15.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 10/2

Meddelelse fra Kommissionen — Rekapitalisering af pengeinstitutter (1) under den aktuelle finanskrise: Støttens begrænsning til det nødvendige minimum og sikkerhedsforanstaltninger mod uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 10/03)

1. INDLEDNING

(1)

I Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2008 om Statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (2) (»bankmeddelelsen«) anerkendes det, at rekapitaliseringsordninger er en af de væsentligste foranstaltninger, medlemsstaterne kan træffe for at sikre finansmarkedernes stabilitet og funktion.

(2)

Samme holdning kom til udtryk på mødet i ØKOFIN-Rådet den 7. oktober 2008 og i Eurogruppen den 12. oktober 2008, hvor det blev konkluderet, at »regeringerne forpligter sig til at sørge for at tilvejebringe kapital i et passende omfang og samtidig med alle til rådighed værende midler fremme mobiliseringen af privat kapital. Pengeinstitutterne bør forpligtes til at acceptere yderligere restriktioner, bl.a. for at forhindre, at sådanne ordninger misbruges på bekostning af pengeinstitutter, der ikke har adgang til dem«, og at »konkurrenternes legitime interesser må beskyttes, især via statsstøttereglerne«.

(3)

Kommissionen har indtil nu godkendt rekapitaliseringsordninger i tre medlemsstater samt en række individuelle rekapitaliseringsforanstaltninger efter de principper, der blev opstillet i bankmeddelelsen (3). I sine godkendelser af rekapitaliseringer, navnlig i form af stam- og præferenceaktier, har den stillet betingelser om en markedsorienteret forrentning, bestemte adfærdsregler og regelmæssig revision af ordningerne. Da der imidlertid er store forskelle mellem de rekapitaliseringsordninger, der for øjeblikket er under overvejelse, med hensyn til deres art, omfang og betingelser, har både medlemsstater og pengeinstitutter udtrykt ønske om en mere detaljeret afklaring af, hvorvidt bestemte rekapitaliseringsformer vil kunne accepteres efter statsstøttereglerne. Der er navnlig nogle medlemsstater, der overvejer en rekapitalisering af bankerne, ikke primært for at hjælpe bankerne, men for at sikre långivning til realøkonomien. På ØKOFIN-mødet i Rådet den 2. december 2008 anerkendte man behovet for mere udførlige retningslinjer for rekapitaliseringer, der foretages med det formål at genoprette kreditgivningen, og opfordrede Kommissionen til hurtigt at vedtage sådanne retningslinjer. Denne meddelelse indeholder retningslinjer for nye rekapitaliseringsordninger og åbner mulighed for en tilpasning af eksisterende rekapitaliseringsordninger.

Fælles mål: At genoprette den finansielle stabilitet, sikre långivning til realøkonomien og imødegå den systemiske risiko for insolvens

(4)

På baggrund af den aktuelle situation på finansmarkederne kan rekapitalisering af bankerne tjene flere forskellige formål. For det første vil rekapitaliseringer bidrage til at genoprette den finansielle stabilitet og genskabe den tillid, der er nødvendig for, at bankerne igen tør låne til hinanden. En større kapital kan desuden i recessionstider give bankerne en stødpude, så de bedre kan absorbere tab og ikke løber så stor en risiko for insolvens. Under de nuværende omstændigheder, der blandt andet skyldes Lehman Brothers' sammenbrud, kan fundamentalt sunde banker have brug for en kapitalindsprøjtning for at opfylde de højere kapitalkrav, som mange finder nødvendige i lyset af den tidligere undervurdering af risiciene og de øgede finansieringsomkostninger.

(5)

For det andet kan rekapitaliseringer bidrage til at sikre långivningen til realøkonomien. Fundamentalt sunde banker kan vælge at indskrænke deres udlån for at undgå risiko og fastholde en højere kapitalandel. Statslige kapitaltilførsler kan forebygge kreditstramninger og begrænse de virkninger, som finanssektorens problemer kan få i andre sektorer.

(6)

For det tredje kan statslige kapitaltilførsler også løse problemerne for de pengeinstitutter, der risikerer at gå konkurs på grund af deres særlige forretningsmodel eller investeringsstrategi. Nødhjælp til en individuel bank i form af en kapitalindsprøjtning med offentlige midler kan også bidrage til, at de kortsigtede systemiske virkninger af bankens eventuelle konkurs undgås. På længere sigt kan en rekapitalisering understøtte bestræbelserne på at bringe banken varigt på fode igen eller lette en velordnet afvikling af den.

Mulige konkurrenceproblemer

(7)	Med disse fælles mål for øje må der ved vurderingen af enhver rekapitaliseringsordning eller -foranstaltning tages hensyn til de mulige konkurrencefordrejninger på tre forskellige niveauer.

(8)

Når en medlemsstat tilfører kapital til sine egne banker, bør det for det første ikke give disse banker en uberettiget konkurrencefordel i forhold til bankerne i andre medlemsstater. Hvis en bank får adgang til kapital til betydeligt lavere forrentning end konkurrenter i andre medlemsstater, uden at dette er begrundet i bankens risikoprofil, kan det få betydelige virkninger for andre banker på et europæisk indre marked som helhed og deres stilling i konkurrencen. Omfattende støtte i én medlemsstat kan også udløse et støttekapløb mellem medlemsstaterne og skabe økonomiske problemer i de medlemsstater, der ikke har indført nogen rekapitaliseringsordning. For at sikre lige konkurrencevilkår for alle, er det nødvendigt med en sammenhængende og koordineret tilgang til forrentningen af offentlige kapitalindskud og til de øvrige betingelser, der må knyttes til en rekapitalisering. Handles der ensidigt og ukoordineret på dette område, kan det også underminere bestræbelserne på at genoprette den finansielle stabilitet (»Sikre en fair konkurrence mellem medlemsstaterne«).

(9)

For det andet kan rekapitaliseringsordninger, der er åbne for alle bankerne i en medlemsstat, uden at der foretages en passende differentiering mellem dem efter deres risikoprofil, give nødlidende eller mindre effektive banker en uberettiget fordel i forhold til banker, der er fundamentalt sunde og velfungerende. Det vil fordreje konkurrencen på markedet, ødelægge incitamenterne, resultere i en øget risiko for letsindig adfærd og svække den samlede konkurrence mellem europæiske banker (»Sikre en fair konkurrence mellem bankerne«).

(10)

For det tredje må statslige kapitalindskud og i særdeleshed forrentningen af dem ikke bevirke, at banker, som ikke har adgang til offentlig finansiering, men søger at skaffe sig yderligere kapital på markedet, stilles i en betydeligt ringere konkurrenceposition. En offentlig ordning, der resulterer i en fortrængning af markedsbaseret finansiering, vil lægge hindringer i vejen for en tilbagevenden til et marked, der fungerer normalt (»Sikre en tilbagevenden til et normalt fungerende marked«).

(11)

Enhver rekapitalisering, der påtænkes gennemført, har kumulative konkurrencevirkninger på hvert af disse tre niveauer. Man må imidlertid finde frem til den rette balance mellem risikoen for konkurrencefordrejninger og målet om at genoprette den finansielle stabilitet og samtidig sikre långivningen til realøkonomien og imødegå risikoen for konkurser. På den ene side må det være muligt for bankerne at få tilført kapital på tilstrækkeligt gunstige vilkår til, at rekapitaliseringen bliver så effektiv, som der er behov for. På den anden side bør de vilkår, der knyttes til enhver rekapitaliseringsforanstaltning, sikre lige konkurrencevilkår for alle og, på lang sigt, muligheden for en tilbagevenden til normale markedsvilkår. Statens indgreb bør derfor være proportionelle og midlertidige og være udformet på en måde, der giver bankerne et incitament til at træde ud af ordningen, så snart markedsforholdene gør det muligt, således at der ud af krisen opstår en konkurrencedygtig og effektiv europæisk banksektor. Den bedste garanti mod uberettigede skævheder i tilførslerne af kapital og misbrug af dem vil være, at der betales en markedsorienteret pris for kapitalindskuddene. Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne sikre, at enhver rekapitalisering af en bank beror på et ægte behov.

(12)	Den balance, der skal være mellem finansiel stabilitet og konkurrencemål, understreger vigtigheden af, at der sondres mellem fundamentalt sunde, velfungerende banker på den ene side og nødlidende, mindre effektive banker på den anden.

(13)

I sin vurdering af rekapitaliseringsforanstaltninger, hvad enten der er tale om ordninger eller støtte til individuelle banker, vil Kommissionen derfor lægge særlig vægt på modtagernes risikoprofil (4). I princippet bør banker med en højere risikoprofil betale mere. Ved udformningen af rekapitaliseringsordninger, der er åbne for forskellige typer banker, bør medlemsstaterne nøje overveje indtrædelseskriterierne og bankernes forskellige risikoprofiler og differentiere behandlingen af bankerne i overensstemmelse hermed (se bilag 1). Der bør tages hensyn til de banker, som har problemer på grund af de aktuelle, ekstraordinære omstændigheder, men som før krisen ville være blevet betragtet som fundamentalt sunde.

(14)

Ud over indikatorer som bankens overholdelse af lovens solvenskrav og krav til kapitalgrundlag som attesteret af de nationale tilsynsmyndigheder vil også for eksempel CDS-spread og rating før krisen kunne være et godt grundlag for at differentiere forrentningen for forskellige banker. De aktuelle spreads kan også afspejle iboende risici, der vil svække nogle bankers stilling i konkurrencen, når de kommer ud af den generelle krise. Under alle omstændigheder må de aktuelle spreads og spreads før krisen antages at afspejle bankernes beholdning af dårlige aktiver og/eller svagheder ved deres forretningsmodel på grund af for eksempel for stor afhængighed af kortfristet finansiering eller unormal gearing.

(15)

I særligt begrundede tilfælde kan det være nødvendigt at acceptere en lavere forrentning på kort sigt for nødlidende banker ud fra den antagelse og under den forudsætning, at omkostningerne ved statens hjælp til dem på længere sigt afspejles i den omstrukturering, der er nødvendig for at bringe dem på fode igen og for gennem kompenserende foranstaltninger at tilgodese konkurrencevirkningerne af den støtte, de har modtaget. Finansielt sunde banker bør måske kunne få adgang til en eventuel rekapitalisering med relativt lav forrentning og derfor også betydeligt skærpede betingelser for offentlig støtte på længere sigt, forudsat at de accepterer et tilbagekøb eller en konvertering af den tilførte kapital, således at det sikres, at statsforanstaltningens midlertidige karakter, målet om en genoprettelse af den finansielle stabilitet og långivning samt nødvendigheden af at forhindre misbrug af midlerne til bredere strategiske formål fastholdes.

Anbefalinger fra Den Europæiske Centralbanks (ECB) styrelsesråd

(16)

I sine anbefalinger fra mødet i styrelsesrådet den 20. november 2008 har Den Europæiske Centralbank (ECB) foreslået en metode for fastsættelse af referencesatser (benchmarks) for forrentningen af statslige kapitalindskud i fundamentalt sunde banker i euroområdet. De vejledende betragtninger, der ligger til grund for disse anbefalinger, afspejler fuldt ud de principper, der blev opstillet i denne meddelelses indledning. I tråd med de særlige opgaver og det særlige ansvar, ECB har, lægger den særlig vægt på effektiviteten af kapitaltilførslerne med hensyn til at styrke den finansielle stabilitet og fremme långivningen til realøkonomien. Samtidig understreger ECB behovet for en markedsorienteret forrentning, der fastsættes under hensyn til den specifikke risiko, der er knyttet til den pågældende modtagende bank, samt vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår for alle banker.

(17)

Kommissionen hilser det velkomment, at ECB således har anbefalet, at der for kapitaltilførsler til banker, som uanset variationer i deres risikoprofil er fundamentalt sunde pengeinstitutter, fastlægges en forrentning baseret på en rentekorridor. Formålet med denne meddelelse er at opstille retningslinjer for andre vilkår end forrentningen og at vejlede om betingelserne for, hvornår banker, som ikke er fundamentalt sunde, kan få adgang til offentlige kapitaltilførsler.

(18)

Kommissionen erkender, at de aktuelle ekstraordinære markedsrenter ikke udgør noget rimeligt benchmark for fastlæggelsen af den korrekte forrentning af statslige kapitalindskud, men er af den opfattelse, at medlemsstaterne i forbindelse med de rekapitaliseringsforanstaltninger, de træffer, bør tage hensyn til den undervurdering af risici, der fandt sted i tiden før krisen. I modsat fald risikerer man at fastlægge en forrentning af den offentlige kapital, der giver de modtagende banker uberettigede konkurrencefordele og i sidste ende resulterer i en fortrængning af privat kapital.

2. PRINCIPPER FOR FORSKELLIGE TYPER REKAPITALISERING

(19)

Den bedste garanti for, at konkurrencefordrejningerne begrænses, er at sikre, at prisen fastsættes tæt op ad markedsprisen (5). Heraf følger, at rekapitaliseringen bør udformes på en sådan måde, at der tages hensyn til hvert pengeinstituts situation på markedet, herunder dets aktuelle risikoprofil og solvensgrad, samtidig med at der sikres lige vilkår for alle, hvilket betyder, at der ikke ydes for stor en støtte i forhold til de aktuelle markedsalternativer. Desuden bør prisen fastsættes på et sådant niveau, at det giver banken et incitament til at betale staten tilbage, så snart krisen er overstået.

(20)

Med udgangspunkt i disse principper må der ved vurderingen af den samlede udformning af rekapitaliseringsforanstaltninger lægges vægt på følgende elementer: rekapitaliseringens formål, den modtagende banks soliditet, forrentningen, incitamenter til at betale staten tilbage, blandt andet med henblik på at få private investorer ind i stedet for staten (6) for derved at sikre den midlertidige karakter af statens medejerskab i banken, sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug af støtten og konkurrencefordrejninger, samt en revurdering af rekapitaliseringens virkninger og de modtagende bankers situation i form af regelmæssige rapporter eller, i givet fald, omstruktureringsplaner.

2.1. Rekapitaliseringer til gældende markedsrente

(21)

Når statens kapitaltilførsel foregår på samme vilkår som for større indskud (30 % eller derover) fra private investorer, vil Kommissionen acceptere den forrentning, der er aftalt (7). I lyset af de begrænsede konkurrenceproblemer, en sådan kapitaltilførsel vil rejse, medmindre rekapitaliseringen er udformet på en måde, der indebærer betydelige ændringer af de private investorers incitamenter, forekommer der i princippet ikke at være noget behov for at kræve, at der skal være indbygget særlige garantier for konkurrencen eller incitamenter til at betale staten tilbage.

2.2. Midlertidige rekapitaliseringer af fundamentalt sunde banker med det formål at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien

(22)	Ved vurdering af behandlingen af banker i denne kategori vil Kommissionen lægge betydelig vægt på den sondring mellem fundamentalt sunde banker og andre banker, der er beskrevet under punkt 12-15.

(23)

Forrentningen bør som helhed afspejle følgende elementer:

a)	den modtagende banks aktuelle risikoprofil (4)

b)	de nærmere karakteristika ved den valgte form, herunder prioritetsrækkefølgen, risikoen og alle betalingsvilkår (8)

c)	indbyggede udtrædelsesincitamenter (for eksempel step-up-klausuler eller klausuler om tilbagebetaling)

d)	benchmarket for den risikofrie rente.

(24)

Statens afkast af sit kapitalindskud kan ikke være så højt som det nuværende markedsniveau (ca. 15 %) (9), eftersom det ikke nødvendigvis afspejler, hvad der kan betragtes som normale markedsvilkår (10). Kommissionen er derfor rede til at acceptere, at prisen for rekapitalisering af fundamentalt sunde banker sættes til under markedsrenten for at gøre det lettere for bankerne at bruge denne ordning og dermed fremme genoprettelsen af den finansielle stabilitet og bankernes långivning til realøkonomien.

(25)

Samtidig bør statens samlede forventede afkast på kapitaltilførslerne ikke ligge for langt fra de aktuelle markedsrenter, for det er vigtigt i) at undgå den undervurdering af risici, der foregik før krisen, ii) at afkastet afspejler usikkerheden om, hvornår man når frem til en ny prisligevægt og på hvilket niveau, iii) at det giver et incitament til at træde ud af ordningen, og iv) at risikoen for konkurrencefordrejninger mellem medlemsstater og i forhold til de banker, der rejser kapital på markedet i dag uden statsstøtte, begrænses mest muligt. At afkastet ikke ligger for langt fra de aktuelle markedsrenter, er en forudsætning for, at man undgår en fortrængning af privat kapital og fremmer en tilbagevenden til normale markedsvilkår.

Indtrædelsesprisen ved rekapitaliseringer

(26)

Efter Kommissionens opfattelse giver Eurosystem-anbefalingerne af 20. november 2008 en god metode til fastlæggelse af prisen for rekapitaliseringer. Den forrentning, man når frem til ved brug af denne metode, udgør efter Eurosystemets opfattelse et godt grundlag (indtrædelsesniveau) for, hvad den nominelle forrentning bør være ved tilførsel af supplerende kapital til fundamentalt sunde banker. Denne pris kan opjusteres, når det er nødvendigt at tilskynde til tilbagebetaling af statens indskud (11). Kommissionen mener, at en sådan tilpasning også kan tjene til at forhindre konkurrencefordrejninger.

(27)

I Eurosystemets anbefalinger anføres det, at statens afkast på kapitalindskud i fundamentalt sunde banker — præferenceaktier og andre hybride instrumenter — kan fastlægges på grundlag af en »priskorridor«, hvor i) det krævede afkast på efterstillet gæld udgør bunden, og ii) det krævede afkast på stamaktier udgør loftet. Denne metode indebærer en beregning af en priskorridor på grundlag af forskellige komponenter, der også bør afspejle de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte bank (eller grupper af banker i samme situation) og den enkelte medlemsstat. Når man anvender denne metode på basis af gennemsnitsværdier (middel- eller medianværdier) for de relevante parametre (afkast på statsobligationer, CDS-spreads, egenkapitalrisikopræmier), fremkommer der en korridor med et gennemsnitligt afkast på 7 % på præferenceaktier med karakteristika svarende til efterstillet gæld og et gennemsnitligt afkast på 9,3 % på stamaktier i banker i euroområdet. Denne gennemsnitspriskorridor er i sig selv vejledende.

(28)

Kommissionen vil for fundamentalt sunde banker acceptere et minimumsafkast beregnet på grundlag af ovenstående metode (12). Dette afkast afpasses efter den enkelte bank på basis af forskellige parametre:

a)	hvilken type kapital man har valgt (13): jo mindre efterstillet den er, desto mindre er afkastkravet i priskorridoren

b)	benchmarket for den risikofrie rente

c)	den individuelle risikoprofil på nationalt plan for alle de pengeinstitutter, der kan få adgang til ordningen (såvel finansielt sunde som nødlidende banker).

(29)	Medlemsstaterne kan vælge en prisformel, som også indeholder step-up- eller tilbagebetalingsklausuler. Sådanne klausuler bør udformes på en sådan måde, at de tilskynder til et hurtigt tilbagekøb af statens kapitalindskud, men ikke øger kapitalomkostningerne for meget.

(30)	Kommissionen vil også acceptere alternative prisfastsættelsesmetoder, forudsat at de resulterer i afkast, der er højere end de afkast, der fremkommer ved brug af ovennævnte metode.

Incitamenter til tilbagebetaling af statens kapitalindskud

(31)

Det er nødvendigt, at rekapitaliseringsforanstaltninger indeholder egnede incitamenter til, at statskapitalen tilbagebetales, når markedet åbner mulighed herfor (14). Den enkleste måde, hvorpå man kan tilskynde bankerne til at søge at skaffe alternativ kapital, er at medlemsstaterne forlanger en tilstrækkeligt høj forrentning af statens kapitalindskud. Kommissionen finder det derfor nyttigt, at den fastlagte indtrædelsespris forhøjes med et tillæg (15), der kan fungere som incitament hertil. En prisstruktur, der omfatter klausuler om en gradvis optrapning af prisen, kan styrke dette incitament.

(32)

Hvis en medlemsstat foretrækker ikke at forhøje den nominelle forrentning, kunne den overveje at forhøje det samlede afkast gennem en call-option eller andre tilbagekøbsklausuler, eller bestræbe sig på at tilskynde til tilvejebringelse af privat kapital, for eksempel ved at knytte udbetalingen af dividende til et obligatorisk afkast til staten, der forhøjes med tiden.

(33)

Medlemsstaterne kunne også overveje at begrænse dividendeudbetalingerne for at sikre den midlertidige karakter af det statslige indgreb. Tilbageholdelse af dividende stemmer overens med målet om at sikre långivning til realøkonomien og styrke bankernes kapitalgrundlag. Samtidig vil det være vigtigt at åbne mulighed for dividendeudbetalinger, hvor det kan give incitamenter til at få tilført ny privat kapital til fundamentalt sunde banker (16).

(34)

Kommissionen vil vurdere de udtrædelsesordninger, der foreslås, fra sag til sag. Jo større kapitaltilførslen er, og jo højere risikoprofil den modtagende bank har, desto mere nødvendigt er det generelt, at der fastsættes en klar udtrædelsesordning. Kombinationen af afkastets størrelse og form og de dividenderestriktioner, der eventuelt indføres, skal tilsammen give de modtagende banker et tilstrækkeligt incitament til at træde ud af ordningen. Kommissionen finder navnlig, at en tilbageholdelse af dividende er unødvendig, når prisen for kapitalindskuddet afspejler bankernes risikoprofil korrekt, og step-up-klausuler eller tilsvarende bestemmelser giver tilstrækkelige udtrædelsesincitamenter, og når kapitalindskuddet er af begrænset størrelse.

Forebyggelse af uberettigede konkurrencefordrejninger

(35)

I bankmeddelelsens punkt 35 blev det understreget, at det er nødvendigt, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug og konkurrencefordrejninger i forbindelse med rekapitaliseringsordninger. Ifølge bankmeddelelsens punkt 38 må kapitalindsprøjtninger begrænses til det nødvendige minimum, og modtageren må ikke slå ind på en aggressiv markedsføring, der ville stride mod det underliggende formål med kapitaltilførslen (17).

(36)	Som hovedprincip gælder, at jo større afkastet på kapitalindskuddet er, desto mindre er behovet for sikkerhedsforanstaltninger, eftersom selve prisen vil begrænse konkurrencefordrejninger. Banker, der har fået tilført kapital fra staten, bør også undgå at reklamere med det i kommercielt øjemed.

(37)

Der kan være behov for sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge, at statsstøtten kommer til at finansiere en aggressiv kommerciel ekspansion. I princippet kan fusioner og overtagelser yde et værdifuldt bidrag til en konsolidering af banksektoren, der kan bane vej for en stabilisering af de finansielle markeder og sikre en stadig strøm af kredit til realøkonomien. For at undgå, at støtte til de pågældende banker kommer til at skade de konkurrenter, der ikke modtager sådan støtte, bør fusioner og overtagelser generelt finde sted efter offentlige udbud.

(38)

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger af adfærdsmæssig karakter, der bør træffes, vil bero på en proportionalitetsvurdering, hvor der tages hensyn til alle relevante faktorer og navnlig til den modtagende banks risikoprofil. Mens der sikkert kun er behov for ganske begrænsede adfærdsrestriktioner i banker med en meget lav risikoprofil, er behovet større, desto højere risikoprofilen er. Andre relevante faktorer i denne proportionalitetsvurdering er den relative størrelse af statens kapitalindskud og egenkapitalens aktuelle størrelse.

(39)

Når medlemsstaterne benytter rekapitaliseringsordninger med det formål at finansiere realøkonomien, må de forvisse sig om, at støtten rent faktisk bidrager hertil. I dette øjemed bør de i overensstemmelse med deres nationale lovgivning indføre effektive og kontrollerbare nationale sikkerhedsforanstaltninger, der kan give garanti for, at den indskudte kapital bruges til at øge långivningen til realøkonomien.

Revision

(40)

Som anført i bankmeddelelsen (18) bør rekapitaliseringer med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse. Seks måneder efter deres iværksættelse bør medlemsstaterne indsende en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af de foranstaltninger, de har truffet. Denne rapport skal indeholde udførlige oplysninger om:

a)	hvilke banker, der har fået tilført supplerende kapital, herunder med hensyn til de faktorer, der er anført i punkt 12-15 og i bilag 1, samt en vurdering af bankernes forretningsmodel med henblik på en vurdering af deres risikoprofil og levedygtighed

b)	hvilke beløb, disse banker har modtaget, og på hvilke vilkår rekapitaliseringen har fundet sted

c)	anvendelsen af den tilførte kapital, herunder med hensyn til de modtagende bankers i) långivning til realøkonomien, ii) eksterne vækst og iii) dividendepolitik

d)	opfyldelse af de tilsagn, medlemsstaterne har afgivet med hensyn til udtrædelsesincitamenter og andre betingelser og sikkerhedsforanstaltninger

e)	påtænkte skridt med henblik på at gøre banken uafhængig af statens kapitalindskud (19).

(41)

I forbindelse med denne revision vil Kommissionen blandt andet vurdere, om der er behov for fortsat håndhævelse af adfærdsrestriktioner. Alt efter udviklingen i markedsforholdene kan den også kræve en revision af sikkerhedsforanstaltningerne for at sikre, at støtten er begrænset til det omfang og den varighed, der er nødvendigt for at imødegå den aktuelle krise.

(42)	Kommissionen henviser til, at hvis en bank, der oprindeligt blev anset for at være fundamentalt sund, kommer i vanskeligheder efter en rekapitalisering, må der fremlægges en omstruktureringsplan for den pågældende bank.

2.3. Kapitaltilførsler med henblik på redning af andre banker

(43)	Der bør stilles strengere krav til kapitaltilførsler til banker, der ikke er fundamentalt sunde.

(44)

Forrentningen bør som nævnt ovenfor i princippet afspejle den modtagende banks risikoprofil og være højere end for fundamentalt sunde banker (20). Dette berører ikke tilsynsmyndighedernes muligheder for hurtigt at skride ind, når det er nødvendigt i forbindelse med omstruktureringer. Hvis det ikke er muligt at sætte prisen på et niveau, der modsvarer bankens risikoprofil, må den dog ligge tæt op ad, hvad der ville blive krævet for en tilsvarende bank under normale markedsvilkår. Uanset behovet for at sikre den finansielle stabilitet vil en tilførsel af statskapital til disse banker kun kunne accepteres på betingelse af, at banken enten bliver afviklet, eller at den underkastes en gennemgribende og vidtrækkende omstrukturering, eventuelt med en udskiftning af ledelsen og indførelse af corporate governance-principper. For sådanne banker vil der derfor skulle fremlægges enten en omfattende omstruktureringsplan eller en afviklingsplan senest seks måneder efter kapitaltilførslen. Som anført i bankmeddelelsen, vil en sådan plan blive vurderet efter principperne i retningslinjerne for rednings- og omstruktureringsstøtte til kriseramte virksomheder, og planen skal også indeholde kompenserende foranstaltninger.

(45)

Indtil statens indskud er blevet tilbagebetalt, bør de adfærdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, der træffes i forbindelse med nødlidende banker i rednings- og omstruktureringsfasen, i princippet omfatte begrænsninger i udbytteudbetalingerne (herunder tilbageholdelse af al dividende i det mindste i omstruktureringsperioden) og i ledelsens aflønning og bonusudbetalinger, pligt til at genoprette og fastholde en højere solvensprocent under hensyn til målet om genoprettelse af den finansielle stabilitet og en tidsplan for tilbagebetaling af statens indskud.

2.4. Afsluttende bemærkninger

(46)

Kommissionen vil endelig tage hensyn til muligheden for, at rekapitaliseringsordninger kan være åbne for alle eller en stor del af bankerne i en medlemsstat, også på et mindre differentieret grundlag, med det formål at opnå et passende samlet afkast over tid. Nogle medlemsstater vil måske for eksempel for at forenkle administrationen foretrække at benytte mere enkle metoder. Medlemsstaterne kan altid følge den oven for beskrevne prissætningsmetode, men Kommissionen vil også acceptere prismekanismer, der resulterer i et samlet, årligt afkast for alle deltagende banker, der er tilstrækkeligt højt til at tilgodese bankernes forskellighed og nødvendigheden af et udtrædelsesincitament. Dette niveau bør normalt ligge højere end det loft, der er nævnt i punkt 27 for Tier 1-instrumenter (21). Det kan være kombineret med en lavere indtrædelsespris og step-up-klausuler eller andre differentierende elementer og sikkerhedsforanstaltninger som beskrevet ovenfor (22).

(1) For nemheds skyld betegnes pengeinstitutter blot som »banker« i denne meddelelse.

(2) EUT C 270 af 25.10.2008, s. 8.

(3) Se Kommissionens beslutning af 13. oktober 2008 i sag N 507/08, Finansiel støtte til den britiske banksektor (EUT C 290 af 13.11.2008, s. 4), Kommissionens beslutning af 27. oktober 2008 i sag N 512/08, Støtte til pengeinstitutter i Tyskland (EUT C 293 af 15.11.2008, s. 2) og Kommissionens beslutning af 19. november 2008 i sag N 560/08, Støtte til pengeinstitutter i Grækenland, Kommissionens beslutning af 12. november 2008 i sag N 528/08, Støtte til ING Groep N.V, Kommissionens beslutning af 25. november 2008 i sag NN 68/08, Letlands støtte til JSC Parex Banka.

(4) Se nærmere herom i bilag 1.

(5) Se punkt 39 i bankmeddelelsen.

(6) Overalt, hvor der i denne meddelelse tales om incitamenter til at tilbagebetale statens indskud, skal det forstås sådan, at formålet er at få statens kapitalindskud erstattet med privat kapital, i det omfang hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt med henblik på en tilbagevenden til normale markedsvilkår.

(7) Se for eksempel Kommissionens beslutning af 27. oktober 2008 i sag N 512/08, Støtte til pengeinstitutter i Tyskland, punkt 54.

(8) Der er for eksempel en række parametre, der kan øge eller mindske værdien af præferenceaktier, alt efter deres nærmere beskaffenhed, blandt andet om de kan konverteres til stamaktier eller andre papirer, om dividenderne er kumulative eller ej, om dividenden er fast eller fleksibel, om de ved en likvidation indfries før stamaktier, om de giver ret til en del af overskuddet, der overstiger dividendeudbetalingen for stamaktier, om der er put options eller klausuler om tilbagekøb, og hvilke stemmerettigheder de giver. Kommissionen vil lægge den almindelige klassificering af kapitalinstrumenter i de forskellige kategorier til grund (for eksempel kernekapital eller ej, Tier 1/Tier 2).

(9) For eksempel JP Morgan, Europe Credit Research, 27.10.2008; Merrill Lynch-data for euro-papirer i Tier 1, som pengeinstitutter med mindst investeringsrating har udstedt på euroobligationsmarkedet eller på det nationale marked i euro-lande. Data fra ECOWIN (ml: et10yld).

(10) De aktuelle renteniveauer kan også afspejle den aktuelt relativt store efterspørgsel efter Tier 1-kapital, der hænger sammen med, at bankerne nu søger at gøre op med deres hidtidige forretningsmodel, som i dag anses for at være baseret på et for ringe kapitalgrundlag, samtidig med at udbuddet er relativt begrænset og markedet meget svingende.

(11) Se punkt 5-7 i anbefalingerne fra ECB's styrelsesråd om prisen på rekapitaliseringer, af 20. november 2008.

(12) Det kan være nødvendigt at tage hensyn til særlige forhold i medlemsstater uden for eurosystemet.

(13) Stamaktier, Tier 1-kapital, som ikke er kernekapital, eller Tier 2-kapital.

(14) Under hensyntagen til rekapitaliseringsinstrumentets art og tilsynsmyndighedernes klassificering af det.

(15) Det er især vigtigt, fordi den pris, der fastsættes ved brug af den ovenfor beskrevne metode, kan være påvirket af en undervurdering før krisen.

(16) Restriktioner med hensyn til dividendeudbetalinger kunne således for eksempel gøres tidsbegrænsede eller kun gælde for en bestemt procentdel af det optjente overskud eller knyttes sammen med tilførsel af ny kapital (for eksempel ved at udbetale dividende i form af nye aktier). Hvis tilbagebetalingen af statens andel sandsynligvis vil ske i flere omgange, kunne man også indføre en gradvis lempelse af restriktionen i takt med tilbagebetalingen.

(17) Da formålet er at sikre långivning til realøkonomien, er det ikke nødvendigt, at der i forbindelse med rekapitaliseringer af fundamentalt sunde banker indføres restriktioner angående balancesummen. Det bør i princippet også gælde for garantiordninger, medmindre der er alvorlig risiko for fordrejninger af kapitalstrømme mellem medlemsstater.

(18) Se punkt 34-42 i bankmeddelelsen. På linje med bankmeddelelsen vil individuelle rekapitaliseringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med en af Kommissionen godkendt rekapitaliseringsordning ikke skulle anmeldes og vil blive vurderet af Kommissionen i forbindelse med en revision og fremlæggelse af en genoprettelsesplan.

(19) Under hensyntagen til det valgte rekapitaliseringsinstruments art.

(20) Se punkt 28 om den udvidede priskorridor med højere renter for nødlidende banker.

(21) Kommissionen har hidtil accepteret rekapitaliseringsforanstaltninger, hvor det samlede forventede årlige afkast lå på mindst 10 % for Tier 1-instrumenter for alle banker, der var med i ordningen. For medlemsstater med risikofrie renter, der afviger betydeligt fra gennemsnittet i eurozonen, kan det være nødvendigt at foretage en tilpasning. Der kan også blive behov for tilpasninger i takt med ændringer i den risikofrie rente.

(22) Som et eksempel på en kombination mellem lav indtrædelsespris og sådanne differentierende elementer henvises til Kommissionens beslutning af 12. november 2008 i sag N 528/08, Nederlandenes støtte til ING Groep N.V, hvor der til forrentning af et særligt kapitalinstrument, der var klassificeret som Tier 1-kernekapital, blev benyttet en kombination af en fast kupon (8,5 %) og stærkt forhøjede og stigende kuponbetalinger samt eventuelt et tillæg, der giver et forventet årligt afkast på over 10 %.

BILAG

Prisfastsættelse af aktier

Aktiekapitalen (ordinære aktier, stamaktier) er den mest udbredte form for Tier 1-kernekapital. Afkastet på stamaktier beror på de fremtidige dividendeudbetalinger og aktiekursens udvikling (kapitalgevinst eller kapitaltab), som begge i sidste instans afhænger af forventningerne om fremtidige cashflows/overskud. I den aktuelle situation er det endnu vanskeligere end under normale vilkår at spå om fremtidige cashflows. Den mest betydelige faktor er derfor noteringskursen på stamaktierne. For banker, der ikke er børsnoterede, og for hvis aktier der derfor ikke findes nogen noteringskurs, bør medlemsstaterne benytte en markedsbaseret tilgang, for eksempel med fuld vurdering.

Hvis en medlemsstat optræder som tegningsgarant (underwriter) ved udstedelsen af stamaktier, overtages alle aktier, der ikke er tegnet af eksisterende eller nye investorer, af staten som tegningsgarant til den lavest mulige pris i forhold til aktiekursen umiddelbart før afgivelsen af et åbent bud. Den udstedende bank bør også skulle betale en passende provision for tegningsgarantien (1). Kommissionen vil tage hensyn til den indflydelse, en eventuelt tidligere modtaget statsstøtte kan have på bankens aktiekurser.

Indikatorer til brug ved vurderingen af en banks risikoprofil

Når den ved vurderingen af en rekapitaliseringsforanstaltning efter statsstøttereglerne skal evaluere en banks risikoprofil, vil Kommissionen især se på følgende indikatorer for bankens stilling:

kapitalgrundlaget: Kommissionen vil tage positivt hensyn til den nationale tilsynsmyndigheds vurdering af bankens solvens og fremtidige kapitalgrundlag omfattende en evaluering af bankens eksponering over for forskellige risici (såsom kreditrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisiko, rente- og kursrisici), aktivbeholdningens kvalitet (på det nationale marked og i forhold til gældende internationale standarder), den langsigtede bæredygtighed af bankens forretningsmodel og andre relevante elementer

b)	kapitaltilførslens størrelse: Kommissionen vil se positivt på en kapitaltilførsel af begrænset størrelse, for eksempel svarende til højst 2 % af bankens risikovægtede aktiver

c)	aktuelle CDS-spreads: Kommissionen vil opfatte et spread, der ikke overstiger gennemsnittet, som tegn på en lav risikoprofil

d)	bankens aktuelle og forventede fremtidige rating: Kommissionen vil anse en rating på A eller derover samt udsigter til en stabil eller positiv udvikling som indikator for en lavrisikoprofil.

I relation til disse indikatorer må der tages hensyn til de banker, som har problemer på grund af de aktuelle ekstraordinære omstændigheder, men ville være blevet betragtet som fundamentalt sunde banker før krisen, for eksempel i lyset af udviklingen i markedsindikatorer såsom CDS-spreads og aktiekurser.

Tabel 1

Kapitaltyper

(1) Se for eksempel Kommissionens beslutning af 13. oktober 2008 i sag N 507/08, Finansiel støtte til den britiske banksektor, nr. 11, Kommissionens beslutning af 27. oktober 2008 i sag N 512/08, Støtte til pengeinstitutter i Tyskland, nr. 12.

15.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 10/11

Forslag til retsakter vedtaget af Kommissionen

(2009/C 10/04)

Dokument	Del	Dato	Titel
KOM(2008) 302		13.5.2008	Forslag til Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 752/2007 af 30. maj 2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine
KOM(2008) 305		23.5.2008	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse
KOM(2008) 306	1	20.5.2008	Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
KOM(2008) 306	2	20.5.2008	Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008
KOM(2008) 306	3	20.5.2008	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
KOM(2008) 306	4	20.5.2008	Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)
KOM(2008) 308		21.5.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument
KOM(2008) 309		21.5.2008	Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i det associeringsråd, som er oprettet ved Euro-middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, i spørgsmålet om fastsættelse af en toldafviklingsplan for de varer, der er opført i bilag IV til associeringsaftalen
KOM(2008) 311		23.5.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
KOM(2008) 314		23.5.2008	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
KOM(2008) 316		23.5.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed
KOM(2008) 318		26.5.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer
KOM(2008) 320		27.5.2008	Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention 188)
KOM(2008) 324		4.6.2008	Forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger
KOM(2008) 332		27.5.2008	Forslag til Rådets afgørelse om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2008/XX/RIA
KOM(2008) 336		28.5.2008	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød
KOM(2008) 341		6.6.2008	Forslag til Rådets forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af aktivt kul i pulverform med oprindelse i Folkerepublikken Kina
KOM(2008) 342		4.6.2008	Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EF) nr. 243/2008 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for de illegale myndigheder på Anjouan i Unionen Comorerne
KOM(2008) 343		10.6.2008	Forslag til Rådets beslutning om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande
KOM(2008) 344		9.6.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 345		10.6.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (forordningen om animalske biprodukter)
KOM(2008) 346		10.6.2008	Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/493/EF om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet
KOM(2008) 347	1	20.6.2008	Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om visse aspekter af lufttrafik
KOM(2008) 347	2	20.6.2008	Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om visse aspekter af lufttrafik
KOM(2008) 350		11.6.2008	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 889/2005 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo
KOM(2008) 351		13.6.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om førersæder til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 352		12.6.2008	Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af bilag 8 til den internationale konvention om harmonisering af kontrol af varer ved grænserne
KOM(2008) 353		11.6.2008	Forslag til Rådets forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96
KOM(2008) 357		13.6.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder
KOM(2008) 358		16.6.2008	Forslag til Rådets beslutning om visse udgifter på veterinærområdet (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 362		17.6.2008	Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972, til ændring, som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2007, af protokol nr. 3 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde
KOM(2008) 363		16.6.2008	Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 442/2007 af 19. april 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96
KOM(2008) 365		17.6.2008	Forslag til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. …/… om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 367		17.6.2008	Forslag til Rådets forordning om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 369		17.6.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 376		8.7.2008	Forslag til Rådets direktiv om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 377		20.6.2008	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2015/2006 og (EF) nr. 40/2008 for så vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande
KOM(2008) 380		23.6.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område
KOM(2008) 382		20.6.2008	Forslag til Rådets forordning om præcisering af anvendelsesområdet for de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005, vedrørende importen af håndbetjente palletruck og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina
KOM(2008) 385		19.6.2008	Forslag til Rådets forordning om ophævelse af den antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 85/2006
KOM(2008) 386		24.6.2008	Forslag til Rådets forordning om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (Kodificeret udgave)
KOM(2008) 390		25.6.2008	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, og om ophævelse af direktiv 2006/23/EF
KOM(2008) 404		30.6.2008	Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af Den Italienske Republik til at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 285 i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
KOM(2008) 405		27.6.2008	Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af en protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union
KOM(2008) 410		30.6.2008	Forslag til Rådets forordning om afslutning af den fornyede »ny eksportør«-undersøgelse i henhold til forordning (EF) nr. 130/2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina

Disse tekster er tilgængelige på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

15.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 10/17

KOM-dokumenter, som ikke er forslag til retsakter, vedtaget af Kommissionen

(2009/C 10/07)

Dokument	Del	Dato	Titel
KOM(2008) 301		14.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om resultaterne af forhandlingerne vedrørende de samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013
KOM(2008) 307		20.5.2008	Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om hør- og hampesektoren
KOM(2008) 312		22.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Den internationale udfordring fra nuklear sikkerhed og sikring
KOM(2008) 313		27.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Videreudvikling af internettet — Handlingsplan for iværksættelsen af internetprotokol version 6 (IPv6) i Europa
KOM(2008) 317		23.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: Et europæisk partnerskab for forskere
KOM(2008) 319		20.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen
KOM(2008) 321		20.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Udfordringerne i forbindelse med de stigende fødevarepriser — Retningslinjer for en EU-indsats
KOM(2008) 322		26.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om den kommenterede dagsorden for Energifællesskabets Ministerråd (Bruxelles, den 27. juni 2008)
KOM(2008) 323		27.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen — Europæisk åbenhedsinitiativ — Rammerne for forbindelser med interesserepræsentanter (register og adfærdskodeks)
KOM(2008) 327		29.5.2008	Beretning fra Kommissionen — Kommissionens årsberetning om garantifondens situation og om forvaltningen af fonden i 2007
KOM(2008) 328		30.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den endelige rapport om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet (EIM-programmet 2002-2006)
KOM(2008) 329		30.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — På vej mod en EU-strategi for e-justice
KOM(2008) 330		8.5.2008	Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Rapport om gennemførelsen af tobaksreklamedirektivet (2003/33/EF)
KOM(2008) 331		30.5.2008	Meddelelse fra Kommissionen — Fiskerimuligheder for 2009 — Politikerklæring fra Europa-Kommissionen
KOM(2008) 333		28.5.2008	Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at føre forhandlinger om udarbejdelse af et internationalt juridisk bindende instrument vedrørende havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
KOM(2008) 334		3.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Slutevaluering af eTEN-programmet
KOM(2008) 337		5.6.2008	Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den endelige evaluering af Fællesskabets handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på uddannelsesområdet, og støtte til enkeltforanstaltninger på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet
KOM(2008) 338		4.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten — En sammenfatning af Kommissionens resultater på managementområdet i 2007
KOM(2008) 340		9.6.2008	Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om konjunkturstatistik i overensstemmelse med og Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998
KOM(2008) 354		13.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Finansielle oplysninger om De Europæiske Udviklingsfonde (forelagt af Kommissionen)
KOM(2008) 355		13.6.2008	Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf
KOM(2008) 356		13.6.2008	Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den eksterne evaluering af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
KOM(2008) 359		17.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber
KOM(2008) 360		17.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategisk plan på asylområdet en integreret tilgang til beskyttelse i EU
KOM(2008) 364		17.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Rapport om de regionale rådgivende råds virke
KOM(2008) 366		17.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — De lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer
KOM(2008) 371		18.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Femte situationsrapport om økonomisk og social samhørighed Vækst i regionerne, vækst i Europa
KOM(2008) 378		24.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen — Årsberetning fra Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet om europaskolesystemet i 2007
KOM(2008) 379		23.6.2008	Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Årsberetning 2008 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik og gennemførelsen af bistand til tredjelande i 2007
KOM(2008) 381		18.6.2008	Foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 5 til det almindelige budget for 2008 — Almindelig oversigt over indtægter
KOM(2008) 383		25.6.2008	Grønbog — De fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
KOM(2008) 384		13.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Tackling af de højere oliepriser
KOM(2008) 387		24.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — De offentlige finanser i ØMU — 2008 betydningen af kvaliteten af de offentlige finanser i forbindelse med EU's styringsrammer
KOM(2008) 389		25.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Fælles europæisk luftrum II: På vej mod en mere bæredygtig lufttrafik med forbedrede præstationer
KOM(2008) 392		26.6.2008	Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om fødevarer til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge)
KOM(2008) 393		27.6.2008	Til beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 9 i Rådets direktiv 89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring
KOM(2008) 395		26.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Retningslinjer for en integreret tilgang til havpolitikken: Forbedret praksis for integreret havforvaltning og høring af berørte parter
KOM(2008) 398		26.6.2008	Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Endelig evaluering af EF-handlingsprogrammet for unge (2000-2006) og EF-handlingsprogrammet til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet (2004-2006)
KOM(2008) 403		24.6.2008	Meddelelse fra Kommissionen om meddelelse af udsættelse af frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende visse grænseværdier i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa

Disse tekster er tilgængelige på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 10

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 15. januar 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 010/01	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4920 — Haniel/Schmidt-Ruthenbeck/Metro) ( 1 )	1

2009/C 010/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5295 — Teva/Barr) ( 1 )	1

2009/C 010/03	Meddelelse fra Kommissionen — Rekapitalisering af pengeinstitutter under den aktuelle finanskrise: Støttens begrænsning til det nødvendige minimum og sikkerhedsforanstaltninger mod uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger ( 1 )	2

	III Forberedende retsakter
	KOMMISSIONEN
2009/C 010/04	Forslag til retsakter vedtaget af Kommissionen	11

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 010/05	Euroens vekselkurs	15

2009/C 010/06	Seneste offentliggørelse af KOM-dokumenter, som ikke er forslag til retsakter, vedtaget af Kommissionen samt af forslag til retsakter vedtaget af Kommissionen EUT C 208 af 15.8.2008	16

2009/C 010/07	KOM-dokumenter, som ikke er forslag til retsakter, vedtaget af Kommissionen	17

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2009/C 010/08	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001	20

	V Udtalelser
	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 010/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5418 — Blackfriars/Vink Holding) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	21

2009/C 010/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5423 — Costa/MSC/MPCT) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	22


2009/C 010/11	Meddelelse til læserne(se omslagets tredje side)	s3

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3173
JPY	japanske yen	117,66
DKK	danske kroner	7,4508
GBP	pund sterling	0,90830
SEK	svenske kroner	10,9475
CHF	schweiziske franc	1,4761
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,4310
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,917
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	277,45
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7050
PLN	polske zloty	4,1440
RON	rumænske lei	4,2880
TRY	tyrkiske lira	2,1085
AUD	australske dollar	1,9769
CAD	canadiske dollar	1,6144
HKD	hongkongske dollar	10,2177
NZD	newzealandske dollar	2,4262
SGD	singaporeanske dollar	1,9664
KRW	sydkoreanske won	1 777,43
ZAR	sydafrikanske rand	13,2389
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,0040
HRK	kroatiske kuna	7,3347
IDR	indonesiske rupiah	14 657,60
MYR	malaysiske ringgit	4,7061
PHP	filippinske pesos	62,080
RUB	russiske rubler	41,8400
THB	thailandske bath	45,987
BRL	brasilianske real	3,0598
MXN	mexicanske pesos	18,2710
INR	indisk rupee	64,0270


	(1) EØS-relevant tekst