8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-503/04) (1)

(Traktatbrud - Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 228 EF - foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom - ophævelse af en kontrakt)

(2007/C 211/02)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved W.-D. Plessing og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt H.-J. Prieß)

Intervenienter: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.-C. Gracia, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster og D.J.M. de Grave, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved T. Pynnä, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — artikel 228 EF — manglende opfyldelse af Domstolens dom af 10. april 2003 i de forenede sager C-20/01 og C-28/01 — Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1) — byen Braunschweigs og Bockhorn kommunes indgåelse af offentlige kontrakter uden afholdelse af udbud — anmodning om pålæggelse af en tvangsbøde

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 228 EF, idet den ikke på datoen for udløbet af fristen, der var fastsat i den begrundede udtalelse, som var afgivet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af samme artikel, havde truffet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dom af 10. april 2003 i sagen Kommissionen mod Tyskland (forenede sager C-20/01 og C-28/01) vedrørende indgåelsen af en kontrakt om bortskaffelse af dagrenovation for byen Braunschweig (Tyskland).

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

3)	Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 45 af 19.2.2005.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/2

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-507/04) (1)

(Traktatbrud - beskyttelse af vilde fugle - direktiv 79/409/EØF - gennemførelsesforanstaltninger)

(2007/C 211/03)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek, B. Schima og M. Lang, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved H. Dossi, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — ufuldstændig og ukorrekt gennemførelse af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1)

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF og 249 EF samt artikel 18 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, idet den ikke har gennemført følgende bestemmelser korrekt:

—	artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409 i Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich og Steiermark

—	artikel 5 i direktiv 79/409 i Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich og Steiermark

—	artikel 6, stk. 1, i direktiv 79/409 i Oberösterreich

—	artikel 7, stk. 1, i direktiv 79/409 i Kärnten, Niederösterreich og Oberösterreich

—

artikel 7, stk. 4, i følgende delstater for så vidt angår følgende arter:

—	i Kärnten for så vidt angår tjur, urfugl, blishøne, skovsneppe, ringdue og tyrkerdue

—	i Niederösterreich for så vidt angår ringdue, tjur, urfugl og skovsneppe

—	i Oberösterreich for så vidt angår tjur, urfugl og skovsneppe

—	i Salzburg for så vidt angår tjur, urfugl og skovsneppe

—	i Steiermark for så vidt angår tjur, urfugl og skovsneppe

—	i Tyrol for så vidt angår tjur og urfugl

—	i Vorarlberg for så vidt angår urfugl, og

—	i Wien for så vidt angår skovsneppe

—	artikel 8 i direktiv 79/409 i Niederösterreich

—	artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409 i Burgenland og Niederösterreich, og for så vidt angår § 20, stk. 4, i Niederösterreichisches Naturschutzgesetz i Oberösterreich, i Salzburg, i Tyrol og i Steiermark

—	artikel 11 i direktiv 79/409 i Niederösterreich.

2)	I øvrigt frifindes Republikken Østrig.

3)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 45 af 19.2.2005.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. juli 2007 — Ministero dell'Industria, del Commercio e dell'Artigianato mod Lucchini Siderurgica SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-119/05) (1)

(Statsstøtte - EKSF - jern- og stålindustri - støtte der er erklæret for uforenelig med fællesmarkedet - tilbagesøgning - retskraftig dom afsagt af en national domstol)

(2007/C 211/04)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministero dell'Industria, del Commercio e dell'Artigianato

Sagsøgt: Lucchini Siderurgica SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Stato — tilbagesøgning af støtte, som er erklæret uforenelig med fællesmarkedet og i strid med Kommissionens beslutning nr. 3484/85/EKSF af 27. november 1985 om fællesskabsregler for støtte til jern- og stålindustrien (EFT L 340, s. 1) — forpligtelse for staten til at tilbagesøge støtten på trods af en modstridende civilretlig afgørelse, der har fået retskraft

Konklusion

Fællesskabsretten er til hinder for anvendelse af en bestemmelse i national ret, der har til formål at fastslå princippet om retskraft, såsom artikel 2909 i den italienske borgerlige lovbog (codice civile), såfremt dens anvendelse er til hinder for tilbagesøgning af en statsstøtte, der er tildelt i strid med fællesskabsretten, og hvis uforenelighed med fællesmarkedet er blevet fastslået ved en beslutning vedtaget af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, der er blevet endelig.

(1) EUT C 132 af 28.5.2005.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. juli 2007 — Gertraud Hartmann mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundessozialgericht — Tyskland)

(Sag C-212/05) (1)

(Grænsearbejdere - forordning nr. 1612/68/EØF - flytning af bopæl til en anden medlemsstat - ikke-erhvervsaktiv ægtefælle - børnepasningsydelse - tilkendelse til ægtefællen afslået - social fordel - bopælskrav)

(2007/C 211/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundessozialgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gertraud Hartmann

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundessozialgericht — fortolkning af Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 257, s. 2) — begrebet arbejdstager — tysk tjenestemand, der har flyttet sin bopæl til Østrig, men er fortsat med at arbejde i Tyskland — afslag på tildeling af børnepasningsydelse (Erziehungsgeld) til hans ægtefælle, som har bopæl i Østrig og østrigsk statsborgerskab og ikke er erhvervsaktiv i Tyskland — social fordel

Konklusion

En statsborger i en medlemsstat, som har flyttet sin bopæl til en anden medlemsstat, men har opretholdt sit tjenesteforhold i førstnævnte medlemsstat og siden da har udøvet sin erhvervsmæssige beskæftigelse som grænsearbejder, kan påberåbe sig status som »vandrende arbejdstager« som omhandlet i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

Artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 er under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, til hinder for, at ægtefællen til en vandrende arbejdstager, der udøver erhvervsmæssig aktivitet i en medlemsstat, som er ikke-erhvervsaktiv og har bopæl i en anden medlemsstat, udelukkes fra at modtage en social fordel med de særlige kendetegn, der er karakteristiske for den tyske børnepasningsydelse, fordi denne ægtefælle hverken har bopæl eller sædvanligt ophold i førstnævnte medlemsstat.

(1) EUT C 193 af 6.8.2005.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. juli 2007 — Wendy Geven mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundessozialgericht — Tyskland)

(Sag C-213/05) (1)

(Grænsearbejder - forordning nr. 1612/68/EØF - børnepasningsydelse - afslag på tildeling - social fordel - bopælskrav)

(2007/C 211/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundessozialgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wendy Geven

Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundessozialgericht — fortolkning af artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 257, s. 2) — social fordel — national lovgivning hvorefter det er en betingelse for at tildele børnepasningsydelse (Erziehungsgeld) til personer, der hverken har bopæl eller sædvanligt ophold på det nationale område, at de udøver mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse (Geringsfügigkeitsgrenze)

Konklusion

Artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet er ikke til hinder for, at en medlemsstat i sin nationale lovgivning udelukker en statsborger fra en anden medlemsstat med bopæl i den pågældende stat, som i førstnævnte stat udøver en beskæftigelse i ubetydeligt omfang (mellem 3 og 14 timer pr. uge), fra at modtage en social fordel, der har den tyske børnepasningsydelses kendetegn, fordi den pågældende hverken havde bopæl eller sædvanligt ophold i førstnævnte stat.

(1) EUT C 193 af 6.8.2005.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. juli 2007 — Société thermale d'Eugénie-Les-Bains mod Ministère de l'Économie, des Finances et de l'Industrie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)

(Sag C-277/05) (1)

(Moms - anvendelsesområde - depositum erlagt inden for rammerne af aftaler om momspligtig levering af tjenesteydelser, og som beholdes af sælgeren i tilfælde af annullation - kvalifikation)

(2007/C 211/07)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société thermale d'Eugénie-Les-Bains

Sagsøgt: Ministère de l'Économie, des Finances et de l'Industrie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État (Frankrig) — fortolkning af artikel 2, stk. 1 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977, om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — anvendelsesområde — depositum erlagt inden for rammerne af aftaler om merværdiafgiftspligtig levering af tjenesteydelser, og som beholdes af sælgeren i tilfælde af udeblivelse — kvalifikation som vederlag for en tjenesteydelse, der består i at foretage en reservation, eller som erstatning for tab som følge af udeblivelse

Konklusion

Artikel 2, nr. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at beløb, der betales i form af et depositum inden for rammerne af aftaler om levering af hotelydelser underlagt merværdiafgift — når kunden gør brug af sin mulighed for annullation, og bestyreren af hotelvirksomheden beholder disse beløb — skal anses for godtgørelse for det tab, der er lidt som følge af kundens annullation, uden direkte sammenhæng med nogen form for levering af tjenesteydelser mod vederlag, og er som sådan ikke underlagt denne afgift.

(1) EUT C 229 af 17.9.2005.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-399/05) (1)

(Traktatbrud - direktiv 93/38/EØF - offentlige udbud inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation - opførelse og ibrugtagning af et varmekraftværk - betingelser for udbudsdeltagelse)

(2007/C 211/08)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved D. Tsagkaraki og V. Christianos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 199, s. 84) — deltagelse i udbudsproceduren af to selskaber, som hverken opfyldte udbudsbekendtgørelsens betingelser eller udbudsbetingelserne — opførelse og ibrugtagning af et varmekraftværk i Lavrio

Konklusion

1)	Den Hellenske Republik frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 22 af 28.1.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/6

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. juli 2007 — Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-460/05) (1)

(Direktiv 2005/36/EF - gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje - jordemødre - særlige bestemmelser for polske eksamensbeviser - gyldighed - begrundelsespligt - indført ved tiltrædelsesakten)

(2007/C 211/09)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved J. Pietras, M. Szpunar og M. Brzezińska, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved U. Rösslein og A. Padowska, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M.C. Giorgi Fort, R. Szostak og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af artikel 33, stk. 2, og artikel 43, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22) — særlig ordning med anerkendelse af erhvervede rettigheder for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og jordemødre, som har et polsk kvalifikationsbevis

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Republikken Polen betaler sagens omkostninger.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juli 2007 — Olicom A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-142/06) (1)

(Fælles toldtarif - toldpositioner - tarifering i den kombinerede nomenklatur - automatiske databehandlingsmaskiner - netværkskort med »modem«-funktion - begrebet »selvstændig funktion«)

(2007/C 211/10)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Olicom A/S

Sagsøgt: Skatteministeriet

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Østre Landsret — fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3009/95 af 22. december 1995 (EFT L 319, s. 1) — pos. 8471 (automatiske databehandlingsmaskiner) og pos. 8517 (kommunikationsapparater) — netværkskort med to funktioner, adgang til lokalt netværk og til Internettet — selvstændig funktion

Konklusion

Kombinerede netværkskort, som er beregnet til at sætte i bærbare computere, skal efter den 1. januar 1996 tariferes som databehandlingsmaskiner i pos. 8471 i den kombinerede nomenklatur til den fælles toldtarif, der er gengivet i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3009/95 af 22. december 1995.

(1) EUT C 143 af 17.6.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/7

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-155/06) (1)

(Traktatbrud - direktiv 96/29/Euratom - beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling - manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist)

(2007/C 211/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved C. White, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse af alle de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 53 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159, s. 1) — manglende bestemmelser, der giver mulighed for passende intervention i en strålerelateret nødsituation eller i tilfælde af vedvarende bestråling, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet

Konklusion

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, ved ikke inden for den fastsatte frist at have vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at muliggøre en passende intervention i alle situationer med en vedvarende udsættelse for ioniserende stråler, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 121 af 20.5.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. juli 2007 — État du Grand-Duché de Luxembourg mod Hans Ulrich Lakebrink og Katrin Peters-Lakebrink (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour administrative — Luxembourg)

(Sag C-182/06) (1)

(Artikel 39 EF - indkomstbeskatning af ikke-hjemmehørende personer - beregning af skattesatsen - fast ejendom beliggende på en anden medlemsstats område - negative lejeindtægter ikke taget i betragtning)

(2007/C 211/12)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État du Grand-Duché de Luxembourg

Sagsøgt: Hans Ulrich Lakebrink og Katrin Peters-Lakebrink

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour administrative (Luxembourg) — fortolkning af EF-traktatens artikel 39 — national ordning for indkomstbeskatning af ikke-hjemmehørende fællesskabsborgere — afslag på at tage negative lejeindtægter vedrørende ejendomme beliggende i en anden medlemsstat i betragtning ved fastsættelsen af skatteprocenten

Konklusion

Artikel 39 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, hvorefter en fællesskabsborger, som ikke er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor han oppebærer indtægter, der udgør den væsentligste del af hans skattepligtige indkomst, ikke med henblik på fastsættelsen af den skattesats, der finder anvendelse på nævnte indkomst, kan kræve, at negative lejeindtægter vedrørende nogle ejendomme, som han ikke personligt benytter, og som er beliggende i en anden medlemsstat, tages i betragtning, hvorimod en person, der er hjemmehørende i førstnævnte medlemsstat, kan kræve, at disse negative lejeindtægter tages i betragtning.

(1) EUT C 143 af 17.6.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. juli 2007 — Det Europæiske Genopbygningsagentur (DEG) mod Georgios Karatzoglou

(Sag C-213/06 P) (1)

(Appel - midlertidigt ansat - opsigelse af kontrakt)

(2007/C 211/13)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Det Europæiske Genopbygningsagentur (DEG) (ved avocats S. Orlandi og J.-N. Louis)

Den anden part i appelsagen: Georgios Karatzoglou (ved dikigoros S.A. Pappas)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 23. februar 2006 i sag T-471/04, Georgios Karatzoglou mod Det Europæiske Genopbygningsagentur, hvorved Retten annullerede ansættelsesmyndighedens afgørelse om at opsige sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat

Konklusion

1)	Den af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans afsagte dom af 23. februar 2006, sag T-471/04, Karatzoglou mod DEG, ophæves.

2)	Sagen hjemvises til De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans med henblik på, at denne træffer afgørelse om Georgios Karatzoglous påstand om annullation af Det Europæiske Genopbygningsagenturs afgørelse af 26. februar 2004 om at opsige hans ansættelseskontrakt.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 178 af 29.7.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juli 2007 — F.T.S. International BV mod Inspecteur van de Belastingdienst — Douane West (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Amsterdam — Nederlandene)

(Sag C-310/06) (1)

(Den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - stykker af høns, udbenet, frosset og saltbehandlet - gyldigheden af forordning (EF) nr. 1223/2002)

(2007/C 211/14)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F.T.S. International BV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst — Douane West

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Gerechtshof te Amsterdam — gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 1223/2002 af 8. juli 2002 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EFT L 179, s. 8) — stykker af udbenet, frosset og saltbehandlet hønsekød.

Konklusion

Kommissionens forordning (EF) nr. 1223/2002 af 8. juli 2002 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur er ugyldig.

(1) EUT C 224 af 16.9.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/9

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 18. juli 2007 — Op- en Overslagsbedrijf Van der Vaart B.V. mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-402/06) (1)

(Fælles toldtarif - toldtarifering - den kombinerede nomenklatur - vare, der er fremstillet ved syrning af mælk og ved at fjerne en stor del af vallen)

(2007/C 211/15)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Op — en Overslagsbedrijf Van der Vaart B.V.

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af bilag I i Kommissionens forordning (EF) nr. 1734/96 af 9. september 1996 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 238, s. 1) — vare, der er fremstillet ved syrning af mælk og ved at fjerne en stor del af vallen, som har et valleproteinindhold på op til 2 %, og hvori proteinerne er fjernet under tørringsprocessen på 24-36 timer under virkning af det anvendte enzym

Konklusion

Position 0406 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1734/96 af 9. september 1996, skal fortolkes således, at en vare, som den der er omhandlet i hovedsagen, som er fremstillet ved syrning af mælk, hvorfra en stor del af vallen er fjernet, og hvis proteinindhold under virkning af det anvendte enzym er nedbragt til 2 % af det samlede proteinindhold under en tørringsproces på 24-36 timer, og som består af casein og mere end 50 % væske, kan tariferes i denne position.

Underposition 0406 20 90 i den kombinerede nomenklatur skal fortolkes således, at en vare, som den der er omhandlet i hovedsagen, som indeholder mere end 50 % væske og mindre end 1 % fedtstoffer, som er malet til regelmæssige korn af 2-4 mm, og som er beregnet til anvendelse ved fremstilling af pizzafyld og ved tilberedning af ostesovs, kan tariferes i denne position.

(1) EUT C 310 af 16.12.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/9

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-517/06) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2003/98/EF - videreanvendelse af den offentlige sektors informationer - manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist)

(2007/C 211/16)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Braun og E. Montaguti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EFT L 345, s. 90)

Konklusion

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet i lovgivningen i delstaterne Steiermark og Salzburg.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/10

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-26/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/80/EF - erstatning til ofre for forbrydelser - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2007/C 211/17)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved Condou-Durande og A.-M. Rouchaud-Joët, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser (EUT L 261, s. 15)

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat de forpligtelser, som påhviler den i henhold til Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/10

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-50/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/24/EF - farmaceutiske specialiteter - traditionelle plantelægemidler - fællesskabskodeks - humanmedicinske lægemidler - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2007/C 211/18)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår traditionelle plantelægemidler (EFT L 136, s. 85)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår traditionelle plantelægemidler, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 24.3.2007.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/11

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-61/07) (1)

(Traktatbrud - mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser - gennemførelse af Kyoto-protokollen)

(2007/C 211/19)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende fremsendelse inden for den fastsatte frist af rapporten med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen — oplysninger om nationale fremskrivninger af emissioner af drivhusgas og om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at begrænse og/eller reducere disse emissioner

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen ved ikke at fremsende de nødvendige oplysninger efter denne bestemmelse.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/11

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-90/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/12/EF - emballage og emballageaffald - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2007/C 211/20)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Konstantinidis og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved S. Raskin, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 47, s. 26)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/11

Sag anlagt den 27. april 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-220/07)

(2007/C 211/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J.-P. Keppenne og M. Shotter, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik ved gennemførelsen i national ret af bestemmelser om udpegning af virksomheder, der kan varetage forsyningspligten, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, artikel 12 og 13 i samt bilag IV til »forsyningspligtdirektivet«, direktiv 2002/22/EF (1)

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet gør Kommissionen i det væsentlige gældende, at sagsøgte har gennemført direktiv 2002/22 ukorrekt, for så vidt som den franske lovgivning bestemmer, at der til at varetage en af komponenterne i forsyningspligtdirektivet kan udpeges enhver operatør, som er i stand til at varetage denne ydelse på hele det nationale område. En sådan bestemmelse er i strid med såvel forbuddet mod forskelsbehandling i direktivets artikel 8, stk. 2, som med principperne om omkostningseffektivitet og effektivitet, der følger af dets artikel 8, 12 og 13 samt dets bilag IV, fordi de på forhånd udelukker de erhvervsdrivende, der ikke er i stand til at varetage forsyningspligten på hele det nationale område. Ganske vist udelukker direktivet ikke i sig selv den mulighed, at der til syvende og sidst udpeges en enkelt operatør til at dække hele det nationale område, men det pålægger under alle omstændigheder medlemsstaterne først at følge en procedure, der indledes i overensstemmelse med kriterierne i direktivets artikel 8, stk. 2, for at sikre, at en eventuel udpegning af en enkelt operatør faktisk er den mest effektive og mest omkostningseffektive løsning.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/12

Sag anlagt den 1. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-263/07)

(2007/C 211/22)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Alcover San Pedro og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 4, og artikel 13, stk. 1, samt bilag I i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, idet det ikke har foretaget en rigtig gennemførelse heraf.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremsat tre anbringender til støtte for sit søgsmål.

Ved sit første anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Storhertugdømmet Luxembourg har foretaget en urigtig gennemførelse af artikel 9, stk. 4, i direktiv 96/61, idet det har udfyldt den rigtige definition af »den bedste tilgængelige teknik« (1) med en bemærkning om »uforholdsmæssigt store omkostninger« ved den nævnte teknik, som ikke fremgår af direktivet. Såfremt det ved direktivet vitterlig bestemmes, at den bedste tilgængelige teknik er teknik udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, giver direktivet nemlig ikke mulighed for i forhold til mellemstore og økonomisk veletablerede selskaber inden for samme eller en lignende erhvervsgren systematisk at udelukke teknik, hvis anvendelse og tilgængelighed medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. Sådanne præciseringer går ud over, hvad der i denne forbindelse bestemmes i direktivet.

Ved sit andet anbringende har Kommissionen videre gjort gældende, at Storhertugdømmet Luxembourg med urette har indskrænket rækkevidden af forpligtelsen til at revurdere eller ajourføre godkendelsesvilkårene i henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, eftersom en sådan revurdering i medfør af de nationale gennemførelsesbestemmelser kun skal iværksættes under tre specifikke omstændigheder, eller hvis der er et »tilstrækkeligt begrundet« behov. Denne formulering er atter mere restriktiv end direktivets formulering, hvori der blot henvises til, at godkendelsesvilkårene »regelmæssigt« skal revurderes og »om fornødent« ajourføres.

Ved sit tredje anbringende har Kommissionen endelig gjort gældende, at Storhertugdømmet Luxembourg har gennemført direktivets bilag I urigtigt, idet der i de nationale gennemførelsesbestemmelser nævnes »varmeanlæg med en samlet effekt på mere end 50 MW« og ikke som i nævnte bilags kategori 1.1 »Termiske kraftværker med en samlet effekt på mere end 50 MW«. Sidstnævnte kategori er nemlig bredere end førstnævnte.

(1) EUT L 257, s. 26.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/13

Sag anlagt den 6. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-268/07)

(2007/C 211/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

Subsidiært,

fastslås det, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, idet det ikke har underrettet Kommissionen om de nødvendige love og administrative bestemmelser, det har vedtaget til gennemførelse af direktivet.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/17/EF udløb den 31. januar 2006.

(1) EUT L 134, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/13

Sag anlagt den 7. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-271/07)

(2007/C 211/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Alcover San Pedro og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10 og 11, artikel 3, artikel 5, artikel 6, stk. 1, artikel 8, artikel 9, stk. 3, 4, 5 og 6, artikel 10, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel 17, stk. 2, bilag I og bilag IV i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (1), idet det kun har foretaget en delvis eller urigtig gennemførelse af disse artikler og bilag i direktivet.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har ved søgsmålet gjort gældende, at Kongeriget Belgien kun delvist eller urigtigt, eller endog slet ikke, har gennemført visse væsentlige bestemmelser i direktiv 96/61. Søgsmålet, der angår de foranstaltninger, som regionen Wallonien og hovedstadsregionen Bruxelles har (eller ikke har) vedtaget, vedrører navnlig det forhold, at der ikke er forbindelse mellem de nævnte foranstaltningers og direktivets materielle anvendelsesområde, samt at skønsmarginen tildelt de regionale myndigheder, hvad angår driftsgodkendelser og de omstændigheder, hvorunder de kan revurdere og/eller ajourføre godkendelsesvilkårene, er for bred.

(1) EFT L 257, s. 26.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/14

Sag anlagt den 7. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-272/07)

(2007/C 211/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 80 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

Subsidiært,

fastslås det, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 80 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, idet det ikke har underrettet Kommissionen om de nødvendige love og administrative bestemmelser, det har vedtaget til gennemførelse af dette direktiv.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/18/EF udløb den 31. januar 2006.

(1) EUT L 134, s. 114.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/14

Sag anlagt den 7. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-273/07)

(2007/C 211/26)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kommissionens direktiv 2005/51/EF af 7. september 2005 om ændring af bilag XX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF og bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om offentlige kontrakter (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

Subsidiært,

fastslås det, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kommissionens direktiv 2005/51/EF af 7. september 2005 om ændring af bilag XX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF og bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om offentlige kontrakter, idet det ikke har underrettet Kommissionen om de nødvendige love og administrative bestemmelser, det har vedtaget til gennemførelse af direktivet.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/51/EF udløb den 31. januar 2006.

(1) EUT L 257, s. 127.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d'appello di Firenze (Italien) den 11. juni 2007 — Nancy Delay mod Università degli studi di Firenze og Istituto nazionale della previdenza (INPS) på vegne af Den Italienske Republik

(Sag C-276/07)

(2007/C 211/27)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d'appello di Firenze

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nancy Delay

Sagsøgt: Università degli studi di Firenze og Istituto nazionale della previdenza (INPS) på vegne af Den Italienske Republik

Præjudicielle spørgsmål

Kan traktatens artikel 39 og de retsakter, der udspringer heraf (bl.a. den fortolkning Domstolen har anlagt af bestemmelsen i dom af 21.6.2001, sag C-212/99, og dom af 18.7.2006, sag 119/04), fortolkes således, at Den Italienske Republik lovligt kan opretholde det regelsæt, der finder anvendelse på de såkaldte »udvekslingslektorer«, der allerede (i medfør af lov nr. 62/1967) er bundet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, der medfører, at de ikke — på det tidspunkt, hvor denne kontrakt erstattes af en kontrakt på ubestemt tid — tilsikres, at de kan bevare alle de rettigheder, de har erhvervet fra datoen for deres første ansættelse, ikke kun med hensyn til lønforhøjelser, men også med hensyn til anciennitet og arbejdsgiverens betaling af sociale sikringsbidrag?

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. juni 2007 — Josef Vosding Schlacht-, Kühl- und Zerlegebetrieb GmbH & Co. mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-278/07)

(2007/C 211/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Josef Vosding Schlacht-, Kühl- und Zerlegebetrieb GmbH & Co.

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Præjudicielle spørgsmål

Skal den i artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1) fastsatte forældelsesfrist også anvendes, når en uregelmæssighed er begået eller ophørt, før forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 trådte i kraft?

2)	Kan den deri fastsatte forældelsesfrist overhovedet finde anvendelse på forvaltningsmæssige foranstaltninger som for eksempel tilbagesøgning som følge af uregelmæssigheder med hensyn til bevilgede eksportrestitutioner?

Såfremt disse spørgsmål besvares bekræftende:

Kan en medlemsstat også anvende en længere frist i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, når en sådan længere frist var fastsat i medlemsstatens lovgivning, allerede før den nævnte forordning blev udstedt? Kan en sådan længere frist også anvendes, når den ikke var fastsat i en speciel ordning for tilbagesøgning af eksportrestitutioner eller for administrative foranstaltninger i almindelighed, men fulgte af en generel regel i den pågældende medlemsstat, som omfattede alle tilfælde af forældelse, der ikke var omfattet af specielle bestemmelser (opsamlingsregel)?

(1) EFT L 312, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. juni 2007 — Vion Trading GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-279/07)

(2007/C 211/29)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vion Trading GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Præjudicielle spørgsmål

2)	Kan den deri fastsatte forældelsesfrist overhovedet finde anvendelse på forvaltningsmæssige foranstaltninger som for eksempel tilbagesøgning som følge af uregelmæssigheder med hensyn til bevilgede eksportrestitutioner?

Såfremt disse spørgsmål besvares bekræftende:

(1) EFT L 312, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. juni 2007 — Ze Fu Fleischhandel GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-280/07)

(2007/C 211/30)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ze Fu Fleischhandel GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Præjudicielle spørgsmål

2)	Kan den deri fastsatte forældelsesfrist overhovedet finde anvendelse på forvaltningsmæssige foranstaltninger som for eksempel tilbagesøgning som følge af uregelmæssigheder med hensyn til bevilgede eksportrestitutioner?

Såfremt disse spørgsmål besvares bekræftende:

(1) EFT L 312, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. juni 2007 — Bayerische Hypotheken- und Vereinsbank AG mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-281/07)

(2007/C 211/31)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bayerische Hypotheken- und Vereinsbank AG

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1) også anvendes på tilbagesøgning af en eksportrestitution, der med urette er tildelt en eksportør, såfremt denne ikke har begået nogen uregelmæssighed?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

2)	Skal denne bestemmelse anvendes tilsvarende på tilbagesøgning af sådanne begunstigelser overfor den, til hvem eksportøren har transporteret sit krav på eksportrestitutionen?

(1) EFT L 312, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/17

Sag anlagt den 13. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-286/07)

(2007/C 211/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 28 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskabet, idet det med henblik på indregistrering af køretøjer, der tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater, stiller krav om fremlæggelse af et uddrag af sælgerens optagelse i handelsregistret mens et sådant uddrag ikke kræves for køretøjer, der tidligere har været indregistreret i Luxembourg.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sin påstand har Kommissionen kritiseret de betingelser, som den sagsøgte medlemsstat stiller for indregistrering af brugte køretøjer, der tidligere har været indregistreret i en anden medlemsstat.

Ved at stille krav om supplerende undersøgelser af dokumenter forud for indregistrering af sådanne køretøjer i Luxembourg og navnlig om fremlæggelse af en officiel udskrift af sælgerens optagelse i handelsregistret, gør den sagsøgte medlemsstat det mindre attraktivt at indføre køretøjer, der tidligere har været indregistreret i en anden medlemsstat, og hindrer derved de frie varebevægelser.

Denne hindring er forbudt i medfør af artikel 28 EF og er så meget desto mere alvorlig som at den navnlig rammer indførte køretøjer, idet brugte køretøjer som tidligere har været indregistreret i Luxembourg ikke forekommer at blive gjort til genstand for samme undersøgelse af dokumenter.

De begrundelser for denne hindring som den sagsøgte medlemsstat har gjort gældende, er ikke på nogen måde troværdige bl.a. fordi medlemsstaten allerede råder over betydelige midler til kontrol af, at de omhandlede køretøjer ikke er blevet ulovligt handlet, og der findes desuden mindre indgribende foranstaltninger end nægtelse af indregistrering, såfremt der ikke fremlægges det uddrag af handelsregistret, som der nu stilles krav om, eksempelvis udsættelse af indregistreringsproceduren indtil de administrative myndigheder har foretaget den nødvendige kontrol.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/17

Sag anlagt den 14. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-287/07)

(2007/C 211/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

Subsidiært,

fastslås det, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, idet det ikke har underrettet Kommissionen om de nødvendige love og administrative bestemmelser, det har vedtaget til gennemførelse af direktivet.

2)	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 204/17/EF udløb den 31. januar 2006.

(1) EUT L 134, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/18

Sag anlagt den 15. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-292/07)

(2007/C 211/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 80 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

Subsidiært,

fastslås det, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 80 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, idet det ikke har underrettet Kommissionen om de nødvendige love og administrative bestemmelser, det har vedtaget til gennemførelse af dette direktiv.

2.	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 204/18/EF udløb den 31. januar 2006.

(1) EUT L 134, s. 114.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/18

Sag anlagt den 19. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-294/07)

(2007/C 211/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Maidani, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/38/EF udløb den 29. april 2006.

(1) EFT L 158, s. 77 og — berigtigelser — EUT 2004 L 229, s. 35 og EUT 2005 L 197, s. 34.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/19

Appel iværksat den 20. juni 2007 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 29. marts 2007 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-369/00, Département du Loiret (Frankrig), støttet af Scott SA, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-295/07 P)

(2007/C 211/36)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Flett, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: Département du Loiret og Scott SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Påstandene i appelskriftet tages til følge, således at den appellerede dom i det hele ophæves.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen og fastslår, at beslutningen [2002/14/EF] (1) er tilstrækkeligt begrundet med hensyn til anvendelsen af en sammensat rentesats, subsidiært hjemviser sagen til Retten med henblik på at denne træffer afgørelse, såfremt Domstolen antager, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at træffe afgørelse.

—	Indstævnte tilpligtes at betale sine egne omkostninger og de omkostninger, Kommissionen har afholdt i sagen ved Domstolen og Retten.

—	Scott SA tilpligtes at bære sine egne omkostninger i de to sager.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Indledningsvis har appellanten gjort gældende, at den appellerede dom er baseret på en fejlagtig opfattelse af fællesskabsreglerne om statsstøtte, som Retten uberettiget ligestiller med konkurrencereglerne for virksomheder på datoen for tilbagebetalingen af den ulovlige støtte, og ikke med reglerne om konkurrence mellem medlemsstaterne på datoen for den faktiske ydelse af støtten. Appellanten har fremført otte anbringender til støtte for appellen.

Appellantens første anbringende er, at en afgørelse med pålæg om tilbagebetaling af en ulovligt ydet støtte — i modsætning til, hvad Retten har antaget i den appellerede dom — er tilstrækkeligt begrundet, hvis det på grundlag af en simpel matematisk beregning er muligt at fastslå, hvilken beregningsmetode der er blevet anvendt. Dette er netop tilfældet i den foreliggende sag, da alle de vigtigste oplysninger vedrørende beløbet for den ydede støtte, rentesatsen, varigheden og det beløb, der skal kræves tilbagebetalt, fremgår af Kommissionens beslutning.

Appellantens andet anbringende er, at anvendelsen af en sammensat rentesats i hvert fald forudsætningsvis fremgik af beslutningens begrundelse i betragtning af de erklærede formål om at ophæve fordelene som følge af støtten og genoprette den tidligere situation. Som følge heraf burde der anvendes en sammensat rentesats på det beløb, der skal kræves tilbage, af hensyn til inflationen og den fordel, som støttemodtageren opnår med tiden.

Kommissionens tredje anbringende er, at Retten har begået en retlig fejl ved at omvende bevisbyrden til skade for Kommissionen. Det må nemlig påhvile sagsøgeren i første instans at godtgøre sin påstand om, at Kommissionen har ændret praksis hvad angår den rentesats, som anvendes ved pålæg om tilbagekrævning af ulovlig støtte, og kan ikke påhvile Kommissionen at godtgøre, at den ikke har ændret praksis.

Det fjerde anbringende er, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke havde præciseret, hvori den fordel bestod, som det støttemodtagende selskab oppebar på tidspunktet for pålægget om tilbagekrævningen af støtten. Det er på datoen for støttens ydelse, at det påhviler Kommissionen at godtgøre, at der består en sådan fordel, og ikke på datoen for dens tilbagekrævning.

Med sit femte og sjette anbringende kritiserer Kommissionen Retten for, at den har baseret sig på spekulationer og ikke på beviser hvad angår den salgspris, det støttemodtagende selskab har anvendt over for et andet selskab, og for at have fastslået, at denne salgspris var en faktor, som Kommissionen, selv om der var forløbet elleve år siden støttens tildeling, burde have taget hensyn til ved fastsættelsen af det tilbagekrævne beløb. Det formål, som forfølges med statsstøtte, er at genoprette den tidligere situation, og det støttebeløb, der skal kræves tilbage, skal derfor svare til det beløb, der oprindeligt blev ydet, med de årlige, sammensatte renter, der påløber indtil den faktiske tilbagebetaling, uanset hvad støttemodtageren i mellemtiden har brugt støtten til.

Appellantens syvende anbringende er, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at den omstændighed, at tilbagekrævningen af støtten skal ske i overensstemmelse med nationale regler, nødvendigvis indebærer, at renterne skal beregnes efter en simpel rentesats. Uanset at hovedstolen og renterne skal tilbagebetales i overensstemmelse med procedurerne i henhold til national ret, er spørgsmålet om fastsættelse af rentesatsen et fællesskabsretligt spørgsmål og ikke et spørgsmål, der henhører under national ret, og det samme gælder spørgsmålet, om rentesatsen skal være simpel eller sammensat.

Endelig gør Kommissionen med sit ottende anbringende gældende, at den appellerede dom udviser en total mangel på proportionalitet, da den i det hele annullerer Kommissionens afgørelse, selv om det var muligt at udskille hovedstolen fra det beløb, som skal betales i rente, ligesom det var muligt at sondre mellem anvendelsen af en simpel og en sammensat rentesats.

(1) Kommissionens beslutning 2002/14/EF af 12.7.2000 om den statsstøtte, Frankrig har iværksat til fordel for Scott Paper SA/Kimberly-Clark (EFT 2002 L 12, s. 1).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Regensburg (Tyskland) den 21. juni 2007 — straffesag mod Klaus Bourquain

(Sag C-297/07)

(2007/C 211/37)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Regensburg

Part i hovedsagen

Klaus Bourquain

Præjudicielle spørgsmål

Ved fortolkningen af artikel 54 i den i Schengen den 19. juni 1990 undertegnede konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (1) gælder da forbuddet mod, at en kontraherende part retsforfølger en person for den samme handling, for hvilken personen allerede er blevet retskraftigt dømt i en anden kontraherende stat, hvis den straf, som den pågældende er blevet idømt, aldrig har kunnet fuldbyrdes efter domsstatens lovgivning?

(1) EFT 2000 L 239, s. 19.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af VAT and Duties Tribunal, London (Det Forenede Kongerige) den 29. juni 2007 — J D Wetherspoon plc mod Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs

(Sag C-302/07)

(2007/C 211/38)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunal, London

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J D Wetherspoon plc

Sagsøgt: Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs

Præjudicielle spørgsmål

Reguleres spørgsmål om afrunding af momsbeløb udelukkende i national ret eller i stedet i fællesskabsretten? Bekræftes det i første direktivs (1) artikel 2, stk. 1 og 2, og sjette direktivs (2) artikel 11A, stk. 1, litra a), og/eller artikel 12, stk. 3, litra a), og/eller artikel 22, stk. 3, litra b), (som affattet pr. 1. januar 2004), at afrunding er et anliggende for fællesskabsretten?

Især:

(i)

Er fællesskabsretten til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse eller en national skattemyndigheds praksis, ifølge hvilken et givet momsbeløb skal rundes op, når brøkdelen af den mindste relevante møntenhed er 0,50 eller derover (således at 0,5 pence f.eks. kræves rundet op til nærmeste hele pence)?

(ii)	Kræves det i henhold til fællesskabsretten, at afgiftspligtige skal have mulighed for at runde et momsbeløb ned, hvis det indeholder en brøkdel af den mindste møntenhed?

På hvilket niveau i et salg, der er inklusive moms, kræves der i henhold til fællesskabsretten afrunding med henblik på beregningen af den skyldige moms: for hver enkelt vare, hver enkelt varegruppe, hver enkelt levering (hvis der indgår flere leveringer i samme »kurv«), hver enkelt transaktion/»kurv« eller hver enkelt momsafregningsperiode eller på et andet niveau?

4.	Berøres besvarelsen af nogle af spørgsmålene af de fællesskabsretlige principper om ligebehandling og afgiftsneutralitet, især under henvisning til, at de kompetente skattemyndigheder i Det Forenede Kongerige kun har givet visse handlende tilladelse til at runde de momsbeløb, som angives, ned?

(1) Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11.4.1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT 1967, s. 14).

(2) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 29. juni 2007 — Aberdeen Property Fininvest Alpha Oy

(Sag C-303/07)

(2007/C 211/39)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Aberdeen Property Fininvest Alpha Oy

Sagsøgt: Uudenmaan verovirasto ja Helsingin kaupunki (Skattedirektoratet i Uudenmaa og byen Helsinki)

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 43 og artikel 48 samt artikel 56 og artikel 58 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fortolkes således, at et aktieselskab eller en investeringsfond, der er oprettet i overensstemmelse med finsk lovgivning, og et SICAV-selskab, der er oprettet i overensstemmelse med luxembourgsk lovgivning, for at sikre gennemførelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder i de nævnte artikler skal betragtes som sammenlignelige, uanset at en virksomhedsform, der fuldstændig svarer til et SICAV-selskab, ikke kendes i finsk lovgivning, når det herved tages i betragtning, at et SICAV-selskab, der er et selskab i henhold til luxembourgsk lovgivning, ikke nævnes i fortegnelsen over de selskaber, der er omfattet af artikel 2, litra a), i direktiv 90/435/EØF (1), som den finske kildeskattelovgivning, der finder anvendelse i denne sag, er i overensstemmelse med, samt at et SICAV-selskab i henhold til Luxembourgs nationale skattelovgivning er fritaget for indkomstskat? Er det under disse omstændigheder i strid med de nævnte artikler i traktaten, at et SICAV-selskab med hjemsted i Luxembourg som udbyttemodtager ikke er fritaget for kildeskat, der i Finland opkræves af udbytte?

(1) Rådets direktiv 90/435/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 2. juli 2007 — Directmedia Publishing GmbH mod 1. Albert-Ludwigs-Universität Freiburg, 2. Prof. Dr. Ulrich Knoop

(Sag C-304/07)

(2007/C 211/40)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Directmedia Publishing GmbH

Sagsøgt: 1. Albert-Ludwigs-Universität Freiburg, 2. Prof. Dr. Ulrich Knoop

Præjudicielle spørgsmål

Kan en overførsel af data fra en database, der er beskyttet i medfør af databasedirektivets artikel 7, stk. 1, til en anden database, anses for at udgøre et »udtræk«, som omhandlet i af artikel 7, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (herefter »databasedirektivet«) (1), når denne overførsel finder sted på grundlag af søgninger i databasen og efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde, eller forudsætter et udtræk i direktivets forstand en fremgangsmåde med (fysisk) kopiering af data?

(1) EFT L 77, s. 20.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale civile di Genova (Italien) den 2. juli 2007 — Radiotelevisione italiana SpA (RAI) mod PTV Programmazioni Televisive SpA

(Sag C-305/07)

(2007/C 211/41)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale civile di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Radiotelevisione italiana SpA (RAI)

Sagsøgt: PTV Programmazioni Televisive SpA

Præjudicielle spørgsmål

1)	Udgør den afgiftsmæssige forpligtelse, som er pålagt alle indehavere af apparater, der kan modtage radio- eller tv-signaler, med henblik på at finansiere public service-tv vurderet på såvel nationalt som lokalt plan statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87?

I bekræftende fald ønskes det afklaret, om Kommissionens beslutning meddelt det italienske udenrigsministerium den 20. april 2005 synes uforenelig med fællesskabsretten som følge af en urigtig gengivelse af de faktiske forhold eller en urigtig vurdering af de faktiske forhold, idet det i beslutningen er fundet, at undtagelsen i artikel 86, stk. 2, gælder for RAI's afgift, hvorimod der ikke tages hensyn til følgende: i) koncessionshaveren udfører public service-radio- og tv-virksomheden lokalt, uden at det i regional lovgivning eller ved konkrete tjenesteydelsesaftaler er fastlagt, hvilke opgaver selskabet skal udføre inden for de sendetidspunkter og med hensyn til den programflade, der er beregnet til regionale udsendelser, ii) i betragtning af den manglende fastlæggelse af public serviceforpligtelserne er det ikke muligt at kontrollere, at den faktiske anvendelse af de statslige midler, der er beregnet til public service på lokalt niveau, udelukkende vedrører virksomhed, der kan henføres til denne public service-virksomhed, iii) koncessionshaveren er ikke blevet pålagt at udføre særlige public service-forpligtelser ved en officiel retsakt, men har blot fået en generel tilladelse til at udføre en regional public service-virksomhed.

Er EF-traktatens artikel 86 generelt til hinder for en national lovgivning, som giver de enkelte regioner lovgivningskompetence til på de lokale markeder at fastlægge yderligere regionale public service-opgaver, der støttes med statslige midler, når det bestemmes, at RAI SpA tildeles sådanne yderligere opgaver, uden at der foranstaltes noget offentligt udbud?

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret (Danmark) den 3. juli 2007, Ruben Andersen mod Kommunernes Landsforening som mandatar for Slagelse Kommune (tidl. Skælskør Kommune)

(Sag C-306/07)

(2007/C 211/42)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter

Sagsøger: Ruben Andersen

Sagsøgte: Kommunernes Landsforening som mandatar for Slagelse Kommune (tidl. Skælskør Kommune)

Præjudicielle spørgsmål

Indebærer artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (91/533/EØF) (1), at en kollektiv overenskomst, som tilsigter at gennemføre direktivets bestemmelser, ikke kan anvendes på en arbejdstager, der ikke er medlem af en organisation, som er deltager i overenskomsten?

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Indebærer direktivets artikel 8, stk. 2 — ordene »arbejdstagere, der ikke er omfattet af en eller flere kollektive overenskomster vedrørende ansættelsesforholdet« — at bestemmelser i en kollektiv overenskomst om pligt til forudgående forelæggelse for arbejdsgiveren ikke kan anvendes på en arbejdstager, der ikke er medlem af en organisation, som er deltager i overenskomsten?

Sigter ordene »midlertidig arbejdskontrakt« og »midlertidigt ansættelsesforhold« i direktivets artikel 8, stk. 2, til kortvarige ansættelsesforhold eller til andet, eksempelvis alle tidsbegrænsede ansættelsesforhold? I førstnævnte fald: Efter hvilke kriterier skal det afgøres, om ansættelsesforholdet er midlertidigt (kortvarigt)?

(1) EFT L 288, s. 32.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/23

Appel iværksat den 5. juli 2007 af Koldo Gorostiaga Atxalandabaso til prøvelse af kendelse afsagt den 24. april 2007 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-132/06, Gorostiaga Atxalandabaso mod Europa-Parlamentet

(Sag C-308/07 P)

(2007/C 211/43)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Koldo Gorostiaga Atxalandabaso (ved avocat D. Rouget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Det fastslås, at denne appel er velbegrundet og følgelig annulleres kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 24. april 2007.

—	Der træffes endelig afgørelse i tvisten og Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 22. marts 2006 om sagsøgerens tilbagebetaling af et beløb på 118 360,18 EUR og om modregning i forskellige godtgørelser, som Europa-Parlamentet skyldte sagsøgeren.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør seks anbringender gældende til støtte for appellen.

Med det første anbringende anfægter sagsøgeren anvendelsen af artikel 111 i Rettens procesreglement, der berøver ham retten til en retfærdig rettergang, eftersom han ikke forudgående er blevet hørt af Retten og ikke har haft mulighed for at svare på Europa-Parlamentets argumenter.

Med det andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at der er sket tilsidesættelse af princippet om upartiskhed, eftersom de to på hinanden følgende søgsmål, der blev anlagt i sagerne T-146/04 og T-132/06, som gav anledning til henholdsvis dommen af 22. december 2005 og kendelsen af 24. april 2007, blev afgjort af de samme dommere for så vidt angik realiteten. I henhold til ovennævnte princip må den samme dommer, selv i den samme instans, ikke behandle en sag, der støttes på faktiske omstændigheder, der er identiske med eller tilstrækkeligt forbundne med dem, der lå til grund for en sag, som samme dommer tidligere har afgjort.

Med det tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at Retten foretog en urigtig bedømmelse af rækkevidden af dommen af 22. december 2005. Eftersom den af Europa-Parlamentets generalsekretær vedtagne afgørelse af 24. februar 2004 var blevet annulleret som følge af manglende bemyndigelse, forelå der ikke nogen grund for sagsøgeren til at appellere denne dom til Domstolen, da Rettens konstatering af, at der forelå manglende bemyndigelse indebar, at den afgørelse, der var omfattet af denne ugyldighedsgrund, var ikke-eksisterende.

Med det fjerde anbringende anfægter sagsøgeren Rettens automatiske afvisning af at tage de argumenter, som sagsøgeren havde fremført med henblik på at opnå, at den af Europa-Parlamentets generalsekretær vedtagne afgørelse af 22. marts 2006 blev annulleret, i betragtning. Sidstnævnte afgørelse udgjorde en ny afgørelse, der var forskellig fra afgørelsen af 24. februar 2004, og Retten var således forpligtet til at behandle alle anbringender vedrørende realiteten og formaliteten, som blev gjort gældende med henblik på at anfægte afgørelsen.

Med det femte anbringende anfægter sagsøgeren, at Retten afviste at behandle anbringendet vedrørende force majeure, selv om et sådant anbringende ikke var blevet gjort gældende i søgsmålet om anfægtelse af afgørelsen af 24. februar 2004.

Endelig gør sagsøgeren med det sjette anbringende gældende, at Retten har foretaget en urigtig anvendelse af princippet om god forvaltningsskik, idet den bl.a. forkastede enhver henvisning til den af Europa-Parlamentet den 6. september 2001 vedtagne adfærdskodeks for god forvaltningsskik.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lunds tingsrätt (Sverige) den 5. juli 2007 — Svenska staten ved Tilsynsmyndigheten i konkurser mod Anders Holmqvist

(Sag C-310/07)

(2007/C 211/44)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Lunds tingsrätt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Svenska staten ved Tilsynsmyndigheten i konkurser

Sagsøgt: Anders Holmqvist

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF af den 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF (2), fortolkes således, at det, for at et selskab kan anses for at have aktiviteter på en bestemt medlemsstats område, kræves, at selskabet har en filial eller et fast driftssted i denne medlemsstat?

2)	Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, hvilke betingelser skal da være opfyldt, for at et selskab kan anses for at have aktiviteter i flere medlemslande?

3)	Såfremt selskabet anses for at have aktiviteter på flere medlemsstaters område, og en arbejdstager udfører arbejde for selskabet i flere medlemsstater, hvilke kriterier er da afgørende for, hvor arbejdet sædvanligvis udføres?

4)	Har artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF af den 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF, direkte virkning?

(1) EFT L 283, s. 23.

(2) EFT L 270, s. 10.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/24

Sag anlagt den 5. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-311/07)

(2007/C 211/45)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, af Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (1), idet Republikken Østrig ikke i overensstemmelse med direktivet har fastsat en frist for optagelsen af lægemidler i det gule eller grønne afsnit i sin refusionskodeks.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Formålet med direktiv 89/105/EØF er bl.a. at afskaffe forskellene i nationale økonomiske foranstaltninger vedrørende markedsføring, som medlemsstaterne har vedtaget med henblik på at kontrollere de offentlige udgifter til lægemidler. Hertil henregnes foranstaltninger til begrænsning af det antal produkter, der omfattes af de nationale sygesikringsordninger. Med henblik på at forhindre, at sådanne forskelle skal føre til hindringer for handelen med lægemidler indenfor fællesskabet, opstiller direktivet bestemte krav til proceduren for optagelse af lægemidler på listen over de lægemidler, der er omfattet af den statslige sygesikringsordning. I overensstemmelse hermed fastsætter direktivets artikel 6, stk. 1, en frist for afgørelsen om at optage et lægemiddel på denne »positivliste«.

I Østrig findes tre forskellige refusionsafsnit inden for listen af lægemidler, der er omfattet af den statslige sygesikringsordning. Det »grønne afsnit« indeholder lægemidler, hvis ordination og refusion uden forudgående godkendelse af myndigheden for social sikring er lægeligt og sundhedsøkonomisk fornuftig og berettiget. Udgifterne til de i det »gule afsnit« opregnede lægemidler refunderes kun i særlige velbegrundede tilfælde efter forudgående godkendelse af myndigheden for social sikring. Endelig opregnes i det »røde afsnit« de lægemidler, for hvilke der foreligger en ansøgning om optagelse i det gule eller grønne afsnit. Udgifter til lægemidler omfattet af det røde afsnit refunderes i særlige velbegrundede tilfælde efter forudgående godkendelse af myndigheden for social sikring, under forudsætning af, at der ikke findes alternative lægemidler i det gule eller det grønne afsnit. En gyldig ansøgning om optagelse af et lægemiddel i det gule eller det grønne afsnit i den østrigske refusionskodeks medfører dermed, at dette middel indenfor et bestemt tidsrum vil blive optaget i det røde afsnit. Ifølge den østrigske regel kan et lægemiddel maksimalt forblive i det røde afsnit i 24 måneder. Såfremt EU-gennemsnitsprisen ikke kan fastslås, forlænges denne frist til 36 måneder.

Denne ordning stemmer ikke overens med artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/105/EØF, da der ikke er nogen garanti for, at en afgørelse vedrørende optagelse i det gule eller det grønne afsnit foreligger indenfor 90 eller 180 dage, som det foreskrives i direktivet.

Som Domstolen har afgjort i dom af 12. juni 2003 i sag C-229/00, Kommissionen mod Republikken Finland, ville målene i direktivet blive svækket, hvis en medlemsstat kunne indføre en totrinsprocedure til fastlæggelse af listen med lægemidler, for hvilke der gælder en højere refusionssats, hvoraf det ene trin opfylder de i direktivets artikel 6, stk. 1, fastlagte forpligtelser, mens det andet trin er fritaget for disse forpligtelser og ikke respekterer direktivets mål. I modsætning til den Østrigske regerings opfattelse skal ikke kun en ansøgning om optagelse på en positivliste, men også en ansøgning om optagelse i en bestemt kategori på en sådan liste, behandles i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 6, stk. 1, såfremt optagelsen i denne kategori, som i Østrig, medfører bedre forudsætninger for refusion end optagelsen i en anden kategori eller en forbliven i denne anden kategori. Det skal således i overensstemmelse hermed sikres, at der træffes afgørelse i anledning af sådanne ansøgninger indenfor fristen fastsat i direktivets artikel 6, stk. 1.

Da dette ikke er foreskrevet i østrigsk ret, er denne ikke i overensstemmelse med den nævnte fællesskabsretlige forskrift set i lyset af Domstolens fortolkning af forskriften.

(1) EFT 1989 L 40, s. 8.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d'instance de Paris (Frankrig) den 6. juli 2007 — JVC France SAS mod Administration des douanes (Direction Nationale du Renseignement et des Enquêtes douanières)

(Sag C-312/07)

(2007/C 211/46)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d'instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: JVC France SAS

Sagsøgt: Administration des douanes (Direction Nationale du Renseignement et des Enquêtes douanières)

Præjudicielle spørgsmål

Skal et videokamera tariferes i pos. 8525 40 99, når det ved indførslen ikke er i stand til at optage videosignaler fra eksterne kilder, men dets videogrænseflade efterfølgende kan omdannes til videoindgang ved hjælp af en software eller en widget, idet kameraet er forsynet med elektroniske kredsløb, der gør, at det kan optage eksterne videosignaler, uanset at producenten aldrig har oplyst om denne mulighed og heller ikke understøtter den?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, har Kommissionen da — for så vidt som de på hinanden følgende ændringer af de forklarende bemærkninger indebærer en ændring af fællesskabspraksis vedrørende tariferingen af videokameraer og udgør en undtagelse fra princippet om, at tariferingen af varerne skal ske på grundlag af deres faktiske kendetegn på fortoldningstidspunktet — med rette kunnet foretage denne ændring ved hjælp af en ændring i de forklarende bemærkninger, og dermed med tilbagevirkende kraft, i stedet for ved at vedtage en tariferingsforordning, der udelukkende finder anvendelse på fremtiden?

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo mercantil no 3 de Barcelona (Spanien) den 5. juli 2007 — Kirtruna SL mod Cristina Delgado Fernández de Heredia, Sergio Sabini Celio, Miguel Oliván Bascones, Red Elite de Electrodomésticos SA og Electro Calbet SA

(Sag C-313/07)

(2007/C 211/47)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo mercantil no 3 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kirtruna SL

Sagsøgt: Cristina Delgado Fernández de Heredia, Sergio Sabini Celio, Miguel Oliván Bascones, Red Elite de Electrodomésticos SA og Electro Calbet SA

Præjudicielle spørgsmål

Skal sikkerheden for, at erhververen af en konkursramt virksomhed — eller af én af virksomhedens produktionsenheder — ikke hæfter for de fordringer, der følger af ansættelseskontrakter eller arbejdsforhold, når insolvensbehandlingen indebærer en beskyttelse, som mindst svarer til den, der er fastsat i fællesskabsdirektiverne, forstås således, at den udelukkende gælder for de forpligtelser, der er direkte forbundet med ansættelseskontrakterne eller arbejdsforholdene, eller skal denne sikkerhed inden for rammerne af en fuldstændig beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og bevarelse af arbejdspladser udstrækkes til at omfatte andre kontrakter, der ikke i snæver forstand er af arbejdsretlig karakter, men som dog vedrører de lokaler, hvorfra arbejdsgiverens virksomhed drives, eller bestemte produktionsmidler, der er ubetinget nødvendige for virksomhedens fortsatte drift?

Kan den ret, der behandler konkursboet og tiltræder overdragelsen — i relation til den ovennævnte sikkerhed for, at arbejdstagernes rettigheder overholdes — yde erhververen af produktionsenheden en sådan sikkerhed, ikke blot for så vidt angår de rettigheder, der udspringer af ansættelseskontrakterne, men også for så vidt angår andre kontrakter eller forpligtelser, der påhviler fallenten, og som er absolut nødvendige for at sikre den fortsatte drift?

Har den, der erhverver en konkursramt virksomhed eller en produktionsenhed mod et tilsagn om at opretholde alle eller en del af ansættelseskontrakterne, idet han indtræder i disse, sikkerhed for, at han ikke kan komme til at hæfte for, eller der ikke til ham kan overføres, andre af overdragerens forpligtelser, der er forbundet med de ansættelseskontrakter eller de arbejdsforhold, han indtræder i, navnlig skattekrav og skyldige sociale sikringsbidrag, eller krav hidrørende fra indehavere af rettigheder eller forpligtelser i henhold til kontrakter, som den insolvente har indgået og overført til erhververen i sin helhed eller som en produktionsenhed?

Kan direktiv 2001/23 (1) — for så vidt angår overdragelse af produktionsenheder eller virksomheder, der retligt eller administrativt er erklæret konkurs, og som er under likvidation — fortolkes således, at der ikke blot er tale om beskyttelse af ansættelseskontrakter, men også af andre kontrakter, der direkte eller indirekte har indflydelse på opretholdelsen af kontrakterne?

Endelig spørges, om artikel 149, stk. 2, i den spanske konkurslov — idet bestemmelsen omhandler overførsel af virksomheder — er uforenelig med artikel 5, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/23, for så vidt som erhververen ved overførslen får overført fallentens eller den insolventes arbejdsretlige forpligtelser, navnlig de krav på forfaldne sociale sikringsbidrag, der måtte påhvile fallenten?

(1) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82, s. 16).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 10. juli 2007 — Lathti Energia Oy

(Sag C-317/07)

(2007/C 211/48)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Appellant: Lathti Energia Oy

Andre parter i sagen: Lahden ympäristölautakunta, Hämeen ympäristökeskus, Salpausselän luonnonystävät ry

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal artikel 3, nr. 1, i direktiv 2000/76/EF (1) fortolkes således, at direktivet ikke finder anvendelse på forbrænding af affald i luftform?

2)	Skal et gasanlæg, hvori der ved hjælp af pyrolyse frembringes gas af affald, anses for et forbrændingsanlæg i henhold til artikel 3, nr. 4, i direktiv 2000/76/EF, selv om der ikke findes nogen forbrændingslinje i dette anlæg?

Skal forbrænding af produktgas, der er frembragt i et gasanlæg og er renset efter gasfrembringelsesprocessen, i et kraftværks kedel betragtes som en behandling, der er omfattet af artikel 3 i direktiv 2000/76/EF? Har det herved betydning, at den rensede produktgas erstatter fossilt brændsel, og at emissionerne fra kraftværket pr. produceret energienhed ved anvendelsen af den rensede produktgas, der er fremstillet af affald, er lavere end ved anvendelsen af andet brændsel? Har det betydning for fortolkningen af rækkevidden af direktiv 2000/76/EF, om gasanlægget og kraftværket ud fra teknisk-funktionelle synspunkter og under hensyn til deres indbyrdes afstand udgør et enkelt anlæg, eller om den rensede produktgas, der er fremstillet i gasanlægget, kan transporteres og anvendes andetsteds, f.eks. til levering af energi, som brændsel eller til andre formål?

4)	Under hvilke betingelser kan produktgas, der er frembragt og renset i et gasanlæg, betragtes som et produkt, således at den ikke længere er omfattet af bestemmelserne om affald?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 4.12.2000 om forbrænding af affald, EFT L 332, s. 91; berigtiget i EFT 2001 L 145, s. 52.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/27

Appel iværksat den 11. juli 2007 af 3F, tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) til prøvelse af dom afsagt den 23. april 2007 af Retten i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling) i sag T-30/03, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-319/07 P)

(2007/C 211/49)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: 3F, tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) (ved barrister A. Bentley og advokat A. Worsøe)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Kongeriget Danmark og Kongeriget Norge

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Retten i Første Instans' kendelse af 23. april 2007 i sag T-30/03 Specialarbejderforbundet i Danmark mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ophæves, og

—	appellantens søgsmål i sag T-30/03 realitetsbehandles, og

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes under alle omstændigheder at bære appellantens omkostninger i forbindelse med nærværende appel.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede kendelse af følgende grunde:

1.	Retten i Første Instans foretog urigtig retsanvendelse ved med henvisning til sag C-67/96, Albany, at fastslå, at appellanten ikke kunne påberåbe sig sin egen konkurrencesituation under forhandlingerne af kollektive aftaler med henblik på at påvise, at appellanten var individuelt berørt.

2.	Retten i Første Instans foretog urigtig retsanvendelse ved at fastslå, at appellanten ikke kunne påberåbe sig sociale elementer med henblik på at påvise, at appellanten var individuelt berørt.

3.	Retten i Første Instans anvendte Plaumann-sagen og ARE-sagen urigtigt ved at fastslå, at appellanten ikke kan anses som individuelt berørt alene under henvisning til, at den omhandlede støtte blev ydet modtagerne gennem reduktion af lønkrav fra sømænd, der har ret til en indkomstskatteundtagelse.

4.	Retten i Første Instans anvendte Van der Kooy-sagen og CIRFS-sagen urigtigt ved at fastslå, at appellantens egen interesse som forhandler ikke var påvirket af skattemæssige foranstaltninger.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/27

Appel iværksat den 11. juli 2007 af Antartica Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 10. maj 2007 i sag T-47/06 — Antartica Srl mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-320/07 P)

(2007/C 211/50)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Antartica Srl (ved avvocati E. Racca og A. Fusillo)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), The Nasdaq Stock Market, Inc.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Afgørelse truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

—	Sagsøgte betaler sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Rettens fortolkning af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 (1) ikke er i overensstemmelse med den gældende definition af begrebet velkendt varemærke efter General Motors-sagen, C-372/97.

(1) EFT L 11, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 12. juli 2007 — Coditel Brabant SA mod 1. Commune d'Uccle, 2. Société Intercommunale pour la Diffusion de la Télévision (Brutélé), og 3. Région de Bruxelles-Capitale

(Sag C-324/07)

(2007/C 211/51)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coditel Brabant SA

Sagsøgt: 1. Commune d'Uccle, 2. Société Intercommunale pour la Diffusion de la Télévision (Brutélé), og 3. Région de Bruxelles-Capitale

Præjudicielle spørgsmål

Kan en kommune uden udbud tilslutte sig et andelsselskab, der udelukkende består af andre kommuner og sammenslutninger af kommuner (forenklet: interkommunalt netværk) med henblik på at overlade andelsselskabet driften af kommunens teledistributionsnet med viden om, at selskabet realiserer hovedparten af sine aktiviteter alene med de tilsluttede og skadesløst for dem, og at afgørelserne i forbindelse med disse træffes af bestyrelsen og sektorrådene inden for grænserne af de delegationer, som bestyrelsen meddeler dem som vedtægtsmæssige organer, der er sammensat af repræsentanter for de offentlige myndigheder, og som træffer afgørelse ved stemmeflerhed blandt disse?

Kan den således udøvede kontrol, via de vedtægtsmæssige organer, foretaget af samtlige disse andelshavere, eller af en del heraf i forbindelse med sektorer eller drifts-undersektorer, vedrørende andelsselskabets afgørelser betragtes som en tilladelse for dem til at udøve en kontrol af dette svarende til den, som udøves vedrørende deres egne tjenestegrene?

3)	Skal denne indflydelse og kontrol, for at kunne betegnes som »tilsvarende«, udøves individuelt af det enkelte tilsluttede medlem, eller er det tilstrækkeligt, at indflydelsen og kontrollen udøves af flertallet blandt de tilsluttede medlemmer?

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/28

Sag anlagt den 11. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-325/07)

(2007/C 211/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/18/EF af 27. marts 2003 om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/18/EF udløb den 14. april 2006.

(1) EFT L 97, s. 48.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/28

Sag anlagt den 13. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-328/07)

(2007/C 211/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkommet direktivet og under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

—	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/48/EF udløb den 29. april 2006.

(1) EUT L 157, s. 45, og — berigtigelse — EUT L 195, s. 16.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/29

Sag anlagt den 13. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-329/07)

(2007/C 211/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 (1) om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, og idet den ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/48/EF udløb den 29. april 2006.

(1) EUT L 157, s. 45 og — berigtigelse — EUT L 195, s. 16.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative d'appel de Lyon (Frankrig) den 17. juli 2007 — Regie Networks mod Direction de contrôle fiscal Rhône-Alpes Bourgogne

(Sag C-333/07)

(2007/C 211/55)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative d'appel de Lyon

Parter i hovedsagen

Appellant: Regie Networks

Indstævnt: Direction de contrôle fiscal Rhône-Alpes Bourgogne

Præjudicielle spørgsmål

Er Kommissionens afgørelse N 679/97 af 10. november 1997 — ved hvilken Kommissionen besluttede ikke at rejse indsigelse vedrørende ændringerne i ordningen til støtte for radiofoni, indført ved dekret nr. 92-1053 (1) — gyldig, 1) henset til begrundelsen, 2) henset til spørgsmålet om foreneligheden med EF-traktaten af finansieringsmåden for støtte til radiofoni, indført for perioden 1998-2002, og 3) henset til argumentet om, at der ikke forelå nogen stigning i budgetmidlerne vedrørende ordningen for den omtvistede støtte?

(1) Dekret nr. 92-1053 af 30.9.1992 om forlængelse af en parafiskal afgift til fordel for en fond til støtte for radiofoni, JORF (fransk lovtidende) nr. 228 af 1.10.1992, og dekret nr. 97-1263 af 29.12.1997 om indførelse af en parafiskal afgift til fordel for en fond til støtte for radiofoni, JORF nr. 302 af 30.12.1997, s. 19194.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/29

Sag anlagt den 19. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-340/07)

(2007/C 211/56)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og M. van Beek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/73/EF udløb den 5. oktober 2005.

(1) EFT L 269, s. 15.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/30

Sag anlagt den 20. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige

(Sag C-341/07)

(2007/C 211/57)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils og P. Dejmek)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 (1) om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 28. april 2006.

(1) EUT L 157, s. 45.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/30

Sag anlagt den 24. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-342/07)

(2007/C 211/58)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og B. Schima)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/91/EF i national ret udløb den 4. januar 2006.

(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/30

Sag anlagt den 25. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-345/07)

(2007/C 211/59)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Zavvó og P. Dejmek)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, og idet den under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/49/EF i national ret udløb den 30. april 2006.

(1) EUT L 164, s. 44.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/31

Sag anlagt den 25. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-346/07)

(2007/C 211/60)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Zavvó og P. Dejmek)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/50/EF af 29. april 2004 om ændring af Rådets direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, og idet den under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/50/EF i national ret udløb den 30. april 2006.

(1) EUT L 164, s. 114.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/32

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. juli 2007 — Ente per le Ville Vesuviane mod Kommissionen

(Sag T-189/02) (1)

(Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) - ophør af økonomisk støtte fra Fællesskabet - annullationssøgsmål - formaliteten - den endelige støttemodtagers søgsmålskompetence - direkte forbindelse - retten til kontradiktion - tilsidesættelse af artikel 12 i forordning (EØF) nr. 4254/88 som ændret - mangelfuld forudgående undersøgelse)

(2007/C 211/61)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Ente per le Ville Vesuviane (Napoli, Italien) (ved avocats E. Soprano og A. De Angelis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og H. Speyart, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse D(2002) 810111 af 13. marts 2002 om ophør af økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til investering i infrastrukturerne i regionen Campania (Italien) vedrørende en integreret opgraderingsordning med henblik på turismen vedrørende de tre vesuvianske villaer (EFRU nr. 86/05/04/054)

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Ente per le Ville Vesuviane betaler sagens samlede omkostninger.

(1) EFT C 191 af 10.8.2002.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/32

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 19. juli 2007 — Bouychou mod Kommissionen

(Sag T-344/04) (1)

(Ansvar udenfor kontraktforhold - beslutning som pålægger tilbagesøgning af statsstøtte ydet af Frankrig til selskabet Stardust Marine - beslutningen annulleret ved en dom afsagt af Domstolen)

(2007/C 211/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Denis Bouychou, tilsynsførende ved gennemførelsen af afhændelsesplanen for Stardust Marine (Paris, Frankrig) (ved avocats B. Vatier og M. Verger)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og C. Giolito, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om erstatning af det tab, der angiveligt er lidt som følge af Kommissionens beslutning 2000/513/EF af 8. september 1999 om Frankrigs støtte til selskabet Stardust Marine, ved advokat Denis Bouychou, i dennes egenskab af tilsynsførende ved gennemførelsen af planen.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Denis Bouychou betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/33

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 19. juli 2007 — FG Marine mod Kommissionen

(Sag T-360/04) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - beslutning som pålægger tilbagesøgning af statsstøtte ydet af Frankrig til selskabet Stardust Marine - beslutningen annulleret ved en dom afsagt af Domstolen)

(2007/C 211/63)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FG Marine SA (Roissy Charles de Gaulle, Frankrig) (ved avocat M.-A. Michel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og C. Giolito, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om erstatning af det tab, der angiveligt er lidt som følge af Kommissionens beslutning 2000/513/EF af 8. september 1999 om Frankrigs støtte til selskabet Stardust Marine.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	FG Marine SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/33

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 27. juni 2007 — V mod Parlamentet

(Sag T-345/05 R II)

(Særlige rettergangsformer - ophævelse af et Europa-Parlamentsmedlems immunitet - begæring om udsættelse af fuldbyrdelsen - uopsættelighed)

(2007/C 211/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: V (ved barristers J. Lofthouse og E. Hayes samt solicitor M. Monan)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved H. Krück, D. Moore og M. Windisch, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om genoptagelse af sagsøgerens første begæring om foreløbige forholdsregler, der ved kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 16. marts 2007, sag T-345/05 R, V mod Europa-Parlamentet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, ikke blev taget til følge.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/33

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 25. juni 2007 — Drax Power m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-130/06) (1)

(Annullationssøgsmål - miljø - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - ændringsforslag til den nationale plan for tildeling af kvoter - Kommissionens afslag - afvisning)

(2007/C 211/65)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Drax Power Ltd (Selby, Det Forenede Kongerige), Great Yarmouth Power Ltd (Swindon, Det Forenede Kongerige), International Power plc (London, Det Forenede Kongerige), Npower Cogen Ltd (Swindon), RWE Npower plc (Swindon), ScottishPower Generation Ltd (Glasgow, Det Forenede Kongerige) og Scottish and Southern Energy plc (Perth, Det Forenede Kongerige) (ved I. Glick, QC og barrister M. Cook)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2006) 426 endelig udg. af 22. februar 2006 vedrørende ændringsforslag til den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Det Forenede Kongerige har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 165 af 15.7.2006.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/34

Sag anlagt den 31. maj 2007 — KEK DIAYLOS mod Kommissionen

(Sag T-190/07)

(2007/C 211/66)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: KEK DIAYLOS (Peristeri Attikis, Grækenland) (ved advokat D. Katzimichalis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Beslutning 23/II/2006 truffet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber annulleres af de anførte grunde sammen med enhver anden akt eller enhver anden afgørelse truffet i forbindelse hermed af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at afholde sagens omkostninger og udgifterne til sagsøgerens advokats honorar i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende sag vedrører beslutning C(2006) 465 endelig udg., truffet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 23. februar 2006, i hvilken sagsøgeren blev anmodet om at tilbagebetale et grundbeløb på 71 981 EUR, der var blevet ydet som forskud til »KEK XYNI« (1) som støtte i medfør af informationsprogrammet til den europæiske borger »PRINCE«, med renter på grund af ubegrundet forsinkelse og mangel på bevis for projektets gennemførelse. Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionens beslutning savner grundlag, er behæftet med fejl og udtryk for magtfordrejning, og at den indeholder en fejlagtig og mangelfuld begrundelse.

Sagsøgeren gør gældende, at i modsætning til Kommissionens fejlagtige og ubegrundede påstande, har sagsøgeren opfyldt alle de betingelser, der kræves i henhold til støttekontrakten, som sagsøgeren underskrev for at kunne deltage i det nævnte program, og såfremt der har været tale om forsinkelser på grund af objektivt påviste vanskeligheder, har sagsøgeren i tide underrettet Den Europæiske Unions kompetente organer.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at ud over et første forskud på 71 981 EUR har KEK XYNI aldrig modtaget resten af støttebeløbet, selv om sagsøgeren mener, at det arbejde og de udgifter, der er udført inden for rammerne af dette program, overstiger dette beløb.

Følgelig gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres, idet den kun blev vedtaget, fordi selskabets personale fremsendte ufuldstændige oplysninger til Den Europæiske Unions organer, der udførte kontrol på stedet, idet der skete en udskiftning af personalet i programmet, og de nye ansatte kunne ikke fra første færd være fuldt informeret om alle de nødvendige oplysninger, der skulle indsamles og fremsendes med fuldstændige svar.

(1) Efter en vedtægtsændring den 12.4.2006 har selskabet KEK XYNI skiftet navn til »KEK DIAYLOS«.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/34

Sag anlagt den 26. juni 2007 — Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-217/07)

(2007/C 211/67)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Las Palmeras S. Coop. And. (Sevilla, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 288 238 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren i denne sag, en spansk virksomhed, der egrenerer råbomuld, kræver erstatning for tab, der hævdes at være lidt som følge af anvendelsen i produktionsåret 2006/2007 af kapitel 10a i afsnit IV i forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), der blev indført ved artikel 1, nr. 20, i forordning (EF) nr. 864/2004 (2). I kapitel 10a i forordning (EF) nr. 1782/2003 er fastsat fælles bestemmelser for direkte støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og visse støtteordninger for landbrugere.

Det bemærkes i denne henseende, at de omtvistede bestemmelser blev annulleret ved Domstolens dom af 7. september 2006 i sag C-310/04, Kongeriget Spanien mod Kommissionen, som følge af en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Ved nævnte dom suspenderedes imidlertid retsvirkningerne af annullationen indtil vedtagelsen af en ny forordning, således at de omhandlede bestemmelser fortsat fandt anvendelse i produktionsåret 2006/2007.

På grundlag af to rapporter, som er udfærdiget af en økonomisk konsulent, omfatter dette søgsmål de tab, som sektoren har lidt, idet der som følge af, at de annullerede bestemmelser blev anvendt i det omhandlede produktionsår, indtrådte en væsentlig nedgang i produktionen af råbomuld og dermed i produktionen af industrielt egreneret bomuld. Det er en forudsætning for den i de omhandlede bestemmelser angivne støtteordning, at en væsentlig del af støtten (omkring 65 %) gøres helt uafhængig af dyrkningen af bomuld, således at landbrugeren fortsat modtager støtten, selv om denne anvender sin jord til dyrkning af andre afgrøder. På denne måde bliver den forventede rentabilitet ved anvendelse af en hektar til dyrkning af bomuld ringere end den forventede rentabilitet ved anvendelse til dyrkning af andre afgrøder. Denne situation har således ligeledes medført, at egreneringsindustriens driftsindtægter er blevet formindsket.

Sagsøgeren gør gældende, at de i retspraksis opstillede betingelser for at fastslå, at Fællesskabet ifalder ansvar uden for kontrakt, er opfyldt i denne sag.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1).

(2) Rådets Forordning (EF) nr. 864/2004 af 29.4.2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om tilpasning heraf som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 161, s. 48).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/35

Sag anlagt den 26. juni 2007 — Agroquivir mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-218/07)

(2007/C 211/68)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Agroquivir, S. Coop. And. De Segundo Grado (Sevilla, Spanien) (ved abogado Luis Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 288 238 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/36

Sag anlagt den 25. juni 2007 — DSV Road mod Kommissionen

(Sag T-219/07)

(2007/C 211/69)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: De Naamloze Vennootschap DSV ROAD (ved advocaat A. Poelmans, advocaat A. Calewaert og advocaat R. de Wit)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 24. april 2007 om Kongeriget Belgiens ansøgning, offentliggjort under sagsnummer REC 05/02, K(2007)1776, hvori det fastslås, at indførselsafgift på 168 004,65 EUR, som er genstand for Kongeriget Belgiens ansøgning af 12. august 2002, skal efteropkræves og der ikke må indrømmes fritagelse.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren indførte disketter fra Thailand, for hvilke der inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning gjaldt en præferenceordning såfremt indførslen i medfør af artikel 80 i forordning (EØF) nr. 2454/03 (1) var omfattet af et oprindelsescertifikat formular A udstedt af de thailandske toldmyndigheder.

Sagsøgeren vedlagde alle toldangivelser et oprindelsescertifikat formular A udstedt af de thailandske toldmyndigheder, på grundlag af hvilke de belgiske myndigheder indrømmede toldpræferencebehandling.

Visse af de af de thailandske myndigheder udarbejdede dokumenter blev imidlertid erklæret ugyldig, således at varerne ved indførslen til EU ikke blev omfattet af en toldpræferencebehandling.

I den anfægtede beslutning har Kommissionen fastslået, at den herved opståede toldskyld skal opkræves.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen burde have fastslået, at i medfør af artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2913/92 (2) skulle de skyldige afgifter ikke efteropkræves. Kritikken af indholdet af formular A kan henføres til fejl begået af de thailandske myndigheder, og det er ikke godtgjort, at eksportøren har handlet urigtigt. Desuden er der sket en fejl fordi de thailandske myndigheder vidste eller burde have vidst, at varerne ikke var omfattet af toldpræferenceordningen.

For det andet skulle Kommissionen i medfør af artikel 239 i forordning nr. 2913/92 have indrømmet afgiftsfritagelse på grund af særlige omstændigheder.

(1) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1). Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/36

Sag anlagt den 29. juni 2007 — Thomson Sales Europe mod Kommissionen

(Sag T-225/07)

(2007/C 211/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Thomson Sales Europe (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved avocats F. Goguel og F. Foucault)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der træffes inden afsigelse af dom kendelse om, at samtlige oplysninger, dokumenter, referater samt al korrespondance og samtlige forberedende arbejder etc., som har resulteret i de to forordninger nr. 2376/94 og nr. 710/95, stilles til rådighed for parterne

—	Principalt annulleres Kommissionens beslutning REM nr. 03/05 af 7. maj 2007

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning nr. REM 03/05 af 7. maj 2007, som fastslår, at fritagelse for importafgifter ikke er berettiget i sagsøgerens særlige tilfælde. Denne beslutning er blevet truffet som følge af en anmodning indgivet til Kommissionen af de nationale franske myndigheder, som havde pålagt sagsøgeren at betale antidumpingafgift for indførsel af apparater til modtagelse af fjernsyn i farver, fremstillet af sagsøgerens datterselskab beliggende i Thailand, hvilken afgift sagsøgeren havde ansøgt om fritagelse for på grundlag af artikel 239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1).

Sagsøgeren er af den opfattelse, at selskabet er omfattet af fritagelsen på grundlag af artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92, idet det mener, at det opfylder de to betingelser fastsat i denne bestemmelse.

Hvad angår den første betingelse (det forhold, at der foreligger en særlig situation), gør sagsøgeren gældende, at der for sagsøgerens vedkommende foreligger en særlig situation, som dels udspringer af Kommissionens handlemåde, idet Kommissionen har ændret sin opfattelse til fortolkningen af lovbestemmelser vedrørende varers oprindelse uden i tilstrækkelig grad at have underrettet de erhvervsdrivende herom, dels udspringer af de nationale myndigheders handlemåde, idet de nationale myndigheder har fulgt Kommissionens opfattelse.

Hvad angår den anden betingelse nævnt i artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92 (at der ikke foreligger urigtigheder eller forsømmelighed), gør sagsøgeren gældende, at sagsøgeren ikke kan anses for at have udvist forsømmelighed, eftersom sagsøgeren har sat sit lid til rigtigheden af Kommissionens tjenestegrenes oprindelige opfattelse, idet Kommissionen ifølge sagsøgeren har besluttet ikke at anlægge en streng fortolkning af reglerne vedrørende oprindelse over for sagsøgeren, men derimod over for sagsøgeren at anvende præferencesatser for antidumpingafgiften med hensyn til alle apparater, der er fremstillet og udført af sagsøgers datterselskab beliggende i Thailand.

(1) EFT L 302, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/37

Sag anlagt den 20. juni 2007 — Prana Haus mod KHIM (PRANAHAUS)

(Sag T-226/07)

(2007/C 211/71)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Prana Haus GmbH (Freiburg, Tyskland) (ved Rechtsanwalt N. Hebeis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 18. april 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1611/2006-1) annulleres.

—	Det pålægges Harmoniseringskontoret at indføre varemærkeansøgning nr. 4 839 916 »PRANAHAUS« i EF-varemærkeregisteret.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »PRANAHAUS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 35 (ansøgning nr. 4 839 916).

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet der ikke foreligger nogen absolut hindring for registreringen af det ansøgte varemærke.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/37

Sag anlagt den 28. juni 2007 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-227/07)

(2007/C 211/72)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M. Muños Pérez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kommissionens beslutning 2007/243/EF af 18. april 2007 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), er ugyldig, for så vidt som den er genstand for nærværende søgsmål.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kongeriget Spanien har bestridt den anfægtede beslutning, for så vidt som denne indeholder en finansiel korrektion af de udbetalte beløb vedrørende produktionsstøtte til produkter på basis af tomater i årene 2003 og 2004 på 4 090 316,46 EUR.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort følgende gældende:

—

Tilsidesættelse af artikel 2 og 3 i forordning nr. 729/70 (1) og artikel 2 i forordning nr. 1258/1999 (2), da de af Kommissionen påståede uregelmæssigheder vedrørende især kontrollen af primære materialer ved modtagestederne, hvormed der henvises til manglende natlige kontroller foretaget af inspektørerne i den selvstyrende region Extremedura, manglende opbevaring af dokumentation vedrørende vejning, samt masseunderskrifter af følgesedlerne, ikke foreligger.

—

Subsidiært foreligger der en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen besluttede at pålægge en finansiel korrektion på den samlede mængde af de leverede tomater, selv om den egentlige uregelmæssighed, som korrektionen bygger på, kun vil påvirke de mængder, som blev leveret om natten, hvilket ville gøre det muligt at begrænse korrektionen til de pågældende mængder.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21.4.1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT 1970 I, s. 196).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/38

Sag anlagt den 29. juni 2007 — Malheiro mod Kommissionen

(Sag T-228/07)

(2007/C 211/73)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ana Malheiro (Bruxelles, Belgien) (ved lawyer C. Ebrecht)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelse af 30. april 2007, vedtaget af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, generaldirektøren for Personale og Administration, om ikke at tage klage nr. R/6/07, der registreredes den 8. januar 2007, om anmodning om annullation af Kommissionens DG ADMIN's beslutning om ikke at tildele sagsøgeren dagpenge ud over den nedsatte dagpengesats på 28,78 EUR, til følge.

—

Kommissionen tilpligtes for perioden fra den 16. november 2006 til den 31. oktober 2008 at betale sagsøgeren den fulde dagpengesats på 115,09 EUR, der er fastsat i Kommissionens beslutning om regler for udstationering af nationale eksperter ved Kommissionen K(2006) 2003 af 1. juni 2006, med fradrag af det beløb, der allerede er modtaget i dagpenge af sagsøgeren, samt at betale en yderligere månedlig godtgørelse på 542,55 EUR.

—	Kommissionen tilpligtes at godtgøre de af sagsøgeren afholdte flytteomkostninger.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der arbejder som udstationeret national ekspert for Kommissionen, ønsker at modtage i) dagpenge i normalt omfang i stedet for den af Kommissionen bevilligede nedsatte dagpengesats og ii) yderligere en månedlig godtgørelse i stedet for godtgørelse af flytteomkostninger.

Sagsøgeren gør til støtte for søgsmålet for det første gældende, at Kommissionen foretog et urigtigt skøn, da den lagde til grund, at sagsøgerens bopæl er i Bruxelles, eftersom hendes mand har sin bopæl der. Sagsøgeren gør gældende, at hendes ophold i Bruxelles alene er af midlertidig karakter og at hun i samme omfang som enhver anden udstationeret national ekspert er udsat for de samme besværligheder og ulemper, som er en følge af udstationeringens midlertidige karakter.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen tilsidesatte ligebehandlingsprincippet og artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet artikel 20, stk. 3, litra b), i Kommissionens beslutning om regler for udstationering af nationale eksperter ved Kommissionen forskelsbehandler udstationerede nationale eksperter, der er gift, i forhold til udstationerede nationale eksperter, der ikke er gift, men bor sammen med en anden i et samlivsforhold.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at denne forskelsbehandling, ligesom den — sammenholdt med sagsøgerens dagpengesats — højere dagpengesats, der ydes til mandlige udstationerede nationale eksperter, der ikke er gift (uanset om de bor i et samlivsforhold eller ej), udgør en tilsidesættelse af artikel 141 EF og princippet om lige løn for mænd og kvinder og direktiv 2000/78/EF (1) samt proportionalitetsprincippet.

(1) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/39

Appel iværksat den 5. juli 2007 af Maddalena Lebedef-Caponi til prøvelse af dom afsagt den 25. april 2007 af EU-Personaleretten i sag F-71/06, Lebedef-Caponi mod Kommissionen

(Sag T-233/07 P)

(2007/C 211/74)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Maddalena Lebedef-Caponi (Senningerberg, Storhertugdømmet Luxembourg) (ved avocat F. Frabetti)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—	EU-Personalerettens dom af 25. april 2007 i sag F-71/06 ophæves.

—	De af sagsøgeren under sagens behandling ved første instans nedlagte påstande tages til følge og dermed antages søgsmålet i sag F-71/06 til realitetsbehandling og der gives sagsøger medhold.

—	Subsidiært, sagen hjemvises til behandling ved EU-Personaleretten.

—	Der træffes afgørelse om sagsomkostninger, udgifter og honorarer og det pålægges Kommissionen at betale disse.

Anbringender og væsentligste argumenter

I appelskriftet har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af EU-Personalerettens dom, hvorved Kommissionen blev frifundet i en sag, hvor appellanten havde nedlagt påstand om annullation af sin karriereudviklingsrapport for perioden 1. januar til den 31. december 2004.

Appellanten gør til støtte for appellen gældende, at EU-Personaleretten har foretaget urigtige fortolkninger og urigtige vurderinger af de faktiske omstændigheder, hvilket medførte, at den lagde til grund, at den kritiske bedømmelse, som var foretaget af appellanten i hendes karriereudviklingsrapport, var velbegrundet.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/39

Sag anlagt den 3. juli 2007 — Koninklijke Grolsch mod Kommissionen

(Sag T-234/07)

(2007/C 211/75)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Koninklijke Grolsch NV (ved advocaat M.B.W. Biesheuvel og advocaat J.K. de Pree)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den til Grolsch rettede beslutning annulleres helt eller delvis, og under alle omstændigheder for så vidt som den er rettet til Grolsch

—	Den bøde, der er pålagt Grolsch, annulleres, subsidiært nedsættes den

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 18. april 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag nr. COMP/B 2/37.766 — det nederlandske ølmarked), hvorved der blev pålagt sagsøgeren en bøde.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført tre processuelle anbringender. For det første har sagens behandling varet urimeligt længe, hvorved der foreligger en tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist. For det andet er retten til kontradiktion tilsidesat, idet sagsøgeren er blevet nægtet indsigt i de øvrige parters svar på klagepunkterne. For det tredje er principperne om god forvaltningsskik, herunder princippet om omhyggelig forvaltning og princippet om uskyldsformodning tilsidesat, idet Kommissionen under undersøgelsen har forholdt sig partisk, har set bort fra diskulperende omstændigheder, og har udført en ufuldstændig og ikke omhyggelig undersøgelse.

Endvidere har sagsøgeren anført seks realitetsanbringender mod Kommissionen konstateringer. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat artikel 81 EF, kravet om begrundelse og principperne om god forvaltningsskik ved sine konstateringer om for det første aftalernes angivelige formål, for det andet den angivelige tildeling af aftagere i horeca- og privatforbrugssegmentet, for det tredje den angivelige samordning af andre forretningsbetingelser, for det fjerde den angivelige aftale om og/eller samordning af priser og prisforhøjelser i såvel horeca- som privatforbrugssegmentet, herunder private label-øl, for det femte overtrædelsens varighed og for det sjette sagsøgerens påståede direkte deltagelse i den angivelige overtrædelse.

Endelig har sagsøgeren anført to anbringender om den pålagte bødes størrelse. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1) ved under anvendelsen af det lovligt tilladte maksimum på 10 % at anvende et omsætningsbegreb, der også omfatter afgifter. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at den pålagte bøde er uforholdsmæssig, og i denne forbindelse anført, at Kommissionen har set bort fra sagsbehandlingens lange varighed og kontrasten til den parallelle belgiske ølsag (2).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 2003 L 1, s. 1).

(2) Sag nr. IV/37.614/F3 PO mod Interbrew en Alken-Maes (EUT 2003 L 200, s. 1).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/40

Sag anlagt den 4. juli 2007 — Bavaria mod Kommissionen

(Sag T-235/07)

(2007/C 211/76)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Bavaria NV (ved advocaat O.W. Brouwer, advocaat D. Mes og advocaat A.C.E. Stoffer.)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 18. april 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/B-2/37.766 — det nederlandske ølmarked K(2007) 1697 endelig udg.) annulleres helt eller delvis, for så vidt som den angår Bavaria NV

—	Subsidiært, den bøde, der er pålagt Bavaria NV, nedsættes

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sine påstande har sagsøgerne først anført tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, idet Kommissionen ikke har foretaget en fuldstændig, omhyggelig og upartisk undersøgelse.

For det andet har Kommissionen tilsidesat artikel 81 EF ved åbenbare fejlskøn, urigtig retsanvendelse ved konstateringen af overtrædelsen, tilsidesættelse af uskyldsformodningen, af legalitetsprincippet og kravet om begrundelse i artikel 253 EF.

For det tredje har Kommissionen fastsat overtrædelsens varighed urigtigt.

For det fjerde har Kommissionen ved fastsættelsen af størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgeren, tilsidesat artikel 23 i forordning nr. 1/2003 (1), retningslinjerne for beregning af bøder (2), som er udstedt i henhold hertil, lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

For det femte har sagsøgeren påberåbt sig en åbenbar tilsidesættelse af den rimelige frist for Kommissionens undersøgelse, som har varet godt syv år.

For det sjette har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, princippet om god forvaltningsskik og om retten til kontradiktion, idet der er givet afslag på indsigt i de øvrige bryggeriers svar på klagepunkterne og i dele af Kommissionens sagsakter, som var af væsentlig betydning for sagsøgerens forsvar.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2003 L 1, s. 1).

(2) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF- traktaten (EFT 1998 C 9, s. 3).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/41

Sag anlagt den 4. juli 2007 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-236/07)

(2007/C 211/77)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og J. Müller, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 1901 af 27. april 2007 om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2006 for så vidt angår et beløb på 1 750 616,27 EUR, som sagsøgeren skal afholde.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2007) 1901 endelig udg. af 27. april 2007 om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2006, med påstand om, at beslutningen annulleres for så vidt angår visse eksportrestitutioner, der ikke kan inddrives, hvoraf halvdelen skal afholdes af sagsøgeren.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren for det første gældende, at sagsøgte uretmæssigt har anvendt enhedstaksten med lige byrdefordeling i artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (1). Efter sagsøgerens opfattelse finder denne bestemmelse ikke anvendelse, når det drejer sig om tilfælde, hvorom der er givet underretning i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 595/91 (2).

For det andet anfører sagsøgeren, at sagsøgte i nogle af de omtvistede tilfælde har tilsidesat grundsætningen om ordentlig forvaltning, da den ikke har overholdt de forpligtelser, som den har pålagt sig selv i den ensidige protokolerklæring af 4. maj 1995.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 af 4.3.1991 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik samt om oprettelse af et informationssystem på dette område samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 283/72 (EFT L 67, s. 11).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/41

Sag anlagt den 27. juni 2007 — CityLine Hungary mod Kommissionen

(Sag T-237/07)

(2007/C 211/78)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: CityLine Hungary Kft. (Vecsés, Ungarn) (ved advokat Á. Menyhei)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af artikel 2c, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007, trykt i Den Europæiske Unions Tidende den 4. april 2007.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af artikel 2c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1702/2003, der blev indsat ved forordning (EF) nr. 375/2007 (1). Artiklen vedrører fortsat drift af visse luftfartøjer, der er registreret i medlemsstaterne.

Sagsøgeren, der driver virksomhed med lufttransport af diverse varer, har gjort gældende, at de omtvistede bestemmelser i forordning nr. 375/2007 berører den umiddelbart og individuelt.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 2c i forordning nr. 375/2007 er i strid med det generelle retssikkerhedsprincip. Den anfægtede forordning gør drift af luftfartøjer betinget af en begivenhed, der fandt sted i fortiden, idet den kræver, at der skal være sket registrering, inden den pågældende medlemsstat tiltrådte Den Europæiske Union, hvilket er en omstændighed, der i den foreliggende sag naturligvis ikke var forudseelig for de berørte personer.

Sagsøgeren har videre gjort gældende, at den anfægtede artikel i forordning (EF) nr. 375/2007 er i strid med princippet om forholdsmæssighed i artikel 5 EF. I denne henseende har sagsøgeren anført, at den anfægtede bestemmelse udgør en uforholdsmæssig restriktion for personer, hvis luftfartøjer blev optaget i en medlemsstats register efter tiltrædelsen. Artiklen er uden betydning for flysikkerheden og indebærer unødvendige regler og bestemmelser og går derved videre end nødvendigt for at opnå formålene i EF-traktaten.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30.3.2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 94, s. 3).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/42

Sag anlagt den 11. juli 2007 — Ristic m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-238/07)

(2007/C 211/79)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Ristic AG (Burgthann, Tyskland) Piratic Meeresfrüchte Import GmbH (Burgthann, Tyskland), Prime Catch Seafood GmbH (Burgthann, Tyskland) og Rainbow Export Processing SA (San José, Costa Rica) (ved Rechtsanwalt H. Schmidt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning 2007/362/EF af 16. maj 2007 annulleres i henhold til artikel 231, stk. 1, EF, i det omfang denne beslutning har ændret beslutning 2004/432/EF, for så vidt som Costa Rica ikke længere fremgår af bilaget til sidstnævnte beslutning, hverken af første kolonne med ISO2-koden eller af anden kolonne under sit navn, og at »X« ikke længere findes i ottende kolonne for at angive, at indførsel af dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse fra akvakulturen fra Costa Rica til Den Europæiske Union, er tilladt i medfør af beslutning 2004/432.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale erstatning for det tab som Kommissionens beslutning har påført sagsøgerne.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning 2007/362 (1), idet den fjerner Costa Rica fra listen over tredjelande, hvis overvågningsplaner for restkoncentrationer er blevet godkendt for så vidt angår dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse fra akvakulturen.

Sagsøgerne er virksomheder, hvis aktivitet navnlig består i forarbejdning og salg af rejer fra akvakulturbrug på Costa Rica og i Ecuador. De har gjort gældende, at den anfægtede beslutning berører dem såvel umiddelbart som individuelt som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF.

Til støtte for deres påstand har sagsøgeren navnlig gjort gældende, at den anfægtede beslutning er ugyldig på grund af tilsidesættelse af princippet om forholdsmæssighed. De har desuden gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet, og at sagsøgte har gjort sig skyldig i magtfordrejning.

(1) Kommissionens beslutning 2007/362/EF af 16.5.2007 om ændring af beslutning 2004/432/EF om godkendelse af overvågningsplaner for restkoncentrationer, som tredjelande har forelagt i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF (meddelt under nummer K(2007) 2088) (EUT L 138, s. 18).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/42

Sag anlagt den 9. juli 2007 — Pathé Distribution mod EACEA

(Sag T-239/07)

(2007/C 211/80)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pathé Distribution SAS (Paris, Frankrig) (ved avocat P. Deprez)

Sagsøgt: Agence exécutive »Éducation, audiovisuel et culture« (EACEA), (Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur)

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at kontrakt nr. 2006-09120304D1021001FD1507 ikke er blevet ophævet på gyldig vis af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, og at den stadig er gældende.

—	Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur tilpligtes at betale selskabet Pathé Distribution SAS 9 737 EUR, som det er berettiget til ifølge kontrakten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med det foreliggende søgsmål, som er baseret på en voldgiftsklausul, har sagsøgeren anmodet om, at sagsøgte tilpligtes at betale et beløb, der svarer til sagsøgerens tilgodehavende i henhold til opfyldelsen af kontrakt nr. 2006-09120304D1021001FD1507 vedrørende fællesskabsstøtte til et projekt om videodistribution af en film. Kontrakten er indgået i forbindelse med »MEDIA Plus«-programmet vedtaget ved Rådets afgørelse 2000/821/EF (1).

Kontrakten blev underskrevet af parterne den 27. juni 2006 og et forskud blev udbetalt af sagsøgte til sagsøgeren i overensstemmelse med bestemmelserne heri. Den 8. maj 2007 sendte sagsøgte en skrivelse til sagsøgeren om ophævelse af kontrakten med den begrundelse, at projektets reelle samlede omkostninger var mindre end projektets foreløbige budget og at ingen skriftlig forklaring blev givet under fremlæggelsen af projektets finansberetning, og sagsøgte anmodede om tilbagebetaling af det udbetalte forskud. Sagsøgeren er derimod af den opfattelse, at sagsøgerens bidrag til projektet i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser beløber sig til 50 % af de reelle omkostninger for videodistributionen, og har derfor anmodet om, at det resterende beløb ud over de allerede udbetalte forskud udbetales.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgtes ophævelse af kontrakten var uretmæssig og ugrundet, idet sagsøgte ikke overholdt kontraktens betingelser om ophævelse, og navnlig ikke gav sagsøgeren en frist til at fremsætte sine bemærkninger om kontraktens opfyldelse. Ifølge sagsøgeren bør Retten derfor fastslå, at kontrakten stadig er gældende.

Endvidere anfægter sagsøgeren de af sagsøgte påberåbte begrundelser for ophævelsen af kontrakten, nemlig at de kontraktmæssige forpligtelser ikke er opfyldt.

(1) Rådets afgørelse af 20.12.2000 om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus — Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2005), EFT L 336, s. 82.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/43

Sag anlagt den 4. juli 2007 — Heineken Nederland og Heineken mod Kommissionen

(Sag T-240/07)

(2007/C 211/81)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Heineken Nederland BV og Heineken NV (ved advocaat T. Ottervanger og advocaat M.A. de Jong)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Den beslutning, der blandt andet er rettet til sagsøgerne, annulleres helt eller delvis

—	Den bøde, der er pålagt sagsøgerne, annulleres eller nedsættes

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning af 18. april 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag nr. COMP/B 2/37.766 — det nederlandske ølmarked), hvorved der blev pålagt sagsøgerne en bøde.

Til støtte for sine påstande har sagsøgerne først anført en række processuelle anbringender. For det første har sagsøgerne påberåbt sig en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik under undersøgelsen og af artikel 27 i forordning nr. 1/2003, idet Kommissionen ikke har givet dem indsigt i de øvrige virksomheders svarskrivelser. For det andet har sagsøgerne anført, at Kommissionen ikke har foretaget en omhyggelig og upartisk undersøgelse. For det tredje har sagsøgerne påberåbt sig, at princippet om uskyldsformodning er tilsidesat ved den optræden, som blev udvist af det medlem af Kommissionen, der er ansvarligt for konkurrence. For det fjerde har Kommissionen overskredet den rimelige frist, hvorved sagsøgernes ret til kontradiktion er tilsidesat.

Sagsøgerne påberåber sig ligeledes tilsidesættelse af artikel 81 EF. I denne forbindelse har sagsøgerne for det første anført, at bevisførelsen er mangelfuld, ligesom princippet om uskyldsformodning og begrundelsesprincippet er tilsidesat. For det andet har sagsøgerne bestridt, at der er tale om aftaler og/eller samordnet praksis. For det tredje har sagsøgerne anført, at Kommissionen har fastsat overtrædelsens varighed urigtigt.

Sagsøgerne har desuden påberåbt sig en række anbringender om fastsættelsen af bødens størrelse. For det første har de påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, urigtig anvendelse af retningslinjerne for beregningen af bøder, tilsidesættelse af lighedsprincippet, tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og tilsidesættelse af begrundelsespligten. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen vurderet overtrædelsens grovhed urigtigt, navnlig ved en urigtig fastsættelse af overtrædelsens art, ved at se bort fra den ubetydelige indvirkning på markedet og ved en urigtig vurdering af det relevante geografiske marked. Kommissionen har derudover fastsat bødens grundbeløb, multiplikationsfaktoren for den afskrækkende virkning og varigheden urigtigt. Desuden har Kommissionen taget utilstrækkeligt hensyn til de formildende omstændigheder, og den administrative procedures utilbørligt lange varighed har ført til en uforholdsmæssigt høj bøde, fordi Kommissionens praksis med hensyn til bøders størrelse i mellemtiden blev skærpet.

Endelig har sagsøgerne anført, at Kommissionens nedsættelse af bødebeløbet på grund af den utilbørligt langvarige administrative procedure er uforholdsmæssigt lav.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/44

Sag anlagt den 10. juli 2007 — Buzzi Unicem mod Kommissionen

(Sag T-241/07)

(2007/C 211/82)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Buzzi Unicem SpA (ved avvocati C. Vivani og M. Vellano)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kommissionens afgørelse af 15. maj 2007 vedrørende den nationale plan for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner, som Italien har forelagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, er en nullitet som følge af en tilsidesættelse af EF-traktaten og af de principper og regler, der er vedtaget i henhold hertil, i det omfang Italien ved afgørelsen pålægges at ændre den nationale tildelingsplan, således at muligheden for at vedtage rationaliseringsforanstaltninger, som indebærer, at driftslederen kan beholde en del af de tildelte kvoter i tilfælde af »lukninger med henblik på rationalisering af produktionen« (afgørelsens artikel 1, punkt 4 og artikel 2, punkt 4), afskaffes.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den anfægtede afgørelse har Kommissionen fastslået, at den nationale tildelingsplan, som Italien forelagde ved skrivelse af 15. december 2006, er uforenelig med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003, der indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, og som ændrer Rådets direktiv 96/61/EF.

Det punkt, der konkret anfægtes, vedrører muligheden for, at driftslederen kan beholde en del af de tildelte kvoter, når produktionsanlæg eller en del af disse lukkes på grund af rationaliseringsprocesser.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren følgende anbringender gældende:

—

Kommissionen har fejlagtigt lagt en selvstændig kritisk vurdering af spørgsmålet om »tilpasning af tildelinger« til grund ved at udelukke muligheden for såkaldte »efterfølgende justeringer«. I denne forbindelse anerkender sagsøgeren, at denne type justeringer ville kunne forstyrre markedet, skabe usikkerhed for virksomhederne og tilsidesætte kriterium nr. 10 i bilag III til ovennævnte direktiv. Efter sagsøgerens opfattelse er der imidlertid snarere tale om at forhindre, at ejendomsretten til de tildelte kvoter fortabes og dermed retten til at råde over dem i andre anlæg. Der er grundlæggende tale om at forhindre, at der opstår en hindring for den frie tilrettelæggelse og anvendelse af virksomhedens subjektive rettigheder, idet en sådan hindring er i strid med principperne om logik, proportionalitet og miljøbeskyttelse samt beskyttelse af den frie konkurrence som omhandlet i EF-traktatens artikel 5, artikel 174 og artikel 157.

—

Den anfægtede afgørelse er desuden selvmodsigende med hensyn til de logiske forudsætninger, der ligger til grund for den. Det præciseres på dette punkt, at Kommissionen i betragtning nr. 4 til den anfægtede afgørelse selv medgiver, at direktivet giver medlemsstaterne adgang til at foretage justeringer på den betingelse, at virkningen af justeringen ikke får tilbagevirkende kraft, og ikke skader fællesskabsordningens funktion. I det foreliggende tilfælde fortsætter driftslederen af de anlæg, der står over for en lukning, netop med at bistå og drive de andre anlæg, som har en tilladelse. Det er således med Kommissionens egne ord muligt at foretage »en justering af tildelingen«.

—	Kommissionen har undladt at redegøre for de bevæggrunde, der har fået den til at anse den anfægtede mekanisme for at være uforenelig med direktivet, fordi den har karakter af »ex-post adjustment«.

—	Ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat henset til det anførte i Kommissionens afgørelse om godkendelse af Det Forenede Kongeriges nationale tildelingsplan.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/45

Sag anlagt den 6. juli 2007 — Weiler mod KHIM — CISQ (Q2WEB)

(Sag T-242/07)

(2007/C 211/83)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Dieter Weiler (Pulheim, Tyskland) (ved Rechtsanwälte V. von Bomhard, T. Dolde og A. Renck)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Andre parter i appelsagen: CISQ Federazione Certificazione Italiana Sistemi di Qualità Aziendali

Sagsøgerens påstande

—	Kontoret for Harmonisering i det Indre Markeds (Varemærker og Design) Første Appelkammers afgørelse nr. R 893/2005-1 af 29. marts 2007 annulleres, og

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, hvorved omkostningerne, såfremt den anden part i appelsagen intervenerer, pålægges sagsøgte og intervenienten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt:»Q2WEB« for varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 35, 38 og 42 (EF-varemærke nr. 2 418 150).

Indehaver af EF-varemærket: sagsøgeren.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: CISQ Federazione Certificazione Italiana Sistemi di Qualità Aziendali

Indgiverens varemærke eller tegn: Ordmærket »QWEB« for tjenesteydelser i klasse 42 (EF-varemærke nr. 1 772 078), figurmærket »QWEB« for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 42 (EF-varemærke nr. 1 871 201) og ordmærket »QWEBMARK« for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 42 (EF-varemærke nr. 1 771 963).

Annullationsafdelingens afgørelse: Det pågældende varemærke erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), samt artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da de to pågældende mærker billedligt, lydligt og begrebsmæssigt ikke ligner hinanden og forskellene mellem tegnene er tilstrækkelige til at udelukke forvekslingsfare hos den relevante forbruger.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/45

Sag anlagt den 11. juli 2007 — Republikken Polen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-243/07)

(2007/C 211/84)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved E. Ośniecka-Tamecka, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning 2007/361/EF af 4. maj 2007 om bestemmelsen af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse [meddelt under nummer K(2007) 1979 endelig udg.] (1) annulleres, for så vidt som den vedrører Polen.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved den anfægtede beslutning fastsættes de mængder landbrugsprodukter, som var i fri omsætning i Polen på tidspunktet for tiltrædelsen af Den Europæiske Union, og som efter Kommissionens opfattelse oversteg størrelsen af normale lagre af sådanne produkter, og Polen opkræves på denne baggrund »[beløbene] som følge af omkostningerne ved afviklingen af de pågældende [overskudsmængder]« af disse produkter.

Republikken Polen har nedlagt påstand om annullation af beslutningen og har påberåbt sig to anbringender til støtte for sit søgsmål. For det første har den gjort gældende, at Kommissionen ikke havde bemyndigelse til at vedtage den anfægtede beslutning og herved har tilsidesat tiltrædelsesaktens bilag IV, kapitel 4, nr. 4 (2). For det andet har den gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Republikken Polen har til støtte for det første anbringende gjort gældende, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede beslutning har overskredet sine beføjelser i henhold til tiltrædelsesaktens bilag IV, kapitel 4, nr. 4, eftersom beslutningen ændrer de aftaler, der er indgået ved tiltrædelsesakten, idet den indfører økonomiske sanktioner, som ikke er foreskrevet ved denne akt. Republikken Polen har endvidere gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med det ved tiltrædelsesakten fastsatte princip om, at medlemsstaterne skal forestå den faktiske afvikling af overskudslagrene af landbrugsprodukter, som på tiltrædelsestidspunktet er i fri omsætning på deres geografiske område.

Republikken Polen har til støtte for sit anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet gjort gældende, at de mål, der forfølges med den anfægtede beslutning, er indbyrdes selvmodsigende og desuden ikke er retligt begrundede. Det er endvidere Republikken Polens opfattelse, at den anfægtede beslutning ikke er egnet til at opgøre omkostningerne ved afviklingen af overskudslagrene. Republikken Polen har ligeledes gjort gældende, at den anfægtede beslutning indeholder væsentlige fejl ved fastsættelsen af størrelsen af de overskudslagre, som var i fri omsætning i Polen, samt ved at der ikke er taget hensyn til størrelsen af de lagre, som Polen for egen regning har afviklet efter tiltrædelsen. Det er Republikken Polens opfattelse, at den ved den anfægtede beslutning er pålagt omkostninger til afviklingen af lagre, som i virkeligheden ikke var afholdt af Fællesskabet, hvorved Fællesskabet på Polens bekostning har opnået en berigelse. Republikken Polen har endvidere gjort gældende, at det ikke var nødvendigt at vedtage den anfægtede beslutning, eftersom landbrugsmarkederne ikke blev forstyrret ved Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union, samt i betragtning af det lange tidsrum, der allerede er forløbet fra tiltrædelsen. Republikken Polen har gjort gældende, at den anfægtede beslutning ikke forfølger nogle af de mål, der var fastsat for landbrugssektoren ved tiltrædelsesakten, uanset at den anfægtede beslutning blev vedtaget i henhold til denne akt.

(1) EUT L 138, s. 14.

(2) Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/46

Sag anlagt den 13. juli 2007 — Campo de Cartagena mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-244/07)

(2007/C 211/85)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: S.A.T. »Campo de Cartagena« (Murcia, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 288 238 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/46

Sag anlagt den 13. juli 2007 — Virsa mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-245/07)

(2007/C 211/86)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Virsa, S. Coop. L. (Murcia, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 1 655 410 EUR.

—	Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/47

Sag anlagt den 13. juli 2007 — Coesagro mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-246/07)

(2007/C 211/87)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: S. Coop. And. Ecijana de Servicios Agropecuarios (Coesagro) (Sevilla, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 1 035 466 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/47

Sag anlagt den 11. juli 2007 — Slovakiet mod Kommissionen

(Sag T-247/07)

(2007/C 211/88)

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres for så vidt angår sagsøgeren, eller såfremt Retten i Første Instans måtte finde det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, annulleres den anfægtede beslutning i sin helhed.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2007) 1979 endelig udg. af 4. maj 2007 om bestemmelsen af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf i forbindelse med Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (1), berigtiget den 25. maj 2007. Ved denne beslutning fastsatte Kommissionen mængden af forskellige former for frugt og ris, der er i fri omsætning på Den Slovakiske Republiks område på tiltrædelsesdagen, og som overstiger de mængder, der må anses for et normalt overført lager pr 1. maj 2004. Samtidig opkrævede Kommissionen 3 634 mio. EUR af sagsøgeren som følge af omkostningerne ved afviklingen af disse mængder.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at sagsøgte ikke var beføjet til at vedtage den anfægtede beslutning.

Derudover har sagsøgeren anført, at selv om sagsøgte var beføjet til at fastsætte overskudslagrene på Den Slovakiske Republiks område og pålægge sagsøgeren finansielle byrde for de angivelige overskudslagre, har sagsøgte tilsidesat tiltrædelsestraktaten (2), idet sagsøgte ikke har anvendt den korrekte hjemmel, dvs. artikel 41 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene (3).

Endvidere har sagsøgeren anført, at sagsøgte med den anfægtede beslutning har tilsidesat tiltrædelsestraktaten og de almindelige retsprincipper vedrørende proportionalitet og retssikkerhed, idet sagsøgte ikke har godtgjort Fællesskabets udgifter og andre tab, som skyldes sagsøgeren manglende afvikling af overskudslagrene, og idet sagsøgte ikke i tide har vedtaget passende retsforskrifter, som regulerer afviklingen af overskudslagrene på sagsøgtes marked, metoden til bestemmelse af overskudslagrene og metoden til beregning af sagsøgeren finansielle byrde.

Endelig har sagsøgeren anført, at det er sket en tilsidesættelse af væsentlige formkrav til en tilstrækkelig begrundelse.

(1) EUT L 138, s. 14.

(2) Traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 17).

(3) Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/48

Sag anlagt den 12. juli 2007 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-248/07)

(2007/C 211/89)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved T. Boček, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede kommissionsbeslutning annulleres i sin helhed.

—	Subsidiært, annulleres den anfægtede beslutning for så vidt angår Den Tjekkiske Republik.

—	Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale allerede betalte beløb.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 1979 endelig udg. af 4. maj 2007 om bestemmelsen af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf i forbindelse med Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (1). Ved denne beslutning fastsatte Kommissionen mængden af kød, frugt og ris, der er i fri omsætning på Republikken Tjekkiets område på tiltrædelsesdagen, og som overstiger de mængder, der må anses for et normalt overført lager pr 1. maj 2004. Samtidig opkrævede Kommissionen 12,287 mio. EUR af sagsøgeren som følge af omkostningerne ved afviklingen af disse mængder.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser og har tilsidesat kapitel 4, punkt 4, i bilag IV til akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene (2), idet Kommissionen i den anfægtede beslutning, som er vedtaget med hjemmel i denne bestemmelse, har fastsat det finansielle beløb, de nye medlemsstater skal betale til Fællesskabets budget for den samlede mængde lagre af landbrugsprodukter.

Derudover har sagsøgeren gjord gældende, at selv om Kommissionen var beføjet til at træffe den anfægtede beslutning på grundlag af kapitel, punkt 4, i bilag IV til akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene, har den ved vedtagelsen heraf tilsidesat proportionalitetsprincippet, da denne foranstaltning hverken var nødvendig eller egnet i betragtning af det formål, som er forpligtelsen til at afvikle de omhandlede overskudslagre.

Herefter har sagsøgeren anført, at sagsøgte har tilsidesat kapitel 4, punkt 2, i bilag IV til akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene sammenholdt med artikel 10 EF, samt retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet Kommissionen ikke har defineret begrebet normalt overført lager og har vedtaget den anfægtede beslutning på uigennemsigtig vis.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen har tilsidesat kapitel 4, punkt 2, i bilag IV til akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene, idet den anfægtede beslutning ikke tager hensyn til alle relevante omstændigheder.

Endelig har sagsøgeren anført, at sagsøgte har tilsidesat kapitel 4, punkt 4, i bilag IV til akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene, da beslutningen ikke er tilstrækkeligt begrundet.

(1) EUT L 138, s. 14.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/49

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Sungro mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-252/07)

(2007/C 211/90)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sungro, S.A. (Córdoba, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 37 188 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/49

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Desarollo y Aplicationes Fitotécnicas mod Rådet og Kommissionen

(Sag C-253/07)

(2007/C 211/91)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Desarollo y Aplicationes Fitotécnicas, SA (Cordoba, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 1 116 667 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/49

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Pinzón mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-254/07)

(2007/C 211/92)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: S. Coop. And. Agrícola og Ganadera de Pinzón (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 1 298 861 EUR.

—	Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/49

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Algodonera de Palma mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-255/07)

(2007/C 211/93)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Algodonera de Palma, SA (Córdoba, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 2 002 344 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/50

Sag anlagt den 16. juli 2007 — People's Mojahedin Organization of Iran mod Rådet

(Sag T-256/07)

(2007/C 211/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: People's Mojahedin Organization of Iran (Auvers sur Oise, Frankrig) (ved lawyer J.P. Spitzer og D. Vaughan, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Rådets afgørelse 2007/445/EF for så vidt det angår sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse af 28. juni 2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2006/379/EF og 2006/1008/EF (1), hvor sagsøgeren fortsat er opført på listen over personer, grupper og enheder over for hvem indefrysning af midler og andre økonomiske ressourcer finder anvendelse.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægte afgørelse fra Rådet bør annulleres fordi Rådet fortsat støtter sig på det forhold, at sagsøgeren var opført på listen i afgørelse 2006/379/EF, som skulle have været annulleret eller ændret af Rådet for så vidt angår sagsøgeren efter Retten i Første Instans' dom i sag T-228/02, Organisation des Modjahedins du peuple d'Iran mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser. Ifølge sagsøgeren havde Rådet pligt til at fjerne sagsøgerens navn fra denne liste.

Yderligere har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse blev truffet i strid med sagsøgerens ret til kontradiktion og uden korrekt begrundelse.

Desuden har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse blev truffet på grundlag af materiale, som vedrørte perioden inden 2001 og uden hensyn til materiale vedrørende perioden efter 2001 som sagsøgeren havde fremlagt.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at disse omstændigheder er udtryk for magtfordrejning.

(1) EUT 2007 L 169, s. 58.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/50

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-257/07)

(2007/C 211/95)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues, R. Loosli og A.-L. During, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Punkt 3 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 727/2007 (1)af 26. juni 2007 om ændring af bilag I, III, VII og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (2) annulleres, for så vidt som det i kapitel A i bilag VII, indsætter punkt 2.3 b) iii), 2.3 d) og 4.

—	Subsidiært, såfremt Retten ikke giver sagsøgeren medhold i denne påstand om delvis annullation, annulleres forordning nr. 727/2007 i sin helhed.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Under denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis, subsidiært fuldstændig annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 727/2007 af 26. juni 2007, som tillader mindre indgribende foranstaltninger til kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier end dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 999/2001.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at de anfægtede bestemmelser må annulleres, fordi de strider mod forsigtighedsprincippet, såvel med hensyn til vurderingen som med hensyn til forvaltningen af risikoen.

Sagsøgeren har anført, at Kommissionen har tilsidesat forsigtighedsprincippet, da den vurderede risikoen, ved at se bort fra de videnskabelige usikkerhedsmomenter, som ifølge sagsøgeren fortsat består med hensyn til såvel risikoen for, at andre transmissible spongiforme encephalopatier end bovin spongiform encephalopati kan overføres til mennesket, som med hensyn til pålideligheden af de tests, som Kommissionen havde lagt til grund for vedtagelsen af den anfægtede forordning.

Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen ligeledes tilsidesat forsigtighedsprincippet ved forvaltningen af risikoen, idet de anfægtede bestemmelser ikke giver mulighed for at inddæmme risikoen, men endog kan forværre den. Sagsøgeren mener desuden, at en forværring af risikoen fremkaldt af de anfægtede bestemmelser ikke kan være berettiget af den fordel, som de forventes at give.

(1) EUT L 165, s. 8.

(2) EFT L 147, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/51

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Campo de Alcalá del Rio mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-258/07)

(2007/C 211/96)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: S. Coop. And. de Productores del Campo de Alcalá del Rio (Sevilla, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 1 035 466 EUR.

—	Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/51

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Algusa Algodonera Utrerana mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-259/07)

(2007/C 211/97)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Algusa Algodonera Utrerana, SA (Sevilla, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 721 355 EUR.

—	Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/52

Sag anlagt den 17. juli 2007 — Las Marismas de Lebrija mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-260/07)

(2007/C 211/98)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Las Marismas de Lebrija, S. Coop. And. (Sevilla, Spanien) (ved abogado L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Der gives sagsøgeren medhold i dette erstatningssøgsmål, der er anlagt i medfør af artikel 288 EF, ligesom Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgeren en erstatning på i alt 1 575 122 EUR.

—	Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-217/07, Las Palmeras mod Rådet og Kommissionen.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/52

Sag anlagt den 13. juli 2007 — Kommissionen mod Banca di Roma

(Sag T-261/07)

(2007/C 211/99)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved avvocato A. Colabianchi samt F. Amato og M. Wilderspin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Banca di Roma SpA

Sagsøgerens påstande

—	Banca di Roma SpA med hjemsted i Viale Umberto Tupini 180, 00144 Rom, Italien, ved dennes repræsentant efter loven pro tempore tilpligtes at bringe bankgarantien af 28. oktober 1989 til udbetaling til fordel for Kommissionen.

—	Banca di Roma SpA tilpligtes herved at betale Kommissionen 412 607,41 EUR samt renter på 94,37 EUR pr. dag at regne fra den 20. december 2006 indtil udbetalingen eller af et andet beløb, som Retten måtte finde passende.

—	Banca di Roma tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt i henhold til EF-traktatens artikel 238 i medfør af en voldgiftsbestemmelse i en garanti udstedt af Banco di Roma (nu Banca di Roma) den 28. oktober 1989 til fordel for Kommissionen.

Kommissionen pålagde ved beslutning K(89) 1241 af 2. august 1989 (1) 14 producenter af armeringsnet, herunder Ferriere Nord SpA, bøder for at have deltaget i aftaler og samordnet praksis i henhold til EF-traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1). Ferriere Nord blev pålagt en bøde på 320 000 ECU.

I henhold til beslutningens artikel 4 skulle Ferriere Nord betale bøden senest tre måneder efter meddelelsen af beslutningen, medmindre det kunne stille en bankgaranti, der dækkede det skyldige beløb inklusive renter.

Ferriere Nord tilsendte ved anbefalet brev af 30. oktober 1989, modtaget den 7. november 1989, Kommissionen en skrivelse af 26. oktober 1989, hvorved Banca di Roma, afdelingen i Udine, Italien, oplyste Kommissionen om, at den garanterede for Ferriere Nords betaling af såvel bøden på 320 000 ECU som renter heraf fra den 15. november 1989 indtil den endelige betaling.

Retten har ved dom af 27. september 2006 i sag T-153/04 (2) fastslået, at »Kommissionens beføjelse til at gennemføre armeringsnetbeslutningen var forældet i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 2988/74« (sag T-153/04, præmis 53 og 58).

Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at denne dom ikke har betydning for garantien stillet af Banca di Roma, eftersom Banca di Roma som følge af denne garantis uafhængighed af beslutningen i henhold til italiensk ret (som finder anvendelse i denne sag) på Kommissionens begæring er forpligtet til at bringe garantien til udbetaling, uden at Banca di Roma over for Kommissionen kan påberåbe sig de undtagelser, som den eventuelt kunne gøre gældende i forhold til Ferriere Nord.

(1) EFT 1989, L 260, s. 1.

(2) Endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/53

Sag anlagt den 13. juli 2007 — Litauen mod Kommissionen

(Sag T-262/07)

(2007/C 211/100)

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2007) 1979 endelig udg. af 4. maj 2007 (1) annulleres, subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som den er rettet til Republikken Litauen.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning fastsætter de mængder landbrugsprodukter, som var i fri omsætning i de nye medlemsstater på tiltrædelsestidspunktet, og som den 1. maj 2004 oversteg størrelsen af de normale lagre af sådanne produkter, og beslutningen fastsætter de beløb, som skal pålægges de nye medlemsstater for omkostningerne ved afvikling af disse overskudsmængder.

Republikken Litauen har fundet, at den anfægtede beslutning er ulovlig. Til støtte for sit søgsmål har den påberåbt sig fire søgsmålsgrunde.

1. Manglende kompetence

Republikken Litauen har gjort gældende, at Kommissionen i henhold til tiltrædelsesaktens bilag IV, kapitel 4, nr. 4, ikke har beføjelser til at pålægge de nye medlemsstater sanktionslignende betalinger til Fællesskabets budget, navnlig når Kommissionen ikke har godtgjort Fællesskabets omkostninger ved afviklingen af overskudslagrene. Republikken Litauen har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen ikke har overholdt tre års-perioden for vedtagelsen af en beslutning i henhold til tiltrædelsesaktens artikel 41, som var eneste rette hjemmel for beslutningen.

2. Tilsidesættelse af fællesskabsretten

Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet: Den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, fordi metoden og kriterierne for beregningen af overskudslagrene ikke var kendt, da lagrene på tiltrædelsestidspunktet blev bestemt, hvilket ellers ville have givet medlemsstaterne mulighed for at forhindre, at overskudslagre opstod, og at de skulle afvikles med omkostninger for de erhvervsdrivende, der havde opbygget lagrene. Endvidere blev der ved den anfægtede beslutning fastsat andre kriterier — og listen over omfattede produkter blev udvidet — i forhold til artikel 4 i forordning nr. 1972/2003, i henhold til hvilken staterne undersøger opbygningen af overskudslagre.

Tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling: Den anfægtede beslutning omfattede i modsætning til Kommissionens forordning (EF) nr. 144/97 om lagre af landbrugsprodukter i Østrig, Sverige og Finland ikke blot produkter, som modtog eksportrestitutioner, eller over for hvilke der blev anvendt interventionsforanstaltninger, men ligeledes lagre af andre produkter. Dette princip er ligeledes blevet tilsidesat ved, at forskellige situationer i de nye medlemsstater er blevet behandlet identisk, og ved at der uden grund ikke er taget hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder medlemsstaternes lagre blev opbygget.

Tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og af gennemsigtighedsprincippet: Den anfægtede beslutning fremlægger ikke på forståelig vis kriterierne for beregning af betalingen, og desuden ændres kriterierne løbende. Selv om medlemsstaterne selv opgjorde lagre i henhold til de fællesskabsretlige bestemmelser, foretog Kommissionen alligevel uden at bestride opgørelsen og uden nogen begrundelse for, hvorfor den var urigtig, en ny opgørelse af de samme lagre i henhold til sine egne kriterier.

Tilsidesættelse af tiltrædelsesaktens bestemmelser: For det første er beslutningen ikke egnet til at forfølge målsætningen om afvikling af overskudslagre i henhold til tiltrædelsesaktens bilag IV, kapitel IV, nr. 2, navnlig fordi det i beslutningen end ikke blev tilsigtet at knytte de pålagte sanktioner til Fællesskabets faktiske omkostninger ved afviklingen af overskudslagrene. For det andet blev beslutningen vedtaget, efter at den i tiltrædelsesaktens artikel 41 fastsatte periode på tre år fra tiltrædelsen, hvorunder Kommissionen kunne vedtage gennemførelsesbestemmelser, var udløbet.

3. Urigtig begrundelse

Det er Republikken Litauens opfattelse, at den anfægtede beslutning indeholder en urigtig eller ingen begrundelse. Det fremgår navnlig ikke af beslutningen, at (og i hvilket omfang) Fællesskabet ved afviklingen af de påståede overskudslagre afholdt omkostninger, som medlemsstaterne burde betale.

4. Åbenbare fejlskøn

Republikken Litauen har gjort gældende, at Kommissionen har anlagt åbenbare fejlskøn, idet den for det første valgte en metode på makroøkonomisk niveau og ikke opgjorde de lagre, der rent faktisk var blevet opbygget i medlemsstaterne, og for det andet fordi Kommissionen ved vurderingen af parternes konkrete argumenter ikke tog hensyn til de særlige og objektive omstændigheder i Republikken Litauen, hvorunder nationale lagre inden for mælkesektoren blev opbygget.

(1) Kommissionens beslutning 2007/361/EF af 4.5.2007 om bestemmelsen af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 138, s. 14).

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/54

Sag anlagt den 9. juli 2007 — Air One mod Kommissionen

(Sag T-266/07)

(2007/C 211/101)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Air One SpA (ved avvocati M. Merola og P. Ziotti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning K(2007) 1712 af 23. april 2007 om forpligtelse til offentlig tjeneste på visse ruter fra og til Sardinien annulleres, for så vidt som den italienske regering pålægges at indrømme ethvert luftfartsselskab, som accepterer de pågældende forpligtelser til offentlig tjeneste, beflyvningen af ruterne mellem Sardinien og fastlandet, uanset om selskabets accept afgives før eller efter udløbet af den i henhold til national lovgivning fastsatte frist på 30 dage [beslutningens artikel 1, litra a)].

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i henhold til den tidligere artikel 230, stk. 4, EF nedlagt påstand om annullation af artikel 1, litra a), i Kommissionens beslutning K(2007) 1712 af 23. april 2007 om forpligtelse til offentlig tjeneste på visse ruter fra og til Sardinien i medfør af artikel 4 i Rådets forordning nr. 2408/92 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftrummet inden for Fællesskabet.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande påberåbt sig følgende søgsmålsgrunde:

—

Der er anlagt et åbenbart fejlskøn, og begrundelsen er ulogisk og selvmodsigende. Sagsøgeren har først og fremmest gjort gældende, at Kommissionen — ved at pålægge den italienske regering at give alle luftfartsselskaber, som vil overholde forpligtelserne til offentlig tjeneste, adgang til at beflyve de pågældende ruter, uanset hvornår selskaberne har meddelt deres hensigt til at ville tilbyde deres tjenester, og uanset hvornår denne meddelelse er blevet fremsendt, hvilket vil sige før og efter udløbet af fristen på 30 dage, som var fastsat i den italienske lovgivning — urigtigt har foretaget en vurdering af den af den italienske regering iværksatte ordning i betragtning af den relevante fællesskabslovgivnings indhold og formål. Sagsøgeren har især gjort gældende, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4 i forordning nr. 2408/92 er forpligtet til at gennemføre formålet med kontinuitet på statens territorium ved at indføre forpligtelser til offentlig tjeneste, som — selv om de udgør en undtagelse til princippet om EF-luftfartsselskabers fri adgang til luftrummet inden for Fællesskabet — alligevel skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og således i videst muligt omfang skal begrænse tildelingen af eksklusivrettigheder og/eller økonomisk støtte. Det er sagsøgerens opfattelse, at den italienske regering fuldstændigt har udfyldt formålet med fællesskabslovgivningen, eftersom fastsættelsen af en endelig frist for »første fase« i proceduren for indførelsen af forpligtelser til offentlige tjenester medfører følgende:

—	Luftfartsselskaberne tilskyndes at fremsætte bud, og staten tilskyndes i løbet af denne »første fase« at tildele de forskellige forpligtelser til offentlig tjeneste.

—	Muligheden for at overgå til »anden fase« begrænses, hvorunder regeringen ville være forpligtet til efter udbud at foretage en tildeling af eksklusivrettigheder og kunne forestå den tilhørende økonomiske godtgørelse.

—

I modsætning til, hvad Kommissionen implicit har bestemt, er det i øvrigt klart, at konkurrencen mellem luftfartsselskaber på ruter pålagt en forpligtelse til offentlig tjeneste ikke udøves på samme måde som på ruter, hvor sådanne byrder ikke er pålagt. Det forekommer at være i den almene interesse, for så vidt som forudsætningen for ordningen med forpligtelser til offentlig tjeneste er, at de pågældende ruter kendetegnes ved, at de ikke giver overskud, hvorfor intet luftfartsselskab under normale markedsvilkår ville beflyve disse ruter. Følgelig er det nødvendigt at iværksætte beskyttelsesforanstaltninger til fordel for dygtige og omhyggelige luftfartsselskaber.

—

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at det af Kommissionen fastsatte regelsæt udgør forskelsbehandling, eftersom det hovedsageligt ville være til fordel for luftfartsselskaber med betydelige markedsandele, hvis man fjernede den endelige frist for at tildele forpligtelserne til offentlige tjeneste under »første fase«. Disse luftfartsselskaber ville herved gives mulighed for at byde på de ruter med forpligtelser til offentlig tjeneste efter fristens udløb, hvor konkurrenter har henvendt sig, for at tage markedsandele fra sidstnævnte.

—

Endelig er det sagsøgerens opfattelse, at Kommissionens begrundelse er behæftet med retlige fejl hvad angår proceduren for indførelsen af forpligtelser til offentlig tjeneste. Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den manglende fastsættelse af en endelig frist ville medføre en ubegrænset forlængelse af procedurens »første fase«, hvilket er ulogisk og i strid med Kommissionens fastsættelse af, at proceduren med indførelse af en forpligtelse til offentlig tjeneste består af to faser.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/55

Sag anlagt den 23. juli 2007 — Martin mod Parlamentet

(Sag T-276/07)

(2007/C 211/102)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Hans-Peter Martin (Wien, Østrig) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Parlamentets generalsekretærs beslutning af 10. maj 2007, meddelt den 14. maj 2007, hvorved det blev besluttet, at sagsøgeren uberettiget havde fået udbetalt et vist beløb, og at dette beløb i henhold til artikel 27, stk. 3, i det interne regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer skulle tilbagesøges hos sagsøgeren, annulleres.

—

For så vidt som det findes nødvendigt, annulleres generaldirektøren for Europa-Parlamentets Generaldirektoratet for Økonomis beslutning af 13. juni 2007 til gennemførelse af beslutningen af 10. maj 2007, hvorved sagsøgeren blev tilpligtet inden for 30 dage efter beslutningen at betale ovennævnte beløb eller at fremlægge en skriftlig plan accepteret af Parlamentet for afvikling af gælden.

—	For så vidt som det findes nødvendigt, annulleres enhver gennemførelsesbeslutning til beslutningen, som måtte lægge tidligere eller blive vedtaget under behandlingen af denne sag.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter en undersøgelse af de sekretariatsgodtgørelser, som sagsøgeren havde fået tildelt som medlem af Europa-Parlamentet, fastslog OLAF i en rapport visse uregelmæssigheder. Parlamentets generalsekretær traf på baggrund af denne rapport den anfægtede beslutning af 10. maj 2007, hvorved det blev besluttet, at sagsøgeren i henhold til artikel 27, stk. 3, i det interne regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer skulle tilbagebetale de uberettiget udbetalte beløb.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål påberåbt sig fire anbringender.

For det første er der foretaget en urigtig og upræcis anvendelse af det interne regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og særligt dets artikel 14 og 27, stk. 3.

For det andet er der anlagt et åbenbart fejlskøn, hvad angår betydningen af den dokumentation, som sagsøgeren har fremlagt.

Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af Rådets forordning nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) samt af proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og -retten.

(1) EFT L 248, s. 1.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/55

Appel iværksat den 18. juli 2007 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 11. maj 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-2/06, Luigi Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-278/07 P)

(2007/C 211/103)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—	Under alle omstændigheder ophæves den appellerede kendelse i sin helhed.

—	Principalt, appellanten gives medhold i sine påstande i første instans.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at godtgøre appellanten de omkostninger, salærer og retsafgifter, han allerede har afholdt samt dem, der er forbundet med appelsagen.

—	Subsidiært, sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten for EU-personalesager.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er iværksat til prøvelse af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager den 11. maj 2007, i sag F-2/06 Marcuccio mod Kommissionen, om afvisning af appellantens søgsmål.

Til støtte for appellen gør appellanten følgende anbringender gældende:

—

Retten for EU-personalesager har forvansket og fordrejet sagens faktiske omstændigheder og appellantens skriftlige bemærkninger. I denne forbindelse fremhæves særligt, at den i sagen omtvistede afgørelse fysisk faktisk foreligger, hvilket også utvivlsomt fremgår af Kommissionens notat af 29. juli 2005, der omtaler muligheden for på et hvilket som helst tidspunkt at genåbne et henlagt dossier. Henvisningen til denne mulighed efterlader ingen tvivl med hensyn til den omstændighed, at den i sagen omtvistede afgørelse rent faktisk var blevet truffet, og ej heller med hensyn til, at denne afgørelse rent faktisk blev gennemført.

—

En ret begår en retlig fejl ved at afsige en kendelse om, at det er åbenbart, at en sag må afvises — hvilket så meget desto mere gælder, når det sker under henvisning til en ufravigelig procesforudsætning, såsom at der ikke foreligger en akt, der indeholder et klagepunkt, og som kan anfægtes under et annullationssøgsmål — efter at der er gjort forsøg på mægling, navnlig når der ikke foreligger en specifik og præcis begrundelse på dette punkt.

—

Appellantens ret til kontradiktion blev uopretteligt tilsidesat, idet han ikke blev orienteret om sagens fortsættelse og derfor ikke kunne gøre noget for bedre at forsvare sig. Det gøres på dette punkt gældende, at den skrivelse, hvorved Retten for EU-personalesager gav appellanten meddelelse om gennemførelsen af mæglingsforsøget, ikke blevet fulgt op af nogen anden meddelelse hverken skriftligt eller på nogen anden måde om fortsættelse af sagen, og ikke engang om udfaldet af mæglingsforsøget. Desuden har Retten for EU-personalesager afsagt kendelsen mere end seks måneder efter forsøget. Tilmed nævnes mæglingsforsøget overhovedet ikke i kendelsen.

—	Endelig gør appellanten gældende, at den appellerede kendelse fuldstændig mangler en begrundelse, samt at der er tale om en misforstået og fejlagtig anvendelse af begrebet afgørelse, der indeholder et klagepunkt.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/56

Sag anlagt den 23. juli 2007 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-279/07)

(2007/C 211/104)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues, L. Butel, og S. Ramet, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Under denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 2110 endelig udg. af 10. maj 2007, hvorved de bestemmelser i den franske Code Monétaire et Financier, som forbeholder tre kreditinstitutter, nemlig Banque Postale, Caisses d'Epargne et de Prévoyance og Crédit Mutuel, særlige rettigheder med hensyn til udstedelse af bank- og sparekassebøger af typerne livret A og livret bleu., erklæres for uforenelige med artikel 86, stk. 1, EF, sammenholdt med artikel 43 EF og 49 EF.

Under sagen har sagsøgeren påberåbt sig fem anbringender.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til kontradiktion og af princippet om kontradiktorisk sagsbehandling.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart fejlskøn ved at antage, at de pågældende særlige rettigheder udgjorde en hindring for etableringsfriheden og følgelig var uforenelige med artikel 43 EF, uden at have godtgjort, at disse rettigheder ikke var nødvendige og forholdsmæssige i betragtning af de tilgrundliggende tvingende almene hensyn, nemlig adgang til boliger og adgang til banktjenesteydelser.

Sagsøgerens gør med sit tredje anbringende gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart fejlskøn ved anvendelsen af den tredje betingelse i artikel 86, stk. 2, EF, ved at antage, at den tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, der består i bankadgang, kun angår personer, der har særlige vanskeligheder ved at få adgang til basale bankydelser. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser til at kontrollere definitionen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse og under alle omstændigheder har lagt en for snæver definition af formålet bankadgang til grund. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ligeledes anlagt et åbenbart fejlskøn ved anvendelsen af den anden betingelse i artikel 86, stk. 2, EF om forpligtelsen til at overdrage tjenesteydelsen ved en offentlig retsakt samt ved anvendelsen af den fjerde og femte betingelse i denne artikel. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen har begået en fejl ved beregningen af den virkning, som afskaffelsen af disse særlige rettigheder vil have på de offentlige finanser, og at den har begået en åbenbar fejl ved anvendelsen af proportionalitetsprincippet ved at antage, at der findes andre midler, der er mindre indgribende for etableringsfriheden, end tildeling af særlige rettigheder for at sikre en afbalanceret finansiering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i form af bankadgang og finansiering af socialt boligbyggeri.

Med sit fjerde anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart fejlskøn ved at antage, at de pågældende særlige rettigheder var uforenelige med artikel 49 EF.

Sagsøgeren gør med sit femte anbringende gældende, at den anfægtede beslutning savner begrundelse.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/57

Appel iværksat den 24. juli 2007 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt den 22. maj 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-97/06, López Teruel mod KHIM

(Sag T-284/07 P)

(2007/C 211/105)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. de Medrano Caballero og E. Maurage, som befuldmægtigede)

Den anden part i: Adelaida López Teruel (Guadalajara, Spanien)

Appellantens påstande

—	Dom afsagt af Retten for EU-personalesager den 22. maj 2007 i sag F-97/06 annulleres.

—	Der træffes afgørelse om sagens omkostninger efter gældende bestemmelser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved dom af 22. maj 2007, som i forbindelse med den foreliggende appel søges annulleret, har EU-Personaleretten annulleret Harmoniseringskontorets afgørelse af 6. oktober 2005, hvorved der blev givet afslag på en ansøgning indgivet af López Teruel om nedsættelse af et invaliditetsudvalg.

Til støtte for påstanden om annullation af nævnte dom har Harmoniseringskontoret gjort tre anbringender gældende.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelsen af vedtægten angående nedsættelsen af et invaliditetsudvalg, idet EU-Personaleretten har sidestillet betingelserne for invalidepension med betingelserne for nedsættelsen af et invaliditetsudvalg. Appellanten har endvidere anfægtet, at ansættelsesmyndigheden har en bunden kompetence for så vidt angår nedsættelsen af et sådant udvalg, og har gjort gældende, at EU-Personalerettens dom er behæftet med en fejlagtig fortolkning.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af vedtægtens artikel 90 og en retlig fejl for så vidt angår vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, idet EU-Personaleretten, ved at behandle Harmoniseringskontorets afgørelse vedrørende svar på klagen indgivet mod dette som en bekræftende retsakt, var af den opfattelse, at afgørelsen af 6. oktober 2005 var den eneste bebyrdende akt.

For det tredje har Harmoniseringskontoret gjort gældende, at EU-Personaleretten åbenlyst har gengivet faktiske omstændigheder og beviser forkert, idet den var af den opfattelse, at Harmoniseringskontoret støttede dets afgørelse på konklusionerne i den uafhængige lægeundersøgelse afgivet den 18. oktober 2005.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/58

EU-Personalerettens dom (Første Afdeling) af 11. juli 2007 — B mod Kommissionen

(Sag F-7/06) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - vederlag - udlandstillæg - betingelser i artikel 4, stk. 1 i vedtægtens bilag VII)

(2007/C 211/107)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: B (Bruxelles, Belgien) (først ved avocats S. Rodrigues og A. Jaume, derefter ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Personalesag — annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 10. oktober 2005 om afslag af sagsøgerens klage samt ansættelsesmyndighedens afgørelse af 26. april 2005 om ikke at tildele sagsøgeren et udlandstillæg.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 96 af 22.4.2006, s. 35.

8.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/58

Kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 12. juli 2007 — Continolo mod Kommissionen

(Sag F-143/06) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - pensioner - overførsel af pensionsrettigheder - åbenbart, at sagen må afvises)

(2007/C 211/108)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Donato Continolo (Duino-Aurisina, Italien) (ved avocats S. Rodrigues, C. Bernard-Glanz og R. Albelice)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og M. Velardo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Personalesag — annullation af Kommissionens afgørelse om tildeling og beregning af sagsøgerens ret til pension, for så vidt som han ikke fuldt ud godskrives perioden fra 11. juni 1981 til 1. marts 1983, hvor han havde tjenestefrihed af personlige årsager.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 20, 27.1.2007, s. 41.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 211

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	50. årgang 8. september 2007

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2007/C 211/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 199 af 25.8.2007	1