ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 86

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

51. årgang
5. april 2008


Informationsnummer

Indhold

Side

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Rådet

2008/C 086/01

Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 — Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation

1

 

Kommissionen

2008/C 086/02

Indledning af procedure (Sag COMP/M.4942 — Nokia/Navteq) ( 1 )

32

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Kommissionen

2008/C 086/03

Euroens vekselkurs

33

 

V   Udtalelser

 

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

 

Kommissionen

2008/C 086/04

Indkaldelse af forslag — GD EAC/14/08 — Samarbejdsprogram på uddannelsesområdet under ICI — Samarbejde om højere uddannelse og erhvervsuddannelse mellem Den Europæiske Union og Australien, Japan, New Zealand og Republikken Korea

34

 

PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Kommissionen

2008/C 086/05

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5128 — Nordic Capital/TietoEnator) ( 1 )

36

2008/C 086/06

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5118 — P7S1/United Internet/Maxdome JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

37

2008/C 086/07

Meddelelse fra den franske regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (Meddelelse om ansøgning om eksklusiv tilladelse til efterforskning efter flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt Valenciennois-tilladelsen)  ( 1 )

38

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Rådet

5.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/1


Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 — Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation

(2008/C 86/01)

1.   INDLEDNING

Uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for økonomiske og sociale forandringer. Den fleksibilitet og sikkerhed, som er nødvendig for at opnå flere og bedre job, afhænger af, at det sikres, at alle borgere tilegner sig nøglekompetencer og ajourfører deres kvalifikationer gennem hele livet (1). Livslang læring fremmer kreativitet og innovation og sætter borgerne i stand til at deltage fuldt ud i det økonomiske og sociale liv.

Derfor satte Rådet ambitiøse mål for sig selv i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. De understøtter igen overholdelsen af Lissabonretningslinjerne for beskæftigelse og vækst. Disse mål kan kun nås ved hjælp af en vedvarende og langsigtet indsats. Fremskridtene kommer uundgåeligt til at ske ujævnt. Rådet og Kommissionen udarbejder en fælles rapport hvert andet år for at kortlægge de opnåede resultater og dirigere indsatsen i retning af de områder, som viser sig at være mere vanskelige.

I dette bidrag til den tredje fælles rapport (2) peges der på betydelige fremskridt og udfordringer inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformerne. Der er behov for en særlig indsats inden for følgende områder:

Forbedring af kvalifikationsniveauet. Personer med begrænsede kvalifikationer risikerer økonomisk og social udstødelse. Fortsat høje befolkningsandele med kort skolegang, lav deltagelse i livslang læring blandt ældre arbejdstagere og lavtuddannede og ringe kvalifikationer blandt indvandrere giver anledning til bekymring i de fleste lande. Ydermere vil fremtidens arbejdsmarkeder i en videnbaseret økonomi kræve, at arbejdsstyrken, som til stadighed bliver mindre, har et endnu højere kvalifikationsniveau. Et lavt kvalifikationsniveau vil blive en stadig større udfordring.

Strategier for livslang læring. De fleste lande har gjort fremskridt med hensyn til at fastlægge samlede og overordnede strategier. Inden for disse rammer kan der konstateres fremskridt med hensyn til førskoleuddannelse, referencerammer for kvalifikationer og validering af ikke-formel og uformel læring. Mange lande har dog ikke haft held til at etablere innovative læringspartnerskaber og bæredygtig finansiering af effektive uddannelsessystemer med lige muligheder og af høj kvalitet (3), og desuden synes væksten i investeringerne at være aftaget. Også livslang vejledning fortjener særlig opmærksomhed. Det er en stor udfordring for alle at sikre, at reformerne gennemføres på effektiv vis.

De tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på (uddannelse, forskning og innovation — i det følgende benævnt »videntrekanten«). Videntrekanten spiller en central rolle med hensyn til at fremme vækst og beskæftigelse. Det er således vigtigt at sætte skub på reformerne, at fremme topkvalitet inden for videregående uddannelse og partnerskaber mellem universiteter og virksomheder og at sikre, at alle sektorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse udnytter deres fulde potentiale i forbindelse med fremme af kreativitet og innovation.

2.   DER ER GJORT FREMSKRIDT PÅ EN RÆKKE FORSKELLIGE OMRÅDER

Europa har gjort fremskridt på en række forskellige områder. Dette betyder ikke, at fremskridtene er ensartede, eller at indsatsen kan nedtrappes. Det tempo, hvormed reformerne gennemføres, udgør stadig en betydelig udfordring. De fleste lande har dog gennemført eller er ved at gennemføre reformer inden for nedennævnte områder.

2.1.   Strategier for livslang læring og kvalifikationssystemer

Størstedelen af landene har udarbejdet eksplicitte strategier for livslang læring (4), som beskriver de nationale politiske prioriteringer og forbindelserne mellem de forskellige sektorer (5).

De fleste af disse indeholder en helhedspræget vision for livslang læring, der dækker uddannelse og erhvervsuddannelse af alle typer og på alle niveauer. Nogle af dem fokuserer dog på systemer for formel uddannelse og erhvervsuddannelse eller på udvikling af specifikke faser i forløbet for livslang læring.

Der er tegn på, at dokumentationsgrundlaget for uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker styrkes (6). Dette er nødvendigt for systemernes overordnede sammenhæng og for en optimal fordeling af ressourcerne. Visse landes prioritering af fleksible læringsforløb og mulighederne for at skifte mellem forskellige dele af systemet styrker også sammenhængen.

Referencerammer for kvalifikationer og validering af ikke-formel og uformel læring

De fleste lande (5) er i færd med at udvikle nationale referencerammer for kvalifikationer, som har sammenhæng med etableringen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (7). Der er med dem også ved at komme et nyt fokus på læringsresultater.

Der er ligeledes ved at blive etableret systemer for validering af ikke-formel og uformel læring, om end dette arbejde går langsommere (5). Udfordringen består nu i at bevæge sig fra eksperimenter til fuld anvendelse i de nationale kvalifikationssystemer, herunder forbedret adgang til videregående uddannelse og adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelseskvalifikationer for lavtuddannede og ældre eller arbejdsløse arbejdstagere.

I Portugal blev der oprettet et landsdækkende net af centre for anerkendelse, validering og certificering af kompetencer (RVCC) i 2000. På nuværende tidspunkt er næsten 250 000 voksne i færd med at gennemgå valideringsprocessen. Centrene vurderer og validerer kompetencer, som vedrører specifikke kvalifikationer. Certificeringsprocessen omfatter en undersøgelse ved en ekstern jury og om nødvendigt supplerende uddannelse.

2.2.   Førskoleuddannelse

Betydningen af førskoleuddannelse anerkendes i stigende omfang i hele Europa. Førskoleuddannelsens muligheder for at bidrage til både effektivitet og lige muligheder afspejles i udviklingen af nye tilgange og politikker. Revision af undervisningens indhold (8), kapacitetsopbygning blandt lærerne (9), udvidelse af den obligatoriske skolegang til at omfatte dele af førskoleniveauet (10), kvalitetsvurderinger (11) og øgede investeringer, f.eks. gennem flere ansatte inden for førskoleuddannelse (12), er alt sammen ved at vinde indpas.

Der er blevet gennemført vellykkede pilotprojekter og forsøg i en række lande. Udfordringen består nu i at gå fra pilotprojekter til en generel indførelse, der understøttes af investeringer, navnlig i højtkvalificeret personale.

Mellem 2000 og 2005 steg andelen af 4-årige, der går i skole, i EU 27 med ca. 3 procentpoint til over 85 (13).

2.3.   Videregående uddannelse: en fremtrædende plads på Lissabon-dagsordenen

Moderniseringen af den videregående uddannelse er af afgørende betydning for videntrekanten og for Lissabon-strategien. Forvaltning, finansiering og tiltrækningskraft er blevet gjort til genstand for øget opmærksomhed på både europæisk og nationalt plan. Disse emner supplerer Bolognareformerne.

Der er blevet konstateret store fremskridt med hensyn til at øge universiteternes uafhængighed. Dette omfatter større økonomisk uafhængighed og nye ordninger for ansvarlighed. Nye former for inddragelse af de berørte parter er under afprøvning. Det gælder navnlig forvaltning af videregående uddannelsesinstitutioner, men også udvikling af læseplaner (14) eller definition af læringsresultater (15).

En gruppe af videregående uddannelsesinstitutioner er i færd med at udarbejde et kompendium vedrørende bedste praksis for modernisering af universiteter for de politiske beslutningstagere og offentligheden som sådan.

2.4.   Uddannelse og erhvervsuddannelse i en bredere politisk sammenhæng på EU-plan

Langt størstedelen af medlemsstaterne lægger stor vægt på uddannelse, erhvervsuddannelse og kvalifikationsudvikling i deres nationale Lissabonreformprogrammer for 2005-2008. Dette afspejler deres betydelige bidrag til gennemførelse af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse.

Der er blevet gjort fremskridt over en bred front med hensyn til at skabe sammenhæng mellem de operationelle programmer under strukturfondene og de prioriterede områder under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Dette har været særligt tydeligt inden for de områder, hvor der er vedtaget indikatorer og benchmarks.

Der er også blevet gjort store fremskridt med hensyn til udvikling af europæiske referenceredskaber til støtte for reformerne. I 2006 og 2007 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet henstillinger inden for områderne nøglekompetencer, mobilitetens kvalitet og kvalitetssikring inden for videregående uddannelse, og de er nu nået til enighed om den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

Generelt har Kommissionen og medlemsstaterne også gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af de foranstaltninger, der bebudedes i Sproghandlingsplanen 2004-2006 (16).

3.   OMRÅDER, HVOR DER IKKE ER GJORT TILSTRÆKKELIGE FREMSKRIDT

3.1.   Gennemførelse af livslang læring

Gennemførelsen er stadig den største udfordring, når det gælder strategierne for livslang læring. Der er behov for institutionernes store engagement samt koordination og partnerskab med alle relevante berørte parter. En vedvarende indsats kan omsætte hensigterne til politikker, som igen giver resultater. Passende ordninger for formidling og øgede investeringer er af afgørende betydning. Der er stadig meget, der skal gøres.

Den positive tendens inden for offentlige udgifter til uddannelse i perioden 2000-2003 synes at være stoppet i 2004.

De samlede offentlige udgifter til uddannelse som procentdel af BNP steg i EU mellem 2000 (4,7 %) og 2003 (5,2 %), men faldt så til 5,1 % i 2004. Der er stadig enorme forskelle på udgiftsniveauet mellem de forskellige lande (mellem 3,3 % af BNP i Rumænien og 8,5 % i Danmark). De private udgifter til uddannelse som procentdel af BNP er steget lidt siden 2000, men stigningen aftog i 2004 (13).

Mens de områder, som EU gør til genstand for benchmarks, i et vist omfang afspejles i nationale mål, er det ikke alle lande, der har fastsat sådanne mål (5).

3.2.   Grundlæggende kvalifikationer for alle

Kort skolegang, gennemførelse af en uddannelse på gymnasialt niveau og nøglekompetencer er fortsat områder, hvor der er store problemer. Der er ikke sket tilstrækkelige fremskridt siden 2000 til, at EU's benchmarks kan nås inden 2010. I visse lande er forholdene rent faktisk blevet ringere mellem 2000 og 2006. I mange lande lå andelen af personer med kort skolegang stadig meget højt, over 20 % i 2006. For så vidt angår personer med ringe læsefærdigheder er situationen forværret i stedet for forbedret.

I Europa er der alt for mange unge, der forlader uddannelsessystemet uden de kvalifikationer, som er nødvendige for, at de kan deltage i vidensamfundet og få en let overgang til beskæftigelse (17). De risikerer social udstødelse. Derudover bliver de tidligt i livet i praksis udelukket fra deltagelse i livslang læring.

Kort skolegang: det er stadig hver sjette blandt de unge (15,3 %) i aldersgruppen 18-24 i EU-27, som forlader skolen med en uddannelse, der højst er på folkeskoleniveau, og som ikke senere deltager i nogen form for uddannelse eller erhvervsuddannelse. Udviklingen skal gå hurtigere, hvis EU's benchmark på 10 % skal nås senest i 2010.

Hvad angår gennemførelse af en uddannelse på gymnasialt niveau har udviklingen været langsom, men støt. Den er blevet forbedret lidt de senere år, men er ikke tilstrækkelig til opfyldelse af målet for 2010 (mindst 85 % af de 22-årige skal mindst have en uddannelse på gymnasialt niveau).

Mens EU's benchmark er at formindske andelen i EU af 15-årige med ringe læsefærdigheder med 20 % i 2010 sammenlignet med 2000, er denne andel rent faktisk steget mellem 2000 og 2006 (13).

Indvandrere og dårligt stillede grupper med anden kulturel baggrund klarer sig dårligere på de områder, der gøres til genstand for benchmarks, i de fleste lande (18). De skal gøres til genstand for særlig opmærksomhed. Hvis de integreres i førskoleuddannelsen, forbedres deres sprogindlæring og deres udsigt til en vellykket skolegang.

Initiativerne vedrørende kort skolegang og socioøkonomisk ulighed skal suppleres. Fritidsaktiviteter (f.eks. inden for kultur og sport), lokale partnerskaber, bedre inddragelse af forældrene, håndtering af forældrenes læringsbehov og forbedring af både elevernes og lærernes trivsel i skolen ville hjælpe.

3.3.   Læreruddannelse

Det element blandt skolens egne ressourcer, som har størst betydning for elevernes resultater, er kvaliteten af lærernes uddannelse (19).

Lærere og undervisere står over for udfordringer i form af klasser, som i stigende grad præges af uensartethed, et krav om nye kompetencer og behovet for at tage et stort hensyn til individuelle læringsbehov. Det medfører yderligere opgaver, at skolerne i stigende grad bliver uafhængige.

Store grupper af ældre lærere skal erstattes i den nærmeste fremtid. Erhvervets tiltrækningskraft skal derfor øges.

Lærerne får dog ofte ikke den uddannelse, som de har behov for, inden for rammerne af de eksisterende ordninger for læreruddannelse. Det gælder navnlig efter- og videreuddannelse for lærere. Efteruddannelse for lærere er obligatorisk i 11 medlemsstater.

3.4.   Videregående uddannelse: ekspertise, partnerskab og finansiering

Landene er blevet mere opmærksomme på at styrke universiteternes rolle inden for forskning og innovation, og partnerskaber mellem universiteter og virksomheder er blevet mere udbredte. Mange lande har dog stadig en stor opgave foran sig i den forbindelse (20).

Foranstaltninger, som har til formål at opnå topkvalitet på de videregående uddannelsesinstitutioner, bør fokusere på både uddannelse, forskning og videnoverførsel. I øjeblikket fokuseres der ikke så ofte på undervisning. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (21), som der er blevet fremsat forslag om, vil give inspiration til forandringer blandt uddannelses- og forskningsinstitutionerne, idet det bliver en referencemodel for integration af uddannelse, forskning og innovation.

I Tyskland har forbunds- og delstatsregeringerne iværksat et initiativ vedrørende topkvalitet, som indebærer, at der i perioden 2006-2011 afsættes ekstra 1,9 mia. EUR til fremme af førende forskning på universiteter, der udvælges i konkurrence med hinanden. Initiativet omfatter tre aktionslinjer: videregående uddannelsesinstitutioner, klyngedannelse mellem universitetsforskning, forskning uden for universiteter og erhvervslivet, samt helhedsstrategier for forskningsuniversiteter i topklasse.

Det er stadig en udfordring af få øget investeringerne, herunder investeringerne fra private kilder. Samtidig skal der sikres retfærdig adgang til en bred vifte af studie- og forskningsprogrammer. En række regeringer har redskaber, der skal stimulere private investeringer, som f.eks. skatteincitamenter (22), offentlig-private partnerskaber eller sponsoreringsordninger (23), og visse lande har indført undervisnings- eller indskrivningsgebyrer eller øget disse (24).

De offentlige udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner i EU, herunder uddannelse og forskning, udgjorde 1,1 % af BNP for EU-27 i 2004. De lå på mellem 0,6 % (Malta) og 2,5 % (Danmark). De samlede udgifter ligger dog langt under niveauet i USA. Dette skyldes hovedsagelig, at de private investeringer i USA er mere end syv gange højere. Udgifterne pr. studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i USA var mere end dobbelt så høje som EU's gennemsnit (25).

Mens der er blevet gjort fremskridt med hensyn til at øge universiteternes uafhængighed og ansvarlighed, foreligger der ikke mange tegn på, at universiteternes personale og ledere støttes i at tage denne udfordring op.

3.5.   Voksnes deltagelse i livslang læring

Udviklingen inden for voksnes deltagelse i livslang læring går ikke længere hurtigt nok til, at EU's benchmark kan nås. Der er stadig behov for en større indsats for at øge befolkningens kvalifikationsniveau og opnå fleksibilitet og sikkerhed på hele arbejdsmarkedet.

Udviklingen i retning af at nå EU's benchmark (12,5 %) gik stort set tilfredsstillende indtil 2005 (26). I 2006 deltog imidlertid gennemsnitligt 9,6 % af europæerne i aldersgruppen 25-64 i uddannelse og erhvervsuddannelse, hvilket er lidt mindre end i 2005. Det samlede tal skjuler dog en alvorlig ulighed: voksne med et højt uddannelsesniveau er mere end seks gange så tilbøjelige til at deltage i livslang læring som lavtuddannede.

Lav deltagelse i livslang læring blandt ældre arbejdstagere og lavtuddannede er i særlig grad et problem, hvis deltagelsen allerede er lav i befolkningen som helhed (27). Ydermere er kvalifikationsniveauet navnlig lavt blandt indvandrere. Tendenserne i befolkningens sammensætning og på arbejdsmarkedet vil medføre en øget efterspørgsel efter højtkvalificerede arbejdstagere og færre muligheder for personer med et lavt kvalifikationsniveau. Der er behov for mere opmærksomhed på uddannelse af disse grupper.

3.6.   Erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, kvalitet og relevans

Der er behov for en større indsats for at forbedre erhvervsuddannelsernes kvalitet og tiltrækningskraft. Dette er en nøgleprioritet i Københavns-processen (28).

En række lande har oprettet avancerede og helhedsorienterede kvalitetssikringssystemer (29), mens andre stadig er i udviklingsfasen (30).

Den mere udbredte anvendelse af tilgange, som er baseret på læringsresultater i erhvervsuddannelsesprogrammerne og kvalifikationer, øger erhvervsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Det fornyede fokus på lærlingeuddannelse, samarbejde mellem skole og virksomheder, og læring på arbejdspladsen er endnu et positivt element. Der kan dog kun konstateres begrænsede fremskridt med hensyn til udarbejdelse af prognoser for behovet for kvalifikationer.

Erhvervsuddannelserne lider i visse tilfælde under, at de er dårligt integreret i resten af uddannelsessystemet. Forbedret integration kan bidrage til at mindske frafaldet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, da det er uddannelsen på de lavere niveauer, der giver de nøglekompetencer, der er nødvendige for deltagelse i erhvervsuddannelse. Selv om visse medlemsstater (31) har gjort livslang vejledning til en politisk topprioritet, skal styrkelse af vejledningen af voksne stadig vises særlig opmærksomhed. Der er også behov for yderligere fremskridt med hensyn til at lette overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse.

3.7.   Tværnational mobilitet

Der er blevet gjort store fremskridt med hensyn til indførelse og brug af Europass (32). Ikke desto mindre foregår den tværnationale udveksling af studerende stadig hovedsagelig inden for rammerne af EU-programmer. De fleste nationale foranstaltninger vedrører videregående uddannelse. Det ligger især tungt med mobiliteten på erhvervsuddannelsesområdet.

Mobilitet er obligatorisk på Luxembourgs universitet. Alle på bachelor-studiet skal gennemføre en del af deres studier i udlandet.

4.   VEJEN FREM

4.1.   Gennemførelse af livslang læring for at opnå effektivitet og lige muligheder

Der er stadig betydelige mangler med hensyn til sammenhængen og helheden i strategierne for livslang læring. Det er nu gennemførelsen, der er udfordringen. I mange tilfælde er gennemførelsen kun lige blevet påbegyndt. Strategiernes troværdighed forudsætter, at de kædes sammen med politiske foranstaltninger. Troværdigheden afhænger også af myndighedernes evne til at målrette ressourcerne, og deres evne til at mobilisere nationale institutioner og berørte parter på alle niveauer gennem læringspartnerskaber.

Forbedring af vidensgrundlaget

Kendskabet til den økonomiske og sociale betydning af uddannelsespolitikker skal styrkes (33). Hensynet til både effektivitet og lige muligheder bør understøtte udviklingen af det europæiske og nationale forskningsgrundlag for politik og praksis inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Peer learning-aktiviteter og erfaringsudveksling mellem de politiske beslutningstagere og de berørte parter er en vigtig kilde til knowhow og bør støttes. Overvågningen af udviklingen og gennemførelsen af strategier for livslang læring bør fortsætte og munde ud i en vurdering af fremskridtene i den fælles rapport 2010.

Bæredygtig finansiering

Finansieringens omfang, effektivitet og bæredygtighed er stadig af afgørende betydning. Mange lande eksperimenterer med nye instrumenter og med incitamenter for private investeringer. Dette omfatter en målrettet indsats over for enkeltpersoner, familier og arbejdsgivere. Disse bestræbelser skal styrkes.

Forbedring af kvalifikationsniveauet

Øgede investeringer i undervisning i en tidlig alder giver de bedste resultater med hensyn til både effektivitet og lige muligheder (34). Tilegnelse af nøglekompetencer i en tidlig alder er et effektivt redskab til at etablere grundlaget for fremtidig læring, hvilket fremmer lige muligheder med hensyn til resultater og forbedrer det generelle kvalifikationsniveau. Overgangen til arbejdsmarkedet vil blive lettet, og mangel på kvalifikationer undgås.

Der er en løbende efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Større optag til videnskabelige og tekniske studier skal derfor fortsat være genstand for opmærksomhed.

Erhvervsuddannelsernes image, status og tiltrækningskraft skal dog styrkes. For at lette adgangen til grundlæggende erhvervsuddannelse, mobilitet og tilbagevenden til uddannelsessystemet bør der udvikles fleksible og modulopbyggede strukturer. Alle borgere bør have adgang til integrerede ordninger for livslang vejledning. Der er behov for særlig opmærksomhed i forbindelse med læring for voksne.

Løsning af problemerne vedrørende socioøkonomisk ulighed

Uddannelse og erhvervsuddannelse kan bidrage til løsning af problemerne vedrørende denne ulighed, men kan også bidrage til opretholdelse af socioøkonomisk ulighed. Uligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse medfører store omkostninger. Der er ofte tale om skjulte, men ikke desto mindre reelle omkostninger. Sikring af lige muligheder med hensyn til adgang, deltagelse, behandling og resultater skal derfor fortsat prioriteres højt.

Udnyttelse af indvandrernes potentiale

De europæiske samfunds stadig mere forskelligartede karakter skaber yderligere udfordringer for uddannelses- og erhvervsuddannelsestilbuddene. Indvandrernes resultater, deltagelse og uddannelsesniveau er typisk ringere end gennemsnittet. Selv om dette til en vis grad kan forklares ved hjælp af faktorer som socioøkonomisk baggrund og sprog, er der også dokumentation for, at selve uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikkerne ikke lever op til disse udfordringer og selv kan bidrage til problemet (35). Denne situation kræver særlig opmærksomhed med henblik på at fremme indvandrernes økonomiske og sociale unddragelse og den tværkulturelle dialog.

Undervisning af høj kvalitet

Lærerne har behov for bedre faglig uddannelse og efter- og videreuddannelse. Dette vil forbedre resultaterne på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Det er også af stor betydning at inddrage lærere og undervisere i innovation og reformer. Kommissionen har redegjort for udfordringerne (36). Den er også i færd med at gennemføre en offentlig høring om skolerne (37). Udfordringerne kan passende tages op inden for rammerne af arbejdsprogrammet.

4.2.   Innovation og kreativitet: uddannelse som nøgleelement i videntrekanten

Uddannelse er et grundlæggende element i videntrekanten og således også af afgørende betydning for at fremme vækst og beskæftigelse. Universiteterne står centralt i videntrekanten. Ekspertisecentre, som fokuserer på undervisning, forskning og videnoverførsel spiller ligeledes en meget betydningsfuld rolle. Der skal gøres en langt større indsats for at sætte videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i stand til at indgå i partnerskaber.

Et bredt kvalifikationsgrundlag i befolkningen er en forudsætning for forskning og innovation. Ekspertise og nøglekompetencerne, især på iværksætterområdet, kreativitet og evne til at lære at lære skal udvikles på alle niveauer i alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer. Både skoler og erhvervsuddannelser kan yde et væsentligt bidrag til at fremme innovation. Erhvervsuddannelse af høj kvalitet kan f.eks. bidrage til innovation på arbejdspladsen.

4.3.   Bedre forvaltningspraksis: bedst mulig udnyttelse af resultaterne af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

Arbejdsprogrammet giver resultater på europæisk og nationalt plan. Udviklingen af europæiske referenceredskaber, klyngernes arbejde og peer learning-aktiviteterne giver input til og støtter landenes reformer. Udfordringer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og udvikling af menneskelige ressourcer har en fremtrædende placering i de fleste medlemsstaters nationale Lissabonreformprogrammer. Effektiviteten af den åbne koordineringsmetode inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, dens betydning og det politiske engagement, som den er genstand for, kan styrkes yderligere. Både på nationalt og europæisk plan bør opmærksomheden i særlig grad rettes mod:

fælles uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik i et livslang læring-perspektiv med strategiske prioriteringer fastsat for hele uddannelsessystemet

forbedring af sammenhængen med relevante politikområder som f.eks. innovationspolitik, beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, forskningspolitik og strukturfinansieringspolitik

integration af politikudviklingen inden for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenundervisning inden for rammerne af det overordnede arbejdsprogram

stærke forbindelser mellem gennemførelsen og udviklingen af de integrerede Lissabonretningslinjer og arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og større synlighed af livslang læring i Lissabonstrategien

gensidig overvågning og sammenligning af udviklingen på frivillig basis i de enkelte lande, gennem peer-learning eller peer-evaluering

sikring af, at resultaterne af peer learning-aktiviteterne når frem til de politiske beslutningstagere og ministrene

øget deltagelse af civilsamfundet

videreudvikling af indikatorer og benchmarks i tråd med Rådets konklusioner fra maj 2007

bedst mulig udnyttelse af fællesskabsfonde og -programmer, navnlig det nye program for livslang læring (2007-2013) og EU's samhørighedspolitiske instrumenter.

For at sikre, at de vedtagne prioriteringer under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 afspejles fuldt ud i de nationale politikker, bør det tilstræbes, at de specifikke aktioner, der peges på i den fælles rapport 2006, gennemføres.

Der bør være mekanismer for gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og strategierne for livslang læring. Der er behov for tæt koordinering med de ansvarlige for den bredere socioøkonomiske politik, herunder navnlig Lissabonreformerne og de nationale strategier for social inddragelse.

De nationale mål og indikatorer bør videreudvikles. I den forbindelse bør der tages hensyn til målsætninger og benchmarks på europæisk plan. Politikker og praksis bør være præget af den viden, der er til rådighed, og af evalueringer. De fælles principper, retningslinjer og anbefalinger, der er vedtaget på europæisk plan, giver referencepunkter for udformningen af nationale reformer.

4.4.   Forberedelse på tiden efter 2010

Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 giver praktisk støtte til medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformer. Der er blevet gjort betydelige fremskridt siden programmets lancering i 2002. Det tager dog nogen tid, før uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformerne bærer frugt. En række store udfordringer er stadig tilbage, og nye udfordringer er dukket op. Dette arbejde, herunder samarbejde inden for rammerne af Bologna- og Københavnsprocessen, skal fortsættes og endog gøres mere effektivt. Overvejelserne om en ajourført strategisk ramme for europæisk samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet bør derfor påbegyndes nu. Da uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for strategien for beskæftigelse og vækst, skal disse elementer nøje inddrages i den fremtidige udvikling af Lissabonprocessen.


(1)  Kommissionens meddelelse: »Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed« (KOM(2007) 359).

(2)  Rapporten er hovedsageligt baseret på en analyse af nationale rapporter og resultaterne set i forhold til en række indikatorer og benchmarks. Jf. bilag 2 og SEK(2007) 1284 »Progress towards the Lisbon objectives in education and training. Indicators and benchmarks 2007«. Der trækkes også på resultaterne af den åbne koordineringsmetode inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig brugen af EU's referenceværktøjer og peer learning-aktiviteter til støtte for medlemsstaternes reformer og tilsvarende udvekslinger, der gennemføres som en del af Københavns- og Bolognaprocessen. Den første fælles rapport, jf. Rådets dokument 6905/04 EDUC 43. Den anden fælles rapport, jf. EUT C 79 af 1.4.2006, s. 1.

(3)  Kommissionens meddelelse: »Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer« (KOM(2006) 481).

(4)  Rådet vedtog, at medlemsstaterne skulle have sammenhængende og helhedsprægede strategier for livslang læring på plads senest i 2006 (Rådets resolution om livslang læring fra juni 2002, den fælles rapport 2004 og Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005).

(5)  Jf. bilag 1.

(6)  Vlaanderen, Tyskland, Estland, Grækenland, Ungarn, Det Forenede Kongerige, Bulgarien, Cypern, Spanien, Irland og Tyrkiet fremstiller det som en forudsætning for deres strategier. Jf. også SEK(2007) 1098 »Towards more knowledge-based policy and practice in education and training«.

(7)  KOM(2006) 479.

(8)  Tyskland, Danmark og Grækenland.

(9)  Den Tjekkiske Republik.

(10)  Cypern, Danmark, Grækenland og Polen.

(11)  Spanien, Litauen, Kroatien og Norge.

(12)  Østrig, Vlaanderen, Cypern, Tyskland, Danmark, Grækenland, Spanien, Ungarn, Malta, Nederlandene, Polen, Sverige, Slovakiet, Det Forenede Kongerige, Kroatien, Island og Norge.

(13)  Jf. bilag 2.

(14)  Cypern.

(15)  Bulgarien, Luxembourg, Sverige og Tyrkiet.

(16)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen »Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed«« 2004-2006 KOM(2007) 554 endelig/2.

(17)  Kommissionens meddelelse »Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv« KOM(2007) 498.

(18)  SEK(2007) 1284, s. 50 og 75.

(19)  Kommissionens meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, KOM(2007) 392.

(20)  Der kan findes god praksis i de nordiske lande og Det Forenede Kongerige.

(21)  KOM(2006) 604 endelig/2.

(22)  Spanien, Sverige, Slovenien, Slovakiet og Tyrkiet.

(23)  Østrig, Frankrig, Ungarn, Irland, Luxembourg, Letland og Det Forenede Kongerige.

(24)  Østrig, Tyskland, Irland, Nederlandene, Slovenien, Det Forenede Kongerige og Kroatien.

(25)  SEK(2007) 1284, s. 67.

(26)  Når udviklingen stort set var tilfredsstillende, skyldes det dog ændrede undersøgelsesmetoder i en række lande, som fik udviklingen til at se urealistisk gunstig ud. Jf. bilag 2.

(27)  SEK(2007) 1284, s. 81.

(28)  Rådets konklusioner om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Rådets dokument 14474/06 af 30. oktober 2006.

(29)  Østrig, Tyskland, Danmark, Finland, Irland, Sverige og Norge.

(30)  Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Malta og Slovenien.

(31)  Frankrig, Italien.

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2241/2004/EF af 15. december 2004 (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).

(33)  Jf. SEK(2007) 1098.

(34)  KOM(2006) 481, s. 5.

(35)  SEK(2007) 1284, s. 51.

(36)  Kommissionens meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, KOM(2007) 392.

(37)  SEK(2007) 1009 »Skoler i det 21. århundrede«.


BILAG 1

Situationen i landene, for så vidt angår vedtagelse af en eksplicit strategi for livslang læring, referencerammer for kvalifikationer, validering af ikke-formel og uformel læring samt nationale mål inden for de områder, hvor der er fastsat benchmarks.

J

=

Landet har allerede en strategi, referencerammer, et valideringssystem eller nationale mål.

U

=

Landet er i færd med at udvikle en strategi, referencerammer eller et valideringssystem.

N

=

Landet har ikke referencerammer, et valideringssystem eller nationale mål.

P

=

Landet har politikker for livslang læring, men ingen eksplicit strategi.

Lande

Eksplicitte nationale strategier for livslang læring

Nationale referencerammer for kvalifikationer

System for validering af ikke-formel og uformel læring

Nationale mål på alle eller nogle af de områder, hvor EU har fastsat benchmarks

AT

J

U

U

N

BE fr

J

U

J

J

BE nl

J

U

J

J

BG

U

U

U

N

CY

J

N

U

J

CZ

J

U

U

N

DE

J

U

N

N

DK

J

U

J

J

EE

J

U

U

J

EL

J

N

U

J

ES

J

U

U

J

FI

J

U

J

J

FR

P

J

J

J

HR

J

U

N

J

HU

J

U

N

J

IE

U

J

J

J

IS

P

N

U

N

IT

P

U

U

N

LI

P

N

N

N

LT

J

U

U

J

LU

P

U

U

N

LV

J

U

U

J

MT

U

J

N

J

NL

P

U

J

J

NO

J

N

J

N

PL

U

U

U

J

PT

P

U

J

J

RO

U

U

U

J

SE

J

N

U

N

SI

U

U

J

J

SK

J

U

U

J

TR

U

U

N

N

UK

J

J

U

J


BILAG 2

(STATISTISK BILAG)

FREMSKRIDT I FORHOLD TIL DE FEM REFERENCEVÆRDIER FOR EUROPÆISKE GENNEMSNITSRESULTATER (BENCHMARKS) OG ANDRE NØGLEINDIKATORER PÅ UDDANNELSES- OG ERHVERVSUDDANNELSESOMRÅDET

Baseret på Kommissionens arbejdsdokument — »Progress towards the Lisbon Objectives in Education and Training — Indicators and Benchmarks« — SEK(2007) 1284

Landekoder

EU   Den Europæiske Union

BE

Belgien

BG

Bulgarien

CZ

Den Tjekkiske Republik

DK

Danmark

DE

Tyskland

EE

Estland

EL

Grækenland

ES

Spanien

FR

Frankrig

IE

Irland

IT

Italien

CY

Cypern

LV

Letland

LT

Litauen

LU

Luxembourg

HU

Ungarn

MT

Malta

NL

Nederlandene

AT

Østrig

PL

Polen

PT

Portugal

RO

Rumænien

SI

Slovenien

SK

Slovakiet

FI

Finland

SE

Sverige

UK

Det Forenede Kongerige

EØS   Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

IS

Island

LI

Liechtenstein

NO

Norge

Kandidatlande

HR

Kroatien

TR

Tyrkiet

Andre

JP

Japan

US/USA

Amerikas Forenede Stater

OVERSIGT OVER FREMSKRIDT PÅ DE FEM BENCHMARK-OMRÅDER

Image

Nøgleresultater:

Hvad angår antallet af kandidater i matematik, videnskab og teknologi (MST), vil benchmarket blive mere end opfyldt; de nødvendige fremskridt blev allerede virkeliggjort i 2000-2003.

Der er gjort visse fremskridt med hensyn til deltagelse i livslang læring. En del af disse fremskridt er imidlertid et resultat af ændrede undersøgelsesmetoder i en række medlemsstater, som medfører en højere nominel deltagelsesfrekvens, hvorved det konkrete fremskridt overdrives.

Der sker løbende forbedringer hvad angår personer med kort skolegang, men tempoet skal sættes op, hvis det benchmark, der er fastsat, skal opfyldes.

Hvad angår unge, der har afsluttet et gymnasialt uddannelsesforløb, er der kun sket ringe fremskridt.

Situationen for personer med ringe læsefærdighed er blevet værre siden 2000 i stedet for bedre, som det var ønskeligt i forhold til benchmarket.

Metodologiske bemærkninger: Udgangspunktet i 2000 er i grafen sat til 0 og benchmarket i 2010 til 100. De resultater, der opnås i det enkelte år, måles således i forhold til det fastsatte benchmark for 2010. På diagonalen vises det nødvendige fremskridt, dvs. at der hvert år skal gøres yderligere 10 % fremskridt for at nå benchmarket. Der er ikke gjort tilstrækkeligt fremskridt, hvis en linje ligger under diagonalen. Hvad angår deltagelse i livslang læring, har der været mange afbrydelser i tidsserier: nogle lande har revideret deres metoder for dataindsamling mellem 2002 og 2003. Anvendelsen af de nye metoder førte til bedre resultater fra 2003, og fremskridtet er derfor overdrevet mellem 2002 og 2003. Følgelig er linjen 2002-2003 for deltagelse i livslang læring stiplet. For personer med ringe læsefærdighed (data fra PISA-undersøgelse) er der kun to datapunkter (2000, 2006) for de 19 lande, der er omfattet af sammenligningen (tilsvarende 2003-resultater kun for 16 lande).

OVERSIGT OVER FREMSKRIDT PÅ DE FEM BENCHMARK-OMRÅDER

Oversigt over benchmarks for de tre skoleniveauer

Situation (seneste foreliggende år) og fremskridt siden 2000

Personer med ringe læsefærdighed

(OECD/PISA)

(15 år, %)

Personer med kort skolegang

(Eurostat/LFS)

(18-24, %)

Gennemførelse af et gymnasialt uddannelsesforløb

(Eurostat/LFS)

(20-24, %)

EU-gennemsnit 2006

24,1

15,3

77,8

EU-gennemsnit 2000

21,3

17,6

76,6

Kilde:

OECD (PISA)

Eurostat/LFS

Eurostat/LFS

Belgien

0

0

0

Bulgarien

-

+

++

Den Tjekkiske Republik

-

0

0

Danmark

++

+

++

Tyskland

++

+

-

Estland

/

+

++

Irland

0

++

++

Grækenland

-

+

++

Spanien

-

-

-

Frankrig

-

+

0

Italien

-

++

++

Cypern

:  (1)

++

++

Letland

++

+

++

Litauen

/

++

++

Luxembourg

0

-

-

Ungarn

++

+

0

Malta

:

++

++

Nederlandene

-

++

++

Østrig

-

+

0

Polen

++

+

++

Portugal

++

+

++

Rumænien

-

++

+

Slovenien

/

(++)

++

Slovakiet

-

-

-

Finland

++

+

-

Sverige

-

-

+

Det Forenede Kongerige

/

++

+

Kroatien

:

++

++

Tyrkiet

++

++

++

Island

-

+

++

Norge

-

++

-

Resultater i dag (seneste data)

Mørk/grøn

Over EU-gennemsnittet

Lys/rosa

Under EU-gennemsnittet

Hvid

Ingen data

Sammenlignet med 2000

++

forbedring over EU-gennemsnittet

+

forbedring, men under EU-gennemsnittet

0

under 1 % ændring af tallet eller, for ringe læsefærdighed, ikke stor sandsynlighed for ændring

-

forringelse

()

resultaterne er ikke sammenlignelige eller upålidelige

:

ingen data

/

ingen tidsserier.

For ringe læsefærdighed er sammenligningen foretaget for perioden 2003-2006 for LU, NL, SK, TR. For nærmere enkeltheder jf. noter til tabeller over individuelle benchmark-områder.

NØGLEKOMPETENCER

Procentdel af elever med læsefærdighed på niveau 1 eller lavere (på PISA-skalaen over læsefærdigheder) 2000-2006

Image

% med ringe læsefærdigheder

Alle

Piger

Drenge

2000

2006

2006

2006

EU-27

21,3

24,1

17

30,4

Belgien

19,0

19,4

13,3

24,9

Bulgarien

40,3

51,1

40,4

60,9

Den Tjekkiske Republik

17,5

24,8

16,9

30,8

Danmark

17,9

16,0

11,4

20,7

Tyskland

22,6

20,0

14,2

25,5

Estland

:

13,6

7,0

19,9

Irland

11,0

12,1

7,7

16,6

Grækenland

24,4

27,7

16,2

38,6

Spanien

16,3

25,7

18,9

32,3

Frankrig

15,2

21,7

16,5

27,3

Italien

18,9

26,4

19,9

33,0

Cypern

:

:

:

:

Letland

30,1

21,2

12,8

30,1

Litauen

:

25,7

16,6

34,5

Luxembourg

(35,1)

22,9

17,4

28,2

Ungarn

22,7

20,6

13,2

27,3

Malta

:

:

:

:

Nederlandene

(9,5)

15,1

11,6

18,5

Østrig

19,3

21,5

15,4

27,4

Polen

23,2

16,2

10,2

22,4

Portugal

26,3

24,9

19,6

30,7

Rumænien

41,3

53,5

43,5

63,5

Slovenien

:

16,5

7,9

25,2

Slovakiet

:

27,8

20,1

35,0

Finland

7,0

4,8

1,6

8,1

Sverige

12,6

15,3

9,6

20,7

Det Forenede Kongerige

(12,8)

19,0

14,1

24,0

Kroatien

:

21,5

12,6

30,5

Tyrkiet

:

32,2

21,5

41,0

Island

14,5

20,5

12,5

28,3

Liechtenstein

22,1

14,3

11,1

18,0

Norge

17,5

22,4

14,9

29,4

Japan

10,1

18,4

13,3

23,5

USA

17,9

:

:

:

Kilde: OECD (PISA).

I 2000 lå andelen af 15-årige med ringe læsefærdighed i EU på 21,3 % (der forelå kun data fra 18 medlemsstater). Målet er, at denne andel skal være faldet med en femtedel inden udgangen af 2010 (og dermed nå ned på 17 %). Andelen er allerede faldet i nogle medlemsstater (navnlig Tyskland, Polen og Letland), men er steget i de fleste medlemsstater, og resultaterne på EU-plan er blevet forringet (2006: 24,1 %).

Supplerende bemærkninger:

EU-tal: vægtet gennemsnit baseret på antal af indskrevne elever og data fra 19 lande (LU, NL og UK ikke repræsentative i 2000, hvorfor deres resultater er sat i parentes og ikke medtaget i udregningerne).

MT kunne ikke deltage i PISA-undersøgelsen.

CY kunne ikke deltage på grund af manglende enstemmighed blandt OECD-medlemsstaterne.

PERSONER MED KORT SKOLEGANG

Andel af befolkningen i alderen 18-24 år, der kun har afsluttet uddannelse på grundskoleniveau, og som ikke har påbegyndt uddannelse eller erhvervsuddannelse, 2000-2006

Image

Personer med kort skolegang, %

Alle

Kvinder

Mænd

2000

2006

2006

2006

EU-27

17,6

15,3

13,2

17,5

Belgien

12,5

12,6

10,2

14,9

Bulgarien

20,3

18,0

17,9

18,2

Den Tjekkiske Republik

5,5

5,5

5,4

5,7

Danmark

11,6

10,9

9,1

12,8

Tyskland

14,9

13,8

13,6

13,9

Estland

14,2

13,2

10,7 (u)

19,6 (u)

Irland

14,7

12,3

9,0

15,6

Grækenland

18,2

15,9

11,0

20,7

Spanien

29,1

29,9

23,8

35,8

Frankrig

13,3

13,1

11,2

15,1

Italien

25,3

20,8

17,3

24,3

Cypern

18,5

16,0

9,2

23,5

Letland

19,5

19,0 (p)

16,1 (p)

21,6 (p)

Litauen

16,7

10,3

7,0 (u)

13,3 (u)

Luxembourg

16,8

17,4

14,0

20,9

Ungarn

13,8

12,4

10,7

14,0

Malta

54,2

41,7

38,8

44,6

Nederlandene

15,5

12,9

10,7

15,1

Østrig

10,2

9,6

9,8

9,3

Polen

7,9

5,6

3,8

7,2

Portugal

42,6

39,2 (p)

31,8 (p)

46,4 (p)

Rumænien

22,3

19,0

18,9

19,1

Slovenien

7,5

5,2 (u)

3,3 (u)

6,9 (u)

Slovakiet

5,6

6,4

5,5

7,3

Finland

8,9

8,3 (p)

6,4 (p)

10,4 (p)

Sverige

7,7

12,0

10,7

13,3

Det Forenede Kongerige

18,4

13,0

11,4

14,6

Kroatien

8,3

5,3 (u)

5,3 (u)

5,3 (u)

Tyrkiet

58,8

50,0

42,7

56,6

Island

29,8

26,3 (p)

22,0 (p)

30,5 (p)

Liechtenstein

:

:

:

:

Norge

13,3

5,9

4,3

7,4

Kilde: Eurostat (LFS forårsdata)

(u) Upålidelige eller usikre data

(p) Foreløbig værdi.

I 2006 var andelen af de 18-24-årige med kort skolegang i EU 27 ca. 15 %. Denne andel er blevet løbende forbedret i de seneste år, men indsatsen skal øges op for at nå EU's mål om 10 % inden udgangen af 2010. Imidlertid ligger denne andel allerede under 10 % i en række medlemsstater, navnlig de nordiske lande og mange af de nye medlemsstater.

Supplerende bemærkninger:

BG, PL, SI: 2001 i stedet for 2000-resulter.

CZ, IE, LV, SK, HR 2002 i stedet for 2000-resultater.

CY: En række specifikke nationale faktorer har indflydelse på dataenes internationale sammenlignelighed, herunder det store antal cyprioter, der studerer i udlandet. Resultaterne for CY er derfor undervurderet.

EE: 2005 i stedet for 2006-resultater for kvinder.

UDDANNELSE PÅ GYMNASIALT NIVEAU

Andel af 20-24-årige, der mindst har afsluttet en uddannelse på gymnasialt niveau, 2000-2006

Image

Gymnasialt niveau

Alle

Kvinder

Mænd

2000

2006

2006

2006

EU-27

76,6

77,8

80,7

74,8

Belgien

81,7

82,4

85,6

79,1

Bulgarien

75,2

80,5 (p)

81,1 (p)

80,0 (p)

Den Tjekkiske Republik

91,2

91,8

92,4

91,1

Danmark

72,0

77,4

81,5

73,4

Tyskland

74,7

71,6

73,5

69,8

Estland

79,0

82,0

89,8

74,1

Irland

82,6

85,4

89,1

81,8

Grækenland

79,2

81,0 (p)

86,6 (p)

75,5 (p)

Spanien

66,0

61,6

69,0

54,6

Frankrig

81,6

82,1

84,3

80,0

Italien

69,4

75,5 (p)

79,4 (p)

71,7 (p)

Cypern

79,0

83,7 (p)

90,7 (p)

76,1 (p)

Letland

76,5

81,0

86,2

75,9

Litauen

78,9

88,2

91,2

85,3

Luxembourg

77,5

69,3

74,5

64,0

Ungarn

83,5

82,9

84,7

81,2

Malta

40,9

50,4 (p)

52,8 (p)

48,1 (p)

Nederlandene

71,9

74,7

79,6

69,9

Østrig

85,1

85,8

86,7

84,9

Polen

88,8

91,7

93,8

89,6

Portugal

43,2

49,6

58,6

40,8

Rumænien

76,1

77,2 (p)

77,8 (p)

76,6 (p)

Slovenien

88,0

89,4

91,4

87,7

Slovakiet

94,8

91,5

91,7

91,2

Finland

87,7

84,7 (p)

87,0 (p)

82,3 (p)

Sverige

85,2

86,5

88,6

84,5

Det Forenede Kongerige

76,6

78,8

80,3

77,3

Kroatien

90,6

93,8

94,9

92,8

Tyrkiet

38,6

44,7

51,7

38,9

Island

46,1

50,8 (p)

57,7 (p)

44,5 (p)

Liechtenstein

:

:

:

:

Norge

95,0

93,3 (p)

95,4 (p)

91,2 (p)

Kilde: Eurostat (LFS)

(p) Foreløbig værdi

HR: 2002 i stedet for 2000, 2005 i stedet for 2006.

Andelen af personer (i aldersgruppen 20-24), der har afsluttet en uddannelse på gymnasialt niveau, er kun steget lidt siden 2000. Der er således ikke gjort mange fremskridt hen imod målet om, at denne andel skal øges til mindst 85 % inden udgangen af 2010. Nogle lande med en relativt lav andel, navnlig Portugal og Malta, har dog gjort markante fremskridt i den seneste tid. Det bemærkes også, at mange af de nye medlemsstater allerede ligger over det benchmark, der er fastsat for 2010, og at andelen i fire af disse, Den Tjekkiske Republik, Polen, Slovenien og Slovakiet, samt Norge og Kroatien allerede ligger på 90 % og derover.

Supplerende bemærkninger:

CY: En række specifikke nationale faktorer har indflydelse på dataenes internationale sammenlignelighed, herunder det store antal af cyprioter, der studerer i udlandet. Derfor er resultaterne for CY undervurderet.

Siden 5. december 2005 har Eurostat anvendt en forbedret definition af »uddannelse på gymnasialt niveau« for at lette sammenligningen af resultaterne i EU. For data begyndende i 1998 falder ISCED niveau 3c-programmer på under to år ikke længere ind under »gymnasialt niveau«, men under »grundskoleniveau«. Denne ændring indebærer, at resultaterne fra DK (fra 2001), ES, CY og IS skal revideres. Definitionen kan dog endnu ikke implementeres i EL, IE og AT, hvor alle ISCED niveau 3c fortsat er medtaget.

KANDIDATER I MATEMATIK, VIDENSKAB OG TEKNOLOGI (MST)

Procentuel vækst i antallet af kandidater i matematik, videnskab og teknologi

Image

 

Kandidater pr. 1 000

(20-29 år)

Gennemsnitlig vækst pr. år

Andel kvindelige kandidater

2005

2000-2005

2000

2005

EU-27

13,1

4,7

30,8

31,2

Belgien

10,9

1,8

25,0

27,3

Bulgarien

8,6

3,8

45,6

41,1

Den Tjekkiske Republik

8,2

7,1

27,0

27,4

Danmark

14,7

2,1

28,5

33,9

Tyskland

9,7

3,1

21,6

24,4

Estland

12,1

:

35,4

43,5

Irland

24,5

3,0

37,9

30,5

Grækenland

10,1

:

:

40,9

Spanien

11,8

3,8

31,5

29,6

Frankrig

22,5

3,0

30,8

28,4

Italien

13,3

11,3

36,6

37,1

Cypern

3,6

4,7

31,0

38,1

Letland

9,8

6,2

31,4

32,8

Litauen

18,9

6,6

35,9

35,2

Luxembourg

:

:

:

:

Ungarn

5,1

1,8

22,6

30,0

Malta

3,4

2,1

26,3

30,1

Nederlandene

8,6

6,3

17,6

20,3

Østrig

9,8

6,1

19,9

23,3

Polen

11,1

12,1

35,9

36,6

Portugal

12,0

13,1

41,9

39,9

Rumænien

10,3

6,7

35,1

40,0

Slovenien

9,8

2,0

22,8

26,2

Slovakiet

10,2

14,7

30,1

35,3

Finland

17,7

3,1

27,3

29,7

Sverige

14,4

5,1

32,1

33,8

Det Forenede Kongerige

18,4

– 0,1

32,1

30,8

Kroatien

5,7

1,5

:

32,7

Tyrkiet

5,7

6,0

31,1

28,5

Island

10,1

4,1

37,9

37,2

Liechtenstein

12,7

:

:

28,6

Norge

9,0

1,0

26,8

26,0

Japan

13,7

– 1,1

12,9

14,7

USA

10,6

3,1

31,8

31,1

Kilde: Eurostat (UOE) og beregninger på grundlag af Eurostat data.

Antallet af kandidater i matematik, videnskab og teknologi (MST) i EU-27 er siden 2000 øget med over 170 000 eller omkring 25 %. EU har således allerede opfyldt målet om at øge antallet af MST-kandidater med 15 % inden udgangen af 2010. Fremskridtene har været mere begrænsede med hensyn til målet om at mindske de kønsrelaterede skævheder. Andelen af kvindelige MST-kandidater er steget fra 30,8 % i 2000 til 31,2 % i 2005. Slovakiet, Portugal og Polen udviste den største årlige vækst i antallet af MST-kandidater (> 12 %), og Bulgarien, Estland, Grækenland og Rumænien udviste de bedste resultater med hensyn til kønsrelaterede skævheder.

Supplerende noter:

For lande med afbrydelse i serierne er vækstsatserne beregnet for år uden afbrydelser. PL: Vækst 2001-2005, RO: vækst 2000-2002 og 2003-2005, HR: vækst 2003-2005, SE: vækst 2000-2003, HU: vækst 2000-2003.

BE: Data for det flamske fællesskab udelukker kandidater, der gennemfører endnu en videregående uddannelse, som ikke er på universitetsniveau; de udelukker også uafhængige private institutioner (selv om der er tale om et lille antal) og det tysktalende fællesskab.

EE: Nationale data for 2000.

IT: 2005-resultater anslået af Kommissionen.

CY: Data udelukker studerende på videregående uddannelser, der bliver kandidater i udlandet. Over halvdelen af alle cypriotiske studerende på videregående uddannelser studerer i udlandet.

LU: Luxembourg har ikke et fuldt universitetssystem; de fleste MST-studerende studerer og bliver kandidater i udlandet.

AT: 2000: ISCED niveau 5B henviser til det forudgående år. HU: 2004: Ændringer i indsamlingen af data om studerende pr område indebar afbrydelser af tidsserierne.

PL: Data for 2000 udelukker avancerede forskningsprogrammer (ISCED niveau 6).

RO: Data for 2000-2002 udelukker kandidater, der gennemfører endnu en uddannelse, og avancerede forskningsprogrammer (ISCED niveau 6). Der er derfor en afbrydelse i serierne i 2003.

SE: 2004: Ændringer i indsamlingen af data om kandidater pr. område medførte afbrydelser i tidsserierne.

UK: Nationale data anvendt for 2000.

LI: Data for 2003-2004 udelukker studerende på videregående uddannelser, der bliver kandidater i udlandet.

DELTAGELSE I LIVSLANG LÆRING

Procentdel af befolkningen i alderen 25-64 år, der har deltaget i uddannelse og erhvervsuddannelse inden for de seneste fire uger forud for undersøgelsen, 2000-2006

Image

Deltagelse i livslang læring, %

Kilde: Eurostat

 

Kvinder

Mænd

2000

2006

2006

2006

EU-27

7,1

9,6

10,4

8,8

Belgien

6,2

7,5 (p)

7,6 (p)

7,4 (p)

Bulgarien

1,4

1,3

1,3

1,3

Den Tjekkiske Republik

5,6

5,6

5,9

5,4

Danmark

19,4

29,2

33,8

24,6

Tyskland

5,2

7,5

7,3

7,8

Estland

6,5

6,5

8,6

4,2 (u)

Irland

5,5

7,5

8,9

6,1

Grækenland

1,0

1,9

1,8

2,0

Spanien

4,1

10,4

11,5

9,3

Frankrig

2,8

7,5

7,8

7,2

Italien

4,8

6,1

6,5

5,7

Cypern

3,1

7,1

7,8

6,5

Letland

7,3

6,9 (p)

9,3 (p)

4,1 (p)

Litauen

2,8

4,9 (p)

6,6 (p)

2,9 (u)

Luxembourg

4,8

8,2

8,7

7,6

Ungarn

2,9

3,8

4,4

3,1

Malta

4,5

5,5

5,6

5,5

Nederlandene

15,5

15,6

15,9

15,3

Østrig

8,3

13,1

14,0

12,2

Polen

4,3

4,7

5,1

4,3

Portugal

3,4

3,8 (p)

4,0 (p)

3,7 (p)

Rumænien

0,9

1,3

1,3

1,3

Slovenien

7,3

15,0

16,3

13,8

Slovakiet

8,5

4,3

4,6

4,0

Finland

17,5

23,1

27,0

19,3

Sverige

21,6

32,1

36,5

27,9

Det Forenede Kongerige

20,5

26,6

31,2 (p)

31,2

Kroatien

1,9

2,1

2,1

2,0

Tyrkiet

1,0

2,0

2,4

1,6

Island

23,5

25,7

29,8

21,6

Norge

13,3

18,7

20,2

17,2

Kilde: Eurostat (LFS), P= foreløbig, U= upålidelige eller usikre data.

Den procentdel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der har deltaget i uddannelse og erhvervsuddannelse (inden for de seneste 4 uger forud for undersøgelsen), lå på 9,6 % i 2006. Da afbrydelser i tidsserierne indebærer overdrevne angivelser af fremskridt, var de reelle fremskridt begrænsede. Der skal gøres en ekstra indsats for at opfylde målet om en deltagelse på 12,5 % i 2010 (2). De nordiske lande, Det Forenede Kongerige, Slovenien og Nederlandene har for indeværende de højeste satser for deltagelse.

Supplerende bemærkninger:

Som følge af indførelsen af harmoniserede koncepter og definitioner i undersøgelsen, blev der bemærket afbrydelser i tidsserier i en række lande for forskellige år (mellem 2000 og 2006).

BG, PL, SI: 2001 i stedet for 2000.

CZ, IE, LV, SK, HR: 2002 i stedet for 2000.

SE, HR, IS: 2005 i stedet for 2006.

DELTAGELSE I FØRSKOLEUNDERVISNING

Procentsatser for 4-åriges deltagelse i uddannelse, 2000-2005

Image

4-årige i uddannelse i %

2000

2004

2005

EU-27

82,8

84,6

85,7

Belgien

99,2

99,9

100

Bulgarien

67,0

72,6

73,2

Den Tjekkiske Republik

81,0

91,2

91,4

Danmark

90,6

93,4

93,5

Tyskland

81,4

84,3

84,6

Estland

78,2

83,9

84,2

Irland

51,1

46,6

45,4

Grækenland

53,9

57,2

57,8

Spanien

99,0

100

99,3

Frankrig

100

100

100

Italien

100

100

100

Cypern

55,7

61,2

61,4

Letland

60,6

69,1

72,2

Litauen

51,0

54,5

56,8

Luxembourg

94,9

83,5

96,3

Ungarn

89,5

92,3

90,7

Malta

1,0

97,5

94,4

Nederlandene

99,5

74,0

73,4

Østrig

79,5

82,1

82,5

Polen

33,3

35,7

38,1

Portugal

72,3

79,9

84,0

Rumænien

60,3

75,2

76,2

Slovenien

67,7

77,8

75,9

Slovakiet

:

71,7

74,0

Finland

41,9

46,1

46,7

Sverige

72,8

87,7

88,9

Det Forenede Kongerige

100

92,9

91,8

Kroatien

:

42,4

44,7

Tyrkiet

:

3,4

5,0

Island

90,9

95,1

95,3

Liechtenstein

:

52,2

50,6

Norge

78,1

86,9

88,9

Japan

94,9

95,2

94,7

USA

61,7

64,1

65,3

Kilde: Eurostat (UOE).

Mellem 2000 og 2005 steg de 4-åriges deltagelse i uddannelse (især førskoleundervisning, i nogle lande allerede på primærtrinnet) steg i EU-27 med ca. 3 procentpoint og nåede op på over 85 %. I 2005 deltog næsten alle 4-årige (over 99 %) i Frankrig, Belgien, Italien og Spanien i uddannelse, mens deltagelsen i Irland, Polen og Finland lå under 50 %.

Supplerende bemærkninger:

Data omdatter deltagelse i såvel førskoleuddannelse som uddannelse på primærtrinnet.

BE: Data udelukker uafhængige private institutioner, men det er kun et meget begrænset antal børn, der går i disse. Data fra det tyske fællesskab mangler.

IE: Der er ingen officiel uddannelse på ISCED niveau 0. Mange børn går på en eller anden form for uddannelse på ISCED niveau 0, men data herfor mangler stort set.

NL: I 2002 blev referencedatoen for indsamling af disse data ændret fra 31. december til 1. oktober.

FI: Data omfatter børn i børnehave, men ikke andre former for børnepasning.

DEN VOKSNE BEFOLKNINGS UDDANNELSESMÆSSIGE NIVEAU

Voksne befolkning (25-64-årige) med videregående uddannelse

Image

% af voksne (25-64 år) med videregående uddannelse

 

2000

2006

EU-27

19,4

22,9

Belgien

27,1

31,8

Bulgarien

18,4

21,9

Den Tjekkiske Republk

11,5

13,5

Danmark

25,8

34,7

Tyskland

23,8

23,9

Estland

28,9

33,3

Irland

21,6

30,8

Grækenland

16,9

21,5

Spanien

22,5

29,9

Frankrig

21,6

25,5

Italien

9,6

12,9

Cypern

25,1

30,5

Letland

18,0

21,1

Litauen

22,4

26,8

Luxembourg

18,3

24,0

Ungarn

14,0

17,7

Malta

5,4

12,0

Nederlandene

24,1

39,5

Østrig

14,2

17,6

Polen

11,4

17,9

Portugal

9,0

13,5

Rumænien

9,2

11,7

Slovenien

15,7

21,4

Slovakiet

10,2

14,5

Finland

32,6

35,1

Sverige

29,7

30,5

Det Forenede Kongerige

28,1

30,7

Kroatien

15,4

16,3

Island

23,7

29,5

Norge

31,6

33,6

Kilde: Eurostat (LFS).

I 2006 havde 23 % af EU's befolkning i den arbejdsdygtige alder en videregående uddannelse, en stigning på mere end 3 procentpoint sammenlignet med 2000. Finland, Danmark and Estland var de lande, hvor den største andel af befolkningen havde en videregående uddannelse, mens denne andel fortsat udgjorde under 15 % i nogle medlemsstater. I nogle af disse lande er optagelsen på de videregående uddannelser dog steget markant i de seneste år.

Supplerende bemærkninger:

Videregående uddannelse omfatter ISCED niveau 5 og 6.

LT: 2001 resultater i stedet for 2000.

HR: 2002 resultater i stedet for 2000.

INVESTERING I MENNESKELIGE RESSOURCER

Samlede offentlige udgifter til uddannelse som procent af BNP, 2000-2004

Image

Udgifter til uddannelse, % af BNP

Offentlig

Privat

2000

2003

2004

2004

EU-27

4,68

5,17

5,09

0,64

Belgien

:

6,06

5,99

0,34

Bulgarien

4,19

4,24

4,57

0,65

Den Tjekkiske Republik

4,04

4,51

4,42

0,61

Danmark

8,28

8,33

8,47

0,32

Tyskland

4,45

4,71

4,60

0,91

Estland

5,57

5,43

5,09

:

Irland

4,29

4,41

4,75

0,32

Grækenland

3,71

3,94

4,22

0,20

Spanien

4,28

4,28

4,25

0,61

Frankrig

5,83

5,88

5,81

0,54

Italien

4,47

4,74

4,59

0,46

Cypern

5,44

7,30

6,71

1,17

Letland

5,64

5,32

5,08

0,82

Litauen

5,63

5,18

5,20

0,48

Luxembourg

:

3,80

3,93

:

Ungarn

4,50

5,85

5,43

0,52

Malta

4,52

4,78

4,99

0,46

Nederlandene

4,86

5,12

5,18

0,50

Østrig

5,66

5,50

5,45

0,39

Polen

4,87

5,62

5,41

0,59

Portugal

5,42

5,61

5,31

0,13

Rumænien

2,88

3,44

3,29

:

Slovenien

:

6,02

5,96

0,86

Slovakiet

4,15

4,34

4,21

0,76

Finland

6,08

6,41

6,43

0,13

Sverige

7,31

7,47

7,35

0,20

Det Forenede Kongerige

4,64

5,38

5,29

0,95

Kroatien

:

4,53

4,50

:

Tyrkiet

3,48

3,74

:

:

Island

5,93

7,81

7,59

0,75

Norge

6,81

7,62

7,58

0,05

Japan

3,82

3,70

3,65

1,23

USA

4,94

5,43

5,12

2,37

Kilde: Eurostat (UOE). EU-niveau afspejler Kommissionens skøn. 2000-resultat skønnet af GD for Uddannelse og Kultur.

Mellem 2000 og 2003, steg de offentlige udgifter til uddannelse som procent af BNP markant i EU's medlemsstater. I 2004 standsede den stigende tendens imidlertid, og der indtraf en svag tilbagegang i forhold til det foregående år. Som følge af væksten i BNP i absolutte tal steg de offentlige udgifter til uddannelse dog fortsat. De foreliggende data viser store forskelle på landenes udgiftsniveauer.

Supplerende oplysninger:

Data dækker formel uddannelse, herunder formel voksenuddannelse.

»Privat« henviser til udgifter til uddannelsesinstitutioner fra private kilder.

DK: Udgifter til undervisning på niveauet mellem sekundær- og tertiærtrinnet foreligger ikke.

EL, LU, PT: Udgifter til pension foreligger ikke.

CY: Inkl. økonomisk støtte til studerende, der studerer i udlandet.

PL, SK, NO: Inkl. udgifter til børnepasning på førskoleniveau.

FR: Uden de franske oversøiske departementer.

HR: Udgifter til uddannelsesinstitutioner fra offentlige kilder.

LU: Udgifter til videregående uddannelser ikke medtaget.

PT: Udgifter på lokalt regeringsplan ikke medtaget.

UK, JP, US: Tilpasning af BNP til regnskabsåret, der adskiller sig fra kalenderåret.

TR, IS: Udgifter på førskoleniveau ikke medtaget.

TR: Udgifter på regionalt og lokalt regeringsplan ikke medtaget.

US: Udgifter til uddannelsesinstitutioner fra offentlige kilder.


(1)  CY var ikke i stand til at deltage, da der ikke var enighed OECD-medlemsstaterne imellem.

(2)  Data anvendt til vurdering af, om målet for deltagelse er nået, henviser til en periode på 4 uger (LFS 2004). Hvis der anvendes en længere periode, vil satserne blive højere. Eurostat-data fra LFS's ad hoc-modul om livslang læring, der blev gennemført i 2003 (for en periode på 12 måneder), viser en deltagelse på 42 % (4,4 % i formel uddannelse; 16,5 % i ikke-formel læring, og næsten en europæer ud af tre angav at have deltaget i en eller anden form for uformel læring).


Kommissionen

5.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/32


Indledning af procedure

(Sag COMP/M.4942 — Nokia/Navteq)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/02)

Den 28. marts 2008 har Kommissionen besluttet at indlede procedure i ovennævnte sag, efter at den har fundet, at den anmeldte fusion rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet. Indledningen af proceduren åbner anden fase af undersøgelsen af den anmeldte fusion. Dette har ingen indflydelse på den endelige afgørelse i sagen. Beslutningen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra c) i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

Kommissionen opfordrer andre interesserede parter til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

For at blive taget i betraktning fuldt ud, bør bemærkningerne være Kommissionen i hænde senest femten dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne med angivelse af sag COMP/M.4942 — Nokia/Navteq, kan sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med posten til følgende adresse:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

GD for Konkurrence

Merger Registry

Rue Joseph II 70

B-1000 Bruxelles


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Kommissionen

5.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/33


Euroens vekselkurs (1)

4. april 2008

(2008/C 86/03)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,5722

JPY

japanske yen

160,88

DKK

danske kroner

7,4584

GBP

pund sterling

0,7855

SEK

svenske kroner

9,368

CHF

schweiziske franc

1,5872

ISK

islandske kroner

116,41

NOK

norske kroner

7,998

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,035

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

257,25

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6972

PLN

polske zloty

3,4743

RON

rumænske lei

3,7145

SKK

slovakiske koruna

32,431

TRY

tyrkiske lira

2,0339

AUD

australske dollar

1,711

CAD

canadiske dollar

1,5822

HKD

hongkongske dollar

12,2497

NZD

newzealandske dollar

1,9972

SGD

singaporeanske dollar

2,1757

KRW

sydkoreanske won

1 534,47

ZAR

sydafrikanske rand

12,3143

CNY

kinesiske renminbi yuan

11,0302

HRK

kroatiske kuna

7,2773

IDR

indonesiske rupiah

14 519,27

MYR

malaysiske ringgit

5,0224

PHP

filippinske pesos

65,325

RUB

russiske rubler

37,037

THB

thailandske bath

49,823

BRL

brasilianske real

2,6954

MXN

mexicanske pesos

16,5757


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


V Udtalelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Kommissionen

5.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/34


INDKALDELSE AF FORSLAG — GD EAC/14/08

Samarbejdsprogram på uddannelsesområdet under ICI — Samarbejde om højere uddannelse og erhvervsuddannelse mellem Den Europæiske Union og Australien, Japan, New Zealand og Republikken Korea (1)

(2008/C 86/04)

1.   MÅL OG BESKRIVELSE

Det overordnede mål med denne indkaldelse af forslag er at fremme gensidig forståelse og samarbejde befolkningerne imellem i EU's medlemsstater og partnerlandene Australien, Japan, New Zealand og Republikken Korea, herunder et bedre kendskab til hinandens sprog, kulturer og institutioner, og forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i EU og partnerlandene. Indkaldelsen af forslag angår tilskud til følgende aktion:

Fælles mobilitetsprojekter under ICI

Under denne aktion ydes der tilskud til internationale projekter med henblik på udvikling af læseplaner, der involverer kortvarig mobilitet mellem EU og ICI-partnerlandene, der ikke direkte eller nødvendigvis står i forbindelse med dobbelte eller fælles studieprogrammer.

Partnerskaber, der ansøger om tilskud til sådanne projekter, skal bestå af højere læreanstalter eller erhvervsuddannelsesinstitutioner fra EU og det relevante partnerland. Udvalgte konsortier skal skabe rammerne for mobilitet, således at EU-studerende typisk kan tilbringe et semester ved en institution i et partnerland og vice versa og samtidig få fuld anerkendelse for studieperioden i udlandet fra hjeminstitutionen. Støtten omfatter mobilitetsstipendier til studerende, undervisere og administrativt personale (»fakultetspersonale«).

2.   KRAV TIL ANSØGERNE

I forbindelse med denne indkaldelse af forslag kan anmodninger om tilskud indsendes af videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Støtteberettigede ansøgere skal være etableret i en af de 27 medlemsstater i Den Europæiske Union.

3.   BUDGET OG PROJEKTVARIGHED

Det budget, der er til rådighed til samfinansiering af projekter, anslås til 2,5 mio. EUR. Det forventes, at der ydes tilskud til 4-5 projekter mellem EU og Australien, 2-3 projekter mellem EU og Japan, 1 projekt mellem EU og New Zealand og 1-2 projekter mellem EU og Korea.

Det maksimale finansieringsbeløb, der ydes af EU, er på 425 000 EUR for 3-årige fælles mobilitetsprojekter, der involverer mindst 4 EU-partnerinstitutioner. Varigheden for fælles mobilitetsprojekter er på 3 år.

4.   ANSØGNINGSFRIST

Ansøgninger skal indsendes til Kommissionen senest den 6. juni 2008.

5.   YDERLIGERE OPLYSNINGER

Forslagsindkaldelsen i sin fulde ordlyd og ansøgningsskemaerne findes på følgende websted:

http://ec.europa.eu/education/programmes/calls/callg_en.html

Yderligere oplysninger kan fås ved skriftlig henvendelse til: eac-3C-cooperation@ec.europa.eu


(1)  I alfabetisk rækkefølge.


PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Kommissionen

5.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/36


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5128 — Nordic Capital/TietoEnator)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/05)

1.

Den 28. marts 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Nordic Capital VI Limited og Nordic Capital VII Limited, tilhører koncernen Nordic Capital (»Nordic Capital«, Jersey), gennem et offentligt overtagelsestilbud, der blev offentliggjort den 20. marts 2008, erhverver fælles kontrol over hele TietoEnator Oyj (»TietoEnator«, Finland), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Nordic Capital: Investeringsfonde. Dets porteføljeselskaber omfatter Aditro (Sverige), der beskæftiger sig med it-tjenester og applikationssoftware til virksomheder

TietoEnator: It-tjenester.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5128 — Nordic Capital/TietoEnator sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


5.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/37


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5118 — P7S1/United Internet/Maxdome JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/06)

1.

Den 28. marts 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved SevenSenses GmbH (»SevenSenses«, Tyskland), et datterselskab af ProSiebenSat.1 Media AG (»P7S1«, Tyskland), som selv er kontrolleret af Kohlberg Kravis Roberts & Co. (»KKR«, USA) og Permira Holdings Limited (»Permira«, Kanaløerne), og 1&1 Internet AG (»1&1«, Tyskland), et datterselskab af United Internet AG (»United Internet«, Tyskland), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over det nystiftede joint-ventureselskab Maxdome GmbH & Co. KG (»Maxdome JV«, Tyskland), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

SevenSenses: Betalings-tv og bestillingsvideo (video-on-demand)

P7S1: Ukodet tv

Permira: Privat investeringsfond

KKR: Privat investeringsselskab

1&1: Internetudbyder

United Internet: Internettjenester

Maxdome JV: Bestillingsvideo.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5118 — P7S1/United Internet/Maxdome JV, sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.


5.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/38


Meddelelse fra den franske regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (1)

(Meddelelse om ansøgning om eksklusiv tilladelse til efterforskning efter flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt »Valenciennois-tilladelsen«)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/07)

Ved ansøgning af 2. oktober 2007 har selskabet Gazonor, hvis hovedsæde er beliggende på adressen Avenue de la fosse 2, F-62420 Billy-Montigny, ansøgt om en eksklusiv tilladelse til i en periode på fem år at efterforske flydende eller gasformige kulbrinter — benævnt »Valenciennois-tilladelsen« — på et ca. 423 km2 stort areal, som omfatter en del af departementet Nord.

Perimeteren for det område, som omfattes af denne tilladelse udgøres af udsnit af meridianer og breddeparalleller, som mødes i de punkter, som defineres i nedenstående tabel ved deres geografiske koordinater, idet nulmeridianen går gennem Paris:

Toppunkter

Længde

Bredde

A

1,10 gr Ø

56,10 gr N

B

Skæringspunktet mellem den fransk-belgiske grænse og breddeparallellen 56,10 gr N

C

Skæringspunktet mellem den fransk-belgiske grænse og breddeparallellen 56,10 gr N

D

Skæringspunktet mellem den fransk-belgiske grænse og breddeparallellen 56,10 gr N

E

Skæringspunktet mellem den fransk-belgiske grænse og breddeparallellen 1,50 gr Ø

F

1,50 gr Ø

55,90 gr N

G

1,21 gr Ø

55,90 gr N

H

1,21 gr Ø

55,91 gr N

I

1,25 gr Ø

55,91 gr N

J

1,25 gr Ø

55,93 gr N

K

1,21 gr Ø

55,93 gr N

L

1,21 gr Ø

55,97 gr N

M

1,10 gr Ø

55,97 gr N

B til C

:

den fransk-belgiske grænse.

D til E

:

den fransk-belgiske grænse.

Indgivelse af ansøgninger og tildelingskriterier

Ansøgerne, der indgav den oprindelige ansøgning, og konkurrerende ansøgere skal overholde de betingelser, som er fastsat ved artikel 4 og 5 i dekret nr. 2006-648 af 2. juni 2006 om udvindingsrettigheder og rettigheder til underjordisk oplagring (den franske statstidende Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).

Interesserede virksomheder kan indsende en ansøgning i konkurrence hermed inden for en tidsfrist på 90 dage regnet fra dagen for offentliggørelsen af denne meddelelse efter den fremgangsmåde, der er angivet i »Meddelelse om opnåelse af udvindingsrettigheder for kulbrinter i Frankrig«, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 374 af 30. december 1994, s. 11, og fastsat ved dekret nr. 2006-648 om udvindingsrettigheder og rettigheder til underjordisk oplagring. Konkurrerende ansøgninger stiles til ministeren for minedrift på nedenstående adresse.

Den oprindelige ansøgning og de konkurrerende ansøgninger vurderes på grundlag af kriterierne for tildeling af udvindingsrettigheder, jf. artikel 6 i det nævnte dekret, og der træffes afgørelse senest den 24. oktober 2009.

Betingelser og krav vedrørende udøvelse og ophør af aktiviteten

Ansøgerne henvises til artikel 79 og 79.1 i loven om minedrift »code minier« og dekret nr. 2006-649 af 2. juni 2006 vedrørende minedrift, underjordisk oplagring og tilsynet med miner og underjordisk oplagring »travaux miniers, aux travaux de stockage souterrain et à la police des mines et des stockages souterrains« (Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Ministère de l'écologie, du développement et de l'aménagement durables (direction générale de l'énergie et des matières premières, direction des ressources énergétiques et minérales, bureau de la législation minière), 61 boulevard Vincent Auriol, Télédoc 133, F-75703 Paris Cedex 13, (tlf. (33) 144 97 23 02, fax (33) 144 97 05 70).

De ovennævnte regler og love findes på internetadressen:

http://www.legifrance.gouv.fr


(1)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.