ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 194

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

49. årgang
18. august 2006


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Kommissionen

2006/C 194/1

Euroens vekselkurs

1

2006/C 194/2

EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder ( 1 )

2

2006/C 194/3

Statsstøtte — Slovenien — Statsstøtte nr. C 20/2006 (ex NN 30/2006) — Påstået statsstøtte til Novoles Straža — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )

22

2006/C 194/4

Statsstøtte — Slovenien — Statsstøtte nr. C 19/2006 (ex NN 29/2006) — Påstået statsstøtte til Javor Pivka — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )

26

2006/C 194/5

Statsstøtte — Den Slovakiske Republik — Statsstøtte nr. C 21/2006 (ex N 635/2005) — Regionalstøtte til skibsværftet Slovenské Iodenice Komárno — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )

30

2006/C 194/6

Statsstøtte — Tyskland — Statsstøtte C 25/2006 (ex E 1/2006) — Retningslinjer for national støtte med regionalt sigte for 2007-2013 — Medlemsstaten kan ikke acceptere Kommissionens foranstaltninger — Indledning af den formelle undersøgelsesprocedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )

35

2006/C 194/7

Meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af visse beløb, som er fastsat i livs- og skadesforsikringsdirektiverne

38

2006/C 194/8

Saneringsforanstaltninger — Beslutning om en saneringsforanstaltning for Faro Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni s.p.a. (Offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber)

39

2006/C 194/9

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4207 — Campina/Fonterra Co-operative Group/JV) ( 1 )

40

 

III   Oplysninger

 

Kommissionen

2006/C 194/0

Indkaldelse af forslag — GD EAC nr. 45/06 — Tildeling af støtte til igangsætning og udvikling af platforme og foranstaltninger, der skal fremme og støtte mobilitet blandt lærlinge og andre unge under erhvervsmæssig grunduddannelse

41

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Meddelelser

Kommissionen

18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/1


Euroens vekselkurs (1)

17. august 2006

(2006/C 194/01)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2879

JPY

japanske yen

148,56

DKK

danske kroner

7,4616

GBP

pund sterling

0,67910

SEK

svenske kroner

9,1940

CHF

schweiziske franc

1,5779

ISK

islandske kroner

88,64

NOK

norske kroner

8,0780

BGN

bulgarske lev

1,9558

CYP

cypriotiske pund

0,5759

CZK

tjekkiske koruna

28,024

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

274,05

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6959

MTL

maltesiske lira

0,4293

PLN

polske zloty

3,8718

RON

rumænske lei

3,5204

SIT

slovenske tolar

239,63

SKK

slovakiske koruna

37,415

TRY

tyrkiske lira

1,8546

AUD

australske dollar

1,6808

CAD

canadiske dollar

1,4384

HKD

hongkongske dollar

10,0140

NZD

newzealandske dollar

2,0072

SGD

singaporeanske dollar

2,0242

KRW

sydkoreanske won

1 237,54

ZAR

sydafrikanske rand

8,7175

CNY

kinesiske renminbi yuan

10,2628

HRK

kroatiske kuna

7,2845

IDR

indonesiske rupiah

11 710,23

MYR

malaysiske ringgit

4,729

PHP

filippinske pesos

65,799

RUB

russiske rubler

34,4050

THB

thailandske bath

48,444


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/2


EF-RETNINGSLINJER FOR STATSSTØTTE TIL FREMME AF RISIKOKAPITALINVESTERINGER I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

(2006/C 194/02)

(EØS-relevant tekst)

1

INDLEDNING

1.1

Risikovillig kapital som et fællesskabsmål

1.2

Erfaringer med hensyn til statsstøtte til risikovillig kapital

1.3

Afvejningkriterier for statsstøtte til risikokapitalinvesteringer

1.3.1

Handlingsplanen på statsstøtteområdet og afvejningstesten

1.3.2

Markedssvigt

1.3.3

Et egnet instrument

1.3.4

Tilskyndelsesvirkning og nødvendighed

1.3.5

Støttens proportionalitet

1.3.6

Negative virkninger og samlet balance

1.4

Kontrollen med statsstøtte til risikokapitalinvesteringer

2

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

2.1

Anvendelsesområde

2.2

Definitioner

3

ANVENDELSE AF ARTIKEL 87, STK. 1, PÅ RISIKOKAPITALOMRÅDET

3.1

Generelle gældende tekster

3.2

Tilstedeværelse af støtte på tre niveauer

3.3

De minimis-beløb

4

VURDERING AF, HVORVIDTSTØTTE I FORM AF RISIKOVILLIG KAPITAL ER FORENELIG MED EF-TRAKTATENS ARTIKEL 87, STK. 3, LITRA C)

4.1

Generelle principper

4.2

Støttens form

4.3

Betingelser for forenelighed

4.3.1

Maksimumsniveau for investeringstrancher

4.3.2

Begrænsninger for igangsætter-, opstart- og ekspansionsfinansiering

4.3.3

Egenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringsinstrumenter

4.3.4

Private investorers deltagelse

4.3.5

Overskudsorienterede investeringsbeslutninger

4.3.6

Kommerciel ledelse

4.3.7

Sektorbestemt fokus

5

DETALJERET VURDERING AF FORENELIGHEDEN AF STØTTE I FORM AF RISIKOVILLIG KAPITAL

5.1

Støtteforanstaltninger, der er genstand for en detaljeret vurdering

5.2

Støttens positive virkninger

5.2.1

Forekomsten af markedssvigt og beviser herfor

5.2.2

Et egnet instrument

5.2.3

Støttens tilskyndelsesvirkning og nødvendighed

5.2.3.1

Kommerciel ledelse

5.2.3.2

Investeringsudvalg

5.2.3.3

Foranstaltningens/fondens størrelse

5.2.3.4

Business angels

5.2.4

Proportionalitet

5.3

Støttens negative virkninger

5.3.1

Fortrængning

5.3.2

Anden konkurrencefordrejning

5.4

Afvejning og beslutning

6

KUMULERING

7

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

7.1

Overvågning og rapportering

7.2

Ikrafttrædelse og gyldighed

7.3

Egnede foranstaltninger

1   INDLEDNING

1.1   Risikovillig kapital som et fællesskabsmål

Risikovillig kapital skal ses i sammenhæng med tilvejebringelse af egenkapital til virksomheder med et forventet stort vækstpotentiale i deres tidlige vækststadier. Efterspørgslen på risikovillig kapital kommer overvejende fra virksomheder med vækstpotentiale, som ikke i tilstrækkelig grad har adgang til kapitalmarkederne, mens udbuddet af risikovillig kapital kommer fra investorer, der er rede til at løbe en stor risiko mod til gengæld at få mulighed for at opnå et afkast på den investerede kapital, der ligger over gennemsnittet.

I sin meddelelse til Det Europæiske Råd i foråret »Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Et nyt afsæt for Lissabon-strategien«  (1) har Kommissionen medgivet, at den risikovillige kapital, der er til rådighed for nystartede, innovative unge virksomheder, er utilstrækkelig. Kommissionen har taget forskellige initiativer, såsom Joint European Resources for Micro- to Medium Enterprises (JEREMIE), som er et fælles initiativ fra Kommissionens og Den Europæiske Investeringsfonds side, med henblik på at afhjælpe manglen på risikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder i visse regioner. Med udgangspunkt i erfaringerne med de finansielle instrumenter, der blev vedtaget i henhold til Rådets beslutning 2000/819/EF om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2), har Kommissionen foreslået en facilitet for hurtigvoksende og innovative SMV (GIF) som led i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som er under vedtagelse, og som vil omfatte perioden fra 2007 til 2013 (3). Faciliteten tager sigte på at give innovative SMV bedre muligheder for at skaffe egenkapitalfinansiering, idet der investeres på markedsvilkår i venturekapitalfonde med fokus på SMV i de tidlige stadier og i udvidelsesfasen.

Kommissionen behandlede spørgsmålet om finansiering gennem risikovillig kapital i meddelelsen om »Financing SME Growth — Adding European Value«, som blev vedtaget den 29. juni 2006 (4). Kommissionen har desuden understreget vigtigheden af at reducere og omdirigere statsstøtte for at afhjælpe markedssvigt med henblik på at øge den økonomiske effektivitet og stimulere forskning, udvikling og innovation. I denne forbindelse har Kommissionen forpligtet sig til at reformere statsstøttereglerne, bl.a. med det formål at lette adgangen til finansiering og risikovillig kapital.

For at opfylde denne forpligtelse offentliggjorde Kommissionen i juni 2005 »Handlingsplan på statsstøtteområdet — mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009« (5). Med handlingsplanen på statsstøtteområdet fremhæves betydningen af at forbedre erhvervsmiljøet og skabe bedre betingelser for en hurtig opstart af nye virksomheder. I denne forbindelse er der i handlingsplanen bebudet en revision af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital (6) for at imødegå markedssvigt, der påvirker tilvejebringelsen af risikovillig kapital til nystartede og unge, innovative SMV, især ved at gøre reglerne i meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital mere fleksible.

Selv om det er markedets primære rolle at stille tilstrækkelig risikovillig kapital til rådighed i Fællesskabet, er der et såkaldt »equity gap« (herefter »mangel på egenkapital«) på risikokapitalmarkedet, dvs. en vedvarende skævhed på kapitalmarkedet, som er til hinder for at udbuddet modsvarer efterspørgslen til en pris, der er acceptabel for begge parter, hvilket har en negativ virkning for europæiske SMV. Denne mangel på egenkapital berører hovedsagelig højteknologiske innovative og for det meste unge virksomheder med stort vækstpotentiale. Men det kan også ramme et større udsnit af yngre og ældre virksomheder i forskellige sektorer med et mindre vækstpotentiale, der ikke kan finde finansiering til deres ekspansionsprojekter uden ekstern risikovillig kapital.

Manglen på egenkapital kan i visse nærmere afgrænsede tilfælde begrunde, at der ydes statsstøtte. Hvis statsstøtten målrettes korrekt som støtte i forbindelse med tilvejebringelsen af risikovillig kapital, kan den være et effektivt middel til håndtering af markedssvigt på området og til gearing af privat kapital.

Meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital erstattes af nærværende retningslinjer, hvori betingelserne for, hvornår statsstøtte til risikokapitalinvesteringer kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, fastsættes. I retningslinjerne uddybes betingelserne for, hvornår der er tale om statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og hvilke kriterier Kommissionen vil anvende i forbindelse med vurderingen af risikokapitalforanstaltningernes forenelighed med EF-traktatens artikel 87, stk. 3.

1.2   Erfaringer med hensyn til statsstøtte til risikovillig kapital

Disse retningslinjer er blevet udarbejdet på baggrund af erfaringerne med anvendelsen af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital. Der er også taget hensyn til de bemærkninger, der er indkommet efter offentlige høringer af medlemsstaterne og de berørte kredse for så vidt angår revisionen af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital, handlingsplanen på statsstøtteområdet og meddelelsen om statsstøtte til innovation (7).

Kommissionens erfaringer og de bemærkninger, der indkom i forbindelse med høringerne, har vist, at meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital generelt fungerede godt i praksis, men har også afsløret et behov for at øge fleksibiliteten i forbindelse med anvendelsen af reglerne og for at tilpasse reglerne til den ændrede situation på risikokapitalmarkedet. Desuden har erfaringerne vist, at det for visse former for investeringer ikke altid har været muligt at opfylde betingelserne i meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital, og som et resultat heraf kunne risikovillig kapital ikke i disse tilfælde suppleres af statsstøtte i tilstrækkeligt omfang. Desuden har erfaringerne vist, at der er en generelt lav rentabilitet i de støttede risikokapitalfonde.

For at afhjælpe disse problemer har man med disse retningslinjer anlagt en mere fleksibel tilgang i visse tilfælde for at gøre det nemmere for medlemsstaterne at målrette deres risikokapitalforanstaltninger mod det relevante markedssvigt. Retningslinjerne indeholder også en detaljeret økonomisk metode med henblik på vurderingen af risikokapitalforanstaltningernes forenelighed med EF-traktaten. I meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital var vurderingen af ordningers forenelighed allerede baseret på en relativt raffineret økonomisk analyse, hvor vægten var lagt på omfanget af markedssvigtet og målretningen af foranstaltningen. De centrale punkter i en detaljeret økonomisk metode fremgik således allerede af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital. Imidlertid var der stadig behov for en vis finjustering af visse kriterier for at sikre en bedre målretning af foranstaltningen mod det relevante markedssvigt. Retningslinjerne indeholder navnlig elementer, der skal sikre, at overskudsorienterede og professionelle investeringsbeslutninger fremmes for yderligere at opmuntre private investorer til at investere sammen med staten. Endelig er der gjort en indsats for at skabe klarhed i de tilfælde, hvor erfaringerne med meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital har vist, at det var nødvendigt.

1.3   Afvejningkriterier for statsstøtte til risikokapitalinvesteringer

1.3.1   Handlingsplanen på statsstøtteområdet og afvejningstesten

I handlingsplanen på statsstøtteområdet understregede Kommissionen betydningen af at styrke den økonomiske approach i statsstøtteanalysen. Dette giver sig udslag i, at foranstaltningens potentielle positive virkninger med hensyn til virkeliggørelsen af mål af fælles interesse skal afvejes over for dens potentielle negative virkninger med hensyn til fordrejning af konkurrencen og samhandelen. Afvejningstesten som beskrevet i handlingsplanen på statsstøtteområdet består af tre trin, hvor de første to trin vedrører de positive virkninger og det sidste trin vedrører de negative virkninger samt den samlede afvejning heraf:

1)

Er støtteforanstaltningen rettet mod et veldefineret mål af fælles interesse, såsom vækst, beskæftigelse, samhørighed og miljø?

2)

Er støtten udformet således, at den kan opfylde mål af fælles interesse, dvs. er den foreslåede støtteforanstaltning rettet mod at afhjælpe markedssvigtet eller mod et andet mål?

i)

Er statsstøtte et hensigtsmæssigt instrument?

ii)

Har støtten en tilskyndende virkning, dvs. ændrer støtten virksomheders og/eller investorers adfærd?

iii)

Er støtteforanstaltningen proportional, dvs. kunne man opnå samme adfærdsændring med mindre støtte?

3)

Er konkurrencefordrejningerne og indvirkningen på handelen så begrænset, at den overordnede balance er positiv?

Afvejningen er lige så relevant for udformningen af reglerne for statsstøtte som for vurderingen af de sager, der falder inden for reglernes anvendelsesområde.

1.3.2   Markedssvigt

På grundlag af erfaringerne i forbindelse med meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital finder Kommissionen ikke, at der foreligger en generel risiko for markedssvigt i Fællesskabet. Den accepterer imidlertid, at der er en mangel på markedet for visse investeringstyper i visse faser af virksomhedernes udvikling. Denne mangel er et resultat af manglende overensstemmelse mellem/ udbud og efterspørgsel med hensyn til risikovillig kapital og kan generelt beskrives som mangel på egenkapital.

Tilvejebringelse af egenkapitalfinansiering, navnlig til mindre virksomheder, stiller såvel investor som den virksomhed, der investeres i, overfor en række udfordringer. På udbudssiden skal den pågældende investor foretage en omhyggelig analyse, ikke blot af den eventuelle sikkerhed, der tilbydes (i lighed med långivere), men også af forretningsstrategien som helhed for at kunne bedømme mulighederne for at opnå et overskud på grundlag af investeringen og de dermed forbundne risici. Investor skal også have mulighed for at følge med i, om forretningsstrategien gennemføres fornuftigt af virksomhedens ledelse. Endelig skal investoren udforme og gennemføre en exit-strategi for at opnå et risikojusteret afkast på investeringerne ved at sælge sin egenkapitalandel i det selskab, der investeres i.

På efterspørgselssiden må virksomheden forstå de fordele og risici, der er forbundet med eksterne kapitalinvesteringer, for at drive virksomhed og udarbejde fornuftige forretningsplaner, med henblik på at sikre at de nødvendige ressourcer og knowhow er til rådighed. Manglende intern egenkapital eller sikkerhedsstillelse med henblik på kreditfinansiering, og/eller en manglende sund soliditetsbaggrund kan betyde meget stramme finansieringsbegrænsninger for virksomheden. Derudover skal virksomheden dele kontrollen med en ekstern investor, som ud over at eje en del af kapitalen også i almindelighed vil have indflydelse på virksomhedens beslutninger.

Dette kan føre til et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel på risikovillig kapital, således at den risikovillige kapital, der tilbydes på markedet, er for begrænset, og virksomhederne ikke opnår finansiering, til trods for at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Det er Kommissionens opfattelse, at hovedårsagen til markedssvigt i forbindelse med risikokapitalmarkederne, som navnlig påvirker adgangen til kapital for SMV og virksomheder i de tidlige faser af deres udvikling, og som kan begrunde offentlig intervention, skal findes i ufuldstændig eller asymmetrisk information:

Ufuldstændig og asymmetrisk information kan navnlig medføre følgende:

a)

Transaktionsomkostninger og »agency costs«: det er vanskeligere for potentielle investorer at indsamle troværdige oplysninger om de forretningsmæssige udsigter for en SMV eller for en ny virksomhed og følgelig at overvåge og støtte virksomhedens udvikling. Dette er især tilfældet, når der er tale om meget innovative eller risikobetonede projekter. Desuden er små transaktioner mindre attraktive for investeringsfonde som følge af forholdsvis store omkostninger i forbindelse med investeringsvurderingen og andre transaktionsomkostninger.

b)

Manglende risikovillighed: Jo mere ufuldstændig eller asymmetrisk informationen vedrørende tilvejebringelsen af risikovillig kapital er, desto mindre tilbøjelige bliver investorerne til at indskyde risikovillig kapital i SMV. Med andre ord mindskes risikovilligheden som følge af ufuldstændig eller asymmetrisk information.

1.3.3   Et egnet instrument

Kommissionen finder, at statsstøtte til risikokapitalforanstaltninger kan være et egnet instrument inden for de grænser og vilkår, der er fastlagt i disse retningslinjer. Det skal imidlertid påpeges, at tilvejebringelse af risikovillig kapital hovedsagelig er en kommerciel aktivitet, der indebærer kommercielle beslutninger. I denne forbindelse kan mere generelle strukturelle foranstaltninger, der ikke udgør statsstøtte, ligeledes bidrage til at forøge udbuddet af risikovillig kapital, som f.eks. foranstaltninger, der fremmer en iværksætterkultur eller medfører en mere neutral beskatning af de forskellige typer af SMV-finansiering (f.eks. ny egenkapital, overført overskud og gæld) eller som fremmer markedsintegrationen og lemper de lovbestemte begrænsninger, herunder investeringsbegrænsninger for visse typer af finansielle institutioner (f.eks. pensionsfonde) og administrative procedurer i forbindelse med oprettelse af virksomheder.

1.3.4   Tilskyndelsesvirkning og nødvendighed

Statsstøtte til risikovillig kapital skal medføre en nettoforøgelse af den risikovillige kapital, der er til rådighed for SMV, især ved at fremme private investeringer. Der er risiko for »dødvægt« eller mangel på tilskyndelsesvirkning, hvis virksomheder, der finansieres ved offentlige midler, kunne have opnået finansiering på samme vilkår, selv uden statsstøtte (»fortrængning«). Der er bevis for at, at dette sker, selv om det er sjældent. Under sådanne omstændigheder er offentlige ressourcer virkningsløse.

Kommissionen finder, at støtte i form af risikovillig kapital, der opfylder betingelserne i disse retningslinjer, sikrer, at tilskyndelsesvirkningen består. Behovet for at skabe incitamenter afhænger af omfanget af det markedssvigt, der er relateret til de forskellige typer foranstaltninger og støttemodtagere. Derfor er de forskellige kriterier baseret på størrelsen af investeringstrancher for hver målvirksomhed, på graden af private investorers deltagelse samt på overvejelser, der især vedrører virksomhedens størrelse og det finansierede udviklingstrin.

1.3.5   Støttens proportionalitet

Behovet for at skabe incitamenter afhænger af omfanget af det markedssvigt, der er relateret til de forskellige foranstaltninger, støttemodtagere og SMV's udviklingstrin. En risikokapitalforanstaltning er godt udformet, hvis støtten er nødvendig i alle sine elementer for at skabe incitamenterne til at fremskaffe egenkapital til SMV i deres igangsætterfase, opstartfase eller tidlige fase. Statsstøtten vil ikke være effektiv, hvis den overstiger, hvad der er nødvendigt for at øge fremskaffelsen af risikovillig kapital. Hvis det skal sikres, at støtten begrænses til det nødvendige minimum, er det afgørende, at der er en væsentlig privat deltagelse, og at investeringerne drives frem af ønsket om overskud og foretages på et kommercielt grundlag.

1.3.6   Negative virkninger og samlet balance

Ifølge EF-traktaten skal Kommissionen kontrollere statsstøtten inden for Fællesskabet. Kommissionen skal derfor være årvågen, så det sikres, at foranstaltningerne er målrettede, og at væsentlige konkurrencefordrejninger undgås. I forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt tildeling af offentlige midler til foranstaltninger, der er beregnet på at fremme risikovillig kapital, er forenelig med fællesmarkedet, vil Kommissionen så vidt muligt søge at begrænse følgende risikokategorier:

a)

Risikoen for »fortrængning«. Tilstedeværelsen af offentligt støttede foranstaltninger kan afholde andre potentielle investorer fra at stille kapital til rådighed. Dette kunne på længere sigt dæmpe lysten til at foretage private investeringer i nystartede SMV og således resultere i, at manglen på egenkapital bliver større samtidig med at der skabes et behov for yderligere offentlig finansiering.

b)

Risikoen for, at fordele for investorerne og/eller investeringsfondene skaber en urimelig fordrejning af konkurrencen på venturekapitalmarkedet i forhold til deres konkurrenter, som ikke nyder samme fordele.

c)

Risikoen for, at et overudbud af offentlig risikovillig kapital til målvirksomheder, i hvilke der ikke investeres af forretningsmæssige grunde, kunne holde ineffektive virksomheder i live og skabe en kunstig inflation af deres værdiansættelser, hvilket gør det så meget desto mindre attraktivt for private investorer at stille risikovillig kapital til rådighed for disse virksomheder.

1.4   Kontrollen med statsstøtte til risikokapitalinvesteringer

Tilvejebringelse af risikovillig kapital til virksomheder kan ikke sammenkædes med det traditionelle begreb »støtteberettigede omkostninger«, der anvendes i forbindelse med kontrol af statsstøtte, og som bygger på visse nærmere bestemte omkostninger, for hvilke støtte kan tillades, og på fastsættelsen af maksimale støtteintensiteter. Forskellene mellem de mulige modeller for risikokapitalforanstaltninger, der udformes af medlemsstaterne, betyder også, at Kommissionen ikke er i stand til at fastlægge stramme kriterier med henblik på afgørelsen af, hvorvidt sådanne foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet. Vurderingen af risikovillig kapital indebærer derfor, at den traditionelle måde, hvorpå statsstøttekontrollen foretages, fraviges.

Eftersom meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital imidlertid har vist sig at fungere godt i praksis på risikokapitalområdet, har Kommissionen besluttet at bibeholde denne tilgang og dermed sikre kontinuiteten af de eksisterende principper i meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital.

2   ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

2.1   Anvendelsesområde

Disse retningslinjer gælder kun for risikokapitalordninger, der er målrettet mod SMV. De skal ikke udgøre et retsgrundlag for at erklære en ad hoc-foranstaltning, der skal stille kapital til rådighed for en individuel virksomhed, for forenelig med fællesmarkedet.

Disse retningslinjer kan ikke medføre, at der rejses tvivl om foreneligheden af statsstøtteforanstaltninger, som opfylder kriterierne i de øvrigeretningslinjer, rammebestemmelser eller forordninger, som Kommissionen har vedtaget.

Kommissionen vil være særlig opmærksom på nødvendigheden af at hindre anvendelsen af disse retningslinjer med henblik på at omgå principperne i eksisterende rammebestemmelser, retningslinjer og forordninger.

Risikokapitalforanstaltninger skal specifikt udelukke støtte til virksomheder:

a)

der er kriseramte som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (8),

b)

inden for værfts- (9), kul- (10) og stålindustrien (11).

Disse retningslinjer gælder ikke for eksportaktiviteter, dvs. støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, til oprettelse og drift af distributionsnet eller andre løbende omkostninger i forbindelse med eksportaktiviteten og heller ikke støtte, der er betinget af brug af indenlandske frem for importerede produkter.

2.2   Definitioner

I disse retningslinjer gælder følgende definitioner:

a)

Ved »egenkapital« forstås ejerskabsinteresser i en virksomhed, der er repræsenteret ved de aktier eller kapitalandele, der er udstedt til investorerne.

b)

Ved »privat egenkapital« (i modsætning til offentlig egenkapital) forstås egenkapitalinvesteringer i virksomheder, der ikke er børsnoteret, herunder venturekapital, erstatningskapital og buy-outs.

c)

Ved »kvasi-egenkapitalsinstrumenter« forstås instrumenter, hvis afkast for indehaveren (investor/långiver) overvejende er baseret på overskud eller tab i målvirksomheden, og som er usikrede i tilfælde af misligholdelse. Denne definition baseres på indhold over form.

d)

Ved »gældsinvesteringsinstrumenter« forstås lån og andre finansieringsinstrumenter, som giver långiver/investor en overvejende komponent af fast minimumsafkast og som i det mindste er delvis sikret. Denne definition baseres på indhold over form.

e)

Ved »seedkapital« forstås finansiering med henblik på at studere, vurdere og udvikle et nyt koncept, der går forud for startfasen.

f)

Ved »startkapital« forstås finansiering af produktudvikling og indledende markedsføring til virksomheder, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer eller tjenesteydelser og endnu ikke genererer overskud.

g)

Ved »early stage-kapital« (»tidlig kapital«) forstås seed- og startkapital.

h)

Ved »ekspansionskapital« forstås finansiering af vækst og ekspansion i en virksomhed uanset om denne balancerer, giver overskud eller ej — hvor formålet er øget produktionskapacitet, markeds- eller produktudvikling eller øget arbejdskapital.

i)

Ved »venturekapital« forstås investeringer i unoterede selskaber foretaget af investeringsfonde (venturekapitalfonde), der som primærinvestorer forvalter private, institutionelle eller egne midler og omfatter early stage- og ekspansionskapital, men ikke erstatningskapital eller buy-outs.

j)

Ved »erstatningskapital« forstås køb af bestående aktier eller kapitalandele i en virksomhed fra et andet privat investeringsselskab eller fra en anden (andre) aktionær(er). Erstatningskapital kaldes også sekundært køb.

k)

Ved »risikovillig kapital« forstås egenkapital- og kvasi-egenkapitalmidler til virksomheder i den tidlige vækstfase (igangsætter-, opstart- og udvidelsesfase), herunder uformelle investeringer, der foretages af såkaldte »business angels«, venturekapital og alternative aktiemarkeder, der er specialiseret i SMV og højvækstvirksomheder (herefter: »investeringsselskaber«).

l)

Ved »risikokapitalforanstaltninger« forstås foranstaltninger, der skal tilvejebringe eller fremme støtte i form af risikovillig kapital.

m)

Ved »Initial Public Offering« (»IPO«) (»børsintroduktion«) forstås iværksættelse af salg eller distribution af et selskabs aktier til offentligheden for første gang.

n)

Ved »opfølgende investering« forstås en yderligere investering i en virksomhed, der efterfølger en initialinvestering.

o)

Ved »buy-out« forstås køb af mindst en kontrollerende procentdel af en virksomheds egenkapital fra de eksisterende aktionærer for at overtage dets aktiver og operationer gennem forhandling eller et bud.

p)

Ved »exit-strategi« forstås et venturekapitalselskabs eller privat investeringsselskabs strategi for afvikling af investeringer i henhold til en plan om at opnå maksimalt afkast, herunder salg til industrisektoren, afskrivninger, indløsning af præferenceaktier/lån, salg til anden venturekapitalvirksomhed eller et finansieringsinstitut og salg ved offentligt udbud (herunder IPO/børsintroduktion).

q)

Ved »små og mellemstore virksomheder« (»SMV«) forstås små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, (12) eller andre forordninger, der erstatter denne forordning.

r)

Ved »målvirksomhed eller –selskab« forstås en virksomhed eller et selskab, som en investor eller investeringsfond overvejer at investere i.

s)

Ved »business angels« forstås velhavende enkeltpersoner, der investerer direkte i unge og nye ikke-børsnoterede virksomheder i vækst(igangsætterfinansiering eller »seed finance«) og tilbyder dem rådgivning, normalt til gengæld for en aktiepost i selskabet, men de kan også tilbyde anden langfristet finansiering.

t)

Ved »støtteberettigede områder« forstås områder, der falder inden for anvendelsesområdet for de undtagelser, der er fastsat i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) eller c).

3   ANVENDELSE AF ARTIKEL 87, STK. 1, PÅ RISIKOKAPITALOMRÅDET

3.1   Generelle gældende tekster

Der findes allerede en række offentliggjorte tekster fra Kommissionen, som indeholder en fortolkning af, hvorvidt individuelle foranstaltninger falder ind under definitionen af statsstøtte, og som kan være relevante for risikokapitalforanstaltninger. De omfatter bl.a. meddelelsen fra 1984 om kapitalindsprøjtninger fra det offentlige (13), 1998-meddelelsen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (14) og meddelelsen om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (15). Kommissionen vil fortsat anvende disse tekster, når den vurderer, om risikokapitalforanstaltninger udgør statsstøtte.

3.2   Tilstedeværelse af støtte på tre niveauer

Risikokapitalforanstaltninger indebærer ofte komplekse konstruktioner, der er udformet med henblik på at fremme risikovillig kapital, idet de offentlige myndigheder skaber incitamenter for en gruppe økonomiske aktører (investorer) til at stille finansiering til rådighed for en anden gruppe (SMV som målvirksomheder). Afhængigt af foranstaltningens udformning, og selv om de offentlige myndigheder måske kun har til hensigt at give sidstnævnte gruppe fordele, kan virksomheder på det ene eller begge niveauer modtage statsstøtte. Desuden er der i de fleste tilfælde til foranstaltningen knyttet oprettelse af en fond eller et andet investeringsselskab, som eksisterer adskilt fra investorerne og de virksomheder, der investeres i. I sådanne tilfælde er det også nødvendigt at overveje, om fonden eller selskabet kan betragtes som en virksomhed, der modtager statsstøtte.

I denne forbindelse betragtes finansiering med ikke-statslige midler som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, som finansiering, der foretages af private investorer. Dette gælder især for finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.

Kommissionen vil tage hensyn til følgende specifikke faktorer ved afgørelsen af, om der er tale om statsstøtte på hvert enkelt af de forskellige niveauer (16).

Støtte til investorer. Hvis en foranstaltning giver private investorer mulighed for at foretage egenkapital eller kvasi-egenkapitalinvesteringer i en virksomhed eller i en gruppe af virksomheder på gunstigere vilkår end offentlige investorer — eller på gunstigere vilkår, end hvis de havde foretaget sådanne investeringer uden denne foranstaltning — anses disse private investorer for at have opnået en fordel. En sådan fordel kan antage forskellige former, som anført i afsnit 4.2 i disse retningslinjer. Dette er fortsat tilfældet, selv om den private investor gennem foranstaltningen foranlediges til at give en fordel til den eller de pågældende virksomheder. I modsætning hertil vil Kommissionen overveje, om investeringen kan siges at være foretaget på samme vilkår (pari passu) mellem offentlige og private investorer og dermed ikke udgør statsstøtte, når vilkårene ville være acceptable for en investor, der handler under almindelige markedsøkonomiske vilkår, uden nogen form for statslig intervention. Dette formodes kun at være tilfældet, hvis offentlige og private investorer deler nøjagtig de samme risici i forbindelse med over- og undervurdering og indtager samme plads i kreditorrangfølgen, og i almindelighed hvis mindst 50 % af de finansielle midler til foranstaltningen stilles til rådighed af private investorer, som er uafhængige af de virksomheder, de investerer i.

Støtte til investeringsfonde, investeringsselskaber og/eller deres ledelse. Kommissionen er som helhed af den opfattelse, at en investeringsfond eller et investeringsselskab er et foreløbigt instrument for overførsel af støtte til investorer og/eller virksomheder, der investeres i, snarere end en støttemodtager i sig selv. Imidlertid kan f.eks. skattemæssige eller andre foranstaltninger, der indebærer direkte overførsler til fordel for investeringsselskaber eller eksisterende fonde med mange og forskelligartede investorer, som har karakter af selvstændige virksomheder, udgøre støtte, medmindre investeringerne foretages på vilkår, der ville være acceptable for en investor, der handler under almindelige markedsøkonomiske vilkår, og derfor ikke medfører nogen fordel for modtageren. På samme måde vurderes det, at der er tale om støtte til fondens ledelse eller management-selskab, hvis deres vederlag ikke fuldt ud afspejler det aktuelle markedsbaserede vederlag i sammenlignelige situationer. Omvendt er der en formodning for, at der ikke foreligger støtte, hvis ledelsen eller management-selskabet vælges via en åben og gennemsigtig udbudsprocedure, eller hvis ikke de modtager nogen andre fordele, der ydes af staten.

Støtte til de virksomheder, der investeres i Navnlig hvis der er tale om støtte til investorerne, investeringsselskabet eller investeringsfonden, vil Kommissionen generelt vurdere, at denne i det mindste delvis gives videre til målvirksomhederne, og at der således også er tale om støtte på dette niveau. Dette er tilfældet, selv når investeringsbeslutningerne træffes af fondens ledelse ud fra en rent forretningsmæssig begrundelse.

I tilfælde, hvor investeringen foretages på vilkår, der ville være acceptable for en privat investor, der handler under almindelige markedsøkonomiske vilkår, uden nogen form for statslig intervention, betragtes de virksomheder, der investeres i, ikke som støttemodtagere. Med henblik herpå vil Kommissionen overveje, hvorvidt sådanne investeringsbeslutninger udelukkende er overskudsorienteret, og hvorvidt de er knyttet til en fornuftig forretningsplan og prognoser samt en klar og realistisk exit-strategi. Også valget af fondens ledelse eller management-selskab og dennes investeringsmandat er et vigtigt element, og det samme gælder den procentuelle andel og omfanget af private investorers deltagelse.

3.3   De minimis-beløb

Hvis de samlede finansieringsmidler, der gives til støttemodtagerne i form af risikovillig kapital, er de minimis som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (17) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (18), anses finansieringen ikke for at falde ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I forbindelse med risikokapitalforanstaltninger er det vanskeligere at anvende de minimis-reglen på grund af vanskeligheder med at beregne støtten og fordi der med foranstaltningerne måske ydes støtte ikke blot til målvirksomhederne, men også til andre investorer. Hvor disse vanskeligheder kan overvindes, finder de minimis-reglen imidlertid fortsat anvendelse. Hvis en ordning derfor kun tilvejebringer offentlig kapital op til den relevante de minimis-tærskel for hver virksomhed over en treårig periode, så er det sikkert, at støtte til disse virksomheder og/eller investorer ligger inden for de foreskrevne grænser.

4   VURDERING AF, HVORVIDTSTØTTE I FORM AF RISIKOVILLIG KAPITAL ER FORENELIG MED EF-TRAKTATENS ARTIKEL 87, STK. 3, LITRA C)

4.1   Generelle principper

Efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. På grundlag af afvejningstesten i afsnit 1.3 erklærer Kommissionen kun en risikokapitalforanstaltning for forenelig med fællesmarkedet, hvis den kan konkludere, at støtteforanstaltningen fører til øget tilvejebringelse af risikovillig kapital uden at påvirke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I dette afsnit fastlægges kriterierne for, hvornår Kommissionen betragter en støtte i form af risikovillig kapital som forenelig med artikel 87, stk. 3, litra c).

I de tilfælde, hvor Kommissionen er i besiddelse af en komplet anmeldelse, der viser, at alle de betingelser, der er fastsat i dette afsnit er opfyldt, vil den bestræbe sig på at foretage en hurtig vurdering af støtten inden for de frister, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (19). For visse typer foranstaltninger, der ikke opfylder alle betingelser i dette afsnit, foretager Kommissionen en mere detaljeret vurdering af risikokapitalforanstaltningen, hvilket der er redegjort for i afsnit 5.

Er der også tale om støtte på målvirksomhedens niveau, og er tilvejebringelsen af risikovillig kapital knyttet til omkostninger, der er støtteberettigede i henhold til en anden forordning eller i henhold til andre rammebestemmelser eller retningslinjer, kan den pågældende tekst anvendes i forbindelse med vurderingen af, om støtten er forenelig med fællesmarkedet.

4.2   Støttens form

Det er generelt medlemsstaten, der vælger støttens form, og dette gælder også for risikokapitalforanstaltninger. Kommissionen tager imidlertid i forbindelse med sin vurdering af sådanne foranstaltninger hensyn til, om de tilskynder markedsinvestorerne til at stille risikovillig kapital til rådighed for målvirksomhederne, og om de kan forventes at føre til, at investeringsbeslutningerne træffes på et kommercielt (dvs. overskudsorienteret) grundlag, som er nærmere forklaret i afsnit 4.3.

Kommissionen finder, at bl.a. følgende foranstaltninger vil kunne frembringe dette resultat:

a)

Oprettelse af investeringsfonde (»venturekapitalfonde«), hvori staten er partner, investor eller deltager, også selv om dette sker på mindre fordelagtige vilkår end for andre investorer.

b)

Garantier ydet til risikokapitalinvestorer eller til venturekapitalfonde, der dækker en del af investeringstabene, eller garantier ydet for lån til investorer/fonde med henblik på risikokapitalinvesteringer, forudsat at den offentlige dækning af de potentielle underliggende tab ikke overstiger 50 % af den garanterede investerings nominelle beløb.

c)

Andre finansielle instrumenter til fordel for risikokapitalinvestorer eller til fordel for venturekapitalfonde med henblik på at tilvejebringe ekstra investeringskapital.

d)

Skattemæssige incitamenter for at få investeringsfonde og/eller deres ledelse eller investorer til at foretage risikokapitalinvesteringer.

4.3   Betingelser for forenelighed

For at sikre, at en risikokapitalforanstaltning opfylder kravene om støttens tilskyndelsesvirkning og nødvendighed som omtalt i afsnit 1.3.4 er opfyldt, er der en række indikatorer, der er relevante. Dette er begrundet i, at statsstøtten skal være målrettet mod et specifikt markedssvigt, for hvilket der findes tilstrækkeligt bevis. Til dette formål fastlægger disse retningslinjer specifikke »sikre« beløbstærskler for investeringer i SMV på et tidligt trin i deres udvikling. For at begrænse støtten til det nødvendige minimum er det desuden afgørende, at støttede investeringer i små og mellemstore målvirksomheder er overskudsorienterede og foretages på et kommercielt grundlag. Kommissionen er af den opfattelse, at kravene til støttens tilskyndelsesvirkning, nødvendighed og proportionalitet er opfyldt for så vidt angår en risikokapitalinvestering, og at der er en samlet positiv balance, når følgende betingelser er opfyldt.

Foranstaltninger, der specifikt vedrører investeringsselskaber, behandles i afsnit 5 i disse retningslinjer og vurderes ikke efter betingelserne i dette afsnit.

4.3.1   Maksimumsniveau for investeringstrancher

I tilknytning til risikokapitalforanstaltningen fastsættes finansieringstrancher, der, uanset om de er helt eller delvis finansieret ved hjælp af statsstøtte, ikke må overstige 1,5 mio. EUR for hver målvirksomhed (SMV) over hver periode på tolv måneder.

4.3.2   Begrænsninger for igangsætter-, opstart- og ekspansionsfinansiering

For små og mellemstore virksomheder i støtteberettigede områder begrænses risikokapitalforanstaltningen til finansieringen frem til ekspansionsfasen. For mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder begrænses risikokapitalforanstaltningen til finansieringen indtil opstartfasen.

4.3.3   Egenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringsinstrumenter

Mindst 70 % af risikokapitalforanstaltningens samlede budget skal stilles til rådighed for egenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringer i målvirksomheder (SMV). Ved vurderingen af arten af disse instrumenter vil Kommissionen snarere se på instruments økonomiske indhold end på dets betegnelse og den klassificering, som investorerne har tildelt det pågældende instrument. Kommissionen vil navnlig tage hensyn til graden af den risiko, som investoren påtager sig i målvirksomheden, hans potentielle tab, fordelingen mellem overskudsafhængigt og fastforrentet afkast samt endelig investors plads i kreditorrangfølgen i tilfælde af konkurs. Kommissionen kan også tage hensyn til, hvordan investeringsinstrumentet behandles i henhold til de gældende nationale love samt administrative, finansielle og regnskabsmæssige bestemmelser, hvis disse er konsekvente og relevante for klassificeringen.

4.3.4   Private investorers deltagelse

Mindst 50 % af finansieringen af risikokapitalforanstaltningen skal tilvejebringes af private investorer, eller mindst 30 %, når der er tale om foranstaltninger, der tager sigte på SMV i støtteberettigede områder.

4.3.5   Overskudsorienterede investeringsbeslutninger

Risikokapitalforanstaltningen skal sikre, at beslutninger om at investere i målvirksomheder er drevet af ønsket om overskud. Dette er tilfældet, når investeringen er motiveret af udsigten til et væsentligt overskudspotentiale og en konstant støtte til målvirksomhederne med henblik herpå.

Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

foranstaltningerne har en væsentlig deltagelse af private investorer, som beskrevet i afsnit 4.3.4, der investerer direkte eller indirekte i målvirksomhedernes egenkapital på kommercielle vilkår (dvs. kun med fortjeneste for øje) og

b)

for hver investering er der en forretningsplan, der indeholder detaljer vedrørende produkt, salgs- og rentabilitetsudvikling, og som fastlægger projektets fremtidige levedygtighed og

c)

en klar og realistisk exit-strategi er udarbejdet for hver investering.

4.3.6   Kommerciel ledelse

En risikokapitalforanstaltning eller -fond skal ledes på kommerciel basis. Ledelsen skal forholde sig på samme måde som en ledelse i den private sektor og søge at maksimere afkastet for deres investorer. Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

der foreligger en aftale mellem en professionel fondsadministrator eller et management-selskab og deltagerne i fonden, hvorefter administratorens vederlag er afhængig af resultatet, og hvori fondens målsætninger og den påtænkte tidsplan for investeringerne er angivet og

b)

private investorer er repræsenteret i beslutningstagningen, f.eks. gennem en investorkomité eller en rådgivende komité og

c)

bedste praksis og lovbestemt tilsyn gælder for forvaltningen af fondene.

4.3.7   Sektorbestemt fokus

I det omfang, hvor mange fonde i den private sektor fokuserer på specifikke innovative teknologier eller endog sektorer (såsom sundhed, informationsteknologi, bioteknologi) kan Kommissionen acceptere en sektorbestemt fokus for risikokapitalforanstaltninger, såfremt foranstaltningen falder inden for disse retningslinjers anvendelsesområde, som er fastlagt i afsnit 2.1.

5   DETALJERET VURDERING AF FORENELIGHEDEN AF STØTTE I FORM AF RISIKOVILLIG KAPITAL

Dette afsnit gælder for risikokapitalforanstaltninger, der ikke opfylder alle de betingelser, der er fastlagt i afsnit 4. Det er nødvendigt at foretage en mere detaljeret vurdering af disse foranstaltningers forenelighed på grundlag af den afvejning, der er beskrevet i afsnit 1.3, idet der er et behov for at sikre, at foranstaltningerne er målrettet mod det relevante markedssvigt, og fordi der er større risici for fortrængning af private investorer og fordrejning af konkurrencen.

Analysen af foranstaltningernes forenelighed med EF-traktaten vil være baseret på en række positive og negative elementer. Et enkelt element er ikke afgørende og heller ikke en kombination af flere elementer kan i sig selv kan anses for tilstrækkelig til at sikre forenelighed. I visse tilfælde kan deres anvendelighed, og den vægt de tillægges, være afhængig af foranstaltningens form.

Medlemsstaterne vil skulle tilvejebringe alle de elementer og beviser, de finder hensigtsmæssige for vurderingen af foranstaltningen. Omfanget af det bevis, der kræves, og Kommissionens vurdering vil afhænge af de enkelte tilfælde og vil stå i forhold til omfanget af det markedssvigt, der skal håndteres, og til risikoen for at fortrænge private investeringer.

5.1   Støtteforanstaltninger, der er genstand for en detaljeret vurdering

Følgende former for risikokapitalforanstaltninger, der ikke opfylder en eller flere af de betingelser, der er opført i afsnit 4 ovenfor, vil blive undergivet en mere detaljeret vurdering, da beviser for et markedssvigt er mindre åbenbare, og den potentielle risiko for fortrængning af private investeringer og/eller fordrejning af konkurrencen er større.

a)   Tilvejebringelse af investeringstrancher, der ligger over den »sikre« beløbsgrænse på 1,5 mio. EUR, for hver målvirksomhed (SMV) for hver tolvmåneders periode

Kommissionen er opmærksom på de konstante udsving på risikokapitalmarkedet og den mangel på egenkapital, der kan konstateres over tid, samt på at markedssvigt kan påvirke virksomhederne i forskellig grad afhængigt af deres størrelse, udviklingstrin og økonomiske sektor. Derfor er Kommissionen rede til at overveje at erklære risikokapitalforanstaltninger med investeringstrancher på over 1,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. år for forenelige med fællesmarkedet, forudsat at der fremlægges de nødvendige beviser for markedssvigt.

b)   Finansiering af ekspansionsstadiet i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder

Kommissionen anerkender, at visse mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder muligvis ikke har tilstrækkelig adgang til risikokapital, end ikke på ekspansionsstadiet på trods af, at der er finansieringsmidler til rådighed for virksomheder med en væsentlig omsætning og/eller samlet balance. Kommissionen er derfor rede til i visse tilfælde at overveje at erklære foranstaltninger, der delvis dækker mellemstore virksomheders ekspansionsstadium, for forenelige med fællesmarkedet, såfremt der fremlægges tilstrækkelig dokumentation.

c)   Opfølgende investeringer i målvirksomheder, som allerede har modtaget kapitaltilførsel i form af støtte med henblik på at finansiere efterfølgende finansieringsrunder, endog ud over de generelle »sikre« beløbstærskler og ud over finansieringen af virksomheders tidlige vækst

Kommissionen anerkender betydningen af opfølgende investeringer i målvirksomheder, som allerede har modtaget kapitaltilførsel i form af støtte i de tidlige stadier til at finansiere finansieringsrunder, endog ud over de maksimale »sikre« investeringstrancher og ud over finansieringen af virksomheders tidlige vækst, indtil initialinvesteringen trækkes ud. Dette kan være nødvendigt for at undgå en udvanding af den offentlige deltagelse i disse finansieringsrunder, samtidig med at man sikrer kontinuiteten i finansieringen af målvirksomhederne, så både offentlige og private investorer kan drage fordel af de risikobetonede investeringer. Under disse omstændigheder og under hensyntagen til de særlige forhold for målsektor og målvirksomheder er Kommissionen rede til at overveje at erklære opfølgende investeringer for forenelige med fællesmarkedet, forudsat at de beløbsmæssigt står i rimeligt forhold til initialinvesteringen og til fondens størrelse.

d)   Foranstaltninger, der gør det muligt for private investorer at deltage med beløb, der ligger under tærsklen på 50 % i ikke-støtteberettigede områder eller under tærsklen på 30 % i støtteberettigede områder

I Fællesskabet er der stor variation med hensyn til udviklingsgraden på det private risikokapitalmarked i de forskellige medlemsstater. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at finde private investorer, og derfor er Kommissionen rede til at overveje at erklære foranstaltninger med privat deltagelse under beløbstærsklerne i afsnit 4.3.4 for forenelige med fællesmarkedet, hvis medlemsstaterne fremlægger de nødvendige beviser.

Dette problem kan være endnu større for risikokapitalforanstaltninger, der er målrettet mod SMV i støtteberettigede områder. I disse tilfælde kan der være en yderligere mangel på disponibel kapital, da disse SMV ligger langt fra venturekapitalcentre, befolkningstætheden er lavere, og de private investorer er mindre risikovillige. Disse SMV kan også være påvirket af problemer på efterspørgselssiden, f.eks. fordi det kan være vanskeligt at udarbejde en levedygtig, investeringsklar forretningsplan, fordi der er en mere begrænset egenkapitalkultur, eller fordi der er særlig modvilje mod at afgive ledelseskontrollen som følge af tilførslen af venturekapital.

e)   Tilvejebringelse af seedkapital til små virksomheder, med i) mindre eller ingen privat deltagelse fra private investorers side og/eller ii) overrepræsentation af gældsinvesteringsinstrumenter i modsætning til egenkapital og kvasi-egenkapital

De markedssvigt, der påvirker virksomhederne i igangsætterfasen, er mere udtalte på grund af den høje risikograd, der er forbundet med de potentielle investeringer, og på grund af behovet for indgående vejledning af igangsætterne i denne afgørende fase. Dette afspejles også i det meget begrænsede antal private investorer og disses modvilje mod at stille seedkapital til rådighed, som ikke indebærer nogen eller kun en begrænset risiko for fortrængning. Desuden er risikoen for en fordrejning af konkurrencen lille som følge af disse små virksomheders betydelige afstand fra markedet. Disse grunde kan tale for en mere velvillig indstilling fra Kommissionens side til foranstaltninger, der er målrettet mod igangsætterstadiet, også i lyset af disse foranstaltningers potentielt afgørende betydning for at skabe vækst og arbejdspladser i Fællesskabet.

f)   Foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab

Et investeringsselskab kan lette kontakten mellem investorer og mål-SMV og kan dermed forbedre sidstnævntes adgang til risikovillig kapital. Hvis der sker markedssvigt for investeringsselskabets målvirksomheder, kan selskabet muligvis ikke fungere effektivt uden finansielle incitamenter. Det er f.eks. muligt, at investorerne ikke finder den type investeringer, som selskabet satser på, tilstrækkelig interessante i forhold til investeringer i større trancher eller investeringer i mere etablerede virksomheder eller på mere etablerede markeder på trods af klare afkastmuligheder i målvirksomhederne. Kommissionen er derfor rede til at overveje at erklære foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab, for forenelige med fællesmarkedet, såfremt der fremlægges tilstrækkelige beviser for, at der foreligger et klart defineret markedssvigt.

g)   Omkostninger, der er forbundet med den første undersøgelse af selskaber med henblik på investering frem til due diligence-fasen (»scouting costs«)

Risikokapitalfonde eller deres ledelse kan have omkostninger til »scouting«, når de undersøger SMV forud for due diligence-fasen. Tilskud, der dækker en del af disse omkostninger til scouting skal opmuntre fondene eller deres ledelse til at udføre disse aktiviteter i højere grad end de ellers ville gøre. Dette kan også være til fordel for de involverede SMV, selv hvis undersøgelsen ikke fører til investeringer, da disse virksomheder derved får mere erfaring med risikokapitalfinansiering. Disse faktorer kan gøre Kommissionen mere positivt indstillet over for tilskud, der dækker en del af risikokapitalvirksomhedernes eller deres ledelses omkostninger til scouting, hvis følgende betingelser er opfyldt: De støtteberettigede omkostninger skal være begrænset til omkostninger til scouting af SMV, overvejende i igangsætter- eller opstartfasen, hvis disse omkostninger ikke fører til, at der foretages en investering, og de må ikke omfatte fondenes juridiske eller administrative omkostninger. Derudover må tilskuddet ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

5.2   Støttens positive virkninger

5.2.1   Forekomsten af markedssvigt og beviser herfor

For risikokapitalforanstaltninger, hvor de påtænkte investeringstrancher i målvirksomheder går ud over de betingelser, der er fastsat i afsnit 4, herunder navnlig foranstaltninger, der omfatter mere end 1,5 mio. EUR pr. mål-SMV for hver tolvmåneders periode, opfølgende investeringer eller finansiering af ekspansionsstadiet i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder samt foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab, vil Kommissionen kræve yderligere beviser på markedssvigt på hvert niveau, hvor der kan foreligge støtte, før den er rede til at erklære den foreslåede risikokapitalforanstaltning for forenelig med fællesmarkedet. Disse beviser skal være baseret på en undersøgelse, der viser omfanget af manglen på egenkapital for de virksomheder og sektorer, som risikokapitalforanstaltningen er målrettet mod. De relevante oplysninger omfatter oplysninger om udbuddet af risikovillig kapital samt om venturekapitalbranchens betydning i lokaløkonomien. Oplysningerne bør ideelt set gives for perioder på tre til fem år forud for gennemførelsen af foranstaltningen og også for fremtiden på grundlag af rimelige prognoser, hvis de foreligger. I de beviser, der skal fremlægges, kan der også indgå følgende:

a)

udviklingen i kapitaltilvejebringelsen over de seneste fem år, også i sammenligning med de tilsvarende nationale og/eller europæiske gennemsnit

b)

det aktuelle overudbud af penge

c)

statsstøttede investeringsprogrammers andel af den samlede venturekapitalinvestering over de seneste tre til fem år

d)

procentandelen af nystartede virksomheder, der modtager venturekapital

e)

fordelingen af investeringer efter kategorier af investeringsbeløb

f)

antallet af forelagte forretningsplaner sammenlignet med antallet af investeringer foretaget efter segment (investeringsbeløb, sektor, finansieringsrunde osv.).

For foranstaltninger, der er målrettet mod SMV i støtteberettigede områder, skal de relevante oplysninger suppleres med eventuelle andre relevante oplysninger om de særlige regionale forhold, der kan begrunde udformningen af den påtænkte foranstaltning. Følgende elementer kan være relevante:

a)

Skøn over den forøgelse af manglen på egenkapital, der skyldes den afsides beliggenhed og andre særlige regionale forhold, især med hensyn til det samlede risikokapitalbeløb, der investeres, antallet af fonde eller investeringsselskaber i området eller i umiddelbar nærhed, udbuddet af kompetente ledere, antallet af transaktioner og disses gennemsnits- eller minimumsstørrelse, hvis oplysningerne foreligger

b)

specifikke lokaløkonomiske data, sociale og/eller historiske grunde til det mindre udbud af risikovillig kapital i forhold til de relevante gennemsnitlige data og/eller situationen på nationalt og/eller fællesskabsniveau, alt efter omstændighederne

c)

eventuelle andre relevante indikatorer, der viser en øget grad af markedssvigt.

Medlemsstaterne kan fremlægge de samme beviser flere gange, såfremt de underliggende markedsbetingelser ikke har ændret sig. Kommissionen forbeholder sig ret til at sætte spørgsmålstegn ved de fremlagte beviser.

5.2.2   Et egnet instrument

Et vigtigt element i afvejningstesten er, om og i hvilket omfang statsstøtte på risikokapitalområdet kan betragtes som et velegnet instrument med henblik på at fremme private risikokapitalinvesteringer. Denne vurdering er snævert knyttet til vurderingen af støttens tilskyndelseseffekt og nødvendighed, som omtalt i afsnit 5.2.3.

I sin detaljerede vurdering vil Kommissionen tage særligt hensyn til en eventuel konsekvensanalyse af den foreslåede foranstaltning, som medlemsstaten har foretaget. Når medlemsstaten har overvejet andre muligheder og fordelene ved at anvende et selektivt instrument såsom statsstøtte er fastslået og forelagt for Kommissionen, betragtes de pågældende foranstaltninger som et egnet instrument. Kommissionen vil også vurdere beviser, som bygger på andre foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at afhjælpe manglen på egenkapital, og især ex post-vurderinger samt problemer såvel på udbuds- som på efterspørgselssiden, der påvirker mål-SMV'erne, med henblik på at bedømme deres samspil med den foreslåede risikokapitalforanstaltning.

5.2.3   Støttens tilskyndelsesvirkning og nødvendighed

Risikokapitalforanstaltningers tilskyndelsesvirkning spiller en afgørende rolle i vurderingen af deres forenelighed. Kommissionen er af den opfattelse, at tilskyndelseseffekten er til stede i de foranstaltninger, der opfylder samtlige betingelser i afsnit 4. For de foranstaltninger, der er omfattet af dette afsnit, er tilstedeværelsen af tilskyndelsesvirkningen imidlertid mindre oplagt. Hvor det er relevant vil Kommissionen derfor også tage hensyn til følgende yderligere kriterier, der viser, at investeringsbeslutningerne er truffet med henblik på at opnå fortjeneste, og at foranstaltningen ledes på kommercielle vilkår.

5.2.3.1   Kommerciel ledelse

Ud over de betingelser, der er fastsat i afsnit 4.3.6, vil Kommissionen anlægge en positiv vurdering, hvis risikoforanstaltningen eller -fonden ledes af professionelle personer fra den private sektor eller af uafhængige professionelle, der er udvalgt efter en åben, ikke-diskriminerende procedure, helst et offentligt udbud, som har dokumenterede erfaringer og en baggrund inden for kapitalmarkedsinvesteringer, i bedste fald inden for de(n) samme sektor(er), som fonden er målrettet mod, samt indsigt i den relevante retlige og regnskabsmæssige baggrund for investeringen.

5.2.3.2   Investeringsudvalg

Det ville være endnu et positivt element, hvis der nedsættes et investeringsudvalg, der er uafhængigt af fondens administrationsselskab, og som består af uafhængige eksperter fra den private sektor med betydelig erfaring inden for målsektoren og helst også af repræsentanter for investorerne eller uafhængige eksperter, der er udvalgt efter en åben, ikke-diskriminerende procedure, helst et offentligt udbud. Disse eksperter skulle udarbejde analyser af den aktuelle og forventede markedssituation til ledelsen eller administrationsselskabet, samt kortlægge og foreslå potentielle målvirksomheder, der har gode investeringsudsigter.

5.2.3.3   Foranstaltningens/fondens størrelse

Kommissionen vil anlægge en positiv vurdering, hvis der for en risikokapitalforanstaltning er fastsat et budget for investeringer i SMV af en størrelse, der giver mulighed for at udnytte stordriftsfordele ved at administrere en fond og sprede risikoen via en pulje bestående af et tilstrækkeligt antal investeringer. Fonden bør være af en sådan størrelse, at den kan sikre muligheden for at de høje transaktionsomkostninger absorberes, og/eller at målvirksomhedernes senere, mere rentable udviklingsstadier kan finansieres. Større fonde vil blive vurderet positivt, idet der tages hensyn til målsektoren, forudsat at risikoen for at fortrængning af private investeringer og konkurrencefordrejninger er minimeret.

5.2.3.4   Business angels

For foranstaltninger, der er målrettet mod seedkapital, vil Kommissionen i betragtning af det større markedssvigt, der ofte er tale om i denne fase, betragte det som en fordel, hvis business angels er direkte eller indirekte involveret i investeringer i igangsætterstadiet. Under sådanne omstændigheder er Kommissionen derfor rede til at overveje at erklære foranstaltninger for forenelige med fællesmarkedet, selv om de i overvejende grad er baseret på gældsinstrumenter, herunder at de statslige midler er lavere placeret i kreditorrangfølgen, eller at de pågældende business angels har fortrinsret til overskud eller ret til højere vederlag for deres tilvejebragte kapital samt til aktiv deltagelse i ledelsen af foranstaltningen/fonden og/eller målvirksomhederne.

5.2.4   Proportionalitet

For at kunne betragte en foranstaltning som forenelig med fællesmarkedet, skal støttebeløbet være begrænset til det nødvendige minimum. Hvorledes denne proportionalitet kan opnås, afhænger nødvendigvis af den pågældende foranstaltnings form. Hvis der ikke føres tilstrækkelig kontrol med overkompensation til investorerne, hvis risikoen for tab bæres fuldt ud af den offentlige sektor, og/eller hvis fordelene udelukkende går til de andre investorer, vil foranstaltningen imidlertid ikke blive betragtet som proportionalt.

Kommissionen vil tillægge følgende elementer positiv vægt i forbindelse med vurderingen af proportionalitet, da de udgør en bedste-praksis:

a)

Åbent udbud ved udvælgelse af ledere. Et gennemsigtigt, ikke-diskriminerende åbent udbud med henblik på valg af ledere eller management-selskab, der sikrer den bedste kombination af kvalitet og valuta for pengene, vil blive vurderet positivt, da det vil begrænse omkostnings- og muligvis støtteniveauet til det nødvendige minimum og desuden minimere fordrejningen af konkurrencen.

b)

Indkaldelse af bud eller offentligt udbud for investorer. Et udbud med henblik på fastlæggelse af eventuelle »præferencevilkår« til investorer eller muligheden for at tilbyde andre investorer sådanne vilkår. Dette kan ske i form af et offentligt udbud til investorer ved iværksættelsen af en investeringsfond eller et investeringsselskab, eller i form af en ordning (f.eks. en garantiordning), som forbliver tilgængelig for nye deltagere i en længere periode.

5.3   Støttens negative virkninger

Kommissionen vil afveje de potentielle negative virkninger i form af fordrejning af konkurrencen og risiko for fortrængning af private investeringer mod de ovennævnte positive virkninger, når den vurderer, om risikokapitalforanstaltningerne er forenelige med fællesmarkedet. Disse potentielt negative virkninger vil skulle analyseres på hvert af de tre niveauer, hvor der kan være tale om støtte. Støtte til investorer samt til investeringsselskaber og investeringsfonde kan påvirke konkurrencen negativt på markedet for tilvejebringelse af risikovillig kapital. Støtte til målvirksomheder kan få negative virkninger på de produktmarkeder, hvor disse virksomheder konkurrerer.

5.3.1   Fortrængning

På markedet for tilvejebringelse af risikovillig kapital kan statsstøtte føre til fortrængning af private investeringer. Dette kunne mindske incitamenterne for private investorer til at tilvejebringe finansielle midler til SMV og tilskynde dem til at vente, indtil staten yder støtte til sådanne investeringer. Denne risiko forøges i takt med størrelsen af den investeringstranche, der investeres i en virksomhed, i takt med forøgelsen af virksomheden og i takt med virksomhedens senere udviklingsstadier, da udbuddet af privat risikovillig kapital gradvist tiltager under disse omstændigheder.

Derfor vil Kommissionen kræve specifikke beviser, hvad angår risikoen for fortrængning i forbindelse med foranstaltninger, der omfatter større investeringstrancher i mål-SMV, opfølgende investeringer eller finansiering af ekspansionsfasen i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder, eller hvor private investorer kun i ringe grad deltager, eller hvor der specifikt indgår et investeringsselskab.

Desuden vil medlemsstaterne skulle føre bevis for, at der ikke er nogen risiko for fortrængning, navnlig for så vidt angår det relevante segment, den relevante sektor og/eller industristruktur. Følgende elementer kan være relevante:

a)

antallet af venturekapitalvirksomheder/-fonde/investeringsvirksomheder, der findes på nationalt plan eller i området i tilfælde af en regional fond, og de segmenter, hvor de er aktive

b)

målvirksomhedernes størrelse, vækststadium og erhvervssektor;

c)

den gennemsnitlige transaktionsstørrelse og eventuelt den minimumstransaktionsstørrelse, investorer eller fonde kunne tænkes at overveje

d)

det samlede beløbsstørrelse for den venturekapital, der er til rådighed for de virksomheder, den sektor og det udviklingsstadium, som den relevante foranstaltning er målrettet mod.

5.3.2   Anden konkurrencefordrejning

Da de fleste mål-SMV er nye på deres marked, er det usandsynligt, at disse SMV vil have en væsentlig markedsposition, og der er derfor heller ikke større sandsynlighed for mærkbare konkurrencefordrejninger på dette område. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at risikokapitalforanstaltninger kan have den virkning, at ineffektive virksomheder eller sektorer, der ellers ville være forsvundet fra markedet, holdes i live. Desuden kan et overudbud af risikovillig kapital til ineffektive virksomheder kunstigt øge deres værdiansættelse og således fordreje risikokapitalmarkedet for kapitaludbyderne, som ville være nødt til at betale højere priser for at købe disse virksomheder. Sektorspecifik støtte kan også opretholde produktionen i ikke-konkurrenceprægede sektorer, mens regionspecifik støtte kan opbygge en ineffektiv allokering af produktionsfaktorer mellem regionerne.

I sin analyse af disse risici vil Kommissionen især undersøge følgende faktorer:

a)

den overordnede rentabilitet i de virksomheder, der investeres i over tid, og udsigterne til fremtidig rentabilitet

b)

konkursprocenten blandt virksomheder, som foranstaltninger er målrettet mod

c)

maksimumstørrelsen af den investeringstranche, der er påtænkt i foranstaltningen, sammenlignet med omsætning og omkostninger i målvirksomheden (SMV'en)

d)

overkapacitet i den sektor, der nyder godt af støtten.

5.4   Afvejning og beslutning

På baggrund af ovennævnte positive og negative elementer vil Kommissionen afveje virkningerne af risikokapitalforanstaltningen og afgøre, om de heraf følgende fordrejninger påvirker handelsvilkårene negativt i et omfang, der strider mod den fælles interesse. Analysen i hvert enkelt tilfælde vil blive baseret på en overordnet vurdering af de forventede positive og negative virkninger af statsstøtten. Til dette formål vil Kommissionen ikke følge de kriterier, der er beskrevet i disse retningslinjer mekanisk, men vil foretage en overordnet vurdering af deres relative betydning.

Kommissionen kan beslutte ikke at rejse indvendinger mod den anmeldte støtteforanstaltning uden at iværksætte den formelle undersøgelsesprocedure, eller den kan efter at have gennemført den formelle undersøgelsesprocedure, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 659/1999, afslutte proceduren med en beslutning i henhold til forordningens artikel 7. Hvis den vedtager en betinget beslutning, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 om at afslutte en formel undersøgelsesprocedure, kan den især knytte følgende betingelser til beslutningen for at begrænse den potentielle fordrejning af konkurrencen og sikre proportionalitet:

a)

Hvis der er forudset højere beløbstærskler for investeringstrancherne for hver målvirksomhed, kan den nedsætte det maksimale beløb, der foreslås for hver investeringstranche, eller fastsætte et samlet maksimalt finansieringsbeløb for hver målvirksomhed

b)

hvis der er tale om investeringer i ekspansionsfasen i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder, kan den begrænse investeringerne til overvejende at omfatte seed- og startkapital og/eller begrænse investeringerne til én eller to runder og/eller fastsætte et loft over det maksimale antal trancher pr. virksomhed

c)

hvis der er planer om opfølgende investeringer, kan den stille som betingelse, at der fastsættes specifikke begrænsninger for de maksimale beløb, der kan investeres i hver målvirksomhed, for det investeringsstadium, hvor støtten kan tildeles, og/eller for en maksimal tidsperiode, idet der også tages hensyn til den pågældende sektor og til fondens størrelse

d)

hvis der er planlagt en lavere deltagelse fra private investorer, kan den henstille til, at der kræves en progressiv stigning i private investorers deltagelse over fondens levetid, idet der tages særligt hensyn til udviklingsstadium, sektor, de respektive niveauer for udbyttedeling og kreditorrangfølge og eventuelt målvirksomhedernes beliggenhed i støtteberettigede områder

e)

ved foranstaltninger, der udelukkende vedrører seedkapital, kan den kræve, at medlemsstaterne sikrer, at staten modtager et passende afkast af sine investeringer, der står i rimeligt forhold til risikoen ved disse investeringer. Dette er særlig relevant, hvis staten finansierer investeringen i form af kvasi-egenkapitals- eller gældsinstrumenter, hvor afkastet f.eks. skal være knyttet til potentielle udnyttelsesrettigheder (f.eks. royalties), der genereres ved hjælp af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er skabt som følge af investeringerne

f)

der kan kræves en anden afvejning mellem henholdsvis overskuds- og underskudsdelende arrangementer og kreditorrangfølge mellem staten og private investorer

g)

der kan kræves mere vidtgående forpligtelser med hensyn til kumulering af risikokapitalstøtte med støtte i henhold til andre statsstøtteforordninger eller -rammebestemmelser som undtagelse fra afsnit 6.

6   KUMULERING

Når kapital, der stilles til rådighed for en målvirksomhed ved en risikokapitalforanstaltning efter disse retningslinjer, anvendes til at finansiere en initialinvestering, eller andre støtteberettigede omkostninger i henhold til andre gruppefritagelsesforordninger, retningslinjer, rammebestemmelser eller andre statsstøttedokumenter, nedsættes de relevante støttelofter eller maksimale støtteberettigede beløb generelt med 50 % og med 20 % for målvirksomheder, der er beliggende i støtteberettigede områder, i de første tre år af den første risikokapitalinvestering og op til det samlede modtagne beløb. Denne nedsættelse finder ikke anvendelse på støtteintensiteter fastsat i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling (20) eller eventuelle efterfølgende rammebestemmelser eller gruppefritagelser på dette område.

7   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

7.1   Overvågning og rapportering

Ifølge forordning (EF) nr. 659/1999 og Kommissionens forordning 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (21) skal medlemsstaterne forelægge årsrapporter for Kommissionen.

Hvad angår risikokapitalforanstaltninger, skal rapporterne indeholde en oversigtstabel med angivelse af de investeringer, som er foretaget af fonden eller som led i risikokapitalforanstaltningen, med en liste over samtlige støttemodtagende virksomheder. Rapporten skal også indeholde en kortfattet beskrivelse af investeringsfondenes virksomhed med nærmere oplysninger om overvejede og gennemførte transaktioner, samt en redegørelse for investeringsselskabernes resultater med angivelse af det samlede kapitalbeløb, der er rejst i investeringsselskabet. Kommissionen kan udbede sig yderligere oplysninger om den ydede støtte, så den kan kontrollere, om betingelserne for dens godkendelse af støtteforanstaltningen er blevet opfyldt.

Årsrapporterne offentliggøres på Kommissionens websted.

Kommissionen finder desuden, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at gøre statsstøtten mere gennemsigtig i Fællesskabet. Det forekommer især nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne, økonomiske beslutningstagere, interesserede parter og Kommissionen selv får ubesværet adgang til den fulde ordlyd af alle gældende risikokapitalordninger.

Dette vil nemt kunne lade sig gøre ved at etablere websteder, der er knyttet sammen med links. Når Kommissionen undersøger risikokapitalordninger, vil den derfor konsekvent kræve, at den pågældende medlemsstat offentliggør den fulde ordlyd af alle endelige støtteordninger på Internettet, og at medlemsstaten oplyser internetadressen for offentliggørelsen til Kommissionen.

Ordningen må ikke gennemføres, før oplysningerne er offentliggjort på Internettet.

Medlemsstaterne skal føre detaljerede fortegnelser over tildelingen af støtte til alle risikokapitalforanstaltninger. Disse fortegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgøre, om betingelserne i retningslinjerne er blevet opfyldt, især hvad angår tranchens størrelse, virksomhedens størrelse, (lille eller mellemstor), virksomhedens udviklingsstadium (igangsætter, opstart eller udvidelse), virksomhedssektor (helst 4 cifre efter NACE-klassifikationen) samt oplysninger om fondenes ledelse og de andre kriterier i disse retningslinjer. Medlemsstaterne skal opbevare disse oplysninger i 10 år fra støttens tildelingstidspunkt.

Kommissionen vil anmode medlemsstaterne om disse oplysninger, så den kan udføre en konsekvensanalyse af disse retningslinjer tre år, efter de er trådt i kraft.

7.2   Ikrafttrædelse og gyldighed

Kommissionen anvender disse retningslinjer fra det tidspunkt, hvor de er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Disse retningslinjer erstatter Kommissionens meddelelse fra 2001 om statsstøtte og risikovillig kapital.

Gyldigheden af disse retningslinjer udløber den 31. december 2013. Kommissionen kan efter høring af medlemsstaterne ændre retningslinjerne inden denne dato på grundlag af vigtige konkurrence- eller risikokapitalpolitiske overvejelser eller under hensyntagen til andre fællesskabspolitikker eller internationale forpligtelser. Kommissionen kan også redegøre nærmere for sin fremgangsmåde med hensyn til særlige spørgsmål, i tilfælde hvor dette kan være til hjælp. Kommissionen agter at tage disse retningslinjer op til revision tre år efter deres ikrafttræden.

Fra tidspunktet for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende anvender Kommissionen disse retningslinjer på alle anmeldte risikokapitalforanstaltninger, hvorom den skal træffe afgørelse, selv i de tilfælde hvor foranstaltningerne var anmeldt inden offentliggørelsen af retningslinjerne.

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (»consecutio legis«) (22) vil Kommissionen i tilfælde af ikke-anmeldt støtte anvende:

a)

nærværende retningslinjer, hvis støtten er tildelt efter deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

b)

meddelelsen fra 2001 om statsstøtte og risikovillig kapital i alle andre tilfælde.

7.3   Egnede foranstaltninger

Kommissionen foreslår herved på grundlag af EF-traktatens artikel 88, stk. 1, medlemsstaterne følgende egnede foranstaltninger vedrørende deres respektive eksisterende risikokapitalforanstaltninger.

Medlemsstaterne bør om nødvendigt ændre deres nuværende risikokapitalforanstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med disse retningslinjer senest tolv måneder efter deres offentliggørelse.

Medlemsstaterne bedes udtrykkeligt give deres ubetingede samtykke til disse foreslåede egnede foranstaltninger senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af disse retningslinjer. Modtager Kommissionen ikke noget svar, vil den antage, at den pågældende medlemsstat ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.


(1)  KOM(2005) 24.

(2)  EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1776/2005/EF (EUT L 289, 3.11.2005, s. 14).

(3)  KOM(2005) 121 endelig.

(4)  KOM(2006) 349.

(5)  KOM(2005) 107 endelig — SEK(2005) 795.

(6)  EFT C 235 af 21.8.2001, s. 3.

(7)  KOM(2005) 436 endelig.

(8)  EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(9)  I disse retningslinjer gælder definitionerne i rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning, EUT C 317 af 30.12.2003, s. 11.

(10)  Ved kul forstås i disse retningslinjer: højkvalitets-, middelkvalitets- og lavkvalitetskul af kategori A og B, i henhold til det af FN's Økonomiske Kommission for Europa udarbejdede kulklassificeringssystem.

(11)  I disse retningslinjer gælder definitionen i bilag I til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013, EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.

(12)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1040/2006, EUT L 187 af 8.7.2006, s. 8.

(13)  EF-Bull. 9-1984, gengivet i »Konkurrencereglerne i De Europæiske Fællesskaber«, del IIA, s. 133.

(14)  EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3.

(15)  EFT C 71 af 11.3.2000, s. 14.

(16)  Det skal imidlertid bemærkes, at garantier, som staten yder til fordel for investeringer i risikovillig kapital, formentlig i højere grad vil indeholde et element af støtte til investoren, end det er tilfældet med traditionelle lånegarantier, som normalt anses for at udgøre støtte til låntageren snarere end til långiveren.

(17)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

(18)  EUT L 325 af 28.10.2004, s. 4.

(19)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(20)  EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.

(21)  EFT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

(22)  EUT C 119 22.5.2002, s. 22.


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/22


STATSSTØTTE — SLOVENIEN

Statsstøtte nr. C 20/2006 (ex NN 30/2006) — Påstået statsstøtte til Novoles Straža

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2006/C 194/03)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 16. maj 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Slovenien, at den havde besluttet at udvide proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtte.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til de støtteforanstaltninger, over for hvilke Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for statsstøtte

SPA 3, 6/5

B-1049 Bruxelles

Faxnr.: (32-2) 296 12 42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Slovenien. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

I.   SAGSFORLØB

1.

Den 27. maj 2004 vedtog den slovenske regering, at visse finansielle foranstaltninger burde allokeres til den slovenske virksomhed Novoles Lesna Industrija Straža d.d. (herefter »Novoles Straža«). Dette forhold blev ikke anmeldt til Kommissionen, da den slovenske tilsynskommission for statsstøtte havde godkendt det den 23. april 2004, dvs. før tiltrædelsen. Da det imidlertid er Kommissionens praksis, at det relevante kriterium er den juridisk bindende akt, hvorved den kompetente nationale myndighed forpligter sig til at tildele statsstøtte, udgør de pågældende foranstaltninger ny støtte og bør således anmeldes efter EF-traktatens artikel 88 og vurderes efter EF-traktatens artikel 87.

II.   BESKRIVELSE AF STØTTEN

2.

Novoles Straža er en slovensk virksomhed, der fremstiller halvfabrikata af træ som f.eks. støbekrydsfiner og let finer samt møbler som f.eks. stole og borde samt andre detailmøbler. Virksomheden fik økonomiske problemer i 2003.

3.

Derfor udarbejdede virksomheden en femårig (2004-2008) omstruktureringsplan med omlægning af virksomhedens aktiviteter samt af gæld, drift og beskæftigelse. Med dette formål for øje modtager virksomheden en statslig lånegaranti på omkring 0,8 mio. EUR til teknologisk omstrukturering, et statsligt tilskud på ca. 1,2 mio. EUR til fratrædelsesgodtgørelser og omskoling og endelig en statsgaranti på 4,6 mio. EUR til finansiel omstrukturering.

III.   VURDERING

4.

Efter Kommissionens vurdering udgør denne foranstaltning støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har p.t. sine tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med fællesmarkedet, især med EF-retningslinjerne fra 1999 for støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (1).

5.

For det første er Kommissionen ikke overbevist om, at virksomheden udviste de normale tegn på at være kriseramt, da dens omsætning steg frem til 2003 med faldende lagerbeholdning i 2002. For det andet står det ikke fuldt ud klart, hvordan omstruktureringsplanen vil genoprette virksomhedens profitabilitet på længere sigt. For det tredje tvivler Kommissionen på, at virksomheden i tilstrækkelig grad har bidraget med egne midler til omstruktureringen, da det bidrag, der hævdes at komme fra virksomhedens egne midler, ikke virker plausibelt i lyset af, at virksomheden ikke havde fri likviditet og ikke var i stand til at få investorerne til at bidrage med finansiering. For det fjerde tvivler Kommissionen på, at princippet om, at støtten kun må ydes én gang, er overholdt, da virksomheden allerede har modtaget omstruktureringsstøtte i 1999. Endelig kan Kommissionen ikke umiddelbart acceptere, at der ikke er krævet modydelser i den foreliggende sag.

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan ulovligt udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

BREVETS ORDLYD

»1.

Komisija želi obvestiti Slovenijo, da je po preučitvi informacij o zgoraj navedeni pomoči, ki jih je prejela od slovenskih organov, sklenila začeti postopek iz člena 88(2) Pogodbe ES.

I.   POSTOPEK

2.

Dne 1. decembra 2004 je Komisija prejela pritožbo glede domnevne pomoči slovenskemu lesnopredelovalnemu podjetju Novoles Lesna Industrija Straža d.d. (v nadaljnjem besedilu ‚Novoles Straža‘).

3.

S pismoma z dne 21. decembra 2004 in 10. maja 2005 je Komisija zahtevala informacije glede časa dodelitve domnevne pomoči, do 15. novembra 2005 in 23. decembra 2005 pa je zahtevala informacije o prestrukturiranju podjetja. Slovenski organi so odgovorili s pismi z dne 19. januarja 2005, 8. junija 2005, 5. decembra 2005 in 6. februarja 2006.

4.

Slovenski organi so v pismu z dne 8. junija 2005 Komisiji sporočili, da so bili ukrepi odobreni pred pristopom in da niso bili vključeni v tako imenovani začasni postopek, ker je bila ekonomska izpostavljenost državne pomoči natančno znana pred postopkom.

5.

Iz sklepa, ki ga je predložila Slovenija, je razvidno, da je razne ukrepe državnega financiranja odobrila medresorska strokovna komisija dne 16. aprila 2004. Pozneje so družbe dne 20. aprila 2004 zaprosile komisijo za spremljanje državnih pomoči za soglasje, ki je bilo izdano dne 23. aprila 2004. Komisija za spremljanje državnih pomoči je odločila, da so ukrepi državna pomoč, ki je skladna z zakonom o spremljanju državnih pomoči.

6.

Šele 27. maja 2004 pa je vlada sprejela resolucijo, da bi bilo treba družbi dodeliti državno pomoč na način, ki ga določajo resolucije pristojne medresorske strokovne komisije. V pismu z dne 2. februarja 2006 je Slovenija potrdila, da ‚je bila pomoč odobrena družbi Novoles Straža […] s sklepom vlade v času, ko je bila Slovenija že polnopravna članica EU‘.

II.   PODROBEN OPIS POMOČI

7.

Družba Novoles Straža je proizvajalec lesenih polizdelkov, kot so vezane plošče in furnir, ter pohištva, kot so mize in stoli ter drugo pohištvo za maloprodajo. Družba je v kraju Straža v Sloveniji, leta 2003 pa je imela okoli 800 zaposlenih (leta 2002 pa 650). Novoles Straža je ena od družb, ki v slovenskem lesnem in pohištvenem sektorju zaposlujejo največ delavcev.

8.

Družba je v lasti več fizičnih oseb in investicijskih skladov, od katerih ima eden, in sicer investicijski sklad PID, več kakor 25-odstotni delež, ki znaša 33,4 odstotka. Videti je, da je 8,5 odstotka v državni lasti.

9.

Družba ima več odvisnih družb, med katerimi so Novoles-Primara, d.o.o., Pohištvo Brežice, d.d. in IP TP Intarzija, d.o.o.

10.

Glavni finančni in operativni pokazatelji kažejo, da se je finančno poslovanje družbe leta 2003 poslabšalo. Družba je izgubila velik delež svojega registriranega osnovnega kapitala, ki je znašal 1,262 milijard SIT [okoli 5,3 milijonov EUR (2)], aprila 2004 pa le še 0,75 milijarde SIT. Poleg tega je družba od leta 2003 naprej ustvarjala izgubo, njen prosti denarni tok pa se je od leta 2002 zmanjšal. Vendar pa so se njene zaloge leta 2002 zmanjšale, povečale pa so se le leta 2003. Poleg tega je do leta 2003 prodaja rasla.

11.

Aprila 2004 je družba Novoles Straža ministrstvu za gospodarstvo predložila načrt prestrukturiranja za obdobje od 2004 do 2008. V njem družba razlaga, da je stečaj grozil celotni družbi, to pa dokazuje s sklicevanjem na različne teste, npr. tako imenovana Altmanova vrednost Z, ki kažejo, da je od leta 2001 družbi grozil stečaj.

12.

Družba svoje trenutne razmere razlaga s padcem gospodarske rasti na glavnih izvoznih trgih (zlasti v Nemčiji in ZDA), kjer prodaja 60 odstotkov svoje proizvodnje. Poleg tega je v zadnjih letih veliko vlagala v posodobitev tehnologije in širitev proizvodnih programov. Zaradi upada prihodkov v letu 2003 družba ni mogla več poravnavati obveznosti iz lastnih sredstev, ampak je morala povečati svoje dolgove in s tem finančne obremenitve. Organizacijska struktura ji ni omogočila uskladiti proizvodnje s povpraševanjem.

13.

Glavna poglavja prestrukturiranja družbe Novoles Straža je mogoče povzeti:

Družba Novoles Straža bo spremenila prodajno strategijo tako, da se bo preusmerila s trgov EU in severnoameriških trgov zlasti na vzhodnoevropski in ruski trg. Poleg tega si družba prizadeva zmanjšati svoj delež polizdelkov v korist končnih izdelkov.

Da bi postala stroškovno učinkovitejša in prilagodila tehnološko opremo proizvodnji, ki bo vezana na povpraševanje, ter da bi izpolnjevala okoljske standarde, bo izvedla industrijsko prestrukturiranje. Stroške v višini 1,656 milijarde SIT bo deloma krila iz lastnih sredstev, deloma pa s posojilom v znesku 200 milijonov SIT (0,8 milijona EUR), zavarovanim z državnim jamstvom.

Cilj prestrukturiranja zaposlenih bo zmanjšanje števila zaposlenih za 96 delavcev, za preostale zaposlene pa bo izvedla posebno in splošno usposabljanje. Stroške v višini 537 milijona SIT bo deloma krila z lastnimi sredstvi, deloma pa s subvencijo v znesku 283 milijonov SIT (1,2 milijona EUR).

Cilj finančnega prestrukturiranja je reprogramiranje obstoječih kratkoročnih finančnih obveznosti, predvideno pa je z državnim jamstvom, s katerim bo zagotovljen nov kredit v višini 1,100 milijarde SIT (4,6 milijona EUR).

14.

Na podlagi realističnih predvidevanj, ki predpostavljajo od 3,6- do 5,7-odstotno letno rast domače prodaje in 6,5- do 8,4-odstotno letno rasti prodaje v tujini, bo po načrtu leta 2004 prestrukturiranje doseglo do 4,2-odstotni presežek iz poslovanja, leta 2008 pa naj bi presežek dosegel 11,7 odstotka. Dobiček iz poslovanja v primerjavi z lastniškim kapitalom se bo v letu 2007 povečal na 12,6 odstotkov.

15.

Komisija za spremljanje državnih pomoči je določila izravnalni ukrep, da družba v obdobju prestrukturiranja ne sme prejeti nobene druge državne pomoči.

16.

Slovenija je obvestila Komisijo, da je družba Novoles Straža v letu 2004 iz javnih in zasebnih virov prejela tudi ugodna posojila za okoljske namene v znesku […] (3) SIT ([…] EUR), katerih neto protivrednost nepovratnih sredstev naj bi znašala […] SIT ([…] milijona EUR).

17.

Slovenija tudi poroča, da je družba v letu 1999 prejela […] SIT ([…] EUR) pomoči za reševanje in prestrukturiranje, […] SIT ([…] EUR) pomoči za zaposlovanje, […] pomoči za raziskave in razvoj ter […] SIT ([…] EUR) izvozne pomoči.

III.   PRESOJA POMOČI

1.   Obstoj državne pomoči

18.

V skladu s členom 87 Pogodbe ES je vsaka pomoč, ki jo dodeli država članica, ali kakršna koli vrsta pomoči iz državnih sredstev, ki izkrivlja ali bi lahko izkrivljala konkurenco z dajanjem prednosti posameznim podjetjem ali proizvodnji posameznega blaga, nezdružljiva državna pomoč, če prizadene trgovino med državami članicami, razen kadar jo je mogoče upravičiti na podlagi člena 87(2) ali (3) ES.

19.

Komisija opaža, da je pomoč dodeljena iz državnih sredstev posameznemu podjetju. Ker trgovina z lesnimi izdelki med Slovenijo in drugimi državami članicami obstaja, bi lahko ukrep izboljšal položaj prejemnika v primerjavi z njegovimi konkurenti v Sloveniji in v EU, kar pomeni, da pomoč izkrivlja konkurenco in vpliva na trgovino med državami članicami. Zato Komisija meni, da sedanje jamstvo in subvencija družbi Novoles Straža pomenita državno pomoč v skladu s členom 87(1) Pogodbe ES.

2.   Obstoj nove državne pomoči

20.

Slovenski organi so sprva dvomili, da je Komisija pristojna za presojo pomoči na podlagi člena 88 Pogodbe ES, glede na to, da je bila pomoč izplačana pred pristopom. Komisija je bila soočena z vprašanjem, ali sme presojati pomoč, dodeljeno tik pred pristopom, v smislu Priloge IV.3 Akta o pristopu (4). Komisija je pojasnila, da je ustrezni kriterij, s katerim se ugotovi, ali je bila pomoč izvedena pred pristopom, pravno zavezujoča listina, s katero se pristojni nacionalni organi obvežejo, da bodo odobrili pomoč (5). Odsotnost takega sklepa pred pristopom pomeni, da ukrep ni bil odobren pred pristopom in pomeni novo pomoč, katere skladnost s skupnim trgom Komisija presoja na podlagi člena 88 Pogodbe ES.

21.

V tem primeru Komisija zaključuje, da ustrezna zavezujoča listina, s katero so se pristojni nacionalni organi obvezali, da bodo odobrili pomoč, ni začela veljati pred pristopom. Veljavni slovenski zakon v členu 22 določa, da se pomoč dodeli s sklepom vlade na predlog ministrstva. Predhodni sklepi medresorskih strokovnih odborov in pristojnega ministrstva so bili sicer potrebni za dodelitev, vendar pa niso zadostovali za odobritev pomoči. Končno odločitev sprejme vlada. Ta resolucija pa je bila izdana šele maja 2004. Zato ukrep predstavlja novo pomoč in ga je treba priglasiti na podlagi člena 88 Pogodbe ES in presojati na podlagi člena 87(1) Pogodbe ES.

3.   Združljivost pomoči

22.

Slovenija je navedla, da gre za pomoč za prestrukturiranje, ki bi morala izpolnjevati merila iz Smernic Skupnosti o pomoči za reševanje in prestrukturiranje podjetij v težavah (v nadaljnjem besedilu ‚smernice‘) glede združljivosti s skupnim trgom na podlagi člena 87(3) Pogodbe ES. Če je družba resnično v težavah, se ne uporablja nobena druga izjema iz člena 87(2) ali (3) Pogodbe ES. Ker je bila pomoč dodeljena maja 2004, jo je treba presojati na podlagi smernic o pomoči za reševanje in prestrukturiranje iz leta 1999 (6).

23.

Komisija dvomi, da je družba Novoles Straža upravičena do pomoči za prestrukturiranje. Ni jasno, ali družba Novoles Straža ni del večje poslovne skupine v smislu točke 8 smernic, glede na to, da kontrolni delež investicijskih skladov PID znaša več kakor 25 odstotkov. Komisija se tudi sprašuje, ali ne bi mogla pridobiti finančne podpore od svojih delničarjev. Če so bili lastniki družbe očitno sposobni zagotoviti finančne vložke v zadnjih letih, zakaj tega niso mogli storiti tudi leta 2004?

24.

Poleg tega je jasno, da družba ne kaže kapitalske izgube na podlagi točke 5 smernic, zato Komisija dvomi, da ima družba vse običajne znake podjetja v težavah na podlagi točke 6 smernic. Res je, da je družba imela izgube v letu 2003 ter da se ji je od leta 2002 zmanjšal denarni tok. Po drugi strani pa se je prodaja povečala tudi leta 2003, zaloge pa so se leta 2002 še zmanjšale, kakor je navedeno v točki (10). Zato Komisija ni prepričana, ali je slabo poslovanje družbe izjemen dogodek, in ne stalna težnja. Leto 2003 je bilo slabo poslovno leto za številne družbe v EU. Komisiji ni jasno, zakaj vlagatelji ne bi mogli premostiti teh težav preprosto s pomočjo zunanjega financiranja.

25.

Poleg tega ni jasno, kako bo načrt prestrukturiranja omogočil družbi ponovno vzpostavitev dolgoročne rentabilnosti. Čeprav informacije o načrtu kažejo, da bi več notranjih ukrepov lahko preusmerilo družbo, in da vsebuje napovedi, po katerih je ponovna vzpostavitev rentabilnosti mogoča, Komisija ni prejela dovolj podatkov, da bi lahko presodila v zvezi s predpostavkami glede prihodnje donosnosti. Komisija zlasti nima dovolj podatkov, ki bi utemeljevali predpostavljeno gibanje prodaje.

26.

Komisija tudi dvomi, da je prejemnik zagotovil dovolj lastnih sredstev. Načrt in pojasnila, ki jih je dala Slovenija, kažejo samo, da bo družba prispevala lastna sredstva za prestrukturiranje, pri tem pa ne navaja, kako bodo lastna sredstva ustvarjena. Glede na to, da družba nima prostih denarnih sredstev in da naj ne bi bila sposobna pridobiti sredstev od svojih vlagateljev, je videti, da to kaže na uporabo prihodnjega denarnega toka. Ker pa se nanaša na prihodnje prispevke, to ni sprejemljiv ukrep za lastni prispevek (7). Komisija pričakuje natančna pojasnila glede izvora in časa teh sredstev.

27.

Komisija tudi ni opazila nobenih izravnalnih ukrepov, ki bi jih zagotovila družba, čeprav je videti, da na trgu lesne in pohištvene industrije ni težav zaradi strukturnih presežnih zmogljivosti. Komisija bi potrebovala podrobno analizo trga in nadaljnje informacije v tej zvezi.

28.

Komisija ni prepričana, ali družba izpolnjuje pogoj ‚enkrat in zadnjič‘ iz točke 48 smernic in naprej. Družba je v zadnjih desetih letih nedvomno prejela obsežno pomoč za reševanje in prestrukturiranje.

29.

Komisija meni, da bi se moral v tem primeru uporabiti pogoj ‚enkrat in zadnjič‘, kljub temu, da je bila pomoč za reševanje in prestrukturiranja odobrena, preden je Slovenija pristopila k Evropski uniji. To pa zato, ker bo Komisija pri presoji uporabe tega pogoja obravnavala samo dejansko stanje, in sicer ali je bilo podjetje v zadnjih desetih letih v težavah in je imelo možnost te težave premagati. Zato Komisija, če Slovenija v tem primeru ne more dokazati obstoja izjemnih okoliščin, na primer, da leta 1999 ni imela delujočega tržnega gospodarstva (8), domneva, da sedanja pomoč za prestrukturiranje ne izpolnjuje pogoja ‚enkrat in zadnjič‘.

30.

Komisija potrebuje tudi več informacij o vseh drugih pomočeh, dodeljenih v letu 2004, saj bi se lahko tudi te štele kot pomoč za reševanje in prestrukturiranje, glede na to, da je malo verjetno, da bi bila taka pomoč odobrena podjetju v težavah.

IV.   SKLEPNE UGOTOVITVE

31.

Ta odločitev se obravnava kot odločitev o začetku uradnega postopka preiskave v smislu člena 88(2) Pogodbe ES in Uredbe Sveta (ES) št. 659/1999. Komisija, v skladu s postopkom iz člena 88(2) Pogodbe ES, zahteva, da Slovenija v enem mesecu od datuma prejema tega dopisa predloži svoje pripombe in pošlje vse informacije, ki bi lahko pomagale pri presoji pomoči.

32.

Komisija zahteva, da Slovenija takoj pošlje kopijo tega dopisa možnemu prejemniku pomoči.

33.

Komisija bi želela opomniti Slovenijo, da ima člen 88(3) Pogodbe ES odložilni učinek, in opozoriti na člen 14 Uredbe Sveta (ES) št. 659/1999, ki določa, da se lahko vsa nezakonita pomoč izterja od prejemnika.

34.

Komisija opozarja Slovenijo, da bo zainteresirane stranke obvestila z objavo tega dopisa in njegovega povzetka v Uradnem listu Evropske unije. Z objavo obvestila v Dodatku EGP k Uradnemu listu Evropske unije bo obvestila tudi zainteresirane stranke v državah Efte, ki so podpisnice Sporazuma EGP, Nadzornemu organu EFTA pa bo poslala izvod tega dopisa. Vse zainteresirane stranke bodo pozvane, da oddajo svoje pripombe v enem mesecu od datuma objave tega obvestila.«


(1)  Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(2)  Glede na to, da je na začetku leta 2006 1 EUR = 240 slovenskih tolarjev (SIT).

(3)  Zajeto z obveznostjo varovnaja poslovne skrivnosti.

(4)  Predviden je pravni okvir za presojo shem pomoči in posameznih pomoči, izvedenih v novi državi članici pred datumom pristopa k EU, ki se uporablja tudi po pristopu (tako imenovani začasni mehanizem).

(5)  Podrobnosti so v odločitvi Komisije v zadevi C-3/2005 FSO, UL C 100 z dne 26.4.2005, str. 2, od točke 38 naprej.

(6)  Smernice Skupnosti o državni pomoči za reševanje in prestrukturiranje podjetij v težavah, UL C 288, 9.10.1999, str. 2.

(7)  Odločitve Komisije v zadevi C-19/2000 TGI, UL L 62, 5.3.2002, str. 30, točka 106 in zadevi C-30/1998 Wildauer Kurbelwelle, UL L 287, 14.11.2000, str. 51 točka, 52.

(8)  Glej odločitve Komisije v zadevah N 584/04 Vingriai, UL C 187, 30.7.2005, str. 15 točka 19 glede Latvije.


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/26


STATSSTØTTE — SLOVENIEN

Statsstøtte nr. C 19/2006 (ex NN 29/2006) — Påstået statsstøtte til Javor Pivka

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2006/C 194/04)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 16. maj 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Slovenien, at den havde besluttet at udvide proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtte.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til de støtteforanstaltninger, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for statsstøtte

SPA 3, 6/5

B-1049 Bruxelles

Faxnr.: (32-2) 296 12 42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Slovenien. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

I.   SAGSFORLØB

1.

Den 27. maj 2004 vedtog den slovenske regering, at der skulle gennemføres visse finansielle foranstaltninger til fordel for den slovenske virksomhed Javor Pivka Lesna Industrija d.d. (herefter »Javor Pivka«). Dette forhold blev ikke anmeldt til Kommissionen, da den slovenske tilsynskommission for statsstøtte havde godkendt det den 20. april 2004, dvs. før tiltrædelsen. Da det imidlertid er Kommissionens praksis, at det relevante kriterium er den juridisk bindende akt, hvorved den kompetente nationale myndighed forpligter sig til at tildele statsstøtte, udgør de pågældende foranstaltninger ny støtte og bør således anmeldes efter EF-traktatens artikel 88 og vurderes efter EF-traktatens artikel 87.

II.   BESKRIVELSE AF STØTTEN

2.

Javor Pivka er en slovensk virksomhed, der fremstiller halvfabrikata af træ som f.eks. støbekrydsfiner, krydsfiner og let finer samt møbler som f.eks. stole og borde. Virksomheden fik økonomiske problemer i 2003.

3.

Derfor udarbejdede virksomheden en femårig (2004-2008) omstruktureringsplan med omlægning af virksomhedens aktiviteter samt af drift og beskæftigelse. Med dette formål for øje modtager virksomheden en statslig lånegaranti på omkring 4,6 mio. EUR til teknologisk omstrukturering, et statsligt tilskud på ca. 1,6 mio. EUR til fratrædelsesgodtgørelser og omskoling og endelig et privat lån på 1,65 mio. EUR til finansiel omstrukturering.

III.   VURDERING

4.

Efter Kommissionens vurdering udgør foranstaltningen statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har p.t. sine tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med fællesmarkedet, især med EF-retningslinjerne fra 1999 for støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (1).

5.

For det første er Kommissionen ikke overbevist om, at virksomheden udviste de normale tegn på at være kriseramt, da dens omsætning steg frem til 2003 med faldende lagerbeholdning i 2002. For det andet står det ikke fuldt ud klart, hvordan omstruktureringsplanen vil genoprette virksomhedens profitabilitet på længere sigt. For det tredje tvivler Kommissionen på, at virksomheden i tilstrækkelig grad har bidraget med egne midler til omstruktureringen, da det bidrag, der hævdes at komme fra virksomhedens egne midler, ikke virker plausibelt i lyset af, at virksomheden ikke havde fri likviditet og ikke var i stand til at få investorerne til at bidrage med finansiering. Endelig kan Kommissionen ikke umiddelbart acceptere, at der ikke er krævet modydelser i den foreliggende sag.

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan ulovligt udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren

BREVETS ORDLYD

»1.

Komisija želi obvestiti Slovenijo, da je po preučitvi informacij o zgoraj navedeni pomoči, ki jih je prejela od slovenskih organov, sklenila začeti postopek iz člena 88(2) Pogodbe ES.

I.   POSTOPEK

2.

Dne 1. decembra 2004 je Komisija prejela pritožbo glede domnevne pomoči slovenskemu lesnopredelovalnemu podjetju Javor Pivka lesna industrija d.d. (v nadaljnjem besedilu ‚Javor Pivka‘).

3.

S pismoma z dne 21. decembra 2004 in 10. maja 2005 je Komisija zahtevala informacije glede časa dodelitve domnevne pomoči, do 15. novembra 2005 in 23. decembra 2005 pa je zahtevala informacije o prestrukturiranju podjetja. Slovenski organi so odgovorili s pismi z dne 19. januarja 2005, 8. junija 2005, 5. decembra 2005 in 6. februarja 2006.

4.

Slovenski organi so v pismu z dne 8. junija 2005 Komisiji sporočili, da so bili ukrepi odobreni pred pristopom in da niso bili vključeni v tako imenovani začasni postopek, ker je bila ekonomska izpostavljenost državne pomoči natančno znana pred postopkom.

5.

Iz sklepa, ki ga je predložila Slovenija, je razvidno, da je razne ukrepe državnega financiranja odobrila medresorska strokovna komisija dne 6. aprila 2004. Pozneje so družbe dne 9. aprila 2004 zaprosile komisijo za spremljanje državnih pomoči za soglasje, ki je bilo izdano dne 20. aprila 2004. Komisija za spremljanje državnih pomoči je odločila, da so ukrepi državna pomoč, ki je skladna z zakonom o spremljanju državnih pomoči.

6.

Šele 27. maja 2004 pa je vlada sprejela resolucijo, da bi bilo treba družbi dodeliti državno pomoč na način, ki ga določajo resolucije pristojne medresorske strokovne komisije. V pismu z dne 2. februarja 2006 je Slovenija potrdila, da ‚je bila pomoč odobrena družbi Javor Pivka […] s sklepom vlade v času, ko je bila Slovenija že polnopravna članica EU‘.

II.   PODROBEN OPIS POMOČI

7.

Družba Javor Pivka je proizvajalec lesenih polizdelkov, kot so opažne plošče, vezane plošče in furnir, ter pohištva, kot so mize in stoli. Družba je na območju Pivke v Sloveniji, leta 2003 pa je imela okoli 800 zaposlenih. Javor Pivka je ena od družb, ki v slovenskem lesnem in pohištvenem sektorju zaposlujejo največ delavcev.

8.

Družba je v lasti več fizičnih oseb in investicijskih skladov, od katerih nihče ne presega 25-odstotnega deleža. Z izjemo Kapitalske družbe d.d., ki ima v lasti okoli 5 odstotkov, so institucionalni lastniki zasebni. Pred kratkim so jo dokapitalizirale njene matične družbe.

9.

Družba ima več odvisnih družb; nekatere izmed njih tržijo proizvode v večjih slovenskih mestih, nekatere družbe, prevzete januarja 2003, pa izvajajo programe predelave in obdelave lesa.

10.

Glavni finančni in operativni pokazatelji kažejo, da se je finančno poslovanje družbe leta 2003 poslabšalo. Družba je izgubila velik delež svojega registriranega osnovnega kapitala, ki je znašal 1,195 milijarde SIT [okoli 5 milijonov EUR (2)], aprila 2004 pa le še 0,7 milijarde SIT. Poleg tega so bili od leta 2001 poslovni rezultati družbe negativni, njen prosti denarni tok pa se je zmanjšal. Vendar pa so se njene zaloge leta 2002 zmanjšale, povečale pa so se le leta 2003. Podobno se je leta 2002 prodaja povečala, leta 2003 pa zmanjšala.

11.

Aprila 2004 je družba Javor Pivka ministrstvu za gospodarstvo predložila načrt prestrukturiranja za obdobje od 2004 do 2008.

12.

Družba svoje sedanje razmere razlaga s padcem gospodarske rasti na glavnih izvoznih trgih (zlasti v Nemčiji in ZDA), kjer prodaja 70 odstotkov svoje proizvodnje. Poleg tega ima zastarele proizvodne zmogljivosti. Organizacijska struktura ji ni omogočila uskladiti proizvodnje s povpraševanjem. Zato so bili proizvodni stroški visoki. Družba ni bila sposobna proizvajati izdelkov v višjem cenovnem razredu. Zaradi nezadostne likvidnosti pa so se kopičile obveznosti in finančna bremena.

13.

Glavna poglavja prestrukturiranja družbe Javor Pivka je mogoče povzeti:

Družba Javor Pivka bo spremenila prodajno strategijo tako, da se bo preusmerila s trgov EU in severnoameriških trgov zlasti na vzhodnoevropski in ruski trg. Stroške v višini 496 milijonov SIT bo krila iz ‚lastnih sredstev‘.

Prestrukturiranje industrije bo trajalo tri leta in bo izboljšalo proizvodno učinkovitost ter zmanjšalo stroške obratovanja. Stroške v višini 2,099 milijarde SIT bo deloma krila iz lastnih sredstev, deloma pa s posojilom v znesku 1.100 milijonov SIT (4,6 milijona EUR), zavarovanim z državnim jamstvom.

Izvedla bo prestrukturiranje zaposlenih, vključno z zmanjšanjem števila zaposlenih za 108 delavcev, za preostalih 693 delavcev pa bo izvedla posebno in splošno usposabljanje. Stroške v višini 602 milijona SIT bo deloma krila z lastnimi sredstvi, deloma pa s subvencijo v znesku 382 milijonov SIT (1,6 milijona EUR).

Cilj finančnega prestrukturiranja je reprogramiranje obstoječih in tekočih dolgoročnih finančnih obveznosti, predvideno pa je s pomočjo lastnih sredstev ali s pomočjo lastnikov ali bank. Videti je, da bo družba prejela posojilo v višini 400 milijonov SIT (1,65 milijona EUR).

14.

Na podlagi prestrukturiranja se bo presežek iz poslovanja v letu 2004 povečal do 6 odstotkov in leta 2008 dosegel 12,7 odstotkov. Dobiček iz poslovanja v primerjavi z lastniškim kapitalom se bo v letu 2007 povečal na 14 odstotkov.

15.

Komisija za spremljanje državnih pomoči je določila izravnalni ukrep, da družba v obdobju prestrukturiranja ne sme prejeti nobene druge državne pomoči.

16.

Slovenija je Komisijo obvestila, da je družba Javor Pivka v letu 2004 od države prejela nepovratna sredstva v višini […] (3) SIT ([…] EUR) za varčevanje z energijo.

III.   PRESOJA POMOČI

1.   Obstoj državne pomoči

17.

V skladu s členom 87 Pogodbe ES je vsaka pomoč, ki jo dodeli država članica, ali kakršna koli vrsta pomoči iz državnih sredstev, ki izkrivlja ali bi lahko izkrivljala konkurenco z dajanjem prednosti posameznim podjetjem ali proizvodnji posameznega blaga, nezdružljiva državna pomoč, če prizadene trgovino med državami članicami, razen kadar jo je mogoče upravičiti na podlagi člena 87(2) ali (3) ES.

18.

Komisija opaža, da je pomoč dodeljena iz državnih sredstev posameznemu podjetju. Ker trgovina z lesnimi izdelki med Slovenijo in drugimi državami članicami obstaja, bi lahko ukrep izboljšal položaj prejemnika v primerjavi z njegovimi konkurenti v Sloveniji in v EU, kar pomeni, da pomoč izkrivlja konkurenco in vpliva na trgovino med državami članicami. Zato Komisija meni, da sedanje jamstvo in subvencija družbi Javor Pivka pomenita državno pomoč v skladu s členom 87(1) Pogodbe ES.

2.   Obstoj nove državne pomoči

19.

Slovenski organi so sprva dvomili, da je Komisija pristojna za presojo pomoči na podlagi člena 88 Pogodbe ES, glede na to, da je bila pomoč izplačana pred pristopom. Komisija je bila soočena z vprašanjem, ali sme presojati državno pomoč, dodeljeno tik pred pristopom, v smislu Priloge IV.3 Akta o pristopu. (4) Komisija je pojasnila, da je ustrezni kriterij, s katerim se ugotovi, ali je bila pomoč izvedena pred pristopom, pravno zavezujoča listina, s katero se pristojni nacionalni organi obvežejo, da bodo odobrili pomoč. (5) Odsotnost takega sklepa pred pristopom pomeni, da ukrep ni bil odobren pred pristopom in pomeni novo pomoč, katere skladnost s skupnim trgom Komisija presoja na podlagi člena 88 Pogodbe ES.

20.

V tem primeru Komisija zaključuje, da ustrezna zavezujoča listina, s katero so se pristojni nacionalni organi obvezali, da bodo odobrili pomoč, ni začela veljati pred pristopom. Veljavni slovenski zakon v členu 22 določa, da se pomoč dodeli s sklepom vlade na predlog ministrstva. Predhodni sklepi medresorskih strokovnih odborov in pristojnega ministrstva so bili sicer potrebni za dodelitev, vendar pa niso zadostovali za odobritev pomoči. Končno odločitev sprejme vlada. Ta resolucija pa je bila izdana šele maja 2004. Zato ukrep predstavlja novo pomoč in ga je treba priglasiti na podlagi člena 88 Pogodbe ES in presojati na podlagi člena 87(1) Pogodbe ES.

3.   Združljivost pomoči

21.

Slovenija je navedla, da gre za pomoč za prestrukturiranje, ki bi morala izpolnjevati merila iz smernic Skupnosti o pomoči za reševanje in prestrukturiranje podjetij v težavah (v nadaljnjem besedilu ‚smernice o pomoči za reševanje in prestrukturiranje‘) glede združljivosti s skupnim trgom na podlagi člena 87(3) Pogodbe ES. Če je družba resnično v težavah, se ne uporablja nobena druga izjema iz člena 87(2) ali (3) Pogodbe ES. Ker je bila pomoč dodeljena maja 2004, jo je treba presojati na podlagi smernic o pomoči za reševanje in prestrukturiranje iz leta 1999. (6)

22.

Komisija dvomi, da je družba Javor Pivka upravičena do pomoči za prestrukturiranje. Sprašuje se, ali ne bi mogla pridobiti finančne podpore od skupine, kateri pripada. Če so bili lastniki družbe očitno sposobni zagotoviti finančne vložke v zadnjih letih, zakaj tega niso mogli storiti tudi leta 2004?

23.

Poleg tega je jasno, da družba ne kaže kapitalske izgube na podlagi točke 5 smernic, zato Komisija dvomi, da ima družba vse običajne znake podjetja v težavah na podlagi točke 6 smernic. Res je, da je imela družba nenehne izgube v letih 2002 in 2003 ter da se ji je zmanjšal denarni tok. Po drugi strani pa se je prodaja večala do leta 2003, zaloge pa so se leta 2002 še zmanjšale, kakor je navedeno v točki (10). Zato Komisija ni prepričana, ali je slabo poslovanje družbe izjemen dogodek, in ne stalna težnja. Leto 2003 je bilo slabo poslovno leto za številne družbe v EU. Komisiji ni jasno, zakaj vlagatelji ne bi mogli premostiti teh težav preprosto z zunanjim financiranjem.

24.

Poleg tega ni jasno, kako bo načrt prestrukturiranja družbi omogočil ponovno vzpostavitev dolgoročne rentabilnosti. Čeprav informacije o načrtu kažejo, da bi več notranjih ukrepov lahko preusmerilo družbo, in da vsebuje napovedi, po katerih je ponovna vzpostavitev rentabilnosti mogoča, pa Komisija ni prejela dovolj podatkov, da bi presodila predpostavke glede prihodnje donosnosti. Komisija zlasti nima dovolj podatkov, ki bi utemeljevali predpostavljeno gibanje prodaje.

25.

Komisija tudi dvomi, ali je prejemnik zagotovil dovolj lastnih sredstev. Načrt in pojasnila, ki jih je dala Slovenija, kažejo samo, da bo družba prispevala lastna sredstva za prestrukturiranje, pri tem pa ne navaja, kako bodo lastna sredstva ustvarjena. Glede na to, da družba nima prostih denarnih sredstev in da naj ne bi bila sposobna pridobiti sredstev od svojih vlagateljev, je videti, da to kaže na uporabo prihodnjega denarnega toka. Ker pa se nanaša na prihodnje prispevke, to ni sprejemljiv ukrep za lastni prispevek. (7) Komisija pričakuje natančna pojasnila glede izvora in časa teh sredstev.

26.

Komisija tudi ni opazila nobenih izravnalnih ukrepov, ki bi jih zagotovila družba, čeprav je videti, da na trgu lesne in pohištvene industrije ni težav zaradi strukturnih presežnih zmogljivosti. Komisija bi potrebovala podrobno analizo trga in nadaljnje informacije v tej zvezi.

27.

Komisija potrebuje tudi več informacij o vseh drugih pomočeh, dodeljenih v letu 2004, saj bi se lahko tudi te štele kot pomoč za reševanje in prestrukturiranje, glede na to, da je malo verjetno, da bi bila okoljska pomoč odobrena podjetju v težavah.

IV.   SKLEPNE UGOTOVITVE

28.

Ta odločitev se obravnava kot odločitev o začetku uradnega postopka preiskave v smislu člena 88(2) Pogodbe ES in Uredbe Sveta (ES) št. 659/1999. Komisija v skladu s postopkom iz člena 88(2) Pogodbe ES zahteva, da Slovenija v enem mesecu od datuma prejema tega dopisa predloži svoje pripombe in pošlje vse informacije, ki bi lahko pomagale pri presoji pomoči.

29.

Komisija zahteva, da Slovenija takoj pošlje kopijo tega dopisa možnemu prejemniku pomoči.

30.

Komisija bi želela opomniti Slovenijo, da ima člen 88(3) Pogodbe ES odložilni učinek, in opozoriti na člen 14 Uredbe Sveta (ES) št. 659/1999, ki določa, da se lahko vsa nezakonita pomoč izterja od prejemnika.

31.

Komisija opozarja Slovenijo, da bo zainteresirane stranke obvestila z objavo tega dopisa in njegovega povzetka v Uradnem listu Evropske unije. Z objavo obvestila v Dodatku EGP k Uradnemu listu Evropske unije bo obvestila tudi zainteresirane stranke v državah Efte, ki so podpisnice Sporazuma EGP, Nadzornemu organu EFTA pa bo poslala izvod tega dopisa. Vse zainteresirane stranke bodo pozvane, da oddajo svoje pripombe v enem mesecu od datuma objave tega obvestila.«


(1)  Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(2)  Glede na to, da je na začetku leta 2006 1 EUR = 240 slovenskih tolarjev (SIT).

(3)  Zajeto z obveznostjo varovnaja poslovne skrivnosti.

(4)  Predviden je pravni okvir za presojo shem pomoči in posameznih pomoči, izvedenih v novi državi članici pred datumom pristopa k EU, ki se uporablja tudi po pristopu (tako imenovani začasni mehanizem).

(5)  Podrobnosti so v odločitvi Komisije v zadevi C-3/2005 FSO, UL C 100 z dne 26. 4. 2005, str. 2, od točke 38 naprej.

(6)  Smernice Skupnosti o državni pomoči za reševanje in prestrukturiranje podjetij v težavah, UL C 288, 9.10.1999, str. 2.

(7)  Odločitve Komisije v zadevi C-19/2000 TGI, UL L 62, 5.3.2002, str. 30, točka 106 in zadevi C-30/1998 Wildauer Kurbelwelle, UL L 287, 14.11.2000, str. 51 točka, 52.


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/30


STATSSTØTTE — DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

Statsstøtte nr. C 21/2006 (ex N 635/2005) — Regionalstøtte til skibsværftet Slovenské Iodenice Komárno

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2006/C 194/05)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 7.6.2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Den Slovakiske Republik, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtte-foranstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til den støtteforanstaltning, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

B-1049 Bruxelles/Brussel

Telefax: (32-2) 296 12 42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Den Slovakiske Republik. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

SAGSFORLØB

Anmeldelsen af støtteforanstaltningen blev registreret den 14. december 2005. Slovakiet fremsendte supplerende oplysninger i to breve, der registreredes 31. januar og 4. april 2006.

BESKRIVELSE

Støttemodtager er det slovakiske værft Slovenské lodenice Komárno, et aktieselskab (»SLK«), der ligger ved Donaufloden i en region, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). SLK er en stor virksomhed.

SLK har planer om at gennemføre en investering i perioden 2006-2008 for at udvide sin skibsbygningskapacitet og modernisere produktionen. Investeringsomkostningerne andrager i alt 80 325 658 SKK. De slovakiske myndigheder har beregnet nutidsværdien til 76 100 000 SKK.

Investeringsprojektet består af 9 dele, der benævnes DP 01 til DP 09. Den største komponent i investeringsprojektet er en udvidelse af produktionsarealet ved at ombygge et gammelt skinnelegeme, som løber tværs over værftsområdet og som ikke benyttes, til en ny samle- og apteringslinje (delprojekt DP 01). Med denne investering vil SLK få mulighed for at producere yderligere to skibe om året, og produktionskapaciteten forøges med 16 % målt i KBT. De øvrige delprojekter omfatter tilpasning af produktionsfaciliteterne til den øgede kapacitet og modernisering af værftet.

Projektet resulterer i en forøgelse af værftets tekniske kapacitet (16 %) samt produktivitetsstigning. I kraft af investeringen skabes der 120-130 direkte arbejdspladser i produktionen, 20-30 arbejdspladser blandt underleverandører og 50-60 indirekte arbejds-pladser i regionen.

Den anmeldte støtteforanstaltning består i, at de sociale sikringsmyndigheder giver afkald på tvangsbøder. Bøderne blev pålagt SLK, fordi virksomheden ikke betalte sine sociale sikringsbidrag mellem 31. oktober 2003 og 31. marts 2004. Den gæld, der eftergives, andrager 17 117 957 SKK. Støtteintensiteten er 22,49 %.

VURDERING

Støtten skal vurderes på grundlag af rammebestemmelserne for støtte til skibsbygnings-industrien (»Rammebestemmelserne for skibsbygning«). I henhold til disse bestemmelser kan der ydes regional støtte til investeringer til forbedring og modernisering af eksisterende værfter med henblik på at forbedre disse værfters produktivitet. Støtteintensiteten må ikke overstige 22,5 % i artikel 87, stk. 3, litra a)-regioner.

Kommissionen nærer tvivl om, hvorvidt de gældende betingelser er opfyldt. Den betvivler, at den del at investeringerne, der omhandler ombygning af et gammelt ubenyttet skinnelegeme på værftsområdet til produktionsanlæg, anskaffelse af en boremaskine til horisontal boring til erstatning for en tidligere lejet boremaskine samt etablering af en ny aluminiumss-vejseafdeling — en opgave, der tidligere blev udført af en underleverandør — kan betragtes som investeringer i eksisterende anlæg. Den betvivler, at disse omkostninger er støtteberettigede.

Kommissionen nærer endvidere tvivl om, hvorvidt SLK's kapacitetsforøgelse er forenelig med rammebestemmelserne for støtte til skibsbygningsindustrien og det fælles marked.

BREVETS ORDLYD

»Komisia oznamuje Slovenskej republike, že po preskúmaní informácií o uvedenej pomoci, ktoré poskytli Vaše orgány, sa rozhodla začať konanie stanovené v článku 88 ods. 2 Zmluvy o ES.

I.   KONANIE

(1)

Listom z 9. decembra 2005, zaregistrovanom 14. decembra 2005, Slovensko oznámilo Komisii svoj úmysel poskytnúť regionálnu investičnú pomoc spoločnosti Slovenské lodenice Komárno. Komisia požiadala o informácie listom z 23. decembra 2005, na ktorý Slovensko odpovedalo listom z 26. januára 2006, zaregistrovaným 31. januára 2006. Komisia požiadala o ďalšie informácie listom z 27. februára 2006, na ktorý Slovensko odpovedalo listom z 23. marca 2006, zaregistrovaným 4. apríla 2006.

II.   OPIS

(2)

Príjemcom je slovenská lodiarska spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. so sídlom na rieke Dunaj v regióne oprávnenom získať regionálnu pomoc podľa článku 87 ods. 3 písm. a) Zmluvy o ES. Je to akciová spoločnosť, ktorá bola založená v roku 2000. Jej akcionármi sú štát (30 %) a Euram Bank AG Viedeň (70 %). Euram Bank AG Viedeň sa stala väčšinovým akcionárom prostredníctvom dvoch kapitálových injekcií v roku 2003. Slovenské lodenice Komárno, a.s. je veľkým podnikom s obratom 1 424 mld. Sk (1) (v roku 2004) a 910 zamestnancami (v roku 2005). Po čiastočnej privatizácii v roku 2003 spoločnosť strojnásobila produkciu (pokiaľ ide o kompenzovanú hrubú tonáž (CGT) za rok) a v roku 2004 dosiahla zisk 26 mil. Sk. Spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. nie je vo finančných ťažkostiach.

(3)

Spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. stavia malé námorné lode s maximálnou nosnosťou 6 000 dwt na prepravu kontajnerov a na prepravu suchých nákladov. Lodenice DAMEN v Holandsku a Flensburg v Nemecku, ktoré stavajú lode s nosnosťou 4 000 až 20 000 dwt, majú podľa Slovenska vedúce postavenie na trhu. V súčasnosti sa aj poľská lodenica Stocznia Polnocna špecializuje na stavbu kontajnerových lodí. Spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. nevykonáva opravy ani konverzie námorných plavidiel. Celá produkcia spoločnosti je orientovaná do členských štátov Európskej únie.

(4)

Spoločnosť má v úmysle v rokoch 2006 až 2008 realizovať investičný projekt s názvom Modernizácia technologickej základne Slovenských lodeníc Komárno, a.s. Cieľom projektu je rozšíriť stavebnú kapacitu spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s. a modernizovať výrobu. Investičný projekt pozostáva z deviatich dielčích projektov nazvaných DP 01 až DP 09, ktoré sú stručne opísané takto:

DP 01 – Rozšírenie výrobných plôch: jedna zo starých odstavených koľají vo vlastníctve lodenice sa vybaví zariadením, aby slúžila ako prevádzkyschopné pracovisko; v tejto súvislosti musí lodenica vybudovať koľajnice pre lodnú posuvňu, energetické rozvody a žeriavovú dráhu a zakúpiť žeriav s nosnosťou do 50 ton. Táto časť lodenice ešte nebola použitá na výrobu. Náklady predstavujú 39 825 658 Sk.

DP 02 – Automatizovaný systém predúpravy hutného materiálu: nákup a realizácia komorového tryskača valčekového dopravníka. Lodenica doteraz využívala menej výkonný komorový tryskač. Výška nákladov dosahuje 17 500 000 Sk.

DP 03 – Vybudovanie energetického hospodárstva na odstavených koľajach č. 4 a č. 5: koľaje č. 4 a č. 5 sa využívajú pri dokončovacích prácach na lodných objektoch pred ich presunom do doku; lodenica vybuduje šesť nových odberných miest (na acetylén, kyslík, stlačený vzduch a elektrickú energiu) na modernizáciu tohto zariadenia a zvýšenie spracovateľskej kapacity. Výška nákladov dosahuje 6 500 000 Sk.

DP 04 – Vybudovanie energetických rozvodov pre ťažké mólo pri dokončovacích prácach výrobného procesu: na móle sa vybudujú nové rozvody a osem odberných miest (pre acetylén, kyslík, stlačený vzduch a elektrickú energiu). Cieľom je nahradiť súčasný pomalý a nákladný systém, v ktorom sa elektrická energia odoberá z fliaš. Výška nákladov dosahuje 3 500 000 Sk.

DP 05 – Horizontálna vyvrtávačka: nákup horizontálnej vyvrtávačky. Toto zariadenie sa doteraz prenajímalo. Výška nákladov dosahuje 6 000 000 Sk.

DP 06 – Pracovisko na delenie materiálu strihaním: nákup hydraulických tabuľových nožníc. Doteraz sa používala alternatívna, menej efektívna technológia. Výška nákladov dosahuje 2 000 000 Sk.

DP 07 – Zlepšenie kvality kontroly: kontrolné merania pri výrobe lodného telesa, kontrola kvality vykonaných prác rôznych profesií, nákup prenosného priemyselného röntgenového prístroja, prístroja na meranie náterov a materiálov, ultrazvukového hrúbkomera na plechy a sondy. Výška nákladov dosahuje 2 000 000 Sk.

DP 08 – Riešenie manipulačnej techniky: plošinový vozík, vysokozdvižný vozík, nabíjač trakčných olovených batérií. Výška nákladov dosahuje 2 000 000 Sk.

DP 09 – Pracoviská na zváranie hliníka a nerezu: elektrozámočnícke pracovisko, potrubáreň (pracovisko pre zváranie nerezových rúr). Uvedené dve pracoviská sú v súčasnosti predmetom subdodávok. Výška nákladov dosahuje 1 000 000 Sk.

(5)

Celkové náklady dosahujú výšku 80 325 658 Sk, ktorá zodpovedá oprávneným nákladom na regionálnu investičnú pomoc. Náklady pozostávajú z výdavkov na nákup strojov a zariadení. Súčas %). V jednotlivých rokoch sú náklady distribuované takto:

Tabuľka č. 1 – Súčasná hodnota oprávnených nákladov

Rok

Oprávnené náklady

Súčasná hodnota oprávnených nákladov

2006

31 164 000

31 164 000

2007

37 295 658

34 677 506

2008

11 866 000

10 258 494

Spolu

80 325 658

76 100 000

(6)

Hlavnou zložkou investičného projektu je dielčí projekt DP 01. Táto investícia umožní spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s. vyrábať ročne o dve lode viac. Ďalšie dielčie projekty pozostávajú z úprav výrobných zariadení na potreby zvýšenej kapacity a z modernizácie lodenice. Podľa slovenských orgánov sú dielčie projekty DP 02 – DP 09 samostatnými projektmi, ktoré bude spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. realizovať aj v prípade, ak sa dielčí projekt DP 01 nebude realizovať. Príjemca vyhlásil, že investície využije v období najmenej piatich rokov. Spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. požiadala o poskytnutie pomoci listom z 10. októbra 2005.

(7)

Podľa slovenských orgánov bude investičný projekt viesť k zvýšeniu technologickej kapacity lodenice o 16 % z 24 000 CGT (kompenzovaná hrubá tonáž) na 28 500 CGT v roku 2009, čo zodpovedá zvýšeniu o dve lode ročne. Ďalším prínosom realizácie projektu bude skrátenie výrobného cyklu, úspora nákladov a zvýšenie kvality. Produktivita lodenice sa v roku 2009 zvýši zo súčasných 67 normohodín/CGT na 58 normohodín/CGT pri zohľadnení činností vykonávaných v rámci subdodávky. Výsledkom investície bude vytvorenie 120 – 130 pracovných miest v robotníckych profesiách, 20 – 30 pracovných miest v pomocných profesiách a nepriamych pracovných miest v regióne s mierou nezamestnanosti 14 %.

(8)

Notifikované opatrenie pozostáva z odpísania penále Sociálnou poisťovňou. Uvedené penále vzniklo nezaplatením príspevkov sociálneho zabezpečenia spoločnosťou Slovenské lodenice Komárno, a.s. v období od 31. októbra 2003 do 31. marca 2004. Výška pohľadávky na odpísanie predstavuje 17 117 957 Sk. Sociálna poisťovňa odpustí penále v roku 2006, keď by sa tiež mala začať investícia, po schválení Komisiou. Súčasná hodnota pomoci tak predstavuje 17 117 957 Sk, čo zodpovedá intenzite pomoci vo výške 22,49 % oprávnených nákladov.

(9)

Ďalšie zdroje financovania sú vlastné zdroje spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s. (19 025 000 Sk) a pôžička zo súkromnej banky (39 957 043 Sk).

III.   HODNOTENIE

3.1.   Štátna pomoc podľa článku 87 ods. 1 Zmluvy o ES

(10)

V súlade s článkom 87, ods. 1 Zmluvy o ES akákoľvek pomoc poskytnutá členským štátom alebo zo štátnych prostriedkov v akejkoľvek forme, ktorá narúša hospodársku súťaž alebo môže narušiť hospodársku súťaž zvýhodnením určitých spoločností alebo výrobu určitých druhov tovaru, je nezlučiteľná so spoločným trhom. Podľa zavedenej judikatúry európskych súdov je kritérium ovplyvňovania obchodu splnené, ak firma príjemcu vykonáva hospodársku činnosť zahŕňajúcu obchod medzi členskými štátmi.

(11)

Odpísanie pohľadávky realizuje Sociálna poisťovňa, ktorá je ústredným orgánom spravujúcim systém sociálneho zabezpečenia. Finančné opatrenie tak vyplýva zo štátnych zdrojov a vzťahuje sa na štát. Sociálna poisťovňa môže podľa vlastného uváženia odpustiť penále v plnej výške alebo čiastočne ‚v odôvodnených prípadoch«. Kritérium selektívnosti opatrenia je týmto splnené. Opatrenie prináša spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s. výhody, ktoré by spoločnosť na trhu nezískala. Spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. vyrába námorné lode. Uvedeným opatrením sa môže ohroziť hospodárska súťaž a ovplyvniť obchod medzi členskými štátmi, pretože pri týchto produktoch jestvuje obchod medzi členskými štátmi. tieto produkty predávajú. Hoci spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. prevádzkuje na sektorovom trhu s malými loďami do 6 000 dwt, je prinajmenšom v potenciálnej hospodárskej súťaži s menšími poľskými lodenicami, holandskou lodenicou DAMEN a nemeckou lodenicou Flensburg. V dôsledku toho predstavuje finančné opatrenie štátnu pomoc v zmysle článku 87 ods. 1 Zmluvy o ES a musí sa hodnotiť zodpovedajúcim spôsobom.

(12)

Komisia poznamenáva, že nebude zisťovať, či samotné nevymáhanie príspevkov sociálneho zabezpečenia v období od 31. októbra 2003 do 31. marca 2004 nepredstavovalo štátnu pomoc v zmysle článku 87 ods. 1 Zmluvy o ES. K tomuto opatreniu došlo pred vstupom do EÚ a toto opatrenie nemá účinky po vstupe, Komisia preto nie je oprávnená ho hodnotiť. Komisia poznamenáva, že spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. zaplatila všetky príspevky sociálneho zabezpečenia z obdobia od 31. októbra 2003 do 31. marca 2004, čo bola nevyhnutná podmienka na odpísanie penále.

3.2.   Výnimka podľa článku 87 ods. 2 a 3 Zmluvy o ES

(13)

V článku 87 ods. 2 a 3 Zmluvy o ES sa uvádzajú výnimky zo všeobecnej nezlučiteľnosti štátnej pomoci, ako sa uvádza v odseku 1 tohto článku.

(14)

Na hodnotenie pomoci pre stavbu lodí Komisia vydala rámec pre štátnu pomoc pre stavbu lodí (‚rámec pre stavbu lodí’) (2). Podľa rámca pre stavbu lodí znamená stavba lodí stavbu samohybných námorných komerčných plavidiel v Spoločenstve. Činnosti spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s. spadajú pod uvedenú definíciu a z toho dôvodu je pomoc pre túto spoločnosť potrebné hodnotiť na základe rámca pre stavbu lodí.

(15)

V bode 26 rámca pre stavbu lodí sa ustanovuje, že regionálnu pomoc pre stavbu lodí, opravu lodí alebo konverziu lodí je možné pokladať za zlučiteľnú so spoločným trhom len vtedy, ak sa pomoc poskytuje na investície do modernizácie existujúcich lodeníc, ktoré nie sú spojené s finančnou reštrukturalizáciou príslušnej lodenice (príslušných lodeníc), s cieľom zvýšiť produktivitu existujúcich zariadení.

(16)

Intenzita pomoci nemôže prekročiť 22,5 % v regiónoch uvedených v článku 87 ods. 3 písm. a) Zmluvy o ES alebo príslušnú maximálnu regionálnu hranicu pomoci, podľa toho, ktorá hodnota je nižšia. Pomoc musí byť ďalej ohraničená na výdavky oprávnené na podporu, ako sa uvádza v uplatňovaných smerniciach Spoločenstva o regionálnej pomoci (‚regionálne usmernenia’) (3).

(17)

Aby bola investícia oprávnená na pomoc podľa rámca pre stavbu lodí v kombinácii s regionálnymi usmerneniami, musí spĺňať tieto kumulatívne požiadavky:

a)

byť obmedzená na modernizáciu a vylepšenie lodenice s cieľom zvýšiť produktivitu zariadení lodenice;

b)

byť obmedzená na existujúce lodenice a existujúce zariadenia;

c)

byť obmedzená na investície do fixných aktív: pôda, budovy a stroje/zariadenia;

d)

nepredstavovať len výmenu odpísaných aktív;

e)

nebyť prepojená s finančnou reštrukturalizáciou a

f)

byť obmedzená na náklady nákupu aktív na základe trhových podmienok.

(18)

Komisia má pochybnosti, či je možné všetky náklady notifikovaného investičného projektu považovať za oprávnené na regionálnu pomoc. Komisia má konkrétne pochybnosti o tom, či niektoré z komponentov (dielčie projekty DP 01, DP 05 a DP 09) majú za cieľ zvýšenie produktivity existujúcich zariadení a či sú z toho dôvodu splnené požiadavky uvedené v odseku 17 písm. a) a b).

(19)

Jediným cieľom dielčieho projektu DP 01, ktorý predstavuje polovicu investičných nákladov, je jednoznačne rozšíriť výrobnú kapacitu lodenice. Dielčí projekt DP 01 pozostáva z rozšírenia lodenice vybudovaním nového pracoviska na mieste, ktoré sa doteraz na výrobu nepoužívalo. Preto má Komisia pochybnosti, či je vybudovanie takéhoto zariadenia možné považovať za opatrenie určené na zvýšenie produktivity existujúcich zariadení.

(20)

Dielčí projekt DP 05 pozostáva z nákupu horizontálnej vyvrtávačky, ktorú spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. doteraz prenajímala. Komisia sa domnieva, že tento dielčí projekt nenahradzuje existujúce zariadenie novým, výkonnejším zariadením. Preto zrejme nejde o investíciu do modernizácie s cieľom zvýšenia produktivity existujúceho zariadenia, ale len o výmenu prenajatého zariadenia za zariadenie vo vlastníctve spoločnosti.

(21)

Napokon dielčí projekt DP 09 pozostáva zo zriadenia nového pracoviska na zváranie hliníka a nového pracoviska na zváranie nerezu. Táto časť výroby bola doteraz predmetom subdodávok. Komisia má pochybnosti, či, tak ako v prípade dielčieho projektu DP 05, sa dielčí projekt DP 09 skutočne týka investícií do modernizácie s cieľom zvýšenia produktivity existujúceho zariadenia. Komisia v tomto štádiu zvažuje, či investícia nepredstavuje len výmenu prenajatého zariadenia za zariadenie vo vlastníctve spoločnosti, ktorá nevedie k zvýšeniu produktivity.

(22)

V regionálnych usmerneniach sa počiatočná investícia definuje ako investícia na zriadenie nového podniku, rozširovanie existujúceho podniku alebo racionalizácia, diverzifikácia alebo modernizácia existujúceho podniku (bod 4.4 regionálnych usmernení). Podľa rámca pre stavbu lodí ako lex specialis k regionálnym usmerneniam sa oprávnené výdavky obmedzujú na projekty modernizácie. Z tohto dôvodu je konkrétne pomoc na zriadenie nového výrobného zariadenia v sektore stavby lodí vylúčená z oprávnenosti. Komisia má pochybnosti, či dielčie projekty DP 01, DP 05 a DP 09 zodpovedajú požiadavke ustanovenej v odseku 26 rámca pre stavbu lodí, aby sa investície vzťahovali len na modernizáciu a vylepšenie existujúcich lodeníc zameranú na zvýšenie produktivity existujúcich zariadení.

(23)

Komisia ďalej v tomto štádiu dospela k záveru, že časť investícií zvýši kapacitu spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s. a má pochybnosti, či by uvedené zvýšenie kapacity bolo zlučiteľné s rámcom pre stavbu lodí. Komisia má pochybnosti, či sú dielčie projekty DP 01, DP 02 a DP 03 oprávnené na regionálnu pomoc, pretože vedú k zvýšeniu technologickej kapacity spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s.

(24)

Pokiaľ ide o dielčí projekt DP 01, základným cieľom tejto investície je vytvorenie novej výrobnej kapacity. Dielčí projekt DP 02 pozostáva z nákupu nového komorového tryskača, ktorý je súčasťou zariadenia s názvom Automatizovaný systém predúpravy hutného materiálu. Investíciou sa zvýši kapacita tohto zariadenia, ale tiež jeho účinnosť, pretože bude viesť k úsporám materiálu a energie a bude mať environmentálny prínos. Dielčí projekt DP 03 pozostáva z vybudovania nových energetických terminálov na existujúcich odstavených koľajach s cieľom zvýšiť ich kapacitu. Podľa slovenských orgánov ďalšie dielčie projekty nemajú vplyv na výrobnú kapacitu spoločnosti Slovenské lodenice Komárno, a.s., keď sa posudzujú osobitne.

(25)

Podľa bodu 3 písm. a) úvodu rámca pre stavbu lodí, určité špecifické faktory ovplyvňujúce sektor stavby lodí by sa mali odraziť v politike Komisie o kontrole štátnej pomoci. Takéto špecifické faktory podľa rámca o stavbe lodi sú inter alia periodicky opakujúca sa nadmerná kapacita, stlačené ceny a deformácie obchodu na svetovom trhu stavby lodí. Komisia uvádza, že priemysel stavby lodí má cyklický charakter, kde obdobia rastu sú pravidelne nasledované obdobiami poklesu ekonomickej aktivity. Súčasná situácia na svetovom trhu je charakterizovaná vysokou úrovňou nových objednávok, vyšších cien a malou alebo žiadnou voľnou kapacitou. Primerane by sa však mali zohľadniť aj predpovede uvádzajúce rastúce nadmerné kapacity v najbližších rokoch, a to najmä ako výsledok investícií v Číne a ďalších ázijských krajinách.

(26)

Komisia vo svojej doterajšej praxi mohla pri schvaľovaní regionálnej investičnej pomoci v sektore stavby lodí dospieť k pozitívnemu záveru, že príslušné investície neviedli k zvyšovaniu kapacít (4).

(27)

Komisia sa v tomto štádiu domnieva, že by mala analyzovať vplyv investície, ktorá sa má vykonať s pomocou štátu, na kapacitnú situáciu príslušnej lodenice. Pri posudzovaní zlučiteľnosti predmetnej pomoci s rámcom pre stavbu lodí musí Komisia pozorne prehodnotiť rozsah, v ktorom takéto potenciálne zvýšenie kapacity môže viesť k narušeniu hospodárskej súťaže na trhu.

(28)

Na druhej strane Komisia tiež musí starostlivo prehodnotiť účinky tohto konkrétneho projektu na regionálny rozvoj (oddiel 2 regionálnych usmernení). Komisia v tomto štádiu uvádza, že projekt zrejme prispieva k regionálnemu rozvoju tým, že vytvára početné pracovné príležitosti v regióne s mierou nezamestnanosti 14 %. Investícia bude zachovaná na mieste najmenej počas 5 rokov.

(29)

Komisia uvádza, že na základe informácií, ktoré sú v tomto štádiu dostupné, zostávajúce dielčie projekty zrejme spĺňajú kritéria oprávnenosti uvedené v odseku 17 písm. a) a b). Komisia podobne uvádza, že všetky notifikované dielčie projekty zrejme spĺňajú kritéria oprávnenosti uvedené v odseku 17 písm. c) až f).

(30)

Vzhľadom na pochybnosti Komisie v súvislosti s oprávnenosťou časti investičného projektu na regionálnu pomoc má Komisia takisto pochybnosti o tom, či je dodržaná maximálna intenzita pomoci vo výške 22,5 % z oprávnených nákladov, ako je stanovené v rámci pre výstavbu lodí.

(31)

Spoločnosť Slovenské lodenice Komárno, a.s. požiadala o štátnu pomoc pred začatím prác na projekte a prispieva viac než 25 % na financovanie projektu, v súlade s bodom 4.2 regionálnych usmernení.

IV.   ROZHODNUTIE

(32)

Na základe uvedených dôvodov má Komisia pochybnosti, či je plánovaná pomoc zlúčiteľná so spoločným trhom.

(33)

Na základe uvedených úvah a konajúc v súlade s postupom ustanoveným v článku 88 ods. 2 Zmluvy o ES Komisia žiada Slovenskú republiku, aby do jedného mesiaca od doručenia tohto listu predložila svoje pripomienky a poskytla všetky informácie, ktoré môžu pomôcť pri hodnotení pomoci. Žiada, aby slovenské orgány bezodkladne predložili kópiu tohto listu potenciálnemu príjemcovi pomoci.

(34)

Komisia pripomína, že zainteresované strany bude informovať uverejnením tohto listu a jeho zhrnutia v Úradnom vestníku Európskej únie. Komisia bude tiež informovať zainteresované strany v krajinách EZVO, ktoré sú signatármi dohody o EHP, uverejnením oznamu v prílohe EHP k Úradnému vestníku Európskej únie, ako aj Dozorný orgán EZVO zaslaním kópie tohto listu. Všetky tieto zainteresované strany Komisia takto vyzve, aby predložili svoje pripomienky do jedného mesiaca od dátumu tohto uverejnenia.«


(1)  Ostatná centrálna sadzba uverejnená Národnou bankou Slovenska (november 2005) je 1 Euro = 38,4550 Sk.

(2)  Ú. v. EÚ C 317, 30.12.2003, s. 1.

(3)  Ú. v. ES C 74, 10.3.1998, s. 9.

(4)  Pozri napríklad C 23/2001 Flender Werft Lübeck, Ú. v. ES L 203, 1.8.2000, s. 60, N 306/2002 spoločnosť Flensburger Schiffbaugesellschaft mbH & Co. KG (Nemecko), Ú. v. ES C 277, 14.11.2002, s. 2, N 383/2002 spoločnosť Neorion Shipyards, Ú. v. EÚ C 6, 10.1.2004, s. 21, N 617/2003 spoločnosť Lamda Shipyard, Ú. v. EÚ C 24, 29.1.2005, s. 5.


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/35


STATSSTØTTE — TYSKLAND

Statsstøtte C 25/2006 (ex E 1/2006) — Retningslinjer for national støtte med regionalt sigte for 2007-2013 — Medlemsstaten kan ikke acceptere Kommissionens foranstaltninger — Indledning af den formelle undersøgelsesprocedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2006/C 194/06)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 15. juni 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Tyskland, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for anvendelsen fra 31.12.2006 af alle eksisterende regionalstøtteordninger, for så vidt som disse ordninger ikke er forenelige med de foreslåede foranstaltninger fra og med 1.1.2007.

Fra 1. januar 2007 er disse foranstaltninger som følger:

1.

Uden at det påvirker artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, ændret ved forordning (EF) nr. 364/2004, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2204/2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse skal Tyskland gøre anvendelsen af alle eksisterende regionalstøtteordninger på støtte, der ydes inden den 31. december 2006, tidsbegrænset.

2.

Når der i henhold til ordninger for miljøstøtte kan tillades regional investeringsstøtte til miljøinvesteringer i henhold til fodnote 29 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, skal Tyskland ændre de relevante ordninger for at sikre, at der kun må ydes støtte efter den 31. december 2006, hvis den er i overensstemmelse med de nye regionalstøttekort, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten ydes.

3.

Tyskland skal om nødvendigt ændre andre eksisterende støtteordninger for at sikre, at eventuel regional bonus, som i forbindelse med uddannelsesstøtte, støtte til forskning og udvikling eller miljøstøtte, kun kan ydes efter den 31. december 2006 i områder, som er støtteberettigede efter artikel 87, stk. 3, litra a) eller c), i overensstemmelse med de af Kommissionen godkendte regionalstøttekort, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten ydes.

Kommissionens beslutning er en konsekvens af, at Tyskland ikke giver sit udtrykkelige og ubetingede samtykke til de foreslåede foranstaltninger.

Interesserede parter kan senest 10 arbejdsdage efter offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte og Direktoratet for Statsstøtte I — Kontor G1

B-1049 Bruxelles

Telefax: (32-2) 296 12 42

Disse bemærkninger vil blive meddelt Tyskland. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

BREVETS ORDLYD

»1.

Am 21. Dezember 2005 nahm die Kommission die Leitlinien für staatliche Beihilfen mit regionaler Zielsetzung für die Jahre 2007-2013 an.

2.

Mit Schreiben vom 6. März 2006 (D(06)222) schlug die Kommission allen Mitgliedstaaten gemäß Artikel 88 Absatz 1 EG-Vertrag und dem Verfahren der Artikel 17 und 18 der Verordnung (EG) Nr. 659/1999 (1) folgende zweckdienlichen Maßnahmen vor:

(a)

Unbeschadet des Artikels 10 Absatz 2 der Verordnung (EG) Nr. 70/2001 über die Anwendung der Artikel 87 und 88 EG-Vertrag auf staatliche Beihilfen an kleine und mittlere Unternehmen, geändert durch Verordnung (EG) Nr. 364/2004, und Artikel 11 Absatz 2 der Verordnung (EG) Nr. 2204/2002 über die Anwendung der Artikel 87 und 88 EG-Vertrag auf Beschäftigungsbeihilfen befristen die Mitgliedstaaten die Anwendung aller bestehenden Regionalbeihilferegelungen auf Beihilfen, die bis zum 31. Dezember 2006 gewährt werden.

(b)

Soweit Umweltschutzbeihilferegelungen die Gewährung regionaler Investitionsbeihilfen für Umweltinvestitionen gemäß Fußnote 29 des Gemeinschaftsrahmens für staatliche Umweltschutzbeihilfen gestatten, ändern die Mitgliedstaaten die einschlägigen Regelungen um sicherzustellen, dass Beihilfen nach dem 31. Dezember 2006 nur gewährt werden können, wenn sie in Einklang mit der neuen, zum Zeitpunkt der Beihilfegewährung geltenden Fördergebietskarte stehen.

(c)

Die Mitgliedstaaten ändern erforderlichenfalls andere bestehende Beihilferegelungen um sicherzustellen, dass etwaige Regionalzuschläge, wie sie für Ausbildungsbeihilfen, Forschungs- und Entwicklungsbeihilfen oder Umweltschutzbeihilfen zulässig sind, nach dem 31. Dezember 2006 nur in Einklang mit den von der Kommission genehmigten und zum Zeitpunkt der Beihilfegewährung geltenden Fördergebietskarte in Fördergebieten gemäß Artikel 87 Absatz 3 Buchstaben a oder c gewährt werden können.

3.

Die Regierung Ihres Landes wurde aufgefordert, den vorgeschlagenen zweckdienlichen Maßnahmen innerhalb eines Monats nach Erhalt des Schreibens ausdrücklich und vorbehaltlos zuzustimmen. Mit Schreiben vom 27. April 2006 (D/53569) erinnerten die Kommissionsdienststellen Ihre Regierung an die Aufforderung und baten erneut darum, die Annahme der Maßnahmen — innerhalb von 10 Arbeitstagen — zu bestätigen.

4.

Mit Schreiben vom 9. Mai 2006, das bei der Kommission am 10. Mai 2006 unter Zeichen A/33589 registriert wurde, hat die Regierung Ihres Landes die zweckdienlichen Maßnahmen teilweise angenommen. Die Annahme der unter Ziffer 2 Buchstaben b und c genannten Maßnahmen erfolgte vorbehaltlos, die Annahme der Maßnahmen unter Ziffer 2 Buchstabe a nur teilweise. Insbesondere lehnte es Ihre Regierung ab, die zweckdienlichen Maßnahmen betreffend Regionalbeihilferegelungen für staatliche Bürgschaften, öffentliche Darlehen und öffentliche Beteiligungen anzunehmen. Die Bundesregierung begründete ihre Ablehnung in erster Linie mit ihrer Sorge um die Ausgrenzung dieser Bürgschaften, Darlehen und Beteiligungen vom Anwendungsbereich des Entwurfs einer Freistellungsverordnung für regionale Investitionsbeihilfen. Ferner erfolgte die Zustimmung zu den unter Ziffer 2 Buchstabe a genannten Maßnahmen in Bezug auf Regionalbeihilferegelungen für staatliche Bürgschaften, öffentliche Darlehen und öffentliche Beteiligungen in dem Verständnis, dass bestehende, aufgrund der Gruppenfreistellungsverordnungen für KMU und Beschäftigungsbeihilfen freigestellte Regionalbeihilferegelungen nach Ende des Jahres 2006 sechs Monate lang weiter angewendet werden können. Gegenwärtig ist unklar, ob die Bundesregierung damit meint, dass die Geltungsdauer der für den Zeitraum 2004-2006 genehmigten Fördergebietskarte für diese unter die Gruppenfreistellungsverordnungen fallenden Regelungen um sechs Monate verlängert werden sollte. Eine Verlängerung wäre mit der Entscheidung der Kommission von 6. März 2006 über zweckdienliche Maßnahmen nicht vereinbar. Dort steht ausdrücklich, dass alle Beihilfen, die nach den Bestimmungen für das Auslaufen der Freistellungsverordnungen gewährt werden sollen, in Einklang mit der zum Zeitpunkt der Beihilfegewährung geltenden Fördergebietskarte stehen müssen.

5.

Für den Fall, dass Ihre Regierung die ausdrückliche und vorbehaltlose Annahme nicht bestätigt oder keine Antwort innerhalb der festgelegten Frist eingeht, kündigte die Kommission nach Artikel 19 Absatz 2 der Verordnung (EG) Nr. 659/1999 die Einleitung des förmlichen Prüfverfahrens nach Artikel 88 Absatz 2 EG-Vertrag an, und zwar in Bezug auf alle Regionalbeihilferegelungen, Umweltschutzbeihilferegelungen, die regionale Investitionsbeihilfen erlauben, und andere bestehende Beihilferegelungen, die Regionalzuschläge gestatten, sofern diese Regelungen ab 1. Januar 2007 nicht mit den vorgeschlagenen zweckdienlichen Maßnahmen in Einklang stehen.

6.

Da Ihre Regierung den vorgeschlagenen Maßnahmen nicht ausdrücklich und vorbehaltlos zugestimmt hat, bezweifelt die Kommission aus nachstehenden Gründen, dass die bestehenden Regionalbeihilferegelungen ab 1. Januar 2007 noch mit dem Gemeinsamen Markt vereinbar sind.

7.

Die neuen Leitlinien für staatliche Beihilfen mit regionaler Zielsetzung für die Jahre 2007-2013 unterscheiden sich wesentlich von den Leitlinien für Regionalbeihilfen aus dem Jahr 1998, insbesondere in Bezug auf die Förderfähigkeit von Gebieten, die Beihilfeintensitäten, die Definition der förderfähigen Ausgaben, den Anreiz zu Investitionen, große Investitionsvorhaben, Betriebsbeihilfen, Kumulierung und Transparenz. Aufgrund der veränderten wirtschaftlichen und sozialen Umstände in der EU scheint es darüber hinaus erforderlich zu sein, die Rechtfertigung für alle Regionalbeihilferegelungen — einschl. sowohl Investitions- als auch Betriebsbeihilferegelungen — sowie ihre Wirksamkeit zu überprüfen.

8.

Ferner ist es nach Auffassung der Kommission von wesentlicher Bedeutung, dass nach dem 31. Dezember 2006 überall in der EU dieselben Vorschriften für Regionalbeihilfen gelten. Da alle anderen Mitgliedstaaten die Vorschläge der Kommission angenommen haben, besteht eindeutig die Gefahr einer Ungleichbehandlung, sollte die Regierung Ihres Landes weiter die derzeit gültigen Vorschriften anwenden.

9.

Mangels klarer Erläuterungen von Seiten Ihrer Regierung zu den Gründen, aus denen sie die Vorschläge nur teilweise angenommen hat, ist die Kommission gemäß Artikel 19 Absatz 2 der Verfahrensverordnung aus den dargelegten Gründen und im Sinne der Gleichbehandlung aller Mitgliedstaaten weiterhin der Auffassung, dass die vorgeschlagenen zweckdienlichen Maßnahmen notwendig sind, um die Vereinbarkeit der fraglichen Beihilfe Regelungen mit dem Gemeinsamen Markt sicherzustellen.

10.

Die Kommission hat daher beschlossen, in Bezug auf die Anwendung aller bestehenden (im Sinne von Artikel 1 Buchstabe b Verfahrensverordnung) Regionalbeihilferegelungen nach dem 31.12.2006 das Verfahren nach Artikel 88 Absatz 2 EG-Vertrag einzuleiten.

SCHLUSSFOLGERUNG

11.

Aus den vorstehenden Gründen fordert die Kommission die Regierung Ihres Landes im Rahmen des Verfahrens nach Artikel 88 Absatz 2 EG-Vertrag auf, binnen 10 Arbeitstagen nach Erhalt dieses Schreibens Stellung zu nehmen. Die Kommission bedauert, dass diese Frist nicht verlängert werden kann. In Anbetracht der vorausgegangenen Zusammenarbeit und Konsultation und zur Umsetzung eines effizienten Regelwerks für den Zeitraum nach 2007 hält die Kommission die Frist für angemessen.

12.

Die Kommission macht Ihre Regierung darauf aufmerksam, dass sie alle Betroffenen durch Veröffentlichung dieses Schreibens und einer aussagekräftigen Zusammenfassung im Amtsblatt der Europäischen Gemeinschaften von dem Vorgang in Kenntnis setzen wird. Außerdem wird sie die Betroffenen in EFTA-Staaten, die das EWR-Abkommen unterzeichnet haben, durch Veröffentlichung einer Bekanntmachung in der EWR-Beilage zum Amtsblatt und die EFTA-Überwachungsbehörde durch Übermittlung einer Kopie dieses Schreibens informieren. Alle Betroffenen können dann innerhalb von 10 Arbeitstagen nach dem Datum der Veröffentlichung eine Stellungnahme abgeben.«


(1)  ABl. L 83 vom 27.3.1999, S. 1.


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/38


Meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af visse beløb, som er fastsat i livs- og skadesforsikringsdirektiverne

(2006/C 194/07)

I overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2002/83/EF (1) om livsforsikring blev de beløb i euro, der er fastsat i artikel 29, stk. 2, taget op til revision i 2005 for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks, der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat. Som resultat af revisionen forhøjes beløbet i euro fra 3 000 000 EUR til 3 200 000 EUR. Kommissionens tjenestegrene har underrettet Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede beløb.

I overensstemmelse med artikel 17a i direktiv 73/239/EØF (2) om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, som ændret ved direktiv 2002/13/EF (3), blev de beløb i euro, der er fastsat i artikel 16a, stk. 3 og 4, og i artikel 17, stk. 2, justeret i 2005 for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks, der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat. Som resultat af justeringen forhøjes det beløb i euro, der er fastsat i artikel 16a, stk. 3, fra 50 000 000 EUR til 53 100 000 EUR. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 16a, stk. 4, forhøjes fra 35 000 000 EUR til 37 200 000 EUR. De beløb i euro, der er fastsat i artikel 17, stk. 2, forhøjes henholdsvis fra 2 000 000 EUR til 2 200 000 EUR og fra 3 000 000 EUR til 3 200 000 EUR. Kommissionens tjenestegrene har underrettet Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og de tilpassede beløb.


(1)  EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.

(2)  EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.

(3)  EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17.


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/39


Saneringsforanstaltninger

Beslutning om en saneringsforanstaltning for Faro Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni s.p.a.

(Offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber)

(2006/C 194/08)

Forsikringsselskab

Faro Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni s.p.a. con sede in Genova, Via Fieschi n. 3/9 I-16121

Beslutningens dato, ikrafttrædelsestidspunkt og karakter

Dekret udstedt den 28.juli 2006 af Ministeriet for Økonomisk Udvikling om opløsning af administrative og tilsynsførende organer

ISVAP's beslutning af 28.juli 2006 om at udnævne en særlig kommissær og et tilsynsudvalg

Trådt i kraft den 28.juli 2006

Kompetente myndigheder

Ministero dello Sviluppo Economico

Direzione generale per il commercio, le assicurazioni e i servizi

Via Sallustiana, 53

I-00187 Roma

Tilsynsmyndighed

Istituto per la vigilanza sulle assicurazioni private e di interesse collettivo

Via del Quirinale, 21

I-0087 Roma

Udpeget administrator

Prof. Angelo Pace

Via Fieschi n. 3/9

I-16121 Genova

Lovgivning, der finder anvendelse

Italien

Art. 231 e seguenti del decreto legislativo 7 settembre 2005, n. 209


18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/40


Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.4207 — Campina/Fonterra Co-operative Group/JV)

(2006/C 194/09)

(EØS-relevant tekst)

Den 2. juni 2006 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor.

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32006M4207. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://ec.europa.eu/eur-lex/lex).


III Oplysninger

Kommissionen

18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/41


INDKALDELSE AF FORSLAG — GD EAC Nr. 45/06

Tildeling af støtte til igangsætning og udvikling af platforme og foranstaltninger, der skal fremme og støtte mobilitet blandt lærlinge og andre unge under erhvervsmæssig grunduddannelse

(2006/C 194/10)

1.   Mål og beskrivelse

Målet med denne indkaldelse af forslag er at give støtte til 12 forslag, der vedrører oprettelse og udvikling af partnerskaber, sammenslutninger eller platforme, hvis mål er igangsætning af eksperimentelle aktiviteter og aktioner, som først og fremmest henvender sig til økonomiske aktører, især små virksomheder og håndværksvirksomheder, for at fremme og udvikle mobilitet blandt unge under erhvervsmæssig grunduddannelse.

2.   Støtteberettigede

Platformene kan bl.a. medvirke til samarbejde mellem:

handelskamre, håndværksråd og andre formidlende organisationer

udbydere af uddannelse (offentlige, private, på sektorplan …)

ansvarlige instanser for netværk af udbydere af uddannelse

offentlige/private/halvprivate organer, der er involveret i fremme og udvikling af erhvervsuddannelser og mobilitet blandt lærlinge og andre unge under erhvervsmæssig grunduddannelse.

Ansøgerne skal have hjemsted i et af nedenstående lande.

 

Ansøgerne skal have status som juridisk person og have hjemsted i en af Den Europæiske Unions 25 medlemsstater.

3.   Projektbudget og -varighed

Det samlede budget, der er afsat til finansieringen af projekterne, er anslået til 1 600 000 EUR.

Støtten kan højst andrage 150 000 EUR (og den kan under ingen omstændigheder overstige 75 % af de støtteberettigede omkostninger). Det er et krav, at 10 % af det samlede budget afsættes til finansiering af oplysnings- og formidlingsaktiviteter.

Projekterne kan højst løbe over 21 måneder. Aktiviteterne skal påbegyndes mellem den 1. december 2006 og den 1. marts 2007.

4.   Ansøgningsfrist

Ansøgningerne skal indsendes til Kommissionen senest den 28. september 2006.

5.   Yderligere oplysninger

Den fuldstændige udgave af indkaldelsen af forslag og ansøgningsskemaerne findes på

 

http://ec.europa.eu/education/programmes/calls/4506/index_en.html

Ansøgningerne skal udfyldes i overensstemmelse med bestemmelserne i indkaldelsen af forslag og indsendes på det dertil beregnede skema.