|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1403 |
24.6.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/1403
af 19. juni 2026
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien
(meddelt under nummer C(2026) 4392)
(Kun den bulgarske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Infektion med fåre- og gedepestvirus er en infektiøs sygdom, der rammer får og geder og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og i eksporten til tredjelande. I tilfælde af et udbrud af infektion med fåre- og gedepestvirus hos får eller geder er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre virksomheder, hvor der holdes geder eller får. |
|
(2) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig indeholder artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder infektion med fåre- og gedepestvirus, og om anvendelse af visse foranstaltninger deri. I henhold til nævnte delegerede forordnings artikel 21, stk. 1, skal restriktionszonen omfatte en beskyttelseszone og en overvågningszone samt om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne. |
|
(3) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 (4) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og deri fastsættes visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien som reaktion på det udbrud, der blev bekræftet den 25. november 2024 i kommunen Velingrad i regionen Pazardzhik. Mere specifikt fastsættes det ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238, at de beskyttelses- og overvågningszoner samt supplerende restriktionszoner, der skal oprettes af denne medlemsstat i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, som minimum skal omfatte de områder, der er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. |
|
(4) |
Siden den sidste ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/2382 (5) har Bulgarien underrettet Kommissionen om fortsatte forsinkelser i gennemførelsen af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos opdrættede dyr på en virksomhed, jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2020/687, for så vidt angår det udbrud, der blev bekræftet i kommunen Velingrad i regionen Pazardzhik. |
|
(5) |
I lyset af den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien og det presserende behov for effektivt at mindske risikoen for spredning af sygdommen, både inden for den pågældende medlemsstat og til andre medlemsstater, er det afgørende at ændre varigheden af de bekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i beskyttelses- og overvågningszonerne og de supplerende restriktionszoner for Bulgarien i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238. Disse ændringer imødegår den betydelige risiko, der er forbundet med den fortsatte cirkulation og potentielle spredning af sygdommen ud over de i øjeblikket berørte områder, så længe sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne ikke er gennemført. |
|
(6) |
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 bør derfor ændres. |
|
(7) |
Varigheden af beskyttelses- og overvågningszonerne og de supplerende restriktionszoner er baseret på kriterierne i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og på reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687. Desuden er der taget hensyn til den epidemiologiske situation for så vidt angår infektion med fåre- og gedepestvirus i de berørte områder og den generelle epidemiologiske situation for så vidt angår infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien og risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen i den pågældende medlemsstat og i Unionen. Foranstaltningernes varighed som anført i denne afgørelse er endvidere blevet fastlagt i overensstemmelse med de internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr. |
|
(8) |
I lyset af den fortsatte forsinkelse i anvendelsen af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos opdrættede dyr på en virksomhed, jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2020/687, mere end 12 måneder er gået siden bekræftelsen af infektion med fåre- og gedepestvirus i regionen Pazardzhik, er det desuden nødvendigt at forlænge det forbud mod flytning af får og geder fra hele Bulgarien til andre medlemsstater, der er fastsat i artikel 2, litra d), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238, og udvide forbuddet til alle bestemmelsessteder i tredjelande. Forbuddet bør således forlænges indtil den 31. december 2026. |
|
(9) |
I betragtning af den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus og nødvendigheden af, at sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 anvendes af Bulgarien, bør anvendelsesperioden for den pågældende gennemførelsesafgørelse endvidere forlænges indtil den 31. december 2026. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238
I gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 foretages følgende ændringer:
|
1. |
Artikel 2, litra d), affattes således:
|
|
2. |
I artikel 4 ændres datoen »30. juni 2026« til »31. december 2026«. |
|
3. |
Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Adressat
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2026.
På Kommissionens vegne
Olivér VÁRHELYI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/687/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 af 19. december 2024 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3109 (EUT L, 2024/3238, 23.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/3238/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/2382 af 21. november 2025 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien (EUT L, 2025/2382, 26.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/2382/oj).
BILAG
BILAG
A. Beskyttelses- og overvågningszoner omkring de bekræftede udbrud
|
Den regionale enhed og udbruddenes ADIS-referencenummer |
Områder afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner, del af restriktionszonen i Bulgarien, jf. artikel 1 |
Anvendelsen ophører (dato) |
|
|
Region of Pazardzhik |
BG-PPR-2024-00001 |
Protection zone: Those parts of Pazardzhik region, contained within a circle of a radius of 5 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 42.0156, Long. 23.9989 (2024/1) |
31.12.2026 |
|
Surveillance zone: Those parts of Pazardzhik region, contained within a circle of a radius of 20 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 42.0156, Long. 23.9989 (2024/1) excluding the areas contained in the protection zone |
31.12.2026 |
||
B. Supplerende restriktionszoner
|
Regional enhed |
Områder, der indgår i den supplerende restriktionszone oprettet i Bulgarien, jf. artikel 1 |
Anvendelsen ophører (dato) |
|
Region of Pazardzhik |
Entire territory of Pazardzhik region |
31.12.2026 |
|
Region of Blagoevgrad |
Municipalities Razlog, Satovcha, Garmen, Bansko, Belitsa, Yakoruda |
31.12.2026 |
|
Region of Smolyan |
Dospat Municipality |
31.12.2026 |
|
Region of Sofia oblast |
Municipalities of Kostenets and Dolna Banya |
31.12.2026 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/1403/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)