30.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 147/1

---

Initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik med henblik på vedtagelse af en rammeafgørelse 2007/…/RIA af … om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme

(2007/C 147/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a) og c), og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union har sat sig som mål at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette forudsætter, at alle medlemsstater i det væsentlige har den samme opfattelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed byggende på principperne om frihed, demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.

(2)

Målet med politisamarbejdet og det retlige samarbejde i Den Europæiske Union er at give alle borgere et højt tryghedsniveau. En af hjørnestenene heri er princippet om gensidig anerkendelse af retlige afgørelser, der blev nedfældet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15. og 16. oktober 1999 i Tammerfors og bekræftet i Haag-programmet af 4.-5. november 2004 om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (2). I programmet af 29. november 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager gik Rådet ind for et samarbejde med hensyn til betingede domme og prøveløsladelser.

(3)

Alle medlemsstater har ratificeret Europarådets konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte. Konventionen gør det muligt at overføre en domfældt til den stat, hvor vedkommende er statsborger, hvis de berørte stater og domfældte har givet deres samtykke. Tillægsprotokollen af 18. december 1997 til konventionen, hvorefter overførelse kan ske uden den pågældendes samtykke, er endnu ikke ratificeret af alle medlemsstater. Ved Rådets rammeafgørelse 2007/…/RIA af … om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (3) er princippet om gensidig anerkendelse blevet udvidet til også at omfatte fuldbyrdelse af domme vedrørende frihedsstraf.

(4)

Forholdet mellem medlemsstaterne, der bygger på gensidig anerkendelse af de nationale retssystemer, gør det muligt også at anerkende en afgørelse truffet af en anden medlemsstat i forbindelse med en straffesag eller straffuldbyrdelse. Europarådets konvention af 30. november 1964 om tilsynet med betinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere er kun ratificeret af 12 medlemsstater, og i nogle tilfælde med mange forbehold. Rådets rammeafgørelse 2007/…/RIA er bevidst begrænset til overførelse af domfældte, der allerede er i fængsel. Et videregående samarbejde mellem medlemsstaterne vil dog netop være relevant, når en person i en medlemsstat har været genstand for en straffesag og er blevet idømt en betinget straf eller alternativ sanktion, men hvor den pågældendes sædvanlige og lovlige opholdssted er i en anden medlemsstat.

(5)

Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i artikel 6 i EU-traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Ingen bestemmelser i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at anerkende en dom og/eller at føre tilsyn med et vilkår eller en alternativ sanktion, hvis der er objektive grunde til at formode, at vilkåret eller den alternative sanktion er idømt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blive dårligere stillet af en af disse grunde.

(6)	Denne rammeafgørelse bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne forfatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier.

(7)	Bestemmelserne i denne rammeafgørelse bør anvendes i overensstemmelse med unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, jf. artikel 18 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(8)

Gensidig anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme i fuldbyrdelsesstaten skal øge domfældtes resocialiseringschancer, idet den pågældende får mulighed for at bevare sine familiemæssige, sproglige, kulturelle og andre bånd. Samtidig bør kontrollen med overholdelsen af vilkårene og de alternative sanktioner forbedres med det formål at forhindre nye lovovertrædelser og dermed tage hensyn til ofrene, der bør beskyttes.

(9)

For at sikre en effektiv informationsudveksling om alle relevante omstændigheder i forbindelse med den betingede straf tilskyndes medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at sørge for, at overtagelsen af tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner dokumenteres i de nationale registre.

(10)

Da alle medlemsstater har ratificeret Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, bør personoplysninger, der behandles som led i gennemførelsen af denne rammeafgørelse, beskyttes i overensstemmelse med konventionens principper.

(11)

Målet med denne rammeafgørelse, nemlig at fastsætte de regler, hvorefter en medlemsstat skal føre tilsyn med vilkår eller alternative sanktioner i en dom, afsagt i en anden medlemsstat, kan på grund af de pågældende situationers grænseoverskridende karakter ikke gennemføres tilstrækkeligt af medlemsstaterne selv og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og som anvendes i henhold til artikel 2, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Formålet med denne rammeafgørelse er at fastsætte de regler, hvorefter en medlemsstat med henblik på at lette en domfældts resocialisering og forbedre beskyttelsen af ofre fører tilsyn med vilkår pålagt på grundlag af en dom, der er afsagt i en anden medlemsstat, eller alternative sanktioner i denne dom og træffer alle øvrige afgørelser i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen inden for rammerne af sine beføjelser.

2.   Denne rammeafgørelse finder kun anvendelse på anerkendelse af domme og overtagelse af tilsynet med vilkår og alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser som defineret i rammeafgørelsen. Denne rammeafgørelse finder ikke anvendelse på fuldbyrdelse af straffedomme, der indebærer frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger, og som falder ind under Rådets rammeafgørelse 2007/…/RIA. Anerkendelse og fuldbyrdelse af bøder og afgørelser om konfiskation baseres på de instrumenter, der finder anvendelse mellem medlemsstaterne, især Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (4) og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (5).

Artikel 2

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved

a)	»dom«: en retskraftig afgørelse eller kendelse fra en domstol i udstedelsesstaten, hvorved en fysisk person pålægges i) en betinget straf ii) en alternativ sanktion, eller iii) en betinget dom

b)	»betinget straf«: en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis fuldbyrdelse helt eller delvis udsættes på visse betingelser i) ved domfældelsen, eller ii) efter afsoning af en del af frihedsstraffen eller den frihedsberøvende foranstaltning (betinget løsladelse eller prøveløsladelse)

c)	»alternativ sanktion«: forpligtelse eller påbud, der idømmes som selvstændig straf, og som ikke er en frihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf

d)	»betinget dom«: en afgørelse fra en ret, hvorefter pålæggelsen af en straf udsættes på visse betingelser ved pålæggelse af et eller flere vilkår

e)	»vilkår«: vilkår, der i henhold til national ret i udstedelsesstaten pålægges en fysisk person i forbindelse med en betinget straf eller en betinget dom

f)	»udstedelsesstat«: den stat, i hvilken der er afsagt en dom som defineret i litra a)

g)	»fuldbyrdelsesstat«: den medlemsstat, der fører tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser, der træffes i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen, i det omfang den har påtaget sig kompetencen hertil.

Artikel 3

Grundlæggende rettigheder

Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 4

Udpegning af de kompetente myndigheder

1.   Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken judiciel myndighed eller hvilke judicielle myndigheder der i henhold til dens nationale lovgivning har kompetence til at handle i overensstemmelse med denne rammeafgørelse i en situation, hvor medlemsstaten er henholdsvis udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.

2.   Generalsekretariatet for Rådet stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 5

Vilkårenes og de alternative sanktioners art

1.   En dom, der indeholder et eller flere af følgende vilkår eller en eller flere af følgende alternative sanktioner, kan fremsendes til en anden medlemsstat, hvor domfældte har lovligt og sædvanligt ophold, med henblik på anerkendelse og overtagelse af tilsynet med disse vilkår og sanktioner:

a)	pligt for den domfældte til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl

b)	pligt til ikke at forlade eller opholde sig på bestemte steder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten uden tilladelse samt andre påbud med hensyn til livsførelse, opholdssted, uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter

c)	pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed eller en anden myndighed i fuldbyrdelsesstaten

d)	pligt til at undgå kontakt med personer og genstande, der kunne tilskynde til yderligere lovovertrædelser

e)	pligt til at kompensere for skader, der er forvoldt ved lovovertrædelsen

f)	pligt til samfundstjeneste

g)	pligt til at samarbejde med en tilsynsførende

h)	pligt til at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning.

2.   Den enkelte medlemsstat meddeler ved gennemførelsen af rammeafgørelsen Generalsekretariatet for Rådet, hvilke vilkår og alternative sanktioner bortset fra af de i stk. 1 nævnte den accepterer at føre tilsyn med. Generalsekretariatet for Rådet stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.

3.   De attester, der er omhandlet i artikel 6, skal bortset fra de i stk. 1 anførte vilkår og sanktioner kun indeholde de vilkår eller sanktioner, som fuldbyrdelsesstaten har meddelt i henhold til stk. 2.

Artikel 6

Procedure for fremsendelse af dommen og attesten

1.   Den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten fremsender dommen eller en bekræftet genpart heraf samt en attest, for hvilken der findes en standardformular i bilag I, direkte til den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Originalen af dommen eller en bekræftet genpart heraf og originalen af attesten sendes til fuldbyrdelsesstaten, hvis denne kræver det. Alle officielle meddelelser fremsendes ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente judicielle myndigheder.

2.   Attesten skal være underskrevet og indholdets rigtighed bekræftet af den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten.

3.   Den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten fremsender kun dommen og attesten til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.

4.   Hvis den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke kender den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten, foretager den de nødvendige undersøgelser, navnlig gennem kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk, der blev oprettet ved Rådets fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni 1998 om oprettelse af et europæisk retligt netværk (6) for at indhente oplysninger herom fra fuldbyrdelsesstaten.

5.   Hvis en judiciel myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en dom samt en attest, ikke har kompetence til at anerkende den, sender den af egen drift dommen samt attesten videre til den kompetente judicielle myndighed. Denne kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter straks den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om fremsendelsen af dommen og attesten til den kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor.

Artikel 7

Fuldbyrdelsesstatens afgørelse

1.   Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten anerkender den dom, der er fremsendt i henhold til artikel 6, og træffer omgående alle nødvendige foranstaltninger til at føre tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at afslå at anerkende og overtage tilsynet med dommen.

2.   Hvis vilkårene eller de alternative sanktioner på grund af deres art og varighed ikke er forenelige med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente judicielle myndighed i denne stat tilpasse disse til de vilkår eller de alternative sanktioner, der efter denne stats lovgivning gælder for lignende lovovertrædelser. Det tilpassede vilkår eller den alternative sanktion skal ligge så tæt som muligt på det vilkår eller den sanktion, som er pålagt i udstedelsesstaten.

3.   Det tilpassede vilkår eller den tilpassede alternative sanktion må ikke skærpe det vilkår eller den alternative sanktion, der oprindelig blev idømt.

Artikel 8

Dobbelt strafbarhed

1.   Følgende lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lovgivning skal, hvis de i udstedelsesstaten kan straffes med frihedsstraf eller en frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år, medføre anerkendelse af dommen og overtagelse af tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed:

—	deltagelse i en kriminel organisation

—	terrorisme

—	menneskehandel

—	seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

—	ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

—	ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer

—	bestikkelse

—	svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (7)

—	hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold

—	falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

—	computerkriminalitet

—	miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og -sorter

—	menneskesmugling

—	forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

—	ulovlig handel med menneskevæv og -organer

—	bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

—	racisme og fremmedhad

—	organiseret eller væbnet tyveri

—	ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

—

bedrageri

—	afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

—	efterligning og fremstilling af piratudgaver af produkter

—	forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter

—	forfalskning af betalingsmidler

—	ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

—	ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer

—	ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer

—

voldtægt

—	forsætlig brandstiftelse

—	strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

—	skibs- eller flykapring

—

sabotage.

2.   Rådet kan til enhver tid, med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet på betingelserne i artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, beslutte at tilføje andre kategorier af overtrædelser til listen i stk. 1. Rådet overvejer i lyset af den rapport, som det får forelagt i medfør af denne rammeafgørelses artikel 21, stk. 3, om listen skal udvides eller ændres.

3.   For andre end de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser kan fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelse af dommen og tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner være betinget af, at dommen vedrører handlinger, der også udgør en overtrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, uanset gerningsindholdet eller den retlige beskrivelse af lovovertrædelsen.

Artikel 9

Grunde til at afslå anerkendelse og tilsyn

1.   Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende dommen og overtage tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner, hvis

a)	den i artikel 6 omhandlede attest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen og ikke kompletteres eller berigtiges inden for en rimelig frist fastsat af fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed

b)	kriterierne i artikel 5 ikke er opfyldt

c)	anerkendelse af dommen og overtagelse af tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner vil være i modstrid med ne bis in idem-princippet

d)

dommen i et af de i artikel 8, stk. 3, nævnte tilfælde vedrører handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning; for så vidt angår skatter, afgifter, told og valutahandel kan fuldbyrdelse af en dom dog ikke afslås med den begrundelse, at fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme type skatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter, afgifter, told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning

e)	sanktionen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den vedrører handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til denne stats egen lovgivning

f)	der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immunitet, der gør det umuligt at føre tilsyn med vilkårene eller de alternative sanktioner

g)	domfældte i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for dommen

h)

dommen er afsagt in absentia, medmindre den domfældte ifølge attesten er blevet indstævnet personligt eller er blevet underrettet gennem en repræsentant, der er kompetent i henhold til udstedelsesstatens nationale lovgivning, om tid og sted for den retssag, der førte til, at dommen blev afsagt in absentia, eller personen over for en kompetent myndighed har tilkendegivet ikke at ville anfægte dommen

i)	dommen omfatter lægebehandling/terapeutisk behandling, som fuldbyrdelsesstaten uanset artikel 7, stk. 2, ikke har mulighed for at føre tilsyn med på grund af den pågældende stats retssystem eller sundhedsvæsen, eller

j)	der ved anvendelsen af artikel 13, stk. 1, ikke kan opnås enighed om tilpasningen af vilkårene eller de alternative sanktioner.

2.   Før den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten i de i stk. 1 nævnte tilfælde beslutter at afslå at anerkende dommen og overtage tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner, hører den på en relevant måde den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten og anmoder den om nødvendigt om straks at tilvejebringe de nødvendige supplerende oplysninger.

Artikel 10

Tidsfrister

1.   Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer inden for en frist på ti dage efter modtagelsen af dommen og attesten afgørelse om, hvorvidt dommen skal anerkendes og tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner overtages. Den underretter straks den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om sin afgørelse. Afslag på anerkendelse af dommen og overtagelse af tilsynet skal begrundes.

2.   Hvis det i et specifikt tilfælde ikke er muligt for den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten at overholde fristen i stk. 1, underretter den straks på en hvilken som helst måde, den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der skønnes nødvendig, før den endelige afgørelse kan træffes.

Artikel 11

Den lovgivning, der finder anvendelse på tilsynet

Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med vilkår og alternative sanktioner.

Artikel 12

Kompetence med hensyn til alle øvrige afgørelser og gældende lovgivning

1.   Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndigheder at træffe alle øvrige afgørelser i forbindelse med den betingede straf, den alternative sanktion eller den betingede dom som f.eks. efterfølgende ændring af vilkårene, tilbagekaldelse af strafudsættelsen, strafudmåling i tilfælde af en betinget dom eller strafbortfald. Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på ovennævnte afgørelser samt alle øvrige følger af dommen.

2.   Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed kan forbeholde sig kompetencen for alle øvrige afgørelser i forbindelse med betingede domme. I så fald finder udstedelsesstatens lovgivning anvendelse på alle øvrige følger af dommen.

3.   Enhver medlemsstat kan ved gennemførelsen af denne rammeafgørelse meddele, at den som fuldbyrdelsesstat forbeholder sig ret til i individuelle tilfælde at afslå at overtage kompetencen efter stk. 1. Afgørelsen træffes, og meddelelsen herom gives i så fald efter proceduren i artikel 10. Dette berører ikke de forpligtelser, der følger af artikel 7, stk. 1.

Artikel 13

Høring mellem de kompetente judicielle myndigheder

1.   Hvis fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed har til hensigt at foretage en tilpasning efter artikel 7, stk. 2 og 3, hører den først udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed om tilpasningen af vilkårene eller den alternative sanktion.

2.   Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed kan ved fremsendelsen af dommen og attesten efter artikel 6 give afkald på den i stk. 1 nævnte høring. I så fald underrettes udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed efterfølgende af fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed om enhver tilpasning i henhold til artikel 7, stk. 2 og 3.

Artikel 14

De implicerede myndigheders pligter, når fuldbyrdelsesstaten har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser

1.   Fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed underretter straks udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om enhver afgørelse, der træffes med omgående eller opsættende virkning med hensyn til

a)	ændring af vilkårene eller den alternative sanktion

b)	tilbagekaldelse af strafudsættelsen

c)	strafudmåling i tilfælde af en betinget dom

d)	ophævelse af vilkårene eller den alternative sanktion.

2.   Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed underretter straks fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om ethvert forhold eller enhver oplysning, der efter dens opfattelse kunne føre til tilbagekaldelse af strafudsættelsen eller en ændring af vilkårene eller den alternative sanktion.

Artikel 15

De implicerede myndigheders pligter, når udstedelsesstaten har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser

1.   Hvis udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser efter artikel 12, stk. 2 og 3, underretter fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed omgående denne om

a)	enhver overtrædelse af et vilkår eller en alternativ sanktion, og

b)	enhver oplysning, der i) kan give anledning til en ændring af vilkårene eller den alternative sanktion ii) vil skulle tages hensyn til ved strafudmålingen i tilfælde af en betinget dom, eller iii) kan medføre tilbagekaldelse af strafudsættelsen.

2.   Meddelelsen gives ved hjælp af standardformularen i bilag II.

3.   Inden der træffes afgørelse om strafudmåling i forbindelse med en betinget dom eller tilbagekaldelse af strafudsættelsen, skal domfældte høres. Dette krav kan eventuelt opfyldes efter proceduren i artikel 10 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (8).

4.   Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed underretter straks fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed om enhver afgørelse, der træffes med omgående eller opsættende virkning med hensyn til

a)	ændring af vilkårene eller den alternative sanktion

b)	tilbagekaldelse af strafudsættelsen

c)	strafudmåling i tilfælde af en betinget dom

d)	ophævelse af vilkårene eller den alternative sanktion.

5.   Ved strafudmåling eller tilbagekaldelse af strafudsættelsen meddeler udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed samtidig fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed, om den har til hensigt at tilsende fuldbyrdelsesstaten

a)	en dom og en attest i henhold til Rådets rammeafgørelse 2007/…/RIA med henblik på overtagelse af fuldbyrdelsen af frihedsstraffen, eller

b)	en europæisk arrestordre med henblik på overgivelse af den dømte i henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (9).

6.   Hvis pligten til at fuldbyrde vilkår eller alternative sanktioner er bortfaldet, bringer fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed foranstaltningerne til ophør, så snart den er blevet underrettet herom af udstedelsesstatens kompetente myndighed.

Artikel 16

Amnesti og benådning

Amnesti eller benådning kan indrømmes af både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 17

Ophør af fuldbyrdelsesstatens kompetence

Hvis domfældte forlader fuldbyrdelsesstaten og tager lovligt ophold i en anden medlemsstat, overdrager fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed kompetencen vedrørende tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser i forbindelse med dommens fuldbyrdelse til udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed.

Artikel 18

Sprogordning

Attesterne oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. En medlemsstat kan i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse eller senere ved indgivelse af en erklæring til Generalsekretariatet for Rådet meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af EU-institutionernes andre officielle sprog.

Artikel 19

Omkostninger

Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne rammeafgørelse, bortset fra omkostninger, der opstår udelukkende på udstedelsesstatens område, afholdes af fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 20

Forbindelse med andre aftale og ordninger

1.   Med hensyn til forholdet mellem medlemsstaterne træder denne rammeafgørelse fra … i stedet for de tilsvarende bestemmelser i Europarådets konvention om tilsynet med betinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere.

2.   Medlemsstaterne kan fortsat anvende de bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen af denne rammeafgørelse, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge denne rammeafgørelses mål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for tilsynet med vilkår og alternative sanktioner.

3.   Medlemsstaterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger efter denne rammeafgørelses ikrafttræden, hvis disse aftaler eller ordninger giver mulighed for at udvide eller udbygge denne rammeafgørelses bestemmelser og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for tilsynet med vilkår og alternative sanktioner.

4.   Senest tre måneder efter denne rammeafgørelses ikrafttrædelse skal medlemsstaterne meddele Rådet og Kommissionen, hvilke af de eksisterende aftaler og ordninger som nævnt i stk. 1, de fortsat ønsker at anvende. Medlemsstaterne skal også underrette Rådet og Kommissionen om nye aftaler eller ordninger efter stk. 2 senest tre måneder efter indgåelsen af disse.

Artikel 21

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse senest den ….

2.   Medlemsstaterne sender Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På baggrund af en rapport udarbejdet af Kommissionen under hensyn til disse oplysninger undersøger Rådet inden den …, om medlemsstaterne har efterkommet denne rammeafgørelse.

3.   Der skal inden den … være gennemført en evaluering af bestemmelserne i denne rammeafgørelse, specielt af deres praktiske anvendelse.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Udtalelse af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

(3)  EUT L …

(4)  EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16.

(5)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59.

(6)  EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4.

(7)  EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49.

(8)  EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.

(9)  EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

---

---

---