|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1791 |
24.7.2026 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2026/1791
af 23. juli 2026
om ændring og berigtigelse af forordning (EU) 2017/1151 for så vidt angår procedurer for emissionstypegodkendelse af lette personbiler og lette erhvervskøretøjer for slutdatoer for Euro 6-køretøjer og visse specifikke tekniske krav
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) (1) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, særlig artikel 5, stk. 3, og artikel 14, stk. 3,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 715/2007 indeholder regler om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til deres emissioner. De specifikke tekniske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af nævnte forordning, er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (2). |
|
(2) |
Efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1257 (3) og for at lette gennemførelsen og sikre fælles og harmoniseret praksis blandt de nationale myndigheder med hensyn til registrering af nye køretøjer bør de sidste datoer for registrering af Euro 6-køretøjer afspejles i forordning (EU) 2017/1151. |
|
(3) |
Det er tilsvarende nødvendigt at tilpasse metoden i den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure (Worldwide Harmonised Light-duty Vehicles Test Procedure) for lette køretøjer, der er fastsat i forordning (EU) 2017/1151, til FN-regulativ nr. 154 (4) for så vidt angår køretøjer, der kører på brint, navnlig med hensyn til måling af CO2-emission. |
|
(4) |
For at sikre konsekvens med og tilpasning til de verdensomspændende harmoniserede standarder er det nødvendigt at ændre de nuværende bestemmelser i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 154. Specifikt for prøvning af køretøjets overensstemmelse med hensyn til fordampningsemission og egendiagnosesystemet bør henvisningen til FN-regulativ nr. 154 for fordampningsemissionsprøvning (type 4-prøvning) og egendiagnosesystemer have forrang, og de krav til produktionens overensstemmelse, der er fastsat i punkt 4.6 og 4.7 i bilag I til forordning (EU) 2017/1151, bør udgå. Bilag I og IIIA til forordning (EU) 2017/1151 bør derfor berigtiges. |
|
(5) |
For at sikre konsekvens med og tilpasning til de verdensomspændende harmoniserede standarder er det nødvendigt at ændre de nuværende bestemmelser i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 168 (5). Tillæg 1 til bilag IIIA til forordning (EU) 2017/1151 bør revideres for at sikre, at henvisninger til »bærbart emissionsmålingssystem« overholder kravene i bilag 4 til FN-regulativ nr. 168. Desuden bør tillæg 7 ajourføres for at afspejle beregninger af forskydningskorrektion, jf. punkt 5.0 i bilag 7 til FN-regulativ nr. 168, og beregningsmetoden ved hjælp af luftens massestrøm og luft-brændstofforholdet, jf. punkt 7.3 i bilag 7 til FN-regulativ nr. 168. |
|
(6) |
For at præcisere anvendelsesområdet af effektmålingen for elektriske fremdriftssystemer bør det fastsættes, at både motorens nettoeffekt og den maksimale effekt over 30 minutter bør bestemmes, når sådanne elektriske fremdriftssystemer består af regulatorer og motorer, som anvendes som eneste fremdriftsform i en del af tiden (hybride køretøjer). |
|
(7) |
For at skabe klarhed og tilpasse til FN-regulativ nr. 154 og nr. 168 er det nødvendigt at berigtige visse fejl, der er blevet konstateret i form af ukorrekte fælles henvisninger, og sikre, at artikel 2 samt bilag I og IIIA til forordning (EU) 2017/1151 bringes i overensstemmelse med disse FN-regulativer. |
|
(8) |
Forordning (EU) 2017/1151 bør derfor ændres og berigtiges. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) 2017/1151
Bilag I, IIIA og XX til forordning (EU) 2017/1151 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
Berigtigelse af forordning (EU) 2017/1151
Bilag I og IIIA til forordning (EU) 2017/1151 berigtiges som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/715/oj.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1151/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1257 af 24. april 2024 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og batteriers holdbarhed (Euro 7), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009, Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011, Kommissionens forordning (EU) 2017/1151, Kommissionens forordning (EU) 2017/2400 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362 (EUT L, 2024/1257, 8.5.2024, http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1257/oj).
(4) FN-regulativ nr. 154 – Ensartede forskrifter for godkendelse af lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer for så vidt angår kriterieemissioner, emissioner af kuldioxid og brændstofforbrug og/eller måling af elektrisk energiforbrug og rækkevidde (WLTP) [2022/2124], (EUT L 290 af 10.11.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2124/oj), ændringsserie 02.
(5) FN-regulativ nr. 168 – Ensartede forskrifter for godkendelse af lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer for så vidt angår emissioner ved faktisk kørsel (RDE) [2024/211] (EUT L, 2024/211, 12.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/211/oj).
BILAG I
I bilag I, IIIA og XX til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres således:
|
|
2) |
Bilag IIIA ændres således:
|
|
3) |
I bilag XX affattes punkt 1 således: »1. INDLEDNING I dette bilag fastsættes kravene vedrørende måling af:
For elektriske fremdriftssystemer, der består af regulatorer og motorer, der anvendes som eneste fremdriftsform i en del af tiden, finder kravene til måling af nettoeffekt og den maksimale effekt over 30 minutter for elektriske fremdriftssystemer også anvendelse ud over kravene til måling af motorens nettoeffekt.« |
(*1) FN-regulativ nr. 154 – Ensartede forskrifter for godkendelse af lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer for så vidt angår kriterieemissioner, emissioner af kuldioxid og brændstofforbrug og/eller måling af elektrisk energiforbrug og rækkevidde (WLTP) [2022/2124] (EUT L 290 af 10.11.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2124/oj) ændringsserie 02.«
(*2) FN-regulativ nr. 168 – Ensartede forskrifter for godkendelse af lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer for så vidt angår emissioner ved faktisk kørsel (RDE) [2024/211] (EUT L, 2024/211, 12.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/211/oj).
BILAG II
I bilag I og IIIA til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende berigtigelser:
|
1) |
I bilag I, punkt 3.5.2.2 affattes ligningen således: »(E) = |(V2-V1)|/V1« |
|
2) |
I bilag IIIA, tillæg 9, foretages følgende berigtigelser:
|
|
b) |
Punkt 3.1.3.1, fjerde afsnit, affattes således: »Antallet af datasæt med accelerationsværdierne ai > 0,1 m/s2 skal være større end eller lig med 100 i hver hastighedsbin.« |
|
c) |
I punkt 4.1.1 ændres »31,365« til »31,635«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1791/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)