8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/1

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 25. oktober 2005

i de forenede sager C-465/02 og C-466/02, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Danmark mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Landbrug - geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - betegnelsen »feta« - forordning (EF) nr. 1829/2002 - gyldighed)

(2006/C 86/01)

Processprog: tysk og dansk

I de forenede sager C-465/02 og C-466/02, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 30. december 2002, Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtiget: W.-D. Plessing, bistået af Rechtsanwalt M. Loschelder), sagsøger i sag C-465/02, Kongeriget Danmark (befuldmægtigede: J. Molde og J. Bering Liisberg), sagsøger i sag C-466/02, støttet af Den Franske Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues og A. Colomb), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtiget: C. Jackson) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J.L. Iglesias Buhigues og H.C. Støvlbæk samt A.-M. Rouchaud-Joët og S. Grünheid), støttet af Den Hellenske Republik (befuldmægtigede: V. Kontolaimos og I.-K. Chalkias), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og J. Malenovský, samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer), J. Klučka, U. Lõhmus og E. Levits; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 25. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler omkostningerne i sag C-465/02, og Kongeriget Danmark betaler omkostningerne i sag C-466/02.

3)	Den Hellenske Republik, Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 55 af 8.3.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/1

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 27. oktober 2005

i sag C-234/03, Contse SA m.fl. mod Instituto Nacional de Gestión Sanitaria (Ingesa), tidligere Instituto Nacional de la Salud (Insalud) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional) (1)

(Etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 92/50/EØF - offentlige tjenesteydelsesaftaler - princippet om forbud mod forskelsbehandling - sundhedstjenester i forbindelse med åndedrætsterapi i hjemmet - adgangsbetingelse - vurderingskriterier)

(2006/C 86/02)

Processprog: spansk

I sag C-234/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Audiencia Nacional (Spanien) ved afgørelse af 16. april 2003, indgået til Domstolen den 2. juni 2003, i sagen Contse SA, Vivisol Srl, Oxigen Salud SA mod Instituto Nacional de Gestión Sanitaria (Ingesa), tidligere Instituto Nacional de la Salud (Insalud), procesdeltagere: Air Liquide Medicinal SL, Sociedad Española de Carburos Metálicos SA, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), og dommerne J. Malenovský, J. P. Puissochet, S. von Bahr og U. Lõhmus; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 27. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 49 EF er til hinder for, at en ordregivende myndighed i udbudsmaterialet for en offentlig kontrakt om udførelse af sundhedsmæssige tjenesteydelser vedrørende åndedrætsterapi i hjemmet og andre metoder til understøttet respiration fastsætter dels en adgangsbetingelse, hvorefter den bydende virksomhed på tidspunktet for afgivelsen af buddet skal råde over offentligt tilgængelige forretningslokaler i den provinshovedstad, hvor tjenesteydelsen skal udføres, dels fastsætter vurderingskriterier for buddene, der gennem tildeling af yderligere point præmierer tilstedeværelsen på tidspunktet for afgivelsen af buddet af anlæg til produktion, forarbejdning og påfyldning af ilt, der ligger inden for en radius af 1 000 kilometer fra den pågældende provins, eller offentligt tilgængelige forretningslokaler i bestemte byer i denne provins, og som i tilfælde af lighed mellem flere bud favoriserer den virksomhed, der tidligere har udført den omhandlede tjenesteydelse, såfremt disse forhold anvendes diskriminerende, ikke er begrundet i tvingende almene hensyn, ikke er egnede til at sikre virkeliggørelsen af formålet eller går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette formål, hvilket det tilkommer den nationale dommer at efterprøve.

(1) EUT C 184 af 2.8.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/2

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 9. februar 2006

i sag C-305/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1)

(Traktatbrud - sjette momsdirektiv - artikel 2, nr. 1, artikel 5, stk. 4, litra c), artikel 12, stk. 3, og artikel 16, stk. 1 - transaktioner i indlandet - auktion af goder undergivet en ordning med midlertidig indførsel - auktionsholders kommission)

(2006/C 86/03)

Processprog: engelsk

I sag C-305/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 16. juli 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: R. Lyal) mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtigede: C. Jackson og R. Caudwell, bistået af N. Paines, QC), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, U. Lõhmus (refererende dommer) og A. Ó Caoimh; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 9. februar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 1, artikel 5, stk. 4, litra c), artikel 12, stk. 3, og artikel 16, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 1999/49/EF, da det har undergivet auktionsholderes kommission ved auktionssalg af kunstværker, antikviteter og samlerobjekter, importeret i henhold til en ordning for midlertidig indførsel, en reduceret merværdiafgiftssats.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 226 af 20.9.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/2

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 25. oktober 2005

i sag C-350/03, Elisabeth Schulte, Wolfgang Schulte mod Deutsche Bausparkasse Badenia AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Bochum) (1)

(Forbrugerbeskyttelse - dørsalg - køb af fast ejendom - investeringstransaktion finansieret ved lån - fortrydelsesret - retsvirkninger af fortrydelse)

(2006/C 86/04)

Processprog: tysk

I sag C-350/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Landgericht Bochum (Tyskland) ved afgørelse af 29. juli 2003, indgået til Domstolen den 8. august 2003, i sagen Elisabeth Schulte, Wolfgang Schulte mod Deutsche Bausparkasse Badenia AG, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann og A. Rosas, samt dommerne C. Gulmann (refererende dommer), R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr, R. Silva de Lapuerta og K. Lenaerts; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 25. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 3, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted skal fortolkes således, at det fra direktivets anvendelsesområde udelukker købekontrakter om fast ejendom, uanset at de blot er en del af en lånefinansieret kapitalinvesteringsmodel, hvor finansieringen er sikret gennem et lån, og hvor aftaleforhandlingerne indtil aftaleindgåelsen foregår i en dørsalgssituation, hvad angår både købsaftalen vedrørende fast ejendom og låneaftalen, der udelukkende vedrører finansieringen.

Direktiv 85/577 er ikke til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter retsvirkningerne af udøvelsen af en fortrydelsesret med hensyn til en låneaftale alene er en ophævelse af låneaftalen, også inden for rammerne af en kapitalinvesteringsmodel, hvorefter lånet uden erhvervelse af den faste ejendom ikke ville være blevet bevilget.

Direktiv 85/577 er ikke til hinder for,

—	at forbrugere, der i henhold til dette direktiv har udøvet deres fortrydelsesret, skal tilbagebetale långiver låneprovenuet, selv om lånet i henhold til kapitalinvesteringens koncept udelukkende tjener til at finansiere den faste ejendom og direkte udbetales til sælgeren af denne ejendom

—	at det kræves, at låneprovenuet tilbagebetales umiddelbart

—

at den nationale lovgivning bestemmer, at forbrugere ved tilbagetrædelse fra en realkreditaftale er forpligtet til ikke blot at tilbagebetale kontraktbeløbet, men også at betale långiver markedsrenten.

I en situation, hvor forbrugeren, hvis banken havde opfyldt sin forpligtelse til at oplyse forbrugeren om dennes fortrydelsesret, havde kunnet undgå at udsætte sig for investeringsrisici som de i hovedsagen omhandlede, pålægger artikel 4 i direktiv 85/577 imidlertid medlemsstaterne at sørge for, at forbrugere, som ikke har kunnet undgå at udsætte sig for sådanne risici, beskyttes i deres nationale lovgivning gennem fastsættelse af foranstaltninger af en sådan karakter, at forbrugerne undgår at bære konsekvenserne af, at disse risici realiseres.

(1) EUT C 264 af 1.11.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/3

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 31. januar 2006

i sag C-503/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Fri bevægelighed for personer - direktiv 64/221/EØF - tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat - ret til indrejse og ophold - restriktion begrundet i hensynet til den offentlige orden - Schengen-informationssystemet - indberetning som uønsket)

(2006/C 86/05)

Processprog: spansk

I sag C-503/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 27. november 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. O'Reilly og L. Escobar Guerrero) mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: M. Muñoz Pérez), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann (refererende dommer), C.W.A. Timmermans, A. Rosas og J. Malenovský samt dommerne S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts, E. Juhász, G. Arestis, A. Borg Barthet og M. Ilešič; generaladvokat: J. Kokotti; justitssekretær: R. Grass, den 31. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1-3 i Rådets direktiv 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, idet det har nægtet henholdsvis indrejse og visum med henblik på indrejse til de kontraherende stater i aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 14. juni 1985 i Schengen, til Farid og Bouchair, som er tredjelandsstatsborgere, der er ægtefæller til statsborgere i en medlemsstat, alene fordi de var indberettet som uønskede i Schengen-informationssystemet, uden først at have undersøgt, om disse personers tilstedeværelse udgjorde en virkelig, aktuel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 21 af 24.1.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/4

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 26. januar 2006

i sag C-514/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF og 49 EF - begrænsninger i etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser - private vagtselskaber og sikkerhedstjenester - betingelser - juridisk person - mindstekrav til selskabskapital - sikkerhedsstillelse - mindstekrav til antal ansatte - direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF - anerkendelse af erhvervsuddannelser)

(2006/C 86/06)

Processprog: spansk

I sag C-514/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 8. december 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Patakia og L. Escobar Guerrero) mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: E. Braquehais Conesa), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann, N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues og E. Levits (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 26. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF og 49 EF såvel som i henhold til Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed og Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF, idet det har opretholdt bestemmelserne i lov nr. 23/1992 af 30. juli 1992 om privat vagtvirksomhed og i kongelig anordning nr. 2364/1994 af 9. december 1994 om godkendelse af bestemmelserne om privat vagtvirksomhed, som pålægges udenlandske private vagtselskaber en række betingelser, for at de kan udøve deres virksomhed i Spanien, nemlig en forpligtelse til:

—	at være en juridisk person

—	at have en bestemt mindste selskabskapital

—	at deponere en sikkerhed i et spansk organ

—	at have et mindste antal ansatte, for så vidt som det pågældende selskab udøve sin virksomhed inden for andre områder end transport og distribution af sprængstof

—

at personalet generelt skal være indehavere af en særlig administrativ tilladelse, der er udstedt af de spanske myndigheder,

og idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre anerkendelsen af kursusbeviser for erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at udøve virksomhed som privatdetektiv.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)	Kongeriget Spanien betaler tre fjerdedele af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 47 af 21.2.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/4

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 26. januar 2006

i sag C-533/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(Forordning (EF) nr. 1798/2003 - direktiv 2003/93/EF - valg af hjemmel)

(2006/C 86/07)

Processprog: engelsk

I sag C-533/03, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 19. december 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M.R. Lyal) mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: A.-M. Colaert og E. Karlsson), støttet af Irland (befuldmægtiget: D. O'Hagan, bistået af A. Collins, SC), Den Portugisiske Republik (befuldmægtiget: L. Fernandes), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtiget: R. Caudwell, bistået af D. Wyatt, QC), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta, P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 26. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

3)	Irland, Den Portugisiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/5

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 9. februar 2006

i de forenede sager C-23/04 — C-25/04, Sfakianakis AEVE mod Elliniko Dimosio (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Diikitiko Protodikio Athinon) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Ungarn - toldmyndighedernes gensidige bistandspligt - efteropkrævning af told, idet udførselslandet trak tilladelsen til at bringe importerede produkter i fri omsætning tilbage)

(2006/C 86/08)

Processprog: græsk

I de forenede sager C-23/04 — C-25/04, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Diikitiko Protodikio Athinon ved kendelse af 30. september 2003, indgået til Domstolen den 26. januar 2004, i sagen Sfakianakis AEVE mod Elliniko Dimosio, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J. Makarczyk, R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 9. februar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 31, stk. 2, og artikel 32 i protokol nr. 4 i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side, som ændret ved afgørelse nr. 3/96 truffet den 28. december 1996 af Associeringsudvalget mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side, skal fortolkes således, at toldmyndighederne i indførselslandet er forpligtede til at tage hensyn til afgørelser truffet af udførselslandets domstole i søgsmål anlagt til prøvelse af resultaterne af den kontrol af gyldigheden af kontrollen af varecertifikater, som toldmyndighederne i udførselslandet har foretaget, når de er blevet informeret om disse søgsmål og om indholdet af disse afgørelser, og uanset om kontrollen af varecertifikaternes gyldighed er blevet foretaget på anmodning af toldmyndighederne i indførselslandet.

Den effektive virkning af afskaffelsen af told i henhold til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side, godkendt ved Rådets og Kommissionens beslutning af 13. december 1993, er til hinder for, at indførselslandets toldmyndigheder træffer administrative afgørelser om opkrævning af told, afgifter og bøder, inden de er blevet underrettet om det endelige udfald af de søgsmål, der er blevet anlagt til prøvelse af resultatet af den efterfølgende kontrol, og afgørelserne truffet af udførselslandets myndigheder, som oprindeligt udstedte EUR.1-certifikaterne, ikke er blevet tilbagekaldt eller annulleret.

3)	Besvarelsen af de tre første spørgsmål påvirkes ikke af den omstændighed, at hverken de græske eller ungarske toldmyndigheder anmodede om indkaldelse af Associeringsudvalget i henhold til artikel 33 i protokol nr. 4, som ændret ved afgørelse nr. 3/96.

(1) EUT C 71 af 20.3.2004

EUT C 85 af 3.4.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/5

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 9. februar 2006

i sag C-127/04, Declan O'Byrne mod Sanofi Pasteur MSD Ltd, Sanofi Pasteur SA. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division) (1)

(Direktiv 85/374/EØF - produktansvar - begrebet produktet »bringes i omsætning« - levering fra producenten til et helejet datterselskab)

(2006/C 86/09)

Processprog: engelsk

I sag C-127/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 18. november 2003, indgået til Domstolen den 8. marts 2004, i sagen Declan O'Byrne mod Sanofi Pasteur MSD Ltd, tidligere Aventis Pasteur MSD, Ltd, Sanofi Pasteur SA, tidligere Aventis Pasteur SA, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne K. Schiemann, K. Lenaerts, E. Juhász og M. Ilešič; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 9. februar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 11 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar skal fortolkes således, at et produkt skal anses for at være bragt i omsætning, når det har forladt den fremstillingsproces, der benyttes af producenten, og er indgået i en markedsføringsproces i den form, hvor det bliver udbudt til offentligheden med henblik på anvendelse eller forbrug.

Når en sag anlægges mod et selskab, der fejlagtigt antages at være producent af et produkt, selv om dette i virkeligheden blev fremstillet af et andet selskab, henhører fastsættelsen af betingelserne for, at en part kan udskiftes med en anden inden for rammerne af en sådan sag, i princippet under national ret. En national ret, som undersøger, om betingelserne for en sådan udskiftning er opfyldt, skal imidlertid sikre sig, at direktivets personelle anvendelsesområde, således som det er fastsat i dettes artikel 1 og 3, respekteres.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/6

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 16. februar 2006

i sag C-215/04, Marius Pedersen A/S mod Miljøstyrelsen (1) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret)

(Affald - overførsel af affald - affald til nyttiggørelse - begrebet »anmelder« - anmelderens forpligtelser)

(2006/C 86/10)

Processprog: dansk

I sag C-215/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Østre Landsret (Danmark) ved afgørelse af 14. maj 2004, indgået til Domstolen den 21. maj 2004, i sagen Marius Pedersen A/S mod Miljøstyrelsen, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann (refererende dommer), N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues og E. Levits; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 16. februar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Udtrykket »hvis denne mulighed ikke foreligger« i artikel 2, litra g), ii), i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab, skal fortolkes således, at den omstændighed, at der tale om en godkendt indsamlingsvirksomhed, ikke i sig selv gør denne virksomhed til anmelder af en overførsel af affald til nyttiggørelse. Dog kan omstændigheder, såsom at affaldsproducenten er ukendt, eller at der er tale om så mange affaldsproducenter, hvis enkeltbidrag er så beskedne, at det vil være urimeligt, at de hver især skulle anmelde overførsel af affaldet, begrunde, at en godkendt indsamlingsvirksomhed anses for anmelder af en overførsel af affald til nyttiggørelse.

Den kompetente afsendelsesmyndighed har ret til at gøre indsigelse mod en overførsel af affald i henhold til artikel 7, stk. 2, og stk. 4, litra a), første led, i forordning nr. 259/93, hvis der ikke foreligger oplysninger om vilkårene for behandlingen af affaldet i bestemmelseslandet. Derimod kan det ikke kræves af anmelderen, at han godtgør, at nyttiggørelsen i bestemmelseslandet er på samme niveau som nyttiggørelse i henhold til afsendelseslandets regler.

3)	Artikel 6, stk. 5, første led, i forordning nr. 259/93 skal fortolkes således, at oplysningskravet vedrørende affaldets sammensætning ikke kan anses for opfyldt ved anmelderens angivelse af, at der er tale om affald af en konkret angiven art, f.eks. »elektronikskrot«.

Fristen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 259/93 begynder at løbe, når den kompetente bestemmelsesmyndighed har afsendt bekræftelsen, uanset at den kompetente afsendelsesmyndighed ikke mener at have modtaget alle de i forordningens artikel 6, stk. 5, anførte oplysninger. En overskridelse af svarfristen har den retsvirkning, at myndigheden ikke kan fremsætte yderligere indsigelser mod overførslen eller kræve yderligere oplysninger fra anmelderen.

(1) EUT C 190 af 24.7.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/7

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 9. februar 2006

i de forenede sager C-226/04 og C-228/04, La Cascina Soc. coop. arl. m.fl. mod Ministero della Difesa m.fl. og Consorzio G.f.M. mod Ministero della Difesa, m.fl. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale del Lazio) (1)

(Offentlige kontrakter - direktiv 92/50/EØF - artikel 29, stk. 1, litra e) og f) - tjenesteyderens forpligtelser - betaling af bidrag til sociale sikringsordninger samt skatter og afgifter)

(2006/C 86/11)

Processprog: italiensk

I de forenede sager C-226/04 og C-228/04, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale amministrativo regionale del Lazio (Italien) ved afgørelser af 22. april 2004, indgået til Domstolen den 2. juni 2004, i sagerne La Cascina Soc. coop. arl, Zilch Srl (sag C-226/04), mod Ministero della Difesa, Ministero dell'Economia e delle Finanze, Pedus Service, Cooperativa Italiana di Ristorazione soc. coop. arl (CIR), Istituto nazionale per l'assicurazione contro gli infortuni sul lavoro (INAIL), og Consorzio G.f.M. (sag C-228/04) mod Ministero della Difesa, La Cascina Soc. coop. arl, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann, N. Colneric, K. Lenaerts og E. Juhász (refererende dommer); generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 9. februar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 29, stk. 1, litra e) og f), i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler er ikke til hinder for en national retsforskrift eller administrativ praksis, hvorefter en tjenesteyder, som ikke på tidspunktet for udløbet af fristen for indgivelse af anmodning om deltagelse i et udbud har opfyldt sine forpligtelser på området for bidrag til social sikring og på skatte- og afgiftsområdet ved en fuldstændig betaling heraf, efterfølgende kan berigtige sin situation

—	ved skattemæssige lempelses- eller eftergivelsesforanstaltninger truffet af staten, eller

—	ved en administrativ ordning med henblik på ratebetaling eller gældseftergivelser, eller

—	ved indledning af en administrativ eller retslig procedure

såfremt vedkommende inden for en i en national retsforskrift eller administrativ praksis fastsat frist godtgør, at der er tale om sådanne foranstaltninger eller en sådan ordning, eller at en sådan procedure er indledt inden for fristen.

(1) EUT C 190 af 24.7.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/7

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 25. oktober 2005

i sag C-229/04, Crailsheimer Volksbank eG mod Klaus Conrads, Frank Schulzke og Petra Schulzke-Lösche, Joachim Nitschke (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen) (1)

(Forbrugerbeskyttelse - aftaler indgået uden for fast forretningssted - låneaftale, der er forbundet med erhvervelsen af fast ejendom, indgået ved dørsalg - fortrydelsesret)

(2006/C 86/12)

Processprog: tysk

I sag C-229/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen (Tyskland) ved afgørelse af 27. maj 2004, indgået til Domstolen den 2. juni 2004, i sagerne Crailsheimer Volksbank eG mod Klaus Conrads, Frank Schulzke og Petra Schulzke-Lösche, Joachim Nitschke, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J. Makarczyk, C. Gulmann (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta og P. Kūris; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 25. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 1 og 2 i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted skal fortolkes således, at direktivets anvendelse — når en tredjemand i en erhvervsdrivendes navn eller for dennes regning inddrages i forhandlinger eller en aftaleindgåelse — ikke kan betinges af, at den erhvervsdrivende vidste eller burde have vidst, at aftalen var blevet indgået i en sådan dørsalgssituation som omhandlet i direktivets artikel 1.

Direktiv 85/577, og navnlig dettes artikel 5, stk. 2, er ikke til hinder for,

—	at forbrugere, der i henhold til dette direktiv har udøvet deres fortrydelsesret, skal tilbagebetale långiver låneprovenuet, selv om lånet i henhold til kapitalinvesteringens koncept udelukkende tjener til at finansiere den faste ejendom og direkte udbetales til sælgeren af denne ejendom

—	at det kræves, at låneprovenuet tilbagebetales umiddelbart

—	at den nationale lovgivning bestemmer, at forbrugere ved tilbagetrædelse fra låneaftalen er forpligtet til ikke blot at tilbagebetale kontraktbeløbet, men også at betale långiver markedsrenten.

I en situation, hvor forbrugeren, hvis banken havde opfyldt sin forpligtelse til at oplyse forbrugeren om dennes fortrydelsesret, havde kunnet undgå at udsætte sig for investeringsrisici som de i hovedsagerne omhandlede, pålægger direktivets artikel 4 imidlertid medlemsstaterne at sørge for, at forbrugere, som ikke har kunnet undgå at udsætte sig for sådanne risici, beskyttes i deres nationale lovgivning gennem fastsættelse af foranstaltninger af en sådan karakter, at forbrugerne undgår at bære konsekvenserne af, at disse risici realiseres.

(1) EUT C 201 af 7.8.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/8

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-247/04, Transport Maatschappij Traffic BV mod Staatssecretaris van Economische Zaken (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Beroep voor het bedrijfsleven) (1)

(EF-toldkodeksen - godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter - begrebet »skyldigt efter lovgivningen«)

(2006/C 86/13)

Processprog: nederlandsk

I sag C-247/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) ved afgørelse af 28. maj 2004, indgået til Domstolen den 11. juni 2004, i sagen Transport Maatschappij Traffic BV mod Staatssecretaris van Economische Zaken, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J. Makarczyk (refererende dommer), C. Gulmann, R. Schintgen og J. Klučka; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Med henblik på anvendelsen af artikel 236, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks er import- eller eksportafgifter skyldige efter lovgivningen, når en toldskyld er opstået i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i kapitel 2 i nævnte forordnings afsnit VII, og når disse afgifters størrelse har kunnet opgøres på grundlag af De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte forordnings afsnit II.

Import- eller eksportafgifterne forbliver skyldige efter lovgivningen i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 236, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2913/92, selv om debitor ikke har fået underretning om størrelsen heraf i overensstemmelse med samme forordnings artikel 221, stk. 1.

(1) EUT C 217 af 28.8.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/8

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 9. februar 2006

i sag C-415/04, Staatssecretaris van Financiën mod Stichting Kinderpvang Enschede (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (1)

(Sjette momsdirektiv - fritagelser - tjenesteydelser med tilknytning til social bistand og social sikring samt til beskyttelse og uddannelse af børn eller unge)

(2006/C 86/14)

Processprog: nederlandsk

I sag C-415/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) ved afgørelse af 24. september 2004, indgået til Domstolen samme dag, i sagen Staatssecretaris van Financiën mod Stichting Kinderopvang Enschede, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský, A. La Pergola, A. Borg Barthet (refererende dommer) og A. Ó Caoimh; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 9. februar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g) og h), sammenholdt med artikel 13, punkt A, stk. 2, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at tjenesteydelser som formidler mellem personer, der søger, og personer, der tilbyder børnepasning, som leveres af et offentligretligt organ eller af et organ, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som et foretagende af almennyttig karakter, kun kan være fritaget i medfør af disse bestemmelser, hvis:

—	børnepasningsydelsen selv opfylder de fritagelsesbetingelser, der er fastsat i disse bestemmelser

—	denne ydelse er af en sådan art og kvalitet, at forældrene ikke kunne være sikre på at få adgang til en ydelse af samme værdi uden at anvende en formidlingsydelse som den i hovedsagen omhandlede

—	disse formidlingsydelser ikke hovedsageligt tager sigte på at opnå yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med handelsforetagender, som skal svare moms.

(1) EUT C 284 af 20.11.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/9

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 9. februar 2006

i sag C-473/04, Plumex mod Young Sports NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie) (1)

(Retligt samarbejde - forordning (EF) nr. 1348/2000 - artikel 4-11 og artikel 14 - forkyndelse af retslige dokumenter - forkyndelse gennem udpegede instanser - postforkyndelse - forholdet mellem fremsendelses- og forkyndelsesformerne - forrang - appelfrist)

(2006/C 86/15)

Processprog: nederlandsk

I sag C-473/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 68 EF og 234 EF, indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) ved afgørelse af 22. oktober 2004, indgået til Domstolen den 9. november 2004, i sagen Plumex mod Young Sports NV, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský (refererende dommer), A. La Pergola, S. von Bahr og A. Borg Barthet; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 9. februar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager skal fortolkes således, at den ikke opstiller en rangorden mellem den fremsendelses- og forkyndelsesform, som er fastsat i dens artikel 4-11, og den, der er fastsat i dens artikel 14, og at et retsligt dokument derfor kan forkyndes ved anvendelse af en af disse to forkyndelsesformer eller kumulativt.

Forordning nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at i tilfælde af kumulation af den fremsendelses- og forkyndelsesform, som er fastsat i dens artikel 4-11, og den, der er fastsat i dens artikel 14, skal tidspunktet for den forkyndelse, som først er gyldigt foretaget, lægges til grund ved fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for en processuel frist i forhold til modtageren, som er knyttet til den omstændighed, at forkyndelse har fundet sted.

(1) EUT C 19 af 22.1.2005.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/9

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 26. januar 2006

i sag C-2/05, Rijksdienst voor Sociale Zekerheid mod Herbosch Kiere NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Brussel) (1)

(Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - bestemmelse af hvilken lovgivning, der skal anvendes - arbejdstagere udstationeret i en anden medlemsstat - rækkevidden af E 101-attesten)

(2006/C 86/16)

Processprog: nederlandsk

I sag C-2/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Arbeidshof te Brussel (Belgien) ved afgørelse af 23. december 2004, indgået til Domstolen den 5. januar 2005, i sagen Rijksdienst voor Sociale Zekerheid mod Herbosch Kiere NV, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af N. Colneric (refererende dommer), som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne J.N. Cunha Rodrigues og K. Lenaerts; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 26. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Så længe en E 101-attest, der er udstedt i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, og yderligere ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2195/91 af 25. juni 1991, ikke er trukket tilbage eller erklæret ugyldig af myndighederne i den medlemsstat, som har udstedt den, er den bindende for den kompetente institution og domstolene i den medlemsstat, hvori arbejdstageren er udstationeret. En domstol i den pågældende arbejdstagers værtsmedlemsstat er derfor ikke berettiget til at efterprøve gyldigheden af en E 101-attest hvad angår angivelsen af de omstændigheder, som attesten er udstedt på grundlag af, navnlig med hensyn til, om der i udstationeringsperioden består et organisk bånd — i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 14, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved forordning nr. 2001/83, og yderligere ændret ved forordning nr. 2195/91, sammenholdt med punkt 1 i afgørelse nr. 128 fra Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Stilling af 17. oktober 1985 om anvendelse af artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 14b, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 — mellem en virksomhed, som har hjemsted i en medlemsstat, og de arbejdstagere, den har udstationeret på en anden medlemsstats område.

(1) EUT C 82 af 2.4.2005.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/10

Sag anlagt den 23. december 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(sag C-456/05)

(2006/C 86/17)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. december 2005 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved H. Støvlbæk og S. Grünheid, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet den udelukkende anvender overgangsbestemmelserne og bestemmelserne om opnåede rettigheder, hvorefter psykoterapeuter opnår autorisation eller tilladelse til at udøve hvervet som psykoterapeut uafhængigt af de gældende bestemmelser om adgang til at udføre dette erhverv, på psykoterapeuter, som har udøvet deres erhverv i medfør af de lovbestemte tyske sygesikringsordninger, og idet den ikke har taget hensyn til psykoterapeuternes tilsvarende eller lignende erhvervsmæssig beskæftigelse i andre medlemsstater.

2.	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I henhold til de tyske overgangsbestemmelser om tilladelse til at udøve erhvervet som psykoterapeut uafhængigt af behov kan en psykoterapeut kun få tilladelse til at udøve sit erhverv, uden at der er et behov herfor, på et sted efter hans eget ønske, såfremt han tidligere har udført lignende beskyttelsesberettiget beskæftigelse i henhold til en lovbestemt sygesikring. Ifølge Kommissionen tilsidesætter denne bestemmelse etableringsretten i henhold til EF-traktatens artikel 43, idet det udelukkende er beskæftigelse, som er udført i medfør af en tysk lovbestemt sygesikringsordning, der tages i betragtning ved undersøgelsen af tidligere beskyttelsesberettiget beskæftigelse, og idet spørgsmålet om, hvorvidt den terapeutiske pleje, som forsikrede personer har modtaget og fået dækket af den lovbestemte sygesikring i medlemsstater, svarer til eller kan sammenlignes med den tyske, ikke undersøges.

EF-traktatens bestemmelser om etableringsretten finder anvendelse på nærværende sag. Det forhold, at den omtvistede bestemmelse er indeholdt i den tyske lovgivning om social sikring, er ikke til hinder herfor. Selv om medlemsstaterne er berettigede til frit at udvikle deres nationale sociale sikringsordninger og til at fastsætte betingelserne for psykoterapeuternes deltagelse i den af sygesikringen omhandlede pleje, skal disse være i overensstemmelse med fællesskabsretten og særligt i overensstemmelse med de grundlæggende friheder, der er sikret ved EF-traktaten. Den tyske overgangsbestemmelse opfylder ikke dette krav, idet den vil kunne afskrække personer fra andre medlemsstater, som ønsker at etablere sig, og som tidligere hovedsagelig har behandlet forsikrede patienter i andre medlemsstater, fra at flytte deres praksis til Tyskland.

Denne tyske bestemmelse opfylder ikke de af Domstolen fastsatte betingelser for, hvornår nationale bestemmelser, som hindrer den i traktaten garanterede ret til fri etablering, er berettigede. På den anden side medfører bestemmelsen indirekte forskelsbehandling, idet den er af en sådan karakter, at den påvirker psykoterapeuter fra andre medlemsstater i større omfang end tyske psykoterapeuter, eftersom tyske psykoterapeuter som regel har udført deres erhverv i medfør af en lovbestemt tysk sygesikring på medlemsstatens område, hvorimod psykoterapeuter fra andre medlemsstater ikke har udført lignende tidligere beskæftigelse i Tyskland. Derimod er den hindring, som overgangsbestemmelsen påfører de ansøgere, som har udført tidligere beskæftigelse i Tyskland inden for referenceperioden, uforholdsmæssig, eftersom formålet med bestemmelsen — som er at begrænse antallet af psykoterapeuter, som får tilladelse til at udøve deres erhverv, uanset behov — ikke bringes i fare, hvis lignende beskæftigelse, som de vandrende arbejdstagere har udført i en anden medlemsstat, bliver anerkendt som værende en tidligere beskæftigelse, der er beskyttelsesberettiget. Hermed er der i nærværende sag tale om en hindring for etableringsretten, som ikke kan anses for begrundet.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/11

Sag anlagt den 11. januar 2006 af Europa-Parlamentet mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-14/06)

(2006/C 86/18)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 11. januar 2006 (indleveret pr. fax den 6.1.2006) anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Europa-Parlamentet ved K. Bradley, A. Neergaard og I. Klavina, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1.	Kommissionens beslutning 2005/717/EF af 13. oktober 2005 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, for så vidt angår tilpasning af bilaget til den tekniske udvikling, annulleres.

2.	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionens beslutning 2005/717/EF (1) af 13. oktober 2005 undtager decabromodiphenylether (herefter »DecaBDE«) fra det markedsføringsforbud, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95 (2) om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke har overholdt de betingelser, der er fastsat for sådanne undtagelser i direktivets artikel 5, stk. 1, og derfor har overtrådt den beføjelse, den har i henhold til denne bestemmelse. Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved sin bedømmelse af de videnskabelige beviser og tilsidesat forsigtighedsprincippet, idet der er videnskabelig usikkerhed om de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af DecaBDE. Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at udstrække undtagelsen til DecaBDE i alle polymerer. Kommissionen har ikke givet en gyldig begrundelse for beslutningen om at undtage DecaBDE.

(1) EUT L 271 af 15.10.2005, s. 48.

(2) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. december 2005 af Finanzgericht München i sagen Juers Pharma Import-Export GmbH mod Oberfinanzdirektion Nürnberg

(Sag C-40/06)

(2006/C 86/19)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 8. december 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 25. januar 2006, har Finanzgericht München i sagen Juers Pharma Import-Export GmbH mod Oberfinanzdirektion Nürnberg forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal den kombinerede nomenklatur (KN), som affattet i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 (1)om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, fortolkes således, at melatoninkapsler, der præsenteres som kosttilskud, fordi de ikke har opnået godkendelse i henhold til lægemiddellovgivningen, skal tariferes i position 3004?

(1) EUT L 281, s. 1.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/12

Sag anlagt den 27. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-43/06)

(2006/C 86/20)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. januar 2006 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Hans Støvlbæk og Pedro Andrade, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 10 i direktiv 85/384/EØF (1), idet den kræver, at indehavere af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for arkitekturområdet, der er tildelt af andre medlemsstater, består en optagelsesprøve til Ordem dos Arquitectos portuguesa (den faglige organisation for arkitekter i Portugal).

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har anlagt traktatbrudssag mod Den Portugisiske Republik, fordi denne ikke fuldt ud har efterkommet direktiv 85/384.

Selv om Den Portugisiske Republik har gennemført direktivet ved lovdekret nr. 14/90 af 8. januar 1990, udgør udstedelsen af lovdekret nr. 176/98 af 3. juli 1998 et tilbageskridt.

Ordem dos Arqitectos portuguesa kræver på grundlag af lovdekret nr. 176/98, at arkitekter, der er uddannet i andre medlemsstater, og som ikke er indskrevet i de respektive faglige organisationer, består optagelsesprøver.

Arkitekter fra andre medlemsstater, der ikke er indskrevet i de respektive faglige organisationer, skal således underkaste sig arkitekteksamener i værtslandet, da de ikke kan udøve erhvervet i Portugal uden at være indskrevet i Ordem dos Arquitectos portuguesa.

Kommissionen har gjort gældende, at denne situation er ulovlig, idet den er i strid med bestemmelserne i direktiv 85/384. Direktivet sondrer ikke som den portugisiske stat mellem akademisk kvalifikationsbevis og stillingsbetegnelse. Anerkendelsen af eksamensbeviser inden for sektorspecifikke ordninger er automatisk. Hvis uddannelsen opfylder betingelserne i artikel 3 og 4 i direktiv 85/384, skal medlemsstaten anerkende eksamensbeviset ved at tillade en arkitekt fra oprindelsesmedlemsstaten at udøve erhverv som arkitekt.

(1) Rådets direktiv 85/384/EØF af 10.6.1985 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, herunder om foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser – EFT L 223, s. 15.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 12. oktober 2005 af Finanzgericht des Landes Brandenburg i sagen Gerlach & Co. mbH mod Hauptzollamt Frankfurt (Oder)

(Sag C-44/06)

(2006/C 86/21)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 12. oktober 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 30. januar 2006, har Finanzgericht des Landes Brandenburg i sagen Gerlach & Co. mbH mod Hauptzollamt Frankfurt (Oder) forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er en national toldadministration berettiget til at bogføre afgifterne før indrømmelsen af fristen i artikel 11a, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1062/87 (1), som affattet ved forordning (EØF) nr. 1429/90 (2), vedrørende stedet for overtrædelsen eller uregelmæssigheden og til først at fastsætte denne frist under klagesagen?

(1) EFT L 107, s. 1.

(2) EFT L 137, s. 21.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 13. januar 2006 af Tribunale di Livorno i sagen Alberto Bianchi mod De Robert Calzature

(Sag C-51/06)

(2006/C 86/22)

Processprog: italiensk

Ved kendelse afsagt den 13. januar 2006, indgået til Domstolens Justitskontor den 1. februar 2006, har Tribunale di Livorno i sagen Alberto Bianchi mod De Robert Calzature forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Kan artikel 19 i Rådets direktiv 653/86 af 18. december 1986 (1) — om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter — i lyset af indholdet af direktivets artikel 17 fortolkes således, at den nationale lovgivning til gennemførelse tillader, at den agenten skyldige godtgørelse opgøres ifølge en kollektiv aftale (bindende for aftalens parter), som bortser fra forudsætningerne ifølge de to tankestreger i litra a) i stk. 2 i artikel 17, men opgøres ifølge de kriterier, der kan udledes, ikke af direktivet, men af kriterierne ifølge den nævnte kollektive aftale med den virkning, at godtgørelsen i adskillige tilfælde kommer til udbetaling med et klart lavere beløb end det, som er maksimum ifølge direktivet?

Bør beregningen af godtgørelsen ske analytisk via en vurdering af de sidste provisioner, som agenten formodentlig ville have kunnet oppebære i årene efter retsforholdets ophør via de af ham tilførte nye kunder eller den mærkbare udvikling, han har udvirket i forretningerne, under anvendelse af billighedskriteriet alene med henblik på berigtigelse af beløbet, eller kan der tillades andre beregningsmetoder, herunder mere syntetiske, som i højere grad lægger billighedskriteriet til grund?

(1) EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 31. januar 2006 af Finanzgericht Düsseldorf i sagen Euro Tex Textilverwertung GmbH mod Hauptzollamt Duisburg

(Sag C-56/06)

(2006/C 86/23)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 31. januar 2006, indgået til Domstolens Justitskontor den 2. februar 2006, har Finanzgericht Düsseldorf i sagen Euro Tex Textilverwertung GmbH mod Hauptzollamt Duisburg forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er de i kendelsen nærmere beskrevne sammenstillingsaktiviteter mere vidtgående end de aktiviteter, der udgør en enkel foranstaltning i form af sammenstilling i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i protokol nr. 4 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om ordninger for administrativt samarbejde, som ændret ved afgørelse nr. 1/97 truffet af Associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side den 30. juni 1997 (1)?

(1) EFT L 221, s. 1.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/13

Sag anlagt den 3. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-61/06)

(2006/C 86/24)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 3. februar 2006 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Schima og D. Recchia, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF (1) af 8. maj 2003 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport, idet den ikke inden den 1. juli 2004 har foretaget den årlige indberetning om de foranstaltninger, som er truffet for at fremme anvendelsen af biobrændstoffer.

2.	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Indberetningen i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, burde have været meddelt Kommissionen inden den 1. juli 2004. Kommissionen har endnu ikke indtil dags dato modtaget nogen som helst oplysninger herom fra de italienske myndigheder.

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Italien endnu ikke på nuværende tidspunkt har foretaget indberetningen om de foranstaltninger, som er truffet for at fremme anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transportformål i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1.

(1) EFT L 123, s. 42.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 11. januar 2006 af Supremo Tribunal Administrativo i sagen Fazenda Pública — Director Geral das Alfândegas mod Z.F. ZEFESTER — Importação e Exportação de Produtos Alimentares, Lda

(Sag C-62/06)

(2006/C 86/25)

Processprog: portugisisk

Ved dom afsagt den 11. januar 2006, indgået til Domstolens Justitskontor den 6. februar 2006, har Supremo Tribunal Administrativo i sagen Fazenda Pública — Director Geral das Alfândegas mod Z.F. ZEFESTER — Importação e Exportação de Produtos Alimentares, Lda. forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Hvad angår artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 (1) af 24. juli 1979: er vurderingen af »en handling, der vil kunne undergives strafferetlig forfølgning«, den vurdering, som toldmyndighederne anlægger, således at denne er tilstrækkelig, eller er det nødvendigt, at denne vurdering anlægges af den kompetente kriminalret?

2.	Er det i dette andet tilfælde tilstrækkeligt med den tiltale, der rejses af den kompetente anklagemyndighed (i Portugals tilfælde Ministério Público), eller er det nødvendigt, at debitor dømmes i den pågældende straffesag?

3.	Er resultatet i sidstnævnte tilfælde forskelligt, alt efter om retten frikender debitor under anvendelse af in dubio pro reo-princippet eller frikender ham, fordi det er bevist, at debitor ikke har begået den pågældende lovovertrædelse?

Hvis Ministério Público ikke rejser tiltale mod debitor, fordi den finder, at der ikke er indicier for en handling, der vil kunne undergives strafferetlig forfølgning, hvilke konsekvenser har dette da? Vil en sådan beslutning være til hinder for, at der iværksættes en opkrævning af de afgifter, der ikke er modtaget?

5.	Hvis Ministério Público eller selve kriminalretten henlægger straffesagen på grund af forældelse af den strafferetlige forfølgning. Indebærer en sådan beslutning, at den pågældende opkrævning af de afgifter, der ikke er modtaget, ikke kan iværksættes?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af 24.7.1979 om efteropkrævning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter (EFT L 197, s. 1).

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 20. december 2005 af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas i sagen UAB Profisa mod Muitinės departamentas prie Lietuvos respublikos finansų ministerijos

(Sag C-63/06)

(2006/C 86/26)

Processprog: lettisk

Ved kendelse afsagt den 20. december 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 3. februar 2006, har Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas i sagen UAB Profisa mod Muitinės departamentas prie Lietuvos respublikos finansų ministerijos forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 92/83/EØF (1) af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, under hensyn til forskellene mellem direktivets sproglige versioner, fortolkes således, at den pålægger medlemsstaterne at fritage ethanol, der importeres til De Europæiske Fællesskabers toldområde, og som indeholdes i chokoladevarer, der er beregnet til direkte anvendelse, for punktafgift, når alkoholindholdet i disse chokoladevarer ikke overstiger 8,5 liter pr. 100 kg vare?

(1) EUT L 316, s. 21.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/15

Sag anlagt den 6. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-65/06)

(2006/C 86/27)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 6. februar 2006 anlagt sag mod Kongeriget Belgien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Ramón Vidal Puig og Wouter Wils, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

1.	Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (1) af 11. februar 2004.

2.	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Artikel 16, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 bestemmer: »De sanktioner, som medlemsstaterne fastlægger for overtrædelse af denne forordning, skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning«. I henhold til artikel 19, skulle forordning nr. 261/2004 træde i kraft den 17. februar 2005. Ifølge de oplysninger, Kommissionen har fået, har Belgien endnu ikke fastlagt sanktioner for tilsidesættelser af forordningen, der er effektive, står i forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EFT L 46, s. 1).

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/15

Sag anlagt den 7. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-70/06)

(2006/C 86/28)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 7. februar 2006 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Xavier Lewis og António Caeiros, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 228, stk. 1, EF, idet Den Portugisiske Republik ikke har truffet de foranstaltninger, som er nødvendige til opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af den 14. oktober 2004 i sag C-275/03, Kommissionen mod Portugal, angående gennemførelsen af Rådets direktiv 89/665/EØF (1) af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter.

Den Portugisiske Republik tilpligtes til Kommissionen, på den i artikel 9 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (2) nævnte konto for De Europæiske Fællesskabers »egne indtægter«, at indbetale en tvangsbøde på 21 450 EUR for hver dags forsinkelse med gennemførelsen af de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af dommen i sag C-275/03, regnet fra afsigelsen af dommen i den foreliggende sag indtil den dag, hvor dommen i sag C-275/03 er opfyldt.

3)	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ifølge Kommissionen udgør det af den portugisiske regering for det portugisiske parlament fremsatte lovforslag vedrørende statens og offentlige institutioners erstatningsansvar uden for kontrakt ikke en tilstrækkelig foranstaltning til at opfylde Domstolens dom af 14. oktober 2004 i sag C-275/03, ligesom Den Portugisiske Republik indtil nu ikke har givet meddelelse til Kommissionen om andre foranstaltninger til dommens opfyldelse, hvorfor det er Kommissionens opfattelse, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 228, stk. 1, EF.

(1) EFT L 395, s. 33.

(2) Af 22.5.2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1).

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/16

Sag anlagt den 8. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-75/06)

(2006/C 86/29)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 8. februar 2006 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Carmel O'Reilly og Piedade Costa de Oliveira, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2003/9/EF (1) af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2)	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/9 udløb den 6. februar 2005.

(1) EUT L 31, s. 18.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/16

Sag anlagt den 10. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-79/06)

(2006/C 86/30)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 10. februar 2006 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Heller, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 228, stk. 1 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, idet den ikke har gennemført de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol den 27. november 2003 i sag C-429/01 (1), hvori Domstolen fastslog, at Den Franske Republik havde gennemført direktiv 90/219/EØF (2) ukorrekt og ufuldstændigt.

Den Franske Republik tilpligtes at betale Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber en tvangsbøde på 168 800 EUR for hver dag, hvormed opfyldelsen af dommen i sag C-429/01 er blevet forsinket, fra den dato, hvor dommen i den foreliggende sag afsiges, indtil den dato, hvor dommen i sag C-429/01 er opfyldt, hvilket beløb indsættes på kontoen for »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter«.

3)	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den Franske Republik burde straks efter afsigelsen af Domstolens dom have iværksat den nødvendige lovgivningsprocedure og vedtaget de ændringer, som var nødvendige for at efterkomme direktiv 90/219/EØF.

Der er imidlertid indtil dags dato — hvor der er forløbet fjorten år siden udløbet af fristen for direktivets gennemførelse og endda henholdsvis ti og syv år siden udløbet af fristen for gennemførelsen af ændringsdirektiverne samt mere end 2 år efter afsigelsen af Domstolens dom, hvori traktatbruddet fastslås — stadig ikke vedtaget de nødvendige ændringer hverken på lovgivnings- eller administrativt niveau.

(1) Sml. 2003 I, s. 14355.

(2) Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (GMMO), EFT L 117, s. 1.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/17

Sag anlagt den 8. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-81/06)

(2006/C 86/31)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 8. februar 2006 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved F. Simonetti og D. Recchia, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 21. juli 2004.

(1) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/17

Sag anlagt den 8. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-82/06)

(2006/C 86/32)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 8. februar 2006 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved D. Recchia og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 75/442/EØF om affald, med senere ændringer, og i henhold til artikel 6 i direktiv 91/689/EØF om farligt affald, idet det hverken har udarbejdet eller givet meddelelse

—	en plan for affaldshåndtering for provinsen Rimini i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 75/442/EØF (1), med senere ændringer,

—	en plan for affaldshåndtering for regionen Lazio i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, fjerde led, i direktiv 75/442/EØF, med senere ændringer, der omfatter de områder eller anlæg, der er egnet for bortskaffelse af affald og farligt affald,

—	en plan for affaldshåndtering for regionerne Friuli Venezia-Guilia og Puglia og den selvstyrende provins for Bolzano Alto-Adige og for provinsen Rimini i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 91/689/EØF (2)

2.	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Medlemsstaterne er i henhold til artikel 7 i affaldsdirektivet, med senere ændringer, og artikel 6 i direktivet om farligt affald forpligtet til at udarbejde planer for affaldshåndteringen og give Kommissionen meddelelse herom.

Situationen i Italien vedrørende udarbejdelse og meddelelse af planer for affaldshåndtering er stadig ufuldstændig. Kommissionen har endnu ikke indtil dags dato modtaget meddelelse om alle de planer, som er foreskrevet i de to nævnte direktiver.

(1) EFT L 194, s. 39.

(2) EFT L 377, s. 20.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/18

Sag anlagt den 9. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-83/06)

(2006/C 86/33)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. februar 2006 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. Cattabriga, som befuldmægtiget.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2004/103/EF (1) af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF (2), som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 31. december 2004.

(1) EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16.

(2) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/18

Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(sag C-89/06)

(2006/C 86/34)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 14. februar 2006 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved António Caeiros og Bernhard Schima, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Principalt fastslås det, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF (1) af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport, idet den ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.

—	Subsidiært fastslås det, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF, idet den ikke straks har underrettet Kommissionen om sådanne bestemmelser.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/30 udløb den 31. december 2004.

(1) EUT L 123, s. 42.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/19

Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-90/06)

(2006/C 86/35)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 14. februar 2006 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved António Caeiros og Amparo Alcover, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Principalt det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (1) af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, idet den ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.

—	Subsidiært det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2002/49/EF, idet den ikke straks har underrettet Kommissionen om sådanne bestemmelser.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/49 udløb den 18. juli 2004.

(1) EFT L 189, s. 12.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/19

Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-93/06)

(2006/C 86/36)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 14. februar 2006 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved María Amparo Alcover San Pedro og Bernhard Schima, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1 i Kommissionens direktiv 2003/73/EF af 24. juli 2003 om ændring af bilag III til direktiv 1999/94/EF (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller ikke har underrettet Kommissionen herom.

2)	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 25. juli 2004.

(1) EFT L 186, s. 34.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/19

Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-94/06)

(2006/C 86/37)

Processprog: tysk

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (1), idet den ikke har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller ikke har underrettet Kommissionen herom.

2)	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 18. juli 2004

(1) EFT L 189, s. 12.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. februar 2006 af Högsta domstolen i sagen Freeport PLC mod Olle Arnoldsson

(Sag C-98/06)

(2006/C 86/38)

Processprog: svensk

Ved kendelse afsagt den 8. februar 2006, indgået til Domstolens Justitskontor den 20. februar 2006, har Högsta Domstolen i sagen Freeport PLC mod Olle Arnoldsson forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal et søgsmål, som hviler på en påstand om betalingspligt for et aktieselskab efter afgivelse af et tilsagn, anses for at være en sag om et kontraktforhold ved anvendelsen af artikel 6, stk. 1, i Bruxelles I-forordningen, selv om den person, som afgav tilsagnet, på dette tidspunkt hverken var repræsentant eller befuldmægtiget for selskabet?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: er det en betingelse for kompetence i medfør af artikel 6, stk. 1 — ud over de i artiklen udtrykkeligt opregnede betingelser — at søgsmålet, som er anlagt mod den sagsøgte, som har bopæl i domsstaten, ikke blot er anlagt med det formål at få det søgsmål, der er anlagt mod en anden sagsøgt, prøvet ved en anden domstol end den domstol, der ellers ville have haft kompetence til at påkende sagen?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: skal sandsynligheden for medhold i det søgsmål, der er anlagt mod den sagsøgte, som har bopæl i domsstaten, på anden måde tages i betragtning ved vurderingen af, om der foreligger en sådan risiko for uforenelige retsafgørelser som omhandlet i artikel 6, stk. 1?

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/20

Sag anlagt den 21. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-100/06)

(2006/C 86/39)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 21. februar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Schima og J. Hottiaux, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2003/66/EF af 3. juli 2003 om ændring af direktiv 94/2/EF om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af elektriske kølemøbler (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/66/EF udløb den 30. juni 2004.

(1) EUT L 170, s. 10.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/21

Sag anlagt den 21. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(sag C-101/06)

(2006/C 86/40)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 21. februar 2006 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF (1) af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2.	Det fastslås subsidiært, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til samme direktiv, idet den ikke har meddelt Kommissionen de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

3.	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2001/20/EF udløb den 30. april 2003.

(1) EFT L 121, s 34.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/21

Sag anlagt den 22. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-105/06)

(2006/C 86/41)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. februar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Schima og J. Hottiaux, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/30/EF udløb den 31. december 2004.

(1) EUT L 123, s. 42.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/21

Sag anlagt den 22. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-106/06)

(2006/C 86/42)

Processprog: fransk

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (1), idet det ikke har indsendt en national indberetning om fremme af biobrændstoffer.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Storhertugdømmet Luxembourg har endnu ikke tilsendt Kommissionen den første indberetning om fremme af biobrændstoffer, selv om denne skulle have været indsendt inden den 1. juli 2004.

(1) EUT L 123, s. 42.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/22

Sag anlagt den 22. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-107/06)

(2006/C 86/43)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. februar 2006 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Richard Lyal og Dimitris Triantafyllou, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 om ændring af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 1. januar 2005.

(1) EUT L 7 af 13.1.2004, s. 41.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/22

Sag anlagt den 23. februar 2006 af Kommissionen For De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(sag C-110/06)

(2006/C 86/44)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. februar 2006 anlagt sag mod Kongeriget Belgien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved U. Wölker og F. Simonetti, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (1) af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2.	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/04/EF udløb den 14. februar 2005.

(1) EUT L 41. s. 26.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/23

Sag anlagt den 27. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-113/06)

(2006/C 86/45)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. februar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Joanna Hottiaux og Florence Simonetti, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2004/57/EF (1) af 23. april 2004 om identificering af pyrotekniske artikler og visse former for ammunition i henhold til Rådets direktiv 93/15/EØF om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug, idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/57/EF udløb den 31. december 2004.

(1) EUT L 127, s. 73.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/24

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. februar 2006 — Alecansan mod KHIM

(Sag T-202/03) (1)

(»EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om COMP USA som EF-figurmærke - ældre nationalt figurmærke COMP USA - mangel på lighed mellem varer og tjenesteydelser - afslag på indsigelsen - artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 40/94«)

(2006/C 86/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alecansan, SL (Madrid, Spanien) (ved avocats M. Baylos Morales, P. Merino Baylos, J. Arribas García, A. Velázquez Ibáñez og A. Angulo Lafora)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis og A. Folliard-Monguiral som befuldmægtigede)

Anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient for Retten: CompUSA Management Co. (Dallas, De Forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)

Sagens genstand

Sag anlagt til prøvelse af afgørelsen truffet den 24. marts 2003 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 711/2002-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Alecansan, SL og CompUSA Management Co.

Domskonklusion

1.	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2.	Sagsøgeren bærer sine egne samt Harmoniseringskontorets omkostninger.

3.	Intervenienten bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 184 af 2.8.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/24

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Albrecht m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-251/03) (1)

(Dyresundhed - veterinærlægemidler - produkter der indeholder benzathine penicillin - kommissionsbeslutning, der pålægger suspension af markedsføringstilladelser - kompetence)

(2006/C 86/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Albert Albrecht GmbH & Co. KG (Aulendorf, Tyskland), AniMedica GmbH (Seden-Bösensell, Tyskland), Ceva Tiergesundheit GmbH (Düsseldorf, Tyskland), Fatro SpA (Bologna, Italien), Laboratorios Syva, SA (León, Spanien), Laboratorios Virbac, SA (Barcelona, Spanien), Química Farmacéutica Bayer, SA (Barcelona), Univete Técnica Pecuaria Comercio Industria, Lda (Lisabon, Portugal), Vétoquinol Especialidades Veterinarias, SA (Madrid, Spanien) og Virbac SA (Carros, Frankrig) (ved avocats D. Waelbroeck, U. Zinsmeister og N. Rampal)

Sagsøgt: Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og M. Shotter, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og R. Loosli-Surrans, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2003) 1404 af 22. april 2003 om suspension af markedsføringstilladelser for veterinærlægemidler, som indeholder stoffet benzathine penicillin, der anvendes til intramuskulær og/eller subkutan indgivelse i dyr, der anvendes i fødevareproduktionen.

Domskonklusion

1)	Kommissionens beslutning K(2003) 1404 af 22. april 2003 om suspension af markedsføringstilladelser for veterinærlægemidler, der indeholder stoffet benzathine penicillin, der anvendes til intramuskulær og/eller subkutan indgivelse i dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, annulleres.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger.

3)	Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 239 af 4.10.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/25

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Merck Shart & Dohme m.fl. mod Kommissionen

(Sag T–273/03) (1)

(»Humanmedicinske lægemidler - tilladelse til markedsføring af lægemidler, der indeholder stoffet enalapril - Kommissionens beslutning med pålæg om ændring af resuméet af produktets egenskaber - kompetence«)

(2006/C 86/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Merck Shart & Dohme Ltd. (Hoddesdon, Det Forenede Kongerige), Merck Sharp & Dohme BV (Haarlem, Nederlandene), Laboratoires Merck Sharp & Dohme-Chibret (Paris, Frankrig), MSD Sharp & Dohme GmbH (Haar, Tyskland), Merck Sharp & Dohme (Italia) SpA (Rom, Italien), Merck Sharp & Dohme, Lda (Paço de Arcos, Portugal), Merck Sharp & Dohme de España, SA (Madrid, Spanien), Merck Sharp & Dohme GmbH (Wien, Østrig), Vianex SA (Nea Erythrea, Grækenland) (ved avocats G. Berrisch og P. Bogaert)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2003) 1752 af 21. maj 2003 om markedsføring af humanmedicinske lægemidler, der indeholder stoffet enalapril.

Konklusion

1)	Kommissionens beslutning K(2003) 1752 af 21. maj 2003 om markedsføring af humanmedicinske lægemidler, der indeholder stoffet enalapril, annulleres.

2)	Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 251 af 18.10.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/25

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Giulietti mod Kommissionen

(Sag T-293/03) (1)

(»Tjenestemænd - almindelig udvælgelsesprøve - udelukkelse fra udvælgelsesprøven - meddelelsen om udvælgelsesprøven ulovlig - afvisning - faglig erfaring - ansættelse på fuld tid«)

(2006/C 86/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Carla Giulietti (Bruxelles, Belgien) (ved avocats P.-P. Van Gehuchten, J. Sambon og P. Reyniers)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation for det første af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/6/01 trufne afgørelse om at udelukke sagsøgeren fra nævnte udvælgelsesprøve på grund af manglende faglig erfaring, meddelt ved skrivelse af 16. oktober 2002, for det andet af nævnte udvælgelseskomités stadfæstelse af afgørelsen efter en af sagsøgeren indgivet begæring om fornyet gennemgang, meddelt ved skrivelse af 21. november 2002, og for det tredje af det udtrykkelige afslag på klagen af 11. juni 2003.

Domskonklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 251 af 18.10.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/26

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. februar 2006 — Rodrigues Carvalhais mod KHIM

(Sag T-206/04) (1)

(»EF-varemærker - indsigelsessag - figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »PERFIX« - ældre EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »cerfix« - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«)

(2006/C 86/50)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: F. Rodrigues Carvalhais (Almada, Portugal) (først ved avocat P. Graça, dernæst avocat J. Lopes)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Novais Gonçalves som befuldmægtiget)

Anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient for Retten: Profilpas Snc (Cadoneghe, Italien) (først ved avocat J.L. Revenga Santos, dernæst avocat J.M. Monravá)

Sagens genstand

Sag anlagt til prøvelse af afgørelsen truffet den 18. marts 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 408/2003-1) vedrørende en indsigelsessag mellem F. Rodrigues Carvalhais og Profilpas Snc

Domskonklusion

1.	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2.	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 217 af 28.8.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/26

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. februar 2006 — Elisabetta Dami mod KHIM

(Forenede sager T-466/04 og 467/04) (1)

(»EF-varemærker - ordmærket GERONIMO STILTON - indsigelse - udsættelse af sagen - begrænsning af fortegnelsen over varer omfattet af det ansøgte varemærke - tilbagetagelse af indsigelsen«)

(2006/C 86/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Elisabetta Dami (Milano, Italien) (ved avocats P. Beduschi og S. Giudici)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Andre parter i appelsagen, og intervenient(er) for Retten: The Stilton Cheese Makers Association (Surbiton, Surrey, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

To sager om annullation af afgørelser truffet den 20. september 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 973/2002-2 og sag R 982/2002-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Elisabetta Dami og The Stilton Cheese Makers Association

Domskonklusion

1)	Afgørelserne truffet den 20. september 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 973/2002-2 og sag R 982/2002-2) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 19.3.2005.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/27

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. februar 2006 — TEA-CEGOS m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-376/05 og T-383/05) (1)

(»Offentlige kontrakter - EF-udbudsprocedure - korttidsansættelse af eksperter til at levere teknisk bistand til tredjelande, der modtager ekstern støtte - forkastelse af bud«)

(2006/C 86/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: TEA-CEGOS SA (Madrid, Spanien) og Services techniques globaux (STG) SA (Bruxelles, Belgien) i sag T-376/05 (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi), og GHK Consulting Ltd (London, Det Forenede Kongerige), i sag T-383/05 (ved avocats M. Dittmer og J.-E. Svensson)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Wilderspin og G. Boudot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Kommissionens beslutninger af 12. oktober 2005 om afslag på de bud, sagsøgerne indgav i forbindelse med udbudsbekendtgørelse vedrørende »EuropeAid/119860/C/SV/multi-Lot 7«, dels alle andre beslutninger, som Kommissionen har truffet som led i denne udbudsbekendtgørelse og som følge af beslutningerne af 12. oktober 2005

Domskonklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgerne betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 315 af 10.12.2005.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/27

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 13. oktober 2005 — Fintecna mod Kommissionen

(Sag T-249/02) (1)

(Den Europæiske Socialfond - nedsættelse af tilskud - annullationssøgsmål - retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål - forberedende retsakt - afvisning)

(2006/C 86/53)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Fintecna — Finanziaria per i settori industriale e dei servizi SpA (Rom, Italien) (ved avocats G. Roberti, A. Franchi og R. De Lisa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved L. Flynn og A. Aresu, derefter E. de March og L. Flynn, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 31. marts 2000 vedrørende forskellige tilskud fra Den Europæiske Socialfond til en række operationelle programmer under fællesskabsstøtterammen vedrørende mål nr. 1, 3 og 4 i Italien (Mellem- og Norditalien og Mezzogiorno).

Kendelsens konklusion

1.	Sagen afvises.

2.	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EFT C 233 af 28.9.2002.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/27

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Schneider Electric mod Kommissionen

(Sag T-48/03) (1)

(»Konkurrence - fusioner - genoptagelse af kontrolproceduren efter Rettens annullation af en beslutning, der forbyder fusionen - indledning af fasen for en indgående undersøgelse - opgivelse af fusionen - afslutning af kontrolproceduren - annullationssøgsmål - bebyrdende retsakter - søgsmålsinteresse - afvisning«)

(2006/C 86/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Schneider Electric (Rueil-Malmaison, Frankrig) (først ved avocats A. Winckler, M. Pittie og É de La Serre og derefter ved avocats M. Pittie og A. Winckler)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved P. Oliver og F. Lelièvre og derefter ved P. Oliver og O. Beynet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Kommissionens beslutning af 4. december 2002 om at indlede fasen for en indgående undersøgelse af projektet om fusionen mellem Schneider og Legrand (COMP/M.2283 — Schneider/Legrand II), dels af Kommissionens beslutning af 13. december 2002 om afslutning af proceduren for kontrol med fusionen.

Kendelsens konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 101 af 26.4.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/28

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 27. januar 2006 — Van Mannekus mod Rådet

(Sag T-278/03 R) (1)

(»Dumping - import af magnesiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina - ændring af tidligere indførte antidumpingforanstaltninger - annullationssøgsmål - formalitetsindsigelse«)

(2006/C 86/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Van Mannekus & Co. BV (Schiedam, Nederlandene) (ved avocat H. Bleier)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Marquardt, som befuldmægtiget, bistået af avocat G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Scharf og K. Talaber Ricz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 985/2003 af 5. juni 2003 om ændring af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1334/1999 vedrørende importen af magnesiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EFT L 143, s. 1)

Kendelsens konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sine egne omkostninger samt de af Rådet afholdte omkostninger.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 264 af 1.11.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/28

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 27. januar 2006 — Van Mannekus mod Rådet

(Sag T-280/03 R) (1)

(Dumping - import af dødbrændt (sintret) magnesia med oprindelse i Kina - ændring af tidligere indførte antidumpingforanstaltninger - annullationssøgsmål - formalitetsindsigelse)

(2006/C 86/56)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Van Mannekus & Co. BV (Schiedam, Nederlandene) (ved avocat H. Bleier)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved: S. Marquardt, som befuldmægtiget, bistået af G. Berrisch, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Scharf og K. Talaber Ricz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 986/2003 af 5. juni 2003 om ændring af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 360/2000 vedrørende importen af dødbrændt (sintret) magnesia med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EFT L 143, s. 5)

Kendelsens konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne og Rådets omkostninger.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 251 af 18.10.2003.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/29

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 13. januar 2006 — Komninou m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-42/04 R) (1)

(»Erstatningssøgsmål - ansvar uden for kontrakt - henlæggelse af en klage over adfærd udvist af en medlemsstat, der kunne give anledning til iværksættelse af en traktatbrudsprocedure - Kommissionens behandling af klagen - princippet om god forvaltningsskik«)

(2006/C 86/57)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: Ermioni Komninou, Grigorios Ntokos, Donatos Pappas, Vassileios Pappas, Aristeidis Pappas, Eleftheria Pappa, Lamprini Pappa, Eirini Pappa, Alexandra Ntokou, Léonidas Grepis, Nikolaos Grepis, Fotios Dimitriou, Zoïs Dimitriou, Petros Bolossis, Despoina Bolossi, Konstantinos Bolossis og Thomas Bolossis (Parga, Grækenland) (ved avocat P. Stroumpos)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Konstantinidis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgerne angiveligt har lidt på grund af Kommissionens adfærd ved behandlingen af deres klage vedrørende Den Hellenske Republiks tilsidesættelse af EF-miljøretten.

Kendelsens konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger samt de omkostninger, Kommissionen har afholdt.

(1) EUT C 85 af 3.4.2004.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/29

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 10. januar 2006 — ArchiMEDES mod Kommissionen

(Sag T-396/05 R)

(»Særlige rettergangsformer - begæring om foreløbige forholdsregler - voldgiftsklausul - formaliteten - uopsættelighed - foreligger ikke«)

(2006/C 86/58)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Architecture, microclimat, énergies douces — Europe et Sud (ArchiMEDES) SARL (Ganges, Frankrig) (ved avocats P.-P. Van Gehuchten, J. Sambon og P. Reyniers)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Kańske og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse principalt af gennemførelsen af Kommissionens beslutning indeholdt i skrivelse af 5. oktober 2005 om at nægte sagsøgeren modregning i fordringer, subsidiært af gennemførelsen af Kommissionens beslutning indeholdt i skrivelse af 30. august 2005, og mere subsidiært af gennemførelsen af debetnotaen af 23. august 2005, nr. 3240705638.

Kendelsens konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/29

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 10. januar 2006 — ArchiMEDES mod Kommissionen

(Sag T-397/05 R)

(»Særlige rettergangsformer - begæring om foreløbige forholdsregler - voldgiftsklausul - uopsættelighed - foreligger ikke«)

(2006/C 86/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Architecture, microclimat, énergies douces — Europe et Sud (ArchiMEDES) SARL (Ganges, Frankrig) (ved avocats P.-P. Van Gehuchten, J. Sambon og P. Reyniers)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Kańska og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Kendelsens konklusion

1.	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2.	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/30

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 1. februar 2006 — Endesa mod Kommissionen

(Sag T-417/05 R)

(»Foreløbige forholdsregler - kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser - uopsættelighed«)

(2006/C 86/60)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Endesa, SA (Madrid, Spanien) (ved J. Flynn QC, solicitor S. Baxter, abogados M. Odriozola, M. Muñoz de Juan, M. Merola og J. García de Enterría Lorenzo-Velázquez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre, É. Gippini Fournier, A. Whelan og M. Schneider, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado N. Díaz Abad) og Gas Natural SDG, SA (Barcelona, Spanien) (ved abogados F.E. González Díaz og J. Jiménez de la Iglesia)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens brev af 15. november 2005, hvorved denne erklærede en fusion mellem Gas Natural SDG, SA og Endesa, SA for ikke at være af fællesskabsdimension i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1), samt om andre foreløbige foranstaltninger.

Kendelsens konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/30

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 7. februar 2006 — Brink's Security Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-437/05 R)

(»Foreløbige forholdsregler - uopsættelighed - foreligger ikke«)

(2006/C 86/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Brink's Security Luxembourg (Luxembourg) (ved avocats C. Point og G. Dauphin)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Manhaeve, M. Šimerdová og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede, bistået af avocat J. Stuyck)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Group 4 Falck SA (Luxembourg) (ved avocats M. Molitor, P. Lopes Da Silva, N. Cambonie og N. Bogelmann)

Sagens genstand

Begæring om foreløbige forholdsregler, hvorved det i det væsentlige for det første pålægges Kommissionen ikke at underskrive kontrakten vedrørende udbud nr. 16/2005/OIL (overvågning og opsyn med bygninger), for det andet anordnes udsættelse af kontraktens gennemførelse, dersom Kommissionen allerede har indgået denne, indtil Retten har truffet afgørelse i realiteten, og for det tredje anordnes andre forholdsregler.

Kendelsens konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/31

Sag anlagt den 12. januar 2006 — FAB Fernsehen aus Berlin GmbH mod Kommissionen

(Sag T-8/06)

(2006/C 86/62)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: FAB Fernsehen aus Berlin GmbH (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt A. Böken)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning (K(2005) 3903 endelig udg.) af 9. november 2005 om statsstøtte tildelt Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på indførelse af digitalt landbaseret fjernsyn (»DLF«) i Berlin-Brandenburg annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2005) 3903 endelig udg. af 9. november 2005 angående statsstøtte til indførelse af digitalt landbaseret fjernsyn (»DLF«) i Berlin-Brandenburg. I den anfægtede beslutning erklærede Kommissionen den af Forbundsrepublikken Tyskland til private fjernsynsudbydere, som er aktive inden for DLF, tildelte støtte for uforenelig med det fælles marked og pålagde Forbundsrepublikken Tyskland at kræve den retsstridigt tildelte støtte tilbagebetalt af de begunstigede og herunder også af sagsøgeren.

Til støtte for sin påstand gør sagsøgeren gældende, at den ydede støtte ikke udgør nogen statsstøtte ifølge artikel 87, stk. 1, EF. Der foreligger heller ingen støtte, da betingelserne i artikel 86, stk. 2, EF er opfyldt. Endvidere anfører sagsøgeren, at foranstaltningen ikke for dennes vedkommende påvirker handelen mellem medlemsstaterne, hvorfor den anfægtede beslutning ikke er retsstridig på dette punkt.

Til støtte for sin påstand anfører sagsøgeren desuden, at selv om der antages at foreligge en støtte i artikel 87, stk. 1, EF's forstand, er denne ifølge artikel 87, stk. 3, EF forenelig med det fælles marked. I denne forbindelse gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har overskredet grænserne for det skøn, der tilkommer den ved vurderingen af, om støtten ifølge artikel 87, stk. 3, litra c) og d), EF kan anses for forenelig med det fælles marked.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/31

Sag anlagt den 16. januar 2006 — K-Swiss mod KHIM

(Sag T-14/06)

(2006/C 86/63)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: K-Swiss (Westlake Village, USA) (ved lawyer H.E. Hübner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 26. september 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1109/2004-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

EF-varemærket, der søges registreret: Figurmærket, der viser en sko med fem parallelle striber placeret på siden for varer i klasse 25 (sko til herrer, damer og børn) — ansøgning nr. 2 788 511

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da kombinationen af det ansøgte varemærkes karakteristiske bestanddele i sig selv gør det muligt at adskille sagsøgerens varer fra andres. Tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling, idet Harmoniseringskontoret bl.a. har tilladt registreringen af et figurmærke, der viser en sko med to parallelle striber placeret på skosnuden.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/32

Sag anlagt den 23. januar 2006 — Deutsche Telekom mod KHIM

(Sag T-18/06)

(2006/C 86/64)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Telekom (Bonn, Tyskland) (ved Rechtsanwalt J.-C. Gaedertz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 17. november 2005 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »Alles, was uns verbindet« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 38 og 42 — ansøgning nr. 3 648 441

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og litra c), i Rådets forordning nr. 40/94, da det ansøgte varemærke ikke er af beskrivende karakter men har fornødent særpræg for de ansøgte varer og tjenesteydelser, fordi ordkombinationen er uvant eller usædvanlig i relation til de pågældende varer og tjenesteydelser.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/32

Sag anlagt den 21. januar 2006 — Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-21/06)

(2006/C 86/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwältin G. Quardt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2005) 3903 af 9. november 2005 om statsstøtte tildelt af Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på indførelse af digitalt landbaseret fjernsyn (»DLF«) i Berlin-Brandenburg annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren navnlig gældende, at de tildelte tilskud er forenelige med det fælles marked, ligesom det gøres gældende, at Kommissionen har begået flere fejlskøn og -vurderinger ved anvendelsen af artikel 87, stk. 3, EF. I stedet for at foretage en vurdering i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), EF har Kommissionen forsøgt at anvende en ny bedømmelsesmetode vedrørende markedsfejl, der i den anvendte form ikke var egnet til at afgøre tilskuddenes forenelighed henholdsvis uforenelighed med det fælles marked. Derudover gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af, hvorvidt de tildelte tilskud er forenelige med artikel 87, stk. 3, litra b), EF.

Sagsøgeren begrunder endvidere sit søgsmål med, at Kommissionen har tilsidesat almindelige retsgrundsætninger. Sagsøgeren gør således gældende, at god forvaltningsskik samt kontradiktionsprincippet er blevet tilsidesat.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/32

Sag anlagt den 24. januar 2006 — Medienanstalt Berlin-Brandenburg mod Kommissionen

(Sag T-24/06)

(2006/C 86/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Medienanstalt Berlin-Brandenburg (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwälte M. Schütte og B. Immenkamp, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning [K(2005) 3903 endelig udg.] af 9. november 2005 om statsstøtte tildelt af Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på indførelse af digitalt landbaseret fjernsyn (»DLF«) i Berlin-Brandenburg annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren tre anbringender gældende.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at den anfægtede beslutning er fejlbehæftet, idet væsentlige formkrav er blevet tilsidesat. Kommissionen har navnlig tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den ikke på en sådan måde, at begrundelsen kan efterprøves, har angivet, hvorfor der i denne sag er tale om statsstøtte.

Med sit andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at artikel 87 EF er blevet tilsidesat. På den ene side er sagsøgeren af den opfattelse, at der ikke foreligger statsstøtte i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 87, stk. 1, EF. Sagsøgeren gør på den anden side gældende, at såfremt det måtte lægges til grund, at der er tale om statsstøtte, er denne i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c) og litra d), EF forenelig med det fælles marked.

Endelig begrunder sagsøgeren sit søgsmål med, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af artikel 86 EF, idet støtten, såfremt det lægges til grund, at der foreligger statsstøtte, er forenelig med det fælles marked.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/33

Sag anlagt den 24. januar 2006 — RheinfelsQuellen H. Hövelmann mod KHIM

(Sag T-28/06)

(2006/C 86/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: RheinfelsQuellen H. Hövelmann GmbH & Co. KG (Duisburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte W. Kellenter og A. Lambrecht)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 17. november 2005 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1179/2004-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

EF-varemærket, der søges registreret: Ordmærket »VOM URSPRUNG HER VOLLKOMMEN« for varer i klasse 32 og 33 — ansøgning nr. 2 806 875

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 40/94, da varemærket ikke udelukkende består af beskrivende oplysninger, og da det heller ikke mangler det påkrævede særpræg.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/33

Sag anlagt den 24. januar 2006 — Procter & Gamble mod KHIM

(Sag T-29/06)

(2006/C 86/68)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Procter & Gamble Company (Cincinnati, USA) (ved lawyer G. Kuipers)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 22. november 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1071/2004-1), som blev meddelt P&G ved skrivelse af 5. december 2005, annulleres, for så vidt som det i afgørelsen er fastslået, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Tredimensionelt varemærke i form af en hvid, firkantet tablet med et blåt, fembladet blomsterdesign for varer i klasse 3 (vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter samt slibemidler; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkener; sæbe) — ansøgning nr. 1 697 432

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/34

Sag anlagt den 24. januar 2006 — Procter & Gamble mod KHIM

(Sag T-30/06)

(2006/C 86/69)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Procter & Gamble Company (Cincinnati, USA) (ved lawyer G. Kuipers)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—

Afgørelse truffet den 21. november 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1072/2004-1), som blev meddelt P&G ved skrivelse af 5. december 2005, annulleres, for så vidt som det i afgørelsen er fastslået, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Tredimensionelt varemærke i form af en hvid, firkantet tablet med et blåt, firbladet blomsterdesign for varer i klasse 3 (vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter samt slibemidler; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkener; sæbe) — ansøgning nr. 1 683 408

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/34

Sag anlagt den 24. januar 2006 — Procter & Gamble mod KHIM

(sag T-31/06)

(2006/C 86/70)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Procter & Gamble Company (Cincinnati, USA) (ved lawyer G. Kuipers)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—

Afgørelse truffet den 16. november 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1183/2004-1), som blev meddelt P&G ved skrivelse af 23. november 2005, annulleres, for så vidt som det i afgørelsen er fastslået, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Et tredimensionelt varemærke i form af en hvid, firkantet tablet med et lilla, fembladet blomsterdesign for varer i klasse 3 (vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter samt slibemidler; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkner; sæbe) — ansøgning nr. 1 683 457

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/35

Sag anlagt den 30. januar 2006 — Honig-Verband mod Kommissionen

(Sag T-35/06)

(2006/C 86/71)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Honig-Verband e.V. (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte M. Hagenmeyer og T. Teufer)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1854/2005 af 14. november 2005 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registrering af en betegnelse i »registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser« (Miel de Provence (BGB)) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter forordning (EF) nr. 1854/2005 (1), hvorefter oprindelsesbetegnelsen »Miel de Provence« registreres som beskyttet geografisk betegnelse (BGB) i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 (2). Før vedtagelsen af forordning nr. 1854/2005 rejste sagsøgeren ved de kompetente tyske myndigheder indsigelse mod ansøgningen om registrering af betegnelsen »Miel de Provence«.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren tre anbringender gældende.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede forordning skal annulleres, da den er i strid med de specielle og endelige bestemmelser om oprindelsesbetegnelse for honning i direktiv 2001/110/EF (3). Dertil udgør Kommissionens forordning en uforholdsmæssig begrænsning af varernes fri bevægelighed som omhandlet i artikel 28 EF.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede forordning ikke er forenelig med kravene i forordning (EØF) nr. 2081/92 (4). Sagsøgeren har i denne sammenhæng gjort gældende, at denne forordnings artikel 2 og 4 samt artikel 7, stk. 4, andet led, er tilsidesat.

Endelig foreholder sagsøgeren Kommissionen, at forordning nr. 1854/2005 er blevet vedtaget efter en fejlbehæftet procedure. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang analyseret argumentet om, at en eksisterende betegnelse rammes økonomiske.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1854/2005 af 14.11.2005 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registrering af en betegnelse i »registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser« (Miel de Provence (BGB)).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96 af 17.12.1996 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92.

(3) Rådets direktiv 2001/110/EF af 20.12.2001 om honning.

(4) Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14.7.1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/35

Sag anlagt den 3. februar 2006 — Transcatab mod Kommissionen

(Sag T-39/06)

(2006/C 86/72)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Transcatab SpA. i likvidation (Caserta, Italien) (ved avvocati Cristoforo Osti og Alessandra Prastaro)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig udg. af 20. oktober 2005, hvori det fastslås, at SCC (og dermed Alliance One) skal betragtes som ansvarlig in solidum for Transcatabs tilsidesættelser af artikel 81, annulleres delvist.

—	Den Transcatab pålagte bøde nedsættes som følge heraf.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, herunder Transcatabs omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Beslutningen, der danner genstand for denne sag, er den samme som i sag T-11/06, Romana Tabacchi mod Kommissionen. For så vidt angår sagsøgeren, holdt denne beslutning selskabet Alliance One International ansvarlig in solidum som følge af, at det er det øverste kontrollerende selskab for TRANSCATAB.

Til støtte for sine anbringender gør sagsøgeren følgende gældende:

—

Kommissionen har begået en retlig fejl ved at holde Alliance One International ansvarlig for TRANSCATAB's adfærd. Særligt har sagsøgte ikke overholdt principperne om bevisbyrden, har ikke bevist den af Alliance One International udøvede indflydelse og har som følge heraf overskredet grænsen på 10 % af omsætningen.

—

Kommissionen har fejlagtigt anset den pågældende tilsidesættelse som meget alvorlig og ikke allerhøjst som alvorlig som følge af aftalens næsten betydningsløse indflydelse på det berørte marked, på forarbejdningsmarkedet og på forbrugeren, samt som følge af det begrænsede omfang af det påvirkede geografiske marked.

—	Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet og princippet om ligebehandling ved fastsættelsen af bødens grundbeløb til 10 mio. EUR.

—

Kommissionen skulle have sondret mellem adfærden i perioden fra 1995-1998 og den følgende periode og kun anse TRANSCATAB for ansvarlig med hensyn til adfærden i den første periode. Kommissionen har faktisk ved ligeledes at holde sagsøgeren ansvarlig for adfærden i perioden fra 1999-2002 tilsidesat ligebehandlingsprincippet, for så vidt som den har indrømmet virksomhedssammenslutningerne formildende omstændigheder på grund af uklarhed i den relevante lovgivning og ikke har anvendt samme formildende omstændigheder på de forarbejdende virksomheder.

—	Kommissionen har tilsidesat princippet non bis in idem, for så vidt den har straffet TRANSCATAB og de andre forarbejdende virksomheder én gang som følge af deres medlemskab af Associazione professionale Trasformatori Tabacchi Italiani og endnu en gang som enkelte forarbejdende virksomheder.

—

Kommissionen har foretaget et fejlskøn ved at ikke at anse nogen af de formildende omstændigheder, som sagsøgeren har henvist til, for anvendelige på omstændighederne — heriblandt sagsøgerens samarbejde, den manglende anvendelsen af aftalerne, afbrydelsen af aftalerne eller tilstedeværelsen af en betydelig tvivl om tilsidesættelsens karakter som følge af adfærden.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/36

Sag anlagt den 13. februar 2006 — Gollnisch mod Parlamentet

(Sag T-42/06)

(2006/C 86/73)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bruno Gollnisch (Limonest, Frankrig) (ved avocat W. de Saint Just)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 13. december 2005 om vedtagelse af betænkning nr. A6-376/2005.

—	B. Gollnisch tilkendes 8 000 EUR som erstatning for ikke-økonomisk skade.

—	Sagsøgeren tilkendes yderligere 4 000 EUR for udgifter til advokat og forberedelse af den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der er medlem af Europa-Parlamentet, har med den foreliggende sag nedlagt påstand om annullation af den tekst, som Parlamentet vedtog på plenarmødet den 13. december 2005 om vedtagelse af retsudvalgets betænkning nr. A6-376/2005 vedrørende sagsøgerens udtalelser på et pressemøde, og følgelig om ikke at beskytte hans immunitet og privilegier. Desuden har han nedlagt påstand om erstatning for den skade, han angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af den anfægtede tekst.

Sagsøgeren har gjort flere anbringender gældende til støtte for sit søgsmål, bl.a. at Parlamentets tekst som påstås annulleret, er behæftet med formmangler, at den angiveligt er i strid med almindelige retsgrundsætninger, såsom retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, at der skulle være begået procedurefejl under vedtagelsen af teksten. Han har desuden gjort gældende, at den anfægtede tekst er i strid med Europa-Parlamentets retsudvalgs faste praksis på området for ytringsfrihed og tendensiøs forfølgelse, og at den krænker parlamentsmedlemmets uafhængighed, idet sagsøgeren blev forhindret i at udtale sig på det omhandlede pressemøde som led i hans nationale og europæiske politiske aktiviteter.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/37

Sag anlagt den 9. februar 2006 — Cofira SAC mod Kommissionen

(Sag T-43/06)

(2006/C 86/74)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Cofira SAC (Rousset Cedex, Frankrig) (ved advokaterne Girolamo Addessi, Leonilda Mari og Daniella Magurno)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den bøde, som er pålagt Cofira SAC, ophæves.

—	Bøden pålægges solidarisk alle de selskaber, der opstod i forbindelse med spaltningen af Cofira Sepso.

—	Bøden nedsættes.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge den anfægtede beslutnings artikel 1 har nogle af virksomhederne, herunder sagsøgeren, handlet i strid med Fællesskabets konkurrenceregler i perioden mellem den 24. marts 1982 og den 26. juni 2002, idet de har deltaget i aftaler og samordnet praksis inden for sektoren for industrisække af plastik i Belgien, Tyskland, Spanien, Luxembourg og Nederlandene. Ifølge Kommissionen vedrørte de pågældende overtrædelser prisfastsættelser, iværksættelsen af fælles modeller, beregningen af priser, underopdeling af markeder, fordeling af salgskvoter, fordeling af kunder, forretninger og ordrer, samordnet indgivelse af visse bud og udveksling af individuelle oplysninger.

Til støtte for sine påstande gør det sagsøgende selskab først og fremmest gældende, at selskabet ikke er rette adressat for beslutningen.

Det anfører i den forbindelse, at COFIRA SEPSO — som var ét af de selskaber, mod hvem der blev iværksat undersøgelse — den 27. november 2003 blev opsplittet i tre selskaber, heriblandt det sagsøgende selskab. COFIRA SAC fortsatte således sin virksomhed efter afslutningen af de faktiske omstændigheder, som Kommissionen påtalte.

Den anfægtede beslutning angiver overhovedet ikke, af hvilke grunde kun sagsøgeren er pålagt en bøde, selv om at alle de selskaber, som blev oprettet ved opsplitningen af COFIRA SEPSO, burde være holdt ansvarlig for den omtvistede overtrædelse.

Beslutningen angiver heller ikke, efter hvilke retningslinjer bødens størrelse er fastsat, eftersom bøder beregnes på grundlag af omsætningen, men sagsøgeren på tidspunktet for de omtvistede omstændigheder ikke havde faktureret nogen omsætning, da selskabet ikke havde nogen.

Endvidere har Kommissionen ikke angivet de faktiske omstændigheder, som konstateringen af overtrædelsen baseres på. Den anfægtede beslutning er nemlig som helhed baseret på den antagelse, dels at møderne mellem selskabernes repræsentanter faktisk udgjorde en handlemåde i strid med traktatens artikel 81, dels at en sådan praksis i væsentlig grad påvirkede konkurrencen. Selv om man imidlertid godtager Kommissionens beskrivelse af de faktiske omstændigheder, er den femårige forældelsesfrist udløbet.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/37

Sag anlagt den 14. januar 2006 — Kommissionen mod Hellenic Ventures og fem andre sagsøgte

(Sag T-44/06)

(2006/C 86/75)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved Maria Patakia og Spyridon Chatzigiannis)

Sagsøgte: Hellenic Ventures S.A., Kostantinos Katsigiannis, Panagiotis Chronopoulos, Minas Patsouris, Nikolaos Poulakos og Robert Ceyrvost

Sagsøgerens påstande

—

Første sagsøgte selskab og de fem øvrige sagsøgte tilpligtes solidarisk med selskabet at tilbagebetale Kommissionen hele det forskudsbeløb, som første sagsøgte har modtaget fra Fællesskaberne, og som udgør 70 000 ECU, nu EUR, med tillæg af renter, som indtil den 12. februar 2006 i henhold til kontrakten andrager 103 413,54 ECU, nu EUR, eller i alt 171 393,18 ECU, nu EUR, med tillæg af renter stadig i henhold til kontrakten på 1,5 % månedligt, altså et dagligt morarentebeløb, som udgør 34,52 ECU, nu EUR, for tidsrummet 1. januar 2006 indtil de sagsøgtes fuldstændige betaling af deres gæld.

—	De sagsøgte tilpligtes solidarisk at betale Kommissionens omkostninger, herunder betaling af honorarer til Kommissionens advokater.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det Europæiske Fællesskab ved EF-Kommissionen indgik med første sagsøgte selskab, i hvilket selskab de øvrige sagsøgte er aktionærer og medlemmer af bestyrelsen eller direktører, en kontakt benævnt »Seed Fund 601«, i forbindelse med »handlingsprogrammet for oprettelse og udvikling af startkapital (seed capital)« (1).

Kommissionen forpligtede sig i henhold til kontrakten til at yde støtte til første sagsøgte selskab i form af et tilbagepligtigt forskudsbeløb på maksimum 350 000 ECU. Forskuddet skulle dække maksimalt 50 % af de driftsudgifter, som første sagsøgte måtte påtage sig i forbindelse med dets virksomhed bestående af startinvesteringskapitalfonde i Grækenland. Kommissionen betalte herved selskabet et første årligt forskud på 70 000 ECU.

Kommissionen meddelte ved dokument af 16. juni 1994 sagsøgte, at den ophævede kontrakten og opfordrede sagsøgte til at tilbagebetale 70 000 ECU med tillæg af renter. Kommissionen meddelte ved skrivelse af 19. september 1994, at denne afgørelse beroede på sagsøgtes afslag på at undergive sig en detaljeret kontrol fra inspektører fra Kommissionens Finanstjeneste i strid med kontraktens artikel 8.1. Kommissionen havde fundet en sådan kontrol uomgængelig nødvendig på grund af konstateringer, foretaget af en tjenestemand for Kommissionen, som havde en foretaget en kontrol på stedet, og som havde rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt de investeringer, som første sagsøgte havde foretaget, var blevet finansieret i henhold til bestemmelserne i kontrakten.

Skønt første sagsøgte har modtaget flere påkrav om betaling, har selskabet endnu ikke tilbagebetalt det krævede beløb.

Kommissionen vil med sit søgsmål opnå betaling af det nævnte skyldige beløb med tillæg af renter.

(1) EFT C 306 af 1.12.1988, s. 12

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/38

Sag anlagt den 13. februar 2006 — Reliance Industries mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-45/06)

(2006/C 86/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Reliance Industries (Bombay, Indien) (ved solicitors I. MacVay og S. Ahmed)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutninger af 1. december 2005 vedrørende meddelelse om indledning af en fornyet undersøgelse vedrørende det forestående udløb af antidumpingforanstaltningerne på importen af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse bl.a. i Indien og om indledning af en fornyet undersøgelse vedrørende det forestående udløb af antidumpingforanstaltningerne på importen af visse typer PET med oprindelse i Indien, Indonesien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan og Thailand og en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne på importen af visse typer PET med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan (1).

—	Annullation — såfremt Retten anser det for nødvendigt eller velbegrundet — af Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000, Rådets forordning (EF) nr. 2604/2000 og Kommissionens afgørelse 2000/745/EF, i det omfang disse retsakter finder anvendelse på sagsøgeren i perioden efter den 1. december 2005.

—

Annullation af artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (»grundforordningen om antidumping«) og artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 (»grundforordningen om antisubsidier«), men kun såfremt — og i det omfang — Retten er af den opfattelse, i modsætning til sagsøgeren, at disse retsakter, såfremt de fortolkes korrekt, er forskellige fra ordlyden af artikel 11.3 i World Trade Organisation (»WTO«) Dumping Agreement og/eller artikel 21.3 i WTO Anti-Subsidies Agreement.

—	De sagsøgte parter tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved to anfægtede retsakter besluttede Kommissionen at indlede en fornyet undersøgelse vedrørende det forestående udløb af Rådets forordning nr. 2603/2000 af 27. november 2000 om indførelse af en endelig udligningstold på visse typer PET med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand og om endelig opkrævning af den midlertidige told samt om afslutning af antisubsidieproceduren vedrørende import af visse typer PET med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea og Taiwan (2) og Rådets forordning (EF) nr. 2604/2000 af 27. november 2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på visse typer PET med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand (3) samt vedrørende Kommissionens afgørelse 2000/745/EF om godtagelse af tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieproceduren (4). Som følge af artikel 11, stk. 2, i grundforordningen om antidumping og artikel 18, stk. 1, i grundforordningen om antisubsidier vil virkningen af disse meddelelser om indledning af undersøgelser, såfremt de er rettidige, være, at de omhandlede foranstaltninger forbliver i kraft, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren gældende, at indledningen af en fornyet undersøgelse vedrørende foranstaltningernes udløb ikke var gyldig, hvorfor de omhandlede foranstaltninger og tilsagn som fastsat udløb den 1. december 2005. Sagsøgeren anfører, at meddelelserne blev offentliggjort samme dag som foranstaltningerne udløb (1. december), hvorfor den fornyede undersøgelse vedrørende foranstaltningernes udløb ikke blev påbegyndt inden udløbsdatoen, således som det er en betingelse efter WTO-reglerne. På dette punkt gør sagsøgeren gældende, at grundforordningerne må fortolkes i overensstemmelse med WTO-aftalerne, og at en eventuel tvetydighed i grundforordningerne i hvert fald bør afgøres til fordel for sagsøgeren i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper. Endelig anfører sagsøgeren, at hvis bestemmelserne i grundforordningerne ikke kan fortolkes som anført af sagsøgeren, vil disse bestemmelser i sig selv være i strid med WTO-reglerne og dermed være ugyldige i dette omfang.

(1) EUT C 304 af 1.12.2005, s. 4 og 9.

(2) EFT L 301 af 30.11.2000, s. 1.

(3) EFT L 301 af 30.11.2000, s. 21.

(4) EFT L 301 af 30.11.2000, s. 88.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/39

Sag anlagt den 13. februar 2006 — Galileo Lebensmittel mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-46/06)

(2006/C 86/77)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Galileo Lebensmittel GmbH & Co. KG (Trierweiler, Tyskland) (ved: Rechtsanwalt K. Bott)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning om at reservere domænenavnet galileo.eu annulleres, og Kommissionen tilpligtes at overlade domænet galileo.eu til fri registrering i registret for tildeling af et .eu-topdomæne (EURid).

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har hos en registrator ansøgt om registrering af domænet »galileo.eu« som et .eu-topdomæne. EURid-registret har givet afslag på sagsøgerens ansøgning med den begrundelse, at dette domæne er reserveret til Kommissionen.

Som begrundelse for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 (1) er tilsidesat. Derudover er sagsøgerens rettigheder i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 10, stk. 1, første afsnit, og artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i forordning nr. 874/2004 blevet krænket.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 af 28.4.2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt principperne for registrering.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/40

Sag anlagt den 17. februar 2006 — Astex Therapeutics mod KHIM

(Sag T-48/06)

(2006/C 86/78)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Astex Therapeutics Limited (Cambridge, Det Forenede Kongerige) (ved barrister M. Edenborough og solicitor R. Harrison)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Protec Health International Limited (Cirencester, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse, truffet den 29. november 2005 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 651/2004–2, annulleres helt, subsidiært, delvist.

—

Det fastslås, at indsigeren betaler de omkostninger, sagsøgeren/klageren har haft i forbindelse med den foreliggende sag (hvis indsigeren intervenerer i sagen) samt i forbindelse med klagen for Appelkammeret og indsigelsessagen for Indsigelsesafdelingen (i alle tilfælde). Desuden fastslås det, at Harmoniseringskontoret hæfter solidarisk med indsigeren for sagsøgerens/klagerens omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag for Retten i Første Instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Astex Therapeutics Limited

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Astex Technology« for varer i klasse 5 (farmaceutiske præparater)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Protec Health International Limited

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærket »Astex« for varer og tjenesteydelser i klasse 5 (midler til at dræbe støvmider) og klasse 24 (vævede stoffer osv.)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på registreringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/40

Sag anlagt den 17. februar 2006 — Irland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-50/06)

(2006/C 86/79)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Irland (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, og barrister P. McGarry)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—

Hel eller delvis annullation i henhold til traktatens artikel 230 af Kommissionens beslutning K(2005) 4436 endelig. udg. af 7. december 2005 for så vidt angår den fritagelse for punktafgifter på mineralolier, der anvendes som brændstof ved fremstilling af aluminium i Shannon-regionen, som Irland har gennemført.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I 1970 blev der til dem, der ønskede at udvikle Aughinish, givet et tilsagn om fritagelse for told på brændselsolie til brug ved fremstilling af aluminium i det dengang foreslåede anlæg ved Shannon, Irland. I 1983 påbegyndte anlægget ved Aughinish driften, og de irske myndigheder underrettede Kommissionen om, at de agtede at gennemføre tilsagnene vedrørende fritagelse for punktafgift. Sagsøgeren udtaler, at fritagelsen endvidere blev godkendt ved efterfølgende rådsbeslutninger (1). I 2000 rejste Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om statsstøtte, hvilket førte til, at den formelle undersøgelse indledtes, og endelig til vedtagelsen af den anfægtede beslutning.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen foretog urigtig retsanvendelse, idet den konkluderede, at den omhandlede støtte udgør ny støtte og ikke eksisterende støtte.

Selv hvis støtten udgjorde ny støtte, og der skulle være sket underretning herom ved dens gennemførelse i 1983, medgiver Kommissionen ifølge sagsøgeren, at underretning om støtten blev foretaget på det tidspunkt. Det forhold, at Kommissionen ikke traf nogen beslutning inden for de tidsfrister, den selv har fastsat, medførte, at den omhandlede støtte blev eksisterende støtte. Det gøres subsidiært gældende, at Kommissionen i alle relevante sammenhæng behandlede støtten som eksisterende støtte, hvilket forhold bekræftes af den entydige udtalelse, som Kommissionen fremsatte i 1992.

Endvidere følger det af artikel 15, sammenholdt med artikel 1, litra b), nr. iv), i forordning nr. 659/1999 (2), at støtte, der har eksisteret i mere end ti år, når den i bestemmelsen fastsatte forældelsesfrist er udløbet, er overgået til at være eksisterende støtte, og de procedurer for kontrol heraf, som Kommissionen har fastsat, er fejlbehæftede.

I forbindelse med det første anbringende gør sagsøgeren endvidere gældende, at støtten var genstand for retligt bindende tilsagn, som af de irske myndigheder meddeltes inden Irlands tiltrædelse af Fællesskaberne i 1973. Det er sagsøgerens opfattelse, at støtten allerede derfor skulle have været betragtet som eksisterende støtte.

Sagsøgeren gør som et yderligere anbringende gældende, at beslutningen udgør en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet i en situation, hvor den strider mod en enstemmig rådsbeslutning, som er vedtaget på baggrund af et af Kommissionen fremsat forslag. Beslutningen er endvidere i direkte modstrid med artikel 8, stk. 5, i direktiv 92/81EØF (3) om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolie, der pålægger Kommissionen at fremsætte forslag vedrørende konkurrencefordrejning eller uforenelighed med det indre marked, hvilket forslag vedtages af Rådet med enstemmighed.

Det hævdes endvidere, at Kommissionen — i hvert fald for så vidt angår støtteforanstaltningens begunstigede — har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, når henses til, at Rådet udtrykkeligt har godkendt fravigelsen indtil 31. december 2006.

Det gøres endelig gældende, at Kommissionen har tilsidesat en grundrettighed og ved sin adfærd har foretaget magtmisbrug, herunder ved forsinkelse af vedtagelsen af den anfægtede beslutning, navnlig når henses til den omstændighed, at Kommissionen første gang blev underrettet om den omhandlede støtte i 1983. Kommissionen tilsidesatte endvidere de i direktiv 92/81/EØF fastsatte procedurer, og udtalte sig offentligt om det omhandlede støtteprograms forenelighed. Som følge af sin adfærd er Kommissionen derfor under alle omstændigheder afskåret fra at kræve støtten tilbagebetalt.

(1) Rådets beslutning 92/510/EØF af 19.10.1992 om bemyndigelse af medlemsstaterne til fortsat at anvende de eksisterende punktafgiftsnedsættelser eller -fritagelser, der gælder for visse typer mineralolie, når disse anvendes til særlige formål, i overensstemmelse med procedurerne i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF (EFT L 316, s. 16) og andre lignende beslutninger.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

(3) Rådets direktiv 92/81/EØF af 19.10.1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (ET L 316, s. 12).

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/41

Sag anlagt den 21. februar 2006 — UPM-Kymmene mod Kommissionen

(Sag T-53/06)

(2006/C 86/80)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: UPM-Kymmene Oyj (Helsinki, Finland) (ved lawyers B. Amory, E. Friedel, F. Bimont)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Beslutningen annulleres delvist i det omfang det heri udtales, at Rosenlew Saint Frères Emballage deltog i Valveplast-møderne på europæisk plan fra den 18. juli 1994 til den 31. januar 1999, og at Rosenlew Saint Frères Emballages kortvarige deltagelse i Valveplast-møderne (fra den 21. november 1997 til den 26. november 1998) og virksomhedens medvirken ved de franske møder om poser med åben munding udgjorde en enkelt og fortløbende overtrædelse.

—	Den bøde, der er pålagt sagsøgeren i beslutningen, nedsættes.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 i sag COMP/F/38.354 — Industrisække, annulleres. Sagsøgeren bestrider ikke, at de omstændigheder, der er lagt til grund, materielt er korrekte, men gør gældende, at beslutningen indeholder forskellige fejlbedømmelser af de faktiske omstændigheder vedrørende sagsøgerens datterselskab Rosenlew Saint Frères Emballage og dette selskabs rolle i kartelvirksomheden og anmoder om nedsættelse af den pålagte bøde, idet den er uberettiget og uforholdsmæssig.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren gældende, at der er begået fejl vedrørende de faktiske omstændigheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 81, stk. 1, EF. Sagsøgeren gør gældende, at beslutningen er behæftet med mangler, idet der mangler bevis for, at Rosenlew Saint Frères Emballage har begået en enkelt og fortløbende overtrædelse. Sagsøgeren gør for det andet gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig bedømmelse af overtrædelsens varighed. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ikke kunnet påvise, at Rosenlew Saint Frères Emballage deltog i kartelvirksomheden i sektoren for blokposer og deltog i Valveplast-møderne på europæisk plan fra den 20. december 2004. Endvidere anfører sagsøgeren, at der er utilstrækkeligt bevis for Rosenlew Saint Frères Emballages medvirken i møderne afholdt af den franske gruppe vedrørende poser med åben munding indtil den 31. januar 1999.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at de almindelige principper om proportionalitet, ligebehandling og rimelighed er blevet tilsidesat og at der er begået fejl ved bødefastsættelsen.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at Kommissionen overskred sin skønsbeføjelse i henhold til artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, idet den fastsatte et udgangspunkt for bøden, der ikke står i forhold til den begåede overtrædelses alvor. Sagsøgeren anfægter i denne forbindelse anvendelsen af en afskrækkende faktor på 2 og gør gældende, at det samlede kartels markedsandel i 1996 på markedet for industrisække ikke udgjorde det korrekte grundlag for beregningen af bøden.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at Kommissionen foretog en ukorrekt bedømmelse af varigheden af Rosenlew Saint Frères Emballages deltagelse i kartelvirksomheden.

Sagsøgeren gør for det tredje gældende, at Kommissionen ikke tog tilstrækkeligt hensyn til den omstændighed, at sagsøgeren alene var ansvarlig som moderselskab, hvorved princippet om rimelighed blev tilsidesat.

For det fjerde gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke tog visse formildende omstændigheder i betragtning og med urette lagde gentagelse til grund som en skærpende omstændighed.

Vedrørende den endelige fastsættelse af bødens størrelse anfægter sagsøgeren endelig, at Kommissionen har betegnet kartellet som en meget alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne, når henses til kartellets begrænsede virkning på konkurrencen og dets geografiske udstrækning.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at retten til kontradiktion er blevet tilsidesat, idet sagsøgeren under den administrative procedure blev nægtet adgang til visse relevante beviser, som Kommissionen støttede sig på ved fastlæggelsen af den af Rosenlew Saint Frères Emballage begåede overtrædelses varighed og omfang.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/42

Sag anlagt den 23. februar 2006 — Low & Bonar and Bonar Technical Fabrics mod Kommissionen

(Sag T-59/06)

(2006/C 86/81)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Low & Bonar plc (Dundee, Det Forenede Kongerige) og Bonar Technical Fabrics NV (Zele, Belgien) (ved lawyer L. Garzaniti og solicitor M. O'Regan)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens anfægtede beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 i sag COMP/F/38.354 — Industrisække, annulleres i det hele for så vidt den vedrører sagsøgerne, eller

—	subsidiært, annulleres artikel 1, stk. 1, delvist for så vidt den berører sagsøgerne og bøden annulleres delvist, subsidiært nedsættes den sagsøgerne i medfør af artikel 2 pålagte bøde, og

—	mere subsidiært, den sagsøgerne i medfør af artikel 2 pålagte bøde nedsættes mærkbart, og

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder morarenter, som sagsøgerne eller hver enkelt af dem har måttet afholde i forbindelse med betaling af hele eller en del af bøden, og

—	der træffes andre bestemmelser, som Domstolen måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen fastslog i den anfægtede beslutning, at Bonar Phormium Packaging (»BPP«) havde deltaget i et komplekst kartel mellem producenter af industrisække af plastic, der berørte Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Spanien. Kommissionen fastslog endvidere, at dette kartel på europæisk plan havde været organiseret omkring en brancheorganisation med betegnelsen Valveplast samt forskellige undergrupperinger. Kommissionen fastslog, at den første sagsøger var ansvarlig for BPP's deltagelse, fordi denne sagsøger var moderselskab til Bonar Phormium NV (»BP«), som BPP var en underafdeling af og at den anden sagsøger var ansvarlig, fordi denne sagsøger var BP's retsefterfølger, idet virksomhederne havde gennemført en fusion. Kommissionen pålagde sagsøgerne en bøde på 12,24 mio. EUR.

Den første sagsøger gør gældende, at Kommissionen begik retlige fejl og foretog fejlskøn, idet den lagde til grund, at denne sagsøger ansvarlig for den af BPP begåede overtrædelse. Denne sagsøger gør gældende, at den i modsætning til, hvad der blev fastslået i den anfægtede beslutning, ikke tog del i BPP's forretningspolitik, idet denne virksomheds ledelse selvstændigt traf bestemmelse om virksomhedens adfærd på markedet.

Begge sagsøgerne gør endvidere og subsidiært gældende, at Kommissionen begik retlige fejl og foretog fejlskøn, idet den lagde til grund, at den i den anfægtede beslutning angivne komplekse ordning udgjorde en enkelt og fortløbende overtrædelse af artikel 81 EF, som på europæisk plan blev begået omkring Valveplast, eller, subsidiært, idet den lagde til grund, at BPP havde deltaget i eller i øvrigt var vidende om og derfor ansvarlig for en sådan overtrædelse. Ifølge sagsøgerne var Kommissionen alene berettiget til at lægge til grund, at BPP havde deltaget i, eller, subsidiært, i øvrigt var vidende om og ansvarlig for ordninger, der dækkede Belgien og Nederlandene og for at have deltaget i Valveplast-kartellet i blot en uge, nemlig mellem den 21. november 1997, da en repræsentant for BPP deltog i et Valveplast-møde, og den 28. november 1997, hvor BPP's deltagelse ifølge den anfægtede beslutning blev bragt til ophør.

Sagsøgeren gør endvidere og subsidiært gældende, at den af Kommissionen pålagte bøde er for høj og uforholdsmæssig og udgør en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og forbuddet mod forskelsbehandling og at Kommissionen begik andre retlige fejl og foretog andre fejlskøn, da den fastsatte bødens størrelse, og i øvrigt undlod at angive begrundelsen for dens bødeberegning. Sagsøgerne gør i denne forbindelse gældende, at Kommissionen undlod at tage i betragtning, at BPP havde spillet en udelukkende passiv og begrænset rolle og endvidere, at Kommissionen pålagde et uforholdsmæssigt og for højt grundbeløb.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/43

Sag anlagt den 13. februar 2006 — Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-61/06)

(2006/C 86/82)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato Paolo Gentili)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Skrivelsen af 1. december 2005, nr. 12980 vedrørende bekræftelse og anmeldelse af mellemliggende udgifter og anmodning om betaling, Docup Veneto ob.2 2000-2006 (nr. CCI 2000 IT 16 2 DO 005), annulleres.

—	Skrivelsen af 13. december 2005, nr. 13683 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. DOCUP Lombardiet-programmet 2000-2006 (nr. CCI 2000 IT 16 2 DO 014).

—	Skrivelsen af 13. december 2005, nr. 13684 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet POR Puglia (nr. CCI 1999 IT 16 1 PO 009).

—	Skrivelsen af 13. december 2005, nr. 13687 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet DOCUP Piemonte (nr. CCI 2000 IT 16 2 DO 007).

—	Skrivelsen af 19. december 2005, nr. 14013 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet DOCUP Toscana Ob.2 (nr. CCI 2000 IT 16 2DO 001).

—	Skrivelsen af 19. december 2005, nr. 14015 vedrørende PON Sviluppo Imprenditoriale Locale 2000-2006 (nr. CCI 1999 IT 16 1DO 002) — Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om — annulleres

—	Skrivelsen af 19. december 2005, nr. 14016 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet POR Campania 2000-2006 (nr. CCI 1999 IT 16 1PO 007).

—	Skrivelsen af 20. december 2005, nr. 14082 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet DOCUP Ob.2 Lazio 2000-2006 (nr. CCI 2000 IT 16 2DO 009).

—	Skrivelsen af 20. december 2005, nr. 14108 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet DOCUP Lombardiet (nr. CCI 2000 IT 16 2DO 014).

—	Skrivelsen af 21. december 2005, nr. 14133 vedrørende bekræftelse og anmeldelse af mellemliggende udgifter og anmodning om betaling, ref. DOCUP Veneto ob.2 2000-2006 (nr. CCI 2000 IT 16 2 DO 005), annulleres.

—	Skrivelsen af 21. december 2005, nr. 14154 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet POR Puglia (nr. CCI 1999 IT 16 1PO 009).

—	Skrivelsen af 23. januar 2006, nr. 00627 vedrørende Kommissionens betaling af et andet beløb end det, der var anmodet om, annulleres. Ref. Programmet POR Puglia (nr. CCI 1999 IT 16 1PO 009).

—	Alle retsakter, der er lagt til grund for skrivelserne eller forbundet hermed, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-345/04, Den Italienske Republik mod Kommissionen (1).

(1) EUT C 262 af 23.20.2004, s. 55.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/44

Sag anlagt den 23. februar 2006 — Eurallumina mod Kommissionen

(Sag T-62/06)

(2006/C 86/83)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eurallumina SpA (Portoscuso, Italien) (ved solicitors L. Martin Alegi, R. Denton og M. Garcia)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Enten

—	annulleres den anfægtede beslutning i det hele, eller

—

det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006, og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges, eller

—

den anfægtede beslutning annulleres i det hele og det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006, og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges.

—

Eller

—	artikel 1, 4 og 6 i den anfægtede beslutning annulleres for så vidt de vedrører Euralluminia, eller

—

det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006 og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges, eller

—

artikel 1, 4 og 6 i den anfægtede beslutning annulleres for så vidt de vedrører Euralluminia og det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006 og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges.

—

Subsidiært, artikel 5 og 6 i den anfægtede beslutning ændres for så vidt de vedrører Euralluminia således, at det følger af den gældende fritagelse, at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på indtil den 31. december 2006 eller i hvert fald indtil den 31. december 2003, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges i medfør af den gældende fritagelse, og

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 7. december 2005 rettet til Den Franske Republik, Irland og Den Italienske Republik, der vedrører en række rådsbeslutninger, der tillader fritagelse fra punktafgifter på mineralolier, der anvendes til fremstilling af aluminium i Gardanne-regionen, i Shannon-regionen og på Sardinien. I den anfægtede beslutning fastslog Kommissionen, at fritagelserne udgjorde statsstøtte.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren gældende, at denne var berettiget til at forvente, at den eksisterende fritagelse, der blev foreslået af Kommissionen og ensstemmigt vedtaget ved Rådsbeslutning 2001/224/EØF (1), er en retsgyldig fællesskabsretsakt, og at ingen af de tiltag, som vedtages af den italienske stat eller sagsøgeren med henblik på at gennemføre og støtte ret på disse foranstaltninger, vil lede til et retsstridigt resultat. Ifølge sagsøgeren var denne berettiget til at forvente, at de beløb, som den italienske stat i medfør af de lovligt meddelte fritagelser havde givet afkald på, ikke under nogen omstændigheder ville blive krævet tilbagebetalt. Derfor har Kommissionen ved at hævde, at anvendelsen af fritagelserne udgjorde statsstøtte, som kan kræves tilbagebetalt fra den 3. februar 2002 til den 31. december 2003, tilsidesat princippet om den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, »lex specialis« og »effet utile« samt princippet om god forvaltningsskik.

Det gøres endvidere gældende, at Kommissionen undlod at tage hensyn til den relevante periode, hvorunder de med sagsøgerens anlæg forbundne investeringer skulle foretages og afskrives, da den antog, at sagsøgerens berettigede forventning ophørte den 2. februar 2002. Det gøres gældende, at Kommissionen dermed undlod at angive begrundelsen for den anfægtede beslutning.

(1) Rådets beslutning 2001/224/EF af 12.3.2001 om punktafgiftsnedsættelser og -fritagelser for visse mineralolier, når disse anvendes til særlige formål (EFT L 84, s. 23).

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/45

Sag anlagt den 16. februar 2006 — Eyropaïki Dynamiki mod EMCDDA

(Sag T-63/06)

(2006/C 86/84)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eyropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyer N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Sagsøgerens påstand

—	Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud og tildele kontrakten til den udvalgte kontrahent annulleres.

—	Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug tilpligtes at betale sagens omkostninger samt erstatning hidrørende fra udbudsproceduren.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren afgav et bud som svar på en åben udbudsrunde afholdt af sagsøgte angående tjenester i forbindelse med softwareprogrammering og rådgivning (EUT 2005/S 187-183846). Sagsøgeren anfægter beslutningen om at afvise dennes bud og tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren gældende, at vedtagelsen af den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og princippet om gennemsigtighed samt direktiv 92/50 (1) og finansforordningen (2). Ifølge sagsøgeren blev dennes bud afvist på grundlag af kriterier, der ikke var indeholdt i udbudsbekendtgørelsen. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug forsømte at indhente opklarende oplysninger hos sagsøgeren, hvilket udgør en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. Endelig gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutning indeholder åbenbare fejlskøn.

(1) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1).

(2) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/47

Sag anlagt den 16. december 2005 — A mod Kommissionen

(Sag F-124/05)

(2006/C 86/86)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: A (Port-Vendres, Frankrig) (ved avocats B. Cambier og L. Cambier)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens afgørelse af 28. februar 2005 om afvisning af den ansøgning, sagsøgeren indgav den 22. oktober 2004 i henhold til artikel 90, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, med påstand om afslutning af den disciplinærsag, der blev indledt mod ham ved en afgørelse af 16. januar 2004.

—	Annullation af Kommissionens afgørelse af 26. september 2005 om afslag på den klage, sagsøgeren indgav den 20. maj 2005 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, med påstand om ændring af nævnte afgørelse af 28. februar 2005.

—	Det fastslås, at sagsøgerens ansøgning af 22. oktober 2004 fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren og hans familie et foreløbigt beløb på 1 581 000 EUR, svarende til halvdelen af det tab, han blev forvoldt ved afgørelsen om at iværksætte og gennemføre den disciplinærsag, der blev indledt mod ham, idet den anden halvdel skal fastsættes nærmere ved hjælp af en sagkyndig.

—

Kommissionen tilpligtes at udbetale 8 % renter af samtlige ovennævnte beløb fra den 23. november 1999, som er datoen for afslutningen af den første interne undersøgelsesrapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som indeholder de første tegn på partiskhed i forhold til sagsøgeren, subsidiært fra den 16. februar 2004, som er den dato, hvor ansættelsesmyndigheden besluttede at indlede en disciplinærsag mod ham.

—	Der udpeges en sagkyndig.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført seks anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgeren anført, at den pågældende disciplinærsag blev iværksat udelukkende som følge af den strafferetlige forfølgning mod sagsøgeren, som udmundede i en definitiv afgørelse om henlæggelse af sagen, truffet af Chambre du Conseil de Bruxelles den 30. juni 2004. Disciplinærsagen bør derfor få samme afslutning.

Med det anden anbringende har sagsøgeren henvist til, at nævnte afgørelse om henlæggelse af sagen, som Kommissionen ikke har appelleret, har materiel retskraft.

Såfremt det antages, at ansættelsesmyndigheden kan fortsætte disciplinærsagen, som er baseret på faktiske omstændigheder, som Chambre du Conseil de Bruxelles definitivt har anset for ikke godtgjorte, har sagsøgeren med det tredje anbringende subsidiært anført, at de omtvistede afgørelser med urette forbinder udfaldet af den procedure, der er indledt mod ham, med udfaldet af de verserende procedurer mod fru Cresson.

Sagsøgeren har dernæst med det fjerde og femte anbringende anført, at de faktiske omstændigheder, som foreholdes ham, er fejlagtige, og at ansættelsesmyndigheden har tilsidesat den i vedtægtens artikel 24 fastsatte omsorgspligt og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den ikke har gjort alt, hvad der stod i dens magt, for at forstå begivenhedernes nøjagtige forløb.

Endelig har sagsøgeren med det sidste anbringende anført, at den rimelige frist, inden for hvilken ansættelsesmyndigheden burde have taget stilling, under alle omstændigheder for længst er udløbet, idet de faktiske omstændigheder vedrører 1995-1996.

Hvad angår erstatningspåstanden har sagsøgeren påstået, at Kommissionens fejl ligger til grund for hans depression, som har tvunget ham til før tiden at afslutte sin tjenestemandskarriere. Denne omstændighed har forvoldt ham selv samt hans familie et økonomisk og ikke-økonomisk tab.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/48

Sag anlagt den 5. januar 2006 — Luigi Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-2/06)

(2006/C 86/87)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved: avvocato I. Cazzato)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen om at indstille proceduren vedrørende tildeling til sagsøgeren af de vedtægtsbestemte ydelser, navnlig de ydelser, der er omhandlet i vedtægtens artikel 73, der kan udbetales som følge af den ulykke, som han var udsat for den 10. september 2003, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er åbenbart ulogisk og helt uden begrundelse. Selv om han flere gange har givet udtryk for, dels at han absolut er interesseret i at videreføre den procedure, der har til formål at tildele ham de ydelser, der kan udbetales i medfør af vedtægtens artikel 73, dels at han er til rådighed for den læge, som Kommissionen har udpeget, har Kommissionen ikke desto mindre konkluderet, at sagsøgeren ikke er interesseret i, at den omhandlede procedure videreføres, og har følgelig besluttet at indstille denne.

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen har tilsidesat gældende ret, idet der ikke er fastsat bestemmelser, hvorefter det påhviler en tjenestemand, der har været udsat for en ulykke, at tage direkte kontakt med den læge, som institutionen har udpeget, for at aftale en tid.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin omsorgspligt i henhold til vedtægtens artikel 24, idet den har undladt at tage behørigt hensyn til sagsøgerens interesser og har handlet i strid med god forvaltningsskik.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/48

Sag anlagt den 3. februar 2006 — Suleimanova mod Regionsudvalget

(Sag F-12/06)

(2006/C 86/88)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Karina Suleimanova (Bruxelles, Belgien) (ved: avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Regionsudvalg

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen om at udnævne sagsøgeren til tjenestemand ved De Europæiske Fællesskaber, for så vidt som sagsøgerens indplacering ved ansættelsen herved fastsættes i henhold til artikel 12 i vedtægtens bilag XIII.

—	Regionsudvalget tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren bestod en udvælgelsesprøve, hvis meddelelse blev offentliggjort før den 1. maj 2004, og blev ansat efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (1).

Sagsøgeren har i stævningen først anført, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter den lovlige ramme, der er fastsat ved meddelelsen om udvælgelsesprøven. Sagsøgeren blev nemlig i henhold til artikel 12 i vedtægtens bilag XIII ansat i en lavere lønklasse end den, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Sagsøgeren er ligeledes af den opfattelse, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter vedtægtens artikel 5, 29 og 31, samt princippet om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling. Indplaceringen af beståede ansøgere fra samme udvælgelsesprøve eller fra udvælgelsesprøver på samme niveau blev nemlig fastsat på forskellige niveauer, alt efter om ansøgerne blev ansat før eller efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004.

Sagsøgeren har endvidere endelig anført, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er tilsidesat, idet hun med rette forventede at blive indplaceret i den lønklasse, der var angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven til besættelse af den stilling, hun var ansøger til.

(1) EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1.

8.4.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/49

(2006/C 86/89)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 74 af 25.3.2006

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 60 af 11.3.2006

EUT C 48 af 25.2.2006

EUT C 36 af 11.2.2006

EUT C 22 af 28.1.2006

EUT C 10 af 14.1.2006

EUT C 330 af 24.12.2005

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 86

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	49. årgang 8. april 2006

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Domstolen
	DOMSTOLEN
2006/C 086/1	Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. oktober 2005 i de forenede sager C-465/02 og C-466/02, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Danmark mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Landbrug — geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler — betegnelsen feta — forordning (EF) nr. 1829/2002 — gyldighed)	1

2006/C 086/2	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. oktober 2005 i sag C-234/03, Contse SA m.fl. mod Instituto Nacional de Gestión Sanitaria (Ingesa), tidligere Instituto Nacional de la Salud (Insalud) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional) (Etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — direktiv 92/50/EØF — offentlige tjenesteydelsesaftaler — princippet om forbud mod forskelsbehandling — sundhedstjenester i forbindelse med åndedrætsterapi i hjemmet — adgangsbetingelse — vurderingskriterier)	1

2006/C 086/3	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. februar 2006 i sag C-305/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud — sjette momsdirektiv — artikel 2, nr. 1, artikel 5, stk. 4, litra c), artikel 12, stk. 3, og artikel 16, stk. 1 — transaktioner i indlandet — auktion af goder undergivet en ordning med midlertidig indførsel — auktionsholders kommission)	2

2006/C 086/4	Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. oktober 2005 i sag C-350/03, Elisabeth Schulte, Wolfgang Schulte mod Deutsche Bausparkasse Badenia AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Bochum) (Forbrugerbeskyttelse — dørsalg — køb af fast ejendom — investeringstransaktion finansieret ved lån — fortrydelsesret — retsvirkninger af fortrydelse)	2

2006/C 086/5	Domstolens dom (Store Afdeling) af 31. januar 2006 i sag C-503/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Fri bevægelighed for personer — direktiv 64/221/EØF — tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat — ret til indrejse og ophold — restriktion begrundet i hensynet til den offentlige orden — Schengen-informationssystemet — indberetning som uønsket)	3

2006/C 086/6	Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. januar 2006 i sag C-514/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — artikel 43 EF og 49 EF — begrænsninger i etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser — private vagtselskaber og sikkerhedstjenester — betingelser — juridisk person — mindstekrav til selskabskapital — sikkerhedsstillelse — mindstekrav til antal ansatte — direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF — anerkendelse af erhvervsuddannelser)	4

2006/C 086/7	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. januar 2006 i sag C-533/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union (Forordning (EF) nr. 1798/2003 — direktiv 2003/93/EF — valg af hjemmel)	4

2006/C 086/8	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. februar 2006 i de forenede sager C-23/04 — C-25/04, Sfakianakis AEVE mod Elliniko Dimosio (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Diikitiko Protodikio Athinon) (Associeringsaftalen EØF-Ungarn — toldmyndighedernes gensidige bistandspligt — efteropkrævning af told, idet udførselslandet trak tilladelsen til at bringe importerede produkter i fri omsætning tilbage)	5

2006/C 086/9	Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. februar 2006 i sag C-127/04, Declan O'Byrne mod Sanofi Pasteur MSD Ltd, Sanofi Pasteur SA. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division) (Direktiv 85/374/EØF — produktansvar — begrebet produktet bringes i omsætning — levering fra producenten til et helejet datterselskab)	5

2006/C 086/0	Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. februar 2006 i sag C-215/04, Marius Pedersen A/S mod Miljøstyrelsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret) (Affald — overførsel af affald — affald til nyttiggørelse — begrebet anmelder — anmelderens forpligtelser)	6

2006/C 086/1	Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. februar 2006 i de forenede sager C-226/04 og C-228/04, La Cascina Soc. coop. arl. m.fl. mod Ministero della Difesa m.fl. og Consorzio G.f.M. mod Ministero della Difesa, m.fl. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale del Lazio) (Offentlige kontrakter — direktiv 92/50/EØF — artikel 29, stk. 1, litra e) og f) — tjenesteyderens forpligtelser — betaling af bidrag til sociale sikringsordninger samt skatter og afgifter)	7

2006/C 086/2	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. oktober 2005 i sag C-229/04, Crailsheimer Volksbank eG mod Klaus Conrads, Frank Schulzke og Petra Schulzke-Lösche, Joachim Nitschke (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen) (Forbrugerbeskyttelse — aftaler indgået uden for fast forretningssted — låneaftale, der er forbundet med erhvervelsen af fast ejendom, indgået ved dørsalg — fortrydelsesret)	7

2006/C 086/3	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-247/04, Transport Maatschappij Traffic BV mod Staatssecretaris van Economische Zaken (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Beroep voor het bedrijfsleven) (EF-toldkodeksen — godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter — begrebet skyldigt efter lovgivningen)	8

2006/C 086/4	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. februar 2006 i sag C-415/04, Staatssecretaris van Financiën mod Stichting Kinderpvang Enschede (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (Sjette momsdirektiv — fritagelser — tjenesteydelser med tilknytning til social bistand og social sikring samt til beskyttelse og uddannelse af børn eller unge)	8

2006/C 086/5	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. februar 2006 i sag C-473/04, Plumex mod Young Sports NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie) (Retligt samarbejde — forordning (EF) nr. 1348/2000 — artikel 4-11 og artikel 14 — forkyndelse af retslige dokumenter — forkyndelse gennem udpegede instanser — postforkyndelse — forholdet mellem fremsendelses- og forkyndelsesformerne — forrang — appelfrist)	9

2006/C 086/6	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. januar 2006 i sag C-2/05, Rijksdienst voor Sociale Zekerheid mod Herbosch Kiere NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Brussel) (Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende — bestemmelse af hvilken lovgivning, der skal anvendes — arbejdstagere udstationeret i en anden medlemsstat — rækkevidden af E 101-attesten)	9

2006/C 086/7	sag C-456/05: Sag anlagt den 23. december 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland	10

2006/C 086/8	Sag C-14/06: Sag anlagt den 11. januar 2006 af Europa-Parlamentet mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	11

2006/C 086/9	Sag C-40/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. december 2005 af Finanzgericht München i sagen Juers Pharma Import-Export GmbH mod Oberfinanzdirektion Nürnberg	11

2006/C 086/0	Sag C-43/06: Sag anlagt den 27. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	12

2006/C 086/1	Sag C-44/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 12. oktober 2005 af Finanzgericht des Landes Brandenburg i sagen Gerlach & Co. mbH mod Hauptzollamt Frankfurt (Oder)	12

2006/C 086/2	Sag C-51/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 13. januar 2006 af Tribunale di Livorno i sagen Alberto Bianchi mod De Robert Calzature	13

2006/C 086/3	Sag C-56/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 31. januar 2006 af Finanzgericht Düsseldorf i sagen Euro Tex Textilverwertung GmbH mod Hauptzollamt Duisburg	13

2006/C 086/4	Sag C-61/06: Sag anlagt den 3. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik	13

2006/C 086/5	Sag C-62/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 11. januar 2006 af Supremo Tribunal Administrativo i sagen Fazenda Pública — Director Geral das Alfândegas mod Z.F. ZEFESTER — Importação e Exportação de Produtos Alimentares, Lda	14

2006/C 086/6	Sag C-63/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 20. december 2005 af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas i sagen UAB Profisa mod Muitinės departamentas prie Lietuvos respublikos finansų ministerijos	14

2006/C 086/7	Sag C-65/06: Sag anlagt den 6. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien	15

2006/C 086/8	Sag C-70/06: Sag anlagt den 7. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	15

2006/C 086/9	Sag C-75/06: Sag anlagt den 8. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	16

2006/C 086/0	Sag C-79/06: Sag anlagt den 10. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik	16

2006/C 086/1	Sag C-81/06: Sag anlagt den 8. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik	17

2006/C 086/2	Sag C-82/06: Sag anlagt den 8. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik	17

2006/C 086/3	Sag C-83/06: Sag anlagt den 9. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik	18

2006/C 086/4	sag C-89/06: Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	18

2006/C 086/5	Sag C-90/06: Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	19

2006/C 086/6	Sag C-93/06: Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig	19

2006/C 086/7	Sag C-94/06: Sag anlagt den 14. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig	19

2006/C 086/8	Sag C-98/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. februar 2006 af Högsta domstolen i sagen Freeport PLC mod Olle Arnoldsson	20

2006/C 086/9	Sag C-100/06: Sag anlagt den 21. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg	20

2006/C 086/0	sag C-101/06: Sag anlagt den 21. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik	21

2006/C 086/1	Sag C-105/06: Sag anlagt den 22. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg	21

2006/C 086/2	Sag C-106/06: Sag anlagt den 22. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg	21

2006/C 086/3	Sag C-107/06: Sag anlagt den 22. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik	22

2006/C 086/4	sag C-110/06: Sag anlagt den 23. februar 2006 af Kommissionen For De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien	22

2006/C 086/5	Sag C-113/06: Sag anlagt den 27. februar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg	23

	RETTEN I FØRSTE INSTANS
2006/C 086/6	Sag T-202/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. februar 2006 — Alecansan mod KHIM (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om COMP USA som EF-figurmærke — ældre nationalt figurmærke COMP USA — mangel på lighed mellem varer og tjenesteydelser — afslag på indsigelsen — artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 40/94)	24

2006/C 086/7	Sag T-251/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Albrecht m.fl. mod Kommissionen (Dyresundhed — veterinærlægemidler — produkter der indeholder benzathine penicillin — kommissionsbeslutning, der pålægger suspension af markedsføringstilladelser — kompetence)	24

2006/C 086/8	Sag T–273/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Merck Shart & Dohme m.fl. mod Kommissionen (Humanmedicinske lægemidler — tilladelse til markedsføring af lægemidler, der indeholder stoffet enalapril — Kommissionens beslutning med pålæg om ændring af resuméet af produktets egenskaber — kompetence)	25

2006/C 086/9	Sag T-293/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Giulietti mod Kommissionen (Tjenestemænd — almindelig udvælgelsesprøve — udelukkelse fra udvælgelsesprøven — meddelelsen om udvælgelsesprøven ulovlig — afvisning — faglig erfaring — ansættelse på fuld tid)	25

2006/C 086/0	Sag T-206/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. februar 2006 — Rodrigues Carvalhais mod KHIM (EF-varemærker — indsigelsessag — figurmærke, der indeholder ordbestanddelen PERFIX — ældre EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen cerfix — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	26

2006/C 086/1	Forenede sager T-466/04 og 467/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. februar 2006 — Elisabetta Dami mod KHIM (EF-varemærker — ordmærket GERONIMO STILTON — indsigelse — udsættelse af sagen — begrænsning af fortegnelsen over varer omfattet af det ansøgte varemærke — tilbagetagelse af indsigelsen)	26

2006/C 086/2	Forenede sager T-376/05 og T-383/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. februar 2006 — TEA-CEGOS m.fl. mod Kommissionen (Offentlige kontrakter — EF-udbudsprocedure — korttidsansættelse af eksperter til at levere teknisk bistand til tredjelande, der modtager ekstern støtte — forkastelse af bud)	27

2006/C 086/3	Sag T-249/02: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 13. oktober 2005 — Fintecna mod Kommissionen (Den Europæiske Socialfond — nedsættelse af tilskud — annullationssøgsmål — retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål — forberedende retsakt — afvisning)	27

2006/C 086/4	Sag T-48/03: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 31. januar 2006 — Schneider Electric mod Kommissionen (Konkurrence — fusioner — genoptagelse af kontrolproceduren efter Rettens annullation af en beslutning, der forbyder fusionen — indledning af fasen for en indgående undersøgelse — opgivelse af fusionen — afslutning af kontrolproceduren — annullationssøgsmål — bebyrdende retsakter — søgsmålsinteresse — afvisning)	27

2006/C 086/5	Sag T-278/03 R: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 27. januar 2006 — Van Mannekus mod Rådet (Dumping — import af magnesiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina — ændring af tidligere indførte antidumpingforanstaltninger — annullationssøgsmål — formalitetsindsigelse)	28

2006/C 086/6	Sag T-280/03 R: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 27. januar 2006 — Van Mannekus mod Rådet (Dumping — import af dødbrændt (sintret) magnesia med oprindelse i Kina — ændring af tidligere indførte antidumpingforanstaltninger — annullationssøgsmål — formalitetsindsigelse)	28

2006/C 086/7	Sag T-42/04 R: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 13. januar 2006 — Komninou m.fl. mod Kommissionen (Erstatningssøgsmål — ansvar uden for kontrakt — henlæggelse af en klage over adfærd udvist af en medlemsstat, der kunne give anledning til iværksættelse af en traktatbrudsprocedure — Kommissionens behandling af klagen — princippet om god forvaltningsskik)	29

2006/C 086/8	Sag T-396/05 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 10. januar 2006 — ArchiMEDES mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — begæring om foreløbige forholdsregler — voldgiftsklausul — formaliteten — uopsættelighed — foreligger ikke)	29

2006/C 086/9	Sag T-397/05 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 10. januar 2006 — ArchiMEDES mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — begæring om foreløbige forholdsregler — voldgiftsklausul — uopsættelighed — foreligger ikke)	29

2006/C 086/0	Sag T-417/05 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 1. februar 2006 — Endesa mod Kommissionen (Foreløbige forholdsregler — kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser — uopsættelighed)	30

2006/C 086/1	Sag T-437/05 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 7. februar 2006 — Brink's Security Luxembourg mod Kommissionen (Foreløbige forholdsregler — uopsættelighed — foreligger ikke)	30

2006/C 086/2	Sag T-8/06: Sag anlagt den 12. januar 2006 — FAB Fernsehen aus Berlin GmbH mod Kommissionen	31

2006/C 086/3	Sag T-14/06: Sag anlagt den 16. januar 2006 — K-Swiss mod KHIM	31

2006/C 086/4	Sag T-18/06: Sag anlagt den 23. januar 2006 — Deutsche Telekom mod KHIM	32

2006/C 086/5	Sag T-21/06: Sag anlagt den 21. januar 2006 — Tyskland mod Kommissionen	32

2006/C 086/6	Sag T-24/06: Sag anlagt den 24. januar 2006 — Medienanstalt Berlin-Brandenburg mod Kommissionen	32

2006/C 086/7	Sag T-28/06: Sag anlagt den 24. januar 2006 — RheinfelsQuellen H. Hövelmann mod KHIM	33

2006/C 086/8	Sag T-29/06: Sag anlagt den 24. januar 2006 — Procter & Gamble mod KHIM	33

2006/C 086/9	Sag T-30/06: Sag anlagt den 24. januar 2006 — Procter & Gamble mod KHIM	34

2006/C 086/0	sag T-31/06: Sag anlagt den 24. januar 2006 — Procter & Gamble mod KHIM	34

2006/C 086/1	Sag T-35/06: Sag anlagt den 30. januar 2006 — Honig-Verband mod Kommissionen	35

2006/C 086/2	Sag T-39/06: Sag anlagt den 3. februar 2006 — Transcatab mod Kommissionen	35

2006/C 086/3	Sag T-42/06: Sag anlagt den 13. februar 2006 — Gollnisch mod Parlamentet	36

2006/C 086/4	Sag T-43/06: Sag anlagt den 9. februar 2006 — Cofira SAC mod Kommissionen	37

2006/C 086/5	Sag T-44/06: Sag anlagt den 14. januar 2006 — Kommissionen mod Hellenic Ventures og fem andre sagsøgte	37

2006/C 086/6	Sag T-45/06: Sag anlagt den 13. februar 2006 — Reliance Industries mod Rådet og Kommissionen	38

2006/C 086/7	Sag T-46/06: Sag anlagt den 13. februar 2006 — Galileo Lebensmittel mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	39

2006/C 086/8	Sag T-48/06: Sag anlagt den 17. februar 2006 — Astex Therapeutics mod KHIM	40

2006/C 086/9	Sag T-50/06: Sag anlagt den 17. februar 2006 — Irland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	40

2006/C 086/0	Sag T-53/06: Sag anlagt den 21. februar 2006 — UPM-Kymmene mod Kommissionen	41

2006/C 086/1	Sag T-59/06: Sag anlagt den 23. februar 2006 — Low & Bonar and Bonar Technical Fabrics mod Kommissionen	42

2006/C 086/2	Sag T-61/06: Sag anlagt den 13. februar 2006 — Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	43

2006/C 086/3	Sag T-62/06: Sag anlagt den 23. februar 2006 — Eurallumina mod Kommissionen	44

2006/C 086/4	Sag T-63/06: Sag anlagt den 16. februar 2006 — Eyropaïki Dynamiki mod EMCDDA	45

2006/C 086/5	Sag T-330/05: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 8. februar 2006 — Aqua-Terra Bioprodukt mod KHIM	46

	RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER
2006/C 086/6	Sag F-124/05: Sag anlagt den 16. december 2005 — A mod Kommissionen	47

2006/C 086/7	Sag F-2/06: Sag anlagt den 5. januar 2006 — Luigi Marcuccio mod Kommissionen	48

2006/C 086/8	Sag F-12/06: Sag anlagt den 3. februar 2006 — Suleimanova mod Regionsudvalget	48

	III Oplysninger
2006/C 086/9	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 74 af 25.3.2006	49