European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1202

5.6.2026

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2026/1202

af 4. juni 2026

om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/921 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Republikken Moldovas væbnede styrker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 4. maj 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/921 (1), der oprettede en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Republikken Moldovas væbnede styrker.

(2)

Leveringen af visse former for udstyr til Republikken Moldovas væbnede styrker er blevet forsinket og vil ikke blive færdiggjort før efter udløbet af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2023/921. Denne periode bør derfor forlænges med yderligere 17 måneder fra den 31. juli 2026 til den 31. december 2027.

(3)

Afgørelse (FUSP) 2023/921 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 4, i afgørelse (FUSP) 2023/921 affattes således:

»4.   Bistandsforanstaltningens varighed er 53 måneder fra datoen for indgåelsen af den første kontrakt mellem administratoren for bistandsforanstaltninger, der handler som anvisningsberettiget, og de enheder, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 4, stk. 2, i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, litra a), i afgørelse (FUSP) 2021/509.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 4. juni 2026.

På Rådets vegne

C. FITIRIS

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2023/921 af 4. maj 2023 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Republikken Moldovas væbnede styrker (EUT L 119 af 5.5.2023, s. 173, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/921/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1202/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)