|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1743 |
27.7.2026 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2026/1743
af 10. juli 2026
om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift for så vidt angår adgang for Den Europæiske Anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig til momsoplysninger på EU-plan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (3) fastsættes der regler for elektronisk lagring og udveksling af specifikke oplysninger vedrørende merværdiafgift (moms) med det formål at bidrage til at sikre en korrekt momsansættelse, kontrollere, at momsen opgøres korrekt, navnlig med hensyn til transaktioner inden for Fællesskabet, og bekæmpe momssvig. Der fastsættes imidlertid ikke regler for den ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (4) oprettede Europæiske Anklagemyndigheds (»EPPO's«) adgang til disse oplysninger med henblik på udførelsen af dens opgaver i henhold til nævnte forordnings artikel 4 eller regler for det ved Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (5) oprettede Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) adgang til disse oplysninger med henblik på udførelsen af dets opgaver i henhold til artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6). |
|
(2) |
I henhold til artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939 skal Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og de myndigheder i medlemsstaterne, der har kompetence i henhold til gældende national ret, uden unødig forsinkelse underrette EPPO om enhver strafbar adfærd, herunder grænseoverskridende momssvig, med hensyn til hvilken den kan udøve sin kompetence i henhold til nævnte forordnings artikel 22 og artikel 25, stk. 2 og 3. Grænseoverskridende momssvig involverer pr. definition flere medlemsstater, og strømmen af oplysninger fra de enkelte medlemsstater til EPPO vil i visse tilfælde ikke kunne være tilstrækkelig til at sikre en rettidig og omfattende oversigt over grænseoverskridende momssvig på EU-plan. For at EPPO kan underrettes om risici for momssvig på EU-plan mere rettidigt og udøve sin kompetence i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939, er det derfor nødvendigt at fastsætte mere detaljerede regler for, hvordan medlemsstaterne inden for netværket for hurtig udveksling, behandling og analyse af målrettede oplysninger om grænseoverskridende svig mellem medlemsstaterne og til koordinering af eventuelle opfølgende foranstaltninger (Eurofisc), som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 904/2010, bør fremsende resultaterne af Eurofiscs fælles behandling og analyse til EPPO i form af Eurofiscanalyserapporter om mistanke om grænseoverskridende svigagtige ordninger. |
|
(3) |
Ved udarbejdelsen af Eurofiscanalyserapporter bør Eurofisc kun medtage de oplysninger, der er strengt nødvendige for, at EPPO kan vurdere, om den skal udøve sin kompetence. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge de kriterier, på grundlag af hvilke Eurofiscanalyserapporter bør udarbejdes, og de oplysninger, der bør indgå i disse rapporter, og med henblik på at udarbejde en standardformular til fremsendelse heraf. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7). Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt bør Kommissionen høre Eurofisc. |
|
(4) |
I henhold til artikel 24, stk. 9, i forordning (EU) 2017/1939 vil EPPO desuden i særlige sager kunne anmode om yderligere relevante oplysninger, som Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaternes myndigheder råder over. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte regler for, hvordan Eurofisc bør meddele EPPO oplysninger om grænseoverskridende momssvig efter en anmodning fra EPPO. |
|
(5) |
I henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939 skal de europæiske delegerede anklagere kunne indhente enhver relevant oplysning, der er opbevaret i nationale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhævelse såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndigheder, på de samme betingelser som dem, der finder anvendelse i henhold til national ret i lignende sager. I henhold til nævnte forordnings artikel 43, stk. 2, skal EPPO også kunne indhente enhver relevant oplysning, der henhører under dens kompetence, og som opbevares i Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers databaser og registre. Grænseoverskridende momssvig involverer pr. definition flere medlemsstater, og adgang på medlemsstatsniveau til relevante oplysninger, der opbevares i nationale databaser, er i visse tilfælde muligvis ikke tilstrækkelig til, at EPPO kan bekæmpe momssvig på EU-plan. Uden at det berører artikel 43 i forordning (EU) 2017/1939 og for at sikre, at EPPO rettidigt har adgang til relevante oplysninger på EU-plan, udfører sit lovgivningsmæssige mandat og bekæmper svig på EU-plan, er det derfor vigtigt at fastlægge de regler, i henhold til hvilke EPPO bør have adgang til relevante momsoplysninger på EU-plan fra de relevante databaser og registre hos de kompetente myndigheder, der i medlemsstaterne er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivningen. Af samme grund er det vigtigt at give EPPO centraliseret adgang i forbindelse med målrettede søgninger til relevante oplysninger om en efterforskning via et enkelt kontaktpunkt, selv hvis disse oplysninger vedrører flere medlemsstater. En sådan centraliseret adgang bør være strengt begrænset til målrettede søgninger i forbindelse med særlige sager og bør ikke indebære fiskeekspeditioner eller vilkårlig eller generel overvågning af momsoplysninger. Det forhold, at EPPO gives centraliseret adgang til administrative databaser til retslige og retshåndhævende formål, er af ekstraordinær karakter og er begrundet i behovet for at bekæmpe grænseoverskridende momssvig. Det må ikke fortolkes således, at det danner præcedens for en mere generel anvendelse. |
|
(6) |
For at udføre sine opgaver arbejder EPPO tæt sammen med relevante nationale myndigheder, som i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1939 aktivt bistår og støtter EPPO's efterforskning og retsforfølgning. EPPO giver også feedback og hører, hvis det er relevant, kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med nævnte forordnings gældende bestemmelser, herunder artikel 5, stk. 6, artikel 25, stk. 1-3, artikel 27, stk. 7, og artikel 34, stk. 1-4. |
|
(7) |
I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde, der er nedfældet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, skal de medlemsstater, der ikke deltager i EPPO, støtte EPPO's aktiviteter og afholde sig fra enhver handling, der kan bringe opfyldelsen af dens mål i fare. Eurofisc består af både medlemsstater, der deltager i EPPO, og medlemsstater, der ikke deltager i EPPO. Da grænseoverskridende momssvig kan omfatte alle medlemsstater, er det afgørende, at EPPO har et fuldstændigt overblik over de svigagtige netværk. Det er derfor vigtigt for EPPO at indhente relevante momsoplysninger, som medlemsstaterne udveksler inden for Eurofisc, samt fra databaserne og registrene hos de kompetente myndigheder, der i medlemsstaterne er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivning, uden at dette berører EPPO's kompetencer i henhold til forordning (EU) 2017/1939. Nærværende forordning berører ikke omfanget af EPPO's kompetencer som defineret i forordning (EU) 2017/1939. |
|
(8) |
Den Europæiske Revisionsret har anbefalet, at Kommissionen og medlemsstaterne fjerner retlige hindringer for udveksling af oplysninger mellem administrative, retslige og retshåndhævende myndigheder på nationalt plan og EU-plan. Den har navnlig også anbefalet, at OLAF gives adgang til data fra det momsinformationsudvekslingssystem, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 904/2010 (VIES), og fra Eurofisc. I den forbindelse er det vigtigt, at central adgang til de relevante databaser og registre hos de kompetente myndigheder, der i medlemsstaterne er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivning, har et klart retsgrundlag. |
|
(9) |
For at OLAF kan underrettes om mistanke om toldrelateret momssvig, der berører Unionens finansielle interesser, og udføre sit lovgivningsmæssige mandat, er det nødvendigt at fastsætte reglerne for, hvordan medlemsstaterne inden for Eurofisc bør indberette resultaterne af Eurofiscs fælles behandling og analyse til OLAF, som skal være i form af Eurofiscanalyserapporter om mistanke om grænseoverskridende svigagtige ordninger. Desuden bør Eurofisc meddele OLAF oplysninger om toldrelateret grænseoverskridende momssvig, der potentielt kan berøre Unionens finansielle interesser. |
|
(10) |
Ved udarbejdelsen af Eurofiscanalyserapporter bør Eurofisc kun medtage de oplysninger, der er strengt nødvendige for, at OLAF kan vurdere, om den skal udøve sin kompetence. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge de kriterier, på grundlag af hvilke Eurofiscanalyserapporter bør udarbejdes, og de oplysninger, der bør indgå i disse rapporter, og med henblik på at udarbejde en standardformular til fremsendelse heraf. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt bør Kommissionen høre Eurofisc. |
|
(11) |
Når der er tilstrækkelig mistanke om, at der har været svig, jf. artikel 5 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, skal OLAF have ret til indsigt i alle relevante oplysninger i institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes databaser, samtidig med at principperne om nødvendighed og proportionalitet respekteres. Denne ret til indsigt skal udøves på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordning. For at OLAF kan få adgang til relevante momsoplysninger på EU-plan, som kan være relevante for toldrelaterede administrative undersøgelser, og udøve sin kompetence, er det derfor vigtigt at fastsætte de regler, i henhold til hvilke OLAF bør tilgå relevante momsoplysninger på EU-plan fra relevante databaser og registre hos de kompetente myndigheder, der i medlemsstaterne er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivning. Af samme grund er det vigtigt at give OLAF centraliseret adgang, med henblik på målrettede søgninger fra sag til sag, til relevante oplysninger om en efterforskning via et enkelt kontaktpunkt, selv hvis disse oplysninger vedrører flere medlemsstater. En sådan centraliseret adgang bør være strengt begrænset til målrettede søgninger i forbindelse med særlige sager og bør ikke indebære fiskeekspeditioner eller vilkårlig eller generel overvågning af momsoplysninger. Denne centraliserede adgang til administrative databaser med henblik på at foretage toldrelaterede administrative undersøgelser er af ekstraordinær karakter og er begrundet i behovet for at opfylde OLAF's mandat og bør ikke fortolkes således, at den danner præcedens for en mere generel anvendelse. |
|
(12) |
For at udføre sine opgaver arbejder OLAF tæt sammen med relevante nationale myndigheder i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. OLAF giver også feedback og hører, hvis det er relevant, kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med nævnte forordnings gældende bestemmelser, herunder artikel 12, stk. 1 og 5. |
|
(13) |
Oplysninger om transaktioner inden for Fællesskabet, grænseoverskridende betalinger og momsfritagne indførsler indsamles af de nationale kompetente myndigheder og er vigtige for bekæmpelsen af svig. Med hensyn til beskyttelse af personoplysninger faciliterer Kommissionen som databehandler udvekslingen af disse oplysninger, mens de kompetente myndigheder i medlemsstaterne fungerer som dataansvarlige i henhold til henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (9). EPPO's og OLAF's centraliserede adgang til momsoplysninger på EU-plan bør gives, uden at dette berører rollerne og ansvarsområderne hos de kompetente myndigheder, der i medlemsstaterne er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivning, for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679. EPPO og OLAF er bundet af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725, herunder principperne om proportionalitet og ansvarlighed og reglerne for gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger og tilsyn ved Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. De oplysninger, der er genstand for EPPO's og OLAF's målrettede søgninger gennem centraliseret adgang, omfatter momsregistreringsnumre, oplysninger om transaktioner inden for Fællesskabet, indførsler fritaget fra moms i forbindelse med den særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, der er indført ved Rådets direktiv 2006/112/EF (10), og i forbindelse med indførsel af varer, der forsendes eller transporteres fra et tredjelandsområde eller fra et tredjeland til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, og betalingsoplysninger, der er lagret i det centrale elektroniske system med betalingsoplysninger, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 904/2010 (CESOP). De oplysninger, der er lagret i Eurofiscs Transaction Network Analysis-system (TNA-system), er ikke genstand for EPPO's eller OLAF's målrettede søgninger. |
|
(14) |
For at beskytte adgangen til personoplysninger bør kun europæiske anklagere og europæiske delegerede anklagere samt identificeret personale i EPPO og OLAF, der tidligere er blevet bemyndiget af henholdsvis EPPO eller OLAF, kunne få adgang til momsoplysninger med henblik på at udføre deres opgaver. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have adgang til revisionslogge over EPPO's og OLAF's adgang til orientering, herunder tilknytning af hver adgang til specifikke sagsakter og brugere. De relevante dele af revisionsloggene bør stilles til rådighed for EPPO og OLAF med henblik på interne kontrolmekanismer vedrørende korrekt adgang til og anvendelse af data i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseslovgivning, hvis overholdelse skal overvåges af de databeskyttelsesansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 og (EU, Euratom) nr. 883/2013. For at sikre ensartede betingelser for en sådan adgang bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de tekniske detaljer vedrørende den centraliserede adgang, de tekniske databeskyttelsesforanstaltninger, kravene til revisionsloggen og de praktiske ordninger for adgang hertil. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. |
|
(15) |
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger. |
|
(16) |
Da systemerne, infrastrukturen og de tekniske midler, der faciliterer udvekslingen af momsoplysninger på EU-plan, skal tilpasses for at give EPPO og OLAF sikker adgang, er det nødvendigt at udsætte anvendelsen af de relevante bestemmelser for at give Kommissionen, EPPO og OLAF mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. I forbindelse med disse tilpasninger bør der tages hensyn til den dato, på hvilken det centrale VIES forventes at sættes i drift, og den dato, på hvilken det gamle system til udveksling af momsoplysninger, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 904/2010, forventes at blive udfaset. EPPO og OLAF bør være ansvarlige for omkostningerne ved etablering og vedligeholdelse af den relevante infrastruktur og de relevante tekniske midler til sikker adgang til momsoplysninger. Når medlemsstaterne og Kommissionen undersøger og vurderer, hvordan den ordning vedrørende administrativt samarbejde, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 904/2010, fungerer, bør de være særligt opmærksomme på den praktiske anvendelse og virkning af EPPO's og OLAF's centraliserede adgang til momsoplysninger, herunder effektiviteten af de relevante systemer, den relevante infrastruktur og de relevante tekniske midler. |
|
(17) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 7. januar 2026. |
|
(18) |
Forordning (EU) nr. 904/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) nr. 904/2010
I forordning (EU) nr. 904/2010 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 21 indsættes følgende stykke: »2c. Hver medlemsstat giver Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«), som er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (*1), og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som er oprettet ved Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (*2), adgang til de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 49a og 49b, i overensstemmelse med de begrænsninger og regler, der er fastsat i nævnte artikler. (*1) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1939/oj)." (*2) Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/352/oj).«" |
|
2) |
Artikel 24d affattes således: »Artikel 24d 1. Adgang til CESOP gives kun til Eurofiscforbindelsesembedsmænd, jf. artikel 36, stk. 1, som er i besiddelse af en personlig CESOP-brugeridentifikation, og hvor denne adgang sker i forbindelse med en efterforskning af mistanke om momssvig eller med henblik på at opdage momssvig. 2. Uanset denne artikels stk. 1 har EPPO og OLAF adgang til CESOP-oplysninger i overensstemmelse med de begrænsninger og regler, der er fastsat i artikel 49a og 49b.« |
|
3) |
I artikel 24k indsættes følgende stykke: »1a. EPPO og OLAF har adgang til oplysninger i det centrale VIES i overensstemmelse med de begrænsninger og regler, der er fastsat i artikel 49a og 49b.« |
|
4) |
I artikel 36 indsættes følgende stykker: »2a. I overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939 for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i EPPO, og i overensstemmelse med nærværende artikel for så vidt angår de øvrige medlemsstater forelægger Eurofisc EPPO specifikke Eurofiscanalyserapporter, der identificerer tilfælde af mistanke om grænseoverskridende svigagtige ordninger som defineret i artikel 3, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (*3), på grundlag af oplysninger fra medlemsstater, der udveksles i henhold til nærværende forordning, og efter sin analyse som omhandlet i nærværende forordnings artikel 33, i forbindelse med hvilke EPPO kan udøve sin kompetence. De specifikke Eurofiscanalyserapporter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal:
2b. I forbindelse med en efterforskning eller retsforfølgning foretaget af og efter anmodning fra EPPO i overensstemmelse med artikel 24, stk. 9, i forordning (EU) 2017/1939 for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i EPPO, og i overensstemmelse med nærværende artikel for så vidt angår de øvrige medlemsstater meddeler Eurofisc EPPO enhver tilgængelig relevant oplysning fra medlemsstaterne om grænseoverskridende momssvig, der udveksles i henhold til nærværende forordning. 2c. I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (*4) forelægger Eurofisc OLAF specifikke Eurofiscanalyserapporter, der identificerer tilfælde af mistanke om toldrelateret momssvig, som berører Unionens finansielle interesser, på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, der udveksles i henhold til nærværende forordning, og efter sin analyse omhandlet i nærværende forordnings artikel 33 for at sætte OLAF i stand til at overveje passende foranstaltninger i overensstemmelse med sit mandat. De specifikke Eurofiscanalyserapporter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal:
2d. I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og efter anmodning fra OLAF meddeler Eurofisc OLAF enhver tilgængelig oplysning fra medlemsstaterne om mistanke om toldrelateret momssvig, der berører Unionens finansielle interesser, og som udveksles i henhold til nærværende forordning, for at sætte OLAF i stand til at overveje passende foranstaltninger i overensstemmelse med sit mandat. 2e. Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt de kriterier, på grundlag af hvilke Eurofiscanalyserapporterne skal udarbejdes, og de oplysninger, der skal medtages i disse analyserapporter, for at EPPO eller OLAF kan vurdere deres kompetence, og fastlægger standardformularerne for fremsendelse af disse rapporter. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2. Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt hører Kommissionen Eurofisc. (*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2017/1371/oj)." (*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/883/oj).«" |
|
5) |
Artikel 49, stk. 1, affattes således: »1. Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger og vurderer, hvordan de ordninger vedrørende administrativt samarbejde, der er fastsat ved denne forordning, fungerer. Vurderingen skal omfatte den praktiske anvendelse af artikel 36, stk. 2a-2d, og af artikel 49a og 49b. Kommissionen samler medlemsstaternes erfaringer med henblik på at forbedre disse ordningers funktion.« |
|
6) |
I kapitel XIII tilføjes følgende artikler: »Artikel 49a 1. Til det formål, der er defineret i denne artikels stk. 2, litra b), og uden at det berører artikel 43 i forordning (EU) 2017/1939, giver medlemsstaternes kompetente myndigheder EPPO centraliseret adgang til følgende oplysninger med henblik på målrettede søgninger:
2. Centraliseret adgang som omhandlet i denne artikels stk. 1 gives på følgende betingelser:
3. Centraliseret adgang som omhandlet i stk. 1 gives via et enkelt kontaktpunkt til alle oplysninger vedrørende en undersøgelse, herunder oplysninger der vedrører flere medlemsstater. 4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter:
De i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2. 5. Omkostningerne ved etablering, drift og vedligeholdelse af den infrastruktur og de tekniske midler, der muliggør sikker adgang til de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, afholdes af EPPO. Artikel 49b 1. Til de formål, der er defineret i denne artikels stk. 2, litra b), giver medlemsstaternes kompetente myndigheder OLAF centraliseret adgang til følgende oplysninger med henblik på målrettede søgninger:
2. Centraliseret adgang som omhandlet i denne artikels stk. 1 gives på følgende betingelser:
3. Centraliseret adgang som omhandlet i stk. 1 gives via et enkelt kontaktpunkt til alle oplysninger vedrørende en undersøgelse, herunder oplysninger der vedrører flere medlemsstater. 4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter:
De i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2. 5. Omkostningerne ved etablering, drift og vedligeholdelse af den infrastruktur og de tekniske midler, der muliggør sikker adgang til de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, afholdes af OLAF.« |
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 17. august 2027.
Artikel 1, nr. 3), finder dog anvendelse fra den 1. juli 2030.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2026.
På Rådets vegne
S. HARRIS
Formand
(1) Udtalelse af 17.6.2026 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Udtalelse af 18.2.2026. (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/904/oj).
(4) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1939/oj).
(5) Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/352/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/883/oj).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
(10) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1743/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)