European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1816

23.7.2026

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2026/1816

af 23. juli 2026

om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine (1), særlig artikel 6, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. oktober 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/642/FUSP.

(2)

I betragtning af den alvorlige situation bør to juridiske personer tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2012/642/FUSP. Desuden bør der tilføjes fire nye punkter til listen over juridiske personer, enheder og organer i bilag II til afgørelse 2012/642/FUSP, der er listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af begrænsninger med hensyn til tilladelse til at sælge, levere, overføre eller eksportere varer og teknologier med dobbelt anvendelse samt varer og teknologier, der vil kunne bidrage til Belarus' militære og teknologiske fremme eller til at udvikle dets forsvars- og sikkerhedssektor.

(3)

Afgørelse 2012/642/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I og II til afgørelse 2012/642/FUSP ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, med undtagelse af ændringerne til bilag II til afgørelse 2012/642/FUSP, som træder i kraft dagen efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2026.

På Rådets vegne

T. BYRNE

Formand


(1)   EUT L 285 af 17.10.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/642/oj.


BILAG

Bilagene til afgørelse 2012/642/FUSP ændres således:

1)

I bilag I tilføjes følgende punkter til listen i afsnit »B. Juridiske personer, enheder eller organer, jf. artikel 4, stk. 1«:

 

Navn (translitteration af hviderussisk skrivemåde) (translitteration af russisk skrivemåde)

Navn (hviderussisk skrivemåde) (russisk skrivemåde)

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen på listen

Dato for opførelse på listen

»62.

European Trading Company LLC

OOO Европейская Трейдинговая Компания (ETK)

Adresse: Room 1, 2; 4a Tenishevoy st., Smolensk, 21400, Russia

Type enhed: selskab med begrænset ansvar

Registreringssted: Rusland

Registreringsdato: 9.10.2012

OGRN: 1126733000063

KPP: 673201001

INN: 6732050064

Hovedforretningssted: Rusland

E-mail: info@etkoil.ru

Tlf. +7 (4812) 24 01 15

Websted: https://www.etkoil.ru

Tilknyttede enheder: OJSC Naftan, OJSC Mozyr Oil Refinery, State Production Association Belorusneft, Belarusian Oil Company (BNK)

European Trading Company (ETK) er et datterselskab af Belarusian Oil Company (BNK), Belarus' førende eksportør af olie. BNK ejes af de tre største olieproduktions- og raffineringsvirksomheder i Republikken Belarus: Belorusneft, Naftan og Mozyr Oil Refinery. BNK kontrolleres gennem sin ejerskabsstruktur af Belarus' stat. Som datterselskab af BNK kontrolleres og ejes ETK også indirekte af disse enheder. Virksomheden ETK blev oprettet med henblik på at sælge olieprodukter produceret af Naftan og Mozyr Oil Refinery på Den Russiske Føderations område. ETK angiver, at BNK, Naftan, Belorusneft og Mozyr Oil Refinery er partnere. ETK har derfor tilknytning til, ejes og kontrolleres af enheder, der støtter Lukasjenkaregimet.

23.7.2026

63.

OJSC Mozyr Oil Refinery OAO

alias Mozyrskii Neftepererabatyvayushchii Zavod

OAO Мозырский нефтеперерабатывающий завод

Adresse: Mikhalki v/c 18, Mozyr district, Gomel region, 247782, Republic of Belarus

Type enhed: Open Joint Stock Company, Oil refinery

Registreringssted: Belarus

Registreringsdato: 26.12.1991

Registreringsnummer: 400091131

Hovedforretningssted: Belarus

Tlf: +375 236 37 33 30

E-mail: office@mnpz.by

Websted: https://mnpz.by

Tilknyttede enheder: Belarus State Property Committee OJSC Naftan, State Production Association Belorusneft, OJSC Belarusian Oil Company (BNK) Belneftekhim, European Trading Company LLC (ETK)

Mozyr Oil Refinery er et af de to olieraffinaderier i Belarus. Det er en del af Belneftekhimkoncernen, som har været omfattet af restriktive foranstaltninger fra Unionens side siden den 3. august 2023, og som næsten udelukkende ejes af staten Belarus og Slavneft. Raffinaderiet har stor betydning for Lukasjenkaregimet. Mozyr Oil Refinery er også medejer af Belarusian Oil Company (BNK), Belarus' førende eksportør af olie, sammen med Belorusneft og Naftan. Mozyr Oil Refinery har derfor tilknytning til og kontrolleres enheder, der støtter og drager fordel af Lukasjenkaregimet. På grund af sin betydning for den belarusiske økonomi støtter og drager Mozyr Oil Refinery også fordel af Lukasjenkaregimet.

23.7.2026«.

2)

I bilag II indsættes følgende oplysninger i listen over juridiske personer, enheder og organer som omhandlet i artikel 2c, stk. 7, artikel 2d, stk. 7, og artikel 2da:

»CHIP AND DIP LLC

OJSC Rogachev Plant Diaprojector

DISPLAY DESIGN BUREAU JSC

CJSC »Hull Products Plant«.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/1816/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)