8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/1

(1)

Den internationale overenskomst om tropisk træ af 1994 blev undertegnet og bragt i midlertidig anvendelse af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 96/493/EF (2).

(2)

I januar 2006 blev der inden for UNCTAD indgået en overenskomst til afløsning af den internationale overenskomst om tropisk træ af 1994.

(3)

Den internationale overenskomst om tropisk træ af 1994 forbliver i kraft indtil den 31. december 2006, medmindre Det Internationale Råd for Tropisk Træ i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, træffer afgørelse om at forlænge den ud over denne dato, indtil den afløsende overenskomst træder i kraft.

(4)

En forlængelse af overenskomsten er i Fællesskabets interesse.

(5)

Det Europæiske Fællesskabs holdning i Det Internationale Råd for Tropisk Træ bør fastlægges —

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/2

(1)

Ved afgørelse af 3. juni 2002 (2) og 29. april 2004 (3) udnævnte Rådet medlemmerne af og suppleanterne til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for perioden indtil den 2. juni 2005; denne periode er blevet forlænget i henhold til artikel 1, stk. 5, i forordning nr. 1112/2005.

(2)

Der er blevet en plads som suppleant i kategorien regeringsrepræsentanter ledig i den pågældende bestyrelse, efter at Bo BARREFELT er trådt tilbage.

(3)

Den svenske regering har foretaget en indstilling med henblik på besættelse af den plads, der er blevet ledig —

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/3

1.

det strategiske mål for Den Europæiske Union, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, nemlig »at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed«, og mandatet fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon til Rådet (uddannelse) til »mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres«  (1),

2.

rapporten fra Rådet (uddannelse) af 12. februar 2001 om »Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål«, der blev forelagt Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm den 23.-24. marts 2001, og som indeholder tre strategiske mål og 13 tilknyttede mål (2),

3.

det første og det andet strategiske mål i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, »forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet i EU« — med det tilknyttede mål »den bedst mulige anvendelse af ressourcerne«  (3) — og »lette adgangen for alle til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne« — med de tilknyttede mål »Et åbent uddannelsesmiljø« og »Støtte aktivt medborgerskab, lige muligheder og social samhørighed«,

4.

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2003 med titlen »Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa«, hvori der opfordres til »en betydelig forøgelse af investeringerne i menneskelige ressourcer« og til at anvende »eksisterende ressourcer (...) mere effektivt«  (4),

5.

Rådets konklusioner af 5. maj 203 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks), hvori det understreges, at »Rådet har besluttet at opstille en række referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater ... der vil blive anvendt som et af værktøjerne til overvågning af gennemførelsen« af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (5),

6.

Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapport af 26. februar 2004 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, der understreger det »presserende behov for at investere mere og mere effektivt og reelt i menneskelige ressourcer« og efterlyser »større offentlige investeringer ... og, hvor det er relevant, større private investeringer, navnlig inden for videregående uddannelse, voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse«  (6),

7.

Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport af 23. februar 2006 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, hvori det understreges, at »det er en uomgængeligt nødvendig forudsætning for at nå Lissabon-målene, samtidig med at den europæiske sociale model styrkes«, at give uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes effektivitet, kvalitet og retfærdighed samme vægt, at »effektivitet og retfærdighed ikke er indbyrdes modstridende«, og endvidere at »det især er investering i førskoleuddannelsen, der er af afgørende betydning, hvis man skal forhindre, at eleverne lider nederlag i skolen og bliver udsat for social udstødelse«  (7),

8.

konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde den 23.-24. marts 2006, hvori det understreges, at »uddannelse og erhvervsuddannelse er kritiske faktorer i udviklingen af EU's langsigtede potentiale for såvel konkurrenceevne som social sammenhængskraft«, at »der også må sættes mere fart i reformerne for at sikre uddannelsessystemer af høj kvalitet, der er både effektive og retfærdige«, og at »investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse giver et stort udbytte, der klart opvejer omkostningerne og rækker langt videre end 2010«  (8),

9.

Kommissionens meddelelse om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer  (9), hvori medlemsstaterne opfordres til at udvikle en evalueringskultur, og som udgør et positivt skridt hen imod en evidensbaseret uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik, da den er kommet i stand i samarbejde med forskernet.

1.

at uddannelse og erhvervsuddannelse, der yder et afgørende bidrag til demokrati, social samhørighed og en holdbar økonomisk vækst, bør ses som en prioriteret investering i fremtiden. Udfordringen for medlemsstaterne ligger i som led i deres strategier for livslang læring at identificere de prioriteter inden for uddannelsesinvesteringer, der vil indvirke mest effektivt på kvaliteten af og ligheden i læringsudbyttet,

2.

at mere effektive uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med lige muligheder er af afgørende betydning i betragtning af de udfordringer, der følger af globaliseringen, de demografiske forandringer, den hurtige teknologiske udvikling og et øget pres på de offentlige budgetter. Trods de stramme regler for offentlige udgifter er det almindeligt anerkendt, at der er behov for at sikre en tilstrækkelig — og, når det er hensigtsmæssigt, en øget — finansiering af menneskelige ressourcer og dermed for at overveje, hvordan man kan gøre øget brug af private bidrag eller udnytte disse bedst muligt,

3.

at uligheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, der f.eks. fører til, at elever får dårlige resultater og forlader skolen i utide, medfører tunge skjulte sociale omkostninger i fremtiden, der kan blive langt større end investeringerne. Udvikling af effektive uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet og med lige muligheder bidrager væsentligt til at nedbringe risikoen for arbejdsløshed, social udstødelse og spildt menneskeligt potentiale i en moderne videnbaseret økonomi,

4.

at kvalitet er et fælles mål for alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse i Den Europæiske Union, og at kvaliteten regelmæssigt bør overvåges og evalueres. Kvalitet er ikke kun et spørgsmål om læringsudbytte eller undervisningsform, men også om, i hvor høj grad uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne tager hensyn til individuelle, sociale og økonomiske behov, samt om større lighed og bedre trivsel,

5.

at motivation, færdigheder og kompetence hos lærere, uddannere og andet undervisningspersonale og i studievejledning og sociale tjenester foruden skoleledelsens kvalitet er nøglefaktorer, når det drejer sig om at opnå et læringsudbytte af høj kvalitet. Undervisningspersonalets bestræbelser bør understøttes af en løbende faglig udvikling og et godt samarbejde med forældrene, sociale tjenester for elever og samfundet i bred forstand. Desuden sikrer undervisnings- og læringsmiljøer af høj kvalitet gode betingelser for læring, og de bidrager til et positivt læringsudbytte,

6.

at forskningsresultater har vist, at førskoleundervisning og målrettede programmer for tidlig indsats på lang sigt kan give det største udbytte i hele den livslange læringsproces, især for de dårligst stillede. De giver positive menneskelige og samfundsøkonomiske resultater, som varer ved i den videre uddannelse og voksenlivet. Medlemsstaternes ansvar for organiseringen af de nationale uddannelsessystemer skal respekteres, men der er dog også forskningsresultater, der peger i retning af, at en udvælgelse af elever i en tidlig alder til særskilte skoler af forskellig art på grundlag af evner i visse tilfælde kan få en negativ indvirkning på dårligt stillede elevers resultater,

7.

at uddannelsesinstitutioner ligesom læringssamfund bør fokusere på læringsmiljøet i bred forstand for at fremme og opretholde effektivitet, lige muligheder og den almene trivsel. Der skal træffes særlige foranstaltninger til at identificere og støtte elever med særlige uddannelsesbehov. Disse foranstaltninger omfatter sikkerhed for et tilstrækkeligt antal specialuddannede lærere og vejledere og en høj standard i de sociale tjenester for elever samt tilstrækkelige ressourcer. Selv om det tværsektorsamarbejde, der er nødvendigt for en tidlig indsats, og andre særforanstaltninger til sikring af lige muligheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne nødvendigvis vil medføre yderligere omkostninger, vil de kunne betale sig i det lange løb, fordi de er med til at undgå fremtidige omkostninger som følge af udstødelse,

8.

at det er afgørende, at adgangen til ungdomsuddannelse forbedres, og at antallet af unge, der forlader skolen i utide, nedbringes for at opnå en større beskæftigelsesegnethed for den enkelte i et moderne videnbaseret samfund og for at fremme social inddragelse og aktivt medborgerskab samt for at styrke den europæiske sociale model. Efterhånden som arbejdsmarkedets kvalifikationskrav stiger, er det stadig vigtigere at give den yngre generation adgang til kvalifikationer og færdigheder og dermed forbedre de unges udsigt til beskæftigelse og social integration,

9.

at der er en erkendelse af, at det er nødvendigt at modernisere Europas universiteter, fordi deres opgaver er indbyrdes forbundet inden for uddannelse, forskning og innovation; denne modernisering er ikke kun nødvendig som forudsætning for en vellykket gennemførelse af den bredere Lissabon-strategi, men også som led i et generelt skridt hen imod en stadig mere global og videnbaseret økonomi. Det voksende antal studerende og udgifterne til uddannelse og forskning af høj kvalitet vil kræve øget og/eller mere effektiv anvendelse af såvel offentlige som private ressourcer. Videregående uddannelser af høj kvalitet kan også spille en central rolle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse som helhed gennem uddannelse af fremtidige lærere og opdatering og fornyelse af hele videngrundlaget for uddannelse,

10.

at erhvervsuddannelse og almen uddannelse har en væsentlig indvirkning på beskæftigelse og social integration. Det giver betydelige økonomiske gevinster, selv på kort sigt, at give unge relevante kvalifikationer af høj kvalitet og forbedre de lavtuddannede og dårligt stillede gruppers kvalifikationer og kompetencer. Kompetencebaserede kvalifikationer og andre mekanismer for anerkendelse af tidligere læring fremmer effektivitet og lige muligheder ved at tage hensyn til et ikke-formelt og uformelt læringsudbytte foruden formelle kvalifikationer. Det kan gøre erhvervsuddannelsesprogrammer mere effektive og attraktive, hvis interessenter — bl.a. arbejdsmarkedets parter og sektororganisationer — tilskyndes til at indgå partnerskaber,

11.

at den hurtige teknologiske udvikling sammen med ændringerne i den demografiske struktur i Europa gør det nødvendigt at investere mere i at opdatere og opgradere voksnes og især lavtuddannedes færdigheder, kvalifikationer og nøglekompetencer. På kort sigt er det ved at målrette investeringerne mod opdatering og opgradering af de færdigheder og kompetencer, som arbejdsstyrken allerede har erhvervet, at man hurtigst kan bidrage til økonomisk vækst og konkurrenceevne og få den aldrende arbejdsstyrke til at blive længere på arbejdsmarkedet. Voksenuddannelse har også en central rolle at spille med hensyn til at give nye nøglekompetencer, såsom digitale færdigheder, og dermed bidrage til større social inddragelse og aktiv deltagelse i lokalsamfundet og samfundet som helhed, også efter pensionering,

1.

nærmere at overveje, om de nuværende ordninger for finansiering, styring og forvaltning af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i tilstrækkelig grad afspejler behovet for at sikre effektivitet og lige muligheder og dermed udnytter ressourcerne optimalt. Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne til at undersøge, hvordan de nuværende ordninger kan forbedres for at undgå de skjulte, men store omkostninger ved ulighed på uddannelsesområdet,

2.

at sikre, at reformer af og investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse målrettes effektivt, både på lang og på kort sigt, for at opfylde det videnbaserede samfunds behov ved hjælp af bedre kvalitet og større lighed, især ved at fokusere på førskoleundervisning, målrettede programmer for tidlig indsats og uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med lige muligheder, som sigter mod at skabe muligheder, adgang, behandling og resultater, der er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og andre faktorer, der kan føre til uddannelsesmæssige skævheder. Endvidere bør der især tilskyndes til undervisning af høj kvalitet i ugunstigt stillede områder,

3.

at sikre tilstrækkelig finansiering af menneskelige ressourcer og, når det er hensigtsmæssigt, øge den offentlige finansiering og tilskynde til større supplerende private bidrag for at sikre mere lige adgang til videregående uddannelse. Modernisering af områderne videregående uddannelse og forskning er også vigtig for at gøre dem mere effektive. Det bør også overvejes at fremme samarbejdsforbindelser med erhvervslivet inden for forskning og udvikling,

4.

at sikre tilstrækkelig finansiering af voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse og tilskynde til aktive partnerskaber med arbejdsgivere for at sætte fokus på færdighedsbehovene i økonomien, også på regionalt og lokalt plan,

5.

at tilskynde til forskning i resultaterne af uddannelsesreformer og -investeringer og i de sociale fordele herved. Sammenhængende, relevante, pålidelige og evidensbaserede oplysninger er grundlaget for ansvarliggørelse og for iværksættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå kvalitet, lige muligheder og effektivitet i hele uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig bør overvågning, evaluering og kvalitetssikring give objektiv og gennemsigtig feedback og støtte til udviklingen af metoder og praksis i undervisning og læring.

1.

at samarbejde med de relevante forskernet for at foretage mere omfattende og integrerede analyser til støtte for reformer af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og til eventuelt at udvikle internationalt sammenlignelige indikatorer for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemers effektivitet og lige muligheder,

2.

at fremme og støtte forskning i den sociale og økonomiske virkning af uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformer og -investeringer på såvel nationalt som internationalt plan. Der er behov for mere forskning, især i sektorer, der endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt, såsom førskoleuddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring og uddannelsesøkonomi, navnlig private bidrags indvirkning,

3.

at udnytte relevante forskningsresultater og foreliggende data til at kombinere kvalitets-, ligheds- og effektivitetsaspekterne i forbindelse med udarbejdelsen af både de nationale rapporter om uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og den fælles interimsrapport i 2008 samt i forbindelse med et muligt forslag om fælles mål for de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og fremme heraf efter 2010,

4.

at udforme og gennemføre »peer learning«-aktiviteter vedrørende effektivitet og lige muligheder som led i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010,

5.

at udnytte programmet for livslang læring, strukturfondene og 7. forskningsrammeprogram på passende måde til at støtte effektivitets- og lighedsaspekterne af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne.

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/7

(1)

Ved afgørelse af 13. december 2004 (2) udnævnte Rådet medlemmerne af og suppleanterne til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for den periode, der udløber den 18. oktober 2007.

(2)

En plads som medlem og en plads som suppleant i bestyrelsen for ovennævnte institut i kategorien regeringsrepræsentanter er blevet ledige, efter at Marc BOISNEL og Emmanuel GERAT er trådt tilbage.

(3)

Den franske regering har foretaget indstillinger til de pladser, som er blevet ledige —

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/8

1.

Rådet den 12. november 2002 vedtog en resolution (1) om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Resolutionen dannede grundlag for den erklæring, som ministrene for erhvervsuddannelse i EU's medlemsstater, EFTA/EØS-landene og kandidatlandene, Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog på deres møde i København den 29.-30. november 2002 som strategi til forbedring af erhvervsuddannelsernes resultater, kvalitet og tiltrækningskraft (Københavnsprocessen)

2.

det i den første evaluering af processen, der fandt sted på grundlag af Rådets konklusioner af 15. november 2004 (2) på et ministermøde i Maastricht den 14. december 2004, blev erkendt, at EUD's synlighed og profil var forbedret på europæisk plan, og at der var gjort betydelige fremskridt. Der var tale om en række fælles redskaber og principper (3). Maastricht-meddelelsen udstak prioriteter på nationalt og europæisk plan og knyttede Københavnsprocessen tættere sammen med arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

3.

Europass, en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, og Rådets konklusioner om den rolle, som udviklingen af færdigheder og kompetencer spiller, er blevet vedtaget efter Maastricht-meddelelsen (4). Høringen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer er vel tilendebragt, og der arbejdes fortsat med at udvikle et meritsystem for EUD (ECVET), som i øjeblikket er til offentlig høring

4.

den reviderede Lissabon-strategi og dens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2005-2008 (5) afspejler den centrale rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller for Den Europæiske Unions dagsorden. Den opfordrer medlemsstaterne til at øge og forbedre investeringerne i humankapital og tilpasse systemerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse til de udfordringer, der følger af globaliseringen, demografiske ændringer og teknologisk innovation

5.

den fælles interimsrapport 2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (6) konkluderer, at »det vil være en central udfordring for fremtiden at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og at gøre dem mere attraktive«. Det hedder ligeledes, at »bestræbelserne på at tilbyde topkvalitet ... bør gå hånd i hånd med bestræbelserne på at fremme bedre adgang og social inddragelse«

1.

erhvervsuddannelse bør føre til et bredt grundlag af viden og færdigheder af relevans for arbejdslivet og samtidig fremhæve topkvalitet på alle trin. Politik og praksis bør omfatte en vurdering af de relative virkninger af at investere på forskellige niveauer af færdigheder og kompetencer. Udbuddet af tekniske færdigheder og færdigheder på mellemniveau og på højt niveau bør udvides for at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft og for at medvirke til at understøtte innovation og vidensamfundets vækst

2.

EUD spiller en dobbelt rolle ved at bidrage til konkurrenceevne og øge den sociale sammenhængskraft (7). EUD-politikker bør henvende sig til alle grupper i samfundet, tilbyde attraktive og udfordrende veje for personer med stort potentiale og samtidig være rettet mod personer, der er i fare for at stå uddannelsesmæssigt svagt og blive udelukket fra arbejdsmarkedet — især personer, der er gået tidligt ud af skolen, personer med få eller slet ingen kvalifikationer, personer med særlige behov, personer med indvandrerbaggrund og ældre arbejdstagere

3.

grunduddannelse bør bibringe unge den viden og de færdigheder, værdier og holdninger, der er et nødvendigt grundlag for videre læring, beskæftigelse og iværksætterkultur, og gøre eleverne klar til at følge et forløb inden for almen uddannelse eller EUD eller en kombination af begge

4.

unge under EUD bør tilegne sig færdigheder og kompetencer, der er relevante i forhold til arbejdsmarkedets krav og livslang læring. Der er derfor behov for politikker, der kan mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne og i højere grad lette overgangen fra skole til arbejde, f.eks. ved at kombinere uddannelse og erhvervsuddannelse med arbejde ved hjælp af lærepladser og uddannelse på arbejdspladsen

5.

den voksne arbejdsstyrkes færdigheder og kompetencer bør fremmes ved, at der tilskyndes til anerkendelse af forudgående læring, der er opnået gennem uddannelse og erhvervserfaring. Der bør gives uddannelsesmuligheder til de erhvervsaktive, idet der foretages en vurdering af mulighederne for og fordelene ved en afbalanceret deling af den finansielle byrde. Samtidig bør der være læringsmuligheder til rådighed for dårligt stillede personer og grupper, især for lavtuddannede

6.

de europæiske EUD-systemers mangfoldighed er et aktiv, der danner grundlag for gensidig læring og giver inspiration til reformer. Samtidig gør denne mangfoldighed det vigtigt at øge gennemsigtighed og fælles forståelse med hensyn til kvalitetsspørgsmål og dermed gensidig tillid mellem EUD-systemer og praksis. Formålet bør være at fremme et europæisk EUD-område, hvor kvalifikationer og færdigheder, der er opnået i ét land, anerkendes i hele Europa, og derved støtte unges og voksnes mobilitet.

1.

der er behov for fremover at styrke de særlige foranstaltninger med henblik på EUD. Københavnsprocessen bør videreføres inden for rammerne af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Der bør sikres en fokuseret og holistisk tilgang, hvor de forskellige initiativer og redskaber er indbyrdes forbundne og støtter hinanden, og hvor EUD på alle trin udvikles som en væsentlig del af livslang læring med tæt forbindelse til almen uddannelse. Der skal lægges vægt på at inddrage arbejdsmarkedets parter og sektororganisationer i alle arbejdets faser og på at viderebringe nationale erfaringer til udviklingsarbejdet på europæisk plan

2.

foranstaltningerne er frivillige og bør udvikles ved frivilligt bottom-up-samarbejde.

—

forbedret livslang vejledning, så der tages bedre hensyn til EUD's og arbejdslivets muligheder og krav, herunder øget karrierevejledning, oplysning og rådgivning på skoler

—

åbne EUD-systemer, der giver adgang til fleksible, individuelle forløb og skaber bedre vilkår ved overgang til arbejdslivet, udvikling mod yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder videregående uddannelse, og som støtter udviklingen af færdigheder hos voksne på arbejdsmarkedet

—

tætte forbindelser med arbejdslivet, både vedrørende grundlæggende og fortsat erhvervsuddannelse, samt øgede muligheder for at uddanne sig på arbejdspladsen

—

tilskyndelse til anerkendelse af ikke-formel og uformel læring til støtte for karriereudvikling og livslang læring

—

foranstaltninger med henblik på at øge mænds og kvinders interesse for og deltagelse på de EUD-områder, hvor de fortsat er underrepræsenteret, f.eks. kvinder på teknologiområdet

—

udvikling og fremhævelse af topkvalitet i færdigheder, f.eks. ved at anvende verdensklassestandarder eller organisere fagkonkurrencer (8).

—

lydhørhed over for enkeltpersoners og arbejdsmarkedets behov, herunder forudsigelse af færdighedsbehov. Opmærksomheden bør især være rettet mod små og mellemstore virksomheders behov

—

national kvalitetssikring og forbedring i overensstemmelse med Rådets konklusioner om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (10)

—

øgede offentlige og private investeringer i EUD ved hjælp af udvikling af afbalancerede fælles finansierings- og investeringsmekanismer

—

øget gennemsigtighed i EUD-systemerne

—

stærkere lederskab i institutioner og/eller hos uddannelsesudbydere inden for de nationale strategier

—

højt kvalificerede lærere og undervisere, der arbejder med løbende faglig udvikling

—

aktivt partnerskab mellem de forskellige beslutningstagere og interessenter, især arbejdsmarkedets parter og sektororganisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan.

a)

fælles europæiske redskaber med særlig henblik på EUD gennem

b)

fælles europæiske redskaber, hvor EUD spiller en væsentlig rolle, gennem

a)

fælles europæiske redskaber med særligt henblik på EUD gennem

b)

fælles europæiske redskaber, hvor EUD spiller en væsentlig rolle, gennem

—

fælles begreber og vedtagne definitioner på europæisk plan, så de nationale løsninger, modeller og standarder bliver lettere at forstå

—

midler fra Kommissionen til finansiering af forskning og undersøgelser vedrørende specifikke emner for at uddybe forståelsen af de europæiske EUD-systemer og -praksis og deres sammenkædning med arbejdsmarkedet og de øvrige uddannelsessektorer

—

Kommissionens overvågning af de forskellige net, udveksling af eksempler på god praksis og udvikling af mekanismer, der kan anvendes til at formidle viden og ekspertise

—

en systematisk og fleksibel ramme til støtte for »peer learning«-aktiviteter på EUD-området. Rammen bør også omfatte støtte til decentral »peer learning«.

—

lagt særlig vægt på at gøre erhvervsuddannelsesstatistikkerne mere omfattende, præcise og pålidelige, så det bliver muligt at evaluere de fremskridt, der gøres med udvikling af EUD

—

taget udformningen af EUD-elementet inden for det sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks op (11)

—

været særlig opmærksom på udarbejdelsen af statistiske oplysninger om investeringer i og finansiering af EUD.

—

kortfattede og klare oplysninger om processen, dens baggrund, prioriteter og aktiviteter samt effektiv formidling af resultaterne

—

aktiv deltagelse i alle processens faser af interessenter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan

—

vægt på at inddrage EUD-udbydere, lærere og undervisere i afprøvning og implementering af resultaterne af processen

—

inddragelse, hvor det er relevant, af de lærende og deres organisationer på nationalt og europæisk plan.

—

effektiv anvendelse af strukturfondene til støtte for EUD-reformer på nationalt plan

—

målrettet anvendelse af det nye program for livslang læring til at understøtte processen, navnlig med hensyn til innovation, afprøvning, forsøg og implementering

—

aktiv deltagelse af relevante fællesskabsagenturer, -organer og -komitéer

—

tæt samarbejde om statistik, indikatorer og benchmarks med Eurostat, OECD, Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

—

udveksling af informationer, ekspertise og resultater med tredjelande, herunder navnlig de lande, der er omfattet af politikken vedrørende det bredere europæiske naboskab. Samarbejdet med højt præsterende lande og internationale organisationer som f.eks. OECD bør forstærkes.

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/12

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/13

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/14

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/15

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/16

1.

Den 28. november 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Accor Services France (»ASF« — Frankrig), der tilhører Accor-koncernen (»Accor« — Frankrig), og Groupe Caisse d'épargne (»CGE« — Frankrig) erhverver fælles kontrol over det nyoprettede joint venture-selskab A.C.E. (»ACE« — Frankrig), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4461 — Accor Services France/Groupe Caisse d'Épargne/Accor Emploi Services Universel JV sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med brev til følgende adresse:

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/17

(1)

Denne meddelelse fastsætter rammer for, hvordan virksomheder, som deltager i eller har deltaget i hemmelige karteller, der påvirker Fællesskabet, skal belønnes for at samarbejde med Kommissionen. Karteller er aftaler og/eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter med henblik på at samordne deres konkurrencemæssige adfærd på markedet og/eller påvirke de relevante konkurrenceparametre gennem forskellige former for praksis, f.eks. fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser, tildeling af produktions- eller salgskvoter, markedsdeling, herunder samordning af tilbudsgivning, import- eller eksportbegrænsninger og/eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger over for andre konkurrenter. Sådanne former for praksis er blandt de alvorligste overtrædelser af EF-traktatens artikel 81 (1).

(2)

Ved kunstigt at begrænse den konkurrence, der under normale omstændigheder ville herske imellem dem, fjerner virksomhederne netop det pres, der ellers ville få dem til at innovere, både i henseende til produktudvikling og indførelse af mere effektive produktionsmetoder. Sådanne former for praksis medfører også en prisforhøjelse på de råmaterialer og komponenter, som virksomhederne i Fællesskabet køber hos sådanne producenter. De resulterer i sidste ende i prisforhøjelser og begrænsede valgmuligheder for forbrugerne. På lang sigt vil de føre til en forringelse af konkurrenceevnen og en mindskelse af beskæftigelsesmulighederne.

(3)

Hemmelige karteller er naturligvis ofte vanskelige at afsløre og undersøge, hvis ikke de involverede virksomheder eller personer samarbejder. Kommissionen mener derfor, det er i Fællesskabets interesse at belønne virksomheder, der deltager i denne form for ulovlig praksis, som er villige til at stoppe denne deltagelse og samarbejde med Kommissionen, uafhængigt af resten af virksomhederne involveret i kartellet. Den interesse, som forbrugerne og borgerne har i, at hemmelige karteller afsløres og straffes, vejer tungere end interessen i at pålægge de virksomheder, der gør det muligt for Kommissionen at afsløre og forbyde sådanne former for praksis, bøder.

(4)

Kommissionen mener, at det forhold, at en virksomhed medvirker til at afsløre et kartel, har en værdi i sig selv. Et afgørende bidrag til, at der indledes en undersøgelse eller konstateres en overtrædelse, kan berettige, at den pågældende virksomhed indrømmes bødefritagelse på betingelse af, at visse yderligere krav er opfyldt.

(5)

Det forhold, at en eller flere virksomheder er villige til at samarbejde med Kommissionen, kan endvidere berettige, at den nedsætter bøden. Enhver bødenedsættelse skal afspejle en virksomheds faktiske bidrag — for så vidt angår kvalitet og valg af tidspunkt — til Kommissionens påvisning af overtrædelsen. Nedsættelserne skal begrænses til de virksomheder, der forsyner Kommissionen med bevismateriale, som i betydelig grad øger værdien af det materiale, Kommissionen allerede er i besiddelse af.

(6)

Ud over at fremlægge allerede eksisterende dokumenter kan virksomhederne spontant indgive fremstillinger af deres viden om et kartel og om den rolle, de har spillet deri, udarbejdet specielt med henblik på fremlæggelse inden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen. Sådanne initiativer har vist sig at være nyttige for en effektiv undersøgelse og afslutning af kartelovertrædelser, og de bør ikke modarbejdes af editionskendelser (discovery orders) afsagt i civile søgsmål. Virksomheder, der eventuelt vil anmode om at blive omfattet af samarbejdsmeddelelsen kan opgive at samarbejde med Kommissionen inden for rammerne af denne meddelelse, hvis de derved stilles ringere i et civilt søgsmål end virksomheder, der ikke samarbejder. Sådanne uønskede virkninger vil i høj grad være til skade for den offentlige interesse, som er at sikre en effektiv håndhævelse af EF-traktatens artikel 81 i kartelsager og muliggøre efterfølgende eller parallelle civile søgsmål.

(7)

Den overvågningsfunktion, som traktaten pålægger Kommissionen i konkurrenceforhold, omfatter ikke blot en pligt til at undersøge og straffe individuelle overtrædelser, men også en pligt til at føre og udvikle en generel politik på dette område. Beskyttelse af virksomhedserklæringer af hensyn til den offentlige interesse hindrer ikke, at de gøres tilgængelige for andre modtagere af klagepunktsmeddelelsen for at sikre deres ret til forsvar i Kommissionens procedure, i det omfang det er teknisk muligt at kombinere begge interesser ved udelukkende at gøre virksomhedserklæringer tilgængelige i Kommissionens lokaler og normalt en enkelt gang efter fremsendelse af den formelle klagepunktsmeddelelse. Endvidere vil Kommissionen behandle personlige data i forbindelse med denne meddelelse i overensstemmelse med dets forpligtigelser under Rådets Forordning (EF) nr. 45/2001. (2)

(8)

Kommissionen fritager en virksomhed for en bøde, den ellers ville være blevet pålagt, hvis den afslører at have deltaget i et påstået kartel, der påvirker Fællesskabet, hvis virksomheden er den første til at fremlægge oplysninger og bevismateriale, som Kommissionen mener sætter den i stand til at:

(9)

For at sætte Kommissionen i stand til at foretage en målrettet inspektion, jf. punkt 8, litra a), skal virksomheden forsyne Kommissionen med nedenstående oplysninger og bevismateriale, i det omfang Kommissionen ikke mener det hindrer inspektionerne.

(10)

Bødefritagelse ifølge punkt 8, litra a) vil ikke blive indrømmet, hvis Kommissionen på tidspunktet for indgivelse af ansøgning allerede var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at vedtage en beslutning om at foretage en inspektion i forbindelse med det påståede kartel eller allerede havde foretaget en sådan inspektion.

(11)

Bødefritagelse i henhold til punkt 8, litra b) vil kun blive indrømmet på de kumulative betingelser, at Kommissionen på det tidspunkt, hvor bevismaterialet blev fremlagt, ikke var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at konstatere en overtrædelse af EF-traktatens artikel 81 i forbindelse med det påståede kartel, og at ingen virksomhed var blevet indrømmet betinget bødefritagelse i henhold til punkt 8, litra a) i forbindelse med det påståede kartel. For at opnå bødefritagelse skal den pågældende virksomhed være den første til at fremlægge samtidigt og belastende bevismateriale vedrørende det påståede kartel, samt en virksomhedserklæring der indeholder de oplysninger der er nævnt i punkt 9, litra a), der kan sætte Kommissionen i stand til at konstatere en overtrædelse af EF-traktatens artikel 81.

(12)

Foruden de betingelser, der er anført i punkt 8, litra a), punkt 9 og punkt 10 eller i punkt 8, litra b) og punkt 11, skal alle følgende kumulative betingelser under alle omstændigheder være opfyldt, for at der kan opnås bødefritagelse:

(13)

En virksomhed, der har taget skridt til at tvinge andre virksomheder til at deltage i karteller eller blive i det, kan ikke indrømmes bødefritagelse. Den skal fortsat ansøge om bødenedsættelse, hvis den opfylder de relevante krav og opfylder alle de nødvendige betingelser.

(14)

En virksomhed, der ønsker at anmode om bødefritagelse, skal henvende sig til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence. Virksomheden kan enten i første omgang ansøge om en registrering eller straks indgive en formel ansøgning om bødefritagelse til Kommissionen for at opfylde betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt 8, litra b) afhængig af sagen. Kommissionen kan se bort fra ansøgninger om bødefritagelse, hvis de indgives, efter der er fremsendt klagepunktsmeddelelse.

(15)

Kommissionen kan foretage en registrering, der beskytter en ansøgers plads i køen i en given periode, der fastsættes fra sag til sag, og gør det muligt for den pågældende at indsamle de nødvendige oplysninger og beviser. For at være berettiget til en registrering skal ansøgeren give oplysninger til Kommissionen om eget navn og adresse, parterne i det påståede kartel, den(de) berørte vare(r) og det(de) berørte område(r), den anslåede varighed og den påståede karteladfærds art. Ansøgeren skal også oplyse Kommissionen om tidligere eller eventuelle kommende ansøgninger om bødefritagelse til andre myndigheder i forbindelse med det påståede kartel og begrunde anmodningen om en registrering. Når der foretages en registrering, fastlægger Kommissionen den periode, som ansøgeren har til at sikre registreringen ved at indsende de oplysninger og bevismateriale, der er nødvendige for at opfylde den relevante bevistærskel for bødefritagelse. Virksomheder, der har opnået en registrering, kan ikke sikre denne ved at indgive en formel hypotetisk ansøgning. Hvis ansøgeren sikrer registreringen inden for den periode, Kommissionen har fastsat, anses oplysningerne og bevismaterialet for at være indsendt på det tidspunkt, hvor registreringen blev foretaget.

(16)

En virksomhed, der indgiver en formel ansøgning om bødefritagelse til Kommissionen, skal:

(17)

Generaldirektoratet for Konkurrence udsteder efter anmodning et skriftligt bevis for modtagelse af virksomhedens anmodning om bødefritagelse med angivelse af dato og eventuelt tidspunkt for indgivelse af ansøgningen.

(18)

Så snart Kommissionen har modtaget informationen og det bevismateriale, virksomheden har fremlagt i henhold til punkt 16, litra a), og har kontrolleret, at det opfylder betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt 8, litra b), indrømmer den skriftligt virksomheden en betinget bødefritagelse.

(19)

Hvis virksomheden har fremlagt oplysninger og bevismateriale i hypotetisk form, kontrollerer Kommissionen, at arten og indholdet af det bevismateriale, der er beskrevet i den detaljerede fortegnelse, der henvises til i punkt 16, litra b), opfylder betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt, 8 litra b) afhængig af den konkrete sag, og underretter virksomheden herom. Efter fremlæggelsen af bevismaterialet senest den fastsatte dato og efter at have kontrolleret, at det svarer til den beskrivelse, der er givet i fortegnelsen, indrømmer Kommissionen skriftligt virksomheden en betinget bødefritagelse.

(20)

Hvis det bliver klart, at der ikke er mulighed for bødefritagelse, eller at virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt 8, litra b) afhængig af den konkrete sag, underretter Kommissionen virksomheden skriftligt. I det tilfælde kan virksomheden trække materiale, der er fremlagt med henblik på ansøgningen om bødefritagelse, tilbage, eller anmode Kommissionen om at tage materialet i betragtning under afsnit III i denne meddelelse. Dette forhindrer ikke Kommissionen i at benytte sine sædvanlige undersøgelsesbeføjelser til at indhente oplysningerne.

(21)

Kommissionen vil ikke tage hensyn til andre ansøgninger om bødefritagelse, før den har taget stilling til en eksisterende ansøgning i relation til samme formodede overtrædelse, uanset om ansøgningen om bødefritagelse er fremlagt formelt eller i kraft af anmodning om en registrering.

(22)

Hvis virksomheden ved afslutningen af den administrative procedure, har opfyldt de betingelser, der er anført i punkt 12, indrømmer Kommissionen den bødefritagelse i den relevante. Hvis virksomheden ved afslutningen af den administrative procedure ikke har opfyldt de betingelser, der er anført i punkt 12, vil virksomheden ikke blive omfattet af en favorabel behandling efter denne meddelelse. Hvis Kommissionen efter at have indrømmet betinget bødefritagelse konstaterer, at ansøgeren har tvunget andre virksomheder til at deltage i kartellet, afviser den at indrømme bødefritagelse.

(23)

Virksomheder, der afslører deres deltagelse i et påstået kartel, der påvirker Fællesskabet, som ikke opfylder betingelserne i afsnit II ovenfor, kan være berettiget til en nedsættelse af bøder, de ellers ville være blevet pålagt.

(24)

For at være berettiget hertil skal en virksomhed forsyne Kommissionen med bevismateriale vedrørende den formodede overtrædelse, som repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, Kommissionen allerede er i besiddelse af, og opfylde de kumulative betingelser, der er fastsat i punkt 12, litra a) til punkt 12, litra c) ovenfor.

(25)

Begrebet »merværdi« betegner, i hvor høj grad det fremlagte bevismateriale i sig selv og/eller på grund af sin detailrigdom styrker Kommissionens muligheder for at bevise det påståede kartels eksistens. I sin vurdering vil Kommissionen normalt anse skriftligt bevismateriale, der stammer fra det tidsrum, som forholdene vedrører, for at have større værdi end bevismateriale, der fremkommer senere. Belastende bevismateriale, der er direkte relevant for de pågældende forhold, vil ligeledes normalt blive anset for at have større værdi end bevismateriale, som kun har indirekte relevans. Det vil ligeledes påvirke bevismaterialets værdi, om det kan bekræftes af andre kilder, så det kan gøres gældende over for andre virksomheder, der er involveret i sagen, og afgørende bevismateriale vil således blive anset for at have en større værdi end bevismateriale, som f.eks. virksomhedserklæringer, der skal bekræftes, hvis de bestrides.

(26)

Kommissionen afgør i de endelige beslutninger, der vedtages ved afslutningen af den administrative procedure, hvor stor en bødenedsættelse en virksomhed vil få i forhold til den bøde, den ellers ville blive pålagt. For:

For at kunne fastsætte nedsættelsens størrelse inden for hvert af disse grupper vil Kommissionen tage tidspunktet for fremlæggelsen af det fremlagte bevismateriale, som falder ind under betingelserne fastlagt under punkt 24, i betragtning, foruden hvorvidt det repræsenterer betydelig merværdi.

Hvis en ansøger om bødenedsættelse er den første til at fremlægge afgørende bevismateriale efter punkt 25, som Kommissionen benytter til at påvise yderligere forhold, der øger overtrædelsens grovhed eller varighed, tager Kommissionen ikke sådanne yderligere forhold i betragtning, når den fastsætter en eventuel bøde, som skal pålægges den virksomhed, der har fremlagt bevismaterialet.

(27)

En virksomhed, der ønsker at opnå bødenedsættelse, skal indgive en formel ansøgning til Kommissionen og forsyne denne med tilstrækkeligt bevismateriale vedrørende det påståede kartel til at blive omfattet af en bødenedsættelse i overensstemmelse med punkt 24 i denne meddelelse. En spontan fremlæggelse af bevismateriale over for Kommissionen, som den pågældende virksomhed ønsker inddraget med henblik på at blive omfattet af den favorable behandling i afsnit III i denne meddelelse, skal klart på tidspunktet for fremlæggelse identificeres som en del af en formel ansøgning om bødenedsættelse.

(28)

Generaldirektoratet for Konkurrence udsteder efter anmodning et skriftligt bevis for modtagelse af virksomhedens anmodning om bødenedsættelse og af alle efterfølgende fremlæggelser af bevismateriale med angivelse af dato og eventuelt tidspunkt for indgivelse af ansøgning. Kommissionen vil ikke tage stilling til en ansøgning om bødenedsættelse, før den har taget stilling til en eventuel eksisterende ansøgning om betinget bødefritagelse i relation til samme formodede kartel.

(29)

Hvis Kommissionen når frem til den foreløbige konklusion, at det materiale, som virksomheden har fremlagt, udgør en betydelig merværdi i henhold til punkt 24 og 25, og at virksomheden opfylder betingelserne i punkt 12 og 27, meddeler den senest på det tidspunkt, hvor der udsendes en klagepunktsmeddelelse, skriftligt virksomheden, at den har til hensigt at indrømme en bødenedsættelse inden for et nærmere angivet interval, jf. punkt 26. Kommissionen vil også inden for samme frist skriftligt meddele virksomheden, hvis den når frem til den foreløbige konklusion, at virksomheden ikke er berettiget til en bødenedsættelse. Kommissionen kan se bort fra ansøgninger om bødenedsættelse, hvis de indgives, efter der er fremsendt klagepunktsmeddelelse.

(30)

Ved afslutningen af den administrative procedure vedtager Kommissionen en beslutning, hvori den vurderer den endelige situation for hver enkelt virksomhed, der har anmodet om en bødenedsættelse. Kommissionen vil i sådanne endelige beslutninger fastslå:

Hvis Kommissionen finder, at virksomheden ikke har opfyldt de betingelser, der er anført i punkt 12, vil virksomheden ikke blive omfattet af en favorabel behandling efter denne meddelelse.

(31)

En virksomhedserklæring er en spontan fremstilling af eller på vegne af en virksomhed indgivet til Kommissionen vedrørende virksomhedens viden om et kartel og om den rolle, den har spillet deri, udarbejdet specielt med henblik på fremlæggelse inden for rammerne af denne meddelelse. Enhver erklæring, der er afgivet til Kommissionen i relation til denne meddelelse, indgår i Kommissionens sagsakter og kan benyttes som bevismateriale.

(32)

På ansøgerens anmodning, og under forudsætning af at ansøgeren ikke allerede har afsløret indholdet af virksomhedserklæringen til tredjeparter, kan Kommissionen acceptere, at virksomhedserklæringer afgives mundtligt. Mundtlige virksomhedserklæringer registreres og transskriberes i Kommissionens lokaler. I overensstemmelse med artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (6) og artikel 3 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 (7) vil virksomheder, der aflægger mundtlige virksomhedserklæringer, få mulighed for at kontrollere den tekniske nøjagtighed af registreringen, som vil forefindes i Kommissionens lokaler, og rette indholdet af deres mundtlige udtalelser inden for en given tidsfrist. Virksomhederne kan give afkald på denne ret inden for den fastsatte frist, og optagelsen vil så fra det tidspunkt blive betragtet som godkendt. Efter den udtrykkelige eller indirekte godkendelse af den mundtlige erklæring eller fremsættelse af rettelser til den, skal virksomheden inden for en given tidsfrist lytte til optagelserne i Kommissionens lokaler og kontrollere, at transskriberingen er korrekt. Manglende overholdelse af sidstnævnte betingelse kan betyde, at en eventuel favorabel behandling efter samarbejdsmeddelelsen bortfalder.

(33)

Adgang til virksomhedserklæringer gives udelukkende til modtagerne af en klagepunktsmeddelelse, forudsat at de sammen med de juridiske rådgivere, der får adgang i deres navn, forpligter sig til ikke ved hjælp af mekaniske eller elektroniske hjælpemidler at kopiere oplysningerne i den virksomhedserklæring, som de får adgang til, og sikrer sig, at oplysningerne i virksomhedserklæringen udelukkende bliver brugt til nedenstående formål. Andre parter, som f.eks. klagere, vil ikke få adgang til virksomhedserklæringer. Kommissionen anser at denne specifikke beskyttelse af en virksomhedserklæring ikke længere er motiveret fra det tidspunkt hvor ansøgeren afslører indholdet i denne til tredjeparter.

(34)

I overensstemmelse med Kommissionen meddelelse om regler for indsigt i Kommissionens sagsakter (8), er det kun modtagerne af en klagepunktsmeddelelse, der får adgang til sagen, på den betingelse at de oplysninger, der opnås derved, kun benyttes i forbindelse med retssager eller administrative procedurer vedrørende anvendelsen af de EU-retlige konkurrenceregler, der finder anvendelse på den pågældende sag. Hvis oplysningerne på noget tidspunkt under proceduren anvendes til et andet formål, kan det betragtes som manglende samarbejde ifølge punkt 12 og 27 i denne meddelelse. Hvis en sådan anvendelse af oplysninger finder sted, efter at Kommissionen har vedtaget en forbudsbeslutning i sagen, kan Kommissionen i en eventuel retssag ved Fællesskabets retsinstanser anmode om, at bøden til den ansvarlige virksomhed forhøjes. Hvis oplysningerne på noget tidspunkt anvendes til et andet formål med en udenforstående advokats medvirken, kan Kommissionen indberette sagen for det advokatsamfund, den pågældende advokat tilhører, med henblik på en disciplinærsag.

(35)

Virksomhedserklæringer, der fremsættes efter denne meddelelse, fremsendes kun til medlemsstaternes konkurrencemyndigheder i medfør af artikel 12 i forordning (EF) nr. 1/2003, forudsat at betingelserne i netværksmeddelelsen (9) er opfyldt, og at beskyttelsesforanstaltningerne mod afsløring hos den modtagende konkurrencemyndighed svarer til Kommissionens.

(36)

Kommissionen vil ikke tage stilling til, hvorvidt der skal indrømmes betinget bødefritagelse, eller om en ansøger skal belønnes, hvis det bliver klart, at ansøgningen vedrører overtrædelser, der er omfattet af den femårige forældelsesfrist for pålæggelse af bøder, der er fastsat i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1/2003, da sådanne ansøgninger ikke har noget formål.

(37)

Fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende erstatter denne meddelelse Kommissionens meddelelse fra 2002 om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager i alle sager, hvor ingen virksomhed har kontaktet Kommissionen med henblik på at blive omfattet af den favorable behandling i denne meddelelse. Punkt 31 til 35 i denne meddelelse vil imidlertid fra dens offentliggørelse finde anvendelse på alle igangværende og nye ansøgninger om bødefritagelse eller bødenedsættelse.

(38)

Kommissionen er opmærksom på, at denne meddelelse skaber berettigede forventninger hos de virksomheder, der ønsker at underrette Kommissionen om eksistensen af et kartel.

(39)

I overensstemmelse med Kommissionens praksis vil det forhold, at en virksomhed har samarbejdet med Kommissionen under den administrative procedure, blive nævnt i beslutningen for at begrunde bødefritagelsen eller bødenedsættelsen. Den omstændighed, at der indrømmes bødefritagelse eller bødenedsættelse, beskytter ikke en virksomhed mod de civilretlige konsekvenser af dens deltagelse i en overtrædelse af EF-traktatens artikel 81.

(40)

Kommissionen mener, at offentliggørelse af dokumenter eller skrevne eller optagede erklæringer modtaget i forbindelse med denne meddelelse normalt vil være til skade for visse offentlige eller private interesser, for eksempel for beskyttelsen af formålet med inspektioner og undersøgelser, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (10), selv efter beslutningen er blevet taget.

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/23

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32006M4390. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://ec.europa.eu/eur-lex/lex).