(1)

Levende dyr, herunder hunde og katte, er omfattet af bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og indgår i Unionens fælles landbrugspolitik, og deres velfærd børe være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. Der er et marked for hunde og katte i Unionen, og betydelig handel på tværs af grænserne med dem. Medlemsstaterne er fast besluttet på at beskytte selskabsdyr, og de fleste af dem har undertegnet den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr, der blev udfærdiget den 13. november 1987, og som indeholder bestemmelser om avl, hold af og handel med kæledyr. Der er en lang række beviser for, at markedet for hunde og katte ikke fungerer optimalt i Unionen, og for ulovlig handel med disse dyr inden for Unionen og ved deres indførsel til Unionen, under forhold som skader deres velfærd. Det er derfor i betragtning af, at dyr er følende væsener, som kan opleve følelser og smerte og indgå i sociale interaktioner med hinanden, nødvendigt at fastsætte minimumskrav til velfærden for hunde og katte, der avles og holdes på virksomheder, samt skærpede krav vedrørende sporbarhed for hunde og katte.

(2)

Antallet af hunde og katte, der holdes som selskabsdyr i Unionen, er steget betydeligt i de seneste år, hvilket afspejler i hvilken grad, EU-borgerne lægger vægt på disse dyr. Dyrevelfærd er en EU-værdi, der er nedfældet i artikel 13 i TEUF, i henhold til hvilken Unionen og dens medlemsstater skal tage fuldt hensyn til deres velfærd, da dyr er følende væsener.

(3)

Hunde og katte handles og holdes i Unionen. De har deres egne unikke biologiske og adfærdsmæssige behov. Fraværet af EU-velfærdsbestemmelser om avl, hold af og omsætning af hunde og katte samt forskelle mellem nationale regler, hvor sådanne findes, har sommetider ført til, at disse dyr fødes, avles, sælges eller adopteres uden omkostninger under omstændigheder, som kan få dybt skadelige følger for deres velfærd. Der er ikke lige konkurrencevilkår for erhvervsmæssige avlere af hunde og katte i forskellige medlemsstater. Reglerne om dyrevelfærdsforhold er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Disse regler er et af hovedelementerne for sådanne operatørers konkurrenceevne. Som følge heraf forvrides konkurrencen. Avlere og dyreholdere med høj standard kan ikke få et rimeligt afkast på deres investeringer i dyrevelfærd, når de handler på tværs af grænserne, idet de konfronteres med operatører, der drager fordel af dyrevelfærdsbetingelser, der ikke lever op til standarderne, for at udøve konkurrence og presse priser og standarder ned.

(4)

Forbrugerne er desuden utilstrækkeligt beskyttet, når de erhverver sig en hund eller en kat. De står over for de negative konsekvenser af de dårlige velfærdsforhold i de virksomheder, hvor hunden eller katten er blevet avlet og holdt. Sådanne negative konsekvenser omfatter sundhedsproblemer, adfærdsproblemer eller genetiske defekter hos den hund eller kat, der er købt eller erhvervet.

(5)

Der bør derfor fastsættes minimumskrav vedrørende dyrevelfærd for virksomheder, der beskæftiger sig med avl, hold af og omsætning af hunde og katte. Sådanne minimumskrav bør sikre en rationel udvikling af sektoren, fair konkurrencevilkår og passende forbrugerbeskyttelse, samtidig med at der sikres et højt dyrevelfærdsniveau.

(6)

Netværket for selskabsdyr (Pet Animal Network – PAN) under netværket for administrativ bistand og administrativt samarbejde (Administrative Assistance and Cooperation – AAC) letter samarbejdet mellem medlemsstaterne og hjælper dem med at identificere ulovlige virksomheder, afvikle tilknyttede netværk og sikre en effektiv håndhævelse af gældende regler. I overensstemmelse med afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (3) skal tilfælde af manglende overholdelse af nærværende forordning meddeles via PAN. Dette bidrager til at styrke det grænseoverskridende samarbejde og udvekslingen af oplysninger, hvilket er afgørende for at imødegå visse ulovlige aktiviteters tværnationale karakter og beskytte dyrevelfærden og forbrugernes interesser i hele Unionen.

(7)

I løbet af det seneste årti er efterspørgslen efter hunde og katte som selskabsdyr steget betydeligt. Som følge heraf har der været en betydelig stigning i avl af hunde og katte i Unionen og i handel med dem på EU-markedet, herunder salg og adoption og indførsel fra tredjelande. Manglen på EU-krav vedrørende sådanne dyrs velfærd og forskellene mellem de krav, der gælder i de forskellige medlemsstater, har givet anledning til en betydelig mængde ulovlig handel og vildledende eller bedragerisk handelspraksis, hvor hunde og katte holdes under forhold, der er yderst skadelige for deres velfærd.

(8)

Sporbarhed er vigtig for at sikre et velfungerende marked for hunde og katte i Unionen med et højt dyrevelfærdsniveau, da ulovlig handel forvrider konkurrencen og gør det muligt for negative dyrevelfærdsforhold at blomstre på grund af manglende kontrol og stræben efter profitmaksimering. Desuden er der behov for sporbarhedskrav for at gøre det muligt at fastslå hundenes og kattenes oprindelse og fastslå, hvem der er ansvarlig, navnlig i tilfælde af velfærdsrelaterede problemer, der konstateres i forbindelse med et bestemt dyr.

(9)

Som følge af forbrugernes stigende efterspørgsel efter hunde og katte, der lettes ved onlinekøb, har der udviklet sig uacceptable eller ulovlige handelspraksisser, hvilket til dels skyldes, at det ikke er muligt at spore dyrene tilbage til den oprindelige virksomhed. Disse uacceptable eller ulovlige handelspraksisser er forbundne med lidelse hos hunde og katte som følge af ukontrolleret avlspraksis. Det er ikke muligt at sikre, at operatørerne overholder samme dyrevelfærdsstandarder, og at sikre fair konkurrencevilkår i det indre marked for så vidt angår omsætning af hunde og katte uden pålidelige midler til at spore disse dyrs oprindelse. Det er derfor afgørende at sikre sporbarheden af hunde og katte ved hjælp af et system, der identificerer og registrerer hunde og katte og supplerer de registrerede oplysninger, når ejerskabet af eller ansvaret for et bestemt dyr ændres.

(10)

Der er dokumentation for, at ulovlige forhandlere ofte driver deres handel under dække af selv at være ejere af selskabsdyr. Unionens koordinerede indsats vedrørende ulovlig handel med katte og hunde, der blev gennemført i 2022 og 2023, viser f.eks., at flytning af hunde og katte til kommercielle formål almindeligvis er camoufleret som ikkekommercielle flytninger. Undersøgelser af onlinereklamer for hunde og katte med henblik på salg i Unionen har også vist, at ulovlige forhandlere ofte udgiver sig for at være ejere af selskabsdyr. Unionens varslings- og samarbejdsnetværk modtager et betydeligt antal meddelelser om ulovlig handel med hunde og katte, som annonceres som selskabsdyr af forhandlere, der udgiver sig for at være ejere af selskabsdyr, eller som flyttes i Unionen af forhandlere, der udgiver sig for at være ejere af selskabsdyr. Der er behov for at bekæmpe et mønster af svigagtige aktiviteter, der drager fordel af dårlige velfærdsforhold, som er vildledende for forbrugerne, og som udgør en risiko for folke- og dyresundheden. Nogle medlemsstater kræver allerede, at alle ejere, herunder ejere af selskabsdyr, identificerer og registrerer alle hunde og katte, som de ejer, uanset om de agter at bringe i omsætning hunde eller katte. Forskelle mellem de nationale sporbarhedssystemer for hunde og katte giver uundgåeligt plads til de ulovlige handelsmønstre, som denne forordning har til formål at bekæmpe. Det er derfor nødvendigt at udvide identifikations- og registreringsforpligtelserne til at omfatte alle hunde- og katteejere i Unionen. Sådanne foranstaltninger vil sikre lige vilkår for alle aktører, der er involveret i omsætning af hunde og katte. Et harmoniseret sporbarhedssystem vil også forhindre, at dyrevelfærdsstandarder omgås, og vil tackle vildledende og bedragerisk praksis på markedet og styrke bekæmpelsen af den ulovlige handel med hunde og katte.

(11)

Den ulovlige indførsel af hunde og katte fra lande uden for Unionen har været stigende. De nuværende EU-regler om flytning af hunde og katte inden for og indførsel heraf til Unionen, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (4), omfatter ikke tilstrækkelige værktøjer til at hindre denne ulovlige handel og de dermed forbundne dyrevelfærdsproblemer. Det betyder, at der er behov for yderligere regler til bekæmpelse af svigagtig praksis og ulovlig handel med hunde og katte.

(12)

Bestemmelserne om sporbarhed i denne forordning bidrager også til at beskytte folkesundheden gennem bedre dyrevelfærd og bedre dyresundhed samt gennem bedre kontrol med mulig overførsel af dyresygdomme, hvoraf nogle er zoonotiske, i overensstemmelse med en One Health-tilgang.

(13)

Et koncept med »fem domæner« (ernæring, fysisk miljø, sundhed, adfærdsmæssige interaktioner og mental tilstand) er blevet udviklet ved hjælp af videnskabelig dokumentation med henblik på at beskrive de forskellige dimensioner af dyrevelfærd. Det fokuserer på fraværet af negative erfaringer for dyret, og det omfatter også positive erfaringer. Denne forordning bør derfor baseres på begrebet »de fem domæner«.

(14)

Forordning (EU) 2016/429 regulerer overførbare dyresygdomme med henblik på at undgå, at de spredes i Unionen. Forordning (EU) 2016/429 vedrører derfor ikke direkte dyrevelfærd. Spredningen af sygdomme har imidlertid en klar indvirkning på dyrs sundhed, som er et af de fem områder. Selv om nærværende forordning ikke omhandler de sygdomme, der er opført i forordning (EU) 2016/429, vedrører den dyrevelfærd. Den omhandler hundes og kattes sundhedstilstand, som påvirkes af ikkeoverførbare sygdomme, herunder skader såsom traumer og bid på dyr eller mennesker forårsaget af angreb, eller ikkelisteopførte sygdomme såsom dem, der forårsages af parasitter såsom Giardia og Leishmania, bakterielle infektioner med Leptospira og hudinfektioner såsom dermatofytose og skab (sarcoptesskab). Desuden kan hunde og katte bære agenser såsom resistente bakterier, der kan forårsage infektioner hos mennesker. Da sporbarhedskravet tjener to formål, nemlig bekæmpelse af svigagtig praksis og ulovlig handel samt beskyttelse af folkesundheden, bør sporbarhedskravet udvides til at omfatte alle ejere af hunde og katte, herunder operatører, personer, der bringer i omsætning hunde og katte, og ejere af selskabsdyr.

(15)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal hunde og katte identificeres ved hjælp af en transponder, men kun hvis de flyttes mellem medlemsstater eller indføres til Unionen. Den identifikation, der kræves i henhold til nævnte forordning, er ikke fuldt harmoniseret, da den ikke indeholder præcise standarder for transpondere. Desuden kræver nævnte forordning ikke, at medlemsstaterne fører databaser over hunde og katte. Bestemmelserne i nærværende forordning har derfor til formål at supplere bestemmelserne i forordning (EU) 2016/429 og duplikerer eller overlapper dem ikke.

(16)

Denne forordning fokuserer på to elementer. Den regulerer velfærdskravene ved avl eller hold af hunde og katte, der skal bringes i omsætning. Disse velfærdskrav bør være rettet mod operatører af avlsvirksomheder, salgsvirksomheder og internater samt operatører, der placerer hunde eller katte i plejefamilier og er ansvarlige for dem der. Personer, der ikke betragtes som operatører, bør ikke være omfattet af disse krav. Denne forordning fastsætter desuden krav om sporbarhed for hunde og katte. Alle personer, der ejer en hund eller kat, herunder operatører, ejere af selskabsdyr og andre fysiske eller juridiske personer, bør identificere deres hunde og katte og registrere dem i interoperabile nationale databaser, der er oprettet til dette formål. Operatører eller andre fysiske eller juridiske personer, der bringer i omsætning hunde og katte, bør give sådanne oplysninger om hunden eller katten, når de bringer den i omsætning.

(17)

Udviklingen og anvendelsen af digitale værktøjer inden for dyresundhed og -velfærd giver mange fordele såsom forbedret operationel effektivitet, mere tilgængelig og mere pålidelig dataindsamling, øget sporbarhed og bedre myndighedstilsyn. Denne forordning omfatter flere digitale løsninger, der har til formål at forbedre sporbarheden af hunde og katte i hele Unionen. Formålet med disse foranstaltninger er at lette aggregeringen og fremsendelsen af relevante data til de kompetente myndigheder og dermed sikre en konsekvent håndhævelse af denne forordning. Foranstaltningerne vil også hjælpe myndighederne med at indsamle ny viden og mere effektivt koordinere og bekæmpe svig. Desuden vil de hjælpe interesserede købere med at træffe informerede beslutninger på det tidspunkt, hvor de køber en hund eller en kat.

(18)

Omsætning af hunde og katte, hvad enten det sker med gevinst for øje eller uden omkostninger, har indvirkning på det indre marked. For at forebygge svig bør sporbarheden af hunde og katte, der handles på EU-markedet, sikres, og hold af hunde og katte på avlsvirksomheder, salgsvirksomheder, dyreinternater og i plejefamilier være underlagt detaljerede regler.

(19)

For at sikre et velfungerende marked for hunde og katte og bidrage til en rationel udvikling af sektoren for selskabsdyr som helhed bør denne forordning fastsætte bestemmelser om avl, hold og omsætning i Unionen af hunde og katte. Disse aktiviteter er forbundet med et regelmæssigt udbud af varer og tjenesteydelser på markedet mod eller uden vederlag. Hensigten om at opnå fortjeneste og operatørens retlige eller økonomiske status er ikke afgørende. Det afgørende er den erhvervsmæssige eller forretningsmæssige sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves. Situationen er en anden i forbindelse med militær, politi eller toldmyndigheder, der opdrætter eller holder hunde til egne tjenstlige formål, eftersom disse aktiviteter ikke udføres med henblik på omsætning. Ejere af selskabsdyr, der lejlighedsvis med uregelmæssige mellemrum forærer en hund eller en kat uden at reklamere online, bør ikke anses for at bringe disse dyr i omsætning. Dette bør f.eks. betyde, at foræring af op til ét kuld pr. 24 måneder mellem familiemedlemmer eller naboer ikke forstås som omsætning i henhold til denne forordning.

(20)

Hold af hunde og katte på vegne af ejere, f.eks. i hunde- og kattepensioner, er en kortsigtet og lokal aktivitet og har ikke nogen væsentlig indvirkning på markedet. Da sådanne aktiviteter ikke indebærer omsætning, er der ikke behov for at regulere dem i denne forordning. Midlertidige pasningsfaciliteter holder heller ikke hunde eller katte med det formål at bringe dem i omsætning. I modsætning til internater stiller de nødindhusning til rådighed, når en bortkommet hund eller kat er blevet fundet, og holder den i en kort periode, så ejeren kan hente den.

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (5) regulerer hold, avl og levering af dyr, der holdes til videnskabelige formål, herunder hunde og katte. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 (6) regulerer kliniske forsøg med veterinærlægemidler, der involverer anvendelse af dyr, herunder hunde og katte. Hunde og katte, der er bestemt til eller som anvendes til videnskabelige formål, samt hunde og katte, der anvendes i kliniske forsøg, som kræves i forbindelse med markedsføringstilladelse for veterinærlægemidler, bør derfor udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde. Herreløse katte, der strejfer om på og omkring bedrifter, tjener ofte et nyttigt formål ved at holde bestanden af gnavere på bedriften nede. Landbrugere, der fodrer sådanne katte og giver dem husly med henblik på at bekæmpe skadedyr, bør ligeledes fritages fra nærværende forordnings anvendelsesområde, forudsat at de ikke er operatører og ikke bringer disse katte i omsætning.

(22)

Som følge af anvendelsen af denne forordning vil et stort antal hunde og katte for første gang være omfattet af detaljerede velfærdsregler, som vil give dem mulighed for at få gavn af bedre levevilkår. I nogle tilfælde kan dette imidlertid medføre betydelige omkostninger for operatørerne. Den potentielle risiko for velfærdsproblemer stiger efterhånden som antallet af hunde og katte, der avles eller holdes på en virksomhed, stiger. Af proportionalitetshensyn bør der derfor tages hensyn til dette ved at sondre mellem virksomheder af forskellig størrelse. Uanset antallet af kuld eller antallet af hunde eller katte, der holdes, bør alle virksomheder være omfattet af de generelle velfærdsprincipper samt visse specifikke velfærdskrav. Kun virksomheder, der holder eller bringer i omsætning et vist antal hunde eller katte, bør være underlagt mere omfattende og detaljerede velfærdskrav. Denne tilgang tager hensyn til den finansielle byrde, der følger af overholdelsen af mere omfattende og detaljerede velfærdskrav såsom udgiftstunge strukturelle investeringer.

(23)

Denne forordning bør fastsætte tærskler for, hvornår avlsvirksomheder, internater og plejefamilier skal være omfattet af detaljerede dyrevelfærdskrav. Selv hvis avlsaktiviteterne finder sted i husstande, som det ofte er tilfældet for forskellige kommercielle avlere, bør alle dyrevelfærdskravene i denne forordning finde anvendelse, når disse tærskler er nået. I betragtning af salgsvirksomhedernes udelukkende kommercielle karakter er det ikke nødvendigt at fastsætte tærskler, og kravene i denne forordning bør derfor finde anvendelse på alle salgsvirksomheder, uanset antallet af hunde eller katte, der holdes.

(24)

På nuværende tidspunkt er de materielle betingelser i visse typer salgsvirksomheder ikke passende til at sikre velfærden for de hunde og katte, de holder. Dette er tilfældet for nogle dyrehandler, hvor hundene eller kattene holdes i containere med gennemsigtige sider og begrænset plads og, for hundes vedkommende, uden passende udendørs adgang. Hunde og katte på sådanne virksomheder udstilles for den brede offentlighed, hvilket skaber et stressende miljø for dyrene og samtidig øger risikoen for impulskøb fra visse potentielle forbrugere. Denne forordning har til formål at forbedre beskyttelsen af hunde og katte, der holdes på salgsvirksomheder, ved at opgradere de velfærdsstandarder, der gælder for dem, navnlig ved at forbyde hold af hunde og katte i containere, kræve udendørs adgang for hunde, indføre minimum pladskrav og forpligtelser som gør det muligt for hunde og katte at socialisere med dyr af samme art og med mennesker. Dette har til formål at sikre, at alle salgsvirksomheder, når kravene finder anvendelse, har indført strukturer og praksis, der sikrer det krævede høje dyrevelfærdsniveau.

(25)

Skønt nogle af avlsvirksomhederne drives af godkendte avlere med en god standard for dyreforvaltning, kommer et betydeligt antal af de hunde og katte, der markedsføres på EU-markedet, fra avlere på det grå marked og avlere, der ikke lever op til standarderne, og som ikke sikrer et tilstrækkeligt dyrevelfærdsniveau for de hunde og katte, de avler. Dette skaber illoyal konkurrence for de avlere, der anvender høje standarder for dyrevelfærd. Det er derfor nødvendigt at fastsætte detaljerede dyrevelfærdsbestemmelser for operatører af alle avlsvirksomheder.

(26)

På EU-markedet udfører forskellige typer operatører forskellige typer aktiviteter for så vidt angår omsætning af hunde og katte. Ud over erhvervsmæssige avlere findes der visse salgsvirksomheder, hvor typisk hunde og katte, der er født og avlet på andre virksomheder, samles og holdes med salg eller samling for øje. I nogle tilfælde er beskyttelsen af disse hunde og katte suboptimal, og ingen fælles velfærdsstandarder for dyre finder anvendelse på sådanne virksomheder på nuværende tidspunkt. Da salgsvirksomheder er erhvervsmæssige operatører, der bringer hunde og katte i omsætning, er det nødvendigt at anvende kravene i denne forordning på dem.

(27)

Operatører, som driver dyreinternater, er private eller offentlige virksomheder eller nonprofitorganisationer, der indsamler og holder uønskede eller herreløse hunde og katte eller tidligere ejede hunde og katte, der er bortløbne, konfiskerede eller forladte. Undertiden resulterer ukontrolleret reproduktion eller overproduktion i et større antal herreløse hunde og katte, der ender på internater. Afhængigt af deres baggrund kan disse hunde og katte være racerene eller blandingsracer og kan omfatte afkom af hunde eller katte, der har reproduceret sig på internatet. Internater kan holde et stort antal hunde og katte og sælge dem eller tilbyde dem til adoption eller til et nyt hjem, nogle gange gratis eller mod betaling af rimelige omkostninger.

(28)

På trods af forskellene i de aktiviteter, der udføres af avlsvirksomheder og salgsvirksomheder på den ene side og dyreinternater og plejefamilier på den anden side, markedsfører de alle hunde og katte på EU-markedet. Der er en vis grad af overlapning, navnlig hvad angår efterspørgslen. Når forbrugerne leder efter en hund eller kat, træffer de valg mellem at købe en fra en avler (enten direkte eller gennem en salgsvirksomhed) eller at vælge et dyr fra et internat eller en plejefamilie. En vigtig faktor ved valget af en hund eller en kat er de mulige adfærdsmæssige eller andre problemer, som hunden eller katten har, fordi den har været holdt under dårlige velfærdsforhold, og som kan gøre den mindre egnet til at blive holdt som selskabsdyr, uanset om den er blevet holdt på en avlsvirksomhed eller salgsvirksomhed eller i et internat eller en plejefamilie. Da handel også foregår via mellemmænd og for det meste online, er forbrugerne måske ikke klar over, om dyret stammer fra et internat, fra en plejefamilie, fra en avler eller fra en salgsvirksomhed, før de erhverver en hund eller en kat. Sådanne oplysninger kan hjælpe forbrugerne med at træffe informerede og ansvarlige valg. Der er dokumentation for, at antallet af hunde og katte, der markedsføres på EU-markedet af internater, er betydeligt, navnlig hvad katte angår. Der er også dokumentation for, at hunde og katte overføres fra internater i nogle medlemsstater til ejere af selskabsdyr i andre medlemsstater, navnlig hvad hunde angår. For at sikre, at formålet med denne forordning, som er at sikre, at markedet for hunde og katte fungerer gnidningsløst, og at sektoren udvikler sig rationelt, samtidig med at der sikres et højt dyrevelfærdsniveau, er det nødvendigt at lade visse krav i denne forordning gælde for internater, der holder et vist minimumsantal hunde eller katte, uanset om de markedsfører dem på EU-markedet mod betaling, gratis eller mod godtgørelse af rimelige omkostninger. Af proportionalitetshensyn, og i betragtning af at de aktiviteter, der varetages af internater og plejefamilier, adskiller sig fra andre operatørers aktiviteter og opfylder en funktion af almen interesse, bør visse krav i denne forordning, herunder specifikke minimumspladsforhold, ikke gælde for internater og plejefamilier.

(29)

Medlemsstaterne har konstateret, at operatører med ansvar for uønskede, forladte, herreløse, bortløbne eller konfiskerede hunde eller katte gør stigende brug af plejefamilier. Da antallet af hunde og katte, der holdes i plejefamilier, kan have indvirkning på markedet for hunde og katte, bør sådanne plejefamilier være omfattet af denne forordning. Operatører, der placerer hunde eller katte i plejefamilier, bør være ansvarlige for at sikre, at disse hjem opfylder kravene i denne forordning. Dette kan bl.a. opnås gennem oprettelsen af et kontraktforhold mellem operatøren og plejefamilien.

(30)

Da plejefamilier i sagens natur er husstande med begrænset kapacitet til at huse hunde og katte, bør operatører ikke anbringe et stort antal hunde og katte i en enkelt plejefamilie. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale antal hunde og katte, der kan placeres i én plejefamilie. Dette er også grunden til, at plejefamilier kun bør være underlagt de generelle velfærdsprincipper og -krav og kun nogle af de specifikke velfærdskrav.

(31)

Da forordning (EU) 2017/625 finder anvendelse på offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af regler på området for dyrevelfærdskrav for dyr, som omfatter velfærdskrav for hunde og katte, såsom dem, der er fastsat i nærværende forordning, bør definitionen af kompetente myndigheder fra forordning (EU) 2017/625 i nærværende forordning anvendes for at sikre overensstemmelse med anvendelsen af reglerne om offentlig kontrol vedrørende dyrevelfærd.

(32)

Da nærværende forordning er et eksempel på EU-lovgivning vedrørende velfærdskrav for dyr som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2017/625, finder kravene i forordning (EU) 2017/625 anvendelse ud over kravene i nærværende forordning. Medlemsstaterne har navnlig en forpligtelse i henhold til forordning (EU) 2017/625, herunder en forpligtelse til at indsende en årsrapport om den offentlige kontrol, de har gennemført i det foregående år. Denne forpligtelse bør omfatte offentlig kontrol med henblik på verifikation af overholdelsen af reglerne om dyrevelfærd og sporbarhed for hunde og katte. Den standardformular, som medlemsstaterne skal anvende til en sådan rapportering, og som er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/723 (7), bør ajourføres for at tage hensyn til nærværende forordning.

(33)

One Health-tilgangen kan være en nyttig vejledning for operatører i forbindelse med gennemførelsen af velfærdskravene i henhold til denne forordning. Forordning (EU) 2019/6 indeholder et omfattende sæt krav, der skal sikre fornuftig anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr. For at imødegå risiciene for antimikrobiel resistens og samtidig sikre høje standarder for dyresundhed og -velfærd finder disse krav også anvendelse på hunde og katte, der holdes på avlsvirksomheder, salgsvirksomheder og internater. Det er vigtigt, at dyrlægerne tager hensyn til disse elementer under deres rådgivende dyrevelfærdsbesøg.

(34)

Der er dokumentation for, at der finder aktiviteter sted på Unionens område, undertiden med et grænseoverskridende element, som i nogle tilfælde resulterer i, at hunde og katte udsættes for fysisk og psykisk lidelse, der kan forårsage død. Hundekampe er et godt eksempel på dette. Denne forordning bør forbyde operatører at udøve aktiviteter af nogen form, der indebærer lidelse for hunde og katte, som de har ansvaret for.

(35)

For at sikre en korrekt håndhævelse af denne forordning er det afgørende, at de kompetente myndigheder er i stand til at identificere, hvilke virksomheder der er omfattet af deres offentlige kontrol. Det er derfor nødvendigt, at operatører, der holder hunde eller katte på virksomheder, underretter de kompetente myndigheder om deres aktiviteter, og at disse kompetente myndigheder fører et ajourført register over sådanne virksomheder. Med henblik på at den administrative byrde for operatørerne minimeres, bør de kompetente myndigheder til dette formål anvende oplysninger eller data i det relevante register over hunde- og kattevirksomheder i henhold til forordning (EU) 2016/429.

(36)

Veluddannet og kvalificeret personale er afgørende for at forbedre velfærdsforholdene for dyr på virksomheder. Et sådant personale skal have viden om de pågældende arters grundlæggende adfærdsmønstre og behov. For at undgå at påføre hunde og katte fysisk og psykisk lidelse, bør dyrepassere have den viden og de færdigheder på dyrevelfærdsområdet, der er relevante for deres opgaver og for de hunde eller katte, de håndterer. For hunde og katte omfatter effektiv håndtering af dyr teknikker såsom operant betingning og positiv forstærkning, der fremmer et stressfrit miljø. Kompetencer på området dyrevelfærd bør erhverves gennem uddannelse eller erhvervserfaring. Da internater ofte er afhængige af arbejde udført af frivillige, og da praktikanter ofte modtager deres praktiske uddannelse på disse virksomheder, bør frivillige og praktikanter i internater ikke være forpligtet til at have formel uddannelse eller erhvervserfaring, forudsat at de overvåges af en kompetent dyrepasser.

(37)

For at sikre hundes og kattes velfærd på en virksomhed bør mindst én af virksomhedens dyrepassere desuden modtage uddannelse i kravene i denne forordning og, hvor det er relevant, i yderligere nationale krav og have kendskab til ajourførte videnskabelige og tekniske anbefalinger. Operatøren bør sikre, at den dyrepasser, der har fulgt uddannelsen, formidler den erhvervede viden til de andre dyrepassere i institutionen. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte minimumskravene til en sådan uddannelse. Kommissionen har mulighed for at oprette et europæisk referencecenter for hundes og kattes velfærd i henhold til artikel 95 i forordning (EU) 2017/625 med henblik på at yde teknisk og videnskabelig rådgivning til de kompetente myndigheder i forbindelse med deres offentlige kontrol for at håndhæve nærværende forordning. Et sådant EU- referencecenter for hundes og kattes velfærd kan efter koordinering med Kommissionen offentliggøre anbefalinger og eksempler på uddannelsesmateriale i overensstemmelse med de minimumskrav, der er fastsat i gennemførelsesretsakterne, og under hensyntagen til den seneste videnskabelige og tekniske viden.

(38)

De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at uddannelseskurser er tilgængelige og af tilstrækkelig kvalitet, kan samarbejde med andre relevante myndigheder, veterinærforeninger og uddannelsesinstitutioner om at udvikle videnskabeligt baserede uddannelsesprogrammer af høj kvalitet.

(39)

Da dyrevelfærd omfatter dyrs sundhed, er dyrlæger bedst i stand til at yde rådgivning til operatører med henblik på at forbedre dyrevelfærdssituationen på virksomhederne. Virksomheder, der holder hunde og katte i et antal, der overskrider en given tærskel, bør derfor modtage et dyrevelfærdsbesøg fra en dyrlæge inden for denne forordnings første anvendelsesår eller inden for det første år efter anmeldelsen af en ny virksomhed.

(40)

At afslutte hundes og kattes liv bør, af velfærdshensyn, altid udføres på en måde, der forårsager mindst mulig smerte og angst for den pågældende hund eller kat. Dyrlæger uddannes til at vurdere dyrets tilstand og foretage aflivning, hvis det er nødvendigt. Operatører bør søge at rådføre sig med en dyrlæge, og dyrlægen bør i princippet aflive hunden eller katten med operatørens forudgående samtykke. I tilfælde af nødsituationer eller ulykker, hvor der ikke er adgang til dyrlægehjælp, bør medlemsstaterne have mulighed for at tillade, at hundens eller kattens liv bringes til ophør af en uddannet kompetent person, forudsat at den anvendte metode er øjeblikkelig.

(41)

Visse avlsstrategier fører til velfærdsproblemer for hunde og katte. Ved at vælge visse genetiske egenskaber af æstetiske eller andre markedsføringsmæssige grunde kan egenskaber, som er uønskede ud fra et dyrevelfærdsperspektiv, også skabes og videregives til efterfølgende generationer. Operatørerne bør derfor træffe foranstaltninger til at sikre, at deres avlsstrategier ikke fører til sådanne negative konsekvenser for hundenes og kattenes velfærd. Navnlig kan avlsstrategier, der er motiveret af salgspromoverende formål, resultere i, at visse hunde- og kattetyper udvikler »ekstreme fysiske træk«. Da ekstreme kendetegn kan føre til betydelige sundhedsproblemer for de pågældende dyr, bør avlerne udelukke hunde og katte, der udviser sådanne ekstreme træk, fra avlsprogrammer.

(42)

Æstetiske opvisninger, udstillinger og konkurrencer har en indvirkning på markedsmulighederne og priserne på hunde og katte. Lemlæstelse og visse avlsstrategier, der resulterer i hunde eller katte med ekstreme fysiske træk, kan være en fordel for avlere, der konkurrerer til æstetiske opvisninger, udstillinger og konkurrencer. Tilrettelæggelse af og deltagelse i sådanne opvisninger, udstillinger og konkurrencer kan være motiveret af andre faktorer end dyrevelfærd, eksempelvis æstetiske standarder, og kan have til formål at reklamere for visse racer og fysiske egenskaber. Operatører af avlsvirksomheder og salgsvirksomheder og arrangører af sådanne opvisninger, udstillinger og konkurrencer bør i den hensigt sikre, at avlere prioriterer velfærden for de hunde og katte, de avler, og ikke udvikler ekstreme fysiske træk i eller lemlæster dem for at opnå usunde æstetiske standarder, og undlade at anvende eller inkludere hunde eller katte med disse ekstreme kendetegn eller dyr, der er blevet lemlæstet med henblik på deltagelse i sådanne opvisninger, udstillinger eller konkurrencer.

(43)

Videnskabelig dokumentation viser, at indavl har betydelige negative konsekvenser for dyrs velfærd. Indavl af hunde og katte mellem forældre og deres afkom, mellem søskende eller halvsøskende eller mellem bedsteforældre og deres børnebørn, forbydes, da dette øger forekomsten af arvelige lidelser og kompromitterer immunsystemets korrekte funktion, som begge har en negativ indvirkning på hundes og kattes velfærd. Indavl kan dog være nødvendig for at bevare lokale racer med en begrænset genpulje. Det bør derfor være muligt for den kompetente myndighed at godkende den i sådanne tilfælde.

(44)

Hybridisering med vilde arter bør ikke fremmes, da hybrider ikke er så domesticerede som hunde og katte. I betragtning af de betydelige vanskeligheder med at opfylde sådanne hybriders specifikke adfærdsmæssige behov og det ubehag eller den lidelse, som dette påfører dem, bør avl med henblik på produktion af sådanne hybrider forbydes.

(45)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har ydet teknisk og videnskabelig bistand i forbindelse med en række spørgsmål vedrørende pasningsfaciliteter, sundhed og smertefulde procedurer, der er relevante for hunde og katte, der holdes på avlsvirksomheder. I denne forordning tages der hensyn til EFSA's anbefalinger om type pasningsfaciliteter og motion, rumtemperatur og -lys, og om sundhed og smertefulde kirurgiske indgreb.

(46)

Videnskabelig dokumentation fremhæver betydningen af fodring, vanding, pasningsfaciliteter, sundhedspleje, opfyldelse af adfærdsmæssige behov og forebyggelse af smertefulde fremgangsmåder for hundes og kattes velfærd. Det er derfor afgørende, at disse aspekter af hold af hunde og katte reguleres i detaljer.

(47)

Den videnskabelige dokumentation viser klart, at hunde og katte er nødt til at have tilstrækkelig plads til at udtrykke deres naturlige adfærd og have et normalt socialt samspil. Dette er ikke muligt, hvis dyrene holdes i længere tid under begrænsede pladsforhold, og navnlig hvis de holdes i containere. Det bør derfor forbydes at holde hunde og katte i containere, medmindre det er nødvendigt for transport af dyrene, eller der er tale om midlertidig, kortvarig isolation af individuelle hunde og katte, så længe de deltager i opvisninger, udstillinger og konkurrencer, for hvalpe eller killinger med nedsat varmereguleringsevne og for hvalpe eller killinger sammen med deres mødre, forudsat at stress er begrænset til mindst muligt, at lidelse som følge af ekstreme temperaturer undgås, og at dyret er i stand til at stå op, vende sig og ligge ned i en naturlig position.

(48)

Hunde og katte bør have en udpeget hvileplads med mulighed for at trække sig tilbage, hvile og føle sig trygge. Hvilepladsen bør være ren og tør og bør f.eks. være dækket af bløde materialer såsom måtter, tæpper eller andre egnede materialer for at give komfort og god kropsstøtte. Pladsen bør være tilstrækkelig stor til, at de kan stå op, vende sig og ligge ned i en naturlig position. Alle hunde eller katte, der deler samme plads, bør kunne hvile på samme tid.

(49)

Parring, hvor hanner og hunner interagerer naturligt, påvirkes af flere faktorer, herunder hormoncyklus, adfærd og timing. Fysisk begrænsning af hundes eller kattes bevægelsesfrihed under parring er derfor i strid med deres naturlige adfærd og har dermed en negativ indvirkning på deres velfærd. Operatører bør ikke fysisk fastholde hunde eller katte under parring. I stedet bør operatørerne forsøge at finde andre metoder til at påvirke en vellykket parring, f.eks. optimering af tidspunktet for parring.

(50)

Operatøren kan på grundlag af dyrlægerådgivning og under hensyntagen til en hunds eller kats særlige situation vælge, at reproduktionen begrænses med kirurgiske eller ikkekirurgiske midler. For at undgå smerter bør enhver kirurgisk sterilisering foretages af en dyrlæge eller, hvis der er tale om hankatte, hvis medlemsstaten tillader det, af en autoriseret veterinærsygeplejerske under anvendelse af anæstesi og længerevarende analgesi.

(51)

Opbinding i lange perioder bør forbydes, da det kan give anledning til betydelige dyrevelfærdsproblemer. Det kan forbindes med en øget forekomst af bevægelsesforstyrrelser og en manglende evne til at ligge eller hvile behageligt samt at udvise normal adfærd.

(52)

Det er af stor betydning, at der er tilstrækkelig plads til, at hunde og katte kan udtrykke deres medfødte adfærd. Af samme grund bør containere kun anvendes under særlige omstændigheder som f.eks. ved behov for at isolere en aggressiv hund eller kat i kortvarig isolation eller transport af hunde og katte til en dyrlæge. For at lette hundes og kattes naturlige døgnrytme bør deres pasningsfaciliteter også give adgang til naturligt lys, selv om det, om nødvendigt kan suppleres med kunstig belysning. For bedre at støtte deres udvikling kan hvalpe fra en alder af fem uger indføres i et sikkert udendørsområde i visse perioder under hensyntagen til deres individuelle behov og vejrforholdene. For at imødekomme deres behov for at udøve, socialisere og udtrykke anden medfødt adfærd bør hunde, der er over otte uger gamle, have adgang til udendørs arealer. Sådanne hunde bør i en samlet periode på mindst én time have sikker daglig adgang til udendørs arealer eller tages ud på gåtur.

(53)

For at undgå, at deres velfærd bringes i fare, og navnlig for at forebygge drægtighedskomplikationer, bør der ikke avles på hunhunde og hunkatte, før de er kønsmodne. For at give tæver og kønsmodne hunkatte mulighed for at komme sig fysisk efter endt drægtighed og diegivning bør de først bruges til reproduktion igen efter et tilstrækkeligt tidsrum. For at forhindre visse patologiske reproduktionsforhold hos tæver og kønsmodne hunkatte, såsom pyometra, bør der dog tillades op til tre graviditeter inden for en periode på to år, efterfulgt af en passende restitutionsperiode, der bør være på mindst ét år for tæver og kønsmodne hunkatte, der er nedkommet med tre kuld, herunder kuld af dødfødte hvalpe eller killinger, inden for en periode på to år. Reproduktion bør ophøre for tæver og kønsmodne hunkatte, der bliver ældre, og for tæver og hunkatte, der har haft to kejsersnit, da det ikke kan udelukkes, at en yderligere drægtighed vil indvirke negativt på deres velfærd.

(54)

Den ændring af praksis med hensyn til reproduktionscyklussen, der kræves i henhold til denne forordning, kan i nogle tilfælde påvirke indtægtsniveauet for hunde- og katteavlere negativt som følge af det faldende antal kuld, der produceres pr. år. Det er derfor nødvendigt at give avlerne mere tid til at tilpasse deres forretningsmodeller.

(55)

Det er afgørende, at hunde og katte ikke udgør nogen trussel mod menneskers sikkerhed. For at reducere risikoen for aggression over for mennesker, bør hunde og katte, der er født eller holdt på virksomheder socialiseres ordentligt med artsfæller, med mennesker og, om muligt, med andre dyr. De bør holdes i et stimulerende og ikketruende miljø, der er udstyret med berigelse, f.eks. legetøj, og som giver dem mulighed for at lege og udfolde anden medfødt adfærd. Adskillelsen af hunde og katte fra deres mødre bør ikke ske i en for ung alder, da dette kan forårsage alvorlig separationsstress hos disse dyr i forbindelse med adskillelsen og dermed forbundne adfærdsproblemer. Det bør derfor forbydes, medmindre der er medicinske årsager til adskillelsen.

(56)

Procedurer, der har til formål at ændre udseendet af hunde og katte eller forhindre visse former for adfærd, såsom øre- og halekupering, fjernelse af kløer og resektion af stemmebånd eller stemmelæberne, har en alvorlig negativ indvirkning på deres velfærd. Disse procedurer forårsager smerte og forhindrer hunde og katte i at udvise medfødte adfærdsmønstre. Sådanne procedurer bør derfor kun tillades, hvis de udføres af en dyrlæge, og kun når det er nødvendigt af medicinske årsager. Det bør ikke være tilladt at foretage profylaktiske indgreb, medmindre dyrlægen finder en medicinsk indikation, der begrunder et sådant indgreb.

(57)

Hunde, der anvendes inden for militær, politi- og toldvæsen, spiller en central rolle for den nationale sikkerhed. For at imødekomme de særlige behov hos militæret, politiet og toldmyndighederne og hos operatører, der opdrætter og træner hunde for disse myndigheder, bør medlemsstaterne have mulighed for at indrømme fritagelser vedrørende smertefuld håndteringspraksis og opbinding, da sådanne praksisser og opbinding kan være nødvendige under træningen af sådanne hunde. På trods af disse undtagelser er det vigtigt, at personale, der træner hunde til militæret eller til politi og toldmyndigheder i virksomheder, modtager regelmæssig uddannelse i passende færdigheder, således at de anvender passende håndterings- og træningsmetoder og minimerer smerterne for de hunde, de har i deres varetægt.

(58)

Vogterhunde opdrættes for at beskytte husdyr og beskytte dem mod rovdyr i landbrugs- eller græsningsområder. Sådanne hunde tilbringer ofte længere perioder udendørs uden tilstedeværelse af et menneske. På grund af den måde, hvorpå de anvendes, og dens afgørende indvirkning på deres levevilkår, er regelmæssig fodring og inspektion af sådanne dyr undertiden en udfordring. Det er ofte vanskeligt at opfylde de krav i denne forordning, der har til formål at sikre, at sådanne dyrs pasningsfaciliteter og socialiseringsbehov opfyldes. Desuden er hunde, der anvendes til at styre flytningen af en besætning, hyrdehunde og ledsager den ansvarlige person. Undtagelser fra visse krav i denne forordning vedrørende pasningsfaciliteter og socialisering er nødvendige for sådanne hunde i den periode, hvor sådanne besætningers sæsonbestemte græsningsskifte finder sted.

(59)

Forholdene på avlsvirksomheder er særligt afgørende for at sikre, at hunde og katte avles, holdes og behandles ordentligt, inden de bringes i omsætning, navnlig som følge af de konsekvenser, som ringe dyrevelfærdsforhold på et tidligt stadie kan få for hunde og katte. Det er derfor vigtigt, at disse avlsvirksomheder for hunde og katte, som har en betydelig produktionskapacitet, godkendes af de kompetente myndigheder og underkastes forudgående inspektion på stedet, inden de godkendes. Forudgående inspektion af virksomheder foretaget af embedsdyrlæger eller, hvis den offentlige kontrolopgave er blevet uddelegeret, af andre fagfolk, og efterfølgende godkendelse af disse virksomheder er en effektiv måde at sikre, at virksomhederne opfylder kravene i denne forordning. Da inspektionerne imidlertid bør fokusere på virksomheder, der udgør en højere risiko med hensyn til overholdelse af bestemmelserne om dyrevelfærd, og i betragtning af den begrænsede tilgængelighed af embedsdyrlæger i medlemsstaterne, vil det ikke være proportionelt at kræve forudgående kontrol og godkendelse på stedet for alle virksomheder. Det er også vigtigt, at en liste over disse godkendte virksomheder er offentligt tilgængelig, så potentielle erhververe kan verificere avlsvirksomhedernes status og dermed støtte den offentlige kontrol med sådanne virksomheder og øge borgernes bevidsthed. Da avlsvirksomhederne har brug for tid til at gennemføre krav til pasningsfaciliteter, og de kompetente myndigheder har brug for tid til at foretage inspektioner på stedet af eksisterende avlsvirksomheder, bør avlsvirksomheders forpligtelse til at opnå godkendelse begynde at gælde fra samme dato som kravene til pasningsfaciliteter.

(60)

Nogle operatører, der bringes hunde eller katte i omsætning, tilskynder potentielle kunder til at købe for enhver pris ved hjælp af følelsesmæssige argumenter uden at oplyse den potentielle ejer om konsekvenserne af at eje en hund eller kat. Andre operatører insisterer på det ansvar, der er knyttet til ejerskabet af selskabsdyr, og det begrænser naturligvis deres potentielle muligheder for at markedsføre hunde og katte på EU-markedet. Denne forskel i de to holdninger har tendens til at give mindre ansvarlige operatører en fordel, hvilket fører til konkurrenceforvridning, på trods af at det er vigtigt for dyrevelfærden og den offentlige orden at informere kunderne om deres ansvar, når de erhverver en hund eller en kat. Det er derfor berettiget at kræve, at alle operatører, der bringer hunde og katte i omsætning på EU-markedet informerer kommende ejere om deres ansvar. Hvis en operatørs markedsføring af en hund eller en kat sker via en onlineannonce, bør denne desuden ledsages af en passende advarsel for at formidle budskabet om ansvarligt ejerskab på en effektiv måde. Det er vigtigt at fremme ansvarligt ejerskab af selskabsdyr for at sikre et velfungerende marked og beskytte forbrugerne og undgå, at hunde og katte efterlades, fordi ejere af selskabsdyr ikke var klar over det ansvar, som ejerskab af selskabsdyr indebærer, inden de anskaffede dyret. Forpligtelsen til at vise en advarsel om ansvarligt ejerskab i onlinereklamer vedrørende salg, foræring eller enhver anden form for overdragelse af ejerskab bør derfor også gælde for andre fysiske eller juridiske personer end operatører. Forpligtelsen til at vise advarslen om ansvarligt ejerskab finder anvendelse på de personer, der bringer hunde og katte i omsætning med henblik på denne forordning, og det er ikke hensigten at gribe ind i pressefriheden og ytringsfriheden eller i eksisterende nationale regler om redaktionelt ansvar, der ikke er harmoniseret på EU-plan.

(61)

Ulovlig handel og svigagtig praksis i forbindelse med markedsføring på EU-markedet af hunde og katte gøres lettere, fordi det ikke er muligt at spore disse dyr. Denne manglende sporbarhed skyldes ufuldstændige identifikationskrav og manglende registreringskrav for sådanne dyr. Desuden lettes svigagtig praksis, når systemerne til identifikation og registrering af hunde og katte ikke er harmoniseret eller ikke er lette at anvende, fordi den tekniske infrastruktur ikke er interoperabel. Både EU's koordinerede kontrolplan for onlinesalg af hunde og katte fra 2018 og EU's håndhævelsesindsats vedrørende ulovlig handel med katte og hunde, der blev gennemført i 2022-2023], afslørede udbredt svigagtig praksis i forbindelse med omsætning af hunde og katte i Unionen og dermed forbundne dyrevelfærdsproblemer. Det er derfor særdeles vigtigt at harmonisere standarderne for identifikations- og registreringsmidler for hunde og katte. Ved at indføre en bred forpligtelse til at identificere og registrere hunde og katte undgås smuthuller i sporbarhedssystemet, som ellers ville risikere at blive udnyttet af svindlere. Fysiske eller juridiske personer, der markedsfører hunde eller katte på EU-markedet, bør fremlægge dokumentation for identifikation og registrering i en af de databaser, som medlemsstaterne har oprettet til dette formål. Enhver efterfølgende ændring af ejerskabet eller ansvaret for en bestemt hund eller kat bør registreres i en af databaserne. I betragtning af den centrale rolle, som hunde, der anvendes inden for militær, politi og toldvæsen, spiller for den nationale sikkerhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at indrømme fritagelser vedrørende registrering af sådanne hunde for at forhindre, at de spores tilbage til nævnte militær, politi og toldvæsen.

(62)

Fysiske eller juridiske personer, der markedsfører hunde eller katte på EU-markedet, bør fremlægge dokumentation for identifikation ved at vise et dokument, der henviser til koden for den transponder, der er implanteret i hunden eller katten, samt dokumentere, at dyret er registreret i en officiel database. På denne måde er det muligt at videregive vigtige oplysninger om dyret til den nye ejer og dets sporbarhed sikres.

(63)

Da de fleste hunde og katte i øjeblikket udbydes til salg eller doneres ved hjælp af onlineannonceringer, bør Kommissionen sikre, at der udvikles et system, der er offentligt tilgængeligt og gratis, der gør det muligt for erhververe at kontrollere ægtheden af identifikationen, registreringen, og ejerskabet af den hund eller kat, der reklameres for. Med henblik herpå bør det kræves, at den fysiske eller juridiske person, der reklamerer for hunden eller katten online, anvender verifikationssystemet og viser den token, der genereres af dette system, i reklamen. Denne foranstaltning har til formål at bekæmpe svig bedre ved at forbedre sporbarheden af hunde og katte, der markedsføres på EU-markedet, tilbage til deres oprindelse, muliggøre bedre kontrol fra de kompetente myndigheders side og i sidste ende forbedre velfærden for disse dyr. Udbydere af onlineplatforme bør handle med omhu, når de fungerer som formidlere i forbindelse med markedsføring af hunde og katte på EU-markedet. Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (8), bør onlineplatforme, der giver mulighed for reklame for hunde og katte med henblik på omsætning heraf, derfor forpligtes til at udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der gør det muligt for fysiske eller juridiske personer, der reklamerer for hunde og katte, at vise den relevante token og informere erhververe om kontrolsystemet. Dette bør hverken udgøre en forpligtelse for onlineplatforme til generelt at overvåge de annonceringer, der tilbydes via deres platform, eller en generel undersøgelsesforpligtelse, der har til formål at vurdere nøjagtigheden af identifikationen og registreringen forud for offentliggørelsen af tilbuddet.

(64)

Da dyrepasseres kendskab til dyrevelfærd har en direkte indvirkning på velfærden for hunde og katte i deres varetægt, bør medlemsstaterne sikre, at der er tilstrækkelig uddannelse til rådighed med hensyn til både kvantitet og kvalitet, således at de kan opfylde de uddannelseskrav, der er fastsat i denne forordning.

(65)

For at sikre sporbarheden af hunde og katte bør de identificeres individuelt med en entydig identifikator i form af en transponder, og deres identifikationsoplysninger bør også registreres i en database. Medlemsstaterne bør derfor være ansvarlige for at oprette og vedligeholde databaser over hunde og katte på deres områder for at sikre sporbarheden af disse dyr. Det er også nødvendigt at sikre interoperabilitet mellem disse databaser. Dette vil gøre det lettere at finde oplysninger om hunde og katte fra hvor som helst i Unionen og gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage officiel kontrol af, om dyrevelfærdsreglerne overholdes. For at lette interoperabiliteten af nationale databaser bør Kommissionen oprette en indeksdatabase.

(66)

For at evaluere fremskridtene med hensyn til de dyrevelfærdsforhold, som hunde og katte holdes under på virksomheder, og dyrenes sporbarhed er det nødvendigt, at medlemsstaterne indsamler, rapporterer og analyserer centrale politiske indikatorer. Disse centrale politiske indikatorer bør harmoniseres i henhold til denne forordning for at sikre, at de er sammenlignelige på EU-plan, og gøre det muligt på EU-plan at overvåge fremskridtene med hensyn til at nå de politiske mål i denne forordning.

(67)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (9) fastsætter bestemmelser om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10) finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger, der foretages af medlemsstaterne inden for rammerne af de pågældende procedurer. Kommissionens og medlemsstaternes rolle i forbindelse med behandling af personoplysninger i sager i henhold til nærværende forordning bør defineres klart for at sikre et højt niveau af databeskyttelse.

(68)

Med henblik på denne forordning bør navnene på fysiske personer og relaterede kontaktoplysninger fremgå af de dokumenter, som Kommissionen og medlemsstaterne behandler i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, nemlig anmeldelsen og godkendelsen af virksomheder, registreringen af hunde og katte, verifikationen af registreringen af hunde og katte samt import af hunde og katte. Behandlingen af disse personoplysninger er begrundet i offentlighedens interesse i at sikre overholdelse af velfærdskrav for hunde og katte, herunder gennemførelse af offentlig kontrol og sikring af sporbarhed, og i at forhindre omgåelse af velfærdskrav og at bekæmpe ulovlig handel med hunde og katte både mellem medlemsstaterne og i tilfælde af import fra tredjelande.

(69)

Opbevaringsperioden for personoplysninger i virksomhedsregistret og på listen over godkendte avlsvirksomheder bør være ti år fra datoen for indstillingen af virksomhedens aktiviteter, da de kompetente myndigheder skal have adgang til en operatørs hidtidige aktiviteter i forbindelse med avl, hold og omsætning af hunde og katte på EU-markedet og være opmærksomme på tidligere manglende overholdelse af dyrevelfærdsreglerne, når de modtager en ny anmeldelse af aktivitet eller en anmodning om godkendelse.

(70)

Opbevaringsperioden for personoplysninger om nuværende og tidligere ejere af hunde eller katte i nationale databaser og i indeksdatabasen bør være fem år fra registreringen af hundens eller kattens død i disse databaser eller 25 år fra datoen for den første registrering af hunden eller katten i disse databaser. Denne opbevaringsperiode er udformet med henblik på at dække hundes og kattes forventede levetid, sikre, at der findes et robust sporbarhedssystem for alle hunde og katte, der handles i Unionen, og tilvejebringe data, herunder efter en bestemt hunds eller kats død, til offentlig kontrol af velfærdsproblemer såsom unormalt høje dødstal, som kræver dataanalyse.

(71)

Opbevaringsperioden for data om ejere og bemyndigede personer, der rejser ind i Unionen med hunde eller katte i forbindelse med ikkekommerciel flytning, og som på forhånd er anmeldt i en EU-database over rejsende med selskabsdyr, bør være fem år fra ejerens forhåndsmeddelelse for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage dataanalyse, identificere mistænkelige bevægelser og indføre risikobaseret offentlig kontrol med henblik på at målrette indsatsen mod potentielle svindlere.

(72)

Opbevaringsperioden for data i EU-kontrolsystemet vedrørende fysiske eller juridiske personer, der reklamerer for en hund eller kat med henblik på omsætning, og som anvender kontrolsystemet til at generere den krævede token, bør være 18 måneder fra genereringen af tokenen for at gøre det muligt for systemet at bekræfte ægtheden af identifikationen, registreringen og ejerskabet af den hund eller kat, der reklameres for over for en erhverver, der anvender dette system, i det forventede maksimale tidspunkt for offentliggørelse af onlinereklamen.

(73)

Hunde og katte, der importeres til Unionen, kan være avlet eller holdt i tredjelande under forhold, der var skadelige for deres velfærd. Dette giver anledning til moralske betænkeligheder i offentligheden og udgør risici for folkesundheden og den offentlige sikkerhed i Unionen. EU-borgerne mener, at et højt velfærdsniveau for hunde og katte er et spørgsmål om moralsk ansvar, hvilket fremgår af resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2023 om dyrevelfærd samt af den omfangsrige korrespondance og de talrige andragender, som Parlamentet har modtaget om dette spørgsmål, af de mange stillede parlamentariske forespørgsler og af Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om beskyttelse af EU's indre marked og forbrugerrettigheder mod de negative virkninger af den ulovlige handel med selskabsdyr samt Unionens forbud mod omsætning og import af hunde- og katteskind og produkter indeholdende sådanne skind. Desuden er problemer vedrørende dyreliv eller -sundhed også en del af dyrevelfærdsproblemer. For eksempel kan der opstå udmattelse, kakeksi og modtagelighed over for smitsomme sygdomme som følge af en alt for intensiv anvendelse af hunhunde eller hunkatte til avl, som ikke respekterer dyrenes velfærdsbehov. Endelig kan ringe velfærdsforhold føre til folkesundhedsrisici, herunder en stigning i forekomsten af zoonotiske agenser såsom dermatofytose eller indre parasitter, samt en indirekte øget risiko for udvikling af antimikrobiel resistens på grund af behov for store mængder af antimikrobielle stoffer på oprindelsesvirksomheden. Hunde og katte, der opdrættes under dårlige velfærdsforhold, kan også udgøre en fare mod offentligheden, eftersom det er muligt, at de vil reagere ved at udvikle aggressiv adfærd. I betragtning af offentlighedens moralske betænkeligheder og sikkerhedsmæssige og dyre- og folkesundhedsmæssige risici, og med henblik på at indfri målene med denne forordning, er det vigtigt, at operatører, der er involveret i import af hunde og katte fra tredjelande, overholder regler om dyrenes velfærd, som er identiske med eller svarer til dem, der er fastsat i denne forordning, og giver de samme garantier med hensyn til dyrenes sporbarhed. Da dette kræver ændringer hos tredjelandsoperatører, der er involveret i eksport af hunde og katte til Unionen, er det nødvendigt med en overgangsperiode af samme varighed som den, der gælder for EU-operatører.

(74)

Med henblik på at sikre, at importreglerne håndhæves korrekt, bør Kommissionen udarbejde en liste over tredjelande, der er godkendt til at markedsføre hunde og katte på EU-markedet, på grundlag af dens vurdering af pålideligheden af den offentlige kontrol i disse tredjelande med henblik på at håndhæve dyrevelfærdsregler i henhold til denne forordning, eller regler anerkendt af Unionen som værende tilsvarende, på virksomheder på deres område, der eksporterer eller har til hensigt at eksportere hunde og katte til EU-markedet. Der bør desuden opstilles en liste over virksomheder, der avler og holder hunde og katte i disse tredjelande, og som har tilladelse til at eksportere disse dyr til Unionen, for at sikre sporbarhed og lette kontrol på EU-grænsekontrolsteder. Kommissionen bør ved brug af en risikobaseret tilgang foretage audit af pålideligheden af de offentlige kontrolsystemer i tredjelande, der er godkendt i henhold til denne forordning, og i de tredjelande, der anmoder om godkendelse i henhold til denne forordning. Efterlevelsen af de relevante regler i denne forordning eller af regler, der er anerkendt af Unionen som ækvivalente regler, bør attesteres i det sundhedscertifikat, der anvendes til sådanne udførsler. Med henblik herpå bør Kommissionen bestræbe sig på at modificere den relevante model for det officielle standardcertifikat for at medtage den relevante dyrevelfærdserklæring.

(75)

Det vil med henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen og sikre reel sporbarhed af hunde og katte, der importeres til Unionen, være hensigtsmæssigt at fastsætte krav i denne forordning om, at de indførte dyr identificeres inden indførsel i Unionen, og at deres importører står for registrering af dyrene i en af medlemsstaternes databaser. Det vil resultere i øget kontrol med, hvor dyrene befinder sig. Desuden viste EU's koordinerede indsats vedrørende ulovlig handel med katte og hunde, der blev gennemført i 2022 og 2023, at en af de mest udbredte svigagtige praksisser i forbindelse med handel med hunde og katte består i import til Unionen af hunde og katte bestemt til handel, men under påstand om, at indførslerne er ikkekommercielle flytninger som defineret i Unionens dyresundhedsregler, nemlig flytning af hunde og katte, der ledsager deres ejere, eller en person, der er godkendt af ejeren uden at have til hensigt at overdrage ejendomsretten. Det er med henblik på at stille redskaber til rådighed for medlemsstaterne til at foretage risikobaserede kontroller til afdækning af denne svigagtige praksis af afgørende betydning, at indførsel af hunde og katte i Unionen i ikkekommercielt øjemed, uanset antallet af dyr, anmeldes forud via en EU-database over rejsende med selskabsdyr. Denne database bør modtage meddelelser om indførsler af alle sådanne dyr til Unionen uanset indgangssted, så medlemsstaterne kan få det nødvendige overblik og bidrage til at opdage mistænkelige bevægelser. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen opretter og vedligeholder denne database, således at medlemsstaterne har adgang til alle tilgængelige oplysninger med henblik på kontrolaktiviteter. Medlemsstaterne bør anvende de oplysninger, der er indsamlet i databasen, og, hvor det er relevant, foretage målrettet kontrol af mistænkelige bevægelser, herunder om nødvendigt kontrol på stedet.

(76)

For at gennemføre denne forordning effektivt opfordres medlemsstaterne til at gennemføre kampagner for at øge bevidstheden om de forpligtelser, der fastsættes i denne forordning, herunder kampagner rettet mod fysiske eller juridiske personer, der ejer hunde eller katte, og potentielle købere af hunde eller katte. Disse kampagner kan omfatte forpligtelsen til at identificere og registrere hunde og katte i overensstemmelse med denne forordning, kravene vedrørende indholdet af reklamer for salg eller overdragelse af ejerskab eller ansvar for hunde eller katte samt årsagerne til, at systemet skal kontrollere ægtheden af onlinereklamer, deres tekniske karakteristika, og hvordan de anvendes. Kampagnerne kan omfatte årsagerne til ansvarligt ejerskab advarslen og forklare begrebet ansvarligt ejerskab, herunder betydningen af ikke at forlade hunde eller katte. Kommissionen bør lette udvekslingen af bedste praksis vedrørende sådanne oplysningsaktiviteter. Flere medlemsstater har indført programmer for neutralisering af hunde og katte for at begrænse ukontrolleret reproduktion af herreløse hunde og katte. De gennemfører oplysningskampagner om sådanne programmer. Ineffektive neutraliseringsprogrammer kan føre til, at flere dyr forlades. Hvis herreløse dyrebestande desuden håndteres utilstrækkeligt, kan det resultere i, at flere hunde og katte markedsføres i Unionen. Nationale kampagner om neutraliseringsprogrammer kan integreres i oplysningskampagnen om de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, med henblik på at tilskynde til ansvarligt ejerskab og mindske presset på markedet for hunde og katte.

(77)

For at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling, navnlig udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), samt de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af disse fremskridt og denne udvikling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte indikatorer vedrørende hundes og kattes adfærd og fysiske kendetegn og ved at fastsætte kendetegn for så vidt angår genotyper og de ekstreme fysiske træk, som bør føre til at en hund eller kat udelukkes fra reproduktionen, således at avlsstrategier ikke resulterer i skadelige virkninger på hundenes og kattenes sundhed eller velfærd. De delegerede retsakter bør, for så vidt angår æstetiske opvisninger, udstillinger og konkurrencer, under hensyntagen til både EFSA's videnskabelige udtalelse og disse særlige sociale og økonomiske forhold ved sektoren, afspejle en progressiv og afbalanceret tilgang, således at gennemførelsen bliver forholdsmæssigt afpasset og praktisk mulig.

(78)

For at fastsætte minimumskriterier, der skal vurderes under dyrevelfærdsbesøg, og for at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling samt den sociale, økonomiske og miljømæssige virkning heraf, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til supplering af artikel 10 i denne forordning og ændring af bilagene til denne forordning for så vidt angår kravene vedrørende avl, hold og identifikation af hunde og katte samt indikationer med henblik på at overvåge denne forordnings politikmål. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(79)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af følgende:

Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(80)

Borgernes holdning varierer fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til hundes og kattes velfærd. Nogle medlemsstater har således allerede vedtaget et omfattende regelsæt om sådanne dyrs velfærd. Da denne forordning fastsætter minimumskrav, er det derfor passende, at medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage strengere nationale regler med henblik på en mere omfattende beskyttelse af hunde og katte end dem, der er fastsat i denne forordning, forudsat at disse nationale regler ikke påvirker det indre markeds funktion.

(81)

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om eventuelle nationale regler, der er strengere end reglerne i denne forordning. Kommissionen bør orientere de øvrige medlemsstater om sådanne regler. Hvis nationale forskrifter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (13), bør Kommissionen underrettes herom i overensstemmelse med nævnte direktiv.

(82)

Det er afgørende, at EU-retten på dette område underkastes regelmæssig overvågning og evaluering, så den om nødvendigt kan ajourføres, for at den fortsat kan nå sine mål. Denne forordning bør derfor indeholde en forpligtelse for Kommissionen til at foretage overvågning af hundes og kattes velfærd i Unionen og til at foretage en evaluering af EU-retten på dette område, der skal forelægges for andre EU-institutioner.

(83)

For at sikre, at denne forordning anvendes fuldt ud, bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, der omfatter alle forpligtelser, der finder anvendelse på operatører, herunder forbuddet mod at forlade hunde og katte, og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne bør navnlig i tilfælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser fastsætte sanktioner, der har en økonomisk afskrækkende virkning, under hensyntagen til operatørens omsætning, og som omfatter muligheden for at forbyde en operatør at udøve sine aktiviteter.

(84)

I betragtning af omkostningerne ved at drive et internat og de offentlige fordele ved denne aktivitet, når internater opfylder kravene i denne forordning vedrørende uønskede, forladte eller herreløse hundes og kattes velfærd, opfordres medlemsstaterne til at overveje at træffe foranstaltninger til at sikre, at internater og organisationer, der er ansvarlige for disse dyr, finansieres på passende vis i overensstemmelse med national ret.

(85)

Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte minimumskrav, der sikrer, at det indre marked fungerer korrekt, og samtidig sikrer et højt velfærdsniveau for hunde og katte og sporbarheden af disse dyr, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(86)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 18. november 2024 –