21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2008 — The Wellcome Foundation Ltd mod Paranova Pharmazeutika Handels GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof)

(Sag C-276/05) (1)

(Varemærker - lægemidler - ompakning - parallelimport - væsentlig ændring af emballagens udseende - pligt til forudgående underretning)

(2009/C 44/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Wellcome Foundation Ltd

Sagsøgt: Paranova Pharmazeutika Handels GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 7 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1) — ompakning af et farmaceutisk produkt, der er genstand for parallelimport — væsentlig ændring af emballagens udseende — omfanget af pligten til forudgående underretning

Konklusion

Artikel 7, stk. 2 i Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, skal fortolkes således, at når det er godtgjort, at ompakningen af lægemidlet ved en ny emballage for produktet er nødvendig for en fortsat markedsføring af dette i importmedlemsstaten, skal udformningen af emballagen alene vurderes på grundlag af betingelsen om, at den ikke må være skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme.

Artikel 7, stk. 2, i nævnte direktiv skal fortolkes således, at det tilkommer parallelimportøren at give varemærkeindehaveren de oplysninger, der er nødvendige og tilstrækkelige for at give sidstnævnte mulighed for at efterprøve, at ompakningen af varen under dette varemærke er nødvendig for at markedsføre den i importmedlemslandet.

(1) EUT C 217 af 3.9.2005.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. december 2008 — Les Éditions Albert René Sàrl mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Orange A/S

(Sag C-16/06 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8 og 63 - ordmærket MOBILIX - indsigelse rejst af indehaveren af EF-ordmærket og det nationale ordmærke OBELIX - delvis forkastelse af indsigelsen - reformatio in pejus - »opvejningsteorien« - ændring af sagens genstand - dokumenter vedlagt som bilag for Retten som nyt bevis)

(2009/C 44/03)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Les Éditions Albert René Sàrl (ved Rechtsanwalt J. Pagenberg)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget), Orange A/S (ved advokat J. Balling)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 27. oktober 2005 i sag T-336/03, Éditions Albert René mod KHIM og Orange (MOBILIX), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag anlagt af indehaveren af EF-ordmærket og det nationale ordmærke »OBELIX« for visse varer og tjenesteydelser bl.a. i klasse 9, 16, 28, 35, 41 og 42 med påstand om annullation af afgørelse R 559/2002-4, truffet den 14. juli 2003 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, vedrørende delvist afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse om afslag på indsigelsen mod ansøgningen om registrering af ordmærket »MOBILIX« for visse varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 37, 38 og 42

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Les Éditions Albert Rene Sàrl betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 143 af 17.6.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — i sagen vedrørende Cartesio Oktató és Szolgáltató Bt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Ítélőtábla — Republikken Ungarn)

(Sag C-210/06) (1)

(Flytning af et selskabs hjemsted til en anden medlemsstat end den, hvor selskabet er stiftet - anmodning om ændring af angivelsen om hjemsted i handelsregistret - afslag - appel af en afgørelse truffet af en ret, som har til opgave at føre handelsregistret - artikel 234 EF - præjudiciel forelæggelse - formaliteten - begrebet »ret« - begrebet »national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres« - appel af en afgørelse, der anordner præjudiciel forelæggelse - beføjelse for appelinstansen til at ophæve denne afgørelse - etableringsfrihed - artikel 43 EF og 48 EF)

(2009/C 44/04)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szegedi Ítélőtábla

Part i hovedsagen

Cartesio Oktató és Szolgáltató Bt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Szegedi Ítélőtábla — fortolkning af artikel 43 EF, 48 EF og 234 EF — manglende mulighed for, at et selskab, der er stiftet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat uden forudgående likvidation i oprindelsesmedlemsstaten

Konklusion

En ret som den forelæggende ret, for hvilken der er iværksat appel af en afgørelse truffet i første instans af en ret, der har til opgave at føre handelsregistret, og hvorved der er blevet givet afslag på en anmodning om ændring af en angivelse i dette register, skal kvalificeres som en ret, der er beføjet til at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse i medfør af artikel 234 EF, uanset den omstændighed, at hverken afgørelsen fra nævnte ret i første instans eller den forelæggende rets behandling af nævnte appel finder sted inden for rammerne af en kontradiktorisk sagsbehandling.

En ret som den forelæggende ret, hvis afgørelser inden for rammerne af en tvist som den i hovedsagen foreliggende kan gøres til genstand for en kassationsappel, kan ikke kvalificeres som en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, som omhandlet i artikel 234, stk. 3, EF.

Når der foreligger nationale retsforskrifter vedrørende retten til at appellere en afgørelse om præjudiciel forelæggelse, som er kendetegnet ved, at hovedsagen i sin helhed fortsat verserer for den forelæggende ret, idet det kun er forelæggelsesafgørelsen, der er genstand for en begrænset appel, skal artikel 234, stk. 2, EF fortolkes således, at den beføjelse for enhver national ret til at træffe afgørelse om en præjudiciel forelæggelse for Domstolen, som følger af denne traktatbestemmelse, ikke kan anfægtes gennem anvendelsen af sådanne retsforskrifter, som tillader appelretten at ændre afgørelsen om præjudiciel forelæggelse for Domstolen, ophæve denne forelæggelse og pålægge den ret, som har afsagt forelæggelsesafgørelsen, at genoptage retsforhandlingerne i den nationale sag, som var blevet udsat.

På fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin skal artikel 43 EF og 48 EF fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer et selskab, der er stiftet i henhold til denne medlemsstats nationale ret, i at flytte sit hjemsted til en anden medlemsstat og samtidig beholde sin egenskab af et selskab, der henhører under national ret i den medlemsstat, efter hvis lovgivning det er blevet stiftet.

(1) EUT C 165 af 15.7.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-338/06) (1)

(Traktatbrud - andet direktiv 77/91/EØF - artikel 29 og 42 - aktieselskaber - kapitalforhøjelse - fortegningsret til aktier og konvertible obligationer - ophævelse - aktionærbeskyttelse - ligebehandling)

(2009/C 44/05)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Braun og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Republikken Polen (ved E. Ośniecka-Tamecka, som befuldmægtiget), Republikken Finland (ved M.J. Heliskoski, som befuldmægtiget), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved V. Jackson, som befuldmægtiget, bistået af barrister J. Stratford)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 29 og 42 i Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26, s. 1) — manglende beskyttelse af mindretalsaktionærer

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 29 i Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel [48], stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, idet det:

—	ikke blot giver aktionærer, men også indehavere af konvertible obligationer, en fortegningsret til aktier i tilfælde af forhøjelse af den tegnede kapital, der sker ved indskud i kontanter, og

—	ikke blot giver aktionærer, men også indehavere af konvertible obligationer, der hidrører fra tidligere emissioner, en fortegningsret til konvertible obligationer, og

—	ikke foreskriver, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at fortegningsretten til konvertible obligationer ophæves.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)	Kongeriget Spanien betaler tre fjerdedele af sagens omkostninger. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler en fjerdedel af sagens omkostninger.

4)	Republikken Polen, Republikken Finland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 261 af 28.10.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/4

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2008 — British Aggregates Association mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-487/06 P) (1)

(Appel - statsstøtte - miljøafgift på granulater i Det Forenede Kongerige)

(2009/C 44/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: British Aggregates Association (ved solicitor C. Pouncey og advocaat L. Van den Hende)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Flett, B. Martenczuk og T. Scharf, som befuldmægtigede) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved T. Harris, M. Hall og G. Facenna, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling) den 13. september 2006 i sag T-210/02, British Aggregates Association mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 1478 endelig udg. af 24. april 2002 om ikke at rejse indsigelser mod miljøafgiftsordningen for granulater i Det Forenede Kongerige (statsstøttesag N 863/01 — Det Forenede Kongerige/Miljøafgift på granulater)

Konklusion

1)	Dommen af 13. september 2006 afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sagen British Aggregates Association mod Kommissionen (sag T-210/02) ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Retten i Første Instans.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — Heinz Huber mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen, Tyskland)

(Sag C-524/06) (1)

(Beskyttelse af personoplysninger - unionsborgerskab - princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - direktiv 95/46/EF - begrebet »nødvendig« - generel behandling af personoplysninger om unionsborgere, der er statsborgere i en anden medlemsstat - centralt udlændingeregister)

(2009/C 44/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Heinz Huber

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen — fortolkning af artikel 12, stk. 1, EF, artikel 17 EF, artikel 18, stk. 1, EF og artikel 43, stk. 1, EF samt artikel 7, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31) — nationale bestemmelser, der foreskriver generel behandling af personoplysninger om udenlandske unionsborgere i et centralt udlændingeregister, under fravigelse af nationale bestemmelser om personoplysninger vedrørende den pågældende medlemsstats statsborgere, der kun registreres i de kommunale folkeregistre

Konklusion

Et system til behandling af personoplysninger om unionsborgere, der ikke er statsborgere i den pågældende medlemsstat, som det, der er iværksat ved Gesetz über das Ausländerzentralregister (lov om det centrale udlændingeregister) af 2. september 1994, som ændret ved lov af 21. juni 2005, og som er til brug for nationale myndigheder med ansvar for forvaltningen af lovgivningen om opholdsret, opfylder kun nødvendighedskravet fastsat i artikel 7, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, fortolket i lyset af forbuddet mod i nationalitet begrundet forskelsbehandling, hvis

—	systemet udelukkende indeholder oplysninger, som er nødvendige for de nævnte myndigheders forvaltning af denne lovgivning, og

—	centraliseringen muliggør en mere effektiv forvaltning af denne lovgivning for så vidt angår opholdsret for unionsborgere, der ikke er statsborgere i denne medlemsstat.

Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve disse omstændigheder i hovedsagen.

Under alle omstændigheder kan opbevaring og behandling af navngivne personoplysninger inden for rammerne af et register, såsom et centralt udlændingeregister til statistisk brug, ikke anses for nødvendig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, litra e), i direktiv 95/46.

2)	Artikel 12, stk. 1, EF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat med henblik på kriminalitetsbekæmpelse indfører et system til behandling af personoplysninger, som kun omfatter unionsborgere, der ikke er statsborgere i denne medlemsstat.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — Masdar (UK) Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-47/07 P) (1)

(Appel - artikel 288, stk. 2, EF - søgsmål baseret på en ugrundet berigelse af Fællesskabet - EF-bistandsprogrammer - uregelmæssigheder begået af Kommissionens medkontrahent - tjenesteydelser leveret af en underleverandør - manglende betaling - risici forbundet med økonomisk aktivitet - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - fællesskabsadministrationens forpligtelse til at handle med omhu)

(2009/C 44/08)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Masdar (UK) Ltd (ved A. Bentley, QC, og barrister P. Green)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Enegren og M. Wilderspin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 16. november 2006 i sag T-333/03, Masdar (UK) mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et erstatningssøgsmål med påstand om genoprettelse af det tab, appellanten angiveligt havde lidt som følge af Kommissionens afvisning af at betale selskabet for de tjenesteydelser, det gjorde gældende at have leveret som led i to projekter under TACIS-programmet i Moldova og Rusland

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Masdar (UK) Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008 — État belge — SPF Finances mod Les Vergers du Vieux Tauves SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Liège (Belgien))

(Sag C-48/07) (1)

(Selskabsskat - direktiv 90/435/EØF - betegnelse som moderselskab - kapitalandel - retten til afkast af en aktie)

(2009/C 44/09)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge — SPF Finances

Sagsøgt: Les Vergers du Vieux Tauves SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour d'appel de Liège — fortolkning af artikel 3, 4, og 5 i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6) — begrebet kapitaldeltagelse i et datterselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat — tilstrækkeligt at være i besiddelse af en ret til afkastet af aktier eller anparter, eller nødvendigt med fuldt ejerskab af andelene for at opnå fradrag af det modtagne udbytte

Konklusion

Begrebet andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, omfatter ikke retten til afkast.

I overensstemmelse med de ved EF-traktaten sikrede former for fri bevægelighed, som finder anvendelse på grænseoverskridende forhold, skal en medlemsstat imidlertid, når den for at undgå dobbeltbeskatning af modtaget udbyttet både fritager for beskatning hvad angår det udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et andet hjemmehørende selskab, hvori det besidder andele i fuldt ejerskab, og det udbytte, som et hjemmehørende selskab modtager fra et andet hjemmehørende selskab, hvori det alene har retten til afkast af andele, anvende den samme skattemæssige behandling på udbytte, som et hjemmehørende selskab, der besidder andele i fuldt ejerskab, modtager fra et selskab i en anden medlemsstat, og udbytte, der modtages fra et hjemmehørende selskab, der alene har retten til afkast af aktier.

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — Tietosuojavaltuutettu mod Satakunnan Markkinapörssi Oy og Satamedia Oy (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-73/07) (1)

(Direktiv 95/46/EF - anvendelsesområde - behandling og udveksling af personlige skatteoplysninger - beskyttelse af fysiske personer - ytringsfrihed)

(2009/C 44/10)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tietosuojavaltuutettu

Sagsøgte: Satakunnan Markkinapörssi Oy og Satamedia Oy

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein hallinto-oikeus — fortolkning af artikel 3, stk. 1, artikel 9 og 17 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31) — anvendelsesområde — indsamling, offentliggørelse, videregivelse og behandling i en SMS-tjeneste af offentligt tilgængelige skatteoplysninger om fysiske personers løn- og kapitalindkomst samt formue

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at der foreligger en aktivitet, der skal betragtes som »behandling af personoplysninger« i denne bestemmelses forstand, når oplysninger om fysiske personers løn- og kapitalindkomst samt formue:

—	indsamles fra skattemyndighedernes offentligt tilgængelige dokumenter og behandles med henblik på offentliggørelse

—	offentliggøres i en tryksag, i alfabetisk orden og inddelt efter indkomst i omfattende kommuneinddelte kataloger

—	videregives på en cd-rom med henblik på anvendelse i forretningsmæssigt øjemed

—	behandles i en sms-tjeneste, hvor mobiltelefonbrugere kan sende en tekstbesked med angivelse af en persons navn og hjemkommune til et givent nummer og som svar modtage oplysninger om den pågældende persons løn- og kapitalindkomst samt formue.

Artikel 9 i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at de aktiviteter, der er nævnt i spørgsmål 1a)-1d) vedrørende oplysninger, der stammer fra dokumenter, som er offentligt tilgængelige i henhold til national lovgivning, skal anses for aktiviteter, der udgør behandling af personoplysninger, som udelukkende finder sted »i journalistisk øjemed« i denne bestemmelses forstand, såfremt nævnte aktiviteter udelukkende har til formål at udbrede oplysninger, synspunkter eller ideer til offentligheden, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

Aktiviteter i form af behandling af personoplysninger som dem, der er omhandlet i spørgsmål 1c) og 1d) vedrørende personoplysninger fra offentlige myndigheders registre, som kun indeholder oplysninger, der som sådan allerede har været offentliggjort i medierne, henhører under anvendelsesområdet for direktiv 95/46.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. december 2008 — Coop de France Bétail et Viande, tidligere Fédérations nationales de la coopération bétail et viande (FNCBV), Fédération nationale des syndicats d'exploitants agricoles (FNSEA), Fédération nationale bovine (FNB), Fédération nationale des producteurs de lait (FNPL), Jeunes agriculteurs (JA) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Franske Republik

(Forenede sager C-101/07 P og C-110/07 P) (1)

(Appel - konkurrence - oksekødsmarkedet - aftale indgået mellem nationale sammenslutninger af opdrættere og slagterier vedrørende ophævelse af indførsel af oksekød og fastsættelse af en minimumskøbspris - bøder - forordning nr. 17 - artikel 15, stk. 2 - hensyntagen til de i sammenslutningen deltagende virksomheders omsætning)

(2009/C 44/11)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Coop de France Bétail et Viande, tidligere Fédérations nationales de la coopération bétail et viande (FNCBV) (ved avocat M. Ponsard) (sag C-101/07 P), Fédération nationale des syndicats d'exploitants agricoles (FNSEA), Fédération nationale bovine (FNB), Fédération nationale des producteurs de lait (FNPL), Jeunes agriculteurs (JA) (ved avocats V. Ledoux og B. Neouze) (sag C-110/07)

De øvrige parter i appelsagen: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og S. Ramet, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 13. december 2006 i de forenede sager T-217/03 og T-245/03, FNCBV m.fl. mod Kommissionen, hvorved sagsøgeren ikke fik medhold i en principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/600/EF af 2. april 2003 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (EUT L 209, s. 12) og subsidiært en påstand om ophævelse eller nedsættelse af de ved denne beslutning pålagte bøder — elementer, der udgør et kartel — nødvendigheden af parternes tilsagn — metoden til beregning af bøder — muligheden for at tage omsætningen for medlemmerne af en sammenslutning i betragtning, når denne formelt ikke har beføjelse til at handle på medlemmernes vegne — begrundelsespligt og tilsidesættelse af retten til forsvar.

Konklusion

1)	Appellerne forkastes.

Coop de France bétail et viande, tidligere Fédération nationale de coopération bétail et viande (FNCBV) samt Fédération nationale des syndicats d'exploitants agricoles (FNSEA), Fédération nationale bovine (FNB), Fédération nationale des producteurs de lait (FNPL) og Jeunes agriculteurs (JA) betaler sagens omkostninger.

3)	Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-121/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/18/EF - udsætning i miljøet og markedsføring af genetisk modificerede organismer - Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 228 EF - opfyldelse under verserende sag - økonomiske sanktioner)

(2009/C 44/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved E. Belliard, S. Gasri og G. de Bergues, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (først ved T. Boček, derefter ved M. Smolek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende opfyldelse af Domstolens dom af 15. juli 2004 i sag C-419/03, Kommissionen mod Frankrig, om manglende gennemførelse i national ret af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (af 23.4.1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer) (EFT L 106, s. 1), der afviger fra eller går videre end bestemmelserne i sidstnævnte direktiv — påstand om idømmelse af en tvangsbøde og et fast beløb

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 228, stk. 1, EF, idet den ikke inden for den i den begrundede udtalelse fastsatte frist har truffet alle foranstaltninger til opfyldelse af dommen af 15. juli 2004 i sagen Kommissionen mod Frankrig (sag C-419/03) om manglende gennemførelse i national ret af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, som afviger fra eller går videre end bestemmelserne i Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

2)	Den Franske Republik betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber et fast beløb på 10 mio. EUR, der indbetales på kontoen »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter«.

3)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

4)	Den Tjekkiske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — Société Arcelor Atlantique et Lorraine, Sollac Méditerrannée, Société Arcelor Packaging International, Société Ugine & Alz France, Société Industeel Loire, Société Creusot Métal, Société Imphy Alloys og Arcelor SA mod Premier ministre, Ministre de l'Écologie et du Développement durable og Ministre de l'Économie, des Finances et de l'Industrie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)

(Sag C-127/07) (1)

(Miljø - integreret forebyggelse og reduktion af forurening - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - direktiv 2003/87/EF - anvendelsesområde - anlæg i jern- og stålsektoren omfattet - anlæg i den kemiske sektor og sektoren for ikke-jernholdige metaller udelukket - ligebehandlingsprincip)

(2009/C 44/13)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Société Arcelor Atlantique et Lorraine, Sollac Méditerrannée, Société Arcelor Packaging International, Société Ugine & Alz France, Société Industeel Loire, Société Creusot Métal, Société Imphy Alloys og Arcelor SA

Sagsøgte: Premier ministre, Ministre de l'Écologie et du Développement durable og Ministre de l'Économie, des Finances et de l'Industrie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — gyldigheden, i forhold til fællesskabsrettens princip om ligebehandling, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32) — forskelsbehandling mellem jern- og stålindustriens anlæg, der er omfattet af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, som fastsat ved direktivet, og aluminiums- og plastikindustrien, som udleder tilsvarende drivhusgasser men som ikke er omfattet af direktivet — er forskelsbehandlingen objektivt begrundet?

Konklusion

Gennemgangen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004, på grundlag af ligebehandlingsprincippet har intet frembragt, der kan rejse tvivl om dets gyldighed, for så vidt som det indebærer, at ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner finder anvendelse på jern- og stålsektoren, hvorimod den kemiske sektor og sektoren for ikke-jernholdige metaller ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

(1) EUT C 117 af 26.5.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-161/07) (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF - national lovgivning, der fastsætter betingelser for registrering af virksomheder efter ansøgning af statsborgere fra de nye medlemsstater - procedure for attestation for selvstændige)

(2009/C 44/14)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og G. Braun, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer og M. Winkler, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — tilsidesættelse af artikel 43 EF — national lovgivning, hvori der er fastsat betingelser for registrering af virksomheder, der ejes af statsborgere i tredjelande, som ligeledes finder anvendelse på tjekkiske, estiske, lettiske, litauiske, ungarske, polske, slovenske og slovakiske statsborgere — forpligtelse, som er fastsat for alle selskabsdeltagere i personselskaber og minoritetsdeltagere i anpartsselskaber, der leverer ydelser, som er karakteristiske for et arbejdsforhold, til at følge en særlig procedure, som tilsigter, at det fastslås, at ansøgeren er selvstændig, og hvorunder sidstnævnte skal bevise, at han har indflydelse på ledelsen af den virksomhed, som han ønsker at registrere i medlemsstaten

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet den for registrering af selskaber i handelsregisteret efter ansøgning fra statsborgere fra de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. april 2004 — med undtagelse af Republikken Cypern og Republikken Malta — som er selskabsdeltagere i et personselskab eller mindretalsaktionærer i et anpartsselskab, kræver, at Arbeitsmarktservice fastslår, at de er selvstændige, eller at der fremlægges en fritagelse for arbejdstilladelse.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 140 af 23.6.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-189/07) (1)

(Traktatbrud - forordning (EØF) nr. 2847/93 - artikel 2, stk. 1, og artikel 31, stk. 1 og 2 - forordning (EF) nr. 2406/96 og nr. 850/98 - kontrolordning i fiskerisektoren - handelsnormer for visse fiskerivarer - utilstrækkelig kontrol og inspektion - manglende vedtagelse af passende sanktionsforanstaltninger overfor overtrædelser - fuldbyrdelse af sanktioner - generelt traktatbrud med hensyn til bestemmelser i en forordning - fremlæggelse af supplerende oplysninger for Domstolen til støtte for, at traktatbruddet var generelt og varigt - lovligt)

(2009/C 44/15)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, stk. 1, og artikel 31, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EFT L 261, s. 1) — tilsidesættelse af Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (EFT L 334, s. 1) og Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125, s. 1) — utilstrækkelig kontrol — manglende vedtagelse af passende sanktionsforanstaltninger overfor overtrædelser

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 31, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2846/98 af 17. december 1998, idet det

—

ikke på sit område og i de farvande, der hører under dens højhedsområde, på tilfredsstillende vis har udført kontrol og inspektion af fiskeriet, særligt af landing og salg af arter, der er underlagt bestemmelserne om mindstemål i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer og Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer, og ikke har afsat de nødvendige menneskelige ressourcer til kontrollen og inspektionen af fiskeriet, og

—

ikke har bestræbt sig tilstrækkeligt på at vedtage passende foranstaltninger overfor personer, som er ansvarlige for overtrædelser af fællesskabslovgivningen om fiskeri, hovedsageligt ved at iværksætte administrative eller strafferetlige procedurer eller ved at pålægge disse personer afskrækkende sanktioner.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 129 af 9.6.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008 — Donal Gordon mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-198/07 P) (1)

(Appel - karriereudviklingsrapport - annullationssøgsmål - retlig interesse - tjenestemand ramt af vedvarende invaliditet, som anses for fuldstændig)

(2009/C 44/16)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Donal Gordon (ved avocats J. Sambon, P.-P. Van Gehuchten og P. Reyniers)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 7. februar 2007 i sag T-175/04, Gordon mod Kommissionen — søgsmål med påstand om annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for bedømmelsesperioden 2001-2002 — retlig interesse — tjenestemand, der under en verserende klagesag er blevet pensioneret som følge af total og vedvarende invaliditet

Konklusion

1)	Dommen afsagt den 7. februar 2007 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, Gordon mod Kommissionen (sag T-175/04), ophæves, for så vidt som Retten herved fastslog, at det var ufornødent at træffe afgørelse om det annullationssøgsmål, som Donal Gordon havde anlagt.

2)	Appellen afvises, for så vidt som den anfægter, at Rettens dom ikke gav medhold i erstatningssøgsmålet.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 11. december 2003 om afslag på Donal Gordons klage over afgørelsen af 28. april 2003, hvorved hans karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2002 blev stadfæstet, annulleres.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler Donal Gordons omkostninger for De Europæiske Fællesskabers Domstol og for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans.

(1) EUT C 129 af 9.6.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/11

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — straffesag mod Lodewijk Gysbrechts, Santurel Inter BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Gent — Belgien)

(Sag C-205/07) (1)

(Artikel 28 EF til 30 EF - direktiv 97/7/EF - forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg - fortrydelsesfrist - forbud mod at afkræve forbrugeren et forskud eller betaling før udløbet af fortrydelsesfristen)

(2009/C 44/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Beroep te Gent

Parter i hovedsagen

Lodewijk Gysbrechts, Santurel Inter BVBA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Beroep te Gent — fortolkning af artikel 28 EF og 30 EF — forbud mod inden for den obligatoriske fortrydelsesfrist at afkræve forbrugeren et forskud eller betaling — forenelighed med fællesskabsretten

Konklusion

Artikel 29 EF er ikke til hinder for en national lovgivning, som indeholder et forbud mod, at leverandøren i forbindelse med et fjernsalg afkræver forbrugeren et forskud eller betaling før fortrydelsesfristens udløb, men er til hinder for, at der i henhold til denne lovgivning opstilles et forbud mod før udløbet af den nævnte frist at kræve forbrugerens betalingskortnummer oplyst.

(1) EUT C 140 af 23.6.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/11

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — Michaniki AE mod Ethniko Symvoulio Radiotileorasis og Ypoyrgos Epikrateias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)

(Sag C-213/07) (1)

(Offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 93/37/EØF - artikel 24 - grunde til udelukkelse fra deltagelse i en udbudsprocedure - nationale foranstaltninger, hvorved der indføres uforenelighed mellem sektoren for offentligt bygge- og anlægsarbejde og sektoren for medievirksomheder)

(2009/C 44/18)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Michaniki AE

Sagsøgte: Ethniko Symvoulio Radiotileorasis og Ypoyrgos Epikrateias

Procesdeltagere: Elliniki Technodomiki Techniki Ependytiki Viomichaniki AE, der er indtrådt i rettighederne for Pantechniki AE og Syndesmos Epichiriseon Periodikou Typou

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Symvoulio tis Epikratias — fortolkning af artikel 24 i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 199, s. 54) — udtømmende eller ikke-udtømmende opregning af grundene til udelukkelse af en entreprenør fra deltagelse i udbudsproceduren

Konklusion

Artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997, skal fortolkes således, at det indeholder en udtømmende opregning af de grunde, der er støttet på objektive faktorer vedrørende en entreprenørs faglige kvalifikationer, som kan begrunde udelukkelse fra deltagelse i en offentlig bygge- og anlægskontrakt. Dette direktiv hindrer imidlertid ikke, at en medlemsstat fastsætter andre udelukkelsesforanstaltninger med henblik på at sikre iagttagelsen af ligebehandlingsprincippet i forhold til de bydende og princippet om gennemsigtighed, når sådanne foranstaltninger ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette formål.

Fællesskabsretten skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, der samtidig med at den forfølger lovlige formål om ligebehandling af bydende og gennemsigtighed inden for rammerne af indgåelse af offentlige kontrakter, indfører en uigendrivelig formodning om uforenelighed mellem status som ejer, deltager, hovedaktionær eller medlem af ledelsen i en virksomhed, der er aktiv inden for mediesektoren, og status som ejer, deltager, hovedaktionær eller ledelsen i en virksomhed, som over for det offentlige eller en offentlig juridisk person i bred forstand påtager sig at gennemføre bygge- og anlægsarbejde eller levere varer eller præstere tjenesteydelser.

(1) EUT C 140 af 23.6.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/12

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008 — État belge — SPF Finances mod Truck Center SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Liège — Belgien)

(Sag C-282/07) (1)

(Etableringsfrihed - EF-traktatens artikel 52 (efter ændring nu artikel 43 EF) og 58 (nu artikel 48 EF) - frie kapitalbevægelser - EF-traktatens artikel 73 B og 73 D (nu henholdsvis artikel 56 EF og 58 EF) - beskatning af juridiske personer - kapitalindkomst og indtægter af værdipapirer mv. - indeholdelse af kildeskat - forskudsskat af kapitalindkomst og indtægter af værdipapirer mv. (précompte mobilier) - opkrævning af forskudsskatten af renter betalt til ikke-hjemmehørende selskaber - ingen opkrævning af forskudsskatten af renter betalt til hjemmehørende selskaber - dobbeltbeskatningsoverenskomst - restriktion - foreligger ikke)

(2009/C 44/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge — SPF Finances

Sagsøgt: Truck Center SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour d'appel de Liège — fortolkning af artikel 56 EF og 58 EF — de frie kapitalbevægelser — beskatning af juridiske personer — forskudsskat af indtægt af værdipapirer mv. (»précompte mobilier«) opkrævet af skattemyndighederne i en medlemsstat af kapitalindkomst, der oppebæres af et selskab, der er etableret i en anden medlemsstat, fra et selskab, der er etableret i førstnævnte medlemsstat — ingen opkrævning af forskudsskat af indtægt af værdipapirer mv. (»précompte mobilier«), når indkomsten oppebæres af et selskab, der er etableret i den samme medlemsstat — spørgsmålet om, hvorvidt dette udgør en ubegrundet forskellig behandling, eller om der foreligger en forskellig situation, der kan begrunde denne forskelsbehandling? — spørgsmålet om, hvilken indvirkning en dobbeltbeskatningsoverenskomst har i denne forbindelse

Konklusion

EF-traktatens artikel 52 (efter ændring nu artikel 43 EF), artikel 58 (nu artikel 48 EF) samt artikel 73 B og 73 D (nu henholdsvis artikel 56 EF og 58 EF) skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national skattelovgivning som den, der er tvist om i hovedsagen, hvorefter der indeholdes kildeskat af renter, som et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, betaler til et rentemodtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, mens renter, som betales til et rentemodtagende selskab, der er hjemmehørende i førstnævnte medlemsstat, og som er selskabsskattepligtig i denne medlemsstat, fritages for denne kildebeskatning.

(1) EUT C 199 af 25.8.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/12

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-283/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 75/442/EØF - artikel 1 - begrebet »affald« - skrot beregnet til anvendelse i metalvirksomheder - brændsel fra affald af høj kvalitet - ukorrekt gennemførelse)

(2009/C 44/20)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Zadra og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. Braguglia, som befuldmægtiget og avvocato dello Stato G. Fiengo)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442 af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32) — brændsel fra affald (RDF) og skrot beregnet til anvendelse i jern- og metalvirksomheder — udelukkelse fra anvendelsesområdet for den nationale gennemførelseslovgivning

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, idet den har vedtaget og opretholdt følgende bestemmelser:

—	artikel 1, stk. 25-27, og artikel 1, stk. 29, litra a), i lov nr. 308 af 15. december 2004, som giver regeringen bemyndigelse til at ændre, samordne og supplere miljølovgivningen og umiddelbart anvendelige foranstaltninger, samt

—	artikel 1, stk. 29, litra b), i lov nr. 308 af 15. december 2004 samt artikel 183, stk. 1, litra s), og artikel 229, stk. 2, i lovdekret nr. 152 af 3. april 2006, som indfører miljøretlige regler,

hvorved henholdsvis visse former for skrot beregnet til anvendelse i jern- og metalvirksomheder samt brændsel fra affald af høj kvalitet (CDR-Q) umiddelbart unddrages fra anvendelsesområdet for den italienske lovgivning om affald til gennemførelse af direktivet.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 199 af 25.8.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. december 2008 — Ruben Andersen mod Kommunernes Landsforening som mandatar for Slagelse Kommune (tidl. Skælskør Kommune) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret (Danmark))

(Sag C-306/07) (1)

(Underretning af arbejdstagere - direktiv 91/533/EØF - artikel 8, stk. 1 og 2 - anvendelsesområde - arbejdstagere »omfattet« af en kollektiv overenskomst - begreberne »midlertidig« arbejdskontrakt og »midlertidigt« ansættelsesforhold)

(2009/C 44/21)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ruben Andersen

Sagsøgt: Kommunernes Landsforening som mandatar for Slagelse Kommune (tidl. Skælskør Kommune)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Højesteret — fortolkning af artikel 8, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288, s. 32) — spørgsmål om anvendelsen af en kollektiv overenskomst, der gennemfører direktivet, på en arbejdstager, der ikke er medlem af en af de faglige organisationer, der har indgået overenskomsten — retsstillingen for arbejdstagere, som anser deres rettigheder for at være overtrådt som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til direktivet

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter, som fastsætter, at en kollektiv overenskomst, der sikrer gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser i national ret, finder anvendelse på en arbejdstager, selv når denne ikke er medlem af en organisation, som er deltager i en sådan overenskomst.

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/533 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en arbejdstager, som ikke er medlem af en organisation, som er deltager i en overenskomst, der regulerer denne arbejdstagers ansættelsesforhold, kan anses for »omfattet af« denne overenskomst i nævnte bestemmelses forstand.

Ordene »en midlertidig arbejdskontrakt eller et midlertidigt ansættelsesforhold« i artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/533 skal fortolkes således, at de sigter til kortvarige arbejdskontrakter og ansættelsesforhold. Når der ikke ved en medlemsstats lovgivning er vedtaget bestemmelse herom, tilkommer det de nationale domstole at fastsætte denne varighed i hvert enkelt tilfælde og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i visse sektorer eller inden for visse former for beskæftigelse og virksomhed. Denne varighed skal dog fastsættes på en sådan måde, at den sikrer den effektive beskyttelse af de rettigheder, som arbejdstagerne har i medfør af nævnte direktiv.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/14

Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. december 2008 — Régie Networks mod Direction de contrôle fiscal Rhône-Alpes Bourgogne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra cour administrative d'appel de Lyon — Frankrig)

(Sag C-333/07) (1)

(Statsstøtte - støtte til fordel for lokale radiostationer - finansiering ved hjælp af en skattelignende afgift af reklamevirksomhed - Kommissionens positive beslutning ved udløbet af den indledende undersøgelsesfase i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3 (efter ændring nu artikel 88, stk. 3, EF) - støtte, der kan være forenelig med det fælles marked - EF-traktatens artikel 92, stk. 3 (nu artikel 87, stk. 3, EF) - indsigelser mod beslutningens lovlighed - begrundelsespligt - bedømmelsen af de faktiske omstændigheder - den skattelignende afgifts forenelighed med EF-traktaten)

(2009/C 44/22)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative d'appel de Lyon

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Regie Networks

Sagsøgt: Direction de contrôle fiscal Rhône-Alpes Bourgogne

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — cour administrative d'appel de Lyon — spørgsmålet om gyldigheden af Kommissionens afgørelse N 679/97 af 10. november 1997, ved hvilken Kommissionen besluttede ikke at rejse indsigelse vedrørende ændringerne i ordningen til støtte for radiofoni, indført ved dekret nr. 92-1053 af 30. september 1992 (JORF (fransk lovtidende) nr. 228 af 1. oktober 1992) (SG(97) D/9265) — skattelignende afgift af reklame udsendt via lydradio og tv på fransk område, hvis provenu kanaliseres til en fond til støtte for radiofoni — støtteordning alene til fordel for indenlandske virksomheder — spørgsmålet, om undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), EF kan anvendes på denne ordning og på den afgift, der finansierer den

Konklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 10. november 1997 om ikke at rejse indsigelse mod ændringen af en støtteordning til fordel for lokale radiostationer (statsstøttesag N 679/97 — Frankrig) er ugyldig.

Retsvirkningerne af den fastslåede ugyldighed af Kommissionens beslutning af 10. november 1997 suspenderes, indtil denne vedtager en ny beslutning i henhold til artikel 88 EF. Disse virkninger suspenderes i en periode på højst to måneder fra datoen for afsigelsen af denne dom i tilfælde af, at Kommissionen beslutter at vedtage denne nye beslutning med hjemmel i artikel 88, stk. 3, EF, og inden for en yderligere rimelig frist, hvis Kommissionen beslutter at indlede den i artikel 88, stk. 2, EF omhandlede procedure. Kun virksomheder, som inden denne doms afsigelse har anlagt sag eller har indbragt en tilsvarende klage vedrørende opkrævningen af den skattelignende afgift af reklame udsendt via radio og tv, der blev indført ved artikel 1 i dekret nr. 97-1263 af 29. december 1997 om indførelse af en skattelignende afgift til fordel for en fond til støtte for radiofoni, undtages fra den tidsmæssige begrænsning af denne doms virkninger.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/14

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008 — Kabel Deutschland Vertrieb und Service GmbH & Co. KG mod Niedersächsische Landesmedienanstalt für privaten Rundfunk (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Hannover — Tyskland)

(Sag C-336/07) (1)

(Direktiv 2002/22/EF - artikel 31, stk. 1 - rimelige must carry-forpligtelser - nationale bestemmelser, der pålægger udbydere af analoge kabelnet at give adgang til deres kabelnet til alle tv-programmer, der er godkendt til jordbaseret spredning - proportionalitetsprincippet)

(2009/C 44/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Hannover

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kabel Deutschland Vertrieb und Service GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Niedersächsische Landesmedienanstalt für privaten Rundfunk

Procesdeltagere: Norddeutscher Rundfunk, Zweites Deutsches Fernsehen, ARTE GEIE, Bloomberg LP, Mitteldeutscher Rundfunk, MTV Networks Germany GmbH, der er indtrådt i rettighederne efter VIVA Plus Fernsehen GmbH, VIVA Music Fernsehen GmbH & Co. KG, MTV Networks Germany GmbH, der er indtrådt i rettighederne efter MTV Networks GmbH & Co. oHG, Westdeutscher Rundfunk, RTL Television GmbH, RTL II Fernsehen GmbH & Co. KG, VOX Film und Fernseh-GmbH & Co. KG, RTL Disney Fernsehen GmbH & Co. KG, SAT. 1 Satelliten-Fernsehen GmbH m.fl., Regio.TV GmbH, Eurosport SA, TM-TV GmbH & Co. KG, ONYX Television GmbH, Radio Bremen, Hessischer Rundfunk, Nederland 2, Hamburg 1 Fernsehen Beteiligungs GmbH & Co. KG, Turner Broadcasting System Deutschland GmbH, n-tv Nachrichtenfernsehen GmbH & Co. KG, Bayerischer Rundfunk, Deutsches Sportfernsehen GmbH, NBC Europe GmbH, BBC World, Mediendienst Borkum — Kurverwaltung NSHB Borkum GmbH, Friesischer Rundfunk GmbH, Home Shopping Europe GmbH & Co. KG, Euro News SA, Reise-TV GmbH & Co. KG, SKF Spielekanal Fernsehen GmbH, TV 5 Europe, DMAX TV GmbH & Co. KG, tidligere XXP TV — Das Metropolenprogramm GmbH & Co. KG og RTL Shop GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Hannover — fortolkning af artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»forsyningspligtdirektivet«) (EFT L 108, s. 51) — nationale bestemmelser, der pålægger udbydere af analoge kabelnet at give adgang til deres kabelnet til alle fjernsynsprogrammer, der er godkendt til jordbaseret udbredelse, og hvoraf følger, at i tilfælde af mangel på kanaler kan de nationale kompetente myndigheder fastlægge en rækkefølge for ansøgere, der medfører en fuld belægning af de kanaler, som den pågældende kabelnetudbyder har til rådighed

Konklusion

Artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»forsyningspligtdirektivet«) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der forpligter kabelnetudbyderen til i sine analoge kabelnet at give adgang til tv-kanaler og teletjenester, som allerede udsendes via jordbaseret transmission, således at mere end halvdelen af det kabelnet, der er til rådighed, anvendes, og som i tilfælde af mangel på kanaler fastlægger en rækkefølge for ansøgere, der medfører en fuld anvendelse af de kanaler, der er til rådighed på nævnte net, såfremt disse forpligtelser ikke har urimelige økonomiske følger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

Begrebet »tv-tjenester« som omhandlet i artikel 31, stk. 1, i direktiv 2002/22 omfatter de tjenester, der leveres af tv-radiospredningsorganer eller af udbydere af medietjenester, såsom teleshopping, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

(1) EUT C 247 af 20.10.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/15

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. december 2008 — Ibrahim Altun mod Stadt Böblingen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Stuttgart (Tyskland))

(Sag C-337/07) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - artikel 7, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - opholdsret for en tyrkisk arbejdstagers barn - arbejdstagerens tilknytning til det lovlige arbejdsmarked - ufrivillig arbejdsløshed - aftalens anvendelighed på tyrkiske flygtninge - betingelser for fortabelse af velerhvervede rettigheder)

(2009/C 44/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ibrahim Altun

Sagsøgt: Stadt Böblingen

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Stuttgart — fortolkning af artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 fra associeringsrådet EØF/Tyrkiet — opholdsret for en tyrkisk statsborger, der er indrejst på det nationale område som mindreårig inden for rammerne af en familiesammenføring — straffedom — betydning for opholdsretten — anvendelse på tyrkiske flygtninge — faderens asylret indrømmet på grundlag af falske oplysninger — tilbagetrækning af asylretten som betingelse for nægtelsen af den afledte opholdsret — afledt ret betinget af tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat i mindst tre år, mens der har været fælles bopæl med den mindreårige

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, første led, i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, som er vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved associeringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, skal fortolkes således, at en tyrkisk arbejdstagers barn kan erhverve de rettigheder, som er fastsat i denne bestemmelse, når arbejdstageren inden for den treårsperiode, hvor barnet har levet sammen med ham, har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i to et halvt år, før han blev arbejdsløs i de efterfølgende seks måneder.

Den omstændighed, at en tyrkisk arbejdstager har erhvervet opholdsret i en medlemsstat og dermed fået adgang til arbejdsmarkedet i denne stat som politisk flygtning, er ikke til hinder for, at et medlem af hans familie kan erhverve de rettigheder, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80.

Artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 skal fortolkes således, at når en tyrkisk arbejdstager har opnået status som politisk flygtning på grundlag af urigtige oplysninger, kan de rettigheder, som ifølge denne bestemmelse tilkommer et medlem af hans familie, ikke anfægtes, såfremt familiemedlemmet opfylder betingelserne i denne bestemmelse på den dato, hvor opholdstilladelsen til arbejdstageren trækkes tilbage.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/16

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. december 2008 — Sopropé — Organizações de Calçado, Lda mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo (Portugal))

(Sag C-349/07) (1)

(EF-toldkodeks - princippet om overholdelse af retten til forsvar - efteropkrævning af importafgifter)

(2009/C 44/25)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sopropé — Organizações de Calçado, Lda

Sagsøgt: Fazenda Pública

Procesdeltager: Ministério Público

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal Administrativo — spørgsmålet, om nationale bestemmelser vedrørende afgiftsproceduren med hensyn til den afgiftspligtiges udøvelse af retten til høring, er forenelige med fællesskabsretten og princippet om retten til forsvar — administrativ procedure for efterfølgende betaling af importafgifter af varer hidrørende fra Fjernøsten

Konklusion

Hvad angår opkrævning af toldskyld med henblik på efteropkrævning af importtold er en frist på otte til femten dage, der gives en importør, som mistænkes for at have begået en overtrædelse af toldbestemmelserne, til at fremsætte sine bemærkninger, i princippet forenelig med de fællesskabsretlige krav.

2)	Det tilkommer den nationale ret under hensyn til de særlige omstændigheder i sagen at afgøre, om den frist, importøren faktisk fik, gjorde det muligt for importøren at blive hørt af toldmyndighederne.

Den nationale ret skal desuden undersøge, om det i betragtning af det tidsrum, der er forløbet mellem det tidspunkt, hvor den pågældende myndighed modtog bemærkningerne fra importøren, og den dato, hvor den traf sin beslutning, er muligt at anse den for at have taget behørigt hensyn til de bemærkninger, der er fremført for den.

(1) EUT C 235 af 6.10.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/16

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. december 2008 — Wienstrom GmbH mod Bundesminister für Wirtschaft und Arbeit (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof (Østrig))

(Sag C-384/07) (1)

(Statsstøtte - artikel 88, stk. 3, EF - støtte, der er erklæret forenelig med fællesmarkedet - retstvist mellem støttemodtageren og de nationale myndigheder vedrørende størrelsen af den ulovligt gennemførte støtte - den nationale rets rolle)

(2009/C 44/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wienstrom GmbH

Sagsøgt: Bundesminister für Wirtschaft und Arbeit

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 88, stk. 3, EF — statsstøtteordning iværksat uden forudgående anmeldelse til Kommissionen, men hvis senere ændrede version, efter at denne er blevet anmeldt, er blevet erklæret forenelig med fællesmarkedet, uden at Kommissionen udtrykkeligt har truffet en negativ beslutning for så vidt angår den tidligere ikke anmeldte version — de nationale retters forpligtelser som følge af denne beslutning fra Kommissionen

Konklusion

Gennemførelsesforbuddet i henhold til artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF pålægger ikke den nationale ret under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende at afslå en ansøgning fra en modtager af statsstøtte for så vidt angår det støttebeløb, som ville være skyldigt for perioden, der lå før en beslutning fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, der fastslår, at nævnte støtte er forenelig med fællesmarkedet.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/17

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008 — Magoora sp. z o. o. mod Dyrektor Izby Skarbowej w Krakowie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (Polen))

(Sag C-414/07) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 17, stk. 2 og 6 - nationale bestemmelser - fradrag af moms vedrørende køb af brændstof til visse køretøjer uafhængig af formålet med anvendelsen heraf - effektiv begrænsning af fradragsretten - undtagelser i henhold til national lovgivning på tidspunktet for direktivets ikrafttræden)

(2009/C 44/27)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Magoora sp. z o. o.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Krakowie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie — fortolkning af artikel 17, stk. 2 og 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — national lovgivning, hvorefter retten til fradrag er udelukket for den afgift, der beregnes ved køb af brændstof til visse køretøjer, uafhængigt af det pågældende køretøjs anvendelsesformål (erhvervsmæssig eller privat) — ændring af kriterierne for de køretøjer, der er omfattet af denne udelukkelse, som indebærer en de facto begrænsning af fradragsrettens anvendelsesområde sammenlignet med perioden før direktivets ikrafttræden i den pågældende medlemsstat

Konklusion

Artikel 17, stk. 6, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag er til hinder for, at en medlemsstat i forbindelse med direktivets gennemførelse i national ret ophæver samtlige nationale bestemmelser om begrænsninger af fradraget for indgående moms, der pålægges ved køb af brændstof til køretøjer, som anvendes til afgiftspligtig virksomhed, idet disse bestemmelser på datoen for direktivets ikrafttræden på dens område erstattes af bestemmelser, hvorved der fastsættes nye kriterier på området, hvis disse bestemmelser medfører en udvidelse af disse begrænsningers anvendelsesområde, hvilket det påhviler den forelæggende ret at undersøge. Den er under alle omstændigheder til hinder for, at en medlemsstat efterfølgende ændrer sin lovgivning, der er trådt i kraft på nævnte dato, på en måde, der udvider anvendelsesområdet for disse begrænsninger i forhold til situationen før denne dato.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/17

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. december 2008 — Verein Radetzky-Orden mod Bundesvereinigung Kameradschaft »Feldmarschall Radetzky« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Patent- und Markensenat — Østrig)

(Sag C-442/07) (1)

(Varemærker - artikel 12 i direktiv 89/104/EØF - fortabelse - tegn, der er registreret af en almennyttig forening - begrebet »reel brug« af et varemærke - velgørende aktiviteter)

(2009/C 44/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Patent- und Markensenat

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verein Radetzky-Orden

Sagsøgt: Bundesvereinigung Kameradschaft »Feldmarschall Radetzky«

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Patent- und Markensenat — fortolkning af artikel 12, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1) — varemærker, som en almennyttig forening benytter på forretningspapirer, brevpapir og reklamer og i form af badges inden for rammerne af sin virksomhed, der består i bevarelse af militære traditioner samt i indsamling og fordeling af bidrag og donationer — spørgsmålet, om denne virksomhed kan kvalificeres som »reel brug«, der indebærer, at de med varemærket forbundne rettigheder opretholdes

Konklusion

Artikel 12, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at der gøres reel brug af et varemærke, når en almennyttig forening i sin kontakt med offentligheden anvender varemærket på meddelelser om arrangementer, på forretningspapirer og på reklamer, og det anvendes af foreningens medlemmer ved indsamling og uddeling af indsamlingsbidrag i den forstand, at medlemmerne bærer foreningens emblemer.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/18

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2008 — Isabel Clara Centeno Mediavilla, Delphine Fumey, Eva Gerhards, Iona M.S. Hamilton, Raymond Hill, Jean Huby, Patrick Klein, Domenico Lombardi, Thomas Millar, Miltiadis Moraitis, Ansa Norman Palmer, Nicola Robinson, François-Xavier Rouxel, Marta Silva Mendes, Peter van den Hul, Fritz Von Nordheim Nielsen og Michaël Zouridakis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-443/07 P) (1)

(Appel - tjenestemandsvedtægten - ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 12, stk. 3, i bilag XIII om indplacering af tjenestemænd, der ansættes efter den 1. maj 2004 - høring af Vedtægtsudvalget - overholdelse af velerhvervede rettigheder og ligebehandlingsprincippet)

(2009/C 44/29)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Isabel Clara Centeno Mediavilla, Delphine Fumey, Eva Gerhards, Iona M.S. Hamilton, Raymond Hill, Jean Huby, Patrick Klein, Domenico Lombardi, Thomas Millar, Miltiadis Moraitis, Ansa Norman Palmer, Nicola Robinson, François-Xavier Rouxel, Marta Silva Mendes, Peter van den Hul, Fritz Von Nordheim Nielsen og Michaël Zouridakis (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og M. Bauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) den 11. juli 2007 i sag T-58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for appellanternes påstande om annullation af de afgørelser, hvorved de blev udnævnt til tjenestemænd på prøve, for så vidt som deres indplacering i lønklasse herved fastsattes i henhold til overgangsbestemmelserne i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, som ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 (EUT L 124, s. 1) — virkningen af den nye tjenestemandsvedtægts ikrafttræden på situationen for personer, der er opført på en egnetheds- eller reserveliste inden tidspunktet for nævnte vedtægts ikrafttrædelse den 1. maj 2004, men som er ansat efter dette tidspunkt — principperne om retssikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning og ligebehandling — begrundelsespligtens rækkevidde

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

Isabel Clara Centeno Mediavilla, Delphine Fumey, Eva Gerhards, Iona M.S. Hamilton, Raymond Hill, Jean Huby, Patrick Klein, Domenico Lombardi, Thomas Millar, Miltiadis Moraitis, Ansa Norman Palmer, Nicola Robinson, François-Xavier Rouxel, Marta Silva Mendes, Peter van den Hul, Fritz Von Nordheim Nielsen og Michaël Zouridakis betaler appelsagens omkostninger.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/18

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-480/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/59/EF - modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe - manglende udarbejdelse, gennemførelse eller godkendelse af planer for affaldsmodtagelse og -håndtering for alle havne)

(2009/C 44/30)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Simonsson og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332, s. 81) — manglende udarbejdelse og/eller gennemførelse af planer for affaldsmodtagelse og -håndtering for alle havne, der er underlagt »Comunidades Autónomas«'s jurisdiktion

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, idet det ikke for alle spanske havne har udarbejdet, gennemført og godkendt planer for affaldsmodtagelse og -håndtering.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 315 af 22.12.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/19

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. december 2008 — Royal Bank of Scotland plc mod The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Session (Scotland), Edinburgh (Det Forenede Kongerige))

(Sag C-488/07) (1)

(Sjette momsdirektiv - fradrag af indgående afgift - goder og ydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner - pro rata-fradrag - beregning - metoderne i artikel 17, stk. 5, tredje afsnit - pligt til at anvende afrundingsreglen i artikel 19, stk. 1, andet afsnit)

(2009/C 44/31)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Session (Scotland), Edinburgh

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Royal Bank of Scotland plc

Sagsøgt: The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Session (Scotland), Edinburgh — fortolkning af artikel 17, stk. 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — goder og tjenesteydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner — beregning af pro rata-satsen — afrundingsregler

Konklusion

Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende afrundingsreglen i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, når pro rata-satsen for fradragsretten for indgående moms beregnes efter en særlig metode i medfør af direktivets artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra a), b), c) eller d).

(1) EUT C 8 af 12.1.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/19

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. december 2008 — straffesag mod Vladimir Turansky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht für Strafsachen Wien — Østrig)

(Sag C-491/07) (1)

(Konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen - artikel 54 - princippet »ne bis in idem« - anvendelsesområde - begrebet »endelig dom« - en politimyndigheds afgørelse om at indstille strafforfølgning - afgørelse, som ikke indebærer, at adgangen til strafforfølgning ophører, og ikke har negativ retsvirkning (ne bis in idem) efter national ret)

(2009/C 44/32)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht für Strafsachen Wien

Part i hovedsagen

Vladimir Turansky

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesgericht für Strafsachen Wien — fortolkning af artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT 2000 L 239, s. 19) — fortolkning af »ne bis in idem«-princippet — anvendelsesområde — afgørelse, hvorved en politimyndighed endeligt indstiller strafforfølgning

Konklusion

Princippet ne bis in idem, som er fastslået i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen (Luxembourg), finder ikke anvendelse på en afgørelse, hvorved en myndighed i en kontraherende stat efter en materiel prøvelse af en sag, som verserer for den, på et stadium, før der rejses tiltale mod en person, der er mistænkt for at have begået et strafbart forhold, beslutter at indstille den indledte straffesag, såfremt denne afgørelse efter denne stats nationale lovgivning ikke indebærer, at adgangen til strafforfølgning definitivt ophører, og dermed ikke udgør en hindring for ny strafforfølgning på grund af de samme handlinger i denne stat.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/20

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. december 2008 — Afton Chemical Limited mod The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) (Det Forenede Kongerige))

(Sag C-517/07) (1)

(Direktiv 92/81/EØF - punktafgifter for mineralolier - artikel 2, stk. 2 og 3, samt artikel 8, stk. 1, litra a) - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 2, stk. 2, og artikel 2, stk. 4, litra b) - anvendelsesområde - brændstofadditiver, som er mineralolier eller energiprodukter, men som ikke anvendes som brændstof - national beskatningsordning)

(2009/C 44/33)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Afton Chemical Limited

Sagsøgt: The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (Chancery Division) — fortolkning af artikel 2, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (EFT L 316, s. 12), artikel 2, stk. 3, og artikel 4, litra b), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EFT L 283, s. 51), og af artikel 3 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) — mineralolier, der tilsættes brændstof, og som er bestemt til andre formål end fremdrift af et køretøj, men som ikke er bestemt til at skulle udbydes til salg eller anvendes som brændstof — beskattes som brændstof?

Konklusion

Artikel 2, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier, som ændret ved Rådets direktiv 94/74/EF af 22. december 1994, for så vidt angår perioden indtil den 31. december 2003 og artikel 2, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet for så vidt angår perioden fra den 1. januar til den 31. oktober 2004 skal fortolkes således, at brændstofadditiver som de i hovedsagen omhandlede, som udgør »mineralolier« som omhandlet i førstnævnte direktivs artikel 2, stk. 1, eller »energiprodukter« som omhandlet i sidstnævnte direktivs artikel 2, stk. 1, men som ikke er bestemt til at skulle anvendes, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, skal underlægges den afgiftsordning, som er fastsat i nævnte direktiver.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/20

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008 — Friederike Wallentin-Hermann mod Alitalia — Linee Aeree Italiane SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)

(Sag C-549/07) (1)

(Luftbefordring - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5 - kompensation og bistand til passagerer i tilfælde af en flyafgangs aflysning - fritagelse for kompensationspligt - aflysning, der skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet)

(2009/C 44/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Friederike Wallentin-Hermann

Sagsøgt: Alitalia — Linee Aeree Italiane SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Handelsgericht Wien — fortolkning af artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1) — begrebet »usædvanlige omstændigheder« og »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes« — aflysning af en flyafgang på grund af motorfejl — væsentligt større antal aflysninger som følge af tekniske fejl end hos andre luftfartsselskaber

Konklusion

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at en teknisk fejl ved et luftfartøj, som medfører aflysning af en flyafgang, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« i denne bestemmelses forstand, medmindre fejlen skyldes begivenheder, der på grund af fejlens karakter eller oprindelse ikke er et led i det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol. Konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, indgået i Montreal den 28. maj 1999, er ikke relevant for fortolkningen af fritagelsesgrunden i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.

2)	Hyppigheden af tekniske fejl hos et luftfartsselskab kan ikke i sig selv give grundlag for at fastslå, at der er tale om »usædvanlige omstændigheder« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.

Den omstændighed, at et luftfartsselskab har overholdt minimumsreglerne for vedligeholdelse af luftfartøjer, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godtgøre, at luftfartsselskabet har truffet »alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes«, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, og er følgelig ikke tilstrækkeligt til at fritage luftfartsselskabet for pligten til at udbetale kompensation efter forordningens artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 1.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/21

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008 — i sagen anlagt af Erich Stamm og Anneliese Hauser (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-13/08) (1)

(Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - ligebehandling - selvstændige grænsearbejdere - forpagtningsaftale - landbrugsstruktur)

(2009/C 44/35)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Erich Stamm og Anneliese Hauser

Procesdeltager: Regierungspräsidium Freiburg

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i bilag I til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999 (EFT 2002 L 114, s. 6) — anvendelsen af ligebehandlingsprincippet på selvstændige grænsearbejdere — schweizisk landmand bosiddende i Schweiz, der har indgået en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsbedrift beliggende i Tyskland

Konklusion

I henhold til artikel 15, stk. 1, i bilag I til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, på den ene side, og Det Schweiziske Forbund, på den anden side, om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, skal en kontraherende part indrømme »selvstændige grænsearbejdere«, i den forstand hvori udtrykket er anvendt i artikel 13 i bilaget, fra en anden kontraherende part — for så vidt angår adgangen til at optage og udøve en selvstændig aktivitet i værtslandet — en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, som sidstnævnte indrømmer sine egne statsborgere.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/22

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 18. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-273/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/81/EF - luftforurenende stoffer - nationale emissionslofter - manglende forelæggelse af programmer for mindskelse af de nationale emissioner, af nationale emissionsopgørelser og af emissionsfremskrivninger for 2010)

(2009/C 44/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende udarbejdelse og forelæggelse inden for den fastsatte frist af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309, s. 22)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, idet det ikke har forelagt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sine programmer for mindskelse af de nationale emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH3), sine nationale emissionsopgørelser for SO2, NOx, VOC og NH3 eller sine årlige emissionsfremskrivninger for 2010 for SO2, NOx, VOC og NH3.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/22

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland

(Sag C-328/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/35/EF - miljøansvar - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2009/C 44/37)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og I. Koskinen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143, s. 56)

Konklusion

Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Republikken Finland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 236 af 13.9.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/23

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 1. december 2008 — Straffesag mod Artur Leymann, Aleksei Pustovarov (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus — Finland)

(Sag C-388/08 PPU) (1)

(Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 27 - den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - specialitetsprincip - samtykkeprocedure)

(2009/C 44/38)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Part i hovedsagen

Artur Leymann, Aleksei Pustovarov

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein oikeus — fortolkning af artikel 27, stk. 2, 3 og 4, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1) — ændring i beskrivelsen af de faktiske omstændigheder, som danner grundlag for rejsningen af tiltale i forhold til den beskrivelse, som danner grundlag for arrestordren — begrebet »andre lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet« — spørgsmålet om nødvendigheden af at iværksætte samtykkeproceduren

Konklusion

Med henblik på at afgøre, om der er tale om en »anden lovovertrædelse« end den, for hvilken den pågældende er overgivet, som omhandlet i artikel 27, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, og som nødvendiggør iværksættelse af samtykkeproceduren i rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og artikel 27, stk. 4, er det nødvendigt at undersøge, om de forhold, der udgør lovovertrædelsen, i henhold til den retlige beskrivelse fra den udstedende medlemsstat er de forhold, for hvilke personen er blevet overgivet, og om der er tilstrækkelig overensstemmelse mellem de oplysninger, som fremgår af arrestordren, og de oplysninger, der er nævnt i det senere procesdokument. Ændringer med hensyn til tid og sted er tilladt, forudsat at de fremgår af de oplysninger, som er blevet indsamlet i løbet af den procedure, som finder anvendelse i den udstedende medlemsstat med hensyn til den adfærd, som er beskrevet i arrestordren, at de ikke ændrer lovovertrædelsens karakter, og at de ikke medfører grunde til at afslå fuldbyrdelse i henhold til rammeafgørelsens artikel 3 og 4.

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, kan en ændring i beskrivelsen af lovovertrædelsen vedrørende arten af det omhandlede narkotika ikke i sig selv indebære, at der er tale om en »anden lovovertrædelse« end den, for hvilken den pågældende er overgivet som omhandlet i artikel 27, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584.

Undtagelsen i artikel 27, stk. 3, litra c), i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at i tilfælde af en »anden lovovertrædelse« end den, for hvilken den pågældende er overgivet, skal der i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 27, stk. 4, anmodes om og opnås samtykke, hvis det er nødvendigt at fuldbyrde en straf eller en frihedsbegrænsende foranstaltning. Den overgivne person kan retsforfølges og idømmes straf for en sådan lovovertrædelse, inden dette samtykke opnås, forudsat at der ikke anvendes nogen frihedsbegrænsende foranstaltning i løbet af den fase, som vedrører retsforfølgningen og dommen hvad angår denne lovovertrædelse. Undtagelsen i artikel 27, stk. 3, litra c), er imidlertid ikke til hinder for, at den overgivne person underlægges en frihedsbegrænsende foranstaltning, inden samtykket opnås, forudsat at denne begrænsning er juridisk begrundet i andre anklagepunkter, som er indeholdt i den europæiske arrestordre.

(1) EUT C 272 af 25.10.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/23

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 19. december 2008 — Deniz Sahin mod Bundesminister für Inneres (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-551/07) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - direktiv 2004/38/EF - artikel 18 EF og 39 EF - ret til respekt for familielivet - opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er indrejst til en medlemsstats område som asylansøger og efterfølgende har indgået ægteskab med en statsborger i en anden medlemsstat)

(2009/C 44/39)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deniz Sahin

Sagsøgt: Bundesminister für Inneres

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af EF-traktatens artikel 18 og 39 samt artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, litra d), artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF — opholdsret for en statsborger i et tredjeland, der er kommet til en medlemsstat som asylansøger og efterfølgende har indgået ægteskab med en statsborger i en anden medlemsstat

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, litra d), og artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, skal fortolkes således, at de også omfatter familiemedlemmer, der er kommet til værtsmedlemsstaten uafhængigt af unionsborgeren og først dér er blevet familiemedlem til eller har stiftet et familieliv med unionsborgeren. Det er i denne henseende uden betydning, at familiemedlemmet på det tidspunkt, hvor status som familiemedlem eller familielivet stiftes, opholder sig foreløbigt i værtsmedlemsstaten i henhold til bestemmelser i denne stats asyllovgivning.

Artikel 9, stk. 1, og artikel 10 i direktiv 2004/38 er til hinder for nationale retsforskrifter, hvorefter familiemedlemmer til en unionsborger, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, og som har en opholdsret i medfør af fællesskabsretten, særligt direktivets artikel 7, stk. 2, ikke kan få udstedt et opholdskort for familiemedlemmer til en unionsborger alene af den grund, at de har en foreløbig opholdsret i værtsmedlemsstaten i henhold til bestemmelser i denne stats asyllovgivning.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/24

Domstolens kendelse af 13. november 2008 — Giuseppe Gargani mod Europa-Parlamentet

(Sag C-25/08 P) (1)

(Appel - søgsmål anlagt af formanden for Europa-Parlamentets Retsudvalg mod Parlamentets formands »handling«, der har ført til fremsættelse af skriftlige bemærkninger i Parlamentets navn i en sag, der har til formål at opnå en præjudiciel afgørelse - søgsmålsfrist)

(2009/C 44/40)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Giuseppe Gargani (ved Rechtsanwalt W. Rothley)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet (ved J. Schoo og H. Krück, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 21. november 2007 i sag T-94/06, Gargani mod Parlamentet, hvorved Retten afviste den af formanden for Europa-Parlamentets Retsudvalg anlagte sag med påstand om, at Europa-Parlamentets formands beslutning om i henhold til artikel 23, andet afsnit, i Domstolens statut på vegne af Europa-Parlamentet at indgive skriftlig udtalelse i en præjudiciel sag var ulovlig, da den var truffet i modstrid med udtalelsen fra Retsudvalgets udtalelse, og formanden havde afvist behandle spørgsmålet i plenum.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Giuseppe Gargani betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 79 af 29.3.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/25

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 13. november 2008 — Maria Kastrinaki tou Emmanouil mod Panepistimiako Geniko Nosokomeio Thessalonikis AHEPA (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Dioikitiko Efeteio Thessalonikis — Grækenland)

(Forenede sager C-180/08 og C-186/08) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 89/48/EØF - anerkendelse af eksamensbeviser - studier, der er gennemført ved et »frit studiecenter«, der ikke er anerkendt som uddannelsesinstitution i værtsmedlemsstaten - psykolog)

(2009/C 44/41)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Dioikitiko Efeteio Thessalonikis

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maria Kastrinaki tou Emmanouil

Sagsøgt: Panepistimiako Geniko Nosokomeio Thessalonikis AHEPA

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Dioikitiko Efeteio Thessalonikis — fortolkning af artikel 1, 2, 3 og 4 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) — fortolkning af artikel 39, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 43, artikel 47, stk. 1, artikel 49 EF, 55 EF, 149 EF og 150 EF — borger i en medlemsstat, som har udøvet et lovreguleret erhverv i værtsmedlemsstaten før og efter anerkendelsen af den erhvervsmæssige ligeværdighed, som følger af de akademiske grader opnået i en anden medlemsstat — gennemførelse af en del af universitetsstudierne i henhold til en certificeringsaftale ved en institution, som ikke er anerkendt som højere læreanstalt i værtsmedlemsstaten — mulighed for at udelukke arbejdstageren fra hans erhverv, da anerkendelse af sådanne grader nægtet

Konklusion

De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten er i henhold til artikel 3 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed forpligtet til at give en statsborger fra en medlemsstat, der er indehaver af et eksamensbevis i direktivets forstand, som er udstedt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, tilladelse til at udøve sit erhverv på de samme betingelser som indehavere af nationale eksamensbeviser, selv om dette eksamensbevis

—	attesterer en uddannelse, som helt eller delvist er gennemført ved en i værtsmedlemsstaten beliggende institution, der ikke er anerkendt som en uddannelsesinstitution i sidstnævntes stats lovgivning, og selv om dette eksamensbevis

—	ikke er blevet godkendt af de nationale kompetente myndigheder.

(1) EUT C 171 af 5.7.2008.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Oldenburg (Tyskland) den 1. oktober 2008 — Arnold og Johann Harms som interessentselskab mod Freerk Heidinga

(Sag C-434/08)

(2009/C 44/42)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Oldenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Arnold og Johann Harms som interessentselskab

Sagsøgt: Freerk Heidinga

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 46, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (1) fortolkes således, at kontraktbestemmelser, hvorefter der ud ad til foretages en fuldstændig og endelig overdragelse af betalingsrettigheder, men hvor betalingsrettighederne i økonomisk henseende dog i henhold til det af parterne internt aftalte fortsat skal tilhøre overdrageren, og erhververen imidlertid som formel rettighedsindehaver skal aktivere betalingsrettighederne gennem dyrkning af de pågældende arealer og i fuldt omfang afstå de enkeltbetalinger, som han får udbetalt, til overdrageren, eller hvorefter erhververen overdrages arealpræmier således, at han i hvert fald efter aktivering og udbetaling af enkeltbetalinger vedvarende overfører en del (den bedriftsspecifikke del) til overdrageren, er uforenelige med bestemmelsen og dermed ugyldige?

(1) EUT L 270, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sächsisches Finanzgericht (Tyskland) den 5. november 2008 — Ingenieurbüro Eulitz GbR Thomas und Marion Eulitz mod Finanzamt Dresden I

(Sag C-473/08)

(2009/C 44/43)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Sächsisches Finanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ingenieurbüro Eulitz GbR Thomas und Marion Eulitz

Sagsøgt: Finanzamt Dresden I

Præjudicielle spørgsmål

Er undervisnings- og eksamensydelser, som en diplomingeniør leverer for en uddannelsesinstitution, som er oprettet som en privatretlig forening, for deltagerne i videreuddannelseskurser, som allerede mindst har en universitetsuddannelse eller en uddannelse fra en anden højere læreanstalt som arkitekt eller ingeniør eller tilsvarende uddannelse, hvorved kurserne afsluttes med en prøve, »skole- og universitetsundervisning« som omhandlet i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra j), i direktiv 77/388/EØF (1)?

Er en person, der i øvrigt opfylder betingelserne som »privatunderviser« som omhandlet i den i spørgsmål 1 nævnte bestemmelse, udelukket fra denne personkreds, når vedkommende

—	også (helt eller delvist) modtager betaling for sin undervisning, når der ikke er tilmeldt nogen deltagere til en konkret undervisning, men vedkommende allerede har leveret forberedelsesydelser herfor, eller

—	gentagne gange og fortløbende over et betydeligt tidsrum får til opgave at afholde de pågældende undervisnings- og eksamensydelser, eller

—	ud over sin umiddelbare undervisningsvirksomhed i forbindelse med det pågældende kursus indtager en faglig og/eller organisatorisk overordnet position i forhold til de andre docenter?

Finder en sådan udelukkelse i givet fald allerede anvendelse, når kun et af disse kendetegn foreligger, eller først når der foreligger to eller tre af disse kendetegn?

(1) EFT L 145, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Innsbruck (Østrig) den 12. oktober 2008 — Zentralbetriebsrat der Landeskrankenhäuser Tirols mod Land Tirol

(Sag C-486/08)

(2009/C 44/44)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zentralbetriebsrat der Landeskrankenhäuser Tirols

Sagsøgt: Land Tirol

Præjudicielle spørgsmål

Er det foreneligt med § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde af 6. januar 1997, som blev gennemført ved deltidsarbejdsdirektivet af 15. december 1997 97/81/EF (1), at arbejdstagere, der indgår i et privatretligt ansættelsesforhold med en lokal myndighed eller en offentlig virksomhed, og som arbejder mindre en 12 timer om ugen (30 % af den normale arbejdstid), behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte hvad angår aflønning, indplacering, anerkendelse af tidligere beskæftigelsesperioder, ret til ferie, tillægsbetalinger, overtidstillæg mv.?

Skal det i denne rammeaftales § 4, stk. 2, fastsatte princip om pro rata temporis fortolkes således, at det er til hinder for en national lovbestemmelse som L-VBG's § 55, stk. 5, hvorefter endnu ikke afholdt ferie skal tilpasses den nye arbejdstid forholdsmæssigt i tilfælde af, at en arbejdstagers arbejdstid ændres, hvilket indebærer, at en arbejdstager, som nedsætter sin arbejdstid fra fuldtid til deltid, får nedsat den ret til ferie, som den pågældende har optjent som fuldtidsansat, eller den pågældende som deltidsansat kun kan afholde denne ferie med nedsatte feriepenge?

Er en national bestemmelse som L-VBG's § 1, stk. 1, litra m), hvorefter arbejdstagere, som er ansat tidsbegrænset i maksimum 6 måneder, eller som kun lejlighedsvist er beskæftiget, behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fastansatte hvad angår aflønning, indplacering, anerkendelse af tidligere beskæftigelsesperioder, ret til ferie, tillægsbetalinger, overtidstillæg mv., i strid med § 4 i rammeaftalen indgået mellem de generelle tværfaglige organisationer, der blev gennemført ved direktivet vedrørende tidsbegrænset ansættelse af 28. juni 1999 (1999/70/EF) (2)?

Foreligger der en indirekte forskelsbehandling på grund af køn i medfør af artikel 14, stk. 1, litra c), i direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder af 5. juli 2006 RL 2006/54/EF (3), når den lovhjemlede ret til ferie fra året før en fødsel allerede er bortfaldet ved udløbet af en forældreorlov for ansatte, som benytter sig af den lovhjemlede ret til at afholde forældreorlov uden løn i to år, når størstedelen (97 %) af de berørte arbejdstagere er kvinder?

(1) EFT L 14, s. 9.

(2) EFT L 175, s. 43.

(3) EFT L 204, s. 23.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/27

Sag anlagt den 12. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-491/08)

(2009/C 44/45)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Recchia, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at i forbindelse med det samlede turistprojekt »Is Arenas« i Narbolia Kommune, der påvirker levestederne og arterne i lokaliteten ITB032228 »Is Arenas«

—

har Den Italienske Republik tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF (1), idet den ikke inden den 19. juli 2006 vedtog beskyttelsesforanstaltninger, som under hensyn til det bevaringsformål, der forfølges med direktivet, er egnede til at sikre den økologiske interesse, som det foreslåede SIC ITB032228 »Is Arenas« har på nationalt plan, og idet den særligt har forbudt et indgreb, der kan bringe denne lokalitets økologiske kendetegn i alvorlig fare,

—

og har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EØF ved ikke efter den 19. juli 2006 at have vedtaget passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne samt forstyrrelse af de arter, for hvilke det pågældende SIC blev udpeget.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er klar over den omstændighed, at der i SIC-zonen Is Arenas er ved at være færdiggjort et turistprojekt, der blandt andet omfatter en golfbane. Ifølge Kommissionen påvirker projektet vedrørende turistinfrastruktur på SIC Is Arenas påvirker særligt de områder, der sikrer den økologiske forbindelse mellem de vigtigste fyrreskovområder. Det kan således have en negativ indvirkning på disse områder, herunder særligt på deres funktion som »økologisk forbindelse«.

Blandt kritikpunkterne mod projektet har Kommissionen fremhævet formindskelsen og ændringen af de oprindelige levesteder, også på grund af indførelse af fremmede arter såsom græsarter på golfbanen, fjernelse af levesteder, virkninger fra nedtrampning af jorden, fjernelse af områder, påvirkninger forårsaget af badende på levestederne i den første kystzone, der er af stor betydning, idet de vedrører klitsystemer og fældning af træer.

(1) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/27

Appel iværksat den 18. november 2008 af Pilar Angé Serrano, Jean-Marie Bras, Adolfo Orcajo Teresa, Dominiek Decoutere, Armin Hau og Francisco Javier Solana Ramos til prøvelse af dom afsagt den 18. september 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-47/05, Angé Serrano m.fl. mod Parlamentet

(Sag C-496/08 P)

(2009/C 44/46)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Pilar Angé Serrano, Jean-Marie Bras, Adolfo Orcajo Teresa, Dominiek Decoutere, Armin Hau og Francisco Javier Solana Ramos (ved avocat E. Boigelot)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Appellen antages til realitetsbehandling og appellanterne gives medhold i sagen, hvorfor

—	den afsagte dom ophæves, dels for så vidt som det i dommen fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse med hensyn til den første påstand for så vidt angår Angé Serrano, M. Bras og M. Orcajo Teresa, dels for så vidt som deres erstatningspåstand forkastes

—	for så vidt angår M. Decoutere, M. Hau og M. Solana Ramos ophæves domskonklusionens punkt 2 og 4 og begrundelsen herfor

—

Der træffes afgørelse i realiteten, og appellanterne gives medhold i deres oprindelige søgsmål i sag T-47/05, hvorfor

—	afgørelserne vedrørende appellanternes indplacering i lønklasse efter den nye vedtægts ikrafttræden annulleres

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning, der efter billighed fastsættes til 60 000 EUR for hver appellant

—	Europa-Parlamentet tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har i den appellerede dom truffet afgørelse i et søgsmål, der var anlagt af de seks appellanter, der alle er tjenestemænd ved Europa-Parlamentet, og som har bestået interne udvælgelsesprøver under den tidligere gældende vedtægt, men hvis indplacering er blevet ændret som følge af den nye vedtægts ikrafttræden.

De tre første appellanter har fremsat to anbringender til støtte for deres appel.

Med det første anbringende har de gjort gældende, at Retten ved at fastslå, at det var ufornødent at træffe afgørelse, begik en retlig fejl og tilsidesatte sin begrundelsespligt.

Appellanterne bibeholdt nemlig en interesse i et annullationssøgsmål til prøvelse af de anfægtede afgørelser om indplacering, skønt disse blev erstattet af de efterfølgende individuelle afgørelser af 20. marts 2006, for så vidt som Retten selv fandt, at disse nye afgørelser ikke fuldt ud imødekommer appellanternes klagepunkter, eftersom de ikke genopretter indplaceringen i en højere lønklasse. De anfægtede afgørelser er desuden støttet på artikel 2 og 8 i bilag XIII til den nye vedtægt, hvis gyldighed appellanterne finder er tvivlsom.

Med det andet anbringende har disse appellanter gjort gældende, at Retten har tilsidesat sin begrundelsesforpligtelse ved at forkaste deres erstatningskrav, selv om indplaceringen i lønklasse efter den nye vedtægt placerer dem på samme niveau som deres kolleger, der ikke har bestået en udvælgelsesprøve med henblik på overgang fra en kategori, hvorved de efter deres opfattelse forvoldes et betydeligt tab.

De tre sidste appellanter har fremsat et enkelt anbringende til støtte for deres appel, nemlig en ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 2 og 8 i bilag XIII i den nye tjenestemandsvedtægt.

Appellanterne har herved for det første gjort gældende, at Retten har tilsidesat deres velerhvervede rettigheder, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som Retten fandt, at indplaceringen i en højere lønklasse, efter de havde bestået udvælgelsesprøver under den tidligere gældende ordning, ikke udgør en velerhvervet rettighed og følgelig ikke kan skabe en berettiget forventning.

Til støtte for dette anbringende har appellanterne for det andet gjort gældende, at Retten tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, for så vidt som de som følge af genindplaceringen i lønklasse efter den nye vedtægt blev behandlet på samme måde som deres kolleger, der ikke havde bestået en sådan udvælgelsesprøve. Retten har desuden behandlet identiske situationer forskelligt, da den fastslog, at de, der har bestået den samme udvælgelsesprøve, ikke udgør én og samme gruppe, idet reglerne om indplacering i lønklasse ifølge Retten er forskellige alt efter den dato, hvorpå indplaceringen finder sted. Anvendelsen af forskellige bestemmelser på tjenestemænd, der har bestået den samme udvælgelsesprøve, nemlig artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i bilag XIII til den nye vedtægt, er således i strid med ligebehandlingsprincippet.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/29

Sag anlagt den 25. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-512/08)

(2009/C 44/48)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og E. Traversa, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 49,

—

idet den på grundlag af artikel R-332-4 i Code de la sécurité sociale (lov om social sikring) har betinget godtgørelsen i forbindelse med lægelig behandling, som kan modtages i en [læge-]praksis ude[n for Frankrig], og hvortil kræves anvendelse af tungt udstyr, som anført i kapitel II, artikel R-712-2, i Code de la santé publique (lov om den offentlige sundhed), af udstedelse af en forhåndstilladelse; [og]

—

idet den ikke i artikel R-332-4 eller nogen anden bestemmelse inden for rammerne af fransk ret har fastsat mulighed for at tildele en patient, som er dækket af den franske sociale sikringsordning, en supplerende godtgørelse under de omstændigheder, der er fastslået i præmis 53 i dommen af 12. juli 2001, Vanbraekel m.fl. (sag C-368/98).

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført to klagepunkter til støtte for søgsmålet.

Med det første klagepunkt har Kommissionen anfægtet det af sagsøgte opstillede krav, hvorefter der skal indhentes en forhåndstilladelse for at kunne få godtgørelse for visse former for anden behandling end hospitalsbehandling, som er udført i en anden medlemsstat. Hvis dette krav faktisk er berettiget, når det angår lægelig behandling udført på et hospital, på grund af behovet for at sikre både en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et udvalg af hospitalsbehandling af høj kvalitet og at kunne kontrollere udgifterne herved, synes kravet uforholdsmæssigt, når det drejer sig om anden behandling end hospitalsbehandling. Der er flere faktorer, som kan begrænse en eventuel økonomisk konsekvens af at afskaffe forhåndstilladelsen, såsom medlemsstaternes mulighed for at fastslå omfanget af den dækning, der i henhold til sygesikringen tilkommer de forsikrede, eller fastslå på hvilke nationale vilkår ydelserne tildeles, for så vidt som vilkårene hverken er diskriminerende eller hindrer den frie bevægelighed for personer.

Med det andet klagepunkt har Kommissionen desuden påtalt, at der i fransk ret ikke er nogen bestemmelse, hvorefter en patient, som er dækket af den franske sociale sikringsordning, kan tildeles en supplerende godtgørelse under de omstændigheder, der er fastslået i præmis 53 i dommen af 12. juli 2001 i sagen Vanbraekel m.fl., det vil sige en godtgørelse svarende til differencen i forhold til det beløb, patienten ville have haft ret til, hvis han havde fået hospitalsbehandling i sin egen medlemsstat. Følgelig nyder de patienter, som er dækket af den franske sociale sikringsordning, ikke fuldt godt af de rettigheder, der tilkommer dem i henhold til af EF-traktatens artikel 49, således som denne fortolkes af Domstolen.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 26. november 2008 — Straffesag mod Vítor Manuel dos Santos Palhota, Mário de Moura Gonçalves, Fernando Luís das Neves Palhota og Termiso Lda

(Sag C-515/08)

(2009/C 44/49)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Straffesag mod Vítor Manuel dos Santos Palhota, Mário de Moura Gonçalves, Fernando Luís das Neves Palhota og Termiso Lda

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 8 i lov af 5. marts 2002 og artikel 3, 4 og 5 i kongelig anordning af 29. marts 2002 (gennemførelsesanordningen) i strid med artikel 49 EF og artikel 50 EF, for så vidt som de pålægger udenlandske arbejdsgivere, der ønsker at udstationerede arbejdstagere, en pligt til at fremsende en udstationeringsanmeldelse til arbejdstilsynet (Dienst Toezicht op de Sociale Wetten) og en pligt til at opbevare dokumenter, der svarer til de belgiske individuelle konti eller lønsedler, hvilket indebærer, at adgangen til det belgiske marked for tjenesteydelser hindres, eller i det mindste begrænses?

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles Protodikio Athinon (ret i første instans, Athen) (Grækenland) den 27. november 2008 — Arkhontia Koukou mod Elliniko Dimosio

(Sag C-519/08)

(2009/C 44/50)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Monomeles Protodikio Athinon

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Arkhontia Koukou

Sagsøgt: Elliniko Dimosio

Præjudicielle spørgsmål

Skal § 5 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, optaget som bilag til direktiv 1999/70/EF, fortolkes således, at det kan anses for objektive omstændigheder ved indgåelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, at disse kontrakter er indgået i henhold til en lovbestemmelse, der foreskriver indgåelse af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, uanset om de reelt indgås for at dække arbejdsgiverens faste, vedvarende behov?

Udgør tilføjelsen af kriterier for, hvornår der er tale om misbrug, med foranstaltningerne ifølge § 5 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse (f.eks. maksimal varighed af kontrakter og antal fornyelser, inden for rammerne af hvilke beskæftigelse er tilladt, uden at der findes objektive omstændigheder, som begrunder indgåelse eller fornyelse af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold), en forringelse, der ikke er tilladt i henhold til § 8, stk. 3, i rammeaftalen, af det almene beskyttelsesniveau før direktiv 1999/70/EF, i betragtning af at det eneste kriterium for, at der var tale om misbrug, i det samlede regelsæt før direktiv 1999/70/EF, var ansættelse ifølge en tidsbegrænset ansættelseskontrakt eller i et tidsbegrænset ansættelsesforhold uden objektive omstændigheder?

Er vage og åbne lister over undtagelser fra de principielle maksimumsgrænser for indgåelse af flere på hinanden tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold som de, der er opstillet i de permanente bestemmelser i præsidentdekret nr. 164/2004, en effektiv foranstaltning for at undgå misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold i henhold til § 5 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse?

Kan det anses for at være effektivt med henblik på at hindre og beskytte mod misbrug i henhold til rammeaftalens § 5, når der er tale om foranstaltninger som de i hovedsagen omstridte foranstaltninger, der er fastsat i artikel 7 i præsidentdekret nr. 164/2004, når

de — som middel til at hindre misbrug og beskytte arbejdstagere i tidsbegrænset ansættelse mod dette — fastsætter, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale løn og afskedigelsesgodtgørelse i tilfælde af ansættelse ifølge flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der udgør misbrug, idet i) forpligtelsen til at udbetale løn og afskedigelsesgodtgørelse er fastsat i national ret i forbindelse med alle ansættelsesforhold og ikke specifikt har til formål at forhindre misbrug i henhold til rammeaftalen, og ii) især forpligtelsen til at udbetale godtgørelse ved de tidsbegrænsede ansættelseskontrakters eller ansættelsesforholds ophør udgør en følge af anvendelsen af rammeaftalens § 4 om forbud mod forskelsbehandling af arbejdstagere i tidsbegrænset ansættelse i forhold til de tilsvarende arbejdstagere i tidsubegrænset ansættelse, og

som middel til at hindre misbrug fastsætter, at arbejdsgiverens ansvarlige organer skal pålægges sanktioner, for så vidt som det er fastslået, at lignende eller tilsvarende sanktioner, der tidligere var fastsat vedrørende den offentlige sektor, var ineffektive med hensyn til at bekæmpe misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold?

Udgør foranstaltninger som de, der blev truffet med artikel 11 i præsidentdekret nr. 164/2004, som trådte i kraft den 19. april 2004, dvs. efter at fristen for at efterkomme direktiv 1999/70/EF var udløbet, og som kun fik tre måneders tilbagevirkende kraft, således at de kun omfatter flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, som var i kraft efter den 19. april 2004, og ikke flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, der fortsat blev indgået efter udløbet af fristen for at efterkomme direktiv 1999/70/EF og frem til den 19. april 2004, en passende gennemførelse af direktiv 1999/70/EF i græsk ret, og er de effektive foranstaltninger?

Såfremt de foranstaltninger, der er truffet med præsidentdekret nr. 164/2004 i overensstemmelse med rammeaftalens § 5, ikke anses for at være effektive, er retten i så fald forpligtet til, ifølge forpligtelsen til at foretage en fortolkning i samklang med EF-retten, i overensstemmelse med direktiv 1999/70/EF at anvende de græske lovbestemmelser før dette dekret, hvorefter sagsøgeren kan opnå beskyttelse mod misbrug (artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920) på en måde, som eliminerer følgerne af krænkelsen af EF-retten?

Såfremt foranstaltningerne ifølge præsidentdekret nr. 164/2004 ikke anses for at være effektive, hvorfor den tidligere gældende lovgivning (artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920) finder anvendelse, er det i så fald, inden for rammerne af forpligtelsen til fortolkning i overensstemmelse med EF-retten, foreneligt med EF-retten at fortolke overordnede regler i national ret (forfatningens artikel 103, stk. 8) således, at de indeholder et absolut forbud mod at ændre tidsbegrænsede kontrakter til tidsubegrænsede kontrakter, også selv om det fremgår, at der i virkeligheden var tale om misbrug ved indgåelsen af disse kontrakter på grundlag af bestemmelser om dækning af ekstraordinære og generelt midlertidige behov, når de rent faktisk dækkede faste og varige behov hos arbejdsgiveren, som tilhører den offentlige sektor (jf. olAP nr. 19/2007 og 20/2007), når det er muligt at anlægge en fortolkning, hvorefter det pågældende forbud bør begrænses til tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som reelt er indgået for at dække midlertidige, uforudsete, uopsættelige eller ekstraordinære behov og ikke i det tilfælde, hvor de rent faktisk er indgået for at dække faste og varige behov (jf. olAP 18/2006)?

Er det i overensstemmelse med EF-retten, at tvister vedrørende tidsbegrænset ansættelse og rammeaftalens § 5 efter præsidentdekret nr. 164/2004's ikrafttræden er underlagt Forvaltningsdomstolenes enekompetence, når det herved bliver vanskeligere for arbejdstageren i tidsbegrænset ansættelse at rejse søgsmål, eftersom alle tvister vedrørende tidsbegrænset ansættelse før præsidentdekret nr. 164/2004's ikrafttræden var underlagt de civile domstoles kompetence med en formelt set mere rimelig, enkel, billig for arbejdstageren i tidsbegrænset ansættelse og en generelt hurtigere særlig procedure vedrørende arbejdsretlige tvister?

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/31

Sag anlagt den 2. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-526/08)

(2009/C 44/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og N. von Lingen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (1), idet det ikke har truffet de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for fuldstændigt og korrekt at efterkomme direktivets artikel 4 og 5, sammenholdt med bilag II, A, punkt 1, og bilag III, punkt 1, nr. 1, bilag II, A, punkt 5, og bilag III, punkt 1, nr. 2, bilag II, A, punkt 2, og bilag II, A, punkt 6.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført fire anbringender til støtte for søgsmålet.

Med det første anbringende har Kommissionen foreholdt sagsøgte, at det ikke har overholdt de ved direktivet fastsatte fremgangsmåder og perioder for tilførsel til jorden. Selv om forbuddet mod tilførsel til jorden i visse perioder gælder såvel organisk gødning som kunstgødning, omhandler den luxembourgske lovgivning nemlig kun organisk gødning. Desuden skulle forbuddet mod i visse perioder at tilføre gødning til jorden omfatte alle landbrugsområder, herunder enge, som er udeladt ved de nationale gennemførelsesbestemmelser. Sagsøgeren har ligeledes anført, at den nationale lovgivning i højere grad burde præcisere, i hvilke tilfælde der kan dispenseres fra forbuddet mod tilførsel til jorden, da muligheden herfor ikke er fastsat i direktivet.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den nationale lovgivning ikke stiller minimumskrav til kapaciteten for opbevaring af gylle i alle typer anlæg, men kun omhandler nye anlæg eller anlæg, der skal moderniseres. En sådan gennemførelse er ikke i overensstemmelse med direktivet, for så vidt som bestående anlæg også udgør en risiko for forurening. Den nationale lovgivning burde derfor stille minimumskrav til opbevaringskapaciteten vedrørende alle anlæg.

Med det tredje anbringende har Kommissionen hævdet, at den nationale lovgivning i forbindelse med forbuddet mod tilførsel af gødning på stejle skråninger burde omfatte al gødning, og ikke kun den organiske.

Med det fjerde anbringende bebrejdes sagsøgte ikke at have truffet tilstrækkelige foranstaltninger vedrørende spredningsmetoder, navnlig for at sikre en ensartet og effektiv spredning af gødning.

(1) EFT L 375, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 2. december 2008 — Friedrich Schulze, Jochen Kolenda og Helmar Rendenz mod Deutsche Lufthansa AG

(Sag C-529/08)

(2009/C 44/52)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Friedrich Schulze, Jochen Kolenda og Helmar Rendenz

Sagsøgt: Deutsche Lufthansa AG

Præjudicielle spørgsmål

Kan en teknisk fejl, der medfører aflysning, udgøre en usædvanlig omstændighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 5, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1)?

2)	I bekræftende fald: Omfatter begrebet usædvanlig omstændighed i form af tekniske defekter tillige mangler, som påvirker flyets luftdygtighed eller sikker gennemførelse af flyvningen?

Havde det transporterende luftfartsselskab truffet alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, når det har fulgt producentens program for eftersyn og vedligeholdelse samt de sikkerhedsnormer og instruktioner, som de kompetente myndigheder eller producenten har fastsat, eller fejlen heller ikke kunne have været undgået, såfremt det havde fulgt eller overholdt programmet eller instruktionerne?

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende: Er dette tilstrækkeligt til at fritage luftfartsselskabet for forpligtelsen til at yde kompensation, eller kræves det endvidere godtgjort, at aflysningen, dvs. at det pågældende fly blev taget ud af drift og flyafgangen blev aflyst på grund af, at der manglende et erstatningsfly, heller ikke kunne have været undgået, såfremt der var truffet alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes?

(1) EUT L 46, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 3. december 2008 — TNT Express Nederland BV mod AXA Versicherung AG

(Sag C-533/08)

(2009/C 44/53)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: TNT Express Nederland BV

Kassationsindstævnt: AXA Versicherung AG

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 71, stk. 2, litra b), andet afsnit, i forordning nr. 44/2001 (1) fortolkes således, at (i) reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse i forordning nr. 44/2001 kun viger for en specialkonventions regler om anerkendelse og fuldbyrdelse, hvis specialkonventionens regler gør krav på eksklusivitet, eller (ii) det, såfremt anerkendelses- og fuldbyrdelsesbetingelserne i specialkonventionen og i forordning nr. 44/2001 er anvendelige på samme tid, altid er specialkonventionens betingelser, der skal anvendes, mens betingelserne i forordning nr. 44/2001 skal lades ude af betragtning, også selv om specialkonventionen ikke gør krav på at have eksklusiv virkning i forhold til andre internationale anerkendelses- og fuldbyrdelsesregler?

Har Domstolen, med henblik på at forhindre indbyrdes afvigende afgørelser i den i det første spørgsmål omhandlede situation med kolliderende regler, kompetence til at fortolke den i Genève den 19. maj 1956 undertegnede konvention om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR), for så vidt angår det i denne konventions artikel 31 regulerede område?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, og det første spørgsmål, nr. (i) ligeledes besvares bekræftende, skal reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse i CMR's artikel 31, stk. 3 og 4, da fortolkes således, at den ikke gør krav på eksklusivitet og levner plads til anvendelse af andre internationale fuldbyrdelsesregler, der muliggør anerkendelse eller fuldbyrdelse, såsom forordning nr. 44/2001?

For det tilfælde, at Domstolen besvarer det første spørgsmål, nr. (ii), og tillige det andet spørgsmål bekræftende, stiller Hoge Raad af hensyn til den videre bedømmelse af kassationsappellen endvidere de tre følgende spørgsmål:

4)	Giver CMR's artikel 31, stk. 3 og 4, retten i den stat, som anmodningen rettes til, beføjelse til i forbindelse med en anmodning om en erklæring om, at en retsafgørelse kan fuldbyrdes, at efterprøve, om retten i domsstaten havde international kompetence til at påkende tvisten?

5)	Skal artikel 71, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 fortolkes således, at i tilfælde af kollision mellem litispendensreglerne i CMR-konventionen og i forordning nr. 44/2001, har CMR-konventionens litispendensregel forrang for litispendensreglen i forordning nr. 44/2001?

6)	Vedrører det i Nederlandene anlagte anerkendelsessøgsmål og det i Tyskland anlagte erstatningssøgsmål det »samme grundlag« som omhandlet i CMR's artikel 31, stk. 2?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EFT L 12, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 3. december 2008 — KLG Europe Eersel BV mod Reedereikontor Adolf Zeuner GmbH

(Sag C-534/08)

(2009/C 44/54)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KLG Europe Eersel BV

Sagsøgt: Reedereikontor Adolf Zeuner GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Henviser udtrykket »mellem de samme parter« i artikel 34, nr. 3, i forordning nr. 44/2001 (1) til reglerne om den subjektive rækkevidde af virkningerne af retsafgørelser truffet i de berørte medlemsstater, eller tilsigtes hermed en præcisering af den subjektive rækkevidde af virkningerne af konkurrerende retsafgørelser, som et selvstændigt begreb i relation til forordningen?

Såfremt det første spørgsmål besvares med, at der med udtrykket de »samme parter« tilsigtes en præcisering af den subjektive rækkevidde af virkningerne af de konkurrerende retsafgørelser, som et selvstændigt begreb i relation til forordningen,

(i)

skal der da ved fortolkningen af dette udtryk i artikel 34, nr. 3, i forordning nr. 44/2001 tages udgangspunkt i EF-Domstolens fortolkning af udtrykket »mellem de samme parter« som omhandlet i Bruxelleskonventionens artikel 21, nu artikel 27 i forordning nr. 44/2001, i dom af 19. maj 1998, sag C-351/96, Drouot mod CMI, Sml. I, s. 3075 […], og

(ii)	skal K-Line, der var part i Rotterdamsagen, men ikke i Düsseldorfsagen, på grund af overdragelsen og mandatet anses for den »samme part« som Zeuner, der var part i Düsseldorfsagen, men ikke i Rotterdamsagen?

Er det en betingelse for, at et anbringende, hvorved den i artikel 34, nr. 3, i forordning nr. 44/2201 omhandlede grund til at nægte anerkendelse påberåbes, kan tages til følge, at

(i)	den afgørelse, som er truffet i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, er blevet retskraftig;

(ii)	den afgørelse, som er truffet i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, er truffet før fremsættelsen af begæringen om, at retsafgørelsen erklæres eksigibel, henholdsvis før retsafgørelsen erklæres eksigibel?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EFT L 12, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 4. december 2008 — Staatssecretaris van Financiën mod X

(Sag C-536/08)

(2009/C 44/55)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Sagsøgt: X

Præjudicielt spørgsmål

Skal sjette direktiv (1) artikel 17, stk. 2 og 3, samt artikel 28b, punkt A, stk. 2, fortolkes således, at når stedet for en erhvervelse inden for Fællesskabet i henhold til artikel 28b, punkt A, stk. 1, anses for at ligge på den medlemsstats område, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen, har førnævnte erhverver umiddelbar ret til fradrag for den således i denne medlemsstat skyldige moms?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/34

Appel iværksat den 3. december 2008 af Kahla/Thüringen Porzellan GmbH til prøvelse af dom afsagt den 24. september 2008 af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) i sag T-20/03, Kahla/Thüringen Porzellan GmbH, støttet af Freistaat Thüringen og af Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-537/08 P)

(2009/C 44/56)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kahla/Thüringen Porzellan GmbH (ved Rechtsanwalt M. Schütte, Rechtsanwältin S. Zühlke og Rechtsanwalt P. Werner)

De andre parter i appelsagen: Freistaat Thüringen, Forbundsrepublikken Tyskland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Ophævelse af dom afsagt den 24. september 2008 af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) i sag T-20/03, Kahla/Thüringen Porzellan GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber for så vidt angår foranstaltning 15 og 26 og afgørelsen om sagens omkostninger.

—

Annullation af artikel 1, stk. 2, litra d), og litra g), i Kommissionens beslutning 2003/643/EF af 13. maj 2003 om Tysklands statsstøtte til fordel for Kahla Porzellan GmbH og Kahla/Thüringen Porzellan GmbH (1) og beslutningens artikel 2, for så vidt angår foranstaltning 15 og 26, i hvert fald for så vidt som foranstaltning 15 og 26 kræves tilbagebetalt.

—	Subsidiært; at den appellerede dom ophæves for så vidt som den fastslår, at de modtagne ABM-tilskud i fuldt omfang skal anses for en fordel for appellanten, som derfor skal kræves tilbagebetalt.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som sagsøgt og indstævnt tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat i anledning af dommen afsagt af Retten i Første Instans, hvorved Kommissionen blev frifundet i den sag, som appellanten havde anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning 2003/643/EF af 13. maj 2003 om Tysklands statsstøtte til fordel for Kahla Porzellan GmbH og Kahla/Thüringen Porzellan GmbH, for så vidt som den vedrører de finansielle foranstaltninger til fordel for Kahla/Thüringen Porzellan GmbH.

Appellanten har til støtte for appellen gjort to hovedanbringender og et subsidiært anbringende gældende. Det er appellantens opfattelse, at dommen er afsagt i sammenhæng med en tilsidesættelse af fællesskabsretten, fordi dommen beror på en fejlagtig anvendelse af de grundlæggende principper om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning. Skulle Domstolen ikke tilslutte sig appellantens argumentation, udgør i hvert fald visse konstateringer i dommen en tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF.

Hvad angår det første anbringende, tilsidesætter Rettens dom princippet om retssikkerhed ved at bestemme, at det af Kommissionen godkendte program til fordel for investeringer foretaget af små og mellemstore virksomheder (SMV) fra starten indeholdt et forbehold for kriseramte virksomhed virksomheder, og at den af Kommissionen godkendte ordning i § 249h i Arbeitsförderungsgesetz (AFG) fra starten udelukkede private virksomheder fra sit anvendelsesområde.

Hvad angår det andet anbringende, har Retten tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den udtaler, at manglen på udtrykkelige begrænsninger i Kommissionens beslutninger, som offentliggjort i Tidende eller på anden måde offentliggjort, om godkendelse af programmet til fordel for investeringer i SMV'er, eller om, at AFG's § 249h ikke har karakter af støtteordning, ikke kan give appellanten anledning til at nære en berettiget forventning om lovligheden af foranstaltningerne, og at det således kan kræves, at appellanten holder sig orienteret om lovligheden af støtten i videre omfang end ved at undersøge offentliggjorte dokumenter.

Endelig hvad angår det tredje subsidiære anbringende, har Retten tilsidesat artikel 87 EF, derved at den — uden at foretage en bedømmelse af den af appellanten faktisk opnåede besparelse — fastslog, at appellanten igennem de omhandlede foranstaltninger har opnået en fordel i støttemæssig henseende svarende til de tildelte tilskud.

(1) EUT L 227, s. 12.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 4. december 2008 — Staatssecretaris van Financiën mod fiscale eenheid Facet BV/Facet Trading BV

(Sag C-539/08)

(2009/C 44/57)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Sagsøgt: Fiscale eenheid Facet BV/Facet Trading BV

Præjudicielt spørgsmål

Skal sjette direktivs (1) artikel 17, stk. 2 og 3, samt artikel 28b, punkt A, stk. 2, fortolkes således, at når stedet for en erhvervelse inden for Fællesskabet i henhold til artikel 28b, punkt A, stk. 1, anses for at ligge på den medlemsstats område, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen, har førnævnte erhverver umiddelbar ret til fradrag for den således i denne medlemsstat skyldige moms?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/35

Sag anlagt den 4. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-544/08)

(2009/C 44/58)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell og L. Jelínek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 64 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkommet direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 10. december 2007.

(1) EUT L 323, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/35

Appel iværksat den 17. december 2008 af Le Carbone Lorraine til prøvelse af dom afsagt den 8. oktober 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-73/04, Carbone Lorraine mod Kommissionen

(Sag C-554/08 P)

(2009/C 44/59)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Le Carbone Lorraine (ved advokaterne A. Winckler og H. Kanellopoulos)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Delvis ophævelse i henhold til artikel 225, stk. 1, EF og artikel 61 i statutten for Domstolen af dom afsagt af Retten den 8. oktober 2008 i sag T-73/04, Carbone Lorraine mod Kommissionen.

—

Der gives Le Carbone Lorraine medhold i de påstande, som virksomheden har nedlagt i første instans, og som følge heraf nedsættes i henhold til artikel 229 EF, artikel 61 i statutten for Domstolen og artikel 17 i Rådets forordning nr. 17/62 (1), nu artikel 31 i Rådets forordning nr. 1/2003 (2) den bøde, som Kommissionen pålagde Carbone Lorraine ved beslutning af 3. december 2003 i sag C.38.359 — elektriske og mekaniske kul- og grafitprodukter (3).

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør fire anbringender gældende til støtte for appellen.

Med det første anbringende gør appellanten gældende, at Retten har tilsidesat princippet om straffens personalitet, for så vidt som den fastslog, at Kommissionen ikke var forpligtet til at foretage en separat gennemgang af overtrædelsens enkelte dele, eftersom der forelå en enkelt overtrædelse og en samlet strategi, som samtlige kartellets medlemmer deltog i. En sådan samlet gennemgang af overtrædelsen fører i mangel af en afgrænsning af markederne for de relevante produkter eller kategorier af produkter til, at bødens størrelse fastsættes uden forbindelse til den overtrædelse, der reelt er begået af hvert enkelt kartelmedlem.

Med det andet anbringende gør det selskab, der har iværksat appel, gældende, at Retten foretog en urigtig gengivelse af Kommissionens beslutning, idet den lagde til grund, at Kommissionen havde taget kartellets konkrete indvirkning på det relevante marked i betragtning ved fastsættelsen af bødens størrelse, selvom Kommissionen både i sin beslutning af 3. december 2003 og i det for Retten afholdte retsmøde havde vurderet, at denne indvirkning ikke kunne måles med nøjagtighed. Overtrædelsen var udelukkende på grund af sin karakter og geografiske udstrækning blevet bedømt som »meget alvorlig«.

Med det tredje anbringende gør appellanten gældende, at Retten har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den har godtaget Kommissionens afslag på appellantens anmodning om en yderligere nedsættelse af bøden i henhold til bødefritagelsesmeddelelsen, selvom en sådan nedsættelse var blevet tildelt to andre selskaber, der var konkurrenter til appellanten. Appellantens nære og vedholdende samarbejde under proceduren er således ikke blevet taget tilstrækkeligt i betragtning og belønnet af Retten.

Med det fjerde og sidste anbringende kritiserer Carbone Lorraine endelig, at Retten tilsidesatte proportionalitets- og ligebehandlingsprincippet, da den fastslog, at appellanten ikke kunne tilkendes en nedsættelse af bøden som følge af selskabets alvorlige økonomiske vanskeligheder, selvom det blev lagt til grund, at den samme omstændighed udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte den bøde, som var blevet pålagt et andet konkurrerende selskab.

(1) Rådets forordning nr. 17 af 6.2.1962, Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

(3) EUT 2004 L 125, s. 45.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/36

Sag anlagt den 16. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-556/08)

(2009/C 44/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og A.A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 20. oktober 2007.

(1) EUT L 255, s. 22.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/36

Sag anlagt den 16. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-557/08)

(2009/C 44/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Lozano Palacios og A.A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 1. april 2007.

(1) EUT L 255, s. 11.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/37

Appel iværksat den 19. december 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 15. oktober 2008 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-160/04, Potamianos mod Kommissionen

(Sag C-561/08 P)

(2009/C 44/62)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Gerasimos Potamianos

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Ophævelse af dom af 15. oktober 2008, afsagt af Retten i Første Instans i sag T-160/04.

—	Den af Gerasimos Potamianos anlagte sag afvises.

—	Hver part bærer sine egne omkostninger i appelsagen og i sagen for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen rejser indsigelse mod Rettens fortolkning af den meddelelse, som blev sendt til indstævnte med henblik på at informere denne om, at hans ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat ikke ville blive forlænget. Retten skulle have fortolket denne meddelelse som en særskilt afgørelse fra ansættelsesmyndigheden. Det følger nemlig af Domstolens praksis, og navnlig af dom af 14. september 2006, sag C-417/05 P, Fernández Gómez, at karakteren af en sådan meddelelse udelukkende er informativ. Det er udelukkende kontraktbestemmelsen, hvori det foreskrives, at kontrakten ikke forlænges efter dens udløb, der kan udgøre en bebyrdende forvaltningsakt. Eftersom ansættelseskontrakten ikke blev anfægtet inden for de i vedtægten fastsatte frister, skulle Retten have afvist sagen fra realitetsbehandling.

Idet Retten ikke har iagttaget denne retspraksis, har den skabt retsusikkerhed for såvel Personaleretten som for Kommissionen og de andre institutioner, der har indgået lignende kontrakter som den i denne sag omhandlede.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/37

Sag anlagt den 22. december 2008 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-566/08)

(2009/C 44/63)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved R. Passos, G. Mazzini og D. Gauci, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets afgørelse 2008/780/EF af 29. september 2008 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean (1) annulleres på grund af en tilsidesættelse af EF-traktaten.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Parlamentet har påberåbt sig et enkelt anbringende til støtte for sit søgsmål, idet det gør gældende, at den anfægtede afgørelse er blevet udstedt i henhold til en ukorrekt hjemmel. Ifølge sagsøgeren fremgår det således klart såvel af fortolkningen af artikel 300 EF, som af indholdet af den i sagen omhandlede aftale, at sidstnævnte netop henhører under den kategori af aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med særlige samarbejdsprocedurer. Følgelig skulle den omtvistede afgørelse have været vedtaget i henhold til artikel 37 EF, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit, EF — som kræver samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet — og ikke i henhold til artikel 37 EF, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, EF, der alene kræver høring af denne institution.

(1) EUT L 268, s. 27.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/38

Sag anlagt den 19. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-567/08)

(2009/C 44/64)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og V. Peere, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet og under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/36/EF udløb den 20. oktober 2007. På tidspunktet for denne sags anlæggelse havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 255, s. 22.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/38

Sag anlagt den 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-574/08)

(2009/C 44/65)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Peere og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/70/EF udløb den 15. december 2007. På tidspunktet for sagens anlæg havde sagsøgte endnu ikke truffet alle de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger eller under alle omstændigheder endnu ikke givet Kommissionen meddelelse herom.

(1) EUT L 214, s. 29.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/39

Sag anlagt den 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-575/08)

(2009/C 44/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Peere og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/56/EF udløb den 14. december 2007. På tidspunktet for sagens anlæg havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet alle de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger eller under alle omstændigheder endnu ikke givet Kommissionen meddelelse herom.

(1) EUT L 310, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/39

Appel iværksat den 24. december 2008 af Christos Gogos til prøvelse af dom afsagt den 15. oktober 2008 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-66/04, Christos Gogos mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-583/08 P)

(2009/C 44/67)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Christos Gogos (ved avocats N. Korogiannakis og P. Katsimani)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans afsagte dom ophæves.

—	Afgørelsen om at indplacere appellanten i lønklasse A7 samt afgørelse af 24. november 2003 om at meddele afslag på hans klage annulleres.

—

Domstolen påkender sagens realitet og tilkender appellanten en samlet erstatning på 538 121 EUR for det tab, han har lidt som følge af den ulovlige adfærd, som Kommissionen har udvist ved at træffe den skadevoldende afgørelse, hvis virkninger er blevet gjort permanente ved reformen af tjenestemandsvedtægten.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale erstatning på i alt 50 000 EUR som følge af den betydelige forsinkelse med at træffe afgørelse i sagen i første instans.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger ved førsteinstansen og i denne sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for påstanden om ophævelsen af dom af 15. oktober 2008, sag T-66/04, Christos Gogos mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har appellanten hovedsageligt fremsat to anbringender.

For det første har appellanten gjort gældende, at der foreligger en mangelfuld og fejlagtig begrundelse for fem af de anbringender, han havde fremsat for førsteinstansen.

For det andet har appellanten gjort gældende, at den ekstremt langvarige behandling af sagen ved Retten i Første Instans ikke er begrundet i objektive årsager. Desuden har han lidt et økonomisk tab og har lidt tort som følge af denne forsinkelse.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/40

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 24. december 2008 — Peter Pammer mod Reederei Karl Schlüter GmbH & Co. KG

(Sag C-585/08)

(2009/C 44/68)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: Peter Pammer

Revisionsindstævnt: Reederei Karl Schlüter GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

1)	Udgør en »fragtskibsrejse« en pakkerejse som omhandlet i artikel 15, stk. 3, i Rådets forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1)?

2)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det tilstrækkeligt til, at der er tale om en virksomhed, der er »rettet mod« [forbrugerens bopælsmedlemsstat] som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning nr. 44/2001, at der er adgang til en formidlers netsted på internettet?

(1) EFT 2001 L 12, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Gibraltars regering og Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

(Forenede sager T-211/04 og T-215/04) (1)

(Statsstøtte - Det Forenede Kongeriges påtænkte støtteordning i form af Gibraltars regerings reform af selskabsbeskatningen - beslutning, hvorefter støtteordningen erklæres uforenelig med fællesmarkedet - regional selektivitet - materiel selektivitet)

(2009/C 44/69)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere i sag T-211/04: Gibraltars regering (ved barrister M. Llamas, solicitor J. Temple Lang og avocat A. Petersen, samt først ved avocat K. Nordlander og derefter ved avocat K. Karl)

Sagsøger i sag T-215/04: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved M. Bethell og E. Jenkinson, som befuldmægtigede, bistået af D. Anderson, QC, og barrister H. Davies, derefter ved E. Jenkinson, E. O'Neill og S. Bhzadi-Spencer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Khan og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren i sag T-211/04: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved M. Bethell, som befuldmægtiget, bistået af D. Anderson, QC og barrister H. Davies, derefter ved Jenkinson og E. O'Neill, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado N. Díaz Abad)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/261/EF af 30. marts 2004 vedrørende en støtteordning, som Det Forenede Kongerige påtænker at gennemføre i form af Gibraltars regerings reform af selskabsbeskatningen (EUT 2005 L 85, s. 1).

Konklusion

1)	Sag T-211/04 og T-215/04 forenes med henblik på dommen.

2)	Kommissionens beslutning 2005/261/EF af 30. marts 2004 vedrørende en støtteordning, som Det Forenede Kongerige påtænker at gennemføre i form af Gibraltars regerings reform af selskabsbeskatningen annulleres.

3)	Kommissionen betaler Gibraltars regerings omkostninger og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands omkostninger i sag T-215/04 og bærer sine egne omkostninger.

4)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer de omkostninger, det har afholdt som intervenient i sag T-211/04.

5)	Kongeriget Spanien bærer de omkostninger, det har afholdt som intervenient i de forenede sager T-211/04 og T-215/04.

(1) EUT C 217 af 28.8.2004.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Muñiz mod Kommissionen

(Sag T-144/05) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter fra et møde i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)« - afslag på aktindsigt - undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen)

(2009/C 44/70)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pablo Muñiz (Bruxelles, Belgien) (ved først ved avocat B. Dehandschutter, derefter ved avocat L. Defalque)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Costa de Oliveira og I. Chatzigiannis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 3. februar 2005, der giver afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i visse dokumenter fra mødet i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)«, der blev afholdt i september 2004

Konklusion

Kommissionens beslutning af 3. februar 2005 annulleres, idet den har givet afslag på aktindsigt i dokumenterne »TAXUD/1369/2003« om hjemmebiografer, »TAXUD/974/2004« om blandede køretøjer, »TAXUD/1342/2003«, »TAXUD/2465/2004« og »TAXUD/2495/2004« om strømforsyningsenheder, »XXI/770/1998« om automatiske maskiner til behandling af ufuldstændige oplysninger og i referatet af mødet i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)«, der blev afholdt i september 2004 (dokument »TAXUD/3010/2004 — bilag V«).

2)	I øvrigt er det ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler de af Pablo Muñiz afholdte omkostninger.

(1) EUT C 132 af 28.5.2005.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/42

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Componenta mod Kommissionen

(Sag T-455/05) (1)

(Statsstøtte - metaludvindingssektoren - erhvervelse af en virksomheds kapitalandel i et ejendomsselskab og tilbagebetaling af et lån ydet af denne virksomhed til ejendomsselskabet som modydelse for en investering foretaget af nævnte virksomhed - beslutning, hvorved støtten erklæres uforenelig med fællesmarkedet og der meddelelses påbud om tilbagesøgning heraf - kriteriet privat investor - vurdering af aktier i et ejendomsselskab - vurdering af et selskabs faste ejendom - begrundelsespligt - foretages af egen drift)

(2009/C 44/71)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Componenta Oyj (Helsinki, Finland) (ved avocats M. Savola og A. Järvinen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og M. Huttunen, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Finland (først ved E. Bygglin, derefter ved A. Guimaraes-Purokoski og J. Heliskoski, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/900/EF af 20. oktober 2005 om den statsstøtte, som Finland har ydet til virksomheden Componenta Oyj i form af investeringsstøtte (EUT 2006 L 353, s. 36).

Konklusion

1)	Kommissionens beslutning 2006/900/EF af 20. oktober 2005 om den statsstøtte, som Finland har ydet til virksomheden Componenta Oyj i form af investeringsstøtte, annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler Componenta Oyj's omkostninger.

3)	Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 48 af 25.2.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/42

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — General Química mod Kommissionen

(Sag T-85/06) (1)

(Konkurrence - karteller - sektoren for gummikemikalier - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - udveksling af fortrolige oplysninger og fastsættelse af priser - tilregnet moderselskabet - solidarisk ansvar - bøder - samarbejdsmeddelelse)

(2009/C 44/72)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: General Química, SA (Alava, Spanien), Repsol Química, SA (Madrid, Spanien) og Repsol YPF, SA (Madrid) (ved avocats J.M. Jiménez Laiglesia Oñate og J. Jiménez Laiglesia Oñate)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved F. Castillo de la Torre og F. Amato, derefter ved F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/902/EF af 21. december 2005 om en procedure efter artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen vedrørende Flexsys NV, Bayer AG, Crompton Manufacturing Co. Inc. (tidligere Uniroyal Chemical Co. Inc.), Crompton Europe Ltd, Chemtura Corp. (tidligere Crompton Corp.), General Química SA, Repsol Química SA og Repsol YPF SA (sag COMP/F/38.443 — Rubber Chemicals) (EUT 2006 L 353, s. 50) og subsidiært om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	General Química, SA, Repsol Química, SA og Repsol YPF, SA bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 131 af 3.6.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Torres mod KHIM — Bodegas Cándido (TORRE DE FRIAS)

(Sag T-285/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om TORRE DE FRIAS som EF-ordmærke - de ældre nationale og internationale ordmærker TORRES og LAS TORRES - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling)

(2009/C 44/73)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedés, Spanien) (ved avocats E. Armijo Chávarri, M. Baz de San Ceferino og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño og J. García Murillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bodegas Cándido, SA (Burgos, Spanien) (ved avocat C. Hernández Hernández)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. juli 2006 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1069/2000-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Torres, SA og Bodegas Cándido, SA

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Miguel Torres, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 310 af 16.12.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Torres mod KHIM — Vinícola de Tomelloso (TORRE DE GAZATE)

(Sag T-286/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om TORRE DE GAZATE som EF-ordmærke - de ældre nationale og internationale EF-ordmærker TORRES og LAS TORRES - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling)

(2009/C 44/74)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedés, Spanien) (ved avocats E. Armijo Chávarri, M. Baz de San Ceferino og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño og J. García Murillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Vinícola de Tomelloso, SCL (Tomelloso, Spanien) (ved avocat J.L. Casajuana Espinosa)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. juli 2006 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 421/2004-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Torres, SA og Vinícola de Tomelloso, SCL

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Miguel Torres, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 310 af 16.12.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Torres mod KHIM — Bodegas Peñalba Lopez (Torre Albéniz)

(Sag T-287/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Torre Albéniz - det ældre EF-figurmærke TORRES - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling)

(2009/C 44/75)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedés, Spanien) (ved avocats E. Armijo Chávarri, M. Baz de San Ceferino og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño og J. García Murillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bodegas Peñalba Lopez, SL (Aranda de Duero, Spanien) (ved avocats J. Calderón Chavero, T. Villate Consonni og M. Yañez Manglano)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. juli 2006 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 597/2004-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Torres, SA og Bodegas Peñalba Lopez, SL

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Miguel Torres, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 310 af 16.12.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Torres mod KHIM — Gala-Salvador Dalí (TG Torre Galatea)

(Sag T-8/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket TG Torre Galatea - det ældre EF-ordmærke TORRES 10 - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling)

(2009/C 44/76)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedés, Spanien) (ved avocats E. Armijo Chávarri, M. Baz de San Ceferino og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Fundación Gala-Salvador Dalí (Figueras, Spanien) (ved avocats A. Segura Roda og M. Teixidor Jufresa)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. oktober 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 168/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Torres, SA og Fundación Gala-Salvador Dalí.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Miguel Torres, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/45

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Torres mod KHIM — Sociedad Cooperativa del Campo San Ginés (TORRE DE BENÍTEZ)

(Sag T-16/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket TORRE DE BENÍTEZ - nationale varemærker - ældre nationale, EF- og internationale ord- og figurmærker med tårne - relativ registreringshindring - manglende risiko for forveksling)

(2009/C 44/77)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedés, Spanien) (ved avocats E. Armijo Chávarri, M. Baz de San Ceferino og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sociedad Cooperativa del Campo San Ginés (Cuenca, Spanien) (ved avocat C. Hernández Hernández)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. november 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 36/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Torres, SA og Sociedad Cooperativa del Campo San Ginés.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Miguel Torres, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/45

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Belgien og Kommissionen mod Genette

(Forenede sager T-90/07 P og T-99/07 P) (1)

(»Appel - personalesag - tjenestemænd - pensioner - overførsel af nationale pensionsrettigheder - afgørelse om afslag på en tilbagetrækning af en overførselsanmodning og indgivelse af en ny overførselsanmodning - Personalerettens kompetence - ændring af sagens genstand - afvisning i første instans«)

(2009/C 44/78)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Kongeriget Belgien (ved L. Van den Broeck og C. Pochet, som befuldmægtigede, bistået af avocat L. Markey) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og D. Martin, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen: Emmanuel Genette (Gorze, Frankrig) (ved avocat M.-A. Lucas)

Sagens genstand

To appeller af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 16. januar 2007 i sag F-92/05, Genette mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Dommen afsagt af Retten for EU-personalesager den 16. januar 2007, sag F-92/05, Genette mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, ophæves.

2)	Den sag, som Emmanuel Genette anlagde ved Personaleretten i sag F-92/05, afvises.

3)	Emmanuel Genette bærer sine egne omkostninger både i forbindelse med sagen ved Personaleretten og ved Retten.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger både i forbindelse med sagen ved Personaleretten og ved Retten.

5)	Kongeriget Belgien bærer sine egne omkostninger både i forbindelse med sagen ved Personaleretten og ved Retten.

(1) EUT C 117 af 29.5.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/46

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Lofaro mod Kommissionen

(Sag T-293/07 P) (1)

(Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - klagefrist - dato for indgivelse af klagen - administrationens modtagelse - retssikkerhedsprincippet)

(2009/C 44/79)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alessandro Lofaro (Bruxelles, Belgien) (ved avocat J.-L. Laffineur)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) den 24. maj 2007 Lofaro mod Kommissionen (forenede sager F-27/06 og F-75/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Alessandro Lofaro bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i nærværende instans.

(1) EUT C 223 af 22.9.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/46

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 3. december 2008 — RSA Security Ireland mod Kommissionen

(Sag T-227/06) (1)

(Annullationssøgsmål - fælles toldtarif - tarifering i den kombinerede nomenklatur - person, som ikke er individuelt berørt - afvisning)

(2009/C 44/80)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: RSA Security Ireland Ltd (Shannon, Irland) (ved barrister B. Conway og solicitor S. Daly)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis og J. Hottiaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 888/2006 af 16. juni 2006 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EUT L 165, s. 6).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	RSA Security Ireland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/46

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 2. december 2008 — Longevity Health Products mod KHIM — Hennig Arzneimittel (Cellutrim)

(Sag T-169/07) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket Cellutrim - det ældre nationale ordmærke Cellidrin - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - søgsmålet skal dels åbenbart afvises, og er dels åbenbart retligt ugrundet)

(2009/C 44/81)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Longevity Health Product, Inc. (Nassau, Bahamas) (ved avocat J. Korab)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Hennig Arzneimittel GmbH & Co. KG (Flörsheim, Tyskland) (ved avocats S. Ziegler, C. Kleiner og F. Dehn)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. marts 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1123/2006-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Celltech Pharma GmbH & Co. KG, senere Hennig Arzneimittel GmbH & Co. KG, og Longevity Health Products, Inc.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Longevity Health Product, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/47

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 3. december 2008 — RSA Security Ireland mod Kommissionen

(Sag T-210/07) (1)

(Annullationssøgsmål - fælles toldtarif - afgivelse af bindende tariferingsoplysninger - nationale toldmyndigheders kompetence - retsakt, der ikke kan anfægtes ved et søgsmål - afvisning)

(2009/C 44/82)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: RSA Security Ireland Ltd (Shannon, Irland) (ved barrister B. Conway og solicitor S. Daly)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Schønberg og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning, som Irish Revenue Commissioners (de irske skatte- og toldmyndigheder) meddelte sagsøgeren ved e-mail af 30. marts 2007, vedrørende tarifering af en vare i en bestemt position i den kombinerede nomenklatur

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	RSA Security Ireland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 183 af 4.8.2007.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/47

Sag anlagt den 19. september 2008 — ICF mod Kommissionen

(Sag T-406/08)

(2009/C 44/83)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Industries Chimiques du Flour SA (ICF) (Tunis, Tunesien) (ved avocats M. van der Woude og T. Hennen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning for så vidt den angår sagsøgeren annulleres.

—	Subsidiært nedsættes sagsøgerens bøde væsentligt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved nærværende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3043endelig udg. af 25. juni 2008 i sag COMP/39.180 — Aluminiumfluorid, hvorved Kommissionen fastslog, at visse virksomheder, herunder sagsøgeren, havde tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, i aftalen vedrørende Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved på verdensmarkedet for Aluminiumfluorid med henblik på prisforhøjelser ved gennemgang af forskellige områder i verden, herunder Europa, sammen at skabe et almindeligt prisniveau og i visse tilfælde aftale en fordeling af markedsandele samt ved at udveksle handelsfølsomme oplysninger.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat fire anbringender:

—

Der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar og af artikel 27 i forordning nr. 1/21003 (1) for så vidt den tilsidesættelse, der er beskrevet i klagepunktsmeddelelsen, afviger fra den, der er endeligt fastholdt i den anfægtede beslutning, og den anfægtede beslutning er støttet på beviser, der ikke er omtalt i klagepunktsmeddelelsen.

—

Der er sket en tilsidesættelse af artikel 81 EF, idet den anfægtede beslutning foretager en urigtig retlig kvalifikation af de omstændigheder, der foreholdes sagsøgeren ved med urette at betegne en lejlighedsvis udveksling af oplysninger som en aftale og/eller samordnet praksis i henhold til artikel 81, stk. 1, EF. Endvidere er det sagsøgerens opfattelse, at de bestridte faktiske forhold under ingen omstændigheder kan betegnes som en eneste og fortsat overtrædelse.

—

Der er sket en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved fastsættelsen af bøden for så vidt som Kommissionen har anvendt retningslinjerne for beregning af bøder urigtigt i) ved ikke at have lagt en omsætning efterprøvet ved revision til grund, ii) ved at have undladt at vurdere den samlede værdi af salget af varer eller tjenesteydelser i forbindelse med tilsidesættelsen inden for det geografiske område. Kommissionen har endvidere begået en fejl ved kvalificeringen af de faktiske omstændigheder. Endelig har sagsøgeren til støtte for påstanden om bødenedsættelse påberåbt sig karteldeltagernes beskedne samlede markedsandel og den manglende iværksættelse.

—

Der er sket en tilsidesættelse af Euro-Middelhavsaftalen indgået med Tunesien (2), eftersom Kommissionen udelukkende har anvendt de fællesskabsretlige konkurrenceregler, selv om konkurrencereglerne i Euro-Middelhavsaftalen finder anvendelse, eventuelt parallelt, med de fællesskabsretlige konkurrenceregler. Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen skulle have hørt associeringsrådet EU/Tunesien som krævet i aftalens artikel 36. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionens ensidige tilgang er i strid med princippet om international høflighed samt dens pligt til omhu.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

(2) Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (EFT 1998 L 97, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/48

Sag anlagt den 21. november 2008 — Volkswagen mod KHIM — Deutsche BP (SunGasoline)

(Sag T-502/08)

(2009/C 44/84)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte H.-P. Schrammek, C. Drzymalla og S. Risthaus)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Deutsche BP AG (Gelsenkirchen, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 19. september 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 513/2007-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Volkswagen AG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SunGasoline« for varer og tjenesteydelser i klasse 4, 7, 12, 35, 37 og 39 (varemærkeansøgning nr. 3 418 647)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Deutsche BP AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke »GASOLIN« (varemærke nr. 763 901) for varer i klasse 4

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen for visse varer i klasse 4

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 43, stk. 2, i forordning nr. 40/94 (1), idet en brug, der beskytter retten til det varemærke, som indsigelsen støttes ret på, ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet godtgjort, og tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, idet der ikke er nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/48

Sag anlagt den 20. november 2008 — Rundpack mod KHIM (gengivelse af et bæger)

(Sag T-503/08)

(2009/C 44/85)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Rundpack AG (ved Rechtsanwalt R. Chmilewsky-Lehner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse truffet den 3. september 2008 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1400/2006-1) annulleres, varemærkeansøgning nr. 003 317 591 hjemvises til Harmoniseringskontoret til viderebehandling af registreringsproceduren, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale alle omkostninger forbundet med sagen, navnlig også omkostningerne forbundet med sagen for appelkammeret.

—

Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 3. september 2008 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), varemærkeansøgning nr. 003 317 591 hjemvises til Harmoniseringskontoret til viderebehandling af registreringsproceduren med den følgende begrænsede varefortegnelse, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale alle omkostninger forbundet med denne sag, navnlig også omkostningerne forbundet med sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Det tredimensionelle varemærke »BECHER RUND« for varer i klasse 16, 17 og 20 (ansøgning nr. 3 317 591)

Den til appelkammeret påklagede afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet det ansøgte varemærke udviser det fornødne minimum af særpræg.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/49

Sag anlagt den 21. november 2008 — Mologen mod KHIM (dSLIM)

(Sag T-504/08)

(2009/C 44/86)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mologen AG (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt C. Klages)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelse truffet den 17. september 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1077/2007-4).

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »dSLIM« for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 5, 10, 42 og 44 (ansøgning nr. 5 355 136)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet tegnet hverken mangler fornødent særpræg eller består af en angivelse, der er beskrivende.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/49

Sag anlagt den 25. november 2008 — Nadine Trautwein Rolf Trautwein mod KHIM (Hunter)

(Sag T-505/08)

(2009/C 44/87)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Nadine Trautwein Rolf Trautwein GbR, Research and Development (Leopoldshöhe, Tyskland) (ved Rechtsanwalt C. Czychowski)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 17. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1733/2007-1) samt undersøgerens afgørelse af 17. oktober 2007 annulleres, og det fastslås, at EF-varemærkeansøgning nr. 4 829 347 kan bekendtgøres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »Hunter« for varer i klasse 18 og 25 (ansøgning nr. 4 829 347)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet EF-varemærket hverken kan siges at mangle fornødent særpræg eller bestå af en angivelse, der er beskrivende.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/50

Appel iværksat den 25. november 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 11. september 2008 af Personaleretten i sag F-135/07, Smadja mod Kommissionen

(Sag T-513/08 P)

(2009/C 44/88)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Herrmann og D. Martin, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Daniele Smadja (New Delhi, Indien)

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 11. september 2008 i sag F-135/07 ophæves.

—	Kommissionen frifindes

—	Det fastslås, at hver part bærer sine egne omkostninger i appelsagen såvel som i sagen for Personaleretten

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 11. september 2008 i sag F-135/07, Smadja mod Kommissionen, hvorved Personaleretten annullerede Kommissionens afgørelse af 21. december 2006, hvorved hun blev indplaceret i lønklasse A * 15, første løntrin, som følge af dom afsagt af Retten i Første Instans den 29. september 2005 i sag T-218/02, Napoli Buzzanca mod Kommissionen.

Til støtte for sin appel har Kommissionen fremsat ét enkelt anbringende vedrørende en retlig fejl ved fortolkningen af proportionalitetsprincippet.

Kommissionen gør, idet den har opdelt anbringendet i tre led, følgende gældende:

—	Proportionalitetsprincippet kan ikke påberåbes, når der gælder vedtægtsbestemmelser, så som artikel 3 og 4 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, der forbyder Kommissionen at træffe afgørelse om udnævnelser med tilbagevirkende kraft.

—	Proportionalitetsprincippet kan ikke medføre, at en dom afsagt af Retten i Første Instans mister sin retskraft

—	Proportionalitetsprincippet kan ikke påberåbes, når der gælder vedtægtsbestemmelser, så som artikel 5, stk. 5, i bilag XIII, sammenholdt med artikel 46, stk. 1, litra a), i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, der udelukker indplacering på et højere løntrin end løntrin 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/50

Sag anlagt den 19. november 2008 — Mauerhofer mod Kommissionen

(Sag T-515/08)

(2009/C 44/89)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Volker Mauerhofer (Wien, Østrig) (ved avocat J. Schartmüller)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Principalt annulleres den anfægtede retsakt i det omfang, den vedrører sagsøgeren.

—	Desuden — eller som subsidiær påstand til annullationspåstanden — fastslås det, at Kommissionen gennem den ulovlige vedtagelse af den anfægtede retsakt har pådraget sig et erstatningsansvar uden for kontraktforhold.

—	Som følge af den anfægtede retsakt pålægges Kommissionen at betale sagsøgeren et beløb på 5 500 EUR for det tab, der er lidt uden for kontraktforhold, og morarenter på 4 % fra og med den 4. november 2008 og indtil der afsiges endelig dom i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 9. september 2008, ved hvilken forvaltningsakt den reducerede antallet af arbejdsdage, som sagsøgeren havde til at udføre sine opgaver i henhold til ekspertkontrakt nr. MC/5043/025/001/2008 indgået mellem sagsøgeren og konsulenten for deltagelsen i det i Bosnien-Herzegovina udførte projekt, »Value Chain Mapping Analysis« (kortlægning af værdikæder), i henhold til rammeaftalen »EuropeAid/123314/C/SER/multi«, som var indgået mellem konsulenten og Kommissionen. Endvidere har sagsøgeren nedlagt påstand om erstatning for den skade, han har lidt som følge af den anfægtede retsakt.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort følgende anbringender gældende:

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen vedtog den anfægtede retsakt under tilsidesættelse af formforskrifter om, at en konsulents skriftlige forslag skal forelægges forud for Kommissionens beslutning, hvilket følger af de almindelige betingelser og særlige retningslinjer for rammeaftaleprojektet »Value Chain Mapping Analysis«.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at den anfægtede retsakt blev vedtaget under tilsidesættelse af sagsøgerens ret til at blive hørt af en uafhængig instans.

For det tredje har sagsøgeren argumenteret for, at den anfægtede retsakt blev vedtaget under tilsidesættelse af dennes ret til, at sagen blev behandlet af en myndighed, for hvilken der ikke forelå en interessekonflikt.

Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen, da den vedtog den anfægtede retsakt, undlod korrekt og retfærdigt at beregne og vurdere det antal arbejdsdage, som blev fratrukket det samlede antal dage, som han havde fået til at udføre sine opgaver.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i magtfordrejning, da den vedtog den anfægtede retsakt, idet den ikke i sin vurdering af antallet af de til sagsøgeren tildelte arbejdsdage tog hensyn til de fejl, konsulenten havde begået.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/51

Sag anlagt den 27. november 2008 — Eriksen mod Kommissionen

(Sag T-516/08)

(2009/C 44/90)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Heinz Helmuth Eriksen (Ebeltoft, Danmark) (ved advocate I. Anderson)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 800 000 EUR eller et andet efter Domstolens skøn passende beløb for hidtidig, nuværende og fremtidig svie, smerte og forringet livskvalitet på grund af alvorlig svækkelse af hans helbred som følge af, at Kommissionen umotiveret og ulovligt har nægtet at gennemtvinge iværksættelse af lægekontrol med tidligere Thule-arbejdere for strålingsbetingede sygdomme og tilstande.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren eller behandlingsstedet eller behandleren de fremtidige omkostninger ved de lægelige behandlinger og medicinske behandlinger til lindring og/eller behandling hans svækkede helbred, jf. den første påstand ovenfor, som han ikke kan få gennem sin medlemsstats offentlige sundhedsvæsen.

—	Kommissionen tilpligtes at betale rimelige udgifter og udlæg, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgeren rejst krav om erstatning uden for kontraktforhold for det tab, han hævder at have lidt som følge af, at Kommissionen angiveligt ulovligt har nægtet at efterkomme Europa-Parlamentets beslutning [vedtaget på plenarmøde] (1) og af at gennemtvinge Danmarks anvendelse af bestemmelserne i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (2) i sagen om de arbejdstagere, herunder sagsøgeren, der var involveret i atomulykken i Thule, Grønland.

(1) Europa-Parlamentets betænkning om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002) [2006/2012 (INI)].

(2) EFT L 159, s. 1.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/51

Sag anlagt den 2. december 2008 — AIB-Vinçotte Luxembourg mod Parlamentet

(Sag T-524/08)

(2009/C 44/91)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AIB-Vinçotte Luxembourg ASBL (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat R. Adam)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Parlamentets beslutning af 2. oktober 2008 om ikke at vælge sagsøgerens bud afgivet inden for rammerne af udbuddet i sag nr. INLO — A — BATI LUX — 07 268 & 271 — 00 om udvidelse og modernisering af Konrad Adenauer-Bygningen i Luxembourg

—	Sagsøgeren forbeholdes alle øvrige rettigheder, retsmidler, anbringender og søgsmålsmuligheder, og navnlig tilpligtes Parlamentet at betale erstatning og renter i forbindelse med det lidte tab

—	Parlamentet tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Parlamentet beslutning om ikke at vælge sagsøgerens bud, afgivet inden for rammerne af udbuddet for delområde B i kontrakten vedrørende udvidelse og modernisering af Konrad Adenauer-Bygningen i Luxembourg — aftale om en godkendt kontrolindretning (EUT 2008, S 193-254240).

Sagsøgeren har gjort fire anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

—

Parlamentet har begået et åbenbart fejlskøn for så vidt som i) den organisation, som fik tildelt kontrakten, ikke er i besiddelse af de nødvendige godkendelser for at levere de ønskede tjenesteydelser, der kræves i henhold til udbudsspecifikationerne og ii) denne organisations bud fremviser et unormalt lavt bud målt ud fra kriterierne i udbudsspecifikationerne.

—

Der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten for så vidt som i) Parlamentet ikke har redegjort for, hvilke fordele det valgte bud havde bud havde i forhold til sagsøgerens bud, hvorfor sagsøgeren ikke kunne erkende grundene til, at dennes bud ikke blev valgt og ii) det var ikke muligt for sagsøgeren at vide, om bedømmelsesudvalget havde været samlet, og hvilke konklusioner udvalget i givet fald havde draget.

—	Der er sket en tilsidesættelse af principperne om påpasselighed, god forvaltningsskik og gennemsigtighed, eftersom Parlamentet ikke er fremkommet med den ønskede redegørelse inden for en rimelig frist.

—	Der er sket en tilsidesættelse af de administrative bestemmelser i udbudsspecifikationerne for så vidt som hverken den anfægtede beslutning eller den efterfølgende korrespondance nævner mulige retsmidler.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/52

Sag anlagt den 1. december 2008 — Poste Italiane mod Kommissionen

(Sag T-525/08)

(2009/C 44/92)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Poste Italiane SpA (Rom, Italien) (ved avvocati A. Fratini, A. Sandulli og F. Filpo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen realitetsbehandles, og som følge heraf annulleres Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om Italiens statsstøtte nr. C 42/2006 ved forrentning af Poste Italianes anfordringskonti hos statskassen, endnu ikke trykt i Den Europæiske Unions Tidende.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet tager sigte på prøvelse af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om Italiens statsstøtte nr. C 42/2006 ved forrentning af Poste Italianes anfordringskonti hos statskassen. Beslutningen underkendte i forhold til fællesmarkedet statsstøtteordningen om forrentning af Poste Italianes anfordringskonti hos Tesoreria dello Stato, etableret ved lov nr. 266 af 23. december 2005, samt ved aftale mellem Ministero dell'Economia e delle Finanze og Poste Italiane, ligesom støtten krævedes tilbagebetalt. Under tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, i traktaten fandtes Italien at have ydet ulovlig statsstøtte.

Til støtte for påstandene har sagsøgeren gjort følgende gældende:

—	Tilsidesættelse af artikel 253 og artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten på grund af en faktisk vildfarelse og en åbenbart urigtig bedømmelse ved Kommissionens anvendelse af kriteriet om en påpasselig låntager, idet den fastsatte en for en privat låntager gældende rentesats.

—

Tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten på grund af en åbenbart urigtig bedømmelse af alternative investeringer. Det fremhæves i den forbindelse, at de italienske myndigheder under den administrative procedure klargjorde, at det i aftalen nævnte parameter, der indeholder forpligtelser for så vidt angår forvaltningen af midlerne, fra postindsamling, er til skade for Poste ved dennes indtægtsmulighed gennem en aktiv forvaltning, hvorved der således ikke tildeles en »fordel« i henhold til traktatens artikel 87.

Sagsøgeren har vedrørende dette punkt også henvist til RBS-undersøgelsen og til finansielle formidleres udtalelser samt til sammenligningen med forvaltningen af tradingsystemtyper, med forvaltningen af midlerne i Poste Vitas forsikringspolicer, med forvaltningen af midlerne tilhørende Efiposte — et fransk selskab kontrolleret af Poste — og med udgifterne fra statsgælden.

—

Tilsidesættelse af artikel 253 og artikel 87, stk. 1, i traktaten på grund af en begrundelsesmangel og en åbenbart urigtig bedømmelse, af traktatens artikel 12 på grund af forskelsbehandling samt af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet i forhold til den manglende undersøgelse af oplysningerne om fordel og konkurrencefordrejning i forbindelse med den leveringspligt, der påhviler Poste.

—	Tilsidesættelse af de almindelige principper om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhed og proportionalitet ved at kræve tilbagebetaling af den påståede støtte hos den begunstigede.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/53

Appel iværksat den 3. december 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 25. september 2008 af Personaleretten i sag F-44/05, Strack mod Kommissionen

(Sag T-526/08 P)

(2009/C 44/93)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Krämer og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Guido Strack (Köln, Tyskland)

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 25. september 2008 i sag F-44/05, Strack mod Kommissionen, ophæves.

—	Sagsøgeren tilpligtes at betale omkostningerne i sagen for Personaleretten samt omkostningerne i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen vedrører Personalerettens dom af 25. september 2008 i sag F-44/05, Strack mod Kommissionen. Ved dommen blev Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som kontorchef for »Udbud og Kontrakter« annulleret, og Kommissionen blev pålagt at betale 2 000 EUR i erstatning for ikke-økonomiske skader.

Appellanten har til støtte for appellen fremsat to anbringender.

1. Tilsidesættelse af fællesskabsretten ved bekræftelse af den retlige interesse i annullationssøgsmålet

Kommissionen har først (og fremmest) kritiseret, at påstanden om annullation af afslaget blev antaget til realitetsbehandling, skønt sagsøgeren ikke havde retlige interesse i at anfægte afgørelsen om udnævnelse, idet der tillige var nedlagt påstand om skadeserstatning. Dette udgør en retlig fejl og medfører eventuelt usikkerhed om gennemførelsesforanstaltningerne efter artikel 233 EF. Den regel, hvorefter afvisning af et annullationssøgsmål automatisk medfører afvisning af et erstatningssøgsmål, der er direkte forbundet hermed, finder nemlig ikke anvendelse, når der ikke foreligger fare for, at den nødvendige administrative procedure eller andre af betingelserne for antagelse til realitetsbehandling omgås med erstatningssøgsmålet, hvorfor et erstatningssøgsmål også kan antages til realitetsbehandling, når et annullationssøgsmål må afvises.

2. Mangelfuld begrundelse ved fortolkning og anvendelse af betingelsen om ikke-økonomiske skader

For det andet har Retten i præmis 219 i den anfægtede dom begået en fejl, idet den fastslog, at sagsøgeren faktisk havde lidt en ikke-økonomisk skade, fordi han blev nægtet retten til, at der under retmæssige omstændigheder blev foretaget en undersøgelse af hans ansøgning. Denne konklusion indebærer nødvendigvis, at retsstridigheden af en afgørelse, hvorved en ansøgning afslås, udgør en ikke-økonomisk skade. Ved en sådan fortolkning bortses fra den omstændighed, at tre kumulative betingelser skal være opfyldt for, at Fællesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold, nemlig for det første, at den adfærd, der foreholdes institutionerne, skal være ulovlig, for det andet, at der skal være lidt et tab, og for det tredje, at der skal være årsagsforbindelse mellem adfærden og tabet.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/53

Sag anlagt den 5. december 2008 — Norilsk Nickel Harjavalta Oy og Umicore NV mod Kommissionen

(Sag T-532/08)

(2009/C 44/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Norilsk Nickel Harjavalta Oy (Harjavalta, Finland) og Umicore SA/NV (Bruxelles, Belgien) (ved lawyer K. Nordlander)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	De anfægtede retsakter annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i stævningen nedlagt påstand om annullation af den specifikke indførsel af en stofgruppe bestående af fire nikkelcarbonat relaterede forbindelser — nikkel hydroxycarbonat, ren nikkelcarbonat og to andre forbindelser (»nikkelcarbonatforbindelserne«) — i Kommissionens direktiv 2008/58/EF (1) (»direktivet om den 30. tilpasning til den tekniske udvikling«), som er en tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548/EØF (2) (»stofdirektivet«).

Sagsøgernes hovedpåstand er, at den ændrede klassificering af nikkelcarbonatforbindelserne ikke er foretaget på grundlag af det gældende retlige kriterium. Ifølge sagsøgerne er den ændrede klassificering af nikkelcarbonatforbindelserne i strid med kravene i stofdirektivet, eftersom ændringen ikke er understøttet af data og ikke er udtryk for en tilpasning til den tekniske udvikling. Det er anført, at Kommissionen derimod ændrede klassificeringen af nikkelcarbonatforbindelserne på grundlag af en risikovurdering af nikkelcarbonatforbindelserne foretaget i et andet øjemed i relation til forordning (EØF) nr. 793/93 (3) (»forordningen om eksisterende stoffer«). Endvidere har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen særligt henholdt sig til den fritagelsesanmodning, hvori fire forskellige selskaber, herunder sagsøgerne, anmodede om at blive fritaget for at foretage visse undersøgelser, som var påkrævet i henhold til forordningen om eksisterende stoffer. Ifølge sagsøgerne indeholdt denne anmodning ingen data, der underbyggede nogen af ændrede klassificeringer af nikkelcarbonatforbindelserne, som er indeholdt i direktivet om den 30. tilpasning til den tekniske udvikling.

Sagsøgerne har således nedlagt påstand om annullering af to separate retsakter, vedtaget af Europa-Kommissionen:

—	Den ændrede klassificering af de nikkelcarbonatforbindelser, der er indført [under indeksnr.] 028-010-00-0 i bilag 1F til direktivet om den 30. tilpasning til den tekniske udvikling.

—	Kommissionens beslutning om at lade den fritagelsesanmodning, som sagsøgerne har indgivet i henhold til forordningen om eksisterende stoffer, danne grundlag for den anfægtede indførsel.

Til støtte for påstandene har sagsøgerne anført, at de anfægtede retsakter ikke opfylder kravene i stofdirektivet af følgende grunde:

a)	De anfægtede retsakter er ikke i overensstemmelse med de detaljerede kriterier og krav til videnskabeligt materiale om hver fareklasse i bilag VI til stofdirektivet.

b)	Ved at vedtage de anfægtede retsakter har Kommissionen ikke taget det i henhold til stofdirektivet påkrævede hensyn til de egentlige egenskaber ved normal håndtering eller brug af nikkelcarbonatforbindelserne.

c)	De anfægtede retsakter er ikke en tilpasning til den tekniske udvikling af stofdirektivet og har derfor ikke hjemmel i EU-retten.

Kommissionen har overskredet sine beføjelser i henhold til stofdirektivet ved at træffe og basere den anfægtede beslutning vedrørende den anfægtede indførsel på risikovurderingen af nikkelcarbonatforbindelserne i henhold til forordningen om eksisterende stoffer frem for på klassificeringskriterierne i artikel 4 og bilag VI.

Ydermere har sagsøgerne nedlagt påstand om, at den ændrede klassificering af nikkelcarbonatforbindelserne i direktivet om den 30. tilpasning til den tekniske udvikling skal annulleres, da Kommissionen ikke som krævet i henhold til artikel 253 EF har angivet begrundelsen herfor.

(1) Kommissionens direktiv 2008/58/EF af 21.8.2008 om ændring med henblik på den 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EUT L 246, s. 1).

(2) Rådets direktiv 67/548/EØF af 27.6.1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211).

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23.3.1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (EFT L 84, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/54

Sag anlagt den 3. december 2008 — Telekomunikacja Polska mod Kommissionen

(Sag T-533/08)

(2009/C 44/95)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Telekomunikacja Polska SA (Warszawa, Polen) (ved adwokaci H. Romańczuk, M. Modzelewska de Raad og S. Hautbourg)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 4997 af 4. september 2008, hvorved virksomheden Telekomunikacja Polska SA og alle virksomheder, som den direkte eller indirekte kontrollerer, pålægges at underkaste sig en kontrolundersøgelse efter artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 (1).

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 4997 af 4. september 2008, hvorved virksomheden Telekomunikacja Polska SA og alle virksomheder, som den direkte eller indirekte, helt eller delvist, kontrollerer, pålægges at underkaste sig en kontrolundersøgelse efter artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 inden for rammerne af en procedure om formodet anvendelse af praksisser i sektoren for elektronisk kommunikation, der strider mod artikel 82 EF.

Sagsøgeren har gjort følgende anbringender gældende til støtte for søgsmålet:

For det første er beslutningen vedtaget i strid med den i artikel 253 EF og artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 fastsatte pligt til at angive en forskriftsmæssig begrundelse. Kommissionen har for så vidt ikke i tilstrækkeligt omfang redegjort for, at den er i besiddelse af oplysninger og beviser, som giver grundlag for med rimelighed at antage, at sagsøgeren har begået den påståede overtrædelse. Hertil kommer, at det ikke fremgår med tilstrækkelig klarhed af Kommissionens beslutning, hvilke omstændigheder den agter at undersøge under kontrolundersøgelsen. Endvidere har Kommissionen tilsidesat pligten til i den anfægtede beslutning at angive de væsentligste kendetegn ved den overtrædelse, som sagsøgeren angiveligt har begået.

For det andet er den anfægtede afgørelse udtryk for en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, eftersom Kommissionen ikke har valgt at gennemføre proceduren på en sådan måde, at sagsøgeren bliver udsat for færrest mulig byrder.

For det tredje har Kommissionen ikke sikret sagsøgerens ret til forsvar, navnlig hvad angår de tilsidesættelser i forbindelse med den anfægtede beslutning, som sagsøgeren har gjort gældende i sit første anbringende. I den sammenhæng har sagsøgeren gjort gældende, at virksomheden ikke entydigt har kunnet konstatere hvilke praksisser, der skulle være genstand for Kommissionens kontrolundersøgelse, og som følge heraf har sagsøgeren ikke behørigt kunne bedømme, om og i hvilket omfang kontrollen er berettiget, og om virksomheden er forpligtet til at samarbejde med Kommissionen under kontrolundersøgelsen.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/55

Sag anlagt den 1. december 2008 — Granuband mod KHIM — Granuflex Ipari és Kereskedelmi (GRANUflex) mod KHIM

(Sag T-534/08)

(2009/C 44/96)

Stævningen er affattet på nederlandsk

Parter

Sagsøger: Granuband BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved avocat M. Ellens)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Granuflex Ipari és Kereskedelmi Kft (Budapest, Ungarn)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. september 2008 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og afsendt den 24. september 2008 annulleres eller ændres på grund af tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94, og

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket GRANUflex for varer i klasse 17, 19 og 27 — EF-varemærke nr. 943 118

Indehaver af EF-varemærket: Granuband BV

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Granuflex Ipari és Kereskedelmi Kft

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Handelsnavnet GRANUFLEX for varer og tjenesteydelser i klasse 17, 19, 27 og 37

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på sagsøgerens klage

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/55

Sag anlagt den 5. december 2008 — Etimine og Etiproducts mod Kommissionen

(Sag T-539/08)

(2009/C 44/97)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Etimine SA (Bettembourg, Luxembourg) og Ab Etiproducts Oy (Espoo, Finland) (ved lawyers C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

—

Den anfægtede retsakt annulleres delvist i form af annullation af indførslen i bilag 1G hertil af følgende stoffer:

—	Borsyre; borsyre, rå naturlig,

—	dibortrioxid; boroxid,

—	dinatriumtetraborat, vandfrit borsyredinatriumsalt, tetrabordinatriumheptaoxid hydrat, orthoborsyre, natriumsalt,

—	dinatriumtetraborat decahydrat; borax decahydrat,

—	dinatriumtetraborat pentahydrat; borax pentahydrat.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede retsakt i form af annullation af indførslen i bilag 1G hertil af følgende stoffer:

—	dibortrioxid; boroxid,

—	dinatriumtetraborat, vandfrit borsyredinatriumsalt, tetrabordinatriumheptaoxid hydrat, orthoborsyre, natriumsalt,

—	dinatriumtetraborat decahydrat; borax decahydrat,

—	dinatriumtetraborat pentahydrat; borax pentahydrat.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i stævningen i henhold til artikel 230 EF nedlagt delvis påstand om annullation af Kommissionens direktiv 2008/58/EF af 21. august 2008 om ændring med henblik på den 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (1), for så vidt som bestemte borater herved er klassificeret som reproduktionstoksisk både med hensyn til forplantningsevnen og [skadelige] virkninger for afkommet.

Til støtte for påstandene har sagsøgerne anført tre søgsmålsgrunde.

For det første har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige formforskrifter, idet den anfægtede retsakt ikke overholder den gældende lovgivningsprocedure og derfor tilsidesætter artikel 5 EF og 7 EF, artikel 29 i Rådets direktiv 67/548/EØF (2) og artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF (3).

For det andet har sagsøgerne anført, at Kommissionen har anlagt et urigtigt skønt ved anvendelsen af kriterierne for klassificering af borater og derved har tilsidesat direktiv 67/548/EØF. Det er gjort gældende, at Kommissionen ikke har anvendt eller har forsømt at anvende det princip om »normal håndtering eller brug«, som er fastsat i bilag VI til direktiv 67/548/EØF, korrekt; at Kommissionen ulovligt har anvendt kriterierne for risikovurdering, som efter sagsøgernes opfattelse er irrelevante for klassificering af stoffer efter direktiv 67/548/EØF, og ikke har anvendt kriteriet om relevans eller har anvendt det urigtigt i strid med punkt 4.2.3.3 i bilag VI til direktiv 67/548/EØF. Desuden har sagsøgerne anført, at Kommissionen ikke har lagt tilstrækkelig vægt på de epidemiologiske og humane data, som sagsøgerne har fremsendt, og som følge heraf er den anfægtede retsakt til dels vedtaget på grundlag af et åbenbart fejlskøn. Sagsøgerne har påstået, at Kommissionen ulovligt har ekstrapoleret data vedrørende én type borat for at klassificere de andre typer borat, og den anfægtede retsakt skal derfor annulleres delvist i det mindste for så vidt angår de andre typer borat. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen har forsømt at fremsætte en fyldestgørende begrundelse i overensstemmelse med artikel 235 EF, idet Kommissionen ikke har begrundet ekstrapoleringen af data.

For det tredje har sagsøgerne hævdet, at Kommissionen har krænket grundlæggende fællesskabsretlige principper, såsom proportionalitetsprincippet som det er fastslået i artikel 5 EF, idet den anfægtede retsakt efter sagsøgernes opfattelse er mere vidtgående end nødvendigt for at opnå de formål, der forfølges med retsakten.

(1) EUT L 246, s. 1.

(2) Rådets direktiv 67/548/EØF af 27.6.1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211).

(3) Rådets afgørelse af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/56

Sag anlagt den 12. december 2008 — Esso m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-540/08)

(2009/C 44/98)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Esso Société Anonyme Française (Courbevoie, Frankrig), Esso Deutschland GmbH (Hamburg, Tyskland), ExxonMobil Petroleum and Chemical BVBA (Antwerpen, Belgien), Exxon Mobil Corp. (Irving, Amerikas Forenede Stater) (ved lawyers R. Snelders, R. Subiotto, L.-P. Rudolf og M. Piergiovanni)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Delvis annullation af Kommissionens beslutning af 1. oktober 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/39.181 — Lysvoks).

—	Nedsættelse af den bøde, der ved denne beslutning er blevet pålagt sagsøgerne.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008 i sag COMP/39.181 — Lysvoks (herefter »den anfægtede beslutning«) og om nedsættelse af de bøder, der er blevet pålagt sagsøgerne.

Til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøgerne følgende to hovedanbringender gældende:

Med det første anbringende gør sagsøgerne gældende, at der ved beslutningen er sket urigtig retsanvendelse, idet beregningen af den Esso Société Anonyme Française (Esso) pålagte bøde blev støttet på en fremgangsmåde, der ikke tager den ubestridte faktiske omstændighed i betragtning, at Exxons stearinvirksomhed ikke deltog i overtrædelsen forud for fusionen mellem Exxon og Mobil. Sagsøgerne gør gældende, at den bøde, der er blevet pålagt Esso, svarer til, at Exxon havde deltaget i overtrædelsen i syv år forud for fusionen, selvom det i den anfægtede beslutning anerkendes, at dette ikke var tilfældet. Følgelig overdrives i beslutningen Essos forholdsmæssige betydning for overtrædelsen, hvilket udgør en tilsidesættelse af ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet samt artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) og retningslinjerne for bødeberegningen fra 2006 (2).

Med det andet anbringende gør sagsøgerne gældende, at der ved den anfægtede beslutning er sket urigtig retsanvendelse, idet det heri lægges til grund, at sagsøgernes deltagelse i den del af overtrædelsen, der vedrører stearin, først ophørte i november 2003. Sagsøgerne gør særlig gældende, at Kommissionen i den anfægtede beslutning ikke har løftet sin bevisbyrde for fastlæggelsen af varigheden af sagsøgernes deltagelse i den del af overtrædelsen, der vedrører stearin. Endvidere gør sagsøgerne gældende, at der i den anfægtede beslutning ikke er draget passende konklusioner på grundlag af den ubestridte faktiske omstændighed, at sagsøgerne ikke deltog i — og ikke blev informeret om udfaldet af — noget »teknisk møde«, der blev afholdt efter den 27.-28. februar 2003.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

(2) Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/57

Sag anlagt den 15. december 2008 — Sasol m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-541/08)

(2009/C 44/99)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Sasol Ltd (Johannesburg, Sydafrika), Sasol Holding in Germany GmbH (Hamborg, Tyskland), Sasol Wax International AG (Hamborg, Tyskland), Sasol Wax GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne W. Bosch, U. Denzel og C. von Köckritz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation eller væsentlig nedsættelse af den bøde, der i henhold til beslutningens artikel 2 er blevet pålagt Sasol Limited, Sasol Holding in Germany GmbH, Sasol Wax International AG og Sasol Wax GmbH.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger og udgifter til juridisk bistand og andre med denne sag forbundne omkostninger og udgifter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation i henhold til artikel 230 EF af Kommissionens beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/39.181 — lysvoks for så vidt angår sagsøgerne.

I beslutningen lagde Kommissionen til grund, at en række producenter af paraffinvoks og råparaffin havde drevet et kartel fra 1992 til 2005, inden for rammerne af hvilket de holdt regelmæssige møder for at drøfte priser, fordele markedsandele eller kunder og for at udveksle følsomme oplysninger vedrørende paraffinvoks og råparaffin, der blev solgt til slutbrugere i Tyskland.

Sagsøgerne støtter søgsmålet på følgende anbringender og hovedargumenter:

Ifølge sagsøgerne var det med urette, at Kommissionen holdt Sasol Limited (moderselskabet i Sasol-koncernen), Sasol Holding in Germany GmbH og Sasol Wax International AG ansvarlige for »joint venture perioden« (1.5.1995-30.6.2002). Sagsøgerne gør gældende, at Kommissionens antagelse, hvorefter Sasol Limited (via datterselskabet Sasol Holding in Germany GmbH) udøvede bestemmende indflydelse på Schümann Sasol International AG, udgør en åbenbart urigtig bedømmelse af de beviser, der forelå for Kommissionen.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at Kommissionen også med urette holdt Sasol Limited, Sasol Holding in Germany GmbH og Sasol Wax International AG ansvarlige for »Sasolperioden« fra 1. juli 2002 til 28. april 2005. De gør endvidere gældende, at Kommissionen anvendte en urigtig retlig standard og så bort fra de beviser, der blev fremlagt af Sasol (1) og som godtgjorde, at Sasol Wax havde handlet uafhængigt på markedet, hvorved enhver formodning om moderselskabsansvar blev tilbagevist.

Det gøres endvidere gældende, at det var med urette, at Kommissionen undlod at holde VARA solidarisk ansvarlig for »Schümannperioden« (3.9.1992-30.4.1995). I stedet for at holde VARA (2), der havde kontrol over den enhed, der deltog i overtrædelserne, ansvarlig, placerede Kommissionen et omfattende ansvar udelukkende på Sasol og kompromitterede således Sasols mulighed for regres mod VARA.

Sagsøgerne gør gældende, at Kommissionen endvidere begik åbenbare fejl ved fastsættelsen af grundbeløbet for den bøde, der skulle pålægges Sasol, ved med urette at blæse den omsætning, der skulle tages i betragtning, op og ved at inddrage omsætning vedrørende produkter, som ikke direkte eller indirekte vedrørte overtrædelsen som omhandlet i forordning (EF) nr. 1/2003 (3). Kommissionen foretog endvidere urigtig retsanvendelse, idet den valgte den urigtige fremgangsmåde ved fastlæggelsen af det grundbeløb, der finder anvendelse i sager, hvor beslutningen om bødepålæg er rettet til forskellige adressater for så vidt angår overtrædelsens forskellige perioder.

Det gøres videre gældende, at Kommissionen med urette lagde til grund, at Sasol spillede en ledende rolle for så vidt angik paraffinvoks og med urette forøgede den bøde, der skulle pålægges Sasol, med et for stort og uforholdsmæssigt beløb på 50 %.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at Kommissionen med urette undlod at anvende det loft på 10 %, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 og tilsidesatte princippet om individuelt retligt ansvar ved ikke at lægge loft på den bøde, der blev pålagt for denne periode, på 10 % af den omsætning, der kan tilskrives Schümann, der ifølge sagsøgerne havde den endelige kontrol over det selskab, som var direkte involveret i overtrædelsen.

Endelig gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen med urette undlod at tilkende Sasol fuld immunitet for så vidt angik visse dele af bøden, vedrørende hvilke Kommissionen hovedsageligt støttede sig på beviser, der frivilligt var blevet fremlagt af Sasol som led i koncernens samarbejde med Kommissionen.

(1) Når intet andet er anført henvises herved til selskaber i Sasol-koncernen, der angiveligt deltog i kartellet.

(2) Partner i joint venture Schümann Sasol International AG sammen med Sasol Ltd, der indirekte erhvervede to tredjedele af Hans-Otto Schümann GmbH & Co KG.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/58

Sag anlagt den 3. december 2008 — Evropaïki Dynamiki mod Det Europæiske Kemikalieagentur

(Sag T-542/08)

(2009/C 44/100)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis, P. Katsimani og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Det Europæiske Kemikalieagentur afgørelse om ikke at vælge sagsøgerens bud i forbindelse med den åbne udbudsrunde ECHA/2008/24 om »Udvikling af et kemikaliesikkerhedsvurderingsredskab« (EUT 2008/S 115-152918), meddelt sagsøgeren ved et udateret brev modtaget af sagsøgeren den 25. september 2008, samt af alle Det Europæiske Kemikalieagentur efterfølgende afgørelser, herunder afgørelsen om at tildele kontrakten til den valgte bydende.

—	Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den omhandlede udbudsprocedure, svarende til et beløb på 1 500 000 EUR.

—	Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale sagsøgerens retsomkostninger i forbindelse med dette søgsmål, selv for det tilfælde, at sagsøgeren ikke skulle få medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Det Europæiske Kemikalieagenturs (»ECHA«) afgørelse, som sagsøgeren blev underrettet om ved brev modtaget af sagsøgeren den 25. september 2008, hvorved sagsøgeren blev meddelt, at det bud, som sagsøgeren havde afgivet inden for rammerne af kontrakt ECHA/2008/24 om »Udvikling af et kemikaliesikkerhedsvurderingsredskab« (EUT 2008/S 115-152918), ikke var blevet valgt, og at kontrakten var blevet tildelt TRASYS SA.

Sagsøgeren har gjort gældende, at bedømmelsesudvalget begik adskillige fejlskøn hvad angår tildelingskriterierne, hvorved den ordregivende myndighed tilsidesatte grundlæggende regler og almindelige principper for offentlige indkøb. Sagsøgeren har endvidere anført, at ECHA har gjort sig skyldig i magtfordrejning ved bedømmelsen af buddene, at ECHA tilsidesatte finansforordningen, og/eller princippet om gennemsigtighed og ligebehandling, og at ECHA anvendte vage vendinger eller gav en utilstrækkelig begrundelse til at underbygge sin afgørelse. Sagsøgeren har endelig anfægtet, at ECHA tilsidesatte en væsentlig formforskrift, der følger af artikel 158a i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 (1), som indfører en standstill-periode, inden kontrakten underskrives med den valgte bydende. Sagsøgeren har gjort gældende, at ECHA bevidst har forsinket kommunikationen med sagsøgeren med henblik på, at kontrakten var underskrevet med den valgte bydende, før ECHA modtog bemærkninger fra sagsøgeren, hvorved der blev set bort fra ånden i og formålet med standstill-perioden.

Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om økonomisk kompensation på et beløb på 1 500 000 EUR, svarende til den bruttofortjeneste i forbindelse med den nævnte åbne udbudsrunde, som sagsøgeren forventede at ville have opnået ved en tildeling af kontrakten. Sagsøgeren har anført, at kravet om erstatning er baseret på de underbyggede argumenter om, at der foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en højere retsregel til beskyttelse af private, og at de pågældende institutioner åbenbart og groft har overskredet grænserne for udøvelsen af deres beføjelser.

(1) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23.4.2007 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EUT L 111, s. 13).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/59

Sag anlagt den 2. december 2008 — Villa Almè mod KHIM — Bodegas Marqués de Murrieta (i GAI)

(Sag T-546/08)

(2009/C 44/101)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Villa Almè Azienda vitivinicola di Vizzotto Giuseppe (Mansuè, Italien) (ved avvocati G. Massa og P. Massa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bodegas Marqués de Murrieta SA (Logroño, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen truffet den 24. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1695/2007-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Villa Almè

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »i GAY« (ansøgning nr. 4.458.295) for varer i klasse 33 (vin)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bodegas Marqués de Murrieta SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke (nr. 2.315.558) »YGAI« samt EF-figurmærket (nr. 1.707.729) og EF-ordmærket (nr. 1.699.412) »MARQUES DE MURRIETA YGAY« for varer i klasse 33 (vin)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen tages til følge.

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises.

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/59

Sag anlagt den 16. december 2008 — Total mod Kommissionen

(Sag T-548/08)

(2009/C 44/102)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Total SA (Courbevoie, Frankrig) (ved avocats E. Morgan de Rivery og A. Noël-Baron)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Principalt, annullation i henhold til artikel 230 EF af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008, for så vidt som den vedrører TOTAL SA.

—	Subsidiært, ophævelse i henhold til artikel 230 EF af den bøde på 128 163 000 EUR, der er blevet pålagt TOTAL FRANCE og TOTAL SA til solidarisk hæftelse i henhold til artikel 2 i Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008.

—	Mere subsidiært, nedsættelse i henhold til artikel 229 EF af den bøde på 128 163 000 EUR, der er blevet pålagt TOTAL FRANCE og TOTAL SA til solidarisk hæftelse i henhold til artikel 2 i Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008 i sag COMP/39.181 — Lysvoks, hvori Kommissionen fastslog, at visse virksomheder, herunder sagsøgeren, havde overtrådt artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved at foretage prisfastsættelse og markedsopdeling på markedet for stearin i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og på det tyske marked for råparaffin.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren ni anbringender gældende vedrørende:

—

en tilsidesættelse af forsvarets rettigheder og uskyldsformodningen vedrørende sagsøgeren, for så vidt som den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af disse rettigheders personelle anvendelsesområde på grund af proceduremæssige uregelmæssigheder, der er begået i oplysningsfasen, og på grund af en cirkulær argumentation i selve beslutningen.

—

en selvmodsigende begrundelse vedrørende i) nødvendigheden af at kontrollere, hvorvidt moderselskabet faktisk udøvede en bestemmende indflydelse på sit datterselskab, og ii) vedrørende den kontrol, som et moderselskab skal udøve over sit datterselskab for at gøre det muligt at tilskrive moderselskabet overtrædelsen.

—

en tilsidesættelse af de bestemmelser, der regulerer tilregnelse af overtrædelser af artikel 81 EF i forhold til koncerner, for så vidt som i) den anfægtede beslutning med urette fastslår, at Kommissionen ikke er forpligtet til at anføre forhold, der underbygger formodningen, og ii) den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af det princip om retlig og økonomisk autonomi for ethvert datterselskab, hvorpå den nationale selskabsret hviler.

—

en åbenbart urigtig bedømmelse, for så vidt som i) TOTAL SA's udnævnelse af medlemmerne af bestyrelsen for TOTAL FRANCE ikke styrker formodningen om en bestemmende indflydelse, og ii) den samling indicier, som TOTAL SA har fremlagt, gør det muligt på ubestridelig måde at afkræfte formodningen om bestemmende indflydelse.

—	en tilsidesættelse af princippet om ansvar for egne handlinger og princippet om straffens personalitet samt legalitetsprincippet, idet Kommissionen fastslog, at TOTAL SA og TOTAL FRANCE udgjorde en økonomisk enhed.

—

en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik, for så vidt som i) tilregnelse i forhold til TOTAL SA af den overtrædelse, som blev begået af selskabets datterselskab, TOTAL FRANCE, hviler på et nyt kriterium, og ii) Kommissionen ikke foretog en bedømmelse fra sag til sag, således som den havde angivet, at den ville gøre.

—	magtfordrejning, idet forordning nr. 1/2003 har til formål at straffe en virksomhed for overtrædelse af konkurrencereglerne og ikke at maksimere den sanktion, der pålægges denne virksomhed, gennem at inddrage virksomhedens moderselskab.

—

en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som den endelige størrelse af den bøde, der blev pålagt sagsøgeren og selskabets datterselskab, var helt uden forbindelse med værdien af salget af de produkter, der havde forbindelse til den angivelige overtrædelse, der er genstand for beslutningen.

—	en nedsættelse af bøden, idet den angivelige adfærd hverken var så grov eller havde den varighed, som Kommissionen tillægger den, og idet sagsøgerens ret til forsvar blev tilsidesat på markant vis.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/60

Sag anlagt den 16. december 2008 — Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-549/08)

(2009/C 44/103)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (ved M. Fisch, som befuldmægtiget, og avocat P. Kinsch)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	De anfægtede beslutninger annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved det foreliggende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5383 af 24. september 2008 vedrørende ophævelsen af mellemliggende betalinger fra Den Europæiske Socialfond (ESF) til enhedsdokumentet for programmering for EF-strukturinterventioner henhørende under mål nr. 3 i Storhertugdømmet Luxembourg samt af Kommissionens beslutning K(2008) 5730 af 6. oktober 2008 vedrørende ophævelsen af mellemliggende betalinger for programmet efter EF-initiativ til bekæmpelse af forskelsbehandling og uligheder i forbindelse med arbejdsmarkedet (EQUAL) i Storhertugdømmet Luxembourg.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren påberåbt sig tre anbringender:

—

Der er sket en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet Kommissionen ved de to forebyggende revisioner af den luxembourgske ordning for forvaltning og kontrol, der blev udført inden den pågældende programmeringsperiode, fastslog, at denne ordning gav tilstrækkelig sikkerhed for overholdelsen af den eksisterende lovgivning og de almindeligt anerkendte kriterier for god forvaltning. Kommissionen har således først ved revisionen udført efter udløbet af den pågældende programmeringsperiode draget ufordelagtige konklusioner vedrørende forvaltnings- og kontrolordningen.

—

Der ligger en urigtig fortolkning af lovbestemmelserne til grund for de anfægtede beslutninger (1), idet disse bestemmelser i modsætning til, hvad Kommissionen har fastholdt, ikke er til hinder for i) at forvaltnings- og betalingsbeføjelserne ikke påhviler samme organ, og ii) at den nationale forvaltningsmyndighed over for Kommissionen opgiver udgifter, der ganske vist kan være forbundet med usikkerhed, men på tidspunktet for angivelsen ikke var retligt kvalificeret som ikke-støtteberettigede.

—	Der foreligger en materiel uklarhed vedrørende visse faktiske forhold, hvorpå de anfægtede beslutninger er støttet, hvad angår forvaltningsmyndighedens føring af sagsakterne.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21.6.1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2.3.2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemerne for strukturfondenes interventioner (EFT L 63, s. 21).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/61

Sag anlagt den 17. december 2008 — Eni mod Kommissionen

(Sag T-558/08)

(2009/C 44/104)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Eni SpA (Rom, Italien) (ved avvocati M. Siragusa, D. Durante, G.C. Rizza, S. Valentino og L. Bellia)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Beslutningen annulleres helt eller delvist med enhver deraf følgende betydning for bødens størrelse.

—	Subsidiært annulleres eller nedsættes bøden.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning er den samme som i sag T-540/08, Esso m.fl. mod Kommissionen.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

—

Der er sket en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 81 EF for så vidt som det i beslutningens artikel 1 er fastslået, at Eni har deltaget i et kartel og/eller en samordnet praksis på grund af dr. Di Serios tilstedeværelse ved det tekniske møde den 30./31. oktober i Hamburg. Eni har særligt anfægtet faktiske fejl og retsfølgerne heraf, idet Kommissionen i) har fundet, at Eni i sit forsvar under den administrative sagsbehandling ikke gjorde gældende, at dr. Di Serio »åbent tog afstand« fra indholdet i det pågældende møde og ii) urigtigt refererede Enis erklæringer vedrørende forskellene mellem prisforhøjelserne angivet i Sasols og MOL's dokumenter. Sagsøgeren har ud over disse fejl udledt, at Kommissionen har foretaget urigtig retsanvendelse ved at konstatere, at Eni tiltrådte et kartel og/eller samordnet praksis, eftersom Enis tiltræden ikke foreligger på det »overordnede plan«, og der ikke foreligger faktiske omstændigheder, som skaber de to ulovlige forhold.

—

Der er sket en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 81 EF for så vidt det i beslutningens artikel 1 er fastslået, at Eni deltog i et kartel og/eller samrordnet praksis fra den 21. februar 2001 til den 28. april 2005. Eni har særligt anfægtet vurderingen af den konkurrencebegrænsende virkning af selskabets deltagelse, da der ikke foreligger faktiske omstændigheder, som udgør kartellet eller den samordnede praksis for prisfastsættelse og udveksling af følsomme oplysninger.

—

Der er sket en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 81 EF, artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 og af retningslinjerne for beregningen af bøder. Følgende gøres i den forbindelse gældende:

—

Kommissionen har fastsat bødens grundbeløb og supplerende beløb ulogisk og uden at tage hensyn til ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen har nemlig fastsat procentsatsen på 17 % af værdien af salg for at fastsætte bødens grundbeløb (og supplerende beløb), idet den har fundet, at Eni var ansvarlig for prisfastsættelsen og udvekslingen af oplysninger, mens den har anvendt en næsten identisk sats (18 %) for de andre karteldeltagende virksomheder, som ligeledes havde fordelt markedsandele og/eller kunder.

—

Kommissionen har tilsidesat retssikkerhedsprincippet i forbindelse med sin anvendelse af den skærpende omstændighed gentagelse, selv om de overtrædelser, som blev begået i 80'erne af de af Eni kontrollerede selskaber, og som ikke blev henført til Eni på tidspunktet for de respektive beslutninger, ikke kunne tilregnes Eni. Endvidere medfører tidsrummet fra de gamle overtrædelser til de ved beslutningen fastslåede, at anvendelsen af gentagelsesreglen er uberettiget.

—

Kommissionen har ikke anvendt formildende omstændigheder for sagsøgerens marginale deltagelse i kartellet og den manglende gennemførelse af de bestemmelser, der blev vedtaget på de tekniske møder. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at man fremlagde bevis for, at ingeniør Monti var overbevist om at deltage i fuldt ud lovlige møder for så vidt de var planlagt inden for rammerne af EWF og under alle omstændigheder, at Eni, som af sin medarbejder modtog oplysninger, der ikke kunne give mulighed for at vurdere selve mødernes konkurrencebegrænsende omfang, ikke handlede forsætligt.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/61

Sag anlagt den 17. december 2008 — STIM d'Orbigny mod Kommissionen

(Sag T-559/08)

(2009/C 44/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société de travaux industriels et maritimes d'Orbigny (STIM d'Orbigny SA) (Paris, Frankrig) (ved avocat F. Froment-Meurice)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den anfægtede beslutning truffet af Kommissionen.

—

Artikel 1 i den anfægtede beslutning, som fastslår, 1) at den af den franske stat udbetalte kompensation til SNCM på 53,48 mio. EUR som statsstøtte er ulovlig, men forenelig, 2) at den negative købspris for SNCM på 158 mio. EUR ikke udgør en statsstøtte, samt 3) at omstruktureringsstøtten på 15,81 mio. EUR er en ulovlig, men forenelig statsstøtte, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger og udgifter, som den anfægtede beslutning har medført.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3182 endelig udg. af 8. juli 2008, hvori Kommissionen havde fastslået følgende:

—	den af Den Franske Republik udbetalte kompensation til Société Nationale Maritime Corse-Méditerranée (herefter »SNCM«) på 53,48 mio. EUR for forpligtelser til offentlig tjeneste udgør en ulovlig statsstøtte, men er forenelig med fællesmarkedet

—	den negative købspris for SNCM på 158 mio. EUR, Compagnie Générale Maritime et Financières (herefter »CGMF«) vedtagelse af sociale foranstaltninger over for de ansatte for 38,5 mio. EUR og CGMF's fælles og samtidige indskud af ny kapital til SNCM på 8,75 mio. EUR, udgør ikke statsstøtte

—	den omstruktureringsstøtte på 15,81 mio. EUR, som Den Franske Republik har gennemført til fordel for SNCM, udgør en ulovlig statsstøtte, men er forenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende til støtte for sit søgsmål om:

—

En mangelfuld begrundelse, for så vidt som Kommissionen:

—	ikke har defineret det relevante marked eller vurderet eller præciseret de konkurrerende virksomheders stilling

—	ikke har besvaret nogle af argumenterne fra Compagnie Méridionale de Navigation, som opererer på det pågældende marked

—	ikke har fastslået, at kapitalindskuddet på over 15,81 mio. EUR, som blev erklæret foreneligt med fællesmarkedet, var uforeneligt med fællesmarkedet.

—

Åbenbart urigtigt skøn vedrørende:

—

anvendelsen af artikel 86, stk. 2, EF, på kapitalindskuddet på 53,48 mio. EUR som kompensation for offentlig tjeneste, for så vidt som dette beløb angiveligt to gange kompenserede for de samme forpligtelser til offentlig tjeneste, hvilket gav anledning til en overkompensation og blev anvendt til at kompensere for en utilstrækkelig kontrol og SNCM's manglende evne til reelt at forbedre sin produktivitet

—

den negative købspris for SNCM på 158 mio. EUR, som ikke kan være fritaget for elementer af statsstøtte: Kommissionen har foretaget en urigtig vurdering af den adfærd, der udvises af en privat investor i en markedsøkonomi og begået en fejl ved at antage, at risikoen for en sag om dækning af gæld mod staten i tilfælde af en eventuel insolvens, gør det muligt at anse salget af SNCM til en negativ pris som løsningen med de laveste omkostninger

—	CGMF's kapitalindskud på 8,75 mio. EUR, idet Kommissionen ikke tog hensyn til alle de økonomiske, finansielle og retlige omstændigheder, og ikke havde bevist, at CGMF's indskud ikke udgjorde statsstøtte

—	CGMF's indskud på kontokuranter af 38,5 mio. EUR som sociale foranstaltninger over for de ansatte, hvilket placerer SNCM i en gunstigere situation end den, som ville have fulgt af markedet

—	statsstøtten på 22,52 mio. EUR, idet ingen af begrundelserne gør det muligt at konkludere, at denne støtte er forenelig med Fællesskabets rammebestemmelser, som var blevet efterprøvet i det foreliggende tilfælde.

—

En tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og princippet om støtteforanstaltningernes ensartethed, for så vidt som modtageren af støtten, SNCM, ikke i væsentligt omfang har bidraget til restruktureringen af sine egne ressourcer, eller gennem en finansiering udefra, som er opnået på markedsvilkår, og de foranstaltninger, som blev truffet i 2006, udgør Den Franske Republiks misbrug af støtte til en virksomhed.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/62

Sag anlagt den 16. december 2008 — Repsol YPF Lubricantes y especialidades m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-562/08)

(2009/C 44/106)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Repsol YPF Lubricantes y especialidades, SA (Madrid, Spanien), Repsol Petróleo, SA (Madrid, Spanien), Repsol YPF, SA (Madrid, Spanien) (ved abogados J. Jiménez-Laiglesia Oñate, J. Jiménez-Laiglesia Oñate og S. Rivero Mena)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Beslutningens artikel 1 og 2 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den i den foreliggende sag anfægtede beslutning er den samme som i sag T-540/08, Esso m.fl. mod Kommissionen.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande for det første gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at YPF Lubricantes y especialidades, SA (Rylesa) deltog i den identificerede adfærd, og som er gjort til genstand for særlig behandling med straf. Beslutningen har særligt ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at Rylesa deltog i en aftale om fordeling af kunder og markedsandele.

Beslutningen har heller ikke taget højde for det forhold, at de tekniske møder ikke vedrørte fordelingen af kunder og markedsandele. Denne adfærd er, som visse virksomheder, der er adressater for beslutningen, har anerkendt, for sagsøgernes vedkommende opstået ved bilaterale og multilaterale henvendelser uden om de tekniske møder. Det blev ved den anfægtede beslutning imidlertid fundet unødvendigt at undersøge disse bilaterale og multilaterale henvendelser, hvorfor sagsøgerne ikke kan anses for at være en del af den overtrædelse, som konstateres i beslutningen. Under alle omstændigheder forklares det ikke i beslutningen, hvorfor Rylesa findes ansvarlig for denne adfærd, når den samtidig friholder andre selskaber, der deltog i de tekniske møder, hvilket i beslutningen regnes som bevis for denne adfærd.

Sagsøgerne har ligeledes anfægtet Kommissionens kriterium for at fastsætte omsætningen i forbindelse med de berørte varer og herefter fastsætte den anvendelige sanktion. Beslutningen fastsætter for det første ikke præcist de af overtrædelsen berørte varer. Endvidere skal bøder i overensstemmelse med bødemeddelelsen af 2006, der finder anvendelse i denne sag, fastsættes ud fra værdien af virksomhedernes salg i det sidste hele regnskabsår for deltagelsen i overtrædelsen. Kommissionen har imidlertid i dette tilfælde afveget fra denne almindelige regel og har fastsat bødens størrelse ud fra det gennemsnitlige omfang af Rylesas salg i perioden fra 2001 til 2003. Kommissionen har på intet tidspunkt fremsat en begrundelse, der i Rylesas tilfælde berettiger, at den har set bort fra de regler, den selv havde fastsat i meddelelsen, for at anvende et kriterium (gennemsnitsværdien af salget mellem 2001 og 2003), som i øvrigt i det væsentlige virker til skade for Rylesa. Det salgsbeløb, der skal tages hensyn til, er endeligt, og som det fremgår af selve beslutningen, salget i 2003, eftersom dette er det sidste hele regnskabsår, hvor Kommissionen finder, at Rylesa deltog i overtrædelsen.

I den i sagen omhandlede beslutning fandt Kommissionen, at Rylesas overtrædelse ophørte den 4. august 2004. Der er imidlertid ikke beviser for kontinuiteten i Rylesas overtrædelse før denne dato. Særligt deltog Rylesa ikke i de aftaler eller den adfærd, der blev vedtaget ved de tekniske møder, som blev afholdt i første halvdel af 2004. Overtrædelsen må derfor anses for ophørt i januar 2004 og senest i maj 2004.

Endelig tager den anfægtede beslutning ikke hensyn til det betydelige bevismateriale, der er fremlagt under den administrative sagsbehandling, hvori det blev godtgjort, at Rylesa er en fuldstændig selvstændig enhed i forhold til sit moderselskab Repsol Petréleo SA. Under alle omstændigheder kan Kommissionen i henhold til retspraksis ikke udvide et selskabs ansvar for en begået overtrædelse til hele konsortiet, selskabet er en del af, hvorfor Repsol YPF SA's ansvar ikke er berettiget.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/63

Sag anlagt den 16. december 2008 — CM Capital Markets mod KHIM — Carbon Capital Markets (CM Capital Markets)

(Sag T-563/08)

(2009/C 44/107)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: CM Capital Markets Holding, SA (Madrid, Spanien) (ved abogada T. Villate Consonni og abogado J. Calderón Chavero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Carbon Capital Markets Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen truffet den 26. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 15/2008-1, hvorved det anfægtede varemærke blev afvist i sin helhed, annulleres.

—	Sagsøgerens påstande tages til følge.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: CARBON CAPITAL MARKETS LIMITED

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CARBON CAPITAL MARKETS« (registreringsansøgning nr. 4.480.208) for tjenesteydelser i klasse 36

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: CM Capital Markets Holding, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke og EF-figurmærket »CAPITAL MARKETS« for tjenesteydelser i klasse 36

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/64

Sag anlagt den 17. december 2008 — Monoscoop mod KHIM (SUDOKU SAMURAI BINGO)

(Sag T-564/08)

(2009/C 44/108)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Monoscoop BV (Alkmaar, Nederlandene) (ved abogado A. Canela Giménez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. september 2008 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (KHIM) (sag nr. R 816/2008-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SUDOKU SAMURAI BINGO« (registreringsansøgning nr. 5 769 013) for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 28 og 41

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/64

Appel iværksat den 19. december 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 13. november 2008 af Personaleretten i sag F-90/07, Traore mod Kommissionen

(Sag T-572/08 P)

(2009/C 44/109)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall, G. Berscheid og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Amadou Traore (Rhode-Saint-Genèse, Belgien)

Appellantens påstande

—

Personalerettens dom af 13. november 2008 i sag F-90/07 ophæves, for så vidt som Personaleretten tiltrådte det første anbringende vedrørende ansættelsesprocedurens uretmæssige forløb, tilsidesættelsen af vedtægtens artikel 7, stk. 1, og artikel 29, stk. 1, samt af ligebehandlingsprincippet og princippet om ret til at gøre karriere, derved, at stillingernes niveau blev fastsat til lønklasse AD 9 til AD 14, for så vidt angår stillingen som chef ved Kommissionens delegation i Tanzania, og annullerer afslaget på Amadou Traores ansøgning samt Hr. S's udnævnelse i denne stilling.

—	Amadou Traores søgsmål for Personaleretten i sag F-90/07 afvises, for så vidt som Personaleretten har antaget det til realitetsbehandling.

—	Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen, og sagens omkostninger for Personalereretten fordeles efter gældende ret.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 13. november 2008 i sag F-90/07, Traore mod Kommissionen, hvorved Personaleretten annullerede Kommissionens afgørelse af 12. december 2006 om afslag på Amadou Traores ansøgning til stillingen som chef ved Kommissionens delegation i Tanzania og afgørelsen om at udnævne en anden ansøger til stillingen, for så vidt som niveauet for den pågældende stilling var blevet fastsat til lønklasse AD 9 til AD 14 (og ikke begrænset til en af grupperne bestående af to lønklasser AD9/AD10, AD11/AD12 eller AD13/AD14).

Til støtte for sin appel fremsat følgende anbringender:

—

Personaleretten begik en retlig fejl derved, at den så bort fra den dom, som Retten i Første Instans afsagde den 8. juli 2008, i sag T-56/07 P, Kommissionen mod Economidis, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, for så vidt som Personaleretten fejlagtigt begrænsede rækkevidden af denne dom til udelukkende at omfatte besættelse af en stilling som afdelingschef, selv om de samme omstændigheder gælder ved besættelse af en stilling uden ledelsesansvar såsom den i denne sag omhandlede.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af hensynet til tjenestens almindelige interesser og princippet om god forvaltningsskik.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/65

Sag anlagt den 23. december 2008 — Proges mod Kommissionen

(Sag T-577/08)

(2009/C 44/110)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Proges srl (Rom, Italien) (ved avvocato M. Falcetta)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres med deraf følgende bestemmelser, herunder skadeserstatning.

—	Kommissionen for tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er rettet mod Kommissionens beslutning, hvorved sagsøgeren blev nægtet tilslag på projektet vedrørende udbud ENV.G.1/SER/2008/0050 vedrørende oprettelsen af modeller til arealanvendelse, særligt under vurdering af miljøpåvirkningen.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

—

Det i beslutningen fastslåede er ikke korrekt, eftersom sagsøgerens projekt udelukkende ville lægge vægt på DPSIR-modellen, men at udbudsbekendtgørelsen, uanset hvad, udtrykkeligt kræver, at der foretages integreret anvendelse af »sociale, økonomiske og miljømæssige indikatorer for dynamikkerne i land use«, idet DPSIR er det internationalt mest anerkendte værkstøj til forvaltning og integrering af disse indikatorer. Endvidere er DPSIR blevet udviklet og korrekt anvendt af netop Det Europæiske Miljøagentur. Det, sagsøgeren har foreslået, er netop at anvende en DPSIR-model, som er ajourført efter innovativ metodologi og allerede er anvendt med godt resultat i forskellige projekter for De Forenede Nationer og IUCN (International Union for the Conservation of Nature).

—	I modsætning til, hvad der er anført i den anfægtede beslutning, angives det i sagsøgerens projekt udtrykkeligt, at man vil udvikle en land use-model ved at indarbejde forskellige modeller, der følger af det sjette forskningsrammeprogram.

—	Det er ganske ubegrundet at betvivle rigtigheden i sagsøgerens direktørs deltagelse i gennemførelsen af projektet.

—

I udbuddet foreskrives ikke geografisk repræsentativitet, eftersom der ikke er tale om et projekt med udvikling, integrering og/eller sammenhæng på europæisk plan. Bl.a. kan det ikke udledes, hvorfor man med henblik på vurderingen af et selskab mere lægger vægt på europæisk erfaring frem for erfaring med De Forenede Nationer og IUCN, som sagsøgeren har fremført.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/65

Sag anlagt den 23. december 2008 — Eridania Sadam mod Kommissionen

(Sag T-579/08)

(2009/C 44/111)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Eridania Sadam SpA (Bologna, Italien) (ved avvocati G.M. Roberti, I. Perego, B. Amabile og M. Serpone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres.

—	I henhold til procesreglementets artikel 65 og 66 fremlægges til sagens forberedelse under sagen de beviser, der er optaget i Kommissionens forberedende sagsakter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Eridania Sadam SpA har ved dette søgsmål i henhold til artikel 230, stk. 4, EF anfægtet Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 vedrørende statsstøtte nr. C 29/2004 (tidl. N 328/2003).

Sagsøgeren har i den forbindelse fremsat fire anbringender for at godtgøre, at sagsøgte

—

har foretaget urigtig anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF på den foreliggende sag og under alle omstændigheder har foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder samt givet en mangelfuld begrundelse for så vidt man fandt, at støtteprojektet — som de italienske myndigheder i sin tid anmeldte — i tilfælde af udbetaling kunne skade samhandelen eller fordreje konkurrencen

—

har tilsidesat artikel 87, stk. 2, litra b), EF samt retningslinjerne for statsstøtte inden for landbrugssektoren samt sin egen praksis — og under alle omstændigheder har foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder samt givet en mangelfuld begrundelse — for så vidt man fandt, at støtteprojektet — som de italienske myndigheder i sin tid anmeldte — ikke var omfattet af undtagelsen i den nævnte artikel 87, stk. 2, litra b), EF

—

ligeledes har tilsidesat artikel 87, stk. 3, litra c), EF, og den har under alle omstændigheder foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og har givet en manglende begrundelse for så vidt den har fundet, at støtteprojektet, som de italienske myndigheder i sin tid anmeldte, ikke var omfattet af undtagelsen i den nævnte artikel 87, stk. 3, litra c), EF og

—	har tilsidesat principperne om god forvaltningsskik og omsorg, særligt ved den overdrevne varighed af den administrative sagsbehandling.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/66

Sag anlagt den 24. december 2008 — PJ Hungary mod KHIM — Pepekillo (PEPEQUILLO)

(Sag T-580/08)

(2009/C 44/112)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: PJ Hungary Szolgáltató kft (PJ Hungary kft) (Budapest, Republikken Ungarn) (ved abogadas M. Granado Carpenter og C. Gutiérrez Martínez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pepekillo SL (Algeciras, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R-722/2007), hvorved begæringen om »restitutio in integrum« for PEPEKILLO SL tages til følge, annulleres.

—

Afgørelse truffet den 24. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R-722/2007) om annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse af 9. marts 2007, således at registreringen af EF-varemærke nr. 3.546.471 »PEPEQUILLO« kan imødekommes, annulleres, med hvad der herefter følger af fællesskabsretten.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger samt omkostningerne i forbindelse med den administrative behandling af sagen ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Doña Marta Sancho Lora, der efterfølgende overførte ansøgningen til selskabet PEPKILLO SL.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PEPEQUILLO« (ansøgning nr. 3.546.471) for varer i klasse 18 og 25 og tjenesteydelser i klasse 35.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sagsøgeren, til hvem selskabet »PEPE JEANS N.V.« havde overdraget sine rettigheder.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De spanske ordmærker »PEPE« og »PEPE JEANS«, de spanske figurmærker »PEPE JEANS LONDON«, de spanske ordmærker »PEPE 2XL«, »PEPE F4«, »PEPE M99«, »PEPE F4«, »PEPE M3«, »PEPE M5« og »PEPE F6«, de spanske figurmærker »PEPE JEANS LONDON«, »PEPE JEANS 73«, »PEPE JEANS PORTOBELLO«, »PEPE«, og de spanske ordmærker »PEPE JEANS M2«, »PEPE BETTY«, »PEPE CLOTHING« og »PEPECO«, for varer i klasse 3, 9, 14, 18 og 25, samt EF-ordmærket og EF-figurmærket »PEPE JEANS«varer i klasse 3, 9, 14 og 18.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen og afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Tiltrædelse af klagens begrundelser og medhold i denne

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 78, og af artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/66

Sag anlagt den 31. december 2008 — Fresh Del Monte Produce mod Kommissionen

(Sag T-587/08)

(2009/C 44/113)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fresh Del Monte Produce Inc. (George Town, Cayman Islands) (ved lawyer B. Meyring og solicitor E. Verghese)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 1, 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2008) 5955 endelig udg. af 15. oktober 2008 i sag COMP/39.188 — bananer annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—	Subsidiært, den bøde, som sagsøgeren blev pålagt i henhold til beslutningens artikel 2, litra c, nedsættes væsentligt.

—	Mere subsidiært, beslutningens artikel 1 og 3 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5955 endelig udg. af 15. oktober 2008 i sag (COMP/39.188 — bananer) vedrørende en procedure efter artikel 81, stk. 1, EF, hvorved sagsøgeren blev holdt solidarisk ansvarlig for Internationale Fruchtimport Gesellschaft Weichert & Co's adfærd. Kommissionen fandt, at Weichert havde tilsidesat artikel 81 EF ved at deltage i en samordnet praksis med koordinering af pristilbud for bananer, der blev importeret til otte medlemsstater i den nordlige del af Fællesskabet. Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om ændring af beslutningens artikel 2, litra c), for så vidt som sagsøgeren deri pålægges en bøde.

Sagsøgeren har gjort otte anbringender gældende til støtte for sine påstande, der fremføres i fire dele.

Sagsøgeren har i den førte del fremført anbringenderne til støtte for påstanden om, at beslutningen annulleres for så vidt som den holder sagsøgeren solidarisk ansvarlig for Weicherts adfærd.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen anvendte artikel 81, stk. 1, EF og artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (1) urigtigt ved at holde sagsøgeren solidarisk ansvarlig for Weicherts adfærd dels på baggrund af en distributionsaftale, dels på baggrund af den omstændighed, at sagsøgeren er indirekte medejer af Weichert som kommanditist, da ingen af disse omstændigheder (hver for sig eller samlet) gav sagsøgeren en bestemmende indflydelse over Weichert.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 253 EF ved ikke at begrunde ansvaret for sagsøgeren, som er et selskab, der ikke er direkte forbundet med Weichert.

Sagsøgeren har for det tredje anfægtet, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar ved at afvise at fremlægge relevant bevismateriale.

Sagsøgeren har gjort det subsidiære og mest subsidiære anbringende gældende til støtte for påstanden om annullation af den anfægtede beslutning, for så vidt som den både omfatter sagsøgeren og Weichert. I denne del har sagsøgeren gjort det fjerde og femte anbringende gældende.

Den fjerde anbringende omhandler den urigtige anvendelse af artikel 81 EF som følge af den omstændighed, at Kommissionen fastslog, at Weichert havde indgået i en samordnet praksis med henblik på at begrænse konkurrencen.

Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgeren ikke blev hørt som følge af en grundlæggende ændring i Kommissionens opfattelse af sagen fra tidspunktet for klagepunktsmeddelelsen til beslutningen blev vedtaget.

I den tredje del af søgsmålet (som også omhandler den subsidiære påstand) har sagsøgeren for en sikkerheds skyld fremsat anbringender til støtte for påstanden om nedsættelse af bøden, som er pålagt sagsøgeren og Weichert solidarisk. Denne del omfatter det sjette og syvende anbringende.

Sagsøgeren har med det sjette anbringende gjort gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn ved fastlæggelsen af bødens niveau ved ikke at foretage en korrekt bedømmelse af grovheden.

Det syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 og en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning som følge af den omstændighed, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at Weichert samarbejdede ved undersøgelsen.

I den fjerde del af søgsmålet har nedlægges påstand om annullation af beslutningens artikel 1 og 3 for så vidt angår sagsøgeren på grundlag af de otte anbringender om, at disse artikler medfører en urigtig anvendelse af artikel 81 EF, en tilsidesættelse af artikel 7 i forordning nr. 1/2003 og en tilsidesættelse af artikel 253 EF.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/67

Sag anlagt den 24. december 2008 — Dole Food og Dole Germany mod Kommissionen

(Sag T-588/08)

(2009/C 44/114)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Dole Food Company, Inc. (Wilmington, De Forenede Stater) og Dole Germany OHG (Hamburg, Tyskland) (ved advokat J.-F. Bellis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres.

—	Den pålagte bøde ophæves eller beløbet nedsættes.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgerne i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5955 endelig udg. af 15. oktober 2008 i sag (COMP/39.188 — bananer) vedrørende en procedure efter artikel 81, stk. 1, EF, hvorved sagsøgerne blev holdt ansvarlige for at have deltaget i en samordnet praksis med koordinering af pristilbud for bananer, der blev importeret til otte medlemsstater i den nordlige del af Fællesskabet. Sagsøgerne har endvidere nedlagt påstand om ophævelse eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er pålagt.

Sagsøgerne har gjort to anbringender gældende til støtte for deres påstande.

Sagsøgerne har for det første gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den fastslog, at den omhandlede adfærd i sig selv udgjorde en begrænsning af konkurrencen, der er omfattet af artikel 81 EF. Sagsøgerne har anført, at i realiteten bestod den omhandlede adfærd udelukkende i lejlighedsvis bilateral kontakt mellem bananimportører, hvor der blev udvekslet almindelig sladder om branchen, og den var ikke del af et vidtstrakt kartel om prisfastsættelse og markedsopdeling, og dermed udgjorde adfærden ikke i sig selv en begrænsning af konkurrencen. Disse kontakter fandt sted før fastsættelsen af pristilbuddene, som er stadie, der ligger fjernt fra forhandling af faktiske priser med kunderne. Sagsøgerne har endvidere anført, at disse kontakter hverken skulle eller kunne begrænse konkurrencen på bananmarkedet, eftersom pristilbuddene ikke er faktiske priser, og de danner ikke grundlag for forhandlingerne om de faktiske priser på grønne bananer.

Sagsøgerne gør for det andet gældende, at den pålagte bøde var urimelig, da bødens grundbeløb er baseret på værdien af salg af varer, som ikke er forbundet med den påståede tilsidesættelse. Sagsøgerne har videre anført, at bøden også var uforholdsmæssig, da bødens grundbeløb fejlagtigt var baseret på den forudsætning, at adfærden vedrørte prisfastsættelse.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/69

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 5. november 2008 — Avanzata m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-48/06) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - indplacering og aflønning - tidligere arbejdstagere efter luxembourgsk ret)

(2009/C 44/118)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Eric Avanzata (Hussigny, Frankrig) og 20 andre kontraktansatte (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning vedrørende fastsættelse af sagsøgernes ansættelsesvilkår, særligt deres ansættelsesgruppe, lønklasse, løntrin og deres aflønning, således som fastsat i deres ansættelseskontrakter.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 154 af 1.7.2006, s. 26.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/69

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008 — Collée mod Parlamentet

(Sag F-148/06) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - fremgangsmåden ved tildeling af points for fortjeneste i Europa-Parlamentet - sammenligning af fortjenester)

(2009/C 44/119)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Laurent Collée (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos og A. Lukošiūtė)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af afgørelse af 9. januar 2006 om at tildele sagsøgeren to points for fortjeneste i forfremmelsesåret 2004 og dels påstand om, at punkt I.3 i Europa-Parlamentets »Vejledning om fremgangsmåden for tildeling af forfremmelsespoints« af 13. juni 2002 erklæres ugyldig.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentets afgørelse om at tildele L. Collée to points for fortjeneste i forfremmelsesåret 2004 annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

3)	Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007, s. 48.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/70

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 25. november 2008 — Hristova mod Kommissionen

(Sag F-50/07) (1)

(Personalesag - ansættelse - almindelig udvælgelsesprøve - adgangsbetingelser - afslag på ansøgningen - begrundelse - eksamensbeviser)

(2009/C 44/120)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Valentina Hristova (Pavlikeni, Bulgarien) (ved avocat G. Kerelov)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/14/06 den 3. april 2007 om ikke at give sagsøgeren adgang til prøverne med den begrundelse, at hun ikke har tre års erhvervserfaring inden for sekretariatsfunktionen, efter at hun afsluttede sin uddannelse med et eksamensbevis — påstand om erstatning

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/14/06 den 3. april 2007 om ikke at give Valentina Hristova adgang til prøverne annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler alle sagens omkostninger.

(1) EUT C 79 af 29.3.2008, s. 36.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/70

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 25. november 2008 — Iordanova mod Kommissionen

(Sag F-53/07) (1)

(Personalesag - ansættelse - almindelig udvælgelsesprøve - adgangsbetingelser - afslag på ansøgningen - begrundelse - eksamensbeviser)

(2009/C 44/121)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ivanka Iordanova (Varna, Bulgarien) (ved avocat G. Kerelov)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/14/06 om ikke at give sagsøgeren adgang til prøverne med den begrundelse, at hendes eksamensbeviser for højere uddannelse ikke er forenelige med stillingen som sekretær, og at hun ikke har tre års erhvervserfaring på området — påstand om erstatning

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008, s. 44.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/70

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008 — Collotte mod Kommissionen

(Sag F-58/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2006 - evne til at arbejde på et tredje sprog)

(2009/C 44/122)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pascal Collotte (Abstraat, Belgien) (først ved avocat É. Boigelot, derefter ved avocats É. Boigelot og L. Defalque)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede, derefter ved C. Berardis-Kayser og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Intervenient: Rådet for Den Europæiske Union (ved I. Šulce og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse A*12 i forfremmelsesåret 2006 på grund af manglende evne til at arbejde på et tredje sprog — Påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse om ikke at optage P. Collottes navn på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse A*12 i forfremmelsesåret 2006, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

4)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 199 af 25.8.2007, s. 50.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/71

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008 — Dubus og Leveque mod Kommissionen

(Sag F-66/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesproceduren 2006 - evne til at arbejde på et tredje sprog)

(2009/C 44/123)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Charles Dubus (Kraainem, Belgien) og Jean Leveque (Wattignies-la-Victoire, Frankrig) (først ved avocat É. Boigelot, dernæst ved avocats É. Boigelot og L. Defalque)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Intervenient: Rådet for Den Europæiske Union (ved I. Sulce og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke, på grund af manglende dokumentation for deres evne til arbejde på et tredje sprog, at forfremme sagsøgerne i forfremmelsesåret 2006 — påstand om erstatning

Konklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse om ikke at opføre Charles Dubus' navn på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse C*3 i forfremmelsesperioden 2006, og Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse om ikke at opføre Jean Leveques navn på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse B*8 i samme år, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes.

4)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 199 af 25.8.2007, s. 54.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/71

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 13. november 2008 — Traore mod Kommissionen

(Sag F-90/07) (1)

(Personalesag - tjænestemænd - meddelelse om ledig stilling - afvisning af sagsøgerens ansøgning - omplacering - tjenestens interesse)

(2009/C 44/124)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Amadou Traore (Rhode-Saint-Genèse, Belgien) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om afvisning af sagsøgerens ansøgninger til stillingen som chargé d'affaires ad interim ved delegationen i Togo og stillingen som chef for delegationen i Tanzania — annullation af afgørelserne om at udnævne andre ansøgere til de pågældende stillinger — påstand om erstatning.

Konklusion

Afgørelsen truffet af personaledirektøren for Samarbejdskontoret EuropeAid under Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af 12. december 2006 om afvisning af A. Traores ansøgning til stillingen som chef for Kommissionens delegation i Tanzania og afgørelsen om at udnævne Hr. S. i denne stilling annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	A. Traore bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af A. Traores omkostninger.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007, s. 72.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/72

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008 — Evraets mod Kommissionen

(Sag F-92/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2006 - evne til at arbejde på et tredje sprog)

(2009/C 44/125)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pascal Evraets (Lambusart, Belgien) (først ved avocats N. Lhoëst, derefter ved N. Lhoëst og S. Fernández Menéndez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Intervenient: Rådet for Den Europæiske Union (ved I. Šulce og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 4 i forfremmelsesåret 2006 på grund af manglende evne til at arbejde på et tredje sprog.

Konklusion

1)	Afgørelsen om ikke at forfremme Pascal Evraets i forfremmelsesåret 2006 annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007, s. 44.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/72

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008 — Beatriz Acosta Iborra m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-93/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesproceduren for 2006 - evnen til at arbejde på et tredje sprog)

(2009/C 44/126)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Beatriz Acosta Iborra (Alkmaar, Nederlandene), og ni andre tjenestemænd ved Kommissionen) (først ved avocat N. Lhoëst, dernæst ved N. Lhoëst og S. Fernández Menéndez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved I. Šulce og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke, på grund af manglende dokumentation for deres evne til arbejde på et tredje sprog, at forfremme sagsøgerne i forfremmelsesåret 2006

Konklusion

1)	Afgørelserne om ikke for forfremmelsesperioden 2006 at forfremme Beatriz Acosta Iborra og de ni andre tjenestemænd, der er ansat i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og hvis navne fremgår af bilaget til ovennævnte dom, annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007, s. 44.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/73

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 4. november 2008 — Van Beers mod Kommissionen

(Sag F-126/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - certifikationsproceduren - bedømmelsesåret 2003 - manglende opførsel på listen over forhåndsudvalgte tjenestemænd - vedtægtens artikel 45a)

(2009/C 44/127)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Isabelle Van Beers (Woluwé-St-Étienne, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afslag af 22. februar 2007 på sagsøgerens ansøgning i forbindelse med certifikationsproceduren for bedømmelsesåret 2006.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008, s. 57.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/73

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 9. december 2008 — Efstathopoulos mod Europa-Parlamentet

(Sag F-144/07) (1)

(Personalesag - tidligere midlertidigt ansatte - forordning (EF, Euratom, EFTA) nr. 2689/95 - udtrædelsesgodtgørelse - hensyntagen til et produktivitetstillæg ved beregningen af den bruttoindtægt, der oppebæres i forbindelse med en ny stilling)

(2009/C 44/128)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: S. Efstathopoulos (Chalandri, Grækenland) (ved avocats N. Korogiannakis og M. Michi)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved A. Lukošiūtė og A. Troupiotis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Parlamentets afgørelse af 18. april 2007, hvorved sagsøgerens alderspension blev nedsat, og der blev iværksat tilbagesøgning af det for meget udbetalte beløb.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008, s. 50.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/73

Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 30. oktober 2008 — Ortega Serrano mod Kommissionen

(Sag F-48/08) (1)

(Personalesag - åbenbart afvisningsgrundlag - ikke adgang til at lade sig repræsentere af en advokat, der ikke er udenforstående - retshjælp - anmodning om intervention)

(2009/C 44/129)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Antonio Ortega Serrano (Cádiz, Spanien) (ved avocat Ortega Serrano)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Herrmann og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten og om fastsættelse af en ny dato for afholdelse af den mundtlige prøve.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Antonio Ortega Serranos subsidiære påstand om, at han gives adgang til at beregtige stævningen, forkastes.

3)	Antonio Ortega Serrano betaler sagens omkostninger.

4)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende anmodningen om intervention.

5)	Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse bærer sine egne omkostninger vedrørende interventionsbegæringen.

6)	Anmodningen om retshjælp i sag F-48/08 AJ, Ortega Serrano mod Kommissionen, forkastes.

(1) EUT C 171 af 5.7.2008, s. 52.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/74

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 18. december 2008 — Nijs mod Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

(Sag F-64/08) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - procesreglementets artikel 35, stk. 1, litra e) - summarisk angivelse af anbringenderne i stævningen - forfremmelsesprocedure - udpegelse af bedømmer og af kontrolbedømmer - manglende akt, der indeholder klagepunkt - åbenbar afvisning)

(2009/C 44/130)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Bereldange, Luxembourg) (ved avocats F. Rollinger og A. Hertzog)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Kennedy, J.-M. Stenier og G.Cortens, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Revisionsrettens afgørelse om udpegelse af sagsøgerens bedømmer og af kontrolbedømmer og en påstand om erstatning for den skade, han har lidt som følge af denne afgørelse

Konklusion

1)	Åbenbart at søgsmålet må afvises.

2)	Bart Nijs betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008, s. 25.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/74

Kendelse afsagt af Personalerettens præsident den 17. december 2008 — Wenig mod Kommissionen

(Sag F-80/08 R)

(Personalesag - foreløbige forholdsregler - begæring om udsættelse af gennemførelse af en afgørelse, der suspenderer den pågældende fra tjenesten - uopsættelighed - foreligger ikke)

(2009/C 44/131)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fritz Harald Wenig (Woluwé-Saint-Pierre, Belgien) (ved avocats G.-A. Dal, D. Voillemot og D. Bosquet)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af afgørelsen af 18. september 2008, hvorved Kommissionen suspenderede sagsøgeren på ubestemt tid og besluttede at fradrage 1 000 EUR i hans løn om måneden i en periode på maksimalt seks måneder.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/74

Sag anlagt den 3. november 2008 — P mod Parlamentet

(Sag F-89/08)

(2009/C 44/132)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: P (Bruxelles, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels annullation af Parlamentets afgørelse om at afskedige sagsøgeren med tre måneders varsel, dels en påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. april 2008 om at afskedige sagsøgeren med tre måneders varsel og om omgående at afskære sagsøgeren fra adgang til Parlamentet ved at pålægge den pågældende snarest at aflevere nøglerne til sit kontor, annulleres.

—

Følgelig genindsættes sagsøgeren straks i tjenesten i den stilling og i den lønklasse, den pågældende havde på tidspunktet for afgørelsen af 15. april 2008, med tilbagevirkende kraft, og sagsøgerens løn udbetales fra den 15. juli 2008 indtil datoen for den faktiske genindtræden i tjenesten med tillæg af morarenter på 7 % årligt.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning for tort og for det afbrud, der er forvoldt i pågældendes karriere, på 10 000 EUR med forbehold af forhøjelse og/eller nedsættelse under sagen.

—	Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/75

Sag anlagt den 4. november 2008 — Bertolete m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-92/08)

(2009/C 44/133)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Marli Bertolete (Woluwé-Saint-Lambert, Belgien) m.fl. (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelse vedrørende en ny beregning af vederlaget for sagsøgere til gennemførelse af domme afsagt af Personaleretten den 5. juli 2007 i sagerne F-24/06, F-25/06 og F-26/06.

Sagsøgernes påstande

—

Den afgørelse, der blev truffet af ansættelsesmyndigheden den 18. juli 2008, om afslag på de klager, som sagsøgerne havde indgivet over en afgørelse truffet den 23. januar 2008, hvori der blev fastsat en ny beregning af vederlaget for sagsøgerne til gennemførelse af tre domme afsagt af EU-Personaleretten den 5. juli 2007 i sager anlagt af sagsøgerne med påstand om ændring af justeringskvotienterne, som efterfølgende er blevet bevilget, annulleres tillige med de lønsedler, som er udstedt til sagsøgerne i medfør af nævnte afgørelse af 23. januar 2008 for månederne februar, marts og april 2008.

—	Om fornødent annulleres ligeledes de ovennævnte afgørelser, som sagsøgernes klager var rettet imod.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/75

Sag anlagt den 12. november 2008 — N mod Parlamentet

(Sag F-93/08)

(2009/C 44/134)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: N (Bruxelles, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden 1. januar 2007 til 30. april 2007.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den afgørelse af 4. marts 2008, der indeholder et klagepunkt mod sagsøgeren, idet hans bedømmelsesrapport for perioden 1. januar 2007 til 30. april 2007 derved bekræftes og endeligt stadfæstes.

—	Den omtvistede rapport annulleres.

—	Annullation af afgørelsen truffet af Parlamentets formand den 25. september 2008 om at afslå sagsøgerens klage om annullation af den anfægtede afgørelse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/75

Sag anlagt den 17. november 2008 — Cerafogli mod ECB

(Sag F-96/08)

(2009/C 44/135)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Maria Concetta Cerafogli (Frankfurt, Tyskland) (ved avocats L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af ECB's afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren en forfremmelse ad personam samt om, at Centralbanken tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den ikke-økonomiske skade, hun har lidt

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren en forfremmelse ad personam meddelt den 11. marts 2008 annulleres.

—

Følgelig (i) annulleres enhver afgørelse, der følger af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren, meddelt den 11. marts 2008 herunder særligt sagsøgerens lønsedler fra marts 2000 og (ii) sagsøgte tilpligtes at betale 10 000 EUR, der fastsættes efter billighed, i erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt.

—	Forudsat at en annullationsdom medfører alvorlige vanskeligheder, kræves betaling af 78 000 EUR, eller subsidiært i det mindste halvdelen af dette beløb, i erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt.

—	Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/76

Sag anlagt den 27. november 2008 — Füller-Tomlinson mod Parlamentet

(Sag F-97/08)

(2009/C 44/136)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paulette Füller-Tomlinson (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Levi)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den afgørelse, hvorved den del af den vedvarende invaliditet, der er af erhvervsmæssig oprindelse, fastsættes til 20 %, samt subsidiært en påstand om, at Europa-Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt

Sagsøgerens påstande

—	Den afgørelse, som chefen for afdelingen Pension og Social Forsikring traf den 9. april 2008 om fastsættelse i artikel 3 af den del af den vedvarende invaliditet, der er af erhvervsmæssig oprindelse, til 20 %, annulleres.

—	Om fornødent annulleres afslaget på klagen.

—	Subsidiært tilpligtes Europa-Parlamentet at betale 12 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/76

Sag anlagt den 11. december 2008 — Nijs mod Revisionsretten

(Sag F-98/08)

(2009/C 44/137)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Aalst, Belgien) (ved avocat F. Rollinger)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren i 2008, dels påstand om, at sagsøgte tilpligtes at erstatte de økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren i 2008, der blev bekendtgjort ved personalemeddelelse nr. 32/2008 af 5. maj 2008 samt de forberedende akter til denne afgørelse, herunder særligt afgørelserne af 19. og 29. februar 2008, der var indeholdt i personalemeddelelse nr. 10-2008 og nr. 17-2008, hvorved listen over de personer, der kunne forfremmes pr. 1. januar 2008, blev fastsat, annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

—	Det fastslås udtrykkeligt, at de ovennævnte efterfølgende afgørelser og forberedende akter er ugyldige.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for økonomisk tab svarende til det indtægtstab, som sagsøgeren har lidt i forhold til det højere vederlag, han ville have modtaget, hvis ovennævnte midlertidige afgørelse ikke havde blokeret hans karriere, samt erstatning for supplerende ikke-økonomisk tab svarende til det beløb, der er nedlagt påstand om i andre sager, dvs. 10 000 EUR.

—	Revisionsretten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/77

Sag anlagt den 8. december 2008 — Pappas mod Kommissionen

(Sag F-101/08)

(2009/C 44/138)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Spyros A. Pappas (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Barattini)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelse truffet af kontoret »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder«, hvorved sagsøgerens alderspension blev fastsat, og af beregningen af det antal pensionsgivende tjenesteår, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen heraf

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen fra kontoret »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« af 6. februar 2008 om fastsættelse af sagsøgerens alderspension, og af afgørelserne af 22. februar 2003 og 27. februar 2003 om beregningen af antallet af pensionsgivende tjenesteår, der herved skal tages i betragtning.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/77

Sag anlagt den 23. december 2008 — Katrakasas mod Kommissionen

(Sag F-103/08)

(2009/C 44/139)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nicolas Katrakasas (Bruxelles, Belgien) (ved avocats L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse EPSO/AD/116/08 om ikke at opføre sagsøgeren på listen over de ansøgere, som fik adgang til de skriftlige udvælgelsesprøver, samt af alle de afgørelser, der er truffet som følge af denne, herunder reservelisten og alle afgørelser om ansættelse.

Sagsøgerens påstande

—	Udvælgelseskomitéens afgørelse EPSO/AD/116/08 af 23. september 2008 om ikke at opføre sagsøgeren på listen over de ansøgere, som fik adgang til de skriftlige prøver, annulleres.

—	Alle afgørelser, der er truffet som følge af afgørelsen af 23. september 2008, herunder reservelisten og alle afgørelser om ansættelse, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/77

Sag anlagt den 30. december 2008 — Angelidis mod Parlamentet

(Sag F-104/08)

(2009/C 44/140)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Angel Angelidis (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat E. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af stillingsopslag nr. 12564 dateret 26. februar 2008 vedtaget af Europa-Parlamentets formand vedrørende besættelse af stillingen som direktør for Generaldirektoratet for Unionens Interne Politik — Direktion D Budgetspørgsmål — samt af den ansættelsesprocedure, der blev indledt ved dette opslag. Dels påstand om annullation af afgørelsen om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til den pågældende stilling og i stedet udnævne en anden ansøger til stillingen. Endelig en påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt ved hans udnævnelse som direktør »ad personam«.

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 23. september 2008 og følgelig stillingsopslag nr. 12564 vedtaget af Europa-Parlamentets formand vedrørende besættelse af stillingen som direktør for Generaldirektoratet for Unionens Interne Politik — Direktion D Budgetspørgsmål, annulleres.

—	Følgelig annulleres den ansættelsesprocedure, som dette opslag indleder ved forflyttelse eller forfremmelse.

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. november 2008 om udnævnelse af en anden person til den omhandlede stilling samt afgørelsen om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til denne stilling annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade, samt for indgreb i sagsøgerens karriere, som han anslår til samlet set 25 000 EUR med forbehold for forøgelse eller nedsættelse under sagen, navnlig henset til den ufuldstændige opfyldelse af Personalerettens dom af 13. september 2007, samt til konstateringen af en alvorlig magtfordrejning og til de omstændigheder, hvorunder den omtvistede nye udnævnelse er foretaget.

—	Under alle omstændigheder tildeles sagsøgeren i hvert fald titlen som direktør »ad personam« som følge af den betydelige skade, som hans karriere er blevet forvoldt, for så vidt som Parlamentet uberettiget har berøvet ham en udnævnelse i en højere lønklasse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 44

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 21. februar 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2009/C 044/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 32 af 7.2.2009	1


2009/C 044/45	Meddelelse til læserne(se omslagets tredje side)	s3