør i forbindelse med ulykker i hjemmet, navnlig brande, forårsaget af mangel på ordentlige sikkerhedsstandarder;

21.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at bringe EU's roma-politik på linje med årtiet for integration af romaer og til at gøre brug af eksisterende initiativer såsom uddannelsesfonden for romaer, OSCE's handlingsplan og Europarådets henstillinger for at øge effektiviteten af deres indsats på dette område;

22.

understreger betydningen af at inddrage lokale myndigheder i sikringen af en effektiv implementering af bestræbelserne på at fremme integrationen af romaer og bekæmpe diskrimination;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage roma-samfundet på græsrodsplan med henblik på at sætte roma-folket i stand til fuldt ud at drage nytte af initiativer fra EU til fremme af romaernes rettigheder og integration af deres samfund, hvad enten der er tale om uddannelse, beskæftigelse eller borgerdeltagelse, eftersom vellykket integration forudsætter en bottom-up-tilgang og fælles ansvar; understreger betydningen af at udvikle romaernes menneskelige ressourcer og faglige kunnen med henblik på at fremme deres inddragelse i offentlig forvaltning på alle niveauer, herunder EU-institutionerne;

24.

erindrer om, at alle kandidatlande under forhandlingerne om deres tiltrædelse forpligtede sig til at forbedre integrationen af roma-samfund og til at fremme deres ret til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger; anmoder Kommissionen om at foretage en evaluering af opfyldelsen af disse forpligtelser og af den nuværende situation for romaer i alle medlemsstater;

25.

opfordrer Kommissionen og de relevante myndigheder til at tage alle nødvendige skridt til at sætte en stopper for opfedningen af svin på det sted, hvor den tidligere koncentrationslejr i Lety (Den Tjekkiske Republik) lå, og til at rejse et mindesmærke til ære for ofrene for forfølgelse,

26.

mener, at Parlamentet bør underkaste forskellige aspekter af udfordringerne for europæisk politik til integration af romaer nærmere undersøgelser;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet og OSCE.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/36

—

der henviser til skrivelsen af 24. januar 2008 fra formanden for Udvalget for Konstitutionelle Anliggender,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 201,

1.

vedtager følgende fortolkning af artikel 19:»Artikel 19, stk. 1, kan fortolkes således, at de beføjelser, der tillægges i medfør af denne bestemmelse, omfatter beføjelse til at standse overdreven brug af indlæg som f.eks. bemærkninger og indlæg til forretningsordenen, stemmeforklaringer, anmodninger om særskilt eller delt afstemning eller afstemning ved navneopråb, hvis formanden er overbevist om, at disse klart har til formål at skabe og vil resultere i en længerevarende og alvorlig hindring for mødets afvikling eller tilsidesættelse af andre medlemmers rettigheder;«

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til underretning.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/37

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0508),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 62, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0279/2007),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0511/2007),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/38

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0508),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 62, stk. 2, litra a), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0280/2007),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0509/2007),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/39

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0864),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0005/2007),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0001/2008),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/40

—

der henviser til Republikken Østrigs initiativ (15437/2006),

—

der henviser til EU-traktatens artikel 30, artikel 32 og artikel 34, stk. 2, litra c),

—

der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0058/2007),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0507/2007),

1.

godkender Republikken Østrigs initiativ som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre initiativets ordlyd i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Republikken Østrigs initiativ i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Republikken Østrigs regering.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/44

—

der henviser til Rådets fælles holdning (13593/6/2007 — C6-0410/2007) (1),

—

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0594),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0505/2007),

1.

godkender den fælles holdning;

2.

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.