21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/1

21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/2

21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/6

(1)

I 2003 og 2004 gjaldt det i overensstemmelse med proceduren i bilag IV, kapitel 3, stk. 1, litra c) (artikel 22), i traktaten for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union (»tiltrædelsestraktaten«), at de nye medlemsstater underrettede Kommissionen om de foranstaltninger, der skulle betragtes som eksisterende støtte efter EF-traktatens artikel 88, stk. 1, men som ikke direkte var nævnt i tiltrædelsestraktaten.

(2)

Denne procedure omfatter statsstøtteforanstaltninger inden for alle andre sektorer end transport og landbrugsvirksomhed i forbindelse med fremstilling, forarbejdning eller markedsføring af produkter, der er nævnt i bilag I til EF-traktaten, for hvilke der gjaldt særskilte bestemmelser.

(3)

Kommissionen har nu offentliggjort en fuldstændig liste over foranstaltninger, som den har accepteret som eksisterende støtte som omhandlet i artikel 88, stk. 1, efter proceduren i punkt 1. Listen kan findes på: http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/register/

Foranstaltninger inden for fiskerisektoren offentliggøres på: http://ec.europa.eu/fisheries/legislation/state_aid_en.htm

(4)

Offentliggørelsen i punkt 3 vedrører udelukkende foranstaltninger, der blev betragtet som eksisterende støtte efter den midlertidige procedure for eksisterende støtte (1). Visse foranstaltninger blev af Kommissionen betragtet som eksisterende støtte og er allerede offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). De opføres også på denne liste.

(5)

De nye medlemsstater, som er involveret, har modtaget brev om Kommissionens relevante beslutninger fra den relevante kommissær.

21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/7

1.

Kommissionen har modtaget en klage registreret under nr. 2006/4524 SG(06)A/4107 over proceduren for at oprette et offentligt-privat selskab i Valencia i Spanien.

2.

Kommissionen har modtaget flere hundrede klager i samme sag. For at spare administrative ressourcer har Kommissionen derfor besluttet at holde de berørte parter underrettet ved at offentliggøre en kvittering for modtagelsen af klagerne i Den Europæiske Unions Tidende og på følgende internetadresse: (http://ec.europa.eu/community_law/complaints/receipt/index_en.htm).

3.

Kommissionen vil behandle klagen i lyset af gældende fællesskabsret. De klagende parter vil via samme kommunikationskanal blive underrettet om resultatet af undersøgelsen og om, hvorledes Kommissionen agter at følge op på den.

4.

Kommissionen vil bestræbe sig på at træffe afgørelse i sagen inden for tolv måneder regnet fra datoen for klagens registrering (indledning af en overtrædelsesprocedure eller afslutning af sagen uden videre foranstaltninger).

5.

For at beskytte klagernes rettigheder vil Kommissionen ved eventuel henvendelse til myndighederne i det land, der er klaget over, ikke afsløre deres identitet. Klagerne kan imidlertid give Kommissionen tilladelse til at oplyse deres identitet ved sådanne henvendelser, men kun hvis de på eget initiativ udtrykkeligt giver tilladelse hertil.

21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/8

1.

Aubagne og Marseille, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 350 af 30. december 1995.

2.

Carcassonne og Paris, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 227 af 1. september 1995 og ændret den 29. december 1995 (De Europæiske Fællesskabers Tidende C 349), den 14. juni 1997 (De Europæiske Fællesskabers Tidende C 180) og den 20. november 2003 (Den Europæiske Unions Tidende C 279).

3.

La Rochelle og Paris, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 18 af 22. januar 2002.

4.

Montbéliard og Paris, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 350 af 30. december 1995.

5.

Montpellier og Nantes, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 123 af 26. april 1996.

6.

Pau og Madrid, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 240 af 15. september 1995.

7.

Pau og Nantes, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 188 af 28. juni 1996.

8.

Reims og Clermont-Ferrand, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 72 af 6. marts 2001.

9.

Rennes og Lille, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 151 af 25. maj 1996.

10.

Toulon og Lyon, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 22 af 27. januar 2004.

21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/9

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32006M4333. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://ec.europa.eu/eur-lex/lex)

21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/10

A.

Denne meddelelse udsendes i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«) og aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«).

B.

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har udsendt en meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (1). Denne ikke bindende meddelelse indeholder principper og regler, der følges af Kommissionen på konkurrenceområdet. Den redegør også for, hvordan samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder i EU påtænkes gennemført.

C.

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at den ovennævnte meddelelse er relevant for EØS. For at opretholde lige konkurrencevilkår og sikre en ensartet anvendelse af EØS-konkurrencereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har EFTA-Tilsynsmyndigheden derfor vedtaget nærværende meddelelse på grundlag af de beføjelser, den har i medfør af artikel 5, stk. 2, litra b), i tilsyns- og domstolsaftalen. Myndigheden agter at følge de principper og regler, der opstilles i denne meddelelse, når den anvender de relevante EØS-regler i konkrete sager (2).

D.

Formålet med nærværende meddelelse er i særdeleshed at redegøre for, hvordan EFTA-Tilsynsmyndigheden påtænker at samarbejde med EFTA-staternes konkurrencemyndigheder (3) ved anvendelsen af EØS-aftalens artikel 53 og 54 i individuelle sager, og hvordan samarbejdet i EFTA-netværket af konkurrencemyndigheder påtænkes at foregå.

E.

Nærværende meddelelse erstatter EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder og EFTA-Tilsynsmyndigheden om behandling af sager, der henhører under artikel 53 og 54 i EØS-aftalen (4).

F.

Nærværende meddelelse finder anvendelse i sager, hvor EFTA-Tilsynsmyndigheden er den kompetente tilsynsmyndighed i henhold til EØS-aftalens artikel 56.

1.

Ved kapitel II i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen om generelle procedureregler for anvendelse af artikel 53 og 54 i EØS-aftalen (»kapitel II«) (5) er der etableret et system for EFTA-Tilsynsmyndighedens og EFTA-staternes konkurrencemyndigheders (»de nationale konkurrencemyndigheder«) (6) anvendelse af artikel 53 og 54 i EØS-aftalen. De nationale konkurrencemyndigheder og Myndigheden danner tilsammen et netværk af offentlige myndigheder: de handler i offentlighedens interesse og arbejder nært sammen om at beskytte konkurrencen. Netværket er forum for drøftelse af og samarbejde om anvendelsen og håndhævelsen af EØS's konkurrencepolitik. Det danner grundlag for samarbejdet mellem konkurrencemyndighederne i EFTA i sager, hvor EØS-aftalens artikel 53 og 54 anvendes, og for etablering af opretholdelse af en fælles konkurrencekultur i EFTA-staterne. Netværket betegnes »EFTA-Konkurrencenetværket«.

2.

De nationale konkurrencemyndigheders struktur varierer fra den ene EFTA-medlemsstat til den anden. I en EFTA-stat undersøges sagerne af et enkelt organ, der også træffer afgørelser. I en anden EFTA-stat er funktionerne delt op på to organer, således at det ene undersøger sagen, og det andet, et nævn, er ansvarligt for sagens afgørelse. I et nationalt system kan visse former for sanktioner desuden kun indføres af en domstol. Med forbehold af det generelle effektivitetsprincip giver artikel 40 i kapitel II EFTA-staterne mulighed for at vælge, hvilket (hvilke) organ(er) de vil udpege som de nationale konkurrencemyndigheder, og fordele opgaverne imellem dem. Ifølge de generelle EØS-retlige principper, særlig artikel 3 i EØS-aftalen, er EFTA-staterne forpligtede til at indføre en sanktionsordning, hvorved der for overtrædelse af EØS-retten pålægges sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning (7)  (8). EFTA-staterne har forskellige håndhævelsessystemer, men deres nationale konkurrencemyndigheder anerkender ved undertegnelse af en erklæring i form af bilaget til denne meddelelse standarderne i hinandens systemer som et grundlag for samarbejde.

3.

Netværket af konkurrencemyndigheder bør sikre både en effektiv arbejdsdeling og en effektiv og ensartet anvendelse af EØS's konkurrenceregler. Kapitel II fastlægger hovedprincipperne for, hvordan netværket skal fungere. I denne meddelelse redegøres der for systemet i nærmere enkeltheder.

4.

Konsultationer og informationsudveksling inden for netværket er en sag mellem de offentlige retshåndhævende myndigheder og ændrer på ingen måde de rettigheder eller forpligtelser, som EØS-retten eller national ret medfører for virksomhederne. Den enkelte konkurrencemyndighed er fuldt ud ansvarlig for, at de sager, den behandler, behandles korrekt.

5.

Kapitel II bygger på et system, hvor alle konkurrencemyndigheder har beføjelse til at anvende EØS-aftalens artikel 53 eller 54 og er ansvarlige for en effektiv arbejdsdeling inden for EFTA-søjlen med hensyn til de sager, hvor det anses for nødvendigt at foretage en undersøgelse. Samtidig har de enkelte deltagere i netværket skønsmæssige beføjelser til at afgøre, om de vil undersøge en sag eller ej. I dette system vil sagerne blive behandlet af:

6.

I de fleste tilfælde vil den myndighed, der modtager en klage eller indleder en procedure på eget initiativ (9), behandle hele sagen. Omfordeling af en sag vil kun komme på tale ved indledning af proceduren (jf. nr. 18), enten hvis denne myndighed finder, at den ikke har særlige forudsætninger for at behandle sagen, eller hvis andre myndigheder mener, at de også har særlige forudsætninger for at behandle den (jf. nr. 8-14 nedenfor).

7.

Når det konstateres, at en omfordeling er nødvendig af hensyn til en effektiv beskyttelse af konkurrencen og EØS's interesser, bestræber netværksdeltagerne sig så ofte som muligt på at omfordele sagerne til den bedst egnede konkurrencemyndighed (10). Under alle omstændigheder bør omfordelingen ske hurtigt og effektivt, og den må ikke forsinke de igangværende undersøgelser.

8.

En myndighed kan anses for at have særlige forudsætninger for at behandle en sag, hvis alle de tre følgende betingelser er opfyldt:

9.

Ovennævnte kriterier viser, at der skal være tale om en væsentlig forbindelse mellem overtrædelsen og en EFTA-stats område, for at denne EFTA-stats konkurrencemyndighed kan anses for at have særlige forudsætninger for at behandle sagen. Det kan i de fleste tilfælde forventes, at myndighederne i de EFTA-stater, hvor konkurrencen påvirkes mærkbart af en overtrædelse, vil have særlige forudsætninger for at behandle den, forudsat at de er i stand til effektivt at bringe overtrædelsen til ophør ved enten en selvstændig eller en parallel handling, medmindre EFTA-Tilsynsmyndigheden har bedre forudsætninger derfor (jf. nr. 15 nedenfor).

10.

Det følger heraf, at en enkelt national konkurrencemyndighed normalt har særlige forudsætninger for at behandle aftaler eller praksis, der især påvirker konkurrencen mærkbart på den pågældende medlemsstats område.

11.

Det kan også være rimeligt at en enkelt national konkurrencemyndighed behandler sagen i tilfælde, hvor den alene kan bringe hele overtrædelsen til ophør, selv om flere myndigheder kan anses for at have særlige forudsætninger.

12.

Det kan være rimeligt, at flere nationale konkurrencemyndigheder handler parallelt, hvis en aftale eller praksis hovedsagelig har mærkbar indvirkning på konkurrencen i deres respektive områder, og et indgreb fra en enkelt konkurrencemyndigheds side ikke ville være tilstrækkeligt til at bringe hele overtrædelsen til ophør og/eller til at iværksætte passende sanktioner for den.

13.

Myndigheder, der behandler en sag parallelt, bestræber sig på at samordne deres arbejde i videst muligt omfang. De kan derfor finde det nyttigt at udpege den ene som den førende myndighed og at uddelegere opgaver til denne myndighed, som for eksempel samordning af undersøgelsesforanstaltninger, mens hver enkelt myndighed fortsat er ansvarlig for at gennemføre sine egne procedurer.

14.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gode forudsætninger for at behandle sagen, hvis en eller flere aftaler eller former for praksis, herunder net af ensartede aftaler og former for praksis, påvirker konkurrencen i to eller flere EFTA-stater (grænseoverskridende markeder, der omfatter to eller flere EFTA-stater eller flere nationale markeder).

15.

Desuden har EFTA-Tilsynsmyndigheden særlige forudsætninger for at behandle sagen, hvis denne er nøje knyttet til andre EØS-bestemmelser, som Myndigheden har enekompetence til at anvende eller kan anvende mest effektivt, eller hvis der af hensyn til EØS's interesser skal vedtages en beslutning af Myndigheden for at udvikle EØS's konkurrencepolitik, når der opstår nye konkurrencespørgsmål, eller for at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne.

16.

For at fastslå om der er flere procedurer i gang, og for at sikre, at sagerne behandles af en konkurrencemyndighed, der har særlige forudsætninger derfor, skal netværkets deltagere underrettes på et tidligt tidspunkt om sager, der verserer for de forskellige konkurrencemyndigheder (11). Hvis en sag skal omfordeles, er det netop i både netværkets og de berørte virksomheders interesse, at omfordelingen sker hurtigt.

17.

Ved kapitel II indføres der en ordning, hvorefter konkurrencemyndighederne skal underrette hinanden for at sikre en effektiv og hurtig omfordeling af sagerne. Artikel 11, stk. 3, i kapitel II indeholder en forpligtelse for de nationale konkurrencemyndigheder til, når de anvender EØS-aftalens artikel 53 eller 54, at underrette EFTA-Tilsynsmyndigheden, inden de tager det første formelle efterforskningsskridt, eller umiddelbart derefter (12). Det er desuden fastsat, at oplysningerne kan stilles til rådighed for konkurrencemyndighederne i de øvrige medlemsstater. De nationale konkurrencemyndigheder agter også at sørge for, at alle oplysninger udvekslet i henhold til artikel 11 er let tilgængelige for alle netværkets medlemmer. Begrundelsen for artikel 11, stk. 3, i kapitel II er, at netværket skal have mulighed for at fastslå, om der er flere procedurer i gang, og tage stilling til eventuelle omfordelingsspørgsmål, så snart en myndighed indleder undersøgelser i en sag. Der skal derfor gives oplysninger til de nationale konkurrencemyndigheder og Myndigheden, inden der tages skridt svarende til de undersøgelsesforanstaltninger, som Myndigheden kan iværksætte efter artikel 18-21 i kapitel II, eller umiddelbart efter. Myndigheden har en tilsvarende forpligtelse til at underrette nationale konkurrencemyndigheder i henhold til artikel 11, stk. 2, i kapitel II. Deltagerne i netværket underretter hinanden om verserende sager ved hjælp af en standardformular, der indeholder begrænsede oplysninger om sagen, som f.eks. hvilken myndighed der behandler den, hvilke produkter, geografiske områder og parter sagen berører, overtrædelsens formodede varighed og sagens oprindelse. De giver også hinanden opdaterede oplysninger, når der indtræder en relevant ændring.

18.

Når der opstår spørgsmål om omfordeling af sager, bør der tages stilling dertil hurtigt, og normalt inden for en periode på to måneder fra det tidspunkt, hvor der først blev sendt oplysninger til netværket i henhold til artikel 11 i kapitel II. I denne periode vil konkurrencemyndighederne søge at nå til enighed om en eventuel omfordeling og, hvor det er relevant, om betingelserne for parallel behandling.

19.

Generelt bør den eller de konkurrencemyndigheder, der behandler en sag ved udgangen af omfordelingsperioden, fortsat behandle sagen, indtil proceduren er afsluttet. Omfordeling af en sag efter den indledende tomånedersperiode bør kun ske, hvis de faktiske forhold omkring sagen ændrer sig grundlæggende under procedureforløbet.

20.

Hvis samme aftale eller praksis indbringes for flere konkurrencemyndigheder, enten fordi de har modtaget en klage, eller fordi de har indledt en procedure på eget initiativ, giver artikel 13 i kapitel II retsgrundlag for at indstille en procedure midlertidigt eller afvise en klage med den begrundelse, at en anden myndighed er ved at behandle sagen eller har behandlet den. Udtrykket »behandler sagen« i artikel 13 i kapitel II betyder ikke blot, at der er indgivet klage til en anden myndighed, men også at den anden myndighed selv undersøger eller har undersøgt sagen.

21.

Artikel 13 i kapitel II finder anvendelse, når en anden myndighed har behandlet eller behandler det konkurrencemæssige spørgsmål, som klageren har påpeget, selv om den pågældende myndighed har handlet eller handler på grundlag af en klage indgivet af en anden person eller som følge af en procedure, indledt på eget initiativ. Det betyder, at artikel 13 i kapitel II kan gøres gældende, når en aftale eller praksis indebærer den(de) samme overtrædelse(r) på de samme relevante geografiske markeder og produktmarkeder.

22.

En national konkurrencemyndighed kan indstille sin procedure midlertidigt eller endeligt, men er ikke forpligtet til at gøre det. Artikel 13 i kapitel II giver mulighed for vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende i hver enkelt sag. Denne fleksibilitet er vigtig: hvis en klage afvises af en myndighed på grundlag af en undersøgelse af sagens indhold, er det ikke sikkert, at en anden myndighed ønsker at foretage en ny undersøgelse af sagen. Hvis en klage derimod afvises af andre årsager (f.eks. fordi myndigheden ikke kunne indsamle det materiale, der var nødvendigt for at bevise overtrædelsen), er det muligt, at en anden myndighed ønsker selv at undersøge og behandle sagen. I forbindelse med verserende sager afspejles denne fleksibilitet også i, at de enkelte nationale konkurrencemyndigheder har mulighed for at vælge, om de vil indstille proceduren midlertidigt eller endeligt. En myndighed er måske ikke villig til at indstille en sag endeligt, før resultatet af en anden myndigheds procedure foreligger. Muligheden for at indstille proceduren midlertidigt betyder, at myndigheden kan afgøre på et senere tidspunkt, om den vil indstille sin procedure endeligt eller ej. En sådan fleksibilitet letter også den ensartede anvendelse af reglerne.

23.

Når en myndighed indstiller proceduren midlertidigt eller endeligt, fordi en anden myndighed behandler sagen, kan den i henhold til artikel 12 i kapitel II videregive klagerens oplysninger til den myndighed, der skal behandle sagen.

24.

Artikel 13 i kapitel II kan også anvendes på en del af en klage eller en del af en procedure i en sag. Det kan forholde sig således, at det kun er en del af en klage eller af en procedure indledt på eget initiativ, der svarer til en sag, som allerede er behandlet eller behandles af en anden konkurrencemyndighed. I så fald kan den konkurrencemyndighed, der modtager klagen, afvise en del af klagen på grundlag af artikel 13 i kapitel II og foretage en hensigtsmæssig behandling af den øvrige del. Samme princip gælder for afslutning af proceduren.

25.

Artikel 13 i kapitel II er ikke det eneste retsgrundlag for midlertidig eller endelig indstilling af procedurer indledt på eget initiativ eller afvisning af klager. De nationale konkurrencemyndigheder kan også anvende deres nationale procedureregler i denne forbindelse. EFTA-Tilsynsmyndigheden kan også afvise en klage med den begrundelse, at den ikke i tilstrækkelig grad er i EØS's interesse, eller af andre årsager vedrørende klagens art (13).

26.

Et nøgleelement i den måde, hvorpå netværket fungerer, er alle konkurrencemyndighedernes beføjelse til at udveksle og bruge oplysninger (herunder dokumenter, erklæringer og digitale data), som de har indsamlet med henblik på anvendelse af EØS-aftalens artikel 53 eller 54. Denne beføjelse er en forudsætning for en effektiv sagsfordeling og -behandling.

27.

Med henblik på anvendelsen af EØS-aftalens artikel 53 og 54 har EFTA-Tilsynsmyndigheden og EFTA-staternes konkurrencemyndigheder i henhold til artikel 12 i kapitel II beføjelse til at udveksle alle faktiske eller retlige oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, og benytte dem som bevismateriale. Det betyder, at udveksling af oplysninger ikke blot kan finde sted mellem en national konkurrencemyndighed og Myndigheden, men også mellem to eller flere konkurrencemyndigheder. Artikel 12 i kapitel II har forrang frem for enhver national lov i en EFTA-stat, der er i strid med den. Spørgsmål om, hvorvidt den videregivende myndighed har indsamlet oplysningerne på lovlig vis, reguleres af den lovgivning, der gælder for denne myndighed. Ved videregivelse af oplysningerne kan den videregivende myndighed meddele den modtagende myndighed, om indsamlingen af oplysningerne er bestredet eller stadig vil kunne bestrides.

28.

Udvekslingen og anvendelsen af oplysninger omfatter især følgende foranstaltninger til beskyttelse af virksomheder og fysiske personer.

29.

Kapitel II fastsætter, at en national konkurrencemyndighed kan anmode en anden national konkurrencemyndighed om bistand til indsamling af oplysninger på sine vegne. En konkurrencemyndighed kan anmode en anden konkurrencemyndighed om at gennemføre undersøgelser på sine vegne. Artikel 12 i kapitel II bemyndiger den konkurrencemyndighed, der skal bistå den anden, til at videregive de oplysninger, den har indsamlet, til sidstnævnte myndighed. Udveksling af oplysninger mellem to eller flere konkurrencemyndigheder og det forhold, at den konkurrencemyndighed, der har anmodet om oplysningerne, bruger dem som bevismateriale, skal være i overensstemmelse med artikel 12 i kapitel II. Når en national konkurrencemyndighed handler på en anden konkurrencemyndigheds vegne, handler den efter sine egne procedureregler og i henhold til sine egne undersøgelsesbeføjelser.

30.

I henhold til artikel 22, stk. 2, i kapitel II, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden anmode en national konkurrencemyndighed om at gennemføre en kontrolundersøgelse på sine vegne. Myndigheden kan enten vedtage en beslutning efter artikel 20, stk. 4, i kapitel II, eller blot udstede en anmodning til den pågældende konkurrencemyndighed. Den nationale konkurrencemyndigheds embedsmænd udøver deres beføjelser i henhold til deres nationale lovgivning. Repræsentanter for Myndigheden kan bistå konkurrencemyndigheden ved kontrolundersøgelsen.

31.

Alle deltagere i netværket skal bestræbe sig på at fordele sagerne hurtigt og effektivt. Da kapitel II har skabt et system, hvor både EFTA-Tilsynsmyndigheden og EFTA-landenes nationale konkurrencemyndigheder har beføjelse til at anvende artikel 53 og 54 i EØS-aftalen, skal sagsfordelingen mellem deltagerne blot betragtes som en arbejdsdeling, hvor nogle myndigheder afstår fra at gribe ind. Sagsfordelingen betyder derfor ikke, at virksomheder, der er involveret i eller berørt af en overtrædelse, har ret til at få sagen behandlet af en bestemt myndighed.

32.

Hvis en sag omfordeles til en given konkurrencemyndighed, skyldes det, at anvendelsen af ovennævnte fordelingskriterier har ført til den konklusion, at denne myndighed har særlige forudsætninger for at behandle sagen enten alene eller parallelt med en anden. Den konkurrencemyndighed, som sagen omfordeles til, ville under alle omstændigheder have kunnet indlede en overtrædelsesprocedure på eget initiativ.

33.

Desuden anvender alle konkurrencemyndigheder EØS's konkurrenceret, og med kapitel II er der indført ordninger, som sikrer, at reglerne anvendes på en ensartet måde.

34.

Hvis en sag omfordeles inden for netværket, underretter de involverede konkurrencemyndigheder de pågældende virksomheder og klagerne derom hurtigst muligt.

35.

Hvis der indgives klage til EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 7 i kapitel II, og Myndigheden ikke undersøger klagen eller forbyder den aftale eller praksis, klagen vedrører, har klageren ret til at få udstedt en beslutning om afvisning af klagen. Dette påvirker ikke artikel 7, stk. 3, i kapitel III i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (17). Når der indgives klage til en national konkurrencemyndighed, er klagernes rettigheder omfattet af gældende national ret.

36.

Desuden giver artikel 13 i kapitel II alle nationale konkurrencemyndigheder mulighed for at indstille en procedure midlertidigt eller afvise en klage med den begrundelse, at en anden konkurrencemyndighed behandler eller har behandlet den samme sag. Bestemmelsen giver også EFTA-Tilsynsmyndigheden mulighed for at afvise en klage med den begrundelse, at en EFTA-stats konkurrencemyndighed behandler eller har behandlet sagen. Artikel 12 i kapitel II tillader udveksling af oplysninger mellem konkurrencemyndigheder inden for netværket, idet de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne artikel (jf. nr. 27), skal overholdes.

37.

EFTA-Tilsynsmyndigheden mener (18), at det er i EØS's interesse at sikre virksomheder, der samarbejder med den ved undersøgelsen af kartelovertrædelser, en favorabel behandling. To af EFTA-staterne har også vedtaget regler for favorabel behandling (19) i forbindelse med kartelundersøgelser. Formålet med disse regler er at gøre det lettere for konkurrencemyndighederne at afsløre kartelvirksomhed og derved afskrække virksomhederne fra at deltage i ulovlige karteller.

38.

Da der ikke findes nogen EFTA-dækkende fuldt harmoniserede regler for favorabel behandling, kan en ansøgning om favorabel behandling, der indgives til en bestemt myndighed i henhold til dennes regler på dette område, ikke betragtes som en ansøgning til en anden myndighed om favorabel behandling. Det er derfor i ansøgerens interesse at indgive ansøgning om favorabel behandling til alle konkurrencemyndigheder, der dels har kompetence til at anvende EØS-aftalens artikel 53 på det område, der berøres af overtrædelsen, dels kan anses for at have særlige forudsætninger for at behandle den pågældende overtrædelse (20). Da tidspunktet er vigtigt i henhold til de fleste regler for favorabel behandling, er det også nødvendigt, at ansøgerne overvejer, om det ville være hensigtsmæssigt at indgive ansøgninger om favorabel behandling til alle de relevante myndigheder samtidig. Det er op til ansøgeren at tage de nødvendige skridt til at beskytte sin stilling med hensyn til eventuelle procedurer fra disse myndigheders side.

39.

Brugen og videregivelsen af oplysninger, der er indsamlet i henhold til regler om favorabel behandling, er reguleret i artikel 11 B i kapitel II. Deltagerne i netværket vil opfordre ansøgerne om favorabel behandling til at give samtykke til, at oplysninger, som ansøgerne frivilligt har afgivet, samt andre oplysninger som omhandlet i artikel 11 B, stk. 2, i kapitel II, videregives til andre myndigheder, især når det drejer sig om videregivelse af oplysninger til myndigheder, hvor ansøgeren også kunne opnå favorabel behandling.

40.

Kapitel II har til formål, at artikel 53 og 54 i EØS-aftalen anvendes ensartet i hele EØS. I denne forbindelse vil de nationale konkurrencemyndigheder overholde konvergensreglen i artikel 3, stk. 2, i kapitel II. I henhold til artikel 16, stk. 2, kan de ikke træffe beslutninger, der strider mod beslutninger vedtaget af EFTA-Tilsynsmyndigheden, når de i henhold til EØS-aftalens artikel 53 eller 54 træffer afgørelse om aftaler, beslutninger og former for praksis, som allerede er genstand for en beslutning truffet af denne myndighed. Myndigheden har det overordnede ansvar (22), men ikke eneansvar, for at udbygge politikken og sikre en ensartet anvendelse af EØS's konkurrenceret.

41.

I henhold til artikel 11, stk. 4, i kapitel II, underretter de nationale konkurrencemyndigheder EFTA-Tilsynsmyndigheden senest 30 dage, inden de vedtager en beslutning om anvendelse af EØS-aftalens artikel 53 eller 54, hvorved de kræver en overtrædelse bragt til ophør, accepterer tilsagn eller inddrager en gruppefritagelse. Senest 30 dage inden vedtagelsen af beslutningen sender de Myndigheden en sagsfremstilling, den påtænkte beslutning eller, hvis en sådan ikke foreligger, ethvert andet dokument med oplysninger om den foreslåede fremgangsmåde.

42.

Som det er tilfældet i henhold til artikel 11, stk. 3, i kapitel II, har konkurrencemyndighederne pligt til at underrette EFTA-Tilsynsmyndighed, men de kan også stille oplysningerne til rådighed for de øvrige deltagere i netværket.

43.

Når en national konkurrencemyndighed har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 11, stk. 4, i kapitel II, og fristen på 30 dage er udløbet, kan beslutningen vedtages, så længe Myndigheden ikke har indledt en procedure. Myndigheden kan fremsætte skriftlige bemærkninger til sagen, inden den nationale konkurrencemyndighed vedtager sin beslutning. Den nationale konkurrencemyndighed og Myndigheden bestræber sig på at sikre en ensartet anvendelse af EØS-retten (jf. nr. 3).

44.

Hvis særlige forhold kræver, at en national beslutning træffes på mindre end 30 dage efter videregivelsen af oplysningerne i henhold til artikel 11, stk. 4, i kapitel II, kan den pågældende konkurrencemyndighed anmode EFTA-Tilsynsmyndigheden om en hurtigere reaktion. Myndigheden vil søge at reagere så hurtigt som muligt.

45.

Andre typer beslutninger, det vil sige beslutninger om afvisning af klager, om indstilling af en procedure indledt på eget initiativ, eller om foreløbige forholdsregler, kan også være vigtige ud fra et konkurrencepolitisk synspunkt, og deltagerne i netværket kan have interesse i at underrette hinanden om dem og eventuelt drøfte dem. I henhold til artikel 11, stk. 5, i kapitel II, kan de nationale konkurrencemyndigheder derfor underrette EFTA-Tilsynsmyndigheden og dermed netværket om enhver anden sag, hvor EØS's konkurrenceret anvendes.

46.

Alle deltagere i netværket skal underrette hinanden om endelig indstilling af de procedurer, de har givet netværket meddelelse om i henhold til artikel 11, stk. 2 og 3, i kapitel II.

47.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har i henhold til EØS-aftalens artikel 55, stk. 1, til opgave at sikre anvendelsen af principperne i EØS-aftalens artikel 53 og 54, og er ansvarlig for fastlæggelsen og gennemførelsen af EØS's konkurrencepolitik (23)  (24). Med forbehold af EØS-aftalens artikel 56 kan den til enhver tid vedtage individuelle beslutninger i henhold til EØS-aftalens artikel 53 og 54.

48.

Efter artikel 11, stk. 6, i kapitel II mister alle de nationale konkurrencemyndigheder deres kompetence til at anvende EØS-aftalens artikel 53 og 54, når EFTA-Tilsynsmyndigheden indleder en procedure med henblik på vedtagelse af en beslutning efter kapitel II. Det betyder, at de nationale konkurrencemyndigheder, så snart Myndigheden har indledt en procedure, ikke bør handle på samme retsgrundlag over for de samme virksomheders aftaler eller praksis på det samme relevante geografiske marked og produktmarked.

49.

Når EFTA-Tilsynsmyndigheden indleder en procedure, er der tale om en formel handling (25), hvorved Myndigheden tilkendegiver, at den agter at vedtage en beslutning efter afsnit III i kapitel II. Det kan ske på et hvilket som helst stadium i EFTA-Tilsynsmyndighedens undersøgelse af sagen. Selve den omstændighed, at Myndigheden har modtaget en klage, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at de nationale konkurrencemyndigheder mister deres kompetence.

50.

Der kan opstå to situationer. For det første bør de nationale konkurrencemyndigheder ikke længere behandle sagen, når EFTA-Tilsynsmyndigheden er den første konkurrencemyndighed, der indleder procedurer i sagen med henblik på vedtagelse af en beslutning efter kapitel II. I artikel 11, stk. 6, i kapitel II er det fastsat, at de nationale konkurrencemyndigheder, så snart Myndigheden har indledt en procedure, ikke længere selv bør indlede en procedure med henblik på anvendelse af EØS-aftalens artikel 53 og 54 på de samme virksomheders aftaler eller praksis på det samme relevante geografiske marked og produktmarked.

51.

Den anden situation opstår, når en eller flere konkurrencemyndigheder har meddelt netværket i henhold til artikel 11, stk. 3, i kapitel II, at de behandler en bestemt sag. I den indledende fordelingsperiode (vejledende periode på to måneder, se nr. 17 ovenfor) kan EFTA-Tilsynsmyndigheden indlede en procedure med de virkninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 6, i kapitel II, når den har rådført sig med de pågældende myndigheder. Efter fordelingsfasen vil Myndigheden principielt kun anvende artikel 11, stk. 6, i kapitel II, hvis en af følgende situationer opstår:

52.

Hvis en national konkurrencemyndighed allerede behandler en sag, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden give den pågældende myndighed og de øvrige deltagere i netværket en skriftlig begrundelse for anvendelsen af artikel 11, stk. 6, i kapitel II.

53.

EFTA-Tilsynsmyndigheden vil i god tid underrette netværket om, at den agter at anvende artikel 11, stk. 6, i kapitel II, så deltagerne har mulighed for at anmode om et møde om spørgsmålet i det rådgivende udvalg, inden Myndigheden indleder en procedure.

54.

EFTA-Tilsynsmyndigheden vil normalt ikke — hvis EØS's interesser ikke står på spil — vedtage en beslutning, som er i strid med en national konkurrencemyndigheds beslutning, efter at der er givet meddelelse i henhold til både artikel 11, stk. 3 og stk. 4, i kapitel II, og Myndigheden ikke har gjort brug af artikel 11, stk. 6, i kapitel II.

55.

Det rådgivende udvalg er det forum, hvor eksperter fra de forskellige konkurrencemyndigheder drøfter konkrete sager og generelle spørgsmål om EØS's konkurrenceregler (27).

56.

Det rådgivende udvalg høres, inden EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer en beslutning i henhold til artikel 7, 8, 9, 10 og 23, artikel 24, stk. 2, eller artikel 29, stk. 1, i kapitel II. Myndigheden skal i vid udstrækning tage hensyn til det rådgivende udvalgs udtalelse og underrette udvalget om, hvordan den har taget dets udtalelse i betragtning.

57.

Med hensyn til beslutninger om foreløbige forholdsregler høres det rådgivende udvalg efter en hurtigere og lettere fremgangsmåde på grundlag af en kort redegørelse og beslutningens dispositive del.

58.

Det er i netværkets interesse, at vigtige sager, som de nationale konkurrencemyndigheder behandler efter EØS-aftalens artikel 53 og 54, kan drøftes i det rådgivende udvalg. Kapitel II giver EFTA-Tilsynsmyndigheden mulighed for at sætte en bestemt sag, der behandles af en national konkurrencemyndighed, på det rådgivende udvalgs dagsorden. Myndigheden eller en EFTA-stat kan anmode om drøftelser. I begge tilfælde vil Myndigheden sætte sagen på dagsordenen efter at have underrettet de pågældende konkurrencemyndigheder derom. Disse drøftelser i det rådgivende udvalg vil ikke give anledning til en formel udtalelse.

59.

I vigtige sager kan det rådgivende udvalg også danne forum for drøftelse af sagsfordelingen. Især kan en sag, hvor EFTA-Tilsynsmyndigheden agter at anvende artikel 11, stk. 6 i kapitel II, efter den indledende fordelingsperiode, drøftes i det rådgivende udvalg, inden Myndigheden indleder en procedure. Det rådgivende udvalg kan afgive en uformel erklæring om sagen.

60.

Det rådgivende udvalg vil blive konsulteret om EFTA-Tilsynsmyndighedens forslag til henstillinger om, at retsakter vedrørende anvendelsen af EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, ikke finder anvendelse, jf. bilag XIV til EØS-aftalen (28).

61.

Ud over henstillinger kan EFTA-Tilsynsmyndigheden også vedtage meddelelser og retningslinjer. Disse er mere fleksible og meget nyttige til fremlæggelse af og redegørelse for Myndighedens politik og som vejledning i, hvordan Myndigheden fortolker konkurrencereglerne. Det rådgivende udvalg høres også om disse meddelelser og retningslinjer.

62.

Ved høring om EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutningsforslag finder mødet i det rådgivende udvalg sted tidligst 14 dage efter, at Myndigheden har indkaldt til mødet. Myndigheden vedlægger indkaldelsen et referat af sagen, en liste over de vigtigste dokumenter, det vil sige de dokumenter, der er nødvendige for vurdering af sagen, og et beslutningsforslag. Det rådgivende udvalg afgiver udtalelse om Myndighedens beslutningsforslag. Efter anmodning fra et eller flere medlemmer skal udtalelsen begrundes.

63.

Kapitel II giver EFTA-staterne mulighed for at aftale et kortere tidsrum mellem mødeindkaldelsen og mødet.

64.

Kapitel II giver mulighed for en skriftlig høringsprocedure. Hvis ingen EFTA-stater har indvendinger, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden konsultere EFTA-staterne ved at sende dem dokumenterne og fastsætte en frist for deres fremsættelse af bemærkninger til forslaget. Denne frist er normalt ikke på under 14 dage, undtagen når det drejer sig om beslutninger om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 8 i kapitel II. Når en EFTA-stat anmoder om, at der afholdes et møde, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden arrangere det.

65.

Det rådgivende udvalg kan anbefale, at dets udtalelse offentliggøres. I så fald offentliggør EFTA-Tilsynsmyndigheden udtalelsen samtidig med beslutningen, idet den tager hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder.

66.

Denne meddelelse påvirker ikke EF- og EFTA-Domstolenes fortolkning af de gældende bestemmelser i EØS-aftalen og andre bestemmelser.

67.

Denne meddelelse vil regelmæssigt blive taget op til revision af EFTA-Tilsynsmyndigheden og de nationale konkurrencemyndigheder i fællesskab. På grundlag af de indhøstede erfaringer vil den blive taget op til revision senest ved udgangen af det tredje år efter, at den er vedtaget.

68.

Nærværende meddelelse erstatter EFTA-Tilsynsmyndigheden meddelelse fra 2000 om samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder og EFTA-Tilsynsmyndigheden om behandling af sager, der henhører under artikel 53 og 54 i EØS-aftalen (29).

69.

Principperne i denne meddelelse anerkendes også af de konkurrencemyndigheder i EFTA-staterne, der har undertegnet en erklæring i form af bilaget til denne meddelelse. I denne erklæring anerkender de principperne i denne meddelelse og erklærer, at de vil overholde dem. En liste over disse myndigheder er offentliggjort på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted. Den vil blive opdateret som fornødent.