(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 172/2008 (2) indførte Rådet en antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i Den Russiske Føderation (»Rusland«) og Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter en delvis interimsundersøgelse (3) i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (4) bekræftede Rådet den 26. januar 2012 de gældende foranstaltninger over for den russiske eksporterende producent JSC Chelyabinsk Electrometallurgical Integrated Plant og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed JSC Kuznetsk Ferroalloy Works. Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 forlængede Kommissionen den 10. april 2014 de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af ferrosilicium med oprindelse i Rusland og Kina ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 360/2014 (5). Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen forlængede Kommissionen den 1. juli 2020 foranstaltningerne for anden gang ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/909 (6).

(3)

Den gældende antidumpingtold varierer fra 15,6 % til 31,2 % for importen fra Kina og fra 17,8 % til 22,7 % for importen fra Rusland.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger (7) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 28. marts 2025 af Euroalliages (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for ferrosilicium i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat og sandsynligvis fornyet dumping fra Rusland og Kina og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 30. juni 2025 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af ferrosilicium med oprindelse i Rusland og Kina (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (8) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte producenter i Unionen, de kendte producenter og myndighederne i Rusland og Kina, kendte importører, brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage. Kommissionen underrettede også Ruslands regering (»GOR«) og Kinas regering (»GOC«) og fremsendte et spørgeskema til GOC vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring.

(10)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra Den Russiske Føderations ministerium for økonomisk udvikling og Den Russiske Føderations industri- og handelsministerium. De hævdede, at de nuværende sanktioner, som Den Europæiske Union har indført over for importen af russiske varer, herunder ferrosilicium, helt havde standset importen af russisk ferrosilicium, og at der derfor ikke kunne forekomme fornyet import og dumping i en ubegrænset periode, hvis foranstaltningerne udløber. Disse bemærkninger blev gentaget efter den fremlæggelse af oplysninger, der er omhandlet i betragtning 22.

(11)

Kommissionen bemærkede, at sanktionerne er af midlertidig karakter og knyttet til Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine, og at deres omfang, graduering og varighed ikke er forudsigelig, hvorimod antidumpingforanstaltninger har en levetid på fem år. Desuden udelukker sanktionerne ikke indledningen af en fornyet undersøgelse, og der er ikke grundlag at fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping på EU-markedet, hverken med hensyn til EU-markedets tiltrækningskraft eller sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.

(12)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(13)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af salgs- og produktionsmængden af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Stikprøven bestod af to EU-producenter, der repræsenterede mere end 65 % af den samlede EU-produktion. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Kommissionen konkluderede derfor, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, og den bekræftede stikprøven den 15. juli 2025. Kommissionen pålagde de stikprøveudtagne EU-producenter at besvare det spørgeskema, der var blevet gjort tilgængeligt online (9) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(15)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Derfor besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke var nødvendig.

(16)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Rusland og Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Den Russiske Føderations repræsentation ved Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(17)

Ingen af producenterne i de pågældende lande indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen fandt derfor, at ingen producenter i Kina eller Rusland samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(18)

Kommissionen modtog ingen besvarelser til spørgeskemaet fra GOC, jf. betragtning 8. Der var derfor intet samarbejde fra GOC's side.

(19)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra ansøgeren og de to stikprøveudtagne EU-producenter.

(20)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

(21)

Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af ansøgerens spørgeskemabesvarelse.

(22)

Den 23. april 2026 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(23)

Ansøgeren og GOR fremsatte bemærkninger. Kommissionen overvejede bemærkningerne og tog dem i betragtning, hvor det var relevant.

(24)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den foregående udløbsundersøgelse, nemlig ferrosilicium, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7202 21 00 , 7202 29 10 og 7202 29 90 , med oprindelse i Kina og Rusland (»den undersøgte vare«).

(25)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(26)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller igen finde sted, hvis de gældende foranstaltninger skulle udløbe.

(28)

Som nævnt i betragtning 17 samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse.

(29)

Kommissionen meddelte derfor de kinesiske myndigheder, at den på grund af manglende samarbejdsvilje muligvis ville anvende grundforordningens artikel 18 og basere sine konklusioner om fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår eksportører/producenter i Kina på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller påstande fra GOC vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 18.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, i bemærkningerne fra interesserede parter, kombineret med andre informationskilder såsom handelsstatistikker over import og eksport fra Eurostat og Global Trade Atlas (»GTA«), statistiske data fra uafhængige leverandører af prisoplysninger, nyheder, data, analyser og konferencer for jern- og stålindustrien såsom Metal Expert (10) og AlloyMetrics (11), statistikker fra Instituto Brasileiro de Geografia e Estastítica (12) (»IBGE«) og Serviço Geológico do Brasil (»SGB«) under Brasiliens ministerium for minedrift og energi (13).

(31)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelig dokumentation, som pegede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(32)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev, jf. betragtning 18, ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen underrettede efterfølgende, den 17. oktober 2025, GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekom væsentlige fordrejninger i Kina.

(33)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(34)

Den 21. november 2025 underrettede Kommissionen ved et notat interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi (»notatet om produktionsfaktorer«). I notatet om produktionsfaktorer fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af ferrosilicium. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden Brasilien som et muligt repræsentativt land. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til notatet om produktionsfaktorer.

(35)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(36)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås , at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(37)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og som følge af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(38)

Kommissionen undersøgte dokumentationen i sagen for at afgøre, om der forelå væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket gjorde anvendelsen af hjemmemarkedspriser og -omkostninger i dette land uhensigtsmæssig. Analysen omfattede følgende beviser vedrørende de forskellige kriterier, der er relevante for at fastslå, at der foreligger væsentlige fordrejninger.

(39)

For det første omfattede beviserne i anmodningen følgende elementer, der tyder på, at der foreligger væsentlige fordrejninger.

(40)

Ansøgeren hævder, at den kinesiske økonomi er baseret på den socialistiske idé om fælleseje af produktionsmidlerne, hvor den statsejede økonomi er den nationale økonomis førende kraft, og staten har mandat til at sikre konsolidering og vækst i den nationale økonomi. Desuden udøver det kinesiske kommunistparti (»CCP«) effektiv kontrol over det økonomiske system i Folkerepublikken Kina, idet det fører en interventionistisk økonomisk politik med henblik på at forfølge politiske mål. Denne effektive kontrol udøves for det første på niveauet for den overordnede administrative kontrol, for det andet gennem det finansielle system, som navnlig er domineret af ejede forretningsbanker, der tilpasser deres udlånspolitik til regeringens industripolitik, og for det tredje giver de kinesiske lovgivningsmæssige rammer mulighed for økonomisk indgriben i forskellige former.

(41)

Ifølge anmodningen udformer GOC og CCP desuden aktivt økonomiske politikker og fører tilsyn med, at de gennemføres af statsejede virksomheder, idet de påberåber sig ret til at deltage i deres operationelle beslutningstagning ved at kræve, at partimedlemmer er til stede i statsejede virksomheders ledelsesorganer, ved at flytte ledere mellem ledelsesorganer og particeller i virksomheder og ved at forme virksomhedsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder. Desuden indrømmes statsejede virksomheder en række økonomiske fordele såsom beskyttelse mod konkurrence og præferentiel adgang til inputmaterialer, herunder finansiering.

(42)

I anmodningen hævdes det også, at CCP-cellernes kontakt til statsejede og private virksomheder udgør en kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. I henhold til kinesisk lovgivning har de statslige myndigheder lov til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen i statsejede virksomheder, hvilket afspejler forbundne ejendomsrettigheder. I ferrosiliciumsektoren overlapper partistrukturerne ledelsesorganerne hos en række producenter af ferrosilicium. Denne overlapning er et strukturelt problem. I anmodningen nævnes navnlig vedtægterne for Junzheng Energy & Chemical Group og det forhold, at et bestyrelsesmedlem fungerer som medlem af People's Political Consultative Conference (»CPPCC«) i Otog Banner, som medlem af CPPCC i Wuhai City, som formand og direktør for Junzheng Water Supply, som direktør for Xilinhot Junzheng, som tilsynsførende for Junzheng Tianyuan og som direktør og administrerende vicegeneraldirektør for Junzheng Group.

(43)

Desuden nævnes det i anmodningen, at den kinesiske økonomi styres i henhold til et omfattende planlægningssystem, der kanaliserer ressourcer til sektorer, som GOC udpeger som værende af strategisk eller politisk betydning, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne. En tredjedel af den kinesiske produktion af ferrosilicium kan tilskrives to virksomheder: Inner Mongolia Autonomous Erdos Resources Co., Ltd. og Inner Mongolia Junzheng Energy & Chemical Group Co., Ltd., og der er beviser på, at de har modtaget forskellige former for subsidiering fra den kinesiske stat. Desuden fremstilles ferrolegeringsprodukter, herunder ferrosilicium, i lysbueovne med nedsænket elektrode, hvilket bidrager til høje elomkostninger — problemer, som en række regeringsplaner er møntet på at løse. Anmodningen henviser også til Kommissionens rapport om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi (»rapporten«) (14), hvori det anføres, at råmaterialer, der anvendes i produktionen af ferrosilicium, også er genstand for betydelige statslige indgreb, og til OECD-data, der viser, at GOC har indført eksportrestriktioner i form af licenskrav for koks og kokskul og i form af eksportafgifter på metalaffald og -skrot.

(44)

Med hensyn til håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret anføres det i anmodningen, at det kinesiske konkurssystem synes at være kendetegnet ved systematisk utilstrækkelig håndhævelse. Mangler ved den kinesiske insolvensbehandling virker som en hindring for at indgive konkursbegæring. Desuden har statens rolle ofte direkte indflydelse på sagens udfald. Der synes også at være mangler i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettigheder til jord i Kina, hvor reglerne om tildeling af jord til markedspriser regelmæssigt ikke overholdes. Myndighederne har også været kendt for at forfølge politiske mål, såsom gennemførelse af økonomiske planer, når de tildeler jord. CCP har også anerkendt indrømmelse af brugsrettigheder til jord som et legitimt incitament for virksomheder til at engagere sig i fusioner og overtagelser. Anmodningen henviser også til en rapport, der beskriver, hvordan de kinesiske lovgivningsmæssige rammer er udformet på en sådan måde, at der kan sælges jord til industrisektoren og navnlig til metallurgiske virksomheder til lavere priser for at tiltrække investeringsprojekter.

(45)

Med hensyn til skævvridning af lønomkostningerne påpeges det i anmodningen, at en række ILO-konventioner ikke er blevet ratificeret af Kina, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger. Derfor hæmmes udviklingen af markedsbaserede lønninger i Folkerepublikken Kina af begrænsninger i arbejdstagernes ret til kollektiv organisering. I anmodningen nævnes det også, at der kun er én handelsorganisation i henhold til kinesisk lovgivning, og at den desuden ikke er uafhængig af staten. Desuden begrænser afhængigheden af husstandsregistreringssystemet den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet, og der er dokumentation for subsidier til stabilisering af beskæftigelsen.

(46)

Endelig er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker, der styres af en retlig forpligtelse til at gennemføre deres beslutningstagning i overensstemmelse med statens politik, og hvis øverste ledere i sidste ende udpeges af CCP. Obligations- og kreditvurderinger er også typisk fordrejet af årsager som en virksomheds strategiske betydning for GOC og styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen.

(47)

For det andet konstaterede Kommissionen i tidligere undersøgelser vedrørende ferrosiliciumsektoren i Kina (15), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (16). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i ferrosiliciumsektoren ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (17), men at GOC også er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (18). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (19). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (20). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i ferrosiliciumsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (21), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (22).

(48)

For det tredje konkluderede Kommissionen i den seneste udløbsundersøgelse vedrørende den undersøgte vare (23), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen er ikke bekendt med nogen større strukturelle ændringer i Kina generelt og/eller i den relevante sektor i særdeleshed, der kan påvirke denne konklusion.

(49)

For det fjerde pegede yderligere beviser i rapporten (24), som Kommissionen udarbejdede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), på, at der også forekom væsentlige fordrejninger i den nuværende undersøgelsesperiode.

(50)

For det femte har hverken GOC eller de eksporterende producenter fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(51)

I betragtning af ovenstående viste den tilgængelige dokumentation, at priserne på eller omkostningerne i forbindelse med den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, da de påvirkes af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra en eller flere af de relevante faktorer, der er anført i deri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra den kinesiske regering og de eksporterende producenter konkluderede Kommissionen, at det i dette tilfælde ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi. Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(52)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(53)

Som forklaret i betragtning 34 udsendte Kommissionen den 21. november 2025 et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: notatet om produktionsfaktorer. Dette notat beskrev bl.a. de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for ovenstående kriterier. I notatet underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Brasilien som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(54)

I notatet om produktionsfaktorer identificerede Kommissionen Brasilien som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at landet af Verdensbanken klassificeres som »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten.

(55)

Brasilien blev desuden identificeret som et land, hvor den undersøgte vare fremstilles i betydelige mængder på et både regionalt og globalt konkurrencepræget marked og gennem en tilsvarende produktionsproces som i Kina.

(56)

I notatet om produktionsfaktorer analyserede Kommissionen nøje alle relevante data, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Brasilien og bemærkede følgende:

(57)

I lyset af ovenstående betragtninger underrettede Kommissionen via notatet om produktionsfaktorer de interesserede parter om, at den agtede at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at tilvejebringe ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af Brasilien som et repræsentativt land.

(58)

Ansøgeren fremsatte bemærkninger til biproduktet ferrosiliciumslagge, hvis pris blev anset for at være betydeligt højere end den pris, der blev angivet i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og prisen på EU-markedet, eftersom KN-kode 2621 90 00 , under hvilken ferrosiliciumslagge tariferes, omfatter andre varer, som fordrejer gennemsnitsprisen. Ansøgeren foreslog derfor at se bort fra prisen på dette biprodukt og beregne indtægterne ved at anvende en procentdel af de samlede produktionsomkostninger.

(59)

Kommissionen vurderede ansøgerens bemærkninger. I lyset af de modtagne bemærkninger reviderede Kommissionen sin tilgang og fastsatte den ikkefordrejede værdi af ferrosiliciumslagge som den gennemsnitspris, som en EU-producent fakturerede til to af sine ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen.

(60)

Da det blev fastslået, at Brasilien var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(61)

På baggrund af ovenstående analyse konkluderede Kommissionen, at Brasilien opfyldte de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(62)

I notatet om produktionsfaktorer anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(63)

Kommissionen anførte, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende IBGE's and SGB's database til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende henholdsvis arbejdskraft (27) og energi (28).

(64)

Endelig anførte Kommissionen, at den med henblik på at fastsætte SA & G-omkostninger og fortjeneste ville anvende Orbis og de finansielle data fra den brasilianske producent af den pågældende vare, jf. betragtning 73-75.

(65)

Eftersom de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgerne til at fastsætte de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen af ferrosilicium.

(66)

I lyset af alle de oplysninger, der indgik i anmodningen, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for ferrosilicium

(67)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (30).

(68)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 51 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til Brasilien var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(69)

Med hensyn til kvarts bemærkede Kommissionen efter udarbejdelsen af notatet om produktionsfaktorer, at importprisen for dette råmateriale til Brasilien var urimeligt høj. Kommissionen besluttede derfor i stedet at tage udgangspunkt i internationale referenceværdier under hensyntagen til importen af kvarts fra alle eksportlande til alle importlande for at fastsætte den ikkefordrejede værdi, undtagen Kina og ikke-WTO-lande.

(70)

Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at det var unødvendigt med justeringer for indenlandsk transport. Sådanne justeringer ville kun medføre en forhøjelse af den normale værdi og som følge heraf en højere dumpingmargen.

(71)

IBGE (31) offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Brasilien. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker fra 2023 for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i den brasilianske metalforarbejdningsindustri.

(72)

Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Brasilien offentliggøres af SGB. I notatet om produktionsfaktorer anvendte Kommissionen de data, der dengang var tilgængelige, nemlig elprisen for industrielle forbrugere for 2023. Kommissionen fandt imidlertid efterfølgende ud af, at elprisen for industrielle forbrugere for 2024 var tilgængelig, og den gjorde derfor brug af de data, der vedrørte den nuværende undersøgelsesperiode, i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh (32).

(73)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(74)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af de oplysninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger.

(75)

For at fastsætte SA & G-omkostningerne anvendte Kommissionen de finansielle data for den brasilianske producent Companhia de Ferro Ligas da Bahia — FERBASA (»Ferbasa«) for regnskabsåret 2024.

(76)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(77)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hvert inputmateriale (materialer og arbejdskraft) til produktionen af ferrosilicium. De forbrugstal, der blev oplyst af ansøgeren, blev efterprøvet i forbindelse med kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen multiplicerede forbrugskvoterne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der var fastslået for Brasilien, som beskrevet i afsnit 3.1.2.6.

(78)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 74-75. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA & G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat på grundlag af Ferbasas årsregnskaber for 2024 som anført i virksomhedens reviderede regnskaber. Kommissionen lagde følgende poster til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

(79)

På det grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype på ab fabrik-niveau i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(80)

Den således fastsatte normale værdi beløb sig til 3 094,79 EUR/ton.

(81)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side ville Kommissionen fastsætte eksportprisen på grundlag af Eurostats CIF-priser justeret til ab fabrik-niveau. I lighed med den tilgang, der blev anvendt i den tidligere udløbsundersøgelse, blev importmængden først taget fra Eurostats importdatabase for de tre KN-koder, der er omfattet af denne undersøgelse, og derefter blev KN-koderne 7202 29 10 og 7202 29 90 justeret til siliciumindholdet i KN-kode 7202 21 00 (75 %). Importmængden for disse KN-koder blev lagt sammen og vægtet for at afspejle én gennemsnitsværdi.

(82)

På dette grundlag udgjorde importmængden fra Kina imidlertid 788 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til 0,1 % af det samlede forbrug i Unionen.

(83)

Kommissionen fandt, at denne ubetydelige mængde ikke kunne danne grundlag for en analyse af den fortsatte dumping. Kommissionen analyserede derfor sandsynligheden for fornyet dumping, jf. næste afsnit.

(84)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. I den forbindelse analyserede Kommissionen forholdet mellem den normale værdi i Kina og eksportpriserne til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(85)

Da GOC og producenterne fra Kina ikke samarbejdede blev denne undersøgelse baseret på de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, dvs. oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger fra andre tilgængelige kilder, som f.eks. GTA-databasen.

(86)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side kunne Kommissionen ikke fastsætte eksportprisen for importen til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen sammenlignede således den normale værdi som fastsat i betragtning 80 med den kinesiske eksportpris i den nuværende undersøgelsesperiode på Kinas fem vigtigste eksportmarkeder (33), jf. GTA-databasen. Disse priser blev justeret til ab fabrik-niveau.

(87)

Eksportpriserne på ab fabrik-niveau varierede fra 824 EUR/ton til 881 EUR/ton. Disse eksportpriser lå betydeligt (70-75 %) under den beregnede normale værdi, jf. betragtning 80. Kommissionen anså det derfor for sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville eksportere til Unionen til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet.

(88)

De foreliggende oplysninger viste, at Kina havde en betydelig overkapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse har Kina en anslået produktionskapacitet på ca. 10 mio. ton om året med en samlet produktion i den nuværende undersøgelsesperiode på 5,5 mio. ton. Den uudnyttede kapacitet i Kina anslås til ca. 4,5 mio. ton om året. På grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 112, bemærkede Kommissionen, at de kinesiske producenter således har tilstrækkelig uudnyttet kapacitet til potentielt at forsyne EU-markedet op til ni gange.

(89)

Kommissionen sammenlignede de kinesiske salgspriser på de fem vigtigste eksportmarkeder for ferrosilicium fra Kina, jf. betragtning 86, med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Unionen, jf. betragtning 138. Analysen viste, at priserne ved eksport til tredjelande i gennemsnit var 16 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Unionen.

(90)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-markedet er et meget attraktivt marked for kinesiske producenter sammenlignet med andre eksportmarkeder.

(91)

Kommissionen bemærkede også, at EU-markedet er det næststørste indre marked efter Kina med hensyn til forbrug (34), og den fandt, at EU-markedets store størrelse er en attraktiv faktor for ethvert land med en enorm uudnyttet kapacitet, herunder Kina.

(92)

På grundlag af overvejelserne i betragtning 86-92 konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af de nuværende foranstaltninger sandsynligvis vil føre til fornyet dumping i forbindelse med import af ferrosilicium fra Kina på EU-markedet.

(93)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller igen finde sted, hvis de gældende foranstaltninger skulle udløbe.

(94)

Kommissionen bemærkede, at Unionen efter den 24. februar 2022 indførte et handelsforbud mod Rusland som reaktion på landets militære aggression mod Ukraine. Den 18. december 2023 blev ferrosilicium omfattet af EU-sanktionerne mod Rusland som del af den 12. sanktionspakke (35). I den nuværende undersøgelsesperiode og efter indførelsen af sanktionerne forsvandt importen af den undersøgte vare fra Rusland til Unionen stort set. Ifølge Eurostats statistikker var der ingen import af ferrosilicium fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode, og det højeste importniveau i den betragtede periode blev nået i 2022 med ca. 1 900 ton. Importen af ferrosilicium fra Rusland udgjorde derfor en markedsandel på 0,0 % af det samlede EU-marked i den nuværende undersøgelsesperiode.

(95)

Som nævnt i betragtning 17 samarbejdede ingen af de russiske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen meddelte derfor de russiske myndigheder, at den på grund af manglende samarbejdsvilje muligvis ville anvende grundforordningens artikel 18 og basere sine konklusioner om fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår eksportører/producenter i Rusland på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller påstande fra GOR vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 18.

(96)

Derfor, og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, i de interesserede parters indlæg kombineret med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker fra Eurostat og GTA over import og eksport, og statistiske data fra specialiserede websteder som f.eks. Metal Expert og fra uafhængige ekspertrapporter som f.eks. AlloyMetrics.

(97)

Som nævnt i betragtning 96 fastsatte Kommissionen på grund af den manglende samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side den normale værdi på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Med henblik herpå anvendte Kommissionen data om hjemmemarkedspriser, som ansøgeren havde fremlagt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, suppleret med yderligere data fra ansøgeren for at dække hele den nuværende undersøgelsesperiode.

(98)

På den baggrund blev den normale værdi fastsat til 1 250 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(99)

Der var ingen eksport af den pågældende vare fra Rusland til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen analyserede derfor sandsynligheden for fornyet dumping.

(100)

Da der ikke var eksport af den pågældende vare fra Rusland til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. I den forbindelse analyserede Kommissionen forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og priserne i Rusland, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland og EU-markedets tiltrækningskraft.

(101)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi, fastsat som forklaret i betragtning 98, med den russiske eksportpris i den nuværende undersøgelsesperiode på Ruslands fem vigtigste eksportmarkeder (36), jf. GTA-databasen. I lighed med den tilgang, der blev anvendt i den tidligere udløbsundersøgelse, og som også beskrevet i betragtning 81, blev importmængden først taget fra GTA-databasen for de tre KN-koder, der er omfattet af denne undersøgelse, og derefter blev KN-koderne 7202 29 10 og 7202 29 90 justeret til siliciumindholdet i KN-kode 7202 21 00 (75 %). Importmængden for disse KN-koder blev lagt sammen og vægtet for at afspejle én gennemsnitsværdi. Disse priser blev justeret til ab fabrik-niveau. Eksportpriserne på ab fabrik-niveau varierede fra 967 EUR/ton til 1 066 EUR/ton. Sammenligningen ab fabrik mellem den normale værdi og de russiske eksportpriser viste, at de russiske eksportpriser i gennemsnit var 19 % lavere end den russiske normale værdi.

(102)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje hos de russiske eksporterende producenter blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, herunder især de af ansøgeren leverede oplysninger, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(103)

På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse blev den samlede produktion i Rusland anslået til 296 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode (37) med et hjemmemarkedsforbrug på 127 000 ton og eksport på 169 000 ton. Ansøgeren fastsatte den samlede produktionskapacitet i Rusland til 835 000 ton og den russiske uudnyttede kapacitet til 65 % eller 539 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er mere end det samlede forbrug i Unionen.

(104)

På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger udgjorde den uudnyttede russiske produktionskapacitet for ferrosilicium således 539 000 ton, hvilket er mere end det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt det derfor sandsynligt, at en del af denne uudnyttede kapacitet ville blive dirigeret videre til EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(105)

Kommissionen sammenlignede de russiske salgspriser på de fem vigtigste eksportmarkeder for ferrosilicium fra Rusland med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Analysen viste, at de russiske priser ved eksport til tredjelande i gennemsnit var 21 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris i Unionen. Kommissionen konkluderede derfor, at Unionen er et meget attraktivt marked for russiske producenter sammenlignet med andre eksportmarkeder.

(106)

Herudover bemærkede Kommissionen også, at Unionen er det næststørste indre marked efter Kina med hensyn til forbrug (38), og den fandt, at EU-markedets store størrelse er en attraktiv faktor for ethvert land med en enorm uudnyttet kapacitet, herunder Rusland.

(107)

På grundlag af overvejelserne i betragtning 102-107 konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af de nuværende foranstaltninger sandsynligvis vil føre til fornyet dumping af importen af ferrosilicium fra Rusland på EU-markedet.

(108)

Den samme vare blev fremstillet af fem EU-producenter i den betragtede periode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(109)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 132 378 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen såsom oplysningerne fra ansøgeren og de verificerede data, der var fremlagt af de stikprøveudtagne EU-producenter. To EU-producenter, der tegnede sig for 65-75 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 13.

(110)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-producenternes samlede salg og den samlede import til Unionen, jf. udtræk fra Comext. Importmængden blev først taget fra Eurostats importdatabase for de tre KN-koder, der er omfattet af denne undersøgelse, og derefter blev KN-koderne 7202 29 10 og 7202 29 90 justeret til siliciumindholdet i KN-kode 7202 21 00 (75 %). Importmængderne for disse KN-koder blev aggregeret og vægtet for at afspejle ét gennemsnit i overensstemmelse med den tilgang, der blev fulgt i den tidligere udløbsundersøgelse.

(111)

EU-forbruget udviklede sig som beskrevet i tabel 2 nedenfor; det bundne marked var nul i den betragtede periode og ubetydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 2

EU-forbruget (ton)

(112)

EU-forbruget af ferrosilicium fulgte efterspørgslen i bilindustrien og støbejernsindustrien, som er de vigtigste aftagermarkeder. I den betragtede periode faldt det samlede forbrug år for år og med 19 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2021.

(113)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Comext på Taric-kodeniveau. Markedsandelen for denne import blev fastsat på grundlag af dens mængde i forhold til det samlede forbrug i Unionen.

(114)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(115)

I den betragtede periode var importen fra Kina og Rusland ubetydelig med undtagelse af 2022 på grund af den ekstraordinære kraftige efterspørgsel efter covid-19-pandemien.

(116)

Kommissionen beregnede importpriserne fra de pågældende lande på grundlag af Comext-databasen.

(117)

De vejede gennemsnitlige importpriser (39) ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(118)

Importpriserne fra Kina og Rusland steg i den betragtede periode og navnlig i 2022. I betragtning af den ubetydelige importmængde fra de pågældende lande fandt Kommissionen imidlertid, at der ikke kunne drages nogen meningsfuld konklusion på grundlag af disse importpriser. Af samme grund foretog Kommissionen ikke en underbudsanalyse baseret på importpriserne fra Comext fra de pågældende lande.

(119)

Importen af ferrosilicium fra andre tredjelande end Kina og Rusland kom hovedsagelig fra Norge, Island, Kasakhstan og Brasilien.

(120)

Den samlede importmængde til Unionen (40) samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af ferrosilicium fra andre tredjelande udviklede sig således:

Tabel 5

Import fra tredjelande

(121)

Den samlede importmængde var stabil mellem 2021 og 2023 og faldt derefter (-17 % i forhold til 2021) i den nuværende undersøgelsesperiode. Norge fastholdt sin position som førende eksportland til Unionen med en markedsandel på over 26 % fra 2021 til 2023, som endda steg til over 33 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(122)

Samlet set steg prisen på importen af ferrosilicium til Unionen kraftigt i 2022 med en stigning på 77 % i forhold til 2021, hvorefter den faldt i de følgende to år og nåede samme niveau som i 2021 i den nuværende undersøgelsesperiode. Prisudsvingene skyldtes stigende energipriser og restriktioner i den internationale handel som følge af covid-19-pandemien.

(123)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(124)

Som nævnt i betragtning 13 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(125)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra dataene i anmodningen om en fornyet undersøgelse samt spørgeskemabesvarelserne fra de to stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgeren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(126)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(127)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(128)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(129)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 29 %, når man sammenligner den nuværende undersøgelsesperiode med 2021, dvs. meget kraftigere end faldet i forbruget (-19 %). EU-produktionskapaciteten forblev stabil fra 2021 til 2023 og faldt efterfølgende med 10 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(130)

Kapacitetsudnyttelsen, udtrykt som et forhold mellem den faktiske produktion og produktionskapaciteten, faldt med 22 % i den nuværende undersøgelsesperiode som følge af den reducerede producerede mængde og på trods af faldet i den samlede produktionskapacitet.

(131)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(132)

Fra begyndelsen af den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens salgsmængde i 2023 faldet med 46 %. EU-erhvervsgrenen genvandt visse salgsmængder og markedsandele i den nuværende undersøgelsesperiode. Sammenlignet med 2021 faldt dens markedsandel imidlertid med 2,2 procentpoint i den betragtede periode, og også dens salgsmængde på EU-markedet faldt kraftigt, nemlig med 25 %.

(133)

I den betragtede periode faldt markedet for ferrosilicium i Unionen, idet produktionen og kapacitetsudnyttelsen faldt med henholdsvis 29 % og 22 %, og salgsmængden faldt med 25 %, kraftigst med 46 % i 2023. Den samlede reduktion af EU-markedet påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at opretholde en sund finansiel stilling negativt.

(134)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(135)

Beskæftigelsen forblev stabil fra 2021 til 2023 og steg med 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Produktiviteten, udtrykt som et forhold mellem den producerede mængde og antallet af fuldtidsækvivalenter, fulgte imidlertid de respektive tendenser i produktion og beskæftigelse og markerede et betydeligt fald på 33 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i produktiviteten påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at absorbere de faste arbejdskraftomkostninger negativt.

(136)

Som forklaret i betragtning 83 og 99 var det ikke muligt at foretage en positiv konstatering af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(137)

De antidumpingforanstaltninger, der oprindeligt blev indført ved den oprindelige undersøgelse og efterfølgende forlænget ved den tidligere udløbsundersøgelse, jf. betragtning 1 og 2, gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter den skade, den havde lidt som følge af tidligere dumping, og opretholde sin position på markedet på trods af det store pres fra importen og andre udfordringer på markedet i årenes løb.

(138)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

(139)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger steg kraftigt i 2022 og faldt i det følgende år for at stige kraftigt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse store variationer skyldtes den globale uro, der blev udløst af covid-19-pandemien, variationerne i energipriserne og stigningen i arbejdskraftomkostningerne. Den var også påvirket af den reducerede kapacitetsudnyttelse, jf. betragtning 129, og produktivitet, jf. betragtning 134, da disse indikatorer reducerede EU-erhvervsgrenens evne til at absorbere faste omkostninger.

(140)

Fra 2021 til 2023 fulgte den gennemsnitlige salgspris udviklingen i produktionsomkostningerne. Mens produktionsomkostningerne steg kraftigt i den nuværende undersøgelsesperiode, styrtdykkede EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser imidlertid.

(141)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(142)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. FTE i EU-erhvervsgrenen steg med 38 % i den betragtede periode. Denne stigning skyldtes tilpasning af vederlagene som følge af den stigende inflation i samme periode.

(143)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(144)

Mængden af ferrosiliciumlagre i EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger steg med 85 % i den betragtede periode — med højeste punkt i 2023, hvilket markerede en stigning i mængden, der var mere end fem gange højere end i begyndelsen af den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen forklarede den betydelige stigning i lagerbeholdningerne i 2023 med en fremrykning af indgående ordrer fra ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i perioder, hvor energiomkostningerne var mere fordelagtige.

(145)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(146)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten udviste en positiv tendens indtil 2023 og faldt derefter kraftigt i den nuværende undersøgelsesperiode på grund af den kombinerede virkning af faldende gennemsnitlige salgspriser og stigende enhedsproduktionsomkostninger.

(147)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten steg i 2023, og i den nuværende undersøgelsesperiode faldt den drastisk med 254 % fra begyndelsen af den betragtede periode og fulgte tendensen i EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(148)

EU-erhvervsgrenens investeringer i den betragtede periode havde hovedsagelig til formål at vedligeholde produktionsfaciliteterne for ferrosilicium. De steg i 2022 og 2023, men faldt derefter kraftigt i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede et niveau på 19 % under 2021.

(149)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den nuværende undersøgelsesperiode og faldt med 206 % som følge af EU-erhvervsgrenens tabsgivende situation i samme periode.

(150)

På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger befandt EU-erhvervsgrenen sig ikke i en sund situation i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 8 % og udgjorde højst 26,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode (sammenlignet med 29,1 % i begyndelsen af den betragtede periode). I den betragtede periode faldt både EU-erhvervsgrenens produktion (-29 %) og salgsmængde (-25 %). Samtidig steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger med 34–40 %, mens dens salgspriser på EU-markedet faldt med 18–24 %. Som følge heraf havde EU-erhvervsgrenen en sund fortjeneste på 22–27 % i 2021, men registrerede et tab på 27–33 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(151)

Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(152)

I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Importen af ferrosilicium fra Kina og Rusland i den betragtede periode havde imidlertid ingen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Som følge af de gældende foranstaltninger var dens markedsandel minimal igennem hele perioden.

(153)

Faldet i EU-forbruget på 19 % i den betragtede periode var en af hovedårsagerne til skaden. Dette fald i efterspørgslen i EU's jern- og stålindustri (hvor bilindustrien er den vigtigste drivkraft) trak EU-erhvervsgrenens produktivitet og rentabilitet ned. Det tocifrede tab, som EU-erhvervsgrenen led i den nuværende undersøgelsesperiode, skyldtes et væsentligt fald i salgspriserne som følge af betydelig konkurrence på EU-markedet, hvor EU-erhvervsgrenen kun er en af mange aktører. Den hårde konkurrence på EU-markedet blev intensiveret af faldet i forbruget og stigningen i den globale overkapacitet, og desuden stod EU-erhvervsgrenen over for en meget kraftig stigning i enhedsproduktionsomkostningerne i forbindelse med de kraftigt stigende energi- og arbejdskraftomkostninger.

(154)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var GOR enig i konklusionen om, at ovennævnte faktorer forvoldte skade, og pegede desuden på de høje energipriser for EU-erhvervsgrenen i 2022 og på, hvad den kaldte »EU's strenge lovgivningsmæssige rammer på miljøområdet«. Kommissionen noterede sig GOR's indlæg, men bemærkede, at påstanden vedrørende EU-erhvervsgrenens omkostninger til overholdelse af miljøbestemmelser ikke var underbygget.

(155)

På den baggrund konkluderede Kommissionen, at importen fra Kina og Rusland ikke er ansvarlig for den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, men at andre faktorer, navnlig dem der er nævnt i betragtning 153, forårsagede denne skade.

(156)

Derfor besluttede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, at vurdere nærmere, om der var sandsynlighed for fornyet skade, som oprindelig var forårsaget af dumpingimporten fra Kina og Rusland, hvis foranstaltningerne mod en sådan import fik lov at udløbe.

(157)

Da ingen af parterne i Kina og Rusland samarbejdede, baserede Kommissionen sig på de foreliggende oplysninger for at analysere sandsynligheden for fornyet skade, som oprindelig var forårsaget af dumpingimporten fra Kina og Rusland. I den forbindelse analyserede Kommissionen følgende elementer med hensyn til de pågældende lande: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og virkningen af øgede importmængder fra Kina og Rusland på EU-erhvervsgrenen.

(158)

Som konkluderet i betragtning 88 og 103 fastslog Kommissionen, at Kina og Rusland har en betydelig overkapacitet i produktionen af ferrosilicium, som kan dække EU-forbruget flere gange. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(159)

Som anført i betragtning 89 og 105 lå EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode et godt stykke over de kinesiske og russiske eksporterende producenters gennemsnitlige salgspriser på deres fem vigtigste eksportdestinationsmarkeder. Desuden gør EU-markedets store størrelse — det næststørste marked på verdensplan — EU-markedet endnu mere attraktivt. Det er derfor sandsynligt, at eksporten vil blive omdirigeret til Unionen, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(160)

Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen opleve en betydelig stigning i importen af ferrosilicium fra Kina og Rusland. Den forventede tilstrømning til Unionen af store importmængder fra de pågældende lande til meget lavere priser ville derfor tvinge EU-erhvervsgrenen til yderligere at reducere sine produktionsmængder. Da den allerede var stærkt tabsgivende i den nuværende undersøgelsesperiode, ville EU-erhvervsgrenens manglende evne til at konkurrere med en sådan tilstrømning af dumpingimport til lave priser bringe dens fortsatte eksistens i fare.

(161)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina og Rusland til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(162)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser.

(163)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led skade i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen befinder sig i en alvorlig situation og står over for en svag efterspørgsel, høje omkostninger og lave priser. Hvis foranstaltningerne udløber, vil den forventede tilstrømning af lavprisimport fra de pågældende lande yderligere forværre den skade, den i øjeblikket lider. Det er derfor klart i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(164)

Alle kendte importører var blevet oplyst om indledningen af udløbsundersøgelsen. Ingen importører gav sig til kende.

(165)

I den nuværende undersøgelse er der ingen dokumentation i sagen, der tyder på, at de gældende foranstaltninger på nogen måde påvirkede importørerne negativt.

(166)

Det blev derfor konkluderet, at det ikke ville være uforholdsmæssigt for importørerne at opretholde foranstaltningerne.

(167)

I den foregående udløbsundersøgelse blev det konkluderet, at brugerne ikke ville blive uforholdsmæssigt hårdt ramt, selv om foranstaltningerne ville blive forlænget. Ingen brugere gav sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse.

(168)

I den nuværende undersøgelse er der ingen dokumentation i sagen, der tyder på, at de gældende foranstaltninger påvirkede brugerne negativt på nogen måde.

(169)

Kommissionen konkluderede følgelig, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ indvirkning på brugernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(170)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af ferrosilicium med oprindelse i Kina og Rusland.

(171)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fornyet dumping og fornyet skade samt Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for ferrosilicium med oprindelse i Kina og Rusland opretholdes.

(172)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder« i Kina eller »alle andre virksomheder« i Rusland.

(173)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(174)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(175)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Rusland, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »alle andre virksomheder« for importen med oprindelse i henholdsvis Kina og Rusland. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(176)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (41). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (42) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(177)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtoldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, i) at den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) at den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(178)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(179)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i grundforordningen —