ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 203

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

49. årgang
25. august 2006


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Revisionsretten

2006/C 203/1

Udtalelse nr. 1/2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013)

1

2006/C 203/2

Udtalelse nr. 2/2006 om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter

50

DA

 


I Meddelelser

Revisionsretten

25.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 203/1


UDTALELSE Nr. 1/2006

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013)

(artikel 248, stk. 4, andet afsnit, EF)

(2006/ C 203/01)

INDHOLD

1-8

INDLEDNING

9-13

GENERELLE BEMÆRKNINGER

9-12

Kommissionens forslag udnytter ikke mulighederne for en radikal ændring

13

Centrale forslag, der skal sikre deltagerne større fleksibilitet og forenkling

14-90

SÆRLIGE BEMÆRKNINGER

14

Overensstemmelse med de interinstitutionelle ordninger vedrørende udarbejdelse af forslag til lovtekster

15-16

Kommissionens forpligtelse til at kontrollere, at reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling er overholdt

17

Deltagelsesreglernes anvendelse på aktiviteter, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (ERC)

18-19

Sondring mellem intern kontrol og ekstern revision

20-21

Kapitel I: Indledende bestemmelser (artikel 1 til artikel 3)

22-81

Kapitel II: Deltagelse (artikel 4 til artikel 38)

22-26

Afdeling 1: Minimumsbetingelser (artikel 4 til artikel 12)

27-57

Afdeling 2: Procedurer (artikel 13 til artikel 28)

58-81

Afdeling 3: Finansieringsbidrag fra Fællesskabet (artikel 29 til artikel 38)

82-86

Kapitel III: Formidling, nyttiggørelse og adgangsret (artikel 39 til artikel 52)

87-89

Kapitel IV: Den Europæiske Investeringsbank (artikel 53)

90

Kapitel V: Afsluttende bestemmelser (artikel 54)

91-94

KONKLUSION

Bilag: »Deltagelsesregler«

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 248, stk. 4, og artikel 279,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 160 C, stk. 4, og artikel 183,

under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), særlig artikel 183,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 af 20. juli 2005 (2) om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3),

under henvisning til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (4) og til artikel 8 i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger (5),

under henvisning til Kommissionens »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013)« (6), i det følgende benævnt »deltagelsesregler«,

under henvisning til Kommissionens anmodning om en udtalelse om dette forslag, jf. henvisningerne i deltagelsesreglerne,

under henvisning til Europa-Parlamentets anmodning til Revisionsretten af 2. marts 2006 om at afgive udtalelse om dette forslag, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel 163, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har Fællesskabet som mål at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne samt at fremme alle de forskningsaktioner, der skønnes nødvendige i medfør af denne traktat.

I henhold til artikel 164 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab gennemfører Fællesskabet følgende aktioner, som skal supplere de aktioner, der iværksættes i medlemsstaterne:

a)

iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem fremme af samarbejdet med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter

b)

fremme af samarbejdet vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet med tredjelande og internationale organisationer

c)

formidling og nyttiggørelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration

d)

fremme af uddannelse og mobilitet for forskere i Fællesskabet.

Med henblik på iværksættelsen af det flerårige rammeprogram fastsætter Rådet i henhold til artikel 167 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse og reglerne for formidling af forskningsresultater.

Kommissionen gennemfører i henhold til artikel 274 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

I forbindelse med de specifikke programmer, der henvises til i artikel 164, litra a), og artikel 166, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan Kommissionen gennemføre budgettet i henhold til en ordning med direkte og indirekte central forvaltning i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og artikel 36 og 37 i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

I udtalelse nr. 2/2004 (7) skitserede Retten principperne for en integreret struktur for intern kontrol, som bør danne basis for udformningen af de interne kontroller, som skal give rimelig sikkerhed for, at indtægterne inkasseres, og udgifterne betales i overensstemmelse med de gældende bestemmelser og under overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

I særberetning nr. 1/2004 (8) konkluderede Retten, at de grundlæggende principper for fastsættelsen af EU's finansielle bidrag til FTU-rammeprogrammerne bør tages op til fornyet overvejelse, og at man i det kommende syvende rammeprogram bør stræbe efter at undgå unødigt komplicerede regler, der gør det vanskeligt at foretage egnede og effektive kontroller af udgifterne —

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

INDLEDNING

Vigtigste elementer i Kommissionens forslag til deltagelsesregler

1.

Retsgrundlaget for syvende rammeprogram er:

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) — Opbygning af kundskabernes Europa (9), i det følgende benævnt »afgørelsen«

en række rådsbeslutninger om følgende særprogrammer (10): »Samarbejde« (sammenlignende forskning (11), fælles teknologiinitiativer og teknologiplatforme samt samordning af nationale programmer), »Ideer«, »Mennesker« og »Kapacitet« til gennemførelse af Det Fælles Forskningscenters aktioner og aktioner vedrørende forskning og uddannelse på det nukleare område i henhold til traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater, i det følgende benævnt »deltagelsesregler«, og Rådets forordning om sådanne aktioner i henhold til Euratomtraktaten.

2.

Kommissionens forslag til deltagelsesregler bibeholder i alt væsentligt rammerne for tidligere FTU-rammeprogrammer, bortset fra:

visse aspekter vedrørende oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som skal tildele fællesskabsmidler til forskerinitierede aktioner for »frontlinjeforskning« (jf. betragtning 4a, artikel 1, stk. 6, og artikel 9. Se også afgørelsen, bilag III, del a), 4. »Enkeltprojekter«)

ydelse af et tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til finansiering af en finansieringsfacilitet for risikodeling, som skal bidrage til tilvejebringelse af kapital og kapitalfordeling til EIB's finansiering af lån og garantier i forbindelse med europæiske FTU-aktioner (jf. betragtning 23 og artikel 53. Se også afgørelsen, bilag III, del b)).

3.

Herudover sættes der i Kommissionens forslag fokus på større forenkling af finansforvaltnings- og kontrolsystemerne, navnlig gennem:

anvendelse af en enhedstakstfinansiering i form af faste beløb og på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger for at forenkle godtgørelsen af støtteberettigede omkostninger (jf. artikel 30)

indførelse af ét enkelt omkostningssystem kombineret med en forhøjelse af de maksimale finansieringsbidrag (jf. artikel 33)

oprettelse af en »garantifond« til dækning af den finansielle risiko, der er forbundet med gennemførelsen af indirekte FTU-aktioner (jf. artikel 38).

4.

For at sikre en mere produktiv administration af syvende rammeprogram foreslår Kommissionen i begrundelsen til deltagelsesreglerne en række supplerende foranstaltninger, som f.eks. fjernevaluering, elektronisk indsendelse af forslag og et enhedssystem for registrering samt helpdeske i Kommissionen og i de nationale kontaktpunkter. Disse foranstaltninger er imidlertid ikke præciseret i Kommissionens forslag. Medmindre der henvises til dem i retsgrundlaget, er der ingen garanti for, at disse foranstaltninger vil blive gennemført (jf. Rettens forslag til ændring af artikel 15, stk.1, litra b), artikel 16, stk. 3, litra a), og artikel 17a.

Rettens udtalelse

5.

I sin udtalelse lægger Retten særlig vægt på de konsekvenser, som Kommissionens foranstaltninger vil få med hensyn til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af de indirekte aktioner, som finansieres under syvende rammeprogram (2007-2013). Den tager også hensyn til Europa-Parlamentets tidligere beslutninger og Rådets henstillinger, navnlig som led i dechargeproceduren vedrørende regnskabsåret 2003 (12) og det almindelige budget for 2006 (13). I nogle tilfælde henviser Rettens bemærkninger i denne særberetning også til Kommissionens forslag til afgørelse om syvende rammeprogram , særlig bilag III, hvori finansieringsordningerne er defineret (jf. betragtning 1).

6.

Da Kommissionen vedtog sit forslag til deltagelsesregler i december 2005, havde Rådet kun vedtaget en del af de ændringer af finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne, som vil få virkning i 2007 (jf. betragtning 2). På denne baggrund og i betragtning af bemærkningerne i udtalelse nr. 10/2005 (14), mener Retten, at det er umuligt at afgøre, om denne sektorforordning vil være i overensstemmelse med de generelle principper og detaljerede bestemmelser i den ændrede finansforordning.

7.

Rettens bemærkninger og konklusioner i denne udtalelse finder tilsvarende anvendelse på Kommissionens forslag til Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratom) syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (15).

8.

I bilaget fremsættes detaljerede forslag til, hvordan Kommissionens forslag kan ændres under hensyntagen til denne udtalelse.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Kommissionens forslag udnytter ikke mulighederne for en radikal ændring

9.

Udtrykt i udbetalte midler og antal deltagere er Den Europæiske Unions FTU-rammeprogrammer verdens største multinationale forskningsprogrammer. De tegner sig for en væsentlig del af de offentlige midler, der anvendes til finansiering af forskningsprojekter både i medlemsstaterne og i de associerede lande. For mange offentlige forskningsinstitutioner, som f.eks. universiteter, er de ofte en af de vigtigste finansieringskilder fra tredjepart.

10.

Flere tusind juridiske enheder deltager i hvert FTU-rammeprogram, og der gennemføres mange meget forskellige særskilte indirekte aktioner. De fleste af disse aktioner er aktioner med flere partnere, som gennemføres af et konsortium med adskillige deltagere. Ved hver indirekte aktion indgår Kommissionen en kontrakt eller en tilskudsaftale med hver enkelt deltager. Det finansielle tilskud, der ydes fra fællesskabsbudgettet, udgør i de fleste tilfælde kun et relativt lille bidrag. Som Rettens revisioner har vist, er konsekvensen af disse mange meget forskellige aktioner, at der er betydelige transaktionsomkostninger pr. udbetalt euro (16).

11.

Hertil kommer, at en række deltagere har tilkendegivet over for Retten, at de mener, at fællesskabstilskuddene er alt for besværlige at administrere, særlig fordi Kommissionen ikke har givet tilstrækkelig vejledning. Det er en både omkostnings- og tidskrævende opgave at udarbejde forslag og samle deltagere til et konsortium, særlig i betragtning af den lave gennemsnitlige succesrate. Deltagerne klager også over, at Kommissionens procedurer for tildeling af tilskud tager for lang tid, og at reglerne for anvendelsen af fællesskabsmidler ikke er fleksible nok til, at der kan tages hensyn til hurtige ændringer i videnskaben. Som følge heraf medtages de mest innovative projekter i mange tilfælde ikke i forslagene til aktioner under FTU-rammeprogrammerne.

12.

Selv om Retten erkender, at en vis grad af kompleksitet er uundgåelig, mener den, at Kommissionens forslag ikke udnytter muligheden for radikalt at ændre de administrative og finansielle regler for syvende rammeprogram. Efter Rettens opfattelse bør følgende generelle principper være lovgivers rettesnor, når retsgrundlaget for syvende rammeprogram skal vedtages:

Det, der driver forskningen fremad, er de enkelte forskeres videnskabelige viden og ekspertise. Som de fleste andre modtagere af offentlige midler foretrækker forskerne, at der er så få bureaukratiske krav som muligt knyttet til de midler, de modtager. De mener, at den mest lovende forskning kun kan udføres, hvis de tilskud, de modtager, er fleksible, og at det i givet fald er mere sandsynligt, at de får den følelse af ejerskab, som er nødvendig for, at projekterne kan lykkes. For at sikre denne helt afgørende opbakning fra forskersamfundets side bør syvende rammeprogram derfor sigte mod at give de konsortier, der gennemfører indirekte aktioner, mulighed for at anvende fællesskabstilskuddene mere fleksibelt.

Med dette in mente skal konsortierne også have mulighed for at reagere hurtigt på eksterne og interne ændringer, som opstår i et projekts livscyklus. Det betyder, at koordinatorens beslutningsbeføjelser skal styrkes. Koordinatoren bør have det videnskabelige og finansielle ansvar og skal også kunne træffe beslutninger ikke kun vedrørende det videnskabelige program, men også om fordelingen af de finansielle ressourcer i overensstemmelse med et sæt af regler, som alle konsortiets deltagere forinden er blevet enige om. Samtidig skal koordinatoren garantere over for Kommissionen, at aktionens videnskabelige niveau og europæiske karakter — som er et krav i henhold til retsforskrifterne — opretholdes under hele projektets varighed. I praksis vil det indebære, at en deltager kun vil kunne erstattes af en enhed med samme forskningskapacitet og videnskabelige niveau.

Til gengæld for øget fleksibilitet skal modtagerne i højere grad forpligtes til at aflægge regnskab over for Kommissionen — såvel videnskabeligt som finansielt — både under de indirekte aktioners gennemførelse, og når de er afsluttet. Det bør imidlertid ikke indebære en alt for omfattende rapportering til Kommissionen, men i stedet baseres på en peer review-mekanisme — muligvis i form af høringer. På grundlag af sådanne undersøgelser skulle Kommissionen så have mulighed for at afbryde ineffektive indirekte aktioner, så offentlige midler ikke går til spilde.

Det må formodes, at man kan have tillid til, at de forskere, der deltager i de europæiske FTU-rammeprogrammer, vil anvende de offentlige midler bedst muligt, og det er Rettens opfattelse, at deltagelsesreglerne bør afspejle denne formodning, forudsat, at man holder sig inden for de rammer, der er fastsat i retsgrundlaget med henblik på at sikre, at Kommissionen foretager effektiv og passende kontrol. Når denne kontrol defineres, må man imidlertid holde sig for øje, at der i forbindelse med alle forskningsaktiviteter er en iboende risiko for, at forskningen slår fejl.

Centrale forslag, der skal sikre deltagerne større fleksibilitet og forenkling

13.

På linje med ovenstående og som opfølgning af tidligere anbefalinger peger Retten i denne udtalelse på en række områder, hvor Kommissionens forslag måske ikke er vidtrækkende nok til at sikre deltagerne i syvende rammeprogram den fornødne fleksibilitet og forenkling. Blandt disse områder betragtes følgende som de mest relevante:

tilrettelæggelse af en centraliseret og forudgående verifikation af juridiske enheder (jf. punkt 34, 35 og 36)

krav om, at Kommissionens tjenestegrene skal anvende fælles databaser og udveksle data elektronisk (jf. punkt 41 og 42)

anvendelse af en mere fleksibel forvaltningsstruktur for indirekte aktioner, hvor Kommissionen indgår en tilskudsaftale med koordinatoren, som handler på vegne af de andre deltagere, eller hvor Kommissionen ved en kommissionsbeslutning tildeler et tilskud, uden at der underskrives en privatretlig kontrakt (jf. punkt 45-55)

anvendelse af undersøgelser (eller høringer) — ideelt set foretaget af ligestillede personer (peer review) — som et overvågningsværktøj i forbindelse med indirekte aktioner (jf. punkt 56)

indførelse af ét enkelt system for godtgørelse af omkostninger, som gør det muligt for deltagerne at bestemme Fællesskabets finansielle bidrag på en måde, som er gennemsigtig, solid og nem at administrere (jf. punkt 63-70), og

skabelse af et incitament til at nyttiggøre og formidle resultaterne af indirekte aktioner og fremme overdragelsen af ejendomsret (jf. punkt 82, 83 og 84).

SÆRLIGE BEMÆRKNINGER

Overensstemmelse med de interinstitutionelle ordninger vedrørende udarbejdelse af forslag til lovtekster

14.

Forordningen ville være nemmere at læse, hvis alle relevante definitioner blev samlet i artikel 2 »Definitioner« (17). For at undgå forvirring og for ikke at have en lang række forskellige definitioner, bør definitionerne i tidligere FTU-rammmeprogrammer bibeholdes, medmindre sigtet virkelig er at ændre substansen.

Kommissionens forpligtelse til at kontrollere, at reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling er overholdt

15.

I henhold til artikel 87 og 88 i traktaten er Kommissionen ansvarlig for at holde alle de støtteordninger, der findes i medlemsstaterne, under konstant opsyn, eftersom statsstøtte i princippet er forbudt (jf. betragtning 3). Med hensyn til de lofter, der er fastsat i punkt 5.12 i »EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling«, hedder det: »I tilfælde af kumulering af EF-støtte og statsstøtte må den samlede offentlige støtte ikke overstige grænserne 75 % for industriel forskning og 50 % til udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet« (jf. også punkt 72 og 73).

16.

I særprogrammet »Kapacitet« er det udtrykkeligt fastsat, at der kan stilles midler til rådighed til finansiering af offentlige og private »forskningsinfrastrukturer« under syvende rammeprogram. I bilag III til afgørelsen er det endvidere fastsat, at der til finansiering af sådanne infrastrukturer trækkes på en kombination af midler fra FTU-rammeprogrammet og andre EU-instrumenter (navnlig strukturfondene) og national finansiering (18). Som påvist under Rettens revisioner er Kommissionens nuværende instrumenter til overvågning af det samlede niveau for statsstøtte til forskning og udvikling ikke egnede til at give sikkerhed for, at de grænser, der er defineret i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling, er overholdt, når der er tale om aktiviteter, der medfinansieres under syvende rammeprogram. Hertil kommer, at Kommissionen som anført i en tidligere udtalelse fra Retten om aktioner under strukturfondene (19) ikke længere har detaljerede oplysninger om implementeringen af de aktioner, der gennemføres med delt forvaltning, og som de nationale eller regionale myndigheder er ansvarlige for, f.eks. finansiering af forskningsprojekter, støtte til nyskabende aktioner og teknologioverførsel eller forskningsinfrastrukturer. Som Retten allerede anførte i en udtalelse om finansforordningen (20), bør Kommissionen i højere grad være opmærksom på den potentielle risiko, der er forbundet med, at en og samme aktion kan opnå flere tilskud over fællesskabsbudgettet. Retten anbefaler derfor, at Kommissionen udvikler passende overvågningsværktøjer, der kan give sikkerhed for, at reglerne for statsstøtte er overholdt, når der er tale om forskningsaktiviteter, som modtager støtte fra flere forskellige kilder.

Deltagelsesreglernes anvendelse på aktiviteter, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (ERC)

17.

I henhold til Kommissionens forslag skal Det Europæiske Forskningsråd være et rådgivende organ og suppleres med et gennemførelsesorgan, som skal tilvejebringe en administrativ struktur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 (21). Retten er enig med Kommissionen i, at deltagelsesreglerne også bør gælde for aktiviteter, der finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (22), så det sikres, at samme principper finder anvendelse på alle former for fælleskabsstøtte til de forskellige ordninger, der er anført i del a) i bilag III til afgørelsen. Retten mener også, at den foreslåede struktur vil give tilstrækkelig sikkerhed for, at Det Europæiske Forskningsråd garanteres videnskabelig uafhængighed, og at dets forvaltningsstruktur kan vedtages og implementeres tilstrækkeligt hurtigt (23). Retten anbefaler imidlertid, at det udtrykkeligt anføres i retsgrundlaget, at deltagelsesreglerne finder anvendelse (jf. betragtning 4a) og artikel 1).

Sondring mellem intern kontrol og ekstern revision

18.

Rettens rettigheder som Den Europæiske Unions eksterne revisor er direkte afledt af artikel 248, stk. 2, i traktaten, og som Kommissionens eksterne revisor bør Retten ikke betragtes som et led i den interne kontrol. De forskellige mekanismer for intern kontrol og ekstern revision bør derfor være klart adskilt i deltagelsesreglerne (24) (jf. betragtning 16).

19.

Retten anbefaler endvidere, at der indføjes en reference til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (25), til forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 (26) om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet og til forordning (EF) nr. 1073/1999 (27) og forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (28) om undersøgelser, der foretages af det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (Olaf). Det bør bemærkes, at disse forordninger kun gælder for Kommissionen (jf. betragtning 15, betragtning 16 og artikel 19, stk. 8, litra a)).

Kapitel I: Indledende bestemmelser (artikel 1 til artikel 3)

Begrebet »indirekte aktioner« bør defineres klart

20.

I henhold til gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen (betragtning 38) skal det præciseres, hvilke typer af aktioner — direkte såvel som indirekte — der kan finansieres af Fælleskabet. Retten mener imidlertid ikke, at den definition af »indirekte aktioner«, der gives i artikel 1, er helt nøjagtig, eftersom forordningen ikke kun skal dække de finansieringsordninger, der er anført i del a) i bilag III til afgørelsen. For så vidt angår finansieringsordningerne i del b) i bilag III, foreslår Kommissionen imidlertid, at forordningen kun skal dække tilskud til EIB.

21.

Retten har tidligere påpeget, at der kan være risiko for, at de normale procedurer for offentlige indkøb omgås, når der iværksættes indirekte FTU-aktioner. Og det kan også gøre det vanskeligt at efterprøve, om Kommissionen overholder hvert enkelt programs loft over administrationsomkostningerne (29). Retten anbefaler derfor, at det i overensstemmelse med finansforordningen præciseres i artikel 2, hvordan begrebet »indirekte aktioner« skal forstås, og at de forskellige former, en indirekte aktion kan antage, dvs. tilskud, stipendier og priser, honorarer og medlemsbidrag og også offentlige indkøb, anføres (30) (jf. artikel 1, artikel 2, stk. 12, artikel 13, stk. 1, artikel 14, og artikel 53). Tilsvarende bør bilag III til afgørelsen ændres i overenstemmelse hermed (31) (jf. også punkt 27). Ellers vil retsgrundlaget kunne skabe en situation, hvor der er usikkerhed om, hvilke bestemmelser der skal anvendes på de forskellige former for indirekte aktioner, særlig for så vidt angår offentlige indkøb.

Kapitel II: Deltagelse (artikel 4 til artikel 38)

Afdeling 1: Minimumsbetingelser (artikel 4 til artikel 12)

Minimumsbetingelserne for deltagelse skal præciseres

22.

Det er Rettens opfattelse, at et konsortium med et stort antal deltagere ofte medfører unødvendigt bureaukrati og en alt for stor administrativ byrde. Det gælder i særlig grad for koordinatorerne af »integrerede projekter« og »ekspertisenet« (32). Det anbefales derfor, at det klart anføres i deltagelsesreglerne, at principperne for effektiv gennemførelse er et af de centrale elementer, der skal tages hensyn til, særlig i de tilfælde, hvor deltagernes antal og type ligger ud over, hvad der er fastsat i minimumsbetingelserne (jf. betragtning 9).

23.

Kommissionens forslag til betingelser med hensyn til, hvor mange uafhængige juridiske enheder der mindst skal deltage i indirekte aktioner, og hvor de skal være etableret, er — eller kunne fortolkes som værende — unødigt restriktive. Retten anbefaler, at disse betingelser defineres klarere (jf. artikel 5 og artikel 7).

24.

I artikel 10 bør Kommissionen endvidere præcisere de betingelser, som enedeltagere i indirekte aktioner skal opfylde. Det bør især præciseres, om denne bestemmelse kun gælder for europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) og internationale organisationer af europæisk interesse, eller om den også dækker andre former for juridiske enheder.

Der er ingen bestemmelser, som sikrer mulighed for, at midler fra Det Europæiske Forskningsråd kan overflyttes

25.

Ifølge Kommissionens forslag indgås tilskudsaftalerne i princippet med de juridiske enheder og ikke med de enkelte forskere. I modsætning til andre dele af syvende rammeprogram skal tilskuddene til forskerinitierede projekter for »frontlinjeforskning«, som ydes inden for rammerne af Det Europæiske Forsningsråd, finansiere forskningsaktiviteter, som en bestemt forsker eller et specifikt forskerhold gennemfører. Det rejser spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at et tilskud til forskerinitieret »frontlinjeforskning« kan overføres, hvis en bestemt forsker flytter til en anden forskningsorganisation (jf. artikel 9, stk. 2).

26.

Retten mener, at der kan tages højde for dette spørgsmål i de tilskudsaftaler, som Kommmisionen underskriver med den juridiske enhed, hvor forskeren/forskerne er ansat, eller i Kommissionens beslutning om at yde tilskud. Der kunne indføjes en bestemmelse i disse dokumenter, hvori det præciseres, at tilskuddet tildeles på betingelse af, at en bestemt forsker arbejder i den pågældende juridiske enhed, og at tilskuddet — hvis denne bestemte forsker flytter til en anden organisation, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land — også vil blive overført, hvis forskeren beder om det, og på betingelse af, at Kommissionen har undersøgt og attesteret, at den nye deltager har den fornødne operationelle og finansielle kapacitet (jf. punkt 34, 35 og 36).

Afdeling 2: Procedurer (artikel 13 til artikel 28)

Reglerne for Fællesskabets finansiering med andre midler end tilskud, der ydes på grundlag af forslagsindkaldelser, er ikke tilstrækkeligt klare

27.

I bilag III til Kommissionens forslag til afgørelse gives der mulighed for undtagelser fra bestemmelsen om anvendelse af tilskud i overensstemmelse med finansforordningens artikel 160 (artikel 229, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne). Disse undtagelser omfatter alle former for fælleskabsfinansiering med andre midler end tilskud, herunder også tilskud tildelt på grundlag af forslagsindkaldelser, nemlig:

offentlige indkøbs- eller tjenesteydelsesaftaler, hvor støtten ydes i form af en kontraktligt aftalt pris for varer eller tjenesteydelser, der udvælges efter indkaldelse af udbud

studie, forsknings- eller uddannelsesstipendier og priser (33)

medlemsbidrag til organisationer

honorarer til uafhængige eksperter.

28.

Disse undtagelser, som i mangel af andet er omfattet af reglerne i finansforordningen, bør være angivet klart i del a), 3. »Samordning og støtte«, i bilag III til afgørelsen (jf. fodnote 31) og i artikel 14 i deltagelsesreglerne (jf. også punkt 21). Retten anbefaler endvidere, at Kommissionen angiver, hvilke bestemmelser i finansforordningen der gælder for hver enkelt af de undtagelser, der henvises til i artikel 14, og også præciserer, i hvilken udstrækning andre bestemmelser i denne forordning ikke finder anvendelse.

Der er ikke defineret tværgående udvælgelses- og tildelingskriterier i deltagelsesreglerne

29.

Efter Rettens opfattelse kan de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er defineret i Kommissionens forslag til særprogrammer, ikke anvendes som et solidt grundlag for evalueringer (jf. f.eks. artikel 6, stk. 3, i særprogrammet »Samarbejde« (34)). Som følge heraf vil disse kriterier og anvendelsen af dem skulle specificeres nærmere på et senere stadium i det (årlige) arbejdsprogram for hver enkelt særprogram, og Europa-Parlamentet vil ikke få mulighed for at bidrage til definitionen af dem.

30.

For at sikre mere konsekvente og gennemsigtige regler ville Retten foretrække, at de tværgående udvælgelses- og tildelingskriterier angives klart og tydeligt i denne forordning. Disse tværgående kriterier kunne så suppleres med yderligere krav i særprogrammerne eller arbejdsprogrammerne.

31.

Med hensyn til de principper og kriterier for bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling, der er beskrevet nærmere i artikel 15, anbefaler Retten endvidere, at der indføjes bestemmelser om følgende:

specifikke kriterier for forskerinitieret »frontlinjeforskning«, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (jf. også afgørelsen, bilag III, del a), 4. »Enkeltprojekter«)

fjernevalueringer (dvs. foretaget på bedømmernes arbejdsplads) som et middel til at få eksperter af høj karat til at deltage i bedømmelserne og øge tempoet i gennemførelsen af dem, jf. begrundelsen

udelukkelse af forslag på et hvilket som helst tidspunkt — herunder også i forhandlingsfasen (som finder sted efter bedømmelsesproceduren) — hvis de er i strid med grundlæggende etiske principper.

Gennemførelsesbestemmelser og -procedurer, som Kommissionen skal udarbejde og vedtage

32.

Retten er enig i, at Kommissionen som anført i forslaget bør fastsætte mere specifikke regler og procedurer for de forskellige etaper i støttetildelingsprocessen og for anvendelsen af uafhængige eksperter. For at undgå unødigt bureaukrati bør disse regler og procedurer i det nødvendige omfang tage hensyn til forskellene mellem mekanismer til finansiering af enkeltaktioner og de forskellige typer indirekte aktioner. Det er endvidere Rettens opfattelse, at sådanne regler skal vedtages af Kommissionen som kollegium, så de bliver bindende for alle de tjenestegrene i Kommissionen, som gennemfører syvende rammeprogram, og at de af hensyn til gennemsigtigheden bør offentliggøres (35) (jf. betragtning 13).

33.

I modsætning til Kommissionens forslag anbefaler Retten endvidere, at sådanne regler også kommer til at gælde for forhandlingsfasen, som finder sted efter, at forslagene er udvalgt på grundlag af en sammenlignende vurdering, som udføres af uafhængige eksperter, og før der ydes tilskud (36) (jf. artikel 16 og artikel 17, stk. 4, litra a)). Reglerne bør sikre, at det videnskabelige indhold ikke ændres af Kommmissionen under forhandlingerne, medmindre resultatet af bedømmelsen taler herfor.

Centraliseret og forudgående verifikation og attestering af juridiske enheder anbefales

34.

Retten er ligeledes enig med Kommissionen i, at der bør fastlægges mere specifikke regler og procedurer for vurdering af deltagerne i FTU-rammeprogrammer med hensyn til deres eksistens, juridiske status og operationelle og økonomiske kapacitet (jf. betragtning 14 og artikel 16a). Man bør i den forbindelse sørge for, at der er et rimeligt forhold mellem de dokumenter, der anmodes om, og kontrollen af dem, og den finansielle risiko, der er tale om. Samtidig skal der tages hensyn til, om bestemte juridiske enheder (f.eks. offentlige organer eller SMV'er) har kapacitet til at fremskaffe de nødvendige oplysninger. For at sikre, at der opstilles fælles rammer, og at reglerne bliver bindende for alle de tjenestegrene i Kommissionen (og forvaltningsorganerne), som gennemfører syvende rammeprogram, mener Retten, at de bør vedtages af Kommissionen som kollegium. For at sikre fuld overensstemmelse med finansforordningen bør det imidlertid fastsættes, at Kommissionen ikke kun skal forvisse sig om deltagernes eksistens og juridiske status, men også efterprøve deres operationelle og økonomiske kapacitet.

35.

Næsten alle de juridiske enheder, der deltager i FTU-rammeprogrammerne, deltager i flere indirekte aktioner, som ofte administreres af forskellige tjenestegrene i Kommissionen. Som det fremgik af Rettens revisioner, indebærer dette i mange tilfælde, at der igen og igen anmodes om de samme oplysninger. Retten anbefaler derfor, at der indføres en ordning for centraliseret forudgående verifikation. Et sådan ordning skulle gøre det muligt at foretage en vurdering uafhængigt af bedømmelsen af forslagene (37). Efter Rettens mening bør følgende generelle principper finde anvendelse:

Vurderingen bør baseres på passende dokumentation, som den juridiske enhed fremskaffer, og som kan anvendes til kontrol af både enhedens eksistens og dens økonomiske og operationelle kapacitet.

Den juridiske enhed skal opdatere dokumenterne med jævne mellemrum, eller når Kommissionen beder om det (38).

Når vurderingen har vist, at enhedens oplysninger er fyldestgørende, bør Kommissionen, for at undgå dobbeltkontrol, attestere dette, og alle de tjenestegrene i Kommissionen (og de forvaltningsorganer), som gennemfører syvende rammeprogram, vil så — indtil videre — betragte denne attestation som værende tilstrækkelig for alle de forslag, som indsendes af den samme juridiske enhed.

36.

På denne måde ville Kommissionen få etableret fælles rammer, som kunne medvirke til, at de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede konsekvent anvendte samme tilgang til risikovurdering i overensstemmelse med artikel 118 i finansforordningen (artikel 182 i gennemførelsesbestemmelserne). Det skulle så igen få den virkning, at behovet for bankgarantier mindskes. Den foreslåede ændring kunne endvidere sikre, at der blev anvendt samme tilgang i Kommissionen, så deltagerne i FTU-rammeprogrammerne kunne undgå unødvendigt bureaukrati, og tempoet i forhandlingerne om de udvalgte forslag kunne øges. Oprettelsen af en central database som led i en sådan verifikationsordning ville også kunne sikre en mere effektiv beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser (jf. betragtning 20 og artikel 16a).

Tildeling af tilskud på grundlag af Kommissionens beslutning

37.

Fra og med 2002 har Kommissionen indført en række foranstaltninger for at forenkle procedurerne for tildeling af tilskud under FTU-rammeprogrammerne (39). Navnlig har Kommissionen som kollegium delegeret de nødvendige beslutningsbeføjelser til bestemte medlemmer af Kommissionen med videredelegering til generaldirektørerne. For så vidt angår syvende rammeprogram, foreslår Kommissionen en yderligere forenkling af proceduren for tildeling af tilskud, så det ikke længere vil være nødvendigt med en kommissionsbeslutning (jf. artikel 16, stk. 8).

38.

Retten mener imidlertid, at tilskud bør tildeles på grundlag af Kommissionens beslutninger, eftersom anvendelsen af denne procedure i henhold til finansforordningen (40) er en forudsætning for, at der kan indgås aftaler om forhandlede faste takster for generalomkostninger ud over de 7 %, der er fastsat i finansforordningen (jf. punkt 69 og 70).

Præcisering af reglerne for uafhængige eksperter

39.

Kommissionen anvender uafhængige eksperter til at bedømme forslag til indirekte aktioner, evaluere og føre tilsyn med igangværende aktioner og vurdere rammeprogrammernes og særprogrammernes design, gennemførelse og resultater. For at sikre overensstemmelse med artikel 27 i forslaget bør der derfor efter Rettens mening tilføjes en reference til »tilsynsaktiviteter« i artikel 17.

40.

I betragtning af den særlige karakter, som Det Europæiske Forskningsråds finansiering har, anbefaler Retten, at der i artikel 17 indsættes en særlig bestemmelse om udnævnelse af eksperter, som skal bedømme forslag til forskerinitieret »frontlinjeforskning«. Retten mener, at Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd eller de kompetente underudvalg bør være ansvarlige herfor. Med denne anderledes tilgang ville man ikke alene kunne sondre mellem Det Europæiske Forskningsråds finansiering og finansiering fra de dele af rammeprogrammet, som Kommissionen forvalter direkte, man ville også få præciseret, hvad der er det videnskabeligs råds ansvar i forbindelse med udvælgelsen af forslag (jf. også punkt 17).

Anvendelsen af fælles databaser og elektronisk udveksling af data skal præciseres i deltagelsesreglerne

41.

Retten mener, at Kommissionens it-systemer bør muliggøre elektronisk trransaktionsbehandling på alle stadier i proceduren (41). Selv om Kommissionen for længe siden har givet tilsagn om at indføre sådan et system, har den konsekvent undladt at gøre det (42).

42.

Retten anbefaler derfor, at det præciseres i deltagelsesreglerne, at der skal oprettes integrerede databaser og et fælles edb-system (jf. artikel 17a). I den forbindelse hilser Retten det velkomment, at det er Kommissionens hensigt at give mulighed for elektronisk indgivelse af forslag, og at den vil indføre et enhedssystem for registrering (37), som angivet i begrundelsen, og Retten anbefaler, at dette indføjes i deltagelsesreglerne (jf. artikel 16 og artikel 17a).

Standardtilskudsaftalerne bør tage hensyn til de forskellige finansieringsordningers specificitet

43.

I betragtning af, hvor ekstremt forskellige de finansieringsordninger er, som foreslås i bilag III til afgørelsen, anbefaler Retten, at der udarbejdes specifikke standardaftaler for de forskellige typer FTU-aktiviteter og indirekte aktioner (jf. artikel 19).

44.

I overenstemmelse med artikel 17, stk. 4, hvori det fastsættes, at Kommissionen vedtager et standardbrev til brug ved udnævnelsen af uafhængige eksperter, mener Retten endvidere, at der skal være en bestemmelse i deltagelsesreglerne om, at Kommissionen vedtager specifikke standardtilskudsaftaler, så der sikres konsekvens i alle Kommissionens tjenestegrene (43).

Forvaltningsstrukturen for indirekte aktioner er alt for kompliceret

45.

Lige siden de europæiske FTU-rammeprogrammer startede, har Fællesskabet anvendt privatretlige kontrakter (eller tilskudsaftaler) som retsgrundlag for forholdet mellem deltagerne i en indirekte aktion og Kommissionen. Hensigten bag denne fremgangsmåde var oprindeligt at styrke samordningen mellem juridiske enheder fra forskellige lande og at fremme flernationalt samarbejde. Det har imidlertid ført til en situation, hvor deltagerne opfatter sig selv som kontrahenter for Kommissionen, eller hvor Kommmissionen betragtes som aktiv partner i et konsortium. Det har også givet hver af deltagerne i en indirekte aktion en »de facto« vetoret, som i praksis ofte betyder, at den fleksibilitet, som er nødvendig for, at forskningen kan give resultat, går tabt.

46.

Retten mener ikke, at det bør være Kommissionens opgave at være direkte involveret i forvaltningen af individuelle indirekte aktioner. En sådan fortolkning af Kommissionens rolle bidrager i betydelig grad til det besværlige »papirnusseri«, som mange af aktørerne i FTU-rammeprogrammerne beklager sig over. Hvert konsortium bør have ansvaret for at definere sin interne beslutningsprocedure i overensstemmelse med konsortiets særlige behov, og det bør være op til de enkelte deltagere at blive enige med hinanden om alle relevante spørgsmål vedrørende forvaltningen af den pågældende indirekte aktion.

47.

På linje med tidligere forslag (44) foreslår Retten derfor en forenklet forvaltningsstruktur for konsortier, som gennemfører indirekte aktioner. Efter Rettens mening bør hver enkelt deltagers rettigheder og forpligtelser over for de andre deltagere i et konsortium være defineret i konsortieaftalen eller — når det er nødvendigt — i enhver anden skriftlig aftale. Retten mener endvidere, at Kommissionen bør indgå en tilskudsaftale med koordinatoren, som handler på vegne af de andre deltagere (jf. artikel 23).

48.

Det er en væsentlig fejl ved Kommissionens nuværende forslag, at de oplysninger, der gives i tilskudsaftalen, er specifikke oplysninger om de enkelte deltagere, hvilket gør det unødigt kompliceret at forvalte tilskuddene og nødvendigt at foretage flere ændringer, hvis der sker ændringer i konsortiets sammensætning. Ifølge Kommissionens forslag er alle deltagere endvidere part i den tilskudsaftale, der indgås med Kommissionen, hvorved hver deltager får en »de facto« vetoret.

49.

Retten anbefaler derfor, at artikel 19 ændres, så tilskudsaftalen kun kommer til at dække de elementer, der er helt nødvendige for den indirekte aktion som helhed, nemlig:

varighed

videnskabelige og tekniske forpligtelser

budgettet for de samlede anslåede omkostninger

Fællesskabets maksimale finansieringsbidrag.

Alle andre aspekter, herunder specifikke finansielle aspekter vedrørende de enkelte deltagere, bør defineres i konsortieaftalen. Som følge heraf vil konsortieaftalen skulle indgås, når forhandlingen af det udvalgte forslag er afsluttet, men før tilskudsaftalen underskrives, eller før Kommissionen træffer beslutning om tildeling af tilskud (jf. artikel 23 og artikel 24, stk. 2).

50.

Ifølge Kommissionens forslag er det uklart, hvordan deltagerne juridisk set tiltræder tilskudsaftalen. Det er navnlig uklart, hvordan tilskudsaftalen vil kunne træde i kraft, medmindre alle deltagere har givet koordinatoren bemyndigelse (dvs mandat), før tilskudsaftalen underskrives. I den alternative struktur, som Retten foreslår, vil aftalen mellem koordinatoren og deltagerne (som giver koordinatoren bemyndigelse til at handle som retlig repræsentant for de andre deltagere og indgå en juridisk bindende tilskudsaftale på deres vegne) være indskrevet i konsortieaftalen.

Deltagernes rettigheder og forpligtelser over for hinanden i henhold til tilskudsaftalen skal fastslås i konsortieaftalen

51.

I overensstemmelse med ovenstående bør det præciseres i deltagelsesreglerne, at tilskudsaftalen ikke er den eneste kilde til de rettigheder og forpligtelser, der følger af deltagelsen, men at konsortieaftalen kan tilføje rettigheder og forpligtelser vedrørende forholdet mellem deltagerne indbyrdes (jf. artikel 24). Konsortieaftalen bør navnlig i overensstemmelse med standardtilskudsaftalen fastlægge:

bestemmelser vedrørende juridisk repræsentation, konsortiets interne organisation, ordninger vedrørende fortrolighed og løsning af interne tvister, herunder tilbagetrækning, udtrædelse eller udskiftning af deltagere

alle detaljerede specifikke finansielle aspekter vedrørende de enkelte deltagere, herunder fordelingen af budgettet for anslåede omkostninger, fordelingen af det maksimale finansieringsbidrag fra Fællesskabet, de anvendte tilskudsformer og bestemmelserne for rapportering og beregning af hver enkelt deltagers omkostninger

supplerende regler for ejendomsret til forgrundsviden frembragt af den indirekte aktion, overdragelse af denne ejendomsret, adgangsret, formidling og nyttiggørelse, herunder ordninger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.

52.

Retten anbefaler, at Kommisionen udarbejder specifikke standardkonsortieaftaler, så der bliver en fælles standard. Konsortiet bør dog frit kunne tilpasse denne standardaftale til sine behov. I modsætning til standardtilskudsaftalerne finder Retten derfor ikke, at det er nødvendigt, at Kommissionen vedtager standardkonsortieaftalen formelt (jf. artikel 24, stk. 3). Kommissionen bør dog — muligvis i forhandlingsfasen — levere oplysninger og support og kurser i, hvordan man opstiller sådanne konsortieaftaler.

Koordinatorerne bør have mulighed for at få deres administrations- og forvaltningsopgaver udført i underentreprise

53.

I betragtning af, hvor komplicerede de administrative ordninger under FTU-rammeprogrammerne er, ønsker nogle juridiske enheder (herunder dem, som set ud fra et videnskabeligt synspunkt er hoveddeltagere) ikke at påtage sig rollen som koordinator. Det gælder i særlig grad offentlige universiteter og SMV, som i mange tilfælde ikke har de nødvendige administrative strukturer. Retten mener, at koordinatoren derfor bør have mulighed for at give administrations- og forvaltningsopgaver i underentreprise og få dem udført af eksterne tjenesteydere, forudsat at de andre deltagere er enige heri, og det anføres i konsortieaftalen (jf. artikel 25, stk. 3) (45).

Ændringer i sammensætningen af et konsortium skal foretages på en måde, som er rimelig, gennemsigtig og konkurrencepræget

54.

Selv om det erkendes, at juridiske enheder, som tilslutter sig en igangværende aktion, bør udvælges på en måde, som er rimelig, gennemsigtig og konkurrencepræget, mener Retten, at kravet om, at der skal offentliggøres en indkaldelse (competitive call) (46), vil være forbundet med alt for mange omkostninger, og at det vil tage alt for lang tid at arrangere. For de fleste konsortier vil anvendelsen af en sådan procedure til ændring af konsortiets sammensætning være umulig at håndtere i praksis. Retten anbefaler derfor, at artikel 26, stk. 3, udgår. Det er imidlertid Rettens opfattelse, at det bør angives i standardtilskudsaftalerne, at de juridiske enheder, som tilslutter sig en igangværende aktion, skal udvælges på en måde, som er rimelig, gennemsigtig og konkurrencepræget (jf. artikel 19, stk. 1, litra a)).

55.

Kun i de tilfælde, hvor en ændring i konsortiets sammensætning udgør en risiko for aktionens videnskabelige indhold og europæiske karakter — som er et krav i henhold til retsgrundlaget — bør Kommissionen have ret til at gøre indsigelse mod en sådan ændring. I alle andre tilfælde bør det være de juridiske enheder, som deltager i den indirekte aktion, som er ansvarlige herfor (jf. artikel 26, stk. 4).

Anvendelsen af undersøgelser som et overvågningsværktøj i forbindelse med indirekte aktioner bør fastsættes eksplicit i deltagelsesreglerne

56.

Retten anbefaler, at det præciseres, at Kommissionens retlige forpligtelse til at føre tilsyn med de indirekte aktioner og programgennemførelsen også gælder for tidligere FTU-rammeprogrammer (jf. også artikel 7 i afgørelsen) (47). Retten mener, at der i forbindelse med Kommissionens tilsynsaktiviteter eksplicit skal gives mulighed for undersøgelser (eller høringer) som en alternativ tilsynsmetode (jf. artikel 19, stk. 4, og artikel 27, stk. 2). En sådan fremgangsmåde kunne endvidere anvendes ved en vurdering af, om en aktion eventuelt vil skulle afsluttes eller en bestemt juridisk enheds deltagelse bringes til ophør (jf. artikel 18, stk. 5). For så vidt angår udnævnelsen af eksperter til bedømmelse af forslag (jf. punkt 40), mener Retten, at Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd eller de kompetente underudvalg bør have ansvaret for at føre tilsyn med den forskerinitierede »frontlinjeforskning«, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (jf. artikel 27, stk. 6).

Resultaterne af tilsynet med programmerne skal forelægges for et programudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne

57.

Som påvist under Rettens revisioner spiller programudvalgene en vigtig rolle i forbindelse med tilsynet med FTU-rammeprogrammerne. Derfor mener Retten, at deltagelsesreglerne bør fastsætte, at resultaterne af Kommissionens tilsyn med programmerne, herunder de resultater, der vedrører tidligere FTU-rammeprogrammer, forelægges for et programudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 202 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (jf. betragtning 17 og artikel 27).

Afdeling 3: Finansieringsbidrag fra Fællesskabet (artikel 29 til artikel 38)

Retten hilser forslagene til forenkling af finansieringsordningerne velkommen

58.

Retten hilser forslagene til forenkling af finansieringsordningerne velkommen (48). Kommissionen bør imidlertid præcisere i deltagelsesreglerne, for hvilke typer af aktioner, tilskudsformer, specifikke aktiviteter og omkostningstyper (direkte eller indirekte) bidraget vil blive ydet i form af enhedstakstfinansiering, herunder på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger, eller som faste beløb. Retten mener, at retsgrundlaget bør være helt klart på dette punkt, så deltagerne fra syvende rammeprograms start får juridisk sikkerhed for, hvilke finansielle regler der gælder (jf. artikel 30).

Faste beløb bør kun anvendes til hele aktioner, hvor det er hensigtsmæssigt

59.

I betragtning af de fleste indirekte aktioners omfang mener Retten, at det er hensigtsmæssigt at anvende faste beløb til projektafsnit, som er klart defineret, og at de om muligt knyttes til færdiggørelsen af bestemte etaper i de enkelte projekter. Sådanne faste beløb bør også beregnes på grundlag af indgående forhandlinger. Anvendelsen af faste beløb giver anledning til, at der opstår et praktisk problem på betalingstidspunktet, når Kommissionen vil skulle vurdere, i hvilken udstrækning disse projektafsnit er blevet fuldført i overensstemmelse med aftalen. Anvendelsen af en sådan ordning vil især skabe vanskeligheder i situationer, hvor projektafsnittene er blevet forsinket eller kun delvist fuldført eller erstattet af andre aktiviteter. Med hensyn til anvendelse af faste beløb til hele aktioner, herunder dem, som foreslås i forbindelse med »ekspertisenet« i artikel 35, anbefaler Retten en mere forsigtig tilgang (jf. også punkt 78 og 79).

60.

Indtil der foreligger et mere detaljeret forslag fra Kommissionen, foreslår Retten, at der kun anvendes faste beløb til hele aktioner, når der er tale om aktiviteter til »samordning og støtte« og til »udvikling af forskeruddannelse og af forskeres karrieremuligheder«, jf. del a) i bilag III til afgørelsen (jf. artikel 30, stk. 1, i deltagelsesreglerne). Retten opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine overvejelser vedrørende en mere udstrakt brug af faste beløb til hele aktioner. Resultatet heraf kunne inkorporeres i retsgrundlaget, når der er foretaget en foreløbig evaluering af deltagelsesreglerne (jf. artikel 54).

61.

Hertil kommer, at Kommissionens forslag i artikel 30, stk. 2, til, hvordan Fællesskabets finansieringsbidrag skal beregnes, ikke er konsekvent og bør præciseres med anvendelse af den nøjagtige terminologi (dvs. »det maksimale finansieringsbidrag fra Fællesskabet«, som skal beregnes på grundlag af »budgettet for anslåede omkostninger«) (49).

Det skal sikres, at princippet om »ingen profit« overholdes

62.

På grundlag af Kommissionens forslag til ændring af finansforordningen vil en »indirekte aktion« i sin helhed kunne betragtes som modtager af et tilskud, hvilket i princippet vil gøre det muligt for individuelle deltagere i aktioner med flere partnere at opnå en fortjeneste (50). I artikel 31 i deltagelsesreglerne bør det derfor præciseres, at princippet om »ingen profit« finder anvendelse på hver enkelt af deltagerne i en indirekte aktion.

Reglerne for godtgørelse af omkostninger skal baseres på deltagernes regnskabsprincipper og praksis for omkostningsberegning

63.

Retten anbefaler, at der i artikel 31, stk. 3, litra c), henvises til regnskabsprincipperne i det land, hvor den juridiske enhed er etableret, og til deltagerens sædvanlige »praksis for omkostningsberegning«. Retten mener endvidere, at formuleringen »med det ene formål at nå aktionens mål og forventede resultater« er tilstrækkelig til at sikre, at kun omkostninger, der er nødvendige for aktionens gennemførelse, godtgøres.

64.

Retten mener, at kun indirekte skatter, som kan tilbagebetales, bør betragtes som ikkestøtteberettigede udgifter. I praksis har visse typer af deltagende juridiske enheder (f.eks. ikkestatslige organisationer, stiftelser, sammenslutninger) og fysiske personer ikke mulighed for at få indirekte skatter, som f.eks. merværdiafgifter (moms) tilbagebetalt (51). De udgør derfor en omkostning for deltageren, og i sådanne tilfælde bør indirekte skatter, der ikke kan tilbagebetales, kunnne godtgøres (jf. artikel 31, stk. 3, litra e)).

65.

Finansforordningens principper for forsvarlig økonomisk forvaltning indgår imidlertid ikke nødvendigvis i en deltagers regnskabsprincipper og praksis for omkostningsberegning. Retten anbefaler derfor, at sidste halvdel af sætningen i artikel 31, stk. 3, litra c), stryges.

Alternativt forslag til, hvordan Fællesskabets finansieringsbidrag kan fastsættes på en gennemsigtig og solid måde, som er nem at administrere

66.

Retten har ved flere lejligheder foreslået en forenklet ordning for godtgørelse af støtteberettigede omkostninger under FTU-rammeprogrammerne (52). Retten mener, at ordningen for beregning og anmeldelse af omkostninger og for fastsættelse af Fællesskabets finansieringsbidrag bør baseres på ét enkelt omkostningssystem (jf. punkt 94), som bør gælde for alle finansieringsordninger og være tilstrækkeligt fleksibelt til, at det kan anvendes af alle typer af juridiske enheder, som deltager i indirekte aktioner. For at sikre, at ordningen er gennemsigtig, solid og nem at administrere, bør deltageren så vidt muligt anvende sine sædvanlige (omkostnings)regnskabspraksis ved anmeldelsen af påløbne omkostninger.

Tre kategorier af direkte omkostninger

67.

En sådan forenklet ordning bør omfatte tre kategorier af direkte omkostninger (»personaleomkostninger«, »rejse- og opholdsomkostninger« og »andre specifikke omkostninger«), som nemt kan identificeres i og hentes ud af enhver deltagers (omkostnings)regnskabssystem.

»Personaleomkostninger« er den vigtigste kategori af direkte omkostninger i forbindelse med indirekte aktioner. Denne omkostningskategori skal — inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i ansættelseskontrakterne — dække omkostninger til løn og dertil knyttede udgifter til personale, som er ansat direkte af den deltagende juridiske enhed. I en ordning baseret på godtgørelse af faktisk afholdte udgifter er det helt afgørende, at den tid, de ansatte bruger på en indirekte aktion, skal dokumenteres, så de respektive personaleomkostninger kan fordeles korrekt. For så vidt angår registrering af arbejdstid, bør Kommissionen definere minimumsregler, som skal gælde for alle deltagere. I overensstemmelse med Kommissionens forslag anbefaler Retten også, at der gives mulighed for en forenklet beregningsmåde, dvs. at der kan anvendes budgetterede omkostninger, gennemsnitsomkostninger, enhedstariffer eller kategorispecifikke satser — forudsat, at de fastlægges i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning, og at de ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger.

Som anden kategori foreslås »Rejse- og opholdsomkostninger«, særlig fordi sådanne omkostninger kan udgøre en betydelig del af de samlede omkostninger i forbindelse med specifikke aktioner. Også her anbefaler Retten en forenklet beregningsmetode med anvendelse af enhedstariffer forudsat, at disse fastlægges i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning, og at de ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger, eller — som et alternativ — at Kommissionen fastlægger sådanne enhedstariffer.

Retten anbefaler, at der tilføjes en tredje kategori »Andre specifikke omkostninger« til dækning af alle andre direkte omkostninger. Denne kategori kunne anvendes til dækning af ekstraordinære poster som f.eks. varigt udstyr, kostbare hjælpematerialer samt underentrepriser og også brugergebyrer, hvis der er opstillet et budget over anslåede støtteberettigede omkostninger vedrørende sådanne poster i tilskudsaftalen. Under bedømmelsen af forslagene og under forhandlingerne om dem, vil det så skulle vurderes, om omkostningerne er støtteberettigede, nødvendige og rimelige, og Kommissionen vil skulle godkende dem i tilskudsaftalen. Følgelig vil deltagerne få juridisk sikkerhed for, at de vil få godtgjort sådanne udgifter, så længe budgettet over anslåede omkostninger ikke overskrides. Som et alternativ kunne poster, som indgår i denne omkostningskategori, også finansieres med faste beløb.

Indirekte omkostninger baseret på forhandlede enhedstakster

68.

Kommissionens forslag er uklart med hensyn til, hvilken enhedstakst der vil blive anvendt til dækning af indirekte støtteberettigede omkostninger (dvs. om denne enhedstakst svarer til de 20 %, der kan gives efter modellen »full cost flat rate« under sjette rammeprogram, eller de 7 %, der er fastsat som standard i finansforordningen). Forslaget er også uklart med hensyn til, på hvilke betingelser deltagerne kan vælge at få udbetalt godtgørelse efter en sådan enhedstakst.

69.

I modsætning til Kommissionens forslag mener Retten, at deltagerne bør kunne få godtgjort omkostninger på grundlag af enhedstakster fastsat i overensstemmelse med deres sædvanlige praksis for omkostningsberegning (jf. punkt 38). Under forhandlingerne om et forslag, vil deltageren så — på grundlag af regnskabsoplysninger, som den eksterne revisor har bekræftet i revisionserklæringen — skulle bevise, at omkostningerne er »rimelige« (jf. artikel 34a).

70.

Retten mener, at anvendelsen af sådanne forhandlede enhedstakster ville forenkle anmeldelsen af omkostninger til Kommissionen drastisk. Kun hvis deltagerne får mulighed for at anvende deres egne systemer for omkostningsberegning til at beregne og indberette de faktisk påløbne omkostninger, vil deres deltagelse være i fuld overensstemmelse med både deres egne interne regler og deltagelsesreglerne. I praksis vil det betyde, at deltagerne vil kunne angive satser for indirekte omkostninger, som ligger betydeligt over de 20 % af de direkte omkostninger, som var gældende under tidligere FTU-rammeprogrammer (53).

Kun indførelsen af én enkelt omkostningsordning kan berettige, at de maksimale finansieringsbidrag hæves

71.

I modsætning til tidligere FTU-rammeprogrammer foreslår Kommissionen i artikel 33, at de maksimale finansieringsbidrag (dvs. godtgørelsessatserne) til offentlige organer, sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og små og mellemstore virksomheder hæves fra 50 % til 75 %, og at der samtidig indføres én enkelt ordning for godtgørelse af omkostninger i forbindelse med syvende rammeprogram. I praksis betyder det, at additional cost-modellen (AC), som især anvendes af offentlige organer og højere uddannelsesinstitutioner, og full cost-modellen (FC) ikke længere vil blive anvendt. Retten har tidligere kritiseret AC-modellen, fordi det med denne model ikke er muligt at efterprøve deltagernes medfinansieringsandel, og fordi den i praksis ofte virker diskrimerende i forhold til de juridiske enheder, som anvender FC-modellen (54).

72.

Retten støtter derfor fuldt ud Kommissionens forslag, eftersom:

de maksimale finansieringsbidrag vil blive holdt inden for de grænser, der er fastsat i henhold til reglerne for statsstøtte (jf. punkt 15)

forslagets samlede effekt på støtten til deltagerne vil være neutral eller endog til fordel for de juridiske enheder, som under tidligere FTU-rammeprogrammer har fået udbetalt støtte i henhold til AC-modellens regler.

De højere maksimale finansieringsbidrag vil kompensere for den effekt, det vil få på støtten til deltagerne, når den traditionelle AC-model ikke længere vil blive anvendt. Kommissionen vil således undgå, at der opstår en situation, hvor der i sammenligning med tidligere rammeprogrammer blot vil blive ydet mere i støtte under syvende rammeprogram for stort set den samme forskningsindsats.

73.

Med hensyn til Kommissionens forslag om, at støtteberettigede omkostninger vedrørende bestemte aktiviteter i en indirekte aktion skal kunne finansieres med op til 100 %, mener Retten, at en sådan sats kun kan være berettiget, hvis der er tale om ledelses- eller uddannelsesaktiviteter, og at det klart skal angives i deltagelsesreglerne, at en sådan sats under ingen omstændigheder kan anvendes generelt (jf. artikel 33, stk. 4).

Bestemmelserne om rapportering af omkostninger og revisionserklæringer er ikke tilstrækkeligt eksplicitte

74.

Retten mener, at alle omkostninger for hver enkelt periode skal rapporteres, så man sikrer sig, at Kommissionen har mulighed for at efterprøve den faktiske medfinansiering af den indirekte aktion (jf. artikel 34).

75.

Retten mener, at revisionserklæringernes omfang og indhold bør præciseres i deltagelsesreglerne (jf. artikel 34a) (55). I overensstemmelse med finansforordningen (56) og deltagelsesreglerne skal revisionserklæringerne give sikkerhed for, at:

de omkostninger, deltageren anmelder, er støtteberettigede

omkostninger, renter på forhåndsbetalinger og indtægter er beregnet korrekt og dokumenteret fyldestgørende.

76.

Revisionserklæringerne skal afgives af en ekstern revisor eller — hvis der er tale om offentlige organer — en kompetent embedsmand. Den eksterne revisor skal overholde de regler, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (57). Embedsmandens beføjelser skal fastsættes i henhold til national lovgivning og af de relevante myndigheder. Den eksterne revisor eller — hvis der er tale om offentlige organer — den kompetente embedsmand, som afgiver revisionserklæringen, skal være uafhængig af den deltager, som er ansvarlig for at udvælge revisoren.

77.

Revisionserklæringer er et grundlæggende element i Kommissionens interne kontrol. Retten mener derfor, at Kommissionen bør have adgang til de eksterne revisorers dokumentation og arbejdspapirer. Forpligtelsen til at give Kommissionen adgang til disse papirer bør være fastsat i standardtilskudsaftalerne og i den eksterne revisors mandat.

Der bør ikke gælde særlige finansieringsregler for »ekspertisenet«

78.

Retten mener ikke, at der bør gælde særlige regler for »ekspertisenet«, og artikel 35 bør derfor udgå (jf. også punkt 59). Det er også uklart, hvordan Kommissionen er kommet frem til et fast beløb på 23 500 euro pr.år pr. forsker. Der er ingen angivelse af, at denne sats er beregnet på grundlag af en dokumenteret vurdering af den underliggende omkostningsstruktur for igangværende »ekspertisenet« under sjette rammeprogram. Hertil kommer, at fastsættelsen af kunstigt beregnede beløb diskriminerer juridiske enheder, som er etableret i medlemsstater eller associerede lande med et højere nominelt lønniveau.

79.

Endvidere hænger den foreslåede mekanisme til finansiering af »ekspertisenet« ikke sammen med målet om at støtte integrationen af de deltagende enheders aktiviteter, jf. del a), 2. »Ekspertisenet«, i bilag III til afgørelsen. Som foreslået i de foreliggende deltagelsesregler medfinansierer mekanismen implicit forskningsaktiviteter og ikke aktiviteter, som medvirker til at integrere aktiviteter, som udføres som led i langsigtet samarbejde.

En »garantifond« vil ikke løse modtagernes problemer

80.

Det er Rettens erfaring, at de største administrative problemer, som deltagerne oplever i deres arbejde med Kommissionen, opstår i forbindelse med ikkestandardiserede krav, som skal opfyldes, når de forskellige tjenestegrene efterprøver deltagernes juridiske og finansielle kapacitet, og de alt for omfattende oplysninger, som de — ofte flere gange — bliver bedt om at indsende (jf. punkt 34, 35 og 36).

81.

Oprettelsen af en »garantifond« vil imidlertid ikke løse disse problemer for deltagerne og vil endvidere formentlig ikke være omkostningseffektiv (jf. betragtning 20 og artikel 38) (58).

For det første kan oprettelsen af en sådan mekanisme ikke fritage for forpligtelsen i henhold til artikel 118 i finansforordningen (artikel 182 i gennemførelsesbestemmelserne) vedrørende bankgarantier (59). Det skyldes først og fremmest den forfinansiering, som Fællesskabet yder (normalt 80 % af de årlige trancher).

For det andet er garantifonden en mekanisme af »forsikringstypen«, og finansielt solide deltagere vil derfor skulle dække den risiko, der er forbundet med, at nogle deltagere, især SMV, eventuelt misligholder deres forpligtelser. Disse risici vil blive spredt ud på alle de aktioner, der finansieres af FTU-rammeprogrammet — også aktioner, som de deltagere, der betaler til fonden, ikke deltager i.

For det tredje forskelsbehandler Kommissionens forslag i høj grad de forskellige typer af juridiske enheder, og ikkeoffentlige enheder fratages derved incitamentet til at deltage i FTU-rammeprogrammerne (60). Det nedsætter også det støttebeløb, der er til rådighed til forskning.

For det fjerde er antallet af tilfælde, hvor juridiske enheder rent faktisk har undladt at opfylde deres forpligtelser over for Fællesskaberne i henhold til tidligere rammeprogrammer, ekstremt lavt.

For det femte vil »garantifondens« midler til dækning af den finansielle risiko for, at Fællesskabets udestående beløb ikke kan inddrives, blive taget fra midlerne til forskning.

Endelig forklarer Kommissionens forslag ikke, hvad der vil ske med de midler, som ikke er nødvendige til at dække de tab, der skyldes misligholdende deltagere. I overensstemmelse med princippet om budgettets etårighed og med reglen om bruttoopgørelse, som ligger til grund for finansforordningen, mener Retten, at overskydende midler, som ikke kan tildeles rammeprogrammet som indtægter, i praksis heller ikke vil være til rådighed til forskning (61).

Retten anbefaler derfor, at betragtning 20 og artikel 38 stryges.

Kapitel III: Formidling, nyttiggørelse og adgangsret (artikel 39 til artikel 52)

Tilknyttede enheders adgangsret til forgrundsviden

82.

Når der er tale om industrideltagere, er det i mange tilfælde ikke de deltagende juridiske enheder, men en anden enhed i en industrigruppe, som ejer den baggrundsviden, der er relevant for den indirekte aktion. I artikel 46, stk. 1, er det fastsat , at deltagerne skal nyttiggøre deres forgrundsviden, og Retten mener, at tilknyttede enheder, som deltager i en indirekte aktion, derfor også skal have adgangsret til forgrundsviden på visse betingelser (jf. artikel 42 og artikel 49 og 50). Den tilknyttede enhed skal navnlig:

være etableret i en medlemsstat eller et associeret land

give de andre deltagere adgangsret til enhver form for baggrundsviden, som den besidder, og som er nødvendig for at nyttiggøre den pågældende forgrundsviden

overholde fortrolighedsforpligtelsen fastsat i artikel 3.

Rettens forslag om gensidig adgangsret for tilknyttede enheder fjerner denne specifikke kilde til demotivation, og vil derfor kunne sikre øget industriel deltagelse i FTU-rammeprogrammerne.

Fremme nyttiggørelsen af forgrundsviden, der ejes i fællesskab

83.

Retten mener, at bestemmelsen om, at forgrundsviden, som flere deltagere ejer i fællesskab, kan nyttiggøres af disse deltagere, er konstruktiv, fordi den hindrer, at der opstår situationer, hvor viden, som ejes i fællesskab, måske slet ikke udnyttes, fordi nogle af medlemmerne i konsortiet ikke er villige til at give tilladelse til, at denne viden beskyttes. Kommissionens forslag kunne imidlertid øge risikoen for, at deltagerne — hvis der ikke forinden indgås en aftale — vil strukturere deres arbejde på en sådan måde, at de så vidt muligt undgår fælles ejendomsret, hvilket så igen vil betyde, at deltagerne bliver mindre tilbøjelige til at samarbejde. Retten mener, at medlemmerne i konsortiet i overensstemmelse med denne forordning, tilskudsaftalen og konsortieaftalen selv skal have lov til at blive enige om, hvordan spørgsmålet om fælles ejendomsret skal behandles. Retten anbefaler derfor, at der indsættes en bestemmelse i artikel 40, stk. 1, om, at der skal indgås en aftale om fælles ejendomsret, og at artikel 40, stk. 2, litra b), udgår, så deltagerne får et incitament til at indgå en aftale om fælles ejendomsret.

Det bør kun under særlige omstændigheder være et krav, at Kommissionen underrettes om overdragelse af ejendomsret

84.

Retten mener ikke, at det normalt er nødvendigt, at Kommissionen informeres om overdragelse af ejendomsret. Når overdragelsen ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle den europæiske økonomis konkurrenceevne eller er uforenelig med etiske principper, bør Kommissionen dog underrettes forinden. Retten anbefaler, at Kommissionen udarbejder regler med retningslinjer for sådanne tilfælde. I alle andre tilfælde bør bestemmelserne vedrørende overdragelse af ejendomsret udarbejdes af deltagerne (jf. artikel 42 og 43).

Ingen afgrænsning af baggrundsviden eller udelukkelse af adgangsret, når tilskuddet er tildelt

85.

Retten mener, at det vil være ulogisk og unødvendigt at give mulighed for, at baggrundsviden (dvs. alle de intellektuelle rettigheder, der er nødvendige for at gennemføre forskningen eller nyttiggøre resultaterne), som kræver adgangsret, kan afgrænses yderligere eller udelukkes (jf. artikel 48). En sådan afgrænsning eller udelukkelse af specifik baggrundsviden vil kunne medføre, at de indirekte aktioner ikke vil kunne gennemføres som oprindeligt foreslået, eller at den forgundsviden, som er et resultat heraf, ikke vil kune formidles.

86.

Hertil kommer, at alle deltagere i en indirekte aktion pr. definition bør indrømmes adgangsret (jf. artikel 49). Kun hvis denne adgangsret kræver opfyldelse af yderligere betingelser, er det nødvendigt med en eksplicit ansøgning og en nærmere aftale mellem de berørte parter. Retten mener, at tilknyttede enheder bør indrømmes adgangsret på et gensidigt grundlag som beskrevet i det foregående (jf. punkt 82).

Kapitel IV: Den Europæiske Investeringsbank (artikel 53)

Bestemmelserne vedrørende »finansieringsfaciliteten for risikodeling« bør præciseres

87.

Som foreslået af Kommissionen i del b) i bilag III til afgørelsen består finansieringsordningen »finansieringsfaciliteten for risikodeling« i, at der ydes et tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Retten mener imidlertid, at der er behov for at præcisere omfanget af EIB's finansiering af lån og garantier yderligere (62) (jf. betragtning 23 og artikel 53).

88.

For så vidt angår finansieringsordningen »finansieringsfaciliteten for risikodeling« anbefaler Retten også, at det præciseres, om alle dele af deltagelsesreglerne gælder for tilskud til EIB (herunder bestemmelserne i kapitel III »Formidling, nyttiggørelse og adgangsret«).

89.

Hertil kommer, at Fællesskabets tilskud til EIB udelukkende vil blive tildelt på grundlag af bestemmelserne i finansforordningen. Der er imidlertid behov for yderligere præcisering af, hvordan og efter hvilke regler EIB's lån og finansiering af garantier vil blive ydet. Retten mener, at de bør ydes og administreres efter EIB's egne regler under hensyntagen til de generelle retningslinjer og principper, Kommissionen har fastsat i tilskudsaftalen (jf. artikel 53, stk. 2 og 3).

Kapitel V: Afsluttende bestemmelser (artikel 54)

90.

Programmeringsperioden for syvende rammeprogram er syv år, og deltagelsesreglerne bør derfor indeholde en bestemmelse om, at der efter en vis periode skal foretages en vurdering og eventuelt en revision. Under den foreslåede foreløbige evaluering bør det særlig vurderes, om man har opnået den tilsigtede forenkling af de administrative og finansielle aspekter, og der bør om nødvendigt stilles forslag om, hvilke supplerende foranstaltninger der vil skulle træffes (jf. artikel 54).

KONKLUSION

91.

Retten mener, at Kommissionens forslag på mange områder er et vigtigt skridt henimod den forenkling og fleksibilitet, som er nødvendig for, at syvende rammeprogram kan gennemføres sparsommeligt, effektivt og produktivt.

92.

Men af de årsager, der redegøres for i det foregående, er de principper og kriterier, som disse ændringer skulle have været baseret på, ikke altid blevet fulgt, og Kommissionen har dermed ikke udnyttet muligheden for at fuldføre den fornødne forenkling. Navnlig er nogle af Kommissionens forslag efter Rettens opfattelse ikke berettigede og risikerer at gøre forvaltningen af syvende rammeprogram unødigt kompliceret.

93.

På andre områder, hvor der er behov for yderligere forenkling og større fleksibilitet, anbefaler Retten en række supplerende ændringer, som f.eks.

at der foretages en centraliseret og forudgående verifikation og attestering af de deltagende juridiske enheder (jf. punkt 34, 35 og 36)

at der stilles krav om, at Kommissionens tjenestegrene anvender fælles databaser og udveksler data elektronisk (jf. punkt 41 og 42)

at der anvendes en mere fleksibel ledelsesstruktur i forbindelse med indirekte aktioner (jf. punkt 45-55)

at der anvendes undersøgelser (eller høringer) — ideelt set foretaget af ligestillede personer (peer reviews) — som et overvågningsværktøj i forbindelse med indirekte aktioner (jf. punkt 56)

at der indføres én enkelt ordning for godtgørelse af omkostninger, som gør det muligt for deltagerne at fastslå Fællesskabets finansieringsbidrag på en måde, som er gennemsigtig, solid og nem at administrere (jf. punkt 63-70)

at der skabes incitament til at nyttiggøre og formidle resultaterne af indirekte aktioner og til overdragelse af ejendomsret (jf. punkt 82, 83 og 84).

94.

Kommissionens forslag til deltagelsesregler giver nogle af elementerne til en sådan forenklet ordning, navnlig fordi der hermed fastsættes én enkelt omkostningsordning. Men der indføres ikke en metode til beregning og anmeldelse af omkostninger og til fastlæggelse af Fællesskabets finansieringsbidrag, som er gennemsigtig, solid og nem at administrere. Det foreslåede system for godtgørelse af omkostninger vil resultere i en alt for kompliceret ordning, som ifølge sagens natur vil være vanskelig for Kommissionen at kontrollere. Hertil kommer, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem den struktur for godtgørelse af omkostninger, der foreslås, og (omkostnings)regnskabsoplysningerne på deltagernes niveau. Medmindre lovgiver vedtager betydelige ændringer, vil forslaget derfor ikke fjerne utilfredsheden hos deltagerne, og der vil fortsat være en væsentlig frekvens af for højt anmeldte omkostninger under syvende rammeprogram.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 5. april 2006.

På Revisionsrettens vegne

Hubert WEBER

Formand


(1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1 (som ændret ved EFT L 25 af 30.1.2003).

(2)  EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3.

(3)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(4)  EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.

(5)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 156.

(6)  KOM(2005) 705 endelig.

(7)  EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1. Jf. også Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, KOM(2006) 9 endelig af 17.1.2006 (særlig aktion 1 i bilag 1).

(8)  EUT C 99 af 23.4.2004, s. 1.

(9)  Jf. Kommissionens forslag, KOM(2005) 119 endelig.

(10)  Jf. Kommissionens forslag KOM(2005) 439 endelig, KOM(2005) 440 endelig, KOM(2005) 441 endelig, KOM(2005) 442 endelig, KOM(2005) 443 endelig, KOM(2005) 444 endelig og KOM(2005) 445 endelig af 21.9.2005.

(11)  I Kommissionens forslag gennemføres forskningsaktiviteterne i ni delprogrammer: »Sundhed«, »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, »Informations- og kommunikationsteknologi«, »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, »Energi«, »Miljø (inklusive klimaændringer)«, »Transport (inklusive luftfartsteknik)«, »Samfundsvidenskaber og humaniora« samt »Sikkerhed og rummet«.

(12)  Jf. Kommissionens beretninger til Rådet og Europa-Parlamentet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003 (KOM(2005) 448 endelig af 19.9.2005 og KOM(2005) 449 endelig af 19.9.2005).

(13)  Ved Europa-Parlamentets ændringsforslag 740 blev 10 % af bevillingerne til budgetpost 02 01 02 11 »Andre forvaltningsudgifter« anbragt i en reserve, som først vil blive frigivet, når Kommissionen har vist, at den har gjort en tilfredsstillende indsats for at forenkle sine procedurer og gøre dem mere effektive i overensstemmelse med Rettens anbefalinger i særberetning nr. 1/2004.

(14)  EUT C 13 af 18.1.2006, s. 1. Jf. punkt 12.

(15)  KOM(2006) 42 endelig. af 7.2.2006.

(16)  Jf. særberetning nr. 1/2004, punkt 74, 78 og 79.

(17)  I Kommissionens forslag til »deltagelsesregler« gives der adskillige definitioner i andre artikler (f.eks. definitionen af »formidling«, »adgangsret« eller »nyttiggørelse« i artikel 1 eller »juridisk enhed« i artikel 4). Nogle af disse definitioner er imidlertid ikke fuldstændig i overensstemmelse med den måde, de anvendes på i andre dele af retsgrundlaget (f.eks. den foreslåede definition af »indirekte aktioner« i artikel 1). I andre tilfælde anvendes der en term i retsgrundlaget, men definitionen mangler (det gælder f.eks. definitionen af »forskerinitierede« projekter for »frontlinjeforskning«»i artikel 9,«koordinator»i artikel 23 og 25 og«indtægteri artikel 31).

(18)  Deltager enheder fra kandidatlandene, hedder det i bilag III, at der ydes supplerende tilskud fra førtiltrædelsesinstrumenterne på tilsvarende betingelser.

(19)  Jf. Rettens udtalelse nr. 2/2005, punkt 10 og 11.

(20)  Jf. Rettens udtalelse nr. 10/2005, punkt 46 og 47.

(21)  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(22)  Jf. afgørelsen, bilag III, del a), 4. »Enkeltprojekter«.

(23)  Når Kommissionen overdrager de gennemførelsesbeføjelser, den har i henhold til traktaterne, til Det Europæiske Forskningsråds forvaltningsorgan, skal bestemmelserne i finansforordningens artikel 54 finde anvendelse. Navnlig skal de gennemførelsesbeføjelser, der delegeres, defineres klart og overvåges fuldt ud (jf. også punkt 40).

(24)  Med hensyn til den eksterne og den interne kontrols forskellige funktioner jf. også Rettens forslag til en integreret struktur for intern kontrol som beskrevet i Rettens udtalelse nr. 2/2004.

(25)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(26)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(27)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(28)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 8.

(29)  Jf. særberetning nr. 1/2004, punkt 18 og 78.

(30)  Jf. artikel 160 i finansforordningen (artikel 229, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne).

(31)  Sidste sætning i del a), punkt 3, »Samordning og støtte« lyder som følger: Disse aktiviteter kan også gennemføres med andre midler end gennem forslagsindkaldelser. Sætningen bør i stedet formuleres således: Ud over gennem tilskud og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i finansforordningen og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, kan disse aktiviteter også gennemføres gennem indgåelse af offentlige aftaler om indkøb af varer eller tjenesteydelser udvalgt på grundlag af udbud, undersøgelser, forsknings- eller uddannelsesstipendier, afholdelse af konkurrencer med uddeling af priser, medlemsbidrag til organisationer eller honorarer til uafhængige eksperter.

(32)  Jf. også Rettens forslag til en forenklet ledelsesstruktur for et konsortium, som gennemfører indirekte aktioner med flere partnere (jf. punkt 45-52)

(33)  Der mangler imidlertid en specifik bestemmelse om stipendier og priser i Kommissionens forslag til artikel 14 (jf. også artikel 30, stk. 1).

(34)  Jf. forslag til Rådets beslutning om særprogrammet »Samarbejde« (KOM(2005) 440 endelig af 21.9.2005, artikel 6, stk. 3): I arbejdsprogrammet specificeres det nærmere, hvilke kriterier der vil blive anlagt ved bedømmelsen af forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne og ved udvælgelsen af projekter. Kriterierne bliver kvalitet, virkning og gennemførelse, som i arbejdsprogrammet kan specificeres nærmere eller suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler.

(35)  Jf. også særberetning nr. 1/2004, punkt 88, 92 og 128.

(36)  Det skal bemærkes, at termen »udvælgelse« henviser til, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af bedømmelsen opstiller en liste med de forslag, som har opnået de krævede minimumspoint (eventuelt med en reserveliste i tilfælde af, at der bliver stillet supplerende midler til rådighed, mens forhandlingerne står på), og en liste med de forslag, der skal afvises (forslag, der ikke er støtteberettigede, som ikke har opnået de fastsatte minimumspoint under bedømmelsen, eller som ikke kan finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger).

(37)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 92 og 122.

(38)  Det skal bemærkes, at Kommissionen som udgangspunkt kunne udarbejde et første sæt dokumenter på grundlag af den dokumentation, som den har anmodet om fra alle de juridiske enheder, som har deltaget under tidligere FTU-rammeprogrammer, og som findes i dens arkiv.

(39)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 66.

(40)  Jf. artikel 117 i finansforordningen (artikel 181 i gennemførelsesbestemmelserne).

(41)  Disse stadier er: elektronisk indgivelse af forslag, identifikation og udvælgelse af eksperter, bedømmelse og udvælgelse af forslag, forhandling af forslag, tildeling og forvaltning af tilskud, modtagelse af projektleverancer (f.eks. rapporter og regnskaber) og kommunikation med deltagerne.

(42)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 86 og138, Rettens årsberetning for regnskabsåret 2004, punkt 6.10.

(43)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 111.

(44)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 115.

(45)  De tjenesteydelser, der gives i underentreprise, kunne så godtgøres af Kommissionen efter de takster, der er fastsat for ledelses- og uddannelsesaktiviteter, jf. artikel 33, stk. 4.

(46)  Termen »competitive call« blev allerede brugt i forbindelse med sjette rammeprogram, men er ikke blevet defineret juridisk. Siden da har Kommissionen udsendt uformelle retningslinjer om, hvordan man foretager en sådan »competitive call« (der groft sagt er det samme som en »forslagsindkaldelse«). Kommissionen har ikke givet nogen oplysninger om, hvor mange gange der indtil nu rent faktisk er blevet gennemført en sådan procedure.

(47)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 62.

(48)  Rettens årsberetning for regnskabsåret 2004, punkt 6.47; særberetning nr. 1/2004, punkt 36-39 og 139.

(49)  Det skal bemærkes, at denne beregning skal foretages under hensyntagen til de forskellige aktiviteter, der udføres af individuelle deltagere (dvs. ledelses- og uddannelsesaktiviteter, som har forskellige medfinansieringssatser), anvendelsen af enten faste beløb eller enhedstakster, alt efter hvilke aktiviteter der er tale om, de deltagende enheders særlige omkostningsstrukturer og de forskellige finansieringslofter, der er fastsat i artikel 33. Dette tilgrundliggende princip finder naturligvis også anvendelse på godtgørelsen af støtteberettigede omkostninger som fastsat i artikel 31.

(50)  Rettens udtalelse nr. 10/2005, punkt 44.

(51)  Kommissionens forslag om, at kun »identificerbare« indirekte skatter skal være ikkestøtteberettigede, kan lede til, at deltagerne skjuler momsen i deres omkostningsopgørelser.

(52)  Rettens årsberetning for regnskabsåret 2001, punkt 4.47; særberetning nr. 1/2004, punkt 36-40 og 115 og udtalelse nr. 3/2005, punkt 13.

(53)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 30-33.

(54)  Særberetning nr. 1/2004, punkt 23-26.

(55)  Udtalelse nr. 2/2004, punkt V: Basis for de interne kontrolsystemer bør være en kæde af kontrolprocedurer, hvor hvert enkelt niveau har specifikt definerede mål, hvori der tages hensyn til det arbejde, der er udført på de andre niveauer. Udgifts- eller omkostningsanmeldelser over et bestemt beløb bør vedlægges en uafhængig revisionsattest og en rapport baseret på fælles standarder, for så vidt angår metode og indhold.

(56)  Jf. artikel 117 i finansforordningen (artikel 180, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne).

(57)  EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.

(58)  Udtalelse nr. 2/2004, punkt VIII: Interne kontrolsystemer forudsætter en passende balance mellem omkostningerne forbundet med at kontrollere et bestemt budgetområde og det udbytte, der opnås ved, at risikoen for tab og uregelmæssigheder holdes inden for et acceptabelt niveau.

(59)  De ændringer, Retten foreslår for at øge konsortiernes autonomi (jf. artikel 18, 19 og 23-26), og Kommissionens efterprøvning af deltagernes eksistens, juridiske status og operationelle og økonomiske kapacitet (jf. artikel 16a) burde kunne mindske den potentielle risiko for Fællesskabets budget i en sådan grad, at den anvisningsberettigede i de fleste tilfælde ikke vil være nødt til at påberåbe sig en selvskyldnerkaution stillet af tredjemand eller en garanti med solidarisk hæftelse stillet af flere tilskudsdeltagere eller den uigenkaldelige selvskyldnergaranti (som ifølge artikel 182, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen er obligatorisk, hvis forfinansieringen udgør over 80 % af det samlede tilskudsbeløb).

(60)  Det bemærkes, at Kommissionen i artikel 38, stk. 2, foreslår, at følgende enheder ikke behøver at bidrage til »garantifonden«: offentlige organer, juridiske enheder, hvis deltagelse i den indirekte aktion garanteres af en medlemsstat eller et associeret land, og sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner, deltagere i aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, frontlinjeforskning og aktioner til fordel for særlige grupper bortset fra aktioner til fordel for SMV'er.

(61)  Jf. også udtalelse nr. 10/2005, punkt 20 og 22.

(62)  Det bør navnlig præciseres, om dette på grundlag af formuleringen i bilag III til afgørelsen også gælder for aktioner uden for syvende rammeprogram, som f.eks. Eureka-projekter, eller om andre aktioner end dem, der er nævnt i bilag III (f.eks. fælles teknologinitiativer, store projekter — herunder Eureka-projekter — og nye forskningsinfrastrukturer), også vil være berettigede til EIB's finansiering af lån og garantier.


BILAG

»DELTAGELSESREGLER«

KOM(2005) 705 endelig — Forordning

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013)

(EØS-relevant tekst)

Ændringer foreslået af

REVISIONSRETTEN

i udtalelse nr. 1/2006

(jf. punkt i udtalelse nr. 1/2006)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

 

 

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 167, og artikel 172, stk. 2,

 

 

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

 

 

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg (2),

 

 

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (3),

 

 

efter fremgangsmåden i traktatens artikel 251 (4), og

 

 

UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

 

 

(1)

Syvende rammeprogram er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. […/…/EF] af […] om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (5).

 

5

 

Det påhviler Kommissionen at gennemføre rammeprogrammet og dets særprogrammer, herunder at forvalte de finansieringsmæssige aspekter af gennemførelsen.

 

6

(2)

Syvende rammeprogram gennemføres under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), i det følgende »finansforordningen«, og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen (7), i det følgende »gennemførelsesbestemmelserne«.

(2)

Syvende rammeprogram skal gennemføres under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1 605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), i det følgende »finansforordningen«, og forordning (EF, Euratom) nr. 2 342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen (7), i det følgende »gennemførelsesbestemmelserne«.

 

(3)

Syvende rammeprogram gennemføres desuden under overholdelse af statsstøttereglerne, særlig reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling (8).

(3)

Syvende rammeprogram skal desuden gennemføres under overholdelse af statsstøttereglerne, særlig reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling (8).

15, 16

(4)

Deltagelsesreglerne for virksomheder, forskningscentre og universiteter bør udgøre en sammenhængende og gennemsigtig ramme, der kan sikre, at syvende rammeprogram gennemføres effektivt og bliver let tilgængeligt for alle deltagere.

 

 

 

[ny betragtning (4a)] Denne forordning finder også anvendelse på aktiviteter, der finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (ECR).

2, 17

(5)

Syvende rammeprogram bør fremme deltagelse fra Fællesskabets fjernområder og fra et bredt spektrum af virksomheder, forskningscentre og universiteter.

 

 

(6)

For at sikre konsekvens og gennemsigtighed bør definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9) finde anvendelse.

 

 

(7)

Derfor bør ikke kun juridiske personer, der kan udøve rettigheder og påtage sig pligter, men også fysiske personer kunne deltage. Ved at lade fysiske personer deltage sikres det, at Fællesskabets projektfinansiering ikke kun tillader juridiske personer at bidrage til skabelsen og udviklingen af fremragende videnskabelige præstationer og kompetence; også små og mellemstore virksomheder, der ikke er juridiske personer, kan være med.

(7)

Derfor bør ikke kun juridiske personer, der kan udøve rettigheder og påtage sig pligter men også fysiske personer, der kan udøve rettigheder og påtage sig pligter, men også fysiske personer kunne deltage Ved at lade fysiske personer deltage sikres det, at Fællesskabets projektfinansiering ikke kun tillader juridiske personer at bidrage til skabelsen og udviklingen af fremragende videnskabelige præstationer og kompetence; også små og mellemstore virksomheder, der ikke er juridiske personer, kan være med.

 

(8)

Der må fastsættes minimumsbetingelser for deltagelse, både som en hovedregel og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for indirekte aktioner under syvende rammeprogram. Der bør særlig fastsættes regler for antallet af deltagere og deres etableringssted.

 

 

(9)

Enhver juridisk enhed bør kunne deltage, blot minimumsbetingelserne er opfyldt. Flere deltagere end det fastsatte minimum bør sikre, at den pågældende indirekte aktion gennemføres effektivt.

(9)

Enhver juridisk enhed bør kunne deltage, blot minimumsbetingelserne er opfyldt. Flere deltagere end det i retsgrundlaget fastsatte minimum bør sikre må ikke være til hinder for, at den pågældende indirekte aktion gennemføres effektivt.

22, 23, 24

(10)

Internationale organisationer, der arbejder på at udvikle forskningssamarbejdet i Europa og overvejende udgøres af medlemsstater eller associerede lande, bør tilskyndes til at deltage i syvende rammeprogram.

 

 

(11)

I overensstemmelse med målene for internationalt samarbejde som beskrevet i traktatens artikel 164 og 170 bør også juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer kunne deltage. Det bør dog i denne forbindelse forlanges, at deltagelsen er begrundet i, at den muliggør et øget bidrag til opfyldelsen af syvende rammeprograms mål.

 

 

 

[ny betragtning (11a) ] Kommissionen bør gennemføre syvende rammeprogram i overensstemmelse med princippet om en integreret struktur for intern kontrol.

 

(12)

Med ovennævnte mål in mente må der fastsættes vilkår for fællesskabsfinansiering til deltagerne i indirekte aktioner.

(12)

Med ovennævnte mål in mente må der til deltagerne i indirekte aktioner fastsættes vilkår for fællesskabsfinansiering som anført i del a) i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram.

 

(13)

Udover det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, må Kommissionen fastsætte yderligere regler og procedurer for indgivelse, bedømmelse og udvælgelse af samt støttetildeling til forslag. Der bør særlig fastsættes regler for anvendelsen af uafhængige eksperter.

(13)

Udover det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser samt i denne forordning, skal Kommissionen fastsætte og vedtage yderligere regler og procedurer for indgivelse, bedømmelse, udvælgelse af samt støttetildeling til og forhandling om forslag samt tildeling af tilskud. Der Disse regler bør særlig fastsættes regler for navnlig omfatte bestemmelser om anvendelsen af uafhængige eksperter.

32, 33

(14)

Udover det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, bør Kommissionen desuden fastsætte yderligere regler og procedurer for vurderingen af deltagerne i indirekte aktioner under syvende rammeprogram med hensyn til deres juridiske status og økonomiske formåen.

(14)

Udover det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, bør Kommissionen desuden fastsætte og vedtage yderligere regler og procedurer for vurderingen verifikation af deltagerne i indirekte aktioner under syvende rammeprogram med hensyn til deres eksistens, juridiske status og operationelle og økonomiske kapacitet formåen.

34, 35, 36

(15)

I denne forbindelse indeholder finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser bl.a. forskrifter om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder, procedurer for inddrivelse af gæld til Kommissionen, udelukkelse fra kontraktforhandlinger og støttebevillingsprocedurer og lignende sanktioner samt revision og kontrol udført af Kommissionen og Revisionsretten, jf. traktatens artikel 248, stk. 2.

(15)

I denne forbindelse indeholder finansforordningen, og dens gennemførelsesbestemmelser og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (10) bl.a. forskrifter om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder, procedurer for inddrivelse af gæld til Kommissionen, udelukkelse fra kontraktforhandlinger og støttebevillingsprocedurer og lignende sanktioner samt revision og kontrol udført af Kommissionen og Revisionsretten, jf. traktatens artikel 248, stk. 2.

19

(16)

De aftaler, der indgås om hver indirekte aktion, bør indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant, om revision foretaget af Revisionsretten og om kontrol på stedet udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) efter procedurerne i Rådets forordning nr. 2185/96.

(16)

De aftaler, der indgås om hver indirekte aktion, bør skal indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant, om revision foretaget af Revisionsretten og om kontrol på stedet udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) efter procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999.

Aftalerne skal også indeholde bestemmelser om revision foretaget af Revisionsretten, som i medfør af artikel 248, stk. 2, i traktaten kan udføre revisionen i overensstemmelse med sine egne regler.

18, 19

(17)

Kommissionen bør føre tilsyn med både de indirekte aktioner, der udføres under syvende rammeprogram, og syvende rammeprogram og dets særprogrammer.

(17)

Kommissionen bør føre tilsyn med både de indirekte aktioner, der udføres under syvende rammeprogram og gennemførelsen af syvende rammeprogram og dets særprogrammer samt med fuldførelsen af tidligere rammeprogrammer.

Kommissionen forelægger resultaterne af sine tilsynsaktiviteter for et udvalg, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, og som Kommissionen er formand for.

57

(18)

Reglerne om formidling af forskningsresultater bør sikre, at deltagerne, når det er relevant, beskytter den intellektuelle ejendom, der opstår under de indirekte aktioner, og nyttiggør og formidler resultaterne.

(18)

Reglerne om formidling af forskningsresultater bør sikre, at deltagerne og dertil knyttede enheder, når det er relevant, beskytter den intellektuelle ejendom, der opstår under de indirekte aktioner, og nyttiggør og formidler resultaterne.

 

(19)

Uden at krænke indehavernes ejendomsret til intellektuel ejendom bør disse regler tilrettelægges sådan, at de får adgang til viden, som de bidrager til projektet med, og til viden, der opstår af forskning, der udføres som led i projektet, i det omfang det er nødvendigt for at udføre forskningsarbejdet eller nyttiggøre den deraf opståede viden.

(19)

Uden at krænke indehavernes ejendomsret til intellektuel ejendom bør disse regler tilrettelægges sådan, at deltagerne og de dertil knyttede enheder får adgang til viden, som de bidrager til projektet med, og til viden, der opstår af forskning, der udføres som led i projektet, i det omfang det er nødvendigt for at udføre forskningsarbejdet eller nyttiggøre den deraf opståede viden.

 

(20)

Den pligt, som visse deltagere under sjette rammeprogram fik pålagt til at overtage det økonomiske ansvar for deres partnere i samme konsortium, gives der afkald på. Afhængigt af hvor stor risikoen er for, at gældsposter ikke kan inddrives, kan Kommissionen eventuelt tilbageholde en del af Fællesskabets finansieringsbidrag til dækning af gæld, der ikke tilbagebetales. De deltagere, der skulle have haft pligt til at dække andre deltageres økonomiske ansvar, vil således bidrage til den risikominimering, som Kommissionen foretager ved at tilbageholde et beløb, når den udbetaler støtte.

(20) 

Den pligt, som visse deltagere under sjette rammeprogram fik pålagt til at overtage det økonomiske ansvar for deres partnere i samme konsortium, gives der afkald på. Afhængigt af hvor stor risikoen er for, at gældsposter ikke kan inddrives, kan Kommissionen eventuelt tilbageholde en del af Fællesskabets finansieringsbidrag til dækning af gæld, der ikke tilbagebetales. De deltagere, der skulle have haft pligt til at dække andre deltageres økonomiske ansvar, vil således bidrage til den risikominimering, som Kommissionen foretager ved at tilbageholde et beløb, når den udbetaler støtte.

34, 35, 36, 80, 81

(21)

Fællesskabets bidrag til et fællesforetagende eller en anden struktur, der er oprettet i medfør af traktatens artikel 171 eller 169, er ikke omfattet af denne forordning.

(21) 

Fællesskabets bidrag til et fællesforetagende eller en anden struktur, der er oprettet i medfør af traktatens artikel 171 eller 169, er ikke omfattet af denne forordning.

 

(22)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(22)

I Enhver aktion, som gennemføres i henhold til denne forordning, bør overholde de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

 

(23)

Fællesskabet kan yde tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at fremme privatsektorinvesteringer i støtteberettigede, store europæiske FTU-aktioner ved at øge bankens evne til at forvalte risici og således muliggøre for det første, at de mere risikobetonede EIB-udlån får et større omfang tilsammen, og for det andet, at der kan finansieres mere risikobetonede europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan støtte fra Fællesskabet.

(23)

Fællesskabet kan yde tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at fremme privatsektorinvesteringer i støtteberettigede, store europæiske FTU-aktioner, der er omfattet af del b) i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram, ved at øge bankens evne til at forvalte risici og således muliggøre for det første, at de mere risikobetonede EIB-udlån får et større omfang tilsammen, og for det andet, at der kan finansieres mere risikobetonede europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan støtte fra Fællesskabet —

2

(24)

Fællesskabet kan yde økonomisk støtte som fastsat i finansforordningen ved hjælp af bl.a.:

(24)

Fællesskabet kan yde økonomisk støtte som fastsat i finansforordningen ved hjælp af bl.a.:

 

(a)

offentlige indkøbs- eller tjenesteydelsesaftaler, hvor støtten ydes i form af en kontraktligt aftalt pris for varer eller tjenesteydelser, der udvælges efter indkaldelse af tilbud

(a) 

offentlige indkøbs- eller tjenesteydelsesaftaler, hvor støtten ydes i form af en kontraktligt aftalt pris for varer eller tjenesteydelser, der udvælges efter indkaldelse af tilbud

 

(b)

tilskud

(b)

tilskud

 

(c)

medlemsbidrag til organisationer

(c)

medlemsbidrag til organisationer

 

(d)

honorarer til uafhængige eksperter, der er omfattet af artikel 17 i denne forordning —

(d)

honorarer til uafhængige eksperter, der er omfattet af artikel 17 i denne forordning

 

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

 

 

KAPITEL I

Indledende bestemmelser

 

 

Artikel 1

Artikel 1

 

Genstand

Genstand og rækkevidde

 

Denne forordning fastsætter regler for virksomheders, forskningscentres, universiteters og andre juridiske enheders deltagelse i foranstaltninger, der iværksættes af en eller flere deltagere ved hjælp af de finansieringsordninger, der fastsættes i bilag III, del (a) til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram, herefter »indirekte aktioner«.

[1.]  Denne forordning fastsætter regler for virksomheders, forskningscentres, universiteters og andre juridiske enheders deltagelse i foranstaltninger, der iværksættes af en eller flere deltagere ved hjælp af de finansieringsordninger, der fastsættes i bilag III, del (a) til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram, herefter »indirekte aktioner« med den undtagelse, der henvises til i stk. 8.

20, 21

Den fastsætter endvidere i overensstemmelse med forordning (EF/Euratom) nr. 1605/2002, herefter »finansforordningen«, og forordning (EF/Euratom) nr. 2342/2002, herefter »gennemførelsesbestemmelserne«, regler for Fællesskabets finansieringsbidrag til deltagere i indirekte aktioner under syvende rammeprogram.

[2.]  Den fastsætter endvidere i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, herefter »finansforordningen«, og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, herefter »gennemførelsesbestemmelserne«, regler for Fællesskabets finansieringsbidrag til deltagere i indirekte aktioner under syvende rammeprogram.

 

For syvende rammeprograms forskningsresultater fastsætter denne forordning regler om offentliggørelse af forgrundsviden på alle andre egnede måder end dem, der følger af formaliteterne i forbindelse med beskyttelsen af den, herunder ved offentliggørelse af forgrundsviden i et hvilket som helst medie, herefter »formidling«.

[3.]  For syvende rammeprograms forskningsresultater fastsætter denne forordning regler om offentliggørelse af forgrundsviden på alle andre egnede måder end dem, der følger af formaliteterne i forbindelse med beskyttelsen af den, herunder ved offentliggørelse af forgrundsviden i et hvilket som helst medie, herefter »formidling«.

 

Derudover fastsætter den regler om direkte eller indirekte udnyttelse af forgrundsviden til videre forskning udover den, der er omfattet af den pågældende indirekte aktion, til at udvikle, skabe og markedsføre et produkt eller en proces eller til at skabe og udbyde en tjeneste, herefter »nyttiggørelse«.

[4.]  Derudover fastsætter den regler om direkte eller indirekte udnyttelse af forgrundsviden til videre forskning udover den, der er omfattet af den pågældende indirekte aktion, til at udvikle, skabe og markedsføre et produkt eller en proces eller til at skabe og udbyde en tjeneste, herefter »nyttiggørelse«.

 

Hvad angår både forgrunds- og baggrundsviden, fastsætter denne forordning endelig regler om licenser og brugerrettigheder til licenser, herefter »adgangsret«.

[5.]  Hvad angår både forgrunds- og baggrundsviden, fastsætter denne forordning endelig regler om licenser og brugerrettigheder til licenser, herefter »adgangsret«.

 

 

[6.] Denne forordning finder anvendelse på aktioner, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

2, 17

 

[7.] Denne forordning finder anvendelse på tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skal bidrage til tilvejebringelse af kapital og kapitalfordeling til EIB's finansiering af lån og garantier i forbindelse med de aktioner, som er anført i bilag III til afgørelse [.../...] om syvende rammeprogram.

 

 

[8. flyttet fra betragtning 21] Fællesskabets bidrag til et fællesforetagende eller en anden struktur, der er oprettet i medfør af traktatens artikel 171 eller 169 , og som er anført i del b) i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram er ikke omfattet af denne forordning.

 

Artikel 2

 

14

Definitioner

 

 

Foruden definitionerne i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne gælder i denne forordning følgende definitioner:

 

 

(1)

»forgrundsviden«: Resultater, herunder viden, der opstår under de indirekte aktioner, uanset om de kan beskyttes. Begrebet resultater omfatter også ophavsrettigheder, designrettigheder, patentrettigheder, plantesortsrettigheder og lignende former for beskyttelse.

 

 

(2)

»baggrundsviden«: Viden, som er nødvendig for at gennemføre forskningen eller nyttiggøre resultaterne af den indirekte aktion, og som deltagerne besidder, før de tiltræder tilskudsaftalen, samt ophavsrettigheder eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder til denne viden, når de har indgivet ansøgning om disse rettigheder, før de tiltræder tilskudsaftalen.

2)

»baggrundsviden«: Viden, som er nødvendig for at gennemføre forskningen eller nyttiggøre resultaterne af den indirekte aktions forgrundsviden, og som deltagerne besidder, før de tiltræder tilskudsaftalen indgås, samt ophavsrettigheder eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder til denne viden, når de har indgivet eller ansøgning om disse rettigheder

 

(3)

»forskningsorganisation«: En almennyttig organisation, hvis hovedformål er at udføre videnskabelig eller teknisk forskning.

3)

»forskningsorganisation«: En almennyttig organisation juridisk enhed registreret som en non-profit organisation, hvis hovedformål er at udføre videnskabelig eller teknisk forskning

 

(4)

»tredjeland«: En stat, der ikke er en medlemsstat.

 

 

(5)

»associeret land«: Et tredjeland, der er part i en international aftale indgået med Fællesskabet, og som i henhold til eller på grundlag af denne aftale bidrager til finansieringen af en del af eller hele syvende rammeprogram.

 

 

(6)

»international organisation«: En anden mellemstatslig organisation end Det Europæiske Fællesskab, der har folkeretlig status som retssubjekt, eller en særorganisation, som en sådan international organisation har oprettet.

 

 

(7)

»international organisation af europæisk interesse«: En international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa.

7)

»international organisation af europæisk interesse«: En international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, eller offentlige forskningsorganisationer eller nationale finansieringsorganer i disse stater og lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa

 

(8)

»partnerland for internationalt samarbejde«: Et tredjeland, som Europa-Kommissionen i arbejdsprogrammerne kategoriserer som lavindkomstland eller mellemindkomstland i nedre eller øvre tranche.

 

 

(9)

»offentligt organ«: En juridisk enhed, der er etableret som offentligt organ ifølge national ret, eller en international organisation.

 

 

(10)

»smv’er«: mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361 i udgaven af 6. maj 2003.

 

 

(11)

»arbejdsprogram«: En plan, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af et særprogram, jf. afgørelse […/…], artikel 3.

 

 

(12)

»finansieringsordninger«: De mekanismer for fællesskabsfinansiering af indirekte aktioner, der er fastlagt i afgørelse […/…], bilag III, del (a).

12)

»finansieringsordninger«: De mekanismer for fællesskabsfinansiering af aktioner, der er fastlagt i afgørelse […/…], bilag III, del (a)

20, 21

(13)

»FTU-aktør«: En juridisk enhed, der udfører forskning og teknologisk udvikling for bestemte grupper som led i forskningsprojekter for disse grupper.

13)

»FTU-aktør«: En juridisk enhed, der udfører forskning og teknologisk udvikling for bestemte grupper som led i forskningsprojekter for disse grupper, som fastlagt i del a), afdeling 6, i bilag III til afgørelse […/…].

 

Artikel 3

 

 

Fortrolighed

 

 

Kommissionen og deltagerne behandler alle data, al viden og alle dokumenter, der meddeles dem som fortroligt materiale, fortroligt, jf. dog vilkårene i tilskudsaftalen, udnævnelsesbrevet eller kontrakten.

 

 

KAPITEL II

Deltagelse

 

 

AFDELING 1

MINIMUMSBETINGELSER

 

 

Artikel 4

 

 

Generelle principper

 

 

1.

Virksomheder, universiteter, forskningscentre og andre juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat, et associeret land eller et tredjeland, kan deltage i en indirekte aktion, hvis minimumsbetingelserne i dette kapitel er opfyldt, inklusive eventuelle betingelser, der er fastsat i medfør af artikel 12.

 

 

Deltagelsen skal dog medvirke til, at målene i traktatens artikel 163 og 164 opfyldes, når der er tale om en indirekte aktion, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, artikel 7, 8 eller 9, hvor minimumsbetingelserne ikke omfatter deltagelse af en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.

Deltagelsen skal dog medvirke til, at målene i traktatens artikel 163 og 164 opfyldes, når der er tale om en indirekte aktion, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, artikel 7, 8 eller 9, hvor minimumsbetingelserne ikke omfatter deltagelse af en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.

 

Ved juridisk enhed forstås en fysisk person eller en efter etableringsstedets nationale ret, fællesskabsretten eller international ret oprettet juridisk person, der har status som retssubjekt og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter.

[ Ved juridisk enhed forstås en fysisk person eller en efter etableringsstedets nationale ret, fællesskabsretten eller international ret oprettet juridisk person, der har status som retssubjekt og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter. ]

 

 

Deltagelsen skal dog medvirke til, at målene i traktatens artikel 163 og 164 opfyldes, når der er tale om en indirekte aktion, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, artikel 7, 8 eller 9, hvor minimumsbetingelserne ikke omfatter deltagelse af en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.

 

2.

Når der henvises til etableringssted, forstås derved for fysiske personer sædvanlig bopæl.

[ 2.

Når der henvises til etableringssted, forstås derved for fysiske personer sædvanlig bopæl. ]

 

3.

Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, herefter »FFC«, kan deltage i indirekte aktioner på lige fod med og med samme rettigheder og pligter som en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.

 

 

Artikel 5

 

22, 23, 24

Minimumsbetingelser

 

 

1.

Der fastsættes følgende minimumsbetingelser for indirekte aktioner:

1.

Der fastsættes følgende minimumsbetingelser Minimumsbetingelserne for deltagelse i indirekte aktioner er at:

 

(a)

Der skal deltage mindst tre juridiske enheder, der alle er etableret i hver sin medlemsstat eller associerede land.

a)

Der skal deltage mindst tre juridiske enheder der alle er etableret i hver sin medlemsstat eller associerede land.

 

 

b)

De lande, hvor disse juridiske enheder er etableret, skal omfatte mindst tre forskellige medlemsstater eller associerede lande.

 

(b)

Alle de tre juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6.

b c)

Alle de Mindst tre af de juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6.

 

2.

Hvis FFC, en international organisation af europæisk interesse eller en enhed, der er oprettet i henhold til fællesskabsretten, er en af deltagerne i en indirekte aktion, anses denne deltager med henblik på stk. 1, litra (a), for etableret i en anden medlemsstat end de andre deltagere i samme indirekte aktion.

 

 

Artikel 6

 

 

Uafhængighed

 

 

1.

To juridiske enheder anses for indbyrdes uafhængige, når ingen af dem udøver direkte eller indirekte kontrol over den anden eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som den anden.

 

 

2.

Med henblik på stk. 1 kan kontrol bl.a. antage en af følgende former:

 

 

(a)

direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af de udstedte kapitalandele i den pågældende juridiske enhed efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet af denne enheds aktionærer eller medejere

 

 

(b)

direkte eller indirekte besiddelse, de facto eller de jure, af beslutningsmagten i den pågældende juridiske enhed.

 

 

3.

Dog anses følgende forbindelser mellem juridiske enheder ikke i sig selv for at udgøre kontrollerende indflydelse:

 

 

(a)

Det samme offentlige holdingselskab, den samme institutionelle investor eller det samme venturekapitalselskab besidder direkte eller indirekte over 50 % af de udstedte kapitalandele efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet blandt aktionærerne eller medejerne.

 

 

(b)

Det samme offentlige organ ejer eller fører tilsyn med de pågældende juridiske enheder.

 

 

Artikel 7

 

22, 23, 24

Indirekte aktioner vedrørende partnerlande for internationalt samarbejde

 

 

For samarbejdsprojekter, hvor partnerlande for internationalt samarbejde i henhold til arbejdsprogrammet deltager på lige fod med medlemsstater eller associerede lande, gælder følgende minimumsbetingelser:

For samarbejdsprojekter, som fastlagt i del a), afdeling 1, i bilag III til afgørelse […/…], som indebærer, at hvor partnerlande for internationalt samarbejde i henhold til arbejdsprogrammet deltager på lige fod med medlemsstater eller associerede lande, gælder følgende minimumsbetingelser:

 

(a)

Der skal deltage mindst fire juridiske enheder.

a)

Der skal deltage mindst fire juridiske enheder.

 

(b)

To eller flere af de i litra (a) omhandlede juridiske enheder skal være etableret i lige så mange forskellige medlemsstater eller associerede lande.

b)

To eller flere af de De lande, hvor de i litra a) omhandlede deltagende juridiske enheder skal være er etableret i lige så mange , skal omfatte mindst to forskellige medlemsstater eller associerede lande.

 

(c)

To eller flere af de i litra (a) omhandlede juridiske enheder skal være etableret i lige så mange forskellige partnerlande for internationalt samarbejde.

c)

Alle De lande, hvor de i litra a) omhandlede deltagende juridiske enheder skal være er etableret i lige så mange forskellige , skal omfatte mindst to partnerlande for internationalt samarbejde.

 

(d)

Alle i litra (a) omhandlede juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6.

d)

Mindst fire af de deltagende juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6.

 

Artikel 8

 

 

Samordnings- og støtteaktioner samt forskeres uddannelse og karriereudvikling

 

 

Minimumsbetingelsen for samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling er, at der deltager én juridisk enhed.

 

 

Stk. 1 gælder ikke for aktioner, der har til formål at koordinere forskningsprojekter.

 

 

Artikel 9

 

2

Forskerinitierede projekter for»frontlinjeforskning«

 

 

Minimumsbetingelsen for indirekte aktioner til støtte for forskerinitierede projekter for »frontlinjeforskning«, der finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd, er, at der deltager én juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

[1.]  Minimumsbetingelsen for indirekte aktioner til støtte for forskerinitierede projekter for »frontlinjeforskning«, der finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd, som fastlagt i del a), afdeling 4, i bilag III til afgørelse […/…], er, at der deltager én juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

 

 

[2.]  Kommissionen træffer passende foranstaltninger, så der sikres mulighed for, at tilskud til forskerinitierede projekter for »frontlinjeforskning«, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd, kan overføres mellem juridiske enheder, der er etableret i medlemsstater eller associerede lande.

25, 26

Artikel 10

 

24

Enedeltager

 

 

Når minimumsbetingelserne for en indirekte aktion er opfyldt med et antal deltagere, der tilsammen udgør en juridisk enhed, kan denne være eneste deltager i en indirekte aktion, hvis den er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

Når minimumsbetingelserne for en indirekte aktion er opfyldt med et antal deltagere, der tilsammen udgør en juridisk enhed, som f.eks. en europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG) eller en international organisation af europæisk interesse, kan denne være eneste deltager i en indirekte aktion, hvis den er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

 

Artikel 11

 

 

Internationale organisationer og juridiske enheder etableret i tredjelande

 

 

Når minimumsbetingelserne i dette kapitel og de yderligere betingelser, der måtte være fastsat i særprogrammerne eller de relevante arbejdsprogrammer, er opfyldt, kan derudover internationale organisationer og juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, deltage i indirekte aktioner.

 

 

Artikel 12

 

 

Yderligere betingelser

 

 

Oven i minimumsbetingelserne i dette kapitel kan der i særprogrammerne eller arbejdsprogrammerne fastsættes yderligere betingelser for det mindste antal deltagere.

 

 

Samme sted kan der også, afhængigt af den indirekte aktions art og formål, fastsættes yderligere betingelser for deltagertype og i givet fald etableringssted.

 

 

AFDELING 2

PROCEDURER

 

 

UNDERAFDELING 1

FORSLAGSINDKALDELSER

 

 

Artikel 13

 

 

Forslagsindkaldelser

 

 

1.

Kommissionen udsender indkaldelser af forslag til indirekte aktioner som foreskrevet i de relevante særprogrammer og arbejdsprogrammer.

1.

Kommissionen udsender indkaldelser af forslag til indirekte aktioner som foreskrevet i de relevante særprogrammer og arbejdsprogrammer.

20, 21

Foruden den offentliggørelse, der foreskrives i gennemførelsesbestemmelserne, offentliggør Kommissionen forslagsindkaldelserne på syvende rammeprograms internetsider, via særlige informationskanaler og via de nationale kontaktpunkter, som medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet.

 

 

2.

I givet fald præciserer Kommissionen i forslagsindkaldelsen, at deltagerne ikke behøver indgå en konsortieaftale.

 

 

Artikel 14

 

20, 21, 27, 28

Undtagelser

 

 

Kommissionen udsender ikke forslagsindkaldelser angående:

I overensstemmelse med finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser udsender Kommissionen ikke forslagsindkaldelser angående:

 

(a)

samordnings- og støtteaktiviteter, der skal udføres af juridiske enheder, som er udpeget i særprogrammerne eller — hvor særprogrammerne i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne tillader, at arbejdsprogrammerne udpeger støttemodtagere — i arbejdsprogrammerne

a)

samordnings- og støtteaktiviteter, der skal udføres af juridiske enheder, som er udpeget i særprogrammerne eller — hvor særprogrammerne i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne tillader, at arbejdsprogrammerne udpeger støttemodtagere — i arbejdsprogrammerne

 

(b)

samordnings- og støtteaktiviteter, der består af en anskaffelse eller en tjenesteydelse, som er omfattet af finansforordningens bestemmelser om offentlige indkøb

b)

samordnings- og støtteaktiviteter, der består af en anskaffelse køb af en vare eller en tjenesteydelse, som er omfattet af finansforordningens bestemmelser om på grundlag af en kontrakt og udvalgt under overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

 

 

c)

samordnings- og støtteaktiviteter i forbindelse med tildeling af studie-, forsknings- eller uddannelsesstipendier og afholdelse af konkurrencer med uddeling af priser

 

(c)

samordnings- og støtteaktiviteter i forbindelse med udnævnelse af uafhængige eksperter

c d)

samordnings- og støtteaktiviteter i forbindelse med udnævnelse af uafhængige eksperter

 

(d)

andre aktiviteter, når finansforordningen eller gennemførelsesbestemmelserne giver mulighed for det.

d e)

andre aktiviteter, som gennemføres med hjemmel i retsakter, der vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet (eller af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet), og som er anført i del b) i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram , når finansforordningen eller gennemførelsesbestemmelserne giver mulighed for det.

 

UNDERAFDELING 2

BEDØMMELSE AF FORSLAGENE

UNDERAFDELING 2

BEDØMMELSE, UDVÆLGELSE AF OG FORHANDLING OM FORSLAGENE SAMT TILDELING AF TILSKUD

 

Artikel 15

Artikel 15

30, 31

Bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling

Bedømmelse sprincipper og udvælgelse s- og støtte tildeling skriterier

 

1.

Kommissionen bedømmer alle forslag, der indgives på grundlag af en forslagsindkaldelse; bedømmelsen bygger på de bedømmelsesprincipper og de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i særprogrammet og arbejdsprogrammet.

1.

Kommissionen bedømmer alle forslag til indirekte aktioner, der indgives på grundlag af en forslagsindkaldelse; bedømmelsen bygger på de bedømmelsesprincipper og de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i denne forordning, i særprogrammet og i arbejdsprogrammet.

 

Arbejdsprogrammet kan fastsætte særlige kriterier eller nærmere regler for anvendelsen af kriterierne.

 

 

 

[1a.] Der kan navnlig defineres særlige udvælgelses- og tildelingskriterier for forskerinitieret »frontlinjeforskning«, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd.

31

 

[1b.] Hvor det er fastsat i arbejdsprogrammerne eller forslagsindkaldelserne, kan der foretages fjernevaluering.

4, 31

2.

Forslag, der strider mod grundlæggende etiske principper eller ikke opfylder betingelserne i særprogrammet, arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen, udvælges ikke. Sådanne forslag kan når som helst udelukkes fra bedømmelses-, udvælgelses- og tildelingsproceduren.

2.

Forslag, der strider mod grundlæggende etiske principper eller ikke opfylder betingelserne i særprogrammet, arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen, udvælges ikke. Sådanne forslag kan ikke komme i betragtning med henblik på deltagelse og kan når som helst udelukkes fra bedømmelses-, udvælgelses- og tildelingsproceduren.

31

3.

Forslag udvælges på grundlag af bedømmelsesresultaterne.

3.

Forslag udvælges på grundlag af bedømmelsesresultaterne.

 

Artikel 16

Artikel 16

32, 33

Procedurer for indgivelse, bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling

Procedurer for indgivelse, bedømmelse, udvælgelse, forhandling og støttetildeling

 

1.

Kommissionen vedtager og offentliggør procedureregler for indgivelse af forslag, bedømmelse og tildeling. Herunder fastsætter den navnlig nærmere regler for tofaseproceduren for indgivelse af forslag og totrinsproceduren for bedømmelse af forslag.

1.

Kommissionen vedtager og offentliggør procedureregler for indgivelse af forslag, bedømmelse, udvælgelse, forhandling og tildeling. Herunder fastsætter den navnlig nærmere regler for tofaseproceduren for indgivelse af forslag og totrinsproceduren for bedømmelse af forslag.

 

2.

Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at forslag indgives i to faser, anmodes kun de forslagsstillere, hvis forslag opfylder bedømmelseskriterierne for første fase, om at indgive et komplet forslag i anden fase.

 

 

3.

Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at bedømmelsen foregår i to trin, går kun forslag, der godkendes i første trin, hvor det bedømmes efter et begrænset sæt kriterier, videre til fortsat bedømmelse.

 

 

 

[3a.] Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet, skal forslag til indirekte aktioner indgives elektronisk.

4

4.

Kommissionen vedtager og offentliggør regler, der skal sikre konsekvent kontrol af deltagerne i indirekte aktioner, hvad angår deres eksistens, juridiske status og økonomiske formåen.

4.

Kommissionen vedtager og offentliggør regler, der skal sikre konsekvent kontrol af deltagerne i indirekte aktioner, hvad angår deres eksistens, juridiske status og økonomiske formåen.

 

 

[4a., flyttet fra artikel 15, stk. 3] Forslag til indirekte aktioner udvælges på grundlag af en sammenlignende analyse af bedømmelsesresultaterne.

 

 

[5.]  Deltagerne informeres skriftligt om resultatet af bedømmelsen.

Når der er tale om indirekte aktioner foreslået af et konsortium, sendes resultatet af bedømmelsen og oplysningerne om udvælgelsen af forslaget eventuelt kun til koordinatoren.

 

 

[ 6.]  Inden for de begrænsninger, der er fastsat i arbejdsprogrammet og forslagsindkaldelsen, og under hensyntagen til resultaterne af bedømmelsen af forslaget kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt, aftale med deltagerne at ændre videnskabelige, operationelle og finansielle aspekter ved den indirekte aktion.

 

 

[7.]  Under anvendelse af den verifikationsprocedure, der er beskrevet i artikel 16a, sikrer Kommissionen sig, at deltagerne har den operationelle og økonomiske kapacitet, der er nødvendig for at kunne gennemføre den indirekte aktion i det omfang og på det tidspunkt, det er nødvendigt.

 

 

[8.]  Kommissionen tildeler tilskud til forslag, hvor forhandlingerne er tilendebragt og afsluttet med positivt resultat.

Alle andre forslag afvises.

37, 38

 

Artikel 16a

34, 35, 36, 42

 

Verifikation af deltagerne i indirekte aktioner med hensyn til deres eksistens, juridiske status og operationelle og finansielle kapacitet

 

 

I forbindelse med indirekte aktioner er det Kommissionens ansvar at efterprøve deltagernes eksistens, juridiske status og operationelle og økonomiske kapacitet.

Verifikationen baseres på passende dokumentationsmateriale, som deltageren fremskaffer, og som kan anvendes til kontrol af både enhedens eksistens og juridiske status og dens økonomiske og operationelle kapacitet.

Disse dokumenter skal opdateres med jævne mellemrum, eller når Kommissionen beder om det.

Når verifikationen har vist, at enhedens oplysninger er fyldestgørende, attesterer Kommissionen for at undgå dobbeltkontrol dette, og denne attestation betragtes så — indtil videre — som værende tilstrækkelig for alle de forslag, som indsendes af samme deltager.

Med dette for øje indfører Kommissionen én enkelt verifikations- og attesteringsordning og vedtager og offentliggør specifikke regler herfor.

 

Artikel 17

 

39

Udnævnelse af uafhængige eksperter

 

 

1.

Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, som bistår ved de nødvendige bedømmelser under syvende rammeprogram og dets særprogrammer.

1.

Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, som bistår ved de nødvendige bedømmelser af indirekte aktioner og tilsynsaktiviteter under syvende rammeprogram og dets særprogrammer.

 

I forbindelse med samordnings- og støtteaktiviteter som omhandlet i artikel 14, stk. 5, udnævner Kommissionen kun uafhængige eksperter, hvis den finder det hensigtsmæssigt.

I forbindelse med samordnings- og støtteaktiviteter som omhandlet i artikel 14, stk. 5, udnævner Kommissionen kun uafhængige eksperter, hvis den finder det hensigtsmæssigt..

 

2.

Kriterierne for udvælgelse af uafhængige eksperter er, at de er i besiddelse af færdigheder og viden, der svarer til de opgaver, de skal løse.

 

 

Uafhængige eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til nationale forskningsorganer, forskningsinstitutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister af egnede kandidater.

 

 

Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den udvælge enhver person med de fornødne færdigheder uden for listerne.

 

 

Der træffes foranstaltninger for at sikre en rimelig kønsbalance, når der nedsættes grupper af uafhængige eksperter.

 

 

 

[2a.] På grundlag af forslag fra Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd udnævner Kommissionen eksperter til at bedømme og føre tilsyn med forskerinitieret »frontlinjeforskning«.

40

3.

Når Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, sikrer den sig, at disse ikke stilles over for interessekonflikter i forbindelse med de emner, de skal udtale sig om.

3.

Når Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, sikrer den sig, at træffer passende foranstaltninger, der sikrer, at eksperterne ikke stilles over for interessekonflikter i forbindelse med de emner, de skal udtale sig om.

 

4.

Kommissionen vedtager et standardudnævnelsesbrev, herefter »udnævnelsesbrev«, der indeholder en erklæring om, at der ingen interessekonflikt foreligger på det tidspunkt, hvor den uafhængige ekspert udnævnes, og at han forpligter sig til at informere Kommissionen, hvis der skulle opstå en interessekonflikt, mens han arbejder på en udtalelse eller i øvrigt udfører sine opgaver. Kommissionen udarbejder et udnævnelsesbrev, der regulerer forholdet mellem Fællesskabet og hver uafhængig ekspert.

 

44

 

[ 4a.] Kommissionen vedtager og offentliggør regler for udnævnelse og anvendelse af uafhængige eksperter.

32, 33

5.

Kommissionen offentliggør med jævne mellemrum en liste over de uafhængige eksperter, der har bistået den på hvert særprograms område.

5.

Kommissionen offentliggør med jævne mellemrum en liste over de uafhængige eksperter, der har bistået den på hvert rammeprograms og dets særprogrammers område, med angivelse af deres funktion.

 

 

Artikel 17a

4, 41, 42

 

Databaser og elektronisk dataudveksling

 

 

[1.]  Kommissionen træffer passende foranstaltninger, der sikrer, at data, som vedrører alle indirekte aktioner finansieret under syvende rammeprogram, registreres og behandles i integrerede databaser og et fælles edb-system.

 

 

[2.] Kommissionen opfordrer til, at data vedrørende alle aspekter i forbindelse med forvaltning af forslag og tilskud udveksles elektronisk.

 

UNDERAFDELING 3

GENNEMFØRELSE OG TILSKUDSAFTALER

UNDERAFDELING 3

GENNEMFØRELSE AF INDIREKTE AKTIONER OG TILSKUDSAFTALER

 

Artikel 18

Artikel 18

 

Generelle bestemmelser

Generelle b Bestemmelser om gennemførelsen af tilskudsaftaler

 

1.

Deltagerne gennemfører den indirekte aktion og træffer alle nødvendige og rimelige foranstaltninger med henblik herpå. Deltagerne i samme indirekte aktion er over for Fællesskabet solidarisk ansvarlige for, at arbejdet gennemføres.

 

 

2.

På grundlag af standardaftalen, jf. artikel 19, stk. 7, og under hensyntagen til den pågældende finansieringsordnings særlige kendetegn udarbejder Kommissionen en tilskudsaftale mellem Fællesskabet og deltagerne.

2.

På grundlag af standardaftalen, jf. artikel 19, stk. 7, og under hensyntagen til den pågældende finansieringsordnings særlige kendetegn udarbejder Kommissionen en tilskudsaftale mellem Fællesskabet og deltagerne.

 

3.

Deltagerne indgår ingen forpligtelser, der er uforenelige med tilskudsaftalen.

 

 

4.

Hvis en deltager ikke opfylder sine forpligtelser, opfylder de andre deltagere tilskudsaftalen uden supplerende tilskud fra Fællesskabet, medmindre Kommissionen udtrykkeligt fritager dem for den forpligtelse.

 

 

5.

Bliver det umuligt at gennemføre en indirekte aktion, eller gennemfører deltagerne den ikke, sørger Kommissionen for, at den afsluttes.

5.

Bliver det umuligt at gennemføre en indirekte aktion, eller gennemfører deltagerne den ikke, sørger Kommissionen for, at den afsluttes i overensstemmelse med artikel 21.

56

6.

Deltagerne sørger for, at Kommissionen holdes underrettet om enhver begivenhed, der kunne påvirke den indirekte aktions gennemførelse eller Fællesskabets interesser.

 

 

Artikel 19

Artikel 19

43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50

Generelle bestemmelser i tilskudsaftaler

Generelle bestemmelser i for tilskudsaftaler

 

1.

En tilskudsaftale fastsætter deltagernes rettigheder og pligter over for Fællesskabet i overensstemmelse med afgørelse […/…], denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og almindelige fællesskabsretslige principper.

 

 

På samme grundlag fastsætter den rettigheder og pligter for de juridiske enheder, der indtræder som nye deltagere i en igangværende indirekte aktion.

På samme grundlag fastsætter den rettigheder og pligter for de juridiske enheder, der indtræder som nye deltagere i en igangværende indirekte aktion.

 

 

[1a, flyttet fra artikel 18, stk. 2] Med de undtagelser, der henvises til i artikel 14, og under anvendelse af de standardaftaler, der henvises til i artikel 19, stk. 7, og under hensyntagen til den pågældende finansieringsordnings særlige kendetegn udarbejder Kommissionen en tilskudsaftale mellem Fællesskabet og koordinatoren, som handler på vegne af deltagerne.

 

2.

I givet fald fastsætter tilskudsaftalen, hvilken del af Fællesskabets finansieringsbidrag der vil bygge på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, og hvilken del der vil bygge på enhedstakster (f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger) eller faste beløb.

2.

I givet fald fastsætter t Tilskudsaftalen præciserer varigheden af den indirekte aktion og det videnskabelige og tekniske arbejde, der skal udføres, og opstiller et budget for de samlede anslåede omkostninger og hvilken del af Fællesskabets maksimale finansieringsbidrag til den indirekte aktion der vil bygge på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, og hvilken del der vil bygge på enhedstakster (f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger) eller faste beløb.

 

3.

Det fastsættes i tilskudsaftalen, hvilke ændringer i konsortiets sammensætning der kræver forudgående offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger.

3.

Det fastsættes i tilskudsaftalen, hvilke ændringer i konsortiets sammensætning der kræver forudgående offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger.

 

4.

Tilskudsaftalen foreskriver, at Kommissionen får forelagt periodiske aktivitetsrapporter, hvor der gøres status over gennemførelsen af den pågældende indirekte aktion.

4.

Tilskudsaftalen foreskriver, at Kommissionen får forelagt periodiske aktivitetsrapporter, hvor der gøres status over gennemførelsen af den pågældende indirekte aktion, og aftalen kan, hvis det er hensigtsmæssigt, også indeholde bestemmelser om undersøgelser med henblik på at vurdere gennemførelsen af den pågældende indirekte aktion.

56

5.

Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkte overdragelser af ejendomsret til forgrundsviden til en tredjepart.

5.

Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkte overdragelser af ejendomsret til forgrundsviden til en tredjepart.

 

6.

Når deltagerne ifølge tilskudsaftalen skal udføre aktiviteter til fordel for tredjeparter, bekendtgør de dette over for en bred offentlighed og identificerer, bedømmer og udvælger tredjeparterne efter en gennemsigtig, retfærdig og upartisk fremgangsmåde. Hvis det foreskrives i arbejdsprogrammet, fastsættes der kriterier for udvælgelse af sådanne tredjeparter i tilskudsaftalen. Kommissionen forbeholder sig ret til at modsætte sig udvælgelsen af tredjeparter.

 

 

7.

Kommissionen udarbejder en standardaftale for tilskud i overensstemmelse med denne forordning.

7.

For hver enkelt af de finansieringsordninger, der er anført i del a) i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram, udarbejder og vedtager Kommissionen en specifik standardaftale for om tilskud i overensstemmelse med denne forordning.

 

8.

Standardtilskudsaftalen skal leve op til principperne i Det Europæiske Charter for Forskere og Adfærdskodeks for Ansættelse af Forskere (11). Aftalen skal efter forholdene omhandle samspil med uddannelse på alle niveauer, vilje og evne til at fremme dialog og debat om videnskabelige spørgsmål og forskningsresultater med et bredt publikum, der rækker uden for forskerkredse, aktiviteter, der kan øge kvinders deltagelse og rolle i forskningen, og aktiviteter, der behandler samfundsmæssige og økonomiske aspekter af forskningen.

8.

Standardtilskudsaftalerne skal leve op til principperne i Det Europæiske Charter for Forskere og Adfærdskodeks for Ansættelse af Forskere (11). Aftalen skal efter forholdene omhandle samspil med uddannelse på alle niveauer, vilje og evne til at fremme dialog og debat om videnskabelige spørgsmål og forskningsresultater med et bredt publikum, der rækker uden for forskerkredse, aktiviteter, der kan øge kvinders deltagelse og rolle i forskningen, og aktiviteter, der behandler samfundsmæssige og økonomiske aspekter af forskningen.

 

 

[8a, flyttet fra betragtning 16] De aftaler, der indgås om hver indirekte aktion, bør Standardtilskudsaftalerne indeholder bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant , om revision foretaget af Revisionsretten og om kontrol på stedet udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) efter procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999.

19

Artikel 20

 

 

Bestemmelser om adgangsret, nyttiggørelse og formidling

 

 

1.

Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes forpligtelser med hensyn til adgangsret, nyttiggørelse og formidling, i det omfang de ikke er fastsat i denne forordning.

1.

Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes rettigheder og forpligtelser med hensyn til adgangsret, nyttiggørelse og formidling, i det omfang de disse rettigheder og forpligtelser ikke er fastsat i denne forordning.

 

Med dette formål foreskriver den, at der forelægges Kommissionen en plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden.

 

 

2.

Tilskudsaftalen kan foreskrive, på hvilke betingelser deltagerne kan gøre indsigelse mod, at Kommissionens bemyndigede repræsentanter foretager en teknologisk revision af nyttiggørelsen og formidlingen af forgrundsviden.

 

 

Artikel 21

 

 

Bestemmelser om opsigelse

 

 

Det anføres i tilskudsaftalen, med hvilke grunde den kan opsiges helt eller delvis, navnlig manglende efterlevelse af denne forordning, manglende præstationer eller brud på aftalen; desuden specificeres følgerne af en deltagers manglende efterlevelse for de andre deltagere.

 

 

Artikel 22

 

 

Særlige bestemmelser

 

 

1.

Tilskudsaftaler om indirekte aktioner til støtte for bestående forskningsinfrastruktur og i givet fald ny forskningsinfrastruktur kan indeholde særlige bestemmelser om fortrolighed, offentliggørelse, adgangsret og forpligtelser, der kunne berøre infrastrukturens brugere.

 

 

2.

Tilskudsaftaler om indirekte aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling kan indeholde særlige bestemmelser om fortrolighed, adgangsret og forpligtelser vedrørende de forskere, der drager fordel af aktionen.

 

 

3.

Tilskudsaftaler om indirekte aktioner inden for sikkerheds- og rumforskning kan indeholde særlige bestemmelser om fortrolighed, klassificering af oplysninger, adgangsret, overdragelse af ejendomsret til forgrundsviden og nyttiggørelse af forgrundsviden.

 

 

4.

Tilskudsaftaler om indirekte aktioner vedrørende andre sikkerhedsforhold end de i stk. 3 nævnte kan i givet fald også indeholde sådanne særlige bestemmelser.

 

 

 

[5., flyttet fra artikel 47 ] Hvad angår forskerinitieret »frontlinjeforskning«, kan tilskudsaftalen fastsætte særlige bestemmelser om formidling tager deltagerne tager skridt til at sikre formidling af forgrundsviden under hensyntagen til nødvendigheden af at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, til udbyttet ved hurtig formidling, til fortroligheden og til deltagernes berettigede interesser.

 

Artikel 23

Artikel 23

45, 46, 47, 48, 49, 50

Undertegnelse og tiltrædelse

Undertegnelse og tiltrædelse, når der er tale om indirekte aktioner med flere partnere

 

Tilskudsaftaler træder i kraft, når de er underskrevet af koordinatoren og Kommissionen.

[1.] Tilskudsaftaler træder i kraft, når de er underskrevet af koordinatoren, som handler på vegne af de andre deltagere, og Kommissionen.

 

De gælder for alle deltagere, der formelt har tiltrådt dem.

De gælder for alle deltagere, der formelt har tiltrådt konsortieaftalen.

 

 

[2.]   [ Ændringer i konsortiets sammensætning godkendes skriftligt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 4. ]

 

UNDERAFDELING 4

KONSORTIER

 

 

Artikel 24

 

51, 52

Konsortieaftaler

 

 

Medmindre andet er bestemt i indkaldelsen af forslag, opretter alle juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, en aftale, i det følgende benævnt »konsortieaftale«, hvori følgende fastsættes:

[1.]  Medmindre andet er bestemt i indkaldelsen af forslag, opretter indgår alle juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, en aftale, i det følgende benævnt »konsortieaftale«., hvori følgende fastsættes:

 

 

Der kan i overensstemmelse med bestemmelserne i tilskudsaftalen fastsættes yderligere rettigheder og forpligtelser for deltagerne i en indirekte aktion i denne aftale, hvori der fastlægges regler for følgende:

 

(a)

konsortiets interne organisation

a)

konsortiets juridiske repræsentation og interne organisation, ordninger vedrørende fortrolighed og løsning af interne tvister, herunder bestemmelser vedrørende tilbagetrækning, udtrædelse eller udskiftning af deltagere

 

(b)

fordelingen af Fællesskabets finansieringsbidrag

b)

fordelingen af budgettet for anslåede omkostninger, fordelingen af Fællesskabets finansieringsbidrag, de anvendte tilskudsformer, jf. artikel 30, stk. 1, og bestemmelser vedrørende rapportering og beregning af omkostninger i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2

 

(c)

i givet fald supplerende regler om formidling og nyttiggørelse, herunder ordninger vedrørende intellektuel ejendomsret

c)

i givet fald supplerende regler om ejendomsret til forgrundsviden frembragt af den indirekte aktion, overdragelse af dette ejerskab, adgangsret, formidling og nyttiggørelse, herunder ordninger vedrørende intellektuel ejendomsret.

 

(d)

løsning af interne tvister.

(d)

løsning af interne tvister.

 

 

[2.]  Alle de deltagere, som ønsker at deltage i den indirekte aktion, indgår konsortieaftalen, før koordinatoren underskriver tilskudsaftalen.

 

 

[3.]  I overensstemmelse med denne forordning udarbejder Kommissionen specifikke standardkonsortieaftaler for hver enkelt af finansieringsordningerne anført i del a) i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram.

 

Artikel 25

 

45, 46, 47, 48, 49, 50

Koordinator

 

 

1.

De juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, udpeger blandt deltagerne en, der som koordinator udfører følgende opgaver i overensstemmelse med denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og tilskudsaftalen:

1.

De juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, udpeger blandt deltagerne af deres midte en, der som koordinator udfører følgende opgaver i overensstemmelse med denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og tilskudsaftalen:

 

(a)

sikrer, at de juridiske enheder, der er anført i tilskudsaftalen, iagttager de formaliteter, der er nødvendige for tiltrædelse af tilskudsaftalen, jf. tilskudsaftalens bestemmelser

a)

sikrer, at de juridiske enheder, der er anført i tilskudsaftalen, iagttager de formaliteter, der er nødvendige for tiltrædelse af tilskudsaftalen, jf. tilskudsaftalens bestemmelser som deltager i den indirekte aktion, overholder deres forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen og konsortieaftalen

 

(b)

modtager Fællesskabets finansieringsbidrag og fordeler det

b)

modtager Fællesskabets finansieringsbidrag og fordeler det i overensstemmelse med de bestemmelser, der er præciseret i konsortieaftalen

 

(c)

fører fyldestgørende regnskab, opbevarer bilag og informerer i overensstemmelse med artikel 36 Kommissionen om, hvorledes Fællesskabets finansieringsbidrag er fordelt

c)

fører fyldestgørende regnskab, opbevarer bilag og informerer i overensstemmelse med artikel 24, litra b), og artikel 36 Kommissionen om, hvorledes Fællesskabets finansieringsbidrag er fordelt

 

(d)

sørger for effektiv og korrekt kommunikation mellem deltagerne og Kommissionen.

d)

sørger for effektiv og korrekt kommunikation rapportering om projektleverancer (videnskabelige og tekniske rapporter) og om, hvordan arbejdet skrider frem, mellem til deltagerne og i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4, til Kommissionen

 

 

e)

bringer den juridiske enheds deltagelse til ophør, hvis en deltager ikke overholder sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen eller konsortieaftalen.

2.

Det skal fremgå af tilskudsaftalen, hvem der er koordinator.

2.

Det skal fremgå af konsortieaftalen, hvem der er koordinator.

 

Udpegning af en ny koordinator kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.

Udpegning af en ny koordinator kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.

 

 

[3.] Koordinatoren kan, hvis det er anført i konsortieaftalen, lade sine administrations- og ledelsesaktiviteter udføre i underentreprise i overensstemmelse med artikel 33, stk. 4.

53

Artikel 26

 

54, 55

Ændringer i et konsortium

 

 

1.

Deltagerne i en indirekte aktion kan stille forslag om, at der optages en ny deltager eller at en deltager træder ud.

1.

Deltagerne i en indirekte aktion kan stille forslag om aftale, at der optages en ny deltager, eller at en deltager træder ud i overensstemmelse med de respektive bestemmelser i konsortieaftalen.

 

2.

En juridisk enhed, der slutter sig til en igangværende aktion, skal tiltræde tilskudsaftalen.

2.

En juridisk enhed, der slutter sig til en igangværende aktion, skal tiltræde tilskudsaftalen og konsortieaftalen.

 

3.

Når det er fastsat i tilskudsaftalen, offentliggør konsortiet en indkaldelse og sikrer, at den formidles bredt via bestemte informationsmedier, herunder på syvende rammeprograms internetsider, ved annoncering i fagpressen eller i brochurer og gennem de nationale kontaktpunkter, medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet med henblik på information og støtte.

3.

Når det er fastsat i tilskudsaftalen, offentliggør konsortiet en indkaldelse og sikrer, at den formidles bredt via bestemte informationsmedier, herunder på syvende rammeprograms internetsider, ved annoncering i fagpressen eller i brochurer og gennem de nationale kontaktpunkter, medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet med henblik på information og støtte.

55

Konsortiet bedømmer de indkomne ansøgninger på baggrund af de kriterier, der var bestemmende for den oprindelige aktion, med bistand fra uafhængige eksperter, som udpeges af konsortiet i overensstemmelse med principperne i artikel 15 og 17.

Konsortiet bedømmer de indkomne ansøgninger på baggrund af de kriterier, der var bestemmende for den oprindelige aktion, med bistand fra uafhængige eksperter, som udpeges af konsortiet i overensstemmelse med principperne i artikel 15 og 17.

 

4.

Konsortiet skal underrette Kommissionen om enhver ændring i sin sammensætning, og denne kan gøre indsigelse indtil 45 dage efter underretningen.

4.

Konsortiet skal underrette Kommissionen om enhver ændring i sin sammensætning, og denne kan gøre indsigelse indtil 45 dage efter underretningen.

 

Ændringer i konsortiets sammensætning, som er knyttet til forslag om andre ændringer i tilskudsaftalen, som ikke hænger direkte sammen med ændringen i sammensætningen, kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.

[Ændringer i konsortiets sammensætning, som er knyttet til forslag om andre ændringer i tilskudsaftalen, som ikke hænger direkte sammen med ændringen i sammensætningen, kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.]

 

UNDERAFDELING 5

TILSYN MED PROGRAMMER OG INDIREKTE AKTIONER OG INFORMATIONSFORMIDLING

 

 

Artikel 27

Artikel 27

39, 56

Tilsyn

Tilsyn og undersøgelser

 

Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af indirekte aktioner på grundlag af de periodiske aktivitetsrapporter, der forelægges efter artikel 19, stk. 4.

[1.] Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af indirekte aktioner på grundlag af de periodiske aktivitetsrapporter, der forelægges efter artikel 19, stk. 4.

 

Kommissionen fører især tilsyn med gennemførelse af den plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden, som er forelagt efter artikel 20, stk. 1, andet afsnit.

 

 

[2.]  Kommissionen kan også foretage periodiske undersøgelser af indirekte aktioner, eller når de er afsluttet.

Sådanne undersøgelser kan Kommissionen også foretage med henblik på at afgøre, om den indirekte aktion skal afsluttes i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5.

 

Med dette for øje kan Kommissionen lade sig bistå af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17.

Med dette for øje kan Kommissionen lade sig bistå af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17.

 

Kommissionen fører tilsyn med syvende rammeprogram, dets særprogrammer og i relevante tilfælde tidligere rammeprogrammer, bistået af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17. Derudover kan den nedsætte grupper af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17, til at rådgive den om gennemførelsen af Fællesskabets forskningspolitik.

[3.] Kommissionen fører tilsyn med syvende rammeprogram, dets særprogrammer og i relevante tilfælde tidligere rammeprogrammer. Derudover kan den nedsætte grupper af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17, til at rådgive den indhente rådgivning om gennemførelsen af Fællesskabets forskningspolitik.

 

 

[4. , flyttet fra stk. 2 ]  Med dette for øje kan Kommissionen lade sig bistå af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17.

 

 

[5.]  Kommissionen forelægger resultaterne af sit tilsyn med programmerne, jf. denne artikels stk. 1 til 3, for et udvalg, som sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionen som formand.

57

 

[6.]  Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd eller dets kompetente underudvalg fører tilsyn med forskerinitieret »frontlinjeforskning«, som finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

56

Artikel 28

 

 

Oplysninger, der skal stilles til rådighed

 

 

1.

Kommissionen stiller efter anmodning sine relevante oplysninger om forgrundsviden, der hidrører fra arbejde, som er udført i forbindelse med en indirekte aktion, til rådighed for enhver medlemsstat eller ethvert associeret land, hvis følgende betingelser er opfyldt:

 

 

(a)

oplysningerne har betydning for offentlige interesser

 

 

(b)

deltagerne har ikke givet holdbare og tilstrækkelige grunde til, at de pågældende oplysninger bør tilbageholdes.

 

 

2.

Tilrådighedsstillelse af oplysninger efter stk. 1 kan under ingen omstændigheder anses for at indebære, at der overdrages rettigheder eller pligter fra Kommissionen eller de øvrige deltagere til modtageren.

 

 

Modtageren skal dog behandle alle sådanne oplysninger som fortrolige, medmindre de bliver offentlige eller gøres offentligt tilgængelige af deltagerne eller de er meddelt til Kommissionen uden fortrolighedskrav.

 

 

AFDELING 3

FINANSIERINGSBIDRAG FRA FÆLLESSKABET

 

 

UNDERAFDELING 1

STØTTEBERETTIGEDE DELTAGERE OG TILSKUDSFORMER

 

 

Artikel 29

 

 

Støtteberettigede deltagere

 

 

1.

Følgende juridiske enheder kan, når de deltager i en indirekte aktion, få finansieringsbidrag fra Fællesskabet:

 

 

(a)

juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land eller oprettet efter fællesskabsretten

 

 

(b)

internationale organisationer af europæisk interesse

 

 

(c)

juridiske enheder, der er etableret i et partnerland for internationalt samarbejde.

 

 

2.

En deltagende international organisation, der ikke er en international organisation af europæisk interesse, og en juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, som ikke er et partnerland for internationalt samarbejde, kan Fællesskabet yde finansieringsbidrag til, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt:

 

 

(a)

der i særprogrammerne eller det relevante arbejdsprogram er bestemmelser om mulighed for finansiering

 

 

(b)

det er afgørende for gennemførelse af den indirekte aktion

 

 

(c)

der er bestemmelser om denne form for finansiering i en bilateral aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde eller i en anden ordning mellem Fællesskabet og det land, den juridiske enhed er etableret i.

 

 

Artikel 30

 

 

Tilskudsformer

 

3, 58, 59, 60, 61

1.

Fællesskabets finansieringsbidrag til tilskud under del (a) i bilag III til syvende rammeprogram bygger på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger.

1.

Fællesskabets finansieringsbidrag til tilskud under del a) i bilag III til syvende rammeprogram bygger på består af hel eller delvis godtgørelse af støtteberettigede omkostninger.

 

Fællesskabets finansieringsbidrag kan dog ydes i form af enhedstakstfinansiering, f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger eller som fast beløb, eller en kombination af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger og enhedstakster og faste beløb.

Fællesskabets finansieringsbidrag kan dog ydes i form af enhedstakstfinansiering, f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger eller som fast beløb, eller en kombination af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger og enhedstakster og faste beløb.

 

 

Der kan kun ydes faste beløb til hele indirekte aktioner, når der er tale om samordnings- og støtteaktiviteter og udvikling af forskeruddannelse og af forskeres karrieremuligheder.

60

Fællesskabets finansieringsbidrag kan også ydes i form af stipendier eller priser.

Fællesskabets finansieringsbidrag kan også ydes i form af stipendier eller priser.

 

2.

Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes ud fra omkostningerne til aktionen som helhed, men baseres på de omkostninger, hver enkelt deltager indrapporterer.

2.

Fællesskabets maksimale finansieringsbidrag beregnes ud fra omkostningerne til aktionen som helhed til den indirekte aktion defineres i henhold til de aktiviteter, der udføres og , men baseres på de omkostninger hver enkelt deltagers budget for anslåede omkostninger indrapporterer.

61

Artikel 31

 

 

Godtgørelse af støtteberettigede omkostninger

 

 

1.

Tilskud medfinansieres af deltagerne.

1.

Indirekte aktioner, som modtager tilskud fra fællesskabsbudgettet, medfinansieres af deltagerne.

 

Når Fællesskabet yder finansieringsbidrag som godtgørelse for støtteberettigede omkostninger, må dette ikke resultere i overskud.

Når Fællesskabet yder finansieringsbidrag som godtgørelse for støtteberettigede omkostninger, må dette ikke resultere i overskud. Det fastslås for hver enkelt deltagers vedkommende, om aktionen har eller ikke har givet overskud.

62

2.

Indtægter bliver taget i betragtning ved udbetalingen af tilskuddet, når aktionen er gennemført.

2.

Indtægter bliver taget i betragtning ved udbetalingen af tilskuddet, når aktionen er gennemført, jf. artikel 33, stk. 5.

 

3.

Omkostninger ved gennemførelse af en indirekte aktion skal opfylde følgende betingelser for at være støtteberettigede:

3.

Hver enkelt deltagers omkostninger ved gennemførelse af en indirekte aktion skal opfylde følgende betingelser for at være støtteberettigede:

 

(a)

de skal være faktiske

 

 

(b)

de skal være afholdt under aktionens gennemførelse; dog kan tilskudsaftalen fastsætte, at denne bestemmelse fraviges, for så vidt angår slutrapporter

 

 

(c)

de skal være fastslået i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og -praksis og anvendt med det ene formål at nå aktionens mål og forventede resultater på en måde, der opfylder principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

c)

De skal være fastslået i overensstemmelse med deltagerens de sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og praksis og anvendt regnskabsprincipper i det land, hvor den juridiske enhed er etableret, og med deltagerens praksis for omkostningsberegning og være opstået med det ene formål at nå aktionens mål og forventede resultater og en måde, der opfylder principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

63, 65

(d)

de skal være opført i deltagerens regnskaber og betalt, og hvis tredjeparter bidrager, skal de være opført i tredjeparternes regnskaber

d)

De skal være opført i deltagerens regnskaber og betalt, og hvis tredjeparter bidrager, skal de være opført i tredjeparternes regnskaber.

 

(e)

der skal være fratrukket ikke-støtteberettigede omkostninger, herunder identificerbare indirekte skatter som f.eks. moms, afgifter, debetrenter, hensættelser til dækning af eventuelle fremtidige tab eller forpligtelser, valutatab, omkostninger i forbindelse med kapitalforrentning, omkostninger, der er anmeldt, afholdt eller godtgjort som led i et andet fællesskabsprojekt, gæld og gældsomkostninger, uforholdsmæssigt store eller letsindigt afholdte udgifter og alle andre omkostninger, der ikke opfylder betingelserne i litra (a) til (d).

e)

Der skal være fratrukket ikkestøtteberettigede omkostninger, herunder identificerbare indirekte skatter, som kan tilbagebetales, som f.eks. moms, afgifter, debetrenter, hensættelser til dækning af eventuelle fremtidige tab eller forpligtelser, valutatab, omkostninger i forbindelse med kapitalforrentning, omkostninger, der er anmeldt, afholdt eller godtgjort som led i et andet fællesskabsprojekt, gæld og gældsomkostninger, uforholdsmæssigt store eller letsindigt afholdte udgifter og alle andre omkostninger, der ikke opfylder betingelserne i litra a)-d).

64

I litra (a) kan der anvendes gennemsnitspersonaleudgifter, hvis de er i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og –praksis og ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger.

I litra (a) kan der anvendes gennemsnitspersonaleudgifter, hvis de er i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og –praksis og ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger..

 

Artikel 32

Artikel 32

66, 67, 68, 69, 70

Direkte og indirekte omkostninger, der er støtteberettigede

Direkte og indirekte omkostninger, der er støtteberettigede

 

1.

Støtteberettigede omkostninger udgøres af omkostninger, der kan henføres direkte til aktionen, i det følgende benævnt »direkte, støtteberettigede omkostninger«, og omkostninger, der ikke kan henføres direkte til aktionen, men som er afholdt i umiddelbar forbindelse med direkte, støtteberettigede omkostninger, der henføres til aktionen, i det følgende benævnt »indirekte, støtteberettigede omkostninger«.

 

 

 

[1a.] Direkte omkostninger kan være sammensat af personaleomkostninger, rejse- og opholdsomkostninger og andre specifikke omkostninger.

67

 

[1b.] Personaleomkostninger omfatter løn og dertil knyttede udgifter til personale, som er ansat direkte af deltageren.

De beregnes på grundlag af deltagerens registrering af personalets faktiske tidsforbrug på den indirekte aktion.

For særlige grupper af medarbejdere kan deltagerne beregne gennemsnitsomkostninger eller enhedstariffer, forudsat at disse er fastlagt i overensstemmelse med deltagernes sædvanlige praksis for omkostningsberegning.

 

 

[1c.] Rejse- og opholdsomkostninger vedrørende medarbejdere, som deltager i den indirekte aktion, beregnes som faktisk påløbne omkostninger eller på grundlag af enhedstariffer, forudsat at disse er fastlagt i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning, eller på grundlag af enhedssatser, som Kommissionen har fastlagt.

 

 

[1d.] Andre specifikke omkostninger, herunder varigt udstyr, brugergebyrer, hjælpematerialer og underentrepriser, er kun støtteberettigede, hvis de er angivet i tilskudsaftalen.

 

2.

Til dækning af indirekte, støtteberettigede omkostninger kan en deltager vælge en enhedstakst relateret til deltagerens samlede direkte, støtteberettigede omkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser.

2.

Til dækning af indirekte, støtteberettigede omkostninger kan en deltager angive de faktiske omkostninger eller vælge en enhedstakst relateret til deltagerens for sine samlede direkte, støtteberettigede personaleomkostninger, forudsat at den er fastlagt i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning.

68, 69, 70

3.

Der kan i tilskudsaftalen fastsættes en procentdel, som godtgørelse af indirekte, støtteberettigede omkostninger højst kan udgøre af de direkte, støtteberettigede omkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser; det er især tilfældet for samordnings- og støtteaktioner og visse aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling.

3.

Der kan i tilskudsaftalen fastsættes en procentdel, som godtgørelse af indirekte, støtteberettigede omkostninger højst kan udgøre af de direkte, støtteberettigede personaleomkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser; det er især tilfældet for samordnings- og støtteaktioner og visse aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling.

68

Artikel 33

 

3, 71, 72, 73

Maksimalt finansieringsbidrag

 

 

1.

Fællesskabets finansieringsbidrag til forskning og teknologisk udvikling kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

 

 

Dog kan det for offentlige organer, sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og små og mellemstore virksomheder beløbe sig til højst 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

 

71, 72

2.

Fællesskabets finansieringsbidrag til demonstration kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

 

 

3.

Fællesskabets finansieringsbidrag til aktiviteter, der understøttes af aktioner for frontlinjeforskning, samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

 

 

4.

Fællesskabets finansieringsbidrag til ledelse og revisionserklæringer samt andre aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

4.

Fællesskabets finansieringsbidrag til ledelse og ledelsesaktiviteter (herunder revisionserklæringer) samt andre aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1-3 ) og uddannelsesaktiviteter i aktioner, som ikke er omfattet af finansieringsordningen for udvikling af forskeruddannelse og af forskeres karrieremuligheder, samordning, netværkssamarbejde og formidling, kan højst for samt andre aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

73

De andre aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan eksempelvis bestå i uddannelse inden for aktioner, der ikke er omfattet af finansieringsordningen til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, samt koordinering, netsamarbejde og formidling.

De andre aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan eksempelvis bestå i uddannelse inden for aktioner, der ikke er omfattet af finansieringsordningen til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, samt koordinering, netsamarbejde og formidling.

 

5.

Ved anvendelse af stk. 1-4 lægges de støtteberettigede omkostninger minus indtægter til grund, når Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes.

5.

Ved anvendelse af stk. 1-4 lægges de støtteberettigede omkostninger og minus indtægter til grund, når Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes.

 

6.

Stk. 1-5 finder anvendelse på indirekte aktioner, hvor enhedstakstfinansiering eller finansiering med faste beløb anvendes for hele aktionen.

6.

Stk. 1-5 finder anvendelse på indirekte aktioner, hvor enhedstakstfinansiering eller finansiering med faste beløb anvendes for hele aktionen.

 

Artikel 34

Artikel 34

74

Rapportering og revision af støtteberettigede omkostninger

Rapportering og revision af støtteberettigede omkostninger

 

1.

Der forelægges periodisk rapporter for Kommissionen om støtteberettigede omkostninger, renteindtægter som følge af forhåndsudbetalinger og indtægter i forbindelse med den pågældende indirekte aktion, i de relevante tilfælde ledsaget af en revisionserklæring, i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.

1.

Alle Der forelægges periodisk rapporter støtteberettigede omkostninger, renteindtægter som følge af forhåndsudbetalinger og indtægter i forbindelse med den pågældende indirekte aktion forelægges periodisk for Kommissionen i de relevante tilfælde ledsaget af en revisionserklæring, i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.

 

Eventuel medfinansiering af den pågældende aktion skal rapporteres og attesteres ved aktionens afslutning.

Eventuel medfinansiering af den pågældende aktion skal rapporteres og attesteres ved aktionens afslutning.

 

2.

Når der er tale om offentlige organer, forskningsorganisationer og sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner, kan den i stk. 1 krævede revisionserklæring udstedes af en kompetent embedsmand.

2.

Når der er tale om offentlige organer, forskningsorganisationer og sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner, kan den i stk. 1 krævede revisionserklæring udstedes af en kompetent embedsmand.

 

 

Artikel 34a

69, 75, 76, 77

 

Revisionserklæringer

 

 

[1.]  Indberettede omkostninger attesteres i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.

 

 

[2.]  I overensstemmelse med denne forordning og bestemmelserne i tilskudsaftalen giver revisionserklæringerne sikkerhed for, at:

75

 

a) 

de omkostninger, deltageren har anmeldt, er støtteberettigede

 

 

b)

deltagerens omkostninger, renter optjent på forhåndsudbetalinger og indtægter er beregnet korrekt og underbygget med passende dokumentation.

 

 

[3.]  Revisionserklæringerne udstedes af en ekstern revisor, eller — hvis der er tale om et offentligt organ — en kompetent offentlig embedsmand.

Den eksterne revisor skal overholde de krav, der er fastlagt i overensstemmelse med Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984. Den offentlige embedsmands bemyndigelse skal fastlægges i henhold til national lovgivning og af de relevante myndigheder.

Den eksterne revisor eller — hvis der er tale om et offentligt organ — den kompetente offentlige embedsmand, som udsteder revisionserklæringen, skal være uafhængig af den deltager, som udvælger revisoren.

76

 

[4.]  Kommissionen skal have adgang til de dokumenter, som ligger til grund for revisionserklæringerne.

77

Artikel 35

Artikel 35

59, 78, 79

Ekspertisenet

Ekspertisenet

 

1.

Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet, bidrager Fællesskabet til finansiering af ekspertisenet med et fast beløb, der beregnes ud fra, hvor mange forskere der skal indgå i ekspertisenettet, og hvor længe aktionen varer.

1.

Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet, bidrager Fællesskabet til finansiering af ekspertisenet med et fast beløb, der beregnes ud fra, hvor mange forskere der skal indgå i ekspertisenettet, og hvor længe aktionen varer.

 

2.

Enheden for faste beløb, der ydes i henhold til stk. 1, er 23 500 EUR pr. år pr. forsker.

2.

Enheden for faste beløb, der ydes i henhold til stk. 1, er 23 500 EUR pr. år pr. forsker.

 

Kommissionen justerer beløbet i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.

Kommissionen justerer beløbet i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.

 

3.

Det fastsættes i arbejdsprogrammet, hvor mange deltagere og, når det er relevant, hvor mange forskere der kan indgå i beregningsgrundlaget for det maksimale faste beløb i stk. 1. Dog kan der være flere deltagere end det maksimale antal, der ligger til grund for fastsættelse af finansieringsbidraget.

3.

Det fastsættes i arbejdsprogrammet, hvor mange deltagere og, når det er relevant, hvor mange forskere der kan indgå i beregningsgrundlaget for det maksimale faste beløb i stk. 1. Dog kan der være flere deltagere end det maksimale antal, der ligger til grund for fastsættelse af finansieringsbidraget.

 

4.

De faste beløb i stk. 1 udbetales periodisk i trancher.

4.

De faste beløb i stk. 1 udbetales periodisk i trancher.

 

De periodiske trancher udbetales, efterhånden som det fælles aktivitetsprogram gennemføres, idet integrationen af forskningsressourcer og forskningskapacitet måles ud fra resultatindikatorer, der efter forhandling med konsortiet er fastsat i tilskudsaftalen.

De periodiske trancher udbetales, efterhånden som det fælles aktivitetsprogram gennemføres, idet integrationen af forskningsressourcer og forskningskapacitet måles ud fra resultatindikatorer, der efter forhandling med konsortiet er fastsat i tilskudsaftalen.

 

UNDERAFDELING 2

UDBETALING, FORDELING, INDDRIVELSE OG GARANTI

 

 

Artikel 36

 

 

Udbetaling og fordeling

 

 

1.

Fællesskabets finansieringstilskud udbetales til deltagerne via koordinatoren.

 

 

2.

Koordinatoren opbevarer bilag, således at det til enhver tid kan fastslås, hvor stor en andel af fællesskabsmidlerne hver enkelt deltager har modtaget.

 

 

Koordinatoren forelægger Kommissionen disse oplysninger på anmodning.

 

 

Artikel 37

 

 

Inddrivelse

 

 

Kommissionen kan vedtage en inddrivelsesbeslutning i overensstemmelse med finansforordningen.

 

 

Artikel 38

Artikel 38

3, 80, 81

Tilbageholdelse af beløb

Tilbageholdelse af beløb

 

1.

Afhængigt af risikoen for, at Fællesskabets udestående beløb ikke kan inddrives, kan Kommissionen tilbageholde en lille procentdel af Fællesskabets finansieringsbidrag til de enkelte deltagere i en indirekte aktion for at have dækning for skyldige beløb, som misligholdende deltagere i indirekte aktioner ikke indfrier.

1.

Afhængigt af risikoen for, at Fællesskabets udestående beløb ikke kan inddrives, kan Kommissionen tilbageholde en lille procentdel af Fællesskabets finansieringsbidrag til de enkelte deltagere i en indirekte aktion for at have dækning for skyldige beløb, som misligholdende deltagere i indirekte aktioner ikke indfrier.

 

2.

Stk. 1 gælder ikke for:

2.

Stk. 1 gælder ikke for:

 

(a)

offentlige organer, juridiske enheder, hvis deltagelse i den indirekte aktion garanteres af en medlemsstat eller et associeret land, og sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner

(a)

offentlige organer, juridiske enheder, hvis deltagelse i den indirekte aktion garanteres af en medlemsstat eller et associeret land, og sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner

 

(b)

deltagere i aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, frontlinjeforskning og aktioner til fordel for særlige grupper bortset fra aktioner til fordel for smv’er.

(b)

deltagere i aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, frontlinjeforskning og aktioner til fordel for særlige grupper bortset fra aktioner til fordel for smv’er.

 

De to typer deltagere, der er omhandlet i litra (a) og (b), hæfter hver for sig for deres egen gæld.

De to typer deltagere, der er omhandlet i litra (a) og (b), hæfter hver for sig for deres egen gæld.

 

3.

De tilbageholdte beløb udgør indtægter for syvende rammeprogram, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen.

3.

De tilbageholdte beløb udgør indtægter for syvende rammeprogram, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen.

 

4.

Ved rammeprogrammets afslutning vurderes det, hvor store beløb der kræves til dækning af udestående fordringer. Overskydende beløb føres tilbage til rammeprogrammet og udgør formålsbestemte indtægter.

4.

Ved rammeprogrammets afslutning vurderes det, hvor store beløb der kræves til dækning af udestående fordringer. Overskydende beløb føres tilbage til rammeprogrammet og udgør formålsbestemte indtægter.

 

KAPITEL III

Formidling, nyttiggørelse og adgangsret

 

 

AFDELING 1

FORGRUNDSVIDEN

 

 

UNDERAFDELING 1

EJENDOMSRET

 

 

Artikel 39

 

 

Ejendomsret til forgrundsviden

 

 

1.

Fællesskabet har ejendomsretten til forgrundsviden i følgende tilfælde:

 

 

(a)

samordnings- og støtteaktioner, der består af en anskaffelse eller en tjenesteydelse, som er omfattet af reglerne for offentlige indkøb i finansforordningen

a)

samordnings- og støtteaktioner, der består af en anskaffelse køb af varer eller en tjenesteydelser, som er omfattet af reglerne for offentlige indkøb i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser

 

(b)

samordnings- og støtteaktioner, der implicerer uafhængige eksperter.

 

 

2.

Forgrundsviden, der hidrører fra arbejde udført som led i andre indirekte aktioner end de i stk. 1 omhandlede, tilhører de deltagere, som har udført det arbejde, der har skabt den pågældende forgrundsviden.

 

 

3.

Hvis ansatte eller andet personale, der arbejder for en deltager, kan gøre krav på rettigheder til forgrundsviden, sørger deltageren for, at disse rettigheder kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagerens forpligtelser i medfør af tilskudsaftalen.

 

 

Artikel 40

 

83

Fælles ejendomsret til forgrundsviden

 

 

1.

Hvis forgrundsviden er et resultat af flere deltageres fælles arbejde og deres respektive andel i arbejdet ikke kan fastslås, ejes denne viden af disse deltagere i fællesskab.

1.

Hvis forgrundsviden er et resultat af flere deltageres fælles arbejde, og deres respektive andel i arbejdet ikke kan fastslås, ejes denne viden af disse deltagere i fællesskab.

I sådanne tilfælde indgår deltagerne en aftale om fælles ejendomsret med bestemmelser om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes.

 

2.

Hvis der ikke er indgået en aftale om fælles ejendomsret med bestemmelser om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes, har hver af medejerne ret til at udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter uden ret til at give underlicenser, under følgende forudsætninger:

2.

Hvis der deltagerne i den indirekte aktion ikke har indgået en sådan aftale om fælles ejendomsret med bestemmelser om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes, har hver af medejerne ret til at udstede ikkeeksklusive licenser til tredjeparter uden ret til at give underlicenser, under følgende forudsætninger forudsat :

 

(a)

forudgående meddelelse til de andre medejere

(a)

at der gives forudgående meddelelse til de andre medejere.

 

(b)

en rimelig kompensation til de andre medejere.

(b)

en rimelig kompensation til de andre medejere.

 

 

[3.]  Kommissionen udarbejder standardaftaler om fælles ejendomsret i overensstemmelse med denne forordning.

 

Artikel 41

 

 

Særlige gruppers ejendomsret til forgrundsviden

 

 

1.

Aktioner til fordel for særlige grupper er ikke omfattet af artikel 39, stk. 2, og artikel 40, stk. 1. I disse tilfælde ejes forgrundsviden i fællesskab af deltagerne i den særlige gruppe, der drager nytte af aktionen, medmindre deltagerne aftaler andet.

Aktioner til fordel for særlige grupper defineret i del a), afdeling 6, i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram er ikke omfattet af artikel 39, stk. 2, og artikel 40, stk. 1. I disse tilfælde ejes forgrundsviden i fællesskab af deltagerne i den særlige gruppe, der drager nytte af aktionen, medmindre deltagerne aftaler andet.

 

Hvis ejerne af denne forgrundsviden ikke er medlemmer af gruppen, sikrer de, at gruppen får alle de rettigheder til den pågældende forgrundsviden, der er nødvendige for at nyttiggøre og formidle den som fastsat i det tekniske bilag til tilskudsaftalen.

Hvis ejerne af denne forgrundsviden ikke er medlemmer af gruppen, sikrer de, at gruppen får alle de særlige rettigheder til den pågældende forgrundsviden, der er nødvendige for at nyttiggøre og formidle den som fastsat i det tekniske bilag til tilskudsaftalen.

 

Artikel 42

 

82, 84

Overdragelse af forgrundsviden

Overdragelse af forgrundsviden

 

1.

En deltager, der overdrager ejendomsretten til forgrundsviden, overdrager samtidig til rettighedsmodtageren sine forpligtelser i tilskudsaftalen, navnlig med hensyn til indrømmelse af adgangsret og formidling og nyttiggørelse af denne viden.

1.

En deltager, der overdrager ejendomsretten til forgrundsviden, overdrager samtidig til rettighedsmodtageren sine forpligtelser i medfør af denne forordning, tilskudsaftalen, navnlig med hensyn til indrømmelse af adgangsret og formidling og nyttiggørelse af denne viden og konsortieaftalen.

 

 

[1a.] Hvis forgrundsviden er et resultat af arbejde, der udføres af en enhed, som er tilknyttet deltageren, har denne enhed også adgangsret til denne viden, hvis den tilknyttede virksomhed:

a)

er etableret i en medlemsstat eller et associeret land

b)

giver de andre deltagere adgangsret til enhver form for baggrundsviden, som den besidder, og som er nødvendig for at nyttiggøre den pågældende forgrundsviden

c)

overholder fortrolighedsforpligtelsen fastsat i artikel 3.

 

2.

Når deltageren har pligt til at overdrage adgangsret, skal de andre deltagere i samme aktion have forudgående meddelelse herom og tilstrækkelige oplysninger om den nye ejer af denne forgrundsviden til, at de kan udøve deres adgangsret i henhold til tilskudsaftalen, med forbehold af eventuelle fortrolighedsbestemmelser.

2.

Når en deltageren har pligt til hensigt at overdrage adgangsret, skal de andre deltagere i samme aktion have forudgående meddelelse herom og tilstrækkelige oplysninger om den nye ejer af denne forgrundsviden rettighedsmodtager til, at de andre deltagere kan udøve deres adgangsret i henhold til tilskudsaftalen, med forbehold af eventuelle fortrolighedsbestemmelser.

 

De andre deltagere kan dog ved skriftlig aftale give afkald på deres ret til individuel forudgående meddelelse om overdragelse af ejendomsret fra en deltager til en nærmere bestemt tredjepart.

De andre deltagere kan dog ved skriftlig aftale give afkald på deres ret til individuel forudgående meddelelse om overdragelse af ejendomsret fra en deltager til en nærmere bestemt tredjepart.

 

 

[2a.] Det er ikke nødvendigt at give de andre deltagere i samme aktion forudgående meddelelse [et] år efter

a)

at den indirekte aktion er fuldført, eller

b)

ejeren af den pågældende forgrundsviden er ophørt med at deltage.

 

3.

Når der er givet meddelelse som anført i stk. 2, første afsnit, kan de andre deltagere modsætte sig enhver form for overdragelse af ejendomsret med den begrundelse, at det skader deres adgangsret.

3.

Når der er givet meddelelse som anført i denne artikels stk. 2, første afsnit, kan de andre deltagere enhver anden deltager modsætte sig enhver form for overdragelse af ejendomsret med den begrundelse, at det skader deres hans adgangsret.

 

Kan de andre deltagere påvise, at deres rettigheder vil lide skade, kan den påtænkte overdragelse først finde sted, når der er opnået enighed mellem de berørte parter.

Kan nogen af de andre deltagere påvise, at deres rettigheder vil lide skade, kan den påtænkte overdragelse først finde sted, når der er opnået enighed mellem de berørte parter.

 

4.

Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at også Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkt overdragelse af ejendomsret til en tredjepart.

4.

Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at også Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkt overdragelse af ejendomsret eller adgangsret til forgrundsviden til en tredjepart, som ikke er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

 

Artikel 43

 

84

Beskyttelse af europæisk konkurrenceevne og etiske principper

 

 

Kommissionen kan modsætte sig, at der til en juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram, overdrages ejendomsret til forgrundsviden eller udstedes eksklusivlicens til forgrundsviden, hvis dette efter Kommissionens opfattelse ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle den europæiske økonomis konkurrenceevne eller er uforeneligt med etiske principper.

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 42, stk. 4, i denne forordning modsætte sig, at der til en juridisk enhed tredjepart, der ikke er etableret i en medlemsstat eller et associeret land overdrages ejendomsret til forgrundsviden eller udstedes eksklusivlicens til forgrundsviden, hvis dette efter Kommissionens opfattelse ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle den europæiske økonomis konkurrenceevne eller er uforeneligt med etiske principper.

 

I disse tilfælde kan overdragelsen af ejendomsret og udstedelsen af eksklusivlicens først finde sted, når der er truffet sikkerhedsforanstaltninger til Kommissionens tilfredshed.

 

 

UNDERAFDELING 2

BESKYTTELSE, OFFENTLIGGØRELSE, FORMIDLING OG NYTTIGGØRELSE

 

 

Artikel 44

 

 

Beskyttelse af forgrundsviden

 

 

1.

Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt, skal dens ejer sikre, at den beskyttes tilstrækkeligt og effektivt i overensstemmelse med gældende retsbestemmelser og under behørig hensyntagen til de berettigede interesser, især kommercielle interesser, som deltagerne i den pågældende indirekte aktion har.

 

 

Når en deltager påberåber sig berettigede interesser, må han i hvert enkelt tilfælde påvise, at han ville få påført uforholdsmæssig stor skade.

Når en deltager påberåber sig berettigede interesser, må han i hvert enkelt tilfælde påvise, at han ville få påført uforholdsmæssig stor skade.

 

2.

Hvis en ejer af forgrundsviden ikke beskytter forgrundsviden, han ejer, og ikke overdrager den til andre deltagere efter artikel 42, stk. 1 og 2, må ingen formidling finde sted uden forudgående underretning af Kommissionen.

 

 

I så fald kan Kommissionen med den pågældende deltagers samtykke overtage ejendomsretten til denne forgrundsviden og træffe foranstaltninger til, at den bliver beskyttet forsvarligt. Den pågældende deltager kan kun afvise dette, hvis han kan påvise, at det vil påføre hans berettigede interesser uforholdsmæssig stor skade.

I så fald kan Kommissionen med den pågældende deltagers samtykke overtage ejendomsretten til denne forgrundsviden og træffe foranstaltninger til, at den bliver beskyttet forsvarligt. Den pågældende deltager kan kun afvise dette, hvis han kan påvise, at det vil påføre hans berettigede interesser uforholdsmæssig stor skade.

 

Artikel 45

 

 

Erklæring om økonomisk støtte fra Fællesskabet

 

 

Alle publikationer, alle patentansøgninger, der indgives af eller på vegne af en deltager, og enhver anden videnformidling vedrørende forgrundsviden skal indeholde en erklæring om, at den pågældende forgrundsviden er blevet til med økonomisk støtte fra Fællesskabet.

 

 

Erklæringens udformning fastsættes i tilskudsaftalen.

 

 

Artikel 46

 

 

Nyttiggørelse og formidling

 

 

1.

Deltagerne skal nyttiggøre forgrundsviden, som de ejer, eller sørge for, at den bliver nyttiggjort.

 

82

2.

Hver deltager skal sikre, at forgrundsviden, som han har ejendomsret til, formidles så hurtigt som muligt. Sker det ikke, kan Kommissionen formidle denne forgrundsviden.

2.

Hver deltager skal sikre, at forgrundsviden, som han har ejendomsret til, formidles så hurtigt som muligt. Sker det ikke, kan Kommissionen formidle denne forgrundsviden.

 

3.

Formidlingsaktiviteten må ikke krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, fortroligheden og forgrundsvidenejerens berettigede interesser.

3.

Formidlingsaktiviteten må ikke krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, fortrolighedsforpligtelser og forgrundsvidenejerens berettigede interesser med hensyn til beskyttelse eller potentiel beskyttelse af forgrundsviden.

 

4.

De andre berørte deltagere skal have forudgående meddelelse om enhver formidlingsaktivitet.

 

 

De andre deltagere kan, når de har modtaget meddelelsen, gøre indsigelse, hvis de finder, at deres berettigede interesser kan blive påført uforholdsmæssig stor skade. I så fald må formidlingsaktiviteten først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.

Inden for en periode, som deltagerne aftaler og anfører i konsortieaftalen eller enhver anden skriftlig aftale, kan de andre deltagere, når de har modtaget meddelelsen, gøre indsigelse, hvis de finder, at deres berettigede interesser i relation til deres forgrunds- eller baggrundsviden kan blive påført uforholdsmæssig stor skade. I så fald må formidlingsaktiviteten først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.

 

Artikel 47

Artikel 47

 

Formidling i forbindelse med frontlinjeforskning

Formidling i forbindelse med frontlinjeforskning

 

Hvad angår frontlinjeforskning, tager deltagerne tager skridt til at sikre formidling af forgrundsviden under hensyntagen til nødvendigheden af at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, til udbyttet ved hurtig formidling, til fortroligheden og til deltagernes berettigede interesser.

[flyttet til artikel 22, stk. 5] Hvad angår frontlinjeforskning, tager deltagerne tager skridt til at sikre formidling af forgrundsviden under hensyntagen til nødvendigheden af at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, til udbyttet ved hurtig formidling, til fortroligheden og til deltagernes berettigede interesser.

 

AFDELING 2

ADGANGSRET TIL BAGGRUNDS- OG FORGRUNDSVIDEN

 

 

Artikel 48

 

85

Baggrundsviden, der er omfattet

 

 

Deltagerne kan afgrænse den baggrundsviden, der er brug for til den indirekte aktion, og udelukke bestemte dele af denne baggrundsviden, hvis det er hensigtsmæssigt.

Deltagerne kan afgrænse den baggrundsviden, der er brug for til den indirekte aktion, og udelukke bestemte dele af denne baggrundsviden, hvis det er hensigtsmæssigt i konsortieaftalen.

 

Artikel 49

 

82, 86

Principper

 

 

1.

Ansøgninger om adgangsret skal indgives skriftligt.

1.

Ansøgninger om adgangsret skal indgives skriftligt.

 

 

[ 1a.] Deltagere og dertil knyttede enheder har adgangsret i henhold til artikel 50, 51 og 52, forudsat at:

a)

disse enheder giver alle andre deltagere og dertil knyttede enheder adgangsret

b)

de tilknyttede enheder opfylder alle de forpligtelser over for Kommissionen og de andre deltagere, som er fastsat i denne forordning, tilskudsaftalen, konsortieaftalen og enhver anden skriftlig aftale, som deltagerne har indgået.

 

2.

Adgangsret indebærer ikke ret til at give underlicenser, medmindre ejeren af den pågældende forgrunds- eller baggrundsviden har givet sit samtykke.

 

 

3.

Der kan gives eksklusivlicenser til forgrunds- eller baggrundsviden, hvis alle de andre deltagere skriftligt giver afkald på deres adgangsret til den.

 

 

4.

I aftaler, der giver deltagere eller tredjeparter adgangsret til forgrunds- eller baggrundsviden, skal det sikres, at andre deltageres potentielle adgangsret ikke indskrænkes, jf. dog stk. 3.

 

 

5.

Deltagere i samme aktion underretter hurtigst muligt hinanden om eventuelle begrænsninger i indrømmelsen af adgangsret til baggrundsviden og om andre begrænsninger, som kan påvirke indrømmelsen af adgangsret væsentligt.

 

 

6.

En deltagers pligt til at give de andre deltagere i samme indirekte aktion adgangsret ifølge bestemmelserne i tilskudsaftalen indskrænkes ikke af, at dennes deltagelse i aktionen ophører.

 

 

Artikel 50

 

82

Adgangsret med henblik på gennemførelse af indirekte aktioner

 

 

1.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion.

1.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion og dertil knyttede enheder adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion.

 

Denne adgangsret gives royaltyfrit.

 

 

2.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret.

2.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion og dertil knyttede enheder adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret.

 

Denne adgangsret gives royaltyfrit, medmindre alle deltagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen.

Denne adgangsret gives royaltyfrit, medmindre alle deltagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen i konsortieaftalen.

 

FTU-aktører giver dog royaltyfri adgangsret til baggrundsviden.

 

 

Artikel 51

 

 

Adgangsret med henblik på nyttiggørelse

 

 

1.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden.

1.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion og dertil knyttede enheder adgangsret til forgrundsviden , der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden.

 

Denne adgangsret gives enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit.

Denne adgangsret gives enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit, medmindre andet er fastsat i konsortieaftalen.

 

2.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret.

2.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion og dertil knyttede enheder adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden, som er et resultat af den indirekte aktion, og hvis den pågældende deltager og de dertil knyttede enheder har ret til at give sådan adgangsret.

 

Denne adgangsret gives enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit.

Denne adgangsret gives enten rimelige de vilkår eller royaltyfrit , der er fastsat i konsortieaftalen.

 

3.

Anmodninger om adgangsret efter stk. 1 og 2 kan fremsættes i indtil et år efter et af følgende tidspunkter:

3.

Anmodninger om adgangsret efter denne artikels stk. 1 og 2 kan fremsættes i indtil (et) år efter et af følgende tidspunkter:

 

(a)

når den indirekte aktion er afsluttet

 

 

(b)

når ejeren af den pågældende baggrunds- eller forgrundsviden ophører med at deltage.

 

 

Deltagerne kan fastsætte en anden tidsgrænse.

 

 

4.

En FTU-aktør får, hvis alle ejerne samtykker, adgangsret til forgrundsviden på bestemte rimelige vilkår med det formål at udføre yderligere forskning.

 

 

5.

FTU-aktører giver royaltyfri adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at forgrundsviden, der er blevet til under den indirekte aktion, kan nyttiggøres.

 

 

Artikel 52

 

 

Supplerende bestemmelser om adgangsret under aktioner for frontlinjeforskning og aktioner til fordel for særlige grupper

 

 

1.

Uanset bestemmelserne i artikel 50 og 51 er der under aktioner for frontlinjeforskning royaltyfri adgangsret til forgrunds- og baggrundsviden med henblik på implementering og nyttiggørelse.

 

 

2.

Når den særlige gruppe, der drager nytte af en aktion, repræsenteres af en juridisk enhed, der deltager i aktionen på gruppens vegne, har denne juridiske enhed ret til at udstede underlicenser på enhver adgangsret, som den har fået tildelt, til de af gruppens medlemmer, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

 

 

KAPITEL IV

Den Europæiske Investeringsbank

 

2, 20, 21, 87, 88, 89

Artikel 53

 

 

1.

Fællesskabet kan yde tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som sikkerhed for lån, som EIB yder til støtte for forskningsmålene i syvende rammeprogram (finansieringsfaciliteten for risikodeling).

1.

Fællesskabet kan yde tilskud til For at bidrage til tilvejebringelse af kapital og kapitalfordeling til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) som sikkerhed for lån, som EIB yder finansiering af lån og garantier kan Fællesskabet kan yde tilskud til EIB til støtte for forskningsmålene aktioner, som gennemføres på grundlag af retsakter vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet (eller af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet), og som er anført i del b) i bilag III til afgørelse […/…] om syvende rammeprogram (finansieringsfaciliteten for risikodeling).

 

2.

EIB yder sådanne lån efter principperne om rimelighed, gennemskuelighed, uvildighed og ligebehandling.

2.

EIB yder Under hensyntagen til de generelle retningslinjer og principper, som Kommissionen har fastsat i tilskudsaftalen, yder og administrerer EIB sådanne lån og garantier efter principperne om rimelighed, gennemskuelighed, uvildighed og ligebehandling bankens egne regler.

89

3.

Kommissionen har på betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen i overensstemmelse med arbejdsprogrammerne, ret til at gøre indsigelse mod anvendelse af finansieringsfaciliteten for risikodeling til visse lån.

3.

Kommissionen har på betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen i overensstemmelse med arbejdsprogrammerne, ret til at gøre indsigelse mod anvendelse af finansieringsfaciliteten for risikodeling til visse lån aktioner.

89

KAPITEL V

Afsluttende bestemmelser

 

 

Artikel 54

 

60, 90

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2007.

 

 

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

 

 

 

Denne forordning kan revideres på grundlag af en foreløbig evaluering, som Kommissionen foretager senest i 2010.

 

Udfærdiget i Bruxelles,

 

 

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

 

 

Formand

Formand

 

 


(1)  EUT C […] af […], s. […].

(2)  EUT C […] af […], s. […].

(3)  EUT C […] af […], s. […].

(4)  Udtalelse fra Europa-Parlamentet fra april 2005 og Rådets afgørelse af […].

(5)  EUT C […] af […], s. […].

(6)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(7)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3).

(8)  Gældende regler i: EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling (EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5). Jf. også Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger, artikel 8 (jf. EFT L 336 af 23.12.1994).

(9)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(10)  EFT C […] af […], s. […].

(11)  EUT L 75 af 22.3.2005, s. 67.


25.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 203/50


UDTALELSE Nr. 2/2006

om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter

(EF-traktatens artikel 248, stk. 4, andet afsnit)

(2006/C 203/02)

REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 248, stk. 4, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 160 C, stk. 4,

under henvisning til Rådets afgørelse af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (1),

under henvisning til Rådets forordning af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2),

under henvisning til Revisionsrettens tidligere udtalelser om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, særlig udtalelse nr. 4/2005 (3),

under henvisning til Rådets anmodning af 26. april 2006 om Revisionsrettens udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (4), og

ud fra følgende betragtninger:

Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 25. og 26. juni 1984 i Fontainebleau (5) bl.a., at udgiftspolitikken på langt sigt er det vigtigste middel til løsning af problemet med budgetuligevægtene, og at enhver stat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid vil kunne opnå en justering.

Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 24. og 25. marts 1999 i Berlin (6) bl.a., at ordningen for egne indtægter skal være retfærdig, gennemsigtig, omkostningseffektiv og enkel, samt at den skal være baseret på kriterier, som bedst muligt afspejler hver enkelt medlemsstats evne til at bidrage.

Det Europæiske Råd noterede sig på mødet den 16. og 17. december 2004 i Bruxelles Kommissionens forelæggelse af rapporten om, hvordan ordningen for egne indtægter fungerer, samt forslaget om at indføre en generel korrektionsmekanisme (7). Det opfordrede Kommissionen og Rådet til at fortsætte gennemgangen af alle de spørgsmål, der rejser sig i denne forbindelse, herunder en eventuel forenkling af ordningen.

Det Europæiske Råd nåede på mødet den 15. og 16. december 2005 i Bruxelles (8) til enighed om bl.a., at ordningerne vedrørende egne indtægter bør følge det overordnede mål om ligebehandling. De bør derfor sikre, at ingen medlemsstat kommer til at bære en for stor budgetbyrde i forhold til sin relative velstand. Ordningerne bør derfor indføre bestemmelser, der omfatter specifikke medlemsstater —

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

I.   INDLEDNING

1.

Kommissionen foreslår en ny rådsafgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Efter at den er vedtaget af medlemsstaterne (9), erstatter den Rådets afgørelse af 29. september 2000, som er i kraft i dag.

2.

Kommissionens forslag sigter mod at implementere de finansielle overslag for 2007-2013, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om på mødet den 15. og 16. december 2005 i Bruxelles (10).

3.

Denne aftale ændrer ikke fundamentalt den nuværende ordning; for eksempel opretholdes korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige (»UK-korrektionen«) sammen med nedsættelsen af finansieringen af korrektionen til fordel for Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige.

4.

Beregningen af UK-korrektionen vil blive justeret, så der tages højde for udvidelsen. Det Forenede Kongerige vil gradvis komme til at deltage i finansieringen af udvidelsesomkostningerne, dog ikke af markedsudgifterne under den fælles landbrugspolitik. I perioden 2007-2013 vil det supplerende bidrag fra Det Forenede Kongerige imidlertid ikke overstige et maksimumsbeløb på 10,5 milliarder euro i 2004-priser.

5.

Desuden indføres der særlige ordninger. Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige vil få indrømmet reducerede momsbidragssatser. Nederlandene og Sverige vil desuden drage fordel af en reduktion af deres årlige BNI-bidrag. Disse reduktioner vil kun finde anvendelse i perioden 2007-2013.

6.

Som Det Europæiske Råd havde anmodet om, ledsages Kommissionens forslag af et arbejdsdokument om beregning, finansiering, betaling og opførelse på budgettet af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige.

7.

Det Europæiske Råd er nået til enighed om, at den nuværende ordning for egne indtægter skal ændres med virkning senest fra begyndelsen af 2009. Ændringerne skal træde i kraft fra 1. januar 2007, og om nødvendigt anvendes med tilbagevirkende kraft.

8.

Retten har gennemgået forslaget ud fra de principper for Fællesskabernes ordning for egne indtægter, Det Europæiske Råd har fastsat på sine møder siden 1984. Retten har også taget sine tidligere udtalelser (11) og resultaterne af sit revisionsarbejde vedrørende den nuværende ordning for egne indtægter i betragtning.

II.   GENERELLE BEMÆRKNINGER

9.

Det overordnede mål for Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. december 2005 i Bruxelles var at stræbe efter ligebehandling og at undgå at komme i en situation, hvor en budgetbyrde ville blive for stor i forhold til en medlemsstats relative velstand. Retten bemærker imidlertid, at:

a)

der ikke er fastlagt kriterier, så det kan fastslås på et objektivt grundlag, om en budgetbyrde er for stor, og hvornår en medlemsstat skal indrømmes fordel af en korrektion

b)

der er ingen mekanisme til kontrol over tid af, om en budgetbyrde fortsat er for tung, og om det stadig er berettiget, at en medlemsstat drager fordel af en korrektion (12)

c)

der er ingen mekanisme, der gør det muligt for andre medlemsstater end dem, der er nævnt ved navn i forslaget, at drage fordel af en korrektion (13).

10.

Retten erkender, at der er gjort en indsats for at rationalisere afgørelsen om egne indtægter; den såkaldte »fastfrosne momssats« er nemlig afskaffet.

11.

Andre alvorlige mangler ved ordningen, som Retten analyserede i sin tidligere udtalelse (14), er der imidlertid stadig ikke blevet taget fat på. Disse mangler skaber mange problemer; de gør det bl.a. vanskeligt at administrere ordningen og at anvende den konsekvent, og de gør ordningen kompleks og uigennemsigtig.

12.

Med forslaget opstår der nye komplikationer med det øgede antal særordninger for bestemte medlemsstater. Alt i alt forekommer de nye bestemmelser at være endnu mere komplekse og uigennemsigtige end den nuværende ordning.

III.   SÆRLIGE BEMÆRKNINGER

13.

Retten glæder sig over Kommissionens forslag om, at væsentlige statistiske ændringer i beregningen af BNI også skal gælde for egne indtægter. Som Retten allerede har påpeget (15), vil man hermed undgå at komme i en situation, hvor der ikke er overensstemmelse mellem de BNI-tal, der anvendes til beregningen af egne indtægter, og de offentliggjorte nationale tal, og man vil således sikre gennemsigtighed.

14.

Begrebet »fordelte udgifter« bør præciseres. I forslagets artikel 4 nævnes fordelte udgifter blot, men begrebet omtales nærmere i Kommissionens arbejdsdokument om UK-korrektionen (16). Retten minder om sine bemærkninger i punkt 29, 30 og 31 i udtalelse nr. 4/2005, som stadig er aktuelle, for så vidt angår definitionen af fordelte udgifter.

15.

Retten mener ikke, at det er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 279 (17), når et arbejdsdokument fra Kommissionen omhandler bestemmelser om beregning, finansiering, betaling og opførelse på budgettet af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige; Retten mener, at det er en krænkelse af princippet om klarhed og åbenhed.

IV.   KONKLUSION OG ANBEFALINGER

16.

Bestemmelserne og ordningerne i den foreslåede nye rådsafgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter forekommer at være endnu mere komplekse og uigennemsigtige end den nuværende ordning. Forslaget bevæger sig længere bort fra en ordning for egne indtægter baseret på klare og almindeligt anvendte mekanismer, hen imod nationale bidrag, der forhandles med hvert enkelt land.

17.

Retten erkender, at Kommissionens forslag afspejler resultatet af komplekse forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt i Det Europæiske Råd, og at det betragtes som en midlertidig løsning.

18.

Retten finder det positivt, at Kommissionen har fået mandat til at foretage en fuldstændig og vidtspændende revision af ordningen for egne indtægter og aflægge rapport i 2008/2009. Retten gør opmærksom på, at det gang på gang har kunnet konstateres, at det er meget vanskeligt at få gennemført en fuldstændig reform af Fællesskabernes ordning for egne indtægter, hvis forhandlingerne om en sådan reform kobles direkte sammen med forhandlingerne om finansielle lofter og om de beløb, der skal bruges på fællesskabspolitikkerne inden for rammerne af de flerårige finansielle overslag. Retten hilser derfor velkommen, at den revisionsklausul, Det Europæiske Råd nåede til enighed om den 15. og 16. december 2005 i Bruxelles, gør det muligt at forberede og vedtage en samlet reform af ordningen for egne indtægter i god tid, før de nye finansielle overslag udløber.

19.

Retten opfordrer Kommissionen til på ny at overveje, hvilken retlig form det dokument skal have, hvori bestemmelserne om beregning, finansiering, betaling og opførelse på budgettet af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige fastlægges.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 28. juni 2006.

På Revisionsrettens vegne

Hubert WEBER

Formand

I dennes fravær underskrevet af

François COLLING

Medlem af Retten


(1)  EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  Udtalelse nr. 4/2005 om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter og forslag til Rådets forordning om gennemførelsesforanstaltningerne for korrektionen af budgetuligevægte i henhold til artikel 4 og 5 i Rådets afgørelse af (…) om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (EUT C 167 af 7.7.2005, s. 1).

(4)  KOM(2006) 99 endelig af 8.3.2006.

(5)  Jf. EF-Bulletin 6-1984.

(6)  Jf. EU-Bulletin 3-1999.

(7)  KOM(2004) 501 endelig af 14.7.2004.

(8)  Jf. punkt 6 i formandskabets konklusioner (rådsdokument 15914/1/05 REV 1, CONCL 3 af 30. 1. 2006) med henvisning til rådsdokument 15915/05 CADREFIN 268 af 19. 12. 2005, særlig punkt 77.

(9)  I overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser, jf. traktatens artikel 269.

(10)  Jf. rådsdokument 15915/05 CADREFIN 268 af 19. december 2005.

(11)  Jf. udtalelse nr. 4/2005 (EUT C 167 af 7.7.2005, s. 1), udtalelse nr. 7/2003 (EUT C 318 af 30.12.2003, s. 1) og udtalelse nr. 8/99 (EFT C 310 af 28.10.1999, s. 1).

(12)  Jf. punkt 14 i udtalelse nr. 4/2005.

(13)  Jf. punkt 14 i udtalelse nr. 4/2005.

(14)  Jf. navnlig punkt 6-15 i udtalelse nr. 4/2005.

(15)  Jf. punkt 23 i udtalelse nr. 4/2005.

(16)  Jf. punkt 3.2.

(17)  I artikel 279, stk. 2, hedder det: »På forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med enstemmighed fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde, hvorefter de i ordningen om Fællesskabets egne indtægter fastsatte budgetindtægter stilles til rådighed for Kommissionen, (…).«