ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 25E

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

48. årgang
1. februar 2005


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Rådet

2005/C 025E/1

Fælles holdning (EF) nr. 1/2005 af 19. juli 2004 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF

1

2005/C 025E/2

Fælles holdning (EF) nr. 2/2005 af 24. september 2004 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt fællesskabsprogram med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte

19

2005/C 025E/3

Fælles holdning (EF) nr. 3/2005 af 7. oktober 2004 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser

29

2005/C 025E/4

Fælles holdning (EF) nr. 4/2005 af 21. oktober 2004 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2005-2019

41

2005/C 025E/5

Fælles holdning (EF) nr. 5/2005 af 12. november 2004 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet

44

DA

 


I Meddelelser

Rådet

1.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 25/1


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 1/2005

vedtaget af Rådet den 19. juli 2004

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2005 af … om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 25E/01)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 76/895/EØF af 23. november 1976 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager (3), Rådets direktiv 86/362/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn (4), Rådets direktiv 86/363/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse (5) og Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (6), har undergået væsentlige ændringer flere gange. Af hensyn til klarheden og for at opnå en forenkling bør disse direktiver ophæves og afløses af en enkelt retsakt.

(2)

Forskelle i nationale maksimalgrænseværdier for pesticider kan lægge hindringer i vejen for samhandelen mellem medlemsstaterne og handelen mellem tredjelande og Fællesskabet med de produkter, der er opført på listen i traktatens bilag I, og produkter, der er afledt heraf. For at sikre frie varebevægelser, lige konkurrence mellem medlemsstaterne og forbrugerbeskyttelse bør maksimalgrænseværdier for vegetabilske og animalske produkter derfor fastsættes på fællesskabsplan.

(3)

En forordning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier kræver ikke gennemførelse i national ret i medlemsstaterne. Den er derfor det mest hensigtsmæssige retlige instrument til at fastsætte maksimalgrænseværdier for pesticider i vegetabilske og animalske produkter, da dens præcise bestemmelser skal anvendes på samme tid og på samme måde i hele Fællesskabet og derfor gør det muligt at anvende de nationale ressourcer mere effektivt.

(4)

Produktion og forbrug af vegetabilske og animalske produkter spiller en meget vigtig rolle i Fællesskabet. Udbyttet af den vegetabilske produktion påvirkes til stadighed af skadegørere. Det er afgørende, at planter og planteprodukter beskyttes mod sådanne skadegørere, ikke blot for at forhindre, at udbyttet forringes, eller at der sker skade på dem, men også for at sikre de høstede produkters kvalitet, øge landbrugets produktivitet og beskytte det naturlige miljø ved at begrænse det areal, der kræves til landbrugsproduktion.

(5)

En af de vigtigste metoder til at beskytte planter og planteprodukter mod skadegørerangreb er anvendelse af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler. En mulig følge af deres anvendelse kan dog være forekomst af rester i de behandlede produkter, i dyr, der fodres med disse produkter, og i honning, der produceres af bier, som er eksponeret for disse stoffer. Det bør sikres, at sådanne rester ikke forekommer i mængder, der udgør en uacceptabel risiko for mennesker og, hvor det er relevant, for dyr.

(6)

Ifølge Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7) skal medlemsstaterne, når de udsteder godkendelser, foreskrive, at plantebeskyttelsesmidler skal anvendes korrekt. Korrekt anvendelse indbefatter anvendelse af principperne om god plantebeskyttelsespraksis og principperne om integreret plantebeskyttelse. Når de maksimalgrænseværdier, der opstår som følge af en godkendt anvendelse af et pesticid i henhold til direktiv 91/414/EØF, udgør en risiko for forbrugerne, bør denne anvendelse revideres for at nedsætte mængderne af pesticidrester. Fællesskabet bør fremme anvendelse af risikobegrænsende metoder eller midler og nedsættelse af de anvendte pesticidmængder til niveauer, som er i overensstemmelse med effektiv skadegørerbekæmpelse.

(7)

En række aktive stoffer er forbudt i henhold til Rådets direktiv 79/117/EØF af 21. december 1978 om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer (8). Samtidig er mange andre aktive stoffer for tiden ikke tilladt i henhold til direktiv 91/414/EØF. Resterne af aktive stoffer i vegetabilske og animalske produkter som følge af uautoriseret anvendelse eller forurening af miljøet eller anvendelse i tredjelande bør kontrolleres og overvåges omhyggeligt.

(8)

De grundlæggende regler for fødevarer og foderstoffer er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (9).

(9)

Ud over disse grundlæggende regler er mere specifikke regler nødvendige for at sikre, at det indre marked og handelen med tredjelande fungerer effektivt for friske, forarbejdede og/eller sammensatte vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer, hvori der kan forekomme pesticidrester, og samtidig skabe grundlag for at sikre, at menneskers og dyrs sundhed og forbrugernes interesser beskyttes på et højt niveau. Disse regler bør omfatte fastsættelse af specifikke maksimalgrænseværdier for hvert enkelt pesticid i fødevarer og foderstoffer og kvaliteten af de data, der ligger til grund for disse maksimalgrænseværdier.

(10)

Selv om principperne i den generelle fødevarelovgivning i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002 kun gælder for foderstoffer til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, bør de også anvendes på foderstoffer, som ikke er beregnet til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eftersom det er vanskeligt at udskille produkter, der skal anvendes som foderstoffer til dyr, som ikke er bestemt til fødevareproduktion, og en sådan fremgangsmåde vil lette kontrollen og håndhævelsen af nærværende forordning. Forordningen bør dog ikke udgøre en hindring for gennemførelsen af de prøver, der er nødvendige for at vurdere pesticiderne.

(11)

Direktiv 91/414/EØF indeholder grundlæggende regler for anvendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Anvendelsen af disse plantebeskyttelsesmidler bør navnlig ikke have skadelig indvirkning på mennesker og dyr. Pesticidrester, der skyldes anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, kan have skadelig indvirkning på forbrugernes sundhed. Der bør derfor fastsættes forskrifter for maksimalgrænseværdierne for produkter til konsum, som er forbundet med godkendelsen af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i henhold til direktiv 91/414/EØF. Nævnte direktiv bør ligeledes tilpasses for at tage hensyn til EF-proceduren for fastsættelse af maksimalgrænseværdier i henhold til denne forordning. I medfør af nævnte direktiv kan en medlemsstat udpeges til at aflægge rapport om evalueringen af et aktivt stof. Den pågældende medlemsstats ekspertise bør udnyttes i forbindelse med denne forordning.

(12)

Der bør indføres specifikke regler for kontrol af pesticidrester for at supplere de generelle fællesskabsbestemmelser om foderstof- og fødevarekontrol.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (10) indeholder specifikke regler for foderstoffer, herunder afsætning, oplagring af foderstoffer og fodring af dyr. For visse produkters vedkommende er det ikke muligt at afgøre, om de vil blive forarbejdet til fødevarer eller foderstoffer. Pesticidresterne i sådanne produkter bør derfor være sikre, både når det gælder konsum, og, hvor det er relevant, når det gælder fodring af dyr. Reglerne i denne forordning bør følgelig også gælde for sådanne produkter i tillæg til de specifikke regler for dyrs ernæring.

(14)

Bestemte udtryk, der anvendes for fastsættelse og kontrol af maksimalgrænseværdier for vegetabilske og animalske produkter, bør defineres på fællesskabsplan.

(15)

Efter direktiv 76/895/EØF kan medlemsstaterne tillade højere maksimalgrænseværdier end dem, der for øjeblikket er tilladt på fællesskabsplan. Denne mulighed bør ikke længere foreligge, da den på baggrund af det indre marked kan skabe hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet.

(16)

Bestemmelsen af maksimalgrænseværdier for pesticider kræver langvarige tekniske overvejelser og forudsætter en vurdering af de mulige risici for forbrugerne. Der kan derfor ikke umiddelbart fastsættes maksimalgrænseværdier for de pesticidrester, der for øjeblikket er omfattet af direktiv 76/895/EØF, eller for pesticider, som der endnu ikke er fastsat EF-værdier for.

(17)

Minimumskravene til de data, der skal anvendes til at træffe afgørelse om fastsættelsen af maksimalgrænseværdier for pesticider, bør fastsættes på fællesskabsplan.

(18)

Navnlig for uautoriserede pesticider, der kan forekomme i miljøet, bør der i undtagelsestilfælde tillades brug af overvågningsdata ved fastsættelsen af maksimalgrænseværdier.

(19)

Maksimalgrænseværdier for pesticider bør løbende overvåges og ændres for at tage hensyn til nye oplysninger og data. Maksimalgrænseværdier bør fastsættes til bestemmelsesgrænseværdien, når godkendte anvendelser af plantebeskyttelsesmidler ikke medfører påviselige mængder af pesticidrester. Når anvendelser af pesticider ikke er godkendt på fællesskabsplan, bør maksimalgrænseværdierne fastsættes på et så lavt niveau, at forbrugerne beskyttes mod indtag af uautoriserede eller for store mængder pesticidrester. For at lette kontrollen af pesticidrester er det nødvendigt, at der fastsættes en standardværdi for pesticidrester i de produkter eller grupper af produkter, der er omfattet af bilag I, og som der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for i bilag II eller III, medmindre det aktive stof er opført i bilag IV. Der bør fastsættes en standardværdi på 0,01 mg/kg og gives mulighed for at fastsætte et andet niveau for aktive stoffer, der er omfattet af bilag V, under hensyntagen til de rutinemæssige analysemetoder, der er til rådighed, og/eller forbrugerbeskyttelsen.

(20)

For fødevarer og foderstoffer, der produceres uden for Fællesskabet, kan det forekomme, at der, når det gælder anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, lovligt anvendes andre former for landbrugspraksis, som undertiden medfører andre pesticidrester end dem, der opstår ved forskriftsmæssige anvendelser i Fællesskabet. Der bør derfor fastsættes maksimalgrænseværdier for indførte produkter under hensyntagen til disse anvendelser og de deraf følgende rester, forudsat at produkternes sikkerhed kan godtgøres ud fra de samme kriterier som dem, der gælder for produkter fra Fællesskabet.

(21)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastsat procedurer for beredskabsforanstaltninger for fødevarer og foderstoffer, som har oprindelse i Fællesskabet eller er indført fra et tredjeland. Disse procedurer sætter Kommissionen i stand til at vedtage sådanne foranstaltninger, hvis fødevarer må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og hvis denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende måde ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater. Disse foranstaltninger og deres indvirkning på mennesker og, hvor det er relevant, på dyr bør vurderes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

(22)

Forbrugernes livslange og i givet fald akutte eksponering for pesticidrester via fødevarer bør vurderes efter EF-procedurer og -metoder under hensyntagen til de retningslinjer, som Verdenssundhedsorganisationen har offentliggjort.

(23)

Fællesskabets handelspartnere bør konsulteres om de foreslåede maksimalgrænseværdier gennem Verdenshandelsorganisationen, og der bør tages hensyn til disses bemærkninger, inden maksimalgrænseværdierne vedtages. De maksimalgrænseværdier, der på internationalt plan er fastsat af Codex Alimentarius-Kommissionen, bør også tages i betragtning, når der fastsættes EF-maksimalgrænseværdier.

(24)

Det er nødvendigt, at autoriteten vurderer ansøgningerne vedrørende maksimalgrænseværdier og de evalueringsrapporter, som medlemsstaterne udarbejder, med henblik på at bestemme de dermed forbundne risici for forbrugerne og, hvor det er relevant, for dyr.

(25)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelser af denne forordning og sørge for, at de gennemføres. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(26)

Oprettelsen af en harmoniseret EF-ordning for maksimalgrænseværdier indebærer, at der udvikles retningslinjer, databaser og andre aktiviteter med deraf følgende omkostninger. Fællesskabet bør i visse tilfælde yde et bidrag til dækningen af disse omkostninger.

(27)

Det er god administrationspraksis og teknisk ønskeligt, at beslutninger om maksimalgrænseværdier for aktive stoffer tidsmæssigt koordineres med beslutninger, der træffes om disse aktive stoffer i henhold til direktiv 91/414/EØF. For mange stoffer, for hvilke der endnu ikke er fastsat EF-maksimalgrænseværdier, forventes der først truffet beslutninger i henhold til nævnte direktiv efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(28)

Der bør derfor vedtages særskilte bestemmelser om midlertidige, men obligatoriske harmoniserede maksimalgrænseværdier for gradvis at fastsætte maksimalgrænseværdier, efterhånden som der træffes beslutninger om individuelle aktive stoffer som led i vurderingerne i henhold til direktiv 91/414/EØF. De midlertidige harmoniserede maksimalgrænseværdier bør navnlig bygge på eksisterende nationale maksimalgrænseværdier, som medlemsstaterne har fastsat, og bør være i overensstemmelse med de nationale ordninger, hvorved de blev fastsat, medmindre maksimalgrænseværdierne udgør en uacceptabel risiko for forbrugerne.

(29)

Medlemsstaterne skal efter optagelse af de nuværende aktive stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF foretage en fornyet vurdering af hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel, som indeholder sådanne aktive stoffer, inden for en frist på fire år efter stoffernes optagelse. De pågældende maksimalgrænseværdier bør opretholdes i et tidsrum på indtil fire år for at sikre kontinuitet i godkendelserne og bør, når den fornyede vurdering er afsluttet, gøres endelige, hvis de underbygges af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF, eller sættes til standardværdien, hvis de ikke er underbygget.

(30)

Der fastsættes ved denne forordning maksimalgrænseværdier for kontrol af pesticidrester i fødevarer og foderstoffer, og medlemsstaterne bør derfor indføre nationale programmer til at kontrollere sådanne rester. Resultaterne af de nationale kontrolprogrammer forelægges for Kommissionen, autoriteten og de øvrige medlemsstater og tages med i Fællesskabets årsrapport.

(31)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11).

(32)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det af hensyn til opfyldelsen af de grundlæggende mål, nemlig at lette samhandelen og samtidig beskytte forbrugerne, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om maksimalgrænseværdier for vegetabilske og animalske produkter. Denne forordning går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene i henhold til traktatens artikel 5, stk. 3 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

Ved denne forordning fastlægges der i overensstemmelse med de generelle principper i forordning (EF) nr. 178/2002 harmoniserede EF-bestemmelser om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på vegetabilske og animalske produkter eller dele heraf omfattet af bilag I, som er bestemt til anvendelse som friske, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer eller foderstoffer, og hvori eller hvorpå der kan forekomme pesticidrester.

2.   Denne forordning gælder ikke for produkter omfattet af bilag I, når det kan dokumenteres, at de er bestemt til:

a)

fremstilling af andre produkter end fødevarer eller foderstoffer

b)

såning eller udplantning eller

c)

aktiviteter, der er tilladt efter national lovgivning med henblik på forsøg med aktive stoffer.

3.   Maksimalgrænseværdier for pesticider, der fastsættes i henhold til denne forordning, gælder ikke for produkter omfattet af bilag I, der er bestemt til udførsel til tredjelande og er behandlet inden udførsel, når det er dokumenteret, at bestemmelsestredjelandet kræver eller er indforstået med denne særlige behandling for at forhindre indslæbning af skadegørere på sit område.

4.   Denne forordning finder anvendelse med forbehold af direktiv 98/8/EF (12) og 2002/32/EF samt forordning (EF) nr. 2377/90 (13).

Artikel 3

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning (EF) nr. 178/2002 og definitionerne i artikel 2, nr. 1 og 4, i direktiv 91/414/EØF.

2.   Derudover forstås ved:

a)

»god landbrugspraksis«(GAP): den nationalt anbefalede, godkendte eller registrerede sikre anvendelse af plantebeskyttelsesmidler under de faktiske forhold på alle stadier af produktion, oplagring, transport, distribution og forarbejdning af fødevarer og foderstoffer

b)

»kritisk GAP«: hvor der er mere end én GAP for en kombination af aktivt stof og produkt, den GAP, der giver den højeste acceptable værdi for pesticidrester i en behandlet afgrøde og danner grundlag for fastsættelsen af maksimalgrænseværdien

c)

»pesticidrester«: sådanne rester, herunder aktive stoffer, metabolitter og/eller nedbrydnings- eller reaktionsprodukter fra aktive stoffer, der anvendes for tiden eller tidligere blev anvendt i plantebeskyttelsesmidler som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv 91/414/EØF, som forekommer i eller på produkterne omfattet af bilag I til denne forordning, herunder navnlig dem, hvis forekomst kan skyldes anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, veterinærlægemidler og biocider

d)

»maksimalgrænseværdi«: det højeste lovlige koncentrationsniveau for en pesticidrest i eller på fødevarer eller foderstoffer

e)

»CXL-grænseværdi«: en af Codex Alimentarius-Kommissionen fastsat maksimalgrænseværdi

f)

»bestemmelsesgrænseværdi«: den godkendte laveste restkoncentration, der kan måles og rapporteres ved rutinemæssig overvågning efter validerede kontrolmetoder

g)

»importtolerance«: en maksimalgrænseværdi for importerede produkter, hvor:

anvendelsen af det aktive stof i et plantebeskyttelsesmiddel på et givet produkt ikke er tilladt i Fællesskabet, eller

en gældende EF-maksimalgrænseværdi ikke er tilstrækkelig til at opfylde de krav, som stilles af den internationale handel

h)

»præstationsprøvning«: en sammenlignende test, hvor flere laboratorier udfører analyser af identiske prøver, så der kan foretages en vurdering af kvaliteten af de enkelte laboratoriers analyser

i)

»akut referencedosis«: den skønnede mængde af et stof i fødevarer, udtrykt i relation til kropsvægten, der ifølge alle foreliggende oplysninger på vurderingstidspunktet kan indtages i en kort periode, normalt under et enkelt måltid eller i løbet af en enkelt dag, uden nogen nævneværdig sundhedsrisiko for forbrugeren

j)

»acceptabelt dagligt indtag«: den skønnede mængde af et stof i fødevarer, udtrykt i relation til kropsvægten, der ifølge alle foreliggende oplysninger på vurderingstidspunktet kan indtages daglig gennem et helt liv uden nogen nævneværdig sundhedsrisiko for forbrugeren.

Artikel 4

Liste over grupper af produkter, for hvilke der skal gælde harmoniserede maksimalgrænseværdier

1.   De i artikel 2, stk. 1, omhandlede produkter, produktgrupper og/eller dele af produkter, for hvilke der skal gælde harmoniserede maksimalgrænseværdier, fastsættes i og omfattes af bilag I efter proceduren i artikel 45, stk. 2. Bilag I skal omfatte alle produkter, for hvilke der fastsættes maksimalgrænseværdier, samt andre produkter, for hvilke det er hensigtsmæssigt at fastsætte harmoniserede maksimalgrænseværdier, navnlig i betragtning af deres relevans for forbrugernes ernæring eller for handelen. Produkterne grupperes på en sådan måde, at der så vidt muligt kan fastsættes maksimalgrænseværdier for en gruppe af produkter, der svarer til hinanden eller er beslægtede.

2.   Bilag I udarbejdes senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden og revideres efter behov, navnlig på anmodning af en medlemsstat.

Artikel 5

Opstilling af en liste over aktive stoffer, for hvilke der ikke kræves maksimalgrænseværdier

1.   Aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er vurderet i henhold til direktiv 91/414/EØF, og for hvilke der ikke kræves maksimalgrænseværdier, fastsættes efter proceduren i artikel 45, stk. 2, i denne forordning og optages i bilag IV hertil, idet der tages hensyn til anvendelsen af disse aktive stoffer og de faktorer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, litra a), c) og d), i denne forordning.

2.   Bilag IV udarbejdes senest tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

KAPITEL II

PROCEDURE FOR ANSØGNINGER VEDRØRENDE MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER

AFSNIT 1

INDGIVELSE AF ANSØGNINGER VEDRØRENDE MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER

Artikel 6

Ansøgninger

1.   Påtænker en medlemsstat godkendelse eller midlertidig godkendelse af anvendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel i henhold til direktiv 91/414/EØF, overvejer den, om det som følge af denne anvendelse er nødvendigt at ændre en eksisterende maksimalgrænseværdi i bilag II eller III til denne forordning, om det er nødvendigt at fastsætte én ny maksimalgrænseværdi, eller om det aktive stof skal opføres i bilag IV. Om nødvendigt forlanger medlemsstaten, at den part, der søger om godkendelse, indgiver en ansøgning i overensstemmelse med artikel 7.

2.   Parter, herunder fremstillingsvirksomheder, dyrkere og producenter af produkter omfattet af bilag I, der ved hjælp af relevant dokumentation kan godtgøre at have en berettiget interesse, kan også indgive en ansøgning til en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 7.

3.   Mener en medlemsstat, at det er nødvendigt at fastsætte, ændre eller ophæve en maksimalgrænseværdi, kan den også udarbejde og vurdere en ansøgning om fastsættelse, ændring eller ophævelse af maksimalgrænseværdien i overensstemmelse med artikel 7.

4.   Ansøgninger om importtolerancer indgives til de rapporterende medlemsstater, der er udpeget i henhold til direktiv 91/414/EØF, eller, hvis der ikke er udpeget en sådan rapportør, til de medlemsstater, Kommissionen har udpeget efter proceduren i artikel 45, stk. 2, i denne forordning på anmodning af ansøgeren. Sådanne ansøgninger udfærdiges i overensstemmelse med artikel 7 i denne forordning.

Artikel 7

Krav gældende for ansøgninger vedrørende maksimalgrænseværdier

1.   Ansøgeren skal i en ansøgning vedrørende maksimalgrænseværdier forelægge følgende oplysninger og dokumenter:

a)

ansøgerens navn og adresse

b)

en præsentation af ansøgningsdossieret med

i)

et resumé af ansøgningen

ii)

de vigtigste argumenter

iii)

en fortegnelse over dokumentationen

iv)

en kopi af den relevante GAP, der gælder for den specifikke anvendelse af dette aktive stof

c)

videnskabeligt funderede grunde til betænkelighed, hvis det er relevant

d)

dataene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF vedrørende datakrav for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticider, herunder, hvis det er relevant, toksikologiske data og data vedrørende rutinemæssige analysemetoder i kontrollaboratorier samt data for plante- og dyremetabolisme.

Såfremt relevante data allerede er offentligt tilgængelige, især hvis et aktivt stof allerede er blevet vurderet i henhold til direktiv 91/414/EØF, eller hvis der foreligger en CXL-grænseværdi, og sådanne data indgives af ansøgeren, kan en medlemsstat også anvende disse ved vurderingen af en ansøgning. I sådanne tilfælde skal vurderingsrapporten indeholde en begrundelse for anvendelse eller manglende anvendelse af sådanne data.

2.   Den medlemsstat, der foretager vurderingen, kan, hvis det er relevant, kræve, at ansøgeren forelægger supplerende oplysninger ud over oplysningerne i henhold til stk. 1 inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten.

Artikel 8

Vurdering af ansøgninger

1.   En medlemsstat, hvortil der i medfør af artikel 6 indgives en ansøgning i overensstemmelse med artikel 7, sender omgående en kopi til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002 (i det følgende benævnt »autoriteten«) og til Kommissionen og udarbejder en vurderingsrapport uden unødig opsættelse.

2.   Ansøgningen vurderes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i bilag VI til direktiv 91/414/EØF eller med specifikke vurderingsprincipper, der fastlægges i en kommissionsforordning efter proceduren i artikel 45, stk. 2, i nærværende forordning.

3.   Uanset stk. 1 kan vurderingen af ansøgningen efter aftale mellem de berørte medlemsstater foretages af den rapporterende medlemsstat, der er udpeget for det pågældende aktive stof i henhold til direktiv 91/414/EØF.

4.   Hvis en medlemsstat støder på vanskeligheder i forbindelse med vurderingen af en ansøgning, eller for at undgå dobbeltarbejde kan det efter proceduren i artikel 45, stk. 2, besluttes, hvilken medlemsstat der skal vurdere bestemte ansøgninger.

Artikel 9

Indgivelse af vurderede ansøgninger til Kommissionen og autoriteten

1.   Efter færdiggørelsen af vurderingsrapporten sender medlemsstaten rapporten til Kommissionen. Kommissionen underretter straks medlemsstaterne og sender ansøgningen, vurderingsrapporten og dokumentationen til autoriteten.

2.   Autoriteten sender straks ansøgeren, den medlemsstat, der foretager vurderingen, og Kommissionen en bekræftelse af, at den har modtaget ansøgningen. Datoen for ansøgningens modtagelse skal fremgå af bekræftelsen og ledsagedokumenterne.

AFSNIT 2

AUTORITETENS BEHANDLING AF ANSØGNINGER VEDRØRENDE MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER

Artikel 10

Autoritetens udtalelse om ansøgninger vedrørende maksimalgrænseværdier

1.   Autoriteten vurderer ansøgningerne og vurderingsrapporterne og afgiver en begrundet udtalelse især om risiciene for forbrugerne, og, hvor det er relevant, for dyr i forbindelse med fastsættelse, ændring eller ophævelse af en maksimalgrænseværdi. Udtalelsen skal omfatte:

a)

en vurdering af, om analysemetoden til rutineovervågning, der er foreslået i ansøgningen, egner sig til de påtænkte kontrolformål

b)

den forventede bestemmelsesgrænseværdi for kombinationen af pesticid og produkt

c)

en vurdering af risikoen for, at det acceptable daglige indtag eller den akutte referencedosis overskrides som følge af ændringen af maksimalgrænseværdien; en vurdering af bidraget til indtaget som følge af resterne i det produkt, for hvilket der er ansøgt om maksimalgrænseværdi

d)

alle andre elementer vedrørende risikovurdering.

2.   Autoriteten fremsender sin begrundede udtalelse til ansøgeren, Kommissionen og medlemsstaterne. Den begrundede udtalelse skal nøje redegøre for grundlaget for de enkelte konklusioner.

3.   Autoriteten gør sin begrundede udtalelse tilgængelig for offentligheden, jf. dog artikel 39 i forordning (EF) nr. 178/2002.

Artikel 11

Frister for autoritetens udtalelse om ansøgninger vedrørende maksimalgrænseværdier

1.   Autoriteten afgiver en begrundet udtalelse i henhold til artikel 10 snarest muligt og senest tre måneder fra datoen for ansøgningens modtagelse.

2.   Når autoriteten kræver supplerende oplysninger, suspenderes fristen i stk. 1, indtil oplysningerne foreligger. Sådanne suspensioner er underlagt artikel 13.

Artikel 12

Autoritetens vurderinger af eksisterende maksimalgrænseværdier

1.   Senest tolv måneder efter datoen for et aktivt stofs optagelse eller ikke-optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF efter denne forordnings ikrafttræden forelægger autoriteten Kommissionen og medlemsstaterne en begrundet udtalelse, som navnlig bygger på den relevante vurderingsrapport udarbejdet i henhold til direktiv 91/414/EØF, om:

a)

de eksisterende maksimalgrænseværdier for det pågældende aktive stof fastsat i bilag II eller III til denne forordning

b)

nødvendigheden af at fastsætte nye maksimalgrænseværdier for det pågældende aktive stof eller optage det i bilag IV til denne forordning

c)

specifikke forarbejdningsfaktorer omhandlet i artikel 20, stk. 2, i denne forordning, der kan være nødvendige for det pågældende aktive stof

d)

de maksimalgrænseværdier, som Kommissionen kan overveje at optage i bilag II og/eller bilag III til denne forordning, og de maksimalgrænseværdier, der kan ophæves for det pågældende aktive stof.

2.   For stoffer optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF inden denne forordnings ikrafttræden afgives den begrundede udtalelse, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, inden tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 13

Administrativ prøvelse

Træffer autoriteten en beslutning i medfør af sine beføjelser i henhold til denne forordning, eller undlader den at udøve disse beføjelser, kan Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat eller en person, der er umiddelbart og individuelt berørt, efterprøve lovligheden af en sådan beslutning eller passivitet.

Med henblik herpå forelægges sagen for Kommissionen inden to måneder regnet fra den dag, hvor den berørte part fik kendskab til den pågældende beslutning eller passivitet.

Kommissionen træffer afgørelse inden to måneder og kan i givet fald kræve, at autoriteten tilbagekalder sin beslutning eller afhjælper sin passivitet inden en bestemt frist.

AFSNIT 3

FASTSÆTTELSE, ÆNDRING ELLER OPHÆVELSE AF MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER

Artikel 14

Beslutninger om ansøgninger vedrørende maksimalgrænseværdier

1.   Ved modtagelse af en udtalelse fra autoriteten og under hensyntagen til denne udtalelse udarbejder Kommissionen uden opsættelse og senest inden tre måneder en forordning om fastsættelse, ændring eller ophævelse af en maksimalgrænseværdi eller en beslutning om afvisning af ansøgningen og forelægger denne retsakt til vedtagelse efter proceduren i artikel 45, stk. 2.

2.   Ved udarbejdelsen af de i stk. 1 omhandlede retsakter tages der hensyn til:

a)

den foreliggende videnskabelige og tekniske viden

b)

den mulige forekomst af pesticidrester, der skyldes andre kilder end den aktuelle anvendelse af aktive stoffer i plantebeskyttelsesøjemed

c)

resultaterne af en vurdering af de potentielle risici for forbrugerne og, hvis det er relevant, for dyr

d)

resultaterne af vurderinger eller beslutninger om at ændre anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler

e)

en CXL-grænseværdi eller en GAP, der i et tredjeland er indført for lovlig anvendelse af et aktivt stof i det pågældende land

f)

andre legitime faktorer af relevans for den pågældende sag.

3.   Kommissionen kan til enhver tid kræve, at ansøgeren eller autoriteten forelægger supplerende oplysninger. Kommissionen skal gøre alle supplerende oplysninger, som den har modtaget, tilgængelige for medlemsstaterne og autoriteten.

Artikel 15

Optagelse af nye eller ændrede maksimalgrænseværdier i bilag II og III

1.   Den i artikel 14, stk. 1, omhandlede forordning skal:

a)

fastsætte nye eller ændrede maksimalgrænseværdier og optage dem i bilag II til nærværende forordning, når de aktive stoffer er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, eller

b)

fastsætte eller ændre midlertidige maksimalgrænseværdier og optage dem i bilag III til nærværende forordning, når de aktive stoffer ikke er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF og ikke er optaget i bilag II til nærværende forordning, eller

c)

i de i artikel 16 omhandlede tilfælde fastsætte midlertidige maksimalgrænseværdier og optage dem i bilag III til nærværende forordning.

2.   Når der fastsættes en midlertidig maksimalgrænseværdi i henhold til stk. 1, litra b), slettes denne af bilag III ved en forordning et år efter datoen for det pågældende aktive stofs optagelse eller ikke-optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF efter proceduren i artikel 45, stk. 2, i nærværende forordning. Hvis en eller flere medlemsstater anmoder herom, kan den midlertidige maksimalgrænseværdi dog opretholdes i yderligere et år i afventen af bekræftelse af, at eventuelle videnskabelige undersøgelser til støtte for en ansøgning om fastsættelse af en maksimalgrænseværdi er blevet gennemført. I de tilfælde, hvor en sådan bekræftelse forelægges, opretholdes den midlertidige maksimalgrænseværdi i yderligere to år, forudsat at der ikke er konstateret nogen uacceptabel sikkerhedsrisiko for forbrugerne.

Artikel 16

Procedure for fastsættelse af midlertidige maksimalgrænseværdier under visse omstændigheder

1.   Den i artikel 14, stk. 1, omhandlede forordning kan også fastsætte en midlertidig maksimalgrænseværdi til optagelse i bilag III under følgende omstændigheder:

a)

i undtagelsestilfælde, navnlig når der kan opstå pesticidrester som følge af miljøforurening eller anden kontamination eller som følge af anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 91/414/EØF

b)

når de berørte produkter udgør en lille bestanddel af forbrugernes og, hvor det er relevant, af dyrs ernæring

c)

for honning, eller

d)

når vigtige anvendelser af plantebeskyttelsesmidler er blevet fastsat ved en beslutning om ikke at optage et aktivt stof i eller slette et aktivt stof af bilag I til direktiv 91/414/EØF.

2.   Optagelsen af midlertidige maksimalgrænseværdier i henhold til stk. 1 baseres på autoritetens udtalelse, overvågningsdataene og en vurdering, der godtgør, at der ikke er nogen uacceptable risici for forbrugere eller for dyr.

De midlertidige maksimalgrænseværdier, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), og c), tages op til fornyet vurdering mindst en gang hvert tiende år for at afgøre, om de fortsat skal finde anvendelse, og om nødvendigt ændres eller slettes de.

De maksimalgrænseværdier, der er omhandlet i stk. 1, litra d), tages op til fornyet vurdering ved udløbet af den periode, for hvilken den vigtige anvendelse blev godkendt.

Artikel 17

Ændringer af maksimalgrænseværdier efter tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler

Ændringer af bilag II eller III for at slette en maksimalgrænseværdi efter tilbagekaldelse af en eksisterende godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel kan vedtages, uden at der skal indhentes udtalelse fra autoriteten.

KAPITEL III

MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER FOR VEGETABILSKE OG ANIMALSKE PRODUKTER

Artikel 18

Overholdelse af maksimalgrænseværdier

1.   Produkterne omfattet af bilag I må fra det tidspunkt, hvor de markedsføres som fødevarer eller foderstoffer eller anvendes til fodring af dyr, ikke indeholde nogen pesticidrest, der overstiger:

a)

maksimalgrænseværdierne for disse produkter i henhold til bilag II og III

b)

0,01 mg/kg for de produkter, for hvilke der ikke er fastsat en specifik maksimalgrænseværdi i bilag II eller III, eller for aktive stoffer, der ikke er opført i bilag IV, medmindre der fastsættes andre standardværdier for et aktivt stof efter proceduren i artikel 45, stk. 2, idet der tages hensyn til de rutineanalysemetoder, der er til rådighed. Sådanne standardværdier opføres i bilag V.

2.   Medlemsstaterne må ikke forbyde eller hindre, at produkter omfattet af bilag I markedsføres på deres område eller dér anvendes til fodring af dyr, der er bestemt til fødevareproduktion, med den begrundelse, at de pågældende produkter indeholder pesticidrester, såfremt:

a)

sådanne produkter er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, og artikel 20, eller

b)

det aktive stof er opført i bilag IV.

3.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne på deres eget område i forbindelse med behandling efter høst med fumigeringsmidler tillade restkoncentrationer af aktive stoffer, der overstiger de i bilag II og III fastsatte værdier, for et produkt omfattet af bilag I, hvis disse kombinationer af aktivt stof og produkt er opført i bilag VII, forudsat:

a)

at sådanne produkter ikke er bestemt til umiddelbar konsum

b)

at det gennem passende kontrol sikres, at sådanne produkter ikke kan stilles til rådighed for den endelige bruger eller forbruger, hvis de leveres direkte til denne, før restkoncentrationerne ikke længere overstiger de maksimalværdier, der er fastsat i bilag II eller III

c)

at de andre medlemsstater og Kommissionen er blevet informeret om de trufne foranstaltninger.

De kombinationer af aktivt stof og produkt, der er opført i bilag VII, fastsættes efter proceduren i artikel 45, stk. 2.

4.   En medlemsstat kan i undtagelsestilfælde, navnlig i forbindelse med anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 91/414/EØF eller som følge af forpligtelserne i direktiv 2000/29/EF (14) tillade, at behandlede fødevarer eller foderstoffer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, markedsføres på dens område og/eller dér anvendes til fodring af dyr, forudsat at de pågældende fødevarer eller foderstoffer ikke udgør en uacceptabel risiko. Sådanne tilladelser meddeles straks de øvrige medlemsstater, Kommissionen og autoriteten sammen med en relevant risikovurdering, så de uden unødig opsættelse kan behandles efter proceduren i artikel 45, stk. 2, med henblik på fastsættelse af en midlertidig maksimalgrænseværdi for en nærmere angiven periode eller enhver anden nødvendig foranstaltning i forbindelse med sådanne produkter.

Artikel 19

Forbud vedrørende forarbejdede og/eller sammensatte produkter

Det er forbudt at forarbejde produkter omfattet af bilag I, der ikke er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, eller artikel 20, og/eller at blande sådanne produkter med det samme produkt eller med andre produkter i fortyndingsøjemed med henblik på at markedsføre sådanne forarbejdede og/eller sammensatte produkter som fødevarer eller foderstoffer eller anvende dem til fodring af dyr.

Artikel 20

Maksimalgrænseværdier for forarbejdede og/eller sammensatte produkter

1.   Er der ikke fastsat maksimalgrænseværdier i bilag II eller III for forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer eller foderstoffer, gælder de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, for det relevante produkt omfattet af bilag I, idet der tages hensyn til ændringer i pesticidrestkoncentrationerne som følge af forarbejdningen og/eller blandingen.

2.   Specifikke koncentrations- eller fortyndingsfaktorer for visse forarbejdnings- og/eller blandingsprocesser eller for visse forarbejdede og/eller sammensatte produkter kan optages i bilag VI efter proceduren i artikel 45, stk. 2.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDARBEJDELSE AF EKSISTERENDE MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER I DENNE FORORDNING

Artikel 21

Første fastlæggelse af maksimalgrænseværdier

1.   Maksimalgrænseværdier for produkter omfattet af bilag I fastlægges første gang og optages i bilag II efter proceduren i artikel 45, stk. 2, og maksimalgrænseværdierne i henhold til direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF indarbejdes, idet der tages hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 2, i denne forordning.

2.   Bilag II udarbejdes senest tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 22

Første fastlæggelse af midlertidige maksimalgrænseværdier

1.   Midlertidige maksimalgrænseværdier for aktive stoffer, for hvilke der endnu ikke er truffet beslutning om optagelse eller ikke-optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF, fastlægges første gang og optages i bilag III til denne forordning efter proceduren i artikel 45, stk. 2, medmindre de allerede er optaget i bilag II hertil, idet der tages hensyn til oplysningerne fra medlemsstaterne og, hvor det er relevant, den begrundede udtalelse, der er nævnt i artikel 24, de faktorer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, og følgende maksimalgrænseværdier:

a)

de resterende maksimalgrænseværdier i bilaget til direktiv 76/895/EØF og

b)

hidtil ikke-harmoniserede nationale maksimalgrænseværdier.

2.   Bilag III udarbejdes senest tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 23, 24 og 25.

Artikel 23

Oplysninger, som medlemsstaterne skal forelægge om nationale maksimalgrænseværdier

Når et aktivt stof endnu ikke er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og en medlemsstat senest på datoen for ikrafttrædelsen af bilag I til denne forordning har fastsat en national maksimalgrænseværdi for dette aktive stof i forbindelse med et produkt omfattet af bilag I til denne forordning eller har besluttet, at der ikke er behov for nogen maksimalgrænseværdi for det pågældende aktive stof, meddeler den pågældende medlemsstat, i et format og inden en dato, der fastsættes efter proceduren i artikel 45, stk. 2, Kommissionen den nationale maksimalgrænseværdi eller den omstændighed, at der ikke er behov for nogen maksimalgrænseværdi for det aktive stof, og angiver, hvor det er relevant og på anmodning af Kommissionen:

a)

den relevante GAP

b)

såfremt den kritiske GAP anvendes i medlemsstaten, summariske data om overvågede forsøg og/eller overvågningsdata, hvor sådanne foreligger

c)

det acceptable daglige indtag og, hvis det er relevant, den akutte referencedosis, der er lagt til grund for den nationale risikovurdering, samt resultatet af vurderingen.

Artikel 24

Autoritetens udtalelse om de data, der ligger til grund for nationale maksimalgrænseværdier

1.   Efter anmodning fra Kommissionen afgiver autoriteten en begrundet udtalelse til Kommissionen om potentielle risici for forbrugernes sundhed som følge af:

a)

midlertidige maksimalgrænseværdier, der kan optages i bilag III

b)

aktive stoffer, der kan optages i bilag IV.

2.   Ved udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede begrundede udtalelse tager autoriteten hensyn til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden og navnlig til oplysninger fra medlemsstaterne i henhold til artikel 23.

Artikel 25

Fastsættelse af midlertidige maksimalgrænseværdier

Under hensyntagen til autoritetens udtalelse, hvis der er anmodet om en sådan, kan midlertidige maksimalgrænseværdier for de i artikel 23 omhandlede aktive stoffer fastsættes og optages i bilag III i henhold til artikel 22, stk. 1, eller det aktive stof kan, hvis det er relevant, optages i bilag IV i henhold til artikel 5, stk. 1.

KAPITEL V

OFFENTLIGE KONTROLLER, RAPPORTER OG SANKTIONER

AFSNIT 1

OFFENTLIG KONTROL AF MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER

Artikel 26

Offentlig kontrol

1.   Medlemsstaterne foretager offentlig kontrol af pesticidrester for at håndhæve overholdelsen af denne forordning i overensstemmelse med fællesskabsrettens relevante bestemmelser om offentlig kontrol med fødevarer og foderstoffer, jf. dog direktiv 96/23/EF (15).

2.   Sådan kontrol af pesticidrester består navnlig af prøveudtagning og efterfølgende analyse af prøverne og identifikation af forekomsten af pesticider og deres respektive restkoncentrationer.

Artikel 27

Prøveudtagning

1.   Hver medlemsstat udtager et tilstrækkeligt antal og et tilstrækkelig bredt udsnit af prøver for at sikre, at resultaterne er repræsentative for markedet under hensyntagen til resultaterne af tidligere kontrolprogrammer. Prøveudtagningen skal foregå så tæt på det sted, hvor produkterne distribueres, som det med rimelighed kan kræves, med henblik på eventuelle efterfølgende håndhævelsesforanstaltninger.

2.   De prøveudtagningsmetoder, der er nødvendige for at gennemføre sådanne kontroller af pesticidrester i andre produkter end dem, der er omhandlet i direktiv 2002/63/EF (16), fastlægges efter proceduren i artikel 45, stk. 2, i denne forordning.

Artikel 28

Analysemetoder

1.   Analysemetoderne for pesticidrester skal opfylde kriterierne i fællesskabsrettens relevante bestemmelser om offentlig kontrol med fødevarer og foderstoffer.

2.   Der kan efter proceduren i artikel 45, stk. 2, vedtages tekniske retningslinjer for specifikke valideringskriterier og kvalitetskontrolprocedurer i forbindelse med analysemetoderne til bestemmelse af pesticidrester.

3.   Alle laboratorier, der analyserer prøver med henblik på den offentlige kontrol af pesticidrester, deltager i EF-præstationsprøvningerne for pesticidrester, der tilrettelægges af Kommissionen.

AFSNIT 2

EF-KONTROLPROGRAM

Artikel 29

EF-kontrolprogram

1.   Kommissionen udarbejder et koordineret flerårigt EF-kontrolprogram, der angiver de specifikke prøver, der skal indgå i de nationale kontrolprogrammer, og tager hensyn til de problemer, der er identificeret for så vidt angår overholdelsen af de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i denne forordning, med henblik på at vurdere forbrugernes eksponering og anvendelsen af gældende lovgivning.

2.   EF-kontrolprogrammet vedtages og ajourføres hvert år efter proceduren i artikel 45, stk. 2. Udkastet til EF-kontrolprogrammet forelægges for den artikel 45, stk. 1, nævnte komité senest seks måneder før udgangen af hvert kalenderår.

AFSNIT 3

NATIONALE KONTROLPROGRAMMER

Artikel 30

Nationale kontrolprogrammer for pesticidrester

1.   Medlemsstaterne fastlægger flerårige nationale kontrolprogrammer for pesticidrester. De ajourfører hvert år deres flerårige program.

Disse programmer skal være risikobaserede og skal især være rettet mod at vurdere forbrugernes eksponering og overholdelsen af gældende lovgivning. De skal mindst indeholde følgende angivelser:

a)

de produkter, der skal udtages prøver af

b)

det antal prøver, der skal udtages, og det antal analyser, der skal foretages

c)

de pesticider, der skal analyseres

d)

de kriterier, der er anvendt ved opstillingen af programmerne, herunder:

i)

de kombinationer af pesticid og produkt, der skal udvælges

ii)

det antal prøver, der udtages for henholdsvis nationale og ikke-nationale produkter

iii)

indtaget af produkterne som andel af den nationale ernæring

iv)

EF-kontrolprogrammet og

v)

resultaterne af de tidligere kontrolprogrammer.

2.   Medlemsstaterne forelægger deres ajourførte nationale kontrolprogrammer for pesticidrester, jf. stk. 1, for Kommissionen og autoriteten senest tre måneder før udgangen af hvert kalenderår.

3.   Medlemsstaterne deltager i EF-kontrolprogrammet i henhold til artikel 29.

AFSNIT 4

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE OG ÅRSRAPPORTEN

Artikel 31

Oplysninger fra medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen, autoriteten og de øvrige medlemsstater følgende oplysninger vedrørende det forudgående kalenderår senest den 31. august hvert år:

a)

resultaterne af den offentlige kontrol i henhold til artikel 26, stk. 1

b)

de bestemmelsesgrænseværdier, der er anvendt i det nationale kontrolprogram i henhold til artikel 30 og EF-kontrolprogrammet, jf. artikel 29

c)

oplysninger om analyselaboratoriernes deltagelse i EF-præstationsprøvningerne, jf. artikel 28, stk. 3, og andre præstationsprøvninger af relevans for de kombinationer af pesticid og produkt, der er udtaget prøver af som led i det nationale kontrolprogram

d)

oplysninger om godkendelsesstatus for de analyselaboratorier, der deltager i den i litra a) omhandlede kontrol

e)

oplysninger om, hvilke håndhævelsesforanstaltninger der er truffet, når dette er tilladt ifølge national lovgivning.

2.   Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende medlemsstaternes indsendelse af oplysninger kan fastlægges efter proceduren i artikel 45, stk. 2, efter samråd med autoriteten.

Artikel 32

Årsrapporten om pesticidrester

1.   På grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 31, stk. 1, udarbejder autoriteten en årsrapport om pesticidrester.

2.   Årsrapporten fra autoriteten skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

en analyse af resultaterne af kontrollerne i henhold til artikel 26, stk. 2

b)

en redegørelse for de eventuelle årsager til, at maksimalgrænseværdierne er overskredet, sammen med enhver relevant observation vedrørende risikohåndteringsoptioner

c)

en analyse af kroniske og akutte risici for forbrugernes sundhed på grund af pesticidrester

d)

en vurdering af forbrugernes eksponering for pesticidrester baseret på oplysningerne i litra a) og alle andre relevante tilgængelige oplysninger, herunder rapporter forelagt i henhold til direktiv 96/23/EF.

3.   Hvis en medlemsstat ikke har forelagt oplysninger i henhold til artikel 31, kan autoriteten lade oplysningerne vedrørende denne medlemsstat ude af betragtning ved udarbejdelsen af årsrapporten.

4.   Årsrapportens format kan fastlægges efter proceduren i artikel 45, stk. 2.

5.   Autoriteten forelægger årsrapporten for Kommissionen senest den sidste dag i februar hvert år.

6.   Årsrapporten kan indeholde en udtalelse om, hvilke pesticider der skal være omfattet af fremtidige programmer.

7.   Autoriteten offentliggør årsrapporten samt eventuelle bemærkninger fra Kommissionen eller medlemsstaterne.

Artikel 33

Forelæggelse af årsrapporten om pesticidrester for komitéen

Kommissionen forelægger straks årsrapporten om pesticidrester for den i artikel 45, stk. 1, nævnte komité til gennemgang og med henblik på fremsættelse af anbefalinger vedrørende eventuelle nødvendige foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med indberettede overtrædelser af de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i bilag II og III.

AFSNIT 5

SANKTIONER

Artikel 34

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om disse sanktioner og om eventuelle senere ændringer.

KAPITEL VI

BEREDSKABSFORANSTALTNINGER

Artikel 35

Beredskabsforanstaltninger

Artikel 53 og 54 i forordning (EF) nr. 178/2002 finder anvendelse, når pesticidrester eller maksimalgrænseværdier, der er omfattet af nærværende forordning, ifølge nye oplysninger eller en revurdering af eksisterende oplysninger kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed, som kræver omgående indgreb.

KAPITEL VII

LEDSAGEFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE HARMONISEREDE MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER FOR PESTICIDRESTER

Artikel 36

Ledsageforanstaltninger vedrørende harmoniserede maksimalgrænseværdier for pesticidrester

1.   Der indføres ledsageforanstaltninger vedrørende harmoniserede maksimalgrænseværdier for pesticidrester på fællesskabsplan, som omfatter følgende:

a)

en offentligt tilgængelig konsolideret database, der indeholder EF-retsforskrifter med maksimalgrænseværdier for pesticidrester

b)

EF-præstationsprøvninger i henhold til artikel 28, stk. 3

c)

de undersøgelser og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at udarbejde og udvikle retsforskrifter og tekniske retningslinjer for pesticidrester

d)

de undersøgelser, der er nødvendige for at foretage en vurdering af forbrugeres og dyrs eksponering for pesticidrester

e)

de undersøgelser, der er nødvendige til støtte for kontrollaboratorierne, hvis de fastsatte maksimalgrænseværdier ikke kan kontrolleres ved analysemetoder.

2.   Alle nødvendige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, kan vedtages efter proceduren i artikel 45, stk. 2.

Artikel 37

EF-bidrag til ledsageforanstaltningerne for harmoniserede maksimalgrænseværdier for pesticidrester

1.   Fællesskabet kan yde et finansielt bidrag på op til 100 % af omkostningerne ved foranstaltninger i henhold til artikel 36.

2.   Bevillingerne godkendes hvert regnskabsår som led i budgetproceduren.

KAPITEL VIII

KOORDINERING AF ANSØGNINGER VEDRØRENDE MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER

Artikel 38

Udpegning af nationale myndigheder

Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale myndigheder til at koordinere samarbejdet med Kommissionen, autoriteten, andre medlemsstater, fremstillingsvirksomheder, producenter og dyrkere med henblik på anvendelsen af denne forordning. Hvis en medlemsstat udpeger mere end én myndighed, oplyser den, hvilken af de udpegede myndigheder der skal fungere som kontaktpunkt.

De nationale myndigheder kan uddelegere opgaver til andre organer.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og autoriteten om de udpegede nationale myndigheders navne og adresser.

Artikel 39

Autoritetens koordinering af oplysninger om maksimalgrænseværdier

Autoriteten:

a)

koordinerer sit arbejde med den rapporterende medlemsstat, der er udpeget for et aktivt stof i henhold til direktiv 91/414/EØF

b)

koordinerer sit arbejde vedrørende maksimalgrænseværdier med medlemsstaterne og Kommissionen, især med henblik på at opfylde kravene i artikel 41.

Artikel 40

Oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne

Medlemsstaterne forelægger på anmodning autoriteten alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om maksimalgrænseværdierne er sikre.

Artikel 41

Autoritetens database for maksimalgrænseværdier

Med forbehold af de relevante bestemmelser i fællesskabsretten og national ret om aktindsigt udvikler og vedligeholder autoriteten en database, som Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder har adgang til, og som indeholder de relevante videnskabelige oplysninger og GAP'er i forbindelse med de maksimalgrænseværdier, de aktive stoffer og de forarbejdningsfaktorer, der er fastsat i bilag II, III, IV og VII. Databasen skal navnlig indeholde vurderinger af indtaget gennem ernæringen, forarbejdningsfaktorer og toksikologiske endpoints.

Artikel 42

Medlemsstater og gebyrer

1.   Medlemsstaterne kan for at dække omkostningerne ved det arbejde, der er forbundet med at fastsætte, ændre eller ophæve maksimalgrænseværdier, eller ved alt andet arbejde som følge af forpligtelserne i denne forordning opkræve et gebyr eller en afgift.

2.   Medlemsstaterne sørger for, at gebyret eller afgiften i henhold til stk. 1:

a)

fastlægges på en gennemsigtig måde og

b)

svarer til de faktiske omkostninger ved det pågældende arbejde.

De kan opstille en skala over faste gebyrer baseret på de gennemsnitlige omkostninger ved det arbejde, der er nævnt i stk. 1.

KAPITEL IX

GENNEMFØRELSE

Artikel 43

Videnskabelig udtalelse fra autoriteten

Kommissionen eller medlemsstaterne kan anmode autoriteten om en videnskabelig udtalelse om foranstaltninger i forbindelse med en risikovurdering i henhold til denne forordning. Kommissionen kan fastsætte en frist for afgivelse af en sådan udtalelse.

Artikel 44

Procedure for vedtagelse af autoritetens udtalelser

1.   Når autoritetens udtalelser i henhold til denne forordning kun kræver videnskabeligt eller teknisk arbejde, der indebærer anvendelse af veletablerede videnskabelige eller tekniske principper, kan autoriteten, medmindre Kommissionen eller en medlemsstat gør indvendinger, afgive udtalelserne uden at høre den videnskabelige komité eller de ekspertpaneler, der er nævnt i artikel 28 i forordning (EF) nr. 178/2002.

2.   Gennemførelsesbestemmelserne i henhold til artikel 29, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 178/2002 angiver de tilfælde, hvor stk. 1 i nærværende artikel finder anvendelse.

Artikel 45

Komitéprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002 (i det følgende benævnt »komitéen«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 46

Gennemførelsesbestemmelser

Efter proceduren i artikel 45, stk. 2, og, hvor det er relevant, under hensyntagen til autoritetens udtalelse skal følgende fastlægges eller kan følgende ændres:

a)

gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre en ensartet anvendelse af denne forordning

b)

datoerne i artikel 23, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 1, og artikel 32, stk. 5

c)

tekniske retningslinjer for anvendelsen af denne forordning

d)

nærmere bestemmelser vedrørende de videnskabelige data, der er nødvendige for fastsættelsen af maksimalgrænseværdier.

Artikel 47

Rapport om gennemførelsen af denne forordning

Senest ti år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dens gennemførelse og eventuelle relevante forslag.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 48

Ophævelse og tilpasning af lovgivning

1.   Direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF ophæves med virkning fra datoen i artikel 50, stk. 2.

2.   Artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF affattes således:

»f)

maksimalgrænseværdierne for de landbrugsprodukter, der er omfattet af den godkendte anvendelse, er fastsat eller ændret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. XXX/2004 (17), hvor det er relevant.

Artikel 49

Overgangsforanstaltninger

1.   Kravene i kapitel III finder ikke anvendelse på produkter, der lovligt er produceret i eller importeret til Fællesskabet inden datoen i artikel 50, stk. 2.

For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau kan der træffes passende foranstaltninger vedrørende disse produkter efter proceduren i artikel 45, stk. 2.

2.   Når det er nødvendigt, for at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, kan der fastsættes supplerende overgangsforanstaltninger for gennemførelsen af visse maksimalgrænseværdier, der er nævnt i artikel 15, 16, 21, 22 og 25.

Disse foranstaltninger, der ikke indskrænker forpligtelsen til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, vedtages efter proceduren i artikel 45, stk. 2.

Artikel 50

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Kapitel II, III og V finder anvendelse seks måneder efter offentliggørelsen af den sidste forordning om udarbejdelse af bilag I, II, III og IV.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 234 af 30.9.2003, s. 33.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 20.4.2004 (EUT C 104 E af 30.4.2004), Rådets fælles holdning af 19.7.2004 og Europa-Parlamentets holdning af …. (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 340 af 9.12.1976, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(4)  EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/61/EF (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 81).

(5)  EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43. Senest ændret ved direktiv 2004/61/EF.

(6)  EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71. Senest ændret ved direktiv 2004/61/EF.

(7)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/71/EF (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 14).

(8)  EFT L 33 af 8.2.1979, s. 36. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003.

(9)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4).

(10)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/100/EF (EUT L 285 af 1.11.2003, s. 33).

(11)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16.2.1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(13)  Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26.6.1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2004 (EUT L 87 af 25.3.2004, s. 13).

(14)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8.5.2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/70/EF (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 97).

(15)  Rådets direktiv 96/23/EF af 29.4.1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(16)  Kommissionens direktiv 2002/63/EF af 11.7.2002 om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 30).

(17)  EUT L....«.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Den 14. marts 2003 modtog Rådet fra Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter.

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse den 20. april 2004. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog sin udtalelse den 16. juli 2003.

Rådet vedtog sin fælles holdning den 19. juli 2004 efter proceduren i traktatens artikel 251.

II.   FORMÅL

Forslaget ajourfører og strømliner EU-lovgivningen om pesticider, således at fire eksisterende rådsdirektiver erstattes af én enkelt forordning. De nye harmoniserede bestemmelser har to formål, nemlig at lette handelen i det indre marked og med tredjelande, idet der indrømmes importtolerancer for eksportører til EU i visse tilfælde, og at sikre et ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Fællesskabet. Forslaget indeholder også bestemmelser om Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) rolle på dette område. Efter de nye bestemmelser som ændret af Rådet vil der efter en overgangsperiode kun blive fastsat maksimalgrænseværdier for pesticidrester på fællesskabsplan efter en fremgangsmåde, hvor medlemsstaterne vurderer behovet for en maksimalgrænseværdi og indgiver en vurderingsrapport til Kommissionen, og EFSA har ansvaret for risikovurdering på grundlag af medlemsstatens vurderingsrapport og data fra ansøgerne, medens Kommissionen varetager risikohåndteringen ved at fastsætte maksimalgrænseværdier.

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

A.   GENERELLE BEMÆRKNINGER

Rådets fælles holdning stemmer generelt overens med Kommissionens og Parlamentets holdning, idet den:

bekræfter de mål og de fleste af de ordninger, som Kommissionen har foreslået, og som Europa-Parlamentet støtter

indeholder en lang række af de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen.

Rådet har især tilsluttet sig en række ændringer fra Parlamentet, der skal sikre, at de nye procedurer kommer til at fungere godt, og at der bliver større overensstemmelse mellem den nye forordning og anden fællesskabslovgivning. Desuden har Rådet fundet det hensigtsmæssigt at foretage andre ændringer, f.eks. at give medlemsstaterne fleksibilitet i forbindelse med overskridelser af maksimalgrænseværdier i visse undtagelsestilfælde. Rådet har også omstruktureret og omformuleret dele af forordningsteksten for at gøre medlemsstaternes, EFSA's og Kommissionens rolle klarere og for at adskille overgangsbestemmelser fra standardprocedurerne efter den nye ordning. Der er også foretaget en række tekniske og redaktionelle ændringer.

B.   SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER

a)   Ansøgningsproceduren: EFSA's og medlemsstaternes respektive rolle

Kommissionen opererede i sit forslag med en eksklusiv rolle for EFSA i det videnskabelige vurderingsarbejde og fastsættelsen af maksimalgrænseværdier. Rådet er dog enigt med Parlamentet i, at medlemsstaterne skal foretage en indledende analyse af ansøgninger om maksimalgrænseværdier efter de procedurer, der er fastsat i direktiv 91/414/EØF. Desuden er Rådet enigt i, at en kopi af de ansøgninger om maksimalgrænseværdier, som medlemsstaterne modtager, straks skal sendes til Kommissionen og EFSA (artikel 8).

b)   Procedure for rutinearbejde, der udføres af EFSA

I betragtning af den store arbejdsbyrde, som EFSA ventes at få, har Rådet indsat en ny artikel, som har til formål at undgå unødig høring af videnskabelige organer om rutinespørgsmål, dvs. i tilfælde, hvor EFSA afgiver udtalelser, der udelukkende bygger på veletablerede videnskabelige principper (artikel 44). Denne bestemmelse svarer til artikel 31 i forordning (EF) nr. 178/2002.

c)   Administrativ prøvelse

Der er tilføjet en ny artikel, hvorved der indføres et retsmiddel over for beslutninger truffet af EFSA og over for passivitet fra EFSA's side (artikel 13).

d)   Tidsplan og overgang til de nye procedurer

For at sikre en problemfri overgang til de nye bestemmelser har Rådet fulgt Parlamentets forslag om at fastsætte specifikke frister for udarbejdelsen af de vigtigste tekniske bilag, der kommer til at indeholde en liste over harmoniserede maksimalgrænseværdier (bilag II), en liste over harmoniserede midlertidige maksimalgrænseværdier (bilag III) og en liste over aktive stoffer, for hvilke der ikke kræves maksimalgrænseværdier (bilag IV). I samme ånd har Rådet også fastsat en frist for udarbejdelse af det bilag, der skal indeholde en liste over de produkter, for hvilke der skal gælde maksimalgrænseværdier (bilag I). Som Parlamentet har Rådet ment, at forordningen først skal anvendes fuldt ud, når de afgørende bilag er udarbejdet (artikel 4, 5, 21, 22 og 50).

e)   Muligheden for at forlænge gyldighedsperioden for midlertidige maksimalgrænseværdier

For at lette en problemfri overgang til en fuldt harmoniseret ordning (f.eks. når medlemsstaterne tilkendegiver, at de har brug for mere tid til at gennemføre videnskabelige undersøgelser af stoffer, der er blevet godkendt på nationalt plan) har Rådet besluttet, at midlertidige maksimalgrænseværdier, der normalt skal være gyldige i et år, kan bibeholdes i bilag III i op til yderligere tre år i visse tilfælde (artikel 15).

f)   Anvendelse af pesticider til behandling efter høst

Der er indført en undtagelse for at tillade fumigering af produkter efter høst (f.eks. for at beskytte dem mod skadegørere under oplagring og transport, hvorved maksimalgrænseværdierne midlertidigt kan overskrides, medens produktet er oplagret eller transporteres) (artikel 18, stk. 3).

g)   Anvendelse af pesticider i undtagelsestilfælde

For at tage hensyn til undtagelsestilfælde (f.eks. når nødanvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel er nødvendig for at bekæmpe skadegørere i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 91/414/EØF) er der indsat nødbestemmelser, hvorefter en medlemsstat kan tillade, at fødevarer eller foderstoffer, der ikke overholder forordningens maksimalgrænseværdier, kan markedsføres på dens område og/eller dér anvendes til fodring af dyr. Sådanne tilladelser skal meddeles de øvrige medlemsstater, Kommissionen og EFSA med henblik på fastsættelse af en midlertidig maksimalgrænseværdi og enhver anden nødvendig foranstaltning. Tilladelserne må kun gives, hvis de behandlede fødevarer eller foderstoffer ikke udgør en uacceptabel risiko for forbrugerne (artikel 18, stk. 4).

h)   Definitioner

I forbindelse med omformuleringen af teksten for at forbedre den juridiske klarhed har Rådet tilføjet to nye definitioner, nemlig »kritisk GAP« (dvs. den gode landbrugspraksis, der danner grundlag for en harmoniseret maksimalgrænseværdi i henhold til forordningen) og »CXL-grænseværdi« (dvs. en af Codex Alimentarius-Kommissionen fastsat maksimalgrænseværdi), og udeladt definitionen af »sammensatte fødevarer«. Desuden har Rådet fulgt Europa-Parlamentets forslag om en klarere definition af »pesticidrester« (artikel 3).

i)   Tekniske og redaktionelle ændringer

Der er også foretaget en lang række andre ændringer i form af bl.a. tekniske tilpasninger og klarere formuleringer.

j)   Ændringer, som Rådet ikke har accepteret

Der er behov for yderligere at drøfte navnlig spørgsmål i tilknytning til risikovurdering og bestemmelser vedrørende anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, hvor Rådet ikke har været i stand til at acceptere en række af Parlamentets ændringer på nuværende tidspunkt. Det drejer sig især om tilgangen til vurderingen af eksponeringen i forbindelse med fastsættelse af maksimalgrænseværdierne, om betragtninger om, hvordan man mest hensigtsmæssigt stiller oplysninger til rådighed for offentligheden, og om udformningen af bestemmelser vedrørende god landbrugspraksis og bekæmpelse af skadegørere.


1.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 25/19


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 2/2005

vedtaget af Rådet den 24. september 2004

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. …/2005/EF af …om et flerårigt fællesskabsprogram med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 25E/02)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Informationssamfundets udvikling og indførelsen af bredbånd vil påvirke hver eneste EU-borgers liv, bl.a. ved at fremme tilgængeligheden til viden og nye måder at tilegne sig viden på, hvilket vil øge efterspørgslen efter nyt indhold og nye applikationer og tjenester.

(2)

Der er stadig en betydelig vækst i udbredelsen af internettet i Fællesskabet. Internettets muligheder bør udnyttes til at give hver enkelt borger og organisation i Fællesskabet del i de samfundsmæssige og økonomiske fordele af informationer og viden. Europa er nu klar til at udnytte potentialet i digitalt indhold.

(3)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev det understreget, at skiftet til en digital, videnbaseret økonomi, der drives frem af nye varer og tjenester, vil være en effektiv drivkraft for vækst, konkurrenceevne og job. Ved den lejlighed anerkendtes specifikt den rolle, som indholdsindustrierne spiller med hensyn til at skabe værditilvækst ved at udnytte og forbinde den europæiske kulturelle mangfoldighed via netværk.

(4)

Handlingsplanen eEurope 2005, som videreudvikler Lissabon-strategien, efterlyser aktioner, der fremmer udviklingen af sikre tjenester og applikationer samt sikkert indhold via bredbåndsnet og dermed tilvejebringer et gunstigt klima for private investeringer og jobskabelse og medvirker til at øge produktiviteten, modernisere offentlige tjenester og give alle mulighed for at deltage i det globale informationssamfund.

(5)

Efterspørgslen efter digitalt kvalitetsindhold i Europa med velafvejede adgangs- og brugerrettigheder bliver stadig tydeligere og kommer fra et bredt publikum: borgere, studerende, forskere, små og mellemstore virksomheder og andre erhvervsbrugere eller personer med særlige behov, som ønsker at forøge deres viden, eller »videreanvendere«, som ønsker at udnytte digitale indholdsressourcer til at etablere tjenester.

(6)

Interessenter inden for digitalt indhold er indholdsudbydere (herunder offentlige og private organisationer og institutioner, der producerer, samler eller ejer digitalt indhold) og indholdsbrugere (herunder organisationer og virksomheder, der er slutbrugere, som videreanvender og/eller værdiforøger digitalt indhold). Der bør lægges særlig vægt på små og mellemstore virksomheders deltagelse.

(7)

eContent-programmet (2001-2004) vedtaget ved Rådets beslutning 2001/48/EF af 22. december 2000 (3) gik ind for udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på internettet samt sproglig mangfoldighed på europæiske websteder i informationssamfundet. Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2003 vedrørende midtvejsevalueringen af eContent-programmet bekræfter, hvor vigtigt det er at sætte ind på dette område.

(8)

Teknologiske fremskridt giver mulighed for at værdiforøge indhold i form af indlejret viden og for at forbedre interoperabiliteten på tjenesteniveau, hvilket er en grundlæggende forudsætning for at få adgang til, anvende og distribuere digitalt indhold. Dette er særlig relevant for de områder af offentlig interesse, der vil blive omfattet af dette program.

(9)

Fremme af solide forretningsmodeller vil styrke kontinuiteten i de projekter, der iværksættes under dette program, og vil således forbedre betingelserne for bedre økonomisk afkast fra tjenester, som bygger på adgang til og videreanvendelse af digitalt indhold.

(10)

Der er etableret lovgivningsrammer, som behandler udfordringerne i forbindelse med digitalt indhold i informationssamfundet (4)  (5)  (6).

(11)

Forskellig praksis i de enkelte medlemsstater udgør fortsat en teknisk hindring for udbredt adgang til, anvendelse, videreanvendelse og udnyttelse af den offentlige sektors informationer i Fællesskabet.

(12)

I tilfælde, hvor digitalt indhold omfatter personoplysninger, bør bestemmelserne i direktiv 95/46/EF (7) og 2002/58/EF (8) overholdes, og de anvendte teknologier bør respektere og om muligt forbedre privatlivets fred.

(13)

Fællesskabsforanstaltninger i forbindelse med informationsindhold bør fremme Fællesskabets flersproglige og multikulturelle særpræg.

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(15)

Kommissionen bør sikre komplementariteten og synergien med beslægtede fællesskabsinitiativer og -programmer, herunder navnlig programmer vedrørende uddannelse og kultur og vedrørende den europæiske interoperabilitetsramme (European Interoperability Framework).

(16)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (10) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(17)

Målene for de påtænkte handlinger, nemlig at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af spørgsmålenes grænseoverskridende karakter og kan derfor på grund af handlingernes europæiske omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Programmets formål

1.   Ved denne afgørelse etableres der et fællesskabsprogram for perioden 2005-2008 med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte, for dermed at lette produktion og udbredelse af informationer — inden for områder af offentlig interesse — på fællesskabsplan.

Programmet betegnes »eContentplus«-programmet (i det følgende benævnt »programmet«).

2.   For at nå det overordnede mål for programmet gennemføres følgende aktionslinjer:

a)

fremme på fællesskabsplan af adgangen til digitalt indhold, dets anvendelse og udnyttelse

b)

fremme af forbedringen af kvaliteten og af god praksis i forbindelse med digitalt indhold mellem indholdsudbydere og -brugere, på tværs af sektorerne

c)

styrkelse af samarbejdet mellem interessenter inden for digitalt indhold og af bevidstgørelsen.

De aktiviteter, der skal gennemføres inden for rammerne af disse aktionslinjer, målrettes mod henholdsvis den offentlige sektors oplysninger, rumlige data og undervisnings- og kulturindhold samt videnskabeligt indhold som beskrevet i bilag I. Programmet gennemføres i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 2

Deltagelse i programmet

1.   Programmet er åbent for deltagelse af juridiske personer, der er etableret i medlemsstaterne. Det er endvidere åbent for deltagelse af juridiske personer, der er etableret i kandidatlandene, i overensstemmelse med bilaterale aftaler, der allerede består, eller som indgås med disse lande.

2.   Programmet kan åbnes for deltagelse af juridiske personer etableret i de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale.

3.   Programmet kan åbnes for deltagelse af juridiske personer etableret i tredjelande samt internationale organisationer, uden at der ydes støtte fra Fællesskabet, hvis en sådan deltagelse effektivt bidrager til programmets gennemførelse. Beslutningen om at tillade en sådan deltagelse træffes efter proceduren i artikel 4, stk. 2.

Artikel 3

Kommissionens beføjelser

1.   Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af dette program.

2.   Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram på grundlag af denne afgørelse.

3.   Under gennemførelsen af programmet sikrer Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne generel overensstemmelse og komplementaritet med andre relevante fællesskabspolitikker, -programmer og -foranstaltninger, der berører udviklingen og anvendelsen af europæisk digitalt indhold og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet, herunder navnlig Fællesskabets programmer for forskning og teknologisk udvikling, Ida, eTEN, eInclusion, elæring, Modinis og handlingsplanen for et sikrere internet.

4.   Kommissionen handler efter proceduren i artikel 4, stk. 2, i forbindelse med:

a)

vedtagelse og ændring af arbejdsprogrammet

b)

fastlæggelse af kriterier for og indholdet af indkaldelser af forslag i overensstemmelse med de i artikel 1 fastsatte mål

c)

vurdering af de projekter, der foreslås i forbindelse med indkaldelser af forslag med henblik på EF-finansiering med et EF-bidrag, der anslås til 1 mio. EUR eller derover

d)

enhver fravigelse af bestemmelserne i bilag II.

5.   Kommissionen underretter det i artikel 4 omhandlede udvalg om, hvordan programmets gennemførelse forløber.

Artikel 4

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 5

Overvågning og evaluering

1.   Med henblik på at sikre, at fællesskabsstøtten anvendes effektivt, sørger Kommissionen for, at aktioner i medfør af denne afgørelse underkastes forudgående godkendelse, opfølgning og efterfølgende evaluering.

2.   Kommissionen overvåger gennemførelsen af projekter i medfør af programmet. Kommissionen evaluerer, hvordan projekterne er gennemført, og hvilke virkninger deres gennemførelse har haft, for at fastslå, om de oprindelig fastsatte mål er nået.

3.   Kommissionen forelægger senest medio 2006 en rapport om gennemførelsen af aktionslinjerne i artikel 1, stk. 2, for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Kommissionen redegør i den forbindelse for overensstemmelsen mellem beløbet for 2007-2008 og de finansielle overslag. Kommissionen tager i forbindelse med budgetproceduren for 2007-2008 de nødvendige skridt til at sikre overensstemmelse mellem de årlige bevillinger og de finansielle overslag. Kommissionen forelægger en endelig evalueringsrapport ved programmets afslutning.

4.   Kommissionen sender resultaterne af sine kvantitative og kvalitative evalueringer til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag til ændring af denne afgørelse. Resultaterne fremsendes inden forelæggelsen af forslagene til Den Europæiske Unions almindelige budget for henholdsvis 2007 og 2009.

Artikel 6

Finansieringsramme

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af Fællesskabets aktioner i medfør af denne afgørelse udgør for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008 135 mio. EUR, hvoraf 55,6 mio. EUR for perioden indtil den 31. december 2006.

2.   For perioden efter den 31. december 2006 anses beløbet for at være bekræftet, hvis det for denne fase er i overensstemmelse med de finansielle overslag, der gælder for den periode, der begynder i 2007.

3.   De årlige bevillinger for perioden fra 2005 til 2008 godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. En vejledende fordeling af udgifterne er anført i bilag III.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 117 af 30.4.2004, s. 49.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2004 (EUT C 104 E af 30.4.2004), Rådets fælles holdning af 24.9.2004 og Europa-Parlamentets holdning af ….. (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 14 af 18.1.2001, s. 32.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17.11.2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11.3.1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.7.2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(10)  EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 25).


BILAG I

AKTIONER

I.   INDLEDNING

Det overordnede formål med eContentplus er at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte for at lette fremstillingen og udbredelsen af informationer — på områder af offentlig interesse — på fællesskabsplan.

Programmet vil skabe bedre vilkår for adgangen til og forvaltningen af digitalt indhold og digitale tjenester i flersproglige og multikulturelle miljøer. Det vil øge brugernes valg og understøtte nye måder at interagere med videnberiget digitalt indhold, som er en facilitet der bliver stadig vigtigere for at gøre indhold mere dynamisk og tilpasset særlige kontekster (undervisning, kultur, personer med særlige behov osv.).

Programmet skal bane vejen for strukturerede rammer for digitalt kvalitetsindhold i Europa — The European Digital Content Area — ved at lette overførsel af erfaringer og god praksis og samspil mellem indholdssektorer, indholdsudbydere og -brugere.

Programmet omfatter tre aktionslinjer:

a)

fremme på fællesskabsplan af adgangen til digitalt indhold, dets anvendelse og udnyttelse

b)

fremme af forbedringen af kvaliteten og af god praksis i forbindelse med digitalt indhold mellem indholdsudbydere og -brugere, på tværs af sektorerne

c)

styrkelse af samarbejdet mellem interessenter inden for digitalt indhold og af bevidstgørelsen.

II.   AKTIONSLINJER

A.   Fremme på fællesskabsplan af adgangen til digitalt indhold, dets anvendelse og udnyttelse

Aktiviteterne under denne aktionslinje omfatter etablering af netværk og alliancer mellem interessenter, hvilket ansporer til etablering af nye tjenester.

Målområder bliver den offentlige sektors informationer, rumlige data samt undervisnings- og kulturindhold.

Der fokuseres på:

a)

at understøtte en mere udbredt anerkendelse af vigtigheden af den offentlige sektors informationer, deres kommercielle værdi og den dertil knyttede samfundsmæssige betydning af deres anvendelse. Aktiviteterne skal tilvejbringe en effektiv grænseoverskridende anvendelse og udnyttelse af den offentlige sektors informationer mellem organisationer i den offentlige sektor og private virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, med henblik på værdiforøgede informationsprodukter og -tjenester

b)

at anspore til en mere udbredt anvendelse af rumlige data i den offentlige sektors organer, private virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og blandt borgerne via samarbejdsmekanismer på europæisk plan. Aktiviteterne bør både tackle tekniske og organisatoriske spørgsmål, så overlapning og utilstrækkeligt udviklede territoriale datasæt undgås. De bør fremme grænseoverskridende interoperabilitet og støtte koordineringstiltag mellem kortlægningsorganer samt fremme udviklingen af nye mobiltjenester på europæisk plan. De bør også understøtte brugen af åbne standarder

c)

at fremme udbredelsen af åbne europæiske videnpuljer med digitale objekter til uddannelses- og forskersamfund, samt den enkelte borger. Aktiviteterne skal understøtte etableringen af transeuropæiske formidlingstjenester for digitalt undervisningsindhold, med tilhørende forretningsmodeller. Aktiviteterne bør også anspore til at anvende åbne standarder og til at etablere store brugergrupper, som analyserer og afprøver præstandardiserings- og specifikationsmodeller med henblik på at inddrage europæiske flersproglige og multikulturelle aspekter ved definitionen af globale standarder for digitalt undervisningsindhold

d)

at fremme udviklingen af transeuropæiske informationsstrukturer, der giver adgang til og anvender europæiske digitale kulturelle og videnskabelige ressourcer af høj kvalitet ved at forbinde virtuelle biblioteker, fælles datahukommelser osv. Aktiviteterne bør omfatte koordinerede fremgangsmåder ved digitalisering og opbygning af samlinger, præservering af digitale objekter samt indeksering af kulturelle og videnskabelige digitale ressourcer. De bør forbedre adgangen til digitale kulturelle og videnskabelige aktiver ved hjælp af effektive licensordninger og kollektiv forudgående clearing af rettigheder.

B.   Fremme af forbedringen af kvaliteten og fremme af god praksis i forbindelse med digitalt indhold mellem indholdsudbydere og -brugere, på tværs af sektorerne

De aktiviteter, der skal udføres under denne aktionslinje, skal lette kortlægningen og en vid udbredelse af god praksis inden for metoder, processer og operationer med henblik på at frembringe højere kvalitet og større effektivitet i forbindelse med fremstilling, anvendelse og distribution af digitalt indhold.

Aktiviteterne omfatter forsøg, som skal demonstrere forskellige aspekter af digitalt indhold inden for de eksisterende lovrammer, nemlig søgbarhed, anvendelighed, videreanvendelighed, sammenstillingsmuligheder og interoperabilitet, samtidig med at man allerede på et tidligt stadium i processen tilgodeser krav fra forskellige målgrupper og -markeder i et miljø med stadig flere sprog og kulturer og således omfatter mere end blot lokaliseringsteknologier.

Aktiviteterne skal udnytte fordelene ved at berige digitalt indhold med maskinlæsbare data (semantisk veldefinerede metadata baseret på relevant deskriptiv terminologi, ordlister og ontologier).

Forsøgene gennemføres i tematiske klynger. Indsamling, formidling og sektoroverskridende samspil af indvundne erfaringer udgør en integreret del af forsøgene.

Målområdet for anvendelse er den offentlige sektors informationer, rumlige data, digitalt undervisnings- og kulturindhold samt videnskabeligt digitalt indhold.

C.   Styrkelse af samarbejdet mellem interessenter inden for digitalt indhold og af bevidstgørelsen

De aktiviteter, der skal udføres under denne aktionslinje, omfatter ledsageforanstaltninger til relevant lovgivning vedrørende digitalt indhold og fremme af øget samarbejde mellem interessenter inden for digitalt indhold samt oplysningskampagner. Aktiviteterne skal understøtte udviklingen af værktøjer til benchmarking, overvågning og analyse, konsekvensvurderingen af programmet samt formidlingen af resultaterne. De skal kortlægge og analysere eventuelle muligheder og problemer (f.eks. tillid, kvalitetsmærkning, intellektuelle ejendomsrettigheder på undervisningsområdet) og i givet fald komme med løsningsforslag.


BILAG II

MIDLERNE TIL PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

1.

Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med det tekniske indhold, der er angivet i bilag I.

2.

Programmet gennemføres ved hjælp af indirekte aktioner, der omfatter:

a)

aktioner med omkostningsdeling

i)

Projekter beregnet på at forøge viden for at forbedre eksisterende produkter, processer og/eller tjenester og/eller for at tilgodese fællesskabspolitikkernes behov. Fællesskabets bidrag vil normalt ikke overstige 50 % af omkostningerne ved projektet. Offentlige instanser kan få dækket deres ekstraudgifter fuldt ud.

ii)

Aktioner vedrørende god praksis med henblik på videnspredning. De gennemføres normalt i tematiske klynger og forbindes i tematiske net. Fællesskabets bidrag til foranstaltninger i medfør af dette punkt vil være begrænset til de direkte omkostninger, der skønnes nødvendige eller passende for at realisere aktionens specifikke mål.

iii)

Tematiske net: net, som forener en lang række forskellige interessenter omkring et givet teknologisk og organisatorisk mål med henblik på at lette koordineringsaktiviteter og videnoverførsel. Sådanne net kan være knyttet til aktioner vedrørende god praksis. Der vil blive ydet støtte til de støtteberettigede ekstraudgifter i forbindelse med koordinering og iværksættelse af et net. Fællesskabets bidrag kan dække de støtteberettigede ekstraomkostninger i forbindelse med disse foranstaltninger.

b)

ledsageforanstaltninger

Ledsageforanstaltninger bidrager til gennemførelsen af programmet eller til forberedelse af fremtidige aktiviteter. Foranstaltninger, hvis formål er markedsføring af produkter, processer eller tjenester eller marketingsaktiviteter eller salgsfremstød, kommer ikke i betragtning.

i)

undersøgelser til støtte for programmet, herunder forberedelse af fremtidige aktiviteter

ii)

informationsudveksling, konferencer, seminarer, workshops eller andre møder samt forvaltning af aktivitetsklynger

iii)

formidlings-, informations- og kommunikationsaktiviteter.

3.

Udvælgelsen af aktioner med omkostningsdeling sker på grundlag af indkaldelser af forslag, der offentliggøres på Kommissionens websted, i overensstemmelse med de gældende finansieringsbestemmelser.

4.

Ansøgninger om fællesskabsstøtte skal, hvis det er relevant, ledsages af en finansieringsplan med en liste over alle elementerne i projekternes finansiering, herunder den finansielle støtte, der ansøges om fra Fællesskabet, og andre ansøgninger eller tilsagn om støtte fra andre kilder.

5.

Ledsageforanstaltninger gennemføres på grundlag af offentlige udbud i overensstemmelse med de gældende finansieringsbestemmelser.


BILAG III

VEJLEDENDE FORDELING AF BEVILLINGER

1.

Fremme på fællesskabsplan af adgangen til digitalt indhold, dets anvendelse og udnyttelse

40-50 %

2.

Fremme af forbedringen af kvaliteten og fremme af god praksis i forbindelse med digitalt indhold mellem indholdsudbydere og -brugere, på tværs af sektorerne

45-55 %

3.

Styrkelse af samarbejdet mellem interessenter inden for digitalt indhold og af bevidstgørelsen

8-12 %


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Kommissionen vedtog den 13. februar 2004 forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ovennævnte emne (1). Forslaget bygger på traktatens artikel 157, stk. 3.

2.

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 22. april 2004 og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 29. april 2004; Regionsudvalget har tilkendegivet, at det ikke ønsker at afgive udtalelse.

3.

Kommissionen fremlagde et ændret forslag for Europa-Parlamentet og Rådet den 4. maj 2004.

4.

Rådet vedtog den 24. september 2004 sin fælles holdning i overensstemmelse med traktatens artikel 251.

II.   MÅL

Formålet med forslaget er at skabe de rette betingelser for bredere adgang til og bedre anvendelse af digitalt indhold og om nødvendigt for et bedre økonomisk afkast fra tjenester, der bygger på adgang til og (videre)anvendelse af digitalt indhold, ved at levere et betydeligt bidrag til eEurope-strategien i sektorer som elæring, eforvaltning osv. (en efterfølger for eContent-programmet, som udløber ved udgangen af 2004).

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

Den fælles holdning har samme overordnede mål som Kommissionens forslag og foreslår også generelt de samme midler til at nå dette mål. Forslaget er dog blevet delvis omformuleret under drøftelserne i Rådet. Den fælles holdning adskiller sig fra Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets ændringer (jf. punkt IV nedenfor) på følgende hovedpunkter:

1.

I betragtning af omfanget af de projekter, der er omhandlet i forslaget, har Rådet fundet det hensigtsmæssigt at indsætte en henvisning til små og mellemstore virksomheder og den særlige vægt, der skal lægges på disses deltagelse (betragtning 5 og 6 samt bilag I, del II, afsnit A). Endvidere er der tilføjet en henvisning til personer med særlige behov i betragtning 5 og bilag I, del I.

2.

Den fælles holdning ændrer artikel 3 ved at tilføje et nyt stykke, der præciserer, at programmet skal stemme overens med og være komplementær i forhold til andre relevante fællesskabspolitikker, -programmer og -foranstaltninger.

3.

Efter Rådets opfattelse skal Kommissionen under gennemførelsen af programmet arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og sikre gennemsigtighed. Den fælles holdning har derfor ændret artikel 3 og 4 for så vidt angår udvalgsproceduren, der er blevet til en forvaltningsprocedure. Disse ændringer bliver yderligere begrundet i betragtning 14.

4.

Med hensyn til programmets finansieringsramme (artikel 6) nedsætter den fælles holdning det samlede beløb, som Kommissionen foreslog. Kommissionen havde foreslået en betydelig forøgelse af budgettet i forhold til det nuværende program, og selv om alle medlemsstater anerkender programmets betydning, anser man en mindre omfattende forøgelse for hensigtsmæssig. På linje med anden lovgivning er der indsat en afbrydelsesklausul for at opretholde budgetdisciplinen, eftersom programmet går ud over de nuværende finansielle overslag.

5.

Den fælles holdning ændrer også den vejledende fordeling af udgifterne i bilag III. Rådet har fundet det hensigtsmæssigt at lægge større vægt på aktionslinje 1.

IV.   EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER

1.   Ændringer fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret og Rådet har godkendt

Ændring 1 er indarbejdet i den fælles holdning som betragtning 6 med en tilføjelse fra Rådet om små og mellemstore virksomheder.

Ændring 2 er indarbejdet i artikel 1, stk. 1.

Ændring 3, 4 og 5 er indarbejdet i artikel 1, stk. 2, i den fælles holdning med undtagelse af henvisningen til »områder af offentlig interesse«, som efter Rådets opfattelse allerede er dækket i samme artikels stk. 1. Endvidere har Rådet i stk. 2 bibeholdt henvisningen til »oplysning«, som det finder vigtig. Dette gælder også for de beslægtede ændringer 11, 12, 13, 14 og 16, som Rådet har indarbejdet i bilag I og III.

Rådet har indarbejdet ændring 6 og 7 i artikel 5 i den fælles holdning, om end med en let omskrivning af ændring 6.

Ændring 8, 9 og 10 er alle indarbejdet i artikel 6 i den fælles holdning med undtagelse af det samlede beløb for finansieringsrammen, som Rådet har ændret af ovennævnte årsager.

2.   Ændringer fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, men som Rådet ikke har godkendt

Rådet har ikke godkendt ændring 15, idet det mener, at oplysningskampagner er en vigtig del af programmet.


(1)  EUT C 98 af 23.4.2004, s. 39.


1.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 25/29


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 3/2005

vedtaget af Rådet den 7. oktober 2004

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/…/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 25E/03)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabets politik for sikkerhed til søs har et højt niveau for sikkerhed og miljøbeskyttelse som mål og har som forudsætning, at alle parter, der er involveret i godstransport ad søvejen, bærer en del af ansvaret for, at skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, overholder gældende regler og standarder.

(2)

Alle medlemsstaternes lovgivning om udtømning af forurenende stoffer fra skibe bygger på Marpol 73/78-konventionen; disse regler tilsidesættes imidlertid dagligt af et meget stort antal skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, uden at der skrides ind.

(3)

Marpol 73/78-konventionen er ikke ensartet gennemført i alle medlemsstaterne, og der er derfor behov for at harmonisere gennemførelsen på fællesskabsplan; især er der betydelig forskel på, hvilken praksis medlemsstaterne følger, når de pålægger sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe.

(4)

Afskrækkende foranstaltninger er en integrerende del af Fællesskabets politik for sikkerhed til søs, da de sikrer sammenhæng mellem ansvaret hos hver enkelt part, der er involveret i transport af forurenende gods ad søvejen, og dennes risiko for at få pålagt sanktioner; for en effektiv beskyttelse af miljøet er der derfor behov for sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til overtrædelsen.

(5)

Med henblik herpå er det vigtigt, at der foretages en indbyrdes tilnærmelse af eksisterende lovgivning, og især at der fastlægges dels en præcis definition af den pågældende overtrædelse og undtagelser herfra, hvilket er emnet for dette direktiv, dels minimumsregler for straf, ansvar og jurisdiktion, hvilket er emnet for Rådets rammeafgørelse 2005/.../RIA af...... om styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe.

(6)

Dette direktiv har blandt andet til formål at definere udtømning og derved at sikre en mere effektiv gennemførelse af rammeafgørelse 2005/.../RIA med henblik på at forebygge denne overtrædelse.

(7)

De internationale ordninger for civilretligt ansvar og kompensation for olieforurening og for forurening med andre farlige eller skadelige stoffer har ikke en tilstrækkelig afskrækkende virkning til, at de parter, der er involveret i transport af farligt gods ad søvejen, afholder sig fra at handle ukorrekt; den nødvendige afskrækkende virkning kan kun opnås ved, at der indføres sanktioner, som finder anvendelse på enhver, der er årsag til eller medvirker til havforurening; sanktionerne bør ikke blot finde anvendelse over for rederen og skibsføreren, men også over for ejeren af lasten, klassifikationsselskabet og andre involverede personer.

(8)

Udtømning af forurenende stoffer fra skibe bør betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt.

(9)

Sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe er ikke knyttet til de pågældende parters civilretlige ansvar og falder således uden for regler, som måtte begrænse eller videregive det civilretlige ansvar, og de begrænser heller ikke effektiviteten ved kompensation af ofrene for forurening.

(10)

Der er behov for yderligere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne om at sikre, at udtømning af forurenende stoffer fra skibe spores i tide, og at lovovertræderne bliver fundet.

(11)

Når der foreligger klare objektive beviser for en udtømning, der forvolder større skade eller truer med at forvolde større skade, forelægger medlemsstaterne sagen for deres kompetente myndigheder med henblik på at indlede retsforfølgning i overensstemmelse med artikel 220 i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982.

(12)

Dette direktiv er i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og proportionalitet i traktatens artikel 5. For at opnå et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau inden for søtransport, er det nødvendigt at gøre de internationale regler for forurening fra skibe til fællesskabsret og indføre sanktioner, herunder strafferetlige eller administrative sanktioner, for overtrædelse heraf. Dette kræver, at Fællesskabet fastsætter harmoniserede regler. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Det er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med folkeretten.

(13)

Dette direktiv er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

1.   Formålet med dette direktiv er at sikre, at der kan benyttes passende sanktioner mod personer, der gør sig skyldige i forurening fra skibe, for at forbedre sikkerheden til søs og øge beskyttelsen af havmiljøet mod forurening fra skibe.

2.   Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1.

»Marpol 73/78«: den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil, i den gældende affattelse

2.

»forurenende stoffer«: stoffer, der er omfattet af bilag I (olie) og II (skadelige flydende stoffer i bulk) til Marpol 73/78

3.

»udtømning«: enhver udledning fra et skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78

4.

»skib«: et søgående fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusive hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Direktivet anvendes i overensstemmelse med folkeretten på udtømning af forurenende stoffer i:

a)

en medlemsstats indre farvande, herunder havne, for så vidt Marpol-ordningen finder anvendelse

b)

en medlemsstats territorialfarvande

c)

stræder benyttet i international sejlads, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i kapitel III, afsnit 2, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, for så vidt som sådanne stræder hører under en medlemsstats jurisdiktion

d)

en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, og

e)

det åbne hav.

2.   Direktivet anvendes på udtømning af forurenende stoffer fra alle skibe, uanset flag, dog ikke krigsskibe, marinehjælpeskibe og andre skibe, som ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.

Artikel 4

Overtrædelser

Medlemsstaterne sikrer, at udtømning af forurenende stoffer i alle de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt.

Artikel 5

Undtagelser

1.   En udtømning af forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes ikke som en overtrædelse, hvis den opfylder betingelserne i bilag I, regel 11, litra a) eller c), eller i bilag II, regel 6, litra a) eller c), i Marpol 73/78.

2.   En udtømning af forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), d) og e), betragtes ikke som en overskridelse fra ejerens, førerens eller besætningens side, når de handler på skibsførerens ansvar, hvis den opfylder betingelserne i bilag I, regel 11, litra b), eller i bilag II, regel 6, litra b), i Marpol 73/78.

3.   En udtømning af forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes ikke som en overtrædelse, hvis den opfylder betingelserne i bilag I, regel 9 eller 10, eller i bilag II, regel 5, i Marpol 73/78.

Artikel 6

Håndhævelse over for skibe i en medlemsstats havn

1.   Hvis der som følge af uregelmæssigheder eller oplysninger opstår mistanke om, at et skib, der frivilligt befinder sig i en havn eller ved en offshore-terminal i en medlemsstat, har foretaget eller foretager udtømning af forurenende stoffer i et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, sikrer medlemsstaten, at der i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksættes en behørig kontrol under iagttagelse af de relevante retningslinjer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

2.   Hvis kontrollen i stk. 1 afdækker kendsgerninger, som kunne tyde på en overtrædelse som omhandlet i artikel 4, underrettes de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat og i flagstaten.

Artikel 7

Kyststaters håndhævelse over for skibe i transit

1.   Hvis den formodede udtømning af forurenende stoffer er foregået i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), c), d) eller e), og hvis det mistænkte skib ikke anløber en havn i den medlemsstat, der er i besiddelse af oplysningerne om den formodede udtømning, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)

Hvis skibets næste anløbshavn er i en anden medlemsstat, arbejder de pågældende medlemsstater tæt sammen om den kontrol, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og om passende administrative foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.

b)

Hvis skibets næste anløbshavn er i en stat uden for Fællesskabet, tager medlemsstaten de nødvendige skridt til at sikre, at skibets næste anløbshavn er underrettet om den formodede udtømning, og medlemsstaten anmoder den stat, som den næste anløbshavn ligger i, om at træffe passende foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.

2.   I tilfælde, hvor der foreligger klart objektivt bevis for, at et skib, der befinder sig i et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), har begået en overtrædelse i det område, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), hvorved der er sket en udtømning, som har medført betydelig skade eller trussel om betydelig skade på den pågældende medlemsstats kystlinje eller beslægtede interesser eller på nogen ressourcer i de i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), omhandlede områder, skal denne stat — med forbehold af kapitel XII, afsnit 7, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 — såfremt beviserne berettiger dertil, forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på at indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af skibet, i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

3.   Flagstatens myndigheder underrettes under alle omstændigheder.

Artikel 8

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de overtrædelser, der er omhandlet i artikel 4, fører til sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan omfatte strafferetlige eller administrative sanktioner.

2.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 omhandlede sanktioner finder anvendelse over for enhver, der er ansvarlig for én af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 9

Overensstemmelse med folkeretten

Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv uden formel eller reel forskelsbehandling af fremmede skibe og i overensstemmelse med folkeretten, herunder afsnit 7 i kapitel XII i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, og de underretter straks skibets flagstat og alle andre berørte stater om foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv.

Artikel 10

Ledsageforanstaltninger

I forbindelse med dette direktiv arbejder medlemsstaterne og Kommissionen alt efter behov tæt sammen med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og i relevante tilfælde inden for rammerne af handlingsprogrammet for indsats i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening som fastsat i beslutning nr. 2850/2000/EF (3) med henblik på at:

a)

udvikle de informationssystemer, der er nødvendige for effektiv gennemførelse af dette direktiv

b)

fastsætte fælles praksis og retningslinjer på grundlag af den praksis og de retningslinjer, der gælder på internationalt plan, navnlig for:

overvågning og hurtig identifikation af skibe, der i strid med dette direktiv udtømmer forurenende stoffer, herunder i givet fald for overvågningsudstyr om bord

pålidelige metoder til at henføre forurenende stoffer i havet til et bestemt skib, og

effektiv håndhævelse af dette direktiv.

Artikel 11

Rapportering

Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport om de kompetente myndigheders anvendelse af dette direktiv. På baggrund af disse rapporter forelægger Kommissionen en fællesskabsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 12

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) (4).

2.   Kommissionen underretter regelmæssigt det udvalg, der er nedsat ved beslutning nr. 2850/2000/EF, om alle forslag til foranstaltninger og andre relevante tiltag mod havforurening.

Artikel 13

Ændringsprocedure

Ændringer til Marpol 73/78 som omhandlet i artikel 2, punkt 1, kan undtages fra direktivets anvendelsesområde i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.

Artikel 14

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den (5). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 15

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 220 af 16.9.2003, s. 72.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 13.1.2004(EUT C 92 E af 21.4.2004, s. 77).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20.12.2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening, (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1). Ændret ved beslutning nr. 787/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 12).

(4)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 10).

(5)  18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.


BILAG

Sammendrag af reglerne i Marpol 73/78 for udtømning af olie og skadelige flydende stoffer, jf. artikel 2, nr. 2

DEL I:   OLIE (MARPOL 73/78, BILAG I)

I Marpol 73/78, bilag I, forstås ved »olie« enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter (undtagen petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i Marpol 73/78, bilag II) og ved »olieholdig blanding« en blanding, som indeholder olie.

Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78, bilag I:

Regel 9 —   Kontrol med udtømning af olie

1)

Med forbehold af bestemmelserne i reglerne 10 og 11 og stk. 2 i denne regel er enhver udtømning i søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe, som omfattes af dette kapitel, forbudt, medmindre følgende betingelser alle er overholdt:

a)

for så vidt angår udtømning fra olietankskibe, jf. dog litra b):

i)

at tankskibet ikke befinder sig inden for et særligt havområde

ii)

at tankskibet befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst

iii)

at tankskibet gør fart gennem vandet

iv)

at den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold ikke overstiger 30 liter pr. sømil

v)

at den samlede mængde olie, der udtømmes i søen, for eksisterende tankskibe ikke overstiger 1/15 000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for nye tankskibe 1/30 000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og

vi)

at tankskibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et sloptankarrangement som foreskrevet i regel 15 i nærværende bilag.

b)

for så vidt angår udtømning fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, bortset fra olietankskibe, og fra maskinrumsrendestene, bortset fra lastpumperumsrendestene i et olietankskib, medmindre det indeholder olieholdige ladningsrester:

i)

at skibet ikke befinder sig inden for et særligt havområde

ii)

at skibet gør fart gennem vandet

iii)

at olieindholdet i udløbet, uden at blive fortyndet, ikke overstiger 15 ppm, og

iv)

at skibet anvender det udstyr (til registrering, kontrol og adskillelse), som er foreskrevet i regel 16.

2)

For så vidt angår et skib med en bruttotonnage på mindre end 400 bortset fra et olietankskib, som befinder sig uden for et særligt havområde, skal (flagstatens) administration påse, at det, så vidt det er praktisk muligt og rimeligt, er forsynet med installationer, der sikrer opbevaring af olierester om bord og udtømning af dem i modtageanlæg eller i søen i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1, litra b).

[.....]

3)

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast eller ubehandlede olieholdige blandinger, som uden fortynding har et olieindhold, der ikke overstiger 15 ppm, og som ikke stammer fra lastpumperum, og som heller ikke indeholder olierester fra lasttankene.

4)

Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de betingelser for udtømning, som er anført i denne regel.

5)

De olierester, som ikke kan udtømmes i søen i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 4, skal forblive om bord eller udtømmes i modtageanlæg.

[.....]

Regel 10 —   Metoder til forebyggelse af olieforurening fra skibe, som befinder sig i særlige havområder

1)

I dette kapitel omfatter de særlige havområder: Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavsområdet, Rødehavsområdet, Golfområdet, Adenbugten, og det Antarktiske område og de Nord-Vest-Europæiske havområder, (som nærmere defineret i det følgende).

2)

Med forbehold af bestemmelserne i regel 11 gælder følgende:

a)

Enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra olietankskibe og fra øvrige skibe med en bruttotonnage på 400 og derover er forbudt, medens skibet befinder sig i et særligt havområde. […]

b)

[…] Enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage som er mindre end 400, bortset fra et olietankskib, er forbudt, mens skibet befinder sig i et særligt havområde, undtagen når olieindholdet i udløbet, uden at være fortyndet, ikke overstiger 15 ppm.

3)

a)

Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for udtømning af ren eller adskilt ballast.

b)

Bestemmelserne i stk. 2, litra a), gælder ikke for udtømning af renset rendestensvand fra maskinrum, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

i)

Rendestensvandet må ikke stamme fra lastpumperum.

ii)

Rendestensvandet må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten.

iii)

Skibet skal gøre fart gennem vandet.

iv)

Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm.

v)

Skibet anvender et filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel 16, stk. 5.

vi)

Filtersystemet skal være forsynet med en stopanordning, der automatisk standser udtømningen, hvis olieindholdet i udløbet overstiger 15 ppm.

4)

a)

Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, der er skadelige for havmiljøet, eller stoffer, indført for at omgå udtømningsbestemmelserne i denne regel.

b)

Olierester, som ikke kan udtømmes i havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 eller 3, skal opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg.

5)

Intet i denne regel skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et særligt havområde, i at foretage en udtømning uden for det særlige havområde i overensstemmelse med regel 9.

[.....]

Regel 11 —   Undtagelsesbestemmelser

Reglerne 9 og 10 finder ikke anvendelse på:

a)

udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til skibets sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller

b)

udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets udstyr:

i)

under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen eller begrænse den til det mindst mulige, og

ii)

undtagen hvis rederiet eller føreren handlede enten i den hensigt at volde skade eller skødesløst og med viden om, at der sandsynligvis ville opstå skade, eller

c)

udtømning i havet af olieholdige stoffer, når dette sker med (flagstatens) administrations godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser og for at begrænse forureningsskaden mest muligt. En sådan udtømning skal godkendes af enhver regering, inden for hvis jurisdiktion udtømningen påtænkes foretaget.

DEL II:   SKADELIGE FLYDENDE STOFFER (MARPOL 73/78, BILAG II)

Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78, bilag II:

Regel 3 —   Kategorisering af skadelige, flydende stoffer

1)

For anvendelsen af dette bilags regler skal skadelige flydende stoffer inddeles i følgende fire kategorier:

a)

Kategori A — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde stor fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde stor skade på havenes rekreative værdier eller være til alvorlig gene for anden retmæssig udnyttelse af havet og derfor berettige iværksættelsen af strenge foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.

b)

Kategori B — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde skade på havenes rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig udnyttelse af havet og derfor berettige iværksættelsen af særlige foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.

c)

Kategori C — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde mindre fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde mindre skade på havenes rekreative værdier eller være til mindre gene for anden retmæssig udnyttelse af havet og derfor kræve særlige betingelser for deres behandling.

d)

Kategori D — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde en målelig fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde minimal skade på havenes rekreative værdier eller være til minimal gene for anden retmæssig udnyttelse af havene og derfor kræve nogen opmærksomhed med hensyn til de betingelser, hvorpå de kan behandles.

[.....]

(Der er i regel 3, stk. 2-4, regel 4 og tillæggene til Marpol 73/78, bilag II, yderligere retningslinjer for kategorisering af stoffer, herunder en liste med kategoriserede stoffer.)

[.....]

Regel 5 —   Udtømning af skadelige flydende stoffer

Stoffer under kategorierne A, B, og C uden for særlige områder og stoffer under kategori D i alle områder

Med forbehold af bestemmelserne i […] regel 6 i dette bilag:

1)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra a), eller af stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der indeholder sådanne stoffer eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester udtømmes i et modtageanlæg, indtil koncentrationen af stoffet i udløbet til et sådant anlæg er på eller under 0,1 % (vægt), og indtil tanken er tom med undtagelse af hvidt eller gult fosfor, hvor restkoncentrationen skal være på eller under 0,01 % (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, kan udtømmes i havet, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft

b)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

c)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

2)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra b), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori B, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft

b)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning skal være godkendt af (flagstatens) administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af (IMO), og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand

c)

den maksimale lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1 m3 eller 1/3 000 af tankens totale kapacitet i kubikmeter

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

3)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra c), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori C, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft

b)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning skal være godkendt af (flagstatens) administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af (IMO), og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 10 ppm i skibets kølvand

c)

den maksimale lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 3 m3 eller 1/1 000 af tankens totale kapacitet i kubikmeter

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

4)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori D som defineret i regel 3, stk. 1, litra d), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori D, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft

b)

sådanne blandinger må ikke være af en koncentration, der overstiger 1 del stof til 10 dele vand, og

c)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.

5)

Udluftning foretaget efter en af (flagstatens) administration godkendt fremgangsmåde kan benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde skal være baseret på standarder, der er udformet af (IMO). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne regels stk. 1, 2, 3 eller 4.

6)

Udtømning i havet af stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller vurderet som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.

Stoffer under kategori A, B og C inden for særlige områder (som defineret i Marpol 73/78, bilag II, regel 1, inkl. Østersøen)

Under forbehold af bestemmelserne i stk. 14 samt i regel 6 i nærværende bilag:

7)

Udtømning i havet af stoffer under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra a), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der rummer sådanne stoffer eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester udtømmes i et modtageanlæg, som de stater, der grænser op til det særlige havområde, skal oprette i overensstemmelse med regel 7, indtil koncentrationen af stoffet i udløbet til modtageanlægget er nede på eller under 0,05 % (vægt), og indtil tanken er tom med undtagelse af hvidt og gult fosfor, hvor restkoncentrationen skal være på eller under 0,005 % (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, kan udtømmes i havet, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft

b)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

c)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

8)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra b), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori B, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

tanken er blevet forrenset i overensstemmelse med den af (flagstatens) administration godkendte metode, som skal være baseret på standarder, der er udformet af (IMO), og det fremkomne tankskyllevand er blevet udtømt i et modtageanlæg

b)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft

c)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning og rensning skal være godkendt af (flagstatens) administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af (IMO), og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

9)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra c), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori C, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft

b)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning skal være godkendt af (flagstatens) administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af (IMO), og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand

c)

den maksimale lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1 m3 eller 1/3 000 af tankens totale kapacitet i kubikmeter

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

10)

Udluftning foretaget efter en af (flagstatens) administration godkendt fremgangsmåde kan benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde skal være baseret på standarder, der er udformet af (IMO). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne regels stk. 7, 8 eller 9.

11)

Udtømning i havet af stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller vurderet som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.

12)

Intet i denne regel forbyder et skib at beholde resterne fra en ladning af stoffer hørende under kategori B eller C om bord og at udtømme sådanne rester i havet uden for et særligt område i overensstemmelse med stk. 2 henholdsvis stk. 3 i denne regel.

Regel 6 —   Undtagelser

Regel 5 finder ikke anvendelse på:

a)

udtømning i havet af skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer, som er nødvendig af hensyn til et skibs sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller

b)

udtømning i havet af skadelige flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer som følge af skade på et skib eller dets udstyr:

i)

under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen eller begrænse den til det mindst mulige, og

ii)

medmindre skibets reder eller fører har forårsaget skaden enten forsætligt eller ved grov fejl eller forsømmelse og med viden om, at der var fare for skade, eller

c)

udtømning i havet af skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer, når dette sker med (flagstatens) administrations godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser for at begrænse forureningsskaden. Enhver sådan udtømning skal godkendes af den kontraherende part, inden for hvis jurisdiktion udtømningen forventes at ville finde sted.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Som led i den fælles beslutningsprocedure (artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) nåede Rådet den 11. juni 2004 til politisk enighed om udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (1). Efter den juridiske og sproglige udformning vedtog Rådet sin fælles holdning den 7. oktober 2004.

I sin holdning tog Rådet hensyn til Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse den 13. januar 2004 (2) og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse (3)  (4).

Formålet med direktivet er at omsætte Marpol-konventionens internationale regler for forurening fra skibe til fællesskabsret ved at fastsætte, at krænkelser af udtømningsreglerne betragtes som overtrædelser, samt at fastlægge harmoniserede regler for deres håndhævelse. Det har også til formål at udvide reglerne til dels at omfatte olieudtømning på grund af skader, der foretages forsætligt, hensynsløst eller ved grov uagtsomhed, dels at sikre den mest vidtgående håndhævelse i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention.

II.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

Efter olietankeren Prestiges forlis understregede Rådet, at der ikke blot er behov for en politik for sikkerhed til søs, men også for, at enhver, der forårsager eller medvirker til en forureningsulykke ved udvisning af grov uagtsomhed, idømmes passende sanktioner. Rådets indstilling vedrørende dette kommissionsforslag, der blev forelagt i marts 2003 og støttet af Det Europæiske Råds konklusioner fra samme måned om valget af et passende retsgrundlag er baseret på princippet om, at Fællesskabets rettigheder i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention skal udnyttes fuldt ud, samtidig med at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser i henhold til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (Marpol).

Rådet mener, at man ved at omsætte Marpol-ordningen for forurening fra skibe til fællesskabsret vil sikre en strengere og mere harmoniseret anvendelse og håndhævelse i medlemsstaterne. Det er enigt i, at det skal fastsættes, at alle udtømninger af forurenende stoffer skal betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller ved grov uagtsomhed.

Efter princippet om overholdelse af Marpol-bestemmelserne er der fastsat undtagelser for det tilfælde, hvor en udtømning sker for at redde liv eller selve skibet. Undtagelsen i henhold til Marpol-konventionen for så vidt angår rederen og skibsføreren i tilfælde af udtømninger som følge af forlis gælder i internationale farvande og medlemsstaternes eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone. I disse tilfælde er besætningen som en logisk følge af Marpol-bestemmelserne beskyttet, når de handler under skibsførerens ansvar. I medlemsstaternes indre farvande og territorialfarvande mener Rådet derimod, at det er hensigtsmæssigt at udøve Fællesskabets rettigheder i henhold til havretskonventionens artikel 211, stk. 4, for at øge beskyttelsen af kystlinjen og ikke have nogen undtagelse vedrørende udtømninger som følge af forlis.

Rådet mener, at sanktioner for overtrædelser i form af forurening fra skibe skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og at de kan omfatte strafferetlige eller administrative sanktioner. Det er også enigt om, at disse sanktioner skal gælde for alle, som kendes ansvarlige for havforurening, dvs. at de skal omfatte hele ansvarskæden. Overtrædelserne er defineret i direktivet, men Rådet mener, at de bindende minimumsregler for straf, ansvar og jurisdiktion bør fastsættes i den parallelle rammeafgørelse, som Kommissionen har foreslået, og som RIA-Rådet behandler.

Rådet udtrykker tilfredshed med strømliningen af strenge håndhævelsesforanstaltninger over for skibe, der anløber en havn i en medlemsstat i overensstemmelse med de relevante internationale retningslinjer. Det tilslutter sig øget informationsudveksling om mistanke om udtømninger mellem medlemsstaterne og tredjelande, enten som havne- eller flagstater, for at lette håndhævelsen af de relevante foranstaltninger.

Endelig mener Rådet, at alle muligheder for at beskytte kystlinjen og ressourcerne i dette område i henhold til havretskonventionen skal udnyttes, herunder kyststaternes håndhævelsesforanstaltninger over for skibe i transit gennem territorialfarvandet eller den eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone i henhold til havretskonventionens artikel 220, stk. 6, når der foreligger klart objektivt bevis for, at der er sket en udtømning, som har medført betydelig skade eller trussel om betydelig skade på kystlinjen eller på nogen ressourcer i søterritoriet eller den eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone. I dette tilfælde skal den berørte medlemsstat forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på at indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af fartøjet, i overensstemmelse med dens lovgivning.

III.   ÆNDRINGER

Da Rådets tilgang til dette direktivudkast som nævnt er væsentligt forskellig fra det oprindelige forslag, har der i den fælles holdning ikke kunnet tages hensyn til mange af de ændringer, som Europa-Parlamentet foreslog under førstebehandlingen.

Tanken om at oprette en europæisk kystvagt (ændring 6 og 22) var ikke med i Kommissionens oprindelige forslag. Rådet finder det vigtigt at undersøge, hvordan den europæiske kystlinje kan beskyttes bedre, men ønsker ikke at foregribe initiativer fra Kommissionen på dette område, der eventuelt kan føre til en særskilt retsakt, som Rådet vil behandle med interesse.

Selv om Rådet deler Parlamentets ønsker med hensyn til gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om sikkerhed til søs (ændring 3, 19, 20 og 31), mener det, at håndhævelsen af gældende retsakter som direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne falder ind under medlemsstaternes kompetenceområde, og at overvågningen heraf er en af Kommissionens opgaver i henhold til traktaten.

Da formålet med dette direktiv er klart at definere udtømning af forurenende stoffer fra skibe som overtrædelser af fællesskabsretten, mener Rådet, at andre tekniske bestemmelser som overvågningsudstyr om bord eller oliejournaler (ændring 30 og 32) falder uden for dette forslags anvendelsesområde.

Efter grundprincippet i Rådets tilgang som anført ovenfor gælder Marpol-bestemmelserne om udtømning, herunder undtagelsen vedrørende rederen og skibsføreren i tilfælde af udtømning som følge af forlis (ændring 10), i internationale farvande og medlemsstaternes eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone. I disse tilfælde er besætningen også udtrykkeligt undtaget, når den handler under skibsførerens ansvar. I medlemsstaternes indre farvande og territorialfarvande indrømmes denne undtagelse derimod ikke, jf. mulighederne i havretskonventionens artikel 211, stk. 4.

Med hensyn til direktivets anvendelsesområde mener Rådet, at det er hensigtsmæssigt, at alle skibe i et bestemt havområde behandles ens uanset flag for at undgå, at skibe, der sejler under en medlemsstats flag stilles mere ugunstigt (ændring 11 og 13).

Den fælles holdning indeholder ingen detaljerede bestemmelser om sanktionernes karakter (jf. udeladelsen af artikel 8, stk. 4-6 og ændring 17 og 18), da minimumsreglerne med henblik på harmonisering af strafferetlige sanktioner er fastsat i den parallelle rammeafgørelse, men artikel 7, stk. 2, omhandler håndhævelsesforanstaltninger fra kyststaters side i henhold til havretskonventionens artikel 220, stk. 6, herunder tilbageholdelse af skibet, i de specifikke tilfælde, der er nævnt i denne artikel.

Den fælles holdning indeholder nogle andre mindre ændringer og præciseringer af Kommissionens forslag. På nogle få punkter er Europa-Parlamentets ændringsforslag helt eller delvis indarbejdet for at sikre en konsekvent retstekst.


(1)  Kommissionen forelagde sit forslag den 7. marts 2003 (EUT C 76 af 25.3.2004, s. 5) med titlen »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening«.

(2)  Dok. 5181/04 CODEC 24 MAR 2 ENV 8 DROIPEN 1 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT C 220 af 16.9.2003, s. 72.

(4)  Regionsudvalget besluttede ikke at afgive udtalelse.


1.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 25/41


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 4/2005

vedtaget af Rådet den 21. oktober 2004

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. …/2005/EF af … om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019

(2005/C 25E/04)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019 (3) har til formål at fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give de europæiske borgere større kendskab til hinanden.

(2)

Det fremgår af bilag I til afgørelse nr. 1419/1999/EF, i hvilken kronologisk rækkefølge medlemsstaterne kan ansøge om at deltage i dette arrangement. Nævnte bilag omfatter kun de lande, der var medlemsstater, da afgørelsen blev truffet den 25. maj 1999.

(3)

I henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 1419/1999/EF er det muligt at foretage en revision af denne afgørelse, navnlig med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union.

(4)

I betragtning af udvidelsen bør de nye medlemsstater ligeledes inden for kort tid have mulighed for at indgive ansøgninger som led i arrangementet »Europæisk Kulturhovedstad«, uden at det kommer til at berøre den rækkefølge, der er fastlagt for de andre medlemsstater, så der fra 2009 til udløbet af denne fællesskabsaktion hvert år kan udpeges to hovedstæder i medlemsstaterne.

(5)

Afgørelse nr. 1419/1999/EF bør derfor ændres —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse nr. 1419/1999/EF ændres således:

1)

Følgende betragtning indsættes:

»(12a)

Der bør tages hensyn til de økonomiske konsekvenser af denne afgørelse, således at der sikres tilstrækkelige fællesskabsmidler til udpegelsen af to europæiske kulturhovedstæder;«.

2)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   En række byer i medlemsstaterne udpeges til «Europæisk Kulturhovedstad» efter tur i den rækkefølge, der er anført i oversigten i bilag I. Til og med 2008 vedrører udpegelsen en by i den i oversigten anførte medlemsstat. Fra 2009 vedrører udpegelsen en by i hver af de i oversigten anførte medlemsstater. Den kronologiske rækkefølge i bilag I kan ændres efter fælles aftale mellem de berørte medlemsstater. De enkelte medlemsstater forelægger efter tur Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget deres ansøgninger vedrørende en eller flere byer. Ansøgningen forelægges senest fire år før arrangementets start og kan være ledsaget af en anbefaling fra den berørte medlemsstat.«.

3)

Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2004.

Udfærdiget i Luxembourg, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 121 af 30.4.2004, s. 15.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2004 (EUT C 104 E af 30.4.2004), Rådets fælles holdning af 21.10.2004 og Europa-Parlamentets holdning af .... (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 166 af 1.7.1999, s. 1.


BILAG

RÆKKEFØLGE FOR UDPEGELSE AF EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER

2005

Irland

 

2006

Grækenland (1)

 

2007

Luxembourg

 

2008

Det Forenede Kongerige

 

2009

Østrig

Litauen

2010

Tyskland

Ungarn

2011

Finland

Estland

2012

Portugal

Slovenien

2013

Frankrig

Slovakiet

2014

Sverige

Letland

2015

Belgien

Den Tjekkiske Republik

2016

Spanien

Polen

2017

Danmark

Cypern

2018

Nederlandene (1)

Malta

2019

Italien

 


(1)  Rådet (kultur/audiovisuelle spørgsmål) noterede sig på sit møde den 28. maj 1998, at Grækenland og Nederlandene har byttet plads, jf. artikel 2, stk. 1, i afgørelse 1419/1999/EF.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Den 17. november 2003 forelagde Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til afgørelse, der har hjemmel i EF-traktatens artikel 151, om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019.

2.

Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 22. april 2004. Kommissionen fremlagde mundtligt sit ændrede forslag den 29. april 2004.

3.

Regionsudvalget afgav udtalelse den 21. april 2004 (1).

4.

Den 21. oktober 2004 vedtog Rådet sin fælles holdning i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2.

II.   FORSLAGETS FORMÅL

Formålet med forslaget er at give de nye medlemsstater mulighed for at deltage i arrangementet »Den Europæiske Kulturhovedstad«, inden den nuværende afgørelse udløber i 2019. Det ændrer ikke den eksisterende rækkefølge for udpegelse fra medlemsstaterne, men fastlægger et nyt system, hvorefter to medlemsstater kan ansøge om deltagelse hvert år fra 2009, således at to hovedstæder kan udpeges i medlemsstaterne.

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1.   Generelle bemærkninger

Rådet har ikke fremsat nogen ændringer til Kommissionens forslag. Kommissionen har fuldt ud accepteret 1 af de 5 ændringer, Europa-Parlamentet har foreslået (ændring 1).

2.   Europa-Parlamentets ændringer

2.1.   Ændringer godkendt af Rådet

Rådet tilsluttede sig fuldt ud den ændring, Europa-Parlamentet har foreslået, og som Kommissionen har godkendt (ændring 1).

2.2.   Ændringer, som Rådet ikke har indarbejdet

Rådet fandt ligesom Kommissionen, at ændring 2, 3, 4 og 5 lå uden for forslagets anvendelsesområde, og anser det ikke for relevant at indarbejde dem.

III.   KONKLUSIONER

Rådet finder, at dets fælles holdning er afbalanceret og helt i overensstemmelse med hovedformålet med Kommissionens forslag, således at det bliver lettere for de nye medlemsstater at deltage i arrangementet vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad så hurtigt som muligt.


(1)  EUT C 121 af 30.4.2004, s. 15.


1.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 25/44


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 5/2005

vedtaget af Rådet den 12. november 2004

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …./2005 af … om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 25E/05)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (2) har bidraget væsentligt til gennemførelsen af det indre marked for gas. Der må nu foretages strukturelle ændringer i lovrammerne for at overvinde de resterende hindringer for gennemførelsen af det indre marked særlig med hensyn til handel med gas. Der er behov for yderligere tekniske regler, navnlig hvad angår adgangstjenester for tredjepart, mekanismerne for kapacitetstildeling og procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger og krav om gennemsigtighed.

(2)

De erfaringer, der er høstet under gennemførelsen af det første sæt retningslinjer for god praksis, som blev vedtaget af det europæiske gasreguleringsforum i 2002, samt overvågningen af gennemførelsen viser, at det er nødvendigt at gøre de i retningslinjerne fastlagte regler retligt bindende for at sikre, at de gennemføres fuldt ud i samtlige medlemsstater, og skabe en reel minimumsgaranti for lige vilkår for markedsadgang.

(3)

På forummets møde den 24.-25. september 2003 blev der vedtaget et nyt sæt retningslinjer, »det andet sæt retningslinjer for god praksis«. Nærværende forordning har derfor på grundlag af disse retningslinjer til formål at fastlægge grundlæggende principper og regler for netadgang og adgangstjenester for tredjepart, håndtering af kapacitetsbegrænsninger, gennemsigtighed, balancering og handel med kapacitetsrettigheder.

(4)

Artikel 15 i direktiv 2003/55/EF åbner mulighed for en operatør af et kombineret transmissions- og distributionssystem. Derfor kræver reglerne i denne forordning ikke ændring af tilrettelæggelsen af nationale transmissions- og distributionssystemer, som er forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2003/55/EF, særlig artikel 15.

(5)

Forordningens anvendelsesområde omfatter også højtryksrørledninger, der forbinder lokale distributører til gasnettet, forudsat at de ikke hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution.

(6)

Det er nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af tariffer for netadgang for at sikre, at tarifferne er i fuld overensstemmelse med princippet om ikke-diskriminering og bidrager til et velfungerende indre marked samt tager fuldt hensyn til behovet for systemintegritet og afspejler de faktiske omkostninger, samtidig med at de i passende omfang ansporer til effektivitet, inklusive et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer.

(7)

Ved beregning af tariffer for netadgang er det vigtigt at tage hensyn til de faktiske omkostninger samt til behovet for at sikre et rimeligt investeringsafkast og incitamenter til at anlægge ny infrastruktur. I den sammenhæng og navnlig hvis der er effektiv konkurrence mellem rørledninger, vil benchmarking af tariffer være relevant.

(8)

Brug af markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, til fastsættelse af tarifferne skal være forenelig med bestemmelserne i direktiv 2003/55/EF.

(9)

Et fælles sæt af minimumskrav til adgangstjenester for tredjepart er nødvendigt for i praksis at opnå en fælles minimumsstandard for adgang i hele Fællesskabet, for at sikre, at adgangstjenester for tredjepart er tilstrækkeligt kompatible og for at kunne udnytte fordelene ved et velfungerende indre marked for gas.

(10)

Henvisninger til harmoniserede transportaftaler i forbindelse med ikke-diskriminerende adgang til transmissionssystemoperatørers net betyder ikke, at vilkår og betingelser i en given systemoperatørs transportaftaler skal være de samme som i transportaftaler hos en anden transmissionssystemoperatør i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre der er fastsat mindstekrav, som skal opfyldes i alle transportaftaler.

(11)

Håndtering af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger i net er et vigtigt aspekt i gennemførelsen af det indre marked for gas. Det er nødvendigt at udforme fælles regler, som — efter princippet om at uudnyttet kapacitet fortabes — skaber balance mellem behovet for at frigøre uudnyttet kapacitet og kapacitetsindehavernes ret til at udnytte kapaciteten, når de har brug for den, samtidig med at kapacitetens likviditet forbedres.

(12)

Selv om fysiske kapacitetsbegrænsninger i net i dag sjældent udgør et problem i Fællesskabet, kan det blive et problem i fremtiden. Under de omstændigheder er det derfor vigtigt at opstille grundprincipper for tildeling af kapacitet i net med kapacitetsbegrænsninger.

(13)

For at brugerne kan få effektiv adgang til gasnettene, må de have oplysninger om navnlig tekniske krav og ledig kapacitet, så de kan udnytte de forretningsmuligheder, der opstår på det indre marked. Der er behov for fælles minimumsstandarder for sådanne krav om gennemsigtighed. Offentliggørelsen af sådanne oplysninger kan ske på forskellige måder, også elektronisk.

(14)

Ikke-diskriminerende og gennemsigtige balanceringssystemer for gas, der drives af transmissionssystemoperatørerne, er vigtige mekanismer, navnlig for nye markedsdeltagere, der kan have sværere ved at balancere deres samlede salgsporteføljer end selskaber, der allerede er etableret på markedet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer, at transmissionssystemoperatører håndterer sådanne mekanismer på en måde, der er forenelig med ikke-diskriminerende, gennemsigtige og effektive betingelser for netadgang.

(15)

Handel med primære kapacitetsrettigheder er et vigtigt led i udviklingen af et konkurrencebaseret marked og for at skabe likviditet. Denne forordning bør derfor fastlægge grundlæggende regler på dette område.

(16)

Det må sikres, at virksomheder, der erhverver kapacitetsrettigheder, kan sælge dem til andre autoriserede virksomheder for at sikre et rimeligt likviditetsniveau på kapacitetsmarkedet. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke til hinder for et system, hvor kapacitet, der i en given periode, beregnet på nationalt plan, er uudnyttet, igen stilles til rådighed for markedet på et uafbrydeligt grundlag.

(17)

De nationale regulerende myndigheder bør sikre, at reglerne i denne forordning og de retningslinjer, som vedtages i henhold til den, overholdes.

(18)

I de retningslinjer, der er knyttet som bilag til forordningen, fastlægges specifikke detaljerede regler for gennemførelsen på grundlag af det andet sæt retningslinjer for god praksis. Om nødvendigt vil disse regler kunne udvikle sig med tiden under hensyn til forskellene mellem de nationale gassystemer.

(19)

Når Kommissionen foreslår at ændre retningslinjerne i bilaget til denne forordning, bør den sikre forudgående høring af alle relevante parter, der er berørt af retningslinjerne, repræsenteret af faglige organisationer, og af medlemsstater inden for Det Europæiske Gasreguleringsforum, og den bør anmode om input fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas.

(20)

Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til at fremsende relevante oplysninger til Kommissionen. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt.

(21)

Denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med den, berører ikke anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler.

(22)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3).

(23)

Målet for den påtænkte forordning, nemlig fastlæggelse af retfærdige regler vedrørende adgang til naturgastransmissionsnet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Formålet med denne forordning er at fastlægge ikke-diskriminerende regler vedrørende betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, idet der tages hensyn til de særlige forhold på de nationale og regionale markeder, med henblik på at sikre et velfungerende indre gasmarked.

Reglerne omfatter fastsættelse af harmoniserede principper for tariffer, eller de metoder, der ligger til grund for deres beregning, for netadgang, fastlæggelse af adgangstjenester for tredjepart og harmoniserede principper for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, fastlæggelse af krav om gennemsigtighed, regler om balancering og gebyrer for ubalancer samt fremme af handelen med kapacitet.

2.   Medlemsstaterne kan oprette en enhed eller et organ i overensstemmelse med direktiv 2003/55/EF, der skal udføre en eller flere funktioner, der typisk tildeles transmissionssystemoperatøren, som skal være underlagt kravene i denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved:

1)

»transmission«: transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

2)

»transportaftale«: en aftale, som transmissionssystemoperatøren har indgået med en bruger af nettet med henblik på transmission

3)

»kapacitet«: den maksimale strøm af gas, udtrykt i normal kubikmeter pr. tidsenhed eller i energienheder pr. tidsenhed, som brugeren af nettet har ret til ifølge bestemmelserne i transportaftalen

4)

»uudnyttet kapacitet«: uafbrydelig kapacitet, som en bruger af nettet har erhvervet i henhold til en transportaftale, men som brugeren ikke har nomineret på

5)

»håndtering af kapacitetsbegrænsninger«: forvaltning af transmissionssystemoperatørens kapacitetsudbud med henblik på at den tekniske kapacitet udnyttes optimalt og maksimalt og at overbelastnings- og mætningspunkter opdages i tide

6)

»sekundært marked«: markedet for den kapacitet, der handles ad andre veje end på det primære marked

7)

»nominering«: forudgående meddelelse fra en bruger af nettet til transmissionssystemoperatøren om den faktiske strøm af gas, som brugeren ønsker at tilføre eller trække ud af systemet

8)

»renominering«: efterfølgende meddelelse om ændring af en nominering

9)

»systemintegritet«: ethvert forhold i et transmissionsnet, herunder de nødvendige transmissionsanlæg, hvor naturgassens tryk og kvalitet forbliver inden for de maksimums- og minimumsgrænser, der er fastsat af transmissionssystemoperatøren, således at transmissionen af naturgas er garanteret set ud fra et teknisk synspunkt

10)

»balanceringsperiode«: den periode, inden for hvilken afledning af en mængde naturgas, udtrykt i energienheder, skal opvejes ved, at hver enkelt bruger af nettet tilfører samme mængde naturgas til transmissionsnettet i overensstemmelse med transportaftalen eller reglerne for netadgang

11)

»bruger af nettet«: en kunde eller en potentiel kunde hos en transmissionssystemoperatør og transmissionssystemoperatørerne selv, når det er nødvendigt for dem at udføre deres funktioner i forbindelse med transmission

12)

»afbrydelige tjenester«: tjenester, som transmissionssystemoperatøren tilbyder i forbindelse med afbrydelig kapacitet

13)

»afbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der kan afbrydes af transmissionssystemoperatøren under de betingelser, der er fastlagt i transportaftalen

14)

»langsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på et år eller mere

15)

»kortsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på under et år

16)

»uafbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der er garanteret af transmissionssystemoperatøren som uafbrydelig i kraft af en aftale

17)

»uafbrydelige tjenester«: tjenester, som tilbydes af transmissionssystemoperatøren i forbindelse med uafbrydelig kapacitet

18)

»teknisk kapacitet«: den maksimale uafbrydelige kapacitet, som transmissionssystemoperatøren kan tilbyde brugerne af nettet, idet der tages hensyn til systemintegritet og transmissionsnettets driftskrav

19)

»aftalt kapacitet«: kapacitet, som transmissionssystemoperatøren har tildelt en bruger af nettet ved hjælp af en transportaftale

20)

»ledig kapacitet«: den del af den tekniske kapacitet, der ikke er tildelt, og som stadig er til rådighed for systemet på det givne tidspunkt

21)

»aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på uafbrydelig kapacitet overstiger den tekniske kapacitet

22)

»primært marked«: markedet for den kapacitet, der forhandles direkte af transmissionssystemoperatøren

23)

»fysiske kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på faktiske leverancer overstiger den tekniske kapacitet på et bestemt tidspunkt.

2.   Definitionerne i artikel 2 i direktiv 2003/55/EF, som er relevante for anvendelsen af denne forordning, finder ligeledes anvendelse, bortset fra definitionen af transmission i artikel 2, punkt 3, i direktiv 2003/55/EF.

Artikel 3

Tariffer for netadgang

1.   De tariffer, eller metoder til beregning af disse, som transmissionssystemoperatører anvender, og som er godkendt af de regulerende myndigheder i medfør af artikel 25, stk. 2, i direktiv 2003/55/EF, samt de tariffer, der er offentliggjort i medfør af artikel 18, stk. 1, i samme direktiv, skal være gennemsigtige, tilgodese behovet for systemintegritet og forbedring deraf og afspejle de faktiske omkostninger, samtidig med at de i passende omfang ansporer til effektivitet, inklusive et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer. Tarifferne, eller metoderne til beregning af disse, skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde.

Medlemsstaterne kan beslutte, at tarifferne også kan fastsættes gennem markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, forudsat at sådanne ordninger og indtægterne herfra er godkendt af den regulerende myndighed.

Tarifferne, eller metoderne til beregning af disse, skal bidrage til en effektiv handel med gas samt konkurrence på markedet, samtidig med at krydssubsidiering mellem netbrugerne undgås, og samtidig med at der anspores til investeringer og opretholdes eller skabes interoperabilitet for transmissionsnet.

2.   Tarifferne for netadgang må ikke begrænse markedets likviditet eller medføre skævheder i handelen på tværs af grænserne mellem forskellige transmissionssystemer. Hvor forskelle i tarifstrukturer eller balanceringsmekanismer hindrer handelen på tværs af transmissionssystemerne, skal transmissionssystemoperatøren uanset artikel 25, stk. 2, i direktiv 2003/55/EF, i tæt samarbejde med de relevante nationale myndigheder arbejde aktivt for konvergens mellem tarifstrukturerne og principperne for gebyropkrævning, herunder i forbindelse med balancering.

Artikel 4

Adgangstjenester for tredjepart

1.   Transmissionssystemoperatører skal:

a)

sikre, at de tilbyder tjenester på et ikke-diskriminerende grundlag til alle netbrugere. Hvis en transmissionssystemoperatør tilbyder samme tjeneste til forskellige kunder, skal den gøre det på samme aftalevilkår og betingelser, enten på grundlag af harmoniserede transportaftaler eller på grundlag af regler for netadgang, som er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med proceduren i artikel 25 i direktiv 2003/55/EF

b)

tilbyde både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester for tredjepart. Prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse

c)

tilbyde netbrugerne både kort- og langsigtede tjenester.

2.   Transportaftaler, der indgås med usædvanlige startdatoer eller kortere løbetid end en standardtransportaftale på årsbasis, må ikke medføre vilkårligt højere eller lavere tariffer, der ikke afspejler tjenestens markedsværdi, i overensstemmelse med principperne i artikel 3, stk. 1.

3.   Om nødvendigt kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra brugere af nettet for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og rimelige.

Artikel 5

Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger

1.   Den størst mulige kapacitet på alle relevante punkter nævnt i artikel 6, stk. 3, skal stilles til rådighed for markedsdeltagere under hensyntagen til systemintegritet og effektiv netdrift.

2.   Transmissionssystemoperatører skal indføre og offentliggøre ikke-diskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, der skal

a)

give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur

b)

sikre forenelighed med markedsmekanismerne, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold

c)

være forenelige med medlemsstaternes ordninger for netadgang.

3.   Når transmissionssystemoperatører indgår nye transportaftaler eller genforhandler eksisterende transportaftaler, skal disse aftaler tage hensyn til følgende principper:

a)

i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger skal transmissionssystemoperatører tilbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked i det mindste en dag forud og som afbrydelig kapacitet

b)

brugere af nettet, der ønsker at sælge eller overdrage deres uudnyttede aftalte kapacitet på det sekundære marked, skal have ret hertil. Medlemsstaterne kan kræve, at brugerne af nettet anmelder dette til transmissionssystemoperatøren eller oplyser denne herom.

4.   Når kapacitet, der er omfattet af eksisterende transportaftaler, forbliver uudnyttet, og der opstår aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger, skal transmissionssystemoperatører anvende stk. 3, forudsat at det ikke strider mod kravene i de eksisterende transportaftaler. Hvis dette strider mod de eksisterende transportaftaler, skal transmissionssystemoperatørerne efter samråd med de kompetente myndigheder anmode brugeren af nettet om at måtte anvende uudnyttet kapacitet på det sekundære marked i overensstemmelse med stk. 3.

5.   Hvis der opstår fysiske kapacitetsbegrænsninger, skal transmissionssystemoperatøren eller eventuelt de regulerende myndigheder anvende ikke-diskriminerende, gennemsigtige principper for kapacitetstildeling.

Artikel 6

Krav om gennemsigtighed

1.   Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre detaljerede oplysninger om de tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne af nettet kan få effektiv netadgang.

2.   Transmissionssystemoperatører eller relevante nationale myndigheder skal med henblik på at sikre gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende tariffer samt for at fremme gasnettets effektive anvendelse offentliggøre rimelige og tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om tariffernes beregning, metode og struktur.

3.   For de tjenester, der tilbydes, skal den enkelte transmissionssystemoperatør jævnligt offentliggøre absolutte tal vedrørende teknisk, aftalt og ledig kapacitet for alle relevante punkter, herunder indfødningspunkter og udtagningspunkter, på en brugervenlig, standardiseret måde.

4.   Hvilke punkter i et transmissionssystem der skal offentliggøres oplysninger om, skal godkendes af de kompetente myndigheder efter høring af brugerne af nettet.

5.   Hvis en transmissionssystemoperatør vurderer, at alle de påkrævede oplysninger af fortrolighedsårsager ikke kan offentliggøres, skal operatøren anmode de kompetente myndigheder om tilladelse til at begrænse offentliggørelsen for det eller de pågældende punkter.

De kompetente myndigheder godkender eller afviser anmodningen i hvert enkelt tilfælde, idet der navnlig tages hensyn til behovet for at respektere legitime kommercielle fortrolighedshensyn og målet om at skabe et konkurrencebaseret indre gasmarked. Hvis anmodningen godkendes, offentliggøres den disponible kapacitet uden angivelse af de absolutte tal, der ville stride mod fortroligheden.

Der kan ikke godkendes nogen anmodning som omhandlet i dette stykke, hvis tre eller flere netbrugere har indgået aftale om kapacitet ved samme punkt.

6.   Transmissionssystemoperatører skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfyldt, kvantificerbart klar og let tilgængelig måde og på et ikke-diskriminerende grundlag.

Artikel 7

Regler for balancering og gebyrer for ubalancer

1.   Reglerne for balancering skal udformes på en retfærdig, ikke-diskriminerende og gennemsigtig måde og baseres på objektive kriterier. Balanceringsreglerne skal afspejle reelle systembehov, idet der tages hensyn til, hvilke ressourcer transmissionssystemoperatøren råder over.

2.   Hvor der anvendes ikke-markedsbaserede balanceringsordninger, skal tolerancetærsklerne fastsættes på en sådan måde, at de enten afspejler sæsonbetingede udsving eller fører til en tolerancetærskel, der er højere end den, der følger af sæsonbetingede udsving, og afspejler transmissionssystemets faktiske tekniske egenskaber. Tolerancetærsklerne skal afspejle reelle systembehov, idet der tages hensyn til, hvilke ressourcer transmissionssystemoperatøren råder over.

3.   Gebyrerne for ubalancer skal i det store hele være omkostningsbaserede, men skal samtidig på passende vis anspore brugerne af nettet til at skabe balance i deres tilførsel og udtræk af gas. Krydssubsidiering mellem brugere af nettet skal undgås, og gebyrerne må ikke hindre nye markedsdeltagere i at gå ind på markedet.

Metoden for beregning af balanceringsgebyrerne samt de endelige tariffer skal offentliggøres af de kompetente myndigheder eller transmissionssystemoperatøren.

4.   Transmissionssystemoperatører kan pålægge brugere af nettet et gebyr, hvis tilførsel til og udtræk fra transmissionssystemet ikke er i balance i henhold til de balanceringsregler, der er omhandlet i stk. 1.

5.   Et gebyr, der overstiger de faktiske omkostninger ved balanceringen, tages i betragtning ved beregningen af tariffer på en måde, der ikke mindsker interessen for balancering, og skal godkendes af de kompetente myndigheder.

6.   For at brugerne af nettet kan foretage korrigerende indgreb i tide, skal transmissionssystemoperatørerne fremlægge fyldestgørende, rettidige og pålidelige internetbaserede oplysninger om brugernes balanceringsstatus. Mængden af oplysninger, der stilles til rådighed, skal afspejle mængden af oplysninger, som transmissionssystemoperatøren råder over. Eventuelle gebyrer for tilrådighedsstillelse af disse oplysninger godkendes af de kompetente myndigheder og offentliggøres af transmissionssystemoperatøren.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatørerne bestræber sig på at harmonisere balanceringsordninger og strømline strukturer og niveauer for balanceringstariffer for at fremme handelen med gas.

Artikel 8

Handel med kapacitetsrettigheder

Hver transmissionssystemoperatør skal tage passende skridt til at muliggøre og lette fri handel med kapacitetsrettigheder. Hver sådan operatør skal udforme harmoniserede transportaftaler og procedurer på det primære marked for at lette sekundær handel med kapacitet, og de skal anerkende overførsel af primære kapacitetsrettigheder, når en sådan anmeldes af netbrugere. De harmoniserede transportaftaler og procedurer skal anmeldes til de regulerende myndigheder.

Artikel 9

Retningslinjer

1.   Hvor det er relevant, skal retningslinjer med henblik på at opnå det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål, fastlægge:

a)

nærmere bestemmelser om adgangstjenester for tredjepart, herunder karakteren, varigheden og andre krav vedrørende disse tjenester, i overensstemmelse med artikel 4

b)

nærmere bestemmelser om de principper, der ligger til grund for kapacitetstildelingsmekanismer, og anvendelse af procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med artikel 5

c)

nærmere bestemmelser om, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige, for at brugerne af nettet kan få effektiv adgang til systemet, samt fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for, herunder hvilke oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen, i overensstemmelse med artikel 6.

2.   Retningslinjerne for de områder, der er anført i stk. 1, er fastlagt i bilaget. De kan ændres af Kommissionen; dette skal ske efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

3.   Anvendelse og ændring af retningslinjer, der vedtages i medfør af denne forordning, skal afspejle forskelle mellem nationale gassystemer og må derfor ikke kræve ensartede detaljerede vilkår og betingelser for tredjeparts adgang på fællesskabsplan. Der kan dog fastsættes mindstekrav, som skal opfyldes for at opnå ikke-diskriminerende og gennemsigtige netadgangsbetingelser, der er nødvendige for et indre gasmarked, og som så kan anvendes på baggrund af forskelle mellem de nationale gassystemer.

Artikel 10

Regulerende myndigheder

Når de regulerende myndigheder i medlemsstaterne, der er oprettet i henhold til artikel 25 i direktiv 2003/55/EF, udfører deres opgaver i henhold til denne forordning, skal de sikre overensstemmelse med denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i medfør af denne forordnings artikel 9.

Hvor det er relevant, skal de samarbejde med hinanden og med Kommissionen.

Artikel 11

Oplysninger

Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder giver efter anmodning Kommissionen alle oplysninger, der kræves i medfør af artikel 9.

Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, inden for hvilken oplysningerne skal gives, under hensyn til, hvor komplekse de ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt der er behov for dem.

Artikel 12

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger

Denne forordning må ikke gribe ind i medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end forordningen og de retningslinjer, der vedtages på grundlag af dens artikel 9.

Artikel 13

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse sanktioner senest den 1. juli 2006 og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer af dem.

2.   Sanktioner som omhandlet i stk. 1 betragtes ikke som henhørende under straffeloven.

Artikel 14

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 30 i direktiv 2003/55/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 15

Kommissionens rapport

Kommissionen overvåger forordningens gennemførelse. I den rapport, der er omhandlet i artikel 31, stk. 3, i direktiv 2003/55/EF, redegør Kommissionen også for de erfaringer, der er indhøstet med gennemførelsen af denne forordning. Rapporten skal navnlig gøre rede for, i hvor høj grad det er lykkedes at sikre adgang til gastransmissionsnet på ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede vilkår med det formål at give forbrugerne flere valgmuligheder på et velfungerende indre marked og skabe forsyningssikkerhed på lang sigt. Om nødvendigt ledsages rapporten af passende forslag og/eller henstillinger.

Artikel 16

Fravigelser og undtagelser

Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

naturgastransmissionsnet, der er beliggende i medlemsstaterne, så længe de undtagelser, der er indrømmet i henhold til artikel 28 i direktiv 2003/55/EF, gælder medlemsstater, som har fået indrømmet undtagelser i henhold til artikel 28 i direktiv 2003/55/EF, og som derfor kan ansøge Kommissionen om en midlertidig undtagelse fra anvendelsen af denne forordning i en periode på indtil to år fra den dato, hvor den i litra a) omhandlede undtagelse udløber

b)

sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne og markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturer eller ændringer af sådanne infrastrukturer, der muliggør udvikling af nye gasforsyningskilder, jf. artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/55/EF, som er undtaget fra bestemmelserne i artikel 18, 19, 20 og artikel 25, stk. 2, 3 og 4, i nævnte direktiv, så længe disse er undtaget fra bestemmelserne i dette litra

c)

naturgastransmissionsnet, som er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 27 i direktiv 2003/55/EF.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2006 med undtagelse af artikel 9, stk. 2, andet punktum, der anvendes fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 20.4.2004 (EUT C 104 E af 30.4.2004) og Rådets afgørelse af ...

(2)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.

(3)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


BILAG

RETNINGSLINJER FOR

1.

ADGANGSTJENESTER FOR TREDJEPART

2.

PRINCIPPER FOR KAPACITETSTILDELING, PROCEDURER FOR HÅNDTERING AF KAPACITETSBEGRÆNSNINGER OG DERES ANVENDELSE I TILFÆLDE AF AFTALEMÆSSIGE KAPACITETSBEGRÆNSNINGER, OG

3.

FASTLÆGGELSE AF, HVILKE TEKNISKE OPLYSNINGER DER ER NØDVENDIGE, FOR AT BRUGERNE AF NETTET KAN FÅ EFFEKTIV ADGANG TIL SYSTEMET; FASTLÆGGELSE AF, HVILKE PUNKTER KRAVENE OM GENNEMSIGTIGHED SKAL GÆLDE FOR, OG HVILKE OPLYSNINGER DER SKAL OFFENTLIGGØRES VED ALLE RELEVANTE PUNKTER SAMT EN TIDSPLAN FOR OFFENTLIGGØRELSEN

1.   ADGANGSTJENESTER FOR TREDJEPART

1)

Transmissionssystemoperatører skal tilbyde uafbrydelige og afbrydelige tjenester af ned til en dags varighed.

2)

Harmoniserede transportaftaler og fælles regler for netadgang skal udformes således, at de letter handel med og genudnyttelse af kapacitet, som der er indgået aftale om med brugere af nettet, uden at det hindrer frigørelsen af kapacitet.

3)

Transmissionssystemoperatører skal udvikle regler for netadgang og harmoniserede aftaler efter behørig høring af brugerne af nettet.

4)

Transmissionssystemoperatører skal indføre standardiserede procedurer for nominering og renominering, når sådanne er vedtaget inden for »EASEE-gas« (European Association for the Streamlining of the Exchange of Energy). De skal udvikle informationssystemer og elektroniske kommunikationsmidler med henblik på at give brugere af nettet fyldestgørende oplysninger og forenkle transaktioner, såsom nominering, indgåelse af aftaler om kapacitet og overførsel af kapacitetsrettigheder mellem brugere af nettet.

5)

Transmissionssystemoperatører skal harmonisere formaliserede anmodningsprocedurer og svarfrister i overensstemmelse med bedste praksis inden for sektoren, med det mål at reducere svarfristerne. De skal senest den 1. juli 2006 stille internetbaserede systemer til rådighed til reservation og bekræftelse af kapacitet, samt indføre procedurer for nominering og renominering, hvis sådanne procedurer er vedtaget inden for EASEE-gas.

6)

Transmissionssystemoperatører må ikke afkræve brugerne af nettet særskilte gebyrer for anmodninger om oplysninger og transaktioner i forbindelse med deres transportaftaler, som gennemføres efter standardregler og procedurer.

7)

Der kan dog kræves betaling for anmodninger om oplysninger, der medfører ekstraordinære eller urimeligt høje udgifter, såsom gennemførlighedsundersøgelser, forudsat at gebyrerne kan begrundes på behørig vis.

8)

Transmissionssystemoperatører skal samarbejde med andre transmissionssystemoperatører om at koordinere vedligeholdelsen af deres respektive net for at bringe afbrydelser i tjenesterne til brugere af nettet og transmissionssystemoperatører inden for andre områder ned på et minimum og for at sikre, at alle nyder samme fordele hvad angår forsyningssikkerhed, herunder i forbindelse med transit.

9)

Transmissionssystemoperatører skal mindst en gang om året inden en på forhånd fastsat frist offentliggøre alle planlagte vedligeholdelsesperioder, der kan påvirke brugerne af nettets rettigheder ifølge transportaftaler, samt tilhørende driftsrelaterede oplysninger med tilstrækkeligt forudgående varsel. Dette krav omfatter også hurtig og ikke-diskriminerende offentliggørelse af eventuelle ændringer i de planlagte vedligeholdelsesperioder og meddelelse om uforudsete vedligeholdelsesarbejder, så snart transmissionssystemoperatøren råder over disse oplysninger. I vedligeholdelsesperioder skal transmissionssystemoperatørerne jævnligt offentliggøre ajourførte oplysninger om, hvor lang tid vedligeholdelsesarbejdet forventes at tage, og hvilke virkninger det forventes at have.

10)

Transmissionssystemoperatører skal dagligt føre protokol over det igangværende vedligeholdelsesarbejde og de afbrydelser i gasstrømmen, der forekommer, og stille protokollen til rådighed for den kompetente myndighed efter anmodning. Oplysningerne skal også stilles til rådighed på anmodning af parter, der berøres af eventuelle afbrydelser.

2.   PRINCIPPER FOR KAPACITETSTILDELING, PROCEDURER FOR HÅNDTERING AF KAPACITETSBEGRÆNSNINGER OG DERES ANVENDELSE I TILFÆLDE AF AFTALEMÆSSIGE KAPACITETSBEGRÆNSNINGER

2.1.   Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger

1)

Mekanismerne for kapacitetstildeling og procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal lette udviklingen af konkurrence og likvid handel med kapacitet, og de skal være forenelige med markedsmekanismerne, herunder spotmarkeder og handelspladser. De skal være fleksible og kunne tilpasses efter skiftende markedsforhold.

2)

Disse mekanismer og procedurer skal tage hensyn til integriteten i det pågældende system såvel som til forsyningssikkerheden.

3)

Disse mekanismer og procedurer må hverken stå i vejen for nye markedsdeltagere eller skabe urimelige hindringer for indtrængen på markedet. De må ikke forhindre markedsdeltagere, herunder nye markedsdeltagere og virksomheder med en lille markedsandel, i at konkurrere effektivt.

4)

Disse mekanismer og procedurer skal give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur.

5)

Brugere af nettet skal orienteres om forhold, som kan indvirke på adgangen til den aftalte kapacitet. Oplysninger om afbrydelse bør svare til de oplysninger, der er til rådighed for transmissionssystemoperatøren.

6)

Hvis der opstår vanskeligheder med at opfylde kontraktlige leveringsforpligtelser som følge af systemets integritet, bør transmissionssystemoperatørerne underrette brugerne af nettet og straks finde en ikke-diskriminerende løsning.

Transmissionssystemoperatørerne skal høre brugerne af nettet om procedurer, inden de iværksættes, og indgå aftaler om dem med den regulerende myndighed.

2.2.   Procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger

1)

Hvis aftalt kapacitet ikke udnyttes, skal transmissionssystemoperatøren stille denne kapacitet til rådighed på det primære marked som afbrydelig kapacitet i kraft af aftaler af forskellig varighed, medmindre denne kapacitet tilbydes af den pågældende bruger af nettet på det sekundære marked til en rimelig pris.

2)

Indtægterne fra frigjort afbrydelig kapacitet deles efter regler, der fastlægges eller godkendes af den relevante regulerende myndighed. Disse regler skal være forenelige med kravet om effektiv udnyttelse af systemet.

3)

Den relevante regulerende myndighed kan fastsætte en rimelig pris for frigjort afbrydelig kapacitet under hensyntagen til de specifikke gældende vilkår.

4)

Hvor det er relevant, skal transmissionssystemoperatører i rimeligt omfang bestræbe sig på at tilbyde i hvert fald en del af den uudnyttede kapacitet på markedet som uafbrydelig kapacitet.

3.   FASTLÆGGELSE AF, HVILKE TEKNISKE OPLYSNINGER DER ER NØDVENDIGE, FOR AT BRUGERE AF NETTET KAN FÅ EFFEKTIV ADGANG TIL SYSTEMET; FASTLÆGGELSE AF, HVILKE PUNKTER KRAVENE OM GENNEMSIGTIGHED SKAL GÆLDE FOR, OG HVILKE OPLYSNINGER DER SKAL OFFENTLIGGØRES VED ALLE RELEVANTE PUNKTER SAMT EN TIDSPLAN FOR OFFENTLIGGØRELSEN

3.1.   Fastlæggelse af, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige for at brugerne af nettet kan få effektiv adgang til systemet

Transmissionssystemoperatører skal som minimum offentliggøre følgende oplysninger om deres systemer og tjenester:

a)

en detaljeret og dækkende beskrivelse af de forskellige tjenester, der tilbydes, samt tarifferne herfor

b)

de forskellige typer transportaftaler, der kan indgås om disse tjenester, og hvor det er relevant, reglerne for netadgang og/eller standardvilkårene med en beskrivelse af brugerne af nettets rettigheder og forpligtelser, herunder harmoniserede transportaftaler og andre relevante dokumenter

c)

de harmoniserede procedurer der gælder, når transmissionssystemet anvendes, herunder definition af centrale udtryk

d)

bestemmelser om kapacitetstildeling, håndtering af kapacitetsbegrænsninger og procedurer for at modvirke hamstring og lette genudnyttelse

e)

de regler, der gælder i forhold til transmissionssystemoperatører i forbindelse med handel med kapacitet på det sekundære marked

f)

hvor det er relevant, oplysninger om fleksibilitet og toleranceniveauer, der indgår i transport- og andre tjenester uden særskilt gebyr, såvel som om den fleksibilitet, der tilbydes ud over dette, og de tilhørende gebyrer

g)

en detaljeret beskrivelse af transmissionssystemoperatørens gassystem med angivelse af alle relevante punkter, der sammenkobler vedkommendes system med andre transmissionssystemoperatørers systemer og/eller gasinfrastruktur såsom flydende naturgas (LNG) og infrastruktur, der er nødvendig for at levere hjælpefunktioner som defineret i artikel 2, stk. 14, i direktiv 2003/55/EF

h)

oplysninger om gaskvalitet og trykkrav

i)

reglerne for tilslutning til det system, der drives af transmissionssystemoperatøren

j)

rettidige oplysninger om påtænkte og/eller faktiske ændringer i tjenesterne eller vilkårene, herunder de punkter, der er opført i litra a)-i)

3.2.   Fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for

Relevante punkter omfatter som minimum:

a)

alle indfødningspunkter til et net, der drives af en transmissionssystemoperatør

b)

de vigtigste udtagningspunkter og udtagningszoner, der dækker mindst 50 % af den samlede udtagningskapacitet i en given operatørs net, herunder alle udtagningspunkter og udtagningszoner, der dækker mere end 2 % af nettets samlede udtagningskapacitet

c)

alle punkter, der forbinder forskellige transmissionssystemoperatørers net

d)

alle punkter, der forbinder en transmissionssystemoperatørs net med en LNG-terminal

e)

alle væsentlige punkter inden for en given transmissionssystemoperatørs net, herunder punkter med forbindelse til gashandelspladser. Alle punkter, hvor der erfaringsmæssigt med sandsynlighed vil opstå fysiske kapacitetsbegrænsninger, anses for væsentlige

f)

alle punkter, der forbinder en given transmissionssystemoperatørs net med infrastruktur, der er nødvendig for at levere hjælpefunktioner, som defineret i artikel 2, stk. 14, i direktiv 2003/55/EF.

3.3.   Oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen

1)

Ved alle relevante punkter skal transmissionssystemoperatører jævnligt offentliggøre følgende oplysninger om de daglige kapacitetsforhold på internet i en brugervenlig standardiseret form:

a)

den maksimale tekniske kapacitet for strømme i begge retninger

b)

den samlede aftalte og afbrydelige kapacitet

c)

den ledige kapacitet.

2)

For alle relevante punkter skal transmissionssystemoperatører offentliggøre den ledige kapacitet mindst 18 måneder forud, og disse oplysninger skal ajourføres mindst en gang om måneden eller oftere, hvis der foreligger nye oplysninger.

3)

Transmissionssystemoperatører skal for alle relevante punkter dagligt offentliggøre ajourførte oplysninger om adgang til kortsigtede tjenester (en dag forud og en uge forud), der bl.a. baseres på nomineringer, gældende aftalemæssige forpligtelser og jævnlige langtidsprognoser om ledig kapacitet på årsbasis for op til 10 år.

4)

Transmissionssystemoperatører skal for alle relevante punkter løbende offentliggøre historiske maksimums- og minimumstal for de månedlige kapacitetsudnyttelsesrater og årlige gennemsnitsstrømme for de sidste tre år.

5)

Transmissionssystemoperatører skal dagligt føre protokol over de faktiske aggregerede strømme i en periode på mindst tre måneder.

6)

Transmissionssystemoperatører skal på en effektiv måde føre optegnelser over alle kapacitetsaftaler og andre relevante oplysninger vedrørende beregning af og levering af adgang til ledig kapacitet. De relevante nationale myndigheder skal have adgang til disse optegnelser for at kunne varetage deres opgaver.

7)

Transmissionssystemoperatører skal stille brugervenlige midler til rådighed til beregning af tariffer for de tjenester, der tilbydes, og til internet-baseret kontrol af, hvilken kapacitet der er til rådighed.

8)

Hvor en transmissionssystemoperatør ikke er i stand til at offentliggøre oplysninger i overensstemmelse med stk. 1, 3 og 7, skal vedkommende rådføre sig med de relevante nationale myndigheder og opstille en handlingsplan til gennemførelse hurtigst muligt og senest den 31. december 2006.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Den 12. december 2003 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til gastransmissionsnet baseret på traktatens artikel 95.

2.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 2. juni 2004.

3.

Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse ved førstebehandlingen den 20. april 2004 og godkendte 41 ændringer. Kommissionen agter ikke at fremsætte et ændret forslag.

4.

Den 12. november 2004 vedtog Rådet sin fælles holdning i henhold til traktatens artikel 251.

II.   FORMÅLET MED FORSLAGET

Forslaget har til formål at supplere direktivet om det indre gasmarked (2003/55/EF), der blev vedtaget sidste år, ved at fastsætte rimelige og detaljerede regler for tredjeparts adgang til medlemsstaternes gastransmissionsnet, idet der tages hensyn til de særlige forhold på de nationale og regionale markeder. Det kan betragtes som en parallel til forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, der blev vedtaget som led i pakken vedrørende det indre marked. Forslaget bygger på et sæt retningslinjer, som Det Europæiske Gasreguleringsforum (Madrid-Forummet) har aftalt på et frivilligt grundlag, og som vil få bindende karakter med vedtagelsen af den foreslåede forordning.

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1.   GENERELLE BEMÆRKNINGER

a)

Af Europa-Parlamentets 41 ændringsforslag har Rådet fulgt Kommissionen og har

accepteret følgende 22 ændringer:

fuldt ud (nogle af dem omformuleret): 7, 12, 15, 18-21, 23, 26, 32, 34 og 39-41

delvis: 1, 4, 25

i princippet: 3, 13, 29, 36 og 38, og

forkastet følgende 18 ændringer: 2, 5, 8-11, 14, 16-17, 22, 24, 27, 30-31, 35, 37, 42 og 43 på grund af indhold og/eller form.

Rådet har også implicit accepteret ændring 33.

b)

Rådet har foretaget visse andre ændringer (af indhold og/eller form) i Kommissionens forslag, som er beskrevet nedenfor.

Alle de ændringer, som Rådet har foretaget i Kommissionens forslag, er blevet accepteret af Kommissionen.

2.   SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER

a)

De vigtigste ændringer, som Rådet har foretaget i udkastet til forordning, vedrører retningslinjerne i artikel 9, hvis anvendelsesområde Rådet har indskrænket; navnlig er Kommissionens mulighed for at vedtage nye retningslinjer via udvalgsproceduren udeladt af Kommissionsforslaget, således at Kommissionen har beføjelse til at ændre de retningslinjer, som er fastsat i bilaget til udkastet til forordning; disse retningslinjer vedrører adgangstjenester for tredjepart, principper for kapacitetstildelingmekanismer og procedurer for styring af overbelastning, samt krav om information. Rådet har også tilføjet et afsnit i artikel 9, hvor det gøres klart, at retningslinjerne og deres anvendelse og fremtidige ændringer skal afspejle forskellene mellem nationale gassystemer.

Desuden har Rådet indsat en ny artikel (artikel 16), hvori det bekræftes, at de relevante fravigelser og undtagelser, som er indrømmet i henhold til direktiv 2003/55/EF, også gælder i forbindelse med denne forordning.

Rådet har tillige udskudt datoen for anvendelse af forordningen fra den 1. juli 2005 til den 1. juli 2006 med undtagelse af artikel 9, stk. 2, der anvendes fra den 1. januar 2007 (artikel 17).

b)

Af andre ændringer kan især nævnes følgende:

Artikel 2, stk. 1, nr. 1: Rådet har foretaget en mindre ændring i definitionen af transmission for at præcisere, hvilke rørledninger definitionen omfatter; sideløbende med denne ændring er betragtning 5 blevet tilføjet.

Artikel 2, stk. 1, nr. 4 og nr. 18: Rådet har indføjet to nye definitioner (»uudnyttet kapacitet« og »faste tjenester«).

Artikel 2, stk. 1, nr. 23 og nr. 24: Rådet har udeladt definitionerne af ny markedsdeltager og lille virksomhed ud fra den betragtning, at forordningens regler bør anvendes ens på alle markedsaktører.

Artikel 3, stk. 1, hvor Rådet har tilføjet et nyt andet afsnit for at sikre, at der kan fastsættes tariffer gennem auktioner; sideløbende med denne ændring er betragtning 8 blevet tilføjet.

Artikel 5, stk. 4, og artikel 7, stk. 6: Rådet har omformuleret disse bestemmelser for at skabe større klarhed.

Artikel 6, stk. 4: Andet punktum i dette afsnit er blevet ændret for at gøre anvendelsesområdet mere præcist og er blevet flyttet til bilaget (punkt 3.2., litra b), navnlig fordi det går så meget i detaljer.

Artikel 11, stk. 2-5: Rådet har udeladt disse afsnit og dermed også stk. 1 i artikel 13.

Der er blevet indsat en række krydshenvisninger til direktiv 2003/55/EF for at gøre teksten tydeligere (artikel 1, stk. 2 (nyt), artikel 3, stk. 1 og stk. 2, artikel 4, stk. 1, artikel 10, artikel 14, artikel 15 (jf. ændring 36)).

Rådet har også tilføjet en række nye betragtninger ud over de allerede nævnte, navnlig med henblik på at afspejle ændringer i artiklerne (betragtning 4, 7, 10, 16 og 19 (svarende til ændring 3)).

IV.   KONKLUSIONER

Rådet mener, at den fælles holdning i vidt omfang tager hensyn til substansen i de fleste af Europa-Parlamentets ønsker, og at den vil bidrage til at tilvejebringe et velfungerende indre gasmarked.