|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1803 |
27.7.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1803
af 24. juli 2026
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2026/530 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for fåre- og svinekødsmarkederne i Ungarn og gennemførelsesforordning (EU) 2026/1100 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for mælk- og svinekødsmarkedet i Slovakiet
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 220, stk. 1, første afsnit, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I forbindelse med udbrud af mund- og klovesyge i Ungarn og Slovakiet i foråret 2025 vedtog Kommissionen Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/530 (2) om ekstraordinære støtteforanstaltninger for fåre- og svinekødsmarkederne i Ungarn og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1100 (3) om ekstraordinære støtteforanstaltninger for mælk- og svinekødsmarkedet i Slovakiet. |
|
(2) |
Efter parlamentsvalget i Ungarn den 12. april 2026 og den efterfølgende overgang til en ny regering er vedtagelsen af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde kriterierne for støtteberettigelse i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2026/530, blevet forsinket. I lyset af princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, er det berettiget at indrømme Ungarn en tidsbegrænset forlængelse af støtteberettigelsesfristen indtil den 30. september 2026. Det vil gøre det muligt at afslutte udestående administrative skridt uden at bringe Unionens finansielle interesser i fare, samtidig med at det sikres, at Ungarn fortsat er ansvarlig for at gøre hurtige fremskridt med vedtagelsen af de lovgivningsmæssige foranstaltninger. |
|
(3) |
I gennemførelsesforordning (EU) 2026/1100 er den 31. oktober 2026 fastsat som den frist, inden hvilken udgifter afholdt af Slovakiet skal være betalt for at være berettigede til EU-medfinansiering. Det kan ikke kontrolleres, at støtteberettigelsesfristen den 31. oktober er overholdt, da udgifter afholdt mellem den 16. og den 31. oktober skal regnes som afholdt i november måned i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (4) og skal anmeldes som et samlet beløb i anmeldelsen for den pågældende måned. For at sikre en effektiv kontrol af udgifterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2116 bør støtteberettigelsesfristen for EU-medfinansiering ændres til den 30. november 2026. |
|
(4) |
Af hensyn til klarheden og sammenhængen med tidligere lignende foranstaltninger, hvor de anførte faste satser svarer til Unionens medfinansiering, bør de faste satser for tab i forbindelse med de forlængede opdræts- og opfedningsperioder for dyr, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2026/530 og i artikel 3, stk. 1, litra b), c) og d), i gennemførelsesforordning (EU) 2026/1100, tilpasses, så de matcher Unionens medfinansiering på 60 % af de samlede udgifter. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2026/530
I gennemførelsesforordning (EU) 2026/530 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:
|
Artikel 2
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2026/1100
I gennemførelsesforordning (EU) 2026/1100 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
Artikel 3, stk. 1, litra b), c) og d), affattes således:
|
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/530 af 10. marts 2026 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for fåre- og svinekødsmarkederne i Ungarn (EUT L, 2026/530, 11.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/530/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1100 af 21. maj 2026 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for fåre- og svinekødsmarkederne i Slovakiet (EUT L, 2026/1100, 22.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1100/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2116/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1803/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)