|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1376 |
24.6.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1376
af 23. juni 2026
om en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Uganda
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 30, stk. 1, og artikel 42a, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2), sammenholdt med punkt 18 i bilag VI til nævnte gennemførelsesforordning, forbydes indførsel til Unionen af planter til plantning af Solanaceae-familien fra visse tredjelande. |
|
(2) |
Flere medlemsstater har udtrykt interesse for at importere stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp. og Petunia spp. og hybrider deraf fra Uganda (»de specificerede planter«), hvorfra indførsel er forbudt på nuværende tidspunkt. Den 6. oktober 2021 indsendte disse medlemsstater et teknisk dossier, der skitserede procedurerne for produktion af de specificerede planter i Uganda. |
|
(3) |
I december 2025 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af Petunia spp.- og Calibrachoa spp.-planter uden rod fra Uganda (3). |
|
(4) |
Autoriteten identificerede Bemisia tabaci Genn. (ikke-europæiske populationer), Cowpea mild mottle virus, Nipaecoccus viridis (Newstead), kartoffelbladrullesygevirus (ikke-EU-isolater), kartoffeltenknoldviroid, kartoffelvirus S (ikke-EU-isolater), kartoffelvirus X (ikke-EU-isolater), Ralstonia pseudosolanacearum Safni et al., Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. Emend. Safni et al., Scirtothrips dorsalis Hood, Tomato leaf curl Uganda virus, Tomato spotted wilt tospovirus og Tomato yellow leaf curl virus som skadegørere, der er relevante for de specificerede planter. |
|
(5) |
Autoriteten evaluerede de risikobegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i nævnte dossier, i forbindelse med produktion af de specificerede planter i Uganda, for de identificerede skadegørere, og vurderede sandsynligheden for, at de specificerede planter ville være fri for disse skadegørere. |
|
(6) |
På grundlag af denne udtalelse udgør indførelsen af de specificerede planter en risiko, der kan reduceres til et acceptabelt niveau ved at anvende de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå de pågældende plantesundhedsmæssige risici, og som er beskrevet i denne forordning. |
|
(7) |
Bemisia tabaci Genn. (ikke-europæiske populationer), Cowpea mild mottle virus, kartoffelbladrullesygevirus (ikke-EU-isolater), kartoffelvirus S (ikke-EU-isolater), kartoffelvirus X (ikke-EU-isolater), Ralstonia pseudosolanacearum Safni et al., Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. Emend. Safni et al., Scirtothrips dorsalis Hood og Tomato leaf curl Uganda virus er opført som EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Eftersom de specificerede planter på nuværende tidspunkt har forbud mod indførsel til Unionens område, er de ikke omfattet af de særlige krav i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. I denne forbindelse bør disse skadegørere betragtes som specificerede skadegørere, der er underlagt særlige krav med henblik på denne forordning. |
|
(8) |
Kartoffeltenknoldviroid, Tomato spotted wilt tospovirus og Tomato yellow leaf curl virus er opført i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 som EU-regulerede ikke-karantæneskadegørere for andre varer end planter af Petunia spp. og Calibrachoa spp. Eftersom disse skadegørere ikke er identificeret som skadegørere med en økonomisk virkning på produktionen af Petunia spp. og Calibrachoa spp. på Unionens område, bør de ikke betragtes som specificerede skadegørere med henblik på denne forordning. |
|
(9) |
Nipaecoccus viridis (Newstead) er ikke opført som en EU-karantæneskadegører i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. I henhold til autoritetens udtalelse er denne skadegører relevant for de specificerede planter. Kommissionen konkluderer derfor, at den opfylder betingelserne for optagelse på listen over EU-karantæneskadegørere og kriterierne i afsnit 3, underafsnit 2, i bilag I til forordning (EU) 2016/2031. Den bør derfor være omfattet af de midlertidige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, i nævnte forordning, og betragtes som specificeret skadegører med henblik på denne forordning. |
|
(10) |
For at sikre, at indførsel af de specificerede planter ikke udgør en risiko for indslæbning af de specificerede skadegørere til Unionens område, bør planterne dyrkes af planter med oprindelse i Unionens område for at hindre forekomsten af skadegørere i udgangsmaterialet. |
|
(11) |
Produktion af de specificerede planter bør finde sted på produktionsanlæg, som er godkendt af Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed til produktion af de specificerede planter til eksport til Unionen, og som er identificeret med en unik sporbarhedskode, som gør de kompetente myndigheder i stand til at identificere det produktionssted, hvorfra de specificerede planter kommer, i tilfælde af at der konstateres en forekomst af en specificeret skadegører på en specificeret plante på Unionens område. |
|
(12) |
Endvidere bør de dyrkes under fysisk beskyttelse og inspiceres forud for eksporten for at sikre, at de specificerede planter er fri for de specificerede skadegørere. |
|
(13) |
Eftersom symptomerne på forekomst af de specificerede skadegørere endnu ikke nødvendigvis er synlig på de stiklinger uden rod, som indføres til Unionen, bør de specificerede planter efter indførsel til Unionens område plantes og slå rod hos professionelle operatører, som specifikt er godkendt til at udstede plantepas for disse planter med oprindelse i Uganda, eller professionelle operatører for hvem de kompetente myndigheder udsteder plantepas, idet de er underlagt regelmæssige officielle inspektioner. Professionelle operatører, som skal dyrke de specificerede planter eller få dem til at slå rod, bør underrette de kompetente myndigheder, inden de modtager de specificerede planter, så myndighederne rettidigt kan planlægge de officielle inspektioner. |
|
(14) |
For at forhindre, at de specificerede planter første gang flyttes til anlæg tilhørende professionelle operatører, som ikke er godkendt til at udstede plantepas for de specificerede planter, bør importøren fremlægge et dokument udstedt af den kompetente myndighed, som bekræfter, at planterne skal flyttes til anlæg tilhørende professionelle operatører, som i henhold til artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, er godkendt til specifikt at udstede plantepas for planter med rod eller dyrket fra de specificerede planter, eller til anlæg tilhørende professionelle operatører for hvem de kompetente myndigheder udsteder plantepas for de specificerede planter. |
|
(15) |
Desuden skal medlemsstaterne øjeblikkelig underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om eventuelle forekomster af de specificerede skadegørere på de specificerede planter eller på planter med rod, eller som er dyrket fra de specificerede planter. Kommissionen bør øjeblikkelig underrette Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed herom. Sidstnævnte bør straks fjerne det produktionsanlæg, hvor de specificerede planter stammer fra, fra listen over godkendte produktionsanlæg, indtil det igen er frit for skadegørere. |
|
(16) |
Eftersom der til dato ikke er indført nogen af de specificerede planter til Unionens område, og der endnu ikke er nogen erfaring med denne handel, udgør de specificerede planter en plantesundhedsmæssig risiko, som endnu ikke er vurderet fuldt ud. Derfor bør kravene i denne forordning være midlertidige, jf. artikel 30, stk. 1, og artikel 42a, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031. |
|
(17) |
Da de specificerede planter midlertidigt skal kunne indføres til Unionens område, er det af hensyn til den juridiske klarhed nødvendigt også at ændre bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 ved at angive, at der er en midlertidig undtagelse herfra for så vidt angår indførsel til og flytning inden for Unionens område af de specificerede planter. |
|
(18) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»specificerede skadegørere«: Bemisia tabaci Genn. (ikke-europæiske populationer), Cowpea mild mottle virus, Nipaecoccus viridis (Newstead), kartoffelbladrullesygevirus (ikke-EU-isolater), kartoffelvirus S (ikke-EU-isolater), kartoffelvirus X (ikke-EU-isolater), Ralstonia pseudosolanacearum Safni et al., Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. Emend. Safni et al., Scirtothrips dorsalis Hood og Tomato leaf curl Uganda virus |
|
2) |
»specificerede planter«: stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp. og Petunia spp. og hybrider deraf, som er dyrket i Uganda og nedstammer i lige linje fra moderplanter, der er importeret fra Unionen. |
Artikel 2
Midlertidig undtagelse fra forbuddet mod indførsel af de specificerede planter til Unionens område
Som en undtagelse fra punkt 18 i bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 er det midlertidigt tilladt at indføre de specificerede planter til Unionens område, forudsat at de opfylder betingelserne i artikel 3 i nærværende forordning.
Artikel 3
Krav til indførsel af de specificerede planter til og flytning heraf inden for Unionens område
1. De specificerede planter må kun indføres til Unionen, hvis alle følgende krav er opfyldt:
|
a) |
Inden handelen påbegyndes, skal Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed skriftligt have meddelt Kommissionen listen over hvilke foranstaltninger, der har til formål at sikre opfyldelsen af kravene i punkt 1 i bilag I. |
|
b) |
Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed indgiver inden den 31. december hvert år en liste over produktionsanlæg med deres respektive sporbarhedskoder, som er godkendt til eksport af de specificerede planter til Unionen det følgende kalenderår, til Kommissionen og meddeler straks enhver ændring af denne liste. |
|
c) |
Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed indgiver senest den 31. marts hvert år en årsrapport over aktiviteter udført i det foregående kalenderår med alle de elementer, der er fastsat i punkt 2 i bilag I, til Kommissionen. |
2. Med henblik på at indføre de specificerede planter til Unionens område skal den importerende professionelle operatør fremlægge et dokument udstedt af den kompetente myndighed, som bekræfter, at den professionelle operatør, der modtager de specificerede planter, opfylder kravet i stk. 3, litra a) eller b).
3. Når først de er indført til Unionen må de specificerede planter kun flyttes til:
|
a) |
anlæg tilhørende professionelle operatører, som i henhold til artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 har specifik godkendelse til at udstede plantepas for planter med rod eller dyrket fra de specificerede planter eller |
|
b) |
anlæg tilhørende professionelle operatører, for hvem de kompetente myndigheder udsteder plantepas for de specificerede planter. |
Inden de modtager de specificerede planter, meddeler de i første afsnit omhandlede professionelle operatører de kompetente myndigheder de pågældende planters forventede ankomstdato, og de opbevarer den sporbarhedskode, der er omhandlet i punkt 1, litra c), nr. iii), i bilag I.
4. Planter med rod, eller som er dyrket fra de specificerede planter, opbevares separat fra alle andre planter, som er modtagelige for de specificerede skadegørere. De skal underkastes officielle inspektioner mindst én gang, inden de flyttes første gang ud af den pågældende professionelle operatørs anlæg og så tæt som muligt på tidspunktet for flytningen. Disse inspektioner skal, hvis der er mistanke om en infektion, omfatte prøveudtagning og molekylær testning for Cowpea mild mottle virus, kartoffelbladrullesygevirus (ikke-EU-isolater), kartoffelvirus S (ikke-EU-isolater), kartoffelvirus X (ikke-EU-isolater) og Tomato leaf curl Uganda virus.
I tilfælde af forekomst af de specificerede skadegørere på planter med rod, eller som er dyrket fra de specificerede planter, skal alle planter med rod, eller som er dyrket fra samme parti af specificerede planter øjeblikkelig destrueres, og hvis det er relevant, skal de respektive anlæg rengøres og desinficeres.
5. Medlemsstaterne skal øjeblikkelig meddele Kommissionen og de andre medlemsstater eventuelle forekomster af de specificerede skadegørere på de specificerede planter eller på planter med rod, eller som er dyrket fra de specificerede planter. Kommissionen underretter øjeblikkelig Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed herom.
Hvis Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed underrettes om forekomsten af en specificeret skadegører på specificerede planter eller på planter med rod, eller som er dyrket fra de specificerede planter, må det produktionsanlæg, som disse planter stammer fra, ikke længere godkendes til eksport til Unionen, og Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed skal straks fjerne det pågældende produktionsanlæg fra listen over godkendte produktionsanlæg, som er omhandlet i stk. 1, litra b), indtil det er påvist, at det igen er frit for skadegørere.
Artikel 4
Ændring af bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072
Bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 5
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse indtil den 31. juli 2029.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).
(3) EFSA PLH Panel (EFSA's ekspertpanel for plantesundhed), 2026, Commodity risk assessment of Petunia spp. and Calibrachoa spp. unrooted cuttings from Uganda (EFSA Journal 2026;24:e9849, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2026.9849).
BILAG I
Krav omhandlet i artikel 3 om indførsel af de specificerede planter til Unionens område
1.
De specificerede planter må kun indføres til Unionens område, hvis de opfylder alle følgende krav:|
a) |
De er produceret på produktionsanlæg, som:
|
|
b) |
De er:
|
|
c) |
Hvert parti af de specificerede planter fra hvert produktionsanlæg er inden eksport:
|
|
d) |
De er ledsaget af et plantesundhedscertifikat udstedt af Ugandas nationale plantesundhedsmyndighed, som attesterer overensstemmelse med kravene i denne forordning, og omfatter i rubrikken Tillægserklæring:
|
2.
Årsrapporten om aktiviteter udført i det foregående kalenderår skal for hvert produktionsanlæg indeholde alle følgende elementer:|
a) |
antallet af specificerede planter eksporteret til Unionen |
|
b) |
oversigten over officielle inspektioner foretaget inden eksport |
|
c) |
registrering af forekomsten af de specificerede skadegørere |
|
d) |
antallet af planter, der er destrueret på grund af en mistanke om angreb eller angreb af de specificerede skadegørere, |
|
e) |
hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at produktionsanlægget igen er frit for skadegørere, og for at forhindre, at de specificerede skadegørere kommer igen. |
BILAG II
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072
I tabellen i bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 affattes teksten i punkt 18, anden kolonne således:
»Planter til plantning af Solanaceae, bortset fra frø og planterne i række 15, 16 eller 17 (*1)
(*1) undtagen følgende planter:
|
— |
stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa og Petunia og hybrider deraf fra Costa Rica, som kan indføres til Unionen med forbehold af kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/292 af 9. februar 2026 om en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Costa Rica (EUT L, 2026/292, 10.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/292/oj). |
|
— |
stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa og Petunia og hybrider deraf fra Guatemala, som kan indføres til Unionen med forbehold af kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 af 2. juni 2025 om en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Guatemala (EUT L, 2025/1078, 3.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1078/oj). |
|
— |
stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa og Petunia og hybrider deraf fra Kenya, som kan indføres til Unionen med forbehold af kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1082 af 2. juni 2025 om en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Kenya (EUT L, 2025/1082, 3.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1082/oj). |
|
— |
stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa og Petunia og hybrider deraf fra Uganda, som kan indføres til Unionen med forbehold af kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1376 af 23. juni 2026 om en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Uganda Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Uganda (EUT L, 2026/1376, 24.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1376/oj).« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1376/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)