European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1532

23.7.2026

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 155/2026

af 30. april 2026

om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen [2026/1532]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EU) 2021/1901 af 29. oktober 2021 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 for så vidt angår statistikker over udgifter til og finansiering af sundhedspleje (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes efter punkt 18of (Kommissionens forordning (EU) 2022/2294) i bilag XXI til EØS-aftalen:

"18og.

32021 R 1901: Kommissionens forordning (EU) 2021/1901 af 29. oktober 2021 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 for så vidt angår statistikker over udgifter til og finansiering af sundhedspleje (EUT L 387 af 3.11.2021, s. 110).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

I artikel 3 tilføjes følgende stykke:

"Liechtenstein er fritaget for at indberette separate data om kurativ behandling af dagpatienter (HC.1.2), revalidering af dagpatienter (HC.2.2) og langtidspleje af dagpatienter (HC.3.2). Data om kurativ behandling af dagpatienter (HC.1.2) inkluderes i data om kurativ behandling af ambulante patienter (HC.1.3), data om revalidering af dagpatienter (HC.2.2) inkluderes i data om revalidering af ambulante patienter (HC.2.3) og data om langtidspleje af dagpatienter (HC.3.2) inkluderes i data om langtidspleje af ambulante patienter (HC.3.3). Liechtenstein er fritaget for at indberette data om virksomhedsfinansierede ordninger (HF.2.3)."."

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2021/1901, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 1. maj 2026, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2026.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Nicolas VON LINGEN

Formand


(1)   EUT L 387 af 3.11.2021, s. 110.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1532/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)