(1)

Landbrugssektoren, navnlig landbrugerne, som sørger for fødevaresikringen, står over for en række udfordringer. Covid-19-pandemien, voksende ustabilitet i verdenshandelen, stadig flere ekstreme vejrbegivenheder og Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine har ført til en hidtil uset stigning i de energirelaterede omkostninger for landbrugsinput og en længerevarende periode med høj inflation, der påvirker landbrugernes omkostninger og fødevarepriser. Sideløbende hermed bestræber landbrugerne til stadighed sig på at sikre, at deres produktion er mere miljømæssigt bæredygtig. Mange forbrugere er i lyset af de stigende leveomkostninger også i stigende grad gået over til at købe og forbruge billigere fødevarer. Disse faktorer har yderligere destabiliseret fordelingen af merværdien i fødevareforsyningskæden og har øget usikkerheden for landbrugerne, navnlig dem, der driver små og mellemstore bedrifter, hvilket har ført til protester og mistillid. Det er derfor hensigtsmæssigt at vedtage foranstaltninger til at løse disse udfordringer med henblik på at genoprette rimelighed og tilliden hos aktørerne i fødevareforsyningskæden, styrke landbrugernes stilling og forbedre deres forhandlingsposition, herunder gennem producentorganisationer og kooperativer som katalysatorer for merværdi, samt beskytte landbrugernes indkomst og øge unges tillid til landbrugserhvervet.

(2)

Når der udvikles handelsnormer vedrørende angivelse af produktionsstedet og/eller oprindelsen, bør der lægges særlig vægt på den specifikke kontekst, hvori hvert produkt og hver sektor indgår. Disse angivelser bør fastlægges i lyset af behovet for bedre at opfylde forventningerne om gennemsigtighed, herunder ved hjælp af mærkning af oprindelsesland i overensstemmelse med reglerne for det indre marked, deres relevans for forbrugerne og forsyningskædens struktur, samtidig med at der tages hensyn til de praktiske virkninger for aktørerne og behovet for undgå unødig kompleksitet.

(3)

De forskellige aktører i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, der er aktive i de forskellige produktions-, forarbejdnings-, markedsførings-, distributions- og detailhandelsled, har udviklet ordninger og mærker for at fremme handelsformer, der sikrer en retfærdig fordeling af merværdi til landbrugerne og oprettelsen og vedligeholdelsen af korte forsyningskæder. Det er nødvendigt at fastsætte minimumskrav for anvendelsen af fakultative udtryk til at beskrive disse handelsformer for at øge gennemsigtigheden og pålideligheden af anvendelsen af disse udtryk i fødevareforsyningskæden og dermed supplere de eksisterende fødevaremærkningsregler, navnlig fødevaremærkningsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (4).

(4)

Med henblik på at skabe øget tillid og rimelighed i hele fødevareforsyningskæden bør udtrykkene »fair«, »rimelig« og udtryk, der har en tilsvarende betydning som disse udtryk, kun anvendes til at betegne handelsformer, der sikrer stabilitet og gennemsigtighed i de handelsmæssige forbindelser mellem landbrugerne og køberne og prissætning, som de deltagende landbrugere anser for at være rimelig og rentabel, og som støtter og bidrager til FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder på en måde, der er i overensstemmelse med bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760 (5).

(5)

Udtrykket »kort forsyningskæde« bør kun anvendes til at betegne handelsformer, hvor der er en direkte forbindelse mellem landbrugerne og forbrugerne, der muliggør direkte udvekslinger af oplysninger om produktionsprocessen og produktet, herunder ved hjælp af fjernkommunikation og/eller gennem et mellemliggende handelsled i forsyningskæden, og hvor forbrugerne let kan identificere de deltagende landbrugeres bedrifter, hvor råvaren blev produceret. Dette udtryk kan alternativt også anvendes, når der er en tæt forbindelse mellem landbrugerne og forbrugerne i geografisk nærhed af hinanden, herunder i en grænseoverskridende kontekst. Geografisk nærhed bør bl.a. forstås som en kort afstand eller en kort transporttid, hvorved der tages hensyn til medlemsstaternes særlige geografiske og demografiske forhold. En sådan anvendelse af udtrykket »kort forsyningskæde« vil tilskynde forbrugerne til at betale priser, der giver landbrugerne en rimelig godtgørelse for, hvad de producerer, styrke landdistrikterne og bidrage til udviklingen og revitaliseringen af disse distrikter og forbedre gennemsigtigheden med hensyn til produkternes oprindelse og produktionsmetoder. Det bør finde anvendelse på produkter, der produceres i eller markedsføres på det indre marked.

(6)

For bedre at afspejle markedsvilkårene, udviklingen i forbrugernes forventninger og fremskridt både med hensyn til handelsnormer og relevante internationale standarder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (6) ved tilføjelse af yderligere fakultative udtryk, der svarer til udtrykket »fair« eller »rimelig«, og ved præcisering af betingelser for anvendelsen af de fakultative udtryk til at betegne handelsformer, der er forbundet med en rimelig fordeling af merværdi til landbrugerne og oprettelsen og opretholdelsen af korte forsyningskæder, under hensyntagen til eventuelle relevante internationale standarder og tilhørende kvalitetsordninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(7)

Medlemsstaterne kan beholde eller indføre national ret, der fastsætter supplerende krav i forbindelse med anvendelsen af fakultative udtryk for handelsformer, men denne ret bør ikke hindre, begrænse eller vanskeliggøre anvendelsen af disse udtryk for produkter, der på lovlig vis produceres eller på lovlig vis markedsføres i en anden medlemsstat.

(8)

Anvendelsen af skriftlige kontrakter spiller en afgørende rolle for aktørernes ansvarlighed, skaber større bevidsthed om betydningen af markedssignaler, bidrager til at tilpasse udbuddet til efterspørgslen, forbedrer pristransmissionen i forsyningskæden, øger gennemsigtigheden og forebygger og håndterer urimelig handelspraksis. Reglerne om kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren bør derfor udvides til at omfatte andre produkter end rå mælk, samtidig med at der sikres overensstemmelse med de regler om kontraktforhold, der gælder for andre landbrugssektorer. Denne forordning bør imidlertid give medlemsstaterne mulighed for at fritage aktører fra forpligtelsen til at medtage indikatorer, indekser eller metoder til beregning af den endelig pris eller en revisionsklausul i deres skriftlige kontrakter efter høring af de relevante repræsentanter for landbrugerne eller de relevante brancheorganisationer, forudsat at virkningerne af forudsigelighed, gennemsigtighed og pristransmission kan opnås på anden vis, eller at forpligtelsen til at medtage disse elementer vil være uhensigtsmæssig eller uforholdsmæssig af andre begrundede årsager.

(9)

For at afspejle markedsudviklingen, samtidig med at der opretholdes en effektiv konkurrence på mejerimarkedet, er det hensigtsmæssigt at forhøje de kvantitative grænser, der gælder for den mængde rå mælk, som er omfattet af anerkendte producentorganisationers kollektive kontraktforhandlinger, udtrykt som en procentdel af den samlede EU-produktion og af den samlede mængde, der produceres i og leveres til en medlemsstat.

(10)

For at øge fleksibiliteten for medlemsstaterne og forenkle proceduren for anerkendelse af producentorganisationer og dermed reducere transaktionsomkostningerne og forbedre effektiviteten bør de gældende regler muliggøre anerkendelse af dem efter en enkelt anmodning, der omfatter flere sektorer eller produkter, i stedet for det nuværende krav om en enkelt anmodning, der omfatter for én specifik sektor, forudsat at producentorganisationen opfylder de betingelser, som gælder for hver specifik sektor, hvori den søger om anerkendelse. Derudover kan økologiske producenter benytte sig af den eksisterende mulighed for oprettelse og anerkendelse af producentorganisationer for at udvide deres samarbejde. I kriterierne for anerkendelse af producentorganisationer og deres vedtægter bør det også kræves, at producentorganisationer skal oprettes på initiativ af de landbrugere, der producerer landbrugsprodukter fra jordbrug, uanset om produktionsmetoderne anvender jord eller andre vækstmedier, f.eks. i drivhuse, eller fra husdyrbrug, og at producentorganisationerne kontrolleres i overensstemmelse med regler, der gør det muligt for disse tilsluttede landbrugere på demokratisk vis at kontrollere deres organisation og dens beslutninger. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at beslutte, at en sådan demokratisk kontrol ikke kun kan foretages direkte af landbrugerne, men også af deres sammenslutninger, herunder sammenslutninger i form af kooperativer, forudsat at disse sammenslutninger kontrolleres af landbrugerne. Dette bør ikke forhindre andre producenter, der ikke er landbrugere, og som producerer landbrugsprodukter fra jordbrug eller husdyrbrug, f.eks. forarbejdningsvirksomheder i første led eller ikkeproducenter, i at tilslutte sig producentorganisationer.

(11)

For at fremme yderligere bæredygtig udvikling, som er et centralt princip i traktaterne og et prioriteret mål for Unionens politikker, og for at sikre gennemsigtighed, stabilitet og retfærdighed i de handelsmæssige forbindelser mellem landbrugerne og køberne i hele forsyningskæden bør medlemsstaterne kunne anerkende producentorganisationer, der forfølger specifikke mål ved for deres handelsformer at anvende fakultative udtryk såsom »fair« eller »rimelig« eller udtryk, der har en tilsvarende betydning som disse udtryk, samt udtrykket »kort forsyningskæde«.

(12)

For at sikre en rimelig levestandard for landbrugerne, styrke deres forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne og de øvrige aktører i forsyningskæden og gøre fordelingen af merværdi i forsyningskæden mere rimelig bør muligheden for at forhandle om kontraktvilkår på vegne af deres medlemmer — for deres samlede produktion eller en del heraf — udvides til at omfatte ikkeanerkendte producentorganisationer, herunder kooperativer eller andre tilsvarende retlige former, der anerkendes i national ret, forudsat at de opfylder de kriterier for anerkendelse, der er fastsat på EU-plan, og udøver de aktiviteter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder koncentrerer udbuddet og afsætter deres medlemmers produkter på markederne. For at sikre ligebehandling af medlemmer i anerkendte og ikkeanerkendte producentorganisationer bør denne mulighed være underlagt passende begrænsninger. Navnlig bør den kun udvides til at omfatte ikkeanerkendte producentorganisationer, der har indgivet en ansøgning om anerkendelse til en medlemsstat, inden for fire måneder efter indgivelsen af ansøgningen, eller, hvis den pågældende medlemsstat ikke har truffet beslutning inden for denne periode, senest fem år efter datoen for indgivelse af deres ansøgning, medmindre medlemsstaten nægter anerkendelse i mellemtiden.

(13)

Med henblik på at styrke anerkendte producentorganisationers forhandlingsposition og sikre en holdbar udvikling af landbrugsproduktionen bør anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer have mulighed for at forhandle kontraktvilkår på vegne af deres medlemmer, herunder prisen, for produkter, der produceres af nogle af eller alle deres medlemmer, selv om de ikke reelt selv udøver en økonomisk aktivitet, forudsat at deres medlemmer reelt udøver en økonomisk aktivitet. Dette bør tillades, forudsat at det sikres, at de organisationer, der er medlemmer af disse sammenslutninger, ikke også er medlemmer af en anden sammenslutning af producentorganisationer, og at mængden af det produkt, der er omfattet af disse sammenslutningers aktiviteter, ikke overstiger 36 % af den samlede nationale produktion af det pågældende produkt i den pågældende medlemsstat. For at opretholde en effektiv konkurrence på markedet bør anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer desuden heller ikke have mulighed for at forhandle kontraktvilkår, hvis disse sammenslutninger omfatter ikkeanerkendte producentorganisationer.

(14)

Producentorganisationernes vedtægter kræver, at deres medlemmer begrænser medlemskab til én producentorganisation for ethvert givet produkt for at skabe stabilitet for producentorganisationen, forebygge opportunistisk adfærd fra medlemmernes side ved at begrænse muligheden for, at de frit afsætter deres mængder hos forskellige producentorganisationer, og for at opretholde sammenhængen i repræsentationen af deres medlemmer. Samtidig bør en producent kunne være medlem af forskellige producentorganisationer, hvis det pågældende produkt er et andet produkt fra bedriften. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at der i behørigt begrundede tilfælde er mulighed for flere medlemskaber, forudsat at produkterne adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden med hensyn til bl.a. deres særlige karakteristika eller de forskellige tilsigtede slutanvendelser.

(15)

For at forhindre køberne i at undergrave producentorganisationernes forhandlingsposition bør der indføres passende garantier for kontakter, der indgås mellem købere og medlemmer af sådanne producentorganisationer. Selv om køberne kan kontakte producentorganisationers medlemmer, bør kontakt til disse medlemmer ikke underminere producentorganisationernes mål eller koncentrationen af udbuddet og afsætningen af produkter på markedet, navnlig hvis sådanne direkte kontakter med producentorganisationers medlemmer anvendes til at omgå producentorganisationers fælles strategi.

(16)

For at styrke mælkeproducenternes stilling, navnlig ved at styrke deres producentorganisationer, er det hensigtsmæssigt at tilpasse reglerne om producentorganisationernes vedtægter og udvide anvendelsen af disse regler til at omfatte producentorganisationer i mejerisektoren og derved styrke den demokratiske funktion og gennemsigtighed.

(17)

Brancheorganisationerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at lette dialogen mellem aktørerne i forsyningskæden og fremme bedste praksis, markedsgennemsigtighed, stabilitet og retfærdighed i de handelsmæssige forbindelser mellem landbrugerne og køberne i hele forsyningskæden. Det er derfor hensigtsmæssigt at inkludere fremme af initiativer til medtagelse af fakultative udtryk for handelsformer såsom »fair«, »rimelig« eller udtryk, der har en tilsvarende betydning som disse udtryk, samt udtrykket »kort forsyningskæde« på listen over mål, som en anerkendt brancheorganisation kan forfølge.

(18)

Visse medlemsstater kræver, at alle leverancer af landbrugsprodukter på deres område skal være omfattet af skriftlige kontrakter mellem de relevante parter. Hvis en medlemsstat ikke gør brug af denne mulighed, kan landbrugerne, producentorganisationerne eller sammenslutningerne af producentorganisationer anmode om, at der anvendes skriftlige kontrakter. På grund af deres svagere forhandlingsposition og frygten for kommercielle repressalier fra købernes side kan det imidlertid være vanskeligt for landbrugerne og deres sammenslutninger at fremsætte en sådan anmodning. For at øge tilliden, gennemsigtigheden og effektiviteten i forsyningskæden bør landbrugere, der arbejder helt i starten af forsyningskæden for landbrugsfødevarer, og deres sammenslutninger, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer drage fordel af skriftlige kontrakter. Skriftlige kontrakter bør derfor være påkrævede, når leverancer af landbrugsprodukter foretages af landbrugere, der producerer jordbrugsprodukter, uanset om deres produktionsmetoder anvender jord eller andre vækstmedier, f.eks. i drivhuse, eller fra husdyrbrug på deres bedrifter, og når de forarbejder disse primære landbrugsprodukter. Leverancer af sådanne produkter, der foretages af landbrugssammenslutninger, producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, som forarbejder eller markedsfører sådanne produkter for landbrugere, bør også være omfattet af en skriftlig kontrakt.

(19)

For i højere grad at tage markedssignaler i betragtning og forbedre pristransmissionen bør medlemsstaterne kunne kræve anvendelse af skriftlige kontrakter for levering af landbrugsprodukter, herunder leverancer fra eller til andre aktører i fødevareforsyningskæden, og kræve, at køberne skal afgive skriftlige tilbud for kontrakter om levering af landbrugsprodukter.

(20)

Med henblik på forenkling og reduktion af transaktionsomkostningerne bør denne forordning indeholde visse fravigelser af kravet om anvendelse af skriftlige kontrakter eller afgivelse af skriftlige tilbud om kontrakter og give medlemsstaterne mulighed for at fritage visse leverancer fra kravet om anvendelse af skriftlige kontrakter eller afgivelse af skriftlige tilbud om kontrakter. Landbrugerne og deres sammenslutninger bør dog fortsat have ret til at anmode om en skriftlig kontrakt eller et skriftligt tilbud om en kontrakt, når der ikke er en sådan forpligtelse. For at bevare producentorganisationers og kooperativers rolle med hensyn til at fremme kollektive tilgange og maksimere merværdien for deres medlemmer og derved styrke landbrugernes stilling i forsyningskæden bør en skriftlig kontrakt ikke påkræves for leverancer foretaget af medlemmer til deres producentorganisation eller kooperativ, forudsat at den pågældende producentorganisations eller det pågældende kooperativs vedtægter indeholder gennemsigtige og forudsigelige regler om pristransmission under hensyntagen til indvirkningen på landbrugernes indtjening.

(21)

For at give medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til national eller regional praksis bør denne forordning gøre det muligt for medlemsstaterne at fritage produkter, som er genstand for sæsonbestemte udsving i udbud eller efterspørgsel, eller som er let fordærvelige, samt produkter, som er genstand for specifikke traditions- eller sædvanebestemte handelsmønstre, fra kravet om anvendelse af skriftlige kontrakter eller skriftlige tilbud om kontrakter. Desuden bør medlemsstaterne efter høring af de relevante repræsentanter for landbrugerne eller af de relevante brancheorganisationer have mulighed for at fritage visse andre produkter end mælk og mejeriprodukter fra forpligtelsen til at være genstand for skriftlige kontrakter, forudsat at virkningerne af forudsigelighed, gennemsigtighed og pristransmission opnås på anden vis for de pågældende produkter, eller at forpligtelsen til, at disse produkter skal være genstand for skriftlige kontrakter eller skriftlige tilbud om kontrakter, ikke vil være hensigtsmæssig eller forholdsmæssig for disse produkter af andre begrundede årsager. Denne mulighed for at fritage visse produkter fra at være genstand for skriftlige kontrakter bør også omfatte muligheden for at fritage visse produkter fra visse elementer, der er obligatoriske for sådanne skriftlige kontrakter. For at beskytte landbrugerne bør de tilfælde, hvor sådanne fritagelser kan indrømmes, specificeres klart.

(22)

Kravet om anvendelse af skriftlige kontrakter for levering af landbrugsprodukter og de grundlæggende betingelser for deres anvendelse bør fastsættes på EU-plan, samtidig med at det sikres, at parternes ret til at forhandle om alle dele af deres kontrakter ikke begrænses ud over, hvad der er strengt nødvendigt. Medlemsstaterne bør dog ikke forhindres i at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, som har negativ indvirkning på landbrugsbefolkningens levestandard, forudsat at sådanne foranstaltninger er hensigtsmæssige og forholdsmæssige med henblik på at sikre opnåelse af det mål, der forfølges, og er forenelige med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 (8), herunder dets artikel 9.

(23)

For at tilskynde parterne til at nå frem til en mindelig løsning i tilfælde af tvister, der vedrører indgåelse eller revision af en skriftlig kontrakt, bør medlemsstaterne sikre, at parterne har adgang til mæglingsmekanismer eller tilsvarende mekanismer. Sådanne mekanismer vil kunne omfatte eksisterende mekanismer eller nye mekanismer, der indføres til dette formål. De vil bl.a. kunne omfatte organisationer, der repræsenterer landbrugere, brancheorganisationer, akkrediterede private mæglingstjenester eller andre uafhængige tvistbilæggelsesorganer. Disse mekanismer bør være upartiske, og det bør være frivilligt for de kontraherende parter at anvende dem. Medlemsstaterne bør informere Kommissionen om de mekanismer, der findes på deres område.

(24)

For at lette prisoverførselsmekanismernes funktion, hvis den endelige pris, der skal betales for levering af landbrugsprodukter, beregnes ved at kombinere forskellige kontraktligt fastsatte faktorer, bør disse faktorer omfatte objektive indikatorer, indekser eller beregningsmetoder, der er let forståelige for parterne. For at undgå, at landbrugerne tvinges til systematisk at sælge under deres produktionsomkostninger, bør indikatorerne, indekserne og metoderne til beregning af den endelige pris afspejle ændringer i markedsvilkårene og ændringer i de relevante elementer af produktionsomkostningerne for de leverede landbrugsprodukter, som påvirker landbrugernes indtjening.

(25)

I betragtning af landbrugernes og deres organisationers sårbare forhandlingsposition, den seneste tids tilfælde af betydelig volatilitet i omkostningerne for landbrugsinput og markedspriserne samt behovet for en mere effektiv pristransmission i forsyningskæden bør kontrakter i mejerisektoren med en løbetid på mere end seks måneder og kontrakter i andre landbrugssektorer med en løbetid på mere end 12 måneder indeholde en revisionsklausul, som landbrugerne eller deres organisationer kan udløse, f.eks. i tilfælde af uforudsete omstændigheder såsom ekstreme vejrbegivenheder, udbrud af dyresygdomme, geopolitiske spændinger eller af andre årsager. En sådan klausul bør gøre det muligt for landbrugerne når som helst efter de første seks eller 12 måneder, alt efter hvad der er relevant, at anmode om en revision af kontraktens dele og gøre det muligt for dem at opsige kontrakten, hvis der ikke kan opnås enighed. Dette bør ikke berøre parternes ret til at forhandle om andre muligheder for revision af kontrakten.

(26)

For at øge gennemsigtigheden i kontrakten og bidrage til en mere retfærdig handelspraksis bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve registrering af skriftlige kontrakter om levering af landbrugsprodukter.

(27)

Visse vertikale og horisontale samarbejdsinitiativer vedrørende landbrugsvarer og fødevarer, som har til formål at anvende krav, der er strengere end de obligatoriske krav, kan have en positiv effekt på den fælles landbrugspolitiks mål om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard og på målet om at sikre bæredygtig udvikling i Unionen. Sådanne initiativer bør derfor i særlige tilfælde ikke være omfattet af anvendelsen af artikel 101, stk. 1, i TEUF.

(28)

I perioder med alvorlige skævheder på markederne kan bestemte kategorier af kollektive tiltag, der iværksættes af private aktører, bidrage til at stabilisere de berørte sektorer. Sådanne kollektive tiltag, der iværksættes af private aktører, kunne f.eks. bestå af tilbagetrækning fra markedet eller gratis uddeling af deres produkter, herunder ved at give dem til velgørenhedsorganisationer. Med henblik på at sikre, at private aktører har de nødvendige midler til at gennemføre disse tiltag, bør Kommissionen kunne gøre EU-midler fra landbrugsreserven tilgængelige for at støtte disse tiltag. Medlemsstaterne bør også straks kunne tildele yderligere nationale midler.

(29)

I meddelelsen af 19. februar 2025 med titlen »En vision for landbrug og fødevarer« minder Kommissionen om, at husdyr er en væsentlig del af Unionens landbrugssektor, konkurrenceevne og samhørighed. Bæredygtige husdyrsystemer er afgørende for Unionens økonomi, landdistrikternes levedygtighed og bevarelsen af miljøet og landskabet. Unionens husdyrsektor er særlig sårbar over for forskellige chok og den globale konkurrence og skal opfylde høje produktionsstandarder, som ikke altid belønnes af markedet. I denne forbindelse er det såvel i EU-producenternes som forbrugernes interesse nødvendigt at anerkende den naturlige sammensætning af kød og kødprodukter. Kødrelaterede udtryk har ofte kulturel og historisk betydning. Kødrelaterede udtryk bør derfor beskyttes for at øge gennemsigtigheden på det indre marked med hensyn til fødevarers sammensætning og deres ernæringsmæssige indhold og sikre, at forbrugerne kan træffe velinformerede valg. En sådan klarhed er navnlig vigtig for forbrugere, der ønsker et specifikt ernæringsmæssigt indhold, der traditionelt forbindes med kødprodukter. Med henblik på forordning (EU) nr. 1308/2013og inden for nævnte forordnings anvendelsesområde bør »kød« derfor forstås som de spiselige dele af dyr.

(30)

For så vidt angår landbrugsprodukter, der er opført på listen i bilag I til TEUF, samt fødevarer, der ikke er opført på listen i nævnte bilag, bør visse udtryk desuden være forbeholdt produkter, som er fremstillet af kød, uden at dette berører teknologiske processer anvendt i produktionen, og som ikke helt eller delvis har til formål at erstatte kød eller en kødbestanddel, eller produkter, som bærer en betegnelse, hvor disse udtryk benyttes i sammensætninger med ét eller flere ord til angivelse af de dyrearter, som et landbrugsprodukt stammer fra, uden at dette berører anvendelsen af disse udtryk i forbindelse med fiskevarer og akvakulturprodukter som defineret i lovgivningsmæssige EU-retsakter om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter. For at tage hensyn til, at der findes visse produkter, som ikke er fremstillet af kød, og hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt som følge af en konstateret langvarig anvendelse heraf, og det ikke skaber nogen form for forvirring hos forbrugeren, bør der i artikel 78, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 tilføjes en beføjelse for Kommissionen til at udarbejde en liste over navne, som det vil være muligt at anvende alene eller i sammenhæng med andre ord, og som tager hensyn til, hvordan udtrykkene anvendes på forskellige sprog.

(31)

For at gøre det muligt for sukkerroeavlerne at drage fordel af den større kontraktmæssige klarhed og for at sikre en harmoniseret kontraktmæssig ramme, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i sukkerroesektoren, bør købsvilkårene i kontrakter om levering af sukkerroer tilpasses betingelserne for anvendelse af skriftlige kontrakter inden for andre landbrugssektorer.

(32)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(33)

For at styrke landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden bør visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (9) ændres for så vidt angår de interventionstyper, der findes i visse sektorer. Disse ændringer har til formål at give landbrugerne et incitament i at blive eller forblive medlemmer af producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, i lyset af den positive rolle, som producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer spiller med hensyn til at styrke producenternes forhandlingsposition. For at sikre en mere effektiv og målrettet støtte til producentorganisationer gennem de strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (»strategiske planer under den fælles landbrugspolitik«), bør der desuden gives mulighed for at øge Unionens finansielle støtte til driftsprogrammer i visse sektorer.

(34)

I visse medlemsstater ligger værdien af produktionen af frugt og grøntsager, der afsættes af producentorganisationer, sammenholdt med den samlede værdi af frugt- og grøntsagsproduktionen fortsat langt under EU-gennemsnittet. Blandt de finansielle incitamenter, der er til rådighed, kan medlemsstaterne allerede yde national finansiel støtte i henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2021/2115 til producentorganisationer beliggende i visse områder, hvor organiseringsgraden for producenterne ligger betydeligt under EU-gennemsnittet. Med henblik på styrkelse af konkurrenceevnen, styrkelse af landbrugernes stilling i værdikæden og oprettelse af nye producentorganisationer bør der ydes et finansielt incitament bestående af en forhøjelse på 10 % af den finansielle støtte fra Unionen til producentorganisationer i medlemsstater, hvor organiseringsgraden for producenterne er under 10 % i tre på hinanden følgende år forud for gennemførelsen af det relevante driftsprogram.

(35)

Med henblik på at lette generationsskiftet i landbrugssektoren og tilskynde nye producenter til at tilslutte sig producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren og i andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115 bør der gives et incitament til unge landbrugere og nye landbrugere, der tilslutter sig en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Navnlig bør det være muligt at forhøje Unionens finansielle støtte til udgifter i forbindelse med investeringer, der foretages hos unge landbrugere eller nye landbrugere, der for første gang tilslutter sig en anerkendt producentorganisation, med 20 procentpoint.

(36)

I lyset af de seneste års gentagne ugunstige klimabegivenheder, naturkatastrofer, plantesygdomme og skadegørerangreb har det vist sig at være nyttigt for producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer at kunne omdirigere midler, herunder finansiel støtte fra Unionen inden for driftsfonden, til interventioner, der er nødvendige for at håndtere konsekvenserne af sådanne hændelser. Det er derfor nødvendigt at fastsætte mulighed for på visse betingelser at forhøje den finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, artikel 62, artikel 65, stk. 1, og artikel 68 i forordning (EU) 2021/2115, fra 50 % til 70 % af de faktisk afholdte udgifter.

(37)

For at støtte oprettelsen af interventionstyper inden for de øvrige sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, bør medlemsstaterne fra den 1. januar 2025 gives yderligere fleksibilitet for at tilpasse fordelingen af midler til disse sektorer. Medlemsstaterne bør derfor kunne anvende op til 6 % af deres tildelinger til direkte betalinger, efter at de har vurderet konsekvenserne for indkomststøtteniveauet.

(38)

Forordning (EU) 2021/2115 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(39)

For at sikre, at EU-midler fra landbrugsreserven kan stilles til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at støtte private aktørers kollektive tiltag i perioder med alvorlige skævheder på markederne, bør muligheden for at anvende landbrugsreserven udvides til at omfatte støtte til kollektive tiltag, når Kommissionen beslutter, at konkurrencereglerne ikke finder anvendelse på disse tiltag.

(40)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (10) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(41)

For at give markedsaktørerne den nødvendige tid til at tilpasse sig og gøre det muligt for Kommissionen at vurdere eksisterende nationale ordninger og national praksis bør anvendelsen af reglerne for de betingelser, på hvilke de fakultative udtryk »fair« og »rimelig« og udtryk, der har en tilsvarende betydning som disse udtryk, samt udtrykket »korte forsyningskæder« forbeholdes, udskydes indtil to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. For at give aktørerne mulighed for at tilpasse deres kontraktforhold til de nye regler om skriftlige kontrakter og give producentorganisationer i mælkesektoren mulighed for at tilpasse deres vedtægter bør anvendelsen af disse regler ligeledes udskydes indtil to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. For at give markedsaktørerne mulighed for at tilpasse sig og justere deres markedsføringsstrategier bør anvendelsen af de definitioner og betegnelser, der er forbeholdt kød og kødprodukter, desuden udskydes indtil tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Produkter, der er produceret eller importeret i overensstemmelse med de regler, der gælder før den dato, på hvilken de nye regler begynder at finde anvendelse, bør imidlertid fortsat kunne markedsføres i en periode på højst seks år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden eller indtil den dato, hvor lagrene er opbrugt, alt efter hvad der indtræffer først —

1)

Artikel 75, stk. 3, litra j), affattes således:

2)

I artikel 78 foretages følgende ændringer:

3)

I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 1, indsættes følgende underafdeling:

4)

Artikel 148 affattes således:

5)

Artikel 149, stk. 2, litra c), affattes således:

6)

I artikel 152 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 153 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 157, stk. 1, litra c), tilføjes følgende nummer:

9)

Artikel 168 affattes således:

10)

I artikel 210a foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 222, stk. 1, affattes således:

12)

Artikel 222a, stk. 2, affattes således:

13)

I bilag VII indsættes følgende del:

»DEL Ia

Betegnelser for kød og kødprodukter

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2283/oj).«"

14)

I bilag X foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 52 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 62 tilføjes følgende stykke:

3)

I artikel 65, stk. 1, tilføjes følgende litra:

4)

I artikel 68 indsættes følgende stykke:

5)

Artikel 88, stk. 7, affattes således:

»b)

ekstraordinære foranstaltninger i henhold til artikel 219, 220, 221 og 222 i forordning (EU) nr. 1308/2013.«