ISSN 1725-2393 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
49. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
|
I Meddelelser
Rådet
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 15. september 2006
om udnævnelse af medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed
(2006/C 242/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 26 og 27,
under henvisning til de indstillinger, Rådet har fået forelagt af medlemsstaternes regeringer, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet har ved afgørelse af 28. juni 2004 (2) udnævnt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for perioden fra den 7. maj 2004 til den 6. maj 2006. |
(2) |
Medlemmerne fortsætter i deres hverv, indtil deres efterfølgere er udpeget, eller genudnævnelse har fundet sted. |
(3) |
Der skal udnævnes medlemmer af og suppleanter til dette udvalg for en periode på to år — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende udnævnes til medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for perioden fra den 14. september 2006 til den 13. september 2008:
I. REGERINGSREPRÆSENTANTER
Land |
Medlemmer |
Suppleanter |
Belgien |
Virginie LECLERCQ Anne ZIMMERMANN |
Alix GEYSELS |
Den Tjekkiske Republik |
Miloš TICHÝ Martina MICHALCOVÁ |
Zuzana DI FALCO |
Danmark |
Ole Bondo CHRISTENSEN Louise de BRASS |
Lisbet MØLLER NIELSEN |
Tyskland |
Gisbert BRINKMANN Maria Helene GROß |
Dagmar FELDGEN |
Estland |
Maarja KULDJÄRV Katrin HÖÖVELSON |
Carita RAMMUS |
Grækenland |
Andreas KARIDIS Konstantinos CHRISINIS |
Georges NERANTZIS |
Spanien |
Carlos GUERVÓS MAÍLLO Carlos LÓPEZ-MÓNIS DE CAVO |
Carlos GARCÍA DE CORTAZAR |
Frankrig |
Nadia MAROT François LEPAGE |
Christian LEFEUVRE |
Irland |
Brendan SHANAHAN John KELLY |
Gerardine BUCKLEY |
Italien |
— |
— |
Cypern |
Nelson NEOCLEUS Myria ANDREOU |
Demetris MICHAELIDES |
Letland |
Jorens AIZSILS Daiga FREIMANE |
Linda DIMANTE |
Litauen |
Rita KAZLAUSKIENĖ Monika VYŠNIAUSKIENĖ |
Marius GREIČIUS |
Luxembourg |
Mariette SCHOLTUS Paolo FINZI |
Malou FABER |
Ungarn |
Vera ÁCS Tímea Éva KISS |
Éva LUKÁCS GELLÉRNÉ |
Malta |
Robert SUBAN Joseph MIZZI |
— |
Nederlandene |
J.J. VERBOOM M.G. BLOMSMA |
G WIDERA-STEVENS |
Østrig |
Ingrid NOWOTNY Doris WITEK-WEINDORFER |
Heinz KUTROWATZ |
Polen |
Janusz GRZYB Grzegorz PRAGERT |
Magdalena SWEKLEJ |
Portugal |
Ana Cristina SANTOS PEDROSO Adolfo LOURO ALVES |
Mário PEDRO |
Slovenien |
Janja ROMIH Radivoj RADAK |
Damjana ŠARČEVIČ |
Slovakiet |
Tomáš ŠEFRANKO Agnesa SKUPNÍKOVÁ |
Zora BAROCHOVÁ |
Finland |
Olli SORAINEN Sinikka HYYPPÄ |
Tuomo KURRI |
Sverige |
Anna SANTESSON — |
Claes-Göran LOCK |
Det Forenede Kongerige |
Anna HUDZIECZEK Andrew MILTON |
— (3) |
II. ARBEJDSTAGERREPRÆSENTANTER
Land |
Medlemmer |
Suppleanter |
Belgien |
Jean-François MACOURS — |
Yvienne VAN HOLSBEECK |
Den Tjekkiske Republik |
Miroslav FEBER Jiří MANN |
Pavel JANÍČKO |
Danmark |
Michael JACOBSEN Jens WIENE |
Käthe MUNK RYOM |
Tyskland |
Michael HOLDINGHAUSEN Renate GABKE |
Christian MOOS |
Estland |
Liina CARR Leif KALEV |
Tiia TAMMELEHT |
Grækenland |
Georgios PERENTIS Giorgos SKOULATAKIS |
Efthimios EFTHIMIOU |
Spanien |
Ana Maria CORRAL JUAN Julio RUIZ |
Pilar ROC ALFARO |
Frankrig |
Yves VEYRIER An LENOUAIL-MARLIERE |
Laurence LAIGO |
Irland |
Brendan MACKIN Rosheen CALLENDER |
Esther LYNCH |
Italien |
— |
— |
Cypern |
Nicos GREGORIOU Nicos EPISTITHIOU |
Diomedes DIOMEDOUS |
Letland |
Līvija MARCINKĒVIČA Ojārs BRAŽA |
Kaspars RĀCENĀJS |
Litauen |
Janina ŠVEDIENĖ Janina MATUIZIENĖ |
Jovita MEŠKAUSKIENĖ |
Luxembourg |
Eduardo DIAS Tania MATIAS |
Carlos PEREIRA |
Ungarn |
Judit IVÁNY CZUGLERNÉ Károly GYÖRGY |
Edit PINK |
Malta |
— |
— |
Nederlandene |
P. KOPPE D. VAARTJES-VAN SUIJDAM |
P.F. VAN KRUINING |
Østrig |
Josef WALLNER Oliver RÖPKE |
Johannes PEYRL |
Polen |
Krzysztof ROSTKOWSKI Bogdan OLSZEWSKI |
Jakub KUS |
Portugal |
Carlos Manuel ALVES TRINDADE José Manuel CORDEIRO |
Carlos Manuel DOS ANJOS ALVES |
Slovenien |
Metka ROKSANDIĆ Gregor CERAR |
Jaka POČIVAVŠEK |
Slovakiet |
Magdaléna MELLENOVÁ Milan BUŠO |
Jana SLÁVIKOVÁ |
Finland |
Olli KOSKI Salla HEINÄNEN |
Ralf SUND |
Sverige |
Monika ARVIDSSON Lena WIRKKALA |
Ossian WENNSTRÖM |
Det Forenede Kongerige |
Sean BAMFORD Sofi TAYLOR |
Wilf SULLIVAN |
III. ARBEJDSGIVERREPRÆSENTANTER
Land |
Medlemmer |
Suppleanter |
Belgien |
Sonja KOHNENMERGEN Philippe STIENON |
Ivo VAN DAMME |
Den Tjekkiske Republik |
Marie ZVOLSKÁ Miroslav FIŘT |
Vladimira DRBALOVÁ |
Danmark |
Henning GADE Flemming DREESEN |
Dorthe ANDERSEN |
Tyskland |
Angela SCHNEIDER-BODIEN Susanne WITTKÄMPFER |
Alexandra HACKETHAL |
Estland |
Lilian SALLASTE Heinart PUHKIM |
Tarmo KRIIS |
Grækenland |
Rena BARDANI Leonidas NIKOLOUZOS |
Antonis MEGOULIS |
Spanien |
Pablo GÓMEZ ALBO GARCÍA Roberto SUÁREZ |
Javier IBARS ALVARO |
Frankrig |
Odile MENNETEAU Gaëtan BEZIER |
Jean-Louis TERDJMAN |
Irland |
Heidi LOUGHEED Catherine MAGUIRE |
Arthur FORBES |
Italien |
— |
— |
Cypern |
Stylianos CHRISTOFOROU Emilios MICHAEL |
Lefteris KARYDIS |
Letland |
Daiga ERMSONE Marina PAŅKOVA |
Eduards FILIPPOVS |
Litauen |
Jokūbas BERŽINSKAS Mingirdas ŠAPRANAUSKAS |
Iginijus ŠAKŪNAS |
Luxembourg |
Marc KIEFFER M.François ENGELS |
Romain LANNERS |
Ungarn |
Pál KARA István KOMORÓCZKI |
Attila SZABADKAI |
Malta |
— |
— |
Nederlandene |
A. VAN DELFT S.J.L. NIEUWSMA |
G.A.VAN DER GRIND |
Østrig |
Margit KREUZHUBER Wolfgang TRITREMMEL |
Christa SCHWENG |
Polen |
Michal GAWRYSZCZAK Jacek MĘCINA |
Tomasz WIKA |
Portugal |
Cristina NAGY MORAIS Nuno BERNARDO |
Marcelino PENA COSTA |
Slovenien |
Urška JEREB Metka PENKO NATLAČEN |
Staša PIRKMAIER |
Slovakiet |
Vladimír KALINA Jozef ORGONÁŠ |
Jana CHRKAVÁ |
Finland |
Katja LEPPÄNEN Mikko RÄSÄNEN |
Mikko NYYSSÖLÄ |
Sverige |
Leif LINDBERG Karin EKENGER |
Fabian WALLÉN |
Det Forenede Kongerige |
Tom MORAN — (4) |
Anthony THOMPSON |
Artikel 2
Rådet vil senere udnævne de medlemmer for Belgien, Italien, Malta og Sverige, der endnu ikke er udpeget.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 2006.
På Rådets vegne
E. TUOMIOJA
Formand
(1) EFT L 257 af 18.10.1968, s. 2.
(2) EUT C 12 af 18.1.2005, s. 4.
(3) Det Forenede Kongerige giver afkald på sin suppleant.
(4) Det Forenede Kongerige giver afkald på sit andet medlem.
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/6 |
Fælleserklæring om politisk dialog mellem Den Europæiske Union og Montenegro (1)
(2006/C 242/02)
På grundlag af de tilsagn, der blev afgivet på topmødet i Thessaloniki mellem EU og det vestlige Balkan den 21. juni 2003, erklærer Den Europæiske Union og Montenegro (i det følgende benævnt »parterne«), at de er besluttede på at styrke og intensivere deres gensidige forbindelser på det politiske område.
Parterne er således enige om at etablere en regelmæssig politisk dialog, som skal ledsage og befæste deres indbyrdes tilnærmelse, støtte de politiske og økonomiske forandringer, der er i gang i Montenegro, og bidrage til at etablere nye former for samarbejde, navnlig i betragtning af Montenegros status som potentiel kandidat til EU-medlemskab.
Den politiske dialog, der bygger på fælles værdier og ønsker, skal sigte mod:
1. |
at styrke de demokratiske principper og institutioner og retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal |
2. |
at fremme regionalt samarbejde, opbygning af gode naboskabsforbindelser og opfyldelse af forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder fuldt og utvetydigt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien |
3. |
at lette den størst mulige integrering af Montenegro i Europas generelle politiske og økonomiske udvikling på basis af landets egne forudsætninger og resultater |
4. |
at øge sammenfaldet i parternes holdninger til internationale anliggender, særlig sådanne, som kan få betydelige konsekvenser for parterne, herunder samarbejdet i kampen mod terrorisme, organiseret kriminalitet og korruption samt andre områder under retlige og indre anliggender |
5. |
at sætte hver af parterne i stand til at tage den anden parts holdning og interesser i betragtning i deres respektive beslutningsprocesser |
6. |
at øge sikkerheden og stabiliteten i hele Europa, og særlig i Sydøsteuropa, gennem samarbejde på de områder, der er omfattet af Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. |
Den politiske dialog mellem parterne finder sted ved regelmæssige konsultationer, kontakter og udveksling af oplysninger, særlig under følgende former:
1. |
møder på højt plan mellem repræsentanter for Montenegro på den ene side og repræsentanter for Den Europæiske Union, i form af en trojka, på den anden side |
2. |
gensidig information om udenrigspolitiske beslutninger med fuld udnyttelse af de diplomatiske kanaler, herunder kontakter på bilateralt plan i tredjelande såvel som i multilaterale fora, som f.eks. FN, OSCE og andre internationale organisationer |
3. |
kontakter mellem parlamentarikere |
4. |
alle andre midler, der kan bidrage til at befæste og udvikle dialogen mellem parterne. |
Politisk dialog vil også finde sted inden for rammerne af EU-Vestbalkan-Forummet, det multilaterale politiske forum på højt plan, som blev oprettet på topmødet i Thessaloniki mellem EU og det vestlige Balkan.
(1) Vedtaget af Rådet den 15.9.2006.
Kommissionen
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/7 |
Euroens vekselkurs (1)
6. oktober 2006
(2006/C 242/03)
1 euro=
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,2664 |
JPY |
japanske yen |
149,47 |
DKK |
danske kroner |
7,4559 |
GBP |
pund sterling |
0,67290 |
SEK |
svenske kroner |
9,2778 |
CHF |
schweiziske franc |
1,5881 |
ISK |
islandske kroner |
86,08 |
NOK |
norske kroner |
8,4315 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CYP |
cypriotiske pund |
0,5767 |
CZK |
tjekkiske koruna |
28,200 |
EEK |
estiske kroon |
15,6466 |
HUF |
ungarske forint |
273,76 |
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
LVL |
lettiske lats |
0,6961 |
MTL |
maltesiske lira |
0,4293 |
PLN |
polske zloty |
3,9298 |
RON |
rumænske lei |
3,5164 |
SIT |
slovenske tolar |
239,63 |
SKK |
slovakiske koruna |
37,112 |
TRY |
tyrkiske lira |
1,8912 |
AUD |
australske dollar |
1,6969 |
CAD |
canadiske dollar |
1,4234 |
HKD |
hongkongske dollar |
9,8582 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,9065 |
SGD |
singaporeanske dollar |
2,0064 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 202,00 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
9,8977 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
10,0098 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,3997 |
IDR |
indonesiske rupiah |
11 660,38 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,6699 |
PHP |
filippinske pesos |
63,320 |
RUB |
russiske rubler |
33,9780 |
THB |
thailandske bath |
47,482 |
Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/8 |
ENSARTET ANVENDELSE AF DEN KOMBINEREDE NOMENKLATUR (KN)
(Tarifering af varer)
(2006/C 242/04)
Forklarende bemærkninger vedtaget efter fremgangsmåden i artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1)
De forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur (2) ændres således:
|
På side 374:
|
|
På side 375 indsættes følgende:
|
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Forordning senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 996/2006 (EUT L 179 af 1.7.2006, s. 26).
(2) EUT C 50 af 28.2.2006, s. 1.
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/9 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.4337 — Thales/Alcatel Divisions Transport et Systèmes)
(2006/C 242/05)
(EØS-relevant tekst)
1. |
Den 29. september 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Thales S.A. (»Thales«, France), gennem opkøb af aktiver og aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b) over samtlige Transport and Systems' aktiver i Alcatel (»Alcatel Divisions Transport et Systèmes«, France). |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne, med angivelse af reference COMP/M. 4337 — Thales/Alcatel Divisions Transport et Systèmes, kan sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/10 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.4300 — Philips/Intermagnetics)
(2006/C 242/06)
(EØS-relevant tekst)
1. |
Den 29. september 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og en efterfølgende henvisning efter artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Koninklijke Philips Electronics N.V, en del af Philips-gruppen (»Philips«, Nederlandene), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele virksomheden Intermagnetics General Corporation (»Intermagnetics«, De Forenede Stater). |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af reference COMP/M.4300 — Philips/Intermagnetics sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/11 |
Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag COMP/M.4238 — E.ON/Prazská Plynárenská)
(2006/C 242/07)
(EØS-relevant tekst)
Den 11. juli 2006 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:
— |
på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32006M4238. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://ec.europa.eu/eur-lex/lex). |
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/11 |
Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag COMP/M.4326 — BC Partners/Brenntag)
(2006/C 242/08)
(EØS-relevant tekst)
Den 31. august 2006 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:
— |
på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32006M4326. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://ec.europa.eu/eur-lex/lex). |
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/12 |
Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag COMP/M.4177 — BASF/Degussa)
(2006/C 242/09)
(EØS-relevant tekst)
Den 24. maj 2006 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:
— |
på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32006M4177. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://ec.europa.eu/eur-lex/lex). |
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/13 |
Offentliggørelse af medlemsstaternes afgørelser om at udstede eller tilbagekalde licenser i henhold til artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber (1) (2)
(2006/C 242/10)
(EØS-relevant tekst)
ØSTRIG
Udstedte licenser
Kategori A: Licenser udstedt til luftfartsselskaber, der ikke opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EØF) nr. 2407/92
Luftfartsselskabets navn |
Luftfartsselskabets adresse |
Berettiget til befordring af |
Afgørelse gyldig fra og med |
||
AVIA CONSULT Flugbetriebsgesellschaft m.b.h. |
|
flypassagerer, post, fragt |
25.8.2006 |
||
Wucher Helicopter GmbH |
|
flypassagerer, post, fragt |
8.9.2006 |
Kategori B: Licenser udstedt til luftfartsselskaber, der opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EØF) nr. 2407/92
Luftfartsselskabets navn |
Luftfartsselskabets adresse |
Berettiget til befordring af |
Afgørelse gyldig fra og med |
||
LFU — Peter Gabriel |
|
flypassagerer, post, fragt |
24.8.2006 |
||
Rath Aviation GmbH |
|
flypassagerer, post, fragt |
29.8.2006 |
||
DJT Aviation GmbH & Co. KG |
|
flypassagerer, post, fragt |
4.9.2006 |
(1) EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1.
(2) Meddelt til Kommissionen før d. 31.8.2005.
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/14 |
Frankrigs nationale procedure for fordeling af begrænsede trafikrettigheder på luftfartsområdet
(2006/C 242/11)
I overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande offentliggør Europa-Kommissionen følgende nationale procedure med henblik på fordeling blandt de EF-luftfartsselskaber, som kan komme i betragtning hertil, af trafikrettigheder, der som følge af luftfartsaftaler med tredjelande er begrænsede.
»MINISTERIET FOR TRANSPORT, INFRASTRUKTUR, TURISME OG MARITIME ANLIGGENDER
Bekendtgørelse af 20. september 2005 om tilladelser til ruteflyvning mellem Frankrig og landene uden for Den Europæiske Union for EF-luftfartsselskaber, der er etableret i Frankrig
NOR: EQUA0501520A
MINISTEREN FOR TRANSPORT, INFRASTRUKTUR, TURISME OG MARITIME ANLIGGENDER HAR —
under henvisning til konventionen angående international civil luftfart af 7. december 1944 og alle ændringsprotokoller hertil,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der er undertegnet i Porto den 2. maj 1992, og protokollen om tilpasning af aftalen, der er undertegnet i Bruxelles den 17. marts 1993,
under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, der er undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 og 2408/92 af 23. juli 1992 om henholdsvis udstedelse af licenser til luftfartsselskaber og EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande,
under henvisning til det franske civilflyvningskodeks, særlig artikel R. 330-6,
under henvisning til lov nr. 94-665 af 4. august 1994 om anvendelsen af det franske sprog,
under henvisning til lov. nr. 2000-321 af 12. april 2000 om borgernes rettigheder i deres kontakt med administrationen, særlig artikel 19 og 21,
under henvisning til erklæringen om etableringsret, der er vedtaget af EU's Ministerråd (Transport) den 5. juni 2003 —
FASTSAT FØLGENDE:
Artikel 1
I denne bekendtgørelse forstås ved:
— |
»EF-luftfartsselskab«: ethvert luftfartsselskab, der er indehaver af en licens udstedt af Frankrig eller en anden EF-medlemsstat i medfør af Rådets ovennævnte forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 |
— |
»trafikrettighed«: et luftfartsselskabs ret til at transportere passagerer, gods og postforsendelser på en luftrute, i givet fald med fastlagt rute, beflyvningshyppighed, kapacitet og code share-bestemmelser. |
Artikel 2
De EF-luftfartsselskaber, som er etableret i Frankrig i fællesskabsrettens forstand, og som ønsker at drive ruteflyvning på ruter med mindst ét ankomst/afgangspunkt i Frankrig, for hvilke ovennævnte forordning (EØF) nr. 2408/92 ikke finder anvendelse, forelægger ministeren med ansvar for civilluftfart et dossier med følgende indhold:
a) |
Selskabets licens, AOC og forsikringscertifikat for den påtænkte beflyvning |
b) |
Dokumentation for, at selskabet er etableret i Frankrig |
c) |
En beskrivelse af forslaget til beflyvningsplan (de påtænkte ruter, hyppigheden og dage, hvor beflyvningen finder sted, anvendte flytyper, planlagt dato, hvor beflyvningen indledes, eventuel code sharing, billetpriser, trafikprognoser, foreløbigt driftsbudget for tre år) |
d) |
Oplysninger, der gør det muligt at bedømme den driftsmæssige og finansielle soliditet hos det luftfartsselskab, der anmoder om at drive den planlagte rute, bl.a. i henhold til artikel 5 i den ovennævnte forordning (EØF) nr. 2407/92. |
De forskellige EF-luftfartsselskabers driftsmæssige og finansielle soliditet bedømmes ud fra samme kriterier.
Der behandles udelukkende ansøgninger, som forelægges i form af et fuldstændigt dossier, hvor dokumenterne enten er affattet på fransk, eller også vedlægges en fransk oversættelse heraf, hvis originaldokumenterne er affattet på et andet sprog end fransk.
Ministeren med ansvar for civilluftfart kan anmode om yderligere oplysninger.
Artikel 3
Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelses artikel 2 følger alle luftfartsselskabers anmodninger om en forøgelse af antallet af afgange på en rute, som de allerede beflyver, en forenklet procedure for så vidt angår litra artikel 2, litra c) i denne bekendtgørelse; i dette dossier angives eventuelle ændringer, hvad angår de elementer, der er oplyst i henhold til denne bekendtgørelses artikel 2, litra a), b) og d).
Artikel 4
Med anvendelsen af artikel 5 i ovennævnte forordning (EF) nr. 847/2004 for øje opfordres EF-luftfartsselskaber, som er etableret i Frankrig, til at fremsætte deres anmodninger inden for en frist på femten dage fra den dato, hvor meddelelsen om disponible trafikrettigheder offentliggøres.
Den i foregående afsnit nævnte offentliggørelse har fundet sted i Den Franske Republiks statstidende.
Artikel 5
I tilfælde af, at der er konkurrerende ansøgninger og enten trafikrettigheder eller antallet af EF-luftfartsselskaber, der kan opnå tilladelse til at udnytte disse rettigheder, er begrænset, behandles de forskellige dossierer inden for en frist på to måneder, forudsat at ansøgningerne opfylder betingelserne i denne bekendtgørelses artikel 2; ministeren med ansvar for civilluftfart kan i forbindelse med denne behandling anmode om yderligere oplysninger og eventuelt foretage høringer.
Driftstilladelsen udstedes i alle tilfælde på betingelserne i denne bekendtgørelses artikel 8 til luftfartsselskaber, der har anmodet herom, for så vidt denne anmodning opfylder de betingelser, der er fastsat i denne bekendtgørelses artikel 2.
Artikel 6
Med forbehold af bestemmelserne i de pågældende luftfartsselskabers bilaterale aftaler bedømmer ministeren med ansvar for civilluftfart de konkurrerende ansøgninger ud fra følgende kriterier:
— |
opfyldelse af efterspørgslen efter lufttransport (blandet person- og godstransport eller ren godstransport, direkte eller indirekte flyvninger, hyppigheden og dage, hvor beflyvningen finder sted) |
— |
prispolitik (bl.a. billetpriser, rabatter og andre former for graduering) |
— |
tjenesteydelsens kvalitet (bl.a. flykonfiguration, muligheden for at ændre flybilletter og eksistensen af offentligt tilgængelige salgssteder) |
— |
bidraget til at skabe et tilfredsstillende konkurrenceniveau |
— |
planlagt startdato for beflyvningen |
— |
garanti for, at beflyvningen af ruten er holdbar på længere sigt |
— |
udviklingen af Fællesskabets markedsandel af den pågældende bilaterale forbindelse |
— |
de anvendte flys miljøpræstationer bl.a. hvad angår støj |
— |
udviklingen af mulighederne for tilslutningsfly for passagererne. |
Subsidiært kan følgende kriterier tages i betragtning:
— |
den tidsperiode, ansøgningen har foreligget, og hvor ofte og hyppigt den er genfremsat |
— |
bidraget til egnsudviklingen |
— |
mulighederne for at udvikle turismen i Frankrig |
— |
flyenes egnethed i forhold til de franske lufthavne, der beflyves |
— |
luftfartsselskabets situation med hensyn til betalingen af skyldige luftfartsskatter og -afgifter i Frankrig |
— |
forekomsten af et salgssted, hvor der benyttes fransk. |
Artikel 7
Med anvendelsen af denne bekendtgørelses artikel 5, første afsnit, for øje offentliggør ministeren med ansvar for civilluftfart et udkast til beslutning i elektronisk form på generaldirektoratet for civilluftfarts websted. De interesserede parter kan forelægge deres bemærkninger skriftligt inden femten dage efter denne offentliggørelse.
Den endelige beslutning om driftstilladelse for luftruterne tages ud fra de vilkår, der er fastsat i denne bekendtgørelses artikel 8, senest tredive dage efter offentliggørelsen af udkastet til beslutning.
Artikel 8
Driftstilladelsen for luftruterne udstedes ved en bekendtgørelse fra ministeren med ansvar for civilluftfart og offentliggøres i Den Franske Republiks statstidende.
I denne bekendtgørelse præciseres i givet fald tilladelsens gyldighedsperiode, hyppigheden af afgange, flyenes mindstekapacitet og enhver anden betingelse, der er pålagt i medfør af bilaterale eller multilaterale lufttrafikaftaler.
Tilladelsen kan suspenderes eller trækkes tilbage, efter at luftfartsselskabet er blevet opfordret til at fremsætte sine bemærkninger til den begrundede beslutning, som ministeren med ansvar for civilluftfart udfærdiger, hvis der konstateres manglende opfyldelse af de i artikel 2 i denne bekendtgørelse fastsatte kriterier, hvis der konstateres alvorlige mangler i luftfartssikkerheden, hvis luftfartsselskabet skriftligt giver afkald på retten til at beflyve den pågældende rute, eller hvis rettighederne ikke eller kun delvis udnyttes i en periode på seks måneder eller derover.
Hvis det luftfartsselskab, som har opnået tilladelsen på grundlag af kriterierne i denne bekendtgørelses artikel 6, ikke opfylder sine forpligtelser, kan ministeren ligeledes suspendere tilladelsen eller trække den tilbage.
Uanset bestemmelserne i de foregående afsnit kan denne tilladelse ikke suspenderes eller trækkes tilbage i tilfælde af, at ekstraordinære omstændigheder, som ligger uden for tilladelsesindehaverens kontrol, gør det umuligt at udføre de pågældende tjenester.
Artikel 9
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på Collectivité Territoriale de Saint-Pierre-et-Miquelon.
Artikel 10
Generaldirektøren for civilluftfart får til opgave at gennemføre denne bekendtgørelse, som vil blive offentliggjort i Den Franske Republiks statstidende.
Udfærdiget i Paris, den 20. september 2005.
På ministerens vegne ved delegation
Generaldirektøren for civilluftfart
M. WACHENHEIM«
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/17 |
Kommissionens beslutning om, at de foranstaltninger, som Den Tjekkiske Republik har anmeldt i henhold til overgangsordningen i medfør af bilag IV.3 i tiltrædelsesakten, ikke kan anvendes efter optagelsen i EU — Statsstøttesag
(2006/C 242/12)
(EØS-relevant tekst)
Godkendelsesdato:
Medlemsstat: Den Tjekkiske Republik
Sag nr.: CZ 53/03
Støtteordning: Banka Haná, a.s.
Formål: Støtte til banksektoren
Andre oplysninger: Kommissionen har besluttet, at de foranstaltninger til fordel for Banka Haná, a.s., som Den Tjekkiske Republik har anmeldt i henhold til overgangsordningen i medfør af bilag IV.3 i tiltrædelsesakten, ikke kan anvendes efter optagelsen i EU.
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
Godkendelsesdato:
Medlemsstat: Den Tjekkiske Republik
Sag nr.: CZ 54/03
Støtteordning: Foresbank, a.s.
Formål: Støtte til banksektoren
Andre oplysninger: Kommissionen har besluttet, at de foranstaltninger til fordel for Foresbank, a.s., som Den Tjekkiske Republik har anmeldt i henhold til overgangsordningen i medfør af bilag IV.3 i tiltrædelsesakten, ikke kan anvendes efter optagelsen i EU.
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/18 |
Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten
Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse
(2006/C 242/13)
(EØS-relevant tekst)
Godkendelsesdato:
Medlemsstat: Frankrig
Sag nr.: N 70a/06
Støtteordning: Prorogation et extension du dispositif des Zones Franches Urbaines
Formål: Formålet med ordningen er at fremme og udvikle visse dårligt stillede bykvarterer i Frankrig, som fastlægges på et geografisk grundlag.
De anmeldte foranstaltninger tager sigte på at styrke de økonomiske strukturer på lokalt niveau i disse bykvarterer, der hovedsagelig består af mindre virksomheder, ved at muliggøre nyinstalleringer og oprettelsen af virksomheder ved incitamenter i form af en særlig ordning for skattemæssige og sociale lempelser, der vil fremme beskæftigelsen.
Retsgrundlag: Article 87, paragraphe 3, sous c), du Traité CE
Rammebeløb: Det samlede årlige budgetoverslag er på 35 mio. EUR i 2006, og skulle andrage 100 mio. EUR i 2011
Varighed: Indtil 31.12.2011
Andre oplysninger: Ordning for skattemæssige og sociale lempelser
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
Godkendelsesdato:
Medlemsstat: Irland
Sag nr.: N 151/2006 (ændring af støttesag nr. N 387/2004)
Støtteordning: Skattelettelser ved investeringer i filmproduktion
Formål: Kultur/fremme af investeringer i filmproduktion
Retsgrundlag: Section 481 of the Taxes Consolidation Act, 1997, as amended
Rammebeløb: 25-50 mio. EUR pr. år
Støtteintensitet eller -beløb: 18,8 %
Varighed: 2006-2008
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
Godkendelsesdato:
Medlemsstat: Italien (Mantova-provinsen)
Sag nr.: N 240/06
Støtteordning: Ændring af ordningen N 620/05 »Investeringsstøtte til opførelse af biogasanlæg i provinsen Mantova«
Formål: Miljøstøtte til opførelse af to biogasanlæg
Retsgrundlag:
— |
Delibera Giunta Regionale n. 19839 del 16.12.2004 — «Progetto Fo.R.Agri. Fonti rinnovabili in Agricoltura in Provincia di Mantova» |
— |
Delibera Giunta Provinciale n. 20 del 3.2.2005 — «Presa d'atto sottoscrizione accordo quadro sviluppo territoriale — progetto Fo.R.Agri» |
Rammebeløb: 1 mio. EUR
Støtteintensitet eller -beløb: Højst 40 % + 10 % til SMV
Varighed: 3 år
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
Godkendelsesdato:
Medlemsstat: Italien
Sag nr.: N 530/05
Støtteordning: CPR System — Sviluppo Italia
Formål: SMV
Retsgrundlag: Delibera CIPE n. 90 del 4 agosto 2000 su criteri e modalità di intervento di Sviluppo Italia
Rammebeløb: 479 530 EUR (brutto)
Støtteintensitet eller -beløb: 5,96 %
Varighed: 2006-2021
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
Godkendelsesdato:
Medlemsstat: Tyskland
Sag nr.: NN 72/2005
Støtteordning: Bayern LB
Støtteintensitet eller -beløb: Foranstaltningen udgør ikke statsstøtte
Varighed: Ubegrænset
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
7.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 242/20 |
Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005) 649 endelig)
(2006/C 242/14)
DEN EUROPÆISKE TILSYNSFØRENDE FOR DATABESKYTTELSE,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 286,
som henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 8,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig artikel 41, og
som henviser til Kommissionens anmodning om udtalelse i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 modtaget den 29 marts 2006,
HAR VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
I. Indledning
Høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
1. |
Forslaget til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt blev af Kommissionen forelagt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (i det følgende benævnt »den tilsynsførende«) ved skrivelse af 29. marts 2006. Den tilsynsførende finder, at denne udtalelse bør nævnes i forordningens præambel. |
Forslaget i sin kontekst
2. |
Den tilsynsførende hilser forslaget velkommen, for så vidt det tager sigte på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag på tværs af grænserne i EU. Forslaget har et bredt anvendelsesområde, eftersom det omhandler spørgsmål vedrørende kompetence, gældende lov, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde. I denne udtalelse vil der kun blive taget stilling til de bestemmelser, der er af betydning for beskyttelsen af personoplysninger, særlig dem, der vedrører det samarbejde og den udveksling af oplysninger, der skal gøre det muligt at lokalisere den bidragspligtige og vurdere hans formueforhold, samt dem, der vedrører den bidragsberettigede (kapitel VIII og bilag V). |
3. |
Forslaget opererer navnlig med, at der skal udpeges nationale centrale myndigheder med henblik på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag gennem udveksling af relevante oplysninger. Den tilsynsførende er enig i, at det skal være muligt at udveksle personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at lokalisere de bidragspligtige og vurdere deres formueforhold, samtidig med at kravene om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger ifølge direktiv 95/46/EF overholdes (betragtning 21). Derfor hilser den tilsynsførende med tilfredshed, at der i betragtning 22 henvises til respekten for privatlivets og familielivets fred og til beskyttelsen af personoplysninger som fastlagt i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
4. |
Forslaget indfører navnlig en mekanisme for udveksling af oplysninger om den bidragspligtige og den bidragsberettigede med henblik på at lette fastlæggelsen og inddrivelsen af underholdsbidrag. I dette øjemed skal der udpeges centrale nationale myndigheder, som skal behandle anmodninger om oplysninger fra (andre medlemsstaters) nationale retslige myndigheder og indsamle oplysninger fra forskellige nationale forvaltninger og myndigheder med henblik på at efterkomme sådanne anmodninger. Den almindelige procedure vil være som følger: en bidragsberettiget indgiver en anmodning via en ret; den nationale centrale myndighed sender på rettens foranledning en anmodning til den centrale myndighed i den anmodede medlemsstat (ved hjælp af en specifik formular, som findes i bilag V); sidstnævnte centrale myndighed indhenter de ønskede oplysninger og sender et svar til den anmodende centrale myndighed, som derefter udleverer oplysningerne til den anmodende ret. |
5. |
Den tilsynsførende vil i denne udtalelse fremme respekten for den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger, men samtidig sikre effektiviteten af den foreslåede mekanisme, der skal lette inddrivelsen af underholdsbidrag på tværs af grænserne. |
6. |
I dette perspektiv er det først og fremmest nødvendigt at analysere den kontekst, som forslaget indgår i, ved at analysere de relevante særlige træk ved underholdsforpligtelser. Underholdsforpligtelser er nemlig for det første meget komplekse, eftersom de dækker mange forskellige situationer: underholdsbidrag kan vedrøre børn, ægtefæller eller tidligere ægtefæller, ja endda forældre eller bedsteforældre. Endvidere er underholdsbidrag baseret på vedvarende, dynamiske situationer, og de kan forvaltes af såvel private som offentlige parter (1). |
7. |
Denne kompleksitet, som også bekræftes af Kommissionens konsekvensanalyse (2), bliver endnu større, hvis man tager de voldsomme forskelle på dette område mellem de 25 medlemsstater i betragtning. De materielle og de processuelle bestemmelser er nemlig meget forskellige med hensyn til fastlæggelsen af underholdsforpligtelser, vurderingen af forpligtelserne og deres varighed, rettens efterforskningsmæssige beføjelser mv. |
8. |
Underholdsforpligtelsernes mangfoldighed afspejler sig allerede i visse bestemmelser i forslaget. Eksempelvis tales der i betragtning 11 og i artikel 4, stk. 4, specifikt om underholdsbidrag til et mindreårigt barn, medens der i betragtning 17 og artikel 15 skelnes mellem på den ene side underholdsforpligtelser over for børn og sårbare voksne og mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller og på den anden side andre former for underholdsforpligtelser. |
9. |
Disse betragtninger skal også inddrages i forbindelse med behandlingen af spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger, særlig i forbindelse med vurderingen af proportionaliteten af udvekslingen af oplysninger. De forskellig former for underholdsforpligtelser kan være forbundet med forskellige beføjelser for de nationale retter med hensyn til at anmode om oplysninger, og underholdsforpligtelsens karakter kan også være bestemmende for, hvilke typer personoplysninger der kan behandles og udveksles i et konkret tilfælde. Tager man i betragtning, at det foreliggende forslag ikke har til formål at harmonisere medlemsstaternes nationale lov om underholdsforpligtelser, er dette af endnu større betydning. |
Valget af et centraliseret system
10. |
Som allerede nævnt opererer forslaget med et system, hvorefter oplysninger udveksles indirekte via de nationale centrale myndigheder frem for direkte mellem retterne. Dette valg er ikke neutralt set ud fra et databeskyttelsessynspunkt og bør bygge på en relevant begrundelse. De ekstra fremsendelser af oplysninger mellem retterne og de centrale myndigheder samt sidstnævntes midlertidige opbevaring af oplysningerne vil nemlig øge risiciene med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. |
11. |
Den tilsynsførende er af den opfattelse, at Kommissionen, når den overvejer de forskellige politikmuligheder, specifikt og indgående — både i den indledende konsekvensanalyse og i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget — bør overveje den enkelte muligheds indvirkning på beskyttelsen af personoplysninger og de mulige garantier. Navnlig er det for så vidt angår det foreliggende forslag af afgørende betydning, at de bestemmelser, der regulerer de centrale myndigheders virksomhed, præcist afgrænser disse myndigheders opgaver og klart definerer, hvordan systemet fungerer. |
II. Forholdet til de nuværende retlige rammer for databeskyttelse
12. |
Den tilsynsførende konstaterer, at det foreliggende forslag ikke blot bør tage hensyn til kompleksiteten af de nationale bestemmelser om underholdsforpligtelser, men også bør sikre, at eksisterende national lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, som er vedtaget i medfør af direktiv 95/46/EF, overholdes fuldt ud. |
13. |
Forslaget fastsætter nemlig, at nationale centrale myndigheder skal have adgang til personoplysninger, som forskellige nationale forvaltninger og myndigheder ligger inde med. Disse personoplysninger — som er blevet indsamlet af forskellige myndigheder til et andet formål end inddrivelse af underholdsbidrag — vil blive samlet af nationale centrale myndigheder og derefter fremsendt til den anmodende retslige myndighed i en medlemsstat via denne medlemsstats udpegede centrale myndighed. Set ud fra et databeskyttelsessynspunkt rejser dette forskellige spørgsmål: ændringen af formålet med behandlingen af oplysningerne, det retlige grundlag for de nationale centrale myndigheders behandling af oplysningerne og fastlæggelsen af de databeskyttelsesregler, der skal gælde for de retslige myndigheders senere behandling af oplysningerne. |
Ændringen af formålet med behandlingen af oplysningerne
14. |
Et af de grundlæggende principper i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger er formålsbegrænsningsprincippet. Dette princip stipulerer nemlig, at personoplysninger »skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål, samt at senere behandling heraf ikke må være uforenelig med disse formål« (artikel 6, stk. 1, i direktiv 95/46/EF). |
15. |
En ændring af formålet med behandlingen af personoplysninger vil dog kunne begrundes i artikel 13 i direktiv 95/46/EF, som fastsætter en række undtagelser fra dette generelle princip. Navnlig vil artikel 13, stk. 1, litra f) — offentlig myndighedsudøvelse — eller litra g) — beskyttelsen af den registreredes interesser eller andres rettigheder og frihedsrettigheder — i dette tilfælde kunne begrunde en fravigelse af formålsbegrænsningsprincippet og gøre det muligt for de nationale forvaltninger og myndigheder at fremsende de ønskede personoplysninger til den nationale centrale myndighed. |
16. |
Dog stilles der i artikel 13 i nævnte direktiv krav om, at sådanne fravigelser skal være nødvendige og bygge på lovmæssige foranstaltninger. Dette betyder, at enten vil den foreslåede forordning — i kraft af sin umiddelbare anvendelighed — skulle anses for tilstrækkelig i sig selv til at opfylde kravene i artikel 13, eller også vil medlemsstaterne skulle vedtage specifikke forskrifter. Under alle omstændigheder anbefaler den tilsynsførende kraftigt, at de relevante nationale forvaltninger og myndigheder i den foreslåede forordning pålægges en udtrykkelig, klar forpligtelse til at udlevere de ønskede oplysninger til de nationale centrale myndigheder. Dermed sikres det, at de nationale forvaltningers fremsendelse af personoplysninger til nationale centrale myndigheder vil være klart nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som gælder for de relevante nationale forvaltninger, og dermed, at denne fremsendelse er baseret på artikel 7, litra c), i direktiv 95/46/EF. |
Det retlige grundlag for de nationale centrale myndigheders behandling af personoplysninger
17. |
Lignende hensyn skal tages i forbindelse med det retlige grundlag for de nationale centrale myndigheders behandling af personoplysninger. I og med at der vil blive udpeget eller oprettet sådanne myndigheder i henhold til den foreslåede forordning, vil disse nemlig skulle indsamle, strukturere og videresende personoplysninger. |
18. |
De nationale centrale myndigheders behandling af personoplysninger vil kunne baseres på artikel 7, litra c) eller e), i direktiv 95/46/EF, eftersom denne behandling vil være nødvendig for at overholde de retlige forpligtelser (fastsat i den foreslåede forordning), som gælder for de nationale centrale myndigheder, eller for at udføre en opgave i samfundets interesse, som de har fået pålagt. |
De retslige myndigheders behandling af oplysninger og anvendeligheden af direktiv 95/46/EF
19. |
For så vidt angår de retslige myndigheders senere behandling af oplysninger må der tages hensyn til retsgrundlaget for forordningen. EF-traktatens artikel 61 og 67 blev nemlig gjort til en del af EF-traktaten ved Amsterdam-traktaten. Dette betyder, at direktiv 95/46/EF, som udelukker aktiviteter, der ikke er omfattet af fællesskabsretten, kun har dækket dette område, siden Amsterdam-traktaten trådte i kraft. Eftersom dette område ikke var omfattet af direktivet, da det blev vedtaget, er det således sandsynligt, at ikke alle medlemsstater fuldt ud har gennemført databeskyttelsesreglerne med hensyn til de civile retslige myndigheders aktiviteter: harmoniseringen af medlemsstaternes nationale databeskyttelsesforskrifter, navnlig på dette område, er langt fra fuldført. I mellemtiden har Domstolen i Österreichischer Rundfunk-sagen (3) slået fast, at direktiv 95/46/EF har et bredt anvendelsesområde, og at kun specifikke undtagelser fra dets grundlæggende principper kan komme på tale. Domstolen opstillede også en række kriterier, som er relevante også for det foreliggende forslag. Navnlig slog Domstolen fast, at et indgreb i privatlivets fred, som f.eks. de undtagelser fra databeskyttelsesprincipperne, som bygger på varetagelsen af samfundets interesse, skal være proportionalt og nødvendigt og skal være fastsat ved lov og kunne forudses. |
20. |
Den tilsynsførende konstaterer, at det vil være meget ønskværdigt, at det udtrykkeligt præciseres, at databeskyttelsesbestemmelser i medfør af direktiv 95/46/EF finder anvendelse i fuldt omfang. Dette vil kunne ske ved, at der indsættes et specifikt stykke i artikel 48, som i sin nuværende form omhandler forholdet til — og mulige konflikter med — andre fællesskabsinstrumenter, men ikke nævner direktiv 95/46/EF. |
Retsgrundlaget for forslaget
21. |
Det foreslåede retsgrundlag giver anledning til at gentage nogle bemærkninger fra tidligere udtalelser (4). |
22. |
For det første giver retsgrundlaget Rådet mulighed for at beslutte at overføre dette område fra afgørelse ved enstemmighed til afgørelse efter den fælles beslutningsprocedure. Igen ser den tilsynsførende helst sidstnævnte procedure, som bedre kan garantere, at alle institutioner inddrages i fuldt omfang, og at der tages fuldt hensyn til den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger. |
23. |
For det andet har Domstolen i henhold til EU-traktatens artikel 68 stadig begrænsede beføjelser på dette område, særlig med hensyn til præjudicielle afgørelser. Dette kræver en endnu klarere affattelse af bestemmelserne i den foreslåede forordning, også med hensyn til spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, for at sikre en ensartet anvendelse af forordningen. |
Mulige fremtidige udvekslinger af personoplysninger med tredjelande
24. |
Forslaget indeholder i sin nuværende form ingen bestemmelser om udveksling af personoplysninger med tredjelande, men internationalt samarbejde er udtrykkeligt nævnt som en mulighed i begrundelsen. I den forbindelse er det værd at nævne de igangværende forhandlinger om en ny bred konvention om international inddrivelse af underholdsbidrag inden for rammerne af Haagerkonferencen om International Privatret. |
25. |
Det siger sig selv, at et sådant internationalt samarbejde vil føre til fastlæggelse af mekanismer for udveksling af personoplysninger med tredjelande. I den henseende vil den tilsynsførende gerne igen understrege, at sådanne udvekslinger kun bør tillades, hvis det berørte tredjeland sikrer en passende grad af beskyttelse af personoplysninger, eller hvis fremsendelsen er omfattet af en af de undtagelser, der er fastsat i direktiv 95/46/EF. |
III. Formålsbegrænsning
26. |
I forbindelse med det foreliggende forslag vil der blive fokuseret specifikt på det grundlæggende princip om formålsbegrænsning. |
27. |
Ganske vist skal de centrale nationale myndigheder og de nationale retter have mulighed for at udføre deres opgaver ordentligt ved at behandle de relevante oplysninger til det formål at lette inddrivelsen af underholdsbidrag, men oplysningerne må ikke bruges til formål, der er uforenelige. |
28. |
I den nuværende tekst behandles definitionen og begrænsningen af formålene i artikel 44 og 46. |
29. |
I artikel 44 fastsættes de specifikke formål, til hvilke de nationale forvaltninger og myndigheder skal udlevere oplysninger til de relevante centrale myndigheder, nemlig for at lokalisere den bidragspligtige, vurdere den bidragspligtiges formueforhold, identificere den bidragspligtiges arbejdsgiver og identificere den bidragspligtiges bankkonti. |
30. |
Den tilsynsførende vil gerne understrege, at en fuldstændig og præcis definition af formålet med behandlingen af personoplysninger er af altafgørende betydning. Set i dette perspektiv må formålet »at lokalisere den bidragspligtige« defineres bedre. Når der i forbindelse med underholdsforpligtelser tales om at få lokaliseret den bidragspligtige, må der ved lokalisering forstås et sted, der er forbundet med en vis grad af stabilitet (dvs. opholdssted, centret for vedkommendes interesser, bopæl eller arbejdsplads) — som anført i bilag V, hvor der tales om den bidragspligtiges adresse — snarere end et sted, hvor den bidragspligtige befinder sig på et bestemt tidspunkt (som f.eks. midlertidig position etableret via geolokalisering eller GPRS-data). Anvendelsen af sådanne data bør være udelukket. Endvidere vil en tydeliggørelse af begrebet »lokalisering« også kunne bidrage til at afgrænse, hvilke typer personoplysninger der vil kunne behandles i medfør af den foreslåede forordning (jf. endvidere punkt 35-37). |
31. |
Derudover vil den tilsynsførende gerne understrege, at den foreslåede forordning også giver mulighed for at udveksle oplysninger om den bidragsberettigede (jf. artikel 41, stk. 1, litra a), nr. i)). Den tilsynsførende antager, at denne type oplysninger indsamles og behandles med henblik på at vurdere den bidragsberettigedes finansielle formåen, som i visse tilfælde kan være af relevans for en bedømmelse af et underholdsbidrag. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at også formålene med behandlingen af oplysninger om den bidragsberettigede defineres præcist og udtrykkeligt i den foreslåede forordning. |
32. |
Den tilsynsførende hilser med tilfredshed artikel 46, særlig stk. 2, om den videre anvendelse af oplysninger, der er indsamlet af de nationale centrale myndigheder. Denne bestemmelse fastsætter nemlig klart, at oplysninger, som de centrale myndigheder fremsender til retten, kun må anvendes af retten og udelukkende med henblik på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Muligheden for at fremsende disse oplysninger til de myndigheder, der står for forkyndelse af dokumenter, og til de kompetente myndigheder, der står for fuldbyrdelse af en afgørelse, er proportional. |
IV. Nødvendigheden og proportionaliteten af de behandlede personoplysninger
33. |
Ifølge direktiv 95/46/EF skal personoplysninger være relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, og til de formål, hvortil de senere behandles (artikel 6, stk. 1, litra c)). Endvidere skal behandlingen være nødvendig bl.a. for at overholde en retlig forpligtelse eller af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse (artikel 7, litra c) og e)). |
34. |
Den foreslåede forordning fastsætter i modsætning hertil et minimum af oplysninger, som de centrale myndigheder skal have adgang til, ved hjælp af en ikke udtømmende liste over nationale forvaltninger og myndigheder. I artikel 44, stk. 2, hedder det nemlig, at oplysningerne »i det mindste« skal omfatte de oplysninger, som de forvaltninger og myndigheder, der i medlemsstaterne er kompetente med hensyn til skatter og afgifter, sygesikring, folkeregistre, matrikelregistrering, registrering af køretøjer og centralbanker, ligger inde med. |
35. |
Den tilsynsførende vil gerne understrege behovet for mere præcist at definere såvel arten af de personoplysninger, som kan behandles i henhold til den foreslåede forordning, som de myndigheder, til hvis databaser der skal være adgang. |
36. |
Først og fremmest bør der ske en afgræsning af alle de typer personoplysninger, som der skal være adgang til i henhold til den foreslåede forordning. Der bør i artikel 44, stk. 2, fastsættes en veldefineret maksimumsgrænse — frem for blot en minimumsgrænse — for den mængde oplysninger, der skal være adgang til. Derfor anbefaler den tilsynsførende, at artikel 44, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed enten ved, at ordene »i det mindste« udgår, eller ved, at der fastsættes andre begrænsninger af de oplysninger, der kan fremsendes i henhold til den foreslåede forordning. |
37. |
En begrænsning bør ikke blot gå på myndighederne, men også på de typer oplysninger, som kan behandles. De personoplysninger, som de myndigheder, der står på listen i forslaget i dets nuværende affattelse, ligger inde med, vil nemlig kunne variere meget afhængigt af medlemsstaten. I nogle medlemsstater vil folkeregistre f.eks. også kunne indeholde fingeraftryk. Endvidere vil de offentlige myndigheder i kraft af den stadig stigende sammenkobling af databaser kunne anses for at »ligge inde med« en stadig større mængde personoplysninger, som undertiden er hentet fra databaser, der kontrolleres af andre offentlige myndigheder eller private parter (5). |
38. |
En anden vigtig betænkelighed vedrører særlige kategorier af oplysninger. Forslaget vil nemlig i sin nuværende form kunne føre til indsamling af følsomme oplysninger. Eksempelvis vil oplysninger fra socialsikringsinstitutioner i nogle tilfælde kunne afsløre fagforeningsmæssigt tilhørsforhold eller helbredsforhold. Sådanne personoplysninger er ikke blot følsomme, de er i de fleste tilfælde unødvendige med hensyn til at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Behandling af følsomme oplysninger bør derfor i princippet være udelukket i henhold til artikel 8 i direktiv 95/46/EF. I de tilfælde, hvor behandling af relevante følsomme oplysninger er nødvendig af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, vil der dog ved national lovgivning eller ved en afgørelse truffet af tilsynsmyndigheden kunne fastsættes undtagelser fra det generelle forbud, forudsat at der gives tilstrækkelige garantier (artikel 8, stk. 4, i direktiv 95/46/EF). |
39. |
Den nuværende definition af, hvilke typer personoplysninger de centrale myndigheder skal have adgang til, er så bred, at selv behandling af biometriske oplysninger som f.eks. fingeraftryk eller DNA-oplysninger vil kunne forekomme i de tilfælde, hvor de i artikel 44, stk. 2, anførte nationale forvaltninger ligger inde med sådanne oplysninger. Som den tilsynsførende allerede har påpeget i tidligere udtalelser (6), kan behandlingen af disse typer oplysninger, som udmærket vil kunne anvendes til at lokalisere/identificere en person, indebære specifikke risici og vil i visse tilfælde også kunne afsløre følsomme oplysninger om den registrerede. Den tilsynsførende mener derfor, at behandlingen af biometriske oplysninger, som f.eks. vil kunne anses for acceptabel med henblik på at fastslå et forældre-barn-forhold, ikke vil være proportional i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag, og en sådan behandling bør derfor ikke være tilladt. |
40. |
For det andet bør det være proportionalitetsprincippet, der fra sag til sag bestemmer, hvilke personoplysninger der konkret bør behandles ud af de potentielt tilgængelige oplysninger. De nationale centrale myndigheder og retter bør nemlig kun have lov til at behandle personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt i det konkrete tilfælde for at lette inddrivelsen af underholdsbidrag (7). |
41. |
Den tilsynsførende vil derfor anbefale, at denne proportionalitetstest styrkes ved i artikel 44, stk. 1, at lade ordene »oplysninger, der kan fremme« erstatte af »oplysninger, der i det konkrete tilfælde er nødvendige for at fremme«. |
42. |
I andre bestemmelser er der allerede taget behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet. Et eksempel herpå findes i artikel 45, hvorefter en ret når som helst kan anmode om oplysninger med henblik på få lokaliseret den bidragspligtige, dvs. oplysninger, som er strengt nødvendige for at kunne indlede en retssag, medens der kun kan anmodes om andre personoplysninger på grundlag af en afgørelse i spørgsmål vedrørende underholdsforpligtelser. |
43. |
Den tilsynsførende vil gerne henlede lovgiverens opmærksomhed på, at den foreslåede forordning som allerede nævnt ikke blot omhandler inddrivelse af underholdsbidrag til børn, men også gælder for underholdsbidrag til ægtefæller eller tidligere ægtefæller og for underhold af forældre eller bedsteforældre. |
44. |
I den henseende understreger den tilsynsførende, at der til de enkelte former for underholdsforpligtelser kan knytte sig forskellige interesseafvejninger, hvilket kan være bestemmende for, i hvilket omfang behandlingen af personoplysninger er proportional i det konkrete tilfælde. |
V. Proportionalitet med hensyn til opbevaringstid
45. |
Ifølge artikel 6, litra e), i direktiv 95/46/EF må personoplysninger ikke opbevares i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne indsamles, eller i forbindelse med hvilke de behandles på et senere tidspunkt. Proportionalitet er derfor det grundlæggende princip, også når det drejer sig om at vurdere, hvor længe personoplysninger skal opbevares. |
46. |
For så vidt angår de centrale myndigheders opbevaring af oplysninger ser den tilsynsførende med tilfredshed på artikel 46, stk. 1, hvorefter oplysningerne tilintetgøres, når de er fremsendt til retten. |
47. |
For så vidt angår de kompetente myndigheders opbevaring af oplysninger med henblik på forkyndelse af dokumenter eller fuldbyrdelse af en afgørelse (artikel 46, stk. 2) foreslår den tilsynsførende, at ordene »så snart der ikke længere er brug for dem« erstattes af en henvisning til den tid, der er nødvendig, for at de relevante myndigheder kan udføre de opgaver, der er forbundet med de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet. |
48. |
Også for så vidt angår de retslige myndigheders opbevaring af oplysninger vil den tilsynsførende slå til lyd for, at oplysningerne skal være tilgængelige, så længe det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller i forbindelse med hvilke de behandles på et senere tidspunkt. I forbindelse med underholdsforpligtelser vil der nemlig i visse tilfælde kunne være behov for at opbevare oplysningerne i en ganske lang periode, for at dommeren med jævne mellemrum kan være i stand til både på ny at vurdere, om der stadig foreligger et retligt grundlag for at bevilge underholdsbidrag, og korrekt at fastslå bidragets størrelse. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen har fremlagt, udbetales der nemlig i EU underholdsbidrag i gennemsnitligt 8 år (8). |
49. |
Af disse grunde vil den tilsynsførende foretrække en fleksibel, men proportional opbevaringsperiode frem for en ufleksibel på forhånd fastsat begrænsning af opbevaringsperioden til et år (som det for øjeblikket foreslås i artikel 46, stk. 3), hvilket i visse tilfælde kan vise sig at være for kort i forhold til de påtænkte formål med behandlingen. Den tilsynsførende foreslår derfor, at den maksimale opbevaringsperiode på et år udgår: de retslige myndigheder bør have mulighed for at behandle personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at fremme inddrivelsen af det relevante underholdsbidrag. |
VI. Oplysninger til den bidragspligtige og den bidragsberettigede
50. |
Pligten til at udlevere oplysninger til den registrerede er et af de grundlæggende principper i forbindelse med databeskyttelse knæsat i artikel 10 og 11 i direktiv 95/46/EF. I det foreliggende tilfælde er oplysninger til de registrerede desuden endnu vigtigere, eftersom den foreslåede forordning etablerer en mekanisme, hvorefter personoplysninger indsamles og anvendes til forskellige formål og senere fremsendes og behandles via et netværk, der omfatter nationale forvaltninger, forskellige nationale centrale myndigheder og nationale retter. Den tilsynsførende understreger derfor behovet for en rettidig, omfattende og detaljeret meddelelse, som på passende vis underretter den registrerede om alle de forskellige fremsendelser og behandlinger, som vedkommendes personoplysninger gøres til genstand for. |
51. |
Set i dette perspektiv hilser den tilsynsførende med tilfredshed den forpligtelse til at underrette den bidragspligtige, der fastsættes i artikel 47 i den foreslåede forordning. Der bør dog i artikel 47 angives en tidsramme for underretningen. Endvidere vil den tilsynsførende gerne påpege, at det er af afgørende betydning, at også den bidragsberettigede holdes underrettet, såfremt der udveksles personoplysninger om vedkommende. |
52. |
Den fastsatte undtagelse, hvorefter underretningen af den bidragspligtige kan udskydes, såfremt den kan have skadelige følger for en faktisk inddrivelse af underholdsbidraget, er proportional, også i betragtning af den maksimale længde af udskydelsen, der er fastsat i artikel 47 (højst 60 dage). |
53. |
En sidste bemærkning vedrører bilag V, der indeholder anmodningsformularen vedrørende fremsendelse af oplysninger. Som denne formular er udformet nu, fremstår underretningen af den bidragspligtige som et valg, der foretages ved at sætte kryds i den relevante rubrik. Sådan bør det ikke være; underretningen skal præsenteres som det automatiske valg, og der bør kun skulle foretages en konkret handling (dvs. sættes kryds i en rubrik »ingen underretning«) i de undtagelsestilfælde, hvor der midlertidigt ikke kan udleveres oplysninger. |
VII. Konklusion
54. |
Den tilsynsførende hilser dette forslag velkommen, for så vidt det tager sigte på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag på tværs af grænserne i EU. Forslaget har et bredt anvendelsesområde og skal bedømmes i sin specifikke kontekst. Navnlig anbefaler den tilsynsførende, at der tages behørigt hensyn til underholdsforpligtelsernes kompleksitet og mangfoldighed, til de store forskelle mellem medlemsstaternes love på dette område og til forpligtelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger i medfør af direktiv 95/46/EF. |
55. |
Endvidere finder den tilsynsførende det vigtigt at få præciseret nogle aspekter i forbindelse med, hvordan systemet fungerer, som f.eks. ændringen af formålet med behandlingen af personoplysningerne, det retlige grundlag for de nationale centrale myndigheders behandling af oplysninger og fastlæggelsen af de databeskyttelsesregler, der skal gælde for de retslige myndigheders senere behandling af oplysningerne. Navnlig bør den foreslåede forordning sikre, at fremsendelse af personoplysninger fra de nationale forvaltninger til de nationale centrale myndigheder og disse myndigheders og de nationale retters behandling af oplysningerne kun forekommer, når dette er nødvendigt, på klart definerede betingelser og baseret på lovmæssige foranstaltninger, ifølge de kriterier, der er fastsat i databeskyttelsesreglerne og suppleret af Domstolens retspraksis. |
56. |
Den tilsynsførende opfordrer også lovgiveren til specifikt at se på følgende væsentlige punkter:
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2006
Peter HUSTINX
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
(1) En henvisning til underholdsbidrag, der udbetales af offentlige myndigheder, findes i artikel 16 i forslaget.
(2) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 15. december 2005 (Konsekvensanalyse), side 4-5.
(3) Dom af 20. maj 2003 i forenede sager C-465/00, C-138/01 og C-139/01.
(4) Udtalelse af 26. september 2005 om opbevaring af data, punkt 42, udtalelse af 19. december 2005 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med tredje søjle, punkt 11, og udtalelse af 19. oktober 2005 om anden generation af Schengen-informationssystemet, punkt 9.
(5) Jf. udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 28. februar 2006 om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet, punkt 23-27.
(6) Udtalelse af 19. oktober 2005 om anden generation af Schengen-informationssystemet, punkt 4.1, og udtalelse af 23. marts 2005 om visuminformationssystemet, punkt 3.4.
(7) Dette er også tilfældet i forbindelse med personoplysninger, der udleveres af den anmodende ret med henblik på at identificere den berørte bidragspligtige som fastsat i punkt 4.1 i bilag V. For eksempel bør udleveringen af adressen på den bidragspligtiges familiemedlemmer være strengt begrænset, hvor beslutningen træffes fra sag til sag afhængigt af, hvilken type underholdsbidrag det drejer sig om.
(8) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 15. december 2005 (Konsekvensanalyse), side 10.