|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/2165 |
24.9.2026 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/2165
af 24. september 2026
om gennemførelse af forordning (EU) 2024/2642 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands destabiliserende aktiviteter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2024/2642 af 8. oktober 2024 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands destabiliserende aktiviteter (1), særlig artikel 13, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 8. oktober 2024 vedtog Rådet forordning (EU) 2024/2642. |
|
(2) |
I sine konklusioner af 18.-19. juni 2026 fordømte Det Europæiske Råd alle nylige hybride angreb mod Unionen og dens medlemsstater. I lyset af fjendtlige aktørers, navnlig Ruslands og Belarus', vedvarende hybride kampagner opfordrede Det Europæiske Råd til en øget og presserende indsats for at styrke modstandsdygtigheden, øge beredskabet, beskytte kritisk infrastruktur og forebygge, afværge og reagere på hybride angreb. |
|
(3) |
Unionen er fortsat urokkelig i sin fordømmelse af Ruslands ondsindede aktiviteter rettet mod Unionen, dens medlemsstater, internationale organisationer og tredjelande. |
|
(4) |
I lyset af situationens alvor finder Rådet, at én fysisk person bør tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) 2024/2642. |
|
(5) |
Forordning (EU) 2024/2642 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) 2024/2642 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2026.
På Rådets vegne
P. BURKE
Formand
(1) EUT L, 2024/2642, 9.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2642/oj.
BILAG
I bilag I til forordning (EU) 2024/2642 tilføjes følgende punkt under overskriften »A. Fysiske personer«:
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
|
»81. |
Xenia Vladimirovna FEDOROVA (russisk: Ксения Владимировна ФЁДОРОВА) |
Stilling: tidligere formand og informationsdirektør for Russia Today France (mellem 2017 og 2022), forfatter, journalist og klummeskribent Fødselsdato: 26.12.1980 Nationalitet: russisk Køn: kvinde X-konto: https://x.com/xfedorova Instagramkonto: https://www.instagram.com/xfedorova |
Xenia Fedorova er en russisk mediepersonlighed og tidligere ledende medarbejder hos Russia Today (RT) France, som beskæftiger sig med udbredelse af russiske narrativer i Frankrig og Unionen i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Xenia Fedorova startede på RT i 2005 og havde efterfølgende ledende stillinger inden for RT-medienetværket. Hun stod i spidsen for Ruptly, RT's videoagentur i Berlin, fra 2015 til2017, inden hun blev formand og informationsdirektør for RT France i 2017. I denne egenskab deltog Xenia Fedorova i gennemførelsen og udbredelsen af RT Frances redaktionelle linje, herunder narrativer, der er i overensstemmelse med dem, som fremmes af de russiske myndigheder. Efter suspensionen af RT's udsendelsesaktiviteter i Unionen fortsatte Xenia Fedorova med i franske medier at udbrede narrativer, som er i overensstemmelse med dem, som fremmes af de russiske myndigheder om Ruslands angrebskrig mod Ukraine, den europæiske støtte til Ukraine, NATO og forbindelserne mellem Rusland og Unionen. Xenia Fedorova har navnlig fremstillet den vestlige og europæiske støtte til Ukraine som medvirkende til at forlænge krigen, anført, at Rusland søger fred, mens hun fremstiller Europa, som om det stræber efter konfrontation, sat spørgsmålstegn ved faktuelle forhold vedrørende den ulovlige forflyttelse og deportation af ukrainske børn og udbredt narrativer, der fremstiller europæiske og NATO's politikker som trusler mod Europas sikkerhed. Siden 2025 har Xenia Fedorova regelmæssigt arbejdet for flere franske medieforetagender, herunder CNews, Europe 1 og Le JDNews, hvor hun er fortsat med at udbrede sådanne narrativer til et bredt fransk publikum. Xenia Fedorova er af de franske myndigheder blevet offentligt identificeret som en formidler af desinformation fra Kreml. I juli 2026 vedtog de franske myndigheder også en udsendelsesforanstaltning over for hende. Xenia Fedorova støtter, er involveret i og fremmer derfor tiltag og politikker, der kan tilskrives Den Russiske Føderations regering, og som underminerer eller truer demokratiet og stabiliteten i Unionen og i en af dens medlemsstater samt i et tredjeland, ved at deltage i og støtte brug af informationsmanipulation og indblanding. |
24.9.2026«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/2165/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)