21.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/1

1.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen hilser med tilfredshed den forestående vedtagelse af Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1). Ved at der i afgørelsen fra 1999 indarbejdes en ny procedure benævnt »forskriftsprocedure med kontrol«, får lovgiveren mulighed for at kontrollere vedtagelsen af »kvasi-lovgivningsmæssige« gennemførelsesforanstaltninger til en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure.

2.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen understreger, at denne afgørelse inden for rammerne af den nuværende traktat på en horisontal og tilfredsstillende måde imødekommer Europa-Parlamentets ønsker om at kontrollere gennemførelsen af retsakter, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure.

3.

Uden at det berører de lovgivende myndigheders beføjelser erkender Europa-Parlamentet og Rådet, at principperne om god lovgivning kræver, at gennemførelsesbeføjelserne tillægges Kommissionen uden tidsbegrænsning. Når det er nødvendigt at foretage en tilpasning inden for en given frist, finder Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen imidlertid, at en bestemmelse, der anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag om ændring eller ophævelse af bestemmelserne om uddelegering af gennemførelsesbeføjelserne, kan styrke lovgiverens kontrol.

4.

Denne nye procedure finder straks fra ikrafttrædelsen anvendelse på de kvasi-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der foreskrives i retsakter, som vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, herunder også de foranstaltninger, der foreskrives i retsakter, som fremover vedtages på området finansielle tjenesteydelser (»Lamfalussy«-retsakter). Derimod må retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, som allerede er trådt i kraft, for at proceduren kan finde anvendelse på dem, tilpasses efter de gældende procedurer, således at forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF kan erstattes af forskriftsproceduren med kontrol, hver gang der er tale om foranstaltninger, der henhører under denne procedures anvendelsesområde.

5.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen finder det presserende at tilpasse følgende retsakter:

I dette øjemed har Kommissionen meddelt, at den snarest vil forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag om ændring af ovennævnte retsakter med henblik på at indarbejde forskriftsproceduren med kontrol og dermed ophæve eventuelle bestemmelser i disse retsakter, som opererer med en tidsbegrænsning af delegeringen af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen. Europa-Parlamentet og Rådet vil sørge for, at disse forslag vedtages snarest muligt.

6.

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (2003/C 321/01) erindrer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om den vigtige rolle, som gennemførelsesforanstaltninger spiller i lovgivningen. Desuden mener de, at de generelle principper i den interinstitutionelle overenskomst om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (1999/C 73/01) under alle omstændigheder bør finde anvendelse på generelle foranstaltninger, der vedtages efter den nye forskriftsprocedure med kontrol.

21.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/4

(1)

Rådet skal i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter; Rådet kan opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser; det kan ligeledes i særlige, begrundede tilfælde forbeholde sig retten til selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser;

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 1987 afgørelse 87/373/EØF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen; denne afgørelse fastlagde et begrænset antal procedurer for udøvelsen af disse beføjelser;

(3)

Kommissionen er ved erklæring nr. 31, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Amsterdam-traktaten, blevet opfordret til at forelægge Rådet et forslag om ændring af afgørelse 87/373/EØF;

(4)

af klarhedshensyn forekommer det mere hensigtsmæssigt at erstatte afgørelse 87/373/EØF med en ny afgørelse end at ændre den;

(5)

nærværende afgørelse tilsigter for det første at opnå større ensartethed og forudsigelighed i valget af udvalgstype og med henblik herpå at fastlægge kriterier for valget af udvalgsprocedurer, idet disse kriterier dog ikke er af bindende karakter undtagen dem, som vedrører forskriftsproceduren med kontrol;

(6)

i den forbindelse bør forvaltningsproceduren følges for så vidt angår forvaltningsforanstaltninger, såsom dem der vedrører gennemførelsen af den fælles landbrugs- og den fælles fiskeripolitik eller gennemførelsen af programmer med store budgetmæssige konsekvenser; sådanne forvaltningsforanstaltninger bør vedtages af Kommissionen efter en procedure, der sikrer, at der træffes beslutning inden for en passende frist; når Rådet får forelagt spørgsmål, der ikke er hastende, bør Kommissionen dog anvende sin skønsbeføjelse til at udsætte anvendelsen af foranstaltningerne;

(7)

forskriftsproceduren bør følges for så vidt angår generelle foranstaltninger, der har til formål at gennemføre væsentlige bestemmelser i basisretsakter, herunder foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed, samt foranstaltninger, der har til formål at tilpasse eller ajourføre visse ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt; sådanne gennemførelsesforanstaltninger bør vedtages ved en effektiv procedure under fuld overholdelse af Kommissionens initiativret på lovgivningsområdet;

(7a)

det er nødvendigt at følge forskriftsproceduren med kontrol i forbindelse med generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en retsakt, der er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige bestemmelser. Denne procedure skal gøre det muligt for lovgivningsmyndighedens to parter at foretage kontrol forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger. De væsentlige bestemmelser i en retsakt kan kun ændres af lovgiveren på grundlag af traktaten;

(8)

Rådgivningsproceduren bør følges i ethvert tilfælde, hvor den anses for den mest hensigtsmæssige; rådgivningsproceduren vil fortsat blive anvendt i de tilfælde, hvor den anvendes i øjeblikket;

(9)

denne afgørelse tilsigter for det andet en forenkling af vilkårene for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, samt en forbedring af Europa-Parlamentets deltagelse i de tilfælde, hvor den basisretsakt, der tillægger Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, er vedtaget i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 251; det anses i den forbindelse for hensigtsmæssigt at indskrænke antallet af procedurer og at tilpasse dem efter hver institutions respektive beføjelser og navnlig at give Europa-Parlamentet mulighed for at få sine synspunkter taget i betragtning af henholdsvis Kommissionen eller Rådet i tilfælde, hvor det mener, at et udkast til foranstaltning, der forelægges et udvalg, eller et forslag, der forelægges for Rådet efter forskriftsproceduren, overskrider de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i basisretsakten;

(10)

denne afgørelse tilsigter for det tredje at forbedre underretningen af Europa-Parlamentet ved at fastlægge, at Kommissionen regelmæssigt skal underrette det om udvalgenes arbejde, at Kommissionen skal tilsende det dokumenter vedrørende udvalgenes arbejde samt underrette det, når den forelægger Rådet foranstaltninger eller udkast til foranstaltninger, der skal træffes; der lægges særlig vægt på underretningen af Europa-Parlamentet om udvalgenes arbejde inden for rammerne af forskriftsproceduren med kontrol for at sikre, at Europa-Parlamentet kan træffe afgørelse inden for den fastsatte frist;

(11)

denne afgørelse tilsigter for det fjerde at forbedre underretningen af offentligheden om udvalgsprocedurerne og derfor at lade de principper og betingelser for aktindsigt, der gælder for Kommissionen, gælde også for udvalgsdokumenter, at udarbejde en liste over alle udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, og en årsberetning om udvalgenes arbejde, der skal offentliggøres, samt sørge for, at alle henvisninger til dokumenter i forbindelse med udvalg, der er blevet tilsendt Europa-Parlamentet, offentliggøres i et register;

(12)

de særlige udvalgsprocedurer, der er fastlagt med henblik på gennemførelsen af den fælles handelspolitik og traktaternes konkurrenceregler, og som ikke har hjemmel i afgørelse 87/373/EØF, berøres på ingen måde af nærværende afgørelse —

a)

Forvaltningsforanstaltninger, såsom dem, der vedrører anvendelsen af den fælles landbrugs- og den fælles fiskeripolitik eller gennemførelsen af programmer med store budgetmæssige konsekvenser, bør vedtages efter forvaltningsproceduren.

b)

Generelle foranstaltninger, der har til formål at gennemføre væsentlige bestemmelser i basisretsakter, herunder foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed, bør vedtages efter forskriftsproceduren.

Når det i en basisretsakt er foreskrevet, at visse ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten kan tilpasses eller ajourføres ved hjælp af gennemførelsesprocedurer, bør sådanne foranstaltninger vedtages ved anvendelse af forskriftsproceduren.

c)

Med forbehold af litra a) og b) anvendes rådgivningsproceduren, når den anses for den mest hensigtsmæssige.

a)

Kommissionen forelægger straks udkastet til foranstaltninger for Europa-Parlamentet og Rådet til kontrol.

b)

Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med flertal blandt sine medlemmer, eller Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan modsætte sig Kommissionens vedtagelse af det pågældende udkast, idet de begrunder deres modstand ved at tilkendegive, at det udkast til foranstaltninger, som Kommissionen har fremlagt, indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, eller at udkastet ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

c)

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet inden for en frist på tre måneder regnet fra udkastets forelæggelse modsætter sig udkastet til foranstaltninger, vedtager Kommissionen ikke foranstaltningerne. I så fald kan Kommissionen forelægge udvalget et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten.

d)

Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist modsat sig udkastet til foranstaltninger, vedtager Kommissionen foranstaltningerne.

a)

Kommissionen forelægger straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes, og fremsender samtidig forslaget til Europa-Parlamentet.

b)

Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om forslaget inden for en frist på to måneder regnet fra forslagets forelæggelse.

c)

Hvis Rådet inden for denne frist med kvalificeret flertal modsætter sig de foreslåede foranstaltninger, vedtages disse ikke. I så fald kan Kommissionen forelægge Rådet et ændret forslag eller fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten.

d)

Påtænker Rådet at vedtage de foreslåede foranstaltninger, forelægger det dem straks for Europa-Parlamentet. Træffer Rådet ikke afgørelse inden for førnævnte frist på to måneder, forelægger Kommissionen straks foranstaltningerne for Europa-Parlamentet.

e)

Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med flertal blandt sine medlemmer inden for en frist på fire måneder regnet fra forslagets fremsendelse i overensstemmelse med litra a), kan modsætte sig vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger, idet det begrunder sin modstand ved at tilkendegive, at de foreslåede foranstaltninger indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, eller at disse foranstaltninger ikke er forenelige med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

f)

Hvis Europa-Parlamentet inden for denne frist modsætter sig de foreslåede foranstaltninger, vedtages disse ikke. I så fald kan Kommissionen forelægge udvalget et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten.

g)

Har Europa-Parlamentet ved udløbet af ovennævnte frist ikke modsat sig de foreslåede foranstaltninger, vedtages disse alt efter tilfældet af Rådet eller af Kommissionen.

a)

at de i stk. 3, litra c), samt stk. 4, litra b) og e), fastsatte frister forlænges med yderligere en måned, når foranstaltningernes kompleksitet tilsiger det, eller

b)

at de i stk. 3, litra c), samt stk. 4, litra b) og e), fastsatte frister afkortes, når effektivitetshensyn tilsiger det.

a)

Er de foranstaltninger, Kommissionen påtænker, i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, vedtager Kommissionen foranstaltningerne, som straks iværksættes. Den meddeler straks Europa-Parlamentet og Rådet disse foranstaltninger.

b)

Inden for en frist på en måned efter meddelelsen kan Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med flertal blandt sine medlemmer, eller Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, modsætte sig de foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget, idet de begrunder deres modstand ved at tilkendegive, at foranstaltningerne indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, eller at foranstaltningerne ikke er forenelige med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

c)

Modsætter Europa-Parlamentet eller Rådet sig foranstaltningerne, ophæver Kommissionen disse. Kommissionen kan dog opretholde foranstaltningerne midlertidigt, hvis sundheds-, sikkerheds- eller miljøbeskyttelseshensyn tilsiger det. I så fald forelægger den omgående udvalget et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætter forslag til en retsakt i henhold til traktaten. De midlertidige foranstaltninger forbliver i kraft, indtil de erstattes af en endelig retsakt.

a)

Kommissionen underretter Rådet og medlemsstaterne om enhver afgørelse vedrørende beskyttelsesforanstaltninger. Det kan bestemmes, at Kommissionen, inden den træffer sin afgørelse, skal høre medlemsstaterne i henhold til bestemmelser, der skal fastsættes i hvert enkelt tilfælde.

b)

Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet inden for en frist, der skal fastsættes i den pågældende basisretsakt.

c)

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for en frist, der skal fastsættes i den pågældende basisretsakt. Alternativt kan det i basisretsakten bestemmes, at Rådet med kvalificeret flertal kan bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse, og at Kommissionens afgørelse betragtes som ophævet, såfremt Rådet ikke har truffet afgørelse inden for ovennævnte frist.

21.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/9

21.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/10

21.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/11

1.

Den 13. oktober 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved UCB SA (»UCB«, Belgien) sammen med sit tyskejede datterselskab UCB SP Gmbh gennem opkøb af aktier ved offentligt købstilbud erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Schwarz Pharma Aktiengesellschaft (»Schwarz«, Tyskland).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte transaktion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag M.4402 — UCB/Schwarz Pharma sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

21.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/12

a)

Gran Canaria-Tenerife Norte

b)

Gran Canaria-Tenerife Sur

c)

Gran Canaria-Lanzarote

d)

Tenerife Norte-Lanzarote

e)

Gran Canaria-Fuerteventura

f)

Gran Canaria-Hierro

g)

Gran Canaria-La Palma

h)

Tenerife Norte-Fuerteventura

i)

Tenerife Norte-Hierro

j)

Tenerife Norte-La Palma

k)

La Palma-Lanzarote

l)

Gran Canaria-Gomera

m)

Tenerife Norte-Gomera

1.

EU-luftfartsselskaber, som ønsker at gennemføre ruteflyvning i overensstemmelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste omfattet af denne aftale, skal være i besiddelse af en gyldig licens i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber.

2.

Selskaberne skal forelægge en fartplan for ruter, der er omfattet af forpligtelser til offentlig tjeneste, for Dirección General de Aviación Civil (generaldirektoratet for civil luftfart). Denne fartplan skal vedrøre en sammenhængende periode på mindst 12 måneder. Fartplanen forelægges uafhængigt af planer om beflyvning af andre ruter.

Fartplanen for ruteflyvning omfattet af forpligtelsen til offentlig tjeneste skal indeholde følgende oplysninger:

Der skal for alle permanente ændringer i et selskabs fartplan indhentes godkendelse fra Dirección General de Aviación Civil. Sådanne ændringer skal meddeles De Kanariske Øers regering.

Selskabet skal endvidere forelægge en detaljeret skriftlig redegørelse for priser og betingelser for anvendelse af billetpriser i henhold til dette bilags afsnit III, pkt. 2.

3.

Ved forelæggelsen af de nævnte fartplaner tages hensyn til følgende:

3.1.

Hvert selskab forelægger sine fartplaner, som opdeles på vinterflyvninger og sommerflyvninger, på følgende datoer og betingelser:

3.2.

Hvis beflyvningen igangsættes på et andet tidspunkt, forelægger selskabet sin fartplan mindst 30 kalenderdage forud for den planlagte igangsættelse af beflyvning og vedlægger en fartplan for den periode, hvor beflyvningen indledes, sammen med planen for den resterende del af perioden, således at man når op på en samlet beflyvningsperiode på 12 måneder. Fra den flyveperiode, der følger efter perioden for beflyvningens start, følger selskabet den fremgangsmåde, der er fastsat under pkt. 3.1 ovenfor.

3.3.

Fartplanerne betragtes som godkendt, hvis Dirección General de Aviación Civil ikke har udtalt sig om dem inden den fastsatte dato for ruteflyvningens start. Ruteflyvningen kan under alle omstændigheder startes, når den er udtrykkeligt godkendt af Dirección General de Aviación Civil.

Godkendelsen er betinget af en kontrol af, at fartplanen imødekommer forpligtelserne til offentlig tjeneste, og der er taget hensyn til alle berørte selskabers fartplaner.

4.

Luftfartsselskaberne forpligter sig til at gennemføre de planmæssige flyvninger i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder. Hvis et nyt selskab indleder beflyvning, eller hvis der sker en mærkbar stigning i en operatørs flyvninger på en bestemt rute, kan de andre selskaber, der opererer på den nævnte rute, vælge enten at fastholde deres planer eller foretage justeringer af deres planer, uden at dette berører opfyldelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste. Et selskab kan imidlertid indstille beflyvningen definitivt, hvis det mindst 6 måneder forud for den planlagte standsning af flyvningerne giver Dirección General de la Aviación Civil meddelelse herom.

5.

Hvis belægningen på en rute i sommerperioden eller vinterperioden for samtlige opererende selskaber til stadighed overstiger 75 %, bør de aktive operatører, medmindre der er tale om årstidsbetinget beflyvning af ruterne, træffe passende foranstaltninger til at øge kapaciteten for at bringe belægningsprocenten ned. Den ovenfor fastsatte bestemmelse finder ikke anvendelse under de omstændigheder, der henvises til i dette bilags afsnit III, pkt. 2.3 a) under »Billetpriser«.

6.

I denne aftale forstås ved:

1.

Der gælder følgende særlige betingelser for forpligtelsen til offentlig tjeneste for de ruter, der er nævnt i afsnit I:

1.1

Driftsperiode, mindste antal afgange, fartplan og kapacitet.

1.1.1

For afgange fra Gran Canaria og Tenerife Norte, med undtagelse af afgange til Gomera, skal der garanteres afgange mellem klokken 7 og 8.30 og returflyvning sidst på dagen under hensynstagning til lufthavnenes åbningstider.

1.1.2

For ruter under c), e) og j) nedenfor skal luftfartsselskaberne være indstillet på at øge kapaciteten for at imødekomme efterspørgslen, hvis der i tidsrummet mellem kl. 7 og 8.30 er behov herfor. Luftfartsselskaberne skal i forbindelse med godstransport prioritere transport af af letfordærvelige varer, dagspressen og medicin på de ruter, der udgår fra Gran Canaria og Tenerife.

a)

Mellem Gran Canaria og Tenerife Norte

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 14 daglige returflyvninger.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 12 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal på hverdage gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst otte timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 22.30, idet udbudet tilpasses efterspørgslen i dagens tidlige og sene timer.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

b)

Mellem Gran Canaria og Tenerife Sur

Ruten skal beflyves året rundt.

Der skal tilbydes mindst 2 daglige returflyvninger; luftfartsselskabet skal benytte en flytype, der passer til efterspørgslen, dog med mindst 19 pladser.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

c)

Mellem Gran Canaria og Lanzarote

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 11 daglige returflyvninger.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 14 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal på hverdage gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst otte timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 22.30, idet udbudet tilpasses efterspørgslen i dagens tidlige og sene timer.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

d)

Mellem Tenerife Norte og Lanzarote

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 5 daglige returflyvninger.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 7 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal på hverdage gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst otte timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 22.30, idet udbudet tilpasses efterspørgslen i dagens tidlige og sene timer.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

e)

Mellem Gran Canaria og Fuerteventura

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 13 daglige returflyvninger.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 14 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal på hverdage gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst otte timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 22.30, idet udbudet tilpasses efterspørgslen i dagens tidlige og sene timer.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

f)

Mellem Gran Canaria og Hierro

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 1 daglig returflyvning.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 2 daglige returflyvninger.

Luftfartsselskaberne kan i hver sæson benytte en flytype, der passer til efterspørgslen, dog med mindst 19 pladser.

Hvis der anvendes fly med en flykapacitet på over 19 pladser i perioden fra juli til september, kan det mindste antal fastsatte daglige returflyvninger reduceres med 50 %, hvis det fastsatte mindste antal pladser opretholdes.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

g)

Mellem Gran Canaria og La Palma

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 2 daglige returflyvninger, den ene om formiddagen og den anden om eftermiddagen.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 3 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst syv timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 20 og med afgange først på dagen og sidst på dagen.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

h)

Mellem Tenerife Norte og Fuerteventura

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 3 daglige returflyvninger.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 6 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst syv timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 20, og med afgange først på dagen, midt på dagen og sidst på dagen.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

i)

Mellem Tenerife Norte og Hierro

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 3 daglige returflyvninger.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 4 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst syv timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 20, og med afgange først på dagen, midt på dagen og sidst på dagen.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

j)

Mellem Tenerife Norte og La Palma

Fra den 1. januar til den 30. juni og fra den 1. oktober til den 31. december skal der tilbydes mindst 13 daglige returflyvninger.

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 14 daglige returflyvninger.

Fartplanen skal på hverdage gøre det muligt for de rejsende at foretage en returflyvning samme dag med mindst otte timer på bestemmelsesstedet mellem kl. 7 og kl. 22.30, idet udbudet tilpasses efterspørgslen i dagens tidlige og sene timer.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

k)

Mellem La Palma og Lanzarote

Fra den 1. juli til den 30. september skal der tilbydes mindst 3 daglige returflyvninger.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være 6 800 pladser.

l)

Mellem Gran Canaria og Gomera

Der skal tilbydes mindst 2 daglige returflyvninger året rundt.

Luftfartsselskaberne kan året rundt benytte en flytype, der passer til efterspørgslen, dog med mindst 19 pladser.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

m)

Mellem Tenerife Norte og Gomera

Der skal tilbydes mindst 2 daglige returflyvninger året rundt.

Luftfartsselskaberne kan året rundt benytte en flytype, der passer til efterspørgslen, dog med mindst 19 pladser.

Minimumskapaciteten i hver rejseretning skal være følgende:

2.

Billetpriser

2.1.

I forpligtelsen til offentlig tjeneste, der oprettes for hver rute, fastsættes referenceprisen for en enkeltbillet til følgende:

2.2

Dirección General de Aviación Civil godkender hvert år i januar en justering af de tidligere referencepriser.

Hvis justeringen indebærer en stigning i de pågældende priser, godkendes den på anmodning af de luftfartsselskaber, der beflyver ruterne omfattet af forpligtelse til offentlig tjeneste, efter registrering i henhold til pkt. 2.4 i dette afsnit.

Referencepriserne justeres med et beløb, der afspejler resultatet af at anvende den tilsvarende årlige stigning, eller fald, i det nationale forbrugerprisindeks (General Nacional del Sistema de Índices de Precios de Consumo) på de omkostninger, der direkte påvirkes af denne årlige ændring, og som anslås til at udgøre 73 % af et luftfartsselskabs samlede omkostningsstruktur.

Hvad angår luftfartsafgifterne, som omfatter en landingsafgift, en afgift for flyvekontroltjeneste og en afgift for anvendelse af flynavigationssystemet, tages der hensyn til de stigninger, eller fald, der for det pågældende år er fastsat for hver af disse afgifter i finansloven (ley de Presupuestos Generales del Estado) eller dens gennemførelsesbestemmelser, og som overføres til referencepriserne med en vægtning i afgiftsstrukturen på op til 4 % for hver af disse afgifter.

Den foreslåede justering af priserne i andet afsnit, der under ingen omstændigheder må forelægges inden den 1. januar hvert år, anses for godkendt, hvis der inden 15 dage efter forelæggelsen ikke udtrykkeligt er blevet meddelt en beslutning herom. Beregningen foregriber ikke eventuelle justeringer, der måtte følge efter den endelige fastsættelse af ændringen i det nationale forbrugerprisindeks.

Hvis luftfartsselskabernes driftsomkostninger ved beflyvningen øges unormalt, uforudsigeligt og af årsager, som luftfartsselskaberne ikke har indflydelse på, kan ministeren for infrastruktur og transport på foranledning af selskaberne forhøje den maksimale referencepris i forhold til den konstaterede omkostningsstigning baseret på de overordnede virkningerne af stigningen fra år til år.

Den justerede billetpris meddeles de berørte luftfartsselskaber. Billetprisen meddeles ligeledes til Europa-Kommissionen med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2.3.

Med hensyn til fastsættelse af de fleksible billetpriser, rabatpriserne og særpriserne skal luftfartsselskaberne overholde følgende betingelser og procedurer:

2.4.

Luftfartsselskaberne er forpligtet til at registrere deres billetpriser, dvs. referencepriser, fleksible billetpriser, særpriser og i givet fald familiereduktioner, hos Dirección General de Aviación Civil senest 30 kalenderdage inden deres ikrafttrædelse. Priserne anses for at være godkendt, hvis Dirección General de Aviación Civil femten kalenderdage inden deres ikrafttrædelse ikke har udtalt sig herom. Priserne træder i kraft, når de er godkendt, og De Kanariske Øers regering skal underrettes herom.

Rabatpriser omhandlet i pkt. 2.3 a) ovenfor kan meddeles indtil 48 timer, inden de træder i kraft, og anses for godkendte, hvis der ikke gives nogen meddelelse om det modsatte.

Godkendelsen af billetpriserne er begrænset til en kontrol af, at de er i overensstemmelse med de fastsatte prisniveauer og forpligtelsen til offentlig tjeneste.

2.5.

De rabatter, der er fastsat i den relevante lovgivning for spanske statsborgere, statsborgere i EU-stater, EØS-stater og Schweiz, der er hjemmehørende i De Kanariske Øer, gælder for billetpriserne for de ruteflyvninger, der er omhandet i dette bilags afsnit I.

2.6.

Betingelserne for godkendelse af bopæl samt betalinger til luftfartsselskaberne for tidligere anvendte rabatter bør være i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser, der gælder for denne type offentlig støtte.

2.7.

Driftens kontinuitet. Bortset fra tilfælde af force majeure må antallet af aflyste flyvninger, som luftfartsselskabet er direkte ansvarligt for, ikke overstige 1,5 % af de planmæssige flyvninger pr. IATA-periode. Bortset fra tilfælde af force majeure må forsinkelserne for 90 % af flyvningerne ikke være på mere end 15 minutter.

Hvis ruteflyvningen afbrydes af usædvanlige årsager, er de luftfartsselskaber, der er underlagt forpligtelsen til offentlig tjeneste, forpligtet til sammen med det i denne aftale nedsatte koordineringsudvalg at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at genetablere ruteflyvningen så hurtigt som muligt.

2.8.

Kommerciel udnyttelse af flyvningerne. Pladsbilletterne og tjenesteydelserne som helhed formidles via distributionskanaler, som tager hensyn til tjenesteydelsernes karakteristika og behovet for at garantere passende information til forbrugerne til den lavest mulige pris.