European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1817

23.7.2026

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1817

af 23. juli 2026

om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine (1), særlig artikel 8a, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 18. maj 2006 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 765/2006.

(2)

I betragtning af den alvorlige situation i Belarus bør to juridiske personer tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006.

(3)

Forordning (EF) nr. 765/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2026.

På Rådets vegne

T. BYRNE

Formand


(1)   EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/765/oj.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 tilføjes følgende punkter til listen i afsnit »B. Juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 2, stk. 1«:

 

Navn (translitteration af hviderussisk skrivemåde) (translitteration af russisk skrivemåde)

Navn (hviderussisk skrivemåde) (russisk skrivemåde)

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen på listen

Dato for opførelse på listen

»62.

European Trading Company LLC

OOO Европейская Трейдинговая Компания (ETK)

Adresse: Room 1, 2; 4a Tenishevoy st., Smolensk, 21400, Russia

Type enhed: selskab med begrænset ansvar

Registreringssted: Rusland

Registreringsdato: 9.10.2012

OGRN: 1126733000063

KPP: 673201001

INN: 6732050064

Hovedforretningssted: Rusland

E-mail: info@etkoil.ru

Tlf. +7 (4812) 24 01 15

Websted: https://www.etkoil.ru

Tilknyttede enheder: OJSC Naftan, OJSC Mozyr Oil Refinery, State Production Association Belorusneft, Belarusian Oil Company (BNK)

European Trading Company (ETK) er et datterselskab af Belarusian Oil Company (BNK), Belarus' førende eksportør af olie. BNK ejes af de tre største olieproduktions- og raffineringsvirksomheder i Republikken Belarus: Belorusneft, Naftan og Mozyr Oil Refinery. BNK kontrolleres gennem sin ejerskabsstruktur af Belarus' stat. Som datterselskab af BNK kontrolleres og ejes ETK også indirekte af disse enheder. Virksomheden ETK blev oprettet med henblik på at sælge olieprodukter produceret af Naftan og Mozyr Oil Refinery på Den Russiske Føderations område. ETK angiver, at BNK, Naftan, Belorusneft og Mozyr Oil Refinery er partnere. ETK har derfor tilknytning til, ejes og kontrolleres af enheder, der støtter Lukasjenkaregimet.

23.7.2026

63.

OJSC Mozyr Oil Refinery OAO

alias Mozyrskii Neftepererabatyvayushchii Zavod

OAO Мозырский нефтеперерабатывающий завод

Adresse: Mikhalki v/c 18, Mozyr district, Gomel region, 247782, Republic of Belarus

Type enhed: Open Joint Stock Company, Oil refinery

Registreringssted: Belarus

Registreringsdato: 26.12.1991

Registreringsnummer: 400091131

Hovedforretningssted: Belarus

Tlf: +375 236 37 33 30

E-mail: office@mnpz.by

Websted: https://mnpz.by

Tilknyttede enheder: Belarus State Property Committee OJSC Naftan, State Production Association Belorusneft, OJSC Belarusian Oil Company (BNK) Belneftekhim, European Trading Company LLC (ETK)

Mozyr Oil Refinery er et af de to olieraffinaderier i Belarus. Det er en del af Belneftekhimkoncernen, som har været omfattet af restriktive foranstaltninger fra Unionens side siden den 3. august 2023, og som næsten udelukkende ejes af staten Belarus og Slavneft. Raffinaderiet har stor betydning for Lukasjenkaregimet. Mozyr Oil Refinery er også medejer af Belarusian Oil Company (BNK), Belarus' førende eksportør af olie, sammen med Belorusneft og Naftan. Mozyr Oil Refinery har derfor tilknytning til og kontrolleres enheder, der støtter og drager fordel af Lukasjenkaregimet. På grund af sin betydning for den belarusiske økonomi støtter og drager Mozyr Oil Refinery også fordel af Lukasjenkaregimet.

23.7.2026«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1817/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)