ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions
Tidende
C 60
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
49. årgang
11. marts 2006
|
ISSN 1725-2393 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
49. årgang |
|
|
III Oplysninger |
|
|
2006/C 060/6 |
Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 48 af 25.2.2006 |
|
|
DA |
|
I Meddelelser
Domstolen
DOMSTOLEN
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/1 |
DOMSTOLENS DOM
(Tredje Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-183/03, Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)
(EUGFL - beslutning 2003/102/EF - udgifter udelukket fra fællesskabsfinansiering - ordningen for markafgrøder)
(2006/C 60/01)
Processprog: tysk
I sag C-183/03, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 24. april 2003, af Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: W.-D. Plessing og A. Tiemann) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: N. Niejahr og G. Braun), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský, S. von Bahr (refererende dommer), A. Borg Barthet og A. Ó Caoimh; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. |
|
2) |
Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/1 |
DOMSTOLENS DOM
(Anden Afdeling)
af 10. januar 2006
i sag C-230/03, Mehmet Sedef mod Freie und Hansestadt Hamburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht) (1)
(Associeringen EØF-Tyrkiet - arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 6 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - ret til forlængelse af opholdstilladelse - betingelser - tyrkisk statsborger, som i en medlemsstat har haft beskæftigelse inden for skibsfart i 15 år - samme arbejdsgiver i en sammenhængende periode på mere end et år, men ikke i en periode på tre år - beskæftigelsesperioder afbrudt 17 gange på grund af erhvervets særegenheder)
(2006/C 60/02)
Processprog: tysk
I sag C-230/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) ved afgørelse af 18. marts 2003, indgået til Domstolen den 26. maj 2003, i sagen Mehmet Sedef mod Freie und Hansestadt Hamburg, procesdeltager: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, R. Schintgen (refererende dommer), G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: fuldmægtig K. Sztranc, den 10. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
Artikel 6 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af det associeringsråd, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, skal fortolkes således, at
|
— |
de rettigheder, som ved denne bestemmelses stk. 1, tredje led, indrømmes en tyrkisk arbejdstager, principielt forudsætter, at den pågældende i forvejen har opfyldt betingelserne i samme stykkes andet led |
|
— |
en tyrkisk arbejdstager, som endnu ikke har ret til fri adgang til enhver form for lønnet arbejde efter eget valg i henhold til nævnte tredje led, skal have uafbrudt lovlig beskæftigelse i værtsmedlemsstaten, medmindre han kan påberåbe sig en lovlig grund til afbrydelsen af samme art som de grunde, der er anført i samme artikels stk. 2, som berettiger hans midlertidige fravær fra arbejdsmarkedet |
|
— |
sidstnævnte bestemmelse dækker afbrydelser som de i hovedsagen omhandlede af perioder med lovlig beskæftigelse, og de kompetente nationale myndigheder kan i det foreliggende tilfælde ikke anfægte den berørte tyrkiske statsborgers ret til at opholde sig i værtsmedlemsstaten. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/2 |
DOMSTOLENS DOM
(Tredje Afdeling)
af 19. januar 2006
i sag C-240/03 P, Comunità montana della Valnerina mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)
(Appel - EUGFL - ophævelse af finansiel støtte - artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 - proportionalitetsprincippet - begrundelse - ret til kontradiktion - kontraappel - udpegning af to ansvarlige for gennemførelsen af projektet - krav om fuldstændig tilbagebetaling rettet alene til en af de ansvarlige - Kommissionens skønsbeføjelse - objektiv begrænsning af sagen for Retten)
(2006/C 60/03)
Processprog: italiensk
I sag C-240/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 28. maj 2003, Comunità montana della Valnerina (avvocati P. De Caterini, E. Cappelli og A. Bandini), de andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede C. Cattabriga og L. Visaggio, bistået af avvocato A. Dal Ferro), Den Italienske Republik (befuldmægtiget: I.M. Braguglia, bistået af avvocato dello Stato G. Aiello), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský, S.von Bahr, A. Borg Barthet og A. Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 19. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Hovedappellen og kontraappellen forkastes. |
|
2) |
Comunità montana della Valnerina betaler omkostningerne i hovedappellen. |
|
3) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler omkostningerne i kontraappellen. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/2 |
DOMSTOLENS DOM
(Første Afdeling)
af 19. januar 2006
i sag C-330/03, Colegio de Ingenieros de Caminos, Canales y Puertos mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo) (1)
(»Arbejdskraftens frie bevægelighed - gensidig anerkendelse af eksamensbeviser - direktiv 89/48/EØF - ingeniørerhvervet - delvis eller begrænset anerkendelse af faglige kvalifikationer - artikel 39 EF og 43 EF«)
(2006/C 60/04)
Processprog: spansk
I sag C-330/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) ved afgørelse af 21. juli 2003, indgået til Domstolen den 29. juli 2003, i sagen Colegio de Ingenieros de Caminos, Canales y Puertos mod Administración del Estado, procesdeltager: Giuliano Mauro Imo, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann, N. Colneric, E. Juhász og E. Levits (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 19. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed er ikke til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder, når en indehaver af et eksamensbevis, der er erhvervet i en anden medlemsstat, indgiver en ansøgning om tilladelse til at optage et lovreguleret erhverv i medlemsstaten, delvist efterkommer en sådan ansøgning, idet de begrænser rækkevidden af tilladelsen til kun at omfatte de former for virksomhed, som dette eksamensbevis giver adgang til i den medlemsstat, hvori det er erhvervet. |
|
2) |
Artikel 39 EF og 43 EF ikke er til hinder for, at en medlemsstat ikke giver delvis adgang til et erhverv, for så vidt som lakuner i ansøgerens uddannelse i forhold til uddannelsen i værtsmedlemsstaten reelt kan afhjælpes ved anvendelse af udligningsforanstaltningerne i artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/48. Derimod er artikel 39 EF og 43 EF til hinder for, at en medlemsstat ikke giver denne delvise adgang, når vedkommende ansøger herom, og forskellene mellem virksomhedsområderne er så store, at det vil være nødvendigt at gennemføre en samlet uddannelse, medmindre afslaget på nævnte delvise adgang er begrundet i tvingende almene hensyn, der er egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/3 |
DOMSTOLENS DOM
(Første Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-494/03, Senior Engineering Investments BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (1)
(Direktiv 69/335 - kapitaltilførselsafgifter - national ordning, der pålægger et kapitalselskab (datterselskab) kapitaltilførselsafgift for kapitalindbetalinger fra moderselskabet (moder-moderselskabet) til fordel for dets datterselskab (datter-datterselskabet) - kapitaltilførselsafgift - kapitalforøgelse - indbetaling på »agio«-konto - forøgelse af selskabsformuen - forøgelse af selskabsandelenes værdi - ydelse fra en selskabsdeltager - indbetaling fra en selskabsdeltagers selskabsdeltager - indbetaling til et datterselskab - »den egentlige modtager« - opkrævning af kapitaltilførselsafgift én gang (inden for Fællesskabet) - EF-traktatens artikel 52 (efter ændring nu artikel 43 EF) - etableringsfrihed - national praksis, der udelukkende fritager kapitalselskabet (datterselskabet) for kapitaltilførselsafgiften, såfremt dets datterselskab (datter-datterselskabet) ligeledes er hjemmehørende i medlemsstaten)
(2006/C 60/05)
Processprog: nederlandsk
I sag C-494/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) ved dom af 21. november 2003, indgået til Domstolen den 24. november 2003, i sagen Senior Engineering Investments BV mod Staatssecretaris van Financiën, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič og E. Levits; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
Artikel 4, stk. 2, litra b), i direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, og sjette betragtning til direktivet, er under de omstændigheder, som foreligger i hovedsagen, til hinder for, at en medlemsstat opkræver kapitaltilførselsafgift af et kapitalselskab (datterselskab) for kapitalindbetalinger fra moderselskabet (moder-moderselskabet) til dets datterselskab (datter-datterselskabet).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/3 |
DOMSTOLENS DOM
(Store Afdeling)
af 17. januar 2006
i sag C-1/04, Susanne Staubitz-Schreiber (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof) (1)
(Retligt samarbejde i civile sager - insolvensbehandling - forordning (EF) nr. 1346/2000 - tidsmæssig anvendelse - kompetent ret)
(2006/C 60/06)
Processprog: tysk
I sag C-1/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland), ved afgørelse af 27. november 2003, indgået til Domstolen den 2. januar 2004, i sagen Susanne Staubitz-Schreiber, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og J. Malenovský samt dommerne A. La Pergola, J.-P. Puissochet (refererende dommer), R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr, J. Klučka, U. Lõhmus og E. Levits; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 17. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs skal fortolkes således, at retten i den medlemsstat, på hvis område centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig på tidspunktet for skyldnerens indgivelse af begæringen om insolvensbehandling, bevarer kompetencen til at træffe afgørelse om indledning af insolvensbehandling, hvis skyldneren flytter centret for sine hovedinteresser til en anden medlemsstats område efter indgivelsen af begæringen, men før insolvensbehandlingen indledes.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/4 |
DOMSTOLENS DOM
(Anden Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-132/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)
(Traktatbrud - socialpolitik - arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - direktiv 89/391/EØF - anvendelsesområde - ikke-civilt personale inden for den offentlige administration - væbnede styrker og politi - omfattet)
(2006/C 60/07)
Processprog: spansk
I sag C-132/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 11. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: L. Escobar Guerrero og H. Kreppel) mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: M. Muñoz Pérez), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J. Makarczyk, R. Schintgen (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta og P. Kūris; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1 og 2, og artikel 4 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet for så vidt angår ikke-civilt personale inden for den offentlige administration, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet. |
|
2) |
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/4 |
DOMSTOLENS DOM
(Sjette Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-139/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (1)
(Traktatbrud - luftkvalitet - luftkvalitetsgrænseværdier)
(2006/C 60/08)
Processprog: italiensk
I sag C-139/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 15. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Valero Jordana og R. Amorosi) mod Den Italienske Republik (befuldmægtiget: I.M. Braguglia), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af J.-P. Puissochet, som fungerende afdelingsformand for Sjette Afdeling, og dommerne S. von Bahr og A. Borg Barthet (refererende dommer); generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet, sammenholdt med dette direktivs artikel 4, stk. 1, samt med Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften og artikel 1 i Kommissionens beslutning 2001/839/EF af 8. november 2001 om udarbejdelse af et spørgeskema med henblik på den årlige rapportering om vurdering af luftkvaliteten i henhold til direktiv 96/62 og direktiv 1999/30, idet den ikke for så vidt angår 2001 har tilstillet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber alle påkrævede oplysninger vedrørende de stoffer, der er reguleret i direktiv 1999/30, som foreskrevet i artikel 11, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), samt artikel 11, stk. 1, litra b), i direktiv 96/62. |
|
2) |
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/5 |
DOMSTOLENS DOM
(Første Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-173/04 P, Deutsche SiSi-Werke GmbH & Co. Betriebs KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)
(Appel - EF-varemærker - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - tredimensionale former på stående poser til frugtdrikke og frugtsaft - absolut registreringshindring - fornødent særpræg)
(2006/C 60/09)
Processprog: tysk
I sag C-173/04 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 6. april 2004, Deutsche SiSi-Werke GmbH & Co. Betriebs KG, Eppelheim (Tyskland) (ved Rechtsanwälte H. Eichmann, G. Barth, U. Blumenröder, C. Niklas-Falter, M. Kinkeldey, K. Brandt, A. Franke, U. Stephani, B. Allekotte, E. Pfrang, K. Lochner og B. Ertle), den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: G. Schneider), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann, K. Lenaerts, E. Juhász og M. Ilešič (refererende dommer); generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: fuldmægtig K. Sztranc, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Deutsche SiSi-Werke GmbH & Co. Betriebs KG betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/5 |
DOMSTOLENS DOM
(Første Afdeling)
af 19. januar 2006
i sag C-244/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)
(»Traktatbrud - artikel 49 EF - fri udveksling af tjenesteydelser - virksomhed, som beskæftiger arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande - virksomhed, der præsterer ydelser i en anden medlemsstat - arbejdsvisumordning«)
(2006/C 60/10)
Processprog: tysk
I sag C-244/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 8. juni 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Braun og E. Traversa) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: C.-D. Quassowski og A. Tiemann.), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič og E. Levits (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 19. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den ikke har begrænset sig til at betinge udstationering af arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, med henblik på levering af en tjenesteydelse på dens område af en forudgående erklæring fra den virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat, som har til hensigt at foretage udstationering af sådanne arbejdstagere, og idet den kræver, at sidstnævnte har været ansat i mindst et år hos denne virksomhed. |
|
2) |
Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/6 |
DOMSTOLENS DOM
(Tredje Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-246/04, Turn-und Sportunion Waldburg mod Finanzlandesdirektion für Oberösterreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof) (1)
(Sjette momsdirektiv - artikel 13, punkt B, litra b), og punkt C, litra a) - afgiftsfritagelse for transaktioner vedrørende bortforpagtning og udlejning af fast ejendom - valgfrihed for de afgiftspligtige - almennyttige sportsforeninger - betingelser)
(2006/C 60/11)
Processprog: tysk
I sag C-246/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) ved afgørelse af 26. maj 2004, indgået til Domstolen den 10. juni 2004, i sag Turn- und Sportunion Waldburg mod Finanzlandesdirektion für Oberösterreich, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, U. Lõhmus (refererende dommer) og A. Ó Caoimh; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Medlemsstaterne kan, når de indrømmer afgiftspligtige personer valgfrihed med hensyn til at vælge at erlægge afgift i henhold til artikel 13, punkt C, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, sondre mellem transaktionernes art eller grupper af afgiftspligtige på den betingelse, at de overholder de generelle målsætninger og principper i sjette direktiv, herunder princippet om afgiftsneutralitet samt kravet om en korrekt, enkel og ensartet anvendelse af de fastsatte fritagelser. |
|
2) |
Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om en national regel, der generelt fritager transaktioner foretaget af almennyttige sportssammenslutninger og begrænser disses ret til at vælge at betale afgift af transaktioner vedrørende udlejning og bortforpagtning, overskrider grænserne for det skøn, medlemsstaterne er tillagt, bl.a. under hensyn til princippet om afgiftsneutralitet og til kravet om en korrekt, enkel og ensartet anvendelse af de fastsatte fritagelser. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/6 |
DOMSTOLENS DOM
(Tredje Afdeling)
af 19. januar 2006
i sag C-265/04, Margaretha Bouanich mod Skatteverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammarrätten i Sundsvall) (1)
(Direkte beskatning - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte - tilbagekøb af aktier - fradrag for erhvervelsesomkostningerne ved aktierne - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - dobbeltbeskatningsoverenskomst)
(2006/C 60/12)
Processprog: svensk
I sag C-265/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Kammarrätten i Sundsvall (Sverige) ved afgørelse af 17. juni 2004, indgået til Domstolen den 24. juni 2004, i sagen Margaretha Bouanich mod Skatteverket, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský, S. von Bahr, A. Borg Barthet og U. Lõhmus; (refererende dommer), generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 19. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Artikel 56 EF og 58 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser som dem, der er genstand for hovedsagen, hvorefter det beløb, der i tilfælde af nedsættelse af aktiekapitalen udbetales til en ikke-hjemmehørende aktionær for tilbagekøbte aktier, beskattes som udbytte uden ret til fradrag for erhvervelsesomkostningerne ved disse aktier, hvorimod samme beløb, der udbetales til en hjemmehørende aktionær, beskattes som kapitalgevinst med ret til fradrag for erhvervelsesomkostningerne. |
|
2) |
Artikel 56 EF og 58 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, der følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såsom overenskomsten mellem Den Franske Republiks regering og Kongeriget Sveriges regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelser, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, undertegnet den 27. november 1990, som fastsætter et loft for beskatning af udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende aktionærer, som er lavere end det, der gælder for hjemmehørende aktionærer, og som, idet denne overenskomst fortolkes i lyset af kommentarerne fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling til dennes modeloverenskomst, giver mulighed for at trække aktiernes pariværdi fra tilbagekøbsbeløbet for aktierne. Dette gælder dog ikke, når ikke-hjemmehørende aktionærer ved anvendelsen af disse nationale bestemmelser behandles mindst lige så fordelagtigt som hjemmehørende aktionærer. Det tilkommer den forelæggende ret at tage stilling til, om dette er tilfældet under de særlige omstændigheder i hovedsagen. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/7 |
DOMSTOLENS DOM
(Tredje Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-311/04, Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht BV mod Inspecteur der Belastingdienst — Douanedistrict Rotterdam (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Amsterdam) (1)
(»Fælles toldtarif - toldpositioner - tarifering af partier af ris - supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i den kombinerede nomenklatur - gyldighed - efterfølgende opkrævning af importafgifter - EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) - fortolkning - den afgiftspligtiges gode tro«)
(2006/C 60/13)
Processprog: nederlandsk
I sag C-311/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) ved afgørelse af 28. juni 2004, indgået til Domstolen den 22. juli 2004, i sagen Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht BV mod Inspecteur der Belastingdienst — Douanedistrict Rotterdam, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský (refererende dommer), J.-P. Puissochet, S. von Bahr og U. Lõhmus; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
Gennemgangen af det første spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af den supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i bilag I til Rådet forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/7 |
DOMSTOLENS DOM
(Store Afdeling)
af 10. januar 2006
i sag C-344/04, The Queen mod Department for Transport (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice) (1)
(Luftbefordring - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, 6 og 7 - kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser - gyldighed - fortolkning af artikel 234 EF)
(2006/C 60/14)
Processprog: engelsk
I sag C-344/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 14. juli 2004, indgået til Domstolen den 12. august 2004, i sagen The Queen, efter anmodning fra International Air Transport Association, European Low Fares Airline Association mod Department for Transport, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, og afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas, K. Schiemann og J. Malenovský (refererende dommer), samt dommerne C. Gulmann, R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts, P. Kūris, E. Juhász, G. Arestis og A. Borg; generaladvokat: L. A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 10. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Når en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler kan appelleres, finder, at et eller flere anbringender vedrørende ugyldigheden af en fællesskabsretsakt, som parterne har fremført, eller som i givet fald er blevet rejst ex officio, er begrundede, skal den udsætte sagen og forelægge Domstolen en præjudiciel anmodning med henblik på bedømmelse af gyldigheden. |
|
2) |
Gennemgangen af de forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/8 |
DOMSTOLENS DOM
(Første Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-361/04 P, Claude Ruiz-Picasso Paloma Ruiz-Picasso, Maya Widmaier-Picasso, Marina Ruiz-Picasso, Bernard Ruiz-Picasso mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (1)
(Appel - EF-varemærker - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - risiko for forveksling - ordmærket PICARO - indsigelse rejst af indehaveren af EF-varemærket PICASSO)
(2006/C 60/15)
Processprog: tysk
I sag C-361/04 P, angående appel af dom i henhold til artikel 56 i Domstolens statut iværksat den 18. august 2004, Claude Ruiz-Picasso, Paris (Frankrig), Paloma Ruiz-Picasso, London (Det Forenede Kongerige), Maya Widmaier-Picasso, Paris, Marina Ruiz-Picasso, Genève (Schweiz), Bernard Ruiz-Picasso, Paris (ved advocaat C. Gielen), appellanter, de øvrige parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: G. Schneider og A. von Mühlendahl), sagsøgt i første instans, DaimlerChrysler AG (ved Rechtsanwalt S. Völker), intervenient i første instans, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann (refererende dommer), N. Colneric, K. Lenaerts og E. Juhász; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: fuldmægtig K. Sztranc, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Claude Ruiz-Picasso, Paloma Ruiz-Picasso, Maya Widmaier-Picasso og Marina Ruiz-Picasso samt Bernard Ruiz-Picasso betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/8 |
DOMSTOLENS DOM
(Tredje Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-504/04, Agrarproduktion Staebelow GmbH mod Landrat des Landkreises Bad Doberan (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Schwerin) (1)
(»Levnedsmiddeltilsyn - forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier - nedslagtning af fødselskohorter - proportionalitet«)
(2006/C 60/16)
Processprog: tysk
I sag C-504/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgericht Schwerin (Tyskland) ved afgørelse af 9. januar 2004, indgået til Domstolen den 8. december 2004, i sagen Agrarproduktion Staebelow GmbH mod Landrat des Landkreises Bad Doberan, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), og dommerne J. Malenovský, A. La Pergola, A. Borg Barthet og A. Ó Caoimh; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær B. Fülöp, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, der i forhold til proportionalitetsprincippet kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 13, stk. 1, første punktum, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2001 af 29. juni 2001 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til forordning nr. 999/2001 og om ændring af bilag VII og XI til forordningen, sammenholdt med punkt 2, litra a), og punkt 1, litra a), tredje led, i bilag VII til nævnte forordning.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/9 |
DOMSTOLENS DOM
(Femte Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-37/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige og Nordirland (1)
(Traktatbrud - direktiv 85/337/EØF, som ændret ved direktiv 97/11/EF - vurdering af projekters indvirkning på miljøet - tilladelser afgivet uden vurdering)
(2006/C 60/17)
Processprog: engelsk
I sag C-37/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 31. januar 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. van Beek, bistået af avocats F. Louis og A. Capobianco) mod Det Forenede Kongerige og Nordirland (befuldmægtiget: C. White), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Makarczyk (refererende dommer) og dommerne R. Silva de Lapuerta, og P. Kūris; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1 og 4, i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet. |
|
2) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/9 |
DOMSTOLENS DOM
(Femte Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-69/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)
(Traktatbrud - forordning (EF) nr. 659/1999 - statsstøtte inden for landbrugssektoren - indsendelse af årsregnskaber i årene 2000 og 2001 - rammebestemmelser for undersøgelse af national støtte)
(2006/C 60/18)
Processprog: fransk
I sag C-69/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 11. februar 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: F. Clotuche-Duvieusart og A. Stobiecka-Kuik) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne G. Arestis (refererende dommer) og J. Klučka; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 88, stk. 1, EF, og artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel [88 EF] som gennemført ved Kommissionens meddelelse med overskriften »EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren«, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 1. februar 2000, idet det ikke inden den 1. juli 2001 og senest den 30. juni 2002 at indsende årsrapporterne vedrørende den statsstøtte, der er ydet inden for landbrugssektoren i årene 2000 og 2001. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/10 |
DOMSTOLENS DOM
(Sjette Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-85/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (1)
(Traktatbrud - direktiv 2000/60/EF - Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
(2006/C 60/19)
Processprog: italiensk
I sag C-85/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 18. februar 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: S. Pardo Quintillán og D. Recchia) mod Den Italienske Republik (befuldmægtiget: I.M. Braguglia, bistået af avvocato dello Stato G. Fiengo), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Malenovský, og dommerne U. Lõhmus og A. Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet. |
|
2) |
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/10 |
DOMSTOLENS DOM
(Sjette Afdeling)
af 19. januar 2006
i sag C-90/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)
(Traktatbrudssøgsmål - direktiv 79/1072/EØF - moms - tilbagebetaling - afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet)
(2006/C 60/20)
Processprog: fransk
I sag C-90/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 18. februar 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: D. Triantafyllou) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Malenovský, og dommerne A. La Pergola og U. Lõhmus (refererende dommer); generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 19. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, idet det ikke har overholdt fristen på seks måneder for tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/10 |
DOMSTOLENS DOM
(Femte Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-107/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland (1)
(Traktatbrud - direktiv 2003/87/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
(2006/C 60/21)
Processprog: finsk
I sag C-107/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 3. marts 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: U. Wölker og P. Aalto) mod Republikken Finland (befuldmægtiget: A. Guimaraes-Purokoski), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Makarczyk, og dommerne G. Arestis og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1. |
Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative forskrifter med hensyn til Ålandsøerne for at efterkomme direktiv 2003/87/EF. |
|
2. |
Republikken Finland betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/11 |
DOMSTOLENS DOM
(Sjette Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-118/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik (1)
(Traktatbrud - direktiv 2000/60/EF - Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
(2006/C 60/22)
Processprog: portugisisk
I sag C-118/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 10. marts 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Caeiros og S. Pardo Quintillán) mod Den Portugisiske Republik (befuldmægtiget: L. Fernandes), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Malenovský, og dommerne J.-P. Puissochet og A. Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet. |
|
2) |
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/11 |
DOMSTOLENS DOM
(Femte Afdeling)
af 12. januar 2006
i sag C-179/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)
(Traktatbrud - forordning (EØF) nr. 2847/93 - kontrolordning i fiskeriloven - oplysninger vedrørende fangster og fiskeriindsatsen)
(2006/C 60/23)
Processprog: fransk
I sag C-179/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 21. april 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Nolin) mod Den Franske Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues og A. Colomb), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Makarczyk, og dommerne R. Silva de Lapuerta og P. Kūris (refererende dommer); generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 12. januar 2006 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2635/97 af 18. december 1997, idet den ikke har givet underretning om de oplysninger, der er omhandlet i artikel 19i, første og tredje led i forordning nr. 2847/93. |
|
2) |
Den Franske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/12 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Sjette Afdeling)
af 17. november 2005
i sag C-121/04 P, Minoikes Grammes ANE (Minoan Lines SA) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)
(Appel - EF-traktatens artikel 85, stk. 1, (nu artikel 81, stk. 1, EF) - konkurrence - karteller - aftaler mellem virksomheder - bevis for en virksomheds deltagelse i møder med andre virksomheder med et konkurrencebegrænsende formål)
(2006/C 60/24)
Processprog: græsk
I sag C-121/04 P, angående en appel i henhold til Domstolens statuts artikel 56 iværksat den 1. marts 2004, Minoikes Grammes ANE (Minoan Lines SA) (befuldmægtigede: avocats I. Dryllerakis, E. Dryllerakis og N. Korogiannakis), den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: R. Lyal og T. Christoforou, bistået af avocat A. Oikonomou), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Malenovský, og dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer) og S. von Bahr; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo; justitssekretær: R. Grass, den 17. november 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers kontraappel forkastes. |
|
3) |
Minoikes Grammes ANE (Minoan Lines SA) betaler 90 % af sagens omkostninger. |
|
4) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler 10 % af sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/12 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Femte Afdeling)
af 23. september 2005
i sag C-357/04 P, Antonio Andolfi mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)
(Appel - JOP-programmet - projekt om etablering af et italiensk-rumænsk selskab - den finansielle bistand, som oprindelig blev ydet, ophævet - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)
(2006/C 60/25)
Processprog: italiensk
I sag C-357/04 P, angående en appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 17. august 2004, Antonio Andolfi, Rom (Italien), (ved avocat S. Amato) — den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: E. Montaguti, bistået af avocat A. Dal Ferro) — har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C. Gulmann og P. Kūris (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 23. september 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
M. Andolfi betaler appelsagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/12 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Anden Afdeling)
af 1. december 2005
i sag C-447/04, Autohaus Ostermann GmbH mod VAV Versicherungs AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Innsbruck) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, andet afsnit - ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 2000/26/EF - frist for forsikringsselskabets behandling af erstatningskrav)
(2006/C 60/26)
Processprog: tysk
I sag C-447/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Landesgericht Innsbruck (Østrig) ved afgørelse af 30. september 2004, indgået til Domstolen den 27. oktober 2004, i sagen Autohaus Ostermann GmbH mod VAV Versicherungs AG, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne R. Schintgen, R. Silva de Lapuerta, G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 1. december 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
Artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national retsforskrift, som giver skadelidte mulighed for at anlægge sag mod forsikringsselskabet efter at have indrømmet dette en rimelig betalingsfrist, som ligger inden for tremånedersfristen i denne bestemmelse.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/13 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Fjerde Afdeling)
af 1. december 2005
i sag C-512/04 P, Vitakraft-Werke Wührmann & Sohn GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Krafft SA (1)
(Appel - EF-varemærker - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - risiko for forveksling - ansøgning om EF-ordmærket VITAKRAFT - indsigelse fra indehaveren af nationale varemærker med ordbestanddelen »krafft« - lighed mellem varemærkerne - åbenbart, at appellen skal afvises)
(2006/C 60/27)
Processprog: tysk
I sag C-512/04 P, angående en appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut iværksat den 14. december 2004, Vitakraft-Werke Wührmann & Sohn GmbH & Co. KG, Bremen (Tyskland) (advokat: U. Sander) — de andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: G. Schneider), Krafft SA, Andoain (Spanien) (advokat: P. Koch Moreno) — har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Schiemann, og dommerne M. Ilešič (refererende dommer) og E. Levits; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 1. december 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Appellen afvises. |
|
2) |
Vitakraft-Werke Wührmann & Sohn GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger, herunder omkostninger afholdt i forbindelse med formalitetsindsigelsen. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/13 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Tredje Afdeling)
af 24. november 2005
i sag C-5/05 SA, Maria Fernanda Gil do Nascimento m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)
(Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg i fordringer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber)
(2006/C 60/28)
Processprog: portugisisk
I sag C-5/05 SA, Maria Fernanda Gil do Nascimento m.fl. (befuldmægtiget: advogado J. Grilo Simões) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: I. Martinez del Peral Cagigal og P. Guerra e Andrade), angående en begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg i fordringer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský (refererende dommer), A. La Pergola, A. Borg Barthet og A. Ó Caoimh; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 24. november 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
|
2) |
M.F. Gil do Nascimento, M. Sirolla, Leão Pingo Barata, Vera Pedro og Fontes, Florindo Mestre og Coutinho Martins, do Nascimento Neves og Rodrigues Paula, Teixeira dos Santos samt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler deres egne omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/14 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Sjette Afdeling)
af 1. december 2005
i sag C-116/05, Établissements Dhumeaux et Cie SA, Société d'études et de commerce (SEC) mod ALBV SA, ALBV SA mod Tragex Gel SA, Agence fédérale pour la sécurité de la chaîne alimentaire (AFSCA), tidligere Institut d'expertise vétérinaire (IEV), ALBV SA mod CIGMA International SA og ALBV SA mod Jean Max Gustin som kurator for Tragex Gel SA (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Nancy) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - afvisning)
(2006/C 60/29)
Processprog: fransk
I sag C-116/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunal de commerce de Nancy (Frankrig) ved afgørelse af 14. februar 2005, indgået til Domstolen den 10. marts 2005, i sagen Établissements Dhumeaux et Cie SA, Société d'études et de commerce (SEC) mod ALBV SA, ALBV SA mod Tragex Gel SA, Agence fédérale pour la sécurité de la chaîne alimentaire (AFSCA), tidligere Institut d'expertise vétérinaire (IEV), ALBV SA mod CIGMA International SA og ALBV SA mod Jean Max Gustin som kurator for Tragex Gel SA, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Malenovský, og dommerne A. La Pergola (refererende dommer) og J.-P. Puissochet; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 1. december 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
Den anmodning om præjudiciel afgørelse, som Tribunal de commerce de Nancy har indgivet ved afgørelse af 14. februar 2005, kan ikke antages til realitetsbehandling.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/14 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Femte Afdeling)
af 2. december 2005
i sag C-117/05, Manfred Seidl mod Bezirkshauptmannschaft Grieskirchen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Oberösterreich) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - fri bevægelighed for personer - artikel 43 EF - oprettelse af køreskole)
(2006/C 60/30)
Processprog: tysk
I sag C-117/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Oberösterreich (Østrig), ved afgørelse af 4. marts 2005, indgået til Domstolen den 10. marts 2005, i sagen Manfred Seidl mod Bezirkshauptmannschaft Grieskirchen, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Makarczyk, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer) og J. Klučka; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 2. december 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
Artikel 43 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det er forbudt at udstede bevilling til at oprette en køreskole til en person, som allerede er indehaver af en bevilling til samme formål.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/15 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Fjerde Afdeling)
af 13. december 2005
i sag C-177/05, María Cristina Guerrero Pecino mod Fondo de Garantía Salarial (Fogasa) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social Único de Algeciras) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987/EØF (ændret ved direktiv 2002/74/EF) - godtgørelse aftalt ved forlig - betaling sikret af garantiinstitutionen - betaling betinget af retsafgørelse)
(2006/C 60/31)
Processprog: spansk
I sag C-177/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Juzgado de lo Social Único de Algeciras (Spanien), ved afgørelse af 30. marts 2005, indgået til Domstolen den 20. april 2005, i sagen María Cristina Guerrero Pecino mod Fondo de Garantía Salarial (Fogasa), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Schiemann, og dommerne N. Colneric (refererende dommer) og E. Juhász; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 13. december 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
Når godtgørelser for retsstridig afskedigelse, der er anerkendt ved dom eller administrativ afgørelse i henhold til de relevante nationale retsforskrifter, ifølge national ret skal anses for fratrædelsesgodtgørelser ved ansættelsens ophør som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002, skal godtgørelser af samme art, der som i hovedsagen er fastsat ved et indenretligt forlig, tillige anses for godtgørelser i denne bestemmelses forstand. De nationale retter skal ikke anvende interne retsforskrifter, der tilsidesætter lighedsprincippet, idet sidstnævnte godtgørelser udelukkes fra begrebet »godtgørelse« i disse retsforskrifters forstand.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/15 |
Appel iværksat den 23. november 2005 af Alcon, INC til prøvelse af dom afsagt den 22. september 2005 af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-130/03, Alcon, INC mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-412/05 P)
(2006/C 60/32)
Processprog: engelsk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. november 2005 iværksat appel af Alcon, INC, Hünenberg (Schweiz), ved solicitor Garrett Breen, Landwell Solicitors, til prøvelse af dom afsagt den 22. september 2005 af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-130/03, Alcon, INC mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Den anfægtede afgørelse ophæves. |
|
2. |
Om nødvendigt hjemvises sagen til Retten i Første Instans. |
|
3. |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og/eller intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter:
Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse og i tilsidesættelse af artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning nr. 40/94 (1) med følgende begrundelse:
|
1. |
Retten i Første Instans fastslog urigtigt, at sagsøgerens anbringende om tilsidesættelse af artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning nr. 40/94 vedrørende opfyldelse af betingelserne om intervenientens reelle brug af det ældre varemærke ikke kunne antages til realitetsbehandling, da det udgjorde et nyt anbringende som omhandlet i artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement. Appellanten har hele tiden anfægtet intervenientens tidligere brug af varemærket, og der er ikke forskel på sondringen mellem brugens sammenhæng og den reelle brug. Der var derfor ikke tale om et nyt anbringende. |
|
2. |
Hvis det i modsætning til ovenstående fastslås, at der er tale om et nyt anbringende, var dette berettiget, da det er baseret på retlige omstændigheder, der kom frem under retsforhandlingerne som omhandlet i procesreglementets artikel 48, stk. 2, første afsnit. |
|
3. |
Retten i Første Instans gjorde sig endvidere skyldig i en urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at selv hvis anbringendet antoges til realitetsbehandling, er Rettens prøvelse begrænset til lovligheden af den afgørelse, der blev truffet af appelkammeret ved Harmoniseringskontoret på grundlag af den faktiske og retlige situation, som den forelå for appelkammeret. Sagsøgeren har gjort gældende, at dette er en ukorrekt anvendelse af gældende ret, og at Retten i Første Instans reelt har afvist at anvende dens egen praksis vedrørende reel brug. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker, EFT L 11, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 31. august 2005 af Symvoulio tis Epikratias/Grækenland i sagen 1) Ntionik Anonymi Etairia Emporias H/Y, Logismikou kai Parochis Ypiresion Michanografisis (Ntionik A.E.) og 2) Ioannis Michail Pikoulas mod Epitropi Kefalaiagoras.
(Sag C-430/05)
(2006/C 60/33)
Processprog: græsk
Ved afgørelse afsagt den 31. august 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 5. december 2005, har Symvoulio tis Epikratias/Grækenland i sagen 1) Ntionik Anonymi Etairia Emporias H/Y, Logismikou kai Parochis Ypiresion Michanografisis (Ntionik A.E.) og 2) Ioannis Michail Pikoulas mod Epitropi Kefalaiagoras forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
Såfremt de oplysninger, der er anført i et prospekt, viser sig at være unøjagtige eller vildledende, kan en national lovgiver da i medfør af i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (1) fastsætte administrative sanktioner ikke blot mod de personer, der udtrykkeligt er nævnt i prospektet som ansvarlige, men også mod udstederen af de værdipapirer, der søges børsnoteret, og mod medlemmer af bestyrelsen uden forskel, uanset om disse står anført som ansvarlige i den førnævnte forstand?
(1) EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 23. november 2005 af Court of Appeal (Civil Division) (England and Wales) i sagen 1) International Transport Worker's Federation, 2) Finnish Seamen's Union mod 1) Viking Line ABP 2) OU Viking Line Eesti
(Sag C-438/05)
(2006/C 60/34)
Processprog: engelsk
Ved afgørelse afsagt den 23. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 6. december 2005, har Court of Appeal (Civil Division) (England and Wales) i sagen 1) International Transport Worker's Federation, 2) Finnish Seamen's Union mod 1) Viking Line ABP, 2) OU Viking Line Eesti forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
Anvendelsesområdet for bestemmelserne om fri bevægelighed
|
1) |
Falder en kollektiv aktion, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst med en fagforening i en bestemt medlemsstat, hvorved det bliver uinteressant for virksomheden at udflage et skib til en anden medlemsstat, uden for anvendelsesområdet for artikel 43 EF og/eller forordning nr. 4055/86 (1) som følge af Fællesskabets socialpolitik, herunder bl.a. EF-traktatens afsnit XI, og navnlig i analogi med Domstolens argumentation i dommen af 21. september 1999 i Albany-sagen (sag C-67/96, Sml. I, s. 5751, præmis 52-64)? |
Horisontal direkte virkning
|
2) |
Har artikel 43 EF og/eller forordning nr. 4055/86 horisontal direkte virkning, således at bestemmelserne heri tillægger en privat virksomhed rettigheder, som kan gøres gældende over for en anden privat part og især over for en fagforening eller et fagforbund i forbindelse med en kollektiv aktion indledt af denne fagforening eller dette fagforbund? |
Restriktioner for den frie bevægelighed
|
3) |
Udgør en kollektiv aktion, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst med en fagforening i en bestemt medlemsstat, hvorved det bliver uinteressant for virksomheden at udflage et skib til en anden medlemsstat, en restriktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 43 EF og/eller forordning nr. 4055/86? |
|
4) |
Udgør en politik, som føres af et fagforbund, ifølge hvilken skibe bør registreres i skibsregistret i det land, hvor den egentlige ejendomsret til og kontrol med skibet ligger, således at det er fagforeningerne i det land, hvor det egentlige ejerforhold findes, der har ret til at forhandle overenskomstaftaler for det pågældende skib, en direkte diskriminerende, en indirekte diskriminerende eller en ikke-diskriminerende restriktion i henhold til artikel 43 EF eller forordning nr. 4055/86? |
|
5) |
Er den subjektive hensigt, som ligger til grund for en kollektiv aktion, som en fagforening eller et fagforbund indleder, relevant ved afgørelsen af, om den pågældende aktion udgør en direkte diskriminerende, en indirekte diskriminerende eller en ikke-diskriminerende restriktion i henhold til artikel 43 EF eller forordning nr. 4055/86, eller skal den nationale ret træffe afgørelse om dette spørgsmål alene på baggrund af aktionens objektive virkninger? |
Etablering/tjenesteydelser
|
6) |
Såfremt et moderselskab, som er etableret i medlemsstat A, ønsker at foretage en etablering ved at udflage et skib til medlemsstat B, som det lader drive af et eksisterende helejet datterselskab i medlemsstat B, der er undergivet moderselskabets ledelse og kontrol,
|
Begrundelse
Direkte forskelsbehandling
|
7) |
Såfremt en kollektiv aktion, som indledes af en fagforening eller et fagforbund, udgør en direkte diskriminerende restriktion i henhold til artikel 43 EF eller forordning nr. 4055/86, kan en sådan restriktion da som udgangspunkt begrundes under henvisning til undtagelsesbestemmelsen vedrørende den offentlige orden i artikel 46 EF
|
ITF's politik
|
8) |
Skabes der med en politik, som føres af et fagforbund, ifølge hvilken skibe bør registreres i skibsregistret i det land, hvor den egentlige ejendomsret til og kontrol med skibet ligger, således at det er fagforeningerne i det land, hvor det egentlige ejerforhold findes, der har ret til at forhandle overenskomstaftaler for det pågældende skib, en rimelig balance mellem den grundlæggende ret til at iværksætte kollektive skridt på den ene side og etableringsfriheden og retten til fri udveksling af tjenesteydelser på den anden, og er en sådan politik objektivt begrundet, egnet og rimelig i forhold til sit formål og i overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse? |
FSU's aktioner: objektiv begrundelse
|
9) |
Under omstændigheder, hvor
|
|
10) |
Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 9, om moderselskabet over for en domstol afgiver et løfte om, at hverken moderselskabet selv eller andre selskaber i samme koncern vil afskedige nogen person ansat af dem som følge af udflagningen (idet løftet ikke omfatter forlængelse af kortvarige ansættelseskontrakter eller omplacering af medarbejdere på tilsvarende løn- og arbejdsvilkår)? |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22.12.1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 3. november 2005 af Bundesfinanzhof i sagen Finanzamt Oschatz mod Zweckverband zur Trinkwasserversorgung und Abwasserbeseitigung Torgau-Westelbien, intervenient: Bundesministerium der Finanzen
(Sag C-442/05)
(2006/C 60/35)
Processprog: tysk
Ved kendelse afsagt den 3. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 14. december 2005, har Bundesfinanzhof i sagen Finanzamt Oschatz mod Zweckverband zur Trinkwasserversorgung und Abwasserbeseitigung Torgau-Westelbien, intervenient: Bundesministerium der Finanzen, forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
Er tilslutningen af en grundejers anlæg til vandforsyningsnettet (såkaldt hustilslutning), som foretages af et vandforsyningsselskab mod et særskilt beregnet vederlag, omfattet af begrebet »vandforsyning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (1) (bilag D, nr. 2, og bilag H, kategori 2)?
(1) EFT L 145, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 30. december 2004 af Dioikitiko Protodikeio Athinas (Grækenland) i sagen Ekaterini Stamatelaki mod Organismos Asfaliseos Eleftheron Epangelmation
(Sag C-444/05)
(2006/C 60/36)
Processprog: græsk
Ved kendelse afsagt den 30. december 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 14. december 2005, har Dioikitiko Protodikeio Athinas i sagen Ekaterini Stamatelaki mod Organismos Asfaliseos Eleftheron Epangelmation forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
|
A) |
Foreligger der en hindring for princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, jf. EF-traktatens artikel 49 ff., såfremt en national lovgivning bestemmer, at en national social- og sygeforsikrings refusion af en forsikrets udgifter til behandling på et privat behandlingssted i udlandet er udelukket, medmindre der er tale om børn under 14 år, hvorimod der er fastsat refusion, efter godkendelse, for disse udgifter, såfremt den pågældende behandling finder sted på et offentligt behandlingssted i udlandet? |
|
B) |
Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende, kan denne foranstaltning da anses for nødvendiggjort af tvingende almene offentlige hensyn, såsom især afværgelsen et alvorligt indgreb i den græske sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt eller opretholdelsen af en stabil læge- og hospitalstjeneste? |
|
C) |
Såfremt andet spørgsmål besvares bekræftende, kan en sådan foranstaltning da anses for tilladt under forudsætning af, at den ikke er i strid med proportionalitetsprincippet, dvs. at den ikke går videre end det, der er objektivt nødvendigt med henblik på at nå det formål, den forfølger, og at samme resultat ikke kan nås ved hjælp af mindre indgribende regler? |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 20. oktober 2005 af Bundesfinanzhof i sagen Werner Haderer mod Finanzamt Wilmersdorf
(Sag C-445/05)
(2006/C 60/37)
Processprog: tysk
Ved kendelse afsagt den 20. oktober 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 14. december 2005, har Bundesfinanzhof i sagen Werner Haderer mod Finanzamt Wilmersdorf forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
Er privattimer på skole- eller universitetsniveau, som gives af en underviser, kun afgiftsfritaget i medfør af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra j), i direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 (1), såfremt underviseren tilbyder sine undervisningstjenester direkte til eleven/den studerende som modtager af tjenesten, dvs. at tjenesten betales af sidstnævnte person, eller er det tilstrækkeligt, at det er en skole eller videregående uddannelsesinstitution/universitet, som er modtager af underviserens tjenester?
(1) EFT L 145, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 13. december 2005 af Cour de cassation (Frankrig) i sagen Société Elisa (Européenne et luxembourgeoise d'investissements SA) mod Directeur général des impôts, Direction des services généraux et de l'informatique og Ministère public
(Sag C-451/05)
(2006/C 60/38)
Processprog: fransk
Ved dom afsagt den 13. december 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. december 2005, har Cour de cassation (Frankrig) i sagen Société Elisa (Européenne et luxembourgeoise d'investissements SA) mod Directeur général des impôts, Direction des services généraux et de l'informatique og Ministère public forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
|
1) |
Er EF-traktatens artikel 52 ff. og 73 B til hinder for lovforskrifter som dem, der er indeholdt i artikel 990 D ff. i Code général des impôts, hvorefter juridiske personer, hvis hjemsted for den faktiske ledelse er beliggende i Frankrig, kan opnå fritagelse for betaling af skat af handelsværdien af de faste ejendomme, de er indehavere af i Frankrig, men som hvad angår juridiske personer, hvis hjemsted for deres faktiske ledelse er beliggende i et andet land, selv om dette land er en medlemsstat i Den Europæiske Union, gør denne skattefritagelse betinget af, at der mellem Frankrig og den pågældende stat er indgået en overenskomst om administrativ bistand til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, eller af, at de pågældende juridiske personer i medfør af en overenskomst, der indeholder en klausul om, at der ikke må udøves forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, ikke må undergives en hårdere beskatning end den, der gælder for juridiske personer, hvis hjemsted for den faktiske ledelse er beliggende i Frankrig? |
|
2) |
Udgør en skat som den i sagen omtvistede en formueskat i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 1 i Rådets direktiv af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter (1)? |
|
3) |
Er i bekræftende fald de forpligtelser, som er pålagt medlemsstaterne hvad angår den gensidige bistand på skatteområdet ved direktiv af 19. december 1977, til hinder for, at medlemsstaterne henholder sig til [org. s. 10] forpligtelser af samme art i medfør af en bilateral overenskomst om gensidig bistand på skatteområdet, som udelukker en gruppe af skatteydere såsom de luxembourgske holdingselskaber? |
|
4) |
Forpligter EF-traktatens artikel 52 ff. og 73 B ff. en medlemsstat, der har indgået en overenskomst med et andet land — uanset om dette er medlemsstat i Den Europæiske Union eller ej — som indeholder en klausul om ikke-diskriminering på skatteområdet, til at indrømme en juridisk person, hvis hjemsted for den faktiske ledelse er beliggende på en anden medlemsstats område, de samme fordele som dem, der er fastsat i den nævnte klausul, når den pågældende juridiske person er indehaver af en eller flere faste ejendomme på den første medlemsstats område, og den anden medlemsstat ikke er bundet af en sådan klausul over for den første medlemsstat? |
(1) Rådets direktiv 77/799/EØF af 19.12.1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter (EFT L 336, s. 15).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 23. november 2005 af Finanzgericht des Landes Brandenburg i sagen Volker Ludwig mod Finanzamt Luckenwalde
(Sag C-453/05)
(2006/C 60/39)
Processprog: tysk
Ved kendelse afsagt den 23. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 20. december 2005, har Finanzgericht des Landes Brandenburg i sagen Volker Ludwig mod Finanzamt Luckenwalde forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
|
1. |
Foreligger der en formidlingsydelse som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1), når en afgiftspligtig person — i givet fald repræsenteret ved en underagent — formidler lån til kunder, som han selv har taget kontakt til, fra forskellige udbydere, med hvilke han i forvejen har aftalt de for kunderne almindeligt gældende betingelser, og fra hvilke han for formidlingen af et produkt modtager provision, selv om han i denne forbindelse undersøger og analyserer kundernes formueforhold og deres personlige og finansielle behov, eller er denne ydelse en accessorisk biydelse til hovedydelsen, der er en finansiel tjenesteydelse, som ikke er omfattet af artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, i direktiv 77/388/EØF? |
|
2. |
Forudsætter merværdiafgiftsfritagelsen for formidling af lån i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, i direktiv 77/388/EØF, at
eller omfatter afgiftsfritagelsen også provisionsbetalinger, som en afgiftspligtig person modtager fra en hovedagent, for hvilken han handler som underagent, og i hvis navn han optræder over for dennes kunder, som vederlag for, at disse kunder indgår låneaftaler med udbydere, der er anvist af ham, men uden at underagenten har kontakt med långiveren? |
(1) EFT L 145, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/20 |
Appel iværksat den 22. december 2005 af Republikken Østrig til prøvelse af dom afsagt den 5. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager T-366/03 og T-235/04
(Sag C-454/05 P)
(2006/C 60/40)
Processprog: tysk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. december 2005 iværksat appel af Republikken Østrig ved Dr. Harald Dossi, med valgt adresse i Luxembourg, til prøvelse af dom afsagt den 5. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager T-366/03 og T-235/04.
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Dom af 5. oktober 2005 afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager T-366/03 og T-235/04, Land Oberösterreich og Republikken Østrig mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1) vedrørende søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/653/EF af 2. september 2003 om de af Republikken Østrig i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, meddelte nationale bestemmelser om forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer i regionen Oberösterreich (2), ophæves. |
|
2. |
Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger. |
|
3. |
Annullation af den nævnte kommissionsbeslutning, eller subsidiært hjemvisning af sagen til Retten, for at denne kan træffe afgørelse herom. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Appellanten har gjort gældende, at Rettens dom af 5. oktober 2005 er behæftet med en procedurefejl, der er til skade for Republikken Østrig, og som tilsidesætter fællesskabsretten.
Ifølge appellanten er det udelukkende betingelsen om et »specifikt problem«, der fuldt ud er blevet behandlet i den appellerede dom. Efter Retten først var kommet til den konklusion, at der ikke var tale om noget specifikt problem for den sagsøgende medlemsstat, blev de øvrige betingelser i artikel 95, stk. 5, EF ikke undersøgt yderligere. Retten behandlede heller ikke spørgsmålet om et »specifikt problem« med den omhu, der var nødvendig med henblik på sagens afgørelse. Ved at undlade at foretage en grundig undersøgelse af de herom fremsatte argumenter, har Retten tilsidesat appellantens ret til at blive hørt samt begrundelsespligten, hvilket udgør en dobbel procedurefejl.
Appellanten har anført, at den videnskabelige risikovurdering er særlig vigtig, for så vidt angår beskyttelse af miljøet og navnlig ved anvendelse af forsigtighedsprincippet, og at dette inden for rammerne af den i artikel 95, stk. 5, EF omhandlede procedure indebærer en grundig undersøgelse af de videnskabelige argumenter og særligt, såfremt der er den mindste tvivl om, hvorvidt det beskyttelsesniveau, der er indført med harmoniseringsforanstaltningen, er tilstrækkeligt. Hverken Kommissionen eller efterfølgende Retten foretog en grundig undersøgelse af Republikken Østrigs anbringender, og der blev heller ikke foretaget nogen grundig undersøgelse af den anmeldte foranstaltnings nødvendighed for miljøet. Såvel Kommissionens beslutning som Rettens dom er baseret på en undersøgelse foretaget af EFSA, som kun tilnærmelsesvis — og uden hensyn til den særlige situation i Oberösterreich — berørte kernen i Republikken Østrigs argumentation, nemlig spørgsmålet om sameksistens mellem genetisk og ikke-genetisk modificerede afgrøder. Retten foretog ikke på noget tidspunkt en undersøgelse af de videnskabelige beviser under iagttagelse af forsigtighedsprincippet.
Endelig har appellanten gjort gældende, at Domstolens tidligere praksis ikke er til hinder for, at der foretages en kontradiktorisk behandling af sagen i henhold til den i artikel 95, stk. 5, EF omhandlede procedure, og at Rettens retsopfattelse dermed udgør en tilsidesættelse af fællesskabsretten. Eftersom den manglende anvendelse af denne procedure tilsidesætter appellantens ret til at blive hørt, er der tilstrækkeligt grundlag for annullation af den omtvistede kommissionsbeslutning.
(1) EUT C 296, s. 22.
(2) EUT L 230, s. 34.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 1. december 2005 af Finanzgericht Hamburg i sagen Velvel & Steel Immobilien und Handels GmbH mod Finanzamt Hamburg-Eimsbüttel
(Sag C-455/05)
(2006/C 60/41)
Processprog: tysk
Ved kendelse afsagt den 1. december 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 23. december 2005, har Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i sagen Velvel & Steel Immobilien und Handels GmbH mod Finanzamt Hamburg-Eimsbüttel forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (1) med hensyn til begrebet »indgåelse af forpligtelser« fortolkes således, at bestemmelsen kun omfatter pengeforpligtelser, eller omfatter bestemmelsen også indgåelse af andre forpligtelser, som f.eks. af forpligtelser til at præstere tjenesteydelser?
(1) EFT L 145, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 23. november 2005 af Landgericht Wiesbaden i sagen Schutzverband der Spirituosen-Industrie e.V. mod Diageo Deutschland GmbH
(Sag C-457/05)
(2006/C 60/42)
Processprog: tysk
Ved kendelse afsagt den 23. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 27. december 2005, har Landgericht Wiesbaden (Tyskland) i sagen Schutzverband der Spirituosen-Industrie e.V. mod Diageo Deutschland GmbH forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
|
1. |
Skal artikel 5, stk. 3, litra b), andet afsnit, andet punktum, sammenholdt med artikel 5, stk. 3, litra d), i Rådets direktiv 75/106/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser (EFT 1975 L 106, s. 31, senest ændret ved tiltrædelsesakten af 23.9.2003, EUT L 236, s. 33, herefter »direktiv 75/106/EØF«), sammenholdt med punkt 4 i bilag III til samme direktiv, fortolkes således, at produkter med en volumenstørrelse på 0,071 l, som er lovligt fremstillet og/eller markedsført i Irland eller Det Forenede Kongerige, også kan markedsføres i alle andre EF-medlemsstater? |
|
2. |
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Er artikel 5, stk. 3, litra b), andet afsnit, andet punktum, sammenholdt med artikel 5, stk. 3, litra d), i direktiv 75/106/EØF, sammenholdt med punkt 4 i bilag III til samme direktiv, i overensstemmelse med princippet om frie varebevægelser i henhold til artikel 28 EF og 30 EF? |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/22 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 16. november 2005 af Oberster Gerichtshof i sagen Mohamed Jouini, Okay Gönen, Hasan Bajric, Gerald Huber, Manfred Ortner, Sükran Karacatepe, Franz Mühlberger, Nakil Bakii, Hannes Kranzler, Jürgen Mörth, Anton Schneeberger, Dietmar Susteric, Sascha Wörnhör, Aynur Savci, Elena Peter, Egon Schmöger, Mehmet Yaman, Dejan Preradovic, Andreas Mitter, Wolfgang Sorger, Franz Schachenhofer, Herbert Weiss, Harald Kaineder, Ognen Stajkovski und Jovica Vidovic mod PPS Princess Personal Service GmbH
(Sag C-458/05)
(2006/C 60/43)
Processprog: tysk
Ved afgørelse afsagt den 16. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 4. januar 2006, har Oberster Gerichtshof (Østrig) i sagen Mohamed Jouini m.fl. mod PPS Princess Personal Service GmbH forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
Er der tale om en overførsel af en bedrift eller af en del af en bedrift i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 (1) om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, når en kontoransat, en filialdirektør samt kunderådgivere og direktøren — i samvirke mellem to personaleudlejningsvirksomheder — skifter arbejdsplads fra den første personaleudlejningsvirksomhed, som ikke har en organisationsstruktur, der kan afgrænses, til den anden personaleudlejningsvirksomhed og dér udøver tilsvarende opgaver, og når — ligeledes i samvirke mellem begge virksomheder — ca. en tredjedel af de udlejede arbejdstagere samt dertilhørende kunder (med forskellige kontraktstørrelser fra tre udlejede arbejdstagere til halvtreds udlejede arbejdstagere) til dels eller fuldstændigt skifter arbejdsplads sammen med disse?
(1) EFT L 82 s. 16.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/22 |
Sag anlagt den 23. december 2005 af Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-460/05)
(2006/C 60/44)
Processprog: polsk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. december 2005 anlagt sag mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union af Republikken Polen ved Jarosław Pietras.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Artikel 33, stk. 2, og artikel 43, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer annulleres (1). |
|
2. |
Sagen føres på polsk. |
|
3. |
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Republikken Polens regering har gjort gældende, at en væsentlig proceduremæssig forskrift er blevet tilsidesat på grund af den utilstrækkelige begrundelse for den gældende ordlyd af artikel 33, stk. 2, og artikel 43, stk. 3, i direktiv 2005/36/EF.
Der fastsættes heri forskellige bestemmelser vedrørende anerkendelsen af erhvervede rettigheder, som finder anvendelse på polske uddannelsesbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og jordemødre, hvilket udgør en undtagelse til bestemmelserne om anerkendelse af erhvervede rettigheder, som finder anvendelse på uddannelsesbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og jordemødre erhvervet i andre medlemsstater. Der gives ikke i betragtningerne til direktiv 2005/36/EF nogen begrundelse for vedtagelsen af disse undtagelsesbestemmelser om anerkendelsen af erhvervede rettigheder for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og jordemødre, som har polske erhvervsmæssige kvalifikationer.
Den manglende begrundelse for vedtagelsen af disse foranstaltninger udgør en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 253, idet de omhandlede foranstaltninger i løbet af det lovgivningsmæssige arbejde, som førte til vedtagelsen af direktiv 2005/36/EF, mistede deres karakter af foranstaltninger, som ikke skal begrundes særskilt. Selv om indholdet af disse foranstaltninger er fastsat i tiltrædelsestraktaten, kan de ikke i lyset af tiltrædelsestraktatens artikel 9 og forløbet af forarbejdet til direktiv 2005/36/EF betragtes som værende tilstrækkeligt begrundede alene på grund af, at deres indhold er fastsat i traktaten.
(1) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/23 |
Sag anlagt den 22. december 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-462/05)
(2006/C 60/45)
Processprog: portugisisk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. december 2005 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Richard Lyal og Margarida Afonso, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1) |
Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til sjette direktivs (1) artikel 12 og 28, idet den har opretholdt en reduceret momssats på 5 % for bropenge for benyttelse af broen over Tejo-floden i Lissabon. |
|
2) |
Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Det fremgår klart af Domstolens dom af 8. marts 1998, sag C-276/98, Kommissionen mod Portugal (Sml. I, s. 1699), og er i øvrigt implicit anerkendt af de portugisiske myndigheder, at sjette direktiv ikke indeholder nogen bestemmelse, der giver mulighed for at anvende en reduceret sats på 5 % på de omtvistede tjenesteydelser. Ikke desto mindre har de portugisiske myndigheder på ubestemt tid udskudt at bringe den traktatbrudssituation, der har foreligget siden den 1. januar 1995, til ophør, idet den har fremsat en række modargumenter og tvetydige udtalelser og jævnligt har ændret standpunkt vedrørende spørgsmålet om eventuel anvendelse af sjette direktivs artikel 4, stk. 5.
Efter grundig gennemgang af den portugisiske regerings argumenter og forskellige standpunkter vedrørende dette spørgsmål under den administrative procedure i sagen er Kommissionen af den opfattelse, at betingelserne for at anse sjette direktivs artikel 4, stk. 5, første afsnit, for anvendelig på de omtvistede ydelser ikke er opfyldt.
Det følger af sjette direktivs artikel 12, stk. 3, litra a), at en reduceret momssats kun kan anvendes på afgiftspligtige transaktioner, der er omfattet af en af de kategorier, som er anført i bilag H — hvilket ikke er tilfældet for ydelser, der består i — mod betaling af vejafgift — at stille vejmæssige infrastrukturer til rådighed for brugerne.
Hvad angår sjette direktivs artikel 28, stk. 2, litra e), som de portugisiske myndigheder har påberåbt sig, er Kommissionen af den opfattelse, at denne bestemmelse indeholder en forpligtelse til ikke atter at anvende en reduceret sats for transaktioner, for hvilke det allerede har været muligt at gennemføre den ønskede overgang til anvendelsesområdet for normalsatsen. Hvis det anerkendes, at en medlemsstat, således som den portugisiske regering har gjort gældende, atter kan gå tilbage til at anvende en reduceret sats efter en kortere eller længere periode med anvendelse af normalsatsen, ville dette indebære en fare for den gradvise og fremadskridende tilnærmelse af satserne og af niveauet for momssatserne, som fællesskabslovgiver har anset for nødvendig.
Selv hvis Domstolen eventuelt ikke skulle være enig i den omtvistede fortolkning af sjette direktivs artikel 28, stk. 2, litra a), som Kommissionen forfægter, skal det under alle omstændigheder stadig fastslås, at den portugisiske lovgivning, idet den foreskriver, at der for bropenge for benyttelse af broen over Tejo-floden i Lissabon anvendes en reduceret sats på 5 %, dvs. mindre end 12 %, ikke er i overensstemmelse med denne bestemmelse.
(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/24 |
Sag anlagt den 23. december 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-465/05)
(2006/C 60/46)
Processprog: italiensk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. december 2005 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa og E. Montaguti, som befuldmægtigede.
|
1) |
Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat pligterne efter artikel 43 EF og 49 EF, da den har fastsat følgende:
|
|
2) |
Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Virksomheden som privat sikkerhedsmedarbejder har ikke karakter af direkte og særlig deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed. Virksomheden kan heller ikke blive omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 45 og 55 om henholdsvis etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser.
|
1) |
Den pligtmæssige edsaflæggelse udgør en uberettiget og uforholdsmæssig hindring i forhold til det mål, der skal opnås ved den pågældende art af erhvervsvirksomhed som privat sikkerhedsmedarbejder. Den formelle edsaflæggelse gør det vanskeligere dels for etableringsmuligheden og dels i almindelighed for adgangen til det italienske marked for tjenester ydet af private vagtfirmaer for erhvervsdrivende i Fællesskabet med den virkning, at de ganske afskrækkes fra at søge tilladelse. |
|
2) |
Kravet om tilladelse for den, der vil yde tjenester via et privat vagtfirma i Italien uden hensyn til de tilsvarende pligter, der påhviler yderen af sådanne tjenester allerede i den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret, udgør en uberettiget hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser. |
|
3) |
En EF-virksomhed på området, som ønsker at etablere sig i Italien og operere på et område af en vis størrelse, skal erhverve tilladelse i lige så mange af de provinser, som virksomheden ønsker at udøve sin aktivitet i (Italien har 104 provinser). Sådanne tilladelser vil desuden ikke kunne meddeles af den kompetente statsforvaltning (»Prefetto«) henset til antallet og størrelsen af de virksomheder, der allerede opererer på det samme område. |
|
4) |
En virksomhed, der ønsker at etablere sig i Italien, skal råde over lige så mange lokaler, som der er opnået tilladelse i de dækkede provinser, uden at det er nødvendigt for at yde tjenesten. Det må desuden antages, at den omstændighed, at der er fastsat en pligt til at være i besiddelse af lokaler, er ensbetydende med at sætte en stopper for den frie udveksling af tjenesteydelser henset til, at der er krav om etablering til den, som arbejder under en ordning om grænseoverskridende ydelse af sådanne tjenester. |
|
5) |
I tilfælde af ikke-regelmæssige ydelse af tjenester på sikkerhedsområdet kræver den italienske lovgivning stedse, at den enkelte ansatte individuelt har tilladelse til at udøve sin virksomhed i Italien, og lovgivningen tager ikke hensyn til den kontrol, som den enkelte edsvorne sikkerhedsmedarbejder allerede er underkastet i hjemstaten. |
|
6) |
De af »Prefetti« udstedte tilladelser kan indeholde angivelse af et minimums- og/eller maksimumsantal ansatte. Såfremt disse grænser ikke overholdes, medfører det tilbagekaldelse af tilladelsen. Sådanne bestemmelser udgør en hindring for etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser og er navnlig af en sådan art, at de ganske kan udelukke adgangen til markedet for små virksomheder. |
|
7) |
Pligten til at stille sikkerhed ved den statslige finansforvaltning (»Cassa depositi e prestiti«) for de virksomheder, der ønsker at yde tjeneste via et privat vagtfirma, hvilken pligt er fastsat af italiensk lovgivning, tager ikke hensyn til de tilsvarende pligter af formålsbestemt art, som tjenesteyderen allerede er undergivet i den medlemsstat, hvori han er etableret. |
|
8) |
Begrænsningerne for den frie fastsættelse af priserne udgør en yderligere hindring for såvel etableringsfriheden som den frie udveksling af tjenesteydelser. En ny erhvervsdrivende, som søger at komme ind på et bestemt marked, skal nemlig indrette sig efter konkurrenterne, og prisen for ydelserne udgør en yderst vigtig faktor med henblik på at skaffe sig kunder. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/25 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 21. november 2005 af Finanzgericht Hamburg i sagen Willy Kempter KG mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas, eksportrestitution
(Sag C-2/06)
(2006/C 60/47)
Processprog: tysk
Ved afgørelse afsagt den 21. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 4. januar 2006, har Finanzgericht Hamburg i sagen Willy Kempter KG mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas, eksportrestitution forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
|
1) |
Forudsætter fornyet prøvelse og omgørelse af en endelig forvaltningsafgørelse — for at tage hensyn til en fortolkning af de relevante fællesskabsbestemmelser, som EF-Domstolen i mellemtiden har foretaget — at den berørte part har anfægtet forvaltningsafgørelsen ved de nationale domstole og gjort fællesskabsretten gældende? |
|
2) |
Skal en anmodning om fornyet prøvelse og omgørelse af en endelig forvaltningsafgørelse, der er i strid med fællesskabsretten — ud over de i EF-Domstolens dom af 13. januar 2004 i sag C-453/00 fastsatte betingelser — anses for at være begrænset i tidsmæssig henseende på grundlag af overordnede fællesskabsretlige principper? |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/25 |
Appel iværksat den 9. januar 2006 af Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. til prøvelse af dom afsagt den 19. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-415/03, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Franske Republik
(Sag C-6/06 P)
(2006/C 60/48)
Processprog: spansk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. januar 2006 iværksat appel af Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. ved abogados E. Garayar Gutiérrez, G. Martínez-Villaseñor, A. García Castillo og M. Troncoso Ferrer, til prøvelse af dom afsagt den 19. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-415/03, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Franske Republik.
Appellanterne har nedlagt følgende påstande:
|
1) |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
|
2) |
Følgelig ophæves dom afsagt den 19. oktober 2005 af Retten i Første Instans i sag T-415/03 i det hele. |
|
3) |
De af appellanterne i første instans nedlagte påstande tages til følge, idet
|
|
4) |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter:
Appellen er anlagt til prøvelse af Rettens dom af 19. oktober 2005, hvorved Retten forkastede det søgsmål om ansvar uden for kontraktforhold, som appellanterne havde anlagt mod Rådet for Den Europæiske Union med påstand om erstatning for det tab, de hævder at have lidt på grund af den af Rådet meddelte tilladelse til at overføre en del af den fiskekvote for ansjos, der er tildelt Den Portugisiske Republik, til Den Franske Republik.
Appellanterne har gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved dens vurdering af, om der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en trinhøjere regel og af retssikkerhedsprincippet samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. I modsætning til Retten er det appellanternes opfattelse, at Rådet ikke rådede over noget skøn, sådan som Retten havde tilkendt det, og dets godkendelse af overførsel af fiskekvoter var i strid med procedurereglerne og den kompetence, der i forbindelse hermed er tildelt i henhold til tiltrædelsesakten vedrørende Kongeriget Spanien og forordning nr. 685/95 (6) og nr. 3760/92 (7).
Appellanterne har ligeledes gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke gav appellanterne medhold i, at princippet om relativ stabilitet kan tillægge borgerne subjektive rettigheder. Herved har Retten gjort den fælles fiskeripolitik indholdsløs og tilsidesat appellanternes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse sådan som fastslået af Retten selv.
Endelig har appellanterne gjort gældende, at Retten har tilsidesat deres ret til kontradiktion, idet den ikke blot har ignoreret indholdet af de rapporter, som er fremlagt under sagen i forbindelse med fastlæggelsen af det tab, som appellanterne har lidt som følge af Rådets retsakter, men også har afvist en anmodning om bevisoptagelse, som appellanterne pr. definition først havde mulighed for at fremsætte under sagen, som fremsat for sent.
På baggrund af samtlige anførte grunde har appellanterne nedlagt påstand om, at Domstolen erklærer den af Retten afsagte dom af 19. oktober 2005 for retsstridig samt erklærer, at Fællesskabet har pådraget sig ansvar uden for kontrakt, idet det i perioden 1995 til 2000 har foretaget en overførsel af Portugals fiskekvoter til Frankrig, som allerede var erklæret for retsstridig af Domstolen.
(1) Rådets forordning af 22.12.1995 om fastsættelse for 1996 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder (EFT L 330 af 30.12.1995, s. 1).
(2) Rådets Forordning af 20.12.1996 om fastsættelse for 1997 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder (EFT L 66 af 6.3.1997, s. 1).
(3) Rådets forordning af 19.12.1997 om fastsættelse for 1998 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder (EFT L 12 af 19.1.1998, s. 1).
(4) Rådets forordning af 18.12.1998 om fastsættelse for 1999 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder (EFT L 13 af 18.1.1999, s. 1).
(5) Rådets forordning af 15.12.2000 om fastsættelse for år 2001 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (EFT L 334 af 30.12.2000, s. 1).
(6) Rådets forordning af 27.3.1995 om forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fællesskabet (EFT L 71 af 31.3.1995, s. 5).
(7) Rådets forordning af 20.12.1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/26 |
Appel iværksat den 9. januar 2006 af Beatriz Salvador García til prøvelse af dom afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-205/02, Beatriz Salvador García mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-7/06 P)
(2006/C 60/49)
Processprog: spansk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. januar 2006 iværksat appel af Beatriz Salvador García ved abogados R. García-Gallardo Gil-Fournier, D. Domínguez Pérez og A. Sayagués Torres, til prøvelse af dom afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-205/02, Beatriz Salvador García mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
|
2. |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. oktober 2005 ophæves, og sagen hjemvises i givet fald til Retten i første Instans. |
|
3. |
Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger, der opstår under Domstolens behandling af sagen samt dem, der var forbundet med sagens behandling af Retten i Første Instans. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Dette annullationssøgsmål støttes på et enkelt anbringende: Det gøres gældende, at Retten har tilsidesat fællesskabsretten i den appellerede doms præmis 36-59. Appellanten er navnlig af den opfattelse, at Retten har anlagt en urigtig fortolkning af begrebet »har gjort tjeneste for en anden stat« i artikel 4, stk. 1, litra a), andet afsnit, i bilag VII, til tjenestemandsvedtægten.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/27 |
Appel iværksat den 9. januar 2006 af Anne Herrero Romeu til prøvelse af dom afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-298/02, Anna Herrero Romeu mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-8/06 P)
(2006/C 60/50)
Processprog: spansk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. januar 2006 iværksat appel af Anne Herrero Romeu ved advokat R. García-Gallardo Gil-Fournier, D. Domínguez Pérez og A. Sayaguéz Torres, og med valgt adresse i Luxembourg, til prøvelse af dom/kendelse afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-298/02, Anna Herrero Romeu mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Appellen fremmes til realitetsbehandling, og appellen gives medhold. |
|
2. |
Dommen afsagt den 25. oktober 2005 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) ophæves. |
|
3. |
EF-Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen samt omkostningerne i forbindelse med sagen ved Retten i Første Instans. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Nærværende appel støttes udelukkende på et anbringende: Rettens tilsidesættelse af fællesskabsretten i præmis 23-44 i den anfægtede dom. Appellanten har navnlig anført, at Retten har anlagt en fejlfortolkning af begrebet »tilfælde, hvor vedkommende har gjort tjeneste for en anden stat« som omhandles i artikel 4, stk. 1, litra a), andet afsnit, i vedtægtens bilag VII.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/27 |
Appel iværksat den 9. januar 2006 af Tomás Salazar Brier til prøvelse af dom/kendelse afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-83/03, Tomás Salazar Brier mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-9/06 P)
(2006/C 60/51)
Processprog: spansk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. januar 2006 iværksat appel af Tomás Salazar Brier ved abogados R. García-Gallardo Gil-Fournier, D. Domínguez Pérez og A. Sayagués Torres, og med valgt adresse i Luxembourg, til prøvelse af dom/kendelse afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-83/03, Tomás Salazar Brier mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
|
2. |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. oktober 2005 ophæves, og sagen hjemvises i givet fald til Retten i Første Instans. |
|
3. |
Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger, der opstår under Domstolens behandling af sagen samt dem, der var forbundet med sagens behandling af Retten i Første Instans. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Dette annullationssøgsmål støttes på et enkelt anbringende: Det gøres gældende, at Retten har tilsidesat fællesskabsretten i den appellerede doms præmis 26-48. Appellanten er navnlig af den opfattelse, at Retten har anlagt en urigtig fortolkning af begrebet »har gjort tjeneste for en anden stat« i artikel 4, stk. 1, litra a), andet afsnit, i bilag VII, til tjenestemandsvedtægten.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/28 |
Appel iværksat den 9. januar 2006 af Rafael De Bustamante Tello til prøvelse af dom afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-368/03, Rafael De Bustamante Tello mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-10/06 P)
(2006/C 60/52)
Processprog: spansk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. januar 2006 iværksat appel af Rafael De Bustamante Tello ved abogados R. García-Gallardo Gil-Fournier, D. Domínguez Pérez og A. Sayagués Torres, til prøvelse af dom afsagt den 25. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-368/03, Rafael De Bustamante Tello mod Rådet for Den Europæiske Union.
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Sagen antages til realitetsbehandling |
|
2. |
Retten i Første Instans' dom af 25. oktober 2005 ophæves og sagen hjemvises i givet fald til Retten i Første Instans |
|
3. |
Rådet tilpligtes at betale samtlige omkostninger, der opstår under Domstolens behandling af sagen samt dem, der var forbundet med sagens behandling af Retten i Første Instans. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Dette annullationssøgsmål støttes på et enkelt anbringende: Det gøres gældende, at Retten har tilsidesat fællesskabsretten i den appellerede doms præmis 24-45. Appellanten er navnlig af den opfattelse, at Retten har anlagt en urigtig fortolkning af begrebet »har gjort tjeneste for en anden stat« i artikel 4, stk. 1, litra a), andet afsnit, i bilag VII, til tjenestemandsvedtægten.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/28 |
Sag anlagt den 17. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-18/06)
(2006/C 60/53)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 17. januar 2006 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Nolin, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1) |
Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2004/103/EF af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF, som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2) |
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 31. december 2004.
(1) EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/28 |
Sag anlagt den 17. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-19/06)
(2006/C 60/54)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 17. januar 2006 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Nolin, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1) |
Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2002/89/EF af den 28. november 2002 om ændring af direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2) |
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/89 udløb den 31. december 2004.
(1) EFT L 355 af 30.12.2002, s. 45.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/29 |
Sag anlagt den 17. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-20/06)
(2006/C 60/55)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 17. januar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel Nolin, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser henhold til Kommissionens direktiv 2004/102/EF af 5. oktober 2004 om ændring af bilag II, III, IV og V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2. |
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/102 udløb den 28. februar 2005.
(1) EUT L 309, s. 9.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/29 |
Sag anlagt den 17. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-21/06)
(2006/C 60/56)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 17. januar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel Nolin, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1) |
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2004/103/EF af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF, som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 31. december 2004.
(1) EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/30 |
Sag anlagt den 17. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-22/06)
(2006/C 60/57)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 17. januar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel Nolin, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2004/105/EF af 15. oktober 2004 om fastlæggelse af modeller til officielle plantesundhedscertifikater eller plantesundhedscertifikater for reeksport, som ledsager planter, planteprodukter og andre objekter, der kommer fra tredjelande, og som er opført i Rådets direktiv 2000/29/EF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2. |
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/102 udløb den 28. februar 2004.
(1) EUT L 309, s. 9.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/30 |
Sag anlagt den 24. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-39/06)
(2006/C 60/58)
Processprog: tysk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 24. januar 2006 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Kilian Gross og Tibor Scharf, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1) |
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til 249 EF samt artikel 1, 2 og 3 i Kommissionens beslutning af 30. oktober 2002 vedrørende støtteforanstaltning C 62/00 (ex NN 142/99), i dens ændrede affattelse af 13. maj 2003 (2003/643/EF) (1) om Tysklands statsstøtte til fordel for Kahla Porzellan GmbH og Kahla/Thüringen Porzellan GmbH, idet den ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at kræve den ydede støtte tilbagebetalt. |
|
2) |
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Ifølge Kommissionen har den tyske regering ikke på tilstrækkelig vis gennemført Kommissionens beslutning af 30. oktober 2002 vedrørende støtteforanstaltning C 62/00 (ex NN 142/99), i dens ændrede affattelse af 13. maj 2003 (2003/643/EF).
Ved denne beslutning blev flere støtteforanstaltninger, som Tyskland havde gennemført i årene 1991 til 1993 til fordel for Kahla Porzellan GmbH og i årene 1993 til 1999 til fordel for Kahla/Thüringen Porzellan GmbH, erklæret uforenelige med fællesmarkedet. Samtidig blev Tyskland pålagt at tilbagesøge støtten med renter.
Den omstændighed, at beslutning 2003/463/EF er anfægtet som led i sag T-20/03, har for Kommissionen ingen indflydelse på forpligtelsen til at gennemføre beslutningen, eftersom søgsmålet ikke har opsættende virkning.
Eftersom Forbundsrepublikken Tyskland på trods af flere skriftlige påbud fra Kommissionens side endnu ikke fuldstændigt har gennemført beslutning 2003/643/EF, har Kommission indbragt sagen for Domstolen i henhold til artikel 88, stk. 2, andet afsnit, EF.
(1) EUT L 227, s. 12.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/30 |
Sag anlagt den 27. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-41/06)
(2006/C 60/59)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. januar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky og B. Schima, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2002/31/EF af 22. marts 2002 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af klimaanlæg til husholdningsbrug (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2. |
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/31 udløb den 31. december 2002.
(1) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 26.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/31 |
Sag anlagt den 30. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-47/06)
(2006/C 60/60)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 30. januar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C.O'Reilly, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2. |
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/9/EF udløb den 6. februar 2005.
(1) EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/31 |
Sag anlagt den 30. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-48/06)
(2006/C 60/61)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 30. januar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. O'Reilly, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2002/90/EF (1) af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold, idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2. |
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/90/EF udløb den 4. december 2004.
(1) EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/32 |
Sag anlagt den 30. januar 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-49/06)
(2006/C 60/62)
Processprog: fransk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 30. januar 2006 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved N. Yerrell, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1) |
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 1999/37/EF (1) af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Fristen for gennemførelse af direktiv 1999/37/EF udløb den 1. juni 2004.
(1) EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/32 |
Slettelse af sag C-8/04 (1)
(2006/C 60/63)
(Processprog: nederlandsk)
Ved kendelse af 15. december 2005 har formanden for Fjerde Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-8/04, E. Bujara mod Inspecteur der Belastingdienst Limburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof 's-Hertogenbosch), skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/32 |
Slettelse af sag C-461/04 (1)
(2006/C 60/64)
(Processprog: nederlandsk)
Ved kendelse af 16. november 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-461/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/32 |
Slettelse af sag C-468/04 (1)
(2006/C 60/65)
(Processprog: græsk)
Ved kendelse af 15. november 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-468/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/32 |
Slettelse af sag C-469/04 (1)
(2006/C 60/66)
(Processprog: græsk)
Ved kendelse af 16. november 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-469/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/33 |
Slettelse af sag C-58/05 (1)
(2006/C 60/67)
(Processprog: svensk)
Ved kendelse af 22. november 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-58/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/33 |
Slettelse af sag C-63/05 (1)
(2006/C 60/68)
(Processprog: græsk)
Ved kendelse af 14. december 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-63/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/33 |
Slettelse af sag C-121/05 P (1)
(2006/C 60/69)
(Processprog: tysk)
Ved kendelse af 14. december 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-121/05 P, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) mod Deutsche Post EURO EXPRESS GmbH, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/33 |
Slettelse af sag C-136/05 (1)
(2006/C 60/70)
(Processprog: fransk)
Ved kendelse af 7. december 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-136/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/33 |
Slettelse af sag C-159/05 (1)
(2006/C 60/71)
(Processprog: fransk)
Ved kendelse af 8. december 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-159/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg, skal slettes af registeret.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/33 |
Slettelse af sag C-163/05 (1)
(2006/C 60/72)
(Processprog: portugisisk)
Ved kendelse af 10. november 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-163/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik, skal slettes af registeret.
RETTEN I FØRSTE INSTANS
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/34 |
Ved kendelser af 15. december 2005 har De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i henhold til artikel 3, stk. 3, i Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom (1) af 2. november 2004 om oprettelse af en ret for EU-personalesager henvist de sager, som er anført i venstre kolonne i skemaet nedenfor, til EU-Personaleretten
(2006/C 60/73)
Sagerne er blevet indført i EU-Personalerettens register under de numre, som er anført i højre kolonne nedenfor.
|
Sagsnummer henvist fra Retten i Første Instans |
Parternes navne |
Meddelelse i EU-Tidende om sagens anlæg |
Sagsnummer i EU-Personalerettens register |
||
|
EUT |
af |
||||
|
T-408/04 |
Kröppelin mod Rådet |
C |
300 |
4.12.2004 |
F-2/05 |
|
T-419/04 |
Schmit mod Kommissionen |
C |
6 |
8.1.2005 |
F-3/05 |
|
T-438/04 |
Huober mod Rådet |
C |
6 |
8.1.2005 |
F-4/05 |
|
T-22/05 |
Violetti m.fl. mod Kommissionen |
C |
82 |
2.4.2005 |
F-5/05 |
|
T-54/05 |
Kröppelin mod Rådet |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-6/05 |
|
T-84/05 |
Schmit mod Kommissionen |
C |
106 |
30.4.2005 |
F-7/05 |
|
T-114/05 |
Block m.fl. mod Kommissionen |
C |
115 |
14.5.2005 |
F-8/05 |
|
T-116/05 |
Lacombe mod Rådet |
C |
115 |
14.5.2005 |
F-9/05 |
|
T-120/05 |
Knaul m.fl. mod Kommissionen |
C |
115 |
14.5.2005 |
F-10/05 |
|
T-123/05 |
Chassagne mod Kommissionen |
C |
115 |
14.5.2005 |
F-11/05 |
|
T-124/05 |
Tas mod Kommissionen |
C |
132 |
28.5.2005 |
F-12/05 |
|
T-126/05 |
Corvoisier m.fl. mod ECB |
C |
132 |
28.5.2005 |
F-13/05 |
|
T-130/05 |
Albert-Bousquet m.fl. mod Kommissionen |
C |
132 |
28.5.2005 |
F-14/05 |
|
T-131/05 |
Andres m.fl. mod ECB |
C |
132 |
28.5.2005 |
F-15/05 |
|
T-132/05 |
Falcione mod Kommissionen |
C |
143 |
11.6.2005 |
F-16/05 |
|
T-145/05 |
de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen |
C |
155 |
25.6.2005 |
F-17/05 |
|
T-147/05 |
Garcia Resusta mod Kommissionen |
C |
155 |
25.6.2005 |
F-18/05 |
|
T-153/05 |
Sanchez Ferriz mod Kommissionen |
C |
155 |
25.6.2005 |
F-19/05 |
|
T-160/05 |
Johansson m.fl. mod Kommissionen |
C |
171 |
9.7.2005 |
F-20/05 |
|
T-164/05 |
De Geest mod Rådet |
C |
171 |
9.7.2005 |
F-21/05 |
|
T-165/05 |
Neophytou mod Kommissionen |
C |
155 |
25.6.2005 |
F-22/05 |
|
T-169/05 |
Giraudy mod Kommissionen |
C |
171 |
9/07.2005 |
F-23/05 |
|
T-170/05 |
Amm m.fl. mod Parlamentet |
C |
171 |
9/07.2005 |
F-24/05 |
|
T-180/05 |
Landgren mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut |
C |
182 |
23.7.2005 |
F-1/05 |
|
T-184/05 |
Mc Sweeney og Armstrong mod Kommissionen |
C |
182 |
23.7.2005 |
F-25/05 |
|
T-188/05 |
De Bry mod Kommissionen |
C |
182 |
23.7.2005 |
F-26/05 |
|
T-191/05 |
Le Maire mod Kommissionen |
C |
182 |
23.7.2005 |
F-27/05 |
|
T-192/05 |
Callewaert m.fl. mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-28/05 |
|
T-196/05 |
Vivier mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-29/05 |
|
T-197/05 |
Sundholm mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-30/05 |
|
T-200/05 |
Cwik mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-31/05 |
|
T-201/05 |
Perez Santander mod Rådet |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-32/05 |
|
T-202/05 |
Ogou mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-33/05 |
|
T-204/05 |
Lebedef m.fl. mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-34/05 |
|
T-206/05 |
Colombani mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-35/05 |
|
T-207/05 |
Schulze mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-36/05 |
|
T-208/05 |
Brown mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-37/05 |
|
T-213/05 |
Delplancke og Governatori mod Kommissionen |
C |
193 |
6.8.2005 |
F-38/05 |
|
T-215/05 |
Beau mod Kommissionen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-39/05 |
|
T-219/05 |
Andreasen mod Kommissionen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-40/05 |
|
T-220/05 |
Jacobs mod Kommissionen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-41/05 |
|
T-222/05 |
Rossi Ferreras mod Kommissionen |
C |
217 |
3.9.2005 |
F-42/05 |
|
T-224/05 |
Chassagne mod Kommissionen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-43/05 |
|
T-225/05 |
Strack mod Kommissionen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-44/05 |
|
T-226/05 |
Lantzoni mod Domstolen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-45/05 |
|
T-227/05 |
Ranguelova mod Kommissionen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-46/05 |
|
T-228/05 |
Vega Bordell mod Parlamentet |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-47/05 |
|
T-232/05 |
Hutchings mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-48/05 |
|
T-234/05 |
Bethuyne m.fl. mod Kommissionen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-49/05 |
|
T-235/05 |
Siffert mod Domstolen |
C |
205 |
20.8.2005 |
F-50/05 |
|
T-249/05 |
Duyster mod Kommissionen |
C |
217 |
3.9.2005 |
F-51/05 |
|
T-252/05 |
Q mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-52/05 |
|
T-253/05 |
Fernandez Tunon mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-53/05 |
|
T-256/05 |
Ehrhardt mod Parlamentet |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-54/05 |
|
T-258/05 |
Voigt mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-55/05 |
|
T-260/05 |
Strobl mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-56/05 |
|
T-261/05 |
Sliggers mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-57/05 |
|
T-265/05 |
Maes mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-58/05 |
|
T-267/05 |
De Smedt mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-59/05 |
|
T-268/05 |
Vande Velde mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-60/05 |
|
T-269/05 |
Dalmasso mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-61/05 |
|
T-270/05 |
Ghem mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-62/05 |
|
T-271/05 |
Arana de la Cal mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-63/05 |
|
T-272/05 |
Veramme mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-64/05 |
|
T-282/05 |
Sequeira Wandschneider mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-65/05 |
|
T-283/05 |
Baraldi m.fl. mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-66/05 |
|
T-284/05 |
Michail mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-67/05 |
|
T-285/05 |
Lippert mod Parlamentet |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-68/05 |
|
T-287/05 |
Bengoa Geisler m.fl. mod Domstolen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-69/05 |
|
T-288/05 |
Mische mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-70/05 |
|
T-289/05 |
Milella og Campanella mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-71/05 |
|
T-291/05 |
Fardoom og Ashbrook mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-72/05 |
|
T-292/05 |
Johansen mod Revisionsretten |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-73/05 |
|
T-293/05 |
Caldarone mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-74/05 |
|
T-294/05 |
Colombani mod Kommissionen |
C |
229 |
17.9.2005 |
F-75/05 |
|
T-302/05 |
Torijano Montero mod Rådet |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-76/05 |
|
T-305/05 |
Balabanis og Le Dour mod Kommissionen |
C |
271 |
29.10.2005 |
F-77/05 |
|
T-311/05 |
Rounis mod Kommissionen |
C |
271 |
29.10.2005 |
F-78/05 |
|
T-314/05 |
Arko m.fl. mod Kommissionen |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-79/05 |
|
T-318/05 |
De Geest mod Rådet |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-80/05 |
|
T-320/05 |
Maccanti mod CESE |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-81/05 |
|
T-327/05 |
Thierry mod Kommissionen |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-82/05 |
|
T-333/05 |
Ezerniece Liljeberg m.fl. mod Kommissionen |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-83/05 |
|
T-334/05 |
Neirinck mod Kommissionen |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-84/05 |
|
T-335/05 |
Sørensen mod Kommissionen |
C |
296 |
26.11.2005 |
F-85/05 |
|
T-336/05 |
De Soeten mod Rådet |
C |
296 |
26.11.2005 |
F-86/05 |
|
T-349/05 |
Ott m.fl. mod Kommissionen |
C |
315 |
10.12.2005 |
F-87/05 |
|
T-353/05 |
Kubanski mod Kommissionen |
C |
281 |
12.11.2005 |
F-88/05 |
|
T-355/05 |
Vandaele mod Kommissionen |
C |
315 |
10.12.2005 |
F-89/05 |
|
T-356/05 |
Zelenková mod Parlamentet |
C |
296 |
26.11.2005 |
F-90/05 |
|
T-359/05 |
Frankin m.fl. mod Kommissionen |
C |
315 |
10.12.2005 |
F-91/05 |
|
T-361/05 |
Genette mod Kommissionen |
C |
315 |
10.12.2005 |
F-92/05 |
|
T-365/05 |
Mische mod Parlamentet |
C |
315 |
10.12.2005 |
F-93/05 |
|
T-374/05 |
Schierhorst mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-94/05 |
|
T-377/05 |
Seegmuller mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-95/05 |
|
T-378/05 |
Marenco mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-96/05 |
|
T-380/05 |
Buendía Sierra mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-97/05 |
|
T-381/05 |
Di Bucci mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-98/05 |
|
T-386/05 |
Wilms mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-99/05 |
|
T-387/05 |
Chatziioannidou mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-100/05 |
|
T-388/05 |
Grünheid mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-101/05 |
|
T-389/05 |
Eistrup mod Parlamentet |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-102/05 |
|
T-393/05 |
Pickering mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-103/05 |
|
T-394/05 |
Valero Jordana mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-104/05 |
|
T-399/05 |
Wils mod Parlamentet |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-105/05 |
|
T-400/05 |
T mod Kommissionen |
C |
22 |
28.1.2006 |
F-106/05 |
|
T-401/05 |
Toth mod Kommissionen |
C |
22 |
28.1.2006 |
F-107/05 |
|
T-406/05 |
Cavallaro mod Kommissionen |
C |
10 |
14.1.2006 |
F-108/05 |
|
T-408/05 |
Marcuccio mod Kommissionen |
C |
22 |
28.1.2006 |
F-109/05 |
|
T-410/05 |
Eerola mod Kommissionen |
C |
48 |
25.2.2006 |
F-110/05 |
|
T-413/05 |
Sanchez Ferriz mod Kommissionen |
C |
48 |
25.2.2006 |
F-111/05 |
|
T-419/05 |
Bain m.fl. mod Kommissionen |
C |
48 |
25.2.2006 |
F-112/05 |
|
T-421/05 |
Kay mod Kommissionen |
C |
48 |
25.2.2006 |
F-113/05 |
|
T-422/05 |
Combescot mod Kommissionen |
C |
22 |
28.1.2006 |
F-114/05 |
|
T-427/05 |
Vienne m.fl. mod Parlamentet |
C |
22 |
28.1.2006 |
F-115/05 |
|
T-431/05 |
Cerafogli og Poloni mod ECB |
C |
48 |
25.2.2006 |
F-116/05 |
|
T-433/05 |
Sanchez Ferriz mod Kommissionen |
C |
36 |
11.2.2006 |
F-117/05 |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/38 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. december 2005 — BIC SA mod KHIM
(Sag T-262/04) (1)
(»EF-varemærker - tredimensionalt varemærke med form af en lighter - absolut registreringshindring - særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - særpræg opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94«)
(2006/C 60/74)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: BIC SA (Clichy, Frankrig) (ved: advokaterne M.-P. Escande og A. Guillemin)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved: A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Anmodning om annullation af afgørelse truffet den 6. april 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 468/2003-4) vedrørende registrering af et tredimensionalt varemærke med form af en lighter som EF-varemærke.
Domskonklusion
|
1) |
Harmoniseringskontoret frifindes. |
|
2) |
Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/38 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. december 2005 — BIC mod KHIM
(Sag T-263/04) (1)
(»EF-varemærker - tredimensionalt varemærke med form af en elektronisk lighter - absolut registreringshindring - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - fornødent særpræg opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94«)
(2006/C 60/75)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: BIC SA (Clichy, Frankrig) (ved: avocats M.-P. Escande og A. Guillemin)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved: A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. april 2004 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 469/2003-4) vedrørende registrering af et tredimensionalt varemærke med form af en elektronisk lighter som EF-varemærke.
Domskonklusion
|
1) |
Harmoniseringskontoret frifindes. |
|
2) |
Sagsøgeren betaler sagens omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/39 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 13. december 2005 — Arla Foods m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-397/02) (1)
(»Forordning (EF) nr. 1829/2002 - registrering af en oprindelsesbetegnelse »feta« - annullationssøgsmål - søgsmålskompetence - afvisning«)
(2006/C 60/76)
Processprog: dansk
Parter
Sagsøgere: Arla Foods AMBA (Viby, Danmark), Løgimose A/S (Broby, Danmark, Nordex Food A/S (Dronninglund, Danmark), Sinai Landmejeri ( Broby), Andelsmejeriet Sædager (Hobro, Danmark), Søvind Mejeri (Horsens, Danmark), Steensgaard Herregårdsmejeri (Millinge, Danmark), Mejeriet Grambogård I/S (Tommerup, Danmark) og Kirkeby Cheese Export (Svendborg, Danmark) (ved: avocat G. Lett)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved: H. Støvlbæk, J. Iglesias Buhigues og A.-M. Rouchaud-Joët, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgerne: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved: P. Ormond, som befuldmægtiget)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Hellenske Republik (ved: V. Kontolaimos, I. Chalkias og M. Tassopoulou, som befuldmægtigede) og Syndesmos Ellinikon Viomichanion Galaktokomikon Proïonton (SEV-GAP) (ved: avocat N. Korogiannakis)
Sagens genstand
Angående en påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1829/2002 af 14. oktober 2002 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96, for så vidt angår betegnelsen »feta« (EFT L 277, s. 10)
Kendelsens konklusion
|
1) |
Sagen afvises. |
|
2) |
Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afholdte omkostninger. |
|
3) |
Den Hellenske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Syndesmos Ellinikon Viomichanion Galaktokomikon Proionton (SEV-GAP) bærer deres egne omkostninger. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/39 |
Sag anlagt den 25. november 2006 — Olympiakes Aerogrammes A.E. mod Kommissionen
(Sag T-416/05)
(2006/C 60/77)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Olympiakes Aerogrammes A.E. (Olympic Airlines) (Athen, Grækenland) [ved: dikigoros V. Christianos]
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens/sagsøgernes påstande
|
— |
Artikel 1, stk. 1 og 4, og artikel 2, i beslutning C 11/2004 annulleres for så vidt angår sagsøgeren. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I forbindelse med privatiseringen af græske, statslige flyselskab »Olympic Airways« blev sagsøgeren, der er et nyt selskab, oprettet og overtog luftfarten, hvorimod det gamle selskab, der ændrede navn til »Olympiaki Aeroporia-Ypiresies A.E« (Olympic Airways Services, herefter »OA«), beholdt alle de øvrige aktiviteter, navnlig groundhandling, vedligeholdelse og reparation af fly. Med den anfægtede beslutning har Kommissionen fastslået, at Grækenland har ydet sagsøgeren og OA statsstøtte, som er uforenelig med traktaten, af følgende årsager:
Den leje, som sagsøgeren betaler for leasing af fly, er lavere end den leje, der betales i henhold til hovedleasingaftalen, til skade for den græske stat og OA
|
— |
Værdien af sagsøgerens aktiver var overvurderet på tidspunktet for oprettelsen |
|
— |
Den græske stat tolererer vedvarende, at OA skylder i skat og socialudgifter. |
|
— |
Med sit søgsmål har sagsøgeren først og fremmest anfægtet den del af beslutningen, der vedrører den leje, som sagsøgeren betaler. Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke foreligger statsstøtte, og følgelig er den anfægtede beslutning i strid med artikel 87, stk. 1, EF. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen hverken analyseret OA's beslutning om at udlease flyene ud fra kriteriet om en privat investor eller undersøgt, om sagsøgeren har opnået en fordel, som sagsøgeren ikke ville have kunnet opnå på markedsvilkår. Kommissionen har desuden foretaget en åbenbar fejlagtig bedømmelse, idet den har sammenlignet den leje, som sagsøgeren betaler, med den leje, OA betaler i henhold til hovedleasingaftalen., og ikke med den leje, som sagsøgeren skulle have betalt, hvis sagsøgeren havde henvendt sig til en anden lessor. |
Sagsøgeren har fremført tilsvarende argumenter, for så vidt angår den del af den anfægtede beslutning, som vedrører de leasede fly. Navnlig på dette punkt har sagsøgeren gjort gældende, at der er begået en åbenbar fejlagtig bedømmelse, idet Kommissionen fejlagtigt har antaget, at sagsøgeren har indgået en finansiel leasingaftale, hvorimod sagsøgeren hævder, at der kun er indgået operationel leasingaftale.
Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at alle Kommissionens konstateringer savner begrundelse.
For så vidt angår den del af beslutningen, hvor det konkluderes, at sagsøgeren er OA's efterfølger, har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har begået fejlagtig bedømmelse, idet den ikke har taget højde for, at OA's aktiviteter blev videreført, at de to selskaber ikke er indbyrdes afhængige, og at en privatisering er i gang. Sagsøgeren har ligeledes anført, at der mangler en begrundelse, da Kommissionen ikke har undersøgt kriteriet om retsaktens økonomiske logik, idet det herved blev pålagt at udskille luftfarten fra OA, at oprette et nyt selskab, og efterfølgende at sælge det til private.
Med hensyn til konstateringen i den anfægtede beslutning om Grækenlands vedvarende tolerance i forhold til OA har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af fællesskabsretten for så vidt angår begrebet statsstøtte, idet Kommissionen ikke har undersøgt Grækenlands adfærd i lyset af kriteriet om en privat kreditor. Sagsøgeren har desuden anført, at der mangler begrundelse, og at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, i det omfang den anfægtede beslutning pålægger sagsøgeren at tilbagebetale al den ulovlige støtte, som sagsøgeren blev tildelt i forbindelse med udskilningen, skønt disse beløb vedrørte det gamle selskabs samtlige aktiviteter, hvoraf de fleste forsat udføres af OA, hvorimod sagsøgeren alene er aktiv inden for lufttransport.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/40 |
Sag anlagt den 6. december 2005 — Gateway mod KHIM
(Sag T-434/05)
(2006/C 60/78)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Gateway Inc. (Irvine, USA) (ved solicitors C. Jones og P. Massey)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Andre parter i appelsagen: Fujitsu Siemens Computers GmbH (München, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse nr. 1068/2004 truffet den 14. september 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1068/2004-1) annulleres og der gives fuldt medhold i sagsøgerens indsigelse mod EF-varemærkeansøgning nr. 2 190 627 i indsigelsessag nr. B 502 148. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Fujitsu Siemens Computers GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ACTIVY Media Gateway« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 38 og 42 — ansøgning nr. 2 190 627
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sagsøgeren
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De nationale ord- og figurmærker samt EF-ord- og figurmærkerne »GATEWAY«, »GATEWAY 2000«, »GATEWAY.NET«, »GATEWAY PROFILE« og »GATEWAY ASTRO« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37 og 38
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet som helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret foretog en forkert afgrænsning af de relevante forbrugere og foretog en urigtig bedømmelse af det ansøgte varemærke. Sagsøgeren har desuden anført, at appelkammeret ikke tog hensyn til de ældre varemærkers renommé og til den omstændighed, at de var velkendte, og at de ældre varemærker, i modsætning til det af appelkammeret anførte, ligner det ansøgte varemærke.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/41 |
Sag anlagt den 5. december 2005 — Danjaq LLC mod KHIM
(Sag T-435/05)
(2006/C 60/79)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Danjaq LLC (Santa Monica, USA) (ved: solicitors L. Berg og S. Skrein og barristers G. Hobbs og G. Hollingworth)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Mission Productions GmbH (München, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Appelkammerets afgørelse i sag nr. R 1118/2004-1 annulleres. |
|
— |
Indsigerens indsigelse mod EF-varemærkeansøgning nr. 2 256 378 tages til følge, subsidiært hjemvises sagen til Harmoniseringskontoret til videre behandling i overensstemmelse med Rettens afgørelse. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale indsigerens sagsomkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Mission Productions GmbH
Det ansøgte EF-varemærke: Ordmærket »Dr. No« for varer i klasse 9, 12, 18, 25 og 32 — varemærkeansøgning nr. 2 256 378
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sagsøgeren
Det påberåbte varemærke eller tegn: Det tidligere velkendte varemærke, tidligere ikke-registrerede varemærke og tidligere tegn, anvendt erhvervsmæssigt som »Dr. No« og »Dr. NO« i film, DVD'er, tegneserier, musikoptagelser, bøger, på plakater og for action-figurer (legetøj)
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, litra c), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret misfortolkede artikel 6 a i Pariserkonventionen ved at fastslå, at sagsøgeren skulle føre bevis for brug i Fællesskabet.
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i Rådets forordning nr. 40/94, da der er risiko for forveksling af de omhandlede varemærker, idet de omhandlede varemærker er identiske, og flere af de varer, der er omfattet af varemærkerne, er af samme art.
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, og artikel 73 i Rådets forordning nr. 40/94 samt regel 50, stk. 2, og 52, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, da appelkammeret ikke tog stilling til indsigelsen i henhold til artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning nr. 40/94, og da det skulle have tiltrådt, at sagsøgeren var indehaver af flere ældre rettigheder, og at selskabet havde anvendt de i indsigelsessagen påberåbte varemærker erhvervsmæssigt.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/41 |
Sag anlagt den 16. december 2005 — IVG Immobilien mod KHIM
(Sag T-441/05)
(2006/C 60/80)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: IVG Immobilien (Bonn, Tyskland) (ved Rechtsanwälte A. Okonek og U. Karpenstein)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens/sagsøgernes påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 1. september 2005 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 559/2004-4 om afvisning af EF-varemærkeansøgning nr. 2 927 788 annulleres, og Harmoniseringskontoret pålægges at registrere varemærket »I« for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
EF-varemærket, der søges registreret: Figurmærket »I« for tjenesteydelser i klasse 35, 36, 37, 39, 42 og 43 — varemærkeansøgning nr. 2 927 788
Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen for alle de omfattede tjenesteydelser
Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret har stillet for strenge krav til bogstavers adskillelsesevne. Derudover er det ikke korrekt, at den stiliserede grafiske gengivelse af det store kongeblå »I« ikke har sin egen betydning i de relevante kundekredse.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/42 |
Sag anlagt den 22. december 2005 — Amann & Söhne og Cousin Filterie mod Kommissionen
(Sag T-446/05)
(2006/C 60/81)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Amann & Söhne GmbH & Co. (Bönnigheim, Tyskland) og Cousin Filterie S.A.S. (Wervicq, Frankrig) (ved Rechtsanwälte A. Röhling og M. Dietrich)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
|
— |
Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den angår sagsøgerne. |
|
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, som blev pålagt sagsøgerne, til et rimeligt beløb. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har anfægtet Kommissionens beslutning K(2005) 3452 endelig udg. af 14. september 2005 i sag 38.337 — PO/Sygarn (suppleret ved sagsøgtes beslutning K(2005) 3765 af 13. oktober 2005). Sagsøgerne blev i den anfægtede beslutning pålagt bøder for at have tilsidesat artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53.
Sagsøgerne har til støtte for påstandene fremført seks anbringender.
Sagsøgerne har for det første gjort gældende, at der foreligger en overtrædelse af artikel 7, stk. 1, 1. punktum, i forordning nr. 1/2003 (1). Sagsøgerne har i denne forbindelse anført, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved i den anfægtede beslutnings artikel 1 at antage, at der foreligger tre uafhængige tilsidesættelser af artikel 81, stk. 1, EF og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Der foreligger faktisk kun en overtrædelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1/2003. Sagsøgte har endvidere ifølge sagsøgerne begået en fejl ved vurderingen af varigheden af overtrædelsen.
Sagsøgerne har for det andet gjort gældende, at der er sket en overtrædelse af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/1962 (2), eller af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003. Kommissionen har ifølge sagsøgerne overtrådt disse bestemmelser ved at pålægge bøder, der overstiger 10 % af Amann-gruppens samlede omsætning på verdensplan.
Kommissionens anfægtede beslutning strider endvidere mod ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet.
For det fjerde har Amman & Söhne GmbH & Co. KG gjort gældende, at retningslinierne er blevet anvendt forkert, for så vidt angår sygarn til industribrug, idet der er foretaget en ukorrekt sondring ved fastsættelsen af det oprindelige beløb, en ukorrekt beregning med hensyn til varigheden af overtrædelsen samt en manglende hensyntagen til formildende omstændigheder.
Sagsøgerne har for det femte gjort gældende, at retningslinierne er blevet anvendt urigtigt med hensyn til bilindustrien. Kommissionens tilsidesættelse heraf består i en ukorrekt beregning af grundbeløbet og en manglende hensyntagen til den omstændighed, at overtrædelsen ikke blev gennemført.
Sagsøgerne har endelig har gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat sagsøgernes ret til kontradiktion i henhold til artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, og ret til forsvar i henhold til artikel 27, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).
(2) EØF Rådet: Forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86, (EFT 1959-1962, s. 81).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/42 |
Sag anlagt den 22. december 2005 — Dikigorikos Syllogos Ioanninon mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag T-449/05)
(2006/C 60/82)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Dikigorikos Syllogos Ioanninon (Ioannina, Grækenland) (ved: dikigoros Sotirios Athanisiou)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens/sagsøgernes påstande
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1) annulleres for så vidt angår artikel 11, litra c), i og ii, og litra d), artikel 12, 13 og artikel 50, stk. 3. |
|
— |
Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren (advokatsamfundet i Ioannina) har anført, at det er umiddelbart og individuelt berørt af det anfægtede direktiv som den kompetente nationale myndighed, der skal vurdere de erhvervsmæssige kvalifikationer for personer, som ønsker at blive optaget som medlem af advokatsamfundet. Det tilsigter med sit søgsmål at opnå annullation af visse bestemmelser i direktivet, som ifølge sagsøgeren sidestiller højere erhvervsmæssige kvalifikationer med et niveau umiddelbart under og giver en medlemsstat mulighed for i nationale bestemmelser at sidestille et eksamensbevis for jurastudier på universitetsniveau med eksamensbeviser for studier på et lavere uddannelsesniveau og at give indehaverne af et eksamensbevis for en postgymnasial uddannelse samme erhvervsmæssige rettigheder som indehaverne af eksamensbeviser for jurastudier på universitetet, også selv om de ikke opfylder betingelserne, som er fastsat i oprindelsesmedlemsstaten.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at fællesskabsinstitutionerne ved udstedelsen af det anfægtede direktiv har bevæget langt ud over deres beføjelser og har tiltaget sig Den Hellenske Republiks forfatningsmæssige beføjelser vedrørerende tilrettelæggelse og struktur af uddannelserne ved universiteter og højere læreanstalter. Sagsøgeren har ligeledes anført, at der er sket en tilsidesættelse af subsidiaritetsprincippet, af proportionalitetsprincippet, af nærhedsprincippet, af princippet om sammenhæng, af princippet om undgåelse af misbrug samt af princippet om gensidig respekt af forfatningsmæssige beføjelser og fællesskabsbeføjelser. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 6 EF, i det det omfang det anfægtede direktiv tilsidesætter de grundlæggende rettigheder til fri uddannelse, det frie valg og udøvelse af erhverv samt den reelle anvendelse af et anerkendt eksamensbevis.
Endvidere har sagsøgeren anført, at der er sket en tilsidesættelse af gældende fællesskabsret, og som følge heraf er det anfægtede direktiv i strid med artikel 2 og 3 EF. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede retsakt indeholder en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse.
(1) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/43 |
Sag anlagt den 27. december 2005 — Belgian Sewing Thread mod Kommissionen
(Sag T-452/05)
(2006/C 60/83)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Belgian Sewing Thread N.V. [ved advocaat H. Gilliams]
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
For så vidt angår annullationspåstanden: Beslutningens artikel 1 annulleres, for så vidt det heri fastslås, at sagsøgeren har deltaget i den konstaterede overtrædelse i samme omfang som de andre virksomheder, der er omfattet af overtrædelsen, og beslutningens artikel 2 annulleres, for så vidt sagsøgeren pålægges en bøde. |
|
— |
Subsidiært annulleres den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i beslutningens artikel 2, eller den nedsættes væsentligt. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
— |
For så vidt angår erstatningspåstanden: Det fastslås, at Kommissionen er erstatningsansvarlig i henhold til artikel 235 og 288 EF. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at erstatte den skade, som sagsøgeren har lidt og måtte lide som følge af Kommissionens offentliggørelse af sagsøgerens interne prislister. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale godtgørelse med tillæg af renter på 8 % årligt fra tidspunktet for den af Kommissionen begåede fejl. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale et forskud på 705 812 EUR på den godtgørelse, som skal betales, medens man afventer udfaldet af en sagkyndig undersøgelse. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har først og fremmest anfægtet Kommissionens beslutning af 14. september 2005 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag 38.337 — PO/Garn), for så vidt det heri fastslås, at sagsøgeren har deltaget i den konstaterede overtrædelse i samme omfang som de andre virksomheder, der er omfattet af overtrædelsen, og har nedlagt påstand om, at den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt, annulleres eller i det mindste nedsættes væsentligt.
Sagsøgeren har for det første anført, at sagsøgerens overtrædelse med urette er kvalificeret som meget alvorlig. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen herved tilsidesat rimeligheds- og proportionalitetsprincippet, tilsidesat artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 (1), samt tilsidesat begrundelsespligten og retten til kontradiktion. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ikke taget den omstændighed i betragtning, at sagsøgeren ikke spillede nogen rolle ved overtrædelsens udformning og tilrettelæggelse, ikke deltog i de pågældende møder med henblik på at udarbejde konkurrencebegrænsende aftaler, og heller ikke efterlevede disse aftaler.
Sagsøgeren har endvidere anfægtet sin indplacering i kategori II ved fastsættelsen af bødens grundbeløb og størrelsen af den pålagte bødes grundbeløb. Kommissionen har overvurderet sagsøgerens mulighed for at have en reel indflydelse på konkurrencen, både i absolut forstand og i forhold til de andre berørte virksomheders indflydelse, samt i lyset af sagsøgerens kritiske økonomiske situation og markedets begrænsede omfang. Sagsøgeren har herved anført, at Kommissionen har tilsidesat rimeligheds- og proportionalitetsprincippet, artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, retningslinjerne for beregningen af bøder, ligebehandlingsprincippet og begrundelsespligten.
Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ligeledes bedømt de formildende omstændigheder i forhold til sagsøgeren fejlagtigt og har tilsidesat retningslinjerne for beregningen af bøder og begrundelsespligten. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen burde have anset det for formildende omstændigheder, at sagsøgeren ikke har efterlevet den indgåede aftale, og at sagsøgeren har spillet en meget begrænset og passiv rolle.
I strid med begrundelsespligten, ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet samt samarbejdsmeddelelsen er sagsøgeren blevet tilkendt en for lille nedsættelse af den pålagte bøde for sagsøgerens samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.
Endelig har sagsøgeren nedlagt påstand om erstatning for den skade, sagsøgeren har lidt som følge af, at Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og tavshedspligten, idet den har offentliggjort sagsøgerens interne prislister.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT L 1, s. 1).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/44 |
Sag anlagt den 20. december 2005 — Sumimoto Chemical Agro Europe og Philagro France mod Kommissionen
(Sag T-454/05)
(2006/C 60/84)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Sumimoto Chemical Agro Europe SAS (Lyon, Frankrig) og Philagro France SAS (Lyon, Frankrig) (ved: lawyers K. Van Maldegem og C. Mereu)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
|
— |
Annullation af Kommissionens beslutning D/430967; eller subsidiært, |
|
— |
det pålægges Kommissionen at efterkomme sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten og stille forslag om at indsætte procymidon i bilag I til plantebeskyttelsesdirektivet til alle anvendelsesområder/afgrøder i overensstemmelse med sagsøgernes påstand |
|
— |
Kommissionen pålægges at betale sagsøgerne en erstatning, der foreløbigt kan opgøres til 1 EUR, for det tab, sagsøgerne har lidt som følge af beslutning D/430967, eller subsidiært som følge af, at Kommission har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, idet den ikke imødekom sagsøgernes anmodning, med tillæg af renter, idet sagsøgerne forbeholder sig ret til at foretage en nøjagtig beregning og opgørelse af beløbet. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Rådets direktiv 91/414 (1) om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (»plantebeskyttelsesmiddeldirektivet«) bestemmer, at medlemsstaterne ikke må godkende et produkt, medmindre det er opført i direktivets bilag I. Sagsøgerne har gentagne gange kontaktet Kommissionen med henblik på at sikre, at procymidon, som er det aktive stof i sagsøgernes plantebeskyttelsesprodukter, blev indsat i bilag I.
Ved brev af 20. oktober 2005, som udgør den anfægtede beslutning, orienterede Kommissionen den førstnævnte sagsøger om, at eventuel optagelse af procymidon i bilag I højst ville omfatte de tilladte anvendelser, der har været genstand for en EU-evaluering; den betinger endvidere optagelsen af indgivelse af et forslag til særdeles detaljerede betingelser for anvendelse og vedrørende foranstaltninger til risikobegrænsning.
Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af denne beslutning, idet de kritiserer den foreslåede begrænsede godkendelse af procymidon, som vil medføre, at det kun bliver registreret for to afgrøder, nemlig blommer og agurker, tillige med krav om særdeles detaljerede anvendelsesbetingelser. Ifølge sagsøgerne udgør disse krav en tilsidesættelse af plantebeskyttelsesdirektivet, der kun henviser til brede anvendelseskategorier, som f.eks. insekticider, væksthormoner eller herbicider, og overlader det til medlemsstaterne at vurdere anvendelse i relation til bestemte afgrøder. I denne forbindelse har sagsøgerne gjort gældende, at kravet om detaljerede anvendelsesbestemmelser hverken er tilladt i henhold til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet eller er videnskabeligt begrundet.
Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at den anfægtede beslutning med urette anfører, at undersøgelser efter de fastsatte frister ikke kan tages i betragtning, for ifølge sagsøgerne blev alle oplysninger om procymidon rettidigt indgivet. Sagsøgerne har også anført, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af artikel 93, stk. 3, EF og artikel 152, stk. 1, EF, idet den afviser at tage rettidigt indleverede undersøgelser, som er fundet tilfredsstillende af evaluatorerne, i betragtning.
Sagsøgerne har ydermere gjort gældende, at der foreligger tilsidesættelser af plantebeskyttelsesdirektivet, af forordning nr. 3600/92 (2), af princippet om god forvaltning, af subsidiaritetsprincippet og af proportionalitetsprincippet, af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerhedsprincippet, af princippet om den videnskabelige rådgivnings kompetence og uafhængighed, af ligebehandlingsprincippet og af retsgrundsætningen om afskærelse af indsigelser samt af begrundelsespligten.
Hvis Domstolen måtte fastslå, at det omtvistede brev ikke er en retsakt, som kan anfægtes i henhold til artikel 230, stk. 4, EF, gør ansøgerne gældende, at sagen stadig kan antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 232 EF, i betragtning af Kommissionens undladelse af at reagere på sagsøgernes administrative klage og formelle anmodning. I tillæg til og uafhængigt af annullations- og passivitetspåstandene, kræver sagsøgerne erstatning for det tab, de har lidt som direkte følge af det omtvistede brev.
(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11.12.1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/45 |
Sag anlagt den 30. december 2005 — Gütermann mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-456/05)
(2006/C 60/85)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Gütermann Aktiengesellschaft (Gutach-Breisgau, Tyskland) (ved Rechtsanwälte J. Burrichter, B. Kasten og S. Orlikowski-Wolf)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Beslutningens artikel 1, stk. 1, annulleres, for så vidt som den erklærer, at sagsøgeren også har tilsidesat artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 for så vidt angår Sverige, Norge og Finland for perioden fra januar 1990 til og med december 1993. |
|
— |
Beslutningens artikel 2 annulleres for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 4,021 mio. EUR. |
|
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i medfør af beslutningens artikel 2. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2005) 3452 endelig udg. af 14. september 2005 (sag 38.337 — PO/Thread) (som ændret ved sagsøgtes beslutning af 13. oktober 2005). Ved den anfægtede beslutning er sagsøgeren blevet pålagt en bøde for at have tilsidesat artikel 81 EF samt EØS-aftalens artikel 53.
Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren fire anbringender gældende:
Først og fremmest henvises til en tilsidesættelse af artikel 7 i forordning nr. 1/2003 (1). Sagsøgeren gør i den forbindelse gældende, at fastsættelsen af varigheden af tilsidesættelsen i den anfægtede beslutnings artikel 1, stk. 1, er ukorrekt.
Sagsøgeren gør med sit andet anbringende gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/1962 (2) og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003. Den henviser til, at den anfægtede beslutnings artikel 2 tilsidesætter væsentlige principper om bødeudmåling. Disse bestemmelser er desuden blevet tilsidesat ved artikel 2 på grund af urigtig anvendelse af samarbejdsordningen fra 1996.
Endelig gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutnings artikel 2 udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, eftersom der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til sagsøgerens situation ved bødefastsættelsen.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).
(2) EØF Rådet: forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962 s. 81).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/46 |
Sag anlagt den 30. december 2005 — Zwicky mod Kommissionen
(Sag T-457/05)
(2006/C 60/86)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Zwicky & Co. AG (Wallisellen, Schweiz) (ved Rechtsanwälte J. Burrichter, B. Kasten og S. Orlikowski-Wolf)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Beslutningens artikel 1, stk. 1, annulleres for så vidt som den fastslår, at sagsøgeren har tilsidesat artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 for så vidt angår Sverige, Norge og Finland, subsidiært for perioden fra januar 1990 til og med december 1993. |
|
— |
Beslutningens artikel 2 annulleres for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 0,174 mio. EUR. |
|
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i medfør af beslutningens artikel 2. |
|
— |
Artikel 3 i beslutningen annulleres i forhold til sagsøgeren. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2005) 3452 endelig udg. af 14. september 2005 (sag 38.337 — PO/Thread) (som ændret ved sagsøgtes beslutning af 13. oktober 2005). Ved den anfægtede beslutning er sagsøgeren blevet pålagt en bøde for at have tilsidesat artikel 81 EF samt EØS-aftalens artikel 53.
Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren seks anbringender gældende.
Først og fremmest henvises til en tilsidesættelse af artikel 7 i forordning nr. 1/2003 (1). Sagsøgeren gør i denne forbindelse gældende, at fastsættelsen af rækkevidden og varigheden af tilsidesættelserne i den anfægtede beslutnings artikel 1, stk. 1, er ukorrekt.
Sagsøgeren gør med sit andet anbringende gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003. Den henviser til, at bøden, som den er blevet pålagt, overstiger 10 % af dens samlede omsætning i det regnskabsår, der gik forud for beslutningen. Følgelig er fastsættelsen af bøden, som er blevet pålagt sagsøgeren i den anfægtede beslutnings artikel 2, ulovlig.
Derudover tilsidesætter artikel 2 i sagsøgtes beslutning artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/1962 (2) og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003. Denne ulovlighed følger af tilsidesættelsen af væsentlige principper ved bødeudmåling.
Endvidere har sagsøgte ved den anfægtede beslutnings artikel 2 tilsidesat artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/1962 og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 ved at anvende samarbejdsordningen fra 1996 til skade for sagsøgeren.
Sagsøgeren gør med sit femte anbringende gældende, at den anfægtede beslutnings artikel 2 udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, eftersom der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til sagsøgerens egen situation ved bødefastsættelsen.
Endelig gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ved i beslutningens artikel 3 at påbyde at bringe overtrædelserne til ophør og forbyde deres senere gentagelse har tilsidesat artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, idet denne foranstaltning i sagsøgerens tilfælde hverken var nødvendig eller stod i forhold til overtrædelsen.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).
(2) EØF Rådet: forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962 s. 81).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/46 |
Sag anlagt den 30. december 2005 — Tegometall International mod KHIM
(Sag T-458/05)
(2006/C 60/87)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Tegometall International AG (Lengwil, Schweiz) (ved Rechtsanwalt H. Timmann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Andre parter i appelsagen: Wuppermann AG (Leverkusen, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 21. oktober 2005 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 1063/2004-2, der blev meddelt sagsøgeren den 2. november 2005, som ændret ved det til afgørelsen udarbejdede korrigendum af 16. november 2005, der blev meddelt sagsøgeren den 23. november 2005, ændres, og begæringen af 23. juli 2003 om, at EF-varemærke nr. 001227743 erklæres ugyldigt, afvises subsidiært annulleres afgørelsen, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Andet Appelkammer. |
|
— |
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt, tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med ugyldighedssagen, klagesagen og nærværende sag. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »TEK« for varer i klasse 6 og 20 (reoler og reoldele, særlig ophængningskurve til reoler, samtlige førnævnte varer af metal ikke af træ) — EF-varemærke nr. 1 227 743
Indehaver af EF-varemærket: Sagsøgeren
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Wuppermann AG
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at varemærket erklæres ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Annullationsafdelingens afgørelse annulleres
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 40/94, da de faktiske omstændigheder, der blev lagt til grund af appelkammeret, ikke kunne begrunde slettelse af varemærket. Appelkammeret har desuden tilsidesat sagsøgerens ret til kontradiktion.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/47 |
Sag anlagt den 30, december 2005 — MPDV Mikrolab mod KHIM
(Sag T-459/05)
(2006/C 60/88)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: MPDV Mikrolab GmbH, Mikroprozessordatenverarbeitung und Mikroprozessorlabor (Mosbach, Tyskland) (ved Rechtsanwalt W. Göpfert)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens/sagsøgernes påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 19. oktober 2005 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1059/2004-2) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
EF-varemærket, der søges registreret: Ordmærket »manufacturing score card« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35 og 42 — ansøgning nr. 3 334 596
Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 40/94, da det ansøgte varemærke kan beskyttes som varemærke, eftersom den omstændighed, at elementerne i den ansøgte varemærkekombination muligvis kan have et beskrivende indhold — enten hvert ord for sig eller i en anden sammenstilling — ikke er en tilstrækkelig registreringshindring.
Tilsidesættelse af forordningens artikel 7, stk. 1, litra b), eftersom helhedskombinationen i forhold til de omfattede varer og tjenesteydelser er fantasifuld og formidler en uklar og vag betydning, som går ud over den blotte sammenstilling af begreberne.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/47 |
Sag anlagt den 11. januar 2006 — PORTELA & Ca, s. A. mod KHIM
(Sag T-10/06)
(2006/C 60/89)
Stævningen er affattet på portugisisk
Parter
Sagsøger: PORTELA & Ca, s. A. (S. Mamede do Coronado, Portugal) (ved advogado João M. Pimenta)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Andre parter i sagen for appelkammeret: Juan Torres Quadrado og Josep Gilbert Sanz
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 14. september 2005 i sag R 897/2004-1 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, og EF-varemærke nr. 1 400 183 registreres for følgende produkter:
|
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: PORTELA & Ca, s. A.
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Bial« (ansøgning nr. 1 400 183)
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Juan Torres Quadrado og Josep Gilbert Sanz
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske varemærke Bial
Indsigelsesafdelingens afgørelse: indsigelsen delvist imødekommet
Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse stadfæstet i det hele
Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at Harmoniseringskontoret har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, idet det har fejlfortolket denne bestemmelse. Ved udstedelsen af den anfægtede afgørelse har Harmoniseringskontoret tilsidesat væsentlige formkrav (der er ikke foretaget en formelt korrekt henvisning til varemærket i indsigelsesskrivelsen, de relevante oplysninger vedrørende det ældre varemærke, som indsigelsen blev støttet på, er ikke blevet rettidigt videregivet til sagsøgeren, afgørelsen vedrørende sagens omkostninger er ukorrekt).
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/48 |
Sag anlagt den 19. januar 2006 — Romana Tabacchi mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-11/06)
(2006/C 60/90)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Romana Tabacchi Spa (Rom, Italien) (ved avvocati Mario Siragusa og G. Cesare Rizza)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Den Romana Tabacchi pålagte bøde, nedsættes væsentligt. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
— |
Retten anordner en hvilken som helst anden foranstaltning, også vedrørende bevisoptagelsen, som måtte findes passende. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Denne sag vedrører en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning af 20. oktober 2005 vedrørende en procedure efter artikel 81 EF (sag COMP/C-38.281/B.2 — rå tobak — Italien) for så vidt angår den del af beslutningen, som omhandler beregningen af den bøde, der er pålagt sagsøgeren, og den deraf følgende nedsættelse af denne bødes størrelse.
I beslutningen har Kommissionen fastslået, at seks virksomheder inden sektoren for forarbejdning af rå tobak i Italien har tilsidesat EF-traktatens artikel 81, stk. 1, fra 1995 til begyndelsen af 2002 ved aftaler eller aftalt praksis med henblik på at samordne deres enkelte købsstrategier — også ved regelmæssig udveksling af oplysninger og gensidig rådslagning. Særligt har de forarbejdende virksomheder ifølge Kommissionen aftalt maksimale og gennemsnitlige leveringspriser for den form for rå tobak, som betegnes Burley, samt for de produktmængder, der skulle købes. Kartellet har omfattet selv aftaler om bud for så vidt angår AIMA-Azienda di Stato per gli interventi nel mercato agricolo's offentlige auktioner i 1995 og for de tilsvarende hos ATI-Azienda Tabacchi Italiani S.p.A. i 1998.
Kommissionen har endvidere fastslået, at Associazione Professionale Trasformatori Tabacchi Italiani (APTI) og Unione Italiana Tabacco (UNITAB) i perioden fra februar 1999 til november 2001 vedtog beslutninger vedrørende deres respektive forhandlingspositioner for priserne for de forskellige kvalitetsgrader af hver enkelt form for tobak med fastsættelsen af aftaler mellem de handlende for øje.
Til støtte for påstandene har sagsøgeren gjort følgende gældende:
|
— |
Der er sket en tilsidesættelse af ligheds- og proportionalitetsprincippet for så vidt som Kommissionen med henblik på beregningen af bødens grundbeløb har undladt at tage hensyn til den omstændighed, at kartellets konkrete indvirkning på markedet har været betydningsløs eller allerhøjst beskeden. |
|
— |
Begrundelsen mangler sammenhæng og tilsidesættelser princippet om ligebehandling for så vidt angår den manglende graduering af bødens grundbeløb med henblik på at afpasse den efter modtagerselskabets konkrete betydning. Der henvises ved dette sidst punkt særligt til, at anvendelsen af markedsandelen for det seneste hele år af tilsidesættelsen burde nedsættes og tilpasses i alle de tilfælde, hvor et selskabs deltagelse i den konstaterede konkurrencebegrænsende adfærd har været genstand for afbrydelser. |
|
— |
Fastsættelsen af varigheden af sagsøgerens deltagelse i kartellet til to år og otte måneder skyldes et åbenbart fejlskøn. |
|
— |
Kommissionen har ikke taget hensyn til to formildende omstændigheder: sagsøgerens udelukkende passive rolle i kartellet samt den hyppige forstyrrelse af aftalernes formål. |
|
— |
Den pågældende bøde, som svarer til næsten det dobbelte af selskabets kapital, findes uretfærdig og overdreven. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/49 |
Sag anlagt den 19. januar 2006 — Deltafina mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-12/06)
(2006/C 60/91)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Deltafina (Rom, Italien) (ved avvocati F. Di Gianni, R. Jacchia, A. Terranova, I. Van Bael og J.F. Bellis)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Den sagsøgeren pålagte bøde ved beslutningens artikel 2, annulleres, subsidiært nedsættes bøden. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren i den foreliggende sag påstår, at den bøde på 30 mio. EUR, som blev pålagt sagsøgeren i medfør af den anfægtede beslutnings artikel 2 — den samme beslutning som i sag T-11/06, Romana Tabacchi mod Kommissionen — annulleres, hvorved det antages, at Kommissionen retsstridigt har frataget sagsøgeren fritagelsen for bøder, som Kommissionen havde givet den i medfør af artikel 8, litra b), i Kommissionens meddelelse fra 2002 om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (1).
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte har tilbagekaldt den betingede fritagelse, der var tildelt sagsøgeren, som følge af den meddelelse, der blev udfærdiget i forbindelse med et møde i bestyrelsen i erhvervssammenslutningen APTI, hvorved APTI oplyste at have forelagt Kommissionen en anmodning om favorabel behandling.
Til støtte for påstandene gør sagsøgeren følgende gældende:
|
— |
Man havde underrettet Kommissionen om, at det var umuligt at fjerne forelæggelsen af en anmodning om favorabel behandling igen. |
|
— |
Kommissionen havde accepteret, at det for Deltafina var umuligt ikke at afsløre, at man havde forelagt en anmodning om favorabel behandling. |
|
— |
Kommissionens tjenestemænd har ikke oplyst Deltafina om, at meddelelsen om at have forelagt en anmodning om favorabel behandling medførte, at man mistede den betingede fritagelse. |
|
— |
Deltafina har ikke forelagt sin anmodning om favorabel behandling i forståelse med sine væsentligste konkurrenter. |
|
— |
Deltafinas afsløring af forelæggelsen af en anmodning om favorabel behandling har på ingen måde skadet Kommissionens undersøgelse. |
For så vidt angår nedsættelsen af bøden har sagsøgeren gjort følgende gældende:
|
— |
Grundbeløbet af bøden, som Kommissionen har fastsat, er åbenbart for stort og urimeligt henset til det berørte markeds beskedne værdi, Deltafinas begrænsede omsætning og overtrædelsens manglende virkning på markedet. |
|
— |
Kommissionen har fejlagtigt tilskrevet Deltafinas adfærd dets moderselskab. |
|
— |
Nedsættelsen af bøden og vurderingen af formildende omstændigheder afspejler ikke sagens nærmere omstændigheder passende, særligt i lyset af den nye fortolkning, der er fremkommet med Kommissionens meddelelse fra 2002. |
(1) EFT C 45 af 19.2.2002, s. 3.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/49 |
Sag anlagt den 20. januar 2006 — Mindo mod Kommissionen
(Sag T-19/06)
(2006/C 60/92)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Mindo Srl (Rom, Italien) (ved lawyers J. Folguera Crespo og P. Vidal Martinez)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig udg. af 20. oktober 2005 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, EF (sag COMP/C.38.281/B2 — Rå tobak, Italien), annulleres delvist, for så vidt den henviser til en længere varighed af overtrædelsen (som blev anset for at være ophørt den 19. februar 2002 i stedet for senest den 15. januar 2002). |
|
— |
Artikel 2, litra b), i den anfægtede beslutning annulleres, i det omfang MINDO burde være blevet indrømmet fuldstændig bødefritagelse efter samarbejdsmeddelelsen, og subsidiært, at den bøde, som MINDO blev pålagt in solidum med »Alliance One International«, nedsættes væsentligt. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen fandt ved den anfægtede beslutning, at adskillige selskaber, herunder sagsøgeren, gennem aftaler og/eller samordnet praksis tilsidesatte artikel 81, stk. 1, EF, i den italienske sektor for råtobak. Sagsøgeren har påstået, at den anfægtede beslutning delvist skal annulleres, og har for det første gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af selskabets berettigede forventninger vedrørende anvendelsen af samarbejdsmeddelelsen. Sagsøgeren har bestridt Kommissionens afvisning af sagsøgerens ansøgning om bødefritagelse med den begrundelse, at et andet selskab — og ikke sagsøgeren — var berettiget til at opnå bødefritagelse. Ifølge sagsøgeren opfyldte det andet selskab ikke kravene i samarbejdsmeddelelsen, hvorimod Kommissionen ikke har bevist, at sagsøgeren ikke opfyldte de samme krav.
Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at selskabet bragte sin deltagelse i overtrædelserne til ophør senest den 15. januar 2002, og ikke den 19. februar 2002, og at den bøde, som blev pålagt selskabet, derfor skal nedsættes på dette grundlag.
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og begrundelsespligten ved vurderingen af omfanget af sagsøgerens konkurrencebegrænsende adfærd. Kommissionen undlod ifølge sagsøgeren at tage hensyn til, at sagsøgeren kun deltog i aftaler vedrørende indkøbspriser og mængden af overskudsproduktion i 1998 og 1999, og at sagsøgeren gjorde dette i forbindelse med brancheaftaler, som var lovlige efter italiensk lov.
Sagsøgeren har også gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af retten til kontradiktion, proportionalitetsprincippet og princippet om den berettigede forventning ved beregningen af bødens grundbeløb. Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort følgende gældende: Bødens grundbeløb overstiger i væsentlig grad den samlede værdi af de varer, som var berørt af den konkurrencestridige adfærd; Kommissionen har begået en fejl i den anfægtede beslutning ved vurderingen af de to potentielle virkninger af den konkurrencestridige adfærd; Disse to potentielle virkninger er nye i forhold til den anfægtede beslutning og blev ikke nævnt i klagepunktsmeddelelsen; Kommissionen har uberettiget anvendt en multiplikationsfaktor for at beregne bødens grundbeløb, uden at tage hensyn til, at sagsøgeren på tidspunktet for den anfægtede beslutnings vedtagelse ikke var en del af en multinational virksomhed.
Sagsøgeren har ydermere gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i forbindelse med Kommissionens påståede manglende hensyntagen til visse formildende omstændigheder, navnlig det tidlige ophør af den konkurrencestridige adfærd og den minimale indvirkning af de begrænsende virkninger af de restriktive fremgangsmåder, der tilregnes sagsøgeren.
Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, princippet om den berettigede forventning og begrundelsespligten ved anvendelsen af punkt 5, litra (b) i Kommissionens retningslinier vedrørende den særlige økonomiske og sociale kontekst, hvori den konkurrencestridige adfærd fandt sted. Sagsøgeren har også gjort gældende, at Kommissionen ikke ved beregningen af bødebeløbet tog hensyn til sagsøgerens meget vanskelige økonomiske situation og dens betalingsevne.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/50 |
Sag anlagt den 24. januar 2006 — Alliance One International mod Kommissionen
(Sag T-25/06)
(2006/C 60/93)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Alliance One International, Inc. (Danville, USA) (ved lawyers C. Osti og A. Prastaro)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig udg. af 20. oktober 2005 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, EF (sag COMP/C.38.281/B.2 — rå tobak — Italien) annulleres, for så vidt som den vedrører SCC, Dimon Inc. og Alliance One. |
|
— |
Som følge heraf nedsættes de bøder, der blev pålagt Transcatab og Dimon Italia-Mindo, således at bøderne ikke overstiger 10 % af deres omsætning i det seneste regnskabsår. |
|
— |
Subsidiært nedsættes de bøder, der blev pålagt Transcatab og Dimon Italia-Mindo, eftersom multiplikationsfaktoren ikke finder anvendelse. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har i den anfægtede beslutning fundet, at flere selskaber, heriblandt sagsøgeren og dens datterselskaber, Transcatab og Dimon Italia — der senere har ændret navn til Mindo — havde tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF ved aftaler og/eller samordnet praksis inden for den italienske sektor for rå tobak.
Sagsøgeren påstår, at beslutningen annulleres delvist, idet det først og fremmest gøres gældende, at Kommissionen ved at holde sagsøgeren solidarisk ansvarlig for overtrædelser, som dens datterselskaber har begået, har tilsidesat reglerne om ansvar for moderselskaber. Sagsøgeren har i den forbindelse anfægtet de argumenter og beviser, som Kommissionen har fremført til støtte for sin konklusion.
Sagsøgeren finder ligeledes, at Kommissionen har tilsidesat artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1) ved at pålægge bøder, som overstiger 10 % af datterselskabernes samlede omsætning.
Endelig finder sagsøgeren, at Kommissionen ikke skulle have anvendt en multiplikationsfaktor på dens datterselskaber, eftersom dette ikke var berettiget ud fra parternes omsætning og Kommissionens beslutningspraksis. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at den multiplikationsfaktor, som blev anvendt på den, overstiger den, som blev anvendt på en anden virksomhed, hvilket har ført til en åbenbar tilsidesættelse af proportionalitet og mangel på begrundelse. Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at begrundelsen for anvendelsen af en multiplikationsfaktor på Mindo er inkonsekvent, eftersom Kommissionen anvender forskellige kriterier til at fastsætte den samme bøde.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/51 |
Sag anlagt den 24. januar 2006 — Universal mod Kommissionen
(Sag T-34/06)
(2006/C 60/94)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Universal Corp. (Richmond, USA) (ved avocats A. Riesenkampff, T. Reher, M. Holzhäuser, C. Swaak og M. Mollica)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig udg. af 20. oktober 2005 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, EF (sag COMP/C.38.281/B.2 — rå tobak — Italien), annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I den anfægtede beslutning har Kommissionen fundet, at flere selskaber, heriblandt sagsøgeren og et af dens indirekte datterselskaber, havde tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF ved aftaler og/eller samordnet praksis inden for den italienske sektor for rå tobak. På den baggrund pålagde Kommissionen sagsøgeren og datterselskabet en bøde in solidum.
Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren for det første gældende, at Kommissionen med den anfægtede beslutning uden at give nogen forklaring eller objektiv begrundelse antog en diametralsk modsat holdning end i den spanske sag om rå tobak, som drejede sig om det samme over-/underordnelsesforhold, den samme tidsramme, samme råvare, samme købspriser og sagsøgerens samme mangel på indblanden eller kendskab. Derfor finder sagsøgeren, at Kommission har overtrådt sin begrundelsespligt, tilsidesat ligebehandlingsprincippet og tilsidesat sagsøgerens berettigede forventning ved at pålægge denne en bøde for dets datterselskabs overtrædelse.
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke har levet op til den krævede retlige standard for at bevise en afgørende indflydelse fra sagsøgerens side på datterselskabets forretningsadfærd. I den sammenhæng gøres det gældende, at Kommissionen fejlagtigt antog, at krav om rapportering og visse godkendelser bekræftede sagsøgerens udøvelse af sin afgørende forretningsindflydelse på datterselskabet, hvorimod dette ikke var tilfældet som følge af sagsøgerens meget decentraliserede opbygning og organisation.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/51 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 16. januar 2006 — Tyskland mod Kommissionen
(Sag T-389/04) (1)
(2006/C 60/95)
Processprog: tysk
Formanden for Første Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/52 |
Sag anlagt den 12. december 2005 — Matthias Klopfer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag F-118/05)
(2006/C 60/96)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Matthias Klopfer (Berlin, Tyskland) (ved E. Pätzel )
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, direktøren for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO)'s afgørelse ADMIN.B.2/D (05) 18479/EGL-ade af 29.8.2005 er ugyldig. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren deltog i udvælgelsesprøve EPSO/B/11/03, der blev afholdt med henblik på oprettelse af en »ansættelsesreserve af assistenter, der er beskæftiget med offentliggørelser: Korrekturlæsning« i lønklasse B 5/B4.
Udvælgelseskomitéen for denne udvælgelsesprøve besluttede at udelukke sagsøgeren fra prøverne, fordi han kun opfyldte kravet om tre års erhvervserfaring med deltidsbeskæftigelse, hvilket efter udvælgelseskomitéens opfattelse ikke opfylder betingelserne.
Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at ligebehandlingsprincippet i tjenestemandsvedtægtens artikel 5 er blevet tilsidesat. Teksten i meddelelsen om udvælgelsesprøven er desuden tvetydig, hvorfor der ligeledes er tale om en tilsidesættelse af princippet om, at forvaltningen er bundet af sine egne tidligere afgørelser.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/52 |
Sag anlagt den 16. december 2005 — De Meerleer mod Kommissionen
(Sag F-121/05)
(2006/C 60/97)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Michel De Meerleer (Ophain-Bois-Seigneur-Isaac, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/A/19/04 trufne afgørelse af 12. april 2005 om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning og følgelig om ikke at give ham adgang til udvælgelsesprøven eller foretage en rettelse af hans skriftlige prøve. |
|
— |
Annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse af 30. maj 2005 om afvisning af at behandle sagsøgerens anmodning om en fornyet gennemgang af 18. maj 2005 samt annullation af alle efterfølgende og/eller relaterede retsakter. |
|
— |
Om fornødent: Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 2. september 2005, meddelt sagsøgeren den 14. september 2005, om afslag på sagsøgerens klage, som blev registreret den 13. juni 2005 under referencenummer R/493/05. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning for den lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade, der efter billighed er opgjort til 25 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren deltog i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/A/19/04 til oprettelse af en ansættelsesreserve af fuldmægtige i lønklasse A7/A6 inden for bygge og anlæg, ingeniørvidenskab, kemi/kemiske produkter/teknisk kemi og lufttransport. Sagsøgeren bestod stopprøverne og fremsendte herefter sin ansøgning bilagt den krævede dokumentation til EPSO. Efter en gennemgang af sagsøgerens bilag udelukkede udvælgelseskomitéen ham fra udvælgelsesprøven med den begrundelse, at hans erhvervserfaring var utilstrækkelig.
Sagsøgeren har anført, at udvælgelseskomitéen har tilsidesat artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 30 i vedtægten, artikel 5 i vedtægtens bilag III, samt meddelelsen om udvælgelsesprøven, idet den har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved bedømmelsen af hans erhvervserfaring og ved afgørelsen om ikke at imødekomme hans ansøgning. I øvrigt er nævnte afgørelse utilstrækkeligt begrundet.
Sagsøgeren har desuden foreholdt udvælgelseskomitéen og ansættelsesmyndigheden at have tilsidesat vedtægtens artikel 25, artikel 7 i vedtægtens bilag III, samt meddelelsen om udvælgelsesprøven og princippet om ligebehandling af ansøgerne. Især har anvendelsen af upålidelige edb-systemer ved korrespondancen med sagsøgeren givet anledning til, at han er blevet diskrimineret i forhold til andre ansøgere.
Såfremt Retten ikke giver sagsøgeren medhold i hans påstand om annullation af de anfægtede afgørelser, er sagsøgeren endelig af den opfattelse, at tilkendelse af en godtgørelse udgør den mest passende form for erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som disse afgørelser har forvoldt ham.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/53 |
Sag anlagt den 21. december 2005 — Economidis mod Kommissionen
(Sag F-122/05)
(2006/C 60/98)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Ioannis Economidis (Woluwé-St-Etienne, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J-N Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Kommissionens afgørelse om udnævnelse af S. Hogan til stillingen som chef for enheden »RTD.F.5 — Bioteknologi og Genomforskningsmetoder«. |
|
— |
Annullation af afgørelsen om at afslå sagsøgerens ansøgning til denne stilling. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, har anfægtet ansættelsesmyndighedens afslag på hans ansøgning til stillingen som chef for enheden »RTD.F.5 — Bioteknologi og Genomforskningsmetoder« (stillingsopslag KOM/R/7012/04).
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande anført, at ansættelsesproceduren er ulovlig, at vedtægtens artikel 29, stk. 1, og artikel 31 er tilsidesat, at begrundelsespligten er tilsidesat samt at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn.
Sagsøgeren har konkret anført:
|
— |
at ansættelsesmyndigheden ved ikke at fastsætte den lønklasse, der gælder for stillingen, ikke har informeret ansøgerne så præcist som muligt om arten af de forudsætninger, der kræves for at bestride den ledige stilling, således at de blev i stand til at vurdere, om der for deres vedkommende var grundlag for at indgive ansøgning. |
|
— |
at den af Kommissionen anførte begrundelse ikke er relevant, idet den hverken gør det muligt for sagsøgeren at undersøge rigtigheden af afgørelsen eller for Fællesskabets retsinstanser at udøve deres domstolskontrol. |
|
— |
de anfægtede afgørelser er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn derved, at den valgte ansøger ikke er i besiddelse af alle de krævede generelle og særlige kvalifikationer, i modsætning til sagsøgeren, hvis erhvervserfaring har bibragt ham betydelig kompetence, især inden for ledelse. |
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/53 |
Sag anlagt den 13. december 2005 — Bracke mod Kommissionen
(Sag F-123/05)
(2006/C 60/99)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Jean-Marc Bracke (Watermael-Boitsfort, Belgien) (ved avocat P. Bruwier)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 7. september 2005 som svar på Jean-Marc Brackes klage (nr. R/570/05) samt af de efterfølgende retsakter udfærdiget som konsekvens heraf. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som bestod udvælgelsesprøve KOM/PC/04, har anfægtet lovligheden af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at ansætte ham som tjenestemand på prøve med den begrundelse, at han ikke opfylder de anciennitetsbetingelser, der er opført blandt betingelserne for deltagelse i førnævnte udvælgelsesprøve.
Sagsøgeren har anført, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter vedtægtens artikel 27 derved, at den uden gyldig grund udelukker en del af ansøgerne til den stilling, der skal besættes. Sagsøgeren har desuden anført, at der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, af princippet om god forvaltningsskik, af princippet om udvælgelseskomitéens uafhængighed samt af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Sagsøgeren har endelig anført, at bestemmelsen om meddelelsen af udvælgelsesprøven, hvorpå nævnte afgørelse er baseret, nemlig punkt III.1, er ulovlig, idet den strider mod princippet om forbud mod forskelsbehandling, og følgelig bør erklæres for uanvendelig i henhold til artikel 241 EF.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/54 |
Sag anlagt den 19. december 2005 — Tsarnavas mod Kommissionen
(Sag F-125/05)
(2006/C 60/100)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Vassilios Tsarnavas (Athen, Grækenland) (ved avocat N. Lhoëst)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 1. april 2005 om afslag på sagsøgerens ansøgning indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1 (ansøgning nr. D/007/05). |
|
— |
Om fornødent: Annullation af Kommissionens afgørelse af 7. oktober 2005 om afslag på sagsøgerens klage (nr. R/488/05). |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale en godtgørelse på 72 000 EUR for den økonomisk og ikke-økonomisk skade, sagsøgeren har lidt som følge af gentagne uregelmæssigheder eller tjenstlige fejl begået af Kommissionen i forbindelse med forfremmelsesårene 1998 og 1999. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens afgørelser om afslag på den ansøgning og den klage, han havde indgivet med henblik på at opnå en godtgørelse for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som Kommissionens adfærd i forbindelse med forfremmelsesårene 1998 og 1999 har forvoldt ham. Sagsøgeren har nemlig for at anfægte de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i forhold til ham, indledt fire administrative procedurer og anlagt fire retssager, som er udmundet i enten tilbagetrækning eller annullation af nævnte foranstaltninger.
Det økonomiske tab følger af, at sagsøgeren for fuldt ud at sikre sit forsvar i forbindelse med de administrative procedurer, har måttet antage en advokat. Det ikke-økonomiske tab følger af den usikre situation, sagsøgeren befandt sig i gennem flere år, samt i hans mistede tillid til institutionen.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/54 |
Sag anlagt den 22. december 2005 — Borbély mod Kommissionen
(Sag F-126/05)
(2006/C 60/101)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Andrea Borbély (Bruxelles, Belgien) (ved lawyer R. Stötzel)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Kommissionens afgørelse af 30. september 2005, for så vidt som det heri afslås at yde sagsøgeren de dagpenge, der er fastsat i artikel 10 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, de bosættelsespenge, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i bilag VII til tjenestemandsvedtægten, samt godtgørelse af rejseudgifter ved tiltrædelsen af tjenesten som fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), i bilag VII til tjenestemandsvedtægten. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren dagpenge, bosættelsespenge og rejseudgifter ved tiltrædelsen af tjenesten, samt renter fra de tidspunkter, hvor disse beløb forfaldt til betaling i henhold til tjenestemandsvedtægtens bilag VII. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som formelt var tjenestemand i Udenrigsministeriet i Budapest, Ungarn, og som gjorde midlertidig tjeneste ved Den Diplomatiske Tjeneste ved Ungarns Faste Repræsentation ved EU i Bruxelles for en periode på fire år, blev af Kommissionen udnævnt til prøveansat tjenestemand og gjorde tjeneste i Bruxelles.
I marts 2005 ansøgte hun om bosættelsespenge, godtgørelse af rejseudgifter ved tiltrædelsen af tjenesten og dagpenge. Kommissionen afslog hendes ansøgning.
Sagsøgeren har anført, at hun under sin midlertidige tjeneste fortsat var aflønnet af sin ungarske arbejdsgiver og bevarede sin bopæl og sine økonomiske interesser i Ungarn. Endvidere boede hun i Bruxelles i en møbleret lejlighed stillet til rådighed af hendes arbejdsgiver.
Sagsøgeren har anført, at retspraksi (1) allerede har fastslået, at en tjenestemand er berettiget til førnævnte godtgørelse og tillæg i et tilfælde, hvor ansættelsesstedet er det sted, hvor tjenestemanden var bosat umiddelbart forud for ansættelsen som følge af en midlertidig tjeneste.
(1) Sag T-137/95, Mozzaglia mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 169, og II, s. 1657.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/55 |
Sag anlagt den 21. december 2005 — Nanbru mod Europa-Parlamentet
(Sag F-127/05)
(2006/C 60/102)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Nicole-Kiwi Nanbru (Bruxelles, Belgien) (ved avocat G. Vandersanden)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2005, meddelt sagsøgeren den 3. maj 2005, om ny meddelelse om fastsættelse af hendes pensionsrettigheder fra den 1. januar 2005. |
|
— |
Sagsøgeren genindsættes i sine pensionsrettigheder, således som disse blev præciseret for hende ved sikre, samstemmende og kontrollerede tal fremlagt skriftligt (mails eller skrivelser) og bekræftet mundtligt af Europa-Parlamentets GD Personale, og tildeles et udligningsbeløb på 634,40 EUR pr. måned indtil udløbet af hendes alderspension. |
|
— |
Sagsøgeren tilkendes en erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab, idet dette tab efter billighed og foreløbigt er opgjort til 250 000 EUR. |
|
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som var midlertidigt ansat ved Europa-Parlamentet og som gik på pension den 1. januar 2005, har anfægtet nævnte institutions afgørelse om at nedsætte størrelse af hendes pension i forhold til det beløb, hun blev oplyst på det tidspunkt, hvor hun vurderede muligheden for at gå på pension og for i givet fald at anmode om, at de pensionsrettigheder, hun havde optjent i Belgien, blev overført til Fællesskabernes ordning.
Sagsøgeren har for så vidt angår påstanden om annullation anført, at selv om det er muligt for en administrativ myndighed at erstatte en ulovlig afgørelse, er den nye afgørelse om fastsættelse af sagsøgerens pensionsrettigheder til et lavere niveau end det, der tidligere var fastsat, i det foreliggende tilfælde ikke truffet inden for en rimelig frist. Under disse omstændigheder er det tillidsforhold, hvorpå sagsøgeren berettiget kunne basere sig med hensyn til størrelsen af hendes pension, brudt.
Hvad angår det ikke-økonomiske tab følger dette af samtlige de fejl, Europa-Parlamentet har begået under hele sagsforløbet.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/56 |
Sag anlagt den 20. december 2005 — Adolf m.fl. mod Kommissionen
(Sag F-128/05)
(2006/C 60/103)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Claude Adolf m.fl. (ved avocats L. Levi og G. Vandersanden)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Sagen fremmes til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold, herunder i ulovlighedsindsigelsen. |
|
— |
Følgelig annulleres sagsøgerens pensionsopgørelser for marts 2005, med den konsekvens, at der anvendes en justeringskoefficient for hovedstaden i sagsøgernes bopælsland, eller i det mindste en justeringskoefficient, der på passende måde afspejler forskellene i leveomkostninger på det sted, hvor sagsøgerne anses for at afholde deres udgifter, og som således er i overensstemmelse med ækvivalensprincippet. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne i denne sag er alle tjenestemænd, der gik på pension inden den 1. maj 2004. De har anfægtet den overgangsordning, der indtil afskaffelsen af justeringskoefficienterne er indført ved Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (1), for så vidt som nævnte ordning er baseret på en ny beregning af »pensions«justeringskoefficienterne, som ikke længere beregnes i forhold til hovedstaden, men i forhold til de gennemsnitlige leveomkostninger i den medlemsstat, hvor den pensionsberettigede dokumenterer at have taget fast bopæl.
Sagsøgerne har til støtte for deres påstande først gjort gældende, at førnævnte forordning er baseret på en fejlagtig begrundelse, idet hverken udvidet integration af Fællesskabet, fri bevægelighed og opholdsret, eller vanskeligheden ved at kontrollere, hvor de pensionsberettigede faktisk har taget bopæl, kan tjene som grundlag for den pågældende overgangsordning.
Sagsøgerne har dernæst anført, at der i denne sag er sket tilsidesættelse af principperne om ligebehandling, retssikkerhed, velerhvervede rettigheders tilbagevirkende kraft og beskyttelsen af den berettigede forventning.
(1) EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/56 |
Sag anlagt den 23. december 2005 — Merglova mod Kommissionen
(Sag F-129/05)
(2006/C 60/104)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Eva Merglova (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues og Y. Minatchy)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Sagen fremmes til realitetsbehandling. |
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 15. september 2005 om afslag på sagsøgerens klage. |
|
— |
Der foretages en ny klassificering af sagsøgerens lønklasse til lønklasse C*3 eller C*2, med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2004. |
|
— |
Subsidiært anmodes Kommissionen om at anerkende, at sagsøgeren er forfremmelsesværdig til lønklasse C*3 eller C*2 i forbindelse med næste forfremmelsesår, og Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgeren har lidt som følge af ikke at været blevet indplaceret i lønklasse C*2 eller C*3 fra den 1. maj 2004. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen og som blev ansat efter ændringen af vedtægten, men opført på reservelisten efter en udvælgelsesprøve offentliggjort før nævnte reform, har anført, at artikel 2 i vedtægtens bilag XIII, i henhold til hvilken hun blev indplaceret i lønklasse C*1, er ulovlig.
Sagsøgeren har til støtte for ulovlighedsindsigelsen først anført, at der er sket tilsidesættelse af princippet om ækvivalens mellem den tidligere og den nye karrierestruktur, et princip, der er stadfæstet i vedtægtens artikel 6. Sagsøgerens karriere forsinkes som følge af hendes indplacering i lønklasse C*1.
Sagsøgeren er ligeledes af den opfattelse, at hun er blevet genstand for en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forhold til hendes kolleger i lønklasse C4 eller C5, som er blevet forfremmet før den 1. maj 2004.
Sagsøgeren har endelig anført, at der er sket tilsidesættelse af den berettigede forventning, hun var blevet bibragt hvad angår den omstændighed, at den nye karrierestruktur ikke ville medføre en forringelse af hendes arbejdsvilkår, at hendes velerhvervede rettigheder er tilsidesat, samt at der foreligger magtfordrejning.
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/57 |
Sag anlagt den 31. december 2005 — Soares mod Kommissionen
(Sag F-130/05)
(2006/C 60/105)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Carlos Alberto Soares (Bruxelles, Belgien) (ved avocats A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Kommissionens afgørelse af 19. september 2005 om afslag på sagsøgerens ansøgning om genoprettelse af hans karriere. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig et enkelt anbringende, nemlig tilsidesættelse af principperne om god forvaltningsskik og ligebehandling, samt tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45 i den affattelse, der var gældende før den 1. maj 2004.
Sagsøgeren har foreholdt Kommissionen at have forsinket hans karriere, idet den dels ikke har udfærdiget bedømmelsesrapporter for forfremmelsesårene fra 1995 til 2000, dels ikke truffet alle de foranstaltninger, der er egnede til at erstatte det tab, sagsøgeren hævder at have lidt som følge af den manglende udfærdigelse af nævnte bedømmelsesrapporter.
III Oplysninger
|
11.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/58 |
(2006/C 60/106)
Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige i:
|
|
EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex |
|
|
CELEX:http://europa.eu.int/celex |