2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 20. marts 2008 — Bayerischer Brauerbund e.V. mod Bavaria NV

(Sag C-120/08)

(2008/C 197/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bayerischer Brauerbund e.V.

Sagsøgt: Bavaria NV

Præjudicielle spørgsmål

Finder artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1) anvendelse, når den beskyttede betegnelse gyldigt er blevet registreret i henhold til denforenklede procedure efter artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (2)?

a)	Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende: Hvilket tidspunkt skal lægges til grund for bedømmelsen af den beskyttede geografiske betegnelses forrang som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/06?

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Hvilken bestemmelse regulerer konflikten mellem en geografisk betegnelse, som gyldigt er registreret i henhold til den forenklede procedure efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 2081/92, og et varemærke, og hvorefter reguleres den beskyttede geografiske betegnelses forrang?

Kan man falde tilbage på nationale bestemmelser om beskyttelse af geografiske betegnelser, når betegnelsen »Bayerisches Bier« opfylder kravene til registrering efter forordning (EØF) nr. 2081/92 og forordning (EF) nr. 510/06, men Rådets forordning (EF) nr. 1347/2001 af 28. juni 2001 om supplering af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (3) er ugyldig?

(1) EUT L 93, s. 12.

(2) EFT L 208, s. 1.

(3) EFT L 182, s. 3.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 23. april 2008 — H.J. Nijemeisland mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

(Sag C-170/08)

(2008/C 197/03)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: H.J. Nijemeisland

Sagsøgt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3a i forordning (EF) nr. 795/2004 (1), sammenholdt med artikel 2, litra r) og s), i forordning (EF) nr. 2419/2001 (2), fortolkes således, at den alene har til formål at forhindre, at en nedsættelse eller udelukkelse, der pålægges i medfør af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2419/2001, får en tidsmæssigt ubegrænset karakter, eller finder denne bestemmelse også anvendelse i forbindelse med nedsættelser eller udelukkelser, som pålægges i medfør af andre forordninger?

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11.12.2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327, s. 11).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Aydin Salahadin Abdulla mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-175/08)

(2008/C 197/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Aydin Salahadin Abdulla

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 11, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 (1) fortolkes således, at — med forbehold af artikel 1C, nr. 5, andet punktum, i konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 (Genèvekonventionen) — ophører flygtningestatus allerede, når flygtningens velbegrundede frygt for forfølgelse, jf. direktivets artikel 2, litra c), som dannede grundlag for anerkendelsen som flygtning, er ophørt, og flygtningen heller ikke af andre grunde må frygte forfølgelse, jf. direktivets artikel 2, litra c)?

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende, forudsætter ophør af flygtningestatus i henhold til direktivets artikel 11, stk. 1, litra e), da desuden, at der i det land, hvor flygtningen er statsborger,

a)	er en aktør, der kan yde beskyttelse i direktivets artikel 7, stk. 1's forstand, og er det herved tilstrækkeligt, at beskyttelsen kun kan garanteres med hjælp fra multinationale styrker

b)	for flygtningen ikke er en trussel om alvorlig skade i direktivets artikel 15's forstand, som fører til ydelse af subsidiær beskyttelse i henhold til direktivets artikel 18, og/eller

c)	er en stabil sikkerhedssituation, hvor de generelle livsbetingelser sikrer et eksistensminimum?

Såfremt de hidtidige omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, er ophørt, skal nye og andre forfølgelsesbegrundende omstændigheder da

a)	vurderes ud fra det sandsynlighedskriterium, der gælder for anerkendelse af flygtninge, eller finder et andet kriterium til gunst for den pågældende anvendelse

b)	bedømmes under hensyntagen til reglen om bevislettelse i direktivets artikel 4, stk. 4?

(1) EUT L 304, s. 12.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Kamil Hasan mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-176/08)

(2008/C 197/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kamil Hasan

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

a)	er en aktør, der kan yde beskyttelse i direktivets artikel 7, stk. 1's forstand, og er det herved tilstrækkeligt, at beskyttelsen kun kan garanteres med hjælp fra multinationale styrker

b)	for flygtningen ikke er en trussel om alvorlig skade i direktivets artikel 15's forstand, som fører til ydelse af subsidiær beskyttelse i henhold til direktivets artikel 18, og/eller

c)	er en stabil sikkerhedssituation, hvor de generelle livsbetingelser sikrer et eksistensminimum?

Såfremt de hidtidige omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, er ophørt, skal nye og andre forfølgelsesbegrundende omstændigheder da

a)	vurderes ud fra det sandsynlighedskriterium, der gælder for anerkendelse af flygtninge, eller finder et andet kriterium til gunst for den pågældende anvendelse

b)	bedømmes under hensyntagen til reglen om bevislettelse i direktivets artikel 4, stk. 4?

(1) EUT L 304, s. 12.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Khoshnaw Abdullah mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-177/08)

(2008/C 197/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Khoshnaw Abdullah

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

a)	er en aktør, der kan yde beskyttelse i direktivets artikel 7, stk. 1's forstand, og er det herved tilstrækkeligt, at beskyttelsen kun kan garanteres med hjælp fra multinationale styrker

b)	for flygtningen ikke er en trussel om alvorlig skade i direktivets artikel 15's forstand, som fører til ydelse af subsidiær beskyttelse i henhold til direktivets artikel 18, og/eller

c)	er en stabil sikkerhedssituation, hvor de generelle livsbetingelser sikrer et eksistensminimum?

Såfremt de hidtidige omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, er ophørt, skal nye og andre forfølgelsesbegrundende omstændigheder da

a)	vurderes ud fra det sandsynlighedskriterium, der gælder for anerkendelse af flygtninge, eller finder et andet kriterium til gunst for den pågældende anvendelse

b)	bedømmes under hensyntagen til reglen om bevislettelse i direktivets artikel 4, stk. 4?

(1) EUT L 304, s. 12.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Ahmed Adem og Hamrin Mosa Rashi mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-178/08)

(2008/C 197/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ahmed Adem og Hamrin Mosa Rashi

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

a)	er en aktør, der kan yde beskyttelse i direktivets artikel 7, stk. 1's forstand, og er det herved tilstrækkeligt, at beskyttelsen kun kan garanteres med hjælp fra multinationale styrker

b)	for flygtningen ikke er en trussel om alvorlig skade i direktivets artikel 15's forstand, som fører til ydelse af subsidiær beskyttelse i henhold til direktivets artikel 18, og/eller

c)	er en stabil sikkerhedssituation, hvor de generelle livsbetingelser sikrer et eksistensminimum?

Såfremt de hidtidige omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, er ophørt, skal nye og andre forfølgelsesbegrundende omstændigheder da

a)	vurderes ud fra det sandsynlighedskriterium, der gælder for anerkendelse af flygtninge, eller finder et andet kriterium til gunst for den pågældende anvendelse

b)	bedømmes under hensyntagen til reglen om bevislettelse i direktivets artikel 4, stk. 4?

(1) EUT L 304, s. 12.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Dler Jamal mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-179/08)

(2008/C 197/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dler Jamal

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

a)	er en aktør, der kan yde beskyttelse i direktivets artikel 7, stk. 1's forstand, og er det herved tilstrækkeligt, at beskyttelsen kun kan garanteres med hjælp fra multinationale styrker

b)	for flygtningen ikke er en trussel om alvorlig skade i direktivets artikel 15's forstand, som fører til ydelse af subsidiær beskyttelse i henhold til direktivets artikel 18, og/eller

c)	er en stabil sikkerhedssituation, hvor de generelle livsbetingelser sikrer et eksistensminimum?

Såfremt de hidtidige omstændigheder, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som flygtning, er ophørt, skal nye og andre forfølgelsesbegrundende omstændigheder da

a)	vurderes ud fra det sandsynlighedskriterium, der gælder for anerkendelse af flygtninge, eller finder et andet kriterium til gunst for den pågældende anvendelse

b)	bedømmes under hensyntagen til reglen om bevislettelse i direktivets artikel 4, stk. 4?

(1) EUT L 304, s. 12.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtsbank's-Gravenhage (Nederlandene) den 29. april 2008 — Latchways plc og Eurosafe Solutions BV mod Kedge Safety Systems BV og Consolidated Nederland BV

(Sag C-185/08)

(2008/C 197/10)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtsbank's-Gravenhage

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Latchways plc og Eurosafe Solutions BV

Sagsøgt: Kedge Safety Systems BV og Consolidated Nederland BV

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er forankringsanordninger i klasse A1 som omhandlet i EN 795 (der er bestemt til varig installation) udelukkende omfattet af direktiv 89/106/EØF (1)?

2)	Såfremt første spørgsmål besvares benægtende, er disse forankringsanordninger da — i givet fald som en del af faldsikringsudstyret — omfattet af direktiv 89/686/EØF (2)?

Såfremt første og andet spørgsmål besvares benægtende, skal det henset til bilag II til direktiv 89/686/EØF, og navnlig punkt 3.1.2.2., da vurderes, om personlige værnemidler, som er omfattet af dette direktiv, i sig selv opfylder direktivets grundlæggende krav, eller skal det herved tillige undersøges, om den forankringsanordning, som anvendes til at forankre det pågældende værnemiddel, er sikker under forudsigelige anvendelsesforhold, således som omhandlet i bilag II?

4)	Er det i henhold til fællesskabsretten og navnlig direktiv 93/465/EØF (3) tilladt selv at anbringe EF-mærkning på sådanne forankringsanordninger som nævnt i spørgsmål 1 som bevis for, at de opfylder kravene i direktiv 89/686/EØF og 89/106/EØF?

5)	Såfremt fjerde spørgsmål besvares helt eller delvis bekræftende, hvilken procedure eller procedurer skal da anvendes ved afgørelse af, om kravene i direktiv 89/686/EØF og 89/106/EØF er opfyldt?

6)	Henset til de i første spørgsmål omhandlede forankringsanordninger, skal EN 795-standarden da anses for fællesskabsret, som kan fortolkes af EF-Domstolen?

Såfremt sjette spørgsmål besvares bekræftende, skal EN 795 da fortolkes således, at de i første spørgsmål omhandlede forankringsanordninger skal vurderes (af en Notified Body) under forudsigelige anvendelsesforhold (såsom udendørstemperaturen, vejrliget og det forhold, at forankringsanordningerne eller det materiale, som anvendes til at fastgøre den omhandlede tagkonstruktion, ældes)?

8)	Såfremt syvende spørgsmål besvares bekræftende, skal vurderingen da gennemføres under iagttagelse af anvendelsesbegrænsningerne (som er angivet i brugsanvisningen)?

(1) Rådets direktiv 89/106/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (EFT 1989 L 40, s. 12).

(2) Rådets direktiv 89/686/EØF af 21.12.1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler (EFT L 399, s. 18).

(3) 93/465/EØF: Rådets afgørelse af 22.7.1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af »CE-overensstemmelsesmærkningen«, med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering (EFT L 220, s. 23).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/7

Sag anlagt den 6. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-188/08)

(2008/C 197/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Irland med hensyn til husspildevand har undladt fuldstændig og korrekt gennemførelse i national ret af de krav, der følger af artikel 4, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (1), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald (2), samt af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i det omfang bortskaffelse af husspildevand ved hjælp af septiktanke eller andre individuelle behandlingsanlæg på landet ikke er undergivet anden fællesskabsretlig eller national lovgivning som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1, litra b).

—	Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen anfører, at der i Irland hverken gælder national eller fællesskabsretlig lovgivning, som fastsætter regulering i overensstemmelse med direktivet af bortskaffelse af husspildevand ved hjælp af septiktanke eller andre individuelle behandlingsanlæg uden for større byområder.

Grundet manglende anden lovgivning er Irland forpligtet til at gennemføre og anvende direktivets krav på husspildevand. Irland har imidlertid ikke gennemført disse krav og har heller ikke påstået at have gjort det. Desuden har Irland ikke rent faktisk opfyldt kravene. Særligt har Irland med hensyn til husspildevand ikke:

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 4. Gennemførelse af artikel 4 er vigtig, fordi den fastsætter miljømæssige mål, som skal forfølges og respekteres i relation til andre forpligtelser, der følger af direktivet. Kommissionen anfører, at Irland også har undladt rent faktisk at opfylde artikel 4 i afstrømningsområdet Lough Leane, hvilket bekræftes af den forårsagede skade på miljø, der er resultatet af mangel på en passende kontrol med septiktanke

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 7. Artikel 7 er væsentlig, da den bl.a. fastsætter vidtrækkende planlægning af anlæg til bortskaffelse af affald på områder, der er egnede med henblik på at undgå, at miljøet skades. Ud over at have undladt at gennemføre direktivets artikel 7 har Irland også forsømt rent faktisk at iværksætte planer, der opfylder kravene i artikel 7, i forhold til septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 8. Artikel 8 er vigtig, fordi den foreskriver affaldsbortskaffelse i overensstemmelse med direktivet. Irland har også i praksis forsømt at efterkomme artikel 8, idet Irland ikke har sikret, at husspildevand bortskaffes i overensstemmelse med direktivet

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 9. Artikel 9 er af betydning, eftersom der i henhold hertil skal være en formel forudgående godkendelse med henblik på miljøbeskyttelse af enhver virksomhed, som varetager bortskaffelse af affald. Irland foretager ikke en tilsvarende kontrol med septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg, og derfor foreligger der i praksis en manglende opfyldelse af artikel 9

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 10. Kommissionen finder, at bortskaffelse af husspildevand ved hjælp af septiktanke eller andre individuelle behandlingsanlæg i praksis så godt altid vil udgøre bortskaffelsesvirksomhed i direktivets forstand. Under visse omstændigheder er det dog tænkeligt, at der kan argumenteres for at anse en behandlingsmetode for at være nyttiggørelse. Det kan for eksempel være tilfældet for så vidt angår tørkompostering af husspildevand med henblik på efterfølgende at gøre brug af det til gødning. Derfor har Kommissionen medtaget artikel 10 i nærværende søgsmål

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 11. Irland har ikke med henvisning til artikel 11, stk. 3, eller på anden måde gjort gældende, at direktivets artikel 11 er gennemført, men i det omfang Irland skulle påstå det, vil Kommissionen hævde, at regler som dem, Irland har indført for septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg, ikke er udtryk for en gennemførelse af direktivets artikel 11, stk. 1 og 2. Navnlig sikrer de regler, der finder anvendelse i Irland, ikke, at de med direktivets artikel 4 pålagte forudsætninger respekteres. Desuden foretager Irland ikke nogen systematiseret registrering af septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 12. Artikel 12 er af betydning i relation til septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg, for så vidt som der fra sådanne anlæg jævnligt skal fjernes slam, for at de kan fungere effektivt. I det omfang, der er erhvervsmæssige tjenesteydelser forbundet med en sådan fjernelse og bortskaffelse, er de ikke — som forudsat i direktivet — omhandlet i irsk lovgivning og praksis

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 13. Artikel 13 er vigtig, eftersom der selv ved septiktanke eller andre individuelle behandlingsanlæg, der er godt placerede og rigtigt installerede, uden den fornødne vedligeholdelse kan opstå funktionsfejl, som kan forårsage, at miljøet skades. Derfor er det afgørende at have et kontrolsystem. Undersøgelsen af Lough Leane vidner om, at Irland — udover at have undladt at gennemføre kravene i direktivets artikel 13 — har forsømt at efterleve disse krav i praksis i forhold til septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg

—

gennemført bestemmelserne i direktivets artikel 14. Artikel 14 er af betydning i forbindelse med registrering af, at septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg ikke overfyldes og vedligeholdes tilstrækkeligt. Undersøgelsen af Lough Leane vidner om, at Irland — udover at have undladt at gennemføre kravene i direktivets artikel 14 — har forsømt at efterleve disse krav i praksis i forhold til septiktanke og andre individuelle behandlingsanlæg.

(1) EFT L 194, s. 39.

(2) EFT L 78, s. 32.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 8. maj 2008 — TeliaSonera Finland Oyj

(Sag C-192/08)

(2008/C 197/12)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TeliaSonera Finland Oyj

Andre parter i sagen: Viestintävirasto, iMEZ Ab

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (1) om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), når det sammenholdes med dels betragtning 5, 6 og 8 til direktivet, dels artikel 8 og 5 i direktivet, fortolkes således

1a)	at man i national lovgivning, såsom i § 39, stk. 1, i viestintämarkkinalaki, kan fastsætte, at et hvilket som helst teleselskab har pligt til at forhandle om samtrafik med et andet teleselskab, og, hvis svaret er bekræftende,

1b)

at en national tilsynsmyndighed kan antage, at forhandlingspligten ikke er opfyldt, hvis et teleselskab, der ikke har en stærk markedsposition, har tilbudt et andet selskab samtrafik på betingelser, som myndigheden betragter som fuldstændig ensidige, og som myndigheden anser kunne forhindre udviklingen af et konkurrencebaseret marked i detailleddet, da de i praksis ville forhindre det andet selskab i at tilbyde sine kunder mulighed for at formidle multimediebeskeder til de slutbrugere, der anvender teleselskabets netværk og, hvis svaret er bekræftende,

1c)

at en national tilsynsmyndighed med en afgørelse kan forpligte det nævnte teleselskab, der altså ikke har en stærk markedsposition, til at forhandle i god tro om samtrafik af tekst- og multimediebeskedtjenester mellem selskabernes systemer på en sådan måde, at man ved de kommercielle forhandlinger tager hensyn til de målsætninger, man efterstræber med samtrafikken, og forhandlingerne sker ud fra det udgangspunkt, at samtrafik af tekst- og multimediebeskedtjenester mellem selskabernes systemer kan gennemføres på de mest rimelige vilkår, således at brugerne har mulighed for at anvende teleselskabernes kommunikationstjenester?

2)	Har karakteren af iMEZ Abs netværk betydning for besvarelsen af de nævnte spørgsmål, og kan iMEZ Ab betragtes som udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnetværk?

(1) EFT L 108, s. 7.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 9. maj 2008 — Dr. Susanne Gassmayr mod Bundesministerin für Wissenschaft und Forschung

(Sag C-194/08)

(2008/C 197/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dr. Susanne Gassmayr

Sagsøgt: Bundesministerin für Wissenschaft und Forschung

Præjudicielle spørgsmål

1.	Er artikel 11, nr. 1, 2 og 3, i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (1) direkte anvendelig?

2.	Såfremt dette er tilfældet, skal de nævnte bestemmelser da fortolkes således, at den berørte kvinde har krav på fortsat udbetaling af et tillæg for journaltjeneste i den periode, hvor der gælder et beskæftigelsesforbud for vordende mødre og/eller under barselsorloven?

Gælder dette i hvert fald i tilfælde, hvor medlemsstaten træffer en såkaldt systembeslutning om fortsat udbetaling af løn, der indebærer, at principielt hele indkomsten, dog med undtagelse af de såkaldte (i § 15 i den østrigske aflønningslov opregnede) anvendelsesbetingede biindtægter (som det i sagen omtvistede tillæg for journaltjeneste), er omfattet?

Såfremt disse bestemmelser ikke er direkte anvendelige, skal de da gennemføres i medlemsstaterne således, at en kvindelig arbejdstager, der under en periode med beskæftigelsesforbud for vordende mødre og/eller under barselsorloven, ikke længere udfører journaltjeneste, har krav på fortsat udbetaling af et tillæg for sådanne tjenester?

(1) EFT L 348, s. 1.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/10

Sag anlagt den 14. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-198/08)

(2008/C 197/15)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Mölls, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 (1), idet den har vedtaget og opretholdt retsforskrifter, hvorefter staten fastsætter minimumssalgspriser for cigaretter og finskåret tobak til selvrullede cigaretter.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Tobaksvarer udgør en af de tre varegrupper, som på fællesskabsplan er underlagt harmoniserede bestemmelser om forbrugsafgifter. Direktiv 95/59/EF indeholder enkelte almindelige bestemmelser, der finder anvendelse på alle tobaksvarer, og regulerer derudover strukturen for forbrugsafgiften på cigaretter. Artikel 9, stk. 1, forankrer det princip, at såvel fabrikanterne som importørerne har ret til frit at fastsætte de maksimale priser for tobaksvarer. Denne bestemmelse sikrer ikke blot, at afgiftsgrundlaget i alle medlemsstater er underlagt de samme principper, men forhindrer også, at det ved statslig prisregulering, der hæmmer konkurrencen og det indre marked, forhindres, at direktivets mål nås.

Den forskrift, der blev indført i Østrig i 2006, hvorefter de statslige myndigheder foreskrev minimumspriser for cigaretter og finskåret tobak til selvrullede cigaretter, er i strid med ovennævnte bestemmelse i direktiv 95/59/EF. Fastsættelsen af minimumspriser fjerner de prisforskelle mellem forskellige produkter, der foreligger på grund af de forskellige faktorer, der indgår i prisdannelsen, idet den hæver detailhandelsprisen for den nederste priszone til et minimumsniveau. En sådan mekanisme fører uvægerligt til fordrejninger af handelsstrømmene mellem medlemsstaterne. Dette gælder også, når mindsteprisen, som i Østrig, er udledt af den gennemsnitlige markedspris.

Til de hensyn, som medlemsstaterne kan forfølge med deres handels- og skattepolitik, hører naturligvis også hensynet til beskyttelsen af den offentlige sundhed. Dette omfatter også målet om at holde priserne på tobaksvarer på et højt niveau. Da medlemsstaterne imidlertid fuldt ud kan opfylde dette mål ved afgiftsforanstaltninger, kan de ikke henvise til sådanne hensyn for at afvige fra den her omtvistede bestemmelse i direktivet, da de således hæmmer det indre markeds funktion.

Efter Kommissionens opfattelse er afgiftspålæggelse et virksomt og tilstrækkeligt middel med hensyn til priserne. Eksempler fra andre medlemsstater viser også, at tobaksvarer udelukkende ved hjælp af afgiftstrykket kan gøres dyre, idet afgiftsniveauet vilkårligt kan ændres i opadgående retning, med henblik på at trække slutprisen opad, uanset fabrikantens nøjagtige fortjenstmargen, og/eller om han er rede til at sælge uden fortjeneste eller endog med tab. Denne fremgangsmåde, hvorved afgiftspålæggelsen fungerer som en objektiv kostfaktor, forhindrer ikke blot minimumsprisernes negative indvirkninger på konkurrencen og det indre marked, men også en anden ulempe, der er forbundet med minimumspriser, nemlig sikringen af tobaksvarefabrikantens margen. Denne effekt bidrager på ingen måde til beskyttelse af sundheden, idet den nærmest er kontraproduktiv. Kommissionen er overbevist om, at den ønskede beskyttelse af den offentlige sundhed kan sikres med en aktiv og succesfuld statslig afgiftspolitik, uden af det er nødvendigt at anvende minimumspriser, der er uforenelige med artikel 9 i direktiv 95/59/EF.

(1) EFT L 291, s. 40.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 15. maj 2008 — Dr. Erhard Eschig mod UNIQA Sachversicherung AG

(Sag C-199/08)

(2008/C 197/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dr. Erhard Eschig

Sagsøgt: UNIQA Sachversichering AG

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 (1) om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring fortolkes således, at den er til hinder for en klausul, der er indeholdt i en retshjælpsforsikrers almindelige forsikringsbetingelser, og hvorefter forsikreren i forbindelse med forsikringsbegivenheder, hvor et stort antal forsikringstagere har lidt tab som følge af den samme begivenhed (f.eks. et investeringsfirmas insolvens), er berettiget til at udpege en retlig repræsentant, hvilket dermed begrænser den enkelte forsikringstagers mulighed for frit at vælge en advokat (den såkaldte klausul vedrørende »masseskader«)?

2)	Såfremt spørgsmålet 1 besvares benægtende: Hvilke betingelser skal da være opfyldt for, at der foreligger en »masseskade«, der ifølge (eller snarere som supplement til) direktivet giver forsikreren — og ikke forsikringstageren — ret til at vælge rettergangsfuldmægtigen?

(1) EFT L 185, s. 77.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 16. maj 2008 — The Sporting Exchange Ltd, der driver forretning under navnet »Betfair«, andre parter i sagen: Minister van Justitie, Stichting de Nationale Sporttotalisator og Scientific Games Racing

(Sag C-203/08)

(2008/C 197/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Sporting Exchange Ltd, der driver forretning under navnet »Betfair«

Andre parter: Minister van Justitie, Stichting de Nationale Sporttotalisator og Scientific Games Racing

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 49 EF fortolkes således, at anvendelsen af denne artikel har til følge, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat ikke på grund af et lukket bevillingssystem, der er gældende i medlemsstaten, kan forbyde, at en udbyder af tjenesteydelser, der allerede har fået udstedt en bevilling i en anden medlemsstat til levering af tjenesteydelser via Internettet, også udbyder disse tjenesteydelser i førstnævnte medlemsstat?

Finder den fortolkning af artikel 49 EF og særligt lighedsprincippet og den deraf følgende gennemsigtighedsforpligtelse, som EF-Domstolen har foretaget i enkelte sager, der vedrørte koncessioner, anvendelse på proceduren for udstedelse af en bevilling til at udbyde tjenesteydelser på hasardspilsområdet i et ved lov fastsat enbevillingssystem?

Kan forlængelse af bevillingen til den eksisterende bevillingshaver i et ved lov fastsat enbevillingssystem, uden at potentielt interesserede får mulighed for at konkurrere om denne bevilling, være et egnet og forholdsmæssigt middel til at opfylde tvingende almene hensyn, som Domstolen har anerkendt som begrundende en restriktion for den fri udveksling af tjenesteydelser med hensyn til hasardspil? I bekræftende fald under hvilke betingelser?

b)	Afhænger besvarelsen af spørgsmål 3a af, om spørgsmål 2 besvares bekræftende eller benægtende?

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 19. maj 2008 — Peter Rehder mod Air Baltic Corporation

(Sag C-204/08)

(2008/C 197/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Rehder

Sagsøgt: Air Baltic Corporation

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, i forordning (EF) nr. 44/2001 (1) om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at der også ved flyrejser fra en af Fællesskabets medlemsstater til en anden medlemsstat skal fastsættes et fælles opfyldelsessted for samtlige kontraktlige forpligtelser på stedet for leveringen af hovedydelsen, hvilket skal fastlægges efter økonomiske kriterier?

2)	Hvis der skal fastsættes et fælles opfyldelsessted: Hvilke kriterier er afgørende for fastsættelsen heraf; fastsættes det fælles opfyldelsessted navnlig ud fra stedet for flyafgangen eller stedet for ankomsten?

(1) EFT L 12, s. 1.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/12

Sag anlagt den 20. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-211/08)

(2008/C 197/19)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 49, ved at nægte de af det spanske nationale sundhedssystem forsikrede refusion af udgifter til lægebehandling afholdt af disse i en anden medlemsstat i tilfælde af hospitalsbehandling modtaget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra a), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1) (herefter »forordning nr. 1408/71«), i det omfang refusionsniveauet, der finder anvendelse i medlemsstaten for så vidt angår nævnte behandling, er lavere end fastsat i den spanske lovgivning.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det er fastlagt i den spanske lovgivning vedrørende social sikring, at de hospitalsydelser, der er dækket af det nationale sundhedssystem, skal dækkes af systemet, undtagen i meget særlige tilfælde af »akut, livsvigtig lægebehandling«. Som en følge heraf, kan de spanske myndigheder, når en af det spanske nationale sundhedssystem forsikret opholder sig midlertidigt i en anden medlemsstat og under nævnte ophold modtager hospitalsbehandling, der ud fra et lægeligt synspunkt er nødvendig, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning nr. 1408/71, ikke refundere udgifterne hertil.

Når det refusionsniveau for hospitalsudgifter, der ifølge den anden medlemsstats regler skal finde anvendelse, er mindre favorabelt end fastsat i den spanske lovgivning, kan de spanske myndigheders afslag på at refundere forskellen føre til, at de af det spanske nationale sundhedssystem forsikrede afskrækkes fra at opholde sig i nævnte medlemsstat med det formål at modtage ikke-medicinske ydelser (f.eks. tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse og turisme), eller for så vidt angår forsikrede, der allerede opholder sig i udlandet, kan de foranlediges til at rejse tilbage med det formål at modtage gratis hospitalsbehandling i Spanien. Således kan de omtvistede spanske regler begrænse såvel ydelsen af visse bestemte medicinske tjenesteydelser, der som udgangspunkt motiverer en forsikret til midlertidigt ophold i en anden medlemsstat, som ydelsen af de efterfølgende medicinske tjenesteydelser i denne medlemsstat, i henhold til artikel 22, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning 1408/71.

De nævnte begrænsninger for den frie udveksling af tjenesteydelser er ikke berettigede i henhold til traktaten. Navnlig har de spanske myndigheder ikke godtgjort, at nævnte begrænsninger var nødvendige for at undgå alvorlig skade på den finansielle balance i det spanske nationale sundhedssystem. Det må derfor konkluderes, at den omtvistede regel er i strid med artikel 49 EF.

(1) EFT 1971 II, s. 366.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 21. maj 2008 — Société Zeturf Ltd mod Premier ministre, Ministre de l'Agriculture et de la Pêche, Ministre de l'Intérieur, de l'Outre-mer et des Collectivités territoriales, Ministre de l'Économie, de l'Industrie et de l'Emploi — Intervenient: G.I.E. Pari Mutuel Urbain (PMU)

(Sag C-212/08)

(2008/C 197/20)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société Zeturf Ltd

Sagsøgt: Premier ministre, Ministre de l'Agriculture et de la Pêche, Ministre de l'Intérieur, de l'Outre-mer et des Collectivités territoriales, Ministre de l'Économie, de l'Industrie et de l'Emploi

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 49 EF og 50 EF fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter en eksklusivordning vedrørende hestevæddemål uden for væddeløbsbanerne til fordel for en enkelt arrangør uden gevinst for øje, og som — uanset at den forekommer at være egnet til at opfylde formålet om at bekæmpe kriminalitet og dermed sikre beskyttelsen af den offentlige orden mere effektivt end andre mindre restriktive foranstaltninger — er ledsaget af en dynamisk handelspolitik fra arrangørens side for at bekæmpe risikoen for fremkomsten af uautoriserede spillesteder og med henblik på at kanalisere spillerne hen imod lovlige spilletilbud, og som følgelig ikke fuldstændigt opfylder formålet om at begrænse spillemulighederne?

Med henblik på at afgøre, om en national lovgivning som den, der er gældende i Frankrig, som fastsætter en eksklusivordning vedrørende afholdelse af totalisatorvæddemål uden for væddeløbsbanerne til fordel for en enkelt arrangør uden gevinst for øje, er i strid med artikel 49 EF og artikel 50 EF, skal begrænsningen af den frie udveksling af tjenesteydelser da alene bedømmes på grundlag af restriktionerne for udbuddet af hestevæddemål online, eller skal hele hestevæddemålsektoren tages i betragtning, uanset hvorledes væddemålene udbydes og er tilgængelige for spillerne?

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/13

Sag anlagt den 22. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-218/08)

(2008/C 197/23)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF (1) af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer som ændret ved direktiv 2003/105/EF (2), idet den ikke har udarbejdet eksterne beredskabsplaner for alle de anlæg, for hvilke sådanne planer er påkrævet.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Seveso II-direktivet har til formål at forebygge større uheld med farlige stoffer og at begrænse følgerne heraf for mennesker og miljø. Det er åbenlyst, at udarbejdelsen af eksterne beredskabsplaner er en fundamental bestemmelse i direktivet: Bestemmelsen tilsikrer, at der i tilfælde af uheld træffes hasteforanstaltninger med henblik på at begrænse følgerne af sådanne uheld.

Artikel 11 finder som følge af henvisningen i samme direktivs artikel 9 og 2 anvendelse på alle anlæg, hvorpå der findes stoffer i samme eller større mængder som dem, der er anført i bilag I, afsnit 1 og 2, tredje spalte.

De italienske myndigheder har ved egne oplysninger bekræftet, at ikke alle anlæg, der burde have eksterne beredskabsplaner, rent faktisk har sådanne.

(1) EFT 1997 L 10, s. 13.

(2) EUT L 345, s. 97.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 28. maj 2008 — Dansk Transport og Logistik mod Skatteministeriet

(Sag C-230/08)

(2008/C 197/24)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Part

Sagsøger: Dansk Transport og Logistik

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielle spørgsmål

Skal formuleringen »beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres« i toldkodeksen (1), artikel 233, litra d, fortolkes således, at bestemmelsen omfatter situationer, hvor varer, der er taget i bevaring i henhold til toldlovens § 83, stk. 1, 1. pkt., ved ikke-forskriftsmæssig indførsel, samtidig eller senere destrueres eller tilintetgøres af myndighederne, uden at de har været ude af myndighedernes besiddelse?

Skal cirkulationsdirektivet (2) fortolkes således, at ikke-forskriftsmæssigt indførte varer, der beslaglægges ved indførslen og samtidig eller senere destrueres eller tilintetgøres af myndighederne, skal anses for at være under »en ordning med suspension af punktafgifter« med den virkning, at punktafgiftspligten ikke opstår eller bortfalder, jf. cirkulationsdirektivets artikel 5, stk. 2, 1. afsnit, og 6, stk. 1, litra c, sammenholdt med toldkodeksen, artikel 84, stk. 1, litra a, og artikel 98, og gennemførelsesbestemmelserne (3), artikel 867a? Har det betydning for besvarelsen, om toldskyld opstået ved en sådan ikke-forskriftsmæssig indførsel bortfalder i medfør af toldkodeksen, artikel 233, litra d?

Skal sjette momsdirektiv (4) fortolkes således, at ikke-forskriftsmæssigt indførte varer, der beslaglægges ved indførslen og samtidig eller senere destrueres eller tilintetgøres af myndighederne, skal anses for at være under »en toldoplagsprocedure« med den virkning, at momspligten ikke opstår eller bortfalder, jf. sjette momsdirektiv, artikel 7, stk. 3, artikel 10, stk. 3, og artikel 16, stk. 1, punkt B, litra c, samt artikel 867a i gennemførelsesbestemmelserne? Har det betydning for besvarelsen, om toldskyld opstået ved en sådan ikke-forskriftsmæssig indførsel bortfalder i medfør af toldkodeksen, artikel 233, litra d?

Skal toldkodeksen, gennemførelsesbestemmelserne og sjette momsdirektiv fortolkes således, at toldmyndighederne i en medlemsstat, hvor en ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer under en TIR-transport konstateres, er kompetente til at opkræve told, punktafgift og moms vedrørende transporten, når myndighederne i en anden medlemsstat, hvor den ikke forskriftsmæssige indførsel til Fællesskabet fandt sted, ikke konstaterede uregelmæssigheden og følgelig ikke opkrævede told, punktafgift og moms, jf. toldkodeksen, artikel 215 sammenholdt med artikel 217, de dagældende gennemførelsesbestemmelser, artikel 454, stk. 2 og 3, samt sjette momsdirektiv, artikel 7?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, 19.10.1992, s. 1).

(2) Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, 23.3.1992, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, 11.10.1993, s. 1).

(4) Rådets sjette direktiv 77/388 EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, 13.6.1977, s. 1).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/15

Sag anlagt den 2. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-241/08)

(2008/C 197/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Recchia og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (1) ved ikke at have truffet de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har til støtte for sit søgsmål gjort to klagepunkter gældende om tilsidesættelse af henholdsvis artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet).

Med sit første klagepunkt har sagsøgeren fremhævet den udtrykkelige karakter af artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet, der forbyder enhver ødelæggelse af de beskyttede levesteder. Indførelsen i den nationale lovgivning af begrebet »væsentlige virkninger« med henblik på at begrænse den nævnte bestemmelses anvendelse til visse menneskelige aktiviteter er således ikke lovlig. Den nationale lovgiver kan heller ikke endeligt fastslå, at visse aktiviteter såsom jagt og fiskeri »ikke forvolder skade« på Natura 2000-områder, heller ikke selv om de udøves midlertidigt eller inden for rammerne af gældende national lovgivning.

Med sit andet klagepunkt har Kommissionen først bemærket, at i henhold til bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet skal alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, vurderes undtagen i nøje fastlagte tilfælde. Sagsøgtes lovgivning udgør et problem i forhold til fællesskabsretten, for så vidt som den systematisk dispenserer fra godkendelsesprocedurer vedrørende indvirkninger på miljøet for så vidt angår arbejder, projekter eller planer, der er fastsat i Natura 2000-kontrakterne.

Kommissionen bemærker dernæst, at i fransk ret findes der projekter, der ikke kræver tilladelse eller administrativ godkendelse, og som falder uden for godkendelsesproceduren. Visse af disse projekter har imidlertid betydelig indvirkning på Natura 2000-områderne, når der henses til formålene om beskyttelsen af arterne.

Ifølge Kommissionen skal den nationale lovgivning endelig pålægge ansøgerne en klar forpligtelse til at fremlægge alternative løsninger i tilfælde af negative bedømmelser af indvirkningerne ved et projekt eller en håndteringsplan for et sådant område.

(1) EFT L 206, s. 7.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/15

Sag anlagt den 12. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

(Sag C-252/08)

(2008/C 197/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Malta har undladt at opfylde de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag IV, del A, bilag VI, del A, og bilag VII, del A, og i henhold til artikel 12, sammenholdt med bilag VIII, del A, punkt 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF (1) af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT L 309, s. 1) (herefter »direktivet«), idet Malta ikke har anvendt direktivet korrekt i forhold til virksomheden på det dampdrevne fyringsanlæg på kraftværket i Delimara (fase 1) og kraftværket i Marsa.

—	Republikken Malta tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at det dampdrevne fyringsanlæg på kraftværket i Delimara (fase 1) ikke overholder de i direktivet fastsatte grænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv.

Endvidere er det anført, at Malta med hensyn til både det dampdrevne fyringsanlæg på kraftværket i Delimara (fase 1) og kraftværket i Marsa har undladt at opfylde kravet i henhold til artikel 12, og i direktivets bilag VIII, del A, punkt 2, om kontinuerlig måling af koncentrationen af svovldioxid, nitrogenoxider og støv.

(1) EFT L 309, s. 1.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/16

Sag anlagt den 16. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-256/08)

(2008/C 197/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. O'Reilly og M. Condou-Durande, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen disse.

—	Det Forenede Kongerige Storbritannienog Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 10. oktober 2006.

(1) EUT L 304, s. 12.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/16

Sag anlagt den 20. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

(Sag C-269/08)

(2008/C 197/28)

Processprog: maltesisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og K. Xuereb, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen disse.

—	Republikken Malta tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 10. oktober 2006.

(1) EUT L 304, s. 12.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/17

Dommernes fordeling mellem afdelingerne

(2008/C 197/29)

Retten i Første Instans har den 19. og 25. september 2007 truffet bestemmelse om af sin midte at oprette otte afdelinger bestående af fem dommere og otte afdelinger bestående af tre dommere for perioden fra den 25. september 2007 til den 31. august 2010.

Retten i Første Instans har den 8. juli 2008 truffet bestemmelse om at ændre fordelingen af dommerne for perioden fra den 1. oktober 2008 til den 31. august 2010 på følgende måde:

Første Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand V. Tiili og dommerne F. Dehousse, I. Wiszniewska-Białecka, K. Jürimäe og S. Soldevila Fragoso

Første Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand V. Tiili

dommer F. Dehousse

dommer I. Wiszniewska-Białecka

Anden Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand I. Pelikánová og dommerne F. Dehousse, I. Wiszniewska-Białecka, K. Jürimäe og S. Soldevila Fragoso

Anden Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand I. Pelikánová

dommer K. Jürimäe

dommer S. Soldevila Fragoso

Tredje Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand J. Azizi og dommerne J.D. Cooke, E. Cremona, I. Labucka og S. Frimodt Nielsen

Tredje Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand J. Azizi

dommer E. Cremona

dommer S. Frimodt Nielsen

Fjerde Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand O. Czúcz og dommerne J.D. Cooke, E. Cremona, I. Labucka og S. Frimodt Nielsen

Fjerde Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand O. Czúcz

dommer J.D. Cooke

dommer I. Labucka

Femte Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand M. Vilaras og dommerne D. Šváby, M. Prek, E. Moavero Milanesi og V. Ciucă

Femte Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand M. Vilaras

dommer M. Prek

dommer V. Ciucă

Sjette Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand W.H. Meij og dommerne V. Vadapalas, S. Papasavvas, N. Wahl, T. Tchipev, A. Dittrich og L. Truchot

Sjette Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand W.H. Meij

a)	dommerne V. Vadapalas og T. Tchipev

b)	dommerne V. Vadapalas og L. Truchot

c)	dommerne T. Tchipev og L. Truchot

Syvende Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand N.J. Forwood og dommerne D. Šváby, E. Moavero Milanesi, M. Prek og V. Ciucă

Syvende Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand N.J. Forwood

dommer D. Šváby

dommer E. Moavero Milanesi

Ottende Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere:

Afdelingsformand M.E. Martins Ribeiro og dommerne V. Vadapalas, S. Papasavvas, N. Wahl, T. Tchipev, A. Dittrich og L. Truchot

Ottende Afdeling, der sættes af tre dommere:

Afdelingsformand M.E. Martins Ribeiro

a)	dommerne S. Papasavvas og N. Wahl

b)	dommerne S. Papasavvas og A. Dittrich

c)	dommerne N. Wahl og A. Dittrich

I Sjette og Ottende Udvidede Afdeling, der sættes af fem dommere, er de dommere, der sammen med afdelingsformanden udgør dommerkollegiet på fem dommere, de tre dommere i det dommerkollegium, for hvilket sagen oprindeligt er indbragt, den fjerde dommer i denne afdeling og en dommer fra en anden afdeling bestående af fire dommere. Sidstnævnte dommer, som ikke kan være afdelingsformand, udpeges for et år efter den rangfølge, der er fastsat i artikel 6 i procesreglementet for Retten i Første Instans.

I Sjette og Ottende Afdeling, der sættes af tre dommere, fungerer afdelingsformanden successivt med de dommere, der er nævnt under a), b) eller c), afhængig af, hvilket dommerkollegium den refererende dommer tilhører. I de sager, hvor afdelingsformanden er refererende dommer, fungerer afdelingsformanden med dommerne fra hvert af disse dommerkollegier på skift og efter den rækkefølge, hvori sagerne registreres, med forbehold af konnekse sager.

Appelafdelingen

Den 8. juli 2008 har Retten i Første Instans besluttet, at appelafdelingen for perioden fra den 1. oktober 2008 til den 30. september 2009 sættes af Rettens præsident og på skift af to afdelingsformænd.

De dommere, der sammen med afdelingsformanden udgør det udvidede dommerkollegium på fem dommere, er de tre dommere i det dommerkollegium, for hvilket sagen oprindeligt er indbragt, og på skift to afdelingsformænd.

Kriterier for fordeling af sager til afdelingerne

Retten i Første Instans har den 8. juli 2007 i henhold til procesreglementets artikel 12 fastsat følgende retningslinjer for sagernes fordeling mellem afdelingerne for perioden fra den 1. oktober 2008 til den 30. september 2009:

1.	Appeller, der iværksættes mod afgørelser fra EU-Personaleretten, skal, så snart appelskriftet er indleveret, tildeles appelafdelingen, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51.

Andre sager end de i stk. 1 omhandlede fordeles umiddelbart efter indleveringen af stævningen til afdelinger bestående af tre dommere, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51.

De i dette stykke omhandlede sager fordeles mellem afdelingerne efter tur i den rækkefølge, hvori de registreres på Justitskontoret, særskilt for:

—	sager vedrørende konkurrencereglerne for virksomheder, reglerne om statsstøtte og reglerne vedrørende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger

—	de i procesreglementets artikel 130, stk. 1, omhandlede sager om intellektuel ejendomsret

—	alle andre sager.

I denne rækkefølge tages de to afdelinger med fire dommere, som sættes af tre dommere, i betragtning to gange ved hver tredje fordeling efter tur.

Rettens præsident kan fravige rækkefølgen under hensyntagen til sammenhængen mellem visse sager eller med henblik på at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/18

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2008 — Alferink m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-94/98) (1)

(Erstatningssøgsmål - ansvar uden for kontraktforhold - mælk - tillægsafgift - referencemængde - producent, der har påtaget sig en ikke-markedsføringsforpligtelse - krav om produktion på den oprindelige SLOM-bedrift - artikel 3a i forordning (EØF) nr. 1546/88, som ændret ved forordning (EØF) nr. 1033/89 - påstået uklar ordlyd af den gældende bestemmelse - retssikkerhedsprincippet)

(2008/C 197/30)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Alfonsius Alferink (Heeten, Nedelandene) og 67 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget (først ved avocats H. Bronkhorst og E. Pijnacker Hordijk, derefter ved H. Bronkhorst, E. Pijnacker Hordijk og J. Sluysmans, og endelig ved E. Pijnacker Hordijk)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om erstatning i henhold til EF-traktatens artikel 178 (nu artikel 235 EF) og EF-traktatens artikel 215, stk. 2 (nu artikel 288, stk. 2, EF), for det tab, sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af, at Kommissionen ved at vedtage forordning (EØF) nr. 1033/89 af 20. april 1989 om ændring af forordning (EØF) nr. 1546/88 om gennemførelsesbestemmelserne for den tillægsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EØF) nr. 804/68 (EFT L 110, s. 27), hvori det ikke klart og præcist er fastsat, at mælkeproduktionen skulle tilbageføres til den oprindelige SLOM-bedrift, har tilsidesat retssikkerhedsprincippet.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Alfonsius Alferink og de 67 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget, betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 358 af 21.11.1998.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/19

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. juni 2008 — Hoechst mod Kommissionen

(Sag T-410/03) (1)

(Konkurrence - karteller - sorbatmarkedet - beslutning, hvorved en overtrædelse af artikel 81 EF blev konstateret - beregning af bødernes størrelse - begrundelsespligt - overtrædelsens grovhed og varighed - skærpende omstændigheder - princippet non bis in idem - samarbejde under den administrative procedure - aktindsigt - procedurens varighed)

(2008/C 197/31)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hoechst GmbH, tidligere Hoechst AG (Frankfurt am Main, Tyskland) (først ved avocats M. Klusmann og V. Turner, derefter ved avocats M. Klusmann, V. Turner og M. Rüba samt ved avocats M. Klusmann og V. Turner)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved først ved W. Mölls, O. Beynet og K. Mojzesowicz, derefter ved W. Mölls og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Böhlke)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/493/EF af 1. oktober 2003 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 mod Chisso Corporation, Daicel Chemical Industries Ltd, Hoechst AG, The Nippon Synthetic Chemical Industry Co. Ltd og Ueno Fine Chemicals Industry Ltd (Sag COMP/E- C.37.370 — Sorbater) — (resume i EUT 2005 L 182, s. 20), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, eller, subsidiært, nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren, til en passende størrelse.

Konklusion

1)	Den bøde, der er pålagt Hoechst GmbH, fastsættes til 74,25 millioner EUR.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Hver part bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/19

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 17. juni 2008 — El Corte Inglés mod KHIM — Abril Sànchez og Ricote Saugar (BoomerangTV)

(Sag T-420/03) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BoomerangTV - ældre nationale ord- og figurmærker og EF-ord- og figurmærker BOOMERANG og Boomerang - relative registreringshindringer - ingen risiko for forveksling - intet vitterlig kendt varemærke i den i artikel 6b i Pariserkonventionen angivne betydning - ingen krænkelse af renomméet - manglende fremlæggelse for Indsigelsesafdelingen af dokumentation for eksistensen af bestemte ældre varemærker eller oversættelser heraf - fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret - artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 2, litra c), artikel 8, stk. 5, og artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 - regel 16, stk. 2 og 3, regel 17, stk. 2, og regel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2868/95)

(2008/C 197/32)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved avocats J. Rivas Zurdo og E. López Leiva)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved I. de Medrano Caballero, som befuldmægtiget)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenienter ved Retten: José Matías Abril Sánchez og Pedro Ricote Saugar (Madrid) (ved avocat J.M. Iglesias Monravá)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. oktober 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 88/2003-2) vedrørende en indsigelsessag mellem El Corte Inglés, SA og J.M. Abril Sánchez og P. Ricote Saugar.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	El Corte Inglés, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 47 af 21.2.2004.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/20

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2008 — SIC mod Kommissionen

(Sag T-442/03) (1)

(Statsstøtte - foranstaltninger truffet af Den Portugisiske Republik til fordel for den offentlige radio- og tv-virksomhed RTP til finansiering af dens public service-opgave - beslutning, der fastslår, at visse foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, og at de øvrige er forenelige med fællesmarkedet - kvalifikation af statsstøtte - forenelighed med fællesmarkedet - pligten til en omhyggelig og upartisk undersøgelse)

(2008/C 197/33)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: SIC — Sociedade Independente de Comunicação, SA (Carnaxide, Portugal) (ved avocats C. Botelho Moniz, E. Maia Cadete og M. Rosado da Fonseca)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved M. Balta og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede, derefter ved M. Niejahr, J. Buendía Sierra og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede, og sidst ved G. Braga da Cruz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/406/EF af 15. oktober 2003 om ad hoc-foranstaltninger iværksat af Portugal til fordel for RTP (EUT 2005 L 142, s. 1), for så vidt som den fastslår, at visse af disse foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, og at de øvrige er forenelige med fællesmarkedet.

Konklusion

1)	Artikel 1 i Kommissionens beslutning 2005/406/EF af 15. oktober 2003 om ad hoc-foranstaltninger truffet af Portugal til fordel for RTP annulleres.

2)	Artikel 2 i beslutning 2005/406 annulleres, for så vidt som den fastslår, at fritagelsen fra afgifter og gebyrer for registrering ikke udgør statsstøtte.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af SIC — Sociedade Independente de Comunicação, SA's — omkostninger.

5)	SIC bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 71 af 20.3.2004.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/20

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 19. juni 2008 — Mülhens mod KHIM — Spa Monopole (MINERAL SPA)

(Sag T-93/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket MINERAL SPA - det ældre nationale ordmærke SPA - relativ registreringshindring - renommé - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 197/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mülhens GmbH & Co. KG (Köln, Tyskland) (ved avocats T. Schulte-Beckhausen og S. Maaßen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved avocats L. de Brouwer, É. Cornu, E. de Gryse og D. Moreau)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 825/2004-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Spa Monopole, compagnie fermière SA/NV, og Mülhens GmbH & Co. KG

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Mülhens GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 131 af 3.6.2006.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/21

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. juni 2008 — Coca-Cola mod KHIM — San Polo (MEZZOPANE)

(Sag T-175/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-figurmærket MEZZOPANE - ældre nationale ordmærker MEZZO og MEZZOMIX - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - ingen risiko for forveksling)

(2008/C 197/35)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: The Coca-Cola Company (Atlanta, Georgia, De Forenede Stater) (ved avocats E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto og L. Rampini, som befuldmægtigede)

Den anden par i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: San Polo Srl (Montalcino, Italien) (ved avocats G. Casucci og F. Luciani)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. april 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 99/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem The Coca-Cola Company og San Polo Srl.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	The Coca-Cola Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 212 af 2.9.2006.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/21

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2008 — Otto mod KHIM — L'Altra Moda (l'Altra Moda)

(Sag T-224/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket l'Altra Moda - det ældre nationale figurmærke Alba Moda - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 73 og artikel 74, stk. 1 og 2, i forordning nr. 40/94)

(2008/C 197/36)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Otto GmbH & Co. KG (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte C. Rohnke og M. Munz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto og P. Bullock, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: L'Altra Moda Spa (Rom, Italien) (ved avocats A. Masetti Zannini de Concina og M. Bucarelli)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. juni 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 793/2005-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Otto GmbH & Co. KG og l'Altra Moda SpA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Otto GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets og l'Altra Moda SpA's omkostninger.

(1) EUT C 281 af 18.11.2006.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/22

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2008 — Olympiaki Aeroporia Ypiresies mod Kommissionen

(Sag T-268/06) (1)

(Statsstøtte - støtte til fordel for luftfartsselskaber som følge af skaderne forvoldt ved attentaterne den 11. september 2001 - beslutning om at erklære støtteordningen delvis uforenelig med fællesmarkedet og pålæg om at tilbagesøge den allerede udbetalte støtte - artikel 87, stk. 2, litra b), EF - Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2001 om følgerne af attentaterne den 11. september 2001 - årsagsforbindelse mellem den usædvanlige begivenhed og skaden - begrundelsespligt)

(2008/C 197/37)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Olympiaki Aeroporia Ypiresies AE (Athènes, Grèce) (ved avocat P. Anestis, solicitors T. Soames og G. Goeteyn samt avocats S. Mavrogenis og M. Pinto de Lemos Fermiano Rato)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini og I. Chatzigiannis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1580 endelig udg. af 26. april 2006 om Den Hellenske Republiks støtteordning C 39/2003 (ex NN 119/2002) til fordel for luftfartsselskaber som følge af skader lidt i perioden fra den 11. til den 14. september 2001.

Konklusion

Artikel 1 og 2 i Kommissionens beslutning K(2006) 1580 endelig udg. af 26. april 2006 om Den Hellenske Republiks støtteordning C 39/2003 (ex NN 119/2002) til fordel for luftfartsselskaber som følge af skader lidt i perioden fra den 11. til den 14. september 2001 annulleres, for så vidt som Kommissionen herved erklærer den støtte, som er tildelt Olympiaki Aeroporia Ypiresies AE, for det første som kompensation for den skade, der fulgte af aflysningen af flyafgangen fra Canada den 15. september 2001, for det andet som kompensation for den skade, der vedrører sagsøgerens rutenet uden for Nordatlanten og Israel, og for det tredje den støtte, som vedrører indtægtstab i forbindelse med godstransport, udgifter til destruktion af følsomt gods, udgifter til yderligere sikkerhedskontrol af gods, udgifter forbundet med personalets overarbejde, udgifter forbundet med supplerende nødsikkerhedsforanstaltninger, uforenelig med fællesmarkedet.

2)	Artikel 4 i beslutning K(2006) 1580 endelig udg. annulleres, for så vidt der herved pålægges tilbagesøgning af den støtte, som er nævnt i det foregående punkt.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 294 af 2.12.2006.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/22

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2008 — Zipcar mod KHIM — Canary Islands Car (ZIPCAR)

(Sag T-36/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket ZIPCAR - det ældre nationale ordmærke CICAR - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 197/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Zipcar, Inc. (Cambridge, Massachusetts, De Forenede Stater) (ved solicitor M. Elmslie og barrister N. Saunders)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Canary Islands Car, SL (San Bartolomé, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. november 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 122/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Canary Islands Car, SL og Zipcar, Inc.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Zipcar, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/23

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2008 — SHS Polar Sistemas Informáticos mod KHIM — Polaris Software Lab (POLARIS)

(Sag T-79/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-figurmærket POLARIS - det ældre EF-ordmærke POLAR - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 197/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SHS Polar Sistemas Informáticos (Madrid, Spanien) (ved avocat C. Hernández Hernández)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Polaris Software Lab Ltd (Chennai, Indien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. januar 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 658/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem SHS Polar Sistemas Informáticos, SL og Polaris Software Lab Ltd.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	SHS Polar Sistemas Informáticos, SL betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/23

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. juni 2008 — Sundholm mod Kommissionen

(Sag T-164/07 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - karriereudviklingsrapport - bedømmelsesåret 2003 - ret til forsvar - afvisning af appellen - appellen ugrundet)

(2008/C 197/40)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Asa Sundholm (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og M.D. Martin, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt den 1. marts 2007 af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) i sag F-30/05, Sundholm mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om, at denne dom ophæves.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Asa Sundholm bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen under appelsagen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/23

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 11. juni 2008 — European Association of Im- and Exporters of Birds and live Animals m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-209/06) (1)

(Annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 230, stk. 4, EF - fysiske og juridiske personer - sammenslutninger - beslutning 2006/522/EØF - individuelt berørt - veterinærpoliti - beskyttelsesforanstaltninger over for aviær influenza)

(2008/C 197/41)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: European Association of Im- and Exporters of Birds and live Animals (West Maas og Waal, Nederlandene), Vereniging van Im- en Exporteurs van Vogels en Hobbydieren (West Maas og Waal, Nederlandene), Willem Plomp, der handler under navnet Plomps Vogelhandel (Woerden, Nederlandene), og Marinus Borgstein, der handler under navnet Borgstein Birds & Zoofood Trading (West Maas og Waal, Nederlandene) (ved avocat J. Wouters)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Erlbacher og M. van Heezik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/522/EF af 25. juli 2006 om ændring af beslutning 2005/759/EF og 2005/760/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza og transport til Fællesskabet af visse levende fugle (EUT L 205, s. 28).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgerne betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/24

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 14. maj 2008 — Icuna.Com mod Parlamentet

(Forenede sager T-383/06 og T-71/07) (1)

(Annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - offentlige tjenesteydelseskontrakter - EF-udbudsprocedure - afvisning af bud - beslutning om at annullere udbudsproceduren - sagen åbenbart ugrundet - ufornødent at træffe afgørelse)

(2008/C 197/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Icuna.Com SCRL (Braine-le-Château, Belgien) (ved avocats J. Windey og P. De Bandt)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved O Caisou-Rousseau og M. Ecker, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I sag T-383/06, dels en påstand om annullation af Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2006 om afvisning af et bud indgivet af sagsøgeren som led i parti nr. 2 (programindhold) i udbudsproceduren EP/DGINFO/WEBTV/2006/0003 vedrørende oprettelsen og iværksættelsen af Web-tv til Europa-Parlamentet, dels en påstand om erstatning med henblik på genopretning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af beslutningen af 1. december 2006, og i sag T-71/07 dels en påstand om annullation af Europa-Parlamentets beslutning af 31. januar 2007 vedrørende annullation af udbudsproceduren EP/DGINFO/WEBTV/2006/0003 vedrørende oprettelsen og iværksættelsen af Web-tv til Europa-Parlamentet, parti nr. 2 (programindhold), dels en påstand om erstatning med henblik på genopretning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af beslutningen af 31. januar 2007.

Konklusion

1)	Sagerne T-383/06 og T-71/07 forenes med henblik på kendelsen.

2)	I sag T-71/07 henskydes formalitetsindsigelsen til afgørelse i forbindelse med sagens realitet.

3)	Sag T-71/07 afvises som åbenbart ugrundet.

4)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse vedrørende annullationspåstanden i sag T-383/06.

5)	Erstatningspåstanden i sag T-383/06 afvises som åbenbart ugrundet.

6)	I sag T-383/06 bærer Parlamentet sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de omkostninger, Icuna.Com SCRL har afholdt, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler. Icuna.Com bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

7)	I sag T-71/07 bærer Icuna.Com sine egne omkostninger og betaler Parlamentets omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om de foreløbige forholdsregler og formalitetsindsigelsen.

(1) EUT C 20 af 27.1.2007.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/24

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 10. juni 2008 — Bligny mod Kommissionen

(Sag T-127/07 P) (1)

(Appel - personalesag - generel udvælgelsesprøve - adgangsbetingelser - udelukkelse fra rettelse af den skriftlige prøve - meddelelse om udvælgelsesprøve - ufuldstændig ansøgning - bevis for statsborgerskab - appellen åbenbart ugrundet)

(2008/C 197/43)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Francesco Bligny (Tassin-la-Demi-Lune, Frankrig) (ved avocat P. Lebel-Nourissat)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 15. februar 2007 i sag F-142/06 og F-142/06 AJ, Bligny mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om ophævelse af denne.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Francesco Bligny betaler sine egne såvel som Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 140 af 23.6.2007.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/25

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 25. april 2008 — Vakakis mod Kommissionen

(Sag T-41/08 R)

(Fællesskabsudbudsprocedure - begæring om foreløbige forholdsregler - fortabelse af en mulighed - søgsmålskompetence - realitetspåkendelse af hovedsagen - uopsættelighed - bevisoptagelse)

(2008/C 197/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vakakis International — Symvouloi gia Agrotiki Anaptixi AE (Athen, Grækenland) (ved solicitor B. O'Connor)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Wilderspin og G. Boudot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om foreløbige forholdsregler inden for rammerne af udbudsproceduren EuropeAid/125241/C/SER/CY om tilvejebringelse af »teknisk bistand til støtte for politikken for udvikling af landdistrikterne« i den nordlige del af Cypern.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Begæringen om bevisoptagelse eller foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse tages ikke til følge.

3)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om begæringen om intervention.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes, bortset fra de udgifter, Agriconsulting Europe SA har afholdt. Denne betaler omkostningerne inden for rammerne af sin begæring om intervention.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/25

Sag anlagt den 14. maj 2008 — CHEMK og Kuznetskie ferrosplavy mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-190/08)

(2008/C 197/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Chelyabinsk elektrometallurgical integrated Plant OAO (CHEMK) (Chelyabinsk, Rusland) og Kuznetskie ferrosplavy OAO (Novokuznetsk, Rusland) (ved lawyer P. Vander Schueren)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede forordning annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.

—	Subsidiært annulleres den anfægtede beslutning.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har fremført fem anbringender til støtte for påstanden om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 172/2008 af 25. februar 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland (1) (den anfægtede forordning), for så vidt som den vedrører sagsøgerne. Sagsøgerne har subsidiært nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 28. februar 2008, som blev meddelt dem den 3. marts 2008, ved hvilken Kommissionen afviste sagsøgernes anmodning om en suspension af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved den anfægtede forordning (»den anfægtede beslutning«).

Sagsøgerne har for det første gjort gældende, at Rådet handlede i strid med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen (2) (»grundforordningen«), og undlod at opfylde sin forpligtelse til at give en tilstrækkelig begrundelse, da den afviste at anvende den faktiske fortjenstmargen hos en med sagsøgerne forbunden importør til fastsættelse af deres eksportpris.

Sagsøgerne har for det andet gjort gældende, at Rådet har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling og grundforordningens artikel 6, stk. 7, artikel 8, stk. 4, og artikel 20, stk. 1, ved at give den makedoniske producent, SILMAK, en udvidet redegørelse.

Sagsøgerne har det for det tredje gjort gældende, at Rådet handlede i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 6, ved at foretage urigtig retsanvendelse og et åbenbart urigtigt skøn, idet Rådet konkluderede, at EF-erhvervsgrenen er blevet påført væsentlig skade.

Sagsøgerne har for det fjerde gjort gældende, at den anfægtede forordning er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, og behæftet med en retlig fejl, adskillige åbenbart urigtige skøn, manglende agtpågivenhed og en utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som Rådet angiveligt så bort fra virkningen af andre faktorer for EF-erhvervsgrenens situation, der bryder sammenhængen mellem den budgetterede import og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen angiveligt blev påført.

Sagsøgerne har for det femte gjort gældende, at Rådet tilsidesatte deres ret til forsvar ved at afvise at tilvejebringe data om den klage, der begrundede indledningen af antidumpingundersøgelsen.

Sagsøgerne har subsidiært til støtte for påstanden om annullation af den anfægtede beslutning anført, navnlig at Kommissionen har begået en retlig fejl, et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat principperne om ligebehandling og om god forvaltningsskik ved at afvise sagsøgernes anmodning om en suspension af foranstaltningerne.

(1) EUT 2008 L 55, s. 6.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/26

Sag anlagt den 21. maj 2008 — Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet

(Sag T-192/08)

(2008/C 197/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Transnational Company »Kazchrome« (TNK Kazchrome) (Aktobe, Kasakhstan) og ENRC Marketing AG (Kloten, Schweiz) (ved lawyers L. Ruessmann og A. Willems)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 172/2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne, der producerer og sælger ferrosilicium til EU-markedet, har nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 172/2008 af 25. februar 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland (1).

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at de er umiddelbart og individuelt berørt af den anfægtede forordning, og at den ved den pågældende forordning indførte antidumpingtold er resultatet af forskellige åbenbare fejlskøn, åbenbare faktiske fejl og tilsidesættelser af grundforordningen (»grundforordningen«) (2) samt WTO's antidumpingaftale. Sagsøgerne har endvidere anført, at sagsøgte har tilsidesat den i artikel 253 EF fastsatte begrundelsespligt.

Sagsøgerne har på grundlag af det første anbringende gjort gældende, at Rådet ikke har foretaget en korrekt sondring mellem virkninger forårsaget af andre kendte faktorer og en hvilken som helst skade forårsaget af den målrettede import, og at Rådets konklusioner således er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2, artikel 3, stk. 6 og artikel 3, stk. 7.

Sagsøgerne har på grundlag af det andet anbringende gjort gældende, at antidumpingtolden blev indført på grundlag af en fejlagtig vurdering af fællesskabsinteressen og i strid med grundforordningens artikel 9, stk. 4, og artikel 21.

Sagsøgerne har på grundlag af det tredje anbringende gjort gældende, at selv om de afgav kontrollerbare oplysninger til institutionerne, blev sagsøgerne angiveligt behandlet som ikke-samarbejdende, Rådet undlod at sammenholde de oplysninger, der blev benyttet, med de oplysninger, som det blev gjort opmærksom på, og det behandlede ikke sagsøgerne som virksomheder, der opererer på markedsøkonomiske vilkår, inden for de i grundforordningen fastsatte frister.

Sagsøgerne har på grundlag af det fjerde anbringende anført, at deres ret til forsvar er blevet krænket under undersøgelsen.

(1) EUT 2008 L 55, s. 6.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/26

Appel iværksat den 21. maj 2008 af Carina Skareby til prøvelse af dom afsagt den 6. marts 2008 af Personaleretten i sag F-46/06, Skareby mod Kommissionen

(Sag T-193/08 P)

(2008/C 197/47)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Carina Skareby (Leuven, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 6. marts 2008 i sag F-46/06 ophæves.

—	appellanten gives medhold i den annullations- og den erstatningspåstand, som hun nedlagde for Personaleretten.

—	Kommissionen tipligtes at betale omkostningerne i de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved denne appel nedlægger appellanten påstand om ophævelse af den dom, Personaleretten afsagde den 6. marts 2008 i sag F-46/06, Skareby mod Kommissionen, hvorved Peronaleretten frifandt Kommissionen dels for hendes påstand om annullation af hendes karriereudviklingsrapport for 2004 og dels for hendes erstatningspåstand.

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat to anbringender vedrørende åbenbare fejlskøn (den appellerede doms præmis 66, 98 og 113) og forvanskning af et bevis (præmis 68).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/27

Sag anlagt den 21. maj 2008 — Cattin og Cattin mod Kommissionen

(Sag T-194/08)

(2008/C 197/48)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: R. Cattin & Cie (Bimbo, Den Centralafrikanske Republik) og Yves Cattin (Cadiz, Spanien)(ved avocat B. Wägenbaur)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren i alt 18 946 139 EUR for den økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 100 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 150 000 EUR for den ikke-økonomiske, som sagsøgeren har lidt.

—	Disse beløb tillægges morarenter fra datoen for domsafsigelsen, til betaling sker, på grundlag af den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank for de vigtigste refinansieringstransaktioner, plus to procentpoint, dog således at satsen ikke kan overstige 6 %.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge sagsøgere.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det sagsøgende selskab, der er specialiseret i produktion, forarbejdning og eksport af kaffe i Den Centralafrikanske Republik, blev udelukket fra en refusion gennem midler fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), for fordringer, som selskabet havde mod det statslige organ »Soutien Café«, et organ, som blev oprettet med henblik på at understøtte prisen på kaffe under de dramatiske prisstigninger i slutningen af 80'erne. Det sagsøgende selskab blev udelukket fra refusionen med henvisning til, at selskabet, ifølge en revisionsrapport udarbejdet efter anmodning fra de nationale myndigheder, sandsynligvis havde begået underslæb med hensyn til visse pengesummer til fordel for dets ansatte. Det sagsøgende selskab måtte efter denne udelukkelse sætte alle aktiviteterne på standby og afskedige de 800 fastansatte, der arbejdede på selskabets plantager.

Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål for det første gjort gældende, at 1) deres ret til forsvar, i det omfang hvor det sagsøgende selskab ikke blev hørt under udarbejdelsen af den pågældende revisionsrapport, hvori det blev konkluderet, at der var begået underslæb, og 2) uskyldsformodningen, idet der ikke var fremsat nogen beviser til støtte for denne konklusion, er blevet krænket.

Sagsøgerne har derefter gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, retssikkerhedsprincippet og begrundelsespligten, henset til, at det sagsøgende selskab blev udelukket fra refusionen, uden at Kommissionen havde tilsendt selskabet nogen som helst afgørelse, og uden at selskabet modtog udtrykkelig meddelelse om henstillingerne i den revisionsrapport, som denne udelukkelse er baseret på.

Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat principperne om påpasselighed og om god forvaltningsskik, idet de nationale myndigheders anmodninger til Kommissionen vedrørende det sagsøgende selskab stadig var ubesvarede, og idet revisionsrapporten bygger på forkerte tal, der nødvendiggør en yderligere rapport, hvilket Kommissionen har anerkendt, uden dog at foranstalte dette.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/27

Sag anlagt den 26. maj 2008 — Market Watch mod KHIM — Ares Trading (SEROSLIM)

(Sag T-201/08)

(2008/C 197/49)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Market Watch Franchise & Consulting, Inc. (Freeport, Bahamas) (ved lawyer J.E. Korab)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ares Trading, SA (Aubonne, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Afgørelse truffet den 6. marts 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0805/2007-2) annulleres, og begæringen om, at det omhandlede EF-varemærke erklæres ugyldigt, som den anden part i sagen for appelkammeret har indgivet, afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Market Watch Franchise & Consulting, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SEROSLIM« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 35 — ansøgning nr. 4 113 321

Indehaveren af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ares Trading, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: ordmærket »SEROSTIM« for varer i klasse 5 — EF-varemærke nr. 2 405 694

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge med hensyn til alle varer i klasse 5 og med hensyn til »sæbe, hårvand og tandplejemidler« i klasse 3

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning nr. 40/94, da det vigtigste aspekt ved vurderingen af, om der foreligger en risiko for forveksling, er det helhedsindtryk, som den berørte kundekreds får af de to omhandlede varemærker. Derudover afhænger spørgsmålet, om der foreligger en risiko for forveksling, som ville være relevant fra en varemærkeretlig synsvinkel, i den forbindelse af en række omstændigheder, herunder af — men ikke begrænset til — om det omhandlede varemærke kan genkendes, af de associationer, som det anvendte eller registrerede tegn synes at kunne skabe, samt af graden af lighed mellem varemærket og tegnet eller mellem de omfattede varer eller tjenesteydelser.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/28

Sag anlagt den 4. juni 2008 — Team Relocations NV mod Kommissionen

(Sag T-204/08)

(2008/C 197/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Team Relocations NV (Zaventem, Belgien) (ved lawyers H. Gilliams og J. Bocken)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 11. marts 2008 i sag COMP/38.543 — Internationale flyttetjenesteydelser, annulleres, for så vidt som det derved fastslås, at sagsøgeren har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53, stk. 1, EØS i perioden fra januar 1997 til september 2003 ved direkte eller indirekte at have fastsat priser for internationale flyttetjenesteydelser i Belgien, opdelt en del af markedet og manipuleret udbudsproceduren.

—	Artikel 2 i Kommissionens beslutning af 11. marts 2008 i sag COMP/38.543 — Internationale flyttetjenesteydelser, annulleres, for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 3,49 millioner EUR.

—	Subsidiært, væsentlig nedsættelse af den bøde, som er pålagt ved nævnte beslutning.

—	Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af artikel 1 og 2 i Kommissionens beslutning K(2008) 926 endelig udg. af 11. marts 2008 (sag COMP/38.543 — Internationale flyttetjenesteydelser) om en procedure efter artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, EØS, for så vidt som sagsøgeren derved pålægges en bøde.

Sagsøgeren har anført otte anbringender til støtte for sine påstande:

Sagsøgeren har for det første anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 EØS samt begrundelsespligten ved i beslutningens artikel 1 at fastslå, at sagsøgeren fra januar 1997 til september 2003 deltog i en enkelt og fortsat overtrædelse af artikel 81 EF.

Sagsøgeren har for det andet anført, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet samt 2006-retningslinjerne for bødeberegning (1) ved i forbindelse med beregningen af bødens grundbeløb at tage hensyn til sagsøgerens samlede omsætning på det belgiske marked for internationale flyttetjenesteydelser, herunder omsætning, som hidrører fra privatpersoner.

Sagsøgeren har for det tredje anført, at den procentsats på 17 % af omsætningen, som Kommissionen har anvendt ved beregningen af grundbeløbet for den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt, er uforholdsmæssig høj. Kommissionen har herved angiveligt tilsidesat ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet, 2006-retningslinjerne for bødeberegning og begrundelsespligten.

Sagsøgeren har for det fjerde anført, at der ikke er grundlag for at multiplicere omsætningen med det antal år, sagsøgeren har anvendt nævnte fremgangsmåde. Sagsøgeren har endvidere anført, at automatisk multiplikation af beløb fastsat på grundlag af omsætningen med det antal år, en virksomhed har deltaget i overtrædelsen, tillægger overtrædelsens påståede varighed uforholdsmæssig stor betydning i forhold til andre faktorer, herunder i særdeleshed overtrædelsens grovhed.

Sagsøgeren har for det femte anført, at der ikke er grundlag for i forhold til sagsøgeren at medregne et yderligere beløb på 436 850,53 EUR, svarende til 17 % af sagsøgerens omsætning.

For det sjette har sagsøgeren anført, at Kommissionen burde have taget hensyn til en række formildende omstændigheder, der kan begrunde en nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren.

Sagsøgeren har for det syvende anført, at det ikke var grundlag for at pålægge en bøde, som er større end 10 % af sagsøgerens omsætning. Kommissionen har herved tilsidesat artikel 23 i forordning nr. 1/2003 (2) og proportionalitetsprincippet.

For det ottende og subsidiært har sagsøgeren anført, at bøden skal nedsættes væsentligt, således at der tages hensyn til sagsøgerens manglende betalingsevne.

(1) Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/29

Sag anlagt den 9. juni 2008 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-206/08)

(2008/C 197/51)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning af 8. april 2008 (2008/321/EF) om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for så vidt som den omfatter korrektioner, der påvirker Kongeriget Spanien, og som er en følge af to undersøgelser vedrørende vinproduktionskapaciteten (VT/VI/2002/14 og VT/VI/2006/09), på i alt 54 949 195,80 EUR, som følger af anvendelsen af en fast korrektion på 10 % af alle de udgifter, som var anmeldt tidligere som forbunden støtte.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den udelukkelse fra EF-finansiering, der berører Spanien i nærværende sag, følger af to undersøgelser vedrørende vinproduktionskapaciteten (VT/VI/2002/14 og VT/VI/2006/09), der som grundlag for beregning af den finansielle korrektion anvender de udgifter, der blev anmeldt af Spanien for alle de støtteforanstaltninger, med hensyn til hvilke de produkter, som er resultatet af ulovlige parceller af vindyrkningsarealer i regnskabsårene 2003 og 2004, kunne konkurrere om, på i alt 54 949 195,80 EUR (en fast korrektion på 10 % af alle de udgifter, der var anmeldt tidligere som forbunden støtte, for så vidt angår manglende kontrol af forbuddet på ethvert vindyrkningsareal).

Kongeriget Spanien anfægter den finansielle korrektion, idet det anser den for at være ubegrundet og uforholdsmæssig af følgende grunde:

—	Den foreslåede korrektion er behæftet med en begrundelsesmangel.

—	De spanske kontrolmyndigheders korrekte gennemførelse af kontroller af afsløringen af ulovlige vindyrkningsarealer i regnskabsårene 2003 og 2004.

—	Kommissionens tjenestegrenes manglende gennemførelse af de fremgangsmåder, der er fastsat i forbindelse med afslutning af regnskaber.

—	Uhensigtsmæssigheden i at anvende resultaterne af den undersøgelse, der blev gennemført i 2002.

—	Afvisningen af at ekstrapolere de selvstyrende regioner, der ikke blev besøgt, fra den foreslåede korrektion.

—	Manglen på tekniske argumenter til støtte for den foreslåede procentsats: diskriminerende elementer i de forskellige administrative bestemmelser.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/30

Sag anlagt den 4. juni 2008 — Stichting Administratiekantoor Portielje mod Kommissionen

(Sag T-209/08)

(2008/C 197/52)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Stichting Administratiekantoor Portielje (Rotterdam, Nederlandene) (ved advocaat D. Van hove)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2008) 0926 endelig udg. af 11. marts 2008, der blev meddelt sagsøgeren den 25. marts 2008, om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/38.543 — internationale flyttetjenesteydelser) annulleres, for så vidt som den er rettet til sagsøgeren.

—	Subsidiært annulleres beslutningens artikel 2, litra e), for så vidt som den er rettet til sagsøgeren, af de i fjerde og/eller femte anbringende anførte grunde, og den ved artikel 2 pålagte bøde nedsættes tilsvarende, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør med det første anbringende gældende, at beslutningen udgør en tilsidesættelse af artikel 81 EF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1), eftersom Kommissionen ikke har godtgjort, at sagsøgeren er en virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i de nævnte artikler.

Med det andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at beslutningen udgør en tilsidesættelse af artikel 81, stk. 1, EF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (2), idet Kommissionen i lyset af de faktiske omstændigheder med urette har henregnet ansvaret for Gosselins handlinger til sagsøgeren.

Med det tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at beslutningen udgør en tilsidesættelse af artikel 81 EF. Ifølge anbringendets første led har Kommissionen ikke har godtgjort, at de handlinger, der bebrejdes Gosselin, kan kvalificeres som en mærkbar begrænsning af konkurrencen i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 81 EF. Ifølge det andet led har Kommissionen ikke godtgjort, at den aftale, som Gosselin har deltaget i, kan medføre en mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at beslutningen udgør en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003, artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 (3) og retningslinjerne for beregning af bøder (4). Disse bestemmelser er blevet tilsidesat ved fastsættelsen af overtrædelsens grovhed, fastsættelsen af omsætningen med henblik på beregning af grundbeløbet for den bøde, der er blevet pålagt Gosselin, og endelig ved afvisningen af at tage formildende omstændigheder i betragtning i forbindelse med beregningen af bøden vedrørende Gosselin.

Med det femte anbringende gøres det endelig gældende, at der er sket tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, navnlig ved afgørelsen af overtrædelsens grovhed og fastsættelsen af den omsætning, der er blevet taget i betragtning ved beregningen af bøden.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT 2003 L 1, s. 1).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT 2003 L 1, s. 1).

(3) EØF Rådet: Forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81).

(4) Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EØS-relevant tekst) (EUT 2006 C 210, s. 2).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/30

Sag anlagt den 4. juni 2008 — Verhuizingen Coppens mod Kommissionen

(Sag T-210/08)

(2008/C 197/53)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Verhuizingen Coppens NV (Bierbeek, Belgien) (ved advocaat J. Stuyck og avocate I. Buelens)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 11. marts 2008 i sag COMP/38.543 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Artikel 2 i Kommissionens beslutning af 11. marts 2008 i sag COMP/38.543 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Subsidiært nedsættes bøden væsentligt og fastsættes til et beløb, der ikke overstiger 10 % af sagsøgerens omsætning på det relevante marked for internationale flyttetjenesteydelser.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sagsøgerens første to påstande tilsigtes annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 926 endelig udg. af 11. marts 2008 om en procedure efter artikel 81 EF (sag COMP/38.543 — internationale flyttetjenesteydelser).

Sagsøgeren gør for det første gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 81, stk. 1, EF. Sagsøgeren er blevet fundet skyldig i at have deltaget i et komplekst kartel, selvom sagsøgeren ifølge Kommissionens sagsakter adskiller sig fra de andre karteldeltagere derved, at der kun er fastslået deltagelse i en lille del af det pågældende kartel. Endvidere var sagsøgerens hævdede deltagelse i kartelovertrædelsen af kortere varighed end det, der blevet fastslået af Kommissionen, og Kommissionen har undladt at tage den forholdsmæssige betydning af sagsøgerens deltagelse i betragtning.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003 (1), idet Kommissionen har foretaget en urigtig fastlæggelse af såvel overtrædelsens varighed som dens fortsatte karakter.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation eller i det mindste en betydelig nedsættelse af den pålagte bøde, idet dens grundbeløb blev urigtigt fastsat og beregnet, og idet der ved fastsættelsen af bøden forekom en åbenbar tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT 2003 L 1, s. 1).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/31

Sag anlagt den 4. juni 2008 — Putters International mod Kommissionen

(Sag T-211/08)

(2008/C 197/54)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Putters International NV (Cargovil, Belgien) (ved advocaat K. Platteau)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Beslutningens artikel 1 annulleres, for så vidt som denne bestemmelse fastslår, at sagsøgeren overtrådte artikel 81, stk. 1, EF, idet selskabet med andre selskaber foretog direkte og indirekte fastsættelse af priserne på internationale flyttetjenesteydelser i Belgien, foretog opdeling af en del af markedet og manipulerede proceduren for afgivelse af tilbud.

—	Beslutningens artikel 2 annulleres, for så vidt som der herved pålægges sagsøgeren en bøde på 3 955 000 EUR.

—	Såfremt Retten lægger til grund, at det er passende, at sagsøgeren pålægges en bøde, fastsætter den som led i sin fuldstændige prøvelsesadgang i henhold til artikel 229 EF og artikel 31 i forordning nr. 1/2003 en bøde, der er væsentligt lavere end den, som Kommissionen har fastsat.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 926 endelig udg. af 11. marts 2008 om en procedure efter artikel 81 EF (sag COMP/38.543 — internationale flyttetjenesteydelser).

Sagsøgeren gør for det første gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn, idet den lagde til grund, at sagsøgeren havde deltaget i et kompliceret og veletableret kartel, der omfattede direkte og indirekte fastsættelse af priserne på internationale flyttetjenesteydelser i Belgien, opdeling af en del af dette marked og manipulation af proceduren vedrørende afgivelse af tilbud, selvom sagsøgeren kun tog del i fremgangsmåder vedrørende kommissioner og skyggetilbud og dette kun i meget sporadisk omfang.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen ved beregningen af bødens grundbeløb tog den samlede omsætning vedrørende internationale flyttetjenesteydelser i betragtning uden at tage hensyn til antallet og karakteren af de af sagsøgeren begåede overtrædelser og den virkning, de har haft på det relevante marked.

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet som følge af den omstændighed, at Kommissionen ved beregningen af bøden uden hensyn til parternes forskellige roller i kartellet og arten af de fremgangsmåder, som de tog del i, undlod at gøre forskel på parterne, men pålagde dem alle den samme procentdel for så vidt angår overtrædelsens grovhed og det yderligere beløb, der skulle tjene til afskrækkelse.

Sagsøgeren gør for det fjerde gældende, at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen pålagde en deltager med så begrænset en rolle som sagsøgerens den maksimalt tilladte bøde.

For det femte og sidste gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet og har foretaget en urigtig bedømmelse, for så vidt som den ikke har fastslået, at der forelå nogen formildende omstændigheder for så vidt angår sagsøgerens tilfælde.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/32

Sag anlagt den 4. juni 2008 — Amertranseuro International Holdings m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-212/08)

(2008/C 197/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Amertranseuro International Holdings Ltd (London, Det Forenede Kongerige), Trans Euro Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Team Relocations Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved lawyer L. Gyselen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 2, nr. i), Kommissionens beslutning af 11. marts i sag COM/38.543 — International flytteservice, annulleres, for så vidt som den pålægger sagsøgerne at hæfte solidarisk for Team Relocations NV's påståede tilsidesættelse af artikel 81 EF og artikel 53 EØS i perioden fra januar 1997 til september 2003.

—	Subsidiært, artikel 2, nr. i), i Kommissionens beslutning annulleres, for så vidt som den ikke effektivt begrænser Amertranseuro Ltd's solidariske ansvar til 1,3 millioner EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning C(2008) 926 endelig udg. af 11. marts (sag COM/38.543 — International flytteservice) (»den anfægtede beslutning«) om en procedure efter artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, EØS. Sagsøgerne har nærmere bestemt nedlagt påstand om, at den anfægtede beslutnings artikel 2, nr. i), annulleres, for så vidt som sagsøgerne herved pålægges at hæfte solidarisk for Team Relocation NV's (»TRNV«) påståede deltagelse i den overtrædelse, som er beskrevet i den anfægtede beslutnings artikel 1.

Sagsøgerne har anført to anbringender til støtte for deres påstand:

Sagsøgerne har for det første anført, at Kommissionen har begået en fejl ved at pålægge dem alle tre at hæfte solidarisk, uanset at de hverken havde kendskab til eller kunne have kendskab til TRNV's deltagelse i den påståede overtrædelse. Sagsøgerne har for det andet anført, at Kommissionen har begået magtfordrejning ved at pålægge en bøde, som sagsøgeren ikke har mulighed for at betale.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/32

Sag anlagt den 9. juni 2008 — Paul Alfons Rehbein mod KHIM — Hervé Dias Martinho og Manuel Dias Martinho (Outburst)

(Sag T-214/08)

(2008/C 197/56)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Paul Alfons Rehbein (GmbH & Co.) KG (Glinde, Tyskland) (ved lawyer T.E. Lampel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Hervé Dias Martinho og Manuel Carlos Dias Martinho (Le Plessis Trévise, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 13. marts 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1261/2007-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Hervé Dias Martinho og Manuel Carlos Dias Martinho

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Outburst« for varer i klasse 16, 18 og 25 — ansøgning nr. 4 318 333

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Paul Alfons Rehbein (GmbH & Co.) KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke »Outburst« for varer i klasse 25 — tysk varemærkeregistrering nr. 399 40 713

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 43, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 40/94, idet der er gjort reel brug af det ældre nationale varemærke for de varer og tjenesteydelser, for hvilke det er registreret. Tilsidesættelse af nævnte forordnings artikel 76, stk. 1, litra f), da appelkammeret begik en fejl ved ikke at tage hensyn til en skriftlig erklæring fra sagsøgerens administrerende direktør. Tilsidesættelse af nævnte forordnings artikel 74, stk. 2, og regel 22, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning nr. 2868/95 (1), da det yderligere bevismateriale, som blev fremlagt for appelkammeret i forbindelse med indsigelsessagen, kan antages til realitetsbehandling, og da der skal tages hensyn hertil ved vurderingen af den reelle brug af det mærke, der er påberåbt til støtte for indsigelsen. Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til kontradiktion, idet appelkammeret burde have taget hensyn til beviser for brug, som blev fremlagt efter fristen.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/33

Sag anlagt den 11. juni 2008 — Lemans mod KHIM — Stephen Turner (ICON)

(Sag T-218/08)

(2008/C 197/57)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lemans Corporation (Janesville, De Forenede Stater) (ved solicitor M. Cover)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Stephen Turner (Luddington, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 28. marts 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 589/2007-2) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsen forkastes, og at det omhandlede EF-varemærke kan antages til registrering.

—	Stephen Turner tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for appelkammeret og sagen for Retten i Første Instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lemans Corporation

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »ICON« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 18 og 25 — ansøgning nr. 2 197 366

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Stephen Turner

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke »IKON« for varer i klasse 9 — britisk varemærkeregistrering nr. 2 243 676

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på ansøgningen i dens helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Appelkammeret har fejlagtigt fundet, at Stephen Turner havde søgsmålskompetence til at fremsætte indsigelse.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/33

Sag anlagt den 13. juni 2008 — Impala mod Kommissionen

(Sag T-229/08)

(2008/C 197/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Independent Music Publishers and Labels Association (Impala, international association) (Bruxelles, Belgien) (ved solicitors S. Crosby, J. Golding og lawyer I. Wekstein)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Kommissionens beslutning af 3. oktober 2007 i sag nr. COMP/M.3333 — Sony/BMG om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen, i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (1).

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved beslutning K(2004) 2815 af 19. juli 2004 erklærede Kommissionen den fusion, hvorved Bertelsmann AG og Sony Corporation of America har erhvervet fælles kontrol med joint venture-virksomheden Sony BMG og dermed samlet deres virksomhed inden for musikoptagelse (Sag nr. COMP/M.3333 — Sony/BMG), forenelig med fællesmarkedet. Ved dom af 13. juli 2006 annullerede Retten i Første Instans Kommissionens beslutning (2). Efter denne annullation blev sagen atter anmeldt til Kommissionen, der foretog en ny vurdering af fusionen under de nuværende markedsvilkår og ved den anfægtede beslutning K(2007) 4507 af 3. oktober 2007 godkendte fusionen som forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.

Sagsøgeren, som er en international sammenslutning, der repræsenterer uafhængige musikselskaber — konkurrenter til fusionsparterne — har nedlagt påstand om annullation af ovennævnte beslutning. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ved at godkende fusionen foretog et åbenbart urigtigt skøn, og/eller anvendte reglerne om kollektive dominerende stillinger forkert, og/eller tilsidesatte artikel 253 EF ved følgende forhold:

—	Kommissionen anvendte ikke det korrekte kriterium, og foretog ikke en korrekt vurdering af tilstedeværelsen, styrkelsen eller skabelsen af en dominerende stilling på markedet for musik indspillet på fonogram og markedet for musik indspillet på digitalt medium.

—

Kommissionen foretog ikke en analyse af den forventede situation med hensyn til, om fusionen muligvis vil styrke eller skabe en kollektiv dominerende stilling på markedet for musik indspillet på fonogram og/eller markedet for musik indspillet på digitalt medium, og undlod at give en begrundelse eller en tilstrækkelig begrundelse for ikke at foretage en analyse af den forventede situation.

—	Kommissionen undlod at udføre en grundig analyse vedrørende fusionens eventuelle virkninger på forbrugernes valgmuligheder eller den kulturelle mangfoldighed — eller at foretage en analyse af den forventede situation heraf.

—	Afslutningsvis undlod Kommissionen at fastslå, at fusionen styrkede eller skabte en kollektiv dominerende stilling på markedet for musik indspillet på fonogram og markedet for musik indspillet på digitalt medium.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395, s. 1, berigtigelse EFT 1990 L 257, s. 13).

(2) Sag T-464/06, Impala mod Kommissionen, Sml. II, s. 2289, under appel, sag C-413/06 P, Bertelsmann og Sony Corporation og America mod Impala.

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/34

Sag anlagt den 25. juni 2008 — Melli Bank mod Rådet

(Sag T-246/08)

(2008/C 197/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Melli Bank plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved R. Gordon, QC, barrister J. Stratford, solicitors R. Gwynne og T. Din)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af stk. 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse 2008/475/EF om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som det vedrører Melli Bank plc.

—	Der træffes bestemmelse om sådanne retsmidler, som måtte være begrundede og rimelige henset til de foreliggende omstændigheder.

—	Rådet tilpligtes at betale Melli Bank plcs omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2008/475/EF af 23. juni 2008 (1) om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (2), for så vidt som sagsøgerens navn er opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis midler og økonomiske ressourcer er indefrosne i henhold til denne bestemmelse.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af stk. 4 i afsnit B i bilaget, for så vidt som det vedrører sagsøgeren, med den begrundelse, at det savner juridisk grundlag i to henseender.

For det første gør sagsøgeren gældende, at den omtvistede afgørelse er uforholdsmæssig, idet indefrysning af sagsøgerens midler og økonomiske ressourcer for det første ikke står i noget rationelt forhold til formålet om at forhindre spredningen af kernevåben og finansieringen heraf, og for det andet ikke er den mindst indgribende måde, hvorpå der kan udvises årvågenhed over for sagsøgeren, eller hvorpå målet om at forhindre finansiering af spredning af kernevåben kan virkeliggøres.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at den omtvistede afgørelse krænker princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet sagsøgeren dels befinder sig i samme situation som andre datterselskaber til iranske banker, der er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, og befinder sig i en materielt sammenlignelig situation som den andre banker i Det Forenede Kongerige, herunder banker, som handler med Iran, befinder sig i, men at sagsøgeren er blevet behandlet forskelligt, dels befinder sig i en situation, som er meget forskellig fra den situation, som en anden bank, som er blevet udpeget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, befinder sig i, men er blevet behandlet på samme måde som denne bank.

(1) EUT L 163, s. 29.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 (EUT L 103, s. 1).

2.8.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/37

Sag anlagt den 9. juni 2008 — Palazzo mod Kommissionen

(Sag F-57/08)

(2008/C 197/72)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Armida Palazzo (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels fastslås det, at artikel 4 i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber er ugyldig, dels annulleres ansættelsesmyndighedens afgørelse vedrørende beregningen af de pensionsgivende tjenesteår, sagsøgeren har optjent som lokal ansat.

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at artikel 4 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber er ugyldig.

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. oktober 2007 vedrørende beregningen af de pensionsgivende tjenesteår, sagsøgeren har optjent som lokal ansat, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 197

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	51. årgang 2. august 2008

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2008/C 197/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 183 af 19.7.2008	1

	V Udtalelser
	RETLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2008/C 197/02	Sag C-120/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 20. marts 2008 — Bayerischer Brauerbund e.V. mod Bavaria NV	2

2008/C 197/03	Sag C-170/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 23. april 2008 — H.J. Nijemeisland mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit	2

2008/C 197/04	Sag C-175/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Aydin Salahadin Abdulla mod Forbundsrepublikken Tyskland	3

2008/C 197/05	Sag C-176/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Kamil Hasan mod Forbundsrepublikken Tyskland	3

2008/C 197/06	Sag C-177/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Khoshnaw Abdullah mod Forbundsrepublikken Tyskland	4

2008/C 197/07	Sag C-178/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Ahmed Adem og Hamrin Mosa Rashi mod Forbundsrepublikken Tyskland	5

2008/C 197/08	Sag C-179/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 29. april 2008 — Dler Jamal mod Forbundsrepublikken Tyskland	5

2008/C 197/09	Sag C-182/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 30. april 2008 — Glaxo Wellcome GmbH & Co. mod Finanzamt München II	6

2008/C 197/10	Sag C-185/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtsbank's-Gravenhage (Nederlandene) den 29. april 2008 — Latchways plc og Eurosafe Solutions BV mod Kedge Safety Systems BV og Consolidated Nederland BV	6

2008/C 197/11	Sag C-188/08: Sag anlagt den 6. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland	7

2008/C 197/12	Sag C-192/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 8. maj 2008 — TeliaSonera Finland Oyj	8

2008/C 197/13	Sag C-194/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 9. maj 2008 — Dr. Susanne Gassmayr mod Bundesministerin für Wissenschaft und Forschung	9

2008/C 197/14	Sag C-196/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale della Sicilia (Italien) den 14. maj 2008 — Acoset SpA mod Conferenza Sindaci e Presidenza Prov.Reg. ATO Idrico Ragusa m.fl.	9

2008/C 197/15	Sag C-198/08: Sag anlagt den 14. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig	10

2008/C 197/16	Sag C-199/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 15. maj 2008 — Dr. Erhard Eschig mod UNIQA Sachversicherung AG	10

2008/C 197/17	Sag C-203/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 16. maj 2008 — The Sporting Exchange Ltd, der driver forretning under navnet Betfair, andre parter i sagen: Minister van Justitie, Stichting de Nationale Sporttotalisator og Scientific Games Racing	11

2008/C 197/18	Sag C-204/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 19. maj 2008 — Peter Rehder mod Air Baltic Corporation	11

2008/C 197/19	Sag C-211/08: Sag anlagt den 20. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien	12

2008/C 197/20	Sag C-212/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 21. maj 2008 — Société Zeturf Ltd mod Premier ministre, Ministre de l'Agriculture et de la Pêche, Ministre de l'Intérieur, de l'Outre-mer et des Collectivités territoriales, Ministre de l'Économie, de l'Industrie et de l'Emploi — Intervenient: G.I.E. Pari Mutuel Urbain (PMU)	12

2008/C 197/21	Sag C-213/08: Sag anlagt den 21. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien	13

2008/C 197/22	Sag C-217/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Milano (Italien) den 22. maj 2008 — Rita Mariano mod Istituto nazionale per l'assicurazione contro gli infortuni sul lavoro (INAIL)	13

2008/C 197/23	Sag C-218/08: Sag anlagt den 22. maj 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik	13

2008/C 197/24	Sag C-230/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 28. maj 2008 — Dansk Transport og Logistik mod Skatteministeriet	14

2008/C 197/25	Sag C-241/08: Sag anlagt den 2. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik	15

2008/C 197/26	Sag C-252/08: Sag anlagt den 12. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta	15

2008/C 197/27	Sag C-256/08: Sag anlagt den 16. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland	16

2008/C 197/28	Sag C-269/08: Sag anlagt den 20. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta	16

	Retten i Første Instans
2008/C 197/29	Dommernes fordeling mellem afdelingerne	17

2008/C 197/30	Sag T-94/98: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2008 — Alferink m.fl. mod Kommissionen (Erstatningssøgsmål — ansvar uden for kontraktforhold — mælk — tillægsafgift — referencemængde — producent, der har påtaget sig en ikke-markedsføringsforpligtelse — krav om produktion på den oprindelige SLOM-bedrift — artikel 3a i forordning (EØF) nr. 1546/88, som ændret ved forordning (EØF) nr. 1033/89 — påstået uklar ordlyd af den gældende bestemmelse — retssikkerhedsprincippet)	18

2008/C 197/31	Sag T-410/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. juni 2008 — Hoechst mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — sorbatmarkedet — beslutning, hvorved en overtrædelse af artikel 81 EF blev konstateret — beregning af bødernes størrelse — begrundelsespligt — overtrædelsens grovhed og varighed — skærpende omstændigheder — princippet non bis in idem — samarbejde under den administrative procedure — aktindsigt — procedurens varighed)	19

2008/C 197/32	Sag T-420/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 17. juni 2008 — El Corte Inglés mod KHIM — Abril Sànchez og Ricote Saugar (BoomerangTV) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BoomerangTV — ældre nationale ord- og figurmærker og EF-ord- og figurmærker BOOMERANG og Boomerang — relative registreringshindringer — ingen risiko for forveksling — intet vitterlig kendt varemærke i den i artikel 6b i Pariserkonventionen angivne betydning — ingen krænkelse af renomméet — manglende fremlæggelse for Indsigelsesafdelingen af dokumentation for eksistensen af bestemte ældre varemærker eller oversættelser heraf — fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret — artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 2, litra c), artikel 8, stk. 5, og artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 — regel 16, stk. 2 og 3, regel 17, stk. 2, og regel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2868/95)	19

2008/C 197/33	Sag T-442/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2008 — SIC mod Kommissionen (Statsstøtte — foranstaltninger truffet af Den Portugisiske Republik til fordel for den offentlige radio- og tv-virksomhed RTP til finansiering af dens public service-opgave — beslutning, der fastslår, at visse foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, og at de øvrige er forenelige med fællesmarkedet — kvalifikation af statsstøtte — forenelighed med fællesmarkedet — pligten til en omhyggelig og upartisk undersøgelse)	20

2008/C 197/34	Sag T-93/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 19. juni 2008 — Mülhens mod KHIM — Spa Monopole (MINERAL SPA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket MINERAL SPA — det ældre nationale ordmærke SPA — relativ registreringshindring — renommé — utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes renommé — artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94)	20

2008/C 197/35	Sag T-175/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. juni 2008 — Coca-Cola mod KHIM — San Polo (MEZZOPANE) (EF-varemærker — indsigelsesprocedure — ansøgning om EF-figurmærket MEZZOPANE — ældre nationale ordmærker MEZZO og MEZZOMIX — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 — ingen risiko for forveksling)	21

2008/C 197/36	Sag T-224/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2008 — Otto mod KHIM — L'Altra Moda (l'Altra Moda) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket l'Altra Moda — det ældre nationale figurmærke Alba Moda — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 73 og artikel 74, stk. 1 og 2, i forordning nr. 40/94)	21

2008/C 197/37	Sag T-268/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2008 — Olympiaki Aeroporia Ypiresies mod Kommissionen (Statsstøtte — støtte til fordel for luftfartsselskaber som følge af skaderne forvoldt ved attentaterne den 11. september 2001 — beslutning om at erklære støtteordningen delvis uforenelig med fællesmarkedet og pålæg om at tilbagesøge den allerede udbetalte støtte — artikel 87, stk. 2, litra b), EF — Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2001 om følgerne af attentaterne den 11. september 2001 — årsagsforbindelse mellem den usædvanlige begivenhed og skaden — begrundelsespligt)	22

2008/C 197/38	Sag T-36/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2008 — Zipcar mod KHIM — Canary Islands Car (ZIPCAR) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket ZIPCAR — det ældre nationale ordmærke CICAR — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	22

2008/C 197/39	Sag T-79/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2008 — SHS Polar Sistemas Informáticos mod KHIM — Polaris Software Lab (POLARIS) (EF-varemærker — indsigelsesprocedure — ansøgning om EF-figurmærket POLARIS — det ældre EF-ordmærke POLAR — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	23

2008/C 197/40	Sag T-164/07 P: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. juni 2008 — Sundholm mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — karriereudviklingsrapport — bedømmelsesåret 2003 — ret til forsvar — afvisning af appellen — appellen ugrundet)	23

2008/C 197/41	Sag T-209/06: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 11. juni 2008 — European Association of Im- and Exporters of Birds and live Animals m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — formaliteten — artikel 230, stk. 4, EF — fysiske og juridiske personer — sammenslutninger — beslutning 2006/522/EØF — individuelt berørt — veterinærpoliti — beskyttelsesforanstaltninger over for aviær influenza)	23

2008/C 197/42	Forenede sager T-383/06 og T-71/07: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 14. maj 2008 — Icuna.Com mod Parlamentet (Annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål — offentlige tjenesteydelseskontrakter — EF-udbudsprocedure — afvisning af bud — beslutning om at annullere udbudsproceduren — sagen åbenbart ugrundet — ufornødent at træffe afgørelse)	24

2008/C 197/43	Sag T-127/07 P: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 10. juni 2008 — Bligny mod Kommissionen (Appel — personalesag — generel udvælgelsesprøve — adgangsbetingelser — udelukkelse fra rettelse af den skriftlige prøve — meddelelse om udvælgelsesprøve — ufuldstændig ansøgning — bevis for statsborgerskab — appellen åbenbart ugrundet)	24

2008/C 197/44	Sag T-41/08 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 25. april 2008 — Vakakis mod Kommissionen (Fællesskabsudbudsprocedure — begæring om foreløbige forholdsregler — fortabelse af en mulighed — søgsmålskompetence — realitetspåkendelse af hovedsagen — uopsættelighed — bevisoptagelse)	25

2008/C 197/45	Sag T-190/08: Sag anlagt den 14. maj 2008 — CHEMK og Kuznetskie ferrosplavy mod Rådet og Kommissionen	25

2008/C 197/46	Sag T-192/08: Sag anlagt den 21. maj 2008 — Transnational Company Kazchrome og ENRC Marketing mod Rådet	26

2008/C 197/47	Sag T-193/08 P: Appel iværksat den 21. maj 2008 af Carina Skareby til prøvelse af dom afsagt den 6. marts 2008 af Personaleretten i sag F-46/06, Skareby mod Kommissionen	26

2008/C 197/48	Sag T-194/08: Sag anlagt den 21. maj 2008 — Cattin og Cattin mod Kommissionen	27

2008/C 197/49	Sag T-201/08: Sag anlagt den 26. maj 2008 — Market Watch mod KHIM — Ares Trading (SEROSLIM)	27

2008/C 197/50	Sag T-204/08: Sag anlagt den 4. juni 2008 — Team Relocations NV mod Kommissionen	28

2008/C 197/51	Sag T-206/08: Sag anlagt den 9. juni 2008 — Spanien mod Kommissionen	29

2008/C 197/52	Sag T-209/08: Sag anlagt den 4. juni 2008 — Stichting Administratiekantoor Portielje mod Kommissionen	30

2008/C 197/53	Sag T-210/08: Sag anlagt den 4. juni 2008 — Verhuizingen Coppens mod Kommissionen	30

2008/C 197/54	Sag T-211/08: Sag anlagt den 4. juni 2008 — Putters International mod Kommissionen	31

2008/C 197/55	Sag T-212/08: Sag anlagt den 4. juni 2008 — Amertranseuro International Holdings m.fl. mod Kommissionen	32

2008/C 197/56	Sag T-214/08: Sag anlagt den 9. juni 2008 — Paul Alfons Rehbein mod KHIM — Hervé Dias Martinho og Manuel Dias Martinho (Outburst)	32

2008/C 197/57	Sag T-218/08: Sag anlagt den 11. juni 2008 — Lemans mod KHIM — Stephen Turner (ICON)	33

2008/C 197/58	Sag T-229/08: Sag anlagt den 13. juni 2008 — Impala mod Kommissionen	33

2008/C 197/59	Sag T-246/08: Sag anlagt den 25. juni 2008 — Melli Bank mod Rådet	34

2008/C 197/60	Sag T-9/94: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 26. maj 2008 — Ypma mod Rådet og Kommissionen	35

2008/C 197/61	Sag T-402/03: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. juni 2008 — Katalagarianakis mod Kommissionen	35

2008/C 197/62	Sag T-11/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. juni 2008 — Martins mod Kommissionen	35

2008/C 197/63	Sag T-101/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. juni 2008 — Martinez Mongay mod Kommissionen	35

2008/C 197/64	Sag T-128/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. juni 2008 — Piccinni-Leopardi mod Kommissionen	35

2008/C 197/65	Sag T-390/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 11. juni 2008 — Piccinni-Leopardi m.fl. mod Kommissionen	36

2008/C 197/66	Sag T-31/05: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 17. juni 2008 — Rossi mod KHIM — K & L Ruppert Stiftung (Rossi)	36

2008/C 197/67	Sag T-104/05: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. juni 2008 — Cegelec mod Parlamentet	36

2008/C 197/68	Sag T-342/06: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 17. juni 2008 — Angiotech Pharmaceuticals mod KHIM (VASCULAR WRAP)	36

2008/C 197/69	Sag T-331/07: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 6. juni 2008 — Chupa Chups mod Kommissionen	36

2008/C 197/70	Sag T-22/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 16. juni 2008 — Quest Diagnostics mod KHIM — ALK-Abelló (DIAQUEST)	36

	Retten for EU-Personalesager
2008/C 197/71	Sag F-97/07: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 17. juni 2008 — De Fays mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — sygeorlov — uberettiget udeblivelse fra tjenesten — mæglingsprocedure)	37

2008/C 197/72	Sag F-57/08: Sag anlagt den 9. juni 2008 — Palazzo mod Kommissionen	37

2008/C 197/73	Sag F-2/05: Kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 18. juni 2008 — Kröppelin mod Rådet	37

2008/C 197/74	Sag F-4/05: Kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 18. juni 2008 — Huober mod Rådet	38

2008/C 197/75	Sag F-6/05: Kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 18. juni 2008 — Kröppelin mod Rådet	38